Center for Neurorehalibitering Næstved

Transcription

Center for Neurorehalibitering Næstved
Til sygeplejestuderende på Næstved, Slagelse og Ringsted sygehuse.
Beskrivelse af klinisk uddannelsessted
Sygehus:
Næstved
Afsnit:
Hjerneskadeafsnittet
Kontaktperson:
Marianne Holtse Nielsen
Mødetid:
Dag: 7 - 15
Aften: 15.30 – 23.30
Nat: 23.15 – 07.15
1. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold
1.1. Afdelingstype, organisation og struktur:
Hjerneskadeafsnittet har plads til 10 patienter. Alle patienter henvises til afsnittet fra hele Region
Sjælland. Rehabiliteringen af den hjerneskadede patient foregår tværfagligt ud fra en fælles
tværfaglig målsætning. Afsnittet er i skrivende stund beliggende i Vordingborg, på Vordingborg
sundhedscenter. Planerne er, at afsnittet skal flytte til Næstved sygehus i februar 2015 og samtidig
opnormere til 20 sengepladser.
Hjerneskadeafsnittet hører under det neurologiske speciale på Slagelse sygehus. Afsnittet er dermed
ledelsesmæssigt forankret hertil.
Hjerneskadeafsnittet har mange års erfaring med rehabilitering af voksne patienter med erhvervet
moderat til svær hjerneskade forårsaget bl.a. af:






Ulykke (traume)
Hjerneblødning
Blodprop
Anoxi
Følge efter betændelsestilstande i eller forgiftning af hjernen.
I visse tilfælde også følger efter operation for tumorer.
Rehabiliteringen på Hjerneskadeafsnittet er et fase II-tilbud. Det er et tilbud, hvor patienterne bliver
visiteret til med henblik på videre rehabilitering efter den akutte fase. Patienterne skal være
kredsløbsstabile, før de kan modtages i afdelingen.
Afdelingens målsætning er:
På et tværfagligt behandlingsgrundlag at bistå den hjerneskadede patient med at generhverve den
størst mulige grad af fysisk, psykisk og social sundhed, herunder at patienten når til en realistisk
erkendelse af sin situation og, hvilket som oftest vil være nødvendigt, evne til at omstille sig til sine
ændrede livsvilkår. Behandlingen skal ske i tæt samspil mellem patient, afsnittets personale og
patientens sociale netværk.
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
Hovedpunkter i målsætningen:
Patienten
Pårørende
Tværfaglighed
Personale
Eksternt samarbejde
Fysiske rammer
Kvalitetssikring/-udvikling
Ambitionen er at etablere en høj faglig standard baseret på evidente og målstyrede rehabiliteringsprincipper, der gør tilbuddet attraktivt, såvel kommunalt som regionalt, også udenfor Region
Sjælland.
Samarbejdet på tværs af sektorer er højt prioriteret med henblik på at sikre og skabe sammenhæng i
patientforløbene, og dermed skabe en glidende overgang til primærsektoren. Under rehabiliteringsforløbet afholdes jævnligt tværsektorielle møder, hvor den tværfaglige personalegruppe knyttet til
Hjerneskadeafsnittet samt relevante samarbejdspartnere fra kommunerne indgår i et tæt samarbejde
med den ramte familie. Det sker i bestræbelserne på at finde konstruktive og bæredygtige løsninger
for fremtiden.
