KS - 13t - KU, TT - Herning HF & VUC

Transcription

KS - 13t - KU, TT - Herning HF & VUC
Undervisningsbeskrivelse: Kultur- og samfundsfag.
Termin
August-juni 2015
Institution
Herning HF og VUC
Uddannelse
HF
Fag og niveau
Kultursamfundsfag: Historie B; Religion C; Samfundsfag C
Lærer(e)
Kurt Solbjerg Jørgensen (KU, Re), Terkel Tronier Jakobsen (TT, Sa) Johannes
Finskas Adelin Jørgensen (JJ, Hi), samt på første år: Signe Hjort Olsen (Re), Hanne
Bohnstedt (Sa), Safar Azizi (Sa)
Hold
13t KS
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Lange linjer i Europas historie (hi)
Titel 2
Identitet, familie og fællesskab
Titel 3
Det gode samfund
Titel 4
Ideologiernes kamp og styreformer
Titel 5
Områdestudium: Indien
Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb
Titel 1
Lange linjer i Danmarks og Europas historie (hi)
Indhold
Historie
Lange linjer i danmarkshistorien
Indhold: Der læses fra Danmarks opståen til 1800 (+ national identitet ifm
vikingetid) i danmarkshistorien og fra antikken til industrialisering i
verdenshistorien.
Historiefaget og dets metoder
Fokus 1, Kernestof i historie, s. 33-49 (uddrag) + kilder s. 54-56, s. 64-78 (+
kilder), s. 95-107, s. 156-168 (kilder s. 173-179)
Fokus 2, Kernestof i historie, s. 9-22 (kilder s. 25-26),
Peter Frederiksen, Grundbog til danmarkshistorien, s. 97-108 (kilder s. 114-116),
s. 123-129 (Kilder og elevarbejde om landboreformer og inddragelse af
arealinfo.dk med undersøgelse af hjemstavn)
Ulrik Grubb: Overblik. Verdenshistorie i korte træk, s. 113-133
Bjørn Matsen: Vikinger – indsigt og udsyn, s. 129-138
Film: Zack Snyder, 300, 2006
Omfang
Anvendt uddannelsestid:
Hi.
¼ af lektionerne
Særlige fokuspunkter Historie:
Hovedlinjerne i dansk og europæisk historie fra antikken til i dag. Natur,
teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv.
Historiebrug og – misbrug
Europæisk identitet
Styreformer
Kulturmøde og repræsentationen af ”den anden”
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde:
klasseundervisning
Kortvarigt gruppearbejde med fremlæggelse
Individuelle oplæg
Læsesekvenser
CL-øvelser
Differentierede opgaver
Titel 2
Identitet, familie og fællesskab
Indhold
Historie:
Familieliv i Danmark, Systime, 2008. s. 13-118 (i uddrag – alle familieformer
repræsenteret) + uddrag af bogens kildesamling
Kritisk internetsøgning
Samfundsfag:
Kernestof
Peter Brøndum og Thor Hansen: Luk samfundet op!, København: Columbus, 2012. s. 1223, 36-84
Benny Jacobsen og Ove Outzen: Liv i Danmark Grundbog til samfundsfag på c-niveau,
København: Columbus, 2. udgave, 2010. s. 7-15, 30-33, 36-41
Supplerende stof
Ukendt: ”Stadig flere piger bryder den sociale arv”, Ritzaus Bureau, 30.05.2011
Per Schultz Jørgensen: ”Den moderne familie er under pres”, Politiken, 21. MAR.
2011
Per Schultz Jørgensen: ”Genopdragelse. Familien vender stærkt tilbage”, Politiken, 22.
JUNI 2008
Rune Lykkeberg: ” Apropos: Selvrealisering: Ensretning og normalisering ”,
Information, 01.12.2007
Malin Schmidt: ”Du er sgu god nok”, Information, 17.02.2007
Film: "Hvordan slipper vi af med de andre?" 2007
Religion:
Kernestof
Filosofier der har præget udviklingen fra det trad. mere religiøse til det
senmoderne samfund:
Humanisme:
Værdigrundlag for Humanistisk Samfund - Et Humanistisk Livssyn
Vedtaget på Humanistisk Samfunds landsmøde d. 19. marts 2011
Kilde: www.humanistisksamfund.dk
Sekularisme:
Kim Schou | KD 22. marts 2012: Sekulariseringen breder sig - Religionen følger
med
Grundtvigianisme:
Grundtvigianismen lever og ånder i stort og småt - Af Iben Bjurner - 27.
september 2010 - kilde: www.kristendom.dk
Grundtvigianismen - Jes Fabricius Møller, født 1966, lektor, ph.d., Saxoinstituttet, Københavns Universitet
Kilde: http://www.grundtvig.dk/hvem-er-grundtvig/grundtvig-ogkulturen/grundtvigianismen.html
Supplerende stof
Kirkeligt bryllup – Vielse med højtidsstemning og brus kilde:
www.folkekirken.dk - incl statistik over udvikl. Mht. borgerlig og kirkelig vielse
Skilsmissens historie – KD 18/7-2008 Lars Henriksen
Fællesfagligt projekt (synopsis):
”Valg af ægtefælle efter de gamle traditioner i 1870erne”, fra Familieliv i Danmark,
2008, s. 117-118
Martin Luther, Den store Katekismus, uddrag af kommentarer til sjette bud
Billeder af Kernefamilien, Familieliv i Danmark, 2008, s. 250-251
Mette-Line Thorup, Fagre nye kernefamilie (uddrag), Information, 2007
Jon Bøge Gehlert, Ægteskabet – en samfundsbærende institution under pres?, Kristeligt
Dagblad, 2012
Børn og skilsmisse, Danmarks Statistik, 2010
Omfang
Anvendt uddannelsestid:
Hi. ¼ af lektionerne - Sa. og Re. 1/3 af lektionerne
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression:
Historie:
Dansk historie og identitet
Hovedlinjerne i europæisk historie fra antikken til i dag
Natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt perspektiv
Familieformer – udvikling, forskelle og afvikling
Samfundsfag:

