UNDERVISNINGSMATERIALE

En samarbejdsproduktion mellem Teatret Fair Play og Folketeatret 2015/2016
UNDERVISNINGSMATERIALE
LILLYS
DANMARKS
HISTORIE
– En nyskrevet musikalsk fortælling om kvindeliv
Efter Pia Fris Laneths bestseller, dramatiseret af Daniel Wedel og Joan Rang Christensen
INSTRUKT ION
Robert Parr
SCENOGRAFI
Søren Glad
DRAMAT IKERE
Daniel Wedel
Joan Rang Christensen
MEDV IRKENDE
Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum
Sanne Graulund, Christiane Bjørg Nielsen
Tanya Lund Andersen, Henriette Rosenbeck
INDHOLDSFORTEGNELSE
KÆRE UNDERVISER / 4
KVINDERNES KAMP / 5
DANMARK I DATOER / 7
DEN POLITISKE KROP / 9
KLASSEKAMP, LAND OG BY / 13
KVINDER – ARBEJDE, ØKONOMI og POLITIK / 16
DEN DANSKE SANG / 20
DANMARKSHISTORIENS KVINDER / 22
LILLYS DANMARKSHISTORIE – i teatret / 25
OM FORESTILLINGEN
Pia Fris Laneth udgav i 2006 Lillys Danmarkshistorie, som
tager udgangspunkt i livet som det var for hendes oldemor, mormor, farmor, mor, tante, søster og hende selv.
Heri beskrev hun en hidtil uset vinkel på danmarkshistorien. Bogen er nu blevet dramatiseret af Daniel Wedel og
Joan Rang Christensen.
Seks kvinder – i alle aldre og størrelser – sætter stolt livkraft i spil, når de fra scenen fortæller danmarkshistorien som en sprudlende familiekrønike fra 1920erne til i
dag. Lillys Danmarkshistorie indeholder kendte sange fra
revy, film og dansktop, som bidrager til at tegne et billede af tiden og livet – fra Vesterbro til Vestjylland dengang og nu.
Instruktør: Robert Parr
Scenograf: Søren Glad
Medvirkende: Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, Christiane Bjørg Nielsen, Sanne Graulund, Tanya Lund Andersen
og Henriette Rosenbeck.
Lillys Danmarkshistorie er en samarbejdsproduktion mellem Teatret Fair Play og Folketeatret. Forestillingen spiller
i hele landet fra den 20. oktober til den 16. november
og på Hippodromen på Folketeatret i Nørregade fra den
18. november til den 5. december 2015.
/3
KÆRE UNDERVISER
Teaterforestillingen Lillys Danmarkshistorie er fortællingen om danske kvinders liv de sidste hundrede år set
gennem et privat nåleøje.
‘Selvom (den) handler om kvinders kamp for at ændre
deres vilkår, er det ikke en fortælling om hundrede års
enig kvindefront mod reaktionære mænd. Kvinder har
altid haft forskellige interesser og forskellige mål i livet –
og undertiden modarbejdet hinanden på det skændigste’, skriver Pia Fris Laneth i forordet til bogen, der ligger
til grund for forestillingen.
Og hvorfor er det så relevant?
Det er et bud på at åbne for historisk perspektivering,
kulturdebat og samfundskritik med udgangspunkt i familiefotos, anekdoter og mentale souvenirs for at bringe
minderne tættere på nutiden. Fordi historien er, hvem vi
er. Fordi kønskampene, som alle ideologiske strabadser,
grundlæggende er kampen om retten til at vælge, ikke
om at få. Fordi den kamp ligger og ulmer – mellem kønnene; især efter immigration har bragt andre kulturers
normer tæt ind på livet, men også mellem andre befolkningsgrupper i nutidens Danmark, hvor uligheden vokser.
Materialet giver et oplæg til arbejde med kvindefrigørelsen, seksualpolitik, mode og økonomiske forhold. Derudover indeholder materialet spørgsmål, der kan bruges til
analyse og diskussion af forestillingen. Nogle arbejdsspørgsmål står i forbindelse med den enkelte artikel og
kan bruges som forberedelse til forestillingen, andre er
tænkt som evaluerende opgaver efter I har været i teatret.
Undervisningsmaterialet giver et bredt blik ind i kvindernes Danmark fra 1920 til nu, og henvender sig til historie og samfundsfag og tværfagligt arbejde med dansk, filosofi og musik.
Det er stilet til de ældste klasser i folkeskolen og de
første år på en gymnasial uddannelse; m.a.o. 9.-10.
klasse og 1.-2.g. eller tilsvarende. Der er oplæg til skriftlige og mundtlige projekter, og forslag til brug af DR,
Danmarks statistik og andre portaler.
Rigtig god fornøjelse!
Anna Dirckinck-Holmfeld
/4
KVINDERNES KAMP
For 150 år siden i Danmark kunne kvinder ikke gå i gymnasiet, på universitetet, blive læger, præster eller politibetjente. De kunne ikke engang blive sygeplejersker.
Kvinder havde lige akkurat fået lov til at drive forretning,
om det så betød at have sin egen butik eller bare at
sælge hjemmestrikkede sokker – og nu har vi lige haft en
kvindelig statsminister.
Uagtet hvad man mener om Helle Thorning Schmidt og
hendes politik, så var den kulturelle symbolværdi markant.
Kvinderne er kommet langt på 150 år. Eller er vi?
Det kan opleves som om ligestillingskampen (mellem
kønnene) for længst er vundet, og at det kun er i Saudi
Arabien, hvor kvinder f.eks. kæmper for at få lov til at
køre bil, at der er lang vej endnu. Det er nærliggende,
når man er vokset op med ligeværd som en selvfølge, at
se på dem, der råber op omkring ulighed som militante
og overdrevne feminister. Her er det så værd at huske, at
det at kvinder bliver set som mænds ligeværdige faktisk
er nyt i forhold til verdens historie.
Så lad os sige det er vigtigt, for det første fordi vores
fælles historie er vigtig for at forstå nutiden – som med
al historie – og sekundært, fordi „kvindernes historie“
som selvfølgelig også er vores fælles historie ikke altid
har været dokumenteret og publiceret som resten af de
historiske begiveheder. Det har været tilfældet af mange
årsager; det var ikke set som relevant, kvinder var som
nævnt ‘ufaglærte’ og ekskluderet fra officielle magtpositioner, så derfor er der få kilder, der har skrevet om den
del af historien og så er det som regel den del af historieskrivningen, der omhandler privat- og familiesfæren.
Ikke krige og traktater. Hvilket igen er en vurderingssag
– er det Historie med stort fortegn eller er det sociologi?
Den amerikanske stat Wyoming er det første sted i verden, hvor kvinder får stemmeret. Det sker i 1869.
I Danmark får kvinder kommunal stemmeret i 1903, og
først i 1915 under 1. verdenskrig får kvinder stemmeret
til Folketinget (og ret til at opstille til valg). Det er en
lang og sej kamp, også fordi, at her får ‘tjenestefolk’
også stemmeret. Dvs. indtil 1915 kunne man som almindelig arbejder heller ikke stemme.
Før 1900-tallet er der som sagt også almen modstand
mod at lade kvinder uddanne sig og gå i skole.
Man mener ikke, at piger kan finde ud af at sidde stille
og koncentrere sig, og at det er biologisk nemmere for
mænd. Især er det problematisk, når de har menstruation:
Forplantningsorganerne er hos de unge kvinder yderst
fintfølende for skadelig indflydelse. Den unge kvinde
bør skånes under menstruationen….hvis ikke den…skal
blive udgang for sygelige tilstande. Erfaringen viser, at
det ikke er legemligt arbejde, men at det er studier og
andet intellektuelt arbejde der gør fortræd.
Poul Hertz, skolelæge, 1917
(Lillys Danmarkshistorie s. 146)
Først i 1875 må kvinder læse på universitetet, og først
fem år senere får ugifte kvinder lov til selv at bestemme
over deres løn. Indtil da, er det deres værge; far, bror eller lignende, der juridisk kan bestemme over dem, og
faktisk overlevede arrangerede ægteskaber i det danske
borgerskab helt op i 1950erne.
Fra ældgammel tid var kvinder juridisk stillet som
børn, fuldstændig underlagt deres fædres beslutninger, personligt og økonomisk, indtil de blev gift; der-
Den første store bølge af kvindefrigørelse kommer med
’Blåstrømperne’. Begrebet var navngivet efter kvinder i
det øvre engelske borgerskab, der bogstaveligt bar blå
strømper i 1700-tallet, hvilket voksede sig til en kvindebevægelse. Man bruger altså ofte begrebet for at markere
kvindefrigørelsen i Danmark, som ligger ca. 1870-1920.
