docFORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016
download 
Report Transcription
FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016
FORSLAG TIL GENTOFTE-PLAN 2016 VISION, TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER VISION FOR GENTOFTE KOMMUNE Gentofte – et godt sted at bo, leve og arbejde Gentofte Kommune vil fortsat være kendt for: Dette afsnit indeholder en beskrivelse af: • Ny politisk arbejdsform • Budgetaftale 2015-2016 • Kort beskrivelse af Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier POLITISK ARBEJDSFORM TÆTTERE PÅ BORGERNE Borgerne skal med i beslutningsprocesserne og lokalpolitikerne ud af de traditionelle mødeværelser. Derfor har kommunalbestyrelsen fra d. 1. august indført en ny politisk struktur og arbejdsform. Hovedparten af arbejdet i kommunens stående udvalg erstattes af en række nye opgaveudvalg med deltagelse af både borgere og politikere. Konkret betyder det, at politikerne mødes fire gange om året i de traditionelle stående fagudvalg frem for 11 gange om året. I stedet bruges tiden i opgaveudvalg, hvor der udvikles politikker og strategier sammen med borgerne. 2 • Det høje serviceniveau, en lav beskatning og en sund økonomi – og at være den veldrevne kommune, der har kvalitet, effektivitet og fornyelse for øje, når opgaverne løses • At borgerne tilbydes den bedste kvalitet i service og ydelser • At være den grønne kommune med skove, parker, mange grønne anlæg og udsigt til Øresund med strande og aktive, hyggelige havnemiljøer • At gode fysiske rammer og højt fagligt niveau er omdrejningspunkter for kommunens service • At være en attraktiv arbejdsplads med dygtige ledere og ansatte, der har gode betingelser for at udføre deres arbejde. borgerne tidligt. Det skal give effektive beslutningsprocesser, der harmonerer med borgernes behov og ønsker samt nye innovative løsninger. Efteråret 2015 går otte opgaveudvalg i gang: • Børn – Struktur og Kvalitet • Erhvervspolitik • Integration af flygtninge • Ny Sundhedspolitik • Skolereformen • Strategi for fællesskaber for børn og unge • Trafik – sikker i byen • Ungepolitik. Den nye arbejdsform betyder, at lokalpolitikerne ikke længere skal bruge tiden på enkeltsager eller på at nikke til forvaltningens indstillinger. Samtidig giver den nye måde at arbejde på, politikerne mulighed for at tage de svære drøftelser med borgerne, før man låser sig fast politisk. På den måde bliver det nemmere sammen at finde de bedste prioriteringer.. Opgaveudvalgene er rådgivende og midlertidige og nye opgaveudvalg vil komme til, efterhånden som andre opgaveudvalg afslutter deres arbejde. TO ÅRIG BUDGETAFTALE Et bredt flertal på 17 ud af Kommunalbestyrelsen 19 medlemmer indgik ved vedtagelsen af budgettet for 2015 en to årig budgetaftale for 2015 og 2016. Budgetaftalen har særligt fokus på at udvikle og færdiggøre anlægsprojekterne på Bank-Mikkelsens Vej, Skovshoved Havn og Gentofte Sportspark. Desuden er der fokus på den nyindkøbte skole på Hellerupvej (CIS), på implementering af skolereformen samt på at sikre en bæredygtig struktur på daginstitutionsområdet. Da de store anlægsprojekter har et sådan tidsforløb, at de kræver et særligt fokus, er budgetaftalen toårig. Budgetlægningen for 2016 er således baseret på, at 2015 er et planlægnings- og realiseringsår for budgetaftalen. Opgaveudvalgenes arbejde defineres af kommunalbestyrelsen i kommissorier, hvor det også fremgår, hvilke kompetencer, der skal inddrages i arbejdet. Det er kommunalbestyrelsen, der vælger hvilke personer, der skal deltage i opgaveudvalgene. Derudover kan opgaveudvalgene inddrage yderligere borgere, interessenter og eksperter i arbejdsgrupper, workshops mv. Kommunalbestyrelsen i Gentofte har taget konsekvensen af de gode erfaringer, kommunen har haft med at inddrage borgerne. Fremover vendes den politiske proces på hovedet, så borgere, interessenter og lokalpolitikere først udvikler politikker og strategier sammen, hvorefter de behandles i kommunalbestyrelsen. På den måde involveres 3 BUDGETAFTALE Den økonomiske politik skal stadig være baseret på principper om ansvarlighed og langsigtet økonomisk balance samt budgetdisciplin. Som en naturlig følge heraf, skal kommunens lånemuligheder anvendes til delvis mellemfinansiering af moderniseringen og udbygningen af Bank-Mikkelsens Vej, som på sigt vil blive finansieret over taksterne. Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Venstre og Det Radikale Venstre har den 21. september 2014 indgået en aftale om budgettet for Gentofte Kommune i 2015-2018. Budgetaftalen bygger videre på aftalen for 2014-2017 med særlig fokus på, at skatterne holdes i ro, og at udvikle og færdiggøre de meget store anlægsprojekter på Bank-Mikkelsens Vej, Skovshoved Havn, Gentofte Sportspark og den nyindkøbte skole (CIS) på Hellerupvej samt implementeringen af skolereformen og en bæredygtig struktur på daginstitutionsområdet. Budgetaftalen respekterer aftalen om kommunernes økonomi for 2015 indgået mellem Regeringen og KL med overholdelse af rammerne for service- og anlægsudgifterne og en uændret kommunal beskatning. Der er mellem forligspartierne enighed om, at de store projekter har et forløb, som også kræver et særligt fokus også i et tidsperspektiv. Forligspartierne er derfor enige om, at budgetforliget er 2-årigt. Konkurrenceudsættelse Gentofte Kommune skal konkurrenceudsætte, hvor det er relevant, så borgerne sikres god service til den rette pris, hvad enten servicen tilbydes af kommunale eller privatansatte medarbejdere. Forligsparterne er enige om, at der i forbindelse med konkurrenceudsættelse skal indarbejdes relevant krav til sikkerhedsstillelse i kommunens kontrakter med private leverandører, så kommunen i videst muligt omfang kan sikre, at aftalte ydelser fortsat kan leveres til borgerne uden omkostninger for kommunen i tilfælde af, at en leverandør ikke opfylder sin leveringsforpligtelse. Forligsparterne udtrykker sin tilfredshed med det brede samarbejde, hvor 17 ud af Kommunalbestyrelsens 19 medlemmer står bag kommunens budget, og vil løbende drøfte og samarbejde om budgetterne udmøntning og opfølgning, herunder særligt omkring de store projekter, samt sikre en organisering, der muliggør dette. Fortsat robust økonomi Forligspartierne er enige om, at en robust økonomi i balance er en forudsætning for, at kommunen fortsat kan tilbyde en høj service og brugervenlighed. Samtidig er der enighed om, at kommunen skal fastholde det lave skattetryk, som også i 2015 forventes at være landets laveste. Dette kræver et fortsat fokus på prioritering og effektivisering af kommunens drift. Lokalt Beskæftigelsesråd (LBR) I forbindelse med den nye Beskæftigelsesreforms implementering rettes henvendelse til organisationerne i LBR for at drøfte grundlag for dialog i en fremtidig struktur Aktive borgere og fællesskaber I fremtidens kommune skal sætte fokus på borgernes ansvar for eget og deres nærmestes liv, hvor borgeren med afsæt i egen situation og ressourcer spiller en aktiv rolle og så vidt muligt bliver hjulpet til at kunne selv. Forligsparterne er enige om fortsat at have fokus på, hvordan de teknologiske muligheder kan understøtte borgerens mulighed for at være selvhjulpen. Økonomisk ansvarlighed betyder kontinuerlig effektivisering, og omfatter også nye måder at løse opgaverne på i samarbejde med blandt andet andre kommuner, private, pårørende, frivillige og organisationer. Bedre velfærd i fremtiden er ikke nødvendigvis mere af det samme, men at selve kerneopgaven, og måden den skal løses på, tænkes anderledes. Teknologien er et vigtigt element for denne nytænkning. Og når vi høster gevinsterne af investeringer i teknologi, giver det råd til at skabe nye initiativer, uden at balancen i kommunens økonomi sættes over styr. I fremtidens kommune engagerer borgerne sig i at skabe aktiviteter og løse opgaver i lokalsamfundet. Derfor er forligspartierne enige om, at borgernes initiativer skal understøttes på forskellig vis alt efter initiativets karakter. Forskellige fællesskaber, forskellige bydele og forskellige aldersgrupper lægger op til en differentieret og målrettet understøttelse. Kommunen skal udvikle og understøtte frivilligt arbejde og aktive borgere ved at tilbyde hjælp, råd og vejledning. Borgerne kan desuden søge om økonomisk støtte til at realisere deres projekter gennem eksisterende puljer indenfor social-, kultur- og fritidsområdet. Da Gentofte Kommune solgte Nesa-aktierne i 2004, blev der i bred enighed lavet en strategi for anvendelsen af midlerne. Den strategi har de skiftende kommunalbestyrelser fulgt. Forligspartierne er enige om, at der skal ske en prioriteret anvendelse af de resterende Nesa-midler. Nesamidlerne skal fremadrettet ses som en investeringsbeholdning og anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Effektiviseringerne fra de projekter, der finansieres af puljen, skal løbende opgøres og tilbageføres fra området til investeringsbeholdningen, så der skabes plads og råderum til nye projekter. Kunst i det offentlige rum I Gentofte Kommune udfolder kunst i det offentlige rum sig primært gennem en række permanente værker, der 4 spænder fra historiske monumenter og mindesten, klassiske og moderne skulpturer til bygningsværker med kunstneriske relieffer og udsmykninger. Værkerne er nøje udvalgt og forbundet med de steder, de er placeret, for at skabe et rigt bymiljø med kunst og kulturminder. Flere helt centrale værker er rejst på baggrund af borgernes egne initiativer som eksempelvis Skovserpigen i Skovshoved, en trompe l’oeil på Jægersborg Alle og som et af de seneste eksempler Kenn André Stillings Alfabet Turèll på Dan Turells Plads i Vangede. Bogbørserne er en nutidig vinkel på kunst i Gentoftes offentlige rum, der involverer borgerne direkte i selve funktionen og brugen af værket. Partierne bag budgetaftalen ønsker, at Gentofte Kommune fortsat skal imødekomme og understøtte borgernes initiativer til at præsentere kunst af høj kvalitet i det offentlige rum. Arkitektur Gentofte Kommune har en tradition for at prioritere æstetik, så kommunens bygninger og arealer fremstår smukke, og så det giver borgerne en god oplevelse at færdes i byrummet i en kommune, som fremstår helstøbt og harmonisk med respekt for kulturarv og planlægning og med samtidig blik for fornyelse. Forligsparterne finder det vigtigt, at der også fremadrettet fokuseres på og drøftes en sammenhængende arkitekturpolitik, der sætter rammerne for og samtidig giver inspiration til kommunens arkitektoniske udvikling og fornyelse. Byrum Det er vigtigt, at Gentofte Kommune bevarer også enkeltheder i sit særkende. Forligsparterne ønsker derfor, at der i 2015 afsættes midler til at sikre istandsættelse af kommunens karakteristiske plakatsøjler, designet af Engelhardt for snart 100 år siden. Bellevue Arbejdet med at gennemføre helhedsplanen for Bellevue skal fortsættes. Der afsættes derfor midler til at fortsætte med næste fase i renovering og modernisering. Partierne bag budgetaftalen lægger derfor også vægt på, at kontakten med staten intensiveres, så staten opfylder sine forpligtelser som delejer af området. Åbent bibliotek og udvidelse af Jægersborg Bibliotek Forligsparterne glæder sig over de gode erfaringer, der er med åbent bibliotek i Gentofte Kommune, og den fleksibilitet, det giver kommunens borgere. Parterne er derfor enige om at udvide ordningen i 2015 til også at gælde Gentoftegade bibliotek. I løbet af 2015 skal der desuden igangsættes en proces med henblik på at finde en løsning for at etablere åbent bibliotek også på Ordrup bibliotek. Jægersborg Bibliotek har i nogle år fungeret som åbent bibliotek. For at udvide mulighederne for aktiviteter for bor- 5 gerne i lokalområdet er der i budgetforliget – på baggrund af forslag fra Jægersborg Biblioteks Venner – afsat 0,9 mio. kr. i 2016 til at udvide biblioteket med et aktivitetsrum. Charlottenlund slot Eksisterende lejere af Charlottenlund Slot forventes at fraflytte med udgangen af 2016. Forligspartierne er enige om i 2015 at undersøge mulighederne for at benytte Charlottenlund slot til kulturelle formål samt undersøge mulige forretningsmodeller for driften under den forudsætning, at udgifter til slottets istandsættelse og indretning samt bygningsdrift er udgiftsneutralt for Gentofte Kommune. Tryghed, Leg og Læring – Børn forandrer verden Partierne bag budgetaftalen ønsker den bedste kvalitet også for de yngste børn. Fortsat udvikling af en mere bæredygtig struktur på dagtilbudsområdet er en af vejene til dette og er derfor en højt prioriteret indsats. Arbejdet med denne udvikling tager afsæt i tydelige kvalitetskriterier, der understøtter høj kvalitet i alle dagtilbud, den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne og gode rammer for en attraktiv arbejdsplads – for medarbejdere og ledere. På baggrund af tilbagemeldinger fra samtlige institutioner ultimo 2014, vil der primo 2015 være et solidt grundlag for den videre udvikling af en bæredygtig struktur. Der skal være både ’tryghed, leg og læring’ i børnenes hverdag i kommunens tilbud. Forligspartierne ønsker fortsat fokus på børns udvikling af sprog, motorik og fællesskaber. Samtidig ønsker partierne bag budgetforliget at øge fokus på udvikling af børns digitale kompetencer, så børnene i Gentofte Kommune rustes bedst muligt til fremtidens samfund. Det er erfaringen at veltilrettelagte digitale læringsforløb fremmer f.eks. børns innovations-, samarbejds- og kommunikationsevne. Samtidig med at børnenes digitale evner og dannelse styrkes. Der afsættes derfor midler til opbygning af det digitale fundament samt afledt drift. Forligspartierne lægger vægt på, at der kontinuerligt er fokus på det enkelte barns trivsel. Med henblik på at styrke viden om det enkelte barns potentialer og udvikling giver projektet Kvalitet i Børnehøjde et stærkt fundament for at understøtte realisering af visionen med fokus på det enkelte barns læring, udvikling af sociale- og personlige kompetencer og barnets sundhed. Læring uden Grænser Gentofte Kommune har gode resultater på skoleområdet. Vores elever har generelt gode forudsætninger, men de gode forudsætninger må aldrig blive en sovepude. Derfor ønsker partierne bag budgetaftalen kontinuerligt fokus på synlig læring med udfordringer, udvikling og kontinuerlig fremdrift for den enkelte elev i alle aktiviteter, så den enkelte løfter sig mest muligt, fagligt og socialt. Folkeskolereformen afstedkommer en stor omstilling af folkeskolerne i alle landets kommuner. Forligspartierne vil følge området tæt med fokus på både ressourcer og indhold. Forligspartierne ønsker, at de mange og gode erfaringer fra arbejdet med kreativitet i GFO’erne videreføres til brug i den understøttende undervisning på mellemtrinnet. Tankerne med den understøttende undervisning taler for at udvikle og give eleverne særlige kreative kompetencer, der kan understøtte og supplere den øvrige undervisning med et kreativt islæt. Denne kombination kan skabe en større helhed og sammenhæng i elevernes læringsdag. I udskolingen giver den brede vifte af valgfag samme mulighed for eleverne. Partierne bag budgetaftalen ønsker fortsat at understøtte udvikling af de eksisterende læringsmiljøer, herunder mere fleksibel indretning af fællesarealer og faglokaler samtidig med en helhedsløsning med dobbelt-udnyttelse af de fysiske miljøer, så kapaciteten kan udnyttes gennem hele dagen – både til læringsmiljøer for børn og unge og til forberedelse for vidensmedarbejdere. Gentofte Kommune har dygtige og engagerede lærere og pædagoger, men kvalitet i undervisningen kræver, at de voksne, som eleverne møder i deres hverdag, får mulighed for at udnytte deres ressourcer og potentialer optimalt. Forligspartierne ønsker derfor, at der er fokus på kompetenceudvikling af lærere og pædagoger. I starten af 2015 igangsættes kompetenceudvikling af alle medarbejdere i skoleområdet over de næste år med henblik på, at alle har indsigt og kompetencer i synlig læring. Projektet gennemføres sammen med de øvrige kommuner i 4K samarbejdet med Gladsaxe, LyngbyTaarbæk og Rudersdal. Forligspartierne noterer sig med tilfredshed, at Gentofte Kommune har en af landets højeste inklusionsprocenter. Forligspartierne finder det vigtigt, at læring og trivsel for alle børn er pejlemærke for hele inklusionsdrøftelsen. Partierne finder det endvidere vigtigt at fastholde så mange børn som muligt i normalskolen, så børn bliver i deres nærmiljø, og alle børn også lærer, at forskellighed er en styrke. Ved at udvide kompetencecentrene kan kommunen understøtte flere børn i normalskolen. Udvidelsen skal rummes indenfor det eksisterende budget, da andre udgiftskrævende tiltag, som individuel støtte eller tilbud udenfor kommunen, kan reduceres. Som et led i ønsket om at styrke fællesskab og inklusion er det vigtigt, at der indrettes skærmende miljøer, som kan understøtte differentieret læring. Det er vigtigt, at der tages hensyn til de børn, som har særlige behov, der ikke kan rummes i folkeskolen. Partierne bag budgetforliget har derfor afsat 5 mio. kr. i 2015 til at udvide den specialpædagogiske indsats, herunder 6 Søgårdsskolen. Ved at udvide indsatsen kan flere Gentoftebørn undervises i Gentofte Kommune og kan derfor hentes hjem fra tilbud i andre kommuner og således blive i deres nærmiljø. De mange initiativer på skoleområdet kræver investeringer og vedligeholdelse. Forligspartierne har derfor besluttet at afsætte midler til geninvesteringer og afledt drift af digital læring på skoleområdet. Ligeledes afsættes midler til ombygning af toiletter og garderobefaciliteter på Tjørnegårdsskolen. CAMPUS Gentofte Kommune har i overensstemmelse med budgetaftale 2014 erhvervet CIS-bygningerne på Hellerupvej. Bygningerne skal bruges til at skabe et fyrtårn for unges uddannelse med fokus på udvikling af de mange talenter. Skolen skal samtidig fungere som kommunens kompetencecenter for innovation og iværksætteri, hvor andre af kommunens folkeskoler og ungdomsuddannelser kan søge inspiration og viden. Forligsparterne finder det vigtigt, at anvendelsen af bygningerne på Hellerupvej ses i sammenhæng med Campus på Hartmansvej, så synergieffekter kan opnås. Ved hjælp af partnerskaber med eksterne aktører (eksempelvis erhvervsvirksomheder, større finansielle virksomheder, Institut for Fremtidsforskning, Fonden for Entreprenørskab) vil folkeskoler og lokale ungdomsuddannelser kunne tilbyde læringsforløb for kommunens unge med tættere tilknytning til det private erhvervsliv og en mere direkte kobling til samfundets nuværende og fremtidige behov, end hvad der i dag er normalt. Dette er i god overensstemmelse med hensigterne i folkeskolereformen og visionen Læring uden grænser om en mere åben skole, der i højere grad samarbejder med (lokal)samfundet. Forligspartierne ønsker, at kommunen undersøger, hvordan skolen kan blive knyttet tættere på det omkringliggende samfund, f.eks. ved skabelsen af et lokalt iværksættermiljø, hvor lokaler udlejes til små innovative virksomheder, eller ved at tilbyde lokaler til at oprette erhvervsuddannelser i Gentofte Kommune. Partierne bag budgetaftalen ønsker, at bygningsdriften og udgifterne til skabelse af aktiviteter skal være selvfinansierende. Forligspartierne ønsker at følge udviklingen og ønsker en organisering, der muliggør dette. Ung og i gang! Alle unge i Gentofte Kommune skal gennemføre en ungdomsuddannelse og udfordres til toppen af deres potentiale, så de er klar til videreuddannelse eller job. Derfor er forligspartierne enige om at fortsætte arbejdet på tværs af de politiske udvalg med at tydeliggøre en ny politisk vision med at udvikle tilbuddene til talenterne på Bakkegårdsskolen og de tre gymnasier med idrætsordning. for ungeområdet. Samtidig realiseres ”Ledetråde for det gode ungeliv” som fælles afsæt for Gentofte Kommunes ungeindsatser. Som led i Erhvervsuddannelsesreformen opretter kommunen en 10. klasse, der er rettet mod erhvervsuddannelserne, obligatoriske introduktionskurser for eleverne i 8. klasse og fokuseret vejledningsindsats i udskolingen. Partierne bag budgetaftalen ønsker fokus på, at unge i sårbare og udsatte positioner understøttes i at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor skal der fortsat arbejdes med en mangfoldighed af forskellige tiltag og veje til at støtte dem, som f.eks. Særtog til Uddannelse, ViTo, brug af mentorer og Kvisten – et tilbud til unge med psykiske udfordringer. Ligesom der i 2015 i forbindelse med Campus skal oprettes et aktivitetshus for udsatte unge i samarbejde med en NGO. Forligspartierne ønsker en særlig fokus på unge med misbrugsproblemer, herunder de udfordringer et øget forbrug af hash medfører. I starten af 2015 gives der en status på området med anbefalinger om særlige og yderligere tiltag. Gentofte Kommune har mange tilbud til unge. Forligspartierne ønsker, at der kommer en mere tværgående tilgang til fritidstilbuddene set i lyset af folkeskolereformen. De unge skal bruge klubber, lounges, skolen, fritidsklubberne, musikbunkeren mm. Med ejerskab og medbestemmelse bliver de unge en central ressource og drivkraft for deres egne aktiviteter. Partierne bag aftalen er derfor enige om, at tilbud til unge fortsat skal skabes og drives med afsæt i, at de unge kan, vil og skal selv. Skaterområdet Helligdommen, Musikbunkeren og det Det Grå Pakhus på Teglgårdsgrunden er eksempler på, at en lyttende og involverende tilgang giver målrettede tilbud, som de unge har lyst til at bruge og får udbytte af blandt andet i form af fællesskab og identitet. Idræt og fritid for alle Forligspartierne er enige om, at det er vigtigt at fortsætte arbejdet med at skabe de bedste rammer for et aktivt og varieret idræts- og fritidsliv for alle. Derfor vil vi i forlængelse af de sidste års budgetaftaler fortsætte udbygningen af Gentofte Sportspark med etablering af nye haller, forbedre fodboldstadion og skabe nye faciliteter til skoleatletik. Forligspartierne ønsker, at der sideløbende med færdiggørelsen af den igangværende fase foretages en analyse af, hvilke behov der er for yderligere udvikling af sportsparken i en næste fase. Vi vil give både bredden og eliten i Gentofte Kommune de bedste betingelser og derfor udvikle tilbud til begyndere i alle aldre i samarbejde med foreningerne samt fortsætte 7 Forligspartierne ønsker, at det skal være nemt at bevæge sig i hverdagen, og kommunens arealer skal inspirere til bevægelse. Vi vil derfor fortsat udbygge øvrige idrætsfaciliteter som f.eks. bevægelsesklare områder og bruge byens rum til at tilskynde til aktiviteter. I et fremadrettet perspektiv skal forholdene for motionsløbere omkring kystvejen forbedres. Der undersøges muligheder for fondsstøtte. Med baggrund i undersøgelsen om idrætspas til udsatte børn og unge ønsker forligspartierne at indføre en forsøgsordning i ét år med idrætspas til udsatte børn og unge i Gentofte Kommune. Idrætspasset skal give endnu flere børn og unge mulighed for at dyrke idræt i foreningslivet. Palladium og rideklubber Idrætsklubberne i Gentofte Kommune skal have tidssvarende faciliteter. Der er i tidligere års budgetaftaler afsat midler til Palladium-bygningen, men bygningens stand har vist sig at kræve yderligere istandsættelse. Partierne bag budgetforliget er derfor enige om, at der skal afsættes yderligere midler til klublokalerne på Hellerup Havn. Desuden har partierne bag budgetaftalen besluttet at afsætte 3 mio. kr. i 2015 til rideklubberne, så de kan få hjælp til at leve op til de nye lovkrav i deres fysiske rammer. Det grå pakhus I sidste års budgetaftale blev der afsat midler til at etablere Det grå Pakhus som brugerstyret tilbud i sommermånederne. Da målgruppen er i en alder, hvor interesser og sociale sammenhænge hurtigt kan skifte, ønsker forligspartierne at ansætte en kreativ og organisatorisk medarbejder nogle timer ugentligt i perioden april til og med september for at sikre støtte til et stabilt og åbent tilbud for kommunens unge. Ren by – hver dag Forligspartierne ønsker, at Gentofte Kommune skal være en ren kommune, som fremstår renholdt og vel vedligeholdt. Pladser, fortove, gadeforløb, parker, strande og havne skal være indbydende for borgerne at færdes og opholde sig i. Affald og graffiti skal fjernes umiddelbart. Storskrald på fortove og skæmmende containere i gaderummet skal henstå i kortest mulig tid. Også indvendigt skal kommunens bygninger fremtræde ryddelige og rengjorte. Derfor skal kommunes skoler sætte ” ren skole – hver dag” på dagsordenen. Kommunen kan gøre meget og gå forrest, men en ren by får vi kun med aktiv indsats fra borgerne. Vi har rigtig gode erfaringer med de to årlige ”Ren by kampagner”, hvor aktive borgere fjerner affald fra grønne områder, ligesom der også fjernes affald fra pladser og veje. Forligspartierne er derfor enige om at arbejde for, at vi alle – gennem hele året – har opmærksomheden på at rydde op efter os selv og andre. Gentofte Kommune vil indlede et samarbejde om projekt ”Ren by – hver dag” med foreninger, borgere, frivillige, institutioner og andre interessenter. Sammen med borgerne vil vi afdække behov og gode initiativer, der kan motivere os alle til at tage et medansvar for en ren kommune – f.eks. gennem brug af SMS-tjenester og sociale medier. For at styrke nye initiativer har forligspartierne afsat midler i 2015 og 2016 til projektet. Der afsættes desuden midler til beplantning i kommunens bydelscentre. WiFi i det offentlige rum Primo 2015 forventes Folketinget at ændre teleloven, så kommunerne på udvalgte steder kan stille trådløse forbindelser gratis til rådighed. Forligspartierne ønsker, at der udarbejdes forskellige scenarier for, hvilke sikkerhedsmæssige krav det stiller, samt hvad omkostningen vil være hertil. Opgradering af vejbelægninger Parterne bag budgetaftalen finder det vigtigt, at kommunen prioriterer den løbende vedligeholdelse af vejnettet med henblik på at sikre, at vejnettet ikke nedbrydes, men bevarer sin værdi, jf. kommunens belægningsstrategi. I forbindelse med retablering af vejbelægninger efter gravearbejder – fjernvarme, spildevandsprojekter m.v. – opleves flere steder store ujævnheder i vejenes belægning med gener til følge for færdslen/bilister. Forligspartierne ønsker, at der er fokus på at opgradere vejbelægningen på steder, hvor den ikke opleves tilfredsstillende. Derfor påbegyndes i 2014 – 2015 en retablering af prioriterede strækninger med finansiering inden for det eksisterende budget til planlagt vedligeholdelse. Lysmaster Partierne bag budgetforliget er enige om, at Gentofte Kommune i 2015 forhandler om at overtage hele ejerskabet af vejbelysningen (lysmasterne) fra Dong med henblik på fremadrettet at opnå en billigere drift. Vedligeholdelse af kommunens bygninger Kommunens bygningsmasse skal løbende vedligeholdes til gavn for de nuværende brugere af ejendommene og med sigte på, at de værdier og muligheder, der er bundet i bygningsmassen, bevares. Den løbende vedligeholdelse 8 skal også sikre, at renoveringsudgifterne ikke på et senere tidspunkt bliver unødigt store. For at bringe den samlede bygningsmasse op på et solidt vedligeholdelsesniveau er der i tidligere års budgetaftaler afsat i alt ca. 200 mio. kr. ud over det almindelige vedligeholdelsesbudget i perioden 2011 til 2015. Forligspartierne ønsker, at det sikres, at kommunens ejendomme fremadrettet fastholdes på dette vedligeholdelsesniveau. I løbet af 2015 skal administrationen derfor kvalificere og dokumentere grundlaget for det budgetmæssige vedligeholdelsesbehov. Klima Forligspartierne ønsker fortsat et stort fokus på klimatilpasning, herunder håndtering af oversvømmelser ved skybrud og havvandsstigninger. Det skal ske gennem implementering af kommunens kommende Spildevandsplan og indenfor de ni særlige risikoområder for oversvømmelse, der er udpeget i tillæg til Kommuneplan 2013 – Klimatilpasning for Gentofte Kommune. Der skal konkretiseres løsninger for de ni risikoområder i perioden 2015-2019. Indledningsvist skal borgere, virksomheder mv. i risikoområderne inddrages. Forligsparterne afsætter i 2015 konkret 5,5 mio. kr. til at istandsætte vejafvandingssystemet, som er i kritisk stand, på den sydlige del af Kystvejen. Vejafvandingssystemet på den nordlige del af Kystvejen istandsættes i 2014 i forbindelse med Nordvands nedlægning af bassinledning og kan således istandsættes inden for budgettet. Den kommende indsatsplan for grundvandsbeskyttelse skal implementeres i 2014-2018. Skovshoved Havn Partierne bag budgetaftalen imødeser med tilfredshed færdiggørelsen af projektet ved Skovshoved Havn i 2015. Projektet vil give alle kommunens borgere et væsentligt bidrag til de rekreative tilbud i området. Det gode liv – i nye rammer Partierne bag budgetaftalen står fuldt ud bag og vil følge det vedtagne og kommende projek med modernisering og udbygning af de fysiske rammer for sociale institutioner på børneområdet og dag- og botilbud på voksenområdet på Bank-Mikkelsens Vej – ‘Det gode liv i nye rammer’ – samt opførelsen af de almene familieboliger. Partierne ser frem til resultatet af den arkitektkonkurrence, som udskrives for området i andet halvår 2014. Partierne understreger vigtigheden af, at projektet både bidrager til en modernisering af de mange institutioner og tilbud til de nuværende målgrupper af børn og voksne, og at det samtidig skaber en fleksibilitet, så de fysiske rammer også vil kunne rumme fremtidens behov og målgrupper. Det er en stor styrke ved moderniseringsprojektet, at det åbner området op, så der skabes sammenhæng og mulig synergi med det øvrige Vangede. Forligspartierne ønsker, at der etableres en dialogproces med alle interesserede i lokalmiljøet for at få input til aktiviteter og nye fællesskaber, som både respekterer de nuværende beboere og brugeres særlige behov, og åbner op for inklusion i forhold til lokalsamfundet. Socialpsykiatrisk støttecenter Nogle borgere har brug for støtte i hverdagen for at kunne leve et normalt og selvstændigt liv. Forligspartierne vil støtte op om de svagere borgere i Gentofte Kommune, så kommunen gennem rådgivning kan hjælpe borgere til ”at kunne selv”. Der er derfor afsat midler i budgettet til et socialpsykiatrisk støttecenter i Drosselbo. Støttecentret skal være base for bostøtterne og støttekontaktpersonordningen og skal varetage rådgivning til borgere med psykiske lidelser. Der skal indrettes en café, og støttecentret skal kunne gennemføre social udredning i konkrete borgersager. Støttecentret vil give bedre mulighed for at lave et samspil mellem Hjemmevejlederteamet og Socialpsykiatrisk team, så der kan bygges videre på de gode erfaringer med fælles gruppeforløb om fx anvendelse af IT og sunde madvaner på tværs af målgrupperne. Ved at komme ind i et større hus, vil det være muligt for især Socialpsykiatrisk team at dele borgerne op i grupper efter behov, alder og interessefællesskaber. Forligspartierne lægger vægt på vurderingen af, at det vil kunne tiltrække flere af særligt de unge borgere til. Nye indsatser på ældreområdet I forbindelse med Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL for 2014 blev det aftalt, at indsatsen i forhold til ældre skulle øges (Ældremilliarden). Partierne bag budgetaftalen er enige om, at Gentofte Kommune fortsat skal benytte muligheden for at få tilført ekstra midler fra staten til ældreområdet. Gentofte Kommune har derfor søgt puljen om en række projekter og fortsætter arbejdet i 2015. Et af de nye projekter i 2015 er en klippekortordning. Den omfatter hjemmeboende ældre, der er visiteret til personlig pleje, og som der sammen med en hjælper får mulighed for 4 gange årligt at få 2 timers ledsagelse til en selvvalgt aktivitet (besøg, indkøb, Cafébesøg). Genoptræning I Gentofte Kommune vægtes genoptræning højt. Det er vigtigt at hjælpe borgere med fysiske udfordringer til at blive så selvhjulpne som muligt, da det øger folks livskvalitet at kunne klare sig selv. Tilsvarende er det vigtigt at hjælpe borgere i den erhvervsaktive alder hurtigt tilbage til arbejdsmarkedet. For at kunne imødekomme det øgede 9 behov for genoptræning har forligspartierne afsat midler til flere lokaler til genoptræningsindsatsen samt til drift heraf. Medarbejderne som drivkraft Engagerede og dygtige medarbejdere er også en forudsætning for fortsat udvikling af kommunens opgaveløsning sammen med borgerne. Partierne bag aftalen fastholder derfor fokus på at sikre Gentofte Kommune som en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejderne oplever, at deres potentialer kommer i spil og hvor der er rum til at udvikle sig fagligt. I en tid med mange forventninger, store reformer og øget kompleksitet er det vigtigt at fastholde fokus på kompetenceudvikling med henblik på at give medarbejdere, ledere og organisationen tilstrækkelig robusthed til at de kan præsterer og trives i en kompleks hverdag i konstant forandring. Projektet ”Fremtidens tillidsrepræsentant og leder”, som har vist sig at tjene til inspiration for mange andre kommuner, fortsættes, som en væsentlig del af organisationens udvikling. TVÆRGÅENDE POLITIKKER OG STRATEGIER I de følgende afsnit er der et kort resume af de tværgående politikker og strategier, som er vedtaget af Kommunalbestyrelsen. De tværgående politikker og strategier sætter rammerne for målene i afsnittene om mål og økonomi. Afsnittet indeholder kun de tværgående politikker, dvs. de politikker som omhandler mere end et målområde, som f.eks. Børne- og Ungepolitikken. Sektorpolitikker mv. er således ikke medtaget. 10 Visionen er overordnet og fælles for de fire målgrupper i idræts- og bevægelsespolitikken. Hver målgruppe er defineret og beskrevet, og der er formuleret specifikke målsætninger, som løber over fire år. Målgrupperne er eliteidræt, foreningsidræt, bevægelses- og motionsidræt og idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper. Opstillingen af disse målgrupper skal sikre, at alle borgere i alle aldre er omfattet af idrætsog bevægelsespolitikken. Eliteidræt Eliteidræt er defineret som ikke-kommerciel topidræt organiseret i lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 20 foreninger og anslået 400 aktive, hvor ca. 200 er under 18 år. Foreningsidræt Foreningsidræt er defineret som breddeidræt, hvor idræt og motion er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Målgruppen udgør ca. 60 foreninger og 23.000 aktive, heraf ca. 12.000 under 18 år. Omkring 40 forskellige foreningsorganiserede idrætsgrene er repræsenteret. Idræts- og bevægelsespolitikken skal give kommunens borgere, uanset alder, mulighed for aktivt at deltage i et sundt og aktivt liv med motion og bevægelse. IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK Idræts- og bevægelsespolitikken er kommunens grundlag for samarbejde med idrætsforeninger, institutioner, idrætsanlæg, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktive idrætsudøvere uden for foreningslivet. Politikken er udarbejdet i samarbejde med borgere, institutioner og foreninger. Idræts- og bevægelsespolitikken fik nye og mål indsatser i 2013, som gælder frem til 2016, hvor hele politikken skal revideres. Bevægelse og motionsidræt Bevægelse og motionsidræt er defineret som borgeres idrætsog motionsaktiviteter uden for organiserede foreninger og omfatter både bevægelsesaktiviteter i institutioner, selvorganiseret motion og markedsbestemte tilbud i f.eks. oplysningsforbund og fitnesscentre. På landsplan anslås omkring 40 procent af befolkningen at dyrke regelmæssig selvorganiseret motion. Gentofte Kommunes borgere vurderes som minimum at være lige så aktive. Idræt, bevægelse og motion for særlige målgrupper Særlige målgrupper er defineret som projektforløb eller kommunale initiativer, hvor idræt og motion bliver en central aktivitet, men hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats rettet mod særlige aldersgrupper, generel sundhedsfremme og/eller social integration. Overordnet vision 2005 - 2016 Visionen beskriver Gentofte Kommunes fremtidsplaner og retning for politikken. Visionen følger kommuneplanens 12-årlige rytme og løber derfor indtil 2016, hvor visionen vil blive taget op til revision. < Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldige idræts- og bevægelsestilbud, som findes i foreninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. < Gentofte Kommune vil udmærke sig ved et mangfoldigt idrætsmiljø, der rummer gode faciliteter og vilkår for både motionstilbud, foreningsidræt og foreningsbaseret eliteidræt. < Borgerne skal, uanset alder, have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der kan give et sundt og aktivt liv med idræt, motion og bevægelse. < Gentofte Kommune vil motivere og inspirere borgerne og institutionerne til, at bevægelse indgår som en integreret del af dagligdagens aktiviteter. 