Ansøgning til områdefornyelse i Kulbanekvarteret

Transcription

Ansøgning til områdefornyelse i Kulbanekvarteret
Ansøgning til områdefornyelse i
Kulbanekvarteret
April 2015
Ansøgning til Ministeriet for By Bolig og Landdistrikter
om områdefornyelse i København.
Indsendt 8. april 2015
Kontakt
Område- og byfornyelse
Byens Fysik
Teknik- og Miljøforvaltningen
Københavns Kommune
Ansøgning om reservation af udgiftsramme til
områdefornyelse 2015
Nyere boligområder med store sociale problemer
Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer)
Ansøgningsfrist onsdag den 8. april 2015
Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. e-mail til: [email protected]
Skriv ”Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2015” i emnefeltet.
Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet.
Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes. ”Ikke relevant” er dog et muligt svar, hvis
spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet.
Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer.
Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v.
HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område.
1
1. Titel på beslutning om områdefornyelse
OMRÅDEFORNYELSEN KULBANEKVARTERET
– forbindelser og attraktioner
2. Kommunens adresse
Navn på kommune: Københavns Kommune
Gade/vej og nr.: Islands Brygge 37
Postnr.: 2300
By: København S
3. Kontaktperson i kommunen
Navn: Christian Kahr Andersen
Titel: Specialkonsulent
Telefon: 20 35 49 26
E-mail: [email protected]
4. Ansøgt udgiftsramme
Beløb i alt ekskl. moms:
10.000.000
kr.
2
KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BOLIGOMRÅDE, DER SØGES
OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL
5. Overordnet beskrivelse af det valgte boligområde
Indsæt kort over området eller henvis til bilag med kort:
Kulbanekvarteret ligger i Københavns bydel Valby og afgrænses mod vest af Vigerslevvej, mod
nord af Vigerslev Allé, mod nordøst af S-togsbanens Linie F og mod syd af et villakvarter og
Holbækmotorvejen (for flere billeder og kort over området se bilag 1 og 2).
Søges der om områdefornyelse til et helt kvarter, boligområde eller en del heraf?
Afgrænsningen af Kulbanekvarteret dækker et mindre kvarter bestående af flere selvstændige
boligområder. Nogle mindre dele i kanten af området er medtaget for at kunne arbejde med
områdets struktur og skabe forbindelser til de omgivende kvarterer og deres attraktioner.
3
HVAD ER BEGRUNDELSERNE FOR DEN VALGTE GEOGRAFISKE
AFGRÆNSNING AF OMRÅDET?
Kulbanekvarteret ligger i et af de seks udsatte byområder i København, der blev udpeget i
forbindelse med Københavns Kommunes ”Politik for udsatte byområder” (2011). Et udsat
byområde har en række sociale og fysiske udfordringer, som er mere udtalte end i resten af
København. Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune har en vision om, at de udsatte
byområder skal løftes til Københavnerniveau, når det gælder uddannelse, beskæftigelse, kultur- og
fritidsliv, tryghed og sundhed.
Kulbanekvarteret har været på listen over områder med et særligt behov for områdefornyelse i en
årrække, men på grund af dets store andel af almene boliger har Københavns Kommune vurderet
chancerne for at opnå støtte fra ministeriet for små. I anledning af ændringerne af
byfornyelsesloven og for at sikre vigtig timing med anlægget af Ringstedbanen ansøger
kommunen nu om en områdefornyelse i Kulbanekvarteret.
I kvarteret er der store sociale udfordringer med bl.a. lav uddannelsesgrad, indkomstniveau og
arbejdsmarkedstilknytning samt høj utryghed. Kvarterets sociale udfordringer bliver særligt
problematiske, fordi kvarteret i så høj grad er isoleret fra den omkringliggende by.
Kulbanekvarteret ligger i udkanten af København og er præget af massive fysiske barrierer både
eksternt til den omkringliggende by og internt på tværs af kvarteret.
Kvarteret er afskåret fra den omkringliggende by i kraft af, at det mod syd er indhegnet af et højt
hegn mod villakvarteret. Mod nord og vest ligger store trafikerede veje, og mod nordøst skaber Stogsbanen og Vigerslev Station en barriere mellem kvarteret og det resterende Valby. Kvarteret er
meget isoleret og udgør et sted, hvor man kun færdes eller kender, hvis man er beboer eller har et
ærinde i området. De lokale kommunale og ikke-kommunale aktører har alle tilkendegivet, at en
stor udfordring for udviklingen af kvarteret er omverdenens manglende kendskab til kvarteret.
Det ses bl.a. ved, at tidligere forsøg på at udvikle byrum og institutioner ikke er lykkedes
realiseret.
Derudover er kvarteret præget af interne fysiske barrierer også på tværs af selve området. Større
bebyggelser og industri fremstår indhegnede og isolerede fra boligområderne, ligesom
boligområderne hver især er indhegnede og isolerede fra hinanden. Videre kommer den nye
Ringstedbane til at gennemskære området, hvilket i øjeblikket skaber en uigennemtrængelig
byggeplads ned gennem kvarteret, og som inden for de næste par år vil danne en lang banevold i
højt terræn med betydelig risiko for at forstærke de eksisterende interne barrierer i området - med
mindre der gøres en indsats for at gøre arealet til en attraktion.
På trods af og i kraft af Kulbanekvarterets mange fysiske barrierer rummer området store
potentialer for at skabe nye fysiske forbindelser og attraktioner, der vil gøre kvarteret til en
4
eftertragtet og velintegreret del af byen og dermed øge sammenhængen mellem Kulbanekvarteret
og det resterende København.
Inden for de næste år skal området omkring Grønttorvet undergå en omfattende byudvikling med
investeringer for mellem 6-7 mia. kr. Der er oplagte potentialer i at koble Kulbanekvarteret på
denne udvikling og integrere områderne med hinanden. I den forbindelse kan arealet over
jernbanetunnellen udvikles, så det fremhæver en grøn forbindende kile fra Grønttorvet ned til
Vigerslevparken (se evt. bilag 1 for illustrerende kort).
Visionen er, at områdefornyelsen i Kulbanekvarteret skal understøtte transformationen af det
gamle industrikvarter fra udsat til attraktivt byområde og sikre et markant fysisk løft.
Områdefornyelsen har en vigtig rolle som platform for koordinering af planer og projekter. Der
skal udarbejdes en helhedsorienteret strategi for området, som sammentænker de mange
igangværende og kommende indsatser i området.
Områdefornyelsen vil arbejde ud fra to strategiske træk:
1) At gøre det udsatte område mere velfungerende og skabe attraktioner og aktiviteter i selve
området til gavn for beboere både i og udenfor området.
2) At skabe sammenhæng og koble området til det omkringliggende kvarter – heriblandt fysiske
forbindelser til udviklingsområderne, de rekreative grønne områder samt idræts- og
kulturtilbuddene, men også at arbejde med den mentale integrering af kvarteret.
GIV EN KORT KARAKTERISTIK AF BOLIGOMRÅDET OG
UDFORDRINGERNE I BOLIGOMRÅDET:
Området er udfordret både set i et socialt og fysisk perspektiv.
Et socialt udsat område
Området er socialt udsat på flere parametre, herunder:
- Lav uddannelsesgrad, mange personer har ikke en uddannelse.
- Lav indkomst, en stor andel af områdets beboere har lav indkomst.
- Lav arbejdsmarkedstilknytning, mange personer står uden for arbejdsmarkedet.
- Mange enlige forældre, mange børn vokser op med kun én forældre til at varetage
børneopdragelsen og skabe tryghed og støtte.
- Dårlig sundhedstilstand, valbyborgernes generelle sundhedstilstand er blandt de dårligste i Region
Hovedstaden - specielt når det gælder livsstilssygdomme.
- Høj utryghed, området opleves utrygt af beboere især forårsaget af dårligt planlagte byrum og
mangel på uformelle aktiviteter.
Et uplanlagt område uden sammenhæng
Området er en del af bydelen Valby/Vigerslev og er ikke planlagt efter den traditionelle bys logik
med et centrum, en blanding af boliger, butikker, erhverv mv. men som et yderområde til industri
og store monofunktionelle boligområder. Området er i dag karakteriseret ved storskalaudfordringer.
5
Valby/Vigerslev er et af de første områder i København, der blev planlagt som industriområde,
hvor industrier som f.eks. Gasværket, Spinderiet, FL Smidth og senere Grønttorvet etablerede sig.
Samtidig anlagde man store trafikårer og boligkvarterer rettet mod arbejdere og senere den
voksende middelklasse.
Med overgangen fra industrisamfund til informationssamfund oplevede bydelen et identitetsskift.
Industrien døde ud og de tilbageblevne bygninger og områder skulle finde nye funktioner. Hvor
man for de større områder som Carlsberg, FL Smidth og Grønttorvet har vedtaget masterplaner,
der skal revitalisere områderne, mangler Kulbanekvarteret at gennemgå en sådan proces, hvorfor
kvarteret er præget af manglende planer og ikke mindst manglende visioner for dets fremtidige
udvikling. Det er på mange måder et glemt område – et stykke ”udkantsby”.
