Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016

Transcription

Belysning af
skolestrukturen i Rønne
pr. 1. august 2016
(Fase II)
Center for Skole, Kultur og Fritid - september 2015
Side 1 af 95
1.
Indhold
1.
2.
Indhold ......................................................................................................................................... 2
Udgangspunkt ............................................................................................................................... 4
A.
Opgaven ................................................................................................................................. 4
B.
Proces og tidsplaner................................................................................................................ 4
C.
Indledende betragtninger ........................................................................................................ 5
D.
Elevtalsprognose frem mod 2020 ........................................................................................... 6
1. Baggrund ................................................................................................................................ 6
2. Metode ................................................................................................................................... 6
3. Fremskrivning af elevtal – skole og SFO................................................................................. 6
4. Fremskrivning af antallet af klasser i Rønne ............................................................................ 7
5. Søgning mod Rønne ............................................................................................................... 9
E.
Udgangspunktet for økonomien i fase II .............................................................................. 10
3. Belysning af mulighederne for en opdeling af undervisningen på to afdelinger i Rønne (fødeskoleoverbygning eller hele skoler/afdelinger). ............................................................................................ 15
A.
Vurdering af fordele og ulemper ved A1, A2 (Søjle)og B (Lagkage) ...................................... 15
1. SWOT .................................................................................................................................. 15
2. Brugerundersøgelse .............................................................................................................. 15
3. Pædagogiske forskningsmæssige overvejelser ........................................................................ 16
4. Opdeling i søjler eller lagkage? .............................................................................................. 17
5. Spørgsmålet om én skole eller to selvstændige skoler med egen ledelse og bestyrelse ............ 18
6. Opsamling på arbejdsgruppens anbefaling vedrørende fordele og ulemper ved henholdsvis
A1,A2 (Søjle) og B (Lagkage). ...................................................................................................... 20
B.
Transportforhold .................................................................................................................. 21
C.
Skoledistrikter ....................................................................................................................... 21
1. Generelle forhold uanset valg af model. ................................................................................ 22
2. Model A1”Søjle” (Én skole med to hele afdelinger): ................................................................ 23
3. Model A2 ”Søjle” (To selvstændige skoler med 0. – 9. klasse): .............................................. 23
4. Model B ”Lagkage” (Én skole, 0.-6.kl på én afdeling og 7.- 9. kl. på én afdeling) .................. 24
4. Forslag til nødvendige anlæg, der understøtter læring .................................................................. 25
A.
Bygningsmæssige konsekvenser af Børne- og Skoleudvalgets læringsperspektiv .................... 25
1. Børne- og Skoleudvalgets læringsperspektiv .......................................................................... 25
2. En plan for de fysiske rammer for elevernes læring ............................................................... 26
B.
Status på de bygningsmæssige forhold .................................................................................. 33
1. Status på bygningernes stand. ............................................................................................... 33
2. Pladsforhold og fleksibilitet .................................................................................................. 36
C.
Beskrivelse af rumfordeling og lokalebehov .......................................................................... 38
1. Hvordan tilgodeses lokalebehovene på henholdsvis Åvang, Østre og Søndermark? .............. 48
D.
Østre fravælges ..................................................................................................................... 52
5. Belysning af det økonomiske potentiale i fase II .......................................................................... 53
A.
Gennemgang af det forventede økonomiske potentiale i årene 2016-2019 ............................ 53
1. Klasseoptimering – samling af elever i færre enheder ............................................................ 54
2. Reducerede udgifter til ledelse .............................................................................................. 55
3. Reducerede udgifter til driften af SFO .................................................................................. 55
Side 2 af 95
4. Ændret bygningsdrift ............................................................................................................ 56
5. Øvrige afledte økonomiske konsekvenser ............................................................................. 57
B.
Kort opsamling..................................................................................................................... 58
6. Anbefalinger / opsamlinger ......................................................................................................... 59
7. Bilag ............................................................................................................................................ 62
Bilag 1 Kommissorium for arbejdet med at belyse skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016 (Fase
II) .................................................................................................................................................... 62
Bilag 2 Processen 26. februar 2015 til 8. oktober 2015. .................................................................... 65
Bilag 3 Processen 9. oktober 2015 til 1. august 2017 ........................................................................ 66
Bilag 4 Udgangspunkt for fremskrivning af elev- og klassetal .......................................................... 67
Bilag 5 Forudsætninger for fremskrivning af elev og klassetal .......................................................... 69
Bilag 6 – Scenarie A......................................................................................................................... 70
Bilag 7– Scenarie B........................................................................................................................ 71
Bilag 8 Forbehold ved fremskrivning af antal af elever og beregning af antal klasser ....................... 72
Bilag 9 Beskrivelse af forudsætninger for beregningerne vedr. det økonomiske potentiale ............... 73
Bilag 10 Opstilling af SWOT diagram.............................................................................................. 74
Bilag 11 Spørgeskemaundersøgelsen ................................................................................................ 75
Bilag 12 Foreningen Skole og Forældres vurdering af en samlet overbygningsskole ......................... 90
Bilag 13 Ændrede forventninger til budgetbalancen på skoleområdet .............................................. 91
Bilag 14 Principprogram for bygningsændringer: ”Den nye Rønneskole - et brud med traditioner og
vaner” ............................................................................................................................................. 95
Side 3 af 95
2.
Udgangspunkt
A. Opgaven
Kommunalbestyrelsen besluttede i sit møde den 26. februar 2015 at etablere en arbejdsgruppe, der skal
tilvejebringe et beslutningsgrundlag for en ændret skolestruktur i Rønneskolens skoledistrikt. Den 3.
marts 2015 besluttede kommunalbestyrelsen et kommissorium for arbejdet. Arbejdsgruppens
hovedopgaver er i forhold til skolestrukturen i Rønne at:
a. komme med anbefalinger til en opdeling af undervisningen på to afdelinger i Rønne (fødeskoleoverbygning eller hele afdelinger)
b. komme med forslag til nødvendige anlæg, der understøtter læring og
c. belyse det økonomiske potentiale for en rationalisering af skoledriften i Rønneskolen, herunder
mulighederne for klasseoptimering
Udgangspunktet er, at kommunalbestyrelsen på et oplyst grundlag kan træffe beslutning om at sende et
forslag til skolestrukturen i Rønne i høring.
B. Proces og tidsplaner
Tids- og handleplanen er opdelt i to tidsmæssige perioder: 26. februar til 8. oktober 2015. I denne
periode udarbejdes nærværende rapport. I den anden periode 9. oktober 2015 til 1. august 2017
besluttes og implementeres eventuelle politiske tiltag som en konsekvens af rapportens anbefalinger. Se
bilag 2 og 3.
Hvis der skal nedlægges afdelinger eller skoler følges tidsplanen som beskrevet i bilag 3. Det fremgår af
styrelsesvedtægtens at:
”Endelig beslutning om nedlæggelse af en afdeling træffes efter bestemmelserne i folkeskolelovens § 24, stk. 4 1. pkt. og den procedure, der er
fastlagt i bekendtgørelse nr. 700 af 23. juni 2014.”
Bemærk: Som det fremgår af tidsplanen anbefaler arbejdsgruppen, at den skole, der nedlægges bliver
anvendt som aflastningsskole i byggeperioden. Det vil ikke være muligt at have afsluttet ombygningerne
til skolestart den 1. august 2016. Det må påregnes, at byggetiden for ombygningerne vil være ca. 8 mdr.
Derfor kan den nedlagte skole først frigives til andre formål pr. 1. august 2017.
Side 4 af 95
C. Indledende betragtninger
Der er tre grundlæggende forhold der skal afklares: Hvilke to skolebygningskomplekser skal fortsat
rumme en skole? Hvilke anlæg er nødvendige for at det kan lade sig gøre? Derefter skal det beregnes
hvad de anlægsmæssige udgifter vil beløbe sig til. Omkostningerne skal holdes op mod den økonomiske
balance efter Fase I (udgangspunktet). Derfor bliver det nødvendigt at opdele behandlingen af
økonomien i to afsnit: Et afsnit der behandler udgangspunktet efter implementeringen af Fase I og et
afsnit til sidst i rapporten, der behandler det samlede økonomiske potentiale ved en sammenlægning af
skoler i Rønne.
Søjler
A1
2 hele afdelinger
(0.–9. kl.)
i et distrikt
Lagkage
A2
2 hele skoler
(0.-9. kl.)
2 distrikter
B
1 Fødeskole 0. til 6. klasse og 1
overbygningsskole 7. til 9. klasse
Tabellen ovenfor giver en oversigt over de tre måder Rønneskolen kan organiseres på. Den politisk
forankrede referencegruppe pegede i sit møde den 14. april 2015 på at arbejdsgruppens hovedindsats
skulle lægges i en belysning af de to modeller med hele skoler/afdelinger fra børnehaveklasse til 9.
klasse (søjleskolemodellen A1 og A2). Denne tilgang blev bekræftet i referencegruppens møde den 3.
juli 2015. Arbejdsgruppen har dog fulgt kommissoriet og medtaget en belysning af en fordeling af
eleverne i Rønne på to skoler, hvor den ene rummer børnehaveklasse til 6. klasse svarende til
indskoling og mellemgruppe og den anden skole rummer 7. til 9. klasse svarende til overbygningen.
(lagkagemodellen).
I det følgende er rapporten bygget op så afsnit II opsamler udgangspunktet for Rønneskolens
forventede elevtal og klasser i perioden fra 1. august 2016 til 31. juli 2019, søgningen mod Rønne fra
andre skoler og udgangspunktet for økonomien i Fase II.
Afsnit III tager først fat på en diskussion af en søjlemodel kontra en lagkagemodel. Endvidere belyses
fordele og ulemper ved hele skoler 0. til 9. klasse kontra hele afdelinger 0. til 9. klasse. Ved hele skoler
kan den såkaldte ”distriktsmodel” fra 2007 afvikles endegyldigt. Det har den konsekvens, at den
nuværende Rønneskole skal opdeles i to selvstændige skoledistrikter. Derfor er der udarbejdet et
særligt afsnit om opdelingen i to distrikter.
Afsnit IV beskriver de konkrete forslag til de nødvendige anlæg med udgangspunkt i Børne- og
Skoleudvalgets læringsperspektiv efter en status på de nuværende bygningsforhold. Her belyses også de
muligheder bygningerne rummer for at kunne ombygges til, at alle eleverne kan rummes på to
matrikler. Beskrivelse af hvordan undervisningen kan organiseres på en ny måde, tager som nævnt afsæt
i Børne- og Skoleudvalgets visioner for ”Den nye Bornholmske folkeskole”. Den anderledes
organisering vil kunne være model for tilrettelæggelsen af læringen for alle bornholmske
folkeskoleelever.
Side 5 af 95
Afsnit V belyser det økonomiske potentiale for en rationalisering af skoledriften i Rønne efter de valg
af anbefalinger der er truffet i afsnit IV.
I afsnit VI er der en opsamling af anbefalingerne og i afsnit VII samles en lang række bilag, der mere
detaljeret beskriver forudsætninger og overvejelser i forhold til arbejdsgruppens anbefalinger.
D. Elevtalsprognose frem mod 2020
1. Baggrund
Antallet af elever i Rønneskolen, i de kommende år, har indflydelse på mulighederne for at samle
Rønneskolen på to matrikler, mulighederne for klasseoptimering op til 28 elever pr. klasse samt
indflydelse på anlægsbehovet herunder understøttelsen af læring.
2. Metode
Arbejdsgruppen har taget udgangspunkt i de faktiske oplysninger om antallet af elever i skoleåret
2015/2016, og en fremskrivning heraf på baggrund af kendte mønstre for til- og afgange i antallet af
elever.
Fremskrivningen af antallet af børn i SFO-tilbuddene tager udgangspunkt i de aktuelle
klassetrinsdifferentierede pasningsfrekvenser i Rønneskolen i skoleåret 2015/2016.
Det bemærkes, at usikkerheden der er forbundet med tallene, stiger jo længere ud i fremtiden der
beregnes.
3. Fremskrivning af elevtal – skole og SFO
Det forventede antal af elever i Rønne fordelt på klassetrin frem mod 2020 ses i tabellen nedenfor.
Der henvises til bilag 4 for en beskrivelse af udgangspunktet for fremskrivningen og til bilag 5 for en
beskrivelse af forudsætningerne for fremskrivningen.
Tabel 1 – Forventet antal elever i Rønne i skoleårene 2015/2016 til 2019/2020 fordelt på klassetrin.
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
I alt
2015/2016
114
131
126
118
137
131
148
134
135
144
1.318
2016/2017
110
114
131
126
118
137
126
177
145
129
1.313
2017/2018
83
110
114
131
126
118
131
147
177
140
1.277
2018/2019
94
83
110
114
131
126
113
151
147
170
1.239
2019/2020
91
94
83
110
114
131
120
138
151
142
1.174
Note: Ekskl. specialklasseelever, der opgøres særskilt.
Side 6 af 95
Prognosen viser, at det forventede antal elever der starter i skole i Rønne falder over de næste fem år.
Det samlede elevtal i Rønne forventes at falde fra 1.318 elever i skoleåret 2015/2016 til 1.174 elever i
skoleåret 2019/2020.
Antallet af specialklasseelever der modtager undervisning på Rønneskolen i skoleåret 2015/2016 er
primo maj 2015 opgjort til 31 elever, svarende til 5 hold/klasser.
Fremskrivningen af antallet af børn i SFO-tilbuddene viser følgende forventede indskrivningstal fordelt
på elevernes klassetrin frem mod 2020.
Tabel 2 – Forventet gns. antal elever i SFO-tilbud i Rønne i skoleårene 2016/2017 til 2019/2020 (ekskl.
vippeordning).
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
I alt
2015/2016
109
121
117
83
430
2016/2017
107
104
122
89
422
2017/2018
81
102
105
92
380
2018/2019
92
77
103
79
351
2019/2020
89
87
78
77
331
4. Fremskrivning af antallet af klasser i Rønne
Den fremadrettede klassedannelse afhænger af skolemodel og optimeringsprincipper.
Der arbejdes med tre skolemodeller:
 1 distrikt, 1 skole, 2 afdelinger (søjlemodel)
 2 distrikter, 2 selvstændige skoler (søjlemodel)
 1 distrikt, 1 fødeskole (0.-6. kl.) og 1 overbygningsskole (7.-9. kl.) (lagkagemodel)
Og fordelingen af elever i klasser foretages ud fra to forskellige principper:
 Scenarie A: Optimering op til 28 elever i 0. og 7. klasse i skoleåret 2016/2017 og frem.
 Scenarie B: Fuld optimering op til 28 elever på alle klassetrin ved dannelse af den/de ny(e)
Rønneskole(r) i skoleåret 2016/2017, dernæst optimering op til 28 elever i 0. og 7. kl.
Antallet af klasser beregnes ud fra elevtallene 2016/2017 til 2019/2020. Der henvises til bilag 9 for en
beskrivelse af forudsætningerne for beregningen af antallet af klasser i tre forskellige skolemodeller
kombineret med de to forskellige optimeringsprincipper.
Beregningerne viser at det forventede antal af klasser i skoleåret 2016/2017 og frem, er det samme
uanset hvilken skolemodel der vælges i hvert af de to optimeringsprincipper.
Side 7 af 95
I tabellen nedenfor ses det forventede antal klasser i scenarie A (uanset skolemodel), hvor der
optimeres op til 28 elever pr. klasse på 0. og 7. klassetrin fra skoleåret 2016/2017 og frem.
Tabel 3 – Forventet antal klasser i Rønne i skoleåret 2016/2017 til 2019/2020 ved scenarie A
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
I alt
2016/2017
4
5
6
6
5
6
6
7
6
6
57
2017/2018
3
4
5
6
6
5
6
6
7
6
54
2018/2019
4
3
4
5
6
6
5
6
6
7
52
2019/2020
4
4
3
4
5
6
6
5
6
6
49
Foretages der i stedet for, som beskrevet i scenarie B (uanset skolemodel), en fuld optimering op til 28
elever pr. klasse på alle klassetrin i skoleåret 2016/2017 og derefter optimering op til 28 elever pr. klasse
på 0. og 7. klassetrin fra skoleåret 2017/2018 og frem vil det forventede antal klasser i Rønne være som
vist i tabel 4. Det skal i den forbindelse bemærkes, at den gennemsnitlige klassekvotient stiger med godt
2 elever i skoleåret 2016/17. Endvidere, at alle elever derved klasseplaceres ud fra et økonomisk
rationale hvor hensyn til bopæl og kammeratskab kun imødekommes, hvis der ikke udløses flere
klasser.
Tabel 4 – Forventet antal klasser i Rønne i skoleåret 2016/2017 til 2019/2020 ved scenarie B
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
I alt
2016/2017
4
5
5
5
5
5
5
7
6
5
52
2017/2018
3
4
5
5
5
5
5
6
7
6
51
2018/2019
4
3
4
5
5
5
5
6
6
7
50
2019/2020
4
4
3
4
5
5
5
5
6
6
47
Side 8 af 95
5. Søgning mod Rønne
Antallet af elever der går i Rønneskolen den 1. juni 2015, fordelt på deres hjemhørende skoledistrikter
og klassetrin ses af tabellen nedenfor.
Tabel 6 – Antal elever i Rønneskolen i skoleåret 2014/2015, fordelt på hjemhørende distrikt og klassetrin. Andele
er angivet i parentes.
Hjemhørende distrikt
I alt
Klassetrin
0. kl.
1. - 3. kl.
4. – 6. kl.
7. – 9. kl.
I alt
Skole Nord
Hans Rømer Skolen
Paradisbakkeskolen
Rønneskolen
14
6
0
112
(11 %)
(5 %)
(0 %)
(85 %)
27
30
2
333
(7 %)
(8 %)
(0,5 %)
(85 %)
35
28
3
360
(8 %)
(7 %)
(0,7 %)
(85 %)
51
30
3
323
(13 %)
(7 %)
(0,7 %)
(79 %)
127
94
8
1.128
(9 %)
(7 %)
(0,6 %)
(83%)
132
392
426
407
1.357
Det ses at ca. 83 % af eleverne i Rønneskolen i skoleåret 2014/2015 er hjemhørende i eget distrikt,
mens henholdsvis 9 % og 7 % kommer fra Skole Nord og Hans Rømer Skolens distrikter. En meget
lille andel kommer fra Paradisbakkeskolens distrikt.
Andele fordelt på klassetrin viser, at søgningen mod Rønne overordnet set er ens på de forskellige
klassetrin. Der er lidt flere elever i 0. klasse og i overbygningen fra Skole Nords skoledistrikt, der søger
mod Rønne.
Udviklingen i andelen af elever fra andre skoledistrikter der går i Rønneskolen i de seneste skoleår er
overordnet set konstant. Der ses en svag stigning i andelen fra skoledistrikterne for Skole Nord og for
Hans Rømer Skolen i skoleåret 2014/2015 opgjort henholdsvis 5. september 2014 og 1. juni 2015.
Side 9 af 95
E. Udgangspunktet for økonomien i fase II
Udgangspunktet for økonomien i fase II af skolestrukturen fremkommer, ved en opdatering af
skoleområdets budgetter med de seneste tilgængelige oplysninger om budgetforudsætningerne (elevtal
og elevtaxameter) og de aktuelle forventninger vedr. anvendelse af budgetterne.
Den samlede økonomiske ramme på skoleområdet består af midler fordelt til skolernes drift og fælles
puljemidler der er placeret centralt til disponering til fælles formål på skoleområdet. I tabellen nedenfor
ses skoleområdets samlede budgetramme i årene 2015-2019 ved en status pr. 31. juli 2015.
Tabel 7 – Skoleområdets samlede budgetramme 2015-2019, opgjort pr. 31. juli 2015
2015 *
2016 **
2017
2018
2019
1.000 kr. i 2015-pris- og lønniveau
Skoleområdets samlede
ramme pr. 31. juli 2015
- heraf fordelt til skoler
- heraf fælles midler på skoleområdet
279.714
269.668
261.275
253.991
249.067
216.616
209.393
201.660
196.902
192.037
63.098
60.275
59.615
57.090
57.031
*Ekskl. overført overskud/underskud fra 2014.
** Inkl. 1,1 mio. kr. der blev reserveret i forbindelse med tilpasning af demografiregulering og tildelingsmodel.
De fælles puljemidler på skoleområdet består af midler, der er bundet i formålsbestemte puljer bl.a.
midler til efter- og videreuddannelse af lærere, midler til fælles projekter i skolerne, budget til befordring
og til afregning af bidrag til staten for privatskoleelever mv. De fælles puljemidler på skoleområdet
omfatter endvidere budget til implementering af fase I af skolestrukturen, herunder pulje til senere
politisk udmøntning (kompensation vedr. implementering af ny tildelingsmodel) og midler til øget
transport samt til finansiering af skolebuskort til frit skolevalg.
Derudover omfatter de fælles puljemidler en samling af konti hvor den generelle demografiregulering
lægges ind og hvorfra skolernes budgetter justeres i forhold til elevtal i forbindelse med
budgetlægningen. Endelig rummer de fælles puljemidler en budgetsikringspulje på 2,0 mio. kr. der blev
afsat i forbindelse med kommunalbestyrelsens beslutning den 9. oktober 2014 om handleplan for
skoleområdet.
Af tabellen ovenfor ses, at den samlede ramme på skoleområdet er faldende hen over årene. Dette
skyldes at budgetrammen tilpasses befolkningsudviklingen via demografireguleringen, og at der
forventes et faldende børnetal.
Demografireguleringen af budgettet sker i forbindelse med budgetprocessen for kommende budgetår
hvor de dele af økonomien på skoleområdet, hvor aktiviteterne er påvirket af befolkningstallet, tilpasses
til forventningerne til den demografiske udvikling. Denne tilpasning sker overordnet set som følge af
en forudsætning om, at serviceniveauet skal fortsætte på uændret niveau uanset om antallet af børn er
Side 10 af 95
faldende eller stigende. Der er fuld overensstemmelse mellem reguleringen af den overordnede
budgetramme på skoleområdet og budgettildelingen til skolerne, som følge af den nye tildelingsmodel.
Ved en opdatering af skoleområdets budgetter, med de seneste tilgængelige budgetforudsætninger og de
aktuelle forventninger til anvendelse af budgetterne pr. 31. juli 2015, ses følgende status på økonomien
ved implementering af fase I.
Tabel 8 – Status på forventningerne til skoleområdets samlede økonomi i 2015-2019 ved implementering af fase I
af skolestrukturen opgjort 31. juli 2015.
2015
2016
2017
2018
2019
1.000 kr. i 2015- pris- og lønniveau
Forventet budgetbalance i det
samlede skolevæsen pr. 31. juli
535
1.125
1.528
-998
-1.057
-3.315
-2.518
-2.268
-2.018
-2.018
3.850
3.642
3.796
1.021
961
2015
heraf nettoudgifter forbundet med
implementering af fase 1 af
skolestrukturen *
heraf status 31. juli 2015 på
budgetreguleringskonti
* Omfatter udgifter til personaletilpasning, såsom fratrædelsesgodtgørelser og – beløb og udbetaling af ferie mv. til
personale der fratræder i forbindelse med fase I af skolestrukturen. Derudover omfatter beløbet engangsudgifter i 2015
forbundet med flytninger og konsulentbistand i fase II. Beløbet er et nettotal idet der sker en delvis finansiering fra sparede
midler fra bygningsdriften.
Den forventede budgetbalance vedrører alene budgetreguleringskontiene og en opfølgning på
forventningerne til økonomien i fase I af skolestrukturen. Dvs. alene en budgetmæssig status på
balancen når skolernes budgetter er justeret i forhold til elevtal, og i forhold til elevtaxameteret i den
nye tildelingsmodel samt en opfølgning på udgiftsposterne ved implementering af fase I af
skolestrukturen.
Den forventede budgetbalance vil ændre sig, hvis der sker ændringer i elevtalsforudsætningerne eller i
elevtaxameteret. Dette indebærer f.eks. at der, alt andet lige, sker en forskydning af balancen, når de
fem nye almenskolers budget tilpasses det endelige elevtal pr. 5. september 2015.
I forbindelse med kommunalbestyrelsens beslutning den 3. marts 2015 om tildelingsmodel i forbindelse
med ændret skolestruktur pr. august 2015 blev det under punkt d) besluttet: ”at der tilbageholdes 1,5 mio. kr. af
skolernes ramme ud over de allerede afsatte 2 mio. kr. til budgetsikring til senere politisk godkendt kompensation for uhensigtsmæssige
konsekvenser af tildelingsmodellen for den nye skolestruktur” denne pulje samt midler til finansiering af skolebuskort til
frit skolevalg, der også blev tilbageholdt af skolernes ramme, er ikke ført tilbage til skolerne og indgår i
den forventede budgetbalance ovenfor. Besluttes det at føre midlerne tilbage til skolerne påvirkes
budgetbalancen negativt.
Den forventede budgetbalance tager ikke højde for eventuelle forventninger til mer- eller
mindreforbrug på de formålsbestemte puljer mv. eller for det overførte over-/underskud fra 2014 til
Side 11 af 95
2015. En status pr. 31. juli 2015 viser et forventet overskud på 5,9 mio. kr. foruden ovennævnte
balance, som ikke er disponeret.
Skolernes tilpasning af drift til faldende børnetal
Den beregnede budgetbalance forudsætter, at skolerne tilpasser deres aktivitet til det faldende børnetal.
For at skolerne skal kunne tilpasse deres aktiviteter til en faldende budgetramme, kræver det at de har
nogle håndtag de kan dreje på når antallet af elever pr. klasse falder. Det kan eksempelvis være ved ikke
årgangsopdelt undervisning samt ændringer i arbejdstilrettelæggelsen.
Ved 23 elever, som er den gennemsnitlige klassekvotient i skoleåret 2015/2016, tildeles med det
aktuelle elevtaxameter en ramme på 920.000 kr. pr. år i budgettildeling til undervisning af en 3. klasse.
De faste udgifter til undervisning udgør 627.000 kr. pr. år, og dermed er der en rest på 293.000 kr. til
udgifter ud over almindelig undervisning. De faste udgifter omfatter udelukkende udgifter til personale
til varetagelse af undervisning, jf. det i folkeskoleloven angivne timekrav til undervisningstimetallet samt
udgifter til aktiviteter, materialer, IT og inventar.
Udgifter ud over den normale undervisning kan være udgifter til specialundervisning, holddelinger som
følge af fysiske forhold, vikardækning og teamledelse. Dette skal dækkes af restbeløbet på 293.000 kr. jf.
nedenstående eksempel.
Eksempel
Budget
Forbrug
Udgifter til undervisning af en 3. klasse med 23
elever:
Budgetramme til undervisning
af en 3. klasse med 23 elever:
920.000 kr. pr. år
Normalundervisning 1.200
timer årligt (fagopdelt og
understøttende undervisning
samt elevpauser)
Aktiviteter og materialer samt
IT og inventar
Subtotal
557.000 kr. pr.
år
70.000 kr. pr.
år
627.000 kr. pr.
år
Forudsætninger
Lærer underviser 806 timer i gns. pr.
år.
Pædagog har årsnorm på 1.643 timer
pr. år.
Lærer og pædagog varetager
understøttende undervisning 50/50
Årlig gns. lærerløn: 487.000 kr.
Årlig gns. pædagogløn: 391.000 kr.
Gennemsnitsforbrug pr. klasse i
2014.
Til disposition til
specialundervisning,
293.000 kr. pr.
holddelinger med baggrund i
år
fysiske forhold, teamledelse og
vikardækning mv.
Note: Ud over det klassetrinsdifferentierede elevtaxameter tildeles skolerne et basisbeløb, der dækker udgifter til ledelse,
administration og bemanding af pædagogisk læringscenter.
Side 12 af 95
Nedenfor vises hvordan klassekvotienter i de enkelte klasser varierer.
Figur 1 – Fordeling af elevtal i klasser i skoleåret 2015/2016
28
Max.
26
Klassekvotient
24
Gns.
22
20
18
16
14
12
Klasser
Den maksimale klassekvotient er 28 elever mens gennemsnittet er 22,3 elever (er rundet op til 23 elever
i eksemplet ovenfor). Figuren viser endvidere en markering af, at der med det nuværende elevtaxameter
skal mindst 16 elever pr. klasse til at dække de faste udgifter til undervisning på 627.000 årligt.
Ændrede forventninger til budgetbalance
I forbindelse med behandlingen af en ny skolestruktur pr. 1. august 2015 fremgik det, at
gennemførelsen af skolestrukturen ville medføre en forventet negativ budgetregulering på 4,6 mio. kr. i
2015 og 2,1 mio. kr. i 2016 i det samlede skolevæsen.
Derfor blev det supplerende besluttet at opnå budgetmæssig balance over en 5-årig periode ved at
ændre skolestrukturen i Rønne.
Tabel 9 – Opdateret status på forventningerne til skolevæsenets samlede økonomi i 2015-2018 ved implementering
af fase I af skolestrukturen.
2015
2016
2017
2018
1.000 kr. i 2015- pris- og lønniveau
Forventet budgetbalance i det samlede
skolevæsen ved implementering af fase I
skolevæsen juli 2015
Forskel
-4.608
-2.109
-3.871
-4.985
535
1.125
1.528
-998
5.143
3.234
5.399
3.987
Den opdaterede forventede budgetbalance på skoleområdet viser imidlertid et bedre udgangspunkt for
den samlede økonomi som både kan henføres til ændrede budgetforudsætninger samt til lavere udgifter
til implementering af fase I end forudsat.
Side 13 af 95
Følgende forhold medvirker til en forbedring af status (pr.31. juli 2015) på økonomien i skolevæsenet:
 Færre børn i SFO-tilbud end forudsat i budgettet: Mindreforbrug på 3,2 mio. kr. i 2015, 3,8
mio. kr. i 2016, 4,0 mio. kr. i 2017 og 4,7 mio. kr. i 2018-.
 Færre børn i det kommunale skoletilbud: Mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i 2015, 1,6 mio. kr. i
2016, 2,0 mio. kr. i 2017 og 3,5 mio. kr. i 2018.
 Færre udgifter til personaletilpasninger: Merforbrug i 2015 på 0,4 mio.kr og mindreforbrug de
følgende år på 2,3 mio. kr. i 2016, 2,4 mio. kr. i 2017 og 1,6 mio. kr. i 2018.
 Bidrag til staten til privatskoleelever kommer ikke til udmøntning i 2015, da der først afregnes
fra 2016. Forbedring i 2015 på 1,6 mio. kr. Forværring fra 2016 og overslagsårene på 0,7 mio.
kr. om året.
 Den øgede transport samt finansiering af skolebuskort til frit skolevalg kan rummes inden for
den eksisterende ramme til befordring: Forbedring fra 2016 på 0,7 mio. kr.
 Der blev oprindeligt medregnet et skøn over en strukturel ubalance i distriktsskolerne ved den
oprindelige skolestruktur. Denne buffer er ikke medregnet i opfølgningen ovenfor, fordi
skolernes drift forudsættes at balancere. Forbedring på 2,5 mio. kr.
Følgende forhold medvirker til en forværring af status på økonomien i skolevæsenet:
 Bidrag til staten vedr. børn i private SFO-tilbud fra 2016 og frem.
Opsamling
En opdatering af skoleområdets budgetter med de seneste tilgængelige budgetforudsætninger og de
aktuelle forventninger til anvendelse af budgetterne pr. 31. juli 2015 viser, at der samlet set er en positiv
budgetbalance frem til 2018. I 2018 og 2019 bliver balancen negativ.
I 2015 forventes der endvidere et overskud på 5,9 mio. kr. der primært stammer fra overført overskud
fra 2014 der ikke forventes anvendt.
Med det nuværende elevtaxameter og de nuværende klassekvotienter samt på baggrund af skolernes
budgetopfølgning pr. 31. juli 2015, forventes skolernes drift at balancere. Endelig kan det konstateres at
den opdaterede forventede budgetbalance viser et bedre udgangspunkt for økonomien på skoleområdet
forud for fase II af skolestrukturen end antaget ved beslutning om fase I.
Side 14 af 95
3.
Belysning af mulighederne for en opdeling af undervisningen på
to afdelinger i Rønne (fødeskole-overbygning eller hele
skoler/afdelinger).
Søjler
A1
2 hele afdelinger
(0.–9. kl.)
i et distrikt
Lagkage
A2
2 hele skoler
(0.-9. kl.)
2 distrikter
B
1 Fødeskole 0. til 6. klasse og 1
overbygningsskole 7. til 9. klasse
A. Vurdering af fordele og ulemper ved A1, A2 (Søjle)og B (Lagkage)
Der er tre mulige scenarier:
A1:
To hele afdelinger (0.–9. kl.) i et distrikt (søjle).
A2:
To hele skoler (0.-9. kl.) i to selvstændige distrikter (søjle).
B:
Én fødeskole (0. til 6. kl.) og én overbygningsskole (7. til 9. kl.) (Lagkage).
De tre scenarier gennemgås nedenfor, idet der inddrages en SWOT analyse gennemført af
referencegruppen med politisk deltagelse, en brugerundersøgelse og slutteligt nogle pædagogiske og
ledelsesmæssige overvejelser.
1. SWOT
Referencegruppen har i sit møde den 14. april 2015 gennemført en SWOT-analyse: S= Strengths, W=
Weaknesses, O= Opportunities og T= Threats eller oversat til dansk: Styrker, svagheder, muligheder og
trusler. Metoden skaber igennem en simpel proces struktur i og overblik over en given organisations
styrker og svagheder gennem fokus på de fire ovenstående kategorier.
SWOT analysen havde til formål at behandle spørgsmålet om, der skulle arbejdes med to hele
skoler/afdelinger (søjlemodellen) eller skoler organiseret som én skole med 0. til 6. klassetrin og en
anden skole med overbygningen 7. kl til 9. kl., den model der kan kaldes ”Lagkagemodellen”.
Delkonklusion på baggrund af den gennemførte SWOT: Arbejdsgruppen vurderer, at SWOT
analysen rummer flest vægtige argumenter, der taler for hele skoler eller afdelinger i Rønne. På
baggrund af SWOT-analysen anbefaler arbejdsgruppen en søjlemodel.
2. Brugerundersøgelse
Der er i perioden maj/juni 2015 gennemført en enkel undersøgelse blandt forældre til børn i
Rønneskolen og Svartingedal.
Der er i alt indkommet 464 svar. Det svarer til en svarprocent på 44.
Side 15 af 95
I bilag 11 ses en opsamling på spørgsmål og svar.
Delkonklusion på baggrund af den gennemførte brugerundersøgelse
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsens resultater og supplerende kommentarer er arbejdsgruppens
samlede konklusion på undersøgelsen, at anbefale, at
-
der etableres 2 hele skoler/afdelinger for 0.-9. klasse med tilhørende SFO (søjler). Begge
skoler/afdelinger skal kunne tilbyde valgfag svarende til det nuværende niveau.
der lægges vægt på et kollegialt fagligt miljø for medarbejderne indenfor den nuværende
teamstruktur.
Ved nedlæggelse af en afdeling anbefaler arbejdsgruppen, at overflytning af elever fra den
afdeling der skal lukke, i videst muligt omfang tilrettelægges, så eleverne kan forblive sammen
med deres klasse.
3. Pædagogiske forskningsmæssige overvejelser
I dette afsnit diskuteres den forskningsmæssige evidens for en opdeling i skoler bestående af 0. til
6.klasse og overbygningsskoler (Lagkagemodellen) herunder erfaringer fra Finland. Finlands fornemme
skoleresultater opnår de med en folkeskole, der længe har bevæget sig til fordel for et
sammenhængende skoleforløb – en enhedsskole som vi kender den i Danmark.
I Finland er man er ved at gå væk fra opdelingen i ’lågstadieskoler’ (1.-6. klasse) og ’högstadieskoler’ (7.9. klasse) til fordel for enhedsskoler fra 1.-9. klasse. Tanken er forældet påpeger Frans Ørsted Andersen
(lektor, ph. d. ved Center for Grundskoleforskning DPU og ekstern forsker i Universe Fonden) i følgende artikel:
http://infolink.elbo.dk/kk/bruger/vis.asp?which=5496&pub=KK+2011+nr+05&Forfatter=Frans+
%D8rsted+Andersen
Hovedpointerne i hans artikel er følgende:



De strukturelle ændringer kan føre til mange uforudsete udgifter med trafiksikring,
bygningsændringer, efteruddannelse mv.
Der skal ændres i faglokaler, grupperum, materialesamlinger mv.
Finsk skoleforskning peger på, at god kontakt med få lærere, der har klassen i mange timer i flere år,
er en rigtig god idé.
Endvidere har Skole og Forældre udarbejdet et vejledningspapir1, hvor foreningen har opstillet en
række fordele og ulemper ved overbygningsskoler, som jo er en konsekvens af lagkagemodellen. Skole
og Forældres opstilling kan ses i bilag 12.
I Sverige viser erfaringer, at når man samler rigtig mange unge, går de mere op i hinanden end i skolen.
I Københavns Kommune har man i en 5-årig periode forsøgt sig med Heimdalsgades
Overbygningsskole med 3 fødeskoler, men man vendte tilbage til hele skoler efter projektperioden.
1
http://www.skole-foraeldre.dk/artikel/overbygningsskoler
Side 16 af 95
Der er udgivet en rapport om det, men her peges ikke entydigt på, at det var selve delingen i
overbygnings- og fødeskole, der var udslagsgivende.
Der forskes pt. i Danmark i hvad det betyder for elevers læringslyst, at man organiserer udskolingen
med mere valgfrihed i overbygningsskoler. Hypotesen er, at for en del elever er stor valgfrihed ikke en
fordel. På Bornholm er der arbejdet med profilskoler og profilblokke med stor succes.
4. Opdeling i søjler eller lagkage?
Arbejdsgruppen er blevet bedt om at skitsere fordele og ulemper ved henholdsvis en opdeling af
afdelingerne sådan, at eleverne skifter til en anden afdeling i 7. klasse (lagkage) eller med to
afdelinger/skoler (søjler) fra 0. til 9.
Arbejdsgruppen har set på de erfaringer for overbygningsskoler, der eksisterer og på de begrundelser
for henholdsvis overbygningsskoler og hele skoler, som der kendes. Dette er samlet herunder:
Overgange
Der opstår flere overgange, hvor viden om den enkelte elev kan forsvinde. Dette gælder også
samarbejdet med hjemmet, der skal opbygges på ny.
Vurdering af standpunkt
En overbygningsskole, hvor der er meget faglig specialisering, vil det faglige standpunkt i højere grad
alene vurderes på baggrund af tests.
Personalets faglighed
Der kan opstå højere specialisering, når der er mere personale koncentreret om de samme fag og
opgaver.
Sammenhænge og sammenhold
Fællesskabet og forståelsen mellem store og små elever begrænses.
Problemadfærd
Der samles flere elever med adfærdsproblemer såsom kriminalitet og skadeligt forbrug af rusmidler på
et sted. Erfaring fra Gilleleje peger på, at der opstår en subkultur.
Kultur
Eleverne på overbygningsskolen kan begynde at gå mere op i selve ungdomskulturen og hinanden end
skolen og læringen, viser erfaring fra Sverige.
Regler
Regler og rammer kan bedre tilpasses den konkrete aldersgrupper, hvis skolen opdeles.
Faglokaler
Bedre ressourceudnyttelse og udnyttelse af faglokaler, men også mere pres og låste positioner i forhold
til fleksibel planlægning.
Linjefag
Nemmere at udnytte den enkelte lærers linjefagskompetence ved opdeling.
Større valgfrihed
Der vil være mulighed for at tilbyde flere valgfag og tværfaglige aktiviteter på en overbygningsskole.
Omvendt forskes der pt. i Danmark i, hvad det betyder for elevers læringslyst, at man organiserer
udskolingen med mere valgfrihed i overbygningsskoler. Hypotesen er, at for en del elever er stor
valgfrihed ikke en fordel.
Side 17 af 95
Erfaringer fra Finland der er ved at gå væk fra opdelingen er at:



der ingen økonomisk gevinst er ved at flytte elever til overbygningsskoler
de strukturelle ændringer kan føre til mange uforudsete udgifter med trafiksikring,
bygningsændringer, efteruddannelse mv.
der skal ændres i faglokaler, grupperum, materialesamlinger mv.
Delkonklusion på baggrund af forskning og erfaringer i forhold til valg af en søjlemodel eller
lagkagemodel
Den aktuelle forskning, især baseret på materiale fra Finland og erfaringer fra andre steder i Danmark,
peger på hele skoler eller afdelinger (en søjlemodel).
5. Spørgsmålet om én skole eller to selvstændige skoler med egen ledelse og bestyrelse
Nedenfor har arbejdsgruppen opstillet fordele og ulemper ved henholdsvis én fælles skole med to
afdelinger og to selvstændige skoler.
Fordele ved én skole med fælles ledelse og
bestyrelse
Ulemper ved én skole med fælles ledelse og
bestyrelse
Ledelsen har gode sparringspartnere, fordi flere
ledere arbejder med samme områder på
afdelingerne i et forpligtende fællesskab.
Skoleleders placering. Hvis skoleleder fortsat
placeres på den ene afdeling ligestilles de to
afdelinger ikke. Den afd. hvor skoleleder er placeret
favoriseres, fordi dialogen foregår hurtigere/tættere
på.
Der er/kan være mange kompetencer i ledelsen.
Tung og tidskrævende kommunikation og
koordinering. 2½ timer ugentligt på
Rønneledermøder + 2 årlige hele dage bruges til
fælles koordinering af drift og fælles afklaring af
udvikling og planlægning. Strategi, drift, fælles
sparring. ½ time lokalt ledermøde på afdelingen,
hvor øvrige opgaver drøftes og hvor
Rønnelederbeslutningerne aftales/afklares før
implementeringen.
Interne rokader gør det muligt at placere
medarbejdere på de enkelte afdelinger med de
kompetencer afdelingen har brug for.
Beslutningsprocesser er tunge- men det kan også
opleves som at beslutningerne kvalificeres.
Fortsættes
Side 18 af 95
Flere medarbejdere med de samme kompetencer
(undervisningskompetencefag), så der kan
dannes fagteams på tværs af afdelingerne også i
de små fag.
Arbejde med forskellige kulturer for at give
ensartede forhold for elever og personaler. Kultur
opstår når mennesker er sammen. Det er svært og
tidskrævende at arbejde med fælles kultur for
medarbejdere der ikke har sin daglige gang sammen.
Størrelsen gør skolen robust.
Giver fælles kultur kun mening for ledelsen som
mødes og samarbejder? Pædagogisk læringscenter
og ressourcecenteret efterspørger en fælles kultur
Mulighed for vidensdeling mellem afdelingerne.
Risiko for at ejerskab/ samarbejde forsvinder
Specialisering af skolesekretæropgaverne.
Skolebestyrelsen har arbejdet på en fælles
Rønneskole.
Fordele ved to hele selvstændige skoler
Ulemper ved to hele selvstændige skoler
Mere ledelsesmæssig tilstedeværelse på skolen.
Ledelsen koordinerer og planlægger alt på egen
skole. Kun lokale ledermøder, eks. 2 timer
ugentligt til strategi, drift mv.
Set fra en effektiviseringsvinkel vil mulighederne for
klasseoptimering være dårligere, hvis den
nuværende skole i Rønne deles i to selvstændige
skoler med egen bestyrelse, distrikt og ledelse. I
stedet for, at der ved en samlet skole vil være
potentielt én klasse på hver årgang der ikke er fyldt
op (10 klasser) vil der ved to selvstændige skoler
potentielt være to spor pr. årgang (20 klasser), der
ikke er fyldt op til 28 elever.
Større skoler kræver mere ledelseskraft til flere
medarbejdere og elever.
Ligestilling mellem de to skoler. En skoleleder på
hver skole ligestiller de to skoler. Begge skoler er
lige tæt på beslutningerne.
Kortere vej fra ide til beslutning/kortere vej fra
ledelse til pæd. udvalg og medarbejdere. Ideer,
fokuspunkter og udviklingstiltag kan drøftes
mellem ledelse, i pædagogisk udvalg og ved
medarbejdermøder.
Side 19 af 95
Herunder kortere vej mellem MED og personale.
Mere ejerskab til udviklingen på skolen.
Styrkelse af kultur på matriklen. Kultur opstår
der hvor mennesker er sammen og samarbejder.
Kultur som giver mening for medarbejderne og
ikke kun for ledelsen.
Lokal skolebestyrelse kan få forældrene til at vise
større engagement i den matrikel hvor deres børn
går
Delkonklusion på spørgsmålet om én skole eller to selvstændige skoler med egen ledelse og
bestyrelse
Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes to selvstændige skoler med egen ledelse og bestyrelse.
6. Opsamling på arbejdsgruppens anbefaling vedrørende fordele og ulemper ved
henholdsvis A1,A2 (Søjle) og B (Lagkage).
Sammenfattende viser konklusionerne på SWOT-analysen, brugerundersøgelsen, en gennemgang af de
evidensbaserede pædagogiske vurderinger og erfaringer fra Danmark, at hele skoler eller afdelinger 0. til
9.klasse rummer flest pædagogiske fordele. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at det nuværende
skoledistrikt i Rønne i fremtiden omfatter to hele skoler eller afdelinger (søjlemodellen).
Arbejdsgruppen har også forholdt sig til, hvorvidt den kan anbefale to selvstændige skoler eller èn
distriktsskole med to afdelinger.
I den forbindelse har arbejdsgruppen fokuseret på, at der i forbindelse med beslutningen af
skolestrukturen uden for Rønne (Fase I) blev dannet selvstændige skoler. Eksempelvis blev den
tidligere Skole Nord delt op i to selvstændige skoler. Ved også at etablere selvstændige skoler i Rønne
fastholdes den politiske linje og distriktsskolemodellen er konsekvent afskaffet på Bornholm.
Endvidere har arbejdsgruppen bidt mærke i, at der anvendes mindre tid til koordination og møder på
en skole, der er selvstændig og befinder sig på én matrikel i forhold til en skole, der er fordelt på flere
geografiske adresser. Slutteligt ønsker forældrene optimal gennemskuelighed i forhold til, hvor deres
børn skal gå i skole. Det sikres bedst med to selvstændige skoler.
På baggrund af ovenstående argumenter og de ønsker forældrene har fremsat i forbindelse med
besvarelsen af spørgeskemaet, anbefaler arbejdsgruppen, at den nuværende Rønneskole deles op i to
selvstændige skoler med eget distrikt, skoleledelse og bestyrelse.
Side 20 af 95
B. Transportforhold
I forbindelse med forberedelsen af skoleåret 2015/16 og som konsekvens af den nye skolestruktur, har
BAT revurderet det samlede rutenet, der betjener det bornholmske skolevæsen. Lokalruterne er
tilpasset den nye struktur uden for Rønne.
I forbindelse med flytningen af overbygningen fra Svartingedal til Rønne og det frie skolevalg for alle
elever, har det været nødvendigt at skabe en rutestruktur, som tilgodeser at elever fra hele øen også kan
komme frem til de faktiske placeringer af de valgte skoler.
BAT har arbejdet på at etablere en busbetjening i Rønne, der minimerer elevernes transporttid mest
muligt med færrest mulige busskift og samtidige betjener alle de uddannelsessteder, som har adresser i
Rønne.
Dette arbejde har resulteret i, at det fra skoleårets start er muligt for alle elever at komme til deres valgte
skole i Rønne med bus.
Rent praktisk vil løsningerne være følgende:
Elever fra Øst- og Sydbornholm skal bruge ruterne 3 + 6 uden skift. Disse ruter betjener alle tre (fra
2016/17 to) Rønneafdelinger ved tilkørsel.
Elever fra Nordøst- samt Midtbornholm skal bruge ruterne 1 + 5 + 9. Elever til Søndermark skal som
nu skifte til rute 25 i Knudsker. Alternativt kan de skifte til rute 10 ved Almindingens runddel. Elever til
afdelingerne Åvang samt Østre har ikke busskift.
Elever fra Nordbornholm skal bruge ruterne 2 + 4 + 10. Elever til Søndermark skal bruge rute 10, som
videreføres til Vibegårds Runddel, for at eleverne ikke skal skifte bus. Elever fra Tejn samt Rø området
kan skifte til rute 10 på Borgmester Nielsens Vej. Elever til Åvang og Østre har ikke busskift.
Elever bosiddende i Rønne vil kunne bruge ovenstående buslinjer samt bybusnettet. Tiderne på ruterne
er tilpasset Rønneskolens ringetider.
Den skitserede løsning skaber mest muligt direkte transport og færrest mulige busskift for hovedparten
af de elever, der vælger Rønneskolerne. Løsningen vil således ikke kræve ændringer uanset hvilken
afdeling af Rønneskolen, der eventuelt lukkes.
Den økonomiske konsekvens af den valgte løsning i Rønne er alene relateret til forlængelse af rute 10 til
Vibegård på de tre daglige ture, som er planlagt til skolerne. Meromkostningen er beregnet til 45.000 kr.
pr. skoleår.
Arbejdsgruppen anbefaler, at elever fra Svartingedal tilknyttes Åvang.
C. Skoledistrikter
Ved nedlæggelse af én af de tre afdelinger på Rønneskolen er følgende modeller beskrevet i nærværende
rapport:
Side 21 af 95
Model A1 ”Søjle”:
Der etableres i det nuværende Rønnedistrikt 1 skole med to afdelinger, begge med 0. – 9. klassetrin.
Rønneskolens distrikt omfatter på 7. – 9. klassetrin tillige Svartingedal (de historiske distrikter for
skolerne i Nyker, Hasle og Klemensker).
Model A2 ”Søjle”:
Der etableres i det nuværende Rønnedistrikt 2 selvstændige skoler, der begge omfatter 0. – 9. klassetrin.
Én af skolerne omfatter på 7. – 9. klassetrin tillige Svartingedal (de historiske distrikter for skolerne i
Nyker, Hasle og Klemensker).
Model B ”Lagkage”:
Der etableres i det nuværende Rønnedistrikt 1 skole med to afdelinger. Én skole med 0. – 6. klassetrin
og én skole med 7. – 9. klassetrin. Rønneskolens distrikt omfatter på 7. – 9. klassetrin tillige
Svartingedal (de historiske distrikter for skolerne i Nyker, Hasle og Klemensker).
1. Generelle forhold uanset valg af model.
Uanset valgt af model, skal der ske en tilpasning af styrelsesvedtægten for kommunens skolevæsen med
virkning fra 1. august 2016.
Den nuværende skolebestyrelse på Rønneskolen skal udarbejde principper for elevernes placering i
klasser, herunder om overflytning af elever fra den nedlagte afdeling af Rønneskolen. Udarbejdelsen af
principper, der også vedrører kommende elever fra 7. – 9. klasse på Svartingedal, sker i et samarbejde
mellem skolebestyrelserne i de to skoler. Principperne skal være godkendt forud for klassedannelsen til
skoleåret 2016/2017, dog senest 15. maj 2016.
Ved beslutning om indførelse af én af de tre modeller vil rammer og vilkår for indskrivning af elever på
skolen/afdelingen afhænge af, hvilken model der vedtages.
Nedenstående beskrives for hver af de tre modeller, hvilke forhold, der vil være gældende ved:
Indskrivning af elever i børnehaveklasse.
Indskrivning af elever i 7. klasse.
Overflytning af elever/klasser fra den nedlagte afdeling pr. 1. august 2016.
Side 22 af 95
2. Model A1”Søjle” (Én skole med to hele afdelinger):
Ved etablering af én skole med to afdelinger, der begge rummer 0. – 9. klassetrin kan forældre udtrykke
ønske om, på hvilken afdeling, de ønsker deres barn indskrevet. Kommunalbestyrelsen beslutter
derefter, hvor mange børnehaveklasser der oprettes og skolelederen afgør på baggrund af principper
vedtaget i skolebestyrelsen elevernes konkrete placering i klasser og på afdelinger.
Klasseoptimeringen i 7. klasse sker på baggrund af det samlede antal elever på 6. klassetrin i
Rønneskolen og Svartinge. Der dannes det mindst mulige antal klasser med op til 28 elever pr. klasse.
Beslutning om elevernes placering i klasser på de enkelte afdelinger træffes af skolelederen på baggrund
af skolebestyrelsens principper.
Overflytning af elever/klasser fra den nedlagte afdeling i Rønne pr. 1. august 2016.
Ved nedlæggelse af en afdeling bør eleverne herfra i videst muligt omfang flyttes samlet til en ny
afdeling, jf. § 25, stk. 2 i folkeskoleloven. Dette er en hensigtserklæring og ikke til hinder for en
ombrydning af klasser, hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre
årsager.
3. Model A2 ”Søjle” (To selvstændige skoler med 0. – 9. klasse):
Ved etablering af 2 selvstændige skoler med eget skoledistrikt, der begge rummer 0. – 9. klassetrin
beslutter kommunalbestyrelsen, hvor mange børnehaveklasser, der oprettes. Det er skolelederen, der på
baggrund af principper vedtaget i skolebestyrelsen træffer afgørelse om elevernes konkrete placering i
klasserne.
Kommunen har mulighed for at gennemføre justeringer af en skoles distrikt i perioden mellem
indskrivningsfristens afslutning og skoleårets begyndelse under hensyn til antallet af optagelser i
børnehaveklassen det pågældende år. Det er en forudsætning, at der er taget forbehold for en sådan
justering i den meddelelse om indskrivning, der indrykkes i lokalpressen forud for hvert skoleår.
Kommunalbestyrelsen beslutter i forbindelse med den fremtidige skolestruktur, hvilken af de to
Rønneskoler, der optager elever på 7. – 9. klassetrin fra Svartingedal.
Klasseoptimeringen i 7. klasse sker på baggrund af det samlede antal elever på 6. klassetrin på skolen.
På den skole i Rønne, der optager elever fra Svartingedal, sker klasseoptimeringen på baggrund af det
samlede elevtal på 6. klassetrin fra de to skoler.
Side 23 af 95
Der dannes det mindst mulige antal klasser med op til 28 elever pr. klasse. Beslutning om elevernes
placering i klasserne træffes af skolelederen på baggrund af skolebestyrelsens principper.
Ved nedlæggelse af en afdeling i Rønne og oprettelse af 2 selvstændige skoler er der i folkeskolelovens
forstand tale om nedlæggelse af Rønneskolen og oprettelse af to nye skoler.
Når der sker ændringer i skolestrukturen, der indebærer nedlæggelse af en skole mister eleverne på
denne skole retten til at blive gående på skolen. Det vil i praksis sige, at alle elever på de nuværende tre
afdelinger mister retten til at blive gående på skolen. Da der oprettes 2 nye selvstændige skoler, der
omfatter hele det tidligere Rønnedistrikt vil alle elever bosiddende i Rønne blive indskrevet i én de to
nye skoler.
Elever fra andre skoledistrikter, der allerede går i Rønneskolen vil ligeledes blive indskrevet på én af de
to skoler.
Ved nedlæggelse af én af de tre afdelinger bør eleverne herfra i videst muligt omfang flyttes samlet til en
ny afdeling, jf. § 25, stk. 2 i folkeskoleloven. Dette er en hensigtserklæring og ikke til hinder for en
ombrydning af klasser, hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre
årsager.
4. Model B ”Lagkage” (Én skole, 0.-6.kl på én afdeling og 7.- 9. kl. på én afdeling)
Ved etablering af 1 skole med 0. – 6. klassetrin og en for 7. – 9. klassetrin beslutter
kommunalbestyrelsen, hvor mange børnehaveklasser, der oprettes. Det er skolelederen, der på
baggrund af principper vedtaget i skolebestyrelsen, træffer afgørelse om elevernes konkrete placering i
klasserne.
Klasseoptimeringen i 7. klasse sker på baggrund af det samlede antal elever på 6. klassetrin på
Rønneskolen og Svartingedal.
Der dannes det mindst mulige antal klasser med op til 28 elever pr. klasse. Beslutning om elevernes
placering i klasserne træffes af skolelederen på baggrund af skolebestyrelsens principper.
Ved nedlæggelse af en afdeling vil eleverne blive overflyttet til den afdeling i Rønneskolen, der rummer
det aktuelle klassetrin (afdelingen for 0.- 6. kl. eller afdelingen for 7.- 9. kl.).
Side 24 af 95
4.
Forslag til nødvendige anlæg, der understøtter læring
A. Bygningsmæssige konsekvenser af Børne- og Skoleudvalgets
læringsperspektiv
1. Børne- og Skoleudvalgets læringsperspektiv
Det fremgår af kommissoriet at arbejdsgruppen ”Skal kvalificere de samlede bygningsmæssige
forudsætninger på ny, og fremlægge et nyt, samlet forslag til en samling af aktiviteten på to afdelinger
herunder de anlægsmæssige forudsætninger. Heri skal være en angivelse af faldet i behovet for
kvadratmeter frem mod 2020.” Endvidere skal det indgå i rapporten ”Hvordan de forskellige fag
tilgodeses på 2 matrikler, hvordan udmøntningen af it-strategien og 1:1-it-enheder afspejles i
læringsmiljøet, hvordan klasseinddeling og holdundervisning samt hensyn til inklusion og inddeling af
elever i mindre grupper kan tilgodeses på de to matrikler. Alt sammen forhold der afspejles i de
drøftelser Børne- og Skoleudvalget havde i foråret 2014 i processen op til beskrivelsen af ”Den nye
Bornholmske Folkeskole” eller det man kunne kalde Børne- og Skoleudvalgets læringsperspektiv”.
Det fremgår af rapporten ”Fem alternativer til en ændret skolestruktur pr. 1. august 2015”, at Børne- og
Skoleudvalget i valgperioden 1. januar 2014 til 31. december 2017 fokuserer på to temaer: ”Den nye
bornholmske folkeskole” og ”En folkeskole for alle”. Det første tema har fokus på et fagligt løft af
folkeskolen på Borholm. Det andet har fokus på inklusion forstået på den måde, at alle børn oplever sig
velkomne i den bornholmske folkeskole. Det gælder både børn, der er fagligt eller socialt udfordrede og
børn der er dygtige, fordi de har særlige forudsætninger. Alle skal vises den respekt at blive mødt med
faglige og sociale udfordringer på det niveau, de befinder sig.
Den nye bornholmske folkeskole understøtter ambitionerne i folkeskoleloven
Det er Børne- og Skoleudvalgets mål, at ”Den nye bornholmske folkeskole” sikrer, at de bornholmske
folkeskoler lever op til målsætningerne i folkeskoleloven. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de
bliver så dygtige, de kan. Desuden skal skolerne mindske betydningen af negativ social baggrund i
forhold til de faglige resultater. Det skal ske, samtidig med at tilliden og trivslen i folkeskolen styrkes,
blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. For at nå målene er skoledagen blevet
gjort længere. Det er op til de bornholmske skoler at gøre den mere varieret. Det skal føre til mere
læring hos børnene. Undervisningen skal have højere kvalitet. Derfor er der brug for et kompetenceløft
blandt lærere og pædagoger.
Alle elever, der forlader en folkeskole på Borholm, skal opleve, at de har viden, indsigt og kompetencer
til at fortsætte et uddannelsesforløb.
Som en hjælp for lærere og pædagoger er der vedtaget en IT-strategi. Implementeringen er i gang. I
forbindelse med vedtagelsen af budget 2015 blev det besluttet, at alle elever skal have en tablet. Før
sommerferien modtog alle bornholmsske lærere en tablet og eleverne vil modtage deres enhed sidst på
efteråret 2015. IT – strategien er under revision, så den tilpasses en virkelighed med en lige adgang til
IT ressourcer for alle elever. IT - enhederne vil kunne anvendes overalt på skolerne via trådløs adgang
til nettet.
Side 25 af 95
Dertil har kommunalbestyrelsen besluttet, at der skal fastholdes og udvikles en høj faglighed. Derfor er
der besluttet særskilte mål for læsning og matematik. Det er også et virkemiddel at inddrage særlige
bornholmske kendetegn i undervisningen. Derfor er skolernes samarbejde med de bornholmske kulturog naturinstitutioner, erhvervsvirksomheder og foreningsliv vigtigt. Samarbejdet bidrager til at
understøtte skolernes dynamiske læringsmiljøer.
En mangfoldig, inkluderende skole, hvor alle trives
En folkeskole for alle betyder konkret, at den 31. december 2015 skal 96 % af eleverne være inkluderet
i de almene klasser. I skoleåret 2013/14 var 92,7 % inkluderet i den bornholmske folkeskole. Hvis de
inkluderende værdier tilstedeværelse, deltagelse og læring skal præge læringen på de bornholmske
folkeskoler, er det nødvendigt at holde sig for øje, at udgangspunktet er, at alle børn hører hjemme i
almenområdet. Målet er, at et specialtilbud er midlertidigt, selvom der stadig vil være brug for
specialtilbud, fordi nogle stærkt udfordrede børn trives og lærer bedst der. For at nå dertil skal
læringsmiljøerne være inkluderende og differentierede. Kompetencer og ressourcer til børn i
vanskeligheder findes lokalt, men der er brug for vedligeholdelse og udvikling af pædagogernes og
lærernes kompetencer.
De politiske mål stiller krav til de fysiske rammer børnene skal lære i og den måde elevernes læring
organiseres på.
En samling af Rønneskolens elever på to matrikler, kræver en anden måde at organisere rum og
undervisning på. Derfor har arbejdsgruppen valgt at kigge på Birkerøds Skoles model som en løsning.
Børne- og Skoleudvalget var i foråret 2014 på besøg på Birkerød Skole. I juni 2015 var arbejdsgruppen
på genbesøg på skolen. Skolen, der åbnede efter en ombygning i februar 2015, er interessant fordi man
har valgt at organisere undervisningen på en ny måde der både er i overensstemmelse med
folkeskoleloven og med Børne- og Skoleudvalgets læringsperspektiv. På Birkerød Skole organiserer
man undervisningen i tre områder: Det humanistiske, det naturvidenskabelige, og det praktisk/musiske
område. På den måde understøtter de fysiske rammer elevernes læring.
Med inspiration fra Birkerød er konceptet oversat til ”bornholmsk”. Der redegøres for perspektivet for
en ny organisering af elevernes læring i det efterfølgende. Endvidere inddrages mulighederne for at
understøtte inklusionen.
2. En plan for de fysiske rammer for elevernes læring
a) Perspektiv for en ny organisering af elevernes læring
I forbindelse med en sammenlægning af Rønneskolens afdelinger og med fokus på Børne- og
Skoleudvalgets læringsperspektiv, ses en mulighed for at implementere et nyt læringsmiljø, der tager
udgangspunkt i pædagogiske og læringsmæssige principper og behov og dermed kan biddrage til at gøre
”Den nye Bornholmske Folkeskole” mangfoldig og inkluderende.
Side 26 af 95
b) En Vision – Rønneskolens tilpasning er kun første etape
Arbejdsgruppens vision er, at den bornholmske skole nytænkes og genskabes som en skole, der fortsat
har børnene i centrum, men i bygningsmæssige rammer der lever op til folkeskolelovens intentioner.
Traditionelle funktioner og rum revurderes. Eksempelvis kan klasserummet erstattes med en mere åben
base, der både kan skabe et tilhørsforhold og give stor fleksibilitet. Argumentet for at nedtone det
traditionelle klasseværelse er, at vi kan udvikle dynamiske og fleksible læringsfællesskaber.
Undervisningsrammerne skal derfor kunne give samspilsmuligheder for mange forskellige
personlighedstyper, så hvert barn bliver set og hørt med de særlige styrker, talenter og karakterer hver
enkelt besidder.
Nedenfor ses en figur, der illustrerer, hvilke funktioner skolebygningerne skal rumme for at virke ”som
den 3. pædagog/lærer” i læringsaktiviteter, der omfatter både leg, fordybelse og formidling.
Side 27 af 95
Figur 2. Skolebygningernes funktioner.
Fordybelse
Leg
Eksperimentere
Udforske
Opleve
Sanse
Skabe
Øve
Træne
Reflektere
Fremvise
Udtrykke
Formidling
Det er vigtigt at understrege, at Børne- og Skoleudvalgets vision og arbejdsgruppens vision hænger
sammen og at en ombygning af Rønneskolerne kan opfattes som første fase i den bygningsmæssige
forandring af den bornholmske folkeskole. Der er tale om en ny måde at tænke skole på. Der vil derfor
skulle ske en gradvis tilpasning af pædagogikken i takt med at de bygningsmæssige rammer bliver
færdigrenoverede. Den tidsmæssige forskydning giver mulighed for at efteruddannelsesaktiviteterne kan
målrettes både folkeskoleloven og de ændrede bygningsmæssige rammer. Altså to fluer med et smæk.
c) Principdiagram for et nyt læringsmiljø
Med udgangspunkt i de eksisterende rammer er målet at skabe en rumlig struktur, med fokus på
læringstype og læringsvej frem for den traditionelle gruppering efter alder, fagligt niveau og
social/kulturel baggrund. Med det afsæt kan ”Den nye Bonholmske folkeskole” udvikles, med fysiske
rammer, der understøtter fleksible muligheder for læring og udvikling med plads til forskellighed.
Inspireret af Birkerød Skole er der skabt en model, der opløser klasserne og i stedet samler eleverne i
hele årgange for derefter at kunne holddele dem efter både fagligt indhold, fagligt niveau og sociale
relationer/kompetencer. Arbejdsgruppen kalder principperne for ”Green Solution School”, fordi der
vil kunne indbygges grønne løsninger.
Side 28 af 95
Pilotprojekt – ”Green Solution School”
Det er tanken at udnytte sammenlægningen af skolerne i Rønne til at forbedre den bornholmske
folkeskole. Det kan ske ved et pilotprojekt med nye innovative rammer og læringsmiljøer, der lever op
til både skolereformen og Børne- og Skoleudvalgets læringsperspektiv. Ved at skabe nye rammer, der
implementerer bæredygtighed i skolebygningerne, forventer arbejdsgruppen, at der er mulighed for at
søge tilskud til ombygningen via forskellige fonde. Det er imidlertid ikke muligt på nuværende
tidspunkt at anslå mulighederne for fondsfinansiering.
Med den nye struktur og organisering af både rum og undervisningsforløb er det muligt at opnå en
mere sammenhængende skoledag for eleverne (og lærerne/pædagogerne) med bedre muligheder for
fordybelse, større tværfaglighed, større fleksibilitet samt mere frihed og fleksibel anvendelse af
pausetiden.
Den nye lokaleanvendelse er som på Birkerød Skole organiseret i fagområder, der hver især rummer
forskellige typer af rum og læringsmiljøer. Ét naturfagligt område, ét praktisk-musisk område samt flere
humanistiske områder, som hver især danner base for en enkelt årgang.
Læringsaktiviteterne organiseres i 3 områder:
1 Et naturfagligt område, der omfatter fagene natur/teknologi, geografi, biologi, fysik/kemi og
matematik. Matematikundervisningen kan også finde sted i lokaler i det humanistiske område.
2 Humanistisk område, der omfatter fagene dansk, engelsk, tysk/fransk, historie, kristendomskundskab
og samfundsfag, (matematik).
3 Praktisk musisk område, der omfatter fagene idræt, musik, håndværk og design, billedkunst samt
madkundskab. Det "praktiske" er at gøre og udføre noget, at bruge sine hænder, sin krop og sine sanser
i undervisningen, som en vigtig del af erkendelsen. Det "musiske" henviser ikke til faget musik, men til
de metoder, som udspringer af de fag, der kaldes de praktisk-musiske fag, nemlig musik, idræt, dans,
billedkunst og drama. Det praktisk-musiske beskæftiger sig altså med en kropslig/sansemæssig tilgang
til læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer. Praktiske/musiske fag
forudsættes gennemført i lokaler der er særligt indrettet til disse læringsaktiviteter.
Hertil kommer arealer, der ikke er omfattet af pkt. 1 til 3. De arealer indgår som fællesområder.
Eksempler på fællesområder: Det pædagogiske læringscenter, kantine, samlingssale, scener, cafemiljøer
og gangarealer. Endelig indgår personalerelaterede arealer. Det vil sige personalets arbejdspladser,
rengøringsrum, depoter m.v.
Til alle områderne bør der også knyttes særlige uderum, som understøtter og udvider læringsmiljøet.
Side 29 af 95
Der arbejdes med tre typer læringsrum:
1. Undervisningsrum til formidling til forskellige størrelser grupper og hold kaldet ARENAER.
Der etableres en arena til hver årgang pr. skole/afdeling fra børnehaveklasse til 9. klasse. En
arena har et areal der er større end 90 m2. Arenaen går igen i alle områderne og er
samlingspunktet for den årgang, der benytter området. Arenaen kan også bruges som
projektrum, når der ikke er samling.
2. Undervisningsrum til projektarbejde og laboratorieforsøg kaldes PROJEKTRUM. Et
projektrum er større end 43 m2. Projektrummene er fordelt omkring arenaen.
3. Undervisningsrum til træning og fordybelse kaldes GRUPPERUM. Et grupperum er større end
12 m2. Der indgår grupperum/nicher i alle læringsmiljøerne. Rummene skal bruges til at skabe
mulighed for ro til fordybelse for elever med særlige behov med 1:1 opmærksomhed,
overskuelighed og genkendelighed.
Derudover er læringscentret blevet opdelt i ét centralt pædagogisk læringscenter og flere mindre
læringscentre (materialesamlinger) spredt ud blandt eleverne og knyttet til de nye områder.
Af principdiagrammet for nye læringsmiljøer på næste side ses hvordan undervisningsmiljøet rent
oversigtsmæssigt er opbygget i flere områder, der hver især rummer forskellige typer af læringsmiljøer
og rum.
Side 30 af 95
Figur 3. Principdiagram læringsmiljø
Side 31 af 95
d) Hvad skal vi med ændrede rum?
Der findes mange læringsteorier. Det fører for vidt at præsentere disse teorier, men arbejdsgruppen
lægger vægt på, at der skal være muligheder for at lære på mange forskellige måder. Et klasserum med
et kateder og nogle skoleborde dækker ikke behovet for fleksibelt at kunne indrette læringsmiljøer for
skolens mange forskellige børn og deres forskellige læringsstile.
e) Vejledende lokaleprogram brutto
Arealbehov pr. elev
Arealet pr. elev er vurderet til mindst 6 m3 pr. elev. (Dog 12 m3 pr. lærer ifølge arbejdsmiljøloven)
Rønneskolens behov
52 klasser med op til 28 elever i 2016/17 faldende til 47 i 2019/20 jf. scenarie B fordelt på to afdelinger.
Udgangspunkt for den nye Rønneskole
Udgangspunktet er en skole, der kan rumme 1.100-1.300 børn, svarende til en gennemsnitlig sekssporet
skole fordelt på to matrikler. De to matrikler har hver nogle praktiske områder, der skal kunne rumme
forskellige fag og lokalefaciliteter. Hvert område har deres egen opdeling. På det grundlag skønnes der
følgende lokalebehov:
PRAKTISK-MUSISK OMRÅDE - 700-800 m2
Håndarbejde, billedkunst, foto og film - 180-250 m2
Store arbejdsborde + 28 siddepladser + 2 depoter (papir/stof) + ophængningsvæg + depot
(træ/metal/sten) + malerum + tørrerum + lyd- og lysstudie*
*Det skal dog bemærkes at foto og film hører under valgfag og lokalefaciliteter hertil er ikke påkrævet
Madkundskab - 110-150 m2
7-9 arbejdsborde (kogeplade + ovn + køkkenbord + redskaber) + 30 spisepladser + 2
depoter(service/mad) + en tavle/projektor.
Musik - 110-130 m2
Et fællesrum + 2 fordybelsesrum + 1 depot (musikredskaber)
Håndværk og design, træ og metal – 140-200 m2
Arbejdsbænke + div. maskiner + værkstøjsvæg + 1 depot(træ/metal/sten) + malerum.
NATURFAGLIGT OMRÅDE – 500-600 m2
Auditorium + kemilokale + naturteknologiborde + sjaskegulv + obduktionsbord + udstillingsmontre
+ 2 depoter (kemi/natur) + geografiske kort mm.
Side 32 af 95
HUMANISTISKE OMRÅDER – 300-400 m2
Arena (samlingssted og base) - min. 90 m2
Arenaen skal kunne rumme det der svarer til 3 klasser på en gang omend kun kortvarigt til samling og
oplysning.
Projektrum(klasserum) - 43-95 m2
Alle rum der skal kunne rumme 28 elever er minimum 65 m2. Projektrum under 65 m2 skal tilknyttes et
fast grupperum.
Grupperum - 20-43 m2/ Fordybelsesrum - under 20 m2
Disse rum bruges til både gruppearbejde og individuelt arbejde, når man ønsker at trække sig ud af den
større gruppe elever for at fordybe sig. Særlige små fordybelsesrum kan ligge selvstændigt eller som et
rum i rummet. Det skal give mulighed for absolut fordybelse, visuelt og/eller auditivt.
B. Status på de bygningsmæssige forhold
Bygningerne er blevet gennemgået af Ejendomsservice med hensyn til den udvendige vedligeholdelse
samt de tekniske installationer. Hvad angår behovene for indvendigt vedligehold indgår udgifterne i det
nuværende driftsbudget, der ikke bliver påvirket ved strukturændringen. Inventar indgår ikke i denne
oversigt.
1. Status på bygningernes stand.
Bygningerne har et vedligeholdelsesmæssigt efterslæb på det udvendige bygningsvedligehold og de
tekniske installationer, som her omfatter vand, varme og ventilation. Skal dette efterslæb indhentes over
en 3-årig periode vil der være tale om følgende udgifter.
Tabel 10 – Udgifter til bygningsmæssigt efterslæb i 1000 kr. 2015-pris og lønniveau.
Østre
År 1
År 2
År 3
Søndermark
Åvang
Udvendig bygningsvedligeholdefterslæb
5.059
888
336
Tekniske installationer- Anlæg
6.317
3.622
3.970
1.200
1.759
1.837
600
272
1.790
13.176
6.541
7.933
270
263
289
Anlægsudgifter i alt år 1 til år 3
Årlig afledt merudgift til tekniske installationer fra år 2 og
frem
Nogle steder mangler der ventilationsanlæg andre steder skal de udskiftes. Derfor de høje beløb i år 1.
Side 33 af 95
I forhold til ventilation af lokaler, findes der ingen lovkrav for elevers ophold, men for personalet
findes der krav for indholdet af CO2.
CO2 udvikling i lokaler uden ventilation er ligefrem proportional med antal elever og volumen i
lokalerne. Det vil betyde, at ændres der på lokalestørrelsen (til færre m2) eller tilføres der flere elever til
klasserne, vil der højst sandsynligt blive brug for mekanisk ventilation af lokalerne for ikke at overskride
grænseværdierne.
Ejendomsservice gør derfor opmærksom på at ved en klasseoptimering, bør man se på behovet for
ventilation af alle klasselokaler, men også problematikken med lydisolering ved flere børn på færre m².
Afd. Søndermark har ventilation i alle lokaler, Afd. Åvang har i SFO, personalerum, grupperum og
pædagogisk værksted og fire klasser har en air master. Afd. Østre har ventilation i lærerværelse,
kontorer samt gymnastiksal.
Der er i foråret 2015 iværksat en PCB screening, som der forventes svar på i løbet af efteråret. Hvis der
påvises PCB i bygningerne, kan det få stor betydning for den investering, der efterfølgende skal
iværksættes, for at aktiviteterne enten må fortsætte i de pågældende lokaler/skole eller ved større
ombygninger, hvor bygningsmaterialet efterfølgende skal håndteres som farligt affald.
Dertil er der gennem de sidste par år gennem ESCO-midler blevet foretaget investeringer i de tekniske
anlæg og solceller for at optimere driften og derved mindske energiforbruget:
Tabel 11- Afholdte bygningsinvesteringer, 1.000 kr. i løbende priser
Østre
Bygningsmæssige investeringer i
Solceller og VVS
Søndermark
400
2.800
Åvang
2.300
Det er undersøgt med brandmyndighederne, om der er særlige opmærksomhedspunkter ved flere elever
i klasserne. Hvis gangarealerne på de tre afdelinger friholdes for møbler, er arealerne brede nok til de
ekstra børn i en flugtsituation. Der vil også være plads til at montere bordsæt på væggene uden det giver
flugtmæssige problemer.
I nedenstående tabeller fremgår den årlige besparelse ved skolelukninger i Rønne.
Tabel 12 – Bygningsbudget i 2015 i 1.000 kr. i 2015-pris og lønniveau.
Budget i 2015
Østre (inkl. Vildanden)
3.504
Søndermark (inkl. Frito)
2.571
Åvang (inkl. Åstedet)
3.464
Besparelsen er beregnet som budget fratrukket beløb til tomgangsdrift. Der er i tomgangsbudgettet kun
afsat midler til et minimalt opsyn med ejendommene og budget til akut vedligehold. ( F.eks. udbedring
efter hærværk). Lokalerne vil efterfølgende ikke være til rådighed for hverken foreninger eller andre
eksterne som interne brugere uden en budgetudvidelse.
Side 34 af 95
Tabel 13–Sparede bygningsudgifter i 1.000 kr. i 2015-pris og lønniveau
2016
2017
2018
2019
1.000 kr. i 2015-pl
Østre (inkl. Vildanden)
0
1.221
2.932
2.932
Søndermark (inkl. Frito)
0
897
2.152
2.152
Åvang (inkl. Åstedet)
0
1.220
2.927
2.927
Der er i ovenstående ikke taget højde for det øgede forbrug til vand, el og renovation som vil
fremkomme ved et øget aktivitetsniveau, når flere elever efterfølgende skal placeres på 2 skoler frem for
3 skoler. Der skal beregnes et merforbrug på knap 85.000 kr./ år til øgede driftsudgifter.
Hvis der bliver tale om udvidelse af antallet af m², skal der tillige skulle afsættes driftsbudget til det/de
nye arealer. Anslået pris til drift (vand, varme, el, forsikringer, vedligeholdelse m.m.) er på 310 kr./m²
og 120 kr./m² til rengøring.
Arealudvidelsen på Østre er forudsat til 300 m2, hvilket giver en afledt merudgift på 214.000 kr.
Arealudvidelsen på Søndermark er i etape 1 forudsat til 806 m2, hvilket giver en merudgift på 432.000
kr.
Gennemføres udbygning af Søndermark til 2. etape giver det en yderligere arealudvidelse på 570 m2.
De samlede afledte merudgifter øges fra 432.000 kr. til 677.000 kr.
Side 35 af 95
2. Pladsforhold og fleksibilitet
a) Status på de nuværende bygningskomplekser
Nedenfor har arbejdsgruppen samlet væsentlige fordele (+) og ulemper (-) ved de nuværende
skolebygningskomplekser i Rønne. Listerne er ikke udtømmende og opstillet i ikke prioriterede
rækkefølger og udgør derfor kun en del af beslutningsgrundlaget.
Eksisterende klasseantal/muligt frigivet klasseantal
Åvang: 20 klasser kan ombygge til at rumme 30 klasser
Østre: 21 klasser kan ombygges til at rumme 30 klasser
Søndermark: 20 klasser kan ombygges til at rumme 27 klasser
Åvang (41 lærere/pædagoger – 4 teams)








