ETV didaktik metoder materialer final

Comments

Transcription

ETV didaktik metoder materialer final
University Colleges
Didaktik,metoder, undervisningsmaterialer til Entreprenørskab, Teknologi,
Velfærdsinnovation 2013
Kallesøe, Hanne Kathrine; Petersen, Anne Karin; Christiansen, Anne Marie Højvang; Dahl,
Susanne; Jørgensen, Helle Hovgaard; Hansen, Morten
Publication date:
2014
Document Version
Tidlig version også kaldet pre-print
Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Kallesøe, H. K., Petersen, A. K., Christiansen, A. M. H., Dahl, S., Jørgensen, H. H., & Hansen, M. (2014).
Didaktik,metoder, undervisningsmaterialer til Entreprenørskab, Teknologi, Velfærdsinnovation 2013: Et
tværprofessionelt uddannelsesmodul.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners
and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain
• You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal ?
Take down policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately
and investigate your claim.
Download date: 08. Feb. 2016
2013
Didaktik, metoder,
undervisningsmaterialer til ETVforløb
Udarbejdet af projektgruppen
Anne Karin Petersen, ergoterapeutuddannelsen UC
Lillebælt
Anne Marie Højvang, fysioterapeutuddannelsen UC
Lillebælt
Hanne Kallesøe, pædagoguddannelsen UC Lillebælt
Helle Hovgaard Jørgensen, pædagoguddannelsen UC
Lillebælt
Morten Hansen, ingeniøruddannelsen, Syddansk
Universitet
Susanne Dahl, sygeplejerskeuddannelsen UC Lillebælt
Indholdsfortegnelse
Indledning ........................................................................................................................................................................... 3
Definitioner af begreber ................................................................................................................................................. 3
Formålet med uddannelsesforløbet ................................................................................................................................... 3
Didaktiske principper og overvejelser ................................................................................................................................ 4
Et ligeværdigt samarbejde .............................................................................................................................................. 4
Kreative, innovative og entreprenante læringsrum. ...................................................................................................... 5
Innovationsplanen omsat til konkret forløb ................................................................................................................... 6
En holistisk model for ETV og EiT .................................................................................................................................... 8
Aktivitetsbaseret læring.................................................................................................................................................. 9
Anvendte metoder og værktøjer ........................................................................................................................................ 9
Den kreative platform for en god begyndelse på innovationsprocessen ....................................................................... 9
Teamudvikling og tværprofessionelt samarbejde ........................................................................................................ 11
Projektstyring- og projektledelse .................................................................................................................................. 12
Scrummøder ................................................................................................................................................................. 12
Arbejdsplan ................................................................................................................................................................... 13
Vejledning ..................................................................................................................................................................... 13
Student to student ........................................................................................................................................................ 13
Forretningsmodeller ..................................................................................................................................................... 13
Markeds og brugerundersøgelse .................................................................................................................................. 14
Evidens, Evaluering og kvalitetssikring ......................................................................................................................... 14
Undervisningsforløb ..................................................................................................................................................... 14
Innovationsprocessen –“in-put og out-put” ................................................................................................................. 14
Uddybende beskrivelse af undervisningen (in-put): ..................................................................................................... 16
Dokumentationskrav ........................................................................................................................................................ 17
Eksamen ........................................................................................................................................................................ 18
Pensum og litteratur til modulet ...................................................................................................................................... 18
Undervisningsmaterialer .................................................................................................................................................. 19
Team- og samarbejdskontrakt ...................................................................................................................................... 19
Servicetjek af Team – et vejlederværktøj ..................................................................................................................... 25
Arbejdsplan ................................................................................................................................................................... 26
scrum ............................................................................................................................................................................ 27
Student-to-student oplæg ............................................................................................................................................ 30
Idebeskrivelse og skitse ................................................................................................................................................ 31
1
Personas........................................................................................................................................................................ 32
Forretningsmodel light ................................................................................................................................................. 36
Ostenwalders Business Model Canvas.......................................................................................................................... 36
Markedsplads for sælger og bruger (kunde) ................................................................................................................ 39
Evalueringsværktøj ........................................................................................................................................................... 40
Effektmåling Fonden for entreprenørskab ................................................................................................................... 40
Kvalitativ evalueringsdesign ......................................................................................................................................... 44
De studerendes anbefaling til forløbet ............................................................................................................................. 55
Referencer anvendt i denne rapport ................................................................................................................................ 57
Bilag .................................................................................................................................................................................. 58
2
INDLEDNING
Denne rapport udspringer af det tværprofessionelle uddannelsesforløb Entreprenørskab, Teknologi og
Velfærdsinnovation (ETV), der i 2013 har været afviklet for studerende fra ergoterapeutuddannelsen,
fysioterapeutuddannelsen, pædagoguddannelsen, sygeplejerskeuddannelsen i University College Lillebælt
og Velfærdsteknologi ingeniøruddannelsen på Det tekniske fakultet, Syddansk Universitet. Projektet har
været gennemført i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation, IDEA samt offentlige og private
virksomheder. Målet med uddannelsesforløbet har været at give studerende mulighed for at udvikle
tværprofessionelle, innovative, entreprenante og intraprenante kompetencer. Projektets udfordring har
været at designe et uddannelsesforløb, hvor de studerendes fagligheder kunne indgå i ligeværdigt
samarbejde. (Uddrag af projektansøgningen)
Afrapporteringen består af to rapporter; en afrapportering og denne rapport, der indeholder opsamling og
beskrivelser af anvendte metoder og undervisningsmaterialer til forløbet. Her beskrives metoder og
didaktik for den første del af forløbet.
DEFINITIONER AF BEGREBER
I projektet er nedenstående definitioner anvendt som fælles
udgangspunkt for uddannelsesforløbene:
Innovation: at udvikle ideer, der kan omsættes til produkter eller
services, der har værdi for andre.
Entreprenørskab: at agere i forhold til ideer (handling og
foretagsomhed).
"Entreprenørskab er, når der bliver handlet
på muligheder og gode ideer, og disse
bliver omsat til værdi for andre. Den værdi,
der skabes, kan være af økonomisk,
kulturel eller social art."
Fonden for entreprenørskab
Intraprenørskab: forbedring af eksisterende produkter eller services.
FORMÅLET MED UDDANNELSESFORLØBET
Formålet med uddannelsesforløbet er,
1. at studerende skal udvikle kompetencer til at agere innovativt og entreprenant i forhold til
de opgaver, som de skal ud og løse som færdiguddannede ingeniører, sygeplejersker,
fysioterapeuter, ergoterapeuter og pædagoger.
2. at studerende skal opnå kompetencer til at indgå i tværfaglige og tværprofessionelle
samarbejder og mestrer at agere i de humanistiske, teknologiske og erhvervsøkonomiske
felter.
De studerende skal desuden opnå viden om og færdigheder i at anvende værktøjer til projektledelse og
teamudvikling. Midlet hertil er tværfaglige og tværprofessionelle projekter, hvor studerende skal løse
udfordringer, som stilles af organisationer eller virksomheder.
3
DIDAKTISKE PRINCIPPER OG OVERVEJELSER
Uddannelsesforløbet er tilrettelagt som et 10-ugers forløb i forårssemestret og et semesterforløb på ca. 16
uger i efterårssemestret. Tænkningen bag planlægningen er inspireret af de innovationsplaner, som
henholdsvis Syddansk sundhedsinnovation og pædagoguddannelsen arbejder med. Fælles for
innovationsplanerne er de er faseopdelt:
FIGUR 1: INNOVATIONSPLAN SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION
ETV
EiT
Innovationsplanen er en stage-gate-projektmodel, hvor stages indeholder divergente og konvergente
elementer, og leder frem til en gate, hvor der gøres status og tages stilling til, hvorvidt og hvordan der skal
forsættes til næste fase.
ETV forløbet indeholder plan, fakta, analyse til idé og koncept – og i uddannelsessammenhæng en
afsluttende rapport. EiT forløbet indeholder en kvalificering af konceptet, prototyping, test og evaluering og
ligeledes en afsluttende rapport.
I ETV og EiT forløbet anvendes de samme metoder og materialer, men med øget kompleksitet i lærings”loopene” i EiT, så der er tale om en fortløbende kvalificering af arbejdet i faserne.
FIGUR 2: LÆRINGSLOOP
ET LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE
Det er et bærende princip for uddannelsesforløbet, at der er tale om et ligeværdigt samarbejde i teams
uanset uddannelsesretning. Det betyder i et tværprofessionelt samarbejde, at alle er ligeværdige deltagere,
fordi der i opgaveløsningen er brug for alles faglige perspektiver, og der er respekt for hinandens
fagligheder.
4
Det stiller krav til tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet ved valg af udfordringer (alles fagligheder skal
være nødvendige), planlægning af indhold til forløbet (alle uddannelser skal bidrage med faglige oplæg og
perspektiver) og i krav til output (alle fagligheder skal efterspørges i afsluttende rapporter), hvilket
understøtter wash-back effekt på undervisningen: Hvad skal leveres, hvad bliver vurderet og hvad skal der
være fokus på i forløbet.
KREATIVE, INNOVATIVE OG ENTREPRENANTE LÆRINGSRUM .
Innovationsplanen kan i en pædagogisk sammenhæng forstås som forskellige læringsrum, som de
studerende bevæger sig gennem ved fremdriften i projekterne.
KIE-modellen er bygget op omkring tre læringsrum. Det kreative, det innovative og det entreprenante
læringsrum (Kromann-Andersen, Jensen, 2009). Læringsrummene kan bruges i sammenhæng eller hver for
sig i en skabende proces gennem en kobling til innovationsplanens divergente og konvergente faser. I det
kreative læringsrum skabes alle ideerne ved at ”tænke ud af boksen” og bryde gængse grænser for, hvad
der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Det handler om at producere så mange ideer som muligt og
kunne inddrage så mange forskellige perspektiver som muligt, uden at være rationel analytisk. Der arbejdes
med divergent tænkning for at kunne producere ideer og kunne tænke bredt, i associationer, se
muligheder, se forskellige perspektiver. Det innovative læringsrum er den fase, hvor ideerne skal vurderes i
forhold til formålet, og i forhold til om de kan skabe værdi for målgruppen. Det er her vurderinger og
analyser skal foretages og enkelte ideer skal udvælges, forfines, tilpasses og vurderes i forhold til
værdiskabelse og vurdering af, hvem det skal skabe værdi for. Der gøres her brug af den konvergente
tænkning til at lukke tankeprocesser og finde løsninger på problemer.
Det entreprenante læringsrum er fasen, hvor den udvalgte forfinede ide skal realiseres, tages i brug, så den
udgør en værdi for målgruppen. Med andre ord skal ideen kunne omsættes til handling og udmøntes i en
konkret praksis. Det entreprenante læringsrum skal åbne op for handling.
Idegenereringen udgør det kreative læringsrum og bygger på divergent tænkning. Det innovative
læringsrum består af idevurderingen, research og analysefasen og en del af testfasen. Og det
entreprenante læringsrum udgøres af fasen med afprøvning, gennemførelse og implementeringen.
Kreativitet
Innovation
entreprenørskab
Læringsrummene følger ikke projektmodellens faser som adskilte læringsrum, men er til stede over flere
faser ligesom der i praksis vil der være overlap, men i forhold til at vælge relevante værktøjer og materialer
til forløbet, er det en støtte at tænke faser også som læringsrum (Kallesøe; Bergholdt 2014).
Innovationsprocessen kan skitseres med forskellige modeller, som tjener det formål at sikre fremdriften i
arbejdet og visualisere arbejdsprocessen, så den bliver gennemskuelig for de studerende. Som det ses
herunder kan forskellige metoder og værktøjer kobles til faserne.
5
FIGUR 3: METODER TIL INNOVATIONSFASERNE. KILDE SYDDANSK SUNDHEDSINNOVATION
INNOVATIONSPLANEN OMSAT TIL KONKRET FORLØB
Innovationsplanen og udvalgte metode er omsat til en didaktik tilpasset uddannelsesforløbene jf.
nedenstående model.
Fokus og
idegenerering
Research og
analyse
Koncept og
validering
Afprøvning
og test
Eksekvering
og
videndeling
FIGUR 4 INNVOATIONSPLAN OMSAT TIL UDDANNELSESFORLØB
Udfordringen, idegenerering og plan for arbejdet i forløbet
De studerende stilles en udfordring, som skal være formuleret som et åbent, undrende og visionært
spørgsmål, og som skal kunne give mulighed for tværprofessionelt samarbejde. Udfordringen stilles, så de
studerende får frihed til at være ideskabende (Bason et.al 2009:46). Udfordringen er i ETV forløbet stillet af
Sundhedsinnovation, Region Syddanmark.
6
Innovationsprocessen indledes med idegenerering gennem den kreative platform, hvor rammen for
innovationsprocessen sættes, relationer og teams dannes. Idegenereringen afsluttes med, at udfordringen
formuleres handlingsrettet, og de første overvejelser om inddragelse af brugere gøres.
De studerende udarbejder en overordnet arbejdsplan, som indeholder mål for de enkelte faser og
arbejdsdeling mellem teamet medlemmer.
Research og analyse
Denne fase er den dominerende i ETV-forløbet, hvor de studerende arbejder med brugerdreven innovation.
Processen forløber i loops, hvor de studerende arbejder divergent (åbner op og afsøger) og konvergent
(analysere, sortere og vurdere), for at stille nye spørgsmål, inddrage deres viden om, hvordan andre løser
lignede problemstillinger og gentager den divergente og konvergente proces for at kvalificerer deres ide og
koncept.
I den åbne og afsøgende proces arbejder de studerende med konkretisering af brugere, udvælgelse og
anvendelse af egnede undersøgelsesmetoder (observation, interview, kortere spørgeskemaer). De skal
overveje, finde og vælge måder at fastholde deres informationer/data på (dagbøger med ord og/eller
billeder, feltnoter, opsamlende statements fra interview), og disponere over den tid, de har til rådighed.
I analysen af de indfangede data, skal de studerende søge efter bl.a. mønstre, tendenser, mangfoldighed,
som sætter dem i stand til at sortere og vurdere. Dette giver data til at udarbejde personas, som beskriver
brugerne af deres ide, og det giver ligeledes mulighed for at beskrive brugerenes krav og behov i forhold til
ideen. Vurdering af data giver mulighed for at stille nye spørgsmål i forhold til at beskrive og forklare ide og
koncept.
Fasen afsluttes med et konkret bud på mulige løsningsforslag, som de studerende arbejder videre med i
kommende fase.
Ide og koncept
De studerende skal fremstille en model, der visualiserer deres ide, og dermed viser deres koncept. Ved
udviklingen af konceptet gør de studerende rede for den bærende ide, og hvordan den kan omsættes til
noget værdiskabende for brugerne. I udviklingsfasen er indlagt feed-back til kvalificering af ide og koncept,
som de studerende skal opsøge, fange og integrere. De udfordres på deres evne til fleksibilitet og
kombination af konkret og abstrakt tænkning. Ved formidlingen arbejder de studerende med deres evne til
at handle, argumentere og være overbevisende i forhold til koncept og ide.
7
EN HOLISTISK MODEL FOR ETV OG EIT
Alle elementerne fra forløbene er opsamlet i nedenstående model, der blev præsenteret på Danish Entrepreneur
Award 2013. De oprindelige intentioner bag ETV og EiT var, at studerende i deres praktiksemestre skulle medtage
deres ideer og afprøve disse, foretage justeringer og indsamle empiri til deres bacheloropgaver. Det har været uden
for dette projekts rammer at inddrage praktik og bachelorprojekterne.
FIGUR 5: EN HOLITISK MODEL - UDARBEJDET AF MORTEN HANSEN
8
AKTIVITETSBASERET LÆRING
Modulerne er tilrettelagt som projektbaserede forløb
inspireret af Activity-led learning, hvor de studerende selv står
for tilrettelæggelsen og styring af aktiviteterne gennem
innovationsfaserne – herunder planlægning af leverancer, der
leder frem til en løsning på udfordringen. Coventry University,
London1 har erfaring med denne læringsform indenfor Faculty
of Engineering og Computering.
Jeg føler mig meget inddraget i det her
projekt sammenlignet med andre
moduler, hvor det er mere er sådan
noget, der skal overstås. Det her tager
udgangspunkt i lige præcis det jeg
tænker og det jeg gerne vil på en helt
anden måde - lidt a la klinisk
undervisning.
Evaluering den 27.6.2013
De studerende står for at udarbejde en projektplan for deres
projekt. Aktiviteterne har skabt motivation for læring gennem de studerendes engagement og den
aktivitetsbaserede læring har samtidig givet læring i forhold til teamsamarbejde, ledelse,
kommunikation, design af løsninger, undersøgelser, projektledelse, problemløsning, refleksion og
kompetencer til at skaffe sig viden. Uanset uddannelsesretning er disse kompetencer anvendelige
og efterspurgte i enhver arbejdssammenhæng og i et livslangt læringsperspektiv.
I ETV er de projektbaserede forløb også styrende for indhold i oplæg fra underviserne, da det
søges at afstemme input i forhold til faserne, projekternes indhold og leverancer.
ANVENDTE METODER OG VÆRKTØJER
DEN KREATIVE PLATFORM FOR EN GOD BEGYNDELSE PÅ INNOVATIONSPROCESSEN
Den første fase i innovationsplanen drejer sig om fokus og idégenerering:
Fokus og
idegenerering
Research og
analyse
Koncept og
validering
Afprøvning
og test
Eksekvering
og
videndeling
Begyndelser er vigtige for at skabe og designe læringsrum, hvor innovationsprocessens retning sættes og
tonen slås an (Darsø 2011, s. 102). Her sættes rammen om projektet og relationer dannes. Det er vigtigt, at
de studerende fra forskellige professionsuddannelser mødes i et læringsrum, hvor de føler sig ligeværdige
og trygge: ”Det første møde er således mere afgørende, end vi tror. Derfor kan det betale sig at forberede
og designe det hensigtsmæssigt” (ibid., s. 103).
Det første møde tilrettelægges som en kick-off-camp, hvor de studerende møder hinanden for første gang
og den innovationspædagogiske metode er den kreative platform. Den kan strække sig over 1-2 dage.
1
http://www.coventry.ac.uk/research/research-directory/higher-education/activity-led-learning/
9
Den kreative platform er et godt udgangspunkt for det første møde, fordi der er fokus på ligeværd og
tryghed, og fordi den skaber nærvær blandt deltagerne, men i ligeså høj grad, fordi metoden benytter
kreativitet, legen, fortællingen, oplevelsen og handlingen som motiverende faktorer i læringsrummet.
Den kreative platform er udviklet som procesmetode på Aalborg Universitet og på hjemmesiden2 beskrives
den som følger:
Hvad er Den Kreative Platform? – Hvad kan den? – Hvordan virker den? – Hvorfor virker den? Den
Kreative Platform er en pædagogisk metode til at skabe en kreativ proces gennem et skabende nærvær
mellem deltagerne
Grundelementet i en skabende proces er idéen. En idé er en unik situationsspecifik repræsentation af viden –
og processen består af idé på idé på idé indtil løsningen i form af et produkt, et projekt, en procedure, en
aftale, et idékoncept, en faglig forståelse eller et handlingsforløb er en realitet.
Processen der skaber Den Kreative Platform samt arbejdet der udføres på den – følger altid samme forløb –
uanset hvad formålet måtte være:
1. Forberedelsen hvor opgave, sammensætning af deltagere, fysiske rammer og konkret program for
processen planlægges minutiøst
2. Den Røde Løber er et ritual, hvor deltagerne tages med op på Den Kreative Platform og får viljen,
evnen og modet til at engagere sig i processen
3. Opgaven præsenteres meget kort og uden faglige input af nogen art
4. Idéudviklingen er den fælles leg hvor viden anvendes uhæmmet under skabelsen af den løsning vi
leder efter
5. Evt. tilvejebringelse af faglighed(er) bringes ind i idéudviklingen når vi har fundet en retning som vi
ønsker at videreudvikle
6. Den Blå Løber er et ritual, hvor deltagerne tages ned fra Den Kreative Platform og forberedes på
den almindelige verden igen
Processen består af en sammenhængende række 3D cases. Det er fysiske øvelser som tilvejebringer en
kreativ indstilling, og gør det muligt for deltageren at anvende sin viden uhæmmet i et skabende nærvær.
Hele processen på Den Kreative Platform med 3D cases, de fysiske rammer og alt andet – er kompromisløst
styret af fire bagvedliggende principper som giver deltagerne Tryghed til at turde, Koncentration til at kunne
og Motivation til at ville engagere sig i processen:
1.
2.
3.
4.
2
Alle har til enhver tid samme fokus
Fokus er altid på opgaven
Der er ingen bedømmelse af hverken andre deltagere, deres ideer eller den opgave man udfører
En konstant stimulering til at tænke- og handle på tværs af mønstre gennem Horisontal Tænkning
http://denkreativeplatform.dk/?page_id=2
10
Tid er en vigtig faktor, når læringsrum skabes. Det er derfor en
pointe, at alle øvelser er på tid, og at der er en velstruktureret
plan for dagen(e) (Darsø, 2011).
Ifølge Darsø er læring hele tiden i fokus, forstået som en ”fælles
undren” (Darsø 2011, s. 104) og det er derfor vigtigt, at de
studerende hele tiden får skrevet deres tanker/ideer ned i
forskellige faser i løbet af campen. Det giver billeder af, hvor de
er, når de påbegynder forløbet – og danner dermed baggrund for
senere refleksioner.
Undervejs benytter den kreative platform sig af input fra ”skæve
vinkler” for at åbne for så mange mulighedsrum som muligt. Det
sker ud fra deres motto om: ”Uhæmmet vidensanvendelse”.
Jeg synes, at med hensyn til det med
ideer så er jeg heller ikke kreativ, og
det med at komme op med ideer. Men
der må jeg sige, at der er jeg blevet
udfordret. Det er ikke så svært, der har
jeg nok set flere begrænsninger end
jeg har set muligheder. Mine øjne er
blevet åbnet for at gribe de muligheder,
der er og være så kreativ som man har
lyst til at være. Og så særligt det med
det tværfaglige, at få indblik i de andres
professioner og hvordan de tænker.
Det har også været meget interessant.
Evaluering den 27.6.2013
TEAMUDVIKLING OG TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE
Teamsamarbejdet omkring projektet er det bærende element i det tværprofessionelle samarbejde. Et team
kan defineres som et mindre antal personer med komplementære færdigheder, der har forpligtiget sig til
fælles formål, præstationsmål og fremgangsmåde, som de føler sig gensidigt ansvarlige overfor.
(Commisso; Pries-Heje s.13) og et højtydende team arbejder mere effektivt end summen af enkeltpersoner.
En forudsætning for at kunne være højtydende er:






At temaet har den rette størrelse (4-6 medlemmer)
At viden og færdigheder komplementerer hinanden i forhold til opgaven
At der er klart for teamet, hvorfor det er sammen og hvad formålet er
At der er specifikke mål for teamets arbejde
At der er tillid blandt teamets medlemmer
At ledelsen er delt i teamet og der er gensidig ansvarlighed og engagement (Commisso; Pries-Heje).
Et team, der er i stand til at arbejde innovativt og fremkomme med nye ideer og løsninger, er optimalt
sammensat af medlemmer med forskellige baggrunde og forskellige fagligheder, da det er i brudfladerne
mellem faglighederne, at ny viden kan opstå (Amabile, 1998). Det er netop en begrundelse for, at ETV
teams skal være tværprofessionelle.
Det tværprofessionelle aspekt gør, at der kommer passende forstyrrelser til professionsforståelser gennem
mødet med andre professioner, faglige opfattelser og gennem fordomme om hinandens fagligheder. I
højtydende teams vil forskellighederne kunne bidrage til nye muligheder. Det tværprofessionelle
samarbejde kan defineres som samarbejde, der overskrider den enkelte professionsforståelse og som
stræber mod en ny syntese (Lyager et al). Den tværprofessionelle kompetence kan defineres som et T, hvor
den enkelte har dybden i sin faglighed og er i stand til at række ud mod et samarbejde med andre
fagligheder, og dermed tilføje endnu en dimension til mono-fagligheden.
11
I ETV forløbet er teams søgt sammensat ud fra interesse og engagement i en udfordring. Der er krav om, at
teamet skal have flest mulige professioner repræsenteret i teamet, og i samarbejdet skal flerfagligheden
vægtes efter ovenstående principper.
Dette understøttes bl.a. af, at teamet i opstartsfasen skal gennemføre en række praktiske øvelser for at
opbygge viden om hinanden og hinandens værdier, ligesom teamet skal udarbejde en samarbejdskontrakt.
Undervejs i forløbet skal teamet selv lave opfølgning på teamsamarbejdet ved at udfylde et collaborameter,
som grundlag for at få evalueret teamsamarbejdet.
Desuden gennemfører procesvejlederen et ”Servicetjek” af teamsamarbejdet en-to gange i forløbet
afhængig af, hvordan teamsamarbejdet forløber.
PROJEKTSTYRING- OG PROJEKTLEDELSE
Det bærende element i uddannelsesforløbet er projektet, og deraf følger også at kunne tage ledelse og
styring af projektet gennem faserne.
I ETV forløbet anvendes scrum som projektledelsesværktøj, og der er krav om, at hvert team deltager i de
planlagte scrummøder.
Der er, som tidligere nævnt, krav om, at hvert team udarbejder en projektplan for deres arbejde. Der er fast
fastlagt tidspunkter for aflevering af leverancer og indenfor disse rammer laver teamet en plan for at nå i
mål med arbejdet op til leverancerne.
SCRUMMØDER
Scrum er en agil metode til brug for projektstyring, der gør det muligt for et team at analysere og tilpasse
deres projektet hele vejen gennem udviklingsprocessen, og dermed øge kreativiteten og produktiviteten.
Scrum kan også benyttes i projektarbejde i studiesammenhænge3.
Der etableres scrummøder ca. en gang ugentlig i projektforløbet. Her har alle de studerende adgang, men
der er kun scrummasteren fra hvert team, der har taleret. De øvrige studerende har mulighed for at give
silent feedback på post-its. Feedback kan gives i form af åbne spørgsmål, gode ideer eller kommentarer, der
kan bringes teamet arbejde videre. Teamets opgave er efterfølgende at gennemgå feedback og tage
relevante input i anvendelse.
En underviser fungerer som over-scrummaster med ansvar
for, at tiden overholdes, og der bliver handlet på de
udfordringer, der måtte opstå i de forskellige tværfaglige
projektforløb. Over-scrummaster sørger for, at der bliver lavet
et kort notat (logbog), så beslutningsresultaterne er
tilgængelige for alle.
Jeg synes det har været rart at være til
scrum og høre hvor langt de andre er
nået og man ikke bare selv er 20 år
bagud, men faktisk var der også andre,
der var bagud eller andre, der havde
det samme problem som en selv og
man kunne få svar på det. Det var rart.
Evaluering den 27.6.2013
3
http://www.ruc.dk/om-universitetet/nyhedsportal/ruc-nyheder/vis/article/ruc-udvikler-fremtidensprojektarbejde/back/arkiv-nyheder-fra-ruc/archive/2013/april/
12
Scrummaster fra teamet fremlægger teamet arbejde ud fra følgende spørgsmål:
 Hvad har vi lavet siden sidst?
 Hvad er planen for det videre arbejde?
 Er der problemer eller udfordringer der skal løses for at kunne arbejde videre?
Møderne er korte - max. 15 min. pr. team. De studerende driver processen frem fra sprint til sprint mellem
scrummøderne.
Scrum foregår som en samtale mellem overscrummaster (underviseren) og teamets scrummaster. Efter
besvarelsen af spørgsmålene åbnes der kort op for afklarende spørgsmål fra de øvrige tilstedeværende,
hvis der er brug for det. Der er efterfølgende mulighed for åbne for fælles refleksioner over samtalens
indhold.
ARBEJDSPLAN
Teamet gør brug af en baglæns tilstandsplanlægning, da alle faste afleveringstidspunkter er fastlagte og
tydeliggjort af underviserteamet i en planlægningsoversigt. Teamets opgave er at planlægge opgaverne og
tilpasse det teamets ressourcer, så de kan nå i mål med leverancerne. Planen vil blive ændret og justeret
undervejs – efterhånden som aftaler indgås eller forhold ændres.
VEJLEDNING
Hvert team får tilknyttet en procesvejleder, og har adgang til faglig vejledning ad hoc i underviserteamet.
Procesvejlederen er ansvarlig for at godkende alle delrapporter fra faserne i innovationsplanen, og den
faglige vejleder kan gå ind i fagspecifikke spørgsmål, som teamet ønsker svar på. To dage forud for ønsket
vejledningen fremsender teamet en kort beskrivelse af, hvad der ønskes vejledning på. Beskrivelse sendes
til vejlederen.
Vejlederne kan overvære scrummøderne, og høre teamenes fremlæggelse af projektprocesserne og
dermed følge projekterne. Der gives ikke vejledning på scrummøderne.
STUDENT TO STUDENT
Hvert teammedlem skal lave et fagligt oplæg for de øvrige i teamet. Oplægget skal indeholde monofaglig
viden med relevans for projektet. Dette giver teamet mulighed for at opbygge en tværprofessionel
videnskapacitet i forhold til projektet. Oplægget vil ligeledes give de enkelte studerende en bedre indsigt i
egen uddannelse i mødet med andre uddannelser, og dermed kompetencer til det tværprofessionelle
arbejde efter endt uddannelse. Oplæggene indgår som det teoretiske grundlag for den afsluttende rapport.
Student to student oplæg vil også give de studerende erfaring med at lave oplæg og formidling.
FORRETNINGSMODELLER
Hvert team skal udarbejde en forretningsmodel for deres idé eller koncept. Forretningsmodellerne
inddrages i forløbet i flere trin. Den første gang præsenteres forretningsmodellen i forbindelse med idevurderingen i en light udgave. Senere vil der være stop-op dage, hvor forretningsmodellen præsenteres.
13
Teamet skal udarbejde en Business model canvas, der er en visuel udgave og en rapport fra IDEA-bmc.
Begge dele indgår i den endelige rapport.
Jeg tænker, at det er et rigtig stærkt kort at have på hånden og tænke i cost/benefit, nå rman skal - uanset om
man skal sælge til sin chef eller man skal sælge det til en borgergruppe eller et eller andet, så tænker jeg at det
er rigtig gode ting at have med, fordi at det er noget, der får folk til at vende blikket, og det er hvis det kan betale
sig. Så det tænker jeg på den måde at det er et stærkt kort at have på hånden for min faggruppe og for mig
som kommende virkende i det fagfelt.
Evaluering den 27.6.2013
Jeg har den her ide og det er der sikkert nogle købere til. Man er nød til også at tænke det ind og man
bliver også nød til at finde nogle købere. Så den del synes jeg også er rigtig god. Men fremover vil jeg så
sige, at I skal overveje at bruge en lidt begrænset udgave af den, hvor I har jeres egen version, der er
tilpasset til at bruge under idegenreringsfasen.
Sådan en ETV-forretningsplan.
Evaluering 27.6.2913
MARKEDS OG BRUGERUNDERSØGELSE
Markeds- og brugerundersøgelse inddrages i forbindelse med præsentation af den første prototype og
inden afprøvning hos potentielle brugere.
EVIDENS, EVALUERING OG KVALITETSSIKRING
Der gøres brug af kvantitative og kvalitative evalueringsmetoder for at undersøge effekt af undervisning. I
den kvantitative effektundersøgelse anvendes Fonden for entreprenørskabs design for effektmåling af
entreprenørskabsundervisning, og til den kvalitative undersøgelse anvendes interviewguide, der har fokus
på effekt af undervisningsforløb i forhold til entreprenørskab, teknologiforståelse og tværprofessionelt
samarbejde.
UNDERVISNINGSFORLØB
INNOVATIONSPROCESSEN –“IN-PUT OG OUT-PUT”
uge
17
18
Proces – de fælles
aktiviteter
Fokus og
idegenerering
Idevurdering
Forretningsmodel light
teamdannelse
arbejdsmetode i
forløbet
Fakta, research og
analyse:
afsøge viden og
information relateret
Indhold (in-put)
Produkt (out-put) (del af rapport)
Kreative Platform
kort beskrivelse af teammedlemmer
præsentation af arbejdsmetode
og redskaber
teamets kontrakt,
teammedlemmernes funktioner og
visualisering af collaborameter
Teknologi og velfærdsinnovation.
(kap.1 i Teknologi, mennesker,
faglighed)
kort beskrivelse af ideen, hvordan
den knytter sig til teknologi og
velfærdsinnovation samt
udgangspunktet for at arbejde med
14
til ideen (del af trin 1 i
de 10 trin i personas)
19
Scrum
Fakta, research og
analyse:
undersøgelsesmetoder
og datafastholdelse
(trin 1 i de 10 trin i
personas)
Scrum
20
Brugerdreven innovation
ideen
Research – datafangst og fastholdelse:
konkretisering af brugere og
kontekst
udvælge og anvende egnede
undersøgelsesmetoder
(observation, interview,
kortere spørgeskema).
Overveje, finde og vælge måder
at fastholde
informationer/data på
(dagbøger med ord og/eller
billeder, feltnoter,
opsamlende statements fra
interview),
Student to student
plan og begrundelse for
dataindsamling og datafastholdelse
Scrum
21
Fakta, research og
analyse:
analyse, finde mønstre
og udarbejde personas
(trin 2 er analyse,
beskrive persona trin 5
af 10 trin i personas)
analyse, finde mønstre og
beskrive personas (trin 5 og trin 6
(beskrivelse af situationer og
scenarier) af de 10 trin i
personas)
hvordan kan I bruge den enkelte
studerendes kompetencer i jeres
innovationsplan
Status på gruppens samarbejde,
brug af vejledning og forslag til
justeringer
Scrum
Præsentationsteknik
22
23
24
Scrum
Forretningsplan
Osterwalder
Scrum
Koncept: beskrivelse
og fremstilling af
model af den
udviklede
teknologi/proces
aflevere mindst 2 persona med
beskrivelse af behov og ønsker i
relation til teknologien
beskrivelse af teknologien
Ekspertpanel
Markedsplads
15
Scrum
25
26
aflevering af fælles rapport:
indeholder tidligere afleverede dele,
den ny del er beskrivelse af
situationer og scenarie (trin 6) af,
hvordan personas interagere med
teknologien.
Forretningsmodel
Fælles præsentation
eksamen
evaluering
UDDYBENDE BESKRIVELSE AF UNDERVISNINGEN (IN-PUT):
Emne
Kreative Platform
præsentation af
arbejsmetode og
redskaber
Teknologi og
velfærdsinnovatio
n.
Brugerdreven
innovation
Research –
datafangst og –
fastholdelse
rettet mod at
beskrive personas
Indhold
Litteratur
oplæg om
teknologibegrebet
oplæg om
brugerdreven
innovation
drøftelser af
forståelser af
teknologi,
velfærdsinnovation
og betydningen af
brugerens
bidrag/involvering?
Majgaard G, Petersen AK, Kallesøe H (2012) Velfærdsteknologi
i et samfundsmæssigt perspektiv I: Teknologi, mennesker,
faglighed – muligheder og udfordringer i løsning af
velfærdsopgaver, VIA SYSTIME
konkretisering af
brugere og
kontekst
udvælge og anvende
egnede
undersøgelsesm
etoder
(observation,
interview,
kortere
spørgeskema)
Overveje, finde og
vælge måder at
Nielsen L, 2011 Persona, Brugerfokuseret design, Aarhus
Universitetsforlag
kort artikel om brugerdreven innovation
10 trin til personas, sidst hentet 10.2.2013
http://personas.dk/wp-content/10-trin-til-personas11.pdf
http://www.ebst.dk/file/102719/haandbog_innovationsmetod
er.pdf hentet 1.11.2011
Dalland O. 2001, Metode og opgaveskrivning for studenter,
Helse og sosialfag Høgskole
Kvale S 2009, InterView, Introduktion til et håndværk, Hans
Reitzels forlag, 2.udgave
16
fastholde
informationer/d
ata på (dagbøger
med ord og/eller
billeder,
feltnoter,
opsamlende
statements fra
interview)
Student to
student
Analyse
finde mønstre og
arbejde med
beskrivelsen af
personas
Nielsen L, 2011 Persona, Brugerfokuseret design, Aarhus
Universitetsforlag
10 trin til personas, sidst hentet 10.2.2013
http://personas.dk/wp-content/10-trin-til-personas11.pdf
oplæg til beskrivelse
af situationer og
scenarier
DOKUMENTATIONSKRAV
Hvert team skal udarbejde en fælles rapport, der indeholder følgende dele:









Beskrivelse af ide og relevans.
Baggrund for ide – herunder teoretisk tilgang, student-to student-oplæg
Redegørelse for persona – herunder metode og etiske overvejelser.
Kobling af ide, persona og teknologi
Forretnings for ideen
Perspektivering
Salgsstrategi for konceptet til EiT 2013.
Redegørelse og analyse af det tværprofessionelle samarbejde- herunder redegørelse for teamkontrakt
og collaborameter
Redegørelse for projektstyring og projektledelse
Den fælles rapport har et omfang på 20 sider (2400 anslag inkl. mellemrum pr side) uden bilag. En del rettet
mod ideen, der er arbejdet med på ca.16 sider og en del rettet mod samarbejdet og det tværprofessionelle
ca. 4 sider.
I rapporten skal der være individuelle faglige resume indfrier krav beskrevet af den enkelte uddannelse.
Hvert team skal fremstille en visualisering af deres ide, der kan være i form af model, tegneserie, video eller
lignende.
Rapporten og visualisering af idé skal danne grundlag for en fælles præsentation.
17
Hvert teammedlem skal desuden udarbejde en monofaglig rapport, der kan gøres til genstand for
monofaglige eksaminer. Krav hertil fremgår af de enkelte uddannelsers beskrivelser.
EKSAMEN
Til eksamen skal afleveres en fælles rapport, så tværfagligheden bliver tydelig. Gruppen præsenterer deres
produktet for et tværprofessionelt panel, derefter går den enkelte studerende til eksamen med
udgangspunkt i et fagligt resume, med eksaminator fra egen uddannelse, så eksamen bliver individuel og
monofagligt bedømt.
PENSUM OG LITTERATUR TIL MODULET
Bason C., S. Knudsen, S.Toft (2009). Sæt borgeren i spil. Gyldendal Business
Darsø, Lotte(2011). Innovationspædagogik – kunsten at fremelske innovationskompetencer.
Samfundslitteratur
Commisso, Trine Hald; Jan Pries-Heje(2011). Optimér dit projektteam. Håndbog i teamudvikling.
Samfundslitteratur
Designthinking http://www.designthinkingforeducators.com/ sidst hentet 11.4.2013
Digmann, Annemette. De gode innovationsspørgsmål 6 min.
http://vimeo.com/midtlab/review/48590051/593323feaf
Digmann, Annemette: Foredrag om innovation i den offentlige sektor 55 min.
http://www.arendalskonferansen.no/index.php/2011/foredraget-til-annemtte-digmann/
Hiim, Hilde; Else Hippe (2007). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. En studiebog i didaktik.
Gyldendal uddannelse.
Jensen, Kirsten Engholm et al. (2008). Principper for offentlig innovation. Fra best practice til next practice. L
og R business
Kallesøe H., A.K. Petersen (2012) Teknologi, mennesker, faglighed – muligheder og udfordringer i løsning af
velfærdsopgaver, VIA SYSTIME
Kvale, Steiner (2009). Interview – introduktion til et håndværk. Gyldendals akademisk.
Mac, Anita; Morten Ejlskov(2009). Projektkompetence. Hans Reitzels forlag
Nielsen, Lene (2004). Engaging Personas an Narrative Scenarios, Department of Information Copenhagen
Buisness School
Nielsen Lene (2011). Persona. Brugerfokuseret design. Aarhus Universitetsforlag
Nielsen Lene.10 trin til personas, sidst hentet 10.2.2013 http://personas.dk/wp-content/10-trin-tilpersonas11.pdf
18
Ostenwalder, Alexander et al.(2010). Business Model Generation. John Wiley And Son Ltd.
Philipsen, Kristian (2012). Innovation, entreprenørskab og intraprenørskab. En grundbog. Nyt teknisk forlag
30 metoder til innovation. Erhvervs- og byggestyrelsen.
http://www.ebst.dk/file/102719/haandbog_innovationsmetoder.pdf hentet 1.11.2011
Vinje, Poul Staal. Scrum.
www.agile-metoder.dk( scrum)
Softhouse: Scrum in five minutes http://www.softhouse.se/Uploades/Scrum_eng_webb.pdf
Kleans bog om scrum http://issuu.com/klean/docs/kleans-bog-om-scrum
Hvad er scrum? http://www.codelean.com/da/AboutScrum.aspx
UNDERVISNINGSMATERIALER
TEAM- OG SAMARBEJDSKONTRAKT
Formål: at teamet får skabt sig et professionelt grundlag for samarbejde omkring opgaverne på semestret og beslutte
sig til at være et højt ydende team.
”En arbejdsgruppe er karakteriseret ved, at den mødes jævnligt, og at deltagerne beretter på skift om status på egne
præsentationer. Uklarhed omkring ejerskab, roller og ansvar i gruppen indebærer, at møderne kan få et uengageret og
upersonligt præg. Gruppen har nødvendigvis ikke et fælles mål. Hvert medlem har sine egne opgaver, mål og
ansvarsområder. Alle arbejder individuelt for at løse opgaverne og tager kun ansvar for egne resultater. Der er således
fokus på de individuelle bidrag, præstationer og mål.”(Commisso; Pries-Heje)
Et team deles om lederrollen og ansvaret og mødes med henblik på at diskutere, løse problemer og tage beslutninger.
Den altafgørende forskel mellem en gruppe og et team er, at teamet har besluttet sig for at blive et team (Kinslaw
1998).
Et team er et mindre antal personer med komplementære færdigheder, der har forpligtiget sig til fælles formål,
præstationsmål og fremgangsmåde, som de føler sig gensidigt ansvarlige for (Katzenbach; Schmidt i Comisso; PriesHeje)
Fagligt udbytte: At teamet gennem en række øvelser får afklaret grundlag for en samarbejdskontrakt, der
dokumenterer teamets forpligtende aftaler om samarbejde, og som skal være gældende for løsning af semestrets
opgaver.
Øvelsen:
Som forberedelse til jeres samarbejde læses siderne fra: ”Optimér dit projektarbejde”, som ligger på Fronter. I også
skal tage nogle person- og karaktertests, og ud fra disse skal I tydeliggøre, hvilke ressourcer der er tilstede i teamet, og
hvordan de kan bruges bedst.
Hvert teammedlem gennemfører tests på nettet og medbringer udskrevet resultat.
19
Testene kan findes som gratistest på nettet:
Enneagram:
http://jobzonen.dk/Jobsoeger-Raadgivning-persontypetest.aspx?gclid=CKHbytnUyacCFRRC4QodTisEDA
Belbin type test (teamroller)
http://www.jobindex.dk/cgi/typeindikator.cgi
Test om karakterstyrker
http://www.viasurvey.org/Account/Register/
Teamet udfører endvidere øvelserne: A2 + A3+ A4.
Leverance:
Hvert team udfylder en samarbejdskontrakt, der underskrives af teamets medlemmer og oploades i Teammappen.
Teamet skal gennemføre det første tjek på teamet og gøre brug af collaborameter.
Litteratur (se Fronter):
Commisso, Trine Hald; Jan Pries-Heje(2011). Optimer dit projektteam. Håndbog I teamudvikling. Samfundslitteratur.
Feedback
Teamets kontrakt skal være udarbejdet 3.5. og I skal lave aftale med jeres vejleder og fremlægger jeres kontrakt for
vejlederen sammen med første test i collaborameter.
Refleksioner til Teammappen + afleveringsmappen
Teamet efterbearbejder proces gennem følgende spørgsmål:
Har tilbagemelding fra vejleder givet anledning til overvejelser, der får betydning for kontrakt?
Er der forhold i kontrakten, der skal genforhandles?
Forhold I skal være særlig opmærksom på i samarbejdet?
Refleksioner og evt. rettelser oploades på Fronter i teammappen efter feedback og refleksion.
Samarbejdskontrakt for:
1. Teamets navn
2. Teamets slogan
3. Præsentation af teamets medlemmer – herunder styrker
4. Fuldend sætningen: Vi er det sejeste team, fordi…
5. Hvad vil I gerne kendes på?
6. Teamets UCL mailadresser:
Kontrakten
20
1. Beslutningsproces – hvordan træffer teamet beslutninger?
2. Konflikthåndtering – hvordan vil teamet løse konflikter/uenighed blandt medlemmer?
3. Uddelegering af opgaver – hvordan vil arbejdsopgaver blive tildelt?
4. Opgaveløsning - hvordan vil teamet sikre, at opgaven er afsluttet?
5. Kommunikation – hvordan vil teamet sikre åben dialog?
6. Mødeplanlægning – hvordan afholdes teamets møder?
7. Evaluering – hvor ofte vil teamet evaluere præstation og foretage ændringer?
8. Dette skal fremgå af jeres teamkontrakt.
 Hvem ejer rettigheder til evt. fælles produkt / koncept/ ide?
 Må enkelte medlemmer af teamet gå videre med udvikling af produktet/koncept/idé efter forløbets
afslutning?
9. Medlemmers underskrift:
Collaborameter
Værktøjet bygger på 5 dimensioner, som er vigtige at inddrage for at opbygge et effektivt team. Teamet
udfylder collaborametret 3 gange i forløbet. Umiddelbart efter teamet er etableret, midtvejs og ved
afslutningen af forløbet. Den individuelle og den kollektive besvarelse skal bruges til refleksion og drøftelse
af, hvordan teamsamarbejdet opleves at fungere, og hvor og hvordan der evt. kan skabes forbedringer.
Herunder bliver stillet en række spørgsmål til hver dimension. Hvert medlem i teamet har som opgave at
besvare hvert spørgsmål ved at vurdere svarene på en skala fra 1-5.
Total uenig
1 point
Uenig
2 point
Hverken eller
3 point
Enig
4 point
Total enig
5 point
1. Mål (formål og retning for teamwork)
1. I har opstillet tydelige mål for jeres arbejde
2. Jeres daglige fokus og prioriteringer er i overensstemmelse med jeres opstillede mål
3. Jeres teammøder er afviklet i overensstemmelse med jeres opstillede mål
4. Jeres daglige arbejde er afviklet i overensstemmelse med jeres opstillede mål.
21
2. Resultater
1. Som team løser I de problemer som I har trykket frem, og I følger op på beslutninger
2. I er gode til at bruge hinandens erfaringer og kvalifikationer, når I arbejder hen mod målet.
3. Du bruger de andre medlemmer i teamet, når du har brug for hjælp til at løse et problem.
4. De opnåede beslutninger er af god og solid kvalitet.
5. Teamets resultater er af god og solid kvalitet.
3. Ledelse ( koordinering af teamet og ledelse af teamwork)
1. Teamet er (gode til at være) målorienterede og fokuserede på møder
2. Teamet er gode til at håndtere problemløsning og planlægning
3. Der er enighed om regler og ansvar for teamet
4. Teamet når ikke sine mål.
5. Teamet er god til at tilpasse arbejdstempoet, hvis det er nødvendigt.
4. Samarbejde (sociale aspekter)
1. I har skitseret/diskuteret regler/sociale standarder for teamworket.
2. I er gode til at gribe kommende konflikter an og finde konstruktive løsninger
3. I giver hinanden konstruktiv kritik og hver enkelt reelle muligheder for at forbedre sig
4. I sætter jeres trivsel og samarbejde på dagsordnen og evaluere det
5. Alle i teamet er forpligtigede på at få teamet til at fungere – både socialt og professionelt.
5. En lærende kultur ( teamets evne til at evaluere sig selv)
1. I har en fælles standard for, hvad I skal lære og udvikle så meget som muligt, mens I arbejder
2. I diskuterer åbent jeres fejltagelser og bruger dem som kilde til læring/at blive klogere af
3. I fejrer jeres succeser og bruger dem som kilde til læring/at blive klogere af
22
4. I evaluerer kontinuerligt på jeres samarbejde (eks.vis. måder at organisere teamets møder på, at jeres
beslutninger bliver omsat til praksis,..)
5. I arbejder bedre og bedre som team som tiden går.
Score og videre udvikling af teamet
Individuel score:
1. Mål
_________ ud af 25 point
2. Resultater
_________ ud af 25 point
3. Ledelse
_________ud af 25 point
4. Samarbejde
_________ ud af 25 point
5. En lærende kultur
_________ ud af 25 point
Total score
_________ ud af 125 point
Team score
Læg alle medlemmernes score sammen og divider med antal af medlammer og skriv teamets score ud for
hver kategori. Brug forskellige farver for henholdsvis Individuel og Teamets score.
1. Mål
_________ ud af 25 point
2. Resultater
_________ ud af 25 point
3. Ledelse
_________ud af 25 point
4. Samarbejde
_________ ud af 25 point
5. En lærende kultur
_________ ud af 25 point
Total score
_________ ud af 125 point
23
Mål
25
220
Den lærende
2525
Resultater
kultur
Samarbejde
Ledelse
http://www.internet4classrooms.com/excel_radar.htm
Opdateret 20.3.2012
24
SERVICETJEK AF TEAM – ET VEJLEDERVÆRKTØJ
Kilde: Morten Ejlskov baseret på Mac, Ejlskov(2009). Projektkompetence. Hans Reitzels forlag
25
ARBEJDSPLAN
Deadline
Milepæle
7.6
Collaborameter gennemført 2. gang
18.6
Monofaglig rapport afleveret
21.6.
Rapport afleveret
26.6.
Præsentation og eksamen gennemført
27.6.
Evaluering gennemført
Status
Indsæt selv flere
26
SCRUM
Scrum og agile metoder er ”hotte” og er moderne projektstyringsværktøjer.
Klassiske projektstyringsværktøjer tager udgangspunkt i, at udvikling sker lineært og kan planlægges. Men
markedet, eksterne faktorer, bruger, innovative processer gør at udvikling ikke altid sker liniært og kan
kontrolleres.
Ordet Scrum er hentet fra rugby, hvor det bruges om den måde spillet sættes i gang. Holdet samles som
team, står tæt sammen om opgaven med at flytte bolden frem af banen.
