docUngdomscentret - Aarhus Kommune
download 
Report Transcription
Ungdomscentret - Aarhus Kommune
UNGDOMSCENTRETS VIRKSOMHEDSPLAN 2015-16 Indledning OM UNGDOMSCENTRET Ungdomscentret er Aarhus Kommunes tilbud til unge i alderen 14-18 år (23 år) med sociale og psykiske vanskeligheder. Vi har et bredt spektrum af indsatser, der består af åben rådgivning, ambulante dagbehandlingstilbud samt døgntilbud. For alle vores indsatser gælder det, at de er fleksible og tager udgangspunkt i den unges individuelle situation. Ungdomscentrets organisationsdiagram UNGDOMSCENTRET Centerchef Stab Social Støtte og Gruppeforløb Botræning og Efterværn Ambulant støtte Hybler Behandling MST standard Gruppeforløb Hybler Nørre Allé VISO MST - SA TurBo flex Hybler Alstrup Allé Eksternt salg MSI TurBo Butik 1000 Ting Mægling INDU Børnehus Midt Beredskab Netværk der Virker HotSpot Ungekontakten Uddannelse og Arbejde Gadeplan Rådgivningsteamet Holme Nygaard Unge4Unge Psykologteamet Arbejdspraktikken Kontaktstedet Rusmiddelteamet Den sociale arbejdsplads Ungevejledningen Ambulant støtte Rådgivningscentret MST Nordhøj Døgnafdeling TurBo Katrinebjerg TurBo døgn Døgnafdeling Projekt Juno Projekt Værtsfamilie Administration Visitation Opdateret januar, 2015 Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 2 UNGDOMSCENTRETS UDVIKLINGSPLAN 2015-16 I Ungdomscentret har vi udarbejdet en udviklingsplan, som viser, hvilke udviklingspunkter vi har valgt at arbejde målrettet med i 2015-16. Vi har i Ungdomscentrets Virksomhedsplan valgt at fokusere på de udviklingspunkter, som er relevante i forhold til Virksomhedsplanen for Familie, Børn og Unge. dviklingsplan 2015-16 Ungdomscentrets Udviklingsplan • Social kapital og omsætning af ledelsesgrundlag • Faglige fællestemaer Centerfokus • Det gode sagsforløb • Aktør i eget liv • Læringsmiljøer og inkluderende fællesskaber • Boformer • Forebyggelse Opgavedifferentierede indsatsområder • Skolereformens betydning • Eksterne projekter Mission AKTØR I EGET LIV I Ungdomscentret er det vores mission at støtte de unge til at blive aktører i eget liv. At være aktør i eget liv er den måde, som vi i Ungdomscentret arbejder med missionen om den aktive borger, der er vedtaget i Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Det understøtter vi blandt andet ved, at vi i Ungdomscentret arbejder målrettet med at skabe metodebevidsthed, systematik og kvalitetssikring i sagsarbejdet. Udgangspunktet for dette arbejde er Tilværelsespsykologien og Kvalificeret selvbestemmelse og vitaliseringspsykologi, som udgør en del af Ungdomscentrets faglige grundlag. Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 3 Tilværelsespsykologien Tilværelsespsykologien handler om, hvad det vil sige at være aktør i eget liv og at have et godt nok greb om egen og fælles tilværelse. Det sker igennem tilegnelsen af tilværelseskompetencer, der gør, at man kan: 1) Deltage i egen tilværelse 2) Realitetsafstemme 3) Se tilværelsen fra eget og andres perspektiv I Ungdomscentret arbejder vi med Kompetencehjulet som redskab til at kortlægge, hvilke kompetencer den unge har, og hvilke, der skal opbygges for at nå de mål, som den unge, støttet af en medarbejder, sætter for tilværelsen. Kvalificeret selvbestemmelse og Vitaliseringspsykologi (KvasVital) KvasVital har fokus på, at den unge selv er med til at identificere de ting i deres liv, som de føler er problematiske, og de ting som de gerne vil have hjælp til at klare. Der er desuden fokus på den unges evne til at tage vare på sig selv ved at mestre fire grundlæggende livskompetencer: 1) Teknikalitet 2) Socialitet 3) Refleksivitet 4) Sensitivitet Ved at have fokus på de fire kompetencer i livet, kan vi i Ungdomscentret hjælpe de unge hen imod den kvalificerede selvbestemmelse, som handler om at blive hele mennesker, der har mod på og lyst til livet. Metodisk anvendes kognitiv livssamtale og pædagogiske vitaliseringsmiljøer. Faglig strategi LÆRINGSMILJØER OG INKLUDERENDE FÆLLESSKABER Vi oplever i stigende grad i Ungdomscentret, at de unge mangler kompetencer eller mod til at invitere sig selv ind i fællesskaber. De kæmper med social angst, lavt selvværd og andre ungdomsproblematikker, og de er derfor er sårbare i forhold til ensomhed og social isolation. Vi arbejder derfor med at etablere læringsmiljøer og inkluderende fællesskaber for de unge, der er visiteret til Ungdomscentret. For at understøtte dette arbejde har vi etableret et nyt underudvalg under MED-udvalget i Ungdomscentret. Udvalgets overordnede formål er: o At inspirere og understøtte afdelingerne og de frivillige til at arbejde fællesskabsorienteret og tværgående med unge (skabe sociale øvebaner for unge) o At styrke grundlaget for tværgående, fælles ungeaktiviteter i Ungdomscentret o At være samlingspunkt for – og have overblik over – fælles aktiviteter i Ungdomscentret Du kan finde en oversigt over eksempler på initiativer på læringsmiljøer og inkluderende fællesskaber i Ungdomscentret under afsnittet ”Ydelse, Udvikling af det sociale arbejde”. Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 4 Tilgang SOCIAL KAPITAL Social kapital er et centralt begreb i Ungdomscentret, fordi det giver mulighed for at have fokus på vores kerneopgaver og på at udvikle et godt arbejdsmiljø. Social kapital er med andre ord det begrebsapparat, som vi bruger til at indkredse de aktiviteter, der kan bidrage til, at vi lykkes med vores organisation og dermed lykkedes i relation til kerneopgaven – borgeren. Model af social kapital som begrebsapparat i Ungdomscentret Model af social kapital som begrebsapparat i Ungdomscentret Det levede arbejdsliv Den gode samarbejde arbejdsplads forbindende = Social kapital Kerneopgave Retfærdig Tillid 1. Hvordan går det? Måling af social kapital samlende 2. Konsensus om kerneopgaven Social kapital brobyggende 3. Fokusområder og handlinger samlende - brobyggende forbindende Sådan opbygger vi social kapital Effekt BORGERNE BLIVER BEDRE TIL AT MESTRE EGET LIV Ungdomscentrets ungetilgang, at være aktør i eget liv, tager udgangspunkt i Tilværelsespsykologien og KvasVital. Medarbejderne i størstedelen af Ungdomscentret er igennem en årrække blevet uddannet i de to spor i samarbejde Professor Jan Tønnesvang og Professor Preben Berthelsen ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Som led i den videre implementering og fastholdelse af det faglige grundlag, er der etableret udviklingsgrupper, hvor medarbejdere og ledere udvikler rammer, metoder og indsatser, der bedst muligt omsætter og fastholder de faglige tilgange, hvor fællesnævneren er at sætte den unges og familiens ønsker og mål i fokus, og at de unge bliver bedre til at mestre deres liv. Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 5 Udviklingsgrupperne skal motivere og inspirere medarbejderne i Ungdomscentret til at operationalisere de metafaglige tilgange til konkrete redskaber, der understøtter arbejdet hen imod målet om, at den unge får et godt greb om sin tilværelsen og i højere grad bliver aktør i eget liv. Hvordan arbejdes med målene? I dette afsnit beskrives eksempler på initiativer i forhold til de to udviklingsgrupper. Udviklingsgruppe for KvasVital Udviklingsgruppen for KvasVital arbejder med at implementere følgende aktiviteter: o Udarbejdelse af systematik for udførerplan, der indeholder opstarts- opfølgnings- og afslutningsmøder, som danner systematisk ramme for det pædagogiske arbejde med grundelementerne for KvasVital i den unges arbejde med egne målsætninger o Visuel samtale- og målsætningsmodel for unge i Arbejdspraktik, der integrerer smileymodel fra TUS i forhold til resultatdokumentation o Udvikling af målrettet rådgivningsforløb, der sætter fokus på vitaliseringssamtalen som led i en §11.3. indsats o Udvikling af undervisningsforløb for nye medarbejdere med det formål at Ungdomscentrets medarbejdere fremadrettet selv kan stå for udvikling og vedligeholdelse af medarbejdernes kompetencer i forhold til KvasVital Udviklingsgruppe for tilværelsespsykologi Udviklingsgruppen for Tilværelsespsykologi udvikler redskaber, systemer, metoder mv. som understøtter den daglige brug af den tilværelsespsykologiske tilgang i Ungdomscentret. Det sker f.eks. ved: o At integrere det tilværelsespsykologiske kompetencehjul i den elektroniske dagbog/ordnede optegnelse om den unge, med henblik på at højne