S - Folkeuniversitetet

Transcription

S - Folkeuniversitetet
Folkeuniversitetet
Emdrup
Side 13
Vov at vide, 29/10
Side 48
Nordiske Nätter, 13-15/11
Side 55
Sandbjerg Gods, 16-17/4
Side 65
BogForum, 6-8/11
Program 2015 - 2016
Se med
nye øjne
Få iskolde
fakta
Karina Lykke Grand
Adjunkt i kunsthistorie
Aarhus Universitet
Forsker i guldalderkunst
Toke Høye
Seniorforsker i arktiske studier,
Aarhus Universitet,
ekspert i klimaforandringer
Tuborgvej 164, 2400 Kbh NV
Aarhus Universitet
Folkeuniversitetet
– fascinerende forskning
På Folkeuniversitetet forelæser de dygtigste forskere og
formidlere. De brænder for deres fagområde og elsker at
dele deres viden med andre. Her møder du forskerne i øjenhøjde.
I 80 små og store byer i Danmark kan du finde Folkeuniversitetet. Og alle Folkeuniversiteter har det fælles formål
at formidle forskningens resultater og metode til befolkningen og dermed styrke demokrati og aktivt medborgerskab.
Brug Folkeuniversitetet, hvis du har lyst til at blive klogere på psykologi, natur, samfund, kunst, historie eller noget
helt sjette. Folkeuniversitetet åbner dørene til forskningens
fascinerende verden. Viden danner grundlag for gode samtaler i godt selskab, så tag din nabo, kollega, ven og hele
din familie med. I kan finde fælles inspiration, få værdifuld
viden og opløftende oplevelser – sammen.
Tilmelding
www.fuau.dk
8843 8000
Forelæsningssted
Aarhus Universitet
Tuborgvej 164
2400 København NV
Nyheder
Få gode tilbud i Folkeuniversitetets nyhedsbrev,
som du kan tilmelde dig på fuau.dk, og kom tættere
på Folkeuniversitetet på facebook.com/fuemdrup
Livslang nysgerrighed
Vi taler ofte om livslang læring. Men der skal nysgerrighed til. Folkeuniversitetet er samlingssted for dem, der tør undre sig. For dem, der er nysgerrige. Dem
der ønsker at udforske verden og søge ny viden uden for de rammer, vi allerede
kender. Det er her, man får stimuleret sin nysgerrighed og undren sammen med
passionerede og entusiastiske forskere, som lever for deres forskning og for at
dele deres viden med andre.
Sten Tiedemann, rektor for
Folkeuniversitetet i Aarhus
Det handler ikke nødvendigvis om det, vi ved i forvejen, men om lysten til at
udforske nye sider ved den kendte verden. Vi bliver inspireret af de forskere,
der tør krydse grænsen for det, vi ved, og er gået deres egne veje for at søge
ny indsigt og forståelse.
På Folkeuniversitetet er det den personlige lyst, der er drivkraften for både
tilhørere og forskere. Det er den indre motivation og glød, som styrer værket.
Noe Munck,
formand for bestyrelsen,
Folkeuniversitetet i Aarhus
folkeuniversitetet
Indhold
Efterår 2015 og forår 2016
s. 06—13
Samfund og verden
s. 07
s. 07
s. 07
s. 07
s. 08
s. 08
s. 08
s. 08
s. 09
s. 09
s. 09
s. 10
Store samfundstænkere
Island
Kina – en kommende supermagt?
Frontlinjer – med medierne
og militæret i krig
Nordafrika
Konkurrencestaten – den nye
velfærdsstat?
Danmarkskortet
Centralasien
Islam i mødet med Europa
Forstå din verden
Rusland under Putin
Alt hvad du bør vide om samfundet
s. 10
s. 10
s. 10
s. 11
s. 11
s. 11
s. 12
s. 12
s. 12
s. 12
s. 13
s. 13
Økonomiens konger
Vi går i krig
Iran
Sproglig mangfoldighed – ekstremer i
verdens sprog
De store ideologier
Istanbul
Norden
Tyskland – historie, sprog og kultur
Christiansborg bag facaden
Danmark i verden
Latinamerikas udfordringer
Store antropologer
s. 14—19
Organisation, ledelse og kommunikation
s. 15
s. 15
s. 15
s. 15
s. 16
s. 16
s. 16
s. 16
s. 17
s. 17
Nudging – et redskab til adfærdsændring
Styr(k) kommunikationen
Dialogue Labs
Giv teksten liv
Paradoksledelse
Det nyeste om ledelse, kommunikation
og innovation
Grafisk design og kommunikation
Fordybelsen i lederskabet
Potentialeledelse
Konsulentens grønspættebog
s. 17
s. 17
s. 18
s. 18
s. 18
s. 18
s. 19
s. 19
s. 19
s. 19
Den retoriske værktøjskasse
Positiv psykologi i ledelse
Samarbejde og social kapital i
organisationer
God grammatik
Tredje generations coaching
Kroppens sprog i professionel praksis
Idéudvikling der virker!
Projektledelse
Nudging – et redskab til adfærdsændring
Ledelsespsykologi
s. 20—27
Psykologi, sundhed og pædagogik
s. 21
s. 21
s. 21
s. 21
s. 22
s. 22
s. 22
s. 22
s. 23
s. 23
s. 23
s. 23
s. 24
Gode vaner
Alt hvad du bør vide om psykologi
Mindfulness
Autisme hos børn
Kærlighedens muligheder i eksistentiel
belysning
Husker du?
Knivskarp – fra normal til genial
Lær at forstå dit barn
Hvem bestemmer, hvem vi er?
Flow og meditation
Den nødvendige samtale i parforholdet
Positiv psykologi
Hjernens gåder
s. 24
s. 24
s. 25
s. 25
s. 25
s. 25
s. 26
s. 26
s. 26
s. 26
s. 27
s. 27
s. 27
s. 27
Indblik i genetik
Fup og fakta om din sundhed
Hjernen og læring
Børns udvikling
Sov godt og drøm sødt
Gode vaner
En god mavefornemmelse – bakterier
Personlighedens gåder
Kort og godt om selvtillid og selvværd
Mindfulness
Alt hvad du bør vide om psykologi
Knivskarp – fra normal til genial
Alt hvad du bør vide om pædagogik
Angst hos børn
3
4
indhold
s. 28—32
Naturvidenskab og teknologi
s. 29
s. 29
s. 29
s. 29
s. 30
s. 30
På opdagelse i partiklernes verden
Havekunst
Danmarks truede arter
Arktis – klimaændringer, udvikling og
grænsedragning
Alt du bør vide om Danmarks natur
Universets gåder
s. 30
s. 31
s. 31
s. 32
s. 32
s. 32
Højdepunkter i teknologien
Neandertalernes historie
Da livet gik på land
Rumkapløbet og rumfartens historie
Jordens store kredsløb
Vandring i Botanisk Have blandt forårsblomster og andre spændende planter
s. 34—41
Religion og filosofi s. 35
s. 35
s. 35
s. 35
s. 36
s. 36
s. 36
s. 37
s. 37
s. 37
s. 37
S. 38
s. 38
Store tanker om hverdagslivet
Hvad enhver dansker bør vide
Eksistentialismens store tænkere
Kinesisk filosofi
Det gode liv
Søren Kierkegaards ’Stadier paa
Livets Vei’
Tænk dig om
Tab og sorg
Lykken og det gode liv
Store klassiske filosoffer
Hvordan møder vi døden?
Tid
Buddhisme
s. 38
s. 38
s. 39
s. 39
s. 39
s. 40
s. 40
s. 40
s. 41
s. 41
Pausen
Etiske teorier
Nordisk mytologi
Guds ord – i Toraen, Bibelen og Koranen
Det filosofiske blik – Europæiske
mestertænkere
Det Nye Testamente
Michael Foucault og hans
betydning i dag
Eksistentiel filosofi
Helgener i senmiddelalderen og reformationen
Stoikernes livsvisdom i antikken og i dag
s. 42—47
Arkæologi og historie
s. 43
s. 43
s. 43
s. 43
s. 43
s. 43
s. 44
s. 44
s. 44
s. 44
s. 44
Fascisme i Danmark og Europa
Dage der forandrede verden
Pomp, pragt og magt – konge og adel
1450-1900
Vietnamkrigen 1945-1975
Østrig 1918-1955
Bayeuxtapetet, Westminster Abbey og
kong Edvard Bekenderen
Kærlighed og terror i Stalins Moskva
Fortidens slagmarker
Struensee – lykkeridder eller
oplysningsgeni?
Dansk kolonihistorie fra Vestindien til
Indien
Adel siden 1849
s. 45
s. 45
s. 45
s. 45
s. 45
s. 46
s. 46
s. 46
s. 46
s. 47
s. 47
s. 47
Verdens historie – historien om verden
Preussen og Frederik den Store
Hitler og Stalin
En rejse i billeder gennem den nordiske
bronzealder
Stormagtspillet og kampen om magten
gennem 500 år
Hvad enhver dansker bør vide om
Danmarks historie
Christian 4.
Bag om den amerikanske borgerkrig
Danmarks historie
Generaler til alle tider
D. G. Monrad – 1800-tallets
store politiker
Enevældens København
indhold
s. 50—57
Kunst, arkitektur og design
s. 51
s. 51
s. 51
s. 52
s. 52
s. 52
s .52
s. 52
s. 53
s. 53
s. 54
s. 54
s. 54
Kunsthistoriens hovedstæder
Danske stjerner – en ny guldalder?
Kristen kunst og arkitektur i Asien og
Afrika
To museumsbesøg: Yayoi Kusama og
Japanisme i Danmark
Tendenser i international samtidskunst
Verdenskunst i Firenze
Hverdagens billeder og deres betydning
– fra mælkekartoner til pengesedler
Nordisk arkitektur og design
New York, New York
Kunstens materialer, teknikker og
tilstand
Kunsthistorien på et semester
Fotografiets mange ansigter
Kunsten backstage
s. 54
s. 55
s. 55
s. 56
s. 56
s. 56
s. 57
s. 57
s. 57
s. 57
s. 57
Kunstnerkolonier – fra Montmartre
til Skagen
Kunst på stedet! Kunstens historie
1800-1880
Kunst på stedet! Sigurd Swane –
dansk modernist, impressionist og
landskabsmaler
Kunst på stedet! Besøg på fire
kunstudstillinger
Højrenæssancens mestre
Japansk kunst
Fashion
Store danske kunstnere ca. 1900-1940
Kroppen i kunsten
Spansk kunst – fra El Greco til Picasso
Verdens største arkitekter
s. 58—65
Litteratur, film og musik
s. 59
s. 59
s. 59
s. 60
s. 60
s. 60
s. 60
s. 61
s. 61
s. 61
s. 61
s. 62
Generation NÅ! – dansk firserlyrik
The American Way. Strømninger i
moderne amerikansk kultur
Mellemøstens litteratur
Sibelius – musikkens moderne
romantiker
Mozarts magiske mesterværker
Hovedstrøg i Paul Austers forfatterskab
Filmens musik, æstetik og fortællinger
Don Quixote – 400 året for verdens
bedste roman
Tre af Shakespeares bedste
Hamsuns sultekunstner
Fire af Nordens store romantikere
Ny europæisk litteratur
Vidensarrangementer
s. 13
s. 33
s. 41
s. 48
s. 55
s. 65
Det Frie Forskningsråd
Lundbeckfond Lectures
Bogudsalg
Nordiske Nätter
Weekend på Sandbjerg Gods
BogForum
s. 62
s. 62
s. 62
s. 63
s. 63
s. 63
s. 64
s. 64
s. 64
s. 64
s. 65
Danske bestsellers
Amerikansk tv-dramas nye guldalder
Beatgenerationen – kultur, litteratur, film
og jazz
Lær at se ballet
Klassisk musik til inspiration og
fordybelse
Læs lyrik
Skrivedrømme – om at skrive
Fra swing til frihed – jazzens evolution
Værker i verdensklasse
Lær at elske opera – om operaens
historie og genrer
Johan Sebastian Bach
Andet
s. 66
Praktiske oplysninger
5
Samfund og
verden
Hør om verdens lande og regioner,
økonomiens udvikling og de politiske slagsmål
om samfundets indretning. Landets dygtigste
samfundsforskere kaster lys på de tendenser,
udfordringer og teorier, der optager dem lige nu.
Forstå verden af i dag.
samfund og verden
Store samfundstænkere
7
Holdnummer: 1522-030
Kina – en kommende
supermagt?
Frontlinjer – med medierne og
militæret i krig
Dato: 19/10, 6 mandage
Holdnummer: 1522-028
Holdnummer: 1522-026
Dato: 21/10, 4 onsdage
Dato: 1/11, 1 søndag
Tid: 17.15-19.00
Tid: 10.00-16.00
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D165, Tuborgvej 164
Pris inkl. bog: 600 kr., studerende 460 kr.
(bog værdi 295 kr.)
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
En idé kan ændre verden markant. Vores samfund i dag bygger på ideerne fra de største samfundstænkere gennem tiden.
De perspektiverede samfundets opbygning og analyserede
det moderne liv. Deres teorier og analyser har haft afgørende
betydning for fremtidens samfundsudvikling og samfundssyn, og de har præget politikere og embedsmænd op gennem
1900-tallet og frem til i dag. Få indblik i de store samfundstænkeres personlighed, deres banebrydende ideer, og hvorfor
netop deres tanker har sat et tydeligt præg på deres eftertid.
19/10: Max Weber. Hans Henrik Bruun, adjungeret professor
i sociologi, Københavns Universitet
26/10: John Maynard Keynes. Jesper Jespersen, professor i
økonomi, Roskilde Universitet
02/11: Émile Durkheim. Jonas Lieberkind, lektor i pædagogisk sociologi, Aarhus Universitet
09/11: Erving Goffman. Michael Hviid Jacobsen, professor i
sociologi, Aalborg Universitet
16/11: Karl Marx. Anne-Marie Eggert Olsen, lektor i filosofi,
Aarhus Universitet
23/11: Jürgen Habermas. Heine Andersen, professor
emeritus i sociologi, Københavns Universitet
Island
Holdnummer: 1522-029
Dato: 20/10, 5 tirsdage
Tid: 19.45-21.30
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Island fascinerer med sine vulkaner, sine blodige sagaer og sin
storslåede natur. Både Islands samfund, natur, kultur og historie gør stort indtryk på alle, der kommer i berøring med landet.
Island er den helt rette blanding af tradition og forandring.
Hvordan er Island opstået? Hvordan afspejler landets udvikling sig i moderne forfattere som Hallgrímur Helgason, Sjón
og Jón Kalman Stefánsson? Hvad fortæller Islands vulkaner og
jordskælv om øens geologi? Og hvordan har islændingene taklet krakket i 2008? Få svar på disse og mange andre spørgsmål.
20/10: Island dengang og i dag: Fra vikinger til pengespekulanter. Torben Rasmussen, foredragsholder,
konsulent og kritiker
27/10: Nyere islandsk litteratur. Kim Lembek, cand.mag. i
dansk og islandsk
03/11: Pladetektonik, geologi, vulkaner og jordskælv. Trine
Dahl-Jensen, seniorforsker, GEUS – De Nationale
Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
10/11: Det særegne islandske kunst- og kulturliv. Torben
Rasmussen, foredragsholder, konsulent og kritiker
17/11: Kreppa – krakket i 2008. Hvordan er krisen blevet
taklet? Finn Østrup, professor i international økonomi,
Copenhagen Business School
Er Europa ved at blive rendt over ende af
driftige kinesere? Det skulle man somme
tider tro, når man i medierne hører om den
hastige økonomiske udvikling i landet. Kinas stigende militærbudgetter og mange
nye investeringer i Europa har nemlig
givet anledning til bekymring for kinesernes hensigter. Og samtidig giver Kinas tiltagende økonomiske betydning, der ikke
følges op af politiske reformer, anledning
til panderynken. Billeder fra kinesiske
storbyer, hvor forureningen hænger tungt
i luften, giver ligeledes grund til kritik af
de stigende globale miljøproblemer som
følge af Kinas fortsatte vækst. Og endelig
ser vi tv-udsendelser, hvor danske og kinesiske skolebørn sammenlignes, og det
viser sig, at danske børn klarer sig dårligere fagligt og socialt set end de kinesiske. Men hvad er op og ned? Er der noget
at frygte ved Kinas udvikling?
21/10: Vækst vs. miljø og klima. Jørgen
Delman, professor i kinastudier,
Københavns Universitet
28/10: Kinas rolle i verden. Mette
Thunø, lektor i kinastudier,
Aarhus Universitet
04/11: Den politiske scene. Kjeld Erik
Brødsgaard, professor i kinastudier, Copenhagen Business
School
11/11:Vidunderbørnene. Anders
Sybrandt Hansen, postdoc i
kinastudier, Aarhus Universitet
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Hvordan forenes forsvarets og mediernes
virke samt forskelligartede interesser i en
krigssituation? Kan den perfekte balance
i dette samarbejde opnås? En forsker, en
journalist og en general giver hver deres
bud på, hvordan samarbejdet mellem
medierne og det danske forsvar kan forbedres, så demokratiet sikres. De tager
udgangspunkt i konkrete erfaringer fra
felten samt analyser af, hvordan forsvaret og mediernes relation har udviklet sig
gennem tiden. Weekendforelæsningen tager afsæt i bogen ’Frontlinjer – Med medierne og militæret i krig’ (Djøf Forlag), der
kan inkluderes i købet.
10.00: Medierne og militæret i krig
med hinanden. Jens Ringsmose,
institutleder, lektor i krigsstudier,
Syddansk Universitet
11.45:Frokostpause
12.30: Journalister i krig. Charlotte
Aagaard, udenrigsjournalist,
lektor i journalistik, Syddansk
Universitet
14.30: Erfaringer fra Irak og
Afghanistan. Hans-Christian
Mathiesen, generalmajor, chef for
Hærstaben
”Er Kina bare et stort marked og et
billigt produktionsland? Nej, i dag er
Kina også en stor global investerings- og
eksportmagt.”
Mette Thunø
Lektor i kinastudier, Aarhus Universitet
8
samfund og verden
Nordafrika
Holdnummer: 1522-027
Dato: 1/11, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Grønthandleren Mohamed Bouazizi satte ild til sig selv, og
snart stod hele Mellemøsten i lys lue. Vi husker alle billederne
fra Tahrir-pladsen i Kairo, bombningerne i Libyen og protesterne i Marokko. Det Arabiske Forår har forandret det politiske
landskab i Nordafrika med meget forskellige udfald. Tunesien
går mod demokrati, Egypten har fået en ny diktator, og Libyen
er kastet ud i en blodig borgerkrig. Samtidig følger Marokko og
Algeriet den reformkurs, de allerede var sporet ind på inden
oprørene. Nu hvor støvet har lagt sig, er det tid til at evaluere: Hvad forandrede Det Arabiske Forår? Og hvordan ser den
umiddelbare fremtid ud langs den nordafrikanske kyst? Efter
forelæsningerne kan du høre mere om rejser til Nordafrika med
Viktors Farmor
10.00: Libyen og Tunesien. Jesper Petersen, cand.mag. i
islamstudier
11.45:Frokostpause
12.30:Egypten. Jesper Petersen, cand.mag. i islamstudier
14.30: Algeriet og Marokko. Jan Fabricius, etnograf, biolog
Danmarkskortet
Centralasien
Holdnummer: 1522-023
Holdnummer: 1522-084
Konkurrencestaten – den nye velfærdsstat?
Dato: 21/11, 1 lørdag
Dato: 22/11, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Holdnummer: 1522-024
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Dato: 9/11, 5 mandage
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Tid: 19.45-21.30
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor i statskundskab,
institutleder, Københavns Universitet
Den danske velfærdsstatsmodel er i stigende grad omstridt.
”Vi er gået reformamok det seneste år”, lød det i begyndelsen
af 2013 fra Helle Thorning-Schmidt til verdenseliten i Davos,
Schweiz. Reformer af dagpenge-, kontanthjælp-, SU- og skattesystemet er blandt nogle af de tiltag, der er blevet gennemført de seneste år. Bjarne Corydon har sågar erklæret konkurrencestaten for den moderne velfærdsstat. Corydon er ikke
alene. Politikere, embedsfolk og forskere hævder med jævne
mellemrum, at vi lever i konkurrencestatens tidsalder, og at reformer på alle centrale velfærdsområder derfor er nødvendige.
Argumentet er især den intensiverede globale konkurrence.
Men hvad er det egentlig for nogle udfordringer, vi går i møde?
Og hvordan griber vi dem an?
09/11: Hvorfor har vi en velfærdsstat?
16/11: Globaliseringen som udfordring
23/11: Sammenhængskraften som velfærdsstatens forudsætning
30/11: Civilsamfundet som en løsning?
07/12: New Public Management – tid til en revurdering?
Underviser: Michael Ejstrup, forskningschef i sprog, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
I Aarhus er det almindeligt at spørge, om
”du vil ha’ en anden bøf”, når fadet går
rundt. Det betyder ikke, at du skal aflevere den, du allerede har bugseret over
på din tallerken. Og i samme boldgade,
så går østdanskere på toilettet, når jyder
går på toilet. I Herning er æbleflæsk ikke
en særlig fast del af madkulturen, mens
samme ret på de østdanske øer er veletableret. Røgede og saltede sild har
(haft) en meget mere fast plads i madkulturen i øst end i vest; helt modsat torsk og
flade fisk. Det hele hænger sammen med
naturen, menneskene og de muligheder,
der har været op gennem historien. Forelæsningerne viser, hvor stor mangfoldigheden er i Danmark, og hvordan historien
stadig påvirker os som moderne danskere
i forskellige egne af Danmark.
10.00: Natur og infrastruktur
11.45:Frokostpause
12.30: Mad og arkitektur
14.30: Sprogets mange variationer
Tag med på en fascinerende rejse til Centralasien. Fra den gamle Silkevejs store
karavanebyer i Uzbekistan og gennem
bjerge og ørkener i Centralasien. Kom ind
under huden på kulturerne og religionen
i den fascinerende region. Og få indblik
i regionens store historie, hvor mægtige
imperier har haft deres storhed og fald.
Hør om Silkevejen og om store personligheder som Alexander den Store, Timur
Lenk og Djenghis Khan. Sovjetunionen
har også sat sine spor i regionens nyere
historie. Samtidig er nutidens kamp mod
terror vigtig for at kunne forstå, hvor landene er lige nu.
10.00: Introduktion til Centralasien.
Maria Louw, lektor i antropologi,
Aarhus Universitet
11.45:Frokostpause
12.30: Religion i Centralasien.
Maria Louw, lektor i antropologi,
Aarhus Universitet
14.30: Silkevejens skatte: Kunst og arkitektur i Centralasien. Markus
Bogisch, ph.d. i kunsthistorie
samfund og verden
Forstå din verden
Rusland under Putin
Holdnummer: 1612-010
Holdnummer: 1612-009
Dato: 18/1, 7 mandage
Dato: 18/1, 6 mandage
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Verden er i konstant bevægelse: Konflikter bliver til krige, traktater underskrives og politiske håndtryk udveksles hen over
bonede gulve. Men hvad er historien bag det, der sker? Hvad
adskiller de forskellige regioner, og hvilken viden bringer os
tættere på en forståelse af Europa, Mellemøsten, USA, Afrika, Latinamerika og Asien? Få stillet skarpt på de konflikter,
bevægelser og politiske problemstillinger, forskerne mener er
vigtigst for at forstå verden i dag.
Islam i mødet med Europa
Holdnummer: 1522-022
Dato: 22/11, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Niels Valdemar Vinding,
adjunkt i islamiske studier, Københavns
Universitet
Hvordan stiller forskellige muslimske
grupper sig i forhold til ekstremisme? Er
der en indbygget modstrid mellem sharias fordringer og det at leve i europæiske demokratier? Hvem løfter ansvaret
på islams vegne i mødet med fremtidens
Europa og Danmark? Terrorhandlingerne
i Paris og København har igen fået diskussionerne om islam til at fylde meget i medierne. Men hvad er egentlig op og ned?
Få et indblik i, hvordan den næststørste
religion i Danmark og mange europæiske
lande både indgår, kan være i konflikt
med og udvikler sig i de omgivende samfund. For islam er alt andet end en entydig størrelse.
10.00: Islam og forskellige muslimske
grupper
11.45:Frokostpause
12.30: Sharia og demokrati
14.30: Imamer og moskéer
18/01:USA. Kasper Grotle Rasmussen, adjunkt i amerikansk
historie, Syddansk Universitet
25/01:Afrika. Holger Bernt Hansen, professor og tidl. leder
af Center for afrikastudier, Københavns Universitet
01/02: Østeuropa og Rusland. Karsten Jakob Møller, senioranalytiker, Dansk Institut for Internationale Studier
08/02:Asien. Carsten Boyer Thøgersen, tidl. kontorchef i
Udenrigsministeriet
15/02: Mellemøsten og Nordafrika. Peter Seeberg, lektor i
mellemøststudier, Syddansk Universitet
22/02:Latinamerika. Steen Fryba Christensen, lektor i Latinamerika og globalisering, Aalborg Universitet
29/02: Europa og EU. Morten Rasmussen, lektor i historie,
Københavns Universitet
9
Vi kender alle Putin som macho-statsmanden, der vælter tigre eller rider i bar
overkrop i den russiske vildmark. Han
spiller højt spil med både Ukraine og den
russiske økonomi og udfordrer USA’s verdensorden. Er det Putins KGB-fortid, der
spiller ind, eller er det udfordringer indadtil i Rusland eller i Ruslands nabolag, der
er årsagen? Hvad er Putins strategi indadtil og udadtil? Og vil stormagtsdrømmene blive til virkelighed? Få svarene fra
seks af landets fremmeste Ruslands-kendere.
18/01: Det nye Ruslands storhed og
forfald. Erik Kulavig, lektor i
historie, Syddansk Universitet
25/01: Putins stormagtsdrømme:
Udenrigspolitikken (på letforståeligt engelsk). Karl Elias
Immanuel Götz, adjunkt i statskundskab, Aarhus Universitet
01/02: Udfordringerne indadtil. Hvordan fastholder Putin magten,
og hvad truer den? Jakob
Tolstrup, lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
08/02: Rusland som energipolitisk
magtfaktor? Kenneth Møller,
analytiker, cand.mag., Statsadvokaten for Særlige Økonomiske og
Internationale Straffesager
15/02: Konflikten i Ukraine. Claus
Mathiesen, lektor i russisk, Forsvarsakademiet
22/02: Dragen og bjørnen. Ruslands
forhold til Kina.
Karsten Jakob Møller, senioranalytiker, Dansk Institut for
Internationale Studier
10
samfund og verden
Alt hvad du bør vide om samfundet
Vi går i krig
Iran
Holdnummer: 1612-008
Holdnummer: 1612-006
Holdnummer: 1612-005
Dato: 18/1, 6 mandage
Dato: 30/1, 1 lørdag
Dato: 6/2, 1 lørdag
Tid: 19.45-21.30
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Med Operation Bøllebanks voldsomme
beskydninger af serbiske stillinger i 1994
er danske styrker for første gang i mange,
mange år involveret i egentlige kamphandlinger. Men selvom soldaterne på
dette tidspunkt er i krig, er Danmark det
ikke endnu. Dansk udenrigspolitik er kun
blevet mere aktiv siden 1990’erne. Danske
styrker har været i Helmand, ved Afrikas
Horn og i Libyen – og Bøllebank er blevet
dagligdag for forsvaret. Men spørgsmålet
er, hvor meget Danmark har forandret sig
som følge heraf, om forskellen på frontlinje og den hjemlige situation er blevet
mindre, om Danmark som sådan har været i krig, har erkendt at være i krig, og har
lært at være i krig? Tre eksperter stiller
skarpt på den militære aktivisme – både
herhjemme og ved frontlinjen.
Bliv klogere på et af verdens brændpunkter. Iran er et land med meget at byde
på. Opdag landets mange minoriteter,
få indblik i kvinders vilkår og få indsigt i
den islamiske republiks aktuelle politiske
situation. Har landets mange minoriteter
noget til fælles med flertallet af persere
og præstestyret i Teheran? Hvilke muligheder og begrænsninger møder kvinder
i deres dagligdag? Og hvad er der sket,
siden den grønne bevægelse blomstrede i
2009? Efter forelæsningerne kan du høre
om rejser til Iran med Viktors Farmor.
Vil du vide mere om, hvordan samfundet ser ud i dag, og hvordan det vil udvikle sig i fremtiden? Hør om Danmarks økonomi,
velfærdssystem, parlamentariske system, retsvæsen, sikkerhedspolitik og meget mere. Disse elementer vil blive set i perspektiv af fortiden og skue ud i fremtiden. Mød centrale danske
samfundsforskere, og bliv klædt på til at deltage i samfundsdebatten.
18/01: Danmarks moderne statshistorie. Claus Møller Jørgensen, lektor i historie, Aarhus Universitet
25/01: Danmarks parlamentariske system. Palle Svensson,
professor i statskundskab, Aarhus Universitet
01/02: Dansk retsvæsen. Gorm Toftegaard Nielsen, professor i jura, Aarhus Universitet
08/02:Økonomi. Martin Paldam, professor emeritus i økonomi, Aarhus Universitet
15/02: Danmarks sikkerhedspolitik. Ole Wæver, professor i
statskundskab, Københavns Universitet
22/02:Velfærdsstaten. Jørgen Goul Andersen, professor i
statskundskab, Aalborg Universitet
Økonomiens konger
Holdnummer: 1612-007
Dato: 19/1, 6 tirsdage
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Tilrettelægger: Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde
Universitet
Hvem er de store økonomiske tænkere? Og hvilken betydning
har deres værker i dag? Diskussionerne omkring forskellige
økonomiske teorier har gennem århundreder afspejlet skiftende samfundsøkonomiske og politiske forhold. Vi stiller skarpt
på økonomiens konger. Adam Smith, der opfattes som grundlægger af moderne økonomi. Karl Marx, der udfordrede ’vulgær-økonomerne’. Keynes, som brød med den neoklassiske ligevægtsorienterede forståelse. Og Friedman, som grundlagde
monetarismen og bidrog væsentligt til den neoliberale bølge.
Rækken rundes af med en forelæsning om de mest indflydelsesrige nulevende økonomer.
19/01: Intro til kongerækken. Jesper Jespersen, professor i
økonomi, Roskilde Universitet
26/01: Adam Smith. Mia Amalie Holstein, redaktør, cand.
polit. og cand.mag. i filosofi
02/02: Karl Marx. Rune Møller Stahl, ph.d.-studerende i
statskundskab, Københavns Universitet
09/02: John Maynard Keynes. Jesper Jespersen, professor i
økonomi, Roskilde Universitet
16/02: Milton Friedman. Niels Christoffer Thygesen, professor emeritus i økonomi, Københavns Universitet
23/02: De nye konger. Jesper Jespersen, professor i økonomi, Roskilde Universitet
10.00: Danmark og den militære aktivisme. Kristian Søby Kristensen,
seniorforsker i sikkerhedspolitik,
Københavns Universitet
11.45:Frokostpause
12.30: Hvorfor er danskerne så krigsglade? Peter Viggo Jakobsen,
lektor i forsvars- og sikkerhedspolitik, Forsvarsakademiet
14.15: Operation Bøllebank – militær
aktivisme ved fronten. Lars
Møller, oberst og forfatter
10.00: Minoriteter. Iran bag sløret.
Bjarke Vestesen, journalist, Fyens
Stiftstidende
11.45:Frokostpause
12.30: Sharia og kvinders vilkår. Jesper
Petersen, cand.mag. i islamstudier
14.30: Oprør og reformer – nye vinde
i den islamiske republik. Jesper
Petersen, cand.mag. i islamstudier
”I de sidste 200 år er den danske
økonomi vokset med næsten 3% om
året. Der er mange, der tror, at det ikke
kan fortsætte, men når man studerer
vækstens kilder, er det svært at tro, at det
ikke vil fortsætte.”
Martin Paldam
Professor i økonomi, Aarhus Universitet
samfund og verden
Sproglig mangfoldighed –
ekstremer i verdens sprog
De store ideologier
Istanbul
Holdnummer: 1612-025
Holdnummer: 1612-004
Holdnummer: 1612-074
Dato: 7/2, 1 søndag
Dato: 7/2, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Pris inkl. bog: 515 kr., studerende 375 kr. (bog værdi 250 kr.)
Dato: 6/2, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Peter Bakker, lektor i lingvistik,
Aarhus Universitet
Verdens sprog kan være meget forskellige i deres opbygning. Fra sprog helt uden
komplekse ord til sprog med ord, der er så
lange, at de oversættes med en hel sætning på dansk. Forelæsningerne fokuserer på sprogtyper og fænomener, der er
meget forskellige fra kendte europæiske
sprog. Vi dykker ned i nogle af klodens
mere ekstreme sprog, der fx har toner, få
sproglyde, mange konsonanter eller seks
former for datid. Opdagelsesrejsen tager
os til opsigtsvækkende indianersprog
som cree (Canada) og piraha (Brasilien),
kreolsprog som saramakansk (Surinam),
men også australske og afrikanske sprog
og, tættere på os, dansk tegnsprog. Forelæsningen forudsætter et basalt kendskab til grammatisk terminologi.
Underviser: Claus Christoffersen, BA i
filosofi og oldtidskundskab
Frihed, individ og ”enhver er sin egen
lykkes smed”. Det er ord, der ofte associeres med et liberalistisk menneskesyn.
Liberalismens fødsel blev startskuddet
til store samfundsmæssige forandringer
i 1700-tallets Europa. Enevælde og adel
blev skiftet ud med ideologiske tanker,
der satte individet i centrum. I kølvandet
på liberalismen fulgte konservatismen
og socialismen. Tilsammen har de tre
ideologier haft en enorm betydning for
eftertidens politiske tænkning og praksis.
Hør om tankerne – og tænkerne – bag de
store ideologier og om ideologiernes rolle i nutidens politiske landskab. Bliv også
klogere på demokrati og nationalstat, der,
som ideologierne, har været med til at
tegne det samfund, vi kender i dag.
11
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Istanbul er Øst og Vest, modernitet og tradition. En megaby
under konstant forandring og fuld af forunderlige kontraster.
Den byzantinske, osmanniske og republikanske kulturarv er
udstrakt som et netværk i byen og flettes med gamle bydele,
hastigt opståede slumbebyggelser og butikscentre med blankpolerede ruder. Byen er også centrum for kritikken af det tyrkiske styre. Gezi Park-urolighederne i 2013 begyndte som protester mod opførelsen af et nyt indkøbscenter i parken, men
kom siden til at handle om forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og
sekularisme. Rækken er baseret på bogen ’Istanbul’ fra Aarhus
Universitetsforlags serie ’Vide Verden’,. Bogen kan inkluderes
i købet.
10.00: Fra Konstantinopel til det moderne Istanbul. Mogens Pelt, lektor i historie, Københavns Universitet
11.45:Frokostpause
12.30: På sporet af dræbte journalister. Daniella Kuzmanovic, lektor i moderne Tyrkiets studier, Københavns
Universitet
14.30: Orhan Pamuks Istanbul. Malene Fenger-Grøndahl,
journalist
12
samfund og verden
Norden
Christiansborg bag facaden
Danmark i verden
Holdnummer: 1612-003
Holdnummer: 1612-132
Holdnummer: 1612-133
Dato: 22/2, 4 mandage
Dato: 30/3, 5 onsdage
Dato: 30/3, 5 onsdage
Tid: 19.45-21.30
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Ifølge det engelske tidsskrift ’The Economist’ gør resten af
verden klogest i at kigge mod de nordiske lande for at løse
fremtidens økonomiske og sociale udfordringer. ’Den nordiske
model’ er igen inde i varmen, hvilket vi nordboere ikke kan høre
ofte nok. Vi er stolte, når andre roser det særligt nordiske, vi
fremhæver selv vores fælles kultur og historie, og vi kalder hinanden ’broderfolk’. Men hvad vil det sige at være nordisk, og er
der noget unikt, der binder os sammen? Og er der overhovedet
et nordisk fællesskab i dag med indvandring fra hele verden,
og hvor der ikke er meget længere til Beijing end til Bergen?
