Indvandrerkvinder og integration på det danske

Transcription

Forside til afleveringer
Fornavn og efternavn
Nadia Abbas Mahmud
Studienummer
4002009516
Hold (husk at anføre a, b, c eller d)
KF12A
Vejleder fra Metropol
Mass Albert Staack
Opgavetitel
Indvandrerkvinder og integration på det danske arbejdsmarked
Dato
Studerendes underskrift jf. nedenstående
27.maj. 2015
Nadia Abbas Mahmud
Nadia Abbas Mahmud (4002009516) KF12A Gr. 97
Bachelorprojekt
Indvandrerkvinder og integration på det danske arbejdsmarked
KF12 A
Gr. 97
Nadia Abbas Mahmud
4002009516
Vejleders navn
Mass Albert Staack
Maj- 2015
Antal anslag: 84.143
Side 2 af 48
Indholdsfortegnelse
Indledning…………………………………………………..……………………………….s.5

Problemformulering & Arbejdsspørgsmål…………………………...........................s.7

Afgrænsning…….………………………………………………………………..…..s.7

Emnets relevans for socialt arbejde……………………………….……………...….s.8

Målgruppens beskrivelse ………………………………………..………………....s.10

Forforståelse……………………………………………………………………..…s.11
Metodeafsnit

Videnskabsteoretisk tilgang…………………………………………………….......s.12

Den kvalitative metode…………………………………………………..…..……..s.14

Semistruktureret interview…………………………………………………...…….s.14

Primær empiri ………………………………………………………..…………….s.15

Sekundær empiri…………………………………………………..…………..….....s.15

Præsentation af informanterne ……………………………………………………..s.16

Databearbejdning …………………………………………………………………..s.17

Metodekritisk………………………………………………………………………s.17
Teoriafsnit

Valg af teori................................................................................................................s.18

Præsentation af Pierre Bourdieu ………………………………………………........s.18

Habitus………………………………………………………………………………s.19

Felt………………………………………………………………………………….s.19

Kapital………………………………………………………………………………s.20
Side 3 af 48
Analysedel

Del 1: Hvordan har social, kulturel og økonomiske kapital betydning for kvindernes
deltagelse på arbejdsmarkedet?…………………..…………………….…………...s.21

Delkonklusion 1 ………………………………………………………………......s.31

Del 2: Hvilke udfordringer kan en socialrådgiver opleve med målgruppen, fx på et
jobcenter, og hvordan kan det håndteres?……………….……………………........s.32

Delkonklusion 2………………………………………………………………........s.34
Hovedkonklusion …………………………………………………………………….....…s.36
Forslag til den socialfaglige indsats

Kortsigtede mål …………………..………………………………………………..s.38

Langsigtede mål…………….…………………………………………………...….s.38

Beskrivelse af og begrundelser for såvel organisatoriske/samfundsmæssige indsatser
som individ/gruppeniveau indsatser…………………………………………...........s.37