+
Adgang til udvidede
idrætsfaciliteter/uderum
Handicapvenlige forhold
Flest undervisnings- m2
Stor SFO
Ligger ved et bymæssigt yderpunkt
Fleksible rammer
Gode udefaciliteter/gårdrum
Nyt natur og teknologilokale
─











Ombygning af EDB så lokalet bliver en
del af naturfagsområdet
Tilpasning af SFO >< indskoling
Sammenlægning af musik og tidliger
natur-teknologi
Flytning af billedkunst og håndværk og
design
Udvidelse af arena-klasserum
Lille læringscenter
Mindst forberedelsesplads
Akustikregulering, nyt lys og nye møbler
Opdateret fysik/kemilokale mangler
Geografilokale mangler
Personaletoiletter bør opdateres
Østre (51 lærere/pædagoger – 3 teams
+









To renoverede gymnastiksale
Stort uderum (20.025 m2)
Nyt læringscenter
Handicapvenlige forhold i administration
Fleksible rammer
Masser af mindre grupperum (optimalt til
inklusion af børn med særlige behov,
f.eks. ADHD, autisme)
Stor SFO
Meget forberedelsesplads
Relativt nye faglokaler for fagene
fysik/kemi, geografi, biologi og
natur/teknologi
─











Nyt ventilationsanlæg til nogle lokaler
Tilpasning af SFO >< indskoling
vanskelig
Flytning af sløjd, musik, billedkunst
Ikke handicapvenligt kan afhjælpes med
elevatortårne + ramper
Renovering af udetoiletter
Ombygning af bygning 9 til praktisk musisk område
Flytning af specialklasser (2 rum)
Opsætning af klimaskærm
Alder og isolering
Manglende fællesområder
Side 36 af 95
Søndermark (41 lærere/pædagoger – 3 teams)
+









Adgang til udvidede
idrætsfaciliteter/uderum
Stor teatersal
Stort læringscenter
Handicapvenlige adgangsforhold – ét plan
Sammenhængende fagområde
Ligger i et bymæssigt yderpunkt
Meget forberedelsesplads
Mulighed for optimal udvidelse af inder
rum
Nyeste skole
─









Glasoverdækning af gårdrum
Udvidelse af SFO >< indskoling
Faciliteter til håndværk og design skal
etableres
Flytning af biologi og geografi og
håndarbejde til fagområder
Flytning af pedeller og ombygning af
pedelrum til klasserum
Flytning af heldagsskoleelever
Muligvis udskiftning af PCB-fuger mm.
Uderum skal udvides ved inddragelse af
gårdrum
Delkonklusion: På baggrund af de beskrevne forhold peger arbejdsgruppen på, at Åvang og
Søndermark videreføres, mens Østre nedlægges.
b) Status på SFO’ ernes bygningsmæssige rammer herunder mulighederne for at
rumme større SFO’ er på afdelingerne
Ingen af SFO’ erne på Rønneskolen kan rumme et øget antal børn i det omfang, som der er tale om
ved nedlæggelse af en afdeling. Derfor vil det være nødvendigt at kombinere anvendelsen af lokalerne
så de både bruges til skole og SFO. Brug af lokaler til flere funktioner stiller krav til en fleksibel
indretning og kræver, at der ikke foregår aktiviteter, der ikke kan pakkes sammen både i skolen og SFO’
en i de lokaler, der både anvendes af Skole og SFO. Dertil kommer, at udviklingen af samarbejdet
mellem pædagoger og lærere i skolerne tilføjes endnu en dimension, når personale og børn skal være
fælles om lokalerne. Det giver nye muligheder, som med fordel kan understøttes med fælles
efteruddannelse.
Det vil være en forudsætning, at SFO’ erne har adgang til en række faglokaler dagligt fra ca. kl. 14 til kl.
17. Det vil dreje sig om madkundskab, håndarbejde og design, billedkunst, gymnastiksal/hal og gerne
svømmehal i perioder.
Der er brug for en investering i fleksible garderober, så lokalerne også kan bruges til undervisning.
Børnene skal dog kun bruge én gaderobe og ikke, som det tidligere var tilfældet, både en garderobe i
skoledelen og i SFO ’en.
I forbindelse med vurderingen af lokaleforholdene og pædagogikken i skole og SFO er det vigtigt for
en række børn, at der sker et synligt og tydeligt skift fra skoleaktiviteter til aktiviteter i SFO.
Side 37 af 95
C. Beskrivelse af rumfordeling og lokalebehov
Vurderingen af det konkrete lokalebehov ved sammenlægning af Rønneskolens tre afdelinger til to
afdelinger/skoler er foretaget ud fra princip om nyt læringsmiljø (se principdiagrammet s. 28) og
elevtalsprognosen, set i forhold til de eksisterende rammer.
Der er i vurderingen taget hensyn til eventuelt tilflyttende elever fra det øvrige Danmark og dermed er
der indregnet mulighed for op- og nedjustering af årgangenes individuelle lokalebehov.
Vurderingen er vist i to typer diagrammer A og B (diagrammerne er hverken målfaste eller endegyldige,
men skal give et billede af placeringsmuligheder):
Diagram A viser de ressourcer hver enkelt afdeling har for at rumme et vist antal klasser og faglokaler i
de respektive skolebygninger før og efter omplacering af lokaler og fag på Åvang, Østre og
Søndermark. Hver farvet pind markerer et rum i en given størrelse. Farverne markerer hvilken type
undervisning, der knyttes til det enkelte rum. Ved at omlægge og sammenlægge rum på de enkelte
afdelinger kan der frigøres ekstra kvadratmeter til flere klasserum.
Side 38 af 95
Diagram A - Åvang
Side 39 af 95
Diagram A - Søndermark
Side 40 af 95
Diagram A - Østre
Side 41 af 95
Diagram B viser årgangenes fleksible indretningsmuligheder ud fra et princip om nye læringsmiljøer og
tager udgangspunkt i de tidligere beskrevne forudsætninger vedr. lokaler. Der er lagt stor vægt på at
samle de faglige rum efter det nye læringsprincip:
Diagram B - Åvang
Side 42 af 95
Diagram B - Åvang
Side 43 af 95
Diagram B - Søndermark
Side 44 af 95
Diagram B - Østre
Side 45 af 95
Diagram B - Østre
Arealangivelserne er kun skønsmæssigt angivet i oversigterne og kan derfor variere i forhold til de
samlede arealopgørelser. F.eks. er prisen for overdækninger på Søndermark udarbejdet på baggrund af
en konkret opmåling på originaltegningerne. Steenbergs Tegnestue har opgjort arealet til 806 m2. Det er
dette tal, der er grundlaget for det økonomiske overslag. Tælles arealerne for arenaerne A0 til A6 på
Søndermark sammen fås kun 740 m2.
På næste side ses en oversigt over de arealer pr. skole, der anvendes til undervisning, SFO og
personaleaktiviteter i øjeblikket (skoleåret 2015/16):
Side 46 af 95
Åvang
Østre
Søndermark
Antal
m2
Antal
m2
Antal
m2
Klasserum 43-60 m2
10
585
25
1.160
14
772
Klasserum 60-70 m2
2
125
2
120
0
0
Klasserum > 70 m2
12
1.060
2
140
6
540
Klasserum i alt
24
1.770
29
1.420
20
1.312
Fordybelsesrum < 20 m2
1
10
2
35
0
0
Grupperum 20-43 m2
5
105
9
170
14
310
Grupperum > 43 m2
1
50
1
45
7
350
Grupperum i alt
7
165
12
250
21
660
Fysik
1
75
2
205
2
130
Biologi
2
195
1
60
2
190
Sløjd
1
195
1
140
0
0
Formning
1
170
2
240
1
95
Håndarbejde
1
120
1
40
1
80
EDB
1
100
1
80
4
200
Musik
1
130
1
85
1
80
Hjemkundskab
1
105
2
115
1
105
Faglokaler i alt
9
1.090
11
965
12
880
Gangareal - benyttes
x
Festsal/hal/sal
1
145
1
145
1
400
Pædagogisk læringscenter
1
280
1
230
1
330
Kantine
1
170
1
147
1
90
11
180
10
365
6
200
Lærerværelse
1
140
130
1
100
Administration
4
75
4
75
1
75
SFO
Legepladser/grønne
områder
6
650
6
650
5
400
2
3
2
Skolegårde
3
2
10
Idræt - indendørs
1
230
2
Idræt - udendørs
0
0
1
Diverse/ekstra/benyttes
lidt
11
325
10
Elevtoiletter
20
Lærerforberedelse
x
370
305
5
210
38
Andet - i alt
2.195
2.417
1.805
Undervisningsrettet
areal
5.220
5.552
4.657
Total areal i brug
7.195
7.623
6.124
Side 47 af 95
1. Hvordan tilgodeses lokalebehovene på henholdsvis Åvang, Østre og Søndermark?
Ovenstående diagrammer og tabeller udgør et konkret skitseforslag på ombygning af både Åvang,
Østre og Søndermark, ud fra Børne- og Skoleudvalgets læringsperspektiv. Skitseforslagene foreslås
virkeliggjort i to etaper.
Etape 1: Her etableres de første ombygninger og tilbygninger. Der indkøbes fleksible inventarløsninger
til arenaerne og fagområderne, og der foretages en nødvendig gennemgang af bygningernes nuværende
stand i forhold til drift og vedligeholdelse.
Etape 2: Det er arbejdsgruppens forslag, at denne etape også omfatter kommunens øvrige skoler (Fase
III), men dette falder uden for arbejdsgruppens kommissorium.
I Etape 2 bygges de resterende tilbygninger på Søndermark, hvis behovet ellers er dertil og der
foretages en yderligere udskiftning af inventar. Dertil oprettes de særlige uderum knyttet til de særlige
fagområder, der skal udvide mulighederne for nye læringsmetoder og læringsmiljøer.
a) Forslag til lokaleanvendelsen på Åvang
På Åvang flyttes håndarbejde og billedkunst fra 1. sal til kælderen, hvor de etableres i et praktiskmusisk område i forbindelse med musik og håndværk og design (sløjd). Der tages samtidigt et tidligere
(nu tomt) rengøringspersonalerum i kælderen i brug til at rumme depot og ovn mm.
Det naturfaglige område skabes i forbindelse med det eksisterende kemilokale, og der inddrages i den
forbindelse et EDB-rum, samt et klasserum til dette formål. Væggen mellem gang og EDB-rum rives
ned og der opsættes en glasvæg med dør ud til hovedgangen, så der skabes visuel forbindelse til de
nærliggende naturfaglige rum. Derudover rives der vægge ned i nogle tidligere klasserum for at gøre
plads til større årgangsarenaer.
b) Forslag til lokaleanvendelsen på Østre
Her er de faglige områder samlet ved at flytte sløjd og billedkunst over i bygning 9 og lave et praktiskmusisk område ved at rive flere vægge ned samt etablere et træværksted i de bageste lokaler. Dog er der
ikke plads til at flytte musik, så det ligger adskilt fra resten af det praktisk-musiske område i de
eksisterende lokaler.
Biologi og geografi flyttes ind i det naturfaglige område, og de gamle lokaler frigives til projektrum i
forbindelse med et humanistisk område.
De resterende humanistiske områder etableres ved at lave arenaer i tidligere sammenhængende
klasserum, som centrum for hver årgang.
Det skal bemærkes at arenaerne, bortset fra ét tilfælde, kun er omkring 200 m2. Konsekvensen heraf er
at det bliver nødvendigt at tilbygge 300 m2 hvis Østre skal have den samme standard som Åvang- og
Søndermarkforslagene.
Side 48 af 95
Dertil kommer at tilbygningen af de 300 m2 er vanskelig at placere på en måde, så arenaer bliver lige så
anvendelige som på Åvang og Søndermark. Arealudvidelsen er ikke medtaget i diagram b (grundplanen
Østre), men er medtaget i det økonomiske overslag.
Derudover skal de tidligere lokaler på 2. sal samles til to rum, der kan fungere som et sammenhængende
humanistisk område med arena og projektrum, og der skal ligeledes indrettes et ekstra projektrum i det
eksisterende edb-rum ved siden af musiklokalet.
c) Forslag til lokaleanvendelsen på Søndermark
Tilbygningerne i etape 1 knyttes til de eksisterende bygninger på Søndermark. Ved at ombygge og
bygge til på Søndermark får man frigivet ekstra m2 til store arenaer, der bliver de centrale
omdrejningspunkter på skolen og er med til at understrege de nye læringsprincipper rent rumligt.
Ombygningerne er nødvendige for at frigøre plads til ekstra projektrum, samt for at samle de forskellige
fag i særlige områder, mens tilbygningerne er nødvendige for at kunne rumme alle de ekstra elever i
forbindelse med sammenlægningen, samt for at skabe de særlige arenaer med fokus på et inkluderende
og inspirerende læringsmiljø.
Selve ombygningen af Søndermark sker ved at omdanne aulaen, omklædningsrum og EDB-rum til et
naturfagligt område. Kantinen udvides og der oprettes et håndværk og designværksted i det tidligere
biologilokale. Derudover flyttes pedellerne fra et tidligere klasselokale (til pedelboligen), der derefter
genetableres.
Tilbygningerne opbygges af en rammekonstruktion med selvbærende glastag med integreret solfilter,
samt solafskærmning i de eksisterende gårdrum mellem de eksisterende klasselokaler og danner dermed
store, åbne arenaer. Arenaerne er lyd- og klimaregulerede rum med behageligt, tilpasset indeklima. I
tilbygningen er der derfor beregnet akustikregulering, udvidede varmeinstallationer, samt ventilation i
form af specialtilpasset klimastyring.
Side 49 af 95
Situationsplan – Søndermark – etape 1
Situationsplan – Søndermark – etape 2
Side 50 af 95
d) Overslag over anlægsudgifter
En samling af Rønneskolen på to matrikler og implementering af nye principper for undervisningen er
forbundet med udgifter til anlæg.
Tabel 14 – Overslag over anlægsudgifter ved en nye Rønneskole fordelt på afdeling, i 1.000 kr. i 2015-pris- og
lønniveau
Åvang
Fagområdetilpasninger
Østre
Søndermark
4.200
7.300
3.900
Inventar
500
500
500
Handicaptilgængelighed
100
1.700
0
0
6.000
13.400
4.800
15.500
17.800
Nye bygningsanlæg
I alt
Tabellen viser et overslag på anlægsudgifterne til ombygning og indretning af en ny Rønneskole. Fælles
for alle tre afdelinger er der afsat 0,5 mio. kr. til indkøb af nyt inventar der skal understøtte den fleksible
anvendelse af lokalerne.
På afdeling Åvang skal der ske en tilpasning af fagområderne, der omfatter et nyt naturfagsområde der
er anslået at koste 1,6 mio. kr. og der skal etableres arenaer, reetableres gulve, lofter efter nedrivning af
vægge for anslået 2,6 mio. kr. inkl. rådgiverhonorar og uforudsete udgifter. Derudover er der afsat 0,1
mio. kr. til etablering af trappelift fra kælderplan til kantineområde.
På afdeling Østre skal der anslået afsættes 7,3 mio. kr. til fagområdetilpasninger, som dækker over
flytning af sløjdlokalet til bygning 9, indretning af håndværk og design samt sammenlægning af
klasselokaler i bygning 2 på 2. sal samt i bygning 9. Derudover mangler der handicapadgang i bygning 2,
4 og 5. I bygning 2 skal der etableres udvendig elevator som anslås til 1,1 mio. kr.
I bygning 4 og 5 skal der etableres indvendige trappelifte, som anslået vil koste 0,6 mio. kr.
Endeligt er der tre arenaer der kun er 200 m², dvs. der mangler 100 m² pr. arena eller i alt 300 m2 for at
alle børnene kan være der. Prisen for tilbygningerne er anslået til 6,0 mio. kr.
På afdeling Søndermark skal der etableres et nyt sløjdlokale der anslået koster 1,1 mio. kr. Derudover
skal der ske sammenlægning af klasselokaler og etableres et naturfagsområde, der i alt er anslået til 2,8
mio. kr.
Søndermark mangler fysiske m² for at kunne rumme alle klasser. Overdækning af fire store
atriumgårde, én mellemstor og én lille atriumgård er anslået til 13,4 mio. kr. i alt. Der tilføres
Søndermark 806 m2 på denne måde.
Udover de udgifter, der er knyttet til ombygningerne er der bygningsrelaterede forhold, der retter sig
mod et efterslæb i bygningsvedligeholdelsen samt ikke tilfredsstillende ventilationsforhold. Se tabel 15
nedenfor og tabel 10, hvor år 1 svarer til 2016.
Side 51 af 95
Tabel 15 – Oversigt over investeringsbehov til tekniske anlæg samt ”indhentning” af efterslæb I 2016. I 1000 kr. i
2015 – pris og lønniveau
Åvang
Østre
Søndermark
4.300
11.400
4.500
Tilsvarende opgørelse for de øvrige skoler er for investeringsbehovet til klimaskærm, tekniske anlæg og
arealer/legepladser opgjort til:
Tabel 16 – Oversigt over investeringsbehovet på skolerne (eksl. Rønneskolens afd). I 1000 kr. i 2015-pris og
lønniveau.
2016
2017
2018
2019
Kongeskærskolen
1.590
1.120
1.020
1.020
Kildebakken
820
800
800
800
Svartingedal
2.200
1.270
1.070
1.070
10. Klasseskolen
350
200
200
200
Ungdomsskolen i Klemensker
600
580
550
550
Bornholms Heldagsskole
920
800
600
600
Hans Rømer Skolen
3.350
1.160
1.510
1.620
Paradisbakkeskolen
2.410
12.240
1.910
7.840
1.790
7.540
1.250
7.110
I alt
Som det fremgår af tabel 15 og 16 er Østre den skole, der isoleret set har det største
vedligeholdelsesefterslæb af alle kommunens skolebygningskomplekser.
D. Østre fravælges
Arbejdsgruppen har haft fokus på, hvordan det vil være muligt at etablere de bedst mulige
undervisningsfaciliteter på de to blivende matrikler. De tre matrikler kan ikke sammenlignes direkte, og
uanset hvilken model, der vælges, vil der være nogle goder, der går tabt. Perspektivet har derfor været,
at der skal skabes sammenhæng og mulighed for fleksibilitet mellem arena og arbejdsrum og i forhold
til undervisningens planlægning.
Arbejdsgruppen har med dette udgangspunkt arbejdet med at udvikle undervisningsmiljøer efter de
opstillede principper på alle tre afdelinger. Det er arbejdsgruppens vurdering, at det vil være muligt at
anvende alle tre afdelinger, men sidst i processen har arbejdsgruppen fundet, at den bedste løsning vil
være at arbejde videre med Åvang og Søndermark. Åvang og Søndermark vil bedst kunne komme til at
indfri ønskerne til undervisningsmiljøet, fordi de beskrevne fagområder enklest kan opbygges her.
Bygningsmassen på Østre er derimod opdelt - og spredt – så der ikke let kan findes en løsning, der
umiddelbart imødekommer intentionerne i forslaget til de fremtidige undervisningsfaciliteter.
Konsekvensen er, at Østre er vanskeligst at tilpasse den nye organisering af skolerne. Endvidere er
Østre den ældste skole, der har det største vedligeholdelsesefterslæb, især af de tekniske installationer.
Arbejdsgruppen foreslår derfor, at Østre ikke længere anvendes som skole fra den 1. august 2017. (Se i
øvrigt skemaet i afsnit IV B 2 a – status på de nuværende bygningskomplekser).
Side 52 af 95
Når arbejdsgruppen anbefaler, at nuværende Åvang fortsætter, er der lagt vægt på, at det er muligt, at
tilvejebringe en lokaleanvendelse, der i store træk svarer til principmodellen for læringsmiljø.
Åvang er desuden kendetegnet ved at have



handicapvenlige adgangsforhold,
en geografisk placering, som giver et naturligt optageområde
gode udendørsfaciliteter og gårdrum
Tilsvarende gælder for anbefalingen om at videreføre Søndermark om end forslaget er af en anden
økonomisk størrelsesorden.
Hertil kommer at Søndermark har



