Det er bedre at forebygge end at helbrede

Transcription

Det er bedre at forebygge end at helbrede
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Det er bedre at forebygge
end at helbrede –
En korpusbaseret analyse af tyske
sundhedsinformerende brochurer
CLM Tysk 2003
Teknisk sprog
Udarbejdet af: Anne Nørgaard/248315
Vejleder: Peter Kastberg
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Indholdsfortegnelse
1. Indledning og problemformulering ....................................................... 3
1.1 PROBLEMFORMULERING .......................................................................................................... 3
2. Metodeafsnit ............................................................................................... 5
3. Korpusbeskrivelse ..................................................................................... 9
3.1 TEORETISK BAGGRUND ............................................................................................................ 9
3.1.1 McEnery og Wilson om korpus lingvistik ............................................................ 10
3.2 BESKRIVELSE AF KORPUS FOR DETTE SPECIALE .......................................................................12
4. Om sundhedsinformation ....................................................................... 15
5. Strukturanalyse......................................................................................... 21
5.1 TEORETISK BAGGRUND ...........................................................................................................21
5.2 SAMMENFATNING OG EGEN ANALYSEMODEL ..........................................................................25
6. Sproglig analyse ....................................................................................... 27
6.1 TEKSTANALYSE – TEORETISK BAGGRUND ...............................................................................27
6.1.1 Tekstekstern analyse............................................................................................ 28
6.1.1.1 Afsender ....................................................................................................... 28
6.1.1.2 Intention ....................................................................................................... 29
6.1.1.3 Modtager ...................................................................................................... 30
6.1.1.4 Medium ........................................................................................................ 30
6.1.1.5 Sted .............................................................................................................. 30
6.1.1.6 Tid................................................................................................................ 31
6.1.1.7 Anledning ..................................................................................................... 31
6.1.1.8 Tekstfunktion................................................................................................ 31
6.1.2 Tekstintern analyse .............................................................................................. 32
6.1.2.1 Tema ............................................................................................................ 33
6.1.2.2 Nonverbale elementer ................................................................................... 34
6.1.2.3 Ordvalg......................................................................................................... 34
6.1.2.4 Syntaks ......................................................................................................... 42
6.1.2.5 Stilistiske virkemidler ................................................................................... 43
6.2 SAMMENFATNING: FRA TEORI TIL PRAKSIS ..............................................................................45
7. Præsentation af analyseresultater .......................................................... 47
7.1 STRUKTURANALYSE AF 10 TYSKE SUNDHEDSINFORMERENDE BROCHURER .............................47
7.1.1 Makrostruktur i tyske sundhedsinformerende brochurer....................................... 47
7.1.2 Udvælgelse at delemner til tekstintern sproglig analyse ....................................... 49
7.1.3 Sammenfatning.................................................................................................... 50
7.2 SPROGLIG ANALYSE AF 10 TYSKE SUNDHEDSINFORMERENDE BROCHURER ..............................51
7.2.1 Tekstekstern analyse af 10 tyske sundhedsinformerende brochurer ...................... 51
7.2.1.1 Afsender ....................................................................................................... 51
7.2.1.2 Intention ....................................................................................................... 53
7.2.1.3 Modtager ...................................................................................................... 55
7.2.1.4 Medium ........................................................................................................ 56
1
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
7.2.1.5 Tid ................................................................................................................ 57
7.2.1.6 Sted .............................................................................................................. 57
7.2.1.7 Anledning ..................................................................................................... 57
7.2.1.8 Tekstfunktion................................................................................................ 59
7.2.1.9 Sammenfatning ............................................................................................. 63
7.2.2. Tekstintern analyse af 10 tyske sundhedsinformerende brochurer ....................... 63
7.2.2.1. Tema............................................................................................................ 63
7.2.2.2. Nonverbale elementer .................................................................................. 65
7.2.2.3. Ordvalg........................................................................................................ 68
7.2.2.4 Syntaks ......................................................................................................... 82
7.2.2.5 Stilistiske virkemidler ................................................................................... 87
7.3 SAMMENFATNING AF ANALYSERESULTATER ...........................................................................88
8. Genrekonventioner for genren tyske sundhedsinformerende brochurer ........ 93
8.1 TEKSTGENREKONVENTIONER ..................................................................................................93
8.1.1 Tekstgenre........................................................................................................... 93
8.1.2 Genrekonventioner .............................................................................................. 93
8.2. TEKSTGENREKONVENTIONER FOR GENREN TYSKE SUNDHEDSINFORMERENDE BROCHURER ....94
9. Konklusion ................................................................................................ 97
9.1 PERSPEKTIVERING .................................................................................................................100
10. Deutsche Zusammenfassung ............................................................. 101
11. Bibliografi ............................................................................................. 104
2
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
1. Indledning og problemformulering
Offentlige myndigheder, institutioner, sundhedsfremmende og forebyggende organisationer
bruger i disse år betydelige ressourcer på sundhedsinformerende kampagner og andre
forebyggelsesaktiviteter, som har sundhedsoplysning som forudsætning1. I såvel Tyskland
som i den øvrige vestlige verden satses der på at ændre befolkningernes dårlige livsstilsvaner,
idet folk generelt ryger og drikker for meget, spiser for usundt og dyrker for lidt motion. Det
er almindelig kendt, at disse usunde vaner øger risikoen for livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og kræft, hvorfor der er god grund til at forsøge at ændre denne risikobetonede
adfærd.
I dette speciale vil jeg blot beskæftige mig med en lille del af området sundhedsinformation –
nemlig sundhedsinformerende brochurer. Dette er ikke et område, der har dannet grundlag for
meget forskning i Tyskland, hvorfor der ikke findes meget materiale om netop denne form for
sundhedsinformation2. I Danmark er fagområdet sundhedsoplysning også småt belyst i
forskningsmæssig sammenhæng3. I og med der fra det offentliges og fra private
organisationers side ofres så store summer på sundhedsinformation, undrer det mig, at der
ikke er forsket mere inden for denne genre. Der er dog foretaget en del undersøgelser om
genrerne patientinformation og indlægssedler til medicin, men de sundhedsinformerende
brochurer har man fra forskningens side ikke beskæftiget sig særlig meget med. Derfor har jeg
valgt at beskæftige mig med netop dette område.
1.1 Problemformulering
Formålet med dette speciale er ved hjælp af såvel strukturelle som sproglige analyser af
et korpus bestående af tyske sundhedsinformerende brochurer at undersøge, om man
kan udlede en række genrekonventioner for tekstgenren tyske sundhedsinformerende
brochurer.
Ud fra et strukturelt perspektiv vil jeg undersøge følgende:
!
Indholdet i teksterne
1
Leonarz (2001): pp. 269-270
Dierks (2000): p. 157
3
Poulsen, Meillier, Mathiesen, Gramst, Koefoed (1993): p. 9
2
3
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
!
Opbygningen af teksterne
Ud fra et sprogligt perspektiv vil jeg undersøge følgende:
!
Faglighedsgrad
!
Sproglig kode
!
Sværhedsgrad
!
Kompleksitet
!
Høfligheds – og formalitetsniveau
Mit mål med de i dette speciale udledte konventioner er at give læseren af specialet et billede
af, hvordan tyske sundhedsinformerende brochurer ifølge mit korpus typisk opbygges og
hvilke deltekster denne tekstgenre indeholder. Derudover er formålet med de udledte
tekstgenrekonventioner at give læseren et billede af, hvorledes man formulerer sig indenfor
denne tekstgenre. Derfor mener jeg, at mit speciale både kan bruges som et arbejdsredskab og
som inspiration for producenter af tyske sundhedsinformerende brochurer og for oversættere
af sundhedsinformerende brochurer.
4
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
2. Metodeafsnit
For at søge svar på min problemformulering vil jeg benytte forskelligt litteratur, som skal
danne grundlag for en analysemodel samt for udvælgelsen af et korpus, som skal undergå en
analyse, hvis resultater skal lede frem til en udledning af en række tekstgenrekonventioner for
tekstgenren tyske sundhedsinformerende brochurer.
Kapitel 3 kommer til at omhandle udvælgelse af korpus til en strukturel og sproglig analyse.
Først vælger jeg at indlede med en teoretisk baggrund om emnet korpusudvælgelse. Jeg har
valgt at bruge en engelsksproget bog (McEnery, T & Wilson, A: Corpus Linguistics – An
Introduction. Edinburgh University Press, 2001) som teoretisk basis for teoridelen, da jeg
finder, at det er noget af det bedste, der er skrevet om emnet. Efterfølgende vil jeg beskrive
det korpus, som jeg har udvalgt som grundlag for mine studier.
Kapitel 4 bliver en præsentation af emneområdet sundhedsinformation, hvor jeg på baggrund
af forskellige bøger og tekst fra forskellige internetsider vil indlede med noget generelt om
emnet sundhedsinformation, hvorefter jeg vil forsøge at definere nogle begreber indenfor
emnet.
Kapitel 5 omhandler analysemodellen for den strukturelle analyse. Denne vil bygge på
følgende litteratur Nord (1995), Schmitt (1999), Göpferich (1998) og Lauersen (1997).
Gældende for de 3 første er, at de alle arbejder med lingvistik og tekstanalyse. Lauersen har
derimod beskæftiget sig med analyser af danske sundhedsinformerende brochurer. På
baggrund af disse forfatteres teori vil jeg præsentere min egen analysemodel, som skal danne
basis for den strukturelle analyse af mit korpus.
Kapitel 6 omhandler analysemodellen for den sproglige analyse. Jeg vil overordnet bygge
teoridelen op omkring Nords analysemodel, men da jeg ikke på alle punkter finder Nords
model omfangsrig og dybdegående nok, vil jeg supplere med b. la. Hansen (1989), Borg
(1993), Ditlevsen, Engberg, Kastberg, Nielsen (2003) og Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta,
Wellmann (1998). På baggrund af teoridelen vil jeg opstille min egen analysemodel, som skal
danne basis for den sproglige analyse af mit korpus.
5
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Kapitel 7 kommer til at indeholde en præsentation af resultaterne af både den strukturelle og
den sproglige analyse af mit korpus. Jeg har besluttet mig for at opdele den samlede analyse i
2 dele – en strukturel del og en sproglig del bestående af såvel en tekstekstern som en
tekstintern del. Jeg har valgt at dele analysen op i disse 2 dele, fordi jeg tillægger de 2
analysedele forskelligt perspektiv. I den strukturelle analyse vil jeg arbejde med de konkrete
brochurer som en helhed og analysen skal lede frem til at give et samlet billede af, hvilke
deltekster en tysk sundhedsinformerende brochure bygges op af. Samtidig skal den
strukturelle analyse danne grundlag for en udvælgelse af den/de deltekst(er), som skal danne
grundlag for den tekstinterne analyse i den sproglige analysedel. Den sproglige analyse er
inddelt i yderligere 2 dele – en tekstekstern del og en tekstintern del. Den teksteksterne del
beskæftiger sig med de teksteksterne faktorer og den tekstinterne analyse beskæftiger sig med
de tekstinterne faktorer. Ved den teksteksterne analyse vil jeg ligesom ved strukturanalysen
arbejde med brochurerne som helhed, hvorimod jeg ved den tekstinterne analyse kun vil
beskæftige mig med en/flere deltekst(er), hvilket jeg har valgt at gøre af pladshensyn og
tidshensyn.
I det praktiske arbejde med analyserne vil jeg følge den i kapitel 6 opstillede analysemodel og
gennemarbejde analysen ved alle tekster i mit korpus. Jeg vælger at følge analysemodellen
systematisk ved alle brochurer, fordi jeg mener, at en systematisk gennemgang af analysen vil
give det bedste sammenligningsgrundlag, som derved vil danne det bedste grundlag for
udledning af genrekonventioner for tyske sundhedsinformerende brochurer i kapitel 8.2
"Tekstgenrekonventioner for tyske sundhedsinformerende brochurer".
Jeg har gjort mig mange overvejelser med hensyn til, hvordan analyseresultaterne præsenteres
mest hensigtsmæssigt i dette speciale. Mine overvejelser har primært været koncentreret om
følgende 2 præsentationsmuligheder:
1. At præsentere resultaterne af hver analysedel samlet for hver enkelt tekst, således der
bliver præsenteret 10 gennemgange af analyseresultaterne, der er opbygget ens.
6
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
2. At præsentere resultaterne af analysen af hver faktor i analysen for alle tekster og
dermed præsentere en samlet analyse, som indeholder resultaterne af analyserne af
samtlige 10 tekster.
Der er fordele og ulemper ved begge præsentationsmuligheder. Vælges den første
præsentationsmulighed er fordelen, at man bevarer overblikket over hver enkelt tekst.
Ulempen er dog, at analyserne kan blive meget lidt læsevenlige, idet læser skal læse 10 måske
næsten ens analyser, hvor der stå det samme eller næsten det samme. Dette gælder dog kun,
hvis resultaterne af analyserne er ens eller ligger tæt på hinanden. Vælges derimod den anden
præsentationsmulighed vil læser komme til at læse en samlet præsentation af resultaterne af
analysen, som vil indeholde resultaterne af analyserne af alle 10 tekster. Da
analyseresultaterne af hver faktor i analysemodellen præsenteres for alle 10 tekster, er
ulempen, at man ikke bevarer overblikket over hver enkelt tekst. Fordelen er, at hver faktor i
analysemodellen behandles for alle tekster, inden man behandler næste faktor i
analysemodellen, hvorfor risikoen for, at teksten bliver kedsommelig at læse pga. gentagelser
bliver meget mindre.
Spørgsmålet er altså, om læser skal læse den samme præsentation af analyseresultater 10
gange og derved bevare overblikket over hver enkelt tekst, eller om læser skal læse en
præsentation af analyseresultater, som indeholder analyseresultaterne for samtlige 10 tekster
og derved ikke bevare et overblik over hver enkelt tekst.
Jeg har besluttet mig for at gøre brug af sidstnævnte metode, hvor jeg fokuserer på en
bevarelse af overblikket over hver enkelt faktor i analysemodellen og ikke på overblikket over
hver enkelt tekst. Derved forsøger jeg at undgå, at præsentationen vil indeholde mange
gentagelser og derved blive langsommelig og kedelig at læse for læser.
Selv om jeg ved den teoretiske baggrund har valgt at dele analyse op i 2 kapitler, vælger jeg
dog at præsentere alle analyseresultater i et kapitel – "Præsentation af analyseresultater". Det
vælger jeg at gøre, fordi jeg synes, at det virker mest logisk for mig at præsentere alle
analyseresultater i samme kapitel. Ydermere synes jeg, at det for læser af dette speciale er
mest hensigtsmæssigt, at alle analyseresultater er samlet en sted, fordi det bidrager til at
7
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
bevare overblikket. Efter hver analysedel vælger jeg at lave en sammenfatning af resultaterne
af analysen. Dette vælger jeg dels at gøre, fordi det kan bidrage til at gøre det muligt for læser
at bevare et overblik, hvilket ellers kunne være vanskeligt, da det er et meget langt og
indholdsrigt kapitel, dels fordi det giver læser mulighed for kun at læse sammenfatningerne
og dog få de væsentligste informationer om resultaterne af analyserne med.
Kapitel 8 skal indeholde de for tekstgenren tyske sundhedsinformerende brochurer udledte
tekstgenrekonventioner. Først indledes med en teoretisk baggrund, hvor begreberne tekstgenre
og genrekonvention bliver defineret. Som teoretisk baggrund vælger jeg at anvende Ditlevsen,
Engberg, Kastberg, Nielsen (2003), Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta, Wellmann (1998) og
Göpferich (1995). På baggrund af teoriafsnittet vil jeg på basis af mine analyseresultater
udlede en række tekstgenrekonventioner for genren tyske sundhedsinformerende brochurer.
Disse genrekonventioner vil bliver præsenteret i en punktopstilling, idet dette efter min
mening er den for læser mest overskuelige måde at få sådanne informationer præsenteret på.
Man kunne også vælge at skrive konventionerne ud i ren tekst, men mit formål med kapitlet
er, at det skal være en letlæselig og overskuelig måde for læser af specialet dels at få et
overblik over de vigtigste resultater af analyserne dels at danne sig et overskuelig billede af
tekstgenren tyske sundhedsinformerende brochurer. Derfor finder jeg en præsentation med
brug af punktopstilling som værende den mest hensigtsmæssige måde at præsentere disse
genrekonventioner på.
Kapitel 9 vil blive en samlet konklusion på hele specialet, hvor jeg vil samle alle trådende og
svare på min problemformulering.
Kapitel 10 kommer til at indeholde en tysk konklusion på specialet, hvor jeg ligeledes vil
samle trådene og svare på problemformuleringen.
8
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
3. Korpusbeskrivelse
I dette kapitel følger en beskrivelse af det korpus, som mine analyser vil komme til at bygge
på. Først vil jeg introducere den teori, som jeg har valgt at lægge til grund for udvælgelsen af
mit korpus og derefter følger en beskrivelse af det på baggrund af den beskrevne teori
udvalgte korpus.
3.1 Teoretisk baggrund
Forskning i korpus lingvistik stammer helt tilbage fra det nittende århundrede, men selve
ordet "corpus linguistics" er relativt nyt4. Da der længe har været forsket i området korpus
lingvistik, findes der meget litteratur på området. Jeg hat valgt at bruge bogen "Corpus
Linguistics. An introduction" af Tony McEnery og Andrew Wilson (2001) som udgangspunkt
for den teoretiske baggrund, da denne efter min mening indeholder en god og omfattende
beskrivelse af korpus lingvistik, idet den ikke kun beskriver de to forfatteres egne meninger,
men også inddrager mange tidligere forskeres holdninger til emnet.
I 1950'erne blev der fremsagt en del kritik af den korpusbaserede tilgang til sprogstudier5. En
af de store kritikere var Chomsky, som bl.a. mener, at et korpus ikke kan give et fuldstændigt
billede af sproget, da dette ikke er finit og et korpus derfor ikke kan omfatte alle aspekter af et
sprog6. Det har han imidlertid ret i, men det vil jeg komme nærmere ind på i forbindelse med
emnet "repræsentativitet" i et korpus. Et andet synspunkt fremsat af Abercrombie i 1965 var,
at brugen af korpus var for tidskrævende og fejlbehæftet, da man skulle undersøge et korpus
manuelt med sine egne øjne7. Dette, havde han ret i, var et problem dengang, men i dag ,
hvor man ofte benytter sig af pc'er i arbejdet med korpusbaserede undersøgelser, er det ikke
længere så stort et problem. Den heftige kritik i 1950'erne og 1960'erne førte til, at brugen af
korpusbaserede undersøgelser faldt drastisk, men indenfor visse områder fortsatte brugen af
korpora dog i 1950'erne, 60'erne og 70'erne. I 1980'erne voksede brugen at korpora drastisk8
og man oplevede i takt med den teknologiske udvikling et boom, som stadig fortsætter i dag9.
4
McEnery & Wilson (2001): p. 1
McEnery & Wilson (2001): p. 24
6
McEnery & Wilson (2001): p. 12
7
McEnery & Wilson (2001): p. 12
8
McEnery & Wilson (2001): p. 20
9
McEnery & Wilson (2001): p. 24
5
9
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
3.1.1 McEnery og Wilson om korpus lingvistik
McEnery og Wilson definerer korpus lingvistik således:
"The study of language based on examples of "real life" language use" 10
"Corpus linguistics is a methodology that may be used in any area of linguistics, but it does
not truly delimit an area of linguistics itself 11"
Grundlæggende kan empiriske undersøgelser foretages på alle former for skreven eller talt
tekst, men begrebet "korpus", som stammer fra det latinske ord for "samlet masse", adskiller
sig på flere måder fra begrebet "tekst", da et korpus skal bestå af mere end blot en tekst. Men
begrebet "korpus" brugt i sammenhæng med moderne lingvistik dækker ofte over mere end
blot "en samling tekster":
"A finite-sized body of machine-readable text, sampled in order to be described as maximally
representative of the language variety under consideration 12 "
McEnery og Wilson anerkender Chomskys kritik af, at et korpus ikke kan indeholde alle
tekster, som findes indenfor et givent område, men de mener dog alligevel, at man kan
benytte sig af korpora, hvis de blot er repræsentative, hvilket vil sige, at de giver et så
nøjagtigt billede som muligt af det område, som man ønsker at undersøge.13
Repræsentativitetsproblematikken
For at opnå repræsentativitet i et korpus opstiller McEnery og Wilson en række overvejelser,
som bør foretages inden sammensætning af et korpus. Disse overvejelser omfatter følgende
spørgsmål14:
!
Hvilken type analyse (kvalitativ >< kvantitativ)?
10
McEnery & Wilson (2001): p. 1
McEnery & Wilson (2001): p. 2
12
McEnery & Wilson (2001): p. 32
13
McEnery & Wilson (2001): pp. 77-78
14
McEnery & Wilson (2001): pp. 76-81
11
10
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
!
Hvilken helmængde skal repræsenteres?
!
Hierarkisk områdeafgrænsning?
!
Tekstlængde?
!
Antal tekster?
Kvalitative analyser bruges til identificering og beskrivelse af sprogbrug, samt til at give
"real-life" eksempler på forskellige fænomener. Hvorimod man ved brug af kvantitative
analyser klassificerer, tæller og udfører statistik bearbejdelse af træk ved autentisk materiale.
Fordelen ved at bruge kvantitative analyser er, at resultaterne af analysen kan generaliseres og
man kan foretage sammenligninger med andre korpora. Fordelen ved kvalitative analyser
består i, at disse giver et mere fyldigt og detaljeret billede af dataene, idet sjældne fænomener
bør tildeles samme opmærksomhed som mere hyppigt forekomne fænomener.15 I de senere år
har der indenfor samfundsforskningen været en tildens til, at man ikke vælger den ene metode
frem for den anden men derimod vælger at kombinere de to metoder. Denne "multi-metode"
kan ifølge McEnery og Wilson også med fordel benyttes ved korpus lingvistik.16
Den første overvejelse med hensyn til selve korpus består i en fastlæggelse af den helmængde,
man vil have repræsenteret i sit korpus. Det vil sige, at man ikke blot vagt bestemmer, hvad
man er interesseret i at undersøge, men at man klart definerer grænserne for den helmængde,
som man vil tage sine eksempler fra17. Derefter skal man foretage en hierarkisk
områdeafgrænsning, dvs. en beskrivelse af de forskellige genrer, som helmængden består af.
Denne områdeafgrænsning vil være et spørgsmål om tolkning for den, som opbygger det
pågældende korpus, idet forskellige lingvister laver forskellige grupperinger alt efter deres
teoretiske baggrund.18 Når helmængden er defineret, skal man bestemme tekstlængde og antal
af tekster indenfor hver genre. Dette gøres på baggrund af en undersøgelse af tekstlingvistiske
træk, hvor man fastlægger, hvor ofte de respektive træk skal forekomme. En
pilotundersøgelse viser, at ofte forekomne træk er stabile i deres forekomst, hvorfor et mindre
korpus kan benyttes ved undersøgelse af sådanne træk. Mere sjældne træk viser større
15
McEnery & Wilson (2001): p. 76
McEnery & Wilson (2001): p. 77
17
McEnery & Wilson (2001): p. 78
18
McEnery & Wilson (2001): p. 79
16
11
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
variation i deres forekomst, hvorfor en undersøgelse af denne type træk kræver et større
korpus.19
Fremgangmåde ved kvantitative analyser
McEnery og Wilson beskriver en lang række metoder til kvantificering af lingvistiske data,
men i nærværende speciale vælger jeg kun at beskrive den metode, som jeg ønsker at bruge
ved mine analyser. Jeg har valgt at benytte mig af den metode, som de kalder "working with
proportions", som er en videreudbygning af metoden "frequency counts". Ved metoden
"frequency counts" vælger man en række træk ved teksten, som man ønsker at undersøge,
hvorefter man tæller eksemplerne på de forskellige træk i sit korpus sammen. Denne metode
har dog den ulempe, at man ikke kan sammenligne resultaterne, med mindre de forskellige
tekster har nøjagtig samme længde. Derfor har man videreudviklet den til metoden "working
with proportions", hvor man omregner alle tallene til f.eks. procenter, hvilket gør tallene
sammenlignelige20. Det er metoden "working with proportions", som jeg vælger at benytte
ved mine analyser, da jeg ønsker at sammenligne de forskellige tekster i mit korpus og give et
generaliseret billede af tekstgenren tyske sundhedsinformerende brochurer.
3.2 Beskrivelse af korpus for dette speciale
Jeg har besluttet mig for at udføre en kvantitativ sproganalyse, hvor jeg vil undersøge en
række sproglige træk, som jeg vil komme nærmere ind på i kapitel 6 "Sproglig analyse".
Strukturanalysen, som vil blive beskrevet nærmere i kapitel 5 "Strukturanalyse", bliver også
en form for kvantitativ analyse. Jeg har valgt at udføre kvantitative analyser, da jeg ønsker at
give et generaliseret billede af genren tyske sundhedsinformerende brochurer, som eventuelt
kunne være sammenligneligt med et andet korpus bestående af f.eks. danske
sundhedsinformerende brochurer. Da formålet med analyserne er at udlede en række
konventioner for genren tyske sundhedsinformerende brochurer, som skal give læseren et
billede af, hvordan sådanne brochurer opbygges og hvilke elementer denne type brochurer
indeholder samt give læseren et billede af, hvorledes man formulerer sig indenfor denne
tekstgenre, mener jeg, at en kvantitativ analyse egner sig bedst, fordi denne type analyse netop
gør det muligt at generalisere og sammenligne.
