DjHPUNKT - Den jydske Haandværkerskole

DjHPUNKT - Den jydske Haandværkerskole

DjHPUNKT
DEN JYDSKE HAANDVÆRKERSKOLE
OKTOBER 2015
Redaktion:
Henrik Øelund (ansvarlig)
Anne Hansen Aamand
indhold
Siden sidst.............................................. 2
Første spadestikspaden ..................... 3
Servicedesign på DjH........................... 4
Afslut med den bedste oplevelse...... 6
GF 1 styrker
det tværfaglige samarbejde............... 7
LC og Fritid på DjH................................ 9
Guldkorn fra mesterkokken.............10
To kolleger...........................................12
Magnus og Fiberline..........................13
Skole-SKILLS-stafet............................14
Læsø i solskin......................................15
GLIMT fra elafdelingen......................16
Unge fra Norden i
innovativt samarbejde på DjH.........17
Skolehjem og LC.................................19
Nyudlærte............................................20
Navne Nyt............................................29
Det
ELEKTRONISKE
magasin
DjHPUNKT er
Den jydske Haandværkerskoles
elektroniske magasin.
Her finder du historie om livet
på en moderne erhvervsskole
belyst fra mange vinkler.
God læsefornøjelse!
Layout:
Anne Hansen Aamand
Input: [email protected]
Henrik Øelund
Siden sidst
Så kom vi i gang! Både EUD-reform og byggeri
af nyt skolehjem havde startskud primo august.
Begge dele er væsentlige faktorer i DjHs fremtid.
sammenholdt med ekstern censur gav store
udfordringer, som UVM forhåbentligt lærer af i
forhold til næste år.
I den nye EUD er grundforløbet delt op i to
halvdele på hver 20 uger, hvor første halvdel er et
tværgående forløb specielt for de unge, der kommer direkte fra grundskolen. Anden halvdel ligner
det uddannelsesrettede grundforløb vi kender,
men justeret af de Faglige Udvalg med hensyn til
niveau og fagrække.
Skolehjemsbyggeri
Som det fremgår af artikel længere fremme i
bladet har vi siden september 2014 arbejdet på
Grundforløb 1, og fået sammensat et varieret og
spændende forløb. En af de store udfordringer
er, som da vi sidst havde grundforløb 1 først i
1990erne, at motivere de elever, der allerede
har valgt uddannelsesretning til at arbejde
tværgående. Det var der fokus på fra dag 1 i udviklingsgruppen, så alle uddannelsesområder er
repræsenterede i alle temaprojekter.
På landsplan blev der talt meget om, at antallet
af elever på grundforløbene ville falde med indførelsen af gærdehøjder i matematik og dansk
samt skærpede overgangskrav fra grundforløb til
hovedforløb. Det blev også tilfældet med et fald
på 11 %. Værst gik det ud over det merkantile område med hele 30 % færre elever. På det tekniske
område blev faldet 7 %. DjH bidrager ikke til faldet,
idet vi igen fik rekord optag med 195 elever på
grundforløb 1 og 2 hvoraf godt 64 % bor på skolehjem. I 2014 var tallet 191, hvilket også var rekord.
Vi kunne 9. september tage første spadestik til den
ny fløj på skolehjemmet. Antallet af elever, der
gerne vil bo på skolehjem fortsætter med at stige,
så det var dejligt at komme i gang. Sammen med
byggeriet renoveres toiletter og bad i det gamle
skolehjem og der isættes nye vinduer. Byggeri og
renovering inde midt i DjH kan ikke undgå til tider
at give gener i dagligdagen, men det forsøges
holdt på et minimum. Der vil løbende blive givet
informationer på nettet, hvor der oprettes en særlig menu hertil, ligesom der er opsat infotavler ved
indgang til skolehjem.
Selv om det varer et par dage inden byggeriet for
alvor stikker næsen over jorden, er der allerede
nedsat en brugergruppe, der samarbejder med
byggeudvalget omkring indretning, udstyr og
inventar. Desuden har Håndværker Kollegiets
Fond bevilget et rammebeløb på kr. 200.000 til
fritidsområderne, så brugergruppen har noget at
arbejde med. Selv om en byggefase er en positiv
oplevelse, kan vi allerede begynde at glæde os til
bygningsovertagelse juni 2016.
Som noget nyt skulle elever, der enten ikke havde
bestået dansk og/eller matematik eller ikke
kunne dokumentere det, til optagelsesprøve. På
DjH oplevede vi ikke de voldsomme problemer i
selve prøven, men den meget stramme tidsplan
2
Anne Hansen Aamand
Første spadestikspaden igen i brug på DjH
Første gang den blanke spade gravede for ved et byggeri på Den jydske Haandværkerskole
(DjH) var da Teknisk Akademi blev skudt i gang i april 2002. Siden har den været aktiveret
i forbindelse med boligblokkene Odin og Mimer i februar 2005, udvidelse med ny administrationstilbygning i august 2005 og tilbygningen der huser el-grundforløbet i marts 2007.
Og nu gælder det igen en ny boligblok til skolehjemmet. Første spadestik blev taget den
9. september 2015.
”Den jydske Haandværkerskole står over for et stigende
behov for sengepladser, hvilket relaterer sig til den
store tilstrømning, skolen her i Hadsten har. Det er en
populær skole, som i både handling og fremtoning er
et skridt foran andre erhvervsskoler i Danmark”, sagde
Carsten Priess, næstformand i DjH’s bestyrelsen, kort
før han satte spaden i jorden som en markering af, at
nu er byggeriet af DjH’s nye skolehjem i gang. Han
pointerede, at det nye skolehjem både i tanke og
handling er nytænkende og innovativt i sin tilgang til
elevernes sociale oplevelse af at bo på et skolehjem.
eleverne i fritiden kan lave forskellige aktiviteter både
inde og ude. Rent arkitektonisk tager det nye skolehjem udgangspunkt i skolens eksisterende bygninger,
samtidig med at den peger ind i fremtiden ved at lave
anderledes facader.”
I sin velkomsttale kom Henrik Øelund ind på at det
første spadestik kun er toppen af isbjerget.
”Arbejdet med en helhedsplan, herunder plads til en
ny boligblok i det samlede skolehjem påbegyndtes
allerede den 8. september for 3 år siden,” sagde han.
Endvidere fremhævede han samarbejdet med kommunen: ”Vi har oplevet en professionel og kompetent
sagsbehandling både i forbindelse med køb af jord,
lokalplan og byggesag. Når der er anledning til at
rose, skal man også huske at gøre det.” Her henvises
til købet af Ellemosevej 40 og endelig godkendelse af
lokalplanen i efteråret 2014. Ved køb af mere jord er
DjH sikret i fremtiden at kunne udvide med bygninger,
der hænger sammen med den eksisterende bygningsmasse – et særkende for DjH.
Vidar – et symbol på ungdom og styrke
I festlighederne omkring første spadestik deltog godt
300 medarbejdere og elever fra DjH samt en række
eksternt indbudte. Alle på DjH – ca. 800 - blev efterfølgende budt på hjemmebagte basser i bistro og
restaurant.
Nybyggeriet udvider DjH’s skolehjem med 108 sengepladser og en række lyse og venlige fællesfaciliteter.
Blandt andet bliver elevcafeen udvidet, og det omkringliggende udeareal bliver en tæt del af byggeriet.
Det nye skolehjem får navn efter den nordiske gud
Vidar, som er søn af Odin og et symbol på ungdom og
styrke.
Vidar er søn af Odin, og næsten lige så stærk som sin bror Thor.
På den ene fod har Vidar en kraftig støvle, der beskytter mod
Fenrisulvens bid. Støvlen er lavet af de læderstykker, som skomageren kasserer, når han syr sko – altså alle endestykkerne
og stykkerne der skæres væk ved hæl og tå. Med den fod
hævner Vidar sin fars død i Ragnarok. Da Fenrisulven sluger
Odin, træder Vidar ned i dens underkæbe med den bestøvlede
fod. Med hænderne griber han fat i ulvens overkæbe, og vrider
gabet fra hinanden, så Fenrisulven dør. Vidar er en af de få, der
overlever Ragnarok. Han er et symbol på ungdom og styrke og
blandt dem, der skal bygge den ny verden op.
Fællesskab er prioriteret
Arkitekt Rikke Daugaard, Hinnerup, udtrykte stolthed
over at være med til at bygge nye og moderne forhold
for eleverne på DjH.
”Vores nøgleord for byggeriet er: Fællesskab, transparens og naturligt dagslys”, sagde hun. ”Vores vision er
at skabe et skolehjem, som får eleverne til at føle sig
hjemme. Vi har arbejdet med, at byggeriet skal være
så lyst og åbent som muligt, og med mulighed for at
3
Serviceeksperten Søren Bechmann er hovedpersonen i en workshop for DjH’s medarbejdere i august måned. Han introducerer begreber som servicedesign og touch points (TP). I hverdagen er vi alle TP’s i forhold til vores kunder. Det gælder
om at give kunden den bedste service og dermed en god oplevelse. Gode oplevelser har man lyst til at fortælle videre.
Auditoriet er fyldt af forventningsfulde medarbejdere, da DjH har inviteret til ’Servicedesign’ med
Søren Bechmann en fredag eftermiddag sidst i
august.
”Vi skal forbedre vores egen praksis, og se hvor der
er nye muligheder. Velkommen til Søren Bechmann
og velkommen til jer” indleder Henrik Øelund dagens workshop med.
Søren Bechmann kommer på scenen og introducerer begreber som servicedesign og touchpoints (TP),
som han forklarer med alle de tidspunkter, vi er i
berøring med handlinger og hændelser på vores
rejse mod målet.
Enhver kontakt vi har med omverdenen
er kommunikation, og enhver kontakt
kan benævnes som et TP. Brand er lig
med summen af TP’s, og dermed er
alt, hvad vi foretager os i forhold
til omverdenen og vores kunder
markedsføring. Det gælder om
at blive husket og omtalt for det
positive, det overraskende og
ikke forventede – eller måske snarere det, der sker
ud over det forventede. Og her kommer servicedelen så i spil.
”Servicedesign er en strategisk, praktisk og kreativ
designmetode til at udvikle attraktive, effektive og
anderledes serviceydelser. Man kan betragte alting
som rejser i livet, og det at designe en rejse betyder
ultimativt design af øjeblikke i livet.” forklarer Søren
Bechmann. ”En serviceydelse, der ikke er designet,
designer sig selv.” Det understreger vigtigheden af
at handle, som man har lovet.
”’Mind the gap’ eller ’luk kløften’ mellem det vi lover,
og det vi gør”, siger Søren Bechmann.
Henrik Øelund og Anne Hansen Aamand
Servicedesign på DjH
Mødet med mennesker
Helt centralt handler det om mennesker, som vi
skal give den bedste serviceydelse. Produkter kan
være identiske, men ydelserne forskellige fra gang
til gang. Service er summen af ydelser og oplevelser. Men det der ved første møde kan opfattes
som en ekstraydelse, kan meget vel næste gang
være en forventning, et konkurrenceparameter og
måske ende som pligtegenskaber. Så derfor er det
fortsættes....
Søren Bechmann er grundlægger af og direktør i Service Design Institute, som
hjælper organisationer med at skabe attraktive, effektive og anderledes serviceydelser på tværs af alle touch points. Instituttet har desuden udviklet Danmarks første
kursusforløb i offentlig servicedesign.
Han var i en årrække direktør og partner i et af Danmarks største reklamebureauer.
I øvrigt har han i dag et blandet forhold til reklamebranchen.
Principper
Arbejdet med servicesign baserer sig
på nogle principper:
1. Det er brugerorienteret – har fokus
på brugeren, hvordan opleves det
at komme på DjH for første gang.
2. Co-creative – servicedesign bliver
skabt i et samarbejde.
3. Brugerrejse – vi tilrettelægger en
rejse med TP’s mod målet.
4. Bevisførelse.
5. Holistisk – vi kigger på det hele,
aller oplevelser fra før/før til efter/
efter.
4
nødvendigt konstant at have fingeren på pulsen og være
opmærksom på, hvad vi gør i forhold til vores kunder:
Elever, kursister og virksomheder. Det er kunderne, der ser
hullerne og oplever fejlene i vores virksomhed.
Servicedesign er holistisk og inkluderer derfor også, hvad
der sker før og efter rejsen. Som et eksempel nævnte
Søren Bechmann, at et telefonopkald efter ydelsen er
leveret, kan gøre en forskel i, hvordan kunden opfatter
ydelsen. Og i udviklingen af eget servicekoncept er det at
skue indad en mulig vej til ideer
”Hvordan ønsker du at en kunde skal tænke og føle, når
kunden har oplevet dig og ’forladt’ dig igen? Hvad er
det vi husker?”, spørger Søren Beckmann og fremhæver
Nobelprismodtageren Daniel Kahnemans ’peak end’ teori,
der peger på, at det er højdepunkterne, og især det sidste
i forløbet, som vi husker bedst.
Tivolimodellen
Set fra en DjH vinkel er vi altså alle TP’s i en oplevelsesrejse, hver gang vi er i berøring med elever, kursister eller
virksomheder. En uddannelsesrejse har naturligvis mange
flere TP’s end et telefonopkald, og vigtigheden er den
samme – vi vil huskes for det gode.
DjH modellen
På DjH har vi alle mulighed for at være med til at designe
gode rejser.
”Er der nu nogen, der efter dagens workshop går og
tænker: ”Det her ku’ jeg egentlig godt tænke mig at arbejde videre med” – så sig det til mig”, siger Henrik Øelund.
Søren Bechmann slutter af med at komme med en opskrift
på, hvordan vi kommer videre og tager hul på god service
lige her og nu:
zz Smil noget mere.
zz Hav øjenkontakt.
zz Tal ordentligt og pænt.
zz Lyt til hinanden før løsninger kommer på bordet.
zz Rør ved hinanden– det udløser lykkehormonet oxytocin.
Oxytocin
Den svenske læge og professor i fysiologi Kerstin
Uvnäs Moberg har forsket i hormonet oxytocin. Hun
har fundet ud af, at det har langt flere egenskaber end
at stimulere det moderlige som amning og børnefødsler, som det tidligere er sat i forbindelse med.
Lykkehormonet oxytocin stimuleres ved berøring,
nærvær, samvær, fortrolighed og tillid mellem mennesker. Det giver os ro, og får os til at slappe af.
Vi føler velvære og større glæde, bliver mere kreative
og mindre angste og stressede.
Små tre timers intensiv lytning og
underholdning af første klasse
blev afsluttet med smil, kram og
håndtryk med de bedste ønsker om
en god weekend og en stor klapsalve til Søren Bechmann.
Tivoli i København har udviklet et enkelt regelsæt, der
efterleves af alle fra fejemand til direktør: 3 meters reglen
– her er alle direktører indenfor en radius af 3 meter, og for
alle gælder:
zz Jeg sikrer en god stemning ved at smile og have
øjenkontakt.
zz Jeg samler skrald op, og sikrer at der er pænt til
gæsterne
zz Jeg tager ansvar, når gæster har brug for hjælp eller er
utilfredse.
Dét du fik
– dét du håbede på
= oplevet kvalitet
fortsættes....
5
Afslut med den bedste oplevelse
Forventninger og TP’s på DjH
XX En del af workshoppen med Søren Bechmann bestod i at DjH
medarbejdere i grupper definerede hvilke forventninger der
er til DjH, hvor de kommer fra, og hvad de vigtigste touch
points på DjH er.
Daniel Kahnemans ’Peak-End Theory’
Daniel Kahneman har en teori om, at vi ikke vælger mellem oplevelser, vi vælger mellem, hvordan vi husker oplevelserne. I et interview med Der Spiegel siger han:
”Enhver oplevelse bliver givet en værdi i din hukommelse: God, middel eller skidt, og de er komplet uafhængigt af
varigheden. Kun to ting betyder noget: Højdepunkterne (the peaks). Det er de bedste og de værste øjeblikke, og
udbyttet man husker – hvordan endte det?”
Daniel Kahnemans forskning i emnet er kendt som Peak-End Theory.
Den israelske-amerikanske Daniel Kahneman er professor i psykologi. Han modtog i 2002 Nobelprisen i økonomi
sammen kollegaen Vernon Smith for at have forenet ideer fra forskning i psykologi med den økonomiske videnskab, specielt angående menneskelig beslutningstagen ved usikkerhed.
Peak end Theory
Folk husker og erfarer ofte ud fra oplevelsern og de følelser, de har haft i den forbindelse.
Begyndelsen
Dog ikke så
meget.
“Peak-tidspunkter”
De gode og dårlige oplevelser, intense og
ekstreme mindeværdige øjeblikke.
Afslutningen
Den sidste oplevelse
og den følelse den gav.
Hvilke forventninger er der til DjH
XX God service, mad, undervisning, indkvartering og gode
fritidsmuligheder.
XX Anerkendelse.
XX Forældre forventer høj dannelse - At vi viser ansvarlighed
overfor deres børn.
XX Lokalområdet forventer at vi tager ansvar for vore elever –
også i fritiden.
XX At vi er troværdige.
XX Højt fagligt niveau.
XX God oplevelse.
XX Seriøsitet, Ansvarlighed.
XX Hjælp til rigtig meget (SU – Kørsel – lektier – betjening osv.).
XX Gode kammerater. Godt netværk.
Hvor kommer de fra?
XX
XX
XX
XX
Elever, virksomheder, forældre, kursister og gæster.
Arbejdsgiver, ansatte.
Faglige netværk, FB.
Eksterne arrangementer på skolen for eksempel ”Boost din
elektrikeruddannelse”.
XX Mesters forventninger – fravalg af andre erhvervsskoler for
’der gik jeg’.
XX Elevers forventninger: Mesters krav om at de skal gå på DjH
gir øgede positive forventninger.