Kulbanekvarteret er meget opdelt og de svageste boligområder ligger i en struktur af afgrænsede
”øer” med ringe mulighed for at hægte sig på de opgrænsende udviklingsområder. Den sociale
isolation, som opleves i Kulbanekvarteret, forstærkes af de fysiske forhold, hvor selv
forbindelserne til ellers nærliggende attraktive områder som Valbyparken, Valby Idrætspark og
Valby bymidte forekommer begrænset eller ikke-eksisterende.
Der er behov for at skabe sammenhæng i kvarteret – fysiske forbindelser og forbedringer, der
understøtter en positiv social udvikling i området bl.a. gennem inddragelse af lokale aktører og
facilitering af samarbejde på tværs. Det er vigtigt at gøre området til en attraktiv del af København
og sikre, at området relaterer sig til den resterende by og ikke isoleres i udkanten.
ANTAL BEBOERE I DET VALGTE BOLIGOMRÅDE:
2.629
6. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i
det valgte boligområde
Bebyggelsesstruktur og boligforhold:
Beskriv hvad der karakteriserer bebyggelsesstrukturen i det valgte boligområde (f.eks.
karréer, stokke, punkthuse, rækkehuse eller andet). I hvor høj grad er der tale om et område,
som er præget af store og monotone bebyggelser, som er mere eller mindre isoleret fra den
øvrige by og langt fra bymidte og servicefunktioner?
Storskala-udfordringer
Overordnet er bebyggelsesstrukturen karakteriseret ved kontrasten mellem den tætte lave
bebyggelse og de monotone almene boligafdelinger i storskala med store åbne friarealer samt store
trafikale årer, der indrammer og skærer igennem kvarteret.
De to almene boligområder ligger på en gammel gasværksgrund. Oprindeligt var der planer om at
anlægge en motorvej, der skulle forbinde den brede del af Vigerslev Allé med Holbækmotorvejen,
hvilket betød, at Gasværksgrunden blev delt i to på langs, mens grundene på begge sider af det
planlagte motorvejsbælte blev solgt fra til de almene boligselskaber og et par virksomheder.
Området bærer i dag præg af, at grundene i sin tid blev solgt fra uden en samlet planlægning af
6
områdets struktur, og af at der ikke har været eller er en strategi for at skabe sammenhæng på
tværs af det gennemskærende område, der i sin tid blev reserveret til motorvej, og nu i stedet tager
form som tunnel for den kommende Ringstedbane.
De to almene boligafdelinger, der er placeret på hver sin side af banen, er opført i 1968 som
modernistisk montagebyggeri i beton og opleves som store og monotone. Den ene, Henriksgården,
består af syv selvstændige blokke i fire etager med familieboliger og fremstår nedslidt. Mellem
blokkene ligger større rekreative friarealer. Den anden, Hornemanns Vænge, består af seks
selvstændige blokke, som alle har været omfattet af en fysisk helhedsplan, der blev afsluttet i 2014,
her er der bl.a. blevet etableret nye klimaskærme, og selve bygningerne fremstår derfor
tidssvarende, mens de fritliggende fællesarealer og selve strukturerne stadig er præget af
storskala-udfordringer. I forlængelse af de almene boligafdelinger på begge sider af banen er der
et par blokke med ejerlejligheder og derudover en mængde lavt byggede børneinstitutioner, hvis
bygninger og udearealer alle fremstår nedslidte. I forlængelse af Henriksgården står et tomt
plejehjem og bidrager til områdets nedslidte og forsømte udtryk. For enden af banetunnelarealet
ligger der desuden en klynge husvildebarakker kaldet Finnebyen.
Vigerslev Allé afgrænser de almene boligområder og baneområdet mod sydvest, og på nordøstsiden af Vigerslev Allé ligger to mindre forsamlinger af huse ejet af to forskellige andelsforeninger:
en rækkehusbebyggelse kaldet ”Hønsehusene” samt nogle oprindeligt midlertidige
husvildeboliger i træ. Rækkehusene blev opført i 1939 af Københavns Kommune og blev i 90’erne
købt af andelsboligforeningen. Bebyggelsen er præget af datidens idealer om lys, luft og grønne
arealer og har et enkelt funktionalistisk inspireret formsprog. Bebyggelsen er blevet totalrenoveret
og fik i den forbindelse tilføjet en ekstra etage. De små enfamiliehuse i træ blev oprindeligt opført i
1947 for at afhjælpe boligmanglen efter krigen. Husene er efterfølgende blevet istandsat og
moderniseret af ejerne. Begge bebyggelser er vurderet som havende høj bevaringsværdi (SAVE
værdi 3).
Karakteristisk for kvarteret er, at især de almene boligafdelinger (Hornemanns Vænge og
Henriksgården) ligger afskåret fra resten af byen. De trafikale barrierer forstærkes således af
bygningsstrukturen samt afspærringer med hegn, der gør det besværligt og flere steder umuligt at
krydse og bevæge sig rundt i området.
Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene (f.eks. almene lejeboliger, private lejeboliger,
andelsboliger og ejerboliger) og hvem administrerer boligerne i området:
De almene boliger dominerer
Der er en overvægt af almene lejeboliger, mens der er meget få private lejeboliger. Den ene store
afdeling, Henriksgården, hører under HAB2, som administreres af DAB, og har 392 lejligheder.
Hornemanns Vænge rummer 288 lejligheder og hører under PAB. Derudover er der den lidt
mindre og nyere afdeling, Vigerslevgård med knap 100 lejligheder og som administreres af AKB.
Dertil er der tre blokke med ejerlejligheder i ejerforeningen Centerparken. I området vest for
Vigerslev Allé ligger to andelsforeninger med enfamilieshuse og rækkehuse, og i den sydligste del
af området ligger en stribe af villaer (ejerboliger).
7
Ejerforhold
Kulbanekvarteret (antal)
Kulbanekvarteret (pct.)
København (pct.)
Almene lejeboliger Private lejeboliger Ejerboliger
Andelsboliger Off. ejet
I alt
711
41
154
53
87
1046
68,0 %
3,9 %
14,7 %
5,1 %
8,3 %
100 %
20,1 %
26,4 %
19,1 %
32,7 %
1,7 %
100 %
Kilde: Det socioøkonomiske Københavnerkort, 2014
Er boligsammensætningen ensidig i retning af mange almene boliger? Er der behov for boliger
med andre ejerformer?
Andelen af almene boliger overstiger Københavns Kommune målsætning om 20 pct. almene
boliger. Der er potentiale for at arbejde med skalagraduering og fortætning, og dæmme op for de
bratte overgange fra lav og tæt bebyggelse til storskalabebyggelserne. I den forbindelse kan man
også arbejde med blandede ejerformer i nybyggeri i samarbejde med grundejerne og sætte de
fritliggende udearealer i spil til nye formål.
Er der problemer med at få genudlejet fraflyttede boliger? Er der faldende efterspørgsel fra
boligsøgende, som resulterer i tomme lejligheder i perioder med faldende efterspørgsel?
Der er ikke tegn på faldende efterspørgsel på boligerne i Kulbanekvarteret, hvilket kan forklares
med de relativt billige boliger og den generelle store tilflytning til København, som presser
efterspørgslen på boliger op i hele Københavns Kommune.
Hvis der er øvrige forhold vedrørende boligområdets boliger og boligejendomme, som er
væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:
Henriksgården er præget af en usikker situation, der er skabt af, at den almene boligafdeling i sin
tid ikke gjorde brug af tilbagekøbsretten, og der derfor er hjemfaldspligt på grunden i 2035.
Henriksgården har derfor svært ved at optage de fornødne lån til at renovere og modernisere
ejendommene og er af den grund ikke blevet renoveret siden opførelsen i 1968.
ERHVERV, DETAILHANDEL OG ERHVERVSEJENDOMME:
Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel, der er i området:
Manglende karaktergivende erhverv
Kulbanekvarteret rummer ifølge virksomhedsdatabasen 143 virksomheder, institutioner og
foreninger. Heraf består langt størstedelen af enkeltmandsvirksomheder og andre mindre
virksomheder. I den anden ende af spektret er CSC Danmarks hovedkvarter samtidig beliggende i
området med omkring 1000 medarbejdere. Den sidste fjerdedel består af institutioner og
foreninger, der fordeler sig på en større gruppe af offentlige institutioner samt den lokale
genbrugsstation (Kulbanevej Genbrugsstation) og Vigerslev Kirke, og en række boligforeninger og
almene boligselskaber samt faglige og frivillige foreninger.
8
Virksomheder, institutioner og foreninger
Virksomheder total
Heraf enkeltmandsvirksomheder
Heraf anpartsselskab og andre virksomhedstyper
Heraf CSC Danmark
Institutioner og foreninger total
Heraf offentlige institutioner
Heraf genbrugsstation
Heraf Vigerslev Kirke
Heraf boligforeninger og almene boligselskaber
Heraf faglige og frivillige foreninger
I alt
Antal
Pct.
106
72,2 %
63
44,1 %
38
26,6 %
5
3,5 %
37
27,8 %
13
9,1 %
2
1,4 %
2
1,4 %
9
6,3 %
11
7,7 %
143
100 %
Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase, 2014
De mange enkeltmands- og mindre virksomheder er jævnt fordelt i boligområderne, og ligeledes
er institutioner, beboelse og foreninger spredt udover kvarteret. I den nordøstlige del af ligger
CSC’s hovedkvarter på en stor grund, grænsende op mod den lokale genbrugsstation.
