Bestyrelsens skriftlige beretning kan ses her

Transcription

Bestyrelsens skriftlige beretning kan ses her
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
Bestyrelsens skriftlige beretning
Foreningen af Praktiserende Speciallægers repræsentantskabsmøde
lørdag den 3. oktober 2015
BESTYRELSENS VIRKSOMHED
Bestyrelsen har i perioden siden sidste repræsentantskabsmøde lørdag den 4. oktober 2014 frem til
dette års repræsentantskabsmøde afholdt 9 bestyrelsesmøder.
Bestyrelsen har i beretningsperioden bestået af:
Speciallæge Carl Johan Erichsen, anæstesiologi, formand
Speciallæge Peter Tingsgaard, otologi, næstformand
Speciallæge Anne Torgby Andersen, børne- og ungdomspsykiatri
Speciallæge Jannie Beier, reumatologi
Speciallæge Jan Kolind Christensen, kirurgi
Speciallæge Neel Gerner, oftalmologi
Speciallæge Kirsten Ilkjær, psykiatri
Speciallæge John Dræby Kristiansen, gynækologi
Speciallæge Jeppe Launbjerg, intern medicin
Speciallæge Michael Lohmann, ortopædkirurgi
Speciallæge Niels Henrik Nielsen, dermato-venerologi
Speciallæge Oscar Petring, observatør for formandens valggruppe
Speciallæge, Mikkel Holmelund observatør for næstformandens valggruppe
Fra sekretariatet har deltaget:
Afdelingschef Helle Bjørnstad
Chefkonsulent Pia Fog Winsløw
Chefkonsulent Mette Kriegel Skovrup
Chefkonsulent Christina Lumby Rasmussen
Konsulent Gregers Bjørneboe
Cheføkonom Jens Nørby Winther
Chefkonsulent Lisbet P. Andersen
Chefkonsulent Anne Bukholt Pedersen
Kvalitetskonsulent Charlotte Ranzau Dall
Chefkonsulent Pernille Riisgaard (indtil 1. maj 2015)
Presserådgiver Ole Felsby
Kontorfuldmægtig Lone Kjær Jensen
Side 1 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
Som noget nyt indgår de skriftlige beretninger fra FAPS’ enkelte udvalg i denne samlede beretning.
OK 2015
Da repræsentantskabet sidst mødtes d. 4. oktober 2014 var det væsentligste punkt på dagsorden, at
vi skulle godkende den indgåede forhandlingsaftale vedrørende fornyelse af overenskomst om speciallægehjælp. Lige siden har der været stor travlhed i hele organisationen med at implementere den
nye aftale. Forhandlingsaftalen skulle skrives sammen med den eksisterende overenskomst, så alle
medlemmer kunne modtage en bog med den nye udgave af overenskomsten pr. 1. april 2015. Endvidere har det nye koncept for moderniseringer og den aftalte akkrediteringsordning været arbejdskrævende – og vil også være det i den kommende tid. Det redegøres der nærmere for i de særskilte
beretninger nedenfor fra henholdsvis Moderniseringsudvalget og eKVIS styregruppe. Derudover har
økonomiprotokollatet og dets overholdelse været i fokus, jf. også beretningens særskilte afsnit herom.
MODERNISERING AF SPECIALER I SPECIALLÆGEPRAKSIS
Forhandlingsaftalen fra september 2014 gav et helt nyt grundlag for arbejdet med den faglige modernisering. Den nye struktur sikrer, at arbejdet i Moderniseringsudvalget bliver målrettet og resultatsøgende. Udvalget er et paritetisk udvalg, hvor begge de forhandlingsberettigede parter (FAS og
Danske Regioner) samt Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet er med. Det sikrer solide og kvalificerede beslutninger. Tempoet for moderniseringerne er sat betydeligt op, så det bliver muligt at
gennemføre 3 fulde moderniseringer i henholdsvis 2015 og 2016.
Udvalget fik endvidere i overenskomsten mandat til at foreslå en grenopdeling af det kirurgiske speciale, for at skabe mulighed for at gøre generationsskifter og specialeplanlægning smidigere for praktiserende kirurger og regionerne. Denne opdeling er nu implementeret pr. 1. september 2015.
En gang årligt vedtages en rækkefølge for, hvilke specialer der skal moderniseres det kommende år.
Der er aftalt en procedure for, hvordan moderniseringsudvalget udarbejder et kommissorium for
den arbejdsgruppe, der for hvert speciale nedsættes for at udarbejde en moderniseringsrapport. Moderniseringsudvalget har ansvar for, at kommissoriet angiver opnåelige og klare faglige og strukturelle mål, og der er aftalt en skabelon for rapporterne.