XX Gode historier er selvforstærkende: Mester siger, onkel siger,
læreren siger, UU-vejleder siger, far har hørt…
Touchpoints
XX Undervisning, Reception/elevadministration, Telefon, Nærvær,
Medvirkende til løsning af problem/opgave.
XX Bistro, Kollegial kontakt, Elev til elev kontakt,
Leverandørkontakt.
XX Learningcenter, Elevinfo.
XX Tillid: Åbne værksteder, Åben skole.
XX Underviseren.
XX Modtagelsen.
XX Mad: Bistro – kassen.
XX Henvendelse til KIT – it-afdelingen.
XX Frank og skolehjemsvagter.
6
GF 1 styrker
det tværfaglige samarbejde
Anne Hansen Aamand
Grundforløb 1 (GF1) på DjH er bygget op ud fra tanken om, at eleverne skal kende alle uddannelser på Den jydske Haandværkerskole (DjH) og vide, at vi
er afhængige af hinanden på tværs af fagretninger. På DjH udmønter det sig i projektet ”Din by” med underliggende projekter. En udviklingsgruppe har
fostret ideen, og samarbejder nu om at føre den ud i livet.
Udviklingsgruppen arbejder sig ind på opgaven ved efterårets workshop. Der skal laves ny model for grundforløbet – det nye grundforløb kaldet GF1. Workshoppen,
der er startskuddet til en række udviklings- og planlægningsmøder, finder sted på Sabro Kro, og ideerne flyver
gennem luften. Ind imellem stoppes op, og alle input betragtes i helikopterperspektiv, for at se om de holder. Forud
for workshoppen går den nye erhvervsskolereform. Den
lægger op til, at de unge skal nå at stifte bekendtskab med
flere forskellige uddannelser, før de vælger retning.
I Sabro finder gruppen frem til, at det nye GF 1 skal have
udgangspunkt i bæredygtig energi. Planen tager form, og
der viser sig et billede af et projekt der får navnet ”Din By”.
Byen indeholder en række delprojekter, der alle understøtter byen eller boligen i byen, som skal manifestere sig i form
af en lille by, der vokser op på et bord. Delprojekterne fylder
så byrummet op. Det kan være i form af små huse, vægge,
solceller, vindmøller, møbler, legetøj, varmepumper - alt
sammen skabt på DjH.
Det står hurtigt klart for gruppen, at forberedelsestiden
kræver mange besøg hos hinanden i afdelingerne. Og
tydeligt er det også, at det kan der komme noget godt ud
af. Hele foråret mødes gruppen hver 14. dag, hvor alt bliver
vendt og drejet. Det der for eksempel fungerer i elafdelingen virker måske slet ikke i de andre afdelinger, så der
skal skabes et nyt regelsæt for GF 1, som næsten kan ses
som en særskilt afdeling på DjH.
GF1-elever er alle jævnaldrende
Det bliver august og tid for skolestart. 43 GF1 elever fordelt
på to klasser møder op. Den første tid, kaldet tema 1, går
med at lære hinanden at kende, og hele gruppen drager på
tur til Lejrcentret Hummelmosen.
”Eleverne bliver udforet med små opgaver, og vi iagttager
imens. For eksempel skal de klatre i træer, og her ser vi,
om der er nogle, der har højdeskræk”, forklare Annemette
Haumann Pedersen fra tømrerafdelingen.
fortsættes....
7
Udviklingsgruppen
Allan Rasmussen
Troels N. Pedersen
Henrik Dahl
Anne Fogtmann Madsen
Agner Nielsen
Pernille Stidsen
Gordon Freese
Ib Bæk Jensen
Svend Holm
Anders Bertelsen
Henrik Dalsgaard
Annemette Haumann Pedersen
Thomas Brandt
Frank Gotfredsen
Henrik Øelund
Enkelte sniger sig udenom og adspurgt om hvorfor, kommer de med
en forklaring om, at de godt tåler højder, men ikke kan lide ikke at
have fast grund under fødderne. Det må vise sig senere, når de, der
går tømrervejen, skal til at arbejde med stilladser, hvor stabile de er. At
kunne arbejde i højden er væsentligt for en tømrer.
Eleverne kommer alle direkte fra 9. eller 10. klasse. Det sørger de nye
adgangskrav til eud-uddannelserne for. Det giver en gruppe unge,
der er helt grønne og uprøvede. De skal finde ud af at håndtere en
skoledag med mere frihed og ansvar, end de kender fra folkeskolen.
De er lidt stille i starten, men i løbet af de første par uger åbner de sig,
og bliver mere sikre.
”Der er en del opdragelse og dannelse i forløbet. Mere end vi er vant
til. De har ingen lidt ældre elever i klassen, de kan se op til. Ingen der
viser, hvordan man opfører sig og tager initiativ”, Siger Annemette.
Ministeriets tanke bag adgangskravene og en gruppe ensartede
elever er, at samle de unge i et særligt lærlingsmiljø. På DjH går GF1eleverne i værkstederne side om side med eud-eleverne på grundforløb 2 (GF2) og hovedforløbene, og der har de mulighed for at kigge
efter forbilleder.
De gode historier bliver også delt på lærermøderne. Det kan være den
om tømrereleverne, der troppede op i LC en aften for at få et råd, så de
kunne arbejde videre med den væg, de er i gang med som et delprojekt i tømrerafdelingen.
Holdbare tanker og tidsperspektiver
GF 1 på DjH er godt i gang. Eleverne, der er opdelt i grupper af fire, er
nået til tema 3. I Tema 2 byggede de borde, bænke, små huse af plast,
lavede grillstarter og en gennemgangstester. Tema 3 byder på plastsvejsning i forbindelse med en luftsolfanger, at bygge et udsnit af en
let ydervæg, at arbejde med temperaturer og varmetransmission og
at lave en ministyring til en garageport.
Hævet op i helikopteren kan det konstateres, at forløbet fungerer.
Det skal justeres enkelte steder, før der tages fat på næste år, men
tankerne og tidsperspektiverne holder, og eleverne klarer det overordnet set godt.
”De uafklarede elever er lette at motivere. De, der kom afklarede, får
det bedste ud af det, og nogle bliver overraskede over, hvad de andre
fag kan. Jeg har opsat et par succeskriterier, der er opfyldt, når eleverne gør et hæderligt stykke arbejde i forhold til tiden, de har til det,
og at de har lært noget, når skoledagen slutter”, siger Henrik.
Lærermøderne er prioriteret
Lærerne mødes stadig hver anden uge, hvor de vender udfordringerne både omkring forløbet og eleverne. Lærermøderne er højt prioriteret. I det tværfaglige samarbejde har underviserne ikke dagligt
mulighed for at drøfte en sag over frokostbordet. Nu kræver det, at
man enten går på besøg hos hinanden eller tager emnerne op til
lærermødet. Det har nedbrudt grænser, dræbt fordomme og fremmet
mulighederne for god sparring og opbakning på tværs af faggrænser.
”Vi har med GF 1 taget hul på det tværfaglige samarbejde, som jeg
synes, vi kan have meget mere af”, siger Henrik Dahl Rasmussen,
plastafdelingen
Det er til lærermøderne, man snakker om, hvad man kan gøre for de
elever, der synes GF1 er spild af tid. For de er her. Det er dem, der allerede ved hvad de vil uddanne sig til, og derfor føler sig lidt fanget i
det nye system. Nogle af dem griber chancen og tjekker de andre fag
af, enkelte skifter måske fag, og andre glider af flest mulige steder,
når de keder sig. Der skal være udfordringer til dem også, og der skal
tilbydes opgaver, der ligger ud over det sædvanlige GF 1 stof, og
ikke bevæger sig ind i GF 2 stoffet. Grænsen er hårfin, og her skal der
tænkes kreativt, for på GF 1 er der maskiner, som ikke må komme i
brug, eleverne må ikke arbejde med 240 volt, og de har endnu ikke
deres egen værktøjskasse.
8
LC og Fritid på DjH
Det er nemt at dyrke motion og deltage i aktiviteter på Den jydske Haandværkerskole,
og du har rigtig mange muligheder for at være aktiv efter skoletid. Ud over Learning
Centrets faglige tilbud kan du deltage i en lang række aktiviteter efter skoletid både
sommer og vinter.
Industr
ivej
X 120
- 124
Tømre
rafdeli
ng
Alle aktiviteter synliggøres nu på infoskærme
Med nye og flere informationsskærme bliver det endnu nemmere at dyrke og motion og deltage i aktiviteter efter skole. Hver mandag vil syv infoskærme blandt andet
kunne give dig et overblik over ugens samlede aktiviteter og muligheder.