Over halvdelen af Kulbanekvarterets 106 virksomheder tilbyder en form for service- eller
tjenesteydelser, herunder taxa-kørsel og rengøring, samt rådgivning og konsulentydelser, særligt
indenfor IT (se nedenstående tabel).
Detailhandlen er sparsom og fysisk koncentreret ved butikscentret Centerparken i det sydvestlige
hjørne af kvarteret. Centerparken tilkøres, i Banedanmarks anlægsperiode, via Vigerslevvej, hvor
man som tilkørende mødes af en lille grill-bar på højrehånd, en tankstation på venstrehånd og i
forlængelse af den, et butikscenter med tilhørende parkering på et større asfalteret areal, der
indrammer centeret. I centeret – og med facade mod det omkringliggende areal, ligger et større
supermarked, en lokal bodega og et pizzeria. Inde i centeret findes der en større møbelforretning
samt en genbrugsbutik. Derudover ligger der en autohandler på Vigerslev Allé.
Der er 12 produktions- og håndværksvirksomheder, som primært består af enkeltmandsvirksomheder indenfor gulvlægning, el-installation, tømrer/snedker, smedearbejde og
malervirksomhed. Dertil kommer et par mindre entreprenørvirksomheder og fremstilling af kødog bageriprodukter samt møbler. Disse virksomheder er spredt i områderne rundt om de almene
boligselskaber, der derimod danner ramme om størstedelen af de mange børneinstitutioner.
Virksomhedernes brancher
Service- og tjenesteydelser
Handel
Produktion og håndværk
Sundhed (læger mv.)
Andet
Virksomheder i alt
Antal
Pct.
63
59,4 %
13
12,3 %
12
11,3 %
4
3,8 %
14
13,2 %
106
100 %
Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase, 2014
9
Er der erhvervslokaler, som det er svært at udleje?
Uddøende butikscenter
Kulbanekvarteret er domineret af beboelse, og de få erhvervslokaler, der præger gadebilledet, er
koncentreret omkring butikscentret Centerparken. Her har et butikslokale stået tomt i længere tid
og detailhandlen er hårdt ramt af de mobilitetsmæssige udfordringer, som byggepladsen langs
Kulbanevej skaber for områdets beboere.
Er der behov og mulighed for at etablere yderligere erhverv?
Et boligområde med sparsomt erhverv
Som tidligere nævnt rummer Kulbanekvarteret meget få synlige erhverv på trods af at, der findes
en del virksomheder i kvarteret.
Det sparsomme synlige handelsliv udfordrer kvarteret, idet dets fravær præger gadebilledet.
Kvarteret er domineret af lukkede facader i gadeplan, som er med til at skabe utryghed samt
underminere kvarterets identitet og sammenhæng. En områdefornyelse skal derfor arbejde på
både at tiltrække synligt erhverv og synliggøre de allerede eksisterende virksomheder i kvarteret.
Udover at øge erhvervsaktiviteten i kvarteret vil de synlige erhverv og kunderelaterede aktiviteter
i kvarterets stueetager skabe liv og naturlig overvågning, der vil gøre kvarteret mere trygt og
mindre kedeligt at opholde sig i.
Butikscentret Centerparken står, som tidligere nævnt, halvtomt og rummer en mulighed for at
blive revitaliseret og gjort attraktivt så der skabes plads til mere detailhandel i kvarteret. De store
parkeringsarealer danner sammen med Kulbanevej en barriere til det omkringliggende kvarter.
En områdefornyelse vil skabe bedre forbindelser mellem centret og de omkringliggende
boligområder. Særligt skal den kommende Kulbaneparken ved hjælp af forbindelser og
sammenhængende flader integrere centret med omgivelserne.
En områdefornyelse vil konkret kunne arbejde med at påvirke boligselskaberne og
afdelingsbestyrelsen i de almene bebyggelser til at tænke de boligadministrative funktioner ind
som en aktiv del af gadebilledet, således at vaskeri, ejendomsfunktionær, beboerhus mv. åbnes
mod gaden og bliver synlige rum i kvarteret med transparente facader og iøjefaldende
udsmykninger.
Er der erhverv i området, som kan spille en positiv eller negativ rolle i områdets udvikling?
Fra isoleret og utilgængeligt til et identitetsskabende aktiv
Kulbanekvarterets mange mindre virksomheder er virksomhedstyper, der ikke er direkte synlige i
kvarteret, men der er et potentiale for at involvere dem i en samlende udvikling af kvarteret. En
områdefornyelse vil for eksempel kunne arbejde for at synliggøre dem for hinanden og for
omverdenen, eksempelvis ved at arbejde for at etablere kontorfællesskaber i lokaler med
transparente facader mod gaden.
10
De større erhverv i området er kendetegnet ved at isolere sig markant fra boligområderne. CSC’s
datacentral optager et stort indhegnet og overvåget areal, som fylder meget i kvarterets landskab,
og er utilgængeligt for områdets beboere. Ligeledes ligger Den Russiske Handelsdelegation
indhegnet. De to store bygninger er med til at skabe fysiske barrierer i kvarteret, og en
områdefornyelse vil kunne arbejde for at de store erhvervsbygninger bliver et identitetsskabende
aktiv for kvarteret. Eksempelvis ved at indgå samarbejder med de store virksomheder om at
nedbryde hegnene omkring dem eller udsmykke bygningerne, så de giver noget igen til kvarteret.
Man vil derudover kunne arbejde for at gøre CSC til en social ressource i kvarteret, og eksempelvis
indgå samarbejder med den store virksomhed, om at oprette lokalt rettede praktikpladser,
erhvervsmentorordninger og lignende tiltag, der vil kunne medvirke til at løfte nogle af de mange
uden erhvervsuddannelse og arbejde i kvarteret.
På nuværende tidspunkt er institutionernes rammer og faciliteter utilgængelige for områdets
beboere – de er overvågede og afspærrede. Der er potentialer i at opbygge en kultur for at åbne
institutionernes områder op og integrere dem i det offentlige rum i området. Herunder er skolen et
klart potentiale.
Hvis der er øvrige forhold vedrørende områdets erhverv, som er væsentlige at fremhæve,
beskriv dem venligst her:
Ikke relevant.
TRAFIKFORHOLD, INFRASTRUKTUR OG BYRUM:
Beskriv om der er problemer i forhold til trafikforbindelserne til den øvrige by (er der f.eks.
offentlig transport i ydertimerne):
Ringe forbindelser
Området er på nuværende tidspunkt præget af byggepladsen for den kommende Ringstedbane og
omlægning af veje i forlængelse heraf. Det betyder, at der aktuelt ikke er de nødvendige
busforbindelser ind og ud af kvarteret. I princippet ligger området stationsnært, men der er ringe
forbindelser til Vigerslev Allé Station, for bløde trafikanter, hvilket også var tilfældet før
etableringen af Ringstedbanen. Begge almene boligområder har få veje ind i området for både
bilister, cyklister og gående, hvilket bidrager til deres isolation.
Beskriv om der i boligområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet
trafikbelastning, trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for
bløde trafikanter m.v.:
Nedprioriterede bløde trafikanter og trafikstøj
Generelt betyder de fysiske strukturer, at de bløde trafikanter ledes ud på de større trafikerede veje
og infrastrukturen tilgodeser primært bilister, mens de nære og rolige forbindelser er
underprioriteret. Mest nødvendigt er det derfor, at forbedre forholdene for de bløde trafikanter.
11
Vejprofilen på Kulbanevej er meget bred, hvilket medvirker til, at mange biler kører for stærkt.
Derudover er Vigerslev Allé og Vigerslevvej meget trafikerede.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj er Lden = 58 dB. Boliger som er belastet med
vejstøj over dette niveau kaldes støjbelastede, og boliger, der er belastet med over 68 dB, kaldes
stærkt støjbelastede (se støjkort i bilag 1, side 2). 164 boliger i området svarende til 16 pct. er enten
støjbelastede eller stærkt støjbelastede på grund af trafik.
Derudover forventes den nye Ringstedbane at medføre yderligere støjgener fra tung godstransport
– særligt hvor banerne kommer til at krydse hinanden ved Vigerslev Allé Station. Støjforureningen
kan have store sundhedsmæssige konsekvenser i et område, der i forvejen ligger lavt, hvad angår
fysisk og mental sundhed (Københavns Kommune, sundhedskonsekvensvurdering, 2012).
Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i
boligområdet:
Forsømte arealer og manglende mødesteder
Arealet over den kommende banetunnel har et særligt behov for forskønnelse. Arealet ligger
mellem de to almene boligafdelinger og har de seneste mange år ligget hen som åbent græsareal
uden vedligeholdelse. Der blev på privat initiativ etableret boldbaner, som har dannet rammen for
Rikken Boldklub. Det er aftalt med Banedanmark, at der lægges et 50 cm muldlag på arealet, når
tunnelen er færdigetableret og at boldbanerne reetableres herpå, men for det resterende store areal
er der ingen øvrige planer for anlæggelsen. På grund af banetunellen bliver arealet løftet nogle
meter over gadeplan og vil således komme til at danne en vold, der kan komme til at virke som en
yderligere barriere i området. Der er derfor et stort potentiale, med både et fysisk og socialt afkast,
i at omdanne arealet til en sammenhængende og attraktiv rekreativ park med aktiviteter for både
børn, unge og voksne. Hermed kan skabes vigtige attraktioner og mødesteder både for beboere i
og udenfor Kulbanekvarteret (se bilag 1, side 3 for kort over banen og tunnellens forløb gennem
kvarteret)
Af andre offentlige byrum med behov for forskønnelse kan nævnes et mindre forsømt og
udefineret areal ud til Vigerslev Allé, samt to offentlige legepladser, som begge er nedslidte.
