DET HANDLER OM VORES SANSER”

Transcription

DET HANDLER OM VORES SANSER”
”DET HANDLER OM VORES
SANSER”
”It is all about our senses”
Sansemotorik
(Vatnhamar)
7. semester: Bachelor
Alice Marie Vatnhamar (183093), PHS11C
Gruppenummer 18
S11
Januar 2015
Vejleder: Jacob Nyborg (JNY)
VIA University College - Campus Holstebro,
pædagoguddannelsen
(Vatnhamar)
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Indhold
Indledning................................................................................................................................... 2
Metodeafsnit .............................................................................................................................. 3
Valg af videnskabsteoretisk tilgang ........................................................................................ 3
Valg af litteratur ..................................................................................................................... 4
Valg af empiri ......................................................................................................................... 5
Etiske overvejelser ................................................................................................................. 8
Sanseintegration ........................................................................................................................ 8
Den Vestibulær sans ............................................................................................................... 9
Den Taktile sans.................................................................................................................... 10
Den proprioceptive sans ...................................................................................................... 11
Den visuelle sans .................................................................................................................. 11
Den auditive sans ................................................................................................................. 11
Den olfaktoriske sans ........................................................................................................... 12
Den gustatoriske sans .......................................................................................................... 12
Sanseintegration .................................................................................................................. 12
Motorik ..................................................................................................................................... 14
Grovmotorikken ................................................................................................................... 15
Finmotorikken ...................................................................................................................... 15
Rum- og retningssans ........................................................................................................... 16
Øje-håndkoordination og øje-fodkoordination ................................................................... 16
Koordination og krydsbevægelser ....................................................................................... 16
Det motoriskeudviklingsforløb ............................................................................................. 17
Zonen for nærmeste udvikling ................................................................................................. 20
Pædagogens rolle ..................................................................................................................... 21
Konklusion ................................................................................................................................ 24
Bilag 1 ....................................................................................................................................... 26
Bilag 2 ....................................................................................................................................... 28
Bibliografi ................................................................................................................................. 29
1
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Indledning
Vi er, adskillige gange, indenfor de sidste ti år blevet fortalt, at vi skulle bevæge os mere. For
voksne gælder det 30 minutter og for børn er det 60 minutter om dagen.
I 2005 gennemførte Sundhedsstyrelsen en informationsindsats, der skulle gøre børn og unge
opmærksomme på at de skulle bevæge sig minimum 60 minutter om dagen. Indsatsen blev
iværksat på baggrund af en polarisering/undersøgelse, som viste at børns fysiske form blev
ringere og ringere (Sundhedsstyrrelsen, 2009). Fakta er dog, at selvom vi, i de sidste ti år, er
blevet informeret og geninformeret om vigtigheden af bevægelse, så står vi stadig i samme
situation - DANSKE BØRN BEVÆGER SIG FOR LIDT! Det viser en undersøgelse fra
Forskningscenter OPUS på Københavns Universitet, der i 2013 undersøgte 730 børns
aktivitetsniveau over 7 dage (Københavns Universitet, 2013). Undersøgelsen viste at to
tredjedele af børnene ikke bevægede sig de anbefalede 60 minutter om dagen, endvidere
viser studier at jo ældre børn bliver, jo mindre bevæger de sig (Københavns Universitet,
2013). Den manglende aktivitet kan blandt andet skyldes at færre børn går eller cykler til og
fra institutioner/skoler.
Politikken skrev, i 2008, en artikel med overskriften ”Forældre kører deres børn fede” hvortil
de videre skriver: ”Men børn kan med få midler forhindre, at de bliver så overvægtige og at
de får alvorlige sygdomme senere i livet. En ny undersøgelse viser, at børn, der cykler til og
fra skole hver dag, får deres kondition forbedret med ni procent.” (Strasbourg, 2008), én af
idéerne er at børnene kan sætte motion på programmet ved blandt andet at cykle.
Ligeledes kunne DR nyhederne i 2013 skrive, at ”gennem de sidste 30 år er antallet af
skolebørn, der bliver kørt i skole, steget med 200 procent” (Sørensen, 2013).
Vi står, som pædagoger, ikke i en position hvor vi kan forlange at forældre skal aktivere
deres børn fysisk, fx i form af gang/cykling til og fra institutionen, vi kan blot informere og
komme med gode råd som kan ”fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem
oplevelser, leg og pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for
fordybelse, udforskning og erfaring” som der står skrevet i målene for dagtilbud § 7 (Formål
med dagtilbud §7, 2014).
Som pædagog har jeg en oplagt mulighed for, at opfylde opgaven om 60 minutters daglig
motion, da man i den pædagogiske læreplan § 8 bekendtgør at alle dagtilbud skal have krop
og bevægelse som en integreret del af den pædagogiske praksis (Pædagogisk læreplan, §8,
2014).
2
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Ud fra overstående vil jeg i denne opgave fokusere på vigtigheden af bevægelse.
For at vi mennesker kan bevæge os skal vi bruge vores motorik, som er forbundet med vores
sanser. Jeg har valgt at fokuser på sanserne og motorikken, da det er den del af
bevægelsesbegrebet, som børnene i min fokusgruppe, udvikler og finpudser i dette stadie af
deres udvikling.
På baggrund af min viden omkring motorikken og sansernes sammenhæng, vil jeg i min
opgave definere hvordan vores sanser fungere, hvad der sker, når de ikke fungere, hvad
motorik er godt for samt hvordan vi får bevægelse indført som en integreret del af vores
hverdag.
Ydermere vil jeg komme ind på hvilken rolle jeg, som pædagog, har i denne problemstilling,
samt hvad jeg skal kunne bidrage med for at styrke børnene i deres motoriske udvikling.
På baggrund af mine overvejelser og kommende opgaver som pædagog har jeg derfor valgt
følgende problemformulering til at klarlægge noget af min professions opgave;
”Hvordan kan sansemotorisk træning styrke børns kompetencer? - og hvilken rolle har
pædagogen i forhold til dette?”
Metodeafsnit
Valg af videnskabsteoretisk tilgang
Jeg har valgt den humanvidenskabelige tilgang. Derunder har jeg valgt to metoder, der
kommer ud fra humanvidenskaben, hermeneutik og fænomenologi. Jeg har valgt at bruge to
metoder, da jeg ikke mener at valget af en enkelt metode, vil være fyldestgørende i
belysninger af min problemstilling. Den hermeneutiske tilgang bygger på, at vi som
menneske forstår ved at fortolke, ud fra vores historiske aflejrede udtryk. Fænomenologien
bygger på, at mennesket er en kropslig eksistens, som forstår gennem sansning.
Hermeneutik er ”læren om, hvordan tekster eller andre meningsfulde enheder forstås”
(Ebdrup, 2012). Hermeneutikken kan også kaldes at fortolke. Den består i, at vi for at kunne
have en forståelse for det vi hører, må tolke på det. Idet vi indgår i et fællesskab sker
fortolkningen. Det er måden hvorpå man kan ”sætte sig i den andens sted” og får en
forståelse af det sagte. Hvis vi får fortalt en historie vil vi begynde ’Den hermeneutiske cirkel’
eller ’den hermeneutiske spiral’ der handler om, at vi har en forståelse/forforståelse ud fra
3
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
den fortolker vi, som fortællingen fortsættes kommer vi til en ny forståelse/forforståelse
som vi igen fortolker på og sådan fortsætter det. Det resulterer i en bestemt forståelse af
personen eller situationen. Denne forståelse er dog kulturelt bestemt, hvilket betyder at jeg,
fordi jeg er opvokset hvor jeg er og med nogle specifikke normer og regler, har en forståelse
af hvad der er vigtigt i børns udvikling, hvortil jeg har en forståelse af hvad pædagogers rolle
er, set ud fra den kultur vi lever i. Hermeneutikken har dog ikke, efter min mening, kroppen
som omdrejningspunkt, men mere regler og normer som vi er blevet eller bliver påvirket af.
Jeg har taget udgangspunkt i bogen ”krop og fænomenologi” som er en introduktion til
Maurice Merleau-Pontys filosofi. Et fænomen kommer fra det græske og betyder ”det, der
viser sig”. Fænomenologi defineres derfor som ”læren om det, der viser sig” (Thøgersen,
2004, s. 22). Merleau-Ponty mener at mennesket er en kropslig eksistens som lærer
fænomenerne gennem vores sansning. Han siger ”Alt hvad jeg ved om verden, også min
videnskabelige viden, ved jeg i kraft af et syn, som er mit, en erfaring om verden, uden
hvilken videnskabens symboler intet ville sige mig.” (Thøgersen, 2004, s. 22). Med syn mener
Merleau-Ponty alle former for sansning såvel følesans, høresans og lugtesans. MerleauPonty har derfor sansning som fokus i vores tilgang til verden. Vi har, i vores sansning, en
forståelse for fænomenerne fordi vores forståelse er kropslig og er rettet mod
fænomenernes mening. Det vil sige at jeg ikke skal tænke over min handling når jeg cykler,
fordi jeg allerede forstår gennem mine sanser, fordi min krop udfører handlingen.
Fænomenologien kan ikke afrundes med et entydigt resultat, da verden altid vil bringe nye
og fremmede træk som vores sansning vil reagere på, hvilket vil sige at vores sansning aldrig
vil stoppe og der derved er nyt at lære gennem hele livet. Dette er denne forståelse jeg
skriver opgavens sansemotoriske del ud fra.
Valg af litteratur
Jeg mener, at min litteratur er valid, da det er emner og tekster vi er blevet undervist i på
pædagoguddannelsen. Jeg har brugt Retsinformation.dk som jeg mener, er en valid kilde til
det pædagogiske læreplaner, da den jævnligt bliver opdateret, så det altid er det nyeste
lovgivning man læser. Endvidere har jeg brugt dele af mit udviklingsprojekt, som er
personlige erfaringer, og vil derfor være en individuel oplevelse af det skete. I min 3. praktik
fik jeg nogle tekster fra Holstebro Syn- og Motorikklinik som jeg valgt at tage udgangspunkt i
4
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
under mit sanse afsnit. Da det er tekster fra en anerkendt praksis, mener jeg at det kan
bruges som valid kilde.