1.2. Overordnet ledelse af afdelingen:
Ledelse af afdelingen
Afdelingsledelse:
Ledende overlæge Helmer Buchardt Petersen
Ledende oversygeplejerske Helle Auerbach
Udviklingssygeplejerske:
Jytte Strange
(stabsfunktion til afdelingsledelsen)
Marianne Nielsen
Suzanne Fargas Kugelberg
Marianne Holtse Nielsen
Gitte Nøhr Alving
Marina Borgstrøm
Tanja Rasmussen
Dorthe Kock Larsen
Brith Bengtson
Tove Nordmark Grønvold
Afdelingssygeplejerske:
Klinisk ansvarlig sygeplejerske:
Ansvarlig klinisk underviser:
Kliniske vejledere:
Praktikvejledere:
Klinisk uddannelseskonsulent:
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
1.3. Afdelingens personalesammensætning:
Den tværfaglige personalegruppe består af:
Neuropsykolog
Læger med speciale i neurologi
Sygeplejersker
Social- og sundhedsassistenter
Sygehjælpere
Servicemedarbejdere
Fysio-og ergoterapeuter
Talepædagog
Værkstedsmedarbejder
Socialrådgiver
Lægesekretær
Personalegruppen er bredt sammensat af dels nye medarbejdere samt medarbejdere der har været
ansat siden afsnittet startede op i 1996. Alle medarbejdere har været på kursus i ABC-konceptet,
som er en af de grundlæggende referencerammer i relation til patienternes rehabilitering.
Hver faggruppe har sit specifikke kompetenceområde i forhold til patienternes individuelle behov.
Sygeplejerskegruppen har en bred klinisk baggrund, med mange forskellige faglige kompetencer
der består af:
Diplomuddannelsen i undervisning og pædagogik, palliationsuddannelsen, neuropædagogik, klinisk
vejledermodul, ernæring, sorg og krise, etik, pårørende samarbejde med mere.
Social og sundheds-assistent/sygehjælpergruppen er en erfaren gruppe, hvor mange har været med
fra starten. Alle har kurser i relation til specialet, 4 har praktikvejlederkursus, 2 er
forflytningsinstruktør.
Hjerneskadeafsnittet har desuden to gange om ugen konsultation ved læger fra den neurologiske
afdeling i Slagelse, det er løbende en vekslen mellem overlæger, afdelingslæger, læger i
uddannelsesstillinger og reservelæger.
Desuden er tilknyttet neurofysiologiassistenter, talepædagog og neuropsykologer til afsnittet.
Tillige er der tilknyttet speciallægekonsulent indenfor neurofysiologi
1.4. Vagtdækning:
I aftenvagten er der 1 ansvarshavende sygeplejerske og 2 - 3 SSA/sygehjælpere
I nattevagten er der 1 ansvarshavende sygeplejerske og 1 SSA/sygehjælper.
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
1.5. Beskrivelse af kliniske vejledere:
Der er ansat en ansvarlig klinisk underviser med 6/6 diplom i sundhedsformidling og klinisk
undervisning.
4 Social og sundhedsassistenter med praktikvejlederuddannelsen.
Afsnittet har netop uddannet en sygeplejerske med 1/6 diplom, klinisk vejleder modul i efteråret
2014.
Funktionsbeskrivelse for ansvarlig klinisk underviser, klinisk vejleder og praktikvejleder forefindes
i afdelingen og på sygehusets hjemmeside.
1.5.1 Forventninger til den kliniske vejleder i afdelingen
Afsnittet har et godt læringsmiljø. Personalet har interesse for og lyst samt nysgerrighed til at lære.
Derudover er personalegruppen motiveret for samt interesseret i at give viden fra sig samt medvirke
til videre udvikling af den neurologiske sygepleje og det tværfaglige samarbejde.
Den studerende kan forvente:









Kliniske vejledere med en stor faglig viden om rehabilitering af apopleksi patienter.
Sygeplejersker med interesse, lyst og motivation til at vejlede den studerende og stille
spørgsmål til brug ved refleksion.
At de studerende betragtes som studerende, og ikke som arbejdskraft der tilføres afdelingen.
At personalet er ærlige, åbne og giver løbende evalueringer på den studerendes læring
både skriftligt og mundtligt.
At vejlederne overholder aftaler i forbindelse med evalueringer, samtaler, vejledninger med
mere.
At vejlederne følges med de studerende i patientsituationerne.
At vejlederne holder sig ajour med den pædagogiske udvikling, såvel som den faglige
udvikling i afdelingen.
At blive introduceret til afsnittets fysiske rammer, afdelingens personale og specialet.
At få refleksionssamtaler ud fra konkrete situationer i sygeplejen, som beskrevet i portfolio
og kompetencekort.
1.6. Hvordan er uddannelsen organiseret i afdelingen:
Afsnittet er uddannelsessted for sygeplejestuderende og social- og sundheds-assistentelever. De
uddannelsessøgende vil veksle imellem de to plejegrupper afhængig af, hvilket læringsbehov der er,
og hvilke problemstillinger, der er til stede hos de enkelte patienter.
Der tilstræbes, at afholde refleksionsklinik hver uge, hvor alle uddannelsessøgende i afdelingen
deltager.
Ved refleksionsklinik fremlægger den enkelte uddannelsessøgende sin patient, patientens
sygehistorie og behov for sygepleje. Herefter diskuteres og problematiseres der over de fremlagte
temaer i gruppen. Ofte fremkommer temaer, som der kan arbejdes videre med i de kommende
refleksionsklinikker og undervisningsseancer.
Refleksionsklinikkerne tager afsæt i en problembaseret læring, hvor det er de uddannelsessøgende,
der er aktive.
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
Undervisning kan tilrettelægges ud fra hvilke behov, der er hos de uddannelsessøgende, og hvilke
eventuelle temaer der er udsprunget fra klinikkerne. Der bliver undervist i forskellige neurologiske
begreber samt rehabiliteringens principper og observationer.
Der tilstræbes, at undervisningen foregår som en dialog mellem vejleder og de uddannelsessøgende.
Undervisningen kan tage sit udgangspunkt i et oplæg fra vejleder eller fra en uddannelsessøgende.
Den ansvarlige kliniske underviser afholder daglig fællesrefleksion for 1.modulsstuderende. Her
kan de studerende bearbejde dagens oplevelser og indtryk, samt temaer/observationer de studerende
har undret sig over, begivenheder der berører den enkelte personligt med mere.
Der er tid til at følge den enkelte studerende dels for at observere, men også for at vejlede, undervise og reflektere i praksis. De studerende er desuden en læringsressource for hinanden, da de har
mulighed for at sætte sig sammen og reflektere over patientsituationer eller problemstillinger i
forhold til læringsudbytte i egen uddannelse.
1.7. Uddannelse af andre faggrupper i afdelingen:
Afsnittet har internationale studerende i korterevarende perioder over hele året.
2. Sygeplejefaglige forhold
2.1. Patientkategorier:
Afsnittets speciale er rehabilitering til hjerneskadede i fase 2. Patienterne med apopleksi cerebri,
traumatisk hjerneskader, hjerneblødninger, anoxi, følge efter betændelsestilstande i eller forgiftning
af hjernen. Patienterne er primært i aldersgruppen 18-65år. Patienterne bliver visiteret primært fra
Region Sjælland. Den gennemsnitlige indlæggelsestid er ca. 2 ½ måned, men kan variere meget.
.
2.2. Begreber i afdelingen:
Begreber og fænomener som den uddannelsessøgende vil møde i det neurologiske
speciale, indeholder mange forskellige elementer. Etiske overvejelser og etiske dilemmaer
i den neurologiske sygepleje indeholder teoretiske, vidensbaserede og evidensbaserede
overvejelser. Nogle af begreberne den uddannelsessøgende kan møde i det neurologiske
speciale kan være:
Frygt/angst, etik, håb, mening, mestring, magt, smerte, tab, sorg, krise,
egenomsorg/omsorg, tillid, tryghed, empati, livskvalitet, respekt, kommunikation,
dokumentation, udvikling, kompetence, rehabilitering, palliation, sexualitet.
I bilag 1 er der fremført mulige teoretikere og referencer til nogle af de begreber og fænomener den
uddannelsessøgende kan møde i afsnittet.
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
Begreber og fænomener debatteres løbende i personalegruppen ud fra de enkelte patientforløb og
patientsituationer. Den uddannelsessøgende kan herigennem aktivt deltage, reflektere og forholde
sig til den neurologiske sygepleje.
