doc566 08-05-15 - Økologisk Landsforening
download 
Report Transcription
566 08-05-15 - Økologisk Landsforening
Politisk støtte til økologi Kvælstof på spil Salget slår rekord Forskere, eksperter, interesseorganisationer og politikere diskuterede fordele og ulemper ved økologi på konference om økologiens betydning for samfundsgoder. Reglen om højst 70 kg ikke-økologisk N/ha kan have talte dage. NaturErhvervstyrelsen og erhvervets repræsentanter diskuterer fremtidens gødningsregler i Kontroludvalget. Danskerne lagde økologiske fødevarer for 6,2 mia. kr. i indkøbskurvene i 2014. Det er en stigning på 6 procent i forhold til året før, og alt tyder på, at væksten fortsætter. 4-5 AKTUELT 7 MARK OG STALD ØKOLOGI 14 MAD OG MARKED ERHVERV 8. maj 2015 nr. 566 35. årgang Nu rykker landmændene Stigende efterspørgsel og bedre priser på økologiϐ§ landmænd, der ønsker at lægge giften og kunstgødningen på hylden OMLÆGNING AF IRENE BRANDT Lav dit eget gårdlaboratorium På gården Romsdal kender Grethe Hansen ikke kun sine køer. Hun kender også deres yverbakterier. Hvis en ko har optakt til yverbetændelse, går hun i gårdlaboratoriet med en mælkeprøve. side 10 )OHUH RJ ÁHUH ODQGP QG ¡QVNHU DW undersøge, om det er realistisk at omlægge deres gård til økologisk drift. I 2014 var der således 32 landmænd, der henvendte sig på egen hånd og bad om et omlægningstjek gennem Landbrugsafdelingen i Økologisk Landsforening, ØL. I år har Landbrugsafdelingen fået henvenGHOVHULnUHWVI¡UVWHÀUHPnQHGHUIUD ODQGP QG GHU ¡QVNHU DW ÀQGH ud af, hvilke muligheder de har for at drive deres landbrug økologisk. - Blandt de landmænd, der selv henvender sig, er det 80 pct., der er omlagt til økologisk drift inden for det første år efter besøget, siger Mads Sejersen Vinther, der er Grøn vækst-konsulent i ØL. Landets 31 landbrugs-rådgivningsvirksomheder, som er organiseret i DLBR, foretager også gratis omlægningstjek. Foodculture.dk oplyser, at også her oplever konsulenterne en voksende interesse for økologi. Fra januar til marts 2015 bookede 100 landmænd et økologisk omlægningstjek hos rådgivningsvirksomhederne. 'HW HU ODQJW ÁHUH HQG L KHOH hvor der kun blev foretaget 67 omlægningstjek i DLBR-regi. I 2013 lå tallet på 21. Og 60-70 procent af dem, der får et omlægningstjek via DLBR, ender med at lægge om. Populære høns Konsulenterne i ØL oplever, at det er fjerkræ- og ægproduktion, der især er interesse for; men i løbet af foråret er interessen for svineproduktion og kødkvæg også vokset. Der er også interesse for økologisk planteavl og for kombineret husdyrproduktion og planteavl. - De kriterier, kommunerne bruJHU QnU GH VNDO ÀQGH SRWHQWLHOOH landmænd, de gerne vil have os til at besøge, tager blandt andet afsæt i størrelsen på ejendommene. Det betyder, at en del gartnerier ikke kommer med, men vi vil meget gerne lave omlægningstjek på gartnerierne. Og efterspørgslen på danske økologiske grøntsager er stor lige nu, siger Mads Sejersen Vinther. Læs mere side 6 Miljø og dyrevelfærd koster hektarstøtten Det er urimeligt, at udearealer til økologiske dyr koster hektarstøtten, mener svineproducent. Økologisk Landsforening søger opbakning til en ændring på EU-plan Det koster svineproducent Bertel Hestbjerg, Holstebro i omegnen af 50.000 kr. om året, at han gerne vil gøre søernes farefolde både miljøvenlige og attraktive for dyrene. Han har de senere år eksperimenteret med tilplantning af farefolde med godt resultat, og for 14 dage siden plantede han 16 ha nyerhvervet jord til med en blanding af popler, stedsegrønne træer, frugt og nødder - en slags skovlandbrug. Denne blanding er ikke støtteberettiget. Det gælder såvel den almindelige grundbetaling som økologistøtten. Det synes han ikke er rimeligt, da der fortsat er tale om decideret landbrugsproduktion på arealet. Med åbne øjne - Jeg vidste det godt på forhånd men valgte at gøre det alligevel. Jeg kunne godt have plantet noget, der kunne få støtte, men jeg vil gerne udvikle konceptet for grisenes, miljøets og diversitetens skyld, siger Bertel Hestbjerg, der bl.a. læner sig op ad den nyeste forskning i sit arbejde med at udvikle sine farefolde. Ifølge Sybille Kyed, Økologisk Landsforening, er spørgsmålet drøf- tet med NaturErhvervstyrelsen. - De er imødekommende og har stillet en arealkode i udsigt, men skovlandbrug er ikke støtteberettiget med den gældende jura, siger hun. Økologisk Landsforening vil derfor bringe sagen videre til bl.a. IFOAMs EU-gruppe i håb om at få reglerne ændret på længere sigt. [email protected] 2 ØKOLOGI & ERHVERV 8. maj 2015 nr. 566 0(11(6.(5 0(1,1*(5 $OOH IDJXGYDOJ L NRORJLVN /DQGVIRUHQLQJ KDU QX Y UHW LJHQQHP UXQGHQ DI NRQVWLWXHUHQGH P¡GHU HIWHU IRUHQLQJHQV JHQHUDOIRUVDPOLQJ RJ XGYDOJHQHV nUVP¡GHU L 9LQJVWHGLPDUWVPnQHG9HGGHQ OHMOLJKHG EOHY IRUHQLQJHQ XGYLGHW PHGHWQ\WIDJXGYDOJ·8GYDOJHWIRU JnUGEXWLNNHURJORNDOWVDOJ·RJRPIDWWHUQXQLIDJXGYDOJ Tro, håb og milliarder FOTO: KNUD ERIK CHRISTENSEN, COLOURBOX. Ni fagudvalg i Økologisk Landsforening har konstitueret sig Det er vanskeligt at forestille sig, at en bæredygtig fremtid fortsat kan bygge på den strukturudvikling, vi kender. +HUI¡OJHUHQOLVWHRYHUNRORJLVN /DQGVIRUHQLQJV QL IDJXGYDOJ RJ GHUHVIRUPDQGRJQ VWIRUPDQGL Q YQWHU NNHI¡OJH Planteavlsudvalget ɻ 6¡UHQ0RHVOXQG/DUVHQ ɻ .XUW+YLG)URVW Mælkeudvalget ɻ 2OH6¡UHQVHQ ɻ Frode Hjort Gregersen Kødudvalget ɻ +DUU\6WRUJDDUG ɻ -DNRE.RUWHJDDUG%HFKHU Svineudvalget ɻ 5DQGL9LQIHOGW ɻ %HUWHO+HVWEMHUJ Frugt-, Bær- & Grøntudvalget ɻ 3RXO5\WWHU/DUVHQ ɻ .ODXV6¡JDDUG U-landsudvalget ɻ .ULVWLQD*'XH ɻ Jesper Saxgren Virksomhedsudvalget ɻ -¡UJHQ%RQGH ɻ 1HOO\5LJJHOVHQ Æg- og Fjerkræudvalget ɻ )OHPPLQJ+DXJDDUG ɻ /DUV%UHGDKO Udvalget for gårdbutikker og lokalt salg ɻ 1LHOV(EEH ɻ +HLGL/DUVHQ LEDER “ $)3(5./67(52*0$'6+(/06 Set i et større perspektiv, handler landbrugets økonomi om en hel del mere, nemlig om et bæredygtigt samfund og om en bundlinje, som ikke bare er dobbelt og handler om økonomi og miljø men endda tredobbelt, når landbrugets sociale og lokale betydning tages med i opgørelsen. Det er prisværdigt og hårdt tiltrængt, at regeringen sammen med den ÀQDQVLHOOHVHNWRURJ/DQGEUXJ Fødevarer har taget initiativ til at VNDEHHQLQYHVWHULQJVIRQG'DQVN /DQGEUXJV.DSLWDO²'/.VRPVNDO ELGUDJHWLODWVLNUHIRUQ\HWXGYLNOLQJ RJJHQHUDWLRQVVNLIWHLYRUHVJ OGVSODJHGHODQGEUXJ2JLQLWLDWLYHWVNDO VHVLO\VHWDIDWGHUSnDQGUHPnGHU RJVnHUWDJHWLQLWLDWLYHUWLODWVLNUH UDPPHYLONnURJIRUHQNOLQJIRUDW IRUEHGUHODQGEUXJHWVNRQNXUUHQFHHYQH ,QJHQWYLYORPDWODQGEUXJHWVRP KHOKHGHUW\QJHWDIJ OGHQRJDWDOW IRUPDQJHODQGP QGNXQKDUXGVLJW WLODWGUHMHQ¡JOHQRP,QLWLDWLYHW IRNXVHUHUSnODQGEUXJHWVNRQNXUUHQFHHYQHRJIDVWKROGHUDWGHWHU UnYDUHJUXQGODJHWVRPVSLOOHUHQ DIJ¡UHQGHUROOHIRUHUKYHUYHWV¡NRQRPLVNHRJEHVN IWLJHOVHVP VVLJH XGYLNOLQJ 6HWLHWVW¡UUHSHUVSHNWLYKDQGOHU ODQGEUXJHWV¡NRQRPLRPHQKHOGHO PHUHQHPOLJRPHWE UHG\JWLJW VDPIXQGRJRPHQEXQGOLQMHVRP LNNHEDUHHUGREEHOWRJKDQGOHU RP¡NRQRPLRJPLOM¡PHQHQGGD WUHGREEHOWQnUODQGEUXJHWVVRFLDOH RJORNDOHEHW\GQLQJWDJHVPHGLRSJ¡UHOVHQ6DPIXQGHWVLQYHVWHULQJHU LODQGEUXJHWHUVnOHGHVODQJWPHUH HQGHQGLUHNWHVW¡WWHWLOHWWU QJW HUKYHUY0HQGHUHULNNHPHJHWGHU W\GHUSnDWGHUVWLOOHVVSHFLÀNNH NUDYWLOLQYHVWHULQJVIRQGHQVVDWVQLQJHUSnGHPHUHSHUVSHNWLYULJH E UHG\JWLJHO¡VQLQJHU5LVLNRHQ IRUDWGHWKDQGOHURPPHUHDIGHW VDPPHHURYHUK QJHQGH )UHPWLGHQSnGHQNRUWHEDQHKDQGOHURPDWVNDEHVW¡UUHY UGLHUPHG PLQGUHLQGVDWVIDNWRUHUGHQKDQGOHU Udgiver NRORJLVN/DQGVIRUHQLQJ 6LONHERUJYHM cE\K¡M 7OI ZZZ¡NRORJLRJHUKYHUYGN ØKOLOGI Redaktør (ansv.) ,UHQH%UDQGW LE#RNRORJLGN 87 32 27 29 Journalist -DNRE%UDQGW ME#RNRORJLGN 87 32 27 27 Udkommer XGJLYHOVHUnUOLJW Oplag ,661 Redigerende/annoncer $UQH%MHUUH DE#RNRORJLGN 87 32 27 23 Journalist .DM/XQG6¡UHQVHQ NOV#RNRORJLGN 87 32 27 28 ERHVERV RPNYDOLWHWRJRPDWWDJHKHQV\Q WLOÁHUHEXQGOLQMHUVDPWLGLJ2JHW O QJHUHNLJXGLIUHPWLGHQKDQGOHU RPDWVLNUHHQXEHWLQJHWE UHG\JWLJKHGKYRUSURGXNWLRQVIDNWRUHU HQHUJLRJNQRZKRZJHQHUHUHVHOOHU KnQGWHUHVDIODQGEUXJHWVHOY'HWHU YDQVNHOLJWDWIRUHVWLOOHVLJDWHQE UHG\JWLJIUHPWLGIRUWVDWNDQE\JJH SnGHQVWUXNWXUXGYLNOLQJYLNHQGHU RJKYRUSURGXNWLYLWHWVIRUEHGULQJHU NDSLWDOLVHUHVLMRUGSULVHUKYRUGHU VSHNXOHUHVLEnGHPDGRJMRUGRJ KYRUGHWUHWWHOLJEXUGHY UHMRUGHQV HJHQDINDVWGHUVNDEHUGHQVY UGL 'HWHUGHUIRUPHGQRJHWEDQJHDQHOVHURJVY UWDWInDUPHQHLYHMUHW XDQVHWGHJRGHKHQVLJWHU 5HJHULQJHQKDUHQDPELWL¡V¡NRORJLVNKDQGOLQJVSODQKYRUGHQQH GHODIODQGEUXJVHUKYHUYHWHIWHU PnOHWVNDO¡JHVULJWLJWPHJHWPHUH LQGHQIRUI¡MHnU'HWNU YHUDW GHULQYHVWHUHVRJDWGHUW QNHV Q\WRJULVLNRYLOOLJW0DUNHGHWHUGHU EHKRYHWHUGHUODQGP QGHQHHU GHUKYLVGHInUORYRJVS¡UJVPnOHW er, om dette seneste initiativ vil PHGYLUNHWLODWIRUVW UNHWURHQSn DW·KYRUGHUHUYLOMHHUGHUHQYHM· (QJRGIRUUHWQLQJVSODQHUNXQJRG QnUGHQÀQDQVLHOOHSDUWQHURJVnWURU SnGHQ2JVnGDQHUGHWPHGIRUretningsplaner, de er lige dele viden RJWUR0HGDQGUHRUGPnYLKnEHDW SODQHQKDUIRUVW UNHWWURHQSnDW ¡NRORJLHQKDUVLQPDUNDQWHSODGVL GHQÀQDQVLHOOHVHNWRUVGU¡PPHRP DWELGUDJHWLOHWNRPPHQGHODQGEUXJVP VVLJW·ZLUWVFKDIWVZXQGHU· 9HUGHQNDOGHUSnGHWRJKnEHWRJ WURHQNDQNRPPHWLODWEHW\GHODQJW PHUHHQGIRQGHQVSDUPLOOLDUGHU Abonnement Økologi & Erhverv $YLVHQNRVWHULO¡VVDOJ 5HGLJHUHVXDIK QJLJWDISROLWLVNH¡NRQRPLVNH (W nUVDERQQHPHQW NRVWHU RJRUJDQLVDWRULVNHLQWHUHVVHU NU HNVNO PRPV %HVWLO på mail: KPR#RNRORJLGN Debatindlæg: 5HGDNWLRQHQPRGWDJHUJHUQHGHEDWLQGO JIUD YRUHVO VHUH Tryk 6HQGGLWLQGO JWLOLE#RNRORJLGN 6NLYH)RONHEODG 2PIDQJ0D[DQVODJLQNOPHOOHPUXP MENNESKER & MENINGER 8. maj 2015 nr. 566 ØKOLOGI & ERHVERV 3 INDHOLD: AKTUELT 4 Ambitiøst projekt peger på fordele og ulemper ved økologi Vidensyntese afdækker det økologiske landbrugs betydning for samfundsgoderne og økologiens udfordringer. 5 Forsker: Ingen jubler over at spise æg fra burhøns 5 Politisk støtte til økologi Forskere, eksperter, interesseorganisationer og politikere diskuterede fordele og ulemper ved økologi på konference om økologiens betydning for samfundsgoder. Journalist Kaj Lund Sørensen skriver landbrugsartikler i Økologi & Erhverv. 6 Omlægningssucces I et samarbejde med 22 kommuner tilbyder Økologisk Landsforening gratis omlægningstjek til landmænd, der ofte slet ikke har overvejet denne mulighed, før brevet lander i deres postkasse. Overraskende mange viser sig at være interesserede. 4-5 Konference om vidensyntese 6 Food for Cities – bæredygtige fødevaresystemer 100 mødtes i slutningen af april på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, hvor de udforskede byernes rolle i bæredygtige fødevaresystemer. MARK OG STALD ͺ ϐ§ Danske forbrugere efterspørger i stadig stigende grad økologiske æg. Det kan mærkes hos ægproducent Jørgen Lodberg. Fra sin gård ved Holstebro har han travlt med at sælge økologiske æg til danske kølediske, men især er salg af opdrætskyllinger til kollegaerne en god forretning. 9 Maskinel indfangning er hård kost Ingen økologiske kyllinger havde skader i Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, men mange konventionelle kyllinger brækker vingerne, når de bliver indfanget til slagtning. 10 Grethe holder styr på bakterierne På gården Romsdal kender Grethe Hansen ikke kun sine køer. Hun kender også deres yverbakterier. Hvis en ko har optakt til yverbetændelse, går hun i gårdlaboratoriet med en mælkeprøve. 11 Jordlopper æder det hele /DUYHUKDU GWYLQWHUUDSVHQLnURJHQGQXÁHUHYHQWHVWLOHIWHUnUHW 12 Sprøjtegift truer vilde bier Bejdsemidler af typen neonikotinoider er mistænkt for at skade bier. Ny svensk forskning viser, at især humlebier og andre vilde bier tager skade. 7 ØL imod mere gylle-N 'HUVNDOÀQGHVHQSHUPDQHQWO¡Vning, der gør det enklere at afgøre, om en bedrift må bruge mere end 70 kg ikke-økologisk kvælstof. Økologisk Landsforening ønsker prop i gyllehullet. MAD OG MARKED 13 Meny-kæden er Danmarks nye madmarked 'DJURIDVQ\HGDJOLJYDUHÁDJVNLEV WWHUVXQGHIULVNHYDUHUSnPHQXHQ 14 Salget sætter ny rekord Danskerne lagde økologiske fødevarer for 6,2 mia. kr. i indkøbskurvene i 2014. Det er en stigning på 6 procent i forhold til året før, og alt tyder på, at væksten fortsætter. ͳͶ ]Ǧϐ¤ Ny landbrugsjournalist på Økologi & Erhverv Journalist Kaj Lund Sørensen tager over på Økologi & Erhvervs landbrugsredaktion efter Karen Munk Nielsen, som efter næsten 15 år som landbrugsjournalist på Økologi & Erhverv fremover skal arbejde som formidlingskonsulent i Økologisk Landsforenings Landbrugsafdeling. Kaj Lund Sørensen er et kendt ansigt i den økologiske sektor og i landbruget i almindelighed. Han har været aktiv i Økologisk Landsforenings UODQGVXGYDOJ RJ KDU ÁHUH ODQGEUXJVuddannelser og kurser i journalistik på sit cv. Solid baggrund Kaj Lund Sørensen var i begyndelsen af 80’erne leder af Den Økologiske Landbrugsskoles undervisningslandbrug, siden blev han landbrugsskoleleder i Zambia. Derefter har han arbejdet med økologiske kvægbrug og økologiske markforsøg ved Danmarks JorbrugsForskning, været økologikonsulent og undervist på Kalø Økologisk Landbrugsskole. Siden 2008 har han været ansat som journalist på avisen Effektivt Landbrug. På redaktionen glæder vi os over at kunne byde en kollega med Kaj Lund Sørensens journalistiske kompetencer og faglige viden om landbrug velkommen. Du kan komme i kontakt med Kaj Lund Sørensen på email: [email protected] eller tlf: 8732 2728. [email protected] Ny gmo-forskning sår tvivl om risikovurdering GMO: Nye forskningsresultater fra norske og schweiziske forskere har vist en uventet reaktion hos gmmajsen MON810, når planterne bliver udsat for miljømæssig stress som varme, kulde, tørke, fugt. Den pågældende gm-majs har fået indsat et gen, der gør planten giftig for en bestemt insekttype. Forskerne dyrkede majsen i kontrollerede klima-kamre og udsatte dem for forskellige forhold blandt andet kulde/fugt og varmt/tørt. Resultaterne viste, at det indsatte gens egenskaber - alt efter miljø - kommer til udtryk på forskellig vis. Det, at gm-planterne kan udtrykke det indsplejsede gen vidt forskelligt alt efter miljø, sår tvivl om principperne for nuværende godkendelsesprocedurer af nye gmo’er. Forskningsresultaterne viser, at stress kan få planterne til at afvige fra det, som er undersøgt, og som danner grundlag for godkendelsen. Planterne kan under nogle forhold reagere forudsigeligt og under andre uforudsigeligt. Forskerne bag forsøget foreslår på baggrund af disse resultater, at alle yderligere tilladelser til gensplejsede planter, der producerer insektdræbende toksiner, suspenderes. 16 Aalbæk er tilbage i køledisken 16 Nogen er nødt til at vove svinepelsen Vejen til bedre forhold i svinestaldene er lang, lyder det fra forsker ved Aarhus BSS ved Aarhus Universitet. 14 17 Ganefryd hos Irma og Helsam Ganefryds populære dadelkonfekt bliver nu tilgængelig for både Irmas og Helsams kunder. 17 Ged i nyt gårdmejeri Lykkelunds Gedemejeri bliver navnet på et nyt økologisk gårdmejeri, som skal fremstille både ost og is af mælk fra egne geder. 