46 - Vestegnens Brandvæsen

Transcription

46 - Vestegnens Brandvæsen
2014
REGNSKAB
BERETNING
Side 1
VESTEGNENS
BRANDVÆSEN
Forord fra bestyrelsesformanden
I 2014 indgik KL og regeringen en aftale om at
reducere antallet af kommunale beredskaber til
20 på landsplan. Derfor har der været ført en
række forhandlinger om samarbejdsmulighederne på kryds og tværs af Region Hovedstaden, og
mens dette forord skrives, er der skabt afklaring
for kommunerne bag Vestegnens Brandvæsen.
Der foreligger nu en principaftale for 9 kommuner i Hovedstadsområdet. Dermed bliver
Vestegnens Brandvæsen en del af Danmarks
største beredskab sammen med Dragør, Frederiksberg, København og Tårnby, som sammen
skal servicere ikke mindre end 900.000 indbyggere. Mange spekulationer om fremtiden slutter
hermed, men jeg ved også at mange nye spørgsmål og udfordringer venter i det arbejde, der nu
iværksættes med at forberede den sammenlægning, der skal træde i kraft den 1. januar 2016.
Selve arbejdet med at forberede og beslutte sammenlægningen vil foregå i de kommende måneder i et samarbejde mellem de 9 kommuner. Det
starter med, at de enkelte kommunalbestyrelser
skal godkende indholdet i principaftalen. Og
når det er sket, så begynder den konkrete planlægning af sammenlægningen, således at en ny
risikobaseret dimensionering kan godkendes
inden årets udgang. Opgaven for Bestyrelsen
og jeg bliver derfor i 2015 at holde fokus på
sikker drift frem til sidste dag som selvstændigt
selskab. Og det vil vi gøre i et tæt samspil med
ledelse og medarbejdere i Vestegnens Brandvæsen.
Det er derfor med både vemod og spænding, at jeg
ser frem mod 2016. Vi skal forberede en sammenlægning, som kan træde i kraft den 1.januar 2016.
Det er en stor og udfordrende opgave. Og samtidig er det selvfølgelig med stort vemod at jeg – og
jeg tror her at jeg taler på vegne af den samlede
bestyrelse - skal sige farvel til bestyrelsesarbejdet
Side 2
i Vestegnens Brandvæsen. Det har været meget
positivt at følge udviklingen i Vestegnens Brandvæsen og at opleve den store professionalisme og
dygtighed, som både ledere og medarbejdere går til
opgaven med.
Selv om den kommende sammenlægning har fyldt
meget, har Vestegnens Brandvæsen leveret en stabil
indsats i 2014. Mange forskelligartede opgaver er
løst med stor dygtighed, og blandt andet deltog vi
i Danmarks største terrorøvelse i Ballerup Arena i
efteråret, hvor mange gode erfaringer blev høstet.
2014 var også året, hvor Station Hvidovre endelig
fik den længe ventede nye vandtankvogn, og på
Station Glostrup fik man leveret en ny miljøvogn
samt en ny renoveret stigevogn – alt i alt står vi her
i 2015 med et veluddannet mandskab, og det er
med stolthed vi leverer et toptrimmet Vestegnens
Brandvæsen ind i sammenlægningsprocessen.
Der skal samtidig lyde en særlig tak til vores alle vores
samarbejdspartnere, som vi gennem mange år har
haft et tæt og godt samarbejde med. Et samarbejde
der vil fortsætte for en dels vedkommende i et nyt regi,
mens andre vil slutte.
Denne beretning bliver den sidste i Vestegnens
Brandvæsens historie. En historie, som startede den
1. januar 1916 for 100 år siden i Glostrup og siden
udviklede sig til Vestegnens Brandvæsen. En historie
Vestegnens Brandvæsen med stolthed kan bringe med
ind i Danmarks største beredskab.
Det har været et privilegie at få lov til at følge jer
gennem mange år.
Med venlig hilsen
Jens Mikkelsen - Bestyrelsesformand
Vestegnens Brandvæsen I/S
Indholdsfortegnelse
Bestyrelsesformand – Forord......................................................................................................2
Bestyrelsen.................................................................................................................................4
Regnskab.................................................................................................................................... 5
Selskabsoplysninger......................................................................................................5
Påtegninger..................................................................................................................6
Ledelsens årsberetning...............................................................................................10
Anvendt regnskabspraksis..........................................................................................13
Driftsregnskab...........................................................................................................17
Balance......................................................................................................................19
Pengestrømsopgørelse................................................................................................20
Noter til driftsregnskab og balance............................................................................21
Udrykningsstatistik..................................................................................................................27
Administration - Funktion.......................................................................................................29
Hjemmesidestatistik.................................................................................................................30
Kursusafdelingen......................................................................................................................32
Arbejdsmiljøorganisationen......................................................................................................34
Jordingskursus - Banedanmark..................................................................................................39
Røgdykkerafdelingen................................................................................................................41
Centralværkstedet.....................................................................................................................43
Bygninger.................................................................................................................................48
Øvelser & uddannelse..............................................................................................................54
Øjebliksbilleder fra årets øvelser................................................................................................57
Seniorklubben..........................................................................................................................58
Terrorøvelsen ”Ragnarok”.........................................................................................................60
Indsats - Vestervangens Butikscenter.........................................................................................63
Indsats - Kraftig eksplosion i villa.............................................................................................67
Rigspolitiets Idrætsforening på besøg........................................................................................69
2014 i billeder..........................................................................................................................70
Tak til.......................................................................................................................................74
Redaktionssiden.......................................................................................................................75
Side 3
Bestyrelsen
Bestyrelsesformand Jens Mikkelsen
Bestyrelsesmedlem Danni Olsen
Suppleant Steen Christiansen
Suppleant Allan Høyer
Bestyrelsesmedlem Allan Runager
Bestyrelsesmedlem Eva Roed
Suppleant Ole Valsgaard Hansen
Suppleant Syed A. H. Bukhari
Bestyrelsesmedlem Flemming Ørhem
Bestyrelsesmedlem Ole Hammer
Suppleant Lars Thomsen
Suppleant Hanne Nielsen
Næstformand Finn Gerdes
Bestyrelsesmedlem Charlotte Højgård Larsen
Suppleant Helle Adelborg
Suppleant Mette Dencker
Bestyrelsesmedlem Pia Hess Larsen
Bestyrelsesmedlem Svend Erik Pedersen
Suppleant Michel Berg
Suppleant Peter Mikkelsen
Side 4
Regnskab 2014
Selskabsoplysninger
Selskab
Vestegnens Brandvæsen I/S
Bryggergårdsvej 3
2600 Glostrup
Telefon: 43 96 08 14
Hjemmeside:
www.vestbrand.dk
E-mail:
[email protected]
Hjemsted:
Glostrup
Regnskabsår: 1. januar – 31. december 2014
Bestyrelse
Jens Mikkelsen, formand, Albertslund Kommune
Danni Olsen, Albertslund Kommune
Allan Runager, Brøndby Kommune
Eva Roed, Brøndby Kommune
Ole Hammer, Glostrup Kommune
Flemming Ørhem, Glostrup Kommune
Finn Gerdes, næstformand, Hvidovre Kommune
Charlotte H. Larsen, Hvidovre Kommune
Pia Hess Larsen, Rødovre Kommune
Svend Erik Pedersen, Rødovre Kommune
Ledelse
Poul Poulsen, Brandchef
Revision
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Strandvejen 44
2900 Hellerup
Side 5
Ledelsens påtegning
Undertegnede har dags dato aflagt årsregnskab for 2014 for Vestegnens Brandvæsen I/S.
Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Økonomi- og
Indenrigsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner.
Fra 2010 er det frivilligt at udarbejde omkostningsregnskab. I regnskabet for 2014 er omkostningsregnskabet udarbejdet, dog er feriepengeforpligtelsen afskaffet fra 2013.
Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et
retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske
resultat.
Glostrup, den 22. juni 2015
Brandchef
Side 6
Bestyrelsens påtegning
Bestyrelsen for Vestegnens Brandvæsen I/S har i dag behandlet og vedtaget årsregnskabet
for regnskabsåret 2014.
Glostrup, den 22. juni 2015
Jens Mikkelsen, formand
Finn Gerdes, næstformand
Allan Runager
Pia Hess Larsen
Flemming Ørhem
Danni Olsen
Charlotte H. Larsen
Eva Roed
Svend Erik Pedersen
Ole Hammer
Side 7
Revisionspåtegning
Den uafhængige revisors erklæringer
Til interessenterne i Vestegnens Brandvæsen I/S
Påtegning på årsregnskabet
Vi har revideret årsregnskabet for Vestegnens Brandvæsen I/S for perioden 1. januar til 31.
december 2014, der omfatter, anvendt regnskabspraksis, regnskabsopgørelse (udgiftsregnskab
og omkostningsregnskab), balance, pengestrømsopgørelse og noter. Årsregnskabet aflægges efter
“Budget- og Regnskabsystem for kommuner” med følgende hovedtal:
-
-
-
Årets resultat i alt (underskud)
Aktiver i alt
Egenkapital i alt
1.095.616 kr.
19.441.777 kr.
9.375.644 kr.
Ledelsens ansvar for årsregnskabet
Ledelsen for Vestegnens Brandvæsen I/S har ansvaret for at udarbejde og aflægge årsregnskabet i
overensstemmelse med gældende regler. Dette ansvar omfatter udformning, imple-mentering og
opretholdelse af interne kontroller, som ledelsen anser for nødvendig for at udarbejde og aflægge
et årsregnskab, der giver et retvisende billede uden væsentlig fejlinformation, uanset om fejlinformation skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.
Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og
sædvanlig praksis.
Revisors ansvar
Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi
har udført vores revision i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning, god offentlig revisionsskik, Budget- og Regnskabssystem for kommuner. Dette kræver at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.
En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og
oplysninger i årsregnskabet. De valgte handlinger afhænger af revisors vurdering, herunder
vurderingen af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes
besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor interne kontroller, der er relevante
for Vestegnens Brandvæsen I/S udarbejdelse af et årsregnskab, der giver et retvisende billede.
Formålet hermed er, at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne,
men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Vestegnens Brandvæsen I/S interne
kontrol.
Side 8
En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende, om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige samt den samlede præsentation af
årsregnskabet.
Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange
og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt
med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.
Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som
grundlag for vores konklusion.
Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.
Konklusion
Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af interessentskabets
aktiver, passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2014 samt af resultatet af interessentskabets aktiviteter og pengestrømme for regnskabsåret 1. januar - 31. december
2014 i overensstemmelse med Økonomi- og Indenrigsministeriets ”Budget- og Regnskabssystem for kommuner”.
Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøtter, at de dispositioner der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede
aftaler og sædvanlig praksis.
Supplerende oplysning om forståelse af revisionen
Vestegnens Brandvæsen I/S har som sammenligningstal i resultatopgørelsen for regnskabsåret 2014 medtaget det af bestyrelsen godkendte resultatbudget for 2014. Disse
sammenligningstal har ikke været underlagt revision.
Udtalelse om ledelsesberetningen
Vi har gennemlæst ledelsens årsberetning. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i
tillæg til den udførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i ledelsens årsberetning er i overensstemmelse med årsregnskabet.
København, den 22. juni 2015
PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab
Jesper Møller Christensen
Statsaoutoriseret revisor
Side 9
Ledelsens årsberetning
Vision/mission
Det er vores mål at være et af Danmarks bedste brandvæsener – en servicepartner for
kommunerne.
På beredskabsområdet betyder det, at:
•
VB udfører brand- og redningsopgaver for ejerkommunerne
•
VB, i samarbejde med de lokale beredskabsmyndigheder, vil sikre høj kvalitet i
opgaveløsningen
•
VB lever op til alle centralt fastsatte lovkrav
•
VB vil, via ODIN, levere valid statistik
•
VB sikrer et højt fagligt niveau gennem uddannelse, intern og ekstern øvelsesaktivitet
•
VB vil levere et effektivt brandvæsen af høj kvalitet
•
VB's opgaveløsning samlet set har det formål at sikre borgernes tryghed og velfærd
På serviceområdet betyder det, at:
•
•
•
VB leverer viden, sikkerhed og service til borgere og virksomheder –
offentlige som private
VB vil arbejde for, at borgere og virksomheder får større kendskab og forståelse for
sikkerhedsrelaterede produkter
VB vil være en aktiv partner, der er med til at sikre den enkelte borgers sikkerhed og
tryghed
Det betyder for borgerne:
•
•
•
•
•
Sikker service
Tryghed for den enkelte
Overholdelse af responstider
Brandvæsen til tiden
Effektiv/rationel drift
Det betyder for personalet:
•
•
•
•
Bevare VB som en attraktiv arbejdsplads
Fastholde/udvikle personalet
Sikre ledelsesgrundlaget
Sikre personalepolitikken
Side 10
Årets væsentligste begivenheder
Året 2014 har været præget af stor fokus på økonomien. Ved årets start viste estimatet for
året, at der var mulighed for et stort underskud. Der blev iværksat en times overordnede
ledermøder hver mandag morgen for at sikre en positiv udvikling i økonomien. I et tæt
samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne, er det lykkedes at vende et truende underskud til et solidt overskud.
Samarbejdsudvalget deltog tæt i arbejdet med at udarbejde handlingsplaner, der skulle lægges til grund for at de ansvarlige på specifikke ansvarsområder, kunne udarbejde kvalificerede detailhandlingsplaner. Der var i alt tale om overordnede handlingsplaner for 20 udvalgte
områder bl.a. på bygningsområdet, værkstedet, brandmateriel, arbejdstilrettelæggelse osv.
