Beskæftigelsesplan 2016

Transcription

Beskæftigelsesplan 2016
Beskæftigelsesplan 2016
Indledning
Beskæftigelsesplan 2016 beskriver mål, midler tendenser og udfordringer for beskæftigelsesindsatsen i
Jobcenter Lemvig på kort- og mellemlangt sigt. I forhold til tidligere år, er nærværende beskæftigelsesplan
gjort mere beskrivende omkring tilbudsdelen. Det er ønsket, at sammenhængen mellem kontrakten, som
Kommunalbestyrelsen og jobcenteret indgår hvert forår, jf dialog- og aftalestyring i Lemvig Kommune gøres
tydeligere, således at kontrakten beskriver lokale mål, med udgangspunktet i beskæftigelsesplanen.
Beskæftigelsesplanen er udført i perioden august til november 2015. Fremlagt for Arbejdsmarkeds- og
Integrationsudvalget i november og godkendt i kommunalbestyrelsen i december.
Reformer på beskæftigelsesområdet
Den efterhånden lange række af reformer på det beskæftigelsespolitiske område de senere år har ændret
fokus på, hvilken støtte og indsats som jobcentrene skal udmønte. Kerneydelsen, er uændret: at medvirke
til, at borgerens arbejdsmarkedstilknytning øges gennem en vifte af tilbud via jobcenteret. Jobcenterets
aktive indsats er forstærket via tværfaglige indsatser, tidlig opfølgning og indsats, samt målrettet mod
uddannelse og virksomrettede initiativer.
Nye ydelser
Forsørgelsesgrundlaget er udvidet med nye ydelsestyper: arbejdsmarkedsydelse, ressourceforløb, og
senest kontantydelse. Ydelser hvis formål er, at afklare og/eller målrette vejen til en hurtigere
tilbagevenden til arbejdsmarkedet og bibringe værdi for såvel borger som samfund, ved at skabe plads på
arbejdsmarkedet for den enkelte borger. Jobcenterets vision er, at gennem en klar strategi at gøre
borgeren arbejdsmarkedsparat på så højt selvforsørgelsesgrundlag som muligt.
For at opfylde visionen kræves høj grad af helhedsorienteret tilgang og samarbejde mellem forskellige
kommunale enheder. Emner, som tidligere beskæftigelsesplaner har argumenteret for er nødvendigt og et
indsatsområde. Om end til stadighed, har kommunens metodeudviklingen medført resultater, som
beskrives i beskæftigelsesplan 2016.
Jobcenterets resultater
Resultatet af den beskæftigelsesmæssige indsats ligger generelt stadig godt i Lemvig Kommune. Med en
forsørgelsesandel på 16,31%1 er Lemvig 3. bedst blandt 94 jobcentre i forhold til rammevilkårene for
jobcenteret.2 Især lav ledighed blandt forsikrede ledige (a-dagpengemodtagere) samt kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere påvirker forsørgelsesandelen gunstigt.
1
Det vil sige, at 16,31% af befolkningen mellem 16 og 66 år forsørges af det offentlige ekskl. SU og efterløn
Beregnet ud fra en række socioøkonomiske faktorer ville forsørgelsesandelen alt andet lige udgøre 18,47% i Lemvig
Kommune. Det vil sige, at offentligt forsørgede er 11,7% mindre i Lemvig, end hvad rammevilkårene tilsiger. Kun
2
1
Jobcenteret har derfor et godt afsæt til at fortsætte den gode indsats.
Figur 1: Forsørgelsesandel aktuelt i forhold til rammevilkår for perioden 2. kvt. 2014 – 1. kvt. 2015
Aktuel forsørgelsesandel i forhold til rammevilkår
20%
15%
10%
5%
-15%
Kilde: jobindsats.dk
Helsingør (12,6%) og Tårnby/Dragør (12,3%) har relativt færre offentligt forsørgede i forhold til rammevilkår.
Datamateriale findes i www.jobindsats.dk, besparelsespotentiale for perioden 2. kvt. 2014 – 1. kvt. 2015.
2
Nyborg
Albertslund
Ikast-Brande
Høje-Tåstrup
Glostrup
Faaborg-Midtfyn
Nordfyns
Odsherred
Hillerød
Horsens
Favrskov
Vordingborg
Hedensted
Randers
Kalundborg
Haderslev
Ringkøbing-Skjern
Viborg
Guldborgsund
Stevns
Mariagerfjord
Ringsted
Næstved
Hvidovre
Morsø
Samsø
Middelfart
Herlev
Allerød
Gribskov
Vejle
Kolding
Holstebro
Fredensborg
Frederiksberg
Skive
Greve
Holbæk
Silkeborg
Slagelse
Gentofte
Tønder
Aalborg
Lemvig
Esbjerg/Fanø
-10%
Rudersdal
-5%
Helsingør
0%
Ministermålene
Beskrivelse af målene
I lighed med tidligere år udmelder beskæftigelsesministeren mål for kommunernes beskæftigelsesplaner.
”Målene skal danne udgangspunkt for kommunernes beskæftigelsesplaner, men der er
også mulighed for at adressere andre lokale udfordringer, samt arbejde med målene
og opstille indikatorer på den måde, som er mest relevant for det enkelte jobcenter”.3
Igen i 2016 er 4 ministermål formuleret. Målene bygger i høj grad videre på målene for 2015, hvor
beskæftigelsesministeren ser et særligt behov for en styrket indsats. Målene understøtter samtidigt
implementeringen af de seneste års store reformer på beskæftigelsesområdet.4
De fire ministermål for 2016 er udtrykt som følger:
1. Flere unge skal have en uddannelse
Uddannelse er en afgørende forudsætning for at fastholde en solid tilknytning til arbejdsmarkedet – både
nu og i fremtiden. Derfor skal der fortsat være fokus på at understøtte kontanthjælpsreformens intention
om, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, der kan give dem de
nødvendige kompetencer til at komme i beskæftigelse. Nytilkomne unge indvandrere og flygtninge under
30 år uden uddannelse skal fremover fra starten af integrationsprogrammet have en indsats med
uddannelsesfokus. For unge med særlige faglige, sociale eller helbredsmæssige behov, herunder unge med
funktionsnedsættelser, skal der være den nødvendige hjælp og støtte til at opnå uddannelse.
2. Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem
en styrket tværfaglig indsats
Beskæftigelsesgraden er betydeligt lavere blandt nogle grupper end andre. Det gælder eksempelvis
personer med funktionsnedsættelser, herunder psykiske lidelser, samt gruppen af indvandrere og
flygtninge. Årsagen kan blandt andet være, at nogle borgere i udkanten af arbejdsmarkedet har
sammensatte problemer, der kræver en tværfaglig indsats.
Det er således afgørende for implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob,
kontanthjælpsreformen, reformen af sygedagpenge og en styrket integrationsindsats for nytilkomne
flygtninge og familiesammenførte, at kommunerne prioriterer en forebyggende, helhedsorienteret og
tværfaglig indsats.
Det skal blandt andet understøtte, at flere kan deltage i forløb på virksomheder og dermed styrke chancen
for på sigt at få et ordinært job.
3. Langtidsledigheden skal bekæmpes
Langtidsledigheden er fortsat en stor udfordring, idet borgere, der tilbringer længere perioder i ledighed,
har sværere end andre ved at genvinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder særligt seniorer, der har
en større risiko for at ende i langtidsledighed end andre ledige. Udfordringen med langtidsledighed skal
også ses i lyset af den to-årige dagpengeperiode, der stiller yderligere krav om en tidlig og forebyggende
indsat.
3
4
Fra udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2016, maj 2015
Delvis gengivet efter udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2016, maj 2015
3
Beskæftigelsesreformen har som et væsentligt formål at forebygge og nedbringe langtidsledigheden
gennem en tidlig individuel indsats, der kan ruste den enkelte til varig beskæftigelse. Det forudsætter
blandt andet en styrket indsats for målrettet at opkvalificere og uddanne de ledige, der har mindst
uddannelse, så de får de nødvendige kompetencer og kan komme tilbage på arbejdsmarkedet.
4. Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse og virksomheder skal styrkes
Der er behov for at styrke jobcentrenes samarbejde med virksomhederne for herigennem at kunne levere
en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft samt uddannelse og opkvalificering. Der er
også et stærkt behov for at arbejde målrettet med at undgå fremtidige flaskehalse på arbejdsmarkedet.
Et godt samarbejde mellem jobcentrene og virksomhederne er desuden afgørende for at kunne tilbyde
flere udsatte borgere en virksomhedsrettet indsats samt at fastholde personer med nedsat arbejdsevne
eller sygdom på deres arbejdsplads.
Lokale politiske målsætninger for 2016
Beskæftigelsesplanen vil under ministermålene beskrive en række indsatser, der skal bidrage til at offentlig
forsørgelse erstattes af selvforsørgelse. Men et helt centralt tema for jobcenteret i 2016, bliver vurdering af
eksisterende indsatser, og hvilke nye muligheder der kan tilføre de enkelte indsatser større effekt. Vi
spørger:
-
Hvordan får vi de bedste resultater på Jobværkstedet?
Hvordan kan vi optimere samarbejdet med andre jobcentre, lokalt koordinerende
samarbejde mv?
Hvilke uddannelsesinstitutioner kan vi lave nye tilbud sammen med?
Hvordan skal vi lykkes med det tværfaglige arbejde?
Hvilke tilbud har mindre relevans nu, som følge af reformer?
og meget andet…
De mange reformer og nu også refusionsomlægninger, samt målgruppernes ændrede karakteristika vil
medføre et andet behov for indsatser. Eksempler herpå er sygedagpengeområdet, hvor flere borgere
sygemeldes med stress, angst og depression; på kontant- og uddannelseshjælpsområdet ses flere borgere
med misbrugsrelaterede problemstillinger, og på a-dagpengeområdet, forventes flere højtuddannede
ledige i forbindelse med massefyringer på FMC. Behov for nye indsatser diskuteres i ledelsesgruppen og
ved medarbejderinddragelse på personalemøder. Indsatserne er italesat i 2015 og forventes gradvist
udviklet gennem 2016. Tilbud skal tilpasses det tilstedeværende behov.
De gode resultater skal fortsat understøttes af jobcenterets overordnede strategi, og hvor den
beskæftigelsesfremmende indsats udmøntes gennem medarbejdernes dygtighed og vilje til at gøre en
forskel. På områder som a-dagpengeledigheden, hvor udfordringen til tider mere drejer sig om at finde
medarbejdere til ledige stillinger, end at finde jobåbninger til ledige borgere, gælder det om, at gå nye veje,
eksempelvis samarbejde med andre jobcentre, der har ledige borgere med relevante kompetencer.
Andre områder, hvor jobcenteret skal være opmærksom på mulige udfordringer er områder kendetegnet
ved:
4
1. Lemvig ligger resultatmæssigt efter sammenlignelige kommer (klyngen/naboer)
2. der opleves et pres på ydelsen (stigende udgifter)
3. forventning om at interne sagsgange kan optimeres.