17 ØL åbner døren for de professionelle køkkener Iskolde fristelser fra Engmark Is Jysk gård-ismejeri laver is af fed Á¡GHIUDJnUGHQVMHUVH\N¡HURJnUVWLdens lokale bær og urter. Ring for et uforpligtende tilbud Gratis medlemskab det første år Vi samarbejder med Økologisk Landsforening 4 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT 8. maj 2015 nr. 566 Ambitiøst projekt peger på fordele og ulemper ved økologi Forskerne på konferencen sammenlignede økologi med en schweizerkniv, fordi økologi leverer fordele på mange områder. Foto: Colourbox. Vidensyntese afdækker det økologiske landbrugs betydning for samfundsgoderne og økologiens udfordringer AF IRENE BRANDT DSULOÀNRIIHQWOLJKHGHQPXOLJKHG for at få en forsmag på den endelige rapport. - Der er naturligvis stor interesse i at se, hvilke effekter den økologiske produktionsform reelt har på de fælles samfundsgoder. De analyser, forskerne ind til videre har lavet, viser, at økologien bidrager positivt til at sikre samfundsgoder som biodiversitet, jordens frugtbarhed og dyrevelfærd, men også at der er andre områder - for eksempel klima-påvirkning - hvor der er behov for mere fokus og udvikling, sagde Niels Halberg, direktør for ICROFS, Internationalt Center for Forskning i Økologisk landbrug og Fødevaresystemer, på konferencen: Vidensyntese om ’Økologiens bidrag til samfundsgoder’, som fandt sted på Christiansborg i slutningen af april. ICROFS leder og koordinerer arbejdet med vidensyntesen, som cirka 65 forskere og eksperter er involveret i udarbejdelsen af. Arbejdet ventes afsluttet til efteråret, men Schweizerkniven - Potentialet for økologiens bidrag til de fælles samfundsgoder baserer sig på de økologiske principper, PHQV GH VSHFLÀNNH NUDY DQJLYHU hvad økologien som minimum leverer i relation til de fælles samfundsgoder, sagde Tove Christensen fra Københavns Universitet, da hun præsenterede formålet med vidensyntesen. Tove Christensen, Niels Halberg RJ ÁHUH IRUVNHUH Sn NRQIHUHQFHQ sammenlignede økologi med en schweizerkniv, fordi økologi leverer fordele på mange områder: - De fælles samfundsgoder, økologi kan bidrage til, omfatter biodiversitet, gode natur- og miljøforhold, klimahensyn, sundhed og velfærd for mennesker og dyr samt udvikling af erhverv og landdistrikter. Herudover er det et fælles samfundsgode at sikre en energi- og ressourceudnyttelse, SAMFUNDSGODER hvor effektivitet og bæredygtighed går hånd i hånd, sagde Tove Christensen. Niels Halberg supplerede: - Der er plads til forbedringer og økologien skal fortsat udvikle sig på en række områder; men der er ikke tvivl om, at de økologiske landmænd er på rette spor – både i forhold til de danske og de globale udfordringer. Positiv effekt Niels Halberg pegede på tre af de seks områder som ubetingede succeser for økologien i Danmark: Natur og biodiversitet; Human sundhed og velfærd samt Husdyrsundhed og velfærd. På områderne: Miljø; Klima og energi samt Erhverv og landdistrikter var Niels Halberg ikke sikker på, at det økologiske landbrug udelukkende bidrager positivt – endnu. På konferencen præsenterede en forsker eller ekspert hvert af de seks områder for deltagerne. Miljøpåvirkninger NRORJLVNODQGEUXJEHVN\WWHUJUXQGYDQGRYHUÁDGHYDQGRJQDWXUPRG forurening fra sprøjtegifte. Den økologiske mælkeproduktion har lavere N-udvaskning end konventionel mælkeproduktion og kan derfor medYLUNHWLODWUHGXFHUHQLWUDWLJUXQGYDQGRJRYHUÁDGHYDQG(QGYLGHUHKDU økologiske bedrifter et mere alsidigt sædskifte, hvilket medvirker til at opretholde indholdet af organisk stof i jorden og dermed dyrkningsegnetheden – især af de kulstoffattige lerjorde, sagde John E. Hermansen fra Aarhus Universitet. Han fortsatte: - Økologiske planteavlsbrug har en kvælstofudvaskning pr. hektar på niveau med konventionel produktion, mens økologiske svinebrug ligger højere end konventionelle bedrifter bl.a. pga. punktbelastning fra frilandsproduktionen af grise. Ammoniakfordampningen fra økologiske slagtesvinestalde er højere end fra konventionelle. Økologisk jordbrug er til gengæld bedre til at recirkulere næringsstoffer inden for bedriften end konventionelle, men bidrager mindre til recirkulering af organiske affaldsstoffer fra byerne på grund af strenge krav til kvaliteten af ikkeøkologiske gødninger og og jordforbedringsmidler. Natur og biodiversitet Klima og energi Sundhed og velfærd for dyr - På økologiske brug er der i genQHPVQLWSFWÁHUHYLOGHSODQWH og dyrearter i marken og de marknære biotoper end på konventionelle. Blandt de organismer, der har gavn af den økologiske driftsform, er jordbundsdyr og mikroorganismer, bestøvende insekter og naturlige fjender af skadelige insekter og sygdomme. Disse organismer bidrager til vigtige funktioner i økosystemerne som f.eks. jordens frugtbarhed og -sundhed, jordstruktur, bestøvning og plantebeskyttelse. Det er funktioner, som alle er særdeles vigtige i forhold til opretholdelse af et bæredygtigt jordbrug. Videnskabeligt er der dokumentation for, at øget diversitet giver øget funktionalitet i form af bl.a. bedre bestøvning og regulering af skadedyr og plantesygdomme, men potentialet for forbedring af biodiversiteten på de økologiske bedrifter udnyttes ikke fuldt ud i dag, sagde Beate Strandberg Fra Aarhus Universitet. - Økologisk jordbrug er udfordret på klimabelastningen, da planteproduktionen pr. hektar og den animalske produktion pr. staldplads er mindre. Drivhusgasudslip fra økologisk husdyrproduktion er højere pr. kg produkt, men lavere pr. hektar end tilsvarende konventionel. Økologiske vegetabilske produkter har ofte et lavere udslip pr. kg produkt og pr. hektar end konventionelle, når udledninger fra import af handelsgødning og andre hjælpestoffer medregnes, sagde Kirsten Halsnæs fra DTU. Hun havde også forslag til forbedringer med: - Omlægning af økologisk dyrkningspraksis, fodring af husdyrene RJKnQGWHULQJDIKXVG\UJ¡GQLQJYLOLNRPELQDWLRQPHGELRUDIÀQHULQJRJ ELRJDVSURGXNWLRQNXQQHIRUEHGUHNOLPDSURÀOHQOLJHVRPDQYHQGHOVH af vedvarende energi og teknologi til energibesparelse kan reducere energiforbruget. - Adgang til udeareal og god plads er forhold, som forbrugerne typisk forbinder med god dyrevelfærd, og en stor andel af de husdyr, som man kan opleve i landskabet, er økologiske, sagde Jan Tind Sørensen fra Aarhus Universitet og fortsatte: - Økologisk svineproduktion har markant lavere antibiotikaforbrug end tilsvarende konventionel produktion. Økologisk mælkeproduktion har også lavere antibiotikaforbrug og et dokumenteret potentiale for at sænke det yderligere med op til 50 pct. De økologiske besætninger bliver stadigt større, og produktionen pr. dyr er stigende. Det er derfor centralt for dyrevelfærden i økologisk husdyrproduktion, at der udvikles systemer, som fortsat sikrer udbredt brug af afgræsning og udearealer, og at antibiotikaforbruget forbliver lavt, uden at dødelighed, sygdomsforekomst og resistens øges. - Parallelt foregår der en mere eksperimenterede udvikling af økologiske landbrugsformer, typisk på mindre husdyrbrug, hvor der synes at være et uudnyttet potentiale for at udvikle dyrevelfærden yderligere. Sundhed og velfærd for mennesker - Visse planteindholdsstoffer kan have positiv sundhedsmæssig effekt, og internationale studier indikerer, at økologiske grønsager har et højere indhold af disse stoffer end tilsvarende konventionelle. Men andre studier har ikke fundet forskelle, og det er derfor ikke muligt at give en entydig konklusion. Under alle omstændigheder udsætter man sig i mindre grad for uønskede stoffer i maden ved at spise økologisk, sagde Dorte Lau Baggesen fra DTU. Hun fortsatte: - Danske studier indikerer, at økologiske forbrugere i højere grad I¡OJHUGHRIÀFLHOOHNRVWDQEHIDOLQJHUHQGGHQJHQQHPVQLWOLJHIRUEUXJHU Igangværende danske studier skal belyse effekten af storkøkkeners omlægning til økologi i relation til sundere kostsammensætning og sammenhæng mellem økologisk forbrug og livskvalitet. Erhverv og landdistrikter - Økologi kan indgå som en katalysator for social innovation ved at bidrage til bedre kontakt mellem land og by, viden om fødevarer og sund kost, generel miljøbevidsthed og socialøkonomiske arbejdspladser. Flere økologiske landbrug kan skabe mere liv på landet, brande lokalområder SRVLWLYWRJJ¡UHODQGGLVWULNWHUQHPHUHDWWUDNWLYHIRUWLOÁ\WWHUHNRORJL har et uudnyttet potentiale på dette område, og her er det ikke nødvendigvis store arealer og høj produktion, der er vigtigst. Mange forskellige aktiviteter og lokal tilstedeværelse spiller også en stor rolle, sagde Mette Meldgaard, ekspert og mostproducent på Lyø. AKTUELT ØKOLOGI & ERHVERV 8. maj 2015 nr. 566 5 Forsker: Ingen jubler over at spise æg fra burhøns Bæredygtigt Landbrug ϐ¤¤Ǧ ference om økologiens betydning for samfundsgoder SAMFUNDSGODER AF IRENE BRANDT - Hvorfor siger I, at økologisk mad er sundere end konventionel mad? Hvorfor siger I at økologi er godt for klimaet, når det økologiske landbrug udleder mere CO2? Hvorfor siger I, atdyrevelfærden i økologiske landbrug er bedre end i de konventionelle landbrug, når pattegrisedødeligheden er højest i den økologiske pro- duktion? Hvorfor bliver I ved med at sige, at det konventionelle landbrug forurener drikkevandsboringerne? Spørgsmålene stod i kø, da direktøren fra Bæredygtigt Landbrug lånte mikrofonen da deltagerne på konferencen om Økologiens bidrag til samIXQGVJRGHUÀN PXOLJKHGIRUDWVWLOOH uddybende spørgsmål til forskerne og eksperterne, der har bidraget til den vidensyntese, der lå til grund for konferencen. En for en imødegik forskerne spørgsmålene – enten med svaret: Det er jo netop heller ikke det vi siger: Vi har jo selv peget på denne problemstilling – eller med uddybende svar. Svar på tiltale John E. Hermansen fra Aarhus Uni- versitet svarede for eksempel på spørgsmålet om forurening af grundvandet med sprøjtegift: - I de drikkevandsboringer der lukkes på grund af forurening fra sprøjtegift er det fortidens synder, der er årsagen; men det ændrer ikke på, at de sprøjtegifte, der i dag forurener RYHUÁDGHYDQGHW J¡U VWRU VNDGH Sn livet i vandløb og søer. Og det beskytter økologien i hvert fald imod. Kirsten Halsnæs fra DTU returnerede kritikken på klimabelastningen: - Den øgede jordbearbejdning på de økologiske landbrug er ikke godt for CO2-regnskabet; men til gengæld forventer vi, at denne belastning reduceres i takt med, at produktionen af biogas kan benyttes som brændstof i traktorerne. Jan Tind Sørensen fra Aarhus Uni- Politisk støtte til økologi Forskere, eksperter, interesseorganisationer og politikere diskuterede fordele og ulemper ved økologi på konference om økologiens betydning for samfundsgoder SAMFUNDSGODER AF IRENE BRANDT - Som minister oplever jeg, at den økologiske sektor brænder for udvikling og innovation. Og hvis man peger på problemer ved den økologiske produktion, går de ikke i forsvarsposition - tværtimod er de villige til DW ÀQGH O¡VQLQJHU Sn SUREOHPHUQH Jeg vil meget gerne kvittere for den måde, erhvervet går til problemerne på, sagde fødevareminister Dan Jørgensen, da han åbnede konferencen om økologiens betydning for samfund 22. april. Konferencen var arrangeret af ICROFS, der er i spidsen for 65 forskere og eksperter er i fuld gang med af udarbejde en vidensyntese, der skal dokumentere hvor økologien bidrager til samfundsgoderne og hvor der er brug for mere forskning. Til efteråret ventes den færdige syntese; men på konferencen løftede en række forskere sløret for de foreløbige resultater. Folketingets fødevarepolitiske ordførere, var inviteret til at følge de faglige oplæg til dørs med politiske kommentarer i en paneldebat. René Christensen fra DF, Per Clausen fra Enhedslisten, Orla Hav fra Socialdemokratiet og Steen Gade fra SF havde taget imod invitationen. Den politiske vinkel Orla Hav benyttede sin taletid til blandt andet at understrege, at målet for den økologiske indsats er, at økologien på sigt skal klare sig selv på markedsvilkår. Per Clausen slog fast, at der er en åbenlys ubalance mellem landbruget, og hvad naturen og klimaet kan klare. - Hvilket betyder, at enten lægger landbruget om frivilligt nu – eller de er tvunget til at gøre det om 20 – 30 år, sagde Per Clausen og fortsatte: - Men vi skal tænke i helheder, og overveje hvordan vi både påvirker jorden og dyrevelfærden, når vi dyrker vores fødevarer. Det er i hvert fald en rigtig dårlig idé, at spærre alle de økologiske dyr inde i staldene af hensyn til klimaet. Fantastisk brand René Christensen beklagede i sin tale, at EU giver udenlandske, økologiske produkter adgang til det røde Ø-mærke, selvom de er produceret efter mindre restriktive økologiregler, end de, der gælder i Danmark. - Det er især et problem for frugtavlerne, sagde René Christensen og tilføjede: - Økologerne har et fantastisk brand, som de også har fortjent; men potentialet udnyttes ikke. Og her kan forskningen være med til at sikre, at det sker. Steen Gade understregede i sin tale, at i takt med at det konventionelle landbrug skridt for skridt bliver bedre inden for dyrevelfærd, natur, klima og sundhed skal det økologiske landbrug også udvikle sig. - Der er et stort behov for udvikling til fordel for klimaet, som landbruget skal tage fat på de kommende 20 år. Men når det handler om biodiversi- tet, rent grundvand, mere natur og mindre forurening, så leverer økologien allerede resultater. Planøkonomi Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening, spurgte politikerne om, hvad de mener, der skal til for at fremme regeringens ønske om at fordoble det økologiske areal inden 2020. - Det at være fødevareproducent er et liberalt erhverv, så landmændene bestemmer selv, om de vil være økologiske eller konventionelle landmænd, svarede René Christensen. Og dette svar affødte prompte en reaktion fra Per Clausen: - Landbruget i EU er ikke et liberalt erhverv. Det er statsstøtte og planøkonomi der er baggrunden for dansk landbrug! sagde Per Clausen og efterlyste input fra de økologiske organisationer: - I ved, hvad der skal til for at proGXFHUH ÁHUH ¡NRORJLVNH I¡GHYDUHU sagde han og pegede selv på én barriere: - Finansieringen – eller manglen på samme – bremser omlægningshastigheden. Orla Hav nøjedes med at konstatere, at en omlægning af de offentlige køkkener ikke havde påvirket omlægningen af landbrugsjorden så meget, som forventet. - Til gengæld har det påvirket importen af økologiske fødevarer i opadgående retning, sagde Orla Hav. Begrænsninger Mads Helms, næstformand i Økologisk Landsforening, kunne konstatere at den største hindring for ham som landmænd er love og regler, der bremser udvikling af økologsien på hans gård. versitet gav kritikken af dyrevelfærden i de økologiske svinestalde et ord med på vejen: - Den økologiske produktion er ikke natur; men på en række områder er den økologiske produktion tættere på naturen end den konventionelle produktion er, sagde Jan Tind Sørensen og fortsatte: - Mange mennesker ved slet ikke, hvilke produktionsforhold de konventionelle dyr er underlagt; men der er helt sikkert ingen, der glæder sig over at spise æg fra en burhøne eller over at deres bøf har gået på spaltegulv. Økologien gavner landbruget Formanden for ICROFS bestyrelse, prodekan ved Københavns Universitet Mette Wier, påpegede, hvor afgø- rende økologiens samfundsøkonomiske betydning er: - Økologi er en vigtig samfundsmæssig faktor. Det er ikke et produkt, som alle andre, men et produkt, der leverer en stribe fælles samfundsgoder, og forbrugerne betaler helt frivilligt og med glæde en god del af de samfundsmæssige omkostninger. Det er faktisk ret unikt, sagde Mette Wier og tilføjede: - Hvis vi ikke havde økologien og ønskede opnå samme drikkevandskvalitet, natureffekt osv., skulle vi ÀQGH HQ DQGHQ PnGH DW J¡UH GHW på - enten via skattebetaling eller en hårdere regulering af landbruget. Økologien gavner dermed både de RIIHQWOLJHÀQDQVHURJGHWNRQYHQWLR nelle landbrug. Samlet overblik Hensigten med vidensyntesen om økologiens bidrag til de fælles samfundsgoder er at skabe et samlet overblik over den eksisterende viden om den danske økologiske sektors bidrag. Dette kan give politikere og andre interessenter et bedre beslutningsgrundlag for at bruge og udvikle økologien som et mere samfundsnyttigt værktøj, baseret på videnskabelig dokumentation. Nyy vviiddeen N n oom m øøkkoolloo ggii Resu Re sultltat ater erfrfraafo fors rskn knin OOrg ings rgan gspr anicicRD prog ogra RDDDog ram mm ogCO mer erne CORE ne REOOrg rgan anicic,,20 2010 11-2 -201 0155 Inter Inter natio natio naltCent nalt Cent ererforforFors Fors knin knin i Øko g gi Øko logis logis k Jord k Jord brugogog Føde brug Fødevare vare syste syste mer mer - Kan vi ikke får et Økologiministerium? spurgte Mads Helms. Politikerne i panelet støttede ikke dette forslag: - I stedet skal vi arbejde for et meget større samarbejde mellem Fødevare-, Miljø- og Klimaministerierne, sagde René Christensen. Økologisk tvang Bjarne Nigaard, direktør i Bæredygtigt Landbrug, spurgte politikerne om, hvorfor de taler så meget om økologi, når det kun udgør otte pct. af salget i dagligvarebutikkerne. - I tvinger økologien frem. Hvor mange procent tror I, økologien ville I forbindelse med konferencen har ICROFS udgivet projektkataloget: Ny viden om økologi fylde i omsætningen, hvis det skete på frivillig basis? spurgte Bjarne Nigaard. Steen Gade: - Den dag det konventionelle landbrug betaler for den forurening, det er årsag til. Den dag kan vi tale om lige konkurrence mellem konventionelt og økologisk landbrug. René Christensen: - Vi har netop ikke tvunget noget igennem. Det her marked er helt umuligt at styre – hvilket erfaringerne fra foodservice-sektoren jo også viser; men spørger man forbrugerne, så vil de gerne have økologi. 