I arbejdsgruppen om en modernisering er det FAPS og Danske Regioner, der forhandler. FAPS’
bestyrelse vælger forhandlerne for hver modernisering. Derudover deltager fagpersoner, der indstilles af den relevante faglige organisation. Danske Regioner møder med embedsmænd og speciallæger
fra sygehusafdelingerne. Inden arbejdsgruppen mødes første gang, er der fastlagt 4 møder inden for
den 3 måneders periode, der er afsat, inden rapporten skal afleveres til Moderniseringsudvalget.
Økonomiforhandling og den endelige vedtagelse af moderniseringerne sker i det fælles Forhandlingsudvalg mellem overenskomstparterne. De komprimerede moderniseringsforløb bevirker selvsagt, at arbejdsgruppen skal arbejde hurtigt og resultatorienteret. De faglige ressourcepersoner skal
arbejde tæt sammen med FAPS forhandlere og sekretariat, og det er afgørende, at udmeldte deadlines overholdes, så FAPS’ forhandlere får tid til at sætte sig ind i det det faglige input, som leveres.
FAPS’ bestyrelse har besluttet, hvordan moderniseringerne bidrager til den effektivisering, som speciallægepraksis sektoren skal levere. Det betyder, at moderniseringsforhandlingerne for hvert speciale skal anvise en effektivisering (eksempelvis flere ydelser eller reducerede honorarer) på 4% - MEN
det er aftalt, at økonomien fortsat er tilgængelig for specialerne som mulig omsætning. Herudover
får specialerne, der moderniseres, deres forholdsmæssige del af den aftalte moderniseringspulje på i
alt 20 mio. kroner, der gælder for denne overenskomstperiode.
Psykiatri blev som første speciale moderniseret efter den nye model. Kommissorium, arbejdsgruppe
og tidsplan var forhandlet på plads i forhandlingsaftalen, og moderniseringen kunne derfor godkendes i det fælles Forhandlingsudvalg allerede d. 5. marts 2015. De praktiserende psykiatere har fået
Side 2 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
tydeligere ydelsesbeskrivelser, der i tre forskellige behandlingsmæssige hovedforløb sikrer flere afsluttede forløb i en mere præcist beskrevet patientgruppe. Det er bestyrelsens opfattelse, at psykiatrimoderniseringen gør det mere attraktivt at være praktiserende psykiater, såvel i faglig som økonomisk henseende.
Moderniseringsrapporten vedr. Børne- og Ungdomspsykiatri lå færdig allerede i foråret 2014, men
på grund af arbejdet med selve overenskomstforhandlingerne var det desværre nødvendigt at udskyde økonomiforhandlingen. Dette er nu kommet på plads, og Børne- og Ungdomspsykiatriens modernisering implementeres per 1. oktober 2015. Begge psykiatriske specialer fik del af den særligt
aftalte pulje på omkring 30. mio. kr. fra reguleringsprocenten for den samlede speciallægepraksissektor.
Det næste speciale, der er blevet fuldt moderniseret efter den nye overenskomst, er øjenspecialet.
Der er opnået en aftale, der tilgodeser parternes ønsker om at levere effektivisering og samtidig øge
mulighederne for at gennemføre flere undersøgelser i speciallægepraksis. Vi forventer effekt på faglig
kvalitet i undersøgelse og behandling af patienterne og samtidig at ventetiderne mindskes. Øjenmoderniseringen er trådt i kraft 1. september 2015.
Vi er nu i gang med modernisering af gynækologispecialet. Arbejdsgruppen vedrørende moderniseringen af gynækologien havde det første af de fire forhandlingsmøder i det 3 måneders forløb den
26. august og det andet 16. september. Der forventes at foreligge en endeligt godkendt modernisering for gynækologi inden jul.
Bestyrelsen anser det for en stor fordel for vores sektor, at der er kommet så god fremdrift i moderniseringerne. Den høje faglighed er et adelsmærke for speciallægepraksis, og moderniseringerne bidrager til, at speciallægepraksis til stadighed er fuldt fagligt opdateret.
DATAFANGST I SPECIALLÆGEPRAKSIS
KVALITETSARBEJDET I SPECIALLÆGEPRAKSIS
Akkreditering
Efter overenskomstaftalen mellem FAPS og RLTN skal alle praktiserende speciallæger akkrediteres
efter Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Arbejdet er startet 1. januar 2015 med fokus på planlægning og gennemførelse af opstartsmøder med henblik på at sikre, at alle praktiserende speciallæger får en grundig introduktion til arbejdet med akkreditering. Der er afholdt 24 opstartsmøder i
samarbejde med IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) og regionerne.
