Forløbsvejledning – Folkeeventyr

_______________________________________________________________________________________
Forløbsvejledning – Folkeeventyr
Af Tatjana Novovic
Godt at vide, før du går i gang
Færdigheds- og vidensmål i forløbet
Klik på billedet, eller scroll ned i bunden af dokumentet for at se, hvilke mål
forløbet opfylder.
Niveau
3.–4. klasse
Tidsforbrug
Til forløbet skal man regne med at afsætte 10-13 lektioner
-
6 – 8 lektioner til og med fasen Analysér
3 – 4 lektioner til planlægning (skrivekonferencer er ikke medregnet)
1 lektion til evaluering
Skrivedelen er ikke medregnet her, da det er op til læreren, om skrivningen
skal foregå i skoletiden eller som hjemmearbejde. Læs mere herom i den
generelle lærervejledning.
1
_______________________________________________________________________________________
Mål
Målet med dette forløb er at give eleverne forståelse for folkeeventyrs genretræk. Når eleverne
kender genretrækkene, vil de have lettere ved både at kunne genkende og analysere et
folkeeventyr samt selv skrive deres eget folkeeventyr, der indeholder mange eventyrtræk og har
en tydelig kronologi.
Metode
Hvad ved du?
Eleverne skal først arbejde med deres forforståelse for genren ud fra en eksemplarisk tekst. De
fleste elever vil have kendskab til folkeeventyr fra oplæsningssituationer hjemmefra,
filmatiseringer eller institutioner, da folkeeventyr er en typisk ”børnegenre”. Når forforståelsen er
aktiveret, får eleverne lettere ved at bygge videre på deres egen viden.
Analysér
Herefter skal eleverne arbejde med tekstanalyse, hvor de gennem arbejdet med en ny
eksemplarisk tekst, får indgående kendskab til folkeeventyrets genretræk.
Planlæg
Efter tekstanalysen går eleverne videre til planlægningen af den tekst, de selv skal skrive.
Planlægningen foregår ved hjælp af en interaktiv assistent, som guider eleverne gennem
planlægningen og strukturerer deres svar.
Elever, der har brug for ekstra stilladsering, inden de påbegynder planlægning og skrivning af
deres egen tekst, kan gennemgå processen sammen med læreren.
I planlægningsfasen er der indlagt tre skrivekonferencer. Her fungerer læreren som vejleder, der
undervejs skal stille afklarende spørgsmål til eleverne i planlægningen af deres tekst og sikre sig, at
de er på rette vej.
Skriv
Når eleverne har planlagt deres skrivning, går de i gang med selve skriveprocessen. Denne kan
foregå i skoletiden såvel som derhjemme, da læreren nu er ude af processen.
Som afslutning skal eleverne evaluere deres læring og arbejdsindsats under forløbet. Evalueringen
kan både foregå i fællesskab i klassen og sammen med den enkelte elev.
Arbejdsform
I faserne Hvad ved du? og Analysér skal eleverne som udgangspunkt samarbejde to og to, men der
er lagt klassesamtaler ind i forløbet. Læreren kan dog selv bestemme, om eleverne skal arbejde
alene/flere end to, og hvornår der er behov for klassesamtaler.
I Planlæg og Skriv arbejder eleverne som udgangspunkt alene, men de kan samarbejde, hvis
læreren foretrækker det.
2
_______________________________________________________________________________________
Faglige mål
Forløbet og de faglige mål introduceres.
Introduktion og målsætning for forløbet
Læreren introducerer folkeeventyrgenren, forløbet og de faglige mål med udgangspunkt i teksten.
I løbet af forløbet skal eleverne læse to folkeeventyr, Askepot og Guldgåsen, som henholdsvis
undersøges og analyseres i løbet af faserne Hvad ved du? og Analysér.
Mål for forløbet:
•
•
Eleverne skal lære folkeeventyrgenren at kende ved at læse og undersøge folkeeventyr.
Eleverne skal lære at planlægge og skrive jeres eget folkeeventyr.
Det kan være en idé at spørge ind til elevernes egne målsætninger for forløbet:
Hvad kunne du tænke dig at lære eller blive bedre til i dette forløb?
Er der noget, du vil arbejde særligt med?
Spørgsmålene er især relevante i forbindelse med egen tekstproduktion, hvor eleverne med fordel
kan trænes i at sætte mål op for sig selv. Hvis eleven allerede har produceret tekster med iSkriv,
kan læreren ud fra de seneste evalueringer hjælpe eleven med at fastsætte individuelle mål med
udgangspunkt i elevens vækstpunkter, det vil sige, hvad eleven særligt skal arbejde med.
Det kan være en god idé at udstyre alle elever med et Mål og evaluerings-hæfte, hvor eleverne,
hver gang de skal skrive et skrifteligt produkt, skriver datoen, genren og mål for skrivningen.
3
_______________________________________________________________________________________
Fase 1: Hvad ved du?
Denne fase tager udgangspunkt i læsning af eksempelteksten Askepot. Eleverne skal læse
folkeeventyret og arbejde med teksten med udgangspunkt i det, de allerede ved om folkeeventyr.
Dette præsenteres på side A.
Side B
Hvad ved I om folkeeventyr?
Mange elever har sikkert allerede kendskab til folkeeventyrgenren, og dét skal de formulere i et
VØL-skema. Hvis eleverne ikke har arbejdet med VØL-skema før, skal læreren først forklare,
hvorfor og hvordan den udfyldes. (Se Generel lærervejledning under Lærervejledning).
Eleverne skal også diskutere, hvor de har deres viden om folkeeventyr fra.
På side C er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
Side D
Kender I Askepot?
De fleste elever vil sikkert kende folkeeventyret Askepot. Inden eleverne læser selve teksten, skal
de aktivere deres viden om eventyret. Hvis ikke de kender eventyret, kan de bruge illustrationen
til at forsøge at forudsige, hvad det handler om.
På side E er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
Side F
Læs teksten
Folkeeventyret ligger i skuffen i Hvad ved du?-fasen. Eleverne læser teksten ved computeren, eller
den læses i fællesskab i klassen. Læreren kan også vælge at printe teksten og organisere læsningen
i mindre grupper eller som individuel læsning.
Side G
Hvad synes I om teksten?
Eleverne skal forholde sig til, hvad de synes om folkeeventyret Askepot ved hjælp af tankekortet
og hjælpespørgsmålene. Hvis eleverne ikke har arbejdet med tankekort før, skal læreren først
forklare eleverne, hvordan kortet bruges. (Se Generel lærervejledning under Lærervejledning).
Eleverne skal desuden overveje, hvornår og hvorfor man læser folkeeventyr. Her forholder
eleverne sig til folkeeventyret som en fortællende tekst, altså en tekst hvis formål primært er at
underholde og måske belære. Eleverne skal også diskutere, hvilke andre eventyr de kender.
På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
4
_______________________________________________________________________________________
Side I
Hvorfor er Askepot et folkeeventyr?
Med forventningen om at de fleste elever allerede har kendskab til folkeeventyrgenren, skal de i
denne opgave dykke ned i Askepot og finde de ting frem, de synes, kendetegner et folkeeventyr og
skrive dem i tankekortet. Her vil der sikkert være stor forskel på, hvor meget den enkelte elev har
at byde ind med. Derfor vil en sammenligning af svar i klassen være ekstra vigtig, så eleverne
enten får mulighed for at lære fra sig eller at lære af deres klassekammerater.
På side H er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
5
_______________________________________________________________________________________
Fase 2: Analysér
Denne fase tager udgangspunkt i eksempelteksten Guldgåsen. Læreren skal introducere eleverne
for genrens træk og til fagsproget, som eleverne selv skal bruge i deres analyse af Guldgåsen.
Dette præsenteres på side A.
Side B
Lyt til din lærer
Åbn pdf’en Læreroplæg. Det ligger under Eksempeltekst i skuffen. Læreroplægget tager
udgangspunkt i den tekst, som klassen arbejdede med i Hvad ved du?-fasen, men indeholder kun
den første side. På denne side er der påtegninger med folkeeventyrets genretræk.
