Åbent høringsmøde om Aarhus Lufthavn

Transcription

Åbent høringsmøde om Aarhus Lufthavn
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Åbent høringsmøde om Aarhus Lufthavn
Hans Halvorsen (S):
Må jeg have lov at byde velkommen. Velkommen til et åbent økonomiudvalgsmøde i Aarhus Kommune her
på rådhuset. Mit navn er Hans Halvorsen, jeg er formand for Økonomiudvalget i Aarhus. Og det er Økonomiudvalget, som afholder det her åbne møde eller høringsmøde om I vil, simpelthen for at give alle mulighed
for at komme til orde, i stedet for at man skal søge foretræde bag lukkede døre oppe i et af vores udvalgsværelser. Så derfor prøver vi, jeg tror egentligt det er én af de første gange i hvert fald i Økonomiudvalgets
historie, at vi gør det på den her måde. Og sagen er jo, at vi senere på aftenen i Økonomiudvalget behandler
den byrådsindstilling, der ligger, om at byrådet skal foretage en principbeslutning om flytning af Aarhus Lufthavn i Tirstrup til en mere central placeret sted i Østjylland.
Programmet for i aften vil være som følger, at jeg som formand for Økonomiudvalget har budt velkommen.
Så vil der blive en præsentation, forholdsvis kort præsentation af analysen ved Brian Gardner Mogensen fra
Grontmij, som har lavet analysen, der ligger til baggrund for indstillingen. Der vil være et oplæg fra Jan Børjesson, der er formand Erhverv Aarhus, en videohilsen fra Brian Bech Nielsen, rektor på Aarhus Universitet.
Brian Bech Nielsen kunne ikke være her i aften, han sidder til en konference nede på Sandbjerg, nede i
Sønderjylland. Og endelig et oplæg ved John Skæg Hedegaard, som talsmand for facebookgruppen ’Nej til
Ny Lufthavn i Aarhus Nord’. Derefter vil ordet være frit, men også styret, tror jeg, med sådan rimelig hård
hånd af Frederik Roland, som står herovre. Frederik er af de fleste østjyder kendt som journalist fra TV2
Østjylland, hvor han ikke er mere, men har en vis erfaring i at styre ordet, hvad jeg selv kan skrive under på
efter flere dialoger i studiet eller andre steder.
Så det er programmet. Vi glæder os til at høre, hvad der bliver sagt, uanset om det er den ene eller anden
holdning, man har til det spørgsmål, der nu ligger på dagsordenen. Så glæder vi os til at høre det. Og når
mødet her er slut, jeg har afsluttet, jeg tror jeg allerede har sagt det, så samles Økonomiudvalget klokken 21
her i aften for at konkludere på de mange høringssvar, der allerede er kommet skriftligt, på diskussionerne
og de høringssvar som kommer her i aften, de indlæg der kommer her i aften, hvad enten de er skriftlige
eller mundtlige.
Jeg skal også skynde mig at sige, at hvis ikke man ønsker ordet og har et skriftligt indlæg med, så kan de
afleveres til Maria, Maria står herovre, den smukke unge dame der står herovre, så kan man aflevere sit
skriftlige indlæg hos Maria, og så går det også ind i den politiske behandling efterfølgende.
Så vil det være sådan, at byrådet har sit sidste møde inden sommerferien, det har vi på onsdag i næste uge,
den 17. juni, og der træffer vi så en endelig afgørelse om principindstillingen, ja eller nej til at søge videre i
mulighederne for at placere en lufthavn, som det tegner sig på nuværende tidspunkt ved Thomasminde nord
for Aarhus.
Endnu engang rigtig hjertelig velkommen, det er dejligt at se så mange på trods af den første sommerdag i
år, hvor der er varmt vejr, hvor man måske hellere vil sidde i haven. Dejligt at se så mange, der er mødt op.
Og så vil jeg give ordet til Frederik. Ordet er dit Frederik. Velkommen endnu en gang.
Frederik Roland:
1
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
(Lidt problemer med lyden først).
Hey, så er vi der, det har jeg faktisk også prøvet som studievært engang, og der var det mig selv, der skulle
have tændt den, og det glemte jeg, så der kørte vi en hel eller en halv udsendelse i hvert fald uden lyd på.
Fremragende. Toiletterne er som sagt lige her nede i hjørnet. Og jeg vil så sige i mit lange efterhånden journalistiske virke, der har jeg heller ikke været med til at åbent økonomiudvalgsmøde før, og jeg synes, det er
en fantastisk mulighed, man har givet jer for at komme her i aften og give jeres mening til kende omkring det
her projekt, komme med gode ideer, komme med indvendinger, få luftet jeres bekymringer.
Som Halvorden var lidt inde på, så er det mest ment som noget, hvor I kan komme og aflevere de her ting og
selvfølgelig også høre nærmere omkring den her rapport og stille spørgsmål til den. Det bliver ikke sådan
nogen større politisk diskussion som sådan, fordi vi er på det her tidspunkt af den her fase, hvor det ikke
rigtig giver mening. Så mest af alt, så er det en mulighed for jer for at afleveret alle de her ideer, ønsker og
indvendinger I måtte have, og så bliver der noteret hernede, det hele bliver optaget med lyd og derefter
skrevet ud også, og så bliver det så brugt som grundlag for det møde, man går op og har senere i aften, når
vi er færdige her.
Nu synes jeg bare, at vi skal til at komme i gang, nu hvor programmet jo er præsenteret. Og den første vi
skal have her op og stå ved siden af mig, det er Brian Gardner Mogensen fra Grontmij, som jo er det firma,
som står bag den her lufthavnsanalyse, som kom for nyligt. Og så skal vi se, om du har fået tændt for mikrofonen, det skal man åbenbart selv gøre her på rådhuset.
Brian Gardner Mogensen:
Ja, det tror jeg.
Jamen tusind tak for invitationen til at komme og præsentere analysens resultater. Mit navn er Brian Gardner
Mogensen, og er til daglig analysechef i Grontmij.
For det første formålet, hvad var det lige formålet, det var med den her analyse? Jamen, det var at skabe
klarhed over, hvorvidt det er muligt at etablere en ny international lufthavn i Aarhus/Østjylland, og hvorvidt
der er en positiv business case herfor. De lokaliteter, som vi har kigget nærmere på, det er så Thomasminde
i Aarhus, det er en citylufthavn på søterritoriet udenpå Østhavnens stensætning mod sydøst, det er Flensted
ved Låsby og det er Nørre vissing i Skanderborg.
Vi har haft en metodik og en tilgang til den her analyse, som kort opstillet her, for det første har vi kigget
nærmere på, hvordan bliver tilgængeligheden i fremtiden til de her lokaliteter. Og i den sammenhæng har vi
så sat 2025, som et eventuelt åbnings år for en eventuel ny lufthavn. Og i den sammenhæng ved jo i dag, at
der er noget infrastruktur, der eksisterer, men der kan også komme noget ny infrastruktur ind, som i virkeligheden forbedrer tilgængeligheden til de her lokaliteter. Så det har vi kigget nærmere ind i. Vi har kigget
nærmere ind i, jamen hvordan er passagergrundlaget, hvordan er markedet for en eventuel ny lufthavn. Vi
har kigget på, hvordan skal lufthavnen designes. Vi har kigget på, hvad er miljøkonsekvenserne i forhold til
de forskellige lokaliteter, og vi har kigget på rentabiliteten.
Noget af det allervigtigste i forhold til at etablere en ny lufthavn, det er, at flyvesikkerheden er i orden. I den
sammenhæng så er det vigtigt, at uanset hvor man placerer en lufthavn, så forudsættes det, at de flyvesikkerhedsmæssige forhold er afklaret med Trafikstyrelsen, som jo er luftfartsmyndighed i Danmark. Og det der
2
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
er helt centralt i den sammenhæng, det er, at de her internationale regler der er på området, de er så skåret
lidt ind til benet, at der for en lufthavn i en radius af fire kilometer, som udgangspunkt, ikke må hindringer i en
højde over 45 meter. Et andet forhold, som også er vigtigt, det er, og som jeg skal nævne her up front, det
er, at det er også vigtigt, at der etableres en fælles indflyvningskontrol. Det er sådan i Danmark, der ser man
som hovedregel ikke, at man har flere kontroller, så der skal etableres en fælles alt efter hvilken beliggenhed, man i givet fald vælger at fokusere på.
Noget af det, som stod os relativt klart tidligt i forløbet, det er, at vi som rådgivere ikke finder en placering af
en lufthavn på Aarhus Havn realistisk. Det gør vi ikke af nogle forskellige årsager. Det ene det er det omkring
de her højdehindringer. Altså de her 45 meter i højden inden for en radius af de her fire kilometer. Og det der
jo er interessant i den sammenhæng, det er, at der en række kraner, der er bygninger, der er Marselisborg
Slot, der er Aarhus Domkirke. I den sammenhæng så må vi sige, at det konflikter faktisk ret meget med de
gældende regler i forhold til flyvesikkerhed og højdehindringer. Derudover så er der noget, som gør sig gældende i forhold til, at Aarhus Havn jo er en stor korn og foderstofshavn også, og det tiltrækker måger. Måger
er ikke så hensigtsmæssige hvad angår flyvesikkerhed. Så det er også en årsag til, at vi finder, at Aarhus
Havn ikke er hensigtsmæssig. Derudover så konflikter en eventuel placering på Aarhus Havn med Aarhus
Havns udbygningsplaner, og det er også vigtigt at notere sig i den sammenhæng. Så på den baggrund er
det vores vurdering, at en placering af en lufthavn på Aarhus Havn er urealistisk primært af de flyvesikkerhedsmæssige årsager.
Det her, det er blot for lige at vise, hvordan sådan en lufthavn kan tage sig ud. Det er det vi kalder en principskitse. Det store område, der ligger vandret, det er det, vi kalder airside, altså det er landingsbane, og det
der ligger ovenover, det er terminalbygninger, parkeringspladser, med videre. Det er mere, så man lige har
blik for, jamen hvordan er det, sådan en skitse for en eventuel ny lufthavn kan tage sig ud. Det her, det er
også sådan bare lige en teknisk information, vi har opereret med to banelængder, en på 2400 meter og en
på 2900 meter. Og skåret ind til benet, det det handler om, det er, at hvis det er en 2900 meter bane, så kan
man tage fly, der kan flyve oversøisk, altså flyve til Amerika og flyve til Asien. Hvorimod den lille bane, eller
den med den mere begrænsede længde, 2400 meter, den som udgangspunkt kun kan tage fly, der kan flyve
i Storeuropa så at sige.
Det næste vi har været inde og kigge på, det er passagergrundlaget, og i den sammenhæng der har vi haft
nogle forskellige forhold, som vi har kigget på. Det ene det har været, hvad af catchment area, og catchment
area det er det befolkningsgrundlag, som der er inden for radius af en halv, en hel og halvanden times køretid til lokaliteterne. Det andet det er, hvordan er det befolkningen vil udvikle sig her i Østjylland, som jo også
er vigtigt i forhold til, jamen hvad er det for et grundlag, vi har at estimere passagergrundlaget på. Det tredje
det er, at en lufthavn her er jo ikke den eneste lufthavn i Jylland. Der er jo et par andre lufthavne, Billund og
Aalborg ikke mindst, som jo er konkurrerende eller vil være konkurrerende lufthavne til en eventuel ny lufthavn i Aarhus. Og i den sammenhæng er det jo vigtigt at have blik for, jamen hvordan er markedet i forhold
til de to lufthavne i dagens situation, og hvordan vil den være i en fremtidssituation. Vi har taget udgangspunkt i her og nu situationen, vi har kigget tilbage for ligesom at se, jamen hvordan har udviklingen været i
passagergrundlaget for Tirstrup som udgangspunkt, for Aalborg Lufthavn og for Billund Lufthavn for ligesom
at se, jamen hvad er det, der er sket i datiden. Og i datiden kan man nogen gange blive klog på, hvordan er
udsigterne i forhold til fremtiden.
3
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Vi har talt med en række luftfartsselskaber i forhold til deres syn på anvendeligheden af en eventuel ny lufthavn i Aarhus. Vi har talt med en række virksomheder med behov for flytransport for deres medarbejdere, i
forhold til deres syn på en eventuel ny lufthavn i Aarhus. Det har ført, at vi har estimeret et passagergrundlag. Vi har kigget i første hug på en kort tidsperiode, som handler om, at fra åbningsåret i 2015 og tre år
frem, altså til 2027, hvad vil passagergrundlaget være for en eventuel ny lufthavn. Og her der taler jeg sådan
set om alle de lokaliteter, vi har undersøgt, vi ser ikke nævneværdige forskel i den sammenhæng. Vi lægger
fra land med at tro på, på baggrund af det jeg var inde på før, at der vil være et passagergrundlag i 2025 på
cirka 500.000 passagerer. Så opererer vi i forhold til perioden frem til 2027 med det vi kalder henholdsvis et
lavt og et højt scenarie for passagerudviklingen. Det lave det har vi sat til 850.000 passager, det høje har vi
sat til en million. Det der er vigtigt at sige i den her forbindelse, det er jo, at det at drive lufthavn, det er som
alt andet i form af god forretning. Hvis det lykkedes at skabe en god forretning, hvis det lykkedes at have de
rigtige kontakter i forhold til luftfartsselskaberne og få markedsført sig de rigtige steder, så skal vi ikke afvise
på nogen måde, at passagergrundlaget kan blive højere, end det som vi har estimeret. Det er vigtigt at understrege. Vi kan jo se, når vi kigger på nogle af de konkurrerende lufthavne, Aalborg og Billund, at det sådan set er gået meget godt for de to lufthavne, og det må man antage også skyldes god forretning.
Så har vi kigget på miljøet. Vi har kigget på miljøkonsekvenser i forhold til lokaliteterne. Og her kan I se, at vi
har Thomasminde, vi har Flensted, vi har Nørre Vissing, og vi har City. Det her det er et forsøg på fra vores
side at sige, jamen der hvor er nogle store krydser, det er der, vi har nogle miljømæssige udfordringer. Der
hvor vi har nogle mindre krydser, der har vi også nogle udfordringer, men det er nogle udfordringer, som vi
som udgangspunkt mener kan overmindes. Der hvor der er store krydser, der er nogle udfordringer, men det
vil være op til en eventuel VVM-undersøgelse at afklare, hvorvidt det kan overvindes. Sammenfattende, placeringen i Thomasminde indebærer kritiske højdehindringer i meget stort omfang. Inddragelse af større teknisk anlæg som vindmøller og stærkstrømsledninger, endvidere vurderes der risiko for påvirkning af en væsentlig drikkevandsressource. Placeringen på Aarhus Havn vurderes uegnet som lufthavn grundet omfattende højdehindringer samt koalitionsrisiko med fly og fugle, som jeg var inde på tidligere. Placeringen i Flensted indebær ikke kritiske højdehindringer, de er identificerede påvirkninger vurderes at kunne afhjælpes.
Placeringen i Nørre Vissing indebærer kritiske højdehindringer i relativ mindre omfang, som det vurderes
muligt at afhjælpe. Og samlet set så er det vores vurdering fra Grontmij’s side, at Flensted er den miljømæssige bedst egnede placering.