Valg af empiri
Jeg har i min opgave, valgt at benytte mig af både den kvalitative og den kvantitative
metode. Dette har jeg valgt at gøre, for at få et større indblik på mit undersøgende område.
Jeg har valgt et kvantitativt interview, i form af en voxpop, som er et interviewindslag, hvor
en række, evt. tilfældigt udvalgte, personer i kort form udtaler deres mening om et bestemt
emne (Gyldendal A/S, 2009). Dette giver et målbart resultat til brug i mit undersøgelses
område.
Jeg har lavet en voxpop i Holstebro gågade for at be- og/eller afkræfte min hypotese om at
alle mennesker er bevidste om over hvilke sanser vi har. Jeg er indforstået med at validitet i
min undersøgelse er lav, da antallet af udspurgte - 46 personer, 22 mænd hvoraf 12 af dem
takkede nej og 24 kvinder hvoraf 13 af dem takkede nej - over et tidsrum fra 12.45-14.00 på
en fredag. Jeg har alligevel valgt at bruge den i opgaven, da det for mig var en øjenåbner og
med til at give mig en bedre forståelse for, hvorvidt vores sanser er noget alle er bevidste
om. Hvilket vil be- eller afkræfter mig i, om dette er et relevant område, som vi skal have
mere fokus på.
Dernæst har jeg valgt det kvalitative interview, i form af et semistrukturerede interview, da
den har en spørgende ramme at støtte sig til, men samtidig giver den plads til supplerende
spørgsmål. Dette kan for eksempel være hvis en informant eventuelt nævner noget, der kan
være relevant at gå mere i dybden med. En af ulemperne ved denne form for interview, er at
det ses som værende en individuel personlig holdning og oplevelse, der derfor kan være
tolket ud fra individets synspunkter. En anden ulempe ved det semistrukturerede interview,
ses i forhold til at man gennem de supplerende spørgsmål kan komme ud på et sidespor.
Dette kan derved vanskeliggøre processen, i at komme tilbage til konteksten af interviewet
og derved konkret at have gennemgået alle de planlagte spørgsmål, samt få svar på dem
alle. En ulempe ved interviews er, at aktøren generelt gerne vil ”give det rigtige svar” eller at
pynte på sandheden, hvilket kan givet et usandt resultat. Det er derfor en fordel, både at
lave interviews og observation, for at få et sammenhængende billede af det sagte og det
skete. (Karpatschof, 2010)
5
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Jeg har valgt at lave mine interviews i en integreret institution, der favner børn i alderen ½-6
år med to børnehave stuer og tre vuggestuestuer. Jeg valgte en enkelt institution, da jeg på
forhånd har kendskab til institutionen, det er både i forbindelse med samskabelsestemaet på
4. semester, hvor min gruppe og jeg var i institutionen, for at lave et interview om brugen af
Facebook, samt at min søn indtil videre har gået i institutionen i halvandet år. De er meget
åbne over for studerende og har jævnligt besøg af studiegrupper fra VIA. Jeg har et godt
samarbejde med dem både som forælder, men også som undrende studerende der spørger
ind til institutionens praksis. Jeg var derved bekendt med deres bevægelses bevidsthed og
jeg var klar over at de i sidste kvartal af dette år har haft bevægelse som tema. Dertil har den
ene, af de to interviewet, været på et bevægelses kursus. Jeg mener at mit forhold til
institutionen og den gode kemi jeg har med de mange af de ansatte, har medvirket til at jeg
kunne indsamle et mere sandfærdigt resultat af mine interviews, end hvis jeg opsøgte en
institution jeg ingen kendskab havde til og derfor ikke i samme grad være bevidst om,
hvordan den institutions praksis fungerer, når der ikke er en udefrakommende tilstede.
Samtidig kan mit kendskab til institutionen være en ulempe, da jeg på grund af mine egen
forforståelse kan havde svært at forholde mig objektivt til resultaterne af min undersøgelse.
Interview 1 med aktør 1 var med en 48 årig kvindelig pædagog, som har været i institutionen
i 6 år. Jeg valgte at interview hende, da jeg var blevet informeret om, at hun havde været på
bevægelseskurset. Jeg var dog bevidst om, at hun ikke til daglig arbejder med børn indenfor
min valgte aldersgruppe, men da det var hende der havde været på kursus samt været med
til at planlægge institutionens bevægelsesforløb, mente jeg at det var oplagt at vælge hende.
Resultatet af interviewet var ikke så fyldestgørende som ønsket, da fokus blev flyttet fra
motorik til ergonomi.
Interview 2 med aktør 2 var med en 27 årig nyuddannet, mandelig pædagog, som har været i
institutionen i 4 måneder. Jeg valgte aktør 2 af flere grunde først og fremmest fordi han er
en mand, hvilket jeg mener, er rigtig vigtig at have i en institution, da der er stor forskel på
mænd og kvinder. Hvis jeg skal bruge stereotypen, så er kvinder dem der giver omsorg og
mænd dem der giver udfordringer. Dette er ikke noget jeg har bevis på, andet end hvad jeg
har oplevet ude i praksis, hvor det var mændene der var fysisk aktive og kvinderne der var de
primær omsorgsgivende. Hvilket en artikel fra børn og unge kan bekræfte mig i, hvor en
pædagog udtaler at:
6
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
”Det er svært at gå i dybden med, hvad forskellen på mænd og kvinder betyder i forhold til
børn, men de fleste, der har arbejdet i en daginstitution ved, at mænd og kvinder griber
tingene forskelligt an,” … ”Det er måske nemmest at give et eksempel, der handler om mig
selv. Jeg går ikke hen og hænger mig op i en rundstok og laver armbøjninger. Det kan mine
mandlige kolleger godt finde på at gøre. Det behøver ikke at være kønsbestemt, hvordan
man opfører sig, men det ligger meget til mænd at udtrykke sig fysisk,” (Kaare, 2014)
Ydermere har jeg valgt ham fordi:
1. Han er den eneste mandelige fastansatte pædagog i institutionen.
2. Han i sin fritid er håndboldtræner og selv spiller håndbold – han er derfor selv fysisk
aktiv og har en forståelse for kroppens bevægelser.
3. Han havde den ældste gruppe i bevægelsesforløbet
Begge interviews forgik inde på institutionens personalestue, hvor vi kunne sidde uden
forstyrrelser. Der var dog nogle ubetydelige forstyrrelser i form af højlydt regn og to gange
hvor der kom personer ind i rummet.
Herudover har jeg lavet en kvalitativ observation i åben kontekst som er en
dagligdagsobservation i en institution. Jeg valgte at benytte mig af den ikke-deltagende
observation, i form af potteplante positionen, hvilket vil sige at man beslutter sig for at sidde
et bestemt sted og derudfra at observere. Man må ikke reagere på henvendelser og heller
ikke flytte sig fra det valgte sted i den tidsramme man observerer. Den ikke-deltagende
observations metode kan dog virke meget overskridende for den/de der bliver observeret.
Derfor skal det vel og mærke være på en venlig måde hvorved at man viser at man arbejder,
men ikke interagere direkte med børnene. Når man ikke deltager får man et mere præcist
billede af praksis og man har mulighed for at skrive sine observationer ned i samme øjeblik
som de opstår. Dette giver dermed et mere fyldestgørende resultat af observationen.
Problemet kan så være, at man konstant gør aktørerne bevidste om, at de bliver observeret
og de derved agerer anderledes end de eventuelt ville en ”normal” dag, samt at det
stadigvæk kun vil være et uddrag af det skete, da det kræver meget overblik og fokus både
at observere og at notere. (Karpatschof, 2010)
7
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Observationen foregik en onsdag formiddag hvor alle stuerne skulle ud på legepladsen, for
at have deres sidste morgengymnastik inden juletiden gik i gang. Jeg nåede kun at være med
til morgengymnastik én gang, da jeg havde misforstået konceptet i hvor og hvornår jeg skulle
indsamle empiri i bachelor forløbet og jeg derved ikke nåede at være der flere gange inden
de afsluttede deres bevægelsesforløb. Dette gør så at mit indsamlede observations empiri
ikke er fyldestgørende til at kunne konkludere på det. Jeg har som tidligere nævnt mit
kendskab til institutionen og i den forbindelse ”observeret” hvordan pædagogerne i
institutionen agere i hverdagen, hvortil jeg kan bekræfte, at hvad jeg tidligere har set,
stemmer overens med hvad min observation viste.
Etiske overvejelser
Jeg har i mine etiske overvejelser haft valg at institution som et dilemma, da det er en
institution jeg har et personligt kendskab til og ikke et fagligt kendskab. Jeg mener dog, at
det kan have haft en positiv effekt på observationen og mine interviews, da jeg ikke er en
fremmed, som eventuelt ville kunne få et mere negativ syn på tingene og derved
besværliggøre relationen.
Sanseintegration
I dette afsnit vil jeg begynde med at beskrive vores sanser neurologisk, hvilken funktion de
har og hvilken betydning det har for vores motorik. Dette har jeg valgt fordi jeg mener, at jeg
som pædagog kan bruge denne viden i praksis til at genkende og opfange adfærd, der ikke
stemmer overens med hensigtsmæssige motoriske færdigheder. Det giver en forståelse for,
hvor der kan være vanskeligheder og hvilke tiltag jeg som pædagog skal gøre, for at styrke
børn med disse vanskeligheder.
Jeg tror at en generelt kendt viden er menneskets fem sanser, synsansen, høresansen,
smagssansen, lugtesansen og følesansen. Vi er bevidst om deres eksistens, og benytter dem
flittigt i hverdagen uden at skænke dem en tanke. Først når der er komplikationer i form af
for eksempel forkølelse, mellemørebetændelse eller bygkorn bliver vi mindet om sansernes
betydning for at fungere optimalt. Hvad nogle ikke er bevidste om er, at der findes to sanser
der sammen med følesansen er langt vigtigere, når man arbejder med motorikken. De har
betydning for koncentrationen, indlæringen, samspillet med andre børn og motorikken. Jeg
gik i gågaden for at lave en voxpop med tilfældige forbipasserende personer for at be8
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
og/eller afkræfte mine påstande (se bilag 1). Første påstand lød ”en generelt kendt viden er
menneskets fem sanser”. Mine data viste at der var 16 ud af 23 der vidste at vi har fem
sanser. Fire af de 16 kunne ikke eller kun delvist svare på hvilke fem sanser det var. Jeg vil ud
fra dette konkludere at min påstand ikke er helt korrekt, men at det er over halvdelen af de
udspurgte der var klar over at vi har fem sanser og at tre fjerdedele af disse også kunne
svare hvilke sanser det var. Anden påstand var, at ”nogle ikke er bevidst om, at der findes to
sanser der sammen med følesansen er langt vigtigere, når man arbejder med motorikken”.
Denne påstand viste sig at være mere end ”nogle”. 19 ud af 23 vidste ikke hvad den
proprioceptive sans var, det ændrede sig ikke ved at jeg ændrede det til muskel og led
sansen. De fire der havde kendskab til eller hørt om den proprioceptive sans, var henholdsvis
to pædagoger, en lærer, som havde hørt om det i barnets institution og en sygeplejeske. 11
ud af 23 var klar over hvad vestibulære sansen var, dog var seks af dem først klar over hvad
det var når jeg kaldte det balancesansen. De fire sidste var, som ved den proprioceptive
sans, to pædagoger, en lære som havde hørt om det i barnets institution og en sygeplejeske.
Dette giver et billede af at man, for at have kendskab til kroppens sanser, skal have et
arbejde/uddannelse indenfor områder med mennesker. Det er derfor ikke en generelt viden
vi går rund med, men viden vi tillæres gennem arbejdet med og læren om mennesket. Når
vi benytter kroppen benytter vi også vores sanser, og de syv sansesystemer vi udvikler er;
den vestibulære sans, den proprioceptive sans, den taktile sans, den visuelle sans, den
auditive sans, den olfaktoriske sans og den gustatoriske sans (Berg, Freud-Magnus, &
Madsen, 2011, s. 40-42). De kan også deles op i to kategorier ’de indre sanser’ og ’de ydre
sanser’. De indre sanser, vestibulær, proprioceptiv og taktil. De ydre sanser, visuelle,
auditive, olfaktoriske og gustatoriske. Vores sanser hænger sammen og de påvirker og
påvirkes gensidigt hinanden. Det er yderst sjældent at vi kun benytter os af én sans af
gangen. Jeg vil dog beskrive dem individuelt, da jeg mener, at det vil give en større forståelse
for, hvordan sanserne fungere og hvordan de hver især kan blive trænet. Jeg vil primært
ligge vægt på de indre sanser, dernæst den visuelle og auditive sans, da det er disse sanser
der er i fokus når man arbejder med motorikken.
Den Vestibulær sans, også kaldt labyrint- eller balancesansen, er et knogleorgan og
sanseapparat der er placeret i vores øregange. Vestibulærapparatet er inddelt i to sæt
9
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
receptorer, der kontrollere de to forskellige typer hovedbevægelser: vinkelacceleration og
lineær acceleration.
Det første sæt receptorer: Der er tre buegange i hvert øre, de er hver især vinklet så de kan
opfange de tre retninger vi bevæger os i - horisontalt, vertikalt og diagonalt. Buegangene i
både højre- og venstreøre opfanger vinkelacceleration af hovedet, og informerer
kontinuerligt hjernen om hvilken position hovedet har, og i hvilken retning vi bevæger os.
Bevægelser i alle planer påvirker således buegangene på hver side af hovedet samtidig. Hvis
vi har en infektion eller skade i buegangen i det ene øre sker der en disharmoni i de
informationer hjernen modtager hvilket kan medføre svimmelhed og kvalme. Det er også
buegangenes opgave, at organisere kompensatoriske bevægelser for at kontrollere de
muskler, der styrer øjnenes bevægelser. Det gør, at vi er i stand til at holde stabil
visualisering, selvom vi bevæger hovedet. Det er også det, der gør det muligt for os at læse
teksten i en bog, selvom hovedet er i bevægelse.
Det andet sæt receptorer: Der er to sække i hvert øre, kaldet utriculus og sacculus. Både
utriculus og sacculus reagerer på lineær bevægelse af hovedet og orienterer os om, lodret
position ved hjælp af tyngdekræften. Utriculus ligger vandret, og registrerer lineær
bevægelse i horisontal et plan, og sacculus ligger lodret, og den registrerer op og ned og
frem og tilbage bevægelser (Pedersen, 2001, s. 92-112).
Den Taktile sans, også kaldt følesansen, består af receptorer som er fordelt overalt i
huden og slimhinderne. Der er flest receptorer i ansigtet, især omkring munden,
håndfladerne og fodsålerne. Der er også flere receptorer på forsiden af kroppen end der er
på bagsiden. Receptorerne består af nervebaneender der modtager stimuli ved berøring.
Disse stimuli bliver sendt til hjernen, hvor de bearbejdes. Det er taktilsansen der registrer
tryk, kulde, varme, smerte og strukturen på genstande, for eksempel om genstanden er
rund, kantet, spids, hård, blød, ru, glat eller våd. Taktilsansens funktion er til dels
beskyttende. Rører man noget meget varmt, skarpt eller andet farligt, vil man reflektorisk
trække sig tilbage fra stimuleringen. Man bliver stimuleret af såvel positive som negative
stimuli. Den positive stimulering giver en behagelig følelse i kroppen og man vil opsøge
samme stimuli for at opnå denne behagelige følelse. Oplever man derimod negativ stimuli vil
man undgå denne følelse igen (Pedersen, 2001).
10
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Den proprioceptive sans, også kaldt muskel- og ledsansen, består også af receptorer i
muskler, sener og led. Den registrer kroppens og lemmernes indbyrdes position, bevægelse i
forhold til hinanden og tyngdekræften. Dette gør den proprioceptive sans, uden at vi
behøver, at bekræfte det visuelt. Med alderen bliver den proprioceptive sans generel
svækket, og der kommer et større behov for at bruge det visuelle som kompensation. Den
har tre vigtige funktioner: Bestemmelse af muskelspænding, opretholdelse af kropsholdning,
kontrol af bevægelser. Disse tre funktioner danner tilsammen grundlaget for de motoriske
færdigheder, som bliver til koordination. Man kan ikke overstimulere den proprioceptive
sans, alt form for bevægelse er kun med til at styrke sansen (Holstebro syns- og motorikklinik
, 2014).
Den visuelle sans, også kaldet synssansen. Synssansen består af to synssanscelle typer,
tappe og stave, som sidder i nethinden. Tappene kan også beskrives som dagøjet, som
formidler de fleste informationer om detaljer, bevægelser, kontraster. Det er også her
farveopfattelsen er tilknyttet, hvor vi gennem vores tre forskellige slags tappe, opfatter de
tre grundfarver; rød, grøn og blå. Stavene er de mest lysfølsomme og er udelukkende aktive i
nedsat belysning. Ud over stavene og tapperne har nethinden et stort antal nerveceller, som
integrerer impulser fra mere end 100 millioner sanseceller. Meget tyder på at
synsimpulserne behandles i separate kanaler, som derved formidler vores forskellige
synskvaliteter; dybde, bevægelse, farver og kontrast. Indenfor bevægelse, er den visuelle
sans med til at bedømme afstanden, til der vi skal hen, tage fat i eller op af, ved at synet
registrerer størrelsen på genstanden eller hvor meget der skal fokuseres, ved at billedet
vokser desto tættere man kommer på og omvendt. Den er med til at bedømme, hvor højt
benet skal løftes, for at tage det første trin og hvor langt armen skal strækkes, for at få fat på
glasset på bordet. Vi registrerer dog først bevidst det sete, få sekunder efter vi egentlig har
set det. Da vores bevidste syn kun registrer en mindre del af det vores syn ser. Der udover er
det det perifere syn, som er det der udenom det vi kigger på, altså alt det du kan se uden at
kigger direkte på det, som menes at være den del af synet vi bruger til grundmotorikken
(Pedersen, 2001, s. 142-154).
Den auditive sans, også kaldet høresansen. Det synlige øre og øregangen virker som en
tragt for lydbølgerne. Ørets form virker som en slags frekvensfilter for vores
"retningsbestemmelse", fordi lydbølger med forskellige frekvenser afbøjes forskelligt på
11
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
grund af øret fordybninger. Når lydbølgerne kommer ind i øret, bruges øregangen til at
forstærke lydstyrken på de toner, som gør det lettere at forstå tale. Ørernes afstand gør, at
vi er i stand til at retningsbestemme ved hjælp af den tidsforskel der er mellem hvert øres
registrering af lyden. Vores hjerne er i stand til at høre en tidsforskel helt ned til 6/10.000
sek. Hvilket gør at vi hurtigt er i stand til at kunne opfange hvor lyden kommer fra (Pedersen,
2001, s. 155-160).
Den olfaktoriske sans, er vores lugtesans, som er den sans der registrerer luftbårne
kemiske forbindelser, der opløses i den fugtige slimhindeoverflade. Den olfaktoriske sans
bruges sammen med høre- og synssans til at indhente informationer om det miljø man er
omgivet af. Lugtesansen benyttes i særlig grad, når det handler om føde- og
væskeindtagelse, undgåelse af for eksemplet fordærvet føde, samt socialadfærd, blandt
andet valg af partner og seksualliv. Det er vigtigt at lugtesansen fungerer, for at etablere
gensidig genkendelse mellem mor og det nyfødte barn, samt for at få en velfungerende
etablering og vedligeholdelse af en amme cyklus. (Gyldendal, 2011)
Den gustatoriske sans, er vores smagssans, som også er en kemisk sans. Der opløses
forskellige stoffer og vi kan skelne og bedømme dets omtrentlige koncentration. Vi har fire
grundlæggende smagsegenskaber – surt, sødt, salt og bittert – samt kombinationer af disse.
Vores smagssans er knyttet til vores smagsløg, der ca. er 50 epithelceller i hvert løg som er
koblet sammenmed nervetråde, der leder smagssignalerne til centralnervesystemet.
Smagsoplevelsen bliver dannet i samarbejde med lugtesansen der har langt flere differencer
end vores smagsløg (Gyldendal, 2011). Den gustatoriske sans er også, ligesom lugtesansen,
med til at fortælle os om det vi kommer i munden er for gammelt.
”Sanseintegration er når forskellige sanseindtryk integreres til en helhed hvor man ikke
behøver at være bevidst om dem” (Berg, Freud-Magnus, & Madsen, 2011, s. 40)
Sanseintegration er en neurologisk proces, der bliver dannet mens fostret udvikler sig. Det
vestibulære system bliver udviklet og fungerer i løbet af de første 21 svangerskabsuger, som
kan ses ved øjenbevægelser der starter langsomt, men gradvis vil blive hurtigere. Fosterets
vestibulære sans bliver stimuleret af de bevægelser moderen laver. Hvis moderen er
sengeliggende i størstedelen af graviditeten, vil fosteret have et mere passivt miljø, hvilket
vil give understimuli af det vestibulære system og fosteret vil derved blive født med en
12
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
dårligere udviklet vestibulær sans, som vil have betydning for barnets balance og barnet kan
have større brug for stimulation af vestibulærsansen efter fødslen. De taktile receptorer
reagere fra fosteret er syv uger gammelt, hvor fosteret bliver stimuleret af fostervandet der
massager fosteret. Fosteret vil selv tage initiativ til at stimulere taktilsansen fra det er 16
uger gammelt, især omkring munden da det er der de fleste receptorer er placeret
(Holstebro syns- og motorikklinik, 2014). Den proprioceptive sans bliver stimuleret gennem
hele fostertilstanden. Den bliver stimuleret ved modstanden der er i fostervandet,
livmodervæggen og de bevægelser fosteret selv laver. Proprioceptivsansen kan først fungere
optimalt når vestibulære- og taktilsansen funger korrekt. Den proprioceptive sans reagerer
på ændring i træk og tryk i muskler, sener og led, og denne kan ikke overstimuleres. Al
stimuli der vedrører denne sans virker beroligende og dæmpende. Den mest effektive
stimulation af denne sans er bevægelse, hvor musklerne trækker sig sammen og strækker sig
ud igen, når leddene trykkes sammen eller trækkes fra hinanden (Holstebro syns- og
motorikklinik , 2014). Den visuelle sans dannelse begynder omkring 10. foster uge, hvor
øjenbevægelser kan ses. Inden den 24. uge åbner øjnene sig og fosteret kan blinke. I 27. uge
reagerer pupillerne på lys. Den auditive sans er færdigudviklet i det 20 uger gamle foster og
mellem 20. og 24. uge reagerer fosteret på lyd. Når fosteret er 28 uger gammel er responsen
tydelig. Fostret slapper af ved rolig musik og fosteret kan bevæge sig i takt med musikken. I
4.-5. måned reagerer fosteret på rytmer som rock eller Beethoven, og kan kende forskel. Alle
den olfaktoriske sans komponenter, der er nødvendige for en funktionsdygtig lugtesans,
fungerer fra 26. foster uge, men kommer først i brug når barnet bliver født. Derefter er
lugtesansen med til at genkalde minder - bedste moderens hus der duftede på en helt
speciel måde. Dog kommer lugtesansen mere i baggrunden når synssansen bliver skærpet
(Gjesing, 2004, s. 57). Den gustatoriske sans udvikler sig fra ottende svangerskabsuge, hvor
fosteret for eksempel kan smage det syrlige fostervand. Smagssansen kommer først rigtig i
brug af det nyfødte barn til at skelne smagen af moderens mælk fra en andens. Senere skal
barnet lære nye smagssammensætninger og det kræver tilvænning (Gjesing, 2004, s. 57).
Sanseintegrationens udvikling er koncentreret om de første leveår. Hjernen er primært en
sansebearbejdningsmaskine, indtil omkring syv- års alderen. I de år udvikler barnet de
sansemotoriske funktioner, som gradvis bliver mere og mere komplekse.
Centralnervesystemet bliver stimuleret af sanseindtrykkene, hvilket frembringer vores
13
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
bevægelser, tanker og følelser, som er grundlæggende for vores opfattelse af os selv og
vores personlighed (Blenstrup, 2003). Sanseintegration er ”den neurologiske proces, som
organiserer sansning fra ens egen krop og fra omverden” (Gjesing, 2004, s. 49). Der
strømmer en kolossal mængde sanseimpulser til hjernen, men vi er kun bevidst om en
meget lille del af de impulser, derfor er det vigtigt at hjernen er i stand til at sortere og
samordne, således at de primære og sekundære sanseindtryksfunktions tilgodeses – at sikre
os mod fare og overleve, samt at pirre vores nysgerrighed, ved at opsøge, opleve, føle,
tænke og handle – for derved at udvikle os (Gjesing, 2004, s. 48-50). Dette er esensen i
sanseintegration. Kroppen er afhængig af alle sanserne, hvilket betyder at hvis der er
mangelende input fra en sans, vil de resterende sanser tage over og derved blive skærpet.
Det kan for eksempel være, hvis du bliver blind, da vil blandt andet din auditive sans og
taktilsans blive skærpet.
Motorik
Jeg vil i dette afsnit skrive om hvad motorik er, hvordan den motoriske udvikling foregår,
samt hvordan bevægelse kan styrke børns alsidige udvikling. Dette mener jeg er relevant, da
det er et af de seks mål i den pædagogiske læreplan og fordi der i medierne er fokus på
fedme og at børn ikke bevæger sig nok. Jeg skal som pædagog have kompetencer og viden
indenfor dette område for, at børnene får den rette træning af deres motorik. Således at
børnene bliver styrket på de områder, hvor de ikke er motorisk stærke og bliver
videreudviklet på de øvrige områder.
Definitionen af motorik er, ”bevægelser, bevægelsesmønstre, hvor en organismes
bevægelser igangsættes og styres af nerveimpulser” (Gyldendal A/S, 2009). Med andre ord,
er bevægelse motorik og motorik er styret af sanserne, som tidligere nævnt. For at børn skal
få den optimale udvikling intellektuelt, kropsligt og socialt, skal børn have mulighed for at
lære på den måde, der er mest naturligt for dem – med hele kroppen, mener hjerneforsker
Kjeld Fredens. Han siger, at bevægelse og handling er så fundamental vigtigt for børn, at de
på sin vis tænker med kroppen (Blenstrup, 2003).
Motorik er at have kontrol over sine bevægelser. Motorik opdeles i to systemer; finmotorik
og grovmotorik. Træning af de to former for motorik overlapper ofte hinanden. Ligesom jeg
forklarede med hensyn til sanserne, kan det være vanskeligt at præcisere brugen til kun én
14
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
motorisk del. Vi bruger ofte det finmotoriske og grovmotoriske på samme tid. Der er
selvfølgelig undtagelser, men det vil som oftest være én af de to motorikker, der er mere i
fokus end den anden i den gældende situation. Et eksempel på det er, når barnet sidder på
en stol ved et bord og er i gang med at tegne. Selve tegnehandlingen er finmotorisk træning,
men det at sidde og holde balancen på stolen er en grovmotorisk træning og kræver både
brug af den proprioceptive sans og vestibulærsansen.
Grovmotorikken sørger for den oprejste stilling og for kroppens stabilitet gennem den
proprioceptive sans. Systemet ligger inderst i vores centralnervesystem og kaldes for det
mediale system. Det er det system vi bruger, når vi laver bevægelser, hvor vi bruger de store
muskelgrupper som skulder, albue, hofte og knæled. Hver gang et barn ruller, kryber, går,
hopper, løber eller balancerer, er barnet (formenligt) ubevidst i gang med at træne sin
grovmotoriske udvikling (Pedersen, 2001).
Finmotorikken sørger for de finere bevægelser. Systemet ligger udenpå det mediale
system og det kaldes for det laterale system. Det er de bevægelser, hvor vi bruger de små
muskelgrupper i kroppen. Der er for eksempel finmotorikken i hånden, den bruger vi når vi
holder på en blyant eller leger med perler. Ved balancegang er det fodens finmotorik vi
bruger. Finmotorikken er også vores mimik, øjets og mundens led og muskler, dem vil jeg
dog ikke komme mere ind på, da det ikke er den del af barnets udtryksformer, der bruges i
forbindelse bevægelsesbegrebet. Når der tales om finmotorik, er det som oftest hånden der
tales om. Mange af de præciserings opgaver vi beskæftiger os med, ved brug af hånden, er
finmotoriske færdigheder. For at barnet skal udvikle håndens finmotorik, skal barnet have
kontrol over nakke -, skulderområdet og hele armen. Denne kontrol får barnet via den
grovmotoriske udvikling. Dette betyder dog ikke, at det grovmotoriske skal være fuldt
udviklet for, at man kan få en god finmotorik. Det kan man for eksempel se ved, at det et
årige barn har et fuldt udviklet pincetgreb (finmotorik), men barnet stadig ikke fuldt ud er i
stand til, at styrer den proprioceptive sans der bruges i gangen (grovmotorik) (Pedersen,
2001).
