Håndbold-VM i Qatar 2015 - Det Informationsvidenskabelige Akademi

Transcription

Håndbold-VM i Qatar 2015 - Det Informationsvidenskabelige Akademi
KØBENHAVNS UNIVERSITET
Speciale
Mathias Ramberg
Håndbold-VM i Qatar 2015
En sportsbegivenheds anatomi
Vejleder: Beth Juncker
Afleveret den: 04/08/15
Institutnavn:
Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)
Name of department:
Humanistisk Fakultet
Specialisering:
Specialisering B: Kultur, medier og digitalitet
Forfatter:
Mathias Ramberg
Titel og evt. undertitel:
Håndbold-VM i Qatar 2015 – En sportsbegivenheds anatomi
Title / Subtitle:
Handball World Cup in Qatar 2015 – Sporting events anatomy
Emnebeskrivelse: Specialet undersøger en konkret sportsbegivenheds anatomi. Det analyserer
hvordan en sportsbegivenhed som Håndbold-VM i Qatar 2015 kan ses som en del af en kulturel,
mediemæssig og politisk kontekst.
Emneord:
Sportsbegivenheder, sport, politik, medialisering, medier, diskurs, oplevelse,
oplevelsesøkonomi, events, national identitet, nation-branding, soft power, Qatar, håndbold, DR,
TV2, sportens organisationer, public service, public diplomacy, kommunikation, branding, kultur og
journalistik.
Vejleder:
Beth Juncker
Afleveret den:
03. august 2015
Antal tegn: 179 388 (75 normalsider)
Abstract
This master thesis presents a study of the anatomy of a specific sports event. The starting
point is the World Championship in handball 2015 held in Qatar. The main object is to
behold a sporting event in a cultural, medial and political context. To compare this specific
sporting event to a cultural event, to analyze how DR and TV2 use their rights to
communicate the event and to investigate why Qatar organized the event. This will end up
in the developing of a model for the understanding of sporting events and their
implications towards a wide range of the political aspects.
I conclude that a sporting event has several similarities with other cultural events and that
a sporting event is a part of so called experience economy. Additionally a sporting event
creates experiences for many people. These experiences can resemble those from other
cultural events, but sporting events provide a greater opportunity for more people to
experience the creation of identity and community. Another aspect that separates an
international sporting event from other culture events is the great attention and
interference from the media – the medialization of sport. In this particular situation where
TV2 and DR both bought the rights, the political regulations/rules on public service play a
big role. DR and TV2 are using sport as convenient airtime, drama and branding. Their
articulation of sporting event is less critical than other journalistic subjects and they
contribute to perception of sport as an important part of a national community. I also
conclude that Qatar has used the event both internally and externally. Internally Qatar
used it as a mean to induce a certain national identity and as a part of an effort to create
a healthier population. Externally Qatar used it in their public diplomacy strategy. It was
used together with other sporting events and sport-related items such as investments in
other sports and media to gain influence and soft power for the country.
Finally I use my analysis is used to create a model that enables me to combine the
understanding of the different conclusions regarding the World Championships in handball.
This model could readily be used to help understand and analyze both past and future
sporting events. I also use the model to discuss the influence of this view on sporting
events and on the relationship between sports and politics – two realms which separation
have appeared impossible.
Side 1/96
Indholdsfortegnelse
Abstract
1
Indholdsfortegnelse
2
Indledning
4
Problemformulering
6
Specialets struktur
7
Metode og teori
7
Metode
8
Teori
10
Diskurs
11
Den nationale diskurs/identitet
12
Sporten og især dens begivenheder som videnskabelig disciplin
13
Analyse og diskussion
15
Kultur og sportsbegivenheden
15
Forløbet af sportsbegivenheden
16
Sportsbegivenheden og kultur
17
Sportsbegivenheden og oplevelsesøkonomien
17
Sportsbegivenheden som event
20
Sportsbegivenheden som oplevelse
21
Delkonklusion og diskussion – kultur og medier
27
Medierne og sportsbegivenheden
29
Medialisering
30
Public service
33
Italesættelsen og brugen af begivenheden hos DR og TV2
36
Fanfesterne
38
DR: Fanfester i Viborg Stadionhal
39
TV2: Fanfester rundt omkring i landet
41
Den konkrete italesættelse og brug hos DR og TV2
42
Delkonklusion og diskussion – idealer, sportsjournalistik og public service 46
Qatar og sportsbegivenheden
48
Sportsbegivenheden som internt brug – national identitet og sundhed
Side 2/96
49
Sportsbegivenheden som eksternt brug – branding og diplomati
54
Delkonklusion og diskussion – fra downton Abbey til mulig succes
59
Politik og sportsbegivenheden – samlet diskussion på det foregående
61
Analysemodellen – en sportsbegivenheds anatomi
61
politik og sportsbegivenheden
67
Konklusion og perspektivering
72
Litteraturliste
77
Appendiks
88
Bilag A:DR
88
Bilag B:TV2
89
Bilag C:Viborg Kommune
90
Bilag D:Tse-consulting (Interview med direktøren)
91
Bilag E: Observationer, italesættelser og brug i medierne
93
Bilag E1: Observation DR og TV2
93
Bilag E2: DR fanfester
93
Bilag E3: TV2 fanfester
93
Bilag E4: beIn sport italesættelser
93
Bilag F: Petitum
94
Side 3/96
Indledning
”Det er ikke bare sport”, er et af de slogans som en af Danmarks nye sportskanaler (TV2
sport) bruger i forbindelse med lanceringen af deres kanal, der gik i luften den 9. januar
2015. Det var den seneste i rækken af kanaler som udelukkende sender sport (TV3sport 1
og 2, Eurosport, Canal 8 (fra 1.juli – Eurosport Danmark, Kanal sport,) som kan ses via de
danske tv-signaler. Derudover er der en række kanaler, der i høj grad promoverer sig på at
sende sport (bl.a. 6eren, TV3+ og Canal 9). Endvidere sender DR og TV2 også sport på de
fleste af deres kanaler og platforme, og det fylder samtidig en stor del på deres
hovedkanaler (DR1 og TV2). Det vil sige, at sporten og dens begivenheder i meget høj
grad fylder i medielandskabet. Samtidig viser sloganet, at TV2 sport i dette tilfælde
forsøger at italesætte sporten på en bestemt måde.
”Det er ikke bare sport” lød TV2 sports slogan. Det er en påstand, som jeg gerne vil
undersøge i dette speciale. Der er ingen tvivl om, at sport er underholdning og leg, men
det er meget mere, som det også illustreres med det ovenstående billede af mediernes
sportsdækning. Grunden til at medierne sender så meget sport er primært, at mange
mennesker rent faktisk er interesseret i det. Det er stor sandsynlighed for, at flere af de
mest sete tv-programmer i 2015 vil være en del af kampene med dansk deltagelse fra VM
i Qatar, hvis det følger de senere års udvikling1. Samtidig er sport ikke bare en tvbegivenhed. Sporten bliver set live hver uge i haller og på stadions, og samtidig dyrker
masser af mennesker verden rundt forskellige typer af sport. Sporten og dens
begivenheder bliver brugt i kulturelle og politiske sammenhænge. Historien viser mange af
sådanne eksempler. Eksempelvis VM i fodbold 1934, OL 1948,OL i 1956,OL i 1968,OL i
1972,OL 1980,rugby VM 1995, OL i 2008 og vinter-OL i 2014. Alt dette stiller spørgsmålet
om ikke alle sportsbegivenheder mere eller mindre har både sociale, kulturelle og politiske
undertoner2.
”Det er bare sport” vil andre påstå, og det er en påstand, der måske har gjort, at
analyser af sport og dens implikationer ikke har været så udbredte i den akademiske
1
Børjesen (2013)
For eksempler se bla. Söderberg (2014), Carlin (2009), Hansen (2008), Hansen (2004), Bonde (2006), Tomlinson og
Young (2006) og Smith og Porter (2004)
2
Side 4/96
verden3. Det er på mange måder en forestilling om, at sport er en ædel kamp mellem
mennesker. Det er et ideal, der især er kendetegnet fra oprindelsen af sport, som vi
kender den i dag. Denne opfattelse stammer helt tilbage fra antikken. Disse ideer og
idealer er så blevet videreført til den moderne sport, som tog sin oprindelse fra 1800-tallet
og frem til begyndelsen af 1900-tallet, hvor de fleste sportsgrene tog form og fik det
udtryk, vi kender i dag. Dette kom det især til udtryk på de engelske kostskoler, hvor det
at dyrke sport var en del af dannelsen til det at være en gentleman4. At Dette er et ideal,
som også findes i dag bedst illustreres bedst ved følgende citat fra en svensk skribent på
Dagens Nyheters, der beskriver sport som ”en fredad zon i en konfliktfylld värld”5. Dette er
en illusion. Spørgsmålet er, om der overhovedet findes, at der kan tales om zoner, der ikke
er en del af en politisk sfære i bred forstand. At sporten og især dens begivenheder skulle
være en fredet zone, er måske den største illusion af dem alle. Milliarderne af tv-seere, de
mange milliarder af penge i forbindelse med alt fra tv-rettigheder til sponsorer, de
forskellige sportsbegivenheder som kommer i et væk, og som værtslandene kan og vil
bruge i en politisk sammenhæng, hvilket gør det omsonst at tale om en ”fredet zone”. Det
viser sig også i de videnskabelige undersøgelser af sport og dens begivenheder, der har
været siden 1960erne. Det skal heller ikke undervurderes, at bevidstheden omkring
sportsbegivenhederne er blevet større i de senere år, efter at sportsbegivenhederne i
højere grad er flyttet udenfor den vestlige verden (dvs. Europa, Nordamerika og
Australien). Det er værtslande som Kina (OL 2008), Sydafrika (VM i fodbold 2010),
Brasilien (VM i fodbold 2014 og OL 2016), Rusland (Vinter-Ol 2014 og VM i fodbold 2018)
og Qatar (udover Håndbold VM 2015 har de afholdt og skal afholde et hav af forskellige
sportsbegivenheder)6. Bevidstheden er øget selvom disse lande som sådan ikke gør så
meget nyt i forhold til tidligere værtslande fra vesten, men at det måske er det her mere
åbenlyst, at sport og politik blandes sammen, når der samtidig stilles spørgsmål ved
værtslandenes demokratiopfattelse. Det skal dog nævnes, at der stadigvæk ikke er et så
stort spektrum af akademisk forskning i disse sportsbegivenheder7. Dermed vil jeg
forhåbentlig med dette speciale være med til at give ny viden om forståelsen af en konkret
og aktuel sportsbegivenhed, og også bidrage til forståelsen af både fortidige, nutidige og
3
Söderberg (2014), Tomlinson og Young (2006) s.12, Horne et al. (2013) s.123 og MacClancy (1996) s.1-2
Harris (2007) s.50-54, Bonde (1993) s.12-22, Hansen (2008) s.27-28 og Hansen og Skovgaard (red.) (2002) s.9-19
5
Söderberg (2014) s.2
6
Söderberg (2014)
7
Jf. note 3
4
Side 5/96
fremtidige sportsbegivenheder.
Det fører mig så over i mit konkrete fokus for specialets undersøgelse. Det kunne
selvfølgelig gøres på mange forskellige måder, men jeg har valgt at tage udgangspunkt i
en konkret begivenhed – håndbold VM i Qatar 2015. Det er min påstand, at det sådan set
ikke er så vigtigt, hvilken sport eller hvilket land det er, der afholder begivenheden. Det vil
næsten altid være muligt at analysere og diskutere de vinkler, som dette speciale tager op.
Der vil selvfølgelig være forskelle og elementer, som vil have større interesse ud fra de
forskellige begivenheder, men essensen er klar: sporten og dens begivenheder kan ikke
adskilles fra det øvrige samfund. Sporten og dens begivenheder er en del af, og bliver
brugt i forbindelse med sociale, kulturelle og politiske kontekster.
Problemformulering
I dette speciale vil jeg undersøge en sportsbegivenhed som VM i håndbold afholdt i Qatar
og dens forskellige aspekter. Det overordnede spørgsmål er:
Hvordan kan en sportsbegivenhed som VM i håndbold i Qatar 2015 forstås som en del af
en politisk, kulturel og mediemæssig kontekst?
For at besvare dette omfattende spørgsmål er det nødvendigt at opstille underspørgsmål,
som både hjælper til at besvare det overordnede spørgsmål og belyse min case, men som
også er med til at afgrænse mine problemstillinger.
Underspørgsmål:
1) Hvordan kan sportsbegivenheden ses som en kulturel begivenhed?
2) Hvordan bruges og italesættes begivenheden på DR’s og Tv2s kanaler og andre
platforme?
3) Hvorfor afholder et land som Qatar en sådan begivenhed?
Spørgsmålene forholder sig hver især til de tre elementer, som indeholdes i
hovedspørgsmålet. Ingen af elementerne vægtes højere end de andre. Dette skyldes bl.a.,
Side 6/96
at de tre elementer i høj grad hænger sammen.
Specialets struktur
Dette afsnit vil give en kort introduktion til specialets struktur og dens udformning.
Specialet består af et indledende kapitel, der giver en introduktion til specialets emne og
de konkrete problemstillinger, som dette speciale vil undersøge. Derefter fokuseres på
specialets metode og teorier, herunder specialets fremgangsmåde. Der også giver en
beskrivelse af hvilke afgrænsninger, der er foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af
specialet. De forskellige teoretiske perspektiver vil ikke alle sammen blive udfoldet her,
men der gøres udvalgte nedslag. Herefter begynder selve det analytiske perspektiv. Der vil
være et fokus på tre elementer – sportsbegivenheden og kultur, sportsbegivenheden og
medierne samt sportsbegivenheden og værtslandet Qatar. Det første element omhandler
sports begivenheder i relation til oplevelsesøkonomi som event og som oplevelse og
derved i relation til kultur. Det andet element omhandler VM i Qatar som udover at være
en sportsbegivenhed også er en mediebegivenhed. Hvad er det for en rolle medierne
spiller? Hvordan bruger de og italesætter de begivenheden? Analysen vil fokusere på
sportens medialisering, hvilken rolle public service spiller og på en analyse af den konkrete
brug og italesættelse af begivenheden hos DR og Tv2. Det tredje element omhandler
Qatar og motiverne for at afholde begivenheden. Efter de tre elementer gives en samlet
analyse og diskussion af de tre elementer. Der vil på baggrund af analyserne blive
udarbejdet en model til forståelsen af sportsbegivenheder og samtidig vil det blive
diskuteret, hvilke politiske implikationer denne forståelse af sportsbegivenheder giver. Det
afsluttende kapitel vil indeholde en konklusion og perspektivering. Der samles der op på
alle specialets analyser, og der perspektiveres til fremtidige sportsbegivenheder med
særligt fokus på fodbold-VM 2022 i Qatar og en perspektivering og diskussion af specialets
analyser og processer.
Metode og teori
De kommende afsnit vil vise og diskutere specialets fremgangsmåde. Det vil sige dets
metoder og teorier, hvilket også vil betyde, at dets afgrænsninger vil blive belyst.
Side 7/96
Metode – fremgangsmåde og refleksioner
Det første der er vigtigt at gøre klart er, at denne begivenhed var valgt på forhånd. Det
vil sige, før begivenheden var gået i gang. Derfor har udfaldet og forløbet af begivenheden
undervejs haft en vis indflydelse på de forskellige vinkler i specialet. Hvis det danske
landshold var gået hele vejen, som mange eksperter mente de kunne og ikke var røget ud
i kvartfinalen, havde det måske givet et helt andet forløb, hvilket i givet fald måske ville
havde givet en lidt anden afhandling. Begivenheden og dens forløb er i den forstand den
styrende faktor, og de forskellige analyser og diskussioner bliver inddraget i relation til
begivenheden. Der er utallige aspekter, der kan analyseres i forbindelse med en sådan
begivenhed, hvilket betyder, at de ikke alle kan udfoldes her. De forskellige aspekter er
valgt både i forbindelse med begivenhedens forløb, som jeg beskrev i det ovenstående,
men også ud fra at det er de aspekter, der kan genfindes i andre tidligere og fremtidige
sportsbegivenheder, og fordi, som det skal ses i løbet af specialet, at der også er en stor
sammenhæng mellem netop disse aspekter.
Udover at der er mange aspekter at analysere, er der også mange interessenter, der så
at sige har en agenda eller en interesse i forbindelse med sportsbegivenheden. Det er
f.eks. de enkelte landes håndboldforbund, det internationale håndboldforbund, politikere,
værtslandet, medierne, sponsorer, og de danske håndboldklubber, der deltog i fanfesterne
på TV2 samt Viborg kommune i forbindelse med DR’s fanfest. Hvad de to fanfester helt
nøjagtig går ud på, vil jeg behandle senere. Det er igen ikke alle interessenter, der vil blive
belyst, og ikke alle der vil få den samme opmærksomhed, men det er vigtigt at holde sig
for øje, at der er mange interesser i forbindelse med sportsbegivenheder, og som vi skal se
senere, at det kan føre til både interessefællesskaber og divergerende interesser.
Det empiriske materiale består af flere elementer. For det første består det af
observationer af selve begivenheden. Begivenheden er således i sig selv empirien. Den
kan beskrives som en case, der er omdrejningspunkt for mit speciale. Det vil sige, at casen
bliver sat i forhold til forskellige teorier, og samtidig betragtet mere konkret i forbindelse
med specialets andre analyser. Materialet i den forbindelse omfatter alt fra de direkte tvSide 8/96
transmissioner af begivenheden til forskellige artikler. Omfanget af materialet i forbindelse
med en sådan begivenhed er selvfølgelig enormt, så der er foretaget et kvalitativt udvalg
af det materiale, der vil blive anvendt. Derudover har jeg i forbindelse med fanfesterne følt
det nødvendigt at kontakte DR og TV2 og Viborg kommune for at få mere viden omkring
disse arrangementer. Hovedspørgsmålet til de tre interessenter omhandlede, hvorfor de
havde valgt at arrangere/deltage i disse fanfester, og det mere kvantitative omkring hvor
mange der deltog. DR og Viborg kommune svarede direkte på disse spørgsmål, hvorimod
TV2 har haft en evaluering sat i gang, som jeg har fået lov til at få. I den forbindelse er
det vigtigt at pointere, at de to (medieplatforme) DR og Tv2 er valgt udelukkende fordi,
det var dem, der havde tv-rettighederne til begivenheden.
Så er der hele spørgsmålet omkring Qatar, der medfører visse udfordringer. Der er
selvfølgelig de rent geografiske og sproglige problematikker, der giver visse
begrænsninger. Det gør i hvert fald, at der skal tages visse forbehold. Samtidig er landet
på mange måder en form for diktatur som gør, at visse ting bliver vanskeligere at forfølge.
Udover de officielle papirer fra Qatar og de forskellige akademiske analyser af Qatar har
jeg været i kontakt med TSE-consulting, der er et firma, der har hjulpet til med at få
begivenheden til Qatar. Firmaet har arbejdet med landet i flere år, og derved har det en
betydelig indsigt i forholdene i Qatar. Via dette firma har jeg haft en samtale med deres
direktør. Samtalen foregik over Skype, da TSE-consulting har base i Schweiz.
Hovedspørgsmålet for samtalen omhandlede præcist mit tredje underspørgsmål i
problemformulering. Jeg spurgte også ind til, hvordan han opfattede de danske mediers
italesættelse af Qatar i forbindelse med sportsbegivenheden. Det skal siges, at grunden til
at jeg kontaktede ham var, at han igennem flere medier har udtalt sig om lige præcis de to
områder. Derved fik jeg en uddybning af disse kommentarer.
Der er selvfølgelig mange af de valg og måder, som bliver nævnt i det foregående, der
kan diskuteres. En måde at imødekomme diskussionen på er at henlede
opmærksomheden på disciplinen casestudier. Idet nærværende speciale kan siges, at
være et sådant studie. Et studie af sportsbegivenheden i Qatar der sættes i relation til
forskelige teorier og begreber. I forbindelse med casestudier er det vigtigt at have flere
forskellige datakilder. Dette er her opfyldt med observationer af tv i forbindelse med
Side 9/96
turneringen, forskellige dokumenter, forskellige interviews osv.. Det skaber en bredde og
større validitet i analyserne. Casen bliver heller ikke set som en fuldstændig isoleret
hændelse, idet den bliver sat ind i flere forskellige rammer. Undlades dette vil man som
læser misse væsentlige forståelser af, hvad det var, der blev set. Til sidst vil studiet af
casen blive sammenfattet for derved at kunne formulere mere generelle ting om, hvordan
en sportsbegivenhed kan analyseres. Der er selvfølgelig vigtigt at forholde sig
opmærksomt i denne proces, hvilket vil sige, at der undervejs må tages enkelte forbehold,
men samtidig kan en enkelt case godt benyttes som at give en forklaring på et generelt
fænomen8. Det er også vigtigt at pointere i den sammenhæng, at der så at sige bag dette
speciale ligger et omfattende bagkatalog. Det vil sige, at jeg har læst og udforsket
ekstremt meget omkring tidligere sportsbegivenheder især med fokus på sidste 100 år.
Der kan i sammenhæng med indsamlingen af empiri diskuteres forskellige fordele og
ulemper. For det første er empirien indsamlet som mine egne observationer af DR og TV2 i
perioden fra omkring d. 14. januar til den 1. februar 2015. Det skal siges, at jeg senere
har genset flere af udsendelserne, da jeg i løbet af arbejdet med specialet har fået nye
spørgsmål og forståelser. Fokusset har især været på kampene med deltagelse af det
danske og det qatarske hold. De forskellige interviews er brugt til at give faktuelle
oplysninger og holdninger, der skaber et større grundlag for og diskussionen af de
forskellige begivenheder og begreber. Denne brug gjorde også, at jeg valgte ikke at
optage samtalen i forbindelse med skype-interviewet af direktøren for TSE-consulting, da
drøftelserne overordnet handlede om forståelser og holdninger. Det er klart, at det kan
påstås, at der er ret åbenlyse begrænsninger ved ikke at optage samtalen, men på grund
af den omtalte brug af interviewet, opfattede jeg ikke de enkelte sproglige formuleringer
ikke var så vigtige. Desuden tog jeg noter undervejs og skrev et referat i direkte
forlængelse af samtalen, hvilket betyder, at jeg har taget en del forholdsregler9.
Teori
Det er ikke sådan, at jeg vil diskutere alle de forskellige teorier, der er valgt i forbindelse
8
9
Brinkmann & Tanggaard (red.) (2015) s.497-520
Kvale & Brinkmann (2008) s. 199-210
Side 10/96
med dette speciale. Jeg vil derimod gøre enkelte nedslag i de forskellige teorier og
begreber. De resterende begreber og teorier vil blive introduceret undervejs i specialet,
hvor det også passer ind i formidlingen. Samtidig er det begrebsapparatet meget bredt,
fordi sportsbegivenheder kan og bliver analyseret ud fra mange aspekter og akademiske
positioner. Specialet kan således også betragtes som et forsøg på at skabe en
fortolkningsramme over et bestemt fænomen.
Diskurs
Et af begreberne som også indeholder en teoretisk ramme er diskurs. Det er et af de
begreber, der ville falde lidt udenfor, hvis det skulle introduceres i selve analysen, men som
ikke desto mindre er et element i forståelsen af, hvordan sportsbegivenheden bliver
italesat især hos DR og TV2. Diskurs er et begreb som bruges i flæng og som der findes
forskellige opfattelser af. Fælles for de flestes forståelse af begrebet er, at diskurs ”er en
bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på”10. Samtidig tager
forståelserne udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske tankesæt. Det være sig især
forestillingen om, at der ikke findes en objektiv verden. Vi anskuer verden ud fra en
historisk og kulturel kontekst, som aldrig bliver konstant. Der sker en forandring af vores
måde at kategorisere bl.a. de fænomener, vi observerer i verden. Det er diskurserne, der
konstruerer og rekonstruerer vores virkelighed11.
For at kunne forstå men også operationalisere begrebet yderligere, er det væsentligt at
se på forskellige elementer indenfor diskursteorier. Den diskursforståelse der tages
udgangspunkt i her er den, der kaldes diskursteorien. Den har for det første et fokus på
sproget. Det er igennem det, at vi artikulerer de elementer, der tilsammen ender med at
blive til den diskurs, der bliver artikuleret inden for et normalt forholdsvis lille område. Der
kan derved ske en fastlåsning af et elements betydning, som i de fleste tilfælde er
midlertidig. Der foregår diskursive kampe om at definere elementerne og derved definere
diskursen. Det handler om at opnå hegemoni. Det vil sige, at der en bestemt italesættelse,
der opnår herredømmet. Diskursen består af forskellige nodalpunkter, som hænger
10
11
Jørgensen og Phillipsen (1999) s.9
Jørgensen og Phillipsen (1999) s.9-18 og Brinkmann og Tangaard (red.) (2015) s.297-320
Side 11/96
sammen i ækvivalenskæder. De definerer samtidig, hvad der er modsætninger til en
bestemt diskurs. Det der kan kaldes antagonister. I det hele taget er in- og eksklusion et
vigtigt element i diskursteori. Der er ”nogen” eller ”noget” der er udenfor diskursen.12.
Den nationale diskurs/identitet
Et element der flere gange vil blive berørt i forbindelse med sportsbegivenheden, er den
nationale identitet. Et begreb der er i den grad er omdiskuteret, især fordi det tit bliver
meget politisk. For at give en mere nøgtern analyse af begrebet og som også er i
forlængelse af det foregående omkring diskurs, kan den nationale identitet beskrives som
en national diskurs. En sådan forståelse gør det faktisk også muligt at inkludere den
ophedede politiske diskussion af, hvad der for eksempelvis er dansk identitet. Den
nationale diskurs består af elementer, som bliver forsøgt indholdsudfyldt på en bestemt
måde. Mange elementer er der en konsensus om, at de er en del af den nationale diskurs,
men der en kamp om at indholdsudfylde dem. Eksempler kunne være alt fra ”folket” til
symboler som flag og nationalsangen. Denne forståelse går også igen i meget af den
forskning, der eksisterer på området13.
Det nationale er en konstruktion, en diskurs eller det der hos Anderson (2001) kaldes et
forestillede fællesskab, der bl.a. består af symboler og traditioner. Det er forestillede i den
forstand, at der føles et fællesskab i både rum og tid med mennesker, man som individer i
det nationale fællesskab aldrig har mødt. Her bliver sproget vigtig i forbindelse med at
konstruere dette fællesskab. Det er med Gutenberg og bogtrykkens opfindelse at især
nationale sprog får sin udbredelse, og derved muligøres de forestillede fællesskaber. For at
opretholde og konstruere et nationalt fællesskab lægger Hobsbawn også vægt på
konstruktionen af traditioner. De bliver tit til ud fra gamle traditioner og historier, som i sin
tid måske ikke helt havde det samme fokus på den nationale identitet. Et tredje element
er den banale nationalisme, der også skal ses i forlængelse af Anderson og Hobsbawn.
Den banale nationalisme er ifølge Billig et vigtigt element i forståelsen af det forestillede
fællesskab. Det har to perspektiver. For det første er det nationale blevet en så
12
13
Jørgensen og Phillipsen (1999) s. 34-71, Åkerstrøm (1999) s.87-106
Jørgensen og Phillipsen (1999) s.169-201 og Andersen og Kaspersen (2000) s.497-516
Side 12/96
selvfølgelig del af den måde verden er indrettet på. Det nationale bliver et medfødt
forestillede fællesskab. Det som måske bliver opfattet som banalt er vigtigt, og det er det,
der er med til at indholdsudfylde den nationale diskurs. For det andet giver det også
mulighed for at have et fokus på det nationale i en forstand, der ikke kun handler om at se
på elementer i hverdagen, der får en betydning for den nationale identitet, som f.eks.
sportsbegivenheder. Der er forskellige kritikpunkter til disse opfattelser. Det ene stiller
spørgsmålstegn ved påstanden om at nationen er en moderne størrelse. Det bunder i høj
grad i distinktionen mellem at opfatte nationen som et politisk eller kulturelt fællesskab.
Det som der også bliver kaldt den franske eller tyske ide om nationen. Der mener kritikere
af især Anderson og Hobsbawn at vægten er lagt for meget på at nationen er et politisk
fællesskab og ikke et kulturelt fællesskab. Ifølge kritikerne er dette kulturelle fællesskab
heller ikke en moderne forestilling, men bunder i en lang kulturel historie. Et andet forhold
der kunne diskuteres, er om ikke den nationale identitet er under pres pga. globalisering
og individualisering. I forhold til globaliseringen kan det siges, at ingen nationer eller
organisationer forsøger at rumme hele verden, og at globaliseringen tværtimod har
medført at den nationale identitet bliver brugt som værn mod globaliseringens
konsekvenser. Der bliver talt meget om, at vi bliver mere og mere individualiseret, men
spørgsmålet er, om vi ikke altid har et behov for at have en kollektiv identitet. Den
individuelle identitet er den vigtigste, men vi er en del af og har behov for en kollektiv
identitet. Disse få linjer om den nationale identitet illustrerer flere af de diskussioner, der
eksisterer på dette felt, og som giver mening til at forstå det nationale som en diskursiv
konstruktion14.
