Kirkeblad sep.-nov. 201

Transcription

Kirkeblad sep.-nov. 201
Kirkeblad for
SKRYDSTRUP
SOGN
Årgang 40
september 2015
Nr. 81
Det krævede ikke lang betænkningstid!
Før sommerferien blev jeg kontaktet af
provst Kim Eriksen, som spurgte om jeg
ville være villig til at indgå i en ny fordeling af arbejdsopgaverne i Skrydstrup,
Nustrup og Bevtoft Sogne. Det skulle indbefatte, at jeg til at få det primære præstelige ansvar for Skrydstrup Sogn. Det krævede ikke lang betænkningstid for mig at svare JA til denne forespørgsel. Jeg har, fra
første gang jeg kom, som nyansat præst
følt mig utrolig godt modtaget i Skryds-
Peter Heini
Glistrup
trup Kirke og Sogn. Jeg har også hele tiden
mærket at der i Skrydstrup både er et menighedsråd og en flok medarbejdere ved
kirken, som jeg meget godt kunne samarbejde med.
Nu er beslutningen så truffet og der tages
hul på næste kapitel i Skrydstrup Sogns historie – nu som en del af det nydannede
Bevtoft-Skrydstrup pastorat.
Det vil forsat være sådan at Skrydstrup,
Nustrup og Bevtoft er 3 selvstændige sogne
med hver sit liv. Ikke desto mindre vil der
de kommende år blive et udvidet samarbejde mellem sognene, hvor vi vil hjælpes
mere ad. Jeg ser gode muligheder i dette og
har oplevet samarbejdet meget positivt, fx
ved de pilgrimsvandringer, som vi har holdt
sammen. Det er også fortsat meningen, at
der skal være en ligelig fordeling af ressourcerne i sognene. Derfor vil Christian Munch fortsat have arbejdsopgaver i Skrydstrup Sogn om end færre end tidligere.
Der har de senere år været en proces i gang
i Skrydstrup Sogn, hvor nye initiativer har
fået plads i kirken og Sognehuset. Som
sognepræst vil jeg meget gerne være med
fremad. Det gælder både koncerter, sogneaftener og ikke mindst gudstjenesterne.
Fakta om Sognepræst Peter Heini
Glistrup:
Peter Heini Glistrup er gift med Annie og
har drengene Josva og Elias på 11 og 8. Familien har boet i Bevtoft i 5 år. Peter er halv
sønderjyde, men opvokset i Herlev. Han blev
uddannet som præst i 2004 og var præst i 5
år i Bethlehemskirken på Nørrebro. Ud over
kirken og teologien er Peters interesser at spille og se fodbold, følge med i politik og gå på
museer.
Der har været prøvet nye ideer både musikalsk og med fokus på børn og unge. Jeg
vil gerne videreudvikle dette ved jævnligt at
inddrage børnehavebørnene, konfirmanderne og mini-konfirmanderne som medvirkende i gudstjenesterne. Det er en god
måde for dem at blive fortrolige med kirken, men det er også inspirerende for de
øvrige gudstjenestedeltagere.
Jeg brænder for at kirken må opleves som
tilgængelig, personlig og nærværende for
alle sognets beboere. Derfor tror jeg, at vi
løbende skal turde forny gudstjenesten og
gøre det let at forstå og deltage i gudstjenesterne uanset hvor erfaren en kirkegænger
man er. Prædikenen skal relatere til det liv,
vi lever i hverdagen. Siden det nye sognehus blev åbnet, er fællesskabet omkring
kirken i Skrydstrup blevet styrket. Jeg vil
sammen med menighedsrådet og de øvrige
medarbejdere arbejde for at forsætte opbyggelsen af et godt fællesskab i kirken og
sognehuset, som er åbent for alle!
Sognepræst Peter Heini Glistrup
Skrydstrup og Bevtoft bliver et
fælles pastorat fra 1. september 2015
Siden 2012 har Skrydstrup og Nustrup
været et fælles pastorat med Christian Mu-
nch som sognepræst, og bistand fra sognepræsten i Bevtoft. Det har dog vist sig at
denne model ikke har fungeret som ønsket.
Efter grundige drøftelser og overvejelser
– menighedsråd og præster imellem, er
der truffet den beslutning, at Skrydstrup
og Bevtoft bliver et fælles pastorat fra 1.
september 2015. Pastoratet vil have Peter
Heini Glistrup som sognepræst i begge
sogne.
Nustrup bliver et selvstændigt pastorat,
som dog på mange områder forventes at
samarbejde med Skrydstrup og Bevtoft
sogne – f.eks. om ansættelser og om koordinering af gudstjenester og begivenheder.
Alle tre sogne er naturligvis fortsat selvstændige sogne med egne menighedsråd.
Jeg håber, at pastoratsændringen vil give
gode vilkår for både for sognemenighederne, menighedsrådene, præsterne og de ansatte.
Med venlig hilsen
Marianne Christiansen
Biskop over Haderslev Stift
Skrydstrup Menighedråd ønsker
pastoratsændringen velkommen
Skrydstrup Menighedsråd ser frem til et
fortsat godt samarbejde med menighedsrådene fra Bevtoft og Nustrup. Vi vil tilstræbe at fællesskabet mellem sognene bliver styrket til gavn for alle.
Der indbydes i nærmeste fremtid til gudstjeneste, hvor både Sognepræst Peter Heini
Glistrup og Sognepræst Christian Munch
samt Domprovst Kim Eriksen vil være tilstede. Her vil Domprovsten officielt indsætte Peter Heini Glistrup i embedet som
sognepræst for Skrydstrup Sogn.
Gudstjenesten vil blive annonceret i avisen.
Pizzagudstjeneste onsdag den 9.
september kl. 17.00
Børn og deres forældre indbydes til meget
børnevenlig gudstjeneste i kirken og efterfølgende mad i Sognehuset. Det er gratis at
deltage i spisningen.
Sogneaften med Jens Anders
Brogaard onsdag den 23. september
kl. 19.00 i Sognehuset
Jens Anders Brogaard er ansat ved Kirkens
Korshær. Han vil fortælle om Kirkens
Korshærs arbejde blandt misbrugere og
andre udsatte grupper i samfundet. Samtidig er Jens Anders Brogaard og såkaldt
arrestbesøger. Dvs. han besøger de indsatte i landets arresthuse. Det er gratis at deltage i arrangementet. Der serveres kaffe
og kage.
Pilgrimsvandring fra Tirslund
Kirke lørdag den 3. oktober
kl. 14.00-19.30
Bevtoft og Skrydstrup Menighedsråd inviterer til en pilgrimsvandring på ca. 10 km
fra Tirslund Kirke gennem Hjartbro Skov
til Bevtoft Kirke. Vi mødes alle på parkeringspladsen ved Bevtoft Kirke og kører
sammen i fyldte biler til Tirslund Kirke. Vi
efterlader de resterende biler i Bevtoft.
Pilgrimsvandringen indledes med en introduktion og andagt i Tirslund Kirke. Derefter begynder vandringen, hvoraf en god
halv time er i stilhed. Der vil være en nadverfejring i skoven. Der bliver også en pause undervejs til at drikke og spise proviant,
som man selv medbringer.
Vi forventer ankomst ca. kl 18.00 til Bevtoft kirke, hvor vi slutter vandringen med
en kort andagt. Til slut spiser vi sammen i
konfirmandstuen og taler om dagens oplevelser. Når arrangementet er forbi køres i
de øvrige biler fra Bevtoft til Tirslund,
hvorfra vi kører hver til sit.
Tilmelding til Leif Nielsen, Skrydstrup, på
6134 8785 eller Peter Glistrup, Bevtoft, på
2622 1322.
Sangaften i kirken
onsdag den 28. oktober kl. 19.00
Tag med på rundtur i Højskolesangbogen
og salmebogen sammen med organist Allan
Ørslev.
Kom og syng dine ynglingssange sammen
med andre sangglade mennesker.
Menighedsrådet indbyder til efterfølgende
kaffe i Sognehuset.
Julekoncert med Koldingkoret
Tirsdag den 8. december kl. 19.00 i kirken
Koldingkoret med Tommy Bülow som dirigent, synger julen ind i Skrydstrup Kirke.
Koret har eksisteret siden 1933 og er et
blandet folkekor, som optræder ved mange
lejligheder. Koret har et stort repertoire, og
der er masser af kendte og elskede juleklassikere på programmet.
Efter koncerten inviterer Menighedsrådet
til kaffe i Sognehuset.
Der er fri entré til både koncert og kaffe.
