Retningslinjer for bacheloruddannelsen pr. 01.09.15

Transcription

Retningslinjer for bacheloruddannelsen pr. 01.09.15
Retningslinjer for projektopgaver og
vejledning på bacheloruddannelsen i
Folkesundhedsvidenskab
 1. årsprojekt
 Bachelorprojekt
 Erhvervsorienteret projektforløb
Senest revideret oktober 2015
Bemærk at disse retningslinjer er vejledende. Ved tvivlsspørgsmål
eller uoverensstemmelser mellem retningslinjer og
kursusbeskrivelser, fagspecifik studieordning,
studieordningernes fællesdel eller KUnet er sidstnævnte
gældende.
1
Bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab består af 180 ECTS-point og skal give de studerende
kendskab til en række sundhedsvidenskabelige fag samt adfærds- og samfundsvidenskabelige fag.
Bacheloruddannelsen er opbygget således, at obligatoriske kurser udgør 150 ECTS-point, valgfrit forløb,
herunder erhvervsorienteret projektforløb, udgør 10 ECTS, og bachelorprojektet udgør 20 ECTS-point.
På bacheloruddannelsen skal de studerende løbende arbejde med projektarbejde i forbindelse med
eksamenerne i 1. årsprojekt, bachelorprojekt, og hvis der vælges et erhvervsorienteret projektforløb i det
valgfrie forløb. Dermed introduceres de studerende tidligt på uddannelsen for det projektorienterede arbejde,
samspillet mellem studerende og vejleder, og udarbejdelsen af større skriftlige opgaver, som efterfølgende
skal forsvares mundtlig.
Der stilles forskellige krav for indtegning til de projektbaserede kurser og eksamener. Se studieordningen for
bacheloruddannelsen i Folkesundhedsvidenskab for alle krav om indtegning og øvrige krav om tidsgrænser
og aktivitetskrav: http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledninginformation/studieordninger/folkesundhedsvidenskab/
Generelle regler ved skriftlige opgaver på Folkesundhedsvidenskab
Genbrug af tekster
I princippet kan de samme tekster ikke opgives til flere eksaminer. Der er dog enkelte tilfælde, hvor det er
meningsfuldt, eksempelvis når det gælder grundlæggende teoretiske tekster, eller når tekster og data bruges
på forskellige måder i forskellige fag. I tvivlstilfælde afgør studielederen, i samarbejde med kursuslederen,
om det er rimeligt at bruge de samme tekster til flere eksaminer. Afskrift af tekstafsnit kan betragtes som
plagiering, og der skal altid være kildehenvisning.
Omfang af skriftlige opgaver
Studerende har pligt til at oplyse antal anslag ved aflevering af skriftlige opgaver med maksimumslængde.
En normalside rummer 2.400 anslag inklusive mellemrum. De enkelte sider kan bestå af færre eller flere end
2.400 anslag, men det samlede antal anslag må ikke overstige 2.400 tegn x maks. antal sider.
På de opgaver og projekter, hvor der er sat en maksimumslængde på antal normalsider à 2.400 anslag med
mellemrum, skal forsiden indeholde en angivelse af antal anslag i opgaven, eksklusive indholdsfortegnelse,
abstract, tabeller, figurer, litteraturliste og bilag, men inklusive fod- eller slutnoter. Det er tilladt at vedhæfte
bilag hvis det aftales med vejleder. Bilag, som studerende ønsker skal tages med i den samlede vurdering,
skal angives og tælles med i antallet af sider. Hvis opgaven overskrider det tilladte antal sider/anslag, skal det
påvirke bedømmelsen negativt.
Håndtering af bilag
Eventuelt bilagsmateriale kan tilføjes bagest i opgavefilen. Det skal være relevant for opgaven, men kan ikke
forventes læst af eksaminator og censor, hvis det ikke ønskes vurderet og dermed talt med i opgavens
omfang. Ved skriftlige hjemmeopgaver skal den studerende være klar over, at vedkommende i særlige
tilfælde kan blive afkrævet bilag, fx lydfiler, centrale edb-udskrifter m.m., hvis censor eller eksaminator
kræver det. Den studerende har pligt til at opbevare relevant materiale, indtil opgaven er bedømt.
Gruppeopgaver
Kravet om individualisering af skriftlige opgaver indebærer, at der skal redegøres for hvilken studerende, der
har været hovedansvarlig for hvilket afsnit. Denne opdeling skal følge en meningsbærende inddeling af
opgaven i fx afsnit og underafsnit. Op til 1/3 af opgaven må være udarbejdet med kollektivt ansvar, hvilket
oplagt kan inkludere indledning og konklusion. Ansvarsfordelingen skrives på en separat side, der indgår i
2
opgaven, men ikke tæller med i anslag, således at opgave og ansvarsfordeling er en samlet fil, der nemt kan
afleveres i Absalon.
Regler om medforfatter
Hvis en opgave, f.eks. bachelorprojekt eller individuelt studieforløb, skal bedømmes som en del af
uddannelsen i folkesundhedsvidenskab, kan vejledere eller andre udefrakommende ikke være medforfattere.
Det står den eller de studerende frit efterfølgende at skrive en artikel sammen med vejledere eller andre på
baggrund af opgaven.
1. årsprojektet
1. årsprojektet omfatter et tværfagligt, problem- og gruppebaseret arbejde med inddragelse af tre fag:
Socialepidemiologi og folkesygdomme, Sociologi samt Forebyggelse og sundhedsfremme.
1. årsprojektet skal afspejle alle tre involverede fag. Dog gælder det, at for fagene Socialepidemiologi og
folkesygdomme og Forebyggelse og sundhedsfremme, at pensum ikke nødvendigvis inddrages. Her vælges
litteratur i samråd med vejlederen for det enkelte fag. For faget Sociologi skal dele af pensum inddrages i
projektet, hvilket også kan ske i samråd med vejlederen sammen med valg af øvrig litteratur. Der kan således
i alle fag anvendes teoretisk og empirisk materiale, som ikke er pensumlitteratur.
Projektarbejdets mål er, at den studerende skal demonstrere tilegnet viden ved skriftligt og mundtligt at
kunne behandle en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling under inddragelse af relevante elementer fra
fagene: Socialepidemiologi og folkesygdomme, Sociologi samt Forebyggelse og sundhedsfremme.
Endvidere er det målet, at den studerende i projektforløbet tilegner sig kompetencer i:



problemorienteret samarbejde med andre
fælles ansvarstagen for opgaveløsning
planlægning og projektstyring
Den fulde målbeskrivelse kan læses i kursusbeskrivelsen: http://kurser.ku.dk/course/sfoa09012u
Arbejdsforløb
Der er afsat ca. 12 uger til projektarbejdet i perioden ultimo februar til ultimo maj. Der afholdes
projektopstart som et kursusforløb med intro, gruppedannelse, undervisning i gruppeprocesser samt
litteratursøgning.
Projektopstart
Inden selve projektperioden tilbydes de studerende mulighed for i projektforberedende undervisning at
udarbejde mulige projekttemaer, danne projektgrupper og deltage i projektforberedende kurser som
litteratursøgning på databaser.
Formålet med den projektforberedende undervisning er, at de studerende:




kommer med forslag til temaer for projektarbejde.
vælger det tema, de vil arbejde med i projektperioden.
i forbindelse hermed danner grupper på minimum tre og maksimum fem studerende.
udarbejder synopsis med formulering af titel og problemformulering (se nedenfor).
3
Synopsis
Ordet synopsis betyder overblik. Synopsen skal være et kort skriftligt oplæg til et projekt og tjener flere
formål. Den skal dokumentere, at de studerende har valgt et relevant emne inden for de tre fag, samt at
projektet er realistisk at gennemføre. Endvidere danner synopsen grundlag for tildeling af vejleder(e).
Herudover skal synopsis ses som et styringsredskab for de studerende i projektarbejdet. En synopsis
skabelon kan findes i Absalon-grupperummet.
Omfang
En synopsis skal være kortfattet på 3-4 normalsider eksklusive litteraturliste og forside. En normalside
rummer 2.400 anslag inklusive mellemrum. De enkelte sider kan bestå af færre eller flere end 2.400 anslag,
blot det samlede antal anslag med mellemrum ikke overstiger 2.400 x 4 = 9.600 anslag med mellemrum.
Indhold
Synopsis skal indeholde følgende punkter:
Titelblad
Her skal stå foreløbig titel på projektet, navne og KU-email adresse på gruppens medlemmer, dato, årgang
og antal anslag.
Baggrund
Her skal det emne, man vil arbejde med, kortfattet præsenteres. Det skal være klart, at det er en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling inden for de fag, der skal evalueres. Der ønskes en kort, foreløbig
gennemgang af viden på området samt en faglig begrundelse for, hvad der vil blive undersøgt i projektet.
Baggrundsafsnittet kommer således til at fungere som en begrundelse for valg af emne.
Problemformulering og formål
Problemformuleringen angiver fokus for projektet. Den skal formuleres klart og på få linjer, helst som et
spørgsmål, og rumme projektets formål og eventuelle delformål. Problemformuleringen er en indsnævring i
forhold til det valgte emne og udgør det foreløbige grundlag for projektet. Problemformuleringen er projektets styrepind, men kan naturligvis ændres og præciseres undervejs i projektforløbet.
Teori
Afsnittet omfatter foreløbige overvejelser over, hvilket teoretisk grundlag og hvilken litteratur i øvrigt, der
har inspireret eller kan have relevans for belysning af projektets problemstilling.
Materiale og metoder
Herunder skal beskrives, hvilket data- og/eller kildemateriale de studerende planlægger at inddrage i
projektet. Hvis man skal anvende egne empiriske data, skal det anføres, hvilke typer af data der indsamles
med hvilke metoder. Hvis man anvender andres empiri/litteratur, skal det beskrives, efter hvilke kriterier det
er indsamlet og udvalgt, eller hvordan man vil udvælge litteraturen. Endvidere skal beskrives, hvilke metoder
man vil anvende for at analysere data/litteratur.
Relation til de pågældende fag
I afsnittet redegøres for, hvordan temaet og problemformuleringen relaterer sig til de fag, som projektet skal
omfatte.
Litteratur
Liste over relevant pensum og anden foreløbig litteratur skal vedlægges. Benyt et anerkendt referencesystem
og benyt det konsekvent.
4
Indlevering
Aflevering af synopsen foregår elektronisk via Absalon, hvor en studerende fra gruppen uploader synopsen
på vegne af sig selv og de andre i gruppen. Ved individuel aflevering er fremgangsmetoden den samme som
ved gruppeaflevering.
Vejledningen til gruppeaflevering vil blive lagt i eksamensrummet for 1. årsprojektet.
Tildeling af vejleder(e)
Tildeling af vejleder(e) meddeles indenfor 2 uger efter indlevering af synopsis. Gruppen forventes at tage
kontakt til vejlederne.
Midtvejssymposium
Der afholdes midtvejssymposium for 1. årsprojekter. Formålet er at skabe et debatforum, hvor projektgrupper kan få og give indbyrdes feedback på gruppernes arbejde. Grupper, som deltager i symposiet, fremlægger dele af egne projekter og er opponenter på andres. Kursusledere og eventuelt vejledere kan, hvis de
ønsker det, være til stede ved midtvejssymposiet, der afholdes i april.
Den enkelte gruppe indleverer et to siders skriftligt oplæg inden symposiet til kursuslederen for 1.-årsprojekt,
som laver program. Grupper på samme symposiedag modtager oplæg fra alle dagens grupper, men parres to
og to for at opponere/diskutere på hinandens oplæg.
Man tilmelder sig symposiet ved at aflevere et skriftligt oplæg på den oplyste dato (ca. én uge før
afholdelse).
Såfremt en gruppe ikke har indleveret materiale til midtvejssymposiet inden for tidsfristen, kan gruppen ikke
præsentere og få diskuteret deres projekt ved symposiet, men er fortsat velkommen til at deltage ved
diskussion af de andre gruppers projekter.
Vejledning og vejledningsforløb under 1. årsprojektet
Vejledning
For 1. årsprojektet gælder, at de(n) studerende tildeles vejleder(e) af de til projektfagene tilknyttede
kursusleder(e).
Vejlederne får tildelt timer, som det fremgår af nedenstående oversigt. Udover vejledning fra hovedvejleder
får hver gruppe tildelt vejledning med bivejledere fra de fag, hovedvejlederen ikke dækker.
Antal studerende
Antal vejledningstimer
Fordeling hoved-/ bivejledere
3-5
39
21 / 2x9
Som hovedregel kan man regne med, at cirka en tredjedel af det tildelte timetal er konfrontationstimer med
vejlederne. Timetallet omfatter også vejleder(e)s forberedelse til vejledningen, emailkorrespondancer,
lærermøder, mv.
De tekster, de studerende udarbejder undervejs i projektet, skal vejlederen have modtaget senest 48
hverdagstimer inden et vejledningsmøde, med mindre andet er aftalt med vejlederen. Tekster, der er modtaget senere, kan ikke forventes læst inden vejledningsmødet.
5
Det anbefales, at de studerende og vejlederen ved minimum ét vejledningsmøde, gerne midtvejs i projektperioden, diskuterer selve vejledningsforløbet og processen omkring gruppearbejde og gruppedynamik.
Når eksamensprojektet er uploadet på Absalon, og dermed indleveret til bedømmelse, ophører vejledningsforløbet for de studerende og derfor også al kontakt med vejlederne indtil eksamenstidspunktet.
De studerende må først oplyses om censor for projektet efter aflevering.
Se også kursusbeskrivelser i kursusdatabasen for 1. års projektet samt for de respektive fag.
Ansvars- og rollefordeling
Studerendes ansvar
De(n) studerende er ansvarlig(e) for at:





tage ansvar og kontakte vejleder(e) og aftale vejledningsforløb.
fælles planlægning og projektstyring, herunder foretage de valg, som kræves ved gennemførelse af et
projekt.
jævnligt holde hovedvejlederen orienteret om, hvordan det går med projektarbejdet.
indlevere et eksamensprojekt inden for tidsrammen.
eksamensprojektet overholder de formkrav, der er beskrevet i de specifikke retningslinjer.
Hovedvejleders ansvar
Hovedvejlederen er ansvarlig for at:






påse, at projektets endelige problemformulering hører inden for projektets relaterede kursusområde(r).
give hjælp og rådgivning til at afgrænse problemformuleringen.
være diskussionspartner og rådgiver i hele processen samt løbende evaluere gruppens arbejdsproces
og fremskridt.
henvise til relevant litteratur og materiale samt eventuelle relevante kontaktpersoner, hvis ønsket af
gruppen.
rådgive om den valgte metode.
rådgive om disponering og formulering af projektopgaven herunder rådgivning om formkrav.
Bivejleders rolle
Bivejledernes opgave er at:

vejlede i et af de to fag, der ikke er hovedvejleder på.
Kursuslederens rolle
Kursuslederen har til opgave at:

koordinere projektforløb og vejledning.
6
I forbindelse med eventuelle samarbejdsproblemer mellem vejledere og studerende kan man henvende sig til
kursuslederen eller studievejledningen.
Kursusledere for de enkelte fag samt for 1.årsprojektet kan altid findes via de enkelte kursers
kursusbeskrivelse i kursusdatabasen på www.kurser.ku.dk
http://folkesundhedsvidenskab.ku.dk/om_uddannelsen/bachelor/fagledere/Studievejledningens rolle
I tilfælde af samarbejdsproblemer i projektgrupper kan man få rådgivning hos studievejledningen:
http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/studievejledningsund/
Omfang af projektet
Projektet udarbejdes i grupper af 3-5 studerende. Projektet må omfatte maksimalt antal normalsider, som det
fremgår af nedenstående skema, inklusive noter, men eksklusive forside, indholdsfortegnelse, oversigt over
ansvarsfordeling, litteraturliste samt bilag. I øvrigt bør bilag kun vedlægges med god begrundelse og i
begrænset omfang og kan ikke forventes læst af eksaminator og censor.
Udarbejdes projektet af 2 studerende på baggrund af en dispensation, skal projektet minimum være på 20 og
maksimalt 25 normalsider. Udarbejdes projektet af 1 studerende på baggrund af en dispensation, skal
projektet være på minimum 15 og maksimalt 20 normalsider.
Antal studerende
Maksimalt omfang for projektet
målt i normalsider
3
4
5
30
40
50
En normalside er 2.400 anslag (antal anslag inklusive mellemrum). Et projekts enkelte sider kan bestå af
færre eller flere end 2.400 anslag, blot det samlede antal anslag med mellemrum ikke overstiger 2.400 x max
antal sider.
Overstiger omfanget antallet af det maksimale antal anslag, vil det påvirke bedømmelsen negativt.
Udformning af projektet
Da projekterne spreder sig over vidt forskellige emner, vil der ofte være forskel på, hvilket format det er
hensigtsmæssigt at benytte. Langt de fleste folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger, herunder 1.årsprojekt og bacheloropgave, kan dog med fordel bygges op omkring IMRAD-formatet (Introduction,
Material and methods, Results, And Discussion).
IMRAD-formatet
Det er ikke afgørende, at projekterne har netop disse fire hovedafsnit, men formatet er velegnet i sin egen
eller en modificeret form, fx afhængig af hvad der lægges vægt på i opgaven. Hvis fx det teoretiske grundlag
er omfattende, vil det være oplagt at indsætte et teoriafsnit med egen overskrift, enten i introduktionen eller i
materiale & metode-afsnittet. Nogle opgaver, særligt 1-årsprojekterne, indeholder ikke nødvendigvis et
resultat-afsnit, og i sådanne tilfælde, kan afsnittet kaldes Fund, Analyse eller noget lignende. IMRADformatet kan således modificeres så det tilpasses den konkrete problemstilling, heri kan vejlederen med
fordel spørges til råds.
7
Generelt indeholder de fire IMRAD afsnit følgende:




Introduktion: Vækker læserens interesse, gennemgår tidligere viden, peger på underbelyste områder
og præsenterer sin problemformulering afslutningsvist.
Materiale og metode: Beskriver hvilken empiri (data, artikler, teoretisk udgangspunkt) der ligger til
grund for analysen og resultaterne. Af dette afsnit skal der fremgå en ”opskrift” på hvordan opgaven
er lavet, så den principielt kan gentages af en udenforstående.
Resultater: Gennemgår analysens fund på en neutral måde.
Diskussion: Relaterer undersøgelsens vigtigste fund til andre undersøgelser og diskuterer disse.
Påpeger styrker og svagheder ved materiale og metode. Eventuelt kan diskuteres undersøgelsens
implikationer for 1) forskning og 2) praksis.
Kildehenvisninger/referencer
De studerende skal arbejde med relevant faglitteratur af høj kvalitet, og det er et krav, at der anvendes peerreviewet litteratur som videnskabelige afhandlinger og videnskabelige artikler. Eksamensprojektet skal
benytte og henvise til relevant videnskabelig litteratur på en struktureret, ensartet og akademisk måde, dvs.
enten med en nummereret eller en alfabetisk rækkefølge i referencelisten.
Hvis internetkilder benyttes, gælder der følgende regler: Forfattere eller institution, titel, udgivelsesår samt
den fulde internetadresse (URL-adressen) skal angives. Hvis kilden findes i trykt udgave, angives denne
udgave i stedet, og internetadressen kan indsættes i parentes derefter. Hvis kilden kun findes som
internetinformation, skal der til URL-adressen tillige altid angives en søgedato.
I teksten skal det fremgå, hvad man bruger referencen til, og det er ikke tilstrækkeligt at anføre, at kilden
eksisterer. Det vil sige, at det af teksten skal fremgå, hvad man refererer til fra hver enkelt reference. Der skal
være fuld overensstemmelse mellem referenceliste og tekst: Referencer i teksten skal findes i referencelisten,
og referencelisten skal ikke rumme referencer, der ikke henvises til i teksten. Der kan med fordel gøres brug
af referencehåndteringsprogrammer som fx Reference Manager eller Zotero, der er tilgængelig via
Softwarebiblioteket på KUnet.
Aflevering
Projektet afleveres via Absalon.
Eksamen
For at de(n) studerende kan blive indstillet til eksamen, skal de(n) studerende have en godkendt kursusattest i
henholdsvis Sociologi, Socialepidemiologi og folkesygdomme samt Forebyggelse og sundhedsfremme på 1.
semester.
