Bilag 03.01 Kortlægning flygtningeindsatsen, til fagudvalg oktober…

Notat
Center for Kultur Idræt og Byudvikling
September 2015
Helsingør Kommunes Flygtningeindsats
Kortlægning af opgaver, udfordringer og muligheder for en styrket indsats
1. Modtagelse og integration af flygtninge - en tværgående opgave
2
2. Forslag til styrket indsats – sammenfatning
4
3. Kortlægning af indsatsen på flygtningeområdet
10
Voksne
10
Børnefamilier
19
Uledsagede unge
25
Bilag 1. Integrationsydelsen gældende fra 1. september 2015
32
Bilag 2. Status på boliger til flygtninge (særskilt)
1
1. Modtagelse og integration af flygtninge - en tværgående opgave
Helsingør Kommune skal i 2015 modtage 134 flygtninge. Dette er en markant stigning i antallet af flygtninge, der skal have bolig og
sluses ind i lokalsamfundet. Flygtningene repræsenterer imidlertid også en ressource, og civilsamfundet, kommunen og erhvervslivet
har sammen mulighed for at understøtte flygtningenes ønske om at blive aktive medborgere her i landet.
Når Helsingør Kommune modtager en flygtning, vil personen i op til tre år være omfattet af et Integrationsprogram, som varetages af
Team Integration i Center for Job og Uddannelse. Integrationsprogrammet omfatter introduktion til det danske samfund,
danskundervisning og indsatser, der skal få borgeren i gang med job eller en ordinær uddannelse.
Center for Dagtilbud og Skole har ansvaret for, at børn kommer i skole,
dagtilbud og får den nødvendige sprogstøtte. Center for Børn, Unge og
Familier varetager den mere specialerede indsats i forhold til børn med
særlige behov – herunder modtagelsen af uledsagede unge under 18 år.
Derudover er andre af kommunens centre involveret i at fx finde boliger,
koordinere forenings- og frivilligaktiviteter og sikre et økonomisk fundament
for indsatsen.
Om kortlægningen
Dette notat er tilvejebragt af en koordineringsgruppe for
flygtningeområdet, nedsat i juni 2015. Formålet har været at skabe et
overblik over kommunens samlede indsats samt pege på de
udfordringer, som medarbejdere og ledere møder i arbejdet med
flygtninge. Som en del af opgaven har gruppen peget på konkrete
koordineringsbehov samt muligheder for en styrket og forebyggende
indsats.
Opgaven med at modtage flygtninge og sikre, at vi får ”..deltagende,
selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige
borger”1 går altså på tværs af kommunens centre og enheder og i samarbejde med en lang række eksterne aktører.
1.1 Hvem er flygtningene?
Kortlægningen her vedrører flygtninge med opholdstilladelse – det vil sige, at de har fået tilkendt asyl. De fleste har opholdt sig i
kortere eller længere tid i et asylcenter et sted i Danmark. Enkelte er kvoteflygtninge; udvalgt af FN, og kommer direkte fra en
flygtningelejr ude i verden.
Nogle flygtninge kommer sammen med deres familie, når vi modtager dem i Helsingør Kommune. Men en del kommer alene, og
ønsker hurtigst muligt at få deres familie hertil landet. Flygtninge kan som udgangspunkt søge om familiesammenføring og få deres
ægtefæller og børn til Danmark. En del af de flygtninge, får dog midlertidig beskyttelsesstatus og kan først søge om
familiesammenføring efter et år.
1
Fra Integrationslovens formål
2
Helsingør Kommune har 165 voksne borgere i Integrationsprogrammet. Ikke alle er kommet i år og nogle af borgere er kommet via
familiesammenføring. Ved udgangen af 2016, forventer Center for Job og Uddannelse at have ca. 330 borgere i
Integrationsprogrammet.
Af tabellerne herunder fremgår det, at 2/3 af de voksne er under 40 år og ca. 4 ud af 10 er kvinder. Antallet af børn er steget
markant i løbet af det sidste år; 69 børn er flyttet ind i en permanent bolig med deres forældre i årets første ni måneder. Flygtningene
kommer næsten udelukkende fra Syrien og Eritrea.
I årets første måneder kom der relativt mange – i alt14 – uledsagede unge under 18 år. Dette er imidlertid bremset op, og niveauet
forventes fremover at være betydelig lavere.
Voksne i Integrationsprogrammet
September 2015
I alt antal borgere
165
18 – 24 år
32
25 – 29 år
31
30 – 39 år
48
40 – 49 år
27
50 – 59 år
18
60 – 64 år
7
65+ år
2
Køn
Kvinder
63
Mænd
102
Nationalitet
Syrien
75 pct.
Eritrea
20 pct.
Børn
September 2015
Børn i familier*
2014
2015 (jan.-sept.)
26 børn
69 børn
Uledsagede unge
2014
2015 (jan.-sept.)
4
14
* Kommunen har ikke en samlet registrering af børn til
flygtninge, da børn fx på skoleområdet ikke kategoriseres
som flygtninge. Stigningen i antallet af flygtningebørn kan
læses i tildelingen af permanente boliger til børnefamilier.
5 familier med i alt 27 børn venter herudover svar på
familiesammenføring.
3
2. Forslag til styrket indsats – sammenfatning
Nedenstående er en liste over aktuelle forslag, der har vist sig i arbejdet med kortlægningen. Indsatserne er ikke
endeligt besluttede. Listen skal ses som et supplement til de udfordringer, der blev understreget i faktanotatet om
flygtninge (Budgetseminar 2015).
STYRKET INDSAST – FORSLAG
1
2
Overføring af viden fra asylcenter
(relaterer sig til punkt 1)
Dialog i gang med Udlændingestyrelsen.
Udarbejde procedure: Hvilke oplysninger ønsker vi? Hvordan kan disse være
tilvejebragt til første møde i Helsingør Kommune?
(Ansvarlig: JU)
Boligplacering
(relaterer sig til punkt 2)
Fremtidig forankring af opgaven i ØE
Bedre udnyttelse af ressourcer og
kompetencer ved at samle ansvaret for at
finde og vedligeholde midlertidige boliger i
ØE (ejendomscenter).
Der er etableret arbejdsgruppe med fokus på boliger
Særskilt notat om boliger fra JU/ØE
3

Midlertidige boliger findes

Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer
(Ansvarlig: JU og ØE præciserer
ansvarsfordeling)
Sag til Beskæftigelsesudvalget og
Økonomiudvalget.
Dialog med Sprogcenteret
(relaterer sig til punkt 5, 9, 18 og 25)
a.
b.
a.
b.
c.
Dialogen er påbegyndt (JU)
Flere timers undervisning – turboforløb - til de flygtninge der kan/vil sætte
ekstra skub på dansk (turboforløb).
Aktiviteter for unge voksne på sprogcenteret: Fælles aktiviteter, mødes med
studerende, lektiehjælpsgruppe, samarbejde med foreninger mv
Flere frivillige på sprogcenteret
Fokus på lavtuddannede (DU1) og arbejdsmarked
Traumeklassen i Hillerød
4
(Ansvarlig: JU)
4
5
Snusepraktik – pilotprojekt
(relaterer sig til punkt 6)
Sag til Koncernledelsen om interne
praktik- og snusepraktikpladser
JU ønsker – udover de ordinære virksomhedspraktikker – at tilbyde tidlige
snusepraktikker, mens flygtningenes danske sprog endnu er sparsomt. Formålet
med en snusepraktik er et tidligt møde med dansk kultur og arbejdspladskultur.
Kommunens egne arbejdspladser: Gerne aftaler med skoler, SFO’er og
daginstitutioner om praktik- og snusepraktikpladser. Dette giver familierne
indsigt i fx børneliv og forældreroller.
(Ansvarlig: JU)
Styrket dialog og samarbejde omkring unge flygtninge, 18-25 år
(relaterer sig til punkt 7, 18 og 25)
Forventes at kunne løses inden for
eksisterende rammer











Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne udfordrer arbejdet med at
udsluse eleverne i de internationale ungdomsklasser til en
erhvervsuddannelse.
At gøre brug af mentorer
At bruge højskoler som tilbud til unge. Der findes særlige muligheder for at
give flygtninge et højskoleophold.
Undersøge om studieforberedelse kan styrkes fx i samarbejde med
Sprogcenteret
At udnytte de mange forskellige uddannelsestilbud. Viden om uddannelse,
relevante tilbud.
JU Integrationsteam
JU ungeteam
DS Ungdomsskolen
UU Øresund
Sprogcenteret
BUF Familierådgivningen
Der er evt. behov for særskilt
arbejdsgruppe
(Ansvarlig: JU)
6
Flygtninge i risiko for (lang)varig overførselsindkomst
(relaterer sig til punkt 8 og 9)
Arbejdsgruppe/projekt:
Særlig indsats for få de flygtninge med laveste/ingen uddannelse på
arbejdsmarkedet.


JU Integrationsteam
Sprogcenteret
Anvendelse af mentorer til voksne: Afklaring af praksis, behov/målgrupper samt
økonomi
JU skønner, at flere flygtninge vil have gavn af en mentor, fx de meget unge
5
(Ansvarlig: JU Integrationsteam)
enlige mænd. En relativt massiv mentorstøtte i starten, kan fremskynde
selvforsørgelse.
7
Traumatiserede flygtninge
(relaterer sig til punkt 12)
Afklare muligheder for LÆR AT LEVE
kurser eller tilsvarende.
LÆR AT TAKLE- kurser
Er det en mulighed at lave LÆR AT TAKLE-traumatisering i lighed med
eksisterende LÆR AT TAKLE- angst og depression?
Afklare muligheder, økonomi og proces
omkring socialpædagogisk støtte og ’social
mentor’
Team Sundhed har mulighed for at udvikle særligt forløb for flygtninge, hvis der
afsættes ressourcer til udvikling og drift af programmet.




JU/ Integrationsteam
SSI
Evt. praksiskonsulent
Evt. SO/ Team Sundhed
(Ansvarlig: JU)
8
Familiekonsulenter
(relaterer sig til punkt 13, 15, 16, 17)
Det er væsentligt, at familiens trivsel understøttes tidligt, så børnene inkluderes
i det almindelige skole- og fritidsliv, familien knyttes til lokale netværk,
mødregrupper mv. Familierne er typisk meget motiverede for at blive en del af
det danske samfund, lige når de er kommet til Danmark.
Familiekonsulenter kan ansættes i Job og
Uddannelse, Børn, Unge og Familier og
Dagtilbud og Skoler til at varetage en
forebyggende indsats i forhold til familier
med børn under 18 år.
Opgaverne kan relatere sig til både
dagtilbud, skole og fritidsliv.
Familiekonsulenter kan sikre kontakt til fx
sundhedsplejerske, tandlæge,
frivilliggrupper mv.
Etablering af løbende (evt. formaliseret)
samarbejde – herunder
rolle/opgavefordeling - mellem
familiekonsulenter, sprogstøttekorps,
skoler og dagtilbud samt
sundhedsplejersker.
6



JU/ Integrationsteam
DS
BUF/Sundhedstjenesten
Der er 100 pct. refusion til
familiekonsulenter. Ekstra udgifter til
administration – fx børnefaglig
undersøgelse - afdækkes.
(Ansvarlig: JU, DS og BUF afdækker
muligheder i lovgivningen)
9
Mange professionelle omkring familien
(relaterer sig til punkt 13 )
Familiens samlede kontakt med sagsbehandlere, lærere, pædagoger mv. kan
være meget stort. Fx kan skolebørn gå på tre forskellige skoler (se herunder).
10
Foreninger og frivillige
(relaterer sig til punkt 19)
Der er som udgangspunkt mange lokale kræfter, der ønsker at gøre en indsats
for at inkludere flygtninge i de eksisterende netværk. Langt fra alle borgere
organiserer sig klassisk foreningsstruktur.
Det er en udfordring at koordinere den frivillige indsats inden for de
eksisterende rammer.
Koordinering af ’familie-sager’. Evt.
kobling til projektet Det samlende
Borgerforløb
(Ansvarlig: Flygtningeindsatsen er
repræsenteret i projektgruppen ved
KIB)
En strategisk satsning på at styrke det
frivillige integrationsarbejde i de næste 12 år.
Ressourcer/aktører:

Frivilligkonsulent

§18 midler til frivilligt socialt arbejde

Frivilligcenteret

Biblioteker og kulturinstitutioner

Ny frivilligpolitik
(Ansvarlig: KIB)
Evt. politisk behandling
11
Sundhed
7
(relaterer sig til punkt 20 og 27)
Familier – nyankomne
Sundhedstjenesten yder i dag ordinær indsats til familier (ingen særlig indsats)
En evt. forebyggende indsats skalkoordineres med nye familiekonsulenter
Uledsagede unge
En del af de unge lever relativt usundt, blandt andet på grund af sparsom
økonomi. De er ikke vant til at lave mad selv og kan have fået en del dårlige
vaner i forbindelse med flugten.
I de handleplaner, der udarbejdes (servicelovens § 140) for uledsagede unge,
arbejdes der målrettet med de unges motion, mental sundhed og rygning.
1. Hjemmebesøg til alle nyankomne
børnefamilier samt uledsagede
2. Sundhedstjenesten på besøg (fx
Frivillignet for Flygtninge Sprogcenter
(oplysning om sundhed i familien,
tandpleje mv.)
Udgifter til ekstra besøg samt tolk.
3. Oplysning om rygning/rygestop ved
sundhedskonsulenter i samarbejde med
IU- klasser.
SO/Team Sundhed kan tilbyde
rygestopvejledning indenfor den
eksisterende ramme.
4. Madlavningshold, fx på Ungdomsskolen.
Deltagelse af støttekontaktpersoner.
Der må regnes med udgifter til underviser
(Ansvarlig: BUF og SO melder tilbage
til koordinationsgruppen)
12
Støttekontaktpersoner
(relaterer sig til punkt 28 og 29)
Støttekontaktpersoner har blandt andet til opgave at hjælpe de unge uledsagede
til et aktivt fritids- og ungdomsliv.
Støttekontaktpersoner har ikke altid nødvendigt lokalkendskab til og fokus på at
få de unge ud i foreninger eller andre fritidstilbud.
1. Samarbejde om brug og kvalitetssikring
af støttekontaktpersoner og mentorer.
Dette kan fx ske ved at samarbejde med
organisationer eller virksomheder, der
kvalitetssikrer medarbejderne.
2. Sikre støttekontaktpersoner kendskab
til relevante fritidstilbud.
3. Sikre kontinuitet; at støttekontakt-
8
person evt. kan fortsætte som mentor,
hvis den unge overgår til JU ved 18 år.
4. Er der fordele ved at ansætte
fundtidsmentorer/støttekontaktpersoner?