Viden
center
der
sve
j
Varein
d
leverin
Ran
X 108
Plasta
E 101
- 10
Media2
te
g
- 113
fdelin
g
X 105
k
X 101
IT
Skærmene finder du her:
zz Bistro, DjH
zz Kantine, akademiet
zz Indgang, Industrivej
zz Reception, Ellemosevej
zz Elevinfo, Skovvej
zz LC v/buret, akademiet
zz Bistrogangen
- 107
Varein
d
leverin
Bistro
g
Køkke
n
Frigg
Pejses
tu
e
Café
Heimd
Restau
al
rant
Idun
Ellem
oseve
j
j
vve
Sko
Hanne Bisgaard Hansen
Elevin
fo
A 201
Freja
- 207
Motio
A 102
nM
- 108
usik
Audito
ri
um Reception
Elafde
25
ling
H 102
- 106
M 100
Bistro
Køleafd
eling
H 107
Vidste du at …
+
II
Audito
ri
um
- 112
Por
Varein t 2
dleveri
n
H 113
- 119
36
Elafde
ling
Teknis
k
XX Multibanen og beachvolleybanen ved siden af DjH’s Tekniske
Akademi altid er til rådighed til forskellige former for boldspil.
XX Vi spiller badminton fire gange om ugen i gymnasiehallen.
XX At der er elever der spiller Futsal fodbold i gymnasiehallen om
onsdagen.
XX Og at skolens motionsrum har åbent døgnet rundt, så du kan
træne hvornår du vil, og at der jævnligt arrangeres sundhedsdage,
hvor du lærer at opbygge og passe på din krop.
Akade
M 200
mi
+
g
Pakke
p
ost
Thor
Odin
Mime
r
9
Anne Hansen Aamand
Guldkorn fra mesterkokken
Kokken Klaus Holm, som de fleste kender
fra ”Go’ morgen Danmark”, kom forbi DjH et
par dage i september. Han kiggede sig lidt
omkring, tog forklædet på, og kastede sig
over nye kombinationer af robuste salater
til eleverne.
På slaget otte tropper kok, foredragsholder og
smagsudvikler Claus Holm op iført sin karakteristiske
kasket, de velkendte sorte briller og sit holmske
forklæde. Med sig har han en værktøjskasse, som til
forveksling ligner mange af de værktøjskasser, der til
dagligt ses på DjH, men den skiller sig ud på indholdet: Krydderrier, dressinger, olier og eddiker –
flere med egen label.
Mette, der glæder sig til de nye opskrifter. ”Det er
tanken at vi tage noget af det nye ind sammen med
det kendte.”
Claus Holm, der har besøgt flere storkøkkener, føler
sig tydeligt hjemme i DjH-køkkenet:
”Der er en god stemning her, og der er gode råvarer
at arbejde med. Alt fungerer og i dag handler det om
inspiration. I det kolde køkken er vi gået i gang med
at lave nogle ting med bønner og kerner”, siger han.
Og fortæller ivrigt videre, alt imens han rører i bønnerne til bønnesalaten, der bobler på komfuret.
”Når man kommer udefra, mærker man kærligheden
i køkkenet. Kærlighed betyder alt for at skabe et godt
måltid sammen med en godt duft og en god stemning. Med de tre ting på plads kan alt lade sig gøre.
Jeg kommer her med en form for ærefrygt og respekt. Jeg laver tingene på én måde, og her laves de
på en anden, men intet af det er rigtigt eller forkert.
Det gælder om at være åben for at give og tage imod
nye ideer. Rødbedetzatzikien er ny her i køkkenet,
men jeg har lavet den mange gange. ”
fortsættes....
Aktiviteten i DjH-køkkenet er høj. Der snittes, smøres,
steges og bages, og om få timer møder 640 sultne
elever og kursister op. Klaus Holm går straks i gang.
I dag er der fokus på det kolde køkken. Conny og
Mette suger til sig. De har forberedt sig lidt. Læst i
de opskrifter Claus Holm har sendt i forvejen, og sat
bønner i blød. Claus Holm får øje på en spand med
rødbeder.
”Vi laver Rødbedetzatziki”, siger han ”har I prøvet det
før? Det skal krydres med ingefær, spidskommen og
hvidløg og så skal der skyr i”. Kristoffer hentes ind
fra restauranten for at bistå, og han går straks i kamp
med rivejern og rødbeder.
Kærligheden betyder alt for et godt måltid
Køkkenchef Flemming Christiansen har inviteret
Claus Holm til en arbejdsdag i DjH’s køkken.
”Vi har travlt i køkkenet, for vi vil gerne servere god
mad og helst lave det fra bunden. Derfor kniber det
med tid til at sende medarbejderne på kursus, så
i stedet kommer Claus Holm her for at lære os lidt
nyt og give os nye ideer til at præsentere maden på
bedste vis. Han var her i sidste uge for lige at se, hvad
vi er for nogle, og i dag kommer han med opskrifter
på især salater, som han vil lave til os”, forklarer
Flemming.
”Vi har aftalt med ham, at han skal lave prøver på
nogle salater, som vi så skal smage, og han skal
fortælle, hvad han har krydret med og hvorfor,” siger
10
Kristoffer kommer forbi, og stikker en ske med rødbedetzatziki i munden på Claus Holm ”uhm, det smager godt”,
nikker han anerkendende.
Duft, historie og synlighed
”Her skal vi have fokus på smag og synlighed. Det er
vigtigt, der fortælles om maden. Mad kan ikke stå alene.
Det skal have en duft, en god fortælling og mange flere
ting med sig, og her er der mange ting at hæfte på. Her
er en kok, en bager og mange flere der står bag det gode
måltid. Og det er bare med at få det fortalt. Eleverne skal
vide at det er Flemming, der sørger for den gode danske
mad med et tvist af noget sundt, så vi ikke bliver syge, og
de skal vide at Conny har lavet tunsalaten, og at Grethe
bager spandauer.”
Og selv om køkkenet står for god dansk mad, kan det
sagtens suppleres med nyt og spændende eller det
kendte krydret på en ny måde.
”God mad til drengene kan for eksempel være en bønnesalat, som jeg står med her. Det er bønner, løg, tomater
og bacon. Det er herremad, det er bondemad og det er
lækkert. Det er ikke særligt dansk, men det giver proteiner
og energi til dagen, og det skal de altså have. Se det her”,
siger Claus Holm og løfter panden op, så både det visuelle
og luftesansen stimuleres.
Find jeres egen stil og stå ved den
Eleverne har spist og den hektiske aktivitet i køkkenet har
lagt sig. Nu er det køkkenteamets tur til at få frokost. Så er
det tid til at runde af efter en inspirerende formiddag med
fokus på nye former for salat og synlighed.
”Alt her er ok. Her er en god stemning, og det er tydeligt,
at her findes kærligheden til maden. God service betyder
alt. Snak med eleverne og lær dem at kende - det kan få
enhver kritik til at forstumme. God smag og synlighed er
det vigtigste. Vælg hvad det er I vil og stå ved jeres valg.
Vil I gøre som alle andre eller finde jeres egen stil? Når I
har fundet den, så gør den stærk. Lad maden strutte af
sundhed, og giv de unge en madkultur, mange af dem
kommer direkte fra mors kødgryder, eller lever til daglig
af burgere,” siger Klaus Holm. Han fortsatte med at lade
ideerne springe: Færre tilbud, begynd langsomt med at
fjerne en ret ad gangen. Kald retterne noget andet. ”Lille
steak med tilbehør” kan let gøres mere spændende ved at
lege med ordene for eksempel: ”Frokoststeak med sensommersalat og krydderurtesmør”.
”Rummet skaber måltidet. Det er hyggeligt at komme og
spise. Eleverne snakker med hinanden, og lov mig at hver
dag går mindst én af jer ind og snakker med eleverne
både til frokost og til aftensmad”, siger Claus Holm før han
takker af, og vender næsen hjemad mod det sydfynske.
Mette har lavet salaterne
Der er gjort lidt ekstra ud af dagen i bistroen. På buffeten
står en femarmet lysestage flankeret af to farvestrålende
frugtfade.
”Der er kommet lys på bordet. Hvad fejrer vi?” kommenterer en elev, da han kommer for at få sin frokost.
Claus Holm står ved salatbaren og fortæller om de to
salater, han har lavet. Så går han hen til et bord.
”Kan I lide det?”, spørger han, stopper op, snakker lidt med
eleverne, og går videre til næste bord.
For at demonstrere hvad han mener, når han taler om
synlighed, henter han Mette ind, og lægger armen om
hendes skuldre.
”Se hvilken dejlig kvinde der laver mad til jer. Hun
har lavet salaterne”, siger han. Sådan skal det gøres.
Køkkenmedarbejderne skal ind i bistroen, så der bliver sat
ansigt på dem, der sørger for højdepunkterne i dagligdagen – de gode måltider.
i
R
ik
z
t
a
z
t
e
ødbed
ødbede
r
t
e
v
e
r
ær
f
e
g
1 kg
n
i
t
g reve
0
4
–
0
3
idløg
v
h
e
d
e
s
es
2 fed pr
ommen
k
s
d
i
p
1 tsk. S ber
pe
Salt og skyr
g
Ca. 200
11
To kolleger
Anne Hansen Aamand
Michael
Simon
Siden april 2014 har Michael Ørholst, 46 år, været ansat som pedel på DjH.