Ad 1) jf besparelsespotentialeberegninger, har Lemvig lidt større udgifter på sygedagpengeområdet end
rammevilkår tilsiger. Alene af den grund, er det interessant at analysere området nærmere med henblik på
optimering af processer herunder indsatser. Sygedagpenge har gennem en række år bølget omkring 0 i
besparelsespotentiale, og sygedagpengereformen giver en række ændrede lovgivningsmæssige
sagsbehandlingsopgaver som jobcenteret skal udnytte til gavn for borgeren og for jobcenteret. Også
ledighedsydelsesmodtagere har været overrepræsenteret i jobcenter Lemvig gennem en længere periode.
Nedbringelsen af ledighedsydelsesmodtagere har været fokuspunkt, og ikke mindst førtids- og
fleksjobreformen samt den specifikke rolle fleksjobambassadørerne har spillet har været gavnlig for
udplacering i fleksjobs.
Ad 2) Særligt kontanthjælp til flygtninge omfattet af integrationsprogrammet er øget markant som følge af
at kommunen har modtaget signifikant flere flygtninge end tilfældet i tidligere år. Integration har været
ministermål i 2013, hvor beskæftigelses- og integrationsindsatsen ikke har fået samme opmærksomhed i
Lemvig, idet beskæftigelsesfrekvens mv. stort set har været på linie for indvandrere fra ikke-vestlige lande
som for etniske danskere og indvandrere fra vestlige lande. Det er ændret gennem 2014 og fremefter.
Ad 3) De mange reformer har givet udfordringer for den kommunale sagsbehandling og ikke mindst den
koordinerende indsats mellem kommunale forvaltningsenheder. Jobcentrene har over en kam skulle
forholde sig til koordinerende sagsbehandlerfunktioner, sundhedskoordinator fra kliniks funktion med
videre. Vi har med hjælp fra eksempelvis støttede ordninger som ”brug for alle”, ”etablering af
rehabiliteringsteams”, ”fleksjobambassadører”, ”den proaktive jobkonsulent”, ”virksomhedskonsulent”,
”styrket mentorindsats”, ”progression/fastsættelse af mål”, ”projekt ’arbejdsgange’” og så videre, fået
ændret og tilpasset mange måder at møde borgeren på. Jobcentrene, og naturligvis også vores eget skal
dels høste erfaringerne fra de støttede ordninger, dels tilrette de sags- og beslutningsgange, som skal sørge
for at borgeren kommer nærmere arbejdsmarkedet i et tværsektorialt regi, hvad enten indsatsen sker
gennem kontant/uddannelseshjælp, ressourceforløb, jobafklaring eller andet. Vi skal i højere grad tænke
helhed, og vide hvordan vi bruger vores kollegaers erfaringer og viden i andre kommunale enheder. Kræver
den rette indsats eksempelvis et tilbud fra sundhedsafdelingen eller handicap & psykiatri, bør afdelingerne
medinddrages i tilbudsgivningen.
Indsatser, snitflader og fokus på optimalt samarbejde og koordinering bliver et tema i 2016.
5
Ministermål 1 – unge skal have en uddannelse
Uddannelse fylder meget i tilbudsgivningen i jobcenteret. Ikke kun for unge på uddannelseshjælp, som
ministermålet relaterer til, men også for a-dagpengemodtagere, revalidender, kontanthjælpsmodtagere
mv. Og, ydermere må uddannelse ikke kun tænkes i relation til de unge, hvilket eksempelvis jobrotation5 og
realkompetenceafklaring er gode eksempler på.
Det har gennem de senere år været kendetegnende for de unge, at en del har rigtigt svært ved at komme i
gang med enten uddannelse eller job. Jobcenterets opgave er at bidrage til at den unge ser muligheder
fremfor begrænsninger – begrænsninger der sagtens kan fylde meget og som ofte er et resultat af
familiære relationer, oplevelser i skolegangen og social omgangskreds. Jobcenteret arbejder med
motivation og progression for de unge, en vej der for nogle er længere end for andre.
I Lemvig Kommune er forholdsvis få unge på kontanthjælp – mellem 2 og 5 personer siden januar 2014. Det
er ledige unge, der allerede har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og derfor ikke modtager
uddannelseshjælp. Hvis ikke de allerede opnåede kompetencer bringer den ledige på arbejdsmarkedet skal
borger, med hjælp fra jobcenteret, overveje om nye kompetencer skal tilegnes eksempelvis ved
brancheskift.
Figur 1a: Antal unge på kontanthjælp (ekskl. unge omfattet af integrationsprogrammet).
Antal unge på kontanthjælp ex. personer
omfattet af Integrationsprogrammet
6
5
4
3
2
1
0
Kilde: jobindsats.dk
5
Jobrotation er i denne forbindelse indirekte således, at jobcenteret gør virksomhederne opmærksom på muligheder
ved at ansætte vikar mens faste medarbejdere opkvalificeres. På denne måde fås både en bedre uddannet fast stab i
virksomheden, mens den ledige opnår nye kompetencer under vikariatet. Ved jobrotation, har mange virksomheder i
øvrigt fundet det attraktivt at fastansætte vikaren efterfølgende.
6
Figur 1b: Antal unge på uddannelseshjælp.
Antal unge på uddannelseshjælp
120
100
80
60
40
20
Jul 2015
Jun 2015
Maj 2015
Apr 2015
Mar 2015
Feb 2015
Jan 2015
Dec 2014
Nov 2014
Okt 2014
Sep 2014
Aug 2014
Jul 2014
Jun 2014
Maj 2014
Apr 2014
Mar 2014
Feb 2014
Jan 2014
0
Kilde: jobindsats.dk
Som det fremgår af ovenstående figurer, er antallet af unge kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere ikke
faldende henover perioden januar 2014 til juli 2015. Tværtimod, ses en mindre stigning i volumen af
uddannelseshjælpsmodtagere.
Kategoriseringen af uddannelseshjælpsmodtagerne viser en udvikling, hvor antallet af aktivitetsparate
stiger gennem næsten hele perioden. Gennem 2. halvår 2014, falder antallet af uddannelsesparate. Enkelte
borgere er omkategoriseret, ved individuel vurdering. Mange nye sager er komplekse, og arbejdet med at
gøre borgeren uddannelsesparat er tidskrævende, for borgere der visiteres til STU (særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse), borgere med psykiske diagnoser o.l. I alt påbegyndte 41 borgere fra kontant- og
uddannelseshjælp uddannelse gennem 2014. I de første 3 kvartaler af 2015 er antallet 33
7
Figur 2: Kategorisering af uddannelseshjælpsmodtagere
Uddannelsesparat
Åbenlys uddannelsesparat
Aktivitetsparat
70
60
50
40
30
20
10
Jul 2015
Jun 2015
Maj 2015
Apr 2015
Mar 2015
Feb 2015
Jan 2015
Dec 2014
Nov 2014
Okt 2014
Sep 2014
Aug 2014
Jul 2014
Jun 2014
Maj 2014
Apr 2014
Mar 2014
Feb 2014
Jan 2014
0
Kilde: jobindsats.dk
Andelen af aktivitetsparate er således i perioden januar 2014 – juli 2015 steget fra 39% til 62%.
Sammenlignet med midt- og vestjyske jobcentre ligger Lemvig lidt over gennemsnittet.
Figur 3: Andel af aktivitetsparate uddannelseshjælpsmodtagere blandt alle uddannelseshjælpsmodtagere
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Som det fremgår af figur 4, er der dog relativt få uddannelseshjælpsmodtagere i kommunen. Lemvig er
fortsat kommunen i Midt- og Vestjylland med færrest uddannelseshjælpsmodtagere, på trods af lettere
stigning i Lemvig, og fald i de øvrige kommuner.
8
Figur 4: Uddannelseshjælpsmodtagere som % af arbejdsstyrken
1,8
1,6
1,4
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
Status for Jobcenter Lemvig er altså, lavt niveau for antal uddannelseshjælpsmodtagere, men stigende, og
tendens til flere aktivitetsparate unge.
Jobcenteret, vil som myndighed, søge at sagsbehandlings- og indsatsmæssige tilbud i videst omfang
hjælper den unge på vej til uddannelse eller i beskæftigelse.
Overordnet set, koncentreres jobcenterets fokus på den tidlige indsats, herunder afdækning af ressourcer,
kompetencer og begrænsninger (fysiske, psykiske og personlighedsmæssige). Mål for borger skal afklares
med henblik på iværksættelse af relevant indsats – og prioritering heraf, hvor der er behov for flere
indsatser. Tidlig indsats betyder, at den ledige, eller den sygemeldte hurtigst muligt kommer i aktivt tilbud,
at den ledige eller sygemeldte hurtigst muligt afklares i forhold til relevante problemstillinger, og at den
ledige eller sygemeldte hurtigst muligt motiveres til uddannelse eller anden opkvalificering.
Jobcenteret ønsker at uddannelse fremmes i højest mulig udstrækning. Uddannelse øger chance for
selvforsørgelse, hvad enten der er tale om uddannelse på ordinære vilkår, realkompetenceafklaring eller
kortvarende opkvalificeringer. Det er derfor vigtigt, at når jobcenteret møder borger de første gange, at
samtalen er målrettet, og at tilbuddet er passende. Tidlig indsats er derfor central i forhold til alle
ydelsesgrupper, men indsatsen tilpasses den enkelte. Jo længere man er fra arbejdsmarkedet, jo flere
indsatser er ofte nødvendigt, men jo tidligere indsatsen kan startes, jo mindre risiko er for marginalisering.
Tidlig indsats betyder således, at passive perioder reduceres mest muligt!
Sagsbehandlingsmæssigt, søges i vid udstrækning samarbejde mellem jobcentermedarbejdere og til andre
kommunale enheder. For at borger skal opleve en velbeskrevet procesplan (ift. progression), er det vigtigt,
at koordination internt i jobcenteret er opnået i forhold til borgeren.
Virksomhedsrettede tilbud vurderes relevante for langt hovedparten. Jobcenteret oplever, at lokale
virksomheder gerne stiller praktikpladser til rådighed, også for de unge med ringe
arbejdsmarkedstilknytning og med mindre grad af motivation. Projekt virksomhed i virksomheden ved
9
FMC6 er vokset, og rummer nu 10 aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. De der
forlader projektet har betydeligt bedre arbejdsmarkedstilknytning. Flere har fået ansættelse, er blevet
voksenlærling eller er gået i gang med uddannelse. Jobcenteret ønsker at udvide konceptet, og planlægger
nu udformningen heraf. Antal af virksomhedscentre er ligeledes stigende, udgør nu 11,7 og erfaringen
begge projekter er gode, hvor flere er kommet i gang med job eller uddannelse hurtigere end ellers
forventet.