6 ØKOLOGI & ERHVERV AKTUELT 8. maj 2015 nr. 566 Omlægningssucces Ministre kræver bedre dyrevelfærd EU: I en fælles aftale med sine tyske, hollandske og svenske kollegaer kræver fødevareminister 'DQ-¡UJHQVHQEHGUHG\UHYHOI UG for svin. De har skrevet under på en dyrevelfærdsaftale, der opfordrer Kommissionen til at forbedre den europæiske lovgivning for svin, så den bygger på den nyeste viden. - Svin er levende væsner, der skal behandles ordenligt. Derfor er jeg glad og stolt over, at det nu er O\NNHGHVDWVDPOHÀUHSURJUHVsive lande på dyrevelfærd til at blive enige om, at vi skal opfordre EU-Kommissionen til at løfte dyrevelfærden i svinestaldene, siger I¡GHYDUHPLQLVWHU'DQ-¡UJHQVHQ 'HÀUHODQGHYLOQXRSIRUGUH Kommissionen til at forbedre EU-lovgivningen ved bl.a. at lave nye regler, der reducerer antallet af halekuperede grise og stoppe brugen af kirurgisk kastration uden bedøvelse. I et samarbejde med 22 kommuner tilbyder Økologisk Landsforening gratis omlægningstjek til landmænd, der ofte slet ikke har overvejet denne mulighed, før brevet lander i deres postkasse. Overraskende mange viser sig at være interesserede OMLÆGNING AF IRENE BRANDT - Evalueringer fra det første omlægningsprojekt, hvor alle landmænd i et bestemt område i en kommune ÀN WLOEXGW HW JUDWLV RPO JQLQJVWMHN viste, at 14 pct. af de landmænd, der tog imod vores tilbud om et gratis, uforpligtende omlægningstjek, endte med at lægge om til hel eller delvis økologisk drift inden for et år efter besøget, siger Mads Sejersen projekt ikke selv har bedt om et omlægningstjek, så var der alligevel otte pct. af landmændene, der sagde ja tak til et besøg sidste år. Og i år er det næsten ti pct., der er interesserede, siger Mads Sejersen Vinther. +DQHULNNHLWYLYORPDWHQGQXÁHUH ville tage imod tilbudet om et omlægningstjek, hvis der var kapacitet til at WLOE\GHGHWWLOÁHUH Vinther, der er Grøn vækst-konsulent i Økologisk Landsforening, ØL. Han fortsætter: - I det projekt, vi afslutter 1. juli i år, ser det endnu bedre ud. Den stigende efterspørgsel på økologiske produkter og den forbedrede merbetaling for produkterne til de økologiske landmænd er resulteret i, DWPDQJHÁHUHHULQWHUHVVHUHGH-HJ forventer, at vi ender med, at 20 pct. lægger om. Stor efterspørgsel I 2014 besøgte omlægningskonsulenterne i ØL 188 landmænd, og i 2015 har de allerede været forbi 170 landmænd. Inden sommerferien skal de i alt have besøgt 450. 'LVVH EHV¡J ÀQDQVLHUHV L SURMHNWHW ’Lokal grøn vækst som lokomotiv for økologisk omlægning i Danmark’, hvor omlægningskonsulenterne samarbejder med 22 kommuner. Kommunerne udpeger områder, hvor de meget gerne vil øge antallet af økologiske landmænd. ØL’s konsulenter sender derefter et brev Mads Sejersen Vinther. til de udvalgte landmænd og tilbyder et gratis omlægningsbesøg. De landmænd, der får tilbudet om et omlægningstjek, har et potentiale, de ikke selv har indset. Samarbejdet mellem de deltagende kommuner og ØL om at synliggøre dette potentiale er unikt. - Selvom landmændene i dette Erfaringer deles Food for Cities – konference om bæredygtige fødevaresystemer SEMINAR: Hotel- og Restaurantskolens økologiomstillingsprojekt er ved at nå sin afslutning 1. juni 2015. Det betyder ikke at skolens arbejde med økologi stopper, men en milepæl passeres. Målet for projektet har været: 100 mødtes i slutningen af april på Hotel- og Restaurantskolen i Valby, hvor de udforskede byernes rolle i bæredygtige fødevaresystemer ɻ At omstille Hotel- og Restaurantskolens samlede indkøb af fødevarer til 60 pct. økologi og omstille skolens kantine til 75 pct. økologi. ɻ At gennemføre en økologisk omstilling af køkkenundervisningen samt gennemføre kompetenceløft af alle køkkenundervisere på Hotel- og Restaurantskolen. Dels for at understøtte den økologiske omstilling generelt på skolen, og dels for at sikre, at økologi bliver solidt integreret i undervisningen i alle skolens uddannelser. Målene er indfriet, og som en del af projektets rammer er skolen i øjeblikket ved at gennemføre en evaluering af projektet, som skal munde ud i en evalueringsrapport samt gerne en række anbefalinger til andre uddannelsesinstitutioner som også vil i gang. I forlængelse af evalueringen afholder skolen et afsluttende seminar 21. maj fra kl. 12.00 -16.00 på Hotel - og Restaurantskolen. To motiver Kommunerne har efter Mads Sejersen Vinthers opfattelse to motiver, når de går ind i samarbejdet med ØL om at få omlagt landbrug i kommunen til økologisk drift: - Dels har de naturområder eller drikkevandområder, hvor de ønsker at fremme de økologiske landbrug. Dels har mange kommuner et stort ønske om at forbedre forholdene for de lokale småproducenter. Økologisk produktion danner grundlag for rigtig mange gårdbutikker, som igen skaber liv i landdistrikterne, og det vil mange kommuner rigtig gerne fremme, siger Mads Sejersen Vinther. på Sjælland, sagde Per Kølster og fortsatte: - Skal dette ske, er der initiativer, der skal tages – for eksempel skal HQGQX ÁHUH ODQGP QG WLOE\GHV JUDWLV RPO JQLQJVWMHN 2J YL VNDO ÀQGH en måde at recirkulere byernes affald på, så det kan komme tilbage som næringsstoffer i de økologiske landbrug. BÆREDYGTIGHED TEKST OG FOTO: IRENE BRANDT Hotel- og Restaurantskolen i Valby stod i slutningen af april sammen med Københavns Madhus og konVXOHQWÀUPDHW&KRUD&RQQHFWLRQEDJ DUUDQJHPHQWHW )RRG IRU &LWLHV GHU belyste fødevaresystemets potentialer fra nye vinkler. Udgangspunktet var spørgsmål à la: Hvordan kan et bæredygtigt fødevaresystem skabe sammenhængskraft mellem land og by? Konferencen udforskede byers rolle i bæredygtige fødevaresystemer, og hvilke muligheder vi har for at udvikle et demokratisk fødevaresystem, der skaber sammenhængskraft mellem land og by til gavn og glæde for samfundet og planeten. Udgangspunktet var, at byerne i dag en parasitter, som sidder fast på landet og lever af det, uden at give noget - ikke engang næringsstoffer - tilbage. Og det er et problem, for selv om de færreste tænker over det i hverdagen, så er forsyningerne skrøbelige. Byerne er afhængige af 100 mennesker diskuterede byernes rolle for bæredygtige fødevaresystemer. at have en del af sin fødevareproduktion tæt på og at have et opland, som kan være buffer i tilfælde af, at det globale fødevaremarked svigter. København fører an Anne-Birgitte Agger, direktør I Københavns Madhus, var blandt oplægsholderne. Hun fortalte om Købehavns Kommunes samarbejde med Lejre og Bornholms kommuner om lokal fødevareforsyning, og om hvordan København er drivkraft for et bæredygtigt fødevaresystem, via sine høje krav om 90 pct. økologi i den offentlige forplejning inden udgang af 2015. - Hele Danmark er måske en lokal zone for København. Vi er startet med et samarbejde med Lejre Kommune og Bornholms Kommune. Samarbejdet giver de lokale producenter nye afsætningsmuligheder. Og Københavns Kommune får mere sikker fødevareforsyning, sagde Anne Birgitte Agger. Københavns Kommune køber samlet ind for 300 mio. kr. fødevarer om året. Det svarer til ca. 7.200 ton fødevarer, som det kræver 2.500 ha landbrugsjord at dyrke – hvilket svarer til 1/6 af Lejres landbrugsjord og 1/12 af landbrugsjorden på Bornholm. Kræver initiativer Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, havde regnet videre: - Rundt regnet skal 75 pct. af landbrugsjorden på Sjælland dyrkes økologisk for at dække madforbruget for de 2,6 mio. mennesker, der bor Landdistriktsparadigmet 0DGV5DQGE¡OO:ROIIGLUHNW¡U&KRUD &RQQHFWLRQ EHQ\WWHGH OHMOLJKHGHQ WLO DW JHQRSGDJH 2(&'·V ODQGGLstriktsparadigme. 'D 2(&' L ODQFHUHGH GHW nye landdistriktsparadigme pegede 2(&'SnDWYLJDQJSnJDQJYHGWDger kompenserende politiker, der kompenserer for en udvikling, vi egentlig ikke kan lide. Det kan for eksempel være politiker, der kompenserer for en strukturudviklingspolitik og en effektiviVHULQJVSROLWLNGHUKDUÁ\WWHWIRONIUD ODQGGLVWULNWHUQHWLOE\HUQH2(&'RSfordrede derfor til at vi går væk fra kompenseringstænkning og i stedet laver investeringstænkning, hvor vi investerer i udviklingen i landdistrikterne, sagde Mads Randbøll Wolff og tilføjede:. - Vi er nødt til at stille de spørgsmål, vi har stillet i dag - ellers laver vi om ti år det samme, som i dag, fordi vi hele tiden fremskriver - laver fortidsforlængelse i stedet for fremtidsforberedelse. 8. maj 2015 nr. 566 ØKOLOGI & ERHVERV 7 MARK & STALD FAGLIGT TALT AF MALENE STORM KRÆFTING PLANTEAVLSKONSULENT, ØKOLOGISK LANDSFORENING HUSK SKILTNING OM TILSKUD PÅ DIN HJEMMESIDE Har du en erhvervsmæssig hjemmeside, er det et nyt krav, at du oplyser hjemmesideadressen på dit fællesskema, og at du ’skilter’ med tilskuddet på din hjemmeside. En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside, hvor du f.eks. har salg af afgrøder eller kød, reklame for gårdbutik eller pluk-selv-frugt. Du skal på din hjemmeside sætte følgende ind: z En kort beskrivelse af formålet med økologisk arealtilskud og resultatet af tilskuddet z EU’s logo z Teksten: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne “ Informationen skal ligge på din hjemmeside fra NU og fem år frem, eller indtil hjemmesiden nedlægges. Manglende skiltning på hjemmesiden kan koste dig noget af dit økologiske arealtilskud. Her er et forslag til, hvordan du kort kan beskrive formålet med og resultatet af tilskuddet: ’Bedriften har modtaget Økologisk Arealtilskud til at omlægge og drive bedriftens landbrugsarealer økologisk. Formålet med tilskuddet er at øge det økologiske areal i Danmark og derved opnå en række fordele for miljøet og biodiversitet. Tilskuddet har medført, at bedriften har været i stand til at opretholde en økologisk jordbrugsproduktion på bedriftens landbrugsarealer og sælge økologisk producerede fødevarer.’ Informationen skal ligge på din hjemmeside fra NU og fem år frem, eller indtil hjemmesiden nedlægges. Manglende skiltning på hjemmesiden kan koste dig noget af dit økologiske arealtilskud. Hvis du ikke allerede har oplyst om din hjemmeside på hektarstøtteansøgningen og sat den nødvendige information på hjemmesiden, så skynd dig at få det gjort. Du kan læse mere om kravet til skiltning i Vejledning til Økologisk Arealtilskud 2015. Er det i orden at importere endnu mere konventionel gylle end de 70 kg/ha, eller skal det være recirkulerede affaldsprodukter som for eks. dette have-parkaffald? Det bliver en del af diskussionen om administration af gødningsreglerne fremover. ØL imod mere gylle-N ϐÞǡÞÞǡ¤ ͲǦÞ§Ǥ]Þ GØDNINGSREGLER AF KAREN MUNK NIELSEN (QNHOWH SODQWHDYOHUH ÀN VLGVWH nU ORY DW bruge mere end 70 kg ikke-økologisk N på deres bedrift. Da det var første gang, den ellers grundfæstede 70 kg-regel blev udfordret, krævede det selvsagt grundig dokumentation fra landmandens side, ligesom det ikke var et rutinemæssigt ja, GHSnJ OGHQGHÀNIUDP\QGLJKHGHUQH Nu skal interesseorganisationerne Økologisk Landsforening (ØL) og Landbrug & Fødevarer (L&F) forsøge at nå til enighed med NaturErhvervstyrelsen om en mere permanent model for hvilke krav, man skal opfylde for at få lov at hæve den ikke-økologiske gødningsandel. Umiddelbart er det ikke meget, der skiller parterne i hovedkravene. ØL ønsker dog en grænse på højst 70 procent Nkrævende hovedafgrøder i markplanen, mens L&F er indstillet på at gå op til 80 procent, dvs. med 20 procent tilbage til kvælstofsamlende afgrøder. Hertil kommer et krav om efterafgrøder, så alle marker er bevoksede om vinteren. Begge parter tager udgangspunkt i mark- og gødningsplanerne som basis for beregningen af kvælstofbehovet. I den beregning vil ØL dog kræve, at kløvergræs får en N-norm på 0. - I nogle tilfælde kan kløvergræs have en høj N-norm, men da det samtidig er en måde at få økologisk kvælstof ind i sædskiftet på, giver det ingen mening, at mere kløvergræs skal udløse større import af ikke-økologisk gødning, argumenterer Sybille Kyed, der er fagpolitisk chefkonsulent i ØL. Det synspunkt er Lars Holdensen, chefkonsulent i L&F, med på at diskutere, men han understreger også, at L&F ønsker en administrativt enkel model. Et af de spørgsmål, Sybille Kyed ønsker at rejse i diskussionen, er, hvor den ikkeøkologiske gødning kan komme fra. ØL mener ikke, ikke-økologisk kvælstof ud over 70 kg bør kunne være konventionel KXVG\UJ¡GQLQJPHQVNDOÀQGHVEODQGWGH øvrige tilladte gødninger på det såkaldte Bilag 1. Det er en liste over gødningsstoffer, som må anvendes, hvis man ikke kan forsyne afgrøderne tilstrækkeligt med økologisk gødning. Listen indeholder ud over konventionel husdyrgødning produkter som kildesorteret husholdningsaffald, have-/parkaffald, tang etc., og det er disse affalds- og biprodukter, ØL mener er mere i økologiens ånd og bogstav end konventionel husdyrgødning. - Recirkulerede restprodukter kan være del af en økologisk produktionsform. Det kan konventionel gødning aldrig blive, argumenterer Sybille Kyed. Spørgsmålet er imidlertid, om myndighederne vil være med til at lave et A- og et B-hold af de tilladte gødninger i Bilag 1. § Selv om diskussionen om dokumentationskrav til ikke-økologisk gødning ud RYHU NJ 1 V\QHV YHOGHÀQHUHW RJ DIgrænset, forventer Lars Holdensen ikke et hurtigt resultat. Med diskussionen følger en generel forholden sig til økologers brug af ikke-økologisk gødning. Når man fraviger 70 kg-reglen til fordel for en behovsvurdering, er det oplagt at diskutere, om princippet skal gælde al brug af ikkeøkologisk gødning. - Vi må erkende, at den generelle regel om 70 kg ikke-økologisk N har en noget ÁRVVHWKMHPPHOVLJHUKDQ Hvis alle økologer på et eller andet tidspunkt i fremtiden individuelt skal dokumentere et behov for ikke-økologisk gødning, frygter L&F, at økologers lyst til at udveksle gødning mindskes. - Det er noget, der kræver en grundig snak i baglandet og solide beregninger af økonomien, siger Lars Holdensen. 