Derudover er der potentiale for, at en områdefornyelse kan indgå samarbejder med de almene
boligafdelinger om at udvikle de store grønne friarealer og med butikscenteret om at udvikle
arealet omkring Centerparken.
Hvis der er øvrige forhold vedrørende boligområdets fysiske forhold, som er væsentlige at
fremhæve, beskriv dem venligst her:
Skybrudssikring og klimatilpasning
Hofor har gang i en række projekter omkring klimatilpasning i Kulbanekvarteret, herunder
genopretning af vandmiljøet i Harrestrup Å i Vigerslevparken og etablering af regnvandsbassiner
ved Ringstedbanen. I den forbindelse er der også indledt dialog med omkring boligforeningen
Hornemanns Vænge omkring en omfattende klimasikring af området. Områdefornyelsen vil have
til opgave at indgå i processerne og samarbejde omkring de overfladiske løsninger og indtænke
klimatilpasning i byrummene samt sørge for borgerinddragelse (se også punkt 8 og 12 for
konkrete potentialer og projekter).
12
7. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt
foreningslivet i det valgte boligområde
BEFOLKNINGSUDVIKLING:
Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte boligområde de seneste år
(f.eks. høj fraflytningsfrekvens eller manglende tilflytning):
Lokale beboere i flere generationer
Ifølge det København Kommunes statistik for 2014 var nettotilflytningen til området på 111
personer svarende til 3,6 pct. i forhold til middelfolketallet. Kulbanekvarteret er dermed ikke
præget af massiv fraflytning. Det er karakteristisk for kvarteret, at beboerne ofte bor inden for
samme boligområde i flere generationer, hvilket både kan anskues som et potentiale og en
udfordring. I Kulbanekvarterets tilfælde tyder det på, at udviklingen er stagneret.
Beskriv beboersammensætningen i området (f.eks. forholdsvis
minoriteter og/eller personer på overførselsindkomster):
mange
ældre,
etniske
Lav indkomstgruppe
Beboersammensætningen i Kulbanekvarteret er præget af en overvægt af ældre. Særligt
aldersgruppen 18-39 år er underrepræsenteret i forhold til niveauet for København, hvilket også
afspejles i, at der er forholdsvist få studerende i sammenligning med gennemsnittet for København
(14 pct. ift. 23 pct.). Det vidner om, at det er svært at fastholde unge, som vælger boligområdet fra,
når de flytter hjemmefra. Samtidig er det svært at tiltrække denne aldersgruppe fra den
omkringliggende by.
Samlet set er der mange beboere med lav indkomst (43 pct. ift. 36 pct. i hele København). Men
området dækker også over store interne variationer. Vigerslev Allés opdeling af Kulbanekvarteret
i almene boligområder mod øst og andelsboligområder mod vest viser sig også i sociale skel, der
betyder, at borgere, der lever og bor indenfor meget kort afstand til hinanden, har meget
forskellige økonomiske vilkår. Mens kvarteret vest for Vigerslev Allé har lige så stor en andel af
beboere i den høje indkomstgruppe som hele København (42 pct.), gælder det kun for 27 pct. af
beboerne på østsiden af Vigerslev Allé. På samme måde er borgere med ikke-vestlig herkomst
overrepræsenterede på østsiden med 40 pct. mod 15 pct. på vestsiden, som i øvrigt er det samme
for København samlet set.
Kulbanekvarteret
København
0ver 50 år
30 %
18-39 årige
33 %
Studerende
14 %.
24 %
45 %
23 %
Lav indkomst
Ikke vestlig herkomst
43 %
35 %.
36 %
15 %
Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune, 2012
13
Beskæftigelse:
Beskriv hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte boligområde:
Mange uden for arbejdsmarkedet
En stor del af beboerne i området står uden for arbejdsmarkedet (29 pct.). Det skyldes
hovedsageligt, at der er væsentligt flere ressourcesvage ledige, idet der er flere aktivitetsparate
kontanthjælpsmodtagere og aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp end i resten af
København. Tilmed er der dobbelt så mange på førtidspension som gennemsnittet i hele
København. Ledigheden for de mere ressourcestærke grupper såsom dagpengemodtagere og
jobparate kontanthjælpsmodtagere er på samme niveau som i København generelt.
Kulbanekvarteret
København
Udenfor arbejdsmarkedet
Kontanthjælpsgrad
Førtidspensionister
28 %
7%
6 %.
17 %
5%
3%
Kilde: BIF og det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune, 2012
SOCIALE UDFORDRINGER:
Beskriv om der er sociale problemer i det valgte boligområde, og om der er behov for sociale
indsatser:
Et socialt udsat område
Kulbanekvarteret er kendetegnet ved en koncentration af socialt udsatte borgere. Kvarteret er
præget af social isolation fra den omkringliggende by samt tegn på, at kvarteret ikke er et sted, der
vælges til i generationer af lyst, men af nød.
Kvarteret rummer derudover en meget stor gruppe af borgere uden uddannelse. Tal fra det
Socioøkonomiske Københavnerkort viser, at det gælder for halvdelen af kvarterets beboere, mod
lidt over en fjerdedel i hele København.
I Kulbanekvarteret er der næsten dobbelt så mange enlige forældre sammenlignet med det
resterende København. Også her er det østsiden af Vigerslev Allé, der trækker tallet op med 13 pct.
ift. vestsidens 8 pct. Den boligsociale helhedsplan SURF vurderer, at det kan få den konsekvens, at
der ofte ikke er ressourcer i den enkelte familie til at børnene kan gå til fritidsaktiviteter. Det
betyder, at børnene ikke bliver integreret i det omkringliggende samfund samt mangler
aktivitetsmuligheder. Børne- og ungdomsforvaltningen får observationer fra SSP om en
bekymrende lav debutalder for kriminalitet og bekymrende adfærd blandt enkelte unge i
kvarteret. Institutionerne oplever forældre, som ikke magter at påtage sig den opdragelsesrolle,
forældre bør have.
Der bor børnefamilier, der er særligt sårbare, og som ikke i tilstrækkelig grad selv kender til eller
er opsøgende i forhold til aktiviteter og tilbud. Der er desuden mange børn og unge, der hænger
ude til sent om aftenen og er med til at skabe utryghed i området.
14
Området virker forsømt ligesom kvarterets selvforståelse er præget af en følelse af at være overset.
Via en lokal institution under Børne- og Ungeforvaltningen dokumenterede et projekt med de
unge, at mange unge i kvarteret ikke ønsker, at deres fremtidige børn skal vokse op samme sted.
Fra de regionale sundhedsprofiler er der dokumentation for, at der ofte er større grad af social
ulighed i sundhed og udsatte by- og boligområder. Det skyldes, at de områder har en højere andel
af borgere uden uddannelser eller med kort uddannelser eller er uden for beskæftigelse, end resten
af København. Det er også de grupper af borgere, der har den laveste middellevetid og færre gode
leveår med godt helbred eller uden sygdom og funktionsnedsættelse. De lever derfor med nedsat
livskvalitet som følge af kroniske sygdomme. Uligheden skyldes i høj grad rygning, alkohol og
fysisk inaktivitet.
Kvarteret har derfor behov for en styrkelse af den sociale indsats. En områdefornyelse vil sammen
med de lokale institutioner, foreninger og den boligsociale helhedsplan SURF have fokus på at
styrke aktivitetsmulighederne for kvarterets beboere blandt andet med fokus på børn og unge.
Med inspiration fra tidligere projekter skal den ældre befolkningsgruppe også tænkes med i
udviklingen og designet af nye byrum. Områdefornyelserne Centrale Vesterbro og Gl. Valby har
tidligere arbejdet med, hvordan man sikrer ældres deltagelse i byfornyelsesindsatser blandt andet
med fokus på sundhed i ældrelivet, hvilket der kan bygges videre på i en ny områdefornyelse.
Områdefornyelsen vil arbejde på at opgradere de fysiske rammer for aktiviteter i kvarteret, samt
forankre den fremtidige brug af faciliteterne gennem dialog med både børn, forældre og ældre
samt i konkrete samarbejdsaftaler med kvarterets foreninger og institutioner. Områdefornyelsens
indsats for at opgradere de fysiske rammer vil både omhandle offentlige arealer, private arealer
med offentlig adgang samt de lokale institutioners udearealer.
Kulbanekvarteret
København
Ingen uddannelse
50 pct.
Enlige med børn
11 pct.
28 pct.
6 pct.