JU/Integrationsteam
BUF/Familierådgivning
(Ansvarlig: BUF)
13
Ældre nyankomne flygtninge
(relaterer sig til punkt 31)
Der kommer enkelte flygtninge over 60 år.
Ældre borgere, der er kommet som flygtninge optjener brøkpension. Flygtninge,
der kommer til landet i pensionsalderen har ikke optjent retten til pension og vil
derfor være på kontanthjælp – derfor har de kontakt til JU/Integrationsteam.
JU/Integrationsteam giver besked til
Visitation og Forebyggelse (SO) om ny
borger med henblik på evt. forebyggende
hjemmebesøg.


JU/Integrationsteam
SO/Visitation og Forebyggelse
(Ansvarlig: SO afklarer muligheder)
9
3. Kortlægning af indsatsen på flygtningeområdet
Opgave
Ansvarligt center
Nuværende indsats og eventuelle udfordringer
Forslag til styrket indsats
VOKSNE FLYGTNINGE
1. Kontakt til asylcenter
JU/Integrationsteam
Helsingør Kommune får typisk besked 1½ måned før
kommunen overtager ansvaret for borgeren fra et
asylcenter.
Oplysninger i asylcenter:

Helbredsoplysninger

Socialjournal
Asylcenter skal tilbyde fremrykket danskundervisning når
der er blevet meddelt opholdstilladelse.
Forslag til forbedret indsats:
Udarbejde procedure: Hvilke oplysninger
ønsker vi? Hvordan kan disse være
tilvejebragt til første møde i Helsingør
Kommune?
Dialog i gang med Udlændingestyrelsen.
Forventes at kunne løses inden for
eksisterende rammer (JU)
Udfordring
Flygtninge oplever, at de skal fortælle det hele én gang til,
og der er risiko for at vigtig viden går tabt.
Kommunen får oplysningsskemaer fra
Udlændingestyrelsen. Ikke alle oplysninger fra asylcenteret
tilgår Helsingør Kommune. Det kræver samtykke fra den
enkelte flygtning.
2. Boligplacering
JU/Integrationsteam
Efter integrationsloven har kommunerne pligt til at anvise
en nyankommen flygtning en permanent bolig snarest
muligt efter, at kommunen har overtaget ansvaret for
flygtningen. Indtil det er muligt at anvise en permanent
bolig, skal kommunerne anvise flygtninge et midlertidigt
opholdssted.
Forpligtelsen omfatter ikke familiesammenførte, som
forventes at tage ophold hos den, der er meddelt
10
Forslag til styrket indsats:
a. Forankring i ØE
Det vil være en optimal udnyttelse af
ressourcer og kompetencer, at ØE
(ejendomscenter) overdrages ansvaret
med at finde og vedligeholde midlertidige
familiesammenføring med.
boliger.
Midlertidig indkvartering
JU råder over 17 værelser i Helsingør (Fiolgade) og 16
værelser i Espergærde (Stoksholmsvej) til midlertidig
indkvartering. Herudover benyttes hotelværelser, når der
ikke er ledige værelse på de to adresser.
b. Midlertidige boliger findes
Permanent bolig
BID har ansvaret for anvisning af 25 pct.-boliger (stillet til
rådighed af almene boligselskaber). BID tilbyder boligerne
til JU, der efterfølgende vurderer, hvem fra den
midlertidige indkvartering, der skal tilbydes den aktuelle
bolig.
Udfordringer
1. Behov for flere midlertidige boliger
Behovet for midlertidige boliger forventes at stige markant
– ikke mindst da Integrationsydelsen gør det sværere at
finde permanente boliger, flygtningene kan betale. En
beregning viser, at der er behov for 60-70 værelser til
midlertidig indkvartering inden udgangen af 2016.
Der er nedsat en tværgående boliggruppe, hvis formål er
at finde egnede boliger til midlertidig indkvartering.
Aktuelle overvejelser:

Ombygning af tidl. institution (Hobrovej)

Opstilling af pavilloner

Bofællesskaber i almene boliger – der er igangsat
dialog med boligselskaberne om etablering af
bofællesskaber i store lejligheder

Privat udlejning
2. Vedligeholdelse af midlertidige indkvarteringer
11
c. Vedligeholdelse af midlertidige
indkvarteringer
Særskilt notat om boliger fra JU/ØE
Sag til Beskæftigelsesudvalget og
Økonomiudvalget med anslåede udgifter
Flygtninge hjælper til med rengøring og havearbejde. Dette
med hjælp fra en social vicevært.
Følgende opgaver er uafklarede:

Løbende reparationer (håndværkere)

Rengøring ved fraflytning på Stokholmsvej
(ligesom i Fiolgade)

Rengøring fællesarealer på Stockholmsvej (ligesom
i Fiolgade)

Vinduespudsning til begge ejendomme
Udover den almindelige vedligeholdelse trænger Fiolgade
generelt til en renovering. Bygningen er slidt efter at have
været brugt som husvildebolig i en årrække. Der er
indhentet tilbud svarende til samlet 750.000 kr. – primært
køkken, bad og elinstallationer.
3. Forankring i ØE
JU er ansvarlige for boligplaceringen – herunder at finde
midlertidige boliger. BUF finder boliger til uledsagede unge.
Der er pt for mange sagsbehandlere, der bruger tid på at
finde boliger.
3. Introduktionsforløb
JU/Integrationsteam
6 ugers intro
JU/Integrationsteam har indgået aftale med anden aktør
om et intensivt og jobrettet introduktionsforløb, der i løbet
af 6 uger skal resultere i en aftale om praktik, løntilskud,
varig beskæftigelse eller plan for uddannelse.
Formålet er, at flygtninge…

hurtigst muligt kan mestre egen hverdag

bliver introduceret til samfundsforhold

bliver tilknyttet arbejdsmarkedet
Mål for indsatsen:
 Kompetenceafdækning og udarbejdelse af et brugbart
CV skal udarbejdes for 90 pct. af de nye borgere.
12

4. Integrationsprogram
JU/Integrationsteam
Min. 50 pct. er i virksomhedspraktik senest 3 uger
efter endt introduktionsprogram. Det skønnes at 50
pct. af borgerne ikke er klar til at starte i praktik pga.
fx sociale eller sprogmæssige forhold.
Integrationskontrakt - lovpligtig
skal laves i samarbejde mellem kommunen og flygtningen
senest en måned efter, at kommunen har overtaget
integrationsansvaret.
Integrationsplanen – et tilbud
Flygtninge skal tilbydes en integrationsplan, der kan sikre,
at de involverede forvaltningsområder, koordinerer
indsatser og aktiviteter. Integrationsplanen skal indeholde:
En udredningsdel og en indsatsdel. Kommunen skal i
integrationsplanen tage stilling til, hvilke aktiviteter den
nye borger kan indgå for at fremme et aktivt
medborgerskab.
Koordinerende jobkonsulents
Den koordinerende jobkonsulents hovedopgave er at
tilrettelægge individuelle og målrettede forløb med henblik
på en tidlig indsats og en hurtig tilknytning til
arbejdsmarked.