22/02: Hvorfor er de små nordiske lande de mest lykkelige? Bent Greve, professor i samfundsvidenskab, Roskilde Universitet
29/02: Den nordiske velfærdsstat. Jørgen Goul Andersen,
professor i statskundskab, Aalborg Universitet
07/03: Protestantismen og den nordiske mentalitet. Uffe
Østergaard, professor i historie, Copenhagen Business
School
14/03: Norden i dag og i morgen. Lars Hovbakke Sørensen,
ekstern lektor i historie, ph.d., Københavns Universitet
Tyskland – historie, sprog og kultur
Holdnummer: 1612-138
Dato: 29/3, 5 tirsdage
Tid: 19.45-21.30
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Vi spiller ’Bezzerwizzer’, ser ’So Ein Ding’ på TV og drikker øl
på Die Kleine Bierstube, og danskerne elsker Berlin. Men hvor
meget ved vi egentlig om Tysklands historie, righoldige kultur
og sprog? Vores nabo i syd spiller som økonomisk og politisk
supermagt en hovedrolle i Europa, og intet tyder på, at det vil
ændre sig foreløbigt. Tyskland har siden middelalderen været
fast leverandør af det ypperligste inden for musik, kunst, litteratur og filosofi. I det sidste årti har tysk film taget fart med
mesterlige historiske skildringer i fx ’Das Leben der Anderen’
(2006) og ’Der Untergang’ (2004). I løbet af fem forelæsninger
bliver tilhørerne ført med på en rejse gennem tysk sprog, historie, litteratur, filosofi og film, fra middelalderen til i dag.
29/03: Den tyske filmbølge. Mikael Busch, forfatter og lektor
i tysk, Kolding Gymnasium
05/04: En vandring gennem det tyske sprogs historie – på
sporet af det lille, store ord ’hjerte’ (på letforståeligt
tysk). Ineke Hess, lektor i tysk, Aarhus Universitet
12/04: Nazisme i tysk erindringskultur (på letforståeligt
tysk). Katja Gorbahn, lektor i tysk, Aarhus Universitet
19/04: Hovedstrømninger i tysk litteratur efter 1945. Søren
R. Fauth, professor i tysk, Aarhus Universitet
26/04: Fuldkorn og brunet hud. Den tyske Lebensreform-bevægelse. Sven Halse, lektor i tysk, Aarhus
Universitet
Mange af os følger med i politik. Vi er
vidner til politikernes mudderkastning
og hører om blokpolitik og nødløgne. Om
vækst, reformer og dyrt undertøj. Men
hvordan fungerer tingene på Christiansborg egentlig bag facaden? Ja, hvem bestemmer i Danmark? Partigrupperne har
naturligvis en afgørende rolle for, hvad
der er på mediernes dagsorden. Men i de
seneste år har vi også set en række sager,
der har bragt forholdet mellem ministre
og embedsmænd i fokus. Og interesseorganisationerne forsøger med deres lobbyarbejde ihærdigt at påvirke de politiske
beslutninger, der hvor de bliver taget.
Samtidig handler politik om mennesker.
Og derfor kan psykologien også gøre os
klogere på, hvem der egentlig bestemmer.
Kom bag kulisserne på Christiansborg,
når landets skarpeste forskere ruller tæppet op og stiller skarpt på dansk politik.
30/03: Partierne på Borgen: Politik bag
lukkede døre. Helene Helboe
Pedersen, lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
06/04: Magt, ministre og embedsmænd. Jørgen Grønnegård
Christensen, professor
i statskundskab, Aarhus
Universitet
13/04: Lobbyernes indflydelse i dansk
politik. Anne Skorkjær Binderkrantz, professor MSO i statskundskab, Aarhus Universitet
20/04: Medierne og politikerne. Christoffer Green-Pedersen,
professor i statskundskab,
Aarhus Universitet
27/04: Psykologi? Politikernes sprogbrug og vores holdninger. Lene
Aarøe, lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
Underviser: Lars Bo Kaspersen, professor
i statskundskab, institutleder, Københavns
Universitet
Danmark bør forstås i lyset af fortidens,
nutidens og fremtidens europæisering og
internationalisering. Danmark er som stat
og samfund ikke skabt af danskere, men
derimod i relationerne mellem Danmark
og omverdenen. Vor tids globalisering og
europæisering er med andre ord ikke nye
fænomener. Danmarks overlevelse som
stat er betinget af, hvordan vi håndterer
de store udfordringer, der ligger i at være
ikke bare et land, men et land i verden i
det 21. århundrede. Forelæsningsrækken
behandler Danmarks udvikling de sidste
200 år, og kaster afslutningsvis blikket
fremad. Hvad er de største udfordringer
for den danske stat og det danske samfund i de kommende 15-30 år?
30/03: Danmark set i lyset af 200 års
europæisering og internationalisering – en begrebsramme
06/04: Danmarks udvikling i lyset af
det britiske århundrede og det
tyske riges samling (1815-1899)
13/04: Danmarks udvikling set i lyset
af verdenskrigene (1900-1945)
20/04: Danmark i det amerikanske
århundrede (1945-2001)
27/04: Danmarks udfordringer og
dilemmaer (2001-?)
an forestiller sig, at partierne var mere
M
inkluderende før i tiden. Men faktisk
er mange partier blevet mere åbne, og
medlemstallet stiger i flere af dem.”
Helene Helboe Pedersen
Lektor i statskundskab, Aarhus Universitet
samfund og verden
Latinamerikas udfordringer
Holdnummer: 1612-187
Dato: 30/3, 6 onsdage
Tid: 19.45-21.30
Vov at vide!
Frontforskning fra Det Frie Forskningsråd
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Holdnummer: 1522-268
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Dato: 29/10, 1 torsdag
Tid: 19.00-21.15
Latinamerika har gennemgået store økonomiske og politiske forandringer i løbet af de seneste årtier. Kontinentet var tidligere præget af diktaturstater, men i dag er de fleste lande efterhånden demokratiske. Den
politiske venstredrejning, mange af landene har oplevet, står måske ved
en skillevej efter Hugo Chavez’ død og et Cuba, som reformerer i retning
af et mere liberalt og kapitalistisk marked. Samtidig ser den økonomiske
fremgang endnu ikke ud til at have nået sit højdepunkt, og Brasilien er
blevet en af de store globale spillere. Hvordan oplever latinamerikanerne
den politiske og økonomiske udvikling, og hvilken indflydelse har forandringerne på deres selvforståelse? Forelæsningerne stiller skarpt på politik, økonomi, globalisering og selvforståelse.
30/03: Introduktion til Latinamerika. Jakob Egeris Thorsen, postdoc i
systematisk teologi, Aarhus Universitet
06/04: Soy latino – identitetsdannelse i Latinamerika. Simon Westergaard Lex, postdoc i antropologi, Københavns Universitet
13/04: Modernisering og nye udfordringer i det 21. århundrede. Ken
Henriksen, lektor i latinamerikanske studier, Aarhus Universitet
20/04: Sociale bevægelsers betydning for politiske udviklinger i
Ecuador og Brasilien. Óscar García Agustín, lektor, Aalborg
Universitet
27/04: Latinamerika og globalisering. Steen Fryba Christensen, lektor i
Latinamerika og globalisering, Aalborg Universitet
04/05: Cuba – hvad nu? Sjamme van de Voort, forsker, Centre for
Research on Cuba, University of Nottingham
Store antropologer
Holdnummer: 1612-171
Dato: 25/4, 5 mandage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
I dag får de fleste af os erfaringer med andre kulturer og møder ukendte
skikke på rejser og herhjemme. Antropologi er studiet af verdens kulturer
og samfund, og oplevelsen af kulturelle forskelle og menneskelige ligheder er antropologiens fokus. Med udgangspunkt i antropologiens historie,
tænkere og metoder giver forelæsningerne de mest centrale værktøjer til
at forstå en mangfoldig verden. Værktøjer, der kaster lys over de udsagn
om globalisering, multikulturalisme, integration, kultur og udvikling, som
er centrale i nutidens debatter om verden. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen ’Antropologiske mesterværker’ (Aarhus Universitetsforlag).
25/04: Clifford Geertz. Jakob Krause-Jensen, lektor i antropologi,
Aarhus Universitet
02/05: Claude Levi-Strauss. Mads Daugbjerg, lektor, ph.d.-programleder, afdeling for Antropologi, Aarhus Universitet
09/05: Erving Manual Goffman. Torsten Kolind, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet
23/05: Marcel Mauss. Bodil Selmer, lektor i antropologi, Aarhus Universitet
30/05: Pierre Bourdieu. Sine Agergaard, lektor, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet
Pris: 75 kr. inkl. et glas vin
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning A, Festsalen, Tuborgvej 164
”Sapere Aude! Hav mod til at bruge din egen forstand!” Sådan
lyder oplysningstidens mest kendte slogan formuleret af Immanuel Kant i 1783. Denne aften ser vi dog ikke på Kant, men
ud i fremtiden, når forskere præsenterer frontline-forskning.
Hvert år støtter Det Frie Forskningsråd de bedste forskere i
Danmark. Støtten går til forskere, der står bag den mest originale og banebrydende danske forskning. Formålet er at sikre
forskernes evne til at konkurrere internationalt og styrke unge
forskertalenter. Vi har samlet et hold af disse forskere denne
aften.
19.00:Velkomst. Peter Munk Christiansen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet og bestyrelsesformand
for Det Frie Forskningsråd
19.05: Man kan ikke både blæse og have mel i munden:
Bakterier og antibiotikaresistens.
Morten Sommer, professor i mikrobiologi, Danmarks
Tekniske Universitet
19.20: Bananfluer viser vejen. Torsten Nygård Kristensen,
professor MSO i evolutionsbiologi, Aalborg Universitet
19.35: Immunforsvaret som våben mod kræftceller. Sine
Reker Hadrup, lektor i immunologi, Danmarks Tekniske Universitet
19.50:Forskersnak. Sanne Gram Fadel fra DR interviewer
Sine Reker Hadrup, Morten Sommer og Torsten
Nygård Kristensen
20.05: Pause med vin
20.30: Nye medier og nye intimiteter. Rikke Andreassen,
lektor i kommunikation, Roskilde Universitet
20.45: Det handler bare om ledelse! Lotte Bøgh Andersen,
professor i statskundskab, Aarhus Universitet
21.00:Forskersnak. Sanne Gram Fadel fra DR interviewer
Rikke Andreassen og Lotte Bøgh Andersen.
21.15: Tak for i aften!
Det Frie
Forskningsråd
4-6 NYE
*Dækker alle videnskabelige hovedområder.
*Består af 75 rådsmedlemmer og 9 bestyrelsesmedlemmer, alle anerkendte forskere, som er udpeget på baggrund af deres høje faglige kompetence af Uddannelsesog Forskningsministeren.
*Uddeler hvert år ca. 1,2 mia. kr.
13
Organisation,
ledelse og
kommunikation
Du bruger en fjerdedel af dit voksne liv på dit arbejde.
Få styrket dine kompetencer inden for
kommunikation og ledelse samt gode råd til,
hvordan du konfliktløser, coacher eller
skriver professionelt.
Organisation, ledelse og kommunikation
15
Nudging – et redskab til
adfærdsforandring
Styr(k) kommunikationen
Dialogue Labs
Holdnummer: 1522-045
Holdnummer: 1522-044
Holdnummer: 1522-036
Dato: 1/11, 1 søndag
Dato: 9/11, 4 mandage
Tid: 10.00-16.00
Tid: 17.30-19.15
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Dato: 31/10, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Pelle Guldborg Hansen,
adfærdsforsker, Director of ISSP og formand
for Dansk Nudging Netværk, Syddansk
Universitet og Roskilde Universitet
Hvordan får man folk til at spise sundere, agere mere miljørigtigt og køre sikkert i trafikken? Forbud, fedtafgifter og
fartbøder er klassiske værktøjer, men en
prisstigning resulterer ikke altid i skrabet smør på brødet, og muligheden for
en fartbøde får ikke alle til at løfte foden fra speederen. Nudging er et nyt
værktøj til adfærdsforandring. Et ’nudge’
er et velment puf i den rigtige retning. I
praksis kan det fx være farvede fodspor
på gaden, der fører til en skraldespand.
Nudge-tilgangen bygger på indsigter fra
adfærdsøkonomien og kognitiv psykologi,
der viser, hvordan det er muligt at påvirke
adfærd uden brug af, eller som supplement til, de klassiske reguleringsstrategier: information, incitamentsstyring og
direkte regulering. Ved kendskab til disse
psykologiske faktorer er det muligt at udvikle effektive løsninger uden at gribe til
frihedsbegrænsende regulering. Bliv klogere på nudge-tilgangen til adfærdsforandring i teori og praksis, og få de etiske
aspekter sat i perspektiv.
Undervisere: Kirstine Fabricius, cand.
comm. i kommunikation og psykologi,
underviser og forfatter. Katrine Bütow, cand.
comm. i kommunikation, kultur og sprogmødestudier, kommunikationsmedarbejder
i Udlændingestyrelsen
Alle kan kommunikere, men hvem har
ikke prøvet at give en klar og tydelig udmelding, som alligevel blev misforstået? I
sådan en situation kan følgende være et
afgørende sprogligt virkemiddel; ved at
kommunikere om kommunikationen, kan
man styre og styrke den, og undgå forvirring og misforståelser med samarbejdspartnere, ledelse, venner og svigermor
– dette betegnes metakommunikation.
Forelæsningen giver en grundlæggende introduktion til dette virkemiddel og
kommer med praktisk anvendelige eksempler på, hvordan man i hverdagen fx
kan guide et møde, vægte vigtige pointer
i et oplæg eller præge en diskussion på
kontoret eller over aftensmaden. Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Styr(k) kommunikationen – med metakommunikative
redskaber’ (Samfundslitteratur), som kan
købes med rabat på dagen.
Kunne du tænke dig at vide, hvordan man i professionelle kontekster på forskellig vis kan skabe rum for nytænkning, nyskabelse og handle-, samværs- og samtaleformer, der har blik og
sensitivitet for ’det endnu-ikke-tænkte’? Eller sagt med andre
ord: Det der gør os kreative, det der leder hen mod innovation,
det gode arbejdsliv og udvikling af et særligt organisatorisk
mindset, hvor dialogen er central? Det nye forskningsinitiativ
på Aalborg Universitet, Dialogue Labs, er optaget af det betydningsskabende, af erfaringen af meningsfuldhed og af det
dybt forunderlige, som arbejds- og hverdagsliv byder på, og
som kan være nøglen til at forandre og udvikle dette arbejdsog hverdagsliv. Bliv præsenteret for de fire forskellige ”labs”
og deres forskellige tilgange til at fremme nytænkning – fra
legens potentiale til undring i samtaleprocesser.
09/11: Inquiry Lab. Helle Alrø, professor og leder af Inquiry
Lab, Aalborg Universitet
16/11: Play Lab. Sine Maria Herholdt-Lomholdt, lektor og
tilknyttet Play Lab, Aalborg Universitet
23/11: Wonder Lab. Finn Thorbjørn Hansen, professor og
leder af Wonder Lab, Aalborg Universitet
30/11: Material Story Lab. Anete Mikkala Camille Strand,
adjunkt og leder af Material Story Lab, Aalborg Universitet
Giv teksten liv
Holdnummer: 1522-048
Dato: 14/11, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Undervisere: Andreas Graae, cand.mag. i litteraturvidenskab.
Christina Pontoppidan, ekstern lektor i retorik, Københavns Universitet og Copenhagen Business School
At skrive levende og legende er ikke forbeholdt de kreative
få. Alle kan lære at give deres tekster liv, så det bliver sjovere
både at skrive og læse dem. De to forelæsere gennemgår systematisk, hvordan man med enkle midler kan gøre selv svære
tekster levende. De præsenterer en række simple greb, som
tilsammen giver teksten liv. Lær, hvordan du gør tekstens indhold dramatisk og nærværende. Lær, hvordan du giver teksten
en form, der vækker læserens begær. Få råd om, hvordan du
dræber klichéerne og sætter liv i sproget med overraskende
metaforer, rim og rytme. Forelæsningerne tager afsæt i bogen ’Giv teksten liv. Greb der griber’, der udkommer på Samfundslitteratur i efteråret 2015.
16
Organisation, ledelse og kommunikation
Paradoksledelse
Grafisk design og kommunikation
Dato: 15/11, 1 søndag
Det nyeste om ledelse,
kommunikation
og innovation
Tid: 10.00-16.00
Holdnummer: 1522-049
Tid: 19.45-21.30
Holdnummer: 1522-039
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Mette Thingstrup, cand.psych.
aut., erhvervspsykolog, Clavis Erhvervspsykologi
Paradokser er… paradoksale: Umulige at
komme ud af og umulige at være i. At
håndtere kompleksitet står som en central ledelsesopgave. I paradoksledelse
ses kompleksitet som et grundvilkår frem
for som noget, der blot skal reduceres og
eksekveres. For selvom kompleksiteten
og forvirringen kan reduceres midlertidigt gennem regler, procedurer og stabile arbejdsgange, så skabes der samtidig
et behov for fleksibilitet, nytænkning,
kreativitet og udforskende adfærd i organisationen. Dette er de paradoksale
og grundlæggende vilkår, som ledelse i
dag må rumme. Bliv klogere på, hvordan
du kan bevare handlekraften i en hverdag fyldt med paradokser, kompleksitet,
modsætningsfyldte krav og ambivalens.
Undervisningen henvender sig til ledere,
som søger en dybere forståelse af, hvad
det er for en disciplin, de udøver samt alle
andre med interesse for ledelsesområdet.
Undervisningen tager afsæt i bogen ’Ledelse gennem paradokset’ (Dansk Psykologisk Forlag).
Dato: 2/12, 3 onsdage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Få indblik i de nyeste tendenser inden
for ledelse, kommunikation og innovation. Hvordan leder man de selvledende?
Hvordan skaber man konsistens i sin
kommunikation? Og hvordan bliver man
mere innovativ? Udfordringerne i det moderne arbejdsliv er mange, og hvad der
før blev anset som modsætninger ses i
dag som frugtbare udviklingsområder.
Nye teorier, metoder og begreber dukker
op og tilbyder nye strategier til at håndtere aktuelle udfordringer. Bliv opdateret på
den nyeste viden, når tre eksperter udfolder de væsentligste nye udviklingsretninger, teorier og begreber.
Holdnummer: 1522-040
Dato: 2/12, 3 onsdage
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Underviser: Henrik Birkvig, uddannelsesleder på Grafisk Design,
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
At arbejde med grafisk design og kommunikation er blevet
hvermandseje. Alle der arbejder med digitale dokumenter kan
foretage valg i de såkaldte designparametre: typografi, illustration, farve, form og bevægelse. Men hvordan sikrer man sig,
at ens produkt virker efter hensigten? I denne forelæsningsrække kan du få et indblik i fagets terminologi og synspunkter
på, hvad der er godt og mindre godt, når der introduceres til
fagets processer, problemer, løsninger og kutymer – blandet
op med teori og referencer til forskningsresultater. Bliv klogere
på, hvordan du træffer de gode val, og hvordan du undgår de
mindre gode, når du former din visuelle kommunikation.
Fordybelsen i lederskabet
Holdnummer: 1522-262
Dato: 15/12, 1 tirsdag
Tid: 17.30-21.30
02/12:Ledelse. Steen Hildebrandt,
professor i ledelse,
Aarhus Universitet
09/12:Kommunikation. Lars Thøger
Christensen, professor i kommunikation, Copenhagen Business
School
16/12:Innovation. Steen Høyrup Pedersen, lektor emeritus i pædagogik
og innovation, Aarhus Universitet
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Underviser: Michael Stig Ørbech, organisationskonsulent, cand.
polyt., MPO og psykoterapeut
I menneskehedens historie har der både i det personlige og
i det organisatoriske lederskab altid været vigtige beslutninger at træffe. Men vi lever i forandringens tidsalder, hvor antallet af personlige eksistentielle spørgsmål og omstillinger i
arbejdslivet for en gennemsnitsdansker er mere omfangsrige
og komplekse end tidligere. Det kræver, at vi alle, privat og på
arbejdet, er gode til at træffe beslutninger. Men hvordan gør
vi det? Og på hvilket grundlag? Undervisningen denne aften
sætter fokus på fordybelsen som en disciplineret praksis, der
understøtter bedre beslutninger, personligt såvel som i grupper. Forvent en lærerig og underholdende aften, hvor der veksles mellem oplæg, dialog og øvelser. Forelæsningen henvender
sig til ledere, konsulenter, procesledere, terapeuter, coaches og
alle andre med interesse i at håndtere refleksion og fordybelse
på det personlige plan eller i team og grupper. Undervisningen tager bl.a. afsæt i ’Livgivende Samtaler og Relationer’ og
’Velfungerende Grupper og Team’ (Hans Reitzels Forlag/Gyldendal).
Organisation, ledelse og kommunikation
17
Potentialeledelse
Den retoriske værktøjskasse
Positiv psykologi i ledelse
Holdnummer: 1522-261
Holdnummer: 1612-097
Holdnummer: 1612-013
Dato: 15/12, 1 tirsdag
Dato: 20/1, 4 onsdage
Dato: 18/1, 7 mandage
Tid: 17.30-21.30
Tid: 17.30-21.30
Tid: 17.30-19.15
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 930 kr., studerende 610 kr.
Pris: 850 kr., studerende 580 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Kommunikation kan være meget kompleks, og det kan være en vanskelig kunst
at mestre. I denne forelæsningsrække får
du mulighed for at forbedre dine kommunikative evner. Vi åbner den retoriske
værktøjskasse og sætter blandt andet
fokus på tre væsentlige elementer i god
kommunikation. Den første forelæsning i
rækken gør dig klogere på den gode og
virkningsfulde argumentation. De efterfølgende to forelæsninger har fokus på
den hensigtsmæssige forberedelse samt
kropssprogets betydning, når du taler
foran et publikum. Den sidste forelæsning
fokuserer på den skriftlige kommunikation, nærmere bestemt hvordan man skriver en levende og interessant artikel. Alle
forelæsninger er helaftensforelæsninger.
Positiv psykologi giver os nye vinkler til
at forstå ledelse og centrale begreber inden for ledelse. Temaer som motivation,
stress, arbejdsmiljø og innovation kan
nemlig med fordel anskues fra nye vinkler. Forelæsningsrækken præsenterer den
nyeste forskning, der viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes
tilgang er nyttig. En tilgang, der i højere
grad handler om at lede os selv og andre
med udgangspunkt i det, der styrker os,
fremfor blot at minimere eller undgå det,
der gør os svage. Positiv psykologi i ledelse er ikke blot en ”feel good”-tilgang til at
sikre let arbejdsglæde, men nærmere en
ledelsestilgang som resulterer i engagement og optimale arbejdspræstationer.
Underviser: Søren Barlebo Rasmussen, ph.d., strategisk rådgiver
og konsulent, Barlebo Konsulentvirksomhed
Potentialeledelse handler om at lede engagerede og stærke
individer, så de sammen udløser deres fælles bedste mulige
potentiale. Det handler om, at man leder noget immaterielt
og potentielt, der kan vokse frem – hvis man leder godt nok.
Samtidig kan engagementet ikke bevæge sig i alle retninger.
Det skal i den sidste ende understøtte virksomhedens strategiske udvikling, som bliver stadig vigtigere at få implementeret
for at kunne klare sig i den globale udvikling. Denne ledelsesopgave kan ikke klares ved traditionel hierarkisk ledelse, hvor
man top-down kontrollerer hverdagens produktion. En anden
ledelsesform må til – potentialeledelse! Undervisningen tager
afsæt i bogen ’Potentialeledelse – om strategisk ledelse i fagprofessionelle organisationer’ (Barlebo Forlag).
Konsulentens grønspættebog
Holdnummer: 1522-037
Dato: 16/12, 1 onsdag
Tid: 17.30-21.30
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Underviser: Vibe Strøier, cand.psych., Willer, Bryld og Strøier
Organisationspsykologer
Konsulentydelser er i dag præget af en høj grad af kompleksitet, og konsulenten skal kunne indtage en række forskellige
roller som bl.a. underviser, rådgiver og procesleder. Forelæsningen stiller skarpt på de psykologiske udfordringer, dilemmaer, glæder og vanskeligheder, som enhver form for proceskonsulent kan møde i hverdagen. Forelæsningen dykker ned i
fire organisationspsykologiske paradigmer. Hver position beskrives grundigt med en præsentation af de vigtigste teoretikere og deres betydning for den konkrete tilgang, og der gives
en praktisk og håndfast introduktion til anvendelige modeller
og metoder, der kan forbedre hverdagen på jobbet. Forelæsningen henvender sig til den interne eller eksterne konsulent
i både den offentlige og private sektor samt til alle andre med
interesse for organisationspsykologiske teorier og metoder.
Forelæsningen er baseret på bogen ’Konsulentens grønspættebog’ (Dansk Psykologisk Forlag).
20/01: Retorisk argumentation. Heidi
Jønch-Clausen, ph.d. og adjunkt
ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet
27/01: Forberedelse der fremmer dit
nærvær. Linda Greve, undervisningsudvikler, Aarhus Universitet
og medejer, BlivTaler
03/02: Kropssprogets betydning - om
præsentation, stemmebrug og
nervøsitet. Helga Halkjær, specialist i kropssprog og personlig
kommunikation og medejer,
BlivTaler
10/02: Sådan skriver du en god artikel.
Søren Boy Skjold, lektor i sprog
og fortælleteknik, Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole
18/01: Bæredygtig ledelse. Mads Bab,
ekstern lektor og master i positiv
psykologi, Aarhus Universitet
25/01: Coaching som ledelsesværktøj.
Connie Friman, Master Certified
Coach og master i positiv psykologi, GROW2
01/02: Kreativitet og innovation. Daisy
Løvendahl, cand.comm. i kommunikation og filosofi, personlig
rådgiver
08/02: Positive energinetværk og High
Performance Teams. Malene
Mygind, cand.mag. i psykologi og
sundhed, ledelseskonsulent og
positiv coach
15/02: Historiefortælling og mening i
arbejdslivet. Pernille Bandholm
Jacobsen, cand.mag. i æstetik og
kultur og selvstændig konsulent,
Klods-Hans for viderekomne
22/02: Mindfulness og stresshåndtering. Lone Overby Fjorback,
overlæge, Aarhus Universitetshospital
29/02: Positiv og styrkefokuseret MUS
(medarbejdersamtale). Diana
Steffensen, dagtilbudsleder og
master i positiv psykologi,
Aarhus Kommune
18
Organisation, ledelse og kommunikation
Samarbejde og social kapital i organisationer
Tredje generations coaching
Holdnummer: 1612-011
Holdnummer: 1612-157
Kroppens sprog i professionel
praksis
Dato: 30/1, 1 lørdag
Dato: 27/2, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Holdnummer: 1612-191
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Maks 30 deltagere
Underviser: Hanne V. Moltke, cand.mag. Heidi Graff Mortensen,
mag.art.
Lær at arbejde på måder, der fremmer oplevelsen af tillid og
retfærdighed, og få en forståelse for, hvordan man former samspillet mellem mennesker og samtidig har fokus på kerneopgaverne. Både forskning og erfaring viser, at medarbejdernes
trivsel øges, og effektiviteten højnes, når der arbejdes bevidst
med social kapital. Men hvad gemmer der sig bag begrebet social kapital, og hvordan dyrkes organisationens sociale kapital,
så den blomstrer? Hvordan bringes social kapital ind i organisationens hverdag – på alle niveauer? Gennem en blanding af
teori og praksisfortællinger giver forløbet en introduktion til
social kapital og nye perspektiver på, hvordan du arbejder anderledes med samarbejdet i din organisation. Undervisningen
tager afsæt i udgivelsen ’Social kapital i organisationer’ (Dansk
Psykologisk Forlag).
God grammatik
Holdnummer: 1612-012
Dato: 6/2, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Richard Madsen, studieadjunkt i anvendt lingvistik,
Aalborg Universitet
God kommunikation bygger på korrekt sprogbrug, og korrekt
sprogbrug forudsætter et godt kendskab til sprogets system.
Denne dag vil du få svar på spørgsmål om overordnede emner,
som hvad der karakteriserer dansk, og hvordan dansk typisk
adskiller sig fra andre sprog. Herudover vil vi dykke ned i konkrete sproglige spørgsmål, som eksempelvis hvornår man skal
skrive nogle og hvornår nogen. Få en grundlæggende og grundig introduktion til det danske sprogsystem, hvordan ord og
sætninger opbygges, tegnsætningsreglerne, og få sat de mest
almindelige fejltyper og vanskelige ord på radaren. Undervisningen vil veksle mellem forelæsning og små praktiske øvelser
og tager fat i nye aspekter af god grammatik.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
Underviser: Reinhard Stelter, professor i
coaching- og sportspsykologi, Københavns
Universitet
Ønsker du at få indblik i den nyeste og banebrydende udvikling inden for coaching,
og er du parat til at tænke dialoger og
samtaler på en ny måde? Coaching er blevet et betydningsfuldt redskab i hverdagen, fordi samfundet hele tiden stiller nye
krav til kompetenceudvikling, læring, ledelse samt team- og organisationsudvikling. Coaching kan hjælpe til at skabe ny
viden og mestring af sociale forhandlinger. Forelæsningen dykker ned i coaching
og coachingpsykologiens verden og beskæftiger sig med aktuel samfundsforskning, nye læringsteorier og diskurser om
det personlige lederskab. Lær, hvordan
du med det nye udviklingsværktøj ’Tredje generations coaching’ kan være med
til at udvikle værdiorienterede samtaler,
der skaber ny viden, refleksioner og perspektiver. Og bliv klogere på, hvordan du
finder kernen i motivationen hos den enkelte, i teamet eller organisationen ved at
udvikle en ny dialogkultur. Forelæsningen
er baseret på bogen ’Tredje generations
coaching’ (Dansk Psykologisk Forlag).
Dato: 16/3, 1 onsdag
Tid: 17.30-21.00
Pris: 390 kr., studerende 250 kr.
Maks 50 deltagere
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Underviser: Helle Winther, lektor i bevægelsespsykologi, Københavns Universitet
Kroppens sprog har stor betydning for
autenticitet, nærvær, empati, lederskab,
relationskompetence og krisehåndtering i
professionel praksis. Bevægelse og kropssprog er vores primære sprog. Ordenes
strøm kan stoppes, men kroppen er altid
i bevægelse – altid kommunikerende. Alligevel er kroppen, og ikke mindst bevægelsen, overset i psykologien. Gennem et
kalejdoskop af forskningsbaseret teori og
praksisnære fortællinger dykker vi denne
aften ned i kropslighedens, sanselighedens og personlighedens betydning for
professionel kommunikation. Hør, hvordan kroppens sprog kan bruges i undervisning, supervision og personlig udvikling i mangfoldige kontekster. Aftenen
tager udgangspunkt i bogen ’Kroppens
sprog i professionel praksis’ (Billesø &
Baltzer) og foregår i en vekselvirkning
mellem teori, bevægelse og dialog.
Organisation, ledelse og kommunikation
Idéudvikling der virker!
Ledelsespsykologi
Holdnummer: 1612-192
Nudging – et redskab til
adfærdsændring
Dato: 2/4, 1 lørdag
Holdnummer: 1612-161
Dato: 4/5, 5 onsdage
Tid: 10.00-16.00
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Brian Due, ph.d., adjunkt i organisationskommunikation, Københavns Universitet
Få indspark til, hvordan man bedst muligt udvikler de lyse
idéer. Idéudviklingen i danske virksomheder er ofte præget af
ensretning, manglende forberedelse og en tendens til at lade
sig nøje. Hvordan undgås det, at der tyes til den klassiske, men
mangelfulde tretrinsraket med brainstorm, kategorisering og
udvælgelse til realisering? Generelt skal der arbejdes dybere
med idéudvikling. Den eksisterende viden skal bruges, og forskellige idéer tænkes sammen. Idéudviklere er derfor nødt til
reelt at gå i dialog for at videreudvikle en idé. Undervisningen
præsenterer innovation som proces og giver indblik i de kulturelle betingelser, som kan være med til at fastlåse mulighederne for at skabe nye idéer. Dagen består af oplæg og øvelser,
hvor du får mulighed for at afprøve forskellige teknikker – og
bliver klædt på til idéudvikling, der virker!
Projektledelse
Holdnummer: 1612-159
Dato: 4/4, 6 mandage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Få den nyeste viden, og bliv klædt på til at lede projekter. Den
moderne medarbejder bliver mødt af høje og ofte modstridende krav om struktur, overblik, samspil og processtyring. Samtidig arbejder projektledere ofte under et stort tidspres, som
betyder, at der ofte handles på baggrund af vaner og ’gammel’
viden. Nyere forskning peger på, at fremtidens projektledelse
skal fokusere mere på projektets værdiskabelse, projektet som
sociale processer og projektdeltagerne som refleksive praktikere. Du vil blive introduceret til forskning, teorier og metoder
inden for en række områder, som vil kunne hjælpe dig til at
navigere i komplekse sammenhænge.
04/04: Styregruppen som medspiller og aktiv samarbejdspartner. Henrik Sternberg, partner og seniorkonsulent, Agil Procesforbedring. Pia Petersen, partner og
seniorkonsulent, Agil Procesforbedring
11/04: Evaluering af projekter. Peter Dahler-Larsen, professor i statskundskab, Københavns Universitet
18/04: Systematisk projektetablering og konfliktløsning.
Pia Petersen, partner og seniorkonsulent, Agil Procesforbedring
25/04: Modstand, angst og strategier i projektarbejde.
Maibritt Højgaard, organisationspsykolog, ec2act
02/05: Agil ledelse af komplekse projekter – feedback og
tilpasning. Henrik Sternberg, partner og seniorkonsulent, Agil Procesforbedring
09/05: Projektet som arena for kreativitet og innovation.
Gry Guldberg Friis, konsulent, Gry Guldberg Consulting
Dato: 10/4, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Undervisere: Pelle Guldborg Hansen,
adfærdsforsker, Director of ISSP og formand
for Dansk Nudging Netværk, Syddansk
Universitet og Roskilde Universitet. Katrine
Lund Skov, managing director i iNudgeyou
og ekstern lektor i adfærdsøkonomi og
psykologi, Professionshøjskolen Metropol og
Københavns Universitet
Hvordan får man folk til at spise sundere,
agere mere miljørigtigt og køre sikkert i
trafikken? Nudging er et nyt værktøj til
adfærdsforandring. Et ’nudge’ er et velment puf i den rigtige retning. I praksis
kan det fx være farvede fodspor på gaden, der fører til en skraldespand. Nudge-tilgangen bygger på indsigter fra adfærdsøkonomien og kognitiv psykologi,
der viser, hvordan det er muligt at påvirke
adfærd uden brug af, eller som supplement til, de klassiske reguleringsstrategier: information, incitamentsstyring og
direkte regulering. Ved kendskab til disse
psykologiske faktorer er det muligt at udvikle effektive løsninger uden at gribe til
frihedsbegrænsende regulering. Bliv klogere på nudge-tilgangen til adfærdsforandring i teori og praksis, og få de etiske
aspekter sat i perspektiv.
Fantastiske resultater
skabes ikke af den
enkelte leder, men af
organisationer hvor alle
tager ledelse.”