Kilde: Det Socioøkonomiske Københavnerkort, Københavns Kommune, 2012
Beskriv om området er præget af kriminalitet og hærværk:
Intensiveret behov for tryghedsskabende indsatser
Der er problemer med hærværk og mindre indbrud – især omkring de almene boligafdelinger,
hvor man i begge afdelinger har set sig nødsaget til at opsætte videoovervågning. Ifølge
lokalpolitiet er der ikke tale om alvorlig kriminalitet, men udfordringerne drejer sig primært om
de unge, som mangler aktiviteter og steder at opholde sig.
Mange mindre pladser og hjørner, der fremstår uoplyste og udefinerede, indbyder til natligt
ophold af grupper af unge mennesker, der skaber utryghed i området. Institutionerne melder, at
de unge opsøger deres udearealer udenfor institutionernes åbningstid, med hærværk til følge. Det
har fået flere institutioner til at installere overvågning. De peger ligeledes på, at de unge mangler
15
opholdssteder – selvom Ungehuset tiltrækker en del unge, mangler der et varieret tilbud, der kan
beskæftige de unge i fritiden.
Ifølge Københavns Kommunes tryghedsindeksundersøgelse, som måles hvert år, er der i distriktet
Valby Sydvest, som Kulbanekvarteret er en del af, sket en negativ udvikling på parametrene
omkring tryghed fra 2013 til 2014. Desuden føler knapt hver fjerde sig utryg ved at færdes på
udendørsarealerne i nabolaget i aften/nattetimerne i Valby Sydvest. Behovet for tryghedsskabende
indsatser er steget fra reduceret behov til intensiveret behov. Indekset viser videre en stigning i
anmeldelser for narkotika, hærværk og særligt indbrud. Antallet af indbrud er steget med 50 pct.
fra 2013 til 2014. I 2014 var der således 35 indbrudsanmeldelser pr. 1000 indbygger i
Kulbanekvarteret, mens gennemsnittet for København ligger på 15. Derudover peger indekset på,
at der er sket en stigning på parametrene vold/trusler, tyveri og narkotika. Samlet set bør der
arbejdes med den oplevede tryghed i området, og det kan med fordel tænkes ind i en
områdefornyelses projekter.
PRIVAT OG OFFENTLIG SERVICE:
Mangler der adgang til privat og offentlig service i boligområdet?
Mange børneinstitutioner, ingen kulturinstitutioner
Kulbanekvarterets offentlige tilbud er koncentreret omkring de 11 offentlige og selvejende
institutioner i kvarteret. Institutionerne fordeler sig på fem børneinstitutioner, en skole, en
specialinstitution, et rehabiliteringscenter, et botilbud samt et midlertidigt nedlagt plejehjem.
Dertil kommer fritids- og ungdomsklubben Ungehuset. Den offentlige service dækker således
kvarterets behov for pasning, ophold og pleje – indenfor institutionernes åbningstid. Bortset fra
idrætshallen i forbindelse med Lykkebo Skole, er institutionsområderne nemlig lukkede udenfor
åbningstiden.
Børneinstitutioner
Vuggestue, Børnehave og Fritidshjem Gårdstedet 57 (klynge val2)
Børnehuset Mælkebøtte (Centerparken VG og Hornemanns Vænge BH) (klynge val3)
Vuggestuen og Børnehaven Lykkebo, Højsagervej 17 (klynge val3)
Ungehuset, Vigerslev Alle 117 (klynge val3)
Fritidshjemmet Lykkebo, Kærskiftevej 21 (klynge val3)
Henriksgården Vuggestue og Børnehave, Vigerslev Allé (selvejende institution)
Skoler
Lykkebo Skole (folkeskole)
Skolefritidshjemmet Hornemanns Vænge
Specialinst. og rehabilitering
Specialinstitutionen Guldregn
Frederiksberg Kommunes Rehabiliteringsenhed Valby
Hermann Koch Gården (botilbud)
Plejehjem
Huset William (midlertidigt nedlagt)
Kilde: Københavns Kommunes Virksomhedsdatabase, 2014
Den lokale genbrugsstation tilbyder et hyppigt anvendt byttehjørne, men derudover er der ingen
offentlige kulturtilbud eller -institutioner i kvarteret, som kan samle beboerne på tværs af
generationer og interesser.
16
I en radius af under 2 km findes imidlertid en række kulturinstitutioner: Valby Kulturhus og
Bibliotek mod nordøst og Biblioteket i Kirsebærhaven mod syd (Se evt. bilag 1, side 1). Disse
kulturelle tilbud er på trods af deres afstandsvise nærhed, svært tilgængelige for
Kulbanekvarterets beboere. Ringe trafikale forbindelser og den mentale afstand til kvarterets
nærområde er en barriere, en områdefornyelse vil kunne arbejde med at nedbryde.
FORENINGSLIV:
Har I kendskab til og eventuelt samarbejde med de lokale foreninger eller organisationer i
boligområdet? Hvis ja, beskriv samarbejdet:
Mange skjulte potentialer
Fodboldklubben Rikken har været en lokalt samlende idrætsforening i kvarteret. Klubben har
rødder i Henriksgården og har haft fodboldbaner på det grønne areal, som nu er byggeplads for
Ringstedbanen. Afstanden til aktiviteter har stor betydning for de lokales deltagelse, og det er
derfor en stor gevinst for området, hvis områdefornyelse kan arbejde for at genetablere og løfte
klubben til dens tidligere status som samlingspunkt i midten af kvarteret.
Vigerslev Kirke har et aktivt menighedsråd, der udbyder en række aktiviteter, især rettet mod
kvarterets børnefamilier med bl.a. babysalmesang, legestue, musik og dans for børn.
Dertil kommer kvarteret ni boligforeninger og almene boligselskaber, som har spredte
indadvendte aktiviteter rettet mod beboere i foreningerne hver især.
Derudover er der fem faglige foreninger placeret i kvarteret, og videre fem frivillige foreninger,
som er kendetegnet ved at være snævre interessefællesskaber med indadvendte aktiviteter,
herunder Irakisk Turkmensk Kvinde Forening, en spilleforening og en spansk forening.
Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle
samt uformelle mødesteder i boligområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb:
Manglende aktiviteter for unge
Kulbanekvarteret er præget af isolerede indendørs aktiviteter, der ikke bidrager til den udendørs
stemning og tryghed. De seneste målinger for området har vist lav og faldende foreningsdeltagelse
og lav tilfredshed med kultur- og idrætsfaciliteter. Generelt, og især i øjeblikket, besværliggør
trafikale barrierer adgangen til faciliteter og sammenhængen mellem skole/arbejdsdag og
fritidsaktivitet. De sociale udfordringer særligt med unge, som står beskrevet ovenfor, viser, at der
er behov for at synliggøre de eksisterende fritidstilbud og sørge for, at de fysiske rammer
opmuntrer børn og unge til aktivitet og bevægelse både af organiseret og uorganiseret karakter samt at skabe flere mødesteder, som ikke bidrager til utryghed i området. Netop her kan arealet
over Ringstedbanen blive en aktiv medspiller.
Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i boligområdet, som er væsentlige at fremhæve,
beskriv dem venligst her:
Ikke relevant
17
8. Beskrivelse af potentialer i det valgte boligområde
Beskriv potentialer vedrørende det valgte boligområdes beliggenhed og andre
attraktionsværdier:
1. Stationsnærhed til Vigerslev Allé Station
Området ligger stationsnært, men tilgængeligheden er ringe og der er potentiale for forbedringer,
som kan gøre øge beboernes mobilitet og højne områdets attraktivitet.
2. Vigerslevparken og Valby Idrætspark
Kulbanekvarteret ligger tæt på store grønne rekreative arealer som Vigerslevparken og Valby
Idrætspark. Som tidligere beskrevet ligger der væsentlige trafikale barrierer, som mindsker
følelsen af nærheden til naturskønne arealer og idrætsfaciliteter.
3. Udviklingsområdet Grønttorvet
Udviklingsområdet Grønttorvet støder op til Kulbanekvarterets nordøstlige hjørne. Området skal
udvikles over den næste årrække til et attraktivt, moderne og grønt byområde for mange nye
beboere. Der er store potentialer i at koble Kulbanekvarteret på denne udvikling.
4. Regnvandsbassin med skaterbane
For at sikre afvanding af Ringstedbanen er der afsat midler til at opføre to større, grønne
regnvandsbassiner i 2018 ved Kulbanevej på hjørnet fra Retortvej og op til Hornemans Vænge dvs.
langs CSC's ejendom. Regnvandsbassinet kan indeholde rekreative funktioner såsom skaterbane.
Områdefornyelsen kan være med til at kvalitetssikre bassinets udformning, så det kan benyttes af
både skatere, rulleskøjteløbere, løbehjul og BMXcykler og videre blive en katalysator for dialog og
møde mellem områdets beboere samt tiltrække brugere fra andre dele af Valby og
Hovedstadsområdet.
5. Samspil med anlæg af Ringstedbanen
Ringstedbanens tunnel står færdig senest i 2017 og efterlader et uplanlagt areal, hvorpå der er
grobund for mange rekreative aktiviteter og vigtige forbindelser. Områdefornyelsen kan være med
til at skabe synergi i projekterne knyttet til anlæggelsen af Ringstedbanen og sikre et lokalt
forankret grønt område. Der er store potentialer i at lade den grønne park udnytte de potentialer,
der står beskrevet i de foregående punkter (1-4). Blandt andet ved at fremhæve den grønne kile
langs Ringstedbanen, som kan skabe en forbindelse mellem Grønttorvet og Vigerslev Allé i nord
og indkøbsmulighederne og rekreative arealer i Vigerslev Park i syd, samt at indtænke
destinationer og attraktioner – herunder skaterbanen i regnvandsbassinet.