En repræsentant fra bestyrelsen har haft indlæg på alle opstartsmøder og gjort rede for de aftalte
rammer for akkrediteringen. Formålet med møderne har været at give introduktion til de 16 standarder, der er udviklet til speciallægepraksis. Herudover er en række hjælpeværktøjer præsenteret – herunder et akkrediteringssite, der er udviklet i samarbejde med DAK-e (Den almenmedicinske kvalitetsenhed) til brug for speciallægernes håndtering af dokumenter i arbejdet. Funktionaliteten i akkrediteringssitet udvikles løbende, blandt andet på baggrund af gode input fra opstartsmøderne.
Arbejdet med akkreditering understøttes endvidere via etablering af netværksgrupper, der er speciale
specifikke og via udvikling af specialeguides i samarbejde med speciallægeorganisationerne. eKVIS
deltager endvidere på møder i speciallægeorganisationerne i det omfang, der er akkreditering på
dagsordenen og deltagelse ønskes.
Der er etableret et surveyorkorps af praktiserende speciallæger, der vil stå for surveybesøgene i speciallægepraksis. Det er IKAS, der har lavet aftalerne med surveyorne og står for uddannelsen af dem.
Bestyrelsen er glad for, at akkrediteringen fastholdes i speciallægepraksis til trods for, at den udfases
på sygehusene. Til gengæld arbejder bestyrelsen for, at akkrediteringen kan afløse de systematiske
tilsyn fra Sundhedsstyrelsen.
Side 3 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
Al information og materiale om akkrediteringen kan findes på eKVIS hjemmeside www.eKVIS.dk.
Datafangst
DAK-E besluttede i oktober 2014 at stoppe datafangst i speciallægepraksis. Der var tale om en udløber af de juridiske problemer med DAMD-databasen for almen praksis. Da eKVIS samarbejdede
med DAK-E om datafangst i speciallægepraksis, betød det, at også al datafangst i speciallægepraksis
blev stoppet indtil videre.
Efterfølgende er indrapportering til kliniske databaser genoptaget. Det gælder øjenlægernes Diabase
og reumatologernes Danbio, hvor data samles og sendes til databaserne. For dermatologernes
NMSC database afventes endelig implementering af ny rapporteringsplatform, der udvikles i samarbejde med databasen. Data gemmes lokalt til senere rapportering til cancer-registeret, når den tekniske løsning er helt på plads
Derimod har det hidtil ikke været muligt at få genstartet datafangst til brug for speciallægens eget
kvalitetsarbejde. Bestyrelsen finder, at datafangst giver en unik mulighed for at anvende speciallægens egne data til brug for kvalitetsmonitorering og –udvikling, idet datarapporterne systematiserer
journaldata på en måde, der giver speciallægen det relevante overblik over egne data. En væsentlig
side af kvalitetsarbejdet er også muligheden for at sammenligne egne data (”benchmarke”) med data
på et aggregeret (ikke-personhenførbart) niveau fra andre praksis inden for samme speciale. Data fra
databaserne er også en del af dokumentationen for det kvalitetsarbejde, der er i akkrediteringen.
Bestyrelsen har derfor arbejdet for at få datafangst sat i gang igen. Vi har holdt et møde med Sundhedsministeriet, hvor der blev opnået enighed om en model, som efter ministeriets og FAPS’ opfattelse falder inden for rammerne af sundhedsloven og persondataloven. Sundhedsministeriet og
FAPS har rettet en fælles henvendelse til Datatilsynet og bedt tilsynet bekræfte, at de praktiserende
speciallæger vil kunne genoptage datafangst inden for nærmere skitserede rammer. Det afventer vi
nu svar på.
ØKONOMIPROTOKOLLATET
FAPS og RLTN aftalte i forhandlingsaftalen fra 2014 en videreførelse af økonomiprotokollatet fra
2011. Det er aftalt, at speciallægerne indretter deres aktivitet og aktivitetsmønstre på en måde, så de
samlet set overholder den økonomiske ramme.
Der blev fastsat en ny ramme for de samlede udgifter til speciallægehjælp i den 3-årige overenskomstperiode. Rammen var pr. 1. oktober 2014 på 2.970.000.000 kr., og den bliver reguleret i takt
med reguleringen af honorarer. Udgifter vedrørende § 64- og 65-aftaler holdes fortsat uden for rammen. Rammen blev pr. 1. oktober 2014 tillagt 12 mio. kr., og rammen vil endvidere blive øget med 4
mio. pr. henholdsvis 1. oktober 2016 og 1. oktober 2017. Disse ekstra midler, der således fra 3.
overenskomstsår vil være på 20 mio. kr.. årligt, skal bruges til moderniseringsaktivitet i den 3-årige
overenskomstperiode.
Rammen har fortsat mulighed for at blive øget årligt, i takt med udviklingen i antallet af 1. konsultationer. Det er dog aftalt, at rammen maksimalt kan blive øget med den forventede befolkningsstigning i Danmark, hvilket for de tre overenskomstsår er hhv. 0,6 %, 0,3 % 0,3 %.