11 Gentofte Kommune vil styrke rammerne for de alsidige og mangfoldigeidræts-ogbevægelsestilbud,somfindesiforeninger, institutioner og selvorganiserede aktiviteter. Børnenes Folkemøde ´Demokrati i børnehøjdre’ under Kultur & Festdage 2014 satte fokus på demokrati, medborgerskab, børns rettigheder og ytringsfrihed. Foto: Kathrine Albrechtsen/Villabyerne. BØRNE- OG UNGEPOLITIKKEN Børne- og Ungepolitikken skal bidrage til en fælles forståelse af og udgangspunkt for det gode børne- og ungeliv. Politikken er formuleret med afsæt i FN’s Børnekonvention og tager udgangspunkt i helheden omkring det enkelte barn og den enkelte unge. Børne- og Ungepolitikken er en del af det tværfaglige samarbejde om børn og unge i Gentofte Kommune, og derfor også forbundet med indsatserne omkring visionerne Børn forandrer verden og Læring uden grænser samt ledetrådene for det gode ungeliv. Børne- og Ungepolitikken er baseret på fem centrale værdier, der er grundlæggende for måden, vi arbejder og samarbejder med børn og unge på i Gentofte Kommune: I 2016 vil der være fokus på at styrke både børn og unges ansvar og medbestemmelse. Børne- og Ungepolitikkens værdier og deres realisering er tæt knyttet til en demokratiforståelse, hvor barnet eller den unge er i centrum for sit eget liv og sine rettigheder. Gentofte Kommune er på forkant af udviklingen i forhold til at tage afsæt i de unges aktive medvirken og ansvar for eget liv for herigennem at arbejde med en moderne form for medborgerskab. I 2016 udarbejdes der en ungepolitik blandt andet med det formål at styrke udviklingen af og sammenhænge i ungeindsatsen. Fremadrettet skal der arbejdes med også at involvere de mindre børn, når de voksne træffer beslutninger om forhold, der angår dem. MIT ANSVAR Børn og unge skal have ansvar og medbestemmelse. De skal mødes med klare rammer og forventninger, og de skal lære at indgå i forpligtende fællesskaber. MIN UDVIKLING Børn og unge har ret til en alsidig udvikling, og de skal gives de bedste muligheder for at udtrykke og udvikle sig. MINE VOKSNE Børn og unge har brug for synlige og tydelige voksne, og deres opdragelse og udvikling er et fælles ansvar for alle voksne, der omgiver dem. MINE MULIGHEDER Børn og unge skal opleve forskellighed som en styrke, og de skal stimuleres både intellektuelt, kulturelt og menneskeligt. MIN SUNDHED Sunde børn og unge leger, lærer og lever bedre. Sundhedsfremme og forebyggelse skal sikre de bedste vilkår for både børn og unge. YDERLIGERE OPLYSNINGER Læs om Børne- og Ungepolitikken på www.gentofte.dk. 12 Sundhedspolitikken skal bidrage til, at borgere i Gentofte Kommune sikres gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil. SUNDHEDSPOLITIK Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal derfor først og fremmest bidrage til: < Sundhed er et fælles ansvar Borgeren oplever, at der er balance mellem den enkeltes ansvar for egen sundhed og kommunens ansvar for at skabe sunde rammer og betingelser. Borgere og fællesskaber er bevidste om og tager ansvar for, at deres adfærd påvirker egen og andres sundhed. < Den faglige indsats er kompetent og innovativ Indsatser, der bygger på evidens og systematisk evaluering samt deltagelse i regionale og nationale projekter, er med til at sikre dybde, bredde og udvikling i sundhedsarbejdet. at sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgere i Gentofte Kommune Sundhedspolitikkens vision og værdier sætter rammerne for sundhedsarbejdet, der tilrettelægges som en integreret del af opgaveløsningerne og udvikles i takt med, at der fremkommer ny viden på området. Værdierne bag politikken De fem sundhedspolitiske værdier er det holdningsmæssige fundament for sundhedsarbejdet i Gentofte Kommune. Værdier er: < Opmærksomhed på det hele menneske En positiv og helhedsorienteret forståelse af sundhed, der inkluderer fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering. < Fokus på tidlig indsats Sundhedsfremme og forebyggelse skal medvirke til at bevare det sunde sundt og hindre, at problemer opstår eller når at vokse sig store med sygdom og forringet livskvalitet til følge. < Særlig forpligtelse overfor udsatte og kritisk syge borgere, samt borgere med kroniske lidelser Socialt udsatte grupper har en markant øget risiko for at udvikle sygdomme, der medfører tab af livskvalitet og leveår. Ligeledes har kritisk syge og mennesker med kroniske lidelser behov for særlig indsats for at forebygge ulighed i sundhed. 13 Sundhedspolitikken 2013-2016 I februar 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen Sundhedspolitikken for perioden 2013-2016. Politikkens indsatsområder omfatter indsatser og konkrete mål og succeskriterier indenfor kost, rygning, alkohol, motion, mental sundhed og patientrettet forebyggelse. Sundhedspolitikkens indsatsområder er konkretiseret i handleplaner. I juni 2013 vedtog Kommunalbestyrelsen handleplanerne for perioden 2013-2014. Disse handleplaner er evalueret. Nye handleplaner for 2015 blev godkendt af Kommunalbestyrelsen i december 2014 og bliver p.t. gennemført. YDERLIGERE OPLYSNINGER Sundhedspolitikken kan læses på www.gentofte.dk/sundhedspolitik. HANDICAPPOLITIK 2013-16 Kommunalbestyrelsen vedtog i 2013 en ny revideret handicappolitik for perioden 2013-16, og målet er at tage nye skridt mod en mere konkret og målrettet politik. Det er samtidig ideen at nå bredere ud med politikken, så den får betydning for alle de fællesskaber, borgere med handicap er en del af. Politikkens fundamenter er FN’s handicapkonvention og den danske lovgivning, der skal sikre, at alle mennesker – uanset handicap – har de samme rettigheder og pligter. Lovgivningen pålægger endvidere alle kommunale institutioner, skole mv. at sikre, at alle borgere har lige adgang til de kommunale ydelser. Vision, Værdier og principper. Vision for handicappolitikken er, at: ”Gentofte Kommune skal være et godt sted at bo, leve, uddanne sig og arbejde for alle borgere, uanset handicap”. Gentofte Kommune ønsker et inkluderende samfund, hvor alle mennesker, har mulighed for at være aktive medborgere med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Arbejdet med at sikre, at borgere med handicap kan indgå som aktive medborgere, er en proces, der er baseret på FN’s konvention om rettigheder for mennesker med handicap, og indgår i værdisættet for Gentofte Kommune: GENERELLE PRINCIPPER – HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 a. Respekt for menneskets naturlige værdighed, personlige autonomi, herunder frihed til at træffe egne valg, og uafhængighed af andre personer b. Ikke-diskrimination c. Fuld og effektiv deltagelse og inklusion i samfundslivet d. Respekt for forskellighed og accept af personer med handicap som en del af den menneskelige mangfoldighed og af menneskeheden e. Lige muligheder f. Tilgængelighed g. Ligestilling mellem mænd og kvinder h. Respekt for de udviklingsmuligheder, som børn med handicap har, samt respekt for deres ret til at bevare deres identitet. Gentofte Kommune ønsker et inkluderende samfund, hvor alle mennesker, har mulighed for at være aktive medborgere med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Faglige mål og indsatsområder Handicappolitikken skal være kendt i kommunen og være et redskab, som alle kan bruge og drage nytte af. Derfor skal handicappolitikken nå ud til alle målgrupper overalt i kommunen og medvirke til at skabe den dialog og eftertænksomhed, som skal flytte os de næste skridt i udviklingen af handicapområdet. Handicaprådet vil arbejde for at skabe større fokus på rådets arbejde for derigennem at involvere børn, unge, voksne og pårørende i gennemførelsen af handicappolitikken. Handicappolitikkens faglige mål knytter sig til de forskellige områder, som repræsenterer de fællesskaber og dimensioner, der skaber rammerne for et helt liv som ligeværdig medborger. Disse områder er: < < < < < < Tilgængelighed, information og digital kommunikation Uddannelse, børne- og ungeliv Arbejdsliv Bolig og lokalsamfund Sundhed og trivsel Kultur-, fritids- og foreningsliv. Målene udmøntes i handicappolitikkens årlige handleplaner. De Forenede Nationer (2009): Konvention om rettigheder for personer med handicap YDERLIGERE OPLYSNINGER Politikken og handleplaner kan ses på www.handicappolitik.dk. 14 INTEGRATIONSPOLITIK Overordnet målsætning Flygtninge og indvandrere, som i henhold til Integrationsloven kommer til Gentofte Kommune, skal integreres i kommunen, så de kan deltage i arbejds- og samfundslivet på lige fod med den øvrige del af befolkningen. De skal gøres selvhjulpne og selvforsørgende, så de med udgangspunkt i samfundets rettigheder og pligter kan yde deres bidrag som nye borgere i Gentofte Kommune. Modtagelse i Gentofte Kommune Nye flygtninge og indvandrere skal modtages således, at de kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. Modtagelsen skal tilrettelægges således, at integrationen fra starten sigter mod at bibringe den enkelte flygtning og indvandrer viden om og forståelse for rettigheder og pligter i det danske samfund. Bolig til flygtninge Flygtninge skal snarest muligt boligplaceres i passende boliger fordelt over hele kommunen. Indtil det er muligt at anvise en permanent bolig, vil nyankomne flygtninge blive tilbudt et midlertidigt opholdssted. Danskundervisning Flygtninge og indvandrere skal lære dansk, så de kan indgå i det almindelige samfunds- og arbejdsliv, idet gode danskkundskaber er en forudsætning for integration. Sprogstimuleringstilbud til tosprogede småbørn 3-6-årige Gentofte Kommunes mål er, at børn af flygtninge og indvandrere allerede ved optagelse i skolen har de samme sproglige forudsætninger som danske børn for at kunne deltage i klassens almindelige undervisning og skolens øvrige aktiviteter. Undervisning af tosprogede elever Undervisningen af tosprogede elever skal organiseres med henblik på en målbevidst integration i det danske samfund og undervisningssystem. Sundhed Flygtninge/indvandrere, der kommer til Gentofte Kommune, skal have tilbud om helbredsmæssig vurdering 3 måneder efter deres ankomst til kommunen. Herudover skal flygtninge og indvandrere have orientering om det danske sundhedssystem, samt tilbud om relevante forebyggende tiltag og behandling for fysiske og psykiske sygdomme på lige fod med kommunens øvrige borgere. Arbejdsmarkedet Det er Gentofte Kommunes mål, at alle flygtninge og indvandrere i Gentofte Kommune i den erhvervsaktive alder har en tilknytning til arbejdsmarkedet, svarende til den, der er normal for den erhvervsaktive del af Gentofte Kommunes befolkning. Ældre Ældre flygtninge/indvandrere skal på lige fod med andre ældre borgere i Gentofte Kommune sikres en tryg og værdig alderdom. Det frivillige arbejde Lokale frivillige kræfter inddrages i størst muligt omfang i integrationsarbejdet som et supplement til det professionelle arbejde. Kultur- og fritidstilbud I erkendelse af, at integration er en gensidig og aktiv proces, hvor flygtninge og indvandrere har et medansvar for egen integration, tilbydes disse sammen med kommunens øvrige borgere adgang til information om det danske samfund og mulighed for frit at deltage aktivt i kultur- og fritidslivet. Nyeflygtningeogindvandrereskalmodtagessåledes,atde kan føle sig velkomne og blive en del af Gentofte Kommune. YDERLIGERE OPLYSNINGER 15 Integrationspolitikken på Gentofte Kommunes Hjemmeside www.gentofte.dk/Social_og_sundhed/ Integration/integrationspolitik ARKITEKTURPOLITIK I GENTOFTE KOMMUNE: Arkitekturpolitikken blev vedtaget af Kommunalbestyrelsen i 2000. Målet er at fremme udbredelsen af god arkitektur til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitekturpolitikken er i enkelhed et værdigrundlag for de virkningsområder, hvor Gentofte Kommune har indflydelse på arkitekturen og den arkitektoniske kulturarv. Arkitekturpolitikken udmøntes dagligt i de enkelte områder som en del af opgaveløsningen, endvidere understøttes Arkitekturpolitikken af Gentofte Kommunes arkitekturrådgiver. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. ARKITEKTURPOLITIK Formålet med arkitekturpolitikken er først og fremmest at bevare og skabe en smuk kommune. Gentofte Kommune har mange herlighedsværdier. Frodige villakvarterer, travle bycentre, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder, der gennem en aktiv arkitekturpolitik skal bevares og styrkes. En konsekvent gennemført arkitekturpolitik skal sikre Gentofte Kommune et helstøbt bybillede til gavn for borgernes livskvalitet hér og nu og til glæde for de kommende generationer. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Der er tale om arkitektonisk kvalitet, når det kunstneriske og det funktionelle går op i en højere enhed, når materialer, konstruktion, form og rum kombineres til en æstetisk og sammenhængende helhed. Bygninger, bebyggelser og grønne områder skal være smukke, spændende og oplevelsesrige. Arkitekturen skal være af så høj kvalitet, at den er værd at bevare for eftertiden. Der skal tænkes på omgivelserne, på indpasningen i bebyggelsen og i kvarteret. Ligeledes er det et mål, at arkitektonisk vurdering indgår i myndighedsbehandlingen. Rådgivning og vejledning af bygherrer og borgere medvirker til at opnå gode arkitektoniske løsninger. Kommunen som bygherre, forvalter og støttegiver Det er et mål, at den arkitektoniske kvalitet tilgodeses i byggeog anlægssager – fra programoplæg til udførelse. Dette skal ske gennem faglig dialog med projekternes medvirkende og i valget af, og samarbejde med, fagligt højt kvalificerede rådgivere, entreprenører og håndværkere. Det er et mål at sikre de arkitektoniske kvaliteter ved drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme og anlæg samt sikre, at det visuelle indtryk af gadebilledet er af høj kvalitet. Når Gentofte Kommune er part i en sag, f.eks. i byfornyelse, indgår arkitekturpolitikken. Eksempelvis vurderes bygningens arkitektoniske udtryk og indpasning i helheden. Arkitektonisk kvalitet er ikke et statisk begreb, men må vurderes i forhold til sin tid og sine forudsætninger. Det behøver ikke blot være et spørgsmål om økonomi. Det er i høj grad også et spørgsmål om kreativitet og visioner. YDERLIGERE OPLYSNINGER Det er kommunalbestyrelsens målsætning, som ejer og forvalter, bygherre, myndighed og støttegiver, at sikre, at arkitektoniske kvalitetskrav tilgodeses i videst muligt omfang. Bevaringsværdier ses i Atlas over bygninger og bymiljøer: Gentofte – atlas over bygninger og bymiljøer Kommunen som plan- og bygningsmyndighed Det er et mål, med præcise men samtidig fleksible rammer, at fastlægge de overordnede arkitektoniske retningslinjer for kommunens udvikling. Arkitekturen skal derfor tilgodeses ved kommune- og lokalplanlægning. 16 Arkitekturpolitikken kan læses på kommunens hjemmeside www.gentofte.dk/arkitekturpolitik Gentofte Kommunes Bygherrevejledning- Arkitektur og bæredygtighed (Der også kan bruges som inspiration af øvrige bygherre): Bygherrevejledning Arkitektur- og bæredygtighed STRATEGI FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING OG KLIMA Gentofte Kommune vedtog i 2011 ”Strategi for bæredygtig udvikling 2012 - 2015”, som fastlægger de overordnede mål og rammer for kommunens indsats for en mere bæredygtig udvikling. Strategien udmøntes dels gennem sektorplaner og dels ved en årlig tværgående indsatsplan, hvor aktuelle indsatsområder til sikring af en mere bæredygtig udvikling og drift af kommunens egen aktivitet, samt en mere bæredygtig udvikling af kommunen som helhed, gennem inddragelse af borgere og erhvervsliv beskrives. ”Strategi for bæredygtig udvikling 2012-2015” er tredje 4-årige strategi kommunen har udarbejdet for en bæredygtig udvikling. Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune – driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. I ”Strategi for bæredygtig udvikling 2012 – 2015” fokuseres i højere grad på også at inddrage borgere, virksomheder og interesseorganisationer i et samarbejde om at skabe en mere bæredygtig udvikling af kommunen. Derfor vedtog kommunen i 2010 ”Klimaplan for Gentofte Kommune 2010-2020”, der beskriver kommunens målsætninger på klimaområdet, som er: Indsatsområderne i ”Strategi for bæredygtig udvikling 2012-2015” 1. At reducere CO²-udledningen fra Gentofte Kommune som geografisk område med 12 pct. i år 2020 i forhold til år 2007 2. At nedsætte CO²-udledningen fra Gentofte Kommunes egen drift med 2 pct. om året fra 2009-2025 3. At øge anvendelsen af vedvarende energi i kommunen 4. At fremme tilpasningen til klimaforandringerne via strategi for klimatilpasning 5. At øge bevidstheden om klima og klimaforandringer hos borgere, erhverv og ansatte i Gentofte Kommune 6. At fremme bæredygtig transport både internt i kommunens drift, hos borgere og erhverv i kommunen. < Miljøbelastning og ressourceforbrug Reduceret ressourceforbrug og mindsket miljøbelastning skal sikre en bedre miljøtilstand nu og i fremtiden. < Bæredygtig byudvikling og byomdannelse En bæredygtig byudvikling og byomdannelse skal inddrages i byplanlægning og sektorplanlægning. < Grønne områder og rekreative værdier Parker, skove, søer, moser og havet bidrager til en attraktiv kommune – driften af grønne anlæg skal ske med størst mulig hensyntagen til natur, jord og grundvand. < Inddragelse af borgere og erhvervsliv Kommunen kan ikke skabe en bæredygtig udvikling på egen hånd. Arbejdet for en bæredygtig udvikling skal ske sammen med borgere, virksomheder og interesseorganisationer, så der sikres en bred forankring og et bredt engagement omkring kommunens indsats. I 2015 igangsættes arbejdet med at udarbejde en ny strategi for bæredygtig udvikling i Gentofte Kommune. Denne nye strategi skal udarbejdes sammen med borgere, brugere og andre interessenter. Kommunalbestyrelsen har derfor, på deres møde i august 2015, besluttet at nedsætte en opgaveudvalg, som skal stå for arbejdet med at udarbejde den nye strategi for bæredygtig udvikling. Klimaindsats Gentofte Kommune har sat sig som mål at være en miljø- og klimavenlig kommune, der tager sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til de internationale klimaforpligtelser. 17 De 3 dimensioner i bæredygtighedsbegrebet Samfundsmæssig nytteværdi handler om løbende at udvikle velfærd og kerneydelser, så de stadig mere effektivt og kvalificeret kan leveres til borgerne. Økonomisk bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en økonomisk optimal måde, så kerneydelserne kan leveres stadig billigere, og der bliver rum for ny udvikling og nye initiativer. Miljømæssig bæredygtighed betyder, at udviklingen skal ske på en sådan måde, at ressourceforbrug og miljøbelastning ikke giver problemer for kommende generationer. GRØN STRUKTURPLAN De konkrete indsatser, som skal sikre, at målene nås, fremgår af klimaplanens 6 tilhørende delplaner: veje og viadukter kan virke som forsinkelsesbassin for regnvand, til vandet atter kan ledes sikkert væk via kloakken. < Regnvand skal så vidt muligt afkobles fra spildevandssystemet og enten nedsives lokalt eller håndteres i et separat regnvandssystem i risikoområderne. Dette kan bl.a. ske ved etablering af flere grønne og blå rekreative løsninger på overfladen, dels i private haver, dels på offentlige arealer og begge steder på en måde, hvor regnvandet tilbageholdes eller forsinkes. Endvidere skal befæstede arealer såsom pladser, parkeringsarealer og adgangsveje etableres med en belægning, som muliggør nedsivning af regnvand. < < < < < Delplan 1: Kortlægning af CO²-udledning i Gentofte Kommune Indeholder en kortlægning for basisåret 2008 af udledningen af CO² for Gentofte Kommunes egen drift og for Gentofte Kommune som geografisk område. Kortlægningen foretages årligt i planperioden, så effekten af indsatsen kan følges. Delplan 2: Energihandlingsplan for kommunens bygninger 2011-2016 Energihandlingsplanen for kommunens bygninger 20112016, som omfatter tre primære indsatsområder: elbesparelser, varmeforsyning og incitamentsordning. Delplan 3: Udbygningsplan for fjernvarme i Gentofte Kommune Fjernvarmeområdet udvides frem mod 2030, og produktionen af fjernvarmen baseres løbende på en højere grad af vedvarende energi. Delplan 4: Indsats for bæredygtig udvikling De årlige indsatsplaner for bæredygtig udvikling omfatter initiativer, som skal påvirke adfærd og livsstil hos både borgere, virksomheder og ansatte i kommunen. Delplan 5: Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasningsstrategien fastlægger, hvordan bygninger, kloakledninger, grønne områder, veje mv. kan indrettes så de kan håndtere klimaforandringerne. Strategien indarbejdes løbende i sektor- og handleplaner. Delplan 6: Katalog over supplerende klimainitiativer Kataloget indeholder ideer til supplerende klimainitiativer, som i det omfang ressourcerne er tilrådighed kan tages op på sigt og medvirke til yderligere reduktion i CO²udledningen. Der skal under hensyntagen til naturindhold og rekreativ anvendelse udpeges områder til kontrolleret oversvømmelse, hvor regnvandet kan holdes tilbage. Rent overfladevand kan f.eks. ledes til sportsbaner eller naturområder. For at sikre vandkvaliteten i vandområder ved udledning af regnvand, bør flere regnvandsløsninger sammentænkes for at øge den rensende effekt. De konkrete indsatsområder, som skal sikre, at målene nås, fremgår af kommuneplanstillægget, og indsatsen vil blive koordineret i et tværgående samarbejde. I klimaplanen er indskrevet et forventet behov for at opdatere og tilpasse planen undervejs, hvilket derfor vil ske i 2015. Bland andet er delplan 5 ”klimatilpasningsstrategi” i mellemtiden blevet konkretiseret i et tillæg til Kommuneplan 2013 som omtalt herunder. Klimatilpasning Gentofte Kommune har udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 2013, klimatilpasning for Gentofte Kommune. Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. Der er udpeget 9 risikoområder, som er udvalgt på baggrund af en risikokortlægning. Formålet hermed er at skabe et grundlag for at prioritere en særlig indsats, hvor der er størst behov for risikosikring af værdier og funktioner i kommunen. Det langsigtede mål for Gentofte Kommune er, at der højst må stå 10 cm vand på terræn ved skybrud (en såkaldt 100-års regnhændelse, der hvert år kan forekomme med 1 pct. sandsynlighed) for at modvirke skadevoldende oversvømmelser. Øget regnvandsafstrømning fra vej og befæstede arealer skal reguleres gennem udpegning af skybrudsveje, således at 18 Det overordnede mål for klimatilpasning i Gentofte Kommune er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. Med Grøn Strukturplan tilstræbes det også at skabe en fælles forståelse af, hvad den grønne ressource skal kunne. Planen har berøring til flere af kommunens politikker og søger at fremme og integrere disse politikker i udviklingen af de grønne områder. Sikring og udvikling af den samlede grønne ressource kræver en vedholdende opmærksomhed ikke blot på vores egne områder, men også på nabokommunernes tilgrænsende grønne arealer og den regionale grønne struktur. Her kan Grøn Strukturplan bidrage til at fremme samarbejdet med statslige styrelser, private interesseorganisationer og nabokommuner. Inden for Grøn Strukturplans rammer vil der over en årrække blive udarbejdet handleplaner for at opfylde planens målsætninger. Sådanne handleplaner kan være: Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunes grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Grønne anlæg og naturområder er med til at forbedre borgernes sundhed og livskvalitet ved at give mulighed for motion, rekreation og naturoplevelser. Med Grøn Strukturplan styrkes indsatsen for at bevare kommunes grønne karakter og udvikle de kvaliteter, som kommunes kulturhistorie, grønne områder og veje rummer. Gentofte Kommunes grønne struktur Den grønne struktur består af mange delelementer. Såvel arealer med kulturarv, kysten, de åbne strande, skove, parker, ådale, vandløb, søer, moser, kolonihaver, kirkegårde, private haver, stier og veje med vejtræer, enkeltstående træer samt sports- og idrætsanlæg kan defineres som dele af den grønne struktur. Grøn Strukturplan Grøn Strukturplan er et konkret planlægningsredskab, men planen rummer også en vision for den grønne ressource. Der er en direkte sammenhæng med kommuneplanen og mulighederne for udvikling af den grønne ressource. Den grønne ressource indgår på lige fod med byens øvrige elementer som bygninger og veje. Grøn Strukturplan behandler kommunens mange grønne delområder som en samlet grøn ressource og netværk. Her vurderes alle grønne og blå områders potentiale isoleret og i sammenhæng. Fælles for områderne er, at de på forskellige måder skaber værdi for borgerne, og samtidig er levesteder for vilde dyr og planter. Planen beskriver rammerne for den overordnede grønne planlægning og potentielle udviklingsmuligheder i forhold til klimatilpasning, naturindhold, kulturarv, friluftsliv og sundhed i hverdagen. 19 < En overordnet plan for disponering af alle de grønne områder, så disse samlet set tilbyder varierede rekreative og naturmæssige oplevelser. < Handleplaner, der opfylder målene i de statslige vand- og naturplaner, jfr. gældende lovgivning. < En registrering af eksisterende naturområder samt en overordnet, prioriteret plan for genopretning af natur og forbedring af vandkvaliteten i kommunens søer, vandløb og kystnære vande. Naturprægede bevoksninger og levesteder for vilde dyr og planter (biotoper) bevares og understøttes gennem driften. Der er udarbejdet en driftsplan for Gentofte Sø til at imødegå den naturlige tilgroning. Desuden er der i forbindelse med Spildevandsplanen etableret et nyt overløbsbassin ved Brogårdsvej for yderligt at sikre kommunens eneste natura 2000område mod forurening fra spildevandssystemet. Arbejdet ligger i umiddelbar forlængelse af den nye vand- og naturplan fra 2012 for Gentofte Sø og Brobæk Mose. Klimatilpasning er indarbejdet som tillæg til Kommuneplan 2013 og dermed skal der i forbindelse med nyanlæg/renovering af grønne områder indtænkes tiltag, der imødegår de kommende klimaudfordringer i forhold til topografi og plantevalg. YDERLIGERE OPLYSNINGER Grøn Strukturplan kan læses på kommunens hjemmeside www.gentofte.dk under By og miljø. INDKØBSPOLITIK Formålet med Gentofte Kommunes indkøbspolitik er at give borgere, eksisterende såvel som potentielt nye leverandører og medarbejdere indsigt i de overordnede rammer for indkøb i Gentofte Kommune. Samarbejder Gentofte Kommune har i dag formelt samarbejde omkring udbud og indkøb med: < Indkøbspolitikken er vedtaget af Økonomiudvalget i marts 2013. SPAR5 (Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal, Frederiksberg og Gentofte kommuner) < SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) < SI (Statens Indkøb) Politikken udmønter Gentofte Kommunalbestyrelses overordnede målsætning om, at udbud anvendes som middel til udvikling af opgaveløsningen med henblik på at sikre eller forbedre kvalitet og effektivitet i opgavevaretagelsen, hvad enten udbuddet fører til udlicitering af opgaven, eller at den fortsat løses bedst internt. Målsætninger < At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et koordineret grundlag efter forretningsmæssige principper med en kommerciel målsætning om udnyttelse af stordriftsfordele til opnåelse af optimale indkøbsvilkår. < At Gentofte Kommunes indkøb foretages på et konkurrencemæssigt lovligt grundlag. < At Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder. YDERLIGERE OPLYSNINGER Gældende indkøbspolitik kan læses på kommunens hjemmeside www.gentofte.dk Gentofte Kommunes indkøb foretages ud fra en samfundsmæssig ansvarlig tilgang med indarbejdelse af konkrete initiativer i kontrakter og leverandørsamarbejder. 20 ØKONOMISK POLITIK Kommunalbestyrelsen ønsker med den økonomiske politik at fokusere på kommunens økonomi og kommunens økonomiske styring. Formålet er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed. Den økonomiske politik bygger på de målsætninger og ønsker, som Økonomiudvalget vedtog i 2010 i forbindelse med processen for Gentofte-Plan og reviderede i 2012 og 2014. • Baggrunden er, at rammerne for kommunernes økonomi fortsat forventes at være stramme med stram statslig styring. Den økonomiske politik skal skabe det politiske og økonomiske råderum, der giver mulighed for at udvikle fremtidens kommune, indenfor den økonomiske ramme kommunen har. • Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at kommunens langsigtet økonomiske balance sikres ved at: • • • • Kommunens likviditet ultimo året skal være minimum 80 mio. kr. Fra 2015 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, der anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Gevinsterne fra projekterne tilbageføres til Investeringsbeholdningen. Kommunen optager kun lån, som tilbagebetales af brugerne. Kommunens strukturelle driftsresultat er på et niveau, så det på sigt kan finansiere det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. • Kommunens budgetlægning understøtter en overholdelse af rammerne i økonomiaftalen/budgetloven. Administrationens forslag til budget korrigeres udelukkende med ændringer som følge af ny lovgivning eller tidligere beslutninger i Kommunalbestyrelsen samt demografiændringer. Øvrige vurderede behov forelægges til politisk stillingtagen sammen med forslag til, hvordan behovet skal finansieres gennem omprioriteringer. Som udgangspunkt gives der ikke tillægsbevillinger som finansieres af kommunekassen. Behov for tillægsbevillinger, som ikke umiddelbart kan finansieres ved mindreforbrug på andre områder, forelægges sammen med forslag til omprioritering. Økonomisk råderum For at sikre robusthed og handlefrihed i kommunens økonomi ønsker Kommunalbestyrelsen en ultimolikviditet på minimum 80 mio. kr. Dette økonomiske råderum skal give mulighed for at investere i kommunens fortsatte udvikling og skal samtidig finansiere påvirkninger udefra på kommunens økonomi. Det er således det økonomiske råderum, der skal finansiere udskudte anlægsprojekter, som er overført mellem årene, og som Kommunalbestyrelsen vurderer, der er behov for at gennemføre. Formålet med den økonomiske politik er at skabe en langsigtet økonomisk robusthed. 21 Investeringsbeholdning (Nesa-midler) Kommunalbestyrelsens oprindelige strategi for frigivelser af Nesa-midlerne løb over en 12-årig periode, således at der i 2016 er en slutbeholdning på 300 mio. kr. Dog har Kommunalbestyrelsen besluttet at bruge 86 mio. kr. af Nesa-midlerne til at købe Copenhagen International School, således at slutbeholdningen i 2016 er 214 mio. kr. Fra 2015 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Effektiviseringsgevinsterne fra projekterne skal løbende opgøres og tilbageføres fra området til Investeringsbeholdningen, så der løbende skabes plads og råderum til nye projekter. Lånepolitik Kommunen optager kun lån, som tilbagebetales af brugerne via takster eller husleje. Det er lån til ældreboliger, byfornyelse, fjernvarmeudbygningen og til de ikke kommunale udgifter ved udvidelsen af Skovshoved havn. Kommunens øvrige lånemuligheder (primært lån til dækning af de kommunale udgifter til udvidelsen af Skovshoved havn samt til energiplan) anvendes i første omgang til frigivelser fra kommunens deponeringsforpligtelser fra tidligere indgåede lejekontrakter af lokaler mv. Dernæst anvendes lånemulighederne til optagelse af lån til delvis mellemfinansiering af moderniseringen og udbygningen af Bank-Mikkelsens Vej, som på sigt vil blive finansieret over taksterne. Økonomisk balance Kommunalbestyrelsen ønsker, at det løbende overskud i form af det strukturelle driftsresultat skal være i balance i forhold til det ønskede skattefinansierede anlægsniveau. Det strukturelle driftsresultat er kommunens løbende indtægter fra skatter, renter, brugerbetalinger mv. fratrukket de løbende udgifter til drift, udligning og afdrag på lån (ekskl. Afdrag på fjernvarmelån). Det strukturelle driftsresultat skal sammen med bidragene fra Investerings-midlerne kunne finansiere de ønsker og behov til anlægsinvesteringer, der er på det skattefinansierede område. Gentofte Kommune har foretaget store anlægsinvesteringer de seneste år. Det har givet kommunen et solidt udgangspunkt i forhold til resten af landet i form af moderne og fremtidssikrede faciliteter til borgerne, og herunder en væsentligt forbedret infrastruktur og bygningsmasse. Det fremtidige behov for investeringer i nye faciliteter og til vedligeholdelse af kommunens bygninger er således væsentligt mindre end tidligere. Samtidig giver den fleksible anvendelse af Investeringsbeholdningen mulighed for løbende investeringer i moderniserings- og digitaliseringsprojekter og udvikling af en mere effektiv kommunal service. Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med den årlige budgetproces et anlægsbudget, som skal kunne rummes indenfor den økonomiske balance og en evt. anlægsramme i Økonomiaftalen. 22 Fra 2015 ses Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Skal der gennemføres nye anlægsinvesteringer vil det som udgangspunkt kræve en forbedring af det strukturelle driftsresultat gennem lavere driftsudgifter eller større indtægter (skatter, brugerbetalinger) eller ved brug af opsparingen. Økonomisk styring Kommunalbestyrelsen ønsker en stram styring af kommunens driftsudgifter og herunder serviceudgifterne. Det er en væsentlig del af den økonomiske politik for at nå målet om balance i kommunens økonomi og samtidig overholde rammerne i økonomiaftalen. Nødvendigheden af en stram styring forstærkes af budgetlovens udgiftslofter og sanktioner, såfremt kommunen ikke overholder de aftalte service- og anlægslofter i økonomiaftalen. Kommunalbestyrelsen ønsker derfor, at der er fokus på stram økonomisk styring og budgetdisciplin i dagligdagen. Den økonomiske politik er Kommunalbestyrelsens langsigtede plan for kommunens økonomi, og tages op til drøftelse i forbindelse med den årlige Budgetproces. STRATEGI FOR KOMMUNEPLANLÆGNING – PÅ VEJ MOD KOMMUNEPLAN 2017 Strategi for kommuneplanlægning er Kommunalbestyrelsens strategi for den overordnede udvikling og retning for kommunens fysiske planlægning for de kommende år. Det er vigtigt, at udviklingen af kommunen sker i en dialog med borgerne, og derfor sendes strategien i høring. Ifølge planloven skal Kommunalbestyrelsen vedtage en strategi for kommuneplanlægningen i første halvdel af valgperioden. Strategien viderefører de fokusområder, som er indeholdt i Kommuneplan 2013, og indeholder herudover et nyt fokusområde om borgerinddragelse, ligesom strategien beskriver, at Gentofte Kommune er en del af Greater Copenhagen samarbejdet. Strategi for kommuneplanlægning er det første skridt hen i mod Kommuneplan 2017, som Kommunalbestyrelsen forventer at kunne vedtage i 2017. Strategi for kommuneplanlægning retter sig hovedsageligt mod kommunens fysiske planlægning. Herudover indeholder den oplysninger om den planlægning, der er gennemført siden Kommuneplan 2013 blev vedtaget, og en beslutning om hvordan kommuneplanen vil blive revideret. Strategi for kommuneplanlægning skal i minimum 8 ugers høring, inden den kan vedtages endeligt af Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil foretage en fuld revision af kommuneplanen. Det betyder, at hele kommuneplanen vil blive taget op til overvejelse - både hovedstruktur, retningslinjer og rammer for lokalplanlægningen. Gentofte Kommune er en del af Greater Copenhagen samarbejdet Greater Copenhagen-samarbejdet er et erhvervspolitisk partnerskab mellem kommuner og regioner i Østdanmark, som har det formål at skabe vækst og flere job. Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen, og et af de igangsatte projekter i regi heraf har været udarbejdelse af et fælles opslag, der kan indgå i kommuneplanerne samt i regionernes vækst- og udviklingsstrategier. Formålet med det fælles opslag er således at understøtte, at alle kommuner tænker sig ind i den fælles vækstdagsorden. Gentofte Kommune vil indarbejde det fælles opslag i kommuneplanen i forbindelse med den kommende revision af kommuneplanen. Borgerinddragelse - en politisk arbejdsform tættere på borgerne Kommunalbestyrelsen har vedtaget at Kommunalbestyrelsens arbejdsform skal foregå tættere på borgerne ved løbende at nedsætte opgaveudvalg med borgerdeltagelse, der kan udarbejde forslag til politikker, strategier og andre af Kommunalbestyrelsen prioriterede emner. Resultatet af arbejdet i disse opgaveudvalg kan i visse tilfælde resultere i, at der anbefales ændringer i kommuneplanen. Inden for fysisk planlægning har Gentofte Kommune allerede gode erfaringer med forskellige former for borgerinddragelse – f.eks. ved udarbejdelse af lokalplaner og ved forskønnelse af bydelscentrene. I den kommende planperiode vil kommunen fortsat lægge vægt på at 23 udvikle samarbejdet med borgere, foreninger, interesseorganisationer m.fl.. Der vil i dette være fokus på anvendelse af digitale platforme. Fokusområder I Kommuneplan 2013 var der fokus på nedenstående emner, og det er hensigten, at de samme emner skal danne ramme for det kommende kommuneplanarbejde: Grøn Strukturplan - som løftestang til sundhed og trivsel Planer for kommunens bydele Kulturarv Byens rum – bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik Trafikale udfordringer – herunder Ringbyvisionens betydning for Gentofte Kommune Detailhandel Klimaforandringer og bæredygtig udvikling Grøn Strukturplan – som løftestang til sundhed og trivsel I en miljøbevidst og grøn kommune som Gentofte skal natur og by videre udvikles således, at flere i det daglige får adgang til grønne områder, hvor man kan slappe af, nyde naturen eller dyrke motion. Den grønne struktur indgår som et væsentligt element i kommunens overordnede strategi. Adgangen til grønne områder har stor betydning for vores trivsel og sundhed, og det skal sikres, at der løbende bliver skabt naturkvalitet i de rekreative områder, og at disse indbyder til oplevelser af høj kvalitet, hvad enten der er tale om sportsaktiviteter eller mere rolige naturophold. Grøn Strukturplan blev første gang implementeret i Kommuneplan 2013. Den revideres i efteråret 2015 og forventes at indgå i Kommuneplan 2017. Planer for kommunens bydele Udarbejdelsen af planer for kommunens bydele er igangsat, og de skal give et overblik over udviklingen i Gentofte Kommune. Planerne har fokus på nyetablerede og planlagte byudviklingsprojekter, herunder bl.a. offentlige byrum, bydelscentrene, klimatilpasningsprojekter samt nye og planlagte byggerier. Planerne kan bidrage til at vise udviklingspotentialerne i de enkelte bydele. Bydelsplanerne kan medvirke til at fastlægge en fælles strategi for kvalitet i bymiljøet samt anvise udviklingsmuligheder, hvilket kan bruges i den konkrete planlægning, og de vil kunne bruges tidligt i planprocesser, således at større og mindre planer og projekter kommer til at indgå bedst muligt i den større sammenhæng. Kulturarv Gentofte Kommune rummer en righoldig kulturarv, der indgår som et væsentligt element i forbindelse med den fysiske planlægning og kommunens overordnede vision. Udfordringen er at få udløst potentialet i kulturarven, så kulturarven kommer til at bidrage optimalt til kommunens kulturelle, sociale og økonomiske udvikling på et bæredygtigt grundlag. Der er i Kommuneplan 2013 udpeget og afgrænset kulturmiljøer, som afspejler væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling gennem tiden, og der er udpeget historiske vejforløb, bevaringsværdige bygninger og bymiljøer i kommunen. 