Taksonomiske niveauer, formidling, finde problemstillinger og
nøglebegreber, samt analyserende og perspektiverende synsvinkler.
Vidensdeling. Tværfaglighed.

Familiens rolle som identitetsskabende i historisk og nutidig lys med vægt på
socialisationen.

Anvende viden og metoder fra samfundsfag.

Diskuter værdier i forhold til nutidige og fortidige værdier.

Anvende forskellige materialetyper.

Formidle faglige sammenhænge såvel mundtligt og skriftligt.
Religion:
Religionsfagets genstandsområde, Ninian Smarts dimensioner, Jan Hjärpes
model, indefra-udefra synsvinkel, forholdet ml. myte/ritual, ritualets faser og
funktion, sekularisering, religion i henholdsvis det traditionelle og senmoderne
samfund og især overgang fra en religiøs mod en humanistisk eller ateistisk
livssyn har været i fokus.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde:










Klasseundervisning
Kortvarigt gruppearbejde med fremlæggelse
Arbejde med Googledocs
Fagrelevante hjemmesider
CL-øvelser
Matrixarbejde
Kreative øvelser
Formulere syntese
Projektarbejde med udarbejdelse af synopsis efterfulgt af mundtlig
fremlæggelse på klassen
Synopsisøvelse og eksamenstræning
Titel 3
Det gode samfund
Indhold
Historie:
Inge Adriansen m.fl., Fokus 2, 2006, s. 114-128 + kilder s. 129-138
Lars Andersen m.fl.: Fokus 3, 2006, s. 48-62 + kilder s. 63-65, 66-73
Carl Johan Bryld, Verden efter 1914 – i dansk perspektiv, s. 218-240 (uddrag)
Carl Johan Bryld. Danmark fra oldtid til nutid, s. 144-158, 185-193, 200-211
Christian Christensen, Om fattigdom, 1887 (fra www.danmarkshistorien.dk)
Slagtebænk Dybbøl, DR dokumentar 2014
www.gapminder.org/videos/200-years-that-changed -the worldbbc/
(Hans Rosling om fattigdom og udvikling)
Satiretegninger om velfærd
Genforeningen 1920, fra http://genforeningen.sonderborg-slot.dk/
Valgplakater fra afstemningen 1920
Samfundsfag:
Kernestof
Peter Brøndum og Thor Hansen: Luk samfundet op!, København: Columbus,
2012. s. 155-181, 183-197, 208-212
Supplerende stof
Ukendt: ”Vi skal selv betale mere af vores velfærd”, Berlingske, 20. juli 2010
Kristoffer Bram: ”Nedturen er kun lige begyndt”, Jyllands-Posten, 17.05.2008
Økonomi for dummies - med Huxi (og Karen) 1:8
https://www.youtube.com/watch?v=WEhDPr7OSpQ
Tabel 15.2 (omfordeling), figur 1.2 og figur 15.2 (omkring velfærdsstaten)fra
Samfundsstatistik 2013
Tabel 3.6, 3.8 og 3.9 (indvandring) fra Samfundsstatistik 2012
Religion:
Kernestof
GT:
2-3
Genesis kap. 1 - 3
skabelseshistorien
5-8
3. mosebog kap.13,14 og 19
jødedommens renhedsforskrifter
9
Esajas kap. 52-53
messiasforestillinger
Markus kap. 7, 1-16
Jesu syn på rent/urent
17
Matt. kap. 4, 1-11
Jesu fristelse
19
Matt. kap. 23, 1-40
Jesu kritik af de skriftkloge
20
Lukas kap. 15, 12-32
Den fortabte søn
Matt. kap. 5, 1-12
Jesu bjergprædiken
21
Johs. kap. 1, 1-18
Græsk filosofi
28
Johs. kap. 6, 47-58 +
NT:
Ap.Gern. kap. 2, 42 +
Nutidige kristendomssyn:
30-33 Møllehave: Til glædens Gud:
36
D. Sölles trosdigt 1971:
Livet og Lazarus
Trosbekendelse
Baggrundslæsning (Kompendium): s. 7-15, 24-26 af Jens Forman og Finn
Jacobi
Supplerende stof
www.religion.dk: (artikelkilde):
Ti vigtigste ting om reformationen - 29/10-2008 - Henning Nørhøj
Supplerende stof:
Religion, politik og velfærdsstat - 28/12-2005 - Niels Kærgård
Velfærdsstaten er truet - 9/5-2003 - Janne Toft Jensen
Fællesfagligt projekt (synopsis):
Lars Olsen: ”Middelklassens flugt truer velfærdsstaten”, UGEBREVET A4, 19.
december 2005
Poul Møller, ”Velfærdsstaten sløver modstandskraften”, 1956
Bent Rold Andersen, ”Den aktive velfærdsstat”, 1966
Statistikker fra Samfundsstatistik 2013.
Jørn Henrik Petersen, ”Velfærdstatens akilleshæl”, Kristeligt Dagblad, 2004
Omfang
Anvendt uddannelsestid:
Hi. ¼ af lektionerne - Sa. og Re. 1/3 af lektionerne
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression:
Historie:
Vi arbejder mod en forståelse for og anvendelse af fagets mål om kritisk
stillingtagen, aktiv deltagelse, faglig formidling, forskelligartet materiale og fagets
metoder, herunder kildekritikken
Arbejde med fagets kernestof såsom dansk historie og identitet, styreformer i
historisk og nutidigt perspektiv, ideologiernes kamp i det 20. århundrede
Samfundsfag:

Fokus på taksonomi, vidensdeling, formidling, arbejdsfordeling og
tværfaglighed

Demokrati og deltagelsesmuligheder herunder den politiske
beslutningsproces i Danmark.

Redegør for politiske grundholdninger (ideologier) og deres betydning i
historisk og nutidig sammenhæng.

Skelne mellem redegørelse, analyse og vurdering/diskussion.

