Kvinden der oplever spontan abort

Transcription

Kvinden der oplever spontan abort
Kvinden der oplever spontan abort
Sygeplejerskens oplevelse af at yde pleje og omsorg
The woman who experience miscarriage – the nurse’s
experience of providing care.
Udarbejdet af:
Cecilie Lundqvist, 674462
Kirstine Hasling, 674323
06.01.2015
Anslag: 70.105
Sygeplejerskeuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol
Vejleder: Eva Toth
Opgaven må anvendes internt i uddannelsen
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
I henhold til ”Bekendtgørelsen om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser” nr. 1016 af 24. August 2010 - §19 stk. 6, bekræfter undertegnede
eksaminander med vores underskrifter, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp.
Underskrift:
Cecilie Lundqvist
Sygeplejerstuderende Cecilie Lundqvist
Kirstine Hasling
Sygeplejerstuderende Kirstine Hasling
Side 2 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Resumé
I projektet undersøges det, hvordan sygeplejersken oplever at udføre pleje og omsorg til
kvinden der aborterer spontant. Interessen for emnet udspringer fra personlige oplevelser i
klinikforløb. Til at undersøge problemformuleringen har vi benyttet os af kvalitative interviews, med en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Vi har interviewet tre sygeplejersker på gynækologiske afdelinger. For at analysere emperien har vi benyttet os af tosporsmodellen af Maja O’Connor, aktiv lytning af Carl Rogers samt samtaleteknik af Bent
Falk. Vores analyse indeholder tre temaer: Kvinden, der oplever spontan abort er i sorg og
krise, Individuel sygepleje og god kommunikation er essentielt i arbejdet med kvinden, der
oplever spontan abort og Manglende ressourcer på afdelingen kan have konsekvenser.
Resultatet af undersøgelsen er, at sygeplejerskerne oplever kvinderne som værende i krise
og sorg med forskellige reaktionsmønstre. De beskriver at individuel sygepleje er altafgørende og noget de vægter højt.
Abstract
In this projct it is researched how nurses experience to carry out care to women who experience miscarriage. The motivation for writing on this subject comes from our personal
experiences at the clinic. To study our researched question, we apply qualitative interviews, with a phenomenological and hermeneutic approach. Three nurses from gynecological deparments are interviewed. To analyze the empirical data we have used the twotrack model by Maja O’Connor, active listening by Carl Rogers and finally interview techniques by Bent Falk. The analysis contains three topics; the woman who experience
miscarriage is in grief and crisis, individual nursing and good communication are essential in caring for the woman who experiences miscarriage and lack of resources in the department can have consequences. The result of the study is that nurses describes the women as being in crisis and grief with different patterns of reaction. They describe individual nursing as paramount and essential.
Side 3 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Indholdsfortegnelse
1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling (fælles).............................................................6 1.1 Social- og samfundsmæssig dimension .................................................................6 1.2 Personlig dimension................................................................................................8 1.3 Sygeplejefaglig dimension ......................................................................................8 1.4 Systematisk litteratursøgning ................................................................................9 2. Afgrænsning (fælles) ......................................................................................................10 3. Problemformulering (fælles).........................................................................................11 4. Metode og teori (fælles) .................................................................................................11 4.1 Videnskabsteoretisk position ..................................................................................11 4.2 Dataindsamlingsmetode ..........................................................................................12 Informantudvælgelse ...................................................................................................13 Etiske og juridiske overvejelser...................................................................................13 4.3 Analysemetode af interviews...................................................................................14 4.4 Teorivalg ...................................................................................................................15 Sorg som en to-sporet proces, af Maja O’Connor .......................................................15 Aktiv lytning, af Carl Rogers.......................................................................................16 Samtaleteknik med den kriseramte, af Bent Falk ........................................................16 5. Analyse (fælles)...............................................................................................................17 5.1 Tema 1: Kvinden, der oplever SA er i sorg og krise (Kirstine) ............................18 Krise og sorg som en reaktion på tab...........................................................................18 Sorgarbejde og livet efter SA ......................................................................................19 Sygeplejerskens praktiske rolle i kvindens sorgarbejde ..............................................20 Delkonklusion på tema 1 .............................................................................................20 5.2 Tema 2: Individuel sygepleje og god kommunikation er essentielt i arbejdet
med kvinden, der oplever SA (fælles)...........................................................................21 Aktiv lytning som redskab fører til individuel sygepleje ............................................21 Sygeplejersken kan understøtte kvindens ressourcer via kommunikation ..................22 Delkonklusion på tema 2 .............................................................................................24 5.3 Tema 3: Manglende ressourcer på afdelingen kan have konsekvenser (Cecilie)
.........................................................................................................................................24 Side 4 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Sygeplejersken oplever, at manglende tid kan have konsekvenser .............................25 Kliniske retningslinjer og vejledninger kan være en støtte i sygeplejerskens arbejde 25 Opfølgende samtaler kan have en gavnlig effekt ........................................................26 Delkonklusion på tema 3 .............................................................................................28 6. Diskussion (fælles)..........................................................................................................28 7. Konklusion (fælles) ........................................................................................................31 8. Perspektivering (fælles) .................................................................................................33 9. Litteraturliste .................................................................................................................34 10. Bilagsliste ......................................................................................................................37 Side 5 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling (fælles)
Vi vil i følgende afsnit beskrive tre forskellige dimensioner, der alle berører vores problemstilling, som omhandler den udførte emotionelle sygepleje til kvinder, som oplever
spontan abort under deres ønskede graviditet. Spontan abort vil i resten af opgaven forkortes som SA. Vi vil indlede med en beskrivelse af den sociale og samfundsmæssige dimension. Derefter vil vi præsentere vores personlige dimension, der tydeliggør den personlige
interesse, vi har i emnet, og dermed hvorfor vi har valgt at arbejde med dette. Afslutningsvis vil vi belyse den sygeplejefaglige dimension, der beskriver sygeplejerskens rolle i mødet med kvinden, der oplever SA. Hele problemstillingen vil munde ud i vores problemformulering.
1.1 Social- og samfundsmæssig dimension
Den danske befolkning er ikke bange for at tale om og benytte sig af fortrydelsespiller og
medicinske aborter, hvis en graviditet ikke er ønsket. Heldigvis bliver der taget hånd om de
kvinder, der selv vælger at gennemgå en provokeret abort, da der forelægger evidensbaseret viden for, at dette kan have psykiske konsekvenser (Komiteen for Sundhedsoplysning
2009). Ved en søgning på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, fremgår det tydeligt, hvilke
tilbud der findes til disse kvinder i forbindelse med krisehåndtering (ibid.). Men hvad sker
der med de kvinder, som brændende ønsker at stifte familie, men som desværre oplever at
miste deres ønskebarn tidligt i graviditeten? Bliver deres behov overset eller nedprioriteret
i det danske sundhedsvæsen?
SA opleves desværre ret ofte. 30% af dem, der får bekræftet deres graviditet via urinstix
eller blodprøver, ender med at miste fosteret ved en SA (Nilas 2006). Begrebet SA dækker
over en mistet graviditet fra 1. trimester frem til 22. uge, herefter betegnes det som en dødfødsel (SST 2009). SA skyldes ofte fejl hos fosteret, dette kan være i form af kromosomfejl
eller andre fejludviklinger, der gør, at fosteret ikke er levedygtigt. En anden årsag til SA
kan være, at kvinden ikke producerer nok progesteron-hormoner, hvilket resulterer i, at
hendes krop ikke kan holde på fosteret. I andre tilfælde kan fosteret udvikle en immunreaktion hos kvinden, således at hendes krop betragter det som en “fjende” og prøver på at udrydde det (Bergholt et. al 2014).
Allerede når den ønskede graviditet bliver bekræftet, begynder kvinden at glæde sig til den
moderrolle, hun skal udfylde. Kvindens tilknytning til barnet styrkes i takt med, at fosteret
begynder at bevæge sig, hvilket kan ske så tidligt som 14. svangerskabsuge (Bach 2014).
Side 6 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Glæden er enorm og ses som en drøm, der bliver til virkelighed (Kjærgaard, Larsen &
Høstrup 2001). Ifølge den svenske psykolog, Gurli Fyhr (2000), kan det være vigtigt for
forældrenes selvfølelse at kunne få børn. Man kan føle sig som en rigtig kvinde eller en
rigtig mand, hvis man er i stand til at stifte familie. Når denne glæde og følelse pludselig
tages fra en, fyldes man med skuffelse og sorg, hvilket kan ses som en uopfyldt ønskedrøm
(ibid.). Oftest har man ikke delt nyheden om graviditeten med sin omgangskreds, og når
man så mister barnet, kan det være svært for andre at sætte sig ind i den sorg, man gennemgår. I Kina regnes et barns alder fra dets undfangelse, og det udtrykker en udmærket
forståelse af at allerede fra dette tidspunkt, begynder moderen at lære sit barn at kende og
knytte håb, ønsker og drømme til det (Davidsen-Nielsen & Leick 2002). De fleste par oplever god støtte fra deres pårørende i tiden efter SA, men efterhånden som tiden går, forventes det, at de kommer videre. Længden på sorgforløbet og den konstante opmærksomhed på tabet kan af andre opfattes som sygeligt (Kjærgaard, Larsen & Høstrup 2001)
En SA kan have psykiske konsekvenser for kvinden i form af selvbebrejdelse, stress,
skyldfølelse, krise, sorg og depression (Ibid.). Der findes ingen tilgængelig dansk statistik
eller forskning på området, men flere udenlandske forskningsartikler påpeger, at mange af
kvinderne rammes psykisk og har behov for hjælp. Den svenske forskningsartikel, “Tidig
Förlust - kvinnors upplevelse av missfall” (Ancker et al. 2012) fremhæver blandt andet, at
kvinderne oplever den spontane abort som psykisk anstrengende, og de har behov for professionel hjælp efterfølgende. De beskriver det, som en livskrise, hvor ingen forstår deres
sorg, og et nyfødt sundt barn ikke kan erstatte det mistede. Samtlige kvinder giver desuden
udtryk for, at de ikke kan kende sig selv og ikke er den samme person, som før den spontane abort (Ibid.).
I Danmark er der tradition for at yde god og emotionel sygepleje, der tager udgangspunkt i
det enkelte individ og dennes behov. Det er et krav, at den danske sygeplejerske handler ud
fra de sygeplejeetiske principper, der blandt andet sikrer ’omhu for det sårbare liv’ - det vil
sige, at den enkelte patient sikres beskyttelse og omsorg (Sygeplejeetisk Råd 2014). Flere
udenlandske forskningsprojekter viser, at emnet er meget tabubelagt, og kvinderne ofte har
behov for sygeplejerskens støtte under indlæggelsen. I Danmark er sygeplejerskerne ikke
bange for at tage følsomme og tabubelagte emner op med patienterne. Det danske samfund
inviterer til debatter om seksualitet, abort, familiekonstellationer et cetera. Derfor undrer
det os, at vi ikke har kunnet finde noget dansk forskning på området, der for eksempel viser, hvordan sygeplejerskerne tager hånd om de emotionelle faktorer ved SA på de danske
Side 7 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
gynækologiske afdelinger. Desuden har vi heller ikke fundet skriftligt materiale online, der
henvender sig til denne patientgruppe og omhandler de psykiske aspekter.
1.2 Personlig dimension
Vores valg af emne udspringer i stor grad ud fra personlig interesse indenfor det psykologiske aspekt af sygeplejen. I forbindelse med studiet har vi modtaget inspirerende undervisning i psykologi, omhandlende emner som coping, mestring, krise og sorg. Dette finder
vi begge meget interessant og har derfor ønsket at arbejde videre med disse teorier.
I forbindelse med praktik i u-lande har vi observeret alt fra kejsersnit, naturlige fødsler til
spontane og provokerede aborter. Herunder har vi også oplevet den sygepleje, der bliver
udført, som bærer stort præg af instrumentel sygepleje og manglende emotionel sygepleje.
