docBilag 5d - Eksempel på semesterbeskrivelse
download 
Report Transcription
Bilag 5d - Eksempel på semesterbeskrivelse
Semesterbeskrivelse for kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem., efterår 2015 Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skolen for Medicin og Sundhed Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning: Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi Semesterets temaramme Temaet: Teknologivurdering i klinisk praksis er rammen for projektarbejdet. Kurserne er Teknologi i sundhedssektoren, Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer og Videnskabelig metode og formidling -alle tre kurser er beskrevet i modulbeskrivelserne. For at understøtte projektarbejdet er et antal problemorienteret projektworkshop, hvor grundelementer i PBLtankegangen forklares i forhold til hvordan PBL er forankret og integreret i både projekter og kurser. I workshops er der fokus på hvad er problemorienteret gruppebaseret projektarbejde, hvordan udføres problemorienteret gruppebaseret projektarbejde og hvorfor er det problemorienteret projektarbejde er en god metode til at arbejde med realistiske, relevante og komplekse problemstillinger. Undervejs i forløbet bliver de studerende præsenteret for forskellige værktøjer til styring af samarbejde, tidsstyring, projektstyringsværktøjer mm, samtidig med bliver de udfordret på deres studenterprojekters problemformulering og analyser. Dette forløb afsluttes med et ministatusseminar med fokus på problemorientering. Semesterets organisering og forløb 1. semester består af både kurser (3* 5 ECTS) og projektarbejde (15 ECTS). Kurserne kan indeholde forelæsninger, opgaveløsninger, workshop, casearbejde, selvstudie mm. Det problemorienteret projektarbejde er gruppebaseret og understøttes af en vejleder og evt. bi-vejleder. Det problemorienteret projektarbejdet skal munde ud i en fælles grupperapport – eksempler på disse kan ses i projektbiblioteket. Eksamen er en mundtlig projektgruppeeksamen med fælles fremlæggelse og eksamination samt individuel bedømmelse. Grupperne dannes administrativt i den første uge, baseret på skriftlige individuelle initierende projektprioriteringer. Gruppernes størrelser kan variere mellem 4-6 studerende. Der afholdes et statusseminar, hvor projektet fremlægges og diskuteres i plenum. Dette statusseminar har flere formål bl.a. at være eksamens-forberedende ift. at få erfaringer med at fremlægge projekt, besvare projektrelevante spørgsmål. 1 ECTS er defineret som 30 timers forventet gennemsnitlig arbejdstid for den studerende. Den samlede arbejdsindsats på et semester er således 900 timer. Det er derfor vigtig at være opmærksom på, at skemaet som fremgår i den seneste udgave på semesterets moodle ikke fastlægger projekttid og forberedelsestid til kurser. Dette diskuterer og afklarer de studerende selv i projektgrupperne, da det er et naturligt og vigtigt led i selvstændigt at kunne organisere både individuelle og fælles studieaktiviteter. Der er således en klar og utvetydig forventning fra universitetets side, at alle studerende diskuterer og afsætter den nødvendige tid tilstrækkeligt til forberedelse af kursusaktiviteter (læse litteratur, lave oplæg eller opgaver m.m.). Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Louise Pape-Haugaard, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Melanie Rosendahl, [email protected], Skolen for Medicin og Sundhed, Semesterrepræsentant: vælges ved studiestart og fremgår på i semesterrummet på Moodle. 1 Modultitel, ECTS-angivelse Teknologivurdering i klinisk praksis Technology Assessment in Clinical Practice 15 ECTS Projektmodul Placering Kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem. Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Louise Pape-Haugaard, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. I semesterrummet på moodle findes projektkataloget, projektforslag stilles af erfaren AAU-vejleder med stærke PBL-kompetencer. Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden: • Har dybdegående viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis • Har viden om sundhedsetik Færdigheder: • Kan formulere en sundhedsfaglig problemstilling som problematiserer anvendelse af en ny teknologi i sundhedssektoren • Kan gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier • Kan anvende relevante metoder til analyse af relevante faktorer i forhold til teknologiens anvendelighed i klinisk praksis • Kan anvende teorier om økonomiske konsekvenser af implementering af ny teknologi i sundhedssektoren Kompetencer: • Kan kritisk vurdere såvel dansk- som engelsksproget formidling af studier af teknologiers effekt • Kan udvælge relevante teorier og begreber ift. vurdering af ny teknologi og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundhedsfaglige problemstillinger • Kan kritisk vurdere de organisatoriske aspekter af teknologi-implementering • Kan anlægge og formidle et flervidenskabeligt perspektiv på projektets problemstilling ift. vurdering af en konkret teknologis implementering i sundhedssektoren Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Projektarbejdet har til hensigt at understøtte en læring som medfører at de studerende oparbejder kompetencer til bl.a. at arbejde problemorienteret med komplekse og relevante kliniske problemstillinger, og derfor også at de studerende anvender internationale og videnskabelig litteratur og studier til at undersøge og understøtte problemformuleringen. Vi anvender de studerendes erfaringer og kompetencer fra deres tidligere virke og bygger videre på disse med virkelighedsnære projektforslag. Projektforslag har til hensigt at give de studerende mulighed for at komme i dybden med at forstå og vurdere en given teknologi der anvendes eller skal anvendes i sundhedssektoren – en sundhedssektor som favner bredte fra borgers eget hjem til højspecialiserede sygehuse. I projektarbejdet anvendes bl.a. viden, færdigheder og kompetencer fra de tre kursusmoduler der afholdes på semestret. Fx arbejdes der med et antal teknologimodeller og begreber i kurset Teknologi i sundhedssektoren – de studerende har mulighed for at anvende og fordybe sig i en af disse modeller i projektarbejdet for at imødekomme projektarbejdets læringsmål omkring viden om en aktuel ny teknologi i klinisk praksis. Et andet eksempel er at i kurset Videnskabelig metode og formidling arbejdes der med bl.a. litteratursøgningsfærdigheder og forskellige studiedesigns – de studerende har I projektarbejdet mulighed for at anvende disse færdigheder på konkret studie. Herved oparbejdes der erfaringer med projektarbejdet. Der arbejdes fx med implementering af teknologier i sundhedssektoren i kurset Implementering af Teknologi i Sundhedssektorens Organisationer, denne viden anvendes til at gå i dybden med at vurdere de organisatoriske aspekter ved implementering af teknologi i projektarbejdet. Omfang og forventet arbejdsindsats Projektarbejdet har et omfang på15 ECTS belastning. 15 ECTS svarer til 450 timers projektstudier inkl. eksamensforberedelse- og afholdelse. Der forventes at studerende indkalder vejleder til vejledermøder, hertil laver de studerende typisk en dagsorden og fremsender arbejdsblade til vejleder. Antal vejledninger og frekvensen heraf varierer både mellem grupperne men også henover projektets fase. Dog anbefales det at aftale faste ugentligt vejledermøder (som kan aflyses hvis nødvendigt). Som nævnt tidligere så fremgår projektarbejdstiden og forberedelsestiden ikke af skemaet, så det er de studerende ansvar selv at planlægge deres arbejdstid, hvor det typisk vil være I tidsrummet kl. 8.15-16.15. Projektarbejdet udmunder I en studenterrapport som er en analyse af projektarbejdets problemstilling. Dette arbejde bedømmes til den mundtlige gruppebaseret projekteksamen, som er en individual bedømmelse af de studerende. Deltagere Studerende på semestret. Deltagerforudsætninger Ingen Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Det forventes at de studerende indkalder vejleder til vejledningsmøder, hvor et punkt på dagsorden kan være litteratur. Af vejleder forventes at denne kompetent navigere rundt i forskellige vejleder-roller og dermed kan være proces-vejleder, produkt-vejleder, laissez-faire vejleder, kontrol-vejleder både i én vejledningsinteraktion men også over projektforløbet. Der er et obligatorisk statusseminar hvor både studerende og vejledere deltager. Dette seminar skemalægges fra start. Eksamen Individuel mundtlig prøve med udgangspunkt i en projektrapport som dokumenterer det studenterstyrede problemorienterede projektarbejde i grupper. 7-trinsskala Modultitel, ECTS-angivelse Teknologi i sundhedssektoren Health Care Technology 5 ECTS Kursusmodul Placering Kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem. Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Lotte N. S. Andreasen Struijk, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden: Har viden om teknologi som begreb Har viden om teknologier til diagnosticering Har viden om vidensteknologi, herunder behandlingsprocedurer, kliniske retningslinier og –standarder Har viden om rehabiliteringsteknologier, herunder robotter, virtual reality, elektrisk stimulering samt implanterbare neurale proteser og elektroder • Har viden om telemedicin og telehomecare teknologier, herunder ”store and forward” samt ”smart house” teknologier • Har viden om informationsteknologier, herunder kliniske informationssystemer til information og dokumentation Færdigheder: • • • • • Kan analysere en teknologi i henhold til teknologimodel • Kan diskutere krav til teknologi, der anvendes til diagnosticering og behandling • Kan diskutere hvilke krav sundhedssektoren stiller til en teknologis anvendelighed i klinisk praksis Dette er et kursus med et meget stort og bredt emne, og derfor er der flere forelæsere involveret. På grund af bredden i kurset ahr det været nødvendigt at nedprioritere enkelte punkter fra studieordningen. Disse er: kliniske retningslinier og –standarder. Disse emner berøres på KVT3. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. I kurset vil den studerende gennem forelæsninger få kendskab til teknologimodeller og præsenteres for eksempler på forskellige sundhedsteknologier. Disse teknologier vil befinde sig på forskellige stadier: Forskningsstadiet, nyudviklet og færdigimplementeret. Gennem workshops får den studerende mulighed for at anvende teknologimodellerne på de forskellige teknologier, med henblik på udvikling af kompetencer for både analyse, vurdering og diskussion af teknologierne. På baggrund at dette udvikler den studerende kompetencer til at kunne opstille krav til sundhedsteknologier. Omfang og forventet arbejdsindsats Kurset besår af 150 timers arbejde og har 15 konfrontationsgange, hvoraf de 5 afvikles som workshops, og resten som forelæsninger. Det forventes at 50 timer anvendes i relation til eksamen. De 5 workshops forventes at optage 5 timers arbejde hver, da disse kræver mindre forberedelse, og det forventes at der bruges 7.5 timers arbejde til forberedelse og afvikling af forelæsningerne. Deltagere Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Litteratur: The Technological Innovation Process by Jens Müller. In: Kuada, J. (ed) Culture and Technologocal Transformation in the South: Transfer or Local Innovation? kapitel 2 side 27-40 Resten fremgår af moodle under de enkelte kursusgange og udleveres som regel af forelæseren: https://www.moodle.aau.dk/course/view.php?id=9356 Kursusgang Forelæsning/workshop Underviser (Pia Elberg (PBE), Lotte Struijk (LS), Erika Spaich (ES), Birthe Dinesen (BID) og Uffe Læssøe (UL)) 1 Teknologibegreber og -modeller PBE 2 Workshop: Teknologi-analyse PBE og LS 3 Informationsteknologi PBE 4 Teknologier til behandling: Elektriske stimulationer ES 5 Teknologier til behandling: Implanterbare neurale proteser og elektroder LS 6 Teknologier til kommunikation mellem den funktionsnedsatte og udstyr/mennesker I omgivelserne. Dette inkluderer hjerne-, tunge-, og øjen-computer interfaces. LS 7 Rehabilitation via Robot-, Computer- samt Virtual Reality Systemer – Eksempler på telerehabilitering LS 8 Teknologier til behandling og diagnosticering af problemer i bevægeapparatet UL 9 Telerehabilitering: Balancetræning, Kinect, Mitii, Wii ES 10 Workshop: Krav til teknologi i sundhedssektoren PBE & LS 11 Telehealth teknologier i dag og i fremtiden: Udfordringer ved implementering af telehealth teknologier BID 12 Telehealth løsninger: Fra pleje- og behandlingsteknologier til wellness teknologier 13 Telehealth: Fremtidens patient 2.0 (Workshop) BID 14 Workshop: Teknologis anvendelighed PBE & BID 15 Workshop: Eksamensforberedelse PBE & LS Eksamen Afsluttende skriftlig prøve. 3 timers skriftlig eksamen der evalueres med bestået/ikke bestået. Der stilles opgaver af forskellige sværhedsgrader og besvarelserne af disse sammenholdes med det forventede kursusudbytte i forhold til studieordningen. Modultitel, ECTS-angivelse Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer Implementation of Technology in Health Care Organisations 5 ECTS Kursusmodul Placering Kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem. Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Birthe Dinesen, [email protected],Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden : • • • • • Har viden om organisationsteori og interorganisationsteori i relation til sundhedssektoren Har viden om organisationskulturer Kan forklare sammenhænge mellem teknologi og organisation i en sundhedsorganisation Har viden om beslutningsprocesser i sundhedssektoren Har viden om sundhedsøkonomiske teorier, herunder cost-effectiveness, cost utility, cost benefit og quality adjusted life years Færdigheder: • • • Kan anvende modellen til medicinsk teknologivurdering Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Sundhedsvæsenet er en kompleks organisation med en primær og sekundær sektor. Den stigende teknologiske udvikling påvirker organisering og koordinering af arbejdsgange og patientforløb på sygehusene og mellem sygehuse og primærsektor. Flere teknologier understøtter informations- og kommunikationsveje mellem sygehuse, hjemmesygepleje, praktiserende læger og sundhedscentre. Med udgangspunkt i definitioner om ny teknologi fra kurset ”Teknologi i sundhedsvæsnet” er baggrunden at give de studerende en forståelse for, hvordan teknologi og organisation spiller sammen i sundhedsvæsenet. Målet er at de studerende kan forklare en sammenhæng mellem teknologi og organisation, analysere muligheder for at indføre ny teknologi i en organisation/ mellem organisationer og kritisk analysere effekten af indføring af ny teknologi i sundhedsvæsenet ved hjælp af medicinsk teknologi vurdering (MTV). I kurset gives der forelæsninger om, hvordan sundhedsvæsenet set i et teoretisk perspektiv kan være opbygget i forskellige organisationsformer både internt på et sygehus og i samspil med primær sektor (interorganisatorisk). For at forstå hvordan medarbejdere og ledelse agerer i en organisation eller mellem organisationer præsenteres teori om organisationskultur (formel og uformel) for, at de studerende bliver i stand til at kunne forstå og facilitere fx modstand mod forandring ved indførelse af ny teknologi. Sundhedsvæsenet er en del af en politisk og økonomisk kontekst, hvorfor de studerende undervises i beslutningsteori. Indføring af nye behandlingsformer og teknologier er ikke altid rationelle, hvorfor de studerende præsenteres for teori og faktuelle forhold om beslutningsprocesser og organer i organisationer / mellem organisationer. Indføring af ny teknologi i sundhedsvæsenet har økonomiske konsekvenser og de studerende bliver derfor præsenteret for sundhedsøkonomiske teorier, således at de kan forholde sig kritisk til disse ved implementering af nye teknologier. Indførelse af ny teknologi påvirker mange forhold som det kliniske arbejde, arbejdsgange, patienttilfredshed, økonomi, mv. Derfor præsenteres de studerende for modellen ”Medicinsk teknologivurdering (MTV)”, som er en alsidig, systematisk vurdering af forudsætningerne for og konsekvenserne af at anvende teknologi i sundhedsvæsenet. Formålet med MTV er at forbedre beslutningsgrundlaget til prioritering og planlægning af sundhedsområdet. De studerende bliver indført i at bruge modellen, således at de kritisk kan analyse og vurdere analysemetoder som indgår i en MTV. Teori og modeller fra kurset indgår i projektarbejde på semesteret. Omfang og forventet arbejdsindsats Der er en forventet arbejdsindsats på 150 timer svarende til 5 ECTS (incl. løsning af opgaver løbende i kurset). Deltagere Deltagere på semestret Deltagerforudsætninger Ingen. Modulaktiviteter og Kursusgange Nr Form 1 Forelæsning Emne • • • • 2 Introduktion til kurset, læringsmål og gennemgang af eksamensform (skriftlig afsluttende prøve) Organisationsforskning som disciplin Organisering af sundhedsvæsenet Underviser Birthe Dinesen (BID) Traditioner med styring i den offentlige sektor Forelæsning Organisationsstruktur BID Forelæsning • Strukturelle konfigurationer • Koordinering af arbejdsopgaver • Teknologi og struktur Kultur i organisationer BID 4 Workshop • Præsentation af formel og uformel kultur • Kulturniveauer • Analyse af organisationskultur Praktiske metoder til afdækning af kultur i en organisation BID 5 Forelæsning Forandringsprocesser i organisationer BID 3 • • Strategier for organisationsudvikling Teknologi som forandringsagent 6 Workshop Ledelse af forandringsprocesser med teknologi som en drivkraft BID 7 Forelæsning Beslutningsprocesser i organisationer BID • • Introduktion til forskellige modeller/teoretiske perspektiver Præsentation af medbestemmelse- og medindflydelses-systemet (MED-udvalg) i den offentlige sektor 8 Workshop Case: Blødersagen – et eksempel på en garbage can beslutningsmodel BID 9 Forelæsning MTV& MAST -processen BID • Hvad er MTV/ MAST? • Præsentation af MTV/ MAST- modellen 10 Forelæsning Det samarbejdende sundhedsvæsen med teknologi som omdrejningspunkt – interorganisatoriske perspektiver Introduktion til skriftlig opgave BID 11 Workshop 12 Forelæsning Implementering af telehealth teknologier i et netværk af sundhedsprofessionelle –eksempler fra Telekat projektet og Teledi@log projektet Finansiering af sundhedsydelser og sundhedsøkonomisk evaluering • • • • • BID BID Omkostninger Cost-effectiveness-analyse Cost-utility-analyse Cost-benefit-analyse Eksempler på de forskellige evalueringstyper 13 Workshop Økonomiske analyser ved implementering af ny teknologi BID 14 Forelæsning MTV& MAST -processen BID • • 15 Workshop MTV & MAST -processen • Opgave Organisatoriske perspektiver Eksempler fra praksis BID Patientperspektivet Aflevering af eksamens opgave inden kl 12.00 på moodle Eksamen Eksamination under kursets forløb. I forbindelse med kurset i ”Implementering af teknologi i sundhedssektorens organisationer” skal der udarbejdes en opgave i form af en MTV eller MAST-analyse. Opgaven skal indeholde en analyse af en given teknologi. MTV eller MAST-analysen skal fylde 10-12 A4 sider (excl. referencer og bilag). Opgaven må gerne løses i grupper, men afleveres individuelt. Det er et krav, at der anvendes og refereres til litteratur fra kurset. Der ydes ingen vejledning i forbindelse med udarbejdelse af opgaven. Opgaven vurderes samlet med bestået /ikke bestået udfra følgende vurderingskriterier: • Kan anvende teori præsenteret på kurset • Kan anvende modellen til MTV eller MAST • Kan analysere muligheder for implementering af ny teknologi i klinisk praksis • Kan kritisk vurdere de anvendte analysemetoder som indgår en i konkret medicinsk teknologivurdering Modultitel, ECTS-angivelse Videnskabelig metode og formidling Scientific Methods and Communication 5 ECTS Kursusmodul Placering Kandidat Klinisk videnskab og teknologi, 1. sem. Studienævn for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Louise Pape-Haugaard, [email protected], Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Type og sprog Kursusmodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk Mål Studerende der gennemfører modulet: Viden: • Har viden om relevante metoder til analyse og design af klinisk og sundhedsteknologisk forskning • Har viden om sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienterede projektarbejde • Har viden om hypotese udvikling og relaterede metodevalg • Har viden om kvalitative metoder til data- og informationsopsamling • Har viden om triangulering af dataopsamlingsteknikker • Kan forklare videnskabelige artiklers struktur • Har viden om videnskabeligt arbejdes karakteristika, herunder betydningen af formidling Færdigheder: • Kan anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning • Kan diskutere søgestrategier i forhold til konkret problemstilling • Kan diskutere videnskabelige artiklers kvalitet Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Formålet med kurset: Opnå grundlæggende viden om metoder til at understøtte og forstå videnskabelige arbejde for herigennem også at kunne diskutere andres arbejde. Endvidere arbejdes der i kurset med at opnå viden om hypotesegenerering samt hvordan forskellige hypoteser og problemformuleringer kan afdækkes. Færdigheder udi avanceret metoder til litteratursøgninger og anvendelse af litteratur opnås også. Der tages udgangspunkt i videnskab med fokus på tre områder: Eksisterende forskning som udgangspunkt, kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder, samt hvordan viden kommunikeres videnskabeligt. Derfor undervises der i en række metoder for at forstå, analysere, designe, anvende og diskutere videnskabelige artiklers indhold og kvalitet i forhold til et givent problem. Det fordrer, at der er viden om relevante metoder til analyse og