At træne samarbejdet mellem hænderne, er også en del af at træne motorikken i hænderne.
Det kan man gøre ved at sætte perler på snor. Her har man begge hænder i brug og de skal
koordineres for, at man kan ramme hullet i perlen og derigennem få snoren ind.
15
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Samarbejdet mellem hænderne kan trænes på mange forskellige måder. Det kan for
eksempel gøres gennem rytmik, hvor man blandt andet kan klappe, bruge rytmepinde, slå på
tromme, med grydelåg eller triangel. Sanglege er også en måde, hvorpå man kan benytte sig
af finmotorikken, eksempelvis ved sange som Lille Peter Edderkop eller Klappe, klappe kage.
En hverdags ting, som selv at tage tøj af og på, er også en af de ting, der træner børns
samarbejde mellem hænderne. Der skal barnet, blandt andet, koordinere hvordan man får
sokken på, hvilket kræver både tålmodighed, gåpåmod og en portion stædighed.
Udover at man skal træne det fin- og grovmotoriske, er der dertil nogle andre elementer,
som har indvirkning på vores motoriske udvikling. Jeg har valgt at kalde dem
underkategorier, da træningen af disse går ind under udvikling af det fin- og grovmotoriske,
men jeg mener de skal fremhæves, for at give bedre forståelse. Underkategorierne er:
Rum- og retningssans er ”evne til at orientere sig i et rum og vide i hvilken retning man
skal bevæge sig for at komme et bestemt sted hen”. Vi bruger vores rum- og retningssans i
de rum vi er i, for at se de forskellige forhindringer der er på vores vej, for eksempel når vi
løber. Børn der ikke har en god rum- og retningssans vil ofte løbe ind i ting, døre eller vægge.
De har vanskeligheder ved at afstandsbedømme og er derfor ikke i stand til at ”regne ud”
hvor langt de kan gå (Pedersen, 2001).
Øje-håndkoordination og øje-fodkoordination er vores evne til at bedømme
afstanden fra vores hånd/fod til den genstand vi vil have fat i, gribe eller sparke. Fra barnet
er mellem 2 og 4 måneder begynder det at studere sine fingere, som er starten på øjehåndkoordination (Bentsen, 2010). At kunne koordinere øjnenes bevægelser, armenes og
hændernes bevægelse er vigtigt i forhold til at kunne udføre de finmotoriske handlinger
som, at klippe, knappe en knap og tegne. God øje-håndkoordination er, at hånden og
fingrene er præcis der hvor øjnene fortæller hjernen at de er (Gjesing, 2004). Alt hvad barnet
fortager sig med hånden/foden og syn træner den proprioceptive- og den visuelle sans’
koordinering.
Koordination og krydsbevægelser kræver godt samarbejdet mellem højre og venstre
hjernehalvdel. Hvis dette samarbejde ikke fungerer, har det betydning for barnets evne til at
lave krydsbevægelser, hvilket bruges når barnet kravler, klatrer, kaster med en bold samt
16
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
balancen i gang og løb. Koordinationen har også betydning for samsyn og det at øjnene kan
følge en tekstlinje ved læsning (Pedersen, 2001, s. 140-161).
Det motoriskeudviklingsforløb
Gennem barndommen udvikler barnet sine motoriske færdigheder kontinuerligt, det vil sige,
at der både sker noget før, under og efter, en færdighed er klar til brug. Det ses blandt andet
når et barn skal lære færdigheden at gå. Før barnet kan gå, har det som spæd haft
steppelignende bevægelser. Når barnet når en vis alder, omkring et årsalderen, kan barnet
gå uden modsatsvingninger i armene. Når barnet så bliver lidt ældre, vil der komme en
begyndende modsatsvingning i arme og krop. Til sidst vil det store barn have mestret
færdigheden i modsatsvingning, strakt ben og derved have en mere flydende gang. (Bentsen,
2010). Der er fire grundstene for børns motoriske udvikling. De biologiske faktorer, som er
kroppens funktion, det vil sige, at barnets sanser ikke er skadet. De mentale og emotionelle
forhold, som er barnets gejst for at udforske verden. De sociokulturelle forhold, der er de
krav der kommer fra omverdenen og sidst de materielle omgivelser, som er de fysiske
muligheder i forhold til bevægelse (Kjær & Wiegaard, 2012).
Barnets motoriske udvikling er meget nuanceret og man bør give barnet rum til at lære
færdigheden i dets eget tempo, så længe omgivelserne, tiden og miljøet er til stede når
barnet starter sin udvikling.
Igennem den motoriske udvikling er det de fire faktorer, biologiske faktorer, mentale og
emotionelle forhold, sociokulturelle forhold og materielle omgivelser, der her indflydelse på
færdigheder. Tidligere har vi været fokuseret på, at børn skulle nå forskellige milepæle ved
en bestemt alder, som ville være som en trappe hvor hvert trin var én færdigudviklet
færdighed. Denne antagelse er vi væk gået fra og i stedet taler vi om, en udvikling der er i
forandring gennem barndommen. Der skal dog tages højde for, at det er kulturelt bestemt
hvordan børns motoriske udvikling forløber sig. Birte Servais Bentsen siger, at vi i de vestlige
lande i højere grad lægger vores børn på maven, som er med til at barnet lære at kravle,
hvorimod man i dele af Afrika har mere fokus på, at barnet skal sidde og gå, hvortil de som
spæd bliver placeret på ryggen af moderen, mens hun arbejder. Senere laver de et hul, hvor
barnet bliver placeret siddende dagligt med støtte i ryggen. I en alder af bare 7-8 måneder
17
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
begynder de at træne banet i at gå ved at holde barnet i hånden, mens det går langsomt
frem (Bentsen, 2010, s. 195-197)
Selvom det ikke er et problem, at en færdighed ikke kommer i en vis alder, vil jeg alligevel
lave en mindre generalisering over nogle faser i den motoriske udvikling. Den amerikanske
forsker David Gallahue, har lavet en illustrering i form af et timeglas, for at symbolisere
barnets motoriske udvikling. Der bliver tilføjet sand til timeglasset, som symboliserer arv og
miljø. Timeglasset er inddelt i fire faser: den refleksive, den rudimentære, den fundamentale
og den specialiserede bevægelsesfase. Den refleksive fase foregår fra barnet stadig er et
foster til det er cirka et år, hvor barnets bevægelser er domineret af reflekser, som skal sikre
at barnets basale behov er dækket – beskyttelse og fødeindtagelse. Reflekserne er med til at
opretholde og styrke kropsspændingerne. Dertil er refleksbevægelserne med til at give
barnet en masse sanseindtryk, som styrker sanseintegration, det er vigtigt i forhold til den
motoriske udvikling. Den rudimentære fase starter fra fødslen og til barnet er to år. Her får
barnet gradvis en mere bevidst kontrol over sine bevægelser. I andet leveår lærer barnet
forstadierne til grundbevægelserne, som senere vil blive videreudviklet. Den fundamentale
fase finder sted fra barnet er to til seks år. Der videreudvikler og udvider barnet de
bevægelsesrepertoirer, som det har lært i løbet af de to første år. Dette kræver gode
bevægelsesmuligheder og støtte fra omsorgspersoner. Den specialiserede bevægelsesfase
begynder fra syv års alderen og fortsætter resten af livet. De tre første faser er grobunden
for den livslange udviklingsfase. Det er derfor vigtigt at barnet har et solidt motorisk
fundament (Andersen & Brøndsted, 2009).
Motorisk træning kan blandt andet foregå gennem bevægelsesleg, som tagfat, Tarzan-bane,
cirkus, eller Kispus. Børn kan gennem bevægelsesleg styrke mere end den motoriske
udvikling er et af de pædagogiske læringsmål, krop og bevægelse, men den kan have
indflydelse på alle seks læringsmål – 1. Alsidige personlige udvikling, 2. sociale kompetencer,
3. sproglig udvikling, 4. krop og bevægelse, 5. naturen og naturfænomener samt 6. kulturelle
udtryksformer og værdier (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold,
2014).
Det kan de, fordi barnet, ud fra fænomenologien, er en kropslig eksistens. Hvilket vil sige, at
alt vi lære lærer vi gennem væres sanser, som er forbundet med motorik. Det betyder så, at
18
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
når barnet træner sin motorik gennem bevægelsesleg, træner det ikke kun sin motorik, men
er også ved at styrke sin selvopfattelse og selvværd, hvor barnets forståelse er at ”Højt er alt
det, jeg ikke kan nå, stort er alt det, jeg ikke kan omslutte med min krop. Verden synes af og
til uden ende, når man er ked af det og træt” (Blenstrup, 2003). Hvilket er en del af barnets
alsidige personlige udvikling. Ligeledes lære barnet også sociale kompetencer gennem
bevægelsesleg, fordi det er kropsligt, ved at være en del af legen og følge spillets regler og
på den måde være en del af fællesskabet og skabe samspil med de øvrige børn. Den
sproglige udvikling, kan bruges i al bevægelse med andre, den er en del af kommunikationen
i samspil med andre. Bevægelsesleg der forgår ude på legepladsen, året rundt, er med til at
lære børnene om naturen og naturfænomener. Man kan for eksempel lege gemmeleg, om
sommeren vil mulighederne for at gemme sig bag de fyldt buske blade, men samme leg vil
være vanskeligere når det så bliver vinter når disse gemmesteder ikke længere har blade til
at skjule sig bag. Kulturelle udtryksformer og værdier kan man komme ind i en
bevægelsesleg, gennem sanglege og danse fra vores og andre kulturer. (Berg, Freud-Magnus,
& Madsen, 2011, s. 153-165)
Børn bevæger sig på alle mulige måder, fordi de ikke kan lade være. Det er måden de får
erfaring på. Børn er ikke, som voksne, disciplineret og styres i stedet af sanserne. Læring sker
gennem vores hjernebarke, der modtager signaler fra sanserne. For at lære skal
hjernebarkerne være ”vågen” for at lukke lære. Hjernebarkerne begynder ”at sove” når
barnet sidder stille, det har intet med barnets intelligens at gør, da hjernebarkerne er
uafhængige af intellekt. Det eneste der kan vække hjernebarkerne er bevægelse. Bevægelse
er, som skrevet ovenover, med til at styrke børns kompetencer på flere områder. Et andet
område, hvor motorik har indflydelse på barnets videreudvikling, er barnets evne til at
koncentrerer sig som har stor indflydelse på barnets indlæringsevne. Man kan ikke sige at
man direkte kan overføre overfører intelligens fra et område til det andet, for eksempel
bliver man ikke bedre til matematik fordi man spiller fodbold. Men Tina Blenstrup skriver at
”børns ubrugte motoriske energi stærkt underminerer deres evne til koncentration”
(Blenstrup, 2003), hvilket har indflydelse på deres indlæringsevne. Hun siger også, at ”én
intelligensform heller ikke står alene” (Blenstrup, 2003). Hvilket vil sige, at pædagogen ikke
kun skal have verbalt-logiske evner, men også evnen til, at sanse eget og andres indre og
viden om kroppens kompetencer i forhold til kropssproget.