Refleksioner over mulige etiske og praktiske dilemmaer i relation til de foreslåede
sociale indsatser samt forslag til, hvordan disse dilemmaer kan håndteres …….….s.41
Litteraturliste ……………………………………………………………………….......…s.43
Bilag………………………………………………………………………………………..s.45
Side 4 af 48
Indledning
Fra 1980 begynder indvandrere fra Mellemøsten at strømme til Danmark. De fleste
indvandrere kommer til Danmark, fordi de søger tryghed og fred. En arabisk kvinde fra
Libanon fortæller;
”Jeg havde aldrig drømt om, at jeg skulle rejse til et andet land, men på grund af krigen rejste
vi. Jeg havde ikke tænkt på, hvilket landet vi skulle flygte til. Jeg tænkte kun på at forlade
krigen i Libanon og det økonomiske afsavn. Jeg blev træt af at se ligene, død, syge forældre
og alt er ødelagt”. (Interviewperson)
En anden arabisk fra Jorden kvinde oplyser; ” Jeg var nødt til at følge min mand. Han kom
først og efterfølgende kom jeg som familiesammenfører. Vi kendte Danmark fra reklamerne
om Lurpak og forkæle din ko. Siden jeg var lille hørte jeg fra min familie, at Europas lande er
meget åbne, alt er tilladt, spise svinekød og børn forlader hjem lige så snart bliver 18
år”.(Interviewperson)
Danmark har en universel velfærdsstatsmodel1, som er karakteriseret ved, at staten sikrer alle
borgere grundlæggende økonomisk, social og sundhedsmæssig velfærd, og ydelserne er
skattefinansieret. Myndighederne har ansvaret for at forsyne befolkningen med både
midlertidige og varige indkomstoverførsler som kontanthjælp og førtidspension m.m.
Velfærdsstatslig lovgivning bygger på et medborgerskabsideal, hvor socialt udsatte borgere
ikke forhindres i at deltage i det lokale samfundsliv (Steen Juul Hansen, 2014, s: 17-22).
Tidligere beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har udmeldt fire beskæftigelsespolitikske
mål for 2015. Et af målene er; at ”langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en
tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til
arbejdsmarkedet” 2. Regeringens mål er, at færre borgere skal modtage offentlig forsørgelse,
og at flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Målene og indsatsen med at bringe bl.a.
1
En velfærdsstat er en stat, hvor organiseret magt er anvendt (via den politiske proces og den offentlige
administration) til at modificere markedskræfterne på i hvert fald tre måder. For det første ved at garantere
individer og familier en minimumsindkomst uafhængigt af markedsværdien af deres arbejdskraft og ejendom.
For det andet ved at reducere usikkerheden i forbindelse med en række sociale begivenheder såsom sygdom,
alderdom og arbejdsløshed. For det tredje ved at befolkningen uden hensyn til social status bliver tilbudt adgang
til en på forhånd afgrænset række af services"(Hansen, 2014, s:14).
2
file:///C:/Users/nadia_000/Downloads/Brev%20fra%20besk%C3%A6ftigelsesministeren%20om%20udmelding
%20af%20de%20besk%C3%A6ftigelsespolitiske%20m%C3%A5l%20for%202015%20pdf%20(2).pdf
Side 5 af 48
ikke vestlige indvandrere tilbage i job skal være bedre og målrettet, da de er overrepræsenteret
i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse.
Disse politiske mål skal kommunerne understørre bl.a. gennem reformen for førtidspension
og kontanthjælpsreformen.
I en analyse fra Dansk Arbejdsgiverforening, som blev præsenteret i 2014, fremgår det, at der
er 6.400 indvandrerkvinder fra ikke vestlige lande, som i løbet af de seneste 15 år har været
på kontanthjælp i mere end ti år. Dette tal lå året før, i 2013, på 6.000 kvinder, og der ses
således en stigning (www.agenda.dk/2014) . Ifølge Danmarks Statistik 2014 er der fem
oprindelseslande, som skiller sig ud med meget lave beskæftigelsesfrekvenser. Det drejer sig
om indvandrerkvinder i alderen 30-59 år fra Syrien, Somalia, Libanon, Irak og Afghanistan. I
alle fem tilfælde ligger beskæftigelsesfrekvensen på under 40 pct. (www.dst.dk/pukora/).
Min praktik som socialrådgiverstuderende i Halsnæs Kommunes jobcenter fik mig til at undre
mig over, at det på trods af de virksomhedspraktikker, aktiveringer og kurser, som
indvandrerkvinder har deltaget i, ikke er lykkedes kommunerne at integrere disse kvinder på
arbejdsmarkedet. En af de erfaringer, jeg har gjort mig under mit praktikophold, var, at
progressionsprocessen hos disse kvinder ikke var kontinuerlig. Progressionsprocessen blev
afbrudt, idet der var pauser mellem jobcenterets tilbud til disse kvinder i form af
beskæftigelsestilbud såsom aktivering eller virksomhedspraktik. Når kvinderne afsluttede
deres forløb, bliver disse kvinder på ny i hjemmet, ”kvinderne går i hi” indtil jobcentret
indkaldte igen dem til at starte på det næste forløb osv., hvilket kunne medføre en manglende
kontinuerlig indsats og dermed kunne bremse den ønskede udvikling.
Der kan gå måneder uden, at jobcenteret har kontakt til kvinderne, hvilket betyder, at
kvinderne skal starte forfra med en ny henvisning og indsats.
Alene i 2013 kostede det samfundet 2,8 milliarder kroner at udbetale kontanthjælp til de ikke
vestlige indvandrerkvinder (www.bt.dk/politik/). Jeg mener, at de økonomiske midler bliver
brugt forgæves på disse kvinder, når indsatsen ikke er kontinuerlig. Derfor vil jeg med dette
projekt se på, hvilke indsatsområder, man evt. kan forbedre omkring denne problematik.
Side 6 af 48
Ud fra de statistiske tal samt min praktikerfaring finder jeg det bekymrende, at disse kvinder
har været på kontanthjælp i årevis uden at der sker fremskridt i form af tilknytning til
arbejdsmarkedet. Tværtimod er antallet af indvandrerkvinder på kontanthjælp stigende. Med
baggrund i overstående vil jeg kaste lys over projektets problemformulering, som lyder
således:
Hvilke mulige faktorer kan hæmme/forhindre indvandrerkvinder fra Mellemøsten i at komme
ud på det danske arbejdsmarked?
Med udgangspunkt i denne problemformulering vil jeg undersøge hvilke faktorer, der evt. kan
ændres eller justeres på ift. at opnå målsætningen om bedre beskæftigelsesrettede indsatser.
Jeg har derfor udarbejdet nogle arbejdsspørgsmål, som skal hjælpe mig med at besvare
projektets problemformulering. Det første spørgsmål giver mig bedre forståelse af
målgruppen og besvares i indledningen. De øvrige spørgsmål besvares gennem analysedelen i
projektet.
1- Hvad er karakteristisk for projektets målgruppe?
2- Hvordan har social, kulturel og økonomisk kapital betydning for kvindernes
deltagelse på arbejdsmarkedet?
3- Hvilke udfordringer kan en socialrådgiver opleve med målgruppen, fx på et
jobcenter, og hvordan kan det håndteres?
Afgrænsning af problemstilling
I dette projekt har jeg valgt at afgrænse mig til kvinder fra Mellemøsten i alderen 30-59 år,
fordi det fremgår af Danmark Statistik, at mellemøstlige kvinder i denne alder har den
allerlaveste beskæftigelsesfrekvens. Endvidere har jeg gennem mit praktikophold erfaret, at
trods et utal af indsatser rettet mod denne målgruppe, har målgruppen svært ved at integrere
sig på det danske arbejdsmarked. Yderligere har jeg et godt kendskab til målgruppens kultur,
Side 7 af 48
da jeg selv kommer fra Mellemøsten, hvilket også giver anlæg til en subjektiv forståelse, da
jeg så at sige har ligheder med målgruppen. Med dette bachelorprojekt beskæftiger jeg ikke
med begrebet samfundsintegration, men med begrebet beskæftigelsesintegration. Ifølge
Landsorganisationen (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) kan der opnås en bedre og
hurtigere integration af flygtninge og indvandrere, hvis integration sker via arbejdspladserne
(www.lo.dk/upload/). Iflg. Morten Ejrnæs (Møller & Larsen, 2011: s. 306) skal man igennem
en beskæftigelsesintegration for at opnå en succesfuld samfundsintegration. Dette er også mit
synspunkt, hvorfor jeg i projektet fokuserer på de beskæftigelsesrettede indsatser fra de
kommunale jobcentre som et middel til at opnå bedre integration af målgruppen.
Emnets relevans for socialt arbejde
For at kunne redegøre for problemstillingens relevans for det sociale arbejde og de sociale
problemer, vil jeg tydeliggøre hvilke sociale definitioner, jeg benytter til at belyse
problematikken.
Socialt arbejde
Ifølge Marianne Skytte er det vanskeligt at finde en tydelig og konkret definition på, hvad
socialt arbejde er. Skytte påpeger, at socialt arbejde er karakteriseret ved indsatser, som sigter
mod alles deltagelse i samfundet. Endvidere balancerer socialt arbejde mellem på det ene side
samfundskrav til borgerne om at arbejde, leve lovlydigt og normalt m.m., og på den anden
side borgernes krav om sikkerhed, tryghed og autonomi (Gulager & Skytte, 2013: s.11).
Derudover har Dansk Socialrådgiverforening givet et bud på hvordan man kan forså socialt
arbejde; ”Det sociale arbejde virker til fremme for social forandring og problemløsning i
menneskelige forhold. Det støtter det enkelte menneske i at frigøre sig og blive i stand til at
øge dets trivsel. Ved hjælp af teorier om menneskelig adfærd og sociale systemer griber
socialt arbejde ind på de områder, hvor mennesker og miljø påvirker hinanden. Principperne
for menneskerettigheder og social retfærdighed er fundamentale for socialt arbejde”
(www.socialrådgiverne.dk/Default ).
I mit projekt fokuserer jeg på det sociale arbejde, som udføres af socialrådgivere inden for
beskæftigelsesområdet.
Side 8 af 48
Sociale problemer
Et andet centralt begreb, som jeg anser for relevant at definere, er begrebet socialt problem.
Socialrådgivere arbejder med meget forskellige salgs sociale problemer på forskellige
niveauer; samfunds-, lokalsamfunds-, gruppe-, familie- og individniveau. Sociale problemer
defineres således:
”Sociale problemer er mangler i en befolknings levevilkår, som gælder så mange mennesker,
at staten eller organisationer må gribe ind. Det kan dreje sig om minimumskrav til sundhed,
mad, bolig og arbejdsforhold, men også en rimelig grad af rekreation, sikkerhed for liv og
ejendom samt menneskelige friheder” (Meeuwisse & Swärd, 2014: s. 36).
Sociale problemer bruges som en betegnelse for forhold i samfundet, som man ønsker at
ændre. Nogle mener, at sociale problemer skal ses som en relation eller en afstand mellem de
normale og acceptable over for de ikke ønskeværdige værdier og normer i samfundet.
Ifølge den finske sociologi Erik Allardt (1925), som er kendt for teorien om livskvalitet,
findes der tre grundlæggende behovstyper eller velfærdsdimensioner: at have, at være og at
elske. Allardt mener, at behovstilfredsstillelse og livskvalitet hænger sammen. Dette betyder,
at jo højere grad et menneske får tilfredsstillet sine behov, desto højere grad lever det et godt
liv. Allardt argumenterer for, at velfærdsbegrebet ikke blot omfatter materiel tilstand (at
have), men også social velfærd (at elske) og psykisk velfærd (at være).
At modtage
kontanthjælp i årevis og ikke at kunne være del af det danske arbejdsmarked, kan ses som en
mangel i forhold til det ”at have”, og det er i sig selv et socialt problem. Ved social velfærd
”at elske” mener Allardt behov for kærlighed og nærhed. Gennem netværk får man bl.a. nære
relationer, lærer sprog og andres normer og værdier. Psykisk velfærd ”at være” er efter
Allardts mening at være en del af fællesskabet, hvor individet bliver anerkendt som en person
med sin egen identitet (Hillgaard m.fl. 1993: s. 143-158). I forlængelse af Allardts
tankerammer kan ses, at sociale problemer opstår på grund af mangler i forhold til en eller
flere af velfærdsdimensionerne.
En artikel fra Berlingske Tidende, skrevet af Lene Frøslev i 2010, peger på, at flere tusinde
indvandrerkvinder lever mere eller mindre socialt isoleret, bl.a. fordi kvinderne har sporadisk
Side 9 af 48
kontakt med arbejdsmarkedet (www.b.dk/nationalt/). Det er derfor et problem for
indvandrerkvinderne, at de ikke er på arbejdsmarkedet. En undersøgelse fra SFI viser, at
omfanget af forældres arbejdsløshed har betydning for bl.a. udviklingen af børnene. Derved
øger forældrenes ledighed sandsynligheden for, at børnene selv bliver langtidsledige som
voksne. Dette kan også kaldes den negative sociale arv. I mit projekt består det sociale
problem netop i at finde en løsning på, hvordan målgruppen hjælpes til at blive en del af
arbejdsmarkedet.
Målgruppebeskrivelse
Projektets målgruppe er indvandrerkvinder, som kommer fra Mellemøsten, og jeg vil her
anføre, hvad der karakteriserer disse kvinder. I 1980 og 1990 begyndte målgruppen at komme
til Danmark enten som flygtninge eller igennem familiesammenføring; de er derfor født og
opvokset i andre lande. Af rapporten ”Etnicitet og barrierer for integration” fra SFI 2005,
som er skrevet af Karen Margrethe Dahl & Vibeke Jakobsen, fremgår det, at indvandrere
generelt klarer sig dårligere i det danske uddannelsessystem, og at de har en svagere
tilknytning til arbejdsmarkedet end etniske danskere. Yderligere viser rapporten, at
indvandrerkvinder klarer sig dårligere på arbejdsmarkedet end mændene på grund af
kønsrollemønstret (www.sfi.dk/resume).
Jeg anser det derfor for relevant at anvende Marianne Skyttes teori om individualistiske og
kollektivistiske livssyn for at kunne opnå en bedre forståelse af projektets målgruppe
Det individualistiske livssyn & Det kollektivistiske livssyn
Det individualistiske livssyn er kendetegnet ved, at det er det enkelte menneske, der er sat i
fokus. Det enkelte menneske opdrages til at være selvstændigt og eneansvarlig for sit liv.
Ifølge det individualistiske livssyn skal individet skal være i stand til at tage egne
beslutninger, udvikle sine evner og blive uafhængig, men alt sammen skal foregå inden for
samfundets acceptable rammer (Skytte, 2007: s. 67-69). Dette er et livssyn, som også kan ses
i Lov om en aktiv socialpolitik, hvor det i § 2 står, at ”Enhver mand og kvinde har i forhold til
det
offentlige
ansvar
for
at
forsørge
sig
selv,
sin
ægtefælle,
sin
samlever”
(www.socialjura.dk/contet).
Side 10 af 48
I modsætning til det individualistiske livssyn, lægges der i det kollektivistiske livssyn vægt på
individet som en del af en større helhed – nemlig familien. Individets beslutninger og
holdninger er præget af familiens normer og værdier. Det kollektivistiske livssyn er præget af,
at manden har forsørgerrollen, og at kvinden passer huslige opgaver og giver omsorg.
Yderligere handler kollektivistiske livssyn om, at familien tildeler roller og sætter nogle
rammer, som hver især skal overholde. Køn og alder er øverst i hierarkiet. Magt og
kompetencer er meget begrænset i det kollektivistiske livssyn, og det enkelte individ har ikke
muligheder for at udvikle egne ressourcer (Skytte, 2007: s. 67-69).
Hos indvandrerkvinder fra Mellemøsten er livssynet kendetegnet ved det kollektivistiske
livssyn, fordi kvinderne beholder deres positioner som omsorgspersoner og husmødre, mens
mandens rolle er at forsøge familien og have den dominerende rolle, som den der tager
beslutninger på vegne af familien. Mange af de mellemøstlige kvinder har aldrig været på et
arbejdsmarked, hverken i deres hjemland eller i Danmark grundet deres traditionelle rolle.
Mange af kvindernes ægtefæller accepterer ikke, at deres koner kommer på arbejdsmarkedet,
fordi dette kan medføre, at de bliver ligestillet med deres mænd og opnår økonomisk
uafhængighed af deres mænd.