Scrum er en simpel metode, der gør det muligt for et team at analysere og tilpasse projektet hele vejen
gennem en udviklingsproces, og dermed øge kreativiteten og øge produktiviteten.
ROLLER
Produktejeren er kunden, altså den der ejer, det produkt, der skal udvikles. Produktejeren har ansvaret for
alle prioriteringer.
Backlog-ejeren skal sørge for at alle opgaver er oprettet, beskrevet og estimeret i forhold til
ressourceforbrug. Efter sprintmøder er det backlogejerens opgave at oprette nye sager og sørger for de er
tilpasset beslutninger.
Scrummasteren har ansvaret for processen, og skal sørge for at fjerne alle forhindringer for de andre i
teamet, holde produktiviteten oppe og sørge for, at processen drives frem. Scrummasteren planlægger
sprintmøderne, laver oversigter over ressourceforbrug, tager initiativ til daglige stand-up-møder og tager
affære, hvis der er områder i projektet, der ikke fungerer.
Udviklere i teamet er sammensat med viden om forskellige specialer, der er nødvendige for at kunne løse
opgaven og sammensættes efter behov. Kendetegnende for gruppen af udviklere er, at den er sammensat
af eksperter indenfor alle nødvendige videnfelter.
Testerens opgave er at finde fejl ved produktet, ydelsen og melder, når produktet er klar til at indgå i et
givent sprint – altså når delopgaven skal løftes længere op af banen. Testeren skal ikke kun finde fejl, men
skal også komme med løsningsforslag.
PROCESSEN
27
Figur 6: Hvad er scrum
Produktbacklog består af alle delopgaver, der er forbundet med at løse opgaven. Alle delopgaver skal
oprettes, beskrives, og beregnes.
Projekter består af små forløb og disse kan kaldes i scrum for sprint. Et sprint kan variere i tid, men typisk
14 dage. For hvert sprint forpligtiger teamet sig på, hvad de vil levere inden næste sprint, tidsforbrug,
opgavefordeling.
Teamet mødes hver dag i 15 min. på det samme tidspunkt hver dag med det formål at få opgjort og
koordineret teamets arbejde. Til hvert scrummøde afklares tre spørgsmål:
Hvad nåede teammedlemmet i går
Hvad skal teammedlemmet arbejde på i dag
Er der noget, der forhindrer teammedlemmet i at udføre sit arbejde?
Alle kan lytte med, men det er kun teamets medlemmer, der må tale ud fra disse spørgsmål. Eventuelle
spørgsmål kan afklares efter mødet. Årsagen til dette er fastholdelsen af fokus på arbejdet og behovet for
at ”beskytte” teamet imod forstyrrelser.
Når sprintet er afsluttet, afholdes Sprint Review. Her viser teamet, hvor langt de er nået med produktet i
løbet af sprintet. Alle kan deltage her, og give feedback. Produktejeren kan indsamler feedback og forslag til
forbedringer indgår i produktbacklock og kan indgå i næste sprint.
28
SCRUM – EN INTRODUKTION TILPASSET BRUG PÅ ETV-MODULET
En udfordring vil som udgangspunkt være stillet af professionen, en virksomhed eller skabt af
projektgruppen. Produktejeren vil her være den, der har skabt udfordringen. Produktejeren laver en
beskrivelse af, hvilket slut produkt, der ønskes. Hvad skal det løse, hvem skal det kunne passe til? Hvad skal
det kunne?
Resultatet af projektejerens oversigt kaldes Produktets backlog. En arbejdsplan (to-do-liste) er hele tiden
under omprioritering. Forud for hvert sprint bliver de højst prioriterede mål overført til en sprint backlog.
Backlogejeren sørger for, at alle delopgaver er beskrevet i Backloggen. Hvad består delopgaven i? Hvad skal
gøres? Hvilke ressourcer skal bruges?
Scrummasteren gør sprintbackloggen klar til teamets sprintmøde, styrer processen og får fordelt opgaver.
På ETV-modulet er Sprintmøderne planlagt til fredag formiddage.
Scrummasteren sørger for at få afholdt daglige scrummøde ud fra de tre spørgsmål
Hvad nåede teammedlemmet i går
Hvad skal teammedlemmet arbejde på i dag
Er der noget, der forhindrer teammedlemmet i at udføre sit arbejde?
Dette kan finde sted på mail.
Scrummasteren samler alle tilbagemeldinger og samler op i forhold til mål for sprintet.
Opsamlingen af de daglige scrummøder bliver teamets logbog.
Logbogen skal indgå i den afsluttende rapport som dokumentation for projektets fremdrift.
Litteratur:
Softhouse: Scrum in five minutes http://www.softhouse.se/Uploades/Scrum_eng_webb.pdf
Kleans bog om scrum http://issuu.com/klean/docs/kleans-bog-om-scrum
Hvad er scrum? http://www.codelean.com/da/AboutScrum.aspx
29
STUDENT-TO-STUDENT OPLÆG
Student -to -oplæg er en del af ETV-modulet og er begrundet i, at det giver de øvrige deltagere i teamet en
mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder indenfor dit faglige specialistområde og dermed få tilført
din knowhow inden for det faglige område, som udfordringen placerer sig inden for.
Hovedpunkterne i oplægget skal være relevante i forhold til innovationsplanen – altså jeres ide, og skal
bringe de øvrige medlemmer i teamet på niveau med din ekspertviden inden for den opgave, der skal
løses/idé I arbejder med.
Dokumentation for, hvordan du har planlagt og gennemført oplægget samt evaluering af /feedback på
oplægget fra de andre medlemmer af teamet skal indgå i samarbejdsrapporten.
Dokumentationen skal udgøre en lille rapport (1-2 sider) hvoraf følgende punkter skal indgå.
Formålet med oplægget:
Overvejelser i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af oplægget ud fra didaktisk model. Se
nedenstående forslag.
Evaluering af fremlæggelsen – både af indholdets relevans i forhold til innovationsplanen og
implementeringen af viden fra oplægget i relation til didaktisk model.
Materiale fra fremlæggelse (disposition, powerpoint eller lign.)
Rapporten skal underskrives af de øvrige gruppemedlemmer.
Ifølge Hiim og Hippe er: ”Den didaktiske relationsmodel […] en model til kritisk analyse og forståelse af
undervisning og læring” (Hippe, 2012 (1993), s. 73), hvor der er fokus på følgende forhold:
Hippe, H. H. Hilde (2012 (1993)). Læring gennem oplevelse, forståelse og handling. København: Gyldendal.
30
IDEBESKRIVELSE OG SKITSE
Formål
At teamet sikrer fælles forståelse af skitsen til en ide og arbejde med udtryksformer og materialer fra
linjefag.
At teamet har et fælles afsæt til ideudviklingen.
At vidensdele ideer mellem teams på holdet.
Fagligt udbytte:
At teamet får øvelse i at udarbejde en fælles forståelse af en ide.
Får øvelse i at skabe en kreativ præsentation, formidle og dokumentere.
Fokus og
idegenerering
Research og
analyse
Koncept og
validering
Afprøvning
og test
Eksekvering
og
videndeling
Øvelsen
Krav: Det skal være en nyhed + have værdi for andre + kunne omsættes til handling.
Præsentation
Beskriv ideen, så andre kan forstå, hvad ideen går ud på.
Begrund jeres valg af idé
Hvorfor er ideen god? Begrund værdien af jeres idé i forhold til borgeren, professionen, det offentlige.
Hvad er den godt for? Hvem gavner den? Hvordan er den nyskabende?
Skitse/præsentation
Tegn, mal, film, byg, dramatiser, lav en skitse over ideen, som I forestiller jer den på nuværende tidspunkt?
Dokumentation
Lav foto af præsentation
31
PERSONAS
32
33
Eksempel på persona
Da rapporten er anonymiseret er navnen ændret
Maria
Ergoterapeut
Slutningen af 30’erne
En typisk dag: Maria møder kl 8. Maria styrer selv sin kalender, og sætter derfor selv patienter ind.
Maria’s arbejdsdag er fyldt op med diverse former for genoptræning med patienterne, samt undervisning og
møder. Træningssessionerne varer imellem 30 min til en time, afhængigt af skaden. De forskellige former
for træning, kunne være ADL-træning, træning med genoptræningsredskaber, træning med spil eller passiv
træning mm. Der ud over registreret Maria, hvad hun har lavet med patienten.
Værdsætter men savner: Maria værdsætter at hendes arbejde er klientcentreret, da det giver hende
mulighed for at arbejde, med det der er vigtigt for patienten. Fx værdsætter Maria ADL-træningen i
trænings køkkenet på afdelingen, men Maria savner mere tid til ADL-træning, men de patienter der har brug
for det. Samt en sansehave, hvor patinterne og Maria også kunne lave ADL-træning.
Maria kunne også godt tænke sig at der var en psykolog fast på afdelingen, da nogle patienter ville få meget
gavn af dette.
Patienterne – terapi, tydlighed og sikkerhede: Maria mener at patienterne værdsætter at det er deres
egne mål, at træningen tager udgangspunkt i. Det hun mener de værdsætter mest, er når de kan se
fremskridt, så derfor er det vigtigt at der løbende bliver mål kraft eller ledbevægelighed. Når patienter er
blevet mere kendt på afdelingen, går nogle selv i gang med deres træning, fx i grov værkstedet.
MOGENS 50 ÅR
Har tidligere arbejdet som tømmer, han har i sin tid været
med til at rive mange asbest tage ned. Pga. af sygdommen,
arbejder han på nu deltid. Han var 13 år gammel da han
begyndte at ryge, sygdommen KOL fik han konstateret i en
alder af 48 år. Hans kone døde af kræft for et år siden,
sammen har de 2 voksne børn. Hvor det ene barn bor tæt på og
tit kigger forbi, med Mogens 2 børnebørn og svigerdatter.
KOL patient
Kronisk Obstruktiv
Lungelidelse
Han ser ofte fodbold i fjernsynet sammen med vennerne, da de er blevet
enige om at de var blevet for gamle til selv at spille. Han går altid og
pusler med en masse små projekter, dog forhindrer sygdommen ham i at
arbejde i længere tid. Han nyder at gå ture med hunden og nyde naturen.
Han kan nemt blive overvældet af for mange nye mennesker og han får
34
derfor normalt en kontaktperson, når han bliver indlagt.
Han har aftalt med sin læge at han indenfor det næste år, får tildelt en KOL kuffert. Han håber derfor på at
kunne undgå nogle af indlæggelserne og derfor være mere hjemme. Han håber på at KOL kufferten vil gøre
ham mere tryg, i hjemmet.
RANDI 35 ÅR
Hun arbejder som butiksbestyrer i hendes egen
tøjbutik, hvor hun har 5 ansatte. Hun bor
sammen med sin mand, som hun har været
sammen med i 7 år. Sammen har de en datter
på 3 år, som er i en periode, hvor hun er
morsyg. Det er første gang at hun er indlagt, hun
er væltet på cyklen, hvor hun fik styret i maven. Hun
har store smerter i maven og skal ligge stille. Samtidig er hun meget bang
og nervøs for om noget skulle være galt og hun føler ikke selv at
personalets er opmærksom nok.
Indlagt til
observation
for milt
ruptur
Randi er en aktiv dame, som løbetræner 2 gange om ugen og træner på
forskellige hold i fitness centret. Hendes transport middel er cyklen, hvor
både hende og datteren cykler med cykelhjelm. Hun er så ofte som muligt også sammen med sine venner
og veninder.
Da hun er en travl kvinde, håber hun på hurtigt at hun kan blive udskrevet og vende tilbage til sine pligter
og fornøjelser. Hun regner ikke selv med at skulle bruge længere tid på at komme sig over sit uheld.
35
FORRETNINGSMODEL LIGHT
Byggesten til en forretningsmodel
En introduktionsmodel til Ostenswalders canvas model, der kan bruges som den første introduktion til
forretningsmodel. Kan indsættes i forbindelse med idevurdering.
Kilde: Kingston University, London
OSTENWALDERS BUSINESS MODEL CANVAS
36
Tekst
Business Model Creator
http://www.idea-bmc.dk/
er en elektronisk udgave af Osterwalders business model.
IDEA-BMC består af 17 emner fordelt på følgende 4 kategorier: Produkt, økonomi, kundekontakt og
konfiguration.
Start med at formulere den grundlæggende idé også kaldet værdi, tilbud eller Value Proposition.
Den grundlæggende idé skal definere:
 Den pakke af produkt og services, som du vil udvikle en forretningsmodel for.
 Den værdi og de fordele, som kunder og brugere vil opnå.
Udarbejd derefter en kundeprofil ved at beskrive kundens liv, behov, præferencer, købevaner o.s.v. Overvej
om du skal opdele i primære og sekundære kundeprofiler.
Udarbejd derefter din forretningsmodel ved at vælge ét udsagn for hvert af de 17 felter. Brug også gerne
muligheden for at uddybe og kommentere dit valg.
Efter teamet har udfyldt alle felter kan der generes en rapport som pdf, som teamet kan bruge til at
præsentere din forretningsmodel. Overvej hvilke elementer, der giver en konkurrencemæssig fordel og
hvilke elementer der skal fokusere på i markedsføringen.
Rapport
Når teamet har gennemgået alle felter og valgt de udsagn, der bedst beskriver teamets forretningsmodel er
der mulighed for at udskrive, gemme eller maile en kort eller lang rapport.