Sporten og især dens begivenheder som videnskabelig disciplin
Det er allerede blevet omtalt flere gange i specialet, at sporten og dens begivenheder har
været et underprioriteret område indenfor den akademiske verden. Dette bliver
understreget gang på gang i mange af de analyser, der findes på området. Det er som
sagt også svært at give en sammenhængende indblik i de akademiske analyser af sport
som område. Der er undersøgelser, der kan siges at tage udgangspunkt i alt fra psykologi,
14
Anderson (2001) s.43-82, Andersen og Kaspersen (2000) s.497-516, Billig (1995) s.1-59, Böss (2006) s.17-61, s.10117 og s.145-72, Hobsbawn (1998) s.219-31 og Hobsbawn og Ramger (2003) s. 1-14 og Jørgensen (2008) s.28-79
Side 13/96
sociologi, filosofi, økonomi, politologi, biologi og medievidenskab. Dette illustrerer
omfanget af måderne at betragte sporten og dens begivenheder på. Det betyder at den
tilgang, der tages i dette speciale henter begreber og ideer fra flere forskellige akademiske
tilgange. Det vil ikke være alle elementer der er indeholdt, men fokusset vil være på det
spændingsfelt mellem kultur, medier og politik, som sportsbegivenheden befinder sig i. Et
område hvor de akademiske analyser er nærmest fraværende, er i det område, der kan
siges, at dette speciale skrives i – kulturformidling. Hvis der kigges i forskellige
opslagsværker/lærebøger, beskæftiger de sig her stort set ikke med sport som
genstandsfelt. Det ses bl.a. i bogen ”Kulturformidling – grundbog i kulturens former og
institutioner” fra 2013. Her nævnes der kun få linjer om begrebet idræt. Dette vil sige, at
specialet også argumenterer for et nyt genstandsfelt indenfor kulturformidlingen. Det
gøres ved at bruge flere af de begreber og teorier, der allerede anvendes på mange andre
genstandsfelter, som i højere grad er mere accepteret som værende en del af
kulturformidlingsfeltet. Det er påstanden i dette speciale, at sportsbegivenheder og deres
virkninger har mange brudflader med kulturformidlingens andre felter. Desuden er det
også er hensigten med dette speciale at skabe måske ikke et fuldstændigt overblik over
alle perspektiver, men at give en så bred fortolkningsramme som muligt af fænomenet
sportsbegivenheder. Dette er ensbetydende med, at specialet vil give et bredt udvalg af
forskellige teorier og begreber, som i sig selv kunne være hele specialer, men det er gjort
med åbne øjne på grund af den ovenstående præmis. På baggrund af det ovenstående er
der ved mange af begreberne er lagt et snit, der gerne skulle fremhæve det væsentlige
om selve begrebet og det især i relation til sportsbegivenheden, men som også skærer
elementer og diskussioner fra, som findes mindre relevante, men som samtidig ikke
skader betydningen og dybden i analyserne15.
I denne forbindelse er det også vigtigt at skelne mellem sport, leg og idræt. . ”Even in
its most ancient form, sport is a human construction. Play may be natural, even common
to humans and animals, but sport only has existed and only will exist as long as we
choose to make it so”16. Leg opfattes som en naturlig del af livet. Det er en del af den
biologiske natur, hvorimod sport er en konstruktion. Der er vedtaget regler og måder
15
16
Himmelstrup (2013) og Teilmann (2010) s.31-32
Reid (2010) s.115
Side 14/96
hvorpå sporten skal udføres. Det er os som mennesker, der giver sportens dens mening og
forståelse. Hermed ikke sagt, at der ikke kan være regler i leg eller, at sporten ikke kan
indeholde legende elementer. Sporten er en meget organiseret form for leg. Idræt er et
andet begreb, der bliver brugt mange gange synonymt med sport, selvom det også bliver
diskuteret om der er forskel mellem de to begreber. Det er en videnskabelig diskussion,
der foregår stort set udelukkende i de skandinaviske lande, da de ikke har et tilsvarende
idrætsbegreb, som idræt andre steder. Her anvendes alene ordet sport. En anden
distinktion omkring sport, hvor begrebet idræt måske kunne være nyttig, er forholdet
mellem bredde og elite. Der tales om elitesport og breddesport/idræt. Ikke alene lyder det
bedre at sige breddeidræt end breddesport, men det kunne også være der, distinktionen
skulle være mellem de to begreber sport og idræt. Sport er det, der dyrkes af eliten og
idræt dyrkes af alle os andre. Når det så er sagt, er begrebet idræt stadigvæk under
diskussion og da begrebet indtil videre kun er et skandinavisk projekt, vil jeg i dette
speciale mest bruge begrebet sport om det hele for at undgå misforståelser Lidt firkantet
kunne det også siges, at forskellen mellem elite og bredde er, at det ene bliver
transmitteret på tv, hvorimod det andet stort set er fraværende på tv. Fokusset i denne
opgave er på elitesportens begivenheder og dens meningspåvirkning og betydning for
samfundet17.
De yderligere teorier og begreber vil blive udfoldet og diskuteret undervejs, men nu vil
fokusset først være på at give et kort overblik over begivenhedens faktuelle forløb.
Analyse og diskussion
Kultur og sportsbegivenheden
Det første der skal analyseres, er begivenheden generelt. Hvordan forløb begivenheden,
og hvordan skriver den sig ind i den lange række af sportsbegivenheder og
kulturbegivenheder i det hele taget?
17
Reid (2010) s.115-24 og Andersen (1998) s.281, Ramberg (2013) s.6-7 og Hansen og Skovgaard (2002) (red.) s.14154
Side 15/96
Forløbet af begivenheden
Selve sportsbegivenheden blev afviklet fra den 15. januar til den 1. februar 2015. Udover
selve arrangementet foretogs der den 20. juli 2014 i Doha Qatar en lodtrækning om, hvem
der skulle møde hvem i turneringen. Under selve begivenheden var der udover de enkelte
kampe også en åbningsceremoni og en afslutningsceremoni med efterfølgende
medaljeceremoni. Dette udgør nærmest en skabelon af, hvordan og hvad et internationalt
mesterskab indeholder. Der er dog forskel på især omfanget og indholdet af de forskellige
ceremonier især åbningerne. Det skyldes i høj grad hvor stor begivenheden er, og hvor
meget de enkelte værtslande gør ud af disse indslag. Det skal nævnes, at de forskellige
internationale sportsforbund har deres egne retningslinjer omkring disse ceremonier, men
rammerne ligner i høj grad hinanden. Det skyldes, at de i de fleste tilfælde er bygget op
om den olympiske komites regler, da det er meget vigtig for mange forbund at være en
del af den olympiske familie. I dette tilfælde var det Qatar, der havde råderet over
ceremonierne, og dermed havde mulighed for at bruge dem. Det er en pointe, der vil blive
analyseret senere omkring i afsnittet omkring Qatar og sportsbegivenheden. I forbindelse
med begivenheden har værterne yderligere muligheder for at lave arrangementer både i
forbindelse med og ved siden af det sportslige. Her sås bl.a. et nyt tiltag i Qatar, som ikke i
et nævneværdigt omfang er set tidligere. Der blev arrangeret store musikkoncerter i
hallerne, umiddelbart efter afviklingen af kampene18.
Til sidst vil jeg komme med få bemærkninger omkring de sportslige resultater fra
begivenheden, som især vil fokusere på Qatars og Danmarks resultater. For det første
bestod turnering af fire puljer af seks hold hvor fire hold gik videre til
ottendedelsfinalerne, til kvartfinaler, derefter semifinaler og til sidst til bronzekamp og den
endelige finale. Dette gav i alt 88 kampe. Danmark nåede til kvartfinalen (i alt 7 kampe),
hvor de blev slået ud af Spanien. Værtslandet Qatar, som ikke havde store traditioner for
at nå langt i en sådan turnering, nåede helt frem til finalen, hvor de tabte til de franske
storfavoritter. Qatars opblomstring skyldes b.la., at de havde nationaliseret en stor gruppe
af spillere, men det vil jeg komme ind på senere19.
18
19
Bilag E1 og Parent & Smith (2012) s.199-212
Bilag E1
Side 16/96
Sportsbegivenheden og kultur
Indtil videre har koncentrationen været på sportsbegivenheden i sig selv nu vil fokusset
blive lagt over på at se en sportsbegivenhed i relation til kultur i bred forstand. Hvad er
sport for en kulturbegivenhed? Diskussionen vil starte på et overordnet plan for at
analysere en sportsbegivenhed i forhold til oplevelsesøkonomien. Derefter vil der være en
analyse af sportsbegivenheden som event og som oplevelse, hvilket igen folder
sportsbegivenheden ud i et bredere perspektiv i forhold til kultur i det hele taget.
Sportsbegivenheden som en del af oplevelsesøkonomien
Oplevelsesøkonomi er et begreb der især er blevet italesat siden slutningen af 1990erne
især i forbindelse med Pine og Gilmores bog fra 1999. Det er ikke fordi fænomenet som
sådan er et nyt fænomen. Det skyldes udelukkende, at det først er blevet begrebsliggjort
nu. Det vil sige, at fænomenet kunne observeres så at sige ude i virkeligheden. Der
fandtes bare ikke et samlet begreb til at definere det. Begrebet har vundet større indpas,
og oplevelsesøkonomien ses nu som den tredje største økonomi i verden kun overgået af
olie og biler. Det viser med al tydelighed, at der er meget, der falder ind under begrebet
oplevelsesøkonomi20.
Et af de fænomener der kunne ses som en del af oplevelsesøkonomien er
sportsbegivenheder. Der kan i hvert fald spores elementer af oplevelsesøkonomien i
sportsbegivenhederne. Til at begynde med vil det være på sin plads at se på, hvordan
oplevelsesøkonomi forstås generelt. For det første relaterer det sig til begrebet oplevelse.
Dette begrebs udfoldelse er dog et element, der vil blive analyseret og diskuteret lidt
senere. For nu skal det blot forstås som en del af en meget bred vifte af aktiviteter, der er
knyttet til alt fra forskellige kulturelle produkter, men som også kan være knyttet til
serviceydelser og varer. Det kan være både private virksomheder, men også stater,
kommuner og regioner, der arbejder med at skabe bestemte aktiviteter. De knytter sig
mange gange udover de ydelser og varer, der normalt forbindes med de enkelte aktører.
En sportsbegivenhed er i den sammenhæng en meget speciel størrelse, da alle aktører
20
Pine & Gilmore (1999) s.1-25 og Bærenholdt og Sundbo (2007) s.7-12
Side 17/96
mange gange er involveret. Det er et samspil mellem disse aktører, der gør, at
sportsbegivenheden kommer til at se ud, som den gør. Det er ensbetydende med, at der
ikke udelukkende er kommercielle interesser på spil, selvom disse har fået større og større
plads i takt med det voksende fokus på oplevelsesøkonomien. Der er et fokus på. at der i
forbindelse med sportsbegivenheder kan skabes merværdi for virksomheder, byer og
lande. Det være sig både direkte (eks.: den konkrete begivenhed) og indirekte (eks:
Fanfesterne i Danmark)21.
Før jeg analyser den konkrete begivenhed og dens aktører leder det ovennævnte mig
hen til forbindelsen mellem branding og oplevelsesøkonomi. ”… et brand er en samling af
symboler, oplevelser og associationer som differentierer og positionerer en vare eller
service fra konkurrenterne”22. Denne definition har mange sammenfald med opfattelsen af
det oplevelsesøkonomiske aspekt og indeholder også ordet oplevelser. Der kunne også
argumenteres for, at det større og større fokus på branding har ført til et mere rendyrket
oplevelsesaspekt. Forskellen på de to begreber kunne ligge i at brandingen i hvert fald i
begyndelsen handlede om at fortælle en historie, medens oplevelsesaspektet bevirker, at
historien opleves så at sige på egen krop. Forbrugeren bliver direkte eller indirekte
påvirket af den historie, der bliver fortalt. De kan deltage i den aktivt f.eks. i forbindelse
med fanfesterne med forskellige aktiviteter eller ved mere passivt at få en oplevelse af
selve produktet – den enkelte håndboldkamp. Det vil sige selve kampen som eksempel.
Denne sammenblanding mellem branding og oplevelse er især blevet analyseret ud fra et
eksempel, der har visse lighedspunkter med fanfesterne afholdt af DR og TV2. Eksemplet
er den såkaldte ESPN Zone. ESPN er den amerikanske sportskanal, der har skabt denne
ESPN Zone, der blander det klassiske produkt at se sport på tv-skærme og deltage aktiv
med forskellige aktiviteter. ”ESPN Zone kombinerer begge disse hidtil kendte former, idet
man her både har et brand udenfor ESPN Zone selv (nemlig TV-stationen ESPN) og
forsøger at skabe omsætning og profit ved at sælge de oplevelser, som er skabt på basis
af dette brand”23. Det er nøjagtig det samme DR og TV2 forsøger at gøre med deres
fanfester/fanzoner bare i mindre målestok og med andre former for aktiviteter 24.
21
Pine & Gilmore (1999) s27-94. og Storm & Brandt (2008) s397-418 og Bærenholdt & Sundbø (2007) s.9-26
Den jyske historiker (2010) s. 6
23
Østergaard (2006)
24
Østergaard (2006), Kozinets et al. (2004), Kozinets et al. (2002) og Sherry et al. (2004)
22
Side 18/96
Ved den konkrete begivenhed kan nævnes flere aktører, som udgør en faktor i
forståelsen af begivenhedens udtryk og brug. Der er Qatar som værtsland, og byen Doha
som er værtsby. Dertil kommer IHF (det internationale håndboldforbund) og
deltagerlandenes nationale forbund. Samtidig er der alle sponsorerne både af selve
turneringen af IHF generelt og de nationale forbund. De har i mange sammenhænge
fælles interesser i, at begivenheden tager sig så godt ud som muligt. Det være sig både
selve kampene, men også de forskellige initiativer ved siden af kampene, der som nævnt
også rummer oplevelsesaspektet. Et eksempel på disse initiativer er de såkaldte fanzoner,
som har mange lighedspunkter med fanfesterne i Danmark. Koncerterne efter kampene
kan også ses i det lys. Selvom det er forholdsvis nyt at lave sådanne koncerter, kan det
ikke opfattes som helt nyt, idet der tidligere er set forskellige sådanne tiltag i og omkring
sportsbegivenheder. Det største eksempel på musikkoncerter er i amerikansk fodbold, hvor
der i finalen – den såkaldte Super Bowl, er et såkaldt halftime-show, der består af
musikalsk underholdning. Den samme udvikling kan ses på andre kulturområder. Det er
ikke nok, at der bare er billederne på museerne, bøgerne på bibliotekerne og for den sags
skyld kampene i hallerne. Der skal være ”noget” mere. Det er her et ekstra
oplevelsesaspekt kommer ind med forskellige tiltag, som bl.a. forskellige events. Grunden
til at denne udvikling også ses i sporten skyldes på sin vis det samme som på de andre
kulturområder, men det skyldes i højere grad påvirkningen fra især tv-mediet og dettes
teknologiske udvikling og større og større fokus på sportsbegivenheder. Kampene bliver
dækket intenst med masser af vinkler og slowmotions i HD og med ekstra features, såsom
det at man som tv-seer kommer så tæt på spillerne, at man kan lytte med under
timeoutsne helt uden at løfte sig fra sofaen. Så hvorfor bevæge sig ned i hallen?
Tendensen med at skabe oplevelsesaktiviteter omkring sportskampe er ikke så udbredt i
Danmark. Dette giver en del af forklaringen på hvorfor koncerterne i Qatar blev set på
med en vis undren herhjemme, og hvorfor de samtidig bidrog til diskussionen om, at
sporten bare bliver til ren underholdning25. Dette strider mod det ideal eller den diskurs,
der er herskende omkring sporten generelt. En diskussion der vil blive taget op flere gange
senere i specialet.
25
Hjorth og Kostera (edt.) kap. 8, Qatar Vm og Bilag D
Side 19/96
Sportsbegivenheden som event
Indtil videre er sportsbegivenheden blevet behandlet på et overordnet niveau i
forbindelse med oplevelsesøkonomien. Nu vil der gås dybere ned i begivenheden som en
event, der kan siges at være en del af oplevelsesøkonomien. Det er igen ikke sådan at
event-kulturen er et nyt fænomen. Der har til alle tider eksisteret former for events eller
festivaler. De er dog i de sidste årtier steget i omfang og betydning. ”Planned events, from
the smallest meeting or private party to the grandest festival and world championship, are
an essential part of human civilization. They have been with us throughout recorded
history. Events help define cultures and sub-cultures, give identity to places and
individuals, and bind communities together. Events facilitate commerce and trade, they
entertain us, and shape our competitive and playful spirits. A civil society without the array
of events is not imaginable”26. Det vil sige, at når der eksisterer samfund, vil der altid
være events. Der er set events med sportsligende karakter siden tidernes morgen bl.a. de
antikke olympiske lege fra 776 f.Kr. Hvad er det så, der adskiller nutidige events i forhold
til tidligere? Events er blevet mere planlagte. Før i tiden var de mere organiske. De havde i
højere grad deres udspring i glæde og lyst i modsætning til nu, hvor fokus som oftest er
på at opnå et eller andet. Det skyldes især, at der er kommet meget stærke interessenter
ind over, som har mere klare mål. Med den konkrete begivenhed in mente kan der nævnes
flere stærke interessenter, der forsøger at udøve indflydelse og opnå bestemte mål for
eventen. Det er alt fra sponsorer, værtslandet Qatar, sportens organisationer og
medierne27.
En sportsbegivenhed er en del af eventkulturen. Ligesom andre typer af events findes
der også forskellige typer af sportsbegivenheder. De kan inddeles i forhold til størrelse
(lokal, global), i forhold til at en del events kun varer en dag (Super Bowl) og andre
foregår over længere tid. Det er mange af de samme inddelinger, der går igen i de andre
typer af events. Der er dog forskelle eller specielle forhold ved sportsbegivenheder. Ved de
globale events kan det være et enkelt forbund der arrangere begivenheden (VM i Qatar),
men det kan også være flere samlende forbund der arrangerer begivenhederne. Samtidig
26
27
Page & Connell (2012) s.27
Page & Connell (2012) s.25-72, Nielsen (2008) s.33-36 og s.65-84 og Parent & Smith-Swan (2012) s.1-11
Side 20/96
bliver stort set alle elitesportsbegivenheder transmitteret live på mange medieplatforme og
ofte i mange lande. Den betydning det har, kan ikke underdrives i forhold til hvor meget
det betyder for de enkelte interessenter og hvilket omfang begivenhederne får. Håndbold
VM i Qatar er en international event arrangeret af et enkelt forbund. Håndbold er en af de
mindre sportsgrene globalt set, hvilket betyder at begivenheden globalt set regnes for en
af de mindre. Selvom det er tilfældet er sendetiden for håndbold VM på tv steget med
1207 % fra VM i 1995 til VM 2013 (fra 302 til 3947 timer) hvilket er en udvikling, der viser,
at medierne spiller en stor rolle i forståelsen af sportsbegivenheder28.
Sportsbegivenheden som oplevelse
På de foregående sider er sportsbegivenheden blevet analyseret i relation til events og
oplevelsesøkonomien, men der har endnu ikke været en nærmere analyse og diskussion af
hvad en oplevelse er igen med relation til sportsbegivenheden. En ting der skal gøres
opmærksomhed på er, at det at se en sportsbegivenhed omfatter flere elementer. For den
kan ses live på stadion, men den kan også opleves gennem medierne. Den kan ses på tv,
høres i radioen eller streames på ipaden. Den kan ses alene eller sammen med andre.
Spørgsmålet er så, om det er forskellige oplevelser. Det skal der vendes tilbage til senere,
men først tilbage til spørgsmålet omkring hvad en oplevelse er, og som i sidste ende også
stiller spørgsmålet, hvad er forskellen mellem sport og kunst (og kultur)?
Hvad er det, der sker når tilskuerne og tv-seerne ser en håndboldkamp? De får en
oplevelse. En oplevelse er ikke et klart defineret begreb. Tidligere beskrev jeg det som
aktiviteter, der var knyttet til bestemte kulturprodukter, services eller varer, men nu vil
begrebet blive indkredset lidt nærmere. I det oplevelsesøkonomiske univers er oplevelsen
et buzz-word. Der tales også om oplevelsessamfundet. Grunden til at samfundet har
udviklet sig til et oplevelsessamfund, er udviklingen efter 2.verdenskrig og frem. Der er
sket økonomiske fremskridt og en individualisering, som har skabt et større fokus på
individets selvrealisering. Her bliver oplevelser et vigtigt middel til dette. Dette bringer os
tættere på betydningen af ordet oplevelser. For at komme tættere på selve oplevelsen
kunne der ses på det engelske ord ”experience”. Det betyder på engelsk både oplevelser
28
Page & Connell (2012) s.104-18, Parent & Smith-Swan (2012) s.163-81, Nielsen (2008) s. 84-102 og IHF (2015)
Side 21/96
og erfaringer. Det skaber en bedre og bredere forståelse af oplevelse, hvis det betragtes i
den engelske version. Oplevelser og erfaringer er stærkt knyttede til hinanden. Vores
erfaringer bidrager til at forstå og vælge forskellige oplevelser, og samtidig kan oplevelser
skabe nye erfaringer, der kan hjælpe til med at skabe nye forståelser og forventninger.
Derved kunne en definition være: ”Oplevelser er ændringer i organismens tilstand og
adfærd, som kan (men ikke behøver at) bryde med hidtidige forestillinger og opfattelser,
hvilket kan (men ikke behøver at) føre til en udvidelse af selvforståelsen, en mere
nuanceret indsigt og/eller et større erfaringsgrundlag, som i sidste ende kan (men ikke
behøver at) danne nye rutiner29. I dette kan der være flere forskellige aspekter, er det en
fysisk, psykisk eller en mere æstetisk oplevelse eller for den sags skyld en kombination.
Igen er det vigtigt at påpege, at diskussionerne om, hvad en oplevelse er, og hvordan de
skabes, er mange. Hvis der i den forbindelse vendes tilbage til Pine og Gilmore (1999)
bruger de en hel bog på at diskutere oplevelse uden at nå en fuldstændig definition af
begrebet. Samtidig er de meget fokuserede på begrebet i et markedsmæssigt perspektiv,
og derved ses oplevelse som en positiv ting, selvom du som forbruger og som menneske i
det hele taget sagtens kan få en dårlig oplevelse. Det kunne for eksempel være en
oplevelse af, at man som seer ikke er en del af det fællesskab, der bliver italesat i
forbindelse med en sportsbegivenhed30.
Hvad er det så for en oplevelse, der kan fås af at se en håndboldkamp? Hvad er det for
ingredienser, der er med til at give oplevelsen? Mumford (2012) analyserer sig frem til to
typer af tilskuere, som kan have forskellige oplevelser af at se sport. De beskrives som
”purists” eller ”partisans”. Lidt firkantet kan det siges, at for ”partisans” handler det om at
følge et bestemte hold i tykt og tyndt, mens ”purists” mere vælger hold ud fra æstetiske
kriterier og i yderste konsekvens er mere eller mindre ligeglad med, hvem det er der
vinder eller taber. Opdelingen i de to typer af ”fans” eller tilskuere er ikke en absolut
størrelse. Der er en glidende overgang i mellem dem. Der kan være forskel på hvilken
sportsgren det er og hvilke holdtyper det er. Begivenheden i Qatar består af hold, der
kommer fra nationer. De hedder det danske, det qatarske landshold osv.. Derved bliver de
skrevet ind i allerede etablerede fællesskaber, som jeg skal gå meget mere i dybden med
29
Jantzen et al. (2011) s.153-54
Jantzen et al. (2011) s.147-67, Jantzen og Jensen (red.) (2006) s.239-49 og Bærenholdt & Sundbo (red.) (2007) s.2750
30
Side 22/96
senere. Det betyder, at det er sandsynligt, at der er flere ”partisans” end ”purists”. Det er
sværere selv at bestemme, hvem der skal holdes med. Der er allerede etableret et
tilhørsforhold til et bestemt hold, som f.eks. at danskere holder med det danske hold. Det
tilhørsforhold er så stærkt, at det er vanskeligt at forestille sig, at spillet bliver set ud fra
udelukkende æstetiske kriterier. Et yderligere belæg i den påstand kan aflæses i bl.a. de
danske seertal, hvor der registreres meget høje seertal ved de danske kampe og markant
lavere seertal ved kampe, hvor Danmark ikke indgår. Seertallene ved klubkampene når
heller ikke samme højder, som når det danske dame- og herrelandshold spiller. Det kunne
betyde, at interessen for den enkelte sportsgren i dette tilfælde håndbold var mindre
vigtig. Det er sådan set ligegyldigt om de der ser på, kender så meget til den enkelte
sportsgren. De er bare glade for, at det går godt for det tilhørsforhold de føler sig som en
del af – den danske nation. Det er især gældende i mindre lande, hvor de ikke er vant til
at være ”verdensklasse”. I de større lande bliver det mere vigtigt, hvilken sportsgren det
er, man som nation klarer sig godt i. Samtidig er det også vigtigt at pointere, at det bare
er to typer af oplevelser, der fås alt efter om de enkelte fans er purists eller partisans. Det
kan så diskuteres, om oplevelsen bliver mindre eller større alt efter, hvordan man som
tilskuer ser spillet på banen31.
Hvad er det så, der ses på banen, som giver en oplevelse? For det første er der i den
enkelte kamp et drama. Det ses især i de kompetitive sportsgrene som håndbold, hvor en
modstander skal besejres. Kampen rummer samtidig andre dramatiske elementer. Den har
en bestemt længde, der også er med til at et hold kan trække tiden ud, og derved skabe
yderligere drama. Der er kropskontakt, hvor spillere kan spille skuespil for at
fremprovokere udvisninger til modstanderen osv.. Der er de flotte afleveringer og de flotte
mål med kraft og skru. Og mere generelt kan det også være en dyrkelse af kroppen som
instrument for nydelse og æstetik, der giver en oplevelse. De sidste elementer går mere
imod, at håndbolden ses ud fra et ”purist”-perspektiv, men spørgsmålet er om ikke en
partisan kan nyde en flot scoring, og om puristen ikke kan blive opslugt af dramaet
omkring, hvem der vinder. Der er også et andet element, der har stor betydning for,
hvordan oplevelsen bliver forstået i hvert fald for langt størstedelen af dem, der ser. Det
skyldes, hvordan medierne italesætter den. Det være sig både med billeder og lyd. Det
31
Mumford (2012) s.9-18, Smith og Porter (2004) s.1-5 og Divisonsforeningen (2015)
Side 23/96
være sig med slowmotion billeder, der er med til at intensivere dramaet, eller når
kommentatorerne begejstret følger med i kampen. Eller når ekspertkommentatoren
forklarer en bestemt taktik eller scoring. På den måde bliver medierne en
hjælpekommunikator for forståelsen af begivenheden. Deres dækning afspejler som sådan
meget godt de to typer, der er blevet skitseret. Der er masser af begejstring i
mediedækningen, men der er også et fokus på at beskrive spillet. Det kan ses i den
opsætning der er hos DR og Tv2. De har to kommentatorer til at kommentere kampen.
Den ene er en sportsjournalist som beskriver det åbenlyse og begejstringen, hvorimod den
anden er eksperten (tidligere spiller/træner), som mere beskriver det bagvedliggende
(taktikken, det æstetiske). Det er selvfølgelig meget firkantet stillet op, men det er i hvert
fald hovedtendensen i kommenteringen32. En yderligere analyse og diskussion af medierne
og sportsbegivenheden vil følge senere, men her vil jeg fortsætte med
sportsbegivenheden som oplevelse.
Det fører over i diskussionen omkring sport og kunst. Sport besidder æstetiske
kvaliteter, men gør det, at en sportsbegivenhed er kunst? Der foregår ting i forbindelse
med sportsbegivenheden, der kan rubriceres som kunst som eksempelvis visse dele af
åbnings- og afslutningsceremonien, musikkoncerterne og underholdning i pauserne og
timeoutsne i kampene. Selve kampene eller selve sporten er det sværere at definere. En
måde at se det på kunne være at sige, at sport ikke er kunst, fordi det handler om at
vinde. I kunst handler det ikke om at vinde. Målet med kunst er en mere udefinerbar
størrelse. Kunst kunne siges at handle om at skabe skønhed. I håndbold handler det om at
lave flere mål end modstanderen. Sporten rummer dog også æstetiske kvaliteter, som
nævnt tidligere. Så hvad med det modsatte synspunkt, at sport kan ses som kunst. Det
synspunkt forsøger den tyske filosof Wolfgang Welsch at følge. Han kommer frem til, at
sport kan ses som kunst på grund af den måde konceptet om kunst har udviklet sig. Ud
fra den udvikling bliver sporten en form for kunst, og kunsten i sin oprindelige forstand en
anden form for kunst. Grunden til at Mumford kommer frem til at sport ikke er kunst, er
udover pointen omkring målet om at vinde, at sporten ikke bliver anerkendt som kunst af
kunstens institutioner. Det er det der kan kaldes institutionsteori. Derved slipper han for at
gå ind i de diskussioner som Welsch gør. Sporten er ikke kunst, fordi den ikke har et
32
Mumford (2012) s.49-67, Hjort og Kostera (2007) kap.8, Storm s.256 og Bilag E
Side 24/96
konkret tilhørsforhold til kunstverden og dens institutioner. Der er dog ingen tvivl om heller
ikke ifølge Mumford, at en sportsbegivenhed kan give æstetiske oplevelser både ved siden
af kampene og under dem, men om sporten og dens begivenheder ligefrem skal
rubriceres som kunst kan altså diskuteres33.
Det der også adskiller en sportsbegivenhed som oplevelse fra mange andre oplevelser
er, at det er en massemedieret begivenhed. Det har en enorm betydning for udbredelsen
af oplevelsen. Den unikke oplevelse kan komme ud til mange, og den kan lagres og
genfindes og genopleves. Tv-mediet er især med til at brede oplevelsen ud og kan måske
være med til at forstærke en bestemt oplevelse hos seerne. Dette vil blive analyseret i
afsnittet omkring DR og Tv2s brug og italesættelse af begivenheden. Sportsbegivenheden
har altså et potentiale for at opnå stor udbredelse, og derved skabe oplevelser for mange.
Der kan tales om, at der kan skabes en form for fælles oplevelse hos dem, der ser
begivenheden. Eller sagt på en anden måde at man som tilskuer/seer opfatter det som at
være en del af et fællesskab. Det der også kunne kaldes kollektive emotioner. Det gør sig i
endnu højere grad sig gældende i en begivenhed som denne. Det er, som jeg var inde på
lidt tidligere et allerede klart etableret fællesskab – et nationalt fællesskab. Ved de enkelte
kampe afsynges der de enkelte landes nationalsange og deres nationale flag vises. To af
de stærkeste symboler på den nationale diskurs. Sporten og især de internationale kampe
mellem nationer indeholder i sig selv en stærk national karakter. Samtidig er det som
forsker i national identitet Eric Hobsbawn siger at ”the imagined community of millions
seems more real as a team of eleven named people”34. Her refereres til Benedict Anderson
begreb om ”the imagined community”. Det nationale er en diskursiv konstruktion – et
forestillede fælleskab. Dette forestillede fællesskab bliver nemmere at se, når 11 mand
spiller fodbold på stadion, eller når syv mand løber på banen i en håndboldhal. Er det ikke
en smule banalt, men det er netop det, der er pointen, at den banale nationalisme er en
essentiel faktor for det forestillede fællesskab. Der bliver ikke sat spørgsmålstegn ved, at
spillerne på håndboldbanen spiller for nationen mod ”de andre”. Det bliver en fysisk
manifestation af nationen. Det bliver en slags dagligdags flagning af nationen. Det bliver
en selvfølgelig del af hverdagen og vores forestillingsverden. Samtidig bliver sporten et
33
34
Mumford (2012) s.31-49 og Welsch (2005)
Smith og Porter (2004) s. 5
Side 25/96
sted, hvor der kan finde en forhandling sted om, hvad der f.eks. er dansk eller ikke dansk.
En forhandling der både kan foregå blandt borgerne, men så sandelig også gennem
medierne. Det være sig både i forhold til det nationale hold, men også i relation til ”de
andre”, som det skal ses i analysen omkring italesættelsen af Qatar hos DR og TV2 35.
Den stærke fælles oplevelse af at holde med et bestemt hold kræver, at der er ”nogen
andre” vi kæmper imod. Det vil sige, at det bliver en slags nationernes kamp. Det er i det
lys, at metaforen omkring sport er krig bare uden våben, skal ses. George Orwell er
allerede i 1945 skræmt af dette, og ser sporten som en trussel for fredelig sameksistens
mellem nationer, hvilket andre dog afviser og idet de betragter det som en ufarlig form for
nationalisme i forståelsen af, at sport modsat krig ikke kræver ofre. Det er en kontrolleret
form for krig. Det er bare noget vi leger. ”Det er nationalisme på en uskyldig og ufarlig
måde36”, som historiker og forsker i især national identitet Uffe Østergaard udtrykker det.
Det er en ting, der foregår i forbindelse med sportskampene og når de er slut, tager vi så
at sige trøjen af igen. Det siges dog, at krigen mellem Honduras og El Salvador i 1969
opstod på grund af en fodboldkamp, hvilket også har givet krigen navnet: foboldkrigen.
Eksemplet er et enkeltstående tilfælde, men ligefrem at kalde sporten hverken farlig eller
harmløs er på den anden side også problematisk. Sportsbegivenheden kan (mis)bruges alt
efter øjnene, der ser. OL i Berlin i 1936 bliver opfattet som en faktor i den nazistiske
propaganda37, hvorimod rugby VM i Sydafrika blev set som en faktor for forsoning i
forbindelse med post-apartheid38. Det er heller ikke sikkert, at når man som seer betragter
begivenheden vil opleve, at oplevelsen er at være en del af et fællesskab, men snarere
tværtimod tydeliggører, at det fællesskab står personen udenfor. Det tydeliggør in- og
eksklusioner i fællesskabet. Detet er en oplevelse, der sagtens kan finde sted indenfor et l
og samme lands grænser i forbindelse med f.eks. mennesker, der har et andet
oprindelsesland. Det kunne f.eks. være i forbindelse med de mange gæstearbejdere i
Qatar.
39
.
35
Hobsbawn og Ranger(2003) s.1-14, Anderson (2001) s. 203-214, Billig (1995) s.60-127, Mumford (2012) s. 110-33
og Iowerth (2014)
36
Hallund (2008)
37
Hilton (2007)
38
Carlin (2009)
39
Orwell (1945), Hallund (2008), Böss (2004) og Houlihan (1997)
Side 26/96
Delkonklusion og diskussion – medierne og kultur
Der har på de foregående sider været en analyse og diskussion af sportsbegivenheden
omhandlende, hvad en sportsbegivenhed er især i forhold til det kulturelle. For det første
har det vist sig, at det er svært ikke at tænke medierne med ind. Derved er distinktionerne
mellem kultur og sportsbegivenheden og medierne og sportsbegivenheden i højere grad
sat op som en foranstaltning, der skal gøre det nemmere at anskueligøre specialet.
Medierne spiller så stor en rolle for sportsbegivenheden, at de ikke kan udtænkes af
ligningen. Det er måske her vigtigt at påpege, at det ikke er et helt ekstraordinært
fænomen, som kun ses i sportens verden, men en mere generel tendens omkring
medialiseringen af samfundet, som jeg snart vil vende tilbage til40.
For det andet er der spørgsmålet om, hvad en sportsbegivenhed er for en kulturel
begivenhed og deri diskussionen omkring sport og kunst. En sportsbegivenhed ligner i
mange sammenhænge andre kulturelle begivenheder, som er part i eventkulturen og den
har i hvert fald mange oplevelsesøkonomiske træk ved sig. Sportsbegivenheden er ligesom
mange andre kulturelle begivenheder kommet til at omfatte flere elementer end den
egentlige hovedevent. Den består ikke bare af selve sporten, men også af ceremonier,
koncerter og andre aktiviteter (knytter sig især til aktiviteter, som det ses ved bl.a.
fanfesterne i Danmark). Derudover kan der være et element som det rent arkitektoniske
også være en faktor. Hvad er det for bygninger kampene spilles i? De er mange gange
bygget til lejligheden, som det også ses i forbindelse med begivenheden i Qatar41.
Sportsbegivenheden kan samtidig være med til at give en oplevelse for dem, der ser den.
Den kan give mange typer af oplevelser til et bredt udsnit af mennesker. Det er måske her
at en sportsbegivenhed og især en sportsbegivenhed som denne adskiller sig fra andre
kulturbegivenheder/events. Tilskueren/tv-seeren har også en større grad af deltagelse,
eller det, der kunne kaldes engagement. Begivenheden vækker større følelser. I de
internationale sportskampe mellem nationer vækkes især de nationale følelser. Dermed
ikke sagt, at andre kulturbegivenheder og produkter ikke kan gøre det samme, men det er
40
41
Andersen (1998) s.281-83
Storm og Brandt (2008) s.361-96
Side 27/96
ikke så udbredt, hvilket også skal ses i lyset af sportsbegivenhedernes store
medieopmærksomhed og deres italesættelse af dem. Dette betyder, at langt de fleste der
ser en sportsbegivenhed følger det via tv-skærmen. Det er en medieret oplevelse, hvilket
er ensbetydende med, at de som ser begivenheden live kan få en anden oplevelse eller en
anden opfattelse af tingene. Når det så er sagt, er det for det første sådan at 99 % af dem
der ser kampene, ser dem i en eller anden medieret form. For det andet er der ingen tvivl
om, at dem der har set kampene live, også bliver påvirket af den medierede virkelighed
både før under og efter. De kan se optakter før. Der er storskærme undervejs, der viser
bestemte slowmotionbilleder. I denne forbindelse skal det nævnes, at de sociale medier
også kan spille en rolle undervejs i kampen, idet der kan være en interaktion mellem dem
der sidder i sofaen og i hallen. Dette antyder samtidig, at tilskuerne i hallen også kan
påvirke tv-seerens medierede oplevelse. Tænk f.eks. på forskellen på oplevelsen af EM
sidste år i Danmark med 13 000 ellevilde danskere i Boxen i Herning og på oplevelsen af
et par 100 danskere ud af et par 1000 mennesker i hallen i Qatar med plads til 15 000
mennesker. Kulissen spiller også en rolle for den oplevelse, man får som tv-seer
42
.
Der er nu givet et billede af sportsbegivenheden som en størrelse, der har en del
elementer som er særegne eller under alle omstændigheder mere udbredte end ved andre
kulturbegivenheder. Samtidig indeholder den elementer fra mange andre kulturprodukter
og begivenheder, såsom musik, arkitektur og ceremonier med show og dans. Den rummer
de æstetiske kvaliteter som på en gang er anderledes, men som f.eks. også ligner det at
gå i teatret43.
Dette fører videre over til diskussionen om, hvad en sportsbegivenhed er for en
kulturbegivenhed? I den sammenhæng kan det først nævnes at kunsten og sporten i
Danmark hører under samme ministerium (Kulturministeriet). I andre lande kan der være
lidt andre sammensætninger. I andre lande hører sport bl.a. sammen med en portefølje
omkring turisme. Sammenblandingen mellem sport og turisme hænger godt sammen med
forståelsen af sport, som en del af oplevelsesøkonomien. Det er ikke fordi at forbindelsen
mellem sporten og oplevelsesøkonomien i Danmark er mindre, eller forbindelsen mellem
42
43
Frandsen (2012), Becker et al. (2014) og se afsnit om medier for nærmere analyse
Mumford (2012) s.1-9 og s.50-56
Side 28/96
sporten og kunsten for den sags skyld er større end i andre lande. I Danmark hører sport i
kulturministeriet under departementet medier, folkeoplysning og idræt. Det passer med, at
institutionerne ikke anerkender sport som kunst, men det viser samtidig at sport er kultur,
ligesom kunst er en del af det kulturelle univers. Spørgsmålet er så om diskussionen om
opfattelsen af sport ikke også bunder i opfattelserne af, hvad der er hhv. høj-(fin) og
lavkultur. Sport kan siges at blive betegnet som lavkultur, eller det der også kunne ses
som at være en del af populærkulturen. Dette gør, at sport tidligere er blevet opfattet,
som ikke at have den store betydning. Jeg anvender ordet tidligere, fordi der måske er en
udvikling i gang, der anskueliggør, hvilken betydning, sport rent faktisk har. Det vil sige en
anerkendelse af sportsbegivenheder, som en af mange kulturbegivenheder, men også som
et unikt og specifikt produkt, der kan give andre betydninger og oplevelser44. En af
grundene til dette, er ikke mindst den enorme opmærksomhed ikke mindst fra medierne.
Medierne og sportsbegivenheden
Udover at sportsbegivenheden er en begivenhed i sig selv, har den som stort set alle
store og små sportsbegivenheder et ekstra ben. Det er også en mediebegivenhed. Hvor
stor den mediebegivenhed er, kommer selvfølgelig an på, hvilken sport det er, og som det
senere vil fremgå, har det måske også betydning, hvilke/n tv-kanal der har rettighederne
til begivenheden. Sportsbegivenheden får en mulighed for at nå ud til langt flere end dem,
der rent faktisk følger med live i hallerne. Den unikke oplevelse bliver bredt ud45. I det
følgende vil der være en analyse af medierne og deres relation til sportsbegivenheden.
Hvordan medierne påvirker sporten, endda hvordan DR og Tv2 helt konkret udøver
indflydelse på udformningen af begivenheden. Samtidig vil der være en analyse af
sportsbegivenheden i forhold til diskussionen omkring public service, da både DR og Tv2
er underlagt disse forpligtigelser. Derudover vil der være en analyse af DR’s og Tv2s
konkrete brug af sportsbegivenhederne især i relation til det forholdsvis nye tiltag, som
begge medier benyttede sig af, de såkaldte fanfester. Deres konkrete italesættelse af
begivenheden vil også blive analyseret. Til sidst vil der være en samlet diskussion af disse
afsnit, som sættes i relation til bl.a. en diskussion af sportsjournalistik.
44
45
Kulturministeriet (2015)
Jantzen et al.(2011) s. 51
Side 29/96
Medialisering
Der har i de senere år været megen diskussion omkring mediernes indflydelse på
samfundet. Det er bl.a. analyseret af Hjarvard (2008), der analyserer medialiseringen af
samfundet. Her er der fokus på medialisering af politik, sprog, religion og leg, men
spørgsmålet er, om de samme analyser ikke kan give mening i forbindelse med sporten og
dens begivenheder. Medialiseringsbegrebet skal i sig selv forstås som ”den proces hvor
samfundet i stigende grad underlægges eller bliver afhængige af medierne og deres
logik”46. Medierne er blevet selvstændige institutioner med deres egen logik, hvilket har
medført at samfundets øvrige institutioner i høj grad er blevet underlagt mediernes logik,
og at medierne integrerer sig i samfundets øvrige institutioner. Med mediernes logik
menes mediernes teknologiske forhold og bl.a. markedshensyn. Der kan analyseres mange
aspekter af sportens medialisering, men fokusset vil i det kommende være på den
konkrete begivenhed. Det er her vigtigt at holde sig for øje, at der allerede har været
mange elementer, der har bidraget til og som viser sportens medialisering. Det være sig
den medieteknologiske udvikling, hvor især udbredelsen af satellitbaseret tv har
globaliseret sportens begivenheder. Det vil sige bredt dem ud i både rum og tid. I det hele
taget er det sådan, at det mediemæssige aspekt på sporten og dens begivenheder har
enorm betydning. Hvis din sportsgren ikke er på tv, er det slet ikke en sport, kunne det
nærmest udtrykkes. Der er i hvert fald en klar sammenhæng mellem eksponering i medier,
og hvor stor en sport er. Det være sig kommercielt, økonomisk og graden af
professionalisme, og derved i sidste instans også kvaliteten af sportsgrenen. Denne
sammenhæng ses bl.a. tydeligt med hensyn til håndbold i Danmark. Sporten og dens
organisationer har også et kraftigt incitament til at spille med på mediernes logik47.
Sportens medialisering kan ses på mange forskellige områder. Sporten bliver underlagt
mediernes logik. Alle Danmarks kampe ved VM i Qatar blev spillet klokken 19 dansk tid
(21.00 lokaltid). Derudover lå de fleste andre kampe i tidsrummet mellem kl 15 (17
lokaltid) og 17 (19 lokaltid). Det er ikke så meget det sportslige, der bestemmer
placeringen af disse kamptidspunkter. Det er i højere grad tv og deres logikker, der bliver
46
Hjarvard (2008) s.28
Hedal (2006) s14-16, s.34-35 og s.153, Frandsen (2009) s.19-23, Scherer & Rowe (2014) s.1-6 og Guilianotti &
Robertson (2007) s.16-19
47
Side 30/96
udslagsgivende. Set ud fra et udelukkende sportsligt perspektiv er det ikke det bedste
tidspunkt først at spille kl. ni om aftenen. Især ikke når der kun er én hviledag mellem
kampene, men set fra et mediemæssigt synspunkt er det et tidspunkt, der giver størst
mulighed for at få mange tv-seere. Samtidig skal spillere og trænere stille sig til rådighed
for interviews til DR og TV2, som igen kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor grænsen skal
være mellem sportslige og kommercielle hensyn48.
Sportens medialisering ses også i ændringer af sporten og dens regler generelt. Det er
måske vigtigt først at pointere, at der er visse sportsgrene, der i sin natur passer sig bedre
til tv end andre. Det skyldes størrelsen på den bold der spilles med, længden af kampene
og forskellige andre faktorer. Det er nemmere at se en håndbold end det er at se en
ishockeypuck. Det er vigtigt at understrege, at kompleksiteten af sportsgrenenes taktik,
regler osv. betyder mindre. Vi kan som tv-seere rimelig hurtigt sætte os ind i, at der er to
hold og det handler om at skyde bolden i mål i den ene ende og forsvare i den anden,
som det gælder i håndboldens tilfælde. Vi behøver ikke at kende fagsproget som f.eks.
fransk kryds, en russer-screening osv.. Det er det forhold som idrætsforsker Ask Vest
Christiansen beskriver som høj- og lav indordning, og som godt kan siges at have en vis
sammenhæng med Mumfords begreber omkring ”partisans og purists”. Vi kan forstå
taktikken og se spillet på en nærmest æstetisk måde, når vi har en høj indordning.
Hvorimod ved den lave indordning kan vi måske bare se, at der er et hold der vinder og
andre, som taber. Det er en meget vigtig pointe at holde sig for øje, når det kommer til tvsport. Det er let forståeligt og det er let at finde et hold at holde med især i forbindelse
med kampe mellem nationer. Tv-sporten skaber fascination, drama og mulighed for at
skabe fællesskaber og identitet, som jeg vil komme nærmere ind på senere, men selve
sporten kan også være med til at skabe dramaet, som jeg var inde på tidligere49.
Jeg vender igen tilbage til håndbolden som tv-sport. Selve spillet og dets udførsel passer
godt til tv-mediet. Håndboldsporten går ud på, at lave mål og dem er der forholdsvis
mange af. Spilletiden er på 2 gange 30 min. med mulighed for tre timeouts, i hvilke der
sagtens kunne forestilles, at der kunne lægges reklamer ind. I DR’s tilfælde kunne det
48
49
Frandsen (2008) s.17-18
Eksistens (2012), Ramberg (2013) s.13-14 og Borberg og Lautritsen (2009)
Side 31/96
være reklamer for andre programmer, som DR sendte. Tv2 kunne derudover sende de
sædvanlige reklamer. Det skal nævnes, at de ikke har valgt at gøre det endnu, men der er
i hvert fald en mulighed for det. En af grundene til at de måske ikke har gjort det er, at
medierne har adgang til disse timeouts, som er endnu et eksempel på mediernes
påvirkning af sporten. Det kan så diskuteres om de konkrete regler og fremtidige
regelændringer i håndbolden kan ses som en udløber af medialiseringen. I andre
sportsgrene har de gjort boldene større, eksperimenteret med længden af kampene og
endda forsøgt sig med regulativer omkring hvilket tøj de udøvende atleter skulle have
på50. Det ville ikke være utænkeligt, at det samme kunne og har gjort sig gældende her.
Før turneringen var der fokus på, at dommerne skulle slå hårdere ned på det stærke
fysiske spil i håndbold. Der argumenteres for, at herrehåndboldspillet er ved at blive for
fysisk/voldeligt. Så det skulle ses som et forsøg på at beskytte spillerne, men det kunne
samtidig også ses som et forsøg på at bevare sit produkt i forhold til medierne51.
En anden påvirkning af mediernes logik kunne diskuteres i forbindelse med, hvilke lande
der deltog. For der var kvalifikationsturneringer hos de forskellige kontinentale forbund,
om hvem der skulle deltage ved slutrunden, men efter disse valgte IHF alligevel at tage
Australien ud af den endelig turnering, selvom de rent faktisk var kvalificeret. IHF tog
beslutningen, fordi de mente, at det australske hold ikke rummede den store sportslige
kvalitet. Håndbold er en af de mindre sportsgrene, hvilket betyder at VM er et vigtigt
udstillingsvindue for sportens eksponering. Det betyder, at produktet er vigtigt. Det vil
sige, at kvaliteten og spændingen i kampene er vigtige for produktet, der kommer ud til
alverdens tv-seere. Det er simpelthen dårligt tv, hvis der er for mange kampe, hvor
spændingen er helt væk. En beslutning om at tage Australien ud af turneringen blev set
som temmelig kontroversiel, men det var intet imod, alle de spørgsmål der blev rejst, da
IHF valgte at tage Tyskland med i stedet for. Der var mange, der stillede spørgsmål
omkring, at det rent faktisk var Island52, der skulle have været med. De var det bedst
placeret europæiske hold ved EM, som ikke var kvalificeret til VM-turneringen. Der var en
klar spekulation i pressen omkring hvorfor Tyskland blev taget med, som hænger meget
50
Madsen (2010)
Norup (2015a), Norup (2015b), Hedal (2006) s.155-57
52
Det skal siges at Island kom med alligevel, fordi der var lande der boykottede slutrunden på grund af Qatar (Ritzaus
Bureau (2014))
51
Side 32/96
godt sammen med medialiseringen af sporten. Tyskland er ikke alene et stort
håndboldland med den største liga. Det er også det største tv-marked. Det er derved en
nærliggende tanke at få, at Tyskland kom med på grund et hensyntagen til, at det ville
betyde meget mediemæssigt og kommercielt53. Det er selvfølgelig vigtigt at pointere, at
det ikke er bevist, at det er sandheden omkring dette, men set ud fra et analytisk
perspektiv er det en plausibel forklaring, og i hvert fald et påfaldende sammenfald i
interesser mellem det mediemæssige og kommercielle og beslutningerne, som IHF har
truffet.
Public service og tv-rettigheder
I forbindelse med denne begivenhed er det vigtigt at se på public service. Det har reel
betydning, da både DR og TV2 har sådanne forpligtigelser. DR er finansieret via licensen
og TV2 er selvfinansieret, men har en public service kontrakt. Det fører til spørgsmålet
om, hvad public service er. Er det public service at bruge mange penge på dyre
sportsrettigheder?
Selve begrebet public service er voldsomt debatteret. Der kan findes mange opfattelser
af, hvad det skal være. Mouritsen (2006) ser op til fem forskellige opfattelser af begrebet i
debatten. Den første tilgang lægger vægt på, at public service skal gøre os borgere i stand
til at deltage i demokratiet. Den anden ser mere på, at det skal handle om opdragelse. Lidt
firkantet kunne det udtrykkes: Hvad er god kultur. Den tredje relaterer sig til, at der i takt
med globaliseringen er behov for at fastholde et fællesskab i gennem bl.a. public service.
Den fjerde står ikke i modsætning til de andre. Det handler mere om, hvorvidt der tages et
smalt eller bredt syn på public service forpligtigelser. Hvor langt skal der rækkes og nås
ud. Den femte tilgang relaterer sig på en måde til det brede public service begreb. Det
handler om at give folk, hvad de gerne vil have. Det der kunne kaldes en populistisk public
service tilgang. Spørgsmålet er hvordan disse forskellige tilgange udøver indflydelse på og
bliver set som argumenter for, hvordan sportsbegivenhederne skal være en del af public
servicestationernes sendeplan? Et argument der bliver brugt til at forklare, hvorfor især
visse sportsbegivenheder skal være på public service stationer er, at det skal hjælpe til
53
Bruun-Mortensen (2015), Hare og Jensen (2015), Paaske (2014) og Ritzau (2014)
Side 33/96
med at fastholde en form for national kultur og hjælpe til med at skabe et fællesskab – en
kollektiv identitet indenfor nationen. Det drejer sig især om de store begivenheder (OL og
EM/VM i fodbold) og derefter EM og VM i håndbold som i et større perspektiv er små
turneringer, men som i dansk sammenhæng bliver opfattet, som at have væsentlig
betydning. Det bliver opfattet som begivenheder, der er med til at samle danskerne, at
give os ”noget” at være fælles om. Det bliver også anerkendt af den europæiske union
(EU), der har et direktiv, som gør det muligt for de enkelte medlemslande at kunne hjælpe
til med at få visse sportsbegivenheder på tv-kanaler, der har en stor udbredelse, hvilket i
mange sammenhænge kan betyde public service stationer. EU’s argumenter omhandler
præcise formuleringer omkring nationale kulturer og identitet. Det er så op til de enkelte
medlemslande, om de vil udforme lister over hvilke sportsbegivenheder, der har en
signifikant betydning for landet. Det kunne i den forbindelse nævnes, at der også kunne
være grunde for de forskellige sportsorganisationer (de internationale forbund) at få deres
største begivenheder ud på tv-kanaler med stor udbredelse. Det giver større eksponering
og dermed flere og større sponsoraftaler, og dette kan være med til at sikre sportens
udbredelse og betydning54.
Et andet problem omkring public service er spørgsmålet om eksplosionen i priser for
rettigheder til de enkelte sportsbegivenheder. Denne udvikling betyder, at det bliver
vanskeligt at afholde udgiften på en station alene, hvilket blev illustreret ved at DR og TV2
delte rettighederne til VM i Qatar, ligesom de har gjort ved andre store begivenheder. Det
skal nævnes, at hverken DR eller TV2 vil oplyse, hvad rettighederne har kostet, og om
udgiften får betydning for den fremtidige programflade. En anden ting der bør være
opmærksomhed på i denne sammenhæng er, at rettighederne til dette og til kommende
slutrunder i håndbold var købt af Al-Jazeera, der er ejet af Qatar, men det er et element,
der vil blive analyseret i forbindelse med afsnittene omkring Qatar. Det skal dog bare
nævnes, at det beløb Al-Jazeera har betalt for rettigheder skulle være ca. 66 % højere end
den tidligere aftale (fra 60 til 100 millioner schweizer franc). Det er ensbetydende med at
hverken DR eller TV2 er sluppet billigere, hvilket de meget langstrakte forhandlinger, der
fandt sted, da også kan indikere. Spørgsmålet er om ikke sportsrettighederne er blevet så
dyre, at udgifterne til dem svækker de øvrige public service forpligtigelser. Der kan, og der
54
Mouritsen (2006), Kristensen (2012) og EU (1997)
Side 34/96
bliver i hvert fald stillet spørgsmålstegn ved det. Argumentationen for at lade være med at
købe rettigheder handler meget om at lade markedskræfterne overtage, men samtidig
med en anerkendelse af, at der skal gøres forsøg på, at så mange som muligt får mulighed
for at se de enkelte begivenheder. Det vil ikke give en nævneværdig betydning andet end
det kunne bedre muligheden for at bruge flere midler på en demokratiunderstøttende
public service. Argumenterne imod ligger meget godt i tråd med denne udtalelse fra DR’s
rettighedsansvarlige chefkonsulent i forbindelse med erhvervelsen af rettigheder til
håndbold-VM: ” En af DR’s kerneopgaver er at sende begivenheder, der samler en meget
stor del af befolkningen foran Tv-skærmene”55. Det vil sige, at det i sig selv er en kvalitet,
at det når ud til mange mennesker. Det er det, der kunne beskrives som det brede public
service begreb, som ikke skal ses i modstrid med f.eks. det kulturelle national begreb, men
mere i forlængelse heraf56.
Samtidig er det også en public service forpligtigelse at sikre en bredde i dækningen især
der, hvor det frie marked ikke formår det på samme måde. DR er bl.a. forpligtet til at
dække smalle idrætsgrene og handicapidræt, og hvis der bruges for mange penge på de
brede idrætsgrene, vil det kunne gå ud over denne forpligtigelse. Det fører videre over i
de andre forpligtigelser DR og TV2 har i forhold til de faktiske public service kontrakter og
tilladelser, der er implementeret fra politisk hold, og hvordan de bliver gennemført af DR
og TV2. DR skal dække smalle idrætsgrene og handicapidræt, men hvordan det bliver
implementeret er deres eget valg. Det bliver dog pointeret, at smalle idrætsgrene ikke er
fodbold, cykling eller håndbold. Dækningen af disse sportsgrene bliver ikke eksplicit nævnt
i DRs public service kontrakt, men når det er sagt, er det ikke ensbetydende med at der
ikke kan findes hjemmel i kontrakten, som hænger meget godt sammen med DRs svar på
at erhverve sig rettighederne til turneringeren. ”DR skal samle danskerne i store og små
fællesskaber med indhold, oplevelser og fælles begivenheder”57 står der i kontrakten,
hvilket hænger sammen med det VM i håndbold kan. Samtidig skal DR ”styrke borgernes
handleevne i et demokratisk samfund”58. Det er med til at illustrere, at der i DRs public
service kontrakt kan findes flere af de tilgange til public service som blev nævnt tidligere.