I relation til projektet udgør det en udfordring i løsningen af det sociale problem, at der er
denne forskel i livssyn hos kvinderne og i lovgivningen, og dermed også i de sociale
indsatser.
Mine for-forståelser
Ifølge den tyske filosof Hans Georg Gardamer (1900-2002) består forståelse af fordomme og
forforståelse. Forforståelse og fordomme udgør tilsammen en forståelseshorisont, som er
medbestemmende for, hvordan vi orienterer os og handler i verden, samt hvordan vi forstår
verden (Rasborg, mfl., 2013: s. 302). Derfor vil jeg prøve som fortolker at tilsidesætte mine
egne forforståelse og lade informanternes forståelseshorisont træde frem. På denne måde
bevæger jeg mig mellem informanternes forståelse og min forståelse for at kunne opnå mere
nuanceret forståelse, som vil være gavnligt for projektets hovedspørgsmål.
Side 11 af 48
I dette afsnit vil jeg gøre rede for min egen forståelseshorisont, da jeg mener, at det er relevant
at være bevidst herom under hele projektskrivningen, da jeg selv er en kvinde og har samme
baggrund som projektets målgruppe. Mine forforståelser af målgruppen er skabt gennem bl.a.
opdragelse, kulturel baggrund, praktikerfaring og medierne. Jeg har oplevet, at målgruppen
har svært ved at deltage i det danske arbejdsmarked grundet bl.a. kønsrollemønster,
manglende sproglige kompetencer, lave kvalifikationer og dårligt psykisk og fysisk helbred.
Ud fra min praktikerfaring har jeg set, hvordan indvandrerkvinder ikke forstår jobcentrets
indsatser eller formålet hermed, og årsagen hertil kan bl.a. findes i den grundlæggende forskel
i forståelseshorisont mellem kvinderne og de fagpersonerne, de møder.
Jeg er selv kvinde og har samme baggrund som projektets målgruppe. Jeg kom til Danmark
via familiesammenføring i 2000 og fødte tre børn i Danmark. Yderligere har jeg selv mødt
udfordringer i forhold til bl.a. sproget og mandens syn på kvindens rolle som omsorgsperson
og husmor. Selv har jeg lært dansk, taget uddannelse og arbejdet med henblik på at stå på
mine egne ben og tjene mine egne penge, og selvom jeg deler målgruppens grundvilkår og det
kollektivistiske livssyn, men jeg har i et vist omfang taget det individualistiske livssyn til mig.
I mit fremtidige virke som socialrådgiver håber jeg, at kunne gøre positivt brug af mine egne
erfaringer og forforståelser.
Jeg er klar over, at jeg skal prøve at tilsidesætte mine forforståelser under de gennemførte
interviews, men det vil altid have en form for indflydelse.
Metodeafsnit
For at belyse projektets problemformulering vil jeg redegøre for, hvilken metodisk tilgang jeg
gør brug af. Jeg vil starte med at redegøre for videnskabsteorien, herunder den hermeneutiske
og fænomenologiske tilgang. Derefter vil jeg redegøre for den kvalitative metode, det
semistrukturerede interview, præsentere projektets primære empiri og sekundære empiri samt
præsentere projektets informanter.
Videnskabsteoretisk tilgang
Mit
projekt
har taget
udgangspunkt
i
den fænomenologiske
og hermeneutiske
videnskabsteoretiske tilgang.
Side 12 af 48
Fænomenologi
Ordet fænomenologi stammer fra græsk og betyder ”det som træder frem” eller ”det som viser
sig”. Ifølge den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938) betyder fænomenologien, at
beskrive fænomener fra menneskers livsverden. Denne tilgang hjælper mig med at opnå en
dybere forståelse af informanternes egne opfattelser uden, at jeg begrænser informanternes
svar med mine forforståelser (Jacobsen m.fl., 1999: s. 160-161). Fænomenologi bliver
udviklet som en metode, der skal åbne forskerens sind, så fænomenerne kan træde frem bedst
muligt via tilsidesættelse af forskerens egne fordomme og forforståelser. Mine interviews
tager afsæt i fænomenologien, hvor jeg under hvert interview tilsidesætter mine forforståelser
og fordomme. Fordelen ved dette vil være, at jeg får en ny viden om informanternes
personlige erfaring. En ulempe ved den fænomenologiske metode er, at den ikke kan give en
generel forståelse af et fænomen, da den tager udgangspunkt informanternes subjektive
tolkninger af deres situation og virkelighed.
Hermeneutik
I projektets analysedel tager jeg afsæt i den hermeneutiske tilgang, som forstås således:
”Hermeneutik er den praktiske kunst at fortolke og forstå fænomener, der er lagt mening i:
Tekst og tale (sproglige fænomener), andre udtryksformer, handlinger samt evt. begivenheder
og sagforhold. Samtidig er hermeneutik også den teoretiske refleksion over forståelsens
betingelser og metode. Hermeneutik er altså både navnet på det konkrete forståelses- og
fortolkningsarbejde, og den teorietiske, filosofiske refleksion over dette arbejde” (ibid.: s.
165).
Et af de hermeneutiske fortolkningsprincipper er den kontinuerlige proces frem og tilbage
mellem delene og helheden som kaldes hermeneutiske cirkel eller ”forståelsescirklen”. Delene
kan kun forstå, hvis helheden inddrages og omvendt, og således er der sammenhæng mellem
helheden og delene (ibid.: s. 167).
Jeg vil anvende den hermeneutiske cirkel til at forstå og fortolke udsagnene fra informanterne
for at nå frem til en viden om de faktorer, der spiller en rolle for disse kvinders manglende
deltagelse på arbejdsmarkedet. Ulempen ved denne metode er, at det er svært at nå frem til én
egentlig sandhed, da den enkelte har hver især sin individuelle forståelseshorisont.
Side 13 af 48
Den kvalitative metode (forskningsinterview)
Det kvalitative forskningsinterview betyder ifølge den norske professor i pædagogisk
psykologi Steinar Kvale (1938-2008), ”at indhente beskrivelser fra den interviewedes
livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener” (Kvale, 2005:
s. 19). Det kvalitative forskningsinterview er først og fremmest kendetegnet ved, at det har
formål og struktur. Formålet er at forstå temaer i den levede dagligdag ud fra subjekternes
egne perspektiver, mens strukturen er en særlig tilgang og spørgeteknik, som benyttes ved et
professionelt interview (Kvale & Brinkmann, 2015: s. 45). I et forskningsinterview arbejder
man med dialogbaserede redskaber, dvs. at interviewpersonerne ved hjælp af strukturerede
spørgsmål bliver guidet til selv at formulere deres svar ift. deres livsbetingelser og hverdag
med mulighed for at komme i dybden med emnerne. Desuden kan metoden give adgang til ny
viden, som intervieweren ikke selv havde tænkt på inden interviewet (Kvale, 2005: s. 19).
Med afsæt i den fænomenologiske tilgang vil jeg under interviewet forholde mig til den
fænomenologiske hovedregel, som ifølge den fænomenologiske psykolog Ernesto Spinelli er
at tilsidesætte min forforståelse og fordomme (Jacobsen m.fl., 1999: s. 162).
Ulempen ved den kvalitative metode er, at det, i modsætning til den kvantitative metode, er
svært at generalisere den viden eller resultatet, som forskeren når frem til.
Semistrukturerede interview
Jeg har valgt at anvende semistrukturerede interviews i det kvalitative forskningsinterview, da
den metode har til formål at forstå temaer fra den levede hverdagsverden ud fra
informanternes egne perspektiver med efterfølgende fortolkning af de beskrevne fænomener
(Kvale & Brinkmann, 2015: s. 49). Jeg vil forsøge at holde fokus omkring informanternes
livsverden og holde dem fast på emnet for at nå frem til spontane og reflekterende svar fra
projektets informanter. Spørgeguiden fungerer i dem forbindelse som en tjekliste til
interviewet. Semistrukturerede interview indebærer en særlig tilgang og teknik, fx har
spørgsmålene, som jeg har forberedt til mine informanter, har været forskellige, men de åbner
alle op for en hverdagssamtale, hvor der er mulighed for uddybelser eller ændringer. Det har
jeg gjort, fordi jeg arbejder efter Kvales teori, som siger, at: ”jo mere spontan
interviewproceduren er, desto større sandsynlighed vil der være for, at man får spontane
Side 14 af 48
levende og uventede svar fra de interviewede. Og omvendt: jo mere struktureret
interviewsituationen er, desto nemmere vil den senere analytiske strukturering af interviewet
være” (ibid.: s. 132-134). De mulige ulemper ved det semistrukturerede interview er, at det
kan være svært for intervieweren at forberede sig på svarene, da spørgsmålene er åbne og kan
tage mange drejninger. Derudover er disse interviews meget tidskrævende.
Jeg har udarbejdet tre interviewguides. Én der passer til projektets målgruppe, én til
socialrådgiverne og én til jobkonsulenterne (se bilag 1). Interviewguiden har været et godt
redskab til at sikre, at jeg indhenter de informationer, som jeg har brug for til at belyse
opgaven.
Primær empiri
Jeg har valgt at interviewe en jobkonsulent og to socialrådgivere fra Jobcenter København,
som har arbejdet med målgruppen. Yderligere har jeg igennem en af de to socialrådgivere fået
lov til at kontakte to kvinder fra målgruppen. Grunden til, at jeg har valgt at interviewe nogle
fra projektets målgruppe er, at disse kvinder er den bedste kilde til at indhente viden og
løsninger i forhold til projekts problemformulering.
For at belyse projektets problemformulering vil jeg redegøre for, hvilken metodisk tilgang jeg
gør brug af. Jeg vil starte med at redegøre for videnskabsteoretisk, herunder den
hermeneutiske og fænomenologiske tilgang. Derefter vil jeg redgøre for den kvalitative
metode, det semistrukturerede interview, præsentere projektets primære empiri & sekundær
samt præsentere projektets informanter.
Sekundær empiri
Ud over min primære indsamlede empiri har jeg anvendt en rapport fra 2005 fra SFI (Det
Nationale Forskningscenter for Velfærd) ved navn ”Etnicitet og barrierer for integration”,
som er skrevet af Karen Margrethe Dahl & Vibeke Jakobsen. Rapporten undersøger bl.a.,
hvorfor indvandrerkvinder generelt har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet og deltager
mindre i foreningslivet end etniske danskere. Rapporten fremhæver, at der mange forskellige
barrierer, der forhindrer disse kvinder i at komme ud på arbejdsmarkedet. Barriererne er
komplekse og påvirker både deltagerne direkte og indirekte. Nogle af disse barrierer kan være
Side 15 af 48
kønsrollemønstre og mændenes holdninger til, at kvinder deltager i arbejdsmarkedet
(www.sfi.dk).
Præsentation af informanter
Kvinde nr. 1: Hun er 46 år og kommer fra Libanon. Hun kom til Danmark i august 1989
igennem familiesammenføring, og hun var 26 år, da hun kom hertil. Hun har to børn med sin
eksmand, børnene er 22 og 21 år gamle. Hun har ikke haft en mulighed for at tage en
uddannelse grundet krigen i Libanon. Kvinden fik et arbejde som køkkenansvarlig for tre
måneder siden. Pågældende har forud herfor været på kontanthjælp i 20 år. Jeg har valgt at
kalde denne kvinde for X1.
Kvinde nr. 2: Hun er 40 år og kommer oprindelig fra Palæstina, men hun har levet meget af
sit liv i Jordan. Hendes mor er oprindeligt fra Libanon. Pågældende kom til Danmark igennem
familiesammenføring i juli 1998 og har boet i Danmark i 17 år. Hun er skilt og har to børn
med sin eksmand, en datter på 16 år og en søn på 12 år. Hendes eksmand har boet i Danmark i
mere end 35 år. Han er uddannet pædagog. Pågældende har ikke gennemført en uddannelse i
sit hjemland (Jordan). Hun afsluttede ikke gymnasium. Hun har haft mange forskellige jobs
såsom sekretær, butiksassistent og babysitter. Pågældende kan tale nogenlunde godt dansk.
Pågældende har været på kontanthjælp i 17 år. Jeg har valgt at kalde kvinden for X2.
Præsentation af fagpersoner:
Jobkonsulent: Jobkonsulent (JK) arbejder i Center for Afklaring og Beskæftigelse, som er et
kommunalt beskæftigelsescenter i Københavns Kommune. JK har arbejdet der i ca. 12 år og
har erfaring med forskellige målgrupper. JK har syv års erfaring med indvandrerkvinder og
arbejder aktuelt med indvandrerkvinder over 30 år, som er aktivitetsparate. Kvinderne bliver
henvist fra Jobcenter Københavns Ungecenter, og JK´s arbejde går ud på at hjælpe folk med
at finde virksomhedsplacering.
Socialrådgiver 1: Hun arbejder i et indvandrerkvindecenter som rådgiver. Hun har tidligere
virket i et beskæftigelsesprojekt, som har samarbejdet med Jobcenter København; det var i
2013 og 2014. Hun har arbejdet med indvandrere siden 1992. Fra 1997 til 2000 arbejdede hun
Side 16 af 48
i Folketinget og som tolk for asylansøgere. Fra 2000 til nu har hun arbejdet med
indvandrerkvinder. Jeg har valgt at kalde hende SR1.
Socialrådgiver 2: Hun er uddannet socialrådgiver og arbejder på nuværende tipspunkt som
vejleder i Center for Afklaring og Beskæftigelse. Socialrådgiver 2 arbejder med
aktivitetsparate borgere i matchgruppe 2. Socialrådgiver 2 arbejder i det forløb, der kaldes
basis- og kombinationsforløb. Hun har tidligere arbejdet som arabisk tolk. Yderligere har hun
mere end fem års erfaring med indvandrerkvinder over 30 år. Jeg har valgt at kalde hende
SR2.
Databearbejdning
I forhold til min databearbejdning anvendte jeg IPhone til at optage interviews, da den gav
mig mulighed for at koncentrere mig om interviewets emne og dynamik. Bagefter
transskriberede jeg den mundtlige kommunikation til skriftlig kommunikation for at kunne
gennemlæse de enkelte interviews og vælge de citater, som skal bruges i analysedelen. Med
udgangspunkt i den fænomenologiske tilgang har jeg tilbageholdt mine forklaringer og i
stedet kun beskrevet. Endvidere har jeg prøvet at behandle citaterne ligeværdigt, da jeg efter
oversættelse transskriberede, men også når jeg benyttede mig af citaterne i analysedelen.
Interviewet med informanterne foregik på arabisk efter deres ønske.
Jeg har anvendt meningskondenseringsmetode under transskribering, da informanternes
forklaringer er omfattende og ofte komplicerede. Denne metode hjælper netop til omfattende
og komplekse interviewtekster ved at reducere lange interviewtekster til kortere og mere
koncise formuleringer (Kvale & Brinkmann, 2015: s. 270).
Metodekritik
Projektets to interviewede socialrådgivere (SR1 og SR2) fravalgte at få information om
spørgsmålene på forhånd, da de havde for travlt til at sætte sig ind i det. Dette kunne ellers
muligvis have givet flere brugbare og gennemtænkte svar. Jobkonsulenten fik indsigt i
spørgsmålene på forhånd.
Gennem socialrådgiveren (SR1) har jeg fået adgang til de kvindelige interviewdeltagere (X1
og X2). Under interviewet opdagede jeg dog, at det havde været til fordel, hvis jeg har fået en
præsentation af disse kvinder før. Det manglende kendskab til kvindernes situation gav nogle
Side 17 af 48
udfordringer i forhold til interviewguiden og gjorde det svært at udføre interviewet. Jeg mener
til gengæld, at det var en fordel, at jeg ikke gav to informanter (kvinder) spørgsmålene på
forhånd, da jeg ikke ville skræmme dem væk.
Jeg har under interviewene med kvinderne stillet nogle spørgsmål, hvor jeg selv har følt, at
der ind imellem har været spørgsmål der kunne virke krænkende, eksempelvis ved
spørgsmålet: Hvad forstår du ved ordet kontanthjælp?
Jeg er klar over, at jeg skal forsøge at tilsidesætte mine fordomme og forforståelse under
interviewene, men det har været svært på grund af min baggrund. Eksempelvis sagde en af
kvinderne:
”Når jeg bliver meget syg, går jeg på hospitalet. Nogle gange har jeg betændelse i min krop.
Det jeg gør, er at jeg siger Guds navn 100 gange for at blive rask. Jeg har en bog (Mafatiha