Teksten i marginen er de faglige begreber, som skal have fokus i oplægget. Eleverne skal både
have kendskab til formålet med teksten, til de sproglige træk, til tekstens opbygning, indhold og
andre kendetegn.
Der er også den mulighed, at læreren bruger
nøjagtig den tekst, som eleverne har læst, og
selv skaber analysen. Teksten hentes da frem
på tavlen, og læreren kan modellere analysen
ved at fortælle om og markere genretrækkene i teksten selv. På den måde ser og
hører eleverne, hvordan man ’går til’ en
tekst, og de ser gradvist en analyse vokse
frem.
Følgende emner bør omtales i læreroplægget
Formål
Formålet med folkeeventyr er først og fremmest at underholde med en god historie. Dernæst
indeholder genren et dannelsesaspekt gennem livsfilosofiske samtaler, fx forholdet mellem det
gode og det onde, som er fremtrædende i folkeeventyr. Det giver eleverne mulighed for at
forholde sig til deres egen livsverden og erfaringer med det gode og det onde.
Afsender: De fleste folkeeventyr, vi kender i dag, er mundtlige fortællinger, der er blevet
nedskrevet af Brødrene Grimm.
6
_______________________________________________________________________________________
Modtager: Modtagere af folkeeventyr er alle, der ønsker at høre en god historie. Især børn er
glade for folkeeventyr, fordi de tit fortæller historien om, hvordan den svage, mindre kloge eller
fattige vinder over den stærke, kloge eller rige.
Opbygning (tekststruktur)
Et folkeeventyr er bygget op som andre fortællende tekster med en begyndelse, hvor personerne
og miljøet præsenteres, en midte hvori konflikten præsenteres og optrappes, og en slutning hvor
konflikten løses.
Desuden er begyndelse og slutning i folkeeventyr karakteriseret ved faste vendinger som ”Der var
engang…” og ”De levede lykkeligt til deres dages ende.” Midten er oftest bygget op med de tre
prøver eller ønsker.
Sprog
I folkeeventyr er udsagnsordene skrevet i datid, fx havde, satte, græd.
Der er mange tids- og stedsangivelser i et folkeeventyr, fx der var engang, en dag, på samme tid,
straks (tidsangivelser) og i byen, på hjemvejen, under træet, på den store slotstrappe
(stedsangivelser).
Andre kendetegn
Som alle andre fortællende tekster indeholder folkeeventyret en konflikt, som sætter handlingen i
gang. I Askepot er konflikten, at Askepot ikke får lov til at tage til fest på kongeslottet sammen
med stedsøstrene, og det sætter en række begivenheder i gang.
I andre folkeeventyr er konflikten blot illustreret ved, at nogle er ude efter det samme. Fx vil
brødrene i Guldgåsen alle ud og fælde brænde, men faderen har ikke samme tiltro til sin yngste
søns evner som til de to ældste. Og helt i tråd med folkeeventyrets genrekonventioner, ender det
med, at den yngste søn får bevist sit værd, selv om ingen troede på ham. Dvs. at den mindre
kloge/svage vinder over de kloge/stærke. Læreren kan med fordel komme omkring konflikten som
begreb, selv om den ikke direkte italesættes over for eleverne i forløbet. I stedet spørges der ind
til ”Hvad helten/heltinden er ude efter”.