Formidle stoffet via faglige terminologi og kunne argumentere ud fra dette.
Religion:
Formålet har været at opnå viden og indsigt om de centrale værdier,
det menneskesyn og den etik som er vokset ud af kristendommens ideer og
som har præget vores samfundskultur i den vestlige kulturkreds.
Fælles for alle 3 fag har der været et sideordnet formål for kurset:
Udover det faglige indhold var målet at bevæge sig fra en redegørende til
analyserende og diskuterende plan. Efterhånden er der stillet større krav til
kursisterne om at formulere egne holdninger til forskellige problemstillinger om
samfundet og forstå at bevidste eller ubevidste grundholdninger udgør
nødvendige forudsætninger for at vurdere og forstå omverdenen og placere sig i
forhold til denne – Dette er gennemført med fokus på eksamenslignende øvelser
og fællesprojekter.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde:
Klasseundervisning, læreroplæg, gruppearbejde med varierende produktkrav, web
2.0, Individuelle oplæg, Læsesekvenser, CL-øvelser, Differentierede opgaver,
Projekt - og synopsisarbejde, eksamenstræning, fagrelevante hjemmesider
Titel 4
Ideologier og styreformer
Indhold
Historie:
Handout om politiske ideologier og styreformer (fra materialer til verdenshistorien i
dansk perspektiv, systime)
Lars Andersen: Fra verdenskrig til velfærd”, Fokus 3 (2007), s. 9 - 32
+ kilderne s. 33 – 38, 40-42 og 151 - 155.
Winston Churchills jerntæppetale, 1946 (+video af samme)
Stalins svar på Churchills jerntæppetale, 1946
Thomas A. Bailey, om årsagen til den kolde krig, 1964
David Horowitz, om ansvaret for den kolde krig, 1965
Melvyn p. Leffler, om baggrunden til den Kolde krig, 1994
”To historiebøger om bygningen af muren”, i Bender og Gade: Stormagtspolitikken
1945 til 1982 (Munksgaard 1983) s. 36- 37:
Samuel Huntington: Civilisationernes sammenstød, 1993
John L. Esposito, kritik af Huntington, 2008 (video)
Ali Mazrui, om Huntington (uddrag), 1993, fra Bryld og Haue: Kilder til den nye
verden, 1997 s. 226-227
Gallup 1960 om danskernes tilslutning til NATO (fra danmarkshistorien.dk)
Gallup 1961 international undersøgelse om magtbalance (fra
danmarkshistorien.dk)
If ww1 were a bar fight, 2010, fra
http://www.economist.com/blogs/easternapproaches/2010/11/joke_week_if_
wwi_were_bar_fight#comments
Samfundsfag:
Kernestof
Peter Brøndum og Thor Hansen: Luk samfundet op!, København: Columbus,
2012. s. 104-109, 112-126, 127-138
Partiernes eget informationsmateriale på www.ft.dk
Supplerende stof
Jette Aagaard: ”Danskerne vælger parti efter værdierne”, Berlingske, 30. januar
2013
Steffen McGhie: ”Pressede embedsmænd åbner døren for lobbyister fra de store
organisationer”, Politiken, 10. sep. 2013