Tæt samarbejde mellem jobkonsulent, anden aktør og
virksomhedskonsulent.

Åben rådgivning hver uge på Sprogcenteret

Husmøder i Fiolgade og på Stockholmsvej

Tidlig inddragelse af frivilllige
Mål for indsatsen:

At der fra første samtale underskrives
integrationskontrakten

At der i alle integrationskontrakter fremgår mål og
delmål, der bringer borgeren nærmere
arbejdsmarkedet og selvforsørgelse

At de borgere, der har behov for særlig hjælp som fx
13
Forslag til styrket indsats:
a.
Ansættelse af yderligere 2
jobkonsulenter i løbet af 2016
*En rapport fra Dansk Socialrådgiver
forening slår fast, at en jobkonsulent
med hele den koordinerende indsats
højst kan have ansvaret for 35 borgere.
traumebehandling, kommer i relevante forløb inden for
de første 12 uger
Udfordring:
Der er pt ansat fire jobkonsulenter. Til forventede 320
borgere ved udgangen af 2016 er der behov for at ansætte
flere.
5. Danskuddannelse
JU/Integrationsteam
Kommunen har ansvaret for at tilbyde danskuddannelse til
voksne. Denne opgave varetages overvejende af
Sprogcenter Nordsjælland, men også andre aktører kan
vælges.
Der er tre danskuddannelser, der hver afsluttes med prøve
efter 5-6 moduler. Man kan følge undervisningen om
aftenen, hvis man har arbejde.
Forslag til forbedret indsats:
Flygtninge får pt. 12 timers undervisning om ugen.
d.
Dialog med Sprogcenteret om
c.
d.
Flere timers undervisning –
turboforløb - til de flygtninge der
kan/vil sætte ekstra skub på dansk
(turboforløb).
Aktiviteter for unge voksne på
sprogcenteret: Fælles aktiviteter,
mødes med studerende,
lektiehjælpsgruppe, samarbejde med
foreninger mv
Flere frivillige på sprogcenteret
Dialogen er påbegyndt (JU)
6. Beskæftigelse
JU/Integrationsteam
Praktikker og varig beskæftigelse
Praktik kan skabe vejen for en varig beskæftigelse og er
ofte nødvendig for at lære de faglige termer og for at få
afdækket kompetencer. Der er ansat én
virksomhedskonsulent i Team Integration.
Virksomhedskonsulentens opgave er at skaffe aftaler med
virksomheder om primært praktikker og varige job samt
sikre en tæt opfølgning.
Der er planlagt et fælles møde i oktober 2015 mellem
14
Forslag til styrket indsats:
a.
b.
c.
Ansættelse af yderligere én
virksomhedskonsulent i 2016
Møde med lokale virksomheder om
praktikker
Snusepraktik – pilotprojekt.
erhvervslivet og borgere.
Mål:

95 pct. af de borgere, der bliver henvist fra
jobkonsulenten til virksomhedskonsulenten får en
praktikplads eller et varigt job.
Udfordringer
Der skal løbende arbejdes for at skaffe praktikpladser og
varige job inden for mange brancher og sektorer.
Snusepraktik – pilotprojekt
JU ønsker – udover de ordinære virksomhedspraktikker –
at tilbyde tidlige snusepraktikker, mens flygtningenes
danske sprog endnu er sparsomt. Formålet med en
snusepraktik er et tidligt møde med dansk kultur og
arbejdspladskultur.
Kommunens egne arbejdspladser: Gerne aftaler med
skoler, SFO’er og daginstitutioner om praktik- og
snusepraktikpladser. Dette giver familierne indsigt i fx
børneliv og forældreroller.
7. Uddannelse/unge
voksne
JU Integrationsteam
JU Ungeteam
DS Ungdomsskolen
Uddannelse retter sig primært mod de unge mellem 18 og
25 år. Alle uddannelser stiller krav om bestået dansk,
svarende til 1½ til 2 års undervisning.
Unge, der ankommer til Danmark, skal ofte sluses ind i det
danske uddannelsessystem over en årrække. De unge har
meget forskellig skolebaggrund, nogle har påbegyndt eller
endt en uddannelse i hjemlandet, nogle har
erhvervserfaring.
Hvis flygtninge, der kommer til Danmark:
 Før de fylder 18, vil de typisk starte i Ungdomsskolens
danskuddannelse. De kan fortsætte her til de er 20 år.

Efter de er fyldt 18 år, begynder de på Sprogcenteret.
En jobkonsulent i team Integration har ansvaret for de
15
Forslag til styrket indsats:
Styrket dialog og samarbejde omkring
unge flygtninge, 18-25 år:
 JU Integrationsteam





JU ungeteam
DS Ungdomsskolen
UU Øresund
Sprogcenteret
BUF Familierådgivningen
Der er evt. behov for særskilt
arbejdsgruppe
Forventes at kunne løses inden for
unge mellem 18 og 25 år, og har tæt samarbejde med
relevante kontaktpersoner på ungeområdet.
eksisterende rammer
Udfordring
At sikre en koordineret indsats på tværs af de mange
aktører. Der er evt. behov for særskilt arbejdsgruppe.
Udfordringer:

Ændrede adgangskrav til erhvervsuddannelserne
udfordrer arbejdet med at udsluse eleverne i de
internationale ungdomsklasser til en
erhvervsuddannelse.


At gøre brug af mentorer
At bruge højskoler som tilbud til unge. Der findes
særlige muligheder for at give flygtninge et
højskoleophold.
Undersøge om studieforberedelse kan styrkes fx i
samarbejde med Sprogcenteret
At udnytte de mange forskellige uddannelsestilbud.
Viden om uddannelse, relevante tilbud.