2.3. Samarbejde omkring patientforløb:
Der er udarbejdet en patientforløbsbeskrivelse for patienter indlagt på hjerneskadeafsnittet, denne
kan ses her:
http://d4.regsj.intern/D4Doc/book/DSFdokument.asp?DokID=288528
2.4. Interne og eksterne samarbejdsrelationer:
Internt:
Tværfaglige samarbejdspartnere:
Læger, Ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgiver, neuropsykolog, lægesekretær, talepædagog,
serviceassistenter.
Eksternt:
Neuropsykologer, psykologer, neurologer, psykiater, bandagist, ortopædkirurger, klinisk diætist,
bioanalytiker, øjenlæge, tandlæge, hørekonsulenter, kommune, regionen, sagsbehandler,
socialrådgiver, primær sektoren, hjerneskadekoordinatorer. Videnscenteret for specialpædagogik,
Hjerneskadeforeningen, Afasiforeningen, Hjernesagen.
2.5. Sygeplejeopgaver i afdelingen:
Alle patienterne i afsnittet har en hjerneskade, og har som følge deraf funktionstab og tab af
mestringsevne på mange niveauer.
Sygeplejen udføres individuelt og ud fra funktionsniveau/tab, og kan være meget specifik/kompleks
i forhold til den enkelte patient.
Grundlæggende sygeplejeopgaver:
Tager udgangspunkt i rehabilitering for eksempel personlig pleje/ADL træning, mobilisering,
forflytningsteknik, guidning, anvendelse af hjælpemidler.
Forebyggelse af spasticitet og spidsfod, decubitusprofylakse og hjælpemidler hertil.
Sanseintegration, stimulering og aktivering af patienten.
Ernæring, herunder kostberegning, registrering, udarbejdelse af kostplan og væskebalance, mund –
svælg og ansigtsstimulering.
Sygepleje i forbindelse med udskillelse af affaldsstoffer, herunder observationer, inkontinens,
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
obstipation.
Kredsløbsobservationer: puls, blodtryk, respiration, farver, varme/kulde og udskillelser.
Kommunikation med patienter og pårørende.
Pædagogiske opgaver i relation til patient/pårørende
Specielle sygeplejeopgaver:
Sondeernæring, PEG sonde, spisetræning, FOTT, parenteral væsketerapi, CVK, PVK, blodtransfusioner, blodsukkermåling, sårbehandling, katheteranlæggelse, katheterpleje, blæreskanning
medicinadministration, ilt- og sugebehandling, smertebehandling, tracheostomipleje, blodprøvetagning, basalstimulering/vask, opfølgning på stuegang heriblandt de administrative opgaver.
Deltager i tværsektorielle møder og konferencer.
Administrative opgaver:
Stuegang, bestilling af blodprøver og diverse undersøgelser, henvisning til samarbejdspartnere,
planlægning og koordinering, konferencer og dokumentation af sygeplejen. Opus medicin.
Indlæggelsessamtaler, herunder udarbejdelse af mål for sygeplejen til den enkelte patient.
Forventningssamtale med patient og pårørende. Arrangere og deltage i tværsektorielle møder med
deltagelse af hjemkommune og det tværfaglige team.
Varetagelse af opgaver i forbindelse med udskrivning for eksempel at tage kontakt til
hjemmeplejen, bestille transport, skrive sygeplejerapport, skrive medicinliste, få skrevet recepter og
dosere medicin.
Anvendelse af ESD herunder TSM i forbindelse med udskrivelse.
Pædagogiske opgaver:
Introduktion at nyt personale, herunder uddannelsessøgende.
Undervisning af personale, patienter og pårørende.
Neuropædagogiske opgaver i forhold til patienterne.
