Referat inkl. bilag - Region Hovedstaden

Transcription

Referat inkl. bilag - Region Hovedstaden
BESLUTNINGER
Erhvervs- og vækstudvalget - mødesager
ERHVERVS - OG VÆKSTUDVALGET
MØDETIDSPUNKT
24-06-2015 14:30
MØDESTED
Mødelokale på regionsgården H6 + H7
MEDLEMMER
Lars Gaardhøj
Marianne Stendell
Erik R. Gregersen
Hans Toft
Lene Kaspersen
Kenneth Kristensen Berth
Carsten Scheibye
Per Roswall
Marianne Frederik
Deltog
Afbud
Deltog
Deltog
Deltog
Afbud
Afbud
Afbud
Deltog
Side 1 af 24
INDHOLDSLISTE
1. Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme på healthtech-området
2. Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation, Igangsætteri og Talent) – et
nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
3. Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for erhvervsuddannelser (EUD)
4. Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
5. Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af regionens rolle og mulige initiativer for udnyttelsen af
European Spallation Source (ESS) og MAX IV
6. Beslutningssag: Mødeplan for erhvervs- og vækstudvalget for 2016
7. Eventuelt
Side 2 af 24
1. DRØFTELSESSAG: SAMARBEJDE MED JIANGSU PROVINSEN
OM ERHVERVSFREMME PÅ HEALTHTECH-OMRÅDET
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådets mål for samarbejdet med Jiangsu Provinsen i Kina er at styrke erhvervsudviklingen i
hovedstadsregionen gennem tiltrækning af kinesiske virksomheder og talenter og øget eksport til Kina.
Region Hovedstaden indgik i januar 2015 tre fagspecifikke aftaler med provinsen. De vedrører
sundhed/hospitaler, jord- og vandforurening, og erhvervs- og innovationsrettet healthtech. Det vil sige
centrale områder i Region Hovedstadens generelle opgaveportefølje. Regionsrådet vedtog den 19. maj
2015 at fokusere sin Kina-indsats på disse tre områder.
De tre relevante udvalg tager nu politikforberedende drøftelser af det fremadrettede arbejde: Erhvervs- og
vækstudvalget på healthtech-aftalen, miljø- og trafikudvalget på jord-aftalen samt sundhedsudvalget på
hospitalsaftalen.
Copenhagen Capacity og Copenhagen Healthtech Cluster er bærende kræfter i healthtech-samarbejdet
med Jiangsu. Direktørerne fra de to organisationer vil på mødet i ét fællesoplæg fremlægge
perspektiverne i samarbejdet. Udvalget kan på den baggrund tage en politikforberedende drøftelse af den
fremadrettede indsats.
INDSTILLING
Administrationen indstiller overfor erhvervs- og vækstudvalget:
at udvalget tager en politikforberedende drøftelse af det fremadrettede erhvervs- og innovationsrettede
samarbejde med Jiangsu Provinsen på healthtech-området.
POLITISK BEHANDLING
Drøftet
Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog
ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Region Hovedstadens Greater Copenhagen-indsats som ramme for Jiangsu-aktiviteter
Jiangsu-indsatsen understøtter ambitionen i såvel den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi
(ReVUS) og Greater Copenhagen-samarbejdet om en internationalt attraktiv metropol. En metropol, der
kan tiltrække udenlandske aktiviteter hertil, og hvor konkurrencestærke virksomheder fra området øger
deres eksport. Det gælder ikke mindst på indsatsområderne sund vækst og grøn vækst, det vil sige
områder dækket af de tre fagaftaler med Jiangsu Provinsen. Kina-indsatser er da også fremhævet flere
steder i ReVUS.
’Kina’ er et fælles indsatsområde i Greater Copenhagen-samarbejdet, hvor en række aktører har Kinasamarbejder, der kunne styrkes ved en fælles, strategisk tilgang. Administrationen foreslår, at
forankringen af healthtech-delen af Jiangsu-samarbejdet søges integreret i Region Hovedstadens Greater
Copenhagen-arbejde. Det giver god, faglig sammenhæng, og desuden vil denne forankring integrere
Jiangsu-arbejdet i en større, strategisk og fortløbende aktivitet.
Bud på konkrete healthtech samarbejdsområder med Jiangsu
Healthtech-aftalen mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden skal understøtte kinesiske
virksomheders markedsadgang i Greater Copenhagen, særligt ved at tilbyde dem adgang til
innovationsplatforme og test- og demonstrationsfaciliteter på regionens hospitaler, forskningsinstitutioner
mv. Målet er at sikre flere kinesiske virksomhedsetableringer i Greater Copenhagen. Tilsvarende skal
Jiangsu understøtte danske healthtech-virksomheders adgang til kinesiske faciliteter og det kinesiske
marked og dermed sikre bedre eksportmuligheder. Region Hovedstaden har gode muligheder for at sætte
sin egen organisation i spil igennem hospitalerne. Det er en ambition, at alle regionens hospitaler generelt
skal øge samarbejdet med erhvervslivet om fx kliniske tests, brugertests, iværksætter- og testmiljøer. Der
Side 3 af 24
er allerede mange internationale, erhvervs- og innovationsrettede triple-helix initiativer på
sundhedsområdet, som kan bidrage med inspiration og erfaringer til Jiangsu-samarbejdet, fx:
Š
Š
Š
Š
Š
samarbejdet med Commonwealth of Massachussetts om programmer for forskere og
virksomheder,
de nye hospitalsbyggeriers innovations-projekter med danske og udenlandske virksomheder om fx.
spildevandsrensning, IT-baseret logistik, nye overfladematerialer mod infektioner, ny anvendelse af
lys og lyd, energioptimering,
det strategiske partnerskab mellem Glaxo-Smith-Kline, Københavns Universitet og Region
Hovedstaden med bl.a. et netværk om grundforskning og klinisk forskning inden for lungemedicin,
samarbejdet mellem Siemens og røngtenafdelingen på Herlev Hospital om en ny CT scanner, hvor
en CT innovations-enhed er etableret i nye fysiske rammer og med nye arbejdsgange,
samarbejdet mellem Netti by Alu Rehab og Center for Sårheling på Bispebjerg Hospital om
udvikling af kørestole.
Yderligere har Copenhagen Healthtech Cluster udpeget tre indsatsområder, som ligeledes kan være afsæt
for konkrete Jiangsu-aktiviteter:
Š
Š
Š
højteknologiske simulationsløsninger for lægers udvikling af og oplæring i kirurgiske indgreb,
digitalt understøttet rehabilitering af ældre i eget hjem og på ældrecentre,
en række partnerskaber om nye løsninger i forbindelse med opførelse af ældrecenter Sølund i
Københavns Kommune i 2022.
Status på Region Hovedstadens Jiangsu-aktiviteter indenfor Healthtech
Healthtech-samarbejdet blev etableret med underskrivelsen af samarbejdsaftalen under Region
Hovedstadens delegationsrejse til Kina i januar 2015:
Š
Š
Š
Š
Š
delegationen besøgte to medtech-virksomheder i Kina. Invest in Denmark og Copenhagen Capacity
følger op på de afledte samarbejdsmuligheder,
den 1. juni aflagde aftalepartneren fra Science and Technology departementet besøg i København,
hvor parterne mødtes for første gang til en gensidig introduktion af healthtech-området og mulige
samarbejdsplatforme. Derefter blev delegationen introduceret for Copenhagen Science City,
kineserne anbefalede at benytte 'China Jiangsu Conference for International Technology Transfer
and Commercialization' som en anledning til samarbejde. Konferencen afholdes hvert andet år,
i øjeblikket undersøger Copenhagen Healthtech Cluster og administrationen virksomhedsinteressen
for at deltage i en række sundheds- og healthtech-arrangementer i Shanghai medio september 2015.
I givet fald i samarbejde med generalkonsulatet i Shanghai og Region Midt, der har en
samarbejdsaftale med Shanghai,
administrationen forbereder i samarbejde med Copenhagen Healthtech Cluster og KU's Nordic
Institute for Asian Studies et studie- og praktikophold i efteråret 2015, hvor en embedsmand
fra Nanjing skal udvikle healthtech-samarbejdet.
På det bredere life-science område har Region Hovedstaden jævnligt (to-fire gange årligt) været vært eller
deltaget med oplæg ved myndigheds- og erhvervsdelegationers besøg fra Jiangsu.
Vedlagte bilag (Bilag 1-2) uddyber rammerne for og mulighederne i Jiangsu-samarbejdet om healthtech
og investeringsfremme.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
Side 4 af 24
JOURNALNUMMER
15006399
BILAGSFORTEGNELSE
1. Bilag. Regionsrådets behandling af Jiangsu sag den 19. maj 2015docx
2. Bilag. Faktanotat til EVU om Jiangsu og healthtech
Side 5 af 24
2. DRØFTELSESSAG: EN PRÆSENTATION AF MIT CAMPUS
GENTOFTE (MOTIVATION, IGANGSÆTTERI OG TALENT) – ET NYT
UDDANNELSESTILBUD I SAMARBEJDE MED ERHVERVSLIVET
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Projektet MIT (Motivation, Igangsætteri og Talent) Campus Gentofte præsenteret for erhvervs- og
vækstudvalget som en inspiration i drøftelserne på uddannelsesområde, hvor der bl.a. er fokus på
samarbejdet med erhvervslivet. MIT Campus Gentofte er opstået som en ambition i Gentofte Kommune
om at re-tænke uddannelsesfeltet, ikke blot for Gentofte, men også som en mulig regional og national
indsats. Erhvervs- og vækstudvalget præsenteres for kommunens ambitioner, mål mm. i projektet.
INDSTILLING
Administrationen indstiller:
at erhvervs- og vækstudvalget på baggrund af oplægget drøfter udfordringer og mulighederne i forhold
til et fremadrettet samarbejde mellem erhversuddannelserne og erhvervslivet.
POLITISK BEHANDLING
Drøftet
Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog
ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Uddannelsestilbuddet MIT Campus Gentofte i Gentofte Kommune skal primært henvende sig til unge i
alderen 14-20 år, og formålet er at sætte fokus på de unges Motivation, Igangsætteri og Talent.
Uddannelsestilbuddet igangsættes formelt i januar 2017, men det indledende arbejde er påbegyndt,
herunder en række pilotprojekter.
Målet er at skabe en bevægelse ”fra en homogen uddannelse til personlig uddannelse”. Der arbejdes
derfor ud fra en betragtning om, at MIT Campus Gentofte skal være mere end en skole i traditionel
forstand. Det er ønsket at udvikle, udfordre og udfolde de unges talenter og derved forsøge at ruste dem
bedre til fremtiden. Det er udgangspunktet for projektet, at dagens unge vil opleve en fremtiden, der ikke
blot indeholder en række skift mellem forskellige job, men også imellem mange forskellige karriereforløb.
Gentofte Kommune ønsker en høj grad af inddragelse af erhvervslivet og vidensinstitutionerne, for
derigennem at kunne tilbyde de unge virkelighedsnære opgaver, udfordringer, cases og faglige input. De
unge skal således arbejde med både teori og praksis i uddannelsen. Dette skal bidrage til at kvalificere
deres videre uddannelsesvalg og erhvervsvalg og understøtte de arbejdsfelter, hvor erhvervslivet i dag
efterspørger arbejdskraft og/eller påpeger, at der på sigt vil mangle arbejdskraft.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse indebærer i sig selv ikke økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
14002193
BILAGSFORTEGNELSE
Side 6 af 24
1. Præsentation - MIT Campus Gentofte
Side 7 af 24
3. DRØFTELSESSAG: POLITIKFORBEREDENDE DRØFTELSE AF
KVALITETSPROGRAM FOR ERHVERVSUDDANNELSER (EUD)
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) tager udgangspunkt i, at fremtidig vækst
i regionen skal bygge på et rammevilkår om kompetent arbejdskraft og internationalisering.
Fyrtårnsprojektet inden for dette rammevilkår er "Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod
2020".
På erhvervs- og vækstudvalgets møde den 5. maj 2015 drøftede udvalget centrale udfordringer på
erhvervsuddannelsesområdet med udgangpunkt i en præsentation fra administrationen suppleret med et
mundtligt oplæg fra politisk redaktør ved Politiken Jacob Fuglsang.
Administrationen vil på mødet den 24. juni 2015 præsentere et første udspil til beskrivelse af
kvalitetsprogrammets mål og rammer.
INDSTILLING
Administrationen indstiller:
at erhvervs- og vækstudvalget drøfter første udspil af kvalitetsprogrammet mål, rammer og indsatser på
baggrund af den på mødet fremførte præsentation.
POLITISK BEHANDLING
Drøftet
Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog
ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Kvalitetsprogrammet er et fyrtårnsprojekt i den kommende ReVUS, og initiativet bakkes op af en række
kommuner.
Adgang til kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for vækst og udvikling i regionens virksomheder.
Fremover bliver der brug for flere dygtige faglærte i hovedstadsregionen – i dag vælger kun knapt 14
procent en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.
Målet er, at mindst 25 procent af en ungdomsårgang i 2020 vælger en erhvervsuddannelse direkte fra 9.
eller 10. klasse. Midlet er at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne.
På baggrund af erhvervs- og vækstudvalgets drøftelse på mødet den 5. maj arbejder administrationen
videre med et kvalitetsprogram, der udfolder sig inden for fire spor. De enkelte spor danner effektkæder,
der samlet fører til det overordnede formål:
1. Bedre overgang fra grundskolen til EUD vil føre til et bedre image for skolerne og større viden
blandt folkeskoleelever om EUD
2. Varieret uddannelsesudbud vil føre til kortere afstande mellem elever og uddannelser og til flere
elever på uddannelser med beskæftigelse
3. Bedre undervisnings- og læringsmiljø vil føre til positive ungdomsuddannelsesmiljøer, bedre
motivation for gennemførelse og større tilegnelse af vækstkompetencer
4. Praktikpladsgaranti vil føre til flere praktikpladser inden for sektorer, hvor der er mangel på
elever og god beskæftigelse
Mulighederne for at kunne give eleverne en praktikpladsgaranti, så de kan gennemføre den valgte
uddannelse, skal ses i forhold til de aktuelle og potentielle vækstsektorer i hovedstadsregionen. Derfor
skal en eventuel garanti knyttes til de fire vækstsektorer, bygge- og anlægsområdet samt produktionen.
Side 8 af 24
Alle sammen områder, hvor der er og forventes yderligere efterspørgsel efter faglært arbejdskraft inden
for de næste år. Region Hovedstaden har en særskilt interesse i, at der er tilstrækkelig faglært
arbejdskraft til de kommende sygehusbyggerier. En eventuel garanti bør knyttes til konkrete
forudsætninger og krav til eleven om fx aktiv praktikpladssøgning.
Kvalitetsprogrammet skal udgøre et samlet program med fælles målsætning og skal bygge på et bredt
ejerskab blandt kommuner, erhvervsskoler, virksomheder og arbejdsmarkedets parter samt på
samarbejde med staten og de regionale arbejdsmarkedsråd.
Programmet skal bygge videre på Region Hovedstadens eksisterende samarbejde med kommuner og
erhvervsskoler, herunder DM i Skills, Den regionale praktikpladsenhed og Den regionale ungeenhed og
på erfaringerne fra allerede gennemførte regionale udviklingsprojekter, bl.a. Next EUD.
Kvalitetsprogrammet skal føre til markant og sammenhængende udvikling af området og vil bygge på
data og indsamlet viden om erhvervsuddannelserne.
Administrationen vil til mødet den 24. juni kort præsentere et første udspil til beskrivelse af
kvalitetsprogrammets mål og rammer.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Igen særskilt kommunikationsindsats planlagt
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15002505
BILAGSFORTEGNELSE
1. Præsentation - EUD Kvalitetsløftpakke
Side 9 af 24
4. DRØFTELSESSAG: BIDRAG TIL BUDGETPROCESSEN
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Som opfølgning på erhvervs- og vækstudvalgets budgetdrøftelser den 2. juni 2015 fortsætter udvalgets
drøftelser og kvalificering af budgetmaterialet. Derudover fortsætter drøftelsen af udvalgets muligheder
for effektivisering og omstilling med henblik på at skabe råderum til nye initiativer eller øge indsatsen på
særligt prioriterede områder.
INDSTILLING
Administrationen indstiller:
at erhvervs- og vækstudvalget drøfter de indkomne budgetforslag (bilag 1: Oversigt over behandling af
budgetindspil 2016) med henblik på en yderligere kvalificering.
POLITISK BEHANDLING
Drøftet
Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog
ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Erhvervs- og vækstudvalget skal i budget 2016 skabe rammmerne for de kommende års indsats på det
regionale udviklingsområde. Der er behov for prioritering og effektivisering med udgangspunkt i den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), herunder fyrtårnsprojekterne, hvis de
politiske målsætninger i Fokus og Forenkling skal realiseres.
For at komme i mål er det vigtigt at der:
Š
Š
Š
Š
Investerer alle midler i forhold til mål.
Effektiviserer driften og revurderer serviceniveau,.
Lukker initiativer, der ikke understøtter politiske målsætninger og den kommende ReVUS.
Opsiger/lukker/reorganiserer medlemsskaber og erhvervsorganisatiner, som ikke længere
understøtter regionens mål.
Ved udvalgsmødet den 2. juni 2015 blev en række kvalificerede budgetforslag behandlet og fem
kvalificeringer blev drøftet uden yderligere bemærkninger, andre krævede yderligere uddybning. Afledt af
udvalgsmøderne er der indkommet yderligere forslag til budgetindspil fra udvalgets medlemmer. Disse er
kvalificeret af administrationen og er vedlagt sagen til drøftelse i udvalget. Samtlige kvalificeringer indgår i
det samlede grundlag for de kommende budgetforhandlinger.
Der er udarbejdet en samlet oversigt over forslag til budgetindspil fra miljø- og trafikudvalget og
erhvervs- og vækstudvalget i bilag 1. Af denne samlede oversigt, er det muligt at se status på arbejdet
med de enkelte forslag. Bemærk at nogle af forslagene er stillet af begge udvalg, men der fremgår kun én
fælles kvalificering. Begge udvalg præsenteres af samme årsag, for det andet udvalgs kvalificeringer.
Endvidere er der nogle af budgetforslagene, som kvalificeres samlet i en bredere besvarelse. De enkelte
kvalificeringer findes i bilag 3-34.
Ud over budgetkvalificeringer for 2016, er eksekveringsplanen af budget 2015 vedlagt til orientering (se
bilag 35).
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Side 10 af 24
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
14002193
BILAGSFORTEGNELSE
1. oversigt over behandling af budgetindspil 2016
2. Økonomifordeling af budgetforslagene
3. MTU - 07 - pulje fond til energibesparelser
4. MTU - 14 - Effektivisering tilpasning og styring af den kollektive trafi..
5. MTU - 15 - centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på hospitalerne
6. MTU - 18 - Budgetforslag 2% effektivisering
7. MTU - 19 - Ressourcegenanvendelse
8. MTU - 20 - Centrale stoppesteder - skiftesteder
9. MTU - 21 - Pendler- passagerråd
10. MTU - 22 - Luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand 1 6 2015
11. MTU - 23 - Hvidovre - Amager
12. MTU - 24 - Oprensning ved skuldelev
13. MTU - 25 Effektiv og bæredygtig mobilitet
14. MTU - 25 - 01 - Grønne drivmidler
15. MTU - 25 - 02 Cykler og elcykler
16. MTU - 25 - 03 Mobilitet og markedsføring
17. MTU - 25 - 04 Infrastruktur og sammenhæng på tværs af regionen
18. MTU - 26 - Grøn vækst samlet
19. MTU - 26 - 01 Grøn omstillingspulje
20. MTU - 26 - 02 Regional klimaplulje
21. MTU - 26 - 03 Energisekretariat
22. MTU - 26 - 04 Klimaberedt region i 2025
23. MTU - 27 - cykelsti ved Nordkysten
24. EVU - 11 - Udsatte unge og indvandredrenge
25. EVU - 15 - Industriel symbiose
26. EVU - 17 - Regional innovationspulje
27. EVU - 19 - Strategisk udvikling af Greater Copenhagen
28. EVU - 21 - Sund vækst
29. EVU - 21 - 01- Offentlig-privat innovation
30. EVU - 21 - 02 European Spallation Source
31. EVU - 21 - 03 Copenhagen Science Region
32. EVU - 22 - Kreativ vækst
33. EVU - 22 - 01 Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de kreative erhverv
34. EVU - 22 - 02 Flere turister til regionen
35. EVU - 22 - 03 Branding gennem internationale film- og tv-serier
36. EVU - 23 - Smart Vækst
37. EVU - 23 - 01 Copenhagen Wifi
38. EVU - 23 - 02 Det regionale kompetencecenter
39. EVU - 23 - 03 Living labs
40. Eksekveringsplan af initiativer for budget 2015
41. EVU - 20 - Kompetent arbejdskraft - rammeforslag - OMDELT PÅ MØDET
42. EVU - 20 - 01 Bedre overgange fra grundskole til erhvervsuddannelse - OMDELT PÅ MØDET
43. EVU - 20 - 02 Praktikpladsgaranti - OMDELT PÅ MØDET
44. EVU - 20 - 03 Bedre udbud af erhvervsuddannelse - OMDELT PÅ MØDET
45. EVU - 20 - 04 Kvalificeret arbejdskraft målrettet erhvevrslivets behov - OMDELT PÅ MØDET
Side 11 af 24
5. DRØFTELSESSAG: POLITIKFORBEREDENDE DRØFTELSE AF
REGIONENS ROLLE OG MULIGE INITIATIVER FOR UDNYTTELSEN
AF EUROPEAN SPALLATION SOURCE (ESS) OG MAX IV
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Neutronstråleanlægget European Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV er en
markant satsning i den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS). Med den rette indsats
vil ESS og MAX IV kunne bidrage til at give Danmark en global førerposition, når det gælder udviklingen
af nye materiale- og bioteknologiske løsninger. Dvs. ESS og MAX IV kan blive et ”internationalt
centrum” for materialevidenskabsfolk og for de virksomheder, der ønsker at være i front med
materialeudvikling.
Mulighederne er mange, men forudsætningen for succes er en indsats med nøje udvalgt fokus. Derfor har
Region Hovedstaden igangsat en rundbordsdrøftelse om ESS og MAX IV, som samler nøgleaktører på
højeste niveau - inklusiv regionsrådsformanden og uddannelses- og forskningsministeren - for at
koordinere indsatsen for opbygningen af den rette infrastruktur for udnyttelsen af ESS og MAX IV.
Rundbordets drøftelser er koordineret med udviklingen af den nationale ESS-strategi, som lanceres
efteråret 2015 og skal bidrage til at sikre en fælles køreplan samt en klar arbejdsdeling mellem stat,
regioner, universiteter, erhvervsliv mv. Som led i dette er det vigtigt at få en pejling af, hvad erhvervs- og
vækstudvalget lægger vægt på i det videre arbejde.
INDSTILLING
Administrationen indstiller:
at erhvervs- og vækstudvalget drøfter og prioriterer ud fra de opstillede punkter for den fremadrettede
indsats, hvor Region Hovedstaden kan spille en særlige rolle for at bidrage til at opbygge den rette
infrastruktur for udnyttelsen af European Spallation Source (ESS) og MAX IV.
POLITISK BEHANDLING
Drøftet
Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog
ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
To af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter, neutronstråleanlægget European
Spallation Source (ESS) og røntgensynkrotronen MAX IV er ved at blive bygget i Lund.
Databehandlingen vil foregå i København i det nye ESS Data Management and Software Center
(DMSC). Danmark investerer to mia. kr. i projektet, som er finansieret af i alt 17 lande. ESS og MAX IV
skaber således et historisk potentiale for at løfte materialeforskningen på universiteterne op i
verdensklasse og samtidig styrke de danske virksomheders innovationsevne og internationale
konkurrenceevne.
Den eksisterende indsats
Region Hovedstaden indgår i dag i en række samarbejder, der med baggrund i ReVUS har til formål at
understøtte dansk brug af ESS og dermed skabe vækst og arbejdspladser, når faciliteten er oppe at køre.
Det handler blandt andet om at fjerne eksisterende juridiske grænsehindringer, at skabe adgang for
virksomheders anvendelse af anlæggene, at øge bevidstheden om ESS og MAX IV blandt borgere og
virksomheder, at styrke modtageservicen for internationale talenter og at styrke indsatsen for at tiltrække
internationale talenter, investeringer og virksomheder. Det er vigtigt at være klar, så vi kan høste
potentialet, når MAX IV og ESS åbner i hhv. 2016 og 2019.
Interreg-projekt:
I ReVUS fremgår det, at der skal etableres et interreg-projekt om ESS og MAX IV. Derfor har Region
Hovedstaden sammen med Region Skåne og ca. 30 andre regionale partnere i marts 2015 indsendt en
ansøgning om et historisk stort interreg-projekt. Projektet har blandt andet fokus på kapacitetsopbygning
Side 12 af 24
på universiteterne, bekæmpelse af grænsehindringer, styrket fælles modtageservice, fælles arbejde for
international tiltrækning af talent, virksomheder samt investeringer. Endelig sker der også en fælles indsats
for at skabe flere ordrer til regionale virksomheder i konstruktions- og driftsfasen af ESS og MAX IV.
Projektet har et samlet budget på ca. 150 mio. kr. Der er i ansøgningen lagt op til, at Region Hovedstaden
bidrager med 4 mio. kr. i kontant medfinansiering, hvilket blev politisk behandlet i erhvervs- og
vækstudvalget den 5. maj samt i forretningsudvalget den 12. maj og godkendt af regionsrådet den 19. maj
2015. Interregs Overvågningsudvalg godkendte ansøgningen den 15. juni 2015.
INNO+ ansøgning
Region Hovedstaden søger sammen med blandt andre AU, DTU og KU midler til at videreføre og
udvide industriportalerne på KU og DTU samt at tilføje endnu en portal på Aarhus Universitet. Der er
gode erfaringer fra de to pilotprojekter på DTU og KU, hvor ca. 25 virksomheder har stiftet bekendtskab
med røntgen og neutroner. Projektet har et samlet budget på ca. 125 mio. kr., hvoraf der søges om 50
mio. kr. fra Innovationsfonden. Der kommer svar på ansøgningen i løbet af efteråret.
DANMAX – en dansk beamline på MAX IV
Finansieringen af DANMAX (110 mio. kr.) giver særlig adgang for danske forskere og virksomheder til
denne målestation og samtlige andre målestationer på MAX IV. Region Hovedstaden har ydet 12 mio. kr.
i kontant medfinansiering, og har sat sig i spidsen for at sikre en regional medfinansiering på ca. 20 mio.
kr., hvilket er tæt på at blive opfyldt.
Rundbord om ESS mødes 2 gange årligt
I ReVUS fremgår det, at Region Hovedstaden skal samle relevante parter om markante satsninger.
Derfor har Region Hovedstaden taget initiativ til at samle nøgleaktører i relation til ESS og MAX IV. De
mødes to gange om året og følger op på hvilke aktiviteter, der skal fokuseres på for at få mest muligt ud
af ESS og MAX IV. Deltagerne er pt. repræsentanter fra DTU, KU, AU, Dansk Industri, Københavns
Kommune, Novo Nordisk, Haldor Topsøe, Copenhagen Capacity samt regionsrådsformændene fra
Region Hovedstaden og Region Sjælland og Uddannelses- og Forskningsministeren.
En national strategi for ESS
Som det fremgår af ReVUS, deltager Region Hovedstaden aktivt i arbejdet med at formulere en national
strategi for ESS. Region Hovedstaden er ansvarlig for den ene af to arbejdsgrupper, som fokuserer på
forankring af ESS og MAX IV i Øresundsregionen. Strategien forventes færdig i løbet af efteråret 2015.
Den fremadrettede indsats – hvor kan Region Hovedstaden spille en særlig rolle?
Der findes en række områder, hvor Region Hovedstaden har mulighed for at spille en særlig rolle og
påtage sig et særligt ansvar. Administrationen foreslår, at der sker en drøftelse og prioritering af følgende
emner som eksempler på, hvor Region Hovedstaden fremadrettet kan spille en særlig rolle:
Š
Š
Š
Kobling mellem ESS og MAX IV og forskningen på hospitalerne – på flere eksisterende
storskalaanlæg i verden har man opbygget særlige målestationer målrettet hospitaler, hvilket har
bidraget til at løfte hospitalsforskningen og i mange tilfælde resulteret i bedre behandling. Der ligger
et stort uudnyttet potentiale på dette område. Region Hovedstaden kan påtage sig et ansvar for at
bidrage til, at der opbygges en tættere relation mellem ESS og MAX IV og den kliniske forskning
på hospitalerne.
Fokus på SMV’ere – Region Hovedstaden spiller allerede en aktiv rolle gennem industriportalerne i
at sikre, at flere virksomheder hjælpes til at anvende ESS og MAX IV. Men der ligger også et
potentiale i at sikre virksomheder ordrer i konstruktions- og driftsfasen – blandt andet ved at styrke
arbejdet hos Big Science Sekretariatet (BSS), som netop er sat i verden for at løse denne opgave på
nationalt niveau og finansieres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. Region Hovedstaden kunne
påtage sig et særligt ansvar for, i regi af BSS, at styrke en indsats målrettet SMV'ere i
hovedstadsregionen.
Kobling til øvrigt erhvervsfremmesystem – fx GTS’ere – universiteterne er indtil videre den primære
indgang til ESS og MAX IV. Der ligger en opgave i at koble øvrige erhvervsfremmeaktører på, så
virksomhederne oplever flere indgange til ESS og MAX IV. Her kan Region Hovedstaden blandt
Side 13 af 24
andet spille en rolle i at sikre, at GTS’ere, væksthuse, kommunal erhvervsservice mv. klædes på til
at rådgive og henvise om ESS og MAX IV.
Š
Š
Š
Š
Oplysning til borgere og erhvervsliv – meget få borgere og virksomheder har kendskab til ESS og
MAX IV. Der ligger derfor en opgave i at skabe større opmærksomhed omkring ESS og MAX IV.
Blandt andet så flere virksomheder får kendskab til anlæggene og på sigt kan anvende dem. Region
Hovedstaden kan påtage sig ansvaret for at gennemføre en-to markante oplysningsaktiviteter.
Kompetenceopbygning – fx indsatser målrettet faglærte, erhvervsskoler mv. På flere eksisterende
storskalaanlæg findes der en lang tradition for at uddanne lærlinge, som modtages positivt i øvrige
regionale virksomheder. Region Hovedstaden kunne påtage sig et særligt ansvar for at gennemføre
noget tilsvarende i hovedstadsregionen.
Tiltrækning og fastholdelse af internationale talenter. Der er allerede ansat 300 medarbejdere på
ESS, hvoraf en meget lille del (ca. 10) har bosat sig på den danske side af Øresund. Det er
estimeret i analyserne af de samfundsøkonomiske effekter ved ESS/MAX IV, at effekterne halveres,
hvis Danmark ikke formår at tiltrække ESS/MAX IV-ansatte. Med en løbende personaleomsætning
på 10-15 procent vil dette også være en udfordring fremover. Det bør derfor overvejes at skabe
mere synlighed omkring bosætningsforhold på denne side af Øresund. Sammen med Københavns
Universitet og Københavns Kommunes ’International Citizen Service’ kan Region Hovedstaden
arbejde på at skabe nye muligheder for rekruttering, bosætning og fastholdelse af internationale
talenter.
Protonterapi – kræftbehandling på anlæggene. På eksisterende storskalaanlæg findes der flere
eksempler på, at man behandler kræftpatienter, og resultaterne har været meget positive. Det kunne
undersøges, hvorvidt noget lignende kunne gennemføres på ESS og MAX IV.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15005326
Side 14 af 24
6. BESLUTNINGSSAG: MØDEPLAN FOR ERHVERVS- OG
VÆKSTUDVALGET FOR 2016
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Ifølge forretningsordenen for de stående udvalg i Region Hovedstaden, fastlægger udvalget selv
mødeplanen. På den baggrund har administrationen udarbejder et forslag til mødeplan.
INDSTILLING
Administrationen indstiller:
at erhvervs- og vækstudvalget godkender den forelagte mødeplan for udvalgsmøder i 2016.
POLITISK BEHANDLING
Godkendt
Marianne Stendell (A), Kenneth Kristensen Berth (O), Carsten Scheibye (V) og Per Roswall (V) deltog
ikke i sagens behandling.
SAGSFREMSTILLING
Det fremgår af styrelsesvedtægten for de stående udvalg i Region Hovedstaden, at udvalgene selv
fastsætter sin mødeplan inden for de af regionsrådet fastlagte rammer. Hertil skal der dog tages hensyn til
øvrige udvalgs mødeplan.
Administrationen har derfor med baggrund i den mødeplan, som er vedtaget for regionsrådets og
forretningsudvalgets møder i 2016, udarbejdet et forslag til mødeplan for 2016 for erhvervs- og
vækstudvalget.
Forslaget til mødeplan for de stående udvalg sikrer, at styrelsesloven overholdes, og forslaget tager
derudover bl.a. højde for de medlemmer, der sidder i mere end ét udvalg samt så vidt muligt også
udvalgsmedlemmers øvrige politiske hverv. Mødeplanen er baseret på de samme principper, som har
været anvendt i fastlæggelsen af mødeplanen for 2015.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstudvalget holder udvalgsmøder på følgende dage:
Š
Š
Š
Š
Š
Š
Š
Š
Š
Š
Tirsdag den 19. januar 2016, kl. 19.00-21.00
Onsdag den 10. februar 2016, kl. 14.30-16.30
Tirsdag den 29. marts 2016, kl. 19.00-21.00
Tirsdag den 3. maj 2016, kl. 14.30-16.30
Tirsdag den 31 maj 2016, kl. 19.00-21.00
Onsdag den 22. juni 2016, kl. 14.30-16.30
Tirsdag den 6. september 2016, kl. 19.00-21.00
Tirsdag den 27. september 2016, kl. 14.30-16.30
Tirsdag den 1. november 2016, kl. 19.00-21.00
Tirsdag den 29. november 2016, kl. 14.30-16.30
Udvalgets mødeplan vedtages af et flertal. Såfremt der efterfølgende er behov for at ændre i mødeplanen,
kan mødeplanen kun ændres ved enstemmighed.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen medfører ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Side 15 af 24
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
14002193
Side 16 af 24
7. EVENTUELT
EVENTUELT
Side 17 af 24
BESLUTNINGER
Erhvervs- og vækstudvalget - meddelelser
MØDETIDSPUNKT
24-06-2015 14:30
MØDESTED
Mødelokale på regionsgården H6 + H7
MEDLEMMER
Lars Gaardhøj
Marianne Stendell
Erik R. Gregersen
Hans Toft
Lene Kaspersen
Kenneth Kristensen Berth
Carsten Scheibye
Per Roswall
Marianne Frederik
Deltog
Afbud
Deltog
Deltog
Deltog
Afbud
Afbud
Afbud
Deltog
Side 18 af 24
INDHOLDSLISTE
1. Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den kommende regionale vækstog udviklingsstrategi (ReVUS)
2. Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale Samarbejdsforum for
Sundhedsforskning
3. Meddelelser - Opstart af Center for Sundhedsteknologi København (Copenhagen Center for Health
Technology)
4. Meddelelser - Godkendelse af ansøgninger til interreg-styrekomité for Øresund
5. Meddelelser - Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder
Side 19 af 24
1. MEDDELELSER - OPSAMLING PÅ DIALOGARRANGEMENTER I
FORBINDELSE MED DEN KOMMENDE REGIONALE VÆKST- OG
UDVIKLINGSSTRATEGI (REVUS)
MEDDELELSER
I forbindelse med, at den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er sendt i høring, er
der gennemføret to dialogarrangementer. Regionsrådsformanden har været vært ved arrangementerne, og
herudover har medlemmer af erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget deltaget.
Tirsdag den 12. maj blev der afholdt et borgermøde på M/S Museet for Søfart i Helsingør med
indledende oplæg fra regionsrådsformanden og museumsdirektør Ulla Tofte. Der deltog ca. 30 deltagere.
På mødet blev der drøftet væsentlige punkter i forhold til regionens vækst inden for områderne
infrastruktur, den grønne metropol, erhverv og uddannelse. Det foregik i tre workshops med hver sit
fokus på et af temaerne, som deltagerne på forhånd havde tilkendegivet at være mest interesseret i.
Grupperne arbejdede med at pege på de væsentligste udfordringer og løsninger inden for workshoppens
tema. Deres arbejde blev kort afrapporteret i plenum i slutningen af mødet, hvor det viste sig, at de tre
workshops havde berørt nogle af de samme temaer, som er væsentlige på tværs af områderne, bl.a.:
Forbedret infrastruktur, styrkelse af det eksisterende erhvervsliv, øget samarbejde mellem kommuner
samt styrkelse af uddannelsesinstitutionerne og af deres samarbejde med erhvervslivet. I vedlagte bilag er
hovedtemaerne gengivet for hver af de tre workshops. Opsamlingen vil blive lagt ud på regionens
hjemmeside.
Onsdag den 27. maj blev der afholdt et vækstmøde i DI-huset i København. De ca. 120 deltagere var
personligt inviterede nøgleaktører i regionens virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl.
Mødet blev indledt med en kort præsentation af vækst- og udviklingsstrategien af regionsrådsformanden.
Herefter fortalte adm. direktør Charlotte Mark, Microsoft Development Center, hvilke faktorer, der er
væsentlige for, at en international virksomhed vælger at placere sig i hovedstadsregionen. Udover
omkostningerne blev særligt adgangen til en stor talentmasse nævnt som et parameter, der er af
afgørende betydning. Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og
udviklingsstrategien: Sund, grøn, kreativ og smart vækst. I den afsluttende opsamling i plenum blev der
opsummerende peget på tre gennemgående temaer på tværs af de fire workshops, som alle var enige om,
at der skal arbejdes videre med: Styrket samarbejde på tværs, øget fokus på talentudvikling samt større
ambitionsniveau. I vedlagte bilag er gengivet de vigtigste punkter fra deltagernes drøftelser i de fire
workshops.
Når den offentlige høring er afsluttet, vil der blive udarbejdet en samlet sagsfremstilling med beskrivelse
af eventuelle ændringer i ReVUS på baggrund af input fra den offentlige høring, Dansk Vækstråd og de
to afholdte dialogarrangementer.
JOURNALNUMMER
15002336
BILAGSFORTEGNELSE
1. Opsamling på ReVUS borgermøde den 12 maj
2. Opsamling på ReVUS-vækstmøde den 27. maj
Side 20 af 24
2. MEDDELELSER - POLITISK FORELÆGGELSE AF ÅRSRAPPORT
FRA DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM FOR
SUNDHEDSFORSKNING
MEDDELELSER
Siden 2009 har Det Nationale samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) - et koordinerende udvalg
med deltagelse af alle relevante aktører inden for sundhedsforskning - beskæftiget sig med
sundhedsforskning i Danmark. NSS har bidraget med en række konkrete anbefalinger til, hvordan
sundhedsforskning og herunder den kliniske forskning kan styrkes.
Anbefalingerne er helt i tråd med Region Hovedstadens indsatser i øvrigt, som beskrevet i Fokus og
Forenkling samt i den kommende regionale erhvervs- og vækstudviklingsplan (ReVUS), hvor der bl.a. er
vægt på fremme af den kliniske forskning. Region Hovedstaden er repræsenteret i NSS ved
vicedirektøren fra Center for Regional Udvikling og spiller på den måde ind med regionens ønsker til
national udvikling af rammer og vilkår for sundhedsforskning i Danmark.
NSS udgiver hvert år en årsrapport, der følger op på anbefalingerne - i de enkelte regioner og på
universiteterne. Sundhedsministeriet indkalder status på anbefalingerne fra de enkelte regioner, hvorpå
regionernes indberetninger samles i en fælles, ensartet årsrapport fra NSS. Da årsrapporten primært
afrapporterer indsatsen fra 2014, er hele Region Hovedstadens indsats på området ikke beskrevet - nogle
indsatser har været afrapporteret i tidligere årsrapporter fra NSS.
Årsrapporten offentliggøres ved afholdelse af NSS' årsmøde - der i år blev afholdt d. 13. maj 2015. Med
Årsrapporten for 2014 følges der således op på NSS´s arbejde i de forgangne år med en statusopgørelse
for anbefalingerne og for de initiativer, der er iværksat som opfølgning herpå.
Særligt tre initiativer fremhæves som fyrtårne inde for den kliniske sundhedsforskning, og som kan
medvirke til, at Danmark kan bibeholde sin styrkeposition på området. Fyrtårnsinitiativerne er
Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning, det offentligeprivate partnerskab NEXT og én indgang i regi af Danske Regioner. Region Hovedstaden er dybt
involveret i samtlige tre projekter, der supplerer hinanden og arbejder sammen for at styrke rammerne for
sundhedsforskning i Danmark.
Årsrapporten fremlægges hermed til orientering af den samlede indsats for sundhedsforskning i de
enkelte regioner og på universiteterne.
JOURNALNUMMER
10008108
BILAGSFORTEGNELSE
1. Årsrapport Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforksning
Side 21 af 24
3. MEDDELELSER - OPSTART AF CENTER FOR
SUNDHEDSTEKNOLOGI KØBENHAVN (COPENHAGEN CENTER
FOR HEALTH TECHNOLOGY)
MEDDELELSER
Center for sundhedsteknologi København (CSK) indgår som et element i den kommende regionale
vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS), hvor det fremgår, at Region Hovedstaden sammen med
Københavns Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Københavns Kommune etablerer et nyt
tværsektorielt forskningscenter for sundhedsteknologi.
CSK har fokus på at sikre et bedre liv for borgere/patienter med kroniske lidelser vha. forskning i bedre
udnyttelse af eksisterende og ny teknologi, og at centret sammen med Region Hovedstaden, Københavns
Kommune og forskningsmiljøerne på DTU og KU Sund i tæt samspil med det private erhvervsliv – skal
sikre, at forskningen anvendes i praksis, med fokus på at skabe resultater til gavn for de kroniske
patienter og til gavn for den danske eksport.
De fire parter bidrager hver med 2 mio. kr. om året undtagen Københavns Kommune, som bidrager med
1,5 mio. kr. om året i perioden 2015-2018.
En leder for CSK er under ansættelse og forventes at kunne påbegynde arbejdet med at etablere centeret
i juli/august 2015.
JOURNALNUMMER
15007991
Side 22 af 24
4. MEDDELELSER - GODKENDELSE AF ANSØGNINGER TIL
INTERREG-STYREKOMITÉ FOR ØRESUND
MEDDELELSER
Interreg-Styrekomité for Øresund godkendte den 10. juni 2015 nedenstående to ansøgninger. Region
Hovedstaden indgår som en central part i begge projekter:
Š
ReproUnion
Regionsrådet godkendte den 10. marts 2015, at regionen medfinansierer en projektansøgning til det
tre-årige EU-interregprojekt ReproUnion. Torsdag d. 11. juni blev Region Hovedstaden orienteret
om, at Interreg styrekomiteen for Øresund har godkendt ReproUnion-projektet, som dermed får
EU-støtte svarende til halvdelen af projektets samlede omkostninger på 110 mio. kr.. Regionens
andel udgør et kontant bidrag på samlet 11,2 mio. kr., hvortil der skal lægges medfinansiering "in
kind" (dvs. hvor parterne efter en fordelingsnøgle bidrager med lokaler, service, arbejdstid mv.) fra
de deltagende danske og svenske hospitaler og univeristeter på ialt 18,75 mio. kr..
ReproUnion er et samarbejde mellem offentlige, akademiske og private aktører indenfor det
reproduktionsmedicinske felt i Øresundsområdet. ReproUnion er baseret på et dansk-svensk
netværk bestående af afdelinger fra Rigshospitalet, Herlev Hospital, Bispebjerg Hospital, Hvidovre
Hospital, Skånes Universistetssjukhus samt Lund Universitet. Netværket har tidligere gennemført de
to projekter; ReproSund og ReproHigh, hvis primære formål har været at forebygge og behandle
underliggende årsager til barnløshed. Netværket har gennemført en række aktiviteter for at tilbyde
borgere i Øresundsregionen optimal fertilitetsbehandling for at styrke forskningen på området.
ReproUnion er en videreudvikling af det gode arbejde og den styrkeposition, som
Øresundsregionen via de to foregående interreg-projekter gennem de seneste år internationalt har
fået på fertilitetsområdet. ReproUnion-projektet har til formål at profilere Øresundsregionen som en
Nordeuropæisk kompetencehub inden for reproduktionsmedicin. Projektet vil ud over et styrket
forsknings- og uddannelsessamarbejde have fokus på at etablere et tæt samarbejde med industrien
mhp. at kunne skabe en stærk platform i forhold til vækst og udvikling af nye virksomheder og
produkter inden for det reproduktionsmedicinske område.
Š
Ligthting Metropolis
Projektet handler om at skabe bedre lys for mennesker i byer og i bygninger. Lys der understøtter
tryghed, tilgængelighed, identitet, sundhed og læring og intelligente løsninger til at skabe
energibesparelser, effektive, borgervenlige byer og nye services. Projektet har til formål at skabe et
forbundet netværk af Living Labs, hvor regioner og byer på begge sider af Øresund i tæt
samarbejde med ledende virksomheder og forskere stiller deres byrum og bygninger til rådighed for
udvikling, test og demonstration.
Projektet løber over tre år med start 1. oktober 2015 og har en samlet økonomi inklusive EU-støtten
på 7,3 mio. euro. I projektet deltager en lang række danske og svenske offentlige myndigheder, tre
universiteter og flere private virksomheder. Albertslund kommune er leadpartner. På administrativt
niveau har Region Hovedstaden tilkendegivet, med forbehold for regionsrådets beslutning, at
regionen gerne vil indgå som partner og støtte projektet med i alt 0,58 mio. EUR fordelt på 3
budgetår. Sagen vil blive forelagt på regionsrådets møde den 22. september 2015.
JOURNALNUMMER
14002193
Side 23 af 24
5. MEDDELELSER - RULLENDE DAGSORDEN FOR ERHVERVS- OG
VÆKSTUDVALGETS KOMMENDE MØDER
MEDDELELSER
Rullende dagsorden for emner til erhvervs- og vækstudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag.
Den rullende dagsorden er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelse af emner eller supplering
med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.
JOURNALNUMMER
14002193
BILAGSFORTEGNELSE
1. Rullende dagsorden 24-06-2015
Side 24 af 24
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Center for Regional
Bilag 1 - Side -1 af 6
Udvikling
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon 38665000
Direkte 004520561253
Mail [email protected]
Web www.regionh.dk
Dato: 27. maj 2015
Bilag. Sag behandlet på regionsrådsmøde d. 19. maj 2015:
AFRAPPORTERING AF ERHVERVSFREMSTØD I KINA
BAGGRUND FOR SAGENS FREMLÆGGELSE
Regionsrådet indgik maj 2013 en samarbejdsaftale med Jiangsu Provinsen. Aftalen
har særligt fokus på myndigheds- og erhvervssamarbejde inden for Sund Vækst og
Grøn Vækst. I maj 2014 vedtog regionsrådet ’Arbejdsplan for Kina-aktiviteter
2014-2015’, herunder en delegationsrejse til Jiangsu. På regionsrådsmødet den 16.
december 2014 blev rammerne for delegationsrejsen godkendt med særligt fokus
på Sund Vækst og Grøn Vækst. Sund Vækst og Grøn Vækst er udpeget som indsatsområder i udkastet til den kommende, regionale vækst- og udviklingsstrategi
(ReVUS), som blev vedtaget på regionsrådsmødet den 3. februar 2015.
INDSTILLING
Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:
1. at afrapporteringen af delegationsrejsen til Jiangsu Provinsen d. 11. – 16. januar 2015 tages til efterretning,
2. at de indgåede aftaler mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden inden for jordoprensning,hospitalssamarbejde og erhvervs- og innovationsrettet
samarbejde om Sund Vækst tages til efterretning, og
1. at opfølgningen på delegationsrejsen tages til efterretning.
POLITISK BEHANDLING
Forretningsudvalgets beslutning den 12. maj 2015:
Anbefalet.
Martin Geertsen (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i sagens behandling.
Regionsrådets beslutning den 19. maj 2015:
Godkendt.
Abbas Razvi (B), Lene Kaspersen (C), Carsten Scheibye (V) og Erik Sejersten (V)
deltog ikke i sagens behandling.
Som stedfortrædere deltog Erik Lund (C) og Lisbeth Dupont-Rosenvold (V).
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Bilag 1 - Side -2 af 6
SAGSFREMSTILLING
Delegationsrejsens formål og aktiviteter
Regionsrådsformanden, formanden for erhvervs- og vækstudvalget og formanden
for miljø- og trafikudvalget repræsenterede regionsrådet på turen. Rejsen havde to
overordnede spor: Grøn Vækst (særligt fokus på at skabe eksportmuligheder for
danske virksomheder inden for jordoprensning) og Sund Vækst (særligt fokus på
at tiltrække kinesiske health-tech virksomheder til Greater Copenhagen).
Delegationsrejsen blev gennemført i samarbejde med Bycirkel-kommunerne Ballerup, Egedal og Frederikssund og med deltagelse af COWI, Copenhagen Capacity, Danish Soil Partership, Copenhagen Healthtech Cluster, DTU, CLEAN og
GEO. Bycirken var repræsenteret af Frederiksunds borgmester, John Schmidt Andersen. De tre bycirkelkommuner har en samarbejdsaftale med million-byen Wuxi
i Jiangsu Provinsen. Aktuelt samarbejder Bycirklen og Region Hovedstaden med
COWI og GEO på at sikre en kontrakt på et stort millionbeløb på en jordrensningsopgave på en forurenet industrigrund i Wuxi. Delegationen besøgte denne
grund.
Den danske ambassade i Beijing, det danske generalkonsulat i Shanghai og Invest
in Denmarks kontor i Shanghai var tæt involveret i udvikling og afvikling af programmet. Blandt andet var generalkonsulatet og Region Hovedstaden sammen
værter for en konference om dansk-kinesisk samarbejde om hospitaler og velfærdsteknologi, ligesom Invest in Denmark havde planlagt virksomhedsbesøg hos
to store, kinesiske med-tech virksomheder.
Der blev i forbindelse med delegationsrejsen understrevet fire samarbejdsaftaler
mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden og en aftale mellem Danish Soil Partner Ship og bystyret i Wuxi om jordoprensning. Desuden blev der afholdt en
række politiske møder med Jiangsu provinsens guvernør og borgmesteren i Wuxi
om udvikling og konkretisering af samarbejdet. Der blev også afholdt møder med
forskellige miljø- og sundhedsmyndigheder.
Program
Turens program for de 3½ dage i Kina var bygget op om aktiviteter på tre destinationer:
 Shanghai, hvor den danske ambassadør og generalkonsulen orienterede om erhvervs- og samarbejdsmuligheder,
 Provinshovedstaden Nanjing, hvor fire samarbejdsaftaler blev underskrevet,
 Wuxi, hvor Region Hovedstaden sammen med Bycirklen og danske virksomheder arbejder for at fremme projekter om jordoprensning.
Hovedaktiviteter:
 Officielle underskrivelsesceremonier med guvernøren i Nanjing og borgmesteren i Wuxi, herunder:
o bekræftelse af samarbejdet om twinning relations med Jiangsu,
o aftale om samarbejde om jordoprensning, som løfter indsatsen i Wuxi
op på provins-niveau,
o aftale på sundhedsområdet om blandt andet hospitalssamarbejde,
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Side 2
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Bilag 1 - Side -3 af 6



o aftale på healthtech- og life-science området om at skabe bedre muligheder for universiteter, erhverv, hospitaler m.fl. for test, demonstration,
innovation og markedsadgang i partnerregionen,
o aftale om næste fase i jordrensningssamarbejde (Wuxi),
møder med samarbejdspartnere i de nye aftaler, fx Jiangsu Environmental Protection Department og Jiangsu Health and Family Planning Commission,
virksomhedsbesøg hos to medtech-virksomheder med interesse for det nordiske marked,
site-visits, fx Jiangsu People’s Hospital, Nanjing Hightech Zone med hospitalsbyggeri og kopi af Copenhagen Green Light House, jordforurenet grund i
Wuxi.
De indgåede aftaler konkretiserer de prioriterede samarbejdsområder i den oprindelige samarbejdsaftale fra 2013.
Markedsføring af Greater Copenhagen ved presseindsats og andre aktiviteter
Et væsentligt mål med delegationsrejsen var at sprede viden om og markedsføre de
attraktive erhvervsmuligheder i Greater Copenhagen. Delegationens deltagere bidrog til dette i form af præsentationer ved en række arrangementer.
Med stor hjælp fra provinsens medarbejdere resulterede besøget i 14 trykte artikler
i kinesiske medier og godt 60 historier på elektroniske medier.
Økonomi
Regionsrådet godkendte 16. december 2014 et budget på op til 420.000 kr. De endelige udgifter udgør 330.044 kr.
Delegationsdeltagernes evaluering af rejsen
Delegationsdeltagerne er blevet bedt om at evaluere, hvorvidt turen levede op til
de mål, der på forhånd var sat. Deres samlede tilbagemelding er opsummeret i følgende tabel, hvor '1' er 'meget utilfreds' og '5' er 'meget tilfreds'. På næsten alle mål
ligger evalueringen i spændet mellem 3,9 og 4,3.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Side 3
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Bilag 1 - Side -4 af 6
Konkrete Jiangsu-aktiviteter som opfølgning på delegationsrejsen
Delegationsrejsen bekræftede den store kinesiske interesse for at samarbejde om
konkrete, fælles initiativer, både myndighed-til-myndighed og bredere i forhold til
samarbejde med erhvervs- og forskningsmiljøer. Den generelle erfaring siden 2013
er, at provinsen gerne samarbejde om en meget bred vifte af fagområder, ligesom
mange andre kinesiske provinser henvender sig om konkrete aktiviteter (ofte delegationsbesøg). For at sikre en slagkraftig indsats vil Region Hovedstadens egen
organisation derfor holde sit fokus på kerneområderne i Jiangsu-samarbejdet: Grøn
Vækst (jord og vand) og Sund Vækst (hospitalerne på den offentlige side og
healthtech på den private). Her kan organisationen, qua sin opgaveportefølje, spille
en betydelig rolle i udviklingen af erhvervs- og forskningssamarbejde.
På både Sund og Grøn Vækst følger administrationen op på rejsen ved at planlægge konkrete aktiviteter i tæt samarbejde med kommuner, virksomheder, staten (ikke mindst den danske repræsentation i Kina) og universitetsmiljøer. Der forberedes udvekslingsophold til efteråret for tre medarbejdere fra Jiangsu provinsen i
Region Hovedstaden, hvor samarbejdet inden for jordoprensning/miljøbeskyttelse,
sundhed/hospitaler og eksport og investeringsfremme inden for healthtech yderligere konkretiseres.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Side 4
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Bilag 1 - Side -5 af 6
Derudover planlægges følgende aktiviteter i 2015:
På Grøn Vækst-sporet er milepæle: Gen-besøg i København af Jiangsu Provinsens
vice-guvernør på miljøområdet, deltagelse fra Jiangsu på Aquaconsoilkonferencen i København i maj måned, og fælles jordkonference i Nanjing til efteråret, hvor danske virksomheder vil demonstrere teknologiske løsninger.
På den offentlige side af sundhedsområdet afklares interessen blandt Region Hovedstadens hospitaler i forhold til at indgå i samarbejdet.
På erhvervssiden af Sund Vækst bliver der fulgt op på de kontakter, der blev knyttet til de besøgte medtech-virksomheder. Sammen med Copenhagen Capacity og
Copenhagen Healthtech Cluster forberedes gen-besøg i København af vicegeneraldirektøren fra Jiangsu Provinsens Departement for Forskning og Teknologi
om udmøntning af health-tech samarbejdsaftalen om bl.a. investeringer og eksport.
Dette arbejde føder ind til/trækker på kommende aktiviteter i regi af udenrigsministeriets ’Danish-Chinese Hospital Partnership’ om erhvervsmuligheder på sundhedsområdet i Kina.
Region Hovedstaden assisterer - ofte sammen med Copenhagen Capacity - løbende danske og kinesiske virksomheder, der afsøger markedsmuligheder og søger
samarbejdspartnere.
Regionsrådet vil i 1. kvartal 2016 få forelagt en afrapportering på den vedtagne
Kina-arbejdsplan 2014-2015 samt et forslag til arbejdsplan for den videre indsats i
2016.
ØKONOMISKE KONSEKVENSER
En tiltrædelse af indstillingen indebærer ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.
KOMMUNIKATION
Ingen særskilt kommunikationsindsats planlagt.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges forretningsudvalget den 12. maj 2015 og regionsrådet den 19.
maj 2015.
DIREKTØRPÅTEGNING
Hjalte Aaberg / Claus Bjørn Billehøj
JOURNALNUMMER
15002278
BILAGSFORTEGNELSE
1. Bilag Fakta om Kina
2. Bilag. Oversigtsprogram for delegationsrejse til Kina januar 2015
3. Bilag. Flyer med delegationsmedlemmer
4. Bilag. Underskrevet rammeaftale om Twinning Relations Nanjing 13 jan 2015
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Side 5
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Bilag 1 - Side -6 af 6
5. Bilag. Underskrevet aftale med Jiangsu Dept Environmental Protection Nanjing
13 jan 2015
6. Bilag. Underskrevet aftale med dept Science and Technology Nanjing 13 jan
2015
7. Bilag. Undeskrevet aftale med Health and Family Planning Commission Nanjing 13. jan 2015
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Side 6
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Center for Regional
Bilag 2 - Side -1 af 5
Udvikling
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon +45 38 66 50 00
Direkte 51199465
Web www.regionh.dk
Bilag. Fakta om Jiangsu Provinsen, Region Hovedstadens Kina-satsning og samarbejdet om healthtech og investeringsfremme
Jiangsu Provinsen
Jiangsu er en provins i det østlige Kina, der grænser op til Shanghai og med kystlinje
ud mod Det Gule Hav. Jiangsu har 79 mio. indbyggere og et areal, der er 2½ gange
større end Danmark.
Hovedstaden i Jiangsu provinsen er Nanjing med ca. 7,3 mio. indbyggere. Nanjing
ligger ved Yangtzefloden, 260 km nordvest for Shanghai. Byens universitet og teknologiske institut er blandt Kinas mest velansete læreanstalter. Byen har været hovedstad
flere gange i Kinas 5000-årige historie.
Jiangsu provinsens erhvervsstruktur består af en del tung industri (aluminium, stål,
kunstgødning og plastikråvarer) samt udvinding af råstoffer og mineraler. Hertil
kommer en række højteknologiske eksportindustrier, f.eks. solpaneler, elektroniske
komponenter og medico produkter. Tekstilindustri, informations- og kommunikationsteknologi og elektroniske komponenter udgør væsentlige erhvervsklynger i store industriparker omkring byerne Nanjing, Suzhou og Wuxi tæt på Shanghai.
Siden 2006 har Jiangsu provinsen været førende i Kina i tiltrækning af udenlandske
investeringer og i samhandelen med udlandet. Siden starten af 1990erne har Jiangsu
været et centralt, økonomisk vækstområde i Kina, og i dag er økonomien ca. tre gange
større end den danske.
Politisk er provinen opdelt i 13 præfekturer, 106 amter og 1488 kommuner. Der tales
Wu-dialekt i lokalbefolkningen, men mandarin-kinesisk er standardsproget. Engelskkundskaber er i den brede befolkning meget begrænset, om end bedre end i andre kinesiske provinser.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Dato: 17. juni 2015
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Bilag 2 - Side -2 af 5
Danske relationer til Jiangsu
De dansk-kinesiske relationer intensiveres i disse år med et stort antal ministerbesøg
begge veje, ikke mindst regentparrets statsbesøg i foråret 2014 til blandt andet Nanjing
og Suzhou i Jiangsu Provinsen. Den statslige indsats følges op på regionalt og lokalt
niveau, hvor megen magt og udmøntning af beslutninger ligger i Kina.
Myndighederne i Jiangsu har mange erfaringer med at samarbejde med udenlandske
byer og regioner. Alene provins-myndigheden har aftaler med 30 venskabsbyer. Danmark har ligeledes en solid tilstedeværelse i Jiangsu.
På lokalt myndighedsplan har en række danske kommuner indgået samarbejdsaftaler
med kinesiske byer i Jiangsu: Randers/Changzhou, Esbjerg/Suzhou, Bycirklen/Wuxi
samt Vejle/Nantong.
Danske kommercielle interesser i Jiangsu er især koncentreret i industriparker ved byen Suzhou nær Shanghai. Der er ca. 60 danske virksomheder i Suzhou inden for blandt
andet fremstillingsvirksomhed, telekommunikation og tekstilindustri, fx Novozymes,
Rosti, Maersk Logistics og Grundfos Pumps.
I 2013 udgjorde eksporten fra Jiangsu til Danmark godt 4 mia. DKK, mens importen
fra Denmark var 1,5 mia. DKK. Jiangsu eksporterer maskiner, audiovisuelt udstyr,
tekstiler, biler og fly til Danmark, mens importen fra Danmark er inden for plastisk industri, optisk udstyr og medico.
Frem til februar 2014 er der foretaget 157 danske investeringsprojekter i Jiangsu på i
alt næsten 5 mia. DKK. De største er: Scandinavia Farm (1 mia. DKK), NKT Cables
(0,8 mia. DKK), Novozymes (0,6 mia. DKK), AMC-SCHOU (0,5 mia. DKK), Vestas
(0,5 mia. DKK).
Omvendt har kun fem Jiangsu-virksomheder investeret i alt 28 mio. DKK i Danmark
(2013).
Region Hovedstadens samarbejdsaftaler med Jiangsu provinsen
Jiangsu Provinsen viser stor interesse for den danske velfærdsmodel, der kombinerer
høj levestandard og stærke, bæredygtige og omkostningseffektive løsninger inden for
blandt andet sundhed og klima, miljø og energi.
Det er områder i stigende fokus i Kina, der i årene fremover forventes at følge en strategi med bedre sammenhæng mellem – mere moderat - økonomisk vækst og bæredygtighed. Samtidigt driver den hastige urbanisering og en aldrende befolkning efterspørgslen inden for områder, hvor Danmark står stærk, såsom velfærdsteknologier,
sygehusdrift, ældrepleje, ”smart cities” samt grønne energi- og miljøløsninger.
Derfor indgik Region Hovedstaden i 2013 et generelt samarbejde med Jiangsu provinsen. Regionsrådet har engageret sig i en Kina-satsning for at styrke erhvervsudviklin-
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Side 2
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Bilag 2 - Side -3 af 5
gen i Greater Copenhagen dvs. tiltrække kinesiske virksomheder, talenter og turister,
øge danske virksomheders eksport til Kina. I januar 2015 blev samarbejdet konkretiseret i tre fagspecifikke aftaler om hhv. jord/vand, sundhed/hospitaler og erhvervs- og
innovationsrettet healthtech.
På de tre områder kan Region Hovedstaden som organisation bidrage til fælles projekter via egen opgaveportefølje. På alle tre områder etableres samarbejder med eksterne
parter såsom kommuner i Greater Copenhagen med Kina-aktiviteter, de danske repræsentationer i Kina, statslige styrelser og erhvervsfremmeorganisationer. Vækstforum
og regionsråd støtter desuden den tværgående indsats for et Kina-parat Greater Copenhagen, eksempelvis i form af Copenhagen Capacity’s arbejde med Greater Copenhagen brand, Sourcing China-team, modtageapparat for udenlandske delegationer og
investorportalen, og Wonderful Copenhagens indsats for kinesiske turister i Chinaviaprojektet.
Region Hovedstadens samarbejde om erhvervs- og innovationsrettet healthtech –
de samfundsmæssige drivere i Kina
Kinas sundhedssektor er under transformation. De offentlige sundhedsudgifter er vokset fra 373 mia. kr. i 2007 til over 1.300 mia. kr. i 2015, og de private sundhedsydelser
er i samme periode fordoblet til over 1.500 mia. kr. Vækstraterne har de seneste år ligget på 20-25 % inden for sundhedsområdet, og det forventes at fortsætte mange år
frem, da det kinesiske sundhedssystem med en sundhedsudgift på mindre end 6% af
BNP, stadig er underudviklet i forhold til Vesten. Fortsætter den nuværende udvikling,
vil Kina i 2020 være verdens næststørste marked for sundhedsydelser og -produkter
kun overgået af USA.
Dansk eksport af medicinske og pharmaceutiske produkter til Kina er i de senere år
steget væsentligt. I perioden 2006-2014 steg eksporten fra 328,3 Mio. kr. til 5,7 Mia. i
2014, jf tabellen.
Dansk eksport af medicinske og pharmaceutiske produkter til Kina, 2006-2014
År
Eksport
(mio.kr.)
Årlig
vækstrate
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
328
868
1.055
1.498
1.802
2.313
3.192
4.065
5.668
29 %
164%
22%
42%
20%
28%
38%
27%
39%
Kilde: Danmarks statistik. Tal i Mio. DKK
Med henblik på at udvikle sundhedssystemet igangsatte Kina i 2008 en stor reform,
der stadig kører. Presset for flere og bedre sundhedsløsninger kommer både fra en aldrende, mere krævende og velstående befolkning, og fra de kinesiske myndigheder
selv, der vil sikre bedre sundhed til flere ved at investere i et stort antal nye hospitaler
og sundhedshuse over en årrække. Fx skal der opføres 500 nye mega-hospitaler frem
mod 2020.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Side 3
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Bilag 2 - Side -4 af 5
Dertil kommer, at erhvervsstrukturen i ikke mindst Jiangsu søges reformeret til et spor
baseret på innovation i højere grad en imitation. Sundheds-industrien er central i den
omstilling. Den er ved at udvikle sig til en global spiller inden for forskning. Mange
udenlandske sundhedsvirksomheder lægger forsknings- og udviklingsaktiviteter i Kina, primært på grund af et stort og kompetent forskningsmiljø og de til en vis grad lavere forskningsudgifter.
Disse udviklingstendenser giver nye forretningsmuligheder for hovedstadsregionens
medicinal- og healthtech-virksomheder.
Healthtech- og investeringsfremme-aftalen mellem Jiangsu Provinsen og Region Hovedstaden skal understøtte disse muligheder. Metoden er gensidigt at skabe bedre adgang for virksomheder og forskningsmiljøer til partner-regionens innovationsplatforme og test- og demonstrationsfaciliteter.
Regeringens og Udenrigsministeriets arbejde med at fremme danske erhvervsinteresser i Kina på sundhedsområdet
Regeringen har i deres vækstmarkedsstrategi for Kina i 2012 sat de overordnede rammer for Danmarks samarbejde med Kina på sundhedsområdet. Der har hidtil været fokus på:





At udbrede viden i Kina om dansk sundhed og sociale forhold
At kortlægge det velfærdsteknologiske område, som stadigt er et nyt eksportområde.
At nedsætte et dialogforum med erhvervslivet ift. åbning af det kinesiske marked for sygehusprojekter, planlægning og byggeri.
At anvende den nyoprettede Life Sciences og Innovation Management kandidatuddannelse på Sino-Danish University center i Beijing som en forskningsplatform.
At markedsføre danske sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger via det
offentlig-private markedsføringskonsortium for sundheds- og velfærdsløsninger, Healthcare DENMARK.
Regeringens strategi er støttet af Udenrigsministeriets eksportarbejde. På Ambassaden
i Beijing, som nu er Danmarks største ambassade, er der et Sundhedsteam som arbejder fokuseret på at fremme danske erhvervsinteresser i Kina på sundhedsområdet og
dermed bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark. En vigtig del af dette arbejde er
at opbygge myndighedsrelationer – også på provinsniveau, hvor Region Hovedstadens
Jiangsu samarbejde er vigtigt. Sundhedsteamets arbejde er i øjeblikket fokuseret på
følgende:
1. at forbedre de overordnede rammer for danske medicinalvirksomheder i Kina
gennem myndighedssamarbejde,
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Side 4
Punkt nr. 1 - Drøftelsessag: Samarbejde med Jiangsu Provinsen om erhvervsfremme
på healthtech-området
Bilag 2 - Side -5 af 5
2. at sikre nemmere adgang til det kinesiske marked for danske innovative små
og mellemstore virksomheder
3. at udvikle ’China-Denmark Hospital Partnership’, hvor Region Hovedstaden
deltager. Hovedaktiviteter er:
 analyse af udviklingstenderser i hospitalssektoren i Kina.
 nye partnerskaber med stat, provinser, kommuner og hospitaler i Kina.
 øget samarbejde med danske partnere om engagement i Kina.
 rådgivning af danske healthtech virksomheder om Kinas hospitalsmarked.
’China-Denmark Hospital Partnership’ har fokus på følgende konkrete markeder: lægemidler, medicinsk udstyr, rehabiliteringsudstyr, høreapparater, hospitalsbygninger,
hospitalspolitik og drift, folkesundhedsforvaltning, E-health og telemedicin, plejecentre samt sammenhængende behandlingsforløb af kroniske lidelser.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Side 5
Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,
Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
Bilag 1 - Side -1 af 10
MIT Campus Gentofte
igangsætter ånd og
hånd for alt og alle,
overalt og hele tiden
1
22-06-2015
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,
Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
Bilag 1 - Side -2 af 10
Capital hub for Motivation, Initiation and Talent
MIT Campus Gentofte er:
•
En ny verden skabt af unge med
originalitet, kreativitet og robusthed
•
Et uddannelsestilbud der retter sig primært
til de unge 14 – 20-årige, og samtidig
præger hele uddannelsessystemet
•
Det er et nationalt tilbud til alle danske
unge – med samarbejdsrelationer og
udveksling i Europa og på verdensplan. Vi
skaber et globalt community.
•
En uddannelsesrevolution der konstant retænker og re-designer læring og
uddannelse i udvikling med erhverv og
vidensinstitutioner
22-06-2015
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
2
Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,
Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
Bilag 1 - Side -3 af 10
Der er brug for MIT Campus Gentofte
De unge
3
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,
Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
Bilag 1 - Side -4 af 10
En uddannelsesrevolution !
•Vores børn og unge ikke blot vil skifte job, men
karriere hele 5 gange i deres liv!
• Ånd og hånd – en kobling og sammenhæng mellem teori
og praksis
•Et globalt campus der engagerer de unge i at igangsætte
og interagere i et globalt community
• Relationer mellem de unge og erhverv, der baner vej for
de rette videregående uddannelser baseret på
kompetence- og real-life-laboratorium-forståelser
• En bevægelse fra homogen uddannelse til personlig
uddannelse
• En kultur hvor vi er stærke skabere sammen
• Udvikle talenter – alle har et, vi bringer det i spil
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,
Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
Bilag 1 - Side -5 af 10
MIT Campus Gentoftes unikke styrker
MIT Campus Gentofte skaber unge, der vil
igangsætte…
 Sig selv
 Nye ideer der skaber vækst
 Udvikling af eksisterende job i
etablerede virksomheder
 Nye selvstændige virksomheder
Unge
Samarbejdspartnere
Samfundet
Igangsætteri gør de unge
 Omstillingsparate
 Handlingsorienterede
 Giver omverdensforståelse
 Kreative
 Udvikler deres personlige indstilling
5
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,
Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
Bilag 1 - Side -6 af 10
MIT Campus Gentofte – Hvordan?
Adgang til faciliteter 3D-printere,
videoudstyr osv.
Real Life
Problem Solving
Månedens
innovative taler
Open Global Community
– alle er velkomne på
MIT Campus Gentofte
Ungehotel –
drevet af unge!
Idé -pitches
24/7
Problemorienteret
Front end laboratorium
- digilab, fablab,
techlab…
Nye strukturer:
– læring dag eller aften.
- fritidsaktiviteter formiddag,
eftermiddag og aften
6
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Forandringer…
Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,
Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
Bilag 1 - Side -7 af 10
!
?
FAKTUELLE FORANDRINGER
FREMTIDENS LØSNINGER I
EN FORANDRET VERDEN
SUND VÆKST
VERDEN MANGLER
RESSOURCER
fx øget offentligtprivat samspil om
forskning og
innovation
NY ØKONOMI
SMART
VÆKST
URBANISERING OG
GLOBALISERING
GRØN VÆKST
fx omstilling af
energi- og
transportsystemet og
grøn jobskabelse
fx intelligent
bredbånds- og
mobildækning og
deleøkonomi
NYE TEKNOLOGIER
OG DIGITALISERING
KREATIV VÆKST
fx flere turister til regionen
og professionalisering af de
kreative erhverv
VERDENS
BEFOLKNING
VOKSER
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,
Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
Bilag 1 - Side -8 af 10
Uddannelsesforløb – MIT Campus Gentoftes koncept
Small-scale 5 døgn
Medium-scale 5 måneder
5 døgn – 3 lande –
1 verdensproblem
Problem
-løsning
på tværs
Kvalificer overgangen
fra folkeskole til
ungdomsuddannelse
Fordyb og kvalificér - DIG
Real world
problemsolving
Bliv en del af en virksomhed og løs
et problem
Gør den, du er,
til det du gør
Kreativ og akademisk
Tal Talent
Taludfordringer i et økonomisk perspektiv
Igangsætteriet
Igangsættende verdensborgere
Large-scale 5 år
8
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
22-06-2015
Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,
Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
Bilag 1 - Side -9 af 10
Koncepter – eksempel forløb
Junior.polit - 5 år
1. år
2. år
3. år
Matematisk forståelse
Vækst
Fremtid
4. år
5. år
Crowdfunding / crowdsourcing
Energy
Management
Rejse
Talent
Talent - strategi
Rejse /
praktik
Verdenshistorie
IT Start-ups
Case- test
Social responsibility – from private level to corporate level
”Mit spor”
Sharing economy
Private economy
Corporate economy
Staters økonomi,
valuta
Private economy 2
Innovation in the
financial sector
Talent
Matematisk forståelse 2
Corporate economy 2
IT – innovation in
the financial sector
Innovation in the
financial sector
Grundfag – dansk, science, (sprog)
AFSLUTTENDE PRØVER
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
22-06-2015
9
Punkt nr. 2 - Drøftelsessag: En præsentation af MIT Campus Gentofte (Motivation,
Igangsætteri og Talent) – et nyt uddannelsestilbud i samarbejde med erhvervslivet
Bilag 1 - Side -10 af 10
Overordnet proces:
Januar – juni 2015
Udvikling & analyse
Strategi og retning
Netværk af interessenter omkring
MIT CG
Aftaler med erhverv og
vidensinstitutioner
Juli – december 2015
Koncepter og test
Partnerskabsaftaler
Afprøve forløb – protyper
Konkretisering
Økonomi og jura
Januar – december 2016
Tilpasning & tiltrækning
Implementering af første forløb og
aktiviteter
Ny national fortælling –
kommunikation af forskning
Selvkørende partnerskaber
Januar 2017 
Eksekvering
Forankring af tilbud
Officiel åbning af
MIT Campus Gentofte
22-06-2015
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Tiltrækning af nye partnere
10
Region Hovedstaden
Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for
erhvervsuddannelser (EUD)
Bilag 1 - Side -1 af 10
Sikring af kompetent arbejdskraft
til virksomhederne og
kvalitetsløft af
erhvervsuddannelserne
Oplæg til Erhvervs- og vækstudvalgets møde
24. juni 2015
Rammevilkår 2, ReVUS
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
1
Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for
erhvervsuddannelser (EUD)
Bilag 1 - Side -2 af 10
Erhvervsuddannelsesreformen august 2015
- Fire nationale mål
• Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter
9. eller 10. klasse (25 pct. i 2020 mod 19 pct. i dag)
• Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (60 pct. i 2020 mod
52 pct. i dag)
• Alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, de kan
• Tilliden til og trivslen på erhvervsskolerne skal styrkes
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Et komplekst problem, der koster
vækst og arbejdspladser
Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for
erhvervsuddannelser (EUD)
Bilag 1 - Side -3 af 10
• Danmark vil i 2020 mangle 25.000 faglærte
• Alene i Region Hovedstaden vil der i 2020 mangle 6.500, særligt
inden for jern & metal, handel & kontor
• 28 pct. af industrivirksomhederne angiver, at de har problemer
med at skaffe kvalificeret faglært arbejdskraft
• Behovet for faglært arbejdskraft på de store infrastrukturprojekter
vil toppe i 2016 – 18
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Et komplekst problem, der forringer
livskvaliteten for borgeren
Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for
erhvervsuddannelser (EUD)
Bilag 1 - Side -4 af 10
Andel unge < 30 år, uden arbejde eller
erhvervskompetencegivende
uddannelse
Kilde: AE,
2012
Møde i Erhvervsog vækstudvalget
d. 24-06-2015
Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for
erhvervsuddannelser (EUD)
Bilag 1 - Side -5 af 10
Problem: For få unge vælger og for få
gennemfører en erhvervsuddannelse
• 14 pct. af en årgang (2.200 unge) i hovedstadsregionen søger
en erhvervsuddannelse direkte efter 9./10. kl. (19 pct. på landsplan)
• 3.010 elever står i kø til en praktikplads i Region Hovedstaden
50 pct.oggennemfører
den erhvervsuddannelse,
Møde •i Erhvervsvækstudvalget d. 24-06-2015
de er påbegyndt
Problem: Lang transporttid til en
erhvervsuddannelse
Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for
erhvervsuddannelser (EUD)
Bilag 1 - Side -6 af 10
Transporttid
for
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget
d. 24-06-2015
de 16. – 19. årige elever
Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for
erhvervsuddannelser (EUD)
Bilag 1 - Side -7 af 10
Regional vækst- og udviklingsstrategi
Flere faglærte
mere vækst
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
flere arbejdspladser
og livskvalitet
Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for
erhvervsuddannelser (EUD)
Bilag 1 - Side -8 af 10
En markant satsning med fire spor
Bedre overgange ml.
uddannelser
Bedre udbud
• CPH Skills,
• Ungeenhed, Upgrade
• EUX
• Fra en erhvervsuddannelse til en videregående
•
•
•
•
Varieret uddannelsesudbud
Styrket trafikal tilgængelighed til uddannelse
Campus og samarbejder
Ungdomsuddannelsesmiljø
Flere
unge
Flere
faglærte
Praktikpladsgaranti
• Praktikpladsenhedens indsats udvides
og målrettes flaskehalse
• Forpligtende samarbejder og fælles kampagner
• Fælles praktikpladsbørs
Flere
fuldfører
Målrettede
vækstkompetencer
• Læringsmiljø og innovation
• Styrkelse af fagligheden og karrierefokus
• Fra ufaglært til faglært
• Kompetencedøgn
Bedre
kompetencer
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for
erhvervsuddannelser (EUD)
Bilag 1 - Side -9 af 10
En markant satsning med ambitiøse mål
Bedre overgange
ml. uddannelser
Bedre udbud
Praktikpladsgaranti
Målrettede
vækstkompetencer
• 20 pct. af en ungdomsårgang skal vælge en EUD
direkte efter 9. eller 10. klasse (14 pct. i dag)
• 50 pct. flere unge skal vælge en EUX eller et
talentspor
• 20 pct. flere grundforløb og hovedforløb udbydes
tættere på de 16 -19 årige, så transporttiden svarer til
transporttiden for gymnasieelever
• 1.200 flere praktikpladser hver år i 2016-2019
• Andelen af virksomheder, der oplever problemer med
at skaffe kvalificeret faglært arbejdskraft, nedbringes
med 5 pct.
• 60 pct. fuldfører en påbegyndt erhvervsuddannelse
(50 pct. i dag)
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Organisering og fremdrift 2015 - 2016
Punkt nr. 3 - Drøftelsessag: Politikforberedende drøftelse af Kvalitetsprogram for
erhvervsuddannelser (EUD)
Bilag 1 - Side -10 af 10
• Efteråret 2015 etableres et politisk, strategisk rundbordsforum med centrale aktører og med formanden/udvalgsformanden for bordenden.
• Forummet udvikler hen over tre møder et fælles forståelsesog vidensgrundlag og træffer foråret 2016 beslutning om
vision, målsætninger og indsatser for programmet
• En administrativ styregruppe og faglige fora understøtter
med oplæg og analysegrundlag
• Ved budgetprocessen for 2017 fremlægges en langsigtet
3årig indsats til implementering af EUD-programmet, som
bygger på fælles commitment fra de strategiske partnere
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 1 - Side -1 af 3
Behandling af budgetindspil 2016
Identifikation
Lb. Nr
Titel
Fortløbende nr.
MTU - 01 (CRU 08)
MTU - 02
Sigende titel
Pulje til realisering af den regionale klimaplan
MTU - 03
MTU - 04
Kvalitetsfondsbyggerierne - anvendelse af klimavenligt
beton
Trafikplanlægning - undersøg ny metode
MTU - 05
Fastholdelse af takstniveauet på billetter hos Movia:
MTU - 06
Igangsættelse af yderligere 2 forsøg med nye metoder
til jordoprensning af tungmetaller på Collstrupgrunden.
Rullende Pulje/fond til energibesparelser
MTU - 07
MTU - 10
Jordoprensning - rentabilitet ved indsatser
Status i proces udvalgsmøde
24. juni 2015
I behandlingsprocessen
Vedlagt møde 5. maj og
godkendt
Vedlagt møde 5. maj og
godkendt
Vedlagt møde 5. maj og
godkendt
Vedlagt udvalg 2. juni endeligt behandlet
Vedlagt møde 5. maj og
godkendt
Vedlagt møde 5. maj og
godkendt
Leveres til udvalg 24. juni
MTU - 11
Igangsætte processen vedr. CO2 reduktion inden for
transporten i regionen
Femern forbindelsen
MTU - 12
Udnytte jord til at øge biodiversiteten.
MTU-13
Oprensning af Legepladser
MTU - 14
MTU - 16
Effektivisering, tilpasning og styring af den kollektive
trafik/trafikbestilling
Centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på
hospitalerne
”Afdækning af potentialer i fremme af virtual mobility”
MTU - 17
"Transport for Copenhagen"
MTU - 18
2% effektivisering på miljøområdet
Vedlagt møde 5. maj og
godkendt
Vedlagt udvalg 2. juni endeligt behandlet
Leveres til udvalg 24. juni
MTU - 19
Ressourcegenanvendelse
Leveres til udvalg 24. juni
MTU - 20
Centrale stoppesteder/skiftesteder
Leveres til udvalg 24. juni
MTU - 21
Pendler/passagerråd
Leveres til udvalg 24. juni
MTU - 22
Luft
Leveres til udvalg 24. juni
MTU - 15
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Vedlagt møde 5. maj og
godkendt
Vedlagt udvalg 2. juni endeligt behandlet
Vedlagt udvalg 2. juni endeligt behandlet
Vedlagt møde 5. maj og
godkendt
Leveres til udvalg 24. juni
Leveres til udvalg 24. juni
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 1 - Side -2 af 3
MTU - 23
buslinje amager - Hvidovre
Leveres til udvalg 24. juni
MTU - 24 (CRU 13)
MTU - 25 inkl. 4
bilag (CRU - 15)
MTU - 26 inkl. 4
bilag (CRU - 18)
MTU - 27
Øget oprensningsindsats for at beskytte drikkevandet i
Skuldelev mod påvirkning fra jordforurening
Rammeforslag - Effektiv og bæredygtig mobilitet
Leveres til udvalg 24. juni
Grøn vækst
Leveres til udvalg 24. juni
(eftersendt)
Leveres til udvalg 24. juni
Færdiggørelse af cykel- og gangsti, langs nordkysten fra
Helsingør til Hundested.
Leveres til udvalg 24. juni
(eftersendt)
EVU - 03
Økologisk mad i regionens køkkener op til 60%
EVU-06
Opsige medlemsskaber
EVU-07
Byggematerialer/genanvendelse
EVU-08
Delebiler
EVU - 09
Voksne ufaglærte løftes til faglært
Vedlagt møde 5. maj og
godkendt
Lukkes! Udvalg skal orienteres
mundtligt
Vedlagt udvalg 2. juni endeligt behandlet
Forslag trukket af
forslagsstiller
Indgår i EVU 20 (EVU-20-04)
EVU - 10
Flaskehalsproblemer
Indgår i EVU 20 (EVU - 20-02)
EVU - 11
Leveres til udvalg 24. juni
EVU - 12
Udsatte unge
Indvandrerdrenge
Indgår i EVU-11
EVU - 13
Big Science - ESS
Indgår i EVU - 21 - sund vækst
EVU - 14
Computerspil
Indgår i EVU - 22
EVU - 15
Industriel symbiose
Leveres til udvalg 24. juni
EVU - 16
Ordblinde/ FVU i Region H
Indgår i EVU - 20
EVU - 17
Regional innovationspulje / nye måder til at samle
kapital
sikre sekretariatsressourcer til at gennemføre målene
for grøn omstilling.
Strategisk udvikling af Greater Copenhagen
Leveres til udvalg 24. juni
Kompetent arbejdskraft og internationalisering
Afventer politikforberedende
drøftelse på udvalgsmøde 24.
juni 2015
Leveres til udvalg 24. juni
EVU - 18
EVU - 19 (CRU 01)
EVU - 20 (CRU 16)
EVU - 21 (CRU 17) inkl. 3 bilag
Sund Vækst
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Indgår i MTU - 26
Leveres til udvalg 24. juni
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 1 - Side -3 af 3
EVU - 22 inkl. 3
bilag (CRU - 19)
EVU - 23 inkl. 3
bilag (CRU - 20)
Kreativ vækst
Leveres til udvalg 24. juni
Smart vækst
Leveres til udvalg 24. juni
Stærke internationale kompetencer på de videregående
uddannelser
EUD-kvalitetsløftspakke
Integreres i rammeforslag
CHC Innovationspulje – kernen i regionens
innovationssamarbejde 2016-2018
Øget brug af ESS og MAXIV til gavn for økonomisk vækst
og bedre behandlinger
Bedre sundhedsuddannelser via Copenhagen Health
Innovation
Grøn omstillingspulje
Integreres i rammeforslag
Integreres i rammeforslag
CRU - 10
Omstilling til grøn energi – Energi på tværs- Etablering
af Energisekretariat
Grønne drivmidler i transportsystemet
CRU - 11
Det nye regionale busnet
Integreres i rammeforslag
CRU - 12
Eksport af dansk viden, knowhow og teknologi inden for
jordforureningsområdet til Jiangsu
Selvbetjeningsløsning – interaktivt kort over
jordforurening
Justering og optimering af drift
Integreres i rammeforslag
CRU - 02
CRU - 03
CRU - 04
CRU - 05
CRU - 06
CRU - 07
CRU - 09
CRU - 14
CRU - 21
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Lukkes indgå i CRU - 16
Integreres i rammeforslag
Integreres i rammeforslag
Integreres i rammeforslag
Integreres i rammeforslag
integreret i CRU 21, dernæst i
MTU - 18
Indgår i MTU - 18
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 2 - Side -1 af 1
Fordeling af økonomi på temaer – estimeret.
OBS: der er pt. ikke budgetteret midler på det forslag der rummer indsatser ift. ”kompetent arbejdskraft og internationalisering”.
2016
2017
2018
Rækkenavne
Løn 2016
Erhvervsudvikling
1.200.000
38.900.000
40.100.000
54.300.000
2.600.000
56.900.000
Kollektiv trafik
1.400.000
21.800.000
23.200.000
72.000.000
1.400.000
Miljø
Øvrig regional
udvikling
3.800.000
86.200.000
90.000.000
71.650.000
5.200.000
600.000
5.400.000
6.000.000
4.000.000
600.000
Sundhedskassen
1.500.000
50.400.000
51.900.000
19.000.000
600.000
Hovedtotal
Drift - 2016
Sum - 2016
Drift - 2017
Løn - 2017
Sum 2017
Drift - 2018
Løn - 2018
55.300.000
2.600.000
Sum 2018
57.900.000
Drift - 2019
2019
Løn 2019
Sum 2019
Sum - i alt
39.800.000 2.600.000
42.400.000
197.300.000
73.400.000 118.400.000
1.400.000 119.800.000 167.900.000 1.400.000
169.300.000
385.700.000
76.850.000
72.150.000
6.600.000
72.700.000
318.300.000
4.600.000
3.000.000
600.000
3.600.000
3.000.000
600.000
3.600.000
17.800.000
19.600.000
19.000.000
600.000
19.600.000
19.000.000
600.000
19.600.000
110.700.000
8.500.000 202.700.000 211.200.000 220.950.000 10.400.000 231.350.000 267.850.000 11.800.000 279.650.000 298.600.000 9.000.000
307.600.000
1.029.800.000
78.750.000
68.900.000 3.800.000
Estimeret fordeling på ”ReVUS” budgetforslagenes økonomi (Udelukkende de 7 ramme-budgetforslag).
OBS: der er pt. ikke budgetteret midler på ”kompetent arbejdskraft og internationalisering”.
Rækkenavne
Sum af 2016
Strategisk udvikling af Greater Copenhagen
Sum af 2017
Sum af 2018
Sum af 2019
4.900.000
4.900.000
4.900.000
4.900.000
Kreativ vækst
18.000.000
22.500.000
22.500.000
7.500.000
Grøn vækst
61.200.000
50.700.000
50.700.000
50.700.000
Smart vækst
5.000.000
5.500.000
4.500.000
4.000.000
Sund Vækst
12.500.000
24.600.000
26.600.000
26.600.000
Hovedtotal
101.600.000
108.200.000
109.200.000
93.700.000
Kompetent arbejdskraft og internationalisering
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 3 - Side -1 af 6
Budget/finansieringsforslag: MTU – 07 – 01
”Pulje/fond til energibesparelser” (Ø)
Da budgetforslaget kan ses som tre forskellige budgetforslag, har administrationen formuleret sådanne
tre budgetforslag:
1: Rullende pulje/fond til energibesparelser
2: Energibesparelser i regionens egen virksomhed
3: Grøn omstillingspulje
Fremsat af:
Miljø- og Trafikudvalget / Erhvervs & Vækstudvalget
Formål og indhold
Formålet er at oprette en pulje der skal sætte gang i energibesparende tiltag. Puljen skal være
rullende. Både regionale, kommunale og private kan søge puljen. Midlerne uddeles til investeringer i
energibesparende foranstaltninger. I takt med at besparelsen realiseres, betales pengene tilbage til
puljen.
Der etableres en pulje med det formål at understøtte energibesparende tiltag i regionens egen
virksomhed, i kommunale bygninger samt i private boliger. Midler fra puljen skal tildeles efter
kriterier, der sikrer at der realiseres en energibesparelse. Besparelsen går tilbage til puljen i takt med at
besparelsen realiseres. Kriterier vil nærmere skulle defineres.
Administrationens vurdering
Det bemærkes, at det er søgt afdækket om energibesparende tiltag, der indbefatter bygningsmæssige
ændringer (i form af forbedrende renovering, ombygning, udvidelse og genopretning eller almindelig
drift og vedligehold), er en opgave, som kan gennemføres for regionale udviklingsmidler. Derudover
er det søgt belyst om regionen har hjemmel til at låne midler til borgere og kommuner.
Regionen kan muligvis anvende regionale udviklingsmidler til konsulenttilskud til afdækning af
energioptimeringsmuligheder på regionens egne bygninger af ikke-ordinær karakter eller særligt
eksperimenterende tiltag. Der kan muligvis ydes støtte til konsulentmidler til et projekt på et hospital,
forudsat at dette bidrager tydligt til opfyldelse af ReVUS mål, f.eks. om grøn omstilling.
Regionen har efter Miljøbeskyttelsesloven og efter formål i ReVUS mulighed for at yde støtte til
projekter, der fremmer energibesparelser. Regionen kan imidlertid ikke selv forestå projekter af denne
karakter. Regionens støtte til sådanne projekter må ydes via kommuner, foreninger, organisationer
m.v. Der kan altså ikke ydes tilskud eller lån direkte til private borgere.
Regionen kan derfor ikke administrere en lånepulje med adgang for kommuner og borgere til lån til
ordinære tiltag. Der kan ydes støtte til konkrete, nyskabende projekter, der forestås af f.eks. en
kommune.
Det gælder, at en kommune som princip selv skal finansiere ordinære drifts- og anlægsudgifter,
Forhold omkring kommunens behov for låneramme efter lånebekendtgørelsen vil ligeledes gøre sig
gældende.
Ydes tilskud i form af konsulentydelser til en forening eller en organisation med energibesparelser til
formål skal midlerne skal anvendes efter klare objektive kriterier og sikre ligebehandling af borgernes
mulighed for at få tilskud. Låneelementet vil udgøre en udfordring.
Såfremt administrationen skal gå videre med budgetforslaget, bør disse forhold beskrives nærmere,
ligesom regionens revision nærmere bør belyse de gældende forhold og betingelser.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 3 - Side -2 af 6
Derudover bemærkes, at den administrative opgave forbundet med puljen vil være af betydeligt
omfang, da udbetaling og tilbagebetaling af en række enkeltstående tiltag vil skulle følges løbende.
Erfaringer med puljer, som kan ansøges af kommuner m.fl. viser, at det er administrativt omfattende
og ressourcekrævende. Der er muligvis forbundet yderligere omkostninger med forslaget såfremt det
tiltrædes, i form af juridiske afgørelser der skal til, for at afklare lovligheden i forslaget.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
1,5 mio.
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2
Regionale udviklingsmidler 30 mio.
2017
0,6 mio.
2018
0,6 mio.
2019
0,6 mio.
1
1
1
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 3 - Side -3 af 6
Budget/finansieringsforslag: MTU – 07-02
”Pulje/fond til energibesparelser” (Ø)
Da budgetforslaget kan ses som tre forskellige budgetforslag, har administrationen formuleret sådanne
tre budgetforslag:
1: Rullende pulje/fond til energibesparelser
2: Energibesparelser i regionens egen virksomhed
3: Grøn omstillingspulje
Fremsat af:
Miljø- og Trafikudvalget / Erhvervs & Vækstudvalget
Formål og indhold
Formålet er at oprette en pulje der skal sætte gang i energibesparende tiltag. Puljen skal være
rullende. Både regionale, kommunale og private kan søge puljen. Midlerne uddeles til investeringer i
energibesparende foranstaltninger. I takt med at besparelsen realiseres, betales pengene tilbage til
puljen.
Formålet er at eksekvere den kommende koncernfælles energiplan 2025. Midlerne skal sætte gang i
energibesparende tiltag på regionens egen virksomhed og uddeles til investeringer i større
energibesparende foranstaltninger.
Der etableres 1) en pulje, som giver støtte til energibesparelser i regionens egne virksomheder,
ligesom der afsættes midler til 2) forberedelse af ESCO projekter i regionens egne bygninger.
Administrationens vurdering
Pulje til energibesparelser
Formålet med puljen er at sikre at der er midler til rådighed for større energieffektiviseringsprojekter
som er totaløkonomisk fordelagtige for hospitalerne. I udmøntning af hospitalernes budgetter er
energieffektiviseringsprojekter i konkurrence med andre områder i driftsbudgetterne.
Hospitalerne låner penge i kassen og betaler midlerne tilbage over en kortere årrække i takt med at
besparelsen realiseres. Ved tilbagebetaling skal hospitalerne betale et ”administrations og
innovationsgebyr” på 10 %. Heraf bliver de 5 % i puljen mens de øvrige 5 % samles i en
innovationspulje som på sigt vil kunne anvendes til at finansiere innovationsprojekter.
Det er afgørende for puljens succes at der etableres et smidigt administrativt system som sikrer, at
midlerne kan udbetales fra puljen indenfor kort tid når behovet opstår, således at hospitalernes drift
kan opretholdes. Der vil derfor blive udarbejdet en ramme indenfor hvilken administrationen kan
anvende midlerne. Der vil årligt blive udarbejdet en status over midlernes anvendelse og de opnåede
besparelser.
ESCO midler
ESCO midlerne skal ses i lyset af regionens kommende Energiplan 2025. Planen indebærer blandt
andet at der skal gennemføres en række ESCO projekter over de kommende år.
ESCO projekter er meget komplekse og kræver erfaringsmæssigt professionel bygherrerådgivning
som sikrer at kravene stilles på den rigtige måde således at Regionen får de bedst mulige aftalevilkår.
Det er hensigten at Regionen etablerer et sekretariat med 2 medarbejdere som sammen med den
eksterne bygherrerådgiver og hospitalerne står for udformning af de konkrete udbudsmaterialer.
Sekretariatet skal sikre, at der sker en vidensoverførsel fra det ene projekt til det næste således at de
erfaringer som opsamles kan udnyttes i de efterfølgende projekter.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 3 - Side -4 af 6
Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn (regionale
udviklingsmidler)
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
1,5 mio.
2017
1,5 mio.
2018
1,5 mio
1,5 mio.
2019
25 mio.
2,25
2,25
2,25
2,25
(2 ÅV til esco og 1/4 til pulje)
Regionale udviklingsmidler
Evt. uddybende beskrivelse:
Det skal undersøges om regionen har hjemmel til at anvende regionale udviklingsmidler til lønmidler
til 2 medarbejdere, der skal forberede de kommende ESCO projekter.
De 25. mio. kr til etablering, skal som udgangspunkt tilgå fra sundhedskassen.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
(energisparepuljen)
Den regionale udviklingskasse
(sekretariat)
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 3 - Side -5 af 6
Budget/finansieringsforslag: MTU – 07-03
”Pulje/fond til energibesparelser”
Da budgetforslaget kan ses som tre forskellige budgetforslag, har administrationen formuleret sådanne
tre budgetforslag:
1: Rullende pulje/fond til energibesparelser
2: Energibesparelser i regionens egen virksomhed
3: Grøn omstillingspulje
Fremsat af:
Miljø- og Trafikudvalget / Erhvervs & Vækstudvalget
Formål og indhold
Formålet er at oprette en pulje der skal sætte gang i energibesparende tiltag. Puljen skal være
rullende. Både regionale, kommunale og private kan søge puljen. Midlerne uddeles til investeringer i
energibesparende foranstaltninger. I takt med at besparelsen realiseres, betales pengene tilbage til
puljen.
Etablering af grøn omstillingspulje til realisering af Grøn drift og udviklings kommende tre
koncernfælles temaplaner
Den grønne omstillingspulje skal bruges til at finansiere de tre planer samt rådgivning og udvikling af
fx et cost-benefit værktøj, der kan bruges til at vurdere specifikke projekter. Værktøjet vil bl.a.
fokusere på CO2-reduktion, rentabilitet og driftsbesparelser samt grøn vækst og innovation.
Målsætningen er, at puljen skal tjene sig ind igen over tid gennem opnåede økonomiske besparelser
fra projekterne på tværs af indsatsområder. Dermed vil der løbende kunne investeres i nye projekter,
der understøtter en grøn omstilling.
De tre kommende koncernfælles temaplaner er:
Energiplanen, der vil realisere energibesparelser gennem fire indsatsområder: ventilation, belysning,
produkter og anlæg samt styring og regulering. Der skal bl.a. sættes nye bæredygtighedsstandarder på
flere områder, og indsatsen for grønne indkøb skal styrkes. Det forventes, at en del af projekterne
finansieres gennem ESCO.
Affaldsressourceplanen, der vil understøtte øget genanvendelse og ressourceeffektivitet ved at flytte
affald fra forbrænding til genanvendelse, forebygge affaldsproduktion og effektivisere
ressourcestrømme, støtte innovation og grøn vækst, hvor der er behov for nye løsninger, samt
involvere, skabe ejerskab og uddanne lokale medarbejdere i affaldshåndtering.
Transportplanen, der vil reducere CO2-udledning, støj og partikelforurening fra transporten og
samtidig skabe grønne arbejdspladser samt højere sundhed og livkvalitet bl.a. ved at øge brugen af
grønne drivmidler og skabe et sammenhængende, grønt og hurtigt regionalt bus-net.
Det forventes, at puljen vil føre til CO2-besparelser og økonomiske besparelser på sigt samt fremme
grøn vækst og innovation i regionen.
Administrationens vurdering
Det er politisk besluttet, at CO2 skal være kongeindikator for planerne. Indsatsområdet vil dermed
bidrage til at nå de ambitiøse mål om CO2-neutralitet i den nye Regionale Vækst og
Udviklingsstrategi (ReVUS). ReVUS sætter også fokus på ressourceeffektivitet og vil indeholde en
langsigtet målsætning for genanvendelse.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
2017
2018
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
2019
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 3 - Side -6 af 6
Løn
1,5 mio.
Øvrig drift
Etableringsudgifter
15 mio.
Årsværk
2
Regionale udviklingsmidler 10 mio.
1,5 mio.
1,5 mio.
1,5 mio.
2
2
2
Evt. uddybende beskrivelse:
Det skal undersøges, om de regionale udviklingsmidler må anvendes i forbindelse med disse
initiativer.
15. mio. kr. af de samlet 25. mio. kr. til etablering, skal komme fra sundhedskassen.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 4 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 14
Effektivisering, tilpasning og styring af den kollektive trafik/trafikbestilling
Fremsat af:
Miljø- og trafikudvalget
Formål og indhold
Formålet er at styrke risikostyringen af den kollektive trafik ved at fastfryse udgiften på 0,5 mia. kr.
reguleret med løn og prisindeks fra 2015-kroner.
(MTU stillede oprindeligt et budgetforslag med oprettelse af en bufferpulje. Efter at have kvalificeret
forslaget, at det administrationens vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at se bredere på
styringen af den kollektive trafik. Således indgår en bufferpulje blandt flere initiativer.)
I maj måned afgiver Region Hovedstaden hvert år en trafikbestilling for den kollektive trafik.
Bestillingen inkluderer den samlede drift for lokalbaner og busser som Region Hovedstaden har
ansvaret for. Fra 2016 vil den nye lov om trafikselskaber træde i kraft og give Region Hovedstaden en
større rolle med dobbelt så meget busdrift sammenlignet med hidtil. Regionens udgifter til kollektiv
trafik, som i dag ligger i underkanten af 0,5 mia. kr. årligt, inkluderer desuden administrationsudgifter
til Movia. Regionens udgifter til trafikbestillingen vil ikke stige som konsekvens af lovændringen, da
regionens andel af betalingen til Movias administrationsudgifter reduceres tilsvarende.
Med dobbelt så meget busdrift står regionen dog overfor en ny udfordring, hvor udsving i dieselpriser
og passagerindtægter får den økonomiske udgift for regionen til at svinge med betydelige summer fra
år til år (et estimat kan være op til 70 mio. kr. i efterregulering, både positivt og negativt). Dette er
konsekvensen af, at de faste omkostninger til administration reduceres, mens de variable til selve
busdriften øges.
Da så store udsving kan få betydelig indvirkning på den økonomiske ramme for de øvrige områder
under regional udvikling, ønskes der med dette forslag at arbejde mod at fastfryse udgiften til
kollektiv trafik på cirka 0,5 mia. kr. årligt (indeksreguleret).
En bufferpulje kan være en metode til at kunne skabe større udgiftsstabilitet. Svinger dieselpriserne
med 20 % vil det for eksempel betyde en ændret omkostning på hele 18 mio. kr. med udgangspunkt i
regionens drift i år 2016. En bufferpulje kan – foruden at udjævne økonomiske udsving mellem årene
– fx også anvendes til investeringer i anlæg fx fremkommelighedsprojekter, ITS, realtid mv.
(engangsudgifter). Administrationen er i gang med at afdække, hvilke metoder der er mulige og mest
hensigtsmæssige mht. driftsstabilitet og risikominimering.
For at kunne fastfryse udgiften på 0,5 mia. kr. samtidig med at der arbejdes for dels for flere
passagerer og mindre miljøbelastning, er der behov for en styrket indsats og en nærmere analyse af de
styringsmekanismer, som Region Hovedstaden har i rollen som medejer og trafikbestiller hos Movia.
Analysen kan med fordel omfatte:
 Optimering af den kollektive trafik i tillæg til driftsmålstyringen jf. øget fokus på den
regionale opgave i busbetjeningen og principperne beskrevet i MTU-sag om Trafikbestilling
2016 (flest passagerer pr. investeret kr., mindre CO2 og luftforurening etc.)
 Oprettelse af en bufferpulje, som kan udligne potentielle udsving
 Tidspunkt for hvornår der afgives trafikbestilling i forhold til budgetvedtagelse
 Øget koordination og formaliseret samarbejde med Movia og kommuner samt evt. Region
Sjælland
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at en analyse frem mod trafikbestillingen for 2017 vil være
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 4 - Side -2 af 2
hensigtsmæssig i forhold til at styrke styringsgrundlaget af den kollektive trafik og dermed forebygge
eventuelle udsving i fremtiden. Denne analyse har til formål at implementere en bufferpulje, eller en
tilsvarende funktionel løsning til at minimere udsving i udgifter til den kollektive trafik.
Det er også administrationens vurdering, at en øget styring samt analyse af trafikområdet vil kræve
flere ressourcer. Derfor foreslår administrationen, at der konverteres 1,2 mio. kr. fra aktivitetsmidler
til løn svarende til to årsværk fra 2016, og at der fra 2017 findes effektiviseringer i driften af trafik på
1,2 mio. kr. årligt til finansiering af de to ekstra årsværk.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og international metropol.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
1,2 mio.
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2
Evt. uddybende beskrivelse:
2017
1,2 mio.
-1,2 mio.
2018
1,2 mio.
-1,2 mio.
2019
1,2 mio.
-1,2 mio.
2
2
2
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 5 - Side -1 af 1
Budget/finansieringsforslag: MTU - 15
”Centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på hospitalerne”
Fremsat af:
Miljø- og trafikudvalget
Formål og indhold
Formålet er at sikre en centralisering af energidrift og besparelsespotentiale på hospitalerne.
(denne erstatter udvalgets tidligere bestilling ift. energimærkning af hospitalerne (fra mødet den 20.
januar)).
Region Hovedstaden arbejder allerede med central registrering af energiforbrug og
besparelsespotentiale.
Indberetning og registrering af forbrug foregår i dag via mail og regneark til administrationen til brug
for de årlige grønne regnskaber. Dette kan effektiviseres ved etablering af en webbaseret
databaseløsning, hvor de enkelte forbrug kan indberettes direkte i databasen via en webapplikation.
En regional database over forslag til energibesparende foranstaltninger er allerede under opbygning
som følge af en bevilling under Bæredygtighedspulje 2013. I denne database skal alle
energibesparende forslag fra energimærkningsordningen EMO indgå.
Administrationens vurdering
I tilknytning til ovenstående database kan der etableres en webbaseret forbrugsregistrering. Der er tale
om registrering af forbrug af el, brugsvand og varme, men systemet kan også udvides til at registrere
andre forbrug som f.eks. affaldsfraktioner og kemikalier.
I første omgang satses på udvikling af det basale værktøj med manuel indtastning af forbrug en gang
om året. Men systemet vil senere kunne udvides, hvis det ønskes.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætning om grøn vækst og understøtter endvidere
regionens strategiske indsatsområde grøn drift og udvikling.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
2017
2018
2019
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
0,4 mio. kr.
Årsværk
Regionale udviklingsmidler
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse:
Der er ikke lavet skøn over de løbende udgifter til drift af systemet, men det vurderes, at de vil
modsvares af en mindreudgift til ekstern konsulentbistand i forbindelse med de årlige grønne
regnskaber.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 6 - Side -1 af 2
Budgetforslag: MTU – 18 (sammenlagt med CRU 21 Justeringer i driften)
2 % effektivisering på miljøområdet
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Formålet er at effektivisere driften på en række konkrete opgaver på miljøområdet med henblik på at
øge produktiviteten.
Med udgangspunkt i et løbende fokus på effektiviseringer og produktivitetsforbedringer i Region
Hovedstaden (hvilket blandt andet kommer til udtryk i 2% årlige produktivitetsforbedringer på
sygehusene) skal produktiviteten på miljøområdet effektiviseres med 2% årligt. Det kan bl.a. ske ved:

Udbudsprocesser. Der er flere opgaver, hvor det giver mening at gennemføres fælles EUudbud. De fælles EU-udbud gennemføres på tværs af enheder og regioner for hermed at
optimere udbudsprocessen og reducere antallet af løbende og gentagne udbud

Kvalitetsledelsessystem: Administrationen har indført et kvalitetsledelsessystem for at
ensrette og effektivisere sagsgange samt sikre et fælles kvalitetsniveau. Driften af
kvalitetsledelsessystemet optimeres og synergier heraf høstes

Selvbetjeningsløsninger: Der er en igangværende proces med at gøre forureningsoplysninger
tilgængelige på nettet, så ejendomsmæglere, advokater, virksomheder og lignende har let
adgang til disse data. Herudover arbejdes for at øge mængden og type af data, der kan hentes
på nettet.
Ovennævnte eksempler på tiltag forventes dels at give gevinster i forhold til forbrug af tid pr. sag i den
daglige opgaveløsning og forventes tillige bl.a. at give økonomisk mere fordelagtige tilbud på
leverancer (f,eks. enhedspriser på kemiske analyser samt på rådgiver- og entreprenørydelser).
Endvidere vil flere af tiltagene give en forbedret kvalitet for de samme midler, f.eks. forbedret borgerservice i forbindelse med udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger.
Som en del af Fokus og Forenkling arbejder alle centre og hospitaler med driftsmålstyring. I Center
for Regional udvikling arbejdes der bl.a. med ventetid for V1 kortlægning og afslutning af V2
undersøgelser inden for driftsmålstyring. Det vil være naturligt at udvide driftsmålstyring til andre
områder på miljøområdet med henblik på at systematisere effektiviseringsarbejdet og måle den
løbende gevinstrealisering.
De driftsorienterede opgaver på miljøområdet har et årligt budget på ca. 120 mio. kr. En årlig
effektivisering på 2% vil forventelig kunne bibringe med en effektivitetsgevinst på 2-3 mio. kr.
Gevinsten realiseres til at understøtte Jordplanen herunder mulighed for at nå hurtigere i mål samt
åbne mulighed for nye initiativer inden for jordforureningsområdet som for eksempel øgede
selvbetjeningsløsninger, udvikling, innovation og vækst via partnerskaber.
Administrationens vurdering
Det er administrationens vurdering, at det er realistisk at skabe en årlig effektivisering på 2%. Dog
med halv effekt i 2016, da det vil kræve en grundig analyse, identifikation og effektivisering af
konkrete opgaver og arbejdsgange de første 6 måneder.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
1
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 6 - Side -2 af 2
Forslaget understøtter regionsrådets politiske målsætninger om en grøn og innovativ metropol samt
målsætningen om effektivisering i Fokus og Forenkling. Ren jord og rent vand er med til at skabe en
grøn region med gode livsvilkår for borgere.
Effektivisering af driften understøtter fremdriften og muligheden for at nå hurtigere i mål. Det gælder
bl.a. målet om at 80 % af hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod
forurening fra de grunde, som udgør den største risiko for grundvandet og dermed for
drikkevandskvaliteten.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid
2016
Løn
Øvrig drift
0
Etableringsudgifter
Årsværk
Regionale udviklingsmidler
2017
0
2018
0
2019
0
Evt. uddybende beskrivelse:
Det forventes, at der vil kunne opnås en effektivitetsgevinst på 2-3 mio. kr. pr. år, dog med halv effekt
i 2016. Idet gevinsten realiseres til at understøtte Jordplanen og åbne mulighed for nye initiativer
inden for jordforureningsområdet som for eksempel øgede selvbetjeningsløsninger, udvikling,
innovation og vækst via partnerskaber, vil de økonomiske konsekvenser være neutrale og sættes i
tabel til 0.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
2
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 7 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 19
Ressourcegenanvendelse (SF)
Fremsat af:
Miljø- & trafikudvalget
Formål og indhold
Projektets formål er at øge ressourcegenanvendelsen på Region Hovedstadens hospitaler ved at
udvikle en innovativ og – sammenlignet med i dag – potentielt billigere behandling af klinisk
risikoaffald (KRA). KRA er affald fra patientpleje og kirurgiske indgreb, der indebærer en risiko for
smitteoverførsel. Det er en af hospitalernes mest problematiske affaldsfraktioner, der skal indsamles
og transporteres separat i særlige beholdere inden det sendes til forbrænding. Det indebærer bl.a. at
regionen betaler mere end tre gange så meget for at få forbrændt et kilo KRA, som et kilo almindelig
dagrenovation.
Produkter, der bortskaffes som klinisk risikoaffald, kan indeholde materialer som glas, plastik, metal
og diverse elektronik, som kan genanvendes. Projektet skal afklare, om det er muligt at udvikle og
indkøbe en innovativ løsning (et eller flere anlæg), hvor klinisk risikoaffald desinficeres og sorteres til
genanvendelse. Første del af projektet vil inddrage relevante virksomheder, myndigheder,
vidensinstitutioner, etc. for at undersøge muligheder og evt. barrierer. Hvis første del viser et
potentiale for en løsning, der kan udvikles i konkurrence mellem private virksomheder, vil næste
skridt være at gennemføre et EU udbud. Projektet forventes at blive udført i samarbejde med CLEAN.
Projektet vil bl.a. involvere afdelingspersonale og facility management på hospitalerne for at sikre en
praktisk god løsning.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at det frem mod 2018 vil være en god investering at afsætte 4,5 mio. kr. til
udvikling og udbudsproces for et indkøb af en mere bæredygtig løsning for håndtering af KRA. Det er
en udfordring for alle regionens hospitaler, som enkelte hospitaler ikke kan løfte alene. Da løsningen
ikke findes på det danske marked, kan projektet tilmed støtte grøn innovation og udvikling i branchen
og kan vise sig at have eksportpotentiale.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Som et led i at udfolde regionens vision om en grøn og innovativ metropol, skal det strategiske
indsatsområde Grøn Drift og Udvikling (GDU) sætte rammen for arbejdet med miljø og energi på
regionens hospitaler og virksomheder. GDU vil samtidigt bidrage til at realisere den Regionale Vækst
og Udviklingsstrategi samt målet om, at hovedstadsregionen skal være CO2-neutral og
ressourceeffektiv samt genanvende mindst 80% affald. Affaldsressourcer er et ud af tre temaområder i
GDU, hvor det forventes at regionen kan spare CO2 ved at øge ressourcegenanvendelsen.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
2016
2017
2018
0,25 mio.
1,5 mio.
2,5 mio.
0,25 mio.
2019
Årsværk
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse:
I løbet af 2016 vil det stå klart, om projektets første faser viser et potentiale for at gå videre med hele
projektforløbet frem til 2018.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 7 - Side -2 af 2
De 1,75 mio. kr. til etablering i form af undersøgelse og afklaring af muligheder og barrier for en ny
løsning dækkes af midler fra den regionale udviklingskasse.
De resterende 2,75 mio. kr. til drift er rettet mod selve udbuddet af en innovativ løsning og dækkes af
midler fra sundhedskassen (inkl. fx advokat og ekspertbistand). Såfremt det viser sig, at der bliver
udviklet en bedre og omkostningsneutral løsning, vil der være behov for at afsætte yderligere
sundhedsmidler til indkøb og implementering af løsningen på hospitalerne.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 8 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU - 20
Centrale stoppesteder/skiftesteder (SF)
Fremsat af:
Miljø- & trafikudvalget
Formål og indhold
Der skal laves en vurdering af omkostninger ved at gennemføre ombygninger og forbedringer for
passagerer, der venter ved centrale stoppesteder for Region H´s S-busser og R-busser (gerne som et
flerårigt projekt).
Region Hovedstaden har sammen med Movia søgt om støtte i Pulje til forbedring af den kollektive
trafik i yderområder til realtidsmoduler (count down-moduler) til en række stoppesteder. Projektet var
baseret på at Region Hovedstaden skulle finansiere en fjerdedel af projektets samlede omkostninger på
38 mio. kr. Projektet er ikke blevet udvalgt til at modtage støtte.
Forbedring af de centrale stoppesteder for S-busser og R-busser kan indeholde en række
enkeltelementer som f.eks. realtidsmoduler, cykelstativer, gratis WiFi, tilgængelighed m.m.. Afhængig
af hvor mange delelementer og stoppesteder der indgår, kan projektet relativt nemt skaleres til det
ønskede omfang. Derudover vil forventningerne til, hvad et attraktivt stoppested skal tilbyde
formentlig stige og udvikle sig over årene. Det kan derfor godt give mening at gennemføre indsatsen
over flere år for ikke at blive for omkostningstung et år og for at sikre en løbende forbedring med nye
og mest relevante tiltag.
Administrativ vurdering
De fleste tiltag til forbedring af stoppestederne er af anlægsmæssig karakter, som regionerne med ny
lov om trafikselskaber har fået lov til at indgå i finansieringen af, selv om det normalt er et kommunalt
anliggende. Hvis tiltagene skal gennemføres anbefaler administrationen dog at der udarbejdes en plan
for gennemførelse af tiltag i en prioriteret rækkefølge og i takt med at der opnås medfinansiering fra
kommuner og puljer.
Centrale stoppesteder vurderes at omfatte 1/3 af S-busstoppestederne og 1/6 af R-busstoppestederne.
Cykelstativer og realtidsmoduler vil mange steder opleves som en forbedring. Derudover kan tiltag
som gratis WIFI (internetforbindelse), forbedret handikapadgang, bedre plads i forhold til andre
trafikanter, belysning, aflåst cykelparkering, pendlercykler, siddemuligheder m.m. tages i brug
afhængig af de lokale behov og muligheder. En forbedring af de stoppesteder vurderes samlet at
beløbe sig til kr. 72 mio.
Tiltagene vil medvirke til flere passagerer i den kollektive trafik og vil derfor øge billetindtægterne på
regionens buslinjer, men det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere omfanget. Den
efterfølgende vedligeholdelse af tiltagene forudsættes som udgangspunkt varetaget af kommunerne.
Administrativ anbefaling
Administrationen anbefaler at gennemføre indsatsen over 4 år i det omfang og tempo, der findes
medfinansiering, idet regionen bidrager med op til 50 % af projektomkostningerne. Det giver en årlig
omkostning for regionen på kr. 9 mio. Derudover afsættes det første år kr. 0,3 mio. til at udarbejde en
plan med prioriteret rækkefølge.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at:
 gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ
metropol,
 fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og
livskvalitet,
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 8 - Side -2 af 2
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
9,3
2017
9,0
2018
9,0
2019
9,0
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 9 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 21
Pendler/passagerer råd
Fremsat af:
Miljø - & trafikudvalget (SF - Jens Mandrup)
Formål og indhold
Vurdering af omkostninger og ressourcer forbundet med etablering af et organ, hvor buspendlere og
andre passagergrupper (såsom erhvervsskoleelever og gymnasieelever) mødes med Movia og Region
H for at sikre at Movia leverer den efterspurgte vare (evt. i samarbejde med Passagerpulsen).
En række eksisterende aktiviteter lægger sig op af budgetforslaget uden dog at være helt det samme.
Movia gennemfører i dag en række brugerundersøgelser, primært relateret til den enkelte buslinje,
men også mere generelle relateret til brugere af den kollektive bustrafik. Passagerpulsen er ved at
opbygge et system til at indsamle viden om brugernes oplevelser og ønsker og vil derigennem være
talerør for passagerene i den kollektive trafik. Derudover er der Movias mobilitetskontor, der skal
understøtte kommunerne i at tage kontakt til erhvervsområder, uddannelsesinstitutioner eller evt. selv
arbejde direkte med hospitalerne, hvilket bl.a. vil medføre dialog og fornyet viden om brugere og
potentielle brugeres ønsker til den kollektive trafik.
Passagerpulsen kan ikke på nuværende tidspunkt være vært for det foreslåede organ, men deltager
gerne med råd, vejledning og koordinering.
Movia kan formentlig varetage opgaven, og med alene deltagelse fra Region Hovedstaden forventes
det ikke at koste væsentligt flere ressourcer.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at et sådant organ overslagsmæssigt vil koste omkring 300.000 kr. i
etableringsudgifter og herefter 100.000 kr. til årlig drift af sekretariatsopgaver for rådet. Beløbets
størrelse er behæftet med en del usikkerhed. Derudover forventes det at der kan være udfordringer ved
at få den unge aldersgruppe i tale.
Administrationen vurderer endvidere, at et sådant organ vil kunne bidrage med nye vinkler på
planlægningen af den kollektive trafik, men at mærværdien er begrænset i forhold til at benytte og
understøtte allerede igangværende initiativer og aktiviteter.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at:
 gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ
metropol,
 fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og
livskvalitet,
Forslaget kan være med til at sikre, at Region Hovedstaden passagermæssigt opnår de ønskede
effekter af det nye E-busnet, der bl.a. vil bidrage til en bedre betjening af uddannelsesinstitutioner.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
2018
2019
0,3 mio.
0,1 mio.
0,1 mio.
0,1 mio.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 9 - Side -2 af 2
Evt. uddybende beskrivelse:
Midlerne der afsættes ved dette budgetforslag, skal findes indenfor de allerede afsatte midler til køb af
kollektiv trafik.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 10 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 22
Luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand
Fremsat af:
Miljø- & trafikudvalget
Formål og indhold
Vurdering af omkostninger og ressourcer knyttet til gennemførelse af et projekt f.eks. i
samarbejde med DTU og Panum, som undersøger luftforureningens påvirkning af
befolkningens sundhedstilstand.
Et af initiativerne i forslaget til den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er en kortlægning
af de samfundsøkonomiske og livskvalitetsmæssige potentialer ved at reducere støj- og
partikelforureningen i regionen og etablere en investeringsplan for reducering af påvirkningen.
Konsulentfirmaet COWI har i 2015 på opdrag af administrationen udarbejdet en status på
luftforureningen i hovedstadsregionen. Rapporten bygger på eksisterende viden og viser, at
luftforureningen har en række negative effekter på borgernes sundhed og livskvalitet. En af
konsekvenserne er for tidlige dødsfald, mange sygedage og hospitalsindlæggelser.
Et nyt projekt kan indeholde følgende:
 En opdatering af konsulentrapporten med de nyeste tal og en vurdering af behovet for at
supplere rapporten med nye undersøgelser
 Beregning og vurdering af de samfundsøkonomiske, herunder sundhedsøkonomiske effekter
af en reduktion af luftforureningen
 Udarbejdelse af en investeringsplan med igangværende, kommende og mulige tiltag.
Det betyder, at tiltrædes budgetforslaget vil der på forholdsvis kort tid, kunne genereres et kvalificeret
beslutningsgrundlag idet potentialer og udfordringer screenes forud.
Administrationens vurdering
På nuværende tidspunkt er det ikke muligt for administrationen at give en præcis vurdering af
omkostninger og ressourcer. Projektet kan skaleres op og ned alt efter indhold, bredde og
ambitionsniveau, og administrationen er ikke bekendt med, hvad eksterne parter eventuelt kan bidrage
med. Såfremt regionen selv bidrager med fx forskere i sundhedsvæsnet og ressourcer fra Center for
Sundhed og Center for Økonomi, vil et projekt kunne gennemføres indenfor en ramme på 2,0 mio. kr.
fordelt på to budgetår.
Såfremt projektet realiseres bør der ske en ligelig fordeling af finansiering fra henholdsvis
Sundhedskassen og den regionale udviklingskasse.
Effekten af en tiltrædelse af nærværende budgetforslag, er et kvalificeret beslutningsgrundlag for, om
og hvordan man bør sætte ind overfor luftforureningens påvirkning af befolkningens sundhedstilstand.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens målsætning og vision om at være en grøn og
innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen skal ligeledes ses i forlængelse med målet
i den regionale vækst og udviklingsstrategi om, at regionens borgere skal leve sundere og længere.
Indsatsen hænger ligeledes sammen med de pågående arbejde med transportdelen af den regionale
klimaplan samt Region Hovedstadens egen transportplanen, der udarbejdes som en del af den
strategiske indsats; Grøn drift og udvikling.
Projektet har derudover sammenhæng til budgetforslag CRU 15.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 10 - Side -2 af 2
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
1,0 mio.
1,0 mio.
2018
2019
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse:
Der anvendes 0,5 mio. kr. fra hver kasse årligt.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 11 - Side -1 af 3
Budget/finansieringsforslag: MTU – 23
Behov for en bedre kollektiv trafikforbindelse mellem Hvidovre og Amager
- opfølgning på Trafikbestilling 2016
Fremsat af:
Miljø- og trafikudvalget
Formål og indhold
I forbindelse med miljø- og trafikudvalgets gennemgang af trafikbestillingen den 5. maj 2015 og
efterfølgende på regionsrådsmødet den 19. maj, blev der udtrykt ønske om en eventuel buslinje
mellem Amager og Hvidovre i forbindelse med de kommende budgetforhandlinger.
Movia havde til brug for behandlingen af Trafikbestilling 2016 udarbejdet et teknisk notat
omhandlende mulighed for at oprette en direkte buslinje mellem de to hospitalsoplande (Bilag 4 til
Trafikbestilling 2016: ”Eventuel buslinje mellem Sundbyvester Plads og Hvidovre Hospital”). I
notatet blev der regnet på forskellige linjescenarier, hvor beregningen viste en nettoudgift på mellem
10 og 15 mio. - afhængig af frekvens og linjeføring. Grundet flere kommunale linjer på strækningen,
var det Movias vurdering, at linjens passagergrundlag ville være meget lavt. Administrationen har
efterfølgende revurderet mulighederne og været i dialog med Movia, hvilket har resulteret i et nyt
forslag.
Det konkrete forslag
Administrationen vurderer at behovet for en direkte linje mellem Amager og Hvidovre hospital kan
løses ved en linje, som netop kører direkte mellem de to hospitaler, med primært formål at opsamle
borgere bosiddende på Amager, som har rejseformål ved Hvidovre Hospital, samt sekundært formål at
binde øvrige nærliggende rejsemål sammen for at bringe et større passagergrundlag til linjen.
Der foreslås en ny linjeføring, som har en mere direkte linjeføring og med en forlængelse fra
Sundbyvester Plads til Amager Hospital. Ligeledes er der foreslået reduceret driftsomfang med
halvtimesdrift udelukkende på hverdage i tidsrummet 07-19. Linjeføringen er Amager Hospital –
Sundbyvester Plads – Bella Center St. – Ny Ellebjerg St. (sydsiden) – Hvidovre Hospital.
Køretiden skønnes at være mellem 30 og 35 minutter. Det vil dog kræve en test-kørsel for at fastsætte
det mere præcist. Linjen forventes at generere 150.000 passagerer årligt, som overflyttes fra både
bilen, cyklen og øvrig kollektiv trafik, efter en 2-årig indkørselsfase, som har en passagerindtægt på
1,2 mio. kr. årligt. Der skal benyttes 3 busser med i alt 8.000 køreplantimer årligt. Det samlede
nettodriftstilskud til linjen bliver cirka 5,5 mio. kr. årligt. Det giver en selvfinansieringsgrad på under
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 11 - Side -2 af 3
20 %. Administration foreslår at linjen køres i en forsøgsperiode på to år, med evaluering i perioden af
passagerbenyttelsen med henblik på politisk stillingtagen til, om linjen skal fortsætte i drift.
Såfremt der træffes beslutning om bestilling af denne linje i efteråret 2015, forventes den at kunne
sættes i drift ved køreplanskiftet ultimo 2016.
Administrationens vurdering
Betjeningen af hospitalerne med kollektiv trafik er en nøgleopgave i trafikplanlægningen. Betjeningen
af Hvidovre Hospital er vigtig at forbedre, idet flere funktioner flytter fra Amager Hospital til
Hvidovre. Movia vurderer dog at linjen vil få et meget lavt passagergrundlag. De nuværende regionale
buslinjer har typisk en selvfinansieringsgrad på mellem 40 % og 80 %, mens selvfinansieringsgraden
på linjen Amager-Hvidovre vil være under 20 %.
Da regionsrådet med Trafikbestilling 2016 har besluttet at skulle fastholde en øvre ramme på 0,5 mia.
kr. i de kommende år, vil det dermed kræve effektiviseringer på det øvrige linjenet, hvis denne linje
skal gå i drift. Som eksempel vil det koste tre til fire afgange på en af regionens højfrekvente Sbuslinjer, hvis der skal finansieres en afgang på denne hospitalslinje. Buslinjen er i dette reviderede
forslag blevet mere realistisk, men afviger dog alligevel fra den typiske regionale buslinje og
princippet om at ”køre mest til flest”.
Hvis dette forslag om en direkte linje ikke prioriteres vil det være administrationens anbefaling, at der
målrettet arbejdes på at finde en alternativ løsning til betjening af rejsekorridoren Amager-Hvidovre
frem mod bestilling 2017. Alternative løsninger til betjening af rejsekorridoren mellem Amager og
Hvidovre kunne fx indeholde:
 Inddragelse af øvrige linjer i planlægningen – Disse inkluderer nuværende regionale linjer og
linjerne i det kommende arbejde med Bynet 2019.
 FLEXtrafik løsning mellem hospitalerne
 En direkte bus uden stop med timesdrift
Generelt er busbetjening mellem hospitalerne et område, som kræver nærmere vurdering, hvis den
optimale løsning skal findes. Der kan desuden være en mulighed for at finde en løsning med
samfinansiering af en eller flere buslinjer med de berørte kommuner.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og vision om den grønne og innovative
metropol med høj vækst og livskvalitet. Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om
effektiv og bæredygtig mobilitet i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
2018
2019
0,1 mio.
6,6 mio.
6,0 mio.
5,5 mio.
Evt. uddybende beskrivelse:
I skemaet er angivet en højere omkostning i 2017 og 2018 for at illustrere, at der er en indkøringsfase
med færre passagerindtægter. Dette vil kunne minimeres med en passende markedsføringsindsats samt
indsats ved hospitalerne. Der er tillagt 0,1 mio. kr. til budget 2016 til finansiering af en mindre
markedsføringskampagne/mobilitetsindsats primært ved hospitalerne i forbindelse med lancering.
Ligeledes er der tillagt 0,1 mio. kr. til budget 2017, som skal dække midtvejsevaluering af
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 11 - Side -3 af 3
passagertilslutningen på linjen.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 12 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 24
ӯget oprensningsindsats for at beskytte drikkevandet i Skuldelev mod
påvirkning fra jordforurening”
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af ønsker i miljø- og trafikudvalget
Formål og indhold
I forbindelse med regionens indsats overfor jordforurening som truer drikkevandsressourcen, er der
behov for at gennemføre en ekstraordinær stor oprensning i Skuldelev.
Regionen har inden for det seneste årti, gennemført en række undersøgelser og oprensninger omkring
et fabriksanlæg på Vestergade 5, som er kilden til forureningen. Lokalbefolkningen har oplevet dette
forløb som meget langvarigt. Der resterer nu at oprense et sidste væsentligt forurenet område under
fabriksanlægget. Inden for rammerne af jordplanen vil det være muligt at gennemføre oprensningen i
2016-2017 eller udsætte Vestergade 5- projektet til senere i det 10-årige forløb. Såfremt Vestergade 5projektet gennemføres i 2016-2017 vil der inden for den afsatte ramme kun være plads til enkelte
øvrige oprensningsprojekter i 2016, mens en udsættelse af Vestergade 5-projektet vil give plads til
andre højt prioriterede grundvandsprojekter, som giver ”mere vand for pengene”. Omvendt vil det
være en stor fordel om lokalområdet, at oprensningsforløbet teknisk og økonomisk afklares og
gennemføres i 2016-2017.
Hvis det imidlertid er muligt at bevillige ekstra midler til oprensningen, vil den kunne gennemføres i
2016-2017 samtidig med at øvrige højt prioriterede oprensningsprojekter gennemføres. Fordelen ved
at gennemføre oprensningen i 2016-2017 er, at det for lokalbefolkningen lange oprensningsforløb
afsluttes. Der foreslås derfor afsat et ekstra beløb på 10 mio. kr. alternativt 5 mio. kr. til
oprensningsindsatsen i 2016.
Administrationens vurdering
Såfremt de 10 mio. kr. ikke bevilges kan en af følgende to mulige prioriteringer foretages:
a) Vestergade 5-projektet gennemføres inden for de eksisterende budget til oprensningsindsatsen.
Konsekvenserne vil være, at der i 2016 kun vil være plads til 1-3 yderlige nye oprensninger
(med en gennemsnitlig pris på 5 mio. kr.).
b)
Alternativt kan Vestergade 5-projektet udsættes til senere i den 10-årige jordplan periode og der
vil være plads til 6-8 nye oprensninger i 2016. Konsekvenserne vil endvidere være, at
vandværket må opretholde et midlertidigt indvindingsstop for den nærmeste drikkevandsboring,
samt at de berørte lodsejere og naboer til Vestergade 5 må leve i usikkerhed om, hvornår
oprensningen gennemføres.
Såfremt der bevilges 10 mio.kr. til ekstra oprensningsindsats i 2016 vil der samtidig med, at
Vestergade 5-oprensningen gennemføres i 2016-2017 kunne gennemføres 2 yderligere
oprensningsprojekter ud over de 1-3 projekter, som der budgetmæssig er plads til inden for den
eksisterende ramme. Alternativt vil der, såfremt der bevilges 5 mio. kr. ekstra kunne gennemføres et
yderlige oprensningsprojekter ud over de 1-3 projekter, der er budgetmæssig plads til inden for den
eksisterende ramme.
En prioritering af oprensningen på Vestergade 5 i 2016 kan ikke alene begrundes i den reddede
mængde grundvand og sikringen af en lokal drikkevandsboring. Oprensningen på Vestergade 5 vil ud
over beskyttelsen af en lokal grundvandsressource i Skuldelev også have stor betydning for
lokalsamfundet pga. fabriksgrundens placering midt i boligområde. En beslutning om oprensning af
Vestergade 5 i 2016-2017 vil skabe sikkerhed for en afslutning af oprensningsforløbet for beboere i
nærområdet til fabriksanlægget, som allerede har været udsat for en række gener i forbindelse med
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 12 - Side -2 af 2
undersøgelser, kortlægning og afværgeindsats på deres ejendomme. Endvidere vil oprensningen af
Vestergade 5 i Skuldelev afskære mod at yderlige forurening strømmer mod lokalt naturområde og
Roskilde fjord.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger i ReVUS om, at 80 % af
hovedstadsregionens grundvandsressource inden 2025 er sikret mod forurening fra de grunde, som
udgør den største risiko for grundvandet og dermed for drikkevandskvaliteten.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2017
2018
2019
10 mio.
Evt. uddybende beskrivelse:
Baseret på det foreløbige programforslag forventes omkostningerne til oprensningen at blive i
størrelsesordenen 25-30 mio. kr., hvilket udgør en væsentlig andel af den samlede afsatte sum på ca.
35 mio. kr. til gennemførelse af oprensninger i 2016.
Projektets økonomi er endnu kun afklaret på programniveau og der kan ske ændringer.
Administrationen er i færd med at afklare oprensningsløsning og omkostningerne til denne. En
oprensning indebærer, at fabriksanlægget skal nedrives, og at de økonomiske vilkår skal aftales med
ejer. Der lægges fra administrationens side op til en frivillig aftale, men forløbet kan ende i en
ekspropriation. Det er, som i alle øvrige oprensningssager, en forudsætning at få afklaret den samlede
økonomi i forbindelse med et oprensningsprojekt, før der kan ske en endelig prioritering af dette.
Afhængigt af forløbet forventer administrationen at foreligge en mødesag for udvalget/regionsrådet i
løbet af efteråret 2015.
Budgetberegningen, der danner grundlaget for beregningen af omkostningerne til indsatsen
i Jordplanen, dvs. at 80 % af grundvandet skal sikres på 10 år (den såkaldte 80-10 plan), er baseret på
erfaringstal (gennemsnitstal) for omkostninger til undersøgelser og oprensninger, som er gennemført i
Region Hovedstaden siden 2007. Disse erfaringstal siger bl.a. at en gennemsnitlig oprensning har
kostet 5 mio. kr. Dette er et gennemsnittal, som dækker over nogle få hundrede tusinde til den største
på ca. 30 mio. kr.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 13 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 25 - rammeprogram
”Effektiv og bæredygtig mobilitet”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Formålet er at etablere et program, som skal følge op på den regionale vækst og udviklingsstrategi
(ReVUS), hvor effektiv og bæredygtig mobilitet er et af rammevilkårene.
Programmet består af en række delinitiativer, som tilsammen understøtter hovedstadsregionen i at
blive en grøn og innovativ metropol. Programmet skal først og fremmest bidrage til at gøre
transportsektoren fossilfri. Dernæst skal det øge den trafikale tilgængelighed - lokalt, regionalt og
internationalt. Endelig skal det reducere trængsel, støjproblemer og luftforurening, til gavn for
sundhed, livskvalitet, velstand og vækst.
Til realisering af det samlede program skal der tilsammen afsættes 24,1 mio. kr. fordelt over en
fireårig periode.
Programmet består af følgende delinitiativer:
MTU – 25 – 01: Grønne drivmidler og elbiler (fortsættelse og udvikling af nuværende elbil-indsats)
MTU – 25 – 02: Cykler og elcykler
MTU – 25 – 03: Kollektiv trafik: Mobilitet og markedsføring
MTU – 25 – 04: Infrastruktur og sammenhængende trafik
Omstilling til grøn busdrift indgår ligeledes i det samlede program. Regionsrådet vedtog i forbindelse
med Trafikbestilling 2016, at administrationen bestiller en handlingsplan hos Movia om, hvorledes
grønnere busser kan implementeres i drift i det nye regionale net. Der er således ikke medtaget forslag
om at afsætte midler til grøn busdrift i dette program. Administration vil derfor i forbindelse med
Trafikbestilling 2017 og Budget 2017 fremlægge budgetforslag til grønnere busser.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at
 gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ
metropol,
 fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og
livskvalitet,
 understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile
brændstoffer.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
9,6
2017
4,5
2018
4,5
2019
4,5
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 13 - Side -2 af 2
Evt. uddybende beskrivelse:
Fordeling mellem løn og øvrig drift vil afhænge af, hvordan indsatsen tilrettelægges. Administrationen
foreslår, at CRU – 15.01 (videreførsel af elbilbilsekretariatet) fremadrettet placeres hos Gate 21 med
henblik på at sikre synergieffekter og koblinger til den øvrige mobilitetsindsats, som Gate 21 udfører.
Såfremt det besluttes at indsatsen skal videreføres som en del af Regionen Hovedstadens egen
organisation, skal en del af beløbene under ”drift” flyttes til ”årsværk/løn”.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 14 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 25 – 01:
”Grønne drivmidler og elbiler (fortsættelse og udvikling af nuværende
elbil-indsats)”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Formålet med initiativet er at reducere CO2-udledning, støj og partikelforurening fra transporten,
skabe grønne arbejdspladser og hermed bidrage til at forbedre sundhed og livkvalitet.
Indsatsen er en videreudvikling af det succesfulde arbejde med introduktion af elbiler til kommuner,
virksomheder og medarbejdere gennemført af Region Hovedstadens elbilsekretariat, Copenhagen
Electric. Regionen vil kunne påtage sig rollen som samlet indgang til viden om omstilling til grøn
transport både i forhold til miljø, økonomi og erhvervsudvikling.
Fremover vil regionen ikke kun fokusere på elbiler. Omdrejningspunktet vil være grønne drivmidler
og grøn transport i en samlet betragtning. Grønne drivmidler er en forudsætning for fossilfri omstilling
af de transportopgaver, der ikke kan klares via gang og cykler. De største potentialer ligger i el, men
også brint, biogas og biobrændstof vil spille en rolle i omstillingen. Udover persontransport, vil der
være fokus på varetransport, hvor der er flere nye bilmodeller på markedet.
Administrationen foreslår, at videreførelsen af elbilbilsekretariatet fremadrettet placeres hos Gate 21
med henblik på at sikre synergieffekter og koblinger til den øvrige mobilitetsindsats, som Gate 21
udfører. Der vil som en del af indsatsen blive arbejdet på at samle regioner og interesserede
kommuner i hele Greater Copenhagen om en fælles indsats for grønne drivmidler.
Partnere: Kommuner, regioner, DI, Dansk Erhverv, DTU, TI, Dansk Energi, Trafikselskaber,
styrelser, FDM, grønne organisationer og private virksomheder.
Projektperioden er treårig og planlægges igangsat forår 2016.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at:
 gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ
metropol,
 fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og
livskvalitet,
 understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile
brændstoffer.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
2018
2019
3,0 mio.
4,0 mio.
4,0 mio.
4,0 mio.
Evt. uddybende beskrivelse:
Der gøres opmærksom på, at det foreslåede projekt til 15 mio. kr. om at forlænge og udvikle elbilindsatsen (grønne drivmidler/elbiler), bør bevilges på Budget 2016 men fordeles over 3 år fra maj
2016, hvor nuværende elbil-indsats planmæssigt udløber.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 14 - Side -2 af 2
Hvordan midlerne skal fordeles imellem løn/årsværk, øvrig drift og etableringsomkostninger vil
afhænge af, hvordan indsatsen tilrettelægges, herunder om Copenhagen Electric fortsat skal være en
integreret del af Region Hovedstaden organisation, eller om indsatsen skal udføres af ekstern part
(Gate 21) som administrationen foreslår.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 15 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 25 - 02
”Cykler og elcykler”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Formålet med initiativet er at bidrage til at fremme cykling og understøtte cykelområdet i
hovedstadsregionen. Herudover bidrager initiativet til at nedbringe CO2-udledningen samt støj- og
luftforurening fra transport til gavn for sundhed og livkvalitet.
Der er tale om videreførelse af succesrige initiativer og består af følgende elementer:
Regionalt cykelregnskab:
Region Hovedstaden offentliggjorde i 2014 et regionalt cykelregnskab, som har modtaget meget
positiv opmærksomhed, bl.a. fra Cyklistforbundet. Cykelregnskabet gør status for cykling i
hovedstadsregionen og hvilke samfundsøkonomiske gevinster det skaber. Det er tidligere besluttet, at
cykelregnskabet fremadrettet skal opdateres hvert andet år, men der er ikke afsat midler til det. Der
afsættes 0,25 mio. kr. i hhv. 2016 og 2018 til de kommende to opdateringer (i alt 0,5 mio. kr.).
Test en elcykel:
Test en elcykel kører med stor succes i 2013-2016 på otte hospitaler. Regionsrådet har i 2014 bevilget
midler til at udvide projektet til resten af Region Hovedstadens organisation. Bevillingen blev dog
givet under forudsætning af medfinansiering fra den nationale cykelpulje. Da denne medfinansiering
ikke kom, er udvidelsen af projektet ikke blevet gennemført. Administrationen foreslår, at Region
Hovedstaden igangsætter projektet selv. Der afsættes 1,5 mio. kr. i 2016-2019.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at udgifterne delvist bør finansieres af sundhedskassen og det
sociale område, da der er tale om, da der er tale om indkøb af el-cykler og projektadministration
forbundet med koncerncentrene, institutioner og tværgående virksomheder.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at
 gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ
metropol,
 fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og
livskvalitet,
 understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile
brændstoffer.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2017
0,5 mio. 0,5 mio.
2018
2019
0,5 mio.
0,5 mio.
Evt. uddybende beskrivelse:
Hvert andet år afsættes 0,25 mio. kr. til projekt cykelregnskabet - i hhv. 2016 og 2018.
Der afsættes i 2016 og 2018 tillige 0,25 mio. kr. til ”test en el cykel” og 0,5 mio. kr. i hhv. 2017 og
2019.
Udgifterne deles mellem de tre områder således, at den regionale udviklingskasse finansierer 50 % og
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 15 - Side -2 af 2
hver af de to andre samfinansierer med 25 %.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 16 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 25 – 03
”Kollektiv trafik: Mobilitet og markedsføring”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Indsatsen skal bidrage til, at den kollektive trafik gøres mere effektiv, smart og attraktiv. Det vil give
bedre økonomi i busdriften, give flere passagerer, og samtidig bidrage til regionens målsætninger om
at være fossilfri i 2040. Flere elementer i indsatsen har direkte sammenhæng med udfordringer i den
regionale kollektive trafik i 2016 og har derfor også direkte sammenhæng med de ønskede effekter af
Trafikbestilling 2016.
Smart og effektiv Ringbyforbindelse
For at sikre effektiv og pålidelig busforbindelse i Ring 3 under grave- og anlægsarbejderne for
letbanen, foreslås det at der investeres i tiltag, som kan fastholde passagerne i den kollektive trafik.
Dette kan fx være flytbare stoppesteder og/eller stoppestedsinventar, skærme med visning af
driftsforstyrrelser i busserne, samt bygge videre på nuværende samarbejdsprojekt med IBM og Movia
om ITS og præcis information til brugerne. Gennem incitamentsaftaler kan chauffører og operatører
også blive en aktiv part i indsatsen.
Mobilitetstiltag, erhvervssamarbejde og markedsføring
Mobilitetstiltag skal sikre at regionen bevarer og udvikler en smart og attraktiv kollektiv trafik med
henblik på at fastholde passagergrundlaget. Særligt 300S og 330E er i 2016 et fokusområde, da
gravearbejde allerede i 2015 kan få væsentlig betydning for busdriften. Tiltag kan være
realtidsinformation på virksomheder med mange arbejdspladser, pendlercykelordninger,
kampagnetiltag m.m. afhængig af de aktuelle udfordringer. Erfaringer peger på at mobilitetsindsatsen
er en af de mest effektive måder at give flere passagerer i kollektiv trafik og reducere CO2 fra
transport på.
Markedsføring af nyt E-bus net (attraktiv)
Indsatsen skal sikre at regionens nye E-busnet markedsføres ved opstart, med henblik på at opnå den
vurderede passagervækst og dermed sikre den vurderede økonomi og indkassere den medfølgende
CO2-reduktion. Region Hovedstaden har bestilt 3 nye E-buslinjer i trafikbestilling for 2016.
Markedsføring af de øvrige tiltag i Trafikbestilling 2016 søges finansieret via Lokalbanens
anlægsmidler for 2015, og er dermed ikke indeholdt i dette budgetforslag.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at
 gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ
metropol,
 fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og
livskvalitet,
 understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile
brændstoffer.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2017
2018
4,0 mio.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
2019
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 16 - Side -2 af 2
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 17 - Side -1 af 1
Budget/finansieringsforslag: MTU – 25 - 04
”Infrastruktur og sammenhæng på tværs af regionen”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Formålet med initiativet er at medvirke til at skabe et sammenhængende og effektivt trafiksystem, der
skal bidrage til at mindske trængsel, nedbringe rejsetiden og øge mobiliteten.
At skabe sammenhæng på tværs af regionen og sikre en bedre tilgængelighed med nye letbaner er et af
initiativerne i forslaget til den regionale vækst- og udviklingsplan (ReVUS). Et hovedforslag er at se
nærmere på sammenhængen mellem den kommende letbane i Ring 3 og den kommende metrostation
ved Ny Ellebjerg. En sådan letbanelinje vil i første omgang forbinde Herlev og Glostrup hospitaler
med Hvidovre Hospital.
I ReVUS høringsrunden har flere kommuner udtrykt ønske om at skabe bedre trafikale sammenhænge, som også kan bidrage til at mindske trængsel på vejene i den nordsjællandske geografi.
Initiativet omfatter følgende to analyser, som begge udføres i 2016:
 Letbane fra Glostrup st. til Ny Ellebjerg st. Analysen skal indgå i det arbejde med et
sammenhængende letbanenet, som regionen udfører sammen med Transportministeriet. (1,5
mio. kr.).
 Analyse og vurdering af de trafikale sammenhænge i Nordsjælland, som omfatter både vej,
bane samt tilgængeligheden til det nye hospital fra det øvrige Nordsjælland. Analysen skal
dels indgå i det fortsatte arbejde med udviklingen af banenettet i Nordsjælland, dels danne
baggrund for sammen med kommunerne og andre relevante parter at indgå i en dialog om
realiseringen af udvalgte projekter med statslige myndigheder. (0,6 mio. kr.).
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen hænger sammen med Region Hovedstadens ønske om at
 gå forrest i den grønne omstilling af transport som led i visionen om en grøn og innovativ
metropol,
 fremme effektiv og bæredygtig mobilitet som led i at skabe gode rammevilkår for vækst og
livskvalitet,
 understøtte ReVUS målsætningen om at transportsektoren i 2040 skal være fri for fossile
brændstoffer.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2017
2018
2019
2,1 mio.
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 18 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 26
Grøn vækst, ramme-budgetforslag
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Da Region Hovedstaden har en målsætning om at være en grøn og innovativ metropol, er et af temaerne i
den kommende Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi (ReVUS) grøn vækst. Temaet om grøn vækst
sætter især fokus på reduktion af CO2-udledningen, da det er driver for livskvalitet og jobskabelse.
For at styrke grøn vækst og grøn omstilling vil Region Hovedstaden i samarbejde med kommuner,
virksomheder og videninstitutioner skabe og implementere innovative løsninger som både er
energibesparende og øger ressourceeffektiviteten samt tilpasser regionen til klimaforandringerne. For at
sikre at hovedstadsregionen bliver en grøn og innovativ metropol, har Region Hovedstaden en vigtig rolle
at spille både som udviklingsgenerator for hovedstadsregionen som geografi og for egen virksomhed.
Derfor består budgetforslaget om grøn vækst af følgende fire spor:
1. Grøn omstillingspulje (Regionen som virksomhed)
En grøn omstillingspulje skal understøtte grøn omstilling af regionen som virksomhed indenfor rammen af
den strategiske indsats Grøn drift og udvikling. Formålet er at reducere hospitalernes CO2-udledning og
driftsomkostninger samt skabe jobs gennem implementering af grønne løsninger.
2. Den regionale klimapulje (Regionen som geografi)
Klimapuljen skal være med til at realisere den kommende regionale klimaplan, som er et centralt initiativ i
ReVUS’en. Den regionale klimaplan skal identificere hvilke virkemidler, der mest omkostnings- og
energieffektivt kan realisere visionen om et fossilfrit energi- og transportsystem i hovedstadsregionen.
3. Energisekretariat (Regionen som geografi)
For at realisere den fælles regionale energivision etableres et energisekretariat, der skal understøtte
realisering af energivisionen og de valgte indsatsområder. Energisekretariatet skal desuden udvikle en
fælles strategisk energiplan på tværs af kommunerne og styrke koordineret planlægning på energiområdet.
4. Klimaberedt region i 2025 (Region H som geografi og som virksomhed)
Hovedstadsregionen skal være internationalt anerkendt som en klimaberedt region. Klimatilpasning er
afgørende for at beskytte de værdier, som eksempelvis regionens kyster har i forhold til turisme og
bosætning. Samtidig skal regionens hospitaler klimasikres for at øge patientsikkerheden og bedre udnytte
vandressourcen på den enkelte matrikel.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. Med grøn vækstinitiativerne vil
Region Hovedstaden være en driver for og med egen virksomhed gå foran for at styrke grøn omstilling.
Initiativerne støtter den politiske målsætning om en grøn og innovativ metropol, da innovative løsninger
styrker grøn omstilling i hovedstadsregionen med øget livskvalitet og beskæftigelse som følge.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Udgifter
Årsværk
2016
2,4 mio.
4,3 mio.
54,5 mio.
4
2017
2,4 mio.
4,3 mio.
44 mio.
4
2018
2,4 mio.
4,3 mio.
44 mio.
4
2019
2,4 mio.
4,3 mio.
44 mio.
4
Evt. uddybende beskrivelse:
Grøn vækstinitiativerne har et samlet budget på 51,1 mio. kr./år. med undtagelse af 2016 hvor der
tilsagbudgetteres 10 mio. kr. til en task force oveni. Af de 51,1 mio. kr. finansierer sundhedskassen 15,9
mio. kr./år mens den regionale udviklingskasse finansierer 35,2 mio. kr./år. Hertil kommer medfinansiering
fra øvrige parter for så vidt angår udviklingsprojekterne.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 18 - Side -2 af 2
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 19 - Side -1 af 1
Budget/finansieringsforslag: MTU – 26 – 01
Grøn omstillingspulje (Region Hovedstaden som virksomhed)
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af drøftelser i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og trafikudvalget
Formål og indhold
En grøn omstillingspulje skal understøtte grøn omstilling af regionen som virksomhed indenfor rammen af
den strategiske indsats Grøn drift og udvikling. Formålet er markant at nedbringe regionens CO2-udledning
og driftsomkostninger samt skabe grønne jobs ved af regionen efterspørger og implementerer grønne
løsninger i egen drift.
Grøn drift og udvikling udmøntes i tre koncernfælles temaplaner for regionens hospitaler, virksomheder og
koncerncentre med grønne indkøb som et tværgående tema:
1. Energiplanen skal energirenovere hospitaler og virksomheder, sætte nye
bæredygtighedsstandarder og styrke energieffektive indkøb.
2. Affaldsressourceplanen skal understøtte en effektiv affaldslogistik, øget genanvendelse og
forebyggelse af affald samt uddannelse og vejledning af regionens medarbejdere.
3. Transportplanen skal skabe øget brug af grønne drivmidler og køretøjer, bedre forhold for
kollektiv transport, styrke kørselsplanlægning m.m.
Den grønne omstillingspulje skal bruges til at realisere initiativer i de tre planer. Fx forberedelse af ESCOprojekter og gennemførsel af energieffektive indkøb (energiplan), udviklingsprojekter, der skal genanvende
og forebygge affald (affaldsplan) samt udviklingsprojekter, der skal styrke tilgængeligheden på hospitalerne
(transportplan).
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der har en fokus på at reducere
CO2-udledningen. Med dette initiativ vil Region Hovedstaden med egen virksomhed gå foran i udviklingen
af den grønne omstilling. Initiativet støtter den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ
metropol, hvor innovative løsninger kan være med til at skabe en reel grøn omstilling i hovedstadsregionen
med øget livskvalitet og beskæftigelse som følge.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2,4 mio.
15 mio.
8 mio.
4
2017
2,4 mio.
15 mio.
8 mio.
4
2018
2,4 mio.
15 mio.
8 mio.
4
2019
2,4 mio.
15 mio.
8 mio.
4
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse: Omstillingspuljen finansieres via sundhedskassen (drift, 15 mio. kr./år) og
den regionale udviklingskasse (udvikling, 10,4 mio. kr./år) med et samlet budget på 25,4 mio. kr./år.
De anførte årsværk dedikeres til at realisere Grøn drift og udviklings energiplan, da der er behov for nye
kompetencer til effektivt og kvalificeret at forberede den omfattende og komplekse ESCO-indsats, udvikle
og indføre bæredygtighedsstandarder samt markant styrke energieffektive indkøb.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 20 - Side -1 af 1
Budget/finansieringsforslag: MTU-26-02
Regional klimapulje (Regionen som geografi)
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Klimapuljen skal være med til at realisere den kommende regionale klimaplan, som er et centralt initiativ i
ReVUS’en. Den regionale klimaplan skal identificere hvilke virkemidler, der mest omkostnings- og
energieffektivt kan realisere den fælles regionale/kommunale vision om et fossilfrit energi- og
transportsystem i hovedstadsregionen samt udarbejde et beslutningsgrundlag til lokale og regionale
beslutningstagere herom.
Puljens formål er at medfinansiere konkrete udviklingsprojekter, der reducerer CO2 indenfor rammen af
klimaplanens virkemiddelkatalog, der er opdelt i områderne transport, energiforsyning og
energieffektiviseringer i bygninger/anlæg. Udviklingsprojekterne kan fx handle om at:



Afprøve og estimere potentialer for at bruge klimavenlige køretøjer i erhvervslivet til fragt af varer,
samt påvirke erhvervslivets holdninger og adfærd.
Undersøge hvordan udbygning af fjernvarme og indpasning af vedvarende energi i fjernvarmen
bedst realiseres, hvordan og til hvad fx biogas anvendes, hvordan varmepumper fremmes samt
udvikling af teknologiske løsninger for energiproduktionens fluktuation indenfor energiforsyning.
Afprøve og udvikle innovative løsninger i forhold til at reducere CO2-udledning i forbindelse med
nybyggeri og bygningers klimaskærm samt energieffektiv vejbelysning indenfor bygninger og
anlæg.
Mulige ansøgere til puljen vil fx være de 29 kommuner i hovedstadsregionen, forsyningsselskaber,
virksomheder og organisationer/foreninger.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der har en fokus på at reducere
CO2-udledningen. Med grøn vækst initiativerne vil Region Hovedstaden være en driver for udviklingen om
den grønne omstilling. Initiativet støtter den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ
metropol, hvor innovative løsninger kan være med til at skabe en reel grøn omstilling i hovedstadsregionen
med øget livskvalitet og beskæftigelse som følge.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
2018
2019
15 mio.
15 mio.
15 mio.
15 mio.
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse: Puljen vil finansieres af de regionale udviklingsmidler med et budget på 15
mio. kr./år fra Region Hovedstaden. Hertil kommer medfinansiering fra øvrige parter som staten,
kommuner og relevante aktører. Pengene er placeret som etableringsudgifter, da puljen ikke dækker over
løbende drift.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 21 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU-26-03
Energisekretariat (Region H som geografi)
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
En afgørende forudsætning for at reducere CO2-udledning er omstilling af energi- og transportsystemet til
vedvarende energi (VE). Den fælles regionale energivision udarbejdet af regionens projekt ”Energi på
Tværs” spiller en central rolle i denne omstilling. Energivisionen har bred opbakning i hovedstadsregionens
kommuner og forsyningsselskaber. Det forventes, at visionen for et energi- og transportsystem baseret på
100 procent VE samt konkrete forslag til indsatsområder og organisering af det videre arbejde, vedtages af
regionsrådet og KKR Hovedstaden i juni 2015.
For at realisere den fælles energivision, er der behov for et energisekretariat, der understøtter realisering af
energivisionen og de valgte indsatsområder. Sekretariatet skal især:




Udvikle en fælles strategisk energiplan på tværs af kommunerne i hovedstadsregionen.
 Energiscenarierne viser, at hvis omstillingen ikke sker koordineret og med et afgiftssystem
der støtter udviklingen, vil regningen til samfundet på længere sigt blive op mod 1 milliard
kr. højere per år i hovedstadsregionen.
Sikre planlægning og implementering af beslutninger om energiinfrastruktur, energiproduktion og
energibesparelser på tværs af sektorer.
 Omstillingen kan skabe innovation og grønne energiløsninger, som er unikke og efterspørges
verden over. Disse løsninger skal udvikles og testes i samarbejde mellem de centrale aktører i
hovedstadsregionen.
Koordinere, facilitere og monitorere de fælles indsatsområder indenfor omstillingen til VE
Sikre strategiske samarbejder på tværs af kommuner og forsyningsselskaber, som led i at styrke en
fælles planlægning.
Partnerkredsen i projektet er Region Hovedstaden, de 29 kommuner i hovedstadsregionen,
forsyningsselskaber, virksomheder, vidensinstitutioner og ministerier.
Administrationens vurdering
Administrationen foreslår, at et energisekretariat placeres hos Gate 21 med henblik på at sikre
synergieffekter og koblinger til den øvrige indsats på området, som Gate 21 udfører. Der vil som en del af
sekretariatets arbejde fokuseres på, at samarbejde på tværs af kommunegrænser og interessenter i hele
Greater Copenhagen.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi, der har en fokus på at reducere
CO2-udledningen. Med initiativet vil Region Hovedstaden være en driver for udviklingen af den grønne
omstilling. Initiativet støtter den politiske målsætning om at være en grøn og innovativ metropol, hvor
innovative løsninger kan være med til at skabe en reel grøn omstilling i hovedstadsregionen med øget
livskvalitet og beskæftigelse som følge.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
2018
2019
4,3 mio.
4,3 mio.
4,3 mio.
4,3 mio.
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse: Energisekretariatet placeres i tilknytning til en aktør med en bred
samarbejdsflade og har et samlet budget på 8,5 millioner kr./år. Finansieringen fordeles med 25 % fra
kommunerne, 25 % fra forsyningsselskaber og 50 % fra Region Hovedstaden. Den regionale andel på 4,25
mio. kr. finansieres af de regionale udviklingsmidler.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 21 - Side -2 af 2
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 22 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU-26-04
Klimaberedt region i 2025 (Region H som geografi og som virksomhed)
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder.
Formål og indhold
Den regionale vækst- og udviklingsstrategi har som mål, at hovedstadsregionen er internationalt bredt
anerkendt som klimaberedt region i 2025. Klimatilpasning er en regional udfordring, der kalder på fælles
regionale løsninger, som er afgørende for at beskytte regionens værdier og attraktivitet. Samtidig skal
Regionen Hovedstadens hospitaler klimasikres for både at bidrage til at øge patientsikkerhed og bedre
udnyttelse af vandressourcen på de enkelte matrikler.
For at understøtte udvikling af en klimaberedt region anbefales følgende initiativer igangsat:
 Task Force (et initiativ i ReVUS, budget 10 mio. kr.): En regional task force i klimatilpasning skal
rådgive kommuner om klimatilpasningstiltag samt igangsætte og facilitere tværkommunale projekter
og samarbejder, der løser de regionale udfordringer i forhold til skybrud, stormflod, øgede mængder
af regnvand samt klimaberedskab.
 Økonomisk cost benefit analyse af kyst- og stormflodssikring (et initiativ i ReVUS, budget 0,5
mio. kr.): Som en del af indsatsen belyses de økonomiske potentialer ved en bedre regional kyst- og
stormflodssikring, der tager afsæt i de truede værdier.
 Beredskab (budget 2 mio. kr.): Regionen vil også fremover blive ramt af stormflod og skybrud.
Der er behov for en styrket tværkommunal beredskabsplanlægning i regionen for sammen at
begrænse konsekvenserne når ulykkerne rammer. Projektet skal samle kommuner og vandselskaber
om best practice.
 Klimasikring af hospitaler og institutioner (budget 10 mio. kr.): Tiltagene skal klimasikre
regionens egne bygninger og øge patientsikkerheden gennem omkostningseffektive
klimaforebyggende tiltag (sundhedskassen). Tiltag skal også udpege behov og implementere nye
innovative vandteknologiske løsninger, der fx kan bruges til rekreative formål til gavn for patienter,
medarbejdere og lokal befolkning (regional udviklingskasse). Samlet set anvendes midlerne til drift,
analyser og udviklingsprojekter.
 Klimatilpasning som grøn vækstdriver (budget 12 mio. kr.): Regionen kan arbejde for at de
massive investeringer i klimatilpasning driver en grøn vækst og jobskabelse gennem innovation,
investeringer, og eksport. Til dette arbejde er der brug for at investere i demonstrationsprojekter for
at understøtte innovation og markedsmodning af klimatilpasning løsninger med potentiale for
jobskabelse og eksport.
Administrationens vurdering
Det bør overvejes, om de 10 mio. kr. der skal tilsagnbudgetteres task forcen i 2016, evt. kan flyttes til 2017.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Grøn vækst er et centralt spor i den regionale vækst- og udviklingsstrategi for at være en grøn og innovativ
metropol. Med initiativet vil Region Hovedstaden gå foran i udviklingen med egen virksomhed for at opnå en
klimaberedt region i 2025. De innovative løsninger kan være med til at øget livskvalitet og beskæftigelse.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
2018
2019
0,5 mio.
15,5 mio.
0,5 mio.
5,5 mio.
0,5 mio.
5,5 mio.
0,5 mio.
5,5 mio.
Task forcen og de tilhørende 10 mio. kr. tilsagnsbudgetteres i 2016.
Evt. uddybende beskrivelse: Den samlede indsats udgør 34,5 mio. kr.
Klimasikring af hospitaler og institutioner finansieres både via sundhedskassen (drift, 2 mio. kr.) og den
regionale udviklingskasse (udvikling, 8 mio. kr.). Hertil kommer medfinansiering fra øvrige parter.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 22 - Side -2 af 2
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 23 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: MTU – 27
”Færdiggørelse af cykel- og gangsti, langs nordkysten fra Helsingør til Hundested”
Fremsat af:
Miljø- & trafikudvalget – Per Roswall (V)
Formål og indhold
Halsnæs, Gribskov og Helsingør samarbejder omkring en gang- og cykelstirute langs
nordkysten (rute 47) - til gavn for både borgere og turister. Region Hovedstaden har i 2014
sammenlagt bevilget 600.000 kr. til at understøtte de tre kommuners samarbejde, f.eks. til
etablering af to missing links, fælles skilteplan og turistkort.
Der er dog stadig missing links på ruten, dvs. lokale strækninger uden gang- og cykelsti. Ved
at færdiggøre disse missing links vil man kunne færdes uhindret på hele strækningen. Man vil
dermed kunne tage cyklen med toget, fra for eksempel København til Helsingør eller
Hundested og cykle enten hele vejen eller til en af de andre stationer, der er på strækningen,
hvorfra man kan tage toget tilbage til København.
Færdiggørelsen af strækningen vurderes at have et anlægsbudget på cirka 24 mio. kr. over en
årrække - afhængigt af kommunernes budgetplaner.
Region Hovedstaden har hverken vejmyndighed eller hjemmel til at gå ind i konkrete sti- og
vejanlægsprojekter og dermed heller ikke mulighed for at yde anlægstilskud til de tre
kommuner med henblik på færdiggørelsen af nordkystruten.
Region Hovedstaden har i stedet mulighed for at støtte fælles formidling og rekreative formål
langs ruten, fx skilteborde og rastepladser. I skemaet er derfor i stedet anslået et budget på
0,25 mio. kr., som regionen kan bevilge til fælles formidling og rekreative formål.
Administrationens vurdering:
Da der er tale om lokale forbedringer, mangler projektet et tydeligt regionalt perspektiv. Hvad
der yderligere taler imod forslaget er, at Region Hovedstaden har mere fokus på
cykelpendling end på rekreativ cyklisme og cykelturisme.
Hvis nordkystruten har karakter af cykelpendlerrute, anbefales kommunerne at gå ind i det
tværkommunale projekt om supercykelstier og herigennem få adgang til både regional
udviklingsstøtte samt mulighed for at ansøge om statslige midler til at opgradere
nordkystruten til en supercykelsti.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget er foreneligt med regionens overordnede strategiske mål om at skabe en grøn og innovativ
metropol med høj vækst og livskvalitet.
I ReVUS er der initiativer om at
• reducere CO2-udledningen fra transporten (Effektiv og bæredygtig mobilitet),
• fremme livskvalitet og sundhed (Effektiv og bæredygtig mobilitet), samt
•
tiltrække flere turister til regionen (Kreativ vækst).
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 23 - Side -2 af 2
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
0,6 mio.
0,6 mio.
2018
2019
Evt. uddybende beskrivelse: Der er lagt udgifter for 25.000 kr. ind i skemaet til brug for fælles
formidling og rekreative formål. Der er tillige budgetteret med 50.000 til en ekstern
projektleder/konsulent samt 500.000 til rastepladser. Der er ikke lagt udgifter ind til stianlæg langs
nordkysten.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 24 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: EVU – 11
”Udsatte unge og indvandrerdrenge”
Fremsat af:
Erhvervs- og Vækstudvalget, Lars Gaardhøj
Formål og indhold
Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for at sikre vækst og fastholde den høje livskvalitet i
Region Hovedstaden. Allerede i dag oplever virksomheder problemer med at få medarbejdere med de
rette kompetencer, og i Region Hovedstaden har halvdelen af virksomhederne problemer med at få
kvalificerede medarbejdere. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse,
som er i gang i virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og
livskvalitet går hånd i hånd.
Adgang til kvalificeret arbejdskraft er et rammevilkår i den regionale vækst- og udviklingsstrategi. I
strategien er det et fyrtårnsprogram at sikre flere og dygtigere faglærte medarbejdere gennem
uddannelse og opkvalificering.
Formålet med dette budgetforslag er et ønske om fortsat at støtte de op til 30.000 unge uden job og
uddannelse i hovedstadsregionen, samt et ønske om, i samarbejde med arbejdsmarkedets parter, at
igangsætte en indsats med fokus på unge drenge med etnisk minoritetsbaggrund i udsatte
boligområder. Målet er at give de unge drenge rollemodeller og mulighed for at komme i gang med en
uddannelse.
Igangværende initiativer
Center for Boligsocial Udvikling (CFBU), som er et landsdækkende videnscenter for ministerier,
kommuner, boligsociale helhedsplaner og andre, igangsætter eller driver boligsociale indsatser. CFBU
arbejder på at styrke de boligsociale indsatser i udsatte boligområder ved at samle viden og måle på
igangsatte projekters effekt.
Herudover har Region Hovedstaden tidligere bevilget midler til projekter, der understøtter arbejdet
med at sikre, at alle unge i hovedstadsregionen får en erhvervskompetencegivende uddannelse og
kommer i job. Det er bl.a. Den regionale ungeenhed, Den regionale praktikpladsenhed, og projektet
”Upgrade”. Projektet ”Upgrade” har til formål at opkvalificere unge, som ikke har de faglige og
personlige kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
Projektet ”Upgrade” har allerede udviklet initiativer for en målgruppe over 18 år, der med moderat
støtte og grundlæggende undervisning i dansk, matematik og personlig udvikling, kan blive klar til en
ungdomsuddannelse. Projektet viser gode resultater, men flere aktører omkring projektet efterspørger
at målgruppen udvides.
Administrationens vurdering
Administrationen vurderer, at markedet for boligsociale projekter i forhold til målgruppen er godt
dækket, og at CFBU bidrager til at sikre dette.
Administration anbefaler, at der i forlængelse af projektet ”Upgrade” udvikles tilbud til 2 nye
målgrupper:
 15-17 årige der ikke har de faglige og personlige kompetencer til at påbegynde og gennemføre
en ungdomsuddannelse.
 Unge over 18 år der i jobcenteret er vurderet aktivitetsparate (ikke uddannelsesparat) og som
derfor har behov for en indsats, der kræver massiv støtte, tæt opfølgning, og et individuelt
tilrettelagt forløb, for at kunne komme videre i uddannelse eller job.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 24 - Side -2 af 2
Begge målgrupper dækker over udsatte unge, der både har faglige og sociale udfordringer og der kan
med fordel tænkes en indsats målrettet mod indvandredrenge ind i indsatsen.
Administrationen forslår på baggrund af ovenstående, at der bevilges midler til udvikling af initiativer,
der kan understøtte indsatserne for de ovennævnte målgrupper.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner om høj vækst og livskvalitet.
Indsatsen hænger desuden sammen med rammevilkåret om Kompetent arbejdskraft og
internationalisering i den regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS).
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
0,6 mio.
3 mio.
2017
0,6 mio.
3 mio.
2018
0,6 mio.
3 mio.
2019
0,6 mio.
3 mio.
1
1
1
1
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Forslaget kan tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 25 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: EVU – 15
”Industriel symbiose”
Fremsat af:
Erhvervs- og Vækstudvalget, Lars Gaardhøj
Formål og indhold
I en industriel symbiose udnyttes én virksomheds restprodukter som råvarer for andre virksomheder.
Det kan både være energi, vand og materialer. Industrielle symbioser kan dermed medføre CO2besparelser ved at substituere produktion af nye råvarer og primære energikilder og udnytte ressourcer
i stedet for at smide dem ud. En effektiv udnyttelse af ressourcerne har en klar sammenhæng med en
positiv produktivitetsudvikling og gavner både konkurrenceevne, bundlinje og miljø samt CO2reduktion.
Region Hovedstaden deltager i 2013-2016 i et nationalt tværgående projekt, Grøn Erhvervssymbiose,
sammen med de øvrige regioner og Erhvervsstyrelsen. Projektet har resulteret i 12 symbiose-match i
hovedstadsregionen og viser, at symbioseområdet har et stort potentiale, men kræver en kontinuert
langsigtet indsats.
Nyt Hospital Nordsjælland er med i et andet symbioseinitiativ mellem flere virksomheder i området
Solrødgård. Der er samlet udpeget ca. 10 symbiosemuligheder, hvor 1 er spildevand/vand mellem
hospital og medicinalvirksomheder (Novo, Biogen).
Region Hovedstadens indsats for en øget ressourceeffektivitet gennem fremme af industriel symbiose
foregår både med udgangspunkt i regionen som geografisk område og Region Hovedstadens
hospitalsdrift. De to spor komplementerer hinanden og sikrer en koordinering og en synergieffekt
mellem regionens egen drift og regionens øvrige udviklings- og erhvervsfremmeindsats.
Budgetforslaget indeholder flg. indsatser:
 Igangsættelse af symbiose-match og forarbejde til industrielle symbioser på hospitalerne
(Budget 0,5 mio. kr.). Som en del af Grøn Erhvervssymbiose foretages en
ressourcegennemgang af regionens hospitaler for at undersøge potentialer for symbioser. Det
er bl.a. igangsat på Herlev Hospital. Efterfølgende symbiose-match og igangsætte forarbejdet
til konkrete symbioser i projektet kræver medfinansiering på 50 % Til denne del anmodes om
budget på 0,5 mio.
 Analyse af egnet fremgangsmåde for at understøtte etablering af industri-symbioser
efter 2016 i et Greater Copenhagen-perspektiv. (Budget 0,4 mio. kr.)
I dialog med Greater Copenhagen-parterne, Dansk Symbiosecenter, CLEAN m.fl. og med
udgangspunkt i erfaringer fra projekt ”Grøn Industrisymbiose” undersøges, hvordan Region
Hovedstaden mest hensigtsmæssigt kan understøtte etablering af symbioser. Som grundlag for
budgetforhandlinger primo 2016 vil undersøgelsen indeholde forslag til finansiering af
symbioseaktiviteter for 2017 og 2018.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Den Regionale vækst- og udviklingsstrategi har fokus på ressourceeffektivitet under væksttemaet grøn
vækst. Region Hovedstaden vil styrke grøn vækst gennem en indsats rettet mod mere effektiv
udnyttelse af ressourcer i virksomheder bl.a. gennem fremme af industriel symbiose. Indsatsen for
ressourceeffektivitet på hospitalerne ligger bl.a. inden for det strategiske indsatsområde Grøn Drift og
Udvikling (GDU), der har CO2 som kongeindikator. En del af GDU er udviklingen af en ny
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 25 - Side -2 af 2
affaldsressourceplan, der forventes vedtaget politisk i oktober.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2017
2018
2019
0,9 mio.
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 26 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: EVU – 17
”regional innovationspulje – nye måder at samle kapital”
Fremsat af:
Erhvervs- og Vækstudvalget
Formål og indhold
For iværksættere og start-ups er det ofte ganske udfordrende at rejse kapital. Selv om en forretningsidé er god og kundegrundlaget er til stede, er der mange risici og forhold der skal afklares, før man er
fremme ved at kunne sætte en produktion i gang. Processen derhen kræver investeringer, dvs. kapital,
som en iværksætter dels kan forsøge at finde via lån i egen bolig etc., dels ved at andre investorer,
”business angels”, fonde mfl. træder til.
De fleste af disse muligheder er først for alvor til stede, når en iværksætter har været igennem en
første udviklingsfase, hvor et produkt er udviklet i en dialog med mulige kunder/brugere, og
kundegrundlaget dermed begynder at tegne sig. Værdien af idéen er således øget markant i den
afklaringsfase, der har mindsket risici ved at investere i idéen, og sandsynligheden for succes er rykket
markant tættere. Efterfølgende vil man kunne se aktører såsom Innovationsfonden og Vækstfonden
træde ind med bl.a. Innobooster programmet, og private investorer og fonde overveje seed funding.
Denne ”dødens dal” fra idé til udviklet koncept vil kunne afhjælpes med en regional innovationsfond.
Det kunne være et setup med et rådgivende udvalg eller bestyrelse som bl.a. består af serieiværksættere, som har erfaringer og indblik i, hvilke idéer der rent faktisk er muligheder i.
Fonden kan have en start up periode på 3 år, hvor der gennemføres investeringsprojekter, der samles
erfaringer fra og hvor samspilsmuligheder i form af medfinansering fra større fonde, crowd funding
etc. afklares. I denne periode vurderes en finansiering på 7 mio. kr. årligt at være tilstrækkelig. Efter
denne start-up periode kan fondens få en mere varig form og være klar til at håndtere et større flow af
investeringer, eksempelvis med en årlig finansiering på 20 mio. kr.
Fondens virke kunne være både procesunderstøttelse, hjælp til markedsafklaringer, udvikling af
prototyper og finansiering af mentorordninger, hvor erfarne personer trækkes ind og driver
virksomhedens udvikling frem i en periode. Især når det gælder produktudvikling på sundhedsområdet
er der mange regler, godkendelser og mærkninger, som er vanskelige at overskue, navigere i og
efterleve.
Som ”fødekanal” til fondens projekter kunne der dels være åbenhed for henvendelser bredt fra
iværksættere i regionen, dels ville der være resultater fra Copenhagen Healthtech Cluster, fra Region
Hovedstadens forskere og samarbejdet omkring Copenhagen Spinouts, fra hospitalernes øvrige
innovationsprocesser etc., som med fordel kunne få et skub frem mod implementering og skalering af
fonden. De nærmere rammer for denne fødekanal skal afklares nærmere.
Administrationens vurdering
Det vurderes at der på nuværende tidspunkt udestår tilstrækkelig viden og kompetence til at oprette en
succesfuld innovationspulje/fond. Der mangler dels viden om hvem der forvalter fonden, hvor mange
årsværk og hvilke kriterier der skal ligge til grund for ansøgninger. Administrationen anbefaler derfor,
at der i første omgang sætte 250.000 kr. af til en indledende undersøgelse af det aktuelle behov som
skal ende ud en analyse af, hvordan en innovationspulje kan forvaltes med størst mulig succes.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget fokuserer mod innovationssamarbejder, udviklingsprojekter i Copehagen Healthech Cluster,
Copenhagen Spinouts, mv., og kan derfor betragtes som et bredt dækkende initiativ i Copenhagen
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 26 - Side -2 af 2
Science Region. Oplagte samarbejdspartnere er kommuner, regionens universiteter foruden
virksomheder og fonde. Initiativet understøtter derfor tanken om et bredt samarbejde i Greater
Copenhagen.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2017
2018
2019
0,3
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse:
De afsatte midler skal i første omgang anvendes til en indledende analyse af behov,
investeringsbehov, muligheder og kriterier, således at oprettelsen af en potentiel innovationsfond ikke
overlapper allerede eksisterende projekter og således af der opnås størst mulig succes med indsatsen.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 27 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag EVU - 19:
”Strategisk udvikling af Greater Copenhagen”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Et stærkt Greater Copenhagen er nødvendigt for at nå Region Hovedstadens vision om en
metropolregion med høj vækst og livskvalitet. Greater Copenhagen danner en platform for samarbejde
på tværs af kommuner, regioner og landegrænser.
Hovedstadsregionen står over for en række udfordringer, som der skal findes regionale løsninger på.
Væksten og jobskabelsen er stagneret, og uden en fælles indsats, sakker hovedstaden bagud i
konkurrencen med metropoler som Hamborg, Stockholm og Amsterdam. Der er derfor et behov for at
sætte turbo på både den politiske og det operationelle integration i Greater Copenhagen.
Greater Copenhagen er en stærk platform for Region Hovedstadens udmøntning af
erhvervsudviklingstiltag, idet der er såvel politisk som operationel opbakning i hele Østdanmark og
Skåne.
Formålet med budgetforslaget er at styrke hurtig eksekvering og branding af Greater Copenhagen for
at understøtte Region Hovedstadens vision om øget vækst og livskvalitet til gavn for borgerne i
Region Hovedstaden.
Midlerne der afsættes i dette budgetforslag skal bl.a. anvendes som støtte til gennemførelse af
følgende tiltag, der er centrale for at samle Greater Copenhagen parterne om en fælles
vækstdagsorden:






Sammenhængende erhvervsservice på tværs af kommuner, region og regionale aktører
Nyt fysisk plandokument for hele Greater Copenhagen, som kan understøtte den strategiske
eksekvering.
The Greater Copenhagen & Skåne Committee, som bliver beslutningsorganet for fælles
strategiske satsninger, fx nye investeringer, udvikling af infrastruktur, forskning og vækst.
Sekretariat for The Greater Copenhagen & Skåne Committee.
Fælles strategiske satsninger som fx en OECD-analyse, Kina satsning med fokus på at øge
eksport, tiltrække investeringer og turister m.m.
Betaling af kontingenter til vidensorganisationer, som leverer data og dokumentation, der
sikrer fremdriften i arbejdet.
Administrativ vurdering
Der afsættes i Region Hovedstaden 4,9 mio. kr. årligt i 2016, 2017 og 2018 til finansiering af
ovennævnte tiltag. Partnerkredsen er regioner, kommuner, organisationer og private partnere i Greater
Copenhagen. Partnerkredsen har forpligtet sig til at samfinansiere ovennævnte tiltag ud over de 4,9
mio. kr. så den samlede pulje dækker alle basistjenester knyttet til sekretariatet.
Desuden anvendes kr. 650.000 af den samlede pulje til betaling af kontingenter til
vidensorganisationerne RegLab og Sam-K-Line, der leverer data og analyser, der fremmer Greater
Copenhagens målsætninger. Ligesom der anvendes kr. 250.000 til en opgradering af Copenhagen
Capacitys ambassadørkorps, så de aktivt kan understøtte Greater Copenhagens politiske dagsordener.
Det forventes, at Greater Copenhagen-initiativet vil binde partere sammen om en fælles fokuseret
vækstdagsorden, hvor også de overordnede mål for Region Hovedstaden, som er fastsat i ReVUS,
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 27 - Side -2 af 2
understøttes og imødekommes.
Der er tale om ”nye” midler, idet Greater Copenhagen er en ny erhvervspolitisk satsning. Løn og
årsværk tages dog af ud af CRU’s nuværende midler afsat til løn.
De midler, der i dag finansierer Øresundskomitéen – kr. 5,1 mio. – er ikke medtaget i budgettet. Det er
forventningen, at Øresundskomitéen pr. 1. januar 2016 omdannes til ”The Greater Copenhagen &
Skåne Committee” og at Øresundskomitéens midler overføres til den nye organisation.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger i den Regionale Vækst- og
Udviklingsstrategi og vision om den grønne og innovative metropol med høj vækst og livskvalitet.
Desuden understøtter forslaget arbejdet med at fokusere og forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle
erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske satsninger.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
4,9 mio.
2017
2018
2019
4,9 mio.
4,9 mio.
4,9 mio.
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 28 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag – EVU - 21:
Sund vækst, rammeforslag
Fremsat af:
Administrationen til drøftelse i Erhvervs- og Vækstudvalget
Formål og indhold
Formålet med dette budgetforslag er at kunne understøtte regionens regionale vækst- og
udviklingsstrategi på Sund Vækst området.
Med dette budgetforslag redegøres for, hvor meget der skal afsættes, for at vi kan understøtte
og nå i mål med tiltag, der understøtter væksttema for sund vækst. Det gælder følgende
områder:
Implementering af innovative løsninger
Øget brug for ESS og MAX IV
Copenhagen Science Region
Implementeringen af innovative løsninger:
Greater Copenhagen står i dag stærkt inden for sundhedsvidenskabelig og klinisk forskning;
men andre metropoler og lande satser markant, samtidig med at regionen er hæmmet af at
være en lille storbyregion langt fra de store vækstmarkeder, for eksempel BRIC-landene.
Samtidig har OECD i deres analyse af hovedstadsregionen i 2009 peget på, at regionen er
udfordret på evnen til at omsætte viden til løsninger, som bliver kommercialiseret, lige som
andre analyser peger på, at regionens evne til at implementere og skalere nye effektive
løsninger kan styrkes. Der er behov for udvikling af både eksisterende uddannelser og nye
uddannelser, som eksempelvis kombinere teknisk orienterede uddannelser og
sundhedsvidenskab, hvor innovative løsninger på sundhedsområdet er et centralt element.
Øget brug af ESS/Max IV
Hovedstadsregionen har en mangeårig tradition for offentligt-privat samarbejde på
sundhedsområdet. Men samarbejde om klinisk forskning og forsøg er ikke længere nok, og
det er mange år siden, at regionen har skabt virksomheder og kommercielle successer på den
baggrund. Der er behov for nye samarbejder og metoder drevet af en intelligent offentlig
efterspørgsel, som kan omsætte behov for bedre og mere effektive behandlinger, teknologier
og ydelser til produkter og ydelser, som kan sælges på det internationale marked, blandt andet
med udgangspunkt omkring forskningsanlægget European Spallation Source (ESS) og Max
IV i Lund.
Copenhagen Science Region
Greater Copenhagen har i dag en international styrkeposition inden for sund vækst.
Styrkepositionen bygger på en stærk tradition for samarbejde mellem offentlige hospitaler og
tilbud, virksomheder og vidensinstitutioner. Men styrkepositionen er udfordret. Det offentlige
sundhedsvæsen er under pres for at levere højere produktivitet og flere og bedre ydelser for
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 28 - Side -2 af 2
de samme penge. Samtidig ser vi, at andre lande og storbymetropoler satser store summer på
forskning og tiltrækning af talenter, virksomheder og investeringer. Fælles satsninger på en
række områder er derfor nødvendige for at styrke positionen inden for sund vækst.
Copenhagen Science Region er en fælles strategisk platform for parterne til at sikre, at
Greater Copenhagen med afsæt i en række konkrete initiativer markerer sig som internationalt
knudepunkt indenfor sund vækst, hvor Region Hovedstaden, KU, DTU, CBS og Københavns
kommune sammen med en række private aktører, har igangsat en række initiativer, der skal
bidrage til og udvikle attraktive vidensmiljøer i Copenhagen Science Region.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
I ReVUS er CHC, ESS og CSR centrale satsninger inden for Sund Vækst, som kan blive en
vækstmagnet for Greater Copenhagen gennem forskning, innovation og tiltrækning af
investering, virksomheder og talenter. Region Hovedstaden har sat sig i spidsen for disse
samarbejder sammen med nøgleaktører som universiteter, staten, regioner, kommuner,
interesseorganisationer, store og små virksomheder m.fl.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
1,2 mio.
9,8 mio.
1,5 mio.
2
2017
2,4 mio.
22 mio.
2018
2,4 mio.
24 mio.
2019
2,4 mio.
24.00 mio.
4
4
4
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse:
Af de markerede midler, dækkes 15 mio. samlet af sundhedskassen.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 29 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: EVU – 21- 01
Offentlig-privat innovation til implementering af løsninger
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Kernen i ”sund vækst” er at offentlige behandlingssystem og private virksomheder lærer mere
af hinanden, med bedre behandlinger, vækst og arbejdspladser til følge. Det er til begge
parters fordel, at virksomheders idéer til nye behandlinger testes og de bedste af idéerne
implementeres. Det er derfor vigtigt, at de kliniske miljøer i Region Hovedstaden er åbne for
dialog med erhvervslivet og rækker ud og samarbejder med universiteter, virksomheder og
kommuner, så Greater Copenhagen bliver et globalt centrum for udvikling, test og
implementering af ny sundheds- og velfærdsteknologi.
For at understøtte dette har regionen i 2014 etableret en sund vækst klynge, Copenhagen
Healthtech Cluster (CHC). Herudover har regionen etableret ”én indgang” til hospitalerne for
erhvervslivet og styrket de kliniske test- og innovationsmiljøer. Disse initiativer vil
understøtte såvel innovation som implementering og skalering af innovative løsninger.
Men hvis der for alvor skal komme volumen i implementeringen og skaleringen af innovative
løsninger er der brug for yderligere at arbejde med de indkøbsprocesser, der i regionen og
kommunerne er nøglen til, at nye løsninger tages i brug. Dette kan i en periode afhjælpe det
problem, at afkastet af nye løsninger ikke falder samme sted som udgiften, og at løsningen så
ikke implementeres, selv om der totalt set er store fordele, også økonomiske.
Derfor anbefales det, at regionen afsætter budget til en ”implementeringspulje” samt til
videreudvikling af test- og innovationsmiljøer på regionens hospitaler, bl.a. ved at
”infrastrukturen” i kontakten mellem fagmiljøer og virksomheder styrkes. Puljen vil kunne
danne grundlaget for, at løsninger med eksportpotentiale får et godt afsæt på det danske
hjemmemarked, og vil således kunne være afsæt for eksport til lande såsom Kina med store
og voksende markeder for sundhedsløsninger. Puljen bør understøtte de løsninger, der får
succes på det danske marked, i den videre vej til eksportmarkederne.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
I ReVUS er CHC og testfaciliteter på hospitalerne væsentlige indsatser, som skal styrke
offentlig-privat innovation, innovative indkøb, implementering, skalering og eksport af nye
løsninger i et Greater Copenhagen perspektiv.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 29 - Side -2 af 2
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Offentlig-privat innovation til implementering af løsninger
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2017
0,6 mio.
4,0 mio. 9,0 mio.
0,5 mio.
1
2018
0,6 mio.
11 mio.
2019
0,6 mio.
11 mio.
1
1
Bemærkning:
Midlerne benyttes til en implementeringspulje bortset fra 1-2 mio. kr. årligt til udvikling af
testmiljøer og eksportunderbyggende arbejde. Den nærmere form på puljen m.m. afklares i
2016 med en afklaring af incitamenter og indkøbsprocedurer (via etableringsudgifterne) og en
pilot-pulje, der understøtter et mindre antal implementeringer.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 30 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: EVU – 21- 02
”Øget brug af ESS og MAX IV”
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
ESS og MAX IV er forsknings- og analysefaciliteter, der er i verdenseliten når det gælder om at kunne
arbejde med de mindste byggesten i mange typer af materialer. Derfor er faciliteterne en unik
mulighed for, at forskere og virksomheder kan kaste nyt lys over materialers egenskaber og
udviklingsmuligheder.
Faciliteterne vil derfor kunne tiltrække forskere og virksomheder fra hele verden, og dermed skabe
innovation, vækst og arbejdspladser. Der er basis for, at regionen bliver stedet hvor man huser
virksomheder, der er verdensmestre i materialeudvikling, og dermed er de første med grønne
løsninger, nye lægemidler osv. Men dette sker ikke automatisk. Der skal gøres noget for, at de dygtige
internationale materialeforskere og virksomheder, som kan bruge faciliteterne, slår sig ned i regionen,
og lægger kræfter og investeringer, således at der sker yderligere spredningseffekter i regionen.
Region Hovedstaden leder et større Interreg-projekt om ESS og MAX IV i samarbejde med Region
Skåne og 30 andre parter de næste tre år. Her vil målet især være at få uddannet forskere, der kan
finde ud af at bruge faciliteterne. Derudover er regionen i samarbejde med Uddannelses- og
Forskningsministeriet ved at udarbejde en national strategi for at udnytte potentialet i faciliteterne.
Regionrådsformanden har desuden i regi af ”rundbordet” taget initiativ til en løbende kontakt med
såvel uddannelses- og forskningsministeren som andre centrale parter om at tage videre initiativer.
Region Hovedstaden kan derfor fremadrettet spille en væsentlig rolle ved i regi af ”rundbordet” og
den nationale strategi at tage initiativer til,

at tilrejsende ESS-ansatte, forskere og virksomheder møder en ”modtagerservice”, der gør, at de
bosætter sig i regionen

at forberede regionens erhvervsliv til, at muligheden for at blive verdensmestre i
materialeudvikling kommer, herunder gennemføre bred borgeroplysning og hjælpe SMV’er til at
blive ”big science” leverandører i form af, at få ordrer ved opbygningen og vedligeholdelsen af
faciliteterne, til glæde for også ”almindelige” virksomheder med faglærte spidskompetencer (med
hjælp fra Big Science Sekretariatet, BSS)

at understøtte den kliniske forskning, der med brug af denne slags faciliteter på sigt vil kunne føre
til banebrydende nye behandlinger og lægemidler
Sammenhæng til de politiske målsætninger
I REVUS er ESS og MAX IV en vigtig satsning under Sund Vækst, idet faciliteterne er i verdenseliten
og dermed kan blive en vækstmagnet for Greater Copenhagen gennem forskning, innovation og
tiltrækning af investering, virksomheder og talenter.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
(mio. kr.)
2016
2017
2018
2019
Løn
0,2 mio. 0,2 mio. 0,2 mio.
Øvrig drift
1,5 mio. 7,5 mio. 7,5 mio. 7,5 mio.
Etableringsudgifter
0,5 mio.
Årsværk
1/3
1/3
1/3
Bemærkninger
Etableringsudgifter på 0,5 mio. kr. i 2016 til indsats ift. erhvervsliv og afsøgning af muligheder for
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 30 - Side -2 af 2
modtagerservice og fastlægge rammen for forskningsunderstøttelse
I 2017-2019 og frem er i øvrig drift inkluderet en strategisk forskningspulje på 5 mio. kr. fra
sundhedskassen, i alt 15 mio. kr. De øvrige initiativer kan igangsættes uden denne indsats.
Øvrig drift inkl. etableringsudgifter giver et træk på den regionale udviklingskasse på i alt
9,5 mio. kr. i 2016-2019.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
(se bemærkning ovenfor: del af forslaget vedrører sundhed)
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 31 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: EVU – 21 – 03
” Copenhagen Science Region” (CSR)
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Greater Copenhagen er i konkurrence med en række stærke metropolregioner om at tiltrække talenter,
virksomheder, investeringer og dermed få attraktive arbejdspladser og vækst. Derfor skal der ske mere
samarbejde og fælles planlægning mellem offentlige myndigheder, forsknings- og
uddannelsesinstitutioner, kliniske behandlingsmiljøer, erhvervsliv mfl. så man sammen kan have en
plan for udvikling og branding af regionen og de bydele, der fysisk huser aktørerne.
Formålet med at etablere Copenhagen Science Region som fælles strategisk platform og ramme for
parterne er at sikre, at Greater Copenhagen med afsæt i en række konkrete initiativer markerer sig som
internationalt knudepunkt inden for sund vækst. Region Hovedstaden, KU, DTU og CBS og
Københavns Kommune har sammen med en række andre offentlige og private parter igangsat en
række initiativer, som skal bidrage til at udvikle og styrke internationalt attraktive videnmiljøer i
Copenhagen Science Region. Heraf kan nævnes følgende:
•
Etablering af Copenhagen Health Innovation (CHI)
CHI er en unik satsning indenfor sundhedsinnovation mellem Københavns Universitet,
Danmarks Tekniske Universitet, Copenhagen Business School, Region Hovedstaden,
Københavns Kommune samt en række erhvervsvirksomheder. Målet er at bibringe nuværende
og kommende medarbejdere hos både offentlige og private parter inden for sundhedsområdet
innovative kompetencer til at udvikle nye løsninger samt til at starte nye innovative projekter
og spinouts i Greater Copenhagen. Kendte eksempler, der minder om indsatsen, er Stanford
University med dets ’Bio-X’, University of Oxford med ’ISIS Innovation’, og Massachusetts
Institute of Technology med ’MIT Innovation Initiative’.
Parterne i CHI bidrager hver til det fælles finansieringsgrundlag. I de nuværende overvejelser
foreslås CHI i en opstartsperiode finansieret af basisfinansiering (seed money) bestående af
bidrag fra partnerne for at etablere CHI som organisatorisk platform og for at sikre en
stabilitet i opstarten af samarbejdet. Den konkrete basisfinansiering forventes afklaret i CHIs
Executive Board, tentativt den 18. juni 2015. I løbet af de første to år skal der udarbejdes en
bæredygtig forretningsmodel for de følgende driftsår, der baserer sig på en blanding af ekstern
funding, intern finansiering, KIC-bidrag (Knowledge and Innovation Communities),
sponsorater samt finansiering via ressourcer fra partnerne (lokale støttemuligheder,
infrastruktur, ledelseskræfter og lærerkræfter). Forretningsmodellen vil blive udviklet af CHIs
Director i samarbejde med Executive Board.
•
Videreudvikling af spin-outs og inkubatormiljøer
Som en indsats under CSR vil RegionH etablere og sikre et endnu stærkere økosystem for
iværksætteri gennem videreudvikling af samarbejdet om Copenhagen Spin-outs sammen med
Hospitalerne, KU, DTU, inkubator miljøerne, forskerparker og investorer.
RegionH har i de sidste år opnået gode resultater inden for spin-outs sammen med hospitaler,
viden institutioner og erhvervslivet. Det er derfor vigtigt at regionen bliver ved med at styrke
denne indsats under Sund Vækst, og det anbefales, at der afsættes 5 mio. kr. pr. år til spin-out
indsatsen i 2016-2019, så man har mulighed for en aktiv underbygning af, at flere
forskningsresultater og forretningsidéer bliver til virksomheder, der rammer markedet, og at
der dermed udvikles et stærkt økosystem for iværksætteri med afsæt i den kliniske forskning
på Regionens hospitaler.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 31 - Side -2 af 2
Vigtige led i dette økosystem og i processen for at modne den kliniske forskning til produkter
på markedet og dermed bedre behandlinger, vækst og arbejdspladser er understøttende
aktiviteter såsom Proof of concept undersøgelser og mentorordninger. For at skabe bedst
mulige vilkår for finansiering af disse understøttende aktiviteter afsøger Region H muligheder
for at indgå i fælles finansiering med private fonde.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
I ReVUS er Copenhagen Science Region et fyrtårnssatsning som sigter på at bidrage til den
internationale branding af de stærke og ekspansive forsknings- og uddannelsesmiljøer i Greater
Copenhagen. Samtidigt skal Copenhagen Science City styrke arbejdsmarkedet, skabe nye innovative
løsninger og virksomheder, samt byliv og livskvalitet ved at tiltrække og fastholde højtuddannet,
international arbejdskraft og virksomheder.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (mill. kr.)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Antal årsværk
2016
1,2 mio.
4,3 mio.
0,5 mio.
2
2017
1,8 mio.
5,5 mio.
2018
1,8 mio.
5,5 mio.
2019
1,8 mio.
5,5 mio.
3
3
3
Bemærkninger
Midlerne til øvrig drift dækker primært udgifter til understøttelsen af flere spin outs, lønudgifterne
dækker primært CHI.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 32 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: EVU – 22
”Kreativ vækst”
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af drøftelser i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og
trafikudvalget
Formål og indhold
De kreative erhverv står stærkt i Danmark og ikke mindst i Hovedstadsregionen. I 2010
beskæftigede de kreative erhverv 85.000 årsværk på landsplan og omsatte for ca. 200 mia. kr.
Hovedstadsregionen spiller en særlig rolle i den kreative økonomi, da størstedelen af
virksomhederne og medarbejderne er lokaliseret her. Ser man alene på danske producenter af
digitalt indhold, herunder computerspil, så er 90 % bosat i Hovedstadsregionen.
Udover at være en regional styrkeposition, har kreative erhverv oplevet betydelig vækst på
globalt plan det seneste årti.
De kreative erhverv består i høj grad af små- og mellemstore virksomheder. Disse udgør
vækstlaget blandt de kreative virksomheder når det kommer til jobskabelse, men de er
samtidig udfordret af bl.a. begrænsede mulighed for adgang til investorkapital og det faktum,
at digitaliseringen i disse år revolutionerer forretningsmodellerne for alle kreative
erhvervsområder.
Den regionale styrkeposition og behovet for at gå strategisk til værks med erhvervets udfordringer
betyder, at Kreativ Vækst er et tema i ReVUS.
I ReVUS indgår desuden turisme som del af Kreativ Vækst-temaet. Fokus er rettet mod, at tiltrække
flere turister til regionen, herunder en særlig indsats for, at Hovedstadsregionen skal være en af
Europas mest attraktive regioner for kinesiske turister.
Administrationen vil samle de centrale aktører inden for det kreative område og turisme i samarbejder
om strategiske indsatser, som skal fremme de kreative erhvervs vækstmuligheder og øge
Hovedstadsregionens tilgang af internationale turister. Midlerne der afsættes i dette budgetforslag skal
derfor anvendes til støtte af følgende tiltag:



Budgetforslag CRU - 19 - 01 Kommercialisering, professionalisering og internationalisering
af de kreative erhverv
Budgetforslag CRU – 19 – 02 Flere turister til regionen
Budgetforslag CRU - 19 - 03 Branding gennem internationale film- og tv-serier.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og
Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst. Desuden understøtter forslagene arbejdet med at fokusere og
forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske
satsninger.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
17,5 mio.
0,5 mio.
2017
2018
22,5 mio.
22,5 mio.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
2019
7,5 mio.
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 32 - Side -2 af 2
Årsværk
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Forslagene kan tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 33 - Side -1 af 2
Budgetforslag: EVU– 22 – 1
Kommercialisering, professionalisering og internationalisering af de
kreative erhverv
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
De kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv består ofte af helt små virksomheder, der har svært ved
at skalere deres produktion og få den eksporteret. Desuden er disse virksomheder typisk udfordret af,
at de mangler kapital og professionalisering. Der skal fokuseres på innovation, produktudvikling og
tiltrækning af risikovillig kapital. Potentialet for kommercialisering og internationalisering i de
kreative og oplevelsesøkonomiske erhverv skal udnyttes bedre, så virksomhedernes eksport og
omsætning stiger.
Administrationens vurdering
Administrationen foreslår, at der investeres i en samlet strategisk indsats for de interaktive, digitale
erhverv (fx computerspil) med fokus på at skabe øget vækst, internationalisering og eksport i de små
og mellemstore virksomheder, som beskæftiger sig med digital indholdsproduktion.
Konkret foreslås etablering af et fire-årigt program, hvor uddannelsesinstitutioner og
erhvervsfremmeaktører arbejder sammen om at sikre professionalisering og markedsmodning af de
digitale indholdsproducenter. Programmet bør tage afsæt i og blive ledet af Computerspilsuddannelsen
EUCROMA, samt klyngeorganisationen Interactive Denmark. Vækstforum har tidligere
medfinansieret begge hver for sig.
Indsatsen skal ses i forlængelse Vækstforums investering i det nyetablerede Danish Design Center, der
skal udgøre en platform for en erhvervsklynge for design og mode. Vækstforums medfinansiering af
Danish Design Center fremgår som et element i vækstpartnerskabsaftalen, der er indgået med
regeringen.
Ved at tiltræde dette forslag, vil man sikre:
- En styrket indsats for at fremme kommercialisering og internationalisering gennem et styret
program
- Grundlag for jobskabelse der potentielt vil lede til skabelse af yderligere jobs
- Oprettelse af en platform for udarbejdelse af grundlagsanalyser på kreativ vækst område
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og
Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst. Desuden understøtter forslaget arbejdet med at fokusere og
forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske
satsninger.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2017
5 mio.
2018
2019
5 mio.
0,5 mio.
Forslaget kan tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Det anbefales at der i 2016 anvendes 0,5 mio. kr. til et forberedende arbejde forud for etablering af
programmet. Dette arbejde skal klarlægge behovet, ressourceforbruget og vurdere den effekt
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 33 - Side -2 af 2
etablering af programmet forventes at give. Herefter anvendes 5 mio. kr. årligt til drift af programmet.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 34 - Side -1 af 2
Budgetforslag: EVU– 22 – 2
”Flere turister til regionen”
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Hovedstadsregionen som global turistdestination er i stærk konkurrence med andre regioner i Europa,
og prisniveauet er højt. Derfor skal turistprodukterne udvikles. Greater Copenhagen skal være et
spændende turistmål med turistprodukter af høj kvalitet, god service og god tilgængelighed til
oplevelser. Det gælder både i byerne, naturområderne og ved kysterne i regionen som i det øvrige
Danmark. Produkterne skal målrettes både private turister og særligt erhvervs- og kongresturister, der
ofte har et meget højt døgnforbrug og ofte kommer igen flere gange. Antallet af turister fra Kina er
stigende, og der er derfor et særligt behov for at øge regionens Kinaparathed.
Regionens turismeindsats er placeret hos Wonderful Copenhagen og broderparten af indsatsen er
finansieret gennem resultatkontrakten mellem Region Hovedstaden og Wonderful Copenhagen
(samlet økonomisk ramme på 122,5 mio. kr. i 2015-2017).
Wonderful Copenhagens kinaindsats er konkretiseret ved ’Chinavia’-projektet, der bl.a. medvirker til
at gøre regionens kommuner og turismerelaterede virksomheder ”kinaklar”. Gennem udvikling og
fastholdelse af flyruter medvirker ’Copenhagen Connected’ desuden til at skabe direkte forbindelser
til centrale byer i hele verden, herunder også vigtige byer i Kina.
’Chinavia’ (2015-17) og ’Copenhagen Connected’ (2015-2016) er finansierede gennem henholdsvis
resultatkontrakten og en projektbevilling fra Vækstforum (godkendt af regionsrådet d. 16. december
2014).
Administrativ vurdering
Administrationen vurderer, at der i samarbejde med relevante offentlige og private aktører, er behov
for yderligere investeringer i ’Chinavia’-indsatsen så denne fremover vil dække hele geografien i
Greater Copenhagen. I relation hertil foreslås det, at der oprettes en pulje, som giver kommunerne
mulighed for at søge midler til produktion af fysisk materiale, fx skilte med vejvisning, møntet på
kinesiske turister.
Administrationen forslår, at der investeres 2,5 mio. kr. årligt i den geografiske udvidelse af
’Chinavia’-projektet til at dække hele Greater Copenhagen. Endvidere foreslås det, at der afsættes 5
mio. kr. årligt til den pulje som kommunerne har mulighed for at søge.
Kriterier for puljen skal drøftes indledningsvist i de enkelte udvalg, så der sikres en gearing af
midlerne.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og
Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst. Desuden understøtter forslagene arbejdet med at fokusere og
forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske
satsninger.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
2016
2017
2018
7,5 mio.
7,5 mio.
7,5 mio.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
2019
7,5 mio.
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 34 - Side -2 af 2
Etableringsudgifter
Årsværk
Forslaget kan tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
De 7,5 mio. kr. skal tillægges den ramme der allerede finansierer Wonderful Copenhagen og indsatsen
skal integreres som en del af resultatkontrakten mellem Region Hovestaden og Wonderful
Copenhagen.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 35 - Side -1 af 2
Budgetforslag : EVU – 22 – 3
”Branding gennem internationale film- og tv-serier”
Fremsat af:
Administrationen på baggrund af drøftelser i erhvervs- og vækstudvalget samt miljø- og
trafikudvalget
Formål og indhold
Danmark er internationalt kendt for sine videnmiljøer på filmområdet, stærke instruktører,
producenter og kamerafolk. Dette skal udbygges, så endnu flere film og tv-serier produceres i
regionen til gavn for både filmindustrien og branding. Der skal samarbejdes i hele Greater
Copenhagen om dette.
Administrationen foreslår, at ovenstående udfordring imødekommes ved, at der i budgettet
afsættes midler til støtte af en filmfond, der ved at investere i internationale filmfilm- og tvproduktioner tiltrækkes disse til regionen. Desuden skal der investeres i danske produktioner,
så disse fastholdes i Hovedstadsregionen og Greater Copenhagen. Udover brandingen af
Greater Copenhagen, vil de internationale produktioner øge kompetenceniveauet i regionens
filmbranche og ikke mindst skabe vækst samt direkte og indirekte jobskabelse hos relaterede
erhverv (fx hotelbranchen) når de opholder sig i Hovedstadsregionen. En analyse foretaget af
Copenhagen Economics omhandlende effekterne af Copenhagen Film Funds investeringer fra
2013-2015 viser, at fondens investeringer i filmproduktioner i perioden beløber sig til 30 mio.
kr., og at produktionerne forbruger og udbetaler løn for i alt 136 mio.kr. Fonden har gennem
sine investeringer fra 2013-2015 i gennemsnit pr. år understøttet værditilvækst i Danmark for
ca. 31 mio. kr. og 70 danske arbejdspladser (målt på direkte og indirekte effekter).
De varige effekter af filmfondens investeringer relaterer sig til, at de udenlandske
produktioner har et omfang, der bevirker, at de er med til at opretholde en kritisk masse, som
anses som vigtig for, at den danske filmbranche fortsat kan være internationalt
konkurrencedygtig. Derudover efterspørger de udenlandske produktioner kompetencer og
tekniske løsninger, som bidrager til at professionalisere den danske filmbranche og holde den
på forkant med udviklingen i branchen.
Region Hovedstaden har fra 2013-15 medfinansieret filmfonden med 7 mio. kr., hvorfor der
er tale om en markant opskalering af den hidtidige medfinansiering af Copenhagen Film
Fund, så denne får mulighed for at tiltrække internationale produktioner af større kaliber end
det hidtil har været muligt. Konkret investeres der større beløb i de enkelte produktioner,
hvilket forpligter disse til et tilsvarende større forbrug og regionen, hvilket medvirker til øget
værditilvækst og flere ansatte årsværk. Analysen fra Copenhagen Economics viser endvidere,
at produktionerne i gennemsnit forbruger 40 % mere end de budgetterer med når de opholder
sig i regionen.
Det forventes, at bl.a. Københavns Kommune ligeledes vil bidrage til den øgede
investeringsramme for Copenhagen Film Fund.
Administrationen foreslår, at der investeres 10 mio. kr. årligt til opskalering af Copenhagen
Film Fund. Der bør aftales konkrete årlige milepæle i projektet med effektmål, så
administrationen kan overvåge, at filmfondens investeringer har den ønskede økonomiske og
jobskabende effekt.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 35 - Side -2 af 2
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og
Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst. Desuden understøtter forslagene arbejdet med at fokusere og
forenkle erhvervsfremmearbejdet og samle erhvervsfremmeaktørerne om færre og større strategiske
satsninger.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
2018
10 mio.
10 mio.
10 mio.
2019
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Forslaget kan tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Vækstforum har støttet Copenhagen Film Fund med i alt 7 mio. kr. i 2013-2015. Hvis
forslaget ikke godkendes, vil det få den konsekvens, at Copenhagen Film Fund ikke kan
opskalere deres aktiviteter. Hvis Copenhagen Film Fund ikke modtager regional
medfinansiering i perioden 2016-2018, kan det resultere i, at fonden må lukke.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 36 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag – EVU – 23 – rammeprogram
”Smart Vækst”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Formålet er at etablere en samlet ramme for indsatser, som adresserer temaet ”Smart vækst” i den
regionale vækst og udviklingsstrategi (ReVUS).
Rammen består af indsatser, som kan understøtte væksten i regionen ved at øge brug af moderne
teknologier. Indsatserne skal særlig understøtte en bedre adgang digitale tjenester gennem etablering
af en fælles wifi-løsning, etablering af test- og demonstrationsfaciliteter, hvor intelligente løsninger til
fx styring af gadebelysning kan afprøves i mindre skala samt etablering af et kompetencecenter, som
kan facilitere anvendelsen af moderne teknologi og data. Fx opsamles allerede i dag store mængder af
data om den kollektive trafik, luftforurening og kronisk syge patienter, som har kommerciel værdi og
kan fremme livskvaliteten, hvis data genanvendes i nye intelligente løsninger.
For at realisere den samlede ramme er der behov for i alt 19 mio. kr. fordelt over en fireårig periode.
Programmet består af følgende delinitiativer:
CRU-20-01: Copenhagen Wifi, en fælles wifi-login-løsning i hele regionen (1 mio. kr.)
CRU-20-02: Regionalt kompetencecenter, for anvendelse af data og intelligent teknologi (5,5 mio. kr.)
CRU-20-03: Living Labs, udvikling og styrkelse af test- og demontrationsfaciliteter (12,5 mio. kr.)
Indsatserne kan konkret bidrage til at indfri regionens målsætninger om at styrke den digitale
infrastruktur, øget digitalisering og anvendelse af data blandt virksomheder og offentlige myndigheder
samt bedre ressourceudnyttelse gennem fremme af deleøkonomi.
Der vil som en del af indsatsen blive arbejdet på at styrke samarbejdet med regioner og kommuner i
hele Greater Copenhagen.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatserne understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol, samt
målsætninger om at
 skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger,
 der er adgang til et sammenhængende wifi-net i udvalgte områder i Greater Copenhagen i
2020,
 andelen af SMV’er, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt, og
 gå forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den enkelte borger højere
livskvalitet.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
5,0 mio.
5,5 mio.
2018
2019
4,5 mio.
4,0 mio.
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 36 - Side -2 af 2
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 37 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag – EVU-23-01
Copenhagen wifi
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Formålet med initiativet er at etablere en fælles wifi-login-løsning i hele regionen.
Wifi-løsningen er et fyrtårnsprojekt for Smart vækst temaet i den regionale vækst- og
udviklingsstrategi (ReVUS). Med indsatsen vil regionen sammen med kommunerne og andre
interesserede aktører etablere adgang til gratis wifi for borgere, virksomheder og turister i udvalgte
områder i regionen.
Etableringen af en digital infrastruktur er en forudsætning for at udvikle bedre og sammenhængende
regionale servicetilbud for borgere, turister og virksomheder i regionen. Løsningen kan bidrage til at
markedsføre Greater Copenhagen under et fælles navn, ”Copenhagen wifi” og kan desuden
understøtte de øvrige indsatser under Smart vækst temaet i ReVUS.
Som udgangspunkt vil et fælles wifi-net bygge på eksisterende wifi-net i regionale og kommunale
institutioner samt cafeer, hoteller mv. Disse kan efterfølgende udbygges på centrale lokationer i
regionen.
Regionens indsats bygger videre på vækstpartnerskabsaftalen mellem staten og Vækstforum
Hovedstaden om bedre mobil- og bredbåndsdækning og udrulning af et regionalt/ kommunalt wifi.
Indsatsen vil bl.a. undersøge mulighederne for at overvinde barrierer i forhold til et Copenhagen wifi,
samt samle parter og skabe enighed om mulige løsninger.
Projektperioden er toårig og planlægges igangsat i foråret 2016. For at realisere indsatsen er der behov
for i alt 1 mio. kr. fordelt på 2016 og 2017.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol og
målsætningen om, at der er adgang til et sammenhængende wifi-net i udvalgte områder i Greater
Copenhagen i 2020.
Indsatsen kan desuden bidrage til målsætningen om, at der senest i 2020 er etableret en tidssvarende
mobil- og bredbåndsdækning i hele regionen.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
0,5 mio.
0,5 mio.
2018
2019
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Evt. uddybende beskrivelse:
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 37 - Side -2 af 2
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 38 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: EVU-23-02
Regionalt kompetencecenter for anvendelse af data og intelligent teknologi
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i udvalgsmøder
Formål og indhold
Formålet med initiativet er at etablere et regionalt kompetencecenter, som kan fremme digitalisering,
anvendelse af data og intelligente teknologier.
Danmark er et af de mest digitaliserede lande i verden, og de offentlige myndigheder har store
mængder af data med potentiale for at udnyttes kommercielt. Men der er kun få danske virksomheder
og offentlige organisationer, som har den fornødne viden og kompetencer til at udnytte de nye
muligheder, som digitalisering, Big Data og nye intelligente teknologier giver.
Region Hovedstaden vil styrke digitaliseringen yderligere, fremme anvendelse af Big Data og nye
intelligente teknologier særlig blandt kommuner og SMV’er ved at etablere et fælles regionalt
kompetencecenter. Kompetencecentret etableres i samarbejde med relevante partnere blandt
forsknings- og vidensinstitioner, private virksomheder og regioner og kommuner.
Kompetencecentret skal bygge videre på erfaringerne fra den fælles data-hub, som regionen etablerer i
samarbejde med, Københavns Kommune, CLEAN og Hitachi. Dels skal centret fremme at offentlige
data udstilles til kommerciel udnyttelse på platformen, og dels bistå med konkret viden og evt. adgang
til test- og demonstrationsmiljøer for forsknings-, private og offentlige aktører.
Konkret igangsættes med initiativet:
a) Fælles regionalt kompetencecenter for anvendelse af teknologi og smarte bymetoder (4 mio.
kr. fordelt over 4 år; 2016-2019)
b) Gennemførelse af fx ITS-projekter med udstilling og kommerciel udnyttelse af data om
regionale kollektive trafik (0,5 mio. kr. i 2017) samt bidrag til ITS verdenskongressen (0,5
mio. kr. i 2018)
c) Forprojekt med henblik på at undersøge behovet for, at kommuner understøttes yderligere
gennem udvikling af en data-hub, som kan koble anvendelse og opsamling af data om fx
kollektiv transport, gadebelysning mv. med intelligent teknologianvendelses (0,5 mio. kr. i
2016)
Endelig skal kompetencecenteret have fokus på at udvikle fælles (internationale) regionale og
kommunale standarder for smarte byer (Smart City løsninger) samt sikre et generelt kompetence- og
vidensløft i regionen.
Projektperioden er fireårig og planlægges igangsat i foråret 2016. For at realisere indsatsen er der
behov for i alt 5,5 mio. kr. fordelt over perioden fra 2016-2019.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol og
målsætningerne om at,
 skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger,
 andelen af SMV’er, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt og
 gå forrest i at udvikle hjælpemidler og services, der giver den enkelte borger højere
livskvalitet.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 38 - Side -2 af 2
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
2018
2019
1,5 mio.
1,5 mio.
1,5 mio.
1,0 mio.
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Initiativ a (fælles regionalt kompetencecenter) og c (for-projekt om data-hub) kan
tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 39 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag – EVU-23-03
Living labs - Udvikling og styrkelse af test- og demonstrationsfaciliteter
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Formålet med initiativet er at udvikle og styrke test- og demonstrationsfaciliteter i regionen, som bl.a.
kan præsenteres direkte i byrummet – såkaldte living labs.
Hovedstadsregionen råder allerede i dag over test- og demonstrationsfaciliteter i verdensklasse, som
har skabt international bevågenhed. Virksomheder, forskningsinteresser og offentlige myndigheder
kan benytte faciliteterne til at udvikle fremtidens smarte teknologier, som er en væsentlig
konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække virksomheder til regionen. Samtidig kan
testfaciliteterne bidrage til at styrke danske SMV’er konkurrenceevne gennem adgangen til at teste
produkter og tjenester i mindre skala.
Region Hovedstaden bidrager fx til at videreudvikle styrkepositionen og innovation i virksomheder
inden for intelligent belysning i Øresundsregionen gennem interreg-projektet Lighting Metropolis.
Projektet har bl.a. fokus på at udvikle test og demonstrationsfaciliteter inden for
belysningsteknologier. Projektet kan bidrage til den samlede internationale bevågenhed på
styrkepositionen for test- og demonstrationsfaciliteter i Greater Copenhagen inden for Smart City
løsninger, som kan præsenteres direkte i byrummet.
Der er behov for at udvikle og udbrede den viden og erfaring, der er opnået i det eksisterende arbejde
med living labs som fx DOLL projeketet, dels ved at udbrede living labs anvendelse til flere
kommuner i Greater Copenhagen og dels for at udbygge de faciliteter, som kan tiltrække udenlandske
virksomheder til andre steder i Greater Copenhagen.
Konkret igangsættes med initiativet:
a) En yderligere udviklingen og udnyttelse af living labs med henblik på test og demonstration,
(4 mio. kr. fordelt over 2016-2019)
b) Udbredelse af living lab test- og demonstrationsfaciliteter til andre kommuner i Greater
Copenhagen (4 mio. kr. fordelt over 2016-2019)
c) Støtte til projektet Lighting Metropolis (4,5 mio. kr. fordelt over 2016 - 2018). På
administrativt niveau har Region Hovedstaden tilkendegivet, med forbehold for regionsrådets
beslutning, at regionen gerne vil indgå som partner og støtte projektet med i alt 0,58 mio.
EUR fordelt på 3 budgetår. Sagen vil blive forelagt på regionsrådets møde den 22. september
2015. Der er indgivet ansøgning til Interreg-Styrekomité Øresund 10. juni 2015.
Projektperioden er fireårig og planlægges igangsat i foråret 2016. For at realisere indsatsen er der
behov for i alt 12,5 mio. kr. fordelt over perioden fra 2016-2019.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Indsatsen understøtter Region Hovedstadens vision om en grøn og innovativ metropol og
målsætningen om at
 skabe et mere effektivt samfund, hvor der investeres i smarte digitale løsninger og
 andelen af SMV’er, som udnytter fordelene ved digitalisering stiger årligt.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 39 - Side -2 af 2
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
2017
2018
2019
3,0 mio.
3,5 mio.
3,0 mio.
3,0 mio.
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Initiativerne forventes at kunne tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 40 - Side -1 af 1
A
1
2
1.
B
C
D
E
F
PLAN FOR UDMØNTNING/EKSEKVERING AF INITIATIVER I BUDGET 2015 (Fra budgetaftalen) - se ark 2 for kriterier ifm vurdering af status med trafiklys
Budgetforslag
I relation til Copenhagen samarbejdet og ReVUS-strategien at analysere
organiseringen og de mange erhvervsfremmeaktører, der er i dag med henblik på
at skabe en mere enkel, sammenhængende og slagkraftig organisering.
Bevilling og
forbrugMio Politisk
kr.
Udvalg
Ingen midler EVU/FU/RR
3
Tidspunkt for politiske forelæggelser i
udvalg/andre fora
Status for politisk fremlæggelse
1. Forelæggelse CPH bestyrelse 2014,
2. Forelæggelse i EVU primo 2015, 3.
Løbende orientering og beslutning i
EVU og FU/RR 2015.
G
Status på aktiviteter
1. Ekstern analyse gennmføres november 2014, 2. Forslag til konkrete initiativer
for de "grønne erhvervsfremmeorganisationer udarbejdes andet kvartal 2015.
Forslag til aktioner til styregruppen for Greater Copenhagen inden
sommerferien. Arbejdet fortsætter på andre områder jf. Greater Copenhagen
eksekveringsplanen.
1. Identifikation af samarbejdspartnere og konkrete initiativer 1. + 2 halvår 2015,
2. Udmøntning september 2015. REVUS er anbefalet i EVU og godk. af FU/RR til
udsendelse i høring. Endelig behandling i EVU, MTU, FU og RR august/september
2015.
2.
At afsætte en pulje til at igangsætte udviklingsprojekter i relation til den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi.
3.
Med henblik på løbende at medfinansiere prioriterede projekter indenfor
50 mio/årligt VF/EVU/FU/R Behandling i EVU og FU/RR i
R
forbindelse hermed
ansøgningsrammerne af EU's Social- og Regionalfondsmidler er partierne enige om
at afsætte midler til at understøtte innovativ vækst og iværksætteri m.v.
Udmøntningen af disse midler skal også gøres så sammenhængende som muligt
med den kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi.
Den videre proces og rammer for
udmøntning af midler sker efter
indstilling fra Vækstforum Hovedstaden
efter de sædvanlige procedurer.
Forslag til disponering er udarbejdet: I 2015 er reserveret midler til tematiske
ansøgningsrunde for Grøn Vækst på 15 mio kr. Derudover er der afsat midler til
udmøntning af Vækstpartnerskaber samt konkrete initiativer i forbindelse med
indgåelser af resultatkontrakt med hhv. CopCap og WoCo. Resterende midler
udmøntes løbende jf. Vækstforums mødeplan.
4.
For at styrke vækst i alle dele af regionen er partierne enige om at afsætte en pulje 3,4 mio
til at understøtte små- og mellemstore virksomheder. Særligt i de områder hvor
væksten er lav.
Skal forelægges politisk efter indstilling
fra Vækstforum
1-2 kvartal. Dialog med med Nordsjællandske kommuner og relevante parter i
forhold til ønsker om særlige indsatser, herunder undersøgelse af mulighed for
at tænke projektet samme med større eksisterende eller kommende projekter,
2-3. kvartal 2015. Udarbejdelse af konkret forslag til udmøntning, 4. kvartal behandling af forslag på Vækstforum-møde i november
5.
10 mio/2015 EVU,
Som led i regionernes prioritering af ekspansive vidensmiljøer og fokus på sund
VF/FU/RR
vækst er partierne enige om at afsætte midler i 2015 til etablering af Copenhagen
Health-Tech Cluster. Formålet er at samle aktører og styrke udvikling og innovation
inden for sund vækst for at tiltrække internationale virksomheder og investeringer.
CHC er blevet drøftet på de seneste
Evu og FIRU møder som led i
drøftelser af innovationssetuppet i
Region Hovedstaden
CHC er blevet drøftet på et topmøde
mellem Region H og Københavns
Kommune d. 29. maj, hvor formanden,
overborgmesteren og et større antal
direktører fra begge organisationer
deltog. Der blev taget skridt til at arbejde
mere formelt sammen om de kommende
CHC-projekter.
CHC styregruppen er nedsat. RegionH deltager med to medlemmer. CHC's
direktør er startet primo marts. Der pågår nu en proces omkring at udfylde
CHC's virke med de projekter, som bør prioriteres højest. Styregruppen er
involveret i dette.
6.
At styrke og udvikle det systematiske arbejde i regionen med at se på muligheder
6,5 mio/år
for at optage lærlinge og elever. Der afsættes midler til at forstærke det arbejde,
(2015-18)
der har pågået i regi af Region Hovedstaden de senere år. Målet er, at der årligt skal
sikres yderligere ca. 1200 praktikpladser i virksomheder og offentlige myndigheder i
hele hovedstadsområdet. I regionens egne virksomheder har en målrettet indsats
medført, at Region Hovedstaden som organisation nu årligt har ca. 300 praktik- og
lærlingepladser på erhvervsuddannelsesområdet.
Ingen jf. budgettekst
Der er tale om en videreførelse og
intensivering af eksisterende indsats, og
initiativet kan implementeres
umiddelbart uden yderligere politisk
forelæggelse
1. Direktører og praktikcenterchefer fra bygge-og anlægsskolerne i Region H. og
Region Sjælland har underskrevet samarbejdskontakt med henblik på at
koordinere indsatsen omkring flere praktikpladser, i regi af projektet: Praktik på
store byggerier i Region Sjælland og Hovedstaden. Finansiering: Fra Region
Sjælland ( 1-1,5 mio), fra Bygge og Anlægsbranchens Udviklingsfond, BAUF, (ca.
600.000). Denne del af financieringen ventes godkendt 22.6.2015 af
Vækstsekretariatet i Region Sj. Dertil kommer ét årsværk fra Region H.
Projektledelsen udarbejder kommisorier for de deltagende parter. 2. Der er
primo 2015 afholdt møde med projektdirektører for kvalitetsfondsprojekterne;
medio juni 2015 afholdes møde med samtlige byggeinvolverede i
kvalitetsfondsprojekterne og regionens øvrige sygehusprojekter. Den regionale
praktikpladsenhed vil herefter deltage i møde på samtlige sygehuse for at sikre,
at aftalte processer i klausuludmøntning/kontraktsopfølgningen sker i praksis.
Samarbejde om opfyldning på de sociale klausuler på RHs byggeprojekter
foregår planmæssigt. Involverede på byggerierne bakker op om indsatsen.
3. Virksomhedskampagne, som bruges til EUD skolernes praktikpladsopsøgende
arbejde i hovedstadsregionen igangsat april 2015. Indsatsen er fokuseret på
virksomheder indenfor vækstområder samt virksomheder som endnu ikke har
elever.
7.
10 mio/2015 EVU
For at styrke byudviklingen og handelslivet langs den kommende letbane er
partierne enige om at afsætte midler til udarbejdelse af et internationalt
demonstrationsprojekt, der kan understøtte udviklingen og sikre passagerfremgang
på letbane. Indsatsen skal bl.a. bidrage til at tiltrække investorer til regionen.
Projektet er beskrevet i budgetønske fra
EVU vil løbende blive orienteret.
EVU og kan implementeres umiddelbart
Første orienteringssag har været
forelagt på udvalgsmødet 24. februar uden yderligere politisk forelæggelse.
2015. På mødet 8. september 2015 vil
arbejdsprogrammet blive fremlagt.
MTU vil samme dag få en status på
projetet.
Regionen har 15.december 2014 indgået en aftale med Ringbysamarbejdet (De
10 letbanekommuner) om en udmøntning af puljen gennem et intensiveret
samarbejde. Samarbejdet indebærer en fælles organisering med et sekretariat
og en styregruppe, der skal stå for igangsættelsen af en række projekter om fx
grøn vækst, bæredygtig erhvervs- og byudvikling, smart mobilitet og
tilgængelige stationer. Der er udarbejdet et arbejdsprogram, der blev godkendt
af de involverede parter i Ringbysamarbejdet 24. april.
Borgmester/formandskredsen mødtes den 12. maj, hvor hvor arbejdsprogram
for 2015 blev fremlagt og godkendt.
8.
10 mio/2015 MTU
Hovedstadsregionen har en særlig rolle i forhold til at finde nye løsninger på
trængselsproblematikken i regionen. For at sikre en effektiv infrastruktur
afsættesmidler i 2015 til igangsættelse og udvikling af nye løsninger i den kollektive
trafik. Partierne er endvidere enige om at følge op på erfaringerne med bedre
mobilitetsplanlægning, herunder bedre tilgængelighed til hospitalerne m.v.
9.
Der afsættes midler til sikring og udvikling af supercykelstier som et alternativ til at 10 mio/2015 MTU
tage bilen. Den regionale indsats skal sikre finansiering af driften af Cykelsuperstisekretariatet frem mod 2018 og en demonstrationspulje til udvikling af nye
innovative tiltag, der kan fremme cykling i regionen.
4
5
40 mio/årligt EVU/MTU/FU/ Løbende involvering af EVU, MTU, FU,
RR/VF
RR og VF. Endelig godkendelse af
strategi og udmøntning RR 22.
september, 2015
EVU/VF/FU/R EVU + FU+ RR, nov.-dec. 2015
R
Den videre proces og rammer for
udmøntning af midler sker efter
indstilling fra EVU og MTU efter de
sædvanlige procedurer.
6
7
EVU
8
9
Sagen har været forelagt MTU i januar og Ansøgning til projekter angående fremkommelighed er sendt til
efterfølgende godkendt i FU og RR
Fremkommelighedspuljen i starten af marts måned for tiltag på 400S, 500S og
150S. Der er netop bevilget midler fra fremkommelighedspuljen, så nu kan
Movia gå igang. Inkluderet i ansøgningen er finansiering af en projektleder, som
vil styre projekterne og koordinere med kommunerne. Midlerne søges hensat
ved en konto i Movia, hvilket dog ikke endnu er afklaret. Angående
mobilitetstiltag, så er det hensigten at disse skal understøtte
fremkommelighedstiltag, og administrationen er i dialog med Movia om
hvorledes dette kan udføres. Angående tiltag i Ring 3, så har der været
indledende møde ved Movia med IBM, og projektidéer er fundet. Projektet vil
blive forankret i Movias IT afdeling, da det har til formål at bygge videre på
fremskridt med realtid og ITS tiltag i Movia. Derudover søges en øget
koordinering af regionens arbejde med mobilitetspanlægning
10
Videreførsel af kendt indsats. Initiativet
MTU vil blive orienteret ad hoc om
implementeres umiddelbart.
relevante nyheder og milepæle fra
Supercykelsti-projektet. Næste
orientering forventes blive på MTU i
september 2015, hvor der informeres
om hvilke ansøgninger, der er afsendt
til Supercykelstipuljen (om nye ruter).
11
10. For at fremme grønne indkøb og økologi på hospitalerne og dermed også
dyrevelfærd er partierne enige om at tilrettelægge indløbsaftalerne på
køkkenområdet, såkedes at det er muligt for køkkenerne at opnå bronze-mærket i
økologi (30 pct. økologi) inden for de eksisterende økonomiske rammer. Der er i
øvrigt enighed om, at der skal ses nærmere på de forskellige servicetilbid, der er på
de forskellige hospitaler med henblik på at undersøge, om der er nogle af disse
tilbud som fx Herlevs indsats med særlig nærende kost til kræftpatienter, Gentoftes
tilbud med mere indbydende anretninger eller Hvidovres a la carte ordning, der
med fordel kan udbredes til flere.
MTU
Projektet følger tidsplanen. Der er indgået en tilsagnsaftale imellem Københavns
Kommune og Region Hovedstaden i februar 2015, som fastlægger rammer,
vilkår og tidsplan for udmøntningen af de 10 mio. kr. I samarbejde med
Supercykelsti-sekretariatet færdiggøres og godkendes i februar 2015 en
beskrivelse af, hvordan puljen på 1 million kr. øremærket til innovative tiltag,
udmøntes. Styregruppen for Supercykelstier godkender en projektplan for 20162018 senest i 4. kvartal af 2015. Regionen fastholder et tæt bilateralt
samarbejde med Sekretariatet for Supercykelstier i perioden 2015-2018,
herunder deltager i de to årlige møder i styregruppen sammen med
kommunerne og staten. Når puljen til innovative tiltag er afholdt og udmøntet,
evalueres resultaterne af de udførte tiltag.
Initiativet udmøntes i dialog med køkkencheferne. Pr. 1. juni 2015 er der
indgået indkøbsaftaler på følgende områder: Mejeriprodukter inkl. smør og
blandingsprodukter (ekskl.ost), forarbejdede kartofler, frostvarer samt snitgrønt
svarende til en generel opnåelig økologiprocent på 32%. Status på hospitalerne
er som følger: Herlev hospital opnåede bronzespisemærket i foråret 2015 både
for patientmad og for kantinen. Rigshospitalet opnåede bronzespisemærket i
foråret 2015 for kantine og cafe, og har p.t. en økologiprocent på 26% på
patientkosten. Bispebjerg hospital har opnået de 30%, men kun en måned. Kan
søge efter 3 måneders stabil økologiprocent. Hvidovre hospital ligger p.t. på en
økologiprocent på ca. 20%. Nordsjællands hospital omlægger til 30% økologi i
forbindelse med den påbegyndte generelle fornyelse af deres menuer. Også de
mindre hospitaler som Amager Hospital, Frederiksberg Hospital , Gentofte
Hospital, Bornholms hospital samt PC Sct. Hans er i gang, men har endnu ikke
opgjort økologiprocenten.
12
11. Der afsættes midler i 2015 målrettet til energibesparende foranstaltninger. Med
aftalen er der enighed om at fortsætte det spor, der er lagt i regionen, hvor der
over en årrække er skabt forbedringer på dette område. Der er dog fortsat
betydelige muligheder til stor gavn for både miljø og økonomi på regionens
ejendomme. (I forbindelse med 1. økonomirapport og regionens økonomiske
udfordringer blev de 25 mio. kr. underlagt ”dispositions-begrænsninger” – dvs.
foreløbigt inddraget som besparelse, men med mulighed for evt. lempelse, hvis
situationen så bedre ud ved 2. økonomirapport. 2. Økonomirapport godkendes
endeligt af RR den 22. juni. Først her kan det vurderes, hvad der skal ske med
initiativet).
25 mio/2015 MTU/FU/RR
Sagen blev flyttet fra MTU-møde den Midlerne skal fordeles til projekter over
24. februar til den 24. marts 2015.
flere bevillingsområder. Skal indstilles via
Efter tiltrædelse i MTU skal sagen i
MTU.
FU/RR. Sagen er medio marts taget af
MTU dagsordenen og udskudt på
ubestemt tid.
Hospitalerne modtog i efteråret 2014 brev om udmøntning af puljen. De
indkomne forslag til energispareprojekter er vurderet administrativt. På den
baggrund blev der udarbejdet en MTU-indstilling til fordeling af midlerne
mellem hospitalerne. Det viste sig, at der var fejl i flere af projekterne fra
Gentofte Hospital. Derfor besluttede administrationen at udsætte MTUbehandlingen fra februar til marts-mødet, således at der kunne indkaldes
supplerende projekter.
12. Projektet afventer politisk beslutning om evt. lukning. For at prioritere indsatsen 3,8 mio/årligt MTU
for at undersøge og demonstrere hvordan der skabes vækst med et mindre
(2015-18)
ressourceforbrug afsættes 3,8 mio. kr. årligt i 2015-18 til en udviklings- og
innovationsindsats i samspil med bl.a. Copenhagen Cleantech Cluster, virksomheder
og vidensinstitutioner om nye metoder til genanvendelse af jord, affald og
byggematerialer. Finansieringen fordeles således, at 3 mio. kr.kommer fra området
for regional udvikling og 0,8 mio. kr. fra sundhedsområdet.
Projektet er sat lidt på hold pt., da der Projektet er et budgetønske fra MTU og
kan implementeres umiddelbart.
er et budgetforslag om en eventuel
nedlæggelse af initiativet.
I dialog med Ny Hospital Nordsjælland afsøges muligheder for innovativ og
bæredygtig brug af overskudsjord, bl.a. fra regionens øvrige hospitalsprojekter.
Der udarbejdes i 2015 udredninger for hhv. Brug af overskudsjord til
klimasikringsformål (landskabsmodellering + hydrologisk modellering),
overskudsjord som substitution af sand/grus under p-pladser mv., overskudsjord
til brug for etablering af sæsonvarmelager (baseret på
spildvarme/køling/vedvarende energi). I en senere fase uddybes eller realiseres
de projekter som findes fordelagtige (i dialog m bygherreorganisationen hos
NHN) i form af konkrete anlæg som også kan tjene til demonstration af de
pågældende teknologier mv. til brug i tilsvarende situationer andre steder i
regionen eller i DK. Ift. bygge- og anlægsaffald afsøges muligheder for, at et
konkret hospitalsprojekt med fordel kan at indgå i "genbrugs-partnerskab" med
udgangspunkt i nyudviklet koncept fra CLEAN. Løbende dialog m NHN ifm
planlægning af 3 projekter (klima, energi, substitution). Nyt CLEANsamarbejdskoncept vedr Sct. Hans har vist sig ikke egnet, nyt projekt skal
identificeres. Plan for konkretisering af 3 projekter på NHN inkl. identifikation af
mulige samarbejdspartnere er i gang. Dialog med Forsvaret om muligt
samarbejde ifm CLEAN-koncept
13. Partierne er enige om at styrke sikringen af rent grundvand og borgernes sundhed
med et varigt rammeløft på 15 mio. kr. om året til jordforurenings- og
vandområdet. Den intensiverede indsats sker på baggrund af drøftelser herom i
Trafik- og Miljøudvalget.
14. Analyse af forskningsområdet
MTU orienteres om udmøntning via
pjece på februar-mødet
Aftalt i budgetaftale, at midlerne
udmøntes efter indstilling fra MTU.
Jordpjecen udmønter regionsrådets beslutning om "Hurtigere rent drikkevand"
og dermed også de 15 mio/årligt. Pengene anvendes løbende gennem året til
sikring af rent grundvand og borgernes sundhed via jordforureningsindsatsen.
Kommisssorium er forelagt på møder i
sundh.udv., EVU og FU i marts/maj
2015.Kommissorium m.v er godkendt i
regionsrådet den 19. maj
Analyserbejdet igangsættes 3. kvartal 2015.
13
14
15
15 mio/årligt - MTU
varigt
rammeløft
Sundh.udv./E Resultat af analysen planlægges
VU/FU/RR
forelagt RR primo 2016
16
15. Der er enighed om at arbejde for en trafikal ligestilling af Bornholm således så
transport af gods og personer over vand kommer til at koste det samme som over
vand.
17
18
16. Partierne er enige om, at et eventuelt mindreforbrug i 2015 bl.a. kan bruges til
borgerrettede aktiviteter. (Der er ikke pt. frie midler).
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Regionen vil i sidste halvår af 2015 tage kontakt til Bornholms Regionskommune
for at få en status på regionskommunens dialog med staten og afklare, hvorvidt
Region Hovedstaden evt. kan medvirke til at støtte regionskommunens arbejde
med trafikal ligestilling.
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 41 - Side -1 af 2
Budget/finansieringsforslag: EVU – 20 - rammeprogram
”Sikring af kvalificeret arbejdskraft til virksomhederne og kvalitetsløft af
erhvervsuddannelser”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Kompetent faglært arbejdskraft er afgørende for at sikre vækst og fastholde den høje livskvalitet i
Region Hovedstaden. Allerede i dag oplever virksomheder problemer med at få medarbejdere med de
rette kompetencer. Halvdelen af regionens virksomheder har allerede problemer med at få
kvalificerede medarbejdere. Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse,
som er i gang i virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og
livskvalitet går hånd i hånd og styrker gensidigt hinanden.
Det er derfor en central indsats i den regionale vækst og udviklingsstrategi at sikre regionens
virksomheder en kompetent arbejdsstyrke bl.a. ved at opnå flere faglærte gennem uddannelse og
opkvalificering.
Regeringen har gennemført en reform af erhvervsuddannelserne med det mål, at 25 procent af en
ungdomsårgang skal vælge en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse. Reformen træder i kraft til
august 2015.
Danmark vil mangle mindst 25.000 faglærte i 2020, heraf vil der i Region Hovedstaden mangle 6.500
faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Regionen er aktuelt også udfordret ved,
at 30.000 unge mellem 15 og 30 år hverken er i uddannelse eller job.
Set i det lys vælger for få unge en erhvervsuddannelse. 14 procent (2200 unge) af en ungdomsårgang
vælger en erhvervsuddannelse i regionen efter grundskolen, mens landsgennemsnittet er knapt 19
procent.
En af udfordringerne er overgangene mellem grundskole og erhvervsuddannelserne.
Erhvervsuddannelserne er ikke tydelige i grundskolen, i vejledningssystemet, blandt lærere og
forældre. For de 30.000 unge uden job eller uddannelse er barrierer at vælge den rigtige uddannelse, at
blive uddannelsesparat og i det hele taget motiveret for uddannelse.
En anden udfordring er mangel på praktikpladser. I regionen står 3.000 i kø til en praktikplads og
manglen på praktikpladser får unge til at vælge en erhvervsuddannelse fra. Samtidig er det kun godt
halvdelen af virksomhederne, der har elever. Det er afgørende, at den praktikpladsopsøgende indsats
styrkes, samt at der udvikles en regional praktikpladsgaranti.
En tredje udfordring er, at de unge har også for langt til erhvervsuddannelserne. Der er i gennemsnit
50 procent længere til erhvervsuddannelserne i Region Hovedstaden end til de almene gymnasier.
Endvidere er der ikke er etableret en skole kommuner i regionen, hvor.
En fjerde udfordring er at målrette uddannelserne efter virksomhedernes behov.
Erhvervsuddannelserne tager ikke i tilstrækkeligt omfang udgangspunkt i virksomhedernes fremtidige
behov for kompetencer. Endvidere er den virksomhedsopsøgende indsats fra skoler, erhvervsfremmeog beskæftigelsessystemet ikke altid koordineret.
Det er afgørende, at disse udfordringer løses. Der er behov for et regionalt lederskab, hvor regionen
samler de relevante aktører om den fælles udfordring: at sikre virksomhederne flere faglærte og
kompetente medarbejdere til gavn for væksten og samtidig øge jobmulighederne for den enkelte. Med
EUD programmet etableres en politisk platform for de fælles indsatser.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 41 - Side -2 af 2
Midlerne (150 mio. kr.), der afsættes i dette budgetforslag, foreslås målrettet følgende tiltag:



Budgetforslag MTU - 20 - 01 Bedre overgange mellem grundskole og erhvervsuddannelserne
Budgetforslag MTU - 20– 02 Praktikpladsgaranti
Budgetforslag MTU - 20- 03 Bedre udbud af erhvervsuddannelser og styrkede
uddannelsesmiljøer
 Budgetforslag MTU - 20- 04 Kvalificeret arbejdskraft målrettet erhvervslivets behov
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og
Udviklingsstrategi samt i Greater Copenhagen om kompetent arbejdskraft. Desuden understøtter
forslagene arbejdet med at fokusere og forenkle indsatsen på erhvervsuddannelsesområdet og samle
stat, region, kommune og øvrige arbejdsmarkedsparter på området om færre og større strategiske
satsninger.
Dele af indsatsen vil indgå i de fælles initiativer, der er aftalt med kommunerne:
1. Kvalitetsløft af erhvervsuddannelserne frem mod 2020
2. Efterspørgselsstyret efteruddannelse af voksne
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
1,2 mio.
3,0 mio.
2017
4,0 mio.
50 mio.
2018
4,0 mio.
50 mio.
2019
2,0 mio.
35,8 mio.
2
6
6
4
Forslagene kan tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Der kan ansøges om supplerende midler fra socialfondens indsatsområde ”Flere gennem en
erhvervsuddannelse eller videregående uddannelse”. [Der er 70 mio. kr. afsat til dette frem til 2020.
Der er disponeret 24 mio. allerede (ud af de 45 mio. som er afsat til vf disposition frem til 2017). Der
er også mulighed for at søge om interregionale midler.
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 42 - Side -1 af 2
Budgetforslag: EVU - 20 - 01
”Bedre overgange mellem grundskole og erhvervsuddannelserne”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet.
Allerede i dag melder halvdelen af Region Hovedstadens virksomheder om mangel på arbejdskraft.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i
virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går
hånd i hånd.
Danmark vil mangle mindst 25.000 faglærte i 2020, heraf vil der i hovedstadsregionen mangle 6.500
faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Regionen er aktuelt også udfordret ved,
at 30.000 unge mellem 15 og 30 år hverken er i uddannelse eller job.
Det er derfor en central indsats i den regionale vækst- og udviklingsstrategi at sikre regionens
virksomheder en kompetent arbejdsstyrke bl.a. ved at opnå flere faglærte gennem uddannelse og
opkvalificering.
Alt for få unge vælger i dag en erhvervsuddannelse. 14 procent (2200) i hovedstadsregionen
sammenlignet med 19 procent på landsplan vælger en erhvervsuddannelse efter 9. og 10. klasse.
Der er især to målgrupper at rekruttere flere elever fra: De 15-29 årige der i dag er uden job eller
uddannelse, fx unge med anden minoritetsbaggrund. Erfaringer fra Den regionale ungeenhed viser, at
man med den målgruppe skal arbejde med at motivere og skærpe uddannelsesparatheden. Den
regionale ungeenhed er etableret i marts i år og skal bidrage til, at unge kommer videre i uddannelse
frem for at falde ud af uddannelsessystemet. Indsatsen foregår i partnerskaber mellem aktørerne på
tværs af uddannelse, ungdommens uddannelsesvejledning, jobcentre, kommuner mv.
Endvidere er der de unge, der i dag pr. automatik vælger en gymnasial uddannelse. For dem er det helt
afgørende, at erhvervsuddannelserne fremstår klart og tydeligt som en karrierevej med gode
jobmuligheder og gode muligheder for videre- og efteruddannelse.
Administrationen foreslår for det første en styrket indsats for de 15-29 årige uden en
ungdomsuddannelse. Konkret bør gennemføres en evaluering af, hvilke forløb, der virker – og ikke
virker for denne målgruppe. Den kan danne udgangspunkt for videre indsatser, ikke mindst
opkvalificeringsindsatser. Der kan eksempelvis hentes inspiration fra det regionalt støttede projekt
”Job med uddannelsesperspektiv”, hvor formålet er at motivere unge til uddannelse gennem
praksisnær kompetenceudvikling, og anerkendelse af kompetencer opnået gennem job.
For det andet foreslås en indsat for at tiltrække målgruppen af elever, det typisk vælger en gymnasial
uddannelse. Indsatsen kan evt. målrettes regionens væksterhverv (sund vækst, grøn vækst mv.).
Indsatsen kan samarbejde med de videregående uddannelser og erhvervslivet, fx om konkrete
udviklingen af talentspor, særlige uddannelsesforløb, udveksling af lærere, innovationsprojekter mv.
Regionen kan også understøtte etableringen af flere EUX-uddannelser, der både giver
studiekompetence og en faglært uddannelse. Det kan styrke kvaliteten på erhvervsuddannelserne, øge
erhvervsuddannelsernes omdømme og derved tiltrække flere stærke elever.
Overgangene mellem uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen skal ses efter i et 360 graders eftersyn.
Det er helt afgørende, at de mange gode indsatser samles og fokuseres i fælles strategiske satsninger,
hvor indsatsen fra både staten, regionerne, kommunerne, virksomheder, erhvervs- og faglige
organisationer samt skolerne sammentænkes. Det kræver et stærkt regionalt lederskab for at sikre en
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 42 - Side -2 af 2
fælles koordineret indsats mellem alle de nødvendige parter, hvis det skal lykkes at få flere til at tage
en erhvervsuddannelse i Region Hovedstaden og sikre fortsat vækst og udvikling til gavn for borgere,
virksomheder og kommuner.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og
Udviklingsstrategi om Kreativ Vækst samt Greater Copenhagen med særligt fokus på at sikre regionen
kvalificeret arbejdskraft til fremtiden.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
0,6 mio.
1,0 mio.
2017
2018
2019
1,2 mio. 1,2 mio. 0,6 mio.
13,6 mio. 13,6 mio. 8,2 mio.
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
1
2
2
1
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan
tilsagnsbudgetteres
Forslaget kan tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 43 - Side -1 af 2
Budgetforslag: EVU – 20 – 02
”Praktikpladsgaranti”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet.
Allerede i dag melder halvdelen af regionens virksomheder om mangel på arbejdskraft. Mangel på
kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i virksomhederne, og det
påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går hånd i hånd og har
betydning for hinanden.
Danmark vil mangle mindst 25.000 faglærte i 2020, heraf vil der Region Hovedstaden mangle 6.500
faglærte, især inden for handel og kontor samt jern og metal. Regionen er aktuelt også udfordret af, at
der er 30.000 unge mellem 15 og 30 år, der hverken er i uddannelse eller i job.
Det er derfor en central indsats i den regionale vækst og udviklingsstrategi, at sikre regionens
virksomheder en kompetent arbejdsstyrke bl.a. ved at opnå flere faglærte gennem uddannelse og
opkvalificering.
Alt for få unge vælger en erhvervsuddannelse i Region Hovedstaden i dag. 2.200 unge (14 procent)
mod 19 procent på landsplan vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Målet er 25 procent.
Det er helt afgørende at skaffe flere praktikpladser for at løse problemet med for få faglærte
medarbejdere. 3.000 unge står i dag i kø for at få en praktikplads, før de kan færdiggøre deres
uddannelse. Det er en forudsætning, at flere virksomheder ansætter elever og opretter praktikpladser.
Kun halvdelen af regionens virksomheder har elever i dag.
Der er stort politisk fokus på praktikpladsområdet og ønske om at løse udfordringen:
Erhvervsskolereformen indeholder en uddannelsesgaranti, som betyder, at alle elever skal sikres
mulighed for at gennemføre deres uddannelse enten gennem en praktikplads eller ved hjælp af
skolepraktik på et praktikcenter. Det gælder imidlertid ikke alle fag, og nogle fag har også adgangsbegrænsning til skolepraktikpladsen. DI og flere faglige organisationer har fokus på at styrke
indsatsen for at skabe flere praktikpladser bl.a. gennem en intensiveret praktikpladsopsøgende indsats.
Region Hovedstaden har en praktikpladsindsats, som har fokus på at systematisere og målrette
skolernes praktikpladsopsøgende arbejde og følge op på praktikpladser bl.a. ved de store bygge- og
infrastrukturprojekter, hvor der er sociale klausuler. I regionens egen virksomhed vil man skaffe 250
ekstra praktikpladser i år.
Region Hovedstaden ønsker at udvikle en regional praktikpladsgaranti, så alle får en praktikplads i en
virksomhed. Administrationen foreslår at fokusere på uddannelser med stor mangel på praktikpladser
samt på brancher og geografier, hvor der er mangel på faglærte, fx inden for industri-, bygge-,
handels- og kontoruddannelserne.
Det er helt afgørende, at de mange gode indsatser samles og fokuseres i fælles strategiske satsninger,
hvor både staten, region, kommuner, virksomheder, erhvervs- og faglige organisationer, samt
skolernes indsats sammentænkes. Det kræver et stærkt regionalt lederskab at sikre en fælles
koordineret indsats mellem alle de nødvendige parter, hvis det skal lykkes at skabe flere
praktikpladser i hovedstadsregionen og sikre fortsat vækst og udvikling til gavn for borgere,
virksomheder og kommuner.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 43 - Side -2 af 2
Administrationen foreslår, at der investeres 30 mio. kr. til indsatsen med at skabe flere praktikpladser
og sikre en regional praktikpladsgaranti. Indsatsen foreslås at indeholde:
 forpligtende samarbejde mellem virksomheder, kommuner og erhvervsskoler om at oprette
og udnytte praktikpladser lokalt.
 Fælles regional praktikpladsbørs, som skal give jobcentre, UU-vejledere, regionale
arbejdsmarkedsråd, forældre og unge information om praktik – og beskæftigelsesmuligheder
på erhvervsuddannelsesområdet. Dette understøttes af let tilgængelige prognoser over
behovet for faglært arbejdskraft inden for bygge og anlæg, industri, handel og kontor.
 Fælles kampagner for udvalgte fag i samarbejde med grundskoler, erhvervsskoler,
virksomheder og arbejdsmarkedets parter. Formålet er at få flere unge til at vælge en
uddannelse inden for de fag, hvor der vil være et fremtidigt behov for faglært arbejdskraft og
en garanti for en praktikplads. Konkret foreslås en indsats for at imødekomme
flaskehalsproblemer på fx metalområdet.
Administrationen foreslår endvidere, at der afsættes midler til en grundlæggende analyse af
virksomhedernes fremtidige behov for faglært arbejdskraft i Region Hovedstaden for i højere grad at
kunne kvalificere og målrette indsatsen med praktikpladsgarantien i forhold til de fremtidige behov.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og
Udviklingsstrategi samt Greater Copenhagen med særligt fokus på at sikre regionen kvalificeret
arbejdskraft til fremtiden.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
2016
0,6 mio.
1,0 mio.
2017
1,2 mio.
8,3 mio.
2018
1,2 mio.
8,3 mio.
2019
1,2 mio.
8,3 mio.
1
2
2
2
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan tilsagnsbudgetteres
Forslaget kan tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 44 - Side -1 af 2
Budgetforslag: EVU - 20 - 03
”Bedre udbud af erhvervsuddannelser og styrkede uddannelsesmiljøer”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Formål og indhold
Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet.
Allerede i dag melder halvdelen af Region Hovedstadens virksomheder om mangel på arbejdskraft.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i
virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går
hånd i hånd.
Danmark vil mangle mindst 25.000 faglærte i 2020, heraf vil der i Hovedstadsregionen mangle 6.500
faglærte, især inden for handel og kontor og jern og metal.
Alt for få unge i Region Hovedstaden vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse.
2200 unge har i 2015 valgt at søge ind på en erhvervsuddannelse, hvilket svarer til 14 procent af en
ungdomsårgang. Den nationale målsætning er, at 25 procent af 9.-10. klasses eleverne vælger en
erhvervsuddannelse mod 19 procent i dag. Samtidig er der i Region Hovedstaden 30.000 unge 15-29
årige uden job eller uddannelse.
De unge i regionen har for langt til en erhvervsuddannelse. Der er i gennemsnit 50 procent længere til
erhvervsuddannelserne end til gymnasierne, og i fem kommuner i regionen ligger der ikke en
erhvervsskole.
Det er helt afgørende, at erhvervsuddannelserne kommer tættere på de unge, så transporttiden bliver
mindre, og de unge – ikke mindst de udsatte unge – får lettere ved at vælge en erhvervsuddannelse.
Samtidig skal uddannelsesmiljøet styrkes, så erhvervsuddannelserne bliver et attraktivt førstevalg af
ungdomsuddannelse.
Administrationen foreslår at investere 20 millioner kr. i etablering af campus for at styrke
uddannelsesmiljøet, styrke de kollektive trafikforbindelser samt placere uddannelserne tættere på de
unge. For sidstnævnte drejer det sig særligt om at få grundforløbene bredt ud geografisk, men
mulighederne for at udbrede hovedforløbene, bør også undersøges. Campusdannelser kan bl.a.
anvendes til at skabe et ungdomsmiljø, hvor flere unge samles på tværs af køn og fagligheder.
De konkrete indsatser bør målrettes de områder, hvor færrest unge får en ungdomsuddannelse, hvor
der er et særligt behov for faglært arbejdskraft samt, hvor der er stort potentiale for praktikpladser.
Til brug for at målrette investeringerne udarbejdes en analyse af uddannelsesniveau, behovet for
faglærte samt praktikpladsmulighederne (se også EVU-20-02). I det omfang, det er muligt, tages
udgangspunkt i eksisterende analyser.
Med erhvervsuddannelsesreformen er det vedtaget at gennemføre en ny udbudsrunde af
erhvervsuddannelser, der skal træde i kraft til august 2017. Regionsrådet skal indstille en geografisk
placering af erhvervsuddannelsernes grundforløb i april 2016. Forud for indstillingen etableres en
dialog mellem regionen og erhvervsskolerne. Regionen kan herigennem opnå indflydelse på
placeringen af uddannelser og kan som bestiller af kollektiv trafik styrke tilgængeligheden til
erhvervsuddannelserne.
Det er helt centralt, at investeringerne (30 mio. kr.) foretages med udgangspunkt i tæt dialog mellem
region, kommuner, skoler, erhvervsliv, arbejdsmarkedets parter mv. Det kræver et stærkt regionalt
lederskab at sikre en fælles koordineret indsats mellem alle de nødvendige parter, hvis det skal lykkes
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 44 - Side -2 af 2
at få flere til at tage en erhvervsuddannelse i Hovedstadsregionen og sikre fortsat vækst og udvikling
til gavn for borgere, virksomheder og kommuner.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og
Udviklingsstrategi samt Greater Copenhagen med særligt fokus på at sikre regionen kvalificeret
arbejdskraft til fremtiden.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
Løn
Øvrig drift
Etableringsudgifter
Årsværk
1,0 mio.
2017
2018
2019
0,6 mio. 0,6 mio.
10,5 mio. 10,5 mio. 6,8 mio.
1
1
Forslaget kan tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 45 - Side -1 af 2
Budgetforslag EVU - 20 – 04
”Kvalificeret arbejdskraft målrettet erhvervslivets behov”
Fremsat af:
Administrationen med baggrund i politikforberedende udvalgsmøder
Kvalificeret arbejdskraft er afgørende for den regionale vækst, konkurrenceevne og livskvalitet.
Allerede i dag melder halvdelen af Hovedstadsregionens virksomheder om mangel på arbejdskraft.
Mangel på kvalificeret arbejdskraft vil bremse den vækst og jobskabelse, som er i gang i
virksomhederne, og det påvirker ledigheden og den enkeltes livskvalitet. Vækst og livskvalitet går
hånd i hånd.
Danmark vil mangle mindst 25.000 faglærte i 2020, heraf vil der i Region Hovedstaden mangle 6.500
faglærte særligt inden for handel og kontor samt jern og metal.
Det er derfor en central indsats i den regionale vækst- og udviklingsstrategi at sikre regionens
virksomheder en kompetent arbejdsstyrke, herunder at opnå flere faglærte gennem uddannelse og
opkvalificering af unge, medarbejdere og ledige.
Erhvervsuddannelserne uddanner i høj grad til det regionale arbejdsmarked, idet 80 procent af de
faglærte bor i regionen 10 år efter endt uddannelse. Det giver derfor god mening, at uddannelserne
orienterer sig mod det regionale erhvervsliv.
Administrationen foreslår for det første, at der i uddannelserne i højere grad udvikles vækstkritiske
kompetencer hos de unge og voksne. I det regionalt støttede projekt ”Next EUD” er der udviklet
materiale og metoder til, hvordan disse kompetencer kan udvikles.
Med afsæt i de erfaringer udbredes stærke uddannelser og praksis i samarbejde med erhvervsskolerne,
videregående uddannelser, virksomheder mv, eksempelvis inden for regionens væksterhverv. Med
reformen er der for de helt unge blevet skabt mulighed for at etablere tværgående samarbejder på
tværs af brancher, især på det første grundforløb af erhvervsuddannelserne.
Administrationen foreslår for det andet, at opkvalificeringsindsatsen nytænkes. Løbende læring og
udvikling er forudsætninger for fortsat vækst. En ny opkvalificeringsindsats skal i højere grad tage
udgangspunkt i virksomhedernes behov. Effektmålinger af regionale opkvalificeringsindsatser viser,
at det er til gavn for både vækst og beskæftigelse, hvis virksomhedernes behov danner grundlag for
opkvalificeringen. Der er bl.a. aftalt en målrettet indsats om ”efterspørgselsstyret efteruddannelse af
voksne” med kommunerne.
Administrationen foreslår konkret en målrettet indsats for at sikre et løft af ufaglærte til faglært niveau
der, målrettes virksomhedernes behov. Eksempelvis kan de gode resultater fra regionens projekt ”Fra
ufaglært til faglært på rekordtid” videreføres evt. også til andre brancher, fx det tekniske område.
Projektet har udviklet modeller til brug for at løfte ufaglærte til faglærte på rekordtid. Ca. 1.000
voksne blev faglært via projektet med det resultat, at størstedelen af deltagerne stadig var i
beskæftigelse 2 år efter projektet.
De ovenstående investeringer på i alt 50 mio. kr. kan målrettes flaskehalsområder for bl.a. at sikre
arbejdskraft til de store bygge- og anlægsprojekter i Østdanmark, jf. seneste Leo Larsen rapport, og
for at sikre fortsat vækst og arbejdskraft til industrien, jf. Metals melding om mangel på arbejdskraft.
Administrationen foreslår for det tredje et Kompetencedøgn, hvor aktørerne på tværs af
erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatserne samles om videndeling og debat om
indsatsbehov og koordinering heraf. Regionen kan med indsatsen dagsordenssætte behovet for en
sammenhængende indsats for at sikre virksomhedernes fremtidige kompetencebehov. Det er
afgørende, at der er et fælles videngrundlag og fælles forståelse af udfordringer om fremtidige
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 4 - Drøftelsessag: Bidrag til budgetprocessen
Bilag 45 - Side -2 af 2
kompetencebehov. Og det er afgørende at koordinere indsatserne over for ledige, medarbejdere og
virksomheder. På den måde kan virksomheder og borgere få målrettede tilbud.
Der er behov for regionalt lederskab for at sikre sammenhæng i indsatsen på tværs af aktørerne i
erhvervsfremme-, uddannelses- og beskæftigelsesindsatsen. De mange gode indsatser skal samles og
fokuseres i fælles strategiske satsninger, hvor både stat, regioner, kommuner, virksomheder, erhvervsog faglige organisationer, regionale arbejdsmarkedsråd samt skoler koordinerer og samarbejder. Det
vil både komme virksomheder og borgere til gavn i form af øget vækst og livskvalitet.
Sammenhæng til de politiske målsætninger
Forslaget understøtter regionrådets politiske målsætninger og visioner i den Regionale Vækst og
Udviklingsstrategi samt Greater Copenhagen med særligt fokus på at sikre regionen kvalificeret
arbejdskraft til fremtiden.
Forslagets konsekvenser – økonomi, personale og tid (skriv tallet med 1 decimal)
2016
2017
2018
0,6 mio. 0,6 mio.
18,5 mio. 18,5mio.
2019
Løn
Øvrig drift
11,8 mio.
Etableringsudgifter
Årsværk
1
1
0
Det bør for forslag vedr. det regionale udviklingsområde anføres om forslaget kan
tilsagnsbudgetteres.
Forslaget kan tilsagnsbudgetteres.
Evt. uddybende beskrivelse:
Anfør, hvilket område forslaget vedrører (finansieringsmæssigt):
Sundhedskassen
Den regionale udviklingskasse
Det sociale område
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den
kommende
regionale
vækst- og udviklingsstrategi
OPSAMLING
FRA BORGERMØDE
OM REVUS (ReVUS)
12. MAJ 2015
Bilag 1 - Side -1 af 3
1. Baggrund
Region Hovedstaden afholdt tirsdag den 12. maj borgermøde om regionens vækst- og
udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad”. Mødet blev afholdt på M/S
Museet for Søfart i Helsingør med indledende oplæg fra regionsrådsformand Sophie Hæstorp
Andersen og museumsdirektør Ulla Tofte. Der deltog ca. 30 borgere.
På mødet drøftede borgerne væsentlige punkter i forhold til regionens vækst inden for områderne infrastruktur, den grønne metropol, erhverv og uddannelse. Det foregik i tre workshops
med hver sit fokus på et af temaerne, som borgerne på forhånd havde tilkendegivet at være
mest interesseret i. Workshoppen om infrastruktur og grønt/miljø blev slået sammen, og der
var derudover en workshop om erhverv og en om uddannelse. I hver workshop var der 1-2
medarbejdere fra Region Hovedstaden, der noterede alle input undervejs i diskussionerne.
Grupperne arbejdede med at pege på de væsentligste udfordringer og løsninger inden for
workshoppens tema. Deres arbejde blev kort afrapporteret, da alle workshopdeltagere samledes i slutningen af mødet. Her viste det sig, at de tre workshops havde berørt nogle af de
samme temaer, som er væsentlige på tværs af områderne, bl.a.:
• Forbedret infrastruktur
• Styrkelse af det eksisterende erhvervsliv
• Øget samarbejde mellem kommuner
• Styrkelse af uddannelsesinstitutionerne og af deres samarbejde med erhvervslivet.
I det følgende er hovedtemaerne gengivet for hver af de tre workshops.
2. Infrastruktur og den grønne metropol
Trængsel skal begrænses
Der er meget spildtid og dermed store samfundsudgifter forbundet med den stigende trængsel på veje og i den kollektive trafik ihovedstadsregionen. Mange pendler dagligt til studier og
arbejde og påvirkes af køer og ventetid. Det bliver kun værre, når Greater Copenhagen vokser
og bliver en stormetropol.
Infrastrukturen skal udbygges
Både den kollektive trafik og vejnettet skal udbygges. Bedre mobilitet vil skabe yderligere
vækst. Den kollektive trafik skal afvikles med så høj frekvens, at folk tilskyndes til at bruge den. Der skal være sammenhæng mellem de forskellige transportformer tog, bus osv.,
ligesom transportondemand skal anvendes i yderområderne. Det skal være nemt at komme
rundt for både pendlere og turister – og der skal etableres god kollektiv trafik i forhold til
uddannelsesstederne i regionen.
Sammenhængen skal forbedres
Der mangler sammenhæng i den nordsjællandske infrastruktur – det er fx en udfordring at komme på tværs i den nordlige del af hovedstadsregionen. Der skal også skabes bedre
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Bilag 1 - Side -2 af 3
sammenhæng mellem de forskellige transportformer, fx den kollektive trafik og cykler, så det
bliver nemmere at kombinere de to transportformer. Et sådant tiltag vil også styrke sundheden.
En fast forbindelse til Sverige etableres
En fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg er vigtig for væksten i Nordsjælland. Forbindelsen kan realiseres, uden at der skal anlægges en ny ringvej 5 og vil skabe en metropol på
størrelse med Århus i den nordlige del af regionen. Det vil medføre øget handel og bosætning.
Naturressourcer skal beskyttes
Drikkevand, naturressourcer og den rene luft skal beskyttes. Luftforureningen fra bl.a. transport og opvarmning skal begrænses.
3. Erhverv
Bredden i erhvervslivets vækstmuligheder skal fremhæves
Der skal være fokus på de eksisterende virksomheder i regionen, så fx erhvervslivet i Gribskov kan se sig selv i den nye vækst- og udviklingsstrategi. Oplagte vækstpotentialer kan
findes i eksempelvis iværksættere, via bedre lederskab, ved at sikre generationsskifte i
virksomheder, forbedre sagsbehandlingen i kommunerne mm. Derimod vil der næppe være
mange udenlandske virksomheder, der etablerer sig i Nordsjælland.
Viden om Sverige skal udbygges
Der er en barriere på tværs af Øresund, men mange virksomheder vil gerne afprøve eksportmuligheder i Sverige. Et tilbud om at lære at eksportere til Sverige kunne være en mulighed.
Svenskerne udgør den største turistgruppe i Helsingør, det kan også udnyttes bedre.
Turismen skal styrkes
Der skal skabes et samlet turismetilbud fra hele regionen. Hver kommune har tidligere haft
sin egen lille brochure, der skal i stedet udarbejdes et ”Turen går til”-katalog over aktiviteter i
regionen. Der skal gennemføres praktiske forbedringer for at gøre turisternes oplevelse bedre,
fx skiltning, arrangementer skal synliggøres, og åbningstider på kulturinstitutioner udvides.
Der kan skabes en bedre historiefortælling, fx ved at inddrage Shakespeare i fortællingen om
Kronborg. Turisterne spørger allerede efter Hamlets Castle.
Potentialet i uddannelsesområdet skal udnyttes
Understøttelsen af at skabe kompetent arbejdskraft er et af de vigtigste indsatsområder.
Uddannelsesinstitutionerne skal serviceres bedre trafikalt, så de unge har let ved at komme
frem, og der skal etableres flere praktikpladser.
Der er et stort og uforløst potentiale i samarbejde mellem uddannelser. Et godt eksempel
er Teknisk Erhvervsskole på Frederiksberg med både Teknisk Gymnasium og erhvervsuddannelse. Det giver et kvalitetsløft til begge dele, og eleverne har nemmere ved at se, hvad
teknikken kan anvendes til. Et andet eksempel er HTX i Lyngby, hvor eleverne automatisk
bliver indskrevet på DTU. Hvis der også etableres samarbejde med handelsskolen eller virksomheder med produktion, vil det give bedre uddannelser og opmuntre flere elever til at blive
iværksættere.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Bilag 1 - Side -3 af 3
4. Uddannelse
Der skal oprettes flere satellitter af de store uddannelsesinstitutioner
Det er et problem, at der ikke er uddannelsespladser tilbage i Helsingør og andre yderområder i regionen. Der bør oprettes satellitter af de store skoler i Hillerød, Lyngby etc. I den
forbindelse er campusområder væsentlige. Så kan man vælge uddannelse efter interesse,
men færdes i samme campus som kammerater, der vælger en anden skole.
Øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv
Virksomhederne vil gerne placeres i nærheden af uddannelsesinstitutioner. Det skal tænkes
ind i forbindelse med lokalplanlægningen.
Der skal derudover sikres samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne, hvilket fremmes, når de geografisk ligger tæt på hinanden.
Flere praktikpladser skal etableres
Der er mangel på ordinære praktikpladser, som der skal etableres flere af frem for skolepraktik. Virksomhederne skal fastholdes i deres sociale ansvar, sociale klausuler.
Finansieringsspørgsmålet skal løses – der er nogle særlige udfordring i forbindelse med
EUX-praktikperioder.
Erhvervsuddannelserne skal højnes, og samarbejdet øges
Der skal skabes samarbejde mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner – fx EUD og HTX,
hvor elevgrupperne med fordel kan lære af hinanden.
Derudover skal der være et større fokus på talentudvikling på erhvervsuddannelserne. Det
skal ikke være en model for hver enkelt skole, men snarere noget i retning af ”Akademiet for
talentfulde unge” (for gymnasieelever), ”Forskerspirer” (for hf, hhx, htx og stx).
Indførelse af karakterkrav vil skabe udfordringer
Indførelse af karakterkrav til uddannelserne er problematisk. Kravene til eleverne er blevet
højere, men alle har brug for en uddannelse. Karakterkravene vil føre til en sortering; ”du har
under 4 - du skal på EUD”. Burde erstattes af øget vejledning i folkeskolen, så de unge kender
andre muligheder end gymnasiet. Positivt at der sættes penge af til bedre udstyr på erhvervsskolerne.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den
kommende
regionale
vækst- og udviklingsstrategi
(ReVUS)
OPSAMLING
FRA VÆKSTMØDE
OM REVUS 27.
MAJ 2015
Bilag 2 - Side -1 af 7
1. Baggrund
Region Hovedstaden afholdt onsdag den 27. maj vækstmøde og workshop om regionens
vækst- og udviklingsstrategi ”Copenhagen – hele Danmarks hovedstad” (ReVUS). Til mødet
var udsendt personlig invitation til nøgleaktører i regionens virksomheder, uddannelsesinstitutioner, kommuner m.fl.
Mødet blev indledt med en kort præsentation af vækst- og udviklingsstrategien af regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen. Herefter fortalte adm. direktør Charlotte Mark,
Microsoft Development Center om, hvilke faktorer, der er væsentlige for, at en international
virksomhed vælger at placere sig ihovedstadsregionen. Ud over omkostningerne blev særligt
adgangen til en stor talentmasse nævnt som et parameter, der er af afgørende betydning.
Herefter blev afholdt fire workshops om de fire temaer i vækst- og udviklingsstrategien:
• Sund vækst
• Grøn Vækst
• Kreativ vækst
• Smart vækst
Ved hver workshop indledte den vækstambassadør, som er udpeget af Region Hovedstaden
med et kort oplæg. De fire vækstambassadører er:
• Sund vækst: Ulla M. Wewer, dekan, Københavns Universitet
• Grøn vækst: Peter Birch Sørensen, formand for Klimarådet
• Kreativ vækst: Morten Grauballe, direktør i Planeto AB
• Smart vækst: Niels Carsten Bluhme, områdedirektør for By, Kultur, Miljø og Beskæftigelse,
Albertslund Kommune
I det følgende er gengivet de vigtigste punkter fra deltagernes drøftelser i workshops om de
fire væksttemaer.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Bilag 2 - Side -2 af 7
2. Tværgående temaer
På tværs af de fire workshops var der tre gennemgående temaer, som alle var enige om, at
der skal arbejdes videre med:
1. Styrket samarbejde
Der skal i højere grad ske et samarbejde på tværs. Der gælder både mellem regioner og kommuner, kommunerne imellem og mellem private og offentlige aktører. Et større samarbejde er
en forudsætning for, at der bliver mulighed for vækst og innovation i fremtiden.
2. Øget fokus på talentudvikling
En tilstrækkelig talentmasse er en forudsætning for udviklingen. Der skal større fokus på at
udvikle talenterne, både på uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Derudover skal de talenter, som regionen allerede har, understøttes til yderligere at kunne udvikle sig, ligesom de skal
tilbydes vilkår som sikrer, at de bliver i regionen og ikke eksempelvis tager til udlandet.
3. Større ambitionsniveau
Regionen og dens aktører skal tænke stort, når nye projekter sættes i søen. Det gælder både
inden for den digitale branche, hvor big data giver nye muligheder, men også i andre sektorer
skal projekterne skaleres op, så de i højere grad understøtter innovation og bidrager til at
sætte regionen på verdenskortet.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Bilag 2 - Side -3 af 7
3. Sund vækst
1. Internationale talenter skal tiltrækkes
Det er vigtigt, at der fremadrettet kan tiltrækkes internationale talenter til regionen. De er en
forudsætning for at skabe vækst og innovation både i det offentlige og i virksomhederne. Det
gælder talenter på alle niveauer, både eliteforskere, talenter på kandidat og phD-niveau samt
de helt unge, der starter på bachelordelen af deres uddannelse.
Som bidrag til at tiltrække internationale talenter skal Greater Copenhagen brandes som et
godt sted at bo, leve og uddanne sig.
2. Big data skal i højere grad bruges i sundhedsvæsenet
Der er behov for mere brugerdreven innovation inden for sundhedsområdet. Et oplagt sted,
hvor det kan skabes, er ved at anvende big data i individualiserede behandlingsforløb. Der
er i dag meget tilgængelig data om den enkelte patient, der sammenlignet med datasæt fra
patienter med lignende lidelser kan lægges til grund for en bedre behandling.
3. Sundhedsmedarbejdernes viden skal inddrages
Sundhedsmedarbejderne har en stor viden om, hvad der fungerer i praksis og i hverdagen.
Det er vigtig viden, der kan anvendes i forhold til eksempelvis systematisk brugerdreven innovation. Det er derfor væsentligt at få opbygget procedurer og arbejdsgange, så man sikrer, at
den væsentlige viden på praksisområdet ikke går tabt.
4. Flere samarbejder mellem det private og offentlige (OPP)
Fokuserede projektforløb i offentlig-private partnerskaber medvirker til at skabe øget innovation i det offentlige sundhedsvæsen og bedre forretningsmuligheder for virksomhederne.
Derfor skal OPP styrkes.
Kontakten mellem behandlingssystem og virksomheder med erfaringer, der ofte er indsamlet ikke blot i Danmark men globalt, er inspirerende for begge parter. Virksomhederne bliver
bedre til at ramme behandlingssystemets behov, og det offentlige sundhedsvæsen bliver
inspireret til at forbedre og optimere sine processer. Begge dele resulterer i bedre og billigere
behandlinger.
5. Den unikke viden i Danmark skal bruges som eksportvare
Der er en unik viden om hjemmepleje i Danmark. Den skal fremmes. Der skal derfor fokus på,
hvordan der skabes vidensmiljøer omkring hjemmeplejen, som kan bidrage til at gøre denne
viden til en eksportvare, der kan sælges til andre lande med tilsvarende behov.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Bilag 2 - Side -4 af 7
4. Grøn vækst
1. Regionens ”grønne indkøb” skal øges og systematiseres
Der mangler markedsdialog om brugen af de offentlige midler, og hvordan de kan understøtte
målet om at være en grøn metropolregion. En intelligent offentlig efterspørgsel. På sundhedsområdet udvikles der velfærdsteknologi i forbindelse med offentlige indkøb, men regionen
har ikke tilstrækkelig fokus på grønne indkøb. Der bliver ikke stillet krav om bæredygtighed i
forbindelse med indkøb, og det er et must for at kunne understøtte udviklingen. Der er brug
for TCO (totalomkostningsberegninger) og cirkulære modeller. Det vil drive grønne løsninger
frem, fx på transportområdet og ved energirenovering.
2. Regionen skal brande sig på ”grøn vækst”
Der ligger en regional opgave i at brande grøn vækst og grønne løsninger. Det gælder både
over for borgere og over for professionelle aktører som eksempelvis investorer og nye eksportmarkeder. Regionen har opsat målsætninger for at opnå en CO2 neutral energiforsyning
og fossilfri transport, der kan bidrage til at brande Greater Copenhagen.
3. Offentlig-privat samarbejde og innovation skal styrkes
Grøn innovation skal øges gennem en styrkelse af det offentlig-private samarbejde. Det kan
eksempelvis ske ved, at det offentlige stiller problemer og udfordringer til rådighed, som
private sammen med vidensinstitutioner kan udvikle løsninger til at løse. Det vil give en øget
innovation, der vil styrke det grønne område.
4. Kommuner skal samarbejde om living labs som udstillingsvindue
Der er behov for større og mere sammenhængende løsninger. Det kan ske ved at etablere
demonstrationsprojekter, der går på tværs af kommunegrænser.
Kommunerne kan på den måde i fællesskab være driver for grøn omstilling og vækst. Gennem living labs kan der stilles områder til rådighed for test- og demonstration af fx energibesparelser ved belysning. På den måde kan regionen blive et udstillingsvindue for grønne
løsninger, som kan være med til at tiltrække virksomheder, knowhow og opkvalificere medarbejdere og indkøbere.
5. Grønne erfaringer og projekter skal bruges som eksportvare
Arbejdet med jordforurening i Region Hovedstaden har givet en unik viden, som efterspørges
andre steder i verden. På andre områder er der også interessante erfaringer, fx klimatilpasning. Denne viden og erfaringer fra hovedstadsområdet skal kunne eksporteres, fx i samarbejder, hvor Regionen Hovedstaden fungerer som partner.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Bilag 2 - Side -5 af 7
5. Kreativ vækst
1. Der skal skabes bedre rammer for innovation
Der er brug for bedre rammer for de kreative iværksættere, der kan drive innovationen
ved at udvikle nye produkter og services. Det kan fx ske, ved at man tænker de mange
erhvervs-fremmeaktører sammen. Ligeledes er der brug for at satse på at skabe stærkere
private inkubationsmiljøer, som det fx er sket med Start-up Village på Amager.
2. Greater Copenhagen skal brandes stærkere for at tiltrække talent, virksomheder og turister
Der er brug for at brande Greater Copenhagen stærkere som en kreativ metropol for at tiltrække talent, virksomheder og turister.
Det er oplagt at udnytte den store internationale succes for dansk film og ny nordisk mad til
at lave en strategisk brandingindsats afGreater Copenhagen. En indsats, der både vil til trække turister, men som også vil være interessant for virksomheder og internationale talenter.
3. Mere risikovillig kapital til kreative virksomheder:
Der er brug for mere risikovillig kapital til at udvikle og skalere de kreative virksomheder i regioen og i Danmark. Der mangler en etableret og dedikeret venturefond rettet mod de kreative
erhverv. Det kunne fx tænkes i sammenhæng med mulighederne for at tiltrække kapital fra
investorer og business angels fra Silicon Valley.
4. Der skal tænkes langsigtet i talentudviklingen
Virksomhederne lever af at kunne tiltrække kreative talenter, men hovedstaden halter bagefter på tiltrækning og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft.
Der er brug for at lave en langsigtet og strategisk funderet indsats for at tiltrække og fastholde talenter i hovedstadsområdet. Indsatsen skal bygge på en undersøgelse af forskellige
rammevilkår, og hvordan de påvirker tiltrækningen.
5. De kreative uddannelser skal integreres med erhvervsrettede uddannelser:
Der er brug for at integrere de kreative uddannelser med erhvervsrettede uddannelser fx på
CBS. Uddannelserne kan både integreres indholdsmæssigt, så de studerende eksempelvis
udarbejder projekter i fællesskab. Eller det kan ske på institutionelt niveau, hvor uddannelserne i større udstrækning arbejder tæt sammen (fx i stil med Alto i Helsinki).
Konkret samarbejde
På workshoppen blev nævnt en konkret mulighed for at skabe et samarbejde. Helsingør Kommune tilbød, at værftshallerne kan bruges til kreative formål. Det kunne fx ske i et samarbejde
med KEA, Danmarks medie og journalisthøjskole og Danish Fashion Institute, der alle udtrykte
interesse for muligheden.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Bilag 2 - Side -6 af 7
6. Smart vækst
1. Nye løsninger skal skabe så meget værdi, at datasikkerhed ikke står i vejen for dem
Datasikkerhed og tillid til data er et vigtigt tema, når man arbejder med eksempelvis smart city-løsninger. En del borgere vil være bekymrede for ”privacy” og ”security” og kan have svært
ved umiddelbart at se værdien i anvendelsen af data.
Omvendt er der mange eksempler på, at folk er klar til at gå på kompromis ift. sikkerhed og
beskyttelse af personlige data, hvis den leverede app eller service giver dem en merværdi.
Derfor handler det om at udvikle applikationer og løsninger, som er så gode og brugbare, at
sikkerhedsdiskussionen ikke kommer til at stå i vejen for innovationen.
2. Datainfrastruktur skal udbygges
Der skal investeres i data-infrastrukturen, hvis data skal fungere som en vækstdriver. Data
som sådan og infrastrukturen for data hænger tæt sammen. Det er derfor nødvendigt, at det
offentlige arbejder på i stadig større udstrækning at skabe infrastruktur til at kunne offentliggøre data, der kan anvendes af private virksomheder.
Samarbejder mellem det offentlige og private virksomheder i udlandet om data kan bruges
som inspiration til at finde fælles løsninger.
3. Der skal samarbejde på tværs – og projekterne skal være større
Projekter inden for smart vækst skal finde sted i samarbejder, så alle ikke sidder og opfinder
det samme i mange små enheder. Det er vigtigt at få samarbejder, der fungerer godt. Samarbejder på tværs af kommuner, region og private virksomheder.
Organiseringen af den kollektive transport i hovedstadsregionen er et eksempel på et samarbejde med for mange parter, der ikke får den optimale gevinst ud af at arbejde sammen.
En måde til at fremme samarbejdet kan være at etablere videnscentre, der kan understøtte
arbejdet.
Skalering af projekterne er afgørende. Både indholdsmæssigt og økonomisk. Der skal samles
flere aktører inden man sparker big data-projekter i gang, fordi mængden af data er afgørende
ift. det kommercielle interesse. Det skal være store projekter på tværs af myndighedsområder for at sikre, at der stadig er innovationskraft og global interesse for projekter fra regionen.
4. Talent efterspørges – også talent til at omsætte data til forretning
Der er efterspørgsel på specialister, som kan behandle og omsætte data. Særligt dataloger og
uddannede med speciale i fx ”hardcore” matematik, algoritmer mm. De skal i større udstrækning understøttes på uddannelsesinstitutionerne og i forskningsmiljøer.
Men ikke kun specialisterne er vigtige. Der er også behov for talenter, som ikke nødvendigvis
er specialister, men som evner at omsætte services og data til tjenesteydelser med fokus på
kommercialisering og forretningsudvikling.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 1 - Meddelelser - Opsamling på dialogarrangementer i forbindelse med den
kommende regionale vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS)
Bilag 2 - Side -7 af 7
5. Internationale erfaringer skal anvendes i højere grad
Der er behov for en øget internationalisering og for, at hovedstadsregionen i større udstrækning ser på og anvender erfaringer fra andre dele af verden. Der er gode erfaringer med big
data og smart city fra bl.a. Singapore og Barcelona.
Greater Copenhagen spiller en stor rolle, fordi samarbejdet er med til at give regionens kommuner en stærkere stemme ift. disse storbyer.
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -1 af 29
DET NATIONALE SAMARBEJDSFORUM
FOR SUNDHEDSFORSKNING
ÅRSRAPPORT 2014
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -2 af 29
Kolofon
Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Årsrapport 2014
Udarbejdet af: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Copyright: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Udgivet af:
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K
Telefon: 72 26 90 00
E-post: [email protected]
EAN –lokationsnummer: 5798000362055
Grafisk design: 1508 A/S
Udgave: 1. udgave.
Udgivelsesår: 2015.
Version: 1.
Versionsdato: 13. maj 2015.
Publikationen er tilgængelig på http://www.sum.dk
1
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -3 af 29
INDHOLD
1 FORORD ......................................................................................................................................... 3
2 ARBEJDET I 2014 - 2015 ................................................................................................................ 4
3 INDGANG TIL KLINISK FORSKNING ............................................................................................ 5
4 OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE........................................................................................... 6
5 TEMAER .......................................................................................................................................... 8
6 ANBEFALINGER ............................................................................................................................. 9
7 OPFØLGNING ............................................................................................................................... 13
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -4 af 29
1
FORORD
Siden 2009 har Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning (NSS) – et koordinerende forum med deltagelse af alle relevante aktører inden for sundhedsforskning – beskæftiget sig med
sundhedsforskning i Danmark. Forummet har bl.a. adresseret de udfordringer, som dansk sundhedsforskning står overfor i forhold til at fastholde Danmarks styrkeposition på den internationale scene.
I perioden 2009-2012 har NSS bidraget med en række konkrete anbefalinger til, hvordan dansk sundhedsforskning kan styrkes. Anbefalingerne er knyttet til temaerne: Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere, inddragelse af patienter i klinisk forskning – patientrekruttering, rammer for forskning i forbindelse med specialeplanlægning, brugerinddragelse i sundhedsforskning og sundhedsforskning i kommunalt regi.
NSS har i 2013-2014 haft særligt fokus på den positive udvikling, der er sket på området med afsæt i
forummets anbefalinger. NSS vurderer i den forbindelse, at særligt fyrtårnsinitiativerne handlingsplanen for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning, det offentlige-private
partnerskab NEXT og Én indgang i regi af Danske Regioner har stor betydning for den positive udvikling. Initiativerne supplerer hinanden og arbejder sammen for at styrke rammerne for sundhedsforskning i Danmark.
Med denne årsrapport for 2014 følges der op på forummets arbejde i de forgangne år med en statusredegørelse for anbefalingerne og de initiativer, der er iværksat som opfølgning herpå. Der er hertil
indhentet statusbidrag fra alle medlemmerne af forummet. Jeg vil gerne takke alle for at bidrage til opfølgningen.
Vi gør fortsat vigtige fremskridt i forhold til at sikre bedre vilkår for sundhedsforskningen i Danmark og
for, at vi kan bevare en styrkeposition internationalt. Men der er stadig en række områder, hvor der er
plads til forbedring. Eksempelvis hos de ikke-akademiske grupper, hvor der bl.a. kan være behov for
at udvikle og anvende forskningskompetencer hos de professionsuddannede.
God læselyst.
Poul Jaszczak
Formand for Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
København, den 13. maj 2015
3
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -5 af 29
2
ARBEJDET I 2014 - 2015
De seneste år er der sket en markant positiv udvikling på området for klinisk forskning – bl.a. med afsæt i Det Nationale Samarbejdsforum for Sundhedsforsknings (NSS) anbefalinger fra perioden 20092012.
Ifølge NSS bør særligt tre initiativer inden for klinisk sundhedsforskning fremhæves som fyrtårne, der
bør satses på fremover, hvis Danmark skal kunne bibeholde sin styrkeposition på området. Fyrtårnsinitiativerne forventes at kunne være med til at bane vejen for fortsat udvikling og samarbejde om at
fremme den kliniske forskning i Danmark. Fyrtårnsinitiativerne, som bl.a. bygger på arbejdet i NSS, er:
Handlingsplanen for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om klinisk forskning, det offentlige-private partnerskab NEXT og Èn indgang i regi af Danske Regioner. Fyrtårnsinitiativerne har stor
betydning, idet de arbejder sammen for at styrke rammerne for sundhedsforskning i Danmark.
Det er håbet, at disse fyrtårne kan tjene som inspiration til at iværksætte flere initiativer, der kan bidrage til at fastholde Danmarks styrkeposition på området på længere sigt. Det er dog en forudsætning,
at der fortsat samarbejdes på tværs, og at både udfordringer og succeshistorier italesættes og deles,
så vi fortsat formår at prioritere og udvikle området og forankre Danmarks styrkeposition internationalt.
FYRTÅRNE: Inspiration og fremtidige satsninger
Handlingsplan for offentligt-privat
samarbejde om klinisk forskning
Det offentlige-private partnerskab
NEXT
Èn indgang i regi af Danske Regioner
Med handlingsplanen for styrkede rammer for offentligt-privat samarbejde om
klinisk forskning fra maj 2014 blev rammerne for samarbejdet mellem offentlige
og private parter sat i fokus med 10 konkrete initiativer, der skal styrke det unikke samarbejde om klinisk forskning, vi
har i Danmark. Formålet er bl.a. at gøre
det endnu mere effektivt og attraktivt for
både danske og udenlandske virksomheder at samarbejde om klinisk forskning i Danmark.
Det offentlige-private partnerskab NEXT
(National Experimental Therapy Partnership), der består af seks offentlige institutioner og fem lægemiddelvirksomheder, er eksempel på et konkret initiativ, der prioriterer
klinisk forskning i de tidligere faser. Formålet
er overordnet set at styrke Danmarks position i forhold til klinisk forskning ved at gøre
Danmark til et foretrukket land for lægemiddelindustrien ift. at foretage de helt tidlige
afprøvninger af nye lægemidler på patienter.
Én indgang vil gøre det mere attraktivt for
industrien at gennemføre kliniske forsøg i
Danmark. Èn indgang er en støtteenhed,
der både servicerer forskere og virksomheder, og behandler industriens forespørgsler
om mulige studier. Industrien skal således
kun henvende sig ét sted for at få svar
landsdækkende. I regi af Én indgang etableres fem nye nationale forskernetværk, jf.
initiativ nr. 4 i handlingsplanen for styrkede
rammer for offentligt-privat samarbejde om
klinisk forskning.
Anbefalinger fra NSS
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -6 af 29
3 INDGANG TIL KLINISK FORSKNING
I samarbejde med NEXT, Èn indgang og lungemedicinsk netværk er der udarbejdet en oversigt over
indgangen til klinisk forskning i Danmark for at skabe overblik for virksomheder og andre relevante aktører, når de undersøger muligheden for at gennemføre kliniske forsøg i Danmark. Oversigten viser
indgangen til klinisk forskning i Danmark – alt efter hvilket sygdomsområde, virksomheden skal udføre
klinisk forskning inden for.
Det lungemedicinske netværk er organiseret således, at der stilles en kontaktperson til rådighed, der
kan henvise til specialister inden for klinisk forskning på lungeområdet. Netværket var det første af sin
slags, og fokus er på at videreformidle kontakt til industrien om konkrete hospitalsafdelinger med netværk inden for klinisk forskning.
NEXT-partnerskabet har som hovedformål at etablere nationale forskningsnetværk inden for udvalgte
sygdomsområder (dermatologi, onkologi og hæmatologi), som er specialiserede til at udføre tidlige
stadier af klinisk forskning på patienter. Partnerskabet optimerer infrastrukturen for at sikre national
patientrekruttering og hurtig testopstart. Det skal sikre, at Danmark bliver et foretrukket land til tidlige
kliniske tests på patienter. Industrien tilbydes herved omfattende assistance i forhold til at matche aktørerne med de rigtige samarbejdspartnere på danske hospitaler med henblik på at udføre kliniske
tests.
Èn indgang er en støtteenhed, der både servicerer forskere og virksomheder, og behandler industriens forespørgsler om mulige studier. Industrien skal således kun henvende sig ét sted for at få svar
landsdækkende.
5
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -7 af 29
4 OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE
Målsætningen er, at handlingsplanen for styrkede rammer fro offentligt-privat samarbejde om klinisk
forskning skal bidrage til at udvikle og bibeholde en fortsat høj kvalitet i den kliniske forskning i offentligt-privat samarbejde i Danmark. Det skal ske ved at sikre, at der er muligheder, transparens og effektivitet i forhold til at udføre kliniske forsøg i et offentligt-privat samarbejde. Handlingsplanen skal også
gøre det tilstrækkeligt attraktivt og overskueligt for parterne at indgå i et offentligt-privat samarbejde.
Handlingsplanens 10 initiativer skal således bidrage til at skabe en samarbejdskultur, hvor offentlige
og private aktører søger samarbejde om klinisk forskning. Handlingsplanen omfatter alle områder inden for klinisk forskning, herunder kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr, kliniske forsøg med lægemidler og øvrige forsøg.
FIGUR 1: Handlingsplan for styrkede rammer for offentligt-privat
samarbejde om klinisk forskning
EMNE
INITATIV
1. Fremme etablering af
kombinationsuddannelsesstillinger
Ledelse, planlægning og spilleregler:
Gør samarbejdet
muligt og transparent
Samarbejde og dialog: Gør samarbejdet attraktivt og effektivt
2. Fremme etablering af
delestillinger
3. Understøtte formidling
af regler for sundhedspersoners samarbejde
med lægemiddel- og
medicoindustrien
4. Styrkelse af samarbejde på tværs af landet
og patientrekruttering,
herunder etablering af
nationale forskernetværk
i regi af Én indgang.
HANDLING
Danske Regioner vil i 2015 invitere universiteter, hospitalsledelser, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd,
KL og industrien til en workshop, hvor fremtidige behov
for tilrettelæggelsen af sundhedspersoners muligheder
for at forske og arbejde i klinik drøftes, herunder samspillet mellem forskning, ph.d., delestillinger og kombinationsuddannelsesstillinger.
Sundhedsstyrelsen tager i 2014 initiativ til at nedsætte
en følgegruppe i forlængelse af lovforslaget om sundhedspersoners samarbejde med industrien. Følgegruppen skal bl.a. følge implementeringen af lovforslaget og rådgive om tvivlsspørgsmål der opstår herved.
Danske Regioner afholder i 2014 i regi af Én indgang
en workshop, der bl.a. fokuserer på de gode erfaringer
fra eksisterende netværk. Myndigheder, forskere og
industri skal deltage. På baggrund af workshoppen
tager Danske Regioner initiativ til den videre proces
omkring etablering af nationale forskernetværk.
Danske Regioner opretter inden udgangen af 2014 en
følgegruppe med Sundhedsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, som skal sikre sparring
med og informationer til de nationale forskernetværk i
opstartsfasen.
OPFØLGNING
Danske Regioner tager i første halvår af 2015 de første skridt i forberedelsen af workshoppen.
Følgegruppen har holdt to møder i
2014. Der forventes afholdt mindst
to møder årligt i gruppen.
I regi af Én Indgang afholdte Danske
Regioner i december 2014 en workshop om ”Lungemedicinsk Netværk”.
Danske Regioner tager initiativ til
den videre proces i 2015.
Danske Regioner nedsætter snarest
følgegruppen med de to ministerier.
Midlerne til strategisk klinisk forskning blev opslået i 2014.
Der skal i 2014 i regi af Danmarks Innovationsfond
opslået midler til strategisk klinisk forskning.
5. Samfundspartnerskab
om Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny
medicin (INNO+)
Regeringen vil understøtte, at samfundspartnerskabet
om Danmark som foretrukket land for tidlig klinisk afprøvning af ny medicin, igangsættes i 2014. Samfundspartnerskabet udmøntes af Danmarks Innovationsfond via et åbent opslag primo 2014.
6. Centrale myndigheder
og industri skal synliggøre og markedsføre gode
rammebetingelser for
klinisk forskning i Dan-
Regeringen vil i 2014 sikre, at ”Start With Denmarkpjecen” opdateres.
Danske Regioner vil i 2014 sikre synliggørelse af elektronisk materiale på engelsk vedr. Én indgang.
6
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Samfundspartnerskabet om Danmark som foretrukket land for tidlig
klinisk afprøvning af ny medicin er
iværksat i form af projektet NEXT.
Pjecen er opdateret i maj 2015.
Danske Regioner og Én Indgang
arbejder på at etablere en engelsk
hjemmeside, som forventes lanceret
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -8 af 29
mark
i første halvår 2015.
Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet, herunder
eksportrådet, Invest in Denmark samt Health Care
Denmark, vil sikre en forsat øget synliggørelse og
markedsføring af gode rammebetingelser i Danmark,
herunder for klinisk forskning i Danmark.
Der er ansat en medarbejder i en
delt stilling mellem Sundhedsministeriet og Udenrigsministeriet til at
koordinere delegationsbesøg og
markedsføring.
Dialogen indledes med et møde i
2015 med Forskningsenhederne for
Almen Praksis. Danske Regioner er
vært for mødet.
7. Styrkelse af klinisk
forskning og det offentlige-private samarbejde
om klinisk forskning i
praksissektoren
Danske Regioner, Sundhedsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i 2014 invitere DSAM,
PLO, forskningsenhederne for almen praksis, Én indgang, KL og universiteterne til en dialog om styrkelse
af forskning i almen praksis.
Danske Regioner, Sundhedsministeriet og Uddannelses- og forskningsministeriet er enige om, at begynde
en proces om at udarbejde et program, der skal være klar i løbet af
2015. Danske Regioner har teten.
Det bemærkes i øvrigt, at PROCRIN
har et delprogram om almen praksis,
som vil standardisere dokumentation
af data vedr. patientbehandling i almen praksis.
Sundhedsministeriet undersøger muligheden for at
harmonisere procedurerne for udvalgte typer af forsøg
og deltagelse i VHP på tværs af Sundhedsstyrelsen og
det videnskabsetiske komitésystem.
8. Tiltag på myndighedssiden
9. Fokus i Én indgang på
medicoindustrien
Sundhedsministeriet undersøger muligheden for yderligere tiltag i forhold til mere proaktiv myndighedsbetjening.
Sundhedsministeriet undersøger mulighederne for
yderligere tiltag i forhold til at sikre en stærk position i
Europa for kliniske forsøg efter indførsel af en ny europæisk forordning i EU om kliniske forsøg.
Danske Regioner tager initiativ til, at koordinatornetværket i Én indgang inviterer medicoindustrien til et
dialogmøde vedrørende produktudvikling og klinisk
afprøvning af medicinsk udstyr inden udgangen af
2014.
Kommunernes Landsforening tager i løbet af 2014
initiativ til at øge fokus på prioritering af forskningsområdet, herunder det offentlige-private samarbejde om
klinisk forskning.
10. Kommunale indsatsområder
Kommunernes Landsforening vil på sigt undersøge
muligheden for at blive en del af Én Indgang og muligheden for at blive inddraget i praksissektorens organisering af en styrket klinisk forskning.
Sundhedsministeriet vil, med inddragelse af Uddannelses- og Forskningsministeriet og Danske Regioner,
i løbet af 2014 tage initiativ til at invitere Kommunernes
Landsforening til dialog om det offentlige-private samarbejde om klinisk forskning.
7
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Sundhedsministeriet er i samarbejde
med Sundhedsstyrelsen og DNVK
ved at planlægge opfølgningen på
forordningen, herunder vurdere tilrettelæggelsen af godkendelsesproceduren.
Danske Regioner, medicoIndustrien
og Dansk Industri afholdte dialogmødet i december 2014, hvor Danske Regioner følger op.
KL har udarbejdet et udspil om
forskning i det kommunale sundhedsvæsen. Udspillet er baseret på
en survey blandt kommunerne om
deres forskningsaktiviteter samt
hvad de mener, bør prioriteres yderligere. Desuden er relevante forskningsmiljøer kortlagt for at identificere relevante samarbejdspartnere.
KL og kommunerne ønsker at blive
inddraget i drøftelserne af forskningen i forhold til almen praksis med
henblik på at definere emner af fælles interesse omkring kroniske syge
borgere og delegerede opgaver til
hjemmesygeplejen i forhold til ældre
medicinske patienter.
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -9 af 29
5 TEMAER
Danmark skal være et land, der har en stærk position på den internationale scene for klinisk sundhedsforskning. Der skal være gode rammer for klinisk forskning i Danmark, det skal være attraktivt at
gennemføre kliniske forskningsforsøg, og der skal være et tæt samarbejde mellem det offentlige og
private aktører.
NSS har identificeret fem centrale temaer i udviklingen og forankringen af den kliniske sundhedsforskning i Danmark og internationalt: Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere, inddragelse af
patienter i klinisk forskning – patientrekruttering, rammer for forskning i forbindelse med specialeplanlægning, brugerinddragelse i sundhedsforskning og sundhedsforskning i kommunalt regi. Temaerne
kan betragtes som strategiske indsatsområder i arbejdet med at skabe gode rammer for udviklingen af
klinisk sundhedsforskning i Danmark.
FIGUR 2: Temaer
TEMAER
BESKRIVELSE
Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere
Det er en udfordring, at væksten i antallet af ph.d.’er ikke giver udslag i en øget forskningsproduktion. En
af forklaringerne kan være, at forskerkarrieren for en stor andels vedkommende ophører ved afsluttet ph.d.
Dette underbygges at studier som viser, at forskningsproduktionen set over et karriereforløb er koncentreret omkring ph.d.-afhandlingen. Hvis stigningen i antallet af ph.d.’er skal resultere i en øget forskningsproduktion, er det nødvendigt, at der tages hånd om udfordringen med at motivere ph.d.’erne til at fortsætte i
et forskerspor, efter ph.d.-forløbet er afsluttet, og at der bliver skabt synlige og attraktive karriereveje for
dem, der ønsker at fortsætte i forskersporet.
Inddragelse af patienter i klinisk forskning - patientrekruttering
Den største udfordring for Danmark i forbindelse med klinisk forskning vedrører muligheden for at gennemføre afprøvninger hurtigt. Dette skyldes til dels tempoet for godkendelse af forsøgsprotokoller, der er
et fælles problem i EU på grund af fælles regler, og dels, at patientrekruttering er tidskrævende i Danmark,
fordi det danske sygehusvæsen i international sammenhæng er præget af små enheder, og arbejdet med
patientrekruttering ikke har været organiseret tilstrækkeligt.
Rammer for forskning ifm. specialeplanlægning
Specialeplanlægning drejer sig om planlægning af sygehusvæsenet og herunder opgavefordelingen mellem sygehusene på forskellige niveauer. Formålet er at medvirke til, at forebyggelse, diagnostik, behandling og rehabilitering sker med høj faglig kvalitet, helhed i patientforløbene og under hensyn til en effektiv
ressourceudnyttelse. Sundhedsstyrelsen har netop i marts 2015 færdiggjort en fornyet specialegennemgang som led i en revision af specialeplanen.
Brugerinddragelse i
sundhedsforskning
Brugerne har ofte andre perspektiver end forskerne i forhold til et bestemt sygdomsområde, hvilket giver
en diversitet i forhold til valget af forskningsområder. Den endelige prioritering af forskningsprojekter bør
dog altid baseres på en eksplicit ambition om at vælge/fremme forskning af højeste kvalitet. Ved at inddrage brugerne i fx paneler, der identificerer temaområder for forskning eller medvirker ved vurdering af
ansøgninger til fonde eller offentlige forskningsråd mv., vil patientperspektivet på forskningen i højere grad
blive inddraget.
Sundhedsforskning
i kommunalt regi
Af notatet Sundhedsforskning i kommunalt regi – behov og indsatser fra 2013 fremgår, at kommunerne
har en række udfordringer i forhold til et udækket vidensbehov i en række af de indsatser, som kommunerne leverer. Kommunerne har behov for mere viden om effekt af forebyggelsesindsatsen i kommunerne
og efterspørger en standard for patientrettede forebyggelsestilbud og monitoreringsdata, der vil kunne muliggøre kvalitetssikring fremadrettet.
8
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -10 af 29
6 ANBEFALINGER
For at målrette arbejdet med at skabe rammerne for en positiv udvikling af den kliniske sundhedsforskning i Danmark, har NSS udarbejdet en række flerårige anbefalinger som knytter sig til de strategiske indsatsområder, som danner rammerne for det videre arbejde, der skal gøre Danmark til et forgangsland på området for klinisk sundhedsforskning.
Anbefalingerne skal sikre, at der sker en effektiv udvikling af klinisk sundhedsforskning i Danmark, således at landets styrkeposition kan fastholdes internationalt, og at det er attraktiv at gennemføre forskningsforsøg i Danmark. Anbefalingerne knytter sig til hvert af de strategiske indsatsområder. Til hver
anbefaling fremgår en status for de initiativer, der er iværksat som opfølgning på anbefalingerne.
9
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -11 af 29
FIGUR 3: Temaer og anbefalinger
TEMAER
ANBEFALINGER
STÆRKERE FORSKNINGSLEDELSE I SUNDHEDSVÆSENET

At regionerne sikrer, at forskningsledelsen er formaliseret på ledelsesniveauer, dvs. på afdelings-, sygehus- og regionsniveau.
BEDRE KARRIEREMULIGHEDER FOR PH.D. OG POST.DOC.

At universiteterne sikrer, at deres interne ph.d.-statistikker harmonerer med nationale statistikker, så der skabes et fornuftigt planlægningsgrundlag for forskningsledelse i sundhedsvæsenet.

At ph.d.ernes kompetencer kortlægges og anvendes, herunder at der udarbejdes tilbud om karrierevejledning til
ph.d.er.
FLERE DELESTILLINGER

At regioner og hospitaler fremmer brugen af delestillinger i det danske sundhedsvæsen, fx opstilling af målsætninger
for udbredelsen af delestillinger og deres indhold.
FLERE KOMBINEREDE UDDANNELSESFORLØB FOR LÆGER

At videreuddannelsesregionerne og hospitalerne sikrer, at kombinationsuddannelsesstillinger fremmes, fx at der ifm.
opslag opsættes målsætninger for, hvor stor en andel af hoveduddannelsesforløbene der skal opslås som kombinationsforløb.
Uddannelse,
rekruttering og
fastholdelse af
forskere
DELESTILLINGER SKAL ADRESSERES I OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE

At delestillingsbegrebet rejses i overenskomstforhandlingerne med henblik på en aftale, der sikrer, at læger, der ansættes i delestillinger, ikke oplever lønnedgang.
FORSKNINGSBUDGETTERING SKAL FREMMES

At der udvikles principper, målsætninger og rammer for forskningsbudgettering på institutions- og regionsniveau, således at det indgår i budgetterne. Regionerne bør samarbejde om dette.
FORSKNINGSTRÆNING SKAL STYRKES I DEN PRÆGRADUATE UDDANNELSE

At forskningstræningen styrkes på de prægraduate sundhedsuddannelser, fx via regulering af studieordningerne, udbredelse af forskningsårsordningen mv. samt gennem øget samarbejde mellem universiteter og professionshøjskolerne.
IKKE-LÆGELIGE AKADEMIKERES ROLLE I SUNDHEDSVÆSENET SKAL KLARLÆGGES

At hospitalerne udarbejder en plan for, hvordan de ikke-lægelige akademikeres kompetencer anvendes og udbygges
på det pågældende hospital.
FORSKNING UDFØRT AF PROFESSIONSUDDANNEDE SKAL FREMMES

At forskning inden for professionsfagene koncentreres og opbygges omkring eksisterende lægefaglige/sundhedsfaglige forskningsmiljøer, fx ved at sikre, at universiteterne og professionshøjskolerne knytter tættere
samarbejdsrelationer.
BEDRE VEJLEDNING OM ANMELDELSESPLIGTER MV.

At forskerne klædes bedre på til at håndtere anmeldelse af forskningsprojekter til myndighederne, fx ved at centrale
sundhedsmyndigheder sikrer, at der udarbejdes en fælles vejledning for forsøgsanmeldelse, mens universiteter og regioner sikrer, at forskerservicefunktionerne kan administrere efter vejledningen.
10
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -12 af 29
ØGET PROFILERING AF GODE DANSKE RAMMEVILKÅR FOR KLINISK FORSKNING

At myndigheder, regioner, universiteter og industri aktivt og koordineret arbejder for at markedsføre gode rammebetingelser for klinisk sundhedsforskning i Danmark.
UDNYTTELSE AF FORBEDREDE MULIGHEDER I FORBINDELSE MED SAMLING AF SPECIALER OG ETABLERING AF NY
SYGEHUSSTRUKTUR

At regioner, sygehuse og afdelinger udnytter de styrkede muligheder for patientrekruttering, som opstår i forbindelse
med specialeplanlægningen og samlingen af funktioner på færre enheder.

At regionerne benytter specialeplanlægningen til at forbedre rammevilkårene for den kliniske forskning yderligere bl.a.
ved at styrke samarbejdet mellem de relevante aktører og tænker forskningsinfrastrukturen og sygehusinvesteringer
ind i dette.
ETABLERING AF FORSKERNETVÆRK

At de faglige selskaber i NSS tager initiativ til, at der etableres nationale forskernetværk inden for relevante specialer
og specifikke behandlingsområder, som kan samarbejde om igangsættelse af forskningsprojekter, patientrekruttering
mv.
Inddragelse af
patienter i klinisk forskning
ØGET SAMARBEJDE OM PATIENTREKRUTTERING FX VIA SAMLING AF FORSKERSTØTTEFUNKTIONER

At der igangsættes et arbejde med at undersøge og stille forslag om etablering af stærke forskerstøtteenheder, fx ved
at samle eksisterende forskerstøtteenheder, som assisterer med praktiske opgaver ifm. kliniske forsøg og patientrekruttering, for, at skabe en samlet adgang til støttefunktionerne for forskere og industri.
FÆLLES IT-PLATFORM TIL ANNONCERING AF KLINISKE FORSØG

At der etableres en landsdækkende it-platform til annoncering af kliniske forsøg på sundhed.dk, for at sikre et bedre
grundlag for patientrekruttering ved at befolkningen får let adgang til information om muligheden for at deltage i kliniske
forsøg.
LETTERE PROCEDURER FOR GODKENDELSE AF KLINISKE FORSØG

At anbefalingerne fra udvalget vedr. revision af det videnskabsetiske komitésystem om at forenkle anmeldelses- og
godkendelsesprocedurer udmøntes fuldt ud under hensyntagen til, at forsøgspersoners rettigheder, sikkerhed og velbefindende fortsat har førsteprioritet.
ENSRETNING AF FORSKERKONTRAKTER/SAMARBEJSAFTALER

At repræsentanter fra universiteter, hospitaler, virksomheder mv. gennemgår eksisterende vejledninger om forskningssamarbejde mellem offentlige og private aktører med henblik på at konkretisere retningslinjerne for udarbejdelse af
kontrakter samt at sikre en større synliggørelse og udbredelse heraf.
OPFØLGNING PÅ FORSKNINGSFORPLIGTELSEN VED TILDELING AF SPECIALEFUNKTIONER

At Sundhedsstyrelsen sikrer en central opfølgning på den forskningsforpligtelse, der pålægges sygehuse, som varetager specialfunktioner, således at oplysninger om sygehusenes/afdelingernes forskningsaktivitet indgår i de statusrapporter, som skal indsendes til Sundhedsstyrelsen årligt (jf. sundhedsloven).

At Sundhedsstyrelsen i arbejdet med at præcisere indholdet i statusrapporterne konkretiserer, hvordan forskning kan
indgå.
Rammerne for
forskning ifm.
specialeplanlægning
KLINISKE KVALITETSDATABASER

At kliniske kvalitetsdatabaser i tilknytning til ovenstående påtager sig et formelt ansvar for at sikre spredning og formidling af den forskning, som følger af den forpligtelse, sygehuse, der varetager en specialfunktion, pålægges.

At kvalitetsmonitoreringen via de kliniske kvalitetsdatabaser fokuserer på evidensbaserede indikatorer, og at de medicinske selskaber påtager sig et ansvar i forhold til at levere den relevante forskning på områder, hvor der ikke findes
evidens.
ET GODT UDGANGSPUNKT FOR SUNDHEDSTJENESTEFORSKNING

At stat, regioner og kommuner udnytter det potentiale for sundhedstjenesteforskning, som er opstået i kølvandet på
strukturændringerne i sundhedsvæsenet. Der er behov for nationale, regionale og lokale projekter – og for et nationalt
og regionalt samarbejde mellem administratorer, klinikere og forskere.
EN NY SYGEHUSSTRUKTUR MED BEDRE FYSISKE FACILITETER MULIGGØR ET LØFT FOR SUNDHEDSFORSKNING

At regioner og sygehusledelse ifm. implementeringen af regionernes sygehusplaner, herunder nybyggeri og/eller væsentlige til- og ombygninger af eksisterende sygehuse, sikrer en bedre sammenhæng mellem behandling og klinisk
forskning, fx via fysisk nærhed/samplacering af behandlings- og forskningsfunktioner og/eller via nye organisatoriske
rammer for forskningen og ledelsesmæssigt fokus.

At Danske Regioner indsamler og videreformidler de enkelte regioners planer for forskningens placering ifm. planlægning af sygehusbyggerierne, både i forhold til integrationen mellem forskning og klinik og fællesfaciliteter m.v.
11
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -13 af 29
BRUGERINDDRAGELSE I SUNDHEDSFORSKNING

At der ifm. forskningsprojekter, hvor brugere inddrages i bredere sammenhæng end blot som forsøgspersoner, synliggøres og argumenteres for i hvilke dele af processen, der er særlige forventninger om ”en added value”, samt at der
tages hensyn til evaluering for at dokumentere merværdien i forhold til bedre forskningskvalitet.

At indsamling af erfaringer med og resultaterne af brugerinddragelse i forskning i Danmark koordineres.
BRUGERINDDRAGELSE – VED IDENTIFIKATION AF STØRRE FORSKNINGSTEMAER

At der i forskningspolitiske og forskningsfinansierende organisationer skabes opmærksomhed på muligheden for at
inddrage brugerrepræsentanter som led i processer, der sker frem mod identifikation af fremtidige forskningstemaer.
Brugerinddragelse i sundhedsforskning
BRUGERINDDRAGELSE – INCITAMENT FOR FORSKERE

At der i udvalgte offentlige forskningsråd, private fonde og patientforeninger stilles krav i ansøgninger til en vurdering
af, hvorvidt brugerinddragelse vil være relevant for forskningsprojekter.

At der udvælges faglige ambassadører (anerkendte klinikere), der advokerer for de fordele, som de ser ved brugerinddragelse i forskning.

At brugerinddragelse i forskning bliver et tema, der drøftes, fx på ph.d.-uddannelsen.

At der, som led i implementering og monitorering af en øget borger- og patientinddragelse i forskning, sker en vurdering og afklaring af legale forhold og habilitetsforhold.
BRUG AF EKSISTERENDE REDSKABER OG GUIDELINES TIL BRUGERINDDRAGELSE

Sundhedsforskning i
kommunalt regi
At man ifm. brugerinddragelse i Danmark inspireres af eksisterede internationale redskaber til rekruttering af brugere
samt erfaringer i forhold til forskellige brugerroller.
ØVRIGE ANBEFALINGER

At kommunerne arbejder med forskningsbaserede evalueringsmetoder af nye tiltag og projekter.

At kommunerne arbejder systematisk med vidensformidling af evalueringer og forskning på tværs af kommunerne og
uddrager viden heraf på de enkelte områder.

At kommunerne sikrer mulighed for udnyttelsen af eksisterende sundhedsdata.

At kommunerne udvikler fælles kliniske vejledninger og standarder, jf. de tre ovenstående anbefalinger.

At universiteter og kommuner styrker samarbejdet, og at universiteterne bidrager til at skabe forskningsinteresse for
emner med relevans for løsning af de kommunale sundhedsopgaver, og at kommunerne i højere grad bidrager med
viden til universiteterne og andre forskningsinstitutioner om, hvilken viden kommunerne vurderer, at de har behov for.

At der i evaluerings- og forskningsindsatsen sættes fokus på samarbejdet på tværs af sundhedsvæsenet, således at
hele patientens forløb er genstandsfeltet, samt at sundhed og sygelighed sættes ind i et større samfundsperspektiv.
Det kan lede til nye strategier for den samlede indretning af sundhedsvæsenet.

At der skabes mulighed og rammer for opsamling og distribution af resultater af igangværende og fremtidige kommunale projekter, således at positive og negativer resultater hurtigt gøres tilgængelige for landets kommuner.

At det tværsektorielle samarbejde forstærkes og tilrettelægges således, at resultaterne gøres til genstand for løbende
evaluering og formidling.

At forebyggelsesindsatsen kortlægges og evalueres.

At der etableres regulære kommunale forskerstillinger, som i første omgang kan være tidsbegrænsede.

At der fokuseres på forskningsmæssigt samarbejde mellem kommunerne for at sikre volumen og deling af viden.
12
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -14 af 29
7 OPFØLGNING
I boks 1-5 nedenfor præsenteres status på de konkrete initiativer. Der er fem strategiske indsatsområder/temaer. Underoverskrifterne i boksene henviser til de flerårige anbefalinger samt, hvilke initiativer
der er igangsat eller planlægges at igangsættes for at følge op på anbefalingerne.
TEMA 1: Uddannelse, rekruttering og fastholdelse af forskere
ANBEFALINGER
OPFØLGNING
REGION HOVEDSTADEN

I 2014 er strategien ”Fokus og Forenkling” vedtaget, hvis formål er at sikre en enklere målstyring af regionens indsatser. Der er vedtaget fire politiske målsætninger: Patientens situation styrer forløbet, høj faglig
kvalitet, ekspansive vidensmiljøer samt grøn og innovativ region.

I 2014 er der som et strategisk indsatsområde arbejdet med et styrket og tættere samarbejde med Københavns Universitet og også med et styrket samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet.

Fra 2013 og frem er der arbejdet med strategisk udvikling af forskningsledelse i tre spor: Kursuspakke til
’yngre’ forskere, strategisk ledelse af forskning og netværk for erfarne forskere. Netværket for erfarne forskere kører i regi af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.
REGION SJÆLLAND

Inden for somatikken og psykiatrien er udpeget en forskningsansvarlig, mens forskningsledelsen på sygehusniveau varetages af sundhedsfaglige vicedirektører. Regional infrastruktur understøtter forskerne på sygehusene, og i regionens direktion varetager én af direktørerne den sundhedsvidenskabelige forskning.
Stærkere forsknings
ledelse i sundhedsvæsenet
REGION SYDDANMARK & SYDDANSK UNIVERSITET

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet har et fælles ledelsesforum for sundhedsforskning med dekan og
sundhedsdirektør. På Odense Universitetshospital er etableret 38 forskningsenheder svarende til hospitalets
kliniske specialer. Hver afdeling har en formaliseret forskningsledelse – en professor eller klinisk lektor. På
regionsniveau er sundhedsdirektøren ansvarlig for forskningsområdet, mens det på sygehusniveau er direktøren eller den lægefaglige direktør. På afdelingerne er der forskningsansvarlige, og på hvert af de regionale
sygehuse er etableret forskningscentre med forskningsledere.
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

I samarbejde med Aarhus Universitet, som har forskningsansvaret for sundhedsforskning i regionen, er etableret formaliseret forskningsledelse på alle ledelsesniveauer. På regionalt niveau er oprettet et fælles ledelsesforum og to underliggende koordinationsudvalg på henholdsvis hospitals- og folkesundhedsområdet. På
hospitalsniveau er det koordinerende ansvar for forskningen placeret hos seks (én for hvert center) koordinerende kliniske lærestolsprofessorer, mens der på regionens øvrige hospitaler er ansat en akademisk koordinator, der refererer til både hospitalsledelsen og lederen af Institut for Klinisk Medicin, AU. Hvert speciale har
en klinisk lærestolsprofessor, som har ansvaret for forskning og den prægraduate undervisning inden for
specialet og et særligt medansvar for den faglige udvikling af specialet i hele regionen.
REGION NORDJYLLAND

Der er etableret forskningsorganisationer på alle regionens sygehuse samt en forskningshed for Almen
Praksis med egen ledelse. Over disse forskningsmiljøer er placeret en centraliseret organisation - institutlederen på Klinisk Institut, AAU.
13
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -15 af 29
REGION HOVEDSTADEN

Talentudvikling og brug af ph.d.’ernes kompetencer er et fokusområde i regionens politik for sundhedsforskning. Samtidig arbejdes der med udvikling af forskerkarriereforløb for alle relevante faggrupper.
REGION SJÆLLAND

Ledelsen har et øget fokus på forskningstalenter og planlægning af karriereveje for det sundhedsfaglige personale (beskrevet i ”Politik for sundhedsforskning”). Fx blev der i 2014 etableret en pulje til ph.d.-studerende,
som giver mulighed for at arbejde videre med at analysere og formidle den opnåede viden. Regionen har
udviklet og afholdt tværfaglige kurser for afdelingsledere og mellemledere.
REGION SYDDANMARK

Ph.d.-studerende ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tilbydes deltagelse i karriereseminarer, kompetenceworkshops og coachingforløb med fokus på karriereplanlægning. Sygehusene arbejder på at styrke
uddannelsesforløb med en gennemgående karrierementor fra introduktionsstilling til hoveduddannelsesforløbet.
Bedre karrieremuligheder for ph.d. og
post.doc.
KØBENHAVNS UNIVERSITET

Efter oprydningen i bestanden af ph.d.-studerende i Danmarks Statistiks registre, indberettedes der i juni
2013 for første gang fra en bestandsmasterfil fra Danmarks Statistik. På ph.d.-uddannelser er fokus på karrierevejledning og samarbejde med industri og erhvervsliv i forhold til transferrable skills, employability samt
karriereveje uden for universitetssektoren. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet tilbyder fra 2015 et karriereprogram til ph.d.-studerende.
SYDDANSK UNIVERSITET

Relevante oplysninger om ph.d.-studerendes uddannelsesforløb registreres i en fælles SDU-database.
AARHUS UNIVERSITET

I 2014 er der videreudviklet på it-systemet Ph.d Planner, som understøtter og indeholder data om alle ph.d.studerende. Det forventes endeligt udrullet på Health i 2014.

I 2014 er vedtaget en politik for rekruttering af vækstlag og forskertalentudvikling, som dækker forløbet fra
prægraduat uddannelse, over ph.d.- og post.doc.-forløb til ansættelse som lektor med indlagt udlandsophold
og mulighed for delestillinger med region/virksomhed. Der er oprettet et karriererådgivningspanel ved Health
på Aarhus Universitet, som tilbyder individuel karriererådgivning og mentorordning til ph.d.-studerende.
AALBORG UNIVERSITET

Årligt afleveres data til Danmarks Statistik via en XML-fil direkte fra ph.d.-systemet PhD Manager. Forskerskolen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, har etableret et post.doc.-program inden for klinisk
og biokemisk forskning, hvor hensigten, udover at udvikle forskningskompetencerne inden for det specifikke
forskningsfelt, er at give en række supplerende, centrale kompetencer. I det toårige post.doc.-forløb indgår
der kurser inden for pædagogik, fundraising og IPR.
LÆGEFORENINGEN

Det findes fortsat oplagt at opprioritere udviklingen af forskningskompetence allerede i den prægraduate uddannelse.
Flere
delestillinger
REGION HOVEDSTADEN

Efter aftale med Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, etableres flere nye kliniske forskningslektorstillinger udover de kliniske professorater, der etableres set i lyset af hospitals- og psykiatriplanerne for regionen.

Regionen har indgået en rammeaftale om etablering af delestillinger med Danmarks Tekniske Universitet
(DTU), der indebærer, at DTU-ansatte kan tilknyttes forskningsmiljøer på regionens hospitaler m.v., og at
hospitalsansatte kan få tilknytning til DTU-institutter. Der er indledt drøftelser med professionsskolen Metropol om etablering af delestillinger. Der er etableret enkelte delestillinger for professionsuddannede i samarbejde med KU.
REGION SJÆLLAND

Oprettet kliniske forskningslektorater og professorater inden for rammerne af samarbejdet i ”Københavns
Universitetshospital” med KU og Region Hovedstaden, samt dele- og kombinationsuddannelsesstillinger i
samarbejde med SDU og RUC. Indgået aftale for professionsuddannede med AU, SDU og KU om delestillinger på post.doc.- og adjunktniveau.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, KU, besatte i 2013 23 kliniske forskningslektorater med tilknytning til
Region Hovedstaden. I 2014 blev 4 kliniske forskningslektorater besat med tilknytning til Region Sjælland,
mens der primo 2015 er besat 18 kliniske forskningslektorater med tilknytning til Region Hovedstaden og 4
14
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -16 af 29
med tilknytning til Region Sjælland.
REGION SYDDANMARK

Der samarbejdes med SDU om koncept, hvor stort set alle forskningsstillinger over ph.d.-niveau, der oprettes indenfor klinikken, er delestillinger. Hertil er oprettet en særlig pulje på 5 mio. kr. årligt. Flere af regionens
forskningspuljer støtter delestillinger. For OUH og hvert af de regionale sygehuse er opsat mål for antallet af
delestillinger frem til 2017.
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

Der ses en stigning i antallet af delestillinger med AU. I 2014 er påbegyndt samarbejdet om at nedbringe
administrative barrierer, herunder for etablering af delestillinger. I ”Strategi for velfærdsuddannelserne i den
midtjyske region 2012-2014” var kombinationsstillinger på professionsbachelorområdet for medarbejdere
med master- eller kandidatoverbygning et prioriteret område. Erfaringer med kombinationsstillinger mellem
sundhedsprofessionsuddannelserne i VIA og klinikken har været blandet. En undersøgelse vedr. udveksling
af medarbejdere mellem velfærdsuddannelserne og praksis viser, at kombinationsstillinger kan bidrage til at
øge kvaliteten af uddannelserne, men der er mange udfordringer ved at varetage disse stillinger. I 2014 er
der påbegyndt en revision af aftalen vedrørende professorer. Der ses en stigning i antallet af delestillinger
med AU.
REGION NORDJYLLAND & AALBORG UNIVERSITET

Der ses en stigning i antallet af delestilliner. Der er et formaliseret samarbejde mellem regionen og Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, om kliniske professorer og kliniske lektorer. Planen er, at der oprettes 5 kliniske professorater årligt samt et ikke nærmere fastsat antal på Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien. Målet er 50 kliniske professorer. De ansættelsesmæssige udfordringer ved delestillinger forsøges
mindsket.
REGION HOVEDSTADEN

Der er ikke igangsat en fælles regional indsats mod styrkelse af mulighederne for brugen af kombinationsuddannelsesstillinger. Ansættelse i kombinationsstillinger aftales ude på de enkelte afdelinger/hospitaler.
Flere kombinerede
uddannelsesforløb
for læger
REGION SYDDANMARK

Årligt udarbejdes oversigter over specialer med læger i kombinationsuddannelsesstillinger, som drøftes i det
Regionale Råd for Lægelige Videreuddannelse i Syd. I 2014 kombinererede 100 læger hoveduddannelsesforløb med forskning som ph.d. eller post.doc.
REGION MIDTJYLLAND

Der er gode muligheder for at etablere kombinationsforløb mellem forskning og lægers videreuddannelse.
Regionen har afsat en pulje til styrkelse af forskning øremærket læger under speciallægeuddannelse, der
har gennemført forskningstræning og fundet interesse for at fortsætte deres forskningsprojekt.
REGION NORDJYLLAND

Videreuddannelsesregion Nord har oplevet et stigende antal læger, der kombinerer hoveduddannelsesforløb
og ph.d.-studie.
Delestillinger skal
adresseres i overenskomstforhandlingerne
DANSK SYGEPLEJERÅD

I overenskomsterne mellem Sundhedskartellet og henholdsvis Kommunernes Landsforening og Danske Regioner er aftalt, at der i den kommende overenskomstperiode skal arbejdes med at smidiggøre mulighederne
for delestillinger mellem kommuner/regioner og uddannelsesinstitutioner. Overenskomsterne ikke er endeligt
godkendt.
REGION HOVEDSTADEN

På baggrund af revisionsgennemgangen af regionens forskningskonti er vedtaget en opstramning af de administrative regler for forskningskonti og etableret forskningsbudgettering vedrørende eksterne forskningsmidler. Data fra regionens årlige forskningsstatistik indgår i beregningerne for hospitalernes produktivitet.
Forskningsbudgettering skal fremmes
REGION SJÆLLAND

I ”Politik og sundhedsforskning” formuleres ønsker til udvikling, synlighed og administration af forskningsmidlerne. Regionsrådet har tilført forskningsområdet flere midler i de senere år, hvorfor der er etableret en regional forskningspulje. Der er udarbejdet mål for forskning og udvikling i regionens driftsaftaler med sygehusene, fx om antallet af forskningspublikationer.
REGION SYDDANMARK

I 2012 er aftalt nye målsætninger for, hvor meget sygehuse allokerer af midler fra eget budget til egen forskning. I 2017 skal OUH anvende mindst 3 % af eget budget til forskning (opfyldt), mens de regionale sygehuse skal anvende 1,5 % af eget budget til forskning (opfyldt for Sygehus Lillebælt). Den nye strategi for psyki-
15
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -17 af 29
atrisk forskning forudsætter indtil 2017 en udvidelse af forskningsbudgettet med 50 % igennem egenfinansiering.
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

Indgået aftale om samarbejde om forskning og undervisning mellem universitetet og regionshospitalerne. Alle regionens hospitaler har afsat puljer til forskning, og i regionens overordnede budget er desuden afsat 45
mio. kr. til forskning, herunder tilskud til frikøb til forskning.
REGION NORDJYLLAND

Målsætningen er, at universitetshospitalerne skal anvende mindst 3 % af driftsbudgetterne til forskning i
2014-2018 (opfyldt for AAU), mens de øvrige sygehuse i regionen skal anvende 2 % af deres budgetter.
REGION HOVEDSTADEN

Der er opstillet mål for sundhedsforskning 2020, bl.a. at uddannelserne skal udvikles i samspil med hospitaler, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. I 2012 nåede regionen målet om, at hospitaler og virksomheder hvert år samlet set har minimum 100 scholarstipendiater (prægraduate forskerår). Målet skal ses i sammenhæng med universiteternes studiefremdriftsreform og den ny studieordning for medicin.
REGION SJÆLLAND

Der er en markant stigning i prægraduate studerendes interesse for at deltage i forskning på regionens sygehuse.
KØBENHAVNS UNIVERSITET

Der er en stigning i optagne forskningsårsstuderende (skolarstipendiater). I 2014 havde Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 370 igangværende forskningsårsstuderende. 1. september 2015 indføres en ny kandidatstudieordning på medicin, som omfatter større valgfrihed, der fx kan udmøntes i et forskerperspektiv.
Forskningstræning
skal styrkes i den
prægraduate uddannelse
SYDDANSK UNIVERSITET

Der ses et stærkt element af prægraduat forskningstræning – fra studiestartsopgave over forskningsmetodekurser og bachelorprojekt til EBM-kursus og kandidatspeciale.
AARHUS UNIVERSITET

Der er tradition for forskningsår for henholdsvis medicin- og odontologistuderende. I 2014 var der 120 forskningsårsstuderende, som bl.a. finansieres af AU’s Forskningsfond. I øvrigt samarbejdes med Sundhedsfaglig
Højskole, VIA, for at skabe tværfagligt forskningssamarbejde.
AALBORG UNIVERSITET

Hvert år udbydes et antal sommerferieforskningsvikariater, hvor medicinstuderende får mulighed for at lave
et mindre forskningsprojekt. Ligeledes er der flere forskningsårsstuderende i gang. Der er et forskningssemester (kandidatspeciale) i klinisk forskning på lægeuddannelsen. Det er muligt at indlægge et forskningsår i
tilknytning til studiet.

Der er mange studerende med en professionsbachelorbaggrund, der læser kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi (KVT) eller kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab.
Ikke-lægelige akademikeres rolle i
sundhedsvæsenet
skal klarlægges
LÆGEFORENINGEN

Lægeforeningen er bekymret for, at fremdriftsreformen vanskeliggør mulighederne for forskningsår.
REGION HOVEDSTADEN

Forskningskarriereforløb for alle personalegrupper, og dermed for alle ikke-lægelige akademikere, indgår
som delelement i projektet vedrørende ”Styrket ledelse af forskning” og i samarbejdet med professionshøjskolerne.

Der har altid eksisteret et samarbejde mellem de forskellige akademikergrupper i forbindelse med forskning.

I 2014 er indgået aftale med DTU om en fælles ramme for etableringen af delestillinger svarende til den model, der anvendes mellem KU og regionen.

Regionen har derudover indledt drøftelser med professionsskolen Metropol om etablering af delestillinger.

Der er etableret enkelte delestillinger for professionsuddannede i samarbejde med KU.
REGION SJÆLLAND

Der er ansat forskningsaktive biokemikere, fysikere, psykologer, sygeplejersker m.fl. Der arbejdes med en
plan for professionsuddannede fra ph.d. til professorniveau. På Roskilde og Køge sygehuse er der vedtaget
en plan for ansættelse af professionsbacheloruddannede ph.d.-studerende samt post.doc.’er i alle større afdelinger inden 2016.
REGION SYDDANMARK

Brugen af ikke-lægelige akademikeres kompetencer understøttes via forskningspuljer og ansættelser i klini-
16
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -18 af 29
ske forskningsmiljøer. I den psykiatriske forskning er der opmærksomhed om inddragelse af alle relevante
fag. Det nye forskningsstrategiråd skal udvides med repræsentanter fra psykologiforskning og sygeplejeforskning.
REGION MIDTJYLLAND

Der er ikke én samlet plan for ikke-lægelige akademikeres rolle i sundhedsvæsenet, men målet er at bruge
dem mere i det omfang det giver mening. I den almindelige udvikling etableres der akademiske stillinger for
ikke-læger ved hospitalerne.
SYDDANSK UNIVERSITET

I 2014 er oprettet kandidatuddannelser i ergoterapi, jordemodervidenskab og klinisk sygepleje. Sammen
med den eksisterende kandidatuddannelse i fysioterapi vil disse uddannelser styrke rammevilkårene for
forskning, uddannelse og klinisk virksomhed på grundlag af disse kompetencer. En del ph.d.-forløb ved Det
Sundhedsvidenskabelige Fakultet gennemføres af ikke-lægelige kandidater i tilknytning til kliniske forskningsenheder og - grupper.
AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL

Forskningens Hus, Aalborg Universitetshospital, Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien samt Sygehus
Vendsyssel har de seneste år etablereret en række forskningsunderstøttende funktioner.

Der er ansat et betydeligt antal ikke-lægelige akademikere, eksempelvis biostatistikere, ingeniører, antropologer og projektsygeplejersker, hvoraf enkelte, bl.a. seniorstatistikerne, udfører selvstændig forskning. Mange i et ph.d.-forløb eller post.doc.-forløb er ansat i temporære stillinger af kortere varighed. Styrkelse af sygeplejeforskningen er særligt prioriteret.

Ved forskerskolen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet var i 2014 indskrevet 20 ph.d.-studerende med
en baggrund inden for de ikke-lægelige sundhedsprofessioner. Den samlede bestand var 172 indskrevne
ph.d.-studerende.
REGION HOVEDSTADEN

I ”Politik for Sundhedsforskning 2020” er det et mål at "Forskningsforståelse og forskertræning er en integreret del af relevante uddannelser inden for hele sundhedsvæsenet”. Universiteternes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF) har de seneste år afholdt 1-årige kurser i forskertræning for professionsbachelorer
og siden 2013 understøttet forskningsforståelse blandt professionsbachelorer i klinikken på kurset ’Fast
Track, der har patientaktivering og implementering’ med 200 kursister fra 43 kliniske afdelinger.

I samarbejde med KU er foreslået etablering af en arbejdsgruppe bestående af KU SUND og regionen (evt.
Region Sjælland), som skal udarbejde en strategi for udviklingen af professionsbachelorområdet.

Der er øremærket midler i Forskningsfond til Sundhedsforskning til udmøntning for forskningsprojekter med
professionsbachelorbaggrund (henholdsvis 2 mio. kr. i 2014 og 3 mio. kr. i 2015).

Fra marts 2014 har professionshøjskolerne med en ny stillingsstruktur mulighed for at ansætte docenter,
som kan fungere som faglige FoU-ledere. Regionen har i marts 2015 indledt drøftelser med professionsskolen Metropol med henblik på indgåelse af en aftale om etablering af delestillinger.

Der er etableret enkelte delestillinger for professionsuddannede i samarbejde med KU.
Forskning udført af
professionsuddannede skal fremmes
REGION SJÆLLAND

Der er et voksende antal ph.d.-studerende inden for professionsområdet. I 2014 er ansat 5 medarbejdere
med professionsbaggrund i post.doc.-forskerstillinger.
REGION SYDDANMARK

På Odense Universitetshospital og ved de regionale sygehuse indgår forskere med baggrund i professionsfagene i de almindelige forskningsenheder på lige fod med lægelige forskere. Der er etableret en stillingsstruktur for sundhedsvidenskabelige professionsbachelorer.

Der er repræsentation af sygeplejeforskning i det regionale strategiske forskningsråd og i bedømmelsesudvalgene for de regionale forskningspuljer, som støtter forskning og ph.d.-forløb inden for professionsfagene.
REGION MIDTJYLLAND

Forskere fra forskellige faggrupper indgår på lige fod i forskningen. Regionens forskningsfonde kan søges af
alle faggrupper og bedømmelsesudvalgene har repræsentanter fra forskellige faggrupper. På AUH er der en
strategisk forskningspulje på 3 mio. kr. målrettet forskning udført af mellemlange videregående uddannelser.
REGION NORDJYLLAND

På Aalborg Universitetshospital er Forskningsenheden for sygeplejeforskning etableret, hvortil der er knyttet
en række ph.d.- og post.doc.-forløb. Der foreligger nyt forskningsprogram for 2013-2018: ”Patienten i front –
forskning i centrum”.

Forskerskolen på Aalborg Universitet og Klinisk Institut har etableret et præ-ph.d.-forløb, der skal afklare faglige forudsætninger og motivation og kvalificere potentielle ph.d.-studerende. Der udarbejdes en 1-årig plan
17
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -19 af 29
for den præ-ph.d.-studerende, hvor der indgår deltagelse og eksamen i relevante kurser og kvalificering af
en ph.d.-projektbeskrivelse.
KØBENHAVNS UNIVERSITET

Samarbejde med professionshøjskolerne omkring ph.d.-forløb, hvor professionshøjskolerne medfinansierer
ph.d.-forløb. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet havde i 2014 indskrevet 37 ph.d. studerende med en
sundhedsfaglig kandidat og enkelte med en kandidat i sygepleje.

Der indgår ledelsesrepræsentanter fra universitetet og Professionshøjskolen Metropol i styregruppen for
Universiteternes Center for Sundhedsfaglig Forskning (UCSF). Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet besatte 11 lektorater i 2014, som har et væsentligt forsknings- og undervisningsindhold på den sundhedsfaglige
kandidatuddannelse.
AARHUS UNIVERSITET

Der udbydes kandidatuddannelser til professionsbachelorer. Udbuddet forventes at blive udvidet fremover.
UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTERIET

I udviklingskontrakter med professionshøjskolerne er opsat mål om, at andelen af ph.d.-uddannede undervisere i kontraktperioden 2013-14 fordobles til 10 %. Der er årligt i perioden 2013-2015 afsat 268 mio. kr. til
styrket udvikling og evidensbasering på professionshøjskolerne.
DANSK SYGEPLEJERÅD

Det vurderes ikke altid hensigtsmæssigt, at fagene opbygges omkring de eksisterende lægelige forskningsmiljøer.
REGION HOVEDSTADEN

Der er etableret ”Én indgang til kliniske forsøg”, som har udarbejdet en vejledning særligt rettet mod etablering og gennemførsel af kliniske forsøg. Vejledningen er udarbejdet i samarbejde med regionens øvrige støttefunktioner; GCP-enheden og den videnskabsetiske komité
REGION SJÆLLAND

Sekretariatet vejleder for den regionale videnskabsetiske komité om anmeldelse til komitéen, og PFI (Produktion, Forskning og Innovation) står for regionens paraplygodkendelse til Datatilsynet.
REGION SYDDANMARK & SYDDANSK UNIVERSITET

Der er opbygget en fællesorganisation og samarbejdsaftaler om service og stillinger indenfor en række forskerstøttefunktioner, herunder støtte til anmeldelser til sundhedsmyndigheder, fx inden for Jura og Patentering, GCP, Statistik, og fundraising.
Bedre vejledning
om anmeldelsespligter mv.
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

Samarbejde om at understøtte forskere i de administrative procedurer, der knytter sig til ansøgning og anmeldelse af forskningsprojekter.

I 2012 er indgået en samarbejdsaftale om hospitalernes adgang til GCP-enheden, forskningsstøtteenheden
og Technology Transfer Office (TTO). Forskningsstøtteenheden har lavet konkrete samarbejdsaftaler med
hvert enkelt regionshospital.
REGION NORDJYLLAND

I Afdelingen for Universitetsanliggende ved Aalborg Universitetshospital er opbygget forskningsunderstøttende funktioner. Der planlægges et tættere samarbejde med Aalborg Universitet på flere områder, fx ansøgninger og administration af eksterne midler.
DANSK SYGEPLEJERÅD

Det opleves, at det er vanskeligt for studerende i uddannelsessystemet før ph.d.-niveau at gennemskue anmeldelsespligten i forbindelse med opgaver.
18
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -20 af 29
TEMA 2: Inddragelse af patienter i klinisk forskning
ANBEFALINGER
OPFØLGNING
REGION HOVEDSTADEN

Der arbejdes for international branding af forskningsstyrker hos industrien, i netværksorganisationer som MVA,
Invest in Denmark og Copenhagen Capacity samt med projekterne Copenhagen Science City og Greater Copenhagen.

Der arbejdes med yderligere styrkelse af internationalisering, fx via samarbejdsaftale med Massachusetts og
via markedsføring af hovedstadsregionens Global Excellence-miljøer samt andre konkrete initiativer.

Gennem det nationale ”Én indgang”-samarbejde i regi af Danske Regioner skal Danmark markedsføres i relation til gennemførelse af kliniske forsøg.

To pilotcentre er etableret på Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital med henholdsvis onkologi og dermatologi
som terapeutiske områder (NEXT). Et tredje pilotcenter er på vej i Vestdanmark og et fjerde center kan placeres uden geografisk begrænsning.
REGION SJÆLLAND

Man arbejder på at styrke infrastrukturen for forskerne. Det omfatter bl.a. initiativer inden for ”En indgang”, rådgivning om fundraising, statistik, jura og litteratursøgning.
REGION SYDDANMARK

Forskningsinfrastrukturen OPEN (Odense Patient data Explorative Network) på Odense Universitetshospital
håndterer og opbevarer patientkohorter (data og biologisk materiale) og giver adgang til registerdata.
Øget profilering af de
gode danske rammevilkår for klinisk
forskning
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

Regionens bidrag til initiativet ”Én indgang” er opbygget og konsolideret i fællesskab. Aarhus Universitet og
Aarhus Universitetshospital har samlet de enkelte specialers kliniske forskningsenheder i en fælles organisation under navnet Aarhus University Hospital Clinical Trial Unit, som skal få flere medicinalvirksomheder til at afprøve lægemidler eller medicinsk udstyr i Aarhus.
REGION NORDJYLLAND

I samarbejde med Aalborg Universitet, en række nordjyske kommuner og Aalborg Universitetshospital (ideklinikken) er oprettet ”Empowerment in Industrial Research”, som er en organisation til at understøtte offentligtprivat samarbejde.

I 2014 er gennemført en kampagne for at få rekrutteret forsøgspersoner til kliniske forsøg. Kampagnen blev
koordineret med ”Én indgang”. Ønsket er at få oprettet en slags ”frivilligregister” med personer, der ønsker at
indgå i forskningsprojekter.
HANDLINGSPLANEN FOR OFFENTLIGT-PRIVAT SAMARBEJDE OG NEXT

Regionen deltager sammen med Københavns Universitet, Syddansk Universitetshospital, Aarhus Universitet/Aarhus Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital, Bioneer, LEO Pharma, Novo Nordisk, Roche,
MSD og Novar-tis i projektet NEXT. Innovationsfonden investerer 50 millioner kr. i dette partnerskab over en
femårig periode.
MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE, UDENRIGSMINISTERIET & INVEST IN DENMARK

I 2010 er etableret et samarbejde, som bl.a. har resulteret i publikationen ”Start with Denmark – the Heart of Life Sciences”, der præsenterer danske styrkepositioner i forhold til sundhedsvidenskabelig forskning (opdateret
version er lanceret i maj 2015).
DANSKE REGIONER

Der arbejdes med markedsføring af Danmark med ”Én indgang for industrien til kliniske forsøg i Danmark”.
19
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -21 af 29
REGION HOVEDSTADEN

Retningslinjer for forsknings- og uddannelsesfaciliteter for kvalitetsfondsbyggerierne er vedtaget.

Initiativet for Strategisk Ledelse af Forskning understøtter forsknings- og afdelingsledelserne på flere niveauer.

En yderligere sammenlægning af regionens hospitaler er gennemført 1. januar 2015 for at styrke enkelte specialer både af hensyns til patientbehandling og forskning. Den reviderede hospitalsplan vil bl.a. understøtte de
nye samarbejder Copenhagen Science City og Greater Copenhagen, som henholdsvis skal styrke indsatsen
for at tiltrække internationale talenter blandt studerende, forskere og virksomheder og skabe vækst i den samlede metropol, som kaldes Greater Copenhagen.

I regionalt regi arbejdes med etablering af fælles frysehus-faciliteter og biobankstruktur for at sikre en bæredygtig, effektiv udnyttelse og synlighed af regionens kliniske data, forskningsregistre og af vævsprøver/biobanker.
Udnyttelse af forbedrede muligheder i forbindelse med samling
af specialer og etablering af ny sygehusstruktur
REGION SJÆLLAND

Sygehusplanen indebærer en samling af funktioner på færre matrikler og en samling af de kliniske opgaver på
færre af disse matrikler.
REGION SYDDANMARK

Forskningssamarbejde mellem Odense Universitetshospital og de regionale sygehuse er etableret. I 2014 er
udarbejdet samarbejdsaftaler om forskning inden for de udvalgte specialområder med henblik på ansættelse af
forskere i fælles delestillinger.
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

En større forsknings- og udviklingsgennemgang af alle kliniske specialer er gennemført med henblik på at belyse mulighederne for samarbejde på tværs af hospitaler og specialer.
Etablering af forskernetværk
REGION NORDJYLLAND

I det kommende Aalborg Universitetshospital etableres et bygningskompleks, som skal rumme det Sundhedsvidenskabelig Fakultet ved Aalborg Universitet, så nærhed mellem klinik og forskningsmiljøer sikres.
REGION HOVEDSTADEN

”Én Indgang”-funktionen har været drivkraft i etablering af specialespecifikke forskernetværk, som fungerer
som One-Point-Of-Contact for industrihenvendelser omkring kliniske forsøg (feasibilities).

I 2014 og 2015 er potentielle netværk vurderet i forhold til, om interessen for et forskningsnetværk er til stede.
Oftalmologerne har været meget positive, og der arbejdes på et endokrinologisk og evt. et pædiatrisk forskernetværk, som følge af øgede krav fra regulatoriske myndigheder om, at der skal udføres kliniske studier i denne gruppe af populationen inden godkendelse af medicin. Inspirationen til samarbejdet er hentet hos Dansk
Bryst Cancer Gruppe (DBCG), som har erfaring med at kliniske forsøg kan optimeres ved brug af færre sites
pr. forsøg. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital samarbejder om en række patientforløb på det højt
specialiserede område. For at understøtte forskningen er fra 2014 oprettet en fælles pulje med Region Syddanmark på 2 mio. kr. årligt
REGION SYDDANMARK

Fælles forskningspulje med Region Hovedstaden på 2 mio. kr. som skal medvirke til dannelse af tværregionale
forskningsnetværk, særligt med henblik på at styrke specialiserede funktioner.
REGION HOVEDSTADEN

I Enhed for Forskning og Innovation sørger ”Én indgang”-funktionen for at vejlede forskere og industri om patientrekrutterings-muligheder. Samarbejdsaftalen med medicinalfirmaet GSK og KU indeholder bl.a. projekter
omkring patientrekruttering.
Øget samarbejde om
patientrekruttering fx
via samling af forskerstøttefunktioner
REGION SJÆLLAND

Forskerstøtten er samlet i en regional forskningsenhed, hvis formål er at understøtte den sundhedsvidenskabelige forskning ved at stille forskellige kompetencer til rådighed.
REGION SYDDANMARK

Regionen deltager i ”Én indgang”. Der arbejdes bl.a. for at reducere barrierer for kliniske forsøg med industrien.
REGION MIDTJYLLAND

”Én indgang” er etableret sammen med Aarhus Universitet. Forskere med tilknytning til hospitalerne i Region
Midtjylland og Region Nordjylland kan benytte GCP-enheden ved Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler.
REGION NORDJYLLAND

I regionen koordineres ”Én indgang” med EIR-projektet (Empowerment in Industrial Research).
20
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -22 af 29
Fælles it-platform til
annoncering af kliniske forsøg
Lettere procedurer for
godkendelse af kliniske forsøg
Ensretning af forskerkontrakter/samarbejdsaftaler
MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

I oktober 2013 blev lanceret en patient-rekrutteringsplatform på sundhed.dk: Bliv forsøgsperson. Siden er aktiv
og opdateres med nye kliniske studier, som forsøgspersoner kan ansøge om at deltage i. Dog annonceres en
del forsøg stadig på traditionel vis i aviser.
MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Vedtaget en ny EU-forordning om kliniske lægemiddelforsøg, som forventes at træde i kraft maj 2016. Der forestår en stor opgave med at implementere de nye regler. Målet er at Danmark kan håndtere reglerne effektivt,
så det understøtter den kliniske lægemiddelforskning i Danmark.

Loven om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter trådte i kraft 1. januar
2012. Lægemiddelforeningen og regionerne ser overordnet positivt på loven, som har skabt rammerne for en
mindre byrdefuld, enklere og mere ensartet behandling af ansøgninger om godkendelse af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter.
SUNDHEDSSTYRELSEN

Sundhedsstyrelsen har i april 2014 igangsat et projekt vedr. samling af en digital ansøgning til Sundhedsstyrelsen og komitésystemet via en fælles portal, så forskeren eller virksomheden fremover kun skal sende én ansøgning. En forbedret version forventes idriftsat i løbet af 2015.
DANSKE REGIONER

Som en del af initiativet ”Én indgang” har regionerne dannet et juridisk netværk for at udgøre én forhandlingspart overfor industrien, når der skal indgås kontrakter vedr. kliniske virksomhedsinitierede lægemiddelforsøg..
Netværket forhandler løbende kontrakten med virksomheder vedrørende konkrete studier, som skal i gang hurtigere end en standardkontrakt kan forhandles på plads. Netværket har udarbejdet tolv standardaftaler og tager
del i otte igangværende forhandlinger. Industrien ønsker at arbejdet fortsætter – gerne i et højere tempo.
KØBENHAVNS UNIVERSITET

Tech Trans Kontor har i 2012 udgivet en brochure vedr. kontrakter, som er henvendt til forskere på universitetet og eksterne samarbejdspartnere. Brochuren er en guide til Københavns Universitets politik og principper på
området samt udarbejdelse af gængse former for aftaler på universitetet.
21
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -23 af 29
TEMA 3: Rammer for forskning i forbindelse med specialeplanlægning
ANBEFALINGER
Opfølgning på forskningsforpligtelsen ved
tildeling af specialfunktioner
Kliniske kvalitetsdatabaser
OPFØLGNING
SUNDHEDSSTYRELSEN

I marts 2015 er færdiggjort en fornyet gennemgang af 36 specialer som led i en revision af specialeplanen.
Styrelsen har siden 2012 årligt indkaldt statusrapporter fra regionale og private sygehuse, der har godkendelse
til at varetage specialfunktioner. Krav til videnskabelig produktion er et krav til varetagelse af specialfunktioner.

For statusrapporter i 2013 blev der, som pilotafprøvning, indhentet udvalgte kvalitetsindikatorer på enkelte
specialfunktioner med formål om at indhente erfaring til den fremadrettede monitorering af den reviderede
specialeplan, der forventes at træde i kraft i 2016.

En fremadrettet monitorering af specialeplanen bl.a. gennem aktivitets- og kvalitetsindikatorer planlægges. Indrapportering af forskningsaktivitet vil indgå i den fremadrettede monitorering, som forventes opgjort en gang årligt. Det er sammenfaldende med indhentelse af de årlige statusrapporter for varetagelse af de udvalgte specialfunktioner.
DANSKE REGIONER

I regi af Danske Regioner drives en række kliniske kvalitetsdatabaser og regionernes kliniske kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), som skal sikre at potentialet for kvalitetsudvikling, baseret på kvalitetsdatabaserne udnyttes optimalt. Formålet er at skabe et dokumenteret grundlag for at udvikle og sikre god behandlingskvalitet
til gavn for patienterne. Regionerne udarbejder procedurer for regional opfølgning på resultaterne med afsæt i
data fra de kliniske kvalitetsdatabaser.
REGION HOVEDSTADEN

Tværsektoriel Forskningsenhed er oprettet i oktober 2013 på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med formål
om, at sikre evidensbaseret systematisk vidensdeling, kompetenceudvikling og udvikling af ”best practice”
gennem praksisnær forskning og udvikling inden for det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, almen
praksis og hospitaler. Der er afsat midler til samarbejde om konkrete forskningsprojekter i Tværspuljen, der
blev opslået første gang i februar 2014.

Iværksat arbejde med indsamling af økonomital inden for det kommunale område for borgere med kronisk
sygdom, således at alle udgifterne (kommunale og regionale) kan analyseres.
REGION SJÆLLAND

I forlængelse af ”Politik for sundhedsforskning” ønskes det at sundhedstjenesteforskningen styrkes, fx ved at
iværksætte eller medfinansiere ph.d.-forløb inden for sundhedstjenesteforskning, hvor der stilles relevante data
til rådighed for egne og eksterne forskere.
Et godt udgangspunkt
for sundhedstjenesteforskning
REGION SYDDANMARK

I ”Politik for Sundhedsforskning” er en målsætning om at skabe nye forskningsmiljøer inden for sundhedstjenesteforskning og øge antallet af forskningsprojekter gennem regionalt samarbejde mellem SDU og eksisterende
forskningsmiljøer.

I 2014 er udarbejdet en handleplan for styrket sundhedstjenesteforskning. På det kliniske område er der oprustet, idet Enhed for Sundhedstjenesteforskning på Sygehus Lillebælt i 2014 har fået professorat nummer to.
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

Et koordinationsudvalg for folkesundhedsområdet, som beskæftiger sig med samarbejdet med kommuner og
almen praksis.

Oprettet Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling (CFK), som forsker i sundhedstjenesteforskning og arbejder med tværfaglig og tværsektoriel forskning indenfor folkesundhedsområdet.

I 2012-2014 var finansieret et forskningsprogram om rehabilitering og sundhedstjenesteforskning indenfor neurorehabilitering.

I samarbejde med kommunerne i regionen er oprettet en forskningspulje – ”Folkesundhed i Midten”, som støtter forsknings- og udviklingsarbejde i det fælles kommunale-regionale opgavefelt.

Folkesundhedsområdet kan søge regionens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond på lige fod med øvrige
sundhedsvidenskabelige områder.

Aarhus Universitet etablerer i 2015 Dansk Center for Sundhed, der skal sikre en bedre kobling mellem forskning, planlægning, beslutninger og praksis i sundhedssektoren. Centeret skal skabe en synlig indgangsdør til
universitetet, så det bliver nemt for kommuner, regioner, statslige myndigheder og virksomheder at komme i
kontakt med universitetets sundhedsrelaterede viden.
22
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -24 af 29
REGION NORDJYLLAND & AALBORG UNIVERSITET

Oprettet Center for Forbedringer i Sundhedsvæsenet, som en del af udviklingen af tværvidenskabelig forskning i sundhedsvæsenet. Den regionale sundhedsprofil af nordjydernes sygdomme og livskvalitet danner baggrund for en række analyser og ph.d.- projekter.

I 2013 er etableret et professorat i kvalitetsudvikling og sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet og
Aalborg Universitetshospital – Psykiatrien.
REGION HOVEDSTADEN

Vedtaget principper om at indretningen af de kommende hospitaler skal ske med henblik på at skabe sammenhæng mellem forskning og klinisk behandling. Forskningsfaciliteter etableres som integrerede faciliteter på
hospitaler, og forsknings- og uddannelsesfaciliteterne indrettes, så de kan fungere som katalysatorer for samarbejde.

Igangsat et strategisk projekt ”Vidensbroen” mellem Rigshospitalet og Panum under ”Fokus og Forenkling”,
hvor der etableres en broforbindelse tværs over Tagensvej mellem Rigshospitalet og Panum. Vidensbroen er
et infrastrukturelement til udvikling af samarbejde om sundhed.

Seneste hospitalssammenlægninger og regionens hospitals – og psykiatriplaner forventes at styrke mulighederne for sundhedsforskning.
En ny sygehusstruktur
med bedre fysiske faciliteter muliggør et løft
for sundhedsforskningen
REGION SJÆLLAND

Potentialet for at styrke den sundhedsvidenskabelige forskning, som sygehusinvesteringerne i de kommende
år giver anledning til, ønsker regionen at udnytte.
REGION SYDDANMARK

I visionen for det nye Odense Universitetshospital og Sundhedsvidenskabeligt Fakultet planlægges en unik
bygningsmæssig nærhed mellem universitetshospitalet og universitet, fx forbindes Odense Universitetshospital
fysisk med Syddansk universitet via en ”Vidensakse”.
REGION MIDTJYLLAND

I sygehusbyggerierne i Aarhus og Gødstrup samles flere forskningsmatrikler på én for at give bedre rammer og
faciliteter for forskning og tværfagligt samarbejde mellem afdelinger og specialer. I Aarhus planlægges et Center of Research and Education (CORE) i Forskningskomplekset på ca. 20.000 m2, mens der i Gødstrup samles de ikke-kliniknære forsknings- og uddannelsesaktiviteter i et 3.000 m2 stort center for forskning og uddannelse (CFU) i sammenhæng med hospitalet. Der er etableret en organisation til forberedelse og straksimplementering heraf.
REGION NORDJYLLAND

Det tilstræbes at dedikere forskningsarealer i de nye sygehusbyggerier. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
ved Aalborg Universitet skal placeres i det kommende Aalborg Universitetshospital. Det giver forskningsbygninger med et samlet areal på 17.000-25.000 m2 midt i sygehusbyggeriet.
23
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -25 af 29
TEMA 4: Brugerinddragelse i sundhedsforskning
ANBEFALINGER
OPFØLGNING

REGION HOVEDSTADEN

Forsknings- og innovationsprojekter med brugerinddragelse bl.a. Food ’n’ Go på Herlev Hospital og Ung med
Diabetes Nordsjællandshospital, Hillerød.

Regionen har for år tilbage etableret Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) - et videnscenter for
patient- og brugeroplevet kvalitet, som gennemfører evalueringer og brugerundersøgelser med fokus på patienter og andre brugeres oplevelser i sundhedssektoren.
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

I den fælles strategi for samarbejdet på sundhedsområdet er opstillet en målsætning om, at befolkningens viden skal inddrages i planlægningen og udførelsen af forskningen. Patientinddragelse var temaet ved det årlige
fælles strategiseminar for forskning i december 2014. Aarhus Universitet har landets første og eneste professor i patientinvolvering, som bidrager med ny viden om patientinvolvering og understøtter fokus på området.
Brugerinddragelse i
sundhedsforskning
REGION NORDJYLLAND

I koordineringen af klinisk forskning og innovation arbejdes med brugerinddragelse, fx er der i psykiatrien ansat
en bruger/patient en dag om ugen for at understøtte samspillet mellem forskningsprojekter og brugerinddragelse.
SYDDANSK UNIVERSITET

Brugerinddragelse ved
identifikation af større
forskningstemaer
Brugerinddragelse –
incitament for forskere
”Brugerinddragelse i Forskning” er prioriteret som forskningsområde ved en forskningsenhed under Sundhedsvidenskab fra 2014.
INNOVATIONSFONDEN

Offentliggjort ny strategi i januar 2015, hvor der lægges vægt på at investere i forskning, udvikling og kommercialisering med henblik på at ideer, viden og teknologier omsættes til levedygtige virksomheder. Inddragelse af
brugere er væsentlig for at styrke anvendelsesmulighederne af fondens investeringer.
INNOVATIONSFONDEN

I 2015 kan fonden investere i projekter inden for klinisk forskning og psykiatri. I opslagene om psykiatri fremgår, at der er behov at holde fokus på den praktiske indsats over for mennesker med psykiske lidelser samt
sikre en stærkere kobling mellem forskning og den kliniske og socialfaglige praksis. Der er fokus på brugerinddragelse og inddragelse af forskellige aktører i sundhedssystemet.

I opslaget i 2015 om psykiatri fremgår bl.a. at ”Der ønskes en bred tilgang i forhold til faglige perspektiver og
forskningstraditioner, således at fokus er på at skabe ny viden og/eller indsamle eksisterende viden nationalt
og internationalt som relativt hurtigt kan implementeres i konkrete indsatser for borgerne. Herunder ønskes også at styrke forskning i selve implementeringen af forskning.”

Det er fortsat en udfordring at få forskningsresultaterne fra universiteter og hospitaler hurtigere omsat til anvendelse i det offentlige sundhedssystem. Inden for områder som kræft og diabetes er opnået gode resultater
med en høj grad af patientinddragelse i forskningsaktiviteterne.
REGION HOVEDSTADEN

I forbindelse med uddelinger fra regionens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond er der pt. ikke krav om
brugerinddragelse. Dette kan overvejes i forbindelse med fremtidige opslag af fonden.
REGION SYDDANMARK

Brugerinddragelse i forskning er udpeget som tema for Region Syddanmark og Syddansk Universitets fælles
Åben Forskerdag i 2015.

Reumatologiforskningen ved Sygehus Sønderjylland og Gigthospitalet i Gråsten erfaring har etableret et brugerråd med 8 patienter med forskellige diagnoser for at samle erfaringer til det videre samarbejde om forskningsprojekter.

I Patient- og pårørenderåd i relation til Patienternes kræfthospital, Vejle Sygehus, gives feedback på forskningsprotokoller. I nyt regionalt strategisk forskningsråd for Psykiatri ansættes en patient som medlem.
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

Regionens Sundhedsvidenskabelige Forskningsfond har på nuværende tidspunkt ikke fokus på brugerinddra-
24
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -26 af 29

gelse, men det overvejes som et udviklingspunkt for fonden og sundhedsforskningen.
Samarbejde om forskningsbaseret uddannelse i biomedicaldesign med brugerbehov som udgangspunktet. Der
er en løbende vurdering og afklaring af legalitet og habilitetsforhold i det fælles samarbejdsorgan Transfer
Technology Office (TTO) til varetagelse af legale forhold.
INNOVATIONSFONDEN

Fonden opfordrer ansøgere til at have fokus på anvendelsen af fondens investeringer i forskning, udvikling og
kommercialisering, herunder brugerinddragelse, allerede i ansøgningsfasen.
Brug af eksisterende
redskaber og guidelines til brugerinddragelse
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

Afholdt fælles strategiseminar i december 2014, hvor der blev præsenteret forskellige perspektiver på brugerinddragelse, patientinvolvering og rekruttering af brugere. Opfølgning i ledelsesorganerne er planlagt.
25
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -27 af 29
TEMA 5: Sundhedsforskning i kommunalt regi
ANBEFALINGER
OPFØLGNING
REGION HOVEDSTADEN

Tværsektoriel Forskningsenhed er oprettet i oktober 2013 på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital med formål
om, at sikre evidensbaseret systematisk vidensdeling, kompetenceudvikling og udvikling af ”best practice”
gennem praksisnær forskning og udvikling inden for det tværsektorielle samarbejde mellem kommuner, almen
praksis og hospitaler. Der er afsat midler til samarbejde om konkrete forskningsprojekter i Tværspuljen, der
blev opslået første gang i februar 2014.
At kommunerne arbejder med forskningsbaserede evalueringsmetoder af nye tiltag og
projekter
REGION SYDDANMARK

Særligt fokus på at udvikle og gennemføre større, tværgående forsknings- og udviklingsprojekter i rådgivningen til kommunerne om forebyggelse og sundhedsfremme (jf. Sundhedslovens § 119, stk. 3).
REGION MIDTJYLLAND

MoEva er et værktøj til monitorering og evaluering af patientuddannelser og sundhedstilbud, som stilles til rådighed for kommuner og hospitaler. Formået er at indsamle standardiserede og sammenlignelige data fra patientuddannelsesforløb i kommuner og hospitaler til brug ved monitorering og evaluering af patientuddannelser,
samt data på tværs af sygdomsspecifikke og generelle patientuddannelser, som kan sammenholdes med data
fra sundhedsprofilen ”Hvordan har du det”.
REGION NORDJYLLAND

BioMed Community og EIR-Empowering Industry and Research er et tæt samarbejde mellem kommuner, region, universitet og virksomheder.
At universiteter og
kommuner styrker
samarbejdet, og at universiteterne bidrager til
at skabe forskningsinteresse for emner med
relevans for løsning af
de kommunale sundhedsopgaver, og at
kommunerne i højere
grad bidrager med viden til universiteterne
og andre forskningsinstitutioner om, hvilken
viden de har behov for.
AARHUS UNIVERSITET

Dansk Center for Sundhed etableres i 2015. Det skal sikre en bedre kobling mellem forskning, planlægning,
beslutninger og praksis i sundhedssektoren samt skabe en synlig indgangsdør til universitetet.
REGION HOVEDSTADEN

Etableret to nye samarbejder: Copenhagen Science City og Greater Copenhagen. Copenhagen Science City
skal styrke indsatsen for at tiltrække internationale talentfulde studerende, forskere og virksomheder. Greater
Copenhagen er et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Region Sjælland og alle 46 kommuner i Østdanmark om at skabe vækst i den samlede metropol.

Etableret Center for Sundhedsteknologi i København ved et tværsektorielt samarbejde mellem region, kommune og universitet.
REGION SYDDANMARK

For flere år siden er udarbejdet en partnerskabsguide i samarbejde med DGI Fyn, som udspringer af et konkret projekt på børneområdet, der indeholder en række anbefalinger til at opbygge partnerskaber. Samarbejdet
fungerer som et mellemled mellem kommuner og universiteter – særlig om gennemførelse af specifikke projekter. For at styrke dette område er bl.a. udgivet en guide til samarbejde mellem forskning og praksis på forebyggelsesområdet og oprettelse af delestillinger mellem regionen og Syddansk Universitet mv.
REGION MIDTJYLLAND & AARHUS UNIVERSITET

Fokus på et tæt samarbejde med kommuner og praksissektor for at understøtte en sammenhængende og evidensbaseret udvikling i sundhedsvæsnet, bl.a. ved inddragelse af kommuner og praksissektor i udviklingen af
ny viden. Aarhus Universitet har et tæt samarbejde med enkelte kommuner i Region Midtjylland. Kommunerne
er også repræsenteret i Koordinationsudvalget for Folkesundhedsområdet.
AALBORG UNIVERSITET

Indgået samarbejdsaftale med Ældre- og handicapforvaltningen samt Sundhed- og kulturforvaltningen i Aalborg Kommune om uddannelser, studerende og udvikling af relevant forskning for det kommunale sundhedsområde.
MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

I Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler fremgår, at samarbejdet mellem kommuner og regioner om dokumentation, udvikling og forskning til understøttelse af fortsat kvali-
26
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -28 af 29
tetsudvikling og kvalitetssikring på sundhedsområdet bl.a. skal forankres i de nye sundhedsaftaler (2015 –
2018).
INNOVATIONSFONDEN

I opslag om psykiatri, sundhed og klinisk forskning i 2015 er nævnt, at en del af den etablerede forskning opleves som relativt langt fra klinik og praksis. Tværgående aktiviteter mellem forskning og klinik/praksis kan understøtte et styrket samarbejde mellem hospital, kommune, praktiserende læge m.m.
REGION HOVEDSTADEN

Med ”Sammenhængende patientforløb”, et indsatsområde under ”Fokus og Forenkling”, skal der udarbejdes
en række patientforløbsbeskrivelser i perioden 2014 til 2017. Udvælgelsen af patientforløb sker ud fra Sundhedsstyrelsens kriterier og i tæt samarbejde med Sundhedsplatformen, således at patientforløbene kan itunderstøttes. Forløbsbeskrivelserne tager udgangspunkt i eksisterende vejledninger, forløb, pakker og evidens
på området (første beskrivelse udarbejdes på tarmkræftområdet). Interne forløb påbegyndes først (mellem
hospitaler og afdelinger), mens tværsektorielle forløb behandles efter 2014.

Påbegyndt to projekter om at mindske sociale ulighed i sundhed: Et projekt med udgangspunkt i rygere med
kort uddannelse og et tværsektorielt projekt mellem Hvidovre hospital og almen praksis, som har fokus på at
udvikle en algoritme, der identificerer sårbare patienter og afprøver differentierede rehabiliteringstilbud.
REGION SYDDANMARK

I forskningspuljen er der særligt prioriteret forskning med temaet ”Patientforløb”, der går på tværs af sektorer.
Øvrige anbefalinger
vedr. sundhedsforskning i kommunalt regi
REGION MIDTJYLLAND

I samarbejde med kommunerne er oprettet ’Folkesundhed i Midten’, der yder økonomisk støtte til forskningsog udviklingsaktiviteter til parterne i samarbejdskonstruktionen.

Formidling af resultaterne er en del af arbejdet med det tværsektorielle samarbejde, herunder oprettelse af temagrupper, udarbejdelse af sundhedsaftale og opfølgning af mål for det tværsektorielle samarbejde inden for
de respektive områder.
MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE

Center for Forebyggelse, finansieret af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og med Sundhedsstyrelsen
som formand, understøtter i praksis kommunernes implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker.
STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Center for Interventionsforskning gennemfører en undersøgelse af kommunernes implementering af anbefalingerne i forebyggelsespakkerne. Resultaterne fra første spørgeskemaundersøgelse er udgivet i november
2013. Undersøgelsen gentages i tredje kvartal 2015. Det er første gang sy den samlede kommunale borgerrettede forebyggelsesindsats belyses i dette omfang.
27
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 2 - Meddelelser - Politisk forelæggelse af årsrapport fra Det Nationale
Samarbejdsforum for Sundhedsforskning
Bilag 1 - Side -29 af 29
www.sum.dk
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Holbergsgade 6
1057 København K
Tlf. 72 26 90 00
28
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
Punkt nr. 5 - Meddelelser - Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalgets
kommende møder
Bilag 1 - Side -1 af 3
EVU
Letbane arbejdsprogram - Beslutningssag - Ink. 10 min. oplæg om
Letbanen som vækstdriver projketet fra Ringbysekretariatet
2015.09.08
EVU
ReVUS
ReVUS Handlingsplan
2015.09.08
EVU
ReVUS
Endelig vedtagelse
2015.09.08
EVU
Greater Copenhagen
Temadrøftelse
2015.09.08
EVU
Medfinansiering af
projekter under pujlen til
store, internationale kulturog sportsevents (4 pr. år) Beslutningssag. Nr. 3 (2015)
2015.09.08
EVU
Status på driftmålsstyring
+ orientering om
kongeindikatorer
2015.09.08
Drøftelsessag - Oplæg ved Kristian
Johnsen vedr. forskningindsatsen
EVU
Forskningsindsaten
EVU
EUD-kvalitetsløftpakke
EVU
Innovationsdrøftelse
Drøtelsessag
2015.10.06
EVU
Eventpuljen
2. udmøntning af eventpuljen i oktober
2015.10.06
2015.09.22
2015.10.06
2015.10.06
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
2015.09.22
2015.10.27
Punkt nr. 5 - Meddelelser - Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalgets
kommende møder
Bilag 1 - Side -2 af 3
EVU
2015.10.06
EVU
Oresunds Award
Orienteringssag
elevfordeling – stx og hf –
2015 (EVU/ FU / RR)
EVU
Ungeenhed
2015.11.03
EVU
EVU
Medfinansiering af
projekter under pujlen til
store, internationale kulturog sportsevents (4 pr. år) Beslutningssag. Nr. 4 (2015)
Et af formålet med den eksterne
forskningsanalyse blandt andet er: •
Analysen forventes at kunne danne
Forskningsevaluering
grundlag for drøftelser politisk og
EVU
Samarbejds aftaler der er
indgået med selskaberne
Politikopfølgning
Orienteringssag
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
2015.10.27
2015.10.06
2015.11.03
2015.11.17
2015.11.03
2015.11.10
2015.12.01
Punkt nr. 5 - Meddelelser - Rullende dagsorden for erhvervs- og vækstudvalgets
kommende møder
Bilag 1 - Side -3 af 3
EVU
EUD-program
2015.12.01
2015.12.15
EVU
Driftmålsstyring: Udtalelse
- Opdatering af driftmål
2015.12.01
2015.11.27
EVU
Der er i budgetaftalen afsat midler til en
pulje til understøttelse af vækstinitiativer
for små og mellemstore virksomheder.
Det er administratioenens vurdering, at
det vil være hensigtsmæssigt, hvis
midlerne udmøntes efter instilling fra
Vækstforum Hovedstaden
2015.12.01
EVU
SMV-pulje
Prognoser, planer og
driftoverenskomster for
forberedende
voksenundervisning
EVU
åbning/lukning af nye
uddannelsessteder for
ungdomsuddannelse
EVU
Medfinansiering af
projekter under pujlen til
store, internationale kulturog sportsevents (4 pr. år) Beslutningssag. Nr. 1 (2016)
Opfølgningssag. Årlig indberetning fra
voksenuddannelsescentrene om
prognoser og planer for undervisning.
2016.03.29
Regionsrådet skal høres i tilfælde af
ansøgning om nyt uddannelsessted hhv.
lukning
2016.03.29
Møde i Erhvervs- og vækstudvalget d. 24-06-2015
2016.03.29
2016.04.12