19
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Zonen for nærmeste udvikling
I dette afsnit vil jeg tale om Lev Semyonovich Vygotsky (1896-1934) og hans udviklingsteori –
Zonen for nærmeste udvikling. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i Vyotskys teori, fordi jeg
som pædagog skal træne børnenes motoriske udvikling og i den sammenhæng skal jeg være
i stand til, at se det enkle barn på dets niveau. Dette stemmer i overens med Vygotskys teori,
der handler om læring og udvikling, hvor barnets udvikling kan inddeles i tre kategorier – det
barnet kan uden hjælp, det barnet kan med hjælp fra andre og det barnet ikke kan endnu.
Vygotskys teori – zonen for nærmeste udvikling – bygger på det synspunkt, at et barn kan
lære nye færdigheder gennem samarbejde med en anden mere kompetent person, dette
kan være en voksen, men det kan også være et barn der allerede har lært færdigheden. Det
kalder han det potentielle udviklingsniveau. Han beskrev zonen for nærmeste udvikling
således:
“It is the distance between the actual development level as determined by independent
problem solving and the level of potential development as determined through problem
solving under adult guidance or in collaboration with more capable peers„ (Bråten &
Thurmann-Moe, 2006, s. 146)
Med dette mener Vygotsky, at på det aktuelle niveau barnet er, på det givne tidspunkt, kan
man finde den videre udvikling til den næste udviklings zone, altså zonen for nærmeste
udvikling. Vygotsky mener, at for at barnet kan udvikle sig skal det lære, derved er læring lig
med udvikling. Med denne grundtanke kan Vygotsky sige, at det barnet kan klare med hjælp
i dag, vil barnet kunne klare selvstændigt senere. Han ligger dog vægt på, at det ikke er
samarbejdet der er i fokus, men det potentiale der er i at erhverve sig ny læring – igennem
samarbejdet. (Bråten & Thurmann-Moe, 2006)
Det vil altså sige, at for at zonen for nærmeste udvikling skal lykkes, må jeg som pædagog
bestræbe mig på, at ligge udfordringen lidt over barnets nuværende niveau, således at
barnet i samarbejde med mig eller et andet mere erfarende barn, kan udføre udfordringen.
Dette vil give barnet en positiv stimuli, som derved vil rykke barnets udviklingsniveau
indenfor denne udvikling. Det er derfor også vigtigt, at udfordringen ikke er for vanskelig
eller for enkel, da dette kan stimulere barnet negativt, så udviklingen ikke lykkes.
20
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Pædagogens rolle
I dette afsnit vil jeg komme ind på hvad min rolle som pædagog er i udviklingen af børnenes
motorik. Da lang de fleste børn opholder sig i institutionen, i størstedelen af deres vågne
timer (Gaonkar, 2014), er pædagogens rolle, i forhold til barnets generelle udvikling, ekstra
stort. Der er derfor yderst relevant hvordan disse timer bliver brugt, således at den næste
generations lønmodtager har de rette kompetencer til livets mange udfordringer. Da jeg
tidligere har beskrevet, hvordan bevægelse kan styre de seks pædagogiske læringsmål,
mener jeg, at jeg som pædagog, skal kunne fremme børns motoriske færdigheder. Dette vil
jeg, komme nærmer ind på.
Først vil jeg skrive om, de tiltag der kan gøres i forhold til mulighederne for at bevæge sig i
institutionen – rum og indretning. Samt bevægelseslegens skjulte pædagogisk tilrettelangt
motoriske udfordringer.
Den ultimative institution, for sansemotorisk udvikling, ville være en institution der
rummede motoriske udfordringselementer, der var tilpassede således at barnet ville blive
udfordret og stimuleret på alle sine sanser, uanset hvor barnet var, i sin motoriske udvikling.
I bogen rum og læring (Ringsmose & Staffeldt, 2012), opstiller de en skitse for hvordan en
institution kunne indrettes, så der er rum for læring. De mener, at rummene skal ligge op til
aktivitet, uden at der skal være en decideret planlagt aktivitet. Når dette ikke er en
mulighed, rent økonomisk eller hvad anden grund institutioner har, mener jeg, at man må
tage udgangspunkt i det man har og se muligheder frem for begrænsning. Det har aktør 2
gjort i form af, at bruge de lange gange som er i institutionen. Han fortalte at han ofte bruger
gangene til at lave øvelser med børnene. Dertil opstiller han ”baner” på stuen, hvor børnene
skal op at kravle, gå balance og spring. Institutionen har på stuen og gangen ikke redskaber
til motoriske bevægelsesleg, men aktør 2 bruger hvad der er og får derved børnene i
bevægelse, uden at hans hensigt er bevidst for børnene og uden at det kræver mere end
hvad man har ved hånden. Det kræver derfor ikke nødvendigvis, én bestemt indretning for,
at stimulere børns motoriske udvikling. Jeg vil dog mene, at hvis alle institutioner havde rum
der lagde op til bevægelse, ville det kun være med til at børnene selv tog initiativ til mere
bevægelse, hvilket kun er til fordel for barnet. Hvilket også er et at formålene i
dagtilbudsloven § 7 hvor der står ”Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk
21
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.” (Ministeriet for Børn,
Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2014).
Tina Blenstrup skriver, at det er vigtigt, at pædagoger laver aktiviteter, der fanger børns
interesse i hverdagen, for at sikre, at børns bevægelsesbehov bliver varetaget. Det er også
med til at give børn en positiv oplevelse med bevægelse, de bliver fortrolige med deres egen
krop og det giver barnet mulighed for at udvikle en sund krop (Blenstrup, 2003). Dette
stemmer overens med dagtilbudsloven § 7, der siger at pædagogens opgave er, at
”Dagtilbud skal fremme børns læring og udvikling af kompetencer gennem oplevelser, leg og
pædagogisk tilrettelagte aktiviteter, der giver børn mulighed for fordybelse, udforskning og
erfaring.” (Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 2014). På dette
område sagde aktør 2, at han oplevede, at variation var vigtig for at fastholde børnenes
koncentration, samt at han ofte kunne aktivere børnene længere, når han selv var
deltagende i aktiviteten. Det handler om, at pædagogen er engageret i den motoriske
udvikling, i børnenes deltagelse og kompetencer og at man som pædagog ikke er bange for
at sætte egen krop i spil. Det kommer dog ikke som en naturlig handling, for alle pædagoger,
at være deltagende i de fysiske aktiviteter, børnene laver. Mia Herskind skriver ”Ikke alle
pædagoger føler sig på hjemmebane i forhold til en målretter stimulering af børns
bevægelsesmæssige udfordringer. Nogle har glemt deres egen bevægelseserfaringer og er
blevet fremmedgjort over for fysisk udfoldelse” (Herskind, 2007, s. 123). Men det, at
pædagogen er igangsætter af en aktivitet eller inspirerer til aktivitet og det at turde sætte sig
selv i spil, skriver Alis og Maria, er en vigtig del af det pædagogiske arbejde (Jensen &
Brockhoff, 2005). I min observation i institutionen, var alle pædagogerne med i aktiviteten.
Nogle hjalp de yngste. Andre dansede rundt mellem børnehave børnene og hvis de ikke
bevægede sig meget, puffede pædagogen til dem og dansede sammen med dem. Det, at
deltage i aktiviteterne, behøver ikke at betyde, at jeg som pædagog altid skal være
dygtigere, det kan lige så vel være barnet, der mestre en opgave bedre og derfor bliver
læreren i aktiviteten - hvilket så kan være med til at styrke barnets øvrige udvikling. Det
handler, for bevægelsen, om at man finder de ressourcer, man har i institutionen og bruger
dem. Det kan ikke forventes, at en personalegruppe kun vil bestå af personer, der er
ekstremt fysisk aktive. Der kan være en der er meget kreativ, som gennem kreative
aktiviteter fokuserer på børnenes finmotorik. Eller en, som går meget op i naturen, som kan
22
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
tage børnene gennem en sansebane, hvor man med bind for øjnene, skal føle på forskellige
genstande fra naturen. Aktør 2 siger, at han ser en forskel på de kompetencer de øvrige
pædagoger har, hvilket han ser som en fordel, da ressourceområderne derved bliver bredere
og man så har mulighed for at favne flere forskellige børn og styrke deres motoriske
færdigheder på flere områder.
