Resumé af fagtekst – forløbsvejledning

______________________________________________________________________________________
Resumé af fagtekst – forløbsvejledning
Af Anja Qvist
Færdigheds- og vidensmål i forløbet
Klik på billedet eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål
forløbet opfylder.
Niveau
Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i 5.-6. klasse.
Tidsforbrug
Omkring 12-14 lektioner:
10-12 lektioner til og med fasen Analysér (foregår i klassen)
3 lektioner til skrivning (konferencer med læreren ikke medregnet)
Niveau
Undervisningsforløbet henvender sig til primært til eleverne i 5.-6. klasse.
Tidsforbrug
Omkring 12-14 lektioner:
10-12 lektioner til og med fasen Analysér (foregår i klassen)
3 lektioner til skrivning (konferencer med læreren ikke medregnet)
1 lektion til evaluering
Undervisningsforløbet om resumé af fagtekster adskiller sig fra de øvrige forløb i iSkriv, fordi det
også er en slags redskabsforløb, som vil kunne anvendes i klassens øvrige arbejde med tekster.
Et resumé tilhører den komprimerende teksttype. Det er ikke en genre, som man traditionelt har
opfattet som en faglitterær genre, eller som man har gjort til genstand for undervisning, men ikke
desto mindre er den udbredt i skolen. Den bruges i forskellige sammenhænge og fag, fx for at
undersøge, om eleverne har forstået en tekst samt til støtte for hukommelsen. Den er samtidig
det første skridt på vejen, til at eleverne kan lave en tekstanalyse.
Resuméet har forskellige undergenrer fx handlingsresume, som knytter sig til skønlitterære
tekster. Her er der fokus på resumé af fagtekster, hvilket eleverne ofte anvender i såvel danskfaget
som i de øvrige fag.
1
______________________________________________________________________________________
Mål
Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for resuméets genretræk. Når eleverne
kender genretrækkene, vil de have lettere ved at skrive deres egne resuméer, hvor de gengiver
det allermest centrale i en fagtekst eller dokumentarfilm med deres egne ord og uden at udtrykke
deres egen holdning til teksten eller filmen.
Metode
Hvad ved du?
Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren. Det skal de, fordi de får lettere ved
at bygge videre på deres viden, når forforståelsen er aktiveret.
Analysér
Herefter skal de arbejde med modelanalyse, hvor de ved analyse af en eksemplarisk tekst får
indgående kendskab til genrespecifikke træk.
Planlæg
Efter modelanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive.
Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne igennem
planlægningen og strukturerer deres svar.
Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af egen
tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren.
I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer, hvor læreren vejleder eleven.
Skriv
Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan
foregå i skoletiden eller derhjemme.
Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen
kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev.
Arbejdsform
I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der
er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde
alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler.
I Planlæg og Skriv arbejder elever som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis læreren
foretrækker det.
2
______________________________________________________________________________________
Faglige mål
Forløbet og de faglige mål introduceres.
Indledning og målsætning for forløbet
Læreren introducerer genren og de faglige mål.
Mål for forløbet:
• Eleverne skal lære genren at kende ved at læse og undersøge resuméer af fagtekster
• Eleverne skal lære at planlægge og skrive deres eget resumé.
Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet.
•
•
Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb?
Er der noget du vil arbejde særligt med?
Hvis klassen er vant til at arbejde med målsætning på skrift, kan eleverne udfylde en
målsætningsaftale med læringsmål og dato, som de afleverer til læreren.
3
______________________________________________________________________________________
1. fase: Hvad ved du?
Denne fase tager udgangspunkt i læsningen af resumeet af fagteksten Ulven.
Inden eleverne går til computeren, kan de i fællesskab se udsnit af resumeer, der blandt andet kan
findes i bog og filmanmeldelser (som typisk udelader slutningen) og tale om deres kendskab til
genren. Eleverne kan selv medbringe eksempler til klassens samling, eller læreren kan præsentere
udvalgte eksempler fra bl.a. dagspressen. I dette første formelle møde med genren skal eleverne
have mulighed for at sætte ord på deres genreforståelse, uden at der stilles krav om korrekthed.
Derfor kunne det være en fordel af lave et mindmap på tavlen, hvor alle input medtages.
Når klassen i fællesskab får sat ord på den viden, eleverne allerede har om genren, bliver det
lettere for eleverne, når de skal arbejde ved computerne.