Den manglende psykiske støtte har gjort et meget stort personligt indtryk på os, og vi finder det derfor interessant at undersøge den danske sygepleje indenfor området.
Flere i vores tætte omgangskredse har oplevet SA, men vi oplever, at emnet er tabubelagt,
og er noget der ikke bliver snakket åbent om. Dette har vækket vores nysgerrighed. De har
ytret ønske om mere fokus på emnet og det psykisk aspekt ved SA. Dette har givet os endnu større motivation for at arbejde videre med emnet, og har kun bekræftet os i, at det er et
område, der bør undersøges nærmere.
Vi har begge et stort ønske om at arbejde indenfor gynækologisk eller pædiatrisk regi i
fremtiden og brænder derfor for projektet.
1.3 Sygeplejefaglig dimension
Mange af de kvinder der aborterer spontant, har brug for at blive indlagt på en gynækologisk afdeling, for at modtage enten medicinsk eller kirurgisk behandling. Oftest er indlæggelsen kortvarig, og det er derfor vigtigt, at sygeplejersken sørger for at vejlede, informere
og yde omsorg under den korte indlæggelse.
Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalingen “Svangreomsorgen” til sundhedsprofessionelle (SST 2009). Anbefalingen beskriver den indsats, som sundhedsprofessionelle skal
yde til gravide, fødende og barslende kvinder. Indsatsens formål er at virke behandlende,
sundhedsfremmende og forebyggende. Anbefalingen lyder på 240 sider og berører stort set
alle tænkelige aspekter indenfor graviditeten, dog er SA kun nævnt som en konsekvens af
en tilstand hos den gravide kvinde. Da SA betragtes som den hyppigste medicinske komplikation hos mennesker (Murphy & Merrell 2008), undrer det os, at der ikke tages stilling
Side 8 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
til dette. De manglende anbefalinger og vejledninger, besværliggør sygeplejen og kan resultere i, at der ikke udføres optimal og ensartet sygepleje.
Som sygeplejerske på gynækologisk afdeling skal man også håndtere sine egne følelser,
som kan være forbundet med situationen. Man involverer sig meget i arbejdet med kvinderne, samtidig skal man udvise professionalisme og passe på, at man ikke bliver for personligt involveret og skaber for tætte bånd til dem.
Den engelske forskningsartikel, “Negotiating the transition: caring for women through the
experience of early miscarriage” (Murphy & Merrel 2008), viser at kvinderne ofte oplever, at der ikke er tid nok til dem under deres indlæggelse med SA. De føler sig alene og
glemt, som et resultat af at de bliver lagt på enestuer. Ofte er der patienter, der har et større
behov for akut behandling, og derfor bliver kvinder med SA sat bagerst i køen. Kvinderne
føler samtidig, at den instrumentelle sygepleje bliver prioriteret højere end den emotionelle. Disse fund undrer os, da kvinderne netop giver udtryk for at have behov for at få talt om
deres situation.
Hvis de udenlandske omstændigheder ser ud som beskrevet, er det spørgsmålet, om det
forholder sig anderledes i Danmark. Her finder vi det særligt interessant at undersøge,
hvilken sygepleje der udføres på de gynækologiske afdelinger for at støtte kvinden, der
oplever SA. Ovenstående stiller store krav til sygeplejersken og er samtidig meget ressource- og tidskrævende. Spørgsmålet er derfor, om det ubevidst bliver nedprioriteret, negligeret eller overset?
1.4 Systematisk litteratursøgning
Vores litteratursøgningsproces tager udgangspunkt i søgninger på de sundhedsvidenskabelige databaser Cinahl og PubMed. Cinahl er særlig relevant indenfor sygeplejeforskning,
PubMed anvendes på baggrund af databasens størrelse. Derudover har vi søgt på fagbladet
Sygeplejersken, Ugeskrift for Læger, Sundhedsstyrelsen, Google Scholar og Vård i Norden. Ét af vores krav til vores litteratursøgning er, at litteraturen ikke må være ældre end
femten år, for derved at sikre relevans og validitet. Vi ønsker litteratur, der er maksimalt ti
år gammelt, men grundet manglende relevant litteratur indenfor området, må vi udvide
vores tidsgrænse. Inklusionskriterierne er, at artiklerne skal stamme fra Skandinavien og
Nordeuropæiske lande da disse lande har sundhedssystemer, der kan sammenlignes med
det danske. Af samme grund ekskluderes forskningsartikler fra ikke-vestlige lande
og USA, da deres sundhedsvæsen har en anden struktur end det danske.
Side 9 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Vi har brugt følgende søgeord i forskellige kombinationer på Cinahl: spontaneuos, abortion, miscarriage, pregnancy loss, nursing, nurse, ward/department/unit, crisis, sorrow, be
in mourning, support, recovery, fragile, coping, gynecological nursing og emotional care.
De forskellige søgeord bliver kombineret med den bolske operator AND. Ved en søgning
på Cinahl med søgeordet miscarriage giver det 1343 resultater. Ved at kombinere denne
søgning med den bolske operator AND og søgeordene nursing og support, kommer vi frem
til henholdsvis 113 og 47 resultater (se bilag 1). Ud fra vores søgning fandt vi fire relevante forskningsartikler, som vil blive inddraget i vores analyse.
Til gennemlæsning af artiklerne benytter vi os af kritisk læsning for at vurdere artiklernes
validitet. Vi fokuserer på, om artiklerne er peer-reviewed, hvilke undersøgelser der er foretaget, hvordan undersøgelserne er tilrettelagt, antal informanter i undersøgelsen og rekruttering af disse. Antallet af artikler, der er relevante for vores problemstilling og som samtidig har en høj validitet, er begrænset.
Ud fra vores søgninger har vi erfaret, at der findes begrænset relevant litteratur på dansk,
der belyser emnet. Fagbladet Sygeplejersken har udgivet artiklen “Sygepleje til forældre i
sorg” (Kjærgaard, Larsen & Høstrup 2001), men denne artikel er ikke forskningsbaseret.
Herudfra antager vi, at der er et såkaldt “videnshul” i dansk forskning omkring kvinder,
der oplever SA. Vi undrer os over dette, da vi som tidligere nævnt, har fundet international
forskning på området, som fremhæver problematikken i forbindelse med SA. Ovenstående
underbygger vores argumentation for at foretage vores undersøgelse omkring sygeplejen til
kvinder, der oplever SA. Dette vil vi uddybe nærmere i vores afgrænsning.
2. Afgrænsning (fælles)
Vi har i ovenstående problemstilling belyst de samfundsmæssige, sociale og sundhedsfaglige aspekter, der kan være til stede under oplevelsen af SA. Vi vil nu konkretisere vores
afgrænsning af undersøgelsen.
Projektet har fokus på kvinder, der oplever SA under deres ønskede graviditet og i den
forbindelse er i kontakt med sundhedsvæsenet, herunder sygeplejersken. Vi vil beskæftige
os med sygeplejen til kvinder, der oplever SA fra 1. trimester frem til uge 22. Vi ønsker at
undersøge den emotionelle sygepleje, der ydes til kvinderne, og sygeplejerskens oplevelse
af denne. Vi vil ikke fokusere på den medicinske behandling. Derfor vil vi undersøge,
hvordan den gynækologiske sygeplejerske oplever yde pleje og omsorg til kvinden, der er
indlagt med SA.
Side 10 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
3. Problemformulering (fælles)
Hvordan oplever sygeplejersken at yde pleje og omsorg til kvinden, der er indlagt
med spontan abort?
4. Metode og teori (fælles)
Vi vil i det følgende afsnit indledningsvis redegøre for den videnskabsteoretiske position.
Herefter vil vi redegøre for vores metodevalg, herunder vores informantudvælgelse samt
vores etiske og juridiske overvejelser. Hernæst vil vi redegøre for vores analysemetode af
vores indsamlede empiri. Afslutningsvis vil vi præsentere vores udvalgte teorier.
4.1 Videnskabsteoretisk position
Da vores problemformulering tager udgangspunkt i sygeplejerskens oplevelser og erfaringer, har vi ladet os inspirere af den humanvidenskabelige tilgang. Vi vil i nedenstående
afsnit redegøre for vores videnskabsteoretiske position, herunder fænomenologien og hermeneutikken.
Vi vil undersøge den sociale virkelighed, som den opleves og erfares af sygeplejerskerne,
og vi vil derfor benytte os af en fænomenologisk tilgang til dataindsamling. Fænomenologien har ifølge Kvale, til formål at få kendskab til informanternes erfaringer ud fra deres
egne historier (Malterud 2003). Fænomenologiske undersøgelser sker ifølge Edmund Husserl ved at sætte spørgsmålstegn ved hverdagslivets forudindtagelser, som basis for sandhed og virkelighed (Kristensen 2012). Derudover ligger fokusset på den menneskelige bevidsthed og livsverden, eftersom at disse to elementer definerer det felt, hvor verden fremtræder for det enkelte menneske (Ibid.). Det overordnede mål er, at udforske meningsindholdet i sociale fænomener sådan, som det opleves for de involverede i deres naturlige
sammenhæng (Malterud 2003).
Vores formål med en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang i analysen er, at få en forståelse af sygeplejerskernes oplevelse af den udførte sygepleje. Vi har, som forskere, en
forforståelse i form af antagelser, tidligere erfaringer og teori. Ifølge filosoffen Hans-Georg
Gadamer, er vi derfor nødt til at være bevidste om vores egen forforståelse, da den kommer
til at have en indflydelse på vores undersøgelse. Gadamer beskriver forforståelse, som et af
nøglebegreberne i hermeneutik og siger, at vi altid forstår noget på baggrund af en allerede
eksisterende forståelse eller viden. Vi kan ikke lægge vores forforståelse bag os, og dette er
en nødvendig betingelse for vores forståelse (Ibid.). Som forskere er det vigtigt, at vi ud-
Side 11 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
fordrer hinandens forforståelse og stiller spørgsmålstegn ved den for herved at kunne håndtere den. Man kan, for eksempel, for hver gang man stiller et spørgsmål, prøve at stille det
modsatte spørgsmål - kunne vores antagelser for eksempel forholde sig omvendt? (Dahlager & Fredslund 2012). Forforståelse skal ikke forstås negativt, men som en mængde meninger og holdninger vi altid har med os, når vi handler.
Hermeneutik betyder fortolkningskunst eller forståelseslære, hvor vi som mennesker prøver at forstå mennesket i sig selv, dets handlinger og hvorfor de handler, som de gør
(Birkler 2005). Hermeneutik handler overordnet om at forstå tekster, ytringer, udsagn og
handlinger af enhver art, for herved at se dele i et helhedsperspektiv og forstå helhed gennem fortolkning af delene (Ibid.). I analyse af vores empiri lægger vi, som forskere, vores
egen forforståelse ned over materialet og tager ikke den andens sandhed for pålydende. Vi
ser det, vi vil eller kan se (Dahlager & Fredslund 2012).
Den fænomenologiske tilgang til bearbejdning af empiri understøttes ved, at meningskondensering er udviklet på et fænomenologisk grundlag af Giorgi. De udlagte hovedtemaer
og undersøgte fænomener, som i vores opgave er sygeplejerskernes oplevelse af sygeplejen til kvinder, der oplever SA, bliver genstande for en fyldestgørende analyse. Der sættes
parentes om vores forforståelse. Ved at bruge meningsfortolkning anvender vi en hermeneutisk tilgang, idet det omfatter en dybdegående og mere kritisk fortolkning af tekstens
meningsindhold (Kvale & Brinkmann 2009). Idet vi fortolker, kan vi ikke glemme vores
forforståelse. Som konsekvens af denne hermeneutiske tilgang må vi erkende at vores forforståelse står på spil. Vi skal dermed prøve at forstå den nye viden, vi får ud fra meningsindholdet af den transskriberede tekst. Vi står ikke udenfor situationen og vil derfor ikke
have et objektivt udgangspunkt. Dette medfører, at man som forsker bidrager med sin egen
forforståelse, der muliggør, at man kan få ny viden, se mere eller noget andet end det, der
umiddelbart fremtræder (Dahlager & Fredslund 2012).