Støj er sådan set en del af miljøet, kan man sige, men det er jo behandlet separat, fordi det jo er en væsentlig ting, når vi taler lufthavn. Og der er to typer af støj fra fly eller fra lufthavnen, der er dels støj fra flyene og
så er der dels den støj, som sker inde på selve lufthavnsområdet. Og i forhold til støjkonsekvenser, der er vi
nået frem til en placering i Thomasminde giver de største overskridelser af støjgrænser for flystøj, når der
ses bort fra en citylufthavn. Det er klart, at en city-lufthavn, men den har vi ligesom ikke anbefalet relativt
tidligt i forløbet, men der større overskridelser af støjgrænserne end Thomasminde. En placering i Flensted
giver de mindste overskridelser af støjgrænserne for flystøj, og i forhold til terminalstøj, jamen der vurderes
der ikke at være problemer eller udfordringer.
Vi har vurderet, hvad koster det at etablere en eventuel ny lufthavn, og priserne de er estimeret til mellem 2
og 2,4 milliarder. Og Thomasminde og Flensted det er nogenlunde det samme i forhold til omkostninger eller
anlægsomkostninger. I forhold til Nørre Vissing er der 400 millioner yderligere omkostninger, som er forbundet med er yderligere jordarbejde på selve lokaliteten, som skal udbedres, forinden man kan præstere anlæg
4
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
af en lufthavn. Derfor er Nørre Vissing som udgangspunkt dyrere end henholdsvis Thomasminde og Flensted.
Så har vi præsteret en investeringsanalyse for ligesom at kigge nærmere på, jamen hvordan ser rentabiliteten ud i en eventuel ny lufthavn. Og i den sammenhæng der har vi set nærmere på, hvordan er forholdet
mellem anlægsomkostningerne og indtægterne i sådan en lufthavn. Og som I kan se, så har vi jo to scenarier for passagerudviklingen, henholdsvis et højt og et lavt, som jeg var inde på tidligere. Og så opererer vi
med nogle landinger af nogle forskellige flytyper og operationer, det skal jeg ikke komme nærmere ind på
her. Det der er konklusionen, når vi kigger på den korte tidshorisont, altså de første tre år, det er, at der for
alle de her scenarier, vi har opereret med, er tale om en negativ business case i de enkelte år. Altså, indtægterne er så at sige mindre end omkostningerne de første tre år.
Så har vi med udgangspunkt i investeringsanalysen, der har vi også præsteret nogle følsomheder, fordi der
er jo nogle meget væsentlige forhold i forhold til investeringer, som kan ændre på resultatet så at sige. Og
det er ene, det er jo, hvilken rente kan man optage lån til. Og det er jo meget svært at spå om, altså forstået
på den måde, at vi taler om noget, der i givet fald skal etableres lidt ude i fremtiden, 2025 har vi sat som
åbningsår. Alt efter tidspunktet for hvornår man i givet fald skal optage et lån, hvilken rente kan man så optage det til. Og her har vi så arbejdet med følsomhed på henholdsvis én procent. Hvis man går ud og skal
optage et lån i dag, jamen så er der jo ikke skyggen af tvivl om, at det kan optage til en relativ billig rente, det
er der i hvert fald, hvis jeg kigger ud i markedet, stor sandsynlighed for. Men der var jo også en gang for
nogle år siden, hvor fire procent sådan set også var en billig rente. Men tiderne har udviklet sig, og det der
bare er vigtigt her, det er at sige, jamen der er noget følsomhed i forhold til, jamen hvad kan vi optage et lån
til.
Så har vi også opereret med det vi kalder en nedre kvartil og en øvre kvartil i forhold til anlægsomkostningerne. Det kan blive i den dyre ende eller det kan blive i den billige ende. Men det der er vigtigt her at sige,
det er, at hvis man forestiller sig, at man etablere en 2400 meter bane i første hug, og man kan optage et lån
til anlægsinvesteringen på én procent, og det samtidig bliver den nedre kvartil i anlægsomkostningerne, så
er det lige før næsten, at økonomien går i nul så at sige inden for de første tre år, altså de 0,8. Og det er jo
egentligt interessant nok i forhold til den følsomhed, der er forbundet med en business case for en ny lufthavn.
Det her det er nogle kurver, som viser, hvordan økonomien ser ud, hvis man har henholdsvis én procent
vækst i passagergrundlaget eller tre procent, eller to procent. Vi har lagt til grund, at vi forestiller os, at fra
2027 og fremefter der vil passagergrundlaget for en eventuel ny lufthavn i Aarhus vokse med to procent om
året. Det mener vi er realistisk. Og det det her viser, det er så, at når man så starter ud med en eventuel ny
lufthavn i 2025, så vil der, når vi kigger på den grå kurve så at sige, så vil der være en årrække, hvor man
kører med et underskud. Men så hvis man kigger på den grå kurve her, så i 2032/2033 så vil man begynde
at få årlige positive resultater. Og så vil der selvfølgelig være en periode, hvor man skal indhente så at sige
de negative årlige resultater, man har haft de første år, og når man så skærer den vandrette kurve i 2046, så
har man samlet set en positiv business case. Så har man indhentet den ringe økonomi, man har haft de
første år, som så er blevet positiv. Og det er i virkeligheden også det, som de næste kurver her viser.
5
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Med det udgangspunkt vi har lagt her, det der måske er centralt her, det er, hvis en ny lufthavn skal gå i nul i
2027, altså den anden sidste dot, så skal passagergrundlaget hæves mellem 200.000 og 300.000 passagerer. Her ser vi bort fra den følsomhed, jeg var inde på før, fordi det der er interessant her, det er jo, det udgangspunkt eller den forudsætning som vi har lagt. Jeg skynder mig videre.
På baggrund af den samlede analyse, der anbefaler vi i Grontmij Flensted, alternativt Thomasminde. I forhold til Flensted, Flensted er den lokalitet, der er mest optimalt hvad angår flyvesikkerhed, dog skal der etableres en fælles kontrol over lufthavnen med Karup. Flensted er den lokalitet, der har færrest kritiske miljøforhold, Flensted er den lokalitet med de mindste overskridelser af støjgrænserne for flystøj, Flensted er den
lokalitet, der har den billigste anlæggelsesøkonomi. På den baggrund så mener vi, at Flensted bør være
første prioritet i forhold til vores anbefalinger. Såfremt Aarhus Kommune ønsker en alternativ lokalitet i spil,
anbefaler Grontmij, at der arbejdes videre med en placering i Thomasminde i Aarhus. En placering i Thomasminde forudsætter, at det er muligt at finde en løsning på de terrænmæssige forhold, i form af de kritiske
højdehindringer ved Trafikstyrelsen, altså som luftfartsmyndighed. En løsning der indebærer, at der ikke skal
realiseres mindst en milliard kroner til terrænmæssig arbejde.
Der skal jeg lige hurtigt knytte en kommentar til den milliard, som ligger i forhold til Thomasminde. Det er
vores vurdering, at inden for den her radius af de her fire kilometer uden for lokaliteten, der vil være nogle
forhold, der skal udbedres i forhold til nogle terrænmæssige forhold. Men det vil være op til en given VVMforløb at afklare det eksakte beløb.
Så i sidste ende, så er vores anbefaling, at der sker en videre proces, der handler om en politisk afklaring
med Skanderborg Kommune, i parentes også Silkeborg Kommune, overordnet politiske afklaring med staten
i forhold til lokaliteten, udarbejdelse af organisatorisk og økonomisk setup for en lufthavn og igangsætning af
en VVM-undersøgelse. Det var ordene.
Frederik Roland:
Ja, tak for det. Således blev en større rapport, jeg ved ikke om nogen af jer, der sidder herinde, har været
inde og læser hele rapporten, eller i hvert fald så kan man også gå ind og se konklusionen inde på kommunes hjemmeside. Således blev en meget, meget stor og kompliceret rapport kogt ned til 20 minutter. Tak for
det, Brian Gardner Mogensen fra Grontmij, som altså står bag den her analyse. Og jeg vil sige det sådan,
hvis der er nogle ting, som I ikke synes var uddybet helt, så bliver der senere under spørgetiden mulighed for
at stille Brian opklarende spørgsmål.
Nu skal vi videre til den næste taler på stolen herovre, og det er Jan Børjesson, formand for Erhverv Aarhus,
som har sådan i omegnen cirka fem minutter til at klargøre for Aarhus Erhvervs synspunkt.
Jan Børjesson:
Ja, tak for indbydelsen til at komme her i dag. Jeg er formand for Erhverv Aarhus, og jeg repræsenterer mere
end 500 virksomheder og omkring 100.000 arbejdspladser i så henseende. Hvis vi skal starte med konklusionen først, så er det klart, at vi støtter ubetinget, at der etableres en ny international lufthavn i Aarhus området ved Thomasminde eller Flensted, hvis Skanderborg Kommune måtte ændre beslutning i forhold til, hvad
de hidtil har gjort. Og det betyder også, at vi opfordrer Kommunen til at træffe beslutninger om at foretage de
6
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
videre undersøgelser, med henblik på at undersøge grundlaget politisk, miljømæssigt og forretningsmæssigt,
for at få den nuværende lufthavn flyttet ud til Tirstrup.
Det er en meget vigtig beslutning, vi skal træffe i Aarhus, og efter vores vurdering skal den være karakteriseret, ud over at være gennemarbejdet, ved måske tre ting. Den skal være langsigtet, den skal indeholder ambitioner, og den skal være visionær. For det er altså noget, der rækker mange generationer frem. Og en
måde at gøre det på, det var ved at tage et blankt stykke papir eller måske et blankt danmarkskort og så
sige, hvis man stod der og skulle etablere nogle lufthavne i Danmark, hvor ville man så gøre det henne. Efter
vores opfattelse to steder. Selvfølgelig i København, som vi ikke skal bruge tid på i dag, og så i Aarhus. Og
så vil de være de steder, for det er karakteriseret ved to ting, det er der væksten i Danmark er, i Aarhus der
får vi 4000-5000 nye indbyggere år ekstra, vi får nye arbejdspladser, vi får nye uddannelsessøgende, vi får
behov for at få internationale folk hertil og fra igen til udlandet. Så man ville lægge det i de to metropoler,
hvis vi skulle tage det fine ord i betragtning.
Sådan ser Danmarkskortet ikke ud, for det ser sådan her ud, når vi kigger på lufthavne, i hvert fald de fleste
af dem, og så kan man sige, jamen skal vi så lade os distrahere af det? Efter min opfattelse nej, fordi der
ligger nogle lufthavne rundt omkring, Karup, Aalborg, Billund, Esbjerg og hvor det nu ellers er, så skal vi
stadigvæk træffe den rigtige, langsigtede beslutning, og det er, at vi har en rigtig international lufthavn i Aarhus-området, i det østjyske område, som underbygger den vækst, der er her. Det er ikke spor anderledes,
end at der også er mange byer, der har hvert deres universitet, hvert deres superliga-fodboldhold, eller hvad
det nu måtte være, det op til hver enkel by. Vi kunne godt have en mening om i Aarhus, at der kun skal være
et universitet her og ikke et i Aalborg og i Syddanmark, men sådan er det ikke i den virkelige verden. Hver
vækstcenter skal have de faciliteter, der skal til.
Og hvorfor er det så vigtigt at få flyttet den nuværende lufthavn fra Tirstrup frem for bare at satse på den,
eller for den sags skyld Billund? Det har noget at gøre med kundegrundlaget og derved forretningsgrundlaget. Det har noget at gøre med, hvor lang tid der er til en lufthavn, og de tal I ser her, det har lidt at gøre
med, hvor langt man skal køre for at komme til en ny lufthavn ved Thomasminde, og hvad der er kundeunderlag i forhold til Tirstrup, og man vil kunne se, og det er der ikke noget overraskende over, da Tirstrup ligger med vand på tre sider, at kundeunderlaget bliver langt større i Thomasminde, hvis man flytter lufthavnen
derud, og så breder vi også, som vi kan se med de lidt mørke farver, langt ned over i øvrigt også Billundområdet.
Hvorfor ikke Tirstrup? Fordi Tirstrup ligger ikke rigtigt, og der er ingen flyselskaber, der har villet satse på det.
Det er dokumenteret gennem lang tid, og der er ikke tilstrækkeligt stort kundeunderlag. Hvorfor så ikke satse
på Billund, som trods alt kun ligger 100 kilometer væk? Fordi der ikke er ordentlige tilgange til Billund, det
gælder på vej E45 motorvej, det gælder tog, det kunne godt være, at beslutningen var en hel anden, hvis der
var et højhastighedstog fra Aarhus centrum direkte til Billund, der ikke havde stop eller noget som helst. Men
det er der ikke, og det kommer der heller ikke. Så vi har det rigtige forretningsgrundlag i Aarhus, og vi har i
vores vækstscenarie også et behov for en lufthavn. Jeg synes, det er rigtig positivt, at Grontmijs rapport opererer med kun 850-1000, for i det jyske skal vi have begge ben godt plantet i mulden. Jeg tror, det er meget
konservativt, fordi hvis man tager Billunds 2,8 millioner passager, Aalborg 1,4, det giver 4,2, og lægger Tirstrups 400 til, det giver 4,6, og så bare dividerer med tre, så er jeg sikker på, at forretningsgrundlaget i den
7
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
østyske region er mindst på en tredjedel af det, når der ligger en ny fremtidsorienteret lufthavn. Så det er jeg
ikke spor bekymret for, men det er noget af det, der skal analyseres nærmere.
Så når vi prøver at summere op på det her, så når vi mener, at vi skal satse på en international lufthavnsbetjening, så har det noget at gøre med, at det er et blandt mange vigtige elementer i at fastholde, at Aarhus er
og bliver en fantastisk by at være i, det skal være et godt sted for erhvervslivet, det skal være et godt sted for
universitetet, for de uddannelsessøgende, for alt muligt. Men det er vigtigt, at det også supporteres af en
forbedret lufthavns betjening, og det kan vi kun få ved at satse på en ny international lufthavn, for ellers vil
der for langt væk, eller også får vi en lufthavn i Tirstrup, som ingen satser på. Så vi altså, som sagt, ja jeg
startede med konklusionen, håbe, at man vil gå hårdt videre, og så at vi i den østjyske, for det her er ikke
kun en Aarhus-sag, det er en østjysk-sag, det er en region-sag, og det er i virkeligheden for mig at se en
Danmarks-sag, når man kigger på det i større perspektiv, og så få placeret en lufthavn det rigtige sted. Og
det er Thomasminde eller det er Flensted. Tak for ordet.
Frederik Roland:
Ja så vidt, Jan Børjesson, formand for Erhverv Aarhus. Og så har vi den næste taler heroppe, som kommer i
en lidt speciel udgave, og det er byens universitetsrektor, som desværre ikke kunne være med i aften, men
som har fået lov til at give sit besyv med på video, det her moderne noget. Nu skal vi se om det virker. Og
det er selvfølgelig Brian Bech Nielsen fra Aarhus Universitet.