Alginan), der hjælper mig med at finde ud hvem de personer der sidder foran mig er, altså om
de er gode eller dårlige”. (X1)
Dette har jeg svært ved at tro på, men jeg skal alligevel vise hende, at jeg er enig, da hun
ellers kan tro, at jeg nedvurderer hende og hendes evner.
Kvinderne har bedt om, at interviewene skal foregå på arabisk, da de bedst kan udtrykke sig
på deres eget sprog. Dette har konsekvenser, fordi det er muligt, at jeg taber nogle ord, eller at
nogle ord kan give flere betydninger end jeg ved. Endvidere kan der ved oversættelse gå
betydninger tabt.
Teoriafsnit
I det følgende afsnit vil jeg give en kort præsentation af Pierre Bourdieu. Dernæst vil jeg
redegøre for Bourdieus respektive begreber; habitus, felt og kapital, da det enkelte begreb
ikke kan defineres uafhængigt af de andre.
Valg af teori
Årsagen til, at jeg tager afsæt i Pierre Bourdieus begreber, er, at de giver mig mulighed for, at
betragte arbejdsmarkedet som felt med særlige regler og særlige værdier, hvilket har
betydning for målgruppens deltagelse på arbejdsmarkedet. Med Bourdieus begreber vil jeg
mere specifikt se på kvindernes habitus samt deres økonomiske, sociale, kulturelle og
Side 18 af 48
symbolske kapital. Dette med fokus på, hvordan kvindernes kapital, eller mangel på samme,
har stor indflydelse på deres deltagelse på arbejdsmarkedet.
Præsentation af Pierre Bourdieu
Pierre Bourdieu (1930-2002) er en bredt anekendt fransk sociolog og antropolog. Han
betragtes som en af de største sociologiske forskere nogensinde og har udgivet et hav af
bøger. Bourdieu betegnes ofte som socialkonstruktivist, fordi han konstant undersøger de
samfundsmæssige og sociale omstændigheder, som præger mennesket. Individet hos
Bourdieu kan ikke selv konstruere sin sociale virkelighed. Den sociale virkelighed udvikler
sig i en fortsat proces, der giver såvel muligheder som begrænsninger. I Bourdieus
forfatterskab udgør kampen om anerkendelse udgør en fundamental dimension i menneskeligt
samvær (Andersen & Kaspersen, 2007: s. 346-347). Bourdieu opererer med nøglebegreberne
habitus, felt og kapital, herunder social, kulturel, økonomisk og symbolsk kapital.
Habitus:
Habitus ifølge Bourdieu er; ”en slags transformerende maskine, som får os til at
`reproducere´ de sociale forhold, vi selv skabt, men på en relativt uforudsigelig måde, så man
ikke bare kan bevæge sig simpelt og mekanisk fra en viden om produktionsforhold til en viden
om produktet” (Bourdieu, 2006: s. 42).
Habitus er et kulturbegreb, som understreger de dynamiske relationer mellem individet og det
sociale. Habitus er en sum af den viden, de erfaringer og tilbøjeligheder, der sammen udgør
rammer om den enkeltes liv (alt det man har i sin bagage), hvilket er fleksibelt og kan ændre
sig i gennem af livet. Man tilegner sig en forståelse af, hvad der er godt og dårligt, rigtig eller
forkert uden at man er bevidst om, at der er en læringsproces. Når man foretager et valg, tages
med udgangspunkt i ens egne personlighed og hidtidige erfaringer, hvorfor habitus giver
verden mening for individ. Habitus kan forstås, som uskrevne regler og værdier, som man
oplever inden for de felter man befinder sig i (Bourdieu, 2006: s. 41-45). Ændringen i habitus
ifølge Bourdieu forekommer ikke automatisk, men den knytter sig til forandring i agentens
ydre omgivelser, som kræver individets accept.
Felter
Side 19 af 48
Et andet centralt begreb hos Bourdieu er felt. Bourdieu definerer felt som ”et netværk eller en
konfiguration af objektive relationer mellem positioner, fastlagt i kraft af deres placering i
relation til de kapitalformer, som er aktive på dette felt” (Andersen & Kaspersen, 2007: s.
358).
Bourdieu mener, at samfundet ikke skal betragtes som en enhed, men som en række mindre
sociale rum, hvor hvert felt har sine egne regler, som Bourdieu kalder doxa, og magtrelation.
Man kan fx tale om skolen som et felt, familien som et felt osv. Man kan ikke deltage i et felt,
hvis man ikke accepterer de spilleregler, der er i feltet. Endvidere kan man ikke deltage, hvis
ens kapital ikke accepteres som gyldig af de andre spillere. Individet er et produkt i et felt,
hvorigennem feltet strukturerer individets habitus og omvendt. Individer i ethvert felt søger at
bevare sig selv ved at styrke sin magt og sin kapital (Bourdieu, 2006: s. 45-50).
Kapital
Ordet kapital kan oversættes til ressourcer eller egenskaber. Kapital giver individet adgang til
at have indflydelse og dermed mulighed for at opnå magt i et felt. Det er centralt hos
Bourdieu, at kapital ikke kun er penge, og det er ikke kun økonomi, der afgør vores positioner
i samfundet. Derfor opererer Bourdieu med fire former for kapital; økonomisk, kulturel,
social og symbolsk kapital (ibid.). Man kan forstå kapital som et socialt forhold, hvor nogen
har mere eller mindre end de andre. Alle former for kapital kræver anerkendelse, og der pågår
en gensidig kamp menneskene imellem.
Ved økonomisk kapital beskriver Bourdieu mulighederne for at besidde ejendomsret til
produktionsmidler, høje indtægter eller mængden af penge (Sociologiske tænkere, 2009: s.
120-122).
Ved social kapital tages udgangspunkt i den enkeltes eller en gruppes eksisterende og
potentielle ressourcer eller muligheder, som individet har til rådighed i kraft af sit netværk og
gruppetilhørsforhold (ibid.).
Ved kulturel kapital skal forstås som summen af viden, informationer, uddannelse, vaner,
god sprogbrug mm. Man kan se denne form for kapital som en del af individets habitus.
Bourdieu hentyder med begrebet kultur til den kultur, der har magt til at definere og dominere
Side 20 af 48
et samfund. Pointen er, at den kulturelle kapital er ikke noget man arve, men noget der gives
eller erhverves kulturelt via socialiseringen (ibid.).
Symbolsk kapital er en slags overordnet kapitalform. Når en kapital fremtræder med en
symbolsk værdi omsættes eller transformeres den mængde af kapitalformer, som den enkelte
rummer, til ære, prestige, anerkendelse og indflydelse. Symbolsk kapital refererer til evnen til
at ”udnytte” de andre kapitalformer og til at omsætte kapital til andre former for værdi.
Eksempelvis har akademikeren kulturel kapital via sin uddannelse, hvilket samtidig kan give
symbolsk kapital, altså bedre status. Kort sagt kan symbolsk kapital betragtes som et
trumfkort, der er den enkeltes mulighed for af at skabe sig en position (ibid.: s. 122).
Begrebernes indbyrdes relation kan illustreres med nedenstående figur.
Figur1. Kapitalformer3
Vi omgår dem, som minder om os selv, hvilket passer godt sammen med tilbøjeligheden til at
søge det vedkendte. Den overstående figur viser, at når vi foretager valg her i livet, tager vi
udgangspunkt i Bourdieus fire kapitalformer, vores personlighed og vores hidtidige erfaringer
(habitus), som ligger til grund for vores handlinger og valg af livsstil.
Analysedel
I dette afsnit vil jeg på baggrund af de indsamlede empiri og ud fra nogle af Pierre Bourdieus
begreber analysere projektets andet og tredje arbejdsspørgsmål med henblik på at svare på
projektets problemformulering, hvor jeg ender med en del konklusion af hvert spørgsmål. Jeg
har valgt at inddele analysen i to dele.
3
http://samfnuwebsite.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_soc_individ_samf.pdf
Side 21 af 48
Ved Bourdieus begreb habitus vil jeg se på, hvordan habitus skaber eller begrænser
kvinderens mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Ved begreb felt vil jeg se på,
hvilken position disse kvinder har i familie som felt og på arbejdsmarkedet som andet felt.
Ved kapitalformer vil jeg se på, hvilke kapitalformer har disse kvinder har og hvilke
betydning det har for felterne.
Del 1: Hvordan har social, kulturel og økonomisk kapital betydning for kvindernes
deltagelse på arbejdsmarkedet?
Habitus
En rapport fra SFI fremhæver, at en af barriererne, der forhindrer indvandrerkvinder i at
komme ud på arbejdsmarkedet er kønsrollemønstre (www.sfi.dk).
Som beskrevet i
målgruppebeskrivelsens (se side 7-8), er indvandrerkvinders liv er præget af et kollektivistisk
livssyn, hvor manden har forsørgerrollen, og kvinden passer huslige opgaver og giver omsorg.
Dette livssyn er en del af kvindens habitus. Eksempelvis opdrages den ”gode kvinde” til at
være hende, der passer børnene, manden, hjemmet og laver mad, mens mandens rolle er at
forsøge familien og have den dominerende rolle ved at tage beslutninger på vegne af familien.
At være på arbejdsmarkedet er ifølge en af informanten, som jeg har valgt at kalde X2,
mandens hovedpine og ikke kvindens. Hun formulerer det på denne måde:
”Selvfølgelig er det godt, at en kvinde arbejder, men ærlig talt, hvorfor skal kvinden skaffe sig
hovedpine til sig selv, hvis der er en mand, som har alt og kan forkæle hende.”
”Hvis vi tager udgangspunkt i vores religion, skal kvindernes plads være i hjemmet og ikke
udenfor.” (X2)
Ud fra de to citater fra X2 forstår jeg, at kvinden gerne vil beholde sine roller som husmor og
omsorgsperson, når der findes en mand, der kan forsørge hende. Når kvinden ikke vælger
”den hovedpine”, som er informantens betegnelse for det at være i ansættelse, kan det ses som
udtryk for hendes personlighed og hidtidige erfaringer, ifølge Bourdieu. Kvinden, X2, er
opdraget til, at kvindens rigtige plads er hjemme og ikke udenfor, altså ikke på
arbejdsmarkedet. Samtidig bekræfter hendes religiøse opfattelse dette, hvilket besværliggør at
ændre eller udvikle kvinderens habitus. Mange kvinder giver ud fra min praktikerfaring
Side 22 af 48
udtryk for, at de har dårlig samvittighed, hvis de deltager på arbejdsmarkedet, da de ikke
mener, at det stemmer overens med deres religion, samtidig er nogle af indvandrerne
analfabeter eller har gået få år i skole, hvorfor det kan være nemt at fastholde kvinderne i er
deres roller. Disse kvinder lever sammen med deres mænd, som naturligvis har noget de
”bærer i deres baggage”, hvilket kan påvirke kvinderens habitus. Informanten X1 giver udtryk
for, at;
”Min mand rådgav mig, at jeg ikke skal vise kommunen eller andre, at jeg er dygtig og kan
være på arbejdsmarkedet. Jeg sagde til ham; nej, jeg gør det ikke, for jeg ikke er skuespiller.
Han sagde; det er fordi kommunen aldrig slipper dig, altså han prøvede at forskrække mig”.
(X1)
Ud fra det overstående citat kan man se, at det er mandens habitus, at kvinden ikke skal vise
jobcentret via fx aktivering eller andre beskæftigelsesrettede tilbud, at hun kan deltage på
arbejdsmarkedet. Dette betyder, manden har nogle bekymringer angående kvindens deltagelse
på arbejdsmarkedet. Igennem min praktikerfaring i Halsnæs Kommunes jobcenter har jeg fået
adgang til at tale med én af disse mænd, som har samme bekymringer vedrørende kvindernes
deltagelse på arbejdsmarkedet, som informanten X1’s mand har. Det viser sig, at årsagerne til
denne bekymring hos manden dels skyldes, at manden er bange for at miste rollen som
forsøger, og dels skyldes, at der kan opstå ændringer i magtforholdet, hvis kvinden evt. bliver
bedre end manden på arbejdsmarkedet. Dette gør sig især gældende, når det handler om
arbejdsmarkedet, da mændene opfatter arbejdsmarkedet som et monopol, eller felt, som kun
de virker i, hvilket også er tydligt i dette citat fra socialrådgiver (SR2): ”Jeg kender en kvinde,
som håber på at kommunen stopper hendes kontanthjælp for at manden bliver nødt til at
acceptere, at hun kommer ud på arbejdsmarkedet”.
Yderligere er der bekymringen for, at kvinden forlader manden, hvis hun kommer på
arbejdsmarkedet, da hun jo bliver i stand til at forsøge sig selv og evt. sine børn, hvis hun
kommer på arbejdsmarkedet. Disse bekymringer er en del af mændenes habitus, som indirekte
påvirke kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet. Derfor vurder jeg, at vi som kommende
socialrådgivere skal gøre noget nyt. Vi skal prøve at reducere disse bekymringer, så meget vi
kan, via en socialfaglig indsats.
Side 23 af 48
Fagpersonen JK, som er jobkonsulent, påpeger en alvorlig anden faktor som kan have en stor
betydning for kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet, hvilket er manglende struktur
kvindernes hverdag, som kun levner begrænset tid og overskud til gøremål uden for hjemmet.
”Jeg synes, at der er en alvorlig faktor, at mange af disse kvinder har en familie derhjemme.
Manden hjælper ikke ret meget. Kvinder er ansvarlige for at deres børn kommer i skolen om
morgen. Hvis man skal søge job inde for rengøring eller inde i køkkenet eller i nogle af de
ufaglært job, skal man starte tidligere om morgen. Hvis man har to eller tre børn og nogle af
dem har et handicap, er det svært at starte tidligt om morgen”. (JK)
At påtage sig de huslige opgaver og rollen som omsorgsperson, kræver det tid og energi af
kvinderne. På baggrund af mine erfaringer med målgruppen, hjælper mange mænd ikke deres
koner derhjemme, da de ikke betragter det som deres område. Andre mænd vil gerne hjælpe,
men så er det kvinden, der ikke accepterer det, da det for hende betyder, at hun ikke er god
nok til at påtage sig denne rolle. Mange kvinder har opdraget børn sådan, at de bliver
afhængige af deres mors hjælp. Kvinderne er således selv, mere eller mindre bevidst,
medvirkende til at reproducere den habitus, som kendetegner feltet, nemlig kønsrollemønstret
i disse indvandrerfamilier fra Mellemøsten.
Felt
Samfundet består af mange forskellige felter, som er afhængige af hinanden. Drivkraften i
feltet er magt eller retten til at definere feltet.
Familien kan ses som et felt for sig selv, og inden for familien (felt) vil der være forskellige
normer, værdier, ”love” og interesser. Hvert medlem i en familie har sin egen position og
status, og familiemedlemmerne skal overholde de regler, der er i feltet.
Arbejdsmarkedet kan også betragtes som et felt for sig selv, som har sine egne regler og
værdier. Ved overholdelse af arbejdsmarkedets regler, opnår individet prestige og status, som
er knyttet til det at have en magtfuld stilling, hvor individet tjener penge og har status og
prestige i samfundet. Individet i feltet skal kæmpe for at opnå et værd.
Nogle
indvandrerkvinder anser, ud fra min praktikerfaring i jobcentret, at det ikke kan betale sig at
være på arbejdsmarkedet, da de ikke kan opnå et værd ved deres deltagelse på grund af deres
Side 24 af 48
begrænsede erhvervserfaring, ligesom de kigger negativt på sig selv, idet de ikke oplever at
have noget at bidrage med.
Nogle af disse kvinder mangler viden eller misforstår de regler, der er på arbejdsmarkedet, og
de risikerer at møde disse regler og værdier med et ”clash”. Informanten X1 giver udtryk for,
at hun blev ”fyret” fra sit praktiksted som pædagogmedhjælper i en vuggestue, fordi hun
oplyste til en af pædagogerne, at hun tager medicin mod psykiske problemer. Kvinden følte,
at hun blev stukket i ryggen.
”Da jeg havde været i praktik i en vuggestue sagde pædagogerne, at jeg ikke var god til at
arbejde med børn, og at jeg tit blev sur på børnene, selv om jeg ikke er sådan. Jeg havde kun
været hos dem som praktikant i en måned, da de fyrede mig. Jeg havde sagt et ord til
pædagogen, altså kun et ord (at jeg tager medicin mod psykiske problemer), pædagogen gik