8 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD 8. maj 2015 nr. 566 Jørgen Lodbjerg har bestemt ikke fortrudt, at han opgav en tilværelse VRPÀVNHUWLOIRUGHOIRUOLYHWVRP ægproducent. I dag har han 9000 æglæggende høns at holde styr på. Foto: Nils Würtzenfeld Spåbæk Lille Jørgen Lodberg driver en fjerkræbedrift med såvel ægproduktion som opdrætskyllinger ved Holstebro. Ægproduktion ɻ 9000 æglæggende høns ɻ De kommer ind i stalden, når de er 18 uger gamle og bliver skiftet ud igen efter et år ɻ Hønsene producerer ca. 8700 æg om dagen ɻ Jørgen leverer sine æg til Dueholm Økologiske Ægpakkeri, der selv henter æggene to gange om ugen ɻ Jørgen har også løssalg direkte fra sin gård ϐ§ Danske forbrugere efterspørger i stadig stigende grad økologiske æg. Det kan mærkes hos ægproducent Jørgen Lodberg. Fra sin gård ved Holstebro har han travlt med at sælge økologiske æg til danske kølediske, men især er salg af opdrætskyllinger til kollegaerne en god forretning FJERKRÆ AF NILS WÜRSTENFELD - Hvis du lige kan vente fem minutter, så er jeg der lige om lidt, lyder det over telefonen, da avisens udsendte ringer til ægproducent Jørgen Lodberg for at melde sin ankomst på gården Spåbæk Lille lidt uden for Holstebro. Den vestjyske gårdejer er ikke KMHPPH +DQ EHÀQGHU VLJ Sn QDERgården, som han også ejer, og som i øjeblikket er omdannet til en mindre byggeplads, da Jørgen skal have opført to nye kyllingestalde ved siden af de eksisterende ni stalde. I alt har Jørgen Lodberg 135.000 opdrætskyllinger gående, og sammen med gårdens 9.000 æglæggende høns, der kagler rundt ved siden af familien Lodbergs privatbolig på Spåbæk Lille, har Jørgen bestemt sit at se til. §§ϐ - Jeg har ret travlt for tiden, men det skyldes alt sammen en øget efterspørgsel, og det er jo rart, fortæller Jørgen, da han ankommer til Spåbæk og rækker en arbejdsom hånd frem til hilsen. Sammen med familien har han i den grad fået noget at se til i takt med, at salget af danske, økologiske æg er steget stødt. Efterspørgslen KDU QHPOLJ JMRUW DW ÁHUH ¡NRORJLVNH ægproducenter kæmper for at følge med, og derfor er også opdrætskyllinger i høj kurs, så ægproducenterne kan efterkomme forbrugernes ønsker. Af samme grund er produkWLRQHQDIRSGU WVN\OOLQJHUHQÀQIRUretning for Jørgen Lodberg, og den omfattende staldudvidelse er blot et udtryk for, at udviklingen kun går én vej. ϐ¤ Jørgen Lodberg er opvokset på en gård ved Søndervig, men stak som ung til søs for at forfølge en tilvæUHOVH VRP ÀVNHU +DQ PnWWH GRJ HIWHUI¡OJHQGHVDQGHDWÀVNHULLNNHYDU hvad det havde været, og derfor gik han i land i 1996, solgte kutteren og købte i stedet gården ved Holstebro. - Allerede fra første dag havde jeg en drøm om at være økologisk landmand. Det føltes bare rigtigt for mig. Dengang blev der grinet lidt af mit YDOJOLJHVRPMHJÀNDWYLGHDWPDQ ikke kunne leve af høns. Og det var da heller ikke let i starten. Økologi var stadig nyt, og de første år var fyldt med mange udfordringer og skiftende regler, der skulle overholdes, forklarer han. forklarer Jørgen, der har tre medarbejdere til at hjælpe sig på gården deriblandt sin søn. Markant fremgang Årene til søs havde dog vænnet Jørgen til strid modvind, og han stod derfor fast på sin drøm. I 1997 blev gården lagt om til økologi, og i 2000 forsøgte han sig for første gang med opdrætskyllinger, hvilket hurtigt resulterede i henvendelser fra interesVHUHGHNROOHJHU,ÀNKDQRSI¡UW de nuværende opdrætshuse med moderne faciliteter, og ifølge Jørgen tog det for alvor fat herfra. - Siden dengang har efterspørgslen på kyllinger været til at føle på. Stadig en hobby Jørgen Lodberg modtager selv kyllingerne, når de er daggamle, og efter 18 uger er de klar til at komme ud og lægge æg hos andre producenter. Herefter følger en tomgangsperiode på 14 dage, hvorefter der igen købes nye kyllinger. Sådan kører det skiftevis hver 10. uge, hvor Jørgen modtager lige fra 9.000 og op til 30.000 daggamle kyllinger. Det er dog ikke alle kyllinger, der sælges. 9.000 af dem bliver transporteret de 300 meter til Spåbæk Lille, hvor de skal bidrage til dét, der oprindeligt var Jørgens drøm: ægproduktionen. - Ligesom med kyllingerne mærker vi en stor efterspørgsel på æg. Indtil videre har vi kunnet følge med, og vi har ikke planer om at udvide, men man skal jo aldrig sige aldrig. Vi har stadig kun 9.000 æglæggende høns, som da vi startede. Vi kunne VDJWHQV KDYH ÁHUH PHQ IRU PLJ HU det stadig en hobby lige så meget som et arbejde at være ægproducent, og bliver produktionen større, tror jeg, at der går lidt af fornøjelsen for mig, fortæller Jørgen, der to gange om ugen leverer æg til Dueholm Økologiske Ægpakkeri. Vi begyndte med 9.000 opdrætskyllinger i 2000, og i 2016 skulle vi gerne ligge på 330.000 stykker. I dag producerer vi 50 procent af de økologiske hønniker på det danske marked. Jeg har en fast kundekreds på 10-15 andre ægproducenter, og der er løbende nye, der viser interesse, Svært for nye økologer Det er dog ikke alle i æg-branchen, der kan smile lige så bredt som Jørgen Lodberg. For mens han som Opdrætskyllinger ɻ 3n6SnE N/LOOHÀQGHVGHU lige nu 135.000 opdrætskyllinger ɻ Når det nye staldbyggeri står færdigt, har Jørgen 11 stalde. Hver stald kan indeholde 18.000 kyllinger, og i alt forventer han at få 330.000 opdrætskyllinger ɻ Jørgen får selv kyllingerne fra de tre producenter Triova, Østhimmerlands Fjerkræfarm og Top Æg, når de blot er daggamle etableret ægproducent med vind i sejlene både kan få lov at låne til det nye staldbyggeri og samtidig kan ÀQDQVLHUHHQVWRUGHOVHOYVnVHUGHW noget vanskeligere ud for de nye producenter. - Jeg oplever, at der er mange nye i branchen, som har vanskeligt ved DWInÀQDQVLHUHWRSVWDUWRJXGYLNOLQJ af økologiske anlæg. Det er en skam, men det er bare ikke nemt at låne penge, som krisen er i landbruget lige nu, fortæller Jørgen, der dog fornemmer et godt fællesskab ægproducenterne imellem. - Jeg ville ønske, at bankerne var mere villige til at hjælpe de nye med at få fodfæste, men heldigvis oplever MHJRJVnDWIRONHUÁLQNHWLODWKM OSH hinanden i branchen, og at der også er hjælp at hente i vores brancheforening. Vi er alle interesseret i, at de nye producenter får en chance, og med den efterspørgsel, vi oplever på økologiske æg, så bør vejen kunne banes for endnu mere økologi. MARK & STALD 8. maj 2015 nr. 566 ØKOLOGI & ERHVERV NRORJLVNHN\OOLQJHUNDQÁ\YHSn SLQGRJLGHWKHOHWDJHWÁ\YH IRUGLGHLNNHYRNVHUVnVW UNWVRP NRQYHQWLQHOOH'HUPHGHUGHPLQGUH XGVDWWHIRUVNDGHUYHGLQGIDQJQLQJ Maskinel indfangning er hård kost Ingen økologiske kyllinger havde skader i Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol, men mange konventionelle kyllinger brækker vingerne, når de bliver indfanget til slagtning VELFÆRD AF KAREN MUNK NIELSEN For mange kyllinger brækker vingerne, når de bliver fanget og sendt til slagtning, og tallet skal ned. Det mener Fødevarestyrelsen, der har gennemført stikprøvekontrol på 29 bedrifter med slagtekyllinger. Styrelsens rejsehold af dyrlæger har i alt kontrolleret 3000 kyllinger, og godt én procent havde friske skader, primært i form af brækkede vinger. Hvert år slagtes omkring 100 mio. kyllinger på danske slagterier, og hvis kontrollens resultater er dækkende for hele branchen, betyder det, at over 1 mio. kyllinger hvert år transporteres til slagteriet med brækkede lemmer. Ingen skader hos øko-kyllinger Skaderne ses primært, når kyllingerne fanges med maskine, hvilket er normal praksis i konventionelle besætninger. Blandt håndfangede kyllinger var der ’kun’ skader hos 0,18 pct. Tre af de kontrollerede bedrifter var økologiske, og Fødevarestyrelsens rejseholdschef, Flemming Kure Marker, oplyser til Økologi & Erhverv, at ingen af de økologiske kyllinger havde skader efter indfangning. I alle tre besætninger var kyllingerne håndfangede, hvilket er normal praksis i økologiske besætninger – ikke fordi der er særlige økologiske regler på dette område, men fordi husene typisk er for små til maskinel indfangning, oplyser Jette Søholm Petersen, der er slagtekyllingkonsulent ved SEGES. Stærkere kyllinger Foruden den mere skånsomme fangemetode spiller andre forhold formentlig også en rolle for det tilfredsstillende kontrolresultat i de økologiske besætninger. Økologiske kyllinger vokser langsommere og er ældre ved slagtning, de bevæger VLJ PHUH RJ NDQ EOD Á\YH Sn SLQG så man må antage, at deres knoglestyrke er større. Reglerne overtrædes En stor del af problemet med maskinfangning er, at reglerne for at bruge dem ofte overtrædes. Kontrollen konstaterede bl.a. transportbånd, der kørte for stærkt, og faldhøjder over det tilladte. Fødevarestyrelsen følger op med en tilsvarende kontrol i 2016. Slagtekyllinger brækker vingerne Fødevarestyrelsen har kontrolleret velfærden hos kyllinger i forbindelse med indfangning til slagtning. 33 ud af 3000 kyllinger havde skader. Fangemaskiner 1,63 pct. Håndfangning 0,18 pct. Økologiske kyllinger 0 pct. Nordisk kornkongres GAMLE SORTER: I juli afvikles Nordisk Kornkongress i Norge under overskriften ’Urkorn, kulturkorn og bevaringsverdige sorter’. Den handler til dels også om økologi – i hvert fald bliver det afholdt på Bjerkem, en økologisk gård, der også er hjemstavnsmuseum og kursussted. Arrangørerne håber at samle hele kæden fra produktion til slutbruger til den tre dage lange kongres. Blandt oplægsholderne er Hans Larsson, SLU, der er svensk specialist i gamle sorter, og fra Danmark Anders Borgen, der arbejder med økologisk planteforædling. SUNDE MAVER – SUNDE GRISE INVITATION TIL WORKSHOP Mere protein i kløver Kom og vær med! SORTSAFPRØVNING: Et nyt projekt, KLØKO, skal være med til at øge indholGHWDISURWHLQLGHW¡NRORJLVNHNO¡YHUJU V)RUPnOHWHUDWÀQGHRJIRU GOH sorter af kløver, der har en tidligere vækst om foråret, således at kløveren kan bidrage med mere protein i første slæt, som derved får en højere værdi som foder. Det er SEGES’ økologiafdeling, der gennemfører projektet, hvor forskelle i hvid- og rødkløversorters tidlighed om foråret vil blive undersøgt under økologiske dyrkningsforhold. 20 pct. behandler ulovligt KÆLVNINGSFEBER: Hver femte mælkeproducent overtræder reglerne for at behandle kælvningsfeber på egen hånd. Det viser Fødevarestyrelsens stikprøvekontrol i 100 besætninger, som Veterinærrejseholdet har kontrolleret. Overtrædelserne bestod i, at køerne blev behandlet mere end én gang efter kælvning og ofte også uden for de tidsintervaller, hvor det er tilladt. Enkelte gange havde landmanden heller ikke den lovpligtige autorisation, der er indført for at sikre viden og håndelag, så dyrene behandles rigtigt. Økologer må ikke foretage denne type behandlinger på egen hånd. Landmænd, foderstofbranche, forskere, relaterede brancher, rådgivere samt alle andre med interesse for emnet, inviteres til at deltage, når praktiske erfaringer, forskningsresultater fra human sektor og animalsk produktion, viden om fodersammensætning og tilsætningsstoffer diskuteres. Formål: At give en status på viden og erfaringer om mavetarmsundhed/diarré hos fravænnede økologiske grise. Status og debat danner afsæt for at prioritere tiltag i det fremtidige arbejde med at sikre en god mavetarm sundhed, herunder en vurdering af mulighederne for at udfase brugen af ekstra kobber og zink. Dato Tid Sted Tilmelding Pris Torsdag den 4. juni 2015 Kl. 9.30–15.30 Sabro Kro, Viborgvej 780, 8471 Sabro Seneste d. 22. maj til: Jette Hallenberg, tlf. 8740 6646 eller e-mail: [email protected] Gratis 9 10 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD 8. maj 2015 nr. 566 Dyrlæge: Slagtesvin inkl. alle tillæg 28 kr. 27 26 25 24 23 22 21 Uge 46 Uge 19 Noteringen X Svin Basisnotering (70,0-94,9) uge 19: 9,60 kr. Friland A/S giver i uge 19 følgende tillæg til konventionel notering: Øko-tillæg (alle grise): 4,00 kr./kg. Kvalitetstillæg (godkendte grise): 2,00 kr./kg. Ud over á conto udbetalingen ydes økologisk markedstillæg afhængigt af afsætningssituationen - for uge 19: 12,00 kr./kg for alle grise. Søer (slagtes ca. hver 3. uge) 5,00 kr./kg. Der udbetales også konventionel efterbetaling fra Danish Crown. X Smågrise Vejledende notering fra Videncenter for Svineproduktion for økologiske smågrise for uge 19: Beregnet smågrisenotering: 30 kg: 937,6 kr. (+16,25). Kg-regulering: 12-25 kg: 17,58 kr. 25-30 kg: 16,81 kr. 30-40 kg: 13,63 kr. Noteringen tager udgangspunkt i basisnoteringen fra Friland A/S og er inklusive efterbetaling. X Kvæg Friland A/S giver følgende merpriser for økologisk kvæg leveret i uge 19: Kalve u/12 mdr.: 2,35 kr./kg. Stude og kvier: Variabelt tillæg: 7,50 kr. pr. kg. Kontrakttillæg*: 3,00 kr./kg. Køer: 7,00 kr./kg. Restgruppe: 2,25 kr./kg. Tillæggene gives efter veldefinerede kvalitetskrav. *Kvalitetsgodkendte dyr på kontrakt aftegnes med variabelt tillæg + kontrakttillæg. X Tyrekalve Vejledende notering på økologiske tyrekalve af stor malkerace fra Brancheudvalget for Økologiske Kødproducenter: Jersey, (3. mdr., 65 kg). Pris: 934 kr. Kg-reg.: 11 kr. SDM, (3. mdr., 96 kg). Pris: 1.948 kr. Kg-reg.: 14 kr. Priserne er inkl. afhorning og studning. Økologi & Erhverv tager forbehold for evt. fejl. ϐÞdet Der er fortsat langt mellem mælkeproducenter, der lige som Grethe Hansen, Give, selv bestemmer yverbakterier i hjemmelaboratoriet. Dyrlæge Jørgen Kragsig Olesen, der har hjulpet Grethe i gang med analysearbejdet, vurderer, der er under fem procent af de danske mælkeproducenter, der har taget opgaven til sig. - Men jeg er sikker på, det vil brede sig de kommende år i de større besætninger, siger han. Jørgen Kragsig Olesen vil ikke opfordre alle til at gøre det. - Man skal være motiveret, man skal være nysgerrig og synes, det er interessant at bruge tid på. Man skal ikke gøre det for at spare penge, for det tager også tid, understreger han. - Det er ligesom med klovbeskæring. Man sparer ikke penge ved at gøre det selv, hvis man laver noget makværk. Det skal gøres omhyggeligt. Men når det er sagt, kan man i godt samarbejde med sin dyrlæge komme i gang med et par timers undervisning. Og gevinsten er ifølge dyrlægen et bedre grundlag for at tage beslutninger i besætningen, både når det gælder behandlingen af den enkelte ko og besætningen som helhed. [email protected] Grethe holder styr på bakterierne På gården Romsdal kender Grethe Hansen ikke kun sine køer. Hun kender også deres yverbakterier. Hvis en ko har optakt til yverbetændelse, går hun i gårdlaboratoriet med en mælkeprøve SUNDHED AF KAREN MUNK NIELSEN Når Grethe Hansen hver morgen går i malkegraven, er det med små, sterile prøveglas i lommen. De kommer i sving, hvis hun under malkningen af Romsdals 200 køer støder på mælk, der ser lidt forkert ud. Det sker slet ikke hver dag, men får hun mistanke om yverbetændelse, malker hun et par stråler i et glas og undersøger sagen. Det kan hun gøre, fordi hun har de nødvendige remedier stående i staldkøkkenet på gården ved Give. Her kan hun lave de samme podninger, som dyrlægen kan på sit kontor – bare hurtigere. Kræver ikke meget udstyr Det kræver faktisk ikke meget udstyr, fortæller hun. I køleskabet henter hun tre forskellige agarplader. Med en steril podepind smører hun en anelse mælk på kryds og tværs af pladerne, lukker dem, og lægger dem i kagedåsen. Hun tænder fyrfadslyset, sætter låg på dåsen, og så bliver det hele forsigtigt sat i en 38,5 grader varm boks. - Det er den temperatur, der er i yveret, og stearinlyset er der for at bruge ilten, så miljøet ligner yverets mest muligt, forklarer Grethe HanVHQ GHU HIWHU HW G¡JQ DÁ VHU SODderne. Et håndværk De tre plader indeholder hhv. krom, blod, og penicillin og giver hver især oplysninger om bakterierne. Hvis der for eksempel vokser kolonier frem på penicillinpladen, betyder det, at bakterien er resistent - en vigtig information, hvis koen skal behandles. - Det her er min ’bibel’, siger Grethe Hansen og viser et skema over, hvordan forskellige bakterier ser ud på agarpladerne. Om de giver turkise pletter eller beige, om der er en ring om kolonierne eller ej eller måske en dobbeltring. Med hjælp fra skemaet kan hun afgøre, om det er en uberis eller aureus eller en CNT eller noget helt fjerde. Det er et håndværk, man skal lære, men hun har efterhånden totre års træning, så det lykkes som regel. Er hun i tvivl, hjælper dyrlægen, som også har hjulpet hende i gang i sin tid. Behandler de rigtige Det er en blanding af nysgerrighed og interesse for detaljen, der driver Grethe, og der er både et kærligt klap på skulderen og anerkendende ord fra hendes mand, Mogens, da han kigger forbi for at få en kop kaffe. Der er simpelthen færre dyrlægebehandlinger. - Og vi rammer mere rigtigt med behandlingerne nu end tidligere, konstaterer han. En hurtig optælling viser i alt 64 dyrlægebehandlede mastitistilfælde siden 2013. Det er langt under halvdelen af det samlede antal testede mælkprøver. - Vi behandler færre, og vi behandler anderledes. CNS behandler vi ikke, med mindre koen er akut syg. S. aureus venter vi med at behandle til goldperioden, hvis vi ellers tror, det kan nytte, fortæller Grethe om gevinsten ved selv at lave bakterietest. Efterhånden ved hun nogenlunde, hvad der rører sig af bakterier i besætningen, men alligevel kan hun nogle gange blive overrasket. +YLV PDQ HQ GDJ VWnU PHG ÀUH Q\LQÀFHUHGH N¡HU NDQ PDQ QHPW tro, det er samme problem. Det er det ikke altid. 