Udkast til Bilag 1

Transcription

Udkast til Bilag 1
Udkast til
Arbejdsbeskrivelse (ARB)
Juni 2015
1 / 52
1
1.1
GENEREL ORIENTERING
Generelt
Nærværende arbejdsbeskrivelse gælder for renoveringsarbejder af AffaldVarme Aarhus fjernvarmeforsyningsnet. Arbejderne udbydes i hovedentreprise og omfatter primært jord- og smedearbejde og samt øvrige mindre
nødvendige arbejder.
Indsæt navn på det aktuelle projekt
Entreprenøren og dennes underentreprenører benævnes entreprenøren i
det efterfølgende.
Bygherren er:
AffaldVarme Aarhus
Teknik og Miljø
Aarhus Kommune
Bautavej 1
8210 Aarhus V
Tlf. 89 40 15 00
Vejmyndighed er for offentlige veje Aarhus Kommune.
Vejmyndighed er for private veje den aktuelle vejbestyrelse.
Entreprenøren har det samlede ansvar for entreprisen gennemførelse herunder rekvirering af, modtagelse af og håndtering af bygherreleverancer
samt kontakt til, advisering af og skaffe afgang til relevante kunders/beboere
i projektområdet.
1.2
Grundlag for arbejdet
Grundlaget for arbejdets udførelse, det være sig projekttegninger mv., udarbejdes og fremsendes af bygherren forud for arbejdets igangsættelse.
Bygherren har på forhånd været ude ved alle kunder i projektområdet med
henblik på at få fastlagt hvad der skal laves. Bygherren videregiver herefter
arbejdet til entreprenøren, som er den primære kontaktperson herefter, og
som koordinerer arbejdets udførelse.
1.2.1
Grundlag
Arbejdet udføres på grundlag af:



Entreprenørens tilbud
Projektmateriale iht. indholdsliste dateret dd.mm.aaaa samt projekt- og
detailtegninger udleveret under arbejdets gang.
Nærværende Arbejdsbeskrivelse og tilbuds- og afregningsgrundlag
(TAG).
2 / 52



1.2.2
Tilbudslister (udbudsmaterialets bilag 3).
De til enhver tid gældende love og forskrifter, herunder også Arbejdstilsynets regler og anvisninger.
AB92 med Aarhus Kommunes præciseringer og fravigelser.
Referencer
Alle relevante gældende standarder og normer i nyeste udgave er grundlag
for arbejdet. Der fremhæves specielt:
 DS/EN 253 Fjernvarmerør - Præisolerede fjernvarmerør til direkte nedgravning i jord. Rørsystem af stålrør, polyurethancelleplast og kapperør
af polyethylen.
 DS 400 Betonvarer.
 DSEN Eurocode 3 Stålkonstruktioner.
 DS 452 Termisk isolering af tekniske installationer.
 DS 462 Norm for registrering af ledninger.
 DS 469 Varmeanlæg med vand som varmebærende medium.
 DS/EN 473 Ikke-destruktiv prøvning – Kvalificering og certificering af
NDT-personale – Generelle principper.
 DS/EN 475 Norm for etablering af ledningsanlæg i jord
 DS/EN 489 Fjernvarmerør - Præisolerede fjernvarmerør til direkte nedgravning i jord - Samlinger til stålrør, polyurethancelleplast og kapperør
af polyethylen.
 DS 521 Rørledninger. Tætningsringe af gummi til vand- og afløbsledninger.
 DS 1102 Installationer i byggeriet. Rørledninger. Beregning af pladsbehov.
 DS 2077.1 Plastrør. Drænrør og formstykker. Krav.
 DS/EN 13941 Beregning og udførelse af præisolerede faste rørsystemer
for fjernvarme.
 DS/EN 15632-1 Fjernvarmerør – Præisolerede fleksible rørsystemer –
Del 1: Klassifikation, generelle krav og prøvningsmetoder.
 DS/EN 15632-2 Fjernvarmerør – Præisolerede fleksible rørsystemer –
Del 2: Fastholdte medierør af plast – Krav og prøvningsmetode.
 DS/EN 15698-1 Fjernvarmerør – Præisolerede dobbelte fjernvarmerørsystemer til direkte nedgravning i jord – Del 1: Dobbelt rørsystem af
stålmedierør, isolering af polyurethancelleplast og kapperør af polyethylen.
 DS/EN 287-1 Kvalificering af svejsere. Smeltesvejsning - Del 1: Stål.
 DS/EN 15607 Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer - Generelle regler.
 DS/EN 15609-1 Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer – Svejseprocedurespecifikationer – Del 1: Lysbuesvejsning.
 DS/EN 15614-1 Specifikation og kvalificering af svejseprocedurer for metalliske materialer – Svejseprocedureprøvning – Del 1: Lysbue- og
gassvejsning af stål og lysbuesvejsning af nikkel og nikkellegeringer.
 DS/EN 13479 Svejsning - Tilsatsmaterialer - Generel produktstandard for
tilsatsmaterialer og flux til smeltesvejsning af metalliske materialer.
 DS/EN 14532-1 Svejsning - Tilsatsmaterialer - Prøvningsmetoder og kvalitetskrav - Del 1: Grundmetoder og overensstemmelsesvurdering af tilsatsmaterialer til stål, nikkel og nikkellegeringer.
3 / 52
 DS/EN 14532-2 Svejsning - Tilsatsmaterialer - Prøvningsmetoder og kvalitetskrav - Del 2: Supplerende metoder og overensstemmelsesvurdering af tilsatsmaterialer til stål, nikkel og nikkellegeringer.
 DS/EN 14532-3 Svejsning - Tilsatsmaterialer - Prøvningsmetoder og kvalitetskrav - Del 3: Overensstemmelsesvurdering af trådelektroder, tråd
og stænger til svejsning af aluminiumlegeringer.
 DS 318 Svejsetråd til gassvejsning af stål.
 DS/EN 499 Tilsatsmaterialer til svejsning. Beklædte elektroder til manuel
lysbuesvejsning af ulegerede stål og finkornstål. Klassifikation.
 DS/EN1011-1 Svejsning. Retningslinjer for svejsning af metalliske materialer. Del 1: Generel vejledning for lysbuesvejsning.
 DS/EN 1435 Ikke-destruktiv prøvning af svejsninger. Radiografisk prøvning af svejste samlinger.
 DS/EN 1792 Svejsning – Flersproget liste over termer til svejsning og relaterede processer.
 DS/EN 12062 Ikke-destruktiv prøvning af svejsninger. Generelle regler for
metalliske materialer.
 DS/EN 12517 Ikke-destruktiv prøvning af svejsninger. Radiografisk prøvning af svejste samlinger. Acceptniveauer.
 DS/EN 13941 Beregning og udførelse af præisolerede faste rørsystemer
for fjernvarme.
 DS/EN ISO 5817 Svejsning - Smeltesvejste samlinger i stål, nikkel, titanium og deres legeringer (undtagen strålesvejsning) – Kvalitetsniveauer
for svejsefejl.
 DS/EN 29692 Lysbuesvejsning med beklædt elektrode, lysbuesvejsning
med beskyttelsesgas og gassvejsning. Forberedelse af samlinger i stål.
(indgår i DS-håndbog 106.2 af 1998).
 Prærørsfabrikantens montage- og håndteringsforskrifter.
 Branchevejledning om fjernvarmearbejde omhandlende præisolerede
stålrør samlet ved svejsning.
 Vejdirektoratet - Vejregeludvalget: Udbuds- og anlægsforskrifter for ”Etablering af lednings anlæg i jord”.
 Vejdirektoratet - Vejregeludvalget: Afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger.
 Aarhus Kommunes ”Særlige bestemmelser for retableringsarbejder på
vejnettet i Aarhus Kommune”.
 Aarhus Kommunes ”Principskitse for placering af kabler og ledninger
m.v.” og ”Vejledning for træplantninger”.
 Bekendtgørelse af regulativ for brug af motoren i holdende motorkøretøjer i Aarhus kommune.
 Gældende regulativ for Erhvervsaffald i Aarhus Kommune.
 Jordflytningsbekendtgørelsen nr. 1479 af 12. december 2007.
 Arbejdstilsynets bekendtgørelser, herunder:
 Nr. 739: Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde.
 Bekendtgørelse om bygge- og anklægsarbejde 7. september 2010.
 Nr. 290: Skiftende arbejdssteders indretning.
 Nr. 775: Indretning af skurvogne og lignende.
 Elektricitetsrådet – Stærkstrømsbekendtgørelsen: Sikkerhedsforskrifter
for bygningsarbejde, vejarbejde, landbrugsarbejde m.m. i nærheden af
elforsyningsanlæg - Afsnit 5A.
 Lov nr. 119 af 24.02.2004 om registrering af ledningsejere med tilhørende
bekendtgørelser mv.
 Anden relevant lovgivning, vejledninger mv.
4 / 52
1.3
Bygherreleverancer
Bygherren leverer, med mindre andet er aftalt særskilt, til indbygning i det
færdige ledningsanlæg:







Rør og fittings med tilhørende komponenter til ledningsnettet.
Kegler, karme og dæksler til præventilbrønde.
Dæksler, karme riste mv. til brønde.
Omløbsskabe, alarmskabe, detektorskabe, indføringsskabe og målerskabe
Alarmkabler med tilhørende komponenter
Advarselsbånd
Isolering af installationer i bygning.
Bygherren stiller anboringsværktøj (max. 114 mm) og bukkeværktøj (max.
kappe ø560) til rådighed. Entreprenøren afhenter udstyr hos bygherren
(Bautavej) og bringer det retur til bygherren efter endt anvendelse.
1.3.1
Entreprenørens overtagelse af bygherreleverancer
Entreprenøren har den koordinerende rolle og overtager ovenstående bygherreleverancer.
Entreprenøren koordinerer og afkalder i samarbejde med bygherren bygherreleverancer. Der skal forventes 6 dages leveringstid fra bygherren har foretaget afkald. Bygherren leverer materialer i depot ved nærmeste tilkørselsvej
eller -sted (farbar vej på leveringstidspunktet).
Entreprenøren skal ved modtagelsen af bygherreleverancer sikre sig, at de
leverede materialer svarer til de bestilte, i det korrekte antal og er ubeskadigede og i god stand. Synlige fejl og mangler skal straks påtales skriftligt.
Følgesedler skal leveres til bygherren.
Entreprenøren er pligtig til


1.4
at modtage og opbevare materialerne, til hele projektet, som én leverance
at levere opvarmet aflåselig container til skum, småfittings mv. og til at
anvise plads til containeren.
Opgavens igangsættelse og gennemførelse
Ved opgavens opstart gives entreprenøren adgang til Entreprenørdatabasen, som er AffaldVarme Aarhus digitale arkiv hvori entreprenøren skal arkivere alt relevant materiale vedr. sagen.
Entreprenøren sikrer at alt fotomateriale, økonomi- og KS-materiale til enhver tid er uploadet til og tilgængeligt for bygherren i Entreprenørdatabasen.
På opstartsmødet aftales de endelig tidsmæssige rammer for projektets
gennemførelse.
Entreprenøren er pligtig til at planlægge og gennemføre arbejderne i én kontinuert arbejdsgang med stor hensyntagen til berørte parter herunder sikre,
5 / 52
at udgravninger ikke er åbne i længere tid end nødvendigt.
Stik på privat grund må maksimalt stå åbne 2 uger.
1.4.1
Mødeaktivitet
Opstartsmøde
Indkaldelse: Bygherre
Tidspunkt: Forud for opstart af projektet.
Deltagere:



Bygherre
Entreprenør
Relevante underentreprenører
Referent: Bygherre
Gennemgang af projektmaterialet og planlægning af projektets gennemførelse med mulighed for at kommentere den
foreslåede løsning. Desuden kan der på bygherrens foranledning gennemføres besigtigelse af foreslået tracé i marken.
Ledningsejermøde
Indkaldelse: Entreprenøren
Tidspunkt: Inden opstart
Deltagere:



Bygherre
Entreprenør
Ledningsejere
Referent: Entreprenøren
Trafikmøde
Indkaldelse: Entreprenøren
Tidspunkt: Inden opstart
Deltagere:



Bygherre
Entreprenør
Vejmyndighed og evt. politi og kollektiv trafik mm.
Referent: Entreprenøren
Byggemøder
Indkaldelse: Bygherre
Tidspunkt: Hver 14. dag.
Deltagere:



Bygherre
Entreprenør
Relevante underentreprenører
Referent: Bygherre.
Sikkerhedsmøder
Indkaldelse: AMK(B)
Tidspunkt: Efter aftale.
Deltagere:



AMK(B)
Bygherre
Entreprenør
6 / 52

Relevante underentreprenører
Referent: AMK(B)
Møderne afholdes på byggepladsen. Alternativ stiller bygherren mødefaciliteter til rådighed.
7 / 52
2
2.1
ARBEJDSPLADS M.V.
Arbejdets start og udførelse
Definition:


Byggeplads udgør det samlede området hvor arbejder udføres inkl. areal til skurby og materialeplads.
Skurby og materialeplads er det begrænsede område indenfor byggepladsen, hvor entreprenøren opstiller mandsskabs- og materialeskure og
oplagrer materialer mm.
Byggeplads overtages som de henligger på igangsættelsestidspunktet.
2.2
Afsætning
Alment
Ledningsanlæggets placering fremgår af tegningerne, som viser anlæggets
placering, i forhold til faste genstande i marken.
Hvis det ikke kan aflæses af tegningerne, anviser bygherren udgravningers
linjeføring (midtlinje) og eventuelle knækpunkter, samt angiver udgravningens dybder.
Hvor der er udarbejdet længdeprofiler for ledningerne, skal entreprenøren ud
fra højdefikspunkter, foretage detailafsætning herudfra i det nødvendige omfang.
Bygherren vurderer, i hvert enkelt tilfælde behov for afsætning og omfanget,
og om dette udføres af egen GIS-afdeling. Al øvrig afsætning påhviler entreprenøren.
Udførelse
Entreprenøren skal sikre eksisterende fikspunkter.
2.3
2.3.1
Byggeplads og adgangsveje
Afspærringsplan og gravetilladelse
Entreprenøren udarbejder afspærringsplan og får denne godkendt hos myndigheder.
Entreprenøren ansøger om gravetilladelse og forestår alt vedr. indhentning
af denne.
2.3.2
Byggeplads
Ved arbejdets opstart aftales endelig grænser for byggepladsens område.
Alle arbejder skal foregå indenfor de aftalte grænser. Udvidelse af områder
aftales efter anmodning entreprenøren og aftales med bygherren og relevante parter.
8 / 52
Materialeoplag, oplag af afspærringsmaterialer, byggegrej m.m. må ikke finde sted uden for byggepladsen uden forudgående aftale med myndighed og
bygherrens tilsyn.
2.3.3
Skurby og materialeplads, indretning og drift
Entreprenøren vælger selv placering af skurby og materialeplads og sørger
for de nødvendige tilladelser.
Skurby og materialeplads skal indhegnes med byggepladshegn h= 2,0 m.
Pladsen skal være tilstrækkelig til opbevaring af alle materialer herunder
bygherreleverancer. Entreprenøren leverer aflåselig opvarmet containeren til
skum, småfittings mv.
Bygherrens til enhver tid gældende personalepolitik skal overholdes, herunder er der forbud mod forefindelse og indtagelse af alkohol og euforiserende
stoffer i arbejdstiden. Påvirkede personer bortvises.
Byggepladsen skal altid fremtræde renholdt og ryddelig. Materiel, maskiner
mv., som anvendes af entreprenørerne, skal altid fremstå i god og ordentlig
stand.
Ved arbejde i muldbelagte arealer, bestemmer bygherren i samråd med entreprenøren et nødvendigt areal til arbejdsplads, arbejdskørsel m.m. udover
kanalareal.
Det påhviler entreprenøren, at træffe foranstaltninger i form af vanding eller
overdækning med presenninger til hindring af jordfygning fra belægninger,
midlertidige depoter, udgravninger m.v.
Der skal være godkendt ildslukningsmateriel efter gældende lovregler i
umiddelbar nærhed af materiel, hvis brug medfører åben ild, og mandskabet
skal være instrueret i brugen af det.
2.3.4
Offentlige veje
Ved etablering af ind- og udkørsel til offentlig vej skal forskrifter fra den pågældende vejmyndighed og politi overholdes.
Entreprenøren skal renholde vejstrækninger benyttet til transport således, at
de til stadighed henligger i forsvarlig trafikmæssig stand.
Trafikken i almindelighed skal kunne benytte de af bygherren anviste adgangs- og arbejdsveje, og entreprenøren skal vedligeholde disse til forsvarligt og køreegnet niveau.
2.3.5
Skure og velfærdfaciliteter
Entreprenøren sørger for opstilling, drift og efter endt brug fjernelse af nødvendig mandskabs- og materielskure/containere herunder møderum til bygge- og sikkerhedsmøder samt toilet og baderum.
9 / 52
Toilet-, vaske- samt velfærdsfaciliteter skal også kunne benyttes af bygherrens medarbejdere samt samtlige underentreprenører tilknyttet opgaven.
2.3.6
Forsyninger
Entreprenøren sørger for etablering af kloak-, el- og vandvandforsyning samt
fjernelse af disse efter endt brug. Entreprenøren sørger for nødvendig kontakt til forsyningsselskaber og indhenter herunder nødvendige tilladelser og
godkendelser og afholder alle hertil hørende udgifter til etablering, drift og
fjernelse.
2.3.7
Affald
Entreprenøren opsamler, sorterer og bortskaffer dagligt alt affald fra hele
byggepladsen iht. gældende regler. Alternativt kan entreprenøren, hvis det
aftales, løbende opsamle affald i lukkede containere, der etableres og tømmes ved entreprenørens foranstaltning.
2.3.8
Parkering
Entreprenøren aftaler med relevante parter eventuelle nødvendige tilladelser
til parkering og afholder alle udgifter herved.
2.3.9
Skiltning
Entreprenøren sørger for opstilling, vedligehold og nedtagning af nødvendige firmaskiltning mv. iht. myndighedskrav og bygherrens anvisninger. Entreprenøren opstiller og nedtager bygherrens infoskilte ved byggeplads og
skurby.
2.3.10
Retablering
Alle berørte arealer skal ved arbejdsafslutning være retableret til mindst
samme stand, som de var ved arbejdets begyndelse.
2.4
Arbejdets udførelse - forhold til andres arbejde
Entreprenøren skal orientere sig om andre arbejder, som kan få indflydelse
på egne arbejder og løbende holde bygherrens tilsyn orienteret.
2.4.1
Besigtigelse og dokumentation, belægninger og eksisterende
bygninger
Før arbejdet påbegyndes, skal entreprenøren foranledige byggepladsens
tilstand herunder belægninger gennemgået i de berørte områder sammen
med en repræsentant fra vejmyndigheden og evt. bygherrens repræsentant.
Entreprenøren skal desuden dokumentere eksisterende revner m.v. på bygninger, hvor der er risiko for beskadigelser, sætninger og lignende.
Dokumentation for denne gennemgang udføres i form af fotodokumentation
som geotaggede billeder, inkl. fx husnumre, optaget med et GPS-kamera.
10 / 52
Billederne skal være af en sådan kvalitet, at alle detaljer kan genfindes. Materialet uploades i Entreprenørdatabasen iht. bygherrens anvisninger.
2.4.2
Færdselsregulerende foranstaltninger
Entreprenøren er ansvarlig for, at skiltning og afspærring til enhver tid er i
overensstemmelse med færdselslovgivningen.
Skiltning og afspærring skal være stabil og sikker. Skiltning og afspærring
skal leve op til borgernes ønske om god service.
Entreprenøren skal sikre, at skilte- og afspærringsplaner indeholder hensyntagen til afvikling af tung trafik i området (busser, skraldevogne m.v.) uden
gener for det omkringliggende miljø. Således skal modsat fortov efter aftale
med bygherren sikres med ”Hoffmanns klodser” eller anden tydelig barriere
mod at blive anvendt som kørebane.
Entreprenøren er ansvarlig for tilsyn med og vedligeholdelse af afmærkning,
skiltning og interimistiske vejbelægninger etc. under arbejdets udførelse. I
henhold til vejregler for afmærkning af vejarbejder skal afmærkningen kontrolleres og vedligeholdes mindst 2 gange på dage, hvor der arbejdes
(mindst ved arbejdets begyndelse og ophør), og mindst 1 gang på øvrige
dage.
Referencer:
Entreprenøren skal sikre, at der altid arbejdes efter nyeste udgave.



Trafikministeriets bekendtgørelse nr. 876 af 24.10.2002 om afmærkning
af vejarbejder mv. med senere ændringer.
Vejdirektoratet - Vejregeludvalgets vejregler for afmærkning af vejarbejder (se www.vejregler.dk).
Den stedlige vejmyndigheds og politiets krav.
Entreprenøren skal levere, nedlægge og fjerne køreplader for borgere, således at der altid er adgang til de berørte ejendomme.
Entreprenøren skal tilvejebringe sikring af fodgængere ved opstilling af
gangbroer eller barriere.
Entreprenøren skal sikre arbejdsarealet beskyttes mod den kørende trafik
ved opstilling af barriere med belysning.
Interimsafstribning skal udføres i henhold til vejmyndighedens anvisninger.
Skiltning og afspærring skal fjernes hurtigst muligt efter arbejdets afslutning.
2.4.3
Gang- og kørebroer
Entreprenøren skal sørge for fornøden adgang til privat og offentlig ejendom,
alt efter bygherrens og øvrige myndigheders krav ved f.eks. at etablere gang
og kørebroer.
Gang- og kørebroer leveres og udlægges af entreprenøren og skal udføres i
takt med udgravningens udførelse. Der skal til stadighed foretages tilsyn
11 / 52
med og vedligeholdelse af konstruktionerne også uden for normal arbejdstid
og i perioder, hvor arbejdsstedet er midlertidigt lukket. Der ydes ikke ekstra
vederlag herfor.
Gang- og cykelbroer skal have minimum 1,2 m fri bredde og forsynes med
gelænder i begge sider, og brodæk skal være tæt og skridsikker.
Gangbroer skal mod udgravning være forsynet med stabile rækværker med
fodliste, glat knæliste og glat håndliste. Gangbroer skal om nødvendigt udføres med ramper for kørestole.
Bredden af kørebroer skal være 3,0 m pr. kørespor, dog mindst 3,5 m, såfremt der kun er et kørespor.
Kørebroer kan normalt udføres som:
 25 mm jernplader for spændvidder mindre end eller lig med 0,7 m.
 32 mm jernplader for spændvidder mellem 0,7 m og 1,2 m.
For spændvidder større end 1,2 m skal der udfærdiges dokumentation for
bæreevne. Det bør i disse tilfælde tilstræbes, at der etableres omkørsel.
Hver dag ved arbejdstidens ophør skal der så vidt muligt være adgang for
personbiler til alle parceller. Afspærres en parcel for adgang for personbil,
skal beboerne varsles mindst 24 timer, før afspærringen foretages.
Kørebroer skal mod udgravning være forsynet med barriere og rækværk.
Barrieren skal føres så langt uden for kant af udgravning, at trafikken ledes
sikkert over udgravningen.
Entreprenøren bærer det fulde ansvar for konstruktionernes egnethed. Samt
at stålplader og kørebroer ligger stabilt og plant og samtidig ikke laver støj
ved overkørsel.
2.4.4
Ledninger og kabler
Før gravearbejder påbegyndes, skal entreprenøren søge oplysninger om
aktuelle ledningsejere i LedningsEjerRegistret (LER). Derefter indhenter entreprenøren hos fremmede ledningsejere alle oplysninger om de anlæg, der
er placeret i og ved udgravningen. Under opgravningsarbejdet skal der udvises stor forsigtighed for ikke at beskadige fremmede ledninger, og arbejdet
skal udføres i overensstemmelse med de pågældende ledningsejeres anvisninger.
Kabelflytninger skal ske efter ledningsejernes anvisninger.
Samtlige krydsende ledninger skal frigraves ved håndkraft, og ledningerne
skal i hele arbejdsperioden opbindes i henhold til de enkelte ledningsejeres
anvisning.
Det påhviler entreprenøren, i samarbejde med bygherrens tilsyn, at få eventuelle ændrede placeringer godkendt. Ændringerne skal godkendes både af
vejbestyrelsesmyndighed/vejejer og den/de pågældende ledningsejere.
12 / 52
Såfremt det viser sig nødvendigt at frigrave eksisterende langsgående ledninger og at placere dem i udgravningen igen, udføres dette arbejde efter
aftale med de respektive ledningsejere. Det er entreprenørens ansvar, at der
over de omlagte ledninger udlægges korrekte advarselsnet, at ledningerne
er ubeskadigede, og at omlægningen i det hele taget kan godkendes af den
pågældende ledningsejer.
Ved eventuelle beskadigelser af fremmede ledninger skal dette omgående
anmeldes til den pågældende ledningsejer, og reparation bekostes af entreprenøren.
Ved frigravning af trækrør og kabelblokke/kabelbundter skal eventuelle beskadigelser repareres efter ledningsejernes anvisninger. Det skal under retableringen påses, at der sker en omhyggelig komprimering omkring og under alle former for ledningsanlæg, der nedlægges.
2.4.5
Afløbsledninger
Det skal sikres, at der ikke sker deformationer og sætninger af ledninger i
forbindelse med arbejdets udførelse. Entreprenøren skal sikre ved nivellering af afløbsledningen at der ikke er sket sætning af denne.
Alle regn- og spildevandsledninger samt meget vandførende dræn skal holdes i normal drift, om nødvendigt ved pumpning.
2.4.6
Vandledninger
Vandledninger skal beskyttes mod forurening og mod opvarmning. Bagstøbninger og andre fastspændinger af vandledninger skal sikres i samarbejde
med den pågældende vandforsyning, før udgravning påbegyndes.
2.4.7
Gasledninger
Gasledninger skal beskyttes, så der ikke opstår fare for omgivelserne. Arbejder i nærheden af gasledninger skal udføres i henhold til gældende sikkerhedsregler. Entreprenøren har ansvaret for at alle på pladsen er orienteret
herom.
2.4.8
Olieledninger
Arbejder ved olieledninger udføres som ved gasledninger.
2.4.9
Fjernvarmeledninger
Fjernvarmeledningers stabilitet skal opretholdes, og friktionen bevares i
størst muligt omfang, både ved krydsninger og ved parallelføring.
2.4.10
El-ledninger
Ved arbejde i nærheden af el-ledninger skal der udvises den største forsigtighed, idet beskadigelse af el-ledninger kan medføre livsfare.
13 / 52
Den nøjagtige beliggenhed kan om nødvendigt anvises af ledningsejeren i
marken.
El-ledninger og højspændingsledninger skal beskyttes, så der ikke opstår
fare for omgivelserne. Dæksten og lignende må ikke fjernes uden ledningsejerens tilladelse. I henhold til Stærkstrømsbekendtgørelsens afsnit 5A gælder endvidere:


Ved arbejde i jorden indenfor en respektafstand på 1 meter fra den af en
el-leverandør angivne placering af et jordkabel, skal der indhentes nærmere anvisninger på arbejdets udførelse hos el-leverandøren.
Såfremt der er risiko for, at et frigravet jordkabel kan blive udsat for mekanisk beskadigelse under et arbejde i nærheden af dette, skal kablet
beskyttes på passende måde i overensstemmelse med el-leverandørens
anvisninger.
Entreprenøren er ansvarlig for, at alle ansatte tilknyttet arbejdspladsen er
bekendt med Stærkstrømsbekendtgørelsen og dennes retningslinjer inden
for arbejder omkring el-ledninger.
2.4.11
Kommunikationsledninger
Ved arbejde i nærheden af kommunikationsledninger skal teleadministrationernes retningslinjer følges.
Hvor afstanden til krydsende ledningsanlæg er mindre end 300 mm, skal
advarselsbånd placeres imellem disse, og der placeres et ekstra advarselsbånd over det øverste ledningsanlæg.
2.4.12
Stikledninger på private ejendomme
Hvor der er tale om stikledninger på private ejendomme, kan entreprenøren
sjældent påregne, at der findes oplysninger om placeringen, hvorfor entreprenøren skal påregne selv at få ledningerne mærket op. Denne udgift skal
være indregnet i de tilbudte enhedspriser.
Før boring for stikindføring i sokkel, væg, kældervæg og gulv skal entreprenøren undersøge gennemføringsområdet med detektor. Hugning tillades kun
undtagelsesvis og kun efter bygherrens accept. Såfremt der er risiko for beskadigelser af skjulte installationer, skal bygherrens tilsyn kontaktes.
2.5
Særlige forhold
2.5.1
Materialeoplag
Håndtering af materialer skal ske i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger.
14 / 52
2.5.2
Affaldshåndtering
Entreprenøren anmelder, håndterer, sorterer og bortskaffer affald iht. Aarhus
Kommunes regulativ for erhvervsaffald og efter kommunens anvisninger.
Henvisning: AffaldVarme Aarhus’ hjemmeside.
Til affald henregnes også overskudsmaterialer fra arbejdets udførelse herunder også materialer som er gravet op. Transport af affald må kun ske af en
godkendt transportør, jf. affaldsregisteret. Dette gælder også, hvis entreprenøren selv transporterer affaldet. Dokumentation for, at affaldet transporteres
af en godkendt transportør, skal på forlangende fremsendes til bygherren.
2.5.3
Jordflytning
Reglerne for anmeldelse af jordflytning har baggrund i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007, Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord. Jordanmeldelsen skal
gennemføres som angivet i Aarhus Kommunes gældende regler for jordflytning.
Det forudsættes, at al opgravet jord er lettere forurenet (klasse1).
Entreprenøren anmelder jordflytning via skema på Aarhus Kommunes
hjemmeside. Aarhus Kommune, Center for Miljø og Energi anviser og udleverer anmeldelse til entreprenøren, der forpligtes til at videresende kopi heraf til bygherren samt transportør. Det firma, der er angivet som transportør
skal sørge for, at chaufføren får anmeldelsen udleveret, da den skal forevises ved modtageanlægget.
Anmeldelsen skal forefindes i lastbilen.
Alle jordflytningstilladelser skal listes på oversigt som sammen med de tilhørende tilladelser indgår som del af entreprenørens KS-materiale. Materialet
uploades i Entreprenørdatabasen.
Entreprenøren skal i forbindelse med jordflytning ved planlagte renoveringsarbejder og hovedledningsforlængelser udtage prøver af jorden, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1479 af 12. december 2007, bilag 1 og Regulativ for jordflytning i Aarhus Kommune, august 2008. Entreprenøren skal
meddele bygherren, hvor mange prøver der forventes udtaget og analyseret.
Bygherren meddeler herefter om, dette antal kan anvises eller skal forøges/formindskes. Alle jordprøveanalyser skal efterfølgende listes på oversigt og sammen med analyserne afleveres som en del af entreprenørens
KS.
2.5.4
Miljøzone
Oplysninger vedr. miljøzonen kan findes på www.aarhus.dk/miljozone.
Kørsel og leverancer indenfor miljøzonen skal ske iht. de stillede krav.
15 / 52
2.5.5
Afbrydelse af fjernvarmeforsyningen
I forbindelse med, at en del af en eksisterende fjernvarmeledning tages op
og en ny lægges ned, vil det være nødvendigt at afbryde varmeforsyningen
til nogle kunder.
De enkelte afbrydelser skal planlægges og bemandes således, at kunderne
ikke er uden varme i mere end de af bygherren udmeldte krav, p.t. 12 timer.
Overskridelse heraf kan betragtes som væsentlig misligholdelse af kontrakten, jf. udbudsmaterialets udkast til kontrakt. Såfremt det udmeldte starttidspunkt på grund af aftapning af vand overskrides, forlænges entreprenørens
tidsfrist tilsvarende.
Der betales ikke for ventetid forud for eller i forbindelse med, at vandet tages
af i forbindelse med afbrydelse af fjernvarmeforsyningen.
Bygherren kan rekvirere en nødvendig assistance hos entreprenøren til under bygherrens ledelse at stå til rådighed for hjælp med aflukning og aftapning af vand samt ved omdeling af informationsskrivelse til berørte kunder.
Assistance afregnes til gældende timepriser. Bygherren udarbejder denne
skrivelse og udleverer til entreprenøren, der foretager kopiering og omdeling.
Udgifter til kopiering og omdeling skal være indeholdt i enhedspriserne.
2.6
2.6.1
Arbejdsmiljøarbejde
Generelt
Gældende lovgivning og regler i nyeste udgave skal følges. Der nævnes
herunder:





2.6.2
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø, Beskæftigelsesministeriet 7. september 2010
Bekendtgørelse om bygge.- og anlægsarbejde, Arbejdstilsynet 16. december 2010
Bekendtgørelse om bygherrens pligter, Arbejdstilsynet 5. februar 2013
Bekendtgørelse om projekterendes og rådgiveres pligter, Arbejdstilsynet
5. februar 2013
Bekendtgørelse om skiftende arbejdssteders indretning, Arbejdsministeriet 5. maj 1993
Arbejdsmiljø
Arbejdsmiljøkoordinator i forbindelse med projektering, AMK(P), er: bygherre.
Arbejdsmiljøkoordinator i forbindelse med udførelse, AMK(B), er: entreprenøren.
Entreprenøren skal på vegne af bygherren sikre, at bygherrens opgaver og
pligter ifm. sikkerheds- og sundhedsarbejdet udføres.
16 / 52
Entreprenøren er ansvarlig for byggepladsens samlede afspærring og skiltning. I forbindelse med dette arbejde skal følgende overholdes:


2.6.3
Krav i Vejregeludvalgets ”Afmærkning af vejarbejder m.m., tegninger”
skal generelt overholdes.
Arbejdsmiljø er et fast punkt på alle byggemøder.
Sikkerhed vedrørende arbejdet med polyuretanskum
I forbindelse med arbejdet med polyuretanskum som isoleringsmateriale skal
sikkerhedskravene i seneste udgave af nedenstående overholdes samt anden til enhver tid gældende lovgivning/regler.



Bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)
bekendtgørelse nr. 292 af 26. april 2001. Arbejdstilsynets vejledning om
foranstaltningerne ved primær udsættelse for epoxyharpikser og isocyanater (AT-vejledning nr. C.0.7 af oktober 2001).
Arbejde med fjernvarmerør, der er præisoleret med polyurethan Atvejledning D.2.18 december 2005
Fabrikantens forskrifter for håndtering af skummaterialer, herunder specielt, at skummaterialerne (polyol og isocyanat) opbevares opvarmet om
vinteren. Materialet skal hele året være utilgængeligt for uvedkommende
personer.
Endvidere den til enhver tid gældende lovgivning og ministerielle bekendtgørelser.
2.6.4
Sikkerhed vedrørende arbejdet med asbest
Hvis entreprenøren under arbejdets udførelse støder på asbestholdigt materiale, skal bygherren straks kontaktes. Bygherren rekvirerer specialfirma til
demontage af asbest og foranlediger herigennem materialet bortskaffet. Disse arbejder er ikke indeholdt i entreprisen.



Arbejdsministeriets bekendtgørelse, nr. 1502 af 21.12.2004, om asbest,
med senere ændringer.
Arbejdstilsynets vejledning om reglerne for arbejde med reparation, vedligeholdelse og fjernelse af asbest og asbestholdige materialer (ATvejledning nr. C.2.2 af 01.07.2005).
Gældende regulativ for erhvervsaffald.
Bygherren leverer isoleringsarbejde blandt andet på rør i huse som bygherreleverance, idet dette arbejde er udbudt i særskilt entreprise. Undtaget er
isoleringsarbejde ved muffer og hovedhaner.
2.7
2.7.1
Kvalitetssikring, kontrol og dokumentation
Generelt
Entreprenøren skal kvalitetssikre sine ydelser og udføre dokumentation herfor. Udgifterne hertil skal være indregnet i tilbudslisternes enhedspriser.
Manglende eller mangelfuld dokumentation vil blive anset for så væsentlig
17 / 52
en mangel, at krav om afholdelse af afleveringsforretning vil blive afvist, indtil
den specificerede dokumentation foreligger.
Bygherren tilbageholder, såfremt den løbende kvalitetssikring og dokumentation er mangelfuld, en af bygherrens tilsyn skønnet procentdel af enhedspriserne svarende til manglerne ved KS-arbejdet, når disse afregnes som
acontobegæringer.
Det påhviler entreprenøren at sikre sig, at den del af den krævede kvalitetssikring, som udføres hos leverandører, er udført med tilfredsstillende resultat. Dokumentation herfor skal indarbejdes i KS-materialet.
2.7.2
Kvalitetsplan
Entreprenøren er ansvarlig for, at kvalitetssikringen udføres som beskrevet i
bilag 2b ”Kontrolplan jord” for jorddelen og som beskrevet i bilag 2c ”Kontrolplan rør” for smedearbejdet.
I KS-arbejdet skal det sikres, at de rette kontrollanter udfører og dokumenterer kontrollerne på de rette tidspunkter og steder, i det rette omfang, samt i
henhold til de i kontrolplanerne og arbejdsbeskrivelsen anførte krav.
KS-arbejdet skal løbende udføres, og dokumentation løbende indsamles og
arkiveres. Dokumentation placeres som beskrevet i kontrolplanerne: digital
dokumentation uploades af entreprenøren, mens dokumentation der oprindeligt er modtaget i papirform kan indsættes i en KS-mappe, der opbevares
på byggepladsen. Bygherren eller dennes repræsentant skal have fri adgang
til at kontrollere, at de aftalte kontroller udføres og dokumenteres. Entreprenøren skal på forlangende fremsende kopi digitalt af dokumentationsmaterialet til bygherren.
“Kvalitetssikring” er et fast punkt på byggemøderne. Til dette punkt skal entreprenøren kort redegøre for antal og type af dokumentationer siden sidst,
opfølgning på tidligere dokumentation, bygherrens kommentarer til dokumentation m.v.
2.7.3
Sanktioner og efterprøvning
Hvis entreprenøren ifølge de foreskrevne kontrolprøvninger, ikke har opfyldt
de til arbejdet stillede krav, kan bygherren tillade, at entreprenøren for egen
regning udfører yderligere prøvning eller eftervisning i eller af det udførte.
Prøvningen eller eftervisningen skal i alle detaljer aftales med bygherren, der
samtidig vil meddele, hvilke krav bygherren vil stille til resultatet af prøvningen eller eftervisningen.
Dersom bygherren ikke på dette udvidede grundlag kan acceptere arbejdet
som konditionsmæssigt, har entreprenøren pligt til at gøre arbejdet om.
Ikke foreskrevne (men af bygherren forlangte) prøver betales af bygherren,
dersom prøveresultaterne opfylder de anførte krav, i modsat fald betales
prøverne af entreprenøren.
18 / 52
Såfremt de specificerede kvalitetskontroller og dokumentation ikke udføres
konditionsmæssigt, kan bygherren, efter forudgående skriftlig begrundet varsel til entreprenøren, fratage denne de specificerede kvalitetskontroller og
lade disse udføre af en uafhængig kontrolinstans på entreprenørens regning.
19 / 52
3
3.1
FORBEREDENDE ARBEJDER
Sikringsarbejder
Alment
Hvor entreprenøren skønner, der skal graves inden for drypzone, vejmyndigheden kontaktes, inden arbejdet igangsættes.
Udførelse
Træer i grupper og beplantning samt enkeltstående træer i arbejdsbæltet,
som skal bibeholdes, skal sikres ved hegning og beskyttes med vintermåtter
i vinterperioden.
Enkeltstående stammede træer indhegnes med en diameter som træets
krone. Hvor dette ikke er muligt, beskyttes træernes stammer. Beskyttelsens
højde skal være 3 m eller til nederste gren, såfremt denne er lavere.
Hvis der er gentagen arbejdskørsel inden for træets krone, udlægges et 200
mm trykfordelende lag af f.eks. barkspåner og køreplader.
Hvor der graves tæt på træer, skal der træffes foranstaltninger mod udtørring.
Jordens fugtighedsgrad i rodzonearealet skal holdes konstant, om nødvendigt ved vanding.
3.2
Rydning
Alment
Arbejdet omfatter rydning af arealet for byggeplads i det omfang, det er nødvendigt for entreprisens gennemførelse.
Buske, krat, levende hegn og lignende, inkl. eventuelle fundamenter for skilte, master og hegn, ryddes. Bygherrens tilsyn skal acceptere omfanget inden
rydningen påbegyndes.
Entreprenøren skal selv ved besigtigelse på stedet gøre sig bekendt med
omfanget af den nødvendige rydning.
Materialer
Alle ved rydningen fremkomne overskudsmaterialer, som ikke skal tilfalde
lodsejeren eller bygherren, tilfalder entreprenøren og skal bortskaffes af
denne.
Genanvendelige materialer (rør og fittings), som ikke skal anvendes ved retablering, vil, efter nærmere aftale med bygherrens tilsyn, blive transporteret
til bygherrens oplagsplads. Denne transport gennemføres for bygherrens
regning.
Udførelse
Arbejdet skal udføres hensynsfuldt, således at materialer, der kan genbruges, bevares i bedst mulig stand.
20 / 52
Ingen rydning må påbegyndes, før aftale med bygherres tilsyn er truffet.
Ved rydning af træer og større buske skal stød og større rødder bortskaffes.
Skilte, kantafmærkningspæle, autoværn, hegn og lignende, der skal retableres, indmåles af entreprenøren således, at de kan placeres på samme sted
og i samme højde. De skal tages op således, at materialerne kan genanvendes.
3.3
Muldafrømning
Alment
Der skal afrømmes muld på alle muldbelagte arealer indenfor byggepladsen
område.
Muld skal afrømmes i fuld lagtykkelse. Den afrømmede muld må ikke blandes med andre materialer.
Normalt skal mulden oplægges langs tracéet. Hvor dette ikke er muligt, eller
hvor det spærrer for borgerens adgangsforhold køres mulden i depot uden
for byggepladsen
Mulddepoter må maksimalt være 1,5 m høje. Arbejdskørsel må ikke finde
sted i mulddepoter.
Til muldbelagte arealer henregnes alle arealer med muld, herunder også have- og rabatarealer tilsået med græs eller beplantet med blomsterløg og
mindre planter (op til ca. 0,8 m´s højde).
Før opgravning henlægges muld, eventuelt i form af græstørv i depot, således at opblanding med de underliggende jordlag undgås.
Alle mulddepoter, der henligger ved længerevarende arbejder (2 uger eller
mere), skal være overdækket. Materialer til denne tildækning skal være indeholdt i enhedspriserne.
Entreprenøren sørger selv for arealer til ovennævnte depoter, ligesom retablering af disse arealer skal være indregnet i tilbuddet.
3.4
Opbrydning af befæstede arealer
Alment
Opbrydning af befæstede arealer omfatter optagning og oplæg af fortovsfliser, brostensbelægninger m.v. for senere retablering samt opbrydning og
bortskaffelse af asfalt- og betonbelægninger.
Hvor eksisterende kantsten demonteres langs tracé, skal afsætning af linjer
og kurver sikres, og eksisterende højder verificerer af entreprenøren ved
nivellement. Dokumentation herfor afleveres efter aftale til bygherrens tilsyn.
Graveprofiler fremgår af tegningerne 2.1-2.8.
21 / 52
Den endelige grænse for opbrydning af belægninger skal fastlægges sammen med bygherrens tilsyn og skal endelig godkendes af dette, før gravearbejde påbegyndes.
Overfladevand, der fremkommer ved nedbør, skal bortledes af entreprenøren. Hvor eksisterende belægninger har fald mod udgravningen, skal entreprenøren træffe fornødne foranstaltninger til afledning af overfladevandet
(vandspærre, pumpning, faskiner mv.).
I forbindelse med gennemgang (2.4.1)aftaler entreprenøren selv med
vejmyndigheden om knækkede eller beskadigede fliser erstattes af vejmyndigheden eller om de beskadigede fliser skal anvendes igen. Entreprenøren
noterer i KS, hvad der aftales vedrørende fliser.
Materialer
Granitmaterialer (granitkantsten, chaussésten m.v.), som efter aftale med
bygherrens tilsyn er genanvendelige, tilhører bygherren og oplagres i depot
på arbejdspladsen for senere genanvendelse. Genanvendelige materialer,
som ikke anvendes i anlægget, skal stables hensigtsmæssigt for afhentning
af bygherren.
Alle opbrudte asfalt- og betonmaterialer mm. bortskaffes
Udførelse
Kantsten, brosten og chaussésten skal optages, rengøres og behandles på
en sådan måde, at de ikke beskadiges.
Udføres jf. gældende regelsæt fra Vejmyndigheden samt tegning 2.9 - 2.16.
Opbrydning af asfalt foretages altid ved hjælp af fræsning, hvor det er praktisk muligt. Alternativt kan benyttes en vandkølet diamantskærer.
Gennemskæring af asfalt skal, dersom den resulterer i spor med bredde
større end 10 mm, foretages inden for det afspærrede arbejdsbælte. Eventuel fravigelse herfra kræver særlig tilladelse fra bygherrens tilsyn.
Skæringen skal placeres således, at der ved belægningskanten er en mindst
50 mm bred banket af uforstyrret materiale i det underliggende bærelag.
Skæring udenfor det opbrudte område må ikke forekomme.
Hvor ledningstracéet i kørebaneareal forløber, således at tilbageværende
uberørt bunden belægning får en mindre bredde end 500 mm, skal denne
belægning opbrydes.
Hvor afgravning grænser mod belægninger, der fortsat skal anvendes til trafik, skal disse altid spores ved fræsning eller skæring i belægningers fulde
tykkelse for at begrænse opgravningens omfang.
22 / 52
4
4.1
ETABLERING AF LEDNINGSGRAV
Hovedledningsgrav
Alment
Udgravningen skal foretages således, at det af bygherren afsatte ledningstracé følges samt således, at de foreskrevne friafstande til ledningsgravsider
samt til andre anlæg kan overholdes.
Opgravede materialer, som skal genanvendes, beskyttes i fornødent omfang
mod vejret og genindbygges så hurtigt som muligt.
Håndtering af jord skal udføres under hensyntagen til den til enhver tid seneste udgave af:









Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse.
Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed.
Bekendtgørelse af lov om forurenet jord.
Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og
anlægsarbejder.
Bekendtgørelse af lov om råstoffer.
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse.
Bekendtgørelse af lov om planlægning.
Vejledning i håndtering af jord i og fra offentlige vejarealer, Vejdirektoratet.
Regulativ for jordflytning i Aarhus Kommune, august 2008.
Før opgravning i vejareal og på private parceller skal entreprenøren anmelde
jordflytning. Eventuelle udgifter til analyser i forbindelse med krav herom betales af bygherren.
Opgravet fyld skal genanvendes i videst muligt omfang, og der skal oprettes
godkendt mellemdeponi/arbejdsdepot, hvorfra genanvendelse kan ske.
Såfremt der ikke kan oprettes mellemdeponi, skal opgravning og tilfyldning
planlægges således, at der løbende langs udgravningen sker transport af
egnet fyld til genindbygning i ledningsgraven.
Entreprenøren skal sikre at genanvendelse sker i videst mulig omfang. Entreprenøren skal ved opgravningen af geoteknisk velegnet fyldmateriale
(stabilt grus og bundsikring) sikre, at dette ikke blandes op med uegnet .
Fyldet skal opdeles i depotet, således at den endelige deponering af overskudsfyld kan ske kontrolleret.
Udførelse
Det er entreprenørens ansvar, at udgravningen udføres efter gældende bestemmelser, herunder gravning med nødvendigt anlæg i henhold til “Standardregulativ for udførelse af ledningsarbejder og andre arbejder i og over
veje”.
Det er entreprenørens ansvar at vælge gravemetoder under hensyn til forholdene, herunder eventuelle fremmede ledningsanlæg.
23 / 52
Hvis der konstateres forurenet jord eller forurenet vand, skal bygherren
straks kontaktes med henblik på vurdering af det fortsatte arbejde.
Hvor ledninger fremføres under hække, plankeværker og lignende, skal entreprenøren, uden ekstra betaling, påregne, at opgravning skal ske ved udhuling eller gennemboring under forhindring eller skel.
Oprensning
I perioden fra opgravning og indtil rørene er dækket med sand, skal entreprenøren oprense kanalen for evt. nedstyrtet jord.
Entreprenøren er pligtig for fremdriften af arbejdet og koordineringen mellem
underentreprenører, således at der ikke er opgravet et væsentligt større antal huller og kanaler, end hvad der svarer til en normal fremdrift.
Fjernelse af eksisterende kanal, prærør og stålrør
Efter at bygherren har tømt fjernvarmevandet af rørene, fjerner entreprenøren prærør, betonkanaler, isolering og stålrør.
Bygherren angiver, hvilket materiale der skal genanvendes, og dermed køres på bygherrens deponi.
Entreprenøren fjerner gamle rør indtil en halv meter før tilslutningspunktet.
Ikke genanvendelige materialer skal bortskaffes.
I forbindelse med fjernelse af gamle betonkanaler, fastspændinger, brønde
og lignende skal entreprenøren, ved krydsning af fremmede ledninger, sikre
sig, at disse ledninger frihugges, såfremt de helt eller delvist er støbt sammen med betonkonstruktionen.
Vejkrydsninger
Entreprenøren skal tilrettelægge krydsninger af veje således, at de udgør
mindst mulig gene for trafikken, og i øvrigt efter aftale med den pågældende
vejmyndighed og politiet.
Svejse- og muffehuller
I forbindelse med sammensvejsning af rørsektioner og sammensvejsning af
rør, der ikke kan løftes, udfører entreprenøren svejse- og/eller muffehuller.
Blødbundsarbejder
Ved forekomst af blød bund skal bygherrens tilsyn straks gøres opmærksom
herpå. Bygherrens tilsyn afgør, hvorvidt der er tale om blødbund, og i hvilket
omfang den skal fjernes.
Ved udskiftning af blødbund skal entreprenøren før og efter udgravning dokumentere det udgravede volumen ved nivellement.
Kontrol
Tilstanden af ledningsgraven, herunder tilstanden af asfaltkanter og banket
samt overholdelse af graveprofil, skal kontrolleres under arbejdets udførelse.
Dokumentation herfor indarbejdes i entreprenørens KS.
24 / 52
4.2
Stikledningsgrav
Alment
Regler for hovedledningsgrav gælder også for stikledningsgrav. Herudover
gælder det i det følgende anførte.
Minimums opgravningsdybder og profildybder for indføring af stikledning ved
hus fremgår af tegningerne 3.1-3.2.
4.2.1
Stikindføring, stue
Tegn. 4.3 - 4.8.
4.2.2
Stikindføring, kælder
Tegn. 4.3 - 4.8.
4.2.3
Stikindføring, udvendigt skab
Tegn. ?