19
20
McEnery & Wilson (2001): p. 80
McEnery & Wilson (2001): pp. 82-83
12
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Jeg har valgt at definere følgende helmængde for mit korpus: Tyske sundhedsinformerende
brochurer, som kan bestilles gratis via Internettet. Da jeg har valgt, at mit korpus kun skal
omfatte en tekstgenre – tyske sundhedsinformerende brochurer – kan jeg ikke foretage en
hierarkisk områdeafgræsning efter genre, hvorfor jeg vælger at lave en områdeafgrænsning
efter de i brochurerne behandlede emner. Jeg har udvalgt brochurer indenfor følgende emner:
Ernæring, rygning og sol og hudkræft. Jeg har i alt valgt 10 brochurer ud, som er udgivet af
såvel offentlige som private organisationer.
Ernæring:
"Gesund Essen und Trinken mit Genuss" udgivet af Verein zur Förderung der gesunden
Ernährung und Diätetik (VFED) e.V. (Bilag 1).
"5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß" udgivet af 5 am Tag
e.V. Servicebüro (Bilag 2).
"6.Tag der gesunden Ernährung" udgivet af Verband für Ernährung und Diätetik (VFED)
e.V. (Bilag 3).
"Essen macht Spaß –oder was?" udgivet af Ministerium für Ernährung und Ländlichen Raum
Baden-Württemberg (Bilag 4).
Rygning:
"Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern" udgivet af
Erfurter Institut für Nikotinforschung und Raucherentwöhnung (Bilag 5).
"Hirnverbrannt .. zu glauben, wer raucht sei cool" udgivet af Deutsche Krebshilfe (Bilag 6).
"Ja ich werde rauchfrei" udgivet af Bundeszentrale für gesundheitliche Aufklärung (Bilag
7).
13
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Sol og hudkræft:
"Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut" udgivet af Thüringische
Krebsgesellschaft e.V. (Bilag 8).
"Das brennt uns auf der Haut" udgivet af Thüringische Krebsgesellschaft e.V. (Bilag 9).
"Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie" udgivet af
Arbeitsgemeinschaft Dermatologische Prävention og Deutsche Krebshilfe e.V. (Bilag 10).
Da dette korpus ikke er maskinlæsbart, vil jeg af hensyn til tidsforbruget kun foretage den
tekstinterne sproglige analyse på nogle udvalgte deltekster. Disse deltekster vil blive udvalgt
på baggrund af strukturanalysen i kapitel 7.1 "Strukturanalyse af 10 tyske
sundhedsinformerende brochurer".
14
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
4. Om sundhedsinformation
Det er bedre at forebygge end at helbrede, har en klog mand engang sagt. Dette er
udgangspunktet for meget sundhedsinformation. Forebyggelse kan inddeles i primær,
sekundær og tertiær forebyggelse. Primær forebyggelse handler om at tilrettelægge gode
sundhedsvaner med hensigten at forhindre sygdomme i at opstå. Sekundær forebyggelse
betegner bestræbelser på at forhindre begyndende sygdom i at udvikle sig og tertiær
forebyggelse handler om at forhindre, at sygdomme får et kronisk forløb. Den tertiære
forebyggelse kommer i denne opdeling til at ligne egentlig behandling frem for forebyggelse.
21
I de brochurer, som jeg har udvalgt til mine analyser, handler det ved alle tekster om
primær forebyggelse.
Forebyggelsestanken er ikke ny, men har rødder helt tilbage til antikken. Det nye i
forebyggelsen er, at den i dag ikke kun omhandler fysiologisk sygdom og sundhed, men i
større grad også kommer til at omfatte sociale forhold.22 Formidling af sundhedsmæssig
viden har i en eller anden form foregået til alle tider og i alle kulturer. I nogle samfund har
sundhedsformidling været omgivet af religiøse ritualer og i andre samfund har formidling af
sundhedsmæssig viden været varetaget at kloge mænd og koner. Sundhedsformidling er
således ikke et entydigt begreb.23
I dag foretages sundhedsoplysning på mange forskellige måder. Der sker f.eks.
sundhedsformidling fra centralt hold (ministerier, kommuner osv.) ofte i form at cirkulærer og
vejledninger, gennem massekommunikative kanaler (tv, radio osv.), gennem fagfolk i social
og sundhedsvæsen, gennem forskellige interesseorganisationer (Hjerteforeningen, Kræftens
Bekæmpelse osv.) samt gennem medicinalindustrien.24
I 80'erne og 90'erne har der været en stigning i indsatsen af offentlige informationskampagner
til løsning af samfundsmæssige problemer i de vestlige lande25. Stigningen i
sundhedsinformerende kampagner er en reaktion på en almen stigning i antallet af mennesker,
som befinder sig i en risikogruppe for sygdom og afhængighed b. la. pga. stres og høj
21
Beckmann Jensen (2000): p. 198
Beckmann Jensen (2000): p. 198
23
Poulsen (1985): p. 3
24
Poulsen (1985): pp. 3-4
25
Leonarz (2001): p. 269
22
15
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
arbejdsbelastning i det daglige liv. En anden årsag til stigningen i brugen af
sundhedsinformerende kampagner er en generel værdiforskydning i de vestlige samfund.
Sundhed, fitness, velbefindende og fysisk og psykisk balance har fået høj prioritet og betyder
livskvalitet. Samtidig diskuteres afhængighed og sygdom på ny. Hvad der tidligere var udtryk
for luksus og velstand, betragtes i dag med mere kritiske øjne og mindre luksus. Tiderne med
grænseløs drikken, spisning og rygning er forbi. Sundhedsinformerende kampagner er en
reaktion på sociale problemer og viser samtidig en forskydning i værdierne, som finder sted i
samfundet i dag.26
Skal man definere begreberne inden for området sundhedsoplysning, er det første man indser,
at der ikke hersker nogen enighed blandt forskerne med hensyn definitionerne af de
forskellige begreber på området. Forskerne er dog enige om, at de ikke er enige og at der ikke
består nogle klare og enslydende definitioner på området. Således skriver f.eks. Janne Gry
Poulsen: ”Der har været mange forsøg på at definere og adskille de forskellige udtryk fra
hinanden, men der er åbenlyst ingen ens terminologi blandt de professionelle
sundhedsformidlere eller en egentlig videnskabelig enighed om forskelle og uligheder ved
disse udtryk”27. Klaus Hurrelmann skriver: ”Die Meisten Definitionen des Begriffs
”Gesundheitskommunikation” sind wenig konkret und lassen großen interpretatorischen
Spielraum”28. Jeg vil dog alligevel forsøge at definere to af begreberne på området. Jeg vil se
på begreberne ”sundhedskommunikation” og ”sundhedspædagogik”, som bare er nogle af de
mange begreber, som jeg er stødt på i min læsning om emnet. For at definere disse begreber er
vi dog først nødt til at se på begrebet ”sundhed”, da dette jo er en del af begge begreber. Slår
man op i Duden Universial Wörterbuch under ”Gesundheit” finder man følgende definition:
”Zustand o. bestimmtes Mass körperlichen o. geistigen Wohlbefinden; Nichtbeeinträchtigung
durch Krankheit“.
26
Leonarz (2001): p. 270
Poulsen (1985): p. 7
28
Hurrelmann (2001): p. 10
27
16
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
WHO definerer sundhed som følger:
„Zustand vollständiger körperlichen, geistigen und sozialen Wohlbefindens und nicht nur das
Fehlen von Krankheit“29.
Begrebet defineres som følger af Klaus Hurrelmann:
”Der Zustand des objektiven und subjektiven Befindens einer Person, der gegeben ist, wenn
diese Person sich in ihrer physischen, psychischen und sozialen Entwicklung in Einklang mit
den äußeren Lebensbedingungen befindet“30.
De fleste af de bøger og internetsider, som jeg har brugt i min søgen efter definitioner bruger
WHO’s definition af sundhed31. Selv om f. eks Hurrelmann ikke ordret benytter WHO’s
definition, dækker hans definition over det samme indhold som WHO’s. I Dudens definition
af begrebet har man udeladt det sociale perspektiv i begrebet. Jeg vælger, at bruge WHO’s
definition af begrebet, da dette er det hyppigst anvendte samt det mest dækkende begreb.
Ser vi nu på begrebet sundhedspædagogik, kan dette defineres som følger:
”Begrebet sundhedspædagogik er en samlet betegnelse for de traditionelle begreber:
sundhedsoplysning, sundhedsfremme, sundhedsundervisning, sundhedslære, sygdomslære og
sundhedsopdragelse”32.
”Sundhedspædagogik betegner aktiviteter, der i modsætning til den traditionelle
sundhedsoplysning i højere grad end vidensformidling bygger på holdningsbearbejdelse.
Udtrykket sundhedspædagogik har imidlertid efterhånden helt fortrængt der traditionelle
udtryk sundhedsoplysning og anvendes i dag meget i flæng f.eks. også om
formidlingsaktiviteter, der ikke adskiller sig fra traditionel sundhedsoplysning – hvilket har
bidraget til at øge den begrebsmæssige uklarhed”33.
29
Schwartz, Badura, Leidl, Raspe, Siegrist (2000): p. 641
Hurrelmann (2001): p. 9
31
www.bzga.de, Draborg, (1998): p. 16, Jazbinsek (2000): p. 12
32
Poulsen, meillier, Mathiesen, Gramst, Koefoed (1993): p. 9
33
Poulsen (1985): p. 9
30
17
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Man kan altså vælge at se sundhedspædagogik som et overordnet begreb for alle de øvrige
begreber, der dog også anvendes om aktiviteter, man også ville betegne som værende
sundhedsinformation. Ved definitionen af begrebet ”sundhedsinformation” er jeg stødt på et
væld af forskellige definitioner. Jeg vil her kun nævne et udpluk:
”Sundhedsoplysning dækker i praksis aktiviteter lige fra personlig rådgivning til store
kampagner med inddragelse af mange medier og med hele befolkningen som målgruppe”34.
”Die Begriffe Health Communication beziehungsweise Gesundheitskommunikation stecken
ein breites Forschungsfeld ab, in diesen der unterschiedlichen Formen der Kommunikation
über Gesundheit und Krankheit mit Hilfe verschiedener Vermittlungskanäle in einer Fülle
unterschiedlicher sozialer Kontexte untersucht werden“35.
„Gesundheitskommunikation bezeichnet die Vermittlung und Austausch von Wissen,
Meinungen und Gefühlen zwischen Menschen, die als professionelle Dienstleiter oder
Patienten/Klienten in den gesundheitlichen Versorgungsprozess einbezogen sind, und als
Bürgerinnen und Bürger an Fragen der Gesundheit und Krankheit und öffentliche
Gesundheitspolitik interessiert sind“36.
„Unter Gesundheitskommunikation werden die Vermittlung und der Austausch von Wissen
und Meinungen über gesundheits- und krankheitsbezogene Themen verstanden“37.
„Health Communication is an area of study concerned with human interaction in the health
care process. The scope of health communication includes disease prevention, health
promotion and the business of health care as well as enhancement of life and health of
individual within the community “38.
34
Poulsen, meillier, Mathiesen, Gramst, Koefoed (1993): p. 9
Hurrelmann (2001): p. 9
36
Hurrelmann (2001): p. 11
37
www.wissensschule.de/studium_gesundheitskommunikation.pgp3
38
Signitzer (1989): p. 114
35
18
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
“Health Communication is the art of informing, influencing and motivating individual,
institutional and public audiences about important health issues”39.
“Health communication is a process for the development and diffusion of messages to specific
audiences in order to influence their knowledge, attitudes and beliefs in favour of healthy
behavioural choice40.
Ser man på disse mange forskellige definitioner, bliver det klart, at begrebet dækker meget
bredt. Selv om der ikke ordret stå det samme i de forskellige definitionerne, er der dog en vis
lighed i indholdet i definitionerne. De indeholder alle noget om kommunikation og
formidling. Nogle af definitionerne definerer ikke kun sundhedskommunikation som
kommunikation, men de definerer også sundhedskommunikation som en udveksling af
informationer, meninger og holdninger. ”human interaction”, ”Austausch von Wissen und
Meinungen”, ”Austausch von Wissen, Meinungen und Gefühlen zwischen Menschen”.
Sundhedskommunikation kan altså godt være tovejskommunikation. Mange af definitionerne
siger også noget om målgruppen for sundhedskommunikation. Målgruppen defineres som
værende ”hele befolkningen”, ”specific audience”,” individual, institutional and public
audiences”, “individual within the community”, “Menschen, die als professionelle
Dienstleiter oder Patienten/Klienten in den gesundheitlichen Versorgungsprozess
.....Bürgerinnen und Bürger“. Beskrivelserne af målgruppen er ikke helt de samme, men der
er dog alligevel visse ligheder. Den største lighed ligger i, at der er tale om en meget bred
målgruppe. Den bredeste målgruppe finder vi i definitionen fra internetsiden
healthypeople.com, ”individual, institutional and public audiences”. Også Maibach og Parrot
definerer målgruppen meget bredt, da de kun taler om ”specific audience”. Hurrelmanns
definition af målgruppen er også meget bred ” Menschen, die als professionelle Dienstleiter
oder Patienten/Klienten in den gesundheitlichen Versorgungsprozess .....Bürgerinnen und
Bürger“. Ud fra dette vil jeg konstatere, at sundhedskommunikation kan beskæftige sig med
en meget bred og forskelligartet målgruppe. Også temaet for kommunikationen nævnes i flere
af definitionerne. Det defineres som følger: ”important health issues“, „gesundheits- und
krankheitsbezogene Themen“, ” Fragen der Gesundheit und Krankheit und öffentliche
Gesundheitspolitik”, ”Gesundheit und Krankheit”. Med hensyn til temaet for
39
40
www.healthypeople.gov/Document/HTML/volume1/11HealthCom.htm
Maibach, Parrot (1995): p.
19
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
kommunikationen er der overensstemmelse mellem definitionerne, idet temaet defineres
meget bredt som værende sundhed og sygdom. Kun en af definitionerne nævner også
offentlig sundhedspolitik som en del af temaet. Definitionerne af sundhedskommunikation
indeholder også noget om formålet med kommunikationen. Den beskrives således: ”disease
prevention, health promotion and the business of health care as well as enhancement of life
and health of individual within the community”, “informing, influencing and motivating
individual, institutional and public audiences about important health issues”, “to influence
their knowledge, attitudes and beliefs in favour of healthy behavioural choice”. Formålet med
kommunikationen er således at informere, påvirke og motivere modtageren til at leve et
sundere liv. Sammenfattende vil jeg ud fra ovennævnte definitioner definere
sundhedskommunikation som følger:
”Kommunikation, formidling og udveksling af informationer, meninger og holdninger om
sundhed og sygdom til en meget bred og forskelligartet målgruppe med formålet at informere,
påvirke og motivere modtageren til at leve et sundere liv”.
Denne definition indeholder de vigtigste dele fra alle de nævnte definitioner, hvorfor jeg
mener, at den er dækkende for begrebet sundhedskommunikation.
20
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
5. Strukturanalyse
I dette kapitel vil jeg beskrive den teori, som kommer til at danne grundlag for den
strukturelle analyse af de i kapitel 3 udvalgte tyske sundhedsinformerende brochurer.
5.1 Teoretisk baggrund
Nord bruger ikke begrebet strukturanalyse, men taler derimod om en teksts indholdsmæssige
makrostruktur, som hun definerer som en teksts tematiske opbygning eller de tematiske
informationsenheders rækkefølge i teksten41. Makrostrukturen er sammensat af
mikrostrukturer, som er sproghandlingerne42 i de enkelte sætninger/afsnit. I selve teksten ses
makrostrukturen i indholdet og tekstmarkeringer som f.eks. kapitel og afsnit kan vise
opdelingen43.
Også Schmitt bruger begrebet makrostruktur, som han definerer som rækkefølgen af de
enkelte tekstdele i en tekst – tekstens inddeling44. Som eksempel på en tekstgenre, hvor der er
meget stramme konventioner med hensyn til makrostruktur , nævner han genren
patentskrifter. I tyske patentskrifter står patentkravet som regel i starten af hovedteksten,
hvorimod dette først kommer i slutningen af hovedteksten ved engelske patentskrifter45. Ved
oversættelse mellem tysk og engelsk er det vigtigt at være opmærksom på denne forskel i
makrostrukturen. Som et yderligere eksempel nævner han videnskabelige afhandlinger, hvor
man på engelsk typisk laver en kort sammenfatning af teksten før selve teksten. Læsere af
denne teksttype forventer en sådan sammenfatning før selve teksten. Har man ved f.eks.
oversættelse til engelsk ikke taget hensyn til denne konvention, kan det få katastrofale
konsekvenser for kommunikationsprocessen, idet denne måske bliver afbrudt, fordi læseren
ikke bliver præsenteret for den makrostruktur, som han forventer. Måske vil han ikke bruge
tid på at læse en lang rapport, som han ikke ved, om vil være af interesse for ham. Ved
41
Nord (1995): p. 115
En sproghandling er ”den handling en sætning (eller tekst) udtrykker, f.eks. en information, et spørgsmål eller
et løfte o.s.v.. Lundquist (1997): p. 112
43
Nord (1995): p. 118
44
Schmitt (1999): p. 86
45
Schmitt (1999): p. 181
42
21
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
udfærdigelse eller oversættelse af tekster er det vigtigt at overholde de for genren gældende
konventioner med hensyn til makrostrukturen for at opnå eller bibeholde tekstens funktion46.
Göpferich arbejder også med begrebet makrostruktur, men hun kalder det også for
superstruktur og definerer det som en mere eller mindre fast opbygning af tekster47. Hun
nævner ligesom Schmitt tyske patentskrifter som et eksempel på en tekstgenre, som har en
meget konventionaliseret opbygning, idet det nøje er foreskrevet, hvilke informationer teksten
skal indeholde og i hvilken rækkefølge informationerne skal præsenteres. Med tiden kan
makrostrukturer udvikle sig til genrekonventioner, fordi de bidrager til, at teksten opfylder sin
funktion. Fordelen ved en konventionaliseret makrostruktur er, at det fører til, at læseren har
nogle faste forventninger til en given tekstgenre. I det øjeblik læseren genkender en bestemt
tekstgenre, aktiveres et såkaldt makrostrukturskema i hans hukommelse, som passer til den
pågældende tekstgenre. Denne proces sammenligner Göpferich med en kommode, hvor
læseren fylder de tomme skuffer op med de informationer, som han modtager igennem
teksten. Om denne proces falder læseren let afhænger af, hvor nøje teksten overholder
konventionerne for genren og hvor fast makrostrukturen for den pågældende genre er48.
For danske forhold har Bo Lauersen har beskæftiget sig med sundhedsinformerende brochurer
og han har b. la. gennemført strukturelle analyser af danske sundhedsinformerende brochurer
med henblik på at udlede kommunikative strategier. Han arbejder ikke med begrebet
makrostrukturer, som de ovenfor nævnte lingvister, men bruger derimod begreberne makroog mikrohandlinger. Makrohandlingen beskriver han som tekstens overordnede formål,
hvorimod han beskriver mikrohandlinger som delhandlinger, der har til formål at realisere
makrohandlingen. ”En mikrohandling er udtryk for en eller flere tekstdeles funktionelle
værdi/rolle i forhold til tekstens overordnede kommunikative mål”49. Han anskuer en teksts
mikrohandlinger på 2 forskellige niveauer – funktion og udførelse:
46
Schmitt (1999): p. 182
Göpferich (1998): p. 100
48
Göpferich (1998): p. 10
49
Lauersen (1997): p. 135
47
22
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Makrohandling
At promovere produktet
Mikrohandlinger
1
Funktion
Udførelse
Skabe frustration
Føler du også tomhed i dit
Brilliant
liv?
2
Præsentere Brilliant som en løsning
Brug Brilliant – og du
blomstrer op igen
3
4
Forhindre at modtager køber konkurrerende
Gør som Michael Jackson,
produkter
(brug Brilliant …)
Tilskynde modtager til et hurtigt køb
Hvis du køber fem tuber
Brilliant inden 1. juni, får
du Michael Jacksons
nyeste CD med oven i
købet
Fig. 1: Beskrivelse af makrohandlingen ”at promovere produktet Brilliant”50
Ser man på mikrohandlingens funktion dækker dette over det samme, som Nord betegner som
mikrostruktur – altså sproghandlinger. Samtidig kan mikrohandlingernes funktion også ses
som de enkelte deltekster, som teksten er bygget op af.
Gennem en analyse af 13 danske sundhedsinformerende brochurer er han kommet frem til, at
følgende 5 mikrohandlinger viste sig at være meget hyppigt forekomne, og han beskriver dem
som værende karakteristiske for tekstgenren danske sundhedsinformerende brochurer51:
Mikrohandling:
Antal
brochurer
hvori
mikrohandlingen
forekommer
1. Kritisere modtagers adfærd
10
Afsender informerer modtager om, at en bestemt
adfærd (hos modtager) er
"dårlig"/"uhensigtsmæssig"/"forkert".
Eks. Det er usundt at ryge. ; Fed mad er usundt.
2. Anbefale alternativ adfærd
13
Afsender anbefaler modtager en bestemt (anden)
50
51
Lauersen (1989) p. 130
Lauersen (1998): p. 141
23
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
adfærd.
Eks. Læg cigaretterne på hylden; Spis mindre fedt og
flere grøntsager.
3. Begrunde
13
Afsender argumenterer for den anbefalede
adfærdsændring.
Eks. Tobak indeholder nikotin og nikotin får vore
blodkar til at trække sig sammen, således at hjertet skal
arbejde hårdere for at presse blod igennem dem; Når du
spiser grøntsager får du det bedre og du nedsætter
risikoen for at få kræft.
4. Aflive myter
9
Afsender fremlægger informationer med det formål at
ændre visse uhensigtsmæssige/ukorrekte opfattelser,
som afsender antager, at modtager har i relation til det
tema, som teksten omhandler.
Eks. Såkaldt "light" cigaretter er næsten lige så farlige
som normale cigaretter; Sund mad er ikke besværlig at
lave og er ikke uden smag.
5. Tilskynde modtager til fordybelse i emnet
10
Afsender præsenterer modtager for forskellige
muligheder for yderligere engagement i det
emneområde, som brochuren beskriver.
Eks. Lær slankemadlavning på aftenskole hos Liberalt
Oplysnings Forbund i samarbejde med
Hjerteforeningen. Få mere af vide hos LOF tlf…..;
Hvor meget fedt er der i din frokost? Find svaret i
Hjerteforeningens "fedttæller" (gratis).
Fig. 2: Mikrohandlinger i danske sundhedsinformerende brochurer52
Når jeg har lavet strukturanalyse af de tyske sundhedsinformerende brochurer, vil det vise sig,
om disse bygges op af samme deltekster som de danske brochurer, som Bo Lauersen har
analyseret.
52
Laursen (1998): p. 134
24
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
5.2 Sammenfatning og egen analysemodel
Som det ses af ovenstående, er der stor overensstemmelse i den måde, de forskellige lingvister
beskriver strukturanalysen på. Både Schmidt, Nord og Göpferich arbejder med begrebet
makrostruktur, som dækker over den måde, hvor på en tekst er opbygget. En teksts
makrostruktur kan således beskrives ved hjælp af de forskellige deltekster, som teksten er
bygget op af og disses indbyrdes rækkefølge. Laursen derimod arbejder med begrebet
mikrohandling, men som det fremgår af fig. 2, hvor Lauersen beskriver mikrohandlingerne i
13 danske sundhedsinformerende, kan mikrohandlingerne også ses som værende de
deltekster, som teksterne er bygget op af – altså teksternes makrostruktur.
I strukturanalysen af de i mit korpus indgående tyske brochurer, som følger i kapitel 7.1
”Strukturanalyse af 10 tyske sundhedsinformerende brochurer”, vælger jeg at bruge begrebet
makrostruktur, da dette er det mest dækkende for det, som jeg ønsker at undersøge. Jeg ønsker
ikke direkte at se på sproghandlinger, men vil derimod kun undersøge, hvilke deltekster tyske
sundhedsinformerende brochurer er bygget op af og i hvilken rækkefælge de præsenteres.
Selve analysemodellen, som jeg vil arbejde udfra, ser ud som følger:
Analysemodel for tyske sundhedsinformerende brochurer
Strukturanalyse
Deltekster
Sproglig analyse
Rækkefølge
Fig 3: Analysemodel - foreløbig
25
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Selv om jeg ikke har valgt at benytte Bo Lauersens begreber, vælger jeg alligevel at
præsentere mine analyseresultater i en figur, som ligner den, som han anvender, fordi jeg
mener, at det er en god måde af præsentere resultaterne på. Samtidig har det den fordel, at det
er nemt at sammenligne mine resultaterne med dem, som Bo Lauersen er kommet frem til, når
de bliver præsenteret på samme måde.
26
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
6. Sproglig analyse
I dette kapitel følger en introduktion af den teori, som vil danne grundlaget for den i kapitel
7.3 "Sproglig analyse af 10 tyske sundhedsinformerende brochurer" følgende sproglige
analyse af mit korpus. Analysen vil komme til at bygge på Christiane Nords bog "Textanalyse
und Übersetzung", men jeg vælger at inddrage Gyde Hansens "Textlinguistische Analyse von
Gebrauchstexten" og Torben Borgs "Kommunikation – funktionsanalyse", hvor jeg finder det
relevant. Dette vælger jeg især at gøre i afsnittene syntaks og ordvalg, da jeg ikke mener, at
Nord går nok i dybden med de enkelte faktorer inden for disse dele af analysen. Jeg mener, at
Gyde Hansen er et godt supplement til Nord, da de begge gør brug af samme opbygning i
deres analyser.
Nord beskæftiger sig med oversættelsesteori og ser tekstanalysen som en væsentlig del af
oversættelsesarbejdet. Formålet med hendes teori er, at den skal være ”universal brauchbar”
53
– altså kunne bruges på alle typer af tekster og til andre formål end blot oversættelse. Selv
om mine tekstanalyser ikke skal danne grundlag for en oversættelse, men derimod skal danne
grundlag for udledning af en række konventioner for genren tyske sundhedsinformerende
brochurer, mener jeg alligevel godt, at Nords analysemodel kan anvendes, idet hun behandler
en stor del af de faktorer, som jeg ønsker at undersøge.