Der blev iværksat en gennemgang af de processer, der var udarbejdet året før, hvor alle
arbejdsgange og rutiner blev beskrevet, samlet og oprettet under et fællesdrev, hvor det blev
muligt at finde svar på stort set alt, hvad der foregår i VB. Der er naturligvis tale om en
løbende proces.
For at sikre at alle medarbejdere gennemførte den rette lokaluddannelse og specieluddannelse blev arbejdet med en uddannelseslog for alle brandfolk iværksat. Den er nu implementeret.
Der blev løbende afholdt driftsmøder med KBH BV omkring samarbejdet vedr. vagtcentral/alarmcentral samt 3. og 4. slukningstog (udrykningsenhed). Som repræsentant
for myndighedsgruppen, deltog viceberedskabschef Tim Jensen fra Glostrup Kommune.
Formålet med møderne har været at sikre de aftalte kvalitetsmål blev overholdt. Den
udrykningsstatistik, der anvendes til at sikre dokumentation for responstidskravet overholdes i forhold til kravene i den Risikobaserede dimensionering, fremkommer af det statistiske materiale KBH BV leverer til VB. Efterfølgende udarbejder VB statistisk materiale til
bestyrelsen og andre interessenter.
På vegne af VB forhandlede tidligere formand for koordinationsgruppen Anders Thanning
i 2013 en aftale med KBH BV vedr. vagtcentralydelsen samt 3. og 4. slukningstog (udrykningsenhed). Han indgik endvidere en aftale om et tillæg til aftalen vedr. 3. og 4. slukningstog (udrykningsenhed) med Høje–Taastrup og Ballerup brandvæsner, uden omkostningerne på 600.000 kr. var budgetlagt.
I 2014 genforhandlede VB aftalen med Høje–Taastrup og Ballerup brandvæsner og der
skete en reduktion af omkostningerne, specielt omkostningerne omkring nytårsvagten blev
reduceret.
Der har i året været fokus på gruppesamtaler (GRUS).
Side 11
Der har været gennemført mange trivselssamtaler med medarbejdere med særlige behov. Med
ønsket om fastholdelse og nedbringelse af sygefraværet, har der været et stærkt fokus i samarbejdsudvalget omkring sygefraværet. Det har været nødvendigt at opsige en syg medarbejder,
idet samarbejdet var uden perspektiv.
I de sidste måneder af året iværksatte Glostrup Kommune implementeringen af et nyt økonomisystem. VB har deltaget tæt i uddannelsesprocessen, og stod kort før årets udgang klar til at
anvende det nye system.
Der arbejdes fortsat med restancelisten.
I et samarbejde med myndighedsgruppen har vi arbejdet med at udbudssætte en ny tankvogn. Tankvognen er nu indsat i aktiv tjeneste.
Stigevognen i Glostrup kom tilbage i aktiv tjeneste efter et længere vedligeholdelsesforløb i
Tyskland. Slidtagen på vognen havde været større end først antaget, så der løb uforudsete meromkostninger på vedligeholdelsesomkostningerne på ca. 250.000 kr.
Kursussalget har været udfordret af den generelle afmatning i samfundet.
Service og salg af brandmateriel har været vigende, sammenlignet med tidligere år.
I året har et af de helt store fokusområder været de lovpligtige brandøvelser. Beredskabsstyrelsen udsendte de overordnede retningslinjer og brandvæsenets dygtige instruktørgruppe har
efterfølgende afviklet øvelserne. Det har betydet øvelser med høj faglighed og spændende udfordringer for mandskabet. Året har også været præget af mange ekstraøvelser. Der er i organisationen en forståelse for at træne hårdt og målrettet.
Samarbejdet i samarbejdsudvalget og arbejdsmiljøorganisationen har fungeret godt.
Der er blevet etableret et top moderne vaskeri på brandstationen i Hvidovre. Der er taget
hensyn til at der ofte er tale om stærkt forurenet udstyr, der ikke må komme i rent område, før
det er rengjort. Alle indsatsledere fra de 5 kommuner kan også anvende vaskeanlægget – det
betjenes dog af brandfolk fra VB.
Mekanikergruppen har igen udført et stort arbejde med vedligeholdelse af vognparken. Et
arbejde, som har en direkte positiv effekt på økonomien i VB.
Der har været flere store og komplekse indsatser i 2014.
Side 12
Anvendt regnskabspraksis
Generelt
Vestegnens Brandvæsen I/S er en fælleskommunal virksomhed oprettet efter styrelseslovens
§ 60, hvorfor regnskabet aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinjer,
der er fastlagt af Økonomi- og Indenrigsministeriet i “Budget- og Regnskabssystem for Kommuner”.
Opgaverne i Vestegnens Brandvæsen I/S er opdelt i myndighedsopgaver og serviceydelser,
hvor den primære opgave er at slukke brande, udføre redningsopgaver og standse forureningsuheld m.m. i forbindelse med alarmopkald.
God bogføringsskik
Selskabets bogføring foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik.
Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik
og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet.
Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i “Budget- og Regnskabssystem for
Kommuner” samt øvrige relevante forskrifter er fulgt.
Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer
til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation,
oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision.
Årsregnskabet er aflagt efter samme regnskabspraksis som foregående år.
Driftsregnskab
Indregning af indtægter, udgifter og omkostninger
Indtægter indregnes så vidt muligt i det regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet.
Driftsudgifter i regnskabsopgørelsen og omkostninger i resultatopgørelsen indregnes i det
regnskabsår, de vedrører, jf. transaktionsprincippet, forudsat at de er kendte for selskabet inden udløbet af supplementsperioden, der slutter primo februar i det nye regnskabsår.
Anlægsudgifter indregnes i regnskabsopgørelsen i de regnskabsår, hvori anlægsudgiften afholdes. I resultatopgørelsen afskrives der første gang på et aktiv i det regnskabsår, hvori aktivet er
anskaffet eller endelig færdigopført og klar til anvendelse.
Præsentation i udgifts- og omkostningsregnskabet
Det udgiftsbaserede regnskabs primære funktion er, at kunne sammenholde regnskabet med
budgettet, der er opgjort efter udgiftsbaserede principper.
Strukturen i det omkostningsbaserede regnskab er inspireret af årsregnskabsloven, og er opgjort efter omkostningsbaserede principper. Regnskabet indeholder således blandt andet også
afskrivninger på selskabets aktiver.
Fra 2010 er det frivilligt i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriet at udarbejde omkostningsregnskaber. Vestegnens Brandvæsen I/S har medtaget omkostningsregnskabet i regnskab
2014, dog er feriepengeforpligtelsen afskaffet.
Side 13
Bemærkninger til regnskabet
Styrelsesloven fastsætter, at årsregnskabet i fornødent omfang skal være ledsaget af bemærkninger,
navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem bevillings- og regnskabsbeløb.
Der skal også udarbejdes bemærkninger til regnskabet i tilfælde, hvor der nok er overensstemmelse
mellem regnskabs- og bevillingsbeløb, men hvor de aktiviteter eller formål, som var forudsat ved
bevillingsafgivelsen, ikke er realiseret.
Balancen
Præsentation af balancen
Formålet med balancen er at vise selskabets aktiver og passiver opgjort henholdsvis ultimo regnskabsåret og året før, idet der ved passiver forstås summen af egenkapital og forpligtelser.
Der er af Økonomi- og Indenrigsministeriet fastsat formkrav til, hvordan balancen skal udarbejdes.
Materielle anlægsaktiver
Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid.
Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v.
Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk
indhentede tingbogsattester.
Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under 100.000 kr. - afskrives straks og
registreres således ikke i anlægskartoteket.
Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til
kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.
Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det
tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug.
Udgifter på over 100.000 kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en
væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over
den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign., som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets
levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes.
Grunde og bygninger
Ejendomme anskaffet før 1. januar 1999 værdiansættes pr. 1. januar 2007 til ejendomsvurderingen for
ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar 2007.
Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af
afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde.
Levetider er fastlagt til følgende:
Bygninger30 år
De store sprøjter m.m.
10 år
Biler 5 år
IT-udstyr
5 år
Side 14
Finansielt leasede anlægsaktiver
Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Vestegnens Brandvæsen I/S har alle væsentlige
risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og
indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv
eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger.
Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af
aktiv.
Vestegnens Brandvæsen I/S har ikke noget, der er leaset.
Immaterielle anlægsaktiver
Immaterielle anlægsaktiver afskrives lineært over maksimalt 10 år. Ved kontrakter, aftaler o. lign.
anvendes så vidt muligt den gældende kontraktperiode.
Vestegnens Brandvæsen I/S har ikke p.t. nogen immaterielle aktiver, der skal registreres.
Omsætningsaktiver - tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter er optaget under omsætningsaktiver – tilgodehavender, og vedrører
udgifter og indtægter vedrørende efterfølgende regnskabsår.
Kortfristet tilgodehavende fra Glostrup Kommune optages med restværdien på balancetidspunktet.
Omsætningsaktiver - værdipapirer
Værdipapirer omfatter beholdninger af kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes
til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Værdipapirer
indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen.
Vestegnens Brandvæsen I/S har ingen værdipapirer.
Likvide beholdninger
Vestegnens Brandvæsen I/S har ingen likvide beholdninger, alle ind- og udbetalinger foregår via
Glostrup Kommune, der er regnskabsførende.
Egenkapital
Det er interessenternes intention, at selskabet skal hvile i sig selv, hvorfor årets resultat fra selskabets forskellige aktiviteter alene tillægges/fradrages selskabets egenkapital for herigennem at holde
regnskab med, at forbrugerne på sigt kun betaler for de omkostninger, som vedrører de enkelte
opgaver.
Side 15
Hensatte forpligtelser
Forpligtigelser indregnes i balancen, når selskabet på balancedagen har en retslig eller faktisk
forpligtigelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen
heraf vil medføre et træk på selskabets økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig
beløbsmæssig måling af forpligtigelsen.
Vestegnens Brandvæsen I/S har hidtil kun haft forpligtelser i form af skyldige feriepenge.
Fra 2013 er feriepengeforpligtelsen afskaffet.
Langfristede gældsforpligtelser
Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på
balancetidspunktet.
Den kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen.
Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden
gæld, måles til nominel værdi.
Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret.
Kortfristet gæld
Kortfristet gæld til Glostrup Kommune optages med restværdien på balancetidspunktet.
Pengestrømsopgørelse
Pengestrømsopgørelsen tegner et billede af, hvor likviditeten kommer fra, og hvad den er
anvendt til.
Opgørelsen viser selskabets pengestrøm i året fordelt på drifts-, investerings- og finansieringsaktivitet for året samt årets forskydninger i likvider samt beholdningen primo og ultimo.
Noter til driftsregnskab og balance
Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller Økonomi- og Indenrigsministeriet har stillet krav om
noteoplysning/regnskabsbemærkning.
Side 16
Driftsregnskab
Noter Regnskabsopgørelse i kr.
Budget
Regnskab
1+2 Udgiftsregnskab
2014
2014
Indtægter
3
Myndighedsopgaver
-6.365.703
-7.435.737
4
Serviceydelser
-1.787.825
-727.504
Interessentkommunernes andele
-26.825.325 -26.825.319
Indtægter i alt-34.978.853 -34.988.560
Udgifter
3
Myndighedsopgaver 32.106.063 31.784.780
4
Serviceydelser
654.279
378.742
Udgifter i alt32.760.342 32.163.522
2
Resultatet af ordinær virksomhed -2.218.511
-2.825.038
5
Renter, netto
268.032
268.032
6
Tab i forbindelse med restanter
0
16.221
Resultatopgørelse
2
Ekstraordinære nettoudgifter
Udgiftsregnskabets resultat
-1.950.479
-2.540.785
963.700
3.636.401
-986.779
1.095.616
Side 17
Noter Regnskabsopgørelse i kr.
Regnskab
Regnskab
1
Omkostningsregnskab20142013
Indtægter
Myndighedsopgaver
-7.435.737
-6.231.485
Serviceydelser
-727.504
-1.236.903
Interessentkommunernes andele
-26.825.319-27.223.114
Indtægter i alt-34.988.560-34.691.502
Udgifter
Myndighedsopgaver
29.339.021
32.203.674
Serviceydelser
378.742
469.639
Udgifter i alt 29.717.763 32.673.313
Renter, netto
268.032
292.056
Tab i forb.m. restanter
16.221
231.993
Omkostningsregnsk. resultat
-4.986.544
-1.494.140
Side 18
Balance
Noter Balance i kr.
AKTIVER
Anlægsaktiver:
Materielle anlægsaktiver:
Hvidovre brandstation
Diverse køretøjer
7
Anlægsaktiver i alt
Omsætningsaktiver:
Tilgodehavender:
Restancer
8
Mellemregning Glostrup Kommune Kontantbeholdning
Omsætningsaktiver ialt
AKTIVER I ALT
PASSIVER
9
Egenkapital
Langfristede gældsforpligtelser, restgæld på lån
Kortfristede gældsforpligtelser
Gældsforpligtelser ialt
PASSIVER I ALT
Ultimosaldo
2014
Ultimosaldo
2013
9.432.228 5.922.068
15.354.296
9.828.780
3.079.757
12.908.537
1.136.997 2.950.484 0
4.087.481 2.216.587
3.953.289
0
6.169.876
19.441.777
19.078.413
9.375.644
8.025.501
10.066.133
11.052.912
0
0
10.066.133 11.052.912
19.441.777 19.078.413
Side 19
Pengestrømsopgørelse
I kr. RegnskabRegnskab
2014
2013
Årets nettoomkostninger årsregnskabet
21.554.522
25.204.925
Aktiverede anskaffelser
3.578.582
2.363.967
Afskrivninger -1.132.823 -774.704
Renter, netto
268.032
292.056
I alt fra årets resultat
24.268.313
27.086.244
Tab i forb.m. restanter
16.221
231.993
Interessenternes a’contobetaling
-26.825.319
-27.223.114
I alt (årets resultat)
-2.540.785
-95.123
Ekstraordinære nettoudgifter
3.636.401
Afdrag på lån
986.779
962.755
Overført overskud -6.169.876
-7.227.754
I alt (årets overskud)
-4.087.481
-6.169.876
Side 20
Noter til driftsregnskab og balance
Note 1
Omregningstabel fra regnskabsopgørelse til resultatopgørelse
2014 2013
Årets resultat fra omkostningsregnskabet -4.986.544
-1.494.140
Aktiverede anskaffelser
3.578.582
2.363.967
Afskrivninger
-1.132.823
-774.704
Ekstraordinære nettoudgifter 3.636.401
0
Årets resultat fra udgiftsregnskabet
1.095.616
95.123
Note 2
Udvikling i forudsætninger i forhold til budget
Resultatet af ordinær virksomhed viser et overskud på 606.527 kr.