Persongalleriet i folkeeventyr kan beskrives med den klassiske aktantmodel; her med
udgangspunkt i Askepot:
GIVER
Kongeslottet/
Prinsen
GAVE
Prinsen
MODTAGER
Askepot
Fuglene
HJÆLPER
Askepot
HELT ELLER HELTINDE
Stedsøstrene
MODSTANDER
7
_______________________________________________________________________________________
Aktantmodellen er en enkel model for analyse af personernes roller i fortællinger. Ovenover er der
givet ét bud på, hvordan rollerne kan fordeles. Læreren kan sammen med eleverne
eksperimentere og fx indsætte prinsen som helt i stedet for Askepot, hvorefter de andre
positioner også vil ændre sig, fx vil gaven i så fald være en prinsesse. Øvelsen kan være med til at
skærpe elevernes opmærksomhed på rollerne i fortællingen. Men den kan også få eleverne til at
reflektere over de forskellige synsvinkler, man som læser kan lægge ned over en fortælling, og
dermed tildele rollerne forskellige værdier og interesser. Man kan altså forskyde forholdet mellem
det gode og det onde ved at lege med rollerne i aktantmodellen.
Personerne i folkeeventyr er stereotype og flade, dvs. enten gode/onde, kloge/ dumme eller
modige/bange.
I folkeeventyr skal helten/heltinden som regel gennemgå tre prøver for at få objektet/gaven. I
Askepot er det dog stedsøstrene og Askepot, der på skift gennemgår den samme prøve med at
prøve skoen. I andre folkeeventyr får helten/heltinden tre ønsker. I Guldgåsen får Fjolle-Hans tre
ønsker, inden han bliver udsat for de tre prøver. I forbindelse med prøverne/ønskerne kan man
komme ind på gentagelser og magiske tal.
Hjælperen i folkeeventyr er ofte en person, et dyr eller en ting med magiske evner.
Side C
Hvad mon eventyret handler om?
På baggrund af titlen og illustrationen skal eleverne forudsige, hvad teksten mon handler om.
Eleverne har nu allerede stiftet bekendtskab med folkeeventyrgenren, og derfor må læreren nu
forvente kvalificerede bud på en mulig handling.
På side D er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
Side E
Guldgåsen
Teksten læses højt i klassen. Læreren kan også printe teksten og organisere læsningen i mindre
grupper eller som individuel læsning.
Side F
Få styr på teksten
Fortællingskortet udfyldes. Hvis eleverne ikke har arbejdet med fortællingskort før, skal kortet
først forklares for eleverne. Kortet konkretiserer og visualiserer hovedelementerne – tid, sted,
personer, konflikt samt handlingsforløb i en simpel fortælling. Det hjælper eleverne til at se og
forstå, hvordan fortællingen er bygget op.
8
_______________________________________________________________________________________
I klassen skal eleverne tale om, hvordan Guldgåsen begynder og slutter, hvordan det passer med
eventyrgenren, og de skal overveje andre muligheder for start og slutning, som stadig passer ind i
genren. Fx ”Engang for længe siden” eller ”Langt inde i skoven…”.
På side G er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
Side H
Helt, hjælper, modstander og gave
I kolonnenotatet er der fokus på de forskellige roller i folkeeventyret. Her skal eleverne have styr
på hhv. hvem helten er, hvad han er ude efter (gaven), hvem hjælper ham (hjælper), og hvem
prøver at forhindre helten i at få gaven (modstander).
På side I er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
Side J
Prøverne
I Guldgåsen skal Fjolle-Hans bestå tre prøver for at få prinsessen. Eleverne skal i kolonnenotatet
beskrive prøverne, skrive hvem der hjælper Fjolle-Hans, samt hvordan han bliver hjulpet.
Gør eleverne opmærksomme på, at ikke alle eventyr indeholder prøver. Nogle gange får helten
eller heltinden lov til at ønske tre ting.
Side K
Gentagelser og magiske tal
Eleverne skal undersøge, hvilke gentagelser eller magiske tal, der er i henholdsvis Guldgåsen og
Askepot.
På side L er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
Side M
Undersøg sproget – Tid og sted
I en kortere fortælling med længere handlingsforløb er der ofte mange tids- og stedsangivelser for
at få handlingen til at skride hurtigere frem. Eleverne skal finde eksempler på tids- og
stedsangivelser i Guldgåsen.