8. Mentorer
Der er mulighed for at yde støtte til en mentor for at
fremme at borgeren kan fastholde en beskæftigelsesrettet
aktivitet eller uddannelse. Mentorfunktionen kan varetages
af en medarbejder i virksomheden,
uddannelsesinstitutionen eller af en ekstern konsulent.
Helsingør Kommune bruger pt kun mentorer til ganske få
flygtninge.
Forslag til styrket indsats:
Afklaring af praksis for mentorer,
herunder målgrupper og økonomi.
Det bør overvejes om JU med fordel kan
ansætte egen mentor.
JU skønner, at flere flygtninge vil have gavn af en mentor,
fx de meget unge enlige mænd. En relativt massiv
mentorstøtte i starten, kan fremskynde selvforsøgelse.
9. Flygtninges økonomi
Flygtninge vil fra 1. september 2015 modtage
16
Forslag til styrket indsats:
Integrationsydelse (se bilag 1).
En større eller mindre del af de voksne flygtninge vil
muligvis komme hurtigere i arbejde på grund de lavere
ydelser.
Udfordringer
Den lavere ydelse kan på længere sigt betyde, at de mest
ressourcesvage flygtninge får en hverdag, der er præget af
knap økonomi. De flygtninge med mindst – eller ingen –
skolegang/uddannelse fra hjemlandet og som derfor tager
Danskuddannelse 1, har ikke udsigt til det ekstra
dansktillæg. Pt er ca. 25 pct. af kursisterne på
Sprogcenteret i gang med Danskuddannelse 1.
Integrationsydelsen vil formentlig medføre flere
ansøgninger om enkeltydelser.
Integrationsydelsen afføder udfordringer på boligområdet
og for børnefamilierne situation.
10. Familiesammenføring
JU/Integrationsteam
Familiesammenføring er typisk det væsentligste for en
flygtning. Alle andre forhold og indsatser forekommer
sekundære. Derfor er det væsentligt for
integrationsprocessen, at flygtninge oplever en hurtig og
effektiv hjælp til familiesammenføring.
Rådgivning og hjælp til skemaer mv.
a. varetages i introforløbet (anden aktør)
b. i åben rådgivning på Sprogcenteret (JU)
Se afsnit om familiesammenførte familier nedenfor.
11. Sundhed/helbred
Helbredsmæssig vurdering
17
Arbejdsgruppe/projekt: Særlig indsats
for få de flygtninge med laveste/ingen
uddannelse på arbejdsmarkedet.
Nyankomne flygtninge og familiesammenførte flygtninge
skal tilbydes en helbredsmæssig vurdering. Formålet er at
forebygge, at helbredsproblemer udvikler sig til væsentlige
barrierer for en vellykket integration.
En lille del af de nyankomne flygtninge tager imod dette
tilbud.
12. Traumatiserede
JU/Integrationsteam
(primært)
(Center for Særlig Social
Indsats)
Traumatiserede
Hvis jobkonsulenten har mistanke om, at borgeren er
traumatiseret opfordres denne til at opsøge egen læge.
Læge kan henvise til fx Psykiatrisk Center i Ballerup.
Forslag til styrket indsats:
Sprogcenteret har en klasse i Hillerød for flygtninge med
traumatisering.
d. Afprøve om enkelte flygtninge kan
I enkelte tilfælde får borgeren socialpædagogisk støtte via
Center for Særlig Social Indsats. Det vurderes, at der i
flere tilfælde ville profiteres af en socialpædagogisk støtte
eller ’social mentor’, men at indstillingen til mentor tager
for lang tid. I september 2015 modtager 6 borgere støtte
pga. traumatisering igennem SSI.
e. Afdække behovet for at udvikle et
Psykisk sårbare flygtninge
Pt afdækkes mulighed for at indgå i et projekt om psykisk
sårbare flygtninge. Projektet er en del af det
landsdækkende initiativ Det Sociale Netværk.
LÆR AT TAKLE- kurser
Er det en mulighed at lave LÆR AT TAKLE– traumatisering i
lighed med eksisterende forløb om angst og depression?
Flygtninge, der taler og forstår dansk kan i nogle tilfælde
18
c. Afklare muligheder, økonomi og
proces omkring socialpædagogisk
støtte og ’social mentor’
indgå i eksisterende LÆR AT TAKLE
kurser (SO/Team Sundhed, JU).
særligt forløb for flygtninge
(SO/Team Sundhed)
have glæde af kurset LÆR AT TAKLE - angst og depression.
Der kan i nogle tilfælde arbejdes med tolk.
Team Sundhed har mulighed for at udvikle særligt forløb
for flygtninge, hvis der afsættes ressourcer til udvikling
og drift af programmet. Dette skal politisk
prioriteres.
19
BØRNEFAMILIER
13. Familien samles
JU/Integrationsteam
Familiesammenføring
Den familiesammenførte ægtefælle skal også tilbydes en
integrationsplan, undervisning på sprogcenteret samt
helbredsundersøgelse.
Forslag til styrket indsats:
a.
Familiekonsulenter
Familiekonsulenter kan ansættes i fx
Jobcentre til at varetage en
forebyggende indsats i forhold til
familier med børn under 18 år.
Opgaverne kan relatere sig til både
skole og fritidsliv.
Familiekonsulenter kan sikre
kontakt til fx sundhedsplejerske,
tandlæge, frivilliggrupper mv.
Samarbejde mellem JU og DS.
b.
Mange professionelle. En familie
med flere børn kan have kontakt til
mange professionelle. Forsøg med
koordinering af ’familie-sager’.
Kobling til projektet Det samlende
Borgerforløb (EPO)
Skolebørn: JU/Integrationsteam kontakter Center for
Dagtilbud og Skole.
Udfordring
Det er stor opgave at samle familie igen og etablere en
god hverdag. Familierne er ofte i større eller mindre
grad prægede af krig, utryghed, flugt og adskillelse.
Familiens samlede kontakt med sagsbehandlere, lærere,
pædagoger mv. kan være meget stort. Fx kan skolebørn
gå på tre forskellige skoler (se herunder).
Det er væsentligt, at familiens trivsel understøttes
tidligt, så børnene inkluderes i det almindelige skole- og
fritidsliv, familien knyttes til lokale netværk,
mødregrupper mv. Familierne er typisk meget
motiverede for at blive en del af det danske samfund,
lige når de er kommet til Danmark.
14. Familiens økonomi
Familiens økonomi er sparsom, jf. ny Integrationsydelse.
Familien opnår fulde børneydelser efter 2 år (i 9.
kvartal).
15. Daginstitution
Center for Dagtilbud og Skole
Indskrivning i daginstitution
0-5 årige børn får friplads i min. ét år. Herefter kan der
søges om hel eller delvis friplads.
20
Forventes at kunne løses inden for
eksisterende rammer
Forslag til styrket indsats:
a.
Justering af Sprogstøttekorpsets
ressourcer
Børn i alderen 0-3 år er ikke underlagt en særlig indsats
og indgår på normal vis i dagsinstitutionernes øvrige
tilbud.
Børn i alderen 3-6 er underlagt obligatorisk
sprogstimulering. Daginstitutionerne har mulighed for at
få vejledning og rådgivning til barnets sproglige
udvikling hos Sprogstøttekorpsets pædagoger. Antal
timer et barn modtager sprogstimulering afhænger af
Sprogstøttekorpsets ressourcer og vurdering af behov.
For de børn, der har brug for yderligere støtte ved
skolestart har Sprogstøttekorpset mulighed for at følge
barnet i 0. klasse.
Sprogstøttekorpset deltager i indskrivningssamtale med
forældre, tolk og daginstitution.
b.
Etablering af (evt.formaliseret)
samarbejde – herunder
opgavefordeling – mellem nye
familiekonsulenter, sprogstøttekorps
og daginstitutioner.
Tolk anvendes ad hoc i daginstitutionernes dialog med
familien.
Udfordring
Dialog med familien, håndtering af traumatiserede børn
samt øget behov for fokus på sprogstimulering optager
ressourcer og lægger beslag på det uddannede
personale i daginstitutionerne.
Tilgangen af flygtningebørn udfordrer
Sprogstøttekorpsets fordeling af ressourcer på
daginstitutionerne.
Pædagogerne i Sprogstøttekorpset får ofte en tæt
kontakt til flygtningefamilier, som medfører at de ofte
påtager sig mentorlignende opgaver. En
familiekonsulent vil kunne overtage en del af disse
opgaver.
16. Børn - indskolingen
Indslusning i 0.-3.klasse
Forslag til styrket indsats:
21
Center for Dagtilbud og Skole
Elever i indskolingen (0.-3. klasse) bliver indskrevet i
almenklasser på deres distriktsskole og modtager i max
2 år 15 timers undervisning i dansk som andetsprog
ugentligt ved en lærer fra Sprogstøttekorpset.
Sprogstøttelæren kan vælge at placere en del af
undervisningstimerne i SFO ved opstart.
Eleverne udsluses fuldt ud til almindelig undervisning
efter max 2 år. Herefter er skolerne forpligtiget til at
sikre supplerende undervisning i dansk som andetsprog
som en dimension i den almindelige undervisning. Dette
løses lokalt på skolerne ved særlige hold eller som
enkeltmandsundervisning.
SFO og Klub
Friplads i min. ét år. Herefter kan der søges om hel eller
delvis friplads.
Udfordring
Tilgangen af flygtningebørn udfordrer
Sprogstøttekorpsets fordeling af ressourcer på de
enkelte børn. Det betyder, at de mindre børn i for
mange timer er uden hjælp til at forstå og følge
undervisningen.
Sprogstøttelærerne i indskolingen får ofte en tæt
kontakt til flygtningefamilier, som medfører at de ofte
påtager sig mentorlignende opgaver. En
familiekonsulent vil kunne overtage en del af disse
opgaver.
Distriktsskolerne anvender flere midler til indsatserne for
hhv. supplerende undervisning i dansk som andetsprog
og inklusion i takt med at flygtningebørn- og unge
22
a.
Justering af sprogstøttekorpsets
ressourcer
b.
Indskolingen. Etablering af
(formaliseret) samarbejde –
herunder opgavefordeling – mellem
familiekonsulenter,
sprogstøttekorps, skole og SFO.
udsluses til de almindelige klasser.
17. Børn - mellemtrinet
Modtageklasser, 4.-7. klasse
Elever på mellemtrinnet (4.-7. klasse) bliver indskrevet i
modtageklassen, som er placeret på Nordvestskolen
(Helsingør Skole). Undervisningen i dansk som
andetsprog indgår her som en del af undervisningen i
klassen. Klassen har tilknyttet et lærerteam samt en
lærer fra Sprogstøttekorpset. Eleverne overgår efter
max 2 år til en almindelig klasse på deres distriktsskole.
Udslusning
Flygtningebørn- og unge udsluses til en almindelig
klasse efter max 2 år og fordeles efter flere kriterier på
Helsingør Kommunes skoledistrikter. Ved udslusning
indgås aftale med distriktsskole og overgang sikres ved
bl.a. en overleveringssamtale.
Skolerne er herefter forpligtiget til at sikre supplerende
undervisning i dansk som andetsprog som en dimension
i den almindelige undervisning. Dette løses lokalt på
skolerne på særlige hold eller som enkeltmandsundervisning.
Udfordring
Sprogstøttelærerne på mellemtrinnet får ofte en tæt
kontakt til flygtningefamilier, som medfører at de ofte
påtager sig mentorlignende opgaver. En
familiekonsulent vil kunne overtage en del af disse
opgaver.
Distriktsskolerne anvender flere midler til indsatserne for
hhv. supplerende undervisning i dansk som andetsprog
og inklusion i takt med at flygtningebørn- og unge
udsluses til de almindelige klasser.
23
18. Børn - udskoling
Børn fra 8. klasse (fra 14 år)
Flygtningebørn- og unge i alderen 14-18 år kan som
regel ikke nå at blive sluset ind i de almindelige
skoleklasser. I stedet modtager de en undervisning i de
internationale ungdomsklasser. Eleverne tilbydes 30
lektioners undervisning om ugen i op til 3 år afhængigt
af deres skolemæssige baggrund, og undervises frem
mod de af Udlændingestyrelsens fastsatte
Danskprøver1-3 samt folkeskolens afgangsprøve i
engelsk og matematik.
Forslag til styrket indsats:
Styrket samarbejde – se punkt 7
Udfordring
De internationale ungdomsklasser oplever, at unge
voksne (18-25 årige), der undervises i dansk på
Sprogcentret, efterspørger et uddannelsesforløb, der er
rettet mod unge.
19. Fritid
KIB/ Idræt, Fritid &
Frivillighed
Foreninger mv
Flygtningebørn og unge under 18 år kan få Fritidspas –
dvs. betalt kontingent - via SSPK.
Byrådet inviterer i september lokale foreninger til dialog
om foreningernes muligheder for at sluse flygtninge ind i
foreningslivet.
Integrationsrådet ønsker at bidrage med flyer, der giver
information om (gratis) fritidstilbud, netværk, foreninger
mm.
Udfordring
Der er som udgangspunkt mange lokale kræfter, der
ønsker at gøre en indsats for at inkludere flygtninge i de
eksisterende netværk. Langt fra alle borgere organiserer
24
Forslag til styrket indsats:
En strategisk satsning på det frivillige
integrationsarbejde i fx 2 år, der evt.
involverer