24 Det er tanken at fortsætte arbejdet med at inddrage kulturarven i det moderne byliv, som det f.eks. kan ses med Københavns nyere Befæstning. Her blev kulturarven bragt i spil gennem et tværgående samarbejde med staten, kommuner, museer mv. Ud over at have fokus på de enkelte områder eller bygninger, skal kulturarven medvirke til at give et større samlet oplevelsesudbud til de omkringliggende kommuner, turisterne og gode oplevelser og udfoldelsesmuligheder for borgerne i kommunen. Byens rum - bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik Med udgangspunkt i kommunes sundhedspolitik, trafikpolitik, og idræts- og bevægelsespolitik, handicappolitik samt Grøn Strukturplan er visionen, at sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt alle borgere i kommunen. For at sikre en forankring for en sund livsstil skal der være gode forhold for fysisk udfoldelse, herunder en nærhed til udfoldelsesmuligheder, flere grønne stiforbindelser, der kan skabe bedre sammenhæng i og på tværs af bydelene og en forbedring af forholdene for gående og cyklende. Gentofte Kommune deltager endvidere i flere projekter med bl.a. nabokommunerne om bedre tilgængelighed på stisystemer og cykelpendlerruter på tværs af kommunegrænser. Gentofte Kommune skal være fysisk tilgængelig for alle, og kommunen lægger vægt på, at tilgængelighed for bl.a. personer med handicap indtænkes og sikres i forhold til de fysiske omgivelser. Borgerne skal opleve en aktiv og levende kommune, og der skal fortsat være fokus på at skabe liv i byens rum på tværs af aldersgrupper. Kommunen vil løbende udvikle de offentlige områder for at forbedre byrummene, så de indbyder til et aktivt liv og mødested for både handel, kultur- og fritidsaktiviteter og meget andet. De offentlige byrum omfatter pladser, veje, stier og grønne områder og skal udnyttes bedst muligt til de forskellige formål. Der skal være velindrettede arealer til sikker afvikling af trafik for både bilister, cyklister og fodgængere, og der skal være områder til forskellige former for leg og bevægelse, rekreation og udfoldelse af andre kulturelle formål. Endvidere skal en fornyelse og bevaring af byrummene også ske med respekt for det eksisterende byggeri og kvaliteten i det byggede miljø. Arkitektonisk kvalitet spiller en stor rolle for oplevelsen af de fysiske omgivelser. Kommunens arkitekturpolitik skal først og fremmest bevare og skabe en kommune med frodige villakvarterer, bygninger af høj arkitektonisk kvalitet, en attraktiv kyststrækning, parker og grønne områder. Byens rum og pladser skal indrettes til forskellige former for ophold og rekreation med en høj æstetisk kvalitet i valg af belægninger, belysning, andet byudstyr og beplantning. Trafikale udfordringer Udviklingen i hovedstadsregionen sætter trafikken under pres, og det skaber behov for rammer, der kan sikre gode transportforhold både for cyklister, biler og den kollektive trafik. Tilgængeligheden og mobiliteten skal forbedres for alle, så trafikafviklingen bl.a. er medvirkende til, at det er let at komme på arbejde og i skole uden at man skal bruge unødig meget tid på transport. 25 Gentofte Kommunes trafikpolitik skal både ses i sammenhæng med den planlægning, der foregår i andre myndigheders regi og i forhold til den øvrige kommunale planlægning. Gentofte Kommune vil fortsat indgå i en dialog omkring udviklingen af den kollektive trafik, da væksten i biltrafikken og nabokommunernes retningslinjer for trafikafvikling og parkering kan indebære en påvirkning og et parkeringspres på vejnettet i Gentofte. Der er blevet nedsat et opgaveudvalg, som skal udarbejde forslag til nyt grundlag for arbejdet med trafiksikkerhed, således at indhøstede erfaringer og nye perspektiver bringes i spil. Forslaget skal udgøre et fremtidssikret og kvalificeret grundlag for kommende prioriteringer af indsatser og afsatte midler til trafiksikkerhedsarbejdet. Letbanen langs Ring 3 - områder der grænser op til Gentofte Kommune Letbanen forventes at åbne i 2020 og kan medvirke til en bedre fremkommelighed i Hovedstadsregionen samt skabe god tilgængelighed for de af Gentoftes borgere, der har deres arbejdsplads langs Ring 3. Satsningen på letbanen kan også være med til at ændre de pendlingsstrømme, der er vendt mod centrum i København og dermed både krydser og belaster Gentofte Kommune. Trafikløsningen lægger op til, at der på sigt skabes en ny bæredygtig Ringbyvision, der ikke alene knytter fingrene i Fingerplanen fra 1947 sammen, men også forbinder hele Øresundsregionen. Ringbyvisionen kan ses som et bybånd, der indebærer en byfornyelse af mange arealer, som i de senere år har mistet den betydning, de havde i tidligere tiders industrisamfund. Ringbysamarbejdet har planer om et fint forgrenet net af cykelstier, som sammenkobler Letbanen og den øvrige del af hovedstadsområdet. Også motions- og gangstier vil gennemløbe Ringbyen, og her har Gentofte Kommune et ønske om at deltage i en fælles planlægning på områder, der grænser op til Gentofte. Detailhandel Der er fokus på at styrke udviklingen i bydelscentrene ved at fastholde og skabe forudsætninger for et aktivt og attraktivt handelsliv. Bydelscentrene er typisk der, hvor man møder hinanden og handler, men strukturændringer indenfor handel og privat service har gennem årene ændret på dette. Detailhandlen står overfor udfordringer og konkurrence fra især internethandlen, men butikkerne er vigtige for livlige bydelscentre. Derfor er det væsentligt, at se på hvordan sammenhængene mellem butikker, gaderum og opholdssteder kan styrke bylivet fremover og understøtte detailhandelen. Der skal arbejdes for et indbydende butiksliv, og med forskønnelsen af bydelscentrene er der igangsat en udvikling, der kan skabe mulighed for at forene de forskellige interesser med et kultur- og caféliv, som har betydning for bydelscentrenes liv. Igennem de seneste år er bydelscentrene i Vangede, Gentofte, Charlottenlund, Ordrup og Dyssegård blevet fornyet bl.a. gennem indretning af attraktive byrum, hvor forskellige former for aktiviteter medvirker til udfoldelser, der også tager sigte på at støtte detailhandelen. For at fremme hensigterne i det ovenstående samarbejder kommunen løbende med Handelsstandsforeningen, centerforeningerne og øvrige interessenter. Der er f. eks. udarbejdet temalokalplaner, der dels giver mulighed for at øge butiksstørrelserne op til 500 m², dels giver mulighed for nye anvendelser, som eks. lægehuse, klinikker o. lign. i strøggadernes stueetager. Der er også igangsat udarbejdelse af en skilte- og facademanual. 26 Klimaforandringer og bæredygtig udvikling Klimaforandringerne i de seneste år betyder, at den fysiske planlægning skal indarbejde klimatilpasningen, så der er mulighed for synergi med den øvrige planlægning indenfor natur, miljø, kultur- og friluftsaktiviteter. De grønne områder er væsentlige i klimasikringen og kan være med til at gøre kommunen mere modstandsdygtig over for klimaforandringer som oversvømmelser og skybrud. Der skal sikres en bæredygtig planlægning af udpegede risikoområder, således at nye byggerier sikres mod oversvømmelser, og der skal indarbejdes klimatiltag, som f.eks. regnvandsbassiner, der også vil kunne være en rekreativ ressource i de grønne områder. Klimaplanlægningen skal sikre, at kommunen også fremover tager sin del af ansvaret for at opfylde de internationale CO2 sparemål, og at kommunen kan leve op til at være klimakommune med de muligheder, der er for at mindske klimaforandringerne og sikre et godt miljø. Visionen er, at der tænkes helhedsorienteret i planlægningen, at der sættes fokus på bæredygtige tiltag i planlægningen af kommunens udvikling, og at der tænkes langsigtet ved nybyggeri og byfornyelse, så der kan arbejdes hen mod en bæredygtig kommune med et lavere ressourceforbrug og en reduceret miljøbelastning. 27 PLANLÆGNINGSFORUDSÆTNINGER Kommuneplanrevision Kommuneplan 2013 for Gentofte Kommune er den gældende kommuneplan og en del af Gentofte-Plan. Kommuneplanprocessen indgår som en integreret del af processen for Gentofte-Plan – herunder den årlige evaluering og prioritering. Kommuneplanen har en 12-årig planlægningsperiode, men skal efter planloven revideres hvert 4. år. I første halvdel af valgperioden på 4 år skal kommunerne vedtage en kommuneplanstrategi, der skal danne grundlag for den næste kommuneplan. Kommunalbestyrelsen skal derfor inden udgangen af 2015 udarbejde en strategi for kommuneplanlægningen, der skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført, siden Kommuneplan 2013 blev vedtaget, Kommunalbestyrelsens strategi for udviklingen og en beslutning om, hvordan kommuneplanen vil blive revideret. Strategi for kommuneplanlægningen er en del af Gentofte-Plan 2016, og herefter er planen, at der i 2016 vil foreligge et Forslag til Kommuneplan 2017, hvorefter kommuneplanen forventes vedtaget i 2017. Kommuneplan 2013 Kommuneplan 2013 har særligt fokus på den fysiske planlægning og arealanvendelse og supplerer på den måde Gentofte-Plan. Kommuneplanen udgør samtidig en selvstændig plan efter planlovens begreb. Kommuneplan 2013 indeholder en hovedstruktur, rammer for lokalplanlægningen og en redegørelse for planen. Der er i kommuneplanen særlig fokus på følgende temaer: Grøn Strukturplan – som løftestang til sundhed og trivsel Planer for kommunens bydele Kulturarven Byens rum – bevægelse, æstetik og arkitekturpolitik Trafikale udfordringer Detailhandel Klimaforandringer og bæredygtig udvikling. Samtidigt indeholder kommuneplanen planlægningsmæssige overvejelser og opgaver, som vil indgå i den 4-årige planperiode indtil Kommuneplan 2017 vedtages. Mulighed for fremtidig byudvikling På kort sigt rummer Gentofte Kommune ingen større byudviklingsområder, men der har i de sidste par år været fokus på en omdannelse af følgende bygninger og områder: Bydelscentrene - forskønnelse og renovering Skovshoved Havn og nærområde – udvikling og udbygning af havneområdet og området mellem by og havn Jægersborg Kaserne – omdannelse til boliger og opførelse af plejehjem Politistationen - omdannelse til boliger og opførelse af rækkehuse Den Internationale Skole – omdannelse til Campus Gentofte Bellevue – helhedsplan med renovering og modernisering Danmarks Akvarium – omdannelses til andre kulturelle formål, café/restaurant og publikumsorienteret service Hellerup Havn – udvikling og bevaring af området 28 Experimentarium – udvikling og udvidelse af oplevelsescenteret Munketorvet – opførelse af supermarked, erhverv og boliger i det stationsnære kerneområde (600 m fra station) Bank-Mikkelsens Vej – moderniserings- og udbygningsprojekt for de sociale institutioner samt opførelse af nye boliger Gentofte Sportspark – udbygning med isskøjtehal og skaterbane, multihal, skoleidræt, opførelse af ungdomsboliger, klimatilpasningsprojekter Åbent bibliotek – udvidelse af Jægersborg Bibliotek og omdannelse af Gentofte og Ordrup Bibliotek Posthuset ved Gentofte Station – omdannet til fitnesscenter Ibstrup ved Jægersborg Allé med planteskole og rideskole – udvidelse af begge lokaliteter, men stadig reserveret til offentlige formål, herunder institutionsbyggeri Der er i mange år foregået en betydelig byudvikling på Tuborg Nord og Syd, men også på andre arealer er der sket skift i anvendelsen. Følgende arealer er i kommuneplanen reserveret til offentlige formål, herunder institutionsbyggeri: Ordrupdal (3.D4), Ibstrup (4.D2), Sauntesvej (4.D3) og Solsiden (4.D9). Plandokumenter i forbindelse med kommuneplanlægningen Herunder er en oversigt over myndigheder, hvis henvisninger og krav kommuneplanen skal forholde sig til: Miljøministeriets ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013” skaber et overblik over gældende nationale mål og krav. Oversigten giver en status over de statslige interesser med fokus på de interesser, der har indvirkning på den fremtidige arealanvendelse og den fysiske udvikling af Danmark. Det er krav, som har hjemmel i enten planloven, anden lovgivning, beslutninger i Folketinget, eller som stammer fra politiske aftaler mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Landsplanredegørelse 2013 Grøn omstilling – nye muligheder for hele Danmark drejer sig om grøn omstilling og om, hvordan vi skaber nye muligheder i hele Danmark. Både i de store byer og i småbyregionerne. Den peger på behovet for at bruge den begrænsede plads mere effektivt, så der er plads til natur og uspolerede landskaber. Landsplanredegørelsen sætter også retningen for planlægningen af byerne i en mere bæredygtig retning og viser, hvordan man kan bruge planlægningen til at udnytte ressourcerne bedre. Der er særligt fokus på syv faglige temaer som ”Vækst, grøn omstilling og udvikling i hele landet, Danmark i en nordisk og europæisk kontekst, Grøn omstilling, klimatilpasning, ressourcer og grøn energi, Byerne – på vej mod bæredygtighed, Udviklingen af Hovedstadsområdet, Landdistrikter i udvikling og Det åbne land. Landsplanredegørelsen er regeringens politiske udmelding om den fremtidige fysiske og funktionelle udvikling i landet. Samtidigt afspejler Landsplanredegørelse 2013 de udfordringer, kommuner og regioner arbejder med i den fysiske planlægning Regeringen vil, for så vidt angår hovedstadsområdet, fokusere på hurtigere pendlerforbindelser, udbygning af vejnettet, trafikplan for hovedstadsområdet, S-togs-stationerne og letbanen langs Ring3. Fingerplan 2013, der er en revision af Fingerplan 2007 har fokus på den grønne og blå planlægning i hovedstadsområdet, klimatilpasning og kvalitet i de grønne kiler, grønne bykiler, byomdannelse og ny byudvikling, erhvervsudvikling og lokalisering. Grønne bykiler var et nyt begreb der introduceres i Fingerplanen og i Gentofte Kommune drejer det sig om områder, der allerede indholdsmæssigt indgår i kommunens grønne struktur. Det drejer sig om Bellevue Strandpark, Bernstorffsparken, Charlottenlund Skov, Fort og Strandpark samt Gentofte Sø og Brobæk Mose. Fingerplanen skal endvidere fastlægge de overordnede planlægningsmæssige rammer for udbygning af regionshospitalerne og tage stilling til eventuelle mindre justeringer af afgrænsningerne af byfingrene, de grønne kiler og arealreservationerne til transportkorridorer. Formålet med Fingerplanen er at fremtidssikre fingerbystrukturen ved at give et fremadrettet grundlag for de 34 hovedstadskommuners planlægning. 29 Regeringens nye (oktober 2014) samlede naturpolitik udmønter sig i Naturplan Danmark - Vores fælles natur, hvor ambitionen er at skabe et kort over, hvor naturen er, og hvor den kan bindes bedre sammen. Grønt Danmarkskort er grundlaget for regeringens naturpolitiske vision for 2050 og bidrag til EU’s og FN’s mål om at standse tilbagegangen i naturens mangfoldighed inden 2020. Visionen vil gradvist blive til virkelighed når der eks. genoprettes natur på steder, hvor der kan skabes sammenhæng med den eksisterende natur og dermed bedre rammer og flere muligheder for at bruge naturen i hverdagen. De nye statslige vandplaner, der blandt andet skal give renere vand i vandløb, søer og ved kyster er vedtaget i 2014. De statslige vandplaner erstatter mål og krav til vandområder og grundvand fra Regionplan 2005. De sidste regionplanretningslinjer fra Regionplan 2005 bortfaldt, da de statslige vand- og naturplaner trådte i kraft i Kommuneplan 2013. Gentofte Kommune udarbejder vand- og naturplaner i henhold til de statslige handleplaner for vandområder og kommunens Natura 2000-område, Brobæk Mose og Gentofte Sø. Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel for Hovedstadsområdet er fra 2008. Landsplandirektivet følger de overordnede principper i Fingerplanen med vægt på et bæredygtigt transportmønster. Landsplandirektivet fastlægger de overordnede rammer for kommunernes fremtidige detailhandelsplanlægning med hensyn til beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder, herunder områder, hvor der kan placeres udvalgsvarebutikker over 2.000 m². Den Regionale Udviklingsplan 2012 har fokus på fire tematiske områder som erhverv, uddannelse, klima og trafik. Visionen er, at væksten i hovedstadsregionen skal øges og at erhvervsliv, stat, kommuner og region skal arbejde tæt sammen om at skabe de bedste betingelser for, at der i regionen er et internationalt og konkurrencedygtigt erhvervsliv. Forslag til Den regionale vækst- og udviklingsstrategi: Copenhagen – hele Danmarks hovedstad har været i høring til den 19. juni 2015 og vil afløse Den Regionale Udviklingsplan. Strategien er en fusion af henholdsvis Den Regionale Udviklingsplan og Erhversudviklingstrategien. Strategien forventes vedtaget ultimo 2015. Region Hovedstaden ønsker et stærkt Greater Copenhagen og et af de igangsatte projekter i regi heraf har været udarbejdelse af et fælles opslag, der kan indgå i kommuneplanerne samt i regionernes vækst- og udviklingsstrategier. Tanken er, at de forskellige styrker i hele metropolen, bruges, anerkendes og bringes i spil sammen. Formålet med det fælles opslag er således at understøtte, at alle kommuner tænker sig ind i den fælles vækstdagsorden, herunder: • • • • At skabe et fælles udgangspunkt og en fælles referenceramme for det videre regionale samarbejde At øge bevidstheden om den lokale byudviklings betydning for den regionale udvikling og omvendt om den regionale udviklings betydning for den lokale byudvikling At fremme fokus på den funktionelle region med udgangspunkt i den fælles vision for regionen, som kan sætte retningen for det videre arbejde med lokal og regional udvikling At danne udgangspunkt for en fælles markedsføring af regionen i international sammenhæng. De enkelte kommuner indarbejder det fælles opslag i kommuneplanen i forbindelse med den kommende kommuneplan. Strategien vil således dække meget bredt og favne alle områder af den regionale udvikling – fra turisme over uddannelse og beskæftigelse til udvikling af byer og landområder. Regionsrådene har i samarbejde med de regionale vækstfora ansvaret for at udarbejde de nye strategier for hver valgperiode. Derudover foreskriver loven, at kommunerne skal forholde sig til Den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi i deres arbejde med planstrategien. På samme måde er der også indtænkt en sammenhæng til landsplanarbejdet hvor De Regionale Vækst- og Udviklingsstrategier skal udgøre en del af grundlaget for Landsplanredegørelsen og samtidig skal strategierne også udarbejdes under hensyntagen til landsplanlægningen. Vand- og naturplanerne, som er forankret i EU's Vandrammedirektiv. 30 Kommuneplan 2013, herunder er også Klimatilpasningsplanen for Gentofte Kommune implementeret, som et kommuneplantillæg. Status for lokalplaner og kommuneplantillæg Kommuneplan 2013 blev vedtaget den 17. juni 2013. Der er i den forløbne planperiode udarbejdet XX. lokalplaner og XX tillæg til kommuneplanen. (Opdateres indtil vedtagelse af Gentofte-Plan 2016). Boliger, liberale erhverv og institutioner Lokalplan 344 for Kildegårdsvej 71 og kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at udlægge området til boligformål med mulighed for indretning af erhverv og kulturelle institutioner. Lokalplan 346 for et område mellem Alrunevej og Nellikevej Formålet med lokalplanen er at fastlægge bestemmelser om anvendelse, bygningshøjde, bebyggelsesprocent med mere for et område mellem Nellikevej og Alrunevej. Lokalplan 347 for Ermelundshusene Formålet med lokalplanen er at sikre områdets kulturhistoriske værdier og fastholde området som et attraktivt rækkehusområde for helårsbeboelse, herunder sikre de bevaringsværdige bygninger, det bevaringsværdige landskabsbillede og bevaringsværdige beplantninger som ét samlet bymiljø. Lokalplan 356 for Experimentarium og kommuneplantillæg 4 til Kommuneplan 2013 ormålet med planerne er at give mulighed for, at Experimentarium kan udbygge deres eksisterende bygning. I lokalplanen fastsættes bestemmelser for bl.a. bebyggelsesvolumen, bygningsdele, udstillingselementer samt parkering. Lokalplan 358 for et område mellem Bernstorffsvej, Kildegårdsvej og Hans Jensens Vej Formålet med lokalplanen er at fastlægge bestemmelser om anvendelse, bygningshøjde, bebyggelsesprocent med mere for et område mellem Bernstorffsvej, Kildegårdsvej og Hans Jensens Vej. Lokalplan 359 for et område mellem Bernstorffsparken og Høeghsmindevej Lokalplanens formål er at fastholde området som et attraktivt villaområde for helårsbeboelse og at sikre bevaringsværdsige bygninger og træer i området. Lokalplan 362 for Vangede Kirke Lokalplanens formål er at give mulighed for udbygning af kirkens administrative funktioner i ny bebyggelse nord for kirkeskibet. Lokalplan 365 for Hyldegårdsvej Lokalplanens formål er fastholde området til boligformål i form af etageboliger og at ny bebyggelse vil medvirke til et harmonisk bybillede på Hyldegårdsvej. Lokalplan 366 Hegning i Skovshoved By Formålet med planen er at fastlægge bestemmelser for hegning i og langs skel, herunder højden således at man kan orientere sig horisontalt i byrummet og overskue rummene mellem husene. 31 Lokalplan 370 for Ibstrup Rideskole Lokalplanen har bl.a. til formål at give mulighed for nedrivning af eksisterende bygninger og opføre ny tidssvarende ridehal og staldbygning. Centerområder Lokalplan 364 - Tema om butiksstørrelser, anvendelse og bevaring i bydelscentrene Med det formål at videreudvikle bydelscentrene som velfungerende rammer med et varieret udbud af butikker, publikumsorienteret service, offentlige formål, liberale erhverv og boliger tilvejebragte Gentofte Kommune i 2003 lokalplanerne 209 til 214, én for hvert af de 6 bydelscentre. Erhvervsområder Lokalplan 238.1 for Grusbakken 15, tillæg 1 til lokalplan 238 for et område ved Nybrovej, Sandtoften og Grusbakken og kommuneplantillæg 7 til Kommuneplan 2013 Det overordnede formål med lokalplanen er, ud fra samfundsmæssige interesser, at medvirke til at teleinfrastrukturen udvikles i takt med selskabernes dækningsforpligtelser. Det konkrete formål med lokalplanen er derfor at lovliggøre den opstillede mobilantennemast med tilhørende antenneudstyr og teknikskab på ejendommen Grusbakken 15, matr.nr. 24cb, Vangede. Lokalplanforslaget er ledsaget af forslag til kommuneplantillæg 7, som udvider anvendelsesbestemmelser for enkeltområde 6.E9 Grusbakken og Sandtoften med teleinfrastruktur med radiokommunikationsformål Rekreative områder Lokalplan 340 for Skovshoved Havn og kommuneplantillæg 5 til Kommuneplan 2013 Formålet med planerne er at give mulighed for en udbygning af Skovshoved Havn, således at havnens landarealer kan forøges med 26.900 m² til i alt 89.175 m² med mulighed for etablering af ca. 325 nye bådpladser. Lokalplan 357 for Gentofte Sportspark Midt Formålet med lokalplanen er at anlægge en sportshal, en opvisningsbane med tilhørende tribuner, atletikfaciliteter samt diverse boldbaner i forbindelse med den centrale del af Gentofte Sportspark. Lokalplanen har til formål at udvikle området til en attraktiv sportspark, at give mulighed for opførelsen af ovennævnte idrætsanlæg samt at bevare områdets grønne præg herunder karaktergivende beplantning. Klimatilpasning Kommuneplantillæg 2 til Kommuneplan 2013 – Klimatilpasning Kommuneplantillægget er et supplement til kommuneplanens beskrivelse af klimatilpasning med en kortlægning af risiko for oversvømmelse fra skybrud og havstigning samt en udpegning af 9 risikoområder. Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem en langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringerne. 32 5 Arealanvendelse Gentofte Kommunes samlede areal er 2.555 ha (ca. 26 km²). Fordelingen mellem forskellige planlagte hovedanvendelser fremgår af følgende diagram. Arealanvendelse, 2015 Boligområde 62,9% Blandet bolig og erhverv 0,0% Erhvervsområde 2,6% Område til butiksformål/bydelscenter 2,5% Rekreation / fritidsformål 21,7% Offentlige formål 8,1% Tekniske anlæg 2,1% Boligstruktur Der er ca. 35.300 boliger i 2015. Etageboliger udgør ca. 62 % og enfamiliehuse, række-kæde- og dobbelthuse udgør ca. 38 % af boligmassen. Boliger efter anvendelse, 2015 Etageboligbebyggelse 62,1% Parcelhuse 30,8% Række-, kæde- og dobbelthuse 7,0% Døgninstitutioner 0,0% Anden helårsbeboelse 0,1% Kollegier 0,1% 33 Beskæftigede efter pendling - Gentofte 2014 40-50 km 0,5% 30-40 km 1,8% Over 50 km 2,6% 20-30 km 4,3% Ingen pendling 8,4% 10-20 km 23,5% Indtil 5 km 24,6% 5-10 km 34,4% Beskæftigede efter pendling - Region Hovedstaden 2014 40-50 km 1,8% 30-40 km 4,0% Ingen pendling 5,4% Over 50 km 3,1% 20-30 km 8,5% 10-20 km 21,0% 5-10 km 23,4% Indtil 5 km 32,8% Pendling og beskæftigelse Ca. 91% af de beskæftigede i Gentofte Kommune har en daglig pendlingsafstand, der ligger indenfor 20 km, og ca. 33 % kun op til 5 km til arbejdspladsen. Omkring 6 % har mere end 20 km, og ca. 3 % har mere end 40 km til arbejde. I forhold til borgerne i den samlede hovedstadsregion har borgerne i Gentofte Kommune generelt kortere afstand til arbejdspladsen. Det samlede antal personer, der er beskæftiget i Gentofte Kommune er ca. 37.500 i 2014. Der er primært kommet flere arbejdspladser i forbindelse med udbygningen af Tuborg Nord og Syd. Erhvervsstrukturen er kendetegnet af mange mindre virksomheder. Det samlede antal beskæftigede borgere i Gentofte Kommune udgør ca. 36.200. Af de erhvervsaktive borgere er knap 10.000 beskæftiget lokalt på arbejdspladser i kommunen. Af de ca. 26.3200 udpendlere er ca.15.000 beskæftiget i Københavns og Frederiksbergs Kommuner og ca.11.000 hovedsageligt beskæftigede i resten af Hovedstadsregionen. 34 Omkring 27.500 har deres arbejdsplads i Gentofte Kommune, men bor uden for kommunen. Både indpendling og udpendling er steget svagt i det seneste år. Indpendling efter branche i Gentofte Kommune i 2014 Offentlig administration, undervisning og sundhed 35,0% Finansiering og forsikring 5,1% Handel og transport mv. 17,5% Bygge og anlæg 2,6% Udpendling efter branche i Gentofte Kommune i 2014 Offentlig administration, undervisning og sundhed 31,3% Finansiering og forsikring 7,5% Handel og transport mv. 20,3% Bygge og anlæg 2,1% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 7,8% Erhvervsservice 15,3% Ejendomshandel og udlejning 2,1% 35 Udvikling i Ind- og Udpendling til/fra Gentofte Kommune 1994-2014 30.000 Antal personer (dagligt) 25.000 20.000 15.000 Indpendling: I alt Udpendling: i alt 10.000 5.000 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2012 2013 2014 - Erhvervsaktive borgere fra Gentofte Kommune fordelt efter branche i 2014 Offentlig administration, undervisning og sundhed 35,0% Finansiering og forsikring 5,1% Handel og transport mv. 17,5% Bygge og anlæg 2,6% Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 9,0% 36 Generelle forudsætninger og rammer er udgangspunkt for de fremadrettede strategier, mål og budget. GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER Dette afsnit beskriver en række forudsætninger og rammer, der danner udgangspunktet for mål, strategier og budget for 2016 -2019. Afsnittet indledes med et samlet overblik over kommunens økonomi og finansielle forudsætninger. De efterfølgende afsnit indeholder en række overordnede budget- og planlægningsforudsætninger for Gentofte - Plan 2016. Det er bl.a. befolkningsprognosen for Gentofte Kommune og de forventede prisog lønforudsætninger i budgettet. Til sidst er principperne for den overordnede styring af Gentofte Kommune beskrevet. 37 INDHOLD I GENERELLE FORUDSÆTNINGER OG RAMMER • • • • Kommunens økonomi Budgetforudsætninger Befolkningsprognosen for 20152027 Styring i Gentofte Kommune KOMMUNENS ØKONOMI Resultatbudget I budgetopgørelsen nedenfor vises i hovedtræk resultatet for kommunens økonomi i budgettet for 2016-2019 og for de to foregående år 2014-2015. Resultatbudget 2016-2019 Regnskab Forventet regnskab Netto-mio. kr. Budget ---------- Budgetoverslag ----------- 2014 2015 2016 2017 2018 2019 -5.220 1.202 0 5 -4.012 3.094 747 0 22 3.863 -149 410 8 0 269 -5.366 1.286 0 -2 -4.082 3.142 748 0 26 3.916 -166 486 -41 0 279 -5.858 1.619 0 -2 -4.241 3.189 790 0 27 4.006 -235 223 -9 0 -21 -5.904 1.747 -32 -3 -4.192 3.166 792 78 28 4.064 -128 122 0 4 -3 -6.081 1.897 -63 -4 -4.251 3.151 791 152 27 4.121 -130 119 0 6 -5 -6.295 2.059 -95 -4 -4.335 3.156 790 229 28 4.202 -132 117 0 8 -8 -3 212 8 217 -27 141 15 130 -35 122 18 106 -31 112 21 101 -33 65 23 55 -34 39 24 29 -162 -375 -80 -617 -131 1 -160 -100 -258 151 151 6 -82 16 -61 38 38 0 20 294 5 -34 25 -4 46 46 0 20 228 10 -7 23 26 47 47 0 20 161 201 227 253 Det skattefinansierede område Skatter Tilskud og udligning Tilbageførsel omprioriteringsbidrag Renter (netto) Finansiering i alt Serviceudgifter Drift (øvrige udgifter) Pris og lønstigninger drift Afdrag på lån ekskl. fjernvarmelån Driftsudgifter og afdrag på lån i alt Strukturelt driftsresultat Bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger Øvrige skattefinansierede anlæg netto Pris- og lønstigninger anlæg Resultat skattefinansieret område Det takstfinansierede område Forsyningsvirksomheder - drift Forsyningsvirksomheder - anlæg Forsyning - afdrag på lån Resultat forsyningsvirksomheder Øvrige finansposter Balanceforskydninger (netto) Låneoptagelse Forskydninger i investeringsbeholdning Øvrige finansposter i alt Budgetbalance Forbrug af kassebeholdningen Forøgelse af kassebeholdningen Anvendelse af genbevillinger anlæg Likvid beholdning ultimo året Investeringsbeholdning ultimo året1) 424 273 92 -111 -165 -184 -99 0 99 20 352 441 346 183 131 + = udgifter og - = indtægter Forventet regnskab 2015 er lig med skønnet foretaget i Økonomisk rapportering pr. 30.6/halvårsregnskab 1) Der forventes ingen deponeringsforpligtelser ultimo 2016. Regnskab 2014 og Forventet regnskab 2015 er opgjort i det enkelte års prisniveau. Tallene for 2015 er det forventede regnskab for 2015 opgjort ved halvårsregnskabet. For budget 2016 og overslagsårene 20172019 er de finansielle poster opgjort i løbende priser. Drift og anlæg er opgjort i 2016-prisniveau. Det er så- 38 ledes muligt at vurdere den aktuelle aktivitetsudvikling på disse poster i budgetperioden. Udgifter til dækning af den forventede løn- og prisudvikling i overslagsperioden er opgjort særskilt under henholdsvis drift og anlæg. Bemærkninger til resultatbudgettet Nedenfor kommenteres og vurderes hovedpunkterne i kommunens økonomi. • Strukturelt driftsresultat Det strukturelle driftsresultat er: • Indtægter fra skatter og renter (ekskl. Nesa-afkast) fratrukket • Nettoudgifterne til drift • Udgifter til udligning til andre kommuner • Udgifter til renter på lån og afdrag ekskl. afdrag på lån til fjernvarmen Det strukturelle driftsresultat viser således Gentofte Kommunes løbende overskud. Driftsresultatet skal sammen med bidraget fra Investeringsbeholdningen kunne finansierede det ønskede skattefinansierede anlægsniveau, jf. også kommunens økonomiske politik. Strukturelt driftsresultat og anlæg 250 200 150 100 50 0 2016 2017 2018 Strukturelt driftresultat 2019 Skattefinansierede anlægsudgifter Udgifterne til anlæg er i alle årene stort set lig med det strukturelle driftsoverskud, dvs. at de nuværende planlagte skattefinansierede anlægsudgifter kan finansieres af det strukturelle driftsresultat. • Kassebeholdningen Kommunens likvide beholdning, også kaldet kassebeholdningen, er udtryk for kommunens finansielle beredskab. Kassebeholdningen er med til at sikre en stabil økonomi og skal have et rimeligt niveau i forhold til omsætning og i forhold til eventuelle usikkerheder i budgettet. En solid kassebeholdning giver økonomisk handlefrihed og bedre mulighed for økonomisk planlægning. Kommunens mål er, jf. den økonomiske politik, at kassebeholdningen ikke kommer under 80 mio. kr. ved udgangen af de enkelte budgetår. Kassebeholdningen stiger i løbet af 2016 fra at udgøre 273 mio. kr. ved udgangen af 2015 til at forventes at være 352 mio. kr. ved udgangen af 2016. Forbedringen skyldes især at der frigives 73 mio. kr. fra ”Nesa- 39 beholdnignen” (Investeringsbeholdningen), som den sidste frigivelse efter den oprindelige 12-årige Nesastrategi. Fra udgangen af 2016 til udgangen af 2019 forventes kassebeholdningen at falde fra 352 mio. kr. til 161 mio. kr. bl.a. som følge af de besluttede tilbagebetalinger til investeringsbeholdningen fra effektiviseringsprojekter og forventede tidsforskydninger af anlægsprojekter (anvendelse af genbevillinger). Likviditeten skal generelt vurderes i lyset af størrelsen af kommunens Investeringsbeholdning (Nesa-midler), som ikke indgår direkte i likviditeten. Investeringsbeholdningen er ultimo 2019 253 mio. kr., jf. afsnittet neden for om investeringsbeholdningen. Ved vurderingen af likviditeten skal også indgå størrelsen af de drifts- og anlægsmidler, som forventes overført fra 2015 til 2016. Det er de midler, som Kommunalbestyrelsen tidligere har besluttet anvendt, men hvor forbruget forventes tidsforskudt. Ved halvårsregnskabet for 2015 er forventningen, at kommunen skal overføre ca. 187 mio. kr. fra 2015 til 2016 i anlægsudgifter, mens der forventes overført 24 mio. kr. i driftsmidler. I budgetforslaget er det beregningsmæssigt forudsat, at der anvendes/nedspares 20 mio. kr. pr. år af anlægsgenbevillingerne, mens det for genbevillinger af driftsudgifterne er forudsat, at genbevillinger mellem de enkelte år vil være af samme størrelse fra år til år. • Indtægter fra skatter Indkomstskatten er i 2016 budgetlagt med et statsgaranteret udskrivningsgrundlag. Prognosen for udskrivningsgrundlaget er beregnet på grundlag af indkomsterne i 2014. Der er taget udgangspunkt i KL’s seneste skøn over væksten i udskrivningsgrundlaget fra 2014-2019. Endvidere indgår kommunens befolkningsprognose til fremskrivning af antallet af skatteydere. Udskrivningsgrundlaget for grundskyld (de afgiftspligtige grundværdier) er baseret på en statslig fastsat reguleringsprocent, som er 6,6 pct. for 2016. Provenuet af grundskyld er for overslagsårene indlagt i forhold til den skønnede udvikling i de afgiftspligtige grundværdier. Skatteprocenten er uændret 22,8 i 2016, hvilket er landets næstlaveste. Grundskyldspromillen er 16, hvilket er lovens minimum. Samlet set har kommunen landets laveste skatteudskrivning. Nedenfor er opstillet nogle finansielle nøgletal, der viser nogle af de væsentligste forudsætninger for finansieringsposterne i budgetforslag 2016-2019 (opgjort i løbende priser): B2014 B2015 BF2016 BF2017 BF2018 BF2019 19.520 19.945 21.346 21.848 22.429 23.035 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 22,8 31.527 33.154 34.937 37.034 39.219 41.572 Grundskyld - promille 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 16,0 Dækningsafgift på erhvervsejendomme - promille 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 10,0 Kirkeskat - procent 0,43 0,43 0,43 0,43 0,43 0,43 Udskrivningsgrundlag for indkomstskat - mio. kr. Indkomstskat - procent Udskrivningsgrundlag for grundskyld - mio. kr. I lighed med tidligere år skal kommunen vælge mellem statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag (se faktaboks). Valget er afhængigt af kommunens egen befolknings- og indkomstudvikling men i høj grad også af indkomstudviklingen på landsplan pga. tilskuds- og udligningsordningen. Kommunen valgte statsgaranti vedr. budget 2014 og 2015. I budgetforslaget er der også taget udgangspunkt i et statsgaranteret udskrivningsgrundlag for 2016, selvom beregningen viser, at der er en beskeden fordel ved valg af selvbudgettering frem for statsgaranti. Det skyldes at det lige som det historisk har været tilfældet, vurderes at regeringens vækstskøn er for optimistiske, hvilket gør statsgarantien mest fordelagtig. Udviklingen med nye konjunkturvurderinger og skatteopgørelser følges i september. Valget mellem det statsgaranterede eller det selvbudgette- 40 Udskrivningsgrundlag Hvert år besluttes om der skal anvendes statsgaranteret eller selvbudgetteret udskrivningsgrundlag. Statsgaranteret udskrivningsgrundlag tager udgangspunkt i indkomsterne 3 år før budgetåret og hertil lægges en garanteret indkomststigning. Der foretages ingen efterreguleringer af skat, tilskud og udligning. Ved selvbudgettering skønnes den aktuelle indkomst for budgetåret. Skat, tilskud og udligning efterreguleres efterfølgende i forhold til den faktiske udvikling tre år efter. rede udskrivningsgrundlag skal endelig ske i forbindelse med budgetvedtagelsen. Det bemærkes, at der også for 2016 gælder en skattesanktion. Skattesanktionen indebærer, at hvis den samlede kommunale beskatning forhøjes i 2016 i forhold til 2015, vil 75 procent af merprovenuet i det første år blive modregnet individuelt i de kommuner, som har forhøjet skatten, i det andet og tredje år 50 procent og i det fjerde år 25 procent. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Jf. afsnittet om aftale om den kommunale økonomi for 2016 er der i 2016 afsat to ”skattepuljer”, som giver enkeltkommuner mulighed for at forhøje skatten inden for en ramme på 200 mio. kr., ligesom der inden for en ramme på 200 mio. kr. ydes tilskud til delvis finansiering af indtægtstabet ved en skattenedsættelse. Kommunens skøn over udviklingen i provenuet af selskabsskatter tager udgangspunkt i den seneste landsprognose fra Skatteministeriet korrigeret med forventede efterreguleringer. Det bemærkes, at skatterne i 2016 er positivt påvirket af en ekstraordinært høj afregning af dødsboskatter på ca. 104 mio. kr. mod et normalt niveau på ca. 20 mio. kr. • Tilskud og udligning Kommunens samlede nettoudgifter til udligning er 1.619 mio. kr. i 2016. Reelt er kommunens bruttoudgift til udligning til andre kommuner på ca. 2,5 mia. kr., hvis der medregnes at Gentofte Kommune mister et betydeligt bloktilskud som følge af udligningen. Gentofte Kommunes beregnede andel af statstilskuddet udgør i alt 99 mio. kr. i 2016, som er fordelt efter befolkningstal. Det skal bemærkes, at 39,8 mio. kr. af statstilskuddet er betinget, svarende til kommunens andel af den betingede bloktilskudspulje 3 mia. kr. vedr. serviceudgifterne. Den betingede bloktilskudspulje udbetales kun til kommunerne, hvis kommunerne under ét overholder økonomiaftalens serviceramme i budgetterne for 2016. (se endvidere afsnit om økonomiaftalen). De budgetlagte tilskuds- og udligningsbeløb for 2016 er foretaget under forudsætning om et uændret kommunalt skatteniveau i forhold til 2015 med udgangspunkt i et statsgaranteret udskrivningsgrundlag, jf. foregående afsnit om indtægter fra skatter. I kommunens tilskudsberegning for overslagsårene 2017-2019 er det antaget, at det af regeringens ønskede omprioriteringsbidrag på ca. 2,4 mia. kr. pr. år for kommunerne under ét vil blive tilbageført til kommunerne, jf. afsnittet om økonomiaftalen. Som en del af tilskud og udligning indgår Gentofte Kommunes andel af det ekstraordinære likviditetstilskud fra Økonomiaftalen på 19,9 mio. kr. i 2016, jf. afsnittet om økonomiaftalen. Tilskuds- og udligningssystemet Hovedelementer: • Statstilskud (herunder det betingede statstilskud) fordelt efter befolkningstal • Udligning af forskellen mellem kommunens beregnede strukturelle overskud med 61 pct. i forhold til landsgennemsnit og med 27 pct. i forhold til hovedstadsområdet • Det strukturelle overskud er forskellen mellem kommunens beregnede skatteindtægter ved anvendelse af en gennemsnitlig skatteprocent og de beregnede udgiftsbehov • Marginal udligning på 93 pct. • Selskabsskatter udlignes med 50 pct. af forskellen til landsgennemsnit • Tilskudsordning til kommuner med høje strukturelle underskud finansieret af øvrige kommuner • Beskæftigelsestilskud • En række mindre særlige tilskudsog udligningsordninger Udligningen er som led i en generel sænkning af refusioner for forsørgelsesydelser blevet strammet fra 2016 med bl.a. en hævning af landsudligningen fra 58 til 61 pct. og hævning af overudligningsgrænsen fra 92 til 93 pct. De samlede konsekvenser af refusions- og udligningsreformen er indregnet i budgetforslaget med et samlet tab på 10 mio. kr. i 2016 efter overgangsordninger. • Renter (netto) Denne budgetpost indeholder renteindtægter af kommunens likvide aktiver mv. og renteudgifter på kommunens lån. Afkast af NESA-midlerne indgår under posten NESA-midler. 41 • Driftsudgifter (serviceudgifter) og Driftsudgifter (øvrige udgifter) Serviceudgifter er kommunens udgifter til serviceområderne, skole, dagpasning, ældrepleje, miljø mm. Øvrige udgifter er primært de sociale forsørgelses- og beskæftigelsesudgifter samt udgifter til den aktivitetsbestemte medfinansiering af regionernes sygehusudgifter mv. Økonomiaftalen mellem regeringen og KL indeholder en øvre ramme for kommunernes udgifter til service. Gentofte Kommunes serviceudgifter i budgettet på 3.189 mio. kr. svarer til en for kommunen teknisk beregnet serviceramme for 2016. Det bemærkes, at kommunen kan få en kollektiv økonomisk sanktion, hvis kommunerne under ét overskrider servicerammen i budgettet, ligesom den enkelte kommune kan få både en individuel og kollektiv økonomisk sanktion, hvis regnskabet for kommunerne under ét overskrider servicerammen (se endvidere afsnit om økonomiaftalen). Kommunens samlede driftsudgifter (service og overførsler) er bl.a. fremkommet ved, at der er korrigeret med Kommunalbestyrelsens beslutninger, lovændringer og mængdeændringer siden vedtagelsen af budget 2015. Driftsudgifterne på de enkelte målområder er nærmere beskrevet i afsnittene om Mål og økonomi. • Pris- og lønstigninger (drift og anlæg) Drifts- og anlægsposterne er for 2016-2019 vist i pris- og lønniveauet for 2016. Posten Pris- og lønstigninger (for drift henholdsvis anlæg) viser de forventede udgifter i 2016-2019 til dækning af pris- og lønstigninger efter 2016 til henholdsvis drift og anlæg. De anvendte pris- og lønskøn kan ses i afsnittet med budgetforudsætninger. • Afdrag på lån ekskl. fjernvarmelån Afdrag på kommunens lån optaget primært i forbindelse med kommunens ud- og ombygning af plejeboliger mv., til byfornyelse og til de brugerfinansierede udgifter til udbygningen af Skovshoved Havn. • Strukturelt driftsresultat Se tidligere forklaring. • Anlæg ”Bruttoanlægsudgifter ekskl. ældreboliger” viser kommunens samlede bruttoudgifter til anlæg fratrukket anlægsudgifter til forsyningsvirksomheder og udgifter til ældreboliger. Det svarer til den måde det aftalte anlægsniveau (”=anlægsrammen”) i Økonomiaftalen opgøres på. Det samlede aftalte anlægsniveau i økonomiaftalen for kommunerne under ét udgør 16,6 mia. kr., som det forudsættes, at kommunernes budgetter holder sig inden for. Gentofte Kommune bruttoanlægsudgifter inden for ”anlægsrammen” udgør i budgettet 223 mio. kr. ”Øvrige skattefinansierede anlæg netto” viser de budgetlagte udgifter til ældreboliger fratrukket alle kommunens anlægsindtægter, som primært består af fondstilskud og statstilskud til servicearealer. • Resultat forsyningsvirksomheder Denne post indeholder dels den årlige forskydning i mellemværende med kommunens forsyningsvirksomheder (renovation og fjernvarme) svarende til forsyningsvirksomhedernes nettodrifts- og anlægsudgifter, dels kommunens afdrag på lån optaget til udbygningen af fjernvarmenettet. Den forholdsvise høje anlægsudgift skyldes udgifterne til udbygningen af fjernvarmenettet. Udgiften til udbygningen af fjernvarmenettet modsvares af en lånefinansiering af udbygningen samt et budgetlagt driftsoverskud. • Balanceforskydninger Denne post indeholder en række balanceforskydninger, herunder bl.a. kommunens udgift til pensionistlån til betaling af ejendomsskatter og Nordvands afvikling af mellemværende med kommunen. Den høje udgift i 2016 skyldes 2. rate af betalingen for Copenhagen International School, som finansieres af Investeringsbeholdningen. 42 • Låneoptagelse Der er i alle årene 2016-2019 budgetlagt med lån til finansiering af den vedtagne udbygning af fjernvarmen, ligesom der er forventet lånoptagelse til delvis mellemfinansiering af ud- og ombygningen af BankMikkelsens Vej. Kommunens øvrige lånemuligheder anvendes ikke til optagelse af lån, men til frigivelser fra kommunens deponeringsforpligtelser fra tidligere indgåede lejekontrakter for lokaler, jf. kommunens økonomiske politik. • Forskydninger i investeringsbeholdningen Posten Forskydninger i investeringsbeholdningen (NESA-midler) viser størrelsen af den årlige finansiering fra Investeringsbeholdningen samt afkast af beholdningen. Afkastet er budgetteret til 2,7 mio. kr. i 2016, hvilket er et betydeligt fald i forhold til tidligere år, som afspejler den lave markedsrente. Finansieringen fra Investeringsbeholdningen er sammensat af: • • • Den sidste frigivelse i 2016 som følge af Kommunalbestyrelsen oprindelige strategi for frigivelser af Nesa-midlerne over en samlet tolvårs periode fra år 2005 resulterende i en samlet slutbeholdning på 300 mio. kr. ultimo 2016 Kommunalbestyrelsen beslutning fra 2014, om, at købet af Copenhagen International School skulle finansieres af Nesa-beholdningen, hvorefter slutbeholdningen i 2016 ville være 214 mio. kr. Kommunalbestyrelsen beslutning om fra 2015 at se Nesa-beholdningen som en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale. Gevinsterne fra projekterne tilbageføres løbende til Investeringsbeholdningen Det medfører følgende finansiering fra Investeringsbeholdningen i budgettet: Forskydninger i investeringsbeholdningen Afkast mio. kr. 2016 -3 2017 -2 2018 -2 2019 -2 Frigivelse efter oprindelig Nesa-strategi Køb af CIS Modernisering og digitaliseringsprojekter Tilbageførsel af gevinster I alt Forskydninger i investeringsbeholdning -73 -84 -13 7 -165 18 16 27 25 25 23 Salget af aktierne i NESA gav et provenu på 5,957 mia. kr. i 2004, hvoraf kommunen skulle betale en afgift til staten på ca. 2,5 mia. kr. Nedenfor er vist udviklingen i beholdningen af NESAmidler/Investeringsbeholdningen inkl. de tidligere deponerede midler, samt for tidligere år den endnu ikke betalte afgift. Udviklingen er baseret på følgende: • Afgiften til staten på 40 procent af salgsprovenuet er betalt ved, at kommunens bloktilskud fra staten blev reduceret fra oktober 2005, og indtil afgiften var betalt i 2012. • Kommunalbestyrelsen oprindelige strategi med frigivelsen over en samlet tolvårs periode fra år 2005 med en større deponeringsfrigivelse i starten af perioden resulterende i en samlet slutbeholdning på 300 mio. kr. ultimo 2016, herunder beslutningen om at købe Copenhagen International School finansieret af Nesa-beholdningen. • Ændringen af Nesa-strategien til en Investeringsbeholdning, som skal anvendes til moderniserings- og digitaliseringsprojekter med effektiviseringspotentiale med løbende tilbageførelse af gevinsterne fra projekterne til beholdningen Der er indfriet gæld og undladt låneoptagelse for i alt ca. 1,25 mia. kr. i 2004-2013. Indfrielsen og den undladte låneoptagelse er finansieret af NESA-midlerne ved frigivelse fra deponeringen. • 43 Udviklingen i Investeringsbeholdningen (ultimo året) Mio. kr. 6.000 5.000 Beholdning 4.000 Afgift 3.000 2.000 1.000 0 Salg 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Udviklingen i beholdningen (ultimo året) Salg 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Mio. kr. -631 -341 -360 -441 -308 -367 -269 -61 -85 -83 -73 -96 -163 18 27 25 -180 -892 -229 -249 -254 -224 -256 -205 0 0 0 0 0 0 0 5.957 5.328 4.807 3.513 2.837 2.312 1.723 1.237 905 603 517 441 346 183 201 227 253 Frigivelser Afgiftsbetaling 1) Beholdning - heraf Gentofte 3.470 2.841 2.499 2.097 1.650 1.374 1.039 777 701 603 517 441 346 183 201 227 253 Statsafgift 2.487 2.487 2.307 1.416 1.187 461 205 0 0 0 0 0 0 0 0 938 684 1) Kursreguleret beholdning Med udgangen af 2014 skal Gentofte Kommune ikke længere efter loven have deponeret en del af sin Investeringsbeholdning. En andel af beholdningen skal imidlertid dække Gentofte Kommunes øvrige deponeringsforpligtelser primært fra leje af servicearealer ved selvejende ældreboliger. Det er forudsat, at kommunen i 2015-2016 anvender sine uudnyttede lånemuligheder til at nedbringe deponeringsforpligtelsen til nul fra ultimo 2016. 44 BUDGETFORUDSÆTNINGER Aftale om den kommunale økonomi 2016 Aftale om den kommunale økonomi 2016 Regeringen og KL indgik den 3. juli 2015 en aftale om rammerne for kommunernes økonomi for 2016. Hovedelementerne i aftalen er: 3,5 mia. kr. i 2016 i ekstraordinær likviditetsstyrkelse. Heraf fordeles 1,5 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Skat Økonomiaftalen forudsætter, at de samlede kommunale skatter er uændret for kommunerne under ét i 2016. Ellers er der lovhjemmel til at modregne et merprovenu ved en skatteforhøjelse. Forhøjes den samlede kommunale skatteudskrivning (dvs. indkomstskatter, grundskyld og dækningsafgifter) modregnes provenuet i de kommuner, der øger skatten, med et beløb svarende til 75 pct. det første år, 50 procent i andet og tredje år og 25 procent i det fjerde år. Den resterende del modregnes kollektivt i det samlede kommunale bloktilskud. Efter fjerde år er der fuld kollektiv finansiering. Der afsættes to "skattepuljer”, som skal bidrage til at flere kommuner kan ændre skattesatserne i 2016, uden at den samlede kommunale skatteudskrivning stiger. Den ene pulje er en ramme på 200 mio. kr. til skatteforhøjelser. Det er en forudsætning for skatteforhøjelser, at andre kommuner sætter skatten tilsvarende ned. Den anden pulje er derfor en tilskudsordning på 200 mio. kr. til delvis finansiering af indkomsttabet ved skattenedsættelse. Gentofte Kommunes budgetforslag for 2016 er baseret på uændrede skattesatser. Serviceudgifter Den samlede ramme for serviceudgifterne i alle landets kommuner i 2016 er 237,4 mia. kr. inkl. DUT-reguleringer og en omlægning af ældremilliarden. Serviceudgifterne udgør 237,4 mia. kr. i 2016 inkl. DUTregulering og en omlægning af ældremilliarden. Regeringen har indført et omprioriteringsbidrag på 1 pct. om året i 2016 – 2019, svarende til 2,4 mia. kr. i 2016, hvoraf 1,9 mia. kr. tilbageføres til kommunerne. Fortsat sanktioner ved overskridelser af serviceudgiftsrammen og ved skatteforhøjelser: - 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunernes serviceudgifter under ét holder det aftalte niveau i budgettet. • Intet anlægsloft i 2016 – men håndslag på en koordineret indsats om et anlægsniveau på 16,6 mia. kr. Gentofte Kommunes serviceudgifter er på 3.189 mio. kr. i budgetforslaget, hvilket svarer til en teknisk beregnet serviceramme for kommunen for 2016. Ligesom de forudgående år er der en kollektiv budgetsanktion på kommunernes overholdelse af det aftalte udgiftsniveau, idet 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunernes budgetter samlet set overholder servicerammen for 2016. Ved en sanktion på 3 mia. kr. svarer det til 39,5 mio. kr. for Gentofte Kommune. Ekstra finansiering i 2016 Kommunerne får i 2016 et ekstraordinært likviditetstilskud på 3,5 mia. kr. Heraf fordeles 1,5 mia. kr. som grundtilskud til alle kommuner og 2 mia. kr. fordeles på baggrund af kommunernes grundlæggende økonomiske vilkår. Gentofte Kommune får kun andel af de 1,5 mia. kr. svarende til 19,9 mio. kr. Omprioriteringsbidrag Regeringen vil tage initiativ til at indarbejde et omprioriteringsbidrag i det kommunale udgiftsloft på 1 pct. om året fra 2016 til 2019. Det svarer til 2,4 mia. kr. i 2016, hvoraf 1,9 mia. kr. vil blive tilbageført til kommunerne. Indtægten fra bloktilskuddet for 2016 er reduceret med 6,3 mio. kr. på den baggrund. Der vil fremadrettet blive taget stilling til omprioriteringsbidraget i forbindelse med økonomiforhandlingerne. 45 Overførselsudgifter Det forudsættes, at kommunernes overførselsudgifter vil udgøre 71,6 mia. kr. i 2016, og at kommunernes udgifter til forsørgelse og aktivering af forsikrede ledige mv. vil udgøre 11,9 mia. kr. i 2016. Konsekvenserne af refusionsomlægningen er indregnet i de skønnede udgifter. Anlægsudgifter Der er enighed om, at kommunernes investeringer i 2016 udgør 16,6 mia. kr.(brutto), hvilket er et fald på 0,9 mia. kr. i forhold til 2015. I henhold til aftalen skal kommunerne foretage en gensidig koordinering af budgetterne med henblik på at sikre, at kommunernes budgetter overholder aftalen samlet set. Der er intet loft – og ingen sanktion i 2016. I budgetforslaget udgør Gentofte Kommunes bruttoanlægsudgifter 223 mio. kr. i 2016. Sundhed Ligesom i Økonomiaftale 2014 og 2015 er der i årets aftale fokus på at understøtte samarbejdet mellem kommuner, sygehuse og praksissektoren, så borgerne oplever mere sammenhængende patientforløb. Der igangsættes derfor et udvalgsarbejde mellem Regeringen, KL og Danske Regioner, som skal resultere i en samlet plan for udbygningen af det nære sundhedsvæsen. Det indebærer bl.a. at der skal skabes en bedre sammenhæng mellem sundhedsområdet og øvrige velfærdsområder, såsom social-, ældre-, og beskæftigelsesområdet. Bedre ressourceanvendelse Regeringen ”vil arbejde for” at prioritering af velfærdsområderne fremadrettet ikke sker i form af puljer eller med bindinger på kommunernes prioriteringer. Konkret omlægges fra 2016 den såkaldte ældremilliard til en del af bloktilskuddet frem for en ordning baseret på ansøgningsskemaer, dokumentationskrav etc., hvilket vil reducere administrationen af midlerne i kommunerne. KL og regeringen vil i september 2015 diskutere ”konkrete forslag til markante regelforenklinger mv.” bl.a. liberalisering af planloven og forenkling af beskæftigelseslovgivningen. Aftalen indeholder yderligere en række aftaler og temaer. 46 Pris- og lønudvikling Budgetlægningen for 2016-2019 foretages i faste priser for drifts- og anlægsposterne. Det betyder, at der for alle årene er foretaget et skøn over det forventede pris- og lønniveau i 2016. For hvert af budgetoverslagsårene 2017-2019 er der beregnet de forventede yderligere pris- og lønstigninger. Beregningerne er opsamlet under posten ”Pris og lønstigninger’” i resultatbudgettet for henholdsvis drift og anlæg. Øvrige budgetposter budgetteres i de forventede løbende priser for de enkelte år. Både ved fremskrivningen af lønninger og priser er skønnet fra 2015 til 2016 korrigeret med ændringer i løn og prisskøn to år tilbage. Dvs. at KL’s skøn over løn- og prisudviklingen fra 2015 til 2016 er korrigeret for ændringer i skøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015. Løn KL har på baggrund af den treårige overenskomstfornyelse pr. 1. april 2015 og skøn over reguleringsordningen skønnet over lønudviklingen i 2016-2018. Der er for årene 2018-2019 foretaget et beregningsteknisk skøn på 2,1 pct., der ligger i underkanten af Økonomi- og Indenrigsministeriets skøn fra maj 2015 for den private lønudvikling 2016 på 2,3 pct. (0,2 pct.point under). Lønskøn i procent Fra 2015 2016 2017 2018 Til 2016 2017 2018 2019 Lønudvikling 1,11 2,3 2,1 2,1 2015-2016: KL's skøn april 2015, øvrige år KL's skøn juli 2015 Priser Ved fremskrivning af budgettet er anvendt KL’s skøn over prisudviklingen. Skønnet fra 2015 til 2016 er som nævnt oven for korrigeret med ændringer i priserne to år tilbage. Dvs. at KL’s skøn over prisudviklingen fra 2015 til 2016 er korrigeret for ændringer i prisskøn på de enkelte udgifts- og indtægtsarter fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015. Anvendte prisskøn på udvalgte områder i procent Fra 2015 2016 2017 2018 Til 2016 2017 2018 2019 Varekøb (ekskl. el, gas og olie mm.) -0,7 1,7 1,7 1,7 El, gas, olie mm. -2,5 1,7 1,7 1,7 Tjenesteydelser 0,1 1,6 1,6 1,6 Entreprenør og håndværkerydelser 0,4 1,5 1,5 1,5 Indtægter 0,9 2,1 2,0 2,0 2015-2016: KL's skøn april 2015, øvrige år KL's skøn juli 2015 47 BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR 2015 – 2027 I sommeren 2009 rundede befolkningstallet i Gentofte Kommune 70.000, og kort inde i 2015 kom borger nummer 75.000 til kommunen. 5.000 flere borgere i løbet af seks år er en meget høj vækst (1,2 pct. pr år i gennemsnit). Befolkningstallet stiger fortsat, men lidt mere afdæmpet. I 2014 var væksten 0,8 pct. og det samme forventes i 2015. Det betyder, at der ved begyndelsen af 2016 forventes at være lige over 75.500 borgere. I 2022 ventes befolkningstallet at toppe med knap 77.800 borgere i kommunen. Faktisk og forventet befolkningstal (1995-2027) Prognose fordelt på aldersgrupper Små årgange i den fødedygtige alder og faldende fertilitet betyder færre vuggestuebørn (0-2årige) og børnehavebørn (3-5årige). Prognosen peger på, at der i 2020 vil være knap 300 færre 0-5årige i kommunen end i 2015. Omvendt bliver der stadig flere skolebørn (6-15årige). I 2020 vil der være 400 flere 6-15årige børn end i 2015. Ser man på gruppen af unge (16-24årige), er de 200 nye ungdomsboliger, der skal stå færdige i 2017 medvirkende til, at der stadig kommer lidt flere unge. Den kraftige vækst i aldersgruppen, vi har set det seneste årti, ser dog ud til at være overstået. Voksne (25-64årige) kommer der lidt flere af i løbet af de kommende seks år. De store årgange fra 1960’erne giver en forskydning indenfor aldersgruppen, så ”det grå guld” vil komme til at udgøre en stadig større del; Om ti år vil der være 25% flere 55-64årige i kommunen end i 2015. Denne aldersgruppe er dermed den aldersgruppe, der vokser mest både på fem og ti års sigt. Næststørst vækst ventes i gruppen af seniorer (de 65-84årige) og på ét års sigt er det her, vi kommer til at se den største vækst. Antallet af borgere på 65 år eller ældre bliver samlet set ved med at stige, så der i 2020 vil være 8 pct. flere på 65 år eller derover end i dag, og om ti år vil være 16 pct. flere end i 2015. Denne stigning dækker dog over, at der de kommende seks år ventes færre ældre (85+årige). 48 Tabel: Faktisk og forventet befolkningstal (2008-2027) 2008 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2023 2025 2027 0-2 år 2.458 2.309 2.232 2.200 2.222 2.250 2.242 2.237 2.230 2.199 2.156 2.106 3-5 år 2.598 2.902 2.882 2.825 2.698 2.629 2.581 2.587 2.603 2.560 2.500 2.443 6-15 år 9.406 10.031 10.073 10.152 10.281 10.372 10.453 10.478 10.404 10.279 9.987 9.621 16-24 år 5.834 7.413 7.687 7.767 7.748 7.670 7.850 7.710 7.621 7.462 7.393 7.359 25-39 år 11.163 11.303 11.245 11.322 11.476 11.633 11.641 11.642 11.704 11.725 11.629 11.369 40-54 år 15.942 17.380 17.567 17.637 17.690 17.598 17.513 17.346 17.008 16.343 15.936 15.405 55-64 år 9.521 8.902 8.931 9.102 9.289 9.499 9.751 10.105 10.457 11.022 11.179 11.346 65-84 år 9.553 11.818 12.153 12.395 12.675 12.964 13.230 13.396 13.642 14.052 14.427 14.783 85+ år 2.438 2.224 2.162 2.123 2.104 2.069 2.055 2.045 2.023 2.079 2.172 2.297 Samlet 68.913 74.282 74.932 75.522 76.183 76.683 77.317 77.547 77.693 77.721 77.379 76.729 Tendenser i befolkningens bevægelser Fertilitet: Det faldende antal 0-2årige hænger sammen med, at der flyttede lidt færre 0årige til kommunen i 2014 end de foregående år, men faldet skyldes især, at der bliver født færre børn i Gentofte Kommune. De seneste år er fertiliteten faldet i både Gentofte Kommune, Region Hovedstaden og på landsplan. For Region Hovedstaden og hele landet ser kurven ud til at være knækket, mens fertiliteten her i kommunen faldt yderligere fra 2013 til 2014. Kun to andre kommuner, København og Aalborg, havde en fertilitet i 2014, der var lavere end Gentoftes 1,57 barn pr. kvinde. Flyttemønstre: Det, der først og fremmest påvirker befolkningstallet, er dog ikke fødsler men flytninger. Flytninger ind og ud af kommunen bidrager stadig til befolkningstilvæksten, men antallet af flytninger ud af kommunen er steget mere end antallet til tilflytninger, så nettotilflytningen er mindre end sidste år. 49 STYRING I GENTOFTE KOMMUNE Gentofte-Plan er Gentofte Kommunes strategiske styringsværktøj, som angiver de overordnede rammer/retninger for Gentofte Kommune. Gentofte-Plan er en samling af budget og kommuneplanlægning. Målområder og bevillinger Aktiviteterne i Gentofte Kommune er opdelt på 10 målområder med tilhørende bevillinger. Der er opstillet en række mål for det enkelte målområde, som området skal arbejde efter de kommende år. Målene fastsætter den overordnede retning for målområdets udvikling og er pejlemærker for områdets og dets institutioners handlinger og aktiviteter. Målene for de enkelte målområder udspringer af Kommunalbestyrelsens vision. Kommunalbestyrelsens tværgående politikker og strategier sætter rammer for opstillingen af mål på det enkelte målområde. Herved sikres den tværgående planlægning i kommunen. 50 Bevilling En bevilling er en bemyndigelse fra Kommunalbestyrelsen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter i overensstemmelse med de beløbsmæssige og øvrige vilkår, hvorunder bevillingen er givet. Forøgelser eller reduktioner af bevillinger skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Mål Et mål er et udtryk for, hvilket resultat og virkning der skal nås og hvornår. Målområder Målområder er en afgrænsning af kommunens aktiviteter i naturligt sammenhængende grupper. Nogle målområder går på tværs af bevillinger. Bevillinger Bevillinger opdeler budgettet på formål. Målområderne og bevillingerne er beskrevet i afsnittene Mål og økonomi. Styringshierarki: Målområder og bevillinger I Gentofte Kommune er det Kommunalbestyrelsen, som er bevillingshaver for alle driftsbevillinger. Der er i alt 14 bevillinger, jf. figuren. Bevillingerne bliver givet som nettobevillinger. Til målområderne er der således udover en række mål knyttet en eller flere bevillinger med et budgetbeløb, som administrationen skal overholde over for Kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen beslutter, hvordan det samlede driftsbudget skal fordeles på bevillinger og har desuden kompetencen til at omplacere mellem bevillinger. Endvidere kan administrationen foretage udgiftsneutrale omplaceringer mellem bevillinger af teknisk/administrativ karakter, f.eks. fordeling af lønpuljer ud på de forskellige bevillinger. For anlægsudgifter har budgettet ingen bevillingsmæssig funktion, men alene en finansieringsmæssig funktion. I investeringsoversigten er vist de afsatte rådighedsbeløb til hvert anlægsprojekt i budgettet. Til hvert anlægsarbejde skal der søges anlægsbevilling i Kommunalbestyrelsen. I forbindelse med budgetvedtagelsen gives der anlægsbevilling til en række tilbagevendende anlægsprojekter og -puljer. Intern styring af områder og institutioner Institutioners og områders ansvar for og kompetence i økonomi fremgår af Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik. Gentofte Kommunes decentraliseringspolitik sigter mod at give kommunens institutioner størst mulig økonomisk handlefrihed ved at placere opgave- og budgetansvar så tæt på de disponerende som muligt. Princippet betyder, at institutionslederen tildeles et samlet budget til at opnå de aftalte mål og opgaver. Decentraliseringspolitikken understøttes af lønsumsstyring og overførselsadgang. 51 MÅL OG ØKONOMI 52 TEKNIK OG MILJØ VISION BESKRIVELSE AF OMRÅDET I dialog med borgere og brugere skaber Gentofte Kommune omgivelser for menneskers udfoldelse ved at udvikle infrastrukturer, grønne ressourcer og fysiske rammer med fokus på bæredygtighed, æstetik, trivsel og sikkerhed. Forsyningsområdet omhandler: FORSYNING Affald og Genbrug I 2016 arbejder Affald og Genbrug fortsat med fokus på genanvendelse og optimering af indsamlingen af husstandenes affaldsressourcer, som glas, papir, pap og farligt affald. Hos etageejendommene fortsætter udrulningen af individuelle affaldsløsninger med beholdere til genanvendeligt affald og miljøskabe til kemikalierester og udtjent elektronik. I foråret 2015 er der foretaget forsøg med indsamling af plast og metal hos etageejendomme, villaer og rækkehuse og i de offentlige kuber. Såfremt der på baggrund af disse forsøg træffes afgørelse om, at nye ordninger for plast og metal skal gennemføres, vil arbejdet med planlægning og udrulning af nye ordninger og beholdere være en vigtig arbejdsopgave for Affald og Genbrug i 2016. På genbrugsstationen arbejdes der også med at få mest muligt affald sendt til genanvendelse. I 2015-16 gennemføres projektet ’Fra garage til Genbrugsstation’, der har til formål at motivere borgerne til i større grad at sortere genanvendeligt affald korrekt. Resultater fra dette projekt og udvikling af et navigationskoncept skal bidrage til yderligere at øge genanvendelsesprocenten. Genbrugsstationen skal i endnu højere grad kommunikere om affaldsordninger, oplysning om genanvendelse med mere. Undervisningen af skoleelever og børnehaver på genbrugsstationen fortsætter med de to faste undervisningstilbud, og i skoleåret 2015-16 udbygges der med nye tilbud. Herunder Ren By – Hver Dag, der giver børnene et indblik i nedbrydning af forskellige affaldsmaterialer og konsekvenser for henkastet affald i naturen og byen. 53 Affald og genbrug: < 1 genbrugsstation < 130 flaske- og 150 aviskuber < 60 batterikuber < Afhentning af dagrenovation, genbrugsbeholder til papir og glas, miljøboks, storskrald og haveaffald fra ca. 20.000 enfamilieboliger. < Kompostbeholdere til grønt affald til rådighed for husstande i villaer og rækkehuse Fjernvarme: < Mere end 100 km fjernvarmeledninger < 3 vekslerstationer < 3 spidslaststationer < De seks stationer har en samlet effekt på ca. 200 MW. Den nye kompostordning fortsætter i 2016. Ordningen stiller beholdere til rådighed til hjemmekompostering af husstandenes grønne mad- og haveaffald. I foråret 2016 gennemføres der som i 2015 ’Grøn Dag’ på genbrugsstationen, hvor der uddeles kompostbeholdere og orme samt gives gode råd om hjemmekompostering af Grøn Guide. Fra efteråret 2015 og i 2016 bliver det undersøgt, hvordan Storskraldsordningen kan optimeres, og hvordan der bedst informeres om retningslinjer for sortering og anvendelse af ordningen. Gentofte Kommunes pladser og gader skal fremstå rene og velholdte. ’Ren by – hver dag’ Gentofte Kommune vil gøre en ekstra indsats for at sikre, at kommunen fremstår ren og pæn hele året. Kampagnen Ren By – Hver Dag handler også om, hvordan borgere, virksomheder, institutioner, foreninger og interesseorganisationer kan tage et medansvar, rydde op efter sig selv og være med til at forebygge affald, så borgere og kommune i fællesskab bidrager til, at pladser, gadeforløb, parker, strande, havne og bygninger er indbydende at opholde sig i. Ren By - Hver dag er en overordnet ramme, der rummer både eksisterende og nye initiativer. I 2015-16 arbejdes med forskellige kampagner, der har til formål at engagere borgere, erhvervsdrivende og frivillige i at gøre en Ren Byindsats. Her tages blandt andet temaerne storskrald, ren strand, hundeefterladenskaber og cigaretskodder op. Desude afprøves nye innovative værktøjer, der kan optimere indsamlingen af affald i byen, og på genbrugsstationen kan skoleklasser med et nyt undervisningstilbud lære om henkastet affald, og hvilke konsekvenser det har for byen og naturen. Affald skal også spille en større rolle i kommunens egne bygninger og institutioner, når der i 2015-16 bliver gennemført øget affaldssortering. 54 Ved Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling d. 19. april 2015 mødtes frivillige borgere på udvalgte lokationer i kommunen for at opsamle smidt affald. I alt blev der på dagen opsamlet rundt regnet 600 kg smidt affald . Fjernvarme I 2016 udbygges fjernvarmenettet fortsat i store dele af kommunen, hvilket giver flere borgere mulighed for billig og miljørigtig fjernvarme, som generelt nedsætter CO²-udledningen i kommunen. Ud over den mindre CO²-udledning giver udbygningen af fjernvarmenettet også store energibesparelser. Alene i 2016 forventes energibesparelsen ved årets udbygning at svare til varmeforbruget i ca. 500 standardhuse. I 2016 vil der ud over udbygningen af fjernvarmenettet blive arbejdet på udnyttelse af energi og ressourcer på tværs af kommunegrænserne, så Gentofte Kommune også aktivt kan være en del af omstillingen til fremtidens energisystem. Gentofte Kommune er medejer af Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) og arbejder her igennem på, at andelen af vedvarende energi i fjernvarmen øges, så CO²udledningen fra fjernvarmen i kommunen kan blive endnu lavere. Dette vil bl.a. ske ved yderligere anvendelse af biomasse til produktion af fjernvarme. Udbygning af fjernvarmenettet fortsættes i 2016. 55 PARK OG VEJ De grønne ressourcer i Gentofte Kommune er beskrevet i Grøn Strukturplan. Parkerne skal udvikles og vedligeholdes på en skånsom og hensigtmæssig måde, med respekt for forskellige funktioner og ønsker til brugen af kommunens grønne områder og strande. Indsatsen planlægges og prioriteres, så områderne tilbyder varierede rekreative oplevelsesmuligheder for alle. Udviklingen sker i samarbejde med borgerne, fritidsklubberne, grundejerforeninger m.fl. På kommunens kirkegårde arbejdes der fortsat med, at sikre de besøgendes gode oplevelse af kirkegården som et fredfyldt sted. Kirkegårdene skal fortsat kunne bruges som lokale åndehuller med grønne rekreative områder, under hensyntagen til den primære funktion. I de kommende år vil der i samarbejde med Nordvand gennemføres klimasikring af Gentofterenden, for dermed at kunne forebygge oversvømmelse, og samtidig sikre naboerne mulighed for bevægelse langs det grønne strøg, som anlægges med både cykel/gangsti. Fra 2016 vil der fortsat ske renovering af kommunens veje, cykelstier, fortove, broer og tunneler. Arbejdet sker i tæt koordination med Nordvands renovering af vand- og kloakledninger samt fjernvarmeudbygning. I maj 2016 indvies det nye havneanlæg ved Skovshoved Havn, som er færddiggørelsen af den store udvidelse med anlæg af dobbelt så mange bådpladser. Havnebassinet blev indviet i maj 2015. 56 BESKRIVELSE AF OMRÅDET Inden for Park og Vej varetages udvikling, vedligeholdelse og drift af: < < < < Grønne områder og kirkegårde Veje, fortove og cykelstier Skovshoved og Hellerup Havn Charlottenlund Strandpark, Bellevue Strandpark I/S og Charlottenlund Camping. Endvidere varetager Park og Vej følgende centrale opgaver: < Udarbejdelse og udmøntning af Trafiksikkerhedsplaner < Koordinering af kollektiv trafik < Vintervedligeholdelse < Begravelser (drift af kapeller på Gentofte og Mariebjerg kirkegårde). Med afsæt i ”Trafikpolitik 2009” har Kommunalbestyrelsen vedtaget Trafiksikkerhedsplan 2012-2018. Trafiksikkerhedsplanen har til formål at forbedre trafiksikkerheden, fremkommeligheden og trygheden for trafikanterne i Gentofte Kommune. I 2015-2016 arbejder et opgaveudvalg, bestående af politikere, borgere og øvrige interessenter med forslag til en ny trafiksikkerhedsplan 2017-2020 med fokus på god trafikadfærd. BESKRIVELSE AF OMRÅDET < Koordinering af indsatsen for en bæredygtig udvikling af kommunens egen drift og gennemførelse af borger- og virksomhedsrettede initiativer, som understøtter en bæredygtig adfærd < Koordinering af arbejdet for opnåelse af klimamål om reduktion af kommunens egen CO²-udledning med 2 pct. om året og reduktion af udledningen fra kommunen som geografisk område med 12 pct. i 2020 sammenlignet med 2007 < Koordinering af en tværgående indsats for at tilpasse kommunen til de klimaforandringer, der vil komme, i form af mere og kraftigere regn, øget havvandstand, højere temperatur samt mere og kraftigere vind < Naturbeskyttelse, beskyttelse af grundvandsressourcen, forebyggelse af jordforurening samt miljøtilsyn Grundvandsbeskyttelsen er en vigtig og central opgave for kommunen, da 85 pct. af kommunens drikkevandsforbrug hentes indenfor kommunens egne grænser. Kommunen har sammen med Lyngby-Taarbæk Kommune udarbejdet forslag til en indsats- plan til grundvandsbeskyttelsen, som forventes endeligt vedtaget i efteråret. I 2015-2016 gennemføres der en klimasikring af Gentofterenden i samarbejde med Nordvand. KLIMA, NATUR OG MILJØ Gentofte Kommune vil være en bæredygtig og klimavenlig kommune og tage sin del af ansvaret for, at Danmark lever op til internationale klimaaftaler. I klimaplan for 2010-20, er vision og mål for kommunens klimaindsats blevet fastlagt. I 2011 vedtog Kommunalbestyrelsen en strategi for en bæredygtig udvikling 2012-2015. Strategien skal afløses af en ny strategi for 2016. Arbejdet med denne strategi påbegyndes i 2015. Spildevandsplan 2015-2018 har gennem renovering og udbygning af spildevandssystemet til formål at mindske oversvømmelser og begrænse overløb til vandområderne, herunder Øresund, hvor badevandskvaliteten vil blive forbedret. 57 Gentofte Kommune har udarbejdet et tillæg til Kommuneplan 2013; Klimatilpasning for Gentofte Kommune. Det overordnede mål er at beskytte og udvikle kommunen gennem langsigtet planlægning, som forebygger uønskede og negative effekter af klimaforandringer. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Økonomisk, miljø- og samfundsmæssig bæredygtighed indtænkes i opgaveløsningen lige fra planlægning til projekt, udførelse, drift og genanvendelse 2. Æstetik og klimatilpasning indtænkes i vedligeholdelsen og udviklingen af kommunens fysiske rammer 3. De fysiske rammer og infrastrukturer indrettes, så borgere og brugere kan færdes trygt og sikkert 4. Byens rum indrettes, så det fremmer borgeres og brugeres muligheder for varieret motion og fysisk udfoldelse 5. Borgere og brugere inddrages løbende i opgaveløsningen – herunder via digitale medier 58 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Forsyning Hele 1.000 Budgetoverslag Regnskab 2014 199.747 -188.498 72.947 -87.317 272.694 -275.815 -3.121 Budget 2015 232.527 -247.330 86.498 -91.099 319.025 -338.429 -19.404 Budget 2016 199.526 -227.156 80.845 -87.783 280.371 -314.939 -34.568 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 20.071 -6.234 28.959 -9.323 29.004 -9.392 28.904 -9.392 28.904 -9.392 28.904 -9.392 Vej 132.259 -5.845 126.801 -5.445 147.584 -5.473 134.969 -5.473 127.459 -5.473 126.719 -5.473 Kirkegårde 20.531 -12.304 17.476 -11.722 17.218 -11.822 17.218 -11.822 17.118 -11.822 17.118 -11.822 4.347 -4.541 5.274 -5.126 5.868 -7.108 5.868 -7.108 5.868 -7.108 5.868 -7.108 Udgifter i alt Indtægter i alt 177.208 -28.924 178.510 -31.616 199.674 -33.795 186.959 -33.795 179.349 -33.795 178.609 -33.795 Netto 148.284 146.894 165.879 153.164 145.554 144.814 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 957 -73 1.910 -51 6.435 Fjernvarme Affald og Genbrug Udgifter i alt Indtægter i alt Netto 2017 217.620 -249.006 80.845 -80.383 298.465 -329.389 -30.924 2018 227.168 -260.981 80.845 -80.383 308.013 -341.364 -33.351 2019 235.666 -270.431 80.845 -80.383 316.511 -350.814 -34.303 Park og Vej Hele 1.000 Park Havne Budgetoverslag 2017 2018 2019 Klima, Natur og Miljø Hele 1.000 Budgetoverslag 2017 2018 2019 1.090 -52 1.090 -52 1.090 -52 1.090 -52 6.394 5.931 5.931 5.931 5.931 460 457 469 469 469 469 Rottebekæmpelse 1.622 -1.843 1.636 -1.636 1.800 -1.800 1.800 -1.800 1.800 -1.800 1.800 -1.800 Udgifter i alt Indtægter i alt 9.474 -1.916 10.397 -1.687 9.290 -1.852 9.290 -1.852 9.290 -1.852 9.290 -1.852 7.558 8.710 7.438 7.438 7.438 7.438 Myndighedsopgaver Administration af myndighedsopgaver Grøn guide Netto 59 INVESTERINGER Forsyning Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 2017 2018 2019 211.946 93.400 122.200 111.700 65.200 39.000 Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 2017 2018 2019 51.314 63.790 51.560 32.800 29.800 32.800 Regnskab Budget Budget Netto 2014 2015 2016 2017 2018 2019 Investeringer 8.728 4.600 24.600 0 0 0 Hele 1.000 Netto Investeringer Budgetoverslag Park og Vej Hele 1.000 Netto Investeringer Budgetoverslag Klima, Natur og Miljø Hele 1.000 Budgetoverslag BUDGETGRUNDLAG Forsyningsområdets opgaver er brugerfinansierede. Taksterne godkendes af Kommunalbestyrelsen. Forsyningen skal hvile i sig selv over en årrække. Budgetgrundlaget på det skattefinansierede område er rammestyret. Nettodriftsudgift pr. indbygger Den viste stigning fra budget 2015 til budget 2016, skyldes ekstra udgifter til kollektiv trafik. Derudover forventes der større udgifter til vejafvandingsbidraget i 2016, som flg. af, at Nordvand har høje investeringsudgifter. 