Eksamenstidspunkt
Se den nyeste eksamensplan: http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledninginformation/eksamensplaner/folkesundhedsvidenskab/
Eksamination
Der afsættes 20 minutter til eksamination pr. studerende inkl. votering, og eksaminationen foregår som
gruppeeksamen. For studerende, der har dispensation til at gå op alene, afsættes der 30 minutter til
eksamination, inkl. votering.
8
Den studerende anbefales at starte eksaminationen med et kort, mundtligt oplæg (maksimum 5 minutter).
Den studerende bestemmer selv indholdet af oplægget. Det kan imidlertid anbefales, at projektet ikke refereres i detaljer, da den studerende herved ikke bidrager med noget nyt. Hovedpunkter kan dog opsummeres, og
man kan tilføje eventuelt oversete eller nye aspekter (teoretiske, empiriske, handlingsrettede) og herved
perspektivere projektets resultater.
1. årsprojektet evalueres efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. I bedømmelsen skal det faglige indhold af
projektopgaven vægtes tungest. Det betyder, at eksaminationens omdrejningspunkt er det skriftlige projekt
og projektets litteratur. Hvis det er relevant i forhold til projektet, kan øvrig pensumlitteratur inddrages i
eksaminationen. Der gives karakter på grundlag af en samlet vurdering af den mundtlige eksamination og
den skriftlige projektopgave.
Den studerende skal for at opnå karakteren 12 i projektet, der inddrager fagene: Socialepidemiologi og
folkesygdomme, Sociologi og Forebyggelse og sundhedsfremme, kunne opfylde målbeskrivelsen som
fremgår af kursusbeskrivelsen for 1. årsprojektet. Se mere i studieordningen:
http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/studieordninger/folkesundhedsvidenskab/
Mindst to vejledere deltager i eksamen, men kun én har ansvar som eksaminator. Den ansvarlige eksaminator
skal være tilknyttet FSV–uddannelsen, som enten adjunkt, lektor, professor.
Syge-/reeksamen
Syge- og reeksamen finder sted i samme eksamenstermin, senest i august. Projektet kan genindleveres med
revideret projektrapport ud fra samme opgaveformulering.
For sygdom under opgaveskrivning og syge-/reeksamen se studieordningens fællesdel:
http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/studieordninger/folkesundhedsvidenskab/
Klager
Procedure for klager over bedømmelsen kan ses i Studieordningens fællesdel:
http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/studieordninger/folkesundhedsvidenskab/
Bachelorprojektet
Arbejdsforløb
Der er afsat 12 uger til bachelorprojektet. Det anbefales, at den studerede inden det endelige valg af
projektemne orienterer sig i det aktuelle opgavekatalog på KUnet.
Tilmelding til bachelorprojektet sker i undervisningstilmeldingsperioden 15. oktober til 1. november.
Læs mere om undervisningstilmelding på KUnet:
https://intranet.ku.dk/folkesundhedsvidenskab_ba/Undervisning/Til-Afmelding/Sider/default.aspx
Udarbejdelse og aflevering af synopsis
Aflevering af synopsen foregår elektronisk via Absalon, hvor en studerende fra gruppen uploader synopsen
og vejlederkontakt på vegne af sig selv og de andre i gruppen og fristen er i slutningen af januar som meddelt
på Absalon for den aktuelle årgang. Hovedvejlederen skal med sin underskrift herpå godkende både sin
vejlederforpligtelse og projektet, som dette er beskrevet i synopsis. En evt. bivejleder skal med sin
9
underskrift på kontrakten ligeledes erklære sig indforstået i at påtage sig den anførte vejledningsopgave.
Endvidere skal der i kontrakten angives titel samt de(t) fag på bachelorstudiet, som projektet er knyttet til.
Ved individuel aflevering er fremgangsmetoden den samme, som ved gruppeaflevering, hvor man sammen
afleverer, jfr de vejledning der gives på Absalon for den aktuelle årgang. Vejledningen til gruppeaflevering
vil blive lagt i eksamensrummet for Bachelorprojektet.
Synopsis
Ordet synopsis betyder overblik. Synopsen skal være et kort skriftligt oplæg til et projekt og tjener flere
formål. Den skal dokumentere, at de studerende har valgt et relevant emne inden et eller flere af fagene på
bacheloruddannelsen samt at projektet er realistisk at gennemføre. Herudover skal synopsis ses som et
styringsredskab for de studerende i projektarbejdet.
Omfang
En synopsis skal være på 4-8 normalsider eksklusive litteraturliste og forside. Synopsis må ikke overstige
19.200 anslag med mellemrum (2.400 tegn x 8).
Indhold
Synopsis skal indeholde følgende punkter:
Titelblad
Her skal stå foreløbig titel på projektet, navne på gruppens medlemmer samt KU email adresse, dato, årgang,
tilknyttede vejledere og antal anslag.
Baggrund
Her skal det emne, man vil arbejde med, kortfattet præsenteres. Det skal være klart, at det er en folkesundhedsvidenskabelig problemstilling, der skal evalueres og projektet skal relaterer sig til et eller flere (max
3) af de kurser der er gennemført på bachelordelen. Der ønskes en kort, foreløbig gennemgang af viden på
området samt en faglig begrundelse for, hvad der vil blive undersøgt i projektet. Baggrundsafsnittet kommer
således til at fungere som en begrundelse for valg af emne.