På side A får eleverne praktiske informationer.
Side B
Hvad ved I om resuméer af fagtekster?
Eleverne skal udfylde et VØL-skema. Hvis eleverne ikke kender til VØL-skemaet, forklarer læreren,
hvad det bruges til, og modellerer, hvordan man udfylder det.
Om VØL-skema: I den første kolonne (V) skal eleverne notere, hvad de ved om emnet i forvejen. I
den midterste kolonne (Ø) skal de skrive, hvad de ønsker at vide mere om. Den yderste højre
kolonne (L), skal først udfyldes senere i forløbet. Her skal eleverne skrive, hvad de har lært.
Eleverne får besked, når de skal arbejde i skemaet igen.
På side C er der mulighed for opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet.
Side D
Læs teksten
I skuffen til fasen Hvad ved du? ligger dokumentet Ulven + resumé. Dokumentet består af to
tekster: Fagteksten Ulven og et resumé af teksten. Eleverne skal læse begge dele, og de skal
begynde med originalteksten. Eleverne læser teksten ved computeren, eller den læses i fællesskab
i klassen. Teksten kan læses på skærmen eller printes.
Side E
Tal om resumeet af Ulven
Med udgangspunkt i læsningen af resuméet af Ulven skal eleverne både forholde sig til det
konkrete resumé og reflektere over afsender-/modtager-forholdet. På side F er der mulighed for
opsamling i klassen, inden eleverne går videre med forløbet.
4
______________________________________________________________________________________
Side G
Hvorfor er teksten et resumé?
Nu skal eleverne dykke ned i teksten og finde de ting frem, de synes, kendetegner et resumé af en
fagtekst og skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget de
enkelte elever kan byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig,
så eleverne enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater. På side
h er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
5
______________________________________________________________________________________
2. fase: Analysér
Denne fase tager udgangspunkt i resuméet af teksten Grønland smelter. Inden eleverne læser
teksten og det tilhørende resumé, skal læreren introducere eleverne til genrens træk og til
fagsproget, som de selv skal bruge i deres analyse.
På side a introduceres eleverne til forløbet.
Side B
Lyt til din lærer
Åbn pdf’en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager
udgangspunkt i resumeet af teksten Ulven, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen. På
denne side findes selve teksten og et resumé med påtegninger om resuméets genretræk.
Teksten i marginen er de
faglige begreber, som skal
have fokus i oplægget.
Eleverne skal både have
kendskab til formålet med
teksten, til de sproglige
træk, til tekstens opbygning
og til tekstens andre
kendetegn.
NB! Det er også muligt selv at lave læreroplægget ud fra nøjagtig den tekst, som eleverne har læst.
Dvs. den, der er uden påtegninger. Teksten, som ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen hentes da op
på et whiteboard, og læreren markerer selv de steder i teksten, som omtales. På den måde ser
eleverne gradvist en analyse vokse frem for øjnene af sig, og læreren kan tilpasse sit oplæg til
niveauet i klassen. Husk at gemme oplægget lokalt på computeren bagefter.
6
______________________________________________________________________________________
Følgende emner bør omtales i læreroplægget
Formål
At gengive det vigtigste af handlingen i en fagtekst eller i en dokumentarfilm, helt kort og præcist.
Både til videreformidling og til støtte for egen hukommelse.
Opbygning
Resuméet indledes med en henvisning til den tekst/film, der bliver resumeret.
Prioritering
Resuméet bygges op således, at de vigtigste informationer fra den oprindelige tekst nævnes først.
Informationerne nævnes herefter i prioriteret rækkefølge ud fra kriteriet om væsentlighed.
Eleverne skal selv være i stand til at afgøre, hvad der er væsentligt af have med i resuméet, hvilket
kan være en stor udfordring for nogle. Læreren bør derfor støtte eleverne i processen fx ved at
demonstrere, hvordan han/hun selv afgør, hvad der er væsentligt.
Sprog
Resuméet er en ganske kort tekst med et højt informationsniveau, som opnås ved at afsenderen
gør de enkelte sætninger informationstunge. I forløbet skal eleverne arbejde med to sproglige
teknikker; opremsning samt ledsætninger. Hvis klassen endnu ikke er introduceret til
ledsætningen, kan læreren afsætte tid til en grammatisk gennemgang af hel- og ledsætningen,
inden forløbet genoptages.