4.2 Dataindsamlingsmetode
Som dataindsamlingsmetode vil vi benytte os af det kvalitative forskningsinterview. Da vi
gerne vil fokusere på informantens oplevelser og opfattelser af den udførte sygepleje, har
vi valgt at tage udgangspunkt i et kvalitativt semistruktureret interview. Dette kan vi argumentere for ved professor Steiner Kvales citat: ”Det kvalitative interview er en professionel samtale med det formål, at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med
henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener” (Olsen 2002, s. 18).
Side 12 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Vi vil interviewe tre sygeplejersker, der arbejder på gynækologiske afdelinger. Vi vil interviewe dem individuelt, da nogle af spørgsmålene er baseret på personlige oplevelser og
erfaringer. Det er vigtigt, at vi sætter en parentes om vores forforståelse, da vi interviewer
med et fænomenologisk udgangspunkt. Vi skal derfor spørge, lytte og stille os åbne over
for emnet, og “glemme” de antagelser eller teorier, vi måtte have (Kristensen 2012). Med
et fænomenologisk udgangspunkt i interviewene af informanterne, skal der stræbes efter
omfattende subjektive beskrivelser af specifikke situationer eller hændelser (ibid.).
Det kvalitative forskningsinterview består af åbne spørgsmål og kendetegnes desuden ved,
at rækkefølgen af spørgsmålene er fastlagt på forhånd med udgangspunkt i en interviewguide (se bilag 2). Formuleringerne af spørgsmålene kan dog variere, hvilket giver mulighed for fleksibilitet, individualiserede og fyldestgørende svar (Launsø & Rieper 2000).
Interviewguiden har desuden til formål at hjælpe os med at holde fokus under interviewene
(Christensen et. al. 2012).
Informantudvælgelse
Vi har kontaktet ledelsen på fire gynækologiske afdelinger på fire forskellige hospitaler,
for at søge om tilladelse til at interviewe ansatte sygeplejersker. Vi har fået positive tilbagemeldinger fra alle fire, men af hensyn til undersøgelsens størrelse, har vi valgt at interviewe tre sygeplejersker fra to hospitaler. Informanterne vil i opgaven blive omtalt som
sygeplejersken. Inklusionskriterierne for sygeplejerskerne er, at de skal arbejde på en gynækologisk afdeling, og at de selvfølgelig skal arbejde med kvinder, der bliver indlagt med
SA. Et eksklusionskriterie er, at de er nyuddannede eller nyansatte på afdelingen, da vi
ønsker sygeplejersker med erfaring på området.
Etiske og juridiske overvejelser
I vores projekt berører vi et meget følsomt emne, og det er derfor vigtigt at handle etisk
korrekt. Sygeplejerskerne er blevet kontaktet via deres afdelingsledelse og har selv haft
mulighed for at kontakte os, hvis de havde lyst til at deltage.
Da vi som sundhedsprofessionelle skal foretage et forskningsprojekt, skal vi have de fire
grundlæggende etiske principper med, som de videnskabsetiske krav bygger på. De fire
principper tager udgangspunkt i FN’s menneskerettighedserklæring og Helsinki Deklarationen, og lyder således:
•
Princippet om autonomi
Side 13 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
•
Princippet om at gøre godt
•
Princippet om ikke at gøre skade
•
Princippet om retfærdighed (Sykepleiernes Samarbeid i Norden 2003).
Vi har indledningsvist informeret informanterne skriftligt og informeret dem om undersøgelsens formål. Vi har ved introduktionen til interviewene indhentet informeret samtykke.
Dette samtykke kan til enhver tid trækkes tilbage, hvis informanterne ikke længere ønsker
at deltage. Vi har ydermere sørget for at sikre dem deres anonymitet og informeret herom.
Derudover informerer vi informanterne om, at alle data slettes efter endt transskribering og
undersøgelse. Datatilsynet er ikke blevet kontaktet, da vi ikke berører nogle personfølsomme oplysninger.
4.3 Analysemetode af interviews
I analysen af vores interviews vil vi anvende en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang,
for at opnå en større forståelse af den transskriberede tekst og herved få besvaret vores
problemformulering. Dette vil vi uddybe længere nede i afsnittet.
Interviewene vil blive optaget på diktafon, for derefter at blive transskriberet. Der kan forekomme en række tekniske og fortolkningsmæssige problemer, specielt når det omhandler
ordret talesprogsstil kontra skriftsprogstil (Kvale & Brinkmann 2009). For at undgå ovenstående og for at skabe et helhedsindtryk vil vi begge gennemlytte interviewene og gennemlæse transskriptionerne (Dahlager & Fredslund 2007).
Som analyse strategier benytter vi meningskondensering og meningsfortolkning udviklet af
Giorgi. Disse to strategier er især gode at bruge, når man skal fortolke og organisere interviewtekster, strukturere meningsindholdet og finde meningen med det, der blev sagt (Kvale & Brinkmann 2009). Meningskondensering går ud på, at strukturere meningsindholdet i
teksten. De meninger informanterne udtrykker via interviewene, gives en kortere formulering, hvori lange udsagn sammenfattes til kortere for at finde hovedbetydningen eller betydningerne (Ibid.). Vores formål med at bruge meningskondensering som analyseredskab
er at finde og fremhæve de naturlige meningsenheder fra informanternes udsagn og udlægge deres hovedtemaer. Ved denne fremgangsmåde skabes der en dekontekstualisering,
hvilket betyder, at man hiver dele af den indsamlede empiri ud af helheden for at se nærmere på den (Dahlager & Fredslund 2012).
Modsat meningskondensering omfatter meningsfortolkning mere end en strukturering af
meningsindholdet i teksten og forudsætter en dybere og mere kritisk tilgang til teksten.
Side 14 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Som fortolker går man ud over det, der direkte siges, og finder frem til nye meninger og
betydninger, som umiddelbart ikke fremtræder i teksten. I modsætning til den dekontekstualisering af udsagnene, der sker i meningskondensering, vil meningsfortolkningen
skabe en rekontekstualisering af udsagnene til en bredere forståelse. Rekontekstualisering
vil sige, at den indsamlede empiri sættes sammen på en ny måde, hvor man prøver at forstå
helheden via fortolkning af udsagnene. Dette fører til en tekstudvidelse, hvor de fortolkede
udsagn formuleres i flere ord end de forhenværende. Begge strategier er kvalitative, hvori
begge fremgangsmåder styres af den givne problemformulering (Ibid.).
De hovedtemaer vi finder frem til ved vores bearbejdning af empiri vil blive analyseret ud
fra forskningsbaseret empiri og teori. Valgte teorier vil blive præsenteret nedenfor.
4.4 Teorivalg
I nedenstående afsnit vil vi præsentere de teorier, vi vil benytte i vores analyse af empiri.
Sorg som en to-sporet proces, af Maja O’Connor
For at sygeplejersken kan hjælpe bedst muligt og møde patienten der, hvor hun er i sit
sorgforløb, er det vigtigt at kende til teorier om krise og sorg. For at belyse sorgens mange
aspekter, har vi valgt at benytte os af Maja O’Connors teori om sorg, som en to-sporet proces (O’Connor 2006). Maja O’Connor er cand.psych. med Ph.d. fra Århus Universitet.
Hun forsker i sorg og er inspireret af de klassiske teoretikere Lazarus, Worden og Bowlby.
To-sporsmodellen illustrerer en kompleks og dynamisk proces, som fører til integration af
tabsoplevelsen i selvopfattelsen. De to spor kaldes for:
•
Det tabsorienterede spor
•
Det genindførelsesorienterede spor.
Det tabsorienterede spor består primært i bearbejdning af chok, smerte, savn, længsel og
andre tabsrelaterede følelser. Alle emotionelle aspekter af tabet søges integreret i personens selvopfattelse. Dette sker ikke i faser, men med en konstant fleksibilitet, der spreder
sig over tid. Ofte vil der være et ønske om at tale med andre mennesker om denne genoplevelse. Genindførelsessporet sigter mod at genindføre den efterladte i den forandrede verden, som tabet har medført. Det beskæftiger sig med de forandringer, tabet har medført, for
eksempel vil tabet af et barn medføre tabet af rollen, som mor, det vil sige en rolleændring.
Følelserne fylder meget her, og relatere sig mere til nutid og fremtid end til fortiden med
Side 15 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
den mistede. Det er her vigtigt, at den efterladte gives rum og plads til at holde fri fra det
følelsesmæssige belastende sorgarbejde (Ibid.).
Til at starte med er man mest i det tabsorienterde spor med små pendulsvingninger over til
genindførelsessporet, men efterhånden som tiden går, vil man formentlig ende i dette spor.
Det centrale i modellen er vekselvirkningen mellem disse to. Mellem det positive og negative. Det er vigtigt, at begge elementer er tilstede for, at sorgprocessen kan finde sted. En
overvægt af det ene eller andet kan føre til sorgen negligeret eller bibeholdes på en regid
måde. To-sporsmodellen giver et nyt perspektiv på sorg og giver en mere postmoderne
forståelse (Ibid.).
Aktiv lytning, af Carl Rogers
Carl Rogers (1902-1987) har udviklet en teori om aktiv lytning, som vi finder relevant, at
benytte os af. Carl Rogers var den første, der indførte begrebet ’aktiv lytning’. Han argumenterer for, at der er tre nødvendige betingelser for at aktiv lytning kan finde sted, disse
består af kongruent kommunikation, hvilket vil sige overensstemmelse mellem det verbale
og det nonverbale sprog. Ubetinget accept, der dækker over åbenhed og en ubetinget accept af den andens tilstand samt empati, der indebærer, at man kan sætte sig i personens
sted (Rogers & Farson 2007).
Carl Rogers fremhæver tre grundpræmisser for aktiv lytning. Personen rummer selv løsningen til sine egne problemer, men skal have hjælp til at få disse afdækket. Den aktive
lytter skal ikke komme med sine egne perspektiver og værdier, men derimod være ydmyg,
nysgerrig og sige så lidt som muligt. Sidste præmis indebærer, at den aktive lytter skal registrere og fortolke den anden sådan, at vedkommende oplever sig selv (Ibid.).
Aktiv lytning er et kommunikativt værktøj, man kan benytte sig af, når man skal hjælpe en
anden med at skabe meningsfulde forståelser af sin situation og styrke denne til at forstå,
hvilke muligheder der er for at handle (Ibid.).
Samtaleteknik med den kriseramte, af Bent Falk
Bent Falk, psykoterapeut og teolog, har skrevet bogen ”At være der hvor du er”, som vi vil
tage udgangspunkt i, i tredje del af vores analyse. Bogen handler om samtaleterapi, og
henvender sig specielt til sygeplejersker og sygeplejerskestuderende. Bent Falk kommer
med eksempler på, hvordan sygeplejersken gennem kommunikation og samtaleteknikker,
Side 16 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
kan hjælpe patienten i krise. Bogen giver sygeplejersken indføring i kunsten at være konstruktivt uvidende, afventende og sig selv i mødet med den anden (Falk 2010).
Bent Falk understreger, at for at kunne understøtte menneskets egne muligheder for at bearbejde krisen, må sygeplejersken komme ind på følgende emner gennem samtale:
o Mulighed for at udtrykke tanker og følelser
o Mulighed for at opretholde relationer til andre mennesker
o Mulighed for information
o Mulighed for at tilegne sig ny læring og mestring
o Mulighed for at placere sygdom og lidelse i egen livshistorie (Reitan 2009).