Claus Elmholdt
Lektor i ledelses- og
organisationspsykologi,
Aalborg Universitet
19
Holdnummer: 1612-158
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Bliv introduceret for den nyeste forskning
inden for ledelsespsykologien, hvor ledelse handler om processer og opgaver, snarere end frontfigurer og kontrol. Ifølge ledelsespsykologien bør vi vende blikket fra
lederen som person og kigge nærmere på
ledelse som sociale processer, der findes i
vores organisationer, i vores arbejdsliv og
i alle de andre sammenhænge, hvor vi lever vores liv. En sådan tilgang kan bidrage
med væsentlige indsigter i de udfordringer, ledere står overfor i en mangfoldig
og hyperkompleks verden. Forelæsningsrækken indledes med en præsentation af
den særlige ledelsespsykologiske optik,
hvorefter der stilles skarpt på en række
specifikke temaer, som er centrale for nutidens ledere. Det gælder ledelse af motivation, trivsel, kreativitet, konflikter og
magt samt lederudvikling. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen ’Ledelsespsykologi’ (Samfundslitteratur), som kan
inkluderes i prisen.
04/05: Introduktion til ledelsespsykologi – lederen som person og
ledelse som social praksis. Claus
Elmholdt, lektor i ledelses- og
organisationspsykologi, Aalborg
Universitet
11/05: Ledelse af motivation. Rasmus
Thy Grøn, cand.psych. og ledelseskonsulent, LEAD – enter next
level
18/05: Ledelse af psykisk arbejdsmiljø
og trivsel. Hanne Dauer Keller,
lektor i læringsteori, Aalborg
Universitet
25/05: Ledelse, magt og konflikt.
Morten Kusk Fogsgaard, cand.
psych., erhvervs-ph.d.-stipendiat
i ledelses- og organisationspsykologi, Aalborg Universitet
01/06: Ledelse af kreativitet og
lederudvikling. Tue Juelsbo,
forskningsassistent i kreativitet
og ledelsespsykologi, Aalborg
Universitet
Psykologi,
sundhed
og
Psykologi,
sundhed
ogpædagogik
pædagogik
Et godt liv erEtmange
godt liv
ting.
er mange
Mange ting.
knytter det til et
godt
Mange
helbred
knytter
fysiskdet
såvel
til etsom
godt
psykisk.
helbredMen
fysisk
hvordan
såveltager
somman
psykisk.
bedst
Men
vare
hvordan
på sig selv
tagerogman
andre?
bedst
Få
viden om vare
kropslig
på sig
udfoldelse,
selv og andre?
læring og kost.
Få viden om kropslig udfoldelse, læring og kost.
psykologi, sundhed og pædagogik
21
Gode vaner
Mindfulness
Autisme hos børn
Holdnummer: 1522-055
Holdnummer: 1522-057
Holdnummer: 1522-058
Dato: 19/10, 3 mandage
Dato: 20/10, 7 tirsdage
Dato: 31/10, 1 lørdag
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få vores
nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi alligevel i sofaen i stedet for at snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for
sent i seng. Hvorfor er det så nemt at få dårlige vaner, og hvorfor kan det være så svært at skabe gode vaner? Og hvad er
en vane egentlig? Hvordan opstår den, hvilket formål tjener
den, og hvorfor kan den have så stor magt over os? Kom og få
forskningens svar på spørgsmålene, og bliv klogere på, hvad
der skal til for at skabe nye gode vaner. Få præsenteret psykologiske, neurobiologiske og adfærdsmæssige perspektiver og
hør, hvordan viden fra forskningens verden kan implementeres
i en sund hverdag. Så tag alle dine dårlige vaner med og bliv
inspireret til at gøre noget ved dem.
19/10: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i
praksis. Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og
sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach
26/10: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i
neurobiologi, Københavns Universitet
02/11: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Karsten
Schmidt, ph.d.-fellow og adfærdsforsker, Roskilde
Universitet
Alt hvad du bør vide om psykologi
Holdnummer: 1522-056
Dato: 20/10, 6 tirsdage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Hvordan fungerer menneskets hukommelse, hvad påvirker vores sociale adfærd, og hvordan udvikles vores personlighed?
Psykologi handler om at forklare, hvorfor vi mennesker oplever,
føler, tænker, handler og udvikler os, som vi gør. Få indblik i de
vigtigste milepæle inden for psykologi, og bliv introduceret til
den nyeste viden på området. Forelæsningerne giver desuden
redskaber til analyse og refleksion over psykologiske problemstillinger. Bliv klogere på dig selv og få en bedre forståelse og
respekt for menneskers forskellighed.
20/10:Udviklingspsykologi. Arne Poulsen, professor i udviklingspsykologi, Roskilde Universitet
27/10:Socialpsykologi. Per Schultz Jørgensen, professor i
socialpsykologi, Aarhus Universitet
03/11:Læringspsykologi. Frans Ørsted Andersen, lektor i
uddannelsesforskning, Aarhus Universitet
10/11:Personlighedspsykologi. Lasse Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsykologi, Københavns Universitet
17/11:Kognitionspsykologi. Rune Nørager, ekstern lektor i
kognitionspsykologi, IT-Universitetet
24/11: Anvendt psykologi. Thomas Koester, cand.psych.,
FORCE Technology, Afdelingen for Anvendt Psykologi
Interessen for mindfulness er i de seneste
år blomstret op, men konceptet og teknikkerne har været kendt i buddhismen
gennem mere end to et halvt tusinde år.
Så hvad kan mindfulness tilbyde nutidens
mennesker? Hvad er mindfulness egentlig? Hvor og hvornår kan det bruges? Og
hvad ved man reelt om mindfulness i teori og praksis? Mindfulness handler om
evnen til bevidst nærvær. I en tid præget
af stress, forandring og effektivitet samt
konstant kontakt med mange mennesker
gennem mail, mobil og Facebook, kan det
være en stor udfordring at være nærværende. Men evnen kan trænes og være et
middel til stresshåndtering, forebyggelse
af depression og forbedring af livskvalitet,
relationer og samarbejde.
20/10:Introduktion. Karsten Bidstrup
Skipper, cand.mag. i idéhistorie
27/10: Mindfulness i mødet med
moderniteten. Martijn van Beek,
lektor i antropologi, Aarhus
Universitet
03/11: Mindfulness i hjernen. Karen Johanne Pallesen, ph.d. i sundhedsvidenskab, Aarhus Universitet
10/11: Mindfulness-baseret terapi til
angst og depression. Anne Maj
van der Velden, ph.d.-studerende
i psykologi, Aarhus Universitet
17/11: Mindfulness og arbejdsliv.
Else-Marie Jegindø, ph.d. i neurovidenskab, Aarhus Universitet
24/11: Perspektiver på praktisk anvendelse. Karsten Bidstrup Skipper,
cand.mag. i idéhistorie
01/12: Mindfulness og det stressede genom. Jesper Dahlgaard,
seniorforsker i psykologi, Aarhus
Universitet
Underviser: Cecilia Brynskov, videnskabelig assistent i psykologi, Aarhus Universitet
og ekstern lektor, Københavns Universitet
Næsten 1 % af alle børn har autisme. At
have autisme betyder, at man har vanskeligt ved kommunikation og ved at indgå
i sociale sammenhænge. Man har også
en begrænset og ensformig adfærd. Men
autisme kan se ud på mange forskellige
måder, og det er også meget forskelligt,
hvordan autismen påvirker den enkelte
og familien. Forelæsningen giver en introduktion til, hvad autisme er, og hvad
autisme skyldes. De mest udbredte behandlingsformer bliver præsenteret og
diskuteret, og vi ser nærmere på, hvor
god dokumentation der er for de enkelte behandlingsformers effekt. Desuden
rettes fokus mod, hvordan autismen påvirker familien, især søskende, bedsteforældre og forældre, herunder forældrenes
parforhold.
Når jeg forelæser
om autisme på
Folkeuniversitetet,
oplever jeg, hvordan
folks kærlighed til
deres børn eller
børnebørn kan skabe
en meget stor længsel
efter viden. Det gør mig
lige rørt hver gang.”
Cecilia Brynskov
Autismeforsker og ekstern lektor,
Aarhus Universitet
22
psykologi, sundhed og pædagogik
Kærlighedens muligheder i eksistentiel
belysning
Holdnummer: 1522-260
Dato: 15/11, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Bo Jacobsen, psykolog og professor i eksistentiel
psykologi, Københavns Universitet
Hvilke muligheder har vi for at opleve kærlighedens glæder i
vor tids individualistiske og præstationsorienterede samfund?
Hvis man ser vor tids kærlighedsliv ud fra en eksistentiel
synsvinkel, får man øje på nogle positive muligheder, der let
overses i dagens debat. Den eksistentielle filosofi, psykologi og
sociologi ser mennesket som et ansvarligt og bevidst væsen,
hvis grundnatur det er at indgå i betydningsfulde relationer til
andre. Undervisningen præsenterer eksistentielle kærlighedsteorier suppleret med øvelser, der slår bro mellem teorierne
og praktiske erfaringer. Forløbet henvender sig til deltagere,
der både er interesserede i at få indblik i forskellige teorier og
arbejde med de mere personlige perspektiver. Forløbet tager
afsæt i bogen ’Livets dilemmaer’ (Hans Reitzels Forlag), men
trækker især på professor Bo Jacobsens nye, endnu ikke udkomne bog om kærlighed.
Knivskarp – fra normal
til genial
Lær at forstå dit barn
Dato: 22/11, 1 søndag
Holdnummer: 1522-060
Dato: 30/11, 3 mandage
Tid: 10.00-16.00
Dato: 22/11, 1 søndag
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Tid: 10.00-16.00
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Husker du?
Holdnummer: 1522-059
Underviser: Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi,
Aarhus Universitet
Hvad er dit tidligste minde? Som svar på dette spørgsmål vil
voksne typisk henvise til en begivenhed, der fandt sted, da de
var 3-4 år gamle. Det påfaldende fravær af konkrete erindringer fra de første leveår blev allerede noteret for ca. 100 år siden
af Freud, der gav fænomenet betegnelsen ’barndomsamnesi’.
Trods mange års forskning fremstår barndomsamnesi stadig
som et paradoks. For hvis den tidligste udvikling er af afgørende vigtighed for os, som flere udviklingspsykologer har hævdet, hvorfor kan vi så typisk ikke huske konkrete begivenheder
fra denne periode? Forelæsningen sætter fokus på, hvordan
evnen til at huske konkrete begivenheder udvikles hos børn,
hvorfor vi ikke længere husker begivenhederne, når vi er blevet
voksne, og hvordan man undersøger denne udvikling.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Troels Wesenberg Kjær, overlæge og hjerneforsker, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital
Få bedre hukommelse, stærkere koncentrationsevne og større overblik. Hvad gør
du, hvis du ønsker mere fysisk styrke eller
en slankere krop? Du lægger kosten om
og motionerer. Men hvad gør du, hvis du
ønsker dig en skarpere hjerne? Ny forskning viser, at hjernen kan ændres. Med de
rette øvelser kan hjernen optimeres. Permanent. Denne dag giver overlæge Troels
W. Kjær en introduktion til, hvordan hjernen er bygget op, og hvordan den dirigerer vores tanke- og handlemønstre. Få
samtidig en række øvelser, der kan styrke
din evne til at holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtigste
og sortere unødvendige informationer
fra. Forelæsningen tager afsæt i bogen
’Knivskarp. Fra normal til genial – træn
din hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag).
Holdnummer: 1522-061
Tid: 17.30-19.15
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Et barn gennemgår en helt fantastisk udvikling i de første år af sit liv. Men hvordan ruster man bedst muligt barnet til at
møde de udfordringer, som livet giver?
Hvordan kan forældre og nære voksne
opdrage barnet til at blive et selvstændigt og livsmodigt individ? Bliv klogere
på dit barn, når tre eksperter præsenterer
ny viden fra forskningens verden inden
for opdragelse og børnepsykologi. Hør
bl.a. hvordan man tackler særligt sensitive børn, og få indblik i, hvordan barnet
lærer at forstå andre mennesker og deres
forskellige holdninger og antagelser om
verden.
30/11: Styrk dit barns karakter. Per
Schultz Jørgensen, professor i
socialpsykologi, Aarhus Universitet
07/12: Hvordan lærer børn at forstå
andre mennesker? Peter Krøjgaard, professor i udviklingspsykologi, Aarhus Universitet
14/12: Sensitive børn. Lise August,
cand.psych.aut., Sensitiv Balance
psykologi, sundhed og pædagogik
Flow og meditation
Positiv psykologi
Holdnummer: 1522-063
Holdnummer: 1612-090
Dato: 14/12, 1 mandag
Dato: 19/1, 6 tirsdage
Tid: 17.30-21.30
Tid: 19.45-21.30
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Pris inkl. bog: 880 kr., studerende 660 kr
(bog værdi 350 kr.)
Undervisere: Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og sundhed,
ledelseskonsulent og positiv coach. Frans Ørsted Andersen, lektor i
uddannelsesforskning, Aarhus Universitet
Inden for positiv psykologi anses flowtilstande og meditation
for to af de mest effektive værktøjer til at skabe varige positive
tilstande. Det gælder fx engagement, tilfredshed, indre motivation, arbejds- og livsglæde samt mental og fysisk sundhed.
Forskning dokumenterer i stigende grad disse effekter. Men
hvad er flow egentligt? Hvilke fordele er der forbundet med at
være i flow, og hvordan kan man konkret bringe sig selv mere
i flow i hverdagen – både på arbejdet og privat? Og hvad er
meditation i forhold til flowtilstande? Dyk ned i den nyeste
forskning, og få konkrete værktøjer til arbejdet med flow og
meditation. Bliv også præsenteret for HeartMaths elektroniske
meditationsudstyr, der bruges til hjertemeditation.
Den nødvendige samtale i parforholdet
Holdnummer: 1522-064
Dato: 16/12, 1 onsdag
Hvem bestemmer, hvem vi er?
Holdnummer: 1522-062
Dato: 14/12, 1 mandag
Tid: 17.30-21.30
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Underviser: Lars Lundmann Jensen,
ekstern lektor i psykologi, Københavns
Universitet
Hvem er du? Er du ekstrovert eller introvert? Er du deprimeret, eller er du sådan
en, som har brug for lidt adspredelse og
udfordringer? Dette er spørgsmål, de
fleste selvhjælpsbøger kredser omkring.
Men der findes mange svar på, hvem du
er, og alle disse svar tager udgangspunkt
i en metode, der skal undersøge dig. En af
de mest anvendte metoder er personlighedstestning. Personlighedstests er imidlertid fyldt med så mange problematiske
antagelser, at deres konklusioner oftest
ikke er særligt brugbare. Hertil kommer
hele spørgsmålet om, hvorvidt vi forandrer vores måder at være på over tid og
på tværs af forskellige sammenhænge.
Ligeledes er antagelsen om, at vi selv er
de bedste til at vurdere, også tvivlsom.
Bliv klogere på personlighedspsykologi, og hør om nogle af de problematiske
antagelser, som vi ofte fyldes med, når vi
søger svar på, hvem vi er.
Tid: 17.30-21.30
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Undervisere: Poula Helth, ledelsesforsker, cand.scient.adm. Hans
Jørn Filges, ledelseskonsulent, cand.oecon.
Samtalen er et vigtigt element i alle menneskelige forhold. I et
parforhold er samtalen grundstenen i det fælles liv, og uden
samtale kan der opstå misforståelser, fejlfortolkninger, uoverensstemmelser, ensomhed – og i værste fald skilsmisser. Kun
gennem samtalen kan man finde ud af, hvordan ens partner
oplever en situation, og man vil ofte finde ud af, at man oplever tingene på forskellige måder. Hvordan tager man hensyn
til begge parters ønsker i et parforhold? Hør om teorier og
metoder til gensidig indlevelse og til arbejde for fælles positiv udvikling gennem dialog. Forelæsningen er baseret på ’Den
nødvendige samtale i parforholdet’ (Dansk Psykologisk Forlag)
og den nye bog ’Tal sammen – viljen til et bedre parforhold’
(Akademisk Forlag).
23
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Positiv psykologi er en videnskabelig retning, der forsker i, hvornår og hvorfor vi
trives og blomstrer. Den baserer sig på
antagelsen om, at vi alle går op i at leve
meningsfulde og tilfredsstillende liv. Ligeledes antages det, at vi som individer,
grupper og samfund, vil blive styrket af at
dyrke det, der fungerer bedst i vores liv.
Positiv psykologi er videnskabens måde
at søge svar på spørgsmål som: hvad
er lykke, og hvordan kan vi opnå lykke?
Hvad er positive følelser, og hvilken rolle
fylder de i vores liv? Hvilken betydning
har sociale relationer for vores helbred?
Hvad er mental robusthed, og hvordan
kan denne opbygges? Her får du muligheden for at stille din nysgerrighed og blive
inspireret af forskning, der gør en forskel
for mennesker. Forelæsningsrækken tager afsæt i bogen ’Positiv psykologi – en
introduktion til videnskaben om velvære
og optimale processer’ (Hans Reitzels
Forlag), som kan inkluderes i prisen.
19/01: Væsentlige strømninger i
positiv psykologi. Hans Henrik
Knoop, lektor i pædagogisk
psykologi, Aarhus Universitet
26/01: Lykke og subjektiv velvære.
Jonas Fisker, cand.psych.aut.,
Psykiatrisk Center Frederiksberg
02/02: Positive emotioner: karakteristika og effekter. Simon Nørby,
lektor i kognitionspsykologi,
Aarhus Universitet
09/02: Flow i hverdagen. Frans Ørsted
Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet
16/02: Mental robusthed og positiv
psykologi. Anders Myszak, cand.
psych. og erhvervspsykolog,
Center for Mental Robusthed
23/02: Kritikken af den positive
psykologi. Lasse Meinert Jensen,
postdoc i personlighedspsykologi,
Københavns Universitet
24
psykologi, sundhed og pædagogik
Hjernens gåder
Indblik i genetik
Fup og fakta om din sundhed
Holdnummer: 1612-061
Holdnummer: 1612-015
Holdnummer: 1612-019
Dato: 19/1, 7 tirsdage
Dato: 20/1, 7 onsdage (Ingen undervisning
17/2)
Dato: 20/1, 8 onsdage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 830 kr., studerende 560 kr.
Tid: 19.45-21.30
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Hjernen er kroppens komplekse kommandocenter. Den udgør 2 % af kroppens
vægt, men bruger 20 % af kroppens energi og indeholder op mod en billion nerveceller, der er forbundet i et uhyre kompliceret netværk. Hjernen har muliggjort,
at mennesket har gået på Månen, skabt
mesterværker inden for filosofi, kunst,
litteratur og musik og frembragt avancerede tekniske hjælpemidler. Alle mennesker har én, men hvad ved vi egentlig om
denne fabelagtige konstruktion? Få en
introduktion til hjernens grundlæggende
opbygning og funktioner, og hør, hvordan
samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser har fostret ny viden om hjernen
og skabt nye forskningsmetoder. Bliv klogere på hjernens kapacitet, hvad hjernen
kan, og på hvordan den hele tiden udvikler og ændrer sig. Undervisningen tager
afsæt i bogen ’Hjernen’ (Systime).
19/01: Jagten på hjernens hemmeligheder. Leif Østergaard, professor
i neurovidenskab og centerleder,
Aarhus Universitet
26/01: Hjerne og psyke. Morten Storm
Overgaard, professor i kognitiv
neurovidenskab, Aarhus
Universitet
02/02: Et indblik i hjernens opbygning
og funktioner. Albert Gjedde,
professor i neurobiologi og
farmakologi, Københavns Universitet
09/02: Sprog og lateralisering i hjernen. Mikkel Wallentin, lektor i
kognitiv neurovidenskab, Aarhus
Universitet
16/02: Den politiske hjerne. Michael
Bang Petersen, professor i statskundskab, Aarhus Universitet
23/02: Den religiøse hjerne. Uffe
Schjødt Paldam, postdoc i
religion og kognition, Aarhus
Universitet
01/03: Hjernens afhængighed af lykke,
kærlighed, belønning. Jørgen
Scheel-Krüger, professor i
farmakologi, Aarhus Universitet
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D165, Tuborgvej 164
Fra kræft og hjerte-kar-sygdomme til
voldelig adfærd og psykiske sygdomme.
Siden menneskets komplette arvemasse
blev kortlagt, er interessen for sammenhængene mellem vores gener, adfærd og
sundhed kun vokset. Forskning har banet
vejen for banebrydende behandlingsformer og diagnosticeringsmetoder, der kan
vække håb om udryddelse af store folkesygdomme. Samtidig skaber disse nye
muligheder grobund for en række af de
helt store dilemmaer. I dag kan alle fx få
adgang til viden om egne gener og risici
for at udvikle alvorlige fysiske og psykiske
sygdomme. Men hvordan skal vi håndtere denne viden? Og er det altid en fordel
at kende til de risici, vi hver især må leve
med? Bliv rustet til en nutid og fremtid
med genforskning og genteknologi, når
syv forskere inviterer dig med bag mikroskopet.
20/01: Den genetiske arv. Peter K.A.
Jensen, klinisk lektor i human
genetik og overlæge, Aarhus
Universitet
27/01: Genterapi og genmedicin. Jacob
Giehm Mikkelsen, lektor i genterapi, Aarhus Universitet
03/02: Gener og psykiske lidelser.
Anders Børglum, professor
i medicinsk genetik, Aarhus
Universitet
10/02: Epigenetik – når vi arver
miljøet. Anders Lade Nielsen,
professor i epigenetik, Aarhus
Universitet
24/02:Fosterdiagnostik. Ida Vogel,
klinisk lektor i genetik, Aarhus
Universitet
02/03:Stamceller. Uffe Birk Jensen,
lærestolsprofessor i klinisk genetik, Aarhus Universitet
09/03:Cancergenetik. Lone Sunde,
professor i genetik,
Aarhus Universitet
Tid: 19.45-21.30
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Sundhed er godt stof, og blandt andet derfor bliver vi konstant
bombarderet med – ofte modstridende – budskaber om, hvad
der er sundt. Vender madpyramiden spidsen opad eller nedad?
Forebygger rødvin og kaffe nogen sygdomme, eller fremkalder
indtagelsen ligefrem sygdommene? Man kan let få det indtryk,
at det, der er sundt i den ene uge, er den rene gift i den næste. Meget forvirrende kan begge budskaber imidlertid være
sande, for mennesket er en kompleks konstruktion. Det, der er
sundt for den ene, kan være mindre hensigtsmæssigt for den
anden. Få stof til eftertanke, når eksperterne går bag om nogle
af de mange sundhedsbudskaber.
20/01: Hormonbalancer. Styrer hormonerne din krop? Ole
Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet
27/01: Organer i balance. Skal de udfordres eller udrenses?
Ole Sonne, lektor i biomedicin, Aarhus Universitet
03/02: Fysisk træning. Hvor sundt er det, og hvad skal
der til? Ole Bækgaard Nielsen, professor i medicinsk
fysiologi, Aarhus Universitet
10/02: Fedme. Hvad kommer det af, og hvorfor kan det
skade? Thorkild I.A. Sørensen, professor i metabolisk
og klinisk epidemiologi, Københavns Universitet
17/02: Kostens betydning for udviklingen af diabetes.
Per Bendix Jeppesen, lektor i endokrinologi, Aarhus
Universitet
24/02: Alkohol. De skadelige genstande eller de nødvendige små skarpe? David Woldbye, lektor i neurovidenskab og farmakologi, Københavns Universitet
02/03: Kan vi modvirke aldring? (På letforståeligt engelsk).
Suresh I.S. Rattan, professor i biogerontologi, Aarhus
Universitet
09/03: Psykisk sygdom – betyder det noget, eller er folk
bare alt for forkælede? Poul Videbech, professor og
overlæge i angst og depression, Psykiatrisk Center
Glostrup
psykologi, sundhed og pædagogik
25
Sov godt og drøm sødt
”Små børns forståelse for, hvad andre
mennesker ved eller ikke ved, adskiller sig
markant fra den voksnes. Det kommer
fx tydeligt til udtryk, hvis man leger
gemmeleg med en 3-årig. Ikke sjældent
gemmer den 3-årige sig gentagne gange det
samme sted, og måske fortæller den 3-årige
ligefrem, hvor han eller hun vil gemme sig,
hvilket inden for gemmelegens logik må siges
at være en uhensigtsmæssig strategi!”
Peter Krøjgaard
Professor i psykologi, Aarhus Universitet
Holdnummer: 1612-018
Dato: 23/2, 3 tirsdage
Tid: 19.45-21.30
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Underviser: Poul Jørgen Jennum, klinisk professor i neurofysiologi
og overlæge, Glostrup Hospital og Københavns Universitet
Vi bruger ca. en tredjedel af livet på at sove, og bare en enkelt
nat uden søvn minder de fleste om, at søvnen er vigtig – faktisk
livsvigtig. Men hvad er det, der sker, når vi sover? Og hvorfor
har vi behagelige drømme og uhyggelige mareridt? Forskning
viser, at kroppen arbejder videre, mens vi sover, og sørger bl.a.
for at styrke immunforsvaret, forbedre hukommelsen, regulere appetitten og holde humøret i top. For mange er søvn en
selvfølge, men ca. 20 % af den danske befolkning lider af dårlig
søvnkvalitet eller alvorligere søvnsygdomme, som kræver behandling. Men hvilken grad af søvnmangel skal der til for, at
vi skal være bekymrede? Og hvilke muligheder er der for behandling? Få et indblik i søvnens og drømmenes funktioner, og
hør hvordan de påvirker vores trivsel og velvære i dagligdagen.
23/02: Den sunde søvn – betydningen for vores sundhed
og helbred
01/03: Når søvnen bliver et problem – søvnsygdomme og
behandling
08/03: Hvorfor drømmer vi? Drømme som mental oprydning
Hjernen og læring
Børns udvikling
Holdnummer: 1612-016
Holdnummer: 1612-017
Dato: 30/1, 1 lørdag
Dato: 6-7/2, 1 weekend
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Gode vaner
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Holdnummer: 1612-164
Underviser: Ole Lauridsen, lektor i undervisning og læring, Aarhus Universitet
Underviser: Peter Krøjgaard, professor i
udviklingspsykologi, Aarhus Universitet
Tid: 17.30-19.15
Ingen er i tvivl om, at læring sker i – og
med – hjernen, men hvad ved vi egentlig
om det, der går for sig i hjernekisten? Det
nye forskningsfelt ’Mind, Brain and Education’ er vokset frem gennem de seneste
10-15 år i et samspil mellem pædagogik,
psykologi og neurovidenskab. Vi har nu
en mere konkret viden om helt basale
hjerneprocesser i læringen, og den viden
kan udnyttes af både undervisere og studerende: underviseren i tilrettelæggelsen
og afviklingen af undervisningen, den
studerende i tilgangen til studierne og
valget af studieteknikker. Forelæsningen
introducerer en model, som kan guide undervisere og studerende i en række valg
af undervisningsformer/studieteknikker,
der fører frem til det helt centrale i læringen – opmærksomhed, motivation og
opbygning af viden.
Hvornår begynder børn at kunne huske?
Hvordan forstår de den fysiske verden?
Og hvornår får de en forståelse for andre
mennesker? Forskning i børns udvikling
har gennemgået en rivende udvikling
igennem de seneste 30 år. Tidligere var
udviklingspsykologien primært præget
af enkelte altomfavnende teorier som eksempelvis Freuds og Piagets. I dag tegnes
faget snarere af en lang række ’mini-teorier’, der ikke hævder at kunne give en samlet beskrivelse af børns udvikling, men
som til gengæld hver især giver et mere
dækkende billede af dele af børns udvikling. Det skyldes bl.a., at forskere i dag er
blevet langt bedre til at designe og gennemføre empiriske undersøgelser. Få indblik i børns perceptuelle og intellektuelle
udvikling, deres følelser og temperament,
sprogudvikling, forståelse af andre mennesker samt hvordan de husker konkrete
begivenheder. Undervisningen har især
fokus på spæd-, små- og førskolebørn.
Dato: 1/3, 3 tirsdage
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Vi ved det jo godt. Det er godt for os at motionere, få vores
nattesøvn og spise varieret. Men ofte havner vi alligevel i sofaen i stedet for at snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for sent
i seng. Hvad er en vane egentlig? Hvordan opstår den, hvilket
formål tjener den, og hvorfor kan den have så stor magt over
os? Kom og få forskningens svar på spørgsmålene, og bliv klogere på, hvad der skal til for at skabe nye gode vaner.
01/03: Psykologien i gode vaner – hvordan gør man i
praksis? Malene Mygind, cand.mag. i psykologi og
sundhed, ledelseskonsulent og positiv coach
08/03: Vaner i hjernen. Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi, Københavns Universitet
15/03: Nudging og adfærdsændringer i praksis. Karsten
Schmidt, ph.d.-fellow og adfærdsforsker, Roskilde
Universitet
26
psykologi, sundhed og pædagogik
En god mavefornemmelse – bakterier
Mindfulness
Holdnummer: 1612-189
Kort og godt om selvtillid og
selvværd
Dato: 2/3, 3 onsdage
Holdnummer: 1612-141
Dato: 29/3, 7 tirsdage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Underviser: Trine Nielsen, læge og ph.d. i tarmbakterier, The
Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research,
Københavns Universitet
I vores tarmsystem lever der omkring 1,5 kg bakterier. Disse
bakterier lever i et tæt fællesskab med os som vært, og ved
at sikre bakterierne et gunstigt og næringsrigt miljø, udfører
bakterierne til gengæld en række livsvigtige funktioner, som
vi ellers ikke selv kan udføre. Blandt andet hjælper de os med
at nedbryde og optage næringsstoffer, bidrager til dannelse af
visse vitaminer og hormoner, og er således afgørende for vores
daglige liv. Vi har alle vores egen unikke bakteriesammensætning, som kan beskytte os mod alt mulig ondskab. Dog tyder
nyere forskning på, at en ugunstig sammensætning af disse
bakterier er forbundet med en række tilstande og sygdomme
som fedme eller type 2 diabetes. Bliv klogere på, hvilken betydning tarmens bakterier har for vores sundhed og sygdom på et
forståeligt og samtidigt vidensbaseret niveau, og hør mere om,
hvordan påvirkning af tarmens bakteriesammensætning kan
være en del af fremtidens behandlingsformer.
Personlighedens gåder
Holdnummer: 1612-148
Dato: 13/3, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Lasse Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsykologi, Københavns Universitet
Udadvendt. Genert. Melankolsk. Hidsig. Mennesker adskiller
sig fra hinanden, og personligheden kommer til udtryk gennem de måder, vi tænker, føler og handler på. Undersøgelser
viser, at et individs personlighed i høj grad kan forudsige risiko
for livsbegivenheder som fx skilsmisse og død. Personligheden
har dermed stor betydning for vores tilværelse, men hvordan
og hvorfor? Har vi en personlighed fra fødslen, eller udvikler vi
den igennem livet? Er den indbygget i hjernens struktur, eller
formes den af omgivelser og kultur? Forelæsningen præsenterer nye vinkler på disse spørgsmål og ser på, hvordan personlighed måles, udvikles og forandres. Der præsenteres teoretiske og empiriske bud på personlighedens gåder, og gennem
cases vil det blive diskuteret, hvad personlighed er og gør ved
vores liv.
Dato: 14/3, 1 mandag
Tid: 17.30-21.30
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Underviser: Irene Henriette Oestrich,
adjungeret professor, ph.d., Skolen for Evidensbaseret Psykoterapi, Region Hovedstadens Psykiatri
Hvad er god selvtillid og et stærkt selvværd? Hvorfor kan det svigte? Og hvordan retter man op på det? Selvtillid og et
godt selvværd er helt centralt for menneskers trivsel. Både selvtillid og et stærkt
selvværd kræver gode sociale færdigheder, evnen til at holde på egne rettigheder og at kunne kræve sin ret og bede om
det, man har behov for. Det kræver en tro
på, at man fortjener at blive behandlet
ordentligt og fair, og det er alt sammen
færdigheder, man kan lære og forbedre
gennem hele livet. Få kort og klar viden
om selvtillid og selvværd, gode råd og
anvisninger til at styrke dit selvværd og
forbedre din selvtillid. Forelæsningen
henvender sig til psykologer, pædagoger, lærere og andre, der har interesse for
arbejdet med selvværd og psykisk modstandskraft. Undervisningen tager afsæt
i bogen ’Kort & godt om SELVTILLID &
SELVVÆRD’ (Dansk Psykologisk Forlag).
Holdnummer: 1612-184
Tid: 17.30-19.15
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Hvad kan mindfulness tilbyde nutidens
mennesker? Hvad er mindfulness egentlig? Hvor og hvornår kan det bruges? Få
indsigt i forskeres viden om mindfulness.
Mindfulness handler om evnen til bevidst
nærvær. At arbejde med mindfulness
betyder, at man observerer og oplever
tanker, følelser og kropslige fornemmelser uden at vurdere dem. I en tid præget
af stress, forandring og effektivitet samt
konstant kontakt med mange mennesker
gennem mail, mobil og Facebook, kan det
være en stor udfordring at være nærværende. Men evnen kan trænes og være et
middel til stresshåndtering, forebyggelse
af depression og forbedring af livskvalitet,
relationer og samarbejde.
29/03:Introduktion. Karsten Bidstrup
Skipper, cand.mag. i idéhistorie
05/04: Mindfulness i mødet med
moderniteten. Martijn van Beek,
lektor i antropologi, Aarhus
Universitet
12/04: Mindfulness i hjernen. Karen Johanne Pallesen, ph.d. i sundhedsvidenskab, Aarhus Universitet
19/04: Mindfulness og det stressede genom. Jesper Dahlgaard,
seniorforsker i psykologi, Aarhus
Universitet
26/04: Mindfulness og arbejdsliv. Lone
Overby Fjorback, overlæge, ph.d.
i mindfulness, Aarhus Universitet
03/05: Perspektiver på praktisk anvendelse. Karsten Bidstrup Skipper,
cand.mag. i idéhistorie
10/05: Mindfulness-baseret terapi til
angst og depression. Anne Maj
van der Velden, ph.d.-studerende
i psykologi, Aarhus Universitet
psykologi, sundhed og pædagogik
Alt hvad du bør vide om
psykologi
Knivskarp – fra normal til genial
Angst hos børn
Holdnummer: 1612-144
Holdnummer: 1612-145
Holdnummer: 1612-150
Dato: 3/4, 1 søndag
Dato: 3/5, 3 tirsdage
Tid: 10.00-16.00
Tid: 19.45-21.30
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Dato: 30/3, 6 onsdage
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Hvordan fungerer menneskets hukommelse, hvad påvirker vores sociale adfærd, og hvordan udvikles vores personlighed? Psykologi handler om at forklare,
hvorfor vi mennesker oplever, føler, tænker, handler og udvikler os, som vi gør. Få
indblik i de vigtigste milepæle inden for
psykologi, og bliv introduceret til den nyeste viden på området. Forelæsningerne
giver desuden redskaber til analyse og
refleksion over psykologiske problemstillinger. Bliv klogere på dig selv, og få en
bedre forståelse og respekt for menneskers forskellighed.
Underviser: Troels Wesenberg Kjær, overlæge, Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital
Få bedre hukommelse, stærkere koncentrationsevne og større
overblik. Ny forskning viser, at hjernen kan ændres. Vores tankegange og adfærd er ikke statiske karaktertræk, men vaner
der kan forandres. Med de rette øvelser kan hjernen optimeres.