De 9 læsninger – 3. søndag i advent
i kirken søndag den 13. december
kl. 14.00
Gudstjenesten den 13. december er dedikeret til De ni læsninger. De ni læsninger
er en musikgudstjeneste, hvor der gennem
ni bibeltekster fortælles om syndefaldet,
Guds udvælgelse og frelse, sådan som den
udspilles i den bibelske historie. Traditionen med de ni læsninger stammer fra England, hvor den blev holdt første gang i
1918 i Kings College Chapel i Cambridge.
Allan Ørslev og Birgitte Hartvig-Sandholdt
vil sammen med lokale musikere og sangere supplere teksterne med musik og sang,
ligesom der vil være fællessalmer.
Tirsdagskaffe i Sognehuset den
1. tirsdag i hver måned kl. 14.30
2 timers eftermiddagshygge med sang, fortælling og naturligvis kaffe og kage. Der er
eftermiddagshygge følgende tirsdage: 1.
september, 6. oktober, 3. november og 1.
december. Alle er velkomne. Det er muligt
at bestille kirketaxi.
Nørkleklub i Sognehuset
Find strikkepinde, hæklenåle og andet
håndarbejde frem. Vi mødes kl. 19.00 hver
anden tirsdag i lige uger. Der er kaffe på
kanden. For evt. spørgsmål kontakt Susanne Jensen på tlf. 2292 8947
Skrydstrupkoret
Skrydstrup har sit eget kor. Vi øver hver
onsdag kl. 19.00 i Sognehuset. Vi er ca. 15
medlemmer, men vil gerne være endnu flere. Har du lyst til at synge, så mød op i
Sognehuset. Koret ledes af Trine Petersen
som kan kontaktes på tlf. 5189 8540.
Efteromtale
Sogneudflugt til Vejle Ådal
25 mænd og damer havde pakket rejsetøjet
og gjort klar til årets sogneudflugt, som i år
gik til den smukke Vejle Ådal. Efter gudstjenesten kørte bussen afsted mod Bredehus Kro ved Balle. Her blev den varme
middagsmad indtaget i skønne omgivelser.
Derefter var alle klar til at indtage Vejle
Ådal – enten til fods eller set fra vinduet i
bussen. Der blev også tid til at se Robert
Jacobsens landskabsskulpturer som er opstillet på kanten af Vejle Ådal. Landskabsskulpturens tema er solens gang over himlen i løbet af en dag. På vej videre passere-
de bussen Nørup Kirke. Præsten i Nørup
Kirke er ligesom tidligere sognepræst i
Skrydstrup Kaj Ross-Hansen såkaldt flyverpræst. Kaj Ross-Hansen fik i al hast arrangeret en rundvisning i kirken. Klokken
nærmede sig kaffetid, og der ventede et
overdådigt kaffebord på Hopballe Mølle.
Kaffe og kage blev indtaget med udsigt til
Grejs Å og det smukke bakkede landskab.
Herefter gik turen hjemad og udflugtsbussen nåede Skrydstrup igen til aftenstid.
Sankthansaften i Sognehaven
Næsten 200 børn og voksne havde fundet
vej til Sognehaven den skønne Sankthansaften. Rigtig mange havde fulgt menighedsrådets opfordring til at tage mad
med til grillen og sammen spise i Sognehaven. Igen i år var der først spil og leg for
børnene og derefter blev børnesankthansbålet tændt. Den flotte heks var igen i år
lavet af børn fra Skrydstrup Børnehave.
Derefter sang Skrydstrupkoret skønne som-
mersange og Sognepræst Christian Munch
holdt båltale inden bålet blev tændt og
Midsommersangen blev sunget i fællesskab.
Heksen led bestemt ikke i stilhed da hun
blev futtet af. Der var et sandt hylen – og
noget kunne tyde på, at ikke alt nytårskrudt var blevet futtet af nytårsaften…
Heksen var som vanlig lavet af Nørkeleklubben som mødes hver 14. dag i Sognehuset og nørkler med div. håndarbejde.
Menighedsrådsmøder
Torsdag den 24. september, tirsdag den 6. oktober, torsdag den 26. november.
Møderne afholdes i Sognehuset kl. 19.00-21.30
Referater fra menighedsrådsmøderne kan findes på kirkens hjemmeside.