Kommunens frivilligkonsulent

Frivilligcenteret
sig klassiske foreningsstruktur.
Det er en udfordring at koordinere den frivillige indsats.
20. Sundhed
Sundhedstjenesten; ordinær indsats (ingen særlig
indsats):

Hjemmebesøg til børn under 1 år.

1-6 årige: Hvis andre fagpersoner henvender sig
til os.

Skolebørn: Følger alm. tilbud

Der er lavet aftale med IU-klasser på
Ungdomsskolen
Forslag til styrket indsats:
a.
Evt. hjemmebesøg til alle
nyankomne/familiesammførte
familier (individorienteret)
b.
Sundhedstjenesten på besøg i
Frivillignet for Flygtninge eller på
Sprogcenter (oplysning om sundhed
i familien, tandpleje mv.)
Udgifter til ekstra besøg samt tolk.
25
ULEDSAGEDE BØRN/UNGE
21. Modtagelse
BUF/Familierådgivningen
Uledsagede er børn og unge, der er kommet til DK uden
deres forældre. Som asylansøgere opholder de sig på
særlige børnecentre.
Helsingør Kommune modtog 14 uledsagede børn/unge i
foråret 2015.
Der er indgået en aftale med Udlændingestyrelsen om et
betydeligt færre antal unge, og i august–oktober
forventes ingen uledsagede.
De unge er typisk anbragt i eget værelse jf.
Serviceloven. Der er fuld refusion til alle
foranstaltninger.
Familierådgivningens opgaver:

Overlevering fra børnecenter til Helsingør Kommune

Anskaffelse af midlertidig indkvartering til den unge

Anbringelse af den unge/støtte til den unge i form af
støttekontaktperson, jf. servicelovens § 52

Løbende vurderinger hvordan den unge klarer sig;
herunder lovpligtig børneundersøgelse (§ 50) samt
udarbejdelse af handleplaner, (Servicelovens § 140),
samt lovpligtig opfølgning i sagerne.

Børnesamtaler, jf. servicelovens § 48.