I store træk er det fortællingen om kvinder, der organiserer sig i foreninger og bevægelser. Det er kampen om
retten til at bestemme over sit eget liv, retten til at
stemme, retten til at gå i skole og fri adgang til arbejdsmarkedet. Senere er det kampen om ligeløn – ikke som
vi forstår det i dag – men den juridiske ret til at tjene
lige så meget som en mand uden at kvinden er kvote-sat
lavere.
efter tog ægtemanden over:
Lovgiveren går ud fra, at hustruen er manden underordnet og skylder ham lydighed. I lovsproget kaldes
han i forhold til hende husbond ligesom i forhold til
børn og tyende (…) og benævnes hendes værge, forklarer J.H. Deuntzer i Den danske Familieret 1882. (…)
En gift kvinde rådede hverken over egen medbragt formue eller en eventuel arv. Hun havde ingen myndighed over sine børn – faderen kunne sætte dem i pleje,
i tjeneste eller sende dem væk fra hjemmet, som det
passede ham. Til gengæld var manden forpligtet til at
forsørge sin hustru.(…)
Fordi fædre havde hånds- og halsret over både døtre
og sønner, var arrangerede ægteskaber almindelige i
sociale lag med jord eller formue.
(Lillys Danmarkshistorie s. 81)
/5
Rødstrømpebevægelsen starter så småt omkring 1960 og
løber til ca. 1985. Det er en radikal og venstre-orienteret
kvindebevægelse. De kalder sig rødstrømper for at markere den ‘røde’ politik i forhold til de tidligere blåstrømper. Rødstrømperne er nok dem, de fleste tænker på,
når man nævner ordet feminist, selvom det kun udgør
en brøkdel af hvad feministisk teori og tænkning indebærer i dag. Det var rødstrømperne som gik uden BH,
klippede håret kort og gik uden makeup i et forsøg på
fremprovokere en accept af kvinden, som andet end
hvad de mente var en række visuelle og sociale konventioner, som manden ikke var underlagt. Det var tiden,
hvor kvindehuse og kvindekollektiver dukkede op over
landet, hvor Femø-lejren blev etableret, og hvor kvinder
begynder at blive synlige i dansk politik på landsplan.
Rødstrømperne dukker også op på et tidspunkt, hvor
man kulturelt og filosofisk er begyndt at gøre op med de
gamle kønsroller. Kvinder kommer mere og mere på arbejdsmarkedet, men de skal stadig være husmødre på
fuld tid og „Far ved bedst“, det vil sige manden er stadig
primært den økonomiske og sociale autoritet. Så hvor
den første bølge af kvindekamp er fokuseret på at få juridiske rettigheder, så bliver den anden bølges fokus at
blive respekteret, når man gør brug af den frihed, der er
blevet tilkæmpet, og at kæmpe for at konfigurere samfundet, så det bliver realistisk at gøre brug af selvsamme
friheder. Derfor er det også rødstrømperne, der åbner
ballet for de store diskussioner om ret og mulighed for
børnepasning gennem det offentlige.
OPGAVER
DISKUTER
Hvad er ligestilling? Hvor er ulighederne? Og hvor diskrimineres der mod mænd?
Mænd har værnepligt, det har kvinder ikke. Omvendt
har det været svært for kvinder at få lov til at være aktive i militærtjeneste. I Norge er der fra 2015 blevet
indført værnepligt for kvinder, se artikel fra Berlingske
bagerst i undervisningsmaterialet. Kan I finde andre
eksempler, hvor vi mangler ligestilling den anden vej?
DISKUTER
Hvilke reminiscenser fra traditionelle kønsroller/fordomme findes i nutidens Danmark?
F.eks. eksisterer Frk. og Fru for at betegne en ugift eller
gift kvinde, men kun Hr. for at betegne en mand. Med
andre ord, en kvinde var defineret af hendes tilknytning eller ej til en ægtemand. Er det fair i dagens Danmark?
OPDAG.
Gå på DR skoleportal og lær mere om kvinders valgret i
1915.
LÆS
de feministiske teoretikere; Simone de Beauvoir, Germaine Greer, Luce Irigaray, Katherine Mitchell Benoîte
Groult m.fl.
Fra starten af kvindebevægelsen har der været modstand
til kvindernes stigende rettigheder, både fra mænd og
kvinders side. Men en mere organiseret version; de kvindelige antifeminister, begynder at dukke op mod slutningen af 80erne. I USA er der kvinder, der er gået til
kamp mod ligestillingen og den fri abort, og selv sidste
år har der kørt en global internet meme på twitter og
andre sociale medier, #Idontneedfeminism. Omvendt fik
feminismen fornyet interesse og presse, da det feministiske punkkollektiv Pussy Riot blev fængslet i Rusland i
2012 som følge af Putin-kritiske udtalelser.
OPDAG:
Danske feminister i 2015 – se mere på www.solosanne.dk
OG HVAD ER STATUS I DAG?
I Danmark blusser ligestillingsdiskussionen ofte op i
pressen, både i forhold til de problematikker blå- og
rødstrømperne opstillede; ligeløn, barsel, kvinder på arbejdsmarkedet osv. Der er diskussioner om institutionel
undertrykkelse samtidig med, at som verden bliver mere
og mere global, er det i stigende grad kvinders rettigheder på tværs af kulturer og landegrænser, der bliver sat
under luppen. I september 2015 husede København for
eksempel for første gang den feministiske festival, FLAB.
Derudover har der været flere og flere bøger og diskussioner om, hvad det betyder at være mand og maskulin.
Det lader ikke til kønsdebatten er ved at stilne af.
/6
DANMARK I DATOER
1683
Danske Lov vedtages og ægtemandens revselsesret over sin hustru ophæves
1857Næringsloven vedtages. Det betyder, at ugifte kvinder får ret til at få næringsbrev på samme vilkår som
mænd.
1859Kvinder får ret til at tage lærerindeeksamen, men kun fra private seminarier. Kvinder får ret til at undervise
piger i offentlige skoler.
1867
Kvinder får ret til at undervise drenge i offentlige skoler .
1875Kvinder får adgang til universitetet undtagen det Teologiske Fakultet / Kvinder får adgang til at tage en sygeplejerskeuddannelse på hospitalerne
1877
Det første studentereksamenskursus for kvinder oprettes
1880
Ugifte kvinder får økonomisk råderet
1866
Lov fastslår, at kvinder, der får foretaget abort, kan straffes med forbedringshusarbejde i op til 8 år
1880
Lov giver gifte kvinder fuld rådighed over egen løn
1888
Ugifte fædre skal yde bidrag til deres børn. Ugifte mødre kan nu forlange økonomisk støtte fra faderen
1893
Kvinder får fuld adgang til Kunstakademiet
1899
Gifte kvinder får økonomisk råderet
1901
Kvinder, der arbejder i industrien, får ret til 4 ugers barselshvile med mulighed for økonomisk støtte
1903
Kvinder får ret til at stemme og stille op til kommunalvalg
1906
Kvinder kan opnå beskikkelse som sagførere
1906
Det forbydes at reklamere for prævention
1907
Kvinder får adgang til bistandshjælp
1911
Den første kvindelige politibetjent ansættes
1915
Kvinder og tjenestefolk får ret til at stemme til folketingsvalg
1921
Kvinder får adgang til det offentlige arbejdsmarked, undtagen kirken og militæret
1922Gifte kvinder får sideordnet forældremyndighed i ægteskabet over egne børn samt ret til at komme i betragtning som indehaver af forældremyndighed ved skilsmisse. Faderen er dog fortsat værge
1931Gifte kvinder får ret til at beholde et allerede opnået næringsbrev efter giftermål og kan altså fortsætte som
selvstændige næringsdrivende. Gifte kvinder kan kun få næringsbrev, hvis deres ægtefælle ikke allerede har et.
1933
En (enkelt) sygeplejerske opnår tilladelse til at beholde sit job, efter at hun har giftet sig
1943
Domstolen tvinger igennem, at kvinder ikke kan fyres fra offentlige stillinger pga giftermål
1946
Astrid Friis bliver Danmarks første kvindelige professor
1947
Det indføres ved lov, at kvinder og mænd skal have samme beløb i folkepension
1948
De tre første kvindelige præster ordineres
1950
De første kvindelige dommere konstitueres ved Østre Landsret
1957
Forældre ligestilles som værger for deres børn
1960Der indføres 14 ugers barselshvile for dagpengeforsikrede og 2 uger for selvstændige erhvervsdrivende,
der er dagpengeforsikrede
1961
Kvinder kan efter ansøgning beholde deres eget efternavn, når de bliver gift
1966
P-pillen frigives
1967
Børnetilskud anvises til moderen og ikke til faderen
1971
Kvinder får adgang til militæret (dog kun i administrative poster)
1976
Den fri abort (før 12. uges graviditet) vedtages.