Pedeljobbet var en ønskestilling for Michael, så da den ledige stilling blev slået
op, var han ikke sen til at søge den. Han kendte skolen i forvejen, for Michael er
uddannet som elektriker i 2002 med sin skolegang på DjH og praktiksted hos
HH el, der blev brugt som skolens elektriker. Og Michael har flere uddannelser.
I 1992 blev han uddannet kontor- og lagerekspedient. Da virksomheden, han
arbejde hos, lukkede, greb han chancen, og tog den elektrikeruddannelse, han
gik og ønskede sig. Den førte ham til jobs med arbejdsområde indenfor alarmer
senest som servicechef med brandalarmeringsalarmer og megen rejseaktivitet i
hele Europa. I pedelteamet på DjH er Michael den tekniske mand, og han sørger
blandt andet for, at swimmingpoolen altid fungerer, er ren og pæn. Desuden er
han afløser ved SKP elektrikereleverne ved behov.
Simon Klarbæk, 30 år, begyndte i elafdelingen december 2014. Simon kommer
med en lang række uddannelser i bagagen. Da Simon efter folkeskolen skulle
videre, var han elitehåndboldspiller. Han valgte derfor trods to tilbud om lærepladser hos elektrikere at begynde på HHX, og tog senere en bankuddannelse.
Det gav mere tid til at træne. Jobbet som bank- og erhvervsrådgiver kunne
imidlertid ikke blive ved med at tilfredsstille Simon, så han tog springet, og blev
uddannet elektriker med skolegang på DjH. Umiddelbart derefter begyndte han
på maskinmesterskolen, og hoppede efter et år over til Dania for at blive elinstallatør. Før han var færdig, havde han med en lærer som mellemmand, fået job som
underviser på DjH. Nu underviser han på grundforløbet, og finder stor glæde og
udfordring deri. Simon har nu sine ’gamle’ undervisere som kolleger, det er han
glad for, og han udtrykker, at de er utroligt kompetente og engagerede.
Michael bor to minutters kørsel fra skolen – på cykel. Han er gift med Hanne,
der er materialist i Hadsten, og de har døtrene Rikke på 22 år og Sille på 17 år.
Det meste af sin fritid bruger Michael som træner i en
aarhusiansk sportsklub, hvor han træner unge
boksetalenter fra 11 år og op. En sportsgren
han selv dyrkede på højt niveau igennem ni
år frem til år 2000. Michael træner landsholdet, U19- og eliteboksere. Han bringer
dem i kampform, og rejser ud med dem
som coach til steder så langt væk som
Mexico og Rusland foruden hele Europa.
Træningen foregår ind imellem hjemme
i garagen, hvor bokserne bor hos ham i
ugen op til kampen. Michael sørger for
at få dem i den rette kampvægt. De unge
boksere bliver vejet to til tre gange dagligt, og Michael laver en stram kost-plan,
som Hanne omsætter til sunde måltider.
Ved siden af fem til seks ugentlige træningsdage og megen rejseaktivitet, når Michael
også at give et nap med i hus og have og
rejse på ferie til Italien og Frankrig med familien. Programmet er tæt og Michael er god til at
holde humøret højt – også under pres.
Privat bor Simon i Tørslev, en lille landsby i Norddjurs kommune, sammen med
sin kone Rikke og deres datter Matilde, der kom
til verden i sommer. De har overtaget Rikkes
bedsteforældres hus med udhus, hvor der
er plads til to fjordheste og en lille flok
høns. To West Highland terriere hører
også til familien. Simon besluttede for et
par år siden at træne op til en maraton.
Knæene ville ikke helt være med, og
han kontaktede en coach, der fik styr
på de smertende knæ. Simon gik ind
i et træningsprogram med seks træningsdage om ugen og utallige halv- og
helmaratonløb. Målet var at gennemføre
Mors 100 miles – 160 km rundt om øen.
Et mål, der blev nået på 22 timer i begyndelsen af september. Det var hårdt, og det
kostede to forstuvede og meget ømme
ankler samt en revurdering af hverdagen.
Mathilde skal føle, at hun har en far. Simon
sætter nu træningen ned til fire gange om
ugen, løber lidt hurtigere fremfor langt,
og sigter efter at gennemføre verdens
største halvmaraton i Gøteborg næste
forår på 1 time og 25 minutter.
12
Anne Hansen Aamand
Magnus og Fiberline mødte hinanden
på træffedag i plastafdelingen
Magnus Mikkelsen er 19 år, og bor i Middelfart. Der flyttede han
til i august måned fra Ulstrup.
”Jeg havde fået en læreplads hos Fiberline” fortæller Magnus.
”Vi mødtes på træffedag i plastafdelingen i foråret, og snakkede lidt sammen. Lars fik overbevist mig om, at pultrudering*
er en spændende måde at arbejde med fiber på, det fik jeg lyst
til, og afleverede en ansøgning til Fiberline”. Magnus forklarer,
at de efterfølgende aftalte en praktikperiode i uge 13. Den
forløb godt, og han blev lovet en læreplads, hvis han bestod
grundforløbet.
Fiberline fra Middelfart deltager i plastafdelingens træffedag på DjH den 23.
september. De har taget deres lærling
Magnus med, så han kan fortælle interesserede, der søger lærerplads, om
hvordan det er at arbejde hos Fiberline.
Magnus er nr. 2 fra venstre.
For Magnus har det været let at flytte til en anden del af landet,
og han fik hurtigt en ungdomslejlighed. Et par år på efterskole
har givet ham gode venskaber og kontakter i området, og så
tog han en fritidsinteresse med sig.
”Jeg kan godt lide at fiske, og her bor jeg kun én km fra vandet.
Kolleger gav mig tips om, hvor det er godt at fiske. Der møder
jeg andre lystfiskere, og vi får os ofte en god snak, mens vi fisker.
Også om mange andre ting end fiskeri”, fortæller Magnus.
Stiller krav til lærlingene
HR konsulent Charlotte Toft og Lars Holmegaard, der er
oplærings- og træningsansvarlig hos Fiberline, har flere gange
deltaget i plastafdelingens træffedag. Træffedagen lægger op
til, at lærlinge og virksomheder skal møde hinanden, lave en
praktikaftale og gerne en uddannelseskontrakt. Fiberline har
tre lærlinge, og sigter på at udvide lærlingestaben til i alt otte.
Fire plastmagerlærlinge og fire procesoperatører. Flere af plastmagerlærlingene har de mødt ved træffedag.
”Vi har en meget ambitiøs lærlingepolitik, og vi stiller krav til
vores lærlinge”, fortæller Charlotte Toft.
Når læretiden er ovre, bliver mange plastmagere i virksomheden, og her bygger Fiberline gerne videre på deres uddannelse. Fiberline er i rivende udvikling og har p.t. omkring 170
medarbejdere, men sigter mod at nå op omkring 200 medarbejdere i nær fremtid.
Træffedagen slutter af med en eftermiddagsevent, hvor
Fiberline præsenterer deres virksomhed, Magnus fortæller
om sin læreplads, og Fiberline giver tips og tricks til den gode
ansøgning.
Fakta om Fiberline
Fiberline er pultruderingsspecialister* og arbejder inden for tre områder:
zz Profiler i glas og kulfibre til for eksempel vinduer og facader.
zz Konstruktioner til for eksempel broer og køletårne og armering til beton.
zz Vindsegmenter for eksempel profiler til vindenergi.
*Pultrudering er en proces til kontinuerlig fremstilling af kompositprofiler med
materialeegenskaber der er tilpasset anvendelsen. Råvaren (glas eller kulfiber)
trækkes gennem værktøjet, hvor det imprægneres med en såkaldt matrix, som
kan være polyester, epoxy, polyuretan eller måske phenol – deraf navnet.
13
Favrskov Kommunes 8. klasser dyster i skole-SKILLS-stafet
Den jydske Haandværkerskole har i de forløbne uger været
rundt på kommunens skoler for at afholde de indledende
runder af ”skole-SKILLS-stafetten”. De hold, der har vundet
skolemesterskabet på de 10 deltagende skoler, mødes
på DjH lørdag den 24. oktober, hvor de dyster om at blive
Favrskovmester. En sejr der samtidig er adgangsbilletten
til den store finale, hvor repræsentanter fra hele landet
mødes. Finalen afvikles i forbindelse med DM i Skills i februar 2016 i Fredericia.
Skole-SKILLS-stafetten er opgaver
bestående af små praktiske
udfordringer, der kræver
hjerneaktivitet og teknisk
snilde, og hvor det gode
samarbejde gruppen
imellem er en nødvendighed for at få en god
tid.
Hanne Bisgaard Hansen
En vandrepokal er i spil
Der er prestige i at vinde, og kunne kalde sig
Favrskovmester i 8. klassernes skole-SKILLS-stafet.
Favrskovmesterskaberne finder sted lørdag den 24. oktober på DjH sideløbende med årets energimesse. Det er en
festdag, og der er gjort lidt ekstra ud af eleverne, så de føler
sig godt tilpas trods konkurrencenerver.