til sin chef uden, at jeg vidste det. Pludseligt blev jeg ringet op, hvor jeg blev oplyst om, at jeg
ikke måtte gå derover igen. Chefen havde sagt det videre og oplyst, at jeg er farlig for
børnene! Jeg har børn og alt fungeret godt. Jeg har aldrig haft et problem med børn og aldrig
gået eller været i et psykiatrisk hospital. Jeg har haft dårlige perioder ligesom andre
mennesker, men den havde jeg overstået via bl.a. medicin. Jeg var ked af og overrasket over
hvad der skete fordi jeg stolede på min lærer, men i stedet for, at han hjalp mig, stak han en
kniv i ryggen på mig. Der er også nogle danskere som også tager medicin, men de fortsætter
deres liv, hvorfor er det forbudt for mig? ”
Inden for hvert felt foregår magtkampe mellem etablerede deltagere og de nytilkomne. For at
kunne fungerer optimalt i feltet, skal man have et godt kendskab til et felts regler og ikke
mindste acceptere disse regler. Ud fra overstående citat kan informanten X1 siges at misforstå
reglerne i forhold til at arbejde med børn, hvilket betyder, at hun ikke kan opnå prestige og
status i vuggestuen.
Økonomisk kapital
Ifølge Pierre Bourdieu kan forskelle i individers habitus beskrives gennem dets muligheder
for at udvikle kapital, herunder økonomisk, kulturel, social kapital (Sociologiske tænkere,
2009: s. 120). Med økonomisk kapital menes fx det, at man har en god indtægt, og som
Side 25 af 48
bekendt er en kontanthjælpsydelse lav, og et af kravene for at modtage kontanthjælp er, at
kontanthjælpsmodtagere ikke har mulighed for at have en formue som er større end 10.000 kr.
jf. Lov om en aktiv socialpolitik, § 14 (www.socialjura.dk). Dette betyder, at den økonomiske
kapital hos målgruppen er lav. Dermed har disse kvinder ifølge Bourdieu ingen magt og
indflydelse i kraft af den kapital, som kan opnås på feltet. Informanten X2 fortæller:
”Uhhh, min økonomi er ok. Det er kontanthjælp, hvordan du tror, min økonomi ser ud! Jeg
vasker mit tøj i mine hænder pga. dårlig økonomi. Jeg køber fra loppemarkedet. København
Kommunen giver mig 10.300 kr., jeg betaler huslejen på 7.330 kr., boligsikring giver mig
700, fordi jeg lever alene og ikke med mine børn. Så jeg lever på resten af kontanthjælp som
er af 3.000 kr. Jeg synes, at det er ok og nok for mig. Jeg køber altid efter tilbud”. (X2)
Det overstående citat viser, at målgruppen har udfordringer i deres økonomi, dog klarer X2
det nogenlunde godt. På baggrund af min kulturelle baggrund har jeg kendskab til det
offentlige system i Mellemøsten, hvor der ikke er noget der hedder kontanthjælp, i hvert fald i
de fleste lande, eftersom der ikke er et velfærdssystem i Mellemøsten. Det er manden,
familien og netværket, der bærer det økonomiske ansvar. Det beløb, som kvinderne modtager
i kontanthjælp, er i deres øjne højt i forhold til det, de får i deres hjemlande. Endvidere er
disse kvinder på baggrund af fattigdom, krig og afsavn rigtig gode til at spare på mange ting,
som informanten X2 oplyser i overstående citat.
Social kapital
Socialt netværk har værdi, og sociale relationer kan ifølge Pierre Bourdieu betragtes som en
kapital. Ved at være en del af sociale relationer, bliver det lettere for mennesker at stræbe
efter såvel individuelle som kollektive mål, da fællesskabet giver et positivt og gavnligt
resultat i form af social kapital (Hegedahl & Rosenmeier, 2007: s. 10). Informanten X2 giver
udtryk for, at hun ikke har brug for et netværk, da hun selv kan klare det uden andres hjælp.
”Jeg har ikke nogen. Det har kun min eksmands veninde, men hun har (misbrugt mig). Hun
udnytter mig pga. penge. Hun har prøvet at gifte mig med hendes eksmand, som slår, lyver
og udnytter hende. Så nej jeg har ikke netværk før og efter. Jeg vil ikke have netværk, da jeg
kan klare mig selv uden andres hjælp og ikke kan stole på nogen”. (X2)
Side 26 af 48
I forbindelse med det overstående citat kan man se, at informanten X2 har fravalgt at omgås i
et netværk af sociale relationer. Dette betyder, at hun har valgt at isolere sig fra verden,
hvilket betyder hun ikke har tilgang til den sociale kapital. Netværket kan betragtes som
adgangen til, at kvinden, i dette tilfælde, kommer i beskæftigelse. Jeg mener med afsæt i
Bourdieu, at informantens valg er med til at begrænse hendes mulighed for at komme tættere
på arbejdsmarkedet. Yderligere øger manglende netværk muligheden for, at kvinder bliver
isolerede. Dette fremhæves af fagperson SR1:
”Vi her i indvandrerkvindecentret hjælper med at skabe et netværk, fordi en af de største
problemstillinger kan være isolation. Disse kvinder som er hjemme, isolerer sig pga.
manglende netværk”
Netværket er ikke altid gavnligt ifølge informanten (SR1). Nogle gange kommer det an på,
hvilket netværk man har. Informanten SR1 mener, at netværk er vigtigt, uanset om det
bibringer social kapital, der kan lede til en vej ind på arbejdsmarkedet. Faktisk udtaler SR1, at
et netværk med høj social kapital kan have en modsatrettet effekt, i form af at kvinderne
opgiver at leve op til de værdier, som hersker i feltet. Ifølge Bourdieu er det social kapital,
som muliggør, at mennesket kan skaffe sig adgang til andre menneskeres ressourcer, dog er
det forudsætningen, at man formår at lære spillereglerne at kende.
”Netværk kan nogle gange påvirke indvandrerkvinder. Du ved, man har altid sagt til sin søn
eller datter: du må ikke komme i dårlig selskab. Lad os sige, at jeg er med i et netværk, hvor
alle er i arbejde og tjener penge og kan rejse til fx Pakistan eller Libanon, og så sidder jeg i
det her selskab med fattige kontanthjælpsmodtagere, og jeg skal til jobsamtale hver tredje
måned. Kommunen bliver ved med at presse mig med at skal få job, men jeg ikke kan få job.
Og så sidder jeg med denne tanker blandt det netværk, som har det godt. Man kan forstille
sig, at man bliver endnu dårligere eller måske giver op. Jeg forestiller mig, at mange gør det
at opgive, hvor de ser realiteten i øjnene og pludseligt siger: Men hun arbejder med
rengøring og hun taler faktisk bedre dansk end jeg gør. Hvis det var svært for hende at finde
rengøringsjob med hendes dansk, så har jeg ingen chance for overhovedet at få job. Kvinden
kan også give op, når hun har gået i sprogskole i ti år, men hun ikke kan lære dansk, fordi
Side 27 af 48
hun synes, at det er svært. Kvinden kan også få dårligt selvværd eller de kan blive misundelig,
når de ser andre bor i et stort og fint hus, har god uddannelse og mærketøj osv. Så netværk
betyder meget både på godt og ondt, men det er bedre end at være isoleret, synes jeg”. (SR1)
Derudover oplyser informanten X1 i nedestående citat, at netværket ikke har været gavnligt
for hende, da hun har mistet bl.a. sin søn netop grundet netværket.
”Min søn blev dræbt af en irakisk mand som jeg har i mit netværk. Jeg har opdaget, at mit
netværk som består af arabere har ikke været gavnligt for hverken mig og min søn. Alle de
mennesker som jeg har haft, går væk, da jeg havde brug for dem. Jeg fik nok af dem” (X1)
Ud fra de overstående citater vil jeg fremhæve, at indvandrerkvinder har svag kontakt til
etniske danskere, som kan have en positiv indflydelse på sandsynligheden for at være i
beskæftigelse ifølge Bourdieu. Derimod har indvandrerkvinderne stærk tilknytning til
netværk, som de har et socialt problem tilfælles med, og det problem er ledighed. Dette kan
have stor betydning for kvinderens habitus. Eksempelvis kan kønsrollemønstrene blive
forstærket, da kvinderne bekræfter hinanden i fælles antagelser og roller. Det betyder ikke, at
det er forkert at beholde disse roller, men kvinderne skal lære at begå sig også på
arbejdsmarkedet som felt, hvor andre værdier og kapitaler er på spil. De skal lære at operere
med flere former for kapital og dermed opnå magt til at navigere i samfundet. Ud fra min
praktikerfaring anser jeg, at disse kvinder har et stærkt netværk, men det er et netværk, der
trækker indvandrerkvinder længere væk fra arbejdsmarkedet. Man kan sige, at de arabiske
netværk bekræfter kvinderne, i stedet for at skabe forandring. Ifølge Bourdieu er social kapital
det, man får via andre. Disse kvinder har svært ved at få noget ud af deres netværk i forhold
til at finde jobs og komme på arbejdsmarkedet. Kvinderne har høj social kapital inden for
deres omgangskredse (arabiske netværk), til gengæld har de lav social kapital i forhold til et
netværk, der består af etniske danskere.
Kulturel kapital
Ved kulturel kapital forstår Bourdieu mængden af bl.a. viden, informationer, uddannelse og
sprogbrug, og den kulturelle kapital er en del af individets habitus. Indvandrerkvindernes
roller er, som tidligere nævnt, husmødrenes, og kvindernes er repræsentanter for det
Side 28 af 48
kollektivistiske livssyn, som Skytte definerer det. Det er en del af kvinderens kulturelle viden,
at deres roller kun skal være at drage omsorg i hjemmet, hvilket er et dominerende
kønsrollemønster i Mellemøstens kultur. Kvinderne har ikke været i beskæftigelse og påtaget
sig en anden rolle, og har altså ikke haft forsørgerrollen. Pointen med Bourdieus begreber er,
at alles habitus og kapital har en indbyrdes relation, har noget med hinanden at gøre. I
overstående afsnit bliver det nævnt, at målgruppen har høj social kapital inden for deres
omgangskreds, men de har lav social kapital i det danske samfund, hvilket medfører, at deres
viden også bliver begrænset, og livssynet ikke ændrer sig. Dette fordi kulturel kapital ikke er
noget, der arves, men noget der gives eller erhverves kulturelt via socialiseringen.
Fagpersonen, socialrådgiveren SR1, oplyser følgende på baggrund af hendes erfaring med
målgruppen:
”Det har noget med det traditionelle at gøre, altså ”mit barn er så lille og han/hun har brug
for mig. Jeg vil ikke have mit barn bliver opdraget som danskere”. Danske kvinder tænker
sådan, at hvis jeg bliver hjemme, hvordan forsøger jeg mit barn, jeg vil selv forsøge mit barn.
Altså selvforsørgelse- tanken er meget stærkere end hos mellemøstlige kvinder”. (SR1)
Manglende uddannelse kan formindske indvandrerkvinders viden, da de ikke har gennemført
en uddannelse i deres oprindelige land og heller ikke har gennemført én i Danmark. Det har
betydning for bl.a. deres viden, kompetencer og muligheder for at få et job. Som bekendt
giver det bedre mulighed for at komme i beskæftigelse, jo flere kvalifikationer, man besidder.
Sproglige kompetencer er en del at kulturelle kapital, som Bourdieu taler om. De to kvinder,
som jeg interviewede, understeger, at sproglige kompetence ikke er den største barriere, som
forhindrer kvinder i at komme ud på arbejdsmarkedet, og at de kan klare det på trods af
manglende sproglige kompetencer. Den ene kvinde udtaler følgende:
”Men jeg synes ud fra mine praktikerfaringer som bl.a. køkkenhjælp og pædagog medhjælp,
at kvinder kan klare sig på arbejdsmarkedet på trods det sproglige barrier, fordi man kan
anvende kropssprog først og så kommer sproget efterhånden via inklusionen i
arbejdsmarkedet. Sproget er ikke den største barriere, men hvordan man taler og behandler
folk er det vigtigste”. (X2)
Side 29 af 48
Dette fremgår også af jobkonsulenten JK’s udtalelse, som ud fra sin erfaring fra arbejdet med
målgruppen konstaterer, som følger:
”Jeg hører altid, at dansk er de største faktorer som forhindrer kvinder i at komme på
arbejdsmarkedet. Jeg synes ikke den faktor gælder længere, eller jo, sproget kan være et
problem på kort sigt, men man kan lære det og komme over det.” (JK)
Både X1 og JK anerkender, at sproget som kulturel kapital er af betydning for at leve op til
kravene på arbejdsmarkedet. Sproget vil være en måde at opnå en højere position i feltet i
kraft af at få et godt kendskab til feltets sprog for at kunne forstå retningslinjer og uskrevne
regler i feltet. X1 og JK peger på, at denne målgruppe har brug for at lære den kunst for at
kunne agere i samfundet, men samtidig skal de manglende sprogkompetencer ikke udelukke
kvinderne fra at deltage, idet det først er ved at indgå i feltet, at kvinderne kan lære den
kulturelle kapital at kende, og lære at ”aflæse” eller ”afkode” forskellige sprog på forskellige
arbejdspladser.
Da jeg interviewede de to kvinder fra projektets målgruppe, valgte de begge at, interviewet
foregik på arabisk, selvom de behersker dansk. De oplever ikke at være gode til at udtrykke
sig på dansk, og det betyder det i min optik, at de ikke behersker sproget alligevel, hvilket kan
medføre usikkerhed. At tale med folk, især når sproget ikke er ens modersmålssprog, er en
kunst i sig selv, men det lever ikke op til kravene for ageren i arbejdsmarkedet som felt, hvis
man kun kan klare det via kropssproget. Informanten X1 giver udtryk for, hvordan kvinderne
skal være for at få et job;
”Du skal være klog, dygtig, kvik, social og hvordan du snakker med folk som du arbejder
med”.
Ud fra min praktikerfaring anser jeg, at det danske arbejdsmarked kræver arbejdskraft, der
kan tale godt dansk og at de skal være mere sikre og tro på sig selv. Nogle af projektets
informanter oplyser, at indvandrerkvinder er motiverede og rigtig gerne vil arbejde, men har
brug for en anden form for hjælp. Jeg kan se ud fra informanterne, at disse kvinder har brug
for selvtillid og tro på sig selv. Det ikke at kunne beherske dansk, kan som tidligere nævnt
medføre usikkerhed herunder manglende selvtillid. At beherske dansk, øger kvindernes
Side 30 af 48
selvtillid, og indlæring af disse kompetencer kan med fordel ske på arbejdsmarkedet gennem
fx aktiveringstiltag, dog opnås næppe en forbedring af det danske sprog på 13 uger i træk, og
slet ikke såfremt kvinderne bagefter går hjemme i tre eller flere måneder efterfølgende. Dette
kan resultere i, at progressionsprocessen hos kvinderne bliver afbrudt. Informanten X2 har
nævnt de mulige fordele og udfordringer, der kan opstå ved beskæftigelsesrettede tiltag under
aktivering;
”Meget, jeg bliver stærk, modig, stoler på mig selv, aktivering giver mig selvtillad. Yderligere
er det allervigtigste, at det ikke er mig der bærer ansvaret. Da jeg har været i praktik i en
vuggestue, kunne jeg ikke tage notaer eller skrive at barnet er sygt. Jeg kunne ikke på grund
af sproget”. (X2)
I forlængelse af informantens udtalelse, vil jeg betragte det at lære sprog, at opnå selvtillid og
kunne bære ansvar i forhold til beskæftigelse som kulturel kapital, og det er en proces, som
tager lang tid, før kvinderne opnår denne kapital og dermed får værdi i feltet. Skal processen
lykkes, kræver det også et omhyggeligt formål, når fagpersoner henviser til fx aktivering. De
skal være sammenhænge mellem de kortsigtede og langsigtede mål med indsatserne - og
målet bør ikke være begrundet kun ud fra, om kommunen får refusion. I projektets indledning
nævnes der, at aktivering er en progressionsproces, som skaber udvikling hos disse kvinder,
og udviklingen sker bl.a., hvis kvinderne styrker deres kulturelle kapital.
Symbolsk kapital
Projektets målgruppe har som tidligere nævnt en lav økonomisk kapital, og deres danske
netværk er begrænset, hvorfor de kan siges at have en lille social kapital. Endvidere har disse
kvinder ikke kulturel kapital i form af uddannelse, godt kendskab til det danske sprog mm.
Resultatet vil være, at disse kvinder ikke har symbolsk kapital i forhold til arbejdsmarkedet,