Vi vil uddybe ovenstående punkter i vores analyseafsnit.
5. Analyse (fælles)
I interviewene og i vores efterfølgende analyse fandt vi frem til tre temaer, som præsenteres nedenfor. Disse vil efterfølgende blive analyseret ud fra empiri og teori. Hvert tema har
undertemaer for at gøre analysen overskuelig. Hvert tema afsluttes desuden med en delkonklusion.
Tema 1: Kvinden, der oplever SA er i sorg og krise
•
Krise og sorg som en reaktion på tab
•
Sorgarbejde og livet efter SA
•
Sygeplejerskens praktiske rolle i kvindens sorgarbejde
Tema 2: Individuel sygepleje og god kommunikation er essentielt i arbejdet med kvinden, der oplever SA
•
Aktiv lytning, som redskab, fører til individuel sygepleje
•
Sygeplejersken kan understøtte kvindens ressourcer via kommunikation
Tema 3: Manglende ressourcer på afdelingen kan have konsekvenser
•
Sygeplejersken oplever, at manglende tid kan have konsekvenser
•
Kliniske retningslinjer og vejledninger kan være en støtte i sygeplejerskens arbejde
•
Opfølgende samtaler kan have en gavnlig effekt
Side 17 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
5.1 Tema 1: Kvinden, der oplever SA er i sorg og krise (Kirstine)
I følgende afsnit vil vi belyse, hvordan kvinden oplever SA. Det er en nødvendighed at
vide, hvordan kvinden har det, for at vide hvilken emotionel sygepleje, der må udføres for
at hjælpe hende i sin situation. Vi vil inddrage Maja O’Connors teori om sorgproces, som
en tosporet dimension samt forskningsbaseret litteratur omhandlende kvinders oplevelse af
SA.
Krise og sorg som en reaktion på tab
Vi spurgte de interviewede sygeplejersker, om der var noget særligt, der karakteriserede
kvinder, der oplever en SA. De beskrev alle tre, at kvinderne er i en form for krise. Sygeplejersken udtaler:
“Jeg vil sige, det er jo kvinder i krise. Og det er jo i større eller mindre grad, kan
man sige ikke øh. Og det er jo også alt efter, hvad de har med i bagagen. Øh, og
jeg tror også, at det kan man ikke skelne, fordi nogle kvinder kan lige have opdaget, at de er gravide og aborterer og kan være rigtig rigtig kede af det. Men der
er nok lidt en tendens til, at jo længere de kommer hen, de har nok været til nakkefoldsscanning og har set det her lille foster, der ligger og bevæger sig. Og føler
sig rigtig meget som mor. Øh, så det er meget individuelt, og det er kvinder i krise i større eller mindre grad”.
Sygeplejersken fortæller også, at:
“... De er jo på en eller anden måde, stort set 9/10 i en eller anden form for krise...”
De interviewede sygeplejersker beskriver, hvordan kvinderne i krise reagerer meget forskelligt på oplevelsen at abortere spontant under en ønsket graviditet. Nogen græder meget
og har mest brug for deres partners støtte, andre har mere behov for konkrete informationer
og råd til blandt andet at blive gravide igen. Den svenske forskningsartikel “Tidig förlust kvinnors upplevelse av missfall” er en forskningsartikel med patientperspektiv, der handler
om kvinders erfaringer og oplevelser i forbindelse med SA. Her beskrives kvinderne, som
værende i krise (Ancker et. al 2012). Allerede når graviditeten tilkendegives vil kvinderne
begynde at se sig selv i rollen, som mor. Både graviditeten og det kommende barn er med
til at ændre kvindens identitet. Når kvinden efterfølgende aborterer, vil hun opleve, at hun
mister sin nye identitet som kommende mor. Samtidig vil kvinden sørge over tabet af sit
ufødte og ønskede barn. Aborten vil komme som et chok, kvinderne beskriver det, som et
slag i ansigtet. Som oftest vil tabet medfølge en krisetilstand og en stor sorg. SA kan endog
betragtes som den mest smertefulde form for dødsfald. Forskningsartiklen påpeger samti-
Side 18 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
dig, at op til hver fjerde kvinde vil udvise tegn på posttraumatisk stress syndrom en måned
efter den spontane abort (Ibid.).
Sorgarbejde og livet efter SA
Ifølge Maja O’Connors kriseteori, er det ikke alle mennesker, der gennemgår de samme elementer og processer efter tab (O’Connor 2006). Det er derfor vigtigt for sygeplejersken at have et nuanceret syn på krise, sorg og sorgarbejde. I to-sporsmodellen beskrives
sorgen som en kompleks, adaptiv og dynamisk proces, der bevæger sig på mere end et spor
og er i konstant forandring. Det centrale i modellen er vekselvirkningen mellem konfrontationen med tabet og undgåelse af tabet. Denne fører i sidste ende til integration af tabsoplevelsen i kvindens selvopfattelse og hermed adaptiv coping. Herved sker der yderligere en vekslen mellem positiv og negativ genvurdering af livsoplevelser relateret til tabet.
Kvinder, der oplever spontan abort vil, ifølge to-sporsmodellen, helt naturligt veksle mellem rolig/afklaret og kriseramt/grådkvalt (Ibid.). Denne påstand underbygges af citatet
nedenfor. Sygeplejersken udtaler:
“... De fleste kommer jo med den frygt, at det er det, der er ved at ske, og så bliver de jo kede af det. Og det er meget forskelligt, nogen begynder at græde og er
helt utrøstelige. Andre tager det sådan mere stille og roligt, ”jamen det var også
det, jeg havde forberedt mig på. ...”
De to spor i Maja O’Connors model kaldes, som tidligere nævnt, det tabsorienterede spor
og det genindførelsesorienterede spor (Ibid.). Kvindens møde med sygeplejersken sker
som oftest, når de får den kedelige besked, at de har eller er ved at abortere. Det vil sige
tidligt i kvindens sorgproces. Derfor vil disse kvinder oftest være præget af det tabsorienterede spor, som præger den første tid i sorgprocessen. Samtidig udtaler en sygeplejerske,
at de kvinder, der har fået konstateret SA og indlægges dagen efter til behandling, typisk er
mere afklaret med situationen:
“... Og så får de en tid inde i vores ambulatorium, gyn. amb. Og det gør de som
regel først dagen efter. Så de får lov til at gå hjem efter deres scanning. Og når
de kommer ind til os, er de meget mere fattet. De er selvfølgelig rigtig kede af det
derinde til nakkefoldsscanningen, men har lige nået at komme hjem og sunde
sig...”
Vekselvirkningen af de to spor er det centrale i to-sporsmodellen og i sorgprocessen hos
kvinden. Det er vigtigt, at begge elementer er tilstede for, at sorgprocessen kan finde sted
og en overvægt af det ene eller andet kan føre til, at sorgen negligeres eller bibeholdes på
en rigid måde. Ifølge Maja O’Connor ses sorgarbejde, som en nødvendig forudsætning for
Side 19 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
at komme igennem tabet af det, man har mistet. Sorgarbejde kan forstås, som følelsesforløsning og frigørelse fra de følelsesmæssige bånd, der binder en til det mistede barn. Følelsesforløsning forstås her, som det at udleve sorgens følelser, via afdækning af disse følelser
over for andre mennesker. Det er derfor nødvendigt at få italesat tabet for at få det bearbejdet (Ibid.).
Sygeplejerskens praktiske rolle i kvindens sorgarbejde
Sygeplejerskerne giver udtryk for, at de hjælper kvinderne i sorgarbejdet på forskellige
måder, alt efter gestationsalderen. Ved SA før uge 12 går hjælpen mest på det fysiske, og
der tages korte samtaler, men ved SA efter uge 12, kan kvinderne, hvis det er muligt, få lov
at se og holde barnet. Sygeplejerskerne fortæller, at dette er en vigtig del af kvindens bearbejdningsproces. Sygeplejersken udtaler:
”...Efter uge 12, hvis det er en ønsket graviditet, jamen så får de tilbudt at se
barnet. Mange af dem efter uge 12 føder fosteret, og vil også gerne have man
snakker om det, som et barn. Så får de tilbudt at se, holde, tage billeder og lave
fodaftryk, hvis man kan det.”
“Også selvom man kommer til sin gennemskanning i uge 18-19 stykker og får at
vide, det er gået til i uge 13. Nærmest lige efter nakkefold. Så er de i realitet stadig de der 20 uger henne for de bliver ved med at tælle til, de opdager det. Og
moderkagen bliver ved med at vokse. Så bliver de sat i gang, som var de i uge 1819 stykker ...Så kan man sige, det er måske ikke så godt, hvis det har været gået
til i så lang tid, men de skal have valget (om at se barnet). Så der snakker man
MEGET om det følelsesmæssige, og de reagerer jo også helt anderledes … dem
der er gået over tre måneder har behov for rigtig meget (støtte), for de er begyndt
at planlægge, og de har fortalt det til alle.”
Sygeplejerskens rolle i kvindens sorgarbejde understreges i forskningsartiklen “Emotional
care for women who experience miscarriage” (Evans 2012). Her påpeges, at en emotionel,
omsorgsfuld og veludført sygepleje til kvinder, der oplever SA, spiller en afgørende rolle i
kvindernes psykiske tilstand, også på længere sigt. Det er dog vigtigt at pointere, at det
ikke kun er gennem samtale, at sygeplejersken kan hjælpe kvinden med at mestre, men
som citaterne underbygger, kan den praktiske hjælp også være afgørende i sorgarbejdet.
Delkonklusion på tema 1
Sygeplejerskerne oplever kvinderne, som værende i sorg og krise i større eller mindre grad.
De beskriver, at kvinder i krise reagerer meget forskelligt på oplevelsen at abortere spontant under en ønsket graviditet. Nogle kvinder opleves som grædende og utrøstelige, hvor
andre kan opleves som rolige og mere afklarede. For at sygeplejersken kan yde omsorg og
Side 20 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
god emotionel sygepleje til kvinderne, er det derfor vigtigt for sygeplejersken at have et
nuanceret syn på krise, sorg og sorgarbejdet. En vigtig del af bearbejdningsfasen og sorgarbejdet er, at kvinden ser og holder barnet, hvis dette er muligt. Sygeplejersken kan her
være en stor hjælp og støtte. En emotionel, omsorgsfuld og veludført sygepleje til kvinder,
der oplever SA, spiller en afgørende rolle i kvindernes psykiske tilstand, også på længere
sigt. (Kirstine slut)
5.2 Tema 2: Individuel sygepleje og god kommunikation er essentielt i arbejdet
med kvinden, der oplever SA (fælles)
Første del af analysen fører os videre til tema 2 som omhandler, hvordan sygeplejerskerne
via forskellige kommunikationsteknikker, finder frem til hvilken slags emotionel sygepleje
de skal udøve til kvinderne, for at hjælpe dem med at håndtere deres situation.
Aktiv lytning som redskab fører til individuel sygepleje
Sygeplejerskerne på afdelingerne nævner flere gange begrebet “individuel sygepleje” under interviewene. De har svært ved at udtrykke sig konkret om, hvad de gør for kvinderne,
men fortæller, at de derimod gennem samtale og føling, finder frem til den enkeltes behov.