Brian Bech Nielsen:
Godaften. Jeg beklager meget, at det ikke var muligt for mig at være til stede, for det er ellers et emne, der
ligger mig særdeles meget på sinde. Der skal ikke herske et øjebliks tvivl om, at vi på Aarhus Universitet
fuldstændigt helhjertet støtter op omkring etableringen af en ny international lufthavn i Aarhus-området. Det
er der flere grunde til, men lad mig prøve at tage det overordnet først. Vi har 10.000 medarbejdere, som er
internationalt orienteret, som lever i symbiose med det internationale samfund. Vi har behov for, at de rejser
ud i verden. Og hvad der er endnu vigtigere, vi har behov for, at resten af verden kommer på besøg hos os.
Det er således, når vi skal rekruttere nye medarbejdere, så gør vi det typisk internationalt. Og det er vigtigt,
at når de søger Aarhus Lufthavn, at de så faktisk kommer hurtigt og bekvemt hertil, for ellers sender vi den
besked til dem, at dette ikke er et sted, hvor udviklingen kommer til at foregå. Og det er jo dybest set det, det
drejer sig om. Det er at løfte sig op i helikopteren og sørge for, at den udvikling, som skal ske i området omkring den østjyske millionby, at det bliver understøttet på bedste vis. Og det kræver altså en moderne infrastruktur, og det kræver blandt andet en tidssvarende lufthavn.
Lad os lige prøve at vurdere den nuværende situation. Hvad angår Tirstrup, så er vi nødt til at erkende, at
denne lufthavn har ikke formået at løfte opgaven igennem den lange række år, den har ligget her. Der er
ingen af de internationale luftfartsselskaber, der for alvor satser på Tirstrup, og der er ikke nogen som helst
udsigt til, at det kommer til at ske. Så det er, som vi ser det, ikke en løsning. Så i dag når vi flyver ud fra Aarhus, så gør vi det typisk via Billund Lufthavn, når vi vil ud i verden. Men man sidder jo helt ærligt med bævende hjerte, når man kører ned af motorvej E45 og håber på, at den ikke er stoppet til, for man vil jo rasende gerne nå flyet til tiden. Og når det endelig kommer til den offentlige transport til Billund, så er den jo intet
mindre end mangelfuldt, for nu at sige det mildt. Jeg har selv været ude for at lande i Billund sent om aftenen, og når man gør det, jamen så er der ikke andet end at tage en taxa til Aarhus – 1600 kroner skulle jeg
hilse at sige, det er simpelthen forbydende dyrt, og det går ikke. Så vi har brug for en lufthavn, der ligger
8
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
inden for en afstand, hvor man kan komme dertil med offentlige transportmidler på skinner, vil jeg sige, og
med et par afgange i timen. Det er den regelmæssighed, vi har brug for, for at blive betragtning som et internationalt konkurrencedygtigt sted.
Og hvis det signal vi sender til resten af verden, det er, at Aarhus er et sted, som er meget, meget regionalt,
så kan vi ikke rekruttere de bedste, det er et konkurrenceparametre. Det er det for os, det er det for de store
virksomheder, så lad være med at basere den her diskussion på charterturisme, det her det drejer sig om
fremtidig erhvervs- og vidensudvikling i hele området her.
Så til sidst vil jeg opfordre alle til at slutte op omkring tanken om at etablere en lufthavn i tilknytning til Aarhus, i hvert fald tæt på Aarhus by. Og så vil jeg sige mange tak for ordet, og så håber jeg, at I vil få et fortsat
godt møde. Tak for det.
Frederik Roland:
Han holdt sig i hvert fald pænt under de fem minutter, som han havde fået tildelt. Tak for det, kan vi så sige.
Så vidt byens universitetsrektor Brian Bech Nielsen fra sit kontor oppe på toppen af Randersvej. Den næste i
rækken her og som også har fået fem minutter i dag, det er John Skæg Hedegaard, som jo er talsmand for
facebookgruppen ’Nej til Lufthavn ved Aarhus Nord’.
John Skæg Hedegaard:
Jeg vil selvfølgelig starte med at sige tak, fordi vi her må komme og lave et lille indlæg her. Jeg hedder John
Hedegaard og er talsmand for gruppen. Vi må antage I alle sammen har læst rapporten, og det er jo også en
ganske, ganske fin gennemgang af, hvordan virkeligheden ser ud ved Thomasminde. Men der er bare ét
ord, ét eneste ord, jeg mangler i den her meget, meget tekniske gennemgang vi får, det er ordet livskvalitet.
Hvad er ordet livskvalitet? Det kan være en ny bil, det kan være et nyt hus, det kan være en lykkelig familie,
det kan også være at komme hurtigt fra A til B, eller for den sags skyld at have en lufthavn tættere på. Der er
rigtig, rigtig mange muligheder. Men for os, der er modstandere af en lufthavn og bor ved Thomasminde, er
det at give vores børn en opvækst i rammer, der giver plads, at de kan lære respekten for den natur, de selv
engang skal værne om. Give dem nogle sunde og fornuftige værdier med på vejen.
Altså, det kan selvfølgelig hurtigt komme til at lyde frelst, men det er ikke sådan tænkt. For selvfølgelig ønsker vi også alt det bedste for vores region med hensyn til vækst og arbejdspladser, selvfølgelig gør vi det.
Og vi kan jo heldigvis også i dagspressen læse, at Aarhus stikker af på vækstbarometeret i forhold til København, og stort tillykke med det. Derfor undrer det os, at Vestas gang på gang hives frem, når de flytter
200 arbejdspladser, når man samtidig kan læse, at DuPont med mere end 60.000 ansatte globalt vælger at
foretage yderligere investering på deres site i Aarhus. Eller Arla der i 2013 besluttede at bygge nyt Green
Field Global idecenter i Skejby med op til 200 ansatte. Dette center kunne også være opført et hvilket som
helst andet sted.
Som erhvervsledere skal I spørge jer selv, om det ikke også er livskvalitet at have medarbejdere, der møder
veludhvilet på arbejde og performer maksimalt, fordi livskvaliteten i fritiden og arbejdslivet går positivt hånd i
hånd? Og i den her proces, der har vi hørt to partier nævne ordet borgerne. To partier. Og det er simpelthen
umuligt at forstå, hvordan det kan gå i spænd med, at vi i disse valgtider bliver tudet ørerne fulde med slogan
’mennesker først’ fra væsentligt flere partier. Lad mig lige gøre opmærksom på, at inden for den blå støjkon-
9
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
junktur, altså 70db konjunkturen, der bor 29.000 mennesker. Og så er der lige det der med, at i det her spil,
må vi heller ikke glemme, at vi reelt sætter udviklingen i vores lufthavn på standby i to-tre år, for noget der
ikke kommer til at ske. Til glæde for hvem? Sætter man en investering på cirka tre milliarder op mod, at det
vil give 220 ekstra passagerer om dagen, samtidig med at man forringer livskvaliteten for 29.000 mennesker
i det berørte område, og opfører og udfører uopretteligt skade på beskyttet natur, bliver det total komplet
proportionsforvrængende. I vores optik er omkostninger simpelthen for store, når man sætter det op imod,
hvad vi får ud af det.
Slutteligt vil jeg sige, at vi i dag har afleveret mere end 4500 underskrifter til dig hr. Bundgaard mod en ny
lufthavn ved Thomasminde til borgmesteren og dertil hørende skrivelse. Til økonomiudvalget er der udleveret en mappe med vores syn på sagen. Tak for jeres tid.
Frederik Roland:
Tak til John Skæg Hedegaard, talsmand for facebookgruppen ’Nej til Lufthavn ved Aarhus Nord’. Og så er
der faktisk ikke flere, der skal her op at stå eller på skærmen lige i øjeblikket, nu er det faktisk op til jer som
sidder hernede - jeg har regnet på, at vi er vel 250 stykker, måske 300 eller noget i den retning - om at
komme med jeres indlæg.
Der har været nogen allerede henne hos mig og spørge, om de kunne få 20 minutter, om de kunne komme
herop og vise frem og så videre, og der må jeg sige, det kan ikke lade sig gøre. Og hvis jeg tænker alle jer,
der gerne vil sige noget, der er allerede nogen, der markerer rundt omkring, skulle bruge 20 minutter herinde, så kommer der ikke så mange igennem, og det vil være lidt trist. Så jeg ved, at mange af jer har også
sendt det skriftligt ind på forhånd af jer, der har større indlæg, og de kan selvfølgelig også afleveres i aften.
Men lad os gå i gang med debatten. Alle her må stille spørgsmål. (Der er lidt snak i salen med spørgsmål om
proceduren). Nej, nu får du en mikrofon, hvis du har et indlæg i aften, så får du en mikrofon lige om lidt, og
så skal du sige dit navn og hvor du kommer fra, så får du mulighed. Men nu er der en hernede, der har markeret, og som er hurtig. Manden med brillerne ved siden af ham med papiret, yes, var først. Og der er mange, der markerer, og vi prøver sådan at gøre det nogenlunde. Hvis jeg glemmer nogen, så marker lige igen.
Så må vi komme så mange igennem som muligt. Ja, værsgo. Undskyld, I skal først lige sige med at sige,
hvad I hedder og hvor I er fra.
Poul Skovbjerg Jeppesen:
Ja, jeg hedder Poul Skovbjerg Jeppsen og jeg er fra Todbjerg. Og jeg vil da først godt lige sige, at inden vi
kom her blev vi stillet i udsigt, at vi kunne forberede et indlæg på op til fem minutter, og jeg regner da med, at
det står til troende. Så hvis jeg vil bruge fem minutter nu, så er det okay?
Frederik Roland:
Yes.
Poul Skovbjerg Jeppesen:
Godt. Først så vil jeg lige sige, jeg var lidt overrasket over at høre universitetsrektoren omtale problemer
omkring Aarhus Universitet vedrørende rekruttering af dygtige medarbejdere. Nu har jeg færdes dernede i
fem år til nogle fantastiske foredrag og jeg har indtryk af, at man har en utrolig masse utroligt dygtige medar-
10
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
bejdere. Så jeg synes da, det er imponerende, at I har kunnet klare det indtil nu, når det ser så svært ud for
jer for fremtiden under de samme vilkår. Så det er da flot gået.
Men det var ikke mit primære budskab. Vi har et byråd her, som efter min opfattelse generelt er mere optaget af at profilere sig udadtil og gøre Aarhus til en storby hurtigst muligt, frem for at tage sig af de nære ting,
som optager og generer os borgere i vores hverdag. Der er rigtig mange præstigeprojekter. Det hedder Europæiske Kulturhovedstad, og det helt store mantra, det er, at Aarhus skal på landkortet. Jacob Bundsgaard
siger for eksempel, vi er med hastige skridt på vej til at udvikle os til en international by, så det vi drøfter nu,
og det er den her lufthavnsplacering vi er i gang med, er et led i Aarhus’ placering i en international værdikæde, og det er et hårdt udskilningsløb. Sandelig flotte ord.
Og nu altså den her strid om lufthavnen igen, igen. Og her bryster byrådet sig med stor opbakning fra erhvervslivet og store dele af befolkningen. Og det er klart, at langt de fleste vil selvfølgelig sige ja tak til at
komme tættere på en facilitet, hvis man ikke er ramt af de direkte konsekvenser, eller er bekendt med følgerne af brugen af skatteborgernes penge. Så erhvervslivet siger selvfølgelig ja tak, men vil absolut ikke
betale, og det er jo et indicium for, at så interesserede er de heller ikke.
Og hvad er det, man opnår ved en ny lufthavn? Det er en lidt kortere transporttid, og fint synes jeg, det kunne være, hvis nogen af de tilstedeværende fortalere, helst erhvervsfolk, kan rejse sig og præcis gøre rede
for, hvor meget 15 minutters tidsbesparelse betyder for deres virksomhed, og så i en elektronisk tidsalder,
hvor rejsetid ikke bare er spildtid. Nu har jeg ikke tid til at vente på dem, jeg har kun mine fire minutter.
Et andet argument er, at placeringen er uhensigtsmæssig i forhold til kundegrundlaget. Og det kan i et begrænset omfang være sandt, hvis det kun er Aarhus by, det handler om. Men det kundegrundlag, man vil
have fat i, vil være det samme, som både Billund og Aalborg kalkulerer med. Så drømmene blegner noget
og bliver temmelig provinsielle, hvis bagsiden af politikken er, at vi skal tromle vores jyske naboregioner, for
at vi selv kan blive mere internationale. Og hvorfor skal Jylland konkurrere med Jylland? Hvorfor ikke i stedet
for kigge ud over kommunegrænserne og etablere en landsdelstruktur, som handler om Jylland, som den
enhed alle jyske kommuner samarbejder om at udvikle. Det vil med erhvervslivets ord frigøre en masse synergi og betyde, at infrastruktur og erhvervsudvikling kan planlægges både efter lokalområdernes og firmaernes behov. Det kan da betyde, at Aarhus-området må afgive dele af erhvervsudviklingen, men hvorfor kan
dem, der har mest brug for en lufthavn, ikke ligeså godt ligge et udviklingsområde ved for eksempel Billund.
Aarhus kan have dem, der passer bedst til Aarhus, hvor havnefaciliteter er vigtige. Viborg ser man med fremtidig tilstedeværelse af Apple ud til at blive en teknologisk højborg, Esbjerg har sine offshore virksomhed,
Herning sin messevirksomhed, og så videre. Og i øvrigt helt generelt, hvad er det for glæder, der følger med
at vokse sig større og større? Hvilke storbyer vidner om bedre livsbetingelser, fordi de er store? Er det ikke
oftest lige omvendt? I flere år er for eksempel trafikforholdene i Aarhus blevet værre og værre med trafikkøer, der hver dag stjæler folks familietid.
Så en opfordring til byrådets politikere om at abstrahere fra en snæver Aarhus-filosofi og kigge ud over bygrænsen og lade ambitionerne gå i retning af et jysk samarbejde, i stedet for omkostningstung konkurrence.
Det kunne blive et interessant og visionært fremtidsprojekt, som også kunne befri vores område fra flere
lufthavnsplagerier. Og måske resten af Aarhus kunne se frem til at undgå alt for mange plagsomme og dyre
præstigeprojekter. Og set i det lys, der ligger de store lufthavne i Jylland pænt fordelt, og oven i købet med
11
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
en placering, som også tager hensyn til region Djursland, hvor især Grenå har gang i erhvervsudviklingen,
men som ellers er et udkantsområde, som fremover kan have meget glæde af Tirstrup Lufthavn.
Til politikerne: slå ørerne ud og lyt til borgerne, og fortolk jeres lederskab sådan, at det bliver godt for erhvervslivet, uddannelses-livet, men også for fritidslivet, familielivet, landsbylivet og alle de andre liv, vores
tilværelse rummer.
Frederik Roland:
Ja, således en klar opfordring fra Todbjerg til politikerne i økonomiudvalget og i følgegruppen, som jeg kan
se sidder hernede på forreste række og følger med, skulle jeg hilse og sige. Jeg skal for god orden skyld lige
nævne, at nu var der spørgsmål til proceduren før, at det er klart, hvis man har sendt noget ind på forhånd
og alligevel ønsker at sige noget i aften, så skal man lige række hånden op igen, for ellers kan jeg jo ikke
vide, hvem er hvem, at der har sendt det her ind. Så det skal man bare lige gøre for god ordens skyld. Godt,
så fik jeg det på plads. Og vi har den næste hernede.
