ugens tanke08FEB2016 - Agenda Center Albertslund

Comments

Transcription

ugens tanke08FEB2016 - Agenda Center Albertslund
Ugens tanke 2016
_________________________________________________________________________
Biogas bliver af mange betragtet som en gevinst for klima og miljø. Men det er den kun,
hvis en række kriterier er opfyldt. Der skal være styr på metanudslippet, og derudover er
det helt afgørende, hvilke råvarer man bruger.
Torben Chrintz., videnschef, Concito
_________________________________________________________________________
Mit råd til Lars Løkke – som jeg også har givet ham direkte – er: Hold fast i de høje grønne
mål, og gør så, som danskerne altid har gjort, nemlig nå målene gennem stædige og pragmatiske løsninger.
Jens Birgersson, direktør Rockwool
_________________________________________________________________________
Den største trussel for folkesundheden er klimaforandringer. Det er igen blevet konstateret
af det anderkendte medicinske tidsskrift The Lancet. Alligevel har danske læger tilsammen
investeringer for godt 2,3 milliarder kroner i kul-, olie- og gasvirksomheder. Det er helt
grotesk, at vi læger, hvis profession er sundhedsfremme, investerer vores penge så
skadeligt.
Anna Roe Rasmussen, Læge
_________________________________________________________________________
Det er ikke sådan, at børnene bliver retarderede, men resultaterne tyder på, at de mister 3
til 5 point i intelligensmålingerne sammenlignet med børn, hvis mødre ikke havde højt
indhold af sprøjtegiften chlorpyrifos i urinen.
Virginia Rauh, leder Columbia Universitys afdeling for børns sundhed
_________________________________________________________________________
Benzinen her er billigere end vand. Så ingen tænker på at spare på benzinen. Folk spørger
ikke om, hvor langt den kører på literen, når de køber en ny bil.
Ahmed Zaki, bilforhandler, Saudi-Arabien
_________________________________________________________________________
Men det nye er, at internettet både har ændret vores vilkår for deleøkonomien (det er
blevet meget lettere at dele via nettet) og har ændret vores opfattelse af det at dele. Hvor
det tidligere var et økonomisk svaghedstegn at leje eller låne, er det i stigende grad en
ressourcebevidst overskudshandling i dag…..
Det er samtidig forandringer, der kan vende op og ned på vores vækstbegreber: For hvad er
vækst og velstand, hvis vi deler og genbruger i stedet for at eje og bruge los? Hvad er
vækst, hvis vi måler velstand efter det, vi har adgang til – og ikke kun det, vi selv ejer? Og
hvad med skattesystemet (grundlaget for velfærdssystemet) hvis vi bytter og deler i stedet
for at producere som hidtil?
Michael Jarlner, International redaktør, Politiken
_________________________________________________________________________
Ugens tanke 2015
_________________________________________________________________________
Man skal ikke have støtte bare for at være landmand. Hvis man derimod gør noget særligt
for at bevare og beskytte naturen, gør man noget særligt for at fremme en klimavenlig
produktion, så synes jeg, det er OK, at vi belønner de landmænd, der går forrest.
Christel Schaldemose, MEP
_________________________________________________________________________
(BNP) måler kort sagt alt undtagen det, der gør livet værd at leve.
Robert F. Kennedy
_________________________________________________________________________
Vores planet og økonomi kan ikke overleve, hvis vi følger den hidtidige devise "tag,
fremstil, brug og smid væk". Vi er nødt til at bevare værdifulde ressourcer og udnytte deres
iboende økonomiske værdi til fulde. Den cirkulære økonomi handler om at mindske
affaldsproduktionen og beskytte miljøet, men den handler også om en gennemgribende
ændring af hele den måde, vores økonomi fungerer på. Ved at nytænke den måde, hvorpå
vi producerer, arbejder og køber, kan vi skabe nye muligheder og arbejdspladser.
Frans Timmermans, EU der er ansvarlig for bæredygtig udvikling
_________________________________________________________________________
Digtning der ikke beskