Samarbejdsaftaler

Transcription

Samarbejdsaftaler
Bilag: Samarbejdsaftaler
Øvebane
Den Sociale Dag d. 6. juni 2015
Kontaktperson
Steffen Rasmussen, www.fundamentet.org
Kontaktinfo
[email protected]
Hvad kan vi sammen
Samarbejde om at aktivere frivillige på stor skala og med høj synlighed.
Hvad skal vi konkret i
gang med
Etablering af hjemmeside, visuel identitet og tilmeldingssystem (september/oktober)
Koordinering af indhold til hjemmesiden – magistratsafdelingerne byder ind med
frivillige aktiviteter (oktober-marts)
Markedsføring opstarter reelt set fra oktober, men med fuldt fokus på
jan/februar/marts hvor størstedelen af tilmeldingerne vil forekomme og aftagerne er
på plads.
Hvem gør hvad






Hvad er første skridt




læring og
metodeudvikling







Særlige Forhold
Facebook
Reklamesøjler
Bannerophængning
Udvalget er nøglen til magistratsafdelingerne og skal sørge for at
magistratsafdelingerne melder aktiviteter ind, som frivillige kan tilmelde sig
via hjemmesiden.
Åbningstale på rådhuspladsen d. 6. juni. Udvalget er med til at skyde dagen i
gang.
Fundamentet inddrager Medborgerskabsudvalget i omtale/tryksager/etc.,
som officiel samarbejdspartner på projektet.
At skabe en visuel identitet
At få iværksat opsætning af tilmeldingssystem og website.
Fundamentet ansætter projektleder, der bl.a. skal stå for mobilisering af
afdelingernes deltagelse og bidrag til hjemmesiden
Pressemeddelelse – fælles udtalelse om hvad der skal ske og hvordan man kan
melde sig til
Hvordan aktiverer man frivillige på så stor en skala?
Hvilke områder trækker størst opmærksomhed (socialt, miljø, kultur?)
Vi vil få målbare resultater fra alle aftagere af det frivillige arbejde.
Hvilke ressourcer bør kommunen styrke i kommunikationen med frivillige
Koblingen til udsatte borgere
o Hvad fik de ud af det?
o Hvordan kan vi få dem til at deltage?
Aftagerforholdet – hvordan kan vi iværksætte en bredde i aftagere og hvad får
de ud af det?
Fundamentet udarbejder både evaluering og målbarhedsskala, samt konkrete
læringsmidler fra processen.
Udvalget ansøges om 200.000 kr. til hhv. webudvikling, tilmeldingssystem og visuel
identitet og projektansættelse.
Bevillingen skal effektueres pr. 1. september og er en forudsætning for gennemførelse
af projektet.
Hvornår mødes vi
næste gang
Steffen Rasmussen inviteres til møde i Medborgerskabsudvalget i løbet af efteråret
med henblik på orientering og status på projektet.
1
Øvebane
Smart mobilitet, 08/08/2014
Kontaktperson
Gustav Friis
Kontaktinfo
D +45 41 85 93 63 E [email protected]
Hvad kan vi sammen
En campingvogn i den aarhusianske trafik er egentlig et sjældent syn, når man tænker
over det. I den kommende tid vil man dog kunne opleve en dråbeformet en af slagsen
rundt omkring i Aarhus som en del af projekt Smart Mobilitet. Det rullende
”laboratorium” skal skabe indsigt i trafikanternes adfærd og teste alternative løsninger
af den trafikale udfordring, der følger med byens positive vækst. Målet er bedre
fremkommelighed og et bedre byliv for aarhusianerne, der selv skal være med i
udviklingen. Campingvognen besøger beboere i en forstad, i bynær bebyggelse samt
unge studerende og kommunale medarbejdere, og de fire testmålgrupper inviteres
indenfor for at bidrage med viden og idéer.
Hvad skal vi konkret i
gang med
I forbindelse med afholdelse af Den Europæiske Mobilitetsuge (www.mobilityweek.eu)
starter projektet op med tre events, der henvender sig til projektets målgrupper. Her
vil Smart mobilitet campingvognen for første gang være at finde i bybilledet (ud over
en gæsteoptræden under festugen). Formålet med de tre events er at skabe synlighed
blandt målgrupperne om projektet der omkring samme periode vil gennemføre
transportvane- og værdiundersøgelser blandt målgrupperne.
Hvem gør hvad
Projekt smart mobilitet er en allerede etableret ”øvebane” hvor nye måder at
kommunikere med borgerne på afprøves. Vanens magt er stor, og tager man i dag bilen
på arbejde, kan det at tage cyklen eller offentlig transport virke som et større indgreb i
dagligdagens logistik. Projekt smart mobilitet tror på at vanerne kun ændres, hvis
borgerne er med til at skabe løsningerne. Derfor kommer meget af projektet også til at
handle om den direkte dialog – og samskabelse. Medborgerskabsudvalget inviteres
med til at iagttage og benytte de udviklede dialogprincipper i det fremadrettede
arbejde.
Hvad er første skridt
Første skridt er planlægningen af de tre events, men vi foreslår at
medborgerskabsudvalget først inddrages på et senere tidspunkt i projektet, når
eventuelle børnesygdomme er i dialogprocessen er kureret.
læring og
metodeudvikling
Smart mobilitet fokuserer på en række kernebegreber: innovation, kommunikation og
dokumentation. Det betyder også at de kommunikative midler der tages i brug i
projektet med henblik på at ændre transportvaner effektvurderes. Men det skønnes
også at de kommunikative virkemidlers effekt ikke nødvendigvis er direkte (borgerne
ændrer ikke transportmiddel som en konsekvens af de kommunikative midler), men
måske bliver borgerne opmærksomme på at man gennem projektet kan skabe noget
der kan give et incitament til at ændre vanerne. Denne effekt vil projektet også gerne
kunne dokumentere så der som en del af projektet kan laves et idékatalog til hvilke
initiativer og hvilken kommunikation og dialog der skal satses på fremadrettet.
Medborgerskabsudvalget kan bidrage i forhold til evalueringen. Smart mobilitet
benytter sig af den europæiske evalueringsmodel MaxSUMO. (www.epomm.eu)
Særlige Forhold
Center for Byudvikling og Mobilitet står bag projekt Smart Mobilitet, som er finansieret
af Aarhus Kommunes innovationspulje og Trafikstyrelsen. Projektet blev igangsat den
1. april 2014 og løber over de næste tre år. Projektets kerne er fire konkrete projekter,
som skal analysere transportadfærden i en forstad, et bynært etagebyggeri, unge
studerendes transportadfærd samt kommunens egne medarbejderes adfærd.
Hovedkræfterne bag projektet er et tværfagligt team bestående af en civilingeniør, en
landskabsarkitekt og en antropolog. Herudover er der tilknyttet kræfter fra
Klimasekretariatet, Sundhed og Omsorg samt en følgegruppe med repræsentanter fra
forskellige magistrater samt Odense Kommune, Københavns Kommune, rådgivningsog konsulentvirksomheder, trafikselskaber, universiteter og Region Midt.
Næste møde
Efteråret 2014
2
Øvebane
Lån lidt hygge… i Mindeparken
Kontaktperson
Pernille T. Villesen
Kontaktinfo
[email protected] 51178713
Hvad kan vi sammen
Kommunen kan sammen med borgerne i forhold til affald opnå en fælles forståelse
af, hvilke værdier, der er vigtige når man færdes i byens rum. Værdien af, byen er et
fælleseje og at vi derved skal passe på den, så andre også får en god oplevelse. Denne
følelse er er eksemplificeret på et mikroplan med lån lidt hygge, hvor grills og stole er
fælles i Mindeparken. Du kan låne dem og skal dermed også passe på dem og
aflevere dem tilbage igen i god stand. Der skal altså være en fælles
overensstemmelse i forhold til ansvar og oplevelse. Ting der efterlades kan bruges
igen af andre. Affald der efterlades skaber bare en dårlig stemning og det har ingen
lyst til at blive mødt med.
Hvad skal vi konkret i
gang med
Vi er konkret i gang i Mindeparken med ”lån lidt hygge” og under processen samler vi
viden. Vi spørger gæsterne, entreprenøren og vores egne embedsfolk. Den viden vi
indsamler, skal videreformidles internt i kommunen, så vi på tværs af afdelinger og
magistrater får rykket os en tak nærmere et fælles billede af, hvad man kan borgere
og kommune sammen. Det vil sige:
Hvem gør hvad
-
Et roadshow som vi skal rundt med i forskellige afdelinger
En transportabel pop-up park, som eksemplificerer det delte ansvar og
værdier. Et tale-ud-fra-objekt
-
PV kører projekt
Siff Erdmann evaluerer og spørger brugergrupper
PV sætter sammen med kommunikationskollegaer projektet op
PV træffer aftaler med andre afdelinger om roadshow
Medborgerskabet kunne arbejde aktivt for at styrke det fælles billede af
kommunens tilgang til borgerne endnu mere
Medborgerskabsudvalget kunne i talesætte ”vove-kulturen”. Det er ok at
vove, det er ikke ok ikke at vove. Hvis medarbejderens projekt falder trods
vovning, er det op på hesten igen. Vi har IKKE nul-fejlskultur. Vigtig pointe
for medborgerskabsudvalget at arbejde for, da det set fra min position er en
stor barrierer for mange.
-
Hvad er første skridt
læring og
metodeudvikling
Projektet i Mindeparken kører sommeren 2014. Vol. 2 kommer til at køre i 2015.
Evalueringen i Mindeparken, under implementeringen, er i gang.
Projektet skal kunne vise, hvordan inddragelse af borgere kan bruges til at flytte og
ændre adfærd og syn på fælles udfordringer. I dette tilfælde affald og engangsgriller.
Grundlæggende forventer jeg, at det bagvedliggende værdisæt om tillid, ejerskab,
inddragelse og aktivisme bliver taget frem og holdt ved siden af en evt. succes i
projektet. Jeg forventer en stor portion læring afledt af koblingen mellem et praktisk
kørt projekt ledet af en skrivebordsmedarbejder.
Særlige Forhold
Hvornår mødes vi
Tidsforbruget var/er den sorte hest. Der er afsat ca. 100 timer
Innovationsmidler: 100.000 kr. plus 50.000 fra forvaltningen
Et stort benspænd har været arbejdstiden for seniormedarbejderen, som helst vil
arbejde om aftenen og i weekenden, hvilket også er bedst for projektet. Her er jeg
stødt på udfordringer med fagbevægelsen. Den udfordring har taget mange timer og
diplomatisk sans. Er ikke løst endnu.
Vi mødes hele tiden ; )
3
Øvebane
Servicetjek af aktivitetsstøtteordning 8/8 2014
Kontaktperson
Morten Pedersen, Sport & Fritid
Kontaktinfo
[email protected] , 89404821
Hvad kan vi
sammen
Hvad skal vi
konkret i gang
med
Via inddragelse af Medborgerskabsudvalget forventes følgende:
-
Sparring og feedback fra aktør der ikke er direkte part på området
Erfaringer og viden som kan indgå som en del af bredere metodeudvikling
- Tilførsel af metode, ideer og viden fra øvrige områder der kan bruges
fremadrettet i forhold til øvrige processer
Sport & Fritid skal som en del af Sport og Fritidspolitikken lave et serviceeftersyn af
aktivitetsstøtteordningen. Som en del af dette er der en række forskellige emner og
forhold der skal vurderes og drøftes forud for en revideret tilskudsmodel og regler.
Denne drøftelse skal ske i et samspil med relevante aktører og foreninger på området
med henblik på at behandle emnet og problemstillingerne grundigt forud for evt.
vedtagelse af reviderede regler.
Som et led i denne proces, planlægger Sport & Fritid at afholde et debat-møde med
inddragelse af foreninger og interesseorganisationer og folkeoplysningsudvalg.
Dagsordenen for mødet vil være oplæg og drøftelse af ca. 2 centrale temaer i forhold
til området. Temadrøftelsen skal være med til at danne grundlag for den endelige
indstilling til en revideret tilskudsmodel.
I forbindelse med mødet vil der være særligt fokus på at få involveret alle de
forskellige typer af foreninger der modtager aktivitetsstøtte og få disse til at være en
del af drøftelserne.
Hvem gør hvad
Sport & Fritid står for selve planlægningen og afvikling af mødet. Evt. med hjælp fra
proceskonsulent.
Sport & Fritid står for afrapportering af erfaringer til medborgerskabsudvalg
efterfølgende.
Medborgerskabsudvalget yder evt. tilskud til debat-mødet.
1-2 repræsentanter fra Medborgerskabsudvalget indgår evt. i sparring med Sport &
Fritid forud for mødet i forhold til planlægning og inddragelse af foreninger
Medborgerskabsudvalget deltager evt. med 1-2 repræsentanter i debat-mødet med
henblik på at observere indgå i dialog med Sport & Fritid efterfølgende om
erfaringerne fra afvikling af mødet.
Hvad er første
skridt
-
Koordinering med den nedsatte arbejdsgruppe i regi af Sport & Fritid
Orientering og endelig aftale med Medborgerskabsudvalget
Udvikling af indhold, oplæg og invitation til mødet
læring og
metodeudvikling
-
Hvordan når man ud til alle forskellige foreninger og gør det interessant for
dem at tage del i drøftelserne
Hvordan arbejder man på at alle fremmødte tager aktivt del i drøftelserne på
mødet
Hvordan kommunikerer man efterfølgende resultaterne fra mødet ud til
foreninger, politisk system mm.
-
Særlige Forhold
Næste møde
Debat-mødet afvikles primo oktober.
Sport & Fritid ansøger medborgerskabsudvalget om 25.000 kr. i tilskud til afvikling af
mødet. Tilskuddet skal være med til at dække udgifter til proceskonsulent,
mødelokaler, forplejning og oplægsholdere.
?
4
Øvebane
Håbets Allé
Kontaktperson
Niels Schwartz
Chef Socialpsykiatri og Udsatte Voksne
Kontaktinfo
[email protected]
Hvad kan vi
sammen
Undersøge nye måder/veje til borgersamarbejde med udsatte grupper –
”dem der ellers ikke deltager eller føler sig inviteret”.
Udvalget kan være med til at fremhæve Håbets Allé som et eksperimentarium
hvor nye former for inddragelse, samarbejde og samskabelse med udsatte
grupper prøves af.


Hvad skal vi
konkret i gang
med
Hvem gør hvad
Konkrete udviklingsprojekter
Rejse diskussionen om inklusion af udsatte grupper, eksempelvis ifm.
o priming af festugearrangementet
o sammenskudsgilderne
o lokalplanernes udformning
o fora om social bæredygtighed, og byens modstandsdygtighed
(social kapital)
Udvalget påtager sig at rejse diskussionen om byens evne til at inkludere
udsatte grupper.
Socialforvaltningen identificerer konkrete aktiviteter som udvalget kan
indhente læring fra.
Hvad er første
skridt
Medborgerskabsudvalgets sekretariaet mødes med projektleder Kim
Kromann om konkret(e) nedslag i udviklingen af Håbets Allé, som kunne have
interesse og relevans for udvalget.
læring og
metodeudvikling
Læring om hvilke præmisser, der gør sig gældende når man samarbejder med
udsatte unge.
Særlige
Forhold
Hvornår mødes
vi næste gang
Teatertruppen De Splittergale bidrager til Aarhus Festuge med en
sigøjnerfestival på Godsbane arealet d. 28.-30. August.
I et samarbejde mellem Socialforvaltningen og VIA sættes der fokus på
udsatte gruppers potentiale.
?
5
Øvebane
Langtidsledige tager téten
Kontaktperson
Anne Marie Frederiksen
Kontaktinfo
Fællessekretariatet
Beskæftigelsesforvaltningen, Aarhus Kommune
Værkmestergade 15
8000 Aarhus c
Tel: 8940 3110
mobil: 41856068
Mail: [email protected]
Hvad kan vi
sammen
Hvad skal vi
konkret i gang
med
Afprøve en idé gennem et pilotprojekt
Eksperimentere på et område, hvor der ikke er tradition for det.
Et pilotprojekt for 25-50 borgere
Afvikles i efteråret 2014
Hvem gør hvad






Hvad er første
skridt

læring og
metodeudvikling
Særlige Forhold
Medborgerskabsudvalget og Jobcenteret er afsendere på en invitation til
de borgere der skal være del af forsøget
Medborgerskabsudvalget ”interviewer” borgerne med henblik på at få
læring og viden om forsøgets mere kvalitative effekter.
MSB udarbejder en mere detaljeret projektbeskrivelse
MSB udvælger målgruppe
MSB udarbejder materiale, der afspejler ”klippekortet”
Magistratsafdelingen for Sociale forhold og Beskæftigelse udarbejder en
invitation til målgruppen, som Medborgerskabsudvalget bliver
medunderskriver på (invitationen er sendt med som bilag).
Medborgerskabsudvalget sætter et lille hold der arbejder med projektet
Lære fra dem uden lang uddannelse om hvad der motiverer dem i forhold til at
komme i job.
Borger til borger perspektivet. Hvordan kan borgere være formidlere af andre
borgeres oplevelser af og med ”systemet”.
Målgruppe: faglærte + ufaglærte.
Vi vil gerne have fat i nogle uden længerevarende uddannelse.
Målgruppen skal ikke opleve det for overvældende at blive interviewet.
I interview-gruppen skal der være en overvægt af borgere fra
Medborgerskabsudvalget - men ikke for mange tilstede i det hele taget.
Hvornår mødes
vi næste gang
?
Bemærk:
Invitation til informationsmøde om projekt langtidsledige tager teten er vedlagt som bilag.
6
Øvebane
Landsbypolitik for Aarhus Kommune
Kontaktperson
Julie Stubbe Jensen,
Lone Dannerby Paulsen,
Heidi Milan Bilenberg,
Kontaktinfo
Ledelsessekretariatet, Teknik og Miljø, Rådhuset
Hvad kan vi sammen
(Hvad går det ud på, hvad kan vi gøre sammen som vi ikke kan gøre alene…?)
Hvad skal vi konkret i
gang med
Byrådet har i januar 2014 behandlet et beslutningsforslag fra SF om at udarbejde
en landsbypolitik for Aarhus Kommune. Beslutningsforslaget er pt. sendt til
udtagelse i Teknik og Miljø.
Status på Landsbypolitikken er, at Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø er ved
at undersøge, om der er behov for en reel Landsbypolitik for Aarhus Kommune.
I slutningen af august afholder Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø derfor et
møde med de andre magistratsafdelinger, hvor det undersøges, hvad en eventuel
Landsbypolitik kan indeholde.
Hvem gør hvad
Medborgerskabsudvalget afventer status på ovenstående.
Hvad er første skridt
læring og
metodeudvikling
Særlige
(Hvad er forventningerne til læring og metodeudvikling)
(Tid, økonomi, jura, … andet?)
Forhold
Hvornår mødes vi
næste gang
7
Øvebane
Medborgerhus i Åbyhøj
Kontaktperson
Annemarie S. Zacho-Broe
Kontaktinfo
Chef for Medborgerskab og Folkesundhed
Søren Frichsvej 36K. 1. sal lokale 1.44.
8230 Åbyhøj
tlf: 89 40 69 23/21 13 34 09
Hvad kan vi
sammen



Udfordre spillerummet for borgernes samarbejde med kommunen.
Undersøge hvad der sker når vi slipper fri og gør borgerne (med)ansvarlige.
Åbne op for en intern debat i kommunen om den generelle udfordring ved aktivt
medborgerskab, der ligger i at slippe kontrollen og lade borgerne komme mere
på banen.
Hvad skal vi
konkret i gang
med

Hvem gør hvad

Vi skal finde ud af hvordan kommunen kan understøtte borgernes engagement
og virkelyst ifm. etableringen af Medborgerhuset i Åbyhøj.
Åbne dialogen mellem kommunen og borgerne i Åbyhøj (via bestyrelsen for
Elværket i Åbyhøj) om hvordan et samarbejde om Medborgerhusets etablering og
drift kan forme sig, hvor mulighederne afsøges sammen.
Udvalget foranlediger at borgerne og kommunen mødes ved at vælge casen som
øvebane
MSO og Medborgerskabsudvalget inviterer til dialog mellem borgerne i Åbyhøj og
Bygningsafdelingen i MSO.
Udvalget deltager i dialogmødet med enkelte repræsentanter.
Udvalget understøtter dialogen og samarbejdet mhp. at udfordre den gængse
praksis.
Udvalget stiller sine formidlingskanaler til rådighed og videreformidler læring og
erfaring i relevante fora for aktivt medborgerskab.
Bygningsafdelingen i MSO tilkendegiver overfor borgerne i Åbyhøj, at kommunen
er indstillet på et samarbejde med borgerne om etablering af Medborgerhuset.
Dette gøres på foreningsmøde d. 2. september, som oplæg til et dialogmøde d. 9.
eller 17. september kl. 17-19.





Hvad er første
skridt
læring og
metodeudvikling


MSO udarbejder udkast til invitation, som Medborgerskabsudvalget er
medafsender på (vedlagt). Heraf vil det fremgå hvilken interesse udvalget har i at
bringe parterne sammen og hensigten om at udfordre gældende praksis for
samarbejde mellem borgere og kommune.

Bygningsafdelingen påpeger, at der er brug for læring på området ift., hvordan
aktivt medborgerskab tænkes sammen med de retningslinjer kommunen er givet
som bygherre.
MSO vil gerne melde erfaringer og læring ind til udvalget.
Øvebanen vil være et praksiseksempel på hvordan kontrol og ansvar kan
forhandles mellem kommune og borgere.
Øvebanen kan med sit eksempel være med til at udvikle samarbejdskulturen
mellem kommunen og borgerne i andre tilfælde.



Særlige
Forhold
Hvornår mødes
vi næste gang

Bygningsafdelingen i MSO undersøger og klarlægger hvilke byrådsindstillinger,
aftaler, licitationer og bevillinger der knytter sig til Medborgerhusets etablering.
På den baggrund er det muligt at tage dialogen om hvordan den gængse praksis
udfordres mest hensigtsmæssigt for alle parter
Der afholdes dialogmøde d. 9. eller 17. september 2014 kl. 17-19. (datoen afklares inden
udvalgsmøde d. 21. august)
Bemærk:
Invitation til Medborgerhus i Åbyhøj (elværket) er vedlagt som bilag.
8
Øvebane
Vært i eget hjem
Kontaktperson
Annemarie S. Zacho-Broe
Kontaktinfo
Chef for Medborgerskab og Folkesundhed
Søren Frichsvej 36K. 1. sal lokale 1.44.
8230 Åbyhøj
tlf: 89 40 69 23/21 13 34 09
Hvad kan vi sammen







Hvad skal vi konkret i
gang med


Hvem gør hvad




Hvad er første skridt





Udfordre tendensen til at kommunen siger nej, hvor man i stedet kunne
sige ja. Og evt. sige ja, men…
Skabe en metode til at møde engagementet mere åbent
Få flere til at være aktive i eget hjem (plejebolig)
Skabe fælles dialog omkring emnet mellem fagfolk, pårørende og beboere
Få kendskab til hinandens viden, ønsker, faglighed og erfaringer
Finde fælles løsninger på dilemmaer
Drøfte ønsker og forventninger til ”det kommunale ansvar” for hygiejne,
sundhed, borgerinddragelse
Finde de uopdyrkede muligheder for at være sammen som familie i
plejeboligen – mere konkret omkring måltider som fællesskab.
Skabe den udviklende dialog, hvor vi i fællesskab finder de gode løsninger
for alle parter.
Sundhed og Omsorg arrangerer et fælles dialogmøde, hvor rammer,
erfaringer og ønsker indenfor emnet skitseres. Mødet har to formål.
o 1. At skabe fælles viden og forståelse omkring emnet, herunder
anerkende af hinandens roller, opgaver, ønsker og behov.
o 2. At finde nye veje for, at beboere i plejeboligerne i højere grad
får mulighed for, at være værter i eget hjem.
Medborgerskabsudvalget er medafsender på invitation til dialogmødet.
Medborgerskabsudvalget beslutter hvem fra udvalget der deltager i
dialogmødet d. 30. september kl. 16:30-18:30.
Medborgerskabsudvalget deltager i ”Mere menneske – mindre system?”
d. 27. august hvis det er muligt. Læs mere om konferencen her:
http://www.conferencemanager.dk/mmms/program.html
Sundhed og Omsorg udarbejder udkast til fælles invitation til dialogmøde
(vedlagt)
Sundhed og Omsorg finder deltagere, med den fornødne faglige viden,
samt gode ideer og erfaringer i at finde løsninger inden for de skitserede
dilemmaer.
Dialogmødet afholdes 30. september 2014 kl. 16:30-18:30 i en
plejeboligenhed.
Parterne arbejder hver især videre med de fremkomne ideer
Fællestillidsmanden og en teamleder deltager i møde med
medborgerskabsudvalget medio 2015, og fortæller om, hvordan de har
arbejdet med at åbne op for deltagende gæster omkring maden i
plejeboligerne.
9
læring og
metodeudvikling
Særlige
Forhold
At vi i fællesskab og med fælles forståelse kan finde frem til de bedste løsninger –
med borgeren i centrum.
Et centralt emne omkring borgerinddragelse i og omkring madlavningen er
hygiejneregler. De ansattes ansvar for at beboerne ikke bliver syge som følge af
bakterier, madforgiftning mv. fylder en del. Dilemmaet er hvordan ansvar
placeres, hvis pårørende og frivillige inddrages i madlavningen / adgang til
køkkenet.
Kan / vil beboere fx frakende sig den høje ”beskyttelsesgrad”, som ligger i
reglerne, og dermed selv tage ansvar for eventuelle fejl og mangler i hygiejnen.?
Desuden har kommunen indgået indkøbsaftaler, som gør, at venner og bekendte
ikke kan hjælpe med indkøb i det lokale indkøbscenter.
I udvikling af muligheder for deltagende pårørende, er det frugtbart både at
forholde sig til muligheder i borgerens eget hjem (selv boligen) og i
fællesområderne (hvor beboerne normalt spiser).
Hvornår mødes vi
næste gang
Dialogmøde d. 30. september kl. 16:30-18:30
Bemærk:
Invitation til dialogmøde om vært i eget hjem er vedlagt som bilag
10