Christen Sørensen:
Ja, mit navn er Christen Sørensen, jeg er tidligere overvismand og nu opstillet for Socialdemokraterne i Aarhus Nord. Jeg har sagt, at hvis jeg bliver indvalgt, så vil jeg støtte de projekter, der er samfundsøkonomisk
rentable, og som der er lokal opbakning til. Sagen er, når jeg ser, og der er tre store infrastrukturprojekter,
der skal gennemføres her i Aarhus, en udvidelse af E45, en eventuel Kattegat-forbindelse, en eventuel ny
lufthavn. Jeg er overbevist om, at den mest rentable er udvidelsen af E45, måske også en Kattegatforbindelse, mens jeg er relativt overbevist om, at det ikke er tilfældet med lufthavnen.
De beregninger, vi har fået her, jeg er sikker på, nu har jeg ikke læst rapporten må jeg love at sige, men den
der ekstra milliard, der måske kommer på Thomasminde, den er formentligt ikke med i de beregninger, så
vidt jeg kunne gennemskue. Jeg har i øvrigt også været formand for den grønlandske transportkommission,
og derfor ved jeg også, hvor kompliceret der er eventuelt at få dispensationer fra lufthavnsmyndighederne.
De er nemlig under de samme regler, som i Danmark. Og når jeg ser på det der trafikspring fra 500.000, på
to år skal den så stige med 70-100 procent, og så kun derefter med to procent om året. Så bliver jeg altså
lidt skeptisk, det må jeg godt have lov at sige. Og jeg har heller ikke set nogen egentlig rentabilitetsberegninger over hele horisonten på det, om de opfylder de der rentabilitetskrav, som man har. Jeg har heller ikke set
noget om, det kender jeg også fra min tid som formand for kommissionen i Grønland, hvor meget man har
indregnet tidsspild med, og er den indregnet ens for forretningsfolk og for fritidsfolk, for det er en meget stor
forskel, om man rejser regelmæssigt eller om man måske kun rejser engang imellem, når man laver det.
Kort sagt, jeg føler, at det beslutningsgrundlag, som byrådet skal tage stilling til, bedømt ud fra hvad jeg har
fået af vide i dag, det er højest usikker. Det er ikke kun i Aarhus-området, at man gerne vil have store infrastrukturs-investeringer, det vil man næsten alle steder i landet. Jeg vil derfor opfordre de besluttende til, det
vil sige byrådet til, at man forholder sig med en vis realisme og går ind for det, der har en chance for at blive
realiseret. Det vil først og fremmest sige en udvidelse af E45 til tre spor, der tabes virkelig meget tid. Det
næste vil eventuelt være en Kattegat-forbindelse, der har den yderligere fordel, at så får man ekstra forbindelse mellem de to hovedcentre, hovedstadsområdet og her, og det går heldigvis godt her, gud ske tak og
lov for det. Og det bør man også indregne i stykket. Det vil jeg opfordre til, fordi der skal også være plads til
det, og ikke kun plads til luftkasteller. Tak.
12
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Frederik Roland:
Ja, en klar opfordring fra en mand, der har prøvet lidt af hvert, og også været med til at se på store beslutninger før. Lad os tage den næste, heroppe.
Anne Bo Olsen:
Ja, du holder den. Tak for det. Mit navn er Anne Bo Olsen og jeg er borger i det nordlige Aarhus. Jeg har
også læst hele rapporten, jeg har også læst den rapport, der kom i 2001, og jeg har også kigget på ScanAvias beregninger fra 1997 og 1998. Og set i lyset af de beregninger, så er jeg meget forundret over, at en
lufthavn i 2001 på beregninger af 2001 danske kroner kan koste 1,9 milliarder, og i 2015 kroner kan koste 2
milliarder, så er det så lige meget, hvor den ligger henne som ny lufthavn.
Set i lyset af, jeg har faktisk grundigt sat mig ind i den meget, meget gode rapport, vi har fået til 800.000
kroner, det er rigtig flot lavet, og der har jeg et spørgsmål vedrørende det der hedder grundvand og spildevand i Thomasminde. Området, det har I også selv nævnt i rapporten, har et grundvands reservoir, der ligger
placeret netop i der hvor lufthavnsterminalerne skal ligge. Jeg kan hilse at sige, det er rigtig godt drikkevand.
Jeg kommer fra Hans Broges Gade, har boet der i mange år, og har haft Aarhus-vand, fornøjelsen af det. Og
det er ganske godt ude i Todbjerg, altså noget bedre. Og det vil jeg gerne slå på tromme for, fordi det handler jo ikke kun om Aarhus Nord borgere, der handler i virkeligheden også om hele den østjyske befolkningen,
i hvert fald som en mulighed for at have rent drikkevand.
Det kan nok ikke gå de aarhusianske politikere forbi, at der ind imellem er problemer med rent drikkevand.
Og det har vi også haft ude ved os. I rapporten bliver det nævnt, at man kan komme dels rundt ved lige at
lukke de tre vandværker, der er ude i området, det er Mejlby, Hårup og Todbjerg. Men man nævner også, at
recipient til udledningsbassiner fra det afisningsmateriale og de høj risiko spildevandsafløbsting, man vil
have fra lufthavnen, at det er problematisk, og at man egentligt ikke kan anvende det. Så er mit spørgsmål til
økonomi, nu handler det jo meget om økonomi, når vi snakker ny lufthavn, om man kan tjene på. Er det taget med i de beregninger for fase et i den nye lufthavn? Det kunne jeg egentligt godt tænke mig at få et svar
på.
Det andet jeg kunne tænke mig at få et svar på, eller måske en overvejelse omkring. Det er, at siden 2001 er
der kommet en lang række nye undersøgelser, der underbygger, at støj i beboelsesområder i nærheden i
lufthavne, blandt andet Heathrow, 89 lufthavne i USA, har man undersøgt sygeligheden og dødeligheden
omkring lufthavne. Og der viser det sig, at der er dosisresponskurver på, at der er væsentligt signifikant forøget forekomst af forhøjet blodtryk, hjertesygelighed og dødelighed. Der er altså begrænsninger i sådan
noget og verden er ikke sort og hvid, men der er rent faktisk nu til stede i 2015 en vis dokumentation for, og
man skriver faktisk i British Medical Journal, at man egentligt appellerer til politikere og byplanlæggere om i
fremtiden at tænke det ind i forhold til lufthavne, man vil placere både ved nyanlæg, men også de eksisterende lufthavne. Er det noget, man egentligt har med i overvejelserne? Godt nok er det kun 29.000 mennesker, der er umiddelbart bliver berørt i et dagstiden og måske også i aftenstid. Men jeg tænker egentligt også, at selvom man kun måske har en gennemsnitlig larm som en støvsuger ovre i Lystrup og de nærliggende
områder, og byplanlægning har jo egentligt ønsker om at få endnu flere nye beboere derud, det kan man
egentligt godt forstå, for det er et smukt område, hvad vil man egentligt gøre for at beskytte dem?
Tak for ordet.
13
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Frederik Roland:
Ja, selv tak. Og nu blev der også stillet et konkret spørgsmål, og igen vil jeg så lige slå fast, at det er jo ikke
sådan specielt meningen, at vi skal kunne få svar på alle vores spørgsmål her, fordi vi er på det tidspunkt, vi
er, i fasen. Jeg skal love jer for, at under den her proces, ikke bare i aften men i månederne og årene fremover, der bliver der rigeligt mulighed for at stille politikerne direkte spørgsmål omkring de her ting. Jeg vil
godt lige prøve at høre Brian Gardner, om du sådan lige kort kan sige lidt om, hvad der ligger til grund for
nogle af de her analyser I lavede omkring, du var selv lidt inde på det, at det kunne have nogle indvirkninger
på for eksempel drikkevand i området, kan du sige lidt mere om det ganske kort?
Brian Gardner Mogensen:
Ja, der blev stillet nogle konkrete spørgsmål i forhold til selve analysen. Det ene det var spørgsmålet omkring den her ene milliard, som er nævnt i forbindelse med Thomasminde, og i den sammenhæng, der er
svaret, at det skal jo afklares i en given proces i forhold til luftfartsmyndighederne, hvad der kan lade sig
gøre, og hvad der ikke kan lade sig gøre i forhold til flyvesikkerhed. Så det kan vi jo af gode grunde ikke sige
noget om på nuværende tidspunkt. Det vil være den dialog, som I Aarhus Kommune med flere skal have i
givet fald med de danske luftfartsmyndigheder.
I forhold til, der blev nævnt det omkring passagergrundlaget og trafikspringet og de to procent i vækst om
året. Så er det vores vurdering, at det er vores bedste bud på, at det er sådan, det vil forholde sig. Og det er
jo sådan, at uanset man taler lufthavn, eller man taler en ny motorvej eller noget lignende, så vil der være en
gevinst, som vil realiseres i den første tid efter åbningen, og det er det, man kalder trafikspringet. I det her
sammenhæng kunne man jo kalde det passagergrundlagsspringet, eller passagerspringet. Og så vil der
komme en normalisering, og så vil der komme en eller anden form for vækst, det er jo det, vi har forsøgt at
estimere. Vi tror i hvert fald, at det her er realistisk i forhold til det grundlag, vi har beregnet på.
Så blev det nævnt Kattegat-forbindelse, og i forhold til at vi jo har et åbningsår, der hedder 2025. Vi synes
ikke, det vil være passende for os som rådgivere at gå ind og spå om, hvorvidt en Kattegat-forbindelse er
realiseret på det tidspunkt. Men det er vores vurdering, og den er ikke bedre end vores, at når man følger
debatten i medierne, at den ligger ikke lige først for, det er vores vurdering. Det er der i hvert fald ikke noget,
der tyder på. Så derfor har vi ikke lagt den til grund i 2025, men det kan jo være, at den kommer efterfølgende.
Så kom der en kommentar i forhold til anlægsøkonomi. Hvordan Naviras tidligere beregninger på cirka 1,9
milliard, at det nærmest er den samme som vores på de cirka 2 milliarder. Der vil jeg anbefale, at man går
ind og nærlæser vores rapport, hvor alle vores forudsætninger er opstillet. Vi kan i hvert fald stå inde for den
anlægsøkonomi, vi har estimeret.
I forhold til de udfordringer der omkring miljøspørgsmål i Thomasminde, så er der jo ingen tvivl om, at der
faktuelt udfordringer i det område. Det er også det vi er kommet frem til i vores analyse. Men det er vigtigt at
sige, at det her, det er jo det, man kan kalde en screeningsundersøgelse, eller en forundersøgelse om man
vil, der er jo en videre proces. Og det der er meget vigtigt i forhold til miljø, det er, i givet fald man vælger at
gå videre, så skal der i givet fald præsteres VVM-undersøgelse, og i den sammenhæng der vil det blive afklaret, hvorvidt der er tale om uoverstigelige udfordringer, eller hvorvidt det er udfordringer, der kan overkommes.
14
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Og så den sidste ting, som jeg noterede mig, det var omkring støj og hvad det har af konsekvenser i forhold
til sygelighed, dødelighed med videre. Og der kan jeg bare sige, det er ikke noget, som vi har arbejdet med i
den her analyse.
Frederik Roland:
Ja, tak for det, Brian Gardner Mogensen. Og så har vi det næste indlæg hernede.
Søren Purup:
Mit navn er Søren Purup, jeg har fornøjelsen af at være direktør i en mindre software virksomhed her i Aarhus. Vi lever af at sælge vores software i hele verden og vi har et stort og udtalt behov for at rejse, vi har et
stort og et udtalt behov for at få kunder ind i vores virksomhed, besøge os, se vores produkter, og forhåbentligt at de køber noget af os. Jeg er egentligt ikke optaget af, om det er Thomasminde eller hvor det er, det er
jeg optaget af, det er en central lufthavn, der kan servicere hele Jylland. Og det er jo rigtig, rigtig mange gode årsager til, det kunne jeg bruge minimum fem minutter på, jeg har skåret det ned til to enkle ting, det er
noget med pris og det næste det har noget at gøre med effektivitet.
Og ser vi på prisen, eller det jeg gjorde, det var, at jeg her søndag aften, der sad jeg og planlagde, at jeg
skulle rejse ni steder hen tirsdag morgen, her til morgen, og jeg skulle hjem igen i aften. Det var destinationer som for eksempel Stockholm, Oslo, London, Amsterdam og hvor vi ellers rejser hen og besøger kunder
og får kunder fra. Der vil jeg gerne rejse ud af Aarhus, jeg er rejst den der tur på Momondo, som I sikkert
kender alle sammen, ud af det kom der en gennemsnitlig billetpris på lidt over 6000 kroner, og så sammenlignede jeg det med København, og der var billetprisen så lige lidt over 3000 kroner. Jeg kiggede også lidt
på, hvor lang tid skulle vi egentligt bruge på det, nu er der jo blevet talt om livskvalitet, der er rigtig, rigtig
mange mennesker, der arbejder her i Aarhus, der rejser sindssygt meget, flere gange om ugen, og til sammenligning på effektiviteten, jamen så er vi derhenne, hvor at en tur ud af Aarhus sammenlignet med en tur
ud af København, ja det tager 2½ time ekstra hver vej. Det er fem timer på sådan en dagstur. Og så kan
man jo sige, det betyder ikke så meget, jeg rejser ikke så tit, men hvis du rejser hele tiden, så betyder det
usædvanligt meget for dit familieliv. Det er en ting.
Men kan vi så begynde at sige, jamen hvor mange billetter bliver der så solgt ud af Jylland samlet set fratrukket charter, fordi det har egentligt ikke rigtig noget med det her at gøre? Og så tager vi Billund, Aalborg,
Aarhus, Karup og alle de andre, lægger det sammen, så er det noget, der ligner i størrelsesordenen 1,7 millioner billetter, der bliver solgt. Ganger vi så den besparelse sammen på 1,7 millioner solgte billetter gange
3000 kroner, ja så er vi oppe i over fem milliarder kroner, det koster erhvervslivet og private, at vi ikke har en
ordentlig lufthavnsbetjening for hele Jylland. Kigger vi på tidsforbruget, ja så er det de der fem timer gange
1,7 million billetter, der er solgt, jamen så ender vi op i flere tusind årsværk, som bliver brugt på at rejse, som
man kunne have brugt på nogle andre ting.
Og på baggrund af det, så synes jeg egentligt, at diskussionen her det handler ikke så meget om Thomasminde eller noget som helst, det handler om, at vi skal have en ordentlig lufthavnsbetjening, som kan
servicere os både på det private, men så sandelig også på vores erhvervsliv. Det var det. Tak.
Frederik Roland:
15
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Og vi springer videre til den næste hernede. Vi har en herre, der står hernede med mikrofonen nu.