Permanent. Få en række øvelser, der kan styrke din evne til at
holde fokus, bevare overblikket under pres og huske det vigtigste og sortere unødvendige informationer fra. Forelæsningen
tager afsæt i bogen ’Knivskarp. Fra normal til genial – træn din
hjerne på 6 uger’ (Politikens Forlag).
Alt hvad du bør vide om pædagogik
Holdnummer: 1612-151
Dato: 4/4, 5 mandage
30/03: Udviklingspsykologi. Arne
Poulsen, professor i udviklingspsykologi, Roskilde Universitet
06/04: Socialpsykologi. Per Schultz
Jørgensen, professor i socialpsykologi, Aarhus Universitet
13/04: Læringspsykologi. Frans Ørsted
Andersen, lektor i uddannelsesforskning, Aarhus Universitet
20/04: Personlighedspsykologi. Lasse
Meinert Jensen, postdoc i personlighedspsykologi, Københavns Universitet
27/04: Kognitionspsykologi. Rune
Nørager, ekstern lektor i kognitionspsykologi, IT-Universitetet og
Aarhus Universitet
04/05: Anvendt psykologi. Thomas
Koester, cand.psych., FORCE
Technology, Afdelingen for
Anvendt Psykologi
Tid: 19.45-21.30
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Pædagogiske spørgsmål fylder meget i samfundsdebatten.
Lige fra hvordan vi opfatter dannelse og uddannelse til vuggestuer og plejehjem. Fagpersoner, offentlighed, politikere og
meningsdannere har alle holdninger til pædagogik og uddannelse, mens pædagoger og undervisere løbende udfordres
med nye krav inden for flere forskellige pædagogiske arenaer.
Men hvordan tegner det pædagogiske landskab sig rent faktisk i dag, hvordan har det udviklet sig, og hvor er det på vej
hen? Pædagogikken er ikke en statisk størrelse, men tværtimod foranderlig og letpåvirkelig, og vi ser bl.a. forandringerne
ved regeringsskift, økonomiske kriser og internationale skoleundersøgelser.
04/04: Pædagogikkens historie – opdragelse og undervisning i perspektiv. Jens Erik Kristensen, lektor i
pædagogik og idéhistorie, Aarhus Universitet
11/04: Pædagogisk filosofi – hvad er det, pædagogikken
skal? Jørgen Huggler, lektor i pædagogisk filosofi,
Aarhus Universitet
18/04: Pædagogisk psykologi – pædagogik, individ og
udvikling. Charlotte Mathiassen, lektor i psykologi,
Aarhus Universitet. Anne Maj Nielsen, lektor i pædagogisk psykologi, Aarhus Universitet
25/04: Pædagogisk sociologi – pædagogik, individ og
samfund. Hans Dorf, lektor emeritus i pædagogisk
sociologi, Aarhus Universitet
02/05: Pædagogisk antropologi – pædagogik, individ og
kultur. Eva Gulløv, lektor i pædagogisk antropologi,
Aarhus Universitet
27
Angstlidelser er den hyppigst forekommende psykiske lidelse i barndommen.
Det anslås, at ca. ét ud af syv børn og
unge på et tidspunkt opfylder kriterierne for en psykiatrisk angstdiagnose.
Ubehandlet angst har massive negative
kort- og langsigtede konsekvenser. Angst
i barndommen er sammenfaldende med
mobning, skolevægring, skolefaglige
problemer og social isolation. På længere sigt øger ubehandlet angst risikoen
for depression og misbrug i voksenlivet.
Forelæsningsrækken giver indblik i de
hyppigste angstdiagnoser, effektive behandlingsmetoder med afsæt i kognitive
og adfærdsterapeutiske principper, og
hvordan angst i barndommen ikke kun
påvirker det angste barn, men hele familien og andre pårørende.
03/05: Hvad er angst, og hvad skyldes
det? Nicoline Normann, cand.
psych., videnskabelig assistent,
Center for Angst, Københavns
Universitet. Sofie Wille Østergaard, cand.psych., videnskabelig
assistent, Center for Angst,
Københavns Universitet
10/05: Behandling af angst. Sofie Wille
Østergaard, cand.psych., videnskabelig assistent, Center for
Angst, Københavns Universitet.
Marie Tolstrup, cand.psych.aut.,
videnskabelig assistent, Center
for Angst, Københavns Universitet
17/05: Angst, pårørende og familien.
En hverdag med angst. Nicoline
Normann, cand.psych., videnskabelig assistent, Center for Angst,
Københavns Universitet. Marie
Tolstrup, cand.psych.aut., videnskabelig assistent, Center for
Angst, Københavns Universitet
Naturvidenskab
og teknologi
Naturvidenskaben søger svar i verdens byggesten.
Den rejser ud til fjerne galakser og ned i de
mindste partikler. Det er en fascinerende verden,
der kan gøre os klogere på både
universets oprindelse og fremtid.
Naturvidenskab og teknologi
29
På opdagelse i partiklernes verden
Danmarks truede arter
Holdnummer: 1522-211
Holdnummer: 1522-209
Arktis – klimaændringer,
udvikling og grænsedragning
Dato: 20/10, 5 tirsdage
Dato: 21/11, 1 lørdag
Tid: 19.45-21.30
Tid: 10.00-16.00
Holdnummer: 1522-207
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Pris inkl. bog: 510 kr., studerende 370 kr.
(bog værdi 250 kr.)
I disse år skrives der historie med verdens største fysikforsøg
ved CERN. Og det er ikke småting, det såkaldte Large Hadron
Collider-forsøg viser. LHC-acceleratoren giver os en unik mulighed for at genskabe tilstanden i universet umiddelbart efter
dets skabelse – et mini Big Bang. Vores opfattelse af verden på
mindste skala bliver afprøvet grundigere end nogensinde før,
og vi nærmer os grænsen for vores nuværende teoriers holdbarhed. Forelæsningsrækken ser nærmere på alle de nye resultater og løfter sløret for de spændende opdagelser, der måske
venter forude: Hvordan virker Large Hadron Collider – verdens
største fysikforsøg? Hvad er en Higgs-partikel, og hvorfor var
det interessant at finde den? Hvordan undersøger vi den stærke og den svage kernekraft? Vil nye teorier vise, at verden i
virkeligheden er supersymmetrisk?
20/10: Partikelfysikkens verdensbillede. Jesper Roy Christensen, ph.d.-studerende i partikelfysik,
Lund Universitet
27/10: Farvekraften og Big Bang. Christian Bierlich,
ph.d.-studerende i partikelfysik, Lund Universitet
03/11: Kan vi forstå partikelfysikken bedre ved at kigge
mod himlen? Morten Medici, ph.d.-studerende i
partikelfysik, Københavns Universitet
10/11: Higgs-partikel og den svage kernekraft. Christian
Bierlich, ph.d.-studerende i partikelfysik,
Lund Universitet
17/11: Venter en ny opdagelse forude? Christine Overgaard
Rasmussen, ph.d.-studerende i partikelfysik,
Lund Universitet
Havekunst
Holdnummer: 1522-210
Dato: 15/11, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Ole Fournais, cand.mag. i historie, nordisk sprog og
litteratur
Få overblik over de betydningsfulde perioder i havekunstens
historie og samspillet mellem kulturhistorien og havernes
forandringer. Forelæsningerne fører os gennem havestilarter
som den mauriske have i Spanien, den italienske renæssancehave, barokhaven i Frankrig og de forskellige former for engelsk landskabelig og romantisk havestil. Der vises eksempler
fra store og verdenskendte anlæg som Alhambra, Villa Lante,
Vaux-le-Vicomte og Stourhead og fra private haveanlæg, som
udtrykker de kendte stilarter. Desuden præsenteres aktuelle tendenser fra de anerkendte tyske udstillingsparker ’Bundesgartenausstellung’ (BUGA) og de ofte trendskabende og
populære engelske haveshows som ’Chelsea Flower Show’ og
’Hampton Court Palace Flower Show’.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Peter Wind, cand.scient. i
biologi, Aarhus Universitet
Der er registreret omkring 33.000 arter
af planter, svampe og dyr i Danmark. De
fleste arter har det godt i den danske natur, mens nogle har det mindre godt eller
rigtig skidt og er i fare for at uddø. Aarhus Universitet har i mange år vurderet
arternes risiko for at uddø i Danmark og
har i den forbindelse vurderet omkring
10.000 arters overlevelseschance på den
lange bane, hvis de nuværende negative
forhold fortsat får lov til at fortsætte. Hør
hvordan vurderingen af arters risiko for
at uddø foregår, få præsenteret et udvalg
af arter med høj risiko for at forsvinde fra
Danmark, og få et indblik i, hvordan listen
over de truede arter i Danmark gennem
’Den danske rødliste’ anvendes og vedligeholdes. Forelæsningerne er baseret på
bogen ’Danmarks truede arter. Den danske rødliste’, der kan tilkøbes med rabat i
forbindelse med tilmeldingen til forelæsningen.
Dato: 30/11, 3 mandage
Tid: 19.45-21.30
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen,
seniorforsker i klimaændringer, Danmarks
Tekniske Universitet
Interessen i Arktis har længe været stor.
Siden starten af 1800-tallet har danske
geologer været aktive i undersøgelser på
Grønland. Og der forskes stadig på højt
blus i dag, hvor satellitter, fly og droner
tages i brug blandt andet for at søge svar
på, hvordan havisen og Indlandsisen ændrer sig. De globale klimaændringer viser
sig især i Arktis, og i takt med at området
og dets ressourcer bliver mere tilgængelige, har en lang række lande verden over
markeret deres interesser i området. Hør
om, hvilke ændringer, der er sket i historien, og om dem vi observerer i dag. Hvilke
konsekvenser har de, og hvordan ser de
ud i forhold til tidligere ændringer? Og
hør om de politiske interesser omkring
grænsedragningen i det Arktiske Ocean
og om de potentielle, lurende konflikter.
Hvad betyder fremtidige klimaændringer
i denne sammenhæng?
30/11: Udforskningen af Arktis i fortid
og nutid
07/12: Klimaændringer i Arktis
14/12: Udvikling og grænsedragning i
Arktis
30
Naturvidenskab og teknologi
Alt hvad du bør vide om
Danmarks natur
Universets gåder
Højdepunkter i teknologien
Holdnummer: 1612-070
Holdnummer: 1612-062
Holdnummer: 1612-104
Dato: 20/1, 6 onsdage
Dato: 27/1, 8 onsdage
Tid: 19.45-21.30
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Pris: 830 kr., studerende 560 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Pris inkl. bog: 1080 kr., studerende 810 kr. (bog værdi 349 kr.)
Hvad kom før Big Bang? Er Higgs-partiklen den oprindelige partikel i universet? Hvad består mørkt stof af? Selvom
kompetente videnskabsmænd gennem
historien har dedikeret hele deres liv til
at løse universets mange gåder, er der
stadig flere spørgsmål end svar. Og det er
måske ikke så underligt, når man tænker
på, at universet er 13,7 milliarder år gammelt og fyldt med mere end 100 milliarder
galakser. Hver dag er der danske forskere,
der forsøger at komme lidt tættere på en
løsning af gåderne, og i denne forelæsningsrække får du mulighed for at møde
seks af dem.
Teknologiens største og vigtigste opfindelser er på én gang
både ekstraordinære, dagligdags og uovertrufne. Og det er
ikke tilfældigt, for de største opfindelser har alle haft gennemgribende betydning for os mennesker og vores samfund: Civilisationen begyndte med ploven og ølbrygningen, opfindelsen
af krudtet ændrede verdens gang for altid, mens telegrafens,
fjernsynets, radioens og computerens langt nyere historier viser, hvordan verden er blevet både større og mindre. Allerede
papiret og bogtrykkerkunsten medførte radikale ændringer
i vores måder at interagere og kommunikere på, og de er nu
igen under hastig forandring. Forelæsningsrækken er baseret
på bogen ’50 opfindelser. Højdepunkter i teknologien’ (Aarhus
Universitetsforlag).
Dato: 19/1, 9 tirsdage
Tid: 17.30-19.45
Pris: 930 kr., studerende 610 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D165, Tuborgvej 164
At stå musestille ved synet af et sky rådyr
i skovkanten eller at betragte en rovfugl
hænge i luften på udkig efter sit næste
bytte. Mulighederne for naturoplevelser
er mange i Danmark. Uanset hvor du bor,
er naturen tæt på, og den ligger altid inde
med unikke oplevelser, hvad enten du er
ude for at løbe en tur langs vandet eller
på søndagstur med familien i skoven.
Forelæsningsrækken klæder dig på til din
næste tur ud og giver nogle fif til, hvad
der er værd at lægge mærke til. Hør om
nogle af de mange spændende ting, man
finder i Danmarks fantastiske natur, og få
mere ud af dine naturoplevelser.
19/01: Danmarks biologiske mangfoldighed. Et overblik. Hans
Henrik Bruun, lektor i økologi og
evolution, Aarhus Universitet
26/01: Vejr- og himmelfænomener.
John Cappelen, seniorklimatolog, Danmarks Meteorologiske
Institut
02/02: Undergrund og landskabsformer – Danmarks geologi. Erik
Skovbjerg Rasmussen, seniorforsker i geologi, GEUS
09/02: Vilde planter. Connie Bruun Asmussen Lange, lektor i botanik,
Københavns Universitet
16/02:Svampe. Thomas Læssøe,
ekstern lektor i mykologi, Statens
Naturhistoriske Museum
23/02:Pattedyr. Thomas Secher Jensen, seniorforsker, Naturhistorisk
Museum
01/03:Fugle. Kasper Thorup, lektor i
ornitologi, Statens Naturhistoriske Museum
08/03:Insekter. Thomas J. Simonsen,
kurator, Naturhistorisk Museum
15/03:Fisk. Peter Rask Møller, lektor i
zoologi, Statens Naturhistoriske
Museum
20/01: Universets oprindelse. Michael
J.D. Linden-Vørnle, astrofysiker
og chefkonsulent, DTU Space
27/01: Kosmiske stråler. Jens Olaf
Pepke Pedersen, seniorforsker
i solsystemsfysik, Danmarks
Tekniske Universitet
03/02:Gammaglimt. Johan Fynbo, professor i astrofysik, Københavns
Universitet
10/02: Kvantemekanik og kvanteteknologi. Jacob Sherson, lektor
i fysik og astronomi, Aarhus
Universitet
17/02:Higgs-partiklen. Troels C. Petersen, forskningslektor, Københavns Universitet
24/02: Universets mørke stof. Steen
Hansen, lektor i astrofysik,
Københavns Universitet
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
27/01: Fra pyramider til moderne teknologi. Kristian
Hvidtfelt Nielsen, lektor i videnskabsstudier, Aarhus
Universitet
03/02: Fra laboratorium til innovation – kemi og materialer.
Helge Stjernholm Kragh, professor emeritus, Niels
Bohr Instituttet, Københavns Universitet
10/02: Fra ploven til den grønne revolution. Gunver Lystbæk Vestergård, erhvervsPhD-studerende i videnskabsstudier, Aarhus Universitet og Experimentarium.
Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor i videnskabsstudier,
Aarhus Universitet
17/02: Toget og automobilen – to konkurrerende teknologier. Henry Nielsen, lektor emeritus i videnskabsstudier, Aarhus Universitet
24/02: Telekommunikation – fra telegraf til tv. Hans Øllgaard Buhl, museumsinspektør, Steno Museet
02/03: Tænk at leve uden! Tandbørsten, toilettet og p-pillen. Morten Arnika Skydsgaard, museumsinspektør,
Steno Museet
09/03: Tre store teknologiske systemer – akvædukter,
højspænding og film. Keld Nielsen, lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet
16/03: Fremtidens teknologier. Kristian Hvidtfelt Nielsen,
lektor i videnskabsstudier, Aarhus Universitet
”Opfindelsernes historie er fyldt med skæve
personligheder, overraskende udviklinger
og – ikke mindst – en høj grad af samfundsrelevans.”
Kristian Hvidtfelt Nielsen
Lektor i videnskabs- og teknologihistorie, Aarhus Universitet
Naturvidenskab og teknologi
Neandertalernes historie
Da livet gik på land
Holdnummer: 1612-083
Holdnummer: 1612-149
Dato: 4/4, 3 mandage
Dato: 3/5, 4 tirsdage
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D165, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D165, Tuborgvej 164
Neandertalerne var de første fossile fortidsmennesker, man fik kendskab til, og er
i dag de bedst beskrevne fortidsmennesker af alle. Opdagelsen var i virkeligheden det første indicium på, at også mennesket havde gennemgået en evolution!
Få neandertalernes udviklingshistorie fortalt, og hør, hvordan de levede og hvilke
redskaber de brugte. Var de, som historien har heddet sig, mindre intelligente end
de tidligste moderne mennesker Homo
sapiens, som de levede side om side med
i nogle årtier? Hør om deres særlige, robuste anatomi og knoglestruktur, som adskilte sig fra Homo sapiens og andre tidlige arter. Hvem var neandertalmennesket,
og hvordan udvikledes og levede de, indtil
de uddøde for omkring 40.000 år siden?
Hvordan blev mennesket Jordens mest
dominerende art? Det får du svaret på i
denne forelæsningsrække, der starter ved
fisken og slutter ved vor tids svar på det
moderne menneske. Vi starter ved den
bemærkelsesværdige transformation af
fisken, der udviklede sig fra vand- til landdyr, derefter undersøger vi pattedyrenes
opståen, før vi i de to sidste forelæsninger
i rækken går tæt på mennesket. Med udgangspunkt i Homo sapiens, der opstod i
Afrika for 200.000 år siden, følger vi menneskets evolution frem til i dag – både
fysisk og mentalt. Lær dig selv at kende
fra bunden i denne fascinerende føljeton
over menneskets opståen.
04/04: Udforskningen af neandertalmennesket. Peter K.A. Jensen,
klinisk lektor i human genetik og
overlæge, Aarhus Universitet
11/04: Neandertalernes adfærd og
redskabstyper. Trine Kellberg
Nielsen, ph.d.-studerende i
forhistorisk arkæologi, Aarhus
Universitet
18/04: Neandertalernes anatomi –
sammenligninger mellem dem
og os. Pia Bennike, lektor i biologisk antropologi, Københavns
Universitet
03/05: Fra fisk til krybdyr – da livet gik
på land. Erik Thomsen, Lektor
emeritus, Aarhus Universitet
10/05: Fra krybdyr til abe – pattedyrenes opståen og udvikling.
Erik Thomsen, Lektor emeritus,
Aarhus Universitet
17/05: Da mennesket blev menneske.
Jesper Lier Boldsen, lektor i
biologisk antropologi, Syddansk
Universitet
24/05: Menneskets fortsatte evolution. Jesper Lier Boldsen, lektor i
biologisk antropologi, Syddansk
Universitet
31
32
Naturvidenskab og teknologi
Rumkapløbet og rumfartens historie
Jordens store kredsløb
Holdnummer: 1612-214
Holdnummer: 1612-147
Dato: 4/5, 6 onsdage
Dato: 10/5, 5 tirsdage
Vandring i Botanisk Have
blandt forårsblomster og
andre spændende planter
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Holdnummer: 1612-152
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
Mennesket har til alle tider stræbt højt og ønsket at se og forstå det univers, vi lever i. I 1969 fulgte hele verden med i Apollo 11’s fantastiske færd til Månen og senest blev vi vidner til,
at Andreas Mogensen blev den første dansker i rummet. Men
mennesket er skabt til at leve på jorden. Vores krop trækker
vejret i luft og lever i tyngdekraft. Vores psyke har det ikke
godt med årelange rejser i isolerede miljøer. Så hvordan kan
kroppen trænes til at opholde sig i rummet? Hvordan minimeres risikoen for psykoser hos astronauter? Er der liv derude?
Og hvorfor er vi egentlig så interesserede i det enorme rum
omkring os?
04/05: Rumfartens historie – frem til den første dansker i
rummet. Ole Baltazar Andersen, seniorforsker, Danmarks Rumcenter
11/05: Den første danske astronaut – Andreas Mogensens
rejse til Den internationale Rumstation. Michael J.D.
Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU
Space
18/05: Jagten på planeter og liv i rummet. Michael J.D. Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent, DTU Space
25/05: De første udvalgte prøver returneret fra Mars - Er
de ved at være indenfor rækkevidde? Morten Bo
Madsen, lektor, Niels Bohr Instituttet
01/06: Kroppen i rummet. Lonnie Grove Petersen, læge og
forsker, KU
08/06: Rumpsykologi. Kathrine Marie Elmer, psykolog og
pilot, Kenox
Underviser: Jens Olaf Pepke Pedersen,
seniorforsker i klimaændringer, Danmarks
Tekniske Universitet
Naturvidenskaben har for længst forkastet Aristoteles’ tanker om, at alt stof er
opbygget af jord, luft, ild og vand. Alligevel giver det god mening at betragte Jorden som sammensat af forskellige sfærer,
der hele tiden påvirker hinanden. Menneskets påvirkning af de globale kredsløb,
og dermed klimaet, har været genstand
for intens forskning, globale forhandlinger og voldsomme diskussioner. Forskningen har afdækket mange fascinerende
sammenhænge i Jordens kredsløb, og
forelæsningsrækken vil forsøge at skabe
klarhed over et ofte forvirrende emne ved
at vise både de store sammenhænge og
de konkrete eksempler.
10/05: Jorden og de store kredsløb. Et
holistisk syn på kloden.
17/05: Jorden som en snebold eller et
drivhus. Katastrofer og massedød i fortiden.
24/05: Var vejret bedre i gamle dage?
Om orkaner, stormfloder, skybrud og voldsomt vejr.
31/05: Hvorfor ændrer klimaet sig? Klimamodeller, fremtidens klima
og de oversete faktorer.
07/06: Mennesket og jordens kredsløb.
Sikkerhed, etik og plan B for
kloden.
Dato: 21/5, 1 lørdag
Tid: 10.00-11.45 eller 13.30-15.15
Pris: 190 kr.
Maks. 30 deltagere pr. hold
Sted: Botanisk Have - Indgangen ved Nørreport Station
Underviser: Hans Arne Jensen, dr.agro.,
konsulent i frøundersøgelser
Botanisk Have er i maj smuk og fascinerende. På en vandring blandt forårsblomsterne støder vi på Havens store samling
af planter med en spændende historie.
Nogle af disse var værdifulde lægeplanter, mens andre spillede en rolle som nydelsesmiddel eller i industrien. Adskillige
af disse planter blev bragt til Europa under farefulde rejser. For konger og fyrster
knyttede der sig både prestige og store
økonomiske interesser i at råde over de
sjældne planter. Vi vil nyde havens skønhed og se på nogle af disse planters vandring op gennem Europa og ankomst til
Danmark, hvor mange har spillet en vigtig
rolle.
33
Lundbeckfond
Lectures
Bliv opdateret med ny viden af skarpe formidlere. Lundbeckfonden byder i samarbejde med Experimentarium på
Lundbeckfond Lectures, hvor der sættes fokus på aktuelle og debatskabende emner. Med udgangspunkt i sundhedsog naturvidenskab deler forskere, eksperter og erfaringspersoner ud af deres viden og oplevelser. Hør fx om, hvorfor
blodpropper i hjernen opstår og om de nyeste behandlingsmetoder. Alle er velkomne!
Blodprop i hjernen – om behandling og livet efter
Den multitaskende hjerne
Holdnummer: 1522-343
Holdnummer: 1522-342
Dato: 22/10, 1 torsdag
Dato: 9/11, 1 mandag
Tid: 18.30-21.00
Tid: 19.00-21.00
Pris: 75 kr. inkl. sandwich, vand/vin
Pris: 75 kr. inkl. sandwich, vand/vin
Sted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12, 1436 København K
Sted: Experimentarium City, Papirøen, Trangravsvej 10-12, 1436 København K
Undervisere: Grethe Andersen, overlæge og professor i neurologi,
Aarhus Universitetshospital. Mia Ingerslev Loft, sygeplejerske, cand.cur.
og ph.d.-studerende, Rigshospitalet Glostrup
Undervisere: Hartwig Roman Siebner, klinisk professor i funktionel
neurobillededannelse og overlæge, Københavns Universitet og Københavns Universitetshospital Hvidovre. Troels Wesenberg Kjær, overlæge,
Københavns Universitet og Roskilde Universitetshospital
Hvert år rammes omkring 16.000 danskere af en blodprop i hjernen.
Halvdelen får varige mén fx i form af lammelser, tale- eller personlighedsforstyrrelser, depression eller abnorm træthed. Hvor godt og
hurtigt, man kommer sig efter en blodprop, afhænger i høj grad af
den akutte behandling i de første få timer efter blodproppen. Denne
aften vil to forskere fortælle om, hvorfor blodpropper i hjernen opstår,
om faresignalerne, om nye behandlingsmetoder og om det offentlige
beredskab, der skal sørge for, at alle danske borgere kan blive hurtigt
behandlet og føle sig trygge – lige meget hvor i landet de befinder
sig. Forskerne vil også fortælle om den træthed og depression, som
rigtig mange kæmper med efter en blodprop i hjernen, og hvad man
kan gøre for at mestre det i hverdagen. Og Jens Verner Nielsen og
hans datter Helene Gregersen vil fortælle om deres personlige erfaringer i de afgørende timer, efter blodproppen ramte Jens i 2014.
Samfundets stigende krav til, at vi kan udføre en bred vifte af opgaver på én gang, gør, at vi multitasker som aldrig før. Vi skal svare på
en strøm af elektroniske beskeder, mens vi skal klare vores arbejde,
lave mad og passe børn. Denne udvikling er i høj grad et resultat af
den teknologiske udvikling, som fortsat tilbyder flere og flere elektroniske enheder, vi skal forholde os til. Men kan vores hjerne klare
det stigende niveau af multitasking og flow af information? Kan vi
træne hjernen til at blive bedre til at multitaske? Og hvordan kan
vi i fremtiden udnytte teknologien til at optimere vores evne til at
multitaske og lære nyt? Hør om, hvordan hjernen fungerer under
multitasking, hvordan man kan optimere dens evne og funktion, og
hvordan teknologien kan komme til at påvirke måden, vores hjerne
arbejder på.
Religion og
filosofi
Hvad vil det sige at være til?
Og hvad er meningen med det hele?
Verdens religioners svar er utallige
og filosofiens teorier mangfoldige.
Dyk ned under overfladen, og bliv klogere på nogle
helt fundamentale forhold ved tilværelsen.
religion og filosofi
35
Store tanker om hverdagslivet
Hvad enhver dansker bør vide
Eksistentialismens store tænkere
Holdnummer: 1522-129
Holdnummer: 1522-130
Holdnummer: 1522-131
Dato: 21/10, 6 onsdage
Dato: 21/10, 8 onsdage
Dato: 21/10, 6 onsdage
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Pris: 830 kr., studerende 560 kr.
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Hvordan forholdte Kierkegaard sig til
angst? Hvad siger Bibelen om tilgivelse?
Og hvordan har man i filosofien reflekteret over kærligheden til forskellige tider? I
denne forelæsningsrække stiller en række
af landets dygtigste forskere skarpt på
seks emner, som ikke er spor hverdagsfjerne men tæt inde på livet for ethvert
menneske. Alle har følt længsel, skam og
vrede, men hvilke tanker har kloge hoveder gjort sig om disse sjæletilstande? Og
kan vi overhovedet bruge deres tanker til
at tænke noget om vores dagligdag? Dét
og meget mere vil blive belyst i denne
spændende og vedkommende forelæsningsrække, hvor hver enkelt forsker forholder sig til sit emne ud fra en filosofisk,
teologisk eller idéhistorisk vinkel.
Hvad bør man læse, høre, se og gøre, før
man dør? Det giver tv, bøger og aviser os
mange bud på. På Folkeuniversitetet har
vi spurgt eksperterne. Få overblik over
milepæle, begivenheder og personer, som
revolutionerede menneskets tilværelse.
Hvad betyder 1864 for danmarkshistorien? Hvorfor er Johannes V. Jensen og
Herman Bang fortsat på pensum? Hvilke konsekvenser fik opfindelsen af den
elektriske telegraf, flyet og internettet for
menneskets selvforståelse? Få perspektiv
på nogle af de begivenheder, som ændrede verden, og få mulighed for at få suppleret dit eget perspektiv på menneskets
tilværelse.
21/10:Længsel. Mogens Pahuus, professor i filosofi, Aalborg
Universitet
28/10:Skam. Claus Holm, lektor i pædagogik, Aarhus Universitet
04/11:Angst. Ole Morsing, lektor i idéhistorie, Aarhus Universitet
11/11:Vrede. Lars-Henrik Schmidt,
professor i filosofi og pædagogik,
Aarhus Universitet
18/11:Tilgivelse. Anders-Christian
Lund Jacobsen, professor MSO i
teologi, Aarhus Universitet
25/11:Kærlighed. Anne Marie Pahuus,
lektor i filosofi, Aarhus Universitet
21/10: Danmarks historie. Steffen Heiberg, mag.art., fhv. forskningschef Frederiksborg
28/10:Film. Bodil Marie Stavning
Thomsen, lektor i filmhistorie,
Aarhus Universitet
04/11:Litteratur. Anders Østergaard,
ekstern lektor, adjungeret professor i litteratur, Københavns og
Roskilde Universitet
11/11:Kunst. Anders Troelsen, lektor i
kunsthistorie, Aarhus Universitet
18/11:Mennesket. Mikkel Heide Schierup, professor i biologi, Aarhus
Universitet
25/11:Sundhed. Uffe Juul Jensen, professor i filosofi og videnskabsteori, Aarhus Universitet
02/12:Idéhistorie. Christian Olaf Christiansen, postdoc i idéhistorie, Aarhus Universitet
09/12:Teknologi. Kristian Hvidtfeldt
Nielsen, lektor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet
”Kærlighed er et af de hverdagslige temaer,
hvor jeg synes, filosofien kan tilføje storhed
og perpektiv på noget dybt personligt og dog
universelt menneskeligt.”
Anne Marie Pahuus
Forskningsprodekan, Aarhus Universitet
Underviser: Kresten Lundsgaard-Leth, ph.d.-stipendiat, Aarhus
Universitet og studielektor, Aalborg Universitet
Kom tæt på seks af filosofihistoriens største eksistenstænkere,
som på hver deres måde forsøgte at stille os til regnskab for tilværelsens vanskeligste spørgsmål. Hvem er jeg? Hvad er overhovedet mennesket? Og hvordan kan vi leve et menneskeligt
liv, der er værd at leve? De største tænkere inden for eksistentialismen gentænker hver især det sokratiske grundspørgsmål
om, hvad menneskelivet (altså ’eksistensen’) er for noget. Denne forelæsningsrække vil se på, hvordan eksistentialisternes
fokus på fænomener så som ironi, angst, medlidenhed, moral,
samvittighed og dét at vælge på forskellig vis fremhæver, hvad
det vil sige, at vi ikke kan forstå det eksisterende menneskes
afgørende udfordringer, hvis vi ikke forstår, at eksistensens
grundlæggende vilkår er frihed.
21/10:Sokrates
28/10: Søren Kierkegaard
04/11: Arthur Schopenhauer
11/11: Friedrich Nietzsche
18/11: Martin Heidegger
25/11: Jean-Paul Sartre
Kinesisk filosofi
Holdnummer: 1522-306
Dato: 31/10, 1 lørdag
Tid: 11.00-15.00
Pris: 250 kr. , studerende 150 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Klaus Bo Nielsen, ph.d. i kinesisk religion og projektmedarbejder, Aarhus Universitet
Kinesisk filosofi opstod samtidig med græsk filosofi. Mange har
hørt om eller læst tekster af Platon og Aristoteles, mens de
store kinesiske filosoffer er aldeles ukendte for os. Det er en
skam, for kinesisk filosofi er lige så mangesidig og sofistikeret
som Vestens idéhistorie. Men interessen for kinesisk filosofi er
stigende i Vesten. Vi vil kende ideerne og tænkningen, som historisk har tegnet kæmpen fra øst. Denne lørdag vil du få en
introduktion til den righoldige kinesiske filosofitradition, der
tydeligvis indeholder elementer, som også findes i den vestlige filosofi, men også byder på særlige kinesiske anskuelser af
mennesket, samfundet og naturen. Dagen præsenterer ideer
i kongfuzianismen og daoismen, de to brede kinesiske traditioner, men belyser også andre filosofiske strømninger i Kina.
36
religion og filosofi
Det gode liv
Søren Kierkegaards ’Stadier paa Livets Vei’
Tænk dig om
Holdnummer: 1522-132
Holdnummer: 1522-133
Holdnummer: 1522-391
Dato: 14/11, 1 lørdag
Dato: 14/11, 1 lørdag
Dato: 21/11, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi,
Aarhus Universitet
Underviser: Tonny Aagaard Olesen, ph.d. i Kierkegaards skrifter,
Københavns Universitet
Underviser: Jens Christian Bjerring,
post.doc. i filosofi, Aarhus Universitet
Hvad er et godt liv? Hvad gør et liv godt,
og hvorfor? Lige siden Platon har store
filosoffer givet deres svar herpå. Svarene hænger sammen med menneskesyn,
syn på det gode menneske og det gode
samfund. Dagen præsenterer de to dominerende traditioner. Den ene lader gode
liv afhænge af, hvordan det leves, og hvad
der udrettes i det. Den anden lader det afhænge af, hvordan det føles og den slags
oplevelser, der fylder det. Aristoteles og
Immanuel Kant er de store navne i den
første tradition, i den anden er det bl.a.
John Stuart Mill samt forskellige nutidige
tænkere. Som repræsentanter for feltet
mellem hovedretningerne inddrages Søren Kierkegaard og Jean P. Sartre. Teorien uddybes med henvisning til aktuelle
spørgsmål om etik og moral, livsværdier,
multikulturalisme, opdragelse og dannelse.
Det filosofiske romanværk, ’Stadier paa Livets Vei’ (1845), er
Søren Kierkegaards litterære hovedværk. Det er en perfektioneret og udvidet udgave af ’Enten – Eller’ (1843). Det eneste
værk hvori han fremviser de tre eksistensstadier: det æstetiske, det etiske og det religiøse. Vi møder her fem veloplagte
æstetikere, der hver især holder en tale til lovprisning af det
smukke køn. Vi møder den gemytlige ægtemand i en traktat om den etiske kærlighed. I sidste del finder vi en af verdenslitteraturens mest ulidelige dagbøger, hvor den religiøst
anfægtede Quidam nedtegner sin forskruede forlovelses- og
lidelseshistorie, mens Frater Taciturnus i et efterskrift køligt
redegør for dagbogens perspektivrige begrebsindhold. Dagen
vil tilbyde en levende, klar og pålidelig fremstilling af ’Stadier
paa Livets Vei’. Endvidere vil det oplyses, hvordan Kierkegaard
skabte sit værk, hvordan det blev modtaget, og hvordan det
relaterer sig til Kierkegaards øvrige forfatterskab.
Vi møder argumenter overalt, hvor mennesker forsøger at overbevise andre om
en påstand: når politikere taler for deres
politik; når reklamefolk taler for deres produkt; når videnskabsfolk taler for deres
teori eller præster for deres tro – og når
vi taler med hinanden i hverdagen. Derfor er det en uundværlig evne at kunne
identificere, evaluere og konstruere argumenter på effektiv vis. Det er en af filosofiens spidskompetencer, og filosofien
kan lære dig at skabe gode argumenter
ved at tænke dig om. Med dette forløb
får du mulighed for at tilegne dig disse
evner. Du får en introduktion til en række
begreber og metoder, der gør det muligt
at forstå og afkode argumenters indre logik, at identificere fejlslutninger og skjulte
præmisser og at opbygge din egen evne
til at konstruere holdbare argumenter og
kommunikere dem effektivt.
religion og filosofi
37
Tab og sorg
Store klassiske filosoffer
Hvordan møder vi døden?