Den summariske rapport indeholder de valg du har truffet og de kommentarer der knytter sig
hertil.
37

Den komplette rapport indeholder, udover, de valg du har truffet, også en oversigt over hvilke
emner der er fravalgt for hvert emne, samt dine egne kommentarer.
Rapporterne kan også fremsendes på mail. Både den summarisk og den komplette rapport vedhæftes og
sendes til den mailadresse du har opgivet.
38
MARKEDSPLADS FOR SÆLGER OG BRUGER (KUNDE)
Et undervisningsspil til at illustrere hvordan salg og brugerbehov kan være svært at håndtere i
kommunikationsprocesser.
Kilde: Kingston university, London
Tekst:
Materialet er under oversættelse til en dansk udgave
39
EVALUERINGSVÆRKTØJ
EFFEKTMÅLING FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB
How much confidence do you have in your ability to....?
Low
1.
Brainstorm (come up with) new ideas
1
2
3
4
5
6
7
2.
Manage time in projects
1
2
3
4
5
6
7
3.
Read and interpret financial statements
1
2
3
4
5
6
7
4.
Set and achieve project goals
1
2
3
4
5
6
7
5.
Identify opportunities for new ways to conduct activities
1
2
3
4
5
6
7
6.
Structure tasks in a project
1
2
3
4
5
6
7
7.
Identify creative ways to get things done with limited resources
1
2
3
4
5
6
7
8.
Network (i.e. make contact with and exchange information with others)
1
2
3
4
5
6
7
9.
Tolerate unexpected change
1
2
3
4
5
6
7
1
2
3
4
5
6
7
10. Put together the right group/team in order to solve a specific problem
In general, starting a business is...
11.
WORTHLESS
1
2
12.
DISAPPOINTING
1
2
13.
NEGATIVE
1
2
3
3
3
4
4
4
5
5
5
How much confidence do you have in your ability to....?
6
6
6
High
7
7
7
WORTHWHILE
REWARDING
POSITIVE
Low
High
14. Form partnerships in order to achieve goals
1
2
3
4
5
6
7
15. Persist in the face of setbacks
1
2
3
4
5
6
7
16. Involve the right people in my projects
1
2
3
4
5
6
7
17. Estimate a budget for a new project
1
2
3
4
5
6
7
18. Work productively under continuous stress, pressure and conflict
1
2
3
4
5
6
7
19. Establish new contacts
1
2
3
4
5
6
7
20. Think outside the box
1
2
3
4
5
6
7
21. Control costs for projects
1
2
3
4
5
6
7
22. Design an effective project plan to achieve goals
1
2
3
4
5
6
7
23. Manage uncertainty in projects and processes
1
2
3
4
5
6
7
24. Date of birth:
D
25. Gender:
D
M
O Male
M
Y
Y
O Female
26. Exchange/international student:
O Yes
O No
27. Do you have close family members (parents, siblings, uncles/aunts) who are self-employed?:
O Yes
O No
40
28. Have you taken a course or training program that focuses on entrepreneurship / self-employment in the past?
O Yes
O No
29. Have you participated in an extra-curricular activity that focuses on entrepreneurship / self-employment?
O Yes
O No
30. How many contacts do you have that would be useful if you wanted to start up a company?
[
]
31. How many of these contacts are very close to you (e.g. family, relatives, close friends)?
[
%]
To what extent do you agree to the following statements
32. I know many people that would be useful if I wanted to start a company
Do not agree
1
2
3
4
5
6
7
33. Many people in my network are interested in entrepreneurship
1
2
3
4
5
6
7
34. Many people in my network have the right contacts if I wanted to start a company
1
2
3
4
5
6
7
35. I would be able to borrow a large sum from people in my network
1
2
3
4
5
6
7
36. I would get good support from my network if I wanted to start a company
1
2
3
4
5
6
7
37. I could form a good start-up team with people in my network
1
2
3
4
5
6
7
I...
38. Strongly consider setting up my own business
Do not agree
1
2
3
4
5
6
7
39. Am willing to work hard to set up my own business
1
2
3
4
5
6
7
40. Have been preparing to set up my own business
1
2
3
4
5
6
7
41. Am going to try hard to set up my own company
1
2
3
4
5
6
7
42. Would rather be employed than running my own company
1
2
3
4
5
6
7
43. How many years of part-time work experience do you have?
[
]
44. How many years of full-time work experience do you have?
[
]
45. How many years of full-time university education do you have?
[
]
46. Have you, alone or together with others, started a business in the past?
O Yes
O No
47. Do you, by yourself or together with others, operate a business today?
O Yes
O No
48. What bachelor degree do you have?
[
Agree
Agree
]
49. It is very likely that I will start up a business within...
O The next year
O Three years
O Five years
O Ten years
O > Ten years
O Never
50. When you think of the word ‘entrepreneur’, how closely do you fit that image? Please type a number from 0 (does not fit at all)
to 100 (fits perfectly).
[
]
To what extent do you agree to the following statements
51. I am confident I get the success I deserve in life
Do not agree
Agree
1
2
3
4
5
6
7
52. Sometimes I feel depressed
1
2
3
4
5
6
7
41
53. When I try, I generally succeed
1
2
3
4
5
6
7
54. Sometimes when I fail I feel worthless
1
2
3
4
5
6
7
55. I complete tasks successfully
1
2
3
4
5
6
7
56. Sometimes, I do not feel in control of my work
1
2
3
4
5
6
7
57. Overall, I am satisfied with myself
1
2
3
4
5
6
7
58. I am filled with doubts about my competence
1
2
3
4
5
6
7
59. I determine what will happen in my life
1
2
3
4
5
6
7
60. I do not feel in control of my success in my career.
1
2
3
4
5
6
7
61. I am capable of coping with most of my problems.
1
2
3
4
5
6
7
62. There are times when things look pretty bleak and hopeless to me.
1
2
3
4
5
6
7
63. Are you for the moment evaluating a business idea that could lead to a personal venture start up?
O Yes
O No
64. Are you actively performing activities in order to start up a business?
O Yes
O No
65. Are you trying to start a business for real as opposed to just evaluating an idea out of interest or as part of an academic
exercise?
O Yes
O No
If YES, have you initiated or completed any of the following activities?
(Check all that apply)
66. O Prepared a business plan
67. O Received bank funding for your business
68. O Organized a start-up team
69. O Received government funding for your business
70. O Looked for facilities/equipment
71. O Applied for a license or patent, etc.
72. O Acquired facilities/equipment
73. O Hired employees for your business
74. O Developed a product/service
75. O Conducted sales promotion activities
76. O Conducted market research
77. O Registered your business
78. O Devoted your full time to starting a business
79. O Received a first payment/sale in your business
80. O Saved money to invest in your own business
81. O Applied for government funding for your business
82. O Invested your own money in your business
83. O Achieved a positive net income (income greater than expenses)
84. O Applied for bank funding for your business
in your business for a single month
42
Email address (please use CAPITAL LETTERS)
[ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ]
[ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ][ ]
ID-Number:
43
KVALITATIV EVALUERINGSDESIGN
TEMPLATE 1: INTERVIEWGUIDE + INTERVIEWERS NOTER + INSTRUKTION
Indledende introduktion til det samlede hold:
Velkommen til evalueringen. Vi har forberedt en række spørgsmål, som vi gerne vil diskutere med jer for at
få indsamlet jeres erfaringer med at være studerende på dette modul. Vi skal køre modulet igen, og vi skal
også udvikle andre og nye former for undervisning i innovation og entreprenørskab. Så det er vigtigt at få
lidt at vide om, hvad I har oplevet undervejs. Der er derfor heller ikke nogen rigtige eller forkerte svar på
spørgsmålene.
I bliver nu inddelt i grupper. Tag jeres computer med, og så vil I få yderligere instruktion.
Til interviewerne:
Interviewerne og de studerende fordeles ved fire borde – helst i hvert sit lokale.
Ved hvert bord skal I diskutere 3-4 temaer, dvs. 10-15 spørgsmål i løbet af 90 min. Når I er færdige med et
tema, så skal I bede de studerende om at notere de vigtigste pointer relateret til temaet. Det tager ca. 5-7
min.
Mens de studerende noterer, noterer I også selv de væsentligste pointer ned. I kan notere direkte ind i
interviewguidens temaer, da der er lavet en særlig rubrik hertil. Noter gerne, om de studerende er enige,
eller om der er stor uenighed. Noter, hvis der er noget, der særligt overrasker dig, eller som du synes er en
særlig vigtig pointe i forhold til det fremadrettede arbejde med at udvikle undervisningsforløb. Når de
studerende svarer på spørgsmålene, så bed dem hele tiden om at komme med konkrete eksempler.
Hvis I når alle jeres temaer igennem inden tiden er udløbet, så tag hul på temaet nedenunder. (Den
interviewer, der har temaet nederst i dokumentet starter så bare helt forfra).
I nedenstående er temaerne delt op, og der er skrevet den instruktion og introduktion til de studerende,
som de har brug for inden interviewet går i gang. Den kan måske være jer en hjælp til at få startet op.
God fornøjelse!
Hanne Kallesøe og Anna-Maj Stride Geyti
Juni 2013
44
Bord 1
Introduktion til de studerende:
Velkommen her ved bord 1.
Vi skal diskutere noget om jeres vigtigste udbytte af at deltage, og hvordan man planlægger og organiserer
udviklingen af sin idé mod et færdigt produkt og de metoder og redskaber I har brugt. Vi skal også diskutere
betydningen af at tænke økonomi ind, allerede når man udvikler sin idé, og vi skal også diskutere, hvad man
kan gøre for at komme godt igennem processen fra at man får en problemstilling til man står med en
prototype i hånden og de usikkerhedsmomenter, der opstår undervejs, fordi man ikke altid lige ved, hvordan
man skal komme i mål.
Efter hvert tema vil jeg gerne have, at I noterer de vigtigste pointer, vi har været omkring. I skal derfor åbne
et worddokument og skrive følgende:
Navn (I må gerne anonymisere jer selv), studie og tema. Det første tema I skal skrive er ”Vigtigste udbytte”.
Umiddelbart efter at vi er færdige, skal I sende jeres noter til mig på mail.
Er der nogle spørgsmål? Hvis ikke, så går vi i gang.
1) VIGTIGSTE UDBYTTE
Interviewspørgsmål:
Før vi går til disse temaer, så vil jeg dog gerne allerførst høre: Hvad er det vigtigste, I har fået ud af at
deltage i dette modul?
Interviewers noter:
2) PLANLÆGNING/ORGANISERING
Interviewspørgsmål:
Hvordan har I arbejdet med planlægning og projektledelse? Hvad virkede godt? Giv eksempler.
45
Hvad var nemt at styre, hvad var svært at styre?
Kan metoderne, f.eks. scrum, projektplaner, prottyping mm. bruges i andre studiesammenhænge?
Hvad med i forhold til jeres kommende arbejde?
Interviewers noter:
3) ØKONOMISK VIDEN
Interviewspørgsmål:
Var forretningsplanen et godt redskab i forhold til at beskrive forretningsidé; var det med til at udvikle
idéen?
Fik den til at tænke på noget/beskrive noget/udvikle noget, som I ellers ikke ville have arbejdet med?
Hvilken betydning har økonomi for udviklingen af løsningen? (Bliver den mere realistisk/gennemførlig?)
Kan disse metoder bruges i andre studiesammenhænge?
Hvad med i forhold til et kommende arbejde?
Interviewers noter:
4) HÅNDTERING AF USIKKERHED
Interviewspørgsmål:
Innovation er karakteriseret ved, at man starter ved en udfordring og ikke ved, hvad det ender med og
hvordan man kommer derhen. Vi har før set, at det kan medføre noget frustration og usikkerhed hos de
studerende.
Har I oplevet sådan en usikkerhed eller frustration undervejs?
Hvis ja: Giv eksempel og fortæl, hvad I gjorde
Hvis nej: Var det fordi det hele forløb som planlagt? Eller fordi det ikke gjorde noget, hvis tingene ikke
46
lige kunne lade sig gøre, som I først forestillede jer det? Hvordan tror du, at andre studerende har
oplevet det?
Vi prøver at bruge metoder som scrum og procesvejledning. Var det en hjælp?
Kan disse metoder bruges i andre studiesammenhænge?
Hvad med i forhold til et kommende arbejde?
Interviewers noter:
Husk at få de studerende til at sende deres noter til dig med det samme.
47
Bord 2
Introduktion til de studerende:
Velkommen her ved bord 2.
Vi skal diskutere noget om jeres vigtigste udbytte af at deltage, og noget om, hvordan man organiserer sine
ressourcer i gruppen, hvordan man planlægger og organiserer arbejdet og hvad jeres holdninger er til det at
arbejde innovativt og måske som selvstændig engang i fremtiden.
Efter hvert tema vil jeg gerne have, at I noterer de vigtigste pointer, vi har været omkring. I skal derfor åbne
et worddokument og skrive følgende:
Navn (I må gerne anonymisere jer selv), studie og tema. Det første tema I skal skrive er ”Vigtigste udbytte”.
Umiddelbart efter at vi er færdige, skal I sende jeres noter til mig på mail.
Er der nogle spørgsmål? Hvis ikke, så går vi i gang.
5) VIGTIGSTE UDBYTTE
Interviewspørgsmål:
Før vi går til disse temaer, så vil jeg dog gerne allerførst høre: Hvad er det vigtigste, I har fået ud af at
deltage i dette modul?
Interviewers noter:
6) ORGANISERING AF RESSOURCER
Interviewspørgsmål:
Samarbejde, netværk og tværfaglighed er nøgleord, når man taler om innovation og entreprenørskab.
Har I inddraget jeres netværk i problemløsningen? Giv eksempel (hvem/til hvad)