Åbenlyst uddannelsesparat vurderes borgere, der ingen barriere har for at påbegynde og gennemføre en
uddannelse. De bør straks gå i gang med at finde, søge optagelse på og gennemføre en uddannelse. Indtil
uddannelsen starter, skal de finde et arbejde eller tilbydes eksempelvis nyttejob eller aktivering. Det oftest
benyttede tilbud er ’snusepraktikker’ af kortere varighed. De åbenlyst uddannelsesparate kobles tæt
sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU). Således har UU vejledningsansvaret for den
unge, og det er naturligt, da UU er bedst orienterede og mest kompetente i forhold til vejledningsopgaven
omkring uddannelsesmuligheder – i forhold til ønsker og kvalifikationer. Med kvalifikationer indgår
afvejning af hvor realistisk den unges uddannelsesønske er, idet forudsætningen for uddannelsesforløb må
bero på konkret vurdering af at forventet ambitionsniveau er realiserbart. Et værktøj, som for mange unge
har givet god mening, er såkaldte ’snusepraktikker’, hvor den unge er i praktik i en virksomhed i 4 uger.
Praktikken er i princippet identisk med virksomhedspraktik, men forskellen er, at den unge i
snusepraktikken er der for at undersøge, om det er foreneligt med egne ønsker samt realistisk at uddanne
sig indenfor faget. Der tages samtidigt hensyn til udsigt til beskæftigelse indenfor området.
Uddannelsesplan udarbejdes i fællesskab af den unge og UU. I samtaler med sagsbehandler følges løbende
op på uddannelsesplanens mål.
Uddannelsesparat vurderes borgere, der vurderes at kunne begynde en uddannelse inden for et års tid, og
som forventes at kunne gennemføre uddannelsen på almindelige vilkår. Det vil sige, at den enkelte har
begrænsninger der gør, at et uddannelsesforløb ikke umiddelbart vurderes at kunne gennemføres. For
denne gruppe, arbejdes der individuelt med en række forskellige redskaber, hvis hensigt er, at kunne give
borgeren de kompetencer som muliggør uddannelse (på ordinære vilkår). Indsatser, der i sagens natur er
mangeartede. Vi har her at gøre med unge, der vil, men ikke kan, og borgere der kan, men ikke vil. Alle
uddannelsesparate får uddannelsespålæg. For førstnævnte gruppe, arbejdes på det mentale plan især med
at få opbygget selvværd, at få tilegnet manglende kompetencer indenfor sociale relationer, få opbygget
netværk, få styr på misbrug, økonomisk overblik og at uddannelse er en reel mulighed. På det faglige
område, arbejdes konkret med at udfylde huller i faglige områder, eksempelvis dansk og matematik.
Enkeltfagsundervisning er i mange henseender en god måde at dels komme tilbage til uddannelsesmiljøet,
dels at få sig tillært viden/redskaber og udfylde videnshuller. Gruppen er forholdsvis stor og spænder i
variation fra næsten åbenlyst uddannelsesparate til næsten aktivitetsparate, hvorfor revurdering fra
uddannelsesparat til aktivitetsparat sker når der sker ændringer som bevirker at vurderingen af
visitationsgruppe efterfølgende ændres.
Aktivitetsparat vurderes unge, der er kendetegnet ved ikke umiddelbart at kunne påbegynde og
gennemføre en uddannelse inden for et år. Det kan skyldes faglige, sociale og helbredsmæssige problemer.
6
Tidligere Cheminova
Jobcenteret har haft en godt samarbejde med virksomhederne i Lemvig, og der udvikles stadig flere
virksomhedscentre
7
10
Derudover har mange et lavt niveau af omstillingsparathed, og mange dagligdags opgaver giver væsentlige
udfordringer. Mange har et anstrengt forhold til skole ligesom relationelle og netværksmæssige inputs er
ressourcesvagt. Gruppen er, jf. figur 2, støt stigende siden kontanthjælpsreformens implementering.
Jobcenterets indsats for gruppen baseres i høj grad på definition af mål for den enkelte og trinvis opfyldelse
heraf. Jobcenteret arbejder som sådan ikke efter opstilling af progressionsmål, men i kraft af nærheden
mellem jobværkstedet og sagsbehandlere grundet jobcenterets størrelse, er det relevant via den løbende
kontakt, at være tydelig omkring borgerens situation, dvs. hvad er den enkelte i stand til nu, og hvor skal
nye mål sættes. Da mange er ude i praktikker og lignende, fx:
-
STU
Pligtmentor
virksomhed-i-virksomheden
virksomhedscentre mv.,
er det vigtigt at der løbende følges op herpå, og reageres på forløbet, hvad enten borger er klar til nye mål,
eller når borgers tilbud viser sig at være uhensigtsmæssigt.
Tværfagligt samarbejde
Samarbejdsmæssigt, er medarbejdere i Jobcenteret og kommunens øvrige samarbejdspartnere solidt
forankret gennem kontanthjælpsreformens krav om eksempelvis koordinerende sagsbehandler, for
borgere med andre problemstillinger end ledighed. Funktionen varetages oftest af
myndighedssagsbehandleren i jobcenteret, hvorfra koordineres med blandt sociale tilbud,
børnefamiliecenteret, sundhedsområdet samt handicap og psykiatri. Andre kommunale medarbejdere kan
også være koordinerende sagsbehandler. Det opleves, at det kan give ro for den enkelte borger, ikke at
skulle forholde sig til mange enheder på én gang, selvom flere myndigheder allerede er part i sagen. For
den enkelte er det vigtigt, at der opstilles få og klare mål, for hvad borgeren skal kunne opnå i den
beskæftigelsesfremmende indsats. Den beskæftigelsesfremmende indsats kan derfor være en
koordinerende indsats, hvor elementer af
-
vægtreduktion
motion
misbrug
økonomi
psykologhjælp mv.,
planlægges, det vil sige områder som ligger på kanten af, hvad jobcenteret alene, tidligere har kunnet
hjælpe omkring. Det er vigtigt for borgeren at vide, hvilken af stenene på vejen der skal fjernes først, og
ikke at alle sten skal fjernes på en gang – det er vigtigt for borgeren at forstå hvor han/hun er på vej hen, og
det er vigtigt for andre kommunale instanser at vide hvorfor en (særlig) indsats er nødvendig. At inddrage
borgeren i forløbet giver ejerskab og større chance for tilegnelse af kompetencer.
Aktiveringen er således ikke et mål i sig selv. Tilbudsgivningen ses individuelt tilpasset borgeren og forsøges
mere fleksibelt udformet end tidligere. Kommunen anvender BUM-modellen, hvor
myndighedssagsbehandler Bestiller tilbud, og virksomhedsservice Udfører bestillingen i form af målrettet
11
virksomhedstilbud (ved kommunale tilbud visiteres borger dog direkte). Borgeren er i tilbud for at tilegne
sig kompetencer, der bringer vedkommende tættere på arbejdsmarkedet i form af tilegnelse af
kompetencer. I 2015, er jobværkstedet flyttet organisatorisk fra arbejdsmarkedsafdelingen til jobcenteret.
Således refererer leder af jobværkstedet nu til Job- og Borgerservicechefen. Ændringen betyder, at udførerenheden kobles tættere på bestiller-funktionen.
Jobcenteret gør brug af tilbud der ligger i andre forvaltningsenheder med henblik på et samlet resultat, der
kan bringe borgeren nærmere uddannelse- og arbejdsmarkedet, med henblik på selvforsørgelse via
uddannelse.
Hvis det skønnes relevant, og når sagsbehandler vurderer at borger har læsemæssige begrænsninger i
forhold til uddannelse, testes for VLV (Vejledende Læsetest for Voksne) og eventuelt også for ordblindhed.
Lovgivningsmæssigt, skal uddannelsesinstitutionerne nu stille visse karakterkrav på ungdomsuddannelser,
hvorfor det er nødvendigt at kunne opnå en tilstrækkelig karakter i enkelte fag. Af faglige tilbud anvendes
især enkeltfag (FVU).
Jobværkstedet – det kommunale aktiveringstilbud
Af Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalgets vedtagne handleplan for Jobværkstedet, fremgår at formålet
er: at give ledige og syge borgere, herunder især kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere
kompetencer, der kan bidrage til selvforsørgelse via uddannelse eller beskæftigelse.
En del af det motivationsfremmende arbejde med aktiverede borgere på Jobværkstedet vil varetages af
medarbejderne på Jobværkstedet i forbindelse med samtaler og lignende. Det kan være elementer af
mindfulness, psykologi og mestring af eget liv. Konkrete tilbud overvejes jf planlægning af indsatser for
2016. Konkret arbejdes med holdundervisning i enkeltfag, idet omfanget nu skønnes bæredygtigt i forhold
til gruppen. For øvrige kommende projekter, værksteder mv. under udarbejdelse overvejes:
•
•
•
•
•
Tilbud om økonomisk rådgivning i samarbejde med Dansk Folkehjælp
Åbent værksted mhp. boglige problemstillinger
Jobcafé (jobcafé og CV-skrivning)
Formaliseret samarbejde med misbrugskonsulent og SKP-medarbejder
Formaliseret samarbejde med Sundhedafdelingen
Sådanne tilbud kan udbydes på Jobværkstedet – men selve afholdelsen foretages dog ikke af
medarbejderstaben, men af andre samarbejdspartnere.
Desuden bibeholdes eksisterende tilbud/projekter ved Jobværkstedet. Jobværkstedets vision er at bidrage
til et velfungerende arbejdsmarked.
•
Milepælen
o Særligt tilbud til sårbare unge (18-30 år) med diagnose(r). Tilbuddet er normeret til ca. 20
unge uddannelseshjælpsmodtagere med markante problemer udover ledighed.
’Milepælen’ har fungeret i en årrække og tilbuddet gives til de unge, der har markante
problemer udover ledighed. Problemerne kan f.eks. omfatte psykiske problemstillinger,
manglende motivation, spinkelt eller ikke eksisterende netværk og misbrugsproblemer.
12
’Milepælen’ arbejder med en særlig håndholdt indsats med individuelle samtaler i et
struktureret, isoleret og trygt miljø med klare retningslinjer, samt et tæt samarbejde med
f.eks. beskæftigelsessagsbehandler og misbrugskonsulent m.fl. med henblik på at udvikle
de unges færdigheder, således at de kan blive i stand til at påbegynde og gennemføre
uddannelse med henblik på at opnå beskæftigelse. Milepælen har indledt samarbejde med
Skov- og Naturstyrelsen med henblik på besøg i skoven med naturvejleder
•
•
•
•
Kvindeprojekt
o Kvindeprojektet startede i 2008 som et støttet projekt og er efterfølgende fortsat med
tilretninger. Visiterede er aktivitetsparate, med typisk psykiatriske problemstillinger, med
mange nederlag i bagagen, og langt fra arbejdsmarkedet. I projektet arbejder borgeren
med at opstille mål og realisere dem, herunder forberede virksomhedspraktik,
snusepraktik, tilegne sociale kompetencer og indgå i relationer. Uddannelse er målet for
mange, ikke kun de unge. En del borgere med flygtningestatus visiteres til projektet.
Borgerne opholder sig ofte i længere tid i projektet, og virksomhedspraktik forsøges
kombineret ind i tilbuddet i kvindeprojektet.
Udehold
o Udeholdet udfører en række praktiske opgaver, eksempelvis strandrensning for Teknik og
Miljøområdet. Her opfriskes faglige kvalifikationer med maskiner, og der arbejdes desuden
med sociale kompetencer, eksempelvis vigtigheden af omgangstonen på arbejdspladser,
præsentation, imødekommenhed og motivation.
Træværksted
o Træværkstedet som Udeholdet. Desuden aktiveres mange borgere med flygtningestatus.
Køkken
o Køkkenet leverer frokost til alle med daglig gang på Jobværkstedet. Projektet er henvendt
til de der ønsker at gå ernæringsvejen og fungerer som sådan som snusepraktik.
Muligheden for erhvervelse af hygiejnebevis i projektet betyder at borgeren allerede her
får mulighed for at opkvalificere sit CV, hvilket kan virke motiverende for videre
uddannelsesforløb.
Desuden påtænkes at etablere ”åbent værksted” med boglig tilgang. Tilbuddet kan således også fungere
som ”snusepraktik” for 9./10. klasses niveau i dansk, engelsk og matematik.
En række initiativer er desuden startet op i 2015:
-
Opdatering af undervisningslokale/jobcafé med blandt andet active board, som gør undervisning
mere pædagogisk
Netcafé i kantinen til jobsøgning (tænkes i brug når undervisningslokalet er optaget)
Lektiehjælp til sprogskoleelever (herunder i samarbejde med Integrationsforeningen)
Ordblindeundervisning
Bedre muligheder for undervisning i jobværkstedets motionsrum
Som beskrevet i tidligere beskæftigelsesplaner, er det jobcenterets hensigt, gennem workshops, temadage
og lignende at sætte fokus på aktuelle beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Med hjælp og støtte fra 5
13
lokale uddannelsesinstitutioner8 har Jobcenter Lemvig d. 21. oktober 2015 afholdt temadag om
uddannelse, hvor fokus rettes mod uddannelses- og opkvalificeringsmuligheder inden for brancher med
gode beskæftigelsesmuligheder nu – og i den nærmeste fremtid. 95 ledige deltog9 i uddannelsesdagen og
umiddelbart blev 41 aftaler indgået. Temadag om uddannelse vil blive gentaget i 2016.
8
Herningsholm Erhvervsskole, Skive Tekniske Skole, TUC DEKRA, Uddannelsescenter Holstebro og Social- og
Sundhedsskolen afdeling Holstebro
9
Heraf 75 forsikrede ledige og øvrige kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Temadagen var pligttilbud for ikkeforsikrede, samt for ledige med mere end 6 måneders ledighed for forsikrede.
14
Ministermål 2 – Borgere i udkanten af arbejdsmarkedet skal
tættere eller ind på arbejdsmarkedet bl.a. gennem en styrket
tværfaglig indsats
Ministermål 2 samler de seneste års store beskæftigelsespolitiske reformer i nyere tid: fleksjob- og
førtidspensionsreformen, kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og beskæftigelsesreformen. I
parentes også dagpengereformen.
I bemærkningerne til målet, beskriver beskæftigelsesministeren, at kommunerne skal prioritere en
forebyggende, helhedsorienteret og tværfaglig indsats. Ressourceforløb (for borgere, der har komplekse
problemer ud over ledighed, og som i høj grad risikerer at komme på førtidspension, hvis de ikke får en
særlig indsats10), og jobafklaringsforløb (kun sygedagpengemodtagere uden forlængelsesmulighed) er
blevet forløb som borgere kan visiteres til, foruden flere midlertidige ydelser affødt af dagpengereformen.
Særligt, lægges der vægt på, at borgere med anden etnisk baggrund end dansk (gen)indtræder på
arbejdsmarkedet.
Når borgere kommer på kanten af arbejdsmarkedet vil det som regel være som følge af:
1. økonomiske, markeds- eller samfundsmæssige problemer der rammer brancher
2. personlige problematikker, forårsaget af fysiske, psykiske eller social problemer
Det vil sige, en eller flere sociale begivenheder, eller en proces over lang tid, der både har rod i fysiske og i
mentale problemstillinger. Dette er almindeligvis en indbyrdes selvforstærkende virkning, hvor fysiske mén
afstedkommer dårligere psykisk tilstand og vice versa.
Derfor, skal jobcentrene bidrage til at løsningen ikke bliver bevilling af førtidspension. Og hvordan løser
Lemvig Kommune den opgave?
Sygedagpenge
Sygedagpengereformen har dog gjort en tidlig indsats nemmere at implementere. 1. del af reformen
implementeredes 1. juli 2014, omhandler nye forlængelsesmuligheder, og muligheden for
jobafklaringsforløb. Anden del implementeredes 5. januar 2015 omhandler ny opfølgningsmodel, hvor
blandt andet borger og virksomhed for mulighed for at iværksætte ekstraordinær tidlig indsats allerede
inden 8 ugers sygemelding. Reformens anden del omhandler desuden ny visitation, der tager udgangspunkt
i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ressourcerne skal først og fremmest
bruges på sygemeldte der risikerer lange sygdomsforløb. Det betyder også, at der ikke længere stilles
centrale lovkrav til hvornår og hvordan kommunen skal følge op i forhold til sygemeldte med
ukomplicerede forløb. Første del af visitationen finder sted når kommunen modtager oplysningsskemaet
fra den sygemeldte, hvor sygdommens længde vurderes.
10
Fra beskæftigelsesministeriets hjemmeside
15
-
Kategori 1: sygemeldingen forventes at vare under 8 uger
Kategori 2: sygedommen vurderes at vare over 8 uger, men kommunen vurderer ikke, at der er
behov for en tværfaglig indsats
Kategori 3: sygemeldingen vurderes at vare over 8 uger, og kommunen vurderer at der er behov for
en tværfaglig indsats
Der stilles krav om 1. personlige samtale inden 8 uger, og i Jobcenter Lemvig hænder dette reelt efter 4-5
uger. Nye sager ekspederes hurtigt videre fra ydelseskontor, og LÆ28511 kommer som regel hurtigt fra
lægerne (8-10 dage). Reformen har lagt vægt på, at jobcenteret skal prioritere en hurtig og tidlig kontakt til
sygemeldtes arbejdsplads med henblik på drøftelse af mulighederne for at genoptage arbejdet.
Sygedagpengeteamet screener nye sager med henblik på at få kategoriseret sager efter sygdombillede
således at indsats og opfølgning sker så hurtigt i forløbet som muligt.
Loven stiller krav om at borgeren på sygedagpenge skal være udredt efter 22 uger12
(revurderingstidspunktet) mod tidligere 52 uger (forlængelsesmulighed). Jobcenterets mulighed er enten
forlængelse efter de 8 undtagelser (livstruende sygdom), stop af sag eller jobafklaringsforløb. Dvs. sager der
ikke kan forlænges skal enten stoppes eller forelægges rehabiliteringsteamet. Rehabiliteringsteamet
indstiller til indsats for borgerens videre forløb. Der er med andre ord tale om en ny foranstaltning, og der
bevilges ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløbet. Jobafklaringsforløbet sikrer
sygedagpengemodtagere uden forlængelsesmuligheder et alternativ til kontanthjælp.
Jobafklaringsforløbet kan bevilges i op til 2 x 2 år. Jobafklaringsforløbet tilrettelægges individuelt og kan
indeholde eksempelvis vejlednings- og opkvalificeringsforløb, virksomhedspraktik, løntilskudsjob,
mentorstøtte (eksempelvis ved start af virksomhedspraktik), eller andre indsatser der forbedrer den
fysiske, psykiske eller sociale situation. Ydelsen er på kontanthjælpsniveau og formue/ægtefælle afhængig.
Det er således jobcenterets rolle at medvirke til, at indsatsen bliver så målrettet, beskæftigelsesrettet og
kort som muligt for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet.
Antallet af sygedagpenge har ikke helt været reduceret på samme niveau som ses i andre kommuner. Siden
januar 2014 til august 2015, er antallet af helårspersoner på sygedagpenge faldet med 24% i Lemvig
kommune og 28% i klyngen (40 sammenligelige kommuner). For sygedagpengemodtagere med varighed
over 26 uger er faldet i Lemvig Kommune 10%, mens faldet er 14% i klyngen som det ses af nedenstående
figurer.
11
attest vedrørende sygedagpengeopfølgning. LÆ 285 er en pligtattest, når sygefravær forventes at vare mere end 8
uger.
12
22 uger indenfor seneste 9 måneder
16
Figur 5: Indexeret udvikling i antal helårspersoner på sygedagpenge og indexeret udvikling i sager med
varighed over 26 uger
Arbejdsmarkedsmæssigt, er Lemvig Kommune er kendetegnet ved brancher, der primært beskæftiger
indenfor ufaglærte, faglærte eller korterevarende uddannelser. Vi har derfor også haft en overvægt i
forhold bevægeapparatslidelser mv. i forhold til andre kommuner.
På sygdagpengeområdet ses et ændret sygdomsbillede i forhold til tidligere fra fysiske skavanker (fx
nedslidning, ryg/skulder lidelser) til psykiske problemstillinger (fx stress, depression). Med tidlig indsats, er
det vigtigt at få borger udredt hurtigst muligt. Sygedagpengeområdet har et godt samarbejde med lægerne,
der prioriterer besvarelse af LÆ285, og indkaldelse til 1. sygesamtale ligger gerne fra 5. uge.
Sygedagpengeteamet arbejder systematisk med udredning om hvorfor borger er sygemeldt, og hvad
perspektiverne er for hel eller delvis genoptagelse af arbejde. Hvis dette ikke er realistisk, skal der hurtigt
tages stilling til og afgøres hvorledes borger hurtigst muligt kan raskmeldes. Jobcenteret anvender motionog fysioterapitilbuddet for borgere der er motiveret herfor, og som vurderes at kunne raskmeldes ved
indsatsen i motionscenteret. For borgere med moderat til svær grad af angst, stress og depression,
anvendes andre og mere målrettede tilbud.
Figur 6: Andel af borgere på sygedagpenge blandt midt- og vestjyske kommuner. Juli 2015.
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
17
Andelen af sygemeldte borgere ligger sammen med Viborg og Ringkøbing-Skjern blandt de højeste i det
Midt- og vestjyske område.
Af nedenstående figur ses også, at udviklingen i Lemvig ikke har været på niveau med nabokommunerne.
Lemvig har reduceret med 7%, mens Holstebro har reduceret med 34% og landet som helhed med 15%.
Figur 7: Udvikling i antal sygedagpengesager blandt Midt- og vestjyske kommuner
Udvikling i antal sdp sager juli 2014-juli 2015
0%
-5%
-10%
-15%
-20%
-25%
-30%
-35%
-40%
For at nuancere figur 6 og figur 7 dannes figur 8 ved at sammenlægge andele af sygedagpenge,
ressourceydelse og jobafklaringsforløb
Figur 8: Andel af arbejdsstyrken der modtager sygedagpenge, ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Juli
2015
4,0
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
18
Jobcentrene ligger forholdsvis ens,13 og med Lemvig placeret lidt under gennemsnittet er resultatet alene
fra sygedagpengeområdet i nogen grad misvisende. Derudover har Jobcenter Lemvig valgt at holde
sygemeldte på enten sygedagpenge eller jobafklaringsforløb i forbindelse med sygedagpengereformen.