70 kr. for en test Hver test koster ca. 70 kroner, men pengene er godt givet ud, mener Grethe, og under alle omstændigheder er det næppe billigere at lade dyrlægen gøre det. Når hun selv tester, har hun også svaret hurtigere. Alle prøveresultater bliver omhyggeligt ført til protokols, og hun markerer også, om dyrlægen bliver tilkaldt. Med mellemrum overfører hun data til Dyreregistrering. Det giver et rigtig godt overblik, som hun bl.a. bruger, når udsætterkøer skal vælges ud. +YLV GH EOLYHU LQÀFHUHW LJHQ RJ igen, kan man lige så godt slagte dem, siger hun. MARK & STALD 8. maj 2015 nr. 566 Grethe i sit ’laboratorium. Udstyret er hurtigt overset: tre slags agarplader, podepinde, sterile prøveglas, en tusch, en lighter, en kagedåse med fyrfadslys og ’biblen’, en oversigt over hvordan forskellige bakterier ser ud på pladerne. Det dyreste har været en varmeboks, som så vidt hun husker kostede 3000 kr. Om Romsdal Grethe og Mogens Hansen driver sammen gården Romsdal ved Give. ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ ɻ Jordlopper æder det hele senere tilbage i voksen form for at lægge æg. Allerede nu lyder SEGES’ prognose for efteråret 2015 på voldsomme angreb. Prognosen bygger bl.a. på svenske tællinger af larver i usprøjtede skånske marker, og dette forår sprænger tællingerne nærmest skalaen. Der er i hvert fald talt det højeste antal larver pr. plante siden 1975. [email protected] FODER: Forbrugere i EU er i stigende grad positivt indstillet over for kød fra insektfodrede dyr, viser en undersøgelse fra PROteINSECT. Over 70 pct. af de adspurgte var villige til at spise VYLQN\OOLQJHOOHUÀVNGHUYDU fodret med insektprotein, skriver Dansk Erhvervsfjerkræ. 200.000 Så mange økologiske slagtesvin forudser Landbrug & Fødevarers chefkonsulent Ejvind Pedersen, der bliver slagtet om bare fem år. Det er knap en fordobling i forhold til produktionen i 2014. Ny top af rapsjordlopper på vej Ca. hvert syvende år topper angrebene af rapsjordlopper. Efter en årrække uden betydelige angreb ser en ny bølge ud til at være på vej. Larver pr. plante ϐÞ 225 malkekøer, DH 435 ha, JB 1 Ydelse: 10.000 kg EKM Celletal: 110.000 2 x 20 malkestald Selvforsynende med foder Økologisk siden 1997 Sengebåsestald med udvendigt foderbord 3 ansatte 1975 Kilde: Jordbruksverket 2015 .9*'HQW¡UUHÀEHUIUDNWLRQ fra separeret gylle anvendes i stigende grad som strøelse i kvægstalde. Det er imidlertid fortsat uklart, om det udgør et sundhedsmæssigt problem. En )DUPWHVWDIÀEHUVWU¡HOVHYLVHU at celletallet i nogle besætninger steg og i andre faldt efter overJDQJHQWLOÀEHUVWU¡HOVH Der indgik 11 besætninger i Farmtesten. Mastitis-bakterier Nogle af de mastitisbakterier, man kan teste for i et hjemmelaboratorium, er listet herunder. Staphylococcus aureus Smitsom bakterie, der kan overføres under malkning. Vanskelig at behandle. Nye infektioner bør behandles hurtigt, mens kroniske tilfælde bedst behandles i goldperioden. Penicillinresistens optræder, og køer med resistente aureus-bakterier bør sættes ud. E. coli Bakterien smitter fra miljøet og via malkning, hvis der sker mange luftindslip. Milde tilfælde kan helbredes ved udmalkning og varme, alvorlige tilfælde kræver antibiotikabehandling og smertelindring. CNS (Coagulase negative staphylococcus) Andre stafylokokker end Aureus; giver forhøjet celletal men sjældent tilfælde, der kræver medicinsk behandling. Streptococcus uberis Miljø-bakterie, der udskilles i gødningen, og derfor kan den volde problemer i dybstrøelse. Tidlig behandling giver ofte godt resultat. B-streptokokker Smitter via malkning og mennesker kan være smittebærere. Følsom for penicillin og kan behandles med godt resultat. 11 Accept af insekter stiger §¤ǡϐ ventes til efteråret Efter nogle år uden er jordlopper igen på spil i rapsmarkerne. Desværre falder det sammen med, at arealet med økologisk raps formentlig er steget i år. Der har længe været et udækket marked for raps, og tillige er der kommet økologisk udsæd af hvid raps på markedet, som måske også har fristet nogen til igen at prøve lykken med raps. 0HQ RPVnQLQJ KDU ÁHUH VWHGHU været nødvendig pga. larvernes gnav, der helt kan lægge marker øde. Larverne søger i øjeblikket ned i jorden for at forpuppe sig og vender ØKOLOGI & ERHVERV RÆKKEDYRKNING – OPLEV DE NYE MULIGHEDER Arrangement for alle med interesse for rækkedyrkning Tid: Onsdag den 27. maj 2015 kl. 10.00 Sted: Foulumgaard, Hobro Landevej 17, 8830 Tjele 10.00–11.30 Oplev parceller med præcisionssåede hestebønner og majs i forskellige rækkeafstande og se udviklingssåmaskine 11.30–14.00 Demonstration af radrensere med såudstyr til efterafgrøder mm. Deltagelse er gratis og kræver ikke tilmelding. Dagen er arrangeret i samarbejde mellem SEGES, Kongskilde Industries og Aarhus Universitet. Læs mere om programmet på www.landbrugsinfo.dk/oko-detsker Arrangementet en aktivitet i Optimek-projektet, som har fået tilskud fra Grønt Udviklings- og Demonstrations Program, GUDP under Fødevareministeriet, Fonden for Økologisk Landbrug og Promilleafgiftsfonden; og RowCrop-projektet, som er en del af Organic RDD programmet, der koordineres af Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer, ICROFS. Det er finansieret fra NaturErhvervsstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 12 ØKOLOGI & ERHVERV MARK & STALD 8. maj 2015 nr. 566 Kalve skal overleve Salmonellakontrol KVÆGSUNDHED: Fødevarestyrelsen kontrollerer de kommende PnQHGHUNY JEHV WQLQJHUPHG salmonella. Det er de såkaldte VDOPRQHOODEHV WQLQJHUGHW drejer sig om, og kontrollen vedrører dels handlingsplanen for udryddelse af salmonellaen, som EHV WQLQJHUQHVNDOKDYHGHOV om restriktioner for handel og Á\WQLQJDIG\URYHUKROGHV .Y JEUXJHWKDUHQDPELWLRQRP at have udryddet Salmonella Dublin i 2016 gennem udslagtninger af smittende køer og barrierer for overførsel af smitte fra køer og kalve, men der er fortsat HQGHOEHV WQLQJHULQLYHDX dvs. med aktiv smitte. Antibiotika via mælk RESISTENS: Den antibiotika, som kalve eventuelt indtager gennem IUDPDONHWP ONYLONXQQHPnOHV i deres blod. )¡GHYDUHVW\UHOVHQVYHWHULQ UH rejsehold har to gange konstateret antibiotika i blodprøver fra NDOYHRJG\UO JH*HUW%HUWKHOsen, Fødevarestyrelsen, oplyser, at antibiotika i selv meget lave koncentrationer kan måles. ,GHWRWLOI OGHVWDPPHGHDQWLELRWLNDHQIUDP ONIUDN¡HUGHU var behandlet med antibiotika. Blodprøverne af kalve blev taget, da man havde mistanke om ulovlig behandling med medicin. Af hensyn til resistensudvikling skal man derfor anvende framalNHWP ONPHGRPWDQNH Fem hold økologiske mælkeproducenter konkurrerer det kommende år i kalvedødelighed Sprøjtegift truer vilde bier Bejdsemidler af typen neonikotinoider er mistænkt for at skade bier. Ny svensk forskning viser, at især humlebier og andre vilde bier tager skade BESTØVERE: EU har midlertidigt beJU QVHWEUXJHQDIWUHVnNDOGWHQHRnikotinoider, mens det undersøges, om de er årsag til bifamiliers ringe trivsel og måske ligefrem kollaps. Og måske er der noget om snakken. I hvert fald viser en ny svensk undersøgelse, der netop er publiceUHW L 1DWXUH DW LV U YLOGH ELHU OLGHU skade, når de kommer i kontakt med bejdset raps. Bier er ikke bare bier Når bierne trak på behandlet raps, opstod der problemer med reproduktionen, og bisamfundene voksede ikke normalt. Forskerne konVWDWHUHGHGHVXGHQDWGHUYDUI UUH vilde bier i de behandlede parceller, forklarer Maj Rundlöf fra Lunds universitet til Epok. Samme effekt så forskerne ikke for honningbier, men de råber alliJHYHOYDJWLJHY URJPHQHUGHUE¡U ÀQGHVDQGUHPnGHUDWKnQGWHUHMRUGlopperne på, for vilde bier er en vigtig kilde til bestøvning af både dyrkede afgrøder og vilde planter. Resultatet bør også give stof til eftertanke omkring godkendelsesprocedurer for sprøjtemidler. - Hvis man kun undersøger, hvordan et nyt plantebeskyttelsesmiddel virker på honningbier, kan man ikke deraf slutte, hvordan det virker på vilde bier, konkluderer Maj Rundlöf. Det er midlet klotianidin, der er brugt i forsøget. Nikotinoider anvendes som bejdsemiddel til raps for at beskytte planterne mod rapsjordlopper. Klotianidin er et af to nikotinoider til bejdsning, som Miljøstyrelsen herhjemme netop har givet dispensation til frem til 31. august. [email protected] VELFÆRD: Den økologiske kalvedødelighed er for høj, og nu forV¡JHU 6(*(6 DW V WWH IRUQ\HW IRNXV på problemet med en konkurrencen ’Øko-Kalvekampen’. Gennem et år VNDO IHP KROG P ONHSURGXFHQWHU hvis kalvedødelighed er over genQHPVQLWWHW G\VWH L DW V QNH GHQ mest muligt. Konkurrencen, der skydes i gang 1. juni, er en del af en VW¡UUHDPELWLRQIRUNY JEUXJHWVRP KHOKHG RP DW V QNH GHQ JHQQHPsnitlige dødelighed hos køer til 3,5 pct. og hos kalve til 5,5 pct. - Økologerne er i mål for køernes vedkommende, men vi skal have kalvene med, lyder det fra konsulent Finn Strudsholm fra SEGES’ økologiafdeling. Økologiske kalve har en højere dødelighed end konventionelle. )HP NY JEUXJVNRQVXOHQWHU VWnU i spidsen for hver sit team af seks P ONHSURGXFHQWHU GHU VNDO KM OSH hinanden med at nedbringe dødeligheden. Det foregår gennem bedriftsbesøg og facebookgrupper. Det er op til grupperne og de enkelte landP QG DW EHVOXWWH KYLONH LQGVDWVHU de vil gøre brug af. [email protected] Sædkvalitet spøger igen Amerikanske forskere ser sammenhæng mellem sædkvalitet og giftrester i grøtsager og frugt FORURENING: Der er mange gode KLVWRULHU RP ¡NRORJLVNH ODQGP QG RJV GNYDOLWHWPHQGHHUVRPUHJHO netop bare gode historier. Nu mener en amerikansk forskergruppe imidlertid at kunne se HQ VDPPHQK QJ PHOOHP V GNYDlitet og indtag af sprøjtemiddelrester gennem frugt og grønt. De har JHQQHPI¡UWHWVWXGLHDIP QG og deres forbrug af frugt og grønt. 'H P QG GHU KRYHGVDJHOLJW VSLVWH frugt og grønt, som myndighederne RIWHÀQGHUVSU¡MWHPLGGHOUHVWHULKDYGHPDUNDQWULQJHUHV GNYDOLWHWHQG dem, der hovedsageligt spiste frugt RJJU¡QWVRPVM OGHQWHUIRUXUHQHW af sprøjtemiddelrester. Forfatternes konklusion er, at restkoncentrationer af sprøjtemidler LI¡GHYDUHUPXOLJYLVNDQKDYHLQGÁ\GHOVHSnP QGVV GNYDOLWHW Det samlede indtag af frugt og JU¡QW SnYLUNHGH LNNH V GNYDOLWHWHQ og forskerne understreger da også, DW UHVXOWDWHUQH LNNH VNDO DIVNU NNH P QG IUD DW VSLVH JU¡QW ² EORW In dem til at overveje en strategi mod sprøjtemiddelrester i maden. For ekVHPSHOYHGDWY OJH¡NRORJLVNPDG skriver svenske Epok. [email protected] ϐ for økologiske dambrug Pereddikesyre har vist sig at være et effektivt dambrugs-hjælpestof og samtidig skånsomt over for mennesker og miljø Producenterne af økologiske regnbueørreder står over for nye udfordringer. De producerer i øjeblikket ca. 1.000 ton øko-ørreder om året, og ifølge EU-reglerne for økologisk akvakultur skal også yngel og moGHUÀVNY UH¡NRORJLVNHIUDMDQXar 2016. Det stiller nye krav til forebyggelse/sygdomshåndteringen på dambrugene. Da anvendelse af antibiotika kun er WLOODGW L PHJHW EHJU QVHW RPIDQJ L økologisk akvakultur, er der behov IRU DW ÀQGH Q\H PHWRGHU WLO DW RSWLPHUHYDQGNYDOLWHWHQL\QJHORSGU W- WHW KYRU LV U EDNWHULHV\JGRPPHQ ’Yngeldødelighedssyndromet’ (YDS) volder problemer. YDS giver tab og nedsat effektivitet i produktionen på grund af øget dødelighed, og sygGRPPHQ NU YHU EHKDQGOLQJ PHG antibiotika. 'HU ÀQGHV LPLGOHUWLG IRUVNHOOLJH VWRIIHUVRPELGUDJHUWLODWQHGV WWH smittepres fra bakterier, svampe og parasitter, og som derfor kan bruges WLODWVLNUHJRGYDQGNYDOLWHWRJÀVNHsundhed uden øget brug af medicin. 'HWWH J OGHU EOD SHUHGGLNHV\UH der er på listen over få godkendte stoffer til brug i økologisk akvakultur, og stoffet kan således også erstatte anvendelse af f. eks. formalin LGHWNRQYHQWLRQHOOHRSGU W3HUHGGLNHV\UHKDUVW UNDQWLPLNURELHOHIfekt, er tilmed både let nedbrydeligt og sikkert at arbejde med. Miljøskånsomt middel Pereddikesyre (CH3CO3+ HU VW UNW oxiderende og har anti-mikrobielle egenskaber. Produktet anvendes i GHÁHVWHIDVHUDIRSGU WWHWGHVLQIHNWLRQDIEHIUXJWHGH JRSUHWKROGHOVH DI JRG YDQGK\JLHMQH L NO NNHULHU RJ L YLGHUH RSGU W L VW¡UUH produktionsenheder. Stoffet har også vist god effekt over for parasitter, mikroalger samt i forKROG WLO DW EHJU QVH VYDPSHLQIHNWLRQHUKRVDYOVÀVN Pereddikesyre er ret skånsomt over for såvel miljøet som dambrugspersonalet. Dels behøver man kun at bruge relativt lave doser, dels nedbrydes stoffet hurtigt, og dermed bliver restkoncentrationerne i det udledte vand forsvindende lav. Med halveringstider på nogle få minutter vil størstedelen af pered- NYT FRA INTERNATIONALT CENTER FOR FORSKNING I ØKOLOGISK JORDBRUG OG FØDEVARESYSTEMER Af Lars-Flemming Pedersen, seniorforsker, Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua, Nordsøen Forskerpark, Hirtshals dikesyren blive omsat inde på dambruget. syre-produkter i alle produktionsstadier i fersk-, brak- og saltvand. Pereddikesyre-produkter er således blevet et vigtigt trumfkort ikke alene i økologisk akvakultur men også i GHWNRQYHQWLRQHOOHRSGU WKYRUGHW kan erstatte formalin. 6HOYRPYLHULI UGPHGDWXGYLNOH retningslinjer for praktisk brug af pereddikesyre-produkter, mangler vi stadig at udføre en del forskning i optimal udnyttelse af pereddike- RobustFish er en del af forskningsprogrammet Organic RDD-2 og gennemføres i et samarbejde mellem DTU Aqua, DTU Vet, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet og Dansk Akvakultur. 