6.1 Tekstanalyse – teoretisk baggrund
Ifølge Nord spiller en teksts kommunikative formål den vigtigste rolle i analysearbejdet, idet
en analyse af tekstens kommunikative formål er udgangspunktet for at kunne fortolke
semantiske og syntaktiske karakteristika, og de semantiske/syntaktiske karakteristika spiller
en mindre rolle54. Da det i min analyse er analysen af de semantiske/syntaktiske
karakteristika, som kommer til at spille den væsentligste rolle, vil jeg i modsætning til Nord
gå mest i dybden med netop disse faktorer. Nord bygger analysen op omkring følgende
spørgsmål (min oversættelse)55:
1. Hvem formidler? (Afsender)
53
Nord (1995): p. 3
Nord (1995): p. 40
55
Nord (1995): p. 41
54
27
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
2. Med hvilket formål? (Formål)
3. Til hvem? (Modtager)
4. Ved hjælp af hvilket medium? (Kanal)
5. Hvor? (Sted)
6. Hvornår? (Tid)
7. Hvorfor? (Formål)
8. Men hvilken funktion? (Tekstfunktion)
9. Hvad formidles/hvad formidles ikke? (Tema/Præsuppositioner)
10. I hvilken rækkefølge? (Opbygning)
11. Med hvilke ord? (Ordvalg)
12. I hvilken form for sætninger? (Syntaks)
13. I hvilken tone? (Tone)
14. Med hvilken virkning? (Virkning)
Analysen, som har til formål svar på disse spørgsmål, inddeler Nord i to dele – den
teksteksterne del, som omfatter spørgsmål 1-8 og den tekstinterne del, som omfatter
spørgsmål 9-13. Spørgsmålet om teksten virkning besvares ved hjælp af sammenspillet
mellem de teksteksterne og de tekstinterne faktorer56.
6.1.1 Tekstekstern analyse
I dette afsnit følger en beskrivelse af de enkelte faktorer i den teksteksterne analyse. Da den
teksteksterne analyse ikke vil komme til af spille en væsentlig rolle i mine analyser, men
derimod kun vil blive anvendt som en form for præsentation af de enkelte tekster, følger i det
følgende kun en ganske kort beskrivelse af de enkelte faktorer.
6.1.1.1 Afsender
Nord skelner mellem afsender og tekstproducent, da dette ikke nødvendigvis er en og samme
person. Afsender er den person eller institution, som står bag teksten, hvorimod
tekstproducent er den person, som udfærdiger selve teksten57.
56
57
Nord (1995): p. 41
Nord (1995): p. 49
28
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
6.1.1.2 Intention
Intentionen dækker over, hvad afsender ønsker at opnå med den pågældende tekst. Intention
kan ikke sidestilles med tekstfunktion og virkning, da intention skal ses ud fra et
afsenderperspektiv, hvorimod funktion og virkning skal ses ud fra et modtagerperspektiv.
Nord skelner mellem 4 forskellige typer af intention58:
•
Fremstillingsintention – afsender vil informere modtager om nogle kendsgerninger.
F.eks. ”Eine der Ursachen dafür liegt in der steten Abnahme der Ozonschicht, die in
jedem Winter ihren medienwirksamen Höhepunkt mit dem Ozonloch über der
Antarktis und der Schwächung der Ozonschicht über der Nordsee erreicht.
Zynischerweise schützt uns Europäer vor dieser kurzzeitigen Gefahr aber noch die
hierzulande vorherrschende Luftverschmutzung“ (Achtung Sonne. Eine
Packungsbeilage für die ganze Familie). „Spurenelemente werden benötigt für die
Wirkung der Enzyme, für die Blutbildung und die Produktion der
Schrildrüstenhormone“ (6. Tag der gesunden Ernährung).
•
Udtryksintention – afsender vil formidle noget om sig selv eller sine holdninger.
F.eks. ”Es gibt Menschen, die arbeiten hart an ihre Bräune, so hart, dass ihnen das
natürliche Sonnenlicht nicht ausreicht. Wer Solarien benutzt sollte aber unbedingt
wissen, was ihr bestrahl .... Sich freiwillig die Höhensonne mit ihrem hohen UVBAnteil auf die Haut brennen zu lassen, so eitel und risikofreudig kann niemand
ernsthaft sein“. (Das brennt uns auf der Haut).
•
Appelintention – afsender vil få modtager til at indtage en bestemt holdning eller
udføre en bestemt handling. F.eks. ”Verwenden Sie als Portionsgröße einfach Ihr
Hand bzw. Ihre Hände .... Versuchen Sie es“ (5 am Tage. Die Gesundheitskampagne
mit Biss). „Sag nein zur Kippe!“ (Hirnverbrannt zu glauben, wer raucht sei cool).
•
Kontaktintention – afsender vil oprette eller opretholde en kontakt til modtager. F.eks.
”Persönlicht zum Thema ”rauchfrei” 0221/892031” (Ja, ich werde rauchfrei).
„Antworten können in kurzer und knapper Form an das Institut für Nikotinforschung
58
Nord (1995): pp. 55-56
29
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
und Raucherentwöhnung geschickt werden(99084 Erfurt, Johannesstrasse 88-87).
Darüber hinaus besteht unser Raucher-Beratungstelefon tagsüber (7.15 bis 15.30);
Tel: (0361/6450816) für Raucher....“ (Tabak rauchen oder Gesundheit. Ein Ratgeber
für Schüler und Eltern).
6.1.1.3 Modtager
Modtager dækker over, hvem afsender ønsker at henvende sig til med teksten. Modtagerens
baggrundsviden spiller en væsentlig rolle for den i teksten anvendte kode59. Også forholdet
mellem afsender og modtager har betydning for den anvendte kode. Der skelnes mellem 2
typer afsender-modtagerforhold – symmetrisk og asymmetrisk forhold. Ved et symmetrisk
forhold befinder afsender og modtager sig på samme eller næsten samme niveau, hvad angår
social status og viden. Det kan f.eks. være ved kommunikation mellem 2 fagmænd af samme
faggruppe. Ved et asymmetrisk forhold befinder afsender og modtager sig på forskellige
niveauer med hensyn til social status og viden. Som et eksempel på en sådan type forhold kan
kommunikation mellem fagmand og lægmand nævnes60.
6.1.1.4 Medium
Ved denne faktor drejer det sig om at få fastlagt, hvilket medium der er tale om ved
kommunikationen. Begrebet medium kan anskues på flere forskellige niveauer. På det
abstrakte niveau skelner man mellem mundtlighed, skriftlighed og kropslighed. Man opfatter
skriften, talen og kroppen som medium. Medium kan også opfattes som grupper af medier
som f.eks. printmedier, elektroniske medier o.l. Yderligere kan man se medium som
undergrupper inddelt på forskelligt hierarkisk niveauer efter forskellige kriterier. Det kunne
f.eks. være aviser, radio (overordnet), tidsskrifter (mere underordnet), dameblade (efter
modtager), ugeblad (efter udgivelsesinterval) bilmagasiner (efter indhold) osv. Medium kan
også betyde det enkelte medium som f.eks. Radio Viborg og Ugeskrift for læger.61
6.1.1.5 Sted
Stedet for produktionen af teksten spiller også en væsentlig rolle i analysen af teksten, idet
stedet for produktionen af teksten kan have indvirkning på indholdet i teksten. Slå man f.eks.
59
Nord (1995): p. 60
Hansen (1989): pp. 11-12
61
Ditlevsen, Engberg, Kastberg og Nielsen (2003): p. 47
60
30
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
ordene ”demokrati” og ”kapitalisme” op i ordbogen Wörterbuch der deutschen
Gegenwartsprache, vil man ikke umiddelbart forstå definitionerne, med mindre man er klar
over, at ordbogen er udarbejdet i det tidligere Østtyskland, hvor disse begreber opfattes
anderledes end i den øvrige vestlige verden.62
6.1.1.6 Tid
Tiden for teksten er ligesom stedet en vigtig faktor i analysen, fordi den tid, hvori en tekst er
produceret, kan give afgørende viden til at forstå tekstens betydning og funktion.63 Tekster,
der opstår i vores samtid, vil f.eks. afspejle, at denne tid er præget af skiftet fra
industrisamfund til informationssamfund, diskussionen om etiske problemer ved
genmanipulation og lignende.64
6.1.1.7 Anledning
Ved anledning forstås motivationen til teksten – hvorfor er teksten skrevet? Anledningen til
teksten findes udenfor selve teksten. Den kan være nævnt i teksten eller den kan forudsættes
at være kendt for modtageren.
6.1.1.8 Tekstfunktion
Tekstfunktion dækker over tekstens kommunikative funktion. Jeg mener ikke, at Nord
beskriver den kommunikative funktion godt nok, idet hun ikke kommer nærmere ind på,
hvilke kommunikative funktioner, der kan være tale om. Derfor vælger jeg at uddybe med
Brinker. Ifølge Brinker skelnes der mellem 6 forskellige funktioner:
•
Informationsfunktion – tekster som informerer om genstande eller kendsgerninger65.
F.eks. Avisartikler og videnskabelige afhandlinger.
•
Appelfunktion – tekster som skal få modtager til at indtage en bestemt holdning eller
udføre en bestemt handling66. F.eks. Reklametekster og brochurer.
62
Ditlevsen, Engberg, Kastberg og Nielsen (2003): p. 45
Nord (1995): pp. 77-78
64
Ditlevsen, Engberg, Kastberg og Nielsen (2003): p. 44
65
Brinker (1985): p. 98
66
Brinker (1985): p. 102
63
31
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
•
Obligationsfunktion – tekster hvori afsender forpligter sig til at udføre en handling67.
F.eks. Tilbud.
•
Kontaktfunktion – tekster med det formål at oprette eller opretholde en kontakt
mellem afsender og modtager68. F.eks. Kontaktannoncer og forespørgsler fra
virksomheder.
•
Deklarationsfunktion – tekster som opretter et juridisk forhold, som ikke bestod før.
F.eks. Vielsesattest og agentkontrakt.
•
Underholdningsfunktion – tekster med underholdning til formål69. F.eks. Tegneserier
og romaner.
6.1.2 Tekstintern analyse
I dette afsnit følger en beskrivelse af de tekstinterne faktorer. Da netop den tekstinterne
analyse har en væsentlig betydning for dette speciale, idet resultaterne af analysen skal lede
frem til en udledning af sproglige konventioner for genren tyske sundhedsinformerende
brochurer, vælger jeg at beskæftige mig mere dybdegående med denne del af analysen. Som
tidligere nævnt suppleres Nord med f.eks. Hansen, hvor jeg skønner, at det er relevant for
analysen i forhold til min problemformulering.
I afsnit 6.1 introducerede jeg en række spørgsmål, som søges besvaret gennem såvel den
teksteksterne som den tekstinterne analyse. Som nævnt besvares de første 8 spørgsmål via den
teksteksterne analyse og de øvrige spørgsmål skal således søges besvaret via den tekstinterne
analyse. Nord inddeler den tekstinterne analyse i følgende 8 områder70 (min oversættelse):
!
Tema
!
Indhold
!
Præsuppositioner
!
Opbygning
67
Brinker (1985): p. 109
Brinker (1985): p. 111
69
Brinker (1985): p. 112
70
Nord (1995): p. 147
68
32
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
!
Nonverbale elementer
!
Ordvalg
!
Syntaks
!
Suprasegmentale faktorer
!
Stilistiske virkemidler
I det følgende vil jeg beskrive de enkelte faktorer nærmere, men jeg vil dog undlade at
komme ind på faktorerne opbygning og indhold, da disse faktorer allerede er beskrevet i
kapitel 5 "Strukturanalyse" i nærværende speciale. Derudover vil jeg ikke komme nærmere
ind på præsuppositioner og suprasegmentale elementer, da jeg ikke finder disse faktorer
interessante og relevante for min analyse. Jeg har derimod valgt at tilføje faktoren stilistiske
virkemidler, hvor jeg vil undersøge høfligheds – og formalitetsniveauet i teksterne, da jeg
mener, at disse vil være interessante og relevante at undersøge.
6.1.2.1 Tema
En teksts tema kan ofte udledes af dennes overskrift eller af en eventuel indledende tekst71,
men hvis dette ikke er tilfældet, kan temaet findes ved, at man sorterer alle irrelevante og
uvæsentlige informationer i teksten fra for så at stå tilbage med det væsentlige – tekstens
tema. Denne metode er dog ikke velegnet ved alle tekster, idet en sådan sortering ikke altid
fører frem til tekstens tema. I et sådan tilfælde må man foretage en mere dybdegående analyse
af teksten for af finde frem til temaet. Temaet kan f.eks. udledes ved hjælp af opstilling af en
isotopikæde, dvs. opstilling af en række forskellige ord i teksten, hvis semantiske
karakteristika gør, at de henviser til hinanden eller går igen i teksten72. Et eksempel på en
isotopikæde kunne være følgende, som stammer fra brochuren ”Achtung Sonne. Eine
Packungsbeilage für die ganze Familie”: Sonnenschein – Sonnentanken – Sonnengenuss –
Sonnenempfindlichkeit – sonnenempfindlich – Sonnenbrände – Sonnenbrandgefahr –
Brandrisiko osv. Ud fra denne isotopikæde kan man udlede, at tekstens tema er solbadning og
den dermed forbundne risiko.
71
72
Nord (1995): p. 98
Nord (1995): p. 99
33
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
6.1.2.2 Nonverbale elementer
Ved nonverbale elementer forstås alle ikke-sproglige tegn, som kan have til formål at uddybe,
anskueliggøre eller intensivere et tekstudsagn. Der findes mange forskellige typer af ikkesproglige tegn, som kan have en tekstledsagende, en tekstsupplerende eller en
delteksterstattende funktion. Som eksempler på den tekstledsagende funktion kan layout ved
skriftlig kommunikation og mimik ved mundtlig kommunikation nævnes. Et eksempel på den
tekstsupplerende funktion kunne være tabeller og et eksempel på den delteksterstattende
funktion kunne være billeder i tegneserier.73 Nogle bestemte nonverbale elementer kan være
typiske for en bestemt tekstsort, som f.eks. farver og billeder i reklametekster og vejrkort,
satellitfotos osv. i vejrudsigten på tv74.
6.1.2.3 Ordvalg
Ordvalget i en tekst har en stor betydning, da det ofte siger meget om faglighedsgraden og
sværhedsgraden af teksten. De faktorer, som er medbestemmende for ordvalget i en tekst, kan
findes i såvel de teksteksterne som i de tekstinterne rammer. Ordvalgets karakteristika siger
noget om en teksts tema og indhold, hvorimod ordenes semantiske og stilistiske karakteristika
kan sige noget om de syntaktiske strukturer, som kan forventes at findes i teksten.75 Anvendes
f.eks. mange fagsproglige gloser (f.eks. Alveolen og Lungenemphysem (Tabak rauchen oder
Gesundheit) og komplekse komposita (f.eks. Lungenkrebserkrankungen og
Blutgerinnungsvorgang (Tabak rauchen oder Gesundheit) i en tekst, kan det give en
indikation af, at teksten nok vil have en kompleks syntaks. Ordvalget kan også være med til at
afgøre, hvilken målgruppe en tekst er tiltænkt76.
Hansen inddeler det samlede sprog i to grupper – almensprog og specielt sprog. Almensprog
er det almene og ikke-stilistisk karakteriserede sprog77. Det specielle sprog inddeles i
yderligere 4 forskellige typer:
•
Territorialt sprog. Ved territorialt sprog forstås et lokalt eller regionalt sprog, som også
kaldes dialekt78. Det kunne f.eks. være bayersk, som er dialekten i Bayern.
73
Nord (1995): pp. 123-124
Nord (1995): p.125
75
Nord (1995): p. 127
76
Borg (1993): p. 10
77
Hansen (1989): p. 27
74
34
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
•
Kronologisk sprog. Det kronologiske sprog består af ord, som er opstået i forbindelse
med en bestemt genstand eller et bestemt fænomen. Ordene forsvinder med tiden eller
forbliver en del af sproget79. Et eksempel på kronologisk sprog kunne være ordet
datamat, som opstod i forbindelse med opfindelsen af denne. Ordet bruges sjældent i
dag, da det er blevet erstattet af computer og pc’er.
•
Sprog præget af fremmedord. Fremmedord er ord, som er blevet overtaget fra et andet
sprog og integreret i sproget. Eksempler på fremmedord kunne være Sabotage og
Garage, som begge er overtaget fra fransk80.
•
Fagsprog. Det kunne f.eks. være termer fra fagområdet anatomi (vena cava superior,
Koronaarterie og Aorta). Det er ikke altid nemt at adskille fagsprog og alment sprog
fra hinanden, da en lægmands evne til at forstå fagsprog er afhængig af dennes almene
uddannelsesniveau. Mellem fagsprog og alment sprog finder man en gråzone, som
bl.a. består af fagsproglige ord og vendinger, som ofte anvendes i f.eks. pressen og
populærvidenskabelige tekster, og derved nærmere bliver en del af almensproget.81
Det kan være fagtermer som .f.eks. Ozonschicht, Ultraviolette Strahlung og Ozonloch
(Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie), som bruges i pressen
og populærvidenskabelige tekster og derved bliver en del af almensproget.
Ved analysen af ordvalget i en tekst beskæftiger Hansen sig med følgende ordklasser, som
hun ser som de vigtigste at undersøge82:
!
Substantiver
!
Adjektiver
!
Verber
!
Modalpartikler
!
Modalverber
78
Hansen(1989): p. 28
Hansen (1989): p.29
80
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): p. 80
81
Hansen (1989): p. 37
82
Hansen (1989): p. 43
79
35
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Jeg har valgt at tilføje endnu en ordklasse, som jeg ønsker at beskæftige mig med – det
personlige pronomen. Jeg har valgt at medtage det personlige pronomen, fordi en analyse af
de personlige pronominer kan bidrage til at belyse, hvor personlig/uformel eller
upersonlig/formel en tekst er83. Jeg ser det som en mangel ved Hansen, at hun undlader at
beskæftige sig med personlige pronominer i sin analysemodel til brugstekster, da jeg ser en
analyse af brugen af personlige pronominer som en vigtig del af analysearbejdet – ikke mindst
hvis analysen skal bruges som et redskab ved oversættelse, da det som oversætter er vigtigt at
være opmærksom på brugen af de personlige pronominer, især hvis der er forskel i denne på
udgangssproget og målsproget. Jeg har samtidig valgt at undlade at beskæftige mig med
brugen af modalpartikler og modale udtryk, da jeg ikke finder dette relevant for min analyse i
forhold til min problemformulering. Jeg analyserer dog brugen af modalverber, da denne er
relevant for min analyse.
Alle ovennævnte ordklasser vil i det følgende blive beskrevet nærmere. Og jeg vil også
komme ind på ordvalgets betydning for en teksts faglighedsgrad og sværhedsgrad samt for
afstanden mellem afsender og modtager.
Substantiver
Præges en tekst af mange substantiver og samtidig få verber, taler man om nominalstil84. Ofte
forekommer en stor ophobning af substantiver i form af komposita (f.eks.
Verlagsbuchhandlung, Äkvivalenzrelationen og Variationsmöglichkeiten) og verbalsubstantiver (f.eks. Anpassung, Vereinfachung og Entlieferung.)85 En udpræget brug af
komplekse komposita og verbalsubstantiver kan føre til en høj sværhedsgrad i teksten, idet
brugen af komposita og verbalsubstantiver bidrager til at gøre teksten kompakt. Brugen af
verbalsubstantiver kan på den anden side også bidrage til at gøre teksten læservenlig og
præcis, idet verbalsubstantiver kan erstatte hele ledsætninger. Indeholder en tekst mange
ledsætninger, fører dette til en kompleks syntaks i teksten, som også gør, at teksten bliver
svær at læse for en målgruppe af lægmænd.86. Ved brug af verbalsubstantiver bliver teksten
først svær at læse i det tilfælde, at der opstår en ophobning af verbalsubstantiver. Brugen af
83
Borg (1993):p. 10
Sowinski (1991): p. 115
85
Hansen (1989): p. 43
86
Hansen (1989): p. 44
84
36
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
komposita gør en tekst svær at læse og forstå for en målgruppe af lægmænd, hvis der i teksten
forekommer mange meget lange komposita, da komposita fører til en komprimering af
teksten87. Nominalstilen findes ofte i offentlige skrivelser, inden for økonomi og teknik og i
videnskabelige tekster88.
Yderligere kan substantiverne inddeles i følgende 2 grupper89:
•
Konkrete substantiver. Denne type substantiver betegner genstande (Mann, Mensch,
Tische, Fenster, Auto).
•
Abstrakte substantiver. Denne type substantiver betegner begreber, som forestillinger,
egenskaber, forhold og koncepter (Geist, Sterben, Angst, Liebe, Ehe, Musik, Stunde).
Brugen af abstrakte substantiver ses ofte i videnskabelige, juridiske, sociologiske og
økonomiske tekster, hvorimod brugen af konkrete substantiver er mere udbredt i fortællinger
digte, beskrivelser og beretninger.90
Adjektiver
Ved brugen af adjektiver og adjektivisk participium kan afsender vise sin egen holdning til en
genstand eller en sag eller han kan forsøge at formidle og beskrive nogle indtryk til
modtageren. Adjektiver kan inddeles i 4 forskellige grupper:
•
Sensoriske, dvs. farver (rot), form (quadratisch), smag (süss), lugt (ekelhaft), lyd
(leise), følelse (rau), tal (wenig).
•
Kvalificerende, dvs. æstetik (schön), moral (gut), intellekt (klug), dimension (breit).
•
Rationelle, dvs. geografi (afrikanisch), land/folk/sprog (englisch), religion
(katholisch).
•
Klassificerende, dvs. Epoke (römisch), erhverv (ätztlich), område (wissentschaftlich).
87
Hansen (1989): p. 70
Hansen (1989): p. 44
89
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): p. 195
90
Sowinski (1991): p. 122
88
37
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Ydermere kan adjektiver være objektive (blau, breit, englisch) eller subjektive (schön,
ekelhaft, klug). Mange subjektive adjektiver i en tekst kan være med til at afdække
afsenderens holdning til emnet91.
Verber
De i en tekst forekomne verber kan sige meget om stilen i teksten, idet tekstproducenten har
mange muligheder for at bruge verberne stilistisk, da han kan anvende forskellig tempus,
modus og diatese, som giver teksten forskellig karakter.92
Traditionelt inddeles verberne i dynamiske og statiske verber. De statiske verber
(stilstandsverber: f.eks. liegen, sein, sich befinden) udtrykker en stilstand, hvilket gør, at
subjektet ikke ændrer sig. Ved brug af dynamiske verber (ikke-stilstandsverber: f.eks.
zerbrechen, fallen, singen) udtrykkes derimod en handling.93 Præges en tekst af mange
dynamiske verber og har man undgået brugen af verbalsubstantiver og andre former for
nominaliseringer, betegner man stilen i teksten som værende verbalstil. Denne stil ses ofte i
fortællinger, skildringer og beretninger.94
Hvad angår verbernes tempus, vælger jeg at se på tiderne præsens (f.eks. ich schreibe einen
Brief), præteritum (f.eks. ich schrieb einen Brief), perfektum (f.eks. ich habe einen Brief
geschrieben) og futurum (f.eks. Ich werde dir morgen einen Brief schreiben), da jeg finder
disse tempora mest relevante for mine analyser. Præsens anvendes til at95;
1. udtrykke en handling, som på stadig foregår (f.eks. Peter besucht zurzeit einen Freund
in Berlin).
2. udtrykke almengyldige udsagn, som f.eks. ordsprog (f.eks. Müßiggang ist aller Laster
Anfang).
3. udtrykke en handling i fremtiden, som endnu ikke er begyndt (f.eks. Morgen fahre ich
nach Berlin).
91
Borg (1993): p. 10
Hansen (1989): p. 51
93
Helbig, Buscha (1999): pp. 68-69
94
Sowinski (1991). P. 115
95
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): pp. 147-148
92
38
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
4. udtrykke en handling, som er sket og anvendes i stedet for præteritum for at gøre
handlingen mere levende (f.eks. Da liege ich doch gestern auf der Couch und lese,
kommt Ingeborg leise ins Zimmer und gibt mir einen Küss).
og anvendes ofte i rapporttager, rapporter, pressetekster, offentlige skrivelser, reklametekster
m.v.96 Præteritum anvendes til at97;
1. skildre en sammenhængende hændelse i fortiden, som er afsluttet (f.eks. Kolumbus
endeckte Amerika).
og er ofte at finde i fortællinger og beretninger. Perfektum anvendes til at98;
1. udtrykke en handling, som er afsluttet (f.eks. Kathrin hat ein Klavier gekauft).
2. udtrykke almengyldige udsagn (f.eks. Ein Unglück ist schnell geschehen).
3. udtrykke slutningen på en handling i fremtiden (f.eks. Morgen hat er sein Werk
vollendet).
og ses f.eks. i fortællinger, beretninger og bekendtgørelser99. Futurum anvendes til at100;
1. udtrykke en handling, som ikke forløber på skrivetidspunktet, men først sker på et
senere tidspunkt (f.eks. Du wirst im Zuchthaus enden).
2. udtrykke en bestemt mening, en opfordring eller en befaling (f.eks. Wir werden ihn nie
vergessen, Jetzt wirst du für Eier sorgen, Du wirst nicht mehr sagen).
Det skal dog understreges, at de færreste tekster kun indeholder verber i et af ovennævnte
tempore. Ofte ses dog en dominans af enten den ene eller den anden tid afhængig af teksttype
og genre.
96
Hansen (1989): p. 51
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): p. 150
98
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): p. 151
99
Hansen (1989): p. 53
100
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): pp. 148-149
97
39
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Også modus giver afsender mulighed for at præge teksten stilistisk. Der kan vælges mellem
indikativ, konjunktiv og imperativ. Indikativ er den almindelige og neutrale måde at beskrive
en faktisk eller virkelig hændelse på. Ved brug af f.eks. modalpartikler eller modalverber kan
indholdet dog godt få en modal farvning og bære præg af afsenderens personlige holdning.101
Med brug af konjunktiv kan afsender udtrykke sin egen holdning til det skrevne. Der findes to
former for konjunktiv - konjunktiv I, som udtrykker en opfordring, et ønske eller indirekte
tale og konjunktiv II, som udtrykker en irrealitet, potentialitet eller indirekte tale.102 Imperativ
anvendes til at udtrykke en mulighed, en opfordring, en befaling eller høflighed. Imperativ
finder man ofte i offentlige skrivelser, anvisninger, vedtægter, brugsanvisninger og
reklametekster.103
Aktiv og passiv er stilistiske varianter af verberne, som giver mulighed for at se begivenheder
og handlinger fra forskellige synsretninger. Ved brug af aktiv ses handlingen fra den
handlendes synsretning og ved brug af passiv ses handlingen fra den, som handlingen går ud
over. (f.eks.Die Kinder essen alle die Erdbeeren (aktiv) og Alle Erdbeeren werden von den
Kindern gegessen (passiv)). Brugen af passiv gør, at man kan udelade agens, så den
handlende bliver anonym. Passiv anvendes ofte ved fremstilling af almengyldige og
upersonlige forhold eller fakta og findes ofte i videnskabelige og tekniske tekster, hvor der
lægges størst vægt på objektet eller genstanden. I videnskabelige tekster anvendes passiv for
at undgå en benævnelse af afsender i form af f.eks. "ich" og for at betone fagligheden. En
hyppig brug af passiv kan godt virke tung og svær at læse for en målgruppe af lægmænd.104
Modalverberne dürfen, können, mögen, müssen, sollen og wollen er verber, som modificerer
indholdet i andre verber105.
•
Dürfen udtrykker en tilladelse (f.eks. In einem freien Staat dürfen die Bürger offen
ihre Meinung sagen), en berettigelse (f.eks. Jeder darf sich wehren, wenn er glaubt,
101
Hansen (1989): p. 55
Hansen (1989): pp. 55-56
103
Hansen (1989): pp. 61-62
104
Hansen (1989): pp. 61-64
105
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): p. 92
102
40
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
dass er Unrecht verdächtigt wird) eller en formodning (f.eks. Jetzt dürfte er
angekommen sein).106
•
Können udtrykker en mulighed (f.eks. Sie kann Klavier spielen), en tilladelse (f.eks.
Meinetwegen kann er machen, was er will) eller en formodning (f.eks. Man behauptet,
dass er habe Geld veruntreut, aber er kann es auch verloren haben).107
•
Mögen udtrykker et ønske (f.eks. Sie möchte erst ihre Arbeit beenden, bevor sie
Besuch empfängt), en indrømmelse (f.eks. Mögen sie sich auch noch so schnell
anstrengen, sie werden es trotzdem nicht schaffen), en formodning (f.eks. Er mag nun
in seinem besten Alter sein) eller en lyst til at gøre noget (f.eks. Ich mag gern ins Kino
gehen).108
•
Müssen udtrykker en nødvendighed (f.eks. Die Kraft des Wassers war so stark, dass
das Boot kentern musste), en opfordring (f.eks. Du musst mich lieben) eller en
formodning (f.eks. Nach den Berechnungen des Astronomen muss die Mondfinsternis
Morgen um 18,15 Uhr eintreten). 109
•
Sollen udtrykker en opfordring/befaling/påbud/pligt (f.eks. Du sollst morgen auf die
Post kommen und ein Paket abholen), en andens udsagn (f.eks. Nach Zeugenaussagen
soll die Verschwundene noch einmal gesehen worden sein) en anbefaling (f.eks. Du
solltest einmal eine Arzt aufsuchen) eller en formodning/tvivl (f.eks. Sollte sie
ernsthaft krank sein?).110
•
Wollen udtrykker en vilje (f.eks. Die Familie will am Samstag einen Ausflug machen),
en påstand (f.eks. Sie will schon dreimal in Amerika gewesen sein), en nødvendighed
(f.eks. Dieses Gerät will gut gepflegt werden) eller fremtid (f.eks. Ich will keine Zeit
darauf verschwenden, Selbstverständliches zu wiederholen). 111
106
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): pp. 94-95
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): pp. 93-94
108
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): pp. 103-104
109
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): pp. 96-97
110
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): pp. 100-101
111
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): pp. 101-102
107
41
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
I mine analyser ønsker jeg at undersøge, om der er gjort brug af modalverber i de tyske
sundhedsinformerende brochurer og i hvilket omfang de evt. forekommer.
Personlige pronominer
I forbindelse med analysen af brugen af de personlige pronominer ønsker jeg at undersøge,
om der i teksterne er gjort brug af personlige pronominer og hvilke pronominer der må være
tale om. Brugen af personlige pronominer kan sige noget om afstanden og forholdet mellem
afsender og modtager. De personlige pronominer kan f.eks. inddeles i fortrolige/familiære
pronominer (du, dir, dich, ihr, euer, euch) og høflige/distancerende pronominer (Sie, Ihrer,
Ihnen)112. Er der i teksten brugt de fortrolige/familiære pronominer giver det teksten et præg
af at være uformel/personlig. Tekster, som undgår brugen af personlige pronominer, kan virke
kølige og formelle113. Dette gælder også for tekster, hvor man gør brug af de
høflige/distancerende pronominer. Disse pronominer kan også give teksten et præg af
høflighed og afstand mellem afsender og modtager.
6.1.2.4 Syntaks
Læseligheden og forståeligheden af en tekst er ikke alene bestemt af ordvalget, men
bestemmes også i høj grad af, hvorledes syntaksen i teksten er bygget op. Ved syntaks forstås
opbygningen af sætningerne i teksten114. Der findes 2 typer sætninger115:
•
Simple sætninger
•
Komplekse sætninger
Ved en simpel sætning forstås grundlæggende en sætning indeholdende et finit verbum (f.eks.
Er schenkt mir ein Buch). En simpel sætning kan dog godt indeholde en sammensat
verbalform (f.eks. Ich habe schon ihr drittes Boot gebaut). Ved en kompleks sætning forstås
en sætning indeholdende mere end blot et finit verbum. Dvs. to hovedsætninger eller en
hovedsætning og en eller flere ledsætninger (f.eks. Er schenkt mit ein Buch, aber ich hatte
das Buch schon mehrmals gelesen, während ich studierte).
112
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): p. 330
Borg (1993): pp. 10-11
114
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): p.609
115
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta ond Wellmann (1998): p. 616
113
42
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekster, som henvender sig til en bred læsergruppe, har i regelen en simpel syntaks, i
modsætning til tekster, som har en kompleks syntaks med en mere kompliceret
sætningsopbygning med flere sideordnede og/eller underordnede ledsætninger, og som
dermed stiller større krav til modtageren. Ligesom ordvalget kan syntaksen afsløre en hel del
om tekstens målgruppe, idet afsender som regel ønsker at indrette syntaksen i teksten efter
målgruppen for at opnå en vellykket kommunikation. Periodens, helsætningens og
ledsætningens længde er bestemmende for, hvor meget læseren skal opfatte på en gang.
Mange korte perioder, hvori der indgår få eller ingen ledsætninger, er relativt hurtigere at
opfatte end lange perioder bestående af mange komplekse perioder, som indeholder flere
ledsætninger.116 Ledsætninger kan være sideordnede eller underordnede. Sideordnede
ledsætninger er ofte knyttet sammen ved hjælp af sideordningskonjunktioner som "und" og
"aber", som kan give en vis rytme i sprogtonen og derfor ikke bidrager til at vanskeliggøre
læseprocessen. Indeholder en tekst derimod et stort antal underordnede ledsætninger, kan
dette bidrage til at gøre syntaksen mere kompleks og derved gøre teksten svær at læse og
forstå af en målgruppe bestående af lægmænd. Som eksempler på
underordningskonjunktioner kan "weil", "wenn" og "da" nævnes.117 Også sætningernes
indbyrdes rækkefølge har betydning for læseligheden af en tekst. Starter en periode med en
eller flere ledsætninger, kan det stille store krav til læseprocessen og bidrage til en meget
svært læselig syntaks (forvægt). Bagvægt, hvor hovedsætningen kommer før ledsætningerne,
er relativt lettere at læse, fordi informationerne præsenteres i en læservenlig rækkefølge.118
6.1.2.5 Stilistiske virkemidler
De i en tekst anvendte stilistiske virkemidler kan b. la sige noget om forholdet mellem
afsender og modtager og om afsenderens opfattelse af modtager. De stilistiske virkemidler
omfatter f.eks. formalitetsniveau, høflighedsniveau, rim og rytme, gentagelser, retoriske
spørgsmål og billedsprog.119 Jeg har valgt at beskæftige mig med formalitetsniveau og
høflighedsniveau, fordi disse spiller en rolle i teksterne i mit korpus. Jeg undlader at komme
ind på de øvrige former for stilistiske virkemidler, fordi disse ikke forekommer i særlig høj
grad i mit korpus.
116
Borg (1993): p13
Borg (1993): p. 15
118
Borg (1993): pp. 15-17
119
Borg (1993): pp. 27-37
117
43
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Formalitetsniveau
Formalitetsniveauet er en målestok, som kan sige noget om, om der er stor eller lille afstand
mellem afsender og modtager. Alle tekster har et vist formalitetsniveau, som ligger inden for
en skala fra det ekstremt kølige til det varmt-fortrolige. Det niveau, som afsender lægger sin
tekst på, afspejler den magtposition, som han mener sig berettiget til eller opfatter som
passende i forhold til tekstens modtager. Formalitetsniveauet er derfor afhængig af modtager
og situation. Drejer det sig f.eks. om kommunikation mellem venner, vil høflighedsniveauet
formentlig være relativt lavt, hvorimod høflighedsniveauet formentlig vil være højt i
kommunikation mellem fagmand og lægmand.120 Det er relativt nemt at erkende det ekstreme,
men forskellige mellemgrader af formalitet er også vigtige, idet de fleste tekster befinder sig
et sted mellem de to yderpunkter. Borg opstiller følgende formalitetsskala121:
1. Kølig (meget formel)
Højt formalitetsniveau
2. Formel
3. Neutral
4. Uformel
5. Fortrolig (jargon)
Lavt formalitetsniveau
Borg opstiller ligeledes en række sproglige træk, som kan bidrage til at hæve en teksts
formalitetsniveau122:
1. Hyppig brug af abstrakte substantiver, komposita, fagtermer og fremmedord
2. Få personlige pronominer
3. Hyppig brug af passivkonstruktioner
4. Substantiverne bærer præg af entydig denotation
5. Få eller ingen konnotative ord og andre ekspressive træk
6. Hyppig brug af forvægt og nominaliseringer
7. Veludbyggede (omfangsrige) nominalfraser
8. Et lavt specifikationsniveau
9. Lange perioder og komplekse helsætninger
120
Borg (1993): p 27
Borg (1993): p. 28
122
Borg (1993): p. 28
121
44
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Høflighedsniveau
Man kunne godt tro, at et højt formalitetsniveau i en tekst er ensbetydende med et højt
høflighedsniveau, men dette er ikke altid tilfældet. Disse to faktorer behøver ikke
nødvendigvis at have indvirkning på hinanden123. Sproget kan f.eks. udmærket være både
uformelt og høfligt. Det er ifølge Borg yderst vanskeligt at systematisere høflighed som en
lingvistisk størrelse, fordi høflighedsdimensionen findes i mange forskellige sprogfunktioner.
Ofte kombinerer man ubevidst i sin sproghandling høflighedsdimensionen med den konkrete
situation, som man befinder sig i124.
6.2 Sammenfatning: Fra teori til praksis
Tekstanalysen inddeles i en tekstekstern og en tekstintern analyse. Den tekstinterne analyse
vil komme til at spille en meget væsentlig rolle i dette speciale, da netop denne beskæftiger
sig med de sproglige faktorer, som danner grundlag for udledningen af genrekonventioner for
genren tyske sundhedsinformerende brochurer.
Den samlede analysemodel, som kommer til at danne grundlaget for den i kapitel 7 følgende
analyse, ser ud som følger:
Analysemodel for tyske
sundhedsinformerende brochurer
Strukturanalyse
Deltekster
123
124
Rækkefølge
Sproglig analyse
Tekstekstern
Tekstintern
Borg (1993): p. 29
Borg (1993): p. 29
45
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
- Afsender
- Intention
- Modtager
- Medium
- Sted
- Tid
- Anledning
- Tekstfunktion
- Tema
- Nonverbale
elementer
- Ordvalg
- Syntaks
- Stilistiske
virkemidler
Fig. 4: Samlet analysemodel
Jeg har valgt at sammensætte en analysemodel, som overordnet bygger på Nord, men da hun,
efter min mening, ikke ved alle faktorer går nok i dybden, har jeg valgt at supplere med
Hansen og Borg, som jeg mener er gode som supplement til Nord, da de netop går i dybden
med de faktorer, som jeg mener, Nord går for let hen over.
46
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
7. Præsentation af analyseresultater
I dette kapitel følger resultaterne af den strukturelle og den sproglige analyse, som baserer på
den i kapitel 5 "Strukturanalyse" og kapitel 6 "Sproglig analyse" introducerede teori og den i
afsnit 6.2 ”Sammenfatning: Fra teori til praksis” introducerede analysemodel.
Analyseresultaterne skal lede frem til en udledning af en række genrekonventioner for genren
tyske sundhedsinformerende brochurer, som vil blive præsenteret i næste kapitel "Udledning
af genrekonventioner".
7.1 Strukturanalyse af 10 tyske sundhedsinformerende brochurer
Formålet med denne analyse er, at finde ud af, om der er overensstemmelse med hensyn til
opbygningen i de 10 tyske sundhedsinformerende brochurer. Strukturanalysen skal ydermere
danne grundlag for en udvælgelse af de deltekster, som vil blive analyseret i den sproglige
analyse i kapitel 7.2 "Sproglig analyse".
7.1.1 Makrostruktur i tyske sundhedsinformerende brochurer
Som jeg kom frem til i kapitel 5 kan en teksts makrostruktur beskrives ved hjælp af de
forskellige deltekster, som teksten er bygget op af og disses indbyrdes rækkefølge. Jeg har
foretaget en analyse af makrostrukturen i de 10 sundhedsinformerende brochurer (Bilag 11:
Strukturanalyse af 10 tyske sundhedsinformerende brochurer) og er kommet frem til, at kun
en deltekst forekommer i samtlige brochurer – "Forslag til adfærdsændring /tips". Jeg har
derfor valgt at opstille et skema med de hyppigst forekomne deltekster:
Antal brochurer
Deltekst
hvori delteksten
forekommer
Forslag til adfærdsændring
10
Begrundelse/klinisk dokumentation
19
Forslag til yderligere information
8
Følger af uændret adfærd
6
Følger af adfærdsændring
5
Fig. 5: Delemner i tyske sundhedsinformerende brochurer
47
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Som det fremgår af skemaet, er der tale om 5 deltekster, som forekommer i en stor del af de
analyserede sundhedsinformerende brochurer. Ud over disse 5 deltekster indeholder de
forskellige brochurer mange andre delemner, som dog ikke var så hyppigt forekomne. Af
disse kan følgende nævnes: "Indholdsfortegnelse", "aflivning af myter", "årsager til
uhensigtsmæssig adfærd", "tabeller" og "spørgeskemaer". Da disse deltekster kun er at finde i
enkelte af brochurerne, vil jeg ikke beskæftige mig yderligere med dem, da de ikke kan siges
at være karakteristiske for genren sundhedsinformerende brochurer.
Den hyppige forekomst af de 5 i fig. 5 nævnte deltekster i de analyserede brochurer tyder på,
at der til en hvis grad eksisterer en form for genrekonvention for opbygningen af tyske
sundhedsinformerende brochurer.
Med hensyn til de enkelte delemners indbyrdes rækkefølge i brochurerne er jeg kommet frem
til, at der eksisterer en vis overensstemmelse i rækkefølgen af de enkelte deltekster i de
analyserede brochurer. Jeg er kommet frem til, at langt størstedelen af de analyserede
brochurer begynder med delteksten "begrundelse/klinisk dokumentation og slutter med
delteksten "forslag til yderligere information". Rækkefølgen af de øvrige deltekster varierer
dog en del, men fælles for dem alle er, at delteksten "forslag til ændring i adfærd" enten
kommer som deltekst 2 eller 3.
Sammenlignes resultaterne at strukturanalysen af de tyske sundhedsinformerende brochurer
med resultaterne af Bo Lauersens analyse af danske sundhedsinformerende brochurer, ses det,
at der ikke er tale om helt samme deltekster i de to korpora. Dette kan ses af nedenstående fig.
6: Sammenligning af makrostrukturer. Der er dog visse ligheder i makrostrukturen i danske
og tyske sundhedsinformerende brochurer, men vi har blot ikke givet delteksterne samme
overskrifter. Følgende 3 deltekster findes i begge korpora: ”Forslag til adfærdsændring”,
”Forslag til yderligere information” og ”Begrundelse/klinisk dokumentation”.
48
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Deltekst (mit korpus)
Deltekst (Bo Lauersen)
Forslag til adfærdsændring
Kritisere modtagers adfærd
Begrundelse/klinisk dokumentation
Anbefale alternativ adfærd
Forslag til yderligere information
Begrunde
Følger af uændret adfærd
Aflive myter
Følger af adfærdsændring
Tilskynde modtager til fordybelse
i emnet
Fig. 6: sammenligning af makrostrukturer
På baggrund af mine analyser kan jeg dog ikke sige noget, som har gyldighed for alle tyske
sundhedsinformerende brochurer, men mine resultater giver dog et billede af makrostrukturen
i tyske sundhedsinformerende brochurer som tekstgenre.
7.1.2 Udvælgelse at delemner til tekstintern sproglig analyse
Som tidligere nævnt vil jeg af såvel plads- som tidshensyn kun foretage den tekstinterne
sproglige analyse på udvalgte deltekster. På baggrund af strukturanalysen har jeg besluttet
mig for af udføre den sproglige analyse på de to hyppigst forekomne deltekster: "Forslag til
adfærdsændring" og "Begrundelse/ klinisk dokumentation". Disse delemner bliver behandlet i
tekststykker af meget forskellig længde, men da selve brochurerne også er af meget forskellig
længde, ser jeg ikke dette som noget problem. Ydermere vil jeg, som tidligere nævnt, foretage
kvantitative analyser, hvorfor analyseresultater fra tekststykker af forskellig længde godt kan
sammenlignes, idet der er tale om procentuelle observationer. De udvalgte delemner bliver
ydermere behandlet i flere forskellige afsnit i brochurerne, så analyserne vil komme til at
blive foretaget på mange forskellige udpluk af teksterne. Analysen vil komme til at omfatte
følgende tekststykker:
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss":
Side 4-13. (2707 ord).
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!":
Side 1, side 3-4, side 6-7. (483 ord).
49
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung":
Side 1-4. (1165 ord).
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?":
Side 3-7, side 9-13. (1328 ord).
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern":
Side 3, linje 24-41, side 4-8, linje 1-14, side 19, linje 27-38, side 20-22, linje1-8. (2689 ord).
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool":
Side 7-8. (332 ord).
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei":
Side 4, side 6-7, side 22-27. I denne brochure strækker tekstdelen "forslag til
adfærdsændring" sig over 30 sider. Jeg har vælgt de første 5 sider (22-27) som
analysegrundlag, fordi jeg ikke mener, at det er nødvendigt at beskæftige mig med samtlige
sider for at få et tilfredsstillende analyseresultat. (1300 ord).
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut":
Side 1-5 (Hele brochuren) (928 ord).
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut":
Side 1-4, linje 16-33, side 5, linje 1-21. (600 ord).
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie":
Side 1-2, side 7-10, side 13-14. (1119 ord).
De udvalgte tekststykker vil være markeret med gul understregning i brochurerne i bilag 1-10.
7.1.3 Sammenfatning
For genren tyske sundhedsinformerende brochurer kan udledes, at de analyserede brochurer
ligner hinanden meget med hensyn til de i brochurerne forekomne deltekster. Men der
forekommer dog enkelte deltekster, som kun findes i enkelte brochurer. Der er dog i en hvis
50
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
grad tale om genrekonventioner, idet en stor del af brochurerne indeholdt følgende 5
deltekster: "Forslag til adfærdsændring", "begrundelse/klinisk dokumentation", "forslag til
yderligere information", "følger af adfærdsændring" og "følger af uændret adfærd". Jeg har
valgt at udføre den tekstinterne sproglige analyse i kapitel 7.2.2 "Tekstintern analyse af 10
tyske sundhedsinformerende brochurer" på de to hyppigst forekomne deltekster – "Forslag til
adfærdsændring" og "begrundelse/klinisk dokumentation".
7.2 Sproglig analyse af 10 tyske sundhedsinformerende brochurer
I de følgende afsnit følger resultaterne af den sproglige analyse af de 10 i mit korpus
indgående tyske sundhedsinformerende brochurer. Hver faktor i den sproglige analyse vil
blive analyseret ved hver tekst og der følger efter såvel den teksteksterne som den tekstinterne
analyse en sammenfatning af analyseresultaterne.
7.2.1 Tekstekstern analyse af 10 tyske sundhedsinformerende brochurer
Den teksteksterne analyse består af følgende 8 faktorer: Afsender, intention, modtager,
medium, tid, sted, anledning og tekstfunktion.
7.2.1.1 Afsender
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss": Afsender af denne tekst er "Verein zur
Förderung der gesunden Ernährung und Diätetik (VFED)". Tekstpruducenterne bag teksten
er Mechthild Müller, Birgit Tollkuhn-Prott og Sven-David Müller, som alle er diætister og
dermed fagmænd.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!": Afsender
at denne tekst er "5am Tag e.V." Det fremgår ikke af teksten, hvem tekstproducenten bag
teksten er, så jeg formoder, at afsender også er tekstproducent.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung": Denne teksts afsender er "Verband für
Ernährung und Diätetik (FVED)". Tekstproducenten er Margret Morlo, som er diætis og
dermed fagmand.
51
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?": Afsender af denne tekst er "Ministerium für
Ernährung und Ländlichen Raum Baden-Württemberg". Tekstproducent er Martina
Ehrenreich, Ministerium für Ernährumg und Ländlichen Raum, hvis stilling og uddannelse
ikke fremgår af teksten.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern":
Afsender af denne tekst er "Erfurter Institut für Nikotinforschung und Raucherentwöhnung".
Lederen af dette institut, dr. med. Knut-Olaf Haustein er producent af teksten og fagmand.
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool": Afsender af denne tekst er
"Deutsche Krebshilfe" og "Deutsches Krebsforschungszentrum". Tekstproducenten for
teksten er Isabell-Annett Beckmann, hvis stilling og uddannelse ikke fremgår af teksten.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei": Afsender bag denne tekst er "Bundeszentrale für
gesundheitliche Aufklärung, Köln. Tekstproducenten fremgår ikke af teksten, men jeg
formoder, af afsender også er tekstproducent.
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut": Afsender for denne tekst er
"Thüringsche Krebsgesellschaft e.V." Tekstproducenten fremgår ikke af teksten, så jeg
formoder, at afsender er tekstproducent.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut": Afsender for denne tekst er "Thüringsche
Krebsgesellschaft e.V." Tekstproducenten fremgår ikke af teksten, så jeg formoder, at
afsender er tekstproducent.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie": Afsender bag
denne tekst er "Arbeitsgemeinschaft dermatologische Prävention" i samarbejde med
"Deutsche Krebshilfe". Tekstproducenten fremgår ikke af brochuren, så jeg formoder, at
afsender også er tekstproducent.
Fælles for alle disse tekster er, at afsender er en institution, som beskæftiger sig det tema, som
dennes brochure omhandler. Ved nogle af teksterne har man nævnt tekstproducenten og for
52
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
mange af teksterne gælder det, at tekstproducenterne er fagfolk. Jeg mener også, at det er
fagfolk, som står bag de tekster, hvor tekstproducenten ikke fremgår tydeligt, da de er
udarbejdet af institutioner, som beskæftiger sig med hver sit fagområde.
7.2.1.2 Intention
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss": Afsenderens intention med teksten er
en appelintention, idet afsender ønsker at få modtager til at indtage en bestemt holdning –
mad skal være sundt/usund mad har en negativ virkning på kroppen – og udføre en bestemt
handling – ændre sine dårlige kostvaner.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!":
Afsenderens intention med teksten er en appelintention, idet afsender ønsker at få modtager til
at indtage en bestem holdning – indtagelse af frugt og grønt er sundt – og udføre en bestemt
handling – spise mere frugt og grønt.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung": Afsenderens intention med teksten er en
appelintention, idet afsender ønsker at få modtager til at indtage en bestemt holdning –
idrætsudøvere har særlige behov mht. kost – og udføre en bestemt handling – følge
brochurens kostvejledninger.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?": Afsenderens intention med teksten er en
appelfunktion, idet afsender ønsker at få modtager til at indtage en bestemt holdning – rigtig
ernæring er vigtig for børns udvikling – og udføre en bestemt handling – give sine børn
ernæringsmæssig korrekt mad/motivere sine børn til at spise sund og ernæringsmæssig
korrekt mad.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern":
Intentionen med teksten er en appelintention, idet afsender ønsker at få modtager til at indtage
en bestemt holdning – rygning er meget usundt/rygning forkorter ens levetid – og udføre en
bestemt handling – holde op med at ryge/ikke begynde at ryge.
53
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool": Afsenderens intention med
teksten er en apellintention, idet afsender ønsker at få modtager til at indtage en bestemt
holdning – rygning er sundhedsskadeligt/ikke cool – og udføre en bestemt handling – ikke
begynde at ryge/holde op med at ryge.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei": Afsenderens intention med teksten er en appelintention,
idet afsender ønsker at få modtager til at indtage en bestemt holdning – rygning har mange
negative følgevirkninger (sygdom, død, hurtigere ældning af huden osv.) – og foretage en
bestemt handling – holde op med at ryge.
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut": Afsenderens intention med
teksten er en appelintention, idet afsender ønsker at få modtager til at indtage en bestemt
holdning – solens stråler er livsnødvendige, men de er samtidig farlige – og foretage en
bestemt handling – tage visse forholdsregler, når man befinder sig i solen.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut": Afsenderens intention bag teksten er en
appelintention, idet afsender ønsker at få modtager til at indtage en bestemt holdning – solens
stråler er livsnødvendige, men de er samtidig farlige – og foretage en bestemt handling – tage
visse forholdsregler, når man befinder sig i solen.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie": Intentionen bag
teksten er en appelintention, idet afsender ønsker at få modtager til at indtage en bestemt
holdning – mennesket har brug for solens stråler, men overdreven solbadning er meget farlig
– og få modtager til at foretage en bestemt handling – tage visse forholdsregler, når de
befinder sig i solen, og undgå solskoldning.
Der er ved samtlige tekster tale om samme form for intention – appelintention, hvor afsender
ønsker at påvirke modtager. Men det er selvfølgelig forskelligt, hvad afsender ønsker at
påvirke modtager til at gøre.
54
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
7.2.1.3 Modtager
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss": Modtager for denne tekst er den
almindelige tysker, som har interesse i at få viden om ernæring. Modtager skal besidde en
ønske om at modtage information, da han/hun selv skal rekvirere brochuren via f.eks.
Internettet. Forholdet mellem afsender og modtager er asymmetrisk, fordi teksten er skrevet af
fagfolk og modtager er den almindelige borger, som ikke besidder samme baggrundsviden om
ernæring som afsender.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!": Modtager
for denne tekst er den almindelige tysker, som har en interesse i af modtage viden om
ernæring. Modtager har en interesse i ernæring, for brochuren skal man selv rekvirere via.
F.eks. Internettet. Forholdet mellem afsender og modtager er asymmetrisk, fordi afsender og
modtager ikke besidder samme viden og ernæring, idet afsender er fagmand og modtager er
lægmand.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung": Modtager for denne tekst er idrætsudøvere,
som har interesse i ernæring for idrætsudøvere. Forholdet mellem afsender og modtager er
asymmetrisk, idet afsender er fagmand og derfor besidder større viden om ernæring end
modtager, som er lægmand.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?": Modtager for denne tekst er tyske forældre,
som er interesserede i at give deres børn en ernæringsmæssig korrekt kost. Forholdet mellem
afsender og modtager er asymmetrisk, fordi afsender, som er fagmand, besidder en større
baggrundsviden om ernæring til børn end modtager, som er lægmand.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern":
Modtagerne for denne tekst er tyske skoleelever og deres forældre, hvilket fremgår direkte af
brochurens titel. Forholdet mellem afsender og modtager er asymmetrisk, fordi afsender er
fagmand og har større viden om rygningens skadelige virkninger og rygeafvænning end
modtager, som er lægmand.
55
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool": Modtager for denne tekst er
tyske unge. Forholdet mellem afsender og modtager er asymmetrisk, idet afsender og
modtager ikke har samme viden om rygning og rygeafvænning. Afsender er fagmand og
modtager er lægmand.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei": Modtager for denne tekst er tyske rygere, som ønsker at
holde op med at ryge. Forholdet mellem afsender og modtager er asymmetrisk, idet afsender,
som er fagmand, besidder en større viden om rygeafvænning og rygning end modtager, som
er lægmand.
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut": Modtager for denne tekst er
alle tyskere. Forholdet mellem afsender og modtager er asymmetrisk, fordi afsender er
fagmand og besidder en større viden om solens skadelige virkninger end modtager, som er
lægmand.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut": Modtager for denne tekst er alle tyskere.
Forholdet mellem afsender og modtager er asymmetrisk, fordi afsender er fagmand og har en
større viden om solens skadelige virkninger end modtager, som er lægmand.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie": Modtager for
denne tekst er alle tyskere. Forholdet mellem afsender og modtager er asymmetrisk, fordi
afsender er fagmand og besidder en større viden om solens skadelige virkninger end
modtager, som er lægmand.
Der er ved alle 10 tekster tale om et asymmetrisk forhold mellem afsender og modtager, da
afsender ved samtlige tekster er fagfolk og modtager er den almindelige tysker, som er
lægmand.
7.2.1.4 Medium
Ved samtlige tekster i korpus er der tale om skriftlig kommunikation, som finder sted via
kanalen informationsbrochure. Alle brochurer giver modtageren mulighed for at gøre brug af
56
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
mundtlig kommunikation, idet der i alle brochurer findes en telefonnummer, hvor modtager
kan henvende sig med spørgsmål og få yderlige information om det pågældende emne.
7.2.1.5 Tid
Der er ikke datoer i brochurerne, så jeg kan ikke med bestemthed fastslå, hvornår teksterne er
publiceret, men de er alle bestilt via Internettet i november måned 2002, så de kan betragtes
som værende nutidige.
7.2.1.6 Sted
Gældende for alle brochurerne er, at de stammer fra tyskland. Derfor har stedet for teksten
ikke nogen betydning i sammenligningen at de 10 tekster.
7.2.1.7 Anledning
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss": Motivationen til brochuren er, at flere
og flere tyskere spiser for usundt og derfor lider af ernæringsbetingede sygdomme som
diabetes, forhøjet blodtryk osv.. Motivationen til teksten fremgår direkte af teksten på side 1:
"Steigende Kosten im Gesundheitswesen durch Zunahme von ernährungsbedingten
Erkrankungen wie Diabetes mellitus, Bluthochdruck, Fettstoffstörungen, Gicht und
Verdauungsstörungen zeigen aber, dass wir umdenken müssen. Unbewußt machen wir Fehler
in der Zusammenstellung und Zubereitung der Mahlzeiten".
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!":
Motivationen til teksten er, at tyskerne spiser for lidt frugt og grønt, og forskningen har vist,
at indtagelse af frugt og grønt mindsker risikoen for kræft og andre sygdomme. Motivationen
fremgår direkte i teksten på brochurens første side: "5 Portionen Obst und Gemüse am Tag
können dazu beitragen, das Risiko für Krebs und andere Krankheiten deutlich zu
reduzieren…… Da aber Obst und Gemüse viel zu selten auf den Tisch kommen, startet der
Bundesrepublik eine bislang einmalige Gesundheitskampagne"
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung": Motivationen til teksten fremgår ikke tydeligt
af teksten, men da teksten omhandler idrætsudøveres ernæringsmæssige behov, må
57
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
motivationen til teksten bestå i, at ikke alle idrætsudøvere er bekendt med sine
ernæringsmæssige behov.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?": Motivationen til teksten er, at mange forældre
er bekymrede over, om deres børn får det rigtige at spise. En yderligere motivationsfaktor til
teksten er, at der findes mange modsigende informationer om ernæring til børn, hvilket
forvirrer forældrene. Motivationen til teksten er nævnt i teksten på side 1: "Essen ist eine
herrliche Sache. Doch viele Eltern sind genervt, wenn es um das Thema Essen mit Kindern
geht. Jeder kennt Berichte über das Was und Wie der Kinderernährung, doch vielfach sind
die Informationen widersprüchlich".
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern":
Motivationen til denne tekst er, at der hvert år dør 110.000 mennesker i Tyskland pga.
tobaksrygning. I teksten ses motivationen i brochurens 1. afsnit: "In Deutschland sterben
jeden Tag 309 Menschen an den unmittelbaren Folgen der Tabakrauchs. Da 97% aller
Raucher Zigaretten rauchen, gehen diese Toten vor allem auf das Konto von Zigaretten. Auf
ein Jahr umgerechnet sind das 110.000 Tabaktote".
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool": Motivationen til teksten er,
at mange unge begynder at ryge uden at tænke over konsekvenserne. I teksten nævnes
motivationen på side 3, brochurens første side: "Wir wissen, dass gerade für junge Leute
Rauchen oft einfach dazu gehört und dass sie damit verbundene Risiken verdrängen: ganz auf
später".
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei": Motivationen til denne tekst er, at rygning er årsag til
sygdom og død for mange mennesker. Denne motivation nævnes i teksten på side 4:
"Rauchen ist eine der wichtigsten Einzelursachen für vorzeitiges und gehäuftes Auftreten von
Krankheit, Invalidität und Tod.... Neun von Zehn Lungenkrebstoten wared starke Raucher.
Mehrere Zehntausend Todesfälle durch Krebs werden aus wissenschaftlicher Sicht dem
Rauchen angelastet".
58
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut": Motivationen til teksten er,
at overdreven solbadning kan give skader på huden og føre til hudkræft. Dette nævnes i
brochuren på side 2, som er brochurens første side: "Durch wiederholte Sonnenbrände
summieren und festigen sich die danach angerichteten Schäder in der Hautzellen: Die Folge
davon ist vorzeitiges Hautalterung – und unter Umständen sogar Hautkrebs".
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut": Motivationen til denne tekst er den samme som
ved tekst 8. Motivationen nævnes på side 3: "Bei häufigen Sonnenbaden altert die Haut
schneller; Anzeichen sind Falten, Altersflecken und durchscheinende Pergamenthaut. Brennt
die Sonne auf der Haut, bekommen wir Sonnenbrand: dabei werden die Zellen der Haut
geschädigt. Häufen sich diese Schäden, kann die Haut sie nicht mehr reparieren".
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie": Motivationen
til teksten er ændringerne i ozonlaget, som gør solens stråler endnu farligere, hvilket mange
mennesker ikke tager alvorligt samt at folk ikke tager faren ved solskoldning alvorligt.
Motivationen til teksten fremgår at tekstens siderne 1-2: "Eine der Ursachen dafür liegt in der
steten Abnahme der Ozonschicht, die jedem Winter ihren medienwirksamen Höhenpunkt mit
dem Ozonloch über der Antarktis und der Schwächung der Ozonschicht über der Nordsee
erreicht. .... auf lange Sicht kann die Haut sogar so sehr geschädigt werden, dass in ihr nach
Jahren Hautkrebs entsteht. Eine Gefahr, die von zu vielen Menschen immer noch nicht ernst
genommen wird".
Det er et fælles træk for langt størstedelen af brochurerne, at motivationen til teksten er nævnt
i teksten. I 6 af de 9 brochurer, hvor motivationen er nævnt, nævnes motivationen på
brochurens første side. Kun en af de 10 brochurer nævner ikke motivationen til teksten i
brochuren.
7.2.1.8 Tekstfunktion
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss": Tekstens kommunikative funktion er
en blanding af informationsfunktion og appelfunktion, hvor appelfunktionen er langt stærkest.
At afsender vælger at bringe en del information om ernæring og de negative konsekvenser af
forkert ernæring understøtter appelfunktionen, idet afsender via de mange informationer
59
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
ønsker at appellere til, at modtager ændrer sine dårlige kostvaner. Der er i teksten mange
eksempler på appelfunktionen: "Probieren Sie Vollkornsudeln und- reis oder Getreide (Hirse,
Fünf-korn-Getreide) als Beilage für Aufläufe und Gemüsepfanne auf!" (side 4), "Raumen Sie
Ihre Kühlschrank auf!" (side 9), "Probieren Sie öfter eine Gemüsemahlzeit aus!" (side 9),
"Führen Sie ein "Ernährungstagesbuch". Scheuen Sie die Arbeit nicht und überwinden Sie
sich, aufzuschreiben was Sie gegessen haben. Alles natürlich, auch zwei Plätzen
zwischendurch" (side 15).
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!": Tekstens
kommunikative funktion er en blanding af informationsfunktion og appelfunktion, hvor
appelfunktionen er overvejende. At teksten informerer om indtagelse af frugt og grønt
understøtter appelfunktionen, idet man via informationer om emnet ønsker, at modtager
ændrer sine kostvaner og begynder at spise mere frugt og grønt. Der findes i teksten mange
eksempler på appelfunktionen: "Verwenden Sie als Portionsgröße Ihre Hand bzw. Ihre
Hände" (side 5), "Entdecken Sie den Spaß an Obst und Gemüse. Werden Sie kreativ,
probieren Sie Neues aus!" (side 5).
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung": Tekstens kommunikative funktion er en
blanding af informationefunktion og appelfunktion. Teksten er primært informerende og
indeholder ingen eksempler på appelfunktionen. Alligevel bærer teksten præg af
appelfunktion, idet afsender via information om ernæring forsøger at få modtager til at følge
brochurens anvisninger og ændre sine kostvaner.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?": Tekstens kommunikative funktion er en
blanding af informationsfunktion og appelfunktion, hvor appelfunktionen er overvejende. At
afsender vælger at informere om ernæring til børn virker understøttende for appelfunktionen,
idet man ved hjælp af information om emnet ønsker at ændre modtagers vaner. Der er i
teksten mange eksempler, hvor appelfunktionen kommer til udtryk: "Geben Sie ihm täglich –
besser noch zu jeder Hauptmahlzeit – aus jeder Lebensmittelgruppe mindestens ein
Lebensmittel " (side 7), "Wechseln Sie innerhalb jeder Lebensmittelgruppe ab" side 7),
"Bieten Sie deshalb auch Ihrem Kind neben den Hauptmahlzeiten zwischendurch etwas zu
60
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
essen an und geben Sie ihm ein Pausenvesper für den Kindergarten der die Schule mit" (side
12), "Verwenden Sie Salt sparsam" (side 13).
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern":
Tekstens kommunikative funktion er en blanding af informationsfunktion og appelfunktion,
hvor appelfunktionen er langt stærkest. At afsender af teksten vælger at informere om
rygningens skadelige virkninger virker understøttende for appelfunktionen, idet afsender
ønsker at ændre modtagerens vaner via information om emnet. Teksten indeholder kun få
eksempler på den direkte appelfunktion: "Verlassen Sie sich nicht daran, durch Reduzierung
den Rauchstop zu erreichen" (side 21). Selv om teksten er meget informerende og meget lidt
appellerende, er jeg alligevel af den mening, at appelfunktionen er overvejende, fordi formålet
med de mange informationer om rygningens skadelige virkninger er at appellere til modtager
om ikke at begynde at ryge eller at holde op med at ryge.
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool": Tekstens kommunikative
funktion er en blanding af informationsfunktion og appelfunktion, hvor appelfunktionen er
den overvejende funktion. De mange informationer om rygning og rygestop virker
understøttende for appelfunktionen, fordi afsender ved hjælp af disse informationer ønsker, at
modtager ændrer sine vaner. Der er i teksten mange eksempler på appelfunktionen: "Sag nein
zur Kippe!" (side 1), "Mach allen Freunden deutlich, was DU vorhast, damit niemant wagt,
DIR nochmal eine Zigarette anzubieten!" (side 7), "Beschäftige Deine Hände mit Dingen zum
"Herumspielen"" (side 8).
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei": Tekstens kommunikative funktion er en blanding af
informationsfunktion og appelfunktion, hvor appelfunktionen er overvejende. At afsender af
teksten vælger at informere om rygning og rygestop virker understøttende for
appelfunktionen, idet afsender ved hjælp at den mange informationer ønsker at få modtager til
at ændre sine vaner og holde op med at ryge. Der er i teksten mange eksempler på
appelfunktionen: "Auf jeden Fall sollten Sie Ihre persönlichen Grunde "pro und kontra
rauchfrei" zusammenfassen" (side 6), "Mit diesen Aktivitäten sollten Sie jetzt ganz gezielt
Ihren "rauchfrei-start" unterstützen" (side 22), "Probieren Sie es aus" (side 23), "Überlegen
Sie gemeinsam, wie man Sie positiv motivieren könnte" (side 31).
61
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut": Tekstens kommunikative
funktion er en blanding af appelfunktion og informationsfunktion, hvor appelfunktionen er
stærkest. De mange informationer om solens skadelige virkninger understøtter
appelfunktionen, idet afsender anvender informationerne med formålet at få modtager til at
ændre sine vaner med hensyn til solbadning. Der findes i teksten mange eksempler på
appelfunktionen: "Vermeiden Sie jede Rötung der Haut" (side 4), "Meiden Sie vor allem die
Mittagssonne zwischen 11 und 15 Uhr" (side 4), "Suchen Sie in den ersten Urlaubstagen
möglichst den Schatten auf" (side 4), "Benutzen Sie Sonnencremes mit einem Ihren Hauttyp
entsprechenden Lichtschutzfaktor" (side 4).
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut": Tekstens kommunikative funktion er en blanding
at appelfunktion og informationsfunktion. Afsender bruger primært information om sol og
hudkræft til at appellere til modtager om at ændre sine vaner med hensyn til solbadning.
Teksten indeholder ingen eksempler på den direkte appel til modtager.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie": Tekstens
kommunikative funktion er en blanding af appelfunktion og informationsfunktion, hvor
appelfunktionen er stærkest. De mange informationer om solens skadelige virkninger
understøtter appelfunktionen, idet afsender anvender informationerne med formålet at få
modtager til at ændre sine vaner med hensyn til solbadning. Der findes i teksten mange
eksempler på appelfunktionen: "Kleiden Sie es statt dessen sonnengerecht, und nutzen Sie die
schwächere Morgen- und Nachmittagssonne für Unterhaltungen im Freien" (side 4), "Halten
Sie deshalb Maß, vermeiden Sie zu intensive und direkte Sonnenbestrahlung" side 15),
"Vermeiden Sie einfach jede Rötung der Haut" (dside 19), "Versichten Sie darüber hinaus auf
ganzjährige Dauerbräune" (side 17).
Den kommunikative funktion er ved alle teksterne en blanding af appelfunktion og
informationsfunktion. I alle tekster er det den appellerende funktion, som er langt
overvejende. Fælles for teksterne er, at afsender benytter sig af brugen af mange
informationer til at appellere til modtager om at ændre deres vaner. Der findes i 7 af de 10
tekster mange eksempler på appelfunktionen.
62
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
7.2.1.9 Sammenfatning
Sammenfattende på den teksteksterne har jeg kunnet fastslå, at der med hensyn til de
teksteksterne faktorer hersker stor overensstemmelse mellem de 10 analyserede brochurer.
Fælles for alle disse brochurer er, at afsender er en institution, som beskæftiger sig det tema,
som dennes brochure omhandler. Ved nogle af teksterne har man nævnt tekstproducenten og
for alle disse gælder det, at tekstproducenterne er fagfolk. Der er for alle brochurernes
vedkommende tale om samme form for intention – appelintentionen, hvor afsender ønsker at
påvirke modtager. Det er selvfølgelig forskelligt fra brochure til brochure, hvad afsender
ønsker at påvirke modtager til at gøre, da brochurerne omhandler forskellige temaer. Der er
ved alle 10 tekster tale om et asymmetrisk forhold mellem afsender og modtager, da afsender
ved samtlige tekster er fagfolk og modtager er den almindelige tysker, som er lægmand. Det
er ydermere et fælles træk for langt størstedelen af brochurerne, at motivationen til teksten er
nævnt i selve teksten. I 6 af de 9 brochurer, hvor motivationen er nævnt, nævnes motivationen
på brochurens første side. Kun i en af de 10 brochurer vælger afsender ikke direkte at nævne
motivationen til teksten i brochuren. Den kommunikative funktion er ved alle teksterne en
blanding af appelfunktion og informationsfunktion. I alle tekster er det den appellerende
funktion, som er langt overvejende. Fælles for teksterne er, at afsender benytter sig af brugen
af mange informationer til at appellere til modtager om at ændre deres vaner. Der findes i 7 af
de 10 tekster mange eksempler på appelfunktionen.
7.2.2. Tekstintern analyse af 10 tyske sundhedsinformerende brochurer
Den tekstinterne analyse består af følgende 5 faktorer: Tema, nonverbale elementer, ordvalg,
syntaks og stilistiske virkemidler.
7.2.2.1. Tema
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss": Tekstens tema er sund ernæring,
hvilket fremgår direkte af brochurens titel.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!": Tekstens
tema er indtagelse af frugt og grønt og beskrivelse af en sundhedskampagne. Begge disse
temaer fremgår af brochurens titel.
63
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung": Tekstens tema er ernæring til sportsudøvere.
At teksten omhandler ernæring fremgår direkte af brochurens titel, hvorimod det først fremgår
af brochurens første afsnit, at det drejer sig om ernæring til idrætsudøvere.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?": Tekstens tema er ernæring til børn, hvilket
fremgår af samspillet mellem brochurens titel og forsidens billede.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern":
Tekstens tema er rådgivning om rygning, hvilket fremgår direkte af brochurens titel.
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool": Tekstens tema er rygning,
hvilket fremgår direkte af brochurens titel.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei": Tekstens tema er rygestop, hvilket fremgår direkte af
brochurens titel.
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut": Tekstens tema er
solbeskyttelse, hvilket fremgår direkte af brochurens titel.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut": Tekstens tema er sol og beskyttelse. Temaet
fremgår ikke af brochurens titel, men derimod af overskrifterne på de enkelte afsnit i
brochuren. Temaet kan dog også udledes af samspillet mellem brochurens titel og forsidens
billede, som er en skinnene sol.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie": Tekstens tema
er solens skadelige virkninger, hvilket indirekte fremgår af brochurens titel.
Det er gældende for samtlige 10 brochurer, at temaet fremgår af brochurens titel eller forside,
således at temaet allerede er kendt for modtageren, i det øjeblik han/hun ser brochurens
forside. Dette har til formål at vække modtagerens interesse for brochuren. Det er typisk for
denne type brochurer, at de udover at være tilgængelige via Internettet ofte er at finde i f.eks.
lægens venteværelse eller på apoteket sammen med mange andre brochurer om f.eks. sygdom
64
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
og behandling. Havde temaet for brochurerne ikke fremgået af forsiderne, ville modtager
måske slet ikke åbne brochuren. Er man ryger og ønsker at holde op med at ryge, åbner man
ikke en tilfældig brochure, men man tager den brochure, som omhandler lige netop rygestop.
7.2.2.2. Nonverbale elementer
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss": Teksten indeholder mange nonverbale
elementer. Først og fremmest indeholder teksten mange billeder af madvarer, som har en
tekstsupplerende funktion, idet de er placeret i forbindelse med tekst omhandlende de
pågældende madvarer. Teksten indeholder ydermere mange punktopstillinger, som er placeret
i tekstbokse med forskellige farver. Derudover er der også gjort brug af tabeller, som ligeledes
er i farver. Punktopstillingerne og tabellerne har en delteksterstattende funktion, idet de
erstatter en tekst. Man har f.eks. erstattet en tekst om idealvægt på side 17 i brochuren med en
tabel, som er mere overskuelig af forstå og hurtigere af læse, end en længere tekst ville være.
Med hensyn til tekstens layout, som har en tekstledsagende funktion, indeholder teksten
mange overskrifter, som er i skrevet i en større skriftstørrelse, med fed og i farver. Derudover
starter hvert nye kapitel i brochuren med første bogstav i en større skriftstørrelse end den
øvrige tekst. De i teksten anvendte nonverbale elementer tjener det formål at gøre teksten
overskuelig og let tilgængelig for modtager. Samtidig er formålet med brug af billeder, farver
og fed skrift at vække modtagerens interesse.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!": Der er i
teksten mange eksempler på nonverbale elementer. Teksten indeholder mange farverige
billeder af frisk frugt og grønt. Billederne har en tekstsupplerende funktion. Tekstens layout er
meget farverigt og der er udelukkende anvendt farver til skrift og billeder i brochuren.
Brochurens billeder fylder mere end teksten. Brugen af de mange farver har til formål at
vække modtagerens interesse. De mange flotte billeder af frisk frugt og grønt tjener ydermere
formålet af give læseren lyst til at spise frugt og grønt og altså følge brochurens anvisninger.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung": Teksten indeholder billeder af sportsfolk og
madvarer. Disse billeder har en tekstledsagende funktion. Der er dog meget mere tekst i
brochuren end billeder. Teksten indeholder ydermere punktopstilling, som har til formål at
gøre teksten overskuelig og hurtig at læse. Tekstens overskrifter er skrevet med blå skrift og i
65
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
en større skriftstørrelse end den øvrige tekst. Formålet med brugen af billeder og farvede
overskrifter er at vække modtagerens interesse.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?": Teksten indeholder billeder og tegninger, som
har en tekstsupplerende funktion. Ydermere gør teksten brug af tabeller, som har en
delteksterstattende funktion og bidrager til at gøre teksten let forståelig og hurtig at læse.
Billederne har også til formål at vække modtagerens interesse. Teksten indeholder også
mange overskrifter, som også bidrager til at gøre teksten overskuelig og interessant for
modtageren. Også brugen af punktopstillinger som erstatning for en længere sammenskrevet
tekst har til formål at lette læsningen af teksten.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern":
Teksten indeholder mange eksempler på nonverbale elementer. Der er billeder og tegninger i
teksten, som har en tekstsupplerende funktion. Derudover er der mange farvede tabeller i
teksten, som også har en tekstsupplerende funktion. Teksten gør også brug af
punktopstillinger, som har en delteksterstattende funktion og bidrager til at gøre teksten let
læselig for modtageren.
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool": Der er mange billeder i
teksten, som har en tekstsupplerende funktion og har til formål at vække modtagerens
interesse. Teksten er skrevet i mange forskellige skriftstørrelser og farver, hvilket har til
formål at gøre brochuren spændende for læseren. Brugen af punktopstilling har en
delteksterstattende funktion og bidrager til at gøre højne overskueligheden af teksten.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei": Teksten indeholder mange tegninger, som har en
tekstsupplerende funktion. De mange farverige tegninger bidrager ydermere til at vække
modtagerens interesse. Teksten gør brug af punktopstillinger, som er delteksterstattende og
bidrager til at gøre teksten overskuelig. Overskrifter er skrevet i en skriftstørrelse, som er
større end i den øvrige tekst, hvilket også bidrager til at gøre teksten overskuelig og vække
modtagerens interesse.
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut": Teksten gør brug af farverige
billeder og tegninger, som har en tekstsupplerende funktion og virker som interessevækker.
66
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Punktopstillinger og en tabel er brugt i teksten for at højne overskueligheden og erstatte
deltekster. Tekstens overskrifter er skrevet i farver og i en større skriftstørrelse end den øvrige
tekst, hvilket bidrager til at gøre teksten overskuelig og interessant.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut": Der er ikke gjort brug af billeder i brochuren, hvis
man ser bort fra billedet på forsiden, som i samspil med brochurens titel har til formål at røbe
brochurens tema. Teksten er skrevet i sort og grøn skrift. Alle tekstens overskrifter er grønne
og skrevet i en større skriftstørrelse end den øvrige tekst. Der er gjort brug af
punktopstillinger, som har en delteksterstattende funktion og bidrager til at gøre teksten
overskuelig og let forståelig. Punktopstillingerne er placeret i farvede bokse, som gør, at de
bliver fremhævet.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie": Teksten
indeholder billeder og tegninger, som har en tekstsupplerende funktion. Man har valgt at
bruge billeder i sort/hvid, hvorimod tegningerne er i farver.Tekstens overskrifter er skrevet
med en større skrifttype end den øvrige tekst. Man har ydermere valgt at placere
overskrifterne lidt utraditionelt, da de er placeret inde i selve teksten. Dette bidrager sammen
med billederne og tegningerne til at vække modtagerens interesse for teksten. Noget af teksten
er placeret i gule og røde tekstbokse, hvilket bidrager til at fremhæve teksten og dermed fange
modtagerens opmærksomhed. Der er også gjort brug af punktopstilling, som er
delteksterstattende og dermed bidrager til at højne overskueligheden og lette læsningen af
teksten.
Sammenfattende kan jeg konkludere, at man ved samtlige brochurer benytter sig af brugen af
nonverbale elementer til at fange modtagerens opmærksomhed samt til at gøre teksten lettere
at læse og forstå. Brugen af overskrifter i farver og/eller store skrifttyper kan siges at være
kendetegnende for samtlige 10 brochurer. Det er også karakteristisk for brochurerne, at man
gør brug af forskellige former for tabeller og punktopstillinger for at gøre teksten kort og let
læselig. Der er i størstedelen af brochurerne gjort brug af mange farverige billeder som
blikfang. Kun en enkelt brochure gør brug af sort/hvid billeder og en anden brochure har slet
ingen billeder bort set fra på forsiden. Da 8 af brochurerne gør brug af farverige billeder, vil
jeg dog alligevel konkludere, at brugen af farverige billeder er karakteristisk for genren.
67
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
7.2.2.3. Ordvalg
Overordnet vil jeg kategorisere sproget i alle 10 tyske sundhedsinformerende brochurer som
værende alment sprog. I bilag 13: Fagudtryk findes en oplistning af de i brochurerne fundne
fagudtryk. Gældende for alle brochurerne er, at de kun indeholder meget få fagudtryk og langt
størstedelen at de anvendte fagudtryk hører til i den på side 34 i nærværende speciale nævnte
gråzone, da der er tale om ord, som ganske vist tilhører en bestemt faggruppe, men, da de
også ofte bruges i daglig tale og i f.eks. pressen, nærmere bliver en del af almen sproget frem
for fagsproget. Som eksempler på fagudtryk kan følgende udtryk nævnes: Bakterien,
Blutdruck, Reizstoffe, Selen, Stoffwechselprozesse, Testosteron, Calcium (eksemplerne
stammer fra forskellige brochurer). Der forekommer dog også enkelte eksempler på
fagudtryk, som ikke anvendes så ofte i daglig tale og derfor kan karakteriseres som værende
egentlige fagudtryk. Det drejer sig om ord som: Elektrolytersatz, Glykogenspeicher, Acrolein,
Hämoglobin, Maleinhydrazin, Met-Hämaglobin, FCKW-Verbot. Selv om der forekommer
enkelte fagudtryk i brochurerne, vil jeg dog karakterisere sproget i teksterne som værende
alment sprog, idet der heller ikke er gjort brug af territorialt sprog, kronologisk sprog eller
fremmedord, som er andre former for specielt sprog.
Substantiver
I forbindelse med analysen af substantiverne i de 10 brochurer har jeg første undersøgt,
hvorvidt de i teksterne anvendte substantiver overvejende er abstrakte eller konkrete og jeg er
kommet frem til følgende fordeling:
Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Abstrakte
24,4
Substantiver
konkrete
75,6
Substantiver
51,4
56,2
47,5
52,7
69,5
77,8
63,3
63,9
62,3
48,6
53,8
52,5
47,3
30,5
22,2
36,7
36,1
37,7
Tabel 1: Fordeling af substantiver (Bilag 13: Substantiver)
Som det fremgår af ovenfor viste tabel spænder procentdelen af abstrakte substantiver fra
24,4% til 77,8%, hvilket er en temmelig stor forskel. Jeg mener dog godt alligevel, at man kan
udlede noget generelt om fordelingen af substantiver. For langt størstedelen af brochurernes
vedkommende er de anvendte substantiver overvejende abstrakte, idet 8 ud af 10 brochurer
68
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
ligger over 50%. Derfor kan man sige, at det er typisk for sundhedsinformerende brochurer at
anvende flest abstrakte substantiver.
Dernæst har jeg undersøgt brugen af komposita og verbalsubstantiver i brochurerne og er
kommet frem til følgende fordeling:
Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Substantiver
Substantiver
%
Komposita
Komposita
%
Komp. Komposita
Komp. Komposita
%
Verbalsubstantiver
Verbalsubstantiver
%
901
142
308
345
693
95
436
248
161
289
33,3
29,4
26,4
26
25,8
19,1
23,3
26,7
26,8
25,8
315
33
140
105
161
22
102
86
31
99
35
23,2
45,4
30,4
23,2
23,2
23,4
34,7
19,3
34,3
26
3
19
10
8
1
10
4
7
5
8,3
9,1
13,6
9,5
5
4,5
9,8
4,7
22,5
5
17
12
59
34
101
12
86
47
15
22
5,4
8,4
19,1
9,9
14,6
12,6
19,7
18,9
9,3
22,2
Tabel 2: Substantivernes karakter (Bilag 13: Substantiver)
Ser vi først på antallet af substantiver i teksterne, kan vi slå fast, at substantiverne udgør fra
ca. 20% til ca. 30% af ordene i teksterne, men 6 ud af 10 brochurer indeholder ca. 25%
substantiver, hvilket ikke kan siges at være mange. Hvorvidt stilen i teksten er nominalstil,
kan ikke afgøres på baggrund af antallet af substantiver alene, men beror i høj grad også på
antallet af verber. Derfor vil jeg komme nærmere ind på begrebet nominalstil, når jeg
beskriver verberne i teksterne.
Hvad angår brugen af komposita i teksterne ligger fordelingen på mellem ca. 20% og ca.
45%. Det skal dog nævnes, at kun en enkelt tekst indeholder 45% komposita. For størstedelen
af teksterne gælder det, at mellem 20% og 30% af substantiverne består af komposita.
Generelt for kompositaene kan det siges, at de for langt størstedelens vedkommende er
simple, idet de kun består af 2 substantiver. De komplekse komposita udgør for de fleste
69
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
brochurers vedkommende under 10% af kompositaene. Nedenfor ses eksempler på de i
teksterne fundne komposita og komplekse komposita.
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss":
Komposita: Alufolie, Bratgerichte, Currypulver, Dessertschlüssel, Fruchtgetränke.
Komplekse komposita: Fleischmahlzeit, Lebensmitteltabellen, Milchmixgetränke,
Schadstoffbelastung, Seefischfilet.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!":
Komposita: Krebsrisiko, Fruchtsäften, Salatteller, Trockenfrüchten, Tagesziel.
Komplekse komposita: Herz-Kreislauf-Erkrankungen, Blutzuckerwerte.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung"
Komposita: Acerolasaft, Ausdauersportler, Eisenpräparaten, Magnesiumpräparaten,
Hülsenfrüchte.
Komplekse komposita: Apfelsaft-Schorle, Blutzuckeranstieg, Mineralstoffmengen,
Kochsalzmengen, Nährstoffkonzentrate.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?"
Komposita: Abendessen, Durstlöscher, Frischgewicht, Getreideprodukte, Körperfunktionen.
Komplekse komposita: Fettgehaltstufe, Lebensmittelkreis, Lebensmittelgruppen,
Zwischenmahlzeit.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern"
Komposita: Ablenkungsmöglichkeiten, Atemgift, Bausteine, Flimmerhärchen, Jahrbuch.
Komplekse komposita: Herz-Kreislauf-System, Nichtraucherlunge, Sauerstoffreserven,
Stoffwechselprozess.
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool"
Komposita: Aschenbecher, Mineralwasser, Computerprogramm, Feuerzeuge, Notfallen.
Komplekse komposita: Rauch-Freiheit.
70
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei"
Komposita: Appetitgefühle, Ausdauertraining, Bewegungsarten, Familienkreis, Kinderärztin.
Komplekse komposita: Ausdauersportarten, Denksportaufgaben, Herz-KreislaufErkrankungen, Rauchfrei-Sparbüsche.
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut"
Komposita: Alkoholkonsum, Berufsaktivitäten, Hautbräunung, Schutzfaktor, Sonnenbrille.
Komplekse komposita: Früherkennungsuntersuchungen, Gebärmutterhalskrebs,
Krebserkennungsprogramm.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut"
Komposita: Alarmglocken, Bräunungsgeräte, Kopfbedeckung, Pergamenthaut, Sandpapier.
Komplekse komposita: Krebsfrüherkennungsuntersuchungen, Lichtschutzfaktor, HautkrebsRisiko, UVA-Hoch-Leistungsgeräte, Sonnenschutzmittel.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie"
Komposita: Alkoholbasis, Freizeitverhalten, Erwachsenenhaut, Jahreszeit, Schutzfunktion.
Komplekse komposita: Fluorchlorkohlenwasserstoff, Lichtschutzfaktor, Sonnenbrandgefahr,
Vierklassengesellschaft.
Idet kun en meget lille del af kompositaene består af komplekse komposita, bidrager brugen
af komposita ikke til at gøre teksterne svære at læse for målgruppe, som består af lægmænd.
Vender vi os nu brugen af verbalsubstantiver ses det af tabellen, at der er stor forskel i antallet
af verbalsubstantiver de 10 tekster imellem. Antallet svinger fra ca. 5% til ca. 20%.
Størstedelen af teksterne indeholder dog under 20% verbalsubstantiver, hvilket ikke er et stort
antal verbalsubstantiver, hvorfor brugen af verbalsubstantiver i disse tekster ikke gør teksterne
svære at læse for målgruppen, som består af lægmænd. Nedenfor ses eksempler på de i
teksterne fundne verbalsubstantiver.
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss"
Verbalsubstantiver: Braten, Dämpfen, Grillen, Dosierung, Regulierung.
71
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!"
Verbalsubstantiver: Krebsentstehung, Leistung, Luftverschmutzung, Obstverzehr,
Gemüseverzehr.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung"
Verbalsubstantiver: Abhilfe, Atmung, Bedeutung, Belastung, Ergänzung.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?"
Verbalsubstantiver: Aufbau, Bedeutung, Entwicklung, Erhitzen, Zusammensetzung.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern"
Verbalsubstantiver: Abneigung, Beendigung, Beratung, Aufhören, Einatmen.
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool"
Verbalsubstantiver: Selbstbestätigung, Rauchen, Herumspielen, Aufhören, Annerkennung.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei"
Verbalsubstantiver: Bergwandern, Belastung, Flirten, Puzzeln, Regulation.
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut"
Verbalsubstantiver: Ausgeglichenheit, Bedeutung, Instansetzung, Husten, Urinieren.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut"
Verbalsubstantiver: Anzeigen, Baden, Heilung, Sonnenbestrahlung, Veränderung.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie"
Verbalsubstantiver: Anwendung, Baden, Erfahrungen, Sonnenstrahlung, Strahlung.
Samlet for brugen af verbalsubstantiver kan det siges, at denne ikke er udbredt i mit korpus,
hvorfor jeg kan konstatere, at udbredt brug af verbalsubstantiver ikke er karakteristisk for
genren tyske sundhedsinformerende brochurer.
72
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Adjektiver
Ser vi på brugen af adjektiver i de 10 tyske sundhedsinformerende brochurer, kan det udfra
nedenstående tabel konstateres, at langt de fleste af de i teksterne forekommende adjektiver er
subjektive, idet mellem ca. 60% og ca. 80% af adjektiverne i teksterne er subjektive
adjektiver. Denne hyppige brug af subjektive adjektiver hænger sammen med teksternes
tekstfunktion, der som tidligere nævnt er appelfunktionen, hvor afsender ønsker at appellere
til modtageren og få ham til at indtage en bestemt holdning og udføre en bestemt handling. De
subjektive adjektiver bruges til at vise afsenderens holdning til temaet og til af påvirke
modtageren.
Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Objektive
Adjektiver
17,7
11,5
40,8
24,3
35,6
33,3
23,3
33,3
27,5
39
Subjektive
Adjektiver
82,3
88,5
59,2
75,7
64,4
66,7
76,7
66,7
72,5
61
Tabel 3: Beskrivelse af adjektiver. (Bilag 14: Adjektiver)
Nedenfor ses en række eksempler på de i teksterne forekommende subjektive adjektiver:
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss"
Subjektive adjektiver: Extrem, Figurfreundlich, Köstlich, Hervorragender, Leckere.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!"
Subjektive adjektiver: Deutlich, Frisch, Sensationell, Unglaublich, Wirkungsvolle.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung"
Subjektive adjektiver: Extremen, Gesunden, Optimale, Vollwertigen, Wirkungsvollste.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?"
Subjektive adjektiver: Ausgewogene, Bedeutendste, Gut, Hochwertige, Süße.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern"
Subjektive adjektiver: Bessernden, Erfolgreiche, Gefährliches, Lebenswichtigen,
Zahlreiche.
73
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool"
Subjektive adjektiver: Besten, Erfolgreichste, Neuen, Praktische, Sofortige.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei"
Subjektive adjektiver: Beruhigen, Falsche, Gemütlichen, Positive, Richtigen
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut"
Subjektive adjektiver: Abnorme, Bedeutendste, Frischen, Gute, Übermäßige.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut"
Subjektive adjektiver: Angenehme, Energiereicher, Großen, Langweiliger, Wesentlicher.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie"
Subjektive adjektiver: Ausreichenden, Bedeutsamere, Extrem, Richtige, Schmerzhafte.
Langt de fleste af adjektiverne i teksterne hører til grupperne sensoriske og kvalificerende
adjektiver. Der er kun ganske få eksempler på klassificerende adjektiver (f.eks.
wissentscheftlich, ärztlich). Der forekommer ingen rationelle adjektiver i teksterne.
Samlet set kan konstateres, at der i tyske sundhedsinformerende brochurer anvendes langt
flere subjektive end objektive adjektiver og at man næsten udelukkende gør brug af sensoriske
og kvalificerende adjektiver.
Verber
Hvad angår verberne, har jeg undersøgt flere forskellige karakteristika. Jeg set på, om der i
teksterne er anvendt flest statiske eller dynamiske verber og på verbernes tempus, modus og
diatese. Endelig har jeg undersøgt brugen af modalverber.
Ser vi først på, hvorvidt de anvendte verber primært er statiske eller dynamiske, fremgår det
af tabel 4: Statiske eller dynamiske Verber, at verberne lang overvejende er dynamiske og
derfor udtrykker en handling. Da teksterne indeholder langt flest dynamiske verber og man
74
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
har undgået brugen af mange verbalsubstantiver og nominaliseringer, vil jeg karakterisere
stilen i teksterne som værende verbalstil og dermed ikke nominalstil.
Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Statiske
verber
40,1
28,9
35,6
41,5
20,2
24,1
21,1
26
31,5
20,9
Dynamiske
verber
59,9
71,1
64,4
28,5
79,8
75,9
78,7
74
68,5
79,1
Fig. 4: Statiske eller dynamiske verber (Bilag 15: Verber)
Hvad angår verbernes tempus fremgår det af nedenstående tabel 5: Verbernes tempora, at der
er anvendt mest præsens i teksterne, idet mellem 70% og 95% af verberne står i præsens. Der
er i teksterne også anvendt en del futurum. Futurum er især anvendt i de afsnit, som
omhandler følgerne af ændret adfærd, hvilke jo ganske naturligt ligger ude i fremtiden. Nogle
af teksterne indeholder også enkelte eksempler på præteritum og perfektum, medens andre
tekster ikke gør det. Derfor vil jeg karakterisere verbernes tempora i tyske
sundhedsinformerende brochurer som værende primær præsens og mindre brug af futurum.
Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Præsens
Præteritum
Perfektum
Futurum
85,6
77,6
72,3
83,1
64,7
83,3
68,4
96,7
95,4
75,6
0,3
1,3
0
0,6
4
3,7
4,7
0,8
0
2
0
7,9
0,6
1,1
8,8
11,1
13,7
0
0
8,5
12,5
13,2
26,2
13,5
22,5
1,9
13,2
2,5
4,6
13,9
Tabel 5: Verbernes tempora
Vender vi os verbernes modi, har jeg konstateret, at langt de fleste verber står i indikativ. Der
er dog også få eksempler på brugen af konjunktiv. Teksterne indeholder udover indikativ også
mange verber i imperativ. Dette gælder for 8 ud af 10 tekster. Imperativen anvendes i
forbindelse med høflige opfordringer til modtageren. Nedenfor ses eksempler på brugen af
imperativ i teksterne:
75
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss"
Beginnen Sie schon beim Einkauf mit der richtigen Auswahl, Nutzen Sie die große und bunte
Auswahl an Gemüsen, Räumen Sie Ihren Kühlschrank auf!, Plane Sie die Fleisch- oder
Fischportion als Beilage im Tagesmenü ein, Probieren Sie öfter eine Gemüsemahlzeit.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!":
Wählen Sie zwischen frisch geerntetem oder tiefgefrorenem Obst und Gemüse, Verwenden Sie
als Portionsgröße Ihre Hände, Stellen Sie sich doch einmal vor, Probieren Sie Neues aus.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung":
Achten Sie auf Herkunft und Verarbeitung der Produkte und werfen Sie ein Blick auf die
Zutatenliste.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?":
Geben Sie ihm täglich – besser noch zu jeden Hauptmahlzeit – aus jeder Lebensmittelgruppe
mindestens ein Lebensmittel, Wechsels Sie innerhalb jeder Lebensmittelgruppe ab, Gehen Sie
sparsam mit Süßigkeiten um, Schauen Sie sich folgende Bilder an!.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern":
Ingen eksempler på imperativ.
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool":
Sag nein zur Kippe!, Mach allem Freunden klar, was Du vorhast, Diskutiere mit Deinem
Körper jedes Mal, Beschäftige deine Hände mit Dingen summ „Herumspielen“, Such Die
jemand, der Dich unterstützt.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei":
Weiten Sie Ihren Aktivitäten weit möglichst aus, Laufen Sie locker an der frischen Luft,
Probieren Sie verschiedene Sports- und Bewegungsarten, Übernehmen Sie sich aber gerade
beim Einstieg nicht.
76
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut":
Vermeiden Sie jede Rötung der Haut, Schützen Sie sich mit sonnendichter Kleidung und einer
geeigneten Kopfbedeckung, Meiden Sie vor allem die Mittagssonne zwischen 11 und 15 Uhr,
Verwenden Sie beim Baden wasserfeste Sonnenschutzmittel.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut":
Ingen eksempler på imperativ.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie":
Gehen Sie deshalb mit einem guten Beispiel voran, Lesen Sie die Packungsbeilage, Bleiben
Sie nicht zu lange in der Sonne, Nutzen Sie T-Shirts und Kopfbedeckung als Sonnenschutz.
Vender vi os verbernes diatese, fremgår det af nedenstående tabel, at verberne overvejende
forekommer i aktiv, idet mellem 75% og 95% af verberne er aktive. Den hyppige brug af
aktive verber hænger blandt andet sammen med, at der i teksterne forekommer mange direkte
henvendelser og anvisninger til læseren, hvorfor man ikke anvender passiv, da agens er vigtigt
og ikke ønskes udeladt. Passiv er især anvendt i de passager, som omhandler den kliniske
dokumentation, hvor der ikke er anvisninger til modtageren men blot skrives om fakta,
undersøgelser osv.
Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Aktive
Verber
89,1
86,8
67,1
87,6
76,1
98,1
85,8
97,6
95,6
84,5
Passive
Verber
10,9
13,2
32,9
12,4
23,9
1,9
14,2
2,4
4,6
15,5
Tabel 6: Verbernes diatese
Jeg har også beskæftiget mig med brugen af modalverber i de sundhedsinformerende
brochurer og er kommet frem til, at denne er meget udbredt, da der i alle brochurerne findes
mange eksempler på modalverber. Det drejer sig især om verberne müssen, können og sollen.
Jeg har også fundet enkelte eksempler på brugen af mögen og dürfen, men da disse ikke er
mange, vil jeg ikke komme nærmere ind på dem. Können er det modalverbum, som
forekommer flest gange i teksterne og det optræder altid i betydningen mulighed. Müssen og
77
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
sollen er også meget anvendt i betydningen opfordring og anbefaling. Nedenfor ses eksempler
på de i brochurerne forekomne modalverber:
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss":
Müssen: Bei Milchproduckten muss dies nicht sein.
Können: Wenn Sie auf die Figur achten möchten, können Sie sich an Gemüse und Salat satt
essen.
Sollen: Obst als Fitmacher und Vitaminspender sollte möglichst roh und mit Schale gegessen
werden.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!":
Können: 5 Portionen Obst und Gemüse am Tag können dazu beitragen, das Risiko für Krebs
und andere Krankheiten deutlich zu reduzieren.
Sollen: ”5 am Tag” heisst ganz einfach, dass Sie mindestens 5 Portionen Obst und Gemüse
über den Tag verteilt essen sollten.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung":
Können: Durch eine magnesiumreiche Ernährung kann man Mangelerscheinungen
vorbeugen.
Sollen: Die Lebensmittel sollten so naturbelassen wie möglich gegessen werden.
Müssen: Fleisch und Fleischerzeugnisse müssen nicht gegessen werden um Höchleistungen zu
bringen.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?":
Können: Lebensmittel, die in ihre Zusammensetzung ähnlich sind, können zu einer Gruppe
zusammengefasst werden.
Müssen: Stellen wir auf diese Weise unseren t¨glichen Speiseplan zusammen, so müssen wir
erst umständlich in Nährwerttabellen nachschlagen und ziemlich viel rechnen.
Sollen: Deshalb sollen wir öfter zu Vollkornbrot greifen.
78
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern":
Können: Viele Jahrzente waren sich die Ätzte im Unklaren, ob Zigarettenrauchen als eine
Sucht angesehen werden kann.
Sollen: Der Raucher sollte sich auch nicht durch ein oder mehrere misslungene Versuche
eines Rauchstpos entmutigen lassen.
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool":
Müssen: Glaub nicht, dass DU als Einzelkämpfer beweisen muss.
Sollen: Deshalb solltest Du viel trinken.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei":
Sollen: Mit diesen Aktivitäten sollten Sie jetzt ganz gezielt Ihren rauchfrei-Start unterstützen.
Müssen:Die Regulation ist gestört und muss sich erst wieder einpendeln.
Können: Solche Schäden können gemildert oder aufgehalten werden.
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut":
Müssen: Dennoch müssen Sie nicht ganz auf ein Bad in der Sonne verzichten, wenn Sie
folgende Regeln beherrschen.
Sollen: Bevor Sie sich der Sonne aussetzen, sollten Sie deshalb wissen, zu welschem Hauttyp
Sie gehören.
Können: Wenn nämlich der zelleigene „Reparaturdienst“ mit der Instandsetzung der
geschädigten Zellen nicht mehr nachkommt, können diese bösartig werden.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut":
Können: Und dem können wir uns schon ganz leicht bei einem Sonnenbad am Nachmittag
holen.
Müssen: Auf jeden Fall müsen wir deshalb Sonnenbrand vermeiden.
Sollen: Unsere Haut sollte uns teuer sein:
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie":
Können: Wieviel Sonne kann ich, ohne rot zuwerden, vertragen?
79
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Müssen: Ausgedehnte Sonnenbrände im Kindesalter sind lebensbedrohend und müssen
umgehend von einem Arzt behandelt werden.
Sollen: Diese Fragen sollte man nicht mit falsch verstandener Eitelkeit beantworten.
Den hyppige brug af modalverber i teksterne hænger blandt andet sammen med teksternes
kommunikative formål og tekstfunktionen i teksterne. Tekstfunktionen i teksterne er som
tidligere nævnt appelfunktionen, hvorfor der forekommer mange modalverber i teksterne, idet
disse netop bruges til at henvende sig direkte til modtageren med opfordringer og
anbefalinger. Jeg vil udfra ovennævnte konkludere, at brugen af modalverberne Können,
müssen og sollen er karakteristisk for genren tyske sundhedsinformerende brochurer.
Personlige pronominer
Brugen af personlige pronominer kan vise noget om forholdet mellem afsender og modtager
samt sige noget om afstanden mellem afsender og modtager. I de 10 tyske
sundhedsinformerende brochurer har jeg fundet mange eksempler på brugen af personlige
pronominer og nedenfor ses et udpluk af disse.
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss"
Beginnen Sie schon beim Einkaufen mit der richtigen Auswahl. Probieren Sie
Vollkornsnudeln und- Reis oder Getreide (Hirse, Fünf-Korn-Getreide) als Beilage für
Ausläufe und Gemüsepfannen. Nutzen Sie die große Auswahl an Gemüse und Hülsenfrüchte,
die und mittlerweile geboten wird. Achten Sie auf die richtige Saison und bevorzugen Sie
regional angebaute Gemüse und Obstsorten.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!"
”5 am Tag” bedeutet nicht, dass Sie ab sofort nur noch Obst und Gemüse essen dürfen.
Nichts wird verboten, auf nichts müssen Sie verzichten. Wählen Sie frisch geerntetem oder
tiefgefrorenem Obst und Gemüse. Verwenden Sie als Portionsgröße einfach Ihre Hand bzw.,
Ihre Hände. Entdecken Sie den Spaß an Obst und Gemüse.
80
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung"
Achten Sie auf Herkunft und Verarbeitung der Produkte und werfen Sie einen Blick auf die
Zutatenliste.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?"
Geben Sie ihn täglich – besser noch zu jeder Hauptmahlzeit – aus jeder Lebensmittelgruppe
mindestens ein Lebensmittel. Wechseln Sie innerhalb jeder Lebensmittelgruppe ab. Bereiten
Sie die Lebensmittel auf unterschiedlicher Weise zu. Gehen Sie sparsam mit Süßigkeiten um,
denn sie liefern viel Energie, aber wenig Vitamine und Mineralstoffe und sie sind schlecht für
die Zähne. Von diesen Mengen müssen Sie ausgehen.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern"
Wie schnell nach dem Aufwachen rauchen Sie Ihre erste Zigarette?,
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool"
Klar, es wird kein Zuckerschlecken, aber DU kannst es schaffen. Glaub nicht, dass Du Dich
als Einzelkämpfer beweisen muss, lass Dir ruhig helfen. Wenn Du jetzt wieder anfängst zu
rauchen, gibst Du vor allen zu, dass Du es nicht geschafft hast. Leg Dir einen Notplan
zurecht. Du musst diesen Code ändern. Diskutiere mit Deinem Körper jedes Mal, wenn ereine
Zigarette verlangt.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei"
Ich bin mir den Versuch wert. Dafür könnte ich gleich rauchfrei werden. Haben Sie ein
persönlichen Fitnessprogramm, treiben Sie Sport?. Probieren Sie verschiedene Sports und
Bewegungsarten. Übernehmen Sie sich aber gerade beim Einstieg. Planen Sie Ihr
Bewegungsprogramm.
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut"
Vermeiden Sie Übermäßige Sonnenbestrahlung und Sonnenbrände. Vermeiden Sie jede
Rötung. Meiden Sie vor allem die Mittagssonne zwischen 11 und 15 Uhr. Fragen Sie
gegebenenfalls Ihren Arzt. Wenn Sie Fragen haben oder weitere Informationen wünschen,
81
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
schreiben Sie uns oder rufen Sie uns an. Lassen Sie sich regelmäßig einen Abstrich vom
Gebärmutterhals machen.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut"
Wir brauchen Sonnenlicht, um leben zu können. Beide sind für uns gefährlich. Unsere Haut
sollte uns teuer sein. Wir alle brauchen eine intakte Haut und müssen sie deshalb schützen.
Wir tun uns ein Gefallen, wenn wir unsere Haut im Auge behalten. Wenn wir unsere Haut
kennen, fallen uns auch Veränderungen auf.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie"
So schützen Sie Ihr Kind vor der Sonne. Kleiden Sie es statt dessen sonnengerecht, und nutzen
Sie die schwächere Morgen- und Nachmittagssonne für Unternehmungen im Freien. Bleiben
Sie nicht zu lange in der Sonne, nutzen Sie T-Shirts und Kopfbedeckungen als Sonnenschutz.
Lesen Sie die Packungsbeilagen.
Som det ses af eksemplerne, er brugen af personlige pronominer meget udbredt i mit korpus.
8 ud af 10 tekster gør brug af det personlige pronomen ”Sie”, en tekst gør brug af ”Du” og
yderligere en tekst gør brug af ”wir”. Den hyppige brug af personlige pronominer hænger
blandt andet sammen med tekstfunktionen i de 10 tekster, som, som tidligere nævnt, er
appelfunktionen, hvor afsender ønsker at få modtageren til at indtage en bestemt holdning og
udføre en bestemt handling. Brugen af det personlige pronomen ”Du” frem for ”Sie” i tekst 6
er med til at understrege, at teksten henvender sig til unge mennesker. At man i tekst 9 bruger
pronominet ”wir” frem for f.eks. ”Sie”, hvormed kritikken af adfærden også indbefatter
afsenderen selv, bidrager til at gøre teksten mindre fordømmende over for modtageren, idet
brugen af ”wir” antyder, at afsenderen gør de samme fejl som modtageren. Hvad angår
brugen af de personlige pronominer kan jeg dermed fastslå, at det er karakteristisk for genren,
at man anvender det personlige pronomen ”Sie”, som bidrager til en høflig distance mellem
afsender og modtager og samtidig inddrager modtageren i kommunikationen.
7.2.2.4 Syntaks
Som tidligere nævnt, spiller ikke kun ordvalget en rolle, når læseligheden og forståeligheden
af en tekst skal bedømmes. Syntaksen i teksten har også stor indflydelse på, hvor svær eller let
82
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
en tekst er at læse og forstå for målgruppen. I nedenstående tabel ses fordelingen af simple og
komplekse sætninger i de 10 analyserede tekster.
Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst Tekst
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Sætninger i alt
Komplekse
Sætninger
%
Simple
Sætninger
%
192
36
80
90
101
29
119
75
45
64
18,2
41,7
12,5
25,6
50,5
48,3
12,6
28
40
37,5
81,8
58,3
87,5
74,4
49,5
51,2
87,4
72
60
62,5
Tabel 7: Syntakten i teksterne
Som det fremgår af tabel 7, er der stor forskel fra tekst til tekst med hensyn til procentdelen af
komplekse sætninger, idet procentdelen spænder fra 12,5% til 50,5%. Derfor kan man ikke på
baggrund af denne tabel sige noget helt generelt og enslydende om sætningernes fordeling i
teksterne, men jeg kan blot konstatere, at man i tyske sundhedsinformerende brochurer
anvender flere simple sætninger end komplekse sætninger. Ser vi på de i teksterne forekomne
komplekse sætninger, har jeg konstateret, at næsten alle de sætningerne blot består af en
hovedsætning og en ledsætning eller af to hovedsætninger, hvilket vil sige, at sætningerne dog
er komplekse, men de er ikke svære at læse for målgruppen, som består af lægmænd. Der er
kun ganske få eksempler på sætninger, som indeholder 2 ledsætninger. Nedenfor ses
eksempler på de i teksterne fundne komplekse sætninger:
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss"
Ballaststoffe sind Faser- und Gerüstsubstanzen, die nur in pflanzlichen Lebensmittel
vorkommen. Wenn Sie auf die Figur achten möchten, können Sie sich an Gemüse und Salat
satt essen. Bevorzugen Sie fettarme Milchprodukte, denn sie sind optimale
Kalziumlieferanten.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!"
Da aber zu selten Obst und Gemüse auf den Tisch kommen, startet in der Bundesrepublik eine
bislang einmalige Gesundheitskampagne. „5 am Tag“ heißt ganz einfach, dass Sie
83
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
mindestens 5 Portionen Obst und Gemüse über den Tag verteilt essen sollte. Wissenschaftler
haben herausgefunden, dass in Ländern, in denen sehr viel Obst und Gemüse gegessen wird,
die Manschen seltener von Krebs und Herz-Kreislauf-Erkrankungen betroffen sind als
beispielweise die Deutschen, Österreicher und Schweizer.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung"
Ein Magnesiummangel, der sich auch bei starkem Schwitzen einstellen kann, macht sich
bemerkbar durch Muskelkrampfe, Zittern und vegetativer Labilität. Tritt trotzdem ein
Magnesiummangel ein, sollte man mit hochdosierten Magnesiumpräparaten behandeln. Eine
vegetarische Ernährung, die Milch und Eiweiß enthält, ist hier jedoch geeignet.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?":
Doch es gibt kein Lebensmittel, die alle Nährstoffe in der Zusammensetzung enthält, dass wir
uns nur von diesem Lebensmittel ernähren könnten. Sie reicht an Eiweiß, dass zum Aufbau
von körpereigenem Eiweiß benötigt wird. Sie enthalten auch die mehrfach ungesättigten
Fettsäuren, aus denen der Körper unter anderem die Hormone bildet.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern"
Der Rauch, der bei Verbrennung von Tabakprodukten entsteht, enthält etwa 4000
verschiedene Stoffe. Hier werden Botenstoffe freigesetzt, die menschliche Stimmungen in
einer gewünschten Form verändern. Wer nicht inhaliert, nimmt davon nur einen kleinen Teil
auf.
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool"
Glaub nicht, dass Du dich als Einzelkämpfer beweisen muss, lass Dir ruhig helfen. Plane den
Zeitpunkt, an dem Du aufhören willst, sorgfältig und bereite Dich innerlich vor. Die Begriffe
bleiben, aber Du musst den Gegenstand, der sie in Dir auslöst, ändern. Ersetze ihn durch
irgendwas, was DIR gefällt.
84
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei"
Gabriella, meine Freundin, behauptet, dass käme vom Rauchen. Bewegung hat viele positive
Effekte, die Ihnen jetzt ganz besonders gut tun. Menschen, die sich regelmäßig bewegen,
fühlen sich einfach wohler.
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut"
Es gibt kein Licht, das Bräune bewirkt aber Hautveränderungen ausschließt. Bevor Sie sich
der Sonne aussetzt, sollten Sie deshalb wissen, zu welschem Hauttyp Sie gehören, und die
Dauer des Aufenthalts in der Sonne und die Wahl des Sonnenschutzmittels danach ausrichten.
Dennoch müssen Sie nicht ganz auf ein Bad in der Sonne verzichten, wenn Sie folgende
Regeln beherzigen.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut"
Wer Solarien benutzt, sollte aber unbedingt wissen, was ihn bestrahlt. Sie ist es wert, dass wir
sie schützen. Wenn wir in der Sonne sind, setzen wir unsere Haut den Strahlen aus. Brennt die
Sonne auf der Haut, bekommen wir Sonnenbrand.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie"
Welsche langfristigen Folgen diese vermehrte UV-Bestrahlung hat, bekommen die Manschen
bereits heute am eigenen Leibe zu spuren. Von einem Ozonloch spricht man, wenn die knapp
30 Kilometer dicke Ozonschicht kurzfristig um 50% abnimmt. Am besten Cremes und
Lotionen ab Lichtschutzfaktor 15, die die Kinderhaut weniger austrocknen als Gele und
Produkte auf Alkoholbasis.
Ser vi på typen af ledsætninger, er jeg kommet frem til, at der i teksterne både er anvendt
sideordnede og underordnede ledsætninger, og at fordelingen på de to typer er næsten lige.
Der er dog fundet lidt flere eksempler på underordnede ledsætninger end på sideordnede
ledsætninger.
Der forekommer i teksterne både eksempler på forvægt og bagvægt, men brug af bagvægt er
den hyppigst forekomne opbygning, hvilken er den letteste af læse, idet oplysningerne bliver
præsenteret i en læservenlig rækkefølge, da hovedsætningen kommer før ledsætningen.
85
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Ud over hovedsætninger og ledsætninger indeholder flere af teksterne og ellipser, altså
ufuldstændige sætninger. Nedenfor ses eksempler på sådanne ufuldstændige sætninger:
Tekst 1: "Gesund Essen und Trinken mit Genuss"
Zum Frühstück und Abendbrot als zusätzlichen Brotbelag. Lebensmittel nur kurz lagern; kühl,
dunkel und richtig verpacht aufbewahren. Obst und Gemüse nicht vor dem Waschen
zerkleinern und putzen.
Tekst 2: "5 am Tag Obst und Gemüse – Die Gesundheitskampagne mit Biß!"
Ganz einfach.
Tekst 3: "6. Tag der gesunden Ernährung"
Eine kohlenhydratreicher Kost, damit es nicht zu einer Unterzuckerung kommt. Keinen
Traubenzucker essen, weil dieser nur kurzfristig zu einem Blutzuckeranstieg führt. Eine
fettarme Ernährung.
Tekst 4: "Essen macht Spass – oder was?"
Ingen eksempler op ellipser.
Tekst 5: "Tabak rauchen oder Gesundheit – ein Ratgeber für Schüler und Eltern"
Bindet Hämoglobin, hemmt die Atmung, mitverantwortlich für die Ausbildung einer
Arterienverkalkung. Tumorerzeugende Wirkung bei Labortieren. Verminderte
Kontrollfähigkeit über Beginn, Beendigung und Menge des Tabakkonsums.
Tekst 6: "Hirnverbrannt ... zu glauben, wer raucht sei cool"
Ein anderer Vorteil dieser Informationskampagne.
Tekst 7: "Ja ich werde rauchfrei"
Täglich dieser Morgenhusten. Schluss mit dem Nikotin. Unverzichtbar nach einem guten
Essen. Rauchfrei – sofort. Der erste rauchfreie Tag. Geht besser.
86
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Tekst 8: "Ich liebe die Sonne, aber ich schütze meine Haut"
Menschen mit empfindlicher Haut z.b. Blonde oder Rothaarige mit heller Haut,
Sommersprossen und blauen Augen. Empfohlener LSF: in den ersten Tagen mindestens 4,
später 2-4. Sonnenlicht: Lebensnotwendig und doch gefährlich.
Tekst 9: "Das brennt uns auf der Haut"
Sonnendichte Kleidung und eine Kopfbedeckung tragen. Nicht zu oft Sonnenbaden. Beim
Baden wasserfeste Sonnenschützmittel verwenden. Das Sonnenschutzmittel mindestens 20
Minuten vor dem Sonnenbaden auftragen und alle 3 Sunden erneuern.
Tekst 10: "Achtung Sonne. Eine Packungsbeilage für die ganze Familie"
Grundsätzlich mindestens LSF 15. Häufigste Merkmale: helle Haut, Sommersprossen, blonde
oder hellrote Haare, blaue oder grüne Augen. T-Shirts, Hemden: sonnendicht und nicht zu
eng. Nach dem 1. Lebensjahr: LSF 15 und mehr, vorher überwiegend Kleidung.
Som det fremgår af ovenstående eksempler, indeholder 9 ud af 10 tekster eksempler på
ellipser. 7 ud af 10 indeholder mange ellipser. Derfor kan man konstatere, at brugen af ellipser
er karakteristisk for tyske sundhedsinformerende brochurer.
7.2.2.5 Stilistiske virkemidler
Som tidligere nævnt, omfatter de stilistiske virkemidler, som jeg ønsker at undersøge, en
analyse af formalitetsniveauet og høflighedsniveauet, hvilke begge beror på resultaterne af
den øvrige tekstinterne analyse.
Formalitetsniveau
Som nævnt i afsnit 6.1.2.5 har Borg opstillet en række sproglige træk, som bidrager til at
hæve formalitetsniveauet i en tekst, som ser ud som følger:
1. Hyppig brug af abstrakte substantiver, komposita, fagtermer og fremmedord
2. Få personlige pronominer
3. Hyppig brug af passivkonstruktioner
4. Substantiverne bærer præg af entydig denotation
87
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
5. Få eller ingen konnotative ord og andre ekspressive træk
6. Hyppig brug af forvægt og nominaliseringer
7. Veludbyggede (omfangsrige) nominalfraser
8. Et lavt specifikationsniveau
9. Lange perioder og komplekse helsætninger
De i mit korpus indgående tekster udviser ikke nogle af disse træk, hvorfor jeg ikke vil
karakterisere formalitetsniveauet i teksterne som værende højt. Derfor kan stilen i teksterne
ikke karakteriseres som værende kølig og formel. Da formalitetsniveauet i teksterne er lavt,
vil jeg mene, at de befinder sig mellem niveauerne neutral og formel på formalitetsskalaen, da
der ikke er tale om stilen jargon i teksterne.
Høflighedsniveau
Ser vi på høflighedsniveauet i teksterne, vil jeg karakterisere dette som værende højt, idet
langt de fleste tekster f.eks. gør brug af den høflige tiltaleform ”Sie”. Jeg vil dog ikke
karakterisere tekst 6, hvor man gør brug af ”Du” som værende uhøflig, da brugen af ”du” som
tiltaleform bliver mere og mere udbredt især blandt unge mennesker i Tyskland. Generelt for
tyske sundhedsinformerende brochurer vil jeg konkludere, at man henvender sig på en høflig
måde til sin modtager.
7.3 Sammenfatning af analyseresultater
Efter vi nu har set alle resultaterne af mine analyser, følger her en sammenfatning af
resultaterne, inden disse skal bruges til at udlede en række genrekonventioner for genren tyske
sundhedsinformerende brochurer i næste kapitel.
Den strukturelle analyse har vist, at de analyserede brochurer ligner hinanden meget med
hensyn til de i brochurerne forekomne deltekster. Men der forekommer dog enkelte delemner,
som kun behandles i enkelte brochurer. Der er dog alligevel til en hvis grad tale om
overensstemmelse, idet en stor del af brochurerne indeholder følgende 5 deltekster: "Forslag
til adfærdsændring", "begrundelse/klinisk dokumentation", "forslag til yderligere
information", "følger af adfærdsændring" og "følger af uændret adfærd".
88
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Sammenfattende på den teksteksterne del af den sproglige analyse har jeg kunnet fastslå, at
der med hensyn til de teksteksterne faktorer hersker stor overensstemmelse mellem de 10
analyserede brochurer. Fælles for alle disse brochurer er, at afsender er en institution, som
beskæftiger sig det tema, som dennes brochure omhandler. Ved nogle af teksterne har man
nævnt tekstproducenten og for alle disse gælder det, at tekstproducenterne er fagfolk. Der er
for alle brochurernes vedkommende tale om samme form for intention – appelintentionen,
hvor afsender ønsker at påvirke modtager. Det er selvfølgelig forskelligt fra brochure til
brochure, hvad afsender ønsker at påvirke modtager til at gøre, da brochurerne omhandler
forskellige temaer. Ydermere er der ved alle 10 tekster tale om et asymmetrisk forhold
mellem afsender og modtager, da afsender ved samtlige tekster er fagfolk og modtager er den
almindelige tysker, som er lægmand. Det er et fælles træk for langt størstedelen af
brochurerne, at motivationen til teksten er nævnt i teksten. I 6 af de 9 brochurer, hvor
motivationen er nævnt, nævnes motivationen på brochurens første side. Den kommunikative
funktion er ved alle teksterne en blanding af appelfunktion og informationsfunktion. I alle
tekster er det den appellerende funktion, som er langt overvejende. Fælles for teksterne er, at
afsender benytter sig af brugen af mange informationer til at appellere til modtager om at
ændre deres vaner. Der findes i 7 af de 10 tekster mange eksempler på appelfunktionen.
Det er gældende for samtlige 10 brochurer, at brochurens tema fremgår af dennes titel eller
forside, således at temaet allerede er kendt for modtageren, i det øjeblik han/hun ser
brochurens forside.
Den tekstinterne analyse viser også en vis overensstemmelse de 10 brochurer imellem. I
forbindelse med brugen af nonverbale elementer har jeg kunnet fastslå, at man ved samtlige
brochurer benytter sig af brugen af forskellige nonverbale elementer til at fange modtagerens
opmærksomhed samt til at gøre teksten lettere at læse og forstå for en modtagergruppe
bestående af lægmænd. Brugen af overskrifter i farver og/eller store skrifttyper kan siges at
være kendetegnende for samtlige 10 brochurer. Det er også karakteristisk for brochurerne, at
man gør brug af forskellige former for tabeller og punktopstillinger for at gøre teksten kort og
let læselig og der er i størstedelen af brochurerne gjort brug af mange farverige billeder som
blikfang.
89
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Ordvalget i teksterne kan overordnet beskrives som værende alment sprog, idet der ikke er
gjort brug af territorialt sprog, kronologisk sprog eller fremmedord. Ydermere indeholder
teksterne kun meget få fagudtryk og langt størstedelen at de anvendte fagudtryk hører til i den
nævnte gråzone, da der er tale om ord, som ganske vist tilhører en bestemt faggruppe, men, da
de også ofte bruges i daglig tale og i f.eks. pressen, nærmere bliver en del af almen sproget
frem for fagsproget. Der forekommer dog også enkelte eksempler på fagudtryk, som ikke
anvendes så ofte i daglig tale og derfor kan karakteriseres som værende egentlige fagudtryk.
Hvad angår de i brochurerne anvendte substantiver, kan det konkluderes, at størstedelen af
substantiverne er abstrakte. Hvad angår brugen af komposita i teksterne ligger fordelingen på
mellem ca. 20% og ca. 45%. For størstedelen af teksterne gælder det dog, at mellem 20% og
30% af substantiverne er komposita. Generelt for kompositaene kan det siges, at de for langt
størstedelens vedkommende er simple, idet de kun består af 2 substantiver. De komplekse
komposita udgør for de fleste brochurers vedkommende under 10% af kompositaene. Idet kun
en meget lille del af kompositaene består af komplekse komposita, bidrager brugen af
komposita ikke til at gøre teksterne svære at læse for målgruppen, som består af lægmænd.
Vender vi os nu brugen af verbalsubstantiver, har jeg konstateret, at der er stor forskel i
antallet af verbalsubstantiver de 10 tekster imellem. Antallet svinger fra ca. 5% til ca. 20%.
Størstedelen af teksterne indeholder dog under 20% verbalsubstantiver, hvilket ikke er en
udpræget brug af verbalsubstantiver, hvorfor brugen af verbalsubstantiver i disse tekster ikke
gør teksterne svære at læse for målgruppen, som består af lægmænd. Ser vi på brugen af
adjektiver i tyske sundhedsinformerende brochurer, har jeg konstateret, at langt de fleste af
de i teksterne forekommende adjektiver er subjektive adjektiver, idet mellem ca. 60% og ca.
80% af adjektiverne i teksterne er subjektive. Langt de fleste adjektiver i teksterne hører
ydermere til grupperne sensoriske og kvalificerende adjektiver. Der er kun ganske få
eksempler på klassificerende adjektiver og der forekommer ingen rationelle adjektiver i
teksterne. I analysen af de i teksterne anvendte verber, har jeg konstateret, at verberne langt
overvejende er dynamiske og derfor udtrykker en handling. Da teksterne indeholder langt
flest dynamiske verber og man har undgået brugen af mange verbal-substantiver og
nominaliseringer, vil jeg karakterisere stilen i teksterne som værende verbalstil. Hvad angår
verbernes tempus viste det sig, at der er anvendt mest præsens i teksterne, idet mellem 70%
og 95% af verberne står i præsens. Der er i teksterne også anvendt en del futurum. Futurum er
især anvendt i de afsnit, som omhandler følgerne af ændret adfærd. Vender vi os verbernes
90
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
modi, har jeg konstateret, at langt de fleste verber står i indikativ. Teksterne indeholder
udover verber i indikativ også mange eksempler på imperativ. Dette gælder for 8 ud af 10
tekster. Imperativ anvendes i forbindelse med høflige opfordringer til modtageren. Hvad
angår verbernes diatese, har det vist sig, at verberne overvejende forekommer i aktiv, idet
mellem 75% og 95% af verberne er aktive. Den hyppige brug af aktive verber hænger blandt
andet sammen med, at der i teksterne forekommer mange direkte henvendelser og anvisninger
til læseren, hvorfor man ikke anvender passiv, da agens ikke ønskes udeladt. Passiv er især
anvendt i de deltekster, som omhandler den kliniske dokumentation, hvor der ikke findes så
mange anvisninger til modtageren men blot skrives om fakta, undersøgelser osv. Jeg har også
beskæftiget mig med brugen af modalverber i de sundhedsinformerende brochurer og er
kommet frem til, at denne er meget udbredt, da der i alle brochurerne findes mange eksempler
på modalverber. Det drejer sig især om verberne müssen, können og sollen.
Jeg har også undersøgt brugen af personlige pronominer og er kommet frem til, at brugen af
personlige pronominer er meget udbredt i mit korpus. 8 ud af 10 tekster gør brug af det
personlige pronomen ”Sie”, en tekst gør brug af ”Du” og yderligere en tekst gør brug af
”wir”. Da langt størstedelen af teksterne gør brug af ”Sie”, kan det fastslås, at det er
karakteristisk for genren, at man anvender det personlige pronomen ”Sie”, som bidrager til en
høflig distance mellem afsender og modtager.
En analyse af syntaksen i teksterne har ført frem til, at jeg kan konkludere, at der er stor
forskel fra tekst til tekst med hensyn til brugen af komplekse sætninger, idet antallet af
komplekse sætninger spænder fra 12,5% til 50,5%. Ser vi på de i teksterne forekomne
komplekse sætninger, har jeg konstateret, at næsten alle sætningerne blot består af en
hovedsætning og en ledsætning eller af to hovedsætninger, hvilket vil sige, at sætningerne dog
er komplekse men ikke svære at læse for målgruppen, som består af lægmænd. Der er kun
meget få eksempler på sætninger, som indeholder 2 ledsætninger. Der forekommer i teksterne
både eksempler på forvægt og bagvægt, men brug af bagvægt er den hyppigst forekomne
opbygning, hvilken er den letteste af læse, idet oplysningerne bliver præsenteret i en
læservenlig rækkefølge. Ud over hovedsætninger og ledsætninger indeholder flere af teksterne
og ellipser, altså ufuldstændige sætninger. Dette gælder for 7 ud af 10 tekster, hvorfor brugen
af ellipser kan siges at være karakteristisk for genren.
91
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Udfra mine analyseresultater er jeg kommet frem til, at formalitetsniveauet i teksterne ikke er
højt, idet de i mit korpus indgående tekster ikke udviser nogle af de sproglige træk, som Borg
har opstillet til bedømmelse af formalitetsniveauet i tekster. Da formalitetsniveauet i teksterne
er lavt, vil jeg mene, at de befinder sig mellem niveauerne neutral og formel på
formalitetsskalaen, da der ikke er tale om stilen jargon i teksterne. Ser vi på
høflighedsniveauet i tekste, vil jeg karakterisere dette som værende relativt højt, idet langt de
fleste tekster f.eks. gør brug af den høflige tiltaleform ”Sie”.
92
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
8. Genrekonventioner for genren tyske sundhedsinformerende brochurer
I dette kapitel vil jeg opstille en række genrekonventioner for genren tyske
sundhedsinformerende brochurer, som udledes på basis af resultaterne af såvel de strukturelle
som de sproglige analyser. Først følger en beskrivelse af begrebet tekstgenrekonvention,
hvorefter jeg vil opstille de for genren udledte konventioner.
8.1 Tekstgenrekonventioner
For at kunne beskrive begrebet tekstgenrekonvention må vi først se på de enkelte dele af ordet
tekstgenrekonvention – tekstgenre og genrekonvention.
8.1.1 Tekstgenre
Tekster er influeret af forskellige mønstrer, som blev taget i betragtning, da teksten opstod.
Disse mønstre kan være ganske faste og veludbyggede, men de kan også fastlægge nogle
enkelte elementer og lade meget frit, så teksten kan tilpasses den enkelte situation. Tager man
f.eks. et handelsbrev, indeholder disse mange elementer og formuleringer på tværs af de
enkelte situationer, de optræder i, hvorimod en reklametekst lader meget være frit. Man siger,
at tekster tilhører forskellige genrer, fordi de er bygget op af et grundlæggende prototypisk
mønster, som mange tekster er opbygget på basis af. Man kan kalde det en slags sproglig
DNA-kode for tekster.125 Disse DNA-koder udvikler sig gennem tiden på grund af forskellige
kommunikative behov. Som sprogbruger har vi gennem vores socialisation tilegnet os evnen
til at kategorisere tekster til en bestemt tekstgenre126. Ganske intuitivt kan man f.eks. skelne
mellem en reklametekst og en informativ tekst.
8.1.2 Genrekonventioner
De mønstrer eller DNA-koder, som karakteriserer en bestemt tekstgenre, kaldes for
genrekonventioner127. Et eksempel på en genrekonvention kunne være placeringen af
indholdsfortegnelser i videnskabelige afhandlinger i bogform. I tyske og engelske
afhandlinger er indholdsfortegnelsen typisk placeret i begyndelsen af bogen, hvilket er en
125
Ditlevsen, Engberg, Kastberg, Nielsen (2003): p. 84
Eisenberg, Gelhaus, Henne, Sitta, Wellmann (1998): p. 843
127
Ditlevsen, Engberg, Kastberg, Nielsen (2003): p. 87
126
93
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
konvention for genren tyske og engelske afhandlinger i bogform. Stort set alle forfattere
overholder denne konvention, da de er klar over, at læsere af videnskabelige afhandlinger
forventer at finde indholdsfortegnelsen i begyndelse af bogen, og at de derfor udsætter sig for
kritik fra læserens side, hvis de skuffer dennes forventning ved at placere
indholdsfortegnelsen et andet sted i bogen.128
Hver tekstgenre følger bestemte konventioner, og disse konventioner har udviklet sig, fordi
det har vist sig, at netop de bedst er i stand til at opfylde den kommunikative funktion129. Det
er forskelligt, hvordan man tilegner sig viden om disse konventioner. Nogle tekstgenres
konventioner læres og efterlignes, uden at man tænker over det. Det gælder for de tekstgenrer,
som man er i berøring med i hverdagen og derfor beherskes aktivt at næsten alle, som f.eks.
private breve og reklamer. Andre mere faglige tekstgenrer, som f.eks. brugsanvisninger er de
fleste kun passivt fortrolige med, dvs. de kan genkende tekstgenren, men de kan ikke selv
udarbejde en tekst i den pågældende tekstgenre uden først at skulle tilegne sig viden om
genren.130
Sammenfattende kan det siges, at tekster tilhører forskellige tekstgenrer, som kan have mere
eller mindre faste genrekonventioner.
I det følgende afsnit vil jeg beskrive de for tekstgenren sundhedsinformerende brochurer
udledte tekstgenrekonventioner, som både har en strukturel og en sproglig karakter.
8.2. Tekstgenrekonventioner for genren tyske sundhedsinformerende brochurer
På baggrund af resultaterne af såvel den strukturelle som den sproglige analyse kan jeg udlede
en række tekstgenrekonventioner for genren tyske sundhedsinformerende brochurer, som
bygger på de faktorer, hvor der er stor overensstemmelse mellem de i mit korpus indgående
tekster. For at der kan være tale om genrekonventioner, har jeg besluttet mig for, at der skal
være overensstemmelse mellem mindst halvdelen af brochurerne. De udledte
tekstgenrekonventioner ses af følgende punktopstilling:
128
Göpferich (1995): pp. 154-155
Göpferich (1995): p. 159
130
Göpferich (1995): p. 165
129
94
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
o Strukturelle konventioner:
o Følgende 5 deltekster: "Forslag til adfærdsændring", "begrundelse/klinisk
dokumentation", "forslag til yderligere information", "følger af
adfærdsændring" og "følger af uændret adfærd" bør indgå i en tysk
sundhedsinformerende brochure.
o Der kan udover ovennævnte del også behandles andre selvvalgte emner.
o Rækkefølgen af delteksterne bør være således, at brochuren begynder med
”begrundelse/klinisk dokumentation” og slutter med ”forslag til yderligere
information”. Den øvrige rækkefølge af delemnerne kan varieres.
o Sproglige konventioner:
o Motivationen til teksten bør nævnes i teksten.
o Temaet for brochuren bør fremgår af brochurens titel eller forside, således at
temaet allerede er kendt for modtageren, i det øjeblik han/hun ser brochurens
forside.
o Overskrifter i farver og/eller store skrifttyper bør anvendes.
o Forskellige former for tabeller og punktopstillinger bør anvendes for at gøre
teksten kort og let læselig for modtageren.
o Farverige billeder bør anvendes som blikfang.
o Ordvalget bør være alment sprog, hvor man undgår brugen af fremmedord,
fagudtryk og andre former for specielt sprog.
o Komposita og verbalsubstantiver bør ikke anvendes i større udstrækning, end
det er nødvendig for indholdet i teksten.
o Der bør anvendes subjektive adjektiver.
o Der bør anvendes dynamiske verber.
o Der bør oftest anvendes tiderne præsens og futurum ved verberne.
o Verbernes modus bør primært være indikativ og imperativ.
o Der bør primært anvendes aktive verber.
o Der bør anvendes modalverber.
o Det personlige pronomen ”Sie” bør anvendes.
o Syntaksen bør overvejende være simpel og perioderne bør ikke bestå af mere
end 2 hovedsætninger eller en hovedsætning og en ledsætning.
95
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
o Ellipser bør anvendes.
o Formalitetsniveauet bør være lavt.
o Høflighedsniveauet bør være relativt højt.
Som det ses ud af ovenstående genrekonventioner, er der ved mange faktorer stor
overensstemmelse de analyserede brochurer imellem. Følger man ved udarbejdelse eller
oversættelse af sundhedsinformerende brochurer disse genrekonventioner, vil brochuren leve
op til de forventninger, som modtageren vil have til en sådan tekst.
96
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
9. Konklusion
Formålet med dette speciale var at undersøge, om der for genren tyske sundhedsinformerende
brochurer kan udledes en række tekstgenrekonventioner, som kan give læseren et billede af
denne genre både strukturelt og sprogligt. For at undersøge dette har jeg udvalgt et korpus
bestående af 10 tyske sundhedsinformerende brochurer, som jeg har analyseret ved hjælp af
en analysemodel, som jeg selv har sammensat på baggrund af forskelligt litteratur.
Analyserne viser, at der ved mange faktorer hersker stor overensstemmelse de 10 brochurer
imellem, hvorfor det har været muligt at udlede en lang række tekstgenrekonventioner for
genren.
Hvad angår den strukturelle analyse, har denne påvist, at følgende 5 deltekster er
karakteristiske for genren, idet de forekommer i en stor del af brochurerne: ”Forslag til
adfærdsændring”, ”Begrundelse/klinisk dokumentation”, ”Forslag til yderligere information”,
”Følger af uændret adfærd” og ”Følger af adfærdsændring”. Med hensyn til rækkefølgen af
disse 5 deltekster har analysen ikke påvist et mønster, men størstedelen af brochurerne
startede med ”Begrundelse/klinisk dokumentation” og sluttede med ”forslag til yderligere
information”, hvilket også kan siges at være en konvention.
Sammenfattende for den sproglige analyse har jeg kunnet fastslå, at der også hersker stor
overensstemmelse mellem de 10 analyserede brochurer. Det er et fælles træk for langt
størstedelen af brochurerne, at motivationen til teksten er nævnt i selve teksten. Fælles for
teksterne er også, at afsender benytter sig af brugen af mange informationer til at appellere til
modtager om at ændre deres vaner. I forbindelse med brugen af nonverbale elementer har jeg
kunnet fastslå, at man ved samtlige brochurer benytter sig af brugen af forskellige nonverbale
elementer til at fange modtagerens opmærksomhed med samt til at gøre teksten lettere at læse
og forstå for modtageren, som er den almindelige tysker og dermed lægmænd. Brugen af
overskrifter i farver og/eller store skrifttyper kan siges at være kendetegnende for genren.
Ligesom det også er karakteristisk for brochurerne, at man gør brug af forskellige former for
tabeller og punktopstillinger for at gøre teksten kort og let læselig. Der er i størstedelen af
brochurerne yderligere gjort brug af mange farverige billeder som blikfang.
97
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Ordvalget i teksterne kan overordnet beskrives som værende alment sprog, idet der ikke er
gjort brug af territorialt sprog, kronologisk sprog eller fremmedord. Ydermere indeholder
teksterne kun meget få fagudtryk, hvorfor teksterne ikke er præget af en høj faglighedsgrad.
Hvad angår de i brochurerne anvendte substantiver, kan det konkluderes, at størstedelen af de
i teksterne anvendte substantiver er abstrakte. Analyserne viste også, at brugen af komposita i
teksterne ikke er udbredt og for størstedelen af teksterne gælder det, at mellem 20% og 30%
af substantiverne er komposita. Generelt for kompositaene kan det siges, at de for langt
størstedelens vedkommende er simple, idet de kun består af 2 substantiver. De komplekse
komposita udgør for de fleste brochurers vedkommende under 10% af kompositaene. Da kun
en meget lille del af kompositaene består af komplekse komposita, bidrager brugen af
komposita ikke til at gøre teksterne svære at læse for målgruppen, som består af lægmænd.
Vender vi os nu brugen af verbalsubstantiver, har jeg i analysen kunnet konstatere, at der er
stor forskel i antallet af verbalsubstantiver de 10 tekster imellem. Antallet svinger fra ca. 5%
til ca. 20%. Størstedelen af teksterne indeholder dog under 20% verbalsubstantiver, hvorfor
brugen af verbalsubstantiver ikke kan det siges at være udbredt i mit korpus, hvorfor jeg kan
konstatere, at udbredt brug af verbalsubstantiver ikke er karakteristisk for tyske
sundhedsinformerende brochurer. Ser vi på brugen af adjektiver i de analyserede tekster, har
jeg konstateret, at langt de fleste af de i teksterne forekommende adjektiver er subjektive og
at langt de fleste adjektiver i teksterne hører til grupperne sensoriske og kvalificerende
adjektiver.
En analyse af de i teksterne anvendte verber viste, at verberne lang overvejende er dynamiske
og derfor udtrykker en handling. Da teksterne indeholder langt flest dynamiske verber og
man har undgået brugen af mange verbalsubstantiver og nominaliseringer, kan stilen i
teksterne karakteriseres som værende verbalstil. Hvad angår verbernes tempus, viste analysen,
at der oftest er anvendt præsens i teksterne, men der er er også anvendt en del futurum.
Futurum er især anvendt i de afsnit, som omhandler følgerne af ændret adfærd. Vender vi os
verbernes modus, har analysen påvist, at langt de fleste verber står i indikativ. Teksterne
indeholder dog også mange verber i imperativ, som anvendes i forbindelse med høflige
opfordringer til modtageren. Hvad angår verbernes diatese, har jeg konstateret, at verberne
langt overvejende forekommer i aktiv, idet mellem 75% og 95% af verberne er aktive. Men
Passiv er dog anvendt og især i de deltekster, som omhandler den kliniske dokumentation,
98
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
hvor der ikke er tale om anvisninger til modtageren men blot skrives om fakta, undersøgelser
osv. I analysen har jeg også beskæftiget mig med brugen af modalverber i de
sundhedsinformerende brochurer og er kommet frem til, at denne også er meget udbredt, da
der i alle brochurerne findes mange eksempler på modalverber. Det drejer sig især om
verberne müssen, können og sollen.
En analyse af brugen af personlige pronominer har påvist, at denne er meget udbredt i mit
korpus. Langt størstedelen af teksterne gør brug af ”Sie”, hvorfor det kan fastslås, at det er
karakteristisk for genren, at man anvender det personlige pronomen ”Sie”, som bidrager til en
høflig distance mellem afsender og modtager.
En analyse af syntaksen i teksterne har ført frem til, at jeg kan konkludere, at der er stor
forskel fra tekst til tekst med hensyn til antallet af komplekse sætninger. Men ser vi på de i
teksterne forekomne komplekse sætninger, har jeg konstateret, at næsten alle de sætningerne
blot består af en hovedsætning og en ledsætning eller af to hovedsætninger, hvilket vil sige, at
sætningerne dog er komplekse men ikke svære at læse for målgruppen, som består af
lægmænd. Der er kun meget få eksempler på sætninger, som indeholder 2 ledsætninger. Ud
over hovedsætninger og ledsætninger indeholder flere af teksterne og ellipser, altså
ufuldstændige sætninger, derfor kan brugen af ellipser siges at være karakteristisk for genren.
Udfra mine analyseresultater er jeg kommet frem til, at formalitetsniveauet i teksterne ikke er
højt, idet de i mit korpus indgående tekster ikke udviser nogle af de sproglige træk, som Borg
har opstillet til bedømmelse af formalitetsniveauet i tekster. Da formalitetsniveauet i teksterne
er lavt, vil jeg mene, at de befinder sig mellem niveauerne neutral og formel på
formalitetsskalaen. Ser vi på høflighedsniveauet i teksterne, vil jeg karakterisere dette som
værende relativt højt, idet langt de fleste tekster f.eks. gør brug af den høflige tiltaleform
”Sie”.
Generelt for tyske sundhedsinformerende brochurer vil jeg konkludere, at man henvender sig
på en høflig måde til sin modtager uden at bruge fagtermer, fremmedord, nominalstil og
kompleks sætningsopbygning.
99
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
9.1 Perspektivering
Det har altså ved hjælp af analyserne været muligt at udlede en række konventioner for genren
tyske sundhedsinformerende brochurer, men da analyseresultaterne kun baserer på et korpus
bestående af 10 tekster, kan jeg naturligvis ikke tillade mig, at påstå, at alle
sundhedsinformerende brochurer enten udviser de i analysen fremkomne karakteristika, eller
at alle fremtidige tyske sundhedsinformerende brochurer skal udformes, efter de af mig
udledte konventioner. Derfor mener jeg, at resultaterne af mine analyser bør bekræftes af et
større korpus, hvilket jeg desværre ikke har haft mulighed for.
100
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
10. Deutsche Zusammenfassung
Ziel dieser Diplomarbeit ist es, Textgenrekonventionen für das Genre deutsche gesundheitsinformierenden Broschüren anhand struktureller und sprachlicher Analysen herzuleiten. Die
Analysen basiert auf einem Analysemodell, das ich auf der Basis verschiedener Literatur
zusammengestellt habe. Das Modell besteht aus einem strukturellen und einem sprachlichen
Teil. Das Textkorpus, auf dem die Analysen basieren, besteht aus 10 deutschen gesundheitsinformierenden Broschüren, die von verschiedenen deutschen Organisationen abgefasst
worden sind und alle über das Internet erhältlich sind. Die Analysen stellen fest, dass die
Broschüren viele Gemeinsamkeiten ausweisen, weshalb eine Herleitung von
Textgenrekonventionen für dieses Genre möglich ist.
Die strukturelle Analyse der 10 Broschüren stellt fest, dass folgende 5 Teiltexte für das Genre
charakteristisch sind, da sie in dem größten Teil der Broschüren vorkommen: „Vorschlag zur
Verhaltensänderung“, „Vorschlag zur weiteren Information über das Thema“, „Folgen eines
ungeänderten Verhalten“, „Folgen einer Verhaltensänderung“ und „ Begründung/klinische
Dokumentation“.
Die sprachliche Analyse der 10 Broschüren stellt fest, dass das Textkorpus in bezug auf die
nonverbalen Elemente, die Wortwahl, die Syntax und die stilistischen Mitteln große
Gemeinsamkeiten ausweist. Was die nonverbalen Elemente betrifft, ist die Verwendung von
Überschriften in Farben und großen Schrifttypen, Tabellen und Punktaufstellungen sowie
farbenreichen Bilder als Blickfang sehr charakteristisch.
Was die Wortwahl angeht, zeigt die Analyse, dass die in den Texten verwendete Sprache weit
überwiegend Normalsprache ist, da die Verwendung von Fachsprache und Fremdwörter fast
vermieden ist, weshalb der Fachlichkeitsgrad in den Texten niedrig ist. Die Substantiven in
den Texten sind überwiegend Abstrakta, und eine Analyse der Substantiven zeigt, dass
Kompositen keine häufige Anwendung finden. Die im Korpus verwendeten Kompositen sind
vorwiegend einfache Kompositen und bestehen nur von zwei Wörtern, weshalb diese
Verwendung von Kompositen nicht den Texten schwer verständlich für die Zielgruppe macht.
Die Verwendung von Verbalsubstantiven ist auch nicht für das Genre deutsche
gesundheitsinformierenden Broschüren charakteristisch, da nur wenige Verbalsubstantive im
101
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Korpus vorkommen. Wenden wir uns den Adjektiven zu, stellt die Analyse fest, dass der
Grossteil der im Korpus vorkommenden Adjektive subjektive Adjektive sind, welsche dazu
beitragen können, dem Empfänger zu beeinflussen und die Meiningen des Absenders zu
zeigen. Was die Verben angeht, zeigt die Analyse, dass die Verben zum größten Teil
dynamische Verben sind, die eine Handlung ausdrücken. Da die Texte überwiegend
dynamische Verben enthalten, und da man Verbalsubstantive und Nominalisierungen
vermieden hat, ist der Stil in den Texten Verbalstil. Eine Analyse der verwendeten Tempora
zeigt, dass Präsens am öftesten vorkommt, aber Futurum wird auch oft verwendet – besonders
in den Textteilen, die sich mit den Folgen einer Verhaltensänderung beschäftigen. Die
Verben sind überwiegend Indikativ, aber die Verwendung vom Imperativ kommt auch häufig
vor – besonders in Verbindung mit an den Empfänger gerichteten höflichen Aufforderungen.
Die Diathese der Verben in den Texten ist weit überwiegend aktiv, aber das Passiv wird in
den Textteilen angewendet, in dem die klinische Dokumentation vorkommt. Eine Analyse
von den im Korpus vorkommenden Modalverben weist aus, dass eine häufige Anwendung
von besonders den Modalverben können, müssen und sollen für das Genre sehr
charakteristisch ist, weil sie in den Texten sehr häufig vorkommen. Auch die Verwendung
von dem persönlichen Pronomen „Sie“ ist sehr üblich.
Was die Syntax der Texte betrifft, habe ich feststellen können, dass es in bezug auf die
Anzahl an komplexen Sätzen große Unterschiede unter den Texten gibt. Die Analyse stellt
jedoch fest, dass die im Korpus vorkommenden Komplexen Sätze sich sehr ähneln, da fast
alle von nur einem Hauptsatz und einem Nebensatz oder von zwei Hauptsätzen bestehen. Ein
solcher Satzbau ist zwar komplex, aber er ist jedoch für eine Zielgruppe von Laien nicht
schwierig zu lesen und zu verstehen. Es gibt nur wenige Sätze, die von mehr als zwei Sätze
bestehen. Außer Sätzen enthalten die Texte auch viele Ellipsen, weshalb eine häufige
Verwendung von Ellipsen auch als charakteristisch für das Genre deutsche
gesundheitsinformierenden Broschüren bezeichnet werden kann.
Anhand der Analysen kann ich feststellen, dass das Höflichkeitsniveau in deutschen
gesundheitsinformierenden Broschüren hoch ist, da man z.b. die höfliche Anrede „Sie“
verwendet. Das Formalitätsniveau dagegen ist niedrig, da die Texte keine der Züge
ausweisen, die das Formalitätsniveau erhöhen.
102
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
General für das Genre deutsche gesundheitsinformierenden Broschüren kann man schließen,
dass man sich in einem höflichen Ton ohne Verwendung von Fachterminologie,
Fremdwörter, Nominalstil und komplexen Satzbau an seine Zielgruppe wendet.
103
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
11. Bibliografi
Bechmann Jensen, Torben: Fra viden til handlingsændring – en undersøgelse af unge, tobak
og sundhedsoplysning.
Institut for Psykologi, Københavns Universitet Amager, 2000
Borg, T.: Kommunikation – Funktionsanalyse.
Aalborg Universitetscenter, 1993
Brinker, K.: Grundlagen der Germanistik – Linguistische Textanalyse.
Berlin. Erich Schmidt Verlag, 1985.
Dierks, M., Schwartz, F., Walter, U.: Patienten als Kunden. In Gesundheitskommunikation.
Weatdeutscher Verlag, Wiesbaden 2000.
Ditlevsen, M. G., Engberg, J., Kastberg, P., Nielsen, M.: Sprog på arbejde – kommunikation i
faglige tekster.
Forlaget Samfundsliteratur. 2003
Eisenberg, P., Gelhaus, H., Henne, H., Sitta, H., Wellmann, H.: DUDEN Grammatik der
Gegenwartssprache.
Manheim –Leipzig – Wien – Zürich. Dudenverlag, 1998.
Göpferich, Susanne: Interkulturelles Technical Writing- Fachliches adressantengerecht
vermitteln. Tübingen. Guntar Narr Verlag, 1998.
Göpferich, Susanne: Textsorten in Naturwissenschaften und Technik – Pragmatische
Typologie –Kontrastierung – Translation.
Tübingen. Guntar Narr Verlag, 1995.
Hansen, Gyde: Textlinguistische Analyse von Gebrauchstexten.
København. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. 1989.
Helbig, Gerhard, Buscha, Joachim: Deutsche Grammatik. Ein Handbuch für den
Ausländerunterricht.
Langenscheidt Verlag Enzyklopädie. 1999.
Hurrelmann, K.: Moderne Gesundheitskommunikation: vom Aufklärungsgespräch zur EHealth.
Bern. Verlag Hans Huber. 2001.
Jezbinsek, D.: Gesundheitskommunikation.
Wiesbaden. Westdeutscher Verlag. 2000.
Lauersen, Bo: Kommunikation og adfærdsregulering. I Nyhedsbrev/Fagsprogsforskningen i
Norden, Netværk LPS SSP, hæfte nr. 13, 1998.
104
En korpusbaseret analyse af tyske sundhedsinformerende brochurer
Leonarz, Martina: Die (Un)wirksamkeit von öffentlicher Informationskampagnen im
Gesundheitsbereich. In PR-Kampagnen. Über die Inszenierung von Öffentlichkeit.
Westdeutscher Verlag. 2001
Lundquist, L.: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk
perspektiv.
Samfundslitteratur. 1997
McEnery, T & Wilson, A: Corpus Linguistics – An Introduction.
Edinburgh University Press, 2001
Nord, Christiane: Textanalyse und Übersetzen – Theoretischen Grundlagen, Methode und
didaktische Anwendung einer übersetzungsrelevanten Textanalyse.
Heidelberg. Julius Groos Verlag, 1995.
Poulsen, Janne Gry: Sundhed og formidling – en oversigt over sundhedspædagogikkens
udvikling. Komiteen for Sundhedsoplysning, 1985.
Poulsen, J. G., Meillier, L., Mathiesen, J., Gramst, B., Koefoed, S.: Sundhedsoplysning i
Danmark.
Komiteen for sundhedsoplysning. 1993.
Schmitt, Peter A.: Translation und Technik.
Tübingen. Stauffenburg Verlag, 1999.
Achwartz, F.W., Badura, B., Leidl, R., Raspe, H., Siegrist, J.: Das Public Health Buch.
Gesundheit und Gesundheitswesen.
München. Urban & Fischer. 2000.
Signitzer, Benno: Gesundheitskommunikation – Ein neues Lehr- und Forschungsfeld.
Institut für Publizistik- und Kommunikationswissenschaft der Universität Salzburg,1989.
Sowinski, Bernhard: Stilistik: Stiltheorien und Stilanalysen.
Stuttgart. Metzler. 1991.
105