55
Jensen (2014)
Mouritsen (2006), Solberg (2007), Jensen (2014) og Knudsen (2013)
57
Kulturministeriet (2014a) s. 3
58
Kulturministeriet (2014a) s.3
56
Side 35/96
TV2s kontrakt er i form af en tilladelse til at drive public service virksomhed. Her står det
endnu mindre konkret, men sporten bliver nævnt for sig selv. ”TV2 skal således indeholde
et bredt udbud af programmer omfattende nyhedsformidling, sport, oplysning, kunst,
kultur og underholdning”59, hvor nyhedsudsendelser skal være en væsentlig og prioriteret
del af sendefladen. Det betyder, at sport heller ikke umiddelbart kan fjernes fra public
service stationerne, men der er en mulighed for at ændre i prioriteringerne af hvad og
hvor meget, der skal sendes60.
Alt dette viser blot en flig af den diskussion, der er om public service, men det viser
alligevel den relation sportsbegivenheden har til begrebet public service, som det er vigtig
at tage med sig når de kommende analyser skal forstås og diskussioner af italesættelsen
og brugen af begivenheden hos DR og TV2.
Italesættelsen og brugen af begivenheden på DR og Tv2
Før behandlingen af den konkrete italesættelse og brug af den konkrete begivenhed er
det på sin plads at sætte begivenheden i kontekst. I forhold til den ovennævnte diskussion
omkring public service, og hvilke begivenheder der har en så stor betydning, at de skal på
en bestemt national liste, kunne det diskuteres, om ikke medierne selv havde haft en
indflydelse. Lidt firkantet kunne det udtrykkes således, at det er DR og TV2, der selv har
skabt behovet for, at håndboldturneringer skal være på de nationale stationer (DR og
TV2). Det kan ses ud fra flere vinkler. Den historiske udvikling fra 1993 og frem giver et
klart billede af, at der er en sammenhæng mellem eksponering på tv og interesse for
håndbold. Interessen for sport på tv har i perioden fra 1993 og frem til 2005 hvor
undersøgelsen er foretaget, har været nogenlunde konstant, hvorimod man i 2005 så 3-4
gange mere håndbold i tv end i 1993. Det er også fra 1993 at eksponeringen af håndbold
på tv stiger markant, og de dominerende spillere på tv-fronten er DR og Tv2. 1993 er også
det år, hvor de danske håndboldkvinder for alvor bryder i gennem internationalt og vinder
VM-sølv. Herrerne bryder først for alvor igennem i nullerne. Så det har også en betydning,
at der er et nationalt hold, der klarer sig godt internationalt61.
59
Kulturministeriet (2014b) s.3
Kulturministeriet (2014a), Kulturministeriet (2014b), DR(2014), TV2 (2015a) og Hedal (2006) s.22-25
61
Hedal (2006) s.144-48
60
Side 36/96
Der kunne også være en sammenhæng med udviklingen af andre tv-rettigheder. DR og
TV2 mister op igennem 1990erne rettighederne til flere og flere af de fodboldkampe de før
sendte live. Selvom udgifterne for at erhverve rettighederne stiger og er steget voldsomt
for håndbold, er det intet imod udviklingen i fodbolden. Det vil sige, at håndbolden
udfylder et vakuum for DR og TV2. Det skal siges at DR og TV2 stadigvæk har
fodboldrettigheder til EM og VM og rettighederne til det danske landsholdskampe indtil et
godt stykke i nullerne, men det er i meget begrænsede perioder, at de har mulighed for at
sende det. Samtidig ligger de internationale håndboldturneringer (EM og VM) på gunstige
tidspunkter (december(kvinder) og januar (mænd). Det vil sige, at de ikke støder sammen
med andre af de i forvejen store eksponerede sportsbegivenheder på tv. Der er et hul i
kalenderen til disse begivenheder især i en dansk sammenhæng, hvor andre
vintersportsgrene ikke har den store bevågenhed. Siden 1993 har der også været
arrangeret en turnering hvert år (EM og VM), hvilket er med til at øge muligheden for
eksponering, og det kunne ses som en del af medialiseringen. Det er også med til at
pointere, at håndbolden selv har været en dygtig medspiller, hvilket det danske
håndboldforbund og de danske spillere også har været med på. Det brand som bl.a. de
danske håndbolddrenge har været med til at skabe skal også ses som en faktor i
håndboldens succes på dansk fjernsyn62.
Det at det er og var DR og TV2, der sendte kampene skal heller ikke undervurderes. Det
betyder meget for eksponeringen. For det første kommer kanalerne stort set ud til alle,
selv efter at TV2 er begyndt at opkræve et abonnement, er udbredelsesgraden meget stor.
Selvom andre kanaler har stor udbredelsesgrad er der en tendens til, at de samme
rettigheder ikke har det samme seertal. Eksempelvis rettighederne til det danske
fodboldlandsholds kampe. Dette kan der findes flere forklaringer på. I et historisk
perspektiv skal der lige huskes på, at det store udbud af tv kanaler er et forholdsvis nyt
fænomen. De mange danske tv-kanaler med national udbredelse er først kommet i de
sidste 20-25 år. DR havde på sin vis monopol op til 1988, hvor TV2 blev oprettet. TV2 er
sammen med DR blevet Danmarks nationale kanaler. De er stærke brands. Selv med de
62
Storm (red.) (2008) s. 171-191 og s. 2, Hedal (2006) s. 144-59 og s.155-62,Thing og Wagner (red.) (2011) s.293 og
Henriksen (2013)
Side 37/96
mange nye kanaler er deres seerandele stadigvæk meget høje. Hvad DR og TV2 vælger at
sende og sætte fokus på har stor betydning og havde i endnu højere grad betydning i
starten af 90erne, hvor det store boom i håndboldudsendelser fandt sted. DR og TV2 har
ikke alene haft rettighederne til landsholdene, men i et stort omfang også rettighederne til
de danske klubholdskampe både nationalt og internationalt63. Det er også en faktor at DR
og TV2 italesætter håndbold på en bestemt måde.
Denne italesættelse eller denne måde at skabe en bestemt forståelse af verden på – en
bestemt diskurs, kan læses i følgende nye slogan fra TV2: ”det er ikke bare håndbold –
det er nationalsport”. Det sætter håndbolden ind i en hel bestemt diskurs omkring,
hvordan den skal ses. Den bliver skrevet ind i en national kontekst, som en del af en
national diskurs. Håndbolden er ikke bare en hvilken som helst sportsgren. Det er en
sport, der favner hele nationen. Italesættelsen gør sporten til en del af vores fælles kultur,
og her til hjælper det også, at håndboldspillet er opfundet i Danmark i 1897. Samtidig
bliver seertallene ved slutrunderne brugt som den stærkeste indikator for, at det er en
nationalsport. Der bliver i høj grad sat spørgsmålstegn ved denne italesættelse.
Medlemstallet hos Dansk Håndbold Forbund rasler ned og kan det kaldes en national
sport, når det kun skyder frem på grund af hypet omkring de to årlige slutrunder (herre og
dame EM/VM) om året. Det vil sige ca. 2 måneder om året. DR og TV2 fastholder ikke
desto mindre, at det er en nationalsport. Spørgsmålet er om den diskurs omkring
håndbold ikke har god vind i sejlene bl.a. på grund af DR og TV2s store eksponering og
italesættelse af at Danmark lige pt er i verdenseliten, når det gælder håndbold64.
Fanfesterne på DR og Tv2
En sportsbegivenhed står på to ben. Det er både en begivenhed i sig selv og samtidig er
det en mediebegivenhed. Etableringen af fanfesterne på DR og TV2 kan ses som et tredje
ben. Det er en begivenhed, der relaterer sig både til selve sportsbegivenheden og som
mediebegivenhed. Det er ikke et helt nyt fænomen, men det er første gang at det sker i
forbindelse med håndbold. Der har været lignende tiltag i forbindelse med de største
63
64
Hedal (2006) s.40-42 og s.144-49
Brock (2015), Storm (red.) (2008) s.44-76, TV2news (2015b) og Ditzel (2015)
Side 38/96
begivenheder som OL, VM og EM i fodbold og TV2 har også haft det i forbindelse med
Tour de France. Disse events er på en gang en form for begivenheder i sig selv, men har
selvfølgelig en direkte relation til sportsbegivenheden som begivenhed og som
mediebegivenhed65. Det ligger i klar sammenhæng med ESPN Zone, at DR og TV2
forsøger at bruge sit allerede etablerede brand til at sælge andre oplevelser på. Det er
disse perspektiver, som vil blive analyseret nu. Der vil blive set på fanfesterne på de to
kanaler hver for sig. For selvom der er ligheder, er der også store forskelle. DR er
udelukkende en offentlig finansieret kanal, hvorimod TV2 har flere kommercielle
muligheder. Samtidig har der også været forskel på omfanget af deres evaluering af
arrangementerne.
DR: Fanfester i Viborg stadionhal
Der er mange forskellige elementer at holde sig for øje i forbindelse med disse fanfester.
For det første er fanfesterne blevet til med forskellige samarbejdspartnere. I DR’s tilfælde
blev der samarbejdet med Viborg kommune, som så også havde kommercielle
samarbejdspartnere – Total Kredit (de er også hovedsponsor for håndboldlandsholdet) og
Tress (et firma der sælger sports og legeudstyr)66. Der er derved flere aktører bag ved
fanfesterne, som hver især har forskellige begrundelser for deres involvering. De to
firmaers interesser er ikke en faktor, der vil blive belyst, men det er vigtigt at holde sig for
øje, at der også er udelukkende kommercielle interesser i denne forbindelse især i forhold
til DR. Selve de enkelte fanfester fandt sted på tre dage – d. 18., 24. og 26. januar fra
kl.15.30-21.00. Det skyldtes to grunde. Danmark spillede og DR havde rettighederne til
dem. Der deltog 1900 til den første kamp, og 3000 til den sidste kamp og 2600 i
gennemsnit ifølge Viborg kommune. Der var kommunen, der stod for det praktiske ved
indgangen til festerne67. Der var forskellige ting på programmet til de tre fester. Der var alt
fra konkurrencer, forskellige DR-programmer/værter og selvfølgelig selve kampene og
optakten til dem, som blev produceret og transmitteret fra Viborg stadionhal68.
65
Jf. afsnittet omkring branding og oplevelsesøkonomi og Frandsen (2009) s.11-17
Bilag A og C
67
Bilag C gør at der må der have været ca. 2900 til kamp 2
68
Bilag E3
66
Side 39/96
Fanfesterne var events i sig selv, men de var samtidig etableret på baggrund af en
anden event. En anden ting at holde sig for øje var, at festerne stoppede ligeså snart
Danmark røg ud af turneringen. Så det andet event (VM i Qatar) var kun interessant så
længe, der var dansk deltagelse. Ved VM i fodbold i Brasilien 2014 var Danmark slet ikke
med, men der var der events alligevel69. Det bunder i en forestilling om, at det mere er
selve det danske håndboldlandshold, som havde interessen end selve sporten. Det kunne
også skyldes de forskellige aktørers interesser i forbindelse med eventen. Total Kredit er
hovedsponsor for håndboldlandsholdet, og derved ligger deres interesse i høj grad der,
hvilket gør at fanfesten (sideeventen) bliver en del af deres oplevelsesøkonomiske
strategi/branding af virksomheden. DR har også deres grunde til brugen fanfesterne i
forbindelse med italesættelsen af begivenhed, men før jeg kommer nærmere ind på det,
vil jeg først se på Viborg kommune. De var som beskrevet samarbejdspartnere på
arrangementet. Det gjorde de, fordi ”Håndbold er en af de events som Viborg Kommune
har valgt som fokus område. Det supplerer godt den nye store håndbold festival Viborg
arrangerer Generation Handball. Det er Danmarks nye store festival som arrangeres hvert
år i uge 32. Viborg er kendt som håndbold by og med over 20 håndboldklubber i
kommunen en stor sport. Aftalen med DR suppler strategien om fokus på håndbold. Det
var en meget billig markedsføring af kommunen og byen”70 skriver Peter Cassøe, der er
projektdirektør i Viborg kommune. Det kan diskuteres om DR så burde gå ind i et sådant
samarbejde især på grund af de private samarbejdspartnere. Det skyldes, som jeg
tidligere har været inde på, at DR er en public service kanal, men her kan der stilles
spørgsmålstegn ved, om DR ikke agerer kommercielt eller i hvert fald bliver en del af mere
kommercielle aktiviteter. En ting er i hvert fald tydelig hos både DR, Viborg kommune og
de helt kommercielle partnere, at der er klare oplevelsesøkonomiske perspektiver i disse
fanfester, som jeg var inde på tidligere. Der forsøges at skabe aktiviteter/oplevelser, der
skaber merværdi for deres produkter, og som også i sig selv kan give eksponering og
indtægter. DR havde også andre grunde til arrangementet. ”Vi har en strategi om at samle
danskerne om de store begivenheder. Og det gør vi her ved at skabe en hjemmebane i
Danmark for en turnering i udlandet. Dermed får folk mulighed for at være sammen om at
se landsholdet. Og det bruger vi så som rammen for vores udsendelser”71, skriver chefen
69
Rask (2014)
Bilag C
71
Bilag A
70
Side 40/96
for DR-sporten. Det ligger godt i tråd med det tidligere DR-citat, om hvad DR forstår ved
public service. Det er en del af den forpligtigelse. Samtidig passer det også sammen med
den italesættelse af begivenheden og håndbolden i det hele taget, som det sås med
sloganet fra TV2 ”der er ikke bare håndbold – det er nationalsport”, men italesættelsen i
DR har samme udgangspunkt. Her bliver det udtrykt med, at det samler danskerne, og at
det er en del af de store begivenheder der er. Det bruges også som ramme for deres
udsendelser72. Det er også med til at give en bestemt italesættelse, som vil blive belyst
nærmere i forbindelse med analysen af selve udsendelserne.
Tv2: Fanfester rundt omkring i landet
TV2’s fanfester var ikke centreret om et sted, men var en rundtur rundt flere steder i
landet. Det er estimeret, at der var 8000 deltagere i fanfesterne. De blev til i et
samarbejde med divisionsforeningen og 8 herreligaklubber rundt omkring i landet.
Derudover var der partnerskaber med kommercielle aktører. De 8 håndboldklubber kunne
sælge aktiviteter til deres sponsorer og få indtægterne fra salg af mad og drikkevarer.
Ligesom divisionsforeningen har de også en interesse i at skabe opmærksomhed omkring
håndbolden, når det gælder flere tilskuere til kampe, flere sponsorer og flere medlemmer i
klubberne. TV2 var selv involveret med flere forskellige afdelinger – sporten, Net, Play,
kommunikation, marketing og deres sports kanal. De forskellige aktører havde forskellige
aktiviteter under disse fanfester. TV2 Play havde bl.a. et loungeområde, hvor formålet som
sådan ikke var at ”pushe Play abonnementer”, men ”at skabe en hyggelig atmosfære”. Det
viser at TV2s enkelte afdelinger også skulle promoveres udover selvfølgelig hele TV2brandet. ”TV2’s ønske & ansvar om at være Hele Danmarks Fællesskab blev synligt og
værdsat ude i landet”. Det handler ikke kun om indtægter nu og her, men at skabe en
fastholdeles og forbedring af TV2s brand, som på længere sigt måske kan give flere
indtægter. Men fokusset på, at det også er deres ansvar, at være hele Danmarks
fællesskab kunne bunde i forståelsen af deres public service forpligtigelser, som det blev
analyseret tidligere. Samtidig skulle ”fanfesten danne ramme og kulisse for live indslag og
omstillinger både før, under og efter kampen”. Det vil sige, at der er mange lighedspunkter
mellem DR’s og TV2s fanfester, men at TV2s måske var en del af en større strategi om
72
TV2news (2015a) og Bilag E1
Side 41/96
videre satsning i fremtiden. De har også i højere grad forsøgt at relatere fanfesterne til
deres eksisterende produkter, i stede for blot at bruge det eksisterende brand til at sælge
nye oplevelser. Det skal her til sidst nævnes, at festen sluttede da Danmark røg ud af
turneringen ligesom hos DR, men festen var ikke afhængig af, at TV2 havde den danske
kamp på sine platforme73. På tv-skærmen fortsatte opmærksomheden under hele
turneringen.
Den konkrete italesættelse og brug hos DR og TV2
Der kunne foretages flere analyser ud fra mediernes italesættelse i forbindelse med
sportsbegivenheden, men her vil fokusset være på italesættelsen i forbindelse med ”det
danske”, Qatar og på hvordan DR og Tv2 bruger begivenheden? Denne italesættelse har
stor betydning for langt størstedelen af dem, der ser begivenheden. De ser den gennem
den medierede virkelighed.
”Det danske” henviser til måden hvorpå det danske landshold og deres kampe blev
italesat hos DR og TV2. Det er vigtigt at pointere, at det nationale er der i forvejen, som
jeg har beskrevet i afsnittene omkring sportsbegivenheden og kultur. Det er ikke DR og
TV2, der indfører det, men de underspiller bestemt heller ikke dette aspekt. Der er flaget,
nationalsangen, farverne osv., som er de stærkeste symboler på den nationale diskurs. Når
DR så viser billeder af fanfesten i Viborg Stadionhal samtidig med at nationalsangen bliver
afspillet, hvor næsten 3000 mennesker mange af dem klædt i rød/hvide farver står og
synger med, spiller udsendelserne med på at fokusere på det nationale. Disse billeder og
fanfesterne både på DR og TV2 bliver også vigtigere af, at der i denne sammenhæng er
forholdsvis få danske tilskuere til selve arrangementet, da det foregår i Qatar. De bidrager
til at vise og påvirke en begejstring for det nationale hold. Et yderligere bidrag til den
nationale fortælling ses yderligere under Danmarks åbningskamp mod Argentina, hvor
kronprinsen er tilskuer i hallen. Det bliver pointeret i TV2s studie og kronprinsen kommer
også selv forbi TV2s studie i pausen. Det kobler den nationale diskurs endnu mere til
sporten. Der er få symboler og traditioner, der står så stærkt i den danske diskurs som
kongehuset. Koblingen mellem den nationale og sportens diskurs bliver dermed nærmest
73
Bilag B, Bilag E3 og TV2 (2015b) – alle citater i dette afsnit er herfra
Side 42/96
ubrydelig. I samspillet mellem medierne og det officielle Danmark (Kongehus og staten
(som kongehuset er en del af/de kan ikke deltage hvis ikke det er godkendt af
staten(politikerne)) bliver det cementeret, at håndboldholdet er en del af den nationale
diskurs. De kæmper for Danmark74.
Det er ikke kun i billeder og andre indslag. Der er også bestemte ytringer. Det er især
brugen ”vi” og ”vores”. Vi spiller, og vores drenge osv.. Det vil sige, at DR og TV2 er en del
af holdet, både det konkrete håndboldhold og en del af det forestillede fælles hold, vi har i
Danmark. Medierne inkluderer sig i den nationale diskurs. De begejstres, når ”vi” vinder og
bliver kede af det, når ”vi” taber. Spørgsmålet er om det er totalt uproblematisk. I det
politiske liv har debatten om danskhed raset konstant i de sidste 20-30 år. Der er en
diskursiv kamp om, hvad det nationale er. I dette forhold er symboler og traditioner ikke
ufarlige. Danskheden er en diskursiv kampplads, men her i sportens arena bliver kampen
sat på pause. Der bliver det nationale upartisk. Det giver en mulighed for at vise sin
nationale identitet uden at skulle forholde sig til forskellene. Eller måske er det en illusion.
Det nationale i sportens arena fastholder de allerede etablerede skel mellem de forskellige
diskursive opfattelser af det nationale. De forskellige in- og eksklusioner bliver fastholdt.
Det kan være vanskeligt at konkludere endegyldigt, men en ting er sikkert. Italesættelsen
af det danske i sportens verden er ikke bare ren underholdning, der kan adskilles fra
resten af samfundet. Det rummer muligheden for konsekvenser.
En anden italesættelse der kunne iagttages var Qatar og deres hold. Fokusset på Qatar
og deres hold blev større igennem turneringen, da holdet kom længere end alle andre
havde regnet med. Det kunne være nærliggende at påstå, at det større fokus og især det
større negative fokus på Qatar igennem turneringen skyldtes, at Danmark overraskende
røg tidligt ud af turneringen. Dermed var behovet for en ny vinkel på turneringen større og
behovet for at vise begejstring også mindre. Det skal siges, at der stadigvæk var en
diskussion af at dækningen af forskellige problematikker i forbindelse med turneringen
havde for lidt fokus fra især DR og TV2. Konkret angående italesættelsen af Qatar og
deres hold ses der under alle omstændigheder en hel anden tilgang. Det er slet ikke en
diskurs medierne er en del af og heller ikke os som tv-seere. Det er ”luksuriøse
74
Bilag E1 og Billig (1995) s.119-26
Side 43/96
omklædningsrum”, ”besynderlige koncerter”, ”få tilskuere”, ”købte tilskuere”, ”alternativ
stemning”, ”købt hold” og ”et skammens VM” er bare en del af de mærkater, der blev sat
på i forbindelse med DRs og TV2s dækning. Det illustrerer for det første, at det der skete i
Qatar går imod allerede etablerede diskurser. Der er en bestemt diskurs om at se sport,
hvordan sportsbegivenheder skal arrangeres, og oven i det passer det heller ikke ind i den
herskende forståelse af det danske. Det ses f.eks. i brugen af ordene som ”alternativ” og
”besynderlig”, der henviser til, at det vist ikke er sådan der skal ses og arrangeres sport.
Qatar er op imod sportens ånd og forestillingen om det danske, som ikke bryder sig om
det ”luksuriøse” osv. Det kan siges at være en klar eksklusion af Qatar og deres
begivenhed i forhold til fortidige og fremtidige sportsbegivenheder. Det er ”et skammens
VM”75.
En anden vinkel er, at denne italesættelse fastholder en stereotyp om ”den anden”.
Direktøren for TSE-consulting går så langt ved at udtale både til mig og til medierne, at
det kunne kaldes en form for racisme. For at underbygge dette kommer han med
eksempler omkring Spaniens herrehold, der også har nationaliseret spillere og derudover
bød det østrigske kvindehold i 90erne også på et stort antal af nationaliserede spillere. Det
er ikke ulovligt og ikke unormalt i håndboldverden at nationalisere spillerene. Qatar har
bare brugt systemet. Samtidig er tilskuertallet heller ikke voldsomt lavere end andre VM
slutrunder og tilskuertallet på de forskellige kampe fordeler sig også anderledes end i
turneringer afholdt i Europa. Der er heller ikke mange forsøg på at forstå den opfattelse af
et udsnit af verden, som Qatar har. Det bliver f.eks. heller ikke italesat at det eneste
udenlandske firma, der er en del af hovedsponsorerne af selve turneringen er det store
danske firma Mærsk og at flere udenlandske firmaer har flere kontakter på de forskellige
byggeprojekter. Hvis der nu skulle findes undskyldninger for denne italesættelse eller
manglen på samme, som måske kunne forklare det med andet end racisme, kunne der
være tale om tre muligheder. For det første anlægges der bare ikke er en særlig kritisk
vinkel, når det gælder sportsjournalistik, et forhold som skal blive diskuteret lidt senere.
For det andet at journalister, der beskæftiger sig med sport, simpelthen ikke ved nok om
alt det omkring sporten. For det tredje at der eksisterer en form for blind vinkel. DR og
TV2 er låst fast i forestillingen om den anden. De kan simpelthen ikke forstå den diskurs
75
Bilag E1
Side 44/96
de lige pludselig skal forholde sig til. Samtidig er diskursen om en lille mellemøstlig
diktaturstat allerede fastslået. Så hvis det skulle kaldes en form for racisme kunne det
siges, at den er ubevidst. Bevidstheden omkring at ”verden ses fra Rådhuspladsen” er
fraværende. Det kan siges, at det er det, der i en globaliseret verden er med til at skabe
og fodre konflikter mellem lande og kulturer. Det illustrer, at selvom verden er blevet
mindre, har de øjne der ser måske ikke ændret sig. Eksponeringen af stof fra alle verdens
hjørner er bare blevet større, men forståelsen af dem er ikke blevet større. Selvom
medierne også kan siges, at have undergået en globalisering med hensyn til indhold, og at
mange medier ejes af store multinationale selskaber, så har de alligevel bevaret et klart
nationalt præg. Derved fastholdes det forestillede fællesskab, hvilket kunne være en af
forklaringerne på, at det nationale bestemt ikke er forsvundet i den globaliserede tidsalder
76
.
Det viser sammen med italesættelsen af den nationale diskurs et billede på det, der
kunne ses som en diskursiv kamp. Det vil sige en kamp mellem to diskurser, som er i
modsætning til hinanden. En sportsdiskurs og en politisk diskurs. Diskursen omkring sport
ækvivaleres som tidligere nævnt med fair play, fredelig kappestrid, gentlemanship og
renhed. Den politiske diskurs står i diametral modsætning til sportens diskurs. Den bliver
ækvivaleret med elementer, som i den grad bliver set som udenfor den sportslige diskurs.
Politik er ikke ren, den er uren. Dette forestillede skel mellem de to diskurser bliver
vanskeligt at opretholde, når der er elementer der er så svære at forsøge at undgå.
Forsøget bliver ikke desto mindre gjort både hos DR og TV2, hvor indslag om forholdene
for migrantarbejderne, som har været med til at bygge hallerne foregår i indslag i de
almindelige nyheder. Samtidig bliver mange af de spørgsmål, der ville være på sin plads at
stille, ikke berørt. Derved kan produktet sportsbegivenheden stå mere rent. Det referer til,
at der er en sammenhæng mellem mediernes brug og deres italesættelse af
sportsbegivenheden. Det er vanskeligt ikke at få den tanke, at sporten bare skal fylde
sendefladen ud med god tv-underholdning, som DR og TV2 samtidig har betalt mange
penge for, og at dette forhold giver konsekvenser for italesættelsen.
76
Bilag D og Bech (2015b)
Side 45/96
Delkonklusion og diskussion – idealer, sportsjournalistik og public service
Medierne er en stor faktor ved sportsbegivenheder. Det påvirker den enkelte sportsgren
og dens udtryk. Det fører på baggrund af de forgående analyser til tre væsentlige emner –
forholdet mellem medialisering og sportens ”renhed”, diskussion af journalistik og sport,
hvilket til sidst fører over i konsekvenserne for sport og public service medierne.
Forholdet mellem medialisering og sportens ”renhed” refererer lidt til det, som jeg var
inde på tidligere omkring sportens idealer og underholdning. Idealet om sport eller
diskursen omkring sport står i modsætning til det, at sport gøres til en ren kommerciel
foreteelse. Sportens ideal ækvivaleres bl.a. med elementer som fair play, gentlemanship
og begejstring. Der tales om den ”rene” sport. Det er ædle værdier, som står i stærk
kontrast til det kommercielle. Det handler om at tjene penge ud fra store firmaers
interesser. Det handler ikke om kultur. Det handler om underholdning. Her bliver USA tit
sat op som skrækeksempel i mange sammenhænge, hvor fokus på det kommercielle i
sporten er større. Der er indikationer på, at det er mere udtalt i USA, men det er en
tendens der bestemt også finder sted i Europa, og også ved VM i Qatar (koncerterne osv.).
Der er en sammenblanding og balance mellem kultur og underholdning. Der er mange
fællesinteresser, der gør sig gældende, så en form for balance opretholdes så det ikke
tipper helt over til at være et rent kommercielt produkt. Det har hverken sporten, de
kommercielle firmaer, staten(politikerne osv.) og for den sags skyld medierne interesse i.
De har behov for at bibeholde kulturen i sportens verden. Det skyldes de grunde, som jeg
har været inde på tidligere omkring bl.a. fællesskab og oplevelse og jeg vil senere
fremsætte flere grunde i forbindelse med bl.a. Qatars brug af begivenheden77.
Det er blevet analyseret hvordan medierne italesætter sporten og dens begivenheder.
Det er journalistik der ikke ligner, hvad der normalt opfattes som journalistik. Både DR og
TV2 anerkender dette i TV2News programmet presselogen den 1. februar 2015. De
beskriver, at der er andre kriterier. Det handler mere om underholdning og begejstring, og
at det er en folkefest. BT’s chefredaktør udtrykker det således i presselogen den 18.
77
Frandsen (2009) s.32-34 og Andersen (1998) s.281-83
Side 46/96
januar, at ”sporten har så stor en kraft at det overskygger”78. Det kunne også skyldes, at
medierne har brugt mange penge på at købe rettighederne, hvilket betyder at de bruger
mange ressourcer på at ”sælge” begivenheden. Et af rationalerne må være, at det gøres
bedst med begejstring og folkefest. Samtidig er fanfesterne med til at understrege, at der
er stor begejstring, og at det ikke kun er DR og TV2, der er oppe at køre. Fans er en del af
legitimeringen af mediernes begejstring og fokusering på begivenheden. Det kan
diskuteres om tv ikke selv har været med til at skabe det både med hensyn til fanfesterne
og hypen omkring håndbold generelt79.
Hvad skal det få af konsekvenser? Det stiller spørgsmålstegn ved journalistikken. Skal der
gøres op med skellet mellem sportsjournalistik og andet journalistik? Det skel der også kan
sige at være skellet mellem den fremherskende diskurs omkring sport og om politik.
Udgangspunktet for især den politiske journalistik er at være kritisk – at være den fjerde
statsmagt. Den samme kritiske vinkel på sportsbegivenheder er ikke fremherskende. En af
forklaringerne på hvorfor journalisterne afholder sig fra en mere kritisk vinkel er, at de
medier de arbejder for, mange gange er stærkt involverede i begivenheden i et samspil
med andre meget stærke interessenter som sportens organisationer, stater og store
private firmaer. Det stiller spørgsmålet, om medierne kan være kritiske overfor deres eget
produkt. Et emne der bestemt ikke er nyt. I 1998 kom bogen ”Samfundets vagthund –
eller tam entertainer”, der stiller flere af de samme spørgsmålstegn ved journalistikkens
rolle i forhold til sporten. Emnet dukker op fra tid til anden, men om journalistikken har
ændret sig er svært at se. DR og TV2 dækkede sig i dette konkrete tilfælde ind med at
sige, at de lavede indslag ved siden af sporten, men sammenlignet med de mange timers
tv om selve kampene og den tilhørende begejstring fyldte det forsvindende lidt. De kan
måske dække sig ind under, at der muligvis heller ikke er efterspørgsel på en mere kritisk
vinkel. De giver folk, hvad de gerne vil have. Det der kunne kaldes en mere populistisk
tilgang til public service80.
En anden konsekvens kunne være at fjerne sport på public service stationer. Det må
ifølge journalist Lasse Jensen være konsekvensen for DR og TV2. Rettighederne er blevet
78
TV2news (2015b)
Ditzel (2015)
80
Møller og Andersen (red.) 1998 og Frandsen (2012)
79
Side 47/96
for dyre og sporten for kommerciel og politisk. ”Men håndbold VM og det kommende
fodbold-ditto i Qatar har en gang for alle revet maskerne af. Det er iskold forretning og
benhård international politik på et nådesløst marked. Og de to public service stationer er,
hvad enten de vil det eller ej, en del af det”81. Det politiske aspekt vil blive belyst senere,
men det skal måske bare nævnes, at spørgsmålet er, om maskerne nogensinde har været
der. Desuden ligger der også i Lasse Jensens betragtninger, at public service stationerne
ikke skal være en del af det kommercielle marked, men den udvikling er allerede i gang
især hos TV2. De har måske endda behov for kommercielle indtægter for at overleve. DR’s
regnskab viser også, at de kommercielle indtægter stiger. Sandsynligheden for at
eksempelvis DR vil få flere penge fra staten virker heller ikke som en plausibel
fremtidsudsigt. Hvis der abonneres på det brede og ikke det smalle public service begreb
kan legitimeringen af bl.a. licensen måske ryge, hvis de populære sportsbegivenheder
fjernes fra public service. Dette forhold henviser i udtalt grad til diskussionen omkring højog lavkultur (populærkultur). Når en ting bliver populært eller sagt på en anden måde, når
en udsendelse kan klare sig på en kommerciel kanal, så skal det ikke være tilstede på en
public service platform. Diskussionen omkring smal eller bred, lav eller høj og populær
eller niche er ikke en diskussion, som er ny eller en, der vil forsvinde. Der vil være en
konstant diskursiv kamp om hvad f.eks. public service kanaler skal indeholde. I forhold til
sportsbegivenheder og denne diskussion er det måske ikke et problem, der har vundet
indpas i den politiske debat endnu. Det kunne skyldes den øgede fokus på at skabe
national samling, og at politikerne har en interesse i at bruge disse sportsbegivenheder.
Det vil senere blive taget op til diskussion. Ligegyldig hvad er bevågenheden på
sportsbegivenheder stor både fra medier og befolkninger, som de tidligere analyser viser,
og der er måske en mindre kritisk tilgang til sportsbegivenheder end på andre områder82.
Det viser måske også, hvorfor et land som Qatar gerne vil afholde en begivenhed som VM
i håndbold.
Qatar og sportsbegivenheden
Indtil videre har fokus været rettet på selve begivenheden og dens såkaldte andet ben –
81
82
Jensen (2015)
Jensen (2015) og Mandag Morgen (1999)
Side 48/96
den mediemæssige brug og italesættelse. I det kommende vil mit fokus rette sig mod
værtslandet Qatar. Ved stort set et hvert international mesterskab udvælges et land, der
skal afholde begivenheden. Udvælgelsen sker i de fleste tilfælde i skarp konkurrence med
andre nationer (Frankrig, Polen og Norge i det konkrete tilfælde83). De forskellige lande
kommer med deres bud, som i dette tilfælde var til IHF, og IHF udvælger så i forholdsvis
god tid et værtsland, så det kan nå at forberede sig på begivenheden bl.a. med hensyn til
de fysiske rammer. Der er selvfølgelig forskellige kriterier, som et værtsland skal opfylde
både i forbindelse med budprocessen og i selve afholdelsen af begivenheden. Der kunne
så stilles spørgsmål til, hvad Qatar får ud af at afholde et sådant arrangement, eller hvad
det er de gerne vil have ud af det. Det skal siges, at værtslandet automatisk kvalificeres til
mesterskabet, men det var ikke den eneste grund.
Der er lige et par områder, som er vigtige at have en viden omkring for at kunne forstå de
efterfølgende analyser. Qatar er både kulturelt og politisk et meget anderledes samfund
end det danske. Der foregår en klar censur af medierne i Qatar. Der eksisterer ikke
pressefrihed. Medielovene er til sammenligning antagelig ligeså strenge, som de der
eksisterer i Hviderusland og Zimbabwe. Qatar er et emirat, og emiren har en ret
uindskrænket adgang til at styre og præge informationen til befolkningen. Derved bliver
det i hvert fald nemmere at italesætte et bestemt område på en bestemt måde, som
eksempelvis et VM i håndbold. Det er også vigtigt at pointere, at styret i Qatar har en
meget klar strategi med deres mediedækning, som udføres af tv-selskabet Al-Jazeera. Det
skal blive belyst meget nærmere senere, hvor det også vil blive analyseret, om der en
sammenhæng mellem det at arrangere sportsbegivenheder og deres tv-selskab Al-Jazeera
ikke bare internt i landet men især eksternt84. Det er også vigtig at understrege, at
begivenheden i det hele taget er en del af ”noget større”. Den skal ses i sammenhæng
med flere strategier, hvor begivenheden bliver en faktor i disse strategier.
Sportsbegivenheden som internt middel – national identitet og sundhedsfremme
Det første element i motiverne og mulighederne bag afholdelsen af begivenheden er
83
84
Wikipedia (2015b)
Ellegaard (2012e), Samuel-Azran og P1 (2013)
Side 49/96
forholdet til den nationale identitet. Her er det vigtigt at pointere at langt hovedparten af
befolkningen der bor i Qatar, ikke er statsborgere i Qatar. De er en form for
gæstearbejdere der især arbejder med at udbygge infrastruktur eller andre servicejobs.
Det menes, at der er op imod 1,5 million mennesker, der kommer udefra. Deres status i
Qatar er, at de ikke er en del af Qatar. Det illustreres f.eks. ved at der på Wikipedia står
oplyst at der bor over 2 millioner i Qatar, men på officielle hjemmesider i Qatar står der ca.
600 00085. De gæstearbejdere indgår ikke som en del af strategien i at bruge f.eks.
sportsbegivenheder til at skabe national stolthed. At bruge sporten og dens begivenheder
er ikke et nyt fænomen i Qatar eller for den sag skyld et element, der er særegent for
Qatar. Sport spiller en rolle i, at lande bliver opfattet som nationer og at de samtidig er en
del af det internationale samfund. Fra 1971 hvor Qatar opnåede selvstændig fra briterne,
blev sport en faktor i opbygningen af nationen (nation-building) og formningen af en
national identitet. Det ses fra start af især i forbindelse med to events – en boksekamp i
71 med Mohammed Ali og en fodboldkamp i 73 mellem det ældste hold i Qatar og Santos
(med Pele). De blev brugt som en opbygning af den nationale identitet og for at vise
befolkningen i Qatar, at det nu var et selvstændigt land. Qatar begyndte i de følgende år
at forsøge med at blive medlem af de internationale sportsorganisationer især den
olympiske komite (IOC). Det at deltage i sportens begivenheder er en måde at vise at
landet er en nation. Det er en manifestation af det at være et land
86
.
Håndbold-VM og de andre sportsbegivenheder som Qatar har og skal afholde kan ses
som en forlængelse af det, der startede allerede fra Qatars fødsel i 71. Det at Qatar kan
arrangere en forholdsvis stor event, som især tidligere var forbeholdt lande i vesten, er
med til at vise befolkningen i Qatar, at de er en del af det internationale samfund. Det vil
sige at give befolkningen en form for national stolthed over, at nationen kan udrette store
ting. Det fører også tilbage til citatet omkring, hvad en event er. Events er med til at skabe
identitet og følelser omkring at opleve at være en del af et fællesskab ved at følge
begivenheden. Ifølge Qatars strategi og vision for Qatar 2030, som bliver udmøntet
konkret i Qatar strategi 2011-16, skaber det ikke kun stolthed og fællesskab. Sport og det
at arrangere dens begivenheder, er med til at skabe det gode samfund87. Det er tilmed
85
Qatar Olympic committee (2015a) og wikipedia (2015a)
Silva(2015), Iowerth (2014) og Mattern (2008)
87
Qatar (2011) s.196-203, Black (2007) s.261-66 og Kavetos & Szymanski (2010)
86
Side 50/96
legitimt at vise sin nationale identitet ved sportsbegivenheder også som vært af disse. Der
er en mulighed for at vise flaget, at skabe en oplevelse af at være en del af en kollektiv
identitet.
En anden faktor er, hvordan det går det nationale hold under turneringen. Qatar kom
som sagt til finalen, men tabte. En bedrift intet ikke-europæisk hold tidligere har opnået
ved en VM-slutrunde i herrehåndbold.. Ved sidste VM 2013 blev de nr. 20 ud af 24.
Grunden til den store fremgang skyldes især, at Qatar i den mellemlæggende periode
nationaliserede en hel del spillere (9stk.) og ansatte en spansk træner, der regnes som en
af de bedste trænere i verden. Der går mange rygter omkring, hvor mange penge de
enkelte spillere og træneren har fået udbetalt i denne forbindelse. Det skulle efter sigende
være beløb, der hidtil er usete i en håndboldsammenhæng. Derudover blev næsten alle
spillerne en del af den nationale liga i Qatar, der også lå stille i en lang periode op til
turneringen i modsætning til andre nationale turneringer så forberedelsen for Qatar kunne
blive så optimal så muligt. Det viser med al tydelighed, at det var vigtigt for systemet i
Qatar, at befolkningen ikke skulle se et hold, der bare var med som det tynde øl. Det kan
så diskuteres om et helt hold af nationaliserede spillere vil give den samme nationale
stolthed og følelser. Der er en del faktorer, som skal tages med i ligningen. For det første
sang alle spillerne med på den qatarske nationalsang, som bliver afspillet før kampene, de
spiller. Nationalsangen er sammen med bl.a. det nationale flag en af de klareste
manifestationer på den nationale identitet. Ved at synge med bliver spillerne en del af den
nationale diskurs. De bliver derved svære at adskille fra de spillere, der oprindeligt
kommer fra Qatar. Det leder over i en anden faktor omkring landets historie og nutid. Det
er en forholdsvis ung nation, og derved er der måske et større råderum, end hvis det
samme var sket i lande som eksempelvis Danmark. Qatar er også vant til at rumme en
stor mængde af mennesker, der kommer fra mange steder i verden. Det er heller ikke
første gang, at de har nationaliseret sportsudøvere for at opnå bedre resultater. For det
tredje adskiller Qatar sig ved, at de ikke har en fri presse. De har samtidig en høj grad af
censur på internettet. Det vil sige, at de har en større mulighed for at styre befolkningens
modtagelse af f.eks. de nationaliserede spillere. De kan italesætte det i medierne (især AlJazeera) præcis på den måde, som styret i Qatar ønsker det eller i hvert fald sørge for at
undgå en negativ italesættelse. Dette er ikke specielt for Qatar. Medierne i Danmark
Side 51/96
italesætter heller ikke det danske hold særlig kritisk, som de tidligere analyser viste
omkring DR og TV2. Spørgsmålet er så, hvis det var Danmark, der havde gjort det samme
og havde opnået den succes, om det så alligevel var blevet italesat negativt. Dette kunne
så bero på at båndene mellem magthaverne i Qatar og medierne er strammere og
tydeligere end i Danmark88.
Hvordan blev begivenheden så italesat i Qatar? Mediemæssigt var det BeIN sports (AlJazeera sport), der havde de eksklusive rettigheder til turneringen. Deres italesættelse af
turneringeren som kan læses på fra deres hjemmeside, viser flere ting. Det skal
selvfølgelig understreges, at italesættelsen kan være anderledes på deres tv-kanaler, og at
der kan være forskelle på den engelske og arabiske version af hjemmesiden. Det betyder
ikke, at det er sådan, men det er et forbehold der bør tages, når der tænkes på den
føromtalte censur indadtil, og at det samtidig også er en italesættelse udadtil. Med de
forbehold in mente viste hjemmeside for det første, at nyhederne om håndbold i høj grad
er og var fokuseret på begivenheden. Der er stort set ingen nyheder før eller efter, som
drejer sig om håndbold. Det kan skyldes flere årsager. For det første at de først har fået
tv-rettighederne til håndbold i forbindelse med slutrunden. For det andet at interessen for
håndbold i Qatar ikke er så stor. Det er nu dem der har rettighederne og begivenheden
foregår i Qatar, hvilket medfører en eksplosion i historier om selve begivenheden. Generelt
adskiller historierne sig ikke fra, hvad der kunne ses andre steder. Der er en generel
tendens til, at der er en bias overfor det qatarske hold, men det skiller sig ikke ud fra de
danske medier. ”Thousands of spectators in Lusail witnessed a thrilling match, in which
Qatar gave the defending champions a tough fight until the end”89 er et meget godt
eksempel på dette. Det er på mange måder mere underspillet, men det kan godt skyldes,
at det er den engelske version. Den arabiske version virker til at være mere indholdsrig
med fokus på Qatar. Der er bl.a. interview med glade fans fra Qatar, som godt kan
sammenlignes med DR og TV2s dækning. Samtidig er kritikken af begivenheden og den
anden kritik af Qatar, som jeg var inde på i bl.a. DR og TV2s dækning, helt fraværende.
Åbningsceremonien bliver også beskrevet som at “Qatar staged a spectacular and
historical opening ceremony for the 24th Men’s Handball World Championship”90. Igen skal
88
Bilag E1, Anderson (2001) s.203-4 og Castillo (2014)
Bilag E4
90
Bilag E4
89
Side 52/96
der passes på med at fortolke det som et element, der kun har sammenhæng med en
meget censureret presse. Sportsbegivenheder bliver generelt behandlet anderledes end
andre fænomener i den journalistiske verden, som det blev analyseret og diskuteret
tidligere. Hvis fokus udelukkende lægges på selve åbningen, så var den spektakulær og
historisk. Der bliver normalt ikke gjort så meget ud af åbninger ved de forholdsvis mindre
sportsgrene, men her var der både faldskærmsudspring og et kæmpe og langvarigt
fyrværkerishow til sidst. Samtidig var det første gang håndbold VM blev afholdt i
Mellemøsten og bare det fjerde afholdte uden for Europa. At der så kan stilles utrolig
mange spørgsmål ved meget andet f.eks. de forhold arbejderne havde under bygningen af
de haller, som kampene blev spillet i og andre menneskerettighedsspørgsmål er en anden
snak. Spørgsmålet er her, hvilken indflydelse det har for borgerne (den oprindelig
befolkning) i Qatar91.
Et andet element der kan argumenteres for i brugen af sportsbegivenheder er, at det skal
skabe sundhedsfremme. Det er et element, der også bliver italesat i Qatars nationale
strategi 2030 og indtil videre udmøntet i handlingsplanen 2011-16, som jeg var inde på
tidligere. Qatar har registreret, at deres befolkning lider under store sundhedsproblemer,
der i høj grad skyldes inaktivitet og en stillesiddende livstil i det hele taget. Det vil sige, at
det på mange måder ligner den udfordring, der også ses i de vestlige lande. Qatar ser
flere forskellige måder at løse disse problemstillinger på, og en af dem er fokus på sport
og dens begivenheder. Arrangering af sportsbegivenheder i Qatar betyder ikke alene nye
faciliteter for Qatars befolkning til at dyrke sport i, men det betyder ifølge Qatar at, ”
Hosting regional and international sporting events encourages greater Qatari participation
and interest in sports …”92. De ser en klar sammenhæng mellem at arrangere
sportsbegivenheder og afhjælpe sundhedsproblemer i landet. Samtidig er der også et
fokus på at skabe elitesportsudøvere, der kan klare sig godt ud over landets grænser og
optræde som en inspirationskilde for befolkningen. I forhold til håndboldholdet som bestod
af mange nationaliserede spillere, kan det diskuteres, hvilken indflydelse det har. Der kan i
det hele taget sættes spørgsmålstegn ved hele den præmis, der her bliver opstillet, at
sportsbegivenheder og nationale elitesportsfolk skaber bredde. Det er dog ikke en
91
92
Bilag E4
Qatar (2011) s.197
Side 53/96
argumentation Qatar står alene med. Det er en udbredt argumentation, der ses ved
mange sportsbegivenheder bl.a. ved OL i London 2012. Forskningen på området har dog
endda haft meget svært ved at se denne kobling. Der er i hvert fald ingen resultater af
undersøgelser, der entydigt kan se en årsagssammenhæng mellem afholdelse af
sportsbegivenheder og øget sportslig aktivitet hos befolkningen. At elitesportsfolk skulle
fungere som rollemodeller for folk, og derved få dem til at dyrke mere sport er der heller
ikke fuldstændig belæg for at sige. Det kan dog være en faktor blandt mange andre, som
kan have en vis betydning for forskellige befolkningsgrupper. Det kan være meget svært at
opretholde argumentationen, men ikke desto mindre er det en argumentation, der har
været brugt længe, og som måske stadigvæk vil blive brugt for at retfærdigøre de mange
penge, der benyttes på store events og støtten til elitesportsfolk. At bruge sport og dens
begivenheder i Qatar er for Qatar under alle omstændigheder en vigtig brik. De har også
som det eneste land i verden en national sportsdag, der falder anden tirsdag i februar,
hvor alle har fri og opfordres til at dyrke sport. Om det så sammen med de mange
sportsbegivenheder alene skaber mere aktive borgere er stærkt tvivlsomt ifølge
forskningen på området, men ikke desto mindre satser Qatar hårdt på sporten som
drivkraft for sundhedsmæssige forbedringer93.
Sportsbegivenheden som eksternt middel – branding og diplomati
Qatars brug af sportsbegivenheden har også eksterne perspektiver. Det er i den
forbindelse vigtigt at understrege, at sportsbegivenheden igen skal ses som en del af en
overordnet og langstrakt strategi.
Qatar er et forholdsvis lille land på den arabiske halvø, der ikke har den store betydning
hverken økonomisk eller militært. Det er vigtigt at understrege, at det er et ufatteligt rigt
land. Hvis det måles per indbygger, er nationen det rigeste land i verden. De kan ikke
udelukkende bruge pengene i forbindelse med en økonomisk form for magt, men der er et
forholdsvis stort økonomisk råderum på grund af Qatars naturressourcer (olie). Det
økonomiske råderum forsøger de strategisk at bruge til at skabe nationen en plads for sig
selv, globalt set. Det er i forbindelse med den strategi, at sportsbegivenheder bliver et
93
Storm (2014), Storm (2011), Qatar (2011) s.196-203, Ellegaard (2012c), Sulayem (2013) s.173-92 og Bilag D
Side 54/96
vigtigt indsatsområde. Det handler om magt og indflydelse i verden. Helt overordnet
handler magt om at få A (andre lande) til at handle i overensstemmelse med Bs (Qatars)
interesser. De har ikke mulighed for at bruge de mere konventionelle magtformer, som de
militære, økonomiske og teknologiske. De bruger blød magt eller soft power, som er et
begreb Joseph Nye introducerer i begyndelsen af 1990erne. Grundlæggende er det en
magtform, der er mindre direkte end den militære og økonomiske magt er. Det er en
magt, der især omhandler kultur og ideer. Det er et fænomen, der i tiltagende grad er
blevet brugt og måske til tider misbrugt i den forstand at al magt der ikke er den hårde
militære og økonomiske magt er blevet betragtet som blød magt. Fænomenet er også til
tider set som positivt ladet, men ”It is not necessarily better to twist minds than to twist
arms”94. Bare fordi det er blødt, kan det sagtens gøre ondt. Hvordan det opfattes
afhænger i høj grad af de øjne, der ser. Selve udførslen af den bløde magt er en
forholdsvis vanskelig størrelse. Det er svært at styre. Det skyldes, at målene kan være lidt
mere diffuse og svære helt at regne ud, hvad det er, der skal opnås. Der er også flere ting,
der er udenfor statens kontrol. Resultaterne opnås ofte heller ikke på en nat. Det er en
langsigtet strategi og plan, hvilket er med til at indikere, at det netop overståede VM ikke
må ses isoleret. Der er en del andre faldgrupper ved den bløde magt, men de vil blive
analyseret mere konkret i forbindelse med Qatar og deres brug af blød magt 95.
Hvad er det så for en strategi Qatar har og hvordan fungerer den? Strategien er en del af
det, der kan kaldes public diplomacy. Den har derudover relationer til begrebet nationbranding. Det illustrerer, at selvom begrebet soft power er et forholdsvis nyt begreb, er
midlerne ikke nye. Der er måske kommet en større bevidsthed omkring, hvad der kan
opnås med midlerne. Det er her begrebet tilføjer nyt. Magt ligger ikke kun i hænderne,
men også i hovederne så at sige. Der kan skabes forandringer, og lande kan opnå det de
gerne vil ved at bruge magtmidler såsom kulturelle elementer. For at opnå soft power
bruges public diplomacy. Begrebet har ikke en dansk oversættelse. Hvis de to ord
oversættes betyder det frit oversat offentlighedens diplomati, hvilket giver en anelse om,
hvordan begrebet skal forstås. Det skyldes at public diplomacy bl.a. omhandler andre
interessenter end det mere traditionelle diplomati. Det er ikke kun statens embedsmænd
94
95
Nye (2011) s.81
Nye (2011) s. 81-109 og Nye (2004) s.1-32
Side 55/96
og ambassadører, der skal forsøge at påvirke og forhandle med andre landes
embedsmænd. Det er også private, firmaer, NGO’er osv., der i samarbejde med staten skal
hjælpe til med denne påvirkning. En påvirkning der i højere grad er henvendt det andet
lands offentlige opinion, som så kan påvirke dette lands udenrigspolitik. Public diplomacy
bliver i mange sammenhænge også brugt som synonym for det, der kaldes nationbranding. Det betyder nødvendigvis ikke, at nation-branding og soft power er helt det
samme, men at nation-branding kan være et middel til at opnå landets strategier om at
opnå større magt gennem soft power. Det at brande sin nation kan også skyldes andre
motiver. Det kan handle om at få flere folk til at flytte til landet eller tiltrække flere til at
bruge landet som turistmål. Det står bl.a. eksplicit i Qatars plan for 2011-16 omkring det
at arrangere sportsbegivenheder og sport i det hele taget i et forsøg på at brande
nationen, der skal medføre, at flere vil bo og komme til Qatar. Til gengæld er det mindre
åbenlyst, at der er en klar strategi omkring det i forhold til at bruge det i et soft power
perspektiv, men ikke desto mindre er det en meget væsentlig del. Det er ifølge direktør i
TSE-Consulting faktisk den vigtigste grund til Qatars brug af bl.a. sportsbegivenheder,
selvom de måske ikke vil indrømme det selv. Det er en vurdering, som flere forskellige
analyser også peger på. Det er på det område, der er mest fokus på. Det skyldes med
hensyn til sportsbegivenheder, at Qatar er et af de få lande, der bruger dem så strategisk.
Fokusset skyldes også, at strategien i et vist omfang har været en kæmpe succes. Der er i
den seneste tid sat spørgsmålstegn ved, om succesen er ved at krakelere, men hvad er
det så konkret Qatar har gjort i bredt perspektiv og i relation til den konkrete
begivenhed96.
For at forstå Qatars brug af både den konkrete begivenhed og andre sportsbegivenheder
og brugen af soft power generelt, er det væsentlig at se på brugen af mediet Al-Jazeera.
Denne medieplatform blev stiftet i 1996, hvor den først og fremmest var en nyhedskanal,
der skulle konkurrere mod amerikanske CNN og engelske BBC. Det skal siges, at det fra
starten var planen at den skulle privatiseres med tiden. På den vis kan det siges, at den
minder lidt om TV2. Al-Jazeera skulle være en hybrid mellem en stats- og privatfinansieret
kanal, og som efterfølgende skulle være udelukkende privatfinansieret, men med en vis
96
Nye (2011)s.81-109, Nye (2008), Qatar (2011), Melissen (2005) s.47-66 Fan (2010), Fan (2008), Ellegaard (2012d)
og Bilag D
Side 56/96
form for forpligtigelser (public service). Den skulle og skal som udgangspunkt også være
en fri og uafhængig kanal, men det kan der stilles store spørgsmålstegn ved. Al-Jazeera
Media Group, som den nu er døbt, bliver mere og mere set som Qatars udenrigspolitiske
arm. Det skyldes dens måde at dække forskellige begivenheder, og dens fravær i at dække
de historier, der kan sætte Qatar i et kritisk lys. Derved er det ikke sagt, at den ikke har
været en kæmpe succes og også kan fortsætte med at være det fremover. Der satses ikke
kun på nyheder hos Al-Jazeera Media Group. Senere på året starter en stor satsning på en
underholdningskanal, ligesom de allerede i en del år har haft en kraftig satsning på deres
sportsdækning. Det er blevet gjort med BeIN sport, som fra 2014 blev lanceret, som en
enhed der samler alle sportsaktiviteterne under et navn. Det er sportskanaler, der ikke
bare er en del af den arabiske verden, men som gør sit indtog flere steder. Det gøres ved
opkøb af eksklusive rettigheder, som det sås i forbindelse med håndbold VM, og ved at
oprette kanalen i andre lande. Det ses bl.a. i Frankrig, hvor de også har mange eksklusive
rettigheder til at sende sportskampe af stor betydning bl.a. den franske 1. divison i fodbold
(Ligue 1)97.
En anden ting at holde sig for øje, og som både har sammenhæng med Al-Jazeera Media
Group og sportsbegivenheder, er Qatars investeringer udadtil i sportens verden. Det gøres
især med Qatar sport investments (QSI), hvis direktør samtidig er direktør for BeIN sport.
Her er der især blevet investeret massivt i den franske klub Paris Saint Germain (PSG),
som de nu også ejer, hvilket har medført, at både deres mandlige fodbold- og
håndboldhold er kommet op i den europæiske topklasse. Det skal siges, at der er andre
investeringer, som er fordelt på andre organer. Der har bl.a. været et kæmpe sponsorat af
FC. Barcelona, som først blev varetaget af det, der hedder Qatar Foundation (fra 2010) og
nu af Qatar Airways (fra 2013). Det er mindre vigtigt, hvad det hedder, da de forskellige
organer er styret af den samme og har de samme mål, der kommer fra styret i Qatar.
Ifølge direktøren i TSE-Consulting går der også rygter om flere investeringer især i den
engelske Premier League, hvilket ud fra et analytisk perspektiv ikke ville være en underlig
tanke. Da det bliver regnet for et af de stærkeste sportsbrands og en af Qatars store
konkurrenter i det arabiske område - De Forenede Arabiske Emirater ejer allerede en klub
97
Samuel-Azran (2013), Jerichow (2015), Ellegaard (2012d), Reuters (2012) og Hjorth (2012)
Side 57/96
(Manchester City) i ligaen98.
Det fører over i strategien om at arrangere internationale sportsbegivenheder som VM i
håndbold. Den er som tidligere beskrevet kun en i rækken af sportsbegivenheder, der
afholdes i landet. Det er i sammenhæng med andre sportsbegivenheder en mindre
international begivenhed, men den er vigtig i den sammenhæng, at det viser, at Qatar kan
afholde begivenheder på en god måde. Der begyndes med mindre begivenheder for at
kunne bygge op til at afholde de store. I Qatar kan det siges, at kulminationen på alle
sportsbegivenhederne sker i 2022 med VM i fodbold, som må betragtes som at være på
højde med OL. Håndbold VM er en af de begivenheder, der skal bygges videre på. Udover
at afholde selve eventen kan de forskellige tiltag før, under og efter ses som en del af
public diplomacy strategien. Det være sig bygningen af de nye haller og den pompøse
åbningsceremoni. Det kan også nævnes, at de tilbød at betale for fans fra andre lande i
gennem de respektive nationale forbund for at få flere tilskuere til begivenheden. Hvor
mange der har taget i mod tilbuddet er uvist, men DHF valgte at sige nej. Da meget af
eksponeringen af Qatar så at sige foregår i forbindelse med kampene, var det ikke alene
det ydre, der skulle tage sig godt ud. De fleste billetter til turneringen var solgt, men
tilskuerne dukkede ikke op. Det er i det lys, at musikkoncerterne efter kampene skal ses.