9
_______________________________________________________________________________________
Side N
Undersøg sproget – Datid
Folkeeventyr fortælles i datid. Eleverne skal finde eksempler på datidsformen i Guldgåsen og tale
om, hvorfor eventyr mon er skrevet i datid. Datidsformen er med til at distancere begivenhederne
og forstærke indtrykket af, at det, der fortælles om, ligger langt tilbage i tiden.
På side O er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
Side P
Sammenlign folkeeventyrene
Eleverne skal sammenligne folkeeventyrerne Askepot og Guldgåsen ved hjælp af
sammenligningskortet. I opgaven samler eleverne op på genretrækkene og hæver
abstraktionsniveauet fra de konkrete tekster til folkeeventyr som genre.
Hvis eleverne ikke har arbejdet med sammenligningskort før, skal kortet først forklares for
eleverne.
På side Q er der mulighed for fælles opsamling i klassen.
Side R
Opsamling
Her skal eleverne samle op på, hvad de har lært om folkeeventyr ved at arbejde med de to tekster.
De skal hente VØL-skemaet frem fra skuffen i Hvad ved du?-fasen og udfylde den sidste kolonne.
10
_______________________________________________________________________________________
Fase 3: Planlæg
Eleverne skal nu til at planlægge skrivningen af deres eget folkeeventyr med hjælp fra den
interaktive assistent. Hvis der er elever i klassen, som har behov for ekstra stilladsering, kan
læreren sammen med disse elever lave en fælles planlægning på interaktivt whiteboard. Eleverne
kommer med input, læreren tænker højt og skriver. Læreren kan derefter dele
planlægningsrapporten med de udvalgte elever, så kan bruge den som støtte, når de selv skal
skrive.
Resten af eleverne skal hver have en computer til rådighed og arbejder på egen hånd. Hvis læreren
vurderer, at nogle elever ville have gavn af at arbejde sammen, er dette også en mulighed.
Assistenten består af tre dele. Efter hver del gives der mulighed for at afholde en skrivekonference
enten ved, at lærer og elev mødes, eller at læreren kommenterer online. Læs mere i den generelle
lærervejledning. Hver skrivekonference skal højst tage fem minutter med hver elev. Oplægget til
skrivekonferencen består af et print af den del af assistenten, eleven har arbejdet med sidst, og
medbringes af eleven. Hvis det ikke er muligt at printe efter hver planlægningsdel, mødes læreren
med eleven ved computeren.
Til allersidst, når eleven har skrevet det endelige folkeeventyr, opfordres der til den fjerde og
sidste skrivekonference, hvor lærer og elev sammen evaluerer resultatet og diskuterer fremtidige
skriveprojekter.
Planlæg, del 1
I første del etablerer eleven sit skriveprojekt og bliver afklaret med, hvilken tekst der skal skrives,
dens genretræk, formålet med skrivningen og tekstens overordnede idé.
Formålet med den første skrivekonference
På baggrund af elevens tankemylder over genren folkeeventyr sikrer læreren sig, at eleven er
afklaret med skriveopgavens rammer, dvs. genren folkeeventyr og folkeeventyrets væsentligste
genretræk, fx
•
•
•
•
•
•
Folkeeventyr starter oftest med ”Der var engang…” og slutter oftest med ”Og de levede
lykkeligt til deres dages ende”.
Persongalleriet i folkeeventyr består ofte af helte/heltinder, hjælpere, modstandere, givere.
Helten/heltinden skal tit igennem tre prøver for at få gaven.
Folkeeventyr indeholder gentagelser og magiske tal som fx tre eller syv.
Folkeeventyr fortælles i datid.
Folkeeventyr indeholder mange tids- og stedsangivelser.
11
_______________________________________________________________________________________
Under dette punkt er det oplagt, at læreren differentierer i forhold til den enkelte elev og kun
lægger vægt på de ting, eleven kan magte.