Holdnummer: 1522-134
Holdnummer: 1612-035
Holdnummer: 1612-102
Dato: 24/11, 3 tirsdage
Dato: 18/1, 5 mandage
Dato: 18/1, 6 mandage
Tid: 19.30-21.15
Tid: 19.45-21.30
Tid: 19.45-21.30
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D165, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Ikke alle fire- eller femstjernede filosoffer opnåede i deres egen samtid den
opmærksomhed, som de senere blev
genstand for. Hobbes grundlagde den
’moderne samfundsvidenskab’, som Marx
senere kritiserede. Universalgeniet Leibniz blev genopdaget af de analytiske
filosoffer i begyndelsen af det 20. århundrede. Og den betydeligste af de britiske
empirister, David Hume, var i samtiden
mest kendt for sin ’Englandshistorie’. Herder inspirerede romantikerne og regnes
af mange i dag blandt de første, der diskuterede de humanistiske videnskaber og
deres politiske baggrund. Den unge Marx
skærpede Ludwig Feuerbachs religionskritik og forsøgte at forstå religion som et
system af illusioner med en særlig social
funktion. Disse fem er valgt her for at vise,
at der var flere end de største filosoffer,
der var med til at sætte afgørende præg
på den tidlige moderne tid.
Døden er én af de store begivenheder i menneskets tilværelse, som vi har
allersværest ved at forholde os til. På
trods af at døden er en fælles begivenhed for alt levende, så er det alligevel den
begivenhed, vi taler og ved mindst om.
Vi ønsker ikke at tale om døden – hverken når vi oplever os fjernest fra den eller tættest på. Døden gør os tavse. Men
samtidigt er døden med til at indramme
og definere det liv, som vi alle er fælles
om at leve. Derfor kan det give nye perspektiver på menneskets tilværelse, hvis
vi bliver klogere på døden som fænomen.
Denne forelæsningsrække stiller skarpt
på døden i en samfundsmæssig og religiøs kontekst og sætter også ord på det,
som sker i mødet med døden.
Underviser: Jørn Henrik Olsen, forfatter, billedkunstner og ph.d.
i teologi
Mennesket kan komme i en situation, hvor man mister én, man
ikke kan tåle at miste. I denne situation bliver man påtvunget
en sorg og et livslangt sorgforløb. Sorgen bærer mange ansigter, og dens konsekvenser opleves forskelligt. Når det store
vemod ved død og tab sætter ind, ser meget i livet anderledes
ud. Forelæsningerne præsenterer tværfaglige perspektiver
på sorgen ved adskillelse og død, sorgteori, sorgproces samt
kunst og æstetik i sorgen. Desuden en række temaer under
eksistentiel omsorg, sorgintervention og medvandring i sorgens landskab. Tværfagligheden består primært i indsigter fra
kultur- og kunstanalyse, eksistensfilosofi, psykologi og teologi.
24/11: Sorg som kærlighedens dyreste pris
01/12: Kunst, død og sorg
08/12: Medvandring i dødens og sorgens landskab
Lykken og det gode liv
Holdnummer: 1522-135
Dato: 24/11, 4 tirsdage
Tid: 19.45-21.30
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
For de gamle græske filosoffer var spørgsmålet om, hvordan
man opnår et lykkeligt eller på anden måde godt liv, det vigtigste overhovedet. I den nyere filosofi har det været mindre
centralt, men på det seneste er det kommet i centrum igen.
Psykologien har nu også vendt sig mod udforskningen af lykke
og livskvalitet, hvilket har ført til ny og spændende viden om
betydningen af forskellige følelser og livsomstændigheder –
men også til kritik fra filosoffer, som finder det psykologiske
lykkebegreb overfladisk eller vildledende. I forelæsningsrækken vil det bl.a. blive behandlet, hvordan og hvorvidt vi kan
erkende, hvad der er godt for os selv og andre, hvilken rolle
dyderne – positive karakteregenskaber – spiller i det gode liv,
hvad håbet betyder, samt hvilke psykiske tilstande og betingelser, der indgår i lykken.
24/11: Dyderne og det gode liv. Anne-Marie Søndergaard
Christensen, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
01/12: Håbet og det gode liv. Kresten Lundsgaard-Leth,
ph.d.-stipendiat Aarhus Universitet og studielektor
Aalborg Universitet
08/12: Hvordan kan vi erkende det gode? Søren Engelsen,
ekstern lektor i filosofi, Syddansk Universitet
15/12: Lykkens psykologi: Behag, tilfredshed, emotioner
og livsudfoldelse. Søren Harnow Klausen, professor i
filosofi, Syddansk Universitet
18/01: Hobbes: Det mekaniske verdensbillede – den sekulære stat.
Jørgen Hass, ekstern lektor i
filosofi, Syddansk Universitet
25/01: Leibniz: Universalmatematik;
problemet om det onde (theodicéproblemet). Jørgen Hass,
ekstern lektor i filosofi, Syddansk
Universitet
01/02: Hume: Erkendelsespsykologi og
moralsk naturalisme. Carsten
Fogh Nielsen, adjunkt i pædagogisk filosofi, Aarhus Universitet
08/02: Herder: Sprog og ’folkeånd’;
kultur og historie. Peter Wolsing,
lektor i filosofi, Syddansk Universitet
15/02: Marx: Religion og fremmedgørelse. Økonomiens logik. Nikolaj
Nottelmann, lektor i filosofi,
Syddansk Universitet
18/01: Døden i et kulturelt og samtidshistorisk perspektiv. Michael
Hviid Jacobsen, professor i
sociologi, Aalborg Universitet
25/01: Døden som tabu – i samfund
og sundhedsvæsen. Helle
Timm, professor og centerchef i
Videncenter for Rehabilitering og
Palliation
01/02: Hvad er trøst? Mogens Pahuus,
professor i filosofi, Aalborg Universitet
08/02: Hvad sker der med os, når
vi dør? Om døden inden for
kristendommen. Helle Rørbæk
Hørby, hospitalspræst, Aarhus
Universitetshospital
15/02: Døden i verdens andre religioner. Armin W. Geertz, professor
i religionsvidenskab, Aarhus
Universitet
22/02: Venteværelset – en døendes
fortællinger om livet. Rita Nielsen, sygeplejerske, underviser og
forfatter
38
religion og filosofi
Tid
Buddhisme
Pausen
Holdnummer: 1612-036
Holdnummer: 1612-103
Holdnummer: 1612-037
Dato: 18/1, 5 mandage
Dato: 19/1, 5 tirsdage
Dato: 20/1, 6 onsdage
Tid: 19.45-21.30
Tid: 17.30-19.15
Tid: 17.30-19.15
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Hvad er tid? Alt i universet er underkastet
tidslighedens vilkår, men mennesket er, så
vidt vi ved, det eneste væsen, som er sig
sin tidslighed bevidst. Som Kronos i den
græske mytologi fortærer sine børn, således forsvinder også alt i tidens malstrøm.
I slutningen af det fjerde århundrede
skrev kirkefaderen Augustin i sin selvbiografi, at så længe ingen spurgte ham derom, vidste han, hvad tid er, men når han
blev spurgt, forvirredes han. Situationen
er velkendt for mange. I forelæsningsrækken vil problemet om tidens karakter blive
belyst filosofisk, eksistentielt, teologisk,
antropologisk og naturvidenskabeligt.
Buddhismen er en af de ældste religioner
i verden. Den har haft stor betydning i
religionshistorien og er i samtiden blevet
en moderne tradition med indflydelse
også udenfor den organiserede religion.
Forelæsningsrækken fortæller religionens
historie i de forskellige kulturer, den har
vandret til: Indien, Tibet, Thailand, Kina,
Japan, Østasien og Vesten. De enkelte
forelæsninger går desuden dybere i forskellige, centrale buddhistiske temaer
såsom meditation, socialt engagement,
død og modernitet. Forelæserne har hver
bidraget til forskning i og formidling af
buddhismens mangesidige univers.
18/01: Tiden i filosofisk belysning.
Peter Øhrstrøm, professor i
informationsvidenskab samt tilknyttet anvendt filosofi, Aalborg
Universitet
25/01: Tiden i eksistentiel belysning.
Casper Løwenstein, ph.d.-studerende i teologi, Københavns
Universitet
01/02: Tiden i teologisk belysning.
Anders-Christian Lund Jacobsen,
professor MSO i systematisk
teologi, Aarhus Universitet
08/02: Tiden i antropologisk belysning.
Anne Line Dalsgaard, lektor i
antropologi, Aarhus Universitet
15/02: Tiden i naturvidenskabelig
belysning. Benny Lautrup, professor i teoretisk fysik, Niels Bohr
Institutet
19/01: Buddha, dharma og sangha.
Erik Meier Carlsen, cand.mag. i
religionsvidenskab og journalist
26/01: Religionsmøde og vandring
mod øst. Mikael Aktor, lektor i
religionsvidenskab, Syddansk
Universitet
02/02: Tinder og tantra i Tibet. Anne
Buchardi, cand.mag. i antropologi, Københavns Universitet
09/02: Meditation, mindfulness og
moderniteten. Martijn van Beek,
lektor i antropologi, Aarhus
Universitet
16/02: Den tibetanske Dødebog. Erik
Meier Carlsen, cand.mag. i religionsvidenskab og journalist
”Pausen står i relation til tid. Moderne tid
startede med munken Benedikts tidebønner.
Mens pausen i teologisk forstand har eksisteret
siden skabelsen, nemlig med den syvende
dag, hviledagen.”
Peter Lodberg
Lektor i teologi, Aarhus Universitet
10 minutters stilhed. En rigtig lang frokostpause. En lørdag
uden planer. Så skal der lades op, og energien skal genfindes.
Man skal have en pause. Men hvorfor skal der egentlig pauser
til, og hvordan holder man en pause, som ikke bare etablerer en
anden form for planlægningspres? Forelæsningerne sætter fokus på et ubemærket element i arbejdslivet og livet som sådan.
Pausen. Den er nødvendig og et værdifuldt eksil i en online,
larmende og kompleks hverdag med kalendere, som kan være
presset til bristepunktet. Stilheden og pausen er redskaber til
at opnå ro, fordybelse og eftertanke, som giver fornyet energi,
koncentration og virkelyst, og som hjælper til at prioritere og
træffe de rigtige valg.
20/01: Pausen som opvågning. Niels Viggo Hansen, filosof
med fokus på meditation og gruppedynamik, Aarhus
Universitet
27/01: Pausen i filosofien. Kasper Lysemose, postdoc i
filosofi, Aarhus Universitet
03/02: Pausens religiøse dimensioner. Peter Lodberg, lektor
i teologi, Aarhus Universitet
10/02: Pausen og arbejdet. Charlotte Ann Gadegaard, ph.d. i
psykologi, Aarhus Universitet
17/02: Pausen og idræt. Peter Krustrup, professor MSO i
idræt, Københavns Universitet
24/02: Pausen og læring. Ole Lauridsen, lektor i læring,
Aarhus Universitet
Etiske teorier
Holdnummer: 1612-038
Dato: 31/1, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Jørgen Husted, lektor i filosofi, Aarhus Universitet
Hvad siger moralen, jeg skal gøre? Hvorfor skal jeg gøre, hvad
moralen siger? Dagen præsenterer de fremtrædende etiske teorier: pligtetik, nytteetikcommon sense-etik, dydsetik, omsorgsetik og eksistensetik. Der tages udgangspunkt i moral og etik
samt de forskellige værdibegreber. Desuden præsenteres etisk
relativisme og etisk subjektivisme. Teorierne bliver løbende
illustreret med cases, udvalgte etiske spørgsmål og aktuelle
etiske debatemner. Anbefalet baggrundslæsning (forudsættes ikke) er Jørgen Husteds bog ’Etiske teorier’ (Hans Reitzels
Forlag).
religion og filosofi
Nordisk mytologi
39
Holdnummer: 1612-098
Guds ord – i Toraen, Bibelen
og Koranen
Det filosofiske blik.
Europæiske mestertænkere
Dato: 7/2, 1 søndag
Holdnummer: 1612-194
Holdnummer: 1612-196
Dato: 29/2, 3 mandage
Dato: 12/3, 1 lørdag
Tid: 19.45-21.30
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Tid: 10.00-14.00
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Karen Bek-Pedersen, ph.d. i religionsvidenskab og
ekstern lektor på Syddansk Universitet
Hvad troede danskerne egentlig på, før hvide krist kom til
Norden? Hvilke forestillinger havde man om verden, livet og
døden? Og hvordan ved vi i dag noget om disse forestillinger?
Hør om nordisk førkristen mytologi og om de religiøse trosforestillinger, der ligger bag myterne. Her kan du få et indblik
i, hvilke kilder vi har til rådighed, hvad disse kan fortælle os og
– ikke mindst – hvad de ikke kan fortælle os, samt et overblik
over nogle af de bedst kendte figurer fra nordisk mytologi. Dagen vil desuden rokke lidt ved de populære forestillinger, vi har
om for eksempel Odin, Thor og Freyia, fordi disse forestillinger
ikke svarer til, hvad den nyeste forskning i nordisk mytologi
egentlig viser.
Vidste du, at religionerne jødedom, kristendom og islam har mange ligheder?
Der er én gud og en række hellige personer, hvor af nogle fremtræder i alle religionerne. De har alle ét grundlæggende
helligskrift, der henholdsvis hedder Toraen, Det Nye Testamente og Koranen.
Fællestrækkene er til at få øje på. I denne
forelæsningsrække kommer du nærmere
på de tre helligskrifter. Hvor og hvordan
er disse skrifter opstået? Hvilken betydning har de haft for religionen, og hvilken
rolle spiller de i dag? De tre store religioner har alle deres udspring i Mellemøsten.
Den jødiske bog, Toraen, er oprindeligt
skrevet på hebraisk og indeholder de
fem Mosebøger og 613 bud. Den kristne
hovedtekst, Det ny Testamente, består af
fem historiske tekster om Jesu liv og kristendommens udbredelse samt et stort
antal breve. Den muslimske primærtekst,
Koranen, er den seneste af de tre og indeholder ærkeenglen Gabriels åbenbaring
til Muhammed. Bliv klogere på de helligtekster, som gennem historien har været
definerende for milliarder af menneskers
liv.
29/02: Toraen. Søren Holst, lektor i
bibelsk eksegese, Københavns
Universitet
07/03: Det Nye Testamente. Anders
Klostergaard Petersen, professor
MSO i religionsvidenskab, Aarhus
Universitet
14/03: Koranen. Thomas Hoffmann,
professor MSO i koranstudier,
Københavns Universitet
Underviser: Ole Thyssen, professor i filosofi, Copenhagen Business School
Den europæiske filosofi er fundamentet
for vores måde at forstå verden på og det
vel nok vigtigste europæiske bidrag til
civilisationernes udvikling. Det hele begyndte med antikkens græske tænkere,
der åbnede for en helt ny måde at opfatte
omverdenen på. De kristne tænkere i middelalderen videreførte traditionen i religiøs udformning, mens oplysningstiden
gjorde op med det religiøse og tilstræbte
en tilbagevenden til den oprindelige filosofi med fokus på fornuften. Den moderne filosofi har været præget af den antikke og rationelle tænkning, men også i dag
findes der religiøse tænkere. Kom med til
en dag båret af de udødelige tanker fra
filosofiens mestre Aristoteles, Augustin,
Kant, Sartre og mange flere. Forelæsningen bygger på bogen ’Det filosofiske
blik’ (Informations Forlag).
40
religion og filosofi
Det Nye Testamente
Eksistentiel filosofi
Holdnummer: 1612-195
Michel Foucault og hans
betydning i dag
Dato: 29/3, 5 tirsdage
Holdnummer: 1612-200
Dato: 29/3, 5 tirsdage, ingen undervisning 12/4
Tid: 17.30-19.15
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Underviser: Troels Engberg-Pedersen,
professor i teologi, Københavns Universitet
De fleste danskere har en nogenlunde
forståelse af kristendommens grundpiller. Vi blev undervist i kristendommen i
folkeskolen, og samfundet overleverer
dens værdier, så vi har ikke kunnet undgå
at beskæftige os med den. Men hvor godt
kender du egentlig den filosofi og teologi,
der ligger bag den kristne tankegang? Bibelen er et komplekst værk, som er blevet
læst, genlæst og nyfortolket af generationer af teologer med store konsekvenser
for os alle. Den har været lærebog, støtteskrift og samfundsindretter gennem
årtusinder af vestlig kulturhistorie og er
derfor måske det vigtigste litterære og religiøse værk de sidste 2000 år. Dette forår
giver vi dig mulighed for at dykke helt ned
i Bibelen og føje forskningsmæssig indsigt til umiddelbar forståelse, når vi stiller
skarpt på Det Nye Testamente. Professor
i Ny Testamente Troels Engberg-Pedersen gennemgår Det Nye Testamentes
vigtigste og mest slående tekster. NB: Det
anbefales at læse de pågældende afsnit
af Bibelen før forelæsningen. Læs til første gang det korte og spændende Markusevangelium. Til de følgende gange vil
der blive udleveret ’læsehjælp’.
29/03: Markusevangeliet – det første
evangelium
05/04: Paulus – 1. Thessalonikerbrev
og Filipperbrevet
12/04: Paulus – Galaterbrevet
19/04: Johannesevangeliet – det sidste
evangelium?
26/04: Johannes’ Åbenbaring – apokalyptik og politik.
Dato: 29/3, 5 tirsdage
Tid: 19.45-21.30
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Tilrettelægger: Anders Dræby Sørensen,
cand.mag. i idéhistorie og master i humanistisk sundhedsvidenskab
Den franske filosof og idéhistoriker Michel Foucault er anerkendt som en af vor
tids mest betydningsfulde tænkere. Hans
omfangsrige forfatterskab kredser omkring spørgsmålet om, hvad mennesket
er. Dette spørgsmål undersøger Foucault
gennem analyser af vores forskellige
videnskaber og samfundsinstitutioner
og af temaer som døden, livet, friheden,
sygdommen, galskaben, fornuften, seksualiteten og begæret. Foucaults analyser
har haft en enorm indflydelse. Han er ikke
alene uomgængelig inden for kultur- og
samfundsvidenskaberne, men har også
påvirket sundhedsvidenskaberne. Denne forelæsningsrække samler en række
danske forskere, der har indsigt i forfatterskabets betydning inden for de mest
iøjefaldende fagområder. Hvad skrev
Foucault selv om disse områder, og hvilken relevans har han i dag?
29/03: Idéhistorie og filosofi. Nicolai Von Eggers Mariegaard,
ph.d.-studerende i idéhistorie,
Aarhus Universitet
05/04: Psykologi. Mads Bank, psykolog,
ph.d., Københavns Universitet
12/04: Sundhed og terapi. Anders
Dræby Sørensen, cand.mag. i
idéhistorie og master i humanistisk sundhedsvidenskab, ph.d i
psykologi
19/04: Pædagogik. Jens Erik Kristensen,
lektor i pædagogik og idéhistorie,
Aarhus Universitet
26/04: Samfund og politik. Lars Thorup
Larsen, lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
Holdnummer: 1612-197
Tid: 19.30-21.15
Pris: 530 kr., studerende 350 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie,
master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d i psykologi
Den eksistentielle filosofi og fænomenologi har været en af de
dominerende filosofiske retninger inden for de sidste 150 år.
Dette skyldes bl.a., at det moderne menneske bliver nødt til
at forholde sig til sig selv og til det uvisse i tilværelsen. Derfor
har en del af filosofien også sat sig for at spørge til menneskets
konkrete eksistens og oplevelse af virkeligheden. Hvad er meningen med livet, og hvilken betydning har uvisheden, døden,
valget og friheden? Forelæsningsrækken tager deltagerne
med på en rejse gennem den eksistentielle filosofis og fænomenologis landskab i selskab med Søren Kierkegaard, Friedrich
Nietzsche, Karl Jaspers, Albert Camus, Martin Heidegger, JeanPaul Sartre, Maurice Merleau-Ponty, Martin Buber og Emmanuel Levinas.
”Da jeg første gang læste
Foucaults ’Overvågning
og straf ’, fik jeg øjnene
op for, at selv hvordan
eleverne sidder på stolen
i et klasselokale, er et
resultat af en disciplinær
‘mennesketeknik’.”
Lars Thorup Larsen
Lektor i statskundskab,
Aarhus Universitet
41
religion og filosofi
Bogudsalg
lørdag 6/2
Helgener i senmiddelalderen og
reformationen
Holdnummer: 1612-198
Dato: 30/3, 5 onsdage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Underviser: Brian Patrick McGuire, professor emeritus i historie,
Roskilde Universitet
Middelalderens sidste århundreder skabte kun få helgener, idet
helgenkåringsprocessen blev meget politisk. Alligevel nåede
markante skikkelser som Birgitta af Vadstena og hendes datter
Katarina igennem nåleøjet og blev dyrket både i Skandinavien
og i det øvrige Europa. Vi vil se, hvordan middelalderens kirke udvalgte helgenskikkelser, og vi vil følge udviklingen ind i
1500-tallet. Var Luther en helgen, selvom han prøvede på at
afskaffe helgener? Hvordan blev Teresa først anklaget af inkvisitionen og senere ophøjet til helgen?
Gå på opdagelse i en bunke nye og gamle titler, når Aarhus
Universitetsforlag holder bogudsalg lørdag den 6/2.
Som deltager på Folkeuniversitetet har du mulighed for at
købe alle nyheder, bestsellere og de store værker med 30-50
% rabat.
30/03: Katarina af Vadstena (1333-81) – Birgittas datter og
Vadstenas første abbedisse
06/04: Katerina af Siena (1347-80) – pavernes kritiker og
dominikanerordens heltinde
13/04: Bernardino af Siena (1380-1444) – samfundsrevseren og reformator
20/04: Martin Luther (1483-1546) – var reformatoren en
helgen?
27/04: Teresa af Avila (1515-82) – en kvinde der sejrede
over inkvisitionen
Få fx tilbud på bøgerne:
Danmarks truede arter af Peter Wind og Rasmus Ejrnæs
Byens grønne struktur af Lars Kjærulf Petersen (red.)
Klimatilpasning af Anja Skovborg Hansen (red.)
Stoikernes livsvisdom i antikken og i dag
Holdnummer: 1612-199
Danmarks
truede arter
Aarhus Universitet. Han beskæftiger sig i sit
forskningsarbejde blandt andet med analyser af arealanvendelse, herunder udbredelsen og sammensætningen af byens blå og
grønne områder.
RASMUS EJRNÆS er biolog og seniorforsker på Institut for Bioscience, Aarhus Uni-
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
versitet. Han er en af landets førende eksperter i biodiversitet og er bl.a. medforfatter på
første bind i Miljøbiblioteket om Danmarks
truede arter.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Miljøbiblioteket udgives i et samarbejde
mellem DCE – Nationalt Center for Miljø og
Energi og Aarhus Universitetsforlag.
ANNE JENSEN er miljøsociolog og seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus
med transport, bæredygtig byudvikling og
klimatilpasning og fokuserer i den forbindelse især på forholdet mellem planlægning og
Mange dyre-, svampe- og plantearter er i
fare for at forsvinde fra den danske natur. I
Serien formidler vigtig viden om naturen og
Danmark har eksperter vurderet arternes
risiko for at uddø – kaldet en rødlistevurdering – i perioden 2003-2010. Resultatet er
kvaliteter, samfundets interesse heri og
præsenteret i Danmarks truede arter.
hvorfor det overhovedet er vigtigt at forske
Rødlistevurderingen viser, at det især er de
i miljøforhold. Bøgerne i serien beskriver
kræsne arter, der er truede – arter som stiller
bredt appellerende fænomener i naturen
krav til levested eller fødekilde. Bogen præ-
og fortæller om forskernes arbejde med at
senterer resultatet af rødlistevurderingen og
undersøge og løse miljøproblemer.
giver eksempler på udvalgte arters levevis
Institut for Naturfagsdidaktik og
leder af Center for Naturfilosofi og
Videnskabsstudier ved Københavns
Universitet. Han underviser biologi­
studerende i videnskabsteori og forsker
Miljøbiblioteket udgives i et samarbejde
og levested. Fokus rettes mod nogle af de
mellem DCE – Nationalt Center for Miljø og
levesteder, der huser eller har huset mange
Energi og Aarhus Universitetsforlag.
af de truede arter. Disse levesteder forringes
i videnskabens selv som et økosystem
eller forsvinder – og med dem de arter, der
af små samfund.
specifikt er knyttet hertil.
ISBN
SKAL
TILPASSES
I et kapitel gives ordet til ’naturnørderne’,
eksperter på hver deres område. De fortæller om deres passion for den eller de arts-
ANNE GRy HAUGlAND er ph.d. i
grupper, de har kastet sig over, og hvilke
litteratur og postdoc ved Institut for
glæder de har ved at studere arter i dybden.
Et andet kapitel fortæller om værdien af de
befinder sig i krydsfeltet mellem kunst
truede arter, for hvorfor egentlig bruge alt
og videnskab.
Miljøbiblioteket
Naturfagsdidaktik, Københavns Uni­
versitet. Hendes forskningsområde
det krudt på arter, som åbenbart ikke kan
klare sig selv?
Bogen slutter med et kik i krystalkuglen.
I lyset af vores viden om de truede arter
ISBN 978-87-7934-714-4
9 788779 347144
vurderes det, hvordan udviklingen i den
danske artsdiversitet vil være fremover,
og hvad der skal til for at ændre kursen.
Aarhus Universitetsforlag
a
3
LARS KJERULF PETERSEN er seniorforsker
i miljøsociologi og har været det siden 2004,
først på Danmarks Miljøundersøgelser, nu på
Institut for Miljøvidenskab ved Aarhus Uni-
Alligevel er vi ikke gode nok til at tænke by og
natur sammen. Vi ødelægger levestederne for
dyr og planter, og vi prioriterer en ny parke­
ringsplads over en gammel gårdhave. Måske
lider vi under den misforståelse, at naturen
kan tage vare på sig selv og ikke kræver or­
dentlige vækstbetingelser. I så fald er det på
tide at få øjnene op for, at by og natur ikke er
hinandens modsætninger – og at byen kun er
værd at leve i, hvis naturen i den trives.
Klimatilpasning
Hvorfor og hvordan
2
Aarhus Universitetsforlag
a
Af Anja Skovborg Hansen (red.)
ClAUS EMMECHE er lektor ved
samfundet til den natur- og miljøinteresserede læser og ønsker at synliggøre naturens
ISBN 978-87-7934-714-4
Miljøbiblioteket er en populærfaglig serie
om natur og miljø i Danmark og Grønland.
Klimatilpasning
1
ToM FENCHEl er professor emeritus
9 788779 347144
hvilke virkemidler man kan bruge for at forvalte og fremme en mangfoldig natur.
Natur og miljø i bylandskabet
Miljøbiblioteket
værdien af økosystemtjenester og de goder,
som en mangfoldig natur indebærer, samt
Byens grønne
struktur
PETER WIND er seniorbiolog ved Institut
for Bioscience Kalø, Aarhus Universitet,
med speciale i dansk og europæisk
botanik. Han har været ansvarlig for Den
danske Rødliste gennem 20 år og arbejder
med beskyttelse og formidling af den
Af Lars Kjerulf Petersen (red.)
MARIANNE ZANDERSEN er miljøøkonom
og seniorforsker på Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Hun forsker bl.a. i
Miljøbiblioteket
befolkning.
ved Marinbiologisk Laboratorium,
Københavns Universitet.
I Byens grønne struktur. Natur og miljø i by­
landskabet fortæller forfatterne om den blå­
grønne strøm af natur, som løber gennem alle
byer, store som små. I gårdhaverne griller vi
om sommeren med vennerne, rundt om Søerne
dyrker københavnerne motion året rundt, og
i parkerne kigger vi på sommerfugle, solsorte
og rhododendroner med vores børn. – Uden
disse blågrønne skud af natur ville kun de fær­
reste af os have lyst til at tilbringe størstedelen
af vores liv i byen.
Universitet. Hun arbejder i sin forskning bl.a.
Underviser: Anders Dræby Sørensen, cand.mag. i idéhistorie,
master i humanistisk sundhedsvidenskab og ph.d i psykologi
De seneste årtier er der kommet fornyet fokus på stoicismen.
Stoicismen var den dominerende filosofiske skole over en periode på 500 år i den græske og romerske antik. Stoikerne forstår
filosofien som en praktisk livsform, der skal hjælpe mennesket
til at opnå sindsro og livsudfoldelse i vanskelige tider. Gennem
fornuftens brug kan mennesket undgå at blive styret af sine
lidenskaber og af ydre forhold. Forelæsningerne gennemgår
for det første den tidlige og mellemste stoicisme fra Zenon til
Cicero, som peger på, at mennesket både må leve i overensstemmelse med sin indre natur og den universelle natur. Derefter gås i dybden med den sene stoicisme hos Lucius Annaeus
Seneca, Epiktet og Marcus Aurelius, der har et hovedfokus på
den etiske livsførelse som en form for sjæleterapi. Endelig ser
vi på, hvordan og hvorfor stoicismen igen er blevet populær.
Af Peter Wind og Rasmus Ejrnæs
Tid: 10.00-16.00
Ofte tænker vi natur og byer som to adskilte
verdener. Når vi f.eks. forestiller os Køben­
havn, er det formentlig menneskemylderet
ned ad Strøget og ikke de grønne bugtninger
langs Christianshavns bastioner eller Amager
Fælled, vi ser for os. Men det grønne er også en
del af bybilledet og naturen ikke bare noget,
vi kan vælge at opsøge langt væk i Thy. Den
er lige for næsen af os midt mellem storbyens
asfalt, beton og mursten og er en lige så uund­
værlig del af byen som butiksgader, palæer og
rådhuspladser.
Miljøbiblioteket er en populærfaglig serie
om natur og miljø i Danmark og Grønland.
Serien formidler vigtig viden om naturen og
samfundet til den natur­ og miljøinteresse­
rede læser og ønsker at synliggøre naturens
kvaliteter, samfundets interesse heri og
hvorfor det overhovedet er vigtigt at forske
i miljøforhold. Bøgerne i serien beskriver
bredt appellerende fænomener i naturen
og fortæller om forskernes arbejde med at
undersøge og løse miljøproblemer.
GREGOR LEVIN er miljøgeograf og seniorrådgiver på Institut for Miljøvidenskab,
Byens grønne struktur
Dato: 9/4, 1 lørdag
danske biodiversitet.
Spar
30-50 %
RASMUS EjRNæS er seniorforsker
ved Institut for Bioscience Kalø, Aarhus
Universitet, med speciale i beskyttelse,
genopretning og udvikling af Danmarks
truede biodiversitet.
Dato: 6/2, lørdag
Tid: 10.30-16.00
Sted: Aarhus Universitet, Campus Emdrup, bygning D, i forbindelse med
Folkeuniversitetets forelæsninger
versitet i Roskilde. Han har i flere forskningsprojekter beskæftiget sig med byens natur og
landskab, herunder hvordan byboerne forholder sig til naturen, hvordan den indgår i deres
liv, og hvordan folk på forskellig måde former
naturen og landskabet. Derudover beskæftiger
han sig bl.a. med affaldshåndtering, husholdningers forbrug og egenproduktion af energi
(f.eks. med solceller eller brændeovne) samt
mediernes dækning af klima og miljø. Lars
Kjerulf Petersen bor selv i København, hvor han
gerne opsøger byens forskellige blå og grønne
områder.
Arkæologi og
historie
I vikingetiden tog vikingerne på togt,
i middelalderen opfandt man trykkepressen,
og inden for de seneste 100 års historie har verden
oplevet to ødelæggende verdenskrige.
Brug historien til at sætte dit liv i perspektiv.
arkæologi og historie
Fascisme i Danmark og Europa
Østrig 1918-1955
Holdnummer: 1522-075
Pomp, pragt og magt – konge
og adel 1450-1900
Dato: 28/10, 4 dage
Holdnummer: 1522-072
Dato: 14/11, 1 lørdag
Tid: 17.30-19.15
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
OBS: Første undervisningsgang er ikke en tirsdag, men onsdag den
28/10
Det 20. århundrede var på mange måder de politiske ideologiers tid. I mellemkrigstiden i 1930’erne slog en helt særlig
ideologi hurtigt og omsiggribende igennem i Europa. Fascismen blomstrede på ekstremt kort tid op og blev statsideologi i
nogle af vores kontinents største lande, og det fik voldsomme
konsekvenser. Men hvad er fascisme egentlig for en størrelse?
Hvilket tankegods ligger der gemt bag de forskellige historiske
bevægelser, og hvorfor var det lige 30’erne, der blev fascismens årti? Igennem fire forelæsninger stiller vi skarpt på en af
verdens mest udslagsgivende politiske ideologier.
28/10: Fascisme i Tyskland. Karl Christian Lammers, lektor
emeritus i historie, Københavns Universitet
03/11: Fascisme i Italien. Flemming Larsen, forfatter og
oversætter
10/11: Fascisme i Danmark. Kristina Krake, ph.d.-stipendiat i
historie, Syddansk Universitet
17/11: Fascismens rødder i Europa – hvad er fascisme?
Chris Holmsted Larsen, ph.d.-stipendiat i historie,
Roskilde Universitet
Dato: 28/10, 6 onsdage
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Underviser: Steffen Heiberg, forfatter og
fhv. forskningschef ved Frederiksborgmuseet
Europas monarker og adelige fremstår i
dag som pynt uden egentlig magt. Men i
flere århundreder er det konger og aristokrater, der svinger taktstokken og afgør
kontinentets skæbne. Mod samfundets
mægtigste rejser sig imidlertid folkelige
krav om demokrati og frihed, og den gamle elite taber efterhånden sin privilegerede status. Adelen mister jord og velstand,
kongen magten og hovedet. Tilbage står
i dag deres pragtfulde paladser og slotte,
der vidner om enorm magt og selviscenesættelse. Bliv taget med på en rejse fra
renæssancefyrstehuse over enevoldskonger til guillotinen i Paris.
Vietnamkrigen 1945-1975
Holdnummer: 1522-071
Dage der forandrede verden
Holdnummer: 1522-073
Dato: 28/10, 7 onsdage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
De sidste hundrede års historie er fuld af mærkedage, som står
helt centralt i vores bevidsthed. Dage, som fik enorme politiske,
samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser, og som fik
afgørende betydning for generationer af menneskers liv. Kom
med til syv forelæsninger, der sætter fokus på syv af de mest
betydningsfulde dage i nyere tid. Hvad skete der? Hvilke faktorer udløste dem? Og hvad blev konsekvenserne?
28/10: Mordet i Sarajevo, 28. juni 1914. Henrik Jensen, lektor
i historie, Roskilde Universitet
04/11: Black Tuesday, 24. oktober 1929. Kasper Grotle
Rasmussen, adjunkt i amerikansk historie, Syddansk
Universitet
11/11: Atombomben over Hiroshima, 6. august 1945. Martin
Amitsbøll Husted, cand.mag. i historie og samfundsfag
18/11: Mordet på John F. Kennedy, 22. november 1963. Poul
Villaume, professor i historie, Københavns Universitet
25/11: Berlinmurens fald, 9. november 1989. Moritz
Schramm, lektor i tysk, Syddansk Universitet
02/12: Nelson Mandelas løsladelse, 11. februar 1990. Hans
Erik Stolten, ekstern lektor, Københavns Universitet
09/12: Angrebet på World Trade Center, 11. september
2001. Niels Bjerre-Poulsen, lektor i amerikanske
studier, Syddansk Universitet
Dato: 1/11, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Niels Bjerre-Poulsen, lektor i
historie, Syddansk Universitet
Vietnamkrigen startede som en krig for
national selvstændighed men udviklede
sig til tre årtiers ideologisk og militær styrkeprøve mellem verdens førende magter.
Krigen gjorde Indokina til Den Kolde Krigs
vigtigste slagmark. Mange lande blev direkte involveret i Vietnamkrigen, og endnu flere kom til at mærke konsekvenserne
af den. I det meste af den vestlige verden
delte den de politiske vande og blev en
katalysator for ungdomsoprør og kulturelt opbrud – ikke mindst fordi tv bragte
krigens billeder ind i folks dagligstuer.
Med afsæt i den nyeste internationale
forskning, giver denne dag et overordnet
indblik i krigen og stiller skarpt på de politiske og strategiske overvejelser fra de
indblandede stormagter. Forløbet tager
afsæt i bogen ’Vietnamkrigen. En International Historie 1945-1975’ (Gyldendal).
43
Holdnummer: 1522-070
Tid: 10.00-16.00
Pris: 390 kr., studerende 250 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.
mag. i historie
Afslutningen på Første Verdenskrig og
den efterfølgende fredsaftale i Paris i 1919
fører til opløsningen af Østrig-Ungarn.
Efterfølgende vokser den nye stat Østrig
frem. Mellemkrigstiden er en hård tid for
den nye stat, som oplever nød, inflation
og borgerkrig. Disse trængsler kulminerer i 1938, hvor Østrig bliver annekteret
af Hitlers Tyskland. Efter Anden Verdenskrig fortsætter prøvelserne for Østrig,
der ligesom Tyskland bliver opdelt i fire
besættelseszoner af krigens sejrende
nationer. Først i sommeren 1955 trækker
besættelsesmagterne endelig deres tropper tilbage, og Østrig får sin fulde suverænitet.
Bayeuxtapetet, Westminster
Abbey og kong Edvard
Bekenderen
Holdnummer: 1522-068
Dato: 21/11, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Undervisere: Lise Gjedssø Bertelsen, ph.d. i
forhistorisk arkæologi, Uppsala Universitet.
Brian Patrick McGuire, professor emeritus i
historie, Roskilde Universitet
Det er 950 år siden Apostlen Sankt Peters
Kirke, som vi kalder Westminster Abbey,
blev indviet. Bygherren var den sidste
angelsaksiske konge, Edvard Bekenderen. Dette ses på Bayeuxtapetet, hvor de
normannere, der i 1066 slog angelsakserne, mindedes Edvard og hans kirke. Vi vil
præsentere tapetet og kirken samt helgenbiografier om Edvard for at vise, hvordan han blev mindet og brugt af Englands
erobrere. Vi er vidner til et kulturmøde,
hvor politik, byggekunst, propaganda og
helgenkult mødtes. På denne måde vil vi
se, hvordan den europæiske middelalder
skabte fortællinger, der lever videre i vor
tid.
44
arkæologi og historie
Kærlighed og terror
i Stalins Moskva
Struensee – lykkeridder eller oplysningsgeni?
Adel siden 1849
Holdnummer: 1522-083
Holdnummer: 1612-082
Holdnummer: 1522-067
Dato: 14/12, 1 mandag
Dato: 25/1, 6 mandage
Tid: 17.30-21.30
Tid: 17.30-19.15
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Dato: 7/12, 1 mandag
Tid: 17.30-19.15
Pris: 150 kr., studerende 150 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
Underviser: Asser Amdisen, cand.mag. i historie
Underviser: Morten Møller, cand.mag. i historie, forskningsstipendient, Det Kongelige
Bibliotek
I april 1772 henrettedes Johann Friedrich Struensee (1737-1772)
på Østerfælled i København. Ved hans død endte en kort og
intensiv periode i Danmarks historie, hvor en ung idealist pludselig havde næsten enevældig magt over det dansk-norske
kongerige. Få indblik i Struensees liv, og det samfund han var
en del af. Var Struensee lykkejæger eller oplysningsfilosof? Og
hvor forelskede var Struensee og Caroline Mathilde egentligt?
I moderne film og bøger fremstilles Struensee positivt, i modsætning til ældre historikeres mere lunkne forhold til ham. Få
et mere nuanceret, men ikke mindre underholdende, billede af
lægen, der blev statsmand.
Med grundloven i 1849 mistede den danske adel sine forrettigheder, og Lensafløsningen i 1919 betød, at de danske godser
mistede den helt centrale økonomiske,
politiske, sociale og kulturelle rolle, som
de hidtil havde indtaget i danmarkshistorien. Ikke desto mindre har vi i 2015
fortsat en adelsstand i Danmark. Med udgangspunkt i den nye udgivelse ’ADEL –
den danske adel siden 1849’ (Gads Forlag)
fortælles historien om den danske adel før
og nu.
Dansk kolonihistorie fra Vestindien til Indien
25/01: Aristokrati og demokrati i
1800-tallets Danmark. Jeppe
Nevers, lektor i historie, Syddansk Universitet
01/02: Adel og velgørenhed. Birgitte
Possing, forfatter og professor,
dr.phil., Rigsarkivet
08/02: Adel, status og symbol. Maria
Groth Rasmussen, redaktionssekretær, Danmarks Adels Aarbog
15/02: Lensafløsningen 1919-1930.
Ditlev Tamm, professor i retshistorie, Københavns Universitet
22/02: Adelen som godsejere fra 1849
til nu. Carsten Porskrog Rasmussen, overinspektør, Sønderborg
Slot
29/02: Adel i dag. Anna von Lowzow,
instruktør, Nordisk Film
Sovjetunionen 1937: Danske Ellen og
norske Adam bliver gift i Moskva, mens
hundredetusinder af mennesker henrettes. Få indblik i de to skandinavers
livsfarlige rejse ind i hjertet af 30’ernes
Sovjetunionen. Det er en forelæsning om
politisk radikalisering, dobbeltbundede
kufferter, unge menneskers bratte død,
forelskelse og et Europa på randen af krig.
Forelæsningen tager afsæt i bogen ’Ellen
og Adam – en fortælling om kærlighed og
terror i Stalins Moskva’ (Gyldendal) som
blev Årets Historiske Bog 2014.
Holdnummer: 1522-287
Dato: 18/1, 6 mandage
Tid: 17.30-19.15
Fortidens slagmarker
Holdnummer: 1522-066
Dato: 8/12, 1 tirsdag
Tid: 17.30-21.30
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Underviser: Jeanette Varberg, arkæolog,
museumsinspektør, Moesgaard Museum
Er krig overhovedet godt for noget?
Hvornår begyndte menneskeheden at
kæmpe mod hinanden – og hvorfor ser
vi lige pludselig krigeren træde frem på
verdenshistoriens scene? Vikingerne kom
ikke ud af ingenting. Mange tusinde år
med vold og krige gik forud for de berømte vikingekrigere. I jorden under vores
fødder har arkæologerne fundet spor efter voldsomme krige, som rullede ind over
Danmark for flere tusinde år siden. Hør
om krig og ufred fra stenalderen og frem
til vikingetiden med udgangspunkt i Danmark, men med udblik til hele verden – og
oplev 6500 års glemt historie blive rekonstrueret gennem arkæologiske spor baseret på Jeanette Varbergs prisbelønnede
bog ’Fortidens Slagmarker’ (Gyldendal).
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale D166, Tuborgvej 164
Fra Vestindien i vest over Afrika i Syd og Grønland i nord til
Indien i øst – engang strakte Danmarks besiddelser som koloniherre over det meste af verden. Alligevel er vores fortid som
kolonimagt ikke noget, vi taler så meget om, hverken som stormagtstid eller skamplet. Og ikke mange ved, hvad der egentlig
er op og ned i Danmarks forhold til vores kolonier. Men det forhold er ved at ændre sig. En ny bølge af dansk forskning sætter
spot på, hvad fortiden som kolonimagt egentlig er for én.
18/01: Tranquebar – etableringen af dansk kolonialisme.
Esther Fihl, professor MSO og forskningsfaglig leder
af Nationalmuseets Tranquebar Initiativ
25/01: Grønland – Danmarks sidste koloni? Lars Jensen,
lektor i historie, Roskilde Universitet
01/02: Guldkysten – Danmark og slavehandlen. Nathalia
Brichet, post.doc. i historie, Københavns Universitet
08/02: Norge – forpagtet koloni eller tvillingerige? Rasmus
Glenthøj, adjunkt i historie, Syddansk Universitet
15/02: Vestindien – før og efter 1917. Astrid Nonbo Andersen, post.doc. i erindringspolitik, Dansk Institut for
Internationale Studier
22/02: Danmarks koloniarv i dag – undskyldninger og
erstatninger. Astrid Nonbo Andersen, post.doc. i erindringspolitik, Dansk Institut for Internationale Studier
arkæologi og historie
45
Verdens historie
– historien om verden
Preussen og Frederik
den Store
En rejse i billeder gennem
den nordiske bronzealder
Holdnummer: 1612-022
Holdnummer: 1612-021
Holdnummer: 1612-020
Dato: 19/1, 10 tirsdage (Ingen undervisning
22/3)
Dato: 30/1, 1 lørdag
Dato: 15/3, 1 tirsdag
Tid: 17.30-19.15
Tid: 10.00-16.00
Tid: 17.30-21.30
Pris: 390 kr., studerende 250 kr.
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej
164
Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.
mag. i historie
Underviser: Flemming Kaul, museumsinspektør, dr. phil., Nationalmuseet
Den preussiske stat blev afskaffet i 1947
men var igennem flere århundreder kendt
for at sætte den europæiske dagsorden.
Både militært og inden for kunst, oplysning, tolerance og forvaltning. I løbet af
denne weekendforelæsning tager vi på
en rejse tilbage til den hedengangne stat
med interessante detaljer om alt fra Preussens komplicerede geografi og opsigtsvækkende perioder til vigtige hændelser
og de største personligheder.
Nordens bronzealder er kendetegnet ved en forunderlig rig
billedverden. Fra Niedersachsen i syd til Finmark i nord blev
der for omkring 3000 år siden skabt mængder af billeder af
skibe, mennesker og heste. På en rejse gennem storslåede
nordnorske kystlandskaber følger vi de nordligste spor efter
bronzealderens bønder.
Pris: 990 kr., studerende 710 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Verdenshistorien handler om kulturmøder. Gennem mødet med andre stammer,
folkeslag, stater og imperier har vi udviklet os. Civilisationer er i en evig vekslen
opstået, vokset og har domineret deres
naboer eller endda hele verdensdele. Sejrherrerne skriver for det meste historien,
og det er eftertidens opgave at udlægge
den på bedste vis. Forelæsningsrækken
vil tage dig med på en rejse til historiens
civilisationer.
19/01: De ekspanderende civilisationer
– Hellas, Persien og Romerriget. Peter Fibiger Bang, lektor i
historie, Københavns Universitet
26/01: Europa i Middelalderen. Kasper
Holdgaard Andersen, ekstern
lektor i historie, Aarhus
Universitet
02/02: Det gamle Egypten. Louise
Alkjær, egyptolog
09/02: De præcolumbianske civilisationer. Jesper Nielsen, lektor
i indianske sprog og kulturer,
Københavns Universitet
16/02: Kinesiske stormagter (på letforståeligt engelsk). Andreas Steen,
lektor i kinesiske studier, Aarhus
Universitet
23/02: Muslimske imperier (på
letforståeligt engelsk). Mark
Sedgwick, professor i arabisk og
islamstudier, Aarhus Universitet
01/03: Opdagelser og kolonisering.
Ole Høiris, docent i antropologi,
Aarhus Universitet
08/03: Revolutionernes århundreder.
Bertel Nygaard, lektor i historie,
Aarhus Universitet
15/03: Det korte 20. århundrede –
verdenskrige, ideologier og kold
krig. Niels Wium Olesen, lektor i
historie, Aarhus Universitet
29/03: Verden i morgen. Peter Fibiger
Bang, lektor i historie,
Københavns Universitet
Stormagtsspillet og kampen
om magten gennem 500 år
Holdnummer: 1612-220
Dato: 27-28/2, 1 weekend
Hitler og Stalin
Holdnummer: 1612-023
Dato: 31/1, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Martin Cleemann Rasmussen,
ekstern lektor i russisk og historie, Hærens
Officersskole
Hitler og Stalin stod i spidsen for to totalitære regimer og mødtes som feltherrer i
krigen på Østfronten fra 1941-1945. Denne
dag stiller vi skarpt på de to diktatorer,
deres vej til magten, og hvordan de med
hård hånd styrede deres lande igennem
Anden Verdenskrig. Hvad var det for en
krig, som de to totalitære regimer førte?
Og hvordan skildres krigen i Rusland og
Tyskland den dag i dag?
Tid: 10.00-16.00
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej
164
Underviser: Martin Amitsbøll Husted, adjunkt, cand.mag. i historie og samfundsfag
Historien er præget af stormagternes ambitioner – deres indbyrdes konkurrence, intriger og ødelæggende krige. Konger
og kejsere, præsidenter og statsmænd har mistet alt. Mens andre har vundet sejren og ændret verden. For altid. Hør om de
historiske faktorer, der er afgørende for stormagternes storhed og fald. Hvordan så verden ud på det givne tidspunkt? Og
hvilke magtbalancer skulle udfordres, og hvilke skulle forsvares? Hør om 500 års magtpolitisk historie.
46
arkæologi og historie
Hvad enhver dansker bør vide
om Danmarks historie
Bag om Den Amerikanske
Borgerkrig
Danmarks historie
Holdnummer: 1612-221
Holdnummer: 1612-218
Dato: 4/4, 7 mandage
Dato: 12/3, 1 lørdag
Dato: 30/3, 4 onsdage
Tid: 10.00-16.00
Tid: 19.45-21.30
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D165, Tuborgvej 164
Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.mag. i historie og
oberstløjtnant
Få styr på milepælene og de lange linjer i Danmarks historie
og indblik i, hvorfor landet ser ud, som det gør. Det kan synes risikabelt at opstille en kanon for Danmarks historie, men
nogle udviklinger, begivenheder og personer står alligevel
helt centrale for forståelsen af det Danmark, vi kender. Dagen
starter, hvor Harald Blåtand bød, at de store sten skulle sættes
og hugges i Jelling og opruller dernæst Kalmarunionen, reformationen, svenskekrigene, enevælden, oplysningstiden med
Frederiksstadens tilblivelse, landboreformerne, Grundloven og
1800-tallets transformering af riget til nationalstat.
Christian 4.
Holdnummer: 1612-219
Dato: 12-13/3, 1 weekend
Tid: Se nedenfor
Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til Frederiksborg Slot er ikke
inkluderet i prisen
Sted: 12/3: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164. 13/3: Mødested: Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød, ved det
store springvand
Få konger står så stærkt i vores bevidsthed som Christian 4. Vi
elsker ham for hans livsappetit, drages af hans dramatiske liv
og regeringstid, og bl.a. Frederiksborg, Rosenborg og Rundetårn står som en umistelig del af dansk identitet. Fascinerende
ved ham er samtidig, at han i nogen sammenhænge er næsten moderne i sin indstilling og tænkemåde, fx omkring politisk rationalitet. Hertil kommer, at Christian 4.’s regeringstid
er skelsættende i Danmarks udenrigspolitiske historie. Indtil
Trediveårskrigen kunne kongen agere i europæisk politik på
egne præmisser. Christian 4. efterlod sig et rige, der måtte
tilpasse sig, og hvis sikkerhed var afhængig af tilknytningen
til stærkere magter. Efter 1648 var Danmark ikke længere en
magt af første rang.
12/03: 10.00-16.00: Forelæsning om Christian 4. Steffen
Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved
Frederiksborgmuseet
13/03: 12.00-13.45: Rundvisning på Frederiksborg Slot.
Steffen Heiberg, forfatter og fhv. forskningschef ved
Frederiksborgmuseet
Den Amerikanske Borgerkrig er den mest
skelsættende begivenhed i USA’s historie.
Krigen mellem industristaterne i nord og
slavestaterne i syd trækker fortsat tydelige spor på begge sider af Atlanten. Flere
mennesker mistede livet i Den Amerikanske Borgerkrig end i alle USAs andre krige
tilsammen, og helt frem til slutningen af
konflikten var der en reel risiko for, at nationen ville blive delt i to. Mere end 1.000
danske udvandrere fra alle Danmarks
landsdele deltog i borgerkrigen og har i
breve, dagbøger og avisartikler beskrevet
deres oplevelser på og uden for slagmarken. Hør om borgerkrigens rædsler og
facts, om danskere i krig for Lincoln, om
racekonflikterne og om borgerkrigens
store aftryk på litteratur, kunst og kultur.
30/03: Indblik i Den Amerikanske Borgerkrig. Anders Bo Rasmussen,
adjunkt i amerikanske studier,
Syddansk Universitet
06/04: Den Amerikanske Borgerkrig i
litteraturen. Clara Juncker, lektor
i amerikansk litteratur og kultur,
Syddansk Universitet
13/04: Racekonflikter i Den Amerikanske Borgerkrig. Jørn Brøndal,
lektor i historie, Syddansk
Universitet
20/04: Danskere i krig for Lincoln.
Anders Bo Rasmussen, adjunkt
i amerikanske studier, Syddansk
Universitet
Holdnummer: 1612-217
Tid: 17.30-19.15
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Ifølge myten faldt Dannebrog ned fra himlen i Estland i 1219 – men hvordan er det
nu med resten? Få svarene her: 1000 års
danmarkshistorie koncentreret i én skarp
forelæsningsrække. Forstå, hvordan og
hvorfor Danmark ser ud, som det gør, på
rejsen op gennem vikingetiden, middelalderen, enevælden og frem til nutidens folkestyre i selskab med syv fortællelystne
historieforskere.
04/04: Vikingetiden. Poul Baltzer Heide,
museumsinspektør,
Øhavsmuseet
11/04: Middelalderen. Kasper Holdgaard Andersen, ekstern lektor i
historie, Aarhus Universitet
18/04: Renæssancen. Steffen Heiberg,
forfatter og fhv. forskningschef
ved Frederiksborgmuseet
25/04: Enevældens Danmark 16601848. Michael Bregnsbo, lektor i
historie, Syddansk Universitet
02/05: 1800-tallet: Kampen om det
moderne Danmark. Bertel
Nygaard, lektor i historie, Aarhus
Universitet
09/05: Fra krig til krise til krig. Niels
Wium Olesen, lektor i historie,
Aarhus Universitet
23/05: Åbning mod vest – Danmark
efter 1945. Rasmus Rosenørn,
museumsinspektør, Danmarks
Rockmuseum
”En bondepige tager ledelsen over en hær og
redder sit land. Det lyder som et eventyr,
men det er faktisk sket i 1400-tallet. Jeanne
d’Arc er et mirakel, som ingen historiker kan
bortforklare.”
Brian Patrick McGuire
Professor i middelalderhistorie, Roskilde Universitet
arkæologi og historie
Enevældens København
Holdnummer: 1612-216
D.G. Monrad – 1800-tallets
store politiker
Dato: 4/4, 7 mandage
Holdnummer: 1612-222
Dato: 6-9/6, 4 gange
Generaler til alle tider
Tid: 19.45-21.30
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Hver tid har sine krige og hver krig sine helte. I krigen sættes
tidens normer, teknologi og idealer på spidsen, når vi i praksis
viser, hvad der er værd at kæmpe for. I tidens ledere finder vi
tegnene på, hvad der skal til for at lykkes i den givne tids samfund. Derfor bliver hver hærfører som et spejl på sin tid. Hos de
græske krigsherrer ser vi bystatens idealer, hos Jeanne d’Arc
middelalderens helgendyrkelse og hos Napoleon revolutionen
som kejser. Vær med, når vi fortæller verdenshistorien gennem
krigshistoriens største personligheder.
04/04: Antikken: Miltiades, Nikias og Epameinondas – amatørkrigsførelse i Grækenland 750-330 f.Kr. Adam
Schwartz, lektor i græsk, latin og historie,
SAXO-instituttet, Københavns Universitet
11/04: Vikingetiden: Piratkongen Harald Klak og Knud
den Store, nordsøimperiets hersker. Anne Pedersen,
seniorforsker, Nationalmuseet
18/04: Middelalderen: Jeanne d’Arc, den krigeriske helgen
og Saladin, korsfarernes skræk. Brian Patrick
McGuire, professor i middelalderhistorie,
Roskilde Universitet
25/04: Renæssancen: Conditori, bystaternes lejesoldat.
Martin Amitsbøll Husted, adjunkt, cand.mag. i
historie og samfundsfag
02/05: 1800-tallet: Napoleon, kejserige og nationalstat.
Martin Cleemann Rasmussen, ekstern lektor i russisk
og historie, Hærens Officersskole
09/05: Første Verdenskrig: Haig, Joffre og Cardona – og
krigen, der ændrede verden. Torsten Granov,
cand.mag. i historie og rejseleder hos Cultours
23/05: Anden Verdenskrig: Rommel, Hitlers ørkenræv.
Karl Christian Lammers, lektor emeritus, Københavns
Universitet
Dato: 10/4, 1 søndag
Tid: 10.00-15.00
Pris: 300 kr., studerende 180 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.
mag. i historie og obertsløjtnant
Dagen går tæt på en af de mest fascinerende og omstridte skikkelser i 1800-tallets Danmark: Ditlev Gothard Monrad,
århundredets betydeligste danske politiker, der sætter dybe spor i dansk indenrigs- og udenrigspolitik, i kirken og
i undervisningsvæsenet, og fremfor alt
betragtes han som Junigrundlovens fader. Monrad er centrum i det politiske livs
dramaer: Nationalismen, liberalismen og
det uløselige helstatsproblem. I 1848 skriver han udkastet til den nye grundlov og
er en nøgleperson i overgangen mellem
enevælde og folkestyre. I 1863, på årets
sidste dag, overtager han regeringsansvaret og bærer således hovedansvaret
for Danmarks politik under krigen i 1864,
der endte i en katastrofe for Danmark.
Han var omstridt, men altid med agtelse.
Viggo Hørup udtalte ved Monrads død:
”… han var den største liberale, vort land
har frembragt … over alle den tids mænd
rager et hoved frem … Monrads”.
47
Holdnummer: 1612-215
Tid: Se nedenfor
Pris: 530 kr., Studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164. 9/6: Mødested
Christiansborg Slotsplads ved rytterstatsuen
af Frederik 7.
Underviser: Ebbe Juul-Heider, lektor, cand.
mag. i historie og obertsløjtnant
I 1660 fik Danmark en ny styreform – enevælden. Den danske enevælde var gennemgribende i alle forhold: økonomisk,
socialt, militært og arkitektonisk. I alt ni
konger var enevældige – nogle med talent og vilje, andre uden – men fælles var,
at kongens person var det altomdrejende
midpunkt for statens affærer og for samfundet. Uden kongens vilje og underskrift
skete intet. Derfor var der en stadig rivalisering om at opnå kongegunst og kongeøre. Enevælden udviklede et ganske
effektivt statsmaskineri, som i høj grad
var fokuseret på og hjemmehørende i hovedstaden. Byen skulle være enevældens
strålende og imponerende centrum, som
kunne måle sig med andre europæiske
byer. Med tre forelæsninger og en byvandring kommer vi rundt i enevældens København og en helt essentiel del af byens
– og Danmarks historie.
06/06: 17.30-19.15: Forelæsning
07/06: 17.30-19.15: Forelæsning
08/06: 17.30-19.15: Forelæsning
09/06: 13.00-15.30: Byvandring
48
Nordiske Nätter
Festival på
Moesgaard
Museum
13/11-15/11
Folkeuniversitetet
Nordiske Nätter
FREDAG 13/11
SønDAG 15/11
programoversigt
programoversigt
HOLDNUMMER: 1521-485
HOLDNUMMER: 1521-529
TID: 19.00-23.30 (dørene åbnes 18.30)
TID: 18.00-21.30 (dørene åbnes 17.30)
STED: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 15, 8270 Højbjerg
STED: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 15, 8270 Højbjerg
PRIS: 175 kr. / Studerende 125 kr.
PRIS: 125 kr. / Studerende 100 kr.
TILMELDING: www.nordiske-nätter.dk
TILMELDING: www.nordiske-nätter.dk
På åbningsaftenen, fredag den 13. november, går vi helt tilbage til begyndelsen. Du kan høre om stjernestøvet, der dannede vores solsystem og komme tæt på de mennesker og
begivenheder, der skabte fundamentet for det, vi i dag kalder
Norden.
Tag på et historisk togt i den nordiske drikkekultur og bliv klogere på skæve gæringsteknikker i det nordiske køkken – og
smag, hvis du tør! DTU Bryghus leverer lidt gæret bryg til at
skylle ned med. Gå på opdagelse i museets oldtids- og vikingeudstillinger, der i anledning af festivalen byder på uventede
oplevelser og en vaskeægte vikingelejr. Quiz om Nordens historie eller overvær den danske premiere på ’Nordisk Hymne’ og oplev et fortættet lydbillede af Norden, når færøernes
største sangerinde Eivør går på scenen. Vi har også sat en af
nordens største forfattere stævne med hans faste oversætter.
Mød Jeanette Varberg, Minik Rosing, Erik Skyum-Nielsen,
Kristoffer Frøkjær, Eivør, Sunleif Rasmussen, Einar Már
Guðmundsson, Jóan Pauli Joensen, DTU Bryghus, Per
Stounbjerg m.fl.
Nordiske Nätter runder festivalen af med et spektakulært
møde mellem vikinger og romere. Oplev fortidens krigere i levende live og få historien om krigsstrategier gennem tusind år.
Eller vær med, når de forbudte nordiske ord bliver undersøgt
af tre sprogforskere. Tag til debat, når vi sammen med eksperterne spørger om ’Norden hænger sammen’, kom tættere på
Henrik Ibsen og bliv klogere på, hvordan komponisterne Carl
Nielsen, Jean Sibelius og Edvard Grieg brugte den nordiske
natur som inspiration for deres musik. Hvis du er til strik, så
kan du også høre sandheden om Sarah Lunds sweater. I caféen
kan du lytte til håndspillet og moderne nordisk folkemusik eller deltage i festivalens sidste quiz om Nordens historie.
Mød Hans Hauge, Thorsten Borring Olesen, Peter Jon Larsen,
Michael Ejstrup, Marianne Rathje, Mikkel Frey Damgaard,
Bjarne Sandgaard Hansen, Jens Peter Schjødt, Jeanette
Varberg, Cohors II Cimbria, Svøbsk, Ole J. Knudsen, Leif V.S.
Balthzersen m.fl.
lørdag 14/11
programoversigt
HOLDNUMMER: 1521-486
TID: Kl. 18.00-23.30 (dørene åbnes kl. 17.30)
STED: Ny Moesgaard Museum, Moesgård Alle 15, 8270 Højbjerg
PRIS: 175 kr. / Studerende 125 kr.
TILMELDING: www.nordiske-nätter.dk
Og når mørket sænker sig, så slår vi dørene op for et sansemættet program, der kommer vidt omkring i den nordiske kulturarv. Bliv fx klogere på elvdalsk, sproget, der helt op i det 20.
århundrede blev skrevet med runer. Eller tag til debatskabende arrangementer om lykke, tillid, kolonier og mindretal. Har
du en amatørarkæolog i maven, får du chancen for at tømme
kommodeskuffen og få vurderet dine oldsager. Er du mere til
kultur, så kan du prøve kræfter med kædedans eller tage til Viking Vogue, et vikingemodeshow kommenteret af en designer
og en arkæolog. Og så trækkes både den nordiske litteraturs
mesterværker og bortcensurerede fortællinger frem i lyset.
Du kan også afprøve din viden i ’Den store vikingequiz’ eller
spore dig ind på den nordiske lyd, når et verdensklasse kor,
en blændende stryger-sekstet og to meget forskellige solister
går på scenen.
Mød Flemming Kaul, Christian Bjørnskov, Gert Tinggaard
Svendsen, Dorthe Chakravarty, Lars Hovbakke Sørensen, Kim
Lembek, Bergdis Prastardóttir, Nick Bo Madsen, Sara Heil
Jensen, Jim Lyngvild, Vocal Line, Who Killed Bambi, Jacob
Bellens, Siri Nilsen m.fl.
Nordiske Nätter er støttet af:
49
Kunst, arkitektur
og design
Få overblik over kunst- og arkitekturhistoriens
stilretninger eller zoom ind på de kreative hjerner bag.
Oplev mesterværker, som indeholder universelle
budskaber, der berører beskuere
på tværs af tid og sted.
kunst, arkitektur og design
Kunsthistoriens hovedstæder
Danske stjerner – en ny guldalder?
Holdnummer: 1522-089
Holdnummer: 1522-299
Kristen kunst og arkitektur
i Asien og Afrika
Dato: 20/10, 6 tirsdage
Dato: 26/10, 6 mandage
Tid: 17.30-19.15
Tid: 17.30-19.15
Holdnummer: 1522-014
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
Tag med på en rejse gennem kunsthistoriens ’hovedstæder’ – fra kunstmiljøet i renæssancens Rom over Amsterdam, Wien,
Paris og New York til nutidens Berlin – og
få herigennem et indblik i kunstens stilmæssige udvikling. Forelæsningsrækken
stiller skarpt på nogle af kunsthistoriens
vigtigste kraftcentre – storbyer, hvor kunsten har oplevet en særlig opblomstring,
og hvor nogle af de største kunstnere har
slået deres folder og skabt værker, der
har provokeret, flyttet grænser og ført til
nybrud i kunsten. Værker, der er kommet
til at stå som symboler på en ny tid, og
som indeholder et universelt budskab, der
berører beskuere på tværs af tid og sted.
Men hvilken udvikling var det, der fandt
sted i disse byer, hvorfor skete udviklingen netop her, og hvilken betydning har
den fået?
20/10: Renæssancen i Rom i 1400- og
1500-tallet. Mogens Nykjær,
lektor i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
27/10: Barokken i Amsterdam i
1600-tallet. Mogens Nykjær,
lektor i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
03/11: Wiener moderne i Wien ca.
1890-1918. Signe Jacobsen, mag.
art. i kunsthistorie
10/11: Fin de siècle i Paris ca. 18801914. René Juul, cand.mag. i
kunsthistorie
17/11: New York i 1940’erne og
1950’erne. Anders Troelsen,
lektor i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
24/11: Berlin nu. Lotte Møller, mag.art.
i kunsthistorie og kurator, die
raum
Er den danske kunstscene på vej mod en ny guldalder? Og
hvorfor ser vi i disse år en særlig stor interesse for danske
kunstnere? Vi forsøger at finde svaret, når vi zommer ind på
fem af de allermest populære samtidskunstnere i Danmark.
Deres værker hænger på museer og gallerier i både Danmark
og udlandet, og de er anerkendt for deres kunstneriske talent.
Men hvem er de egentlig, disse danske kunstnere, som gennem
de sidste 10 år for alvor har indtaget kunstscenen, og hvad er
det helt særlige ved deres kunst?
26/10: En ny guldalder? Lene Roed Olesen, mag.art. i kunsthistorie
02/11: Olafur Eliasson. Ole Bak Jakobsen, mag.art. i kunsthistorie
09/11: Julie Nord. Maria Kappel Blegvad, museumsinspektør,
ARoS
16/11: Tal R. Lisbeth Bonde, cand.mag. i kunsthistorie og
kunstkritiker
23/11: Kathrine Ærtebjerg. Mai Misfeldt, cand.mag. i litteraturvidenskab og kunstanmelder
30/11: John Kørner. Line Ronsenvinge, mag.art. i kunsthistorie
51
Dato: 31/10, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Undervisere: Jens Fleischer, lektor emeritus
ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab,
Københavns Universitet, Karsten Fledelius,
lektor i historie, Københavns Universitet og
Markus Bogisch, ph.d. i kunsthistorie
Kristendom har sin oprindelse i det vestlige Asien med Jerusalem som sit midtpunkt. De ældste kristne samfund udviklede sig følgelig i nærheden af det østlige
Middelhav, og her opstod kirker, som i
dag ligger som øer i regioner domineret
af islam. Kun i Armenien, Cypern og Georgien er kristendommen forblevet flertallets religion. Områderne har dog stadig
stor betydning for den kristne kultur, da
det repræsenterer religionens orientalske
rødder. Få et fascinerende indblik i kristen
kunst og arkitektur fra en helt anden tid
og et helt andet sted, når vi bl.a. går tæt
på de tidligste kirkebygninger i Armenien
og Georgien, underjordiske gravkamre i
Etiopien og mosaikkunst fra Nordafrika.
Samtidig stilles der skarpt på den historiske og religiøse kontekst, som værkerne
er opstået i.
52
kunst, arkitektur og design
To museumsbesøg:
Yayoi Kusama og japanisme i
Danmark
Tendenser i international samtidskunst
Holdnummer: 1522-096
Tid: 12.00-16.00
Dato: 4/11, 2 onsdage
Tid: 13.00-15.45
Pris: 350 kr., studerende 210 kr. ekskl. entré
til museerne
Maks. 25 deltagere
Sted: Se nedenfor
Underviser: Gunhild Borggreen, lektor i
kunsthistorie, Københavns Universitet
Japansk kunst har gennem mange årtier
været kilde til fascination og inspiration
i Danmark. Tag med på museumsbesøg
på Louisiana og Designmuseum Danmark og oplev to udstillinger, der på hver
sin måde aktualiserer japansk kunst. På
Designmuseum Danmark skal vi se eksempler på, hvordan både direkte kopier
af japanske kunstværker og mere nuancerede fortolkninger af det japanske har
været et gennemgående træk i mange
danske kunstneres arbejde i over 100 år.
På Louisiana kommer vi rundt på den store udstilling med den japanske kunstner
Yayoi Kusama og får en sanselig tilgang til
Kusamas berømte ’polkaprikker’ og ruminstallationer. Oplev et lille stykke Japan i
Danmark. På begge museer mødes vi ved
billetsalget.
04/11: Yayoi Kusama på Louisiana. Gl.
Strandvej 13, 3050 Humlebæk
11/11: Japanisme på Designmuseum
Danmark. Bredgade 68, 1260
København K
Holdnummer: 1522-331
Dato: 14/11, 1 lørdag
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Tom Jørgensen, kunstanmelder på Jyllands-Posten og
redaktør på Kunstavisen
Denne dag er en lystfuld rejse ind i den internationale samtidskunst, som for mange ofte er ensbetydende med svært
tilgængelige værker. Men sådan behøver det ikke at være.
Forelæsningsdagen sætter ord på international samtidskunst
og præsenterer et bredt udvalg af de kunstnere, som tegner
den aktuelle kunstscene. Vi dykker ned i den store mangfoldighed af forskellige stilarter, materialer og udtryksformer, som
man finder i dag på udstillinger rundt om i hele verden og ser
eksempler på installationer, video- og fotokunst, skulpturer og
ikke mindst malerier, der, meget sigende, bestemt ikke er forsvundet fra udstillingslivet. Sigende er det også, at kunstnerne
ikke længere kun kommer fra den vestlige verden, men fra hele
verden. Kunsten er blevet global.
Verdenskunst i Firenze
Holdnummer: 1522-092
Dato: 15/11, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Holdnummer: 1522-091
Dato: 15/11, 1 søndag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Jakob Rosendal, ph.d. i kunsthistorie, Aarhus Universitet
Hverdagen er kedelig og banal. Hverdagen er det, vi skubber til side. Men det til
trods er hverdagen også helt central – for
det er dér, vi lever størstedelen af vores
liv, og det er i høj grad dér, vores liv formes og tager form. For at forstå os selv
må vi derfor spørge til, hvad vi er i vores
hverdagslige væren, eller hvad hverdagen
gør ved os. Vi skal således blandt andet
granske supermarkedets mælkekartoner,
reklameskiltenes kropsidealer og pengesedlernes symboler; kort sagt de billeder
og rum, som netop i deres hverdagslighed
både undslipper sig vores opmærksomhed og sætter helt grundlæggende betydninger i cirkulation.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
Nordisk arkitektur og design
Holdnummer: 1522-095
Dato: 21/11, 1 lørdag
Hvad Rom er for barokken og Paris for den tidlige modernisme,
kan Firenze uden overdrivelse siges at være for renæssancen:
Kunstens hovedstad. I byens storhedstid fra det 14. til det 16.