Kirkelige handlinger i Skrydstrup Kirke
Døbte:
Silas Vick Hansen
Mathilde Bech Leed Poulsen
Tobias Bonde Mouritsen
Ida Cathrine Rolver Petersen
Viede:
Inge og Bjarne Holm Kylling
Begravede og bisatte:
Johannes Karger
Kirsten Marie Lorenzen
Aage Jessen
Niels Fredskild
Mindeord
Tidligere formand for Skrydstrup Menighedsråd Niels Fredskild er død efter lang
tids sygdom.
Niels Fredskild var formand for Skrydstrup
Menighedsråd i perioden fra 2000 til 2014.
Det var med Niels Fredskild som formand,
at Skrydstrup Kirke gennemgik den gennemgribende restaurering, som betød en
forskønnelse af kirken indvendig samt en
tiltrængt udskiftning af orgelet. Niels Fredskild havde konstant øje for, at de kirkelige
handlinger skulle ske i gode, tidssvarende
og ordentlige rammer.
Niels Fredskild kendetegnedes ved menneskelig respekt, ordentlighed og omhu. Det
var også disse kendetegn, der gjorde Niels
Fredskild til en meget respekteret menighedsrådsformand. Menighedsrådsarbejdet
blev udført med omhu og ordentlighed.
Niels Fredskild var ikke en mand med store
armbevægelser og kraftig retorik. De mål
som Niels Fredskild satte sig som menighedsformand blev nået via stor ihærdighed,
grundige overvejelser, drøftelser og med sikker sans for retning og mål. Det var også
med Niels Fredskild som menighedsrådsformand, at Skrydstrup Menighedsråd kunne indvie Sognehuset i 2013. Niels Fredskild så muligheden for at Skrydstrup kunne
få et længe savnet sognehus. Opgaven var
stor og krævende, men resultatet er heller
ikke udeblevet. Vi kan i dag glædes over en
meget smukt, indbydende og anvendeligt
sognehus – til glæde og gavn for mange.
Niels Fredskild er ganske vist ikke blandt os
mere, men hans eftermæle vil være synligt
for os i mange år.
Vores tanker går til familien som står med
et stort savn efter Niels Fredskild.
Æret været Niels Fredskilds minde
Skrydstrup Menighedsråd
Dora Andersen, Menighedsrådsformand
Gudstjenesteliste for Skrydstrup Kirke
September
Søndag den 6.
Søndag den 13.
Søndag den 20.
Søndag den 27.
Oktober
Søndag den 4.
Søndag den 11.
Søndag den 18.
Søndag den 25.
November
Søndag den 1.
Søndag den 8.
Søndag den 15.
Søndag den 22.
Søndag den 29.
kl. 11.30 14. søndag e. trinitatis (A)
kl. 10.30 15. søndag.e. trinitatis (A)
kl. 9.00 16. søndag.e. trinitatis
kl. 10.30 17. søndag e. trinitatis (A)
Høstgudstjeneste m/ekstra musikalsk ledsagelse
kl. 10.30 18. søndag e. trinitatis (A)
kl. 9.00 19. søndag e. trinitatis
Ingen gudstjeneste. Der henvises til Nustrup kl. 9.00
kl. 10.30 21. søndag e. trinitatis (A) Christian Munch prædiker
kl. 14.00
kl. 9.00
kl. 10.00
kl. 9.00
k. 10.30
Alle helgens dag
23. søndag e. trinitatis Christian Munch prædiker
24. søndag e. trinitatis (A)
Sidste søndag i kirkeåret
(A) for altergang
1. søndag i advent
Adresser:
Sognepræst Peter Heini Glistrup, Krügersvej 36, 6541 Bevtoft, tlf. 26 22 13 22,
mail: [email protected]
Formand for menighedsrådet: Dora Andersen; Bygmarksvej 10, Skrydstrup tlf. 30 26 18 74
Kirkegård og graver: Ib Matthiesen, Gl. Bevtoftvej 6, tlf. 20 48 57 39
Kirkeværge: Thomas Jensen, Bjergvang 3, tlf. 22 59 96 11
Organist: Allan Ørslev, tlf. 23 72 16 50
Kirkesanger: Birgitte Hartvig-Sandholdt, tlf. 27 81 45 15
Følg Skrydstrup Sogn på hjemmesiden: skrydstrupsogn.dk eller på Facebook
Haderslev Stiftsbogtrykkeri 74 522 522