/7
DANMARK I DATOER FORTSAT
1978
Lov vedtages om ligebehandling af mænd og kvinder på arbejdsmarkedet
1980
Der indføres 18 ugers barselsorlov, 4 uger før fødslen og 14 uger efter
1981
Begge ægtefæller kan vælge den andens efternavn
1984Mænd får adgang til at holde barselsorlov. Loven giver fædre ret til at holde 2 ugers fædreorlov umiddelbart
efter fødslen samt ret til at tage orlov i op til 10 uger fra barnets 15. til 24. uge i stedet for moderen
1984
Kvinder får adgang til at konkurrere i OL
1988
Kvinder kan fungere som soldater i kamp-enheder
1992
Kvinder får adgang til jagerpilotuddannelsen
1995
Danmarks første kvindelige politidirektør i København, direktør for Nationalbanken, og biskop indsat.
2002
Det vedtages at forlænge barselsorloven til sammenlagt 52 uger. Forældrene kan dele 32 uger efter eget valg
2011
Danmark får sin første kvindelige statsminister
/8
DEN POLITISKE KROP
Forskellen på mænd og kvinder er i første omgang biologisk. Det er det, der bestemmer, hvad der står på fødselsattesten. To X kromosomer, så er det en pige, XY så er
det en dreng (og så er der undtagelserne). Pga. den biologiske definition har det ofte været biologien, der er
blevet tyet til, når man skulle argumentere for og i mod
kvinders og mænds rettigheder.
Ligeledes har en stor del af fordommene mod kvinder
og selve kvindekampen omhandlet kvindens krop. Det
har været en diskussion om menstruation, psykologi,
seksualitet, graviditet og børn.
I 1950erne med bogen Det andet køn af filosoffen Simone de Beauvoir bliver der åbnet for tanken om køn
som en social konstruktion – dvs. når vi taler om køn i
social kontekst, taler vi oftest om det feminine og det
maskuline, hvilket udvider begrebet, når vi siger ‘kvinde’
eller ‘mand’. En skelnen, der ligger til grund for moderne kønsbegreber og diskussioner. Således kan Ibi
Pippi være biologisk en mand, men juridisk og socialt en
kvinde.
LÆS OM IBI PIPPI, bilag 1.
MENSTRUATIONSBIND, P-PILLER OG KORT HÅR
Som nævnt, blev der stillet spørgsmål (af mænd og nogle
kvinder) ved kvindekønnets evne til at være rationel nok
til at gå i skole, tage ansvar for sig selv (og være myndig),
og udøve dømmekraft nok til at kunne indgå i regering.
Men der har været andre mere eller mindre direkte begrænsninger på kvinden i det daglige. Gjaldt det f.eks.
graviditet, så var det normalt i starten af 1900-tallet, at
gravide kvinder i byerne ikke viste sig i offentligheden.
Det var upassende og grimt, så der var flere måneder,
hvor man ikke kunne gå udenfor en dør. Der var en
mangel på almen kendskab til kroppen og seksualliv, andet end hvad børn på landet så dyrene gøre. Kroppen var
ikke noget man talte om og især ikke kvindekroppen. En
undersøgelse i slutningen af 40erne af Kirsten Auken afslørede, at ca. 1/3 af alle piger ikke vidste hvad menstruation var, da de fik den. Det siger sig selv, at der var
mange, der troede, de var ved at forbløde.
Menstruationen kunne også få fantasien til at krible. I
A. Debays bog Kvinden og Kønslivets Hygiejne før og under Ægteskabet udgivet i adskillige oplag 1907-1921
kunne man læse, at menstruerende kvinder kunne få
saucer og mælk til at skille samt smitte mænd med gonorré:
blev flettet ind i en kulturel mytologi og gjort til omdrejningspunkt for skabelsen af den moderne kvindelighed, er et godt eksempel på hvordan videnskab og
moral flettes sammen: Gynækologerne beskrev den
‘naturlige’ kvinde, som de syntes kvinder burde være.
Mangfoldigheden af kvinder, som adskilte sig fra gynækologernes idealer, blev dømt sygelige, unaturlige –
ukvindelige.
(Lillys Danmarkshistorie s.86)
Engangs-menstruationsbindet blev først rigtig sat i produktion efter 2. Verdenskrig, og det tog et par årtier før
alle kunne betale sig fra det. De fleste danskere levede
under sanitære forhold, der var ringe efter nutidens
standarter, så det er klart, at de fleste kvinder har lugtet
på den tid af måneden, og det har forstærket myten om,
at den menstruerende kvinde er uren.
Læger og autoriteter var mænd, for hvem kvindekroppen
var et mystisk fænomen og derfor lærte kvinder også, at
det var noget, der skulle gemmes væk. Sigmund Freud,
psykoanalysens opfinder, hvis arbejde stadigvæk er basis
for moderne psykologi, var sikker på, at en essentiel del
af kvindens identitetsskabelse var baseret på hendes
manglende penis og savnet deraf. Selv om der hurtigt
kom psykologer på banen, der argumenterede for mandens manglende livmoder, som en basis for usikkerhed
og behov for dominans, var det Freuds teorier, som dominerede i mange årtier. Der er ikke mange, der har hørt
om livmodermisundelse.
Det har vist sig, at psykoanalysen er særdeles anvendelig i skabelsen af efterkrigstidens kvindeideal. Mange
kvinder lider af et kønsligt mindreværdskompleks i forhold til manden, idét de synes at mene, at de ikke har
noget rigtigt kønsorgan. Ved første syn af det mandlige kønsorgan bliver den lille pige øjeblikkeligt klar
over sin defekt og bemægtiges af penismisundelse.
Hun ved instinktivt, at hendes klitoris er mindre egnet
til at nå samme mål som drengens penis, og det afføder en passiv venten på, at mandens aktive indsats gør
hende opmærksom på vaginas potentialer. Den manglende vaginale spontane aktivitet udgør det fysiologiske grundlag for den feminine passivitet. Dertil regnes,
at i den normale kvindes følelsesliv er passiviteten
knyttet til et andet væsentligt træk, masochismen, som
er helt nødvendig for at overkomme kvindelivets vigtigste etaper: seksualakten, fødslerne, amningen og
opofrelsen i moderskabet. Den kvindelige masochisme
tjener derved til at forklare kvindens accept, ja nydelse,
Måden, hvorpå menstruation, seksualitet og graviditet
af sine smerter og ofre. Heldigvis danner kvindelighe-
/9
DEN POLITISKE KROP FORTSAT
dens særlige intense narcissisme, ønsket om at blive
elsket, modvægten til hendes medfødte og i grunden
destruktive masochisme.
Sigmund Freud, 1920
Så var der den seksuelle frigørelse, hvilket først rigtig
kom med p-pillens frigivelse i 1966 og abortens frigivelse i 1973. Kondomet var opfundet, men det var ulovligt mellem 1906 og 1967 at reklamere for prævention.
Inden da, var det kvinden, der bar de sociale omkostninger af en uønsket graviditet. Det var hende, der var
let på tråden og useriøs, mens manden bare var en
mand. Dertil kom, at det først var i 1907, at en kvinde
kunne få understøttelse, fordi samfundet antog, at det
var manden, der var familiens overhovedet og økonomisk
ansvarlig. Derfor gik det ofte rigtig galt for enlige mødre.
Idéen om kvinden som et seriøst menneske blev hægtet
sammen med hendes seksuelle liv (eller mangel på
samme). I 1920erne var det forbudt for ansatte kvinder
at have kort hår på Københavns hospitaler og i flere private virksomheder, og indtil 1943 var det lovligt at fyre
en kvinde, fordi hun var blevet gift. Faktisk skete det
ofte helt per automatik. Det var utænkeligt, at en kvinde
kunne have lyst til at blive på arbejdsmarkedet, samtidigt med at det jo også var en usagt social kontrakt, for
offentligt børnepasning i form af vuggestuer og børnehaver kommer først rigtigt på banen i 60erne som tilgængelige i hele landet for alle samfundsklasser. I 1964 blev
oprettelse af børnehaver indskrevet i loven om forebyggende børneforsorg. Herefter blev det kommunernes ansvar at sikre, at der var tilstrækkeligt mange daginstitutioner til arbejdende kvinders børn landet over, men
loven trådte først rigtig i kraft i 1966. Og pasningstilbuddene blev ved med at udvikle sig, så det i dag er lige så
ualmindeligt at blive passet hjemme, som det var for 50
år siden at blive passet i en daginstitution.