Layout
Der skal være overskrift og afsnit i teksten. Ellers ingen særlige formkrav.
Andre kendetegn
Kun det vigtigste
Et resumé er en kort gengivelse af en tekst/film, og det gengiver kun de vigtigste informationer,
mens detaljerne sorteres fra.
Bruger sit eget sprog
Afsenderen bruger sit eget sprog til at gengive teksten. Dvs. at man ikke kopierer sætninger fra
originalteksten, men bruger sine egne ord.
Omfang
Resuméet er en ganske kort gengivelse af en tekst/film. Omfanget er typisk på 5-10 linjer.
Objektivitet
Fortællingen refereres loyalt uden fortolkninger og kommentar fra afsenderen.
7
______________________________________________________________________________________
Resuméet kan indgå som en del af en anden genre, nemlig anmeldelsen. De to genrer forveksles
ofte af eleverne. Af hensyn til elevernes genreforståelse er det vigtigt at understrege, at når et
resumé optræder i en anmeldelse, er det ikke et fuldstændigt resumé, da anmelderen af hensyn til
modtagerens læseoplevelse ikke refererer slutningen. Anmelderen inddrager til gengæld sine
subjektive erfaringer med teksten/filmen i anmeldelsen, hvilket ikke hører hjemme i resuméet.
Side C
Læs teksten
Eleverne læser parvis Grønland smelter og resuméet af teksten. I den efterfølgende klassesamtale
på side d er det vigtigt, at læreren bruger fagsproget, så eleverne hurtigt vænner sig til de nye
betegnelser.
Side E
Hvad handler teksten om?
At lave et resume kræver, at man har forstået den tekst/film, man skal resumere. Derfor skal
eleverne i denne øvelse hæve sig op over teksten og udpege tekstens emne og delemner.
Side F
Hvilke oplysninger er med i resuméet?
Eleverne skal lære at udvælge vigtige informationer og fravælge detaljerne. I øvelsen får eleverne
indblik i de mange oplysninger, der er fravalgt i resumé af Grønland smelter. Spørgsmålene
efterfølges på side g af en samtale i klassen.
Side H
Hvordan er resuméet bygget op?
Formålet med øvelsen er, at eleverne ser, at et resumé af en fagtekst ikke er kronologisk
opbygget. Det vil støtte dem i processen med at prioritere vigtige oplysninger og fravælge detaljer.
I opgaven møder eleverne et kolonnenotat. I venstre kolonne står delemnerne i den rækkefølge,
som de kommer i i Grønland smelter. I højre kolonne skal eleverne skrive, hvilken rækkefølge
samme delemner optræder i i resuméet af teksten. De må gerne nøjes med at skrive tal i denne
kolonne. Årsagen til, at rækkefølgen er ændret i resuméet er, at resuméets forfatter har
prioriteret oplysningerne efter, hvor væsentlige han eller hun synes, de er.
Side I
Undersøg sproget – Lange sætninger med mange oplysninger
For at komprimere informationerne i en kort tekst, skal eleverne lære at samle flere oplysninger i
én sætning. I øvelsen analyserer eleverne derfor sætninger fra resuméet med fokus på
informationsbundtning. Målet er, at eleverne lærer, hvordan de kan samle mange informationer i
deres eget resumé.
8
______________________________________________________________________________________
Side J
Undersøg sproget - At samle oplysninger
I denne øvelse får eleverne indblik i konkrete teknikker, som de selv kan anvende til
informationsbundtning; opremsning og brugen af ledsætninger med der/som.
Side K
Undersøg sproget - At genfortælle med egne ord
Elevers eventuelle brug af copy-paste er et problem for deres tilegnelse af viden og faglige
udvikling. De skal derfor arbejde bevidst med at formulere deres egne sætninger. I øvelsen
forholder de sig både til brug af selvstændigt sprog i resumeet, og de formulerer deres egne
sætninger. På side L er der mulighed for opsamling i klassen.
Side M
Sammenlign resuméerne
I denne øvelse skal eleverne blive bevidste om ligheden mellem to resuméer, men også om
forskellene. Eleverne skriver deres notater i sammenligningskort. Målet er at hæve
abstraktionsniveauet fra de konkrete resuméer af fagtekster til genren generelt.
På side n kan eleverne sammenligne deres svar i klassen.