”I år har DjHs skole-SKILLS-stafet på kommunens grundskoler været ”et af tre ben” i en uddannelses- og jobdag
for elever i 8. klasse, hvor eleverne har skullet stille skarpt
på ungdomsuddannelser, haft besøg af rollemodeller fra
erhvervslivet og følt hvad det vil sige at skulle omsætte
små teoretiske håndværkeropgaver fra teori til praksis. Vi
har for eksempel kobberrør der skal samles efter en målfast tegning, molekyler med til opbygning af forskellige
kølemidler og elektriske korrespondanceopgaver. Alle
opgaver kan relateres til de uddannelser, vi udbyder på
DjH, og sammen med en lille film om de 18 danske unge
Vigtige datoer for skole-SKILLS-stafet
for 8. klasser i Favrskov:
zz Favrskovmesterskaberne lørdag den 24. oktober 2015 på Den jydske Haandværkerskole i
Hadsten
zz DM i skole-SKILLS-stafetten fredag den 5.
februar 2016 i Messe C, Fredericia
håndværkere der netop er vendt hjem fra WorldSkills i
Brasilien, håber vi at kunne synliggøre og fortælle de helt
unge mennesker, at rigtigt håndværk kræver helt specielle
”skills”, fortæller Hanne fra DjH, som er projektleder for
skole-SKILLS-stafetten.
14
Læsø i solskin
Birthe Glargaard
DjH-seniorerne har været på deres årlige udflugt. I august udforskede de tangtage og saltsyderi på Læsø.
Torsdag den 20. august mødtes 22 morgenfriske seniormedlemmer kl. 7.50 ved færgen i Frederikshavn, hvor vi skulle sejle til
Læsø. Det var stille vejr, så efter en særdeles behagelig sejltur
med morgenmadsbuffet ombord, ankom vi efter halvanden
time til Vesterø Havn på Læsø.På havnen ventede en bus med en
lokal guide/chauffør, som kørte os rundt på Læsø, hvor vi blandt
andet så Tanghusene, Læsø Museum, Læsø Saltsyderi, Læsø
Uldstue, Byrum Kirke og gik tur i Byrum by.
En lun chauffør
Vores lokale chauffør havde boet på øen i 44 år. Han fortalte
undervejs med lune om løst og fast, krydret med et tæt lokalt
kendskab til de af øens beboere, som vi mødte på vores vej samt
ofte en lille anekdote om dem, der boede i huse og gårde, vi
passerede.
Turen på Læsø sluttede på Carlsens hotel på Vesterø havn, hvor
vi sad udenfor i solskinnet med udsigt over vandet og nød, for
størstepartens vedkommende, et meget stort og yderst velsmagende stjerneskud.
Ombord på færgen, som sejlede til Frederikshavn igen kl. 15.00,
ventede kaffe og kage til sejlturen hjemad. Ved godt halvfemtiden var vi i Frederikshavn igen efter en helt fantastisk vellykket tur i perfekt solskinsvejr på vel nok én af årets dejligste
sommerdage.
15
fra elafdelingen
GLIMT
Styring og regulering H3 – projekt
Rullestanser 9000. Maik, Kristian, Maria
og Thomas har arbejdet med at automatisere plastafdelingens rullestanser fra
1986. Maskinen har fået bygget en robot
på. Rullestanseren har de sidste år været
en vigtig medspiller på DjH’s stand ved
DM i Skills i samarbejde med en særskilt
robot, som altså nu er blevet integreret
med maskinen.
Styring og regulering H3 – projekt
Procestavle til affaldssortering. Niclas,
Tobias og Troels har bygget en procestavle op fra bunden med plc,
frekvensomformer, HMI-panel, store
effektkontakter og pneumatik. Tavlen
styrer processen omkring affaldssortering, hvor sække i tre forskellige farver
sorteres i tre forskellige containere.
Elektrikerlærlinge på H2 får alle et kursus
i fiber med tilbud om at aflægge prøve
og erhverve sig et certifikat. Det benyttede omkring halvdelen af efterårets hold
sig af. Her er Rasmus, Anders, Kasper og
Steffen i gang med den praktiske prøve i
forgrunden og de teoretiske 30 spørgsmål
i baggrunden. Certifikatet gør sig godt
i CV’et, og kan give en virksomhed lettere adgang til leje af dyrt fiberudstyr.
Certifikatet erhverves i LC-regi, og er et af
tilbuddene efter normal skoletid.
16
Unge fra Norden
i
Anne Hansen Aamand
innovativt samarbejde på DjH
International Nordic Entrepeneurship er et projekt under Erasmus+, der er et EU uddannelsesprogram.
Den jydske Haandværkerskole (DjH) har tidligere sammen med Norge og Finland deltaget i et lignende projekt, der var så succesfuldt, at de ønskede at fortsætte samarbejdet med en ny udfordring.
I løbet af 2015 og 2016 afvikles fire 24-timers camps under International
Nordic Entrepeneuship projektet – et i hvert af de deltagende lande:
Finland, Norge, Island og Danmark. En lokal virksomhed er involveret i projektet med en opgave, som deltagerne skal arbejde med. I april 2015 er DjH
vært og lægger rammer til mødet mellem unge fra Norden, der i innovativt
samarbejde skal komme med en kreativ løsning på en opgave stillet af virksomheden Expedit fra Hadsten.
Det officielle sprog på campen er engelsk, men i grupperne, der samles i
pauserne, blandes det med ”nordisk”, og den forskel der er mellem finsk,
dansk, norsk og Islandsk bliver tydelig. Det er et scenarie, der let kan tænkes
at blive en del af fremtidens arbejdspladser. Det er da også netop for at introducere de unge til forskellige kulturer, træne deres sproglige kundskaber
og bygge broer internationalt, at 24-timers camps i projektet afholdes i alle
de fire involverede lande.
Arnhild Opdahl fra Nord-Trondelag fylkeskommune i Norge er projektleder
på International Nordic Entrepeneurship.
”Projektet udvikler elevernes kendskab til og forståelse af de nordiske
kulturer, og samtidig træner de deres engelske sprogfærdigheder. De unge
opdeles i teams på tværs af landegrænser, og arbejder sammen om at løse
opgaven. Det giver dem en forståelse af, at kommunikation ikke kun er verbal. Ved at være en del af fællesskabet omkring opgaveløsningen oplever de
at mestre en opgave, og det styrker deres selvværd,” fortæller hun.
Campen på DjH er den anden i rækken. Projektets første camp var i Finland
i januar. Næste camp er Norge i september, og projektet sluttes af med en
camp i Island i april 2016. Fra hvert land deltager fire elever og to lærere. En
styregruppe på fire holder styr på forløbene, og mødes under campen for
at følge op på, at alt kører, som det skal. Fra DjH deltager i forårets camp tre
drenge og en pige repræsenterende alle skolens fire erhvervsuddannelser.
Derudover er uddannelserne bredt repræsenteret med elever fra en
kunstskole, alment gymnasium, mekaniker-, maskinarbejder-, elektriker-,
sundheds- og finansieringsuddannelser.
Samarbejde i højden
I campens program er der indlagt en dag til at lære hinanden bedre at
kende. Bussen er klar fra morgenstunden og første stop er ved virksomheden Expedit i Hadsten. Expedit leverer butiksløsninger til detailhandelen.
Salgschef Toni Olesen møder gruppen i virksomhedens inspirerende showrooms, der absolut stimulerer flowet af gode ideer. Han løfter i sin præsentation af virksomheden en flig af sløret for opgaven: ”Det har noget med
betalingsområdet i et supermarked at gøre”, siger han.
Så vidt en smule klogere og alligevel ikke drager gruppen videre mod
Friluftscenter Sprækkebjerg, hvor samarbejdskompetencerne skal afprøves
17
på en forhindringsbane med højde på. Der skal både kravles, klatres,
balanceres og bæres.
”Snak sammen og hjælp hinanden” er de ord, der høres flest gange
under instruktørens gennemgang af banen. I teamene samarbejder
de unge på bedste vis, her afsløres styrker både fysisk og psykisk,
og et samarbejde, hvor alle kompetencer kommer i brug, er et must
for at gennemføre banen. Men ikke kun de unge skal udfordres.
Lærerne er delt op i to hold og dyster i fodboldgolf.
Fremtidens supermarked
Det er blevet onsdag og tid til konkurrencen. Teamene sidder
spændt ventede i deres farvede T-shirts, så det er let at se, hvem der
sammen. Toni Olesen afslører nu hele opgavens indhold med titlen
”The Supermarket of the future”.
”Kundegrundlaget skifter og dermed også kundernes opførsel. De
har ændrede behov, som vi skal imødekomme ved at gøre tingene
anderledes end i dag. Vi vil gerne have et bud på, hvordan vi i fremtiden håndterer betalingssituationen, og på hvordan betalingsområdet designes til at imødekomme kundernes behov afhængigt af
tid på dagen, ugen og året”, siger han.