Arne Ildeborg:
Mit navn er Arne Ildeborg, og jeg kunne egentligt godt tænke mig at starte med at tænde en smøg, men da
jeg ikke er ryger, kan det ikke lade sig gøre, og man må vist ikke ryge herinde. Men jeg vil sige noget om
luftforurening. Fordi luftforurening fra en lufthavn ved Thomasminde, 13 kilometer nord fra rådhuset her og
kun ni kilometer nord for universitetshospitalet, det vil ramme 10.000 af beboer i Aarhus Nord med de ultrafine partikler fra flyenes udstødning. Der er flere uafhængige forskningsresultater de seneste år både i Europa, Australien og USA, der viser, at en lufthavn vil sprede sygdomsfremkaldende stoffer og partikler i et område op til 50 kvadratkilometer der er stort. Skoler, børnehaver, plejehjem, alle vil blive ramt, eksisterende
luftfiltre, de kan nemlig ikke stoppe den forurening. De ultrafine partikler sætter sig i lungerne og de fineste
forgrener adveloerne, og de kan være årsag til nogle alvorlige sygdomme, jeg skal komme tilbage til om et
øjeblik.
Og forurening den vil, udover de rent nære lokalområder, først og fremmest ramme Skæring, Hjorthøj, Egå,
Løgten, Skødstrup, Hornslet, Rønde. Byerne ligger nemlig kun mellem fem og ti kilometer fra Thomasminde i
den fremherskende vindretning fra sydvest til nordvest. Med nordlig vind der rammes desuden Lystrup, Elsted, Lisbjerg, det nye og Aarhus. Med østlig og sydøstlig vind der er det indbyggerne i Hinnerup og Hadsten, der vil få de fine partikler i lungerne. Bare i det nordlige område, der er det mere end 50.000 personer,
der bliver ramt hver dag. Og til sammenligning, der ligger Grenå med 15.000 indbyggere hele 20 kilometer
væk fra Tirstrup.
Videnskabsfolk ved Keck School of Medicin ved University of Southern California, de har ledet en undersøgelse, der viser, at flyene ved for eksempel Los Angeles International Airport skaber endnu dårligere luftkvalitet over et langt større område, end man tidligere har antaget. Undersøgelsen, den er offentliggjort sidste år
i tidsskriftet, der hedder, Environmental Science and Technology i samarbejde med forskere ved universitet i
Washington. Forskerne fandt en fordobling af koncentrationen af ultrafine partikler i et område, der er mere
end 25 kilometer i vindretningen mod øst fra lufthavnen. Vores forskning, siger Scott Fruin, der er professor
ved universitetets afdeling for miljø og helbred, at lufthavnspåvirkning er mere end fem gange større, end vi
hidtil havde antaget, og det er altså undersøgelser fra sidste år.
En lignende rapport kommer fra Seattle, den er fra 1997, og i et område i King County International Airport,
der har man undersøgt, at der er 97 procent astmatilfælde, der er 28 procent flere tilfælde af lungebetændelse og influenza, der er 25 procent flere luftvejesygdomme, der er 83 procent flere komplikationer ved graviditet, der er 50 procent højere børnedødelighed, og så er der 57 procent højere dødelighed for hjertesygdomme og 36 procent højere dødelighed for kræft. Og områdets gennemsnitsalder er på 70 år, og det svarer til
udviklingslandene i forhold til det normale på 76 år.
I marts 2012 der blev offentliggjort en undersøgelse af luftforureningen i Københavns Lufthavn, her dokumenteredes det, at et stort antal ansatte i København Lufthavn i gennemsnit indånder to-tre gange så mange
skadelige ultrafine stoffer fra udstødningen på en arbejdsdag, to-tre gange mere end hvis de havde arbejdet
på H. C. Andersens Boulevard i myldretiden. Og jeg erindrer lige om, at der for ganske kort tid siden, var en
undersøgelse af de nyeste dieselbilers filtre, der altså ikke engang kan klare de der fine partikler, som man
har opdaget er utroligt farlige.
16
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Og når I næste gang kører fordi de to største skorstene i Aarhus Nord, nemlig forbrændingsanstalten ved
Lisbjerg og den mægtige skorsten ved Studstrup, så nyd de hvide røgfaner, der stort set kun er vanddampe,
da giftstofferne fra forbrændingen er renset fra. Mens en lufthavn, den vil pumpe tonsvis af urenset udstødningsgas ud i jordhøjde, lige ud mod de nævnte områder.
Men I kan roligt sætte jer op i et fly her til sommer. Verdens mest anerkendte videnskabelige geografiske
selskab, National Geographic Society kan i en undersøgelse, der er offentligt den 10. oktober 2010 fortælle,
at der på verdensplan dør mere end dobbelt så mange mennesker af sygdom, der er direkte relateret til flyenes udstødninger, som ved flystyrt.
Frederik Roland:
Ja, bekymringerne omkring luftforurening, et indlæg der også er blevet noteret ned. Så har vi den næste.
Steen Hermansen:
Ja, tak for ordet. Jeg hedder Steen Hermansen og kommer fra Skødstrups Fællesråd, hvor jeg er formand.
Jeg står her i dag på vegne af et lokalsamfund med næsten 9000 borgere i Skødstrup, Løgten og Studstrup,
som er beliggende lige fem kilometer øst for Thomasminde. Jeg kommer lige fra i en forældreklasse, hvor
der ikke rigtig er nogen, der tror på, at det her kan blive realiseret, men jeg er glad for at se, at der er så
mange, der er kommet i dag. Men jeg tror, vi er rigtig mange, der ikke tror på, at det her er noget I kunne
finde på, men jeg tror også, hvis det såfremt det bliver aktuelt, så er der rigtig mange, der vil vågne op og
være vrede og reagere voldsomt. Derfor så jeg også taget herind i dag for at sende et signal til jer politikere
om, at vi ønsker ikke den her nye lufthavn i Thomasminde med indflyvning lige hen over vores lokalsamfund.
Så drop nu at gå videre med jeres planer herfra.
For det første, I har selv udarbejdet en rapport, der påpeger flere væsentlige ulemper ved at placerer en ny
lufthavn ved Thomasminde. Væsentlige parametre, som vi synes, I ignorerer, fordi I vil tvinge en anbefaling
af en ny mulig placering igennem. Udover de voldsomme infrastrukturændringer med flytning af vindmøller,
elmaster samt terrænregulering, vil I placere en lufthavn tæt på en masse byer og bebyggelse, samt ikke at
forglemme natur og drikkevandsinteresser. Det bør have jeres opmærksomhed og prioritet.
Som det fremgår af rapporten er der væsentlige støjgener forbundet med flyvninger. Det er muligt, at man i
Tirstrup ikke klager herover, men det ikke ensbetydende med, at vi de mange tusinde borgere i det nordlige
Aarhus vil påvirke bare vil acceptere den her støj dag og nat. Støj og gener ved flyvning er en underlig størrelse, og man kan fremlægge tal herfor på mange måder. Vi kender det i forvejen fra diskussion om ny motorvej og opsætning af vindmøller, og vi skal lige huske, at de grænseværdier, der er ved støj fra en lufthavn,
de overskrides for rigtig mange borgere med en placering i Thomasminde. Og vi snakker ikke bare et par
procent, når vi snakker decibelskalaen for lyd, så overskrides med ti db, snakker vi altså en fordobling af det
tilladte. For os i Skødstrup kan vi ikke forstå, at man det ene øjeblik fra byrådet ønsker en vækst og udstykker en masse nye byggegrunde i det nordlige Aarhus, og næste giver I politikere os en indflyvning lige hen
over hovedet med de gener, det vil medføre.
Den tvivl, der vil være, hvis I politikere vælger at arbejde videre med en ny lufthavn i Thomasminde, kan
bremse udviklingen i det nordlige Aarhus. En udvikling I selv gerne ser fortsætter, men hvem har lyst til at
17
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
flytte til et område med indflyvning lige hen over hovedet? Vi kan opleve det, der skete i mange år med tvivl
med linjeføring på motorvejen ved Silkeborg. Denne fortsatte snak om ny lufthavn vil også ødelægge mange
nye vækstmuligheder for byudvikling og tilflyttere i det nordlige Aarhus, så længe der er tvivl om en ny lufthavn ved Thomasminde. Hvis I politikere vælger at gå videre med Thomasminde-projektet, så vil jeg allerede
nu gerne invitere jer på picnic fem kilometer øst for Tirstrup, så kan vi sammen opleve, hvordan det er på
landjorden, når en flyver starter og lander.
For det andet, vi forstår slet ikke jeres business case med en ny lufthavn med økonomien heri eller mangel
på. Hvad forventer I og hvad tror I er realistisk at opnå i Aarhus med en ny lufthavn? Jeg flyver selv hver uge
fra Tirstrup til København, og mit gæt er, at over halvdelen af de passager, der er med en flyver, de blot skal
til København som mig selv. I ankomsthallen kan man se en informationstavle over de ruter og anvisninger
til gates, når man lander i København, med passagerer, der skal videre. Her er det ofte 8-10-15 destinationer. Vi er altså nede på et maksimalt antal passager på en håndfuld, som skal videre til samme destination.
Har man undersøgt, hvilket marked der er for direkte ruter ud fra Aarhus? Der er allerede en del ruter fra
Billund til mange andre destinationer. Skal vi tro, at vi kan udkonkurrere dem i Billund, eller tror man der er
plads til begge lufthavne i et fremtidigt marked for flytrafik til og fra Jylland?
Billund Lufthavn står om ti år med en rigtig stærk økonomi, har fået gode vejforbindelser fra et stort opland,
har politisk aftale på plads om direkte togstrækning – hvem tror vi vil vinde den konkurrence? Og er det urimeligt, at man skal køre til Billund eller flyve via København for at komme ud i verden? Hvilke flyselskaber og
ruter tror man overhovedet vil etablere sig i en ny lufthavn ved Aarhus, hvis de kan få bedre forhold i Billund?
Skulle det blive muligt at få etableret en ny lufthavn, der kan få økonomien til at hænge sammen, er der så
plads til at udvide en ny lufthavn, hvis behovet skulle opstå i Thomasminde? Og hvad vil det igen betyde for
os omkringboende? Er der tænkt herpå, eller vil det blive tvunget ned over os som konsekvens af udvikling?
Alle andre steder i verden lægger man lufthavne et godt stykke uden for byerne, det gælder i Stockholm,
Oslo og mange andre steder, hvorfor er det så, at vi i Aarhus skal være så pokkers anderledes? Er det ikke
meget nemmere og bedre, at vi accepterer de lufthavne, vi har i Jylland i dag, og I politikere begynder at
udvikle Aarhus Lufthavn i Tirstrup, i stedet for at afvente, som I har gjort de sidste mange år?
Kære byrådspolitikere, flere byrådsmedlemmer har tilkendegivet, hvordan de vil stemme imod en ny lufthavn.
Jeg håber meget, at jeg der er i tvivl ikke bare følger jeres parti, men at I hver især bruger jeres sunde fornuft
og mavefornemmelse for den rigtige udvikling i Aarhus uden en ny lufthavn i Thomasminde. Tak for ordet.
Frederik Roland:
Ja, som ordstyrer er jeg rigtig glad for, at I er så gode til at overholde tiden, I holder jer faktisk de fleste af jer
inden for de fem minutter. Det er rigtig flot, det er godt struktureret, tak for det. Så har vi næste borger.
Jørgen Sten Hansen:
Ja tak, jeg hedder Jørgen Sten Hansen og jeg kommer fra Todbjerg. Og jeg vil starte med at sige kære byråd og kære tilhørere. Tidligt om morgenen den 4. juni kom min kone og fortalte mig, at hun havde netop
hørt nyheder i radioen, at et stort flertal med Socialdemokratiet i Aarhus i front havde besluttet at gå videre
med en eventuel flytning af lufthavnen i Tirstrup til Thomasminde. Jeg fik et chok, kan det passe endnu engang, det er fjerde gang i de 50 år, jeg har boet i Todbjerg, at vi nu skal høre om, at vi skal have en ny lufthavn ved Thomasminde. Jeg blev rystet, må jeg sige til Socialdemokraterne, jeg har et stort socialdemokra-
18
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
tisk hjerte, men jeg blev meget rystet, men da jeg kiggede længere ind i mit røde hjerte, så så jeg og hørte
jo, at SF, Enhedslisten, to modige Socialdemokrater og en modig lokal Venstremand havde stemt imod. Så
jeg anede håb.
Jeg anede også håb til vores grundlovsfest ved tårnet i Todbjerg, hvor der var samlet 200 mennesker for at
fejre grundloven. Faktisk så var hele byrådet inviteret til at komme den aften. Der kom et par stykker. Måske
havde de meget travlt. Det kan også være, at de måske havde lidt dårlig samvittighed, fordi mange af dem,
der sidder i byrådet og tidligere borgmestre, gennem de sidste 20 år har holdt grundlovstale ved Todbjer
Tårnet og nydt en enestående udsigt, og de har alle erklæret, der kommer ikke nogen lufthavn ved Thomasminde, den sag er død. Ja, men vi havde en pragtfuld grundlovstale. Fatma Øktem holdte en fantastisk
tale, ikke om lufthavnen overhovedet, men hun talte om nogle fundamentale værdier, som vi ikke skal glemme i den her væksttid, vi lever i. Hun talte om nogle fundamentale værdier om ligeværdighed, ligestilling,
tolerance, om mennesket i centrum. Ja, og at vi skal have respekt for det enkelte menneske på tværs af
kulturer og politiske holdninger. Der var også lufthavnsmodstandere deroppe, der holdt en meget flot tale.
Og så tænkte jeg, der er håb endnu, fordi politikerne de er jo også mennesker.
Der tales meget i disse dage om løftebrud, troværdighed og at holde det man lover. Og jeg håber ikke, at det
er en tendens, der breder sig og vil ramme Aarhus Byråd. Men jeg må klart sige, at jeg er dybt skuffet over,
at så mange socialdemokratiske politikere har skiftet holdning i de sidste år. Lufthavnssagen, den var endelig helt død i 1999, denne trøje er fra 1999, ja og i 2003.
Så vil jeg sige her, et lidt andet spring, at for nogle år siden, så talte jeg med en dreng, der gik i anden klasse. Han havde det ikke så godt. Under vores samtale, så spurgte jeg ham, hvorfor skal man holde det, man
lover? Jo, sagde drengen, ellers er man ikke en god kammerat og holder ikke det man lover, og så kan man
blive bange. Ja, sagde jeg, det kan man nemlig godt gøre, har du prøvet det? Ja, Jonas han lovede, han
ikke ville drille mig mere, men han blev bare ved. Nå, så må jeg vist hellere tale med ham og hans forældre
og lærerne. Ja, det vil jeg gerne have, sagde han. Og det jeg vil sige med denne lille historie, det er, at børn
kan blive bange, når børn og voksne ikke holder, hvad de lover. Man mister tilliden, og det kan skabe utryghed og frustrationer. Og det er faktisk lige det, der sker hos alle os, flere tusinder beboer, der nu igen for
fjerde gang skal leve i en uvished over mange år, for hvad kan de nu igen finde på? Vi er bange for vores
dage liv, for vores børn og børnebørns liv, vores boliger, vores enestående og bevaringsværdige landskab,
og unikke natur.
Ja, godt så, men der er også fremskridt, og vi skal følge med og alt muligt, ja, men altså nogle gange, så er
der nogle erhvervsfolk, nogle politikere, der får nogle fikse ideer, i forhold til at man kan sparre en halv time
ved at flytte en lufthavn. Ja, udbyg Tirstrup, som er sagt. Men jeg har nu undret mig over, hvem er det, der vil
have denne lufthavn. Bliver byrådet presset af lobbyister? Det tror jeg ikke, men jeg tænker det lidt. Det slog
mig en dag, kunne det være, at erhvervslivet håber, at billig arbejdskraft fra Østeuropa vil komme flyvende til
Thomasminde? Ja, men jeg kan sige jer, at det kan I godt glemme, fordi de vil fortsat tage varevognen og
minibussen.
Ja, så runder jeg stærkt af her. Men jeg vil også lige foreslå, at hvis privatlivet er så interesseret i privat lufthavn, så synes jeg, de skal lægge en privat lufthavn ude i Bjerringbro, og så kan de lave rettigheder med
Ryanair, så får de også billig arbejdskraft der. Og jeg har også spekuleret på, om byrådet i denne debat har
19
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
været udsat for luftforvekslinger, mon ikke det mere er luftkasteller end en lufthavn, de debatterer? Og til
sidst her, så vil jeg gerne sige, at jeg håber ikke, at der er strategiske overvejelser involveret, Socialdemokratiet… (afbrydes fordi tid er gået)… men jeg håber ikke, at de lurerpasser og lader Trafikstyrelsen og Folketinget træffe afgørelsen.
Frederik Roland:
Det er ikke sådan, når man har mange vigtige ting, man skal af med, det kan jeg sagtens forstå, men I bliver
nødt til at overholde tiderne her sådan nogenlunde, fordi der er så mange, der har markeret og rigtig gerne
vil igennem. Vi har den næste herover.
Pelle Krog:
Ja, god aften alle sammen, jeg hedder Pelle Krog, og jeg er medstifter og nu bestyrelsesmedlem i Foreningen Lufthavn til Aarhus. Lufthavn til Aarhus er en frivillig forening, som er dannet af helt almindelige borgere,
vi er ikke erhvervsmennesker, vi har alle sammen fuldtidsarbejde eller fuldtidsstudie ved siden af det vi laver.
Vi har i de sidste to-tre år arbejdet på sammen med politikere og erhvervsledere i regionen på at fremme den
østjyske lufthavnsbetjening. For at illustrere, det her var egentligt ikke en del af mit oprindeligt indlæg, men
for at illustrere dette kan jeg sige, at jeg til dagligt er lægestuderende ved Aarhus Universitet. Lægevidenskaben har ikke umiddelbart noget at gøre med en ny lufthavn, men det kan jeg høre, det er åbenbart det,
der optager de fleste borgere her til aften, det er lægevidenskabelige sundhedsfaglige problemstillinger. Til
det vil jeg blot sige, lad os overlade det arbejde til eksperterne, og i stedet for at sidde hjemme i sofaerne og
spekulere på de problemstillinger, lad os overlade det til eksperterne i en eventuel VVM-undersøgelse. Vi er i
Lufthavn for Aarhus ikke eksperter, vi er frivillige borgere, og vi lader eksperterne gøre det faglige arbejde,
for det er det, politikerne skal træffe deres beslutninger ud fra.
Der er også blevet nævnt noget omkring grundvandet, til det kan jeg nævne, at vi i Lufthavn til Aarhus har
indsendt en grundvandsmonitoreringsrapport, som blev udarbejdet sidste år i 2014, som har kigget på
grundvandet i Tirstrup de sidste 12 år. Det er konstateret af lufthavnen i Tirstrup ikke har haft nogen indvirkning på grundvandet under Tirstrup. Tirstrup Lufthavn er en gammel lufthavn fra anden verdenskrig, men
man kan kun formode en ny, moderne, miljømæssigt forsvarligt opført lufthavn ved for eksempelvis Thomasminde vil have samme eller bedre påvirkning på miljøet og grundvandet.
Mit egentlige indlæg, det er, at vi er organisation og forening af borgere, og det, jeg synes, Økonomiudvalget
skal bide mærke i, det er, at det er ret unikt for et så stort et infrastrukturprojekt at have så stort folkeligt opbakning, som den nye lufthavn har. Vi har i vores to-tre år, hvor vi har arbejdet med det her projekt, indsamlet knap 10.000 underskrifter, som vi har valgt ikke at overlevere på papir, fordi vi skal også tænke på træerne selvfølgelig. Det er unikt at have så stort folkelige opbakning til et projekt, og det synes jeg, Økonomiudvalget skal bide mærke i.
Udover den folkelige opbakning så har vi som dansk erhverv og erhvervsmennesker, som også have mikrofonen før, udtalt, at erhvervslivet er overordentligt positiv over for den her ide. Vi har i vores arbejde haft
dialog med erhvervslivet, og har efterhånden fået 160 virksomheder fra Østjylland til at sige, at det er en god
ide. Og det indbefatter Aarhus Universitet, Grundfos, IKEA, kæmpestore virksomheder. Det har ikke været
let for os, at få dem til at sige, ja, fordi det er politik, og virksomheder vil sjældent beskæftige sig med politik,
så man må tolke ud fra det, at når de går ud i dagspressen og udtaler sig om et politisk emne, som den nye
20
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
lufthavn er, så mener de det. Det er et dybt alvorligt problem, at vi ikke har en optimal lufthavnsbetjening af
Østjylland.
Vi kan tale om alternativet. Hvad er alternativet til en ny lufthavn? Er det Tirstrup? Alternativet hvis vi ikke
handler nu og laver en ny lufthavn, det er, at vi ikke har en lufthavn i Østjylland. Tirstrup er ikke bæredygtig,
det viser de sidste knap 50 års drift, passagertallet er kun faldet i de sidste 25 år, og lufthavnen generer millionunderskud på millionunderskud, betalt af skatteborgerne vel at mærke. En motorvej vil ikke forbedre situationen, det vil en forlængelse af jernbanen heller ikke, det er konkluderet af både Vejdirektoratet og MidtTrafik i rapporter fra 2012 og 2008. Alternativet er, at vi ikke har nogen lufthavn.
Det er altid dårligt at slutte på en skidt bemærkning, så jeg vil bare fremhæve, at den nye lufthavn selvfølgelig vil være en positiv business case, som rapporten fra Grontmij har understreget, og som det også er blevet
påpeget, hvis Billund kan præstere 3 millioner passagerer, så forestil jer, hvad en optimalt placeret lufthavn i
Østjylland vil gøre. Det vil virkelig kunne mærkes. Der er ingen, der lander i Billund Lufthavn, som skal Billund, folk skal til Østjylland, det er virksomhederne er, det er her borgerne er.
Jeg slutter af med at sige en kæmpestor tak til vores politikere i Aarhus, borgmester Jacob Bundsgaard og
alle partierne som har stemt for, det er rigtig, rigtig vigtig for vores region, at de tager det her skridt. Det er en
debat, vi har haft i gang i 70 år, vi har ventet på resultater på, at Aarhus får førertrøjen på, det vil være det
mest visionære og perspektivrige projekt, der har været i Aarhus, hvis ikke Østjylland, i mange årtier. Tusind
tak til jer, fordi I tager det her seriøst og at I handler.
Frederik Roland:
Og tak. Og så vil jeg godt bede jer om at respektere, at vi kan have forskellige holdninger herinde, og det er
helt i orden. Vi er her for at komme med vores indlæg, ud over til hinanden så selvfølgelig primært her til
Økonomiudvalget og følgegruppen, som sidder hernede. Så uanset om man har en anden holdning, så hold
den lige for jer selv eller rejs jer op og brug jeres fem minutter på det. Værsgo til den næste.
Anette Jakobsen:
Ja tak, jeg hedder Anette Jakobsen og jeg kommer fra Aarhus Nord. Jeg vil lige sige, at den sidste kommentar, der gik på den anden taler omkring det med det sundhedsrelaterede. Anne, som havde det indlæg, hun
arbejder til dagligt som overlæge. Så hun er fagrelateret, vil jeg påstå.
Der er lidt blandet her. Det første det er, at jeg har noteret, at på Go Green Wtih Aarhus, på deres hjemmeside, der står der, at Aarhus skal være CO2-neutral i år 2030, det er måler for Aarhus, der er udnævnt til én
af Danmarks seks officielle energibyer. Og mit spørgsmål er så til Aarhus Byråd, hvilken indflydelse får en
lufthavn ved Thomasminde på Aarhus Kommunes klimaindsats og målsætninger, både i forhold til 2030,
men også derefter?
Der er blevet sagt så mange gode ting, som jeg lige vil ind og kommentere på her. I forhold til catchment
begrebet catchment areas i rapporten er der nævnt, at man har spurgt erhvervslivet, og dem der er blevet
adspurgt, det tror jeg ikke fremgår af rapporten, men der står i hvert fald, at de er vant til at bruge en-to timer
på transport til en lufthavn. Og hvis man nu lægger catchment areas sammen for Billund og Aalborg, så svarer det til, at de kan leve op til transport tid på halvanden time. Så man kan sige, hvilken ekstra værdi er det,
21
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
en Thomasminde-placeret lufthavn kan give erhvervslivet. Jeg er med på, som der også var en indlægsholder, der siger, det kan betegnes som spildtid at sidde i transport, og der tænker jeg, jeg er selv en, der rejser
i min ansættelse i dansk erhvervsliv, og der er noget, der hedder bluetooth, som jeg bruger i bilen med telefonsamtaler, der er wifi i lufthavnen, videokonferencer og Skype og den slags, så det er noget med, hvordan
er det vi opfatter begrebet transporttid og spild. Men i forhold til catchment areas, hvis man lægger Aalborg
og Billund sammen, så skulle det være muligt for en, der bor i Aarhus-området, at nå en lufthavn i løbet af
halvanden time.
Der er også et tiltag, som jeg ikke er så meget inde i, men har jeg ladet mig fortælle om, der er en ny togfond, som vil arbejde for, at man får en hurtigtogsforbindelse, sådan at det kan tage maksimalt to timer at
komme fra Aarhus til København. Det er også en mulighed. Der er nogle kræfter, der arbejder på en eller
anden måde i modsatte retninger, både på nationalt og kommunalt plan, som jeg synes, man skal tage til
overvejelse, når nu byrådet skal ind og have dialogen med andre interessenter, som også ligger i næste
fase. Jeg tror faktisk, det var det. Tak for ordet.
Frederik Roland:
Ja, værsgo her også mange opfordringer, blandt også til politikerne om at gå ind og se på kommunens langsigtede klimamål, om det her harmonerer med det og hvordan og hvorledes. Vi har den næste hernede.
Søren Egge Rasmussen:
Ja, jeg hedder Søren Egge Rasmussen, jeg har boet 19 år i Hjorthøj. Jeg sad i Aarhus Byråd, da vi vandt
over lufthavnen i 1999. Jeg var også med i modstanden i 2003, og jeg vil gerne være med i modstanden her
tredje gang for at lægge den lufthavn ned.
Der tales om, at man vil gå efter at få nogle dispensationer. Hvis man får dispensationer med hensyn til, at
man ikke skal fjerne alle de genstande, som kan forringe flysikkerheden, så vil det jo medføre, at man får en
lufthavn med en dårligere flysikkerhed end andre steder. Er det det man er ude efter?
Omkring det her med togfonden, ja det er jo besluttet, at der er bevilliget 800 millioner til at sikre en togforbindelse fra Jelling til Billund, sådan man kan køre med tog fra Vejle til Billund Lufthavn. Det er også sådan
set besluttet, at man vil lave timedriften mellem de større byer i Danmark, og det vi så har udsigt til, det er, at
man kan køre fra Aarhus med tog til Aalborg på én time, og man kan køre til København på to timer. Det
burde man også tage ind i sine overvejelser, når man skal vurdere en lufthavn i fremtiden.
Jeg synes i høj grad, det her er et spørgsmål om miljø eller ny lufthavn. Der er risiko for påvirksomhed af
væsentligt drikkevandsinteresse. Ja og jeg synes egentligt, at drikkevandinteresser for de kommende generationer er vigtigere, end de her bestræbelser på at få en lufthavn lidt tættere på Aarhus. Så vi altså 29.000,
som bor tæt på den her planlagte lufthavn. Og derudover er der byvækstområder ude ved Lisbjerg, som
svarer til sådan set to gange Ørestadens areal. Hvad er det for et hensyn, man vil tage til de ny byvækstarealer?
Jeg vil sige til sidst, at jeg synes det her, at der er jo godt, at der er sådan et offentligt møde. Og når vi så er
gået hjem, så tager Økonomiudvalget og konkluderer på tingene. Og jeg synes egentligt, der er kommet
rigtig gode indlæg med nogle ting, som man burde svare grundigt på, inden byrådet traf beslutning, om man
22
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
vil gå videre og efter, at man vil søge nogle dispensationer for at få lov til at lægge en lufthavn tættere på
Aarhus. Så jeg synes egentligt, at det her minder lidt om skinhøring, og det synes jeg egentligt er en skam,
for jeg kan høre, at der er nogle berørte beboere, som har forberedt sig rigtig godt på at komme med indlæg
her, og så har vi et Økonomiudvalg, som sikkert inden midnat drager en konklusion, som vi så kan se i morgen tidlig. Jeg synes ikke, det er en rimelig høring.
Frederik Roland:
Tak for indlægget. Og vi har den næste, der står klar hernede.
Carl Erik Würtz Pallesen:
Carl Erik Würtz Pallesen, hej John. Jeg er stifter af den facebookgruppe, der hedder ’Tirstrup Lufthavn, bevar placeringen’, og jeg kommer fra Grenå, så jeg er nok den eneste, der er tilbage her i salen fra Grenå.
Men jeg forstår ikke Aarhus Byråd, hvordan I vil være bekendt at flytte en lufthavn ind i et byområde, eller i
hvert fald tættere på et byområde. Tænk på miljøet, tænk på støjen, skal det være en lufthavn, hvor at terminalen ligger herude ved rådhuset, for det er åbenbart det, I ønsker. Tirstrup Lufthavn ligger, hvor den ligger,
placeret af tyskerne, og det var lidt forkert, det du sagde med anden verdenskrig, for den runway, der oprindeligt var planlagt eller anlagt, den er væk, det er den vi kører på, når vi kører til Grenå eller Aarhus den
anden vej.
Og jeg synes, det er ærgerligt, at I trækker tæppet væk under os ude på Djursland. Vi står på hænder for jer.
Vi vil gøre alt for Aarhus. Hvis vi kan gå fælles om at få etableret en motorvej, bedre togforbindelser helt ud
til lufthavnen og motorvej helt ud til Grenå, så kan I få lov at låne havnen også. Den er jo fænomenal til containere, skal jeg lige sige, vi har uddybet den, vi har bare ikke noget, vi kan bruge den til i øjeblikket åbenbart. Der er ikke nogen, der klager over støj i Tirstrup, der er ingen, der klager over miljø, så hvorfor ikke
bevare den derude, hvor der ingen klager er? Der er dog klager, skal jeg lige sige, og det er for sommerhusejere i Fugleslev, og de sommerhusejere, de kommer fra Aarhus, og det er sandsynligvis rige folk. Så Aarhus, tag imod de hænder vi giver jer ude på Djursland, støt hele området, det er ikke kun Aarhus, det drejer
sig om, det er hele det østjyske område, og I skal være med til at bakke op på de her ydreområder. Det er
ikke fordi, det skal være bekvemt for os at køre til Tirstrup Lufthavn, for det er vi fløjtende ligeglade med,
hvor langt vi skal køre, det er spørgsmål om samfundskroner, det er spørgsmål om miljø, og så ydreområder, der er trods alt lidt arbejdspladser tilbage i dem. Tak til John Skæg for det gode indlæg, du kom med
der, og så vil jeg håbe, I bakker op på de forskellige grupper, der er inde på facebook, hvis I har mulighed for
det. Tak fra Grenå.
Frederik Roland:
Ja, og inden vi giver ordet til den næste, som jeg ved skriftligt har bedt om at få ordet i dag, så vil jeg sige til
jer, der skriftligt har bedt om også at få ordet i dag, lige efterfølgende her markerer. Det er sådan, at vi ifølge
programmet skal slutte 20 minutter over, jeg tror godt, jeg kan love, at vi lige bliver ti minutter forsinket, så
den nok går hen og bliver halv. Men det er vigtigt, at jer, der også har bedt skriftligt om at få ordet i dag, selvfølgelig også får mulighed for det, men der er rigtig mange, der rigtig gerne vil. Så hvis vi tager dem først
efter den herre, der nu står hernede.
Per Givskov Christensen:
23
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Mit navn er Per Givskov Christensen, jeg repræsenterer luftrumsudvalget under Dansk Svæveflyunion, jeg
er formand i Vejle Svævefly Klub og jeg har været svæveflyvning i 25 år. Jeg har forberedt en masse grafik,
som kunne sparre jer for en masse ord, men har ligesom jer andre fået af vide, at vi får fem minutter maksimalt her. Så det kommer til at gå lidt hurtigt det her.
Jeg må starte med at erklære, at jeg tilfældigvis er ansat i firmaet Grontmij, som også har udarbejdet den her
analyse, og jeg repræsenterer i dag på ingen måde min arbejdsgiver, jeg er her udelukkende i personlig
anliggende. Og jeg kan også tilføje, at jeg aldrig har mødt Brian Gardner og ikke omgås ham, vi sidder på
forskellige geografiske lokationer, ligesom de andre medarbejdere, der er med på den her rapport, de sidder
på andre lokationer på andre afdelinger.
Vi har på dansk registre registeret 448 svævefly og motorsvævefly, og det er en tredjedel af de fastvingede
fly i Danmark, som bedrives af amatører. Vi flyver på dage med godt vejr som i dag under comulusskyerne,
som I ser ude på himlen. Vi flyver otte-ti timers varighed, når det er en god dag. Vi tilbagelægger 300-500700-900 kilometer i løbet af en dag, flyver det halve af Danmark rundt. Vi har 1700 medlemmer, og vi flyver
flere hundrede tusind kilometer om året. Vi er den lave, langsomme, lette trafik, vi bevæger os med 140-200
kilometer i timen, når vi flyver ligeud, så har vi nogle pauser, hvor vi leder efter noget, der skal få givet os
noget højde. Vi har i over 75 år i hele verden fløjet med Se-Ud-Og-Undgå, som primære lufttrafiksikkerhed.
Det fungerer fint for den langsomme lufttrafik, vi ser hinanden og vi undgår hinanden. Vi har intet behov for
at operere under nogen som helst kommerciel flyveledelse, som er det, en lufthavn medfører. Den giver os
en masse udfordringer, nogle gange også nogle muligheder, men behovet er ensidigt ikke på vores side.
Vi er fuldstændigt ulønnet, man kan ikke købe sig til at lære det her, vi afleverer en masse piloter til de airlines, der driver det kommercielt efterfølgende, hvilket vi ved, de er glade for. Og kort sagt, vi er græsrødderne her. Og vi har brug en masse luftrum, og vi har især brug for, at den flyveledelse, vi så bliver udsat for, at
de er i stand til at håndtere os. Det luftrumsbehov det har vi cirka fem procent af al tilgængelig tid om året,
det er 50 dage i sommerhalvåret fra 11-19, det er meget lidt, som vi gerne skulle have taget hensyn til.
Jeg har en fik grafik her, der viser, at på fem flyvedage under årets danmarksmesterskab, der fløj 53 flyver
250 flyvninger, det gjorde de hovedsageligt over det område, som man nu vil lave kontrolleret luftrum i af den
simple årsag, at her er højderyggen, hvor forholdene er bedst for os, og vi har meget ofte vestenvind, som
gør, at temperaturen bliver højest ude østpå, så her flyver vi helst oftest.
Vi har 13 klubber i nærområdet, de er drevet på frivillig basis, og flertallet er privat anlagt og ejet, de er over
75 år gamle, som hovedregel. De har anlægsaktiver, det vil sige flyvepladser, som har ligget de samme steder i over 40 år, og her i 2007 der har Kommunen faktisk selv hjulpet med til, at Aarhus Svæveflyveklub har
fået en ny plads ude i True, som nu kommer i den inderste zone omkring en ny lufthavnsplacering.
Afhængig af hvilken slags luftrumsklasse, det bliver tildelt, så kan vi sige, at det er jo vist, at det lapper sammen med Karup. Karup har militær flyveledelse, Karup har en militær radar, der kan se os, de kan se alt,
Karup er verdensmestre i at bedrive flyveledelse, altid fungerer i Karup. Ude i Tirstrup, som Aarhus Kommune også bedriver, der har de slukket for den radar, der kan se os, så det gør, at de er blinde for os, de kan
kun se fly, som har installeret sådan en dims til 20.000 kroner, og så skal vi huske at tænde den os. Nede i
Billund gjorde det man samme, man sparrede den her radar væk, som kunne se os. Så blev man i 2012 så
24
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
bange for flyvesikkerheden, at man inddrog en masse mere luftrum og holdt os udenfor, så der må vi slet
ikke være uden at have den her dims til alle de her penge. Så vi har spurgt lidt til baggrunden, hvilket teknisk
udstyk får Aarhus? Hvad for en radar? Billund vil gerne have en 30-50 millioner, jeg kan ikke se den i anlægsbudgettet. Det er vi meget interesseret i. Vi har spurgt til størrelsen af kontrolleret luftrum, de siger,
TMAen, kontrollen af luftrumsområdet i Tirstrup er kopieret, det er lagt ud i 50erne efter en eskadrille, det vil
sige 25 gamle jægerfly fra 50erne de i samlet flok skulle mislykkes med at lande og så lave en go-around og
så forsøger at lande igen inden for det område.
Vi har spurgt til ind-og udflyvningsfrekvens, hvordan fordeler det her trafik sig? Det er vi meget interesseret i,
fordi vi kan se, hvis vi nu nævner Billund som eksempel, der er sådan en fin optagelse af, hvordan flyene
flyver, at de flyver fuldstændig uplanlagt ind fra den retning, det lige passer, uagtet af hvilke årsager, det så
måtte være. Og det giver os lige tillige, at de har inddraget ekstra luftrum, fordi de ikke har den her radar, så
vi et stort sikkerhedsproblem uden for Billund, fordi vi blev lovet, at de her fly blev inde for det her tildelte
luftrum, så vi andre kunne få fred, men det gør de ikke, de er nede ved os. Og det har vi meget svær proces
over for Trafikstyrelsen med. Og vi kan tilføje, at Trafikstyrelsen aldrig har lavet en risikovurdering på sådan
et kontrolleret luftrum.
Jeg skal bede Kommunen om at bede sin serviceprovider, om det så bliver Naviair, om at stille nogle krav til
den serviceprovider, hvad er det den her lufthavn skal være i stand til, som den her serviceprovider skal
levere, så vi får et ordentligt niveau for flyvesikkerheden. Det står nemlig ikke Naviairs resultatkontrakt som
nogen, der skal tages hensyn til, så det bliver vi ikke. Så det vil jeg kraftig opfordre Kommunen til, og så vil
jeg love, at vi holder øje med, at i den her proces, der bliver samtlige EU regler, som overtrumfer alle de
danske, holdt øje med, at de bliver efterlevet fuldstændigt. Tak.
Frederik Roland:
Kan vi blive enige om, at nu har du lavet et stort materiale til i dag, som du gerne ville have haft med herop,
men hvis vi alle sammen skulle have haft det, så var vi ikke blevet færdige i aften eller i morgen heller ikke.
Men når du nu har lavet sådan et stort materiale, så vil jeg da foreslå, at hvis man er interesseret i at se
nærmere på det, så kan man tage kontakt til dig her umiddelbart bagefter. Håber jeg.
Jo, nu skal jeg først lige spørge, der er flere i kø, er der nogen, som sidder nu her, som har skriftligt bedt om
at få ordet i aften, som ikke har fået det endnu? Der sidder en og to, yes, så springer vi lige ned og tager én
af dem først, og så vende tilbage til den herre der. Ja, og vi starter med manden, der sidder her, med brillerne i panden, ja.
Arne Eike:
Ja, jeg hedder Arne Eike, jeg bor tre kilometer syd fra Thomasminde, og jeg ser med glæde og forventning
frem til, at vi får en ny nabo derude. Det gør jeg selvfølgelig ikke, fordi jeg bor derude, fordi jeg synes, det er
så vældig morsomt at have en lufthavn i nærheden, det har jeg faktisk et andet sted, hvor jeg også bor, jeg
bor nemlig også i Berlin lige under indflyvning til Tegel, så jeg kender alt til, hvad luftstøj er. Men jeg synes
måske nok, at man skal sætte tingene en lille smule i perspektiv. Så jeg gik på nettet og kiggede på hvor
mange afgange er der. Fra Tirstrup var der i dag 15 afgange, fra Aalborg var der 26, fra Billund var der 56,
og fra Kastrup var der 380 afgange.
25
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Og jeg har arbejdet hele mit liv med støj, så jeg ved noget om støjpåvirkninger, og jeg ved også, hvor meget
det betyder, en støvsuger larmer cirka 80 db, når man går og støvsuger derhjemme, den støjcigar man ar
lagt ud omkring en ny kommende lufthavn ude ved Thomasminde, indrulleret de mennesker, der bliver berørt af 70 db støj. Jeg skal til orientering sige, min talestemme fylder godt og vel 60 db, det sætter tingene en
lille smule i perspektiv.
Det andet er, at vi har en masse virksomheder, vi har 10.000 mennesker, som synes, det er en glimrende
ide, at vi får en ny lufthavn tættere på Aarhus, vi har 160 virksomheder, som skriver under på, at de synes,
det er en god ide, og så har vi 200 mennesker ude fra Todbjerg, som er kommet herind for at vise deres
mishagsytringer i dag.
Jeg kan fortælle, at jeg for år tilbage talte med den gamle trafikforsker HP Mørup, som alle spåede som det
store orakel, når der var tale om store trafikale strukturer i dette land. Han kunne fortælle mig, at han var
blevet spurgt af AP Møller Mærsk, hvor de skulle lægge deres hovedkvarter til Mærsk Air? Og som han sagde, det var et stort problem at få tiden til at gå til det store honorarer, han fik derfor, fordi enhver kunne jo se,
at når valget stod mellem Tirstrup eller Billund, så kunne det jo kun ligge i Billund, fordi som han sagde, man
tæller ganske simpelthen det antal hoveder, der kan komme til lufthavnen inden for en time, og der er langt
flere hoveder ved Tirstrup, altså ude ved Djursland, problemet er blot, at langt de fleste tilhører fladfisk. Tak
for ordet.
Frederik Roland:
Selv tak. Og vi har den næste, som jeg også kan forstå har anmodet skriftlig om at få taletid.
Dennis Jung Møller:
Jeg hedder Dennis Jung Møller, og jeg repræsenterer både personligt men også den virksomhed, jeg kommer fra, en mindre softwarevirksomhed her i Aarhus. Vi leverer systemer til musikkonservatorier og musikhuse og permance art rundt om i verden, vi har selvfølgelig dækket det danske, blandt andet lige her ovre på
den anden side af vejen. Så vores vækst sker udelukkende i udlandet. Men nu hopper jeg lige lidt tilbage,
fordi jeg har selvfølgelig lavet et indlæg, og det har jeg også sendt skriftligt, så nu holder jeg mig lige til at
kommentere på en masse af de ting, der er sket.
For eksempel så synes jeg, man skal holde lidt i fakta, og der var en der nævnte her i starten Apple i Viborg.
Det er altså ikke nogen teknologisk højborg, der kommer til at lægge derude, det er et datacenter, det er
kolde, dumme servere, eller de bliver så lidt varme, de skal så køles ned, men de kommer til at stå derude,
der sker ingen ting derude. Der kommer måske nogle få ansatte, der skal rende og sørge for, at de maskiner
de kører, men det er ikke derude den nye iphone bliver udviklet. Den skal kunne ligge derude, fordi der er
masser af strøm. Og jeg er selv opvokset derude, så det ved jeg. Og jeg kan godt lide at bo på landet, og jeg
kan godt lide natur.
Og så synes jeg, at man ligesom skal forholde sig til, at det her er en principbeslutning, der bliver taget. Så
alt det der, jeg kan selvfølgelig sagtens forstå alle de bekymringer, der må være hos folk, der bor i nærheden, men det synes jeg også må være op til den videre proces, for eksempel en VVM-undersøgelse eventuelt.
26
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
Og så synes jeg også, man skal holde fast i, hvad er motivationen bag at ønske en bedre lufthavnsbetjening.
Det er ikke, at man skal bruge lidt længere tid på at komme til Tirstrup, end hvis den lå ved Thomasminde,
faktisk så kan jeg godt lide at tage Tirstrup, jeg bruger den så ofte som muligt, det er bare utroligt sjældent
muligt. Grunden, til at man skal flytte den, det handler ikke om det, det er der flere, der har nævnt, det handler om, at man skal have flyttet den hen, hvor der er nogle kunder, der kan bruge den.
Og så skulle I bare vide, hvad for kommentarer jeg får fra de kunder jeg tager ud til, når jeg fortæller, hvor
lang tid jeg skal bruge på at komme hjem igen. Og det er altså hele verden, vi snakker om, de ruller med
øjnene, de kan slet ikke forstå det, eller bare prisen også, og det er faktisk også utroligt svært at forklare
vores kunder, når de skal skrive under på kontrakten, hvordan kan det være I tager, for der er kun dem til at
betale selvfølgelig, hvordan kan det være I tager så mange penge for at I kommer og besøger os, når vi skal
ud og implementere systemet. Jeg har ikke andet svar, end at vi gerne vil ligge i Aarhus, og det vil vi sådan
set gerne blive ved med, men det er lidt svært at bruge som argument. Der blev også noget med at skype og
telefonere under rejser og så videre, det er lidt svært, når det er aftentider, man er nødt til at tage ned til Billund natten før for at overnatte der. Der er ikke så mange af vores kunder i Europa i hvert fald, der sidder på
pinden på det tidspunkt.