Beskriv potentialer vedrørende det valgte boligområdes økonomiske udvikling (f.eks. mulighed
for udvikling i private erhverv og service eller offentlig service, der kan bidrage til
udviklingen):
Se punkt 3 om Grønttorvets udvikling i ovenstående afsnit om potentialer. Udviklingsområdet
Grønttorvet betyder, at der kommer mange nye borgere i nærområdet, som også medfører øget
18
behov for offentlig og privat service. Som beskrevet er det vigtigt, at Kulbanekvarteret bliver
koblet op på denne udvikling.
Beskriv andre potentialer i det valgte boligområde, som er væsentlige at fremhæve:
Ikke relevant.
9. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for
områdefornyelsen
Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for boligområdet i løbet af de fem
år, områdefornyelsen vil blive gennemført i boligområdet?
(se eksempler i vejledningen)
Visionen er, at områdefornyelsen i Kulbanekvarteret skal understøtte transformationen af det
gamle industrikvarter fra udsat til attraktivt byområde og sikre et markant fysisk løft.
Områdefornyelsen har en vigtig rolle som platform for koordinering af planer og projekter. Der
skal udarbejdes en helhedsorienteret strategi for området, som sammentænker de mange
igangværende og kommende indsatser i området.
Områdefornyelsen vil, som nævnt, arbejde ud fra to strategiske træk:
1) At gøre det udsatte område mere velfungerende og skabe attraktioner og aktiviteter i selve
området til gavn for beboere både i og udenfor området.
2) At skabe sammenhæng og koble området til det omkringliggende kvarter – heriblandt fysiske
forbindelser til nabokvartererne, herunder udviklingsområderne, de rekreative grønne områder
samt idræts- og kulturtilbuddene, men også at arbejde med den mentale integrering af kvarteret.
Konkret vil områdefornyelsen have som mål, at sikre:
IDENTITET & EJERSKAB / En følelse af medborgerskab og tilhørsforhold. At man kan påvirke
og have medbestemmelse i sit område er vigtigt for, hvordan man bruger stedet og opfører sig.
Det er en vigtig grundsten for at løfte et område. Identitet og ejerskabet i kvarteret skal derfor
styrkes og beboerne skal inddrages i at definere områdets kvaliteter, funktioner og identitet.
LIVSKVALITET & HVERDAGSLIV/ Områdefornyelsen kan være med til at sikre, at rammerne
facilliterer møder på tværs af generationer og at bylivet giver mulighed for både bevægelse og
rekreation som en naturlig del af hverdagslivet.
ÅBNING & SAMMENHÆNG / Området skal åbnes, og der skal skabes fysisk sammenhæng til
den omkringliggende by og sammenhæng i den interne planlægning af kvarteret. Området skal
relatere sig til den resterende by og ikke isoleres i udkanten.
ATTRAKTIONER & MØDESTEDER / Der skal etableres stærke byrum i kvarteret med
attraktioner, destinationer og mødesteder, som tiltrækker beboere og besøgende og skaber et flow
af folk gennem området.
19
TRYGHED / Området skal opleves trygt af beboere og besøgende. Bymiljøet har en væsentlig
betydning for kriminalitetsomfanget og befolkningens oplevelse af tryghed, som indvirker på folks
livskvalitet og måder at bruge byen på. Derfor skal tryghed indtænkes i alle områdefornyelsens
projekter.
Ovenstående mål skal udvikles og kvalificeres i forbindelse med processen med udformning af
kvarterplan, som også skal ske i samarbejde med områdets beboere og de lokale aktører.
Se punkt 12 for idéer til konkrete indsatser.
10. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen
Beskriv hvilke mulige samarbejdsparter, I gerne vil inddrage i områdefornyelsen eller allerede
samarbejder med (f.eks. beboere, virksomheder, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser,
grundejerforeninger, handelsforeninger, kulturinstitutioner, skoler eller daginstitutioner):
Kvarteret er præget af sociale og fysiske udfordringer, der kræver en bred aktørinddragelse, der
kan understøtte en positiv udvikling i området. Inddragelsen skal bidrage til samarbejder, der går
på tværs af kvarterets mange aktører, og sikre løsninger, som har fokus på kvarterets forskellige
målgrupper.
Københavns Kommune er allerede tilstede i kvarteret gennem en række institutioner og Lykkebo
Skole, som danner udgangspunktet for områdefornyelsens fremtidige indsats. I udarbejdelsen af
denne ansøgning er samtlige forvaltninger i Københavns Kommune inddraget. Den lokale viden
er indhentet fra de kommunale institutioner og Lykkebo Skole, som har et stort lokal kendskab.
I området er der en række institutioner for de mindste børn (børnehaver, vuggestuer) som
sammen med en områdefornyelse kan arbejde med at forbedre rammerne for de mindste.
De vigtigste kommunale aktører som kan samarbejde med områdefornyelsen er:
Ungehuset
Ungdomshuset er et fritidshjem og ungdomsklub med udgående medarbejdere, der koordinerer
deres indsats gennem SSP-samarbejdet. Ungehuset kan danne rammen for involvering af de unge i
områdefornyelsens indsatser.
Lykkebo Skole
Udover at være den lokale folkeskole, har den en vigtig funktion udenfor skoletid som
kulturinstitution i kvarteret. Bl.a. arrangeres der hver fredag natfodbold, hvor de unge i kvarteret
tilbydes en aktivitet som alternativ til at hænge ud i kvarterets byrum om natten. Skolens rolle som
lokal dynamo for udvikling af kvarteret vil områdefornyelsesindsatsen styrke.
Almene boligorganisationer
De almene boligorganisationer er vigtige aktører, da de har en stor del af boligudbuddet i
kvarteret og mange af kvarterets udfordringer knytter sig til de almene boliger. Boligselskabet 3B
er i gang med den boligsociale helhedsplan SURF, som omfatter Hornemanns Vænge og to almene
boligafdelinger udenfor områdefornyelsens afgrænsning. Dette er en oplagt samarbejdspartner
20
både i arbejdet med selve kvarteret, men også i arbejdet med at integrere området i det
omkringliggende kvarter. Herudover har kommunen indledt en dialog om renovering af boligerne
i boligafdelingen Henriksgården. En fremtidig fysisk helhedsplan vil områdefornyelsen
koordinere gennem kvarterplanen og den kommende lokalplan for området som kommunen har
igangsat arbejdet med.
Banedanmark
Københavns Kommune er i dialog med Banedanmark om, hvordan det grønne areal langs med
Kulbaneparken, som står færdig i 2017, efterlades, samt hvordan der skabes de bedst mulige
forbindelser gennem kvarteret. Områdefornyelsen vil bygge videre på den dialog som
lokaludvalget har haft med Banedanmark, der bl.a. har ført til, at Banedamark har afsat midler til
at støtte børne- og ungeindsatsen i kvarteret samt reetablere fodboldbaner på det grønne areal.
Grundejere i kvarteret
Grundejere i kvarteret dvs. beboere, andelsboligforeninger, vejlav og gårdlav samt private, fordi
de ejer en del af områdets veje og friarealer.
Sociale – og frivillige organisationer
Den lokale kirke er en stærk aktør og løfter mange sociale opgaver i kvarteret. Derudover findes
der nogle forskellige frivillige organisationer, som driver forskellige sociale tilbud såsom den
boligsociale lektiecafé, forældrenetværk og kvindeklub.
Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer, at inddrage borgere og andre aktører
i områdefornyelsen (f.eks. bred borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere inviteres til at
deltage eller mere selekteret borger-/aktørinddragelse, hvor I fokuserer på udvalgte
målgrupper, eller en kombination af de to modeller):
Borgerinddragelse er særdeles vigtigt, hvis områdefornyelsen skal agere som legitim aktør i
området. Områdefornyelsen skal både etablere længerevarende samarbejder med centrale aktører
(fx i form af partnerskaber), men også lave en bredere borgerinddragelse, hvor alle beboerne kan
få indflydelse på områdets udvikling. For at understøtte en mere varieret beboersammensætning
skal områdefornyelsen både have fokus på at inddrage de eksisterende ressourcesvage og
ressourcestærke beboere. Det er centralt at udvikle kvarteret, så der fortsat er plads til de enlige,
ældre og socialt udsatte men også børnefamilierne og de studerende. Det kræver en divers
borgerinddragelsesproces og i nogle tilfælde adskilte processer for forskellige grupper for at sikre
alle kan komme til orde.
Strategien for borgerinddragelse skal veksle mellem en fokuseret aktørinddragelse og bred
borgerinddragelse og vælge inddragelsesmodel på baggrund af dialog med centrale aktører i
området og en vurdering af det enkelte projekts natur, dvs. indhold, målgruppe og lokalitet.