da de ikke har kapitalformer, som de kan udnytte og omsætte til andre værdier. Derfor har
målgruppen svært ved at opnå anerkendelse i samfundet, hvilket har stor betydning for
kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet. Informanten X1 føler, at hun kun bliver set på som
en arbejdsløs person, hvilket skaber mangel på anerkendelse og en dårlig status for kvinden i
forhold til det danske samfunds normer og værdier:
Side 31 af 48
”Jeg kan ikke lide, når folk, peger fingre på os, selv sagsbehandlere gør det, fordi vi får
kontanthjælps ydelser fra skat og de folk som er på arbejdsmarkedet, betaler jo skat”. (X1)
Omvendt bliver kvinden anerkendt som en god kvinde i sit netværk, hvis kvinden ikke er på
arbejdsmarkedet, fordi det betyder, at kvinden prøver at ”bevare” sin familie via ikke at
deltage på arbejdsmarkedet. Nogle af indvandrerkvinderne kan dog, som det ses af nedstående
citat fra informant SR1, samtidigt se skævt til og blive misundelige på andre, også
indvandrerkvinder, som er i beskæftigelse, fordi de bl.a. har god økonomi. De har det med at
tro, at indvandrerkvinder, der er på arbejdsmarkedet, kommer til at miste deres familie på
tidspunkt på grund af kvindernes integration på arbejdsmarkedet. SR1 forklarer det således:
”Indvandrerkvindens kan også få dårlig selvværd eller de kan blive ret misundelig, når de ser
andre indvandrerkvinder som bor i et stort og fint hus, har en uddannelse og går i dyrt tøj
osv. Men de kvinder tror at deres integration på arbejdsmarkedet går ud over familien”. (SR1
Delkonklusion 1
Ud fra den overstående analyse finder jeg frem til at indvandrerkvinder fra Mellemøsten
stadig har det kollektivistiske livssyn, hvor manden har forsørgerrollen, og kvinden har
omsorgsrollen i hjemmet, hvilket betyder, at kvinderens hidtidige erhvervserfaring bliver
begrænset. Endvidere er mandens habitus i forbindelse med, at konen kommer ud på
arbejdsmarkedet, af stor betydning for at forstærke kvindernes habitus, altså at kvindens plads
er i hjemmet og ikke ude på arbejdsmarkedet.
En af indvandrerkvindernes problemer er mangel på tid i deres hverdag til både at overskue at
tage på arbejde og klare opgaven derhjemme. At kvinderne ikke er selvforsørgende, betyder at
de kar en lille økonomisk kapital. For det andet er det et problem, at disse kvinder har en
stærk tilknytning til netværk, der består af indvandrerkvinder, som også kommer fra
Mellemøsten, hvorfor kvindernes viden og information om arbejdsmarkedet bliver mindsket.
Hvorimod disse kvinder har svag tilknytning til netværk, som består af danskere, hvilket kan
være gavnligt for målgruppens erfaringer, da det kunne give dem social kapital i relation til
arbejdsmarkedet. For det tredje mangler kvinderne kulturel kapital som følge af deres
sproglige kendskab, som derfor bør forstærkes via en lang indsats med et tydeligt og
hensigtsmæssigt mål. Der er sammenhæng mellem de forskellige kapitalformer, ifølge Pierre
Side 32 af 48
Bourdieu, og man kan tilegne sig den ene, hvis man besidder den anden. Afslutningsvis kan
det konkluderes, at indvandrerkvinder fra Mellemøsten har symbolsk kapital inden for deres
familie felt, da de har økonomisk, social og kulturel kapital, som kan give dem prestige og
anerkendelse inden for dette felt, mens deres symbolske kapital er fraværende inden for
arbejdsmarkedet, da de ikke besidder de rette kapitalformer på det felt.
Analysedel 2:
Hvilke udfordringer kan en socialrådgiver opleve med målgruppen, fx på jobcenter, og
hvordan kan det håndteres?
I dette afsnit vil jeg påpege nogle af de udfordringer som socialrådgiver kan opleve med
målgruppen, og hvilke mulige indsatser man kan iværksætte for at løse målgruppens
problematik.
Jeg vil starte med belyse, hvordan socialrådgiver oplever, at målgruppen
mangler viden om fx beskæftigelse og kulturel viden. Dernæst belyser jeg, at socialrådgiveren
også skal have kulturel viden om kvinderne selv for at udføre et godt socialt arbejde.
Almen og kulturel viden
Socialrådgiveren på bl.a. et jobcenter kan opleve en række udfordringer med målgruppen. En
af de udfordringer, som socialrådgiveren (SR1) i indvandrerkvindecentret påpeger er, at
målgruppen mangler almen viden og konkret viden. Hun udtaler:
”Jeg føler, at behovet for viden, almen viden og konkret viden er stort. Det er det største
behov de har. Det jeg oplever i rådgivning, er at de tørster efter informationer og at forstå
regler. Mange indvandrerkvinder, som jeg har set her i huset, er ikke i form og de beklager
sig over livsstilssygdomme fx sukkesyge, som der sagtens kan gøres noget ved. Jeg ser
opgivenhed i deres øjne, jeg ser opgivenhed i forhold til deres egen fysiske udvikling og
formåen”. (SR1)
En af informanterne har under interviewet givet udryk for, at hendes viden eller forståelse af
bl.a. det offentlige system er begrænset, og nogle gange har hun misforstået systemet, på trods
af, at hun har været i Danmark i mere end 26 år. Da jeg spurgte hende, hvad hun forstår ved
ordet kontanthjælp, var informantens svar, som følger:
Side 33 af 48
”Det jeg har forstået ved ordet kontanthjælp er, at hvis jeg ikke deltager i aktiviteter,
sanktionerer de mig. Jeg har ikke så meget mulighed for at rejse. Hvis du ikke møder op,
bliver du sanktioneret, altså kommunen truer os altid med de penge, som de giver os”. (X1)
Ud fra overstående citat kan man se, at informanten X1 forstår ved kontanthjælp, at det er
deltagelse i bl.a. aktivering - og hvis hun ikke gør, bliver hun sanktioneret. Derfor mener jeg,
at netop denne målgruppe har brug for mere tid og energi fra os socialrådgivere. Denne
målgruppe har brug for, at vi forklarer tingene grundigt og gentagende gange, da kvindernes
viden er begrænset.
Ifølge Bourdieu er habitus en sum af viden og erfaringer, som individet kan tilegne sig
gennem socialisering (Bourdieu, 2006: s. 41-45). Når kvinderne har et netværk, som i
forvejen har en meget begrænset viden, bliver kvinderens erfaringer og viden naturligvis
begrænset, hvorfor kvindernes viden skal ændres og udvikles via nye netværk. Ændringer i
habitus forekommer ifølge Bourdieu ikke automatisk, men det kræver en forandring fra både
kvinderne selv og fra omgivelserne (ibid.). Socialrådgiveren SR1 i indvandrerkvindecentret
understreger, at netop den målgruppe har brug for viden. Derfor har projektets målgruppe
brug for en social indsats, der kan skabe en spontan forandring i kvindernes habitus.
Viden om kvinden
For at kunne udvide målgruppens viden anser jeg, at socialrådgiveren skal have viden om de
enkelte kvinder for at kunne finde ud af, hvilke slags viden kvinderne har brug for. Dette
kræver, at socialrådgiverne i bl.a. jobcenteret også har god viden om kvinderne som
målgruppe. Ifølge Maria Appel Nissen, lektor ved Institut for sociologi og socialt arbejde,
drejer socialt arbejde sig om komplekse problemer, som kræver, at man besidder god viden
om bl.a. borgeren selv. Nissen præsenterer nogle af de betydningsfulde videns former i socialt
arbejde; Erfaringsbaseret viden, Borgernes og Klienternes viden, Forskningsbaseret viden,
Professions viden samt Kontekstuel viden (Harder & Nissen, 2015: s. 124). Jeg vil her
beskæftige mig med borgernes og klienternes viden, da den har stor betydning for, hvordan
socialrådgiveren skal forstå målgruppen.
Side 34 af 48
Borgere, i dette tilfælde indvandrerkvinder fra Mellemøsten, har ligesom socialrådgivere
livserfaringer. Kendskabet til at inddrage kvinderens viden er vigtigt for socialt arbejde, da
den viden kan indikere behov for fx hjælp og forandringspotentialer. Nanna Mik-Meyer,
sociolog, lektor ved Institut for Organisation, samt Leder af Center for Health Management,
giver udtryk for, at ”Borgere er eksperter på deres eget liv”. Ved at have god viden fra
kvinden selv, kan vores fordomme og forforståelse blive forstyrret, hvilket er gavnligt for, at
vi kan forstå kvindernes problematik og kan håndtere det. Under mødet og samtalen med
vedkommende tilegner socialrådgiveren sig viden om borgeren. Ud fra min praktikerfaring
oplevede jeg, at socialrådgiveren har nogle udfordringer vedrørende opnåelse af viden om
målgruppen fra selve målgruppen, fordi socialrådgiverne anvender mere tid på administration
og bureaukrati end på samtaler med borgere.
En
artikel
fra
Ugebrevet
A4,
”Jobcentre
bruger
mest
tid
på
bureaukrati”
(www.ugebreveta4.dk/jobcentre), som er skrevet af Iver Houmark Andersen, fremviser, at
sagsbehandlerne i jobcentrene bruger 74 % af deres tid på bureaukrati, og kun 26 % af tiden
på at tale med ledige.
Informanten X1 fortæller; ” Jeg har aldrig sagt nej til tilbuddene såsom aktivering og praktik,
sådan har jeg lært det fra mine arabiske veninder (X1). Citatet antyder, at kvindens viden er
præget af samme netværk som hende selv, hvilket ikke altid er gavnligt (se konklusion af del
1). Jeg mener, at det er spild af både kvindens energi og motivation, og socialrådgiverens
faglige indsats, når socialrådgiveren ikke opdager, at kvinden udelukkende deltager med
følgende begrundelse, ifølge X1: ”Jeg bliver ”straffet indirekte” af kommunen, hvis jeg
afviser tilbuddet, men hvis jeg prøver tilbuddet, bliver jeg ikke straffet”. (X1)
Det er ikke socialrådgiverens opgave at straffe folk. Vi skal hjælpe dem via bl.a. at styrke
deres viden. Dette skal kvinderne vide om os. Der sættes lidt mere tid af til kvinder i
målgruppen, når socialrådgiveren udarbejder jobplan på jobcenteret. Som tidligere nævnt skal
et beskæftigelsesrettet tilbud være målrettet, effektivt og være en kontinuerlig indsats. Ellers
bliver resultatet, som socialrådgiver SR1 fremhæver, at kvinder i mange år bliver på samme
”trin” og ikke kommer videre:
Side 35 af 48
”Aktivering skal ikke bare stå alene. Nogle af kvinderne har været gennem praktiker og
aktiveringer og løntilskud i 20 år, og de kommer aldrig videre” (SR1)
Delkonklusion 2
Socialrådgiveren oplever altid udfordringer, da hun/ han arbejder med mennesker, og
mennesker er forskellige på grund af bl.a. normer, værdier og erfaringer. En af de
udfordringer, som socialrådgivere oplever med indvandrerkvinder, er manglende viden om
arbejdsmarkedet og samfundsforhold. For at socialrådgiveren finder ud af, hvilken slags viden
kvinden har brug for, er socialrådgiveren nødt til at sætte lidt mere tid af, fordi kvinderen selv
er den bedste kilde dertil. Endvidere skal socialrådgiveren være dygtig til at læse mellem
linjerne, eftersom dette har betydning for de indsatser, som socialrådgiven tilrettelægger.
Indsatserne skal give mening for målgruppen på den måde, at indsatserne skal være
målrettede, effektive og kontinuerlige.
Hovedkonklusion
Ifølge Danmarks statistik (2014) har indvandrerkvinder fra Mellemøsten i alderen 30-59 år de
laveste beskæftigelsesfrekvenser. Derfor har dette projekt beskæftiget sig med den målgruppe.
Indvandrerkvinder fra Mellemøstens livssyn er kendetegnet ved det kollektivistiske livssyn,
fordi kvinderne beholder deres positioner som omsorgspersoner og husmødre, mens mandens
rolle er at forsøge familien og have den dominerende rolle, som den der tager beslutninger på
vegne af familien.
Dette projekt prøver at undersøge spørgsmålet; Hvilke mulige faktorer kan hæmme/forhindre
indvandrerkvinder fra Mellemøsten i at komme ud på det danske arbejdsmarked?
For at kunne svare på projektets problemformulering tager projektet afsæt i den
fænomenologiske og hermeneutiske videnskabsteoretiske tilgang. Projektet anvender i
dataindsamlingen den kvalitative metode, som tager udgangspunkt i den fænomenologiske
tilgang, og i analysedelen tager projektet afsæt i den hermeneutiske tilgang. I analysedelen
gør jeg brug af Pierre Bourdieus begreber om habitus og felt samt økonomisk, kulturel, social
og symbolsk kapital. Derpå bliver der taget afsæt i en rapport (2005) fra SFI ved navn
”Etnicitet og barrierer for integration”, som er skrevet af Karen Margrethe Dahl & Vibeke
Side 36 af 48
Jakobsen. Rapporten undersøger bl.a., hvorfor indvandrerkvinder generelt har en svagere
tilknytning til arbejdsmarkedet og deltager mindre i foreningslivet end danskere. Rapporten
fremhæver, at der mange forskellige barrierer, der forhindrer disse kvinder i at komme ud på
arbejdsmarkedet (www.sfi.dk).
Som tidligere nævnt i analysedel 1 viser, at indvandrerkvinder fra Mellemøsten har bevaret et
kønsrollemønster, hvor manden har forsørgerrolle, og kvinden har rollen som omsorgsperson
i hjemmet, hvilket betyder, at kvinderens hidtidige erfaringer bliver begrænset. Endvidere er
mandens habitus i forbindelse med, at konen kommer ud på arbejdsmarkedet, af stor
betydning for at forstærke kvindernes habitus, altså at kvindens plads er derhjemme og ikke
ude på arbejdsmarkedet.
Et af indvandrerkvinders største problemer i forhold til at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet
er strukturen i deres hverdag. Kvinderne kan ikke overskue både at tage på arbejde og klare
opgaven derhjemme. Et andet problem er, at disse kvinder har stærk tilknytning til netværk,
der består af indvandrerkvinder fra deres egen målgruppe, hvilket har medført, at kvinderens
viden og information bliver mindsket i forhold til arbejdsmarkedet. Omvendt har disse
kvinder svag tilknytning til netværk, som består af etniske danskere i beskæftigelse, hvilket
kunne være gavnligt for målgruppens hidtidige erfaringer. For det tredje skal kvindernes
dansksproglige kendskab forstærkes via en lang indsats med et tydeligt og hensigtsmæssigt
mål. Endelig har indvandrerkvinder fra Mellemøsten symbolsk kapital, men det er inden for
deres netværk, da de ikke anerkender at kvindernes ”rigtig” plads skal være på
arbejdsmarkedet, men det skal være derhjemme sammen med børn og mand, mens deres
symbolske kapital er fraværende inden for arbejdsmarkedet, hvor de ikke besidder
kapitalformer.
Socialrådgiveren vil altid opleve udfordringer, da hun/ han arbejder med mennesker.
Mennesker er forskellige på grund af bl.a. normer, værdier og erfaringer, og en af de
udfordringer, som socialrådgivere oplever med indvandrerkvinder, er deres manglende viden
om arbejdsmarkedet. I indvandrerkvindernes kultur ser man på arbejdsmarkedet som et
konfliktforhold mellem arbejde og familie, hvorimod man i den danske forståelse ser arbejde
som en forudsætning for at holde familien sammen. Derfor er det vigtigt, at socialrådgiveren
Side 37 af 48
forstår indvandrerkvindernes kultur for at hjælpe disse kvinder med at integrere sig på
arbejdsmarkedet. Målgruppen har behov for socialfaglige indsatser, der kan hjælpe disse
kvinder med at integrere sig på arbejdsmarkedet og derigennem i det danske samfund.
Forslag til den socialfaglige indsats
På baggrund af analysedelen samt konklusionerne i del 1 og 2 vil jeg i dette afsnit komme
med en række forslag til indsatser, som kan være gavnlige og brugbare over for målgruppen.
Jeg vil starte med at redegøre for hhv. de kortsigtede og langsigtede mål for indsatserne, som
sigter mod løsning af målgruppens problematikker. Dernæst vil jeg beskrive forslag til
indsatserne samt redegøre for, hvordan de skal tilrettelægges. Til sidst vil jeg reflektere over
mulige etiske dilemmaer i relation til disse forslag - og hvordan det kan tackles.