De bedste tv-billeder er en fuld hal. Derudover skulle de angiveligt have betalt spanske
fans til at komme ned til turneringen for at heppe på Qatar. For derved at skabe stemning
til Qatars kampe. Det giver igen et bedre indtryk i tv-stuerne, at der er stemning. Ved
sportsbegivenheder og især ved værtslandets kampe skal der være stemning. Det er der
en klar diskurs omkring. Der kan så argumenteres for, at det at betale folk for at komme
med stemning mere end modvirker den gevinst, der kunne komme i forbindelse med
Qatars image udadtil. I den forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at kulturen i
Qatar er anderledes. Sport ses ikke så ofte live. Det ses på tv, og de qatarske borgere er
slet ikke vant til at være så tæt på andre mennesker de ikke kender og så samtidig skulle
vise følelsesudbrud99.
Det giver klare problemer i forhold til brugen af sportsbegivenheder som et forsøg på at
98
99
Walther (2014), Østergaard-Nielsen (2015), Qatar sports investment (2015)
Bilag D, Cramon (2015), Qatar Olympic Committee (2015b)
Side 58/96
udøve public diplomacy. Igen skal det understreges, at som det blev set i forbindelse med
analyserne omkring medierne og kultur i forhold til sportsbegivenheder, at der er
elementer, der gør det attraktivt alligevel. Begejstringen for sporten og dens begivenheder
er store, og medierne er mindre kritiske i forhold til sport end meget andet. Det er i det lys
den strategiske brug af VM-håndbold i Qatar og andre sportsbegivenheder skal ses. Disse
begivenheder står i sammenhæng med mediesatsningen og sportsinvesteringerne, som
blev nævnt tidligere. Der er også andre områder, hvor Qatar forsøger at udøve deres soft
power med hensyn til satsninger på museer og hjælp til bygning af moskeer rundt om i
verden. Denne enorme satsning og især den klare strategiske satsning på sport er i den
skala helt uset. Det er den satsning, som de videnskabelige undersøgelser af Qatar giver,
der udgør en stor del af forklaringen på, hvorfor Qatar har den indflydelse og store
stemme, de har. Når det er sagt er det ikke sådan, at der ikke er problemer ved denne
strategi. Det kan let opfattes som propaganda. I sin branding af nationen kan det være
svært at brande en identitet, der ikke er tilstede i landet. Den nationale identitet og det
nationale brand hænger sammen med for eksempelvis spørgsmålet omkring stemningen
og intensiteten blandt tilskuerne til Qatars kampe. Det øgede fokus på Qatar kan også
sætte fokus på områder, som der især med vestlige briller kan sættes spørgsmålstegn ved.
Manglen på menneskerettigheder og forholdene for migrantarbejdere er bare flere af de
problemer der bliver sat spotlight på, og problemet bliver måske større, når de lover at
behandle problemet, men så ikke gør det alligevel100.
Delkonklusion og diskussion – fra Downton Abbey til mulig succes
Qatar var landet, der i denne omgang fik lov til at afholde VM i herrehåndbold 2015. Det
var bare en begivenhed blandt en lang række som Qatar afholder. Der blev stillet
spørgsmålet om, hvad det betyder for den enkelte borger (igen den oprindelige
befolkning) i Qatar? Det er et svært spørgsmål at svare på. Det skyldes bl.a., at der ikke er
frihed til at diskuter hvad styret gør. Det gør det nemmere at styre modtagelsen, når
medierne er under stærk indflydelse af styret, og der er en censur. Og hvorfor skulle de
samme mekanismer ikke gøre sig gældende i Qatar, som de gør i Danmark. Det vil sige, at
sport er en vigtig faktor for det nationale fællesskab og den banale nationalisme. Selve det
100
Bilag E1, Bilag D, Dorsey (2015) og Jerichow (2015)
Side 59/96
at bruge mange penge på at arrangere disse begivenheder bliver heller ikke betragtet på
samme måde som i andre lande. Det sås i forbindelse med VM i fodbold i Brasilien, hvor
der var mange protester, men de samme problemer er der ikke i Qatar. Befolkningen har
et godt livsgrundlag og de betaler heller ikke skat til staten. Det er måske også vigtigt at
pointere i den forbindelse, at befolkningen er temmelig veluddannet. Der er mange, der
bliver uddannet i USA, og der er faktisk en del universiteter, som har afdelinger i Qatar. De
har pga. den store rigdom måske færre incitamenter til at gøre oprør mod styret. Det viser
også, at Qatar er et land med mange kontraster. Det er på en gang et meget progressivt
land i forhold til de andre lande i regionen, men samtidig er det et stærkt religiøst og
konservativt land. En journalist der lavede et program på DR om danskerne der arbejder i
Qatar kaldte det at de ”leger Downton Abbey i Qatar”101. Det refererer til den berømte
engelske serie, der forgår omkring 1. verdenskrig som et klassisk Upstairs downstairs
drama. Det betyder, at kontrasten mellem især gæstearbejdere fra tredjeverdenslande og
den oprindelige befolkning er enorm. Gæstearbejderne er tjenere for den lokale
befolkning. Spørgsmålet er, om det bliver anset som et problem i Qatar især med tanke på
den måde, de har italesat disse gæstearbejder på. De er ikke en del af den qatarske
nationale diskurs. Deres liv betyder mindre. En medvirkende i programmet ”danskerne i
Qatar” beskriver det således at hvis du kører en gæstearbejder ned fra Nepal eller
Bangladesh, så er det ligegyldigt, en vesterlænding så er det lidt værre, hvorimod hvis det
er en oprindelig qatarer så bryder helvede løs ligegyldig om det var hans skyld102.
Denne lemfældige omgang med mennesker fra tredjeverdenslande er der, hvor deres
succes med soft power er kommet under pres. Der er også andre punkter som bl.a.
korruptionsanklager med hensyn til tildelingen VM i fodbold 2022 og andre
udenrigspolitiske fejltrin bl.a. omkring Syrien. Styret har reageret for at imødekomme
kritikken. De har forsøgt at forbedre forholdene for gæstearbejderne og har inviteret
kritikkerne til Qatar, hvilket normalt er uhørt i den arabiske verden at samarbejde med sine
kritikere. Når det så er nævnt, er kritikken ikke ensbetydende med at der opnås resultater
for soft power initiativerne. ”Det tager meget længere tid at komme igennem med blød
magt end hård magt. Hollywood slog heller ikke igennem med det samme. Men de har
101
102
DR2 (2015b) og Söderberg (2014)
DR2 (2015b)
Side 60/96
investeret så mange penge, at det formentlig kun er et spørgsmål om tid, før de kan høste
frugterne af det”103, udtaler lektor ved UAE university i Abu Dhabi Osman Antwi-Boateng i
Politiken. Spørgsmålet er, om de ikke allerede har høstet en hel del frugter af deres
arbejde. De er kommet på verdenskortet. Møder i den arabiske liga bliver tit afholdt i
hovedstaden Doha og Sheiken afholder møder med prominente verdensledere. Qatar er i
forhold til sin størrelse en stor spiller, men når fokusset på landet bliver stort bliver
spotlightet også større på problemerne. Det kan måske skabe forandringer, som ellers ikke
ville være sket, såfremt Qatar ikke skulle have afholdt sportsbegivenhederne104. Denne
diskussion vil blive taget op i det efterfølgende. Først vil de tre hovedanalyser blive samlet
i en.
Politik og sportsbegivenheden – en samlet diskussion og analyse af de forrige
elementer
Der har nu været en analyse af tre elementer i forbindelse med sportsbegivenheden.
Denne opdeling af disse tre elementer er på mange måder en konstruktion. Det er
tydeligt, at de har en vis indbyrdes afhængighed, men alligevel har opdelingen været
vigtig i den forstand at det modsatte ville have givet en mere mudret formidling. Nu vil jeg
ikke desto mindre sætte de tre elementer ind i en samlet diskussion, som samtidig vil
relatere dem til diskussionen omkring sportsbegivenheder og det politiske niveau.
Analysemodellen – en sportsbegivenheds anatomi
Det gøres ved brug af følgende model, som samler de tre analyser og som samtidig
tilføjer flere elementer, der vil blive taget op i diskussionen omkring sportsbegivenheder og
politik. Modellen er udarbejdet for at visualisere en sportsbegivenheds anatomi. Det er
også mit mål at skabe en model til forståelse af både fortidige og nutidige
sportsbegivenheder. Der vil være elementer i de forskellige sportsbegivenheder, der vil
have større vægt end andre. Modellen skal også illustrere at forståelsen af en konkret
sportsbegivenhed kræver, at alle elementer så at sige tages i betragtning.
103
104
Hannestad (2015)
Petersen (2014), Hannestad (2015) og Jerichow (2015)
Side 61/96
Side 62/96
Jeg har valgt at begynde at beskrive modellen fra midten, hvor sportsbegivenheden er.
Det er der selve sporten finder sted. Sportsbegivenhederne er så en del af det, der kan
kaldes for elitesport, som er en del af breddesporten eller idræt generelt, som det er
blevet kaldt i modellen. Det er vigtigt i den forbindelse at understrege, at der også finder
sportsbegivenheder sted i idrætten/breddesporten generelt. De passer ikke på samme
måde ind i modellen, men når det er sagt, kan der være begivenheder med elementer, der
ligner mere end andre. Et eksempel på en sådan begivenhed kunne være DGIs
landsstævner, hvor flere af elementerne af sportsbegivenhedens anatomi kunne
analyseres. Det illustrerer måske også meget godt det dilemma eller den udfordring som
sportens organisationer står overfor. De er en væsentlig del af sportsbegivenhederne, men
de er samtidig også en del af bredden. De skal balancere mellem eliten og bredden og
balancere deres indbyrdes forhold sportens organisationer i mellem. Her betyder forholdet
til den olympiske komite (IOC) især meget, da det er dem der har den største magt
udover fodboldens forbund, der er lidt for sig pga. den store interesse både kommercielt,
finansielt og tilskuermæssigt. Sportens organisationer er også en del af det der kunne
kaldes sportsbegivenhedernes interessenter, men de hænger i endnu højere grad tæt
sammen med selve begivenhederne end de andre interessenter, hvilket gør at de er
placeret nærmere midten105.
De forskellige analyser har vist, at der sagtens kunne gås bredere ud og gøre
sportsbegivenhederne til en del af andre events/kulturbegivenheder. Det er fravalgt da det
ville gøre modellen unødigt kompliceret og samtidig er det også en pointe i sig selv at gøre
sportsbegivenheder til en selvstændig begivenhed indenfor kulturområdet. I en analyse af
en bestemt sportsbegivenhed ved brug af modellen kan der så med stor fordel bruges
forskellige begreber, der også vil være relevante ved andre kulturbegivenheder.
De foregående analyser viser tydeligt, at en sportsbegivenhed ikke kun er under
påvirkning fra sportens organisationer. Der er flere andre interessenter. De kan rubriceres i
fire kategorier: 1:staten, 2: markedet, 3: medierne og 4: civilsamfundet. De fire elementer
påvirker og bliver påvirket af sportens begivenheder. De er ikke på ingen måde fritaget fra
hinanden. Der kan ske en påvirkning og vekselvirkning mellem dem også i forhold til, hvad
105
Møller og Andersen (red.) (1998) s.143-55 og Hansen og Skovgaard (red.) (2001) s.67-75
Side 63/96
der kunne kaldes det femte element – sportens organisationer. Denne påvirkning skal jeg
vende tilbage til senere, men først er fokus på de enkelte dele.
Det første element som overordnet består af det, der kunne kaldes det officielle politiske
niveau. Det kunne være staten, kommunen, regionen eller politikeren. De påvirker
sportsbegivenheden på mere eller mindre direkte og indirekte måder. Det kan være
gennem støtte til opførsel af bygninger af haller og andre infrastrukturprojekter for at få
en begivenhed til landet gennem og i det hele taget give politisk opbakning til
begivenheden. Samtidig støttes de enkelte forbund. I Danmark ses det især gennem
støtte fra Team Danmark, der er en selvejende offentlig institution, men som får de fleste
midler gennem offentligt støtte gennem via tipsmidlerne. I Qatar foregår støtten måske
mere direkte, men der skal stadigvæk være en skillelinje mellem sportens organisationer
og det politiske niveau, da det er bestemt af de internationale forbund - især IOC.
Sportsbegivenheden påvirker og bliver brugt af det politiske niveau på flere måder.
Begivenheden kan benyttes af staten til at fastholde/skabe et nationalt fællesskab. Den
kan bruges til at brande landet, regionen, byen eller for den sags skyld den enkelte
politiker eller parti. Det kan endda gøres steder som slet ikke afholder selve begivenheden,
som fanfesterne i Viborg Kommune under VM bl.a. er et eksempel på. Det bliver som sagt
også brugt til at afhjælpe problemer med inaktivitet i befolkningen, selvom specialet har
vist, at det er svært at finde evidens for dette. En sidste ting der kan nævnes er brugen af
sportsbegivenheder i et strategisk magtperspektiv – at udøve soft power106.
Det andet element er markedet. Det er dem, der sponsorerer begivenheden. Det er
Mærsk, der sponsorerer turneringen. Det er Grundfos, der er sponsor for IHF. Det er Total
Kredit, der er sponsor for håndboldholdet og for fanfesterne hos DR. Samtidig er der
firmaer, der tilbyder forskellige varer og ydelser i forbindelse med begivenhederne. Den
anden vej får de forskellige firmaer mulighed for reklame og branding af deres
virksomhed.
Det tredje element er medierne. De er en størrelse, som på en gang både kan være en
del af markedet, men også af staten. Det kan være private medier og som i tilfældet med
106
Kulturministeriet (2013), Storm og Brandt (red.) (2008) s.73-110, Hansen (2008) s.13-46 og Hansen (2004) s.9-11
Side 64/96
DR, TV2 og Qatar mere eller mindre statslige medier. Det er en af grundene til, at de har
fået deres egen plads, men det gøres også for at understrege mediernes betydning for
ikke alene sportsbegivenheden, men også de andre aktørers involvering. Medierne har
flere kasketter og betydninger i forbindelse med sportsbegivenheder. Det er dem der
formidler begivenheden til størstedelen af de, der ser begivenheden. Det kan også siges,
at det er dem, der er med til at sponsorere turneringen ligesom det øvrige marked. De gør
det bare ved brug af køb af rettigheder. Medierne kan også siges at bruge
sportsbegivenheder til det samme som markedet. De kan også bruge det til reklame og
branding af deres medieselskaber, hvilket bl.a. kan ses af den satsning, som Al-Jazeera
(BeINsport) har gjort på sportsrettigheder. Udover det får de dækket sendetid på
kanalerne, som ovenikøbet er godt tv. Der er live-drama med uforudsete twist og plots, og
der er rigeligt med begivenheder at tage af. Det kræver ikke, at der udtænkes nye
koncepter, og der kan samtidig laves en masse tv i og omkring sportsbegivenheden.
Det fjerde element kunne kaldes civilsamfundet. Det handler om os som seere/tilskuere
til det hele. Vi køber begivenheden så at sige gennem billetter til selve kampene eller
gennem bl.a. vores tv-abonnement. Det skal heller ikke underkendes, at der foregår en del
frivillighed ikke bare i forbindelse med breddesportsbegivenheder, men også i forbindelse
med elitebegivenheder. Det kunne være civilsamfundet, der arbejder frivilligt i forbindelse
med gennemførelsen af de enkelte sportsbegivenheder. Sportsbegivenheden giver os
oplevelser. Den skaber identifikationer og kan give fællesskabsfølelser, som f.eks. det
nationale. Her er det på sin plads at knytte et par kommentarer. For det første er
spørgsmålet omkring gambling. Det giver udvidet muligheder for mennesker til at opleve
mere intensitet og drama i relation til sportsbegivenheden. For det andet er der
spørgsmålet om udbredelsen. Den vil være forskellig fra sportsbegivenhed til
sportsbegivenhed og fra land til land. Det kan også diskuteres, at når op imod 2 millioner
danskere f.eks. ser VM i håndbold og når eksponeringen i medierne generelt er så stor, om
det så ikke også påvirker de personer der ikke er tilskuere/seere til begivenheden. Det
bliver i hvert fald svært ikke at undgå at skulle forholde sig til det107.
De fire elementer spiller sammen med sportens organisationer og skaber en
107
Storm og Brandt (red.) (2008) s.121-154
Side 65/96
sportsbegivenheds anatomi. En af de ting der først og fremmest skal holdes for øje er, at
der løber store pengestrømme mellem disse elementer og sportsbegivenheden. Det er en
af forklaringerne på, at de forskellige interessenter er en del af begivenheden, og det er
endnu et bevis på, at behovet for analyser af sportsbegivenheder i den grad er vigtige.
Derudover giver det, sammen med at sporten kan skabe oplevelser, et klart fokus på det
oplevelsesøkonomiske aspekt. Et aspekt der i denne sammenhæng er mudret. Det skyldes
de mange forskellige aktører, der både er offentlige og private, og at der også er
elementer som kultur (forstået som bl.a. identitet) og frivillighed i spil. De fire elementer
som sammen med sportens organisationer bliver til fem elementer, skal samlet håndtere
de meget stærke økonomiske og politiske interesser, samt de kulturelle interesser der
følger med. Det er en balancegang, da der er behov for alle aktører som de fem elementer
repræsenterer, for at en sportsbegivenhed skal lykkes. Det medfører, at hvis pengene
tager for meget over, så mistes den store påvirkning overfor civilsamfundet (kulturen),
men derved kommer værdien af at bruge sportsbegivenheder i fare for de andre
interessenter. Det viser igen, at der er tydelige fællesinteresser for at skabe en balance,
der giver store indtægter, men som også medfører oplevelser af fælleskab108.
Modellen er med til at vise den krop, som en sportsbegivenhed har. Den illustrerer de
analyser og diskussioner, der har været i dette speciale, men samtidig kan den bruges til
at forstå sportsbegivenheder generelt. Den kan bruges til at forstå og analysere tidligere
(fra 1900 og frem), nutidige og fremtidige sportsbegivenheder. Der vil være forskellige
forhold, der gør sig gældende. Mediernes betydning og udbredelse er blevet større op i
gennem det 20. og 21. århundrede - fra avisreportager, til liveradio, til live-tv fra alverdens
sportsbegivenheder og måske nye muligheder i fremtiden. Markedet har fået større og
større indflydelse. Samtidig kan der være sportsbegivenheder, hvor flere eller enkelte
elementer vil være mere fremherskende, men der skal alligevel passes på, at man som
betragter af en begivenhed ikke glemmer, at de andre elementer bestemt også er tilstede.
Modellen kan derved fastholde et fokus på, at en sportsbegivenhed er en kompleks
størrelse med mange interessenter, selvom det måske er fraværende i den offentlige
debat. Det illustrerer, at for helt at forstå en sportsbegivenheds anatomi bliver det
nødvendigt at forholde sig til alle dens delelementer. Det er først i sammenhængen at du
108
Storm og Brandt (red.) (2008)s. 397-436
Side 66/96
forstår, hvorfor en sportsbegivenhed ser ud, som den gør. Der kan så vælges forskellige
fokusområder, som også kan ses i lyset af den konkrete sportsbegivenhed, og hvordan den
bliver brugt og italesat af de forskellige interessenter.
Et andet spørgsmål til modellen kunne være om den også kunne bruges på
sportsbegivenheder som involverer hold, der er styret af private firmaer. Det kunne være
final four i håndbold (svarer til Champions League (CL) i fodbold bare med semifinale og
finale i samme weekend) eller en Champions League finale i fodbold. Det er udelukkende
private firmaer, så der er staten ude som interessent, og det handler kun om
underholdning og indtjening. Det ville være nemt, hvis det kunne stilles så firkantet op,
men som jeg har analyseret og diskuteret er intet i forbindelse med sportsbegivenheder
ligetil. For det første er sportens organisationer stadigvæk en del af begivenhederne, og
disse har en vis sammenhæng med det politiske niveau. Samtidig foregår der en støtte til
disse professionelle klubber, der måske kan være mere indirekte. Det kan være kommuner
eller regioner, der giver gode forhold til den lokale klub. Den danske regering (i skrivende
stund SR-regeringen) har haft et forslag om en investeringsfond, der skal støtte klubberne,
hvilket også kan ses i lyset af, at regeringen mener, at der er et potentiale i at
sportsklubber kan skabe vækst (jvf. oplevelsesøkonomien). Derudover vil kommuner,
regioner og stater også gerne afholde arrangementer, selvom de nødvendigvis ikke har et
lokalt/nationalt hold med. En professionel klub kan også blive så stor, at den kan bruges til
public diplomacy. Et godt eksempel på det er en af deltagerne ved CL finalen i fodbold i år
– FC Barcelona. De bliver i den grad brugt i den catalanske region for måske at skabe et
frit Catalonien. Hvilket retter opmærksomheden på, at der bestemt også er kultur og
identitet i de private klubber. De kan både skabe nationale, regionale og lokale
fællesskaber. De kan måske endda mere end landsholdene. De kan skabe fællesskaber og
identitet på tværs af landegrænser. Det gør at modellen med et par anmærkninger også
kan være interessant i forbindelse med de private hold109.
Politik og sportsbegivenheden
Et element der er blevet strejfet flere gange undervejs, og som også bliver eksplicit
109
Bech (2015a) og Hansen (2004) s.123-24
Side 67/96
udtrykt i modellen, er sportens organisationer, som kunne være IHF. Disse organisationer,
som også er en del af det politiske niveau, vil der blive kigget nærmere på nu. Det
politiske niveau består ikke kun af sportens organisationer, men også af politikerne og
staten, som det er beskrevet i analysen omkring Qatar. Udgangspunktet for det bliver igen
håndbold VM og dens organisationer, da den ikke skiller sig ud.
Hvis fokus sættes på håndboldens styrende organ IHF, ses de samme problematikker hos
de andre af sportens organisationer. Det være sig spørgsmål omkring korruption, åbenhed
og andre relaterede problemer. IHF er bosiddende i Schweiz og har en problematiseret
formand, der har siddet længe på posten. Det er karakteristika, der bestemt ikke er
særegne for lige nøjagtig denne ene sportsorganisation. IHF præsidenten den egyptiske
Dr. Hassan Moustafa har gennem sine over 15 år på posten være udsat for anklager om
korruption og manglende åbenhed, hvilket også er medvirkende årsag til, at de fleste
sportsgrenes organisationer ligger i Schweiz, hvor der indtil videre er lempeligere regler for
organisationers åbenhed, selvom kritikken er stor. Disse forhold bidrager til de
spekulationer omkring udtagelsen af forskellige værtslande, som jeg var inde på i afsnittet
omkring medialisering. Selvom IHF er et af de mindre forbund, stiger indtægterne også fra
tv-rettighederne og fra sponsorer, som det sker hos stort set alle forbund. Pengene bliver
flere og flere i organisationer, der er styret af meget få mennesker, og hvis regulering stort
set er fraværende bl.a. på grund af reglerne i Schweiz. De store internationale politiske
organisationer som FN og EU har indtil videre ikke gjort alvor af deres kritiske røster
omkring disse forbund. Det kunne skyldes, at de desperat forsøger at fastholde idealet
om, at sporten er ren, og hvor politik er totalt fraværende. Det viser også, at de store
sportslige organisationer ikke er uden magt og indflydelse. De er i den grad involveret i en
politisk proces, samtidig med at det politiske niveau benægter deres deltagelse for også at
kunne (mis)bruge sporten og især dens begivenheder110.
Politikkernes brug af sportens og dens begivenheder ses ikke kun i forbindelse med
ønsket om at ville afholde selve begivenheden som i Qatar, den ses bestemt også andre
steder. Et eksempel på det kunne være dette tweet fra Dansk Folkepartis Søren Espersen,
der før håndboldturneringen gik i gang skrev den 13. januar: ”Pøj pøj til
110
Brock (2013)
Side 68/96
håndboldherrerne. Synd at de pæne folk må finde sig i at spille i Qatar – det modbydelige
islamist-land”111. Her bruges begivenheden til på den ene side at støtte håndboldholdet,
mens der gives et klart politisk budskab. Den store opmærksomhed fra både befolkning og
medier, som jeg har analyseret i de to første spørgsmål i problemformuleringen, bruges af
politikerne selvom de udtaler, at politik og sport ikke skal blandes sammen. Hvordan det
skal lade sig gøre for politikerne ikke på en eller anden måde at blande sig i sportens
verden kan være svær at se ikke mindst, hvis det holdes op i mod de analyser, der er i
dette speciale112.
Sportsbegivenheder er de største mediebegivenheder og et sted, hvor mange mennesker
opholder sig. De bliver engagerede, får store oplevelser og bliver påvirket af dem. Det gør
det til en utopi at tro, at politikerne holder sig væk. Det skrev den svenske forfatter
allerede om i novellesamlingen ”Katedralen i München”, der omhandler OL i München i
1972, som det følgende citat som forsker i sport og politik Hans Bonde har brugt: ”Man
skaber verdens største mediebegivenhed, man skaber en verdenspolitisk scene, som er set
af alle, og så forventer man, at virkeligheden – alle de normale politiske stridskræfter –
pænt holder sig uden for den scene. Men en sådan scene er for stor og god til, at de
politiske kræfter i verden ikke vil prøve at komme ind på den og erobre retten til
budskaber”113. Udtrykket er lidt mere poetisk, men det passer godt med det, jeg har været
inde på. Især formuleringen omkring at ”erobre retten til budskaber” giver megen mening.
Det være sig Qatar, der forsøger at bruge sportsbegivenheden som et tiltag i deres
udenrigspolitik, eller Søren Espersens forsøg på at bruge den i en indenrigspolitisk debat.
Det politiske niveau forsøger ikke bare at fortolke sportsbegivenheden i deres retning. De
bruger også sportens popularitet til at smitte af på sig selv. Et tydeligt eksempel på det er
politikernes profiler på de sociale medier, hvor mange kommer med kommentarer omkring
sporten og dens begivenheder. Det sammenholdt med en forespørgselsdebat i det danske
folketing den 10. marts, hvor det klart blev tilkendegivet fra alle sider af det politiske
spekter, at sportens organisationer er selvstændige især i forhold til afholdelse af
begivenhederne. Det er ikke kun et dansk politisk fænomen, men en tendens der ses de
fleste steder. Det kunne begrundes med, at hvis der skulle opstå problemer som f.eks.
111
Espersen (2015)
Söderberg (2014)
113
Wilkens (2008)
112
Side 69/96
med Qatars værtskaber af sportsbegivenheder, kan man fra politisk side holde det ude i
strakt arm114.
Det krydsfelt som det viser sig, at sportsbegivenhederne er i, hvad har det af
konsekvenser for de enkelte aktører, og hvilke konsekvenser skal der drages af det? Er det
sportens organisationer, politikerne, sponsorerne, mediernes eller vores alle sammens
ansvar at drage konsekvenserne. En konsekvens der dukker op i diskussionerne, når de
mere kontroversielle sportsbegivenheder finder sted, er boykot. Det vil primært være i de
lande, som åbenlyst har store problemer med menneskerettigheder. Det første spørgsmål
der måske skal stilles inden er, hvorfor de pågældende lande overhovedet er blevet valgt.
For det første er der en åbenlys interesse fra sportens organisationer, men i sidste ende
også fra medierne og sponsorerens side i at få udbredt sporten så globalt som muligt. Det
giver simpelthen flere indtægter. For det andet er der spørgsmålet om sportens egne
organisationers dømmekraft, som der ofte bliver fremsagt tvivl omkring. For det tredje er
der flere og flere af sportsbegivenhederne, som koster enorme summer at afholde. Dette
medfører at flere og flere af de mere demokratiske lande har sværere ved at legitimere de
store udgifter. Det er i det lys, at fokusset på bl.a. sundhedsfremme skal ses, selvom det
viste sig, at der ikke findes videnskabeligt bevis for denne påstand. Alt i alt har de større
udgifter, og den økonomiske krise, som startede i 2008 bare givet et mindre antal af lande
mulighed for at kunne afholde begivenhederne. Den situation bliver forsøgt imødekommet
med forskellige tiltag fra de forskellige sportsorganisationer bl.a. ved, at flere lande kan
deles om afholdesen af en begivenhed og et større fokus på bæredygtighed i forbindelse
med de forskellige faciliteter som arenaer/stadions mv.115.
Så med de forbehold in mente kan der vendes tilbage til diskussionen omkring boykot.