design af kliniske og sundhedsteknologisk forskning. Derudover arbejdes der med sammenhænge mellem problemformulering og problemanalyse i det problemorienteret projektarbejde inklusiv hypotese udvikling og relaterede metodevalg. Disse metodevalg er både af kvalitative og kvantitative karakter til data- og informationsopsamling, samt hvordan disse trianguleres. Desuden arbejdes med at opnå færdigheder til at forklare videnskabelige artiklers struktur, hvad der karakteriserer videnskabeligt arbejde og herunder betydningen af formidling. Omfang og forventet arbejdsindsats Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til ca. 150 timers arbejde fra start til veloverstået eksamen Deltagere Deltagere på semestret. Deltagerforudsætninger Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Kurset indeholder aktivitets-baseret undervisning, hvor der både er undervisning, diskussion og gruppearbejde. Gruppearbejdet er enten vedr. konkrete problemer i relation til pågældende kursusaktivitet eller analyse, vidensdeling og præsentation af videnskabelig studie. Det er typisk 2*45min undervisningssession og efterfølgende gruppearbejde i grupperummet. Der forventes ca. 60 timers arbejde med undervisning og gruppearbejde. Det forventes også, at de studerende bruger ca. 30 timer til eksamensforberedelse og endelig ligger der ca. 60 timers forberedelse til undervisningen. Litteraturen vil fremgå af moodle, men er primært videnskabelig artikler, om end der også er faglitteratur som fx Forskning om og med mennesker af Launsø og Rieper. Underviser: Louise Pape-Haugaard og Anne Randorff Del 1 Videnskabelighed og data Titel Introduktion til kurset Hvad er videnskabelighed? Indhold Præsentation af kurset, eksamen og studieordningen Videnskabelig felt og videnskabsteori 2 Hypotese generering og problemformulering Hvordan er sammenhængen mellem hypotesen, det videnskabelige felt og analysen Hvad, hvorfor og hvordan håndteres videnskabelig litteratur? 3 Litteratursøgning (bibliotekar) Søgning – relevans – anvendelse 4 Litteraturreview 5 Systematisk review Hvad, hvorfor og hvordan håndteres videnskabelig litteratur? Litteraturkompetencer er i fokus - Evidenshierarkiet Udarbejdelse af reviews Strategi og metode Præsentation af kvalitative dataindsamlingsteknikker Refleksion omkring vidensparadigme Observationer, Interviews mfl Bearbejdning af forskellige datatyper 6 Metodiske tilgange og teknikker Kvalitative dataindsamlingsteknikker Kvalitative dataindsamlingsteknikker 7 Design og gennemførelse af kvalitative studier 8 Analyse og formidling af kvalitative data metoder 9 Analyse og formidling af kvalitative data metoder 10 Kvantitative dataindsamlingsteknikker 11 Forskelle og ligheder mellem kvalitative og kvantitative metoder Et relevante paper præsenteres af hver af grupperne Præsentation og Diskussion heraf Analyse og bearbejdning af data , sammenhæng de forskellige paradigmer Kvalitetskriterier (refleksion til evidenshierarkiet) Analyse af kvalitative videnskabelige artikler Triangulering og mix methods. Præsentation af kvantitative dataindsamlingsteknikker Refleksion omkring vidensparadigme Surveys, enquete, spørgeskema mfl. Generaliserbarhed, validitet og reliabilitet Opsamling af forskellige studiedesigns og metoder. 12 Formidling Videnskabelig kommunikation 13 Videnskabelig kommunikation 14 Præsentation af central paper (gruppen) Etiske aspekter ved anvendelse af videnskabeligt opsamlet materiale, opbevaring og præsentation Videnskabelig argumentation Skriftlig og mundtlig formidling Opbygning af projektrapporter, videnskabelige abstract og papers, samt præsentationer Vi diskuterer og fremlægger et central paper.. 15 Workshop om eksamen Eksamens-løsning og spørgsmål Eksamen Mundtlig prøve med udgangspunkt i skriftlig opgave Eksamen: Der udleveres 15-20 spørgsmål, som I arbejder med (se dato for udlevering kursusplanen). I sender besvarelsen til kursusansvarlig. Til eksamen trækker du et af spørgsmålene. Den mundtlige eksamen varer 15 min. inkl. votering og skift. Eksamen bedømmes med bestået/ikke-bestået. Pensum til kurset er litteraturen, undervisningsslides, opgaver og hvad I derudover har behov for, for at opnå læringsmålene for kurset. Spørgsmålsbesvarelserne må maksimalt fylde ½ A4-side pr spørgsmål, og sendes til eksaminator på mail nogle dage før den mundtlige eksamen.