Fokuseret aktørinddragelse
Fokuseret aktørinddragelse, hvor områdefornyelsen er i kontakt med en primær aktør eller
bestemte målgrupper, som er essentielle for selve gennemførelsen af projektet, vil ofte have
karakter af en forhandling mellem parterne. I Kulbanekvarteret forventes det at resultere i
samarbejdsaftaler med de tre store aktører: Hornemanns Vænge, Henriksgården og Banedanmark.
21
Bred borgerinddragelse
Den brede borgerinddragelse, hvor alle fremtidige brugere af et projekt eller resultatet heraf
inddrages, giver det bedste resultat og det bredeste ejerskab og accept. Områdefornyelsen vil
derfor have som målsætning at inddrage brugerne så bredt som muligt via samarbejde med
kvarterets centrale aktører.
Den brede borgerinddragelse vil indeholde de gængse borgerinddragelsesinitiativer, som
borgermøder og arbejdsgrupper suppleret med opsøgende borgerinddragelse, hvor
områdefornyelsen kommer ud til beboerne i de netværk, de færdes i. Det opsøgende arbejde
koordineres og planlægges i forhold til de byrum og projekter, som områdefornyelsen arbejder
med.
11. Organisering af områdefornyelsesprojektet
Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres (f.eks.
hvordan I vil sikre det tværsektorielle samarbejde omkring projektet, hvilke forvaltninger som
vil deltage i projektet, hvilken forvaltning der skal være overordnet ansvarlig, inddragelse af
det politiske niveau, eventuel brug af eksterne konsulenter osv.):
Områdefornyelsen hører under Teknik- og Miljøudvalget og forvaltes af Teknik- og
Miljøforvaltningen, hvor kontoret for Område- og Byfornyelse har den administrative og
koordinerende opgave. Der er i regi af Teknik- og Miljøforvaltningen etableret et boligsocialt
forum, hvor samarbejdet mellem de kommunale forvaltninger og boligorganisationer omkring de
boligsociale udfordringer varetages. Dette er en oplagt samarbejdsplatform for områdefornyelsen.
Styregruppen
Styregruppen for områdefornyelsen i Kulbanekvarteret godkender og medvirker til udarbejdelsen
af områdefornyelsens kvarterplan og fungerer som ambassadører for områdefornyelsen og træffer
beslutninger på kvarterplansniveau. Styregruppen består af repræsentanter fra de relevante
forvaltninger i Københavns Kommune og en gruppe af lokale interessenter fra kvarteret, herunder
Valby Lokaludvalg. Vedtægterne for styregruppens arbejde vedtages af Borgerrepræsentationen,
og styregruppen vælges i begyndelsen og igen halvvejs i projektets levetid og har til formål at
sikre, at der sker en relevant aktør- og borgerinddragelse i udarbejdelsen af områdefornyelsens
kvarterplan og gennemførelsen af projekter, og at områdefornyelsen koordineres med de andre
relevante planer og indsatser i området. I det konkrete arbejde vil styregruppen bistå med viden
og idéer i projektudviklingen og gennemførelse.
Styregruppen udpeger et formandskab, der varetager styregruppens opgaver. Formandskabet skal
repræsentere såvel beboerinteresser som faglig viden om fx den almene sektor. Temaerne danner
ramme om styregruppemøder, der tilrettelægges således, at medlemmer med temafaglig viden og
forvaltningsviden kan præsentere og drøfte deres viden i kvarterkontekst. Styregruppen kan også
invitere eksterne fageksperter til at holde oplæg om de fysiske indsatser under de overordnede
temaer. Formålet er, at der i styregruppen skabes en fælles forståelse af kvarterets fysiske
udfordringer samt et fælles sprog omkring deres fysiske løsninger.
22
Projektgrupper
Her udvikles og udføres områdefornyelsens konkrete projekter. I projektgrupperne sidder
borgerrepræsentanter, repræsentanter fra styregruppen samt repræsentanter med relevant faglig
viden om de specifikke projekter. Alle konkrete beslutninger om projekterne træffes her.
Projektgrupperne er også udgangspunktet for projekternes ejerskab, forankring og drift når
områdefornyelsen udløber.
Sekretariat
Der nedsættes et sekretariat for områdefornyelsen under Teknik- og Miljøforvaltningen.
Sekretariatets opgave er at varetage projektledelsen af projektgrupperne, sikre fremdrift i
projekterne og at koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune.
Sekretariatet har den daglige kontakt med interessenterne i området og sikrer indsatserne lokalt og
kommunalt, ved at styrke beboernes engagement og koordinere med igangværende indsatser.
Under opstart af områdefornyelsen skal sekretariatet indsamle viden og kvalificere projekter og
indsatsområder til kvarterplanen.
Sekretariatets opgave er at varetage projektledelsen af projektgrupperne, sikre fremdrift i
projekterne og at koordinere indsatsen på tværs af forvaltningerne i Københavns Kommune.
12. Beskrivelse af de initiativer I på nuværende tidspunkt
ønsker at igangsætte i forbindelse med områdefornyelsen
Beskriv kort hvilke initiativer, I ønsker at igangsætte i boligområdet på baggrund af de fysiske,
sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i punkt 6-8 og
målsætningerne fra punkt 9 (se eksempler på initiativer i vejledningen):
En overordnet fysisk udviklingsplan for Kulbanekvarteret
Som tidligere nævnt er en af de største udfordringer for Kulbanekvarteret den manglende
byplanlægning og sammenhæng på tværs af de enkelte matrikler. Kvarterplanen skal give en
samlet plan, som er skabt i dialog med beboere og grundejere, og skal skabe både økonomisk
udvikling i form af investeringer og øget handelsliv, men også en øget livskvalitet for kvarterets
beboere.
De mange barrierer i mellem de enkelte matrikler i form af hegn, tomme asfaltflader og
bevoksning skal nedbrydes. Der skal bl.a. skabes forbindelser på tværs, mere liv og aktivitet i
stueetagerne, bedre belysning og attraktive byrum. Derved øges kvarterets attraktionsværdi og
aktivitetsmuligheder, samtidig med at den oplevede utryghed falder.
Etablering af Kulbaneparken
Arealet over Ringstedbanens tunnel skal udvikles til en attraktiv og rekreativ bypark, der med
fysiske forbindelser og attraktive destinationer, aktiviteter og mødesteder skabes et naturligt flow
af mennesker. Kulbaneparken skal fremhæve den grønne forbindende kile, der kan trækkes fra
Vigerslevparken og butikscentret og op til stationen og udviklingsområdet Grønttorvet.
Udformningen skal have fokus på tryghed, bevægelse og aktiviteter for områdets beboere. En
områdefornyelsesindsats i området netop nu vil give mulighed for at opnå synergi med de
23
radikale fysiske ændringer, der sker forbindelse med anlæg af Ringstedbane (der er planlagt
færdig i 2017).
Cykelstier og forbindelser
For at åbne området og gøre det mere trygt skal der etableres forbindelser i området og ud af
området med fokus på løsninger for de bløde trafikanter. Det er oplagt at skabe en rute fra
Vigerslev Allé station og Grønttorvet ned langs Kulbaneparken og til cykelforbindelsen i
Vigerslevparken. Dertil skal der også forbindelser på tværs, som kan anvendes af alle brugere.
Udvikling af genbrugsstationen
Udvikling af genbrugsstationen, hvor affaldshåndtering anvendes som et pædagogisk projekt, der
både engagerer borgere, bidrager til ejerskab og øger bevidstheden om miljø, genbrug og
bæredygtighed. Derudover er der perspektiver i at udvikle stedet til et attraktivt byrum med et
miljølaboratorium for børn og unge.
Aktiviteter for unge
Der skal være aktiviteter for områdets unge. Dette kan både ske ved at indtænke dem i de fysiske
byrum og ved at øge attraktiviteten og synligheden af bevægelses- og fritidstilbuddene i kvarteret
i tæt samarbejde med Lykkebo Skole, Ungehuset, den boligsociale helhedsplan og andre
institutioner og aktører.
Skolen som kvarterets dynamo
Lykkebo Skoles rolle som katalysator og samlingspunkt for aktiviteter skal styrkes. Skolen som
kulturinstitution kan række ud til i kvarteret og understøtte nye samarbejder og bygge bro mellem
kvarterets familier. På nuværende tidspunkt er skolens idrætshal hjemsted for flere foreningers
aktiviteter, mens resten af skolens faciliteter er aflåst i skolens lukketid. Der er et stort potentiale i
at åbne skolen og forbedre gårdrummene, så skolen kan danne ramme for uformelle
fritidsaktiviteter for områdets børn og unge.
Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale
om:
Den boligsociale helhedsplan SURF (står beskrevet tidligere).
13. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i
områdefornyelsen
Beskriv hvordan I vurderer mulighederne for at inddrage private midler og andre ressourcer i
områdefornyelsen. (f.eks. Hvilken type af bolig- og erhvervsinvesteringer kan f.eks. tænkes at
blive sat i gang som en del af områdefornyelsen eller efter en områdeindsats?):
Private med- og følgeinvesteringer spiller en afgørende rolle for en succesfuld områdefornyelse.
Nogle private investeringer er tydelig f.eks. etablering af nye butikker, medfinansiering af torve og
pladser o.l., men hovedparten af de private med- og følgeinvesteringer er i kraft af istandsættelser
og forbedringer i boligmassen.