4.3
Der bores 2 stk. Ø70 mm huller gennem mur - centerafstand: 14,5 cm.
Fugebånd påsættes bagplade af skab.
Bagplade af skab monteres på mur – Rawplugs og franske skruer medfølger.
¾” rør til husinstallation skæres i længde, forsynes med gevind i begge
ender og i den ene ende monteres bøjning og ventil, der leveres af bygherren. NB: Afslutning fra inderside af mur skal være i en sådan afstand
at der kan monteres ¾” bøjning, og at rørføring kan fortsættes langs mur i
en afstand af 100 mm.
På ¾” rør til husinstallation monteres rørisolering, der påføres den medfølgende silikone ud- og indvendigt.
Rørene monteres i de borede huller, og indvendigt i huset monteres medfølgende rosetter og slutmuffer.
Der foretages forbindelse til stikledning.
Dækkappen hægtes op under bagplade af skab.
Skab monteres på bagplade, og bespænding foretages i bunden.
Bund af skab isoleres med medfølgende glasuldsisolering.
Nøgle til skab afleveres til forbruger.
Tørholdelse og grundvandssænkning
Entreprenøren skal tørholde ledningsgraven i hele anlægsperioden – også
uden for normal arbejdstid.
25 / 52
5
5.1
RETABLERING
Generelt
Såfremt ubunden befæstelse fra nærved liggende befæstede arealer berøres helt eller delvis af ledningsgraven, retableres disse i fuld eksisterende
tykkelse og i ledningsgravens fulde bredde.
Materialer
Ved arbejder i eksisterende trace forudsættes at opgravede materialer genbruges ved tilfyldning og retablering.
Ved arbejder i nyt race forudsættes, at opgravede materialer bortskaffes, og
der retableres ved levering og indbygning af nye tilfyldningsmaterialer.
Opgravede materialer, som skal genanvendes, beskyttes i fornødent omfang
mod vejret og genindbygges så hurtigt som muligt.
Opblødte eller frosne materialer, sne, is, affald eller større sten (større end
100 mm) må ikke anvendes til retablering.
Såfremt opgravede materialer ikke kan genanvendes, skal der benyttes materialer med samme egenskaber som den eksisterende vejkasse med hensyn til bæreevne, deformation og frostfarlighed. Materialerne skal således
kunne arbejde sammen med de omkringliggende materialer.
Såfremt ovennævnte ikke kan opfyldes, anvendes nye materialer, som opfylder de til enhver tid gældende normer og standarder.
Kontrol
En komprimeringskontrol består af 5 markforsøg og en referenceværdi, dog
min. 1 markforsøg pr. 50 m, og skal være indregnet i enhedspriserne.
Komprimeringskontroller skal udføres af et uafhængigt institut, der er godkendt af bygherrens tilsyn.
Komprimeringskontroller kontrolleres efter bilag 2a og indgår som del af entreprenørens KS.
5.2
Ledningszone
Alment
Ledningszonen består af udjævningslag og omkringfyldning (og evt. støttelag). Nedenstående krav tjener til sikring af, at omkringfyldningen udgør et
tilstrækkeligt underlag for overliggende lag.
Materialer
Sandfyldet omkring de præisolerede rør skal være humusfrit, sundt og opfylde følgende krav:
dmax ≤ 20 mm
Gennemfald på 0,125 mm sigte skal være ≤ 10%
U ≥ 2,5 (helst U ≥ 3,0)
SE ≥ 30
26 / 52
Egnet sand fra mellemdepot/arbejdsdepot kan anvendes.
Entreprenøren skal inden arbejdet påbegyndes dokumentere, at det anvendte sandfyld opfylder ovennævnte krav. Dette skal ske ved fremskaffelse af
sigtekurve, som efterfølgende indgår som del af entreprenørens KS.
Udførelse
I udgravningen udlægges et min. 100 mm tykt sandlag, som afrettes og
stampes i den aftalte dybde, inden rørene nedlægges, se tegningerne 2.92.20.
Tilfyldning omkring og over ledningen skal ske omhyggeligt og i maksimalt
200 mm tykke lag, der enten vandes ned ved begrænset vandtilførsel eller
komprimeres med egnet let komprimeringsmateriel ved et optimalt vandindhold.
Hvis komprimering udføres ved begrænset vandtilførsel, kan det, hvis forholdene nødvendiggør det, komme på tale at træffe foranstaltninger til bortledning af overskydende vand.
Kontrol
Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres og dokumenteres i
entreprenørens KS i form af sigtekurver og komprimeringsprøver. Bygherren
forbeholder sig ret til at kræve kontrolopgravninger med efterfølgende komprimeringsprøver, specielt af, om der er komprimeret min. 10 cm sand under
rørene. Såfremt disse kontrolopgravninger viser manglende komprimering,
udføres kontrolopgravningerne for entreprenørens regning.
5.3
Tilfyldning
Alment
Fjernvarmeledningerne indmåles af bygherren. Entreprenøren rekvirerer
indmålingen. Indmåling bestilles med mindst en arbejdsdags varsel.
Indmåling skal ske i åben grav. Entreprenøren skal før endelig tildækning af
rørene sikre sig, at indmåling er udført.
Tilfyldning må ikke påbegyndes, før ledningsanlægget er godkendt af bygherrens tilsyn.
Før tilfyldningen påbegyndes, skal udgravningens sider afrenses for løsnede
materialer, således at siderne inden tilfyldning fremstår fastlejret.
Materialer
Tilfyldning udføres, hvor det er hensigtsmæssigt, ved brug af de opgravede
materialer.
Hvor nye tilfyldningsmaterialer anvendes i befæstede arealer de skal vælges, så laget i størst mulig udstrækning får samme funktionsegenskaber
som den omgivende jord.
Tilfyldningsmaterialer skal være frostfrie.
27 / 52
Sandfyld (SF)
Sandfyld skal opfylde kravene som angivet i afsnit 5.2.
Dette sandfyld kan også anvendes til opfyldning i fortovsarealer.
Udførelse
Tilfyldningen af udgravningen foretages i lag. Hvert lag skal færdigkomprimeres, før næste lag udlægges.
Tilfyldning sker som følger:
 Ved maskinstampning tilfyldes og komprimeres i lag á max. 200 mm.
 Ved håndstampning tilfyldes og komprimeres i lag á max. 150 mm.
Tilførsel af sand- og grusmaterialer kan ske ved grabning direkte ned i udgravningen. Hvis der anvendes tipning, skal materialerne aflæsses ved siden
af udgravningen. Tipning må aldrig ske direkte ned i udgravningen.
Komprimeringen skal være ensartet og udføres således, at komprimeringsgraden er som omgivelsernes, eller i overensstemmelse med de i bilag 2a
angivne.
Efter komprimering skal tilfyldningslaget have det foreskrevne profil ± 40
mm, se tegningerne 2.9-2.20. Afvigelser må ikke være ensidige.
Det i udgravningen udlagte sandlag (10 cm) skal reguleres således, at tolerancen på den angivne tykkelse er -0 cm og +10 cm efter komprimering.
Det kontrolleres, at afstanden mellem de præisolerede rør overalt følger rørleverandørens anvisninger, og at rørene ligger i samme niveau. Evt. afvigelser skal være aftalt med bygherrens tilsyn og skal fremgå af entreprenørens
KS.
Der dækkes mellem og omkring rørene med sand, og der sluttes 10 cm over
de præisolerede rør. Dette sandlag håndstampes, idet der drages omsorg
for, at sandet udlægges lagvis, så det giver rørene en fuldkommen støtte i
hele omkredsen. Det færdigafrettede lag maskinstampes. Der skal udvises
særlig opmærksomhed omkring kabeludtag.
Advarselsnet udlægges iht. tegninger og med minimumbredde svarende til
afstand fra yderkappe til yderkappe.
Kontrol
Overholdelse af materiale- og udførelseskrav kontrolleres fortløbende og
dokumenteres i entreprenørens KS. Specielt bør komprimering af sandfyld
omkring rør fotodokumenteres til entreprenørens KS i størst muligt omfang.
Komprimeringskontrol gennemføres som angivet i afsnit 5.1. Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst 5 på hinanden følgende komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi, og ingen enkeltværdi er mere
end 3 procentpoint under denne værdi.
28 / 52
5.4
Retablering af overfladelag
Alment
Forud for retablering af muldarealer udføres råjordsregulering.
Al afrømmet muld skal genudlægges i et jævnt lag uden lunker og således,
at der ikke sker sammenblanding af muld og råjord.
Grøfter, vandløb og dræn skal retableres i fuldt omfang. Vandløb skal oprenses efter vandløbsmyndighedernes anvisninger.
Alle arealer skal efter endt retablering fremtræde som tilstødende arealer
med hensyn til kvalitet og udseende, og entreprenøren skal i tilbuddet indregne eventuel supplering af ødelagte materialer, herunder grus, stabilt grus,
ral, muld og lignende.
Retningslinjer i ”Særlige bestemmelser for retableringsarbejder på vejnettet i
Aarhus Kommune”, seneste udgave skal følges.
Der skelnes ikke mellem overfladeretablering i vejarealer og private arealer.
Udførelse
I muldbelagte arealer retableres udgravningen således, at man efter endt
retablering får samme lagdeling som oprindeligt. Muldlagets kvalitet må ikke
forringes ved for lille tykkelse eller ved, at der opblandes råjord i mulden.
Mulden genudlægges uden lunker, minimum 100 mm lagtykkelse.
Græsbeklædte arealer planeres, renses ved rivning for sten m.m., tilsås med
2
3 kg græsfrø pr. 100 m og tromles.
Optagne græstørv genplaceres eller lægges i forbandt. Samlinger skal være
mindst mulige og lukkes med sand. Der skal være fuld kontakt med underlaget, som bør være fugtigt. Tørvene skal være fugtige, indtil genplacering finder sted.
Tilfyldninger i ubefæstede arealer komprimeres til en lejringstæthed svarende til den omgivende jord, så differenssætninger ikke forekommer.
Efter færdigregulering skal ubefæstede havearealer have det foreskrevne
profil ± 10 mm/m.
Afvigelser må ikke være ensidige.
5.5
Retablering af befæstelse
Alment
Såfremt andet ikke er nævnt, udføres retableringer i kvalitet og udseende
som før opgravningen.
Retningslinjer i ”Særlige bestemmelser for retableringsarbejder på vejnettet i
Aarhus Kommune”, seneste udgave skal følges og er også gældende på
private veje, med mindre andet er aftalt med bygherren.
29 / 52
Materialer
Materialer, der genanvendes, skal have samme egenskaber som de eksisterende. Materialerne må ikke være forurenet med jord, beton eller asfalt.
Materialer, der genanvendes, skal anvendes samlet således, at genanvendte og nye materialer ikke blandes.
Alle nye grusmaterialer skal leveres fra grusgrav med regelmæssig kontrol af
materialernes sammensætning.
Betonvarer skal være trekantmærkede.
Udførelse
Bundsikringsgrus, stabilt grusbærelag, asfaltbelægning, kantsten og fliser,
fortove samt chaussé-, beton-, betonsten- og brostensbelægninger samt
eventuelt andre belægningstyper skal etableres som gengivet i ”Særlige bestemmelser for retableringsarbejder på vejnettet i Aarhus Kommune”, seneste udgave.
Alle asfaltarbejder skal udføres i henhold til Vejmyndighedens krav. Entreprenøren indhenter accept fra vejmyndigheden. Dokumentation skal fremgå
af entreprenørens KS.
Slidlagsarbejder med tilhørende afsluttende afstribning udføres af vejmyndigheden. Entreprenøren skal færdigmelde projektet til vejmyndigheden.
Brolægningsarbejde, herunder sætning af kantsten, lægning af fliser og belægningssten, skal udføres således, at det færdige arbejdes kvalitet er i
overensstemmelse med ”Særlige bestemmelser for retableringsarbejder på
vejnettet i Aarhus Kommune”.
Kontrol
Materialer og udførelse skal være godkendte af bygherren. Retablering dokumenteres i entreprenørens KS ved fotodokumentation.
Entreprenørens KS skal opfylde kravene i ”Særlige bestemmelser for retableringsarbejder på vejnettet i Aarhus Kommune”, seneste udgave.
Komprimeringskontrol skal udføres som gengivet i afsnit 5.1. Komprimeringskravet anses for at være opfyldt, når gennemsnittet af mindst 5 på hinanden følgende komprimeringsgrader, målt ved tilfældig udtagning i kontrolafsnittet, er større end den krævede værdi, og ingen enkeltværdi er mere
end 3 procentpoint under denne værdi, jf. bilag 2a.
Ved vejkrydsninger skal en komprimeringskontrol bestå af minimum 3 enkeltprøver, der alle skal have en komprimeringsgrad på mindst den krævede
værdi.
30 / 52
6
6.1
AFSLUTTENDE ARBEJDER
Afstribning
Alment
Entreprenøren skal løbende, hvor der i forbindelse med asfaltering er fjernet
afstribning, give besked til Vejmyndigheden, således at manglende afstribning kan udføres, før afspærring fjernes.
Udførelse
Endelig afstribning udføres ved vejmyndighedens foranstaltning og for bygherrens regning.
6.2
Skilte, hegn m.v.
Alment
Skilte, autoværn, hegn, støttemure, skeldiger, master, skabe m.v., som er
ryddet, skal retableres til samme stand som før rydningen, om nødvendigt
med anvendelse af nye materialer.
Materialer
Erstatningsmaterialer skal være i overensstemmelse med gældende regler.
Udførelse
Både deponerede og nye skilte m.m. placeres efter Vejmyndighedens eller bestyrelsens anvisninger i henhold til de til enhver tid gældende regler.
Når betonfundamenter støbes mod jord, skal dæklaget på eventuelle bolte
og armeringsjern være mindst 80 mm, om nødvendigt ved at dimensionerne
forøges.
Kontrol
Entreprenøren skal kontrollere, at alle terrængenstande er retableret til oprindelig stand eller som aftalt.
31 / 52
7
7.1
ANDRE ARBEJDER
Generelt
Omfang af andre arbejder skal aftales med bygherrens tilsyn inden udførelse, og skal opfylde de respektive ledningsejeres og myndigheders krav.
7.2
7.2.1
Betonarbejder
Alment
Betonarbejdet omfatter alene arbejder i forbindelse med anlægsarbejder
(bygværker, fastspændinger, tilstøbning af gl. kanaler m.v.).
Arbejdet udføres i henhold til de til enhver tid gældende normer og forskrifter.
Elektrisk værktøj må ikke tilsluttes til forbrugerens installation, men alene
skal forsynes ved hjælp af generator eller entreprenørens byggepladsinstallation.
7.3
7.3.1
Kloak- og drænarbejder ved fjernvarmeinstallationer
Alment
Arbejdet omfatter alene kloak- og drænarbejder i tilknytning til nye eller eksisterende fjernvarmeinstallationer.
Arbejdet udføres iht. de til enhver gældende normer og forskrifter.
Arbejdet omfatter levering, montering og aflevering af:




Dræn fra fjernvarmebrønde, skal indmåles. I forbindelse hermed kontaktes bygherrens kontor for opmåling (GIS).
Inspektionsbrønde.
Omlægning af eksisterende kloakker og dræn.
Retablering af beskadigede kloakker og dræn.
Entreprenøren skal foretage afsætning af afløbsanlægget, herunder kontrollere placering og koteforhold ved eksisterende kloakledninger og brønde,
hvortil tilslutning foretages.
Tilslutning til eksisterende nedgangsbrønd og ledninger skal være inkluderet
i enhedspriserne.
Anlæggene afleveres fuldstændig rensede og gennemspulet.
7.3.2
Anmeldelser
Det påhviler entreprenøren at sørge for nødvendige anmeldelser til og tilladelser fra myndighederne og for tilkaldelse af disses tilsyn.
32 / 52
7.3.3
Materialer
Samlingsmaterialer
Gummiringe skal være i overensstemmelse med DS 521 og af anerkendt
fabrikat.
Cementmørtel skal være i blandingsforholdet 1:2 og må kun benyttes friskblandet.
Rør og brønde
Betonrør og brønde skal være udført efter DS 400 og være trekantmærkede.
Drænledninger for blivende anlæg skal være korrugerede PVC-dræn, beviklet med fibertex, jf. kravene i DS 2077.1.
PVC kloakrør skal være Polymark mærkede eller af tilsvarende kvalitet og i
trykklasse S.
Sandfangsbrønde/rendestensbrønde udføres med 35 l sandfang.
Ved ledningsindføringer i brønde må ledningsenden afhugges plant med
indvendig brøndside, og der må efterrepareres omhyggeligt med cementmørtel 1:2.
I alle rørtilslutninger til eksisterende kloaksystem leveres og monteres galvaniseret "rottenet". For tegning over ventilbrønd se tegning 2.21 og 2.22.
Dræn- og inspektionsbrønde
Brønde udføres af 315 mm korrugeret PVC-rør med sandfang, vandlås,
nødvendige tilslutninger samt dæksler. Dog udføres inspektionsbrønde uden
sandfang og vandlås.
7.3.4
Udførelse
Opgravning for og tilfyldning omkring kloak- og drænledninger udføres som
beskrevet for præfabrikerede fjernvarmeledninger, idet fabrikanternes lægningsanvisninger overholdes.
Dæksler til brønde er bygherreleverance. Bygherrens tilsyn anviser i hvert
enkelt tilfælde brøndenes placering.
Afbrudte kloakker og dræn
Hvor kloak- eller drænledninger bliver afbrudt af udgravninger, skal disses
funktion sikres under hele arbejdet, og under afslutning af arbejdet og tilfyldning af udgravningen skal disse retableres med en tæt og forskriftsmæssig
udført ledning.
Omlægning af eksisterende kloakker og dræn
Omlægning af eksisterende kloakker og dræn udføres efter nærmere aftale
med bygherrens tilsyn i hvert enkelt tilfælde.
33 / 52
7.3.5
Kontrol
Ledning må ikke tildækkes, før den pågældende strækning er godkendt af
bygherrens tilsyn.
Såfremt tilfyldning på trods heraf alligevel er foretaget, er bygherrens tilsyn
berettiget til at kræve den pågældende strækning frilagt for eftersyn, uden
vederlag til entreprenøren.
7.4
Kabelskabe
Efter bygherrens anvisning opstilles kabelskabe (alarm- og detektorskabe)
samt nedlægges et 40 mm trækrør fra skabet til alarmudtag eller målebrønd,
se tegning 4.2 og 4.3.
Arbejdet indeholder opgravning, opstilling af skabe, nedlægning af trækrør,
tildækning og retablering.
Entreprenøren rekvirerer indmåling af trækrør. Kabelskabe leveres af bygherren. Trækrør leveres af entreprenøren.
7.5
Omløbsskabe
Alment
Arbejdet omfatter al nødvendig udgravning, komprimering og retablering for
de på tegning 4.1 viste.
Udførelse
Før tildækning af fjernvarmeledningerne skal entreprenøren kontrollere, at
de vertikale dele af rørsystemet flugter med bagsiden af skabet.
Hvor der er skabe placeret i umiddelbar nærhed af hinanden, skal der specielt drages omsorg for, at skabene placeres i samme højde i forhold til terræn.
Kontrol
Det kontrolleres, at målene er i overensstemmelse med tegning 4.1. Afvigelse ± 10 mm.
7.6
Brønde
Alment
Arbejdet omfatter al nødvendig udgravning, komprimering og retablering for
de på tegningerne 2.21 og 2.22 viste og i afsnit 8 beskrevne brønde.
Udførelse
Brøndtypen fremgår af tegningerne.
Kontrol
Entreprenøren skal kontrollere, at målene er i overensstemmelse med tegningerne. Afvigelse ± 10 mm.
34 / 52
7.7
Indføringsskab
Alment
Arbejdet omfatter al nødvendig udgravning, komprimering og retablering for
de på tegningerne 4.4 viste.
Udførelse
Indføringsskabet og tilslutningen heraf fremgår af tegning 4.4.
Kontrol
Entreprenøren skal kontrollere, at målene er i overensstemmelse med tegningen. Afvigelse ± 10 mm.
7.8
Styret underboring
Alment
Arbejdet omfatter alle nødvendige bore- og modtagehuller, samt nødvendige
”pejlehuller” samt retablering heraf. Entreprenøren bærer ansvaret for sætninger ved alle styrede underboringer.
Udgifter til reparation af beskadigede ledninger afholdes af entreprenøren og
er således bygherren uvedkommende.
Udførelse
Styrede underboringer skal som minimum have en jorddækning på 0,7 m og
1 m under belægninger. I nyt stianlæg minimum 1 m jorddække (til nuværende terræn) af hensyn til senere opbygning af sti.
Stikledninger skal føres i foringsrør. Foringsrør leveres af entreprenøren.
Bygherrens opmåling skal rekvireres senest dagen før, og senest så betids,
at opmålingen kan være fremme senest ved underboringens afslutning.
Kontrol
Stikledninger udlægges dagen før for kontrol af kappefejl.
7.9
Opbygning af stianlæg
Alment
Arbejdet omfatter etablering af stianlæg over SF omkring fjernvarmerør, som
vist på tegning 2.24 og 2.25.
Udførelse
Det er entreprenørens ansvar at vælge gravemetoder under hensyn til forholdene, herunder eventuelle fremmede ledningsanlæg, samt beskyttelse af
nyetableret fjernvarmeledning.
Opgravning og indbygning af BS og SG udføres som beskrevet under retablering.
Kontrol
Entreprenøren skal kontrollere, at målene er i overensstemmelse med tegningerne. Der tillades afvigelser på ± 10 mm.
35 / 52
En komprimeringskontrol består af 5 markforsøg og en referenceværdi, dog
min. 1 markforsøg pr. 50 m, og skal være indregnet i enhedspriserne.
Komprimeringskontroller skal udføres af et uafhængigt institut, der er godkendt af bygherrens tilsyn.
Komprimeringskontroller kontrolleres efter bilag 2a og indgår som del af entreprenørens KS.
36 / 52
8
8.1
8.1.1
SMEDEARBEJDE
Materialer
Alment
Præfabrikerede fjernvarmerør, -fittings og –komponenter, stålrør, svejsebøjninger, svejsefittings og gevindfittings leveres af bygherren, hvor andet ikke
er aftalt, iht. afsnit 1.4.
Leverandør af hovedrør er Isoplus.
Leverandør af Aluflexrør er logstor.
Isoleringsmaterialer til varmerør skal opfylde kravene i DS 452, afsnit 3.
8.1.2
Tilsatsmateriale
De anvendte tilsatsmaterialer skal være godkendte i henhold til DS/EN
13479, DS/EN 14532-1 til -3 og DS 318.
Elektroder/svejsetråd skal holdes rene og tørre og opbevares i henhold til
leverandørens anvisninger, og på en sådan måde, at hver type let og hurtigt
kan identificeres.
Ved svejsning skal leverandørens forskrifter altid efterleves, for eksempel
skal der ved svejsning med basiske elektroder altid anvendes varmespande.
8.2
8.2.1
Udførelse
Alment
Entreprenørens mandskab skal have den rette uddannelse og de nødvendige certifikater, og er i besiddelse af relevant erfaring for udførelse af arbejdet, herudover skal de have indsigt i projektet samt være informeret om,
hvilke kontroller der løbende skal gennemføres.
Der må ikke foretages ændringer i det projekterede, uden det forud er drøftet
og accepteret af bygherrens tilsyn.
1. Arbejdsstedet skal til enhver tid være tilstrækkelig beskyttet mod vejrlig.
2. I tilfælde af, at vand trænger frem til svejsestedet, skal entreprenøren, af
egen drift, montere balloner i rørene. Entreprenøren skal opbevare skum,
stålfittings for prærør, stålrørsbøjninger og andre mindre komponenter i
aflåst container.
3. Entreprenøren leverer og vedligeholder alt nødvendigt værktøj, herunder
bl.a.: inkl. forbrugsgods.
37 / 52
8.2.2
Mandskabet
Arbejdet skal udføres af mandskab med tilstrækkelige kompetencer og erfaring det pågældende arbejde.
Hvis en svejser tilsidesætter de stillede krav eller af bygherren bliver vurderet til ikke at være i stand til at opfylde kravene i nærværende arbejdsbeskrivelse, kan han bortvises. Bortvisning vil ikke medføre tidsfristforlængelse, og
er i øvrigt bygherren uvedkommende.
Før mandskab påbegynder arbejdet på bygherrens fjernvarmeledninger, skal
bygherren have modtaget og godkendt svejse- og muffecertifikater på de
pågældende medarbejdere. Certifikater skal indgå i entreprenørens KS.
Svejseprøver udføres som angivet i DS/EN 287-1, idet der anvendes prøveemner m.m. som angivet nedenfor. Svejseprøver skal udføres således, at
det minder mest mulig om produktionen. Bygherren kan forlange svejseprocedure fremsendt til godkendelse før projektstart. Eventuelle svejseprøver
skal indarbejdes i entreprenørens KS.
Elektrodesvejsning
Stålgruppe: W 01 efter DS/EN 287-1
Elektrodebetegnelse:
Basiske elektroder, der er godkendt og mærket iht.
DS/EN 499 henholdsvis DS 318
Svejseposition:
H-L 045
Prøveemne: 219,1 x 4,5 mm
Gassvejsning
Stålgruppe: W 01 efter DS/EN 287-1
Tilsatsmateriale:
Betegnelse i.h.t. DS 318: 37,42
Svejseposition:
H-L 045
Prøveemner:
21,3 x 2,0 mm og 88,9 x 3,2 mm
Fornyelse af certifikater kan ske i henhold til DS/EN 287-1. Alle udgifter til
certificering af svejsere skal være indeholdt i tilbuddets enhedspriser.
8.2.3
Udlægning af rør
Al håndtering og transport af præisolerede rør og fittings skal ske i henhold
til rørleverandørens forskrifter.
Arbejdet skal tilrettelægges således, at sammensvejste rør kan placeres i
udgravninger og underføringer under hensyntagen til eventuelle fremmede
ledninger.
Ved endelig placering i udgravningen skal rørene placeres med korrekt afstand mellem kapper, jf. rørleverandørens henvisninger, se tegning 2.1, 2.2
og 2.5, 2.6.
38 / 52
Ved montering af muffer skal rørene opklodses, således at der er minimum
40 cm fri omkring rørene for muffemontage. Dette gælder, uanset om rørene
sammensvejses ovenfor eller nede i udgravningen. Ved afgreninger udgraves muffehuller til minimum 40 cm under rør for montering af muffer m.m.
Stive rør
Rør og fittings transporteres fra materialedepot til arbejdssted, hvor de udlægges på firkantede strøer efter rørleverandørens anvisninger.
Strøer skal kunne optage belastning fra vandfyldte rør, uden at rørenes kappe og isolering beskadiges. Strøer, afstivninger og opklodsningers dimensionering og stabilitet er entreprenørens ansvar.
Udlægning, sammensvejsning, trykprøvning og mufning kan, efter aftale
med bygherrens tilsyn, udføres ved siden af udgravningen, over udgravningen eller i udgravningen på det indbyggede sandlag. Hvor udlægning og
sammensvejsning sker på det afrettede sandlag, med udførelse af svejsehuller, skal rørene under svejsearbejdet midlertidig placeres med tilstrækkelig afstand i henhold til “Branchevejledning om fjernvarmearbejde omhandlende præisolerede stålrør samlet ved svejsning”.
Fleksible rør
Fleksible rør leveres i ruller indeholdende op til 100 m.
Ved udlægning af stikledninger i fleksible twinrør føres stikledningen først ind
i huset og derefter kontrolleres placeringen af medierørene ved hovedledningen. Hvis frem/retur på medierør skal ombyttes skal dette ske ved at vride
røret ved hovedledningen. Stikledninger i fleksible rør skal udføres i henhold
til tegning 2.1-2.4 og tegningerne 3.1-3.4.
8.2.4
Tilpasning
Ved svejsning skal rørenderne styres således, at centerlinjer og indvendige
røroverflader tilstræbes at falde sammen.
Inden ophæftning skal rørenderne centreres med værktøj, der samtidig opretter ovaliteter.
8.2.5
Forsætninger
Forsætninger af fugekanter må ikke overskride kravene til niveau C efter
DS/EN ISO 5817.
8.2.6
Afkortning
Enhver afkortning skal udføres efter rørleverandørens anvisninger.
Ved fleksible rør skal der anvendes rørskærer/pexsaks.
Ved stålrør markeres den målte afkortning på kapperøret. Derefter foretages
vinkelret skæring af kappe og isolering. Der må ikke anvendes vinkelsliber.
39 / 52
Herefter afisoleres rørenden ved fjernelse af kappe og isolering. Skumrester
skal fjernes fra stålrøret.
Ved afkortning og al anden bearbejdning af PEH-kapper må det nøje påses,
at der ikke opstår skarpe hjørner, savspor eller andre former for "kærv".
Afkortning af stålrør foretages med vinkelsliber eller skærebrænder. Alle
overskæringer skal efterbearbejdes ved slibning.
8.2.7
Forarbejdning og rensning af svejseender
Svejseender skal tildannes efter DS/EN 29692 således, at fuld gennemsvejsning kan udføres.
Ved flammeskæring skal den flammeskårne del bearbejdes ved slibning.
Eventuelle sår eller ujævnheder fjernes ved slibning. Alle slagger fjernes.
Eventuelle brandsår skal efterfyldes med svejsemateriale og slibes plan med
røroverfladen.