Problemformulering og formål
Problemformuleringen angiver fokus for projektet. Den skal formuleres klart og på få linjer, helst som et
spørgsmål, og rumme projektets formål og eventuelle delformål. Problemformuleringen er en indsnævring i
forhold til det valgte emne og udgør det foreløbige grundlag for projektet. Problemformuleringen er projektets styrepind, men kan naturligvis ændres og præciseres undervejs i projektforløbet.
Teori
Afsnittet omfatter foreløbige overvejelser over, hvilket teoretisk grundlag og hvilken litteratur i øvrigt, der
har inspireret eller kan have relevans for belysning af projektets problemstilling.
Materiale og metoder
Herunder skal beskrives, hvilket data- og/eller kildemateriale de studerende planlægger at inddrage i
projektet. Hvis man skal anvende egne empiriske data, skal det anføres, hvilke typer af data der indsamles
med hvilke metoder. Hvis man anvender andres empiri/litteratur, skal det beskrives, efter hvilke kriterier det
er indsamlet og udvalgt eller hvordan man vil udvælge litteraturen. Endvidere skal beskrives, hvilke metoder
man vil anvende for at analysere data/litteratur.
10
Relation til de pågældende fag
I afsnittet redegøres for, hvordan temaet og problemformuleringen relaterer sig til de fag, som projektet skal
omfatte.
Litteratur
Liste over relevant pensum og anden foreløbig litteratur. Benyt et anerkendt referencesystem og benyt det
konsekvent.
Vejledning og vejledningsforløb under bachelorprojektet
Vejledning
Det er de(n) studerendes eget ansvar at finde vejleder(e) til bachelorprojektet, men kursusleder kan assistere
ved behov. Hovedvejlederen skal være tilknyttet FSV–uddannelsen, som enten adjunkt, lektor, professor.
Ph.d.-studerende kan være bivejledere. Eksterne bivejledere kan kun benyttes, hvis disse er villige til at
udføre arbejdet uden vederlag. Eksterne bivejledere behøver ikke at være ansatte ved en universitets- eller
forskningsinstitution, men skal have en uddannelse på minimum kandidatniveau. Der må højst være tre vejledere i alt.
Antallet af vejledningstimer afhænger af gruppestørrelsen. Timefordeling mellem vejlederne aftales med
hovedvejleder og eventuelle bivejledere. Bivejledere kan godt have flere timer end hovedvejleder, men
hovedvejleder skal minimum have 1/3 af timerne.
Antallet af vejledningstimer er angivet i tabellen nedenfor. Dette timetal omfatter også vejleder(e)s
forberedelse til vejledningen, samt bedømmelse og eksamination.
Antal studerende
Antal vejledningstimer
(incl eksamen)
1
40
2
46
3
52
De tekster, de(n) studerende udarbejder undervejs i projektet, skal vejlederen have modtaget senest 48
hverdagstimer inden et vejledningsmøde, med mindre andet er aftalt med vejlederen. Tekster, der er
modtaget senere, kan ikke forventes læst inden vejledningsmødet.
Det anbefales, at de(n) studerende og vejlederen ved minimum ét vejledningsmøde, gerne midtvejs i projektperioden, diskuterer selve vejledningsforløbet. Ved det første møde kan det være en god idé at tale om,
hvilke forventninger henholdsvise de(n) studeredne og vejlederen har til forløbet.
Når eksamensprojektet er indleveret til bedømmelse på eksamenskontoret, ophører vejledningsforløbet for de
studerende og dermed al kontakt med vejleder(e) indtil eksamenstidspunktet. Censor offentliggøres med
eksamensbrevet og må ikke meddeles til de studerende før projektet er afleveret.
Ansvars- og rollefordeling
Studerendes ansvar
De(n) studerende er ansvarlig(e) for at:
11





kontakte vejleder(e) og aftale det videre forløb.
gennemføre projektarbejdet, herunder at foretage de valg, som kræves ved gennemførelse af et
projekt.
jævnligt holde hovedvejlederen orienteret om, hvordan det går med projektarbejdet.
indlevere et eksamensprojekt inden for tidsrammen.
eksamensprojektet overholder de formkrav, der er beskrevet i de specifikke retningslinjer.
Hovedvejleders ansvar
Hovedvejlederen er ansvarlig for at:






påse, at projektets endelige problemformulering hører inden for projektets relaterede kursusområde(r).
give hjælp og rådgivning til at afgrænse problemformuleringen.
være diskussionspartner og rådgiver i hele processen samt løbende evaluere den
studerendes/gruppens arbejdsproces og fremskridt.
henvise til relevant litteratur og materiale samt eventuelle relevante kontaktpersoner, hvis ønsket af
gruppen.
rådgive om den valgte metode.
rådgive om disponering og formulering af projektopgaven herunder rådgivning om formkrav.
Bivejleders rolle
Bivejledernes opgave er at:

vejlede i elementer, som ikke ligger indenfor hovedvejleders forskningsområde.
Kursuslederens rolle
Kursuslederen har til opgave at:
Informere om bachelorprojektet ved informationsmøder hvor afdelinger i IFSV indbydes til at præsenterer
projektforslag

koordinere projektforløb og vejledning.
I forbindelse med eventuelle samarbejdsproblemer mellem vejledere og studerende kan man henvende sig til
kursuslederen eller studievejledningen.
Kursusledere for de enkelte fag samt for 1.årsprojektet kan altid findes via de enkelte kursers
kursusbeskrivelse i kursusdatabasen på www.kurser.ku.dk
Studievejledningens rolle
I tilfælde af samarbejdsproblemer i projektgrupper kan man få rådgivning hos SUND Studie- og
Karrierevejledning: http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/studievejledningsund/
12
Omfang af projektet
Bachelorprojektets maksimal tilladte omfang fremgår af tabellen nedenfor. I det samlede omfang medregnes
noter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, resumé, litteraturliste og bilag. . En normalside rummer 2.400
anslag inklusive mellemrum. De enkelte sider kan bestå af færre eller flere end 2.400 anslag, blot det
samlede projekt ikke overstiger det tilladte antal anslag.
Bilag skal kun medtages undtagelsesvist og med særlig begrundelse. Eksempler på bilag til kvalitative
projekter kan være interviewguide, regler/principper for transskription og redigering af interview materiale.
Maksimalt omfang for projektet målt i
normalsider
Maksimalt omfang for projekt baseret
på kvalitativ metode
1
25
30
2
40
45
3
50
55
Antal studerende
Udformning af bachelorprojektet
Bachelorprojektet skal indeholde et engelsk resumé på højest en normalside, som indgår i den samlede
bedømmelse af bachelorprojektet. Resuméet tæller ikke med i sideantallet. Skrives projektet på engelsk, skal
resumeet udarbejdes på dansk.
Aflevering
Bachelorprojektet afleveres elektronisk i Absalon. Afleveringsmetoden for både grupper og individuel er den
samme, som ved aflevering af synopsen. Aflevering af projektet skal ske senest kl. 10 på den angivne
afleveringsdato. Se eksamensplanen: http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledninginformation/eksamensplaner/folkesundhedsvidenskab/
Hvis du ønsker, at biblioteket skal have en kopi af dit bachelorprojekt, skal du selv uploade det via deres
hjemmeside http://dias.kb.dk/.
Eksamen
For at de(n) studerende kan blive indstillet til eksamen, skal de(n) studerende have en godkendt synopsis.
Indstilling til eksamen sker efter, at synopsis er behandlet og godkendt af kursuslederen for
bacheloropgaven.
Eksamenstidspunkt
Se nyeste eksamensplan: http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledninginformation/eksamensplaner/folkesundhedsvidenskab/
Eksamination
Til den samlede eksaminationstid inklusive votering afsættes 30 minutter pr. studerende.
Det er hovedvejleder, som er eksaminator.
Eksaminationen starter med et kort, mundtligt oplæg (maksimum 5 minutter per studerende). Den studerende
bestemmer selv indholdet af oplægget. Det kan imidlertid anbefales, at projektet ikke refereres i detaljer, da
den studerende herved ikke bidrager med noget nyt. Hovedpunkter kan dog opsummeres, og man kan tilføje
13
eventuelt oversete eller nye aspekter (teoretiske, empiriske, handlingsrettede) og herved perspektivere
projektets resultater.
Bachelorprojektet evalueres efter 7-trinsskalaen med ekstern censur. Karakteren gives på grundlag af en
samlet vurdering af den mundtlige eksamination og den skriftlige projektrapport. Det engelske resumé indgår
i den samlede bedømmelse af bachelorprojektet. Eksaminationen hviler således på den skriftlige opgave med
tilhørende litteratur. Projektets litteraturliste betragtes som den mundtlige eksamens pensum.
Den studerende skal for at opnå karakteren 12 med udgangspunkt i bacheloruddannelsens fagelementer
kunne opfylde målbeskrivelsen som fremgår af studieordningen og kursusdatabasen:
http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/studieordninger/folkesundhedsvidenskab/
Syge-/reeksamen
Syge- og reeksamen finder sted i samme eksamenstermin, senest i august (og februar). Projektet kan
genindleveres med revideret projektrapport ud fra samme opgaveformulering.
For sygdom under opgaveskrivning og eksamen se studieordningens fællesdel:
http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/studieordninger/folkesundhedsvidenskab/
Klager
Klagen skal være skriftlig og begrundet, blanket kan udfyldes på:
https://intranet.ku.dk/folkesundhedsvidenskab_ba/blanketter/Sider/default.aspx
Procedure for klager over bedømmelsen kan ses i Studieordningens fællesdel:
http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/studieordninger/folkesundhedsvidenskab/
Erhvervsorienteret projektforløb
Formål
Både på bachelor- og kandidatuddannelsen kan en del af de valgfrie ECTS-point gennemføres som et eller
flere erhvervsorienterede projektforløb. Her arbejdes der med folkesundhedsvidenskabelige
problemstillinger, og gennem det erhvervsorienterede projektforløb skal den studerende anvende sin faglige
og teoretiske viden i en praktisk sammenhæng i tilknytning til de jobfunktioner, som uddannelsen i
folkesundhedsvidenskab sigter mod at kvalificere til. Det er derfor arbejdsopgavernes karakter, og ikke
projektstedet, som er afgørende for, om et erhvervsorienteret projektforløb kan godkendes.
Arbejdsform
Erhvervsorienteret projektforløb med tilhørende skriftlig projektopgave kan gennemføres individuelt eller i
grupper på maksimalt 3 studerende.
Omfang og merit
På bacheloruddannelsen kan den studerende få forhåndsgodkendt ét erhvervsorienteret projektforløb til 10
ECTS-point.
Læs mere om forhåndsgodkendelse på KUnet:
https://intranet.ku.dk/folkesundhedsvidenskab_ba/uddannelsensforloeb/valgfag/erhvervsorienteretprojektforloeb/Sider/default.aspx
14
Kontakt til projektsted
Den studerende skal selv skabe kontakt til det ønskede projektsted og sikre sig, at en relevant kontaktperson
med de nødvendige akademiske kompetencer, det vil sige minimum en kandidatgrad, står til rådighed og kan
støtte den studerendes arbejde gennem hele forløbet. Der skal udarbejdes en skriftlig aftale mellem den
studerende og projektstedet, hvori forventninger til det erhvervsorienterede projektforløbs tidsramme og
indhold samt arbejdsopgaver angives. Standardkontrakt findes via
https://intranet.ku.dk/folkesundhedsvidenskab_ba/uddannelsensforloeb/valgfag/erhvervsorienteretprojektforloeb/Sider/default.aspx (nederst på siden).
Ansøgning til Studienævnet om forhåndsgodkendelse
Ansøgning om forhåndsgodkendelse indsendes til studienævnet med angivelse af projektsted og underskrift
fra kontaktperson på projektstedets. Den studerende skal også selv finde en vejleder fra uddannelsen, hvis
underskrift eller godkendelse også skal vedlægges ansøgningen til studienævnet. Vejleder skal være ansat
som enten adjunkt, lektor eller professor. Forhåndsgodkendelsen skal godkendes af studienævnet for at den
studerende efterfølgende kan aflevere og få bedømt projektopgaven.
Tilmelding
Du skal altid huske selv at tilmelde dig til erhvervsorienteret projektforløb i
undervisningstilmeldingsperioden, når du har modtaget forhåndsgodkendelse af projektet, medmindre der
står andet i din forhåndsgodkendelse. En tilmelding til erhvervsorienteret projektforløb i
undervisningstilmeldingsperioden er automatisk også en tilmelding til eksamen.
Husk også altid at tjekke den seneste eksamensplan: http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledninginformation/eksamensplaner/folkesundhedsvidenskab/
Afleveringstidspunkt og antal eksemplarer
På bacheloruddannelsen aftales afleveringstidspunktet for projektopgaven individuelt med eksaminator, dog
skal aflevering senest ske på den angivne dato i eksamensplanen. Tjek altid den opdaterede eksamensplan:
http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/eksamensplaner/folkesundhedsvidenskab/
Projektopgaven skal uploades elektronisk i Absalonrummet for semesteret
(f.eks. 3934:F14-Erhvervsorienteret projektforløb).
Ved aflevering af projektopgaven skal der også uploades et dokument der indeholder:


Den danske og den engelske titel på projektopgaven
Den/de studerendes CPR. nr.
Projektopgave og vejledning
Omfang og tildeling af vejledningstimer kan ses i nedenstående tabel. Vejlederen fra uddannelsen skal både
vejlede i selve opgaveskrivningen og være den, den studerende kan henvende sig til, hvis projektstedet ikke
lever op til, hvad man kan forvente mht. meningsfulde opgaver.
Antal
studerende
1
Antal ECTS
10
Maksimalt omfang Vejledningsnorm i timer Vidensgrundlag
af normalsider
i alt
10
10
10 videnskabelige
artikler/referencer
15
2
3
10
15
12
10 videnskabelige
artikler/referencer
10
20
12
10 videnskabelige
artikler/referencer
For retningslinjer om udformning af opgave og yderligere oplysninger om kontrakt, se de særlige
retningsliner for udformning af projektopgaven (nederst på denne side):
https://intranet.ku.dk/folkesundhedsvidenskab_ka/uddannelsensforloeb/valgfag/erhvervsorienteret_projektforloeb/Sider/default.aspx
Godkendelse af Erhvervsorienteret projektforløb
Når det erhvervsorienterede projektforløb er afsluttet, og vejleder har bedømt projektopgaven, sender
vejlederen karakterblanketten til studiesekretæren. Sektion for studieservice vil herefter give den studerende
og eksamenskontoret besked, om projektopgaven er bestået eller ej.
Evaluering
Projektopgaven bedømmes som bestået/ikke bestået uden censur. Bedømmelsen af opgaven tager
udgangspunkt i såvel det erhvervsorienterede projektforløb som det valgte pensum. Hvis opgaven ikke opnår
bedømmelsen bestået, kan opgaven genindleveres i omskrevet form senest en måned efter at bedømmelsen er
givet. Består den studerende ikke efter andet forsøg skal opgaven udarbejdes over en ny problemstilling. I
tilfælde af sygdom aftales en ny dato, der ligger senest en måned efter sygdomsophør.
Klager
Klagen skal være skriftlig og begrundet, blanket kan udfyldes på:
https://intranet.ku.dk/folkesundhedsvidenskab_ba/blanketter/Sider/default.aspx
Procedure for klager over bedømmelsen kan ses i Studieordningens fællesdel:
http://sund.ku.dk/uddannelse/vejledning-information/studieordninger/folkesundhedsvidenskab/
16