kvaliteten i indsatsen o At udarbejde en film om tilværelseskompetencerne i ungesprog, så tilgangen bliver mere tilgængelig og meningsfyldt for den unge o At afholde boosterdage, hvor den tilværelsespsykologiske tilgang genopfriskes, og der erfaringsudveksles o At arrangere træningsforløb for medarbejderne i den tilværelsespsykologiske tilgang o At male et tilværelsespsykologisk kompetencehjul på gulvet, så det er let tilgængeligt for de unge Ydelse UDVIKLING AF DET SOCIALE ARBEJDE I Ungdomscentret har vi kontinuerligt fokus på, hvordan vi kan imødekomme aktuelle behov og nye målgrupper gennem udvikling af vores indsatser. Vi har her valgt at fremhæve tre af de områder, hvor vi arbejder med at udvikle vores indsatser. Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 6 1. Læringsmiljøer og inkluderende fællesskaber Vores målgruppe står ofte udenfor de almene fællesskaber, og vi oplever, at det kan være vanskeligt at hjælpe dem ind i de eksisterende almene fællesskaber. Vi ser derfor behov for at skabe en indgang ved at udvikle og etablere sociale øvebaner i Ungdomscentret. Her kan de unge lære, hvad det vil sige at opnå gode relationer til andre og øve sig i de sociale spilleregler, der gør dem i stand til at indgå i inkluderende fællesskaber. Målet er, at de unge får kompetencerne og modet til på egen hånd at kunne deltage i fællesskaber udenfor Ungdomscentret. 2. Skolereformens betydning Skolereformen har betydet længere skoledage, hvilket også gælder for de unge med undervisningspligt, der er visiteret til et af vores tilbud. Erfaringen har indtil nu vist, at det kan være en udfordring for de unge at skulle mødes med eksempelvis en ungevejleder og arbejde med personlige mål efter skoletid. Samlet set har indførelsen af skolereformen skabt behov for udvikling af en fælles ramme i Ungdomscentret, for hvordan vi kan tilpasse og kvalificere vores indsatser, så de unge sikres den bedst mulige indsats, eventuelt via et styrket samarbejde med Magistrat for Børn og Unge. Udover de organisatoriske og strukturelle udfordringer arbejder vi også med, hvordan vi kan tilbyde de unge understøttende læringsmiljøer for at imødekomme de ufordringer, som vores målgruppe møder i forbindelse med deres skolegang. Dette aktualiseres af en eventuel overtagelse af tilbuddet ”På rette vej”. 3. Gadeplansindsats Ungdomscentret overtog 1. januar 2015 en del af Hotspots tilbud. Der pågår en proces frem til sommer 2015, hvor de enkelte ydelser gentænkes i den nye organisatoriske sammenhæng, herunder det styrkede samspil omkring den helhedsorienterede opsøgende indsats på tværs af Magistrat for Sociale Forhold og Beskæftigelse og Magistrat for Børn og Unge. Som en afdeling under Ungdomscentret vil HotSpot fortsat være til stede og bidrage til forebyggelse af social uro i de udsatte boligområder. Det sker igennem følgende aktiviteter: o Opsøgende gadeplansarbejde i centrum, Herredsvang, Gellerup og Bispehaven o Gruppeindsatser i Viby Syd, Herredsvang, Gellerup og Bispehaven o Afdækninger og gruppeindsatser i øvrige lokalområder o Bydækkende individuelle indsatser (opsøgende, motiverende og brobyggende) for udsatte unge i aldersgruppen 12-22 år o Tilstedeværelse i Kontaktstedet i Gellerup o Revitalisering af indsatsen Unge4unge o Afsøgning af muligheder for videreførelse af ungdomsbrandkorpset Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 7 Hvordan arbejdes med målsætningen? I dette afsnit beskrives eksempler på konkrete initiativer indenfor hvert af de tre områder. 1.1 Læringsmiljøer og inkluderende fællesskaber Indsatser i Ungdomscentret Tirsdagsgruppen Ugentlig samling, hvor de unge kan være sammen med andre unge i forskellige sociale aktiviteter, både i og uden for Ungdomscentret. Formålet er, at de unge, under pædagogisk styring og med få enkle regler, kan øve sig i det sociale felt. Onsdagsworkshop Ugentlig kreativ workshop der giver mulighed for en anderledes samværsform med de unge, som kan fremme deres innovative, kreative og sociale kompetencer. Projekt INDU fællesaftener Fællesaftener for unge i INDU, hvor omdrejningspunktet er fælles madlavning. Formålet er at skabe et læringsrum for de unge under forudsigelige og trygge rammer, der fungerer som en netværksskabende øvebane for både udvikling af sociale kompetencer samt praktisk læring. Ungekurser På kurserne sættes der fokus på aktuelle emner i de unges tilværelse og på at udvikle og vedligeholde de unges netværk. Kurserne er målrettet unge, der er indskrevet i Netværk der virker. Forældrekurser Kurserne er et tilbud til forældre til unge, som er indskrevet i Rusmiddelteamet, og der er fokus på vidensformidling og erfaringsudveksling. Unge4Unge Aktiviteter i samarbejde med frivillige i områderne: Gellerup, Herredsvang, Bispehaven og Trige, samt opsøgende indsatser i Gellerup. Fokus på at agere rollemodeller samt skabe en positiv ungdomskultur. Ungdomsbrandkorps Uddannelse til brandkadet og deltagelse i Ungdomsbrandkorpset. Primært målrettet unge fra udsatte boligområder. Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 8 Aktiviteter i Ungdomscentret i samarbejde med frivillige organisationer UngØkonomi Økonomisk rådgivning med fokus på at skabe overblik over den unges økonomiske situation og motivere den unge til at reducere gæld. I samarbejde med KFUM’s Sociale Arbejde. Stemmehørergruppe Samtalegruppe for unge med anderledes sanseoplevelser. I samarbejde med Foreningen Unge Stemmer. UngeKlubben Ungdomsklub for unge med Autisme. I samarbejde med Østjysk Autismeforening og Ungdommens Røde Kors. Gruppeforløb For unge ml. 14-18 år med psykisk syg mor, far eller søskende. I samarbejde med SIND. Netværksgrupper For forældre til unge ml. 14-18 år med psykisk lidelse/handicap. I samarbejde med SIND. ”Din fremtid er dit valg” Enkeltstående arrangement. I samarbejde med Børnehjælpsdagen. 2.1. Skolereformens betydning o o o o Kortlægning af skolereformens konsekvenser for indsatsen i Arbejdspraktikken Fokus på et styrket samarbejde med Magistrat for Børn og Unge, eventuelt i form af tilstedeværelse på skolerne Etablering af understøttende læringsmiljøer i Ungdomscentret Eventuelt nye tiltag ved overtagelse af tilbuddet ”På rette vej” 3.1 Gadeplansindsats I følge samarbejdsaftale mellem MBU og MSB skal gadeplansindsatserne i de to magistrater kobles sammen via et fælles fagligt fundament og ramme for arbejdet, der bidrager til: o Samarbejdspartnere skal opleve én indgang til gadeplansarbejdet o Gadeplansarbejdet er et fælles tværfagligt ansvar med forebyggelsesstrategien som ramme o Indsatserne anvendes bydækkende, men forankres lokalt o Der samarbejdes med lokale organisationer, erhvervsliv, frivillige m.fl. o Der etableres fælles kompetenceudvikling o Rekruttering til gadeplansarbejdet koordineres Ungdomscentret og Fritids- og Ungdomsskoleområdet har ansvaret for en fælles implementering af ovenstående, der igangsættes via udarbejdelse af: o Fælles fagligt grundlag o Kompetenceprofiler for gademedarbejdere o Konkrete rammer for samarbejde om den fælles kerneopgave o Fælles kompetenceudvikling af medarbejderne Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 9 Organisering DET GODE SAGSFORLØB For at styrke borgernes oplevelse af at modtage en sammenhængende og koordineret indsats har vi i Ungdomscentret valgt at sætte særligt fokus på, hvordan vi kan sikre et godt sagsforløb. Vi har for det første fokus på, hvordan vi kan sikre det bedst mulige sagsforløb gennem uddannelse af de medarbejdere, der arbejder med resultatdokumentation. For det andet har vi fokus på systematisering og kvalitetssikring af den måde, vi arbejder på, fra de unge visiteres ind i Ungdomscentret til de udskrives. Hvordan arbejdes med målsætningen? I dette afsnit beskrives eksempler på initiativer i forhold til det gode sagsforløb. Det gode sagsforløb o Alle medarbejdere i Ungdomscentret, der arbejder med resultatdokumentation i deres daglige arbejde, deltager i kurset ”Det gode sagsforløb”, som udbydes under Det Sociale Akademi o I Ungdomscentret har vi sat fokus på det gode sagsforløb i bredere forståelse. Vi er i gang med at udvikle en forløbsbeskrivelse fra de unge visiteres ind, til de udskrives fra Ungdomscenteret. Beskrivelsen vil indeholde konkrete retningslinjer for et godt sagsforløb i Ungdomscentret Ressourcer HØJT FAGLIGT NIVEAU OG GOD LEDELSE I Ungdomscentret har vi kontinuerligt fokus på at sikre, at både ledere og medarbejdere har de relevante kompetencer og den rette specialisering, så vi sikrer, at vi kan løse vores kerneopgave bedst muligt. Det handler med andre ord om, hvordan vi omsætter ny viden til nye handlekompetencer i forhold til vores unge og familier. Samtidig er det ud fra et arbejdsmiljømæssigt perspektiv vigtigt at sikre, at alle oplever at have kompetencer og føler sig klædt på til at mestre deres opgaver. Overordnet set er målet at styrke den sociale kapital gennem kompetente medarbejdere og ledere. Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 10 Hvordan arbejdes med målsætningen? I dette afsnit beskrives eksempler på initiativer i forhold til kompetenceudvikling på medarbejder- og lederniveau. Kompetenceudvikling for medarbejdere Gennem de seneste år har vi i Ungdomscentret haft fokus på at etablere et fælles fagligt grundlag blandt andet i form af Tilværelsespsykologien og KvasVital. Medarbejderne har i forlængelse heraf ønsket at få viden om metodiske redskaber, som kan styrke arbejdet med de unge. Derfor har vi i 2015 i samarbejde med Det social Akademi iværksat et kompetenceudviklingsforløb på medarbejderniveau. Forløbet består af et fælles introduktionsforløb for alle medarbejdere i Ungdomscentret, hvor der sættes fokus på, hvorfor det er vigtigt med metodebevidsthed i det socialfaglige arbejde. Derudover er der tre læringsforløb med fokus på specifikke emner og metoder, som medarbejderne har mulighed for at melde sig ind på, alt efter hvad der er mest relevant for deres daglige praksis. Forløb om pædagogiske behandlingsmetoder Forløb om pædagogiske behandlingsmetoder Metodebevidsthed og grundlæggende viden om diagnoser • Hvad det vil sige at arbejde metodisk – hvorfor skal vi arbejde metodisk? Metodik i forhold til de daglige pædagogiske interventioner. • Særligt fokus på viden om de mest relevante målgrupper i UC – fx ADHD, angst og depression, personlighedsforstyrrelser – og hvilke metoder, der har særlig gavnlig effekt indenfor de respektive målgrupper (valgt ud fra statistik ift. diagnoser fra UC juli 2014) Kognitive metoder samtaleteknik Neuropsykologiske/ neuropædagogiske metoder Systemisk tilgange/ Narrative metoder For alle i UC 3 hold a 20 deltagere – fx 1 undervisningsdag – afprøvning i praksis – opfølgningsdag Afprøvning i praksis (handling og refleksion) Sparring og feedback undervejs i læringsgrupper (kollegial) Lederudvikling På lederniveau arbejder vi med at udvikle og styrke ledelsesstrukturen ved at etablere en ny teamstruktur. Denne proces begyndte i 2014, hvor ledergruppen gennemførte et Action Learning forløb. Ledergruppens fælles strategiske intention var at skabe og udvikle en mere hensigtsmæssig organisering af ledergruppens arbejde, som mere effektivt kan understøtte ledelse vertikalt og horisontalt i afdelingerne, på tværs af afdelinger og i organisationen som helhed. Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 11 Teamstruktur i ledergruppen Ledergruppen Hvad er vigtigt, vi alle er sammen om? Team ambulant Team døgn Team familier Hvad er vi sammen om? Hvad er vi sammen om Hvad er vi sammen om? Team support Udviklingsforløbet skabte vigtige grundsten til et fælles mindset om ledelse. Lederne fik øje på det mulighedsrum, der åbner sig, når ledelse ikke længere er noget, som de er alene om at praktisere, men noget der produceres i et aktivt samspil. Det skabte et nyt mindset om ledelse som en social praksis i en organisation, hvor forandring er et naturligt grundvilkår. Det gav også et vigtigt mindset om, hvad der kræves af ledere i en situeret og distribueret ledelsesforståelse. Et mindset som fordrer flere ledelses- og procesværktøjer, end vi besidder i dag, og kontinuerlig gruppelæring i forhold til hvilke værktøjer der bruges bedst i hvilke kontekster. Derfor er der i lederudviklingen i Ungdomscentret fremadrettet fokus på at opbygge og styrke ledernes skillset gennem konkrete ledelses- og procesværkstøjer, eksempelvis i form af Fair Proces. Ungdomscentret, Skanderborgvej 156, 8260 Viby J. Mail: [email protected] Hjemmeside: www.aarhus.dk/uc 12