Tina Blenstrup skriver videre, at det ligeledes er vigtigt at have kendskab til barnets fysiske
udvikling og vækst, forløbet i barnets motoriske udvikling, sansernes betydning for
bevægelse, integration af sanser og motorik, samt sammenhængen mellem motorik og
læring (Blenstrup, 2003). Det er derfor vigtigt, at jeg som pædagog har den nødvendige
viden, som tidligere beskrevet, omkring vores sanser og motorik. Det er bare ikke alle
pædagoger der har haft sundhed, krop og bevægelse som linjefag, som har skrevet en
bachelor om sanser og motorikken eller som er ny uddannet og derfor har den nyeste viden
inden for området. Det kan derfor være en oplagt mulighed at sende en eller flere
pædagoger fra institutionen på bevægelseskursus. Aktør 1 fortæller, at hun på
bevægelseskurset lavede bevægelsesøvelser i fælleskab med andre, hvor de blev udfordret
på deres personlighedssfære. Det er personlig udvikling som kan komme børnene til gode
ved at pædagogen får opfrisket sin viden og eventuelt kommer tilbage med nye ideer. Det er
også muligt at indsamle ny viden gennem internettet, bøger og fra de tiltag kommunen
eventuelt kommer med. Holstebro kommune har for eksempel haft fokus på børns
bevægelse. Der er i løbet af projektperioden afsat 550.000,00 kr., som skal fordeles til flere
forskellige projekter. Konceptet har de kaldt ”Op med pulsen”, som handler om at udvikle
forskellige aktiviteter med fokus på bevægelse, idræt, motion og sundhed. ”Formålet er at
forankre det generelle ansvar for mere idræt, bevægelse og motion så bredt, at alle i
Holstebro Kommune er med til at definere idrætten” (Holstebro kommune, 2014), for
derved at skabe et langvarigt fokus på idræt og motion.
I institutionen er der omkring 20 børn på en stue. Hver enkel af dem skal udvikle deres
motoriske kompetencer og ifølge Vygotsky, skal dette ske ved at man bedømmer hvor
barnets udvikling er og derfra tilrettelægger en aktivitet, der ligge lige over dette niveau. Når
man har med en større børnegruppe, kan det være vanskeligt at tilrettelægge en aktivitet,
der rammer zonen for nærmeste udvikling for hvert enkelt, nogle gange kan det være
umuligt. Det kan dog i langt de fleste tilfælde lade sig gøre. Jeg skal, som pædagog, være
23
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
åben for, at der kan være flere deltagelsesmåder i bevægelseslegen. En af fordelene ved
bevægelseslege er, at man kan differentierer legen, så den er tilpasset den gruppe man
arbejder med. Et eksempel på en leg hvor jeg, som pædagog, kan tilrettelægge en aktivitet
der rummer en hel børnegruppe, kan være ”politi og røver”. Legen går ud på at børnene
bliver inddelt i to grupper – røver og politi. Dernæst laver man ”huse” (fx hulahopring), hvor
man ligger ”guld” (fx tøjklemmer) i. Nu er det så røvernes opgave at stjæle guldet og kaste
det væk. Politiets opgave er at finde guldet igen og ligge det tilbage til huset (Andersen &
Brøndsted, 2009). Dette er en let aktivitet, der kan rumme alle børn uanset deres motoriske
færdigheder, men som man med justeringer, kan gøre mere udfordrende, afhængig af
børnegruppens størrelse og motoriske udvikling. Dette er bare én af mange bevægelseslege,
som kan bruges til at træne børns motorik og derved stimulere barnets sanser.
Vi skal derfor som pædagoger ikke blot vide hvad det kræver for at udvikle børns motorik,
men vi skal være i stand til at handle ud fra denne viden. Være kreative med indretning –
hvis muligt, være bevidst om hvilke pædagogiske aktiviteter vi kan lave, for at få den mest
optimale motoriske udvikling. Vi skal kunne se barnets udviklingsniveau og vide hvad næste
udviklingsstadie er. Være i stand til at planlægge pædagogiske aktiviteter, der henvender sig
til præcis den børnegruppes interesseområder og være rollemodel og gå forrest i
bevægelsesaktiviteter.
Konklusion
Børn opholder sig i institutionen i størstedelen af deres vågne timer, hvilket betyder at
meget af ansvaret for børns motoriske udvikling, ligger hos pædagogerne. Tydelige data
viser dog, at børn ikke bevæger sig tilstrækkeligt i forhold til de anbefalinger
Sundhedsstyrelsen kommer med, hvilket må betyde at vi som pædagoger, ikke lever op til
dette ansvar vi har. Selvom det i Dagtilbudslovens § 7 – formål for dagtilbud og § 8 –
pædagogiske læreplaner, gentagende gange står skrevet, at pædagoger skal træne børnenes
krop og bevægelse, opfylder vi ikke disse love. Det er muligt, at der kan være mange
begrundelser for, hvorfor pædagogerne ikke får bevægelse ind i børnenes hverdage, men alt
i alt må det bunde i manglende planlægning fra institutionens side.
Bevægelse er så fundamentalt vigtigt for børn, at de, hvis omgivelserne tillader det, ikke kan
lade være med at bevæge sig. Vi bliver dagligt bombarderet med utallige sanse indtryk og da
24
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
børn er en kropslig eksistens, der oplever verdenen gennem sine sanser, er det vigtig at
træne disse for at optimere sanseintegrationen. Derfor vil vi, når vi i institutioner har
kvalificerede pædagoger med godt kendskab til vigtigheden af sanserne og motorikkens
udviklings færdigheder, kunne give børn de bedste forudsætninger for at udvikle deres
motoriske færdigheder.
Pædagogerne kan, gennem deres viden om sanserne og motorikken, se hvor barnets
befinder sig i sin udvikling og hvor nærmeste udviklings zone er. Det er pædagogens rolle at
bruge den viden man har fået gennem uddannelsen til at indretter og bruge de faciliteter og
omgivelser man har til rådighed i institutionen, til at konstruere et miljø der indbyder til
bevægelse.
Opgaven i at integrerer bevægelse, som en del af hverdagen er vigtig, især fordi børn,
gennem de første syv år af deres liv, gennemgår en kæmpe udvikling af deres sanser og
motorik og derfor har et stort behov for bevægelse. Dette kan eksempelvis gøres ved at lave
en plan over de aktiviteter der skal foregå i institutionen. Det betyder ikke at planen skal
være fastlåst, men den er en retningslinje som er nødvendigt for ikke at ”glemme”
vigtigheden af kroppens bevægelse. Man kan lave bevægelsesforløb i institutionen der
strækker sig over en vis periode, men det vil, med stor sandsynlighed, kun sætte et plaster
på såret og ikke integrere bevægelse som en fast del af hverdagen.
Jeg mener derfor, at det er min opgave, som nyuddannet pædagog, at byde ind i
institutionen med den nyeste viden og ny kreativ tænkning om bevægelse som en integreret
del af hverdagen samt at tage del i ansvaret for børnenes motoriske udvikling og have det
som en af mine højeste prioriteter.
25
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Bilag 1
Semiskrukturet mini interview voxpop – vox – stemme på latin pop – befolkning
Sted: Holstebro gågade
Dato: 14.11.2014
Klokkeslæt: 12.45-14.00
Jeg har i alt spurgt 46 personer, 22 mænd hvoraf 12 af dem takkede nej og 24 kvinder hvoraf
13 af dem takkede nej.
KVINDER:
Alder? Arbejde/uddannelse?
Antal sanser? – Hvilke?
Hørt om
Børn?
Proprioceptiv/vestibulær
(Muskel/led /balancesans)
54
Rengøring
5 – LU, SM, SY, HØ, ?
Nej/Nej
X
18
It studerende
5 – SY, HØ, SM, LU, FØ
Nej/Nej
48
Sygeplejere
6 – SY, SM, FØ, LU, HØ, ?
JA/JA
25
Sygeplejere
5 – LU, FØ, SM, SY, ?
NEJ/JA – BALANCE
31
Konsulent Finans
5 – HØ, LU, FØ, SM, SY
NEJ/JA – BALANCE
23
Studerende VUC
5 – LU, HØ, SM, SY, FØ
NEJ/JA – BALANCE
24
Pædagog studerende
5 – SM, LU, SY, HØ, FØ
NEJ/JA
47
Pædagog
7 – SM, LU, HØ, FØ, SY,
JA/JA
X
X
X
VES, PRO
36
Massør
VED IKKE / VED IKKE
NEJ/NEJ
X
63
Køkken dame/pensionist VED IKKE / VED IKKE
NEJ/NEJ
X
45
Pædagog
JA/JA
X
7 – VES,TAK, PRO, LU,
SM, SY, HØ
26
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
MÆND:
Alder? Arbejde/uddannelse?
Antal sanser? – Hvilke?
Hørt om
Børn?
Proprioceptiv/vestibulær
(Muskel/led – balanse)
31
Projekt håndværker
5 – SY, HØ, SM, LU, FØ
NEJ/NEJ
X
43
Fabriksarbejder
8–?
NEJ/JA – BALANCE
X
23
Produktions
5 – FØ. LU, SY, HØ, SM
NEJ/NEJ
madarbejder
49
It
7 – SY, HØ, LU, FØ, SM, ?,?
NEJ/NEJ
22
Butiksassistent
5–?
NEJ/NEJ
19
Vindkuredestiker
5 – SY, HØ, FØ, LU, SM
NEJ/JA – BALANCE
20
Tømre/restauratør
5 – SM, SY, LU, FØ, HØ
NEJ/NEJ
32
Studerende musik kons.
5 – FØ, LU, SY, HØ, SM
NEJ/NEJ
49
Programmør
? – SY, FØ, HØ, SM
NEJ/NEJ
30
Lære
6–?
JA/JA – INSTITUTION
23
Sælger
5 – HØ, FØ, LU, SM, ?