Rammen bliver korrigeret, hvis der sker ændringer i antallet af kapaciteter i speciallægepraksis eller i
særlige tilfælde af opgaveudlægning.
Status er efter 9 måneder en samlet overskridelse af rammen på 44,3 mio. kr. Det påhviler de overskridende specialer at tilbagebetale via en reduktion i honorarer, når den endelige overskridelse for 1.
protokollatår er gjort op pr. 30. september 2015. Nedsættelsen af honorarerne kan dog højst udgøre
2,5%. Første mulige modregning sker i reguleringen den 1. april 2016. Når rammeoverskridelsen er
indhentet, tilbageføres den eller de pågældende specialer til det honorar, som de ville have opnået,
Side 4 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
hvis der ikke var blevet foretaget en nedsættelse af honorarerne.
KONKURRENCESAGENS AFSLUTNING
Umiddelbart før jul 2014 kunne FAPS med tilfredshed notere, at Konkurrencerådet havde opgivet
en sag mod foreningen for overtrædelse af konkurrencereglerne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen havde rejst sagen, idet styrelsen mente, at FAPS havde begrænset konkurrencen, fordi foreningen havde overvåget, at det økonomiske loft i overenskomsten blev overholdt.
FAPS fastholdt under hele sagen, at foreningen alene havde haft til formål at leve op til den overenskomst, som vi havde indgået med regionerne.
Det var derfor glædeligt, at sundhedsministeren i december 2014 meldte helt klart ud, at de praktiserende speciallæger netop havde fulgt reglerne og lovgivningen.
Sundhedsministeren fastslog i en meddelelse til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at FAPS’
håndtering af sagen var en nødvendig og direkte følge af lovgivningen på sundhedsområdet. Ministeren uddybede det sådan:
”Det følger af den samlede regulering af ydernummersystemet, at det økonomiske loft i overenskomstens økonomiprotokollat skal overholdes, og at der som led heri skal ske en overvågning og en
opfølgning af overenskomstens opfyldelse af parterne, her speciallægerne. At speciallægerne indretter sig på det økonomiske loft, og i den forbindelse søger at påvirke medlemmernes adfærd for at
sikre overenskomstens overholdelse, finder Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse er en nødvendig og direkte følge af den lovgivning, der regulerer ydernummersystemet, dvs. sundhedsloven, bekendtgørelser og overenskomster.”
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen rettede efterfølgende henvendelse til sundhedsministeren med
en opfordring til at ændre lovgivningen. Ministeren har endnu ikke besvaret henvendelsen, men bestyrelsen forventer ikke, at der vil blive taget initiativ til ændring af lovgivningen på dette område.
SUNDHEDSSTYRELSENS TILSYNSORDNING
Udvalget har holdt møder med Sundhedsstyrelsen angående tilsyn med private behandlingssteder og
har rådgivet enkelte medlemmer omkring tilsyn.
Første tilsynsrunde er gennemført, men enkelte nyligt registrerede klinikker mangler endnu. Såvel
processen som resultaterne af tilsynene har været helt tilfredsstillende set fra FAPS´s side, se nedenstående figur.
Side 5 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
Langt størstedelen (94 %) af tilsynene har været uden bemærkninger eller med mindre bemærkninger. Med erfaring fra Sundhedsstyrelsens tidligere tilsyn på behandlingssteder med kosmetisk behandling findes færre og færre problemer i efterfølgende tilsynsrunder.
Efter omfattende kritik af Sundhedsstyrelsens tilsyn på sundhedsområdet fra den Europæiske Tilsynssammenslutning (EPSO), leverede styrelsen 15/9 2014 en handlingsplan for modernisering af
tilsynet med sundhedspersoner og -organisationer til Sundhedsministeriet. Handlingsplanen lægger
op til en ny tilsynsstrategi med omlægning af det nuværende tilsyn med sundhedspersoner fra faste
tilsynsområder til et mere risikobaseret proaktivt tilsyn. I foråret 2015 har FAPS’ formand på Lægeforeningens vegne deltaget i flere møder i en følgegruppe i Sundhedsstyrelsen, hvor man drøftede
omlægning af tilsyn.
Samtlige partier i Folketinget blev den 7. maj 2015 enige om en politisk aftale vedrørende Sundhedsstyrelsens fremtidige tilsyn. Man var blandt andet enige om, at det skal undersøges, hvordan Sundhedsstyrelsens tilsyn kan omlægges til at være mere risikobaseret, og at der skal udarbejdes et politisk
beslutningsgrundlag, som bl.a. beskriver, hvordan en evt. omlægning af Sundhedsstyrelsens tilsyn
kan kanalisere flere ressourcer derhen, hvor man kan dokumentere, at risikoen for patientsikkerheden er størst.
