Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Transcription

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
1.
Aftalen er indgået i henhold til §10, stk. 3 i ”Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.” mellem Viborg
Kommune, Prinsens Allé 5, 8800 Viborg og abcsprog, Kongsgaardsvej 22, 8360 Viby J. (udbyder).
2.
Aftalen omfatter alene tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for selvforsørgende udlændinge i
henhold til § 2 og §2a i ”Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.”. Tilbuddet gives som 5 moduler á
50 timer, i alt 250 timers undervisning.
3.
Aftalen omfatter alene undervisning for medarbejdere og pårørende til medarbejdere tilknyttet virksomheder i
Bjerringbro og nærmeste omegn. Undervisningen afholdes på uddannelsescenteret Knowhowz, Baldersvej 10-12,
8850 Bjerringbro.
4.
Undervisningen udgør i alt 250 timers undervisning pr. person inden for en periode på højst 1 år og 6 måneder.
Undervisningen afholdes i 5 moduler á 50 timer. Det forventede elevtal er gennemsnitligt 8-12 kursister pr. år.
5.
Taksten for afregning af undervisningen fastsættes af undervisningsministeren. Timetaksten er i 2014 på 97,60
kr., og reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. ”Lov om en
satsreguleringsprocent”.
6.
Viborg Kommune henviser kursisterne til undervisningen ét modul ad gangen. Når en kursist er henvist sender
udbyder en faktura til kommunen, der udbetaler taksten for det pågældende modul.
7.
Henvisning til nyt modul kan jf. ”Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.” ikke ske, før det
forrige modul er afsluttet. Viborg Kommune kan dog give et betalingstilsagn, der er betinget af, at det forrige
modul afsluttes inden det nye modul påbegyndes, og at kursisten ønsker at fortsætte på et nyt modul.
8.
Udbyder sikrer, at lærerne har de fornødne kvalifikationer, jf. § 21 i ”Bekendtgørelse om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.”
9.
Viborg Kommune fører tilsyn med, at undervisningen gennemføres efter reglerne i ”Lov om danskuddannelse til
voksne udlændinge m.fl.”. Tilsynet omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn.
10. For øvrige forhold henvises til bestemmelser og retningsliner i bilagene vedlagt aftalen.
11. Aftalens endelige ikrafttræden er betinget af den nødvendige politiske godkendelse i Viborg Kommune.
Bilag til aftalen:
Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede
begynderundervisning (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, Undervisningsministeriet, juni 2014)
Viborg, 9/12 2014
________________________
Jette Lorenzen
Arbejdsmarkedschef, Viborg Kommune
________________________
Lene Bie Dal
Direktør, abcsprog
(Gældende)
Udskriftsdato: 9. december 2014
Ministerium:
Undervisningsministeriet
Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 001.26R.391
Senere ændringer til forskriften
LOV nr 722 af 25/06/2014
Bekendtgørelse af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Herved bekendtgøres lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr.
1010 af 16. august 2010 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 462 af 18. maj 2011, § 4 i lov nr. 418
af 12. maj 2012 og § 5 i lov nr. 1610 af 26. december 2013.
Kapitel 1
Formål og målgruppe
§ 1. Formålet med uddannelse i dansk som andetsprog (danskuddannelse) er at bidrage til, at voksne
udlændinge med udgangspunkt i deres individuelle forudsætninger og integrationsmål opnår nødvendige
dansksproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Danmark, så de kan blive deltagende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere.
Stk. 2. Danskuddannelse skal bidrage til, at voksne udlændinge så hurtigt som muligt efter at have fået
opholdstilladelse i Danmark tilegner sig færdigheder i at forstå og anvende det danske sprog og opnå
kendskab til det danske arbejdsmarked, så de herved får mulighed for at komme i beskæftigelse og bliver
i stand til at forsørge sig selv.
Stk. 3. Danskuddannelse skal endvidere fremme voksne udlændinges aktive brug af det danske sprog
samt bidrage til, at de opnår almene kundskaber og færdigheder, som er relevante i forhold til arbejde og
uddannelse samt livet som medborger i et demokratisk samfund.
§ 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder, jf. dog stk. 2, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. § 2 c, til
udlændinge, der er fyldt 18 år og
1) har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen eller
2) har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har
bopæl i kommunen.
Stk. 2. Uanset stk. 1 tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse, jf. § 3, til udlændinge, der er fyldt
18 år, og som har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, § 8, § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 b, § 9 c,
stk. 1 eller 2, eller § 9 e og er folkeregistreret i kommunen. Tilbuddet omfatter danskuddannelse i op til 5
år fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen.
Stk. 3. Udlændinge under 18 år, der i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1 eller 2, kan deltage i henholdsvis arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse, når kommunalbestyrelsen ikke
anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet relevant undervisningstilbud, jf. dog § 2 b.
Stk. 4. Følgende grupper af danske statsborgere sidestilles med udlændinge, jf. stk. 1:
1) Herboende grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske
sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund.
2) Danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født
af danske forældre med bopæl i udlandet.
1
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen tilbyder udlændinge, som på grund af sygdom, barsel m.v. i en periode
ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, undervisning i en periode svarende til det tidsrum, hvor de har været afskåret fra at
benytte sig af tilbuddet. Kommunalbestyrelsen tilbyder endvidere danskuddannelse efter 1. pkt. til udlændinge, der er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, hvis udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at udlændingen i en periode ikke har haft mulighed for at
benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at udlændinge, som ikke har påbegyndt eller afsluttet danskuddannelsen i løbet af den samlede uddannelsesperiode, jf. stk. 2 og § 2 c, stk. 1 og 3, fortsat skal have
tilbud om danskuddannelse.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilbud om danskuddannelse efter
stk. 5.
§ 2 a. Ud over de i § 2 nævnte tilfælde tilbyder kommunalbestyrelsen danskuddannelse til en udlænding, der er fyldt 18 år, har bopæl uden for Danmark og
1) godtgør at have status her i landet af arbejdstager efter EF-Traktatens artikel 39 eller
2) godtgør at have udnyttet retten efter EF-Traktatens artikel 43 til at etablere selvstændig virksomhed
her i landet.
Stk. 2. En udlænding anses at opfylde betingelsen i stk. 1, nr. 1, hvis vedkommende fremlægger dokumentation for registrering hos skattemyndighederne og dokumentation for at være statsborger i et EUland, EØS-land eller Schweiz. Betingelsen i stk. 1, nr. 2, anses for opfyldt, hvis udlændingen fremlægger
dokumentation for registrering i Det Centrale Virksomhedsregister, eller, hvor en sådan ikke kan tilvejebringes, anden egnet dokumentation for at drive selvstændig virksomhed her i landet samt dokumentation
for at være statsborger i et EU-land, EØS-land eller Schweiz.
Stk. 3. Danskuddannelsen til udlændinge omfattet af stk. 1, nr. 1, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger. Danskuddannelsen til udlændinge omfattet af stk. 1,
nr. 2, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældende har etableret selvstændig
virksomhed.
Stk. 4. Ved tilbud om danskuddannelse efter stk. 1 finder reglerne i § 2, stk. 1 og 5-7, § 6, stk. 1 og 2,
§ 8 og § 13, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om danskuddannelse til udlændinge omfattet af stk. 1.
§ 2 b. Udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse
eller en ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse, jf. udlændingelovens § 9 i, er ikke omfattet af denne lov.
Kapitel 2
Danskuddannelsernes og arbejdsmarkedsrettet danskundervisnings struktur, indhold og tilrettelæggelse
§ 2 c. Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter § 2, stk. 1, omfatter højst 250 timers
undervisning i højst 1 år og 6 måneder fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde
undervisningen.
Stk. 2. Udbyderen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal tilbyde at evaluere udlændingens
sprogtilegnelse efter 250 timers undervisning ved hjælp af en modultest, jf. § 9, stk. 3.
Stk. 3. En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er berettiget til efterfølgende at deltage i en danskuddannelse, jf. § 3, i op til 3 år efter at den pågældende første
gang kan påbegynde danskuddannelsen.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, herunder regler om indholdet af tilbuddet og gennemførelsen af den afsluttende evaluering.
2
§ 3. Danskuddannelsen efter § 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3, indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark. I uddannelsen kan indgå praktik i privat eller offentlig virksomhed.
Stk. 2. Tilbuddet efter § § 2, stk. 2, og § 2 c, stk. 3, omfatter en af de følgende tre danskuddannelser:
Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.
Stk. 3. Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke
har lært at læse og skrive på deres modersmål.
Stk. 4. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom indlæring af dansk som andetsprog.
Stk. 5. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig indlæring af dansk
som andetsprog.
Stk. 6. Danskuddannelsen opdeles i moduler med klare mål. Optagelse på et modul, bortset fra optagelse på det første modul, forudsætter, at målene for det forrige modul er nået.
Stk. 7. Uddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse.
Stk. 8. Danskuddannelserne skal tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for
normal arbejdstid.
Stk. 9. Undervisningsministeren fastsætter regler om de i stk. 2 nævnte danskuddannelser.
§ 4. Hver af de tre danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2, har et omfang, der svarer til 1,2 års heltidsuddannelse.
Stk. 2. Danskuddannelsen tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på 3 år.
§ 5. For udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kunne påbegyndes senest en måned efter, at kommunalbestyrelsen har overtaget
ansvaret for den pågældende, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. For udlændinge, der ikke er omfattet af integrationsloven, skal danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kunne påbegyndes senest en måned efter, at den pågældende har ansøgt
kommunalbestyrelsen om deltagelse i danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller er blevet henvist til uddannelsen som led i aktivering.
Stk. 3. For udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7,
stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og
samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, videreføres danskuddannelsen af kommunalbestyrelsen, umiddelbart efter at kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for den pågældende og folkeregistrering i kommunen har fundet sted.
Stk. 4. Kursisterne skal aktivt følge det planlagte uddannelsesforløb. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravær, herunder om registrering af fravær for udlændinge, der modtager ydelser
efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og om udelukkelse fra uddannelsen på grund af manglende aktiv deltagelse eller af andre grunde.
§ 6. Optagelse til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning sker efter henvisning
fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen eller jobcenteret.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager aktiveringstilbud fra det offentlige. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal afholde udgifterne forbundet med deltagelse i danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning hos den valgte udbyder.
3
Stk. 3. Indplacering på danskuddannelse og modul foretages af udbyderen, jf. § 10, stk. 1, på grundlag
af en pædagogisk vurdering af den enkelte udlændings forudsætninger og mål med uddannelsen.
Stk. 4. Indplacering på danskuddannelse og modul af udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e skal modtage undervisning
i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens
§ 42 f, stk. 7, jf. § 42 a, stk. 5, sker i forbindelse med undervisningens iværksættelse i henhold til stk. 3 på
foranledning af den kommunalbestyrelse, som skal overtage ansvaret for den pågældende udlænding. Har
visitering til en kommune ikke fundet sted, når undervisningen iværksættes, foretager indkvarteringsoperatøren en foreløbig indplacering på danskuddannelse og modul i henhold til stk. 3.
Stk. 5. Udbydere af danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning skal vejlede kursisterne om uddannelsernes gennemførelse.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1-5 nævnte forhold.
§ 7. Kommunalbestyrelsen følger løbende uddannelsens forløb og resultater for den enkelte kursist på
baggrund af indberetninger fra udbyderne om den pågældendes dansksproglige udvikling og aktive deltagelse i uddannelsen.
§ 8. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at udlændinge, der er omfattet af denne lov og bosat i kommunen, orienteres om uddannelsestilbud efter § 2, stk. 1 og 2.
Kapitel 3
Prøver
§ 9. Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 afsluttes med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i
Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med prøver på to niveauer, henholdsvis Prøve i Dansk 3 og Studieprøven.
Stk. 2. Personer, der ikke har været tilmeldt undervisningen på et modul, der fører frem til en af de i
stk. 1 nævnte prøver, kan indstille sig til prøven som selvstuderende.
Stk. 3. Udbyderne af danskuddannelse evaluerer kursisternes sprogtilegnelse undervejs i uddannelsesforløbet, herunder ved overgang mellem de enkelte moduler.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver og anden evaluering, om hvilke udbydere
der kan afholde prøver, om udstedelse af prøve- og kursusbeviser, om tilsynet med prøver, om honorering
af og befordringsgodtgørelse til medlemmer af opgavekommissionen og beskikkede censorer og om afholdelse af prøver i udlandet eller på Færøerne og i Grønland, herunder om, at udgifterne ved afholdelse
af prøver i udlandet eller på Færøerne og i Grønland helt eller delvist påhviler prøvedeltageren.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at udlændinge, der ikke er omfattet af danskuddannelseslovens personkreds, jf. § 2 og § 2 a, kan deltage i prøver i henhold til denne lov mod betaling
af et gebyr.
Kapitel 4
Udbydere af danskuddannelse og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
§ 10. Danskuddannelserne og arbejdsmarkedsrettet danskundervisning udbydes af
1) kommunale sprogcentre,
2) andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige,
3) private sprogcentre og
4) andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse
på en privat eller offentlig virksomhed.
Stk. 2. Et sprogcenter skal udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller mindst to af de tre
danskuddannelser, jf. § 3, stk. 2. Øvrige udbydere, jf. stk. 1, nr. 2 og 4, kan udbyde arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning eller en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler.
4
Stk. 3. Etablering som udbyder efter stk. 1, nr. 2-4, er betinget af, at der mellem kommunalbestyrelsen
og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter denne lov.
Stk. 4. Indgår en kommunalbestyrelse driftsaftale om udbud af danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter denne lov med en udbyder, som ikke er en del af den offentlige forvaltning,
gælder reglerne i forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen i forhold til de opgaver, som
udbyderen udfører i medfør af driftsaftalen.
Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbuddet og udbyderne.
§ 11. En kommunalbestyrelse kan træffe aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunalt
fællesskab om at tilbyde danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Stk. 2. Den kommunalbestyrelse, der har indgået en driftsaftale med en af de udbydere, der er nævnt i
§ 10, stk. 1, nr. 2-4, og den kommunalbestyrelse, der udbyder danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning på et kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, fører
tilsyn med udbyderens virksomhed efter denne lov.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet og udøvelsen af tilsynet.
§ 11 a. En udbyder, som har indgået en driftsaftale med en kommune, jf. § 10, stk. 3, og en kommunal
udbyder af danskuddannelse tilbyder danskuddannelse inden for kommunens grænser.
Stk. 2. Såfremt udbyderen ønsker at tilbyde danskuddannelse uden for kommunens grænser, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor undervisningen ønskes tilbudt, godkende, at undervisningen foregår der.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, når
undervisningen finder sted på en virksomhed eller en uddannelsesinstitution og kun er for udlændinge
med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen.
§ 12. Kursisterne hos de enkelte udbydere har ret til at danne et kursistråd efter regler fastsat af undervisningsministeren.
Kapitel 5
Finansiering m.v.
§ 13. Kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til danskuddannelse af udlændinge, der bor i kommunen, jf. dog § 15.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen yder tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul.
Stk. 3. Taksten pr. modul for hver af de tre danskuddannelser aftales mellem kommunalbestyrelsen og
udbyderen af danskuddannelse, jf. § 10, stk. 1, nr. 1-4. Taksten opdeles i en starttakst og en sluttakst, som
hver udgør halvdelen af den aftalte takst pr. modul. Starttaksten udbetales, når kursisten påbegynder undervisningen på et modul. Sluttaksten udbetales, når kursisten har bestået den modultest, jf. § 9, stk. 3, der
afslutter undervisningen på det pågældende modul. Taksterne kan kun udbetales én gang pr. modul, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne i stk. 2 og 3 ikke skal finde anvendelse ved betaling for tilbud om danskuddannelse til udlændinge m.fl., som kommunalbestyrelsen henviser til danskuddannelse som led i et aktivt tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, efter en timetakst fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om afregning mellem kommunalbestyrelse og udbyder, om takster efter stk. 2 og 3, om udbetaling af takster og om betaling for tilbud om danskuddannelse efter stk. 4.
§ 14. Uddannelsen er vederlagsfri for udlændinge omfattet af denne lov.
5
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilbyder danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber, som ikke
er omfattet af reglerne i § 2, stk. 4, danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning mod
betaling af udgifterne forbundet med uddannelsen. Kommunalbestyrelsen kan give fuldt eller delvist tilskud hertil.
Stk. 3. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan der opkræves et gebyr hos personer, der indstiller sig til en afsluttende prøve, jf. § 9, stk. 1, uden at være tilmeldt undervisningen på det modul, der
fører frem til prøven.
§ 15. Staten refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter til danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for kursister, som ikke er omfattet af integrationsloven eller henvist til
danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i medfør af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren fastsætte nærmere
regler om anvisning af refusion, regnskabsaflæggelse og revision og om forældelse af kommuners krav på
refusion efter denne lov.
Kapitel 6
Andre bestemmelser
§ 16. Lærere, der varetager danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, skal have
de nødvendige faglige og pædagogiske forudsætninger for at undervise voksne udlændinge.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om læreres kvalifikationer.
§ 16 a. Undervisningsministeriet stiller vederlagsfrit et erhvervsrettet danskundervisningstilbud på internettet til rådighed for alle.
§ 16 b. (Ophævet)
§ 17. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.
§ 18. Kommunalbestyrelsen og udbyderne skal tilvejebringe og meddele undervisningsministeren de
oplysninger, herunder statistiske oplysninger, som denne måtte forlange om danskuddannelserne eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Undervisningsministeren og integration kan fastsætte regler herom, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne kan indhente de oplysninger fra udbyderne, der er nødvendige for at varetage deres opgaver efter denne lov.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbydernes indhentning, registrering og videregivelse af kursisternes personnumre, herunder om i hvilken form oplysningerne skal gives.
§ 18 a. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager om udlændingens tilknytning til
arbejdsmarkedet efter lovens § 2, stk. 5 og § 2 a få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf.
§ 7 i lov om et indkomstregister.
Stk. 2. Oplysningerne i henhold til stk. 1 kan indhentes af kommunalbestyrelsen uden den pågældende
udlændings samtykke.
§ 19. Udbyderne kan efter aftale med en kommunalbestyrelse varetage andre integrationsopgaver end
danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter denne lov, herunder formidling af
praktikforløb og job til kursister. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom, herunder
om at udbydere af danskuddannelse eller arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan tilbyde undervisning i andre fag end dansk som led i integrationsindsatsen.
6
– kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde
– kan finde konkret information og forstå indholdet i et forholdsvis bredt udsnit af tekster, der i et enkelt
sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter
– kan formulere sig skriftligt i et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold
– har opnået indsigt i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil.
Indhold
I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til:
– Arbejde, fx
– eventuel tidligere beskæftigelse og sammenligning med tilsvarende beskæftigelse i Danmark og med
eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse
– jobmuligheder
– jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte medier, enkel jobsamtale
– Uddannelse, fx
– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen
– skoleog uddannelsessystemet i Danmark
– uddannelsesmuligheder i lokalsamfundet
– Hverdagsliv og medborgerskab, fx
– Danmark før og nu, fx arbejde og familie, ligestilling.
2.5. Modul 5 (B1)
Mål
Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab
– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder
– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad af kompleksitet
– kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men sammenhængende og forholdsvis flydende sprog med en
vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde
– kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et enkelt sprog omhandler
konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede blanketter
19
– kan formulere sig skriftligt i et yderst enkelt sprog på en forståelig måde om konkrete og almindelige
hverdagsforhold
Indhold
– Arbejde, fx
– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark
– Uddannelse, fx
– skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark
– præsentation, familie, døgnets rytme (daglige rutiner), fritid, transport
– måltider, indkøb, priser
– bolig (boligformer og boligens indretning)
– institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.).
3.2. Modul 2 (A2)
Mål
– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et forholdsvis enkelt sprog
i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt,
herunder
– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et forholdsvis enkelt og tydeligt udtalt sprog
– kan kommunikere mundtligt i et forholdsvis enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold
på en forståelig og situationstilpasset måde
– kan finde konkret information og forstå indholdet i et udsnit af tekster, der i et forholdsvis enkelt sprog
omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde enkle blanketter med personlige data
– kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis enkelt sprog på en forståelig og situationstilpasset måde om
konkrete og almindelige hverdagsforhold
Indhold
22
– Arbejde, fx
– erhvervsstruktur og jobmuligheder i lokalsamfundet
– Uddannelse, fx
– familieformer
– fritidsaktiviteter
– Danmark geografisk og i tal (fx indbyggertal, de største landsdele og byer mv. i store træk, vejr og årstider).
3.3. Modul 3 (A2/B1)
Mål
– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men forholdsvis
sammenhængende sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst
og indhold er bekendt, herunder
Indhold
– Arbejde, fx
23
selvstændig virksomhed i flere kommuner, tilbyder kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor EUgrænsependlerens hovedarbejdssted ligger, arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Stk. 4. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til EU-grænsependlere, der er omfattet af stk. 2, tilbydes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor EU-grænsependlerens seneste arbejdssted ligger.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 3, skal så vidt muligt sørge for, at EU-grænsependleren orienteres
om uddannelsestilbuddet efter § 1, stk. 1. Dette kan f.eks. ske ved at informere virksomheder i området
om undervisningstilbuddet.
§ 3. Ved tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning tages der så vidt muligt hensyn til
kursisternes aktuelle uddannelses- eller arbejdssituation, således at kursister fra samme uddannelsesinstitution eller arbejdsplads eller fra andre tilsvarende arbejdspladser kan undervises samlet. Undervisningen
placeres om muligt på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Indholdet og tilrettelæggelsen af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og den afsluttende evaluering fremgår af bilag 2 til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning omfatter højst 250 timers undervisning opdelt i fem undervisningsforløb, som hvert omfatter 50 timer. Tilrettelæggelsen af de fem undervisningsforløb skal ske på en sådan måde, at kursisten kan nå at afslutte dem inden for en periode af højst 1 år og
6 måneder efter det tidspunkt, hvor den pågældende første gang kunne påbegynde arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning.
Stk. 3. En udlænding, der har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, er i umiddelbar forlængelse heraf, jf. dog § 6, stk. 2, berettiget til at deltage i en ordinær danskuddannelse i op til 3
år efter, at den pågældende første gang kan påbegynde uddannelsen. Udlændingen anmoder om at deltage
i en ordinær danskuddannelse ved henvendelse til kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune, jf. dog §
2, stk. 3. Udlændingen placeres på den danskuddannelse og det modul, som den afsluttende evaluering, jf.
§ 2 c, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., tilsiger.
Stk. 4. Lederen hos den udbyder, hvor kursisten har deltaget i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning,
udsteder et kursusbevis for hvert undervisningsforløb på 50 timer til kursister, der har gennemført. Undervisningsministeriet udformer blanket til kursusbevis.
§ 4. Optagelse til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i bopælskommune, jf. dog, § 2, stk. 3.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 1, henviser til ét undervisningsforløb, jf. § 3, stk. 2, ad gangen.
Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt undervisningsforløb, før det forrige er afsluttet. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at henvisningen til et nyt 50-timers forløb sker på en måde, så den enkelte
kursist ikke får et unødigt ophold i sit uddannelsesforløb.
Stk. 3. Er en udlænding blevet henvist til et undervisningsforløb på 50 timer, erstattes timerne ikke, hvis
kursisten udebliver fra timerne eller en del af dem på grund af sygdom eller af andre grunde. Hvis kursisten har været afskåret fra at deltage i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning som følge af graviditet,
barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9,
§ 13 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, er eller har været ret til fravær ved
graviditet, barsel og adoption, skal kommunalbestyrelsen i den pågældende kursists bopælskommune dog
tilbyde et ekstra undervisningsforløb på 50 timer og forlænge uddannelsesperioden, jf. § 3, stk. 2, 2. pkt.,
svarende til den periode, hvor kursisten har været afskåret fra at deltage i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Kapitel 2
De ordinære danskuddannelser
§ 5. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen tilbyder voksne udlændinge, der opfylder betingelserne
i § 2, stk. 2, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., danskuddannelse i op til 5 år efter det
2
tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde danskuddannelse, som tilbydes den pågældende
af kommunalbestyrelsen.
§ 6. Optagelse til danskuddannelse sker efter henvisning fra kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune til en udbyder af danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen henviser til et modul ad gangen.
Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt modul, før kursisten har bestået modultesten for det modul, hvor den pågældende er indplaceret. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at henvisningen til et nyt modul sker på en måde, så den enkelte kursist ikke får et unødigt ophold i sit uddannelsesforløb.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har pligt til at forlænge uddannelsesperioden, hvis udlændingen har været
afskåret fra at deltage i danskuddannelse som følge af
1) sygdom, traumer eller handicap,
2) graviditet, barsel og adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8,
stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og § 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, er eller har
været ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption,
3) at udlændingen har været nødt til at passe sine børn, og der ikke har kunnet anvises anden pasningsmulighed,
4) at udlændingen har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn eller
døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt
barn, eller
5) at udlændingen er eller har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, og udlændingens beskæftigelse og forhold i øvrigt har indebåret, at denne i en periode ikke har haft mulighed for
at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.
Stk. 3. Hvis udlændingen ønsker at få forlænget uddannelsesperioden, jf. stk. 2, skal udlændingen dokumentere over for kommunalbestyrelsen, at udlændingen er eller har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse af en af de i stk. 2 nævnte grunde. Dette skal som udgangspunkt ske på det tidspunkt, hvor
udlændingen bliver afskåret fra at deltage i danskuddannelse og senest på det tidspunkt, hvor udlændingen ikke længere er afskåret fra at deltage i danskuddannelse.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal vejlede udlændingen om, hvilke krav til dokumentation der skal opfyldes, hvis uddannelsesperioden i de i stk. 2 nævnte situationer ønskes forlænget.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen skal forlænge uddannelsesperioden i de i stk. 2 nævnte situationer i en
periode svarende til det tidsrum, hvor udlændingen har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan undlade at forlænge uddannelsesperioden i henhold til stk. 2, hvis udlændingen kun har været afskåret fra at deltage i uddannelsestilbuddet i en kort periode, og fraværet ikke
skønnes at have haft betydning for udlændingens muligheder for at gennemføre den tilbudte uddannelse.
§ 7. De ordinære danskuddannelser tilbydes som tre uddannelser: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Uddannelserne indeholder undervisning i dansk sprog og kultur- og samfundsforhold i Danmark. Udbyderne skal i forbindelse med undervisningens påbegyndelse udlevere informationsmateriale om medborgerskab samt rettigheder og pligter i samfundet udarbejdet af Social-, Børneog Integrationsministeriet. Uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse fastlægges i de fagbeskrivelser, der
indgår som bilag 1 til denne bekendtgørelse.
Stk. 2. Danskuddannelse 1 og Danskuddannelse 2 er hver opdelt i seks moduler. Danskuddannelse 3 er
opdelt i fem moduler. Der kan tilføjes et yderligere modul, modul 6, til Danskuddannelse 3, jf. § 11,
stk. 3.
Stk. 3. Danskuddannelse 1 afsluttes med Prøve i Dansk 1, Danskuddannelse 2 afsluttes med Prøve i
Dansk 2. Danskuddannelse 3 afsluttes med Prøve i Dansk 3 efter modul 5 og med Studieprøven efter modul 6.
§ 8. Undervisningen på de tre danskuddannelser har som mål, at kursisterne opnår en almen dansksproglig kvalificering og introduceres til kultur- og samfundsforhold i Danmark med henblik på at kunne
3
varetage erhvervsarbejde og kunne fungere aktivt som samfundsborger. Undervisningen på Danskuddannelse 2 og 3 har desuden som mål, at kursisterne kvalificeres til at deltage i kompetencegivende uddannelse og faglig efteruddannelse.
§ 9. Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund, som ikke har
lært at læse og skrive på deres modersmål samt for kursister, som ikke har lært at læse og skrive på det
latinske alfabet.
Stk. 2. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis langsom tilegnelse af dansk som andetsprog.
Stk. 3. Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet og må forventes at have en forholdsvis hurtig tilegnelse af dansk
som andetsprog.
§ 10. Udbyder foretager ved optagelsen til danskuddannelse af kursister omfattet af § 2, stk. 2, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., en pædagogisk vurdering af kursistens forudsætninger, aktuelle dansksproglige niveau og mål med uddannelsen og indplacerer efter aftale med den henvisende
myndighed den pågældende på den uddannelse og det modul, hvor den pågældende forventes at kunne nå
de opstillede mål og få det største udbytte af undervisningen.
Stk. 2. Udlændinge, som efter meddelelse af opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1
eller 2, eller §§ 9 b, 9 c eller 9 e har modtaget undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 f, stk. 6, jf. § 42 a, stk. 5, og som i den
forbindelse er blevet indplaceret på danskuddannelse og modul efter reglerne i stk. 1, fortsætter ved kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende undervisning på den danskuddannelse og
det modul, som den pågældende var indplaceret på hos indkvarteringsoperatøren. Hvis indplaceringen er
foretaget foreløbigt af indkvarteringsoperatøren, skal den endelige indplacering, jf. stk. 1, dog finde sted
umiddelbart efter kommunalbestyrelsens overtagelse af ansvaret for den pågældende.
Stk. 3. Udbyder kan indstille til den henvisende myndighed, at en kursist skifter fra én danskuddannelse
til en anden, hvis den oprindelige indplacering efter en pædagogisk vurdering ikke har været hensigtsmæssig, jf. stk. 1, eller hvis kursistens dansksproglige udvikling taler for en omplacering.
Stk. 4. I forbindelse med undervisningen udarbejder udbyderen en individuel læringsplan for kursistens
danskuddannelse, hvis udbyderen vurderer, at der er behov for det.
Stk. 5. For kursister, for hvem der udarbejdes en integrationskontrakt, og for kursister, der henvises til
danskuddannelse som led i en jobplan i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker indplaceringen, jf. stk. 1 og 2, under hensyntagen til målene i integrationskontrakten eller jobplanen.
§ 11. Udbyder evaluerer løbende kursistens sprogtilegnelse.
Stk. 2. Oprykning fra ét modul til det næste kan finde sted, når udbyder ved testning af kursistens
dansksproglige niveau har vurderet, at kursisten har nået målene for det modul, hvor den pågældende aktuelt er indplaceret. Testningen gennemføres ved brug af testmateriale, som udarbejdes af Undervisningsministeriet, og resultatet af testningen er gældende for kursistens modulindplacering hos udbydere i alle
dele af landet.
Stk. 3. Oprykning fra modul 5 til modul 6 på Danskuddannelse 3 forudsætter, at kursisten har bestået
Prøve i Dansk 3 eller er i besiddelse af dansksproglige forudsætninger på tilsvarende niveau, og at den
pågældende kursist har de fornødne forudsætninger for at kunne bestå Studieprøven inden for en rimelig
tid i forhold til modulets normering.
Stk. 4. Udbyder indberetter løbende til den henvisende myndighed, såfremt kursistens sproglige udvikling ikke finder sted som forventet.
4
Kapitel 3
Optagelse og deltagelse mv. i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse
§ 12. Ved optagelsen til arbejdsmarkesrettet danskundervisning og danskuddannelse vejleder udbyder
kursisten om uddannelsen og dens gennemførelse og orienterer om mødepligten, pligten til aktiv deltagelse og konsekvenserne af manglende fremmøde.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse hos en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager beskæftigelsesrettede tilbud fra det offentlige. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal afholde udgifterne forbundet med deltagelse i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse hos den valgte udbyder.
Stk. 3. Henvisning til en udbyder efter stk. 2 sker gennem den kommunalbestyrelse, der udbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelsen, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, eller som har indgået
aftale med udbyderen, jf. § 16, stk. 2. Udgifterne forbundet med deltagelse i arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse hos udbyderen, jf. stk. 2, udgør for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning den fastsatte timetakst, jf. § 19, stk. 1, og for de ordinære danskuddannelser den modultakst eller
eventuel anden betaling, jf. § 20, stk. 2 og 8, som kommunalbestyrelsen har aftalt med udbyderen. Kommunalbestyrelsen kan herudover opkræve et beløb til dækning af de omkostninger, der er forbundet med
henvisningen m.v. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan dog, såfremt udlændingen ønsker undervisning hos en udbyder, som kommunalbestyrelsen ikke har indgået aftale med, i stedet indgå aftale
med den pågældende udbyder, jf. § 16, stk. 2.
Stk. 4. Den henvisende myndighed skal i videst muligt omfang efterkomme et ønske om en henvisning
til undervisning hos en bestemt udbyder fra kursister, der ikke er omfattet af stk. 2.
Stk. 5. Udbyder skal optage alle udlændinge, der henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
eller en ordinær danskuddannelse, som den pågældende udbyder varetager efter aftale med en eller flere
kommunalbestyrelser eller kommunale fællesskaber.
§ 13. Undervisningen tilpasses den enkelte kursists forudsætninger og behov og tilrettelægges således,
at den med hensyn til tid, sted og indhold indgår i et samspil med og understøtter kursistens beskæftigelse, uddannelse eller tilbud i henhold til integrationsloven eller i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Et tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse skal tilrettelægges
således, at det ikke er til hinder for, at udlændingen kan opnå beskæftigelse.
§ 14. Kursisten har pligt til at deltage aktivt i undervisningen og de dertil knyttede aktiviteter, hvortil
den pågældende er tilmeldt.
Stk. 2. Hvis en kursist er til væsentlig gene for undervisningen eller for de ansatte eller andre kursister,
kan udbyderen som en disciplinær forholdsregel udelukke den pågældende fra at deltage i undervisningen
hos udbyderen, eventuelt for en periode. Den henvisende myndighed underrettes herom.
§ 15. Udbyderen registrer tilstedeværelsen i undervisningen for kursister, der modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i forhold til de gennemførte, skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter, herunder skemalagte, lærerstøttede undervisningsaktiviteter i studieværksteder, edb-lokaler, sproglaboratorier, på ekskursioner mv., jf. den registreringsvejledning, der er udarbejdet af Undervisningsministeriet.
Stk. 2. Udebliver en kursist, der modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. uden gyldig grund fra den planlagte påbegyndelse af undervisningen, underretter udbyder straks den henvisende myndighed herom. Udbyder orienterer kursisten om
underretningen.
Stk. 3. Registreringen af kursister, jf. stk. 1, foretages løbende af udbyderen og indberettes til den henvisende myndighed én gang om måneden. Kursisten skal have mulighed for at kontrollere registreringen.
5
ne bestå modultest 2, eventuelt 3, på Danskuddannelse 2. Kursister med ingen eller ringe skolebaggrund
forventes at kunne bestå modultest 1, eventuelt modultest 2, på Danskuddannelse 1.
Der henvises i øvrigt til bilag 2 til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
3. Om de ordinære danskuddannelser - indhold
De ordinære danskuddannelser er først og fremmest tiltænkt flygtninge og familiesammenførte, som må
forventes at have et længere ophold i Danmark.
Uddannelserne er dog også åbne for øvrige udlændinge, hvis de efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere.
Begrebet "de ordinære danskuddannelser" omfattet tre forskellige uddannelser, der henvender sig til forskellige grupper af udlændinge: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.
Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund og kursister, som ikke
har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har kendskab til det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skoleog uddannelsesbaggrund fra
hjemlandet, og Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang
skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, jf. § 9 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Danskuddannelserne har alle et omfang (en normering) svarende til 1,2 års heltidsuddannelse, og undervisningen skal tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på tre
år, jf. danskuddannelseslovens § 4. 1,2 års heltidsuddannelse svarer til 1,2 årsværk; et årsværk svarer til
37 timer om ugen i 46 uger. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Denne arbejdsbelastning
kan bestå af forskellige elementer som f.eks. skemalagt undervisning, selvinstruktion, fjernundervisning,
hjemmearbejde, herunder opgaveløsning.
Danskuddannelserne er prøveforberedende. De afsluttes alle med en centralt stillet færdighedsprøve, jf. §
7, stk. 3, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. På Danskuddannelse 3 kan
undervisningen afsluttes på to niveauer: Prøve i Dansk 3 efter model 5 eller Studieprøven efter modul 6,
som er det normale dansksproglige adgangskrav til de videregående uddannelser. Prøveberettigede er som
udgangspunkt personer, som er omfattet af tilbuddet, men herudover kan voksne udlændinge, som ikke er
omfattet af loven, deltage i prøver mod betaling af et gebyr.
Danskuddannelse 1 og 2 er opdelt i seks moduler, mens Danskuddannelse 3 som nævnt består af enten 5
eller 6 moduler. Oprykning fra ét modul til det næste kan finde sted, når udbyder ved testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at målene for det pågældende modul er nået, jf. § 11, stk. 2, i
bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Testningen gennemføres ved brug af
testmateriale udarbejdet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. En bestået modultest har generel gyldighed
(merit) til, at kursisten kan påbegynde næste modul på danskuddannelsen. Hvis kursisten skifter til en anden udbyder, er denne således forpligtet til at anerkende den beståede test og kan ikke stille krav om, at
den pågældende visiteres til et modul, hvor testen allerede er bestået.
Når en kursist er indplaceret på Danskuddannelse 1 og 2, har kursisten ret til at følge undervisningen på
alle seks moduler og afslutte med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2, hvis kursisten består
modultestene inden for uddannelsesperioden. På Danskuddannelse 3 har kursisten ret til at afslutte med
Prøve i Dansk 3 efter modul 5.
7
Det gælder både for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser, at uddannelsesperiodens start regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen. Dette fremgår således direkte af både § 2, stk. 1, jf. § 2 c, stk. 1 og 3, og § 2, stk. 2.
Det er således uden betydning for fastlæggelses af starttidspunktet, om udlændingen rent faktisk benytter
sig af tilbuddet. Hvis udlændingen ikke har benyttet sig af den tilbudte danskundervisning, regnes uddannelsesperiodens starttidspunkt fra det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding kunne have påbegyndt
den tilbudte undervisning. Dette afgøres af kommunen.
Det er således uden betydning for fastlæggelsen af starttidspunktet, om udlændingen udebliver fra et indkaldt møde i kommunen, eller ikke reagerer på kommunens skriftlige henvendelse med tilbud om danskundervisning hos en udbyder mv. I disse situationer regnes starttidspunktet for uddannelsesperioden som
nævnt ovenfor fra det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding kunne have påbegyndt den tilbudte undervisning.
Kommunens generelle information til borgerne om undervisningstidspunktet anses derimod ikke at være
tilstrækkeligt til at igangsætte starttidspunktet.
Det er vigtigt, at kommunen i den skriftlige indkaldelse af udlændingen til møde om henvisning til danskundervisning o.l. oplyser udlændingen om, at hvis den pågældende ikke møder op, vil uddannelsesperioden begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor uddannelsestilbuddet står åbent for den pågældende.
5.1. Vilkår i forbindelse med udrejse af landet
Hvis en udlænding forlader landet, før uddannelsesperioden er afsluttet, løber uddannelsesperiode videre,
hvis udlændingen fortsat havde opholdstilladelse og dermed mulighed for at blive i Danmark, men selv
valgte at rejse.
Et eksempel herpå er en udlænding, som udrejser i forbindelse med en ferie i sit hjemland. I denne situation fortsætter udlændingens uddannelsesperiode med at løbe. Hvis den pågældende vender tilbage til Danmark, har vedkommende således kun ret til fortsat danskundervisning, hvis uddannelsesperioden, som
blev påbegyndt før udrejsen, ikke er udløbet.
Har udlændingen derimod ikke mulighed for at blive i Danmark, fordi den pågældendes opholdstilladelse
er bortfaldet, afbrydes uddannelsesperioden, og udlændingen vil herefter fortsat have ret til danskundervisning, hvis denne igen får opholdstilladelse og vender tilbage til Danmark og og i øvrigt stadig er omfattet af lovens målgruppe.
Hvis der f.eks. er tale om en arbejdstager, der udrejser fordi han ikke længere er i beskæftigelse, og som
har modtaget 150 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i gennem et år, da udrejsen af landet
finder sted, har den pågældende ret til yderligere 100 timers undervisning, som skal gennemføres inden
for en periode på et halvt år, hvis vedkommende atter får opholdstilladelse som arbejdstager og vender
tilbage.
Hvis der eksempelvis er tale om en familiesammenført udlænding, som har gennemført 1 års ordinær
danskuddannelse, og herefter må udrejse, fordi opholdstilladelsen bortfalder i forbindelse med en skilsmisse, har den pågældende op til fire års danskuddannelse tilbage, hvis vedkommende atter får opholdstilladelse som familiesammenført og vender tilbage til Danmark.
5.2. Særligt om de ordinære danskuddannelser - ophør af uddannelsesretten
12
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen kan aftale med udbyderen, at reglerne i stk. 2-7 ikke skal finde anvendelse
ved betaling for tilbud om danskuddannelse som led i et aktivt tilbud i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Kapitel 7
Lærerkvalifikationer m.v.
§ 21. Lærere, der varetager arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse for voksne udlændinge, skal
1) have gennemført uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til underviser i dansk som
andetsprog for voksne,
2) være optaget på den i nr. 1, nævnte uddannelse, jf. dog stk. 2, eller
3) være godkendt af en skoleansvarlig myndighed som lærer ved dansk som andetsprog for voksne indvandrere før 1. august 1998.
Stk. 2. Lærere, der er optaget på uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog, jf. stk. 1, nr. 2, kan
varetage undervisning i henhold til danskuddannelsesloven i indtil tre år efter optagelse på uddannelsen.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra treårsfristen.
Stk. 3. Undervisningsministeriet kan dispensere fra kvalifikationskravene i stk. 1, for eksempel hvis læreren er i besiddelse af kvalifikationer, der kan sidestilles hermed.
§ 22. Kursisterne hos de enkelte udbydere har ret til at danne et kursistråd, som varetager kursisternes
fælles interesser i forhold til danskuddannelsesloven.
Stk. 2. Alle kursister optaget til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller der ordinære danskuddannelser hos en udbyder har valgret og er valgbare til kursistrådet.
Kapitel 8
Forsøg
§ 23. Undervisningsministeriet kan dispensere fra bekendtgørelsens regler som led i forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 24. Bekendtgørelsen træder i kraft den 25. januar 2014 og har virkning fra 1. januar 2014.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 779 af 29. juni 2011 om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. ophæves.
Undervisningsministeriet, den 22. januar 2014
P.M.V.
PER HANSEN\NAFDELINGSCHEF
/ Lise Hjort Elmquist
8
Bilag 1
Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge
Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3
Generelt om mål og tilrettelæggelse på de tre danskuddannelser
Mål
Det er et fælles mål for undervisningen på de tre danskuddannelser, at kursisten opnår kommunikativ
kompetence, dvs.
– sociokulturel kompetence
– pragmatisk kompetence (adækvat sprogbrug i forhold til mikro- og makrokontekster, situation og kommunikationspartner)
– samtale- og tekstkompetence
– lingvistisk kompetence (syntaks, morfologi, ordforråd, ortografi, fonologi og prosodi (intonation, rytme,
tryk, stød, pauser)).
I danskundervisningen arbejdes der med, at kursisten udvikler:
– et flydende, korrekt og nuanceret sprog
– lærings- og kommunikationsstrategier
– sproglig opmærksomhed.
Desuden arbejdes der eventuelt med forskelle og ligheder mellem dansk og kursistens sprog.
Tilrettelæggelse
Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens sproglige forudsætninger og behov samt kursistens kulturelle og sociale erfaringer og baggrundsviden om danske forhold.
For undervisningen opstilles der, bl.a. i en eventuel individuelle læringsplan, tydelige delmål, som løbende evalueres og justeres, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 4.
Undervisningen gennemføres bl.a. som pararbejde, i grupper, på hold og fx i form af selvstændigt arbejde
i studieværksted. Som led i den fleksible tilrettelæggelse anvendes informations- og kommunikationsteknologi.
Der benyttes arbejdsformer og undervisningsmetoder,
– som fremmer kursistens opnåelse af interkulturel og kommunikativ kompetence
– som fordrer og fremmer selvstændighed, samarbejdsevne, initiativrighed mv.
– som øger kursistens indsigt i sin læring og motiverer og kvalificerer til tilegnelse på egen hånd i og
uden for undervisningen
– som motiverer og kvalificerer kursisten til at søge informationer på egen hånd, fx via internettet
9
Herudover indgår det i kommunens pædagogiske tilsynsforpligtigelse at tilse, at de voksenpædagogiske
læringsmiljøer og lærerkompetencer hos udbyderne af danskuddannelse løbende ajourføres og udvikles
med henblik på at sikre implementeringen af lovgivningens kvalitetskrav om en effektiv, fleksibel og individualiseret danskuddannelse.
Det vil også være naturligt som led i den pædagogiske tilsynsforpligtigelse, at kommunen forholder sig
til, om der finder en løbende kompetence- og kvalitetsudvikling sted hos udbyderen med henblik på at
skabe eller videreudvikle et godt læringsmiljø i dansk som andetsprog for voksne udlændinge.
8.4. Administrativt og økonomisk tilsyn
Tilsynskommunen er ansvarlig for, at udbyder opfylder kravene til indberetning af statistiske oplysning
mv. til Ministeriet for Børn-, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, jf. § 17, stk. 2 i bekendtgørelse
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., samt lovpligtige krav til data til de henvisende kommunale myndigheder.
Det vil desuden være nærliggende at sikre, at der er rationelle og effektive arbejdsgange mellem udbyder,
henvisende myndigheder og modtagende instanser.
Endvidere må kommunalbestyrelsen i forbindelse med udbud af undervisningsopgaven påse, at driftsaftalen bliver formuleret og administreret på en måde, så kommunen bedst muligt kan sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse af offentlige midler.
Kommunen skal sikre, at der alene betales for forløb/moduler, hvor kursisten har afsluttet det forrige forløb/modul og ønsket at fortsætte på et nyt forløb/modul. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor der er givet
et betinget betalingstilsagn før det foregående forløb er afsluttet.
8.5. Hvordan kan tilsynet føres?
Tilsynet kan føres ved en løbende god kontakt mellem kommune og udbyder – for eksempel ved møder,
besøg hos udbyderen eller på anden måde. Tilsynet kan endvidere føres ved løbende evaluering af undervisningen via statistiske indberetninger til kommunen og ved at følge med i virksomhedsplaner, årsberetninger, udbyders hjemmeside mv.
Da en væsentlig del af tilsynet er af pædagogisk karakter, vil det være hensigtsmæssigt, hvis kommunen
råder over pædagogisk faglige ekspertise, som udbyderen kan indgå i faglig dialog med. Dette kan eventuelt foregå i et samarbejde mellem flere aftalekommuner.
8.6. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens direkte tilsyn med de afsluttende prøver på de ordinære danskuddannelser
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører tilsyn med afholdelsen af de afsluttende prøver på de ordinære danskuddannelser og kan kræve alle nødvendige oplysninger fra kommunalbestyrelserne og den prøveafholdende udbyder i forbindelse hermed.
Styrelsen fører tilsyn med prøvernes indhold, kvalitet og praktiske gennemførelse, herunder resultatet af
prøverne gennem de prøveafholdende udbyderes indberetninger.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen beskikker censorer til prøvens skriftlige del og et antal censorer til prøvens
mundtlige del og pålægger dem censurering. Til den mundtlige del af Studieprøven beskikkes altid censorer.
20
– hverdagens talbehandling.
1.2. Modul 2
Mål
– kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i
et udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er
bekendt, herunder
– kan forstå hovedindholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor
der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til
forståelsen
– kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en
forståelig måde, når den eventuelle samtalepartner bidrager til, at kommunikationen lykkes
– har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder
– kan læse få, meget korte og yderst enkle sætninger og få, korte og hyppigt forekommende ord i relation
til konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed; kan læse lydrette enstavelsesord bestående af to bogstaver og kender alfabetet og bogstavnavne og/eller bogstavernes lydværdi
– kan skrive sit navn og CPR-nummer, når den fornødne tid er til rådighed, kan skrive alfabetets store og
små bogstaver og tal
Indhold
– Arbejde, fx
– eventuel tidligere beskæftigelse og beskæftigelsesønsker i Danmark– Uddannelse, fx
– eventuel skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet samt eventuelle uddannelsesønsker i Danmark
– institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.)
1. 3. Modul 3
11
Mål
– kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et meget enkelt sprog i
bekendt, herunder
– kan forstå indholdet i enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold, hvor der anvendes et meget enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen
– kan kommunikere mundtligt i et meget enkelt sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på en
– har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder
– kan læse meget korte tekster, bestående af korte og yderst enkle sætninger, som indeholder et lille, basalt ordforråd i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed;
kan læse lydrette en- og tostavelsesord og kender den alfabetiske rækkefølge
– kan skrive hyppigt forekommende ord i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, navn og
adresse og lydrette enstavelsesord, når den fornødne tid er til rådighed
Indhold
– Arbejde, fx
– eventuel aktuel arbejdspraktik/beskæftigelse
– Uddannnelse, fx
– institutioner i lokalsamfundet (børneinstitutioner, skoler, bibliotek, posthus, bank, læge/tandlæge mv.)
– fritidsaktiviteter i lokalsamfundet
1.4. Modul 4
Mål
Målet med undervisningen er, at kursisten i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og medborgerskab – kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et forholdsvis
12
enkelt sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold
er bekendt, herunder
på en forståelig og situationstilpasset måde– har tilegnet sig basale skriftsprogsfærdigheder, herunder
– kan læse korte tekster, bestående af yderst enkle sætninger, som indeholder et lille, basalt ordforråd i
relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed; har kendskab til
det fonematiske princip og har begyndende forståelse af det morfematiske princip
– kan skrive yderst enkle sætninger, som indeholder ord, der forekommer hyppigt i relation til konkrete,
almindelige hverdagsforhold, samt skrive lydrette en- og tostavelsesord, når den fornødne tid er til rådighed
Indhold
– Arbejde, fx
– Uddannelse, fx
– familieformer
– Danmark geografisk og i tal (fx indbyggertal, de største landsdele og byer mv. i store træk, vejr og årstider)
1.5. Modul 5
Mål
– kan fungere mundtligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et enkelt, men forholdsvis sammenhængende sprog i hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor
kontekst og indhold er bekendt, herunder
13
– kan fungere skriftligt på dansk i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i
bekendt, herunder
– kan finde konkret information i et mindre udsnit af tekster og læse enkle tekster, der i et yderst enkelt
sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde helt enkle blanketter med
personlige data, når den fornødne tid er til rådighed; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det
fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning
hverdagsforhold, når den fornødne tid er til rådighed
Indhold
– Arbejde, fx
– jobmuligheder
– Uddannelse, fx
– Danmark før og nu, fx arbejde og familie, ligestilling
1.6. Modul 6 (fører frem til Prøve i Dansk 1)
Mål
14
13
Bilag 2
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelserne
Studieprøven
Skriftligt
Mundtligt
C1
Modul 6
Prøve i Dansk 3
B2
Prøve i Dansk 2
Mundtligt
Prøve i Dansk 1
Mundtligt
Skriftligt
Modul 5
Modul 6
B1
Modultest
Forløb 5
Modul 6
Modul 5
Modul 4
Modul 5
Modul 4
Modul 3
a 50 timer
Forløb 4
250 timer
a 50 timer
Forløb 3
Skriftligt
a 50 timer
A2
Forløb 2
a 50 timer
Modul 4
Modul 6
a 50 timer
Arbejdsmarkedsrettet
Modul 3
Modul 2
Modul 3
Forløb 1
A1
Modul 1, 2,
3, 4 og 5
Modul 2
Modul 2
Modul 1
Modul 1
Modul 1
danskundervisning
Danskuddannelse 1
Danskuddannelse 2
Danskuddannelse 3
A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer
2.1. Modul 1 (Før A1)
Mål
– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et
mindre udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder
– kan forstå hovedindholdet i yderst enkel kommunikation om konkrete og almindelige hverdagsforhold,
hvor der anvendes et yderst enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor den eventuelle samtalepartner bidrager til forståelsen
– kan læse korte tekster, bestående af yderst enkle sætninger, som indeholder et lille, basalt ordforråd i
relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det
fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning
– kan skrive yderst enkle sætninger, som indeholder ord, der forekommer i relation til konkrete, almindelige hverdagsforhold
Indhold
– Arbejde, fx
– Uddannelse, fx
– skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet
– måltider, indkøb, priser.
2.2. Modul 2 (A1)
Mål
16
udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder
forståelsen
personlige data; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning
hverdagsforhold
Indhold
– Arbejde, fx
– Uddannelse, fx
2.3. Modul 3 (A2)
Mål
herunder
17
Indhold
– Arbejde, fx
– Uddannelse, fx
– familieformer
2.4. Modul 4 (A2/B1)
Mål
18
Indhold
– Arbejde, fx
– jobmuligheder
– Uddannelse, fx
2.5. Modul 5 (B1)
Mål
– kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men sammenhængende og forholdsvis flydende sprog med en
vis grad af kompleksitet og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde
– kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et enkelt sprog omhandler
konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede blanketter
19
– kan formulere sig skriftligt i et enkelt og sammenhængende sprog på en forståelig og situationstilpasset
måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold
Indhold
– Arbejde, fx
– rådighedspligt og pligten til at være aktivt jobsøgende
– beskrivelse af kompetencer og udarbejdelse af enkelt cv
– jobmuligheder
– jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte og elektroniske medier, jobsamtale, udarbejdelse af ansøgning
– Uddannelse, fx
– uddannelsesmuligheder i Danmark
– undervisningsformer i det danske uddannelsessystem
– samfundets grundlæggende værdier, fx ligestilling, børns rettigheder, trosfrihed
– uskrevne regler
– Danmark før og nu, fx fra landbrugs- til informationssamfund, ind- og udvandringer mv.
2.6. Modul 6 (B1/B2) (fører frem til Prøve i Dansk 2)
Mål
– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende sprog
med en vis grad af kompleksitet og korrekthed i hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor
kontekst og indhold er bekendt, herunder
– kan forstå indholdet i enkel kommunikation, hvor der anvendes et tydeligt udtalt sprog med en vis grad
af kompleksitet
– kan kommunikere mundtligt i et sammenhængende og flydende sprog med en vis grad af kompleksitet
og korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og situationstilpasset måde
– kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et forholdsvis komplekst
sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede
blanketter
– kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og
korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold
20
Indhold
– Arbejde, fx
– jobsøgningsmetoder, fx udarbejdelse af cv, udarbejdelse af ansøgning, jobsamtale
– erhvervsstrukturen i Danmark
– det fagretlige system
– forventninger til arbejdskraften på det danske arbejdsmarked, herunder regler knyttet til arbejdslivet
– formelle og uformelle kompetencer
– arbejdspladskultur, fx samarbejds- og samværsformer, uskrevne regler
– Uddannelse, fx
– voksen- og efteruddannelse
– livslang læring
– miljø
– demokrati og aktivt medborgerskab i lokalsamfundet, fx boligforeninger, skolebestyrelser mv. og i samfundet i øvrigt.
3. Danskuddannelse 3
3.1. Modul 1 (A1)
Mål
udsnit af hyppigt forekommende, dagligdags kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt, herunder
forståelsen
personlige data; har kendskab til forskellige afkodningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæsning, det morfematiske princip og ordbilledlæsning
21
hverdagsforhold
Indhold
– Arbejde, fx
– Uddannelse, fx
3.2. Modul 2 (A2)
Mål
herunder
Indhold
22
– Arbejde, fx
– Uddannelse, fx
– familieformer
3.3. Modul 3 (A2/B1)
Mål
Indhold
– Arbejde, fx
23
– jobmuligheder
– Uddannelse, fx
– aktuel danskuddannelse og undervisningshverdagen, herunder forskellige undervisnings- og læringsformer, forventninger til læring mv.
– ønsker i relation til uddannelsesmuligheder i lokalsamfundet
3.4. Modul 4 (B1)
Mål
– kan kommunikere mundtligt i et enkelt, men sammenhængende og flydende sprog med en vis grad af
kompleksitet og forholdsvis høj grad af korrekthed om almindelige hverdagsforhold på en forståelig og
situationstilpasset måde
– kan finde information og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der i et forholdsvis komplekst
sprog omhandler konkrete og almindelige hverdagsforhold; kan læse og udfylde forholdsvis komplicerede
blanketter
– kan formulere sig skriftligt i et forholdsvis sammenhængende sprog med en vis grad af kompleksitet og
korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold
Indhold
– Arbejde, fx
– rådighedspligt og pligten til at være aktivt jobsøgende
– beskrivelse af kompetencer og udarbejdelse af enkelt cv
– jobmuligheder
24
– jobsøgningsmetoder, fx annoncelæsning i trykte og elektroniske medier, jobsamtale, udarbejdelse af ansøgning
– Uddannelse, fx
– uddannelsesmuligheder i Danmark
– undervisningsformer i det danske uddannelsessystem
– samfundets grundlæggende værdier, fx ligestilling, børns rettigheder, trosfrihed
– uskrevne regler
– Danmark før og nu, fx fra landbrugs- til industrisamfund, ind- og udvandringer mv.
3.5. Modul 5 (B2) (fører frem til Prøve i Dansk 3)
Mål
– har opnået indsigt i dansk historie og i kultur- og samfundsforhold i Danmark og kan relatere sine erfaringer hertil
– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende, forholdsvis nuanceret og komplekst sprog med en forholdsvis høj grad af korrekthed i de fleste kommunikationssituationer, herunder
– kan forstå hovedparten af almindeligt forekommende kommunikation, hvor sproget er forholdsvis nuanceret og komplekst
– kan kommunikere mundtligt i et sammenhængende, flydende, forholdsvis nuanceret og komplekst
sprog med en høj grad af korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde
– kan uddrage information af og forstå indholdet i et bredt udsnit af tekster, der er formuleret i et forholdsvis nuanceret og komplekst sprog, herunder autentiske tekster om dagsaktuelle og historiske emner
og skønlitterære tekster
– kan formulere sig skriftligt i et sammenhængende, forholdsvis nuanceret og komplekst sprog med en
forholdsvis høj grad af korrekthed på en forståelig og situationstilpasset måde om konkrete og almindelige hverdagsforhold.
Indhold
– Danmark før og nu, fx
– Danmark før 1500-tallet, herunder kristendommens indførelse og unionen med Norge
– Danmark efter reformationen, herunder kirkens rolle, de nordiske krige og enevældens indførelse
25
– Danmark i 1800-tallet, herunder undervisningspligtens indførelse, helstat og nationalstat samt junigrundloven
– Nyere tid, herunder kvinders stemmeret, genforeningen, besættelsen, indmeldelsen i EF og kongehusets
rolle
– Arbejde, fx
– jobsøgningsmetoder, fx udarbejdelse af cv, udarbejdelse af ansøgning, jobsamtale
– erhvervsstrukturen i Danmark
– det fagretlige system
– forventninger til arbejdskraften på det danske arbejdsmarked, herunder regler knyttet til arbejdslivet
– formelle og uformelle kompetencer
– arbejdspladskultur, fx samarbejds- og samværsformer, uskrevne regler
– Uddannelse, fx
– voksen- og efteruddannelse
– livslang læring
– miljø
– demokrati og aktivt medborgerskab i lokalsamfundet, fx boligforeninger, skolebestyrelser mv. og i samfundet i øvrigt.
3.6. Modul 6 (C1) (fører frem til Studieprøven)
Formål
Formålet med undervisningen på modul 6 er, at kursisten kvalificerer sig dansksprogligt til videregående
uddannelse. Undervisningen afsluttes med Studieprøven, som normalt er det dansksproglige krav til optagelse på korte, mellemlange og lange videregående uddannelser.
Mål
– kan fungere dansksprogligt i en- og tovejskommunikation ved anvendelse af et sammenhængende,
nuanceret og komplekst sprog med høj grad af korrekthed i de fleste kommunikationssituationer, herunder
– kan forstå almindeligt forekommende kommunikation, hvor sproget er nuanceret og komplekst, samt
følge en forelæsning, præsentation, debat el. lign.
– kan kommunikere mundtligt i et umiddelbart forståeligt, sammenhængende, flydende, nuanceret og
komplekst sprog med høj grad af korrekthed på en situationstilpasset måde samt kan opretholde en akademisk diskussion, kan argumentere og konkludere og kan give en velstruktureret præsentation af et emne
26
– hurtigt kan uddrage information af og forstå indholdet i tekster, der er formuleret i et nuanceret og komplekst sprog, herunder tekster i relation til uddannelse på højt niveau
– umiddelbart forståeligt kan formulere sig skriftligt om vanskeligere emner i et sammenhængende, komplekst, nuanceret og præcist sprog med en høj grad af korrekthed på en situationstilpasset måde
Indhold
I undervisningen arbejdes der med sprogtilegnelse i relation til arbejde, uddannelse samt hverdagsliv og
medborgerskab, fx
– arbejdsplads- og studiekultur, herunder samarbejde og samværsformer, skrevne og uskrevne regler
– undervisnings- og studieformer inden for videregående uddannelse i Danmark
– emner af almen relevans inden for det humanistiske, det samfundsvidenskabelige og det naturvidenskabelige område.
27
Bilag 2
Fagbeskrivelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
Målgruppe
Målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair-personer.
Formål
Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at udenlandske arbejdstagere, studerende mv.
så hurtigt som muligt tilegner sig basale, almene dansksproglige færdigheder samt målrettede kompetencer i form af et dansksprogligt beredskab, der tager afsæt i og forudsættes for at kunne begå sig på arbejdspladser, i uddannelse og i hverdagslivet.
Mål
Målet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at arbejdstagere og studerende i videst muligt omfang tilegner sig det før-faglige sprog og det fagsprog, som forudsættes for at kunne varetage arbejde på
en specifik arbejdsplads eller for at kunne agere sprogligt i en specifik kontekst som studerende eller au
pair-personer.
Målet med undervisningen er desuden, at kursisten tilegner sig så meget alment dansk sprog som muligt,
så kursisten kan klare sig i hverdagslivet. Det almene sprog udgør det nødvendige fundament for det specifikke sprog.
De mundtlige og skriftlige mål lægger sig tæt op ad målene for de første moduler på hver danskuddannelse, jf. de sproglige målbeskrivelser for Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.
Indhold
Den arbejdsmarkedsrettede og studierettede dimension tager udgangspunkt i, at læreren så vidt muligt
vurderer den enkelte kursists sproglige behov og undersøger, hvilke mundtlige og skriftlige dansksproglige kompetencer der er nødvendige på den enkelte arbejdsplads, på den enkelte uddannelsesinstitution eller for au pair-personer i værtsfamilier.
Indholdet i undervisningens almene del er identisk med de sproglige mål for de første moduler på hver af
de tre danskuddannelser, hvilket sætter kursisten i stand til bl.a. at forstå og benytte en række dagligdags
vendinger, til at indgå i samtale med kolleger eller medstuderende om dagligdags emner i et enkelt sprog
samt til at læse og skrive enkle tekster.
For de medfølgende ægtefæller, der ikke har erhvervseller uddannelsesplaner og ikke har en erhvervseller uddannelsesmæssig baggrund, vægtes den almene del højere.
Tilrettelæggelse
Forløbet består af 250 timers undervisning fordelt på fem dele a 50 timer.
Undervisningen tilrettelægges differentieret, så der tages hensyn til den enkelte kursists dansksproglige
forudsætninger og behov i relation til aktuelt arbejde, aktuel uddannelse og aktuel hverdag.
En del af undervisningstilbuddet er særligt fokuseret og målrettet den arbejdsmarkedsrettede eller uddannelsesrettede sprogbrug. Hvor det er muligt, integreres den målrettede, specifikke del i den almene.
28
Der forudsættes hjemmearbejde.
Undervisningen placeres om muligt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution.
Undervisningen kan tilrettelægges for beskæftigede på samme arbejdsplads eller beskæftigede inden for
samme branche eller beslægtede brancher, så målretningen optimeres. Tilsvarende kan undervisningen tilrettelægges for studerende inden for samme eller beslægtede uddannelsesretninger eller for grupper af au
pair-personer.
Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, så kursister med forskelligartede forudsætninger og behov tilgodeses. Det er væsentligt, at der bl.a. er adgang til at benytte it-materialer, så kursisterne periodisk kan arbejde selvstændigt med lærerstøtte som led i differentieringen af undervisningen.
Fjernundervisning kan udgøre en del af undervisningstilbuddet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Ved
fjernundervisning skal undervisers lektionsforbrug kunne dokumenteres, så et forløb samlet set udgør 50
timer.
Afsluttende evaluering
Når en kursist har været tilmeldt forløbets fem dele på i alt 250 timers undervisning, skal der tilbydes en
afsluttende evaluering i form af en modultest.
Læreren på forløbets sidste del afgør, hvilken modultest den enkelte skal tilbydes. Modultest vælges ud
fra indlæringsforudsætninger og opnået dansksprogligt niveau. En kursist med lang skolebaggrund forventes at kunne bestå modultest 3 på Danskuddannelse 3 og en kursist med kortere skolebaggrund at kunne bestå modultest 2, eventuelt 3, på Danskuddannelse 2. Kursister med ingen eller ringe skolebaggrund
Der kan undervejs i forløbet tilbydes en modultest, når læreren vurderer, at en kursist har nået målene for
et modul.
Den afsluttende test muliggør korrekt indplacering på danskuddannelse og modul, hvis den enkelte kursist
efter de 250 timer vælger at fortsætte med at lære dansk.
29
Bilag 3
30
(Gældende)
Udskriftsdato: 9. december 2014
Ministerium:
Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 075.25M.391
Senere ændringer til forskriften
Ingen
Forord
Denne vejledning om danskuddannelse til voksne udlændinge er en opdatering af en tidligere vejledning
fra 2011. Hvor vejledningen fra 2011 blandt andet havde til formål at erstatte og sammenskrive løse informationsbreve mv., sikrer denne nye opdatering, at de relativt omfattende ændringer af danskuddannelsesloven, som trådte i kraft den 1. januar 2014, nu behandles samlet.
De væsentligste ændringer i vejledningen vedrører således det ændrede regelgrundlag, men der er også
sket andre opdateringer bl.a. på baggrund af løbende spørgsmål fra kommuner mv.
Vejledningen er først og fremmest målrettet kommunerne, som har ansvaret for udbud af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser, men vil forhåbentlig også være til gavn for
udbyderne.
Vejledningen giver en sammenhængende beskrivelse af området og uddyber lov og bekendtgørelse på
området (dvs. lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. (danskuddannelsesloven) samt bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.).
Indhold
1. Dansk til nyankomne udlændinge
1.2. Ret til undervisning uden folkeregistrering - særligt om udlændinge omfattet af EU-opholdsdirektivet
1.3. Særligt om EU-grænsependlere
1.4. Særligt om unge udlændinge
1.5. Udlændinge i fængsler
2. Om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - indhold
4. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser - optagelse, valg af udbyder, tilrettelæggelse, deltagelse mv.
4.1. Særligt vedrørende arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
4.2. Særligt vedrørende de ordinære danskuddannelser
5. Uddannelsesperioden
5.3. Overgangsregler
6. Udbydere af danskuddannelse
6.1. Etablering som udbyder
6.2. Udbud af undervisning inden for kommunens grænser
7. Finasiering af tilbud efter danskuddannelsesloven
7.1. Særligt om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
1
7.2. Særligt om de ordinære danskuddannelser
8. Tilsyn med udbyderne
8.1. Fysiske rammer og beliggenhed
8.2. Fleksibelt, relevant og kvalificeret undervisningstilbud
8.3. Kompetenceudvikling af lærere
1. Dansk til nyankomne udlændinge
I henhold til danskuddannelseslovens §§ 2-2 a er det kommunerne, som har ansvaret for at tilbyde danskundervisning til nyankomne, voksne udlændinge.
Danskuddannelseslovens målgruppe er som udgangspunkt alle udlændinge, der er fyldt 18 år og
– har opholdstilladelse eller i øvrigt har fast, lovligt ophold i Danmark og er folkeregistreret i kommunen
eller
– har fast ophold i medfør af EU-reglerne om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. og har
bopæl i kommunen.
Herudover er EU-grænsependlere omfattet af loven, jf. danskuddannelseslovens § 2 a. EU-grænsependlere er arbejdstagere, der arbejder i Danmark, eller personer, der har etableret selvstændig virksomhed her i
landet, uden at bo her.
Danskuddannelseslovens målgruppe omfatter således både flygtninge, familiesammenførte og indvandrere, herunder arbejdstagere og studerende fra både EU-lande og tredjelande. Udlændinge, der er statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige, er også omfattet af lovens målgruppe, i det omfang de har behov
for danskundervisning. Nordiske statsborgere har ret til at opholde sig i Danmark uden opholdstilladelse,
dvs. de opfylder betingelsen om at have fast lovligt ophold i Danmark.
Visse danske statsborgere har ret til danskundervisning, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 4.
Det drejer sig om:
– Grønlændere og færinger over 18 år, som af særlige grunde ikke behersker det danske sprog i et sådant
omfang, at de kan fungere i det danske samfund og
– danske statsborgere over 18 år, der på grund af langvarigt ophold i udlandet ikke behersker det danske
sprog i et sådant omfang, at de kan fungere i det danske samfund, herunder personer, der er født af
danske forældre med bopæl i udlandet.
Bestemmelsen i § 2, stk. 4, skal sikre, at grønlændere og færinger over 18 år samt danskere, der på grund
af langvarigt ophold i udlandet aldrig har lært dansk, herunder (voksne) børn født af danske forældre med
bopæl i udlandet, kan få undervisning i henhold til reglerne om danskuddannelse til voksne udlændinge.
Der er i praksis tale om et meget begrænset antal personer.
Andre danske statsborgere med mangelfulde danskkundskaber har ret til danskundervisning, hvis de selv
afholder alle udgifter, der er forbundet hermed. Kommunalbestyrelsen kan dog give fuldt eller delvist tilskud til undervisningen, jf. danskuddannelseslovens § 14, stk. 2.
En udlændings opholdsgrundlag er afgørende for, hvilket danskundervisningstilbud som kommunen indledningsvis skal give den pågældende.
2
Kommunalbestyrelsen skal således indledningsvis give tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning til alle udlændinge, bortset fra flygtninge og familiesammenførte, jf. danskuddannelseslovens § 2,
stk. 1 og 2.
Det vil sige, at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er det indledende og grundlæggende danskundervisningstilbud for arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, og denne gruppe får først adgang til de ordinære danskuddannelser efter at have afsluttet arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
I modsætning hertil begynder flygtninge og familiesammenførte direkte på en ordinær danskuddannelse
og har ikke adgang til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 2.
1.2. Ret til undervisning uden folkeregistrering - særligt om udlændinge omfattet af EU-opholdsdirektivet
Udlændinge, som har ophold i medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., har i modsætning til andre udlændinge ret til danskundervisning, selvom de ikke er folkeregistreret m.v., jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2.
Bestemmelsen i danskuddannelseslovens § 2, stk. 1, nr. 2, implementerer artikel 25 i opholdsdirektivet i
danskuddannelsesloven.
Bestemmelsen indebærer således, at EU-borgere og EU-borgeres familiemedlemmer, som har ophold i
medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., har ret til tilbud efter
danskuddannelsesloven, uanset om de er i besiddelse af registreringsbevis, opholdskort eller er folkeregistrerede. Dette gælder både arbejdstagere, arbejdssøgende i visse situationer, medfølgende ægtefæller,
studerende, volontører etc.
Det er kun udlændinge, som har ophold i medfør af EU-rettens regler om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed, etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v., som skal gives tilbud efter danskuddannelsesloven, før de er folkeregistreret m.v. Er
der derimod tale om EU-borgere, der opholder sig her i landet som turist eller i forbindelse med besøg hos
bekendte, er de pågældende ikke omfattet af denne ret.
Spørgsmålet om, hvorvidt en EU-borger har ret til ophold her i landet, og på hvilket grundlag opholdet
sker, henhører under udlændingemyndighederne (dvs. de regionale statsforvaltninger). Dette gælder også
spørgsmålet om en EU-borgers eventuelle familiemedlemmers ret til ophold her i landet i henhold til EUreglerne. Opstår der tvivl om en EU-borgers opholdsgrundlag, skal kommunalbestyrelsen derfor rette
henvendelse til udlændingemyndighederne med henblik på at afklare spørgsmålet.
Det er EU-borgerens bopælskommune, som skal give tilbud om danskundervisning. Ved bopæl forstås,
når den pågældende ikke er folkeregistreret, det sted (bolig), hvor EU-borgeren regelmæssigt sover, og
hvor denne har sine ejendele. Hvis EU-borgeren ikke er folkeregistreret, kan vedkommende dokumentere
sin bopæl på anden måde – f.eks. ved fremlæggelse af lejekontrakt m.v.
1.3. Særligt om EU-grænsependlere
Grænsependlere har ret til danskundervisning i medfør af danskuddannelseslovens § 2 a, stk. 1.
En grænsependler i danskuddannelseslovens forstand defineres som en udlænding, der er fyldt 18 år, har
bopæl uden for Danmark og
– godtgør at have status her i landet af arbejdstager efter EF-Traktatens artikel 39 eller
3
– godtgør at have udnyttet retten efter EF-Traktatens artikel 43 til at etablere selvstændig virksomhed
her i landet.
Grænsependlere tilbydes danskundervisning af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor den pågældendes arbejdssted ligger, eller hvor den pågældende har etableret selvstændig virksomhed.
Har udlændingen flere arbejdssteder, eller har udlændingen etableret selvstændig virksomhed i flere kommuner, tilbyder kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor EU-grænsependlerens hovedarbejdssted ligger, danskundervisning. Definitionen på hovedarbejdsstedet må i tvivlstilfælde bero på en konkret vurdering. Hvis en udlænding f.eks. er ansat i et vikarbureau og i denne forbindelse arbejder i flere kommuner,
vil det således være nærliggende at undersøge, i hvilken kommunen arbejdstageren har flest timer og således geografisk befinder sig mest, og hvorvidt vikartjenesten på det ene arbejdssted har karakter af et mere
permanent arbejdsforhold end det andet. Det kan også være nærliggende at spørge arbejdstageren, hvilken
arbejdsplads vedkommende selv opfatter som sit hovedarbejdssted. Endelig kan det være relevant at undersøge, i hvilken kommune den pågældende betaler skat.
Kommunalbestyrelsen har pligt til så vidt muligt at sørge for, at EU-grænsependleren orienteres om tilbud
efter danskuddannelsesloven. Dette kan f.eks. ske ved at informere virksomheder i området om undervisningstilbuddet.
En EU-grænsependler skal for at have krav på tilbud efter danskuddannelsesloven kunne fremlægge dokumentation for registrering hos skattemyndighederne og dokumentation for at være statsborger i et EUland, EØS-land eller Schweiz. Hvis den pågældende udlænding ikke er arbejdstager, men har etableret
selvstændig virksomhed her i landet, skal vedkommende fremlægge dokumentation for registrering i Det
Centrale Virksomhedsregister eller, hvor en sådan ikke kan tilvejebringes, anden egnet dokumentation for
at drive selvstændig virksomhed her i landet.
I en række tilfælde opretholder en grænsependler sin status som arbejdstager eller selvstændig, selvom
grænsependleren ikke er i beskæftigelse. Reglerne herom fremgår af § 2, stk. 2, i bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Generelt er det udlændingemyndighederne, der vurderer, om en EU-borger opfylder betingelserne for at
være arbejdstager eller selvstændig i EU-rettens forstand, hvilket er et krav for at være omfattet af danskuddannelseslovens § 2 a. Hvis der er tvivl om, hvorvidt en EU-statsborger er arbejdstager i EU-rettens
forstand, skal der derfor rettes henvendelse til udlændingemyndighederne (dvs. de regionale statsforvaltninger).
1.4. Særligt om unge udlændinge
Danskuddannelseslovens målgruppe er som nævnt udlændinge over 18 år, og kommunens forpligtelse
gælder som udgangspunkt alene nyankomne udlændinge.
Udlændinge, som er kommet til Danmark, før de er fyldt 18 år, har opholdt sig i længere tid i Danmark og
måske har deltaget i en del af folkeskolens undervisning, har således ikke ret til at deltage i tilbud efter
danskuddannelsesloven, når de er fyldt 18 år.
Ifølge danskuddannelseslovens § 2, stk. 3, kan udlændinge under 18 år dog deltage i tilbud efter danskuddannelsesloven, når kommunalbestyrelsen ikke anser det for muligt eller rimeligt at henvise dem til andet
relevant undervisningstilbud. Her tænkes alene på nyankomne 16-17 årige udlændinge, og bestemmelsen
skal fortolkes restriktivt.
4
Det klare udgangspunkt er således, at personer under 18 år skal henvises til undervisning i dansk som
andetsprog i et ungemiljø i den kommunale ungdomsskole, men der kan forekomme tilfælde, hvor det vil
være uhensigtsmæssigt at skulle oprette særlige hold i dansk som andetsprog i ungdomsskolen for nogle
ganske få udlændinge.
Deltagelse i tilbud efter danskuddannelsesloven kan i øvrigt ske, hvis kommunen på et tidspunkt, inden
udlændingen er fyldt 18 år, vælger at tilbyde en uledsaget mindreårig danskuddannelse som en del af et
integrationsprogram, jf. integrationslovens § 16, stk. 7. Beslutning herom skal træffes inden den pågældende fylder 18 år.
Udlændinge, der har fået opholdstilladelse med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en
ungdomsuddannelse, herunder en gymnasial uddannelse kan ikke få tilbudt danskundervisning af kommunalbestyrelsen, jf. danskuddannelseslovens § 2 b. Det betyder blandt andet, at udvekslingselever, som
er i Danmark med henblik på at deltage i en grundskole- eller ungdomsuddannelse, ikke er omfattet af
danskuddannelsesloven. EU- og EØS-borgere samt schweiziske statsborgere over 18 år, som opholder sig
i landet med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomskoleuddannelse, herunder
en gymnasial uddannelse, er dog omfattet af danskuddannelseslovens målgruppe og skal således behandles som alle øvrige udlændinge i forbindelse med retten til danskundervisning. Sådanne personer opfylder
betingelserne for at være selvforsørgende efter EU´s opholdsdirektiv.
Det skal understreges, at bestemmelsen i § 2 b alene vedrører udlændinge, der har fået opholdstilladelse
med henblik på at deltage i en grundskoleuddannelse eller en ungdomsuddannelse, hvorimod udenlandske
studerende i øvrigt – f.eks. studerende på en sygeplejeskole eller universitetsstuderende – har ret til
danskundervisning, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne i loven herfor.
1.5. Udlændinge i fængsler
Indsatte i fængsler har samme ret til danskundervisning som ikke indsatte, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne i danskuddannelsesloven.
Der er ikke fastsat regler om holdstørrelser. Det betyder, at hvis den pågældende indsatte ikke kan deltage
i undervisningen på et sprogcenter mv., skal kommunalbestyrelsen i den indsattes bopælskommune sørge
for, at der tilbydes undervisning i fængslet, også selvom det evt. betyder, at den pågældende skal have
eneundervisning.
I praksis vil danskundervisning til indsatte oftest etableres ved, at fængslet kontakter den indsattes bopælskommune og anmoder om danskundervisning. I de tilfælde, hvor den indsatte ikke har en bopælskommune, er det den kommune, hvor fængslet ligger, der er betalingskommune.
2. Om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning - indhold
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er som nævnt ovenfor det indledende danskundervisningstilbud
til arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer, jf. danskuddannelseslovens § 2,
stk. 1. ”Medfølgende ægtefæller” omfatter også registrerede partnere samt samlevere, dvs. personer over
18 år, som har levet i fast samlivsforhold på fælles bopæl gennem en længere periode.
Hertil kommer EU-grænsependlere, jf. danskuddannelseslovens § 2 a og danske statsborgere, som henvises til danskundervisning i medfør af danskuddannelseslovens § 2, stk. 4.
Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er at give et særligt arbejdsmarkedsrettet danskundervisningstilbud til udenlandske arbejdstagere, studerende mv., der målrettes de behov, som udlændinge
med et mere midlertidigt ophold i Danmark har for at opnå kendskab til det danske sprog.
5
Der skal så vidt muligt være fleksible muligheder for at afvikle og tilrettelægge undervisningen, så det
passer til den arbejds- eller uddannelsessammenhæng, som udlændingen indgår i. Undervisningen placeres om muligt på arbejdspladserne eller uddannelsesinstitutionerne, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det er med andre ord den enkelte kursists arbejds- eller uddannelsesfællesskab, der som udgangspunkt skal definere holdsætningen og ikke - i modsætning til hvad
der er tilfældet på de ordinære danskuddannelser - den enkeltes sproglige niveau.
Tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning omfatter højst 250 timers undervisning opdelt i
fem undervisningsforløb, som hvert omfatter 50 timer, jf. § 3, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. En times undervisning svarer til en lektion på 45 minutter. Tilrettelæggelsen af de fem undervisningsforløb skal ske på en sådan måde, at kursisten kan nå at afslutte dem inden for
en periode af højst 1 år og 6 måneder efter det tidspunkt, hvor den pågældende første gang kunne påbegynde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
En udlænding, som har modtaget 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning inden for perioden
på op til 1 ½ år, er efterfølgende berettiget til i umiddelbar forlængelse heraf at deltage i en ordinær
danskuddannelse i op til tre år efter, at den pågældende har fuldført tilbuddet om arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Hvis
udlændingen kan dokumentere at være omfattet af en af de fraværsgrunde, som er opregnet i § 6, stk. 2, i
bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., er den pågældende berettiget til et ophold i uddannelsesforløbet mellem arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og påbegyndelsen af en ordinær danskuddannelse svarende til den periode, hvor udlændingen har været afskåret fra at påbegynde
danskuddannelsen. Se nærmere om fraværsgrundene i § 6, stk. 2, under pkt. 4.2.
I modsætning til de ordinære danskuddannelser omfatter arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ikke løbende modultest og afsluttende prøver. Der er derfor tale om et mere fleksibelt tilbud. Undervisningen
adskiller sig således fra det ordinære danskuddannelsestilbud ved at være særligt arbejdsmarkedsrettet.
Der er tale om to forskellige former for danskundervisning – i indhold, opbygning og formål. Undervisningen skal i særlig grad koncentrere sig om det arbejds- og studiemæssige indhold og sprog, mens der på
de ordinære danskuddannelser skal undervises i alment sprog med udgangspunkt i domænerne hverdagsliv, medborgerskab mv. – emner som ikke er nødvendige for en udlænding, som alene planlægger et midlertidigt ophold i landet. Tilbuddet indeholder både undervisning i mundtlig og skriftlig dansk.
Undervisningen skal tilrettelægges fleksibelt, så kursister med forskelligartede forudsætninger og behov
tilgodeses. Fjern- eller online-undervisning kan udgøre en del af undervisningstilbuddet, hvis det konkret
skønnes hensigtsmæssigt dog under hensyntagen til, at undervisningen så vidt muligt skal tage udgangspunkt i den enkeltes arbejds- eller uddannelsessituation. Ved tilrettelæggelse og gennemførelse af fjerneller online-undervisningsforløb skal underviserens arbejdstimeforbrug kunne dokumenteres. Underviserens anvendte arbejdstimer ved fjerneller online-undervisning skal således svare til lærertimeforbruget
ved tilstedeværelsesundervisning.
Alle kursister tilbydes at aflægge en modultest i forbindelse med afslutningen af undervisningsforløbet
svarende til en modultest på en ordinær danskuddannelse. Med testen sikres en korrekt indplacering på
den rette uddannelse og det rette modul, hvis en kursist efterfølgende ønsker at fortsætte på en ordinær
danskuddannelse.
Underviseren på forløbets sidste del afgør, hvilken modultest den enkelte skal tilbydes. Modultest vælges
ud fra indlæringsforudsætninger og opnået dansksprogligt niveau. En kursist med lang skolebaggrund forventes at kunne bestå modultest 3 på Danskuddannelse 3 og en kursist med kortere skolebaggrund at kun-
6
ne bestå modultest 2, eventuelt 3, på Danskuddannelse 2. Kursister med ingen eller ringe skolebaggrund
Der henvises i øvrigt til bilag 2 til bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
De ordinære danskuddannelser er først og fremmest tiltænkt flygtninge og familiesammenførte, som må
forventes at have et længere ophold i Danmark.
Uddannelserne er dog også åbne for øvrige udlændinge, hvis de efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ønsker at styrke danskkundskaberne yderligere.
Begrebet "de ordinære danskuddannelser" omfattet tre forskellige uddannelser, der henvender sig til forskellige grupper af udlændinge: Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.
Danskuddannelse 1 tilrettelægges for kursister med ingen eller ringe skolebaggrund og kursister, som ikke
har lært at læse og skrive på deres modersmål, eller som ikke har kendskab til det latinske alfabet. Danskuddannelse 2 tilrettelægges for kursister, som normalt har en kort skoleog uddannelsesbaggrund fra
hjemlandet, og Danskuddannelse 3 tilrettelægges for kursister, som normalt har en mellemlang eller lang
skoleog uddannelsesbaggrund fra hjemlandet, jf. § 9 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Danskuddannelserne har alle et omfang (en normering) svarende til 1,2 års heltidsuddannelse, og undervisningen skal tilrettelægges, så det er muligt at gennemføre uddannelsen inden for en tidsramme på tre
år, jf. danskuddannelseslovens § 4. 1,2 års heltidsuddannelse svarer til 1,2 årsværk; et årsværk svarer til
37 timer om ugen i 46 uger. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Denne arbejdsbelastning
kan bestå af forskellige elementer som f.eks. skemalagt undervisning, selvinstruktion, fjernundervisning,
hjemmearbejde, herunder opgaveløsning.
Danskuddannelserne er prøveforberedende. De afsluttes alle med en centralt stillet færdighedsprøve, jf. §
7, stk. 3, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. På Danskuddannelse 3 kan
undervisningen afsluttes på to niveauer: Prøve i Dansk 3 efter model 5 eller Studieprøven efter modul 6,
som er det normale dansksproglige adgangskrav til de videregående uddannelser. Prøveberettigede er som
udgangspunkt personer, som er omfattet af tilbuddet, men herudover kan voksne udlændinge, som ikke er
omfattet af loven, deltage i prøver mod betaling af et gebyr.
Danskuddannelse 1 og 2 er opdelt i seks moduler, mens Danskuddannelse 3 som nævnt består af enten 5
eller 6 moduler. Oprykning fra ét modul til det næste kan finde sted, når udbyder ved testning af kursistens dansksproglige niveau har vurderet, at målene for det pågældende modul er nået, jf. § 11, stk. 2, i
bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Testningen gennemføres ved brug af
testmateriale udarbejdet af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. En bestået modultest har generel gyldighed
(merit) til, at kursisten kan påbegynde næste modul på danskuddannelsen. Hvis kursisten skifter til en anden udbyder, er denne således forpligtet til at anerkende den beståede test og kan ikke stille krav om, at
den pågældende visiteres til et modul, hvor testen allerede er bestået.
Når en kursist er indplaceret på Danskuddannelse 1 og 2, har kursisten ret til at følge undervisningen på
alle seks moduler og afslutte med henholdsvis Prøve i Dansk 1 og Prøve i Dansk 2, hvis kursisten består
modultestene inden for uddannelsesperioden. På Danskuddannelse 3 har kursisten ret til at afslutte med
Prøve i Dansk 3 efter modul 5.
7
Der gælder særlige regler om oprykning fra modul 5 til modul 6 på Danskuddannelse 3, jf. § 11, stk. 3, i
bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Oprykning fra modul 5 til modul 6 forudsætter således, at kursisten har bestået Prøve i Dansk 3 eller er i besiddelse af dansksproglige forudsætninger på tilsvarende niveau, og at den pågældende kursist har de fornødne forudsætninger for at kunne
bestå Studieprøven inden for en rimelig tid i forhold til modulets normering.
Denne vurdering af, om kursisten har de fornødne forudsætninger til at kunne bestå Studieprøven inden
for en rimelig tid, foretages af udbyderen af danskuddannelse. Ved vurderingen kan der eksempelvis lægges vægt på, med hvilket resultat kursisten har bestået Danskuddannelse 3, og hvor lang tid den pågældende har været om at nå frem til Prøve i Dansk 3, samt om det anses for sandsynligt, at den pågældende
vil kunne bestå Studieprøven inden for uddannelsesperioden eller senest ved førstkommende prøvetermin
efter periodens udløb.
For alle tre danskuddannelser gælder, at undervisningen skal tage udgangspunkt i kursistens sproglige forudsætninger og behov samt kursistens kulturelle og sociale erfaringer og baggrundsviden om danske forhold.
Mål og tilrettelæggelse på de tre danskuddannelser er nærmere beskrevet i bilag 1 til bekendtgørelse om
4. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser - optagelse, valg af
udbyder, tilrettelæggelse, deltagelse mv.
Optagelse til henholdsvis arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og ordinær danskuddannelse sker efter
henvisning fra kommunalbestyrelsen i kursistens bopælskommune.
Ifølge danskuddannelseslovens § 8, skal kommunalbestyrelsen sørge for, at udlændinge, der er omfattet af
danskuddannelsesloven og bosat i kommunen, orienteres om tilbud efter danskuddannelsesloven. Hvis
der er flere udbydere af tilbud efter danskuddannelsesloven i kommunen eller i nærmeste omegn, bør
kommunalbestyrelsen informere om alle de udbydere, der findes. Informationsmaterialet skal affattes på
et for udlændingen forståeligt sprog. Kommunalbestyrelsen skal sende et brev til hver enkelt udlænding,
før uddannelsesperioden begynder at løbe.
For så vidt angår grænsependlere, som jo ikke har bopælskommune i Danmark, er det den kommune,
hvor den pågældendes arbejdssted ligger, eller hvor den pågældende har etableret selvstændig virksomhed, der har pligt til at informere om tilbuddet om danskundervisning. Dette kan f.eks. ske ved at informere virksomheder i området om tilbuddet.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal efterkomme et ønske om henvisning til undervisning hos
en bestemt udbyder fra selvforsørgende udlændinge, der ikke modtager beskæftigelsesrettede tilbud fra
det offentlige, jf. § 12, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal afholde udgifterne, som er forbundet med deltagelse i undervisningen hos den valgte udbyder. Dette betyder, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal betale
kommunalbestyrelsen, som har driftsaftalen med den udbyder, som den selvforsørgende udlænding har
valgt, for undervisningen.
Både arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser skal tilrettelægges fleksibelt, bl.a. således at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid, jf. danskuddannelseslovens § 3, stk. 7 og 8.
Undervisningen tilrettelægges derfor fleksibelt med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, uddannelse eller aktivering. Undervisningen tilrettelægges således, at
8
det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid. Udbyderne tilbyder således typisk aftenhold, ligesom en del sprogcentre tilbyder weekendundervisning.
For så vidt angår arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er det en forudsætning, at undervisningen så
vidt muligt skal placeres på en arbejdsplads eller uddannelsesinstitution, jf. § 3, stk. 1 i bekendtgørelse
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
De ordinære danskuddannelser kan ligeledes tilrettelægges på en virksomhed i eller udenfor arbejdstiden.
Det er med andre ord en væsentlig forudsætning i danskuddannelsesloven, at også de ordinære danskuddannelser for så vidt angår indhold og fleksibilitet skal tilrettelægges med henblik på arbejdsmarkedet.
4.1. Særligt vedrørende arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er fastsat til et samlet omfang på 250 timer, der skal afsluttes
inden for en tidsramme på 1 ½ år, jf. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tilbuddet er opdelt i 5 forløb af 50 timer. Kommunalbestyrelsen henviser til ét undervisningsforløb ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt undervisningsforløb, før det forrige er
afsluttet. Baggrunden herfor er, at det er vigtigt at sikre, at kursisten fortsat ønsker at deltage i undervisningen, for derved at undgå at udbyderen betales for "tomme stole".
For at undgå pauser mellem forløbene kan kommunalbestyrelsen eksempelvis give betalingstilsagn til næste forløb inden opstart, der skal være betinget af, at det forudgående forløb afsluttes, og kursisten ønsker
at fortsætte på et nyt forløb.
En udlænding kan ikke sanktioneres ved manglende fremmøde på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Teoretisk kan man således godt forestille sig en kursist, som deltager i lektion 1-30, ikke kommer til
lektion 31-49, og herefter anmoder om henvisning til næste forløb. Kursisten vil imidlertid kun skulle
henvises til næste forløb, hvis den pågældende – som i dette eksempel – selv anmoder om det i forbindelse med afslutningen af det igangværende forløb.
Derimod kan udbyderen, hvis en kursist ved sin adfærd er til væsentlig gene for undervisningen eller for
de ansatte eller andre kursister, som en disciplinær forholdsregel udelukke den pågældende fra at deltage i
undervisningen hos udbyderen eventuelt for en periode. Den henvisende myndighed underrettes herom,
jf. § 14, stk. 2 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
Er en udlænding blevet henvist til et undervisningsforløb på 50 timer, erstattes timerne som udgangspunkt
ikke. Hvis kursisten har været afskåret fra at deltage i undervisningen som følge af graviditet, barsel og
adoption, i det omfang der efter bestemmelserne i § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, stk. 1-6 og 8, § 9, § 13 og
§ 14, stk. 1 og 2, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel er eller har været ret til fravær ved graviditet, barsel og adoption, eller som følge af dokumenteret sygdom af en sådan varighed at fraværet af kommunen skønnes at have haft betydning for den pågældendes samlede udbytte af det tilbudte forløb, skal
kommunalbestyrelsen i den pågældende kursists bopælskommune dog tilbyde et ekstra undervisningsforløb på 50 timer og forlænge uddannelsesperioden svarende til den periode, hvor kursisten har været afskåret fra at deltage i undervisningen, jf. § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
En udlænding som har afsluttet 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning inden for perioden på
1½ år har i umiddelbar forlængelse heraf ret til at deltage i en ordinær danskuddannelse i op til tre år efter
den pågældende første gange kunne påbegynde undervisningen, jf. § 3, stk. 3, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Udlændingen anmoder om at deltage i en ordinær danskuddannelse ved henvendelse til kommunalbestyrelsen i sin bopælskommune. Udlændingen placeres på den dansk-
9
uddannelse og det modul, som den aflagte modultest tilsiger. Den pågældende er herefter omfattet af de
almindelige regler omkring den ordinære danskuddannelse fsv. aktiv deltagelse, modultest mv., jf. nedenfor.
4.2. Særligt vedrørende de ordinære danskuddannelser
Alle de ordinære danskuddannelser er opdelt i moduler, og det er en forudsætning, at der sker en særskilt
henvisning til hvert modul, jf. § 6, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. Baggrunden herfor er, at kommunalbestyrelsen løbende skal påse, at kursisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage danskuddannelse, at vedkommende fortsat har bopæl i den relevante kommune,
og at den pågældende fortsat skal henvises efter de samme bestemmelser.
For at undgå pauser mellem modulerne kan kommunalbestyrelsen eksempelvis give betalingstilsagn til
næste modul inden opstart, der skal være betinget af, at det forudgående modul er afsluttet med en bestået
modultest.
Udbyderen registrer tilstedeværelsen i danskuddannelsen for kursister, der modtager ydelser efter integrationsloven, lov om aktiv socialpolitik eller lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. i forhold til de gennemførte, skemalagte undervisningsaktiviteter. Udebliver en kursist, der modtager offentlige ydelser, uden
gyldig grund fra den planlagte påbegyndelse af undervisningen på et modul, underretter udbyder straks
den henvisende myndighed herom, jf. § 15, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne
udlændinge m.fl.
Den kommunalbestyrelse, der har henvist en selvforsørgende kursist til danskuddannelse, kan, eventuelt
efter henstilling fra udbyder, udelukke kursisten fra danskuddannelse i en eller flere perioder på op til tre
måneder, såfremt den pågældende på grund af manglende aktiv deltagelse i uddannelsen ikke følger de
aftalte mål for den pågældendes danskuddannelse, jf. § 15, stk. 5, i bekendtgørelse om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl. Det er således muligt at udelukke kursisten fra deltagelse i en eller flere perioder, men kommunen kan ikke træffe en generel afgørelse om at udelukke kursisten fra al fremtidig danskundervisning, såfremt vedkommende fortsat er inden for den pågældendes uddannelsesperiode.
Hvis en kursist er til væsentlig gene for undervisningen eller for de ansatte eller andre kursister, kan udbyderen som en disciplinær forholdsregel udelukke den pågældende fra at deltage i undervisningen hos udbyderen eventuelt for en periode. Den henvisende myndighed underrettes herom, jf. § 14, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
I visse tilfælde har kommunalbestyrelsen pligt til at forlænge uddannelsesperioden for udlændinge på de
ordinære danskuddannelser.
De situationer, hvor kommunalbestyrelsen har pligt til at forlænge uddannelsesperioden, er udtømmende
opregnet i § 6, stk. 2, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Det drejer sig om
situationer, hvor udlændingen har været afskåret fra at følge danskuddannelse i en periode, f.eks. på grund
af barsel, sygdom, traumer eller handicap og i visse situationer, hvor kursistens beskæftigelse og forhold i
øvrigt har indebåret, at denne i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.
Hvis en af de situationer, der er nævnt i § 6, stk. 2, er opfyldt, har kommunalbestyrelsen pligt til at forlænge uddannelsesperioden i en periode svarende til det tidsrum, hvor udlændingen har været afskåret fra at
deltage i danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at forlænge uddannelsesretten i andre
situationer end de nævnte.
10
En forlængelse af uddannelsesretten forudsættes at ske i umiddelbar forlængelse af udløbet af den periode, hvor udlændingen har været forhindret i at modtage danskuddannelse. Udlændingen må selv ved
hjælp af lægeerklæringer, arbejdsgivererklæringer mv. dokumentere, at vedkommende i én eller flere perioder på grund af en af de i § 6, stk. 2, nævnte situationer har været afskåret fra at følge danskuddannelse.
Det forudsættes, at forlængelse på grund af sygdom alene sker, hvis der er tale om sygdomsperioder af en
vis længde, jf. også § 6, stk. 6, hvorefter kommunalbestyrelsen kan undlade at forlænge uddannelsesperioden, hvis udlændingen kun har været afskåret fra at deltage uddannelsestilbuddet i en kort periode, og
fraværet ikke skønnes at have haft betydning for udlændingens muligheder for at gennemføre den tilbudte
uddannelse.
Det fremgår af § 6, stk. 2, nr. 5, at kommunalbestyrelsen har pligt til at forlænge uddannelsesperioden,
hvis udlændingen har været afskåret fra at deltage i danskuddannelse som følge af, at udlændingen er eller
har været i ustøttet beskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, og udlændingens forhold i øvrigt har indebåret, at denne i en periode ikke har haft mulighed for at benytte sig af tilbuddet om danskuddannelse.
Det betyder ikke, at uddannelsesretten uden videre forlænges, hvis udlændingen er i beskæftigelse på
mindst 30 timer om ugen. Det skal som udgangspunkt kunne lade sig gøre at forene danskuddannelse og
beskæftigelse, jf. også danskuddannelseslovens § 3, stk. 7 og 8, hvorefter danskuddannelserne tilrettelægges fleksibelt med hensyn til tid og sted og indhold for at fremme samspillet med kursistens beskæftigelse, aktivering eller uddannelse og således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid. Kommunalbestyrelsen skal dog forlænge uddannelsesperioden i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at kombinere beskæftigelse med den tilbudte danskuddannelse og den pågældende udlænding kan dokumentere, at det rent faktisk ikke har været muligt at udnytte danskuddannelsestilbuddet. Afgørelsen om
retten til forlænget danskuddannelse beror i sådanne tilfælde på kommunens konkrete vurdering af uddannelsestilbuddet set i forhold til den pågældendes beskæftigelsesmæssige og familiemæssige situation m.v.
Herudover kan kommunalbestyrelsen i medfør af danskuddannelseslovens § 2, stk. 6 beslutte, at udlændinge, som ikke har påbegyndt eller afsluttet deres danskuddannelse i løbet af deres uddannelsesperiode,
fortsat skal have tilbud om danskuddannelse. Kommunalbestyrelsen kan derimod ikke forlænge uddannelsesperioden, hvis udlændingen har bestået den prøve, der afslutter undervisningen på det prøvebærende modul. Kommunen træffer afgørelse om starttidspunktet for og varigheden af det forlængede uddannelsestilbud. Hvis kommunen træffer beslutning om at tilbyde danskuddannelse, refunderer staten halvdelen af kommunens udgifter til danskuddannelse.
5. Uddannelsesperioden
Nyankomne udlændinge, som opfylder betingelserne i danskuddannelseslovens §§ 2-2 a, har som udgangspunkt et retskrav på tilbud efter danskuddannelsesloven.
Længden af uddannelsesperioden afhænger imidlertid af den enkeltes opholdsgrundlag.
Flygtninge og familiesammenførte har ret til ordinær danskuddannelse i op til fem år fra det tidspunkt,
hvor udlændingen første gang kunne påbegynde undervisningen, jf. danskuddannelseslovens § 2, stk. 2.
Øvrige udlændinge har indledningsvis ret til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, som skal gennemføres inden for en periode på 1 ½ år, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 1. Såfremt de pågældende
gennemfører undervisningen inden for denne periode, har de i umiddelbar forlængelse heraf ret til op til 3
års danskuddannelse, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 3. Dette betyder, at denne gruppe samlet vil
kunne modtage op til 4½ års danskundervisning.
11
Det gælder både for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og de ordinære danskuddannelser, at uddannelsesperiodens start regnes fra det tidspunkt, hvor udlændingen første gang kan påbegynde undervisningen. Dette fremgår således direkte af både § 2, stk. 1, jf. § 2 c, stk. 1 og 3, og § 2, stk. 2.
Det er således uden betydning for fastlæggelses af starttidspunktet, om udlændingen rent faktisk benytter
sig af tilbuddet. Hvis udlændingen ikke har benyttet sig af den tilbudte danskundervisning, regnes uddannelsesperiodens starttidspunkt fra det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding kunne have påbegyndt
den tilbudte undervisning. Dette afgøres af kommunen.
Det er således uden betydning for fastlæggelsen af starttidspunktet, om udlændingen udebliver fra et indkaldt møde i kommunen, eller ikke reagerer på kommunens skriftlige henvendelse med tilbud om danskundervisning hos en udbyder mv. I disse situationer regnes starttidspunktet for uddannelsesperioden som
nævnt ovenfor fra det tidspunkt, hvor den pågældende udlænding kunne have påbegyndt den tilbudte undervisning.
Kommunens generelle information til borgerne om undervisningstidspunktet anses derimod ikke at være
tilstrækkeligt til at igangsætte starttidspunktet.
Det er vigtigt, at kommunen i den skriftlige indkaldelse af udlændingen til møde om henvisning til danskundervisning o.l. oplyser udlændingen om, at hvis den pågældende ikke møder op, vil uddannelsesperioden begynde at løbe fra det tidspunkt, hvor uddannelsestilbuddet står åbent for den pågældende.
Hvis en udlænding forlader landet, før uddannelsesperioden er afsluttet, løber uddannelsesperiode videre,
hvis udlændingen fortsat havde opholdstilladelse og dermed mulighed for at blive i Danmark, men selv
valgte at rejse.
Et eksempel herpå er en udlænding, som udrejser i forbindelse med en ferie i sit hjemland. I denne situation fortsætter udlændingens uddannelsesperiode med at løbe. Hvis den pågældende vender tilbage til Danmark, har vedkommende således kun ret til fortsat danskundervisning, hvis uddannelsesperioden, som
blev påbegyndt før udrejsen, ikke er udløbet.
Har udlændingen derimod ikke mulighed for at blive i Danmark, fordi den pågældendes opholdstilladelse
er bortfaldet, afbrydes uddannelsesperioden, og udlændingen vil herefter fortsat have ret til danskundervisning, hvis denne igen får opholdstilladelse og vender tilbage til Danmark og og i øvrigt stadig er omfattet af lovens målgruppe.
Hvis der f.eks. er tale om en arbejdstager, der udrejser fordi han ikke længere er i beskæftigelse, og som
har modtaget 150 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning i gennem et år, da udrejsen af landet
finder sted, har den pågældende ret til yderligere 100 timers undervisning, som skal gennemføres inden
for en periode på et halvt år, hvis vedkommende atter får opholdstilladelse som arbejdstager og vender
tilbage.
Hvis der eksempelvis er tale om en familiesammenført udlænding, som har gennemført 1 års ordinær
danskuddannelse, og herefter må udrejse, fordi opholdstilladelsen bortfalder i forbindelse med en skilsmisse, har den pågældende op til fire års danskuddannelse tilbage, hvis vedkommende atter får opholdstilladelse som familiesammenført og vender tilbage til Danmark.
12
Flygtninge og familiesammenførte har som nævnt ret til op til fem års danskuddannelse, mens øvrige udlændinge, som henvises til danskuddannelse efter at have gennemført arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, har ret til op til tre års uddannelse.
Hvis en kursist på de ordinære danskuddannelser - før udløbet af den pågældendes uddannelsesperiode består den afsluttende prøve på den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på, har vedkommende ikke længere ret til danskuddannelse. Hvis udlændingen ikke består den afsluttende prøve,
dvs. med et gennemsnit på mindst 02, har den pågældende derimod ret til forsat danskuddannelse på det
afsluttende modul.
Indstiller kursisten sig som selvstuderende til en anden afsluttende danskprøve, end den, der afslutter den
danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på, og består denne prøve, bevarer den pågældende
stadig retten til undervisning på den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på. En kursist,
der f.eks. er indplaceret på Danskuddannelse 3, kan således vælge at indstille sig til Prøve i Dansk 2 som
selvstuderende. Består udlændingen Prøve i Dansk 2, har den pågældende stadig ret til at deltage i undervisningen på Danskuddannelse 3, indtil den pågældende består Prøve i Dansk 3 eller senest indtil udløbet
af uddannelsesperioden.
En kursist har i øvrigt altid ret til at færdiggøre et modul, som den pågældende er henvist til inden udløbet
af uddannelsesperiode, også selvom kursisten derved modtager undervisning ud over den pågældendes
uddannelsesperiode.
5.3. Overgangsregler
Reglerne, hvorefter arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair personer indledningsvis
skal henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, trådte i kraft den 1. januar 2014. Før det havde
arbejdstagere, medfølgende ægtefæller og studerende ret til at begynde direkte på en ordinær danskuddannelse i en periode på op til tre år. Au pair personer havde ret til to modulers ordinær danskuddannelse.
I henhold til overgangsbestemmelsen i § 14, stk. 2, i lov nr. 1610 af 26. december 2013, som indførte
lovændringen, finder reglerne om henvisning til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning ikke anvendelse
for udlændinge, som er henvist til en ordinær danskuddannelse før lovens ikrafttræden den 1. januar 2014.
Det betyder, at udenlandske arbejdstagere, studerende mv., som er påbegyndt en ordinær danskuddannelse før lovens ikrafttræden, har ret til at fortsætte det ordinære uddannelsesforløb, som skal afsluttes inden
for tre år.
Hvis der derimod ikke er foretaget en henvisning før den 1. januar 2014, er de pågældende omfattet af de
nye regler og skal derfor indledningsvis henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Som det fremgår ovenfor, regnes uddannelsesperiodens start fra det tidspunkt, hvor en udlænding første
gang kan påbegynde danskundervisningen. Uddannelsesperioden vil således være begyndt at løbe for en
række udenlandsk arbejdstager, studerende mv., som har modtaget skriftligt tilbud fra kommunen om
danskundervisning før den 1. januar 2014, og som ikke har reageret herpå.
For så vidt angår denne gruppe, vil de også, hvis de retter henvendelse til kommunen med anmodning om
undervisning efter den 1. januar 2014, skulle henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, da de
ikke er påbegyndt en ordinær danskuddannelse.
Den tidsmæssige ramme for at gennemføre den arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan, med mindre
der forelægger en af de i § 4, stk. 4, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.
nævnte fraværsgrunde, i henhold til loven maksimalt udgøre 1 ½ år. For enkelte udlændinge vil denne
periode imidlertid være kortere, hvis den pågældendes treårige uddannelsesperiode er begyndt at løbe -
13
f.eks. den 1. januar 2012. Hvis den pågældende gennemfører arbejdsmarkedsrettet danskundervisning inden for den tilbageværende uddannelsesperiode, har denne efterfølgende ret til i umiddelbar forlængelse
heraf at fortsætte i en ordinær danskuddannelse i op til 3 år, jf. danskuddannelseslovens § 2 c, stk. 3.
For så vidt angår flygtninge og familiesammenførte, betyder lovændringen, som trådte i kraft den 1. januar 2014, at denne gruppe får udvidet uddannelsesperioden fra tre til fem år. Der er ingen overgangsbestemmelse i forhold til denne gruppe.
Dette betyder, at retten til at få tilbudt undervisning i op til 5 år også gælder for flygtninge og familiesammenførte, der var henvist til danskuddannelse før den 1. januar 2014, og som den 1. januar 2014 fortsat
var omfattet af retten til danskuddannelse. Retten til at få tilbudt undervisning i op til 5 år omfatter derimod ikke flygtninge og familiesammenførte, hvor retten til danskuddannelse (i op til 3 år) var udløbet
inden lovens ikrafttræden (f.eks. den 29. december 2013), og som således ikke længere var omfattet af
lovens målgruppe.
6. Udbydere af danskuddannelse
En kommune kan opfylde sin forpligtigelse til at udbyde arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og
danskuddannelse efter danskuddannelsesloven enten ved at tilbyde undervisning på et kommunalt sprogcenter – evt. i samarbejde med en eller flere andre kommuner – eller ved at indgå en driftsaftale herom
med en anden udbyder. Andre mulige udbydere er:
– institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre, ungdomsskoler, folkehøjskoler,
husholdningsskoler, håndarbejdsskoler, daghøjskoler, jf. folkeoplysningslovens § 45 a, og andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige,
– private sprogcentre og
– andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse
på en privat eller offentlig virksomhed.
Et sprogcenter skal tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller mindst to af de tre danskuddannelser, mens øvrige udbyder skal tilbyde enten arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller en eller flere af de tre danskuddannelser eller enkelte af uddannelsernes moduler.
Undervisningen eller dele heraf kan i øvrigt udbydes af flere udbydere i fællesskab.
6.1. Etablering som udbyder
Etablering som udbyder af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelse er betinget af, at
der mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder er indgået en driftsaftale om udbud af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller danskuddannelse efter danskuddannelsesloven. Denne bestemmelse gælder dog ikke kommunale sprogcentre.
Der er ikke fastsat formelle regler om, hvad en sådan aftale skal indeholde. Det forudsættes dog, at der er
tale om en aftale, som f.eks. indeholder oplysninger om opgavens forventelige omfang, hvor undervisningen skal finde sted og for de ordinære danskuddannelsers vedkommende modultakstens størrelse.
Såfremt kommunen vælger at indgå en aftale med en anden udbyder, skal kommunen være opmærksom
på de gældende regler om udbuds- og annonceringspligt.
Eventuelle spørgsmål om udbuds- og annonceringsreglernes anvendelse og indhold skal rettes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Vejledning om udbudsreglerne og annonceringspligten findes på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens hjemmeside: www.kfst.dk. Der kan endvidere henvises til www.udbudsportalen.dk, som faciliteters af KL.
14
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen skal underrettes om, hvilke udbydere der er indgået aftale med, umiddelbart
efter aftalens indgåelse samt om de kommunale udbydere.
6.2. Udbud af undervisning inden for kommunens grænser
En udbyder, som har indgået en driftsaftale med en kommune vedrørende arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller de ordinære danskuddannelser, tilbyder som udgangspunkt undervisningen inden for denne kommunes grænser. En kommunal udbyder kan ligeledes alene tilbyde undervisning inden for kommunens grænser, jf. danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 1.
Dette betyder i praksis, at en offentlig eller privat udbyder fysisk skal afholde undervisningen i den kommune, under hvis kommunalbestyrelse udbyderen henhører, dvs. den kommune, hvis kommunalbestyrelse
har oprettet udbyderen eller indgået aftale med udbyderen. Udbyderen skal således etablere undervisningslokaler inden for grænserne af den pågældende kommune. Dette er dog ikke til hinder for, at en udbyder – f.eks. som led i en faglig ekskursion – i en kortere afgrænset periode gennemfører undervisningen
uden for kommunens grænser. Derimod kan en udbyder ikke for en længere periode etablerer f.eks. en
afdeling i en anden kommune, medmindre kommunalbestyrelsen i denne kommune godkender dette, jf.
danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan således godkende, at en udbyder tilbyder undervisning i kommunen, selv om
udbyderen har en aftale med en anden kommunalbestyrelse. En kommunalbestyrelse i en kommune A kan
således godkende, at en udbyder, som har en aftale med kommunalbestyrelsen i en kommune B, udbyder
undervisning i kommune A, f.eks. ved etablering af en afdeling i kommunen.
En godkendelse kan give generel adgang til at tilbyde undervisning i kommunen. En godkendelse kan også begrænses til f.eks. at omfatte tilbud om danskuddannelse, der målrettes en bestemt kursistgruppe eller
tilbud om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. En kommunal beslutning om meddelelse af godkendelse – eller afslag herpå – skal træffes i overensstemmelse med almindelige principper om saglig forvaltning, herunder f.eks. hensynet til kommunens planlægning af danskundervisningsopgaven.
Kravet om udbud inden for kommunens grænser gælder som udgangspunkt også for arbejdsmarkedsrettet
danskundervisning. Der findes dog en modifikation hertil i danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 3, hvorefter at arbejdsmarkedsrettet danskundervisning kan udbydes på tværs af kommunegrænser uden en godkendelse fra den stedlige kommunalbestyrelse, hvis undervisningen placeres på en virksomhed eller en
uddannelsesinstitution, og undervisningen alene er for udlændinge med tilknytning til virksomheden eller
uddannelsesinstitutionen. Udlændinge med tilknytning til virksomheden eller uddannelsesinstitutionen
defineres som ansatte, studerende og eventuelt medfølgende ægtefæller. Det vil sige, at medarbejdere eller studerende fra andre virksomheder eller uddannelsesinstitutioner ikke kan deltage i undervisningen på
virksomheden, medmindre der foreligger en godkendelse af udbyderen fra den stedlige kommunalbestyrelse. Har en virksomhed adresse på flere forskellige lokaliteter, er der dog intet til hinder for, at virksomheden kan beslutte at samle arbejdsmarkedsrettet danskundervisning for virksomhedens ansatte på et sted.
7. Finansiering af tilbud efter danskuddannelsesloven
Tilbud efter danskuddannelsesloven er gratis for udlændinge omfattet af lovens målgruppe. Det er således
kommunalbestyrelsen, som afholder udgifter til undervisning af udlændinge, der bor i kommunen, eller
som er henvist til danskundervisning af kommunen i medfør af reglerne om EU-grænsependlere.
Kommunens finansiering af tilbud efter danskuddannelsesloven hviler imidlertid på to meget forskellige
modeller alt afhængig af, om der er tale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning eller de ordinære
15
danskuddannelser. Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning finasieres således efter en centralt fastsat timetakst, mens de ordinære danskuddannelser finansieres efter en aftalt modultakst.
Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til danskundervisning efter danskuddannelsesloven.
Såfremt kursisten er henvist efter integrationsloven, sker refusionen inden for et rådighedsbeløb i henhold
til integrationsloven, hvis kursisten er inden for den treårige introduktionsperiode. Hvis kursisten får forlænget sin uddannelsesperiode herudover - f.eks. i forbindelse med barsel – vil refusionen ske i medfør af
danskuddannelseslovens § 15, stk. 1. Der kan endvidere ske refusion efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, hvis kursisten er henvist til danskuddannelse i medfør heraf.
7.1. Særligt om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen afholder de udgifter, der er forbundet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning efter en timetakst på 97,60 kr. (2014-niveau), jf. § 19, stk. 1, i bekendtgørelse om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Timetaksten reguleres én gang årligt med satsreguleringsprocenten.
Udgiften til et undervisningsforløb på 50 timer betales af bopælskommunen til udbyderen, når kursisten
henvises til arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Kommunalbestyrelsen henviser til ét undervisningsforløb ad gangen. Kommunalbestyrelsen kan ikke henvise til et nyt undervisningsforløb, før det forrige er
afsluttet.
7.2. Særligt om de ordinære danskuddannelser
De ordinære danskuddannelser er som nævnt ovenfor opdelt i moduler, som afsluttes med modultest. Udover at modultestene anvendes som pædagogisk redskab og målestok i forbindelse med kursisternes tilegnelse af danskkundskaber, benyttes modultestene også i forbindelse med kommunernes finansiering af
danskuddannelserne.
Kommunalbestyrelsen yder således tilskud til udbydere af danskuddannelse efter takster pr. modul, jf. §
20 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Størrelsen af taksten pr. modul fastsættes ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende udbyder, det vil sige, at takstens størrelse skal forhandles mellem kommunalbestyrelsen og udbyderen.
Modultaksten skal opdeles i to lige store dele, således at kommunen udbetaler halvdelen af modultaksten
til udbyderen af danskuddannelse, når kursisten er blevet henvist til danskuddannelse og undervisningen
på modulet er påbegyndt (starttakst), og udbetaler den anden halvdel, når kursisten har bestået den modultest, der afslutter det pågældende modul (sluttakst), jf. § 20, stk. 5, i bekendtgørelse om danskuddannelse
til voksne udlændinge m.fl.
Kommunalbestyrelsens betaling af den halve modultakst for det efterfølgende modul kan herefter først
foretages, når kursisten har påbegyndt undervisningen på dette modul. På det modul på en af de tre danskuddannelser, der fører frem til en afsluttende prøve i dansk, kan der foretages udbetaling af den anden
halvdel af modultaksten ved bestået prøve. Dette gælder også ved bestået Prøve i Dansk 3, uanset om
kursisten skal følge undervisningen på det modul, der fører til Studieprøven.
I helt særlige tilfælde kan starttaksten betales to gange for et modul, hvor en fortsættelse af undervisningen på samme modul er begrundet i væsentlige hensyn til kursistens mulighed for at gennemføre danskuddannelsen, for eksempel ved kursistens flytning til en anden kommune og ved udbyderskift i øvrigt, før
målene for det modulet er nået, og ved overflytning fra én danskuddannelse til en anden.
16
Det skal i denne forbindelse understreges, at en kursists ønske om udbyderskrift midt i et modul som udgangspunkt ikke skal imødekommes. Udbyderskift kan således under normale omstændigheder kun ske
på baggrund af et nødvendighedskriterium – f.eks. i forbindelse med flytning mv. En selvforsørgende kursist, som ønsker en henvisning til en anden udbyder, må derfor vente til, der skal henvises til et nyt modul, da der ellers vil skulle betales starttakst to gange for det samme modul uden en saglig begrundelse.
Sluttaksten betales altid kun én gang. Udgangspunktet er, at sluttaksten betales af den henvisende myndighed. Hvis kursisten på tidspunktet for beståelsen af modultesten er flyttet til en anden kommune end
den henvisende, betaler den aktuelle bopælskommune dog sluttaksten til udbyderen. Den driftsansvarlige
myndighed kan ud over størrelsen af betalingen, herunder modultaksten, blandt andet indgå aftale om betaling for danskuddannelse af kortere varighed, hvis indhold omfatter mindre dele af undervisningen på et
eller flere moduler og andre relevante forhold omkring betalingen.
Kommunens finansiering af de ordinære danskuddannelser omfatter også betaling for deltagelse i de afsluttende prøver. For selvstuderende kan kommunalbestyrelsen beslutte at opkræve et gebyr for deltagelse
i prøven. Indstiller en kursist omfattet af danskuddannelsesloven sig til en anden afsluttende danskprøve
end den, der afslutter den danskuddannelse, som den pågældende er indplaceret på, skal den pågældende
opfattes som selvstuderende og kan derfor afkræves gebyr.
8. Tilsyn med udbyderene
Tilsyn med udbydere i henhold til danskuddannelsesloven varetages af den kommune, som har indgået
driftsaftale med en udbyder om tilbud efter danskuddannelsesloven, eller som udbyder undervisning på et
kommunalt sprogcenter eller en anden kommunal uddannelsesinstitution, jf. § 18, stk. 1, i bekendtgørelse
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Tilsynsforpligtelsen, som beskrevet nedenfor, påhviler
altså også de kommuner, der har oprettet et kommunalt sprogcenter.
Hvis flere kommuner i fællesskab har indgået en aftale med en udbyder, har kommunerne i fællesskab
tilsynsansvaret.
Hvis en kommunalbestyrelse har truffet aftale med en anden kommunalbestyrelse eller et kommunal fællesskab om tilbud efter danskuddannelsesloven, jf. danskuddannelseslovens § 11, stk. 1, har denne anden
kommune eller det kommunale fællesskab tilsynsansvaret.
Hvis en udbyder får en tilladelse til at tilbyde undervisning i en anden kommune, jf. danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 2, er det fortsat kommunen, der har driftsaftalen med udbyderen, som har tilsynsansvaret
– også for så vidt angår den undervisning, som varetages i den anden kommune. Hvis en kommune ønsker at undgå at få tilsynsansvar i en anden kommune i medfør af § 11 a, stk. 2, må kommunen sørge for
at fastsætte et vilkår i driftsaftalen om, at udbyderen ikke må søge godkendelse i en anden kommune til
etablering af undervisning i medfør af danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 2. Såfremt udbyderen herefter
ønsker at udbyde danskuddannelse i andre kommuner, vil det kræve indgåelse af en selvstændig driftsaftale med den pågældende kommunalbestyrelse.
På samme måde er det den kommune, som har en driftsaftale med en udbyder, der tilbyder arbejdsmarkedsrettet danskundervisning på en virksomhed eller uddannelsesinstitution i en anden kommune i medfør af § 11, stk. 3, som har tilsynsansvaret.
Tilsynsforpligtelsen påhviler også de kommuner, der har oprettet et kommunalt sprogcenter. Indholdet af
det kommunale tilsyn, som beskrives nedenfor, gælder således også for disse kommuner.
Formålet med kommunalbestyrelsens tilsyn er at sikre, at undervisningen gennemføres efter reglerne i
danskuddannelsesloven. Tilsynskommunen har derfor pligt til at sætte sig ind i regelsættet om danskud-
17
dannelse. Tilsynet omfatter et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn, og at den driftsansvarlige
kommunalbestyrelse skal hvert tredje år indsende en kortfattet rapport til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
om udviklingen på området og om, hvordan tilsynet har været ført, jf. § 18, stk. 4, i bekendtgørelse om
Nedenfor følger en gennemgang af de elementer, som bør inddrages i forbindelse med udarbejdelsen af
tilsynsrapporten.
8.1. Fysiske rammer og beliggenhed
Det bør fremgå af aftalen mellem udbyder og kommunalbestyrelse, på hvilken lokalitet undervisningen
foregår, herunder om undervisningen foregår flere steder, evt. også uden for kommunen, jf. danskuddannelseslovens § 11 a, stk. 2 og 3. Tilsynskommunen kan ikke føre tilsyn med en udbyder, hvis kommunen
ikke kender undervisningsstederne. I øvrigt skal tilsynskommunen påse, at undervisningen foregår i egnede lokaler.
Såfremt en udbyder tilbyder undervisning uden for kommunen i medfør af danskuddannelseslovens § 11
a, stk. 2, skal tilsynskommunen i øvrigt påse, at der foreligger den fornødne godkendelse fra kommunalbestyrelsen i kommunen, hvor undervisningen tilbydes. Det er således altid tilsynskommunen, som har
ansvaret for, at udbyder overholder de til enhver tid gældende regelsæt.
8.2. Fleksibelt, relevant og kvalificeret undervisningstilbud
Tilsynskommunen skal sikre sig, at udbyderen lever op til lovens krav om et relevant og kvalificeret undervisningstilbud, som er tilrettelagt fleksibelt, og som skal kunne påbegyndes inden for en måned.
Det er således meget væsentligt, at kommunen påser, at udbyder tilrettelægger undervisningen fleksibelt
med hensyn til tid, sted og indhold for at fremme kursistens beskæftigelse, aktivering og uddannelse, jf.
danskuddannelseslovens § 3, stk. 7. Ligeledes skal kommunen påse, at undervisningen tilrettelægges således, at det er muligt at følge undervisningen uden for normal arbejdstid, jf. danskuddannelseslovens § 3,
stk. 8.
For så vidt angår de ordinære danskuddannelser er det væsentligt, at tilsynskommunen sikrer sig, at udbyderens tilbud om danskuddannelse er i overensstemmelse med danskuddannelseslovens § 4, hvorefter
hver af de tre danskuddannelser har et gennemsnitligt omfang svarende til 1, 2 heltidsuddannelse. 1,2 års
heltidsuddannelse svarer til 1,2 årsværk – et årsværk svarer til 37 timer om ugen i 46 uger. Et årsværk
defineres i øvrigt som en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Denne arbejdsbelastning kan bestå af forskellige elementer som f.eks. skemalagte undervisningslektioner, selvinstruktion, fjernundervisning, hjemmearbejde, herunder opgaveløsning.
Ligeledes kan der være behov for at sikre, at udbyder indgår i et samspil med private og offentlige virksomheder i området, så lovens formål om, at danskuddannelserne skal bidrage til, at voksne udlændinge
kommer i beskæftigelse og bliver i stand til at forsørge sig selv, opfyldes.
For så vidt angår arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, skal tilsynskommunen sikre, at udbyderen ved
tilrettelæggelsen af undervisningen sørger for, at der så vidt muligt tages hensyn til kursisternes aktuelle
uddannelses- eller arbejdssituation, således at kursister fra samme uddannelsesinstitution eller arbejdsplads eller fra andre tilsvarende arbejdspladser eller uddannelsesinstitutioner undervises samlet, og at undervisningen så vidt muligt placeres på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Endvidere skal tilsynskommunen sikre, at udbyderen sørger for, at undervisningstilbuddet er særligt fokuseret og målrettet
den arbejdsmarkedsrettede eller uddannelsesrettede sprogbrug.
18
Tilsynskommunen skal endvidere være opmærksom på, at forskellige målgruppers undervisningsbehov
tilgodeses. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at tilbud efter danskuddannelsesloven gælder alle udlændinge, der er omfattet af lovens målgruppe, herunder udlændinge med handicap. Det følger således af
§ 13 i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., at voksne udlændinge skal have
et undervisningstilbud, der skal være tilpasset den enkelte kursists forudsætninger og behov. Det betyder,
at personer, der på grund af fysiske eller psykiske handicap ikke kan følge den almindelige undervisning,
skal have et særlig tilrettelagt undervisningstilbud.
Hvis en person f.eks. har et synshandicap, er denne berettiget til at få et undervisningstilbud, der er tilrettelagt på en sådan måde, at der tages hensyn til den pågældendes synshandicap, f.eks. ved at kursisten får
udleveret opfotograferede tekster.
Hvis kursisten har alvorlige traumer, skal det konkret vurderes, hvilken holdstørrelse den enkelte er parat
til at klare – der kan således konkret være behov for etablering af mindre hold mv.
Hvis det viser sig, at en kursist med et handicap har behov for specialundervisning (eksempelvis en svagtseende, som har behov for undervisning i blindskrift) enten sideløbende med danskundervisningen, eller
inden undervisningen kan påbegyndes, varetages denne undervisning af specialundervisningslærere efter
lov om specialundervisning for voksne. Det er kommunerne, som er ansvarlige for at tilbyde specialundervisning, og det er derfor kommunen, der afgør omfang og indhold af den kompenserende specialundervisning.
Der kan være situationer, hvor der ikke kan gives specialundervisning, uden at kursisten også får danskundervisning. I disse situationer må der etableres et undervisningstilbud, hvor specialundervisningen og
danskundervisningen supplerer hinanden.
Tilsynskommunen bør i øvrigt sikre, at udbyder lever op til kravene i lov om åben uddannelse om åbenhed om kommunikation eksternt i forhold til kursister, og at der gives mulighed for etablering af kursistråd, jf. danskuddannelseslovens § 12.
8.3. Kompetenceudvikling af lærere
Tilsynskommunen er ansvarlig for, at udbyderen alene har ansat lærere, der opfylder danskuddannelseslovens og bekendtgørelsens regler om lærerkvalifikationer. Dette gælder både fastansatte og vikarer.
Det følger af § 21, stk. 1, i bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. at lærere, der
varetager undervisning i henhold til danskuddannelsesloven, skal
– have gennemført – eller være optaget på - uddannelsen i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til
underviser i dansk som andetsprog for voksne eller
– være godkendt af en skoleansvarlig myndighed som lærer ved dansk som andetsprog for voksne indvandrere før 1. august 1998.
Uanset bestemmelsen i § 21, stk. 1, kan lærere, der er optaget på uddannelsen til underviser i dansk som
andetsprog, dog varetage undervisning i henhold til danskuddannelsesloven i indtil tre år efter optagelse
på uddannelsen. Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra treårsfristen, ligesom
styrelsen kan dispensere fra kvalifikationskravene, hvis læreren er i besiddelse af kvalifikationer, som kan
sidestilles hermed.
Kommunerne skal i forbindelse med deres tilsyn overfor udbyderne kontrollere, at lærerne som underviser i dansk i medfør af danskuddannelsesloven opfylder betingelserne i uddannelsesbekendtgørelsens
§ 21. Dette kan f.eks. ske i form af kontrol af skolens retningslinjer og stikprøvekontrol.
19
Herudover indgår det i kommunens pædagogiske tilsynsforpligtigelse at tilse, at de voksenpædagogiske
læringsmiljøer og lærerkompetencer hos udbyderne af danskuddannelse løbende ajourføres og udvikles
med henblik på at sikre implementeringen af lovgivningens kvalitetskrav om en effektiv, fleksibel og individualiseret danskuddannelse.
Det vil også være naturligt som led i den pædagogiske tilsynsforpligtigelse, at kommunen forholder sig
til, om der finder en løbende kompetence- og kvalitetsudvikling sted hos udbyderen med henblik på at
skabe eller videreudvikle et godt læringsmiljø i dansk som andetsprog for voksne udlændinge.
Tilsynskommunen er ansvarlig for, at udbyder opfylder kravene til indberetning af statistiske oplysning
mv. til Ministeriet for Børn-, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, jf. § 17, stk. 2 i bekendtgørelse
om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., samt lovpligtige krav til data til de henvisende kommunale myndigheder.
Det vil desuden være nærliggende at sikre, at der er rationelle og effektive arbejdsgange mellem udbyder,
henvisende myndigheder og modtagende instanser.
Endvidere må kommunalbestyrelsen i forbindelse med udbud af undervisningsopgaven påse, at driftsaftalen bliver formuleret og administreret på en måde, så kommunen bedst muligt kan sikre en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse af offentlige midler.
Kommunen skal sikre, at der alene betales for forløb/moduler, hvor kursisten har afsluttet det forrige forløb/modul og ønsket at fortsætte på et nyt forløb/modul. Det gælder særligt i de tilfælde, hvor der er givet
et betinget betalingstilsagn før det foregående forløb er afsluttet.
Tilsynet kan føres ved en løbende god kontakt mellem kommune og udbyder – for eksempel ved møder,
besøg hos udbyderen eller på anden måde. Tilsynet kan endvidere føres ved løbende evaluering af undervisningen via statistiske indberetninger til kommunen og ved at følge med i virksomhedsplaner, årsberetninger, udbyders hjemmeside mv.
Da en væsentlig del af tilsynet er af pædagogisk karakter, vil det være hensigtsmæssigt, hvis kommunen
råder over pædagogisk faglige ekspertise, som udbyderen kan indgå i faglig dialog med. Dette kan eventuelt foregå i et samarbejde mellem flere aftalekommuner.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører tilsyn med afholdelsen af de afsluttende prøver på de ordinære danskuddannelser og kan kræve alle nødvendige oplysninger fra kommunalbestyrelserne og den prøveafholdende udbyder i forbindelse hermed.
Styrelsen fører tilsyn med prøvernes indhold, kvalitet og praktiske gennemførelse, herunder resultatet af
prøverne gennem de prøveafholdende udbyderes indberetninger.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen beskikker censorer til prøvens skriftlige del og et antal censorer til prøvens
mundtlige del og pålægger dem censurering. Til den mundtlige del af Studieprøven beskikkes altid censorer.
20
Ved hver prøvetermin aflægger styrelsen tilsynsbesøg hos en række prøveafholdende udbydere over hele
landet, hvor styrelsen overværer prøveafholdelsen.
Tilsynet med de afsluttende sprogprøver udføres endelig gennem styrelsens behandling af klager over bedømmelsen og klager over forhold i forbindelse med prøveforløbet.
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen udpeger hvert fjerde år blandt godkendte udbydere af danskuddannelse afholdere af de afsluttende danskprøver. Såfremt en prøveafholder ikke overholder de i bekendtgørelsen
fastsatte regler for prøveafholdelsen eller på anden måde ikke udviser den fornødne omhu i forbindelse
med prøveafholdelsen, kan styrelsen beslutte at fratage den pågældende udbyder af danskuddannelse retten til at afholde de afsluttende danskprøver.
Undervisningsministeriet, den 20. marts 2014
21
1
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
- vejledning om organiseringen af den arbejdsmarkedsrettede
begynderundervisning
Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen
Juni 2014
2
Indhold
Indledning
Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning
Visitation, holdsætning og holdtyper
Tilrettelæggelse på forskellige holdtyper
Mål og indhold i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning
Litteratur
Bekendtgørelser og vejledning
Undervisningsmaterialer
Bilag 1. Fagbeskrivelse for den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning
Bilag 2. Model
side 3
side 4
side 4
side 6
side 7
side 9
side 10
side 10
side 11
side 13
3
Indledning
Vejledningen skal anvendes i det pædagogiske udviklingsarbejde af begynderundervisningen, som den
nye arbejdsmarkedsrettede danskundervisning indebærer.
Fra januar 2014 er danskuddannelsesloven ændret, så arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og au pair-personer, der påbegynder danskundervisning for voksne udlændinge, skal tilbydes 250
timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. Ved kursets afslutning skal den enkelte tilbydes en modultest med henblik på evt. indplacering i de ordinære danskuddannelser.
Vejledningen henvender sig primært til undervisere ved sprogcentre og andre udbydere af danskuddannelse, men kan også anvendes af nøglepersoner på virksomheder, uddannelsesinstitutioner, jobcentre
og i den tilsynsførende kommune, der ønsker information om det nye undervisningstilbud.
Formålet med det nye undervisningstilbud er at målrette begynderundervisningen mod de kommunikationsbehov, kursisterne møder som nye arbejdstagere, studerende m.v. De tre ordinære danskuddannelser har i deres formål, mål og indhold et væsentligt fokus på kursisternes kommunikative kompetencer i
deres arbejdssituation og uddannelse, men i den nye arbejdsmarkedsrettede danskundervisning betones
dette fokus endnu stærkere. Dette er en faglig udfordring og er et væsentligt element i udviklingen af
den nye arbejdsmarkedsrettede danskundervisning.
Det betyder, at der gennem hele forløbet i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning skal arbejdes
med førfagligt- og fagspecifikt sprog og de kommunikative behov, kursisten møder som arbejdstager og
studerende. Det er nyt, at de kendte temaer og indhold fra danskuddannelsernes begynderundervisning
- præsentation, familie, døgnets rytme, daglige rutiner, bolig, transport, sundhed, fritid mv. - skal vinkles
i forhold til sprogdomænerne arbejde eller uddannelse.
En anden faglig udfordring er de nye holdsætninger, som følger af fagbeskrivelsen for den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning. I videst muligt omfang skal de nye hold sammensættes, således at kursister fra samme uddannelsesinstitution eller arbejdsplads undervises samlet. Dette vil på én gang rumme
nye pædagogiske muligheder for målretning af danskundervisning i forhold til arbejde og uddannelse,
men vil også nødvendiggøre større undervisningsdifferentiering end på danskuddannelserne, hvor kursisterne holdsættes efter skoleog uddannelsesbaggrund.
Vejledningen har indarbejdet kommentarer og præciseringer fra området; blandt andet har vejledningen
været drøftet på styrelsens lærerkonference om den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning april
2014.
4
Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning
Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at udenlandske arbejdstagere, studerende
mv. så hurtigt som muligt tilegner sig basale, almene dansksproglige færdigheder samt målrettede kompetencer i form af et dansksprogligt beredskab, der tager afsæt i og forudsættes for at kunne begå sig på
arbejdspladser, i uddannelse og i hverdagslivet. Målet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er,
at arbejdstagere og studerende i videst muligt omfang tilegner sig det sprog, som forudsættes for at
kunne varetage arbejde på en specifik arbejdsplads eller for at kunne agere sprogligt i en specifik kontekst som studerende eller au pair-person. Målet med undervisningen er desuden, at kursisten som en
del af det specifikke sprog tilegner sig så meget alment dansk sprog som muligt, så kursisten kan klare
sig i hverdagslivet. Det almene sprog udgør en integreret del af det specifikke sprog.
Den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning adskiller sig fra de ordinære danskuddannelser ved, at
det konkrete indhold i undervisningen og for de enkelte timemoduler ikke er fastsat i centralt fastsatte
retningslinjer. Det fremgår imidlertid af uddannelsesbekendtgørelsens fagbeskrivelse (BEK nr. 65 af
22/01/2014, bilag 2), at de mundtlige og skriftlige mål for den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning lægger sig tæt op ad målene for de første moduler på hver danskuddannelse, jf. de sproglige målbeskrivelser for Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Disse mål svarer til
niveau A1 og A2 i den europæiske referenceramme (CEFR). Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen,
at undervisningen primært skal have fokus på kursisternes kommunikative mål i relation til deres arbejds- eller uddannelsessituation.
Der er ikke krav om løbende evaluering i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning, men alle
kursister skal tilbydes en modultest ved afslutningen af de 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning. En mulig dokumentation af kursistens sprogtilegnelse kan være en portfoliomappe, hvor læreren samler eksempler på kursistens arbejde og testresultater. Modultest fra de ordinære danskuddannelser kan indgå som evaluering undervejs i undervisningen.
It og fjernundervisning
Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, så kursister med forskelligartede forudsætninger og behov tilgodeses. Det er væsentligt, at der bl.a. er adgang til at benytte it-materialer, så kursisterne periodisk kan
arbejde selvstændigt med lærerstøtte som led i differentieringen af undervisningen. Fjernundervisning
kan udgøre en del af undervisningstilbuddet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Ved fjernundervisning
skal undervisers lektionsforbrug kunne dokumenteres.
Visitation
I tilknytning til den faste visitationsprocedure, jf. Vejledning om visitation til danskuddannelse, november 2003, afdækkes kursistens arbejds- og uddannelsesmål samt aktuelle arbejds- og uddannelseserfaringer.
Holdsætning
Afhængigt af den aktuelle kursistsammensætning kan der skitseres forskellige holdsætningstyper.
Det forudsættes, at kursister med ingen eller meget mangelfuld skolebaggrund, der skal have undervisning i grundlæggende litteracitet eller ikke kender det latinske alfabet (alfabetisering) tilbydes undervis-
5
ning på særlige hold, der inddrager arbejde og beskæftigelse som indhold i den mundtlige og skriftlige
undervisning.
Der holdsættes – og justeres løbende i holdsætningen – med henblik på, at den enkelte kursist sikres det
bedst mulige undervisningstilbud, der svarer til den enkeltes aktuelle forudsætninger og behov for almene danskfærdigheder og arbejds- og uddannelsesrelaterede sprogfærdigheder.
Holdtyperne 1 – 5 er en prioriteret rækkefølge, hvilket indebærer, at sprogcentre og øvrige udbydere
holdsætter i den prioriterede rækkefølge.
Holdtype 1
Holdtype 2
Holdtype 3
Holdtype 4
Holdtype 5
Holdtype 6
Kursister fra
Kursister fra
Kursister fra
Kursister fra
Samlæsning med
DU1- undervis-
samme arbejds-
samme arbejds-
forskellige
forskellige
skolens modul-
ning i den grund-
plads eller samme
pladser og ud-
arbejdspladser og
arbejdspladser /
kursister.
læggende litteraci-
uddannelsesinsti-
dannelsesinstitu-
uddannelsesinsti-
uddannelsesinsti-
tution med
tioner med for-
tutioner med
tutioner med
samme uddannel-
skellig uddannel-
samme uddannel-
forskellige
sesbaggrund.
se- og skolebag-
ses- og skolebag-
uddannelses- og
grund.
grund.
skolebaggrunde.
DU2 eller DU3
DU2 og DU3
DU2 eller DU3
DU2 og DU3
DU2 og DU3
Kan samlæses
niveau.
niveau.
niveau
niveau.
niveau
med DU1-modul-
tet.
kursister.
6
Tilrettelæggelse på de forskellige holdtyper
Undervisningen tilrettelægges, så den forbereder til beskæftigelse eller uddannelse. Den førfaglige og
fagspecifikke toning intensiveres i løbet af de 250 timers arbejdsmarkedsrettet danskundervisning.
Holdtype 1
Undervisningen kan foregå på arbejdspladsen eller den pågældende uddannelsesinstitution.
”Anvendelsesrummet” kan anvendes til læringsrum.
Holdtype 2
Som på holdtype 1 – dog med større undervisningsdifferentiering på grund af spredningen mellem DU2- og DU3 kursister.
Holdtype 3
Udgangspunkt i DU2 eller DU3- fagbeskrivelsens mål og indhold - læreren skal etablere fælles
indhold og temaer, der går på tværs af kursisternes arbejdsmæssige og uddannelsesmæssige erfaringer.
Holdtype 4
Højt niveau af undervisningsdifferentiering på grund af kursisternes forskellige niveau – men
vigtigt at læreren finder fælles mål og indhold om arbejds- og uddannelsesrelaterede temaer i klassen.
Holdtype 5
Samlæsning med skolens modulkursister – fokus i den almene undervisning er arbejdsmarkedsrettet eller uddannelsesrettet.
Holdtype 6
Kursister med ingen eller meget mangelfuld skolegang og kursister, der ikke behersker det latinske
alfabet, skal først tilbydes undervisning i grundlæggende litteracitet. Kan holdsættes som en selvstændig enhed sammen med modulkursister på DU1 med tilsvarende forudsætninger og behov.
Den mundtlige undervisning og enkelte temaer skal have fokus på arbejde og arbejdserfaringer.
7
Niveau-mål i den arbejdsmarkedsrettede danskundervisning
Konkretisering af mål
Kommunikative
Kursisten skal i relation til arbejde, uddannelse og hver-
Reference:
mål og
dagsliv fungere dansksprogligt i en en- og tovejskom-
Niveau svarende til A1/A2 i CEFR for
færdigheder
munikation ved anvendelse af et yderst enkelt sprog i et
DU2 og DU3 kursister
udsnit af hyppigt forekommende kommunikationssituationer, hvor kontekst og indhold er bekendt.
Niveau svarende til A1 i CEFR for
DU1- kursister.
Lytning/lytteforståelse
Lytte-strategierne omfatter selektiv
Målet med undervisningen er, at kursisten skal forstå
lytning, overblikslytning og punktlyt-
hovedindholdet i en enkel kommunikation i konkrete
ning.
og almindelige situationer, hvor der anvendes et yderst
enkelt og tydeligt udtalt sprog, og hvor samtalepartneren bidrager til forståelsen.
Mundtlig kommunikation
Kursisten kan anvende forskellige
Kursisten kan kommunikere mundtligt i et yderst enkelt
kommunikationsstrategier, og har
sprog om konkrete og almindelige hverdagsforhold på
gennemført intensiv udtaletræning
en forståelig måde, hvor samtalepartneren bidrager til,
med henblik på forholdsvis forståeligt
at kommunikationen lykkes.
mundtligt dansk.
Læsning
Fx
Kursisten kan anvende forskellige læsestrategier med-
- kan finde nøgleinformationer i en
henblik på at kunne finde konkret information i et
tekst, skimme/ læse hurtigt globalt.
mindre udsnit af tekster og læse enkle tekster, der om-
- kan læse enkle beskeder og meddelel-
handler konkrete og almindelige hverdagsforhold.
ser, e-mails
- kan forstå enkle tekster, som for-
Kursisten har endvidere kendskab til forskellige afkod-
trinsvis er fremstillet med voksne
ningsstrategier: det fonematiske princip, stavelseslæs-
andetsprogstalende for øje
ning, det betydningsbærende/morfematiske princip og
- kan finde informationer i prislister,
ordbilledlæsning.
køreplaner og informationsmateriale
på arbejdspladsen
- kan læse og udfylde enkle blanketter
med personlige data som navn, adresse, CPR-nummer
Skriftlighed
Kursisten behersker en række enkle
Kursisten kan formulere sig skriftligt i et yderst enkelt
skrivestrategier
sprog på en forståelig måde om konkrete og almindelige
hverdagsforhold
Kursisten kan beskrive, fortælle og
stille spørgsmål, fx i form af enkle
beskeder og e-mails.
8
Indhold
Temaer fra hverdagen, relateret til kursistens arbejde og
uddannelse.
Præsentation
Familie, døgnets rytme, daglige rutiner, bolig, fritid og
transport
Måltider, indkøb og priser
Arbejde i Danmark
Uddannelse i Danmark
Aktuel danskuddannelse og undervisningshverdag
Job og erhverv i lokalsamfundet
Eventuel tidligere beskæftigelse og uddannelse,
beskæftigelses- og uddannelsesønsker
9
Litteratur
God praksis på kurser i arbejdsmarkedsdansk
Katalog der omhandler god praksis på arbejdsmarkedsrettede kurser
Om læringssyn og sprogsyn, overordnede mål, sprogbehov, visitation, kursister fra flere virksomheder,
undervisning i/uden for arbejdstid, eksempler på fremgangsmåde ved etablering af kurser, gæstelærere
og tolke samt evaluering
Af Karen Lund og Ellen Bertelsen
Kan hentes på Uvm.dk.
http://www.uvm.dk/Uddannelser/Uddannelser-til-voksne/Overblik-over-voksenuddannelser/Danskfor-voksne-udlaendinge/Pulje-til-grundkursus-i-arbejdsmarkedsdansk
På vej med sproget – arbejde, livshistorie og sproglæring
Danskuddannelse til voksne udlændinge 2007
Om læringsrum, sproglæring i praksisfællesskaber, undervisningsrum og arbejdsrum, målrettede kommunikative problemløsningsopgaver
Af Michael Svendsen Petersen
Kan hentes på uvm.dk
At blive en del af en arbejdsplads – om sprog og læring i praksis
Af Marianne Søgaard Larsen og Anne Holmen
Danmarks Pædagogiske Universitet, 2004
Kan hentes på uvm.dk
10
Bekendtgørelser og vejledning
Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., BEK nr. 65 af 22/01/2014
Bilag: Fagbeskrivelse for danskuddannelse til voksne udlændinge, Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3. Generelt om mål og tilrettelæggelse på de tre danskuddannelser.
Kan hentes https://www.retsinformation.dk/ og uvm.dk
VEJ nr.9128 af 20/03/2014
Kan hentes på https://www.retsinformation.dk/
Visitation
Vejledning om visitation til danskuddannelse
Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, november 2003
Kan hentes på www.uvm.dk
Undervisningsmaterialer
Hjælp til sproghjælp
- en guide til sprogstøtte på arbejdspladsen
Udgivet af Sprogcenter Skive, 2008
www.sprogcenter-skive.dk
E-læring og it
Der findes enkelte gratis e-læringsmaterialer til begynderundervisningen på
uvm.dk ”Online danskundervisning for begyndere”.
Uddannelsesguiden
Oversigt over job på det danske arbejdsmarked med beskrivelser af job, arbejdsplads, løn, beskæftigelsesmuligheder, kompetencekrav, uddannelse mv.
www.ug.dk
11
Bilag 1
Bilag 2
Fagbeskrivelse for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning
Målgruppe
Målgruppen for arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er nyankomne arbejdstagere, medfølgende ægtefæller, studerende og
au pair-personer.
Formål
Formålet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at udenlandske arbejdstagere, studerende mv. så hurtigt som muligt
tilegner sig basale, almene dansksproglige færdigheder samt målrettede kompetencer i form af et dansksprogligt beredskab,
der tager afsæt i og forudsættes for at kunne begå sig på arbejdspladser, i uddannelse og i hverdagslivet.
Mål
Målet med arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er, at arbejdstagere og studerende i videst muligt omfang tilegner sig det
før-faglige sprog og det fagsprog, som forudsættes for at kunne varetage arbejde på en specifik arbejdsplads eller for at kunne
agere sprogligt i en specifik kontekst som studerende eller au pair-personer.
Målet med undervisningen er desuden, at kursisten tilegner sig så meget alment dansk sprog som muligt, så kursisten kan klare
sig i hverdagslivet. Det almene sprog udgør det nødvendige fundament for det specifikke sprog.
De mundtlige og skriftlige mål lægger sig tæt op ad målene for de første moduler på hver danskuddannelse, jf. de sproglige
målbeskrivelser for Danskuddannelse 1, Danskuddannelse 2 og Danskuddannelse 3.
Indhold
Den arbejdsmarkedsrettede og studierettede dimension tager udgangspunkt i, at læreren så vidt muligt vurderer den enkelte
kursists sproglige behov og undersøger, hvilke mundtlige og skriftlige dansksproglige kompetencer der er nødvendige på den
enkelte arbejdsplads, på den enkelte uddannelsesinstitution eller for au pair-personer i værtsfamilier.
Indholdet i undervisningens almene del er identisk med de sproglige mål for de første moduler på hver af de tre danskuddannelser, hvilket sætter kursisten i stand til bl.a. at forstå og benytte en række dagligdags vendinger, til at indgå i samtale med
kolleger eller medstuderende om dagligdags emner i et enkelt sprog samt til at læse og skrive enkle tekster.
For de medfølgende ægtefæller, der ikke har erhvervseller uddannelsesplaner og ikke har en erhvervseller uddannelsesmæssig baggrund, vægtes den almene del højere.
Tilrettelæggelse
Forløbet består af 250 timers undervisning fordelt på fem dele a 50 timer.
Undervisningen tilrettelægges differentieret, så der tages hensyn til den enkelte kursists dansksproglige forudsætninger og
behov i relation til aktuelt arbejde, aktuel uddannelse og aktuel hverdag.
En del af undervisningstilbuddet er særligt fokuseret og målrettet den arbejdsmarkedsrettede eller uddannelsesrettede sprogbrug. Hvor det er muligt, integreres den målrettede, specifikke del i den almene.
Der forudsættes hjemmearbejde.
12
Undervisningen placeres om muligt på en arbejdsplads eller en uddannelsesinstitution.
Undervisningen kan tilrettelægges for beskæftigede på samme arbejdsplads eller beskæftigede inden for samme branche eller
beslægtede brancher, så målretningen optimeres. Tilsvarende kan undervisningen tilrettelægges for studerende inden for samme eller beslægtede uddannelsesretninger eller for grupper af au pair-personer.
Undervisningen tilrettelægges fleksibelt, så kursister med forskelligartede forudsætninger og behov tilgodeses. Det er væsentligt, at der bl.a. er adgang til at benytte it-materialer, så kursisterne periodisk kan arbejde selvstændigt med lærerstøtte som
led i differentieringen af undervisningen.
Fjernundervisning kan udgøre en del af undervisningstilbuddet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt. Ved fjernundervisning skal
undervisers lektionsforbrug kunne dokumenteres, så et forløb samlet set udgør 50 timer.
Afsluttende evaluering
Når en kursist har været tilmeldt forløbets fem dele på i alt 250 timers undervisning, skal der tilbydes en afsluttende evaluering
i form af en modultest.
Læreren på forløbets sidste del afgør, hvilken modultest den enkelte skal tilbydes. Modultest vælges ud fra indlæringsforudsætninger og opnået dansksprogligt niveau. En kursist med lang skolebaggrund forventes at kunne bestå modultest 3 på Danskuddannelse 3 og en kursist med kortere skolebaggrund at kunne bestå modultest 2, eventuelt 3, på Danskuddannelse 2. Kursister
med ingen eller ringe skolebaggrund forventes at kunne bestå modultest 1, eventuelt modultest 2, på Danskuddannelse 1.
Der kan undervejs i forløbet tilbydes en modultest, når læreren vurderer, at en kursist har nået målene for et modul.
Den afsluttende test muliggør korrekt indplacering på danskuddannelse og modul, hvis den enkelte kursist efter de 250 timer
vælger at fortsætte med at lære dansk.
13
Bilag 2
Arbejdsmarkedsrettet danskundervisning og danskuddannelserne
Studieprøven
Skriftligt
Mundtligt
C1
Modul 6
Prøve i Dansk 3
B2
Prøve i Dansk 2
Mundtligt
Prøve i Dansk 1
Mundtligt
Skriftligt
Modul 5
Modul 6
B1
Modultest
Forløb 5
Modul 6
Modul 5
Modul 4
Modul 5
Modul 4
Modul 3
a 50 timer
Forløb 4
250 timer
a 50 timer
Forløb 3
Skriftligt
a 50 timer
A2
Forløb 2
a 50 timer
Modul 4
Modul 6
a 50 timer
Arbejdsmarkedsrettet
Modul 3
Modul 2
Modul 3
Forløb 1
A1
Modul 1, 2,
3, 4 og 5
Modul 2
Modul 2
Modul 1
Modul 1
Modul 1
danskundervisning
Danskuddannelse 1
Danskuddannelse 2
Danskuddannelse 3
A1, A2, B1, B2 og C1 relaterer til niveauerne i Europarådets beskrivelse af sprogniveauer
14

Aftale om arbejdsmarkedsrettet danskundervisning

Transcription

Similar documents

information fra kommunen om gratis danskundervisning

Ansøgning om danskuddannelse i Københavns Kommune

SAMARBEJDSAFTALE VEDR.:

LÆR DANSK LEARN DANISH - CIP

I Dialog 10 - Sprogcenter Vejle

Do you speak Danish? Velkommen til Danskuddannelserne på VUF

Den goDe moDtagelse af flygtninge i kommunerne