Opskrivning til egen bolig

Formidling af midlertidig forældremyndighedsindehaver via Dansk Røde Kors
26
22. Kontakt til asylcenter
BUF/Familierådgivningen

Integrationsplan

Støtte til overgang til voksentilværelse
Overlevering fra asylcenter
Familierådgivningen tager kontakt til asylcenteret, hvor
den unge opholder sig; herfra får kommunen en
socialrapport samt helbredsscreening..
I nogle tilfælde besøger/henter sagsbehandlerne den
unge.
23. Bolig
BUF/Familierådgivningen
De unge boligplaceres typisk i midlertidig bolig –
lejlighed, værelse eller hotel – sammen med en anden,
evt. søskende.
Det er vanskeligt at finde permanent bolig, da de unge
typisk går i gang med familiesammenføringsproces.
Pt finder sagsbehandler bolig og har ansvaret for
etablering.
Udfordring
Der er pt fokus på, at de unge ikke skal bo alene.
Unge der bor sammen kan trække på hinanden, og
støtten er mere effektiv da den gives til flere på en
gang. Herudover er der gode muligheder for at deltage i
sociale aktiviteter sammen.
Fokus på at få unge uledsagede til at bo sammen med
voksne i former for bofællesskaber eller i nærheden af
hinanden.
27
Boliger – se afsnit under voksne.
Der er nedsat en tværgående
arbejdsgruppe på boligområdet.
24. Støtte i dagligdagen
BUF/Familierådgivningen
Støttekontaktpersoner
Alle uledsagede får en støttekontaktperson, op til 10-12
timer om ugen.
Støtteopgaven i forhold til de unge varetages af
støttekontaktpersoner, der taler modersmålet.
Disse rekrutteres dels igennem Integrationsnet (Dansk
Flygtningehjælp) og dels ansætter Familierådgivningen
selv lokale støttekontaktpersoner.
Der er fuld refusion på støttekontaktpersoner til
uledsagede flygtninge.
Udfordring
Det er vigtigt at støttekontaktpersonerne hjælper de
unge i gang med et aktivt fritidsliv.
Støttekontaktpersonerne har ikke altid forudsætningerne
for dette (lokalkendskab til forenings- og ungdomsliv).
For kvalitetssikring skal det fremover prioriteres, at
støttekontaktpersoner ansættes gennem organisationer
eller virksomheder, der kvalitetssikrer medarbejderne.
I den tidlige støtte er det en fordel, at
støttekontaktpersonen taler de unges modersmål.
Senere er det en fordel, hvis den unge træner det
danske sprog med sin kontaktperson.
Et mindre korps med fastansatte kontaktpersoner kan
være en god model.
25. Skole
DS/Ungdomsskolen
Uledsagede unge i alderen 14-18 år kan som regel ikke
nå at blive sluset ind i de almindelige skoleklasser. I
stedet modtager de undervisning i de internationale
ungdomsklasser. Eleverne tilbydes 30 lektioners
28
Forslag til styrket indsats:
a.
Samarbejde om brug og
kvalitetssikring af
støttekontaktpersoner og mentorer.
Dette kan fx ske ved at samarbejde
med organisationer eller
virksomheder, der kvalitetssikrer
medarbejderne.
b.
Sikre kontaktpersonernes kendskab
til relevante fritidstilbud.
Forventes at kunne løses inden for
eksisterende rammer
c.
Sikre kontinuitet; at
støttekontaktperson evt. kan
fortsætte som mentor, hvis den
unge overgår til JU ved 18 år.
Forventes at kunne løses inden for
eksisterende rammer
undervisning om ugen i op til 3 år afhængigt af deres
skolemæssige baggrund, og undervises frem mod de af
Udlændingestyrelsens fastsatte Danskprøver1-3 samt
folkeskolens afgangsprøve i engelsk og matematik.
IU-klasserne har pt ca. 50 elever – heraf 30 med
flygtningebaggrund (med og uden forældre i Danmark).
Dette er en markant stigning siden 2013.
Udfordringer
Unge uledsagede flygtninge har stor risiko for at lukke
sig om sig selv, hvis ikke de får støtte til at skabe sig
netværk og et fritidsliv. Tilførsel af
medarbejderressourcer under Ungdomsskolen vil sikre,
at fx foreningsdeltagelse og andre netværksskabende
aktiviteter målrettes den unge.
Ungdomsskolen oplever, at unge voksne (18-25 årige),
der undervises i dansk på Sprogcentret, har behov for
fælles aktiviteter og at mødes med andre unge.
26. Handleplan og
Integrationsplan
BUF/Familierådgivningen
Handleplan - Serviceloven
Familierådgivningen udarbejder handleplan sammen
med den unge: Denne indeholder dels udfordringer dels
støtte til den unge.
Integrationsplan - Integrationsloven
Uledsagede flygtninge skal tilbydes en Integrationsplan
(jf. Integrationsloven).
Integrationsplanen er et koordineringsværktøj, der kan
sikre, at de involverede forvaltningsområder,
koordinerer indsatser og aktiviteter.
Integrationsplanen skal indeholde:
• En udredningsdel
• En indsatsdel
29
Forslag til styrket indsats:
a.
Det bør undersøges om kravene til
handlingsplan (ifl. Serviceloven) og
integrationsplan (ifl.
Integrationsloven) opfyldes
Forventes at kunne løses inden for
eksisterende rammer
Udfordring
Det er uafklaret om og hvilke tilfælde der skal
udarbejdes en integrationsplan. For 17-årige, kan det
være en fordel at arbejde med Integrationsplaner. Både
handle- og integrationsplaner bør rettes mod et
tværfagligt samarbejde.
27. Sundhed
Læge/ tandlæge
Uledsagede skal ifølge Integrationsloven tilbydes
helbredsundersøgelse. I Helsingør Kommune er det en
del af støttekontaktpersonens opgave at kontakte læge
og skoletandpleje, hvis helbredsscreening fra
asylcenteret peger på behov for dette.
Støttekontaktpersonerne skal hjælpe de unge i gang
med madlavning, indkøb
mv.
Sundhedsplejerske
Eleverne i IU-klasserne har mulighed for at få en
samtale med en sundhedsplejerske – med tolk.
Dette benytter mange sig af.
Udfordringer
Kost og madlavning
En del af de unge lever relativt usundt, blandt andet på
grund af sparsom økonomi. De er ikke vant til at lave
mad selv og kan have fået en del dårlige vaner i
forbindelse med flugten.
De unge har brug for vejledning ift. fx kost, motion,
mental sundhed og rygning.
30
Forslag til styrket indsats:
a) Oplysning om rygning/rygestop ved
sundhedskonsulenter, fx i
samarbejde med IU- klasser
Team Sundhed (SO) kan i
begrænset omfang tilbyde
rygestopvejledning indenfor den
eksisterende ramme.
Der vil være ekstra udgifter til tolke.
b) Madlavningshold, fx på
Ungdomsskolen. Deltagelse af
støttekontaktpersoner.
Der må regnes med udgifter til
underviser.
Rygning
Mange af de unge – næsten alle drenge – ryger.
28. Fritid
BUF/Familierådgivningen
Uledsagede børn og unge kan ifølge Serviceloven få
dækket udgifter til fritidsaktiviteter.
Forslag til styrket indsats:
a.
Støttekontaktpersoner har blandt andet til opgave at
hjælpe de unge til et aktivt fritids- og ungdomsliv.