Undervisning og konsulentbistand til støttepersoner/pædagoger
Psykiske sygeplejefaglige opgaver:
Vi har mange opgaver i forbindelse med psykisk sygepleje, da vores patienter har fået en akut
ændring i deres livssituation. Vi prioriterer derfor, at vi har megen tid til at lytte og tale med vore
patienter. Vi bruger viden om kommunikationsteorier og krisereaktioner. Mange af vore patienter
har kognitive problemer, såsom hukommelsesproblemer, afasi, apraksi, neglect, adfærdsændring
med mere og på baggrund heraf, indeholder vores speciale mange etiske dilemmaer. De kognitive
problemer er en stor udfordring, og i samarbejde med de øvrige faggrupper, forsøger vi at
afdække, understøtte og hjælpe patienten med disse vanskeligheder.
Vi har stor kontakt med patienternes pårørende. Ofte er de pårørende berørt af den nye situation, og
har mange spørgsmål og spekulationer. Når en patient får en neurologisk sygdom påvirker det også
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
familiemønstret, da patienten måske ikke kan det samme fysisk, psykisk eller kognitivt som
tidligere. Hos den sprog- og talehæmmede patient er de pårørende ofte den største
informationskilde.
Da de fleste neurologiske sygdomme rammer hårdt fysisk, vil en del af patienterne skulle ændre
livsstil i forhold til deres arbejdssituation. Vi arbejder sammen med sygehusets socialrådgiver for at
afklare dette.
Nogle af patienterne kan være urolige, aggressive og udadreagerende som følge af deres
hjerneskade og vi har deraf fokus på omsorgen og sygeplejen til netop disse patienter.
Sociale sygeplejeopgaver:
Sygepleje i forbindelse med resocialisering af patientens tilværelse i samarbejde med pårørende,
kommune og region.
Være behjælpelig med at skabe sociale kontakter i forbindelse med videre rehabiliteringsforløb,
boligskift med mere.
Social aktivering af patienterne under indlæggelsen for eksempel ridning, svømning, indkøb,
byture, biografture med mere.
Netværksmøder med pårørende, venner og bekendte med henblik på at bevare et socialt netværk.
Iværksætte ansættelse af støttepersoner.
2.6. Sygeplejemetoder:
Vi arbejder med kontaktpersonsystem, hvor en sygeplejerske og en SSA, er tilknyttet én patient
fast. Det tilstræbes, at kontaktpersonerne yder sygepleje til de patienter, de er tilknyttet. Patienten
får tildelt kontaktpersonerne (læge/sygeplejerske/SSA/fysioterapeut/ergoterapeut) ved indlæggelsen
i afsnittet, når patienten gennemgås af en speciallæge/overlæge. Den enkelte sygeplejerske kan være
kontaktperson for 2 – 3 patienter ad gangen.
Den enkelte kontaktperson har selv ansvar for at opdatere sin viden om patienten ved vagtens
begyndelse. Siden november måned 2014 har afsnittet dokumenteret den udførte sygepleje i ESD,
elektronisk struktureret dokumentation, på alle patienter i afsnittet. Derudover anvender vi D4, hvor
der kan findes sygeplejestandarder, instrukser og retningslinjer for sygeplejen i afsnittet.
Vi arbejder ud fra sygeplejeprocessen, udfører plejeplaner og dokumenterer efterfølgende de
udførte handlinger i ESD.
2.7. Sygeplejefaglige kvalitetsstandarder, udviklings- og forskningsprojekter:
Afsnittet arbejder med Den danske kvalitetsmodel, som sygehuset er blevet akkrediteret efter første
gang i 2011 og senest sommeren 2014. Dette indebærer en del instrukser og retningslinjer, som
plejepersonalet skal arbejde efter og forholde sig kritisk til.
Som uddannelsessøgende vil du få mulighed for at deltage aktivt i dette arbejde, og du vil kunne
finde instrukser og retningslinjer på sygehusets intranet og D4.
Vi har i afsnittet en patientforløbsbeskrivelse, som kan findes på D4, denne skal alle patientforløb
gerne opfylde. Link til denne findes under punkt 2.3
Vi har i afsnittet meget fokus på det sammenhængende patientforløb, på kvalitetsudvikling herunder
de forskellige pakker, der er implementeret via Patientsikkert sygehus.