Så er der også nogen, der har nævnt noget om at lægge lufthavnen ned, og det vil man gerne gøre. Jeg
spørger bare, hvad for en lufthavn er det? Altså, det må så være Tirstrup, man gerne vil lægge ned, fordi jeg
kan ikke se, at den kan blive ved med at køre, hvor den lægger nu. Og det synes jeg er et kæmpe problem
for Djursland, som der også var en herre, der repræsenterede herude, at de ville helst ikke af med den. Men
det sker jo, altså jeg kan ikke i min vildeste fantasi forestille mig, at det ikke sker, og det er ikke fordi, altså vi
sidder tre herre her, der for eksempel bruger Aarhus så ofte som muligt, jeg ved, der er flere af dem, der
bruger den hver uge, og det er ikke kun for at komme til København, det er for at komme ud i verden. At der
er ikke nogen, der aktivt har tænkt Tirstrup Lufthavn, den vil vi simpelthen ikke, den boykotter vi. Der er ikke
nogen ruter, der passer ud, og når de få gange der er, så er det bare dyrere. Nu gik min telefon så ud, men
mon ikke også jeg næsten har brugt min taletid.
Så vil jeg bare lige afslutte med at sige, at jeg synes egentligt også, at det er i Djurslands interesse at få
bevaret en lufthavn, og hvis den rejsetid ikke har så meget at sige, og det er sådan det jeg i udgangspunktet
er enig i, så er det heller ikke noget problem for Djursland med de ti minutter ekstra, så jeg synes sådan set,
at det er en oplagt mulighed for Djursland at sikre, at der er en lufthavn også til at betjene Djursland. Tak for
ordet.
Frederik Roland:
Ja, og så er vi tæt på at være færdige, inklusiv den forsinkelse jeg annoncerede lidt tidligere. Jeg bestemmer
nu, at der er to tilbage, og jeg vil sige, jo strammere I gør det, jo, den ene tager tid fra den anden, så værsgo.
Knud Aagaard:
Jeg synes da i øvrigt, at jeg i første omgang vil benytte lejligheden til at sige, at hvis man som jeg, jeg hedder Knud Aagaard, jeg kommer fra en potentiel startbane ude fra Thomasminde, hvis det er, at jeg over for
en stor flok mennesker kunne få muligheden for at ytre, så er det, synes jeg, at det måtte være rimeligt, hvis
det er sådan, at rådhuset lægger så meget tid til, at alle til sådan en høring naturligvis kommer frem, plus det
der er aftalt, synes jeg nok må være rimeligt. Men ellers, som alle sikkert ved, så huserer lufthavnsspøgelset
27
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
igen i Østjylland, nærmere forklaret i Nordvest Aarhus ved Thomasminde, cirka 12 kilometer nord fra Aarhus
centrum. Alle husker sikkert ligeledes tydeligt, hvordan det selvbestaltede midtjyske lufthavnsråd med formanden Niels Due Jensen, Grundfos, ja som bannerfører for korstogenes strid tid hærgende rundt med sit
lufthavnsprojekt, støttet af trofaste væbnere fra Aarhus Byråd, i hvert fald rådhuset, gennem hele Østjylland.
Herunder lover han med flammetale, bål og brand og evig fortabelse og skærsild for alle modstandere af
hans projekt. Samtidig forudsagde han, at hele det danske erhvervsliv ville synke i et stort sort hul på grund
af alle disse uduelige politikere og historiske lufthavnsmodstandere, som sagde nej til det store projekt, det
var dengang.
Dengang lykkedes det dog tusinder af lufthavnsmodstandere gennem fællesrådene i Nordvest Aarhus, flere
beboerforeninger og borgerforeninger og nej til lufthavn i Østjylland at mobilisere så stor en protestbevægelse, at både det midtjyske lufthavnsråd med N. D. Jensen og Aarhus Byråd til slut måtte strække våben. Alle
var glade, nu kunne vi igen se lyst på fremtiden, ikke kun i Thomasminde, men også i hele Nordvest Aarhus.
Nu var lufthavnsspøgelset manet i jorden og dermed var der sat politisk punktum for dets hærgen. Troede vi.
Nu er den gal igen, og denne gang er det minsandten vores egen borgmester Jacob Bundsgaard, der i maj i
2015 sammen med et flertal i byrådet har lirket ved låsen til mølposens skab og givet bæstet nyt liv, hvor og
efter den allerede flakser rundt i hele Nordvest Aarhus, og vækker dystre minder fra dengang samt skaber
skræk og rædsel og sætter det store områdes dagligdag og aktiviteter på standby. Et klart aktuelt parameter
for dette er eksempelvis hussalget, som er gået helt i stå. Hvis medlemmerne af Aarhus Byråd inklusiv
borgmesteren skulle være i tvivl om denne påstand, så vil vi opfordre jer til straks at henvende jeg til én af de
mange ejendomsmæglere i området, de er meget lette at finde på internettet i øvrigt. Her vil i uden tvivl få
den klare besked, at husene og gårdene i det store lufthavnstruede område er usælgelig. Man kunne selvfølgelig også som lufthavnstruet spørge borgmesteren og byrådet, om der er nogle i Aarhus Byråd, der ville
købe hus i omegnen af Thomasminde lige her og nu, næ vel. Medmindre lysten og udsigten til at få en lufthavnsvelsignelser i baghaven med støj og forurening døgnet rundt er til stede. Så ville man i øvrigt fra første
parket kunne nyde resultatet af det lufthavnsprojekt, man som byrådspolitiker selv har sat i gang. Og som
det formodentligt er byrådsmedlemmerne inklusiv borgmesteren bekendt, så ophævede fremsynede politikerne stavnsbåndet i Danmark i år 1788, én af de virkelig store afgørende milepæle i dansk historie og samfundsudvikling. Én af dem var politikeren Reventlow, som naturligvis herefter har fået en meget fortjent fint
eftermæle i historiebøgerne, og som stadig ud over landets grænser i nutiden står som en dansk eksponent
for borgeres rettigheder. Ingen kan vel i denne sammenhæng bebrejde os lufthavnstruede borgere i Nordvest Aarhus for at have opfattelsen af, at vi er med vores usælgelige boliger mener og føler, at stavnsbåndet
er genindført i vores område i maj 2015. Jeg skal så lige oplyse, det er så i en parentes, at historiebøgerne
står med andre ord altid klar til at omtale eksempelvis kendte politikeres eftermæle.
Folk i Nordvest Aarhus undrer sig selvfølgelig, da vi som tidligere omtalt gennem dagspressen erfarede, at
lufthavnssagen igen var på den politiske dagsorden. Endnu større var vores undren, da det viste sig, at omtalte spøgelse var sluppet løst som sagt af vores borgmester og et flertal i byrådet. Nu havde alle borgerne i
Nordvest Aarhus i mere end 12 år forgæves ventet på, at Niels Due Jensens lige så gamle dommedagsprofeti over hele østjyske erhvervsliv ville forsvinde i et stort sort hul, det blev ikke til noget. Med stor glæde for
os selvfølgelig (afbrydes, da tiden er gået mod protest.) Byrådsmødet i Tilst den 3. juni var efter vores mening bevis på, at lufthavnsdebatten indtil nu stort set kun har handlet om projektets anlæggelse og teknik,
udgifter, forrentning, overskud, markedsandele og noget med en tre-fire milliarder kroner, alt sammen ud-
28
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
regnet af tilsyneladende dygtige konsulenter. Hvorfor er der ingen, der seriøst prøver at give et bud, hvad en
ødelagt tilværelse gange mindst 30.000 koster? (afbrydes, tid gået).
Frederik Roland:
Godt, så er tiden godt. Jeg ved sådan lidt mere om tid, jeg ved det kan være svært, når man står der at fornemme, hvor meget det er, men du har fået rigelig taletid. Nu går vi videre til den sidste her i aften. Tak til
den foregående og værsgo til den næste.
Svend Philipsen:
Ja, jeg hedder Svend Philipsen, og jeg kommer her fra Aarhus C. Jeg stiller mig op for lige for at snakke til
vores beslutningstagere, som også sidder her i dag, lige minde dem om, at det er ganske ofte en smule
nemmere at sætte de her ildsjæle i gang, som har følelser kørerne på baggrund af sådan en debat her. Og
det synes jeg også, vi har set i aften, men jeg synes, det er nogle gode ting, I er kommet med, og jeg synes
også, det skal ligge til grund for den undersøgelse, der skal ligge fremad i tiden. Men jeg synes, det er bestemt vigtigt at kigge på, at vi har især fem grupper, som har været i mod den her debat, og dem har vi selv
været skyld i aktivere, vi har selv valgt fire steder, hvor det er, vi gerne vil placere en lufthavn, så der kommer
helt naturligt fire grupper, der gerne vil snakke imod. Vi har en gruppe, som har en lufthavn, og de vil sjovt
nok gerne beholde deres lufthavn, det snakker så lidt imod den anden logik.
Der er sikkert nogen, der har lagt mærke til i dag, at vi har haft et par software virksomheder, der specifikt
har stillet sig op og snakket. Nu er jeg selv meget engageret i det, der hedder start up-miløet, og I undrer jer
sikkert over, hvorfor de lige stiller sig op. Jeg er selv dommer, jeg har været dommer her for en uge siden i
DM i entreprenørskab, og jeg følger rigtig meget med i den debat, der er lige præcis for den her type virksomheder. Og hvis de skal lokke investering til, så er så noget som ti minutter, et kvarter, tyve minutter faktisk ganske vigtige for, om et venture kapitalist firma vil komme ud og investere i dem, så det ikke en bagatel,
om det ligger 20 minutter længere væk.
Så vil jeg gerne sige et stort tak til, at vi har nogen, som er visionære, som tør at tænke, jamen lad os få
undersøgt det her, uden at sige at vi nødvendigvis skal tage den her beslutning. Jeg synes, det er fint, at vi
får kigget på mulighederne, og så synes jeg også, der er fint, der kommer nogen med nogle bekymringer. Så
vil jeg sige, at det er måske visionærerne, der vil løse vores problemstillinger, der er ingen der siger, at om ti
år, når den her lufthavn, den rent faktisk vil stå færdigt, at vores fly vil forurene lige så meget, vi har allerede
fly undervejs, der er undervejs, som flyver på el. Vi har set det med biler, hvor hurtigt det kan omstilles sig,
hvis det får lov, så hvis vi lader de visionære tanker få frit løb, så kan det jo også være, at vi kan løse nogle
af vores problemer på en anden måde end nødvendigvis de problemstillinger, vi ser i dag. Tak.
Frederik Roland:
Og det blev aftenens sidste indlæg. (afbrydes af salen). Kan du gøre det på 60 sekunder?
?
Det kan jeg sagtens. Jeg vil bare lige sige, Aarhus Byråd, Socialdemokraterne og så videre, de har siddet på
deres i ti år mindst og ikke gjort spor. Imellem tiden er der blevet bygget rundt omkring ude i det område,
hvor de nu vil lave en lufthavn. Det var så det. Så er der lige en ting til, har man tænkt på Billund, Aalborg,
29
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
tror I de sidder på deres flade? Der står i avisen i dag, de har overskud, så de vil sætte priserne ned, så skal
vi til at konkurrere om priser, og hvordan går økonomien så?
Frederik Roland:
Godt, du fik 1 minut og 22 sekunder. Det var fint, tak skal du have, at du lige nåede med her. Nu vil jeg godt
sige tak for den her omgang for mit eget vedkommende i hvert fald, og som jeg startede med at sige, er det
fantastisk, at der er kommet så mange til det her. Det er jo selvfølgelig fordi, det ligger jer rigtig meget på
sinde den her snak om lufthavnen og det der sker lige præcis i øjeblikket, uanset om man er for eller imod.
Og jeg er sikker på, at hvis processen fortsætter, det kan Halvorsen sige mere om, hvad der ligesom skulle
gøre det, så er jeg sikker på, at der bliver rigtig meget mulighed for endnu mere debat og masser af diskussion. Så, tak fordi jeg fik lov til at komme her i hvert fald. Og Hans Halvorsen, så vil du lige slutte af her kort
til sidst. Og jeg skal også lige beklage forsinkelsen, det kan I så takke mig for, men det var jeres egen lyst til
at komme med indlæg.
Hans Halvorsen (S):
Jamen fra min side tak til Frederik Roland for at lede os igennem de sidste par timer, jeg tror også, du kan få
tilgivelse for den lille overskridelse, der har været i tiden, det er helt fint. Det vigtigste har jo været, at I har
kommet også har følt, eller at I har kunnet komme til orde. Tak de der også har haft indlæg, Brian Gardner,
John Hegelund, Jan Børjesson. Og så kan vi jo sende en fjernhilsen til rektor for universitetet og også sige
tak til ham.
Det der sker nu, det er, at økonomiudvalget mødes her i aften klokken 21, diskuterer både de mange høringssvar, der er kommet ind skriftligt, og jeg kan høre, at de af jer, der også har haft ordet her i aften også
har sendt ind, jeg har i hvert fald læst en række af de høringssvar, jeg kan genkende en række af synspunkterne der er kommet her, og det vil ligge til grund for den behandling, økonomiudvalget nu tager fat på. Og
meget gerne i aften skulle der komme en konklusion fra økonomiudvalget, som bliver sendt tilbage til byrådet, og som jeg også sagde indledningsvist, så vil det være sådan, at byrådet den 17. juni, det sidste møde
inden sommerferien, meget gerne skulle være i stand til at træffe den endelige principafgørelse, om at undersøge mulighederne for at flytte Aarhus Lufthavn i Tirstrup til en mere central placeret del af Østjylland, i
det her tilfælde Thomasminde.
Om byrådet siger ja eller nej, det skal jeg ikke stå og spå om her i aften. Tilsyneladende er der efter første
behandling et bredt politisk flertal i byrådet, om det også er til stede den 17. juni, det vil jeg ikke gøre mig til
spåmand over på nuværende tidspunkt. Det må vi have til gode, hvad der sker den 17. juni. Hvis byrådet
siger ja til principafgørelsen, ja så vil der blive sendt en ansøgning, det fremgår også af indstillingen, til Luftfartsstyrelsen i første omgang med to spørgsmål: kan der gives dispensation for højden, som Brian Gardner
blandt har, højdekravene eller problemerne omkring høje bygninger, træer og så videre, kan der gives en
dispensation for det, og vil man give en placeringsgodkendelse? Hvis det også bliver et ja, så kommer byrådet til at i arbejdstøjet igen, og hvis et bliver et nej, så kommer byrådet også i arbejdstøjet, fordi så bliver vi
nødt til at tage en stilling til, hvad gør vi så. Så der er stadigvæk et stykke vej, men jeg håber meget på den
17. juni, at byrådet er i stand til at træffe den første del af den her afgørelse.
Så fra min side sige tak for de mange gode indlæg, der har været. Nogle har været mere følelsesladet end
andre, sådan er det i sin stor sal, det kan jeg sagtens forstå. Men nu trækker vi i arbejdstøjet her i aften, og
30
Aarhus Kommune, Økonomiudvalget tirsdag 9. juni 2015
tusind tak fordi I er kommet, jeg synes, som jeg også sagde indledningsvist, det er flot, at man har brugt et
par timer her i aften i byrådssalen i stedet for at sidde derhjemme ved grillen. Tak fordi I kom, og kan I have
en fortsat god aften.
31