Frivillignet for Flygtninge tilbyder frivillige
kontaktfamilier/personer.
IU-klasserne deltager i ungdomsskolens tilbud.
Lærerne i IU-klasserne hjælper i nogen grad de unge til
at få en aktiv fritid, fx foreningsdeltagelse.
Udfordring
Støttekontaktpersoner har ikke altid nødvendigt
lokalkendskab til og fokus på at få de unge ud i
foreninger eller andre fritidstilbud.
29. Overgang 18 år
BUF/Familierådgivningen
Ved 17½ år skal der tages stilling til om den unge
overgår til Jobcenterets ungeteam.
Familierådgivningen har mulighed for at give efterværn,
typisk støttekontaktperson op til den unges 23. år.
Efterværn kan tilbydes, når det letter den unges
overgang til voksenlivet. Hvis støtten i højere grad og
mere relevant kan ydes fra fx JU og SSI, ophører
formålet og mulighed for efterværn.
31
Krav til støttekontaktpersoner om at
understøtte de unges kontakt med
andre unge i fx idræt, kulturliv,
frivilliggrupper. 1-2 kontaktpersoner
kan fx stå for fælles besøg i
foreninger.
Forventes at kunne løses inden for
eksisterende rammer
b.
Der mangler oversigt over relevante
fritidstilbud til børn, unge og voksne
Integrationsrådet har afsat midler til
at udarbejde en folder om relevante
fritidstilbud til flygtninge samt
medarbejdere, mentorer m.fl.
Forslag til styrket indsats:
a. Sikre, at der ikke tabes viden ved
skift af sagsbehandler – evt.
formaliseret samarbejde omkring
17-18 årige
(Familierådgivningen/JU’s Ungeteam
og Ungdomsskolen)
Forventes at kunne løses inden for
eksisterende rammer
b.
32
Sikre kontinuitet med kontaktperson
og mentorer: Velfungerende
relationer kan fortsætte, selv om
der skiftes sagsbehandler
Forventes at kunne løses inden for
eksisterende rammer
ANDRE FORHOLD
30. Repatriering/
hjemvenden
Repatrieringsloven giver flygtninge mulighed for at
vende tilbage til hjemlandet med fortrydelsesret. Denne
mulighed er primært relevant for flygtninge fra lande,
der er sikre at rejse tilbage til.
Dansk Flygtningehjælp varetager rådgivning af
flygtninge og kommuner. Flygtninge kan få økonomisk
støtte til at etablere sig i hjemlandet. Der er særlige
regler for pensionister.
31. Ældre/pensionister
JU/Integrationsteam
Center for Sundhed og Omsorg
Der få flygtninge over 60 år – pt har JU 8-10 personer.
Forslag til styrket indsats:
Økonomi:
Ældre borgere, der er kommet som flygtninge optjener
brøkpension. Flygtninge, der kommer til landet i
pensionsalderen har ikke optjent retten til pension og vil
derfor være på kontanthjælp.
JU/Integrationsteam giver besked til
Visitation og Forebyggelse (SO) om ny
borger med henblik på forebyggende
hjemmebesøg.
Sundhed/visitation:
Center for Sundhed og Omsorg har et igangværende
projekt om ældre med etnisk minoritetsbaggrund. Der
kan derfor pt tilbydes forebyggende hjemmebesøg til
flygtninge +60 år.
32. Tolke
Ny tolkeaftale; disse tolke skal anvendes.
Der er evt. behov for retningslinjer for, hvornår man
skal anvende tolk.
33
Forventes at kunne løses inden for
eksisterende rammer
BILAG 1
Integrationsydelsen gældende fra 1. september 2015
Integrationsydelsen gælder for flygtninge og familiesammenførte, der kommer til Helsingør Kommune efter 1. september 2015 2.
Integrationsydelse
Ydelsen hviler på et optjeningsprincip, der indebærer at man skal have opholdt sig sammenlagt i mindst 7 ud af 8 år i Danmark for at
kunne få ret til kontant- eller uddannelseshjælp.3
Integrationsydelsen er lavere end den kontant- eller uddannelseshjælp, flygtninge og udlændige får i dag. Eksempelvis får en
forsørger over 30 år i dag 14.416 kr. før skat i kontanthjælp. Samme person vil få 8.319 kr. i integrationsydelse før skat.
Særlig støtte og enkeltydelser
Flygtninge og udlændige vil også fremadrettet have mulighed for at få særlig støtte, jf. § 34 lov om aktiv socialpolitik, hvis de har
særligt høje boligudgifter eller en stor forsørgerbyrde. Med lovforslaget om integrationsydelsen lægges der dog op til at indføre et loft
over den særlige støtte til denne persongruppe, så § 34-støtten højest kan være 70 % af dagpengesatsen. Hensigten er ifølge
lovforslaget at modvirke, at den lavere integrationsydelse kan opvejes af § 34-støtte.
Flygtninge og udlændige vil også fremover kunne søge om økonomisk hjælp i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik og
integrationsloven til udgifter, der ikke har kunnet forudses eller er helt afgørende for den pågældendes og deres families livførelse.
Indførelsen af integrationsydelsen kan således betyde flere ansøgninger om enkeltydelser. Udgangspunktet er dog, at sådanne
ydelser ikke kan bruges til at finansiere løbende udgifter såsom husleje, vand og varme.
Dansktillæg til integrationsydelsen
Personer, der modtager integrationsydelse, vil også kunne få et dansktillæg, efter bestået prøve på mindst Dansk 2 (eller FVU trin 2)
er bestået. Tillægget er på 1.500 kr. før skat om måneden. En forsørger over 30 år vil eksempelvis få 7.461 efter skat i
integrationsydelse, hvis vedkommende får dansktillæg.
2
Integrationsydelsen kommer muligvis fra januar 2016 til også at gælde flygtninge, der er kommet før september 2015.
3
Det betyder, at danskere, der efter 1. september søger om kontant- eller uddannelseshjælp også skal opfylde optjeningsprincippet. Danskere vil
altså også kunne modtage integrationsydelsen, selvom den er møntet på flygtninge og udlændinge.
34
Børneydelser
Børneydelsen til flygtninge og udlændige, baserer sig fremover på et optjeningsprincip, hvor persongruppen ikke får nogen ydelse i
starten og derefter stiger den. Først efter 9 kvartaler i Danmark vil persongruppen være berettiget til fuld børneydelse.
Boligstøtte
Boligstøtten bliver påvirket af integrationsydelsen, da en lavere ydelse giver mere i boligstøtte.
Fripladstilskud i daginstitutioner
Den lavere integrationsydelse betyder også, at flygtninge og indvandrere kan få mere i økonomisk hjælp til daginstitutionsbetaling
efter det første år, hvor alle børn får friplads til daginstitution, SFO eller klub. (fripladstilskud).
Konsekvenser
Ovenstående viser, at en række forhold har betydning for det forsørgelsesgrundlag, som flygtninge og udlændinge får med den nye
integrationsydelse. Alle får en mindre forsørgelsesydelse, som i et vist omfang bliver suppleret af mindre stigninger i andre ydelser.
Men samlet set får flygtninge et betydeligt mindre rådighedsbeløb. Særligt forsørgere bliver berørt af, at børneydelserne baseres på et
optjeningsprincip.
35