århundrede virkede billedkunstnere, arkitekter og forfattere
som Giotto, Dante, Masaccio, Fra Angelico, Brunelleschi, Donatello, Botticelli, Leonardo da Vinci, Michelangelo og Raphael.
Over alt i Firenze vidner kirker, klostre, paladser og museer om
en epoke, hvor en fabelagtig kulturel aktivitet udfoldede sig i
en uovertruffen forening af store kunstnere og entusiastiske
mæcener. Rejs til Firenze med Hans Jørgen Frederiksen og Eirby Historiske Rejsemål.
”Kunst er et sprog. At lære dette ”sprog” beriger
betragteren med et væld af nuancer, referencer og
indsigter. Kunstformidling handler om at undervise i
kunstens sprog og give betragteren redskaber til at
åbne de enkelte kunstværker, hvis betydning blot
lever og antager nyt liv i mødet med en betragter.”
Inger Houbak (side 57)
Cand.phil. i kunsthistorie
Hverdagens billeder og deres
betydning
– fra mælkekartoner til
pengesedler
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt
Få det store overblik over nordisk arkitektur og design på en enkelt dag. Vi stiller
skarpt på de vigtigste strømninger fra de
tidligste stavkirker til ny nordisk arkitektur
og design og går på jagt efter fællestræk
og forskelligheder. Hør om jugendstilen i
Helsinki, nyklassicisme i Stockholm, funktionalismen i Danmark og om norske arkitekter som Arnstein Rynning Arneberg,
der bl.a. har tegnet Sikkerhedsrådssalen i
FN-bygningen og Oslo Rådhus. Vi ser på
danske arkitekter og designere med relation til den nordiske tradition som C.F.
Hansen, Hack Kampmann, Arne Jakobsen
og Jørn Utzon. Og så skal vi selvfølgelig
også se på udviklingen i nutidig nordisk
arkitektur og design.
kunst, arkitektur og design
New York, New York
Kunsthistorien på et semester
Holdnummer: 1522-093
Kunstens materialer,
teknikker og tilstand
Dato: 22/11, 1 søndag
Holdnummer: 1522-094
Dato: 19/1, 9 tirsdage
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Lars Sand Kirk, arkitekt
Forelæsningerne går på opdagelse i New
York – byens historie, byplan, arkitektur,
kunst og byens puls. Få indblik i historien fra New Amsterdam til New York –
om kolonitiden og byudvikling til det 20.
århundredes moderne arkitektur, kunst
og Street Art i metropolen. Hør om det
hele: Skyskrabere, Grand Central Station,
Park Avenue og Central Park, den internationale stil, modernismen, nutidskunst
og arkitektur. Vi ser på verdensberømte
arkitekter, der har virket i New York, vi
går i kunstnernes fodspor og ser på Edward Hopper, Andy Warhol og Donald
Judd, og vi ser på byens verdensberømte museer – Guggenheim Museet tegnet
af Frank Lloyd Wright, Whitney Museum
of American Art tegnet af Marcel Breuer
og New Museum of Contemporary Art i
Soho – alle kunstmuseer med enestående
samlinger af amerikansk kunst, abstrakt
ekspressionisme, pop art og nutidskunst.
Dato: 1/12, 3 tirsdage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen,
cand.mag. i kunsthistorie og medievidenskab
Hvad kendes en ægte Rembrandt på?
Med afsæt i en række cases fra antik
kunst til samtidskunst stiller forelæsningerne skarpt på teknisk kunsthistorie. Denne disciplin, der udøves af konservatorer,
naturvidenskabsfolk og kunst- og kulturhistorikere, fokuserer på kunstværket
som et fysisk objekt. Hvilke materialer og
teknikker blev brugt i værkets skabelse?
Og i hvilken grad har værket sit originale
udseende? Ved hjælp af moderne videnskabelige undersøgelsesmetoder og mere
traditionelle kunsthistoriske metoder
bevæger den tekniske kunsthistorie sig
både på og under kunstværkets overflade
og gør os klogere på bl.a. værkets tilblivelsesproces, ophavsmand og bevaring.
Kunsthistorien er rig på eksempler på
små og store misforståelser af kunstnere
og perioder, der let kan opstå, hvis vi ser
bort fra kunstens materialer, teknikker og
tilstand. Tænk bare på den sejlivede idé
om den marmorhvide antik!
53
Holdnummer: 1612-001
Tid: 17.30-19.15
Pris: 930 kr., studerende 610 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D169, Tuborgvej 164
Hvad karakteriserer barokken? Realismen? Eller futurismen?
Ønsker du at få det store overblik, få opfrisket din hukommelse
eller stifte helt nyt bekendtskab med kunsthistoriens forunderlige forandringer, så kom og vær med, når vi byder på en spændende gennemgang af kunsthistoriens mest betydningsfulde
perioder. Forelæsningerne dykker først og fremmest ned i maleri, skulptur og arkitektur, men vi ser også på stilretninger fra
især det 20. og 21. århundrede, der udfolder sig i andre materialer og teknikker. Kunsten flytter sig, ændrer udtryk og griber
om sig. Oplev denne rejse fra centralt perspektiv til kaosteori.
19/01: Renæssance og manierisme. Gitte Tandrup, mag.art.
i kunsthistorie
26/01: Barok og rokoko. Gitte Tandrup, mag.art. i
kunsthistorie
02/02: Romantikken og klassicisme. Birgitte Zacho, mag.art.
i kunsthistorie
09/02: Realisme og impressionisme. Merete Mørup, cand.
mag. i kunsthistorie
16/02:Symbolisme. Niels Marup, ph.d., mag.art. i kunsthistorie
23/02:Ekspressionisme. Birgitte Zacho, mag.art. i
kunsthistorie
01/03: Kubisme og futurisme. Anne Blond, museumsinspektør, Kunstmuseet i Tønder
08/03:Surrealisme. Gitte Tandrup, mag.art. i kunsthistorie
15/03:Samtidskunst. Lisbeth Bonde, cand.mag.
i kunsthistorie
54
kunst, arkitektur og design
Fotografiets mange ansigter
Kunsten backstage
Normannernes Sicillien og Syditalien
Holdnummer: 1612-002
Holdnummer: 1612-101
Holdnummer: 1612-026
Dato: 19/1, 6 tirsdage
Dato: 20/1, 5 onsdage
Ingen undervisning 17/2
Dato: 31/1, 1 søndag
Tid: 17.30-19.15
Pris: 300 kr., studerende 180 kr.
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
Hver eneste dag bliver vi bombarderet
med fotografier. Reklamer lærer os, hvad
vi skal begære, krigsbilleder giver os indblik i verdens brændpunkter, og familiens fotoalbum fremkalder minder. Men
hvordan forholdte man sig til fotografiet,
da det blev udviklet tilbage i 1830’erne
– betragtede man det som kunst eller et
sølle virkelighedsspejl? Hvordan har familieportrættet udviklet sig gennem tiden?
Hvad kendetegner det pornografiske billede? Og hvordan bruges fotografier i dag
på de sociale medier til fx selviscenesættelse? Bliv klogere på fotografiets historie,
betydning og mange ansigter.
19/01: Fotografiet som medie –
fotografiets fødsel. Lars Kiel
Bertelsen, lektor i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
26/01: Fotografi og pornografi. Kamma
Overgaard Hansen, ph.d.-studerende i kunsthistorie, Aarhus
Universitet
02/02: Fotografi og familie. André
Wang Hansen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet
09/02: Fotografi og krig. Peter Ole
Pedersen, ph.d. i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
16/02: Fotografi og selvfremstilling
– selfien og de sociale medier.
Bent Fausing, lektor i æstetik og
visuel kommunikation, Københavns Universitet
23/02: Fotografi som kunst. Charlotte
Præstegaard Schwartz, postdoc i
kunsthistorie, Syddansk
Universitet
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Følg med bag scenetæppet, når vi går
bag om kunsten i selskab med en sand
stjerneparade fra den danske kunstverden. Vi angriber kunsten fra forskellige
perspektiver – fra museumsinspektørens,
konservatorens, den vurderingssagkyndiges, kunstkritikernes og ikke mindst
kunstnerens vinkel – og stiller spørgsmål
som: Hvordan bliver en kunstudstilling
til? Hvilke processer indgår i restaureringsarbejdet omkring et kunstværk,
og hvor drastisk kan man tillalde sig at
gå til værks? Hvordan prissættes kunst,
og hvorfor kan nogle kunstnere sælge
for millioner? Hvordan formår man som
kunstner hele tiden at revurdere sit greb
i kunstens materiale og ånd og derigennem finde et nyt interessant kunstnerisk
ståsted? Og hvad får en kritikers kunsthjerte til at banke ekstra hurtigt – eller gå
helt i stå?
20/01: Hvordan bliver en udstilling til?
Kasper Monrad, overinspektør og
seniorforsker, Statens Museum
for Kunst
27/01: Hvordan kan naturvidenskab
bevare kunsten? Jørgen Wadum,
professor, dr. og bevaringschef,
Statens Museum for Kunst og
centerleder for CATS, Centre for
Art Technological Studies and
Conservation
03/02: Hvad koster kunsten? Søren
Holmstrup, cand.mag. i
kunsthistorie fra bl.a. Sotheby’s
Institute og vurderingssagkyndig
hos Bruun Rasmussen
Kunstauktioner
10/02: Hvordan anmelder man kunst?
Torben Sangild, ph.d. i moderne
kultur og kunstkritiker på bl.a.
Politiken
24/02: Hvordan bliver et kunstværk
til? Min personlige kunsthistorie
Martin Bigum, kunstner og forfatter til bogen ’Min personlige
kunsthistorie’
Tid: 10.00-15.00
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Hans Jørgen Frederiksen, lektor i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
Sicilien og Syditalien har i størstedelen af sin flere tusinde år
lange historie været underlagt fremmede magthavere, fx fønikerne, grækerne, romerne, byzantinerne, araberne, normannerne, tyskerne, franskmændene, spanierne og østrigerne, inden
området bliver indlemmet i det nye Italien i 1860. Blandt de
mange epoker områdets historie kan inddeles i, træder årene
fra omkring 1060 til 1194, hvor normannerne herskede her, særligt frem – især hvad angår bevarede arkitektoniske og billedkunstneriske monumenter. Denne søndag vil interessen især
samle sig om en række af disse monumenter som domkirkerne
i Bari og Trani samt de fantastiske mosaikudsmykninger i normannerkirkerne i Palermo, Monreale og Céfalù. Rejs med Hans
Jørgen Frederiksen og Eirby Historiske Rejsemål til Syditalien.
Kunstnerkolonier
– fra Montmartre til Skagen
Holdnummer: 1612-027
Dato: 6-7/2, 1 weekend
Tid: 10.00-16.00
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Undervisere: René Juul, cand.mag. i kunsthistorie og Jesper Møller-Andersen, cand.jur. og bachelor i litteratur
Kunstnerkolonierne – fra Rom til Montmartre, fra Skagen til
Bornholm – har været en drivkraft for nye strømninger i kunsten. Inspiration og motiver var i høj grad præget af de særlige omgivelser og det sociale liv de steder, kunstnerne slog sig
ned. Lørdag retter vi fokus mod de impulser, danske guldalderkunstnere som Eckersberg, Købke og Marstrand blev påvirket af i Rom, og som de bragte med til Danmark. Omkring år
1900 møder vi kunstnere som Toulouse-Lautrec og Picasso på
Montmartre i Paris, der under indflydelse af tidens avantgardistiske strømninger betjente sig af et noget anderledes æstetisk
ideal end det, Skagensmalerne forsvarede. Søndag ser vi på tre
kolonier – fynboerne, bornholmermalerne og odsherredsmalerne – der på hver deres måde skabte eller forholdt sig til den
betegnelse, vi i dag kalder klassisk modernisme. Her møder vi
kunstnere som Fritz Syberg, Johannes Larsen, Harald Giersing,
Sigurd Swane og Oluf Høst.
kunst, arkitektur og design
55
Kunst på stedet! Kunstens historie 1800–1880
Holdnummer: 1612-224
Dato: 6/2, 4 lørdage
Tid: 10.30-12.00
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Mødested: Forhallen, Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48
Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie
Malerkunsten i denne periode er litterær og fyldt med patos, mens borgerskabet
langsomt overtager adelens rolle – både økonomisk og i maleriet. C.W. Eckersberg
spillede den afgørende rolle i den danske guldalder. Han malede, hvor der var højt
til loftet, mens hans elev, Christen Købke, malede det nære omkring sig i en for
samtiden usædvanlig streg og farveholdning. Særligt i landskabsmaleriet skulle
dansk kunst opbygge den nationale selvbevidsthed. Men der var også de politisk
ukorrekte kunstnere – enkelte kunstnere viste vildskab og vovemod i tysk romantisk stil. Nationalfølelsen greb Danmark efter stridigheder og krige i Europa, men i
familie- og københavnerbillederne er der stille idyl og borgerlighed. Vær med, når
vi åbner for en splittet, men meget interessant periode i dansk kunst. Alle undervisningsgange foregår i de permanente samlinger, hvor der er fri éntre.
06/02: 1750-1800: Dansk og nordisk kunst. Enevælde og borgerskab med fokus
på Nicolai Abildgaard
20/02: 1800-1850: Dansk Guldalder. Eckersberg og Købke. Den store verden og
den lille
05/03: 1800-1850: Dansk guldalder. Det danske landskab og landskabet i tysk
romantik
19/03: 1800-1880: Dansk og Nordisk kunst. Nationalfølelse, hjemstavn og
udlængsel
Kunst på stedet!
Sigurd Swane – dansk modernist, impressionist og
landskabsmaler
Holdnummer: 1612-225
Dato: 11/2, 4 torsdage
Tid: 17.00-18.45
Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til Øregaard Museum sidste undervisningsgang er
ikke inkluderet i prisen (50 kr.)
Sted: Øregaard Museum, formidlingsrummet over cafeen, Ørehøj Allé 2
Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i kunsthistorie
Weekend på
Sandbjerg Gods
Sønderjyllands historie
Holdnummer: 1611-206
Dato og tid: 16-17/4, lørdag kl. 11 til søndag kl. ca. 16.15
Pris: 2100 kr.
Sted: Sandbjerg Gods, Sandbjergvej 102
Undervisere: Carsten Porskrog Rasmussen, overinspektør,
Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot, Hans Schultz Hansen, forskningsleder, Landsarkivet for Sønderjylland, Henrik
Becker-Christensen, generalkonsul i Flensborg og Inge Adriansen,
museumsinspektør emeritus, Museum Sønderjylland – Sønderborg
Slot
Selvom Sønderjylland er et forholdsvis lille område, gemmer
det på en stor og dramatisk historie, der på mange måder rummer nøglen til Danmarks historie. Området har haft stor magtpolitisk og økonomisk betydning. To folkeslag støder sammen
her, og adskillige krige har udspillet sig på sønderjysk jord.
Sammenlignet med andre landsdele har Sønderjylland samtidig
haft en meget anderledes historie som hertugdømmer, grænseland og en periode som tysk provins. Oplev ægte sønderjysk
stemning på Sandbjerg Gods ved Sønderborg, smukt belligende med park ned til Alssund. Godset er Aarhus Universitets
kursusejendom, og stedet giver de helt rigtige rammer for en
weekend, hvor forskere og eksperter går helt tæt på Sønderjyllands facinerende historie fra middelalderen og frem til i dag.
Søndag byder også på omvisning på Sønderborg Slot, og så
slutter vi på sønderjysk manér med et traditionelt kaffebord.
Vær med, når vi dykker ned i Sigurd Swanes (1879-1973) dragende kunstværker, når
vi besøger den retrospektive udstilling på Øregaard Museum og oplever Swanes
kunst lige på stedet. Maleren og forfatteren Sigurd Swane er nemlig igen aktuel
og genstand for en kunsthistorisk undersøgelse. Efter sin uddannelse på Kunstakademiet fortsatte han sine malestudier hos tidens største kunstpædagog, Kristian
Zahrtmann, på Kunstnernes Frie Studieskoler. Her fik Swane kontakt med de mest
markante modernister i dansk kunst – Harald Giersing, Karl Isakson og Edvard Weie
– og via sit ægteskab med maleren Christine Swane, fik han forbindelse med Fynboerne. I Paris blev han inspireret af impressionismens bløde lys og af fauvismens
stærke farver, hvilket førte til et gennembrud for moderne dansk kunst.
Lørdag 16/4
11.00-12.00: 12.00-13.00: 13.00-14.30: 14.45-15.45: 15.45-16.00: 16.00-17.30: 18.00-19.00: 19.30-21.00: 11/02: Sigurd Swane: Zahrtmann-elev og dansk modernist
18/02: Sigurd Swane: Giersing, Isakson og Weie og impressionismen
og fauvismen
25/02: Sigurd Swane: ’Jacobs Drøm’, landskaberne, rejserne og Malergården
03/03: Omvisning i udstillingen på Øregaard Museum
Søndag 17/4
08.00-09.00: Morgenmad
10.00-11.30: Rundvisning i Sønderborg Slots historiske
udstilling 1200-1920
12.00-13.00: Frokost
13.00-14.30: Fra ’mod hinanden’ til ’med hinanden’
– Sønderjylland 1918 til i dag
14.45-16.15: Kaffebordet
– sønderjydernes tredje sakramente
Ankomst til Sandbjerg Gods
Frokost
Hertugdømmets skabelse 1200-1544
Sandbjerg inde og ude – rundvisning og gåtur
Kaffepause
Hertugtid og helstatstid 1544-1815
Aftensmad
Da slesvigerne blev danskere eller tyskere
– Sønderjylland 1815-1918
56
kunst, arkitektur og design
Kunst på stedet!
Besøg på fire kunstudstillinger
Højrenæssancens mestre
Japansk kunst
Holdnummer: 1612-227
Holdnummer: 1612-228
Holdnummer: 1612-226
Dato: 17/2, 5 onsdage
Dato: 13/3, 1 søndag
Tid: 19.45-21.30
Tid: 10.00-16.00
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 450 kr., studerende 310 kr. Entré til
museerne er ikke inkluderet i prisen.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Sted: Se nedenfor
Underviser: Mathilde Teglgaard Nielsen,
cand.mag. i kunsthistorie og medievidenskab
Dato: 13/2, 4 lørdage
Tid: Se nedenfor
Underviser: Merete Mørup, cand.mag. i
kunsthistorie
Vi besøger fire meget forskellige udstillinger i København og omegn. Første
besøg gælder Arken og udstillingen med
værker af Gerda Wegener, en af sin tids
berømte Art Deco-kunstnere. På Statens
Museum for Kunst ser vi udstillingen ’Intimiteter’ – følelser og stemninger vist
gennem kunsten fra 1700-tallet til midten
af 1900-tallet. Tredje gang går turen til
Øregaard Museum og udstillingen med
værker af modernisten Sigurd Swane, der
livet igennem undersøgte farven og dens
muligheder. Det er den første retrospektive udstilling i 30 år med Sigurd Swanes
værker. Rækkens sidste udstilling gælder
Ordrupgaard og værker af Vilhelm Hammershøi, der altid fascinerer med sine
enkle temaer, psykologiske greb og med
sine dragende gråtoner.
13/02 kl. 10.30-12.00: Gerda Wegener,
ARKEN
27/02 kl. 10.30-12.00: Intimiteter,
Statens Museum for Kunst
12/03 kl. 11.00-12.30: Sigurd Swane,
Øregaard Museum,
09/04 kl. 15.30-16.45: Vilhelm
Hammershøi, Ordrupgaard
Leonardo, Bramante, Michelangelo, Rafael, Giorgione, Tizian. Højrenæssancen (ca.
1495-1520) har fostret nogle af historiens
mest suveræne kunstnere. Men hvilke årsager er der til, at lige netop denne periode ser fremkomsten af så vanvittigt
imponerende værker som Leonardos ’Den
sidste nadver’ og ’Mona Lisa’, Michelangelos ’Pietá’ og Det Sixtinske kapel, Rafaels freskoer i Stanza della Segnatura i
Vatikanet og Tizians store alterstykker i
St. Maria dei Frari i Venedig? Højrenæssancen er blevet opfattet som en kulmination på den tidlige renæssance, men
den er andet og mere end det. Bliv høj på
kunst, når vi udfolder, hvilke elementer
højrenæssancen egentlig består af.
17/02: Fra tidlig renæssance til højrenæssance
24/02: Den florentinske skole
02/03: Den venetianske skole
09/03:Arkitektur
16/03: Fra højrenæssance til manierisme og barok
Underviser: Gunhild Borggreen, lektor i kunsthistorie, Københavns Universitet
Få det store overblik over japansk kunst, der gennem mange
år har været kilde til fascination og inspiration i den vestlige
verden. Vi starter med en oversigt over Japans kunsthistorie
fra 1800-tallet og frem med fokus på overgangen fra ’traditionel’ kunst til indførelsen af et moderne, vestligt kunstbegreb
i slutningen af 1800-tallet (i forbindelse med dannelsen af en
moderne japansk nationalstat). Herefter fortsætter vi videre
med japonisme i Vesten, hvor vi ser på, hvordan vestlige kunstnere er blevet inspireret og påvirket af japansk kunst i tre bølger – senest i 2000-tallet i form af japansk populærkultur med
’manga’ (tegneserier) og ’animé’ (tegnefilm). Vi slutter dagen af
med samtidskunsten. Vi dykker ned i Japans kunstscene efter
Anden Verdenskrig og ser på, hvilken rolle den japanske kunst
spiller på den internationale kunstscene. Især vil vi se på to
retninger, avantgardekunst og popkunst samt de to kunstnere
Kusama Yayoi (som er udstillingsaktuel på Louisiana) og Nara
Yoshitomo.
kunst, arkitektur og design
57
Fashion
Kroppen i kunsten
Verdens største arkitekter
Holdnummer: 1612-239
Holdnummer: 1612-230
Holdnummer: 1612-232
Dato: 30/3, 5 onsdage
Dato: 9/4, 1 lørdag
Dato: 11/5, 4 onsdage
Tid: 17.30-19.15
Tid: 11.00-15.00
Tid: 19.45-21.30
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D169, Tuborgvej 164
Underviser: Inger Houbak, cand.phil. i
kunsthistorie
Underviser: Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet
Kroppen er foranderlig som kunsten. Den
forandrer sig gennem livet og op gennem
historien. Især afbildninger af kvindekroppen afspejler vores skiftende syn på,
hvad der er smukt, og hvad vi bør stræbe
efter. Forelæsningen går helt tæt på synet
på menneskekroppen i forskellige epoker
i kunsthistorien. Barokken nød fyldige
kvindeskikkelser og stærke mænd, mens
Manets samtid blev forarget over hans
nøgterne ’Olympia’ malet i 1863. Hvorfor?
Kvindelige kunstnere som Louise Bourgeois og Jenny Saville anvender kvindekroppen som motiv og som slagmark og
udfordrer vores syn på krop og køn. Hvordan gør de det? Vi udforsker kunsten og
vores forhold til kroppen.
De har sat deres præg på verden med
arkitektoniske mesterværker. Alligevel
er det de færreste, der ved, hvad det er,
der gør deres arkitektur til noget særligt.
Tag med på en rejse rundt i arkitekturens
imponerende verden, og bliv klogere på
verdensarkitekturens sværvægtere. Du
vil bl.a. komme til at høre om Frank Gehry
og hans berømte Guggenheimmuseum
i Bilbao og om Mies van der Rohe, der
er kendt for at arbejde ud fra princippet
”less is more”. Der vil også være sideblik til
andre store arkitekter som Louis Sullivan,
Walter Gropius og Richard Meier.
Underviser: Moussa Theo Mchangama Jonsson, modejournalist
og cand.mag i retorik og moderne kultur & kulturformidling
”Klæder skaber folk”. Sådan lyder et gammelt ordsprog, der fint
indfanger, at mode handler om identitet, kultur og mennesker.
Det tøj, vi tager på, har betydning for, hvordan andre mennesker opfatter os. Vores tøj er en del af vores identitet både
personligt – og måske også nationalt. Eller hvad? Modebranchens sprog er et sprog for sig, og dens adfærd og bevægelser
afføder mange diskussioner. For hvad er forskellen på mode
og stil egentlig? Hvilke etiske udfordringer har branchen - og
forbrugerne? Og hvem dikterer moden i dag – bloggerne, de
forskellige brands eller en helt tredje aktør?
30/03: Modens fashionable højdepunkter
06/04: Mode og identitet - personlig og national
13/04: Mode, kunst og kultur
20/04: Mode og etik - kultur, produktion og miljø
27/04: Mode og medier - blogs, journalistik og diskurs
Store danske kunstnere
ca. 1900-1940
Holdnummer: 1612-229
Dato: 5/4, 6 tirsdage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Spansk kunst – fra El Greco til
Picasso
Holdnummer: 1612-231
Dato: 10/4, 1 søndag
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D174, Tuborgvej 164
Tid: 11.00-15.00
I starten af det 20. århundrede bragte bondemalerstriden en
gruppe af fynske malere i fokus. Deres motiver af bondens slidsomme liv blev set som et forsøg på at provokere den gode
smag, og kritikerne gav fynbomalerne prædikatet ’bondemalere’. Det opfattede kunstnerne mest af alt som udmærkelse.
Parallelt med Fynboernes hverdagsrealisme arbejdede andre
af tidens kunstnere med en hidtil uhørt fornyelse af kunsten,
hvor forenkling og abstraktion fjernede motivet fra den virkelighedsnære gengivelse. De tidlige modernister koncentrerede
sig i deres værker om spillet mellem linjer, former og farver.
Det blev i samtiden opfattet som provokerende, og deres kunst
blev mødt med forundring og modstand. Forelæsningsrækken
går i dybden med de væsentligste kunstnere og grupperinger.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
05/04: Hvad er modernisme? Ellen Egemose, museumsinspektør, Brandts
12/04: Fynboerne. Christian Kortegaard Madsen, museumsinspektør, Østfyns Museer
19/04: Franciska Clausen. Katrine Kampe, overinspektør,
Kunstmuseet Brundlund Slot
26/04: De tidlige modernister: Weie, Giersing, Rude m.fl.
Anne-Sophie Kofoed Rasmussen, museumsinspektør,
Ordrupgaard
03/05: Oluf Høst. Jens Henrik Sandberg, museumsdirektør,
Oluf Høst Museet
10/05: Jens Søndergaard. Ole Jul, museumsinspektør,
Kunstmuseet i Tønder
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Underviser: Inger Houbak, cand.phil. i
kunsthistorie
Hvad er spansk kunst, og hvad kendetegner den? Kan vi overhovedet tale om
spansk kunst? Der fandtes fx både catalanske, aragoniske og castilianske kunstnere, før det katolske kongepar Isabella
og Ferdinand samlede Spanien og uddrev
maurerne i 1492. 1600-tallet er Spaniens
kunstneriske guldalder med eminente
kunstnere som Diego Velázqúez, Francisco de Zurbarán og Bartolomé Esteban
Murillo. 1700-tallets store stjerne er Francisco Goya, der med sin rå realisme og sit
direkte blik trækker tæppet væk under
samtiden og peger mod modernismen,
individualismen og den samfundskritiske
kunst, som Picasso udforsker i sit verdensberømte maleri ’Guernica’, der gengiver en terrorhandlings gru og rædsel.
Forelæsningen giver en grundig introduktion til en perlerække af kunstnere,
diskuterer deres såkaldte ’spanskhed’ og
betragter dem i forhold til hinanden og
vores opfattelse af, hvad spansk kunst er.
11/05: Frank Lloyd Wright (1867-1959)
18/05: Ludwig Mies van der Rohe
(1886-1969)
25/05: Le Corbusier (1887-1965)
01/06: Frank Gehry (1929 - ff.)
Litteratur, film
og musik
Vi læser bøger, ser film, går i teateret, i operaen
eller til balletforestillinger. Her får vi fortællinger,
og netop gennem fortællingerne bliver vi klogere
på os selv og verden omkring os.
litteratur, film og musik
Generation NÅ! – dansk
firserlyrik
The American Way. Strømninger i moderne
amerikansk kultur
Mellemøstens litteratur
Holdnummer: 1522-116
Holdnummer: 1522-307
Dato: 21/10, 5 onsdage
Dato: 20/10, 5 tirsdage
Dato: 20/10, 7 tirsdage
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C, lokale C001, Tuborgvej 164
”Vi er forkomne englebørn / med vinger
af fremtidssang, / med barnet i blodet og
smøgen i kæften.” Sådan lyder firserpoeten Michael Strunges præcise karakterisering af sin generations digtere fra det
berømte digt ’Natmaskinen’. I en tid ramt
af oliekrise, småborgerlig hyggekultur og
en i det hele taget klaustrofobisk mainstream-koma gik kredsen omkring Strunge til kamp mod ”fiduspoesien”. De ville
vække digtersproget til live igen og sætte
et alternativ til ”antidepressiv underholdning og placebopop”, som det hedder i et
andet digt af Strunge. Det handlede for
digterne om at skabe præcise sprogbilleder, om at komme ud over den sløve og
klichéfyldte, men storsælgende socialrealistiske 70’er-digtning. Få et indblik i
et spændende årti i dansk digtning med
nedslag i en række forskellige digteres
poesi.
20/10: Bo Green Jensen. Peter Stein
Larsen, professor i dansk,
Aalborg Universitet
27/10: Michael Strunge. Anne-Marie
Mai, professor i dansk, Syddansk
Universitet
03/11: Pia Tafdrup. Peter Stein Larsen,
professor i dansk, Aalborg
Universitet
10/11: Søren Ulrik Thomsen. Peter
Stein Larsen, professor i dansk,
Aalborg Universitet
17/11: F.P. Jac. Asger Schnack, forfatter
Mad Men og McDonald’s. Elvis og Eames. Apple og Auster. Fra
omkring år 1900 og især efter Anden Verdenskrig er vi blevet
massivt påvirket af amerikanske kulturprodukter og amerikansk livsstil, og i dag er det så integreret en del af vores hverdag, at vi glemmer, at det kommer fra ’over there’. Amerikansk
kultur er blevet både elsket og hadet og kaldt alt fra innovativ
og fornyende til underlødig og åndsforfladigende. Hør om det
bedste og det værste. Med afsæt i forskellige kulturområder
tager syv eksperter dig med på en tour de force gennem amerikansk kultur i det 20. og 21. århundrede.
20/10: USA – strømninger i kultur og samfund i det 20. og
21. århundrede. Michael Bach Henriksen,
kulturredaktør på Kristeligt Dagblad
27/10:Design. Thomas Dickson, forfatter, arkitekt og
industriel designer
03/11:Arkitektur. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
10/11:Litteratur. Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på
Kristeligt Dagblad
17/11:Kunst. Anne Lie Stokbro, mag.art. i kunsthistorie
24/11:Musik. Steen Kaargaard Nielsen, lektor i
musikvidenskab, Aarhus Universitet
01/12:Film. Jakob Isak Nielsen, lektor i medievidenskab,
Aarhus Universitet
Holdnummer: 1522-308
Tid: 19.30-21.15
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
Mellemøsten bliver i medierne ofte synonym med sikkerhedspolitiske, demokratiske og økonomiske problemer. Man
kan glemme, at der midt i moradset står
helt almindelige mennesker fra alle samfundslag. Det er disse almindelige mennesker, som den moderne, mellemøstlige
litteratur ofte handler om. I dag skriver de
mellemøstlige forfattere i en sansende,
sprudlende, spiddende, eller lavmælt og
bevidst underdrevet stil om sociale vilkår,
det moderne mellemøstlige menneskes
psykologi, rødder, tradition og erindring
samt om ønsker, længsler og drømme.
Forbered dig på både hudløs ærlighed,
satirisk humor og håbløse situationer,
når tre eksperter inviterer dig på litterær
rundrejse i Mellemøsten.
21/10: Introduktion til Mellemøstens
sprog, historie og litteratur.
Claus Valling Pedersen, lektor i
iransk, Københavns Universitet
28/10: Persisk, iransk litteratur i dag.
Claus Valling Pedersen, lektor i
iransk, Københavns Universitet
04/11: Arabisk litteratur i Mellemøsten
i dag. June Dahy, studielektor i
arabisk, Københavns Universitet
11/11: Tyrkisk litteratur i dag. Henning
Goldbæk, lektor emeritus i
kulturvidenskaber, Syddansk
Universitet
18/11: Arabisk litteratur i Nordafrika
i dag. June Dahy, studielektor i
arabisk, Københavns Universitet
”Vi skaber arkitekturen, men arkitekturen skaber os.
Derfor er det så vigtigt, at vi tænker over vores omgivelser og
hvordan, vi ønsker at bygge vores verden.”
Anders Troelsen
Lektor i kunsthistorie, Aarhus Universitet
59
60
litteratur, film og musik
Sibelius – musikkens moderne
romantiker
Mozarts magiske
mesterværker
Hovedstrøg i Paul Austers forfatterskab
Holdnummer: 1522-118
Holdnummer: 1522-119
Dato: 10/11, 4 tirsdage (Ingen undervisning 24/11)
Dato: 31/10-1/11, 1 weekend
Dato: 2/11, 6 mandage
Tid: 10.00-16.00
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning C,
lokale C001, Tuborgvej 164
Underviser: Inge Birgitte Siegumfeldt, lektor i engelsk, Københavns Universitet
I sine sidste år skrev W.A. Mozart (17561791) en række operaer, der på hver deres
felt er blevet kendt som mesterværker
og som i generationer har forført og betaget publikum med deres funklende og
følelsesfulde musik. I denne forelæsningsrække ser vi på både opførelsespraksis,
teaterkonventioner, udviklingen fra barok
til klassicisme, der senere baner vej for
1800-tallets national-romantiske operastil. Mozarts operaer fascinerer stadig
og viser, hvor tæt forbundet operaerne
er knyttet til den samfundsmæssige udvikling i slutningen af 1700-tallet. Operaerne er stadig aktuelle, hvilket spejles af
de mange fortolkninger, der til stadighed
prøver at finde nye vinkler.
Paul Austers 16 romaner og fem selvbiografiske bøger kan
læses på ikke mindre end 40 sprog. Der er ikke tale om bestseller-krimier eller hurtigt læste spændingsromaner, men de
appellerer alligevel til alle slags læsere. Hvad er det, der kan
fascinere folk over hele verden på tværs af kultur, køn, alder
og klasse? Austers historier åbner til et bredt felt af emner, der
lægger sig direkte ind i vor tids debatter om sprogets, kunstens og kulturens betydning for det enkelte menneskes forståelse af sig selv og verden. Gennem hele forfatterskabet er
der en særlig interesse for måder, hvorpå vi kommunikerer os
selv til andre, og læseren får indtryk af vigtigheden af kunstnerisk udfoldelse for individ og samfund.
Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab
Den finske komponist Jean Sibelius fejres
i år som 150-års fødselar. I dette weekendforløb møder vi først den nationale
Sibelius, der i musikalsk form indfangede
stemningen i den finsk-nationale rejsning
omkring år 1900. Her inddrages ’Finlandia’ og værker inspireret af det finske nationalepos ’Kalevala’, som fx ’Lemminkäinen-suiten’ og den symfoniske fantasi
’Pohjolas datter’. Et visuelt supplement til
tidsbilledet hentes hos den samtidige maler Akseli Gallen-Kallela. Den klassisk-moderne Sibelius møder vi i violinkoncerten
og bl.a. i 5. symfoni, hvor han viser en
eminent sans for at udfolde de store symfoniske linjer ud fra helt enkle melodiske
motiver. Udvalgte solosange supplerer
billedet af Sibelius som en vigtig stemme i
det 20. århundredes musik.