Ressourceforløbene er næsten udelukkende visiteret fra kontanthjælp og ledighedsydelse, kun
undtagelsesvist borgere fra sygedagpenge i 2014/2015. Det er ikke muligt at trække data fra jobindsats på
ressourceforløbenes tidligere ydelse.
Jobafklaringsforløb
Jobafklaringsforløb forventes at blive tilkendt til omkring 50 borgere pr. år. Ydelsen er relativt ny, erfaringer
vil blive samlet op løbende. Pr. august 2015 ses overordentlig stor varians i hvor meget jobcentrene bruger
muligheden: fra 0,1% af arbejdsstyrken til 0,8% af arbejdsstyrken. Et forløb kan bevilges i op til 2 års
varighed med mulighed for forlængelse i yderligere 2 år.14 Som udgangspunkt vil der i et jobafklaringsforløb
være fokus på tilbagevenden til ordinær beskæftigelse, omplacering med skånehensyn, omskoling og
opkvalificering jf. beskæftigelseslovgivningens muligheder.
Jobcenterets bevillinger af jobafklaringsforløb har i sammenligning med nabokommuner15 været begrænset
til ca. halvdelen af gennemsnittet blandt Midt- og vestjyske jobcentre. Jobcenter Lemvig anslår at det årlige
bevillingsniveau vil ligge mellem 40 og 50 sager, med en gennemsnitlig varighed på 6 måneder16, svarende
til ca. 23 helårspersoner. Pr. november 2015 var ca. 40 borgere på ydelsen.
Figur 9: Borgere på Jobafklaringsforløb og Ressourceforløb pr. juli 2015 i % af arbejdsstyrken
Ressourceforløb
Jobafklaringsydelse
1,2
1,0
0,8
0,6
0,4
0,2
0,0
13
Der foreligger ikke tal for Jobcenter Herning for jobafklaring i skrivende stund. Indgår som 0,0%
I reformens forudsætninger anslås et forløb at løbe over 6 måneder gennemsnitligt
15
Der foreligger ikke tal for Jobcenter Herning for jobafklaring i skrivende stund
16
I betænkningen til loven er gennemsnitsforløbet anslået til 6 måneder. Jobcenteret forventer at den gennemsnitlige
længde bliver bliver længere end 6 måneder
14
19
Ressourceforløb
Ressourceforløb kan bevilges til borgere, hvis funktionsevne er nedsat i en grad, hvor der er stor risiko for
at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Et ressourceforløb kan sammensættes således at det dækker en
periode på op til17 5 år. Jobcenter Lemvig bevilger ikke ressourceforløb på under 2 år, da
problemkompleksiteten kræver en langvarig og tværfaglig indsats. Såvel ressource- som afklaringsforløb
indstilles på møde i rehabiliteringsteamet og forudsætter en koordineret tværfaglig og tværsektorial indsats
– med tildeling af koordinerende sagsbehandler.
Ressourceforløb i Lemvig iværksættes hovedsageligt til borgere med en dokumenteret varig nedsættelse af
arbejdsevnen, fx fleksjobvisiterede på ledighedsydelse, der ikke kan jobplaceres, og hvor
beskæftigelseslovgivningens tilbud ikke har ført til fleksjobansættelse eller rådighed for fleksjob. Herudover
er målgruppen langvarige ikke-jobparate kontanthjælpsmodtagere – og i enkelte tilfælde
sygedagpengemodtagere der ikke har ressourcer til at jobafklaringsforløb. Ressourceforløbsydelsen er den
samme som den sidst modtagne offentlige forsørgelsesydelse, dvs. den ydelse man kommer fra.18
Fælles for nævnte to tilbud er, at jobcenteret i forening med borger er forpligtet til at søge mod
arbejdsmarkedstilknytning.19 De enkelte indsatser i tilbuddene kan være ensartede, men på forskellige
præmisser. For jobafklaring er det således påtænkt at hurtigere indsats (efter 22 uger) vil sikre bedre
langsigtet arbejdsmarkedstilknytning, mens ressourceforløb snarere skal medvirke til, at nogen grad af
arbejdsmarkedstilknytning fastholdes (på nuværende niveau eller bedre).
Således er ressourceforløb ikke omfattet af tidlig indsats, men ses som en tværfaglig indsats for at
bevare/fastholde arbejdsmarkedstilknytningen. Det kan være tilbud om håndtering af:
-
Angst
Misbrug
rådgivning/støtte fra psykolog/terapeut
mentorstøtte (eksempelvis ved opstart på virksomhedspraktik)
kost & motion
uddannelsesrådgivning
støtte at være forældre
mestringstilbud
støtte-/kontaktperson
Ansvaret for den tidlige indsats for denne gruppe ligger i den tidligere / de tidligere forsørgelsesgrundlag.
17
Det anbefales at man ikke tilrettelægger ressourceforløb på under 12 måneder
Dog gælder reglen om at såfremt borger var sygeberettiget på bevillingstidspunktet, bortfaldet denne ret efter 52
uger og erstattes af ydelse på kontanthjælpsniveau.
19
Uddannelsestilbud kan også være relevant under forudsætning af opnåede kompetencer vil øge sandsynligheden
for ansættelsesforhold.
18
20
Kontant- og uddannelseshjælp
Borgere på kanten af arbejdsmarkedet kommer ofte fra kontant- og uddannelseshjælp. Indsats for de unge
er beskrevet under ministermål 1. I Beskæftigelsesplan 2015 fremgik det, at 215 borgere havde
forsørgelseshistorik på 3 år eller mere, hvor godt halvdelen var på kontanthjælp.
Kontanthjælpsmodtagere er matchet i følgende kategorier:
Figur 10: Matchkategorisering af kontanthjælpsmodtagere20 i Midt- og vestjyske kommuner i forhold til
arbejdsstyrken, august 2015.
4,0
Jobparat
Aktivitetsparat
3,5
3,0
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0,0
Figur 11: Aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere21 fordelt på alder og køn. August 2015.
Mænd
Kvinder
15
10
5
0
16-19 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64
år
år
år
år
år
år
år
år
år
år
20
21
Inklusive kontanthjælp omfattet af integrationsprogrammet
Eksklusive kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet
21
I alt er 104 borgere pr. august 2015 visiteret til kontanthjælp22 og kategoriseret aktivitetsparat.
Omtrent 1/3 er kvinder og 2/3 er mænd. Aldersmæssigt er grupperne nogenlunde jævnt fordelt indenfor 5
års intervaller, dog med færrest 55+ årige. Næsten alle 104 personer har lang forsørgelseshistorik bag og
med lille eller næsten ingen arbejdsmarkedstilknytning. At arbejdsmarkedstilknytningen er yderst beskeden
er ikke ensbetydende med ingen arbejdsevne. Og arbejdsevne hænger sammen med mange ting, fx:
psykisk- og fysisk tilstand, begavelse, samarbejdsevner og motivation. Fælles for gruppen er, at
begrænsninger ikke er stationære, hvorfor fleksjobvisitering ikke er berettiget, om end en del på et
tidspunkt vil blive visiteret til fleksjob.
Arbejdet med gruppen hænger allermest sammen med motivation, opbygning af selvværd samt at få styr
på / at kunne kontrollere de negative selvforstærkende faktorer som gør hverdagen svær at håndtere.
Under overskriften ’motivation’, vil jobcenteret på jobværkstedet udvikle projekter, der fokuserer på hvad
den enkelte borger kan og må gøre for at komme (tilbage) på arbejdsmarkedet. Tilbudsviften vil i 2016 blive
udvidet med nye projekter, der skal forløbe i tilpassede omgivelser og i tilpassede mængder under bedst
mulig hensyntagen til de mange barrierer som opleves af borgeren. Tilbud som i en vis udstrækning
udbydes af den kommunale aktiveringsenhed, jobværkstedet, i nogen grad i samarbejde med
nabokommuner og eksterne leverandører. Coaching vil kunne blive tilbudt. Nye tilbud vil målrettes
motivationsarbejdet, og andre kommunale enheder, eksempelvis sundhedsafdelingen vil blive koblet på,
således at de samarbejder der er opstået som følge af primært kontanthjælpsreform og
sygedagpengereformen videreudvikles. Processen skal føre til, at efterfølgende virksomhedspraktikker
opleves motiverende i forhold til det at være i beskæftigelse.
Motivationsarbejdet tager udgangspunkt i borgerens styrker og behov. Gennem samtale identificeres
indikatorer, som den enkelte borger skal arbejde videre med.
Uddannelse vil indgå som tilbud, fortrinsvis på 9. og 10. klasses niveau. Myndighedssagsbehandleren
samarbejder med Jobværkstedets medarbejdere, som har den hyppige kontakt til de aktiverede borgere
med henblik på at koordinere det rette tilbud og de rette indsatser, således at for mange bolde ikke sættes
i gang på en gang. En praksis der især sættes i værk for at beskytte de der gerne vil, men ikke magter for
mange tiltag ad gangen. Kommunens tilbud om motion og fysioterapi i Tangsøcenteret fortsætter gennem
2016. Lemvig Kommune råder over 30 pladser, der visiteres til sygedagpengemodtagere og
kontant/uddannelseshjælpsmodtagere. Formålet er at få de enkelte borgere hurtigere tilbage på
arbejdsmarkedet og undgå langtidssygemelding. Dette skal ske ved målrettet træning af den enkelte med
det mål, at vedkommende får det bedre fysisk og får en positiv oplevelse.
22
Eksklusive kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Borgere under integrationsprogrammet
behandles i separat afsnit, idet disse borgere modtager andre tilbud og har en anden historik.
22
Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet
Antal af modtagne flygtninge er steget væsentligt over seneste 2 år i Lemvig Kommune. Ca. hver tredje
kontanthjælpsmodtager er omfattet af integrationsloven.
Figur 12: Antal kontanthjælpsmodtagere med dansk baggrund, samt antal og andel med ikke-vestlig
baggrund.
250
35%
30%
200
25%
150
100
20%
antal ikke vestlige
borgere
15%
antal borgere med
dansk oprindelse
10%
andel ikke-vestlige
borgere (%)
50
5%
0
0%
Jul 2012
Jul 2013
Jul 2014
Jul 2015
Integrationsområdet nævnes specifikt i ministerens bemærkninger til målet. I landet som helhed er
forsørgelsesgraden blandt borgere med indvandrerbaggrund markant højere. Lemvig Kommune har indtil
for nyligt været begunstiget af rigtig god erhvervsfrekvens blandt ikke danske statsborgere, og samtidigt
har kommunens
flygtningekvote ligget
FAKTA-box: flygtningekvote:
relativt lavt i
I 2012 var kvoten på 20 personer og vi modtog 18.
sammenligning med
I 2013 var kvoten på 17 men vi sluttede med at modtage 29
andre kommuner.