Lærer og elev aftaler med udgangspunkt i elevens besvarelse vedr. læseren formålet med
skrivningen:
1) Teksten skrives med det formål at læses af en reel læser, som kunne være:
a. Elever i 1. klasse. Læreren kan med 1. klasselæreren arrangere en oplæsning, hvor
forfatterne til folkeeventyrene læser deres tekster højt for 1. klasseeleverne.
b. Familien. Eleverne skriver til deres mor, far eller anden familie.
c. Oplæsning i forbindelse med et forældrearrangement.
d. Til bibliotekssamlingen, hvor læreren har samlet alle folkeeventyrene i en bog, som
andre kan låne.
eller
2) Tekstens skrives med det formål, at eleven opøver sine skrivefærdigheder.
Læreren undersøger elevens skriveprojekt og overvejelser ved at spørge nærmere ind til idéen:
a. Hvad skal dit folkeeventyr handle om?
b. Hvorfor er det en god idé?
Eleven er nu klar til at fortsætte med 2. del af assistenten.
Planlæg, del 2
I anden del tager eleven stilling til folkeeventyrets persongalleri og deres roller, samt hvilke prøver
helten/heltinden skal gennemgå for at få gaven.
Formålet med denne skrivekonference
Læreren sikrer sig, at eleven har styr på de faglige begreber:
•
•
Læreren undersøger ud fra hvilke kriterier, eleven har valgt sin helt eller heltinde, de andre
personer, og hvad deres roller skal være. Dvs. hvem er hjælperne, hvem er modstanderne
osv.
Læreren undersøger elevens idé med hensyn til prøverne og hjælper eventuelt eleven med
at udfolde prøverne, så de bliver interessante.
Eleven er nu klar til at fortsætte med 3. del af assistenten.
12
_______________________________________________________________________________________
Planlæg, del 3
I tredje del kommer eleven med et bud på et muligt handlingsforløb. Eleven skal skrive et par linjer
til starten og slutningen. Handlingsforløbet kan eleven vælge at skrive op ved at give
begivenhederne numre, eller også kan eleven hente en tidslinje i skuffen og skrive begivenhederne
op på den. Til sidst finder eleven en passende titel til sit folkeeventyr.
Formålet med denne skrivekonference
Læreren undersøger elevens tilfredshed med tekstens form og idé:
•
•
•
Får du det frem i teksten, du gerne vil?
Er der noget du vil lave om i din planlægning?
Hvilke ting i din planlægning fungerer særlig godt? Begrund hvorfor du synes, de
fungerer godt.
Med udgangspunkt i de par linjer, som eleven har skrevet til begyndelsen og slutningen,
undersøger læreren, om eleven har husket at skrive med en alvidende fortællersynsvinkel og
bruge datidsformen.
Læreren opfordrer eleven til at få sin tekst afprøvet af et testpanel bestående af fx
klassekammerater ved mundtligt at fortælle den tænkte historie for dem med henblik på at
afklare, om klassekammeraterne forstår historien På den måde får eleven feedback på, om der er
noget, der skal tilføjes, fjernes eller rettes til i historien.
13
_______________________________________________________________________________________
Fase 4: Skriv
Eleven er nu klar til at skrive den endelige udgave af sit folkeeventyr. Dette gøres i det
tekstbehandlingsprogram, der er installeret på computeren. Printet af folkeeventyrassistenten
bruges nu som støtte og ”huskeliste” i skriveprocessen.
Når teksten er skrevet, uploades den til sitet under Skriv-fasen. Dette er beskrevet grundigt i sitet.
Evaluér
Hvis der igennem arbejdsprocessen med assistenten er afholdt skrivekonferencer, skal den fjerde
og sidste skrivekonference afholdes, når eleven er helt færdig med sin tekst. Det er klart en fordel
at afholde denne skrivekonference ansigt til ansigt med eleven, hvor eleven med støtte fra
læreren får mulighed for mundtligt at reflektere over og folde sig til sin arbejdsproces og i
samarbejde med læreren sætte mål op for næste skriveprojekt.
Hvis det tidsmæssigt ikke er muligt at afholde konferencen ansigt til ansigt med eleven, kan
læreren kommentere elevens evaluering i sitet. Læreren kan med udgangspunkt i elevens
vækstpunkter komme med forslag til, hvad eleven skal være opmærksom på i næste skriveprojekt.