Har der været problemer i samarbejdet? Hvorfor/hvorfor ikke?
48
Hvordan har I arbejdet med, hvordan I kan bruge hinanden/bidrage hver især? Hvad kom der ud af det?
Har scrum, collaborameteret, procesvejledningen kunne hjælpe?
Kan disse metoder bruges i andre studiesammenhænge?
Hvad med i forhold til et kommende arbejde?
Interviewers noter:
7) TILRETTELÆGGELSE OG GENNEMFØRELSE AF FORLØB
Interviewspørgsmål:
Hvad har haft afgørende indflydelse på, hvordan jeres løsning kom til at se ud?
Hvad er anderledes ved denne undervisning end almindelig? (f.eks. læringsudbytte? Motivation?
Arbejdsmetoder? Realistisk problemstilling, der kræver løsning?)
Hvad er forskellen på udbyttet af denne undervisning og traditionel undervisning – hvori består en
forksel/hvad er det særlige (giv eksempler, der sammenligner den almindelige undervisning og
denne)?
Interviewers noter:
8) HOLDNING TIL IVÆRKSÆTTERI OG INNOVATION
Interviewspørgsmål:
Hvor sandsynligt er det, at du bliver selvstændig eller iværksætter, når du er færdiguddannet?
Hvor sandsynligt er det, at du kommer til at bruge noget af det, du har lært her, i et kommende arbejde?
Hvad kan du nu, som dine medstuderende ikke kan?
Har det ændret din måde at se på problemer og udfordringer på studiet og i et kommende arbejdsliv?
Interviewers noter:
49
Husk at få de studerende til at sende deres noter til dig med det samme.
50
Bord 3
Introduktion til de studerende:
Velkommen her ved bord 3.
Vi skal diskutere noget om, hvordan kreativitet, mod, selvbestemmelse og engagement er vigtigt for at
kunne arbejde entreprenørielt og innovativt.
Efter hvert tema vil jeg gerne have, at I noterer de vigtigste pointer, vi har været omkring. I skal derfor åbne
et worddokument og skrive følgende:
Navn (I må gerne anonymisere jer selv), studie og tema. Det første tema I skal skrive er ”Vigtigste udbytte”.,
Umiddelbart efter at vi er færdige, skal I sende jeres noter til mig på mail.
Er der nogle spørgsmål? Hvis ikke, så går vi i gang.
9) VIGTIGSTE UDBYTTE
Interviewspørgsmål:
Før vi går til disse temaer, så vil jeg dog gerne allerførst høre: Hvad er det vigtigste, I har fået ud af at
deltage i dette modul?
Interviewers noter:
10) KREATIVITET
Interviewspørgsmål:
Når man taler om entreprenørskab og innovation, så anses kreative kompetencer for at være vigtige.
Vi vil derfor gerne spørge om, hvordan I vil definere det at være kreativ i dette forløb?
Kan I komme med eksempler på, at I har været kreative eller har brugt jeres kreativitet?
Kan metoderne fra dette forløb, som er brugt til at fremme kreativitet i f.eks. idégenereringsprocessen
51
bruges i andre studiesammenhænge?
Hvad med i forhold til jeres kommende arbejde?
Interviewers noter:
11) FORETAGSOMHED
Interviewspørgsmål:
Der er en teori om, at hvis man skal være innovativ, så skal man kunne turde gøre noget, som man ikke
plejer, eller hvor man synes, at det måske er lidt ubehageligt eller kildrer lidt i maven, men man bliver
nødt til det for at kunne komme videre med at realisere sin idé.
Hvad siger I til det? Oplevede I det? Hvornår og hvordan? Giv eksempler.
Hvad kan man gøre for at ”turde” og ”have mod” – selv, som underviser og som gruppe?
Man skal også kunne føle sig fri og have indflydelse på, hvad der skal ske i processen med at realisere sin
idé. Hvad siger I til det? Oplevede I det? Hvornår og hvordan? Giv eksempler.
Hvad kan man gøre for at ”føle sig fri” og for at kunne få indflydelse? Selv, som underviser og som gruppe?
Teorien siger også noget om, at man skal være engageret. Man skal gå så meget op i det, at man næsten
ikke kan lade være med at arbejde med det og nogle gange glemmer tid og sted.
Hvad siger I til det? Oplevede I det? Hvornår og hvordan? Giv eksempler.
Hvad kan man gøre for at engagere sig? Selv, som underviser og som gruppe?
Interviewers noter:
Husk at få de studerende til at sende deres noter til dig med det samme.
52
Bord 4
Introduktion til de studerende:
Velkommen her ved bord 4.
Vi skal diskutere noget om, hvordan man kan forstå teknologi som en del sin profession, og om brug af
tværprofessionelle kompetencer, når man skal udvikle ny teknologi.
Efter hvert tema vil jeg gerne have, at I noterer de vigtigste pointer, vi har været omkring. I skal derfor åbne
et worddokument og skrive følgende:
Navn (I må gerne anonymisere jer selv), studie og tema. Det første tema I skal skrive er ”Vigtigste udbytte”.
Umiddelbart efter at vi er færdige, skal I sende jeres noter til mig på mail.
Er der nogle spørgsmål? Hvis ikke, så går vi i gang.
12) VIGTIGSTE UDBYTTE
Interviewspørgsmål:
Før vi går til disse temaer, så vil jeg dog gerne allerførst høre: Hvad er det vigtigste, I har fået ud af at
deltage i dette modul?
Interviewers noter:
13) TEKNOLOGIFORSTÅELSE
Interviewspørgsmål:
Har jeres syn på teknologi som en del af jeres arbejde som professionelle ændret sig?
Hvad har I bidraget med i forhold til at udvikle ny teknologi? (Eksempler på, hvad de helt konkret har gjort)
Hvordan har I kunne bidrage med jeres faglighed?
Interviewers noter:
53
14) TVÆRPROFESSIONELLE KOMPETENCER
Interviewspørgsmål:
Hvad har din rolle været i forhold til gruppen? – hvad har du bidraget med?
Hvordan har I brugt hinandens fagligheder i udviklingen af jeres idé?
Hvordan kan I hjælpe andre med at udvikle teknologi?
Hvordan kan andre hjælpe jer?
Hvordan tænker I, at I i fremtiden kan bruge det netværk, I har oparbejdet i ETV?
Interviewers noter:
Husk at få de studerende til at sende deres noter til dig med det samme.
54
DE STUDERENDES ANBEFALING TIL FORLØBET
OPSAMLING PÅ EVALUERING MED STUDERENDE PÅ ETV 27.6.2013
HVAD HAR VÆRET DET VIGTIGSTE I HAR FÅET UD AF AT DELTAGE I DETTE MODUL ?
- Det vigtigste for mig er, at der generelt har været en god dynamik og arbejdes proces i gruppen og
at arbejdes planen, samt logbog har været med til skabe en vis struktur i processen.
-
Økonomi og forretnings plan, har for mig ikke spillet den store rolle, fint at have i mente og at man
skal være opmærksom på at få det lavet. Er blevet mere bevidst om, hvordan det kan være gavnligt
og anvendeligt i en proces som denne og fremtidsmæssigt.
-
Samarbejdsredskaber
Nye perspektiver
Finde ud af at vilde ideer godt kan blive til noget
Godt at have et redskab, til overblik af økonomi
Få overblik over mulig kommende virksomhed
En force som kan bruge i fremtids job
-
Det, der er vigtigt for mig at tage med, er redskaber som logbogen dels til at have en plan om hvad
der skal til at ske i projektet og dels hvad er der sket hvornår.
Det jeg tager med mig er erfaringen med det tværfaglige arbejde i gruppen, hvor forskellige vi er og
hvor meget det kræver at få begrebsdefineret hvad vi hver især forstå ved der ligger bag de kerne
begreber vi bruger hver især.
Den økonomiske vinkel i projektet har gjort, at jeg er mere bevist i hvad det koster og hvilke fordele
det har, da det er et godt og stærkt argument når jeg i fremtiden skal sælge noget til chef, borger,
kommune etc.
Da en god overvejelse om, hvad der er af økonomi i et projekt, er et stærkt augment.
Krise i processen har meldt sig i forbindelsen ved den tværfaglige skriftlige produkt, hvor vi dels
fandt produkter, der lignede vores ide og mødte de forskellige meninger om, hvordan platformen
enlig skal se ud samt indeholde.
Vi har fået gode redskaber, som kan bruges fremadrettet i andre innovative projekter. Både når
man skal samarbejde i grupper, men også individuel reflektering over forløbet.
Forretningsplanen er et rigtig godt redskab, som er med til at konkretisere produktet, man er
tvunget til at se de økonomiske aspekter både ved eget produkt, men også konkurrenternes.
Økonomi er en vigtig ting for at drive en virksomhed, så det er ikke noget man kan komme uden
om.
-
-
-
-
Forskel på anden undervisning og ETV?
ETV forløbet er de studerendes eget – de føler, at den traditionelle undervisning er meget styret og betyder
at de studerende ikke føler de lærer så meget på den traditionelle måde
55
De studerende føler, at det er positivt, at de føler sig meget inddraget – de får mulighed for at arbejde med
det der interesserer dem
Både sundhedsuddannelser og SDU er enige om, at den måde ETV undervisningen har fundet sted på, skal
der gøres mere af.
Kreativitet
- Jeg oplever at det helt klart har været en fordel at kunne tænke andre muligheder og måder at se
tingene på. Det har for mig givet mulighed for at være med til skabe nye ideer og tænke ud af
boksen.
-
Gi sig selv lov til at sige sine vilde ideer højt
Tænke ud af boksen
-
Jeg har lært at tænke ud-af-boksen, og tro på at mine ideer kunne blive realiteter.
Det
er helt sikkert noget jeg vil tage med mig når jeg skal skrive bachelor.
I lignende forløb skal der forsættes med
- Ekspert panelet , men det skal være tidligere i forløbet
- Scrum
- Vejledningen
- Vejledning og arbejdsplan
- Undervisning i forretningsplan, men skræddersyg den til ETV
- Holde fast i to faste dage
ide generering den proces der var de første dage af ETV.
- Behold strukturen over forløbet (mødes faste dage, og med deadlines)
- Samarbejdsredskaberne
I forhold til lignende forløb skal følgende ændres
- Forbedre collaborameter
- Minus evaluering i starten af projektet
- Lade være med at hoppe fra skole til skole (faste placering)
- Ikke så fastlåst på brug af Fronter
- Sørge for at vi alle har samme vilkår (fx kunne sygeplejerskerne ikke deltage 100 % - spørgsmålet er
om de overhovedet skal deltage i ETV i modul 10)
- Opstille formelle krav til den tværfaglige rapport
56
REFERENCER ANVENDT I DENNE RAPPORT
Amabile, Teresa M. (1998). How to kill creativity. Howard business
Bason C, Knudsen S, Toft S (2009). Sæt borgeren i spil. Gyldendal Business
Darsø, Lotte(2011). Innovationspædagogik – kunsten at fremelske innovationskompetencer.
Samfundslitteratur
Commisso, Trine Hald; Jan Pries-Heje(2011). Optimér dit projektteam. Håndbog i teamudvikling.
Samfundslitteratur
Coventry university: Activity-led-learning http://www.coventry.ac.uk/research/research-directory/highereducation/activity-led-learning/
Den kreative platform: 1 http://denkreativeplatform.dk/?page_id=2
Hansen, Søren; Christian Byrge(2013). Kreativitet som uhæmmet brug af viden. Frydenlund
Kallesøe, Hanne; Lars Bergholdt(2014) Innovation i uddannelse og profession. Frydenlund
Kromann- Andersen, Ebbe; Irmelin Funch Jensen (2009). KIE-modellen – innovativ undervisning i
videregående uddannelser. Erhvervsskolernes forlag
Lyager, Mette; Esben Hulgaard, Anne Krogh. Tværprofessionelt samarbejde - et baggrundsnotat om det
tværprofessionelle element i uddannelserne i PSH
http://www.viauc.dk/projekter/professionerpaatvaers09/Documents/DOC_UNDERVISERE/Baggrundsnotat
%20om%20tv%C3%A6rprofessionalitet.pdf
Mac, Anita; Morten Ejlskov(2009). Projektkompetence. Hans Reitzels forlag
RUC: http://www.ruc.dk/om-universitetet/nyhedsportal/ruc-nyheder/vis/article/ruc-udvikler-fremtidensprojektarbejde/back/arkiv-nyheder-fra-ruc/archive/2013/april/
57
BILAG
1. UNDERVISNINGSPLAN
Indholdsbeskrivelse
SIGNALEMENT AF MODULET
”… traktorer er nyttige til mange
formål og vil vinde frem, men der vil
altid være brug for hesten i dansk
landbrug”
Landbrugskommissionen, 1950
Modulet Entreprenørskab, teknologi og velfærdsinnovation er etableret som et unikt felt i samarbejde mellem
Civilingeniør i Velfærdsteknologi (VTEK) SDU og Fysioterapeutuddannelsen, Ergoterapeutuddannelsen,
Sygeplejeuddannelsen og Pædagoguddannelsen fra UCL. De forskellige uddannelsesinstitutioner bidrager med hver
sin fagspecifikke viden, der gennem det tværprofessionelle samarbejde resulterer i innovative og nytænkende
løsninger indenfor det velfærdsteknologiske felt. Modulet har også som formål at understøtte entreprenørielle
kompetencer med henblik på, at innovationer og samarbejde kan omsættes til forretningsideer. Hertil bidrager IDEA,
SDU og Syddansk Sundhedsinnovation, Innovatoriet, Region Syddanmark med viden fra hver sit særlige faglige
område, relationer til private og offentlige virksomheder.
Modulet tager afsæt i feltets unikke viden indenfor området teknologier, brugere og professioner. Gennem de
tværprofessionelle fagligheder sættes fokus på udvikling og anvendelse af teknologier, der kan understøtte brugeres
livs- og mestringsmuligheder. Centralt står brugeres sundhed, udvikling og trivsel.
Modulet tager afsæt i tænkning af nye velfærdsløsninger og udvikling af nye produkter indenfor velfærdsteknologi
indenfor professionsrettede områder. Der samarbejdes på tværs mellem uddannelserne og de studerende indgår i det
tværprofessionelle arbejde som repræsentanter for hver deres særlige fagligheder. Der skabes rum for åbenhed
overfor at møde og samarbejde med andre fagligheder om fælles innovative løsninger, hvor designprocesser,
kommunikation, entreprenørskab og inddragelse af brugerperspektiver står som hjørnepiller i processen.
KOMPETENCEMÅL FOR MODULET
Gennem forløbet vil de studerende gennem tværfaglige og tværprofessionelle projekter