Der er som tidligere nævnt etableret en autonomi i forhold til sportens organisationers
rettigheder til egenhændigt at placere de forskellige events. Politikere diskuterer alligevel
på tidspunkter at boykotte begivenhederne rent konkret ved at trække deres nationale
hold. Det ses også, at de i stedet for at opfordre til at trække det nationale hold selv
udebliver fra begivenheden (kampene og ceremonierne), fordi politikerne mener, at en
114
115
Folketingstidende (2015)
Hansen (2008) s.141-67 og Eberle og Grossekathöfer (2015)
Side 70/96
deltagelse vil legitimere et styre de eksempelvis er uenige med. Det viser igen, at sport og
politik på ingen måde er adskilte størrelser. Det viser også sportens store betydning i
verdenssamfundet. For i mange tilfælde foregår der ikke den samme diskussion omkring
boykot på andre områder – især det økonomiske område. At blive væk fra
sportsbegivenheder giver maksimal bevågenhed og tillægges stor symbolsk værdi, men
påvirker stort set ikke et land økonomisk. Der bruges ikke de hårde magtmetoder, men de
bløde. I det lys kunne det siges, at det politiske niveau tager sporten som gidsel, men som
det viste sig med sportens organisationer, er de i den grad allerede en del af et politisk
spil, og de er afhængige af og har også brug for det politiske niveau til at afholde
udgifterne for de spektakulære events. En anden vigtig pointe i den sammenhæng er igen
at fastholde, at brugen af sportsbegivenheder ikke kun er et fænomen, der eksisterer i
mindre demokratiske stater. Det foregår alle steder, om det er håndbold VM i Qatar eller
håndbold EM året før i Danmark. Det foregår måske med en mindre direkte indblanding fra
det politiske niveaus side i lande som Danmark, men at det er en prioritet fra det politiske
niveau er klar. ”Det er vigtigt at fortsætte indsatsen for at tiltrække internationale
idrætsbegivenheder til Danmark. De vækker begejstring, skaber interesse for idræt og kan
inspirere til fællesskab, sundhed, beskæftigelse, integration og den nationale stolthed. Og
så styrker de Danmarks internationale synlighed, øger kendskabet til Danmark og kan
bidrage med øgede indtægter til samfundet”116. Citatet fra det danske regeringsgrundlag
påpeger ikke de store forskelle mellem de danske og de qatarske interesser omkring
brugen af sportsbegivenheder. De ser de samme muligheder i at bruge
sportsbegivenheder både internt og eksternt117.
Hvilke konsekvenser skal der så drages. Kan medierne drage konsekvenser af dette
upåagtet af, at de spiller en enorm dobbeltrolle i en sportsbegivenheds cyklus. Det er dem,
der medierer begivenhederne til langt de fleste af dem, der ser begivenheden, men
samtidig er det også dem, der betaler en stor del af gildet. Det gør de sammen med
sponsorer, der også bygger sig op om at have et socialt ansvar. Det vil sige, at have ansvar
for basale menneskerettigheder i de projekter, de er en del af. Det sammenholdt med os
som civilsamfund. Har vi som seere af sportens begivenheder ikke også et ansvar?
116
117
Danmarks regeringsgrundlag s.70
Hansen (2008) s.131-60 og Brock (2012)
Side 71/96
Spørgsmålet er, om ikke alle interessenter har et ansvar, men ingen af dem har den store
interesse i at ændre, hvordan sportens verden fungerer. Alle forsøger at bekræfte
hinanden i at idealet om sporten står fast, fordi alle interessenter får et stort udbytte ud af
at tingene er, som de er. Når pengene bare bliver større og større, mediedækningen ligeså
og fascinationen fra milliarder af mennesker fastholdes, er det vanskeligt at se, at det vil
ændre sig. Det skyldes også, at den moderne sports begivenheder fra start af har været
en del af det politiske, kulturelle og mediemæssige aspekt. Det forestillede skel mellem
sporten og politikken kan blive sværere at opretholde, når indblandingen bliver for direkte,
og når sportsbegivenheden spiller ind i allerede etablerede konflikter. Det bliver ikke
mindre i de kommende år, allerbedst illustreret ved fodbold-VM i Rusland 2018, som
allerede nu skaber problemer i forhold til den tilspidsede politiske situation mellem Rusland
og Vesten i forhold til annekteringen af Krim og forholdene i Ukraine og det forhold, at der
skulle være foregået ting, der ikke tåler dagens lys118.
Konklusion og perspektivering
Jeg vil på de følgende sider give de sidste konkluderende bemærkninger omkring
specialets analyser. Derefter vil der være en perspektivering, der vil bestå af flere
elementer. For det første vil der være et fokus på Qatar især i forbindelse med det
forestående fodbold VM i 2022. For det andet vil der være en perspektivering af selve
processen og fokusset i forbindelse med dette speciale.
Jeg kan konkludere, at en sportsbegivenhed som håndbold VM i Qatar er en meget
kompleks størrelse helt at forstå. En erkendelse der kun er blevet større i løbet af arbejdet
med specialet. Denne sportsbegivenhed er en af mange andre sportsbegivenheder, men
samtidig har den mange ligheder med andre kulturelle begivenheder/events. Den rummer
endda flere elementer, der som sådan ikke har en pind med sport at gøre, men som er en
del af andre kulturelle elementer som musikkoncerter osv.. En sportsbegivenhed er en del
af det, der kaldes oplevelsesøkonomien og består af mange stærke interessenter, der på
den ene eller anden måde påvirker begivenheden og dens udtryk. Det at se sport rummer
118
Brandt (2015) og Rumsy (2015)
Side 72/96
i sig selv et kæmpe oplevelsesaspekt. Et oplevelsesaspekt der kan komme til udtryk i form
af store følelser, men også i æstetiske aspekter. Sporten giver også mulighed for at opnå
en følelse af fællesskab. Når der er lande involveret i begivenhederne, er det overvejende
en oplevelse at et nationalt fællesskab – en national identitet. De nationale symboler bliver
flaget under disse begivenheder.
Dertil kommer medierne, der påvirker begivenheden og dens udtryk. For det første at det
breder begivenheden ud til millioner. For det andet betaler de kæmpe beløb for
rettighederne. For det tredje sker der en medialisering af begivenheden, som f.eks. valg af
kamptidspunkter. For det fjerde er det medierne, der medierer oplevelsen for langt de
fleste af dem der ser. Det vil sige, at den måde de italesætter og bruger begivenheden på
har stor betydning. Når DR og TV2 laver fanfester, som endvidere skal give økonomisk
fortjeneste, så skaber de samtidig en større hype omkring begivenheden.
Analyserne omkring Qatar viste hvordan de brugte begivenheden både internt og
eksternt. Det sås hvordan dette VM og sport og sportsbegivenheder generelt har været
brugt til at skabe og fastholde en national identitet. Samtidig forsøgte Qatar at bruge de
nuværende sportsbegivenheder i et forsøg på at få en øget sundhed i en befolkning, der
var for inaktiv. Et forsøg mange lande tidligere har forsøgt at fremme, men hvor der
faktuelt ikke kan findes forskning der siger, at det rent faktisk virker. Det sidste bør måske
mere ses som et forsøg på at legitimere de større udgifter på eliten end på bredden jf.
diskussionen jeg havde i teoriafsnittet. Analyserne viste samtidig, at en sportsbegivenhed
skulle ses som en del af en stor udenrigspolitisk strategi fra Qatars side. Det handler om
public diplomacy gennem branding og soft power. Her spiller sporten og det at få dens
begivenheder til landet en stor rolle for Qatars forsøg på at skabe sig en plads på
verdensscenen. Det er en del af en større strategi, som involverer andre kulturelle
elementer som museer, moskeer og medier, hvor det sidste har stor sammenhæng med
sportsbegivenhederne. Den strategi er indtil videre delvist lykkedes. Qatar er i forhold til
dets størrelse blevet et land, der har en vis indflydelse. Der er i hvert fald kommet
opmærksomhed på landet. Se bare på medierne i Danmark, hvis Qatar ikke skulle have
afholdt VM i håndbold eller VM i svømning eller senere skal afholde VM i cykling og
fodbold, så var der højst sandsynligt ikke skrevet meget om den lille halvø i et område,
Side 73/96
hvor der ellers er en del at skrive om (Israel-Palæstina, Syrien, Yemen osv.)
Et tilbageblik på det store hovedspørgsmål, som jeg lagde ud med i dette speciale.
Hvordan kan en sportsbegivenhed som VM i håndbold i Qatar 2015 forstås som en del af
en politisk, kulturel og mediemæssig kontekst? Her viser mine analyser og de ovennævnte
konklusioner, at påstanden om at ”det bare er sport” er decideret misforstået eller direkte
forkert. ”Det er ikke bare sport”, der ligger kulturelle, politiske og mediemæssige
mekanismer og overvejelser bag, og for at forstå disse ting, skal de ses i en
sammenhæng. Jeg skal ikke bedømme, om det er godt eller skidt, at det er sådan. Det er
måske også bare sådan, at alt hvad vi som mennesker foretager os ikke bare kan
rubriceres som ren underholdning, som et område der er udenfor den generelle debat om
samfundet. Da slet ikke et fænomen med den bevågenhed og engagement som sport
nyder godt af. Det handler om at opnå en bevidsthed om, at det er sådan virkeligheden er,
og det bliver vi alle nødt til at forholde os til. Der er steder, hvor det er mere åbenlyst end
andre, men selv der er fokus måske forkert. Det fremgår af diskussionerne omkring VM i
fodbold 2022 i Qatar.
Qatars strategiske brug af sportsbegivenheder kulminerer, som nævnt tidligere med VM i
fodbold 2022. Denne slutrunde har siden det blev kendt, at det var Qatar, der skulle
afholde eventen været mødt med megen forundring og kritik. En kritik og forundring der
kun er taget til i de senere år og måneder. Det skyldes bl.a. landets størrelse i forhold til
begivenheden, og det faktum at der er op til 50 graders varme i sommerperioden, hvor
VM normalt skal spilles. Det har betydet, at FIFA har flyttet turneringen til november og
december måned i stedet for. Der er ingen tvivl om, at kritikken omkring forholdene for
gæstearbejderne i forbindelse med bygningen af infrastruktur og stadions i forbindelse
med turneringen, som det også sås i forbindelse med VM i håndbold 2015, i høj grad er
berettiget. Spørgsmålet er om kritikken i højere grad skal være på fodboldens magtfulde
organisationer. Det er dem, der har truffet beslutningen og tilladt forholdene, og skabt et
system, der har muliggjort korruption i forbindelse med tildelinger af værtsskaber af
sportsbegivenheder. Der skulle være endda meget kraftige beviser på, at der har fundet
korruption sted i forbindelse med tildelingen af VM i 2022 til Qatar. Det er ikke
ensbetydende med at Qatar er uden skyld, men de har bare brugt det system, der var til
Side 74/96
rådighed. Et system der også tidligere har medført anklager om korruption og manglende
åbenhed. Et system der også stadigvæk forsøger at lukke af bl.a. ved ikke at offentliggøre
den fulde rapport omkring tildelingen af værtsskabet, som skulle dokumentere påstandene
omkring korruption. Et system der i skrivende stund har genvalgt den omstridte præsident
Sepp Blatter på 79 år, der har siddet på magtfulde stillinger i FIFA siden 1970erne, og på
trods af megen polemik blev valgt med et stort flertal. Han valgte så selv at gå af tre dage
efter på grund af al polemikken. Selv det gør det vanskeligt at forestille sig, at VM i Qatar
2022 ikke skulle blive til virkelighed, selvom mange vil have at slutrunden skal flyttes. Det
sidste der måske kan spænde ben for arrangementet skulle være de store europæiske
klubber, som ikke vil have, at der skal ændres på klubturneringerne på grund af, at VM lige
pludselig skal foregå på et andet tidspunkt. Spørgsmålet er, om det ikke kan løses ved, at
FIFA betaler en kompensation, der er stor nok til de berørte klubber. Direktøren i TSEconsulting overvejer om den nye emir helst ville have undværet turneringeren for at undgå
den store kritik. Den voldsomme kritik og fokus på Qatar kan måske også medføre
ændringer i arbejdsforholdene, selvom Qatar lige har været ude at affærdige meget af
kritikken. Med syv år til turneringens start kan der selvfølgelig nå at ske meget endnu,
men lige nu ser det ud til, at kritikken på et eller andet tidspunkt forstummer og
sportsbegivenheden vil gå sin gang som alle de andre sportsbegivenheder, der kommer
hvert år hele året rundt119.
Specialeskrivningen foregår over et langt tidsforløb og med mange overvejelser, og der
vil undervejs dukke emner og spørgsmål op, som kunne diskuteres. En gennemgående
diskussion i specialet kan beskrives som diskussionen mellem det normative og det
deskriptive. Det normative handler om, hvordan det bør være, mens det deskriptive ser
på, hvordan det er. Mange af begreberne og forståelsen af sporten og dens begivenheder i
det hele taget bliver meget hurtigt normativt. Det bliver meget sort/hvidt i stedet for at se
på, hvordan det konkret udmønter sig. Nationalismen er ond, soft power er bedre end
andre magtformer og brugen af sportsbegivenheder skaber splid. Begreber er hverken
onde eller gode og brugen af sportsbegivenheder kan heller ikke gøres op i en sådan
fremstilling. Det er i den konkrete sammenhæng og brug, der skal analyseres og
119
Blake & Calvert (2015), Buschmann et al. (2015) og bilag D
Side 75/96
diskuteres ud fra120.
Jeg har analyseret de store dele af en sportsbegivenheds anatomi, men der er især et
perspektiv og et element af perspektivet omkring identitet og sportsbegivenheder, der ikke
er blevet belyst. Jeg var inde på, hvordan sportsbegivenheden er en del af den nationale
identitet, men køn er en anden identitet, der også kunne være behandlet i forhold til
hvordan det bliver italesat i den medierede virkelighed. Det kunne f.eks. have drejet sig
om maskulinitet, hvor der i sportens verden stadigvæk er et stort tabu omkring mandens
seksualitet. Der findes meget få tilfælde af mandlige elitesportsfolk, der åbent står frem
som homoseksuelle. Når ca. 10 % skulle have denne seksuelle observans i resten af
samfundet skulle det være mærkeligt, at de ikke fandtes i sportens verden. Udover
italesættelsen af det maskuline er forholdet til kvinder som køn et generelt forhold der
bliver set med forskellige problemstillinger. Hvordan italesættes den kvindelige
idrætsudøver er et af spørgsmålene, der bliver stillet121.
Et andet perspektiv bliver beskrevet som en bombe under sporten. Det er fænomenet
matchfixing, der beskriver hvordan sportskampe/begivenheder bliver fixet. Det vil sige, at
udfaldet er bestemt på forhånd, så der kan tjenes penge på det ved at gamble på
kampene. Det bryder igen med sportens idealer og kan betyde, at både tilskuere og tvseere vil falde fra. En udvikling der er set i fodbold i Hong Kong, hvor interessen næsten
helt er forsvundet på grund af store matchfixing-skandaler. Det er et problem, som alle de
interessenter, som jeg har været inde på tidligere, har store interesser i at fjerne. Der er
mange initiativer i gang, men at komme problemet helt til livs er svært at forestille sig
med tanke på de store summer, der bliver spillet for. Det skønnes f.eks., at der alene på en
ganske almindelig 2 divisionskamp i fodbold i Danmark bliver spillet for 5,5 millioner fra
Asien, hvor matchfixing problemet indtil videre har været størst122.
Selvom der måske er enkelte dele af kroppens DNA, der ikke er blevet belyst, som det
ovennævnte viser, bringer dette speciale ikke desto en tættere på en overordnet forståelse
af en sportsbegivenheds anatomi.
120
Koch (2007) s.104-107
Bach (2002), Hansen og Skovgaard (red.) (2002) s.51-66 og Thing og Wagner (red.) (2011) s.266-76
122
Klose Jensen et al. (2015)
121
Side 76/96
Litteraturliste
Anderson, Benedict (2001). Forestillede fællesskaber. Roskilde Universitets Forlag.
Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (2000). Klassisk og moderne samfundsteori. Hans
Reitzels Forlag.
Andersen, Heine (1998). Sociologi – en grundbog til et fag. Hans Reitzels Forlag.
Andersen, Keld V (2015). Slutrundekritik: Qatar har ikke fortjent at arrangere VM. TV2.dk
den 22. januar 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015: http://nyhederne.tv2.dk/samfund/201501-22-slutrundekritik-qatar-har-ikke-fortjent-at-arrangere-vm.
Bach, Alice R. (2002). Kvinder på banen – sport, køn og medier. Rosinante.
Bech (2015a). Professionel sport skal have statsstøtte. Politiken d. 13. maj 2015 s.12.
Bech, Rasmus (2015b). Europæernes holdning har et pift af racisme. Politiken den 18.
januar 2015, PS s.4-5
Becker, Karin et al. (2014). Watching football in the fan park: mediatization, spectatorship
and fan identity. I: Duits, Linda et al. (2014). The ashgate research companion to fan
cultures. Ashgate s. 275-87.
Billig, Michael (1995). Banal nationalism. London: Sage Publications
Black, David (2007). The symbolic politics of sport mega-events: 2010 in comparative
perspective. Politikon, 34:3, s.261-276
Black, Ian (2013). How Qatar became a global power. The guardian den 25. juni 2013,
lokaliseret d.31. juli 2015: http://www.theguardian.com/world/2013/jun/25/qatar-globalpower-guly-monarchy.
Blake, Heidi & Calvert, Jonathan (2015). The ugly game. Simon & Schuster.
Bonde, Hans (2008). Det ekstreme køn. Forlaget Hovedland.
Bonde, Hans (2006). Fodbold med fjenden. Syddansk Universitetsforlag.
Bonde, Hans (1993). Sport en moderne kult. Forlaget Hovedland.
Borberg, Peter og Lauritsen, Thorsten Asbjørn (2009). Håndbold-VM er primitiv
underholdning. Videnskab.dk d. 20. januar 2009, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://videnskab.dk/kultur-samfund/handbold-vm-er-primitiv-underholdning.
Brandt, Flemming (2015). Lang vej for nye VM-værter. Bt d. 5. juni 2015 sporten s. 4.
Brannagan, Paul M & Giulianotti, Richard (2014). Soft power and soft disempowerment:
Qatar, global sport and football’s 2022 World Cup finals. Leisure studies 2014, Routledge.
Side 77/96
Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2015). Kvalitative metoder. Hans Reitzels forlag.
Bruun-Mortensen, Lars (2015). Danskerne: Tysklands VM-gave giver sporten et dårligt ry.
TV2.dk d. 20. januar 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015 :
http://sporten.tv2.dk/haandbold/vmhh2015/2015-01-20-danskerne-tysklands-vm-gavegiver-sporten-et-daarligt-ry.
Brock, Jeppe Laursen (2015). Dansk håndbold er i frit medlemsfald. Politiken tirsdag d. 3.
marts 2015 1.sektion s.13.
Brock, Jeppe Laursen (2013). Magtmisbrug er indgroet i idrætten. Politiken d. 13. maj
2013 s.4.
Brock, Jeppe Laursen (2012). Direkte: sporten er et godt sted at føre signalpolitik, fordi
der er stor bevågenhed og små omkostninger. Politiken d. 13. maj 2012 sektion: PS s.2..
Buschmann, Rafael et al. (2015). Dirty dancer. Politiken d. 14. juni 2015 sektion: PS s.8-9
Børjesen, Jesper R. (2013). Ynglings-tv: Det så vi i 2013. Ekstrabladet.dk d. 25. december
2013, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/article4621255.ece.
Böss, Michael (2006). Forsvar for nationen – nationalstaten under globaliseringen. Aarhus
universitetsforlag.
Böss, Michael (2004). Den banale nationalitet er betydningsfuld. Kristeligt Dagblad 21.
december 2004, s. 9. )
Bærenholdt, Jørgen Ole & Sundbo, Jon (2007). Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug
og kultur. Forlaget samfundslitteratur.
Carlin, John (2009). Mandelas sejr – kampen der skabte en nation. Forlaget Kristelig
Dagblad.
Castillo, Carlos (2014). Censorship of social media in Qatar. Chato.cl d. 20 september
2014, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://chato.cl/blog/en/2014/09/censorship_of_social_media_in_qatar.html.
Collin, Finn (2003). Konstruktivisme. Roskilde Universitets Forlag.
Cramron, Lærke (2015). Kan man købe en håndboldkultur. Information den 24. januar
2015, sektion: moderne tider s. 5.
Ditzel, Emil E. (2015). Fodboldjournalister uenige med TV2: Håndbold er ikke
nationalsport. Journalisten.dk d. 23. januar 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://journalisten.dk/fodboldjournalister-uenige-med-tv-2-haandbold-er-ikkeSide 78/96
nationalsport.
Divisionsforeningen (2015). TV kampe. Boxerligaerne.dk, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://boxerligaerne.dk/tv-kampe/.
Dorsey, James M. (2015). How Qatar is its own worst enemy. The international journal of
the history of sport, 2015 vol. 32, no. 3, s.422-39.
DR (2014). DRs public service redegørelse 2013. DR.dk d. 30. april 2014.
DR2 (2015a). Deadline. DR2 2015 d. 5. maj 2015 kl. 22.30-23.00.
DR2 (2015b). Danskerne I Qatar. DR2 2015 d. 1. april kl.: 22.00-22.30.
Eberle, Lukas og Grossekathöfer, Maik (2015). Direkte: ”jeg møder ofte den fordom, at
demokratiske lande ikke længere er interesseret i De olympiske Lege”. Politiken d. 21. juni
2014 Sektion: PS s.4.
Eichberg, Henning & Madsen, Bo V. (red.) (2002). Idrættens enhed eller mangfoldighed.
Klim.
Eksistens (2012). Kan EM i fodbold lære os noget om livet. Dr.dk d.4. juni 2012,
lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://www.dr.dk/arkivP1/Eksistens/Udsendelser/2012/06/04121224.htm.
Ellegaard, Lasse (2012a). Indflydelse I: Supermagten i ørkensandet. Information den 8.
februar 2012 s.12.
Ellegaard, Lasse (2012b). Indflydelse II: Qatar forkæmper for den arabiske drøm – i andre
lande. Information den 8. februar 2012 s.12.
Ellegaard, Lasse (2012c). Qatar: Hans højheds velfærdsstat. Information den 13. februar
2012 s.8.
Ellegaard, Lasse (2012d). Qatar: Den bløde supermagt med den ’etiske udenrigspolitik’.
Information den 15. februar 2012 s.10.
Ellegaard, Lasse (2012e). Medier: Qatars ytringsfrihed har visse begræsninger.
Information den 20. februar 2012 s.10.
Espersen, Søren (2015). https://twitter.com/espersendf d. 13 januar. Kl 01.55.
Twitter.com.
EU (1997). Regionsudvalget om ”transmissionsrettigheder ved større sportbegivenheder”
CdR 187/97 fin, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://publications.europa.eu/resource/cellar/9dd09f38-2bff-44d4-87201e9f692713fe.0007.01/DOC_1.
Side 79/96
Fan, Ying (2010). Branding the nation: towards a better understanding. 2010 palgrave
macmillan ltd 1750-8040 vol. 6, 2, s.97-103.
Fan, Ying (2008). Soft power: power of attraction or confusion?. 2008 palgrave macmillan
ltd 1751-8040 4,2, s.147-158.
Folketingstidende (2015). F23 om relationen mellem sport og politik og store
sportsbegivenheder. Folketingstidende.dk , lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://www.folketingstidende.dk/samling/20141/forespoergsel/F23/index.aspx#dok.
Frandsen, Kirsten (2012). Sports broadcasting jounalism and the challenge of new media.
Mediekultur 2012, 53, s. 5-21.
Frandsen, Kirsten (2009). Tv og sport – et historisk samarbejde under voksende
bevågenhed.Tv entertainment: crossmediality and knowledge Aarhus, december 2009.
Frandsen, Kirsten (2008). Sport og medier – fra interessefælleskab til
forretningsorientering. Idrætshitorisk årbog, Årg. 24 (2008) s.9-19.
Gleaves, John & Llewellyn, Matthew (2014). Ethics, nationalism, and the imagined
community: The case against inter-national sport. Journal of the philosophy of sport vol.
41, no. 1, s.1-19. Routledge.
Guttmann, Allen (1994). Games and empires – modern sports and cultural imperialism.
New York: Columbia University Press.
Hallund, Laust (2008). Nationalismen er ikke farlig – det er bare fodbold. Videnskab.dk d.
13. Juni 2008, lokaliseret d. 31. juli 2015 : http://videnskab.dk/kultursamfund/nationalismen-er-ikke-farlig-det-er-bare-fodbold.
Hannestad, Adam (2015). Museer, medier og moskeer er de våben, som gør Qatar til en
blød supermagt. Politiken d. 18. januar 2015 PS s.4-5.
Hansen, Jørn (2008). Den moralske stedfortræder – og andre historier om idræt og politik.
Syddansk Universitetsforlag.
Hansen, Jørn (2004). Ringene samles – en fortælling om den olympiske bevægelse.
Syddansk Universitetsforlag.
Hansen, Jørn og Skovgaard, Thomas (2002). Sportens væsen og uvæsen – Idrætshistorisk
årbog 2001 17.årgang. Syddansk Universitetsforlag.
Hare, Hans-Henrik H. og Jensen, Jan (2015). Husker du: Skandalen, der sendte Tyskland
til VM. Eb.dk d. 15. januar 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://ekstrabladet.dk/sport/haandbold/vm2015/husker-du-skandalen-der-sendteSide 80/96
tyskland-til-vm/5406165.
Harris, Tim (2007), Sport – almost everything you ever wanted to know. London: Yellow
Jersey Press.
Hedal, Martin (2006) Sport på dansk tv – en analyse af samspillet mellem sport og dansk
tv, 1993-2005. Idrættens Analyseinstitut.
Henriksen, Troels (2013). Wozniacki og Wilbeks drenge overgår fodboldlandsholdet.
Jyllandsposten d. 3. juni 2013 s.32-33.
Hilton, Christopher (2007). Hitlers olympiske lege Berlin 1936. Schultz Forlag.
Himmelstrup, Kristian (2013). Kulturformidling – grundbog i kulturens former og
institutioner. Hans Reitzels forlag.
Hjarvard, Stig (2008). En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog religion og
leg. Samfundslitteratur.
Hjort, Daniel & Kostera, Monika (edt.) (2007). Entrepreneurship & the experience
economy. Copenhagen business school press. (kap 8)
Hjorth, Anne Troldtoft (2012). Bag skærmen på Al jazeera: Emiren af Qatar trækker i
trådene. Ræson 23. december 2012 s.34-?.
Hobsbawn, Eric og Ranger, Terence (2003). The inventition of tradition. Cambridge
University press.
Hobsbawn, Eric (1998). Introduktion til nationer og nationalism siden 1780. I: Hansen,
Birthe og Jensen, Carsten (1998). Statskundskab – grundbog i statskundskab. Akademisk
forlag s.219-31.
Hong, Fan (edt.) (2014). Sport in the Middle East. Routledge.
Houlihan, Barrie (1997). Sport, national identity and public policy. Nations and nationalism
3(1), 1997, s.113-137.
Horne, John (2006). Sport in consumer culture. Palgrave Macmillan.
Horne, John et al. (2013). Understanding sport – a socio-cultural analysis. Routledge.
IHF (2015). TV broadcasting figures. IHF.info , lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://www.ihf.info/Marketing/TVBroadcastingFigures/tabid/1709/Default.aspx.
Iowerth, Hywel et al. (2014). Nation, state and identity in international sport. National
identities 2014 vol 16, No. 4, s. 327-347. Routledge.
Jantzen,Christian et al. (2011). Oplevelsesdesign. Samfundslitteratur.
Jantzen, Christian & Jensen, Jens F. (red.) (2006). Oplevelser: Koblinger og
Side 81/96
transformationer. Aalborg Universitetsforlag.
Jensen, Finn T (2014). TV2 og DR indgår aftale om VM-håndbold. Dhf.dk d. 19. november
2014, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://www.dhf.dk/Presse/nyheder/2014/November/tv_2_og_dr_indgaar_aftale_om_vmhaandbold.
Jensen, Lasse (2015). DR og TV2 bør holde sig for gode til håndbold-VM. Information d. 4.
februar 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015: http://www.information.dk/523373.
Jerichow, Anders (2015). Emiren er gode venner med hele bundtet. Politiken Magasinet,
lokaliseret d. 31. juli 2015: http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2517041/emiren-ergode-venner-med-hele-bundtet/.
Den Jyske historiker (nr.126 december 2010). Nation-branding. Den jyske historiker.
Jørgensen, Carsten Renè (2008). Identitet – psykologiske og kulturanalytiske perspektiver.
København: Hans Reitzel Forlag.
Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (1999). Diskursanalyse – som teori og
metode. Roskilde Universitetsforlag.
Kampmann, Martin (2013). Video: Da håndboldfeberen begyndte. DR.dk den 6. december
2013, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://www.dr.dk/Sporten/Haandbold/Landshold_kvinder/2013/12/03/181648.htm.
Kavetos, Geiorges & Szymanski,Stefan (2010). National well-being and international sports
events. Journal of economic psychology 31 (2010) s.158-171.
Khatib, Lina (2010). Wikileaks, Al jazeera, and the Qatari public diplomacy.
Uscpublicdiplomacy.org den 6. december 2010, lokaliseret d. 31.juli 2015:
http://uscpublicdiplomacy.org/blog/wikileaks_al_jazeera_and_the_qatari_public_diplomacy
_challenge.