Afsnittet arbejder primært med følgende kvalitetsområder KAD, tryksår, smerter, ernæring og
sepsispakken, som alle er områder, der har stor fokus i afsnittet.
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
Afsnittet har i september 2013 opstartet sygeplejekonferencer for at styrke kvaliteten af sygeplejen i
afsnittet. Vi stiler mod at afholde disse 1 time pr uge, hvor patientforløb gennemgås med fokus på
de sygeplejefaglige problemstillinger.
Afsnittet har løbende tværfaglige personalemøder, hvor faglige emner tages op til diskussion, med
det formål at sikre en høj faglig standard. Som uddannelsessøgende vil du få mulighed for at deltage
i de sygeplejefaglige konferencer.
I forbindelse med ovennævnte kvalitetsområder udføres der løbende audit på disse områder. Dette
arbejde vil de uddannelsessøgende aktivt være en del af.
Lean:
Lean er et projekt der har kørt i efteråret 2008 og er nu blevet en integreret del af afsnittet.
Der afholdes en gang om ugen tavlemøde, med fokus på patientforløbene herunder arbejdsgangene i
dagligdagen. Der er fokus på de tværfaglige opgaver hos og omkring patienterne. Ligeledes har vi
fokus på sygeplejen til patienterne, således at der kan opnås større kvalitet og mere rationelle
arbejdsprocedurer til gavn for patientforløbet. Tavlemøde vil de uddannelsessøgende på 11. og 12.
modul kunne deltage i.
Patientsikkerhed:
Utilsigtede hændelser er en ikke tilstræbt begivenhed, der skader patienten, eller medfører risiko for
skade som følge af sundhedspersonalets handlinger eller mangel på samme (eksempler kan være
fald, forkert eller manglende medicinadministration)
Alle i sundhedsvæsnet kan blive involveret i utilsigtede hændelser. For systematisk at skabe
opmærksomhed om det, der kan undgås – samt forebygge gentagelser – er der etableret et
rapporteringssystem udarbejdet af Sundhedsstyrelsen (www.dpsd.dk).
For de uddannelsessøgende gælder, at de skal indberette utilsigtede hændelser hos de patienter de
møder, i samarbejde med vejleder for at opnå handlekompetencer i forhold til denne opgave.
2.8. Mål og værdier for sygeplejen i afdelingen:
Udgangspunktet for sygeplejen i afsnittet er helhedstænkning, hvor rehabiliteringsbegrebet
medinddrages i den professionelle pleje af den hjerneskadede patient. Vi arbejder ud fra
kontaktpersonordningen, hvor formålet er:
At sikre kontinuitet og effektivitet i patientens undersøgelses-, behandlings-, pleje- og
rehabiliteringsforløb
At skabe tryghed for patient og pårørende
At medvirke til at sikre kvalitet i patientforløb
At medinddrage patient og pårørende i patientforløbet
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
3. Uddannelsesmæssige forhold
3.1. Introduktion af studerende:
Før opstart i den kliniske undervisning i hjerneskadeafsnittet introduceres de studerende på
sygeplejeskolen af uddannelseskonsulent ved Næstved sygehus.
Derudover har de ansvarlige kliniske undervisere(AKU) ved Næstved sygehus planlagt fælles dage
i Lærings lab i Herlufvænge på 1. og 2. modul, hvor de studerende undervises i fælles gennemgående temaer inden de møder i afsnittet.
Programmet ligger på UCSJ fronter og på sygehusets intranet.
Formålet med disse dage er at give de studerende mulighed for at genspejle delelementer af den
autentiske kliniske virkelighed. Ligeledes giver det de studerende mulighed for at træne praktiske
kompetencer inden mødet med patienter og dermed øge sikkerheden og trygheden i patientrelationen.