8. maj 2015 nr. 566 ØKOLOGI & ERHVERV 13 MAD & MARKED PÅ MARKEDET AF ANYA HULTBERG, ØKOLOGICHEF I KØBENHAVNS MADHUS FOOD FOR CITIES? Hvad er et bæredygtigt fødevaresystem? Talerækken var lang og spækket med international og hjemlig ekspertise, da vi i Københavns Madhus i samarbejde med Chora Connection sidst i april indbød til det første symposium på dansk grund om nødvendigheden af og mulighederne ved et bæredygtigt fødevaresystem mellem land og by. Dagens ordstyrer, professor i Food Policy ved City University of London, Tim Lang, sagde tydeligt: Byen er i dag en parasit, som suger sig fast på landet og lever af det, uden at give noget, ikke engang næringsstoffer, tilbage. Men selv om mange af os byboere ikke tænker over det, så er Et tiltag, vores forsyninger skrøbesom kan lige, man anslår, at store hjælpe en byer har mad til omtrent tre ny fødevarestrategi på vej, dage, hvis infrastrukturen kunne være nedsættelsen af bliver forstyrret - af natur- et ’mad-råd’ katastrofer, globale kriser eller udsving i produktionen og den globale handel med mad. Byerne vil i fremtiden ganske enkelt være afhængige af at have en del af sin fødevareproduktion tæt på og at have et opland, som kan være buffer i tilfælde af, at det globale fødevaremarked svigter. “ Tidligere Special Rapporteur for FN i Fødevareanliggender, Olivier de Shutter, sendte en video-hilsen, hvori han understregede vigtigheden af den lokale indsats. De Schutter sender i sin FN-rapport ’Right to Food’ fra 2014 et tydeligt signal til kommunerne og byerne om, at de har handlekraften til at ændre fødevaresystemet til det bedre, en opfordring han gentog med særlig adresse til de på dagen forsamlede borgmestre, Frank Jensen fra København, Winni Grosbøll fra Bornholm og Mette Touborg fra Lejre. De tre borgmestre udtrykte ønsker om, at såvel by- som landkommuner aktivt begynder at arbejde for et godt og bæredygtigt fødevaresystem og bragte ideer om et madfællesskab frem, mellem kommuner, græsrodsbevægelser, landbrug, akademikere, politikere og madprofessionelle. I Københavns Madhus glæder vi os over, at både internationale eksperter og lokale politikere er enige med os i, at København, på baggrund af de næsten indfriede målsætninger om økologi i offentlige køkkener, skal løfte blikket og barren og spejde efter nye mål. Et tiltag, som kan hjælpe en ny fødevarestrategi på vej, kunne være nedsættelsen af et ’mad-råd’ som man blandt har set det i bl.a. Tim Langs hjemby London, hvor man har oprettet et decideret Food Policy Council til at rådgive borgmesteren. Kærlighed til maden skal gennemsyre Meny-kædens butikker, som bliver åbnet i hele landet i løbet af de kommende uger. Danmarks nye madmarked Dagrofas nye dagligvarekæde Meny har åbnet de første 40 butikker, som sætter sunde, friske varer øverst på menuen DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT I weekenden åbnede de første 40 butikker i den nye Dagrofa-kæde Meny. I første omgang er det kun de københavnske kunder, som får mulighed for at gå på opdagelse i de nyindrettede butikker, som i løbet af maj måned bliver udrullet fra øst mod vest til en landsdækkende kæde på 119 butikker. Med masser af ferskvarer og frisk frugt og grønt er det ambitionen at sætte nye standarder for dansk dagligvarehandel, oplyste kæden i en pressemeddelelse op til åbningen. - Meny vil være først med det nye og iscenesætte nye måder at tænke måltider, smagsprøver og oplevelser, siger Jørgen Nielsen, direktør i Købmandshuset, der driver alle Dagrofas kæder minus Kiwi. - De daglige indkøb skal være lettere og mere inspirerende. Nogenlunde som det var at gå på torvet for at handle i gamle dage, uddyber han. Exit Superbest og EuroSpar 0HQ\N GHQDÁ¡VHUNRQFHSWHUQH6XSHUEHVW RJ (XUR6SDU VRP JHQQHP ÁHUH nU har haft vanskeligt ved at tjene penge, og ifølge Jørgen Nielsen, har kunderne meget at glæde sig til. Kærlighed til maden vil gennemsyre de nye butikker, hvor det er den erklærede ambition at genskabe noget af den torve- og markedsstemning, som prægede handlen med fødevarer i Danmark i gamle dage. Økologien blev derimod ikke nævnt med et eneste ord op til åbningen af de første butikker, og i første omgang er det SULP UWHQVNDUSSURÀOSnIULVNKHGVXQGhed og specialiteter, som skal trække nye kunder til Meny-butikkerne, oplyser Martin Brinch Jöhncke, der er kædens koncept- og udviklingsdirektør. Økologien fylder meget Derfor er der heller ikke konkrete planer om at lancere en ny økologiserie. I udvalgte varegrupper vil der derimod generelt blive tale om at hæve kvaliteten i forhold til det niveau, som kendetegner de snart forhenværende SuperBest-butikker, og markedschef i Økologisk Landsforening, Henrik Hindborg er meget imponeret af det sortiment, som han oplevede i den ombyggede SuperBest i Rotunden i Hellerup: - Man bliver rigtig glad af alle de lækre varer og specialiteter, der er i testbutikken, hvor økologien fylder rigtig meget, siger Henrik Hindborg. Hvis standarden kommer i nærheden af det niveau i de øvrige Meny-butikker, er der efter hans vurdering meget at glæde sig til for både de økologiske kunder og producenter. - Butikken præsenterer nogle varer, som man slet ikke er vant til at se i dagligvarehandlen, og på mange af reolernes endegavle, er de sædvanlige tilbudsvarer mange steder fortrængt af spændende økologiske produkter, siger Henrik Hindborg. Meny satser desuden på et bredt sortiment af allergivenlige produkter og kunderne bliver mødt af et korps af veluddannede medarbejdere, som kæden af samme grund har omdøbt til madarbejdere. Via et stort varekendskab skal de være i stand til at give en bedre vejledning af kunderne, end det normalt er tilfældet i dagligvarehandlen. Mega-underskud i Dagrofa Hos Dagrofa håber man, at Meny bliver et vendepunkt for koncernen, som har væUHW PDUNDQW XGIRUGUHW HIWHU ÁHUH nU PHG svigtende indtjening og store udgifter til at udvikle nye butikskoncepter. Ifølge Dagrofa-direktør Per Thau var det nødvendigt at sige farvel til koncepterne SuperBest og EuroSpar i forsøget på at vende udviklingen. Sidste år endte Dagrofa med et minus på 318 mio. kr. før skat, mens Dagrofas norske ejere i 2013 måtte lægge ryg til et underskud på 272 mio. kr. Det er blandt andet eftervéerne efter kødskandalen i SuperBest, som belastede bundlinjen, men trods de blodrøde tal er kædeledelsen og de norske ejere fra NorgesGruppen sikre på, at Meny vil være med til at løfte indtjeningen i den rigtige retning. 14 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 8. maj 2015 nr. 566 Salget sætter ny rekord ÞǦ Þǡʹ ǤǤÞǦ ʹͲͳͶǤ stigning på seks procent ¤Þǡ ¤ǡ§ fortsætter DETAILHANDEL AF JAKOB BRANDT Målt i mængde voksede salget af økologiske detailvarer sidste år med hele 8,5 pct., mens omsætningen målt i værdi kun voksede med 6,1 pct. Det tegner et ganske godt billede af et marked i vækst, hvor stort set alle varer er faldet i pris. Det er tilsyneladende kombinationen af lavere priser og et øget udbud af økologi, som sammen med en voksende forbrugeroptimisme har fået salget til at vokse. Den største fremgang er sket i frugt og grønt, hvor salget er løftet med henholdsvis 90 og 99 mio. kr. Det svarer til stigninger på henholdsvis 19 og 13 procent. Det er dog stadig mejeriprodukterne, som er den største kategori. Målt i mængde gik mejeri frem med seks pct., men fremgangen blev modvirket af et tilsvarende fald i priserne, og det udgør i dag en tredjedel af den økologiske omsætning. Omsætningen af økologisk kød voksede med 21 pct., og har dermed rundet et salg på en halv mia. kr. Æg-salget er øget med 17 pct. målt i mængde, mens der målt i værdi var tale om et minus på 1,5 pct. Knaphed på råvarer Den positive udvikling i detailsalget af økologiske fødevarer fremgår af den årlige opgørelse fra Danmarks Statistik. Tallene taler et entydigt sprog og viser, at der stort set har været fremgang i salget inden for alle varekategorier, og meldingerne fra landets største dagligvarekæder tyder på, at væksten fortsætter i 2015. Dansk detailhandel med økologi 2014 Mejerivarer udgør stadig den største kategori i det økologiske dagligvaresalg i Danmark Kød 8% Andet 23% Mælk og ost 27% Ris, brød, pasta, mel, gryn, kager 14% Æg 7% Frugt 9% Grøntsager 14% Så meget er prisen faldet for et kg af: kr 0 -2 -4 -6 -8 Ost Minimælk Æg Juice Sukker Æbler Gulerødder Kartofler Kilde: Danmarks Statistik - Tendensen er klar: Danskerne YLO KDYH HQGQX ÁHUH YDUHU VRP WD ger særligt hensyn til dyrevelfærden og er produceret uden brug af kemi. Danskerne har for alvor taget økologi til sig, og næsten halvdelen køber i dag øko-varer hver eneste uge, siger Henrik Hindborg, markedschef i Økologisk Landsforening. Set fra hans skrivebord i Økologiens Hus i Aarhus bliver råvareforsyningen den væsentligste begrænsende faktor for den fremtidige vækst, og med mindre branchens nuværende bestræbelser for at VNDIIH ÁHUH ¡NRORJLVNH SURGXFHQWHU bærer frugt, frygter han øget vareknaphed. §§ʹͲͳͷ Behovet for økologiske varer vokser ikke mindst som et resultat af, at både Dansk Supermarked og Coop har boostet salget siden årsskiftet i forbindelse med markeringen af 25året for det røde Ø. - 2015 er begyndt med tocifret vækst på frugt og grønt, mejeriprodukter og kød, og især Føtex har haft en markant vækst på økologisk frugt og grønt på hele 35 procent i første kvartal af 2015, siger Jeppe Dahl Jeppesen, indkøbsdirektør for ferskvarer hos Dansk Supermarked, som forventer, at den positive udvikling fortsætter. Også hos Coop accelererer økologi-salget i øjeblikket. Koncernen har varslet prisnedsættelser på økologi for 200 mio. kr. i år og de komPHQGH ÀUH nU L EHVWU EHOVHUQH Sn at fordoble salget i 2020. Det har haft en markant effekt på salget af ¡NRORJLVNH YDUHU L nUHWV I¡UVWH ÀUH måneder. - 2015 har været et fantastisk økologi-år for os indtil videre. Vi har aldrig solgt så meget økologi, VRPYLKDUJMRUWLGHI¡UVWHNQDSÀUH måneder i år. Kunderne har kvitteret for de prisnedsættelser, vi har lavet, YHGVDPOHWVHWDWO JJHSFWÁHUH økologiske varer i indkøbskurven. Vi ser tydeligt, at økologi ikke længere kun er et storbyfænomen, men også for alvor er kommet ud i landet, siger Jens Visholm, Food-direktør i Coop. ]Ǧϐ¤ På fem år er detailhandÞϐ Þͷʹ͵ procent Fisk og muslinger står for den procentvist største vækst i salget af økologi i 2014, og meget peger på, at økologisk akvakultur også i de kommende år vil opleve store vækstrater. Det skyldes ikke mindst, at der GH VHQHVWH nU HU NRPPHW ÁHUH Q\H produkter på markedet, og Irma-kæden har i øjeblikket 15-16 økologiske ÀVNHSURGXNWHU PHG KDYEDUV ¡UUHG eller laks. 2YHUKDOYGHOHQDIGHÀVNVNDOG\U og tang, som spises i verden, er opdrættede produkter. - Danmark er nu EU’s største producent af økologiske ørreder, muslinger og tang – og eneste land med SURGXNWLRQ DI ¡NRORJLVNH ÁRGNUHEV Så det går rigtig stærkt for økologien lige nu, fortæller Villy Larsen fra Dansk Akvakultur. Vækst fra lavt niveau Den samlede omsætning udgjorde dog stadig kun 24 mio. kr. Det svarer Tina Bruun og hendes mor Birgit Therkelsen har udviklet 15 forskellige smagsvarianter, Iskolde fristelser fra Jysk gård-ismejeri laver ϐÞ¤ Þ¤ lokale bær og urter IS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT - Det er sku guf, det her, siger 85-årige Svend Åge. Han har lige fået langet en smagsprøve ud gennem døren til ismejeriet. Hans smagsløg er tilfredse, og isen giver ekstra energi til den ugentlige fredagstur med gårdens lille grusharve. - Der skal se ordenligt ud, når der kommer kunder i gårdbutikken. Inde i mejeriet er den 35-årige ’mejerichef’ Tina Bruun i færd med at blande hakkede, karamelliserede havrekerner ind i ismassen, som bliver støbt til de populære ’rav-is’. Mejeriet har udviklet 15 smagsvarianter, og man skal stole meget på sin egen mavefornemmelse, når man lancerer en økologisk pind-is til 35 kr., hvor smagen stammer fra Q\HNDUWRÁHURJJUDQVNXGRJPDYH fornemmelsen er god på Engmarksgård, hvor Birgit Therkelsen og datter Tina driver et økologisk ismejeri. Dukkert ved minus 34 grader Det er nu et år siden, at det gårdbaserede ismejeri uddelte de første smagsprøver, og de to kvinder har siden udviklet nogle effektive arbejdsrutiner, som er nødvendige, når man arbejder med is. Tina laver ismassen og blander den med bær og urter og andre smagsgivere. Via en slange pumper hun afmålte mængder af ismassen ned i formene. Der er plads til at støbe 24 is i hver form, og når alle hullerne er fyldt, placerer Birgit et låg med 24 strittende ispinde ned over formene, inden de nedsænkes i minus 34 grader koldt saltvand. - Da vi ikke benytter nogen form for kunstig stabilisator, er vi nødt til kun til væksten i salget af økologiske æbler fra 2013 til 2014, men med de nuværende vækstrater vil det hurtigt ændre sig. , GDJ ÀQGHV GHU L DOW FD hav- og dambrug i Danmark. Heraf er de 14 økologiske, og fem er under omlægning. Derudover har vi ni anlæg med økologiske blåmuslinger på line, og yderligere 14 anlæg er SnYHM6LGVWHnUÀNYLRJVnHWDQO J godkendt til produktion af økologisk WDQJVDPWHWWLO¡NRORJLVNHÁRGNUHEV – det første af slagsen på den nordlige halvkugle. [email protected] Den nymalkede mælk ryger direkte i ismaskinen hos Engmark Is. MAD & MARKED 8. maj 2015 nr. 566 Bruger kun mælk fra en halv ko Ideen til at lave en terroir-is opstod, da Tina og Martin Bruun for to år siden var på studietur til Frankrig IS TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT r, som de sælger som både pind-is og i bokse med en halv og fem l. Engmark Is at lave en kraftig indfrysning for at undgå, at isene krystalliserer, siger Tina Bruun. Efter 20 minutter er alle isene gennemfrosset, og efter en kortvarig mellemlanding i varmt vand glider ispindene let ud af formene, inden BIrgit pakket dem i plasticbeholdere med 15 is i hver. Engmark siger nej til mange )DPLOLHQO JJHULNNHVNMXOSnDWGHW har været en stor mundfuld at etabOHUHPHMHULHW²EnGHLIRUKROGWLOÀQDVLHULQJ RJ GHQ DUEHMGVLQGVDWV GHU skal lægges i den nye virksomhed. Der har på mange måder været tale om en lang læreproces. Næste step bliver at få økonomien med, men fremtiden tegner lys, vurderer Tina. - Det er gået over al forventning, og vi kan konstatere, at kunderne NDQOLGHYRUHVSURGXNWPHQPHMHULHW giver stadig underskud. Hun er indstillet på, at der kan Jn RS WLO WUHÀUH nU I¡U GHU NRPPHU et egentligt afkast af investeringen. $OOLJHYHO KDU KXQ VDJW QHM WLO PDQJH DIGHKHQYHQGHOVHUVRPPHMHULHWO¡bende får fra både grossister og butikker, som gerne vil sælge deres is. Før de handler med nogen, skal de været helt sikre på, at kunden kan håndtere isen korrekt. - Det vigtigste er, at vi får et godt slutprodukt ud til kunderne, siger Tina. Hvor skal vi være? , EHJ\QGHOVHQ EUXJWH PHMHULHW 3RVW Danmark som distributør, men isene begyndte at tø under længere transporter, med mindre de var pakket med tøris, hvilket er en meget dyr O¡VQLQJ'HUIRUEULQJHUPHMHULHWVHOY GHÁHVWHYDUHUXGWLONXQGHUQH ,VWDUWHQVDJGHYLMDWLOIRUPHJHW RJYDUYHGDWN¡UHG¡GLGHW/LJHQX HU YRUHV VW¡UVWH XGIRUGULQJ DW ÀQGH ud af, hvor det giver mening for os at være med isen, siger Tina. Tina og Martin Bruun blev fascineret af den franske madkultur, hvor der er stor fokus på lokale varer, som ofte EOLYHUIRUDUEHMGHWSnODQGEUXJHW - Vi synes, at det kunne være VMRYW DW WLOI¡UH YRUHV HJHQ P ON QRJHWPHUY UGLYHGVHOYDWIRUDUEHMGH den, siger Tina Bruun, der betegner Engmarks produkter som terroir-is, da hun først og fremmest benytter lokale råvarer. Første step for Thise-leverandøUHQ YDU DW HWDEOHUH HW JnUGPHMHUL med tilhørende butik, og i dag er gårGHQVMHUVH\N¡HUOHYHUDQG¡UHUDI GHQ YLJWLJVWH LQJUHGLHQV ² IHG IULVNmalket mælk. Reelt havde det dog været nok med en halv ko til at dække behovet IRUP ONLPHMHULHWVI¡UVWHOHYHnU6n VHOY RP PHMHULHW EHWDOHU HQ NURQH over den normale Thise-afregning, bidrager isproduktionen ikke meget WLOEXQGOLQMHQIRUVHOYHODQGEUXJHW 0HQGHWHUGHMOLJWDWVHI UGLJH produkter af vores mælk, og vi får mange positive tilbagemeldinger, siger Jens Erik Therkelsen, som håber, at der fortsat bliver behov for KDQV DUEHMGVLQGVDWV QnU VYLJHUV¡Qnen Martin Bruun og datteren Tina Bruun efter planen overtager gården til nytår. Sidstnævnte er primus motor for JnUGPHMHULHWRJGHQWLOK¡UHQGHJnUGbutik, som netop er begyndt at sælge et komplet sortiment af kød fra gårdens nyetablerede studeproduktion, men det er en anden historie. Is med karamelliseret havre Her gælder det isen, som bliver lavet DIFUHPHWMHUVH\Á¡GH JJHEORPPH fra en lokal økolog samt sukker, citronskal og salt. - Jerseymælk er speciel god til is, da den koagulerer bedre, siger Tina I forsøget på at skabe en fordansket udgave af nougat, har Engmark Is både testet karamelliseret rug, byg og hvede, inden det stod klart, at ovnristet, afskallet havre gav den bedste smag. - Egentlig ville vi bruge vores eget korn, men vi kunne ikke få dem afskallet ordentligt, så der kom for mange avner i isen, siger Tina Bruun. Bruun, som selv bruger en del tid på at indsamle bær og urter til isene. Tina og Birgit har eksperimenteret sig frem til mange vidt forskellige smagsvarianter ved at tilsætte forskellige af årstidens bær, frugter, JU¡QWVDJHUQ¡GGHURJXUWHU²KYRUDI GHVHOYKDUK¡VWHWÁHUHLORNDOHRPUndet. - Det er ikke alt det, vi har lavet, der smager lige godt, siger Tina, som ofte bruger gårdbutikkens kunder som smagsdommere. , ¡MHEOLNNHW N¡EHU KXQ UDEDUEHU IUD/DUV6N\WWHSn)\QRJKHOHLVNRQceptet bygger på nordiske råvarer. Mange turister i området 'HUHUÁHVWSHQJHDWWMHQHSnGHQLV der bliver solgt i gårdbutikken, men Engmark Is sælger også til lokale butikker og restauranter, og ambitionen er at ramme niveauet lige under Noma-klassen. - Når man laver et anderledes koncept, er der mange, som henvender sig. Vi arrangerer gårdbesøg via 9LVLW9HMOHPHQHOOHUVKDUYLLNNHJMRUW meget for at markedsføre isen, siger Tina. Hun sætter desuden sin lid til, at PDQJH WXULVWHU VRP EHV¡JHU /HJRODQG RJ *LYVNXG /¡YHSDUN UHDJHUHU SnVNLOWHWYHGODQGHYHMHQ Den færdige ismasse pumpes i formene, pindene ryger i, og efter en 20 minutter lang dukkert i minus 34 grader koldt saltvand, er isene klar til at blive pakket. ØKOLOGI & ERHVERV 15 Eksportboom for økologiske muslinger EKSPORT: Siden sidste år er Danmarks produktion af økologiske muslinger mere end tredoblet og den vil i år komme op omkring 1400 tons. Ca. 95 procent eksporteres til forskellige europæiske lande. På mindre end to år har blåmuslingerne udviklet sig til en dansk specialitet, der eksporteres til det øvrige Skandinavien, Tyskland, Holland og Frankrig. Økologisk opdræt af blåmuslinger begyndte i det meget små for ÀUHnUVLGHQL/LPIMRUGHQ6LGVWH år steg produktionen til cirka 300 tons, og i år forventes den at nå op på omkring 1400 tons. Al dansk eksport af økologiske muslinger til konsum går gennem Vilsund Blue. - Og vi kan sælge det hele. Omkring 95 procent går til eksport, fortæller Søren Mattesen, direktør for Vilsund Blue, som sidste år EOHYPHGHMHUDIRSGU WVÀUPDHW 6HDIRRG/LPIMRUGVRPVDPWLGLJ lagde alle sine syv muslingeanlæg om til økologisk drift. Vækst i USA på 11 pct. USA: Selv om fødevareproducenterne kæmpede med mangel på visse økologiske råvarer, slog salget af økologiske fødevarer i 2014 nye rekorder I USA. Ifølge the Organic Trade Association blev der sidste år omsat økologi for godt 239 mia. kr. Væksten skyldes ikke mindst, at et voksende antal husholdninger er begyndt at købe økologi. I de sydlige stater er det fra 68-80 procent af familierne, som køber økologi, mens 90 pct. af indbyggerne på Vestkysten blander økologiske produkter i indkøbskurven. Frugt og grønt er den største økologiske kategori med et samlet salg på 87 mia. kr. og en markedssandel på 12 pct. ’Fri for’-konceptbutik (1*/$1'+ROODQG%DUUHWWODQcerer konceptbutikker med ’free from’-madvarer til allergikere. Den britiske helsekostkæde har ambitioner om at blive Storbritanniens største allergivenlige detaillist og lancerer landets største ’free from’-madvareserie uden diverse tilsætningsstoffer. Den første af 50 planlagte konceptbutikker under navnet Holland %DUUHWW0RUHHUnEQHWLE\HQ Chester, skriver Retail Gazette. Helsekostkæden imødekommer dermed behov hos ca. 10 mio. britiske madallergikere. Den nye madserie består p.t. af 1.000 varenumre, men vil omfatte 3.000 ved udgangen af året. 16 ØKOLOGI & ERHVERV MAD & MARKED 8. maj 2015 nr. 566 Aalbæk er tilbage i køledisken Pålægsproducenten har skabt midlertidige rammer for produktionen af pølser og postejer KØD TEKST OG FOTO: JAKOB BRANDT Med en ny og større pølsestopper som omdrejningspunkt har Aalbæk Specialiteter nu fået genetableret en midlertidig produktion af de spegeog chorizopølser, som gennem mange år har været den brandhærgede jyske pålægsproducents varemærker. Også produktionen af pande/grillpølser og leverpostej er i dag tilbage på et niveau, hvor Aalbæk igen kan tilfredsstille de danske dagligvarekæder. - Vi har fået reetableret produktionen af de 20 pct. af vores varer, som samlet bidrager med ca. 80 pct. af omsætningen ved at omkalfatre produktionen, der ligger i forbindelse med vores butik i Farre, siger direktør Mads Quistgaard. Den har tidligere huset den mere håndholdte produktion af konventionelle specialprodukter, men de er blevet forvist af en ny pølsestopper, som kan producere op til 70.000 spegepølser om ugen. - I første omgang har vi bestræbt os på at forsyne de kunder, som har manglet vores produkter mest, og generelt har vi oplevet stor velvilje og forståelse for vores situation hos både kunder, kolleger og leverandører. Aalbæk leverer således egne råvarer og opskrifter til to samarbejdspartnere, som hjælper med produktionen af grillpølser og leverpostej. - Vores største udfordring er, at vores ambition om at sikre en høj produktkvalitet ikke harmonerer med at producere under højt tidspres. En anden aktuel udfordring er høje råvarepriser på grund af en voksende efterspørgsel efter økologisk kød. Usikkerhed om fremtiden 'HWHUQXÀUHPnQHGHUVLGHQDWYLUNsomhedens kun syv-otte år gamle fabrikshal nedbrændte til grunden, RJGHUHUVWDGLJÁHUHVS¡UJVPnOHQG svar, når Mads Quistgaard skal forklare, hvordan produktionen bliver skruet sammen i fremtiden. - Alt er i spil. Vi har endnu ikke lagt os fast på noget, siger direktøren, som har genansat 14 af de timelønnede medarbejdere, som blev opsagt lige efter branden. En entreprenør er i øjeblikket i færd med at rydde brandtomten ved Billund, men forsikringsselskabet er 14 af de fyrede medarbejdere er nu tilbage i arbejdstøjet hos Aalbæk Specialiteter, hvor de har forrygende travlt med at producere pålægsprodukter til de største danske dagligvarekæder. endnu ikke kommet med sit bud på den endelige forsikringssum. Først når det sker, kan Aalbæk Specialiteter tage endelig stilling til, hvor de nye produktionsfaciliteter skal ligge, og hvordan de skal indrettes. - Nu behøver vi ikke længere lade os styre af de skyklapper, det kan give at gå rundt i en eksisterende fabriksbygning. Der er slået mange streger men ikke taget nogen beslutQLQJHU9LVNDOI¡UVWÀQGHXGDIKYDG der er bedst for Aalbæk på den lange bane, siger Mads Quistgaard. Alternativer sælger mindre Branden lammede produktionen efter et år, hvor Aalbæks omsætning voksede med 30 procent, og Mads Quistgaard vil ikke afvise, at der er enkelte konkurrenter, som har gne- det sig i hænderne over udsigten til, at en af branchens stærkeste brands midlertidig blev sat ud af spillet. Set i det lys kan Mads Quistgaard glæde sig over tilbagemeldinger fra kæderne, som viser, at de alternative produkter, de i en periode har været nødt til at hente ind, ikke sælger lige så godt som Aalbæk-produkterne. Nogen er nødt til at vove svinepelsen Vejen til bedre forhold i svinestaldene er lang, lyder det fra forsker ved Aarhus Universitet, men trenden går i retning af krav om bedre dyrevelfærd DYREVELFÆRD AF JAKOB BRANDT Mange forbrugere ønsker bedre forhold for de danske svin, men når de står i butikken, handler de ikke efter deres holdninger. Alligevel går udviklingen i retning af bedre dyrevelfærd. Det mener forskerne bag rapporten ’Løse søer — en tværfaglig undersøgelse af markedsdrevet dyrevelfærd’, som er udarbejdet af Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, København Universitet og MAPP, Aarhus Universitet. Lektor Lars Esbjerg præsenterede i sidste uge konklusionerne på den internationale konference ’Improving pig welfare – what are the ways forward?’ i København, hvor han stillede spørgsmålstegn ved, hvem der er ansvarlig for at gå foran og tage ansvar for at sikre dyrevelfærden for danske grise. Han er ikke i tvivl om, at fremtidens forbrugere vil kigge efter mere dyrevelfærdskød i køledisken, men han er i tvivl om, hvem der bliver hovedaktør i udviklingen. Er det svinebranchen selv, detailhandlen eller forbrugerne? Handling er nødvendig for at undgå dødsspiral - Hvis ikke branchen gør noget, ender vi i den velkendte dødspiral med krav om større effektivitet og lavere SULVHU KYRU SURGXNWLRQHQ EOLYHU Á\Wtet til udlandet. I øjeblikket venter alle på hinanden, og der er nogen, som skal vove pelsen og tage det første skridt, siger Lars Esbjerg til Ø&E. Efter hans vurdering er bulkproduktionen af konventionelle svin under voldsomt pres. - I Danmark har svinebranchen været meget dygtig til at standardisere sin produktion, og branchen ligger i førerfeltet, hvad angår fødevaresikkerhed. Men konkurrenter i andre lande følger lige efter Danmark og er ved også at være lige så dygtige. Den danske svinebranche er derfor tvunget til at tænke langsigtet og fortsætte med at differentiere sig for også at kunne gøre en forskel. Det vil blive en nødvendighed, at EUDQFKHQPHVWUHUÁHUHNRQNXUUHQFHfordele i fremtiden — og her kommer den ikke uden om dyrevelfærd, siger Lars Esbjerg. Forbrugerne ønsker at stå til ansvar for deres indkøb I Danmark har der på mange måder været en politisk tilbageholdenhed i forhold til krav om bedre forhold til danske søer. Bør de gå frit hele de- res liv og ikke kun, når de er drægtige? Danske politikere har haft et mantra om, at markedet selv bør fremme dyrevelfærdsforbedringer, men kan man egentlig forvente det af markedet, spørger forskerne bag rapporten. De ser allerede tendenser i retning af, at øgede krav om dyrevelfærd sniger sig ind ad bagdøren fra udlandet. Lars Esbjerg forudser, at vi under alle omstændigheder vil se en udvikling hen imod mere dyrevelfærd, men at det vil tage tid, da det kræver en stor holdningsændring at få forbrugere til at købe mere dyrevelfærdskød. - Detailhandlen er nødt til følge udviklingen nøje. Branchen har brug for at skille sig mere ud. Det holder ikke i længden at satse på billige svinekoteletter. Fremtidens forbrugere vil i højere grad ønske at stå til ansvar for deres handlinger. Det vil sandsynligvis betyde, at de vil lægge mere af det svinekød, der er produceret under dyrevenlige betingelser, i deres indkøbsvogn, siger Lars Esbjerg. Det lokale og det globale marked hænger tæt sammen Rapportens konklusioner bygger både på erfaringer fra Danmark og udlandet, hvor frygt for dårlig meGLHRPWDOH KDU InHW ÁHUH GDJOLJYDUHkæder til at introducere forskellige former for velfærdskød. ,'DQPDUNVHUÁHUWDOOHWDIGHWDLOkæder pris som den vigtigste konkurrenceparameter, og branchen er enig om, at produktion af velfærdskød kun udgør et mindre marked. Den danske svinebranche peger samtidig på, at nye dyrevelfærdskrav ikke må påvirke branchens internationale konkurrenceevne negativt. Lars Esbjerg forudsiger i den forbindelse, at øget dyrevelfærd kan give danske producenter en konkurrencefordel. MAD & MARKED 8. maj 2015 nr. 566 ØKOLOGI & ERHVERV 17 Inspirationstur til Berlin TYSKLAND: Det er efterhånden ved at udvikle sig til en fast tradition, at Økologisk Landsforening med mellemrum inviterer medlemmerne på inspirationstur til Berlin. I år er der planlagt en tur 26.-28. maj. Den økologiske dagligvarehandel i den tyske hovedstad byder på en stor spændvidde, og deltagerne skal blandt andet besøge Europas største økologiske supermarked LPG BioMarkt med 18.000 økologiske varenumre samt butikker fra de økologiske supermarkedskæder BioCompany og Basic. Der bliver også tid til at besøge konceptbutikker som Frische Paradies og Kochhaus. Ganefryd hos Irma Ganefryds populære dadelkonfekt bliver nu tilgængelig for både Irmas og Helsams kunder Hidtil har Ganefryds populære, økologiske dadelkonfekt kun været tilgængelig i 25 specialbutikker og caféer, som er i stand til at håndtere de uindpakkede produkter fra den lille helsekostbutik i latinerkvarteret i Aarhus. Men ved at pakke konfekten ind, er Klaus Wöhlk nu indlemmet i sortimentet hos både Irma og Helsam. - Det er første gang, at vi prøver at sælge et indpakket produkt til andre butikker, siger Klaus Wöhlk, som er spændt på, hvor stort salget bliver. Han har fået hjælp til lanceringen af fødevarerådgiver Henriette Winther fra Økologisk Landsforening, og hun kan sagtens forestille VLJ DW ÁHUH DQGUH VPn SURGXFHQWHU af kvalitetsfødevarer med relativt HQNOHPLGOHUNDQÀQGHYHMWLOGDJOLJvarekædernes hylder. - Men der kræver, at de er villige til at give slip på noget af kontrollen og er klar til at få deres produkter produceret ude i byen, som Ganefryd gør det, siger hun. kostgrossisten Helsam. - Siden vi begyndte at lave økologisk dadelkonfekt for fem år siden, er det blevet en af vores bedst sælgende varer. Først begyndte andre helsekostbutikker rundt omkring i landet at efterspørge konfekten, og nu glæder vi os over, at Ganefryd Dadelkonfekt bliver endnu mere tilgængelig via Irmas butikker, siger indehaver Klaus Wöhlk, som åbnede butikken i 1983. En ren smag af økologiske råvarer De rå snitter er baseret på en enkel opskrift med få ingredienser, som giver en ren smag af gode, ærlige råvarer. Den dybe, sødmefyldte smag af dadler og det bittersøde strejf fra kakaoen går igen i alle varianter. - Vores dadelkonfekt er, som navnet siger, en fryd for ganen. Konfekten er fremstillet af økologiske råvarer, fordi vi ønsker at undgå rester af kemi og unødige tilsætningsstoffer, og fordi vi har et oprigtigt ønske om at passe på den natur, vi er en del af, siger Klaus Wöhlk i forbindelse med lanceringen. [email protected] Lov om fair handel i Norge Bornholm bliver snart hjemsted for et nyt gårdmejeri, som udelukkende satser på at forarbejde økologisk gedemælk. Foto: Morten Telling. Ged i nyt gårdmejeri Lykkelunds Gedemejeri bliver navnet på et nyt økologisk gårdmejeri, som skal fremstille både ost og is af mælk fra egne geder Ti geder og et større antal gedekid render i øjeblikket rundt og nyder det bornholmske forår på det økologiske landbrug på Krækketsvej 3, syd for Gudhjem. Gederne er tiltænkt hovedrollen i en ny håndholdt mejeriproduktion. En af de to initiativtagere til at etablere et økologisk mejeri er Lene Schrøder, og ifølge DR Bornholm har hun især tillid til, at osten kan udvikle sig til en delikatesse på linje med andre af øens kendte fødevarebrands. - Vi håber da helt sikkert, at det bliver kendt som en bornholmsk gedeost. Vi satser ikke på en kæmpestor produktion, for vi er kun to til at klare det hele. Men derfor satser vi da på at lave et rigtig godt, bornholmsk produkt, siger Lene Schrøder Ganefryd hos Irma og Helssam Ganefryds dadelkonfekt, som er blevet en af butikkens største salgssucceser, består af økologiske dadler, kakao, kokos, lakrids, appelsin og kaffe. Og nu er den populære delikatesse ikke længere forbeholdt aarhusianerne. Irma har netop fået den Ømærkede konfekt på hylderne L ÀUH IRUVNHOOLJH VPDJVYDULDQter: lakrids, appelsin, kaffe og kakao, og samtidig bliver produkterne også tilgængelige hos helse- til DR Bornholms hjemmeside. Hun glæder sig over, at Lykkelunds Gedemejeri har fået støtte fra den lokale aktionsgruppe, LAG Bornholm, der har bidraget med 219.000 kr. Dem bliver der brug for. ϐ Både osten og den lidt mere kuriøse is bliver økologisk, og produkterne skal efter planen sælges dels fra gården i Østerlars, dels på en række bornholmske restauranter. For at få økonomi i mejeriet forventer Lene Schrøder, at besætningen skal op på 50-70 malkegeder. Dermed vil det bornholmske mejeri være med til at give et lille løft til en niche af dansk økologi, som gennem de seneste år har oplevet stor tilbagegang, da et par af landets største økologiske malkegedebesætninger blev nedlagt. Fra 2012 til 2013 blev antallet af malkegeder reduceret med en tredjedel fra 2763 til 1816. Siden har også Knuthenlund Gods på Lolland vinket farvel til 500 malkegeder. [email protected] ØL åbner døren for de professionelle køkkener Bestyrelsen for Økologisk Landsforening er ved at strikke rammerne sammen for en helt ny medlemstype På generalforsamlingen i marts besluttede Økologisk Landsforening (ØL) at gøre det muligt for alle professionelle køkkener, som er underlagt kontrol fra Fødevarestyrelsen, at blive medlemmer af foreningen. Før køkkenerne lander i medlemskartoteket i Økologiens Hus, skal bestyrelsen i samarbejde med ØLs foodserviceteam have udstukket rammerne for medlemsskabet. Flere interesserede køkkener har allerede henvendt sig til foodserviceteamet i Økologiens Hus, hvor chefkonsulent Torben Bloch glæder sig til at få knyttet slutbrugerne tættere sammen med de økologiske producenter. - Vi vil gerne knytte de køkkenfaglige, der tænker økologisk, tættere på foreningen og hinanden og inspirere og drive økologien videre sammen. Vi vil skabe et forum for og netværk af køkkenfaglige, som kan bidrage med sparring om aktuelle emner og med videndeling om økologisk omlægning og udvikling af professionelle køkkener, forklarer han i teamets seneste nyhedsbrev. Behov for tættere dialog Som omlægningskonsulent og ØLbestyrelsesmedlem er Birte Brorson HQ FHQWUDO ÀJXU L EHVWU EHOVHUQH Sn at strikke nogle spændende rammer sammen for den nye medlemsgruppe. Både hun og Torben Bloch vurderer, at der et stort behov for at etablere et forum for de ansatte i landets professionelle køkkener, men før ØLbestyrelsen har formuleret rammer- ne, er ØL nødt til at give henholdende svar til potentielle medlemmer. - Det er vigtigt, at foodservicebranchen får et talerør ind i foreningen, så vi kan skabe en tættere dialog mellem producenterne og de, der køber deres varer, siger Birte Brorson. Hun peger på spørgsmål om indkøbsaftaler, råvarekvalitet og udveksling af erfaringer med omlægningen af køkkenerne som oplagte emner i det nye forum. 0HQQXVNDOYLI¡UVWÀQGHXGDI hvilke aktiviteter og tilbud, vi kan tilbyde de nye medlemmer. [email protected] NORGE: Mens man i Danmark forsøger at opnå fair samhandel af frivillighedens vej, er man i Norge parat til at indføre en lov, som skal begrænse dagligvarekædernes mulighed for at misbruge deres magt ved årsforhandlingerne med deres leverandører. Ifølge Handelsbladet er de norske leverandører ofte nødt til at betale kæmpe bonusser for at få hyldeplads i de største kæder. To offentlige udvalg har foreslået, at der bliver vedtaget en lov om god handelsskik, og det bakkes både op af Det Norske Forbrugerråd og DLF, Dagligvareleverandørernes Forening. Hemköp åbner øko-butik SVERIGE: Den svenske dagligvarekoncern Hemköp, som er en del af Axfood AB, satser økologisk og åbner nu en rendyrket øko-butik på Torsplan i Stockholm. Den bærer navnet Hemköp Reko” og slog dørene op d. 7. maj i denne uge med en integreret butik og café med især et stort udvalg af conveniencemad. - Der vil være 300 forskellige tørprodukter og færdigretter. Af det, der tilbydes, er 90 procent økologisk eller såkaldt high class, siger Claes Salomonsson, pressechef i Axfood, til Svensk Handel. Hemköp Rekos butiksbestyrer bliver Joe Kennedy, som har arbejdet otte år hos den amerikanske øko-supermarkedskæde Whole Foods. Guld til Elverhøj SPISEMÆRKE: Som den første restaurant i Silkeborg-området har restauranten Elverhøj fået det økologiske spisemærke i guld, som markerer, at 90-100 procent af maden er økologisk. Vi har været i tvivl om vi ønVNHGHGHQQHFHUWLÀFHULQJIRUGL det indebærer mere kontrol og administration. Samtidig synes vi, at det giver mere tydeligelighed og sætter yderligere fokus på økologi og bæredygtighed, hvilket altid har betydet meget for os, siger indehaver og kok Karsten Smith fra Elverhøj. 18 ØKOLOGI & ERHVERV 8. maj 2015 nr. 566 ɻ ANNONCER TID & STED 9. maj 2015 kl. 14-16. Danmarks vilde lægeplanter. Det er lykkedes Medicinhaverne i Tranekær at få en af landets store kapaciteter i vilde lægeplanter, lektor i toksilogi Leon Brimer, til at holde et foredrag i Tranekær Beboerhus, Slotsgade 52, 5953 Tranekær. Kontaktperson: Lene Anker lara@ privat.dk. Tlf.: 2184 7822. Pris 20 kr. for medlemmer og 40 kr. for HJJDLDCKDLLDQ HMJK J@ƤD NF kage. Arr: Medicinhaverne i Tranekær. 10. maj kl. 14. Biavlerne – kom og se bierne og hør om deres liv. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Tlf. 24 96 30 15, www.okologienshave.dk. Arr: Økologiens Have. Nordens største økologiske besøgs- og demonstrationshave Juni Hansen afslører en national tragedie af hidtil ukendt omfang. Den store fortælling om magSDM NUDQ CDS C@MRJD K@MCRJ@A DQ TCJNLLDS RNL DANF 2D GSSORF@CCJCDSS@ASDK@MC Mit cowgirlkøkken. Louisa Lorang. 264 s. 249,95 kr. Lindhardt og Ringhof. Økologiens Have Rørthvej 132, 8300 Odder www.ecogarden.dk 17. maj kl. 14. Hvordan laver jeg og passer kompost? v/ Kirsten Jagd Nielsen. Økologiens Have, Rørthvej 132, 8300 Odder. Tlf. 24 96 30 15, www.okologienshave. dk. Arr: Økologiens Have. 31. maj kl. 11-15. Sofari. Se og oplev det økologiske griseliv og få mere at vide om, hvad der netop kendetegner den økologiske svineproduktion. Se meget mere på www.sofari.dk. Arr: Fremme af Økologisk Kvalitets Svinekød i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Friland A/S og Økologisk Landsforening. Bog-nyt Ta’ på Sofari og oplev det økologiske griseliv Søndag den 31. maj 2015 En oplevelse for hele familien 5. juni. Fest fem steder i landet for at fejre Ø-mærkets 25 års jubilæum: Nordjylland: Halkær Kro & Kulturhus; Vest- og Midtjylland: Gothenborg; Vest- og Sønderjylland: Gram Slot; Fyn: Skovsgaard Gods på Langeland; Sjælland: Roskilde Dyrskue. Detaljer og tilmelding (senest 15. maj) på www. okologi.dk. Arr: Økologisk Landsforening. Oplysninger til Tid & Sted mailes til [email protected] Saft – rene grønne vitaminer. Sarah Cadji. 146 s. 150 kr. Politikens Forlag. Friskpresset saft indeholder alle grønsagernes vigtige viS@LHMDQ LHMDQ@KDQ NF ƥAQD så hvorfor ikke prøve Sarah Cadjis 50 sunde opskrifter på grøntsagssafter, -shots og – smoothies med den hjemlige saftpresse oller slowjuicer? Bogen indledes med ’Saftpresningens ABC’, så alle kan være med, og safter kan holde sig C@FDM K@MF H DM KTJJDS Ʀ@RJD H J³KDRJ@ADS R L@M ADG³UDQ ikke altid starte forfra. Louisa Lorang har som ung ANDS H 3DW@R NF ENQDKRJDS RHF H den amerikanske madkultur. Så når man trænger til en afstikker fra det nye nordiske køkken, kan man jo passende vælge det velafprøvede amerikanske. Det tabte land. Kjeld Hansen. .ORJQHESDQMD F Q EQ@ 'NS 3DW,DWNUDQ8TBB@BGHORNF'HKKAHK848 s. 149,95 kr. Gads Forlag. Gennem to århundreder har ly-havregrød til Cheesecake og K@MCAQTFDSR TL¡SSDKHFD JQ@U Bloody Mary – så der mangler om stadig mere agerjord ført ikke noget til en god aften. AB til en omfattende forarmelse @E CDS C@MRJD K@MCRJ@A *IDKC Nyt fra mark og stald Landbrugsafdelingen Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne www.sofari.dk OBS: husk skiltning om tilskud på din hjemmeside Økologisk vinterraps er en gambling Kødkaniner er nemme Sæt fokus og få maksimalt udbytte af dit budget - det er ikke for sent at skabe gode resultater i 2015 Kontakt strategisk økonomirådgiver Stine Hjarnø Jørgensen Carsten Markussen Claus Østergaard Bjarne Hansen Poul Christensen Jens Christian Skov Kirstine Lauridsen Mads S. Vinther 30 62 72 15 20 45 74 65 21 15 87 06 30 62 75 45 23 44 65 57 20 43 61 04 30 62 90 16 (Omlægning) Malene Storm Kræfting Martin Beck Michael Tersbøl Sven Hermansen Iben Alber Christiansen Peter Søndergaard Stine Hjarnø Jørgensen 20 26 10 72 23 42 49 80 51 53 27 11 29 43 75 50 61 97 49 09 61 97 49 03 29 36 70 69 Rapsjordloppens cyklus Tysk vinterhvede klarer sig godt Læs om det på http://fagligtteam.blogspot.com/ 19 ØKOLOGI & ERHVERV 8. maj 2015 nr. 566 $1121&(5ɽ Gaveidé www.oekologiogerhverv.dk Hvor mange gaver glæder et helt år? Giv et abonnement på Økologi & Erhverv Se information på www.okologiogerhverv.dk Købes: Økologisk hønsegødning, sødlupiner og hestebønner. Erik Mortensen, tlf. 9864 7122. Øko-aut.nr. 20877. / VRPGH¡NRORJLVNHVSLVHP UNHUSn Økologisk Landsforening Silkeborgvej 260 8230 Åbyhøj Tlf. 8732 2700 Fax. 8732 2710 www.okologi.dk Lær ooslogi mer ’ øk Økologiske praktik- Se foreningens hjemmeside og få elektroniske nyheder om økologi gratis! Tilmeld dig i formularen på forsiden af www.okologi.dk pladser søges. Kontakt os på tel 96 96 66 66 kærlig hilsen Eleverne på Kalø ERHVERV Sælges: Økologisk kløvergræsensilage. Mini-big Wrap, 1. slet, prima kvalitet. Niels Vincentz, tlf 40 35 70 68, niels.vincentz@ gmail.com Græsensilage sælges. 5 slet 2014. Ligger i plansilo. Laust Stenger, Gram, tlf. 3070 5402. www.oekologisk-spisemaerke.dk ØKOLOGI KORT & GODT 8410 Rønde · Tel 9696 6666 · www.kalo.dk Økologiske blåmuslinger fra line Er du klar til foråret har du, hvad du behøver, eller har du for meget? Sælges: Økologisk græsensilage i wrapballer og hø i minibig. Hans Ole Jakobsen, tlf. 8669 9393. Fridage? Økologer har også brug for fridage/ferie. Prøv Skovvognen/Vesthimmerland. www.overkoen.dk - 2893 4283 eller 4218 6884 Under Kort & Godt koster en annonce på højst 20 ord kun 125 kr. Er den på højst 40 ord, er prisen kun 250 kr. (inkl. moms) - og man behøver ikke være medlem eller abonnent for at annoncere. I spalten Kort & Godt må teksten ikke være på mere end 40 ord, første ord markeres med fed, og resten skrives uden særlige markeringer eller linieskift. Bestil annonce på tlf. 87 32 27 23 eller [email protected] Hvilke andre steder end i ØKOLOGI & ERHVERV finder man så mange spændende og relevante oplysninger om økologi - og så gode annoncer? ²O VPHUHSnZZZRNRÀVNGN De næste numre Annoncedeadline 12. maj 26. maj 09. juni 23. juni Udkommer 22. maj 05. juni 19. juni 03. juli Køb - Salg - Bytte - Arbejde Generationsskifte . . . Se oplysninger om annoncering på www.oekologiogerhverv.dk kk hæ k ag ro .d de r Fo g ru -T w .cn 90 Transp.vogn m/ hydr. & fast tag 76 Fodertruge, forsk. lgd./br. CN AGRO 7 9 f. Tl 44 3-delt ballering Ovalt drikkekar m/ svømmer ne 3-delt ballering g Vo e Annoncen er produceret med støtte fra EU og Fødevareministeriet w Bestil annonce på 87 32 27 23 eller [email protected] Isoleret drikkebalje m/ termostat Nr. 567 568 569 570 14. august 04. august 571 28. august 18. august *572 * Tema om grøntsager Samarbejde - Udlejning w Alle annoncer i ØKOLOGI & ERHVERV læses med stor interesse, de forsvinder ikke bare i mængden. Så, mangler du noget, inden sommersolen brænder, finder du det måske lige her. ID nr. 42742 BAG OM ØKOLOGIEN ... ØKOLOGI ERHVERV sig samt blive klogere på de økologiske forbrugertyper. Forbrugeren kan ved hjælp af et NRUWÀQGHGHQQ UPHVWHJnUGbutik, som forhandler økologisk kød. Der er også opskrifter med økologisk kød på hjemmesiden. Her kan man for eksempel få gode idéer til anvendelsen af indmad og mindre gængse udVN ULQJHUVDPWÀQGHLQVSLUDWLRQ til, hvordan man kan bruge ben til supper, sauce og fond. Det er Økologisk Landsforening, der står bag hjemmesiden. [email protected] www.økokødsalg.dk Den nye hjemmeside www.økokødsalg.dk henvender sig både til landmanden og forbrugeren. Landmanden kan få hjælp til direkte salg af egne produkter via hjemmesiden, og forbrugeren NDQEUXJHVLGHQWLODWÀQGHHQ gårdbutik, hvor det økologiske kød kan købes. 6RPODQGPDQGNDQPDQÀQGH inspiration på hjemmesiden til at komme i gang med direkte salg af økologisk kød, hvis man ikke allerede har en gårdbutik. Man NDQEODQGWDQGHWÀQGHJRGHUnG om, hvordan man prissætter sine produkter og markedsfører Afsender: ØKOLOGI & ERHVERV ɿ Silkeborgvej 260 ɿ 8230 Åbyhøj ɿ[email protected] 8. maj 2015 nr. 566 ERHVERV ØKOLOGI ϐÞǦÞ N R TI DE L KG L. D A R E V F LE HO DK AG UB DL OR G. UN W EL W I H W .T T LE U R ± Carlsberg har besluttet, at sidste års økologiske festival-øl Tuborg Rå til efteråret ikke længere skal være forbeholdt gæsterne på landets største festivaler. Tilbagemeldingerne fra festivalgæsterne i 2014 var ifølge senior innovation manager Pernille Arnt så gode, at Carlsberg forbereder en bred lancering til september, hvor Tuborg Rå bliver tilgængelig i landets største dagligvarekæder. - Det er er en øl til det voksende publikum, som efterspørger økologisk øl, men det er mere end en økologisk ¡O'HWHUVDPWLGLJHQXÀOWUHUHW¡O'HW betyder, at vi har sprunget et led over T GR De økologiske øldrikkere får snart mere at vælge mellem. I løbet af den seneste måned har først Unibrew og siden Carlsberg meldt ud, at de hver især er på vej med deres bud på en økologisk pilsner i et prisleje, hvor alle kan være med. Begge bryggerier vurderer, at der er et voksende marked for økologisk øl, og Christian Lund-Martorell, senior brand manager for Royal Beer, Royal Unibrew gav bryggeriets nye Royal Økologisk Pilsner følgende ord med på vejen ved lanceringen i sidste måned: - Vi vil altid gerne imødekomme forbrugernes efterspørgsel efter bestemte ølvarianter. Det gælder også, når forbrugerne efterspørger økologisk øl, og derfor har vi investeret i Ø E AF JAKOB BRANDT D SK ØL nyt udstyr og ny opbevaring, så vores EU\JJHULHUL'DQPDUNHUEOHYHWFHUWLÀceret til økologisk produktion. Royal Økologisk Pilsner er brygget med økologisk bygmalt og humle. Den er en anelse mørkere i farven end Royal Pilsner, og har en lidt højere alkoholprocent. Den nye øko-øl kan i dag fås på caféer, i restauranter RJ ÁHUH VXSHUPDUNHGHU 9HMOHGHQGH pris for en 6-pack i dagligvarehandlen er 39,95 kr. AN ÞǦ ¤¤ ]Ǧ§ÞǡÞ Ǧ ÞǦ P X XX XX X X i processen. Det gør øllen mere naturOLJRJGHQSDVVHUÀQWLQGLGHQVW UNH forbrugertrend, som vi kalder back to basics, siger Pernille Arnt. Den dyrkes især af borgere, som ønsker at geare lidt ned. - Vi ser en modtrend mod det travle liv, siger Pernille Arnt, som forventer at Tuborg Rå fremover bliver et fast medlem af Tuborg-familien på linje med Grøn Tuborg og Guld Tuborg. Prisen i dagligvarehandlen er endnu ikke fastsat. Både Unibrew og Carlsberg er klar med en økologisk pilsner til det brede publikum. Foto: Colourbox