OPDAG: I 2015 i Indonesien er kvindelige politibetjente
ugifte og skriver under på, at de er jomfruer – ellers må
de ikke arbejde i politistyrken. Læs mere på http://www.
mx.dk/nyheder/global/story/17191221
OPDAG: Hvis du er i tvivl om hvilken revolution menstruationsbindet har været, så læs om inderen, der fandt en
måde at distribuere det i fattige landsbyer i Indien i
2012, bilag 2.
KROPSIDEALER OG MODE
Moden er en anden måde at identificere kønsidealer
gennem tiden. Her er der store forskelle både mænd og
kvinder i mellem, men også mellem land og by og mellem rig og fattig. Moden er et overskudsfænomen og noget, der hørte overklassen til. På landet, indtil et godt
stykke op i 1900-tallet, hvor industrien tillader billigt
stangtøj til folket, er det forenklede versioner af egnsdragterne, der bæres hver dag, måske med undtagelse af
en sort kjole om søndagen. Sort var nemlig den dyreste
farve at få lavet, så det var det fineste man kunne få og
derfor kom der også en tradition i 1800-tallet med at
blive gift i sort.
For kvinderne på landet drejer det sig om; skørt, bluse,
sjal bundet tværs over overkroppen og et tørklæde på
hovedet som på billedet . En tradition, som i øvrigt stadig er gældende flere steder i verden i dag, som det for
eksempel ses på den tyrkiske bondekone.
1. Brud fra Magleby, Amager.
2. Brudgom fra Magleby, Amager.
3. Pige fra Skovshoved ved København.
4. Hedebopige, Sjælland.
5. Kone fra Havdrup, Sjælland.
6. Bonde fra Roskildeegnen, c. 1800.
7. Bondekone i Vinterdragt, Sydsjælland,
c. 1800.
8. Pige fra Refsnæs i Arbejdsdragt.
9. Kone fra Bornholm.
10. Kone fra Drejø i Kirkedragt.
/ 10
DEN POLITISKE KROP FORTSAT
I byen er en anden mode gældende. Indtil 1910-1920 er
det normalt at gå med korset i en eller anden variant.
Tættere på 1920 er vi oppe i en blødere variant, men
først omkring 1932 bliver BH’en opfundet og man begynder at tale om ‘bryster’ i stedet for ‘brystet’, da det jo
pludselig bliver tydeligt, at der er tale om at kvinder har
to af dem i stedet for én flade som korsettet skaber.
BH’en er skabt som en støtte til dem med hængebryster,
men det bliver hurtigt til en del af det at være ‘anstændig’, som korsettet tidligere havde været. Det er derfor,
der bliver gjort så meget ud af at brænde BH’er i 70erne,
og hvorfor 20ernes mode er så skelsættende i samtiden
– netop fordi det er nyt, at kvinder får lov til at gå i tøj,
der ikke spænder, er usundt eller ubehageligt, vel at
mærke uden at få at vide, at hun er uanstændig.
Hvis vi tager 20erne som eksempel, sker der flere markante ting. Der er flere visuelle tegn på kvindernes frigørelse; kort hår, løs kjole og kortere kjole. I løbet af 1.
Verdenskrig kom rigtig mange kvinder på arbejdsmarkedet, de fik stemmeret og mere frihed end før. Men som
nævnt kunne man altså også blive fyret, hvis man synes
håret skulle klippes kort, så det er ikke fordi alle var
fremme i skoene i Danmark. Både frisuren og silhuetten
minder om en ung dreng, så det er på sin vis mændenes
frihed kvindemoden efterligner. Det virker ikke revolutionerende i dag, men hvis vi ser på et modeblad fra
1910, så er kontrasten stor.
Praktisk er der også meget mere arbejde i at iføre sig
1910-moden end 1920-moden, hvilket passede med
kvindernes stigende tilstedeværelse på arbejdsmarkedet.
Det skulle være praktisk, og ikke bare smukt at se på.
Kilde: Blog. hesselholt.com
Kilde: www.marquise.de
/ 11
DEN POLITISKE KROP FORTSAT
OPGAVER
DISKUTÉR
DISKUTÉR & RESEARCH
Lav et debatforum og diskutér for og imod mænds og
Helt op i 60erne kunne en mand få en bøde, hvis han
kvinders rettigheder.
bar kvindetøj offentligt. Nu kan man være biologisk
I kan lade jer inspirere af Liberal Alliance-citatet eller
mand og juridisk kvinde. Hvad mener I om Ibi Pippi-
Leymah Gbovee som vandt Nobels fredspris i 2011 for
eksemplet?
at slutte krigen i Liberia, bilag 3.
Det muslimske slør er også eksempel på modens sym-
Hvordan er kroppen politisk i dag?
bolværdi, omend meget klassisk.
„Der er en biologisk, basal og evolutionær forskel på
Kan I komme på andre?
mandens og kvindens natur . . . Den helt basale dyriske forskel på mænd og kvinder kommer blandt andet
OPDAG/DISKUTÉR
til udtryk under sex. Når vi dyrker sex, er enhver for-
Juridisk abort. Har mænd ret til den? Den mandlige P-
fængelighed fralagt, og vores egentlige dyriske in-
pille bliver snart frigivet. Kommer det til at ændre på
stinkter, lyster og natur kommer frem . . . Fem gange
kønsrollerne?
så mange kvinder som mænd har fantasier om grup-
MODE. Vælg et årti, find billeder og videoer på DR skole
pesex. Igen er der et klart tegn på, at kvinder ønsker
og analyser hvilke kønsroller og sociale roller man øn-
at blive domineret seksuelt – i dette tilfælde af flere
sker at fremhæve med moden. Kan I finde den histori-
mænd på én gang . . . Det er ikke kun i forbindelse
ske eller filosofiske rod til den udvikling, i dét årti?
med sex, at vi kan se disse basale forskelle på mænd
Overvej plastikkirurgi som mode. Hvad fortæller det
og kvinder. Adskillige studier har slået fast, at kvinder
om nutiden? i gennemsnit fødes med mere ’agreeableness’ end
mænd . . . En basal, naturlig og biologisk forskel kan
være med til at forklare, hvorfor flere mænd end kvinder er topledere, mens kvinder oftere vælger omsorgsjobs såsom sygeplejerske, hjemmehjælper eller pædagog. Det skyldes simpelthen medfødte biologiske
forskelle, som naturligvis også påvirker vores valg resten af livet . . . Abonnerer man på teorierne om sociale strukturers betydning, må det medføre, at kvinder er ofre for en form for falsk bevidsthed, hvor de
ikke selv ved, hvad de reelt vil have. At de er nogle
svæklinge, som er styret af nogle særlige normer i
samfundet, mens de håbløst venter på, at feministerne
kommer og befrier dem med diskriminerende lovgivning og frelste indlæg i Politiken.“
– Alex Dominique Vanopslagh og Payam Samarghandi,
landsformand, LA Ungdom, og tidl. hovedbestyrelsesmedlem, LA ungdom, stud.jur., Politiken, 19.11.2014
/ 12
KLASSEKAMP, LAND OG BY
I 1960erne vokser velstanden så hurtigt, at politologer
og sociologer aflyser klassekampen.
Mellem 1960 og 1969 stiger nationalindkomsten fra
34 til 83 mia. kr.. Rigets økonomi er mere end fordoblet,
et fænomen, der ikke er set før eller siden. Samtidig fordobles antallet af offentlige ansatte mellem 1960-70.
Basis for den lykkelige velfærdsstat er etableret. Der er
pludselig overskud, tolerance og omsorg nok til alle.
Men før „flowerpower-børnene“ ankommer, er klassekampen godt i gang, og i dag mener mange, den er godt
på vej tilbage.
Socialklasser er som regel målt efter uddannelse og skolegang og/eller formue.
I dag bruger man SFIs inddeling;
1. Chefer og akademikere / Overklasse
2. M
ellemledere og personer med 3-4 års videregående
uddannelse / Højere middelklasse
3. Funktionærer i øvrigt / Middelklasse
4. Faglærte arbejdere / Arbejdere
5. Ufaglærte arbejder / Underklasse.
I begyndelsen af 30erne fortsatte kun ca. 6 % af den
danske befolkning i skolen efter det 7. år.
I 1965 gik en 1/4 af de unge mellem 14-19 hverken i
skole eller på videregående uddannelser, og for børn i
nederste sociale klasse gjaldt det nærmest 50 %. Især på
landet.