5.
en stor teatersal
et stort læringscenter
et sammenhængende fagområde
Belysning af det økonomiske potentiale i fase II
Ved en ændring af skolestrukturen i Rønne forventes der et økonomisk potentiale knyttet til
klasseoptimering, reducerede udgifter til ledelse, ændret SFO-struktur og ved ændret bygningsdrift når
eleverne i Rønneskolen samles på to afdelinger/skoler.
A. Gennemgang af det forventede økonomiske potentiale i årene 2016-2019
Nedenfor foretages en gennemgang og beskrivelse af beregningerne af det forventede økonomiske
potentiale i årene 2016-2019 ved en ændring af skolestrukturen i Rønne. Den afledte økonomi er delt
op i følgende emner:
1. Klasseoptimering – samling af elever i færre enheder.
2. Reducerede udgifter til ledelse
3. Reducerede udgifter til driften af SFO,
4. Reducerede udgifter til bygningsdrift
5. Øvrige afledte konsekvenser
Afsnittet afsluttes med en opsamling. Arbejdsgruppens anbefalinger findes i afsnit VI punkt (7).
Generelt bemærkes, at de økonomiske potentialer (punkt 1 – 3 ovenfor) realiseres ved at reducere den
driftsmæssige ramme for alle almenskoler via elevtaxameteret. Dette gælder også ved udmøntning af
den frigjorte økonomi vedr. SFO.
Såfremt andet ikke er bemærket er beregningerne foretaget med udgangspunkt i, at eventuelle
ændringer træder i kraft med 5/12-virkning i 2016 hvorefter det forventede økonomiske potentiale har
helårsvirkning. Tal med positivt fortegn angiver en mindreudgift, mens tal med negativt fortegn angiver
Side 53 af 95
en merudgift. Beregningen af eventuelle afledte udgifter ved personaletilpasninger er baseret på skøn,
da udgifter forbundet hermed vil være afhængig af individuelle ansættelsesforhold.
Forudsætningerne for beregningerne af punkt 1 – . er beskrevet i bilag 9.
1. Klasseoptimering – samling af elever i færre enheder
Ifølge Folkeskoleloven og Styrelsesvedtægten for Bornholms Regionskommunes Skolevæsen må der
være op til 28 elever pr. klasse. En samling af eleverne på to afdelinger/skoler i Rønne indebærer
stillingtagen til elevernes placering i klasser. En klasseoptimering op til 28 elever pr. klasse vil i en ny
skolestruktur medføre et reduceret antal klasser i forhold til den eksisterende struktur.
Klasseoptimering er medvirkende til en bedre udnyttelse af de lokalemæssige rammer samtidig med at
samlingen af elever i færre klasser frigiver et økonomisk potentiale ved et muligt reduceret
personalebehov.
Af afsnit II.D.4 – Fremskrivning af antallet af klasser i Rønne, fremgår beregningen af antallet af klasser i to
scenarier A og B.
- Scenarie A: Optimering op til 28 elever i 0. og 7. klasse i skoleåret 2016/2017 og frem.
- Scenarie B: Fuld optimering op til 28 elever på alle klassetrin ved dannelse af ny(e)
Rønneskole(r) i skoleåret 2016/2017, derefter optimering op til 28 elever i 0. og 7. klasse.
Scenarie A er en videreførelse af de nuværende principper, hvilket indebærer at frigørelsen af økonomi,
alt andet lige, først sker ved en klasseoptimering efter principperne i scenarie B. Det økonomiske
potentiale beregnes dermed ud fra forskellen mellem det forventede antal klasser i scenarie A og B.
Ved fuld optimering op til 28 elever pr. klasse i skoleåret 2016/2017 på tværs af eksisterende klasser og
afdelinger, jf. optimeringsprincippet i scenarie B, kan eleverne i en ny struktur i Rønne samles på:
- 5 færre klasser i skoleåret 2016/2017,
- 3 færre klasser i skoleåret 2017/2018,
- 2 færre klasser i skoleåret 2018/2019 og
- 2 færre klasser i 2019/2020.
Forskellen mellem de to scenarier reduceres hen over årene, idet det kun er det første år i en ny
skolestruktur hvor der ifølge scenarie B foretages fuld optimering op til 28 elever pr. klasse, i de
efterfølgende år optimeres der på 0. og 7. klassetrin.
Det økonomiske potentiale, ved det reducerede antal klasser ved optimering op til 28 elever pr. klasse i
scenarie B, sker fordi det forudsættes at reduktionen i antallet af klasser medfører et reduceret
personalebehov.
Det reducerede personalebehov og det deraf afledte økonomiske potentiale beregnes ud fra:
- Elevernes undervisningstimetal på de enkelte klassetrin (jf. Folkeskoleloven).
- Lærernes gennemsnitlige undervisningstimetal.
- Fordelingen af varetagelsen af den understøttende undervisning mellem lærere og pædagoger.
- Den gennemsnitlige årsløn for lærere og pædagoger.
Side 54 af 95
Det forventede økonomiske potentiale er vist i tabellen nedenfor.
Tabel 17– Forventet økonomisk potentiale ved, fuld optimering op til 28 elever pr. klasse i skoleåret 2016/2017,
dernæst optimering op til 28 elever i 0. og 7. klasse i skoleåret (scenarie B)
2016
2017
2018
2019
1.000 kr. i 2015-pris og lønniveau
Forventet økonomisk potentiale
ved klasseoptimering
Skøn for afledte udgifter ved
personaletilpasninger
Nettopotentiale ved
klasseoptimering
1.269
2.535
1.587
1.264
-761
0
0
0
508
2.535
1.587
1.264
Note: Tal med positivt fortegn angiver en mindreudgift, mens tal med negativt fortegn angiver en merudgift.
2. Reducerede udgifter til ledelse
En samling af Rønneskolen i to hele afdelinger eller i to hele skoler vil betyde mindre udgifter til
ledelse.
I dag har Rønneskolen en skoleleder og otte mellemledere. Ved en samling af Rønneskolen på to
skoler, vurderes det, at ledelsesbehovet kan reduceres til 7 ledere i alt. På trods af reduktionen forventes
det, at den ledelsesmæssige indsats i forhold til indskoling / SFO vil kunne styrkes.
Det forventede økonomiske potentiale som følge af en reduktion med to ledere beregnes ud fra den
gennemsnitlige årsløn for lederne i almenskolerne i Bornholms Regionskommune.
Tabel 18 – Forventet økonomisk potentiale ved reduceret ledelsesbehov fra skoleåret 2016/2017 og frem.
2016
2017
2018
2019
1.000 kr. i 2015-pris-og lønniveau
ved reduceret ledelsesbehov
486
1.166
1.166
1.166
3. Reducerede udgifter til driften af SFO
En samling af Rønneskolen i to hele afdelinger eller i to hele skoler medfører at antallet af SFO’ er går
fra tre til to.
Samlingen kan udmøntes til et mindre personaleforbrug i ferieperioderne, hvor det er vurderet at der
årligt kan reduceres med 360 personaletimer.
Side 55 af 95
Tabel 19 – Forventet økonomisk potentiale ved, ændret SFO-struktur fra skoleåret 2016/2017 og frem. .
2016
2017
2018
2019
ved reduceret personalebehov i
35
84
84
84
-21
0
0
0
14
84
84
84
SFO
Skøn for afledte udgifter ved
personaletilpasninger
Nettopotentiale ved reduceret
personalebehov i SFO
Det ledelsesmæssige rationale vedr. SFO-delen hører ind under beskrivelsen af det økonomiske
potentiale ved et reduceret ledelsesbehov i afsnittet ovenfor.
4. Ændret bygningsdrift
Lukning af en skoleafdeling i Rønne medfører en besparelse vedr. udgifterne til bygningsdriften på den
afdeling der besluttes lukket. Det forudsættes at provenuet overføres til skoleområdets økonomi.
Tabel 20 – Forventet økonomisk potentiale afdeling ved nedlæggelse af afdeling Østre fra skoleåret 2017/2018.
2016
2017
2018
2019
Sparet bygningsdrift ved
nedlæggelse af afdeling Østre
0
1.221
2.932
2.932
0
-35
-85
-85
0
-180
-432
-432
0
1.006
2.415
2.415
Øgede driftsudgifter ved samling
af elever på Åvang og
Søndermark.
Øgede driftsudgifter til nye arealer
Søndermark (etape 1)
Nettopotentiale ved ændret
bygningsdrift ved nedlæggelse
af afdeling Østre
Ifølge tidsplanen forventes det, at den nedlagte skole først kan frigives til andre formål pr. 1. august
2017. Dette indebærer at ændringerne vedr. bygningsdriften er forudsat til at træde i kraft med 5/12virkning i 2017 hvorefter det forventede økonomiske potentiale har helårsvirkning.
Side 56 af 95
Uanset hvilken afdeling der besluttes nedlagt, skal der tages højde for en merudgift til drift ved et øget
aktivitetsniveau, når eleverne samles på to skoler fremfor 3. Derudover skal der ved en eventuel
udvidelse afsættes driftsbudget til nye arealer.
Der henvises til afsnit IV.B.1 ovenfor for en nærmere beskrivelse vedr. ændret bygningsdrift – status på
bygningernes stand.
5. Øvrige afledte økonomiske konsekvenser
I forbindelse med en ændret skolestruktur i Rønne er der følgende øvrige afledte økonomiske
konsekvenser:
- Engangsudgifter forbundet med flytninger
- Øget transportbehov (der henvises til afsnit III.B - Transportforhold)
- Ændringer i budgettildeling ved skolemodel A2, hvor Rønneskolen samles i to hele skoler i to
distrikter. Ved etablering af to skoler i Rønne skal der, jf. den vedtagne tildelingsmodel, tildeles
et basisbeløb til hver skole.
- Ændringer i budgettildeling til SFO ved tildeling af et basisbeløb til to frem for tre SFO’ er.
Tabel 21 – Øvrige afledte økonomiske konsekvenser i fase II.
2016
2017
2018
2019
Engangsudgifter til flytninger
Øget transportbehov
Ændringer i budgettildeling ved
skolemodel A2
Ændringer i budgettildeling SFO
I alt øvrige afledte
konsekvenser
0
-300
0
0
-19
-45
-45
-45
-625
-1.500
-1.500
-1.500
49
119
119
119
-595
-1.726
-1.426
-1.426
Nedenfor ses en kort opsamling af økonomien i fase II ved implementering af arbejdsgruppens
anbefalinger.
Side 57 af 95
B. Kort opsamling
I tabellen nedenfor ses den forventede budgetbalance ved implementering af fase II af skolestrukturen,
sm det er beskrevet i rapporten.
Tabel 22 – Sammendrag af økonomien i fase II ved implementering af anbefalinger
2016
2017
2018
2019
1.125
1.528
-998
-1.057
0
1.006
2.415
2.415
0
-300
0
0
-19
-45
-45
-45
-625
-1.500
-1.500
-1.500
49
119
119
119
Nettopotentiale ved klasseoptimering
508
2.535
1.587
1.264
Nettopotentiale ved reduceret ledelse
486
1.166
1.166
1.166
14
84
84
84
1.538
4.593
2.828
2.446
skolevæsen pr. 31. juli 2015
Ændret bygningsdrift ved nedlæggelse af
afdeling Østre
Engangsudgifter til flytninger
Øget transport
Ekstra budgettildeling ved skolemodel
A2 (to selvstændige skoler)
Mindre budgettildeling til SFO
Nettopotentiale ved reduceret
personalebehov i SFO
I alt
Udskydes implementeringstidspunktet til 1. august 2017 ser den samlede budgetbalance (pr. 31/7-15)
for perioden således ud:
2016
2017
2018
2019
Budgetbalance i det samlede
skolevæsen ved implementering af
1.125
2.897
2.828
2.446
fase II
Side 58 af 95
6.
Anbefalinger / opsamlinger
(1) Perspektiv for en ny organisering af elevernes læring
I forbindelse med sammenlægningen af Rønneskolens afdelinger og med fokus på Børne- og
Skoleudvalgets læringsperspektiv anbefaler arbejdsgruppen, at der implementeres et nyt læringsmiljø,
der tager udgangspunkt i pædagogiske og læringsmæssige principper og behov og dermed kan biddrage
til at gøre ”Den nye Bornholmske Folkeskole” mangfoldig og inkluderende.
(2) En Vision – Rønneskolernes tilpasning er kun første fase
Arbejdsgruppens vision er, at den bornholmske skole nytænkes og genskabes som en skole, der fortsat
har børnene i centrum, men i bygningsmæssige rammer, der lever op til folkeskolereformens
intentioner. Traditionelle funktioner og rum revurderes. Eksempelvis kan klasserummet erstattes med
en mere åben base, der både kan skabe et tilhørsforhold og give stor fleksibilitet. Argumentet for at
nedtone det traditionelle klasseværelse er, at vi kan udvikle dynamiske og fleksible læringsfællesskaber.
Undervisningsrammerne skal derfor kunne give samspilsmuligheder for mange forskellige
personlighedstyper, så hvert barn bliver set og hørt med de særlige styrker, talenter og karakterer hver
enkelt besidder.
(3) Søjlemodel eller lagkagemodel?
Den aktuelle forskning, især baseret på materiale fra Finland og erfaringer fra andre steder i Danmark
peger på hele skoler eller afdelinger (en søjlemodel). Arbejdsgruppen anbefaler en søjlemodel.
(4) ”Distriktsskole” eller hele skoler?
Arbejdsgruppen anbefaler, at der oprettes to selvstændige skoler med egen ledelse og bestyrelse.
Anbefalingen skal ses på baggrund af forældrenes ønske om fuld gennemsigtighed i forhold til, hvor
deres barn skal gå i skole i hele den undervisningspligtige periode. Denne løsning vil være et endeligt
farvel til den såkaldte distriktsmodel, der ved gennemførelsen af Fase I blev afskaffet alle steder bortset
fra Rønne.
Arbejdsgruppen anbefaler at elever fra Svartingedal tilknyttes Åvang på 7. til 9. klassetrin.
(5) Hvilken skoleafdeling skal lukke i Rønne?
På baggrund af de beskrevne forhold peger arbejdsgruppen på, at Åvang og Søndermark videreføres,
mens Østre nedlægges som afdeling.
Østre anvendes som aflastningsskole i perioden fra 1. august 2016 til 31. juli 2017.
(6) Principper for lokaleanvendelsen:
Læringsaktiviteterne organiseres i 3 områder:
1 Et naturfagligt område, der omfatter fagene natur/teknologi, geografi, biologi, fysik/kemi og
matematik. Matematikundervisningen kan også finde sted i lokaler i det humanistiske område.
Side 59 af 95
2 Humanistisk område, der omfatter fagene dansk, engelsk, tysk/fransk, historie, kristendomskundskab
og samfundsfag, (matematik).
3 Praktisk musisk område, der omfatter fagene idræt, musik, håndværk og design, billedkunst samt
madkundskab. Det "praktiske" er at gøre og udføre noget, at bruge sine hænder, sin krop og sine sanser
i undervisningen, som en vigtig del af erkendelsen. Det "musiske" henviser ikke til faget musik, men til
de metoder, som udspringer af de fag, vi kalder de praktisk-musiske fag, nemlig musik, idræt, dans,
billedkunst, drama. Det praktisk-musiske beskæftiger sig altså med en kropslig/sansemæssig tilgang til
læring og erkendelse og arbejder med nonverbale fremstillingsformer. Praktiske/musiske fag
forudsættes gennemført i lokaler der er særligt indrettet til disse læringsaktiviteter.
Der arbejdes med tre typer læringsrum:
1 Undervisningsrum til formidling til forskellige størrelser grupper og hold kaldet ARENAER. Der
etableres en arena til hver årgang pr. skole/afdeling fra børnehaveklasse til 9. klasse. En arena har et
areal der er større end 90 kvm. Arenaen går igen i alle områderne og er samlingspunktet for den årgang,
der benytter området. Arenaen kan også bruges som projektrum, når der ikke er samling.
2 Undervisningsrum til projektarbejde og laboratorieforsøg kaldes PROJEKTRUM. Et projektrum er
større end 43 kvm. Projektrummene er fordelt omkring arenaen,
3 Undervisningsrum til træning og fordybelse kaldes GRUPPERUM. Et grupperum er større end 12
kvm. Der indgår grupperum/nicher i alle læringsmiljøerne. Rummene skal bruges til at skabe mulighed
for ro til fordybelse for elever med særlige behov med 1:1 opmærksomhed, overskuelighed og
genkendelighed.
En samling af Rønneskolen på to matrikler og implementering af nye principper for undervisningen er
forbundet med udgifter til anlæg.
Overslag over anlægsudgifter ved to skoler i Rønne i 1.000 kr. i 2015-pris- og lønniveau.
Åvang
Fagområdetilpasninger
Søndermark
4.200
3.900
Inventar
500
500
Handicaptilgængelighed
100
0
0
13.400
4.800
17.800
Nye bygningsanlæg
I alt
Tabellen ovenfor viser et overslag på anlægsudgifterne til ombygning og indretning af to skoler i
Rønne. Der er afsat 0,5 mio. kr. til indkøb af nyt inventar pr. skole, der skal understøtte den fleksible
anvendelse af lokalerne.
Arbejdsgruppen anbefaler, at der på budgettet afsættes 17,8 + 4,8 mio. kr. = 22,6 mio. kr. til anlæg
fordelt på budgetterne for 2016 og 2017 efter endelig projektering og licitation til ombygning af
skolerne i Rønne.
Side 60 af 95
Udover de udgifter, der er knyttet til ombygningerne er der bygningsrelaterede forhold, der retter sig
mod et efterslæb i bygningsvedligeholdelsen samt ikke tilfredsstillende ventilationsforhold. (Se afsnit
IV, B.1 – Status på bygningernes stand).
(7) Økonomiske anbefalinger:
Den samlede budgetbalance (pr. 31/7-15) for skolevæsenet ved implementering af fase II af
skolestrukturen som beskrevet i rapporten er:
2016
2017
2018
2019
Budgetbalance i det samlede
skolevæsen ved implementering af
1.538
4.593
2.828
2.446
fase II
Arbejdsgruppen anbefaler, at det samlede overskud på budgetbalancen efter implementering af fase II i
Rønne medgår til finansiering af anlægsudgifter. En del af overskuddet indgår i dag i almenskolernes
samlede driftsramme og som herved i fremtiden reduceres. Det kommer til udtryk ved en reduktion i
elevtaxameteret for alle almenskoler svarende til implementeringen af de økonomiske konsekvenser i
fase I.
I 2017, som er det år, hvor ændringer er størst, vil det betyde, at elevtaxameteret reduceres med 1.2001.500 kr. afhængig af klassetrin.
(8) Anbefalinger i tilknytning til den videre proces
Hvis det besluttes at iværksætte de nødvendige lokaleændringer med henblik på at realisere fase II
anbefaler arbejdsgruppen, at der etableres 4 arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne deltager i processen
omkring udarbejdelse af udbudsmateriale og faglig/pædagogisk understøttelse indtil Fase II er fuldt
implementeret pr. 1. august 2017. Det anbefales at arbejdsgrupperne inddrager praktikere og
repræsentanter fra bestyrelserne.
1.
2.
3.
4.
SFO/indskoling
Naturfaglige fag
De praktiske/musiske fag
De humanistiske fag
Side 61 af 95
7.
Bilag
Bilag 1 Kommissorium for arbejdet med at belyse skolestrukturen i Rønne pr. 1.
august 2016 (Fase II)
17.01.04P16-0009
Behandling
Mødedato
Åbent punkt
Børne- og Skoleudvalget
03-03-2015
5
Kommunalbestyrelsen
03-03-2015
4
Lukket punkt
Hvem beslutter
Børne- og Skoleudvalget indstiller
Kommunalbestyrelsen beslutter
Resumé
I kommunalbestyrelsens møde den 26. februar 2015 blev det besluttet, at etablere en arbejdsgruppe, der skal tilvejebringe et
beslutningsgrundlag for en ændret skolestruktur i Rønneskolens skoledistrikt. Dermed iværksættes den såkaldte fase 2 i
kommunalbestyrelsens beslutning. Beslutningsgrundlaget skal foruden at udgøre en helhedsløsning både fagligt og
økonomisk også omfatte samspillet med distrikterne i nord. Arbejdet skal være afsluttet til behandling i
kommunalbestyrelsen i september 2015 med henblik på implementering 1. august 2016
Indstilling og beslutning
Servicedirektøren indstiller at:
a) Kommissoriet godkendes
b) Der udpeges to repræsentanter for kommunalbestyrelsen til den politisk forankrede referencegruppe
c) Arbejdsgruppens rapport fremlægges i Børne- og skoleudvalgets møde den 15. september 2015 og i
Kommunalbestyrelsen 8. oktober 2015
Børne- og Skoleudvalget, den 3. marts 2015:
Ad a) anbefales godkendt.
Ad b) Margrethe Kjellberg og Linda Kofoed Persson indstilles godkendt.
Ad c) Anbefales godkendt.
Kommunalbestyrelsen, den 3. marts 2015:
Ad a) Indstillingen godkendt
Ad b) Margrethe Kjellberg og Linda Kofoed Persson godkendt
Ad c) Indstillingen godkendt
Sagsfremstilling
På kommunalbestyrelsens møde den 26. februar 2015 blev det
besluttet, at Rønneskolen forsætter i skoleåret 2015/16, som én skole
med én bestyrelse og tre afdelinger: Åvang, Østre og Søndermark.
Side 62 af 95
Eleverne fra skoledistrikt Svartingedal undervises på Rønneskolens overbygning (7.-9. klasse). Svartingedal bliver således
fødeskole for Rønneskolen.
Det er arbejdsgruppens opgave at:
1.
2.
3.
Belyse det økonomiske potentiale for en rationalisering af skoledriften herunder mulighederne for
klasseoptimering,
Komme med forslag til nødvendige anlæg, der understøtter læring
Komme med anbefalinger til en opdeling af undervisningen på to afdelinger i Rønne (fødeskole-overbygning eller
hele afdelinger).
Ad 1 Økonomisk potentiale
Der ligger i notatet ”Belysning af bygningsmæssige forhold ved nedlæggelse af en skole i Rønne” (bilagt) en forudsætning
om, hvordan lokalebehovet vil være i Rønne. Arbejdsgruppen skal kvalificere dette på baggrund af prognoserne for
elevtalsudviklingen frem mod 2020, erfaringer fra søgning til Rønne fra det øvrige Bornholm, og resultatet af at
overbygningselever på Svartingedal tilbydes skolegang i Rønne. Klasserne skal så vidt muligt optimeres til 28 elever for at
finde størst muligt provenu i de kommende år. Se i øvrigt afsnittet om økonomiske konsekvenser: ”Økonomi i fase 2 – en
skolestruktur i økonomisk balance” (bilagt).
Arbejdsgruppen skal som en del af produktet anvise mulighed for, hvorledes den samlede økonomi i den bornholmske
folkeskole kan balancere i perioden 2015-2019, herunder afvikling af den negative budgetregulering på 4,6 mio. kr. i 2015 og
2,1 mio. kr. i 2016.
Ad 2 Anlægsbehov og understøttelses af læring
I notatet om ”Belysning af bygningsmæssige forhold ved nedlæggelse af en skole i Rønne” tages udgangspunkt i, at de 2
matrikler er Østre og Åvang, da det umiddelbart vurderes, at det vil være det mindst indgribende at samle Rønneskolen på
afdelingerne Østre og Åvang og at dette vil kræve en samlet anlægsinvestering på ca. 10 mio. kr. Dertil kommer at Østre
skole er den skole der rummer det største areal.
Arbejdsgruppen er ikke bundet af dette udgangspunkt, men skal kvalificere de samlede bygningsmæssige forudsætninger på
ny, og fremlægge et nyt, samlet forslag til en samling af aktiviteten på to afdelinger herunder de anlægsmæssige
forudsætninger. Heri skal være en angivelse af faldet i behovet for kvadratmeter frem mod 2020.
Det skal i arbejdet indgå som overvejelse at dette anlægsbehov spilles ind i forhold til den aftale om udviklingspartnerskab
med Økonomi og Indenrigsministeriet, som kommunen formentlig indgår i løbet af foråret 2015.
Det skal i rapporten indgå, hvordan de forskellige fag tilgodeses på 2 matrikler, hvordan udmøntningen af it-strategien og
1:1-it-enheder afspejles i læringsmiljøet, hvordan klasseinddeling og holdundervisning samt hensyn til inklusion og inddeling
af elever i mindre grupper kan tilgodeses på de 2 matrikler. Alt sammen forhold der afspejles i de drøftelser Børne- og
Skoleudvalget havde i foråret 2014 i processen op til beskrivelsen af Den nye Bornholmske Folkeskole.
Ad 3 Opdeling af undervisningen: Fødeskoler og overbygning eller hele skoleafdelinger med 0.-9. klasse
Ovenstående skal belyses i 2 udgaver:
1.
2 matrikler: På den ene matrikel samles overbygningen 7. til 9.klasse. Den anden afdeling fungerer som fødeskole
0. til 6.klasse
2.
2 matrikler: 2 afdelinger med 0.-9. klasse (hele skoler).
Sammen med belysningen følger en vurdering af det samlede ledelsesmæssige behov i de forskellige løsninger.
Processen
Processen foreslås organiseret med en styregruppe, én arbejdsgruppe og en politisk forankret referencegruppe.
Side 63 af 95
Styregruppens rolle er at sikre den samlede proces frem mod præsentation af et produkt der indfrier de politiske
forventninger beskrevet kommissoriet.
Arbejdsgruppens rolle er at levere de enkelte delprodukter.
Referencegruppens rolle er at give sparring til styre- og arbejdsgruppen i løbet af processen i forhold til de politiske
intentioner.
Der udarbejdes hurtigst muligt en tids- og handleplan for arbejdet.
Styregruppen
Styregruppen består af Servicedirektøren, Centerchefen for Skole, Kultur- og Fritid, lederen af Budget og Indkøb (Center
for Økonomi og Personale) og lederen af Ejendomsservice (Center for Ejendomme og Drift).
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen sammensættes således:
Centerchefen for Skole, Kultur og Fritid
1 konsulent fra Styring og Koordinering, Center for Skole, Kultur og Fritid
1 konsulent fra Budget og indkøb, Center for Økonomi og Personale
1 repræsentant for Ejendomsservice (Center for Ejendomme og Drift)
3 ledelsesrepræsentanter; 2 fra Rønneskolen og en fra Svartingedal
3 medarbejderrepræsentanter; 2 fra Rønneskolen og en fra Svartingedal
Arbejdsgruppen kan indhente særlig bistand fra andre centre og skoler
Politisk forankret referencegruppe
Arbejdsgruppen sammensættes således:
2 repræsentanter for kommunalbestyrelsen
2 repræsentanter for forældrene
2 repræsentanter for eleverne
3 repræsentanter for medarbejderne
1 repræsentant for ledelsen
Referencegruppen serviceres af Centerchefen for Skole, Kultur og Fritid
Rapportens udformning
Rapporten struktureres i forhold til kommissoriets spørgsmål.
Økonomiske konsekvenser
Økonomi i fase 2 – en skolestruktur i økonomisk balance
Den økonomiske omstillingsopgave i 2017 er på 23,4 mio.kr. og yderligere 29,8 mio.kr. i 2018. Samlet set er den
økonomiske omstillingsopgave i perioden 2015-2018 fortsat på 80,6 mio.kr.
Der skal i forbindelse med afklaringen af fase 2 sikres en samlet finansiering af skolevæsnet i de enkelte år.
Gennemførelse af den fremtidige struktur i to faser vil betyde ændrede forudsætninger for fase to, end dem der har været
gældende i den igangværende proces. Den igangværende proces har dog sandsynliggjort, at der vil være et væsentligt
optimerings-provenu, dels ved at klasseoptimere på tværs af afdelinger i Rønne, dels ved at samle undervisningen på to
matrikler i Rønne. Over en firårig periode anslås det isolerede provenu til at være omkring 20 mio.kr. inklusiv udgifter til
personaletilpasning. De ca. 20 mio.kr. er fordelt med ca. 1 mio.kr. i det første år stigende til op mod 7 mio.kr. i det fjerde år.
Med baggrund i mulighederne for klasseoptimering, fordelingen på matrikler, anlægsbehov og understøttelse af læring
kvalificeres dette overslag.
Der er afsat kr. 200.000 til udarbejdelse af et konkret anlægsforslag finansieret inden for den samlede økonomi til
skoleområdet.
Supplerende sagsfremstilling og/eller
Administrativ tilføjelse
-
Side 64 af 95
Bilag 2 Processen 26. februar 2015 til 8. oktober 2015.
Tid
26. februar 2015
Opgave
Ny skolestruktur i to faser besluttes
03. marts 2015
Kommissorium for arbejdet med at belyse skolestrukturen i Rønne pr. 1.
august 2016 (Fase 2) besluttes
KB
16.- 20 marts 2015
Udpegning af medlemmer til referencegruppe og arbejdsgruppe
Skolechef
Uge 13
Indkaldelse til møder i styregruppe, referencegruppe og arbejdsgruppe
udsendes
1. møde i styregruppen. (Igangsætning af arbejdet, dagsorden for første
møde i referencegruppen)
Skolechef
14. april 2015
1. møde i referencegruppen
Skolechef
17. april 2015
24. april 2015
08. maj 2015
29. maj 2015
12. juni 2015
29. juni 2015
06. juli 2015
07. juli 2015
1. møde i arbejdsgruppen
4 møde i arbejdsgruppen
2. møde i styregruppen
2. møde i referencegruppen
Skolechef
Skolechef
Skolechef
Skolechef
Skolechef
Skolechef
Skolechef
Skolechef
14. august 2015
Skolechef
26. august
Skolechef
21. august 2015
Afsluttede møde i styregruppen
Skolechef
27. august 2015
Afsluttende møde i referencegruppen
Skolechef
03. september 2015
Sagsfrist BSU
15. september 2015
Arbejdsgruppens rapport behandles i BSU
BSU
08. oktober 2015
Arbejdsgruppens rapport behandles i KB
KB
9. april 2015
Ansvarlig
KB
Skolechef
Side 65 af 95
Bilag 3 Processen 9. oktober 2015 til 1. august 2017
Tid
27. oktober 2015
Opgave
Børne- og Skoleudvalget behandler konkret forslag til ny
Ansvarlig
BSU
skolestruktur i Rønne og indstiller forslaget til udsendelse i
høring
10. november 2015
Økonomi- og Planudvalget behandler konkret forslag til ny
ØPU
skolestruktur i Rønne og indstiller forslaget til udsendelse i
høring
19. november 2015
Kommunalbestyrelsen behandler konkret forslag til ny
KB
skolestruktur i Rønne og sender forslaget i høring.
25. november 2015
Forslag til ny skolestruktur i Rønne offentliggøres i
Centret
Rytterknægten, på kommunens og skolernes hjemmesider og
sendes i høring i 8 uger.
I samme periode sendes forslaget i høring i skolebestyrelsen
21. januar 2016
Høringsperioden på 8 uger udløber.
Centret
Hvis der er fremsat indsigelser mod forslaget i løbet af
høringsperioden, kan forslaget tidligst vedtages i
kommunalbestyrelsen 4 uger efter høringsfristens udløb (17.
Februar 2016
Februar 2016
februar 2016)
Børne- og Skoleudvalget behandler forslaget til ny
BSU
skolestruktur i Rønne og indstiller forslaget til godkendelse
Økonomi- og Planudvalget behandler forslaget til ny
ØPU
skolestruktur i Rønne og indstiller forslaget til godkendelse
Februar 2016
Kommunalbestyrelsen godkender forslaget til ny skolestruktur
KB
i Rønne, herunder igangsættelse af projektering af de
foreslåede bygningsændringer
Marts til maj 2016
Projektering af bygningsændringer på de to fortsættende
Center for Ejendomme og
skoleafdelinger. Nedsættelse af byggeudvalg og eventuelle
Drift
faglige arbejdsgrupper m.v.
Juni 2016
Udbud af ombygningsopgaven
01.august 2016
Evt. ny skolestruktur i Rønne omfattende skole på to
Drift
matrikler, herunder fordeling af elever, personale og
ledelsesstruktur træder i kraft. Dele af undervisningen vil i
tiden frem til den 1. august 2017 foregå på den matrikel, der
foreslås nedlagt
Primo september 2016
Licitation
Drift
BSU og TMU september
Byggeprogram med bevilling indstilles af BSU og TMU til
2016
KB’s beslutning
BSU / TMU
ØPU september 2016
Byggeprogram med bevilling indstilles til KB’s beslutning
ØPU
KB oktober 2016
Byggeprogram med bevilling besluttes af KB
KB
November 2016
Byggestart med brug af den ”tiloversblevne” skole som
Byggeudvalget
Side 66 af 95
aflastning i byggeperioden
01.august 2017
Afslutning af byggeriet
Byggeudvalget
01.august 2017
Aflastningsskolen frigives til anden anvendelse
Bilag 4 Udgangspunkt for fremskrivning af elev- og klassetal
Det forventede antal elever og klasser i Rønneskolen i skoleåret 2015/2016 er opgjort på baggrund af
oplysninger fra TEA (elevadministrationssystem) trukket primo maj 2015.
Elevoplysningerne er baseret på de enkelte skolers indberetninger i systemet og er i udgangspunktet en
fremrulning af elever og klasser i skoleåret 2014/2015.
Det forventede elev- og klassetallene i skoleåret 2015/2016 i Rønneskolen fordeler sig således:
Tabel 1.a – Forventet antal elever i skoleåret 2015/2016, opgjort primo maj 2015.
0. kl.*
1. kl.
Østre
Søndermark
114
Åvang
Rønneskolen i alt
114
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
I alt
47
41
26
46
45
46
52
45
40
34
37
44
41
33
46
38
43
42
50
48
48
50
53
56
55
47
47
131
126
118
137
131
148
134
135
144
1.318
* Antallet af elever/klasser på 0. klassetrin i skoleåret 2015/2016 er justeret i forhold til de aktuelle elevtal den 30. juni 2015.