Side O
Opsamling
Som afslutning på analysen lægges der op til, at eleverne kan samle op på den viden, de har fået
gennem arbejdet med faserne Hvad ved du? og Analysér. Eleverne henter VØL-skemaet i Hvad ved
du?-fasens skuffe og diskuterer, hvad de har lært. Svaret skriver de i skemaets sidste spalte.
9
______________________________________________________________________________________
3. fase: Planlæg
Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget resumé med hjælp fra den interaktive
assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan læreren sammen
med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne kommer med
input, og læreren tænker højt og skriver.
For at det kan lade sig gøre, skal læreren vælge sig selv som profil i drop down-menuen i forløbet,
besvare opgaverne sammen med eleverne og til slut dele opsamlingen på planlægningen med de
relevante elever.
Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis
læreren vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er det også en mulighed.
Assistenten består af tre dele, der guider eleverne gennem planlægning og skriveproces. Efter hver
del er der mulighed for at afholde individuelle skrivekonferencer med eleverne. Oplægget til
skrivekonferencen består af de besvarelser, eleven har lavet siden sidste konference. Svarene er
altså tilgængelige på skærmen, men de kan også printes, hvis det er mere praktisk. Vejledningen
kan altså både foregå ved skærmen og andre steder i klassen.
Til allersidst, når eleven har skrevet det endelige resumé, opfordres der til den fjerde og sidste
skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige
skriveprojekter.
Planlæg, del 1
Genretræk, modtager, valg af tekst, tekstens emne
Da der i praksis kan være en tidsmæssig afstand, fra eleverne har arbejdet med analysen af
resumeet, til de selv skal skrive, skal de som det første aktivere deres forforståelse. De skal derfor
have fokus på resuméets genretræk i den første øvelse.
Herefter skal eleverne vælge den tekst, de vil lave et resumé af. Eleverne kan enten vælge frit,
eller læreren kan beslutte, at eleverne refererer en læst fagtekst eller dokumentarfilm, de har set i
klassen.
Når eleverne har valgt en tekst/film, skal de danne sig et overordnet overblik over tekstens emne
og delemner.
10
______________________________________________________________________________________
Skrivekonference
Lærer og elev afklarer formålet med resuméet (del af boganalyse eller -anmeldelse, klasseavis,
højtlæsning, afleveringsopgave, skriveøvelse).
•
Hvem er målgruppen, og hvordan kan man tage hensyn til det?
Eleverne har inden konferencen læst teksten/set filmen, som de skal lave resumé af, og har
dannet sig et overblik over teksten ved at fokusere på emne og delemner. I fællesskab gennemgår
elev og lærer elevens svar. Lærerens opgave er at stille uddybende og opklarende spørgsmål, der
hjælper eleven til at få et overblik over tekstens indhold.
•
•
•
Hvorfor har du valgt netop denne tekst/film?
Hvad synes du om den?
Hvad synes du, er det mest interessante?
Planlæg, 2. del
Overblik og udvælgelse af det vigtigste
I anden del skal eleverne skabe overblik over de vigtigste dele af teksten/film, som skal med i
resumeet. Det er her, den store udfordring ligger. For at eleverne kan genfortælle det mest
væsentlige, skal de nemlig have god forståelse for helheden. De bliver støttet i udvælgelsen ved at
formulere korte sætninger, der beskriver indholdet, idet korte sætninger kræver en opsummering.
Skrivekonference
Eleverne præsenterer deres udvalgte sætninger for læreren. Læreren skal under konferencen
hjælpe eleverne med at vurdere, om de har udvalgt de vigtigste oplysninger. Da et resume er en
forholdsvis kort tekst, skal eleverne arbejde fokuseret med indholdet, så uvæsentlige detaljer
bliver sorteret fra.
•
•
•
Hvilke oplysninger har du valgt fra?
Hvorfor er de oplysninger, du har valgt, vigtige at få med?
Er det nogen oplysninger, der kan undværes?
Konferencen skal forløbe som en dialog, hvor lærer og elev i fællesskab når frem til den bedste
løsning for elevens tekst.
11
______________________________________________________________________________________
Planlæg, del 3
Indledning og sprogligt arbejde
I tredje del skal eleverne arbejde med indledningen. De skal præsentere genre og titel på den
tekst/film, de vil resumere, og herefter formidle indholdet i prioriteret rækkefølge; først emne og
herefter delemner.