udvikle kompetencer til at agere innovativt, intraprenørielt og entreprenant i forhold til de opgaver, som de
skal ud og løse som færdiguddannede
opnå kompetencer til at indgå i tværfaglige og tværprofessionelle samarbejder og mestrer at agere i de
humanistiske, teknologiske og erhvervsøkonomiske felter
opnå viden om og færdigheder i at anvende værktøjer til projektledelse og teamudvikling
De innovative kompetence opnås gennem de tværfaglige og tværprofessionelle projekter, der har udspring i
udfordringer som virksomheder eller organisationer stiller.
BEGREBSAFKLARING
Det innovative forstås her som at udvikle ideer, der kan omsættes til produkter eller services, der har værdi for andre.
Det entreprenørielle forstås som ideer, der ageres i forhold til og omsættes til handling
Det intraprenørielle forstås som løsning af udfordringer fra virksomheder eller organisationer om forbedringer af
eksisterende produkter eller services.
58
ARBEJDSMETODE
Den bærende arbejdsmetode for modulet er det tværprofessionelle samarbejde i teams.
De studerende indgår i tværprofessionelle designprocesser, hvor de samarbejder om at præcisere og definere en
faglig problemstilling eller udfordring indenfor velfærdsteknologi i professioner. Her anvendes de studerendes
fagspecifikke kundskaber og færdigheder i den tværfaglige kontekst med henblik på at udforme kreative og innovative
løsninger, der kan omsættes til forretningsideer.
I projektarbejdet indgår forskellige arbejdsmetoder, hvor produktudvikling, innovative og entreprenørielle processer
er i fokus:
-
Idéudvikling og scrum
Udarbejdelse af innovationsplan
User case
Prototyping, design og metode
Feltarbejde, brugerinddragelse og persona
Student to student-teaching
Forretningsmodeller
Præsentation
TEMA I 2013
Det tværfaglige EVT uddannelsesforløb tager afsæt i et stort nationalt projekt: [email protected]
[email protected] er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt med et samlet budget på
190 mio. Projektet løber over 6 år og har til formål at udvikle 40 nye produkter og services, som vil understøtte
sundhedssektorens stigende behov for udlæggelse af patienter til eget hjem.
Udviklingen af produkter og services til disse formål, skal aflaste hospitalernes økonomiske og personalemæssige
ressourcer samt øge patienters aktive medvirken og motivation til at tage ansvar for deres egen sundhed.
[email protected] har fokus på at teknologierne tilgodeser alle interessenters behov.
Uddannelsesforløbet tager blandt andet afsæt i begrebet: Patient Empowerment - Brugerdreven udvikling af
teknologier, der understøtter patienten i at tage ansvar for egen sundhed og behandling - gør det muligt at være
patient i eget hjem.
FORLØBET
Forløbet startes op med fælles camp for alle studerende med anvendelse af den kreative platform som opstart til
konkrete udviklingsprojekter og teamdannelse.
Der vil blive dannet tværprofessionelle teams i størrelsen 4-5 studerende med 1-2 deltagere fra samme
professionsfelt. Der vil være faglige vejledere til rådighed, ligesom hvert team vil få tilknyttet en procesvejleder.
I perioden fra uge 17 til uge 26 har de studerende aktiviteter på egne uddannelser, og følger samtidig aktiviteter på
valgmodulet på fastlagte tidspunkter. Her ud over aftaler teams selv deres arbejdstid.
De faste aktiviteter er skemalagte onsdag eftermiddag med oplæg og fredag formiddag med scrum møder med status
fra projekterne samt vejledning.
Indholdet for de fælles faglige oplæg vil være:
59
o
Præsentation af projektværktøjer
o
Metoder til dataindsamling og feltarbejde
o
Velfærdsteknologi
o
[email protected]
o
Analyse af indsamlede materiale
o
Student to student
o
Forretningsplaner
o
Spørgsmål til eksperter
o
Den gode præsentation
Det tværprofessionelle forløb afsluttes med præsentation af produkter for et tværprofessionelt panel. Derefter går
den enkelte studerende til eksamen i en individuel synops med eksaminator fra egen uddannelse.
DOKUMENTATIONSKRAV
En fælles rapport, et individuelt fagligt resume, en fælles præsentation og en model, der visualisere ideen teamet har
arbejdet med.
Den fælles rapport har et omfang på 20 normalsider uden bilag. En del rettet mod ideen, der er arbejdet
med på ca.16 sider og en del rettet mod samarbejdet og det tværprofessionelle ca. 4 sider.
Indhold i rapport:
 Beskrive ide og relevans.
 Baggrund for ide.
 Gør rede for persona.
 Kobling af ide, persona og teknologi
 Forretningsplan
 Perspektivering med nye udfordringer
 Hvordan sælges ideen (skal kunne indgå i ”salg” til Experts in Team (EiT) efterår 2013). og en
 Proces faglige del, der er knyttet til det tværprofessionelle samarbejde.