Kortsigtede mål
Et af mine mål for dette projekt er at hjælpe indvandrerkvinder fra Mellemøsten til at udvikle
deres viden ved at udvide deres sociale og kulturelle kapital. Herudover vil jeg hjælpe
kvinderne med at strukturere deres hverdag. Endelig skal disse kvinder lære nogle
kommunikationsteknikker i forhold til, hvordan de kan navigere og kommunikere
eksempelvis til jobsamtaler.
Socialrådgivere skal afsætte mere tid til kvinderne, da det har stor betydning for effekten af de
indsatser, som socialrådgiveren iværksætter. Jeg vil med dette projekt også prøve at gøre
manden ”fri for bekymring” i forhold til kvindernes deltagelse på arbejdsmarkedet.
Kvindernes indsatser skal give dem kvalifikationer og skal efterfølgende evalueres. Sidst,
men ikke mindst, skal de indsatser, der iværksættes over for målgruppen være kontinuerlige
og give mening for kvindernes progressionsproces.

Langsigtede mål
Projektets langsigtede mål er at bringe indvandrerkvinder fra Mellemøsten ud på
arbejdsmarkedet, så de kan blive en del af det danske samfund, hvilket bl.a. har den fordel, at
det skaber en positiv forandring i forhold til specielt kvinderne og deres familier, og til
samfundet generelt
Side 38 af 48
Beskrivelse af og begrundelser for såvel organisatoriske/samfundsmæssige indsatser
som individ/gruppeniveau indsatser
Projektets socialfaglige indsats består af tre forskellige tiltag i form af beskæftigelsesrettede
indsatser. Den første indsats vil jeg kalde ”To & To til aktivering”, den anden kalder jeg
”Dagbogen”, og den sidste kalder jeg ”Et takkebrev til familien”.
1- To & To til aktivering
Indsatsen går ud på, at socialrådgiveren i jobcenteret henviser kvinderne to & to til aktivering,
men disse kvinder skal ikke have samme baggrund og heller ikke nødvendigvis samme behov.
Socialrådgiveren skal udarbejde to forskellige jobplaner til disse to kvinder, hvor målene er
ens, nemlig at komme tættere på det danske arbejdsmarked, mens behovene ikke er ens. For
eksempel kan socialrådgiveren efter sin socialfaglige vurdering matche en kvinde, som taler
godt dansk, men mangler netværk, med en kvinde som har et godt netværk, men mangler
sproglige kompetencer.
Fordele ved indsatsen To & To til aktivering:
En af fordelene er at skabe en gensidig læring hos begge kvinder samt give dem mulighed for
spontant at udveksle viden og erfaring. Derudover lærer kvinderne hinanden at være
selvstændige og ansvarlige, ligesom de også kan opnå en større forståelse for hinandens
kulturer. Endvidere er aktivering to & to gavnligt på individniveau ved, at det skaber et
konkurrenceelement hos kvinderne til at udføre det bedst mulige arbejde. Det kan endvidere
medvirke til at udvikle kvindernes faglige og sociale kompetencer. Indsatsen kan også hjælpe
til at give kvinderne en smagsprøve på, hvordan danskernes normer og værdier ligner deres.
Herudover opnår indvandrerkvinderne en form for anerkendelse, da de begge har ressourcer at
gøre brug af. Det vil også være en fordel, at kvinderne føler sig ansvarlige over for hinanden
og derfor ikke udebliver fra aktiveringen. På den måde får alle parter noget ud af det, og
aktiveringen bliver mere effektiv og gavnlig for kommunen, da kvinderne kommer tættere på
arbejdsmarkedet, snarere end væk fra arbejdsmarkedet.
Side 39 af 48
2- Dagbog
En anden socialfaglig indsats, som kan hjælpe målgruppen, er en dagbog. Socialrådgiveren i
jobcenteret skal aflevere et hæfte til kvinden, inden hun starter aktivering. Socialrådgiveren
orienterer kvinden om at notere alt ned fra start til slut i aktiveringen. Noterne skal også indeholde
en beskrivelse af kvindens hverdag. Det betyder dog ikke, at private informationer skal indgå i
dagbogen. Det er endvidere op til kvinden selv, om hun vil skrive på dansk eller på arabisk.
Fordele ved dagbogen som socialfaglig indsats
Socialrådgiveren kan få et godt overblik over kvindens hverdag og de mulige udfordringer, som
hun måske udsættes for derhjemme og/eller i aktiveringen. Ud fra denne viden kan
socialrådgiveren forsøge at hjælpe kvinden med de udfordringer, hun møder. Dagbogen skal
forstås som et redskab, som hjælper såvel socialrådgiveren som kvinden til at finde ud af, hvad der
skal til for at komme ud på arbejdsmarkedet. Dagbogen har også den fordel, at den kan betragtes
som et redskab, der skaber viden om kvinden. Det kan lette socialrådgiverens arbejde, fordi denne,
som nævnt i analysedelen, har travlt med administrativt arbejde. Den kan også hjælpe
socialrådgiveren med at vurdere omfanget af kvindens problematikker. Dagbogen har også den
fordel, at den kan hjælpe kvinden med at forstå sine problemstillinger, især når vi taler om
strukturering af hverdagen. Socialrådgiveren skal opbevare dagbogen i kvindens journal, da den
kan betragtes som skriftlig dokumentation. Formålet med skriftlig dokumentation er at øge
kvaliteten af det sociale arbejde (Postborg, Nørrelykke og Antczak, 2013: s. 555).
3- Takkebrev til familien/netværket
Efter kvinden har afsluttet sit forløb i fx aktivering skal socialrådgiveren formulere et takkebrev,
hvor jobcenteret takker for kvindens indsats under aktiveringen, samt takker manden og resten af
familien. Brevet bør formuleres på både arabisk og dansk, da det har betydning for både kvinden
og hendes netværk.
Side 40 af 48
Fordele ved et takkebrev
I det sociale arbejde er det muligt for socialrådgiveren at inddrage de personer, som har stor
betydning for kvindens hverdagsliv. Dette redskab kaldes for netværksarbejde. Socialrådgiveren
kan bruge et netværkskort for at danne sig et overblik over de personer, som kan træde til og støtte
op om kvinden samt over hvordan hjælpen fra netværket kan opnås (Postborg, Nørrelykke og
Antczak, 2009: s. 112-113).
Brevet kan øge motivationen hos kvinden. Det kan også give manden fred og ro i forhold til
bekymringer om kvindens deltagelse på arbejdsmarkedet. Yderligere kan brevet motivere børnene
til at hjælpe deres mor ved at støtte hende derhjemme. Kvinden bliver også stolt af sig selv, da hun
har klaret det godt.
Refleksioner over mulige etiske og praktiske dilemmaer i relation til de foreslåede
sociale indsatser samt forslag til, hvordan disse dilemmaer kan håndteres
Der vil altid være etiske og praktiske dilemmaer i socialt arbejde, da vi som fagpersoner
arbejder med mennesker. De mulige dilemmaer i relation til de ovenstående foreslåede sociale
indsatser beskrives herunder.
Indsatsen ”To & To til aktivering”
Konkurrenceelementet kan skabe uenighed hos kvinderne, hvilket kan medføre en konflikt.
Det kan også være, at kvinderne undervejs finder ud af, at de ikke passer sammen, så hele
processen skal stoppes.
De ovenstående etiske dilemmaer kan håndteres ved, at socialrådgiveren udarbejder en form
for ”retningslinjer”, som kvinderne skal forholde sig til. Endvidere kan kvinderne få et
introduktionsforløb i konflikthåndtering og indbyrdes kommunikation. I retningslinjerne skal
der indgå en kontrakt, hvor kvinderne skal have mulighed for at være sammen en uge, inden
selve forløbet starter, så de får mulighed for at lære hinanden at kende. Hvis de ikke
harmonerer efter den første uge, skal socialrådgiveren finde nye partnere til kvinderne.
Side 41 af 48
Indsatsen ”Dagbog”
Det vil være svært for nogle fra målgruppen at skrive dagbog, hvis de eksempelvis er
analfabeter. Det kan også være svært for nogle socialrådgivere, som ikke kan tale arabisk,
hvis kvinden vælger at skrive på arabisk. Endvidere kan nogle af kvinderne misforstå formålet
med dagbogen, da de tror, at det er en form for kontrol - eller at socialrådgiveren vil blande
sig i kvindernes private liv.
De ovenstående etiske dilemmaer kan håndteres ved, at socialrådgiveren henviser kvinden til
Projekt Marhaba (www.liniens.dk). Dette projekt har bl.a. ansat frivillige samarbejdspartnere
med socialrådgiverbaggrund. Der er tale om mennesker, der selv har en anden etnisk
baggrund end dansk, og de taler arabisk. Her kan kvinder, der ikke har familie eller netværk,
der kan hjælpe dem, få hjælp til opgaven. Kvinderne skal fra starten introduceres til Linjens
projekt Marhaba, idet projektets målgruppe bl.a. er indvandrerkvinder med mellemøstlig
baggrund. Projektet tilbyder bl.a. rådgivning og vejledning. Projektet kan hjælpe kvinderne
med at skabe god kontakt og relation mellem socialrådgiverne i jobcenteret og kvinderne, og
kan rette misforståelser, som kan opstå. Projektet har også den fordel, at det kan betragtes som
en ekstra hånd til socialrådgiverne, da det også kan hjælpe kvinderne med at udarbejde et CV.
Indsatsen ”Et takkebrev til familien/ netværk”
Det er ikke alle kommuner, der vil tage godt imod et takkebrev som indsats, da det kræver
ekstra tid og ressourcer for jobcenteret. Yderligere kan et takkebrev blive en form for magt for
manden, fordi han tror, at kvinden ikke kan klare det uden mandens/familiens hjælp, eller
kvinden kan omvendt få en opfattelse af, at hun ikke er god nok til at klare det alene.
Dette overstående etiske dilemma kan håndteres ved at involvere kvinden i beslutningen om
at sende et takkebrev til familien eller netværket. Dette betyder, at kvinden selv skal give
tilladelse til, at socialrådgiveren sender brevet, da kvinden er den bedste til at vurdere dette ud
fra sit kendskab til netværket. Det kan også være en god idé, at kvinden er med til at
formulere takkebrevet, så familien eller netværket ikke tror, at det blot er en kliche fra
kommunens side.
Side 42 af 48
Litteraturlisten
Bøger