Der er 24 timer til at løse opgaven i. Rundt om i grupperne kommer
der flere og flere ideer på bordet suppleret af tegninger og starten
på det PowerPoint- show, der skal understøtte præsentationen.
Også lærerne er på arbejde. Dagen er programsat med en række
virksomhedsbesøg, hvor de vejledt af Erhvervschef Dan Skovgaard,
Favrskov Erhvervsråd studerer innovation og entrepeneurship i
Favrskov Kommune. De har dog også tid til at se på, hvad der sker i
elevernes teams, mens de arbejder: Strategi, diskussion, samarbejde
og roller i processen.
”At observere elevernes valg af strategi og udvikling af
strategien er en god motivation til at være med i entrepeneurprojekter som dette.
Entrepeneurship handler om bevidstgørelse,
kreativitet og kommunikation, og her trænes
eleverne i at vælge ud
blandt deres ideer og
i samarbejde komme
videre med det valgte”,
siger Arnhild Opdahl.
Erhvervsråd, Salgschef Toni Olesen, Expedit og direktør Henrik
Øelund, DjH sidder klar i dommerpanelet torsdag middag. Den ene
kreative løsning efter den anden viser sig på det store lærred, når
teamene forventningsfulde og lidt nervøse præsenterer nye betalingsløsninger: En speciel app, chips under huden, et kort der samler
alle kort i ét og øjenskanning med sloganet ”never forget – never
lose”. Betalingsmetoderne er suppleret med gode ideer til, hvordan
man gennem dagen eller året lettest muligt skifter varesortimentet
omkring kassen. Her er både løsninger, der stimulerer alle sanser,
og løsninger der tager hensyn til dem, der har valgt de allernyeste
teknologiske udfordringer fra.
Dommerpanelets valg af mest innovative og kreative løsning falder på betalingsappen. Den er bredt tænkt som betalingsmåde i mange forskellige butikker og indeholder tilmed muligheden for at sammenligne indkøbsseddel og opskrifter med
tilbud i supermarkedet.
”Det er en multiapp, der både er praksisnær og umiddelbar let at
realisere”, begrunder Henrik Øelund valget med, og understreger
samtidig, at valget var svært, for der kom mange fine løsninger på
bordet.
Toni Olesen glæder sig over, at Expedit er del af projektet og deltager gerne igen, hvis lejlighed byder sig.
”Det har været en udfordring at definere en innovativ og motiverende opgave til de unge deltagere. Eleverne er energiske og lægger
en imponerende kreativitet i opgaveløsningen på trods af sprogudfordringer. Jeg er stolt af, at vi i Hadsten kan skabe et sådant projekt
og glad for at DjH tog initiativ til det”, siger han.
Sidste punkt på programmet er en hyggeaften med god mad i DjH’s
restaurant før de nordiske grupper drager hjemad både rigere på
erfaring og på venner i den virkelige verden såvel som på Facebook.
I projektet International
Nordic Entrepreneurship
deltager skolerne:
zz The Raisio Regional
Education and
Training Consortium,
FinlandFjölbrautaskólinn i
Breidholti, Island
zz Leksvik vgs, Norge
zz Den jydske
Haandværkerskole,
Danmark
Tilbagemeldinger
fra deltagerlandene:
”Danskerne er stolte af deres
præstationer på den gode måde.
På vores egen skole kan vi godt
gennemføre et lignende projekt.
I vores lærerarbejde skal vi have
fokus på faglig stolthed, ordentlige arbejdsforhold, høflighed,
væremåde og holdninger til
erhvervet.”
Citat Norge
”Den absolutte bedste læring på
campen var den danske måde
at forbinde undervisningen med
erfaring fra erhvervslivet i det
virkelige liv. Den model vil vi
evaluere omhyggeligt blandt de
finske deltagere og omformulere
til finske forhold. Et andet vigtigt
forhold var mere bevægelse for
elever igennem dagen og efter
skoletid.”
Citat Finland
Betalingsappen
Erhvervschef Dan
Skovgaard, Favrskov
18
Skolehjem og LC
Skolehjem
Så er vi i fuld gang efter sommerferien. Det var spændende
at se, hvor mange der mødte op på de nye grundforløb. Vi
blev positivt overraskede, for næsten alle der skulle starte
på GF1 mødte op, og en stor del af dem var skolehjemsberettigede. På GF2 ved vi, at en del ikke møder op trods
tilmelding til forløbet, men i år var den del mindre, end den
plejer at være. Så hvor vi måske havde ventet et lidt mindre
optag på skolehjemmet end tidligere, på grund af EUDreformen, blev resultatet positivt.
På hovedforløbene ser det også godt ud. Her i tredje kvartal er det plastafdelingen, der med to H1 klasser, hvilket er
usædvanligt, markerer sig med størst fremgang. Da vi er
landsskole for plastuddannelsen, er der en stor procentdel
af plasteleverne, der bor på skolehjemmet. Det samme gør
dig gældende med køleteknikeruddannelsen. El-området
har også nogle pæne klassestørrelser, hvor en stigende
andel af lærlingene ønsker at bo på skolehjemmet. Alt i alt
nærmer vi os, med hastige skridt, at 70 % af eleverne bor på
skolen.
Inden start på skoleåret havde vi igen måttet ændre status
på flere værelser, fra enkeltværelse til dobbeltværelse, og
trods dette tog vi chancen med at overbooke lidt - som vi
kender det fra flybranchen. Ved indflytning viste det sig at
holde stik. Vi kunne være der, selv om det mest optimale
for nogle havde været et eneværelse. Men med udsigt til
fremtidige forbedringer og nogle forstående elever, fik vi
den landet. Eleverne er meget forstående, når de hører
forklaringen, og med byggeriet af det nye skolehjem er
forbedringerne lige om hjørnet, hvilket vi glæder os meget
til. På nuværende tidspunkt er der syn for sagen med et
stort hul i græsplænen, der på sigt bliver vores nye caféområde m.m. Vi følger spændt byggeriet på nærmeste
hold, både som elev og medarbejder på DjH. Vi ser frem til
at kunne tilbyde eleverne et nyt skolehjem, der gør oplevelsen af et skoleophold endnu bedre, både med hensyn til
værelsesindretning og gode muligheder i den fælles fritid.
Vi forsøger at inddrage vores elever så meget som muligt i
indretningen og brug af de nye lokaliteter og anvendelse af
de eksisterende lokaler vi har til rådighed. Gennem vores
elevråd søger vi input og gode råd fra eleverne, så det bliver
taget hensyn til deres ønsker og behov til både indretning
og funktioner. Elevrådet består af grundforløbselever både
på EUD- og EUX-uddannelsen, og en gruppe af hovedforløbselever, der dækker alle uddannelsesretninger.
Frank Gotfredsen
Behovet for plads på skolehjemmet til kursister har ikke
været så stort i første kvartal i år, så i den henseende er det
jo rigtig godt vi kan fylde det med lærlinge.
LC
Med de mange elever der benytter vores fitness lokale, var
der ved at være lidt slitage på udstyret. Vi fik mulighed for
at opdatere det, og har fået et nyt multi squat rack med
nye vægtstænger, nye håndvægte fra 12 – 30 kg, indoor
bike med watt visning, circle Elliptical EP-7000 LED spinningscykel, Dib bar og en Chin up bar. Sammen med det
andet udstyr er der endnu bedre mulighed for at holde
og udbygge formen og bruge indestængt energi under
skoleopholdet.
I 3. kvartal er der gennemført ét hold, der tog kørekort til bil
samt ét hold til trailerkørekort, og vi påregner at starte nye
hold op i 4. kvartal.
Efter sundhedsdagen, hvor alle vores grundforløbselever
deltog, har vi gennemført et rygestopkursus, hvor 9 elever
fik hjælp til at stoppe med at ryge eller nedsætte forbruget
af tobak.
19
Nyudlærte
Elektriker, installationsteknik
Juni 2015
Thomas Hougaard Andersen, Fiberlan A/S
Alexander Nehrkorn Christensen, TL EL Teknik ApS
Daniel Ettrup, Ole Leth Aut. EL-Installatør ApS
Daniel Fast, El-Con. Thisted A/S
Thomas Jacobsen, Dan-El A/S
Rasmus Lundorff Jensen, El-Gården A/S
Simon Tandrup Jensen, Erik Lytzen A/S
Martin Agerbek Johannesen, Søndergaard El A/S
Kasper Bisgaard Lønskov, TH El-Teknik ApS
Rasmus Haunstrup Meyland, Holmriis-Ebeltoft El-installation A/S
Martin Nygaard Møller, Søndergaard ApS
Andreas Buchdal Nielsen, TH El-Teknik ApS
Klaus Kirkegaard Pedersen, Tjele El-Service ApS
Thomas Pedersen, Frederiksbjerg El ApS
Troels Gammelgaard Pedersen, Øgaard A/S
Mikkel Mathias Petersen, Kemp & Lauritzen A/S -Skanderborg
Jonas Lindberg Poulsen, El-Firmaet Aars v/ Kurt Jensen
Steen Vissing Rasmussen, Bravida Danmark A/S
Rajiv Kumar Savarimuthu, Jens Kristensen El-Anlæg A/S
Martin Gaard Sørensen, Jens Wolff Jensen
Kim Rydahl Thomsen, Funder El-Vvs Service A/S
Malthe Høyer Østergaard, Jørn Brink ApS
Morten Holm Østlund, Viggo Ravns El-forretning A/S
Fagets medalje gives til de svende, der har opnået karakteren12
i både den teoretiske - og den praktiske prøve.