Tabel 1.b – Forventet antal klasser i skoleåret 2015/2016, opgjort primo maj 2015.
0. kl.*
1. kl.
Østre
Søndermark
5
Åvang
Rønneskolen i alt
5
2. kl.
3. kl.
4. kl.
5. kl.
6. kl.
7. kl.
8. kl.
9. kl.
I alt
2
2
1
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
2
6
6
5
6
6
6
6
6
6
58
* Antallet af elever/klasser på 0. klassetrin i skoleåret 2015/2016 er justeret i forhold til de aktuelle elevtal den 30. juni 2015.
Afdelingerne rummer i skoleåret 2015/2016 mellem ca. 400 elever til næsten 500 elever. På alle
afdelinger er eleverne fordelt på to spor, med undtagelse af 3. klassetrin på Østre, hvor eleverne er på et
spor. De fem 0. klasser der starter i skoleåret 2015/2016 er endnu ikke fordelt mellem afdelingerne?
Det forventede antal elever i SFO-tilbud i Rønneskolen i skoleåret 2015/2016 er opgjort på baggrund
af oplysninger fra Pladsanvisningen om antallet af indmeldte børn primo maj 2015.
Side 67 af 95
I tabel 1.c nedenfor ses antallet af indmeldte børn fordelt på klassetrin og afdeling, for hver årgang er
der beregnet en pasningsfrekvens, som angiver andelen af passede børn ud af det samlede antal elever
på klassetrinene.
Tabel 1.c – Forventet antal elever i SFO-tilbud i skoleåret 2015/2016, opgjort primo maj 2015.
0. kl.
1. kl.
2. kl.
3. kl.
I alt
Østre (Vildanden)
35
46
39
16
136
Søndermark (Frito)
33
34
31
27
125
Åvang (Åstedet)
41
41
47
40
169
109
121
117
83
430
96 %
92 %
93 %
70 %
88 %
Rønneskolen, antal elever i alt
Rønneskolen, pasningsfrekvens
Pasningsfrekvensen er højest for eleverne på 0. klassetrin, hvor 96 procent af eleverne i 0. klasse i
skoleåret 2015/2016 forventes at benytte sig af SFO-tilbuddet. For eleverne i 1. og 2. klasse er
pasningsfrekvensen stadig høj, mens der sker et frafald af elever i SFO-tilbud i 3. klasse. Det bemærkes
at det forventede antal børn i SFO-tilbuddene historisk set ses at svinge hen over året, hvor antallet af
børn i SFO-tilbuddet er højest ved skoleårets start hvorefter det falder hen over skoleåret. Der er ikke
taget højde for periodiske udsving i ovenstående tal.
Side 68 af 95
Bilag 5 Forudsætninger for fremskrivning af elev og klassetal
Fremskrivningen af antallet af elever og klasser foretages ud fra følgende forudsætninger:
Klassetrin
Metode
Antal elever på 0. klassetrin bestemmes i ud fra befolkningsprognosen
for antallet af 5-årige 1. januar 2016 i det nugældende distrikt for
0. klasse
Rønneskolen. Der fradrages en andel på 19 % der forventes at starte
på en privatskole. Privatskolefrekvensen er opgjort på baggrund af det
faktiske antal børn bosiddende i det nugældende Rønnedistrikt som
går i 0. klasse i en privatskole opgjort 1. april 2015.
1. klasse til og med 5. klasse samt 7. og 8.
klasse
Antallet af elever på 0. - 5. og 7. klassetrin i skoleåret 2015/2016
fremrulles et år frem til 1. - 6. og 8. klassetrin i skoleåret 2016/2017
osv.
Antallet af elever på 5. klassetrin i Rønneskolen skoleåret 2015/2016
fremrulles et år frem til 6. klassetrin i skoleåret 2016/2017 osv. Der
fradrages hvert år en andel på 6 % af eleverne fra Rønneskolen der
forventes at starte på en privatskole i 6. klasse. Afgangen til
6. klasse
privatskole på 6. klassetrin, blandt eleverne på Rønneskolen, er
opgjort på baggrund af det historiske mønster for afgang på 7.
klassetrin og frekvensen er et gennemsnit af afgangen i skoleårene
2009/2010 til 2014/2015. Afgangen til privatskole foretages på 6.
klassetrin idet Rønne Privatskole har åbnet for et spor mere på 6.
klassetrin fra og med skoleåret 2015/2016.
Antallet af elever på 6. klassetrin i Rønneskolen og Svartingedal
7. klasse
skoleåret 2015/2016 fremrulles et år frem til 7. klassetrin i skoleåret
2016/2017 osv.
Antallet af elever på 8. klassetrin i skoleåret 2015/2016 fremrulles et
år til 9. klasse i skoleåret 2016/2017 osv. Der fradrages hvert år en
9. klasse
andel på 6 % der forventes at starte på en efterskole.
Efterskolefrekvensen er opgjort på baggrund af det faktiske antal
børn bosiddende i Rønne-distriktet som går i 9. klasse på en efterskole
opgjort 1. april 2015.
Antallet af specialklasseelever på de enkelte klassetrin i 2016/2017 og
Specialklasseelever
frem, forudsættes at svare til antallet i skoleåret 2015/2016 (inkl. 7S
fra Svartingedal i 2014/2015).
Note: Ved fradrag af andele til privat- og efterskole afrundes op til hele tal.
Side 69 af 95
Bilag 6 – Scenarie A
Generelle principper for fremskrivning af antallet af klasser i tre skolemodeller ved optimering op til 28 elever pr. klasse på 0. og 7. klassetrin til
hvert nyt skoleår.
Side 70 af 95
Bilag 7– Scenarie B
Generelle principper for fremskrivning af antallet af klasser i tre skolemodeller ved optimering op til 28 elever pr. klasse på alle klassetrin i
skoleåret 2016/2017, dernæst optimering op til 28 elever pr. klasse på 0. og 7. klassetrin jf. oversigten ovenfor.
Side 71 af 95
Bilag 8 Forbehold ved fremskrivning af antal af elever og beregning af antal
klasser
Fremskrivningen af antallet af elever og beregningen af hvor mange klasser eleverne kan fordeles i, ud
fra de to forskellige optimeringsprincipper, tager ikke højde for eventuelle ændringer i
privatskolefrekvens eller for til- og fraflytning af elever. Dette gælder både til- og fraflytning fra andre
distrikter på Bornholm og til- og fraflytning fra andre dele af Danmark.
Dvs. ved til- eller afgang i antallet af elever vil der på enkelte klassetrin være sandsynlighed for et øget
eller reduceret behov for antal klasser ved blot små ændringer i antallet af elever. Dette gør sig
gældende for alle skolemodellerne, men i særdeleshed i forhold til model 2, hvor eleverne deles i to nye
distrikter, hvor den distriktsmæssige afgræsning kan have indflydelse på fordelingen af elever i klasser.
Det bemærkes at der i forbindelse med den politiske behandling af antallet af 0. klasser kan indstilles, at
der skal dispenseres herfor.
I beregningen af antallet af klasser i de forskellige scenarier, er der taget udgangspunkt i en ligelig
fordeling af børnene i distrikterne på 0. klassetrin i skoleåret 2016/2017.
Inden for et spænd på 0-5 elever mere pr. klassetrin vil der, jf. styrelsesvedtægtens principper, kunne
opstå en situation, uanset skolemodel, hvor der skal oprettes følgende antal klasser mere:
Tabel – Antal klasser der skal oprettes ekstra ved en tilgang på 0-5 elever pr. klassetrin i scenarie A og B
A
B
Fuld optimering op til 28 elever pr. klasse på alle
Optimering op til 28 elever pr. klasse på 0. og 7.
klassetrin i skoleåret 2016/2017, dernæst
klassetrin fra skoleåret 2016/2017 og frem.
optimering op til 28 elever pr. klasse på 0. og 7.
klassetrin fra skoleåret 2017/2018 og frem.
2016/2017
1
2
2017/2018
1
1
2018/2019
2
2
2019/2020
3
3
På 0. klassetrin i skoleåret 2016/2017 skal der f.eks. oprettes en klasse i tilfælde af en ekstra tilgang på 3
elever.
Side 72 af 95
Bilag 9 Beskrivelse af forudsætninger for beregningerne vedr. det økonomiske
potentiale
Klasseoptimering – samling af elever i færre enheder
Gennemsnitlig
planlagt undervisningstid i
skoleåret 2015/2016
Lærere
Fordeling af
varetagelsen af
undervisningen
Lærer/pædagog
806 timer årligt
50/50
Lærere
487.000 kr. i gennemsnit pr.
år. (2015-pl inkl. pension og
særlig feriegodtgørelse)
Pædagoger
Gennemsnitlige
årslønninger
Lærernes gennemsnitlige undervisningstid
vedrører skoleåret 2014/2015 og er opgjort af
Center for Skole, Kultur og Fritid januar 2015.
Det forudsættes at den understøttende
undervisning deles 50/50 mellem lærere og
pædagoger.
Lønoplysningerne er trukket fra kommunernes
og regionernes løndatakontors database Sirka og
tager udgangspunkt i den gennemsnitlige
månedsløn for lærere og børnehaveklasseledere
på Bornholm i februar 2015 fremskrevet til det i
overenskomsten for 2015 bestemte pris- og
lønniveau. Det forudsættes at de pågældende
gennemsnitslønninger omfatter den aktuelle
gennemsnitlige undervisningstid på 806 timer
årligt.
Der er i beregningerne ikke taget højde for øvrige
personaleudgifter.
Reducerede udgifter til ledelse
Gennemsnitlige
årslønninger
Ledere i
almenskolerne i
Bornholms
Regionskommune
Lønoplysningerne er trukket fra OPUS og tager
udgangspunkt i ledernes faktiske lønninger i juni
2015.
Reducerede udgifter til driften af SFO
Gennemsnitlige
årslønninger
Pædagoger
Lønoplysningerne er trukket fra kommunernes
og regionernes løndatakontors database Sirka og
tager udgangspunkt i den gennemsnitlige
månedsløn for lærere og børnehaveklasseledere
på Bornholm i februar 2015 fremskrevet til det i
overenskomsten for 2015 bestemte pris- og
lønniveau. Det forudsættes at de pågældende
gennemsnitslønninger omfatter den aktuelle
gennemsnitlige undervisningstid på 806 timer
årligt.
Der er i beregningerne ikke taget højde for øvrige
personaleudgifter.
Side 73 af 95
Reduktion i antal
personaletimer
Pædagog
360 timer
2 pædagoger, 15 timer om ugen i 12 ferieuger.
Årsnorm
Pædagoger
1.680 timer årligt
Det forudsættes at en pædagog på fuld tid i
gennemsnit har en årsnorm på 1.680 timer.
Vippe-takst
Pr. helårsbarn
55.056 kr. i 2015-pris- og
lønniveau
Børnehavetakst
Pr. helårsbarn
46.039 i 2015-pris- og
lønniveau
Bilag 10 Opstilling af SWOT diagram
Styrker ved hele skoler i Rønne
At vi ved, hvor vi skal gå i skole.
Faglig kontinuitet.
Det hele barn (røde tråd)
Sociale relationer/kontinuitet.
Større bredde i lærergruppen.
Familien samlet på én skole.
Venskabsklasser.
Mange personalegrupper
SFO bliver ikke for stor ved deling på to
matrikler.
Store elever formidler til små elever.
To kulturer kan lære af hinanden.
Muligheder ved hele skoler i Rønne
At klasser med mange elever kan placeres i store
lokaler.
Spændende og differentierede læringsrum.
Skoleskift muligt i samme by.
Muligheder for flere, fælles læringsrum.
Mulighed for lærere for skift fra fx indskoling til
mellemtrin / overbygning.
Færre overgange for eleverne.
Valgmulighed i overbygning for elever fra
Svartingedal.
Svagheder ved hele skoler i Rønne
Begrænse muligheder for holddannelse og
fagudbud.
Censorproblematik ved afgangsprøver.
Manglende sparring ved færre fagkolleger.
Mindre udbud af valgfag, talenthold m.v.
Begrænser samarbejdsmuligheder med Campus.
Trusler mod hele skoler i Rønne
Færre muligheder for optimering ved to
selvstændige skoler.
Større anlægsbehov.
Principper for fordeling af elever ved
klassedannelse.
Mindre ”stabile” afdelinger ved faldende
elevtal.
Side 74 af 95
Bilag 11 Spørgeskemaundersøgelsen
Forældreundersøgelse i forbindelse med analyse af ændret skolestruktur i Rønne.
Der er i alt indkommet 464 svar. Det svarer til en svarprocent på 44. For Svartingedals vedkommende
er det en svarprocent på 39. For Rønneskolen er den 45 %.
Spørgsmålene er formuleret således, at forældrene har angivet deres svar på en skala gradueret fra 1,
som ikke vigtig, til 5 som meget vigtigt. I nogle af konklusionerne er svarene i gruppe 1 og 2 set under
ét. Tilsvarende for gruppe 4 og 5.
Der er 24 af forældrene, der ikke har besvaret alle spørgsmål. Den manglende besvarelse omfatter alene
spørgsmål 3.
Der er enkelte spørgsmål, hvor det samlede antal besvarelser overstiger 464 med 1-2 deltagere.
I de tilfælde hvor der er forskel på svarfordelingen på henholdsvis Rønneskolens og Svartingedals, er
opgørelserne opdelt. I de øvrige tilfælde er der ikke nævneværdige afvigelser fra undersøgelsens samlede
resultat.
Spørgeskemaet indeholdt også at forældrene er bedt om at skrive, hvad man mener den nye
Rønneskole skal tage med fra den skole du kender bedst (den nuværende skole). I det omfang disse
kommentarer kan henføres til de stillede spørgsmål er disse gengivet under de enkelte diagrammer.
Ellers er de beskrevet til sidst.
Resumé af svar i sørgeskemaundersøgelsen
Delkonklusioner på de enkelte spørgsmål:
Spørgsmål 2 - Hvor vigtigt er det for dig, at alle skolens valgfag udbydes på egen skole og
dermed undgå transport?
Den overvejende del af forældrene ønsker, at der bør kunne tilbydes valgfag lokalt på skolen. Det kan
stille lokalemæssige krav i de valgfag, der forudsætter faglokaler.
Spørgsmål 3 - Hvor vigtigt er det for dig, at der ingen skoleskift sker i skoleforløbet fra
børnehaveklasse til 9. klasse?
Der er ikke en entydig statistisk tendens i holdningen til dette spørgsmål. En stor del af kommentarerne
viser, at der er et udtalt ønske om hele skoler fra 0.-9. klasse.
Spørgsmål 4 Hvor vigtigt er det for dig, at SFO’en er på skolen, fremfor en anden placering i
nærheden af skolen?
Der er et flertal af forældre, der ønsker SFO ’tilbuddet placeret på skolen. Det giver nogle udfordringer
af bygningsmæssig karakter, som er særlig udtalt ved ”lagkagemodellen”.
Side 75 af 95
Spørgsmål 5 - Hvor vigtigt er det for dig, at overbygningseleverne kan hjælpe eleverne i de
yngste klasser?
Besvarelsen af og kommentarerne til dette spørgsmål indikerer den samme konklusion, som i de øvrige
spørgsmål, at der lægges vægt på samlede skoleafdelinger for 0.-9. klasse.
Spørgsmål 6 Hvor vigtigt er det for dig, at personalet har mange muligheder for at drøfte
pædagogiske spørgsmål med personer, der har samme linjefag?
Der er en overvægt af forældrene der tilkendegiver at de finder det vigtigt, at medarbejderne indgår i et
fagligt miljø. Spørgsmålet retter sig mod ”linjefaget” som et kollegialt miljø, men forældrene angiver i
kommentarerne, at det er vigtigt at bevare den nuværende teamstruktur. Forældrekommentarerne
peger også på andre forhold vedr. fagligt miljø.
Spørgsmål 7 - Hvor vigtigt er det for dig, at en eventuel samlet overbygning er fysisk tæt på
Campus Bornholm?
Der er ikke i undersøgelsen resultater, der peger på, at der er særlige hensyn, der skal tilgodeses i
forhold til Campus ved en evt. beslutning om fremtidig placering af en samlet overbygningsskole.
Spørgsmål 8 - Hvor vigtigt er det for dig, at den fremtidige Rønneskole har en fælles kultur?
Den største gruppe angiver hverken/eller. Der er et mindre flertal af forældrene, der angiver at det er
vigtigt med en fælleskultur, uden at det dog kan fastslås, at der vil være tilsvarende tilslutning til et
forslag om én skole med en fælles ledelse.
Den samlede konklusion
På baggrund af ovenstående resultater og supplerende kommentarer er arbejdsgruppens samlede
konklusion på undersøgelsen, at anbefale, at
-
der etableres 2 hele skoler/skoleafdelinger for 0.-9. klasse med tilhørende SFO. Begge
skoler/afdelinger skal kunne tilbyde valgfag svarende til det nuværende niveau.
der lægges vægt på et kollegialt fagligt miljø for medarbejderne indenfor den nuværende
teamstruktur.
Ved nedlæggelse af en afdeling anbefaler arbejdsgruppen, at overflytning af elever fra den
skoleafdeling der skal lukke, i videst mulige omfang tilrettelægges, således at eleverne kan
forblive sammen med deres klasse.
Side 76 af 95
Spørgsmål 1: Er I/du forældre til barn i Rønneskolen eller Svartingedal?
Spørgsmål 2: Hvor vigtigt er det for dig, at alle skolens valgfag udbydes på egen skole og
dermed undgå transport?
Som det fremgår af nedenstående er 65 % af Rønneskolens forældre af den opfattelse, at det er vigtigt
at alle skolens valgfag udbydes på egen skole. For Svartingedals vedkommende er der tale om 77 %.
Rønneskolen
Svartingedal
Forældrekommentarer til spørgsmål 2:
Hele skoler.
Det er i høj grad vigtigt at det er en hel skole.
Flest mulig valgfag.
At alle fag kan findes på skolen
Konklusion: Den overvejende del af forældrene ønsker, at der bør kunne tilbydes valgfag lokalt på
skolen. Det kan stille lokalemæssige krav i de valgfag, der forudsætter faglokaler.
Side 77 af 95
Spørgsmål 3. Hvor vigtigt er det for dig, at der ingen skoleskift sker i skoleforløbet fra
børnehaveklasse til 9. klasse?
Spørgsmålet vedr. skoleskift er kun stillet til Rønneskolens forældre. Svartingedals forældre er i forvejen
underlagt skoleskift.
Ud af de i alt Rønneskolens 420 besvarelser er der 393, der har besvaret spørgsmålet vedr. skoleskift i
forløbet.
Forældrekommentarer til spørgsmål 3
At klasserne ikke splittes op, men får lov at følges, både lærer og elever. Vigtigst er at eleverne forsat kan være samlet med deres klasse.
Mht. skoleskift er det for os vigtigere at klasserne holdes samlet end at det er på samme skole. Skoleskift er OK, men bør ske sammen med kendte klassekammerater og evt. lærere.
Nye omgivelser+nye klassekammerater+nye lærere vil i de mindste klasser bruge vores barns ressourcer og dermed give mindre overskud til indlæring.
Klassesammensætningen bør bibeholdes.
Oprethold klasserne, så de ikke skal mangle deres nuværende gode relationer. Det er hårdt for børn som er blevet drillet, og endelig har fået sig et netværk
At klasserne ikke splittes, dvs. at man fortsætter med at gå i klasse med sine nuværende klassekammerater
Bevar klasserne. Det er hårdt for børn som er blevet drillet at miste opnåede gode relationer
At de følgeskab med deres klassekammerater
At eleverne ikke bliver splittet i nuværende klasser.
Mht. skoleskift er det for os vigtigere at klasserne holdes samlet end at det er på samme skole. Skoleskift er OK, men bør ske sammen med kendte klassekammerater og evt. lærere.
Nye omgivelser+nye klassekammerater+nye lærere vil i de mindste klasser bruge vores barns ressourcer og dermed give mindre overskud til indlæring.
At alle klassetrin 0. til 9. kl. er på samme adresse
Det er i høj grad vigtigt at det er en hel skole.
En hel skole, 0-9 klasse.
Hel skole fra 0.-9. klasse
Jeg synes det er vigtigt at skolen forbliver hel; og er en 0-9klasses skole.
Forudsigelighed ift. klassekammerater og skole så flere skift undgås - dette vil blive ødelagt af en struktur med overbygningsskole.
For at få en stærk faglighed og udbyde valgfag bredt, mener jeg det optimale er at samle overbygningen. På den måde lærer børnene hinanden at kende, når de skal videre på
uddannelse
Et sammenhængende, stabilt og forudsigeligt skoleforløb fra 0-9 klasse på samme skole
Sikre at børnene ikke skal skifte skole efter 6. klasse.
Vigtigt at børnene kan gå på den samme skole i hele skoletiden altså til og med 9. Klasse !
0-9 klasse da jeg mener at der ellers vil være for stor omvæltning for vores børn ved at de skal splittes for at komme i en ny klasse for igen at splittes og i en ny skole og klasse det er
ikke at have børnene i centrum
Side 78 af 95
Konklusion: Der er ikke en entydig statistisk tendens i holdningen til dette spørgsmål. En stor del af
kommentarerne viser, at der er et udtalt ønske om hele skoler fra 0.-9. klasse.
Spørgsmål 4 Hvor vigtigt er det for dig, at SFO’en er på skolen, fremfor en anden
placering i nærheden af skolen?
62 % er af den opfattelse at det er vigtigt eller meget vigtigt, at SFO´en er placeret på skolen.
Forældrekommentarer til spørgsmål 4:
Jeg mener at det er rigtigt vigtigt med en dejlig stor SFO, så børnene får rig mulighed for at udfolde sig.
Det tætte samarbejde mellem lærerne i indskolingen og medarbejderne i FRITO. De mange aktiviteter der arrangeres for børnene på tværs af klasserne - ture, emneuger og lign. Gode
muligheder for at udfolde sig aktivt og kreativt i FRITO.
SFO og skole under samme tag
SFO’en bliver på skolen
Konklusion: Der er et flertal af forældre, der ønsker SFO ’en placeret på skolen. Det giver nogle
udfordringer af bygningsmæssig karakter, som er særlig udtalt ved ”lagkagemodellen”
Spørgsmål 5. Hvor vigtigt er det for dig, at overbygningseleverne kan hjælpe eleverne i de
yngste klasser?
Alle besvarelser
Side 79 af 95
Svartingedal
Forældrekommentarer til spørgsmål 5
En samlet overbygning tror jeg ikke er nogen god ide, det er alt for mange unge samlet på et sted og hvis man ikke trives er der ingen mulighed for at flytte skole
venskabsklasser, det at man starter som lille og bliver støttet af støtter børn, både fagligt og socialt. For derefter at blive en af de store og tage imod mindre klasse for så at støtte der.
Vigtigheden i at både små og store har glæde af hinanden. Ydermere samles de social overdrivelser ikke, samt rygning, alkohol, hash mv. er mindre på skoler hvor der er et større
spænd.
Der er forskelligt miljø og det er vigtigt at der er et alternativ, hvis ens barn ikke trives i sin skole. Hvis der laves en samlet overbygning er man tvunget ud af folkeskolen, hvis et barn
har brug for et skoleskifte.
En hel skole vil helt sikkert være at foretrække, så det små elever har de store at se op til og lære hvordan man opfører sig og de store elever har de små elever til at holde dem "nede"
og tænkte på de "skrøbelige" små.
Fagligt kan de også lære en masse af hinanden.
At skolen er en 0.-9.klasse, hvor der er læring i at være sammen med andre aldersgrupper
Jeg synes det er vigtigt at store børn lærer at være sammen med små børn og omvendt.
At der er arrangementer på tværs af årgangene
Det vigtigste er at skolerne forbliver hele skoler, hvor store og små har gavn af hinanden. Eksempelvis har 3. klasse på afd. Åvang haft historien Gummi Tarzan. I forbindelse med
bogen skulle de svare på hvem af de store børn der driller på deres skole. Alle svarede at ingen af de store driller, da vi hinanden godt. Det synes jeg er en vigtig pointe. Samtidig ser de
små elever meget op til de store elever. Og de store elever gør meget ud af at være rollemodeller for de små. Derfor ingen drillerier. Glade og engagerede lærere og pædagoger, der stadig er
motiverede i deres undervisning. De vil også forblive glade, hvis der kommer hele skoler.
Den hele skole er vigtig, altså at der på begge skoler er fra 0.-9. Klasse. Store og små lærer i hinandens selskab.
At elever fra årgang ældre hjælper den årgang under dem, som giver god sammenhold og er lærerigt.
Den hele skole er vigtig, altså at der på begge skoler er fra 0.-9. Klasse. Store og små lærer i hinandens selskab.
Konklusion: Besvarelsen af og kommentarerne til dette spørgsmål indikerer den samme konklusion,
som i de øvrige spørgsmål, at der lægges vægt på samlede skoleafdelinger for 0.-9. klasse.
Spørgsmål 6: Hvor vigtigt er det for dig, at personalet har mange muligheder for at drøfte
pædagogiske spørgsmål med personer, der har samme linjefag?
64 % af forældrene angiver, at det er vigtigt eller meget vigtigt, at personalet har mulighed for at drøfte
pædagogiske spørgsmål med kollegaer, der har samme linjefag. Kun ca. 10 % tillægger det ingen eller
ringe betydning.
Side 80 af 95
Forældrekommentarer til spørgsmål 6.
Den tætte forbindelse og samarbejde til lærerteamet og til skoleleder! Det er vigtigt med et tæt samarbejde for at kunne inkludere alle elever - og den lige og lette adgang, gør at forældre
og skole i samarbejdet omkring det enkelte barn og klassen generelt, bliver mere succesfuldt!
Vidensdeling hos personale er rigtig vigtigt, men gør det ved at samle lærerne og ikke eleverne.
Arbejder meget med trivsel, tæt forhold til undervisere, synlig ledelse,
Det er vigtigt at lærerne har tid til at forberede sig ordentligt, for at give eleverne den bedst mulige indlæring.
Det er vigtigt, at der er tid til sparring imellem de forskellige lærere omkring fagemner og omkring eleverne.
Fælles lærerstab til elever, som i dag hvor indskoling, mellemskolen, udskoling har fast stab
Konklusion: Der er en overvægt af forældrene der tilkendegiver at de finder det vigtigt, at
medarbejderne indgår i et fagligt miljø. Spørgsmålet retter sig mod ”linjefaget” som et kollegialt miljø,
men forældrene angiver i kommentarerne, at det er vigtigt at bevare den nuværende teamstruktur.
Forældrekommentarerne peger også på andre forhold vedr. fagligt miljø.
Spørgsmål 7: Hvor vigtigt er det for dig, at en eventuel samlet overbygning er fysisk tæt på
Campus Bornholm?
Konklusion: Der er ikke i undersøgelsen resultater, der peger på, at der er særlige hensyn, der skal
tilgodeses i forhold til en placering i nærheden af Campus ved en evt. beslutning om fremtidig placering
af en samlet overbygningsskole.
Side 81 af 95
Spørgsmål 8 Hvor vigtigt er det for dig, at den fremtidige Rønneskole har en fælles kultur?
Konklusion: Den største gruppe angiver hverken/eller. Der er et mindre flertal af forældrene, der
angiver at det er vigtigt med en fælleskultur, uden at det dog kan fastslås, at der vil være tilsvarende
tilslutning til et forslag om én skole med en fælles ledelse.
Kommentarer der vedr. nedlæggelse af en skoleafdeling - generelt
Det er vigtigt at bevare den skole, der er mest moderne og ikke kræver dyre ombygninger/renoveringer. Synes man skal bevare en i syd og en i nord, det er
den mest "retfærdige" fordeling. De skoler har også de bedste idræts faciliteter og er handicap venlige, så de kan rumme alle.
Afstand til skolen er også af betydning samt sikre cykelstier spiller en rolle.
et "lille" og trygt miljø for både store og små børn. Mulighed for at lærerne kan dele børnene op i mindre grupper efter behov. HELE SKOLER! Ny
forskning påpeger at børn og unge i store skoler og institutioner (her tænker jeg i særdeleshed på en SFO) trives mindre end børn i mindre institutioner. En
af de største fordele ved at bo på Bornholm er muligheden for at give sine børn de optimale vilkår for at lærer og trives, og hvis de små - som mange andre
steder, skal samles i store skoler med flere hundrede børn i SFO'en så ser vi herhjemme pludselig ikke den store grund til at blive her, og give køb på mange
karrieremuligheder som andre steder i landet udbyder. Så vi håber af alle kræfter at der findes en måde at bevare de mindre og hele skoler på fremover også på trods af faldende børnetal og økonomi.
Hvis I beslutter at en af Rønne skolerne kun skal have overbygning, så er der rigtig mange elever som skal flytte skole. Det synes jeg er rigtig ærgerligt, da
børnene har etableret legerelationer og føler sig tryg på deres nuværende skole. Desuden er der flest børn i Rønne, så hvorfor lukke en af afdelingerne! Hvis
det absolut ikke kan undgås, så vil jeg opfordre kraftigt til at de etablerede klasser forbliver sammen og at man flytter hele klasser til nye skoler.
Jeg er bekymret for den såkaldte klasseoptimering - 28 børn i hver klasse. Det er al for mange efter min mening og hvordan tænkes det at de nuværende
klasser skal deles? Jeg har et barn som går i en meget velfungerende klasse. Meget trist hvis de skal splittes. Kunne man ikke også forestille sig, at der
kommer et større antal børn til Rønne udefra øen nu, hvor skolerne lukker, så det ka blive et problem med pladsen, hvis der kun er 2 afdelinger?? En
bekymret mor....
Ønsker at børnenes fremtid ser stabil ud i stedet for udsigt til skolelukninger og skoleflytninger hele tiden. Synes det er ualmindeligt hårdt for børnene at de
skal leve i den usikkerhed hele tiden. Aldrig før har flugten fra folkeskolerne været større - mest pga. usikkerhed i fremtiden og for mange frustrerede lærer
der også flygter eller bliver syge. Jeg har fyldt forståelse for at mange forældre vælger privatskolerne frem for folkeskolerne. De er meget mere stabile. Hvis
det ikke snart bliver bedre og mere stabilt, flytter jeg også min anden datter fra folkeskolen. Den første er flyttet. Det er bare ikke rimeligt at man skal betale
for en stabil og god skole når folkeskolesystemet godt kan virke...
Lad de tre afd. i Rønneskolen bevares for at kvalificere vores børns skolegang:
Lad vores børn lære vigtige menneskelige egenskaber som at tage ved lære af børn forskellighed på tværs af alder og faglig udvikling.
Lad dem opleve samarbejde på tværs af alder.
Lad dem bevare deres venskabsklasser som børnene sætter pris på.
Lyt til eleverne.
Lyt til elevrådet.
Hør hvad de gerne vil!
Jeg mener det er helt hold i hovedet at de slår skolerne sammen. Med alle de skoler der lukker vil der komme flere børn til rønne. Og så tror jeg ikke der
bliver plads på to skoler. vi bor i Pedersker og vores barn går på søndermarksskolen.
Hvis den lukker, kan vi ikke længere få det til at passe med bussen.
Jeg synes, at det vil være katastrofalt at nedlægge en af Rønneskolerne. Min datters klasse har 27 elever i klassen. Der er LARM og uro. Færre elever pr.
klasse!
Jeg mener at børn der går i specialklasse bliver tabt på gulvet og få de den hjælp de skal have ,følger lærer med dem hvis de skal flytte
Side 82 af 95
Det er vigtigt for mig, at eleverne bliver sat sammen med de elever som de kender allerede i dag, dvs. at der er nogen kendte ansigter i den evt. nye klasse.
Min datter vil blive ked af det, hvis hun kom til at gå i klasse med nogen som hun ikke "leger" med til hverdag.
klassen må ikke splittes,
Kommentarer der handler om klassedannelse mv.
Få lærerordning. Tilstræbe at klasserne har små klassekvotienter. Dvs absolut maks på 24 elever pr klasse. Tilbagevenden til to eller flerlærerordninger. Det
er tankevækkende at der for år siden var 2 lærere til hver 0.kl. I samtlige timer. Nu hører det til sjældenheder. Hvordan kan det styrke ønsket om øget
inklusion?
Et elevtal der ikke overstiger 22 børn
Klasser på max 20 elever. Fast lærestab.
Mindre klasser, mindre problemer... Store klasser store problemer. Giv vores børn noget plads inde i skolen og ude på skolen.
At de elever som går i samme klasse kan fortsætte samlet. Og at da de nu er slået sammen som både 6 og 7s, at det ikke går ud over at nuværende 7s skal gå
7 klasse om.
Vigtigt med få elever i klassen. Hvis der skal være plads til inklusionselever kan der under ingen omstændigheder være 28 i klassen.
jeg syntes at det er bedst hvis man kunne samle alle speciel, klasser på en skole, for så kan de få den helt rigtige skole forløb og nogle lærere som har en
særlig viden og forstand på at undervise disse børn.
ikke overfyldte klasseværelser, små klasser er bedst derfor går ingen børn tabt. sammenhold og gode venner,
Ligeså vigtigt er det at søskende kan gå på samme skole. Det giver stabilitet.
Kommentarer der knytter sig til den enkelte skoleafdeling
Søndermark