Sundhedsstyrelsen har indtil nu sat tilsynene af private behandlingssteder i bero.
FAPS har en forventning om at blive inddraget i evalueringen af den hidtidige tilsynsordning. Endvidere vil FAPS’ formand fortsat deltage på Lægeforeningens vegne i det arbejde, som skal føre til
en omlægning til risikobaserede tilsyn.
Sidste nyt (august 2015) er, at Sundheds - og Ældreministeriet opdeler Sundhedsstyrelsen, se nedenstående organisationsdiagram, og opretter Styrelsen for Patientsikkerhed ved en sammenlægning af
Patientombuddet og Sundhedsstyrelsens tilsynsenheder.
Side 6 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
Organisationsdiagram for Sundheds- og Ældreministeriet med styrelser:
IT I SPECIALLÆGEPRAKSIS
FAPS it-udvalget, it Dialogforum og STARS
FAPS’s it-udvalg følger udviklingen inden for it med relevans for speciallægepraksis. Der har i det
forløbne år været et stigende antal henvendelser til FAPS/IT-udvalget, hvor FAPS har haft mulighed for at bidrage og søge indflydelse på it-relaterede problematikker. It-udvalget var samlet den 20.
april 2015 med henblik på en drøftelse af, hvilke opgaver udvalget bør varetage. Der var enighed
om, at der skal skelnes mellem ”need to know” og ”nice to know”.
It-udvalgets opgaver består fremover bl.a. af deltagelse i det fælles it Dialogforum med Danske Regioner. I dette forum er der mulighed for at drøfte udfordringer og ideer omkring it, således at FAPS
inddrages på et tidligt tidspunkt, og der dermed tages højde for it-mæssige udfordringer og problematikker i speciallægepraksis. I 2015 har der været i løbende dialog om it-understøttelse af patientforløb, i første omgang med konkret fokus på øjenspecialet. Vi har drøftet billedtransmission mellem sygehus og speciallægepraksis for at få det samarbejdende sundhedsvæsen til at samarbejde, for
at effektivisere og undgå at patienter skal have gentaget allerede foretagne undersøgelser. Det handler om, at øjenlægers billeddiagnostiske undersøgelser skal kunne overføres elektronisk til sygehusene. Speciallægernes systemhuse og MedCom er klar. MedCom har meldt, at den tekniske implementering på sygehusene er i gang. Det har været positivt at opleve Danske Regioners aktive indsats for
at drive denne proces frem.
Der er aftalt møde med Danske Regioner i it Dialogforum ca. 2 gange årligt,
FAPS’s it-udvalg deltager fortsat i PLO’s møder som observatør, inkl. PLO’s it-udvalgs årlige internatmøde, afhængig af programmets relevans for speciallægepraksis. Mange it-udfordringer i almenpraksis er fælles med de udfordringer, vi møder i speciallægepraksis, og deltagelse i PLO møderne
giver god mening for speciallægepraksis. Der har i det forløbne år bl.a. været fokus på it-sikkerhed i
praksis. Specielt må man sikre sig, at vores systemleverandører lever op til vores overenskomst på itområdet samt sikkerhed i relation til DDKM og Datatilsynet. Der er planer om konkrete tiltag fra
PLO’s side, som vi i speciallægepraksis kan drage nytte af/samarbejde omkring. Overordnet kan
dette samarbejde med PLO’s it-forum være en platform for at stille større og fælles krav til vore
systemhuse.
Repræsentanter for FAPS’ it-udvalg deltager endvidere i møder i Det Nationale Dialogforum for
sundheds-it. Fokus på disse møder i 2014/2015 har været FMK. Der er planlagt kvartalsmøder.
FAPS har deltaget i Danske Regioners workshop vedrørende FMK.
Side 7 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
FAPS har deltaget i udarbejdelsen af den nye ”Vejledning om ordination og håndtering af lægemidler Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse ”. Der har her været tale om et positivt og konstruktivt
samarbejde med PLO ved fælles høringssvar til Sundhedsstyrelsen.
Udover disse definerede fora har FAPS fortsat en plads i Lægeforeningens baggrundsgruppe vedr.
STARS, den strategiske alliance for register og sundhedsdata.
FAPS har været forespurgt i forhold til funktionaliteter i Sundhed.dk og har deltaget med 2 speciallæger.
Set i bakspejlet har ”man” i stigende grad været opmærksom på at kontakte FAPS, hvor it og digitalisering er på dagsordenen. Dette er en glædelig og positiv udvikling.
SAK-STYREGRUPPEN
Fem SAK-kurser er der afholdt i den forløbne periode:
Det nye “obligatoriske” SAK-Administration for nyetablerede speciallæger er blevet godt modtaget.