Klose Jensen, Thomas et al. (2015). Asiater spiller for milliarder på den danske 2. division.
Dr.dk den 23. marts 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://www.dr.dk/Sporten/Fodbold/2015/03/20/104248.htm.
Knudsen, Rikke F. (2013). Tv-kanal tilbyder 606 mio kr for tv-rettigheder. Hbold.dk d. 28.
november 2013, lokaliseret d. 31. juli 2015: https://www.hbold.dk/nyheder/tvkanal_tilbyder_605_mio_kr_for_tv-rettigheder/.
Koch, Carsten A. (2007). Kritisk rationalisme. I Fulgsang, Lars og Olsen, Poul B (2014).
Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne – på tværs af fagkulturer og paradigmer.
Side 82/96
Roskilde Universitetsforlag.
Kozinets, et al. (2004). Ludic agency and retail spectacle. Journal of consumer research
inc., vol. 31, december 2004, s.658-672.
Kozinets, R. V. et al. (2002). Themed flagship brand stores in the new millenium: theory,
practice, prospetcts. Journal of retailing 78 (2002) s. 17-29.
Kristensen, Thomas M (2012). Sportsbegivenheder er godt tv, men hvor skal vi se det?
Jyllands-posten d. 2. oktober 2012 s.34.
Kulturministeriet (2015). Kulturministeriets departement. Kum.dk 2015, lokaliseret d. 31.
juli 2015: http://kum.dk/om-ministeriet/organisation-og-institutioner/departementet/.
Kulturministeriet (2014a). DRs public service-kontrakt for 2013-14. kum.dk 26. november
2014, lokaliseret d. 31. juli 2015: http://www.kulturstyrelsen.dk/medier/tv/dr/publicservice-kontrakt/.
Kulturministeriet (2014b). TV2lDanmarks public service-tilladelse med bilag. Kum.dk d. 30.
september 2014, lokaliseret d. 31. juli 2015: http://www.kulturstyrelsen.dk/medier/tv/tv2danmark-as/tilladelse/.
Kulturministeriet (2013). Rammeaftale – Team Danmark 2013-2016. Kulturministeriet
Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend (2008). Interview – introduktion til et håndværk. Hans
Reitzels Forlag.
Laursen, Per F (2014). S: ærgeligt med lavere seertal til EM-landskamp. Mediawatch.dk
den 17. oktober 2014, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://mediawatch.dk/Medienyt/TV/article7119331.ece.
MacClancy, Jeremy (1996). Sport, Identity and Ethnicity. Oxford: Berg
Madsen, Anders H. (2010). Tv styrer sport mod større bryster. Politiken d. 23. september
2010 s.14.
Mandag Morgen (1999). DR skal have kommercielle indtægter for at overleve. Mm.dk d.
20. november 1999, lokaliseret d. 31. juli 2015: https://www.mm.dk/dr-skal-havekommercielle-indt%C3%A6gter-overleve.
Mattern, Shannon (2008). Font of a Nation: Creating a National Graphic Identity for Qatar.
Public Culture volume 20 nummer 3, lokaliseret den 31. juli 2015:
http://publicculture.org/articles/view/20/3/font-of-a-nation-creating-a-national-graphiciden/.
Melissen, Jan (edt) (2005). The new public diplomacy – soft power in international
Side 83/96
relations. Palgrave macmillan.
Mouritsen, Per (2006). I folkets tjeneste: Public service som omstridt begreb. Journalistica
3 2006 s. 65-85.
Mumford, Stephen (2012). Watching sport – aesthetics, ethics and emotion. Routledge.
Møller, Jørn og Andersen, Jens Sejer (red) (1998). Samfundets vagthund – eller tam
entertainer. Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger.
Nielsen, Jens (2008). Events i den danske oplevelsesøkonomi – den kollektive brusen.
Imagine.
Norup, Mark L. (2015a). Færre fejlkendelser: Ny teknologi og ekstra hjælp til VMdommere. DR.dk d. 16. januar 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://www.dr.dk/Sporten/Haandbold/VM-herrer/Nyheder/2015/01/16/144846.htm.
Norup, Mark L. (2015b). Dansk dommer om de mange udvisninger: IHF vil have en hård
linje. DR.dk d. 17. januar 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://www.dr.dk/Sporten/Haandbold/VM-herrer/Nyheder/2015/01/17/130904.htm.
Nye, Joseph S. Jr. (2011). The future of power. New York: Public Affairs.
Nye, Joseph S Jr. (2008). Public diplomacy and soft power. Annals, aapps,616, march
2008 s.94-109.
Nye, Joseph S Jr. (2004). Soft power. Public Affairs.
Orwell, George (1945). The sporting spirit. Lokaliseret den 31. juli 2015:
http://orwell.ru/library/articles/spirit/english/e_spirit.
P1 (2013). Qatar – et lille land med store muskler. P1 serier den 26. august 2013 kl.13.03
på p1.
Paaske, Søren (2014). Medie afslører aftalt spil: Tyskland var garanteret VM-plads. BT.dk
d. 25. november 2014, lokaliseret d. 31. juli 2015: http://www.bt.dk/haandbold/medieafsloerer-aftalt-spil-tyskland-var-garanteret-vm-plads.
Page, Stephen J. & Conell, Joanne (2012). The Routledge handbook of events. Routledge.
Parent, Milena M. and Smith-Swan Sharon (2012). Managing major sports events – theory
and practice. Routledge.
Petersen, Mads (2014). Qatar køber sig til anseelse gennem sport. Ritzaus bureau 3.
december 2014.
Peterson, J. E. (2006). Qatar and the World: Branding for a Micro-state. Middle east
journal volume 60, no.4 autumn 2006 s.732-748.
Side 84/96
Pine, B. Joseph & Gilmore, James H. (1999). The experience economy – work is theatre &
every business a stage. Harvard business school press.
Qatar (2011). Qatar national development strategy 2011-16. Lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://www.gsdp.gov.qa/portal/page/portal/gsdp_en/knowledge_center/Tab/Qatar_NDS_r
eprint_complete_lowres_16May.pdf.
Qatar (2008). Qatar national vision 2030. Lokaliseret d. 31. juli 2015:
http://www.gsdp.gov.qa/portal/page/portal/gsdp_en/qatar_national_vision/qnv_2030_doc
ument/QNV2030_English_v2.pdf.
Qatar Olympic Committee (2015a). About Qatar: fatcs and figures. Olympic.qa lokaliseret
d. 31. juli 2015: http://www.olympic.qa/en/AboutQatar/Pages/FactsAndFigures.aspx.
Qatar Olympic Committee (2015b). strategy 2007-14. Olympic.qa, lokaliseret d. 31. juli
2015: http://www.olympic.qa/en/EventsCalendar/Pages/Strategy-2007-2014.aspx.
Qatar sports investment (2015). Portfolio. Qsi.com , lokaliseret d. 31. juli. 2015:
http://www.qsi.com.qa/portfolio/investments/.
Ramberg, Mathias (2013). ”If you can’t join them beat them”. Bacheloropgave, lokaliseret
d. 31. juli 2015: http://pure.iva.dk/da/studentthesis/if-you-cant-join-them--beatthem(e9b58001-af7e-44ba-a173-fb1b40ecfd36).html.
Rask, Christian (2014). Sådan dækker DR fodbold-VM. Dr.dk d. 3. Juni 2014, lokaliseret d.
31. juli 2015: http://www.dr.dk/Om_DR/Nyt+fra+DR/artikler/2014/06/03094405.htm.
Reid, Heather L. (2010). Introduction, sport, ethics and philosophy,4:2, s.115-24.
Routledge.
Reuters (2012). Al Jazeera sees sporting chance of global media brand. Reuters world
service den 2. April 2012.
Ritzau (2014). Håndboldfarce fortsætter: Island kræver Tysklands VM-billet. Tv2.dk d. 17.
juli 2014, lokaliseret d. 31. juli 2015: http://sporten.tv2.dk/2014-07-17h%C3%A5ndboldfarce-forts%C3%A6tter-island-kr%C3%A6ver-tysklands-vm-billet.
Ritzaus bureau (2014). VM-farce slutter: IHF udpeger to helt nye deltagere. Ritzaus
bureau d. 21. november 2014.
Rumsy, Ben (2015). World Cup in Russia will end crisis in Crimea, says Sepp Blatter, as
Fifa president blasts 'interference' of politicians. The telegraph d. 20. marts 2015,
lokaliseret d. 31. juli 2015: http://www.telegraph.co.uk/sport/football/worldcup/11486902/World-Cup-in-Russia-will-end-crisis-in-Crimea-says-Sepp-Blatter-as-FifaSide 85/96
president-blasts-interference-of-politicians.html.
Samuel-Azran, Tal (2013). Al-Jazeera, Qatar, and new tactics in state-sponsored media
diplomacy. American behavioral scientist 2013 57(9) 1291-1311.
Scherer, Jay & Rowe, David (ed.) (2014). Sport, public broadcasting and cultural
citizenship. Routledge.
Sherry, J. F. et al. (2004). Being in the zone. Jounal of contemporary ethnography, Vol. 30
No. 4, august 2001 s. 465-510.)
Silva, Luis Henrique Rolim (2015). The establishment of the Qatar national olympic
commitee: building the national sport identity. I: Hong, Fan & Zhouxiang, Lu (edt.). Sport
and nationalism in Asia – power, politics and identity (s.34-47). Routledge.
Smith, Adrian og Porter, Dilwyn (2004).Sport and national identity in the post-war world.
London: Routlegde.
Solberg, Harry Arne (2007). Sports broadcasting: Is it a job for public service
broadcasters? – A welfare economic perspective. Journal of media economics, 20(4) 2007
s. 289-309.
Stoltenberg, Morten (2008). Fodbold gør os klogere på os selv. Videnskab.dk den 29.
oktober 2008, lokaliseret d. 31. juli 2015: http://videnskab.dk/kultur-samfund/fodbold-goros-klogere-pa-os-selv.
Storm, Rasmus K. et al. (2014). Smitter eliten af på bredden. Idrættens analyse institut
notat december 2014.
Storm, Rasmus K. (2011). Skaber elite bredde?. Idrættens analyse institut Maj 2011.
Storm, Rasmus K. (red.) (2008). Dansk håndbold – bredde elite og kommercialiseringens
konsekvenser. Forlaget bavnebanke.
Storm, Rasmus K. og Brandt, Henrik H. (2008). Idræt og sport i den danske
oplevelsesøkonomi – mellem forening og forretning. Imagine og Samfundslitteratur.
Sulayem, Mohammed Ben et al. (ed.) (2013). Sport management in the Middle East.
Routledge.
Söderberg, Robin (2014). Spelet om makten. Världspolitikens dagsfrågor 2014/5.
Teilman, Peter C. (2010). Kulturliv – institutioner, praksis og formidling.
Samfundslitteratur.
Thing, Lone F. og Wagner, Ulrik (red) (2011). Grundebog i Idrætssociologi. Munksgaard.
Tomlinson, Alan (2011). Sport and the transformation of modern Europe – states, media
Side 86/96
and markets 1950-2010. Routledge.
Tomlinson, Alan og Young, Christopher (2006). National identity and global sports events
– culture, politics and spectacle in the Olympics and the football world cup. State
University of New York press.
TV2 (2015a). TV2 Danmark public service redegørelse 2014. TV2 d.21. april 2015.
TV2 (2015b). TV2 samler danskerne. TV2 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015:
file:///C:/Users/k10mram/Downloads/Event_%20VM%20herreh%C3%A5ndbold.pdf.
TV2news (2015a). Presselogen. TV2news d. 1. februar 2015 kl. 10-11.
TV2news (2015b). Presselogen. TV2news d. 18. januar 2015 kl. 10-11.
Walther, Bo Kampmann (2014). De fattige og de rige. Information d. 5. april 2014,
lokaliseret d. 31. juli 2015: http://www.information.dk/493505.
Welsch, Wolfgang (2005). Sport viewed aesthetically, and even as art: I The Aesthetics of
Everyday Life, eds. Andrew Light and Jonathan M. Smith (2005), s. 135-155. New York:
Columbia University Press.
Wikipedia (2015a). Qatar. Wikipedia d. 7. juni 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015:
https://en.wikipedia.org/?title=Qatar.
Wikipedia (2015b). VM i håndbold 2015 (mænd). Wikipedia d. 5. juni 2015, lokaliseret d.
31. juli 2015: https://da.wikipedia.org/wiki/VM_i_h%C3%A5ndbold_2015_(m%C3%A6nd).
Wilkens, Kristine Jægesen (2008). Baggrund: de olympiske lege har altid været en politisk
arena. Politiken 12. april 2008, sektion: sport, s.13.
Østergaard-Nielsen, Martin (2015). Diktaturets catalanske udstillingsvindue. Information d.
21. marts 2015, lokaliseret d. 31. juli 2015: http://www.information.dk/527958.
Østergaard, Per (2006). Branding og oplevelser – og brandede oplevelser. Brandbase Nr.
15,marts 2006 s.10-11.
Åkerstrøm, Niels A. (1999). Diskursive analysestrategier, Foucault, Koselleck & Luhmann.
Kbh: Nyt fra samfundsvidenskaberne
Side 87/96
Appendiks
Bilag A: DR
Spørgsmål med svar fra chef for DR- Sporten
Mit navn er Mathias Ramberg. Jeg er i gang med at skrive speciale ved Københavns
Universitet i informationsvidenskab og kulturformidling med specialisering i kultur, medier
og digitaltiet. Mit speciale tager udgangspunkt i håndbold-vm i Qatar 2015. En af de ting
jeg gerne vil undersøge er mediernes brug af sportsbegivenheder. Derfor vil jeg høre om I
vil/kan svare på følgende spørgsmål.
1) Hvilken strategi ligger bagved jeres event i Viborg stadionhal i forbindelse med
sportsbegivenheden?
Vi har en strategi om at samle danskerne om de store begivenheder. Og det gør vi her ved
at skabe en hjemmebane i Danmark for en turnering i udlandet. Dermed får folk mulighed
for at være sammen om at se landsholdet. Og det bruger vi så som rammen for vores
udsendelser.(svar fra DR-sporten)
2) Hvor mange deltog ved de forskellige arrangementer?
Der var plads til 3.000 mennesker. Og der var vel stort set fyldt efter kamp 1. Viborg
stadionhal stod for billetterne. De kan give dig præcise tal.
3) Hvordan er jeres digitale strategi (altså bl.a. brugen af de sociale medier) i forbindelse
med begivenheden og arrangementerne i Viborg?
Vi arbejdede med at bygge et socialt medie ben op på vores Viborgudsendelser, sådan at
vi fik skabt en bagom og tæt på fornemmelse.
4) Hvad er jeres evaluering af disse arrangementer?
Side 88/96
Vi er meget tilfredse med arrangementerne. Det var første gang vi prøvede at skabe en
sådan ramme uden for fodboldens verden. Der er helt sikkert ting vi kan lære og tage
med. Men overordnet set fik vi her bevist at danskerne gerne vil samles om at bakke
danske sportsfolk op. Og det er for os den rigtige ramme at sende sporten fra.
Hvis i ellers har materiale omkring begivenheden og arrangementerne i Viborg vil jeg være
meget interesserede. I er også velkomne til at kontakte mig, hvis i har behov for
yderligere oplysninger.
Jeg foreslår du tager fat i DR Medieforskning. De har helt sikkert tal du vil kunne bruge.
Og som sagt tager fat i Viborg som jo var partner på projektet.
Bilag B: TV2
Der blev stillet samme spørgsmål som til DR, og her er svaret:
Hej Mathias
Det lyder spændende og vi vil selvfølgelig gerne hjælpe. Vi arbejder selv med en større
evaluering ift. VM Touren - den sender jeg til dig snart den er færdig.
Med venlig hilsen
HOLGER WOLF
Kommerciel Projektleder, Event & Sponsorship
TV 2 Kommercielle Partnerskaber
M + 45 20243734, T + 45 39757575
[email protected]
TV 2 DANMARK A/S
Rugaardsvej 25, DK-5100 Odense C
Teglholm Allé 16, DK-2450 København SV
www.tv2media.dk
( se TV2 (2015b) for selve evalueringen)
Side 89/96
Bilag C: Viborg kommune
Til: [email protected]
Emne: Fanfest ved håndbold-VM i Qatar i Viborg stadionhal
Til Viborg kommune
Mit navn er Mathias Ramberg. Jeg skriver speciale i informationsvidenskab og
kulturformidling med specialisering i
kultur, medier og digitalitet på Københavns Universitet. Mit speciale tager udgangspunkt
i håndbold-VM i Qatar 2015. I den forbindelse vil jeg gerne spørge om i kan svare på
følgende:
1) Hvor mange deltog helt præcist ved de enkelte fanfester i Viborg stadionhal?
2) Hvad var jeres strategi med at gå med i dette samarbejde med DR og lave disse
events?
3) Hvad er jeres evaluering af disse arrangementer?
Svar
Hej Mathias
Jeg skal prøve at give dig et svar.
1.
Der deltog 1.900 ved første kamp og vi kom op på 3.000 til kampen mod Island. Der
har været en gennemsnit på 2.600.
2.
Håndbold er en af de event som Viborg Kommune har valgt som fokus område. Det
supplere godt den nye store håndbold festival Viborg arrangere Generation Handball. Det
er Danmarks nye store festival som arrangeres hvert år i uge 32. Viborg er kendt som
håndbold by og med over 20 håndboldklubber i kommunen en stor sport. Aftalen med DR
Side 90/96
suppler strategien om fokus på håndbold. Det var en meget billige markedsføring af
kommunen og byen
3.
Ud over DR havde vi 2 store kommercielle partner i Tress og Totalkredit og det var en
kæmpe succes. Udover en meget stor markedsføring værdi af byen og kommunen fik
mange af vores borger en stor oplevelse samt tilførte en stor omsætning til erhvervslivet.
Hvis du har brug for mere information så er du velkommen til at kontakte mig
Venlig hilsen/best regards
Peter Cassøe
Projektdirektør
Telefon 22700940
Bilag D: Tse-consulting (interview med direktøren)
Referat af vores samtale Lars Haue-Pedersen
samtale (ca. 15 min) d. 6 marts kl 14.05-14.20
Overordnet to spørgsmål
Qatars motiver og strategier i forbindelse med eventen (1)+ lidt om italesættelsen i
danske medier af Qatar som værtsland (2)
1)
Begivenheden en del af mange events – lister forskellige events: Svømning på kortbane
(2014), Cykling landevej (2016) helt til VM i fodbold 2022 – det er en del af en samlede
strategi, bl.a. ses i Qatar 2030 strategi.
Afholdelsen af sportsbegivenheder, ”som alle andre” (national identitet, stolthed, branding
osv.), men Qatar primær grund: Politiske agenda. Sportsbegivenhederne er især linket om
sammen med en mediestrategi (Al-Jazeera) – kæmpe politisk indflydelse – et land på
størrelse med Jylland og under 1 million qatarer (resten emigranter) – Den arabiske liga
holder tit deres møder i Doha (Qatars hovedstad) – stor spiller i forhold til deres størrelse
– eksempel modsat Saudi Arabien, kæmpe stort land, som man sjældent hører om –
Side 91/96
sporten er selvfølgelig kun en del af dette – men Qatar er et af de få lande, eller måske
det eneste der bruger sporten så koncentreret og strategisk – sporten som
kommunikations middel. Det primære politisk – har ikke behov for turister som sådan –
har penge nok – måske heller ikke på samme måde som andre lande i regionen at
tiltrække turisterne – igen mere at de udadtil kan få politisk indflydelse – ikke noget Qatar
måske vil indrømme
Andre grunde:
Et andet ben der handler om investeringer, har et ben der omhandler sportsinvesteringer
som også skal ses i sammenhæng med de forskellige afholdelser af begivenhederne. De
har investeret i PSG (både håndbold og fodbold og andre?), sponsorater i Barcelona, også
snak om flere og større investeringer i bl.a. måske i England (Premier League)
Derudover har de en stærk sportskultur – som nok eneste land en national sportsdag hvor
alle får fri til at dyrke sport (d. 10. februar) – handler også om sundhedsfremme, et
problem i mange af de rige arabiske lande, mange har risiko for bl.a. diabetes, har som et
af de eneste lande i regionen et sundhedsprogram (også til italesættelsen af Qatar hos DR
og Tv2.)
Qatar er i det hele taget et land der på mange måder er mere liberale på mange områder
end i de andre lande i regionen – eliten er uddannet i USA, i det hele taget veluddannet og
hårdt arbejdende – stadigvæk konservative rent religiøst – den nye emir mere konservativ
end sin far – efter Lars mening måske slet ikke have afholdt VM, hvis det stod til ham – al
den dårlig pr er ikke det hver (fører over i italesættelsen i danske medier)
2.)
Qatar forstår for det første ikke kritikken – de mener ikke det har noget med dem at gøre,
virksomhederne er ikke fra Qatar – store internationale firmaer (Mærsk og Siemens
nævnes?) der har kontrakterne – problemet i Qatar er så at der ikke er et system som i
Danmark der regulerer og ser på om tingene kører på rimelige vilkår. - dårlige
arbejdsvilkår et problem mange steder – arbejderne kommer igen til Qatar, dog stadigvæk
meget dårlige og horrible arbejdsforhold, men de er åbenbart værre det sted hvor de
kommer fra.
Med hensyn til tilskuere interessen.
For det første en anden kultur – ser mest sport på tv – er simpelthen ikke vant til at se
sport live – har især noget at gøre med at de ikke er vant til at være så tæt på andre
Side 92/96
mennesker de ikke kender.
For det andet har været til VM i 11 i Sverige og Spanien heller ikke særlig mange tilskuere
– håndbold VM er ikke VM i fodbold – samtidig 6000 tilskuere til Egypten-Algeriet i Qatar,
hvor mange havde været til en sådan kamp i Boxen i Herning.
Man kan ikke se alt fra Rådhuspladsen. Lidt negativt sagt kunne man sige, at det er en
form for racisme?
Alle spillerne købt – hvad med Østrig damelandshold i 90erne, alle var fra Rumænien og
Rusland – ikke Qatars problem – løse regler hos IHF.
Bilag E: Observationer, italesættelser og brug i medier
E1: Observation DR og TV2
Begivenheden fandt sted mellem 14. januar 2015 til 1. februar 2015 Det er i det interval at
observationerne er foretaget af DR og TV2s platforme med fokus på især de konkrete
kampe med dansk og qatarsk deltagelse. For yderligere information om tidspunkter se
bl.a. https://da.wikipedia.org/wiki/VM_i_h%C3%A5ndbold_2015_(m%C3%A6nd),
http://www.dr.dk/sporten/haandbold/dr-sporten-er-klar-til-indtage-qatar og
http://www.spilxperten.com/tv-handbold-vm.aspx.
E2:Fanfester DR:
Viborg fanfest 1
http://vmfest.viborg.dk/VM-fest-i-Viborg-Stadionhal/Program-18-januar
Viborg fanfest 2
http://vmfest.viborg.dk/VM-fest-i-Viborg-Stadionhal/Program-24-januar
Viborg fanfest 3
http://vmfest.viborg.dk/VM-fest-i-Viborg-Stadionhal/Program-26-januar
E3: TV2 fanfester
Plan for fanfester TV2
http://sporten.tv2.dk/haandbold/vmhh2015/2015-01-09-fanfest-program-se-hvor-vi-er-idit-naeromraade.
E4:beIN sport italesættelser:
http://www.handball2015.en.beinsports.net/news/article/lf6loewkkpw614koafjz7sjeh
åbningcer. (beIN sports a
Side 93/96
http://www.handball2015.en.beinsports.net/news/article/qqbedqk5pwq214w8bixavhf3b
beIN sports b
http://www.handball2015.ar.beinsports.net/
arabisk version
Bilag F: Petitum
Andersen, Heine og Kaspersen, Lars Bo (2000). Klassisk og moderne samfundsteori. Hans
Reitzels Forlag (Kap. 11 og 28: 34s.).
Billig, Michael (1995). Banal nationalism. London: Sage Publications (s.60-153: 93s.)
Black, David (2007). The symbolic politics of sport mega-events: 2010 in comparative
perspective. Politikon, 34:3, s.261-276 (15s.).
Brannagan, Paul M & Giulianotti, Richard (2014). Soft power and soft disempowerment:
Qatar, global sport and football’s 2022 World Cup finals. Leisure studies 2014, Routledge
(19s.).
Brinkmann, Svend & Tanggaard, Lene (2015). Kvalitative metoder. Hans Reitzels forlag (
s.497-520: 23s.).
Bærenholdt, Jørgen Ole & Sundbo, Jon (2007). Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug
og kultur. Forlaget samfundslitteratur (kap 1-3:58s.).
Hedal, Martin (2006) Sport på dansk tv – en analyse af samspillet mellem sport og dansk
tv, 1993-2005. Idrættens Analyseinstitut (s.153-164: 11s.).
Hjarvard, Stig (2008). En verden af medier – medialiseringen af politik, sprog religion og
leg. Samfundslitteratur (kap 1: 49s.).
Hjorth, Daniel & Kostera, Monika (edt.) (2007). Entrepreneurship & the experience
economy. Copenhagen Business School press (kap. 8:29 s.).
Houlihan, Barrie (1997). Sport, national identity and public policy. Nations and nationalism
3(1), 1997, s.113-137 (20 s.).
Iowerth, Hywel et al. (2014). Nation, state and identity in international sport. National
identities 2014 vol 16, No. 4, s. 327-347. Routledge (20s.).
Den Jyske historiker (nr.126 december 2010). Nation-branding. Den jyske historiker(s.540: 35s).
Jørgensen, Marianne Winther og Phillips, Louise (1999). Diskursanalyse – som teori og
Side 94/96
metode. Roskilde Universitetsforlag (216s.).
Kozinets, et al. (2004). Ludic agency and retail spectacle. Journal of consumer research
inc., vol. 31, december 2004, s.658-672 (14s.).
Kozinets, R. V. et al. (2002). Themed flagship brand stores in the new millenium: theory,
practice, prospetcts. Journal of retailing 78 (2002) s. 17-29 (8s.).
Mouritsen, Per (2006). I folkets tjeneste: Public service som omstridt begreb. Journalistica
3 2006 s. 65-85 (20s.).
Mumford, Stephen (2012). Watching sport – aesthetics, ethics and emotion. Routledge
(157 s.).
Nielsen, Jens (2008). Events i den danske oplevelsesøkonomi – den kollektive brusen.
Imagine (kap 3-6: 92s.).
Nye, Joseph S., Jr. (2011). The future of power. New York: Public Affairs (s.3-110: 107s).
Nye, Joseph S Jr. (2008). Public diplomacy and soft power. Annals, aapps,616, march
2008 s.94-109 (15s.).
Page, Stephen J. & Conell, Joanne (2012). The Routledge handbook of events. Routledge
(s.25-129: 104s.).
Pine, B. Joseph & Gilmore, James H. (1999). The experience economy – work is theatre &
every business a stage. Harvard business school press (s.1-94: 95s.).
Reid, Heather L. (2010). Introduction, sport, ethics and philosophy,4:2, s.115-24.
Routledge (11s.).
Samuel-Azran, Tal (2013). Al-Jazeera, Qatar, and new tactics in state-sponsored media
diplomacy. American behavioral scientist 2013 57(9) 1291-1311 (20s.).
Silva, Luis Henrique Rolim (2015). The establishment of the Qatar national olympic
commitee: building the national sport identity. I: Hong, Fan & Zhouxiang, Lu (edt.). Sport
and nationalism in Asia – power, politics and identity (s.34-47). Routledge (13s).
Solberg, Harry Arne (2007). Sports broadcasting: Is it a job for public service
broadcasters? – A welfare economic perspective. Journal of media economics, 20(4) 2007
s. 289-309 (20s.).
Storm, Rasmus K. et al. (2014). Smitter eliten af på bredden. Idrættens analyse institut
notat december 2014 (49s.).
Storm, Rasmus K. (2011). Skaber elite bredde?. Idrættens analyse institut Maj 2011
(25s.).
Side 95/96
Storm, Rasmus K. (red.) (2008). Dansk håndbold – bredde elite og kommercialiseringens
konsekvenser. Forlaget bavnebanke (s.9-76, s.171-191 og s.282-304: 109s.).
Storm, Rasmus K. og Brandt, Henrik H. (2008). Idræt og sport i den danske
oplevelsesøkonomi – mellem forening og forretning. Imagine og Samfundslitteratur (s.2956,165-171, 219-262 og 397-435: 113s.).
Söderberg, Robin (2014). Spelet om makten. Världspolitikens dagsfrågor 2014/5 (19s.).
Tomlinson, Alan og Young, Christopher (2006). National identity and global sports events
– culture, politics and spectacle in the Olympics and the football world cup. State
University of New York press (kap 1: 15s.).
Welsch, Wolfgang (2005). Sport viewed aesthetically, and even as art: I The Aesthetics of
Everyday Life, eds. Andrew Light and Jonathan M. Smith (2005),s. 135-155. New York:
Columbia University Press (20s.).
I alt :1608 sider
Side 96/96