Er meget tilfreds med Søndermark. Meget bevægelse og gode udearealer. God dynamik på tværs af klasserne.

Søndermark skal forblive Søndermark som nu :o)Hvorfor ødelægge en skole der fungerer

Der har lige været stor fokus på trivsel og inklusion på Søndermark, som vi mener er meget vigtigt. Børnene bliver nu splittet op og skal måske
til at arbejde med at stifte nye venskaber. De mister den tryghed der er blevet opbygget. Det er meget ærgerligt. Vi kan være nervøse for at
klasserne bliver for store og der ikke vil være nok tid til den enkelte elev.
Vi er meget tilfredse med at Frito på Søndermark er gode til at involvere sig i børnenes lege. Der er hele tiden opsyn med børnene og er
foregår mange aktiviteter til glæde for børnene. De voksne er gode til hele tiden at have styr på hvor børnene er og gribe ind hvis nogen børn
"træder ved siden af". I forbindelse med mine arbejdsopgaver på de forskellige rønneskoler (er håndværker), så har jeg ikke kunnet undgå at
lægge mærke til, at fritidsordningerne på Åvang og Østre virker mere forvirrende og ustruktureret. Det samme gælder for frikvarterene, hvor
de voksne som skal holde øje med børnene ikke ser ud til at involvere sig særligt meget i børnenes leg, men har travlt med at snakke i små
grupper. Der skal ikke være nogen tvivl om, at vi foretrækker en mindre skole.

Søndermark har mange og store udendørsarealer til fx til brug i idrætstimerne og aktiviteter i frikvarterene. Den ligger tæt på skov og derfor
kan dele af undervisningen også foretages her. Skolen er en 1. plansskole og den er derfor ikke ligeså farlig i forbindelse med brand og
evakuering

At svømmehallen genåbnes på Søndermark, for at imødekomme det store behov for svømning, samt at der er mulighed for svømning på flere
klassetrin

Svømmehal genåbnes samt stor idrætshal helt tæt på.
Østre:

Den gode SFO Vildanden og udendørsarealerne (spotteren) de fantastiske lærere der gør et kæmpestort arbejde for at få hverdagen til at
fungere i en altid "turbulent” verden, hvor mange krav hele tiden skal imødekomnes.

At den gode indskoling på Østre kan sætte sit præg på ml og øverste trin. At der er venskabsklasser på tværs af årgangene, kunne godt udvides i
øvrigt. Hvis der skal flyttes, at det så i størst mulige omfang er hele klasser der rykkes.
Side 83 af 95

Den gode SFO Vildanden og udendørsarealerne (spotteren) de fantastiske lærere der gør et kæmpestort arbejde for at få hverdagen til at
fungere i en altid "turbulent” verden, hvor mange krav hele tiden skal imødekomnes.

Jeg håber der blive bevaret tre Rønne skoler da vi er meget tilfreds med Østre skole både placering gode klasser sammen hold og lære vil være
have stor betydning hvis der bliver lavet om det dette da vi har to børn på skolen så de ikke skal deles på to skoler og ikke skal blandes i nye
klasser, da deres nuværende klasser fungere mega godt placering på Østre passer perfekt.

Brug Østre skole til DU (danskuddannelserne)

Østre skole ligger centralt i Rønne, tæt på hovedbiblioteket og andre kulturelle tilbud. Østre har endvidere en meget velfungerende SFO,
Vildanden, med masser af kreative tilbud og initiativrige medarbejdere. Rønneskolen skal bevare en samlet 0.-9. kl., da dette giver mest dynamik
for medarbejdere og elever. Østre skole overbygnings lederskab i henhold til inklusion.




luk Østre (hvor vores egne går) og brug søndermarkskolen. Der er mere sikkert at færdes og der er mulighed for ALLE fag uden transport.
At beholde østre skolen hvor den er!!
SUPER SFO, vildanden har nogle fantastiske medarbejdere, og nogle gode faciliteter og omgivelser
Østre skole bør lukkes og bruges til andre kommunale formål under Campus Bornholm. Fx kan danskuddannelserne samles her.
Åvang:

At afd. Åvang forbliver hel skole, da afdelingen bedste klasselokaler og grupperum både til store og små, samtidig har den det bedste ude areal
med gode legefaciliteter, både til store og små. Samtidig er den tæt på sportsplads, svømmehal, busstoppested og byen, som bliver brugt i
forbindelse ny skolereform.

Har selv gået på Åvangsskolen som barn og det har aldrig været et problem at erhvervsskolen lå ved siden af.

Har selv gået på Åvangsskolen som barn og det har aldrig været et problem at erhvervsskolen lå ved siden af.


Åvang ligger tæt på svømmehallen.
En hel skole 0 - 9. Klasse. Tryg skolevej for de mindste. Gode udenoms arealer. Tæt på svømmehallen når de skal transportere sig derhen i
skoletiden.

Som tilflytter kan Åvangskolen tilbyde hele den "pakke" man kan ønske for sit barns skoleliv.
Den er overskuelig på den gode måde:
Åvangskolen går ikke på kompromis med det faglige høje niveau.
De dygtige lærer og socialpædagoger som har formået at omsætte den nye skolereform til fordel for børnenes læring og forbedring af denne.
Det konstruktive samarbejde og informationsflow mellem skole og hjem.
De fysiske rammer er perfekte (med beskyttende grønne omgivelser for de små klasser).
Cykelafstand fra hjem til skole på sikre stier.
Det giver stabilitet at søskende kan gå på samme skole.
For min familie er Åvangskolen = indbegrebet af Rønneskole. Og helt klar en skole som man skal være overordentlig stolt af!!!

Korte afstande imellem skole og svømning og idræt. Fritidsordning på skolen.
Svartingedal
 Synes Hasle skole er blevet noget rod. Ingen opfølgning på fejl i lektier. For meget undervisning på tværs af 3 klassetrin. Mit barn skifter skole i
det nye skole år
Side 84 af 95





Kommentarer der knytter sig til elever – udfordring – trivsel
Meget bevægelse, fleksibel undervisning, gode udearealer, god dynamik på tværs af klasserne
Meget bevægelse, gode udearealer, god dynamik på tværs af klasserne
Niveaudelt undervisning. Mulighed for temauger. Holdene på tværs af årgangen.
Den gode stemning.
De har arbejdet meget med mobning for at undgå det. Og de har haft venskabsklasser hvor de større børn laver noget med de små. Så lærer de
hinanden at kende


At de mindste klasser har et samarbejde med de ældre elever og at transportvejen til og fra skole er så sikker som muligt.
Lærerne skal være lyttende, kærlige, hjælpsomme, forstående med hensyn til børn med astma/ migræne mm som pludselig opstår i skolen. En
meget beder og stabil moppe politik, kontante/ bortvisning ved varig slem mobning skal indføres, da mobning i verset fald kan medføre at
moppeofret tager sit eget liv og det helt ned i de små klasser der skal sættes ind allerede der. Venskabs kladder på tv'ers af klasserne, frivillig lege
gruppe i frikvartererne hvor de støre børn invitere mindre børn med til fælles lege ( legeplaner) uge for uge. Læring gennem lege da børn lære
mere på den måde og samtidig får rørt sig. Flere udflugter ud i naturen lære om naturen og hvordan man befærder sig i naturen, beder lektiekafe
hvor børnene faktisk får lavede en del af deres lektier i skolen ellers tidligere fri fra skole, lærerne skal blive bedre til at gribe ind i moppe
situationer og handle rigtigt i stedet for at bare blive ved med at sige vi ser det lige and lidt endnu.
Kommentarer der knytter sig til lærere og faglighed:



De yngre lærere
De engagerede lærere, fokus på trivsel og læring i lighed med det vi oplever pt
Den samlede skole med både de yngste og overbygningen på en skole. finde nogle nye lære der er forberedt til deres arbejde med eleverne, for
det er bestemt ikke alle der er det...