5.000 4.000 3.000 2.000 1.000 Kr. 0 Regnskab Regnskab 2013 2014 Budget 2015 Budget 2016 60 Nøgletal Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Nettodriftsudgift pr. indbygger kr. skattefinansieret 2.258 2.157 2.112 2.295 Drift af Vej, pr. indbygger, kr. 1.831 1.749 1.647 1.882 - Heraf vejbelysning 185 183 186 146 - Heraf kollektiv trafik 601 585 533 610 - Heraf vintertjeneste 139 68 67 65 Drift af Park pr. indbygger, kr. 255 191 267 260 Drift af Kirkegårde pr. indbygger, kr. 102 114 78 71 Drift af Klima, Natur og Miljø pr. indbygger, kr. 125 105 118 98 Drift af Havne pr. indbygger, kr. -16 -3 2 -16 53.551 64.777 1.296 1.326 850 831 928 1.008 Anlægsudgifter pr. indbygger takstfinansieret, pr. år 3.002 2.933 1.268 1.618 Anlægsudgifter pr. indbygger i alt, pr. år 3.852 3.764 2.196 2.627 Anlæg - renovering af veje, m. pr. år 1.152 3.930 - - Anlæg - renovering af fortove, m. pr. år 4.378 3.000 - - Anlæg - renovering af cykelstier, m. pr. år 2.630 1.003 - - 92 1.074 - - (Beløb er i 2016-priser) Samlede affaldsmængder, ton pr. år Solgt fjernvarme (graddagskorrigeret), TJ pr. år Anlægsudgifter pr. indbygger skattefinansieret, pr. år Anlæg - nye cykelstier, m. pr. år 61 KULTUR VISION BESKRIVELSE AF OMRÅDET Borgerne skal tilbydes de bedste muligheder for at mødes, opleve og skabe kultur Kultur, Unge og Fritid varetager drift og udvikling af: < BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Gentofte Kommune er kendetegnet ved et rigt og mangfoldigt kulturtilbud, som henvender sig til borgere i alle aldre og imødekommer forventningerne om kvalitet, variation og tilgængelighed. Kultur, Unge og Fritid har i 2016 særligt fokus på de borgerrettede samarbejder og integrerende initiativer. Dannelse og identitet Kulturen gør noget ved os som mennesker – vi bevæges, inspireres og anfægtes – den giver anledning til debat, indsigt og læring. Kulturen fortæller vores fælles historie samtidig med, at den afspejler mangfoldighed og indrammer den lokale egenart. I et dannelsesperspektiv er kunst og kultur vigtige. Når vi skaber værdifulde kulturelle oplevelser for, med og af borgerne, skaber vi grobund for et aktivt engagement i og nysgerrighed for hinanden og for kunstens og kulturens mange udtryksformer. Hovedbiblioteket med Lokalhistorisk Arkiv og Tranen samt fem bydelsbiblioteker i Ordrup, Gentofte, Dyssegaard, Jægersborg og Vangede < Kulturskolerne < Festivalerne: Kultur & Festdage, Sommerjazz Gentofte, Historiens Dage og GentofteNatten Endvidere ydes tilskud til: < < < < < Øregaard Museum Gentofte Musikskole Bellevue Teatret Gentofte Kino Formidlingscenter Garderhøj Centralbibliotek Gentofte varetager efter kontrakt med Kulturstyrelsen centralbiblioteksvirksomheden for Region Hovedstaden. Kultur, Unge og Fritid har derfor i 2016 fokus på at udvikle nye kulturelle tilbud. Særligt bibliotekerne vil arbejde på at ændre profilen fra fokus på materialer til også at være kulturhuse med tilbud om aktiviteter, der understøtter både læring og kulturel dannelse. I den nye reform for folkeskolen skal der være et tættere og mere integreret samarbejde mellem skolerne og det omgivende samfund – heriblandt kulturen. Kultur, Unge og Fritid vil i samarbejde med skolerne integrere kulturen som en naturlig del af udviklingen af den enkelte elevs faglige, sociale og personlige kompetencer, samt initiere at kulturinstitutionerne bruges som alternative rum for læring. I denne forbindelse har eksempelvis Formidlingscenter Garderhøj et stærkt udgangspunkt for at manifestiere sig som kulturinstitution. Meningsfulde fællesskaber I dag fungerer kulturinstitutionerne i stigende grad som kulturelle mødesteder med arrangementer og aktiviteter for alle borgere. Bibliotekerne har udviklet sig til en kulturel platform, hvor borgerne engagerer sig i udviklingen af de kulturelle aktiviteter. Kultur, Unge og Fritid vil i 2016 fortsætte arbejdet med inddragelse og samskabelse, og fokus vil være på at understøtte borgernes og de enkelte bydeles egne initiativer. Der vil især blive lagt vægt på at udvikle og skabe interessefællesskaber, som også kan tiltrække nye målgrupper. 62 Intensiteten af værksteder og aktiviteter er øget på bibliotekerne. Her bygger Augusta et treehouse. Forfatter og journalist, Puk Damsgård, møder publikum i Øregaardssalen på Gentofte Hovedbibliotek ved Gentofte Bibliotekernes Bogmesse 2015. Foto: Mathias Olander/Gentofte Bibliotekerne Nye muligheder I 2016 fortsætter Lyngby-Taarbæk og Gentofte Kommuner det nye samarbejde om scenekunst i forbindelse med den nyligt indgåede egnsteateraftale med Bellevue Teatret. I løbet af 2016 skal der indgås en ny egnsteateraftale med Bellevue Teatret gældende fra 2017. I 2016 arbejdes der videre med de allerede gjorte erfaringer, bl.a. fra Café Caféen i Vangede Bibliotek og Lokalhistorisk Arkiv, i udviklingen af samskabelse med og af borgerne. Kulturen er åben Erfaringerne viser, at borgerne i stigende grad efterspørger fleksibilitet og mulighed for selv at skabe aktiviteter. I 2016 skal kendskabet til og brugen af nøglebibliotekerne i Jægersborg, Vangede, Gentofte og Dyssegård fortsat udbredes, og de udvidede åbningstider på Hovedbiblioteket synliggøres. I 2016 skal biblioteket i Ordrup tilsvarende indrettes til nøglebibliotek. For at udvikle mulighederne for borgernes aktiviteter i lokalområdet bliver Jægersborg Bibliotek i 2016 udvidet med et aktivitetsrum. Bibliotekerne skal i 2016 implementere en ny strategi for deres arrangementer og formidling. Ønsket er, at alle aktiviteter i bibliotekerne fortsat skal være præget af alsidighed, aktualitet og kvalitet med særligt fokus på den litterære kulturformidling og vidensformidling i bred forstand. Potentialet i at arbejde med adgangen til og brugen af kulturinstitutionerne gælder ikke kun bibliotekerne, og derfor vil Kultur, Unge og Fritid fortsat i 2016 understøtte, at de øvrige kulturinstitutioner også udnytter rammerne på nye måder, som f.eks. når Bellevue Teatret åbner for koncertoplevelser, Gentofte Kino transmitterer operaforestillinger, og når festivalerne inviterer til ballet i Bernstorff Slotshave. Øregaard Museum er ligeledes færdigrenoveret med café og aktivitetsrum, og i 2016 undersøges bl.a. mulighederne for at udvide museets åbningstider. 63 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for området. 1. Kultur skaber sammenhænge, som giver anledning til refleksion og indsigt, og hvor vi dannes som mennesker og deltagere i fællesskaber. 2. Borgerne møder Kultur som en lyttende og levende sparringspartner, der understøtter meningsfulde fællesskaber og samskabelse af kulturelle tilbud og aktiviteter. 3. Kultur skal imødekomme borgernes forventning om større fleksibilitet og udvidet adgang til kulturinstitutionerne. Voksne og børn deltager i kreativt værksted ved Gentofte Bibliotekernes Bogmesse, 2015. Foto: Mathias Olander/Gentofte Bibliotekerne. 64 Kultur Hele 1.000 kr. Biblioteker Andre kulturelle opgaver Musikskolen Kulturskolerne Museer Teatre Biografer Udgifter Indtægter Netto Regnskab 2014 60.344 -19.558 10.518 -538 5.084 0 3.105 -1.290 3.208 0 6.106 -1.402 627 0 88.992 -22.788 66.204 Budget 2015 51.982 -12.838 9.971 -164 5.105 0 2.420 -625 3.312 0 6.120 -1.498 630 0 79.540 -15.125 64.415 Regnskab 2014 2.692 Budget 2015 0 Budget 2016 55.778 -17.127 6.976 -166 5.191 0 2.440 -630 3.368 0 6.224 -2.300 640 0 80.617 -20.223 60.394 Budgetoverslag 2017 2018 55.777 55.777 -17.127 -17.127 6.976 6.976 -166 -166 5.191 5.191 0 0 2.440 2.440 -630 -630 3.368 3.368 0 0 6.224 6.224 -2.300 -2.300 640 640 0 0 80.616 80.616 -20.223 -20.223 60.393 60.393 2019 55.777 -17.127 6.976 -166 5.191 0 2.440 -630 3.368 0 6.224 -2.300 640 0 80.616 -20.223 60.393 Budgetoverslag 2017 2018 0 0 2019 0 Kultur Hele 1.000 kr. Netto Investeringer Budget 2016 900 65 Nøgletal (Beløb i 2016 - niveau) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr. 857 916 874 800 Biblioteker 562 564 531 512 Museer 37 44 45 45 Biograf 9 9 9 8 Teater 28 65 63 52 Musikskolen 72 70 69 69 128 138 133 90 21 25 24 24 Anden kulturel virksomhed Kulturskolerne Gentofte Bibliotekerne (Antal) 11,4 11,1 12,0 11,0 1,8 1,9 5,0 3,0 628.654 715.616 600.000 750.000 664/27.498 877/32.973 600/30.000 900/35.000 16.910 29.156 31.000 27.000 Antal elever på Gentofte Musikskole 1.950 2.167 2.000 2.150 Antal Kulturpakker til skoleklasser og daginstitutioner 317 395 300 300 Udlån af fysiske materialer pr. indbygger Udlån af digitale ressourcer per indbygger Antal besøgende på bibliotekerne Antal arrangementer/antal deltagere til biblioteksarrangementer Kultur (Antal) Antal besøgende på Museer Antal elever på Drama-, Billed- og Forfatterskole Antal besøgende til festivaler* 163/118/16 170/120/18 170/120/20 170/120/18 52.489 48.147 45.000 41.300 * Fra 2016 er Børnekulturuge og Streetfestival flyttet til bevillingsområde Unge 66 UNGE VISION Alle unge skal have det bedst mulige grundlag for at trives, uddanne sig og komme i beskæftigelse. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Kultur, Unge og Fritid varetager drift og udvikling af: BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Antallet af unge i alderen 14-26 år er siden 2008 vokset med 2.000 svarende til forøgelse med 1/3. Når Gentofte Kommune i fremtiden skal skabe bedre velfærd for færre ressourcer betyder det, at vi grundlæggende skal tænke kerneopgaven anderledes. Vi skal blandt andet blive bedre til at udvikle og løse opgaverne sammen med borgerne – også med de unge. Arbejdet med Ledetråde for det gode ungeliv har gennem de sidste år vist potentialet i at styrke det tværgående samarbejde om ungeindsatsen. Med Ledetrådene har Gentofte Kommune taget et vigtigt første skridt i forhold til at etablere en fælles retning, men arbejdet med Ledetrådene har også tydeliggjort, at der er brug for målrettede indsatser, hvis potentialet skal udmøntes i praksis. < < < < < < < < < < Ungekultur Børnekultur Ungdomsskolen bestående af: 10. klassecenter Specialpædagogiske tilbud Fritidsundervisning Ung Fritid Campus Hartmannsvej Aktivitetshuset Musikbunkeren Det Grå Pakhus Jägers Børnekulturuge Streetfestival Fremadrettet ønsker Gentofte Kommune fortsat at styrke og udvikle den samlede ungeindsats, og det er samtidig grundlaget for, at det overordnede og tværgående ansvar for ungeområdet i 2015 fik en ny organisatorisk forankring i Kultur, Unge og Fritid. I 2016 vil Kultur, Unge og Fritid arbejde for at skabe sammenhæng, fremdrift og synlighed om den samlede ungeindsats på tværs af Gentofte Kommune gennem et stadig tættere og mere koordineret samarbejde og med fokus på gode overgange i unges liv. Eksempelvis skal samarbejdet om udviklingen af et levende ungemiljø på Campus Hartmannsvej udvikles konkret i forhold til udearealerne. Den sammenhængende ungeindsats skal tage afsæt i vedtagelsen af en ny Ungepolitik i foråret 2016. Inddragelse, indflydelse og samskabelse Processen om formuleringen af en ungepolitik blev påbegyndt i 2014 og tager udgangspunkt i, at unge i vid udstrækning både kan og vil selv. Ungeindsatsen skal styrke og støtte de unge i at tage ansvar og få mest mulig indflydelse på eget liv – med afsæt i den enkelte unges livssituation, ressourcer og potentialer og med et samtidigt sigte på at opfylde kommunens mål om uddannelse, beskæftigelse og trivsel for alle unge. Kultur, Unge og Fritid skal i 2016 fortsætte arbejdet med at initiere, designe, facilitere og katalysere nye processer for inddragelse af og samskabelse med unge i hele organisationen. 67 På Jägers er der gode muligheder for at udfolde sine evner På Ungdomsskolen er der rig mulighed for at unge kan mødes kommunene i øvrigt, en særlig udfordring med at understøtte de nyankomne borgeres sprog- og læringskompetencer og trivsel i det hele taget, således at det bliver muligt for dem at indgå i et udviklende og almindeligt ungeliv. Ledetråde for det gode ungeliv Ledetråde for det gode ungeliv sætter de unge i centrum for en fælles indsats. Formålet er at styrke de unges handlekompetencer, så de kan tage større ansvar og få større indflydelse på eget liv og egen udvikling. < Vi lytter til de unge og inddrager dem i alt, der vedrører og omhandler dem. Vi skal lade de unge komme til og tage ansvar. < Vi skal støtte alle unge, uanset ressourcer og aktuel livssituation, i at finde og udvikle deres potentialer og forfølge deres drømme. < Vi arbejder målrettet på at skabe gode rammer for socialt fællesskab, fordi alle mennesker har brug for at være en del af et fællesskab. < Det er bedre og mere effektivt at forebygge. Et godt ungeliv grundlægges i barndommen. < Der er mange aktører i og uden for Gentofte Kommune, der har indflydelse på de unges liv, og vi kan gøre det langt bedre, når vi arbejder tæt sammen. Sociale og personlige kompetencer Unges sociale og personlige kompetencer udvikles og udfordres i samspil med andre, derfor er det centralt, at alle unge indgår i differentierede fællesskaber, hvor de lærer af og sammen med andre. Unge skal føle sig set, hørt og mødt og skal motiveres til aktivt at bidrage til de fællesskaber, de indgår i. Fritidscentrene i Kommunen er blevet reorganiseringet, og der er i Kultur, Unge og Fritid blevet etableret et nyt tilbud for unge fra 7. klasse under navnet Ung Fritid, som fremadrettet skal agere fleksibelt og eksperimenterende. Nye ideer til indsatser for, med og af unge skal kunne afprøves hurtigt. Fleksibiliteten kan dels bestå i, at medarbejderne i mindre grad er bundet til matrikler og i højere grad til aktiviteter, og dels i flere aktiviteter for, med og af unge i den tid og i det rum, der giver bedst mening. I 2016 skal der sammen med de unge arbejdes på at implementere og konsolidere ungdomsklubbernes nye tilbud og profiler samt integrere tilbuddet med de øvrige ungeindsatser i kommunen. Musikbunkeren, Jägers og Det Fælles Elevråd er allerede gode eksempler på initiativer baseret på unges engagement og aktive deltagelse. De unge potentialer og uddannelse Alle unge skal have en ungdomsuddannelse, og de skal være motiverede for og have lyst til at lære. Den professionelle voksne spiller en afgørende rolle for unges motivation, hvad enten der er tale om en lærer, en pædagog, en uddannelsesvejleder eller anden, og bidrager dermed til at gøre kommunens unge uddannelsesparate. Erfaringerne fra disse projekter indgår blandt andet i arbejdet med udviklingen af de kommende ungdomsboliger og Aktivitetshuset, hvor unge med ringe tilknytning til uddannelsessystemet og uden varig beskæftigelse støttes i at komme videre i livet. Der er i budgetaftalen afsat 0,5 mio. kr. i 2015 og 2016 til udvikling af aktivitetshuset. Ungdomsskolen spiller en central rolle i arbejdet med at gøre unge uddannelsesparate. På grund af flygtningesituationen har Ungdomsskolen i 2016, sammen med Børn og Skole og Yderligere er der i budgetaftalen afsat 220.000 kr. i 2015 årene f rem til drift af Det Grå Pakhus, som danner rammen for kreative aktiviteter i sommermånederne for kommunens unge. 68 Samlet set har Kultur, Unge og Fritid i 2016 særligt fokus på at understøtte udviklingen af unges potentialer og egne initiativer. Det betyder eksempelvis, at Ungdomsskolens faste program for fritidsundervisning i stigende grad suppleres af de unges egne projekter og initiativer. Kunst og kultur en del af hverdagen Fundamentet for et godt liv som ung og senere som voksen begynder i barndommen. Gode resultater på børneområdet er dermed et vigtigt fundament for at skabe gode resultater på ungeområdet. Street festival trækker hvert år over 1.000 unge 69 I et dannelsesperspektiv er den tidlige introduktion af kunst og kultur vigtig. Når vi i fællesskab skaber værdifulde kulturelle oplevelser for, med og af børn og unge, understøtter vi identitetsudviklingen og skaber samtidig grobund for et aktivt og livslangt engagement i fællesskaber og kulturens mange udtryksformer. I 2016 skal Kultur, Unge og Fritid fortsætte udviklingen af børne- og ungekulturen som en integreret del af deres hverdag. I den forbindelse skærpes profilen for Børnekulturugen så den i højere grad kan understøtte netop identitetsdannelse og meningsfulde fællesskaber og på den måde danne grundlag for en senere aktiv deltagelse i ungekulturen. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for området. Mål 1-4 er en bearbejdning af politiske mål for Børn og Unge, GP 2015. 1. Unge skal have indflydelse på deres eget liv. De skal styrkes og støttes i at tage større ansvar og få større indflydelse på eget liv og egen udvikling. 2. Alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. 3. Alle unge skal udnytte deres potentialer, så de opnår så stor læringskompetence som muligt. Med udgangspunkt i den enkeltes progression skal de udfordres, inspireres og udvikles i de læringsprocesser, de indgår i. 4. Alle unge skal til stadighed udvikle deres sociale og personlige kompetencer, så de skaber en identitet, der giver det bedst mulige afsæt for resten af livet. De skal indgå i differentierede fællesskaber, hvor de lærer af og sammen med andre. 5. Alle unge skal møde kunst og kultur som en integreret del af deres hverdag. 70 Unge Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Ungdomsskolen 17.405 -249 18.528 -104 18.397 -105 18.397 -105 18.397 -105 18.397 -105 10. klassecenter 5.109 0 0 0 0 0 22.514 -249 22.265 673 0 0 0 0 0 19.201 -104 19.097 5.109 0 6.891 -915 5.794 0 36.191 -1.020 35.171 5.109 0 6.891 -915 4.744 0 35.141 -1.020 34.121 5.109 0 6.891 -915 4.744 0 35.141 -1.020 34.121 5.109 0 6.891 -915 4.744 0 35.141 -1.020 34.121 Hele 1.000 kr. Ung Fritid Tværgående indsatser Udgifter Indtægter Netto Budgetoverslag 2017 2018 2019 Unge Hele 1.000 kr. Netto Investeringer Regnskab 2014 0 Budget 2015 0 Budget 2016 0 Budgetoverslag 2017 2018 0 0 2019 0 Nettodriftsudgift pr. indbygger Kr. 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 2013 2014 2015 71 2016 Nøgletal (Beløb i 2016 - niveau) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 324 308 259 466 100 56 60 60 Unge i dagafdeling 46 68 70 70 Unge på læsekurser 59 110 160 160 Unge i fritidsafdeling (ca.) 1.875 1.800 2.000 2.000 Ung Fritid (gn. pr. måned) 494 585 585 600 Deltagere til Streetfestival 1.500 1.500 1.500 Deltagere til Børnekulturuge 1.200 2.500 3.500 120 150 Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr.* Ungdomsskolen (antal) Unge på 10. klassecenter Festivaller (antal) Generelt (antal) Brugere af musikbunkeren 90 30 Unge tilknyttet Aktivitetshuset *Bevillingsområdet Unge optræder for første gang i budgettet for 2016, hvorfor nettodriftsudgiften først fra 2016 er retvisende. Tallene for 2013, 2014 og 2015 viser udelukkende udgiften vedrørende Ungdomsskolen og 10. klassecenter. 72 FRITID VISION BESKRIVELSE AF OMRÅDET Borgerne skal have mulighed for at iværksætte og deltage i aktiviteter, der giver et sundt og meningsfuldt fritidsliv. I Gentofte Kommune er der en bred vifte af fritidstilbud og faciliteter. Gentofte Kommune samarbejder med: BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Gentofte Kommune vægter et sundt og et aktivt fritidsliv. Der skal være let adgang til områder, der indbyder til bevægelse og målrettede idræts- og fritidstilbud for alle. < < < < Gentofte Kommune har en bred vifte af idræts- og fritidstilbud i foreninger og oplysningsforbund, som henvender sig til børn og unge, voksne og pensionister. Tilbuddene støttes økonomisk af kommunen via folkeoplysningslovens bestemmelser og Kommunalbestyrelsens beslutninger. 56 idrætsforeninger 18 spejdergrupper 6 øvrige foreninger 10 oplysningsforbund om tilbud i form af idræts- og fritidsaktiviteter samt folkeoplysende undervisning til kommunens borgere i egne og kommunale faciliteter/lokaler. Faciliteterne omfatter bl.a.: I Gentofte Kommune skal alle borgere kunne tiltrækkes og fastholdes i at udøve idræt og motion, fordi det i høj grad påvirker borgernes sundhed og udviklingen af sociale og personlige kompetencer samt læring positivt. Derfor er der hele tiden fokus på at udvikle de fysiske rammer, så de imødekommer borgernes behov. Dette sker i løbende dialog med kommunens børn, unge, skoler, fritidstilbud og foreninger. Nye organisationsformer og fleksible træningstider er eksempler på tiltag, der øger mulighederne for fleksibelt brug af de eksisterende faciliteter. < < < < < < < Området omfatter Idræts- og bevægelsespolitikken, Folkeoplysningspolitikken samt Eventstrategien for idræt. Kommunens svømmehal, Kildeskovshallen og Gentofte Sportspark drives henholdsvis efter intern kontrakt med Kultur, Unge- og Fritidsudvalget og en selvforvaltningsaftale med Kommunalbestyrelsen. Idræts- og bevægelsespolitikken Med Idræts- og bevægelsespolitikken ønsker Gentofte Kommune at styrke idræts- og motionsområdet, både hvad angår aktiviteter, nye målgrupper og udbygning af idrætsfaciliteter. Idræts- og bevægelsespolitikken har fire målgrupper: bevægelse og motionsidræt, idræt og motion for særlige målgrupper, eliteidræt og foreningsidræt. I 2013 er der udarbejdet nye mål og indsatser, som skal gælde frem til og med 2016. 48 haller, idrætslokaler og gymnastiksale 3 svømmehaller 3 ishaller 46 tennisbaner 15 spejderhytter 6 ridehaller og 6 udendørs ridebaner En lang række boldbaner på Gentofte Stadion og andre klubanlæg. Herudover indgår området i udviklingen af: < < < < Bevægelse og motionsidræt For at skabe de bedste muligheder for alle borgere for at bevæge sig i hverdagen, vil et fokusområde det kommende år være, i dialog med forskellige brugergrupper, at synliggøre og inspirere til brug af nærområdets faciliteter, parker mv. samt indrette byens rum således, at det opfordrer til fysisk aktivitet. Ligeledes vil der i 2016 fortsat udvikles nye fleksible idrætsaktiviteter for borgerne i forbindelse med ”Kom og vær med”. Fem idræts-GFO’er Idrætsskolen på Bakkegårdsskolen Særlige idrætsgymnasieordninger på 3 gymnasier Fodboldklassen Fulton. eningsliv. I forlængelse heraf blev der i skoleåret 2014/2015 igangsat forsøg i samarbejde med Danmarks Idrætsforbund, hvor foreninger var med til at tilbyde idrætscamps som valgfag i udskolingen. Erfaringerne herfra vil blive benyttet i det videre arbejde med at inddrage foreningslivet i skoledagen. Alle børn og unge mellem 0 og 18 år skal bevæge sig en time om dagen, hvortil både skoler, institutioner og foreninger kommer til at spille en aktiv rolle. I 2014 blev de første uddannelsestiltag for bevægelsespersonalet på skoler og institutioner igangsat for at sikre, at den øgede bevægelse er af høj kvalitet og bygger på alderssvarende aktiviteter. Ligeledes fortsætter udviklingen af de fem idræts-GFO’er. Et særligt indsatsområde det kommende år vil ligeledes være, i tråd med den nye skolereform, at inddrage foreningslivet i skoledagen. Allerede i 2014 er der etableret en arbejdsgruppe med deltagelse af både skoler og foreninger, som skal udvikle initiativer for et øget samarbejde mellem netop skole og for73 De sidste års bestræbelser på at udvikle et godt talent- og elitemiljø i Gentofte Kommune har gjort, at vi i dag har rigtig mange foreninger og udøvere i kommunen, som præsterer på højeste niveau. For fortsat at understøtte denne udvikling vil der det kommende år blive sat fokus på en videreudvikling af talentudviklingsmiljøerne. Dette gøres ved bl.a. at hente inspiration og viden fra andre talentudviklings- og elitemiljøer samt forskningsverdenen, fremme uddannelsen af elite- og talenttrænere samt optimere kommunikation og samspil mellem uddannelsesinstitutioner og foreninger med henblik på at understøtte talenternes muligheder for at kombinere uddannelse og eliteidræt. Foreningsidræt I Gentofte Kommune skal det være nemt at være frivillig leder og træner i de lokale foreninger. I tråd med Idrættens Analyseinstituts undersøgelse af frivilligheden i de danske idrætsforeninger har Gentofte Kommune i 2012-2015 samarbejdet med Danmarks Idrætsforbund om at forbedre vilkårene for de frivillige i Gentofte. I den forbindelse er der de seneste år arbejdet målrettet med at lette de administrative processer i foreningerne samt at fremme de arbejdslediges muligheder for at udføre frivilligt arbejde. Der vil det kommende år bygges videre på disse erfaringer, bl.a. gennem implementering af et nyt og forbedret online bookingsystem samt ved at understøtte de foreninger, der ønsker at arbejde systematisk med frivillighed i foreningerne. Gentofte Kommune skaber et sundt talentudviklingsmiljø. Idræt og motion for særlige målgrupper Det er Gentofte Kommunes ønske, at alle borgere skal have mulighed for et aktivt fritidsliv. ”Min Fritid” vil således i 2016 fortsat støtte borgere med særlige behov til at overkomme de barrierer, der er i forhold til deltagelse i det almindelige fritidsliv. I det kommende år vil et særligt indsatsområde være, gennem dialog mellem foreninger, forældre og kommune, at udnytte den viden, der er på området til at skabe bedre idrætstilbud for børn i sårbare positioner. Bl.a. ved at understøtte etableringen af nye tilbud i foreningslivet målrettet medlemmer med særlige behov. Eliteidræt Gentofte Kommune har siden 2008 været Team Danmark Elitekommune. Seneste samarbejdsaftale dækker perioden 2012-15 og indebærer en række indsatser: udvikling af idrætsskolen, fleksibel ungdomsuddannelse for idrætstalenter, kursus- og uddannelsestilbud, samt udvikling af talentmiljøer og kraftcentre. Aftalen evalueres i slutningen af 2015 med henblik på en fornyelse fra 2016. Samarbejdet betyder, at Gentofte Kommune fortsætter bestræbelserne på at skabe sammenhæng mellem uddannelse, idrætsliv og hverdag for idrætstalenterne på den etablerede idrætsskole og i de tre gymnasiers idrætstalentordninger. Endelig vil der fortsat være fokus på at skabe bedre vilkår for de særlige idrætstalenter, eksempelvis via kraftcenteret i sejlsport, talentkraftcenteret i badminton og kommunens talent74 udviklingsprojekt. For at give alle borgere mulighed for et varieret idræts- og fritidsliv, vil der fremover blive sat særlig fokus på at inspirere og støtte de frivillige foreninger i at tilbyde begynderhold i alle aldre, enten som traditionelle foreningshold eller ved nye or- ganisationsformer. Folkeoplysningspolitikken Kommunalbestyrelsen har vedtaget en Folkeoplysningspolitik for perioden 2012-16 med fokus på at styrke diversitet og mangfoldighed i de folkeoplysende tilbud, så alle har mulighed for et meningsfuldt fritidsliv og for at engagere sig i samfundslivet. Folkeoplysningspolitikken støtter og stimulerer oplysningsforbundene til at oprette nye tilbud og etablere partnerskaber med offentlige såvel som private aktører. Formålet er, at Gentofte Kommune kan tilbyde et varieret og vedkommende udvalg af tilbud, som beriger, glæder og understøtter livslang læring hos borgerne. Spejderne Gentofte Kommune fortsætter samarbejdet med Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd (BUS) om en række tiltag, der kan styrke og synliggøre spejderaktiviteter. Bl.a. vil der det kommende år bygges videre på de erfaringer, der er gjort omkring spejdere som specialister i idrætsundervisningen ved at undersøge nye muligheder for at inddrage spejderaktiviteter i skoledagen. Herudover yder Spejderrumspuljen på 250.000 kr. tilskud til mindre ombygning, nybygning, renovering af spejdergruppers hytter samt muliggør nye aktiviteter. Formålet med puljen er at sikre de nødvendige rammer og muligheder for at fastholde og rekruttere unge i alderen 14 til 25 år samt kvaliteten af spejderaktiviteterne. Eventstrategien for idræt Kultur- og fritidsudvalget har vedtaget en Eventstrategi for idrætsområdet, som skal understøtte kommunens foreninger og den selvorganiserede idræt i deres bestræbelser på at tiltrække elite- og breddeevents. Ønsket er, at de forskellige typer af events medfører, at kommunens borgere får en positiv oplevelse ved at overvære eller deltage i en event, hvilket på sigt kan øge interessen for at dyrke idræt og motion og derigennem højne sundheden blandt kommunens borgere. Faciliteter Idrætsfaciliteterne er en vigtig medspiller i udviklingen af aktiviteter på idrætsområdet, og en udvikling heraf er således højt prioriteret. Arbejdet med udviklingen af Gentofte Sportspark fase 3 afsluttes, hvilket bl.a. involverer etableringen af en hal til forskellige idrætsgrene, baner til skoleatletik, et fodboldstadion samt forbedringer af de fælles faciliteter. Endvidere igangsættes arbejdet med forbedring af klubfaciliteterne i Hellerup Havn. Udover disse større tiltag vil der det kommende år være særlig fokus på at forbedre de mindre faciliteter og gøre byrummet mere inspirerende for fysisk aktivitet. Det omfatter bl.a. en videreudvikling af nuværende bevægelsesklare områder samt undersøgelse af muligheder og behov for at etablere nye. Folketinget har vedtaget en ny hestelov, som bl.a. skærper kravene for plads til hestehold. Loven skal være fuldt implementeret i 2020 og er en udfordring for ridesporten – også i Gentofte Kommune. Arbejdet med at analysere konsekvenserne af den nye lovgivning samt forberede faciliteterne hertil fortsætter i 2016 i samarbejde med kommunens mange rideklubber. Hensigten er at sikre, at der også efter 2020 er et mangeartet ridetilbud for kommunens borgere. I budgetaftalen for 2016 er der endvidere afsat midler til forbedring og vedligeholdelse af faciliteter på fritidsområdet. Der er afsat 6,0 mio. kr. til en yderligere istandsættelse af Palladium-bygningen i 2016. Gentofte Kommune har allerede gode erfaringer med samarbejdet mellem skole og foreningsliv. 75 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for området. 1. Videreudvikling af kvalitet og rammer for bevægelse i nærområdet samt i skoler og institutioner skal ske med udgangspunkt i en dialog med brugerne. 2. Alle borgere skal have mulighed for at deltage i inkluderende fællesskaber i et alsidigt og mangfoldigt idrætsog fritidsliv. 3. Talentudviklingsmiljøer i klubberne skal give den enkelte udøver de optimale rammer for at realisere sit sportslige potentiale og samtidig sikre sammenhæng mellem idrætsliv, uddannelse og hverdag. 4. Foreningerne skal være en af grundstenene i udviklingen af et alsidigt og mangfoldigt idræts- og fritidsliv, i traditionelle såvel som nye organisationsformer. Vilkårene for de frivillige foreninger skal således forbedres, så det bliver lettere at rekruttere og fastholde frivillige. 5. Alle borgere skal have mulighed for at deltage i folkeoplysende aktiviteter, der fremmer oplevelsen medborgerskab og bidrager til demokratiforståelse. Moderne faciliteter skal skabe rammen om et sundt og aktivt fritidsliv. 76 Fritid Hele 1.000 Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Fælles formål Folkeoplysende voksenundervisning Frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde Lokaletilskud Idrætsfaciliteter for børn og unge Udgifter Indtægter Netto Regnskab 2014 53.058 -13.268 266 0 9.337 -597 7.469 -268 11.690 0 2.860 0 Budget 2015 48.492 -9.700 461 0 10.411 -1.853 7.871 0 11.221 0 4.600 0 Budget 2016 49.769 -9.682 304 0 9.874 -1.169 7.493 0 11.324 0 4.819 0 84.680 -14.133 83.056 -11.553 83.583 -10.851 83.463 -10.851 83.463 -10.851 83.463 -10.851 70.547 71.503 72.732 72.612 72.612 72.612 Budgetoverslag 2017 2018 49.769 49.769 -9.682 -9.682 304 304 0 0 9.874 9.874 -1.169 -1.169 7.493 7.493 0 0 11.204 11.204 0 0 4.819 4.819 0 0 2019 49.769 -9.682 304 0 9.874 -1.169 7.493 0 11.204 0 4.819 0 Fritid Hele 1.000 kr. Netto Investeringer Regnskab 2014 56.016 Budget 2015 104.500 Budget 2016 10.500 Budgetoverslag 2017 2018 0 0 Nettodriftsudgift pr. indbygger 1.100 1.050 Kr. 1.000 950 900 850 800 77 2019 0 Nøgletal Faste priser (2016-niveau) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Nettodriftsudgifter per indbygger, kr. 969 976 Budget 2015 Budget 2016 970 963 Oplysningsforbund/aftenskoler Antal medlemmer 19.068 21.153 - - 26,0% 28,5% - - 13.772 14.501 - - Procentandel af indbyggere u. 25 år 59,8% 61,6% - - Antal medlemmer i alt 23.367 24.337 - - Procentdel af indbyggere 31,9% 32,5% - - 7 7 2.940 2.852 - - 832 860 - - Procentandel af indbyggere u. 25 år 3,6% 3,7% - - Antal medlemmer i alt 1.055 1.051 - - Procentdel af indbyggere 1,4% 1,4% - - Besøgstal i Kildeskovshallens svømmeafsnit 468.855 454.804 455.000 Antal elever på idræts-gymnasieordningerne 47 56 59 - Antal elever på idrætsskolen på Bakkegårdsskolen 39 37 45 - Procentandel af indbyggere Idrætsforening Antal medlemmer u. 25 år Antal 'Kom og vær med aktiviteter' Deltagere ved "Aktive ferier" 7 7 Spejdere Antal medlemmer u. 25 år Generelt 78 455.000 VISION BESKRIVELSE AF DAGTILBUD Ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv. I aldersgruppen 0-5 år er der i alt ca. 5.000 børn, heraf benytter ca. 4.475 børn dagtilbud. Dagtilbudsområdet i Gentofte Kommune består af: BAGGRUND OG PERSPEKTIVER For at visionen realiseres, bliver der arbejdet med at skabe; < < < Sammenhænge i det pædagogiske arbejde med børn og unges udvikling Sammenhænge i de tilbud børn, unge og familier tilbydes, uanset hvilken livssituation de er i Sammenhænge i det sundhedsfaglige arbejde for at understøtte børn, unge og deres familiers sundhed og trivsel. Endvidere er der formuleret to visioner, der understøtter arbejdet: ”Tryghed, Leg og læring – Børn forandrer verden” (0-6 år). Ethvert barn udvikler egen identitet i et miljø med tryghed og nærvær. Det enkelte barn oplever glæden ved at lære, indgå i fællesskaber og forandre verden omkring sig. Forældre og professionelle har de højeste ambitioner for udviklingen af barnets potentialer og skaber de bedste betingelser for børnene. ”Læring uden grænser – Børn og unge lærer uden grænser” (6-15 år). De udnytter og udvikler deres ressourcer og potentialer maksimalt. Voksne indretter strukturer og organisation, så de til enhver tid fremmer børns læring. Seks politiske mål danner rammen for nye lokale kreative og spændende projekter i de kommende år, som samlet skal bidrage til opfyldelse af den overordnede vision. Arbejdet med børn og unge er organiseret i Børn og Skole, som består af seks enheder – Dagtilbud og Skole, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), Sundhedsplejen, Tandplejen, Børn og Familie, Sociale Institutioner samt Familiepleje. I arbejdet med at udvikle børn og unge bliver der skelnet mellem deres udvikling inde for tre centrale områder; læring, sociale og personlige kompetencer samt sundhed. Læring På 0-6 års området er læring en del af legen. Både forældre og professionelle skal anspore barnet til leg, og de skal tage ansvar for at følge, udforske og udfordre børns nygerrighed og kreativitet. Læring kommer bl.a. til udtryk i udviklingen af sproget hos det enkelte barn, hvilket har stor betydning for den senere udvikling af læse- og skrivefærdigheder og der- 79 < < < Ca. 1.600 børn i vuggestuer Ca. 2.800 børn i børnehaver Ca. 75 børn i dagpleje. Heraf ca. 35 børn fra andre kommuner. Alle børn, ældre end 26 uger, er garanteret en plads i et dagtilbud. Tilbuddene varierer og omfatter: < < < < < < Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Kombinerede og integrerede daginstitutioner Skovbørnehaver Naturbørnehaver. Foruden dagplejen er der i alt 66 dagtilbud. Lovgrundlaget for området er Dagtilbudsloven, Lov om social service og Folkeskoleloven. med læringspotentiale. Med initiativet ”Play and Learn” er der indført engelsk som en legende og kreativ aktivitet for alle 3-9-årige. ”Play and Learn ” fortsætter, og vil det kommende år, udover den hidtidige indsats med engelsk sprog og kulturforståelse i daginstitutionerne indgå som et element i engelsk i 1. og 2. klasse. Alle børn og unge skal opleve et højt fagligt niveau i undervisningen gennem hele deres skoleforløb. Det kommende år vil fokus være på implementeringen af den nye skolereform, som ligger i tråd med de ideer og principper, der er udtrykt i Gentofte Kommunes skolevision ’Læring Uden Grænser’. For at understøtte et højt fagligt niveau er der afsat midler til kompetenceudvikling af såvel lærere som ledere på skolerne. Et særligt indsatsområde er, at folkeskolen bliver endnu bedre til at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Der er på den baggrund fastlagt en fælles ramme for folkeskolereformen på kommunens 13 skoler, der danner afsæt for, hvordan den enkelte skole fører reformen ud i livet: Fokus på 18.000 børn og unges potentialer Ethvert Gentofte-barn og enhver Gentofte-ung lever et godt børne- og ungeliv, der skaber grundlag for et godt voksenliv! Tryghed, leg og læring Børn forandrer verden Læring uden grænser Ung og i gang Læringsspor Sociale og personlige spor Sundhedsspor 0 år 18 år + Der er fokus på at skabe sammenhæng og udvikling i hele børne- og ungelivet. < Fokus på synlig læring – en læringsstrategi med fokus på det enkelte barn for at sikre, at alle børn lærer mere. Det betyder bl.a., at alle børn og unge kender egne faglige og personlige mål og ved, hvad der skal til for at nå målet. Når læring bliver synlig, bliver børn og unge mere motiverede, får større indflydelse på og lyst til læring. Udviklingen af et læringskoncept for synlig læring sker i samarbejde med Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommuner. Bl.a. vil den digitale læringsplan videreudvikles, så det fremadrettet dels bliver muligt at understøtte elementer af synlig læring og dels understøtter lærernes planlægning af års- og forløbsplaner, som kan kobles til den enkelte elevs plan. Et arbejde, der vil lægge i tæt tråd med bekendtgørelsen om elevplaner. < Dialogen om børn og unges læring og trivsel tager afsæt i den digitale læringsplan, som har fokus på at involvere det enkelte barn eller den enkelte unge i formuleringen og vurderingen af mål og handlinger for egen læring. < For at styrke motivationen for læring, får eleverne i 7. – 9. klasse med et nyt fælles valgfagsprogram flere valgmuligheder, når de skal vælge deres valgfag. 80 Lokale virksomheder involveres i skolen. Alle børn og unge i Gentofte Kommune skal udnytte deres potentialer til det maksimale. På den baggrund vil der i forlængelse af arbejdet med synlig læring, det kommende år sættes særligt fokus på det enkelte barns progression. Implementeringen af synlig læring og progression fordrer en ambitiøs kulturændring og vil løbe over en årrække. Allerede fra skoleåret 2014/2015 er progressionstanken implementeret i læringssporet i dansk- og matematiktimerne. Alle unge skal have en anvendelig ungdomsuddannelse, og de skal være motiverede for og have lyst til at lære. Således blev der i 2013 etableret et 5-årigt udskolings-gymnasieforløb som en del af frikommune-forsøgene samt udviklet et Campus, med henblik på at øge de unges faglige, sociale og personlige kompetencer og forbedre de unges uddannelsesparathedsvurderinger. BESKRIVELSE AF SKOLE Der er i alt ca. 8.000 børn og unge i den skolepligtige alder, der benytter et eller flere skole- og fritidstilbud under Børn og Skole: Sociale og personlige kompetencer Børn og unges sociale og personlige kompetencer skaber deres identitet og er en grundlæggende forudsætning for at kunne begå sig i en dagligdag og have fokus på relationer og fællesskaber. På samme måde som for læring er det derfor vigtigt, at ethvert barn og enhver ung til stadighed udvikler sine sociale og personlige kompetencer og oplever livsglæde herved gennem hele børne- og ungelivet. Arbejdet med udvikling af børn og unges sociale og personlige kompetencer består af tre områder: < At kunne indgå i forpligtende og differentierede fællesskaber. Det enkelte barn og ung skal evne at samarbejde, kunne etablere fællesskaber, indgå i skiftende grupper på ligeværdig vis, føle og udtrykke empati, have respekt for andre og kende til demokratiske værdier. Barnet og den unge skal være medmenneskelig, mangfoldig og inkluderende. < Personlig integritet. Det enkelte barn og ung skal have selvindsigt, selvværd og selverkendelse af og tro på egne evner samt turde sige til og fra, og lytte til sig selv. < Selvstændighed. Det enkelte barn og ung skal have handlekompetence, ansvarlighed og selvhjulpenhed. Dette skal tage udgangspunkt i det enkelte barn og unges engagement, mod, lyst og vilje til at handle samt tiltro til egne muligheder og tillid til, at det nytter at involvere sig. < Ca. 7.700 børn og unge på kommunens folkeskoler < Ca. 3.200 børn i GFO < Ca. 2.200 børn og unge i fritidscenter 4.-6. klasse < Ca. 105 børn på kommunens specialskole < Ca. 2.600 børn og unge på privatskoler. Der er ca. 400 børn fra andre kommuner, der benytter kommunens skoletilbud. Endvidere er der: < Erhvervelsen af Copenhagen International School vil endvidere give mulighed for at etablere nye tilbud og udfordringer for unge, så de alle får en anvendelig ungdomsuddannelse. Ca. 50 børn i masterclass og Skolemaster (Tilbud til unge i 14-18-års-alderen med særlige evner og interesser) I det kommende år vil der især være fokus på fællesskaber i børne- og ungelivet, som beskrevet under afsnittet om Fællesskaber. Gentofte Fritidsordninger – GFO: Alle skolesøgende børn fra børnehaveklasse til og med 3. klasse tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter i skolens GFO. Ved indskrivning i skolen vil man automatisk få tilbudt en plads i GFO. Fritidscentre for 4.-6. klasse: Alle børn og unge fra 4. til 6 klasse tilbydes pædagogisk tilrettelagte fritidsaktiviteter og samvær på kommunens fritidscentre. Lovgrundlaget for området er hhv. folkeskoleloven og Lov om ungdomsskolen. Alle børn og unge indgår differentierede fællesskaber. 81 i Sundhed Sundhed handler om at fremme børn, unge og deres familiers trivsel og sundhed, samt forebygge en række livsstilssygdomme. Samtidig er der en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder. Arbejdet med sundhed vil det kommende år tage udgangspunkt i Sundhedspolitikken 2013-2016 og således fokusere på KRAM-faktorerne (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) samt børn og unges trivsel og mentale sundhed. Bl.a. vil den reviderede Mad- og måltidspolitik implementeres i skoler og institutioner, ligesom tilbuddet om motiverende sundhedsvejledning til børn, unge og forældre, der har spisevaner, som kan påvirke deres sundhed og udvikling negativt, fortsat udvikles. Herudover er der fokus på at forebygge rygestart og nedbringe antallet af daglige rygere samt skubbe alkoholkulturen blandt unge i en sundere retning. Dette gøres bl.a. ved, at: Alle børn og unge fra 0-18 år er aktive en time om dagen. BESKRIVELSE AF FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME FOR BØRN OG UNGE < sikre røgfrie miljøer < dialog med forældre, lærere og pædagoger med henblik på at forebygge rygestart < tilbyde let tilgængeligt kommunalt rådgivningstilbud < understøtte strukturelle tiltag, så børn og unge eksponeres mindre for alkohol I forlængelse af den nye skolereform vil indsatsen ”Én times motion om dagen” til alle børn og unge mellem 0-18 år i det kommende år fortsat styrkes. ”Én times motion om dagen” er igangsat for at styrke børnene og de unges sundhed og trivsel. For at sikre en kvalificeret og alderssvarende bevægelsesindsats er der bl.a. igangsat kompetenceudviklingsforløb for pædagoger og lærere, udviklet en hjemmeside med inspiration til mere bevægelse samt udført forbedringer af de strukturelle rammer. I det kommende år skal indsatsen forankres lokalt, sådan at bevægelse bliver en naturlig og integreret del af hverdagen i ethvert dagtilbud, skole, GFO og fritidscenter. Mental sundhed (trivsel) Trivsel er en vigtig del af børnenes og de unges sundhed. At børn og unge trives er en forudsætning for læring og udvikling. Børn og unge skal have det godt med sig selv og være i stand til at mestre de udfordringer og de betingelser, som hverdagen byder. Med henblik på at forbedre børnenes trivsel på Tjørnegårdsskolen er der i budgetaftalen afsat 2,0 mio. kr. i 2016 til istandsættelse af fællesarealer i indskolingen. Mental sundhed er et indsatsområde i Gentofte Kommunes Sundhedspolitik samt et fokusområde i den nye skoleform. Det trivselsfremmende arbejde i dagtilbud, skoler og fritidsordninger vil således være et fokusområde det kommende år. Medarbejderne skal have en aktiv rolle i at understøtte børnenes og de unges trivsel, og være uddannede til at opdage mistrivsel og igangsætte en tidlig indsats. Der vil samtidig fokuseres på at skabe fællesskaber, hvor alle børn har tilhørsforhold, adgang til fortrolige voksne og individuelle udviklingsmuligheder, og hvor der ikke foregår mobning. 82 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) tilbyder < Hjælp til børn og unge med tale- og høreproblemer < Hjælp til børn og unge med indlærings-, sociale eller personlige problemer samt deres forældre. Sundhedsplejens står for, at < Ca. 800 familier med spædbørn har haft besøg < Ca. 100 mødregrupper er startet < Ca. 5.000 elever har været til samtale og sundhedsundersøgelse < Ca. 1.000 har modtaget undervisning i ”Røgfri eller Ryger”, < Ca. 1.100 elever har deltaget i seksualundervisning. Tandplejens tilbud dækker < Ca. 17.400 børn og unge < Ca. 15.500 børn og unge har fået deres tænder undersøgt < Ca. 2.800 huller er repareret < Ca. 620 over 18 år er tilknyttet omsorgstandplejen < Ca. 200 Gentofte borgere i alle aldre er tilknyttet specialtandplejen. Børn og Families tilbud omfatter bl.a. < 20-30 børn i familiepleje. De vigtigste lovgrundlag er Lov om social service, Sundhedsloven og Folkeskoleloven. For at sikre sammenhæng i det sundhedsfaglige arbejde for børn og unge i Gentofte Kommune er der nedsat et Sundhedsforum med deltagelse af forskellige interne og eksterne interessenter. Sundhedsforum vil i det kommende år sætte fokus på sammenhænge på tværs af aldersgrupper og institutionstyper. Foruden læring, sociale og personlige kompetencer og sundhed, arbejdes der ligeledes med en række andre fokusområder på tværs af 0-18 år: BESKRIVELSE AF SOCIALE INSTITUTIONER OG FAMILIEPLEJE FOR BØRN OG UNGE Behovstilpasset indsats Nogle børn og unge har behov for mere konkret tilpassede tilbud og indsatser f.eks. i særlige fysiske rammer for at udvikle deres læringsmæssige-, sociale-, personlige- og sundhedsmæssige kompetencer bedst muligt. Børn og Skole driver således ti sociale institutioner for udsatte børn og unge fra belastede familiesammenhænge, samt for børn og unge med handicap, der har behov for at blive hjulpet uden for hjemmet. Sociale Institutioner og Familiepleje tilbyder muligheder for, at børn og unge, fra Gentofte og andre kommuner, med særlige behov samt deres forældre kan udvikle sig bl.a. på ti institutioner. < Ca. 100 børn og unge er i løbet af et år tilknyttet psykosociale institutioner heraf 50 fra Gentofte Kommune < Ca. 570 børn og unge er i løbet af et år tilknyttet handicapinstitutioner heraf 150 fra Gentofte Kommune < Ca. 50 kvinder og deres børn er i løbet af et år tilknyttet et krisecenter heraf 2 fra Gentofte Kommune < Ca. 25 familier er i løbet af et år tilknyttet en familieinstitution heraf 3 fra Gentofte Kommune. Vi arbejder systematiseret med udvikling af sagsbehandlingen for gennem en hurtigere og bedre udredning, at give alle børn og unge det bedste match mellem behov og tilbud. På den baggrund er sagsbehandlings- og udredningsmetoden ICS (Integrated Children’s System) samt det understøttende it-fagsystem DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) nu blevet implementeret. ICS bygger på forståelsen af, at børn og unges velfærd formes i samspil med barnet og den unges udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer og familieforhold. Det giver mulighed for bedre ledelsesinformation til planlægning og styring af indsatserne. Samtidig giver DUBU mulighed for en hurtig indsats, når en familie flytter til kommunen. Der er afsat midler til ”Det gode liv – i nye rammer” for også fremadrettet at sikre de bedste rammer for borgere med særlige behov. Det betyder bl.a., at bo- og dagtilbud samt sociale institutioner på Bank-Mikkelsens Vej vil udbygges og moderniseres, så der skabes øget tilgængelighed, fleksibilitet, synergi og samarbejde samt bedre forhold omkring boliger og aktiviteter. Herudover skal der skabes mulighed for bedre sammenhæng med bydelen Vangede. I alt 745 børn, unge, kvinder og familier, heraf 205 fra Gentofte Kommune, er tilknyttet vores sociale institutioner. Lovgrundlaget er Lov om social service, Lov om socialtilsyn samt Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Herudover varetager Familieplejen en række opgaver i forbindelse med anbringelse af børn og unge i plejefamilier, opholdssteder i døgnanbringelse og aflastning. pædagogiske læreplaner, og der er således i dag kun én fælles pædagogisk læreplan for kommunens dagtilbud, som er mere effekt- og helhedsorienterende. Ligeledes indeholder ”Kvalitet i Børnehøjde” på 0-6års området en nem og smart måde til løbende refleksion over hvert enkelt barns kompetencer og trivsel, herunder er der øget fokus på dialogen med forældre. Digitalisering Der er evidens for, at veltilrettelagte digitale læringsforløb bl.a. fremmer innovationsevne, samarbejdsevne, kommunikations- og præsentationsevne og sproglig udvikling, samtidig med at børn og unges digitale kompetencer og dannelse styrkes. Det er derfor vigtigt, at digitaliseringen er en integreret del af vores børn og unges læringsprocesser på hele 018års området. De seneste år er der gjort en målrettet indsats for at forbedre mulighederne for at integrere digitaliseringen på skole- og dagtilbudsområdet. Bl.a. er det tekniske fundament lagt på skoleområdet, ligesom indsatsen ”Bring Your Own Device” giver eleverne mulighed for at integrere deres eget elektroniske udstyr f.eks. Ipads i undervisningen eller låne skolens udstyr. Endvidere er der lavet en kortlægning af brugen af velfærdsteknologi på børne- og ungeområdet. Visionen på børneområdet lægger endvidere op til, at hvert barn skal have de bedste muligheder for at udvikle stærke personlige-, sociale-, læringsmæssige- og sundhedsmæssige kompetencer. I den forbindelse har Børn og Skole i frikommuneforsøget udfordret lovgivningen på området for de Fokusområder det kommende år vil være: 83 < fortsat udbredelse af digital læringspraksis og kompetenceudvikling i takt med, at alle eleverne får computere til rådighed i undervisningen hele skoledagen. Til at understøtte og videreudvikle arbejdet med digital læring på skolerne, er der afsat i alt 9,2 mio. kr. (drift og anlæg) til geninvestering i 2016. Digitaliseringen skal integreres i børn og unges hverdag på hele 0-18 års området. < udvikling og implementering af digital leg og læring i institutionerne samt forbedrede digitale kommunikations- og samarbejdsværktøjer med forældrene, samtidig med en modernisering af IT-infrastrukturen på institutionerne, så denne er på niveau med IT-infrastrukturen på skoleområdet. Til arbejdet med at udvikle og implementere digital leg og læring på 0-6 års området, er der afsat 5,0 mio. kr. til og med 2016 til digitalisering og læring. Der er arbejdet aktivt med inklusion i såvel daginstitutioner som skoler de senere år, hvor bl.a. 100 pædagoger er uddannet indenfor social inklusion for at sikre mere kvalitet i arbejdet med at understøtte alle børns deltagelse i fællesskabet. En række af disse pædagoger fungerer i dag som inklusionsagenter, med ansvar for at dele viden og implementere indsatsen omkring social inklusion på de øvrige daginstitutioner. < udvikling af brugen af velfærdsteknologi med henblik på at forbedre livskvaliteten hos børnene og de unge, optimere ressourceudnyttelsen samt forbedre arbejdsmiljøet på skoler og institutioner, bl.a. gennem læringsforløb med teknologiafprøvning og udvikling af den socialpædagogiske praksis. I det kommende år vil et særligt fokusområde være at styrke fællesskabet i skolen, hvilket bl.a. betyder, at børn med specialpædagogisk behov skal opleve en social og faglig inklusion i klassen, og at så mange børn som muligt kan tilbydes et skoletilbud i nærmiljøet. For at understøtte dette er der afsat 5,0 mio. kr. i 2015 til den specialpædagogiske indsats. Medarbejdernes undervisning skal således tilrettelægges efter differentierede læringsmiljøer, både som en del af læringssituationer og pauser, ligesom at flere medarbejdere vil blive styrket i deres specialpædagogiske kompetencer Fællesskaber Børn og unges sociale og personlige kompetencer udvikles og udfordres i samspil med andre, hvorfor det er centralt, at alle børn og unge indgår i differentierede fællesskaber, hvor de lærer af og sammen med andre. De skal føle sig set, hørt og mødt samt aktivt bidrage til de fællesskaber, de indgår i. Det har både forældre og fagprofessionelle en helt afgørende rolle i. Videreudvikling af kompetencecentre i skolerne samt udvikling af kompetencecentre i daginstitutionerne skal skabe rammen for inklusionsindsatsen det kommende år. Et særligt fokus for det kommende år vil ligeledes være forældrerollen, idet forældrene spiller en afgørende rolle for børne- 84 nes fællesskabsdannelse. Forældrene skal således bevidstgøres om deres rolle og, i løbende dialog med institutionerne, tage ansvar for at eget og andre børn indgår i fællesskaber, der giver det bedst mulige afsæt for resten af livet. Demografi På dagtilbudsområdet forventes børnetallet fortsat at falde de kommende år, og for de 0-5-årige forventes faldet at blive på 4,2 pct. i perioden 2014 – 2018. Bl.a. derfor arbejdes der med etableringen af en bæredygtig struktur, der skal imødekomme disse udfordringer og sikre kvalitetsudvikling på dagtilbudsområdet. På skoleområdet vil børnetallet være stigende de kommende fem år, og et særligt fokusområde vil være at undersøge mulighederne for en fortsat udvikling af kvaliteten på skolerne i lyset af det stigende børnetal. Samtidig har frikommuneforsøget bidraget til, at kommunens skoledistrikter er sammenlagt til ét, for på den måde at øge forældrenes muligheder for frit skolevalg og bidrage til flere tilfredse børn og forældre. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for budgetområderne. 1. Enhver ung gennemfører en anvendelig ungdomsuddannelse. De skal involveres og udfordres til at tage større ansvar og få større indflydelse på eget liv og egen udvikling. 2. Ethvert barn og enhver ung fra 0-18 år skal udnytte deres potentialer, så de opnår så stor læringskompetence som muligt. Med udgangspunkt i den enkeltes progression skal de udfordres, inspireres og udvikles i de læringsprocesser, de indgår i. 3. Ethvert barn og enhver ung skal til stadighed udvikle deres sociale og personlige kompetencer, så de skaber en identitet, der giver det bedst mulige afsæt for resten af livet. De skal indgå i differentierede fællesskaber, hvor de lærer af og sammen med andre. 4. Forældre og professionelle skal sammen skabe det bedste fundament for udviklingen af alle børn og unge. Forældre skal – som ansvarlige for egne børn – også tage medansvar for de fællesskaber, deres barn eller ung indgå i. 5. Digitalisering skal understøtte udviklingen af alle børns og unges faglige såvel som sociale kompetencer fra 0-18 år. 6. Fysisk aktivitet understøtter børns og unges læring, og alle børns og unges sundhed skal blive forbedret. 85 ØKONOMISK DRIFTSRAMME FOR DE 4 BUDGETOMRÅDER UNDER BØRN OG SKOLE SAMLET SET Børne- og Skoleudvalget Hele 1.000 Skole og Fritid Dagtilbud for småbøørn Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Regnskab 2014 833.618 -168.284 495.972 -141.015 212.483 -44.210 151.434 -161.800 1.693.507 -515.309 1.178.198 Budget 2015 834.940 -166.176 508.442 -140.350 205.744 -39.071 145.433 -155.488 1.694.559 -501.085 1.193.474 Budget 2016 827.812 -169.384 496.493 -140.363 213.131 -40.169 159.528 -168.762 1.696.964 -518.678 1.178.286 2017 828.899 -170.801 494.380 -138.764 213.350 -40.169 159.528 -168.762 1.696.157 -518.496 1.177.661 Budgetoverslag 2018 832.077 -170.801 493.116 -139.142 213.617 -40.169 159.528 -168.762 1.698.338 -518.874 1.179.464 2019 833.758 -170.801 492.351 -139.142 213.909 -40.169 159.528 -168.762 1.699.546 -518.874 1.180.672 En ny organisering på ungeområdet har medført, at budgettet til ungdomsskolen og den del af Fritidscentrene, der omfatter 7. klasse til 18 år, er flyttet til ungeområdet. Herudover er budgettet til Gentofte Ejendomme flyttet til Økonomiudvalget. 86 ØKONOMISK DRIFTSRAMME FOR HVERT AF DE 4 BUDGETOMRÅDER Skole og Fritid Skole og Fritid Hele 1.000 Budgetoverslag Regnskab 2014 344.631 -255 54.084 -21.313 1.040 Budget 2015 362.407 -1.600 74.113 -19.550 385 Budget 2016 353.939 -1.624 58.744 -25.794 488 2017 355.432 -1.624 59.017 -25.794 488 2018 358.548 -1.624 59.079 -25.794 488 2019 360.185 -1.624 59.123 -25.794 488 110.232 -60.578 158 95.036 -62.007 501 108.642 -61.486 502 108.640 -61.486 502 108.640 -61.486 502 108.640 -61.486 502 170.420 -63.314 88.274 150.550 -58.350 89.585 156.169 -56.865 94.960 157.029 -58.282 94.960 157.029 -58.282 94.960 157.029 -58.282 94.960 Efterskoler og ungdomskostskoler 6.626 6.557 6.628 6.628 6.628 6.628 Ungdommens Uddannelsesvejledning 4) 7.792 8.364 7.325 5.788 5.788 5.788 Produktionsskoler/Erhvervsgrund uddannelser 1.409 -461 1.835 -300 1.751 -305 1.751 -305 1.751 -305 1.751 -305 48.950 -22.364 833.618 -168.284 665.333 45.607 -24.369 834.940 -166.176 668.764 38.664 -23.310 827.812 -169.384 658.428 38.664 -23.310 828.899 -170.801 658.098 38.664 -23.310 832.077 -170.801 661.276 38.664 -23.310 833.758 -170.801 662.957 Folkeskoler1) Fællesudgifter for det samlede skolevæsen2) Syge- og hjemmeundervisning Skolefritidsordninger1) Befordring af elever Specialundervisning2) Bidrag til statslige og private skoler3) Ungdomsskole, herunder 10. kl. 5) Fritidscentre5) Udgifter i alt Indtægter i alt Netto 1) Faldet i udgiftsbudgettet under folkeskoler fra 2015 til 2016 skyldes primært, at indskolingsmidlerne nu er placeret under GFO'erne, hvor budgettet er forhøjet markant. 2) Faldet i udgiftsbudgettet under Fællesudgifter til det samlede skolevæsen skyldes bl.a., at der er overført 6 mio.kr. til specialundervisningsområdet og budgettilpasninger bl.a. vedrørende ungdomsskolen inden overflytning til ungeområdet. Forhøjelse af indtægtsbudgettet skyldes flere mellemkommunale indtægter fra udenbys børn (frit skolevalg) pga. flere børn og en takstforhøjelse for de kommuner, der er med i takstaftalen. 3) Budgettet er forhøjet fra 2015 til 2016 pga. flere børn i privatskoler og private skolefritidsordninger. 4) Faldet i budgettet fra 2015 til 2016 skyldes ændrede regler for UU-Nords arbejde efter Erhvervsuddannelsesreformen. 5) Ungdomsskolen, herunder 10. klasse er budgetmæssigt flyttet fra Skole og Fritid til ungeområdet under Kultur og Fritidsudvalget. Fritidscenterdelen fra 7. klasse til 18 år er fra 1.1.2016 budgetmæssigt flyttet til ungeområdet. 87 Dagtilbud for småbørn Dagtilbud til småbørn Hele 1.000 Fælles formål Dagpleje Daginstitutioner (institutioner kun for børn indtil skolestart) Særlige tilbud og klubber Puljeordninger og klubber Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetoverslag Regnskab 2014 57.703 -7.289 16.691 -2.565 412.078 -131.160 1.757 Budget 2015 50.622 -8.628 21.108 -3.853 420.739 -127.869 8.582 Budget 2016 43.465 -8.702 21.314 -3.886 420.365 -127.775 3.837 2017 41.354 -8.702 21.314 -3.886 420.363 -126.176 3.837 2018 40.090 -8.702 21.314 -3.886 420.363 -126.554 3.837 2019 39.325 -8.702 21.314 -3.886 420.363 -126.554 3.837 7.743 7.391 7.512 7.512 7.512 7.512 495.972 -141.015 354.957 508.442 -140.350 368.092 496.493 -140.363 356.130 494.380 -138.764 355.616 493.116 -139.142 353.974 492.351 -139.142 353.209 1) Budgetterne til vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner er samlet under én overskrift "Daginstitutioner" for at imødekomme et krav fra Økonomi- og indenrigsministeriet. Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge Hele 1.000 kr. Regnskab Budget 2014 2015 Pædagogisk Psykologisk 17.583 18.930 Rådgivning -1.463 -1.486 Sundhedsplejen m.v. 11.483 11.330 -344 0 Tandplejen m.v. 36.342 36.703 -10.632 -10.391 Børn og Familie 147.074 138.781 -31.772 -27.194 Udgifter 212.483 205.744 Indtægter -44.210 -39.071 Netto 168.272 166.673 Budget 2016 19.158 -1.498 11.298 0 36.173 -10.382 146.502 -28.289 213.131 -40.169 172.962 Budgetoverslag 2017 2018 19.153 19.140 -1.498 -1.498 11.359 11.364 0 0 36.394 36.664 -10.382 -10.382 146.444 146.449 -28.289 -28.289 213.350 213.617 -40.169 -40.169 173.181 173.448 2019 19.117 -1.498 11.372 0 36.971 -10.382 146.449 -28.289 213.909 -40.169 173.740 Sundhedsplejen m.v. indeholder også Kommunal Genoptræning. Tandplejen m.v. indeholder Tandplejen samt indtægter og udgifter knyttet til den takstfinansierede institution - Specialtandplejen. Børn og Familie indeholder også merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ved forsørgelse af børn med nedsat funktionsevne (med 50 % statsrefusion på udgifterne) samt SSP/Opsøgende enhed og boligsocialmedarbejder i Stolpehøjområdet og kommunal genoptræning. 88 Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge Hele 1.000 Psykosociale institutioner Handicapinstitutioner Familieplejeteamet Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Regnskab 2014 62.865 -67.606 85.929 -94.452 2.640 259 151.434 -161.800 -10.365 Budget 2015 59.784 -62.610 83.028 -92.878 2.621 0 145.433 -155.488 -10.055 Budget 2016 74.870 -77.505 82.017 -91.257 2.641 0 159.528 -168.762 -9.234 Budgetoverslag 2017 74.870 -77.505 82.017 -91.257 2.641 0 159.528 -168.762 -9.234 2018 74.870 -77.505 82.017 -91.257 2.641 0 159.528 -168.762 -9.234 INVESTERINGER Skole og Fritid Hele 1.000 Netto Investeringer Regnskab 2014 33.629 Budget 2015 23.200 Budget 2016 12.200 Regnskab 2014 6.306 Budget 2015 10.943 Budget 2016 8.952 Budgetoverslag 2017 1.500 2018 0 2019 0 Dagtilbud for småbørn Hele 1.000 Netto Investeringer Budgetoverslag 2017 7.452 2018 7.452 2019 7.452 Der er ikke afsat rådighedsbeløb i 2016 og budgetoverslagsårene for budgetområderne Forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge og Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge. 89 2019 74.870 -77.505 82.017 -91.257 2.641 0 159.528 -168.762 -9.234 BUDGETGRUNDLAG Skole og Fritid Ressourceallokeringen er en kombination af rammestyring og budgettildelingsmodeller. Der er budgettildelingsmodeller på budgetområderne Folkeskoler, Skolefritidsordninger og Fritidscentre. Nettodriftsudgifter pr. indbygger 10.000 9.800 9.600 9.400 9.200 9.000 8.800 8.600 8.400 8.200 8.000 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Læring skal ske gennem leg på 0-6 års området. 90 Nøgletal Faste priser (2016-niveau) Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr. 1) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 9.098 9.208 9.077 8.718 Nettodriftsudgifter pr. indbygger pr. 6-15 årig, kr.1) 68.052 68.185 67.520 64.855 FOLKESKOLER: Nettodriftsudgift pr. elev i folkeskolen, kr. pr. elev i 0.-9. kl.2) Antal elever i folkeskolen i 0.-9. kl. 46.129 47.275 47.741 45.940 7.435 7.489 7.686 7.669 23 23 24 24 35.381 2.413 24 34.422 2.515 25 34.735 2.514 25 34.310 2.643 26 17.033 29.828 1.751 3.118 15.776 27.724 1.742 3.186 10.565 23.509 1.724 3.223 14.906 26.429 1.695 3.194 11.395 11.331 11.433 11.219 757 787 766 827 Gennemsnitlige klassekvotient i folkeskolen i 0.-9. kl. PRIVATSKOLER 0.-10. kl.: Takstbetaling pr. elev i privatskole, kr. pr. elev Antal elever i privatskoler Andel elever i privatskoler i pct. SKOLEFRITIDSORDNINGER (GFO), 0.-3. Nettodriftsudgift pr. elev i GFO, kr. pr. elev2) Bruttodriftsudgift pr. elev i GFO, kr. pr. elev2) Takst pr. elev i GFO, kr. pr. elev Antal elever i GFO PRIVATE SKOLEFRITIDSORDNINGER 0.-3. Bruttoudgift/takst pr. elev i privatskolefritidsordning, kr. pr. elev Antal elever i privat skolefritidsordning 1) Faldet i nettodriftsudgifterne fra 2015 til 2016 skyldes, at der er flyttet budget til ungeområdet under Kultur- og Fritidsudvalget. 2) Budgetterne til folkeskoler, GFO’er og fritidscentre er teknisk blevet ændret for at imødekomme et krav fra Økonomi- og Indenrigsministeriet i forbindelse med Skolereformen. Det har medført, at beregnede lønbudgetter til bl.a. pædagogers arbejde i skoledelen, som er ansat i GFO'er og Fritidscentre, er placeret på de enkelte skoler. Det er også forklaringen på det markante fald i budgettet til GFO'erne og stigningen i budgettet til folkeskoler fra 2014 til 2015. Fra 2015 til 2016 er der et fald i budgettet på folkeskolerne og en stigning i budgettet til GFO, da indskolingsmidlerne er placeret under GFO mod tidligere på skoledelen. 91 Dagtilbud for småbørn Ressourcetildelingen til daginstitutionerne er baseret på antallet af børn, som institutionen er normeret til. Tre gange årligt korrigeres budgetterne baseret på det faktiske antal indskrevne børn for de forgangne seks måneder samt forventningen om antal børn for de kommende seks måneder. Nettodriftsudgifter pr. indbygger Nettodriftsudgift pr. indbygger 6.000 5.800 5.600 5.400 5.200 5.000 4.800 4.600 4.400 4.200 4.000 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Voksne skal skabe det bedste fundament for udviklingen af alle børn og unge Nøgletal Faste priser (2016-niveau) Nettodriftsudgifter pr. indbygger, i kr. Nettodriftsudgifter pr. 0-5-årig, i kr. Pasningsprocenter*: 0 - 2 år 3 - 5 år Regnskab 2013 5.409 74.563 70,1 89,8 *) ekskl. børn i pulje- og privatinstitutioner. 92 Regnskab 2014 4.912 70.024 66,7 89,4 Budget 2015 4.996 73.201 66,1 89,3 Budget 2016 4.716 70.880 66,0 89,5 Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge Ressourcetildelingen for Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge er som udgangspunkt rammestyret. Budgetrammen tilpasses dog for den demografiske udvikling for henholdsvis PPR, Tandplejen og Sundhedsplejen. Børn og Familie tildeles ressourcer i forhold til den forventede efterspørgsel. Ressourcetildelingen for den takstfinansierede institution under Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge – Specialtandplejen – er aktivitetsstyret. Tilbuddene under Forebyggelse og Sundhedsfremme for børn og unge gælder børn og unge fra 0 til og med 17 år med bopæl i Gentofte Kommune samt udenbys børn, der går i skole i Gentofte Kommune. Nettodriftsudgifter pr. indbygger Nettodriftsudgift pr. indbygger 2.500 2.450 2.400 2.350 2.300 2.250 2.200 2.150 2.100 2.050 2.000 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 93 Nøgletal Regnskab Regnskab Budget Budget 2013 2.376 9.591 2014 2.329 9.467 2015 2.262 9.301 2016 2.290 9.456 17.100 17.227 17.220 17.271 Sundhedplejen:1) Antal nyfødte Antal skolebørn 746 11.428 660 11.428 665 11.428 703 11.428 Tandplejen: Antal børn, der behandles i Tandplejen Antal børn, der har afsluttet tandregulering Årlig nettoudgift pr. behandlet barn Antal omsorgspatienter Årlig nettoudgift pr. patient Antal specialtandplejepatienter 17.140 283 1.396 632 2.893 204 17.346 292 1.563 655 3.609 205 17.337 292 1.598 650 3.725 220 17.337 292 1.568 650 2.908 220 66,4 835.945 71,9 777.787 75,0 772.306 75,0 772.306 13,7 14,9 14,9 14,9 548 545 550 550 287 255 255 255 Antal borgere, der modtager tabt arbejdsfortjeneste 0 0 0 0 Antal børn, hvor der bevilges tabt arbejdsfortjeneste 188 186 186 186 Faste priser (2016-niveau) Nettodriftsudgifter pr. indbygger, i kr. Nettodriftsudgifter pr. 0-18-årig, i kr. Tilbuddenes potentielle brugere Børn 0-17 år, bosiddende i Gentofte Kommune Børn og Familie: Anbringelser: 2) Antal helårsanbringelser Gennemsnitlig bruttoudgift pr. år Heraf antal tvangsanbringelser Forebyggende foranstaltninger: 3) Antal børn, der modtager forebyggende foranstaltninger Merudgifter: Antal børn, hvor der bevilges merudgifter Tabt arbejdsfortjeneste: 4) 1) Antal nyfødte i 2013 og 2014 er faktiske tal taget fra Sundhedsplejens fagsystem TM SUND. 2015 og 2016 er forventede antal 0-årige jf. befolkningsprognosen. Erfaringen viser, at befolkningsprognosen viser et for lavt tal nyfødte i forhold til faktisk sete børn i Sundhedsplejen. Antallet af skolebørn er vægtet gennemsnit omregnet fra skoleår til regnskabsår. Der henvises til 6.15 'Sundhedspleje for skolebørn i Gentofte Kommune 2000-2014', statistik 2015, Gentofte Kommune. 2) Udgiften til anbringelser afhænger af tilbuddets karakter og sammensætning og varierer fra en årlig udgift på ca. 0,070 mio. kr. til en anbringelse på eget værelse til ca. 2,2 mio. kr. for den dyreste døgninstitution. Opgørelsen omfatter anbringelser, hvor Gentofte Kommune har en betalingsforpligtigelse eller handle- og betalingsforpligtigelse. Anbringelserne er opgjort som helårsanbringelser. 3) Modtagere af forebyggende foranstaltninger opgøres pr. enkelt modtager og ikke ved akkumulering af antallet af forebyggende foranstaltninger. Opgørelsen omfatter forebyggende foranstaltninger, hvor Gentofte Kommune har en betalingsforpligtigelse eller handle- og betalingsforpligtigelse. 4) Modtagere af tabt arbejdsfortjeneste registreres pr. barn og ikke pr. modtager af tabt arbejdsfortjeneste. Der kan dermed være udbetalt tabt arbejdsfortjeneste til begge forældre til det enkelte barn. 94 Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge Ressourcetildelingen for de takstfinansierede institutioner er aktivitetsstyret. Nettodriftsudgifter pr. indbygger Nettodriftsudgift pr. indbygger De budgetterede indtægter overstiger de budgetterede udgifter, da taksterne indeholder udgifter under Gentofte Ejendomme til de pågældende institutioner samt beregnede omkostninger til afskrivning, forrentning og tjenestemandspensioner, som ikke skal budgetteres på institutionerne. Det vil sige, at alle indtægterne vedr. institutionerne er med her, mens nogle af udgifterne er budgetteret andet sted i kommunens budget. Derfor viser grafen en nettodriftsindtægt pr. indbygger. Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 -50 -100 -150 -200 Faldet i nettodriftsindtægter i budget 2015 og budget 2016 i forhold til regnskab 2013 og regnskab 2014 skyldes primært, at vi i 2013 og 2014 har haft belægninger over det budgetterede. -250 -300 Nøgletal Regnskab 2013 -230 -928 Regnskab 2014 -143 -583 Budget 2015 -136 -561 Budget 2016 -122 -505 Vægtet belægningsprocent 2) - psykosociale institutioner Vægtet belægningsprocent - handicap institutioner Vægtet belægningsprocent - i alt 109 107 108 104 102 103 99 98 99 100 97 98 Normerede antal pladser3) - psykosociale institutioner Normerede antal pladser4) - handicap institutioner Normerede antal pladser - i alt 80 91 171 80 91 171 80 91 171 103 90 193 Antal psykosociale institutioner Antal handicap institutioner Antal institutioner i alt 5 5 10 5 5 10 5 5 10 5 5 10 Salg til andre kommuner - i procent af salg i alt Antal forskellige kommuner der har købt pladser 77 43 76 42 77 43 76 43 Faste priser (2016-niveau) Nettodriftsudgifter pr. indbygger, i kr. 1) Nettodriftsudgifter pr. 0-18-årig, i kr. 1) Se tekstboks til grafen. 2) Belægningsprocenten er vægtet med institutionernes takstberegningsgrundlag, således at store institutioner vægter mere end små institutioner. 3) Normerede antal pladser er ekskl. efterværns- og undervisningspladser 4) Normerede pladser er ekskl. 410 pladser på Børneterapien, der fra 2013 hører under Sociale institutioner og familiepleje for børn og unge 95 BORGERE MED HANDICAP, PSYKISK SYGDOM OG SOCIALT UDSATTE VISION Vi er kendte for at give alle borgere uanset handicap og livssituation mulighed for at kunne udnytte egne ressourcer til at leve et så selvstændigt og meningsfyldt liv som muligt. BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Gentofte Kommune har fokus på at understøtte borgerne i at leve et selvstændigt liv som muligt. Alle skal have mulighed for at spille en aktiv rolle, naturligvis med udgangspunkt i egne ressourcer. Kommunens fokus er derfor i højere grad at støtte borgerne i hjælp til selvhjælp. Nærmiljøet, inklusion, forebyggelse og rehabilitering eller habilitering er især vigtige elementer til at støtte borgere med handicap, psykisk sygdom og borgere i en socialt udsat position. Det hele liv og sammenhængende støtte bl.a. i bo- og dagtilbud er et særligt fokus og omdrejningspunkt. Indsatsen for borgerne bliver i stigende omfang målsat, dokumenteret og vurderet i samarbejde med borgerne. Med udgangspunkt i borgernes ønsker for eget liv anvendes nye redskaber og metoder til at måle og dokumentere borgernes udvikling over tid i samarbejdet mellem borger, pårørende og fagpersoner. Den nye ”landsby” på Bank-Mikkelsens Vej ”Det gode liv – i nye rammer” er overskriften på det omfattende moderniseringsprojekt på Bank- Mikkelsens Vej. Formålet er at renovere, ombygge og nybygge bo- og dagtilbuddene og de sociale institutioner for børn, unge og voksne, så de passer bedre til aktiviteter og behov i dag og et godt stykke ud i fremtiden. Projektet skal også åbne området og skabe en sammenhæng til lokalområdet bl.a. via opførelse af almene familieboliger. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Området omfatter: Myndighedsfunktion med fokus på visitation, udredning af borgernes funktionsniveau, borgernes ressourcer og udvikling, mål for en rehabiliterende indsats og retssikkerhed. Endvidere sikres opfølgning på indsats og individuelt tilsyn. Bostøtte, dag-, idræts- og beskæftigelsestilbud samt botilbud til borgere med psykisk sygdom samt støtte/ kontakt-personordning til stof- og alkoholmisbrugere og de mest isolerede borgere med psykisk sygdom. Herberg for borgere med særlige sociale problemer, som ikke har, eller ikke kan opholde sig i sin egen bolig. Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) for unge med særlige behov. Hjemmevejledning, klub-, dag- og beskæftigelsestilbud til borgere med nedsat funktionsevne. Bofællesskaber, botilbud og helhedstilbud til borgere med nedsat funktionsevne. Dag- og beskæftigelsestilbud samt botilbud til borgere med autisme. Visualisering af det gode liv i nye ”landsby” rammer på Bank-Mikkelsens Vej fra tegnestuen Vandkunsten m.fl. 96 I 2015 vandt tegnestuen Vandkunsten m.fl. konkurrencen om den overordnede idé for udvikling i området. Kodeordene for om- og udbygningen af Bank-Mikkelsens Vej området er især landsbystemning og åbenhed: • • Landsbystemning: Vinderprojektets forslag til en overordnet ramme for området er inspireret af landsby-tanken fællesskab for børn, unge og voksne. Indenfor tager husene udgangspunkt i villaen for at skabe hjemlighed. Husene er fortrinsvis i ét plan, og de grønne områder imellem bygningerne skaber plads til både tryghed og for beboerne og personalet. Åbenhed: En promenade igennem grønningen i centrum af Bank-Mikkelsens Vej er med til at åbne området op, så det i højere grad bliver en del af Vangede. Samtidig kommer promenaden til at forbinde grønne område Gammelmosen i Vest med Vangede Bygade og Nymosen i Øst. Og i et hjørne af området vil der blive bygget almene familieboliger formentlig i 2 etager. I 2016 forventes en lokalplan endeligt vedtaget efter den har været i offentlig høring, hvorefter byggeriet kan gå i gang. Derudover vil der være fokus på dialog, samarbejde og samspilsmuligheder mellem brugere og beboere på Bank-Mikkelsens Vej og borgerne i lokalområdet. Alle mennesker kan lære nyt og udvikle sig, uanset funktionsniveau og handicap, og dermed få øget livskvalitet og nye muligheder i livet. F.eks. gennem læringsforløb og kurser på Job- & Aktivitetscenteret (JAC). Mere aktiv rolle i eget liv Rehabilitering og habilitering er i stigende omfang omdrejningspunkt for ydelserne med forløb, der gennemføres i et samarbejde mellem borgere, borgernes netværk og fagpersonale. Formålet er at styrke borgerne i bestræbelsen efter et liv med størst mulig uafhængighed, selvstændighed, netværk og inklusion, hvad angår uddannelse, beskæftigelse, fritid og bolig. På aktivitets- og beskæftigelsesområdet har også dagtilbuddene i Social & Handicap Drift et meget stort fokus på den rehabiliterende indsats på forskellig vis. F.eks. har Job- & Aktivitetscenteret (JAC) valgt at omlægge hele deres indsats, hvormed alle centerets dagtilbud giver borgerne mulighed for at udvikle sig gennem læringsforløb og kurser. JAC tager udgangspunkt i, at alle borgere kan udnytte deres potentialer, lære noget nyt og få nye kompetencer og dermed få nye muligheder i deres arbejdsliv. 97 I de sidste par år har Gentofte Kommune arbejdet på i højere grad at give hjælp og vejledning i grupper frem for individuelt. Vejledning i grupper rummer nye muligheder for deltagerne, der får et netværk at dele og diskutere den nye viden med. På baggrund af socialpsykiatriplanen ”Det fælles grundlag” er der igangsat en implementeringsplan. Borgere med psykisk sygdom kan have brug for meget forskelligartet støtte – ligesom støtten til den enkelte borger kan variere over tid. Implementeringsprocessen i 2015 og 2016 handler primært om ændringer af organiseringen af indsatsen. I 2015 blev der afsat midler til etablering og indretning af støttecentre i Drosselbo og lokaler til iGenbrug. Socialpsykiatrisk Center tages i brug i nye lokaler i 2016. Boligsocial indsats Gentofte Kommune har fokus på den boligsociale indsats, herunder styrkede aktiviteter sammen med beboerne og andre samarbejdspartnere i nærområderne. Lighed i sundhed Borgere i en socialt udsat position, herunder borgere med en psykisk sygdom og borgere med udviklingshæmning, har på nationalt niveau ikke opnået den samme forbedring af den almene sundhedstilstand som befolkningen generelt. Gentofte Kommune har fokus på at skabe lighed i sundhed. Derfor afsætter kommunen i disse år midler til initiativer, der kan fremme en bedre sundhedstilstand for disse grupper og understøtte rehabilitering. I 2015 er der afholdt en sundhedsuge, der har rettet sig primært mod brugere af kommunens boligsociale og socialpsykiatriske tilbud. Initiativet har udbredt disse brugeres kendskab og brug af kommunens sundhedsfremmende tilbud. Etablering af Sundhedscenter Hvide Hus er i gang og vil især betyde flere aktiviteter, gruppeforløb, kurser og temadage om sundhed for borgere med psykisk sygdom. På tværs af området generelt og på de enkelte bo- og dagtilbud er igangsat initiativer, der understøtter de ansattes forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i hverdagen for at styrke borgernes trivsel på dagog botilbuddene. Flygtninge og integration Antallet af flygtninge i Gentofte Kommune er i 2015 og 2016 steget. Modtagelsen har igangsat en særlig indsats for de nye borgere i forhold til bl.a. modtagelse, boligplacering, beskæftigelse og uddannelse, kulturog fritidsområdet og den frivillige indsats. En lang række integrationsfremmende aktiviteter understøtter kommunens indsats fra f.eks. bibliotekerne og udføres bl.a. af frivillige i Netværkshuset, Frivilligcenter Gentofte og andre samarbejdspartnere som Dansk Røde Korts og Dansk Flygtningehjælp. Kommunikation og velfærdsteknologi Velfærdsteknologier kan lette borgernes hverdag, opøve tidligere eller nye færdigheder, samt gøre verden mere tilgængelige for mennesker med mindre eller større funktionsbegrænsninger Derfor er der igangsat en række initiativer, der kan støtte borgere og personale til at anvende velfærdsteknologier. Anvendelse af et særlige beroligende og dynamisk lys på det socialpsykiatriske tilbud Pilekrogen er et af initiativerne. Lyset støtter bl.a. borgerne i en bedre døgnrytme og til deres deltagelse i fælles arrangementer. Styrkede fællesskaber og mere fysisk aktivitet får borgerne gennem to nye interaktive velfærdsteknologier i Helhedstilbuddet på Bank-Mikkelsens Vej 20-28; nemlig et mobilt interaktivt gulv og et interaktivt musiksystem. 98 Sammenhængende indsats for borgerne Gentofte Kommune anvender Voksenudredningsmetoden som metodegrundlag i sagsbehandlingen. Metoden har styrket borgernes retssikkerhed og fokus på en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Gentofte Kommune har i 2015 implementeret en ny IT-løsning, der digitaliserer Voksenudredningsmetoden. For at styrke dokumentation af effekten af den pædagogiske indsats i relation til mål for borgernes udvikling, er kommunen godt i gang med at implementere FKO-redskabet - Faglige KvalitetsOplysninger. Udover dokumentation af borgernes udvikling over tid er redskabet med til at styrke samarbejdet og give fælles sprog for indsatsen i dialogen mellem borgerne, sagsbehandlerne og medarbejdere på bo- og dagtilbuddene Styrket indsats mod misbrug Gentofte Kommune har på en række områder styrket indsatsen for borgere med et problematisk forbrug af alkohol eller rusmidler. F.eks. gennem ansættelsen af en rusmiddelkonsulent, som skal undervise og oplyse borgere og medarbejdere om sunde alkoholvaner og effekterne ved indtagelse af rusmidler. Konsulenten vil derudover varetage rådgivende samtaler med pårørende til borgere med et overforbrug af enten alkohol eller stoffer, samt tilbyde konsulentbistand til private virksomheder. Gentofte Kommune har særlig fokus på de unges brug af rusmidler og en undersøgelse gennemført af Center for Rusmiddelforskning danner grundlag for en styrket indsats på området. Gentofte Kommune har fokus på borgernes sundhed og trivsel gennem en lang række aktiviteter. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet: 1. Vi igangsætter byggeprojekter, der renoverer og ombygger vores bo- og dagtilbud med udgangspunkt i moderniseringsplanen ”Det gode liv – i nye rammer”. 2. Vi skaber nye løsninger i samarbejde med borgerne og indgår forpligtende samarbejder på tværs af opgaveområderne og med andre kommuner for at styrke opgaveløsning, sammenhæng og muligheder i borgernes liv. 3. Vi arbejder målrettet med rehabiliterende forløb og recovery, så vi træner og styrker borgernes evner, selvhjulpenhed og mulighederne for et selvstændigt liv. 4. Vi styrker lighed i sundhed gennem sundhedsfremmende initiativer. 5. Vi giver borgere størst mulighed for selvhjulpenhed og livskvalitet gennem IT, kommunikationsmetoder og andre velfærdsteknologiske løsninger. 99 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte Hele 1.000 kr. Social og Handicap, Myndighed Indtægter fra den centrale refusionsordning Socialpædagogisk bistand og særlig unddomsuddannelse Individuelle hjælpeordninger Støtte til individuel befordring Misbrugsbehandling Boliger med socialpædagogisk støtte Botilbud for personer med særlige behov Botilbud for længerevarende ophold Botilbud for midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsageordninger Dag- og aktivitetstilbud Lejetab og udgifter til husly Merudgifter til voksne Ser. §100 Social og Handicap, Myndighed Øvrige Repatriering 1) Sociale formål Boligydelse til pensionister, boligsikring og tinglysning Social og Handicap, Drift Boliger med socialpædagogisk støtte Botilbud for personer med særlige behov Botilbud for længerevarende ophold Botilbud for midlertidigt ophold Kontaktperson- og ledsagerordninger Dag- og aktivitetstilbud Udgifter Indtægter Netto Regnskab 2014 Budget 2015 0 -9.794 9.082 0 28.811 -1.476 0 0 13.634 0 65.412 0 3.492 -1.752 89.795 0 33.645 -876 3.222 0 39.108 0 296 0 3.460 -1.730 0 -10.006 10.662 0 28.936 -1.664 0 0 11.937 0 63.070 0 2.541 -1.131 96.984 0 32.029 -790 3.879 0 39.876 0 709 0 3.686 -1.843 12.390 -6.283 7.704 -3.844 32.858 -1.221 Budgetoverslag Budget 2016 2017 0 2018 2019 3.741 -1.871 0 -10.156 9.955 0 28.620 -929 636 0 13.005 0 64.088 0 3.538 -1.648 91.113 0 36.047 -798 3.884 0 40.057 0 711 0 3.741 -1.871 0 -10.156 9.955 0 28.620 -929 636 0 13.005 0 64.088 0 3.538 -1.648 91.113 0 36.047 -798 3.884 0 40.057 0 711 0 3.741 -1.871 0 -10.156 9.955 0 28.620 -929 636 0 13.005 0 64.088 0 3.538 -1.648 91.113 0 36.047 -798 3.884 0 40.057 0 711 0 3.741 -1.871 11.632 -5.754 8.768 -4.198 37.567 -2.696 203 -203 7.012 -3.476 38.499 -2.719 203 -203 7.012 -3.476 38.499 -2.719 203 -203 7.012 -3.476 38.499 -2.719 203 -203 7.012 -3.476 38.499 -2.719 44.349 -38.049 10.338 -8.837 148.454 -169.400 3.445 -2.268 6.719 -3.111 70.138 -73.495 626.351 -322.135 47.085 -42.693 10.465 -10.783 150.045 -167.111 1.590 -2.386 6.550 0 68.269 -70.421 636.280 -321.476 48.050 -44.435 10.585 -10.808 151.453 -166.723 1.641 -2.376 6.623 0 69.375 -70.706 628.836 -316.848 48.050 -44.435 10.585 -10.808 151.453 -166.723 1.641 -2.376 6.623 0 69.375 -70.706 628.836 -316.848 48.050 -44.435 10.585 -10.808 151.453 -166.723 1.641 -2.376 6.623 0 69.375 -70.706 628.836 -316.848 304.216 314.804 48.050 -44.435 10.586 -10.808 151.453 -166.723 1.641 -2.376 6.623 0 69.375 -70.706 628.838 -316.848 311.990 311.988 311.988 311.988 -10.156 9.955 0 28.620 -929 636 0 13.005 0 64.088 0 3.538 -1.648 91.114 0 36.047 -798 3.884 0 40.057 0 711 0 1) Repatiering indeholdte i regnskab 2014 og budget 2015 ligeledes udgifter til Kontanthjælp under Integrationsprogrammet, hvilket i 2016 og fremefter er flyttet fra Socialudvalget til Erhvervs- & Beskæftigelsesudvalget i fobindelse med ændring af styrelsesvedtægterne per august 2015. 100 INVESTERINGER Borgere med handicap, psykisk sygdom og socialt udsatte Hele 1000 kr., netto Regnskab 2014 626 Investeringer Budget 2015 34.000 Budget 2016 29.000 Budgetoverslag 2017 22.000 2018 24.000 BUDGETGRUNDLAG Nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2016 priser. kr.4.800 kr.4.700 kr.4.600 kr.4.500 kr.4.400 kr.4.300 kr.4.200 kr.4.100 kr.4.000 kr.3.900 kr.3.800 2013 2014 2015 2016 Regnskab Regnskab Budget Budget Nøgletal faste priser (2016-niveau) Regnskab 2013 Regnskab 2014 4.508 4.203 Botilbud 665 677 683 668 Dagtilbud 137 142 142 141 Antal pladser i egne tilbud 262 260 260 260 Antal benyttede pladser 262 254 98 96 Antal pladser i egne tilbud* 382 362 352 345 Antal benyttede pladser 372 360 - heraf borgere fra Gentofte Kommune 101 102 Antal sager hvor vi modtager statsrefusion 102 101 102 102 Antal personer med bostøtte 120 114 114 114 Gennemsnitligt antal timer pr. borger 2,1 2,1 2,1 2,1 Nettodriftsudgifter pr. indbygger Budget 2015 Budget 2016 4.281 4.304 Gennemsnitsudgift pr. bruger (1.000 kr.) Botilbud - heraf borgere fra Gentofte Kommune Dagtilbud Bostøtte * Ændringen fra 2015 til 2016 har rent teknisk karaktér, da den skyldes en ændring på Gentofte Håndarbejdsværksted af 31 4-dages pladser til 24,4 5-dages pladser, svarende til uændret aktivtet. 101 2019 19.000 FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE VISION BESKRIVELSE AF OMRÅDET Vi vil være blandt de førende aktører i det nære sundhedsvæsen – for at understøtte borgernes mulighed for at forblive selvhjulpne, uafhængige af kommunal hjælp og leve et sundt liv. Baggrund og perspektiver De kommende år vil Gentofte Kommune fortsat have fokus på at styrke det nære sundhedsvæsen i kommunen. Tendensen er, at der bliver stadig flere ældre borgere og flere med kroniske sygdomme. Hospitalerne behandler derfor flere patienter, der er flere ambulante behandlinger og samtidig udskriver hospitalerne i dag patienterne hurtigere end tidligere. Det betyder, at kommunerne fremover skal varetage stadig flere og mere komplekse opgaver i forbindelse med behandling og pleje af borgerne. Det betyder også, at kommunen fortsat skal have fokus på at forebygge, at sygdom opstår og iværksætte indsatser, der bidrager til, at sygdom ikke forværres. Gentofte Kommune har derfor fokus på, hvordan kommunen kan udvikle eksisterende og nye indsatser, der imødekommer udvikling i behov og krav på sundhedsområdet. Kommunen har iværksat en række indsatser, som har til formål at styrke det nære sundhedsvæsen. Indsatserne er delvist finansieret via midler fra regeringens ældrepulje. Hverdagsrehabilitering og pleje til borgere, som har behov for støtte til at klare de daglige opgaver. Hjemmehjælp i form af praktisk hjælp og personlig pleje, hjemmesygepleje, madservice, indkøbsordning og linnedservice. Ældreboliger, plejeboliger med hjemmehjælp, plejehjem (plejeboliger med fast personale) og daghjem. Aktivitetstilbud i dagtimerne på dagcentre for pensionister med behov for støtte og social kontakt. Genoptræning og vedligeholdelsestræning ambulant eller under indlæggelse på Tranehaven, som er Gentofte Kommunes center for forebyggelse og rehabilitering. Hjælpemidler til borgere med behov for eksempelvis plejeseng, personlift, kørestole og hjælp til speciel boligindretning. Forebyggelse og Sundhedsfremme bidrager til at udvikle og forbedre den borgerrettede indsats og skabe viden om effekter af indsatser og sammenhænge, der fremmer borgernes sundhed. I 2016 har Gentofte Kommune fortsat fokus på hverdagsrehabilitering. Kommunens strategi på området hedder ”Træn Dig Fri – træning i hverdagsaktiviteter” og har til formål at understøtte flere borgere i enten at blive uafhængige af hjælp eller blive mere selvhjulpne via træning. Kommunen har etableret et tværfagligt træningsteam med henblik på at udbygge og intensivere træningstilbuddet til borgerne. Derudover har kommunen etableret et tilbud om lørdagstræning på Tranehaven, så træningen kan ske alle ugens dage. I 2015 vedtog Folketinget en lov, som betyder, at kommunen skal tilbyde rehabiliteringsforløb til alle borgere, der allerede modtager hjemmehjælp eller søger om hjemmehjælp. Kommunen skal implementere loven fuldt ud inden udgangen af 2016. Udover at styrke hverdagsrehabiliteringen har Gentofte Kommune også etableret en akut sygeplejefunktion i hjemmesygeplejen. I 2016 vil akutfunktionen have fokus på at etablere et tættere samarbejde med akutenheden på Herlev Hospital og på forsat at udvikle samarbejdet med almen praksis. Akutfunktion er et tilbud til borgere, der har et særligt behov for pleje og behandling. Formålet er via en tidlig indsats både at forebygge, at sygdom forværres, og at undgå indlæggelser. Akutfunktionen kan tilkaldes af egen læge og plejepersonale, når borgernes situation forværres f.eks. ved feber, dehydrering, urinvejsinfektioner, akut infektion, immobilitet, nedsat appetit, og isolationstendens. 102 Gentofte Kommune vil i 2016 optimere kommunens hygiejneindsats. Kommunens hygiejnesygeplejerske skal stå i spidsen for en indsats, der skal medvirke til at forebygge smittespredning blandt syge og svækkede borgere. Hygiejnesygeplejersken skal blandt andet hjælpe medarbejderne, så de fortsat har redskaberne til at håndtere og forebygge unødige infektioner blandt borgerne og dermed forebygge, at helbredet forværres hos de svageste borgere. Hygiejne er også et indsatsområde i sundhedsaftalen mellem kommunerne og regionen og en del af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker. I 2016 er Turkortet i drift. Kortet giver borgerne mulighed for at komme på tur sammen med en medarbejder til en aktivitet, som borgeren selv vælger. Formålet med kortet er at gøre hjemmehjælpen i Gentofte Kommune mere fleksibel og tilpasse den til borgernes behov. Turkortet skal medvirke til at forebygge isolation og ensomhed hos de borgere, der modtager hjælp til personlig pleje. I 2016 fortsætter implementeringen af regeringens klippekortsordning, som er en del af finansloven. Formålet med Klippekortet er at styrke livskvaliteten for de svageste hjemmehjælpsmodtagere. De kan f.eks. bruge kortet til supplerende hjemmehjælp, hjælp til madlavning, ekstra rengøring, indkøb eller ledsagelse ved eksempelvis museums- eller svømmehalsbesøg. I modsætning til Turkortet kan borgeren anvende klippekortet til aktiviteter i eget hjem. Gentofte Kommune har etableret et tilbud om lørdagstræning på Tranehaven, så træningen kan ske alle ugens dage. ’Tidlig opsporing – Tidlig indsats’ er et indsatsområde i Gentofte Kommunens sundhedspolitik 2013-2016. Projektets overordnede formål er at forebygge indlæggelser blandt borgere, der enten modtager hjælp fra 103 hjemmeplejen eller bor i plejebolig. Den tidlige opsporing sker ved, at plejepersonalet systematisk anvender værktøjer til at identificere f.eks. nedsat fysisk funktionsniveau, ændret ernæringstilstand og tidlige tegn på sygdom hos borgerne. Formålet er at fastholde en god almen tilstand hos borgerne, da belastende indlæggelser forebygges i tide. Det reducerer samtidigt kommunens udgifter til hospitalsindlæggelser. Indsatsen, der går på tværs af pleje- og sundhedsområdet, er i tråd med de øvrige indsatser på området – og underbygger dermed det store fokus på forebyggelse, rehabilitering, aktiviteter og træning. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområde. 1. Vi understøtter at beboerne i plejeboliger føler sig hjemme i et livgivende og aktiverende miljø, hvor beboere og frivillige inddrages i de daglige gøremål. 2. Vi arbejder målrettet med at sikre en fortsat høj kvalitet i løsningen af kerneopgaven, og med at styrke medarbejdernes arbejdsmiljø gennem social kapital 3. Vi nytænker og udvikler vores tilbud til borgerne igennem tværgående internt og eksternt samarbejde, anvendelse af velfærdsteknologi og inddragelse af frivillige. 4. Vi forebygger sygdomsforværring og indlæggelser gennem arbejdet med tidlig opsporing og tidlig indsats. 5. Vi har fokus på samarbejde med andre kommuner, regionen og praksissektor med henblik på at understøtte sammenhængende borgerforløb. 104 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Forebyggelse, rehabilitering og pleje Hele 1.000 kr. Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 Budgetoverslag 2017 2018 2019 Pleje & Sundhed, Drift Centrale udgifter og indtægter (ældrepulje, 31.365 45.508 47.332 47.332 47.332 47.332 SOSU-elever, mv.) -14.765 -14.766 -66 -66 -66 -66 Hjemmehjælp (ledelse og administration, 122.866 30.966 28.878 28.878 28.878 28.878 -374 0 0 0 0 0 32.945 31.999 29.808 32.808 32.808 32.808 0 0 0 0 0 0 biler, ejendomsudgifter)* Hjemmesygepleje Plejeboliger, plejehjem, ældreboliger, 428.997 433.741 435.131 435.130 435.130 435.130 aflastningsboliger og dagcentre -38.622 -37.638 -37.960 -37.960 -37.960 -37.960 Tranehaven 104.918 99.134 98.131 98.131 98.131 98.131 -6.522 -6.114 -6.168 -6.168 -6.168 -6.168 Pleje & Sundhed, Myndighed Centrale udgifter og indtægter (ydelses- 4.148 2.800 2.719 2.719 2.719 2.719 støtte, lejetab, beboerbetaling, refusion) -7.855 -5.921 -5.425 -5.425 -5.425 -5.425 Køb og salg af ydelser (køb og salg af 87.543 90.551 95.007 92.841 92.841 92.841 pladser, private leverandører, BPA mv.) -66.513 -74.288 -71.448 -69.282 -69.282 -69.282 Hjemmehjælp (praktisk hjælp og 0 94.200 95.137 95.137 95.137 95.137 personlig pleje)* 0 0 0 0 0 0 50.901 52.048 46.627 46.626 46.626 46.626 -2.489 -4.171 -748 -748 -748 -748 262.615 246.453 244.305 244.305 244.305 244.305 Hjælpemidler Sundhedsudgifter Aktivitetsbestemt medfinansiering Øvrige sundhedsudgifter (fysioterapi, sundhedsfremme mv.) 0 0 0 0 0 0 19.202 20.156 20.489 20.489 20.489 20.489 -73 0 0 0 0 0 9.882 10.102 10.106 10.106 10.106 10.106 -104 -269 -272 -272 -272 -272 1.155.379 1.157.658 1.153.670 1.154.502 1.154.502 1.154.502 -137.318 -143.167 -122.087 -119.921 -119.921 -119.921 1.018.061 1.014.491 1.031.583 1.034.581 1.034.581 1.034.581 Øvrige Øvrige (omsorgsarbejde, støtte til frivilligt socialt arbejde mv.) Udgifter Indtægter Netto * Budgettet vedrørende hjemmehjælp ligger på Myndighedsområdet. Der budgetomplaceres pr. kvartal til Gentofte Hjemmepleje ud fra en prognosemodel, så budgettet i slutningen af året ligger på Driftområdet, hvor udgifterne er afholdes. 105 INVESTERINGER Forebyggelse, rehabilitering og pleje Hele 1.000 kr. Netto Investeringer Regnskab 2014 8.296 Budget 2015 27.792 BUDGETGRUNDLAG Budgetgrundlaget på Forebyggelse, Rehabilitering og Pleje er rammestyret. Nettodriftsudgifter pr. indbygger i faste priser 2016 priser 14.500 14.400 14.300 14.200 14.100 14.000 13.900 13.800 13.700 13.600 13.500 Regnskab Regnskab 2013 2014 Budget 2015 Budget 2016 106 Budget 2016 7.307 Budgetoverslag 2017 12.107 2018 12.107 2019 12.107 Regnskab 2013 14.066 Nøgletal i faste priser (2016-niveau) Regnskab 2014 14.089 Budget 2015 13.769 Nettodriftsudgifter (kr. pr. indbygger) Nettodriftsudgifter ekskl. aktivitetsbestemt 56.132 55.305 54.565 medfinansiering (kr. pr. + 65-årig) Bruttoudgift pr. plejeboligplads (kr.) 511.183 499.996 499.937 - betaling for servicepakke mv. pr. plejeboligplads -53.957 -51.319 -47.288 Nettoudgift pr. plejeboligplads (kr.) 457.226 448.677 452.649 Nøgletal for antal personer eller ydelser Antal ældre- og plejeboliger, i alt 1.305 1.347 1.394 - heraf plejeboliger med fast personale 499 539 588 - heraf aflastningsboliger 50 50 50 - heraf plejeboliger med hjemmehjælp 268 270 268 - heraf ældreboliger 488 488 488 Antal døgnpladser på Tranehaven 83 83 83 Gennemsnitlig ventetid til første tilbud på plejebolig (antal dage) - generel venteliste 42 38 Modtagere af hjemmehjælp Antal modtagere af hjemmehjælp omfattet af frit 1.951 1.863 leverandørvalg - heraf både personlig pleje og praktisk hjælp 657 629 - heraf kun personlig pleje 192 193 - heraf kun praktisk hjælp 1.102 1.041 Antal leverede timer i gennemsnit pr. uge omfattet af frit 6.500 6.612 5.691 valg - heraf Gentofte Hjemmepleje 5.241 5.224 4.522 - heraf private leverandører 1.259 1.388 1.169 Antal brugere omfattet af indkøbsordning 856 819 Antal modtagere af hjemmehjælp, der ikke er omfattet af 269 269 frit leverandørvalg Antal visiterede timer i gennemsnit pr. uge, der ikke er omfattet af frit valg - Gentofte Plejeboliger 3.173 3.198 3.200 Antal sundhedsydelser Somatiske udskrivninger fra sygehus 14.024 14.366 Ambulante besøg/ydelser på sygehus inkl. skadestue 169.356 191.846 Almen læge, ydelser 470.771 439.140 Speciallæge, ydelser 201.651 204.386 Færdigbehandlede patienter (somatik)* 280 448 Færdigbehandlede patienter (psykiatri)* 14 7 Færdigbehandlede sengedage (somatik) 679 1.160 Færdigbehandlede sengedage (psykiatri) 947 693 Gennemsnitlig antal sengedage (somatik) for 65+ årige 3 3 Antal sundhedsydelser pr. 1.000 indbyggere Somatiske udskrivninger fra sygehus 191 193 Ambulante besøg/ydelser på sygehus inkl. skadestue 2.309 2.583 Almen læge, ydelser 6.417 5.912 Speciallæge, ydelser 2.749 2.751 Færdigbehandlede patienter (samlet) 4 6 Færdigbehandlede sengedage (samlet) 22 25 *) Færdigbehandlede patienter er patienter, der venter på en kommunal foranstaltning efter endt færdigbehandling i hospitalsregi. 107 Budget 2016 13.662 53.760 494.859 -46.280 448.579 1.313 538 50 269 456 83 - 5.715 4.391 1.324 - 3.200 - ARBEJDSMARKEDET OG OVERFØRSELSINDKOMSTER VISION Alle, der har en arbejdsevne, skal have mulighed for at bevare en varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Målrettede beskæftigelsesindsatser, og tæt dialog med virksomhederne, skal medvirke til, at virksomhederne sikres den relevante arbejdskraft. Gentofte Kommune møder virksomhederne med en serviceorienteret kultur, der bidrager til at tiltrække og fastholde virksomhederne i Gentofte Kommune BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Gentofte Kommune har med virkning fra 2014 besluttet at øge det erhvervsstrategiske fokus. Det nye politiske udvalg har fokus på erhverv og beskæftigelse og skal sikre en strategisk udvikling af erhvervsområdet i Gentofte Kommune. Udvalget har fokus på, hvordan kommunen kan bidrage til at fremme erhvervslivets vækstvilkår, samt fastholde det politiske og administrative fokus på en beskæftigelsesindsats rettet mod at sikre uddannelse og beskæftigelse til Gentofte Kommunes borgere og arbejdskraft til virksomhederne. Erhvervslivet i Gentofte Kommune er et væsentligt element i Gentoftes byliv og bidrager positivt til kommunens økonomi. Når der skabes værdi i virksomhederne, medfører det arbejdspladser, lønindkomster, investeringer og skatteindtægter. Gentofte Kommune har en grundlæggende interesse i, at byens erhvervsliv trives. Gentofte Kommune vil derfor tilrettelægge den erhvervsfremmende indsats med fokus på at skabe rammer, der fortsat gør det attraktivt at drive virksomhed i Gentofte Kommune. BESKRIVELSE AF OMRÅDET Området omfatter: Erhvervsfremme, den lokale erhvervsservice, A-dagpenge, kontanthjælp, aktivering, revalidering, sygedagpenge, job på særlige vilkår, herunder løntilskudsordninger. Integrationsindsatsen, ydelser til flygtninge og indvandrere, der har fået opholdstilladelse i Danmark efter 1. januar 1999 samt familiesammenførte Bevilling af personlige tillæg samt udbetaling af førtidspension. Gentofte Kommune vil udarbejde en erhvervspolitik, der både fokuserer på Gentofte Kommune som serviceleverandør og på mere udviklingsorienterede erhvervsfremmetiltag. Målet er, at virksomheder i Gentofte Kommune fortsat kan drage fuld nytte af den kommunale placering, og samtidig drage fordel af de regionale initiativer og muligheder. Efter en årrække med økonomisk nedgang og afmatning på beskæftigelsesområdet synes der nu at være bedring i den danske økonomi og spirende optimisme i store dele af erhvervslivet. På landsplan var der i marts 2015 et bruttoledighedsniveau på 5,1 pct., mens det i Gentofte Kommune lå på 3,4 pct. Gentofte Kommune har gennem krisen været mindre hårdt ramt end landsgennemsnittet, og effekten af krisen er kommet lidt forskudt i forhold til landsplan. Den kommunale beskæftigelsesindsats gives retning fra såvel nationalt som lokalt niveau. På nationalt niveau har Beskæftigelsesministeren fastsat fire konkrete mål for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Det første mål vedrører indsatsen for at få de unge i uddannelse. Unge har gennem en årrække været et væsentligt indsatsområde, både nationalt og i Gentofte Kommune. I 2016 videreudvikles indsatsen for de unge gennem Ungecenter Gentofte, der med sin placering i et uddannelsesmiljø bistår alle unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse i at få en uddannelse. Unge, der allerede har taget en uddannelse, vil i Jobcenter Gentofte få råd og vejledning til at komme i job. Det andet mål berører de borgere, der befinder sig i udkanten af arbejdsmarkedet. Der er mange årsager hertil, og Jobcentrets indsats beror derfor på en styrket tværfaglig indsats. I de senere år har der fra politisk side været fokus på 108 at etablere tværfaglige og koordinerede forløb for de målgrupper, der typisk har lange forsørgelsesforløb. Det gælder blandt andet fleksjobbere, sygedagpengemodtagere og nytilkomne integrationsborgere. Tredje mål ligger i forlængelse heraf, idet det sætter fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed. Gennem en tidlig og individuel indsats skal det sikres, at den enkelte hurtigst muligt kommer i beskæftigelse. Det fjerde og sidste landspolitiske mål omhandler virksomhederne. Samarbejdet med de lokale og regionale virksomheder er blevet en stadig vigtigere brik i beskæftigelsesindsatsen og i 2015 vil Gentofte Kommune udbygge det tværkommunale samarbejde om virksomhedsindsatsen. Virksomhederne er en primær aktør i indsatsen for at bringe arbejdsløse tættere på arbejdsmarkedet og derfor skal samarbejdet sikre et bedre match mellem ledige og virksomheder. Samarbejdet med de lokale og regionale virksomheder er blevet en stadig vigtigere brik i beskæftigelsesindsatsen, og i 2015 vil Gentofte Kommune udbygge det tværkommunale samarbejde om virksomhedsindsatsen. Gennem en fireårig periode har Gentofte Kommune i kraft af sin status som frikommune mulighed for at udfordre lovgivningen og basere sin indsats på, hvad kommunen anser for en effektiv og meningsfuld indsats. Allerede i 2014 er flere frikommuneforsøg indarbejdet i de beskæftigelsespolitiske reformer. Frem mod frikommuneforsøgets udløb i 2015 vil Gentofte Kommune have fokus på at få mest muligt ud af forsøgsmulighederne. 109 POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Flere unge skal have en uddannelse. 2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skalt tætte ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket tværfaglig indsats. 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes. 4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes. 5. Vi vil – i dialog med det lokale erhvervsliv -, udarbejde en erhvervspolitik, der sikrer kvaliteten af den kommunale erhvervsservice og sætter fokus på en styrkelse af den kommunale erhvervsfremmeindsats. 110 Økonomisk driftsramme Arbejdsmarkedet Hele 1.000 kr. Produktionsskoler Tilbud til Udlændinge 1) Personlige tillæg Førtidspension Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge (forsikrede ledige) Midlertidige ordninger til personer med opbrugt dagpengeret 2) Revalidering Aktive tilbud (forsikrede, kontanthjælp, sygedagpenge m.fl.) Erhvervsservice & Iværksætteri Udgifter Indtægter Netto Regnskab 2014 624 0 45.409 -41.813 6.515 -3.042 127.474 -10.578 83.110 -25.197 133.774 -46.574 104.915 0 4.816 -1.842 91.400 -52.105 76.541 -34.144 1.483 0 676.061 -215.295 460.766 Budget 2015 830 0 53.580 -47.687 8.150 -3.920 129.165 -11.444 79.602 -26.141 130.107 -44.941 105.004 0 -1 -1 106.170 -62.129 88.972 -39.069 1.704 0 703.283 -235.332 467.951 Budget 2016 837 0 81.383 -61.451 6.679 -3.091 130.639 -11.540 85.105 -25.330 136.695 -28.643 113.330 0 1.780 -102 106.101 -51.182 79.566 -37.075 2.026 0 744.141 -218.414 525.727 Budgetoverslag 2017 2018 837 837 0 0 81.106 73.171 -61.231 -56.201 6.679 6.679 -3.091 -3.091 131.872 133.331 -11.540 -11.540 85.105 85.105 -25.230 -25.222 136.695 136.695 -27.753 -29.247 110.334 110.045 0 0 890 0 -53 0 106.101 106.101 -47.563 -44.048 79.566 79.566 -37.075 -37.075 2.026 2.026 0 0 741.211 733.556 -213.536 -206.424 527.675 527.132 2019 837 0 69.294 -53.931 6.679 -3.091 134.853 -11.540 85.105 -25.202 136.695 -32.171 109.461 0 0 0 106.101 -41.589 79.566 -37.075 2.026 0 730.617 -204.599 526.018 1) Tilbud til Udlændinge omfatter både aktive tilbud til personer under Integrationsprogram- og forløb, samt Kontanthjælp under Integrationsprogrammet. Sidstnævnte er flyttet fra Socialudvalget i fobindelse med ændring af styrelsesvedtægterne per august 2015 og dermed ikke indeholdt i regnskab 2014 og budget 2015. 2) Har tidligere omfattet den udfaset ordning Særlig Uddannelsesordning, mens den fremover indeholder udgifter i forbindelse med den midlertidige kontantydelse. Anm. Det bemærkes, at udgifter og indtægter i tabellen er influeret af den forestående refusionsreform, hvor de direkte indtægter via statsrefusion mindskes. Det betyder, at indtægtstallene er baseret på baggrund af statslige skøn for effekterne af refusionsreformen. Nettodriftsudgifter per indbygger i faste 2016 priser kr.7.200 kr.7.100 kr.7.000 kr.6.900 kr.6.800 kr.6.700 kr.6.600 kr.6.500 kr.6.400 kr.6.300 kr.6.200 Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Note: Stigningen i nettodriftsudgifter pr. indbygger i 2016 skyldes, at konsekvenserne af Refusionsreformen er indregnet i budgettet, hvilket mindsker nettoindtægterne, og derved øger nettoudgiften pr. indbygger. 111 Regnskab 2013 Nøgletal i faste priser (2016-niveau) Nettodriftsudgift pr. indbygger, kr. Bruttoledighed 1) Regnskab 2014 6.773 3,7% 66% Gentoftes bruttoledighed ifht. landsgennemsnittet 2) Antal 16-66 årige 3): - i arbejdsstyrken - uden for arbejdsstyrken - Erhvervsfrekvens Budget 2015 Budget 2016 6.346 3,5% 70% 6.351 6.961 924 0 81 854 77 27 850 70 0 325 580 66 44 535 1.276 317 52 2 227 466 71 34 586 1.210 297 62 17 215 465 67 34 550 1.160 305 56 40 850 70 0 13 215 465 67 34 550 1.160 305 56 40 0 51 45 30 0 21 30 45 0 0 168 4 165 24 165 24 34.697 13.656 72% Antal modtagere af overførselsindkomst (fuldtidspersoner) Forsikrede ledige Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse Særlig Uddannelesordning Kontantydelse Kontanthjælpsmodtagere: Jobparate Kontanthjælpsmodtagere: Aktivitetsparate Revalidender Forrevalidender Sygedagpenge Førtidspension Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Uddannelseshjælpsmodtagere: Åbenlyst uddannelsesparate Uddannelseshjælpsmodtagere: Uddannelsesparate Uddannelseshjælpsmodtagere: Aktivitetsparate Jobafklaringsforløb 1) Ledighedsprocenten er baseret på Danmarks Statistiks endelige opgørelse over den registerbaserede bruttoledighed per oktober i det respektive år. 2) Gentoftes bruttoledighed i pct. divideret med landets bruttoledighed i pct. 3) Uden for arbejdsstyrken udgøres af alle mellem 16-66 år, som enten ikke er beskæftigede eller bruttoledige og erhvervsfrekvensen udregnes som arbejdsstyrkens andel af befolkningen mellem 16-66 år. Danmarks Statikstik har endnu ikke offentligtgjort de endelige opgørelser for 2014 vedrørende den kommunale arbejdsstyrke. 