Ekstraordinære nettoudgifter, der vedrører anskaffelser af rullende materiel, viser et underskud på 2.672.701 kr. i forhold til det budgetterede beløb på 963.700 kr.
Bestyrelsen besluttede den 23. april 2013 at overføre 5.135.000 kr. fra tidligere års overskud
til realisering af investeringsplanen. Af dette beløb resterede der 4.050.163 kr. fra 2013, der
blev overført til fortsat realisering af investeringsplanen ved omplacering i 2014.
I 2014 er der købt en færdselsvogn, der er betalt restbeløbet til drejestigen samt ombygning
heraf og der er betalt for opbygning af tankvognen. Chassiet til sprøjte M2 er købt, opbygningen af sprøjten sker i 2015. Den gamle tankvogn og en gammel lastbil er solgt for
92.226 kr. Netto er der brugt 3.636.401 kr. til anskaffelser af rullende materiel i 2014. Der
resterer således 1.377.462 kr. af det afsatte beløb, der overføres til næste år som en del af det
akkumulerede overskud.
Akkumuleret overskud udgør i alt 4.087.481 kr., fra tidligere år var et akkumuleret overskud
på 6.169.876 kr.
Side 21
Note 3 - Myndighedsopgaver
Personaleudgifter
Kontoen viser et merforbrug på 109.908 kr. Kontoen faste lønninger viser et merforbrug på
274.019 kr., hvilket skyldes et vikariat pga. en langtidsskadet medarbejder. Kontoen indsatsledertillæg viser et mindreforbrug på 23.344 kr. Kontoen overarbejde viser et mindreforbrug på 45.585
kr., hvilket skyldes et stort fokus på arbejdstilrettelæggelse. Kontoen dagpengeindtægter viser en
merindtægt på 99.293 kr., hvilket skyldes langtidsskadet medarbejder.
Station Glostrup
Netto ses et mindreforbrug på 62.604 kr. på stationen, der kan henføres til et mindreforbrug på
ca. 38.000 kr. på materialer, IT og inventar samt et mindreforbrug på ca. 24.000 kr. på ejendommen.
Station Hvidovre
Kontoen viser et mindre forbrug på 27.434 kr.
Administrationen
Kontoen viser et mindreforbrug på 376.257 kr., hvilket især kan henføres til et mindreforbrug på
324.972 kr. på kontoen Andet. Her er der budgetteret med 358.536 kr., hvoraf de 200.000 kr. var
afsat med henblik på finansiering af konsulentydelser i regi af koordineringsgruppen, jfr. bestyrelsesreferatet fra 2. maj 2011. Der er brugt 3.500 kr. til konsulentydelser vedr. budgetopfølgning
1. kvt. 2014.
Rullende materiel, vedligeholdelse
Kontoen viser et mindreforbrug på 152.494 kr., hvilket især kan henføres til mindre udgifter til
vedligeholdelse.
Materiel til brand og redning
Kontoen viser et mindreforbrug på 212.015 kr., hvilket især kan henføres til færre udgifter til materiel på køretøjer samt til sikkerhedsudstyr, uniformer og udrustningsgenstande.
Omkostninger ved indsats
Kontoen viser et merforbrug på 671 kr.
Side 22
Myndighedspåkrævede brand- og sikkerhedsvagter
Der har kun været indtægt for én brandvagt i 2014.
Miljøbeskyttelse
Kontoen viser en nettomindreindtægt på 162.134 kr., hvilket skyldes mindre aktivitet på
området.
Brandmeldeanlæg
Kontoen viser en merindtægt på 52.989 kr., der var budgetteret med indtægter på
4.227.874 kr. og regnskabet viser indtægter på 4.280.863 kr.
Indtægter, blinde alarmer
Kontoen viser merindtægter på 1,2 mio. kr., hvilket skyldes prisen pr. udkald er steget med
1.245 kr. fra en takst på 3.805 kr. til en takst på 5.050 kr. Taksten er lovbestemt.
Kontrakter med andre brandvæsner
Kontoen viser et merforbrug på 476.450 kr. Der er indgået aftale med Høje-Taastrup og
Ballerup brandvæsner vedr. 3. og 4. slukningstog, det har kostet 540.000 kr. i 2014. Der
var ikke budgetteret med denne udgift.
Bestyrelsesudgifter
På kontoen ses en mindreudgift på 32.711 kr., hvilket skyldes at der ikke mere ydes honorar for sekretærbistand ved møderne.
Note 4 - Serviceydelser
Kontoen viser totalt en nettomindreindtægt på 784.784 kr., hvilket især kan henføres til
kursusvirksomheden. Her er der nettomindreindtægter på 538.261 kr., der kan henføres til
færre afholdte kurser end forventet.
Side 23
Note 5
I 2014 har der været renteudgifter på 268.032 kr., der vedrører lånet på Hvidovre brandstation.
Fra 2011 er der indført renteberegning af det løbende mellemværende mellem brandvæsenet og Glostrup Kommune. Mellemværendet forrentes med diskontoen pr. 1. juli det pågældende år. Diskontoen pr. 1. juli 2014 er 0, derfor er der intet beregnet og bogført i rente i
2014.
Note 6
I 2014 er der et tab i forbindelse med restanter på 16.221 kr. Tabet skyldes firmaer, der er
gået konkurs.
Side 24
Note 7
Anlægsnote for Vestegnens Brandvæsen
Oversigt over værdien af de samlede anlægsaktiver i regnskab 2014
Grunde og bygTekniske anlæg
Inventar, IT-udninger
styr m.v.
Kostpris pr. 1/1-14
13.794.300
14.599.413
Tilgang
0
3.578.582
Afgang
0
0
13.794.300
18.177.995
Kostpris pr. 31/12-14
I alt
0
0
0
0
28.393.713
3.578.582
0
31.972.295
3.965.520
11.519.656
0
15.485.176
396.552
0
0
1.132.823
0
736.271
0
Ned- og afskrivninger pr. 31/12-14
4.362.072
12.255.927
0
16.617.999
Regnskabsmæssig
værdi pr. 31/12-14
9.432.228
5.922.068
0
15.354.296
30 år
5-10 år
Ned- og afskrivninger pr. 1/1-14
Årets afskrivninger
Afgang af afskrivninger
Afskrives over
0
Note A
Vedrørende ”grunde og bygninger” er det kun bygninger, der afskrives. Der afskrives ikke på
grunde.
Note B
Ved ejendomsvurderingen 2012 for brandstationen i Hvidovre udgør ejendomsværdien 13.300.000
kr. og grundværdien 2.024.000 kr.
Side 25
Note 8
Mellemregning Glostrup Kommune
Tilgodehavende restancer1.136.997
kr.
Akkumuleret overskud
-4.087.481 kr.
I alt
-2.950.484 kr.
Note 9
Egenkapitalen ultimo 2013
8.025.501 kr. Årets resultat 4.986.544
kr.
Ekstraordinære nettoudgifter
-3.636.401 kr.
Egenkapitalen ultimo 2014
9.375.644 kr. Note 10
Den opsamlede afspadseringssaldo udgør 4.588,8 timer pr. 31. december 2014.
Note 11
Et selskabs indre værdi er egenkapitalen. Interessentkommunerne skal indregne deres
andel af Vestegnens Brandvæsens indre værdi i deres balance. Den indre værdi fordeles
mellem interessenterne efter indbyggertal:
Kommune
Albertslund
Brøndby
Glostrup
Hvidovre
Rødovre
Befolkningstal
1/7-14:
27.721
34.886
22.243
52.047
37.589
174.486
Side 26
Andel af egenkapitalen
i %
i kr.
16
20
13
30
21
100
1.489.531
1.874.527
1.195.181
2.796.638
2.019.767
9.375.644
Udrykningsstatistik
890
885
880
870
860
850
Blinde/falske
Reelle
840
830
830
820
810
800
2014 - antal udrykninger i alt 1715
Antal udrykninger 1.1.2014 til 31.12.2014. Fordelt på fem kommuner og andre
Kilde: Redningsberedskabets Statistikbank
700
579
600
500
418
Alarmer
400
300
258
227
210
200
100
0
23
Albertslund
Brøndby
Glostrup
Hvidovre
Rødovre
andre
Blinde/Falske
100
195
125
312
95
3
Reelle
110
223
133
267
132
20
I alt
210
418
258
579
227
23
Side 27
Vestegnens Brandvæsen - Udrykninger pr. år for perioden 2006-2014
2500
1992
2000
1500
1775
1886
1665
1624
1651
2010
2011
2012
1754
1715
2013
2014
1391
1000
500
0
2006
2007
2008
2009
Vestegnens Brandvæsen - Udrykninger for perioden 2006-2014 fordelt pr. station
1200
1070
1000
800
890 885
719
Glostrup
1021
922
865
Hvidovre
969
922
866
743
758
802
849
785
963
752
672
600
400
200
0
2006
2007
2008
2009
2010
Side 28
2011
2012
2013
2014
Administrationen
Funktionen Kontorassistent
En vigtig del af brandvæsenets administrative
funktioner er bl.a. administrering af økonomi og
denne opgave varetages af en kontorassistent, som
i tæt samarbejde med både ledelse og mellemledere
håndterer de mange forskellige opgaver, som funktionen naturligt indeholder.
Kontorassistenten refererer til Brandchefen i alle
spørgsmål vedr. økonomi.
I dagligdagen varetager funktionen bl.a. fakturering af samtlige indkøb, som stationerne har foretaget i forhold til drift og bogfører disse via Prisme.
Prisme;
“Et nyt Microsoft-baseret økonomistyringssystem, i
Glostrup Kommune, som er blevet leveret af firmaet
Fujitsu. Systemet bruges til at løse en række forskellige økonomiopgaver, så som Økonomi- og Resuorsestyring, Debitor, Ledelsesinformation og eHandel
- herunder fakturering”.
Fakturering fylder naturligt en del og er selve omdrejningspunktet, men af andre hovedopgaver for
funktionen kan bl.a. nævnes;
Formålet med funktionen er til enhver tid at være
den udførende del af brandvæsenets økonomiske
opgaver samt at udføre administrative ad hoc opgaver for brandvæsenets ledelse.
Kontorassistenten er ligeledes medvirkende til at
skabe og fastholde et validt billede af brandvæsenets økonomi gennem at tilsikre, at de administrative rutiner og arbejdsgange udføres på en for
brandvæsenet mest hensigtsmæssig måde, så der til
stadighed er et samlet overblik over status på indog udfakturering.
•
Personaleadministration ifm. Sygdom,
ferie m.v.
•
Skadeanmeldelser ifm. Arbejdsskader
•
Mødeindkaldelse til bestyrelsesmøder m.m.
•Arkivering
•
Kontakt til IT-support
•
Udarbejdelse af statistisk materiale
•
Bestilling af kontorartikler
•Korrekturlæsning
Samt diverse ad hoc-opgaver, som holder brandvæsenets administration ”flydende” i overblikkets
navn i forhold til drift og økonomi.
Side 29
Hjemmesidestatistik
www.vestbrand.dk
I forhold til tidligere år er interessen for brandvæsenets hjemmeside faldet en smule således at antallet
af besøgende faldet til 175.795 i 2014.
Dette kan muligvis tillægges at de mange brande i
Albertslund Kommune i foråret 2013 heldigvis var
et forbigående fænomen og at behovet for at følge
vores hjemmeside på den baggrund er faldet.
Dog er der stadig enkelte dage, som skiller sig ud
og specielt den 13. december 2014 fik hjemmesiden besøg af 1393 personer på et enkelt døgn –
dette kan skyldes interessen for storbranden i Vestervangens Butikscenter på Sportsvej i Glostrup
Kommune.
Nr. 2 på listen er den 20. juli 2014, hvor interessen
for en kraftig eksplosion i en villa på Sognevej i
Brøndby Kommune fik antallet af besøgende op
på 1206 personer på et døgn.
Disse 175.795 besøgende brugte i 86.487 tilfælde
en computer, som platform efterfulgt af tablets og
smartphones med i alt 89.308 besøg.
Trods et mindre fald i antallet af besøgende, så
udgør hjemmesiden stadig en vigtig del af brandvæsenets ansigt ud ad til i forhold til levering af
valid statistisk materiale leveret 24 timer i døgnet
året rundt til gavn for både borgerne, politikere og
andre interesserede.
Søgemaskinen Google er ligeledes stadig et vigtigt
parameter i forhold til at måle om hjemmesiden er
interessant, fordi når man søger på ordet ”brandvæsen”, så bliver man henvist fire gange til www.
vestbrand.dk fra den første side på Google.