Før arbejdstidsaftalen oplevede jeg meget moderne undervisning! Der i virkeligheden mindede rigtig meget om det den efterflg. reform
efterspurgte. Der var tænkt meget over dagligdagens indhold, formålet med indholdet og der var en tydelig struktur og rød tråd i det, de lavede.
Børnene var trygge og vidste hvad der skulle ske. Der var sammenhæng. Så kom reformen og arbejdstidsaftalen - og jeg oplever stadig
engagerede lærere - men de er trætte! De magter ikke flere forandringer. Giv dem tid og arbejdsro! Tiden synes nu at være blevet mere knap og
den gennemtænkte hverdag synes ikke længere at være nær så synlig. Jeg oplever at meget tid går med at overleve fra dag til dag. Lærerne har
brug for tid til forberedelse hvis tingene skal hænge sammen - og så betyder det egentlig ikke så meget om vi skal være på den ene eller den
anden skole. Hvis det der levereres bliver godt, sammenhængende og med et tydeligt formål - så vil jeg gerne bevæge mig med mit barn for at få
det.


Fælles lærerstab til fælles skoletrin
Jeg har brug for at der bliver tænkt meget på de elever der har udfordringer i at deltage i undervisning. Tag det alvorligt at elever ikke fungerer i
skolen og handle på det.
Særlige kommentarer.
Forældrene har ved besvarelsen knyttet følgende bemærkninger som ikke umiddelbart kan henføres til
de enkelte spørgsmål eller til de andre kategorier.
Skriv kort, hvad du mener den nye Rønneskole skal tage med fra den skole du kender bedst (den nuværende skole)
engagement, ressourcer,
Plads til gruppearbejde og grupperum og rummelighed.
Moppe politik, venskabsklasse dag. Gode og dygtige lærere.
Rønne Idrætshallen. Klassesammensætningen bør bibeholdes.
Trygt miljø for børnene og engagerede lærer. En hel skole.
Få lærere-ordning. Tilstræbe at klasserne har små klassekvotienter. Dvs. absolut maks. på 24 elever pr klasse. Tilbagevenden til to eller flerlærerordninger.
Det er tankevækkende at der for år siden var 2 lærere til hver 0.kl. I samtlige timer. Nu hører det til sjældenheder. Hvordan kan det styrke ønsket om øget
inklusion?
Rummeligheden til eleverne. Kreativiteten som børnene er med til. Tilgængelighed for alle, også dem med et handicap (midlertidigt eller varigt)
Det at skolen er i et plan - handicapvenlig
Side 85 af 95
Stærk faglighed og
Placering nær idrætsfaciliteter og grønne områder
Venskabsklasse. Læsemakkere.
åbenhed fra lærerne
Gode omgivelser og faciliteter.
Trygheden, samt
Gode udenomsarealer med nærhed til skov/natur som anvendes aktivt i undervisningen, gode faglokaler. Mht. skoleskift er det for os vigtigere at
klasserne holdes samlet end at det er på samme skole..
Trivsel og faglighed
Den tværgående undervisning blandt forskellige klasser. Venskabsklasser og trivselsdage
Tryghed, samarbejde, personlighed, faglighed, åbenhed.
De kendte og trykke rammer for de yngste børn samt sfo’ens placering i forbindelse med skolen.
Vi er nogen af de forældre der har valgt Bornholm fordi der er trygt for vores børn. Jeg kan ikke se at der er plads til at samle eleverne. Lad nu lærer og
elever få ro. Ellers kan vi lige så godt vælge at flytte tilbage hvor vi kom fra. Vi har været på Bornholm i 9 år og der bliver mere og mere kaos omkring
vores børn, STOP NU......
Venskabsklasser, fagligt højt niveau
Måden at strukturere børnehaveklassen og måden Birthe og hendes hold underviser ved at samle de to klaser og niveaudeler undervisning.
Gode udearealer og idrætsfaciliteter (som to af skolerne har). Rummelige lokaler
Nærhed og tryghed for børn i indskolingen.
Nærhed og interesse for det enkelte barn. Derfor helst ikke een afdeling men mindst 2 i Rønne.
God sfo. Grønne områder. Tryghed for de mindste.
-børnene går i skole nær deres bopæl.
-skolerne ikke er alt for store.
Lad dog de hele skoler være som de er, og lad så skolerne få fred. Eleverne bliver usikre når der hele tiden er tale om ændring af deres hverdag hvor de
tilbringer så mange timer - og ikke mindst lad dog lærerne få ro på.
En ordentlig og respektfuld tone overfor eleverne
Som et tiltag skal der oprettes klasser til dem, der kan finde ud af at gå i skole!
Jeg er træt af at høre fra mine børn om klassekammerater der igen og igen forstyrrer undervisningen!
De skal tage tryghed med, som børnene har her og faglighed.
Nærhed og ikke for store klasser.
Faglighed
At eleverne får mulighed for gode udendørs områder, samt mulighed for at komme ud af huset - udelæring/skovskole)
Mulighed for opdeling af børnene - plads - da klasserne for nuværende er ekstremt overfyldte!!!
Egen kultur, kendte elever, små og store elever sammen så de store kan være rollemodeller
Tværfaglig indskoling og undervisning på tværs af klasser som det er sket på Aavang i indskoling
At søskende skal forblive på samme skole og hvis klasser skal flyttes at det er samlet da det er hårt for dem med nyt miljø og så har brug for trygheden i
sine venner
Jeg synes det er vigtigt, at der ikke bliver skiftet for mange lærere ud hele tiden.
Små enheder, hvor alle kender alle
Et trygt fællesskab, hvor alle kender alle - små enheder
Det vigtigste er gode, engagerede lærere, der er glade for børnene, og kan skabe et godt læringsmiljø i en klasse.
Sammensætning af klasserne ift pædagogik og særlige behov er utrolig vigtigt! Spændende om der kan afsættes tilstrækkeligt med ressourcer til krævende
elever
Elevernes ve og vel.
Nærværd elever og lærer imellem
Nærvær til den enkelte elev
de bedste lærere, fælleskab
Venskabsklasse mellem store og små
Nærværet, sports faciliteter, udendørs område tæt på skov
Teater projektet som man laver i 5 klasse på Østreskole. (helt klart)
Side 86 af 95
Helt klart hensynet til eleverne og lærernes bedste så fokus , tid , og tryghed i dagligdagen er bedst muligt.
Venskabsklasseordningen.
Max 20-22 elever i klasserne. Samarbejde mellem små og store til stor gavn for begge parter
tværfaglige dage
læsebånd
samarbejdet mellem skolen og hjemmet
At der er fokus på det enkelte barn og god mulighed for både ressourcemæssigt og fagligt at differentiere undervisningen på det enkelte klassetrin (f.eks.
Ikke samlæse på tværs af klassetrin i fag, men kun i forbindelse med venskabsklasse-arrangementer)
Den gode kontakt, mellem elev, lærer og forældre. Så vi som forældre ved hvad der foregår.
At bevarer den gode kontakt mellem elev, lærer og forældre. Så vi som forældre ved hvad der foregår.
Alle kender alle og et godt både forældre og lærersamarbejde
SFO´en som fungerer samt indskolingen.
Mobbepolitik
tryghed
Høj faglighed
Plads til aktiviteter i klasserne og uderummet
Information til forældre om arrangementer, om fagdage og hvad der er gang i af forskellige aktiviteter i skoletiden.
Det gode teamsamarbejde vi har oplevet på Søndermark
Venskabsklasser
Godt samarbejde mellem lærer (skolen) og forældre (hjemmet)
Den gode ånd
At det er en hel skole = 0-9kl. Tæt på idrætsfaciliteter.
Nuværende skole har nærhed og ligge i vores nærområde.
Hvis der skiftes skole er det vigtigt at hele klassen flyttes samlet.
God velfungerende SFO. God opdeling af store og små skoleelever. Og så samtidig fælles sporter.
Nærvær, kendte ansigter på tværs af skole og sfo
Hensyn til klasserne, at de ikke bliver totalt splittet. Samme lærere i de forsk. årgange, dvs. teams i indskoling - mellemtrin, overbygning. Fokus på det
sociale i klasserne, hvis børn ikke trives kan de ikke lære.
Beholde de små skoler hvor børnene trives, hvor de store skoler ikke magter at tage hensyn, og komme problemer og mobning til livs, hvor børnene snart
er et nr. Som man prøver at lære noget, men ikke lykkes, fordi der ikke er tid, store skoler er li med dårlig undervisning og socialt dårligt stillede børn.
Har svært ved at besvare dette spørgsmål, da jeg er imod at skolerne skal ændres. Min søn skal op i 4 kl efter sommerferien på Åvangsskolen. Kan ikke
se nogen ide i at de skal flyttes frem og tilbage.
De fysiske rammer, som giver plads til det såvel fysiske/psykiske handicappede barn man har. Samarbejdet imellem de forskellige klassetrin, eleverne
imellem, i undervisningen.
Det er vigtigt med stor faglighed og samarbejde med fokus på mobning og trivsel
Venskabspolitik
Tryghed og ikke for store klasser... OBS på de elever som har brug for ro og tryghed
Høj faglighed. Gode fysiske rammer, så der er plads til bevægelse og kreative aktiviteter. Jeg kan slet ikke forstå, hvordan man kan forestille sig, at de
nuværende skoler kan samles på 2 skoler.
Høj faglighed. Gode fysiske rammer med plads til den obligatoriske bevægelse og de kreative aktiviteter. Jeg kan slet ikke forstå, at man kan forestille sig at
kunne rumme alle eleverne på to adresser.
En god SFO
Gode udenomsarealer- både til læring og leg
Oplever, at ledelse/lærere handler, når der opstår problemer
Undervisning på tværs af klasser og klassetrin.
fællesskab
Bibeholde fælles lærerstab for eleverne i hhv. indskoling, mellemskole og udskoling.
Mulighed for at rumme børn fra resten af øen, så forældre kan have mulighed for at vælge i stedet for at blive tvunget til at vælge en skole i modsatte
retning af job og kammerater.
Det gode samarbejde mellem lærer, sfo og forældre.
Dejlig sfo som har styr på tingene og børnene.
Side 87 af 95
Antimoppe program
Samlet indskoling og SFO - trivselsdage m venskabsklasse
Egnet Lærere til ældste klasser og egnet lærere til de yngste klasser
3 afdelinger/matrikler
Den hele skole.
Rummelighed og inklusion
Den gode stemning håndtering af at bremse mobning
Nærværet
Et tilsyneladende velfungerende lærersamarbejde, temaugerne på tværs af årgange, tryg og rar vippeordning
Nærhed. At skolen er lokal, så barnet ikke skal på tværs af Rønne eller med bus fra Hasle for at komme i skole - i hvert fald så længe barnet er mindre.
Evnen til at arbejde på tværs af fysiske skel.
Fællesskabskulturen og det sociale ansvar.
Høj faglighed og fokus på at fænge børnene og give dem lyst til at lære. Men også stor social ansvarlighed i forhold til at kumme rumme de lidt besværlige
børn. Læring på tværs af afdelingerne - erfaringer fra Åvang kommer Østre og Søndermark til gode. Forskellige skoler, men med læring og udvikling på
tværs. Det sidste forhåbentlig ikke kun i Rønneskolens regi men på tværs af alle øens skoler.
Plads til alle og udenoms plads til leg både til de store og små børn
Tæt samarbejde lærer og pædagoger imellem.
Plads til alle elever også de svage.
Stort fokus på trivsel.
En tryg og nær skole
Læsevejleder. emne uger. Fastelavn.
Det gode overskud til børnene, som den mindre afd giver
Har en pige i 6 klasse, som nu lægges sammen med Hasle. Om et år skal de deles igen. For mit synspunkt noget frygtelig råd.
Fællesskab og ligeværdighed
Det hele
Intet.
helhedsskolen
Svømmehal. Gode udefaciliteter. handikapvenlig.
Flere ressourcer til de enkelte elever. Eller gør som dem fra vestermarie skole rullende klasse, hvor eleverne bliver mødt på deres niveau.
Tryghed,
En skole som vil og har ressourcer til at være innovativ og sætte høje faglige mål for elever og lærere.
Gode udenoms arealer, når der nu lægges vægt på bevægelse og plads til alternativ indlæring.
Små grupper for de yngste elever. Venskabsklasser på tværs af årgange. God og konstruktiv forældredialog.
At det er nemt at komme ud i skov og natur.
De små grupper klasserne er delt ind i. Og at se børn der kender hinanden forsat går sammen.
Arbejder meget med trivsel, tæt forhold til undervisere, synlig ledelse,
ikke bygningerne. "Den positive historie mangler"
Social inklusion og høj faglig standard
God energi og højt fagligt niveau
Trivselsfremmende aktiviteter, bl.a. vha. aktivt skole-hjem samarbejde, hvor forældre har ejerskab til opgaven.
høj faglighed, fysisk aktivitet og brug af naturen i nærområdet.
Mobbepolitik og fælles vedtagne klasseregler, der gælder uden for skolen. Gode sociale erfaringer fra klasser med velfungerende klasseforældreråd.
Skabe tryghed for alle elever. Sikre ingen børn bliver mobbet
Arbejdet på tværs af klasserne
Den gode kontakt mellem lærer og forældre
Frikvarterne er gode
De fagligt dygtige lærer og pædagoger, kan desværre ikke komme på andet!
Tryghed for elever og forældre
Side 88 af 95
Gode udearealer.
Side 89 af 95
Bilag 12 Foreningen Skole og Forældres vurdering af en samlet
overbygningsskole
Mulige fordele ved overbygningsskoler:
Mulige ulemper ved overbygningsskoler:





















Specialiseret erfaring og højnelse af den faglige
kvalitet
Lærerskift (kan også være en ulempe)
Ingen forudfattede meninger og fastlåste roller for
både elever og lærere
Mulighed for at starte på en frisk i nye omgivelser
Mulighed for et ungdomsmiljø
Regler og rammer kan specielt tilpasses denne eller
disse aldersgrupper
Bedre ressourceudnyttelse og udnyttelse af faglokaler
Bedre elevrådsarbejde (for de ældste elever)
Andre udfordringer for lærerne
Folkeskolen et stærkere alternativ til privatskoler og
efterskoler
Lærerne kan undervise i deres linjefag
Flere muligheder for fælles temaer og individuelle
valg på tværs af klasser
De øvrige skoler mister i første omgang faglige og
pædagogiske ressourcer
Et lille skift før udskoling til ungdomsuddannelse
eller arbejde
Der bliver bedre mulighed for at bruge lærere med
anden uddannelse end lærerseminariet





Skolens kendskab til det enkelte barn mistes
Dialogen mellem skole og hjem skal opbygges på ny
Eleven skal foretage et skoleskift midt i puberteten
Enhedsskolen brydes
Lærernes udfordringer indskrænkes kvantitativt
Lærernes kendskab til elevens faglige standpunkt kan
kun bero på skriftligt materiale
Muligheden for at benytte de større elevers omsorg
for mindre elever fjernes
3 - 4 skoleår er kort tid til etablering af tilhørsforhold
for såvel elever som forældre
Kortere tid for skolevejlederen til at lære eleverne at
kende
Der bliver længere samlet skolevej
Risiko for samling af problemer m.h.t. kriminalitet
m.m.
Side 90 af 95
Bilag 13 Ændrede forventninger til budgetbalancen på skoleområdet
I forbindelse med behandlingen af en ny skolestruktur pr. 1. august 2015 fremgik det, at
gennemførelsen af skolestrukturen ville medføre en forventet negativ budgetregulering på 4,6 mio. kr. i
2015 og 2,1 mio. kr. i 2016 i det samlede skolevæsen.
En opdatering af den forventede budgetbalance på skoleområdet pr. 31. juli 2015 viser imidlertid et
bedre udgangspunkt for økonomien i det samlede skolevæsen end forudsat. Dette skyldes dels at fase 1
af skolestrukturen ikke forventes at være så dyr at implementere som først antaget og at der siden
udarbejdelsen af beslutningsgrundlaget for fase 1 af skolestrukturen er sket ændringer i
forudsætningerne for den økonomiske omstillingsopgave. Derudover er der en række faktorer der har
indvirkning på økonomien som ikke er forudset. Forskellen er vist i tabellen nedenfor.
2015
2016
2017
2018
1.000 kr. i 2015-pris- og lønniveau
samlede skolevæsen ved
implementering af fase 1
samlede skolevæsen pr. 31. juli
2015
Forskel
-4.608
-2.109
-3.871
-4.985
535
1.125
1.528
-998
5.143
3.234
5.399
3.987
Tal med positivt fortegn angiver en mindreudgift, mens tal med negativt fortegn angiver en merudgift.
Nærværende notat redegør for de væsentligste forhold der har været medvirkende til de ændrede
forventninger til økonomien.
1. Budgetopfølgning på implementeringen af fase 1 af skolestrukturen
Ved en opdatering af forventningerne til udgifter/indtægter og budgetændringer ved
implementering af fase 1 af skolestrukturen pr. 31. juli 2015, fremhæves ændringer vedr.
følgende forhold:
a.
Udgifter til personaletilpasninger
i 1.000 kr.
2015
2016
2017
2018
I beslutningsgrundlag
-3.471
-3.121
-2.960
-1.945
Budgetopfølgning
31/7-2015
-3.900
-832
-605
-386
-429
2.289
2.350
1.559
Forskel
Det afsatte beløb der er knyttet til følgeudgifter ved personaletilpasninger, i fase 1 af
skolestrukturen, forventes en smule højere i 2015 end forudsat, mens der i 2016-2018
ikke ventes udgifter i det omfang der oprindeligt var forudsat. Dette skyldes primært at
flere selv har ansøgt afsked og usikkerhed forbundet med, at udgifterne afhænger af
Side 91 af 95
hvilket ansættelsesforhold (tjenestemand/overenskomst) de pågældende medarbejdere
har været ansat under.
b.
Bidrag til staten vedr. privatskoleelever
i 1.000 kr.
2015
2017
2018
-1.681
-4.117
-4.323
-4.278
0
-4.817
-5.023
-4.978
1.681
-700
-700
-700
Budgetopfølgning
31/7-2015
Forskel
2016
Bornholms Regionskommune betaler årligt et bidrag til staten for de elever der går i
privatskole, der betales hhv. en skole- og en SFO-takst pr. elev.
I beslutningsgrundlaget til fase 1 af skolestrukturen var der afsat et beløb årligt til en
øget privatskolefrekvens forudsat en forventet åbning af privatskole i Svaneke. Bidraget
kommer først til udbetaling til staten i 2016. Fra 2016 og frem forventes der i tillæg til
det afsatte beløb en udgift til bidrag til elever i privat SFO, som ikke indgik oprindeligt.
c.
Udgifter til befordring
i 1.000 kr.
– øget transport (A)
–
skolebuskort til frit
skolevalg (B)
–
i alt (A+B)
Budgetopfølgning
31/7-2015
Forskel
2015
2016
2017
2018
-63
-150
-150
-150
-208
-500
-500
-500
-273
-650
-650
-650
0
0
0
0
273
650
650
650
Det forventes at de øgede udgifter til befordring, som følge af fase 1 af skolestrukturen,
kan rummes indenfor den eksisterende ramme.
Det bemærkes, at midler til finansiering af skolebuskort til frit skolevalg (B) er fratrukket
skolernes budgetramme. Skal disse midler helt eller delvist føres tilbage i skolernes ramme
vil det påvirke balancen negativt.
2. Ændrede budgetforudsætninger
Den forventede økonomiske omstillingsopgave, der fremgik af beslutningsgrundlaget ved fase 1
af skolestrukturen, blev beregnet i juni 2014, med de dagældende budgetforudsætninger for
budget 2014 og overslagsår samt kendte forventninger til demografiregulering mv. af budget
2015-2018.
Side 92 af 95
Siden juni 2014 er der sket en række tilpasningerne af budgetforudsætningerne der har
indvirkning på den samlede økonomi på skoleområdet. Dels er der sket en opdatering af
elevtallene og dels er prioriteringer i BF2015 indarbejdet i budgetterne. Endeligt bemærkes, at
almenskolerne i medfør af kommunalbestyrelsen beslutning den 3. marts 2015 har fået ny
budgettildelingsmodel som tillægger ændringer i elevtal en højere vægt end hidtil, dette
indebærer at budgetrammen påvirkes mere ved et faldende elevtal.
Nedenfor beskrives ændringerne i elevtalsforudsætningerne for hhv. skole- og fritidsdel i
almenskolerne, som vurderes at medføre de væsentligste ændringer i forhold til den opdaterede
budgetbalance. Det bemærkes at politiske prioriteringer og øvrige korrektioner, som
demografiregulering af budgetrammen på skole- og SFO-området i udgangspunktet ikke
påvirker balancen, men udelukkende skoleområdets samlede ramme.
a. Ændrede forudsætninger for almenskolernes budget 2015-2018 - skoledel
2015
2016
2017
2018
Elevtalsforudsætninger for budget 2015 - 2018
Opgjort juni 2015
Opgjort juni 2014
ny tildelingsmodel gældende fra 1. august
gl. tildelingsmodel
2015
2.958 elever,
144 klasser,
2.981 elever,
jan-jul 2015
10 afdelinger,
145 klasser,
4 skoler
10 afdelinger,
4 skoler
2.796 elever,
aug-dec 2015
5 skoler
2.900 elever,
143 klasser,
2.796 elever,
10 afdelinger
5 skoler
4 skoler
2.863 elever
140 klasser,
2.729 elever,
10 afdelinger,
5 skoler
4 skoler
2.768 elever
136 klasser,
2.636 elever
10 afdelinger
5 skoler
4 skoler
Det lavere elevtal i de kommunale skoler medfører, som følge af ændret struktur og
almindelige løbende justeringer der sker i elevtallene, en mindre ramme der skal fordeles
til almenskolerne.
Forskellen ses i tabellen nedenfor.
1.000 kr.
2015
2016
2017
2018
Forskel i skolernes
1.567
1.579
1.957
3.492
ramme
Side 93 af 95
Forskellen i skolernes ramme er ekskl. rammeændringen som følge af de politiske
prioriteringer omkring bortfald af skolemadsordninger og nedlæggelse af pædagogiske
læringscentre på afdelinger med 0. – 6. kl.
b. Ændrede forudsætninger for almenskolernes budget 2015-2018 – fritidsdel
Forventninger til antal helårsbørn i SFO i budget 2015 - 2018
Opgjort juni 2014
Opgjort juli 2015
SFO
Klub
Vippe
SFO
Klub
Vippe
2015
972
232
92
842
0
85
2016
972
232
92
837
0
85
2017
972
232
92
835
0
85
2018
972
232
92
793
0
85
De sænkede forventninger til indmeldelsestallene i SFO, som følge af et højere fald end
forudsat i efterspørgslen af SFO-tilbud samt mindretildeling af basisbeløb til SFO’er i
afdelinger der er lukket i fase 1, medfører en mindre ramme der fordeles til SFO’erne,
og indgår dermed i opfølgningen på den samlede balancen på skoleområdet.
1.000 kr.
2015
2016
2017
2018
Forskel i SFO’ernes
3.163
3.904
3.981
4.733
ramme
Forskellen i SFO’ernes ramme er ekskl. rammeændringen som følge af nedlæggelsen af
SFO-klubtilbuddet.
c.
Skøn for strukturel ubalance i forbindelse med den gl. struktur
Der blev oprindeligt medregnet et skøn for strukturel ubalance i distriktsskolerne ved
den oprindelige skolestruktur. Denne buffer er ikke medregnet i opfølgningen på
budgetbalancen, da skolernes drift forudsættes at balancere.
i 1.000 kr.
Budgetopfølgning
31/7-2015
Forskel
2015
2016
2017
2018
-2.500
-2.500
-2.500
-2.500
0
0
0
0
2.500
2.500
2.500
2.500
Tal med positivt fortegn angiver en mindreudgift, mens tal med negativt fortegn angiver en merudgift .
Side 94 af 95
Bilag 14 Principprogram for bygningsændringer: ”Den nye Rønneskole - et brud
med traditioner og vaner”
Se følgende link:
Principprogram_2015
.pdf
Side 95 af 95

Belysning af skolestrukturen i Rønne pr. 1. august 2016

Transcription

Similar documents

Se her - Agerskov Kristne Friskole

Danske Erhvervsskoler – Lederne Udspil til en reform af

Nyhedsbrev juni 2010 - Haldum

Resultater Landsskuet 2014.pdf

Ryes Møllevej 19, 6100 Haderslev, Dänemark www.dshadersleben

FAMILIEKLUBBEN m - KFUM og KFUK i Thisted

Ansøgning om befordringsgodtgørelse 2015/2016

Børnehaveklasse - Søndermarksskolen

Mat fra god hjemmelaget tysk mat Hjemmelaget gulasj suppe med