Overflader, der skal svejses, skal være rene og fri for maling, olie, rust, skaller, skumrester eller anden belægning, som er til skade for svejsningen. Afskårne og afskrællede materialer skal opsamles og fjernes fra arbejdsstederne.
8.2.8
Svejsemetoder
Gassvejsning
For dimension 20,0 mm til 139,7 mm anvendes gassvejsning, der udføres
som modsvejsning.
Elektrodesvejsning
For rørdimensioner større end 168,3 mm anvendes elektrodesvejsning.
8.2.9
Hæftesvejsning
Hæftesvejsninger skal udføres som bundstrenge eller fjernes 100% i takt
med svejsningens udførelse.
Hæftesvejsninger skal forarbejdes omhyggeligt ved slibning eller anden egnet metode, således at de kan indgå på tilfredsstillende måde i den endelige
svejsning.
Den samlede længde af hæftesvejsningerne skal udgøre minimum 25% af
omkredsen, og skal være i tilstrækkeligt antal for at sikre den fornødne styrke i ledningen, så revnedannelser undgås. Revner en hæftesvejsning, skal
denne bortslibes fuldstændigt, og ny ophæftning udføres.
For Dn < 300 mm skal minimumslængden af en hæftesvejsning være mindst
5 gange godstykkelsen.
40 / 52
8.2.10
Svejsning
Alt rørsvejsearbejde skal udføres i overensstemmelse med DS/EN 1011-1.
Kvaliteten af de færdige svejsesømme skal mindst svare til niveau C efter
DS/EN ISO 5817, bedømt efter DS/EN 12062. Se i øvrigt bilag 2d for yderligere information.
Alle elektrodesvejsesømme skal udføres med mindst 2 lag svejsemetal, dvs.
bundstreng + mindst 1 dækstreng.
Hvor der foreskrives kantsømme, skal kantsømmens korteste katete mindst
være lig med godstykkelsen af den tyndeste af de to komponenter, der skal
sammensvejses.
Uanset stålkvaliteten skal svejsesømmen udføres uden anden afbrydelse
end for udskiftning af elektrode og for at svejseren kan skifte stilling.
Stelforbindelse må ikke monteres på ventilspindler.
Påsvejste beslag eller andre svejsesømme, som ikke direkte indgår i tryksystemet, skal være fjernet mindst 40 mm fra hovedsømmen.
Ved alt rørsvejsearbejde skal isoleringsmaterialet afdækkes/beskyttes mod
antændelse, f.eks. med Aluskiver eller lignende. Afdækningsplader fjernes
umiddelbart efter endt svejsning.
Tænding på røroverfladen er ikke tilladt. Eventuelle tændsår på røroverfladen skal bortslibes.
Straks efter, at en svejsning er udført, skriver den udførende svejser sine
initialer/nr. på svejsningen med læsbar, vejrbestandig farve.
8.2.11
Anboringer
Entreprenøren skal afbarke hovedrøret, rengøre rundt om stålrøret, tilpasse
enden af anboringsventilen til hovedrøret, afreife svejseenden på anboringsventilen, påsvejse anboringsventilen samt forstærkningsplader på hovedrøret.
Rørleverandørens anvisninger skal følges.
8.2.12
Klemning af rør
Entreprenøren skal ved enhver klemning af rør følge de anvisninger, som
producenten af klemværktøjet angiver.
8.2.13
Lasker
Hvis rørproducenten anvender lasker i de lige twinrør og/eller afgreninger og
bøjninger, skal entreprenøren følge rørproducentens anvisninger desangående, se tegning 1.1.
41 / 52
8.2.14
Reparation
Alle svejsefejl med undtagelse af opslibning eller bortskæring må kun udføres efter aftale med svejsetilsynet. Efter udbedring udføres genkontrol. Omkostning til genkontrol påhviler entreprenøren.
8.2.15
Reduktioner
Forsætninger udover det i pkt. 8.2.5 tilladte og mindre end 10 mm udføres
ved indsvejsning af færdigfremstillet reduktion eller ved brænderopvarmning
og nedbankning.
Forsætninger større end 10 mm udføres ved indsvejsning af færdigfremstillet
reduktion.
Reduktioner skal minimum udføres over en længde på 5 gange forsætningen.
8.2.16
Tæthedsprøvning/trykprøvning
Entreprenøren udfører tætheds-/trykprøvning i nødvendigt antal for overholdelse af tidsplanen.
Fjernvarmeledninger i lav sikkerhedsklasse tæthedsprøves i delstrækninger
med luft, og mufning af disse samlinger kan udføres efter tilsynets godkendelse af tæthedsprøven. Tæthedsprøven erstatter i dette tilfælde den egentlige trykprøve.
Tæthedsprøven udføres med et overtryk på 0,2 bar. Rørenderne lukkes tæt
med egnet værktøj. Svejsesamlinger undersøges herefter ved stikprøvekontrol for utætheder med læksøgespray i samarbejde med tilsynet.
Fjernvarmeledninger i normal og høj sikkerhedsklasse skal trykprøves efter
følgende retningslinjer:
 Efter tilendebragt rensning/udskylning af rørsystemet trykprøves det
med et prøvetryk på 16 bar. Trykprøvning kan foretages over udgravningen.
 Rørsystemerne inkl. ventiler og andet tilbehør trykprøves generelt
med koldt vand og trykket måles ved systemets laveste punkt.
 Trykket holdes konstant i min. 15 minutter, inden tilsynets inspektion
af rørsystemets samlinger foretages.
Rørledninger, der ikke kan inspiceres ved trykprøvning efter montage, skal
trykprøves separat inden dækning. Komponenter, der ikke må belastes med
prøvetrykket, demonteres og erstattes med passtykker eller afspærres midlertidigt fra rørsystemet.
Prøvemanometret skal anbringes på rørledningens laveste sted. Manometret
skal være egnet og have en inddeling, som muliggør en entydig aflæsning af
prøvetrykket.
42 / 52
Rørledningssystemet skal forsynes med nødvendige, midlertidige endebunde og studse til brug ved påfyldning af vand, udluftning og aftapning af vand
efter trykprøvning.
Under prøven afrenses og overhamres alle svejsninger grundigt, og entreprenøren foretager en grundig inspektion for utætheder af enhver art.
Dernæst foretager bygherrens tilsyn en grundig inspektion af svejsningerne
inden godkendelse, hvorefter ledningerne tømmes for vand.
Under bygherrens inspektion skal entreprenøren sørge for, at svejsningerne
holdes tørre for fugt.
I tilfælde af, at der konstateres en utæthed, skal den pågældende svejsning
grundigt opslibes eller udskæres.
Efter godkendelse af opslibningen og reparationen, gentages trykprøven.
Tæthedsprøvninger og trykprøvninger indgår som del af entreprenørens KS.
Entreprenøren stiller vederlagsfrit alt nødvendigt apparatur for tætheds- og
trykprøvning til rådighed, herunder også midlertidige endebunde og slangeforbindelse til nærmeste brandhane, samt afholder eventuelle daglønstimer,
som er forbundet med trykprøvning og eventuelt tæthedsprøver.
Hvor der benyttes vandværksvand til trykprøvning, betaler bygherren udgifterne hertil, inkl. evt. afløbsafgift (der skal foreligge faktura fra vandværk).
Ledningsanlæggets volumen opgøres som opmålt længde gange det af rørfabrikanten angivne vandindhold (l/m).
8.2.17
Gevindsamlinger
Alle samlinger udført med gevind pakkes med gevindtætning eller pakgarn
og paksalve.
8.2.18
Preskoblinger
Preskoblinger af enhver form skal udføres i overensstemmelse med rørleverandørens forskrifter. Udgifter til nødvendige værktøjer skal være indeholdt i
enhedspriserne, hvor der anvendes preskoblinger.
8.2.19
Idriftsættelse af anlæg
Det er entreprenørens ansvar, at alle ventilender i brønde og bygninger sikres ved afpropning med pakket prop før trykprøvning eller idriftsætning af
ledningsanlægget.
Øvrige arbejder i forbindelse med idriftsættelse af anlægget udføres af bygherren.
43 / 52
8.2.20
Forhold til anlæg i drift
Alle ændringer af anlæg i drift udføres, medmindre andet er aftalt, af bygherrens driftspersonale. Al manøvrering af ventiler, vandpåfyldning og aftapning
af fjernvarmevand skal således rekvireres hos bygherrens tilsyn.
8.2.21
Midlertidige installationer
I forbindelse med renoveringen vil det være nødvendigt at afbryde varmeforsyningen til nogle kunder. De enkelte afbrydelser skal planlægges og bemandes således, at kunderne ikke er uden varme i mere end de af bygherren udmeldte krav, p.t. 12 timer. Ligeledes skal antallet af afbrydelser
minimeres mest muligt, så kunderne ikke forstyrres unødigt. For at det kan
lade sig gøre vil det være nødvendigt med forskellige midlertidige foranstaltninger afhængigt af projektet.
Grundlæggende renoveres ledningerne efter følgende principper:
Hvor hovedledningstracéet genbruges anbores stikledningerne på den
”gamle” hovedledning og de nyrenoverede stikledninger monteres midlertidigt. På aflukningsdagen frakobles de renoverede stikledninger, den ”gamle”
hovedledning optages, den nyetablerede hovedledning nedlægges og tilsluttes forsyningen med midlertidig lyre/spring og stikledningerne tilsluttes afgreningerne på den nye hovedledning.
Hvor hovedledningstracéet ikke genbruges, nedlægges den nye hovedledning med afgreninger inkl. påsvejste engangsventiler og tilsluttes midlertidigt.
Der holdes således varme på ny og ”gammel” hovedledning. På aflukningsdagen frakobles de gamle stikledninger, nye stik tilsluttes i husene og den
nye hovedledning tilsluttes forsyningen med lyre/spring eller direkte.
Hvor det er gunstigt for renoveringsprocessen monteres der ligeledes engangsventiler på hoved- eller stikledninger.
Alle midlertidige foranstaltninger skal være indeholdt i enhedspriserne. Ansvaret for planlægningen af renoveringen påhviler entreprenøren, dog skal
antallet og tidspunktet af aflukninger aftales med bygherren.
8.2.22
Kontrol
Svejsekontrol
Under hele svejsearbejdet udføres visuel kontrol, dels af bygherrens tilsynsførende, dels af ekstern specialkonsulent.
Omfanget af den yderligere kontrol besluttes løbende af bygherren. De færdige svejsesømme bliver på bygherrens foranledning underkastet stikprøvevis radiografisk undersøgelse på min. 5 %, som består af en eller flere film
pr. svejsning, alternativt kan et antal svejsesømme forlanges udskåret. Omkostninger afholdes af bygherre.
Svejsesømme kontrolleres i henhold til DS/EN 12062 – dog tillades brug af
gamma radiografi til den radiografiske undersøgelse.
44 / 52
Se i øvrigt bilag 2d for sammenhæng mellem kvalitetsniveau iht. DS/EN ISO
5817 og metodespecifikke teknik- og acceptkrav.
Ved stikprøveundersøgelserne udpeger bygherrens tilsynsførende, alternativt ekstern specialkonsulent, de svejsninger som ønskes undersøgt.
Det er entreprenørens ansvar at svejsetilsynet underrettes om, hvornår svejsekontrollen kan finde sted, således at stikprøvekontrollen kan blive udført
inden for tidsplanens rammer.
Stikprøverne fordeles mellem de i arbejdet deltagende svejsere.
Viser en sådan stikprøveundersøgelse, at en eller flere af de undersøgte
svejsesømme ikke opfylder kvalitetskravet, udvides undersøgelsen for entreprenørens regning således:
Omfang
%
1
Første stikprøve
5
2
Ved fejl i første stikprøve
20
3
Ved fejl i anden stikprøve
50
4
Ved fejl i tredje stikprøve
100
Til afgrænsning af en evt. udvidet undersøgelse fastlægges kontrolafsnit.
Ved opdeling i kontrolafsnit skal et sådant min. omfatte 20 stk. svejsninger.
Betaling af svejsekontrol
Betaling af det almindelige svejsetilsyn samt udgifter til den almindelige stikprøvevise radiografiske undersøgelse af svejsesømme, alternativt udskæring af svejsesømme, betales af bygherren.
Entreprenøren tilkalder, efter aftale med bygherren, svejsetilsynet og afholder alle udgifter til enhver form for udvidet kontrol.
Bygherrens tilsyn kan til enhver tid forlange en ikke godkendt svejsning udskåret frem for at få repareret denne, udgifter hertil er bygherren uvedkommende.
8.3
8.3.1
Muffearbejde
Alment
Arbejdet skal udføres af mandskab, der er fortrolig med det pågældende arbejde.
Før mandskab påbegynder arbejdet på bygherrens fjernvarmeledninger, skal
bygherren have modtaget og godkendt muffecertifikat for den/de relevante
muffetyper fra entreprenøren.
45 / 52
8.3.2
Muffetyper
Samlingerne foretages ved anvendelse af:
 Krympemuffer
 Svejsemuffer
 Svejsekapper.
Alle muffer skal udføres i overensstemmelse med rørleverandørens forskrifter.
8.3.3
Udførelse
Uanset om entreprenøren skal udføre muffesamlinger, skal rørene altid placeres således i udgravningerne, at alarmtrådene ikke skal krydses i mufferne.
Straks efter, at muffearbejdet er udført, skriver den udførende sine initialer/nr. på muffen med læsbar, vejrbestandig farve. Desuden skal det noteres,
hvis der er loop, reduktioner eller engangsventiler i muffen.
Muffearbejdet tilrettelægges således, at muffer monteres, trykprøves og opskummes samme dag.
8.3.4
Isolering
Isolering af muffesamlinger udføres med to-komponent skumvæske leveret
som poseskum eller ved montering af isoleringsskåle.
Entreprenøren bør foretage isolering med skummaskine, hvis der er mere
end 10 muffer i den enkelte arbejdsgang i den pågældende arbejdsopgave.
Skummaterialer skal opbevares i containere eller på anden måde bag lås,
således at uvedkommende ikke kan komme i forbindelse med skummaterialerne. Skummaterialerne skal opbevares efter leverandørens anvisninger.
Udgifter i forbindelse med opbevaring af skum skal være indeholdt i tilbudslisternes enhedspriser.
8.3.5
Kontrol