På kurset bidrog speciallægeorganisationerne som noget nyt med orientering af ydelsesbeskrivelserne, hvilket blev meget værdsat af kursisterne. Efter evalueringen af kurset er der foretaget enkelte
justeringer, og kurset er nu igen adskilt fra kurset i Praksiskøb.
Desuden er flg. kurser gennemført: Speciallægen som leder, Tutor-kursus og Praksissalg. Evalueringerne har som vanligt været meget positive.
Et nyt tiltag i SAK-regi er kurser for praksispersonale. Kurset er modtaget og evalueret med stor
begejstring af deltagerne, og dette års kursus er allerede overtegnet. På kurset blev der bl.a. orienteret
om SST Tilsyn og arbejdet med kommunikation. På kurset i år er emnerne akkreditering og forandringer.
Som noget nyt vil der i efteråret 2015 og i foråret 2016 forsøges etableret “Netværksgrupper”. 30 ud
af 57 adspurgte praktiserende speciallæger har tilkendegivet, at de er interesserede i at deltage i et
netværk om det at være virksomhedsejer. Netværket samles 5 aftener over en periode på 4 – 5 måneder. På møderne vil der være mulighed for at erfaringsudveksle og at få oplæg om ledelse. Det er
op til netværkets medlemmer, om de efter forløbet vil fortsætte samarbejdet. Formålet med netværksgrupperne er at styrke ledelsen af og inspirationen mellem forskellige praksis.
Aksel Otkjær er udtrådt af styregruppen og takkes hermed for den store arbejdsindsats og det engagement, som han har ydet. Styregruppen har derefter konstitueret sig med Kirsten Ilkjær som ny
formand, og Michael Lohmann er indtrådt i styregruppen.
FONDEN FOR FAGLIG UDVIKLING AF SPECIALLÆGEPRAKSIS
Fondens formål er at yde tilskud til efteruddannelse, kvalitetsudviklingsprojekter, forskningsprojekter samt andre projekter inden for fondens formål.
Efteruddannelse
Med virkning fra 2008 har de praktiserende speciallæger i henhold til Speciallægeoverenskomsten
haft ret til tilskud til otte årlige efteruddannelsesdage.
I den nuværende overenskomst er der endvidere aftalt en udvidelse af antallet af tilskudsberettigede
efteruddannelsesdage, således at praktiserende speciallæger i perioden fra 1. januar 2015 til 31. marts
2018 kan få tilskud til yderligere i alt to efteruddannelsesdage, reserveret til kompetenceudvikling i
forbindelse med arbejdet med kvalitet inden for en række områder, bl.a. datafangst, akkreditering og
Side 8 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
diagnosekodning. Den enkelte speciallæge er forpligtet til at anvende de to kompetencedage regionalt, hvis der udbydes et kursus.
Det er i overenskomsten forudsat, at der anvendes ca. 1 % af den årlige bruttoomsætning i speciallægepraksis til efteruddannelse. I 2014 udgjorde 1 % af bruttoomsætningen ca. 32,6 mio. kr. For året
2014 er der indtil videre blevet anvendt næsten 29,8 mio. kr. svarende til 91 % af det indsatte beløb
(der modtages fortsat ansøgninger om refusion vedr. 2014). Forbruget for 2014 er relativt set lidt
lavere end forbruget for 2013 på tilsvarende tidspunkt sidste år.
For 2015 er der indtil videre anvendt ca. 2,6 mio. kr. til efteruddannelsestilskud. Dette svarer til 9 %
af bruttoomsætningen i 2014. Forbruget for 2015 er noget mindre end i 2014 ved dette tidspunkt af
året. Der er endnu ikke anvendt midler til it-kompetencedage i 2015. Der er i alt afsat 10,2 mio. kr.
til kompetencedage i den nuværende overenskomstperiode.
Ser man på de enkelte praksistyper, er det indtil videre 62 % af de fuldtidspraktiserende, 46 % af
delepraksis og 21 % af de deltidspraktiserende, som har fået udbetalt tilskud fra fonden for år 2014.
Det svarer til, at de fuldtidspraktiserende i gennemsnit har fået tilskud til 3,5 efteruddannelsesdage,
delepraksis 2,8 dage og deltidspraktiserende fik tilskud til 0,9 efteruddannelsesdag. Ser man i stedet
på dem, der faktisk brugte fonden, var gennemsnittet betydeligt højere, nemlig på 5,3 og 6,0 og 4,4
efteruddannelsesdage for henholdsvis fuldtidspraksis, delepraksis og deltidspraksis.
Anvendelsesgraden er meget forskellig specialerne imellem. Tendensen er endvidere, at en stor
gruppe bruger fonden, og de bruger den i stort omfang. Til gengæld er der også en ikke ubetydelig
gruppe, som ikke bruger retten til tilskud for efteruddannelse.