112 POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION VISION BESKRIVELSE AF OMRÅDET Gentofte Kommune vil være en: professionel og innovativ organisation, der har fokus på effektivitet og kvalitet i opgaveløsningen åben organisation, der samarbejder på tværs og involverer borgerne i opgaveløsningen attraktiv arbejdsplads som engagerer, skaber arbejdsglæde og sætter alle potentialer i spil BAGGRUND OG PERSPEKTIVER I Gentofte Kommune er effektivitet, kvalitet og involvering af borgerne pejlemærker for den politiske ledelse og administrationens arbejde. Prioriteringer og planlægning sker opgaveog helhedsorienteret, så konkrete resultater nås på en effektiv måde i det daglige virke. Igennem flere år har det været et vigtigt indsatsområde, at Gentofte Kommune kan levere og udvikle service i høj kvalitet for færre ressourcer. Det kræver aktive borgere, en innovativ tilgang til opgaveløsningen, udnyttelse af de teknologiske muligheder, og at alle medarbejderes potentialer kommer i spil. I 2016 er der fortsat fokus på, hvordan endnu flere gode ideer bliver til virkelighed, og hvordan det kan ske i samarbejder på tværs med andre offentlige, private og frivillige organisationer. Aktive borgere Aktive borgere er en vigtig forudsætning for at udvikle nær demokratiet og skabe bedre velfærd. Borgerne skal involveres aktivt i Kommunalbestyrelsens politikudvikling. Derfor har Kommunalbestyrelsen vedtaget en ny politisk arbejdsform fra 1. august 2015, som betyder, at politikudviklingsarbejdet i langt højere grad vil foregå sammen med borgerne i såkaldte opgaveudvalg. Medarbejderne skal, med afsæt i deres faglighed, involvere borgerne i, hvordan opgaveløsningen skal ske fremadrettet og understøtte borgernes frivillige indsatser på kommunens arbejdspladser og i lokalsamfundet. På den måde skabes forpligtende fællesskaber og sammenhængskraft. Det øger livskvaliteten, når borgeren med afsæt i egen situation og ressourcer spiller en aktiv rolle og så vidt muligt bliver hjulpet til at kunne selv. Derfor skal medarbejderne understøtte borgerne i at tage ansvar for eget liv og deres nærmeste. Klar kommunikation Gentofte Kommune vil kommunikere proaktivt og fyldestgørende, og ønsker at være i dialog med borgerne om udvikling af kommunens aktiviteter og tilbud. Kommunikationen skal ske så tæt på borgerne som muligt i et sprog, der er til at forstå, og ad kanaler, der er effektive for borgere og medarbejdere. Derfor vil Gentofte Kommune løbende udvikle Området omfatter kommunens politiske ledelse, administrationen på rådhuset, Gentofte Ejendomme samt udlejningsejendomme. Politisk ledelse Kommunens politiske ledelse består af Gentofte Kommunalbestyrelse, der har 19 medlemmer samt Økonomiudvalg og seks stående udvalg (Socialudvalget, Teknik- og Miljøudvalget, Børne- og Skoleudvalget, Kultur- og Fritidsudvalget, Byplanudvalget, og Erhvervsog Beskæftigelsesudvalget). Politikudviklingsarbejdet foregår også i en række opgaveudvalg med deltagelse af borgere, videnspersoner mv. Dertil kommer en række politiske råd og nævn samt lokale demokratiske organer f.eks. brugerbestyrelser på skoler og på de kommunale institutioner. Administration Administrationen varetager myndigheds- og serviceopgaver samt understøtter den politiske beslutningsproces. Administrationen er opdelt i følgende opgaveområder: < < < < < Teknik og Miljø Fritid, Kultur og Unge Social og Sundhed Børn og Skole Tværgående Funktioner (Økonomi, Kommuneservice, Digitalisering og IT, HR, Jura, Borgmestersekretariat, Strategi og Analyse samt Kommunikation). Gentofte Ejendomme Gentofte Ejendomme varetager opgaver vedrørende ejendomsdrift og -vedligehold samt byggeri og ejendomsstrategi. Opgaverne på og for kommunens ejendomme løses i samarbejde med brugerne, og efter de ønsker og behov der er for fysisk understøttelse af opgaveområdernes aktiviteter. Gentofte Ejendomme er ansvarlig for kommunens energihandleplan, bæredygtighedstiltag, handicaptilgængelighed og en række klimatilpasningsprojekter. Udlejningsejendomme Kommunen ejer udlejningsejendomme med ca. 1.300 lejemål, der anvendes til boliger til husly samt pensionistog ældreboliger, boliger til boligplacering af flygtninge, ungdomsboliger og erhvervsejendomme. Ejendomsadministrationen af kommunens udlejningsejendomme varetages af Dansk Almennyttigt Boligselskab. Ren By – Hver Dag er en kampagne, der inddrager borgerne i at minimere og forebygge affald i byrummet. og tage nye medier i brug, så de f.eks. kan tilgås nemt fra mobile enheder og danne en effektiv ramme for dialog og involvering. Den ordentlighed, kvalitet, æstetik og innovation, der præger Gentofte Kommune som helhed, skal også afspejles i Gentofte Kommunes kommunikation. Nem og hurtig adgang for borgerne Borgerbetjeningen i Gentofte Kommune er tilrettelagt med udgangspunkt i borgernes behov og med fokus på at give en nærværende og professionel service samt understøtte borgerne i at anvende de obligatoriske digitale selvbetjenings løsninger. I 2016 er der fortsat fokus på at gøre det nemmere og hurtigere for borgerne at få adgang til personlige data og selvbetjening 24-7-365 dage om året via pc, smartphones og tablets. Det foregår i Genvej og apps samt på kommunens hjemmeside og facebooksider. Hermed sikres en effektiv opgaveløsning af høj kvalitet samtidig med, at løsningerne gør det nemmere for borgerne. I 2016 arbejder Gentofte Kommune videre på, at kommunens skriftlige dialog med borgerne sker digitalt. Gentofte Kommune har derfor fortsat fokus på at sikre, at alle borgere oplever, at de har mulighed for at benytte digitale løsninger, herunder at de obligatoriske digitale løsninger er nemt tilgængelige. Der tilbydes f.eks hjælp til IT i hjemmet 114 til borgere, der af forskellige årsager har behov for det. I 2016 vil vi desuden fortsætte med at optimere og videreudvikle telefonbetjeningen, så borgerne oplever en god og hurtig service, hvor de får svar på deres henvendelse hos den første, de møder i telefonen. Dermed minimeres antallet af henvendelser, der tidligere har krævet en viderestilling. Teknologi og digitalisering Den teknologiske udvikling drives af borgernes måde at bruge teknologien på i deres hverdag. Gentofte Kommune afsøger løbende de nye muligheder, som den teknologiske udvikling åbner f.eks. gennem anvendelse af cloud-teknologi og mobile løsninger. Gentofte Kommune ønsker at være en førende digital kommune og fortsætter derfor arbejdet med at høste og udvide de teknologiske gevinster i forhold til borgerbetjening og administration. I 2016 sættes blandt andet fokus på implementering af samarbejdsværktøjer, f.eks. Skype for Business, der øger effektiviteten og muligheden for samskabelse og udvikling. Samtidig udbredes fokus til også at omfatte de store service-områder, hvor der er store potentialer. Således udvides arbejdet på skoleområdet, hvor teknologien skal understøtte intentionerne i skolereformen i forhold til børns læring og lærernes samarbejde. Desuden udbredes velfærdsteknologien fra et primært fokus på træning og selvhjulpenhed på ældre-området til også at omfatte løsninger til fysisk og psykisk handicappede børn og voksne. Udnyttelsen af de nye teknolo-giske muligheder bygger på en velfungerende IT-platform og IT-arkitektur. Derfor vil en stor indsats i 2016 fortsat være en modernisering og robustgørelse af kommunens grundplatform, som de borgernære løsninger forudsætter. Alle potentialer i spil Arbejdspladserne i Gentofte Kommune oplever i disse år en stigende forandringshastighed. På en attraktiv arbejdsplads, der bringer alle potentialer i spil, betyder det, at vi de kommende år skal fokusere på at skabe robusthed. Både i form af strukturer, der på én gang er solide og dynamiske, og i form af udvikling af de ansattes evne til at håndtere forandringerne og bidrage konstruktivt til dem. Kompetenceudvikling og læring i tilknytning til kerneopgaverne bliver vigtig. Vi skal udnytte de teknologiske muligheder, og alle ansatte skal have det digitale blik for, hvordan opgaver kan løses mere hensigtsmæssigt ved hjælp af teknologi. Det påvirker vores opgaveløsning og de indbyrdes relationer, når en støt stigende del af kontakten bliver digitaliseret. Derfor vil vi arbejde med at forholde os til denne ændring i måden at arbejde på. Et centralt omdrejningspunkt for at lykkes med forandringer er også, at organisationen råder over kompetente ledere. Der vil derfor fortsat være tilbud om lederudvikling, både i relation til organisationens udviklingsretning og i forhold til den daglige ledelse af medarbejderne. Centralt er det også, at medarbejderne er drivkraft for udviklingen. Derfor fortsætter vi arbejdet med Fremtidens tillidsrepræsentant og leder. Ejendomsportefølje Gentofte Kommunes ejendomsportefølje består af bygninger, udenomsarealer og grunde, som kommunen ejer eller lejer til offentlige formål og aktiviteter. I alt 465.000 m² fordelt på 381 ejendomme. Fokus i kommunens varetagelse af ejendomsporteføljen er at fastholde og udvikle værdien af bygningsmassen gennem en prioriteret vedligeholdelsesindsats og effektiv ejendomsdrift, samt en høj kvalitetsbevidsthed i Gentofte Kommunes byggeri, og i det hele taget ved at understøtte en optimal anvendelse af de givne fysiske rammer til gavn for og i forventningsafstemning med de daglige brugere og beboere i kommunens institutioner og tilbud. Gentofte Ejendommes fokus på kommunens ejendomsporteføljestrategi er bl.a. at sikre en optimal ejendomsdrift. Gentofte Kommunes ejendomsportefølje Arealer pr. opgaveområde: Arealer i m2 Børn, Unge og Fritid Kultur og Bibliotek 11.000 Social og Sundhed 95.000 Teknik og Miljø 50.000 Udlejningsejendom + erhverv 75.000 I alt Opgørelsen er baseret på organisation gældende i 2014. Gentofte Kommune vil være en åben organisation, der samarbejder på tværs og involverer borgerne i opgaveløsningen. 115 234.000 465.000 Gentofte Kommune vil være en attraktiv arbejdsplads som engagerer, skaber arbejdsglæde og sætter alle potentialer i spil. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Administrationen understøtter hele organisationens arbejde med at skabe nye måder at levere service i høj kvalitet for færre ressourcer. 2. Administrationen styrker nærdemokratiet og borgernes ansvar for sig selv og sine nærmeste gennem involvering af borgerne og hjælp til selvhjælp. 3. Administrationen styrker kulturer, der sikrer, at alle medarbejderes faglige og menneskelige potentialer sættes i spil til understøttelse af kommunens strategier og til gavn for opgaveløsningen. 4. Administrationen udvikler og udbreder den digitale kanal, så den bliver borgernes foretrukne indgang til den offentlige sektor. 116 Ansatte med ikke vestlig baggrund Trepartsaftalen 2007 indebærer, at kommunerne skal opstille måltal for, hvor stor en andel af de kommunale medarbejdere der skal være indvandrere eller efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Område Andel ansatte med ikke vestlig baggrund Samlet 8,6 Administration 3,1 Børn og unge 5,6 Teknisk og service 15,2 Undervisning 0,9 Ældre, sundhed og handicap 18,9 117 ØKONOMISK DRIFTSRAMME Politisk ledelse og administration Hele 1.000 Politisk ledelse Administration Erhvervsservice, byfornyelse, begravelseshjælp m.v. Puljer og tjenestemandspens. Gentofte Ejendomme Udgifter i alt Indtægter i alt Netto Budgetoverslag Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 2017 2018 2019 9.442 8.692 8.794 10.411 8.793 10.393 -49 -70 -71 -71 -71 -71 308.473 321.835 328.293 325.022 324.221 323.521 -15.782 -23.175 -30.299 -28.616 -27.775 -26.093 3.457 4.353 3.867 3.867 3.867 3.867 -50 -51 -51 -51 -51 -51 103.844 122.842 124.337 111.742 103.790 105.850 -93 0 0 0 0 0 247.309 253.310 252.746 254.507 254.507 254.507 -107.808 -112.175 -113.119 -113.119 -113.119 -113.119 672.525 711.032 718.037 705.549 695.178 698.138 -123.782 -135.471 -143.540 -141.857 -141.016 -139.334 548.743 575.561 574.497 563.692 554.162 558.804 INVESTERINGER Politisk ledelse og administration Hele 1.000 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Udgifter i alt Indtægter i alt 212.837 -381 141.783 -9.320 68.850 0 45.850 0 45.850 0 45.850 0 Investeringer 212.456 132.463 68.850 45.850 45.850 45.850 118 Budgetoverslag 2017 2018 2019 BUDGETGRUNDLAG Budgetgrundlaget på området er rammestyret. . Grafen viser nettodriftsudgifterne for administrationen fratrukket begravelseshjælp mv., tjenestemandspensioner samt puljer. Stigningen i nettodriftsudgifter pr. indbygger i regnskab 2014 set i forhold til regnskab 2013 skyldes ændringer i Social- og Indenrigsministeriets definition af kontoplanen for administration. 119 Nøgletal (Beløb er i 2015-priser) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Nettodriftsudgifter pr. indbygger, kr. Hele målområdet 7.592 7.594 7.812 7.607 Administration 3.775 4.181 4.171 4.061 24.134 1.788 23.620 1.692 25.000 1.600 27.000 1.800 11.324 15.534 10.000 16.000 Folkepension 3.987 2.105 3.000 1.800 Pladsanvisning 1.350 1.103 900 1.000 NemID, digital signatur 2.277 6.877 2.000 3.500 Valg 2.129 1.733 2.000 4.500 Antal ekspederede personlige henvendelser i Kommuneservice Skat, pas, kørekort m.v. Bygningsmyndighederne Straksen (flytninger, vielser, sundhedskort, EU-kort, ref. af regninger m.v.) Digitalpost Gennemsnitlig ventetid i kommuneservice, minutter 2.000 3,19 4,34 12,27 20,68 Gennemsnitlig sagsbehandlingstid pr. område, minutter: Skat, pas, kørekort m.v. 10,02 10,25 Bygningsmyndighederne 65,00 64,34 8,39 12,57 Folkepension 13,35 8,85 Pladsanvisning 26,19 20,85 9,72 7,28 Gennemsnitlig betjeningstid i kommuneservice, minutter Straksen (flytninger, vielser, sundhedskort, EU-kort, ref. af regninger m.v.) NemID, digital signatur og valg 120 BEREDSKABET VISION BESKRIVELSE AF OMRÅDET Beredskab Øst skaber størst mulig tryghed og sikkerhed for borgerne. På Gentofte Brandstation er der stationeret en stigevogn, en sprøjte, en pionervogn og en båd, samt en indsatsledervogn. Beredskabet er døgnbemandet og skal være fremme på enhver adresse i kommunen indenfor 10 minutter. Den gennemsnitlige udrykningstid er på ca. 5 min. BAGGRUND OG PERSPEKTIVER Ny struktur på Beredskabsområdet i 2016 Det hidtidige Beredskab Gentofte er pr. 1. januar 2016 blevet en del af det fælles Beredskab Øst, som er et nyetableret § 60 selskab bestående af beredskaberne fra Gentofte, Gladsaxe, Lyngby-Taarbæk, Ballerup og Herlev. Kommunalbestyrelserne i de respektive kommuner har godkendt en samordningsaftale for det fælles beredskab, med opstart den 1. januar 2016. Baggrunden for etableringen af Beredskab Øst er økonomiaftalen for 2015, samt Forsvarsforliget i 2013 hvor det blev aftalt, at der fra 1. januar 2016 skal være op til 20 beredskabsenheder i Danmark, hvor der på daværende tidspunkt eksisterede 84 beredskabsenheder. Det betød, at kommuner skulle finde sammen i større enheder med henblik på at skabe et mere effektivt beredskab. Beredskab Øst sikrer, at serviceniveauet beredskabsområdet i Gentofte opretholdes på nuværende niveau fra 2016 og frem. på det Redningsberedskab Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal også kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Beredskab Øst varetager indsatsledervagten, den brandtekniske byggesagsbehandling samt de lovpligtige brandsyn. Bemandingen af brandkøretøjer, materiel, vedligehold og uddannelse af mandskab er udliciteret til Falck. Bus og Hjælpemiddeldepotet Følgende opgaver varetages af Bus og Hjælpemiddeldepotet: < < < < < < < Kørsel af visiterede borger til dagcentre, daghjem, skoler, genoptræning og specialterapi. Udbringning og hjemtagning af visiterede hjælpemidler til kommunens borgere. Reparation af hjælpemidler. Opsætning og nedtagning samt reparation og vedligeholdelse af nøglebokssystem. Lovpligtige eftersyn af hjælpemidler. Kørsel af hjælpemidler til dagplejen. Administration, værksted, lager og vaskeafdeling ligger i selvstændig bygning samt lager i lokaler på brandstationen. Dimensioneringen af redningsberedskabet er tilrettelagt med udgangspunkt i en lokal risikovurdering, som danner grundlag for det serviceniveau, kommunalbestyrelsen har vedtaget. Herefter skal Beredskab Øst levere et beredskab med mandskab, materiel og ledelse, der døgnet rundt er klar til at blive sat ind ved brand, redning, miljøulykker og opgaver i det kystnære område. Brandstationen er bemandet hele året rundt. 121 Beredskab Øs t leverer et beredskab med mandskab, materiel og ledelse, der døgnet rundt er klart til at blive sat ind ved brand, redning, miljøulykker og opgaver i det kystnære område. Bus og Hjælpemiddeldepotet Bus og Hjælpemiddeldepotet er en selvstændig afdeling placeret under Beredskabet. Busdriften Busdriften kører visiterede borgere til og fra kommunens dagcentre, daghjem, genoptræning, til skoler, specialterapi m.m.. Der køres dagligt med i gennemsnit 23 større og mindre minibusser. Opgaverne rekvireres på afdelingens kørselskontor, som sørger for optimal koordinering af turene i forhold til det aftalte serviceniveau. hjælpemidler også et værksted til reparation af hjælpemidler og en vaskeafdeling til rengøring af hjælpemidler. Endvidere udfører afdelingen opsætning og nedtagning samt vedligeholdelse og administration af hjemmeplejens nøglebokssystem. I 2016 skal der arbejdes på at effektivisere busdriften. En analyse udarbejdet af Cowi har vist, at kommunen kan effektivisere kørslen ved at hjemtage kørsel fra andre vognmænd og ved en effektivisering af den samlede kørselsopgave. Hjemtagningen er primært sket i 2015, men vil fortsætte i 2016. Hjælpemiddeldepotet Hjælpemiddeldepotet har til opgave at sørge for, at de af Hjælpemiddelafdelingen visiterede hjælpemidler bliver bragt ud til borgerne. Endvidere er det depotets opgave at modtage og udføre opgaver vedr. reparationer af hjælpemidler ved brug af egne resurser eller leverandør samt hjemtagning af hjælpemidler efter endt brug. Depotet har ud over lager af 122 I 2016 skal busdriften effektiviseres dels ved hjemtagning af kørsel samt effektivisering af den nuværende kørsel. POLITISKE MÅL Følgende mål er opstillet for målområdet. 1. Udrykningstiden på brand, redning og miljøopgaver skal være blandt landets hurtigste 2. Opnå større fleksibilitet og effektivitet gennem samarbejde over kommunegrænsen 3. Sikre borgerne hurtigere og nemmere adgang til information og selvbetjeningsløsninger via hjemmesiden ØKONOMISK DRIFTSRAMME Beredskab Gentofte Hele 1.000 Regnskab 2014 Myndighed beredskab 21.679 inkl. kontrakt med Falck og alarmer -3.632 Buskørsel til genoptræning og 9.846 dagcentre -11.256 Kørsel med hjælpemidler, 274 nøglebokse mv -841 Udgifter i alt 31.799 Indtægter i alt -15.729 Netto 16.070 Budget 2015 22.548 -3.656 10.021 -11.417 3.810 -3.868 36.379 -18.941 17.438 123 Budget 2016 19.385 -1.449 12.373 -14.880 4.064 -4.064 35.822 -20.393 15.429 Budgetoverslag 2017 2018 19.188 18.992 -1.449 -1.449 11.973 11.923 -15.181 -15.131 4.064 4.064 -4.064 -4.064 35.225 34.979 -20.694 -20.644 14.531 14.335 2019 18.799 -1.449 11.923 -15.131 4.064 -4.064 34.786 -20.644 14.142 BUDGETGRUNDLAG Beredskabet er primært skattefinansieret med en mindre brugerbetaling på blandt andet alarmer. Området er rammestyret, derudover er der kontrakt med Beredskab Øst om redningsberedskabet. Grafen viser en stigning i nettodriftsudgiften pr. indbygger fra regnskab 2014 til budget 2015. Den viste stigning fra regnskab 2014 til budget 2015 er baseret på budgetterede beløb for 2015. Derudover ses der et fald i nettodriftsudgiften pr. indbygger fra budget 2015 til budget 2016 Nøgletal (Beløb er i 2016-priser) Regnskab 2013 Regnskab 2014 Budget 2015 Budget 2016 Nettodriftsudgift pr. indbygger, kr. 232 222 237 204 Myndighed beredskab inkl. alarm pr. indb, kr. 248 250 256 237 Udrykninger assistance i alt 575 616 500 500 Heraf reelle brande 258 280 200 200 Heraf blinde Automatiske Brandalarmer (ABA) 290 269 300 300 5,22 5,13 Behandlede byggesager 117 120 100 100 Brandsyn 234 236 300 300 27 26 27 29 2 3 2 4 19 4 92.366 16.184 19 4 91.974 18.652 19 4 90.000 16.000 22 4 130.000 19.000 Brandtjeneste herunder forebyggende Gennemsnitlig responstider for brandtjeneste (i min.) Nøgletal for Bus og Hjælpemiddeldepot Antal tekniske servicemedarbejdere Antal administrative medarbejdere Antal Antal Antal Antal minibusser servicevogne kørsler bus kørsler hjælpemiddeldepot 124 INVESTERINGSOVERSIGT 125 Alle udvalg - investeringsoversigt 2016-2019 Forventet overført 30.6 til 1000 kr. Skattefinansieret område Teknik- og Miljøudvalget - udgifter Teknik- og Miljøudvalget - indtægter Kultur- og Fritidsudvalget - udgifter Budget Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 2016 2016 2017 2018 2019 36.858 0 26.062 0 20.697 37.639 0 66.126 -6.360 80.660 -4.500 11.400 0 21.152 41.107 -4.800 68.850 0 32.800 0 0 0 8.952 34.107 0 45.850 0 29.800 0 0 0 7.452 36.107 0 45.850 0 32.800 0 0 0 7.452 31.107 0 45.850 0 187.382 -6.360 181.022 223.169 -9.300 213.869 121.709 0 121.709 119.209 0 119.209 117.209 0 117.209 Takstfinansieret område Takstfinansieret område i alt 0 122.200 111.700 65.200 39.000 Alle udvalg i alt - udgifter Alle udvalg i alt - indtægter Alle udvalg i alt - netto 187.382 -6.360 181.022 345.369 -9.300 336.069 233.409 0 233.409 184.409 0 184.409 156.209 0 156.209 Udgifter inden for anlægsramme 187.382 223.169 121.709 119.209 117.209 Kultur- og Fritidsudvalget - indtægter Børne- og Skoleudvalget Socialudvalget - udgifter Socialudvalget - indtægter Økonomiudvalget - udgifter Økonomiudvalget - indtægter Skattefinansieret område i alt - udgifter Skattefinansieret område i alt - indtægter Skattefinansieret område i alt - netto 126 Teknik- og Miljøudvalget - investeringsoversigt 2016-2019 1000 kr. Korr. Forbrug budget pr. 30.6 2009-20141) Takstfinansieret område - Forsyning Etablering af stikledninger i eksisterende fjernvarmeområder 20152) Forventet overført 30.6 til Budget 2016 2016 2017 2018 2019 Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) Bev. - 10.032 0 10.000 10.000 10.000 10.000 Fjernvarmevekslere Bev. Udbygning af varmeforsyningsnettet fase 2 del 2 0 26.212 23.800 0 0 29.000 19.100 29.000 8.600 29.000 8.500 29.000 0 53.901 71.599 0 64.100 64.100 17.700 0 106 - 4.244 - 0 0 0 122.200 0 111.700 0 65.200 0 39.000 9.580 -4.066 0 29.206 10.569 0 3.278 700 6.996 5.652 8.500 0 100 0 861 5.094 3.000 -4.500 2.000 0 8.600 0 0 0 2.000 0 0 0 0 0 2.000 0 0 0 0 0 2.000 0 0 0 - 5.552 28.127 1.500 0 1.500 23.300 1.500 23.300 1.500 23.300 1.500 23.300 17 0 0 - 9.983 0 11.624 5.500 0 1.554 5.727 9.983 0 2.042 4.950 0 1.554 0 0 0 9.560 0 3.000 0 5.100 0 0 0 0 3.000 0 3.000 0 0 0 0 3.000 0 0 0 0 0 0 3.000 0 3.000 Skattefinansieret område - Klima, Natur og Miljø Energihandlingsplan for kommunens ejendomme - 16.774 2.274 24.600 0 0 0 Skattefinansieret område i alt - udgifter Skattefinansieret område i alt - indtægter Skattefinansieret område i alt - - 36.858 0 36.858 80.660 -4.500 76.160 32.800 0 32.800 29.800 0 29.800 32.800 0 32.800 Teknik- og Miljøudvalget i alt - - 36.858 198.360 144.500 95.000 71.800 Udbygning af varmeforsyningsnettet fase 3 Klimatilpasning, Gentofterenden Forsyningsvirksomheder i alt Skattefinansieret område - Park og Vej Bellevue Strandpark, helhedsplan Parker og grønne områder Plakatsøjler Nye cykelstier Forskønnelse og udvikling af bydelscentre Renovering af bygværker Renovering af veje, fortove og cykelstier Skovshoved Havn - forbindelse mellem by og havn Trafiksikkerhedsplan Vejafvandingssystem på Kystvejen Vejbrønde Renovering af havne Kystsikring langs Øresund 1) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2015 inkl. overførte beløb fra 2014, øvrige tillægsbevillinger opgjort pr. 30.6.2015. Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 127 Kultur- og Fritidsudvalget - investeringsoversigt 2016-2019 1000 kr. Korr. Forbrug budget pr. 30.6 2009-20141) Idræt og fritid B1903 - klubfaciliteter Gentofte Stadion - fase 3 Hellerup Havn, klubfaciliteter Ibstrup rideskole - renovering Rideklubber SIF - Ny skydebane Bevægelsesklare områder ved Tuborg 20152) Forventet overført 30.6 til Budget 2016 2016 2017 2018 2019 Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 0 31.094 946 0 0 0 0 0 118.906 12.076 2.850 3.000 1.500 1.800 0 3.000 11.926 2.750 2.500 1.500 1.000 8.500 0 2.000 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Renovering af spejderhytter 9.342 3.158 300 0 0 0 0 Kultur og bibliotek Gentoftegade bibliotek tilgængelighed 1.132 2.037 2.037 0 0 0 0 0 0 0 900 0 0 0 21.520 -9.750 1.049 0 1.049 0 0 0 0 0 0 0 0 0 - - 26.062 0 26.062 11.400 0 11.400 0 0 0 0 0 0 0 0 0 Jægersborg bibliotek - udvidelse med aktivitetsrum Øregård Museum, publikums- og udstillingsfaciliteter Kultur- og Fritdsudvalget i alt - udgifter Kultur- og Fritdsudvalget i alt - indtægter Kultur- og Fritidsudvalget i alt 1) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2015 inkl. overførte beløb fra 2014, øvrige tillægsbevillinger opgjort pr. 30.6.2015. Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 128 Børne- og Skoleudvalget - investeringsoversigt 2016-2019 1000 kr. Korr. Forbrug budget pr. 30.6 2009-2014 Skole og fritid Digitalisering af folkeskoler Etablering af ændrede fysiske rammer for at højne inklusionen af børn og unge i sårbare positioner 1) 2015 2) Forventet overført 30.6 til Budget 2016 2016 2017 2018 2019 0 1.500 0 0 0 0 0 0 Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 20.735 0 14.264 3.000 6.264 1.500 8.700 1.500 4.681 7.319 3.819 0 0 5.700 400 0 0 0 0 13.149 19.214 3.563 0 0 0 0 0 0 0 2.000 0 0 0 0 292 5.000 3.208 0 1.708 0 0 0 0 0 0 0 0 - 7.443 3.443 7.452 7.452 7.452 7.452 Digitalisering og læring 0-6 år 0 3.500 0 1.500 0 0 0 Børne- og Skoleudvalget i alt - - 20.697 21.152 8.952 7.452 7.452 Flexibel indretning og inventar på skoleområdet Fortsat udvikling af Campus, Hartmannsvej (tilgængelighed) Gentofte Skole - udvidet kapacitet og Ordrup Skole - forbedret udskoling Tjørnegårdsskolen - toiletter og garderobeforhold Specialpædagogiske områder Velfærdsteknologier på børne- og skoleområdet Dagtilbud for småbørn Bedre kvalitet på børne- og ungeområdet Bev. 1) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2015 inkl. overførte beløb fra 2014, øvrige tillægsbevillinger opgjort pr. 30.6.2015. Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 129 Socialudvalget - investeringsoversigt 2016-2019 1000 kr. Korr. Forbrug budget pr. 30.6 Forventet overført 30.6 til Budget 2016 2016 2017 2018 2019 39.040 34.100 29.000 22.000 24.000 19.000 0 1.000 0 0 0 0 0 48.438 0 5.962 0 0 0 0 -4.800 0 0 0 0 0 0 0 - 16.810 1.300 9.233 3.000 300 239 12.107 0 0 12.107 0 0 12.107 0 0 12.107 0 0 - - 37.639 0 37.639 41.107 -4.800 36.307 34.107 0 34.107 36.107 0 36.107 31.107 0 31.107 0 0 0 0 0 37.639 36.307 34.107 36.107 31.107 2009-2014 1) 2015 Borgere med handicap, sindslidende og socialt udsatte Moderniseringsplan for sociale 6.073 institutioner og botilbud Implementering af socialpsykiatriplanen Forebyggelse, rehabilitering og pleje Etablering af servicearealer ved byggeri af 120 plejeboliger på Holmegårdsparken Styrkelse af den nære sundhed Tranehaven - ekstra lokaler Velfærdsteknologier på det sociale område Bev. Socialudvalget i alt - udgifter Socialudvalget i alt - indtægter Socialudvalget i alt 2) Ældreboliger SOCIALUDVALGET EKSKL. ÆLDREBOLIGER Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 1) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2015 inkl. overførte beløb fra 2014, øvrige tillægsbevillinger opgjort pr. 30.6.2015. Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 130 Økonomiudvalget - investeringsoversigt 2016-2019 1000 kr. Korr. Forbrug budget pr. 30.6 1) 2009-2014 Politisk ledelse og administration Oprensning af olieforurening på Vangedevej 80 Handicaptilgængelighedspulje Klimatilpasninger på kommunens ejendomme 2) 2015 Forventet overført 30.6 til Budget 2016 2016 2017 2018 2019 Forventes afholdt i (rådighedsbeløb) 150 0 - 900 -900 7.651 4.821 900 -900 2.269 3.321 0 0 2.800 0 0 0 2.800 0 0 0 2.800 0 0 0 2.800 0 - 3.063 -5.773 2.986 14.954 3.063 -5.460 486 14.954 0 0 1.000 0 0 0 1.000 0 0 0 1.000 0 0 0 1.000 0 5.088 0 - 93.845 -34.320 61.493 0 0 26.493 0 0 28.000 0 0 18.000 0 0 18.000 0 0 18.000 Byggestyring af anlægsprojekter Bev. Kompetenceudvikling af ledere Bev. Digital udvikling Bev. IT-anskaffelser Pulje til velfærdsinnovation (Borger IT, Skole IT, velfærdsteknologi mm.) - 3.429 6.640 8.349 15.623 12.578 0 4.640 0 0 10.000 3.467 3.000 7.983 12.600 10.000 3.467 0 7.983 12.600 0 3.467 0 7.983 12.600 0 3.467 0 7.983 12.600 0 Økonomiudvalget i alt - udgifter Økonomiudvalget i alt - indtægter Økonomiudvalget i alt - - 66.126 -6.360 59.766 68.850 0 68.850 45.850 0 45.850 45.850 0 45.850 45.850 0 45.850 Køb og salg af ejendomme og grunde Boliger til boligsociale formål Vedligeholdelse af boliger og erhvervsejendomme Skovshoved havn - udvidelse og omdannelse mv. Større vedligeholdelsesarbejder på kommunens ejendomme (BygOp) 1) Ikke vist for puljer og projekter af gentagen karakter, men kun for enkeltstående og tidsafgrænsede anlægsprojekter. 2) Oprindelig budget 2015 inkl. overførte beløb fra 2014, øvrige tillægsbevillinger opgjort pr. 30.6.2015. Projekter mærket med "Bev." er der givet anlægsbevilling til ved budgetvedtagelsen. Det er primært anlægsprojekter- og puljer af gentagen karakter. 131 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT 132 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT TEKNIK OG MILJØ FORSYNING Etablering af stikledninger i eksisterende fjernvarmeområder Der er løbende behov for at tilslutte nye fjernvarmekunder i de eksisterende fjernvarmeområder. Til etablering af stikledninger er der afsat 10 mio. kr. i 2016 og i hvert af overslagsårene 2017-2019. Fjernvarmevekslere Ved tilslutning til fjernvarme har borgerne mulighed for at vælge mellem to tilslutningsmodeller – Model A og Model B. Med Model A står Gentofte Fjernvarme for nedtagning af det eksisterende fyr, opsætning af et nyt tilslutningsanlæg til fjernvarme samt løbende service og vedligehold af anlægget og en Model B, hvor kunden selv står for at skaffe og montere og servicere en fjernvarmeveksler. Det forventes, at 95 % af dem der ønsker at tilslutte sig fjernvarmen, vil benytte Model A, hvorfor der er afsat 29 mio. kr. i 2016 og i hvert at overslagsårene. Udbygning af varmeforsyningsnettet – fase 2 del 2 Fase 2 del 2 dækker en række områder i Vangede og Dyssegård. I disse områder er det besluttet at udbygge fjernvarmenettet i mindre delområder og med mindre entreprenører for at sikre økonomien i projektet. De første tre delområder er anlagt i 2015, mens de næste tre delområder anlægges i 2016. Det er planlagt at anlægge tre delområder pr. år til og med 2018. Til den fortsatte udbygning af fjernvarmenettet i disse dele af Vangede og Dyssegård er der på investeringsoversigten afsat 19,1 mio. kr. i 2016. I 2017 er der afsat 8,6 mio. kr. og i 2018 er der afsat 8,5 mio. kr. Udbygning af varmeforsyningsnettet – fase 3 Fase 3 består af en række områder i Gentofte og Charlottenlund. De første tre etaper er afsluttet, en fjerde er i gang og yderligere to etaper har forventet gravestart i 2015. Resten af Fase 3 gennemføres frem til og med 2018. Til udbygning af fjernvarmenettet i denne fase, er der på investeringsoversigten afsat 64,1 mio. kr. i 2016 og i 2017. I 2018 er der afsat 17,7 mio. kr. PARK OG VEJ Bellevue Strandpark, helhedsplan Der ønskes en samlet løsning for renovering af de fredede kamtakkede bygninger på Bellevue, som opstartes i 2015. Der er afsat 3,0 mio. kr. i 2016 samt en indtægt fra de øvrige interessenter på 4,5 mio. kr. i 2016. Parker og grønne områder Til parker, kirkegårde og grønne områder er der i 2016 afsat 2,0 mio. kr. til omlægning af Rosenhaven, ny bevaringsplan for Mariebjerg Kirkegård samt anlæg af en lommepark. I 2017-2019 er der i hvert af overslagsårene afsat 2,0 mio. kr. 133 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT Nye cykelstier Der er afsat 8,6 mio. kr. i 2016 til supercykelstierne hvor Allerødruten færdiggøres og Helsingørruten påbegyndes. Renovering af bygværker Rådighedsbeløbet til renovering af bygværker i 2016 udgør 1,5 mio. kr., mens der tillige i overslagsårene 2017-2019 er afsat 1,5 mio. kr. I 2016 prioriteres reparationer og vedligehold af en række bygværker på baggrund af generaleftersyn. Renovering af veje, fortove og cykelstier Der er på budget 2016 afsat 23,3 mio. kr. til renovering af kommunen veje, fortove og cykelstier. I henhold til belægningsstrategi 2014 – 2022 udarbejdes for 2016, en handleplan med prioritering af hvilke veje, fortove og cykelstier der renoveres i 2016, Prioriteringen sker for at sikre intentionen i belægningsstrategien om, at hele kommunens vejnet skal op i kategorien god. Denne pulje er sammensat af de tidligere puljer til renovering af veje, renovering af fortove, renovering af cykelstier samt belægningsstrategien. Trafiksikkerhedsplan I 2016 er der afsat et rådighedsbeløb på 9,6 mio. kr. til gennemførelse af projekter under trafiksikkerhedsplanen. Vejbrønde Der er afsat 3,0 mio. kr. i 2016 og i hvert af overslagsårene 2017-2019 til renovering af kommunens vejbrønde. Der er behov for at renovere ca. 60 % af kommunens vejbrønde med en gennemsnitlig udgift på 25 t.kr. pr. stk. Det er planlagt, at der køres TV-inspektioner af veje, hvor der renoveres fortove og/eller skal udføres renovering af vejene. Evt. beskadigede vejbrønde og stik udskiftes inden kørebanerenoveringen. Kystsikring langs Øresund Der er afsat 5,1 mio. kr. i 2016 og 3,0 mio. kr. i 2017 og 3,0 mio. kr. i 2019. Det planlægges i 2016, syd for Skovshoved Havn, at udføre reparationer på den afgrænsende betonmur og kystsikringsglaciset. Endvidere planlægges det at supplere den foranliggende stensætning. KLIMA, NATUR OG MILJØ Energihandlingsplan for kommunens ejendomme Energihandlingsplanen for kommunens ejendomme 2011-2016 udgør delplan 2 i Gentofte Kommunes Klimaplan 2010 – 2020 og medvirker til opfyldelse af klimaplanens mål om, at CO2-udledningen fra kommunens egen drift skal reduceres med 2% om året fra 2009 til 2025. Der er afsat 24,6 mio. kr. i 2016 til gennemførelse af energiinvesteringer, der kan sikre nedsættelse af CO2 udledning. 134 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT KULTUR OG FRITIDSUDVALGET IDRÆT OG FRITID B1903 - klubfaciliteter Der er afsat 8,5 mio. kr. i 2016 til om- og udbygning af de eksisterende klubfaciliteter. Hellerup havn, klubfaciliteter Der er afsat 2,0 mio. kr. i 2016 til modernisering og udbygning af klubfaciliteterne i Hellerup havn, bl.a. Hellerup Sejlklubs bådehal og fægteklubbens fællesfaciliteter. KULTUR OG BIBLIOTEK Jægersborg Bibliotek - udvidelse med aktivitetsrum Der er afsat 0,9 mio. kr. i 2016 til at udvide biblioteket med et aktivitetsrum på baggrund af forslag fra Jægersborg biblioteks venner. 135 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT BØRNE- OG SKOLEUDVALGET SKOLE OG FRITID Digitalisering af folkeskoler I 2016 er der afsat 8,7 mio. kr., som finansieres af Investeringsbeholdningen til bl.a. opgradering af den trådløse infrastruktur på skolerne og digitalt arbejdsredskab til skolernes medarbejdere. Ved ansøgning om anlægsbevilling forelægges plan for hvilke effektiviseringer der forventes og hvornår midlerne kan tilbageføres til investeringsbeholdningen. Etablering af ændrede fysiske rammer for at højne inklusionen af børn og unge i sårbare positioner Der er i 2016 og 2017 årligt afsat 1,5 mio. kr. til løbende etablering af ændrede fysiske rammer for at højne inklusionen af børn og unge i sårbare positioner, f.eks. til oprettelse af nye kompetencecentre. Tjørnegårdsskolen – toiletter og garderobeforhold Der er afsat 2,0 mio. i 2016 til renovering og ombygning af toilet og garderobeforhold i indskolingen/GFO’en. DAGTILBUD FOR SMÅBØRN Bedre kvalitet på børneområdet Der er i 2016 og hvert af overslagsårende 2017-2019 afsat 7,5 mio. kr. til forbedringen af kvaliteten på Børneområdet. Midlerne vil bl.a. blive brugt til at understøtte visionen Tryghed, Leg, Læring – Børn forandrer Verden på dagtilbudsområdet, herunder bæredygtig struktur med fokus på kvalitetsudvikling, ”Kvalitet I Børnehøjde (KIB)”, uddannelse af medarbejdere og til at understøtte den digitale udvikling på alle dagtilbud. Digitalisering og læring 0-6 år Der er afsat 1,5 mio. kr. i 2016 til fortsættelse af arbejdet med udvikling og implementering af digital leg og læring i institutionerne på 0-6 års området samt modernisering af den digitale infrastruktur på alle institutioner. Finansieres af Investeringsbeholdningen. Ved ansøgning om anlægsbevilling forelægges plan for hvilke effektiviseringer der forventes og hvornår midlerne kan tilbageføres til investeringsbeholdningen. 136 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT SOCIALUDVALGET BORGERE MED HANDICAP, SINDSLIDENDE OG SOCIALT UDSATTE Moderniseringsplan for sociale institutioner og botilbud Til moderniseringsplan for de sociale institutioner og botilbud på handicapområdet er der i årene 2016 til 2019 afsat i alt 94 mio. kr., hvoraf der til udmøntning i budget 2016 er afsat 29,0 mio. kr. FOREBYGGELSE, REHABILITERING OG PLEJE Holmegårdsparken – Etablering af servicearealer Kommunalbestyrelsen godkendte på mødet den 29.10.2012 revideret skema B vedr. byggeri af 120 almene plejeboliger med tilhørende servicearealer, hvor DSI Holmegårdsparken er bygherre for boligdelen og Gentofte Kommune for servicedelen. Byggeriet gennemføres i 4 etaper fra primo 2012 til primo 2016. Til servicedelen er der på investeringsoversigten i 2016 afsat 4,8 mio. kr. i indtægter fra statsligt servicearealtilskud. Styrkelse af den nære sundhed I Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL er der både i budget 2013, budget 2014 og budget 2015 afsat en pulje til styrkelse af den nære sundhed og implementering af sundhedsaftale og praksisplan, hvoraf Gentofte Kommunes samlede andel i budget 2016 samt overslagsårene 2017-2019 udgør 12,1 mio. kr. Midlerne skal anvendes til at arbejde målrettet med at hente mulige gevinster ved en fortsættelse af udvidelse af ”træn dig fri”-konceptet (hjælp med et aktiverende sigte), indsats i forhold til at gøre kronikkerne i stand til at mestre egen sygdom og dermed minimere trækket på sundhedsydelserne samt indsats i forhold til de ældre medicinske patienter i form af fokus på tidlig opsporing, forebyggelse af indlæggelser, kommunale akuttilbud mv. 137 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT ØKONOMIUDVALGET POLITISK LEDELSE OG ADMINISTRATION Handicaptilgængelighedspulje Puljen på 2,8 mio. kr. årligt er afsat til forbedringer af tilgængelighed i kommunen. Puljen er etableret med virkning fra 2008 på foranledning af kommunens handicappolitik, og udmøntes i samarbejde med Tilgængelighedsforum. Boliger til boligsociale formål Der er for budgetåret 2016 og overslagsårene 2017-2019 afsat 1,0 mio.kr. pr. år til istandsættelse/fremskaffelse af boliger til boligsociale formål, herunder integrationsflygtninge og til løsning af den kommunale huslyforpligtigelse efter servicelovens § 80. Behovet for boliger og dermed for beløb til fremskaffelser af boliger afhænger bl.a. af kvotestørrelsen og den konkrete visitering af flygtninge. Større vedligeholdelsesarbejder på kommunens ejendomme (SPV) Denne pulje bruges til gennemførelse af større planlagte vedligeholdelsesarbejder (herunder større vedligeholdelsesarbejder som vinduer, døre, tage og andre klimaskærme og installationer). Der er afsat 28,0 mio. kr. i 2016 samt 18,0 mio. kr. i overslagsårene 2017-2019. Arbejderne prioriteres efter bygningsmæssig trang, på baggrund af bygningsmæssige vurderinger fra Gentofte Ejendommes personale og dialog med opgaveområderne. Byggestyring af anlægsprojekter Der er for budgetåret 2016 og hvert af budgetårene 2017-2019 afsat 3,5 mio. kr. årligt til kommunalt ansatte byggestyrere tilknyttet kommunens byggeprojekter samt til fortsat insourcing af eksterne samarbejdspartnere. Kompetenceudvikling af ledere Der er afsat 3,0 mio. kr. i 2016 til at gennemføre intern lederudvikling, der understøtter implementering af Gentofte Kommunes strategier og udvikling og implementering af nye arbejdsformer. Digital Udvikling Til projektet ”Digital udvikling” er der i budget 2016 og i hvert af overslagsårene 2017-2019 afsat 8,0 mio. kr. pr. år til dækning af udviklingsomkostningerne (løn m.v.) ved projektet. Det er påregnet, at anlægsbevillingen er givet samtidig med budgetvedtagelsen. IT-anskaffelser Der er i 2016 og hvert af overslagsårene 2017-2019 afsat 12,6 mio. kr. til IT-anskaffelser. Bevillingen vil blive anvendt til videreudvikling og optimering af kommunens IT. I de kommende år vil der være fokus på at forberede kommunens grundlæggende IT-platform til at udnytte de muligheder som den teknologiske udvikling skaber. Kombinationen af udviklingen i sociale, mobile, cloud og informationsteknologier skaber nye muligheder for effektivt at betjene borgerne og udnytte kommunens data til at optimere servicen. For at kunne udnytte de nye muligheder og udnytte de gamle skal kommunens teknologiske infrastruktur konstant opdateres og gøres tidssvarende. Rådighedsbeløbet i 2016 vil blive anvendt til at sikre dette. Herudover anvendes rådighedsbeløbet til at forsat at have en høj IT-sikkerhed særligt på den mobile platform. Pulje til velfærdsinnovation (Borger IT, Skole IT, velfærdsteknologi mm.) Der er i budget 2016 afsat 10,0 mio. kr. til velfærdsinnovation. Fremtidens kommunale service skabes og formes i tæt dialog med borgerne og trækker i høj grad på det potentiale, der ligger i den teknologiske udvikling. Det handler både om en ny måde at kommunikere med borgerne på, om udbredelse af velfærdsteknologi samt om at gøre den fysiske kommune ”smartere” ved hjælp af eksempelvis sensorer og de data, som de genererer. 2,5 mio. kr. af puljen finansieres af Investeringsbeholdningen. Ved ansøgning om anlægsbevil- 138 BEMÆRKNINGER TIL INVESTERINGSOVERSIGT ling forelægges plan for hvilke effektiviseringer der forventes og hvornår midlerne kan tilbageføres til investeringsbeholdningen. 139