Det er værd at huske, at ud af ‘årgang’ ’68, også kendt
som hippie generationen, som nu er i 60erne, er der en
stor del, som kun har 7-8-9 års skolegang, hvilket ofte
bliver glemt i selvforståelsen af Danmark, som et højtuddannet samfund.
Hvis man ser på SFIs index, kan vi regne ud, hvad historien også melder, at langt op i sidste århundrede er vi
et arbejderland med en større eller mindre underklasse.
Men efter boomet i 60-70 kommer der også en bred
middelklasse. Hvor ‘The 1 %’ i Danmark kravler mod 2
%, så er underklassen også vokset - og en pæn procent
af arbejderne er trådt ind i borgerskabets middelklasse.
/ 13
KLASSEKAMP, LAND OG BY FORTSAT
Urbaniseringen, altså befolkningsflytning fra land til by,
er også godt i gang i starten af sidste århundrede, som
over alt i Europa. I 1911 boede ca. 50 % af alle danskere
på landet og ca. 20 % boede i Hovedstadsområdet (København, Frederiksberg og Gentofte kommune sammenlagt).
I dag bor kun hver ottende dansker på landet, mens
den øvrige befolkning bor i byområder. Omkring 30 %
bor omkring eller i København, Aarhus, Odense og Aalborg.
Hvis vi ser på klasseinddelingen fordelt geografisk i 2012
opdager vi, at overklassen og den højere middelklasse
især er overrepræsenteret i Nordsjælland og de store
byer. Arbejderklassen er størst i Jylland. Underklassen er
især overrepræsenteret på Lolland, Falster, i Storebæltsområdet samt det sydlige Jylland.
Derudover er antallet af sogne, hvor mere end en fjerdedel af familierne er i underklassen, vokset fra 23 i 1985
til 101 i 2012. Det er ikke fordi, at selve underklassen
vokser så voldsomt, men snarere at middelklassen og arbejderne alle bliver ved med at migrere mod de større
byer og forlader vandkants Danmark.
En af grundpælene i det moderne og demokratiske samfund, er troen på social mobilitet. Et menneske er ikke
længere tvunget til at blive i samme job eller samfundsklasse som sine forældre.
Ser man på tallene, er det dog meget sjældent, at det
sker. Social arv er meget svær at fralægge sig, så alt tyder
på, at de sociale skel, der skabes bliver svære at udviske.
Klassekampen er meget muligt tilbage.
Kilde: www.klassesamfund.dk
/ 14
KLASSEKAMP, LAND OG BY FORTSAT
OPGAVER
DEBAT
Fattigdomsbegrebet er blevet skrottet af regeringen i
2015. Mener I, at der er fattige i Danmark?
ANALYSE OG RESEARCH
Under det sidste folketingsvalg i 2015, blev der efterfølgende diskuteret meget om forskelle mellem land og
by, som en forklaring på valgets udfald og en stigende
tendens til at stemme på yderste højre- og venstrefløj.
Se på Danmark i dag. Hvad er de største forskelle mellem land og by?
Lav i fællesskab en række kriterier, fx velstand, arbejdsløshed, uddannelsesprocent, m.m.
Brug DST.dk, sfi.dk og jeres egne kilder.
UNDERSØG
Find data frem fra ca. 1900 og 1950. Hvordan så klasseinddelingen ud nationalt? Hvordan så det ud hhv. på
landet og i byen?
LÆS
og fremlæg for hinanden sammenhængen mellem social arv og sociale klasser på klassekampen.dk, bilag 4
og brug evt. deres opgaveoplæg, bilag 5.
ANALYSER
Vælg en historisk konflikt eller begivenhed. Det kan
være slaget ved Dybbøl i 1864, Kvinders valgret i 1915,
2. Verdenskrigs afslutning, P-pillens frigivelse. Find en
række basisfakta I alle kan være enige om, og fordel
jer så i grupper, der hver ser på begivenheden fra forskellige perspektiver. Hvordan har x gruppe oplevet
den, og hvad havde det af følgekonsekvenser:
– Kvinder
– Mænd
– Børn
– Folk på landet
– Folk i byen
DISKUTÉR:
Hvordan vælger man sin vinkel som historiker. Er det
muligt at være objektiv, og hvor meget fortolker man?
/ 15
KVINDER – ARBEJDE, ØKONOMI
OG POLITIK
Mænd studser over dette – og mange kvinder med
dem: Hvad er dette at slutte sig sammen, blot fordi
får HK’s overenskomster forhandlet ens minimal løn for
kvinder og mænd.
man er kvinder? Slutter mænd sig sammen blot fordi
de er mænd? Svaret er ligetil. Mænd behøver det ikke,
men kvinder trængte til det i 1888 og i 1889, og de
trænger til det endnu i 1935.
Kirsten Gloerfelt-Tarp, Danske Kvinders Nationalråd
(Lillys Danmarkshistorie s.220)
Mennesker har altid arbejdet, men løn som vi kender det
fra arbejdsmarkedet i dag, skabes med industrialisering,
hvor arbejdsgiveren er adskilt fra arbejderens privatsfære. Inden da er der andre relationer i bondesamfundet, som gør at løn, arbejde og hjemmeliv er en mere
blandet affære. Herremanden er godt nok ‘arbejdsgiver’
eller udlejer, som kræver sin part af høsten, men det
forventes også, at han har et vist socialt engagement i de
bønder, der hører under ham.
Den form for social samvittighed ophører da industrialiseringen begynder, og arbejderne opdager vigtigheden
af at organisere sig for at tvinge arbejdsgiveren til at forhandle arbejdsmiljø, arbejdsdag, løn m.m.
Omkring år 1900 eksisterer ca. 50 danske fagforbund,
hvis medlemmer udgør ca. halvdelen af de faglærte arbejdere. Det er den højeste organisationsgrad i verden. I
1915, det år kvinder og tjenestefolk får stemmeret, er i
alt 174.000 danskere medlem af et fagforbund, heraf tilhører 77 % De samvirkende Fagforbund, senere LO.
De første fagforeninger var reelt set kun for mænd. Mellem 1873-1900 oprettes 27 kvinde-fagforeninger, og i
1901 oprettes den største; Kvindeligt Arbejderforbund.
Langt hen ad vejen er kvindeforeningerne ikke gode venner med mændenes fagforeninger – rettigheder for de
kvindelige arbejdere truer nemlig goderne og arbejdspladserne for den mandlige arbejder, mener mange.
Derudover arbejder mange kvinder som tjenestepiger eller selverhvervende syersker, hvilket ikke falder ind under industrien og falder dermed uden for de aftaler fagforeningerne har etableret. Organiseringen af kvindeligt
arbejderforbund sker kort tid efter forliget mellem erhvervslivet og arbejderbevægelsen i 1899, hvor de etablerer Arbejdsmarkedets grundlov. Her bliver der for første
gang på landsplan forhandlet løn og vilkår for arbejderne. MEN her blev det også fastsat, at en kvindes løn
var 60 % af en mands – uanset hendes arbejdsindsats,
og sådan var det ratesat de næste syv årtier indtil 1973,
hvor Dansk Arbejdsgiverforbund og LO bliver enige om ligeløn. Det indføres ved lov i 1976. I kontrast blev ligelønnen indført i det offentlige i 1953, og allerede i 1965
Kvindeligt arbejderforbund, tillige med de andre forbund, levede med ønsket om bedre vilkår, men det primære fokus var reelt at sikre dets medlemmer adgang og
retten til at blive på arbejdsmarkedet. Det var nemlig Socialdemokratiets såvel som den øvrige fagbevægelses
holdning, at det mest optimale var, at mandens arbejde
alene var nok til at forsørge familien. Kvinder, der arbejdede blev ofte set som job-stjælere og særligt gifte kvinder var ofte ildesete.
Udover at der selvfølgelig er visse erhverv, hvor fysisk
styrke gør, at mænd kan nå mere end en kvinde, er det
en lille brøkdel og i de fleste erhverv er det individuelle
evner, erfaring, kreativitet og intelligens, der gør udfaldet. Formodentligt er én af grundene til at samfundet
som et hele accepterede mandens større indtægt så
længe, at samfundsstrukturen med manden som forsørger og kvinden som husmoder dominerede bevidstheden. Derfor var mandens løn lig familiens (alles) overlevelse.
Ser man imidlertid på tallene, fortæller de en anden
historie.
I 1900 har ca. 20-30 % af familier en kvinde, som ene
forsørger.
I 1906 havde 33 % af kvinder i København en 9,6 timers arbejdsdag, 6 dage om ugen.