De studerende får øvet praktiske kompetencer som klinisk observation, hygiejne, forflytning,
kommunikation med patient, ernæring og udskillelser.
I 4., 11. og 12. modul sender AKU på det enkelte afsnit velkomstbrev eller mail til de studerende
ca. 2 – 3 uger før start i afsnittet.
Ansvarlig klinisk underviser introducerer de studerende til det enkelte afsnit på den første dag i
afsnittet. Der er udarbejdet et fælles introduktionsprogram, som kan findes på nedenstående link:
http://intra.regionsjaelland.dk/Faelles/Organisation/Tvaerfunk/Uddannelser/Documents/Introduktio
nsprogram%20til%20uddannelsessøgende%20juni%202014%20-%20version%204.doc
De studerende skal alle aflevere kopi af bevis fra Tryg brandskole.
3.2. Planlægning af klinisk uddannelsesforløb:
AKU planlægger hvert enkelt uddannelsesforløb, således at der afvikles forventningssamtaler,
studiesamtaler, udfyldes kompetencekort og afholdes refleksionssamtaler i gennem hele klinikperioden. Ligeledes tilbydes der undervisning, som AKU er ansvarlig for bliver afholdt og evalueret
på. AKU planlægger i god tid de kliniske bedømmelser og vejleder de studerende, så de er så godt
forberedt som muligt.
Det tilstræbes at de studerende varetager patientpleje i relation til deres egne læringsbehov, således
at der er fokus på læring gennem hele klinikken.
Der er fokus på at de studerende skal være til stede mest muligt sammen med de daglige vejledere.
At de studerende skal have 30 timers fremmøde hver uge, samt 10 timers studietid, til fordybelse i
relevant teori. Fremmøde aftales mellem AKU og studerende med fokus på læring og rum til den
studerende i afsnittet.
AKU er ansvarlig for, at den studerende får de nødvendige koder til IT mm. i god tid før opstart, for
derigennem at lette den studerendes start i afsnittet.
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
3.3. Vagtdeltagelse:
På hjerneskadeafsnittet forventes det, at de studerende på:
1. og 2. modul
Møder i afsnittet i dagvagt
4. modul
2 aftenvagter, 1 nattevagt og 1 weekendvagt i deres 10 ugers klinik.
11. modul
4 aftenvagter 1 nattevagt og 1 weekendvagter.
12. modul
Kan det være begrænset hvor relevant det er med vagter, da der er fokus på udvikling af sygeplejen.
Det aftales individuelt, om der skal deltages i vagter og weekends.
Formålet med at deltage i disse vagter er at opnå det læringsudbytte, som er defineret for de enkelte
moduler. De studerende socialiseres til faget og får et godt kendskab til døgnrytmen,
arbejdsfordeling og personalegruppens kompetencer. Ligeledes har de studerende mulighed for
samspil mellem teori og klinisk undervisning også i vagter.
I hjerneskadeafsnittet skal de studerende udarbejde en læringskontrakt for vagterne i samarbejde
med AKU og/eller klinisk vejleder. Det giver de studerende kendskab til hvilke fokusområder der
kan/skal arbejdes med i disse vagter. Denne kontrakt evalueres efterfølgende sammen med
AKU/klinisk vejleder.
3.4. Læringsmiljøet:
De studerende arbejder i det daglige tæt sammen med sygeplejersker og SSA’ere i afsnittet. De står
således aldrig alene om ansvaret for en patient. Dog kan de godt arbejde alene med en patient,
såfremt dette er aftalt med daglig vejleder.
Det er klart defineret, hvilke patienter de studerende skal være med til at varetage sygepleje til, ofte
i samarbejde med de studerende selv. Det afgørende er fokusområder i kompetencekort og de
studerendes læringsbehov.
Det er planlagt hvilke dage, der afvikles samtaler og refleksioner, undervisning med mere. Afsnittet
har en forventning til de studerende, om dagligt at fordybe sig i relevante problemstillinger knyttet
til de aktuelle patienter i afsnittet.