Michael Ørtz Christiansen: ”Kritik af høringsfrister er en ”never ending story””,
Berlingske Nyhedsbureau, 17. januar 2013
Links:
http://politiken.dk/indland/politik/article1372061.ece (02-12-14)
http://www.dr.dk/Nyheder/Temaer/2011/Valg/2011/08/31/31143854.htm
(02-12-14)
http://www.ft.dk/Demokrati/Partier/Historie.aspx (02-12-14)
Religion:
Basisforløb om Islam
Kernestof
Islam-kompendium (tekster fra “Islam” af Edward Wulff = W)
De 5 søjler:
W 37, 38, 39, 40, 43 Bønnen (salat)
W 52, 53, 54 og 55 Almissen (zakat)
W 56, 57, 58 Fasten (ramadan)
W 59, 62, 63 Pilgrimsfærd (hadj)
W 65, 66, 67 Hellig krig (djihad)
Håndbogen “Religion” 1985 s.305+317 Hanifen og Abrahams lære
Tranholm-Mikkelsen “Islam” 1982:
s.56-61 om Koranen og Hadith
s.64-71 De 6 trosartikler – trosbekendelsen, bøgerne, englene, profeterne,
forudbestemmelsen og den yderste dag
Splittelsen imellem Sunni- og Shia-Islam: www.islamstudie.dk/islam
Supplerende stof
Tema: Islam, politisk magt og kvindesyn Islam er ikke et problem for demokratiet – kilde: www.videnskab.dk 17/5 2011
Islam og hjertets renhed – Tariq Ramadan kilde: KD 29/8-2002
”forholdet mand/kvinde – familien” fra Hjärpe ”Islam – en verden i
bevægelse” s.82
Tørklædet og kvindelig og mandlig dress-code - fra Brooks bog ”Slør og begær”
s.45
”Kravet om at bære tørklæder – og kvinders rettigheder” S. Khankan, KD 12/92003
”Islam sikrer Marokkos kvinder rettigheder” Martin Selsøe, Politiken 1/2-2009
”Pigen fra Qatif” Orla Borg, JP 24/11-2007
”Voldtaget pige slipper for pisk” Michael Lund, Nyhedsavisen 18/12-2007
Fællesfagligt projekt (synopsis):
”Breznjev-doktrinen 12. november 1968”, i Bryld og Haue, Kilder til den nye verden,
2000
”Ondskabens imperium, 1983”, i Olsen og Søndberg, Grundbog til historie. Fra kold
krig til globalisering, 2010.
Niels Kølle: ”Er ideologi stadig noget bras?”, Information, 23.06.2009
”Styrkeforholdet mellem politiske fløje 1953-2011” + ”Vælgernes politiske
dagsorden 1971-2011”, i Samfundsstatistik 2013
”Islam udelukker demokrati”, af Jesper Langballe, Berlingske, 2009, Jesu
bjergprædiken, Lukas kap. 6, v. 20-25
Anvendt uddannelsestid:
Hi. ¼ af lektionerne - Sa. og Re. 1/3 af lektionerne
Særlige
fokuspunkter
Kompetencer, læreplanens mål, progression:
Historie:
Arbejde med fagets kernestof såsom hovedlinjerne i europæisk historie fra
antikken til i dag, styreformer i historisk og nutidigt perspektiv, ideologiernes
kamp i det 20. århundrede, forholdet mellem den vestlige kulturkreds og den
øvrige verden.
Gradvis dybere forståelse og anvendelse af fagets mål om kritisk stillingtagen,
aktiv deltagelse, faglig formidling, forskelligartet materiale og fagets metoder,
herunder kildekritikken
Samfundsfag:




Politiske beslutninger og deres betydning for velfærdsstaten
Velfærdsstatens problemer
Sociale og kulturelle forskelle, herunder velfærd og fordeling
Økonomiske balancer og styrings muligheder herunder finanspolitik og
arbejdsmarkedspolitik



Drøftelsen af det gode samfund
Skelne mellem redegørelse, analyse og vurdering/diskussion
Formidle stoffet via faglige terminologi og kunne argumentere ud fra dette
Religion:
studier i de centrale ideer i muslimsk religion og kultur. Fokus er især
kampen imellem de muslimske retninger for at få den politiske eller åndelige
magt.
Især islams kvindesyn er behandlet i forhold til vestlige demokratiske rettigheder
og ligestilling imellem kønnene.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde:
Klasseundervisning, læreroplæg, gruppearbejde med varierende produktkrav, web
2.0, Individuelle oplæg, Læsesekvenser, CL-øvelser, Differentierede opgaver,
Projekt - og synopsisarbejde, eksamenstræning, dramatisering, kreative øvelser
Titel 5
Områdestudie: Indien
Indhold
Historie:
Birgitte Holten m.fl.: Europa & de andre, Gyldendal, 2012, s. 123-139
Niels Brimnes, Indiens historie efter 1739, s. 9-71 + kilder s. 144-146
Jules Ferry: Forsvar for fransk imperialisme, 1879
Rydyard Kipling: Hvid mands byrde, 1899
Sir Charles Dilke: ”Et større England”, 1868
Leopold II, ”Brev til oberst Brialmont”, 1863
Internetsøgninger
Forskellige kahoot.it om Indiens historie
Film: Gandhi, 1982
Samfundsfag:
Kernestof
Niels Brimnes: Indien – fra britisk koloni til verdens største demokrati. Indiens historie efter
1739, Systime. s. 73-76
Jacob G. Sørensen og Tom S. Jessen: Indien Den nye stormagt, København:
Columbus, 2014. s. 29-36, 73-78, 162-167
Peter Brøndum og Thor Hansen: Luk samfundet op!. København: Columbus,
2012. s. 138-139 og 142-145
Supplerende stof
Christiane Bjerglund Andersen: ”VALGET I INDIEN: TI GRUNDE TIL AT
DU SKAL FØLGE DET”, RÆSON, 07.03.2014
Jakob Busk Olsen og Sara Schlüter: ”OVERBLIK Valg i Indien - her er
hovedpersonerne”, dr.dk, 07. APR. 2014
Anne-Mette Bymark: ”Modi tager magten”, http://www.aktionb.dk/modi-tager-magten/
(27-05- 2014)
Erik R. Sand: ”Valgår i hinduekstremismens skygge”, Kristeligt Dagblad, 22.
februar 2003
Henrik Heidebo Svendsen: ”ANALYSE: KAN INDIEN BLIVE DET NYE
KINA?”, RÆSON, 20.01.2015
Kathrine Gress Mose: ”Millioner undertrykkes af kastesystem”, P1 Morgen,
http://www.dr.dk/arkivP1/P1Morgen/Udsendelser/2012/10/29/091920.htm
(29-10-2012)
Dokumentar:
India Reborn - Myth and Might, afsnit 1 og “India Reborn - Manufacturing
Dreams, afsnit 4, Producent: CBC Documentary (2011)
Why demokracy? I Gandhis fodspor (2007),
http://www.filmstriben.dk/bibliotek/film/details.aspx?id=9000000053
Religion:
Den hinduistiske lære: Kilde: http://netspirit.dk/new/?page=10
Kernestof
kilde: Hinduisme 1985 - Kaj Mogensen