I 2014 var kvoten oprindelig på 19 men blev hævet til 27 og vi endte med at
Forskellen mellem
modtage 34.
I 2015 er kvoten for Lemvig på 69 personer.
danske og ikke-vestlige
borgere har været
Og familiesammenføringer:
relativt beskeden,
Vi har i 2013 modtaget 2 familiesammenførte voksne og 2 børn
hvorfor særlige tilbud
I 2014 har vi modtaget 5 voksne og 12 børn og
ikke har været vurderet
I 2015 har vi modtaget – indtil aug. – 6 familiesammenførte voksne og 12 børn
relevant, dels fordi
Pr. juli 2015 er 115 voksne borgere omfattet af integrationsprogrammet
volumen i givet fald ville
være meget lav, og dels
fordi særlige projekter skal være tydelige i forhold til særlige udfordringer, hvilket ikke været skønnet
tilfældet.
23
Med de mange nye borgere i kommunen med indvandrer-baggrund stiller vi krav om at indsatsen med at få
denne gruppe godt integreret i samfundet – og på arbejdsmarkedet lykkes.
Tidligt i 2016 vil jobcenteret initiere et fastholdelsesprojekt for flygtninge. Projektet forankres i
integrationsafdelingen, men involverer en række øvrige kommunale områder såsom: sundhedsafdelingen,
skole- og daginstitutionsområdet, familie- og kultursekretariatet, børnefamiliecenteret, byplanlægning og
selvfølgelig jobcenteret. Flygtninge, der kommer hertil besidder en række af de kompetencer som vores
lokale arbejdsmarked efterspørger, eller kan i mange tilfælde hurtigt opkvalificeres til at kunne
imødekomme kravene. Kommunen har en vision om, at nettofraflytningen fra kommunen i nogen grad kan
reduceres ved at fastholde flygtning ud over 3 års program-perioden til gavn for bosætning, offentlige
institutioner og arbejdsmarked. Grundet den nye volumen, er tilbud på kommunens aktiveringsenhed
allerede intensiveret medio 2015 (tilbud udover sprogskole). Jobcafé 2 gangen ugentligt tilbydes i
samarbejde med Integrationsforeningen23 jobcaféen er målrettet udenlandske borgere,
Ledighedsydelse
Lemvig kommune har haft markant flere ledige fleksjobvisiterede end blandt nabokommunerne, herunder
borgere med lang historik på ydelsen. I forbindelse med ansættelse af fleksjobambassadører og
omlægningen af indsatsen i jobcenteret, blev særligt antallet af ledighedsydelsesmodtagere nedbragt.
Gennem klar prioritering af området, herunder ekstraordinære personalemæssige ressourcer, er andelen
nu på niveau med nabokommunerne. Fleksjobambassadørerne har organisatorisk været tilknyttet
virksomhedskonsulentgruppen, og jobcenterets kampagner mod de lokale virksomheder har været godt
modtaget for især ledighedsydelsesmodtagere, hvor mange fleksjobs er oprettet blandt virksomheder som
ellers ikke har haft udstrakt samarbejde med jobcenteret. Som det fremgår af figur 12, er andelen af
arbejdsstyrken mærkbart reduceret i forhold til nabokommunerne.
Figur 13: Ledighedsydelsesmodtagere som % af arbejdsstyrken i Lemvig og nabokommunerne
Ledighedsydelsesmodtagere i % af
arbejdsstyrken
1,4
1,2
1,0
0,8
Holstebro
0,6
Lemvig
0,4
Ringkøbing-Skjern
0,2
Struer
Jan 2013
Mar 2013
Maj 2013
Jul 2013
Sep 2013
Nov 2013
Jan 2014
Mar 2014
Maj 2014
Jul 2014
Sep 2014
Nov 2014
Jan 2015
Mar 2015
Maj 2015
Jul 2015
0,0
23
Frivillig forening som skaber kontakt mellem flygtninge og danskere i Lemvig-sammenhæng. Se mere på
www.integrationsforeningenlemvig.dk
24
Den gruppe af ledighedsydelsesmodtagere, der ikke har været placérbare i aktivt tilbud gennem længere
tid, overgår sagsbehandlingsmæssigt til sygedagpengeteamet og tilbydes en særlig intensiv indsats. Der
tilknyttes koordinerende sagsbehandler. Mange henvises til anden aktør, eller andre særlige projekter også
udover beskæftigelseslovgivningen. Ledighedsydelsesmodtagerne har fortsat høj prioritet, og jobcenteret
har en målsætning om, at de fleste kommer i virksomhedspraktik inden for 1-2 måneder. 1. prioritet er
udover fleksjobansættelse opstart i virksomhedspraktik, sekundært aktiv deltagelse i jobklub, CV- og
jobansøgning mv. Endelig vil nogle forelægges rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling til
ressourceforløb.
25
Ministermål 3 – Langtidsledigheden skal bekæmpes
Med nedgangen i ledigheden, er også langtidsledigheden faldet mærkbart over de senere år. Nedgangen
har været indenfor alle brancher, men der er stadig en restgruppe som har svært ved at komme tilbage på
arbejdsmarkedet. 26 borgere på a-dagpenge og 20 borgere på kontanthjælp, har været ledige i mindst 80%
af de seneste 12 måneder pr. august 2015.
Figur 14: Udviklingen i langtidsledigheden i Lemvig Kommune
Ydelsesgrupper i alt
A-dagpenge
Kontanthjælp
Aug 2015
Jul 2015
Jun 2015
Maj 2015
Apr 2015
Mar 2015
Jan 2015
Feb 2015
Dec 2014
Nov 2014
Okt 2014
Sep 2014
Aug 2014
Jul 2014
Jun 2014
Maj 2014
Apr 2014
Mar 2014
Feb 2014
Jan 2014
100
90
80
70
60
50
40
30
20
10
0
I figur 15 ses hvilke a-kasser (kun a-dagpenge) der har medlemmer med registreret langtidsledighed.24
Kommunens største a-kasse, 3F, er langtidsledigheden således faldet i samme takt som det generelle fald.
24
I de enkelte a-kasser ses kun medlemmer med mere end 2,5 personer i henhold til www.jobindsats.dk regler for
anonymitet
26
Figur 15: Langtidsledighed blandt forsikrede ledige fordelt på a-kasser.
80
70
60
50
40
30
20
10
0
Aug 2013
Aug 2014
Aug 2015
Samtidigt er det positivt, at andelen af alle forsikrede ledige der er langtidsledige er faldet fra 22,4% i
august 2013, til 13,2% i august 2015, hvilket betyder, at det kun er de der i forvejen er tættest på
arbejdsmarkedet der kommer i arbejde – tværtimod.
Den kønsmæssige fordeling er nogenlunde ensartet – antal kvinder er i samme periode faldet fra 59 til 24
helårspersoner og antal mænd er faldet fra 48 til 22 (både a-dagpenge og kontanthjælp). Kun
aldersfordelingsmæssigt ses en forskel, hvor 60+ årige samt 50-54 årige ikke har udvist samme fald.
Forsikrede ledige
Tabel 1: Aldersmæssig fordeling af langtidsledige
Lemvig
Antal langtidsledige personer (ministermål)
Alder i alt
16-19 år
Aug 2013
107
.
Aug 2014
66
.
Aug 2015
46
.
20-24 år
25-29 år
4
5
.
30-34 år
12
4
3
35-39 år
8
6
5
40-44 år
19
9
10
45-49 år
15
7
4
50-54 år
18
9
4
55-59 år
12
9
11
60-64 år
14
7
3
65+ år
5
10
5
.
.
.
Tidlig indsats er omdrejningspunktet for jobcenterets initiativer for at undgå at borgere ender i langvarige
ledighedsforløb. Ved vedtagelsen af arbejdsmarkedsreformen blev en stor del af ret og pligtaktiveringen
afskaffet, således at der nu kun er krav om et enkelt ret og pligtaktiveringstilbud, efter enten 3 mdrs.
ledighed eller 6 mdrs. ledighed, hvilket betyder en større frihed til at gennemføre aktiveringsindsats
målrettet de ledige, der samtidig vurderes at have størst udbytte af et sådant tilbud.
Samtidig er der blevet givet væsentligt bedre mulighed for opkvalificering og uddannelse, specielt for ufaglærte og faglærte ledige.
Strategien for arbejdet i 2015/2016 med ledige borgere i A-dagpengegruppen er derfor som følgende:
De første 6 måneder følger reformens tiltag med hyppige samtaler og konkrete planer for ledighedsforløbet
gennem ”Min plan” (”Min plan” afløser den tidligere ”Jobplan”, og skal fremover ajourføres med aftaler
efter hver samtale med den ledige borger. ”Min plan” vil blive brugt både af Jobcentret og A-kassen, og vil
således fungere som en fælles platform for udveksling af oplysninger om arbejdet med den ledige borger),
hvor der specielt lægges fokus på følgende:
27
1. Søgegrundlaget når der rekvireres ledige af virksomhederne er af stor betydning, derfor vil den
lediges CV på Jobnet være et centralt punkt i starten af ledigheden og forsøges optimeres, således
at de til enhver tid er et udtryk for den lediges tidligere beskæftigelse og den lediges kvalifikationer
ned til mindste detalje. Dette gøres især ved at arbejde videre på de CV, der udarbejdes af den
ledige sammen med A-kassen ved første samtale. Jobcenteret vil samtidig i samarbejde med
Jobværkstedet på forsøge at etablere nogle korte tilbud til borgerne om hjælp til udfyldelse af et
korrekt og mere fyldestgørende CV.
2. Kompetenceafklaring / individuel kompetenceafklaring af den ledige, primært i samarbejde med
erhvervsskolerne. Jobcenteret vil samtidig i samarbejde med Jobværkstedet forsøge at etablere
korte tilbud om kompetenceafklaring, primært gennem brug af ”Min kompetencemappe”, der er et
gratis internetbaseret værktøj udgivet af undervisningsministeriet. Redskabet er et personligt
redskab til alle, som ønsker at få overblik over, hvad de kan, og hvad de har lært, og bruges til at
dokumentere realkompetencer.
3. Øget brug af 6 ugers jobrettet uddannelse, hvor den ledige tilbydes korte, arbejdsmarkedsrettede
uddannelsesforløb der retter sig mod brancher, hvor der er eller forventes gode
beskæftigelsesmuligheder. Det øgede fokus indsættes tidligt i ledigheden, idet retten erhverves fra
første ledighedsdag og skal være afholdt indenfor en referenceperiode på 9 mdrs. ledighed for
personer over 25 år og 6 måneder for personer under 25 år. Forløbene vil ofte blive knyttet op på
individuel kompetenceafklaring.