Det individuelle faglige resume indfrier krav beskrevet af den enkelte uddannelse.

I den fælles præsentation formidler teamets medlemmer deres ide og visualisere ideen med en model,
som kan være tegneserie, video, model i pap og meget andet.
EKSAMEN
Til eksamen skal afleveres en fælles rapport, så tværfagligheden bliver tydelig. Gruppen præsenterer deres produkt
for et tværprofessionelt panel. Derefter går den enkelte studerende til eksamen med udgangspunkt i et fagligt
resume, med eksaminator fra egen uddannelse, så eksamen bliver individuel og monofagligt bedømt.
STUDIEMILJØ
60
Der lægges vægt på et kreativt, inspirerende og fagligt givende studiemiljø i forløbet. Der etableres et fagligt
arbejdsmiljø hos IDEA i lokaler på Hinderupgård for alle studerende på modulet, så det udgør en levende og
inspirerende fysisk ramme for projektforløbet, hvor de studerende løbende deler erfaringer og informerer omkring
deres projekter. Undervisning, scrum og den følgende vejledning vil være på Det Tekniske Fakultet, Niels Bohrs Alle.
BRUG AF VEJLEDERE
Teamene kan få vejledning fredag formiddag, hvis de har booket vejledning senest torsdag kl.12. Ved vejledning skal
teamet udforme kort beskrivelse af, hvad der ønskes vejledning på. Vejledning kan have en faglig karakter eller være
knyttet til teamets proces.
BRUG AF FRONTER
Præsentationer fra oplæg, anbefalet litteratur mv. vil være tilgængeligt på Fronter. Hvert team har en mappe på
Fronter.
UNDERVISNINGSSTEDER
Undervisningen finder sted forskellige steder og det fremgår af nedenstående oversigt, hvor undervisningen finder
sted.
Stederne er
Det Tekniske fakultet, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
UCL, Rømersvej 3, 5200 Odense V
IDEA, Hinnerupgaard, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M
FORLØB FORÅR 2013 FOR ETV-STUDERENDE (15.4.2013)
Uge
17
Fase
I
D
E
G
E
N
E
R
I
N
G
Dag
Man.
22/4
Tir.
23/4
Tid
F
E
F
E
Aktivitet
På egne uddannelser
Milepæl - Produkt
Evaluering
9 – 9.30 Introduktion [email protected] v. Stine
Justi
Ideoplæg
Idegenerering
9.30 – 16.00 Den kreative platform v. Jesper
Thinnesen & Hanne Kallesøe
Ons.
24/4
F
E
Lokale: UCL, Lucernemarken 1, 5260 Odense S –
lokale står på tavlen
8.30 – 12 Teamdannelse
Præsentation af værktøjer
v. Hanne Kallesøe
Teamdannelse
Fordeling af vejl.
13-13.30 Præsentation af vejledere
Anne Petersen, Anne Marie Højvang, Helle
Hovgaard, Susanne Dahl.
13.30 – 14.30 Præsentation af ideer for vejledere v.
studerende
61
Lokale: UCL, Lucernemarken 1, 5260 Odense S –
lokale står på tavlen
Tor.
25/4
F
E
Fre.
27/4
18
F
O
K
U
S
&
I
D
E
V
U
R
D
E
R
I
N
G
Man.
29/4
Tir.
30/4
Ons.
1/5
Bededag
F
E
F
E
F
E
13 – 14 Oplæg:
Hvad er velfærdsteknologi?
Morten Hansen 20 min
Hvad er brugerdreven innovation?
Anne Petersen 20 min
Om teknologiforståelse.
Helle Hovgaard 20 min
Teamkontrakt,
arbejdsplan
14 – 16 Team udarbejder teamkontrakt og
arbejdsplan
Sted: Niels Bohrs Allé D1
Tor.
2/5
F
E
19
R
E
S
A
R
C
H
Fre
3/5
F
E
Man.
6/5
F
E
F
E
F
Tir.
7/5
Ons.
8/5
E
9-10 Scrum v Anne Marie Højvang
10-10.30 Rundvisning IDEA
10.30 – 12 Vejledning
Sted: IDEA
12-14 Teams arbejder
Logbog til Scrum
Idevurdering
13– 16 Research og metoder
v.Anne Petersen & Nikolaj Bebe
Lokale D1
Tor.
9/5
Fre
10/5
20
R
E
S
E
A
R
C
Man.
13/5
Tir.
14/5
Ons.
15/5
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
Kr. Himmelfart
FRI
Aflevere plan for student
–to-student til vejl.
13-15 Student – to – student m. vejledere
Student-to-student
62
H
21
A
N
A
L
Y
S
E
Tor.
16/5
F
E
Fre
17/5
F
Man.
20/5
Tir.
21/5
Ons.
22/5
Tor.
23/5
Fre
24/5
22
A
N
A
L
Y
S
E
Man.
27/5
Tir.
28/5
Ons.
29/5
Tor.
30/5
Fre
31/5
23
K
O
N
C
E
P
T
Man.
3/6
Tir.
4/6
Ons.
5/6
Tor.
6/6
Fre
7/6
24
T
E
Man.
10/6
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
E
F
Lokale D1
rapport udarbejdet
9-10 Scrum v. Hanne Kallesøe
10- 12 Vejledning (Tjek på team)
12- 14 Forretningsplan/koncept v. Hanne Kallesøe
Lokale D1
Logbog til scrum
Collaborameter
udarbejdet 1. Gang.
Koncept udarbejdet
2. pinsedag
12.45-14.00
Show me the damm shoe
v. Andrew Nagel, Salen, Rømersvej, 5200 Odense V
14- 16 Analyse forsat
Lokale:R-5, Rømersvej 3, 5200 Odense
9-10 Scrum v. Anne Marie Højvang
10- 12 Analyse af research: Nikolaj Bebe og Helle
Hovgaard
Lokale: D4
Logbog til scrum
13 – 16 Forretningsplan (IDEA-BMC, UdviklingsFyns
forretningsplan og Venture cup forretningsplans
model) v. Henrik Brændstup
Lokale D4
Forretningsplan
udarbejdet
9 – 10 Scrum v. Anne Marie Højvang
10 – 12 Vejledning
12 - 14 Teams arbejder
Lokale D1
Logbog til scrum
Grundlovsdag
9-10 Scrum v Anne Marie Højvang
10 – 12 Vejledning (Tjek på team)
12 – 14 Teams arbejder
Lokale: E 214
Collaborameter
udarbejdet 2. gang
E
F
E
63
S
T
A
F
K
O
N
C
E
P
T
25
K
O
N
C
E
P
T
Tir.
11/6
Ons.
12/6
Tor.
13/6
Fre
14/6
Viden
deling
F
E
F
Tir.
18/6
E
F
E
F
E
Ons.
19/6
F
E
Tor.
20/6
F
E
F
Man.
17/6
Fre
21/6
26
F
E
F
E
Man.
24/6
Tir.
25/6
Ons.
26/6
9-10 Scrum Susanne Dahl
10 – 12 Vejledning
12- 14 Teams arbejder
Lokale: AUD 2
Logbog til scrum
Monofaglige rapporter
afleveres
13 – 16 Teams arbejder med rapport
Lokale: D 116
9-10 Scrum Anne Marie Højvang
10 – 12 Vejledning
Lokale: D116
Logbog til scrum
Aflevering af fælles
rapport inden 23.59
E
F
E
F
E
F
E
Tor.
27/6
13 – 16 Ekspertpanel:
Hanne Kallesøe
Anne Petersen ERGO
Susanne Dahl SPL
Anne Marie Højvang FYS
Morten Hansen ING
Lokale: E 214
F
9-12 Eksamen: fælles præsentation + monofaglig
eksamen
Nikolaj Bebe og Stine Justi
Hanne Kallesøe; Morten Hansen, Susanne Dahl,
Helle Hovgaard, Anne Petersen, Anne Marie Højvang
Lokale: E 116, D 206, E104, E 213, E 214
13 – 16 Eksamen: fælles præsentation + monofaglig
eksamen
Lokale: E 116, D 206, E104, E 213, E 214
10 – 12 Evaluering af forløbet v. vejledere
Hanne Kallesøe, Morten Hansen, Susanne Dahl,
Anne Marie Højvang, Helle Hovgaard.
Evaluering gennemført
Lokale: D116
Fre
28/6
E
F
E
LÆRINGSMÅL
64
Læringmålene for modulet knytter sig til to niveauer:
-
Fælles centrale læringsmål for alle studerende på valgmodulet
o Knytter sig til den overordnede ramme samt de fælles forløb
-
Specifikke læringsmål for den enkelte uddannelse
o Knytter sig til den enkelte uddannelses studieordning
o Beskrives af hver enkelt uddannelse og vedlægges det fælles dokument som bilag
F ÆLLES CENTRALE LÆRINGSMÅL :
-
Opstille, anvende og evaluere på innovationsplaner ved udvikling af systemer, der skal virke på tværs af
forskellige kulturer.
Sætte egne kompetencer i spil og drage nytte af andres kompetencer i et tværfagligt samarbejde
Anvende og bidrage til udvikling af velfærdsteknologier i relation til brugere
Specifikke læringsmål for hver enkelt uddannelse samt krav til eksamen
ERGOTERAPEUTUDDANNELSEN: MODUL 10
Læringsmål
Hverdagslivs aktiviteter og velfærdsteknologi:
 forstå og reflektere over velfærdsteknologiens indvirkning på menneskets aktivitetsbehov og
aktivitetsudøvelse samt de aldersmæssige, kønsmæssige, kulturelle og individuelle variationer.
 anvende aktiviteters terapeutiske potentiale i kombination med velfærdsteknologiske løsninger i
den ergoterapeutiske intervention indenfor egenomsorg, arbejde, fritid, leg, kommunikation,
læring og træning.
Universel design, design af hjælpemidler/træningsredskaber:
 tilpasse sig nye situationer, og være kreativ i sin problemløsning og beslutningstagen i
samarbejdet med borgeren, pårørende, kolleger og andre samarbejdspartnere ved udvikling af
velfærdsteknologiske løsninger.
Eksamenskrav
Brugerens oplevelse med anvendelse af velfærdsteknologi:
 reflektere over etiske problemstillinger ved anvendelse af velfærdsteknologi inden for det
ergoterapeutiske arbejdsfelt
 etablerer en samarbejdsrelation om velfærdsteknologiske løsninger med borgeren med
udgangspunkt i en klientcentreret praksis, hvori der indgår respekt for individuelle og kulturelle
overbevisninger, værdier og valg samt deres betydning for borgerens deltagelse i
hverdagsaktiviteter.
Modulprøven er individuel og monofagligt bedømt. En mundtlig prøve af 20 minutters varighed med
udgangspunkt i et fagligt resume og spørgsmål knyttet til de specifikke og monofaglige læringsmål.
Det faglige resume har form som synops (13.000 anslag) der skal inddrage:




Sundhedspolitik og lovgivning
Handicappedes rettigheder og tilgængeligheder
Hjælpemiddelbegrebet (for valgmodulet hjælpemiddelbegrebets samspil med
begreberne lærings- og velfærdsteknologi)
Vurdering af hjælpemiddel, bolig eller nærmiljø (kan for valgmodulet være et lege-eller
65
træningsredskab, hvor redskabets relevans beskrives i forhold til træning eller udvikling
i relation til hverdagslivet)
Universelt design


ECTS point
10,0 ects point er knyttet til Entreprenørskab, teknologi og velfærdsinnovation og 5 ects point er
knyttet til udvalgte emner og modul 10 på ergoterapeutuddannelsen. Den interne prøve dækker alle
15 ects point.
FYSIOTERAPEUTUDDANNELSEN: MODUL 10
Læringsmål
Eksamenskrav

Identificere, analysere og vurdere fysiske belastningsformer og psykosociale faktorer, herunder
arbejdsmiljømæssige og ergonomiske forhold, der kan føre til besværsudvikling i
bevægeapparatet
 Anvende sundhedspædagogiske principper og overvejelser til at planlægge og udføre en
fysioterapeutisk intervention rettet mod enkelte patienter/borgere eller grupper med fokus på
sundhedsfremme og forebyggelse
 Anvende udvalgte teorier med henblik på at motivere en given gruppe til ændret
sundhedsadfærd, og herunder øget fysisk aktivitet
 Diskutere og argumentere for forebyggende tiltag med fokus på fysisk aktivitet og træning til
forskellige grupper
 Med fokus på fysisk aktivitet redegøre for samfundsgruppers levevilkår i Danmark angående
sundhed og ulighed i sundhed, køn og etnicitet set i forhold til livsstils – og
civilisationssygdomme
 Redegøre for centrale begreber i epidemiologiske forskningsmetoder
 Diskutere sundheds- og sygdomsbegreber med relation til strategier for forebyggelse set i
forhold til menneskers sygdoms- og sundhedsadfærd.
 Debattere sundhedspolitiske beslutninger og hensigtserklæringer med relation til
folkesundhed nationalt, internationalt og globalt
 Redegøre for indhold og rækkevidde af arbejdsmiljøloven og tilhørende bekendtgørelser,
vejledninger og anbefalinger
 Redegøre for grundlæggende teori om organisationskultur og –struktur
 Redegøre for arbejdsbegrebet som kulturelt og historisk fænomen
Fagligt resume
Modul prøven er individuel og monofagligt bedømt.
En mundtlig prøve af 20 minutters varighed med udgangspunkt i et fagligt resume og med
spørgsmål knyttet til de specifikke monofaglige læringsmål.
Det individuelle faglige resume skal indeholde:



Ide og formål med produktet herunder fysioterapeutisk relevans.
Baggrund med produktet med teoretiske og empiriske betragtninger i relation til 3
udvalgte lærings mål med relevans for produktet.
Perspektivering af produktet
Den skriftlige tværfaglige opgave samt det faglige resume skal afleveres elektronisk på Fronter
fredag d. 22. juni kl. 12 i modulets uge 9.Det skal af den individuelle opgave fremgå hvilke
læringsudbytter opgaven er relateret til.
66
Den skriftlige individuelle besvarelse må max. fylde 9.000 anslag.
Besvarelsen skal følge ” Regler for udarbejdelse af skriftlige opgaver på University College Lillebælt,
Fysioterapeutuddannelsen”.
ECTS point
15
PÆDAGOGUDDANNELSEN: Profileringsmodul Velfærdsteknologi
Læringsmål





Eksamenskrav
Diskutere pædagogiske anskuelser og værdier på et pædagogikfagligt grundlag,
herunder etik og menneskesyn
Kan indgå i tværprofessionelle samarbejder med personer fra andre professioner i
løsning af konkrete opgaver
Kan anvende og bidrage til udvikling af velfærdsteknologier i relation til brugere
Analysere, dokumentere og vurdere relevant viden og forskning i forh old til en
konkret pædagogisk udfordring
At kunne begrunde og udfolde linjefagenes pædagogiske, oplevelsesmæssige,
kulturelle og sundhedsmæssige potentialer og forstå fysiske og skabende
processers betydning for menneskets udvikling og livsmuligheder
Samarbejdsrapport
Innovationsplan
De tre elementer skal dokumentere, at læringsmålene for profilering og VT -modulet er
indfriet.
ECTS point
10
SYGEPLEJEUDDANNELSEN: MODUL 10
LÆRINGSMÅL











At søge, sortere og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden om akutte og
kritiske sygeplejesituationer
At søge, sortere og vurdere viden om kvalitetsudvikling inden for sygepleje
At forklare centrale metoder og modeller til kvalitetsudvikling
At analysere og diskutere patientperspektiver ved kritisk sygdom, lidelse og forestående
død
At identificere, analysere og vurdere udvalgte, komplekse sygeplejefaglige fænomener
ved livstruende tilstande og begrunde udvalgte interventioner
At identificere, analysere og vurdere interventioner ved livstruende tilstande
At forklare udvalgte farmakologiske behandlingsformer
At beherske lægemiddelregning og medicingivning
At forklare patologiske tilstande ved udvalgte akutte og kritisk sygdomme
At reflektere over betydningen af samarbejde med den kritiske syge patient, pårørende
og andre fagpersoner
At forklare betydningen af prioritering, koordinering, delegering og anvendelse af
ressourcer i sygepleje
67


At redegøre for udvalgte former for organisering og ledelse af patientforløb inden for
sundhedsområdet og det sociale område
At anvende lovgrundlaget for professionsudøvelsen og vide, hvilke konsekvenser, som
lovgivningen har for professionsudøvelsen
EKSAMENSKRAV Det tværfaglige forløb afsluttes med en fælles præsentation af det fremkomne produkt , hvor det
kvalificeres og vurderes.
Fremlæggelse af det fælles projekt sker i juni måned.
De studerende følger sideløbende undervisningen på modul 10, og aflægger prøve der.
ECTS POINT
ETV forløbet giver 5 ECTS point, og der gives 15 point for modul 10 i alt 20 point.
Civilingeniør i Velfærdsteknologi Systeminnovation, VB -SIN4
LÆRINGSMÅL
Efter at have gennemført kurset, kan den studerende:
o opstille, anvende og evaluere på innovationsplaner ved udvikling af systemer, der
skal virke på tværs af forskellige kulturer
o sætte deres egne kompetencer i spil og drage nytte af andres kompetencer i et
tværfagligt samarbejde.
o anvende strukturerede metoder til at generere, kvalificere, præsentere og sælge en
ide.
o vurdere teknologiske muligheder og begrænsninger i løsning af et innovativt problem
o fremstille en model, der bidrager til at motivere en ide
EKSAMENSKRAV Eksamen starter med gruppens tværfaglige præsentation. Her efter følger en individuel
monofaglig eksamination med udgangspunkt en den enkelte studerendes individuelle faglige
resume af gruppens samlede rapport.
Det faglige resume må højst fylde 9.000 anslag.
Individuel mundtlig eksamen baseret på fagligt resume
Kurset evalueres efter 7-trins skalaen med ekstern censur.
ECTS POINT
10
68

Similar documents