Andersen, H., & Kaspersen, L., (2007): Klassisk og moderne samfundsteori
(4.udgave). Forfatterne og Han Reitzels Forlag

Egelund, T., & Hillgaard, L., (2004): Socialrådgivning og social behandling (1.
udgave). København: Hans Reitzels Forlag

Guldager, J., & Skytte, M., (2013): Socialt arbejde (1. udgave). København:
Akademisk Forlag

Harder, M., & Nissen, M. A. (2015): Socialt arbejde i en foranderlig verden
(1.udgave). København: Akademisk Forlag

Hansen, S., J. (2014): Professionelle i velfærdsstaten (2. udgave): Forfatteren & Hans
Reitzels Forlag.

Hegedahl, P., & Rosenmeier, S. L. (2007): Social Kapital (1.udgave). Forlaget
Samfundslitteratur

Jacobsen, B., Schnack, K., Wahlgren, B., & Madsen, M., (1999). Videnskabsteori
(2.udgave). Copenhagen: Nordisk Forlag A/S

Jerlang, E., (2009): Sociologiske tænkere (1.udgave). København: Hans Reitzels
Forlag

Kvale, S., (1997): Interview en introduktion til kvalitative forskningsinterview
(1.udgave). København: Hans Reitzels Forlag

Kvale, S., & Brinkmann, S., (2014): Interview Det kvalitative forskningsinterview som
håndværk (3. udgave). København: Hans Reitzels Forlag

Larsen, F., Olsen, P. & Rasborg, K. (2013): Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne
På tværs af fagkulturer og paradigmer (3.udgave). København: Akademisk Forlag

Meeuwisse, A., & Sward, H., ( 2014): Perspektiver på sociale problemer (2. udgave).
København: Hans Reitzels Forlag

Møller, I., & Larsen, J., (2011): Socialpolitik (3.udgave): Forfatteren & Hans Reitzels

Posborg, R., Nørrelykke, H., & Antczak, H. (2013): Socialrådgivning og socialt
arbejde (2. udgave). Forfatterne Og Hans Reitzels Forlag
Side 43 af 48

Posborg, R., Nørrelykke, H., & Antczak, H. (2009): Socialrådgivning og socialt
arbejde (1.udgave). Forfatterne Og Hans Reitzels Forlag

Skytte, M., (2007): Etniske minoritets familier og socialt arbejde (3.udgave).
København: Hans Reitzels Forlag

Wilken, L., (2010): Pierre Bourdieu (1.udgave). Roskilde Universitetsforlag
Website
Projektets billide fra

https://www.google.dk/search Lokaliseret d. 20. maj.2015

Sletting, L. J (6. december. 2014). 6.400 ikke vestlige indvandrerkvinder på
kontanthjælp i over 10 år inden for 15 år. Lokaliseret d. 25.05.2015 på:
http://www.agenda.dk/2014/11/langvarig-kontanthjaelp/

Sørensen, K., K., & Knudsen, T., H. (6 dec.2014); Indvandrerkvinder strander på
kontanthjælp. Lokaliseret d. 25.05.2015 på:
http://www.bt.dk/politik/indvandrerkvinder-strander-paa-kontanthjaelp

http://www.lo.dk/upload/LO/Documents/B/Bedre%20integration.PDF Lokaliseret d.
24.02.2015.

file:///C:/Users/nadia_000/Downloads/Brev%20fra%20besk%C3%A6ftigelsesminister
en%20om%20udmelding%20af%20de%20besk%C3%A6ftigelsespolitiske%20m%C3
%A5l%20for%202015%20pdf%20(2).pdf Lokaliseret d. 27.05.2015

http://www.socialraadgiverne.dk/Default.aspx?ID=8547 Lokaliseret d. 24.02.2015.

Frøslev, L. (8. maj. 2010): Indvandrerkvinder lever i isolation. Lokaliseret d.
24.05.2015 på: http://www.b.dk/nationalt/indvandrerkvinder-lever-i-isolation

http://www.socialjura.dk/content-storage/love/aktivlov/#c6578 Lokaliseret d.
24.05.2015

http://samfnuwebsite.systime.dk/fileadmin/filer/Tekster/Emne2/k_moe_soc_individ_s
amf.pdf Lokaliseret d. 27.05.2015
Side 44 af 48

Dahl, K., M., & Jackobsen, V. (2005): Køn, Etnicitet og barrierer for integration.
Lokaliseret d.25.05.2015 på: http://www.sfi.dk/resume_k%C3%B8n_etnicitet_og_barrierer_for_integration-3497.aspx

http://www.socialjura.dk/content-storage/love/aktivlov/ . Lokaliseret d. 22.05.2015

Andersen, I., H., ( 9. juni. 2014): Jobcentre bruger mest tid på bureaukrati. Lokaliseret
d. 25.05.2015 på: http://www.ugebreveta4.dk/jobcentre-bruger-mest-tid-paabureaukrati_19713.aspx

http://www.liniens.dk/frivillig-marhaba Lokaliseret d. 25.maj.2015
Bilag 1

Interviewguide til kvinderne
1. Hvilket land kommer du fra?
2. Hvor gammel er du?
3. Er du gift? Har du børn?
4. Hvornår kom du til Danmark?
5. Hvilken uddannelse har du fra dit hjemland?
6. Har du arbejdet før i Danmark, altså inden du blev køkkenansvarlig?
7. Hvad er det du mener med, at jeg har nogle ting?
8. Hvad var det for et ord du havde sagt?
9. Hvorfor har du ikke valgt at tage en anden retning, altså ikke kun med børn?
10. Hvor lang tid har du arbejdet her i " Send flere krydderier"?
11. Hvad har du arbejdet med i dit hjemland?
12. Hvad siger din mand til at du kommer ud på arbejdsmarkedet?
13. Hvilke opfattelser har du haft inden du kom til DK og efter?
14. Hvad er din plan i DK?
15. Hvordan var din integrationsproces i Dk? Var det svært eller ej og hvorfor?
16. Hvor stort er dit netværk og hvem består det af?
17. Har dit netværk været gavnligt for dig?
18. Aktivering? Kan du fortælle mig lidt om aktiveringsprocessen fra start til slut?
19. Har du haft lyst til at komme ud på arbejdsmarkedet inden din søn blev dræbt?
Side 45 af 48
20. Hvilke faktorer forhindrer dig i at komme ud på arbejdsmarkedet?
21. Har du udarbejdet et cv og været på jobcenteret?
22. Har du fået en udtalelse fra dine tidligere praktikker eller job? Hvorfor ikke
23. Hvilken betydning har det for dig, hvis kommunen oplyser dig om, at din
kontanthjælpe vil blive reduceret?
24. Hvilken rolle spiller dig sagsbehandler i din proces med at komme ud på
arbejdsmarkedet?
25. Har du ideer til hvad arbejdsmarkedet kræver?
26. Hvad forstår du ved de ord kontanthjælp?

Interviewguide til socialrådgiver
1. Kan du lige præsentere dig?
2. Hvad går dit arbejde ud på?
3. Hvad er formålet med indvandrerkvindecentret?
4. Hvor mange års erfaringer har du med indvandrerkvinder?
5. Hvordan oplever du at arbejde med målgruppen? Beskriv disse kvinder
6. Hvilke faktorer, synes du har størst betydning for at målgruppen ikke kommer ud på
arbejdsmarkedet?
7. Hvad synes du kvindernes behov er?
8. Indvandrerkvinderne på jeres center har udviklet bl.a. deres netværk nogenlunde via
at mødes med andre kvinder. Hvilke fordele og ulemper ser du ved de
indvandrerkvinders relationer til deres netværk?
9. Hvordan ser du samarbejdet mellem jer og jobcentret?
10. Hvilken rolle spiller målgruppens familie?
11. Hvordan tror du, at vi som kommende socialrådgivere kan hjælpe disse kvinder?
Side 46 af 48
12. Kan disse kvinder blive integreret på arbejdsmarkedet på trods af sproglige barrierer?
13. Hvordan synes du, at de aktiveringer som indvandrerkvinder har været igennem kan
blive mere effektive?
14. Kræver målgruppen overhovedet en speciel måde at kommunikere på? Hvis ja
hvorfor og hvordan skaber I god kommunikation med målgruppen?
15. Hvilket indtryk giver kvinderne, når de afslutter deres forløb hos jer?

Interviewguide med til jobkonsulent
1. Hvad går dit arbejde ud på?
2. Hvordan oplever du at arbejde med målgruppen?
3. Hvilke faktorer, synes du har mest betydning for at målgruppen ikke kommer ud på
arbejdsmarkedet?
4. Hvad synes du kvindernes behov er?
5. Indvandrerkvinder på jeres center har nogenlunde udviklet bl.a. deres netværk via at
mødes med andre kvinder. Hvilke fordele og ulemper ser du ved de
indvandrerkvinders relationer til deres netværk?
6. Hvordan tror du, vi som kommende socialrådgivere kan hjælpe målgruppen?
7. Hvad er fordele og ulemper ved aktivering?
8. Kræver målgruppen overhovedet en speciel måde at kommunikere på? Hvis ja
hvorfor
Hvem har vækket dem?
Synes du, at tørklæde forhindrer kvinder i at komme på arbejdsmarkedet?
Side 47 af 48
Side 48 af 48

Indvandrerkvinder og integration på det danske

Transcription

Similar documents

Slides fra Pierre Bourdieu

Plejeplan - Amager Strandpark

Referat fra Børneårsmødet 2015 - Det socialt udsatte barn Afholdt på

Bourdieu og kapitalerne

Inddragelse af udsatte børn i egen sag

Nyttige telefonnumre - Kollegievejens Skole

Socialrådgiverdage 2015 - Trine Nanfeldt og Sisi Ploug Pedersen

Ny elevfløj afslutter oprindelig plan

Standarder for sagsbehandling Tidlig indsats i forhold til børn og