Enkelttætnede muffer for opskumning skal trykprøves med luft. Der anvendes et prøvetryk på 0,2 bar, der skal holde i min. 2 min, hvorefter tætheden
kontrolleres med lækagespray. Udgifter til muffekontrol samt udgifter til demontering og genmontering inkl. materialer i forbindelse med defekte muffesamlinger, påhviler entreprenøren og er således bygherren uvedkommende.
Bygherren er berettiget til at udføre stikprøvevis kontrol af opskumningen.
Stikprøven gennemføres ved demontage af en af bygherren udvalgt muffe
ved destruktiv kontrol.
46 / 52
Viser en sådan stikprøveundersøgelse, at en eller flere af de undersøgte
muffer ikke opfylder kvalitetskravene, udvides undersøgelsen således:
Omfang
1
Første stikprøve
1 stk.
2
Ved fejl i første stikprøve
10 %
3
Ved fejl i anden stikprøve
25 %
4
Ved fejl i tredje stikprøve
100 %
Entreprenøren retablerer muffer efter udført kontrol.
Bygherren afholder alle udgifter til retablering af muffer som bliver godkendt.
Entreprenøren afholder alle udgifter til retablering af ikke godkendte muffer.
I takt med etablering af alarmsystemet skal entreprenøren udføre de nødvendige kontrolmålinger, og før aflevering skal der foreligge fejlfri gennemmåling fra rørleverandørens tekniske konsulent, se afsnit 8.3.7.
8.3.6
Lækageovervågning/alarmsystem
Generelt
Rørsystem med alarm udføres i henhold til DS/EN 14419 samt rørleverandørens specifikationer og montagevejledninger. Rørleverandørens anviste
værktøj og materialer skal anvendes ved udførelse af alarmsystemet med
mindre andet er beskrevet.
Alarmprinciptegning
Princip for alarmtrådføring vises på alarmprinciptegninger.
På alarmsystemet udføres alarmterminaler som mellemkoblinger. Alle alarmtråde fra alarmudtaget føres til alarmterminalen i foringsrør, også selvom det
giver et loop umiddelbart ved alarmudtaget. Med loop menes en samling af
kobbertråden og den fortinnede kobbertråd i fjernvarmerøret.
Hvis det er muligt sammenkobles nyt alarmsystem med eksisterende alarmsystem. Hvis der ikke er alarmtråde i de eksisterende fjernvarmerør, afsluttes
alarmsystemet med loop i muffer ved overgang til eksisterende fjernvarmerør uden alarmtråde.
Alarmterminaler placeres i et omløbsskab, alarmskab eller detektorskab, se
tegningerne 4.1-4.3. Der må maksimalt være 400 m alarmtråd mellem
alarmudtag for alarmsystemer i twinrør og 500 m for alarmsystemer i enkeltrør. Eventuel sammenkobling med et eksisterende alarmsystem vises på
principtegninger.
Alarmprinciptegninger indeholder kontrolskemaer for slutkontrol af alarmsystemet hvor det påvises, at bygherrens krav til alarmsystemet overholdes.
Herunder en påskrift af entreprenøren og bygherrens tilsyn for udført arbejde.
47 / 52
Der udføres uvildig kontrol af alarmsystemet, når fjernvarmeanlægget er
færdigt. Kontrollant afleverer rapport til bygherren. Omkostninger til kontrol
og rapport afholdes af bygherren.
Materialer
Der anvendes enten præisolerede kabeludtag eller pladsudførte kabeludtag.
Kontrol inden sammensvejsning
Det påhviler entreprenøren, at de modtagne rør og komponenter, inden
sammensvejsning, gennemmåles for at sikre, at der på de modtagne rør og
komponenter ikke er brud på alarmtråde, kortslutning mellem alarmtråde og
medierør eller fugt i isoleringen.
Udførelse af alarmsystem
For udførelse af alarmsystem skal entreprenørens montører være i besiddelse af følgende:
1. Gyldigt muffecertifikat for det pågældende arbejde.
2. Gyldige montageanvisninger for det pågældende arbejde.
3. Det nødvendige udstyr, som anvist i montageanvisningen fra rørleverandøren.
Til muffearbejdet hører montage, samling, klemning og lodning af alarmtråde
i henhold til alarmprinciptegning og rørleverandørens specifikationer og montagevejledninger.
I muffer med alarmtrådloop mærkes muffen med ordet ”loop” af entreprenøren med læsbar, vejrbestandig farve.
Der må ikke foretages afkortning af kabler fra de præisolerede kabeludtag
eller koaksialkabler ved pladsudførte kabeludtag.
Løbende kontrol
I forbindelse med alarmtrådsarbejdet udføres den løbende kontrol som anført nedenfor af den udførende.
Målingerne foretages løbende ved hver rørsamling. Trådene samles ved den
første muffe, og sløjfen kontrolleres ved den næste muffe, inden den første
muffe færdigmonteres. Efter at den første muffe er færdigmonteret, kontrolleres sløjfen igen og så fremdeles.
Kortslutning af alarmtråde
Ved ledningsmontagens påbegyndelse renses og kortsluttes alarmtrådene i
rørstrækningens ene ende.
En korrekt samling og montage af alarmtrådene kontrolleres ved 2 målinger
med megger eller ohmmeter.
Modstandsmåling
Ved den første måling kontrolleres, at der er sikker elektrisk forbindelse gennem de sammenkoblede alarmtråde. Modstanden skal være 0,012-0,015
Ω/m tråd.
48 / 52
Isolationsmåling
Ved den anden måling kontrolleres det, at alarmtrådene efter montage er
isoleret forskriftsmæssigt fra stålrøret, samt at der ikke er fugt i alarmsystemet.
Isolationsmodstanden for en enkelt komponent kan accepteres ned til 10
MΩ, når den samlede isolationsmodstand i et alarmtrådskredsløb overholder
følgende krav: Målt modstand er større end eller lig 10 MΩ/km tråd. Hvis tråden er kortere skal modstanden være tilsvarende større.
Eksempel: For 200 m alarmtråd skal modstanden være minimum 50 MΩ.
Alarmdel
Entreprenøren udfører følgende:
 Alarmkabler føres i foringsrør til alarmskab.
Kontrolskemaerne på alarmprinciptegning udfyldes og alarmprinciptegning
udleveres på anmodning til bygherrens tilsyn. Den returnerede alarmprinciptegning er entreprenørens dokumentation for udført arbejde. Denne indgår
derfor i entreprenørens KS.
Eventuelle ændringer i alarmtrådføringen som følge af projektændringer eller
andet skal være påført entreprenørens alarmprinciptegning ved aflevering.
Endvidere skal der på alarmprinciptegning for alarmterminaler påføres de
trådfarver/numre, der hører til de enkelte strækninger og i de rigtige retninger.
Der udføres en slutmåling af alarmsystemet (indstillingsværdi: 500 V). Slutmålingen omfatter dels den elektriske modstand i alarmtråden, som skal være 0,012-0,015 Ω/m alarmtråd, og dels isolationsmodstanden, der minimum
skal være 10 MΩ/km alarmtråd. Slutmålingerne påføres i skemaerne på entreprenørens alarmprinciptegning. Dato og underskrift skal påføres.
Entreprenøren skal inden måling på alarmnettet kontrollere, at detektor ikke
er tilkoblet alarmnettet. Efter slutmåling monterer entreprenøren kabler til
detektor. Udgift hertil skal være indeholdt i enhedspriserne. Tilslutning til
overvågningsnettet udføres af bygherren.
Den uvildige kontrol af alarmsystemet, når fjernvarmeanlægget er færdigt,
skal bestilles ved bygherren med minimum 10 dages varsel. Den uvildige
kontrol af alarmsystemet betales af entreprenøren. Fejl konstateret ved den
uvildige kontrol af alarmsystemet, udbedres for entreprenørens egen regning. Efterfølgende målinger af alarmsystemet, grundet fejl i den egentlige
kontrol, betales ligeledes af entreprenøren.
Aflevering
Forudsætningen for overtagelsen af det færdige ledningsanlæg er, at alt arbejde er udført i henhold til AffaldVarme Aarhus’ udbudsmateriale rørleverandørens montagevejledning.
Fejl på alarmsystemet betragtes som en væsentlig mange og aflevering kan
derfor ikke ske, hvis der er fejl på alarmsystemet.
49 / 52
Hvis der ved gennemmåling af alarmsystemet inden for mangelafhjælpningsperioden konstateres fejl på alarmsystemet eller ledningsnettet skal
disse udbedres af entreprenøren. Der gælder følgende betingelser:
1. Bygherren lokaliserer, så godt som muligt, fejl på alarmsystemet eller
ledningsnettet. Entreprenøren verificerer/korrigerer bygherrens oplysninger.
2. Entreprenøren sørger for de nødvendige tilladelser til udbedringsarbejdet
fra vejmyndighed, grundejerforeninger, ejere af ejendomme osv. I tilfælde
hvor vejmyndighed kræver trafikmøde/opstartsmøde, sørger entreprenøren for dette.
3. Bygherren sørger, hvis entreprenøren ønsker dette, for markering af fejl
på stedet. Bygherren er ikke ansvarlig for korrekt markering af fejl og
mangler på det/de berørte område(r).
4. Entreprenøren planlægger og udfører alt i forbindelse med jordarbejdet,
herunder korrekt afspærring af området, opgravning, bortskaffelse af jord
og materialer, orientering af berørte borgere/ejere, fuldstændig reetablering af området osv. Entreprenøren afholder selv alle udgifter i forbindelse
med jordarbejdet. Alt arbejde udføres iht. nærværende arbejdsbeskrivelse.
5. Entreprenøren planlægger og udfører alt i forbindelse med smedearbejdet, herunder svejsearbejde, muffemontage, alarmsystemmontage, rekvirering af materialer, bortskaffelse af materialer osv. Materialer kan købes
hos bygherren ved henvendelse til bygherrens tilsyn. Hvis entreprenøren
ønsker at købe materialer andet sted, skal disse materialer godkendes af
bygherrens tilsyn inden indbygning. Alle anvendte materialer skal overholde bygherrens krav, jf. bygherrens til enhver tid seneste krav til rørleverancer. Entreprenøren afholder selv alle udgifter i forbindelse med
smedearbejdet. Alt arbejde udføres iht. nærværende arbejdsbeskrivelse.
6. Entreprenøren varsler bygherren om specifikt tidspunkt for udbedring af
fejl senest 10 arbejdsdage før arbejdes opstart.
7. Bygherrens tilsyn skal være til stede, når udgravning finder sted.
8. Bygherren anbefaler, at der i forbindelse med udbedringsarbejdet er en
måletekniker tilstede. Bygherren er behjælpelig med rekvirering af måletekniker, hvis entreprenøren ønsker dette.
9. Entreprenøren rekvirerer, inden tildækning, indmåling af det udbedrede
arbejde fra bygherrens GIS-afdeling. GIS-afdelingen varsles i god tid efter bygherrens til enhver tid gældende regler.
10. Efter endt udbedring af fejl, gennemmåler entreprenøren ledningsnettet.
Dokumentation, i form af målerapport, skal foreligge. Bygherren er behjælpelig med rekvirering af måletekniker, hvis entreprenøren ønsker dette.
11. Er alarmsystemet og ledningsnettet herefter i orden, betragtes de reklamerede fejl som udbedret.
50 / 52
8.4
Sorte rør
Alment
Sorte rør udlægges, forarbejdes, sammensvejses, renses og trykprøves m.v.
efter samme krav som anført for præfabrikerede rør.
8.5
8.5 Husinstallation, sorte rør
Alment
Ved opbygning af installationer samt forandring af eks. installationer skal opbygningen udføres således, at isoleringsafstandene anført i DS 1102 er opfyldt.
Ved rørarbejder hvor måler flyttes skal installationen udføre siht. AVA’s krav
til ny målerinstallation.
Materialer.
De benyttede rør og fittings skal være i overensstemmelse med DS 469.
Udførelse.
Husinstallation skal udføres i henhold til tegningerne 5.1-5.2.
Montering af ventilbeslag i husinstallationer udføres med ventilbeslag, hvor
rørene føres ud af siden. Undtagelsesvis kan der benyttes halsjern i de tilfælde, hvor der ikke er plads til ventilbeslaget.
Kontrol.
Det kontrolleres, at installationen er i lod og vage.
8.6
Isolering af husinstallation
Al form for isolering efter hovedhaner udføres af anden entreprenør i anden
entreprise
8.7
Skabe
Arbejdet omfatter alt smedearbejde for de på tegningerne 4.1-4.4 viste skabe, inkl. montering af alarmkomponenter, etablering af skab samt indføringsrør til alarm- og signalkabler til skab.
8.8
Brønde
Ved udførelse af rørsystemet incl. ventiler skal der tages hensyn til, at de på
tegningerne projekterede brønde kan placeres.
8.9
Returmaterialer
Bygherren angiver, hvilke materialer der skal genanvendes, og dermed køres på bygherrens deponi. Transport af materialer til deponi afholdes af bygherren.
51 / 52
Overskydende materialer og emballage til genanvendelse anbringes på
strøer og samles i depoter, sorteres og anbringes således, at læsning umiddelbart kan foretages.
Returmaterialer samles i depoter straks efter færdiggørelsen af de enkelte
etaper ved nærmeste tilkørselsvej.
Bygherren er berettiget til at få udleveret opskårne rør (l ≥ 6 m afskåret til
enten 6 meter eller 12 meter), karm, dæksler, ventiler og fittings uden beregning.
Alupexrør skal med længde større end 10 m skal returneres oprullet. Rullens
diameter skal være som da rørene blev udleveret. På rullen skal tydelig være markeret rørenes længde.
Rør og fittings, der kan genanvendes på senere etaper, skal af entreprenøren fragtes til denne etape, og udgifterne hertil være indeholdt i tilbuddet.
Ikke genanvendelige materialer skal bortskaffes. Betonkanaler og isoleringsmaterialer transporteres til godkendt deponi, mens stålrørene transporteres til godkendt skrotplads. Udgifterne hertil skal være indeholdt i tilbuddet.
j:\35xxx\35497 affaldvarme aarhus udbudsmateriale\06 projekt\arbejdsbeskrivelse nwh 2015-06-03.docx
52 / 52