39-43 - Genfødslerne, Brahman og Atman
68-71 - karma og samsara
109-115 - Mahatma Ghandi: Liv og læresyn (filnavn: hinduismeG)
Yogafilosofi og hinduisme (filnavn: Yogafilosofi og hinduisme)
Fællesprojekt:
Tværfagligt projekt omkring Indiske kastesystem: (www.religion.dk)
Kastesystemet – hinduisme - KD 25/2 2005
De ti vigtigste ting om hinduisme - 25/5 2005
Film: Gandhi (Ben Cross i hovedrollen)
NB! Quiz og repetition om hinduismens centrale univers og ideverden:
www1999139.thinkquist.dk
Fællesfagligt projekt (synopsis):
Gandhi, M. K.: Hind Swaraj, 1909 (uddrag)
Nehru, Jawaharlar: The Discovery of India, 1946 (uddrag)
Johansen, Peter: ”Demokratisk optur og økonomisk nedtur i Indien”, Information,
2007
”Indisk forfatning om holdning til stat, religion …”, fra Ansigt til ansigt med inderne,
2006
Kjærsgård, Hanne: ”Kastesystemet – hinduisme”, Kristeligt Dagblad, 2005
Poster fra Modis valgkampagne, fra www.indiawires.com
Omfang
Anvendt uddannelsestid:
Hi. ¼ af lektionerne - Sa. og Re. 1/3 af lektionerne
Særlige
Kompetencer, læreplanens mål, progression:
fokuspunkter
Historie:
Arbejde med fagets kernestof såsom hovedlinjerne i europæisk historie fra
antikken til i dag, natur, teknologi og produktion i historisk og nutidigt
perspektiv, styreformer i historisk og nutidigt perspektiv, forholdet mellem den
vestlige kulturkreds og den øvrige verden.
Gradvis større forståelse og anvendelse af fagets mål om kritisk stillingtagen,
aktiv deltagelse, faglig formidling, forskelligartet materiale og fagets metoder,
herunder kildekritikken
Samfundsfag:
Indiens nyere politiske historie (siden selvstændigheden og frem til i dag)
Mahatma Gandhi (fokus på hans betydning i det moderne Indien med fokus på
menneskerettigheder og kastesystemet)
Korruption og religiøse konflikter mellem hindunationalister og muslimer
De væsentligste indiske partier herunder Kongresparti og Det indiske folkeparti
(BJP)
Kastesystemet og social ulighed
Menneskerettighederne
Globaliseringen og outsourcing
Indiens fremtid og vækst (del af BRIK-landene)
Religion:
Globalisering og kulturmødet - Områdestudium
Menneskerettigheder og kulturelle forskelle; kastesystemet
Forholdet mellem en vestlig kulturkreds og den øvrige verden
Imperialisme, det internationale system, fattigdom, sygdom og ligestilling.
Gandhis livssyn og især religiøse syn på tilværelsen
Gandhi´s og hinduismens syn på kastesystemet
De centrale ideer i hinduismen: karma, samsara, moksha, atman, brahma,
Og især ahimsa som Gandhi anvendte i særlig grad
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af
fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde:
Klasseundervisning, læreroplæg, gruppearbejde med varierende produktkrav,
Individuelle opgaver og differentierede opgaver, Projekt - og synopsisarbejde,
eksamenstræning, kreative øvelser