Støtte til kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter
Fonden kan to gange om året – normalt med frist den 14. april og den 14. oktober – ansøges om
støtte til kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter, hvis genstandsfelt er relateret til speciallægepraksis. De indkomne ansøgninger vurderes af fondens faglige udvalg, og på baggrund af indstillingerne fra det faglige udvalg træffer fondsbestyrelsen beslutning om, hvilke projekter der skal ydes
støtte.
Fondens bestyrelse udpegede i april 2015 et nyt fagligt udvalg bestående af Henrik Vorum
(formand) Tomas Norman Dam, Charlotte Floridon og Søren Buus Jensen. Fagligt udvalg har udarbejdet en ny ensartet procedure for vurdering af ansøgninger, som blev anvendt første gang i forbindelse med de projekter, der blev behandlet på Fondens møde i juni 2015.
De tidligere medlemmer af fagligt udvalg Povl Munk-Jørgensen, Suzan Lenz, Ole Helmer Sørensen,
Niels Kren Vein takkes hermed for deres indsats.
Konsulentbistand til ansøgere
Der blev i 2009 indført mulighed for bevilling af indtil 20.000 kr. til konsulentbistand til ansøgere
om bl.a. udformning af forskningsprotokol, metodemæssig vejledning (herunder biostatistisk vejledning), samt udformning af fondsansøgning (herunder opstilling af budget).
Permanent finansiering af enheden for kvalitetsudvikling i speciallægepraksis – eKVIS
Fonden har som en del af sidste overenskomstaftale også finansieret udviklingen og driften af den
med Danske Regioner fælles eKVIS-enhed.
eKVIS og finansieringen har hidtil været midlertidig, men er ved den nye overenskomst gjort permanent. Arbejdet med kvalitet i speciallægepraksis er således også fremadrettet et prioriteret område.
Side 9 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
ARBEJDET I SPECIALLÆGELANDSSAMARBEJDSUDVALGET (SSU)
Væsentlige SSU-afgørelser
Speciallægelandssamarbejdsudvalget (SSU) er det øverste paritetiske organ, hvor parterne fortolker
og træffer afgørelse i spørgsmål vedrørende overenskomsten om speciallægehjælp. SSU afholder
møder 4 gange årligt. I SSU sidder på speciallægesiden FAPS´ Forhandlingsudvalg og på regionssiden sidder RLTN. I beretningsperioden har SSU bl.a. taget stilling til følgende:
•
•
•
•
•
SSU vejledte om, at en telefonkonsultation almindeligvis ikke kan ligge forud for en 1. konsultation, at telefonisk tidsbestilling ikke er honorarudløsende, og at givne behandlingsanbefalinger fra speciallægens klinikpersonale ikke er honorarudløsende, idet det altid vil være
speciallægen, som diagnosticerer og iværksætter behandling af patienten ved den første konsultation.
SSU tildelte en advarsel til en speciallæge, idet SU flere gange har måttet indskærpe over for
speciallægen, at han skal leve op til overenskomstens § 8 om etiske retningslinjer.
SSU fortolkede overenskomsten således, at det som hovedregel er uberettiget at opkræve
honorar for flere konsultationer vedrørende samme patient på samme dag. Der kan kun i
særlige og sjældent forekommende tilfælde afviges herfra. SSU fastslog endvidere, at en første konsultation er en speciallægelig kerneydelse, der ikke kan uddelegeres, jf. Protokollat
vedrørende vejledning om uddelegering af arbejde til klinikpersonale i speciallægepraksis.
SSU fastslog, at både region og speciallæge bør være bekendt med gældende lovgivning vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en given patientgruppe er berettiget til vederlagsfri speciallægehjælp. Speciallægerne kan kontakte patientvejlederne i de enkelte regioner med henblik
på afklaring heraf.
SSU har beskæftiget sig med en række tilbagebetalingssager, hvoraf nogle er udsprunget af
foretagne analogiseringer efter de tidligere regler i overenskomsten. Der vil fremover forventelig blive behandlet færre tilbagebetalingssager i SSU, dels fordi analogiseringsreglerne er
strammet op ved OK 2015, dels fordi tilbagebetalingssager nu kan afgøres uden om samarbejdssystemet, hvis speciallægen er enig i tilbagebetalingskravet og dets opgørelse, og dels
fordi nye speciallæger i speciallægepraksis nu gennemgår undervisning i specialets ydelseskatalog på FAPS´ SAK Administrationskursus.
FAPS-NYT
FAPS-Nyt er bestyrelsens og sekretariatets væsentligste informationskanal til medlemmerne. Det er
derfor bekymrende, at bestyrelsen har måttet konstatere, at kun 55-60 % af medlemmerne i gennemsnit åbner FAPS-Nyt. Det er højere for de enkelte specialer, afhængig af emnet, fx er der høj åbningsrate ved FAPS-Nyt om moderniseringer.