Sygeplejersken fortæller:
“...Når man har været i det nogen gange, og prøvet det nogen gange, så kan man
aflæse patienten og se, den her patient har slet ikke brug for, at man berører det
på det tidspunkt….Og så er der andre, der har brug for at tale om det”
For at sygeplejersken bedst muligt kan yde pleje og omsorg til kvinden, der oplever SA,
kan hun benytte sine kommunikative evner, som et hjælpende værktøj. Gennem kommunikationen kan man støtte patienten i at skabe meningsfulde forståelser af sin situation og
styrke hende i at se, hvilke muligheder hun har for at handle. Carl Rogers var den første,
der indførte begrebet aktiv lytning (Rogers & Farson 2007). Aktiv lytning kan anvendes til
at udforske og forstå den hjælpetrængendes problemer og hjælpe hende til at få større indsigt, forståelse og mestring af sine sundhedsproblemer (Ibid.). Ifølge Carl Rogers teori er
der, som tidligere nævnt, tre nødvendige betingelser for at aktiv lytning kan finde sted:
•
Kongruent kommunikation
•
Ubetinget accept
•
Empati
Sygeplejersken fortæller:
Side 21 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
“Jeg tror, det er et spørgsmål om, at se hvor de er, altså, gå til dem, sådan som vi
tænker at, altså man skal selvfølgelig gå til dem på sådan en rolig og overskudsagtig måde”
“De pårørende tager tit over, synes jeg. Og JEG mærker meget efter, hvad det er
de har brug for, og som regel er det manden, der har brug for, for at sidde og
holde om og kramme. Så hjælper det ikke meget, at jeg står der.”
Disse to citater kan tolkes, som en ubetinget accept fra sygeplejerskernes side, hvilket vil
sige, at de med åbenhed ubetinget accepterer, hvordan patienterne har det, og hvad de har
brug for.
Når man som sygeplejerske lytter empatisk, indebærer det blandt andet, at hun opfatter de
emotionelle signaler, patienten udsender, og reflekterer dem tilbage til patienten (ibid.).
Derudover kan sygeplejersken sætte ord på patientens følelser og kommunikere på den
måde sin forståelse af patientens oplevelser og følelser. Dette kommer også til udtryk i
interviewet med sygeplejersken:
“Nej men, det er jo det der med mange gange at turde overhovedet at snakke med
en kvinde om, hvordan har du det, du er smadder ked af det lige nu, og hvad
handler det om og sådan nogle ting, ikke.”
Hvis man sætter Carl Rogers teori om aktiv lytning op imod sygeplejerskernes udtalelser i
interviewene, kan det tolkes, at sygeplejerskerne ubevidst benytter sig af aktiv lytning i
deres arbejde med kvinden, der oplever SA. Sygeplejerskerne nævner ikke begrebet aktiv
lytning i interviewene, men beskriver derimod flere gange dele af teorien, som metoder de
benytter sig af. De fortæller alle, at de lytter til patienterne, og dermed forsøger at møde
dem, hvor de er og yde individuel sygepleje.
Sygeplejersken kan understøtte kvindens ressourcer via kommunikation
Som tidligere nævnt udtaler alle tre sygeplejersker gennem interviewene, at kvinderne kun
er indlagt i ganske kort tid, og at sygeplejerskernes møde med dem derfor ofte er kortvarigt. Sygeplejersken fortæller:
“....Jeg tror ikke, de kan kapere så mange ting, når de lige kommer ind. Det er jo
et meget komprimeret forløb, de kommer ind i. De får stillet diagnosen, så går de
hjem, så kommer de igen dagen efter. Så laver man udskrabningen, hvis det er
det, og så går de hjem efter et par timer igen”
God omsorg til at hjælpe den kriseramte er samtale, som bygger på dialog, hvor forskellige
dimensioner af krisen berøres (Reitan 2009). Bent Falk (Falk 2010) fremhæver fem områder, som sygeplejerskens bør komme ind på gennem arbejdet med den kriseramte patient,
Side 22 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
og disse kan netop berøres gennem dialog. På denne måde understøttes menneskets egne
muligheder for mestring af krisen. De fem områder vil blive præsenteret nedenfor:
•
Mulighed for at udtrykke tanker og følelser
Ifølge Falk varierer menneskers evne til at fortælle om deres tanker og følelser stærkt,
sammenlignet med at mennesker har forskellige måder at udtrykke sig på. Sygeplejerskerne giver udtryk for, at de er klar over, at det er forskelligt fra person til person, om de finder det naturligt at tale åbent om disse forhold, eller om de er lidt mere tilbageholdende.
Det kommer også meget an på, hvilken baggage de har med, det vil sige, hvad de har været
igennem tidligere. Desuden giver sygeplejerskerne udtryk for at udvise respekt for, hvad
patienten finder naturligt, hvilket ifølge Bent Falk også er helt essentielt (Reitan 2009).
•
Mulighed for at opretholde relationer til andre mennesker
Hvis man, som patient, undlader at dele sine bekymringer med sine nærmeste, kan det
medføre forandringer i familielivet. Det kan i sig selv være sundhedsfremmende at dele
tanker og følelser med sine nærmeste (Ibid.). Selvom der ikke blev lagt stor vægt på de
pårørende i interviewene, fremhævede sygeplejerskerne alligevel deres rolle. Sygeplejersken udtaler:
“...som regel er det manden, der har brug for, for at sidde og holde om, og
kramme. Så hjælper det ikke meget at jeg står der.”
Sygeplejerskerne giver altså plads til de pårørende, således at kvinden ikke står alene med
hændelsen.
•
Mulighed for information
Under interviewene gav alle sygeplejersker udtryk for, at de mærker efter, hvordan kvinden har det og ud fra det tilpasser mængden af information. Sygeplejersken udtaler:
“Jeg plejer at gennemgå, hvad der er relevant for dem. Så sætter jeg kryds…
Men jeg læser den ikke sådan igennem med dem. Der står meget de samme ting,
som de bliver informeret om derinde…”
Ifølge Falk er det vigtigt at være opmærksom på, at patientens evne til at bearbejde information kan være særligt nedsat i krisens akutte fase, hvilket hos kvinden, der oplever SA,
kan være i tiden efter, hun har fået bekræftet den sørgelige nyhed. Dette kan skyldes, at
forsvarsmekanismerne hos kvinden kun lader en begrænset mængde information slippe ind
(Ibid.). Derfor er det vigtigt, som sygeplejerskerne på afdelingen også er opmærksomme på
at udvælge information og overveje, hvad patienten har behov for.
Side 23 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
•
Mulighed for at tilegne sig ny læring og mestring &
•
Mulighed for at placere sygdom og lidelse i egen livshistorie
Som tidligere nævnt er det begrænset, hvad sygeplejerskerne har af tid til at sidde og snakke dybdegående med patienterne, grundet manglende ressourcer på afdelingen. Ifølge Falk
hjælper man patienten med at mestre sin situation ved at give tid og rum til at lytte. Ved at
patienten fortæller sin sygdomshistorie og sætte den i relation til eget liv, er personen med
til at skabe mening og sammenhæng i sin tilværelse (Ibid.). Sygeplejersken fortæller:
“...jeg tager da også gerne en snak med dem om det, hvordan har du det, og
hvem støtter dig, og du ved sådan, får taget lidt hul på den, og snakker lidt og
fortæller dem også, hvis du bliver ked af det om 3 måneder, og du ikke kan komme over det her, så er der jo mulighed for at komme til en psykolog.”
Alle sygeplejerskerne angiver, at de er opmærksomme på at bruge psykologer og praktiserende læger, som samarbejdspartnere i behandlingen.
Delkonklusion på tema 2
For at sygeplejersken bedst muligt kan yde pleje og omsorg til kvinden, der oplever SA,
kan hun benytte sine kommunikative evner, som et hjælpende værktøj. Gennem aktiv lytning oplever sygeplejersken, at hun kan finde frem til den enkeltes behov og dermed yde
omsorg og individuel sygepleje. Gennem kommunikation kan sygeplejersken støtte kvinden i at skabe meningsfulde forståelser af sin situation og styrke hende i at se, hvilke muligheder hun har for at handle. Det er vigtigt, at sygeplejersken udviser åbenhed og ubetinget accepterer, hvordan kvinden har det, og hvad hun har brug for. God omsorg til at hjælpe kvinden er samtale, som bygger på dialog, hvor forskellige dimensioner af krisen berøres. Dette kan gøres gennem følgende områder: mulighed for at udtrykke tanker og følelser, mulighed for at opretholde relationer til andre mennesker, herunder give plads til de
pårørende. Mulighed for information, mulighed for at tilegne sig ny læring og mestring
samt placere sygdom og lidelse i egen livshistorie.
5.3 Tema 3: Manglende ressourcer på afdelingen kan have konsekvenser (Cecilie)
Dette afsnit vil belyse, hvilken betydning tid og manglende ressourcer i form af vejledninger og retningslinjer kan have for den omsorg, sygeplejersken udøver. Vi vil benytte os af
udenlandske forskningsbaserede artikler for at belyse, betydningen af ressourcer som tid,
opfølgning og uddannelse af personale, i den udførte sygepleje.
Side 24 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Sygeplejersken oplever, at manglende tid kan have konsekvenser
Sygeplejersken bliver spurgt ind til, om hun snakker med kvinderne om deres følelser og
tanker. Hun svarer følgende:
”Ja, altså hvis der er tid til det. Fordi, hvis man først tager hul på sådan en snak,
så kan det godt tage lang tid ikke…”. Hun fortsætter: ”Men jeg må sige, nogle
gange er det også samlebånd, hvis man har tre på en aften, og man sidder i sådan en akutklinik. Og du har drøntravlt, så har man ikke rigtig tid. Så bliver det
lidt, altså det er det, meget af vores arbejde, det er samlebånd”.
Tid er altså en afgørende faktor i den udførte emotionelle sygepleje til kvinderne. Forskningsartiklen ”Negotiating the transition: caring for women through the experience of early miscarrige” peger også på at tid ofte spiller ind, når det kommer til prioritering af den
emotionelle sygepleje til kvinder, der oplever SA (Murphy & Merrell 2008). Sygeplejerskerne i denne undersøgelse genkender udmærket den psykiske påvirkning, SA har på
kvinderne, men giver udtryk for, at de bliver frustreret over manglende tid for at kunne
udføre en kontinuerlig sygepleje til kvinderne. De erkender, at de ikke altid har tid til at
sidde og snakke med dem (ibid.).
For at belyse vigtigheden af at der er tid til en samtale med kvinderne, vil vi inddrage den
tidligere nævnte svenske forskningsartikel ”Tidig förlust – kvinnors upplevelse av missfall” (Ancker et al. 2012). Her beskriver kvinderne, at det føles befriende og skønt at få lov
til at sætte ord på hændelsen og snakke med nogen om det, der er sket, da det gør det lettere at håndtere. Ydermere giver de udtryk for, at de i deres udsatte situation har behov for at
få en form for støtte eller empati (ibid.).
Kliniske retningslinjer og vejledninger kan være en støtte i sygeplejerskens arbejde
De interviewede sygeplejersker fortæller, at de ikke har nogle vejledninger eller retningslinjer for emotionel sygepleje til kvinder, der aborterer spontant før uge 12. Kvinderne har
et kort ophold på hospitalet og bliver oftest kun tilbudt en udskrivningssamtale, der hovedsageligt går på det fysiske, såsom hvornår blødningen stopper, ting kvinden skal være opmærksom på, og hvornår parret må forsøge at blive gravide igen. Hvis du aborterer spontant efter uge 12, er det en anden sag, her er der vejledninger til sygeplejerskerne i forhold
til, hvad de skal gennemgå med patienten.
Der findes stort set kliniske retningslinjer og vejledninger for alt inden for sygepleje. En
klinisk retningslinje defineres, som ”systematisk udarbejdede udsagn, som kan bruges af
klinikere, fagpersoner og patienter, når de skal træffe beslutning om passende og korrekt
Side 25 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
sundhedsfaglig ydelse i specifikke kliniske situationer” (Jørgensen et al. 2011, s. 90). Fokus for den kliniske retningslinje er den kliniske problemstilling, der opstår, når der skal
træffes en beslutning om sundhedsfaglig ydelse. Den angiver anbefalinger for den sundhedsfaglige indsats baseret på bedst mulig evidens (Jørgensen et al. 2011). Alle
tre interviewede sygeplejersker angiver, at de ikke som sådan har kliniske retningslinjer
eller instrukser for den emotionelle sygepleje til kvinder, der oplever SA. Ud fra dette tolker vi, at sygeplejerskerne har en tendens til at bagatellisere de psykiske behov hos kvinder, der oplever SA før 12. graviditetsuge. Alle afdelinger har vejledning for emotionel
sygepleje til kvinder, der oplever SA efter uge 12. En del af denne sygepleje går på, hvordan man bedst hjælper kvinden med at bearbejde tabet. Sygeplejersken udtaler:
”… man kan også sige, at hvis man aborterer i uge 8, der er ikke meget, at se og
holde. Det er jo en klump celler, ikke.”.