NEJ/NEJ
22
Elektriker / Pedel
5 – FØ, SM, HØ, SY, LU
NEJ/JA – BALANCE
X
X
X
27
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Bilag 2
Semistruktureret interview omkring bevægelse/motorik Aktør 2
1. Har i som institution en handleplan for hvordan i får bevægelse som en del af det
pædagogiske arbejde? I årsplanen, krop og bevægelse om. Meget, Forskellige aktiviteter på
stuen, ingen handleplan, god ide med handleplan,
2. Hvilke tiltag har i hverdagen indenfor bevægelse? Sidste kvartal- Holstebro kommune har sat
fokus på bevægelse, bevægelse onsdag, rumle uge – kursus – mad, krop og bevægelse –
kassen Ny viden, pulsen op. bevægelse i sanglegene,
3. Hvad er din opgave i forhold til at træne børnenes motoriske færdigheder? Meget fokus da
det er en ting han brænder for, opsætte bane, salen, gangene, rammer, mere mulighed for ar
bevæge sig i hele huset. – at motiveret, lave nogle af håndbold øvelserne, fanger børnene
hvor de er. Opstille nyt – giver mere nysgerrighed. Holde koncentrationen for børnene, kan
holde dem længere ved at involvere sig, voksne som rollemodeller,
4. Ser du en sammenhæng mellem det sociale og motoriske hos børn der leger sammen?
a. Mener du at nogen børn bliver tilsidesat fordi de ikke er lige så lang i deres motoriske
færdigheder som deres kammerater? - hvorfor? Lige børn leger bedst, tolerant, de
tager sig af hinanden, pt det sproglige der giver problemer. NEJ
5. Hvilke resurser har I i institutionen for at træne børnenes motoriske færdigheder?
a. Rum – salen, legeplads – god og stor, lange gange, lave ”øvelser på gangen”
b. Viden – kursus for nogle
c. Personale – kvinder og aktør 2 – en mandelig vikar. Mere i gang end kvinderne - åben
over for det nye tiltag – folk har forskellige kompetencer der kan bidrage
6. Har I børn der har motoriske vanskeligheder? Der er nogle udfordringer – de finder nogle at
lege med, man kan sætte noget op for dem, gerne med udfordring. Med ekstra øje. Mulighed
for mindre gruppe.
7. Hvad var bagtanken med forløbet? At der skulle være mere fokus på bevægelse – fx fra
kommunes side, at gøre det til en integreret del af hverdagen. Ældste gruppen – mærke
puls, sved, forpustet. Dejlig med fokus – hvad er meget fokus på kroppen. Børnehjerte
fonden.
8. Hvad havde I af forventninger? Spændet rumleuge meget inspirerende
9. Hvilke tiltag havde i gjort i forløbet – bestemte dage i kvartalet. Motionsdag – løbetræning –
høje forventninger som er blevet indfriet.
10. Hvordan kan du motivere børnene til at være med? Sygedom kan svække at motivere
børnene. – ikke
11. Hvad har i kunne evaluere efter forløbet?
12. Har i kunne se en forskel med samspillet i børnegruppen efterfølgende? Et fælles tredje, alle
har været lige styrket fællesskavet på gruppen. Det har været positivt og det har muligvis
gjort at børnene selv tager interaktiv
13. Er det et forløb i vil gentage? Ja og det er på tegne brættet. Det har inspireret de andre at
nogle har gjort et godt arbejde
14. Mener du at du som pædagog har de kompetencer der skal til for at styrke børnenes
motoriske færdigheder ligeledes hvis de er motoriske ustabile? Ja, erfaring og viden fra
skolen.
28
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Bibliografi
Andersen, K., & Brøndsted, B. (2009). Leg så hjernerne banker - Legebog for børnehavebørn. Frederikshavn:
Dafolo.
Bentsen, B. S. (2010). Bevægeomsorg. København K: Frydenlund.
Berg, H. M., Freud-Magnus, J., & Madsen, Y. (2011). Kultur og aktivitet - Pædagogisk assistent. København:
Munkgaard Danmark.
Blenstrup, T. S. (01. 06 2003). Bevægelse er fundamental for børn. Hentede 29. 10 2014 fra dcum:
http://dcum.dk/undervisningsmiljoe/bevaegelse-er-fundamental-for-boern
Bråten, I., & Thurmann-Moe, A. (2006). Den nærmeste udviklingszone som udgangspunkt for pædagogisk
praksis. I I. Bråten, Vygotsky i pædagogikken (s. 143-168). København K: Frydenlund.
Ebdrup, N. (15. februar 2012). Hvad er hermeneutik? Hentede 21. 8 2014 fra Videnskab.dk:
http://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-er-hermeneutik
Gaonkar, A. M. (10. 06 2014). Vi synes, at børn bruger for meget tid i institution. Hentede 05. 01 2015 fra
Politikken: http://politiken.dk/indland/ECE2285445/vi-synes-at-boern-bruger-for-meget-tid-iinstitution/
Gjesing, G. (2004). Nysgerrige børn i bevægelse og aktivitet - i dagpleje, børneinstitution og derhjemme. Vejle:
Kroghs Forlag.
Gyldendal. (04. 11 2011). Lugtesans. Hentede 29. 12 2014 fra Den store danske:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Fysiologi/lugtesans
Gyldendal. (29. 04 2011). Smagssans. Hentede 29. 12 2014 fra Den store danske:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Fysiologi/smagssans
Gyldendal A/S. (05. 02 2009). Motorik. Hentede 25. 12 2014 fra Den store danske:
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/motorik?hi
ghlight=finmotorik
Gyldendal A/S. (02. 02 2009). Voxpop. Hentede 07. 12 2014 fra Den store danske:
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/vl-v%C3%A5/voxpop
Herskind, M. (2007). Kropslighed og læring i daginstitutioner. Værløse: Billesø & Baltzer.
Holstebro kommune. (08. 12 2014). IDRÆT, MOTION OG SUNDHED - ET FÆLLES ANSVAR. Hentede 06. 01 2015
fra Holstebro kommune: http://www.holstebro.dk/IdrAet--motion-og-sundhed-et-fAelles-ansvar9379.aspx
Holstebro syns- og motorikklinik . (2014). Koordination og krydsbevægelser. Holstebro: Holstebro syns- og
motorikklinik .
Holstebro syns- og motorikklinik . (2014). Muskel ledsans. Holstebro: Holstebro syns- og motorikklinik .
Holstebro syns- og motorikklinik. (2014). Labyrintsans. Holstebro: Holstebro syns- og motorikklinik.
Holstebro syns- og motorikklinik. (2014). Taktilsans. Holstebro: Holstebro syns- og motorikklinik.
Jensen, A., & Brockhoff, M. (2005). Kultur- og aktivitetsfag - en basisbog for pædagogisk grunduddannelse.
København: Munksgaard Danmark.
29
Alice Marie Vatnhamar
PSHS11C 183093
Bachelorprojekt
Sansemotorik
20.01.15
Karpatschof, B. (2010). Den kvalitative undersøgelsesfroms særlige kvaliteter. I S. Brinkmann, & L. Tanggaard,
Kvalitative metoder - en grundbog (s. 409-428). København: Hans Reitzels Forlag.
Kjær, A., & Wiegaard, L. (2012). Børns motorik - hvad er det? I J.-O. Jensen, Motorik og bevægelse - i børns liv
(s. 37-58). Aarhus C: Via systime.
Københavns Universitet. (30. 09 2013). Danske børn bevæger sig for lidt. Hentede 20. 12 2014 fra Københavns
Universitet: http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2013/2013.9/danske_boern_bevaeger_sig_for_lidt/
Kaare, J. (6. 2 2014). Mandlige pædagoger skaber en god balance. Børn og unge(3), s. 28-31.
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. (20. 10 2014). Formål med dagtilbud §7.
Hentede 20. 12 2014 fra Retsinformation.dk:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=164345
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold. (20. 10 2014). Pædagogisk læreplan, §8.
Hentede 01. 11 2014 fra Retsinformation.dk:
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=158274#Kap2
Moser, T. (2012). Det kropslige barn - nogle tanker om kropslighed og dannelse. I J.-O. Jensen, Motorik og
bevægelse i børn liv (s. 15-33). Aarhus: VIASYSTIME.
Pedersen, B. (2001). Teorien bag børns bevægelse. Frederikshavn: Dafolo.
Paarup, L. (17. 01 2008). Børn og motorik. Hentede 20. 12 2014 fra Den intelligente krop - en sund krop i
udvikling: http://www.denintelligentekrop.dk/artikler/article/boern-og-motorik
Rasmussen, T. H. (2006). Hermeneutik & pædagogik - en aktuel indføring. Brøndby: Semi-forlaget.
Ringsmose, C., & Staffeldt, S. R. (2012). Rum for læring - om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven.
Frederikshavn: Dafolo.
Rønholt, H. (2008). Kropserfaring. I H. Rønholt, & B. Peitersen, Idræts undervisning - En grundbog i
idrætsdidaktik (s. 172-183). København: Museum Tusculanums.
Strasbourg, S. F. (6. 10 2008). Forældre kører deres børn fede. Hentede 20. 12 2014 fra Politikken:
http://politiken.dk/motion/ECE578451/foraeldre-koerer-deres-boern-fede/
Sundhedsstyrrelsen. (26. 03 2009). Kampagnen 60 minutter (børn og unge 2005). Hentede 20. 12 2014 fra
Sundhedsstyrrelsen: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/kampagner/get-moving/kampagnen-60minutter-boern-og-unge-2005.aspx
Sørensen, L. M. (12. 8 2013). Skolebørn på bagsædet bliver usikre trafikanter. Hentede 20. 12 2014 fra DR.dk:
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/08/12/111224.ht6D
Thøgersen, U. (2004). Krop og fænomenologi - En introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi. Århus C:
Systime.
Vatnhamar, A. Sansemotoriskbane. 3. Praktik, Holstebro.
Vigsø, B., & Nielsen, V. (2006). Børn og udeliv. Esbjerg: CVU Vest.
30