De medlemmer, som ikke læser FAPS-Nyt, går glip af vigtige oplysninger om overenskomstforhold
mv. FAPS har planer om at gennemføre en enquete, som kan belyse årsagen til, at så mange ikke
læser FAPS-Nyt.
FAPS-Nyt udsendes hyppigt, oftest som en landsdækkende udgave, der tilgår alle praktiserende speciallæger. Det forekommer dog, at der er informationer, som kun er relevante for speciallægerne i en
enkelt region, så udsendes FAPS-Nyt alene til denne gruppe. I andre tilfælde drejer det sig om information, som kun er relevante for et eller flere specialer. I sådanne tilfælde udsendes FAPS-Nyt
alene til speciallæger inden for disse specialer.
Alle FAPS-Nyt ligger i et arkiv på hjemmesiden, opdelt på landsdækkende – regionsspecifikke – og
specialespecifikke FAPS-Nyt. Ved at anvende en ”mouse-over” funktion, der viser indholdet i de
enkelte numre af FAPS-Nyt, kan man på oversigten let finde frem til det FAPS-Nyt man søger.
Side 10 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
MØDESTRUKTUR OG SAMMENHÆNGSKRAFTEN I SPECIALLÆGEPRAKSIS
Bestyrelsen har de seneste år arbejdet aktivt for at få de forskellige aktører i speciallægesektoren til at
arbejde tættere sammen til fælles bedste.
Som led heri har FAPS’ formandskab deltaget i alle speciallægeorganisationers generalforsamlinger.
Endvidere er der er 2 gange årligt blevet afholdt de såkaldte FAPS-møder, hvor regionsbestyrelser
og organisationsformænd har mødtes med FAPS’ bestyrelse og sekretariat for at drøfte emner af
fælles interesse. Bestyrelsen finder, at FAPS møderne har en stor værdi, men finder dog også, at det
fremover er tilstrækkeligt med ét årligt FAPS-møde.
Ændringen til ét årligt FAPS-møde har bl.a. sammenhæng med et nyt tiltag, hvor FAPS’ 5 regionsbestyrelsesformænd mødes med forhandlingsudvalget 2 gange om året. Formålet er gensidig erfaringsudveksling og videndeling.
Endvidere vil der fremover blive afholdt tillidsrepræsentantkurser for regionsbestyrelsesmedlemmerne hvert 2. år. Det første kursus blev afholdt d. 2. september 2015.
Endelig er konneksiteten mellem FAPS og specialerne styrket med den sammensætning af FAPS’
bestyrelse, som har været gældende siden 2014. Et større antal specialer er nu repræsenteret i bestyrelsen, de resterende via deres valggruppe.
OMSÆTNINGEN I SPECIALLÆGEPRAKSIS
Der har i løbende priser været en årlig omsætningsforøgelse i speciallægepraksis på 4,6 % gennem de
sidste ti år. Justeret for reguleringen i honorarer har stigningen været på ca. 3,0 %. Stigningen i omsætningen har siden 2010 været begrænset, men 2014 viser den største omsætningen nogensinde i
speciallægepraksis. Omsætningen i 2014 var på godt 3,26 mia. kr.
Side 11 af 12
FAPS’ repræsentantskabsmøde 3. oktober 2015
Skriftlig beretning
J.nr. 2015-3691
Omsætning i 2014 fordelt på specialer:
Speciale
Anæsthesiologi
Røntgen
Dermato-venerologi
Reumatologi
Gynækologi/obstetrik
Intern medicin
Kirurgi
Neurologi
Ortopædisk kirurgi
Patologi
Plastikkirurgi
Psykiatri
Pædiatri
Børnepsykiatri
Øjenlægehjælp
Ørelægehjælp
Total
Omsætning 2014
69.737.348
138.125.206
419.083.603
88.360.729
307.219.943
159.792.963
259.540.030
68.315.778
104.795.820
4.814.668
50.765.029
199.185.100
81.429.192
29.415.409
642.624.511
632.905.975
3.256.111.303
KAPACITETER OG MEDLEMMER AF FAPS
Fordelingen af fuldtidskapaciteter i speciallægepraksis i 2014
200
115
102
75
100
50
161
158
150
26
41
18
34
47
33
26
14
28
16
1
0
Fuldtidskapaciteter er en vægtet sammenlægning af fuldtids-, deltids og overlægepraksis med ydernummer.
•
•
Samlet for specialerne var der 894 fuldtidskapaciteter. Til sammenligning havde sygehusene i
2014 registreret 7900 speciallægeårsværk.
FAPS har i alt 1104 medlemmer, herunder medlemmer uden ydernummer.
Side 12 af 12