02/11: Fra ’Lucio Silla’ (1772) til ’Titus’
(1791). Lilo Sørensen, cand.mag.
i musikvidenskab og
teatervidenskab
09/11: Syngespillet ’Bortførelsen fra
Seraillet’ (1782). Thomas Milholt,
cand.mag. i musikvidenskab og
journalist
16/11: ’Figaros Bryllup’ (1787). Lilo
Sørensen, cand.mag. i musikvidenskab og teatervidenskab
23/11: ’Cosi Fan Tutte’ (1790). Thomas
Milholt, cand.mag. i musikvidenskab og journalist
30/11: ’Don Giovanni’ (1787). Lilo
Sørensen, cand.mag. i musikvidenskab og teatervidenskab
07/12: ’Tryllefløjten’ (1791). Thomas
Milholt, cand.mag. i musikvidenskab og journalist
Holdnummer: 1522-120
Tid: 17.30-19.15
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
10/11: Historier der fascinerer og udfordrer
17/11: Det lukkede rum. Fx ’Det aflåste værelse’ og ’By af
glas’ i New York-trilogien
01/12: Forladte ting. Fx ’Illusionernes Bog’ og ’Sunset Park’
08/12: At skrive om sig selv. Fx Portræt af en usynlig mand
i ’Opfindelsen af Ensomhed’ og ’Vinternoter’
Filmens musik, æstetik og fortællinger
Holdnummer: 1522-121
Dato: 24/11, 4 tirsdage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Underviser: Ole Thaisen, ekstern lektor i nordisk sprog og litteratur, Aarhus Universitet
Vi kender alle den frydefulde rislen ned langs rygraden, når
en film virkelig får fat i os. Ofte har vi bagefter svært ved helt
præcist at sætte ord på, hvad det egentlig var, der påvirkede
os så dybt. Et bud kunne være, at denne følelse opstår, når filmen ikke længere blot fremtræder som en visuel kunstart, men
bliver til en totaloplevelse. Nogle film benytter deres virkemidler på en særlig givende måde. Her skaber billederne sammen
med musik æstetiske fortællinger af en sådan art, at værkerne
hverken kan reduceres til billederne eller lyden, men kun kan
opfattes som en kunstnerisk helhed. Dem kalder vi mesterværker.
24/11:
01/12:
08/12:
15/12:
Stanley Kubrick: Rumrejsen år 2001 (1968)
Lars von Trier: Dancer in the Dark (2000)
Baz Luhrmann: Moulin Rouge (2001)
Darren Aronofsky: Black Swan (2010)
litteratur, film og musik
Don Quixote – 400 året for
verdens bedste roman
Tre af Shakespeares bedste
Holdnummer: 1522-123
Fire af nordens store
romantikere
Holdnummer: 1522-122
Dato: 2/12, 3 onsdage
Holdnummer: 1612-028
Dato: 24/11, 3 tirsdage
Tid: 19.30-21.15
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D174, Tuborgvej 164
Der er mange, der mener, at ’Don Quixote’
af Miguel de Cervantes er verdens bedste roman. Romanen rummer alt, hvad
hjertet kan begære. Cervantes’ eget liv
(1547-1616) var yderst broget. Han tjente
som soldat og deltog i det berømte slag
ved Lepanto i 1571 mod muslimerne. Han
var galejslave i Algeriet gennem fem år
og forsøgte flere gange at flygte, inden
han blev købt fri. Mange af de eventyrlige
oplevelser afspejler sig i romanen. I 1605
kom første del af Don Quixote, og den
blev så stor en succes, at han fik udgivet
fortsættelsen i 1615. Og anden del er endnu bedre end første. Romanen er på mere
end 1.000 sider, men læseren keder sig
aldrig. Den er ustyrligt morsom, selv i dag.
24/11: Don Quixote og Sancho Panza:
Hovedet og maven. Leif Søndergaard, lektor emeritus i litteraturvidenskab, Syddansk Universitet
01/12: Don Quixote og det karnevaleske. Rigmor Kappel Schmidt,
cand.mag. i spansk og oversætter
af ’Don Quixote’
08/12: Don Quixote og krigen mod islam. Anne Fastrup, lektor i ældre
litteraturhistorie, Københavns
Universitet
Tid: 17.30-19.15
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Underviser: Niels Brunse, oversætter af Shakespeare til dansk
Interesserer du dig for Shakespeare men mangler en introduktion til hans fantastiske teaterstykker? Så er denne forelæsningsrække helt sikkert noget for dig. I løbet af tre undervisningsgange vil Shakespeare-oversætteren Niels Brunse
fortælle om skuespillene ’Kong Lear’, ’En skærsommernatsdrøm’ og ’Hamlet’. Alle tre stykker har store psykologiske
dybder og sproglige udfordringer, som vil blive endevendt og
diskuteret, ligesom der vil blive kastet lys over de forskellige
måder, stykkerne har været spillet på til forskellige tider. Kom
til nogle lærerige forelæsningsdage, og bliv klogere på en af
den vestlige litteraturhistories største sprogekvilibrister gennem tiden.
02/12: King Lear
09/12: En skærsommernatsdrøm
16/12:Hamlet
Hamsuns sultekunstner
Holdnummer: 1522-124
Dato: 14/12, 1 mandag
Tid: 17.30-21.15
Pris: 250 kr., studerende 150 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Underviser: Peer E. Sørensen, professor emeritus i nordisk sprog
og litteratur, Aarhus Universitet
Hamsuns roman ’Sult’ udkom i 1890 og gjorde straks forfatteren berømt. I romanen er sulten ikke et socialrealistisk tema
men en katalysator for alt muligt andet end skildringer af social
elendighed. Sult er noget, hovedpersonen udsætter sig selv for.
Den er et drug, der får ham til at se alting i et anderledes lys:
”Min Tanke stryger ind i en Orkan af Lys”. Det er længslen efter
denne ”Orkan af Lys”, der driver hovedpersonen. Hamsun skildrer med stor intensitet en ung, ukendt skribents korte sulteperiode i Kristiania. Hovedpersonen vandrer hvileløst og nervøst
iagttagende rundt i byens gader. Hans sjæl er et konglomerat
af svundne og nærværende tiders kulturbrokker, stumper af
bøger og aviser, stykker af mennesker. Den er en stadig inspirationskilde. Thomas Mann, Ernest Hemingway, Paul Auster og
mange, mange andre har læst og kommenteret den.
61
Dato: 18/1, 4 mandage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 450 kr., studerende 310 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D165, Tuborgvej 164
Gyllembourgs harmoniserende hverdagshistorier om ægteskabet og dannelsesidealet. Oehlenschlägers lykkebarn,
Aladdins kamp med forstandsmennesket,
Noureddin, om den magiske lampe. H.C.
Andersens fantastiske eventyr om skyggen, der skuer ind i selveste poesien. Og
Henrik Wergelands metaforrige og omsiggribende sproglige landskab. Den nordiske romantik byder på et væld af gode og
helt afgørende forfatterskaber, der, modsat oplysningstidens, ikke sætter deres lid
til fornuften og videnskaben, men derimod anelsen og mystikken. Romantikken
er dog langtfra en fast størrelse men en
samlet betegnelse for en lang række
strømninger i tiden som fx universalromantikken, nationalromantikken og den
sorte romantik, og det er dette mangesidede billede, som du vil blive præsenteret
for gennem forelæsningsrækken.
18/01: Thomasine Gyllembourg. Birgitte Rasmussen Hornbek, lektor
i nordisk sprog og litteratur,
Aarhus Universitet
25/01: Adam Oehlenschläger. Per
Stounbjerg, lektor i nordisk sprog
og litteratur, Aarhus Universitet
01/02: H.C. Andersen. Peer E. Sørensen,
professor emeritus i nordisk
sprog og litteratur, Aarhus Universitet
08/02: Henrik Wergeland (på letforståeligt norsk). Morten Auklend,
norsklektor i nordisk sprog og
litteratur, Aarhus Universitet
62
litteratur, film og musik
Ny europæisk litteratur
Holdnummer: 1612-029
Amerikansk TV-dramas nye
guldalder
Beatgenerationen – kultur,
litteratur, film og jazz
Dato: 19/1, 7 tirsdage
Holdnummer: 1612-031
Holdnummer: 1612-032
Dato: 20/1, 5 onsdage
Dato: 20/1, 5 onsdage
Tid: 17.30-19.15
Tid: 19.45-21.30
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
I slutningen af halvfemserne satte den
amerikanske kabelstation HBO gang i en
rivende udvikling inden for amerikanske
tv-serier. Første timelange dramaserie var
’Oz’ (1997-2003), og efterfølgende kom
den epokegørende ’The Sopranos’ (19992007). Den dag i dag oplever vi stadig efterdønningerne af HBOs første stenkast:
’Game of Thrones’, ’24 timer’, ’Damages’,
’Breaking Bad’, ’Mad Men’, ’Lost’, ’Dexter’,
’True Blood’, ’The Walking Dead’ m.v.
kan alle føres tilbage til HBOs satsning.
Forelæsningsrækken kaster blikket på
en række centrale serier i det, man kunne kalde en ny guldalder for amerikansk
tv-dramatik.
Fænomenet ’The Beat Generation’ blev
til i skyggen af Anden Verdenskrig, atombomben, Den Kolde Krig, McCarthys
kommunistforskrækkelse og den amerikanske middelklasses rigide værdinormer.
Forfatterne, som tæller profiler som bl.a.
Jack Kerouac, Allen Ginsberg og William
Burroughs, var optaget af østerlandsk
zenbuddhistisk filosofi, anti-materialisme, bebop-jazz og euforiserende stoffer
og dyrkede i det hele taget en dionysisk
livsstil, som kom til at foregribe 60’ernes
ungdomsoprør, men samtidig stod i stærk
kontrast til middelklassens småborgere,
mappedyrene, ’The squares’, måde at leve
på. Ordet ’beat’ betyder i denne sammenhæng ’slået ud’, ’saliggjort’ og ’ekstatisk’,
og mange unge i samtiden identificerede sig med de udstødte, forbandede og
marginaliserede og følte sig som ’white
negroes’ eller ’holy barbarians’.
Tid: 17.30-19.15
Pris: 730 kr., studerende 510 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Hvad skal vi læse af europæisk litteratur i dag? Danner nationallitteraturen ramme om, hvad der sker? Eller er der fælles
temaer og tendenser, der er vigtigere og mere påtrængende?
Og hvor er dansk litteratur henne på den europæiske litteraturscene? De store forfattere i Europa præsenterer en sand
guldgrube af litterære oplevelser, hvor vi både kan genkende
os selv og møde nye udfordringer på tværs af vores kontinent.
Få inspiration til at finde ekstraordinære læseoplevelser.
19/01: Europæisk litteratur. Svend Erik Larsen, professor
emeritus i litteraturhistorie, Aarhus Universitet
26/01: Fransk litteratur. Steen Bille Jørgensen, lektor i
fransk, Aarhus Universitet
02/02: Tysk litteratur. Søren R. Fauth, professor i tysk,
Aarhus Universitet
09/02: Spansk litteratur. Rigmor Kappel Schmidt, forfatter,
oversætter og cand.mag. i spansk
16/02: Italiensk litteratur. Pia Schwarz Lausten, lektor i
italiensk, Københavns Universitet
23/02: Engelsk litteratur (foregår på engelsk). Dominic
Rainsford, professor i engelsk, Aarhus Universitet
01/03: Russisk litteratur. Tine Roesen, lektor i russisk,
Københavns Universitet
Danske bestsellers
Holdnummer: 1612-030
Dato: 19/1, 5 tirsdage
Tid: 19.30-21.15
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D165, Tuborgvej 164
Underviser: Mai Misfeldt, cand.mag. i litteraturvidenskab og
litteraturanmelder
Romanernes handlinger strækker sig over fem århundreder,
men spørgsmålene er de samme: hvad skal man ofre for kærlighed, hvordan lever man med ensomhed, og hvordan kommer man overens med sin egen eksistens? Fra Hørslevs unge
lidenskabelige Marie Grubbe, over Ravns lærerindes mystiske
spøgelsesvandringer til Hammanns karikerede bekymrede
2015-kvinde i uhyggens apati. Eller hvad med Mondrups familiefortælling om børns til tider ekstreme erfaringer eller Helle
Helles klaustrofobiske fokus på livets mening. Alle fem romaner giver læseren lyst til at gyse. Gå på opdagelse i romanernes
fællestræk og slående forskelle, og få nye forståelser af, hvad
kærlighed, drømme og barndom betyder.
19/01: ’Dyrets år’ af Lone Hørslev
26/01: ’Celestine’ af Olga Ravn
02/02: ’Godhavn’ af Iben Mondrup
09/02: ’Hvis det er’ af Helle Helle
16/02: ’Alene hjemme’ af Kirsten Hammann
20/01: Fra ’Father Knows Best’ til
’Breaking Bad’: Amerikansk
TV-historie. Andreas Halskov,
redaktør af filmtidsskriftet 16:9
og filmekspert ved TV2
27/01: Remake TV: ’Twin Peaks’, spinoffs og sequelization. Andreas
Halskov, redaktør af filmtidsskriftet 16:9 og filmekspert ved TV2
03/02: Single-fædre og kiksede piger –
USA’s nye dramedier og sketch
shows. Steffen Moestrup,
filmkritiker
10/02: Fænomenet Mad Men. Jakob
Isak Nielsen, lektor i film- og medievidenskab, Aarhus Universitet
17/02: ’Breaking Bad’: Kældermennesket splittet til atomer. Jakob
Isak Nielsen, lektor i film- og
medievidenskab, Aarhus
Universitet
20/01: Beatgenerationen som kulturfænomen. Per Olsen, fhv. ekstern
lektor i litteraturvidenskab,
Syddansk Universitet
27/01: Beatgenerationens litterære
metoder. Lars Movin, cand.phil. i
dansk
03/02: Beatgenerationens forhold til
filmmediet. Lars Movin, cand.
phil. i dansk
10/02: Beatgenerationens jazz og
poesi. Fabian Holt, lektor i musik,
Roskilde Universitet
17/02: Beatgenerationen i Danmark.
Asger Schnack, forfatter
litteratur, film og musik
Lær at se ballet
Læs lyrik
Holdnummer: 1612-033
Klassisk musik til inspiration
og fordybelse
Dato: 31/1, 1 søndag
Holdnummer: 1612-034
Dato: 27/2, 1 lørdag
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Ole Nørlyng, cand.mag. i musik og kunsthistorie, dramaturg og forfatter,
Den Kongelige Ballets Læseskole
Dans er en aktivitet, der bevæger publikum. Når scenedansen virkelig får betydning, rækker det ofte ud over ordet. Men
dans er også et sprog, der følger visse
regler, som kan læres. Scenedansen – balletten – har en lang historie og bygger på
en forfinet teknik, der både handler om
rene fysiske færdigheder og om evnen
til at fortælle gennem bevægelser, billeder og musik. Forelæsningen giver indblik i såvel scenedansens teknikker som
ballettens udviklingshistorie fra handlingsballettens opståen i 1700-tallet til
1900-tallets ’modern dance’ og abstrakte
ballet. Hør om træningstimen, ballettens
terminologi, hofballetten og dens genrer,
pantomimen og andre fortælleteknikker,
danse-stilarterne og de kulturhistoriske
perioder, den symfoniske ballet og meget
mere.
Dato: 29/2, 3 mandage
Tid: 17.30-21.00
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab
Værker af Mozart, Haydn, Mahler og Carl
Nielsen står i centrum for dette forløb.
Genrerne er solokoncert, symfoni og kammermusik. Værkgennemgangen relateres
til musikkens tid og sted. Klassiske formtyper såsom sonateform, scherzo, tema
med variationer mv. indgår i gennemgangen. Denne klassiske arv håndteres
forskelligt af komponisterne, og her åbner
sig en væsentlig indgang til værkforståelsen.
29/02: Haydns trompetkoncert og
Mozarts hornkoncert nr. 4
07/03: Carl Nielsens blæserkvintet
14/03: Gustav Mahlers 1. symfoni
63
Holdnummer: 1612-234
Tid: 10.00-16.00
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Underviser: Peter Stein Larsen, professor, dr.phil. og ph.d., Aalborg Universitet
Hvad skal vi bruge digte til i dagens højteknologiske mediesamfund? Hvad har digterne Henrik Nordbrandt, Lone Hørslev,
Søren Ulrik Thomsen og Naja Marie Aidt tilfælles? Og hvorfor
skal vi læse digterne og ikke kun Dan Brown, Camilla Läckberg
og Jussi Adler-Olsen? Forelæsningen skitserer tendenser inden for lyrikken efter årtusindskiftet og præsenterer læsninger
af de væsentligste poetiske forfatterskaber. Der sættes fokus
på to poetiske traditioner: Centrallyrik med rødder i symbolismen og modernismen (Søren Ulrik Thomsen, Henrik Nordbrandt, Simon Grotrian og Yahya Hassan). Interaktionslyrik
med inspiration fra prosa og avantgarde (Peter Laugesen,
Lone Hørslev, Ursula Andkjær Olsen og Pejk Malinowski).
64
litteratur, film og musik
Skrivedrømme – om at skrive
Fra swing til frihed – jazzens evolution
Holdnummer: 1612-235
Holdnummer: 1612-236
Lær at elske opera – om
operaens historie og genrer
Dato: 2/3, 3 onsdage
Dato: 13/3, 1 søndag
Tid: 17.30-19.15
Tid: 10.00-16.00
Holdnummer: 1612-238
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Pris: 350 kr., studerende 210 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i cafeområdet, Tuborgvej 164
Mange går med en drøm om selv at skrive. Efter at have grædt og grinet, tabt og
vundet, levet og oplevet med hundredevis
af litterære skæbner, drømmer mange om
at blive afsender på deres egen fortælling.
Men hvordan kommer man i gang? Dette
er ikke et skrivekursus, men en indføring
i, hvad der allerede er tænkt og trykt om
skriveprocessen og herunder refleksioner,
tips og tricks til selv at give sig i kast med
at skrive. Tilmeld dig forelæsningsrækken, og få mod, lyst og inspiration til at
prøve kræfter med dét at skrive.
02/03: Hvordan litteraturen bliver til:
Om sandslotte, kedsomhed,
improvisation og dødsforagt.
Dan Ringgaard, lektor i nordisk
sprog og litteratur, Aarhus
Universitet
09/03: Skrivelyst: Eksempler og eksperimenter – om at læse og skrive.
Martin Glaz Serup, forfatter og
ph.d. i litteraturvidenskab
16/03: Skrivning for begyndere. Pablo
Llambias, forfatter og forhenværende rektor på forfatterskolen
Underviser: Jakob Thorkild Overgaard, cand.mag., musiker og
forfatter
Miles Davis’ kølige toner, Bill Evans’ fyldige klange og Billie Holidays intime stemme. Jazzens musikhistorie er klangligt meget
veldokumenteret. Der findes en lang række stilarter og en lang
række hovedpersoner, som sammen med deres nøglealbums
rager op i jazzhistorien, og som har dannet skole for eftertiden.
Forelæsningsrækken tager udgangspunkt i jazzhistorien som
én lang udviklingshistorie, der bl.a. har haft improvisationen og
tanken om at være en samtidsmusik i centrum. Oplev, gennem
musik og ord, den kronologisk klanglige stilhistorie. Hvordan
lyder musikken, hvornår er den fra, og hvad kaldes stilarterne?
Få også sat et analytisk perspektiv på musikken: Hvad karakteriserer de forskellige perioder og stilarter?
Værker i verdensklasse
Holdnummer: 1612-237
Dato: 30/3, 6 onsdage
Tid: 19.45-21.30
Pris: 630 kr., studerende 410 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D,
lokale D166, Tuborgvej 164
I vores tid har opera fået de bedst tænkelige vilkår. Tekstanlæg i teatre og operahuse, operabio rundt om i en række af landets biografer og DVD-indspilninger med
flot lyd og krystalklart billede har gjort det
både billigt, nemt og spændende at opleve de mest fascinerende operaer. I denne
forelæsningsrække åbner vi døren til nye
store oplevelser for alle, der vil vide mere
om denne fantastiske kunstart, hvor musik, sang og drama går op i en højere enhed. Vi åbner dørene til en række landes
operatraditioner og bevæger os samtidig
op gennem operahistorien i både Frankrig, England, Italien Rusland og Tyskland,
så deltagerne får et samlet overblik over
højdepunkterne i operahistorien.
Dato: 29/3, 5 tirsdage
Tid: 17.30-19.15
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale D166, Tuborgvej 164
Mens de fleste værker går i glemmebogen, viser andre sig særligt holdbare. De vandrer fra generation til generation og bliver
genudgivet, læst og diskuteret lang tid efter forfatterens død.
Hvorfor? Fordi de er i en klasse for sig. Den slags litteratur kan
du blive klogere på i denne forelæsningsrække, hvor vi tager
fat på fem forskellige værker, dykker ned i dem og forsøger at
pege på, hvad det er, der gør dem så gode. Tilbring fem aftner
med fem værker i verdensklasse. Det er godt selskab!
29/03: Thomas Mann: ’Døden i Venedig’ (1912). Henrik
Stampe Lund, ph.d. i litteraturvidenskab
05/04: Virginia Woolf: ’Til fyret’ (1927). Tania Ørum, lektor i
litteraturvidenskab, Københavns Universitet
12/04: Franz Kafka: ’Processen’ (1925). Moritz Schramm,
lektor i tysk historie og kultur, Syddansk Universitet
19/04: F. Scott Fitzgerald: ’Den store Gatsby’ (1925).
Michael Bach Henriksen, kulturredaktør på Kristeligt
Dagblad
26/04: Ernest Hemingway: ’Den gamle mand og havet’
(1952). Bo Tao Michaëlis, kulturanmelder, mag.art. i
litteraturvidenskab
30/03: Opera fra barok til klassik – G.
F. Händel, C.W. Gluck, W.A.
Mozart. Thomas Milholt,
Cand.mag. og journalist med
speciale i jazz og opera
06/04: Fra solkongens hof til 1800-tallets femme fatale – Jean-Philippe Rameau, Charles Gounod,
Georges Bizet. Lilo Sørensen,
Cand.mag. i musik- og teatervidenskab
13/04: Guldalderens verdensstjerner
– Gioacchino Rossini, Gaetano
Donizetti. Thomas Milholt, Cand.
mag. og journalist med speciale i
jazz og opera
20/04: Stjernerne i øst og vest –
Modest Mussorgsky, Benjamin
Britten. Lilo Sørensen, Cand.mag.
i musik- og teatervidenskab
27/04: Musikteatrets italienske mestre
– Giuseppe Verdi, Giacomo
Puccini. Thomas Milholt, Cand.
mag. og journalist med speciale i
jazz og opera
04/05: Fra opera til musikdrama – Richard Wagner, Richard Strauss.
Lilo Sørensen, Cand.mag. i musikog teatervidenskab
litteratur, film og musik
Johann Sebastian Bach
Holdnummer: 1612-233
Dato: 9-10/4, lørdag og søndag
Tid: 10.00-15.00
Pris: 530 kr., studerende 360 kr.
Sted: AU, Campus Emdrup, bygning D, lokale oplyses i
cafeområdet, Tuborgvej 164
Folkeuniversitetet
på BogForum
Underviser: Arne Kjær, cand.mag. i musikvidenskab
Johann Sebastian Bach er et grundfjeld i vesteuropæisk musikkultur. Hans unikke form for kreativitet
udfolder sig på mange måder: som elementær glæde ved at musicere, som musikalsk pragtudfoldelse i
den store barok-stil, og som inderlighed i udtrykket,
der er båret af en dyb religiøsitet. I denne weekend
tager vi udgangspunkt i den historiske person Bach
og udvalgte musikværker, der viser hans alsidighed
som komponist. Bach-overleveringen, dvs. de måder
hans musik er blevet fortolket på gennem tiden, er
et særligt tema, som trækker tråde op til vor egen
tid. Datidens musikalske genrer gennemgås med eksempler fra instrumentalmusikken, herunder Brandenburg-koncerterne, Das Wohltemperierte Clavier
og anden musik for soloinstrumenter, samt fra store
vokalværker såsom Johannespassionen. Vi skal således opleve musik af orgelvirtuosen, af hofkapelmesteren og af kirkemusikeren Bach.
Bogen lever og har det godt! Det ses bl.a. af de næsten 30.000 besøgende, der var på BogForum i 2014. Var du en af dem, og skal du
med til BogForum 6-8/11 2015? Du kan møde Folkeuniversitetet og
Aarhus Universitetsforlag på stand C2-003, lige ved indgangen.
Hver time er der nye forskere og eksperter på scenen, der fortæller
om den nyeste forskning og fagbogsudgivelser fra Aarhus Universitetsforlag. Du kan møde mange af de forskere, som du kender fra
Folkeuniversitetet.
Daniella Kuzmanovic, lektor i moderne Tyrkiets studier i samtale med
Lasse Ellegaard om Istanbuls politiske fortid og nutid
Helge Kragh, professor emeritus i videnskabshistorie i samtale med
Tor Nørretranders om højdepunkterne i teknologihistorien
Uffe Østergaard, professor i historie i samtale med
Adam Holm om arkitektur og politik i Budapest
Peter C. Kjærgaard, professor i evolutionstudier, om ’familien’ og
menneskeslægtens forhistorie
Michael Bang Petersen, professor i statskundskab, om politisk psykologi
Oplev også forskerne bag den anmelderroste bogserie ’Tænkepause’,
hvor du bl.a. kan blive klogere på gud, politik og familie. Få et godt
tilbud med hjem.
65
66
praktiske oplysninger
Praktiske
oplysninger
Programrådet
Programrådet består af styrelsens medlemmer, forskere og
fagpersoner primært fra Aarhus Universitet og fra Aarhus’
kulturinstitutioner.
Styrelsen
Lektor Noe Munck (formand)
/ chefkonsulent Jens Dybkjær
Holbech (næstformand) / pressechef Anders Correll / lektor Bertel
Nygaard / professor Thomas
G. Jensen / lektor Claus Holm /
professor Kristjar Skajaa / lektor
Hans Jørgen Frederiksen / adjunkt Kirstine Helboe Johansen
/ lektor Steffen T. Korsgaard /
chefkonsulent WWF Susanne Lildal Amsinck / strategisk direktør i
Envision Anne Glad / direktør for
DR-nyheder Ulrik Haagerup.
Forskere og fagpersoner fra Aarhus
Universitet
Professor Andreas Roepstorff / projektleder Anne Sørensen / lektor Birte Poulsen / professor Bjarne Møller-Madsen
/ professor Bo Christensen / lektor Carsten Bagge Laustsen
/ professor Christian Bjørnskov / lektor Christian Waldstrøm
/ informationsleder Claus Bo Andreasen / lektor Egon Noe /
lektor Hans Kjeldsen / lektor Henrik Birkedal / forskningsleder
Jens Bennedsen / adjunkt Karina Lykke Grand / professor Kim
Halskov / adjungeret professor Lene Vase / lektor Mads Krogh
/ lektor Marie Vejrup Nielsen / lektor Michael Böss / adjunkt
Mikkel Thelle / lektor Mikkel Thorup / docent Ole Høiris / lektor Ole Lauridsen / lektor Ole Sonne / lektor Per Stounbjerg /
udviklingschef Pernille Kallehave / seniorforsker Peter Bondo
Christensen / professor Peter C. Kjærgaard / lektor Peter K.A.
Jensen / professor Peter Krøjgaard / professor Philipp Schröder / chef for intern kommunikation Svend Aage Mogensen
/ professor Søren Fauth / institutleder Thomas Toftegaard /
lektor Tinna Stevnsner / professor Tobias Wang / lektor Tonny Brems Knudsen / professor Verner Møller / lektor Kristian
Hvidtfeldt Nielsen
Fagpersoner fra andre
uddannelses- og
kulturinstitutioner
Museumsinspektør Annette Damm, Moesgård Museum / Museumsdirektør Bo
Skaarup, Naturhistorisk Museum i Aarhus
/ forlagsdirektør Carsten Fenger-Grøndahl, Aarhus Universitetsforlag / redaktør
Christian Adamsen, Skalk / museumsinspektør Connie Jantzen, Den Gamle By /
presseansvarlig Dan Hansen, Danmarks
Medie- og Journalisthøjskole / museumsinspektør Hanne Teglhus, Steno Museet
/ museumsinspektør Jeanette Varberg,
Moesgaard Museum / journalist, stud.jur.
Jeff Evald Jørgensen / overinspektør Marie Nipper, ARoS / museumsleder Merete
Ibsen, Kvindemuseet / kulturredaktør Michael Bach Henriksen, Kristeligt Dagblad
/ stadsarkivar Søren Bitsch Christensen,
Aarhus Stadsarkiv / museumsdirektør
Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By / seniorforsker Thomas Secher Jensen, Naturhistorisk Museum Aarhus.
praktiske oplysninger
67
Emdrupvej
42
43
B
P
21
42
43
A
21
185
185
P
X
Mod Farum
C
P
Tuborgvej
Mod København
P
P
Hovedindgang
Indgang
D
Emdrup station
Linje BA
S
Stisystem
Busser
21
21
42
43
42
43
Lersø Parkallé
Folkeuniversitetets sekretariat
Studierabat
Sekretariatet Navitas
Rektor Sten Tiedemann / programchef
Marie Kruse Larsen / redaktør Louise
Højbjerg Jacobsen / redaktør Anne Marie Sørensen / redaktør Mette Grønborg
Poulsen / redaktør Joakim Quorp Matthiesen / redaktør Lærke Sofie Glerup
Hansen / programmedarbejder Sofie
Frøkjær Justesen / studentermedhjælper
Kasper Dam Nielsen / studentermedhjælper Anne Engedahl / studentermedhjælper Jonas Aakjær Møller / økonomichef
Randi Dahlin / studentermedhjælper til
økonomi Emma Louise Bak-Møller / assistent Martin Kristiansen / receptionist
Tinna Louise Hansen / festivalchef Hanne Lundgren Nielsen / praktikant Laura
Cordes Felby / praktikant Jonas Sloth /
praktikant Kristian Mørch Abell / grafikerpraktikant Cæcilie Hertzum Laursen
Der gives på udvalgte forløb rabat til studerende, som er berettiget til SU. Oplys uddannelsessted og årskortnummer/CPR-nr.
på hjemmesiden. Husk studiekort første undervisningsgang.
Folkeuniversitetet
Inge Lehmanns Gade 10, 5. sal
8000 Aarhus C
www.fuau.dk
8843 8000
Forbehold
Folkeuniversitetet forbeholder sig ret til ændring af underviser,
lokale, dato og tidspunkt. Sådanne ændringer giver ikke ret til
refusion af betalingen.
Afmelding
Hvis du fortryder, kan du få det indbetalte beløb refunderet
fratrukket ekspeditionsgebyr på 120 kr. Afmelding skal ske senest 14 dage før holdstart. Tilmelding til rejser og ekskursioner
er bindende, og depositum refunderes ikke.
Fotos og illustrationer
Med mindre andet er angivet, stammer billedmateriale fra billeddatabaserne Stock.xchng, iStockphoto.com, Shutterstock
og WikiMedia samt fra samarbejdspartnere. Fotos af forskere:
Nikolaj Lund. Layout og illustration Oddfischlein.
Bøger, noter og slides
Til forløb, hvor bøger er inkluderet, udleveres bogen første undervisningsgang. Slides og undervisningsnoter er ikke inkluderet i prisen, og de kan ikke forventes fremskaffet og udleveret.
Åbningstider
Mandag-torsdag kl. 9.00-15.00.
Fredag kl. 9.00-14.30
Undervisningssted
Folkeuniversitetet i Emdrup
Tuborgvej 164
2400 København NV
8843 8000
Tilmelding
– Tilmeld dig på hjemmesiden fuau.dk, og betal med
Dankort, Visa-Dankort, Mastercard, Visa Electron eller
Danske Bank netbetaling.
– Firmabetaling på EAN eller
faktura.
68
Folkeuniversitetet er for alle
Folkeuniversitetet i Emdrup er for dig, der er nysgerrig. I programmet, du sidder med i hænderne, finder
du flere hundrede forskere, som vil dele deres viden med dig. De forelæser i programmets mere end
180 forskellige forelæsningsrækker. Så glæd dig til at blive begejstret, bjergtaget og bidt af ny viden.
Der begynder nye forelæsningsrækker hele tiden. Her i programmet finder du både forelæsningsforløb,
som begynder lige efter efterårsferien i uge 43, lige efter jul og helt frem til sommeren 2016. Der er
forelæsninger inden for alle fagområder - historie, kunst og litteratur såvel som samfund, psykologi og
naturvidenskab. Herunder kan du se et par eksempler på, hvad du finder på siderne inde i programmet,
men gå selv på opdagelse. God fornøjelse!
Hvad enhver dansker bør vide
Hvad bør man læse, høre, se eller smage, før man dør?
På Folkeuniversitetet har vi spurgt eksperterne. Få overblik
over milepæle, begivenheder og personer, som revolutionerede menneskets tilværelse.
8 onsdage kl. 19.45-21.30, start 21/10
Side 35
21/10: Danmarks historie. Steffen Heiberg, mag.art.,
fhv. forskningschef Frederiksborg
28/10: Film. Bodil Marie Stavning Thomsen, lektor i filmhistorie,
Aarhus Universitet
04/11: Litteratur. Anders Østergaard, ekstern lektor, adjungeret professor i litteratur, Københavns og Roskilde
Universitet
11/11: Kunst. Anders Troelsen, lektor i kunsthistorie,
Aarhus Universitet
18/11: Mennesket. Mikkel Heide Schierup, professor i biologi,
Aarhus Universitet
25/11: Sundhed. Uffe Juul Jensen, professor i filosofi og
videnskabsteori, Aarhus Universitet
02/12: Idéhistorie. Christian Olaf Christiansen,
postdoc i idéhistorie, Aarhus Universitet
09/12: Teknologi. Kristian Hvidtfelt Nielsen,
lektor i videnskabshistorie, Aarhus Universitet
Gode vaner
Vi ved det godt. Det er godt for os at motionere, få vores nattesøvn og spise varieret. Men ofte
havner vi i sofaen i stedet for at snøre løbeskoene, eller vi kommer alt for sent i seng. Hvorfor
er det så nemt at få dårlige vaner og så svært at
skabe gode? Tre forskere går på jagt efter svar.
Tag dine dårlige vaner med, og bliv inspireret til
at gøre noget ved dem.
3 mandage kl. 17.30-19.15, start 19/10
Side 21
Alt hvad du bør vide om samfundet
Vil du vide mere om, hvordan samfundet ser ud i dag, og hvordan
det vil udvikle sig i fremtiden? Få overblik over Danmarks økonomi,
velfærdssystem, parlemantariske system, retsvæsen, udenrigspolitik
og meget mere. Mød centrale danske samfundsforskere, og bliv klædt
på til at deltage i samfundsdebatten.
6 mandage kl. 19.45-21.30, start 18/1 2015
Side 10
Kunsthistorien på et semester
Hvad karakteriserer barokken? Realismen? Eller
futurismen? Få det store overblik, få opfrisket
din hukommelse eller stift nyt bekendtskab med
kunsthistoriens forunderlige forandringer. Kom
og vær med, når vi byder på en spændende gennemgang af kunsthistoriens vigtigste perioder.
9 tirsdage kl. 17.30-19.15, start 19/1 2015
Side 53
Luk op for forskning, fascination og forundring
Folkeuniversitetet