24
Områdefornyelsen vil sammen med grundejerne og beboerne i kvarteret forsøge at skabe en
overordnet udviklingsplan for hele Kulbanekvarteret. Målet er, at de mange enkelte investeringer i
kvarteret koordineres til et samlet massivt løft. Planen skal desuden i sig selv skabe motivation og
sikkerhed for fremtidige investeringer.
De største investeringer, som forventes at indgå i planen er:
- Den almene boligafdeling Henriksgården, som står overfor en omfattende renovering af både
boliger og udearealer (fysisk helhedsplan).
- En udvikling af Butikscentret Centerparken
- Fremtidig fortætning i form af boliger til ressourcestærke beboere og/eller institutioner på de
mange ubenyttede friarealer (særligt på arealerne ved Henriksgården og Hornemanns Vænge)
- Kulbaneparken med forbindelser til de omkringliggende boligområder, Vigerslev Allé S –
togstation og Vigerslevparken.
- Cykel og gangbro til Vigerslevparken (allerede finansieret)
- Klimatilpasningsprojekter. HOFOR har allerede igangsat et klimatilpasningsprojekt i
Hornemanns Vænge samt besluttet at etablere to større, grønne regnvandsbassiner i 2018 ved
Kulbanevej på hjørnet fra Retortvej og op til Hornemans Vænge. (se pkt. 9)
14. Overordnet budget
Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå
områdefornyelsesprojektet (se et eksempel i vejledningen):
UDGIFTER
Kommunens
Ministeriets
Anden
andel
andel
finansiering
Udgifter til udarbejdelse af
byfornyelsesprogram, information
og borgerinddragelse, herunder
partnerskaber samt planlægning
4.266.666
2.133.333
kr.
kr.
kr.
og koordinering af den samlede
indsats
Udgifter til etablering og forbedring
af torve, pladser, grønne arealer,
11.286.000
5.643.000
kr.
kr.
kr.
opholdsarealer m.v.
Udgifter til etablering af særlige
foranstaltninger til klimatilpasning
447.334
223.667
kr.
Udgifter til etablering og
gennemførelse af kulturelle og
særlige boligsociale
foranstaltninger, herunder
etablering af lokaler til disse formål
Udgifter til etablering af særlige
trafikale foranstaltninger
2.000.000
I ALT
20.000.000
2.000.000
kr.
kr.
kr.
kr.
1.000.000
1.000.000
10.000.000
i
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
kr.
25
15. Finansiering af områdefornyelsen
Finansiering af de samlede projektomkostninger
Ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter
(reservation af støtte til områdefornyelse)
10.000.000
Kommunens egenfinansiering
20.000.000
Områdefornyelsens forventede samlede udgifter
30.000.000
kr.
kr.
kr.
Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og hvor
sikker vurderer I, denne indtægtskilde er?
Københavns Kommune har ikke planer om at søge yderligere finansiering inden
igangsættelsen af områdefornyelsen, men kommunens eksisterende
områdefornyelsessekretariater har god tradition for at tiltrække yderligere offentlige og
private investeringer til udvikling af områdefornyelsernes indsatser. Erfaringen viser, at de
lokale områdesekretariater bidrager væsentligt til at generere yderligere investeringer fra
kommune, stat, samt eksterne parter. Baseret på de fire områdefornyelser Københavns
Kommune i samarbejde med ministeriet har opstartet i år 2008-2010 tiltrækker en
områdefornyelse godt 32 mio. kr. i gennemsnit i medinvesteringer (kommune, stat og
private) til kvarterplanens projekter (dvs. eksklusiv bygningsejere og anden følgeinvestering
i kvarteret i perioden).
Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover
områdefornyelsen i boligområdet?
Københavns kommune har afsat 20 mio. kr. til at etablere en cykel – og gangbro der skal
skabe en forbindelse gennem Vigerslevparken over vejen Folehaven. Derudover har
kommunen ikke afsat yderlige investeringer.
Med igangsættelse af en områdefornyelse i Kulbanekvarteret sætter Københavns Kommune
dog fokus på de problemer, der findes i kvarteret. Som med alle tidligere
områdefornyelsesindsatser, vil en del af områdefornyelsesindsatsen i Kulbanekvarteret gå
ud på, at analysere kvarterets udfordringer og efterfølgende formulere indsatser og
projekter, der kan løfte området. Disse indsatser og projekter vil blive fremlagt for
kommunens politikere, som forventes, baseret på erfaringer fra tidligere områdefornyelser,
at afsætte ekstra finansiering.
26
VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BOLIGOMRÅDETS PROBLEMER
I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af boligområdets problemer.
Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et boligområde med et enkelt tal, men det er
erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet.
Princippet i skemaet er, at I som kommune skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold
i boligområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats. Vurderingerne gives i form
af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende betydning:
Vurdering
Betydning
0
1
2
3
4
5
Ikke relevant
Ikke noget problem
Et lille problem
Et vist problem
Et stort problem
Et meget stort problem
VURDERINGSSKEMA FOR:
Nyere boligområder med store sociale problemer
I hvor høj grad er følgende forhold efter
jeres vurdering et problem for området:
Skala 0-5
Fysiske forhold
- nedslidte boliger?
4
- området er fysisk isoleret i forhold til byen?
5
- for stor en koncentration af almene boliger?
4
- for mange små eller store lejligheder?
2
- byggeskader eller andre tekniske problemer? 3
- grimme og nedslidte bygninger og byrum?
5
- trafikproblemer?
4
- manglende beboer- og fritidsfaciliteter?
4
- nedslidte manglende friarealer?
5
Sociale forhold
- mange beboere uden beskæftigelse?
4
- mange beboere, som har sociale problemer?
4
- synlig asocial opførsel eller hærværk m.v.?
3
- integrationsproblemer?
3
- problemer med kriminalitet?
3
Organisatoriske og økonomiske forhold
- risiko for tomme lejligheder?
1
- et svagt foreningsnetværk?
3
- svært at etablere samarbejdspartnere til
2
områdefornyelsen?
Byfunktioner
- manglende nærhed til privat service?
4
- manglende nærhed til offentlig service?
4
- manglende muligheder for fritidsaktiviteter?
4
27
TJEKLISTE
Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og beskrevet eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis spørgsmålet ikke
vurderes relevant for boligområdet
Projektets titel er entydig og dækkende for projektets
indhold
Ansøgers kontaktoplysninger er angivet
Vurderingsskemaet er udfyldt
Bilag er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og
vedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet
Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og vedhæftet
som bilag (ikke et krav). Se vejledning på ministeriets
hjemmeside www. mbbl.dk
Ansøgningen er indberettet i BOSSINF-område
28
BILAG 1
KORT
- KULTUR- & FRITIDSTIBUD
- STØJBOLIGER
- PLANER & PROJEKTER
- EN GRØN KILE
KULTUR- & FRITIDSTILBUD
- Afstande til kultur- og fritidstibud
Radius 1,5 km
1:9070
29-01-2015
Målforhold
Dato
Område:
KULBANEKVARTERET
Signaturforklaring
Kulturhus
Bibliotek
Idrætsfaciliteter
1
© Københavns Kommune, Kort og data er vejledende.
Park
STØJBOLIGER
Målforhold
Dato
Område:
KULBANEKVARTERET
2
1:4535
29-01-2015
Signaturforklaring
© Københavns Kommune, Kort og data er vejledende.
Stærkt støjbelastede over 68dB
Støjbelastede 58 - 68 dB
Støjbelastede under 58dB
Risiko for fremtidig støjbelastning
Planer & projekter
Lykkebo Skole
Genbrugsplads
+ 3,1 m
+ 3,7 m
GRØNTTORVET
+ 2,3 m
FORKLARINGER
Cykelsti og bro
Bane i tunnel
Fritliggende bane
Vejomlægning
Regnvandsbassin
3
© Geodatastyrelsen, Kort og data er vejledende.
Tunnelvold
+ 3,7 m
+ 3,1 m
+ 2,3m
GRØN KILE
- En grøn kile forbinder Vigerslevparken med Kulbanekvarteret, stationen og udviklingsområderne
4
En grøn forbindende kile
Målforhold 1:4535
Udviklingsområder
© Københavns Kommune, Kort og data er vejledende.
BILAG 2
FOTOS
- KULBANEVEJ
- KULBANEPARKEN
- SKOLER, INSTITUTIONER OG BYRUM
- ALMENE BOLIGER
- INDKØBSCENTER CENTERPARKEN
KULBANEVEJ
Set fra den nordlige ende af Kulbanevej
Set fra den sydlige ende af Kulbanevej
Den sydlige ende vendt mod Finnehusene
1
KULBANEPARKEN
Arealet ved den kommende Ringstedbanetunnel vendt mod nord
Arealet ved den kommende Ringstedbanetunnel vendt mod syd
2
Arealet ved den kommende Ringstedbanetunnel vendt mod vest
SKOLE, INSTITUTIONER OG BYRUM
Lykkebo Skole
Plejehjem og børneinstitution
Byrum
3
ALMENE BOLIGOMRÅDER
4
INDKØBSCENTER CENTERPARKEN
Indkøbscentrets facade
Facade og indgangsparti
Butikker og tomme lokaler
5