Der er en forventning om, at de studerende selv viser ansvar for at få udfyldt kompetencekort,
således at disse bliver udfyldt flere gange pr uge.
3.5. Læringsmetoder og –redskaber:
I hjerneskadeafsnittet arbejder vi med forskellige studieredskaber til hjælp for de studerendes
læring:
Portfolio anvendes til praksisbeskrivelser, skriftlige refleksioner og til dokumentation af afholdte
studiesamtaler.
Kompetencekort anvendes løbende med afvikling af ugentlige samtaler, hvor disse kort udfyldes i
et samarbejde mellem de studerende.
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
Refleksionsklinik se under punkt 1.6
Sygeplejeprocessen anvendes til at afdække patientens behov, lægge plan for sygeplejen, udføre
sygepleje til og med patienter og efterfølgende evaluere sygeplejen.
Der anvendes forskellige screeningsredskaber ifølge de forskellige retningslinier på D4, som
eksempel kan nævnes VAS, BOS, Braden, ernæringsscreening. Disse metoder undervises de
studerende i enten bedside eller ved refleksionsklinik, hvor de studerende, vælger at undervises
hinanden faciliteret af AKU.
Refleksionsspil er en metode til refleksion over praksis med tilegnelse af ny viden for de
studerende. Her arbejder de uddannelsessøgende sammen om at reflektere over teori og motivere
hinanden til at opsøge ny viden.
Undervisning i forflytning får alle uddannelsessøgende i Læringslab i Herlufvænge, Næstved og
efterfølgende specifik introduktion til specialet med forflytningsinstruktører her i afsnittet.
Gruppelederfunktion arbejdes der med i afsnittet i forbindelse med stuegang og konferencer. De
studerende på 11. og 12. modul vil arbejde med denne metode, og hermed træne overblik, at kunne
uddelegere, at kunne varetage administrative opgaver for en mindre gruppe af patienter.
3.6. Patientforløb:
De studerende har mulighed for at komme et par dage til neurologisk afdeling i Slagelse for at
kunne observere sygeplejen til patienter i den akutte fase af en apopleksi. Dette for at give et
helhedsbillede af patientens vej gennem sygehus ved en apopleksi.
I afsnittet har de studerende i høj grad mulighed for at studere hvordan tværfagligt arbejde kan
foregå, og deltage i patienternes rehabilitering i tæt samarbejde med øvrige faggrupper. Blandt
andet at overvære ride-fysioterapi og svømmeterapi.
Ligeledes har de studerende mulighed for at følge patienter hjem på hjemmetræning med terapeuter.
For de 12. modul studerende kan etableres samarbejde med primær sektor med henblik på at følge
en patient hjem ved udskrivelse.
3.7. Forventninger:
Hjerneskadeafsnittet forventer at den studerende:
 Er interesseret, ansvarlig og motiveret til at få et godt lærerigt forløb ved blandt andet at
definere eget læringsudbytte.
 Optræder venligt og imødekommende
 Læser beskrivelse af det kliniske uddannelsessted før opstart i afsnittet
 Arbejder ud fra afsnittets mål og værdier
 Er bevidst om eget kompetenceområde i forhold til at sige til og fra
 Er ærlig og siger til, hvis der forekommer problemer undervejs
 Er velforberedt til studiesamtalerne, samt refererer fra disse i portfolio.
 Medbringer portfolio og anvender den som studieredskab
 Anvender kompetencekort i den kliniske uddannelse
 Vurderer/evaluerer det kliniske uddannelsesforløb elektronisk til uddannelseskonsulent og
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)
mundtligt med AKU
3.8. Anvendelse af studerendes evaluering:
De elektroniske og mundtlige evalueringer fra de studerende indgår i en årlig rapport til afsnittene,
som herefter udarbejder handleplaner og tiltag til eventuelle forbedringer af læringsmiljøet i
afsnittet.
Udarbejdet oktober 2014
Af: Marianne Holtse Nielsen [email protected]
(revideres årligt inden september)