20
Nyudlærte
Elektriker, styring og regulering
Juni 2015
Anders-Peter Hvid Dolby, Jons El A/S
Martin Dreesen, Hornsyld EL ApS
Nicolai Janus Ravn Iversen, El:con Hornslet A/S
Jacob Skjød Nielsen, A. Schmidt¿s Marine-El A/S
Torsten Daniel Petersen, Di-Teknik A/S
Jannik Skaaning, Di-Teknik A/S
Glenn Skovbjerg Vase, Sinus El ApS
Fagets medalje gives til de svende, der har opnået karakteren12
i både den teoretiske - og den praktiske prøve.
21
Nyudlærte
Elektriker, kommunikation
Juni 2015
Stephan Theede Lund, Jansson Kommunikation A/S
Miki Petersen,KT Elektric Aalborg A/S
22
Nyudlærte
Elektriker, iInstallationsteknik
Oktober 2015
Jack Ertner, Ole Leth Aut. EL-Installatør ApS
Alexander Frederiksen, Rokkedal El A/S
Bo Hedegård Jensen, Salten El ApS
Mathias Frølund Kristensen, El-Jepsen K/S
Mikkel Christian Mikkelsen, Vest-El Hvide Sande A/S
Jens Høyrup Nedergaard, Lønstrup Elservice ApS
Jacob Horndrup Pedersen, Sinus Installation A/S
Anders Rahlff Petersen, El-Huset. Skærbæk ApS
Dennis Schriver, Viggo Ravns El-forretning A/S
Fagets medalje gives til de svende, der har opnået karakteren12
i både den teoretiske - og den praktiske prøve.
23
Nyudlærte
Tømrer
September 2015
Mattias Jan Adamsen, Tømrermester Sejersen
Jesper Dyreborg Evers, Per Hansen Tømrerfirma ApS
Kasper Fromberg Hall, René Lauritsen A/S,
ThThomas Ian Harper, Tømrerfirmaet Paulsen, Toftlund ApS,
Alexander Hviid, ApS Ejner Olesen´s Eftf.
Brian Hauge Jensen, Adamsen A/S
Kristian Markmann Leth, Torp % Andersen A/S
Rasmus Møller Mørch, Kolind Tømrer- og Murerforretning ApS
Kennie Egebjerg Nielsen, Junge Byg ApS
Rene Nissen Pedersen, Tømrerfirmaet Andersen & Andreasen
Kenneth Horn Glargaard Petersen, Tømrermester Jakob Vind Ebbesen ApS
Patrick Schildt, Lassen Byg ApS
Mathias Vinbech, NK Jensen Byg ApS
Emil Bruun Wilhelmsen, Mads Bruun Tømrervirksomhed ApS
Mikkel Bendtsen Andersen, Fårvang Tømrerfirma ApS
Simon Jonas Andersen, Tommy´s Tømrerforretning
Christian Bach, Jakobsen- Tømrer og Snedkerværksted IvS
Peter Blunck Behr, Tømrermester A/S
Michael Blanschke, Gånsager Tømrer- og Snedkerforretning A/S
Benjamin Frandsen, Sørensen & Frandsen
Lars Hilber, Aalsrode Tømrerfirma A/S
Miki Ludvigsen Kristiansen, Løgten Tømrer- og Snedkerforretning A/S
Anton Bejtrup Laursen, Tømrerfirmaet Peter Vognsen ApS
Peter Madsen, Rafn Tømrer- & Snedker ApS
Nicky Bruun Moesgaard, Ako Byg ApS, Grindsted.
Rasmus Sulstad Munk, Enemærke & Petersen A/S
Mathias Nielsen, Østjyllands Tømrerfirma
Frederik Pejstrup Pedersen, Buttervængets Tømrer & Snedker ApS
Daniel Hedegaard Rasmussen, ApS Ejner Olesen´s Eftf.
Martin Vesterskov, Tømrermester Svend Erik Sørensen A/S, Knebel.
Antaget med bronze, gennensnitskarakter 11
24
Nyudlærte
Tækkemand
September 2015
Bjarke Bomholt,Tækker Toft ApS
Andreas Nyander Madsen, Sydfynsk Håndværk A/S
25
Nyudlærte
Plastmager
Juni 2015
Stefan Bjørn-Jespersen, Carmo A/S
Casper Hellemann Hartz, Dansk Poly Fabrik A/S
Daniel Ditmar Holbech, A. Johnsen Industri A/S
Lars Iversen, Grundfos A/S
Mathias Juul Jensen, Grundfos A/S
Morten Bach Jensen, Toppac A/S
Nicki Jeppesen, Dbi Plastic A/S
Firat Kantar, Gerresheimer Vaerloese A/S
Eline Storm Kristensen, LEGO System A/S
Sabina Sehested Kristensen, Nordisk Wavin A/S
Steffan Gejl Kristiansen, LEGO System A/S
Mike Schulz Lillelund, LEGO System A/S
Jeppe Skjerning Nielsen, Fiberline A/S
Mads Lindhard Nissen, Primo Danmark A/S
Gary Denis O'Hagan, Nordisk Wavin A/S
Chris Schmidt Poulsen, Schoeller-Plast Enterprise A/S
Martin Poulsen, Grundfos A/S
Ammar Rasoul, Sp Moulding A/S Stoholm Afdeling
Mathias Spaabæk, Letbæk Plast A/S
Sævar Ingi Svansson, MP Plast A/S
26
Nyudlærte
Plastspecialister
August 2015
Bo Bach, LEGO System A/S
Robert Ejnar Birk, LEGO System A/S
Mark Holmgaard Christensen, Bach Composite Industry A/S
Khalid Abdulhamid Jasim, Carmo A/S
Thomas Sig Jensen, Gibo Plast A/S
Kenneth Rørbæk Holm Mortensen, Agtrup-Plast ApS
Mona Emma Bach Pedersen, Oticon A/S
Jannik Kondrup Thomsen, Borring Plast A/S
27
Nyudlærte
Køletekniker
Juni 2015
Belal Abou El-Chabab, Ørbæk Køleteknik ApS
Mohammad Fada Baraqji, Søborg Køl A/S
Erik Brusgaard, El:Con Innovation A/S
Nicklas Helbo Christensen, Johnson Controls Denmark Aps, Køleteknik
Frederik Ginderskov, Vibocold A/S
Henrik Meng Hansen, Thybo Køleteknik. Sønderborg ApS
Simon Aagaard Jakobsen, B & V Køleteknik ApS
Daniel Kjersgaard Jensen, Findan Køle- og Elteknik A/S
Jeppe B. Jensen, JF KØLETEKNIK A/S
Steen Damsgaard Jensen, Kølegruppen Øst ApS
Thomas Frank Stevnsbo Knudsen, Unicool A/S
Rasmus Klitgaard Kunz, Ics Industrial Cooling Systems A/S
Patric Andre Milossawljewits, Johnson Controls Denmark Aps, Køleteknik
Casper Overgaard Mogensen, Christian Berg Vest A/S
Peter Christian Lau Rentius, Eurefa ApS
Kasper Munk Nielsen, Guldahl ApS
Dennis Holm Pedersen, Knudsen Køling A/S
Jonas Faaborg Wartou Schumann, Trioterm. Aalborg ApS
Jakob Emil Sørensen, Bornfrost Rønne A/S
Simon Ventrup, Ørbæk Køleteknik ApS
Cem Üsüdür, Knudsen Køling A/S
Bestået med bronze
28
E
N
V
A
N
T
Y
N
Runde dage
TILLYKKE!
20 år
Sara Kjærsgård Kristensen, cafeen, den 20. juni
Sabina Hellander Søndergaard, Cafeen, den 1. september
40 år
Annemette Haumann Pedersen, tømrerafdelingen, 11. august
50 år
Filip Køneke, elafdelingen. den 17. september
60 år
Inge Juul Nielsen, rengøringsafdelingen, den 8. september
Henrik Øelund, direktør, den 3. oktober
Ole Bønlykke, elafdelingen, den 17. december
Kim B. Topp, elafdelingen, den 24. december
65 år
Niels Søndergaard, studievejleder, den 28. december
Velkommen til
Sabina Helander Søndergaaard, cafémedarbejder, 13. januar
Daniel Johannes Dalsgaard, faglærer i plastafdelingen, den 1. maj
Carsten Fisker, faglærer i plastafdelingen, den 1. august
ALice Buchhave Nørlem, underviser, eud, den 1. august
Agnete Normann Bjerregaard, kontorelev i administrationen, den 17. august