De skal støtte sig til de sætninger, de lavede (og justerede) til skrivekonference 2. Eleverne skal
skrive med deres egne ord og må altså ikke kopiere sætninger fra den tekst, de har læst.
Skrivekonference
Eleverne medbringer print af resumeets indledning. Læreren stiller kritiske spørgsmål for at bringe
eleven videre i processen.
•
•
Hvorfor er det vigtigst at få de informationer, du har valgt, med i indledningen?
Hvis du kun må sige én sætning om teksten/filmen, hvad ville du så sige?
12
______________________________________________________________________________________
4. fase: Skriv
I fasen Skriv skriver eleverne deres resumé og uploader teksten til sitet. Teksten lægger sig nu i
deres skuffe. Herfra kan læreren finde den og skrive kommentarer i teksten. Læreren skal derefter
gemme den kommenterede tekst på sin egen computer og uploade den til eleven i iSkriv via
skuffen i lærerdelen.
Evaluering
Hvis der igennem arbejdsprocessen med planlægningsassistenten er afholdt skrivekonferencer,
skal den fjerde og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er
klart en fordel at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven får
mulighed for mundtligt at reflektere over og forholde sig til sin arbejdsproces og i samarbejde med
læreren sætte mål op for næste skriveprojekt.
Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt, kan læreren
kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens vækstpunkter
komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt.
Formålet med denne skrivekonference:
• Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt
− Er du tilfreds med resultatet?
− Hvad fungerer godt?
− Hvad fungerer mindre godt?
• Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter
− Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive?
Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan
lærer og evt. elev orientere sig her.
Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor
eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet
med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen.
13
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 6. klasse
feb-15
Forløbet Resumé af fagtekst dækker de fremhævede mål i skemaet
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
1.
Læsning
Eleven kan læse og
forholde sig til tekster i
faglige og offentlige
sammenhænge
2.
Eleven kan vurdere
Eleven har viden om
relevans af
søgerelaterede
søgeresultater på
læsestrategier
søgeresultatsider
Fremstilling
Eleven kan udtrykke sig i
skrift, tale, lyd og billede i
formelle situationer
2.
Fortolkning
Eleven kan forholde sig til
almene temaer gennem
systematisk undersøgelse
af litteratur og andre
æstetiske tekster
1.
2.
Kommunikation
Eleven har viden
om rubrikker,
billeder,
diagrammer og
grafik
Eleven har viden
om teksters
formål og om
læseformål
Forberedelse
Eleven kan
Eleven kan bruge it- Eleven har viden om
konkretisere ideer
it- og
og tænkeredskaber tænkeredskaber til
gennem
til at få ideer
ideudvikling
tænkeskrivning
Eleven har viden
om
tænkeskrivning,
brainstorm og
mindmap
Afkodning
Eleven kan læse
ukendte ord ved
umiddelbar
genkendelse af de
mest almindelige
orddele
Eleven kan læse
ukendte ord i
fagtekster
Eleven har viden
om morfemer i
danske ord
Eleven har viden
om stavemåde og
betydning af ord i
fagtekster
Fremstilling
Eleven har viden
Eleverne kan
om
udarbejde
kommenterende
anmeldelser,
og forklarende
instruktioner og
fremstillingsform
fagtekster
er
Eleven kan
Eleven har viden
tilrettelægge
Eleven kan
Eleven
kan
udarbejde
om virkemidler i
processer til
udarbejde
Eleven har viden
Eleven har viden om
forprodukter til
drama og
fremstilling af
dramatiske,
om
synopse, manuskript
dramatiske,
faglige produkter fremstillingsproce dokumentariske og
dokumentariske dokumentar på
og storyboard
alene og i
og interaktive film, i tv og på
sser
interaktive produktioner
nettet
samarbejde med
produkter
andre
Oplevelse og indlevelse
Undersøgelse
Fortolkning
Eleven kan læse
med fordobling
Eleven har viden
Eleven kan udtrykke
om måder at
Eleven kan undersøge
en æstetisk teksts
udtrykke teksters teksters rum og tid
stemning
stemning på
1.
Eleven kan påtage
sig roller i
samtalesituationer
2.
Eleven kan tage
forskellige roller i en
styret debat
Sprogforståelse
Eleven kan
anvende
overskrifter og
fremhævede
ord til at skabe
forståelse af
tekster
Eleven kan udlede
dele af ords
betydning fra
konteksten
Eleven har viden om
scenarier og
tidsforståelser
Krop og drama
Eleven kan
sammenfatte sin
fortolkning
Eleven har viden om
motiv og tema
It og kommunikation
Eleven har viden om
ord og udtryk, der
forklarer nyt stof
Eleven har viden om
ordforståelsesstrategier
Respons
Tekstforståelse*
Eleven kan
gengive hovedindholdet af
fagtekster
Eleven har
viden om
fagteksters
struktur
Eleven kan
anvende
grafiske
Eleven har viden
modeller til at
om grafiske
få overblik over modeller
teksters
struktur og
indhold
Korrektur
Sammenhæng
Eleven kan vurdere
teksters perspektiv
på et emne
Eleven har viden
om metoder til
sammenligning af
teksters
perspektiver
Eleven kan
vurdere teksters
anvendelighed
Eleven har viden
om kriterier for
teksters
anvendelighed
Præsentation og evaluering
Eleven kan give
Eleven har viden
Eleven kan
Eleven kan
Eleven har viden om
Eleven har viden om
sætnings- og
og modtage
fremlægge sit om modtageranvende afsnit og
respons-metoder
tekststruktur
respons
produkt for andre forhold
sætte komma
Eleven kan
respondere
kriteriebaseret på
virkemidler
Eleven kan
Eleven har viden
om revision af
arbejdsproces og
målsætning
produktions-forløb
revidere sin
Eleven har viden om Eleven kan stave alle Eleven har viden om
bøjningssystemer og arbejdsproces frem
respons ud fra fastlagte
almindelige ord
ords oprindelse
kriterier
sikkert
mod næste
Vurdering
Eleven har viden
Eleven kan udtrykke Eleven har viden om
Eleven kan anmelde
om at læse på, Eleven kan undersøge Eleven har viden om sin tekstforståelse
metoder til
litteratur og andre
gennem medskabelse
fortællertyper
medskabende
fortællerpositioner
mellem og bag
æstetiske tekster
af teksten
arbejde
linjerne
Dialog
Eleven kan kommunikere
med bevidsthed om
sprogets funktion i
overskuelige formelle og
sociale situationer
Eleven kan
orientere sig i
tekstens dele
Eleven kan
sammenholde
Eleven kan gennemføre Eleven har viden om
teknikker til billed- og teksters formål og
billed- og
fuldtekstsøgning
fuldtekstsøgning
indhold med
læseformål
Planlægning
1.
Forberedelse
Eleven kan vurdere
en tekst i lyset af
tekstens samtid
Perspektivering
Eleven har viden om
anmeldelsesgenrer
Eleven kan sætte
teksten i forhold til
andre værker
Eleven har viden om
intertekstualitet
Eleven har viden om
måder at vurdere
tekster på i forhold til
deres samtid
Eleven kan sætte det
læste i forhold til
tekstens samtid
Eleven har viden om
udvalgte historiske
og kulturelle
litterære perioder
Sprog og kultur
Sproglig bevidsthed
Eleven har viden om
Eleven kan bruge
Eleven kan vurdere
Eleven har viden om
Eleven har viden om
muligheder og
Eleven kan indgå i
Eleven kan trække Eleven har viden om
kropssprog og stemme i Eleven har viden om
konsekvensen af
samspillet mellem
frie og formaliserede
sprogligt mangfoldige
faldgruber for
tråde fra et sprog til sprogets historie og
sprog, kultur og sproglig
oplæsning og mundtlig talerens virkemidler
ytringer på
samtaleformer
situationer
kommunikation på
et andet
sprogfamilier
mangfoldighed
fremlæggelse
internettet
internettet
Eleven har viden om
Eleven kan
Eleven har viden om
improvisation,
Eleven kan videndele Eleven har viden om kommunikere i enkle
Eleven kan iagttage Eleven har viden om
Eleven kan skabe fælles
ligheder og forskelle
Eleven har viden om
og samarbejde via samarbejdsmulighed
situationer med
kommunikationsmanuskript,
en kommunikationsfortællinger sammen
mellem dansk, norsk og
debatroller
internettet
nordmænd og
modeller
koreografi og
er på internettet
situation
med andre
svensk sprog
scenografi
svenskere
Alinea