Her er det dog vigtigt at pointere, at alle tre sygeplejersker angiver, at kvinderne reagerer
meget forskelligt og derfor også har forskellige behov. Vores opfattelse er dog, at en klinisk retningslinje eller vejledning for den emotionelle sygepleje til kvinder, der oplever SA
før uge 12, ville kunne være med til at tilgodese nogle af de behov, kvinden kan have.
Ud fra de tre interviews har vi fundet ud af, at der er meget forskel på, hvilke ressourcer de
forskellige afdelinger prioriterer at bruge på at udvikle sygeplejerskernes kompetencer. På
den ene afdeling får de både kurser i kommunikation og sygepleje, på den anden får de
oplæring og angiver, at de benytter den viden om krise, mestring og kommunikation, de får
på grunduddannelsen til at imødekomme de kriseramte kvinders behov. I dette tilfælde vil
en klinisk retningslinje kunne være med til at sikre at nogle bestemte punkter vil blive gennemgået med patienten, således at vedkommende får mulighed for at dele sine tanker og
ytre sine inderste følelser. Når man, som ovenfor nævnt, ikke har nogle faste rammer for,
hvad der skal gennemgås med patienterne, kan der være en tendens til, at det er lettere for
sygeplejersken at hoppe over punktet ’psykiske aspekter’.
Opfølgende samtaler kan have en gavnlig effekt
Ud fra alle tre interviews har vi fundet ud af, at der er forskel på, om patienten bliver tilbudt opfølgende undersøgelser og samtaler. Hospitalerne prioriterer forskelligt. På det ene
hospital er der tilbud om opfølgende undersøgelse og samtale, enten et par dage efter eller
to gange i løbet af 14 dage, alt efter hvad kvinden har været igennem. I få tilfælde får
kvinden også bare taget blodprøver og får efterfølgende en telefonisk opfølgende samtale
Side 26 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
via en sygeplejerske. Den opfølgende samtale går mest på det fysiske, fx om patienten er
stoppet med at bløde, om smerterne er aftagende etc. Sygeplejersken fortæller:
“Ja, de får en opfølgende tid, hvor de som oftest bliver scannet. En sjælden gang
imellem bliver de kun fulgt med blodprøver, men så taler vi med dem i telefonen
løbende… hvordan har du det nu i forhold til sidst, hvor meget bløder du, hvor
ondt har du. Er du ellers okay? Og så kan de stille spørgsmål ellers, hvis de har
noget.”
Vi spørger ind til, om sygeplejersken henviser kvinderne til for eksempel en psykolog eller
præst ved udskrivelsen, og om de oplever, at det er noget kvinderne efterspørger. Sygeplejersken svarer:
“Det er meget sjældent, at der er nogle, der efterspørger det ...vi har ikke noget
sådan opfølgning. Hvis de ligesom er afsluttet, og vi tænker, nu er der ikke sådan
mere fysisk vi kan gøre, så afslutter vi dem og siger, at de kan henvende sig til
egen læge og få en samtale der, og egen læge kan så videre henvise til, hvis der
er behov for en psykolog”
Ovenstående citater bekræfter således, at der er mest fokus på den fysiske del af sygeplejen
til kvinden, der oplever SA. Generelt opfatter vi, at sygeplejerskerne gør alt, hvad de kan,
for at give kvinderne en god fysisk pleje. På det andet hospital er vi blevet klar over, at der
ikke er nogen form for opfølgning på afdelingen. Sygeplejersken udtaler:
”Der er ikke ressourcer, tror jeg. Det ville jo være rigtig optimalt, så egentlig udskriver vi bare kvinderne ud i det blå”.
Her giver sygeplejersken altså udtryk for, hvad det der ville være det mest ideelle at tilbyde
kvinderne. Informanterne i artiklen ”Tidig förlust – kvinnors upplevelse av missfall” udtrykker, at de efterlyser opfølgende samtale hos sundhedsvæsenet efter at have oplevet en
spontan abort (Ancker et al. 2012). Her ses det, at der er en ulighed mellem det kvinderne
ønsker, og hvad sundhedsvæsenet reelt kan tilbyde.
Den engelske forskningsartikel ”Development and evaluation of a miscarriage follow-up
clinic” (Nikcevic 2003) belyser udviklingen af og evaluerer på en opfølgningsklinik for
kvinder, der aborterer spontant. Klinikken har til formål at informere, støtte og udøve omsorg til par, der oplever spontan abort i første trimester af graviditeten. På klinikken blev
der både tilbudt medicinske og psykologiske interventioner, som en del af den opfølgende
behandling. Effekten af klinikkens arbejde antyder, at den psykologiske rådgivning sandsynligvis vil være forbundet med bedre resultater, end dem, der udelukkende modtager en
lægekonsultation. Desuden angives det, at antallet af kvinder, der på eget initiativ opsøger
læge eller psykologhjælp efter oplevelsen af SA, er lavt. De vil højst sandsynligt vælge at
Side 27 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
klare tabet på egen vis eller ved hjælp fra deres sociale netværk (Ibid.). I vores undersøgelse fandt vi ud af, at alle tre sygeplejersker anbefaler kvinden at gå til deres egen læge efter
en uges tid, for at gennemgå forløbet og få snakket tingene igennem. Hvis disse kvinder
bliver ‘tabt’ imellem overgangen fra sekundærsektor til primærsektor, kan det konkluderes
at opfølgende samtaler fra hospitalets side vil have en gavnlig effekt for kvinderne. Samtalerne kan have det formål at give mulighed for udveksling af oplysninger, forklaringer og
tryghed for kvinden. Sygeplejersken fortæller:
“Det er primært når de er i 2. trimester, altså, når de har været til nakkefoldsscanning osv., at der er nogle der siger, jamen jeg er ikke kommet videre ….der
tilbyder vi altid, at de kan få opfølgende samtaler. Enten via ultralyd, hvis de
kommer dernede fra, eller også, så har vi nede i vores ambulatorie, en af lægerne, der tager sig af det 8 uger efter, der kan man få sådan en opfølgende samtale.”
Dette citat underbygger, at der er forskel på, hvilke tilbud man får fra sundhedsvæsenet, alt
efter hvornår man oplever den spontane abort, og hvor man er indlagt. Det er desuden
kvinderne selv, der skal efterspørge det, da det ikke er et obligatorisk tilbud alle kvinder
får.
Delkonklusion på tema 3
Sygeplejerskerne oplever, at der ikke er nogle kliniske retningslinjer eller vejledninger for
emotionel sygepleje og omsorg til kvinder, der oplever SA før 12. graviditetsuge. Kvinderne har en kort indlæggelse, og forløbet bliver derfor komprimeret. Sygeplejerskerne fortæller, at støttende samtaler til kvinden er tids- og ressourcekrævende, og at det hurtigt kan
blive til samlebåndsarbejde, hvis de har travlt og modtager mange patienter i samme vagt.
Ifølge forskning er tid en afgørende faktor for, at kvinden kan bearbejde hændelsen. Hvis
sygeplejersken tager sig tid til omsorgsfuldt at lytte til kvinden, vil det gøre bearbejdningsprocessen lettere. Vi kan konkludere, at en klinisk retningslinje eller vejledning kan være
med til at tilgodese nogle af kvindens behov og samtidig lette sygeplejerskens arbejde.
Sygeplejerskerne fortæller, at det vil være ideelt at tilbyde alle kvinder opfølgende samtaler efter endt indlæggelse. Vi kan konkludere, at der ses en ulighed mellem kvindernes
behov for omsorg, støtte og opfølgende samtaler, og hvad sundhedsvæsenet reelt kan tilbyde. (Cecilie slut)
6. Diskussion (fælles)
I det følgende afsnit vil analysens fund samt metode- og teoriafsnit blive diskuteret.
Side 28 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Metoden i undersøgelsen er kvalitativ, og fundene er derfor ikke generaliserbare. Vores
opgave belyser vigtige elementer i sygeplejen og giver indblik i sygeplejerskernes tanker.
Interviewene gav os en dybere indsigt i og forståelse af, hvordan sygeplejerskerne arbejder
med kvinder, der oplever SA.
Vores fund viser, at kvinderne er i krise, at kommunikative værktøjer og individuel sygepleje er essentielt, og manglende tid og ressourcer kan have konsekvenser for kvindernes
sorgarbejde. Sygeplejerskerne er godt klar over, at det vil være optimalt at afsætte tid til
samtaler under indlæggelsen og prioritere opfølgende samtaler efter udskrivelse. Den engelske forskningsartikel ”Distress after miscarriage: relation to the knowledge of the cause of pregnancy loss and coping style” (Nikcevic et al. 2000) bekræfter at opfølgende samtaler kan have en gavnlig effekt. I undersøgelsen blev kvinderne psykologisk vurderet før
og efter en opfølgende samtale og igen fire måneder efter oplevelsen af SA. Undersøgelsen
påviste et signifikant fald i niveauet af angst og en forbedring i positivt humør (ibid.). Det
undrer os derfor, at der ikke tildeles ressourcer til dette, idet udenlandsk forskning bekræfter vigtigheden af omsorgsfuld pleje under indlæggelse samt opfølgende samtaler efter
udskrivelse.
Alle tre interviewede sygeplejersker er meget erfarne indenfor området, og arbejdet med
SA er hverdag for dem. En nyuddannet eller en nyansat sygeplejerske ville kunne give os
et andet perspektiv på den udførte sygepleje. Ofte ser nye øjne anderledes på problemstillinger, og de kan stille spørgsmålstegn ved gamle vaner og procedurer, idet de fra uddannelsens side er blevet oplært i at være opsøgende og undrende. Ydermere vil denne gruppe
have et større behov for kliniske retningslinjer og vejledninger i deres daglige arbejde,
hvilket kunne have givet andre resultater i den indsamlede empiri.
Det kunne have været interessant med fokusgruppeinterviews af sygeplejersker fra forskellige hospitaler for netop at få de forskellige tilgange udfoldet. Derudover kunne deltagerobservation også have været meningsfuld for undersøgelsen, for at observere sygeplejerskernes arbejde, og for at bekræfte om det sagte stemmer overens med det udførte arbejde.
Dette ville også have bidraget til metodetriangulering og dermed en højnet validitet i undersøgelsen.
Lige så vel som vi har inddraget forskningsartikler med patientperspektiv, kunne det have
været interessant og givende at benytte interview af patienter som metode. Det er trods alt
dem, der oplever det på egen krop og kan svare på, hvilken sygepleje de har brug for. Ud
fra udenlandske forskningsartikler lader det til, at der er en uoverensstemmelse mellem den
Side 29 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
udførte sygepleje og patienternes behov. For at vide hvilken sygepleje, der skal udføres,
må man kende til patientens behov, og de eneste, der kan give et konkret svar, er patienterne selv. En belysning af undersøgelsen ud fra et patientperspektiv ville lige så vel have
højnet validiteten.