Derudover var der ikke almen tilgængelig børnepasning
fra det offentliges side, så børn i byen passede sig selv
eller der skulle betales for pasning. Til gengæld kan man
godt gøre op med myten om at alle kvinder havde mange
børn. Nogle kvinder havde mange, men der var også
mange ugifte kvinder. I 1900 var ca. 1/4 af kvinder
barnløse. I 2004 var det faldet til en 1/10. Så det var reelt meget hårdt for kvinder at få familien til at overleve,
især i byen, hvor der som regel ikke var et udvidet familienetværk til at trække på.
Men selvfølgelig var der også mange kvinder, der var
husmødre.
Fordi så relativt få gifte kvinder (lidt over 25 %) havde
regelmæssigt lønarbejde, står 50erne som kernefamiliens
guldalder. Det er også her begrebet’ kernefamilie’ opstår
i kontrast til den udvidede familie, som havde levet og
arbejdet sammen på landet.
I 1960 var tre ud af fire 20-59-årige kvinder gifte husmødre. Og selv om det først for alvor blev mindre po-
/ 16
KVINDER – ARBEJDE, ØKONOMI OG POLITIK FORTSAT
pulært at gifte sig i 1970erne, var det ved folketællin-
*Mænd har en højere indkomst end kvinder
gen i 1970 faldet til, at kun to ud af fem kvinder
Den samlede indkomst var i gennemsnit 307.128 kr. i
havde husgerning i eget hjem som fuldtidsbeskæfti-
2013 for mænd og 243.959 kr. for kvinder. Mænds
gelse.
indkomst var i gennemsnit 26 % højere end kvinders.
Danmarks Statistik
*De 10 % med de højeste timelønninger tjener over
358 kr. pr. time. Og kun hver fjerde i denne gruppe er
Nu i 2015 er lønnen stadig til diskussion, og på tværs af
alle faggrupper tegner der sig stadig et mønster, hvor
kvinder er i bunden af magtbalancen og i bunden af lønskalaen.
en kvinde. Derimod tjener de 10 % med de laveste timelønninger 147 kr. pr. time eller derunder. Der er
lidt flere kvinder end mænd blandt de lavestlønnede.
(Kilde DST)
„KVINDER HAR VISSE OPGAVER I FAMILIEN,
DERFOR NÅR DE ALDRIG TIL TOPS“
Lars Seier Christensen, Direktør, Saxo Bank 2015
Og selvom forældreansvaret, både juridisk og økonomisk,
er blevet ligeligt fordelt, er der i 2015 stadig ofte en social forventning om, at kvinden går ned i arbejdstid og
henter børn. Selvom Lars Seier Christensen, Direktør for
Saxo Bank blev hånet meget for sin udtalelse om kvinders manglende succes, så er det en realitet, at mange
stadig opfatter børn og børnepasning som kvindens ansvar. Hvis en kvinde og en mand får et barn, er det kvinden, der får børnechecken og oftest også andre offentlige ydelser omkring barnet. I visse økonomiske analyser
af hvad en kvinde koster samfundet, medtages dette,
selvom det jo reelt set er det nye liv, der koster og ikke
kvinden. Også omsorgsarbejde er generelt ikke en del af
økonomisk tænkning, de timer et menneske bruger på at
passe en gammel forælder eller et nyt barn tælles som
timer væk fra skrivebordet, ikke som penge sparet på socialhjælp.
Når det kommer til lønnen, så fortæller tallene
følgende historie:
*I 31 % af alle parforhold tjener kvinden mere end
manden. I 25 % af par med børn under 7 år, tjener
kvinden mere end manden.
* Par, hvor kvinden tjener mere end manden, flytter
oftere fra hinanden end par, hvor indkomsten er ligeligt fordelt, eller hvor manden tjener mest.
Kilde: dst.dk
Ser vi på magt og indflydelse ud fra et politisk perspektiv,
altså hvor mange kvinder, der er i Folketinget eller i
kommunalbestyrelser, og dermed har mulighed for at
udøve magt på landsplan, er det også et delt billede, der
viser sig. Selvom vi lige har haft Danmarks første kvindelige statsminister, og der er masser af kvindelige ministre
i medierne, er de stadig i undertal.
Nina Bang (Soc. Dem.), som var Danmarks første (og i
længere tid) eneste kvindelige minister, dukkede op i
Staunings (Soc. Dem.) regering i 1924. Fanny Jensen (Soc.
Dem.) får en uspecificeret ministerpost i Hedtofts (Soc.
Dem.) regering i ’47, og først efter 1950 begynder der
fast at dukke kvinder op på ministerposterne. Det er først
med Lars Løkke Rasmussens (Venstre) regering i 2011, at
det kommer nær en ligelig fordeling. Ser man på folketingsmedlemmer er det omtrent samme historie. Derimod, på kommunalplan, er der meget få kvinder repræsenteret, og i 2015 når vi op på omkring 27 %. Der er
altså stadig et stykke vej, før vi opnår balance mellem
mænd og kvinder, når det gælder ansvar og frihed.
*Kvinders realindkomst er steget mere end mænds siden 2000. I 2012 udgjorde kvindernes realindkomst
78,0 % af mændenes indkomst mod 70,4 % i 2000.
/ 17
KVINDER – ARBEJDE, ØKONOMI OG POLITIK FORTSAT
Kilde: sfi.dk
/ 18
KVINDER – ARBEJDE, ØKONOMI OG POLITIK FORTSAT
OPGAVER
ØKONOMI
Er det dyrere at være mand end kvinde? Det er veldokumenteret, at det koster mere pr individ at være
single end det gøre at leve i en familie (research eventuelt dette), men er der en forskel på at være mand
eller kvinde?
Gå ud og læg et basisbudget for en single mand og en
single kvinde i alderen 20-30.
Fokuser på forbrugsgoder, hvor der kan være uligheder, m.a.o. drop husleje, el, vand, telefon og transport, men se på forsikringer, tøj, personlig pleje (inkl.
frisør og evt. medicin/lægeregninger).
Er der forskel? Kan I gennemskue hvorfor?
Sammenlign med denne rapport fra 2001, bilag 6.
Er I kommet frem til det samme? Diskutér forskelle.
ANALYSE
Kvinder koster det offentlige mere end mænd, se bilag
7. Men derimod koster kvinder sundhedsvæsnet mindre end mænd. Er kvinder en underskudsforretning?
Iberegnet ’underskuddet’ er, at kvinder betaler mindre
i skat, fordi de får mindre i løn og det kan man så argumentere for er social diskrimination og ikke en biologisk faktor.
Er der andet, der argumenterer for og imod de kalkuler, der er opstillet her?
UNDERSØG
Hvad er erhvervsfrekvensen af kvinder mellem 19002000?
Brug Danmarks statistik.
LÆS
Ulrik Kjærs artikel om kvinder i kommunalpolitik, bilag
8.
/ 19
DEN DANSKE SANG
Lillys Danmarkshistorie er spækket med musik fra folkelige viser og dansemusik til dansktop og pop.
Både i klang og lyrik er disse sange tidslommer ligesom
visse hits af f.eks. Natasja, Rasmus Seebach eller Hej Matematik er blevet det i dag. I ’pop-klassikeren’ ligger
både noget tidstypisk og noget universelt. Her er fire af
sangene fra forestillingen.
med dig vil min rigdom jeg dele.
Nu genlyder Nyhavn af sang og af spil,
jeg presser citronen, så tit du det vil.
Jeg ved, du er varm, og jeg tror, du er tro,
og så’ er det en smal sag at dele.
Katinka, Katinka, smæk vinduet i,
og spar dine små bommelommer.
Gør stuen lidt pæn, mens jeg tæller til ti,
OPGAVE
og ærbart ad gangdøren kommer.
Læs, lyt og analyser de fire sange. Hvad fortæller de
Du gi’r mig din seng og jeg gi’r dig min sang,
indirekte om kønspolitik og samfundsforhold. Hvilken
så fejrer vi foråret endnu en gang.
rolle har musikken i forhold til lyrikken? Supplér med
Katinka, Katinka, luk øjnene i,
en selvvalgt nutidig pop sang. Hvad fortæller den om
for nu er det Søren der kommer.
kønsroller i dag?
SMILENDE SUSSI, 1970
Hun boede på prammen nede ved kajen,
Der var hun kendt som smilende Sussi.
KATINKA, KATINKA, 1927
En masse drenge stod der ved kajen,
blot for at se på smilende Sussi.
Katinka, Katinka, luk vinduet op,
nu vil jeg spendere en vise.
Sussi var glad og munter og livlig,
Et forår har kærtegnet pigernes krop,
Hendes figur var helt ubeskrivelig.
og nu er du li’ til at spise.