4. Uddannelsesløft. Der vil blive sat meget fokus på at motivere ledige, ufaglærte borgere til at
udnytte mulighederne i den afsatte pulje til uddannelsesløft, der giver ledige ufaglærte og faglærte
(med en forældet uddannelse) over 30 år muligheden for at tilegne sig en erhvervsuddannelse. Da
uddannel-sen skal kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år, og vil derfor alene
omfatte:
-
Erhvervsuddannelser uden praktikforløb (spor 1 i den nye erhvervsuddannelse for voksne)
Erhvervsuddannelser med praktikforløb, hvor praktikforløbet kan gennemføres med skolepraktik
(spor 2 i den nye erhvervsuddannelse).
Da uddannelser under puljen for uddannelsesløft skal kunne gennemføres indenfor
dagpengeperioden, er det meget vigtigt, at Jobcenteret i dialog med den ledige fokuserer på denne
mulighed i starten af ledighedsforløbet.
5. Tæt samarbejde med lokale virksomheder om mulighederne for opkvalificering af ledige til at klare
de opgaver og funktioner, som arbejdsgiverne efterspørger arbejdskraft til. – Bl.a. med
udgangspunkt i de erfaringer, som Jobcenteret har gjort ved samarbejdet med virksomheden
Plastix, omkring opkvalificering af ledige til at opnå de kvalifikationer der blev efterspurgt til en ny
produktion i virksomheden.
28
6. Brug af virksomhedsrettede tilbud/virksomhedspraktik, hvor indsatsen primært vil være rettet mod
den private sektor som der er evidens for giver størst mulighed for efterfølgende beskæftigelse.
Men også tilbud/virksomhedspraktik i den offentlige sektor, når dette vurderes at kunne medvirke
til gennemførsel af den lediges fastsatte plan i arbejdet med at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
Praktikkerne etableres primært i forbindelse med afprøvning af ønsker om jobskifte, eller efter
længere varende fravær fra borgerens branche, og som et tilbud efter uddannelsesaktivitet,
således at de nye tilegnede færdigheder kan blive afprøvet. Qua det gunstige samarbejde med
virksomhederne lykkes det i høj grad at skabe virksomhedspraktikker for den ledige. I mange
tilfælde fører det til ordinær beskæftigelse, eventuelt i kombination med korterevarende
uddannelsesforløb, som jobcenteret bevilger. Det er erfaringen, at netop denne kombination
skaber jobs. Jobrotationsordningen har været medvirkende til, at virksomhederne tør ansætte,
mens egne medarbejder opkvalificeres, ansættelser der gøres ordinære efter vikariatets udløb.
Jobcenteret har haft fokus på brancheskift (sporskifte) for borgere med nogen ledighed. Her er
virksomhedspraktikken også motiverende, og mange oplever at allerede opnåede kompetencer kan
anvendes andre steder. I den forbindelse kan tilbud om voksenlærling træffes. Jobcenteret intensiverer i
2016 kampagne for voksenlærlinge primært rettet mod smede og elektrikere. Jobcenteret arbejder på at
komme i dialog med virksomhederne omkring hvilke jobs der formentlig efterspørges i 2016, med henblik
på at opkvalificere de der pt. står uden for arbejdsmarkedet. I oktober 2015 afholdtes
uddannelseskonference med 95 deltagere heraf ca. 80% a-dagpengemodtagere og 20% kontant- og
uddannelseshjælpsmodtagere, hvor ledige fik mulighed for at spørge ind til uddannelses- og
beskæftigelsesmuligheder blandt repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner. Jobcenteret ser frem til
opfølgning og evaluering af dagen – med henblik på lignende arrangementer i 2016 / 2017.
Forsikrede ledige med mellem 6 og 16 måneders ledighed tilbydes indsats efter vurdering af den ledige, og
dennes ledighedsforløb. En vurdering som blandt andet vil tage udgangspunkt i følgende:
-
Den lediges hidtidige jobsøgning (med hensyn til branche, hyppighed m.m.) og grad af aktiv
deltagelse i dette.
Den lediges egen aktive deltagelse i muligheden for at tilegne sig kvalifikationer, der matcher
arbejdsmarkedet.
Den lediges sociale og personlige kompetencer
Indsatsen vil efterfølgende give anledning til følgende dispositioner i jobcenteret:
1. for ledige, der vurderes at være tæt på arbejdsmarkedet, vil ledighedsforløbet fortsætte i det
normale kontaktforløb. Det vil sige samtaler hver 3. måned, evt. med korte, opkvalificerende
kursusforløb i forbindelse med konkret jobtilbud. Evt. bruges virksomhedsrettede tilbud som
løftestang for ansættelser (løntilskudsjob/virksomhedspraktik), samt om muligt ansættelse i
jobrotationsvikariater.
2. for ledige der vurderes at have behov for en hyppigere hjælp af Jobcenteret/A-kassen for igen at
komme tilbage til arbejdsmarkedet på normale vilkår. Denne gruppe af ledige vil blive tilbudt et
29
kontaktforløb med hyppigere samtaler end det ”normale” forløb, afbrudt primært af
virksomhedsrettede tilbud, særligt med brug af løntilskudsordninger, primært i den private sektor,
men også i den offentlige sektor, hvis dette vurderes at kunne fremme jobmulighederne. De
virksomhedsrettede tilbud bruges for herigennem at optræne faglige, sociale eller sproglige
kompetencer samt afklare beskæftigelsesmål (brancheskift). Desuden bruges naturligvis
muligheden for ansættelse i jobrotationsvikariater.
3. for ledige med andre problemer ud over ledighed, hvor det vurderes som værende et reelt problem
og en barriere mod den enkeltes beskæftigelsesmæssige perspektiver. F.eks. personlige og sociale
kompetencer, misbrugsproblemer, eget syn på arbejdsmarkedet, egne evner m.m. Der forsøges
udarbejdet specielle individuelle tilbud til ledige i denne gruppe, evt. i tæt samarbejde med
kommunens misbrugskonsulent, Sundhedsafdelingen, Familiecenteret samt brug af Jobværkstedets
tilbud. Der arbejdes målrettet med CV skrivning, præsentationsteknik, holdning, attitude og
fremtoning. Når en ledig borger er til samtale ved jobkonsulent, gælder samme regler som når en
borger er til jobsamtale ved en potentiel arbejdsgiver. Man skal være præsentabel og vise
interessere. Emnet har været belyst på kontanthjælpsområdet, men der er behov for også på adagpengeområdet at gøre en indsats. Problematikken vil også blive rejst i forbindelse med
dialogmøder med a-kasser, som rådighedsvurderer den ledige borger. Når eventuelle problemer er
blevet forbedret, bliver personen overført til gruppe 2 og indsatsen der gælder for denne gruppe af
ledige. Bliver Jobcenteret opmærksom på problemer hos den ledige, som kræver indsatser efter
gruppe 3, så vil det selvfølgelig ikke afvente en ledighed på 6 måneder, men straks forsøget
iværksat.
For forsikrede ledige med mere end 16 måneders ledighed tilbydes enten et hyppigere kontaktforløb eller
en personlig jobformidler jf. arbejdsmarkedsreformen. Målet vil være, at ingen ledige falder ud af forsørgelsen gennem dagpengesystemet. Beskæftigelsessagsbehandleren vælger, i samarbejde med A-kassen, i
forbindelse med fællessamtale ved 16 måneders ledighed, hvilken af de i arbejdsmarkedsreformen
værende redskaber, der stilles til rådighed for borgeren:
1. Personlig jobformidler i den resterende del af dagpengeperioden
2. Kombinationsforløb med hyppige samtaler og et virksomhedsrettet tilbud.
Det tværfaglige samarbejde i Jobcenteret / Jobværkstedet
Virksomhedsservice:
1. Personlig Jobformidler.
Der samarbejdes omkring den personlige jobformidler jf. arbejdsmarkedsreformen. Den ledige tildeles en
personlige jobformidler udpeget mellem virksomhedskonsulenterne.
Jobformidleren bidrager, gennem håndholdt indsats som kendt fra ”akutpakken”, til at bane den korteste
mulige vej mellem den ledige og jobmarkedet, bl.a. ved at skabe jobåbninger gennem direkte opsøgende
30
kontakt til virksomheder, afgrænse samt oversætte den jobsøgendes kompetencer til aktuelle
jobmuligheder. Jobformidleren kan desuden bruges til researcharbejde i forbindelse med ansættelse i, eller
oprettelse af jobrotationsvikariater, løntilskuds- og praktikstillinger.
2. Virksomhedsrettede tilbud
At der forsøges indgået aftaler med efterspørgselsorienterede virksomheder i vækstbrancher om faste
målrettede virksomhedspraktikpladser under hensyntagen til formålet med virksomhedspraktik
(opkvalificering af personlige og faglige kompetencer, kendskab til ny branche og del af et
kombinationsforløb med kurser m.m.). Praktikpladser vil primært være ”øremærket” ledige med op til 6
mdrs. ledighed.
3. Kommunikation
Kommunikation og vidensdeling mellem A-dagpengegruppen og Virksomhedsservice bliver mere og mere
vigtig, hvorfor der igangsættes hyppigere fællesmøder med deling af viden, her tænkes f.eks. på:
- Hvilke vækstbrancher findes i lokalområdet
- Profil på de ledige (kompetencer og deres ønsker til fremtidige job)
- Hvilke tiltag sker der på opkvalificeringsområdet (efteruddannelsesmuligheder m.m.)
- Snitflader og problemer
- Aktuelt (ny lovgivning, edb m.m.)
4. Voksenlærlingeordning
Et vigtigt aspekt i arbejdsmarkedsreformen er den målrettede og styrkede voksenlærlingeordning.
Ordningen målrettes ledige og ufaglærte beskæftigede. Der er i forbindelse med reformen indført
forskellige forbedringer af ordningen, primært for elever/lærlinge der kommer fra ledighed. Tilskuddet til
borgere der kommer fra denne gruppe, er således forhøjet fra 30 kr. til 40 kr. i timen. Samtidig er
tilskudsperioden udvidet, således at der kan udbetales tilskud i hele uddannelsesforløbet, og ikke kun 2 år,
som det er tilfældet i dag. Samtlige virksomheder – uanset branche – får fremover mulighed for at modtage
tilskud for de voksenlærlinge, der kommer fra ledighed. I løbet af 2. halvår 2015 vil jobcenteret gennemføre
en informationskampagne, rettet mod de lokale virksomheder for at øge virksomhedernes viden om
mulighederne, og dermed forsøge øge brugen af voksenlærlingeordningen.
Jobværkstedet
1. Borgere med personlige og sociale problemer
Blandt borgere på A-dagpenge er der en mindre gruppe, for hvem ledigheden ikke alene beror på
manglende faglige kvalifikationer, men i højre grad skyldes forskellige personlige og sociale problemer.
P.t. køber jobcenteret forsøgsvis et vejledningsforløb tilrettet borgere med forskellige former for personlige
problemer hos ekstern udbyder. Det vil arbejdes frem mod, i samarbejde med Jobværkstedet, at kunne
gøre et sådant vejledningsforløb til et mere permanent lokalt tilbud. Samarbejdet kunne evt. udvides til et
31
samarbejde omkring vejledning af denne gruppe borgere på tværs af A-dagpengegruppen,
kontanthjælpegruppen og sygedagpengegruppen.