Rekruttering af informanter i en sådan undersøgelse, vil blive en udfordring, idet kvinderne
har en kort indlæggelsestid og hospitalerne sjældent vil give tilladelse til det. Rekrutteringen kan derfor foregå via sociale medier, hjemmesider og grupper, hvor kvinderne selv
har mulighed for at henvende sig, hvis de er interesserede i at deltage. Overvejelserne herom er, at kvinderne ved denne metode ofte vil være ressourcestærke og højtuddannede
kvinder, hvilket også vil have en betydning for undersøgelsens resultater. Et eventuelt interview vil kunne designes, som individuelt semistruktureret interview med lokation i patientens hjem, hvor de føler sig trygge. Samtidig må man overveje de etiske aspekter af en
sådan undersøgelse. De psykiske aspekter kan have været fortrængt og komme til udtryk
under interviewene. Man må derfor overveje, at kvinderne kan have behov for opfølgende
samtaler med en professionel efter endt interview.
Vi har valgt at analysere ud fra Maja O’Connors to-sporsmodel, Carls Rogers teori om
aktiv lytning samt Bent Falks syn på den hjælpende samtale til den kriseramte.
I to-sporsmodellen er det overordnede kritikpunkt, at den ikke bygger på egen evidens,
men snarere teori. Fordelene ved at benytte denne model er, at den kan bruges som analysemodel og som et redskab til at forstå konfrontations- og undgåelsesprocesserne, som er
så centrale i sorgforløb. Samtidig understreges, at det for eksempel ikke er nødvendigt at
græde for at bearbejde tabet. En ulempe ved modellen er, at der ikke tages højde for den
kultur eller det samfund det enkelte sorgforløb forgår i, hvilket ville være en klar styrke i
den praktiske anvendelse af modellen. Vi kunne have benyttet os af andre kriseteorietikere,
herunder for eksempel Johannes Cullberg, til at analysere vores empiri. Cullbergs teori om
krise er baseret på numeriske faser, som skal gennemgåes for at kunne bearbejde krisen.
Dette er en forældet tankegang og modbevises af nyere forskning indenfor sorg- og
tabspsykologien (O’Connor 2006).
Carl Rogers teori om aktiv lytning bidrager med rammer for god kommunikation mellem
sygeplejerske og patient. Aktiv lytning er relevant i alle former for omsorg i sygeplejen.
Teorien er let forståelig og kan nemt overføres til brug i praksis. Man kunne også have
benyttet sig af teoretikere som Eide og Eide, der primært henvender sig til sundhedsprofes-
Side 30 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
sionelle. Deres teori omkring kommunikation til folk i krise tager dog udgangspunkt i
Cullbergs kriseteori, og vi har derfor fravalgt denne af samme årsag, som ovenfor nævnt.
Bent Falks syn på den hjælpende samtale til den kriseramte, har vi valgt, da den belyser,
hvordan man, som sygeplejerske, kan berøre krisens dimensioner gennem samtaleteknik
og herved yde omsorg til den kriseramte. Teorien er meget konkret og ikke særligt fyldestgørende. Vi har valgt at benytte os af denne, da den er brugbar i vores analyse og i mangel
på anden relevant teori.
7. Konklusion (fælles)
I dette afsnit vil vi ud fra en sammenfatning af vores analyse og diskussion besvare vores
problemformulering, som lyder:
Hvordan oplever sygeplejersken at yde pleje og omsorg til kvinden, der er indlagt
med spontan abort?
Ud fra vores undersøgelse viser resultaterne af analysen, at kvinder, der oplever SA, er i
sorg og krise. Sygeplejerskerne oplever, at kvinderne reagerer meget forskelligt på hændelsen, og at den individuelle sygepleje er essentiel. De oplever dem både grædende og utrøstelige, mens andre kan være rolige og afklarede. For at kunne yde den individuelle pleje
og omsorg, skal sygeplejersken have et nuanceret syn på krise, sorg og sorgarbejdet. Sygeplejersken kan være en stor hjælp og støtte for kvinden. Vi kan konkludere at en emotionel,
omsorgsfuld og veludført sygepleje til kvinder, der oplever SA, har en afgørende betydning i kvindernes psykiske tilstand, også på længere sigt.
Det kan konkluderes at gode kommunikative redskaber er en vigtig egenskab hos sygeplejersken, der arbejder med kvinder, der oplever SA. Et eksempel på et kommunikativt redskab kan være aktiv lytning. De interviewede sygeplejersker beskriver, at de alle er meget
opmærksomme på, hvordan de kommunikerer med kvinden, der er indlagt med SA. Gennem aktiv lytning kan sygeplejersken finde frem til den individuelle pleje og omsorg, der
er afgørende. Ved hjælp af god kommunikation, kan sygeplejersken støtte kvinden i at
skabe meningsfulde forståelser af sin situation og styrke hende i at se, hvilke muligheder
hun har for at handle. En del af sorgarbejdet består også i, at kvinden får talt om hændelsen
og udtrykt sine følelser omkring tabet. På denne måde kan kvinden få etableret hændelsen i
sin egen livshistorie. Kvindens relation til de pårørende er afgørende for hendes bearbejdning, det er vigtigt, at hun har nogen, hun føler sig tryg ved, og som kan hjælpe hende i
situationen. Sygeplejersken kan opmuntre kvinden til at opretholde et godt forhold til de
Side 31 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
pårørende og ikke være bange for at tale med dem. De interviewede sygeplejersker nævner
også, at de giver plads til de pårørende under indlæggelsen og oplever, at kvinderne har et
stort behov for at have dem tæt på sig i forløbet. Det er vigtigt, at sygeplejersken informerer kvinden, både mundtligt og skriftligt, da dette også vil styrke hende i at bearbejde sin
situation. De interviewede sygeplejersker oplever, at det er vigtigt at udvælge specifik
mundtlig information til kvinden, idet hun ikke kan kapere så meget i forløbet. Samtidig
udleveres der skriftlig materiale, som de senere kan tage frem, hvis der er noget, de bliver i
tvivl om.
Sygeplejerskerne oplever, at der ikke er nogle kliniske retningslinjer eller vejledninger for
emotionel sygepleje og omsorg til kvinder, der oplever SA før 12. graviditetsuge. De har
ingen nedskrevne instrukser for, at de skal tage en støttende samtale med kvinden eller
sikre sig, at hun er psykisk stabil. Især kvinderne med SA før uge 12 har en meget kort
indlæggelse, og forløbet bliver dermed komprimeret, idet de skal til forskellige undersøgelser og samtidig også skal sættes i gang med en behandling. De interviewede sygeplejersker oplever, at støttende samtaler til kvinden er både tids- og ressourcekrævende, og at det
hurtigt kan blive til samlebåndarbejde, hvis der er travlt i afdelingen, og de modtager mange akutte og krævende patienter i samme vagt. Ifølge forskning er tid en vigtig faktor for,
at kvinden kan bearbejde hændelsen, og det kan derfor udledes, at hvis sygeplejersken tager sig tid til at lytte omsorgsfuldt til kvinden, vil det gøre hendes bearbejdningsproces
lettere. Vi kan konkludere, at en vejledning for kvinder, der oplever SA før uge 12, kan
være med til at imødekomme kvindens behov, ønskede såvel som nødvendige. Derudover
vil en vejledning kunne støtte sygeplejersken i hendes arbejde og optimere den udførte
pleje og omsorg. Sygeplejerskerne fortæller, at det vil være ideelt at tilbyde alle kvinder
opfølgende samtaler efter endt indlæggelse. Vi kan konkludere, at der ses en ulighed mellem kvindernes behov for omsorg, støtte og opfølgende samtaler, og hvad sundhedsvæsenet reelt kan tilbyde.
Samlet set kan vi konkludere, at sygeplejerskerne oplever, at kvinderne har forskellige
behov for pleje og omsorg. Dette på baggrund af at kvinderne reagerer forskelligt på tabet
af deres ønskede graviditet. En vigtig del af den individuelle pleje, består ifølge sygeplejerskerne af god kommunikation, verbal såvel som nonverbal. Afslutningsvis kan vi konkludere at tid og ressourcer spiller ind på den udførte pleje, og en vejledning på området ville
være optimal.
Side 32 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
8. Perspektivering (fælles)
I det følgende afsnit vil vi perspektivere undersøgelsens resultater i forhold til flere af sygeplejerskens virksomhedsområder.
Undersøgelsens fund lægger op til udvikling af en vejledning for emotionel sygepleje og
omsorg til kvinder, der er indlagt med SA. Vi har i undersøgelsen fundet frem til vigtigheden af emotionel sygepleje, herunder at samtaler og omsorg også kan have gavnlig effekt
for kvinder, der abortere spontant før uge 12. For at få en dybere forståelse for kvindernes
behov under indlæggelse, kunne man med fordel foretage endnu en undersøgelse med patientperspektiv, udformet som interviews eller spørgeskemaer. Det ville være optimalt at
nedsætte en arbejdsgruppe bestående af sygeplejersker fra gynækologiske afdelinger fra
flere forskellige hospitaler. Dette vil bidrage med forskellige perspektiver på sygeplejerskernes oplevelse af kvindernes behov samt ideer til videreudvikling af plejen. Vejledningen kunne med fordel indeholde punkter, som skulle gennemgås under og efter indlæggelse. Dette kunne for eksempel være:
•
Tanker og følelser omkring hændelsen
•
Bekymringer nu og om fremtiden
•
Skyld, skam og vrede
•
Støtte i form af ressourcepersoner og pårørende
•
Håndtering af hverdagen og omgivelserne
•
Hvad bringer fremtiden
En sådan vejledning ville muligvis også ændre indholdet i patientpjecer, der på nuværende
tidspunkt er baseret på de fysiske aspekter af SA.
Ovenstående udarbejdning af en vejledning vil berøre følgende virksomhedsområder: at
lede sygepleje, at formidle sygepleje og at udvikle sygepleje. Vi vil, som sundhedsprofessionelle, blandt andet være med til at tage ansvar for kvaliteten af udført sygepleje under
hensynstagen til faglige, etiske og juridiske begrundelser. Ydermere vil vi formidle viden
om og argumentere for væsentlige problemstillinger inden for sygepleje i forhold til patienter. Til slut vil vi desuden identificere problemområder, igangsætte og gennemføre forbedringer i sygeplejen der er baserede på dokumenteret viden i forbindelse med udviklingen af en vejledning.
Side 33 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
9. Litteraturliste
•
Ancker T., Gebhardt A., Andreassen S. & Botond A. 2012. Tidig förlust - kvinnors
upplevelse av missfall. Vård i Norden. No. 103. Vol 32. Side 32-36.
•
Bach D. 2014. Fosterbevægelse/Fosteraktivitet/Mærke liv. Det Private Barselshotel.
Babyinstituttet.dk. Lokaliseret d. 23.10.14 på:
http://babyinstituttet.dk/fosterbevaegelser
•
Bergholt T., Møller R., Hansen B., Pinborg A. & Nilas L. 2014. Spontan abort Lægehåndbogen. Sundhed.dk. Oprettet d. 27.04.10, sidst fagligt opdateret 30.06.14.
Lokaliseret d. 20.10.14 på:
https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/obstetrik/tilstande-ogsygdomme/aborter/spontan-abort/
•
Birkler J., 2005. Videnskabsteori - en grundbog. 1. udgave. København: Munksgaard,
Danmark. S. 33-49, 93-116.
•
Christensen U., Nielsen A. & Schmidt L. 2012. Det kvalitative forskningsinterview. I:
Vallgårda S. og Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4. udgave. København: Munksgaard, Danmark. S. 61-86.
•
Dahlager, L., Fredslund H. 2012. Hermeneutisk analyse. I: S. Vallgårda, L. Koch red.
2012. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 4.udgave. København: Munksgaard Danmark, s. 157-181.
•
Davidsen-Nielsen M., Leick N. 2002. Den nødvendige smerte. Om tab, sorg og adskillelsesangst. 2. udgave. Gyldendal Uddannelse. S. 165-168.
•
Evans R. 2012. Emotionel care for women who experience miscarriage. Nursing Standard. Udgivet Juni 2012, Vol 26, nr. 42. S. 35-41.
•
Falk B. 2010. At være der hvor du er – opmærksomhed, grænser og kontakt i den hjælpende samtale. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 3. Udgave, 1. Oplag. S. 9-58.