Og hun var fri som haven og vinden,
Men først skal vi ha’ os en sang eller to,
vinden der kyssede Sussi på kinden.
og så skal Katinka og Søren til ro.
Katinka, Katinka, luk vinduet op
Og derfor stod drengene stille og lurede,
og hør min harmonikavise.
når Sussi hun vaskede og skrubbede og skurede,
Og der blev drømt søde drømme om Sussi,
Jeg mindes den aften jeg mødte dig først,
drømme med bryllup, med børn og med hus i.
jeg sad i „Cap Horn“ med en bajer.
Jeg var s’gu så glad for mig sel’ og min tørst
Sussi gik rundt og smilede stille,
og Brøndums de små akkelejer.
hun vidste jo godt hvad drengene ville.
Men så kom du ind med et kedeligt drys,
Men et var kajen, et andet var prammen,
og han fik en skalle og du fik et kys.
Det blev forklaret dem alle sammen.
Og så, ja og så ble’ du et med min tørst
og noled’ min eneste bajer.
Hun boede på prammen nede ved kajen,
der var hun kendt som smilende Sussi.
Men skidt med en bajer, blot pigen er glad,
En masse drenge stod der på kajen,
for janterne, de skal jo trille.
blot for at se på smilende Sussi.
Og hver gang vi savner lidt flydende mad,
har jeg mit talent for at spille.
Sussi hun havde en plan der var vigtig,
Så gi’r jeg en sang i en gjaldende gård,
havde en grund til at være så forsigtig.
mens slanter og sølvtøj i stenbroen slår.
Først vil jeg være studine sagde Sussi,
Så sla’r vi til Søren, til Søren bli’r flad,
så kommer drømme med børn og med hus i.
Ja, så ska’ vi sør’me ha’ gilde.
Og dermed fik drengene alle en næse,
En vinter sled sålen af strømper og sko,
og hun fik fred og ro til at læse.
men foråret lapper det hele.
Det spændende er så for mig og for flere,
Lad tæerne toppes og træerne gro,
hvad smilende Sussi så vil studere.
/ 20
DEN DANSKE SANG FORTSAT
HEJ SØSTER, TRILLE, 1975
vi bliver stadig bedre til at slikke vores sår
og dagene mørkner nu
Hej, søster,
de si’r at vinteren bliver hård i år
kan du ikke se komikken,
så står vi her igen
SMUK OG DEJLIG, ANNE LINNET, 1977
med fletningerne langt nede i postkassen
hej søster
Jeg gik ind til byen for at kigge efter dig,
det er ligesom bukseelastikken har fået et knæk
pluds’lig stod du der i mængden, og smilede til mig.
og sikkerhedsnålen er sørme blevet væk
Ja, alle folk ka’ se det straks, du er så smuk og dejlig,
dine øjne skinner, du må hel’re passe på,
Så gik det kærlighedens år
hvad er det så vi har lært
Ja, pas på at ilden i mig ikke bliver tændt,
hvad er det nu vi forstår
vi ku’ begge to meget let blive forbrændt.
vi bliver bare bedre til at slikke vores sår
Men det er ikke let, for du er så smuk og dejlig,
og dagene mørkner nu
dine øjne skinner, ta’ og kig den anden vej,
de si’r at vinteren bliver hård i år
Du er lidt forvirret siger du og ler,
Mange flasker
smiler lidt vemodigt når du spør’ hva’ er det der sker?
har vi slæbt helt hjem fra Irma
Men jeg ved det heller ikke for du er så smuk og dej-
i kærlighedens navn --
lig,
og gud skal vide, de gjorde gavn
dine øjne skinner stærkere end nogen sol.
Tunge tasker
var vi ene om at bære
med små usle panter på lykken vi fandt
Yndigt var det
at få krøllet nogle lagner og glatte dem ud
og mærke natten på sin hud
det’ bar’ det med at klar’ det
med mindre søvn end nogen aner
når morgendagen kræver sit
og det ser ud som om ungen har det lidt skidt
Hva’ er den af,
skal vi høre de andre sige
hun kan da vist alli’vel ikke holde på en mand
så ud på den gamle arena
dukke op til mange fester
med dig selv om halsen, bevise at du sagtens kan
Tænk på søster,
når vi lænet mod hinanden
var kravlet så langt, at vi ku’ smile igen
sådan én der trøster én der selv har været ude ved
randen
og grædt det samme snot
uden dig var det aldrig gået godt
Så gik det kærlighedens år
hvad er det så vi har lært
hvad er det nu vi forstår
/ 21
DANMARKHISTORIENS KVINDER
I Lillys Danmarkshistorie optræder flere historiske kvinder, der gennem tiden har haft en særlig indvirkning på
kvindekampen eller offentlighedens syn på kvinder. Her
er en kort introduktion til en række af disse karakterer:
NINA BANG (1866-1928)
Politiker og historiker, Danmarks første
kvindelige minister
THIT JENSEN (1876-1957)
Forfatterinde og forkæmper for børnebegrænsning
(og dermed prævention)
Mit renommé var som en drages, og hvad jeg kom udfor
og måtte bide i mig, vil ingen tro muligt nu. I en lille by
i Nordjylland gik jeg fra foredraget, og sten susede mellem mine ben, og højlydt råbte man – Der går svinet...
GYRITHE LEMCHE (1866-1945)
Kvindesagsforkæmper, lokalhistoriker og frontfigur i
Dansk Kvindesamfund
For mig har Kvindebevægelsen ikke som for saa mange
betydet blot en Udløber af den demokratiske Bevægelse,
den har betydet noget helt for sig med egne Maal, langt
ud over den formelle ligestilling, og egne Forpligtelser.
Derfor har jeg aldrig anerkendt Dogmet om, at Kvinder
skal slutte sig til et af de mandsskabte Partier. (…) For
hver kilometersten, vi kvinder er nået frem på vejen, har
der siddet sorte ravne og skreget: Hertil og ikke videre!
Der har været Kvinder, der arbejdede for Kvindens Frigørelse lang, lang Tid, før de akademiske Kredses Kvinder
begyndte. Tvungne af Nøden har de gjort det og ikke
egentlig for at kæmpe for Kvindens Frigørelse, men de
har alligevel været Pionerer for denne Sag. Det er allerede over 100 Aar siden, at Kvindearbejdet under den
kapitalistiske Produktions Udfoldelse begyndte i England.
Da den kapitalistiske Produktion flyttede Arbejdet bort
fra Hjemmene og ud til Fabrikkerne, hentede den først
Mændene, derefter ogsaa Kvinderne derud. Dette skete
først i England, men det bredte sig med den kapitalistiske Produktion til hele Europa. Dette Kvindernes Arbejde
udenfor Hjemmene bragte over Kvinderne en uhyre Sum
af Lidelser. Det var en ny Byrde, der blev lagt paa deres
Skuldre, uden at de tidligere Byrder og Pligter blev taget
fra dem. De beholdt deres Pligter som Mødre og som
Husmødre, og i de smaa Arbejderhjem blev Børnene
overladt til sig selv, Hjemmene stod upassede, indtil en
træt Moder om Aftenen vendte hjem fra Fabrikken og saa
kunde gøre det Arbejde, der ellers kræver en hel Dag. Det
er desværre ikke en Skildring, som kun tilhører Fortiden,
men det er en Skildring af Forholdene, som vi ser dem
den Dag i Dag. Og for den Mængde af Kvinder, for de
Slægtled efter Slægtled af Kvinder, der blev ældet for tidligt, og som følte deres Livs Ro og Fred borte, for de Arbejderkvinder, vi den Dag i Dag ser om Morgenen ile til
Arbejdet efter først at have afleveret deres spæde Børn i
Vuggestuer og deres større Børn i Asylerne for saa atter at
hente dem om Aftenen og ile til de handlende for at
købe det lettest mulige til at tilberede Mad af – for disse
Kvinder er det naturligvis svært at forstaa, at de er Pionerer for et højere udviklet Samfund, hvor Kvindernes
Frigørelse er en Kendsgerning, men de er det alligevel.
/ 22
DANMARKHISTORIENS KVINDER FORTSAT
KAREN BLIXEN (1886-1962)
Forfatterinde
SIMONE DE BEAUVOIR (1809-1986)
Filosof og forfatterinde
Hvis man forestiller sig en bondegård ved foden af en
sofa på Rungstedlund… Hvis denne lille gård er lavet af
en dreng, kan man roligt belade sig på, at drengen har
været ivrig for at klistre sig selv og hele stuen til under
udfærdigelsen, men det er facit, der interesserer ham. En
beskæftigelse, der ikke fører til noget facit, ligger ham
fjernt. En lille pige derimod finder glæde og beskæftigelse ved at klæde sin dukke af og på igen og igen. Der
er intet synligt resultat af virksomheden, men under den
har hun levet og levet intenst.
Mandens tyngdepunkt, hans væsens gehalt ligger i,
hvad han i livet udfører og udretter, kvindens i, hvad
hun er. Jeg må derfor opfordre disse kvindesagskvinder
til at holde op med at kappes med mændene for blot at
ende som en tam, enfoldig efterligning af et mandfolk,
og i stedet udnytte deres kvindelige væsen. Just vort eget
samfund, i hvilket mennesket er nået så vidt i, hvad de
kan udrette og i konkrete resultater fremvise, det trænger til mennesker, som ER. Ja, selve vor tid kunne siges
at behøve at omlægge sin ambition fra at udrette mere,
til dét at være.
Som det er nu, er kvinden defineret af manden, for hvem
hun er så nødvendig, at hvis hun ikke eksisterede, ville
han opfinde hende. Manden har magten til at definere,
og han definerer sig selv som subjektet og stiller derved
kvinden som objektet; det ikke-væsentlige, det fremmede, det anderledes, det andet. Misforstå mig ikke,
manden er ikke en fjende, for kun i samhørighed kan
frihedens herredømme føres til sejr. Men at være kvinde
er ikke noget på forhånd fastlagt. Der findes ikke noget
evigt kvindeligt, ingen kvindelig natur, der på forhånd
bestemmer, hvad kvinder er eller ikke er. Den i tiden definerede kvindelighed er alene skabt af de normer og
kvindebilleder, som findes i samfundet. Til skabelse af
kvindens frihed må derfor regnes, at hun deltager i det
samfundsmæssige liv på lige fod med mænd. Hun må
gøre op med den traditionelle kønsrolle og sige nej til
blandt andet ægteskab og børn, da disse fastholder
hende i den undertryktes rolle. Først da kan mænd og
kvinder stå overfor hinanden som ligeværdige, subjekt til
subjekt og ikke som subjekt til objekt.
/ 23
OPGAVE
–G
å i Kvinfos arkiver. Opdag flere historiske
kvindeskikkelser.
– Vælg én af scenerne i teaterstykket, der har gjort
indtryk på jer.
Analysér og research. Kan I forklare den ’private’ situation historisk? Hvilke sociale dynamikker, konventioner
og begivenheder har været gældende?
TOVE DITLEVSEN (1917-1976)
Forfatterinde
Gennem de tusindvis af breve jeg modtog i min tid som
brevkasseredaktør på Familie Journalen tegnede der sig
en grum, ægteskabelig terrorbalance, der ikke gav forholdet mellem Øst og Vest noget efter i styrke. Våbnene
var penge på den ene side, erotik på den anden. Manden
afleverede almindeligvis og medgrandios mine 500 kroner om måneden som sit eneste accepterede bidrag til
forsørgelsen af familien. Det hed „husholdningspenge“,
og beløbet var fastsat for 10 eller 20 år siden og havde
hverken fulgt hans stigende indtægt eller de stigende
priser. Det skulle dække alles fornødenheder. Men manden vidsteikke, at børn skal have tøj på kroppen. Han
vidste ikke noget om frisører, sporvognspenge, sytråd,
forsålinger, børnefødselsdage eller hundrede andre småting, som folk, der selv råder over en indtægt aldrig
skænker en tanke. Følgen var i sin yderste konsekvens en
mand med en solid, borgerlig positionog bankbog, men
hvis familie levede i det ejendommelige, skjulte proletariat, som var langt mere belastende end reel fattigdom.
De fleste, af dem der skrev til mig, var først og fremmest
husmødre, bange og ulykkelige. De spurgte, hvordan
man får fat på en mand, hvordan man holder på ham,
hvordan manholder ham ud, hvordan man slipper af
med ham, og hvordan man så klarer sig uden. Det var
skrækkeligt utilfredsstillende kun at kunne give dem det
råd at prøve at holde stodderen ud, og at en erotisk tilfredsstillet mand er og bliver mindre nærig end en utilfredsstillet. For kunne hun til sidst ikke mere og blev
skilt, var det først og fremmest hendes verden, der blev
knust.
/ 24
LILLYS DANMARKSHISTORIE
OPLEVELSE, DISKUSSION OG ANALYSE
DET FØRSTE INDTRYK OG FORVENTNINGER
LYS
1. Hvad er dit første indtryk?
23. Hvordan ser lyset ud?
2. Hvad havde du forventet?
24. Hvordan bruges lyset?
3. Hvad var det bedste øjeblik? Hvorfor?
25. Hvilke forskellige stemninger er lyset med til at
4. Hvad var det værste øjeblik? Hvorfor?
5. Hvilke scener kunne du bedst lide? Hvorfor?
skabe?
26. Synes du det lykkes?
6. Er der nogle situationer/billeder du stadig kan
se meget klart?
ER DU BLEVET KLOGERE?
27. Fik forestillingen dig til at tænke over noget, du
FORESTILLINGENS TEMA
7. Handling: Hvad handler forestillingen om?
ikke har tænkt over før? Hvad?
28. Er der noget du vil lægge mærke til i fremtiden?
8. Plot: Hvad er hovedkonflikten/problemstillingen i
forestilling? Bliver den løst? Er der en morale?
9. Tematikker: Hvilke temaer bliver belyst i forestillingen?
LILLYS DANMARKSHISTORIE
10. Hvad betyder titlen? Hvad betyder den for din oplevelse af forestillingen?
11. Hvilken effekt har det at skuespillerne spiller flere
roller, og skifter karakter foran dig?
12. Kendte I nogen af skuespillerne fra forestillingen?
Havde du oplevet det anderledes hvis du ikke
kendte/kendte dem?
13. Hvilke citater fra historiske personer og/eller andre
forfattere lagde du mærke til i forestillingen?
14. Hvilken rolle/betydning får citaterne?
15. Hvilken rolle spiller de historiske personer i forhold
til Lillys familie?
MUSIK OG LYD
16. I forestillingen bruges både musik og lyd. Prøv at
beskrive musikken og nogle af lydbillederne.
17. Sange, musik og lyd bruges på forskellige måder og
med forskellige funktioner i de enkelte scener.
Prøv at beskrive nogle af disse funktioner og deres
betydning for, hvordan scenerne opleves.
18. Synes du lyden og musikken bliver brugt på en god
måde? Hvorfor/hvorfor ikke?
SCENOGRAFI OG KOSTUMER
19. Hvordan er scenen indrettet? (farver, materialer,
genstande og kostumer)
20. Hvorfor tror du at den er indrettet på denne
måde?
21. Hvad vil scenograf og kostumedesigneren gerne
vise, understrege, osv.?
22. Synes du det lykkes? Hvorfor/hvorfor ikke?
/ 25
LILLYS DANMARKSHISTORIE
OPLEVELSE, DISKUSSION OG ANALYSE FORTSAT
KILDER
AVISEN
Kvinder når aldrig til tops…
BØGER & RAPPORTER
http://www.avisen.dk/saxo-bank-direktoer-kvinder-
Pia Fris Laneth:
har-visse-opgaver-i-fam_329354.aspx
Lillys Danmarkshistorie, Gyldendal 2006
http://www.avisen.dk/~/lars-seier-svarer-igen-historien-er-skaev_331472.aspx
Danmarks Statistik
Indkomster 2012. Tema: Indkomst og parforhold
http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.
aspx?id=18672&sid=indk
BT
Kønsskiftet mand skabte panik i svømmehal,
Kvinder og Mænd i 100 år
5. maj, 2015
http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.
http://www.bt.dk/danmark/koensskiftet-mand-skabte-
aspx?id=22699&sid=kvind
panik-i-svoemmehal
Olsen, Ploug, Andersen, Sabiers, Andersen:
Klassekamp fra oven, Gyldendal 2014
PORTALER OG HJEMMESIDER
ARTIKLER
Berlingske Tidende
DR Skole:
– E n stilfærdig kønsrevolution er i gang i forsvaret,
http://www.dr.dk/skole
17. september 2015
–N
orske kvinder tvinges i trøjen, 17. september 2015
Det nationale forskningscenter for velfærd (SFI) :
– F ra sexstrejke til fred, 7. oktober 2011
www.sfi.dk
http://www.b.dk/globalt/fra-sex-strejke-til-fred
KVINFO:
www.kvinfo.dk
KLASSESAMFUND.DK:
http://klassesamfund.dk/
/ 26
/ 27