Formålet med denne skrivekonference
•
•
Læreren og eleven evaluerer sammen det færdige produkt
− Er du tilfreds med resultatet?
− Hvad fungerer godt?
− Hvad fungerer mindre godt?
Læreren spørger ind til fremtidige skriveprojekter
− Er der noget, du vil gøre anderledes næste gang, du skal skrive?
Elevens evaluering gemmes som besvarelser i sitet. I forbindelse med næste skriveprojekt kan
lærer og evt. elev orientere sig her.
Som afslutning på hele forløbet tages en fælles evaluering i klassen og uden for sitet, hvor
eleverne deler deres erfaringer, idéer og måske frustrationer i forhold til, hvordan de har arbejdet
med planlægningen, og hvordan de har arbejdet i skriveprocessen.
14
Dansk - Færdigheds- og vidensmål efter 4. klasse
Forløbet Folkeeventyr dækker de fremhævede mål i skemaet
Kompetenceområde
Kompetencemål
Færdigheds- og vidensmål
Faser
Finde tekst
1.
Læsning
Eleven kan navigere ud fra
søgespørgsmål på
alderssvarende hjemmesider
og på biblioteket
Eleven har viden om
hjemmesiders struktur
Eleven kan vurdere
hjemmesiders relevans i
forhold til søgespørgsmål
Eleven har viden om enkle
kildekritiske metoder på
internettet
1.
Eleven kan skrive med en
læselig og sammenbundet
håndskrift og på tastatur
Eleven har viden om effektive
skriveteknikker
2.
Eleven kan anvende
enkel, genretilpasset
layout
Eleven har viden om
opsætning af tekst i
håndskrift og
tekstbehandling
Oplevelse og indlevelse
Fortolkning
Eleven kan forholde sig til
velkendte temaer i eget og
andres liv gennem
undersøgelse af litteratur
og andre æstetiske tekster
Kommunikation
Eleven kan formulere
enkle læseformål
Eleven har viden om
oplevelseslæsning og
faglig læsning
Forberedelse
Eleven kan udarbejde
ideer på baggrund af
andre tekster
Eleven har viden om
metoder til at
undersøge sprog og
struktur i tekster
Tekstforståelse
Eleven har viden om
regler for
sammensætning af ord
Eleven kan anvende
ordbøger og
opslagsværker til
afklaring af ords
betydning
Eleven har viden om
funktion og opbygning af
opslagsværker og
ordbøger
Eleven kan
identificere
elementer i teksten,
som skaber
sammenhæng
Eleven har viden om
ordklasser og regler for
bøjning af ord
Eleven kan anvende overog underbegreber til at
skabe
sammenhængende
forståelse af teksten
Eleven kan
Eleven har viden om over- håndtere
og underbegreber
problemer med at
forstå teksten
Undersøgelse
1.
2.
Eleven kan dramatisere
Eleven har viden om mundtlige,
litteratur og andre æstetiske
kropslige og billedlige
tekster gennem oplæsning
udtryksformer
og tegning
1.
2.
Eleven kan indgå i
dialog i mindre grupper
Eleven kan undersøge
personers motiver,
konflikter og
handlinger
Eleven har viden om
personkarakteristik
Krop og drama
Eleven har viden om
samtaleregler
Fremstilling
Eleven kan udtrykke
sig kreativt og
eksperimente-rende
Respons *
Eleven har viden om
Eleven har viden om
ordforråd og
Eleven kan give respons på
æstetiske og faglige
teksters genre og struktur
sproglige
teksters struktur
valgmuligheder
Eleven kan udarbejde Eleven har viden om
Eleven har viden om
Eleven kan opdele
Eleven har viden om
beskrivende og
multimodale
Eleven kan give respons på
enkle
fremstillingsprocessen
æstetiske og faglige
teksters genre og formål
berettende
æstetiske og faglige
fremstillingsprocesser
i mindre dele
teksters formål
fremstillingsformer
tekster
Eleven har viden om
Eleven har viden om
Eleven kan udtrykke sig
Eleven kan undersøge enkle metoder til at
tomme pladser og teksters
afdække virkemidler i
virkemidler
om tekstens univers
tid og rum
en tekst
Dialog
Eleven kan følge regler for
kommunikation i
overskuelige formelle og
sociale situationer
Sprogforståelse
Sammenhæng
Eleven har viden om
tekstbånd
Eleven kan samtale
om teksters
budskaber
Eleven har viden
om teksters
påvirkende
funktion
Eleven har viden om
læseforståelsesstrategier
Eleven kan gengive
sin forestilling om
tekstens situationer
og sammenhænge
Eleven har viden om
visualiseringsformer
Eleven kan læse ord i
tekster til klassetrinnet
hurtigt og sikkert
Håndskrift og layout
Eleven kan udtrykke sig i
skrift, tale, lyd og billede i
velkendte faglige
situationer
Afkodning *
Eleven har viden om
Eleven kan strukturere
metoder til
sin baggrundsviden
strukturering af viden
Eleven kan læse
multimodale tekster med
henblik på oplevelse og
faglig viden
2.
Fremstilling
Forberedelse
Eleven kan forstå eget og
andres kropssprog
Eleven har viden om
stemmens og kroppens
virkemidler og kropssprog
Eleven kan lytte aktivt
til andre og følge op Eleven har viden om lytteformål Eleven kan dramatisere Eleven har viden om rum,
tekster og temaer sammen
og undersøgende spørgsmål
figur og forløb
med spørgsmål og
med andre
respons
Fortolkning
Eleven kan forklare
sin tekstforståelse
Eleven har viden om
sammenhæng
mellem virkemidler
og budskab i tekster
Eleven kan udtrykke
sin tekstforståelse
Eleven har viden om
ved at skifte fra en metoder til omskabende
arbejde
udtryksform til en
anden
It og kommunikation
Vurdering
Eleven kan deltage i
samtale om teksters
kvalitet
Eleven har viden om
digitale fodspor
Eleven har viden om
punktum, spørgsmålstegn
og udråbstegn
Eleven kan udføre en
mundtlig
fremlæggelse
Eleven har viden om
metoder til mundtlig
formidling
Eleven kan stave med
udgangspunkt i ordenes
betydningsdele
Eleven har viden om
morfemer, ordklasser,
lydfølgeregler og
opslagsteknologier
Eleven kan vurdere
produktets kvalitet,
formål, struktur og
layout
Eleven har viden om
enkle
evalueringsmetoder
Perspektivering
Eleven har viden om
Eleven har viden om Eleven kan sætte tekster i
forhold til
enkelte
kvalitetskriterier
forfatterskabers særpræg
forfatterskaber
Sprog og kultur
Eleven kan forstå enkle
norske og svenske film,
hjemmesider og andre
tekster
Eleven har viden om norsk
og svensk sprog og kultur
Præsentation og evaluering
Eleven kan sætte tegn
Eleven kan
Eleven har viden om Eleven kan sætte teksters Eleven har viden om
sammenholde egen
tema ind i et
måder til at sætte tekster i
fortolkningsmulighede
tolkning med andres
et tidsperspektiv på
tidsperspektiv
r
tolkning
Eleven har viden om
Eleven har viden om
Eleven kan undersøge eget ligheder og forskelle i sprog
Eleven kan begå sig i digitale profiler og
og andres sprog og
på tværs af sociale,
digital
et virtuelt univers
sproglige baggrund
geografiske og kulturelle
kommunikation
skel
Eleven kan forholde sig
bevidst til
konsekvenserne af sin
færden på internettet
Korrektur
Sproglig bevidsthed
Eleven kan iagttage
Eleven har viden om
forskelle på talt
kendetegn ved tale, skrift
samt ved visuelle og
sprog, skrevet sprog
auditive
modaliteter
og andre modaliteter
Eleven kan iagttage Eleven har viden om ord,
begreber og
ord, begreber og
sætningsgrammatik i
sætninger i fagsprog
fagsprog