•
Fyhr G. 2000. Sorgens rum - hjælp og støtte i sorgprocessen. 1. udgave, 1. oplag. Gyldendal Uddannelse. S. 187-198.
•
Jørgensen H., Zielke S., Thaysen H., Bek T. & Mainz J. 2011. Kliniske retningslinjer.
I: Mainz J., Bartels P., Rhode P., Pedersen K., Bek T. og Krøll V. (red.) 2011. Kvalitetsudvikling i praksis. udgave??. Munksgaard København. S. 89-97.
•
Kjærgaard B. V., Larsen S. F. & Høstrup H. 2001. Sygepleje til forældre i sorg. Fagbladet Sygeplejersken. Årgang 2001, blad nr. 40. S. 22-28.
Side 34 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
•
Komiteen for sundhedsoplysning, 2009. Hvis du overvejer abort. Lokaliseret d.
21.11.14 på:
https://sundhedsstyrelsen.dk/publ/Publ2009/CFF/Abort/Hvis_du_overvejer_abort_200
9.pdf
•
Kristensen D.B. 2012. Fænomenologi. Filosofi, metode og analytisk værktøj. I: S.
Vallgårda, L. Koch red.2011. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. 3.udgave.
København: Munksgaard Danmark. S. 182-202.
•
Kvale S. & Brinkmann S. 2009. Interview - introduktion til et håndværk. 2. udgave.
København. Hans Reitzels Forlag, s. 223-242.
•
Launsø L., & Rieper O. 2000. Forskning om og med mennesker. 4. Udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. S. 103-115, s. 122-126.
•
Malterud K. 2003. Kvalitative metoder i medicinsk forskning - forutsetninger, muligheter og begrensninger. Tidsskriftet Den Norske Lægeforening. No. 25, s. 24682472.
•
Murphy & Merrel 2008. Caring for women through the experience of early miscarriage. Journal of Clinical Nursing – Midwifery. Publiceret i 2009. Blad nr. 8. S. 15831591.
•
Nikcevic A. 2003. Development and evaluation of a miscarriage follow-up clinic.
Journal of reproductive and infant psychology. Udgivet August 2003. Vol 21, nr. 3. S.
207-217.
•
Nikcevic A., Kuczmierczyk A., Tunkel S. & Nicolaides K. 2000. Distress after miscarriage: Relation to the knowledge of the cause of pregnancy loss and coping style. Journal of reproductive and infant psychology. Udgivet i 2000. Vol 18, nr. 4. S. 339-343.
•
Nilas L. 2006. Flere spontane aborter (habitual abort). Hvidovre Hospital, Gynækologisk/Obstretisk afdeling. Lokaliseret d. 25.10.14 på:
http://www.hvidovrehospital.dk/menu/Afdelinger/Gynaekologisk+Obstetrisk+Afdeling/Hvilke+sygdomme+behandler+afdelingen/Flere+spontane+abor
ter.htm.
•
O’Connor M. 2006. Omsorg - sorg, sorg som en to-sporet proces. Nordisk Tidsskrift for
palliativ medisin. Nr. 1/2006, 23. Årgang. S. 3-8.
•
Olsen H. 2002. Kvalitative kvaler - kvalitative metoder og danske kvalitative interviewundersøgelsers kvalitet. Akademisk Forlag, s. 17-33.
Side 35 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
•
Reitan A M. 2009. Mestring. I: Søren Pedersen (red.), Sygeplejebogen 1, 1. del – Patientologi, sygeplejens værdier og virksomhedsfelt. Gads Forlag, 3. Udgave, 1. Oplag.
S. 279-308.
•
Rogers C. & Farson R. 2007. Active Listening. Udgivet i Gordon Training International. Udgivet i 2007. S. 1-8.
•
Sygeplejeetisk Råd 2014. De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20.05.14. Lokaliseret d. 11.12.14 på:
http://www.dsr.dk/ser/SygeplejeetiskeRetningslinjer/Sider/SygeplejeetiskeRetningslini
er.aspx
•
Sykepleiernes Samarbeid i Norden, 2003. Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i
Norden. Lokaliseret d. 15.10.2013 på:
http://www.dsr.dk/Artikler/Documents/Internationalt/SSNs%20etiske%20retningslinjer
%20for%20sygeplejeforskning%20i%20Norden.pdf, S. 2-20.
•
SST 2009. Anbefalinger for svangreomsorgen 2009, lokaliseret d. 22.10.14 på:
http://sundhedsstyrelsen.dk/publ/publ2009/CFF/gravide/svangreomsorgen.pdf.
Side 36 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
10. Bilagsliste
Bilag 1: Søgeprotokol
Bilag 2: Interviewguide
Bilag 3: Underskrifter i forbindelse med juridiske retningslinjer for indsamling af data til
brug i opgaver og projekter.
Bilag 1: Søgeprotokol
ELEMENT
DEFINITION
DEN
STUDERENDES
BE-
MÆRKNINGER
BAGGRUND
Hvad søger du information om?
Redegørelse for søgeområdet,
Oplevelsen af spontan abort og
dvs. for sygdommen og den
herunder den sygepleje til der
behandling, der ønskes afdæk-
bliver udøvet.
ket.
PROBLEMSTILLING
Hvad søger du information om?
Redegørelse for de valgte pro-
Hvordan oplever sygeplejersken
blemområder der ønskes in-
at hun kan hjælpe kvinden med at
formation om?
mestre sin situation efter en spon-
Så specifikt og konkret som
tan abort?
muligt.
INKLUSIONSKRITERIER
Hvad søger du information om?
Hvad ønsker du at medtage i
søgningen? Eventuelt bestemte
aldersgrupper, bestemte publikationstyper mv.
Inklusionskriterier:
Peer-reviewed artikler, kvalitative
undersøgelser samt vestlige undersøgelser.
= Afgrænsning af det specifikke under-søgelsesområde
EKSKLUSIONSKRITERIER
Hvad søger du information om?
Hvad ønsker du at ikke at medtage i søg-ningen? Ønskes
bestemte
aldersgrupper
og
publikationstyper f.eks. ikke
Side 37 af 41
Eksklusionskriterier:
Max. 10 år gamle, kvantitative
undersøgelser samt ikke vestlige
undersøgelser + undersøgelser fra
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
SØGESTRATEGI
Hvordan søger du information?
medtaget?
USA.
Informationskilder (databaser
Informationskilder:
og internetadresser mv), søgeord, herunder Thesaurus, og
kombinationer af søgeord.
Afgrænsning af søgeperioden
Cinahl, Pubmed, Sygeplejersken,
Ugeskrift for Læger, Sundhedsstyrelsen, Google Scholar, Vård i
Norden.
(f.eks. 2000 - 2010)
Søgeord:
Abortion, spontaneuos, miscarriage,
pregnancy
nursing,
loss,
nurse,
ward/department/unit,
crisis, sorrow, be in mourning,
support, recovery, fragile, coping,
gynecological nursing, emotional
care.
STRATEGI FOR UDVÆLGELSE
Strategi for udvælgelse og
Vi har benyttet os af kritisk læs-
OG KRITISK GENNEMGANG
kritisk gennem-gang af littera-
ning for at vurdere artiklernes
turen:
validitet ved hjælp af en skabelon
Hvordan vurderer du informatio-
med spørgsmål til kritisk gennem-
nen?
læsning.
Vurdering af artiklernes relevans, gyldighed og anvendelighed i relation til de stillede
spørgsmål.
IDENTIFIKATION
Navn for den eller de personer, der udfylder søgeprotokollen og foretager søgningen.
Side 38 af 41
Ceclile Lundqvist &
Kirstine Hasling.
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Bilag 2: Interviewguide
Hovedpunkter:
Stikord:
Præsentation af interviewers
Hvem er vi?
-­‐
Sygeplejerstuderende fra PH Metropol, bachelorprojekt.
Formål med undersøgelsen
Formålet med interviewet
-
Vi ønsker at undersøge sygeplejerskens rolle ved SA
Rammer for interviewet
Tidsramme, sikring af anonymitet, tilladelse til at optage samtalen på
Interviewet vil vare i ca. X antal
minutter.
bånd
Hovedpunkter
Gensidige forventninger og roller
-
Det er jeres overvejelser vi er
interesserede i. Vores opgave er at
•
Modtagelsen
•
Relation
•
Erfaringer
•
Psykiske redskaber
•
Information
-
•
Mundtlig/skriftlig
Arbejdsmiljø
-
Psykisk
-
Tid
lytte og stille spørgsmål. Sig til
hvis der er spørgsmål, du finder
utydelige eller uforståelige.
-
Vi ønsker med disse emner at
undersøge vores problemformulering.
-
Disse emneord er alle i stikordsform, da vi har valgt at benytte os
af et semistruktureret interview –
der skal være mulighed for at
forme interviewet efter informanternes tanker og følelser
- Tak for hjælpen
Afslutning
Side 39 af 41
Ud da n
nelsessted
: Professionshojskolen
M
etro pol
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
E-mail adresse og telefon: [email protected]
_______________________________________________________________________________
Vejleders u nderskrift
Bilag 3: Underskrifter i forbindelse med juridiske retningslinjer for indsamling af
:
data til brug i opgaver og projekter
Den ansvarlige kliniske leder:
Undertegnede imgdekommer hermed ovennevnte ansogning
:
Undertegnede kan desvarre ikke imodekomme ovennevnte ansogning
Dato:
Navn:
XXXX, Sygeplejerskeuddannelsen
Bilag
3
Samtykkeerklaring i forbindelse med opgaver/projekter
i sygeplejerskeudda nnelsen
Vedrorende bachelorprojekt: sygepleje
til kvinder der oplever spontan abort
Udarbejdet af: Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
Opgavens/ projektets problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersken at hun kan
hjalpe kvinden med at mestre sin situation efter en spontan abort?
til, at jeg vil deltage i ovenst8ende opgave/projekt. I den
forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder
Jeg giver hermed samtykke
opg
aven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
1.
At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til
deltagelse,
2.
At jeg pB et hvilket som helst tidspunkt kan trakke mig fra deltagelse.
3.
At ingen informationer gives videre i en sSdan form, at min identitet kan
genkendes.
4.
At fortrolige oplysninger slettes/makuleres efter at pr6ven er afsluttet.
5.
At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn:
{r1aua U|/,untl,t lcrlatlt
Underskrirt,fulf
Dato:
/tt-tv
Side 40 af 41
Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
_______________________________________________________________________________
Bilag 3
Samtykkeerklering i forbindelse med opgaver/projekter
i sygeplejerskeuddannelsen
Vedrgrende bachelorprojekt: sygepleje
til kvinder der oplever spontan abort
Udarbejdet af: Cecilie Lundqvist & Kirstine Hasling
Opgavens/ projektets problemformulering: Hvordan oplever sygeplejersken at hun kan
hjelpe kvinden med at mestre sin situation efter en spontan abort?
Jeg giver hermed samtykke til, at jeg vil deltage i ovenst8ende opgave/projekt. I den
forbindelse kan mine oplysninger m.v. bruges af den/de studerende, der udarbejder
opgaven/projektet.
Jeg er blevet informeret om:
At deltagelse er frivillig, og det er uden konsekvenser at sige nej til
1.
deltagelse.
At jeg p5 et hvilket som helst tidspunkt kan trakke mig fra deltagelse.
Z.
At ingen informationer gives videre i en s8dan form, at min identitet kan
3.
genkendes.
4.
At fortrolige oplysninger sletteslmakuleres efter at prLYen er afsluttet'
5.
At der ingen risici er ved at deltage i projektet.
Navn:
Mavra. bof
underskrift:
frtrEu%.
Dato: \3/d*
Navn:
Underskift:
tl6b:
\r-l
FA.cr-rru -rouon{3
( 1a.'l-
rg(l -rV
Side 41 af 41