2. CV og jobnet
Med det stigende antal forespørgsler på arbejdskraft fra kommunens virksomheder, bliver et korrekt og
fyldestgørende CV af større og større betydning. Desuden bliver de udvidede digitale muligheder på Jobnet
mere og mere komplekse, og det bliver også mere og mere nødvendigt at vore ledige borgere behersker
brugen af dette.
Derfor vil der i samarbejde med Jobværkstedet arbejdes frem mod etablering af kortere introduktionsdage,
hvor borgerene får mulighed for at optimere deres CV, og samtidig blive ”dus” med brugen af det digitale
Jobnet. I visse tilfælde vil der desuden blive brug for konkrete jobsøgningskurser.
Denne aktivitet kan etableres i samarbejde med kontanthjælpsgruppen og sygedagpengegruppen.
3. VLV/VMV (Vejledende læse- og matematiktest for voksne)
VLV/VMV testen skal på sigt overtages af Jobværkstedet, idet denne mere retmæssigt hører til her. Testen,
som tidligere blev købt eksternt hos VUC, bliver i dag udført af A-dagpengegruppen, både for borgere på Adagpenge samt kontanthjælpemodtagere.
Ud over det tværfaglige samarbejde i jobcentret/Jobværkstedet, vil der være stor fokus på det tværfaglige
samarbejde generelt i kommunen. Herunder med henblik på at A-dagpengesagsbehandlerne bliver bevidst
om de eksisterende sundhedstilbud i kommunen f.eks. KOL, rygestopkurser, vægtstopkurser, sundhedsvejledning generelt, således at dette kan bruges aktivt i dialogen med de ledige, for at øge deres muligheder
for en hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet.
32
Ministermål 4 – Indsatsen for bedre match mellem arbejdsløse
og virksomheder skal styrkes
Jobcenterets kerneopgave er, at bidrage til at få borgerene i Lemvig Kommune i job eller uddannelse og
dermed sikre at færrest muligt borgere forsørges af det offentlige. Som beskrevet i
beskæftigelsesreformen: ”virksomhedsservice og jobformidling skal være en kerneopgave for jobcentrene,
så virksomhederne kan få den arbejdskraft, de efterspørger. Nævnte indsatser under ministermål 1-3, skal
afstedkomme at ministermål 4 lykkes.
Ministermålet er i forhold til tidligere, nuanceret fra en mere generel tilgang omkring ”en tættere kontakt
og styrket dialog med virksomhederne” til bedre match mellem virksomhed og borger. Den
virksomhedsrettede beskæftigelsesindsats, har været prioriteret i Jobcenter Lemvig, også før effekten fik
stor opmærksomhed. Den af jobcenteret vedtagne strategi er fulgt, jobcenteret udvider fortsat
samarbejdet med lokale virksomheder, med nye kontakter, og udvidelse af samarbejdet med allerede
kendte virksomheder. Jobcenteret er respekteret og anerkendt blandt samarbejdspartnere. Relevante
kampagnebesøg undersøges, og forventes udført i 2016.
Der har indenfor de seneste 8 år været 3 kraftige konjunkturudsving, og det har stillet store krav til
jobcenterets måde at servicere virksomhederne med ordinær arbejdskraft. Samtidigt, har virksomhederne i
kommunen vist vilje til at medvirke som partner i forbindelse med at finde praktikker, løntilskud mv.
Ordinær jobformidling
Jobcenteret har tidligere defineret målsætning om, at vi vil være lokale virksomheders foretrukne
samarbejdspartner omkring besættelse af stillinger. Jobcenteret har bestræbt sig på, synliggørelse af
primært virksomhedsservice overfor virksomhederne, og det er den generelle opfattelse at virksomhederne
føler sig trygge ved virksomhedsservice og jobcenteret. Såvel gennem virksomhedskontakten, som
samarbejdet med faglige organisationer giver jobcenteret gode vilkår omkring rekruttering af ordinære
jobs. Jobcenteret er afhængig af inputs for at løse opgaven – på kort og mellemlangt sigt.
Jobformidlingen er ikke kun inden for kommunens grænser, men naturligvis primært indenfor kommunens
grænser. Hvis vi kan formidle jobs i andre kommuner gør vi gerne det, og forventer at andre jobcentre har
samme indstilling.
Jobrekruttering har fyldt meget i 2015, og forventningen er at niveauet ikke bliver mindre i 2016. Vi sender
gerne ledige på uddannelse, kurser og opkvalificering. Som følge af den lave ledighed i kommunen, skrev
jobcenteret til alle kommunens virksomheder med mere end 5 ansatte, og opfordrede til, at man tog
kontakt til jobcenteret, hvis man overvejede at ansætte medarbejdere nu eller senere. Især, hvis
efterspurgte kompetencer er mangelvare, vil jobcenteret meget gerne hjælpe med opkvalificering af en
ledig borger. Dette er også et udtryk for den proaktive rolle, som jobcenteret ønsker at spille overfor de
lokale virksomheder.
33
Kommunens hotline blev startet op som regional ordning i 2014, hvor virksomhederne har mulighed for
hurtigt at komme i kontakt med jobcenteret med henblik på akut mangel på arbejdskraft. Alle henvendelser
er blevet besvaret samme dag – eller indenfor 24 timer.
Bedre match mellem borger og virksomhed
Virksomhedsservice udplacerer ledige og sygemeldte, der skal i virksomhedsrettet tilbud.
Myndighedssagsbehandleren bestiller en praktik til borger ved at udfylde bestillingsseddel. Herefter skal en
af konsulenterne i virksomhedsservice inden for 14 indgå aftale med en virksomhed om praktik på
baggrund af oplysninger som myndighedssagsbehandleren skriver på bestillingssedlen jf. BUM-modellen.25
På bestillingssedlen angives formålet med praktik/løntilskud, fx afdække eller optræne kompetencer eller
beskæftigelsesmål. Hvor mange timer pr. uge og hvor lang perioden skal være. Derudover angives øvrige
relevante oplysninger med henblik at matche borger med den rette virksomhed. I og med at samarbejde og
fortrolighed er opbygget gennem en længere periode mellem jobcenter og virksomheder, bliver match
mellem borger og virksomhed mindre kompliceret, og flere ledige finder job gennem praktikken.
For aktivitetsparate kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere anvises gerne til virksomhedscentre eller
virksomhed i virksomheden som beskrevet under ministermål 1.
Voksenlærlinge
Det forventes, at der er en vis risiko for mangel på faglærte. Jobcenteret vil samarbejde med de faglige
organisationer om at sprede information omkring voksenlærlinge indenfor de områder, hvor
virksomhederne i Lemvig Kommune har mange beskæftigede. Ledige kan gennem praktik eller snusepraktik
stifte bekendtskab med branchen, og jobcenteret opfordrer ledige til at overveje mulighederne for
karriereskift til brancher med mangel på arbejdskraft. Ændrede regler på området betyder at ordningen
bliver mere attraktiv for virksomhederne, og det er vigtigt at formidle dette videre til virksomhederne, se i
øvrigt under ministermål 3 (voksenlærlingeordningen).
Lokalt Koordineret Samarbejde (LKS)
Jobcenteret deltager i et lokalt koordineret samarbejde mellem uddannelses-, erhvervs-, og
beskæftigelsesområderne i Lemvig, Holstebro og Struer Kommuner. Formålet er, at små- og mellemstore
virksomheder (SMV), skal kunne drage bedre nytte af offentlige services, med henblik på vækst og
produktudvikling. Derfor må systemerne indenfor de 3 grene: erhvervsservice, beskæftigelses- og
uddannelsesområderne bringes tættere sammen.26 Projektet er støttet af EU, og sekretariatet har defineret
følgende mål:
1. Det skal være nemmere og mere overskueligt for virksomhederne at benytte sig af de services og
programmer som de tre systemer tilbyder
2. Den virksomhedsopsøgende indsats sker koordineret, hvilket betyder at virksomhederne gennem
LKS Holstebro, Lemvig, Struer har én indgang til den offentlige virksomhedsservice
25
26
Se også under ministermål 2
Carsten Koch udvalget skriver om koordination af tværgående problemstillinger, og løsning af specialopgaver
34
3. De samlede kompetencer i LKS Holstebro, Lemvig, Struer inddrages i den konkrete opgaveløsning
for områdets små og mellemstore virksomheder
4. Lokale indsatser og kampagner i regi af de tre systemer koordineres på det udførende niveau i LKS
Holstebro, Lemvig, Struer
Deltagerne i de tre grene er:
-
Jobcentrene i Holstebro, Lemvig og Struer
VEU-Center MidtVest
VUC Holstebro-Lemvig-Struer
Social & Sundhedsskolen, Herning
Erhverv og Udvikling i Holstebro, Lemvig og Struer
Væksthus Midtjylland
Startvækst i Holstebro, Lemvig og Struer
Projektet fortsætter til medio 2016, og udover at virksomhederne får bedre kendskab til hvilke og hvor
services findes, vil jobcentrene få større viden om virksomhedernes behov, og uddannelsesinstitutionernes
muligheder.
Integration
Mange nye borgere omfattet af integrationsprogrammet er kommet til kommunen. I virksomhedsservice er
en konsulent fast tilknyttet kommunens flygtninge, men henblik på udplacering i virksomhedsspraktik og
virksomhedsbesøg. Mange nye flygtninge er syrere, og mange har ikke papirer med på uddannelse eller
erfaring. Jobcenteret/Borgerservice arbejder på at få klarlagt dels borgernes kompetencer og dels hvilke
muligheder der er for den enkelte. Lemvig Kommune ønsker at flygtningene kan integreres godt og hurtigt,
og har indgået aftale med sprogcenter Holstebro, således at en del af undervisningen foregår på Lemvig
Gymnasium. Tilegnelse af sprog er væsentligt i integrationen, og den virksomhedsrettede indsats løftes.
Flygtningene aktiveres på Jobværkstedet (de dage der ikke er undervisning, og de ikke er i praktik), hvor
også integrationscafé er indrettet med blandt hjælp fra Integrationsforeningen. Virksomhedskonsulenten
hjælper med praktiske gøremål i forbindelse med den virksomhedsrettede indsats, eksempelvis
brancheafklaring og CV skrivning.
Jobformidler – langtidsledige
For ledige med mere end 16 måneders ledighed tilbydes personlig jobformidler til den resterende del af
dagpengeperioden. Jobformidlerens rolle er i samarbejde med den ledige at opsøge relevante
virksomheder og finde konkrete jobs. Det kan være vikariat, voksenlærlingeplads og et job med løntilskud.
Jobformidleren skal hjælpe den ledige med at se egne kompetencer og kvalifikationer i nye sammenhænge,
brede sin jobsøgning ud, finde relevante jobs, skrive ansøgninger, søge uopfordret, etablere netværk og
forberede jobsamtale.
35