I forhold til de hyppigst besøgte sider på hjemmesiden ligger forsiden nr. 1, skarpt forfulgt af undermenuen ”udrykningsrapporter” og sidst, men ikke
mindst meget overraskende, ligger undermenuen
“Ledige stillinger” som nr. 3 over de mest besøgte
sider på www.vestbrand.dk
Af alle døgnets 24 timer, så blev tidsrummet klokken 21-22 den time i døgnet, hvor der var flest
besøgende.
Samlet set foretog 41.192 personer en søgning på
vores hjemmeside, hvilket giver et gennemsnit pr.
dag på 481 personer.
Side 30
Antal besøgende pr. år for perioden 2010-2014
250000
212677
200000
175.795
168407
150000
150357
144483
100000
50000
0
2010
2011
2012
2013
2014
Gennemsnitligt antal besøgende pr. døgn for perioden 2010-2014
700
600
582
500
400
481
461
395
412
300
200
100
0
2010
2011
2012
Side 31
2013
2014
Kursusafdelingen
2014 har i kursusafdelingen været et roligt år,
forstået på den måde at der generelt ikke har været
den store efterspørgsel efter brandvæsenets kurser.
Dette ses som en fortsættelse af udviklingen fra de
foregående år. Desuden var året stadig præget af
en del aflyste kurser.
Brandvæsenet har dog i slutningen af 2014 kunne
mærke en øget efterspørgsel af kurser mhp. budgetåret 2015. Vi håber at dette er et tegn på en
begyndende positiv udvikling ift. efterspørgslen.
Vi har i 2014 haft fortsat fokus på opfølgning på
tidligere kunder.
Dette for at fastholde kundeporteføljen og sikre et
fortsat rimeligt aktivitetsniveau, uagtet den generelle lavere aktivitet fra de foregående år.
Der har i 2014 fortsat været dedikeret ressourcer
til at minimere omsætningsnedgangen.
Aktivitetsniveau i brandvæsenets kursusafdeling
har dog stadig været fornuftigt.
VB tilbyder bl.a. kurser i elementær brandbekæmpelse
Tyngden i kurserne har i 2014 stadig ligget på
Elementær brandbekæmpelse. Desuden har der
været afholdt en del vedligeholdelseskurser, hvilket
ses som en udløber af den opfølgning og det fokus
der har været på netop dette område.
Afholdte kurser 2014
Elementær
Brandbekæmpelse (EB)
34%
Apparatbrugerkursus
0%
Virksomhedstilpasset EB
0%
Førstehjælp 12 t
13%
Førstehjælp
vedligeholdelse
27%
Førstehjælp oplæg
0%
Hjertestarterkursus
11%
Førstehjælpmoduler
13%
Side 32
Førstehjælp i
børnehøjde
0%
Førstehjælp til børn
2%
Instruktørkorpset i VB består af frivilligt fast
mandskab, der på deres fridage - hvor de ikke er
på vagt - underviser for kursusafdelingen. Disse
instruktører besidder færdigheder og kompetencer
inden for førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, som de anvender både som brandfolk og
som instruktører.
Dette gør at deres færdigheder bliver holdt skarpe
da det er færdigheder de ofte anvender både
på skadesteder og kan drage nytte af, i undervisningsøjemed. Det medfører at de kan trække
på en lang række praktiske erfaringer i forbindelse
med undervisningen til gavn for kursisterne.
Indgangsvinklen til vores kursusafdeling er som
altid:
www.vestbrand.dk/courses/ eller på mail:
[email protected]
Side 33
Kursusafdelingen vil slutteligt gerne takke vores
mange samarbejdspartnere for samarbejdet i 2014.
Hvorledes kursusafdelingen bliver forankret i det
nye samordnede beredskab pr. 1/1-2016 vil tiden
vise. Vi er naturligvis opmærksomme på at sikre
en fastholdelse af de mange gode eksisterende
kunder vi allerede har, også i fremtiden.
Arbejdsmiljøorganisation
Nyt fællesvaskeri implementeret
Som nævnt i Regnskab og Beretning 2013, så
arbejdede brandvæsenet hen i mod at oprette og
implementere et nyt og moderne fællesvaskeri på
Hvidovre brandstation.
Målet var, at vaskeriet stod funktionsklart i 2014 og
det mål blev nået i et konstruktivt samarbejde mellem ledelsen, AMO og kreative medarbejdere, som
løbende bød ind med innovative løsninger. Vaskeriet blev placeret, således at der er direkte indgang
fra det fri, så kontamineret udstyr ikke skal ind
gennem rene områder.
For at tilsikre en ensartet håndtering af kontamineret udstyr, så er der ligeledes blevet udarbejdet en
AMO-godkendt procesbeskrivelse på selve proceduren.
Procesbeskrivelsen er til enhver tid tilgængelig på
brandvæsenets intranet for samtlige medarbejderne.
Kontamineret udstyr på brandstedet
Fællesvaskeriet kan nu håndtere kontaminerede
branddragter, røgdykkerhætter, flaskeovertræk og
brandhandsker i forhold til røg og sod fra indsatser
på en miljømæssig forsvarlig måde.
Derudover vil samtlige branddragter løbende blive
imprægneret efter fabrikantens anbefaling.
Vaskeriet kan ligeledes benyttes af de stedlige indsatsledere fra vores fem ejer kommuner.
De allerede indøvede procedurer vedr. omklædning
på brandstedet ved enhver form for kontaminering
er fuldt implementeret.
Forseglet asbestkontamineret indsatsbeklædning,
hjelme, røgdykkerapparater med videre tages med
retur til stationerne, hvor vagthavende brandmester
efterfølgende rekvirerer et eksternt skadeservicefirma for aftale om aflevering eller afhentning af
udstyr.
Herefter rengøres det kontaminerede tøj og udstyr
på en arbejdsmiljømæssig forsvarlig måde hos en
leverandør, der er vant til at håndtere asbest kontamineret beklædning m.v.
Side 34
Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) - fordelt på fem medlemmer
På den baggrund har Vestegnens Brandvæsen udarbejdet en foreløbig forholdsordre i forbindelse med
fremtidige udrykninger til sprinkleranlæg, hvor der
er mulighed for at aftapning af sprinkleranlæg enten er sket eller er nært forestående i forbindelse
med en aktivering af automatisk brandalarmeringsanlæg.
Denne løsning er bevidst valgt ud fra et arbejdsmiljømæssigt synspunkt gående på, at vi ikke i
brandvæsenet selv vil håndtere denne type kontamineret udrustning. Både af hensyn til medarbejdernes arbejdsmiljø, men ligeledes af hensyn til de
foranstaltninger, der skal iværksættes for at kunne
håndtere denne opgave.
“Ved udrykning til sprinkleralarmer, hvor
brandvæsenet skal i sprinklercentralen SKAL
der ventileres i rummet inden at der bruges
nogen form for elektricitet eller andet der kan
være kilde til antændelse af de brintgasser, som
muligvis kan forekomme.
Ligeledes skal der kontinuerligt ventileres under
aftapning af vandet.
Dette er KUN gældende såfremt vi er nødt til
at tage vandet af anlægget eller vandet allerede
er ved at løbe af. Ved udrykning til trykfald er
ventilation ikke nødvendig”.
Sprinklercentraler
I 2014 har der andre steder været to hændelser
med brintdampe, som utilsigtet er blevet antændt i
forbindelse med service og vedligeholdelse af
sprinkleranlæg.
En af hændelserne indtraf den 19. maj 2014 i Magasin i Lyngby, hvor en sprinklercentral eksploderede og efterfølgende brød i brand. En hændelse, som
sendte 16 personer på hospitalet.
Side 35
ledsagelse færdes i områder, hvor der kræves klasse 2eller klasse 3-advarselsklæder ved arbejde i området.
Når ansatte, fx renovationsarbejdere, udfører arbejde
langs kørevej, hvor de kun kommer ud på kørebanen
tæt på renovationsbil e.l. køretøj tydeligt afmærket i
henhold til færdselslovens bestemmelser. Man skal bruge advarselsklæder af højere klasse, hvis betingelserne
ikke er opfyldt.
Yderligere information kan endvidere hentes på
Arbejdstilsynets hjemmeside, hvor der findes retningslinjer for kortlægning af risici og forebyggelse
af ulykker med sprinkleranlæg.
Beredskabsstyrelsen arbejder i skrivende stund på
en retningslinje for denne type indsatser fremadrettet.
Brandhanekørsel
I forbindelse med brandhanekørsel skal brandmanden have klasse 1 beklædning på, hvilket er defineret som en refleksvest i en fluorescerende farve.
Der er på nuværende tidspunkt ingen lovmæssige
krav om at brandfolk skal gennemgå kurset ”Vejen
som arbejdsplads” i forhold til at foretage fagrelateret
arbejde på offentlig vej.
AT-vejledning;
2.3. Klasse 1-advarselsklæder.
Arbejdstilsynet kræver, at man bruger klasse 1-advarselsklæder i følgende situationer: Når besøgende under
Det psykiske arbejdsmiljø
AMO vil fortsat have fokus på det psykiske arbejdsmiljø i forbindelse med implementeringen af den
kommende strukturreform den 1. januar 2016 samt
de overvejelser dette medfører.
Side 36
Dette for at skabe en større tryghed og en bedre
forståelse for den nye struktur således at, den
enkelte medarbejder får mulighed for at føle
ejerskab af processen evt. ved at bidrage med
relevant faglig viden om egen organisation til
den nye struktur.
Når relevant og konkret viden om den igangværende proces er officielt kendt vil medarbejderne
blive orienteret løbende om dette. Dog er AMO
opmærksom på at rygter desværre vil være en
del af processen, men at brandvæsenet naturligt
vil be- eller afkræfte disse rygter i det omfang,
at det er muligt.
Mundering
AMO har haft en ny dialog omkring reflekser på arbejdsbukser i hverdagsmunderingen.
Tilbage i januar 2011 besluttede AMO at der
ikke længere kunne bestilles arbejdsbukser med
refleks.
Dette med baggrund i en hændelse hos Kbh.
Brandvæsen, hvor en eller flere brandfolk var
blevet forbrændt på benene efter indsats i et
varmt miljø.
Det kunne muligvis skyldes placeringen af
reflekserne på arbejdsbukserne, så derfor for at
eliminere muligheden for at pådrage sig skader blev det derfor besluttet at fra den 1. juni
2014 er det ikke længere er tilladt i Vestegnens
Brandvæsen at gå med reflekser på sine arbejdsbukser.
Dette tiltag er en naturlig opfølgning af beslutningen fra 2011.
Det er vurderingen fra AMO at en overgangsperiode på 3 år må være mere end tilstrækkeligt set i forhold til at få skiftet til bukser uden
reflekser.
Derudover har AMO haft en konstruktiv
dialog omkring en fremadrettet inddragelse af
AMR og AM-leder i forhold til en vurdering
af, om brandhandsker, brandstøvler og branddragter er kassable eller skal repareres og ud fra
vurderingen beslutter de om medarbejderen skal
have en ny effekt.
Dog har den enkelte medarbejder naturligvis til
enhver tid selv et medansvar for, at hans fulde
indsatsbeklædning er i en sikkerhedsmæssig
forsvarlig stand.
Arbejdsskader
Der er fortsat fokus på dette emne og alle
sager bliver behandlet i AMO regi. Samtidigt
indskærpes det at arbejdsskadesedler udfyldes
umiddelbart efter en hændelse og gerne i samarbejde med den lokale AMR. Som en vejledning
kan udarbejdet procesbeskrivelse benyttes.
Side 37
Hvorfor skulle medarbejderen udfylde et
dokument?
Asbest på arbejdspladsen
I forbindelse med installering af fjernvarme på
station Glostrup opstod der tvivl fra håndværkernes side om hvorvidt der var asbest i isoleringen rundt om rørføringen i kælderen under
villaen.
På den baggrund blev der udtaget prøver, som
desværre viste sig at være positive – der var/og er
asbest i isoleringen.
Derfor blev arbejdet straks stoppet og der blev
asbestsaneret af et eksternt certificeret firma.
Det vil sige, at asbesten blev indkapslet – efterfølgende skulle Glostrup Kommune tage stilling
til hvor meget af asbesten, som skulle fjernes.
På kommunens foranledning har man herefter
kun fjernet den berørte del af asbesten, så håndværkerne kunne arbejde videre, fordi det blev
for stor en udgift at fjerne al asbesten.
Hvis medarbejderen, under ophold i den aktuelle kælder, gennem en årrække har inhaleret eller
indtaget asbest, kan der potentielt være en øget
risiko for en asbestforgiftning.
Dog vil asbestforgiftningssymptomer ikke dukke op før mange år efter, at medarbejderen har
inhaleret eller indtaget fibrene. Disse symptomer debuterer som regel først efter en latensfase
på 15-20 år efter eksponering.
På den baggrund anbefalede Arbejdsskadestyrelsen, at AMO udarbejdede et dokument på
de enkeltpersoner, som henvendte sig til AMR
– Glostrup.
Dette dokument blev herefter blive arkiveret i
en sagsmappe på hændelsen til senere brug, hvis
dette skulle blive aktuelt i fremtiden.
Hvad har AMO foretaget sig?
Opfølgning
AMR - Glostrup har taget kontakt til Arbejdsskadestyrelsen for at blive korrekt vejledt i
denne sag og opfordringen gik på, at Vestegnens
Brandvæsen burde registrere samtlige af de
ansatte, som løbende har opholdt sig i kælderen
(gangarealet) under villaen i perioden 20002014.
Som en konsekvens af at kun en del af asbesten
er blevet fjernet, så har Vestegnens Brandvæsen
valgt selv at indkapsle resten af asbesten i plastik
og markere rørføringen med asbest-tape. Dette
som en ren sikkerhedsforanstaltning indtil at
der en dag er økonomi i at fjerne asbesten helt
fra kælderen.
Side 38
Jordingskursus
Jording af køreledningsanlæg - baggrunden
I forbindelse med elektrificering af Fjernbanen i
1980-erne blev der i starten indgået aftale med
et større brandvæsen om en målrettet uddannelse af ildløspersonalet, så de havde mulighed for
at starte en hurtig rednings- eller slukningsindsats op i nærheden af det elektrificerede anlæg
indtil Banedanmark’s kørestrøms-vagt nåede
frem.
Uddannelsen er siden blevet bredt ud til stort set
alle redningsberedskaber langs de elektrificerede
baner, hvor Banedanmark udleverer jordingsudstyret – underviser redningsberedskaberne i
brugen samt servicerer udstyret årligt.
Da jordingsudstyret er at betragte som højspændingsværktøj, er det underlagt regler og
bestemmelser i Stærkstrømsbekendtgørelsen og
Banedanmark’s godkendte instruktører uddanner på den baggrund de involverede redningsberedskaber med et 18 mdr. interval.
Vestegnens Brandvæsen
Ildløspersonalet ved Vestegnens Brandvæsen
gennemfører disse certificerede uddannelser og
modtager blandt andet teoretisk undervisning i
hvordan de elektriske baner forsynes - S-banen
med 1650V DC spænding –og Fjernbanen med
25kV AC spænding – samt hvordan forsyningen fungerer og hvad man, som redningsmandskab, skal være opmærksom på er spændingsførende.
Forhold omkring nedrevne køreledninger og
hvordan redningsmandskabet håndterer brugen
af vand, som slukningsmiddel, i umiddelbar
nærhed af et kørestrøms-anlæg indgår også i
den teoretiske del.
Udover den teoretiske del er der naturligt også
en praktisk øvelsesdel, hvor Vestegnens Brandvæsen undervises i at bruge en spændingsviser
til den enkelte bane samt på hvilken måde
brandvæsenet sikrer indsatsområdet med jordingskabler på skinnerne.
Side 39
Kompetencerne
Uddannelsen giver kompetencer til at måtte
forlange en udkobling af de elektriske køreledninger samt sikre indsatsområdet, så en evt.
ildløs i et tog eller en personredning kan iværksættes inden Banedanmark’s kørestrøms-vagt
når frem til skadestedet - kørestrøms-vagten har
typisk en responstid på op til 60 minutter (oplyst
af Banedanmark).
Kørestrøms-vagten overtager ved ankomst
ansvaret for jordingerne og efter at redningsberedskabet har afmeldt indsatsen, vurderer
vagten om det er forsvarligt at spændingssætte
køreledningsanlægget igen.
Brandvæsenets kompetencer er gældende i 18
mdr. hvorefter opfølgning foretages for fortsat
at være godkendt til en evt. indsættelse med
jordingsudstyr på jernbanen.
Side 40
Røgdykkerafdelingen
Brandvæsenets røgdykkerafdeling er ved at
forberede og ruste sig til sammenlægningen
med Dragør-, Frederiksberg-, Københavns- og
Tårnby Kommuner den 1. januar 2016.
Netop håndtering af forurenet indsatstøj og
materiel har haft og har stadig stor fokus hos
alle brandvæsener i Danmark, og således også
naturligt hos Vestegnens Brandvæsen.
Røgdykkerafdelingen ser frem til det nye samarbejde og håber på, i den forbindelse at få tilført
flere opgaver/kunder inden for vores kompetenceområde. Dette skal ses i lyset af det store engagement, som medarbejderne i denne afdeling
bestrider, og at brandvæsenet ser ind i det nye
samarbejde, hvor servicering og reparation af
røgdykkermateriel kunne blive mere omfattende
end det, som er kendt i dag.
Temadag i Røgdykkerafdelingen
”Alle opgaver udføres af fastansat ildløspersonale på
døgnvagt, som til dagligt mellem udrykningerne er
tilknyttet røgdykkerafdelingen – disse certificerede
medarbejdere er alle uddannet hos firmaet Dräger
på deres værksteder i Danmark og Tyskland.”
Et af de store alvorlige emner, som desværre er
blevet en del af hverdagen for brandfolk i hele
Danmark, er asbestudfordringen i forbindelse
med bl.a. brandindsatser - herunder asbestsanering af vores røgdykkerudstyr, som har været i
indsats.
På den baggrund valgte røgdykkerafdelingen i
oktober måned at afholde en temadag hos en
af brandvæsenets samarbejdspartnere - Recover
Nordic i Hvidovre Kommune. Virksomheden
foretager asbestsanering af vores røgdykkerudstyr og besidder netop de kompetencer for at
rengøre efter de særlige regler, der gælder for
arbejdet med asbestsanering.
Temadagen bestod af en virksomhedspræsentation, en rundvisning samt en løbende konstruktiv og ikke mindst lærerig dialog omkring
udfordringerne med asbest.
Afdelingens lokale procedurer har i 2014 fået et
servicetjek, som bl.a. har udmøntet sig i en ny
proces for vask af røgdykkermasker.
Den nye vaskeprocedure imødekommer de krav
der stilles for håndtering af udstyr, som har
været i forbindelse med sod og brandrøg og er
nu implementeret i dagligdagen til glæde for alle
ansatte.
Side 41
Brandmand Steen Mathiesen fra
røgdykkerafdelingen beskriver
virksomhedsbesøget;
hvordan brandvæsenet ønsker forurenede
røgdykkerapparater proppet af, for at skåne
materiellet bedst muligt under rengøringen.
”Vi var 8 brandfolk, som blev mødt
foran firmaet og budt velkommen af en
repræsentant, som gav en kort rundvisning
og lidt information om deres materiel samt
mængderne af det – specielt var mængderne af
affugtere overvældende. Dette til trods for den
mængde affugtere, som allerede var på opgave i
forbindelse et større skybrud nogle uger tidligere.
Røgdykkerafdelingen takker Recover Nordic
for et veltilrettelagt virksomhedsbesøg, som
gjorde afdelingens temadag både oplevelses- og
indholdsrig”.
Over en kop kaffe og lidt morgenbrød fortalte
repræsentanten om virksomheden generelt, dens
oprindelse og deres ekspansion i Norden.
Virksomheden har i dag ca. 1000 ansatte.
Baggrunden for besøget var bl.a. virksomhedens
håndtering af asbest-forurenede effekter, men
for at få en dybere forståelse for netop asbest, så
fik vi – gennem en specialist fra virksomheden
– et mindre foredrag om de forskellige former
for asbest og hvor vi evt. kan møde asbest i
bygninger. Et brugbart læringspunkt for alle
deltagere.
Inden at vi afsluttede virksomhedsbesøget
gik vi retur til den del af virksomheden,
hvor de håndterer asbestforurenet tøj og
røgdykkerapparater i aflukkede renserier, som
er sat i undertryk, for at hindre spredning af
asbestfibre til resten af virksomheden.
Arbejdsopgaverne
På værkstederne blev der i 2014 udført;
•
•
•
Netop denne del af processen gav anledning til
en konstruktiv dialog omkring,
Side 42
Fyldning af luftflasker til brand - 435
styk (Glostrup)
Vask og trykprøvning af masker til
brand - 684 styk
Derudover bliver der serviceret udstyr
for kommunernes beredskabsafdelinger
samt diverse eksterne kunder
Centralværkstedet
Tilgangen til denne opgave med opbygningen
lokalt var udelukkende positiv og blev udført
med stor ildhu.
Sluttelig blev køretøjet stafferet efter brandvæsenets nye designmanual hos ekstern leverandør.
Efter udfasning og efterfølgende salg af to
køretøjer i 2014, så består brandvæsenets rullende materiel af 8 lastvogne og 6 personbiler.
Målsætningen for driften af disse køretøjer er
uændret – nemlig at holde dem kørende døgnets 24 timer ud fra et kriterie om at;
”Alt hvad der kan laves på VB´s eget værksted skal laves af vores egne mekanikere”.
En del af målsætningen skal ligeledes sikre at
fejl og mangler bliver udbedret hurtigst muligt,
så køretøjerne er ude af drift i kortest mulig tid.
2014 har budt på mange spændende opgaver på
køretøjssiden i det at drejestigen S1 er kommet
retur fra en hovedrenovering og sat i drift. Den
udbudssatte tankvogn V2 er blevet leveret og sat
i drift og endelig er en ny automobilsprøjte M2
sat i udbud med henblik på levering i slutningen
af 2015.
Drejestige tilbage i drift
Drejestigen S1 blev endelig sat i drift efter 12
måneder på et tysk værksted, hvor køretøjet
fik en gennemgribende hovedrenovering, som
har forlænget levetiden. Resultatet var en ”ny”
drejestige til den nettosum af to millioner
kroner, hvilket var under halv pris i forhold til
en ny drejestige, som ville koste i området af 4,6
millioner kroner.
Brandvæsenets egne ressourcepersoner har
efterfølgende, i samarbejde med den lokale
arbejdsmiljørepræsentant, indrettet magasinrum
og pakket køretøjet med diverse materiel og
specialudstyr.
Side 43
Nye køretøjer
Brandvæsenet har i 2014 modtaget to nye
køretøjer, som er sat i operativ drift. Station
Hvidovre har erstattet en gammel selvbygget
Scania vandtankvogn V2 fra 1983 med en ny
Scania. Station Glostrup har erstattet en gammel selvbygget Mercedes miljøvogn (O1) med
en ny VW Crafter (F1).
Vandtankvogn (V2) – Fakta;
•
Vandtankvogn (V2) blev leveret i marts
sat i operativ drift april 2014
•
Køretøjet er en Scania med 320 HK og
automatisk gearkasse
•
8.000 liters vandtank
•
200 liters skumvæsketank
•
lavtrykspumpe, der kan levere 2.500
liter/min ved 10 bar
•
Skum- og vandkanon
•Lysmast
•
60 meter slange på vinde, lavtryk
•
5 tons elektrisk spil
•
Traffic advisor system på bagklap samt
udtræksbomme for afspærring af køre
bane
•
Selve indretningen og 112 radiomontering er udført af brandvæsenets egne
ressourcepersoner
•
V2 fungerer som et kombikøretøj, hvilket i praksis betyder at den kører både
til brand, redning og miljø
•
V2 er stafferet efter brandvæsenets nye
designmanual fra 2013
•
Pris; 1.830.000,- kroner
Side 44
Nye køretøjer - fortsat
Miljøvogn (F1) – Fakta;
•
•
•
•
•
•
•
Miljøvognen blev sat i operativ drift
august 2014
Køretøjet er en VW Crafter kassevogn med 163 HK og 6 manuelle
gear
Totalvægt 5 tons
Indretning og alt udryknings udstyr, samt radioer er monteret af
brandvæsenets egne ressourcepersoner
Opgave – bruges kun til miljøindsatser og medbringer en større
mængde saneringsmiddel, opsamlingskar, kemikaliedragter samt
specialudstyr til forureningsbekæmpelse
F1 er stafferet efter brandvæsenets
nye designmanual fra 2013
Pris; 350.000,- kroner
Side 45
Ny automobilsprøjte i udbud
I efteråret 2013 blev der udfærdiget et udbudsmateriale på en ny automobilsprøjte, som skal
erstatte den gamle M2 på station Hvidovre.
På den baggrund blev der i 2014 bestilt en ny
automobilsprøjte til station Hvidovre.
Drejebogen og selve styregruppen for processen
af indkøbet var allerede afprøvet ved indkøbet
af vandtankvognen, hvilket gjorde arbejdsgangen mere smidig ud fra allerede opnåede resultater med udbuddet af vandtankvogn V2.
Myndighedsgruppen havde på forhånd fastlagt
krav om vandmængde og materiel på den nye
M2. Ud fra den risikobaserede dimensionering,
hvor meget vand og materiel det nye køretøj
skal kunne fremføre.
Derudover har de forskellige medarbejdergrupper i brandvæsenet, via repræsentanter,
haft muligheden for at præge resultatet ved at
komme med konstruktive, kreative løsningsforslag og innovative idéer til både opbygning og
indretning.
Styregruppen gik herefter i gang med at udarbejde et nyt og mere ”skrabet” udbud.
I løbet af processen viste det sig, at Beredskabsstyrelsen havde indgået en rammeaftale med
Scania og Ziegler Brandkøretøjer om indkøb af
automobilsprøjter.
Denne aftale kunne brandvæsenet med stor
fordelagtighed drage nytte af. Så held i uheld
at vi var nød til at annullere det første udbud,
da vi nu kunne bestille og købe en Scania og
Ziegler Fabriksopbygget automobilsprøjte på en
rammeaftale uden at skulle ud i et EU-udbud.
Den danske forhandler er Gråsten Karrosseri
Værksted, så den kommende automobilsprøjte
(M2) og den nyligt leverede vandtankvogn
kommer (V2) fra samme fabrik.
Dette giver store fordele i forhold til betjening
af køretøjerne, samt reparationer og vedligehold.
Automobilsprøjten er i skrivende stund under
opbygning i Holland og leveres i sommeren
2015.
Den samlede pris bliver cirka 2.150.000,- kroner.
Herefter blev der udfærdiget et samlet udbudsmateriale på chassis-delen og opbygningen.
Desværre blev udbuddet annulleret, fordi det
viste sig, at da tilbuddene fra de forskellige
udbydere kom retur, så viste samtlige tilbud at
ligge over den økonomiske ramme, som ellers
var fastsat.
Side 46
Den værkstedsansvarlige
Omkring materielle skader på køretøjerne, så
har brandvæsenet i 2014 været en smule udfordret i forhold til andre år.
Bl.a. blev den drejestige, som brandvæsenet lånte, mens vores egen drejestige var til hovedrenovering i Tyskland, beskadiget under indsats og
de materielle skader løb op i 100.000,- kroner.
Det er en ren forsikringssag, som pt. er under
behandling mellem Forsikringsselskabet og
Drehleiter Werkstatt i Tyskland, hvor brandvæsenet fungerer som bindeled.
Der har været over 15 mindre skader på køretøjerne - alle i forbindelse med udrykninger og
parkering.
På baggrund af det - i brandvæsenets øjne forholdsmæssige store antal skader, så er der
nedsat en arbejdsgruppe, som skal analysere og
evaluere hver enkelt skade samt baggrunden for
hændelsen udelukkende med henblik på at få
nedsat skadefrekvensen.
Samtlige medarbejdergrupper i brandvæsenet
fortjener stor ros for deres fleksibilitet, engagement og ikke mindst kreativitet i forbindelse
med at holde vognparken kørende 24 timer i
døgnet.
Specielt de medarbejdere, som er tilknyttet centralværkstedet udviser stor dedikation og ildhu
ved at bruge mange mandetimer på værkstedet,
så køretøjer ramt af nedbrud kan blive lavet
hurtigst muligt og køretøjer kan klargøres til
de lovpligtige syn. Alt dette gennemføres ved
at holde et jævnt fokus på køretøjernes tilstand
uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Side 47
Bygninger Vestegnens Brandvæsen
Indledning
2014 har på begge stationer budt på flere udfordringer, som har krævet brandvæsenets fulde
opmærksom i forhold til både tilslutningstilladelse, miljøboringer, fjernvarme og asbest.
Derudover skal brandvæsenet fremadrettet
tilsikre at grænseværdierne på vaskeprodukter,
desinficeringsmidler m.v. overholdes.
Hvidovre brandstation
Vores brandstation i Hvidovre har fået et påbud
efter miljøbeskyttelseslovens § 30 stk. 1 af
Hvidovre Kommune, som overordnet set
handlede om vores tilslutningstilladelse af
spildevand til det offentlige kloaknet.
På den baggrund modtog brandvæsenet i foråret
en rapport fra Plan- og Miljøafdelingen i Hvidovre Kommune, som i detaljer beskrev hvilke
tiltag der skulle iværksættes for at få godkendt
spildevandstilslutningen.
Dette gøres ved at synliggøre forbruget pr. år
samt ved at datablade på samtlige produkter til
enhver tid er tilgængelige for de interesserede.
For det samlede overblik er der udarbejdet en
logbog, hvori 7 hovedpunkter dokumenterer de
emner, som brandvæsenet er blevet pålagt.
Som en yderligere foranstaltning skal spildevandet fremover analyseres to gange om året af et
eksternt firma, som har kompetencer til denne
opgave. Når resultatet af disse prøver foreligger,
fremsender firmaet en rapport til Vestegnens
Brandvæsen og Hvidovre Kommune.
Glostrup brandstation
I starten af september 2014 havde brandvæsenet
besøg af Dansk Miljørådgivning A/S (DMR).
Dette med henblik på en rekognoscering af
matriklen, så de kunne foretage prøveboringer i
undergrunden – dette for at afdække evt. forureninger, som potentielt kan skade grundvandet.
Blandt andet skulle vores kloakinstallationer
flere steder laves om eller helt lukkes.
Den største opgave var at lukke den udendørs
vaskeplads, hvilket krævede en større omlægning af kloakeringen på pladsen udført af en
ekstern entreprenør. Vaskepladsen har siden
brandstationens opførelse aldrig været brugt.
Det er en indledende forureningsundersøgelse,
som er sat i gang af Region Hovedstaden, men
som udføres af DMR.
Side 48
Som udgangspunkt var matriklen ikke forurenet før det modsatte var bevist. De efterfølgende
prøveboringer har vist at brandstationens grund
er forurenet med oliestoffer og på den baggrund
har Region Hovedstaden kortlagt foruningen i
en undersøgelse, som både kommune og brandvæsen er bekendt med. Forureningen udgør
ingen sundhedsrisiko for medarbejderne.
Hvorfor nu det og hvad betød det for brandvæsenet?
Baggrunden for at disse prøveboringer blev
iværksat, skyldtes en borgerhenvendelse til
Glostrup Kommune gående på, at kommunen
burde undersøge matriklen for forurening –
denne henvendelse udmøntede sig i, at ”vores”
matrikel var med i en pulje på 28 udvalgte
matrikler i Glostrup Kommune, som skulle
have taget jordprøver af overfladen, poreluftprøver samt miljøtekniske boringer inkl. jordog vandprøvetagning.
De tre typer prøver, som blev udtaget var følgende:
•
Derfor påbegyndte DMR deres boringer i slutningen af september på hele matriklen.
I praksis skulle de blandt andet bore på gårdspladsen samt foretage prøveboringer i kælderen
under Villaen, i mellemgangen inden soveafsnittet, ud for værkstedet, ud for Villaens køkkenvindue og i opgangen til Ved Brandstationen 2.
•
•
Side 49
Poreluftprøver – Prøven tages af den
luft, der findes i jorden og/eller lige under gulv i bygningen
Jordprøver af overfladejorden – Prøven
udtages fra den øverste halve meter af
jorden
Miljøtekniske boringer inkl. jord- og
vandprøvetagning – Prøven udføres
med en større borerig, hvor der efterlades
et plastrør i jorden, hvorfra der efterfølgende kan udtages en vandprøve
Samtidigt er styringen indstillet til ikke at overstige 16 grader ved normal drift og i perioden
fra den 15. maj til den 15. oktober vil anlægget
ikke være i drift.
Fjernvarme og asbest
I forbindelse med installering af fjernvarme
på brandstationen i Glostrup, så blev arbejdet
stoppet midlertidigt, da VVS-firmaet fik udtaget prøver af isoleringen omkring varmerørene
i kælderen under Villaen - prøverne viste sig
desværre at være positive.
Det er visionen inden 2020 også at udskifte et
stort gaskomfur, udelukkende for helt at udfase
naturgassen på matriklen.
Nyt telefonsystem
En lang proces med at afdække samtlige inaktive og aktive fastnet- og mobilabonnementer
i Vestegnens Brandvæsen fik sin afslutning
i 2014, med implementeringen af et nyt og
tidssvarende telefonsystem, som nu er fremtidssikret.
Tiden med et analog telefonsystem havde set
sine bedre dage, og på den baggrund måtte der
gøres noget.
Brandvæsenet har derfor nedlagt samtlige analoge telefonlinjer og i stedet fået installeret IP-telefoni på fastnettelefonerne til administrationen.
Flere serviceaftaler er blevet opsagt, uden at det
fik en praktisk betydning, da telefonsystemet alligevel stod foran en omfattende modernisering.
Hele historikken omkring den konstaterede
asbest og de efterfølgende tiltag, er beskrevet
andetsteds i beretningen af Arbejdsmiljøorganisationen.
Installationen af fjernvarme var et stort ønske
fra brandvæsenets side og er også et af punkterne i brandvæsenets ”Grønne vision”, som blev
beskrevet i Regnskab og Beretning 2013.
Netop fokus på at reducere varmeforbruget i
udrykningsgaragen betragteligt, ved at skifte fra
naturgas til fjernvarme var med i disse overvejelser, gennem udskiftning af en gammel og
utidssvarende varmeblæser til tre helt nye blæsere, som er bedre i både drift og varmefordeling
gennem en ny temperaturstyring, som lukker
for blæserne ved åbning af garageportene.
Side 50
I stedet for har den vagthavende brandmester på
begge stationer fået en smartphone til brug for
netop denne funktion.
Dette bevirker, at vagthavende brandmester hele
døgnet får mulighed for, at få indkomne mails
direkte på hans smartphone og kan handle derefter, hvis det er krævet samt eks. at telefonlister
til enhver tid er opdateret via en ”netsky”.
Brandstationens generelle tilstand
Fremtiden vil naturligt afdække flere bygningsmæssige udfordringer end de allerede kendte,
som ligeledes tidligere er beskrevet gennem en
tilstandsrapport fra 2010.
Ligeledes er en telefonsvarer blevet moderniseret, således at det nu er blevet meget nemmere,
at blive dirigeret direkte til den person, som
man ønsker at tale med gennem flere valgmuligheder, når man ringer på brandvæsenets
hovednummer 4396-0814.
Det har lettet arbejdet på alle niveauer i organisationen, fordi den enkelte medarbejder i enten
administrationen eller på brandstationerne, som
udgangspunkt, er fritaget for at skulle agere
viderestilling i hverdagen.
Under hele processen havde brandvæsenet et tæt
samarbejde med løsningskonsulenter fra TDC,
som rådede og vejledte i forhold til vores ønsker
for en ny telefonløsning.
I samme moment indgik brandvæsenet en ny
aftale gennem SKI på denne nye løsning – en
aftale, som betød en betragtelig besparelse i
forhold til tidligere.
Målet for 2015 er således - inden de økonomiske rammer, som er udstukket - at få tætnet de
utætte tage, repareret et utæt fundament, udskiftet de ødelagte tagnedløb, samt få et eksternt
firma til at fjerne konstateret skimmelsvamp i
væggen bag brusekabinerne i brandstationens
soveafsnit.
Sidstnævnt tiltag er dog uden omkostninger
for Vestegnens Brandvæsen – udgiften tilfalder
udlejeren.
På de to følgende sider vil vi, som de foregående
år synliggøre brandvæsenets energiforbrug ved
brug af statistiske aflæsninger henover året 2014
samt for perioden 2009-2014.
Side 51
Forbrugsstatistik 2014 for begge brandstationer
EL
9000
8000
7000
kwh
6000
5000
Hvidovre
4000
Glostrup
3000
2000
1000
0
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
måned
Vand
60
50
km3
40
30
Hvidovre
Glostrup
20
10
0
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
aug
sep
okt
nov
dec
Måned
Gas
3000
2500
km3
2000
1500
Hvidovre
Glostrup
1000
500
0
jan
feb
mar
apr
maj
jun
jul
måned
Side 52
aug
sep
okt
nov
dec
Forbrugsstatistik 2009 - 2014 for begge brandstationer
100000
90000
EL
80000
70000
kWh
60000
50000
Hvidovre
40000
Glostrup
30000
20000
10000
0
2009
2010
2011
2012
2013
800
2014
VAND
700
600
km3
500
Hvidovre
400
Glostrup
300
200
100
0
2009
2010
2011
2012
2013
2014
16000
GAS
14000
12000
km3
10000
Hvidovre
8000
Glostrup
6000
4000
2000
0
2009
2010
2011
Side 53
2012
2013
2014
Øvelser uddannelse
Røgdykkerøvelsen 2014
Årets varme røgdykkerøvelse foregik hos Greve
Brandvæsen på deres helt nye øvelsesområde på
Greve brandstation.
Anlægget er et af de første af sin type i Danmark, hvor man har valgt en løsning med
optænding af naturgas i stålcontainere bygget
op, som et mindre lejlighedskompleks.
feedback til røgdykkerne og derefter fortsætte
øvelsen med både varme og røg og afprøve evt.
ændringer i slukningsteknikken med samme.
Tidligere og i andre brandhuse var man nød til
at gøre øvelsen færdig, før instruktørerne kunne
evaluere på røgdykkerne, fordi der var tændt op
på normalt vis med træ, halm eller lign.
En anden fordel er, at der kun bruges koldrøg
og, at naturgas brænder helt rent uden giftig
røg. Dette betyder at vores brandfolk ikke
udsættes for sundhedsskadelige og ikke mindst
giftige sod- og røgpartikler under brandøvelsen
og på den baggrund kan deres indsatsbeklædning inkl. udstyr betegnes som rene og kan i
princippet hænges hjemme i udrykningsskabet
uden yderligere rengøring.
Optændingen fjernbetjenes af godkendte og
instruerede røgdykkerinstruktører fra Vestegnens Brandvæsen. For at tilgodese de strenge
miljøkrav, så har man valgt en løsning med kun
at anvende kold røg fra røgmaskiner, som ikke
er giftig.
Samlet set giver disse øvelsesforhold flere fordele for både instruktører og røgdykkere, fordi
instruktøren kan afbryde øvelsen ved at stoppe
”branden” med det samme. Hvis instruktøren
har behov for at evaluere midt under øvelsen,
så kan han stoppe den og give konstruktiv
Side 54
Som en direkte konsekvens af det store arbejde,
som arbejdsmiljøorganisationen i Vestegnens
Brandvæsen har arbejdet på, i forhold til at
holde fokus på asbest- og røgmiljøet i brandvæsenet, så må øvelsesanlægget i Greve siges at leve
op til de moderne krav, der stilles til indsatsmiljøet under øvelser.
Som udgangspunkt skal alle ansatte i brandvæsenet gennem denne årlige røgdykkerøvelse og
det er sket ved at afholde øvelsen henover fire
hverdage, hvor de enkelte dage er delt op i to
øvelser formiddag og eftermiddag.
Røgdykkerøvelse nr. 1 - Særlige farer
Denne første røgdykkerøvelse havde stor fokus
på brandmandens fysiske tilstand og udholdenhed, hvor indtrængning, bekæmpelse af
overtændinger og afsøgningsteknik blev trænet
hårdt.
Hvad er en overtænding?
“En overtænding er en pludselig, intens brand
forårsaget af antændelse af en blanding af luft og
et spredt brandfarligt stof, såsom en fast (herunder
støv), brandfarlige eller brændbare væske (så som en
aerosol eller fin tåge), eller en brændbar gas. Den er
kendetegnet ved høj temperatur, kort varighed, og
en hurtigt bevægende flammefront”.
Øvelsen foregik i to stålcontainere, som var
bygget oven på hinanden, så det mindede om
en opgang med to lejligheder.
Scenariet var sat til at røgdykkerne skulle trænge
ind i ”lejligheden” på 1. sal, hvor de observerede
et gasskab, som brændte.
Formålet var her at træne slukningsteknik på en
gasbrand. Herefter fortsatte øvelsen med afsøgning og indtrængning gennem dør til et rum,
som overtændte.
Ved indtrængning i dette rum trænes særlige
fare i forbindelse med en overtænding samt
at 1. røgdykker skal beskytte sin 2. røgdykker
mod disse overtændinger, mens røgdykkeren
afsøgte etagen. Målet var nået, når røgdykkerne
havde fundet og ”reddet” to øvelsesdukker ud af
bygningen.
Øvelsen fortsætter herefter til 2. sal i bygningen,
hvor momentet udelukkende gik ud på afsøgning under vanskelige forhold. Også her var
målet nået, når to øvelsesdukker – som lå godt
skjult - var ”reddet” ud.
Røgdykkerøvelse nr. 2 - Sporbevaring
Øvelsen foregik ligeledes i to stålcontainere,
som var bygget sammen ved siden af hinanden,
så det mindende om en mindre villa. Røgdykkerne skulle trænge korrekt ind og afsøge
bygningen, hvor de mødte flere våben og tre
øvelsesdukker. To af øvelsesdukkerne var markeret som omkomne og skulle derfor blive liggende i bygningen til politiets videre efterforskning af branden. Derudover kom røgdykkerne
ind i en stor overtænding, hvor 1. røgdykker
endnu engang skulle beskytte sin 2. røgdykker,
mens området blev afsøgt.
Side 55
Efter endt afsøgning blev røgdykkerne afhørt
af ”politiet” (røgdykkerinstruktøren) og skulle
indtegne på en skitse over bygningen, hvor de
har fundet våben og øvelsesdukker. Efter en
kort pause skulle røgdykkerne igen trænge ind
og derefter igennem en mindre passage, som
førte dem over i en anden stålcontainer, hvor der
blev trænet slukningsteknikker ved ild i el-tavle,
oliekar samt i en trykflaske.
Fælles øvelser
For at opnå en synergieffekt har brandvæsenet
valgt at afholde flere fællesøvelser brandstationerne imellem både, hvad de 12 lovpligtige
øvelser angår, men også i forhold til det daglige samarbejde på et skadested, samt for at få
et dybere kendskab til hinandens materiel på
køretøjerne. Herunder materiel, som bruges til
overfladeredning samt skæreslukkeren på station Hvidovres redningslift.
Brandvæsenet havde i 2014 fået lov til at låne
lidt plads på Brøndby Kommunes vejplads, så
der kunne trænes i brugen af skæreslukkeren – i
daglig tale ”Cold Cutten”. Øvelsen bestod af
både en teoretisk og en praktisk øvelse for alle
døgnvagtshold på station Glostrup.
Hvad er en skæreslukker?
”Skæreslukkeren yder et vandtryk op til 300 Bar
iblandet jerngranulat, så kan brandfolkene på få
sekunder skærer sig gennem alle materialer bl.a.
beton, mursten og jern. Og med meget få liter
vand, bekæmpe en brand og dermed prøve at
undgå en eksplosion af røggasser i lukkede rum.
Skæreslukkeren kan ligeledes benyttes til slukning
af tagbrande, hvor slukningsarbejdet kan vanskeliggøres af komplicerede konstruktioner”.
Overfladeredningen på station Hvidovre trænes
jævnligt – koldt eller varmt – i Brøndby Havn
og station Glostrup har ved flere lejligheder deltaget for at få et større indblik i denne opgave.
Mandskabet flekser tit mellem stationerne og på
den baggrund skal de være klar til også at klare
den opgave.
Ligeledes er der er afholdt fælles kemikalieøvelser ud fra det faktum ved større kemikalieuheld
skal begge stationer arbejde sammen om opgaven, som kan være meget kompleks. Derudover
besøger begge stationer diverse virksomheder
i hele operationsområdet for at opnå et større
lokalkendskab til virksomheder med specielle
indsatstaktiske udfordringer.
Side 56
Øjebliksbilleder
Side 57
Senior klubben
Seniorklubben (SVB) har rødder i Vestegnens
Brandvæsen og holdte sin stiftende generalforsamling den 18. februar 1999. Baggrunden
for oprettelsen af SVB lå i et varmt ønske fra
Brandmester Jens Meyer Olsen om have en
samlingsplatform for tidligere kollegaer, som
enten var gået på pension eller som havde skiftet
job.
SVB planlægger, som udgangspunkt at afholde
4 sociale arrangementer om året.
De fire arrangementer omfatter bl.a. en generalforsamling med efterfølgende spisning, to
medlemsmøder som kan være udflugter til byer
og museér og slutteligt en traditionel julefrokost.
Adgangskriterierne har ændret sig en smule i
forhold til de oprindelige, så SVB henvender
sig nu primært til både nuværende og tidligere
ansatte i brandvæsenet samt naturligt ældre
pensionerede brandfolk. I skrivende stund tæller
det fornemme selskab i klubben 66 betalende
medlemmer.
Derudover kan medlemmerne til enhver tid
komme med forslag til forskellige aktiviteter,
som alle i SVB kunne have gavn af - En kammeratlig aften over et kortspil med slidte brandmandsanekdoter går aldrig af mode … SVB’s
medlemmer besidder trods alt en hel del erfaring
inden for brand og redning.
Grundlag og formål
Hvor er Seniorklubben på vej hen?
SVB arbejder på et upolitisk grundlag og formålet er at fastholde medlemmernes relation til
brandvæsenet gennem muligheden for fortsat
at være en aktiv del af et godt og traditionsrigt
fællesskab ved at styrke livskvaliteten gennem
kammeratlige og venskabelige bånd.
SVB visioner for fremtiden afgør medlemmerne. Fakta er at virksomheden Vestegnens Brandvæsen skal fusioneres med andre brandvæsener
den 1. januar 2016 og ophører med at eksistere,
som selvstændigt §60 selskab.
Aktiviteterne
Aktiviteterne i SVB har desværre været en
smule sparsomme de sidste par år, men gennem
medlemmernes engagement og ”commitment”
kan aktiviteterne igen blive en naturlig del af
SVB til glæde for alle.
Den første aktivitet i 2015 er allerede gennemført, da alle medlemmer af SVB var inviteret
til brandvæsenets ”Sidste Øvelsesaften” den
26. februar. Et årligt tilbagevendende arrangement, som brandvæsenet afholder for politikere,
samarbejdspartnere, politiet samt for alle ansatte
i brandvæsenet.
Målsætningen
Derfor bør SVB’s fremtid afgøres på en generalforsamling, hvor man måske kan nøjes med
at ændre i vedtægterne samt i navnet til evt.
”Foreningen af tidligere ansatte i Vestegnens
Brandvæsen”?
I forbindelse med at brandvæsenets ”Røde Vejrmølle Fond” er blevet afviklet, så har SVB fået
tilført de midler, som denne fond rådede over.
Økonomiske midler, som kommer medlemmerne til gode netop gennem evt. arrangementer.
Side 58
Hvad var så Røde Vejrmølle Fonden?
Selvom Røde Vejrmølle Fonden har eksisteret
siden den 7. januar 1974, så er der mange i dagens brandvæsen, som ikke har den fjerneste idé
om, hvad denne fond gik ud på.
Men kort fortalt gik Fonden ud på at brandvæsenets interne samarbejdsudvalg havde oprettet en fond, som fik navnet ”Røde Vejrmølle
Fonden”.
Baggrunden for Fonden var at der fulgte en
pengegave, fra virksomheden Røde Vejrmølle,
med på 5.000 kroner fra slukningen af Røde
Vejrmølle, da den brændte den 25. januar 1973.
Ved fondens oprettelse besluttedes følgende;
•
•
•
•
•
Side 59
Fonden administreres af det til enhver
tid værende Samarbejdsudvalg
Udvalget administreres udfra alminde
ligt stemmeflertal
Fonden’s midler skal normalt være
renter fra hovedsummen (den 7. januar
1974 – 5.000,- kroner). Hovedsummen
sættes i en bank med 12 måneders
opsigelse. Fonden skal være hvilende i
året 1974
Fonden’s formål er at yde tilskud til
uddannelsesrejser, brandmandsfester,
fælles forbrugsgoder, hjælp ved sygdom
og ulykke, hædring af brandmænd,
særlige gaver m.m.
Ansøgere af midler fra Fonden skal
ansøge administrationen med normalt
30 dage
Terrorøvelse
Vestegnens Brandvæsen deltog onsdag den 17.
september 2014 med én udrykningsenhed fra
station Glostrup i - formentlig til dato - Danmarkshistoriens største beredskabsøvelse, hvor
omkring 1300 deltagere fra blandt andet politiet
og redningsberedskabet var med i en stribe af
øvelser, hvor myndighederne på tværs af hinanden trænede i at håndtere en katastrofe af denne
størrelse.
Formålet
Formålet med denne øvelse var at afprøve det
samlede tværfaglige beredskab i Københavns
Vestegns Politikreds, med fokus på det taktiske niveau i alle sektorer. Øvelsen havde rent
planlægningsmæssigt været undervejs i tre år
og var ikke kun en øvelse rettet mod politiet,
men derimod en vigtig øvelse for alle sektorer af
beredskabet.
Samarbejde
Oplægget
Et tværfagligt samarbejde, hvor politet,
Det kommunale redningsberedskab,
Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet, Region
Hovedstaden og Falck blandt andet skulle afprøve skadestedsledelse og kommunikation i en
skala, som ikke tidligere var afprøvet.
Øvelsen involverede derudover en stor gruppe
frivillige værnepligtige, som agerede omkomne,
sårede og demonstranter. Derudover deltog
fagfolk fra en lang række tjenester, herunder
militæret.
Fuldskalaøvelsen ”Ragnarok” var en varslet
fuldskalaøvelse i Københavns Vestegns Politikreds, som blev afviklet i Ballerup Super
Arena og i de umiddelbart tilstødende områder.
Selve oplægget for øvelsen var et fiktivt terrorscenarie, hvor ”Fremtidens Parti” (et fiktivt
regeringsparti med forsvarsministerpost) afholdte deres landsmøde i Ballerup Super Arena.
Der var 600-700 medlemmer til årsmødet og
pressen var også til stede for at dække begivenheden.
Side 60
Afviklingen
Denne onsdag eftermiddag og aften blev
Ballerup Super Arena således forvandlet til
”katastrofeområde”.
Omkring klokken 15.30 startede øvelsen med
at en en cateringbil – mod fremvisning af en
ordreseddel - havde fået adgang til området for
aflevering af varer foran hovedindgangen.
Da cateringbilen standsede foran hovedindgangen løb to personer fra bilen, hvorefter den
eksploderede og de to ”gerningsmænd” blev
såret, men undslap dog fra stedet.
Eksplosionen bevirkede at hovedindgang syd
kollapsede og der var mange tilskadekomne i
forbindelse og enkelte omkomne foran indgangen.
Næsten i samme moment detonerede en bombe
under dækket i selve Super Arenaen, hvor en
”gerningsmand” havde placeret en rygsæk med
sprængstof. Alt var kaos med flere sårede og
omkomne.
Der blev rekvireret ambulancer og brandbiler til
skadestedet.
Side 61
Herefter trådte samtlige mekanismer i kraft jf.
beredskabsplaner, mødeplaner, indsatsprocedurer mv. Kommandostade (KST), Kommandostation (KSN) og Den Lokale Beredskabsstab
(LBS) blev ligeledes oprettet. En kompleks
indsats i forhold til samarbejdet mellem Den
koordinerede ledelse (Politiet), Den tekniske
ledelse på skadestedet (Kommunale redningsskab), Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet,
Region Hovedstaden, Falck, Alarmcentralen
112 og EOD.
For brandvæsenets vedkommende betød øvelsen
at afvente i opmarchområde jf. plan for senere at
tilsikre, at den tekniske indsats inden for indre
afspærring på skadestedet blev afviklet sikkerhedsmæssigt forsvarligt og effektivt og at der
ved konstatering om mulig terror, blev orienteret
og iværksat efter dette.
Rent indsatsmæssigt blev Vestegnens Brandvæsen indsat for evakuering/frigørelse af indespærrede og sårede personer i bygningen, som
var kollapset efter eksplosionen. Brandvæsenet
deltog desuden med én indsatsleder/skadestedsleder og Brøndby Kommune ligeså.
En indsats, som var utrolig realistisk og bygget
op med diverse fysiske forhindringer, som røgdykkerne måtte forhold sig til og dette i mørke.
Side 62
Vestervangens Butikscenter indsats
En af de større indsatser i 2014 blev storbranden i Vestervangens Butikscenter på Sportsvej i
Glostrup Kommune, hvor vagthavende indsatsleder vicebrandchef Rasmus Theisen Otte forestod
den overordnede styring af indsatsen. Brandens
tidsforløb, ressourceforbrug og de taktiske overvejelser skildres her ud fra udrykningsrapporten og
personlige betragtninger.
I døgnet op til den 13. december 2014 var Danmark ramt af stormen ”Alexander” og Vestegnens
Brandvæsen gik heller ikke ram forbi i forhold til
stormrelaterede indsatser. Før og under branden
blev der i alt kørt 14 alarmer i vores operationsområde, dog var ikke alle var stormrelaterede.
Meldingen
Lørdag den 13. december 2013 kl. 00.04 modtog
Vestegnens Brandvæsen – station Glostrup en
melding om ”ild i bygning” på adressen Sportsvej
6 i Glostrup Kommune, hvor Vestervangens Butikscenter stod i brand.
Brandvæsenet var fremme på brandstedet efter
kun 3 minutter og kunne konstatere at butiksfacaden af glas mod vest var blæst ud på torvet foran
bygningen og at det brændte kraftigt i baglokalet
til en købmandsbutik.
Side 63
Indsatsen
Røgdykkerhold indsættes straks på branden i
baglokalet med B/C-angreb for slukning af den
kraftige ildløs, men allerede hurtigt i forløbet blev
der behov for en ekstra slukningsenhed grundet
brandens intensitet og omfang.
Station Hvidovre blev derfor rekvireret kl. 00.09
og ved ankomst indsat med B/C-angreb på butikkens frontparti.
Indledningsvis blev branden i butikken slået ned
og overtrykventilering påbegyndt.
Men det konstateres at der allerede var brandspredning gennem loftet til tagkonstruktionen.
På den baggrund blev yderligere én udrykningsenhed rekvireret kl. 00.37 fra Kbh. Brandvæsen
– station Dæmningen for assistance.
Ressourceforbruget steg i takt med brandens
udbredelse, hvilket bevirkede at to drejestiger og
en redningslift var indsat med vand på stigetop
samt en vandkanon fra vandtankvogn var indsat. Redningsliften med skæreslukker blev hentet med udrykning i samarbejde med politiet.
ISL-Bagvagt blev rekvireret kl. 02.18 jf. retningslinjer for asbestindsatser – skadestedsleder.
Skadeservicefirma ligeledes rekvireret for iværksættelse af asbestanalyse. Denne analyse viste
sig gudskelov at være negativ - så ingen asbest
denne gang.
Et naturligt stort behov for slukningsvand på
brandstedet bevirkede at brandhaner ikke var
nok, så en tankvogn fra Ballerup Brandvæsen
blev ligeledes rekvireret og en automobilsprøjte
fra BRS sikrede beboelsesejendomme med to
B/C-angreb.
Den ressourcekrævende indsats samt de mange indsatte røgdykkerhold skabte en naturligt
behov for ekstra luft på røgdykkernes trykluftsflasker og derfor blev Beredskabsstyrelsen Hedehusene rekvireret kl. 01.30 med en højtrykskompressor for fyldning af disse flasker.
Under forløbet stod det klart at bygningen ikke
var til at redde grundet brandspredningen til
tagkonstruktionen og derfor blev der iværksat
værdiredning fra de øvrige butikker i samarbejde med skadeservicefirma.
I forbindelse med slukningsarbejdet blev der
ødelagt en del facadeplader, som man blev i
tvivl om indeholdt asbest.
Når sådan en tvivl opstår, så har brandvæsenet
nedskrevne retningslinjer, som beskriver netop
denne problemstilling.
Side 64
Politiets rolle
På baggrund af en kraftig røgudvikling fra bl.a.
tagpap på branden, så udsendte politiet i samarbejde med brandvæsenet en beredskabsmeddelelse, via medierne, for området Vestergårdsvej, Sportsvej, Stadionvej og Springholm. Denne
beredskabsmeddelelse blev opretholdt indtil
efterslukningen.
Efterslukningen
I efterslukningsfasen blev en redningskran fra
Beredskabsstyrelsen rekvireret for fjernelse af
tagpap, isolering og tagkonstruktion, så brandvæsenet kunne efterslukke ned til mindste glød.
I forbindelse med den kraftige ildløs og en
brandspredning til den nordlige del af tagkonstruktionen evakuerede politiet, efter aftale med
brandvæsenet, beboere i opgangen tættest på
den kraftige røgudvikling. Beboere blev evakueret til nærliggende beboerhus.
Samme aften efter at brandvæsenet – efter
næsten 14 timers intens indsats - havde forladt brandstedet fik man igen en alarm til selv
samme lokalitet, men det viste sig heldigvis kun
at være damp fra et fjernvarmerør i brandtomten, som var sprunget og dampede løs i kulden.
Først næsten cirka 13 timer efter brandens
begyndelse ophævede Københavns Vestegns
Politi beredskabsmeddelelsen gennem medierne
med informationen om at ”Branden i Vestervangens Butikscenter på Sportsvej i Glostrup er
under kontrol og der udvikles ikke længere sundhedsskadelig røg. Derfor ophæves den tidligere
varsling. Personer i det berørte område kan igen gå
udendørs, åbne vinduer og ventilation”.
Side 65
Ressourceoverblik
Vestegnens Brandvæsen
• VH-ISL og ISL-Bagvagt (Skadestedsleder)
• To udrykningsenheder inkl. redningslift
m. skæreslukker
Københavns Brandvæsen
• Én udrykningsenhed (station Dæmningen – senere afløst af station Tomsgården)
BRS Hedehusene
•
•
•
•
Én højtrykskompressor
Én udrykningsenhed
Én redningskran
Forplejning
Ballerup Brandvæsen
• Én vandtankvogn
Københavns Vestegns Politi
• VH-ISL
• Flere patruljer
Dansk Bygningskontrol
• Vagtleder – for følgeskade
• Vagtbiler – til værdiredning, asbestanalyse
og følgeskadebekæmpelse
Ros til samarbejdet
Alle deltagere under hele indsatsen på Vestervangens Butikscenter har efterfølgende kun haft
ros til samarbejdet mellem de forskellige beredskaber, som deltog.
Resultatet skyldes både en høj grad af professionalisme hos alle og en entydig fordeling af
ansvar og opgaver.
Side 66
Kraftig eksplosion i villa - Brøndby Kommune
En usædvanlig hændelse fra den virkelige
verden, som ikke er hverdagskost for brandvæsenet.
Søndag den 20. juli 2014 kl. ca. 01.51 om natten ramte en voldsom eksplosion et parcelhus på
adressen Sognevej i Brøndby Kommune, som
betød at huset blev jævnet med jorden. Til trods
for en kort køretid på kun cirka 3 minutter og en
hurtig indsat, lykkedes det ikke brandvæsenet at
redde noget.
Brandvæsenet blev ved ankomst til brandstedet
mødt af et syn, som var lidt ud over det sædvanlige. Størstedelen af tagkonstruktionen samt alle
ydervægge var blæst omkuld og en kraftig ildløs
truede med at brede sig til naboejendommen.
Glasskår fra samtlige vinduer i huset var spredt
ud over den ellers fredelige villavej til stor gene for
brandslangerne, som sprang ved den hårde kontakt med glasskårene. Flere villaer på vejen havde
fået deres vinduer ødelagt af den voldsomme trykbølge fra eksplosionen og der var naturligt spredt
bygningsdele ud over et større område.
På meldingen; ”Ild i villa” blev begge udrykningsenheder fra Vestegnens Brandvæsen med i alt 12
brandmænd og en indsatsleder afsendt mod adressen. Derudover blev der rekvireret én ambulance
standby på brandstedet. Politiet stillede med egen
indsatsleder og flere patruljvogne.
På baggrund af ovennævnte situation ved brandvæsenets ankomst vurderes det allerede fra starten
at evt. chancer for overlevelse, hvis der var personer i huset, måtte formodes at være meget små.
Brandens intensitet samt bygningens sammenstyrtning medvirkede også til at det var sikkerhedsmæssigt uforsvarligt at sende røgdykkere ind i
ruinerne med henblik på en evt. personredning.
De første røgdykkerhold indsættes med B/C-angreb med fokus på nabobygningen, hvor en
brandspredning til en endegavl af træ var under
opbygning.
Afstanden til bygningen var kun cirka 5 meter,
hvilket havde resulteret i varmesprængte vinduer.
Så bekymringen for brandspredning var en reel
trussel.
Side 67
Ydermere havde beboeren i nabobygningen ligget
i sin seng i soveværelset med vinduer ud til brandstedet. Naboen var - trods en meget brat opvågning - ikke kommet til skade.
Omfanget af eksplosionen og den efterfølgende
kraftige ildløs gjorde at politi og brandmyndigheder fik mistanken; at ikke alt var gået helt efter
bogen og som en konsekvens af dette fik brandstedet hurtigt status af et muligt gerningssted. Dette
betød at brandvæsenet kun foretog en skånsom
efterslukning med henblik på en effektiv sporbevaring til politiets efterforskere.
De efterfølgende røgdykkerhold indsættes via en
sidevej med B/C-angreb for udvendig slukning
samt vandtankvogn indsættes med vandkanon for
en hurtig kontrol af den kraftige ildløs.
Under politiets efterforskning af brandtomten
fandt politiets teknikere en omkommen person i
ruinerne under en del murbrokker.
Politiets indsatsleder oplyste at huset havde stået
tomt hele dagen og at man var i gang med at finde
de folkeregisterregistrerede på adressen.
Kort efter oplystes det at man havde kontakt til
husets beboere, som ligeledes oplyser at der ikke
burde være nogen i huset.
Beboerne ankommer senere på natten til brandstedet for besigtigelse af deres hus.
Politiet oplyser endvidere at vidner har set en person løbe fra brandstedet kort efter eksplosionen.
Side 68
Rigspolitiets Idræt på besøg
Lørdag den 6. september 2014 havde Brandmand
Søren Tipsmark fra Vestegnens Brandvæsen i samarbejde med kasserer Mette Birk Heine fra Rigspolitiets Idrætsforening arrangeret en rundtur og
legedag på Hvidovre brandstation for medlemmer
af Rigspolitiets Idrætsforening og deres familie.
mandsliv. Søren Tipsmark, stod for arrangementet i
samarbejde med sin kollega Allan Sørensen, havde sat
flere øvelser op på deres græsplæne, hvor en af øvelserne gik ud på, at de voksne skulle konkurrere mod
hinanden med vand, som kom ud af kraftigt dimensionerede brandslanger.
Bestyrelsesmedlem Louise Marie Andersen fra
Idrætsforeningen fortæller;
”Det var et fantastisk program, der blev lagt for
dagen, hvor vi indtog kaffe, kage og slikposer til
ungerne på terrassen ved brandstationen i det skønneste sensommervejr. Efterfølgende var der rundtur
på selvsamme brandstation, hvor brandbilerne og alt
udstyr blev vist frem. Der blev bl.a. taget tid på, hvor
hurtigt en brandmand kan iklæde sig sit udstyr.
Børnene og de mange barnlige sjæle fik også rig
mulighed for at kravle op i de store vogne, alt imens
de voksne fik fortalt historier fra det virkelige brandSide 69
De fleste blev gennemblødte til stor morskab for ikke
mindst børnene. Efterfølgende kæmpede børnene så
mod hinanden i hold, hvor det gjaldt om, at få en
fodbold over på modstanderens banehalvdel ved hjælp
af vand fra de lidt mindre brandslanger. Efter at alle
havde fået skiftet det våde tøj ud, blev grillen tændt
op og vi indtog pølser, brød og sodavand på terrassen.
Det var en særdeles veltilrettelagt og meget lærerig
dag for alle. Vi glæder os allerede til næste år. I alt 48
børn og voksne deltog i det totalt ”udsolgte” arrangement på Hvidovre brandstation.
Stor tak til Søren og Allan samt deres kollegaer for en
super dag på stationen”.
Billeder år2014
Onsdag var den ugedag, hvor der sammenlagt blev kørt flest alarmer - i alt 302
Søndag var den ugedag, hvor der sammenlagt blev kørt færrest alarmer - i alt 179
Erfaring ½ år - Erfaring 40½ år
Side 70
December var den måned, hvor der
blev kørt flest alarmer - i alt 181
Februar var den måned, hvor der blev
kørt færrest alarmer - i altSide
10971
Udrykninger i tidsrummet kl. 00.00 til 06.00 - i alt 183 alarmer
Side 72
Den 22. var den månedsdag, hvor der blev
kørt færrest alarmer - i alt 38
Den 11. var den månedsdag, hvor der blev
kørt flest alarmer - i alt 79
Side 73
TAKsiden
Tak til følgende personer for deres skriftlige indlæg eller medvirken til Regnskab og Beretning 2014
fra Vestegnens Brandvæsen.
Bestyrelsesformand - Vestegnens Brandvæsen - Jens Mikkelsen
Økonomisk Konsulent - Glostrup Kommune - Susanne Nissen
Viceberedskabschef - Glostrup Kommune - Tim Jensen
Ansvarshavende redaktør - Fagbladet Politiidræt - Robert Hansen
Kasserer - Rigspolitiets Idrætsforening - Mette Birk Heine
Best.medlem - Rigspolitiets Idrætsforening - Louise Marie Andersen
El-sikkerhedskoordinator - Banedanmark - Kjeld Laxy Andresen
Vestegnens Brandvæsen;
Brandchef Poul A. Poulsen
Vicebrandchef Rasmus T. Otte
Kontorassistent Tina Vindfeldt
Brandmester Jens Meyer Olsen
Brandmester Lars Thomsen
Brandmester Henrik Dahl
Brandmester Henrik Vang Olesen
Brandmester Mads Bak Pedersen
Brandmester Kim Lundstrøm
Brandmester Henrik Holm Pedersen
Underbrandmester Flemming Haugaard
Underbrandmester Kenneth Andersen
Brandmand Søren Tipsmark
Brandmand Dan O.List
Brandmand Kim Schjeltved
Brandmand Jens Kempf
Brandmandskabet for løbende inspiration og medspil
Side 74
Redaktions siden
Godkendt af:
Brandchef Poul A. Poulsen
[email protected]
Fotografer:
Mathias Øgendal - Kenneth Meyer
Bjørn Nielsen - Mikael Højgaard
Brandmandskabet på begge stationer
Redaktør, layout, design og kommunikation:
Brandmester Henrik Vang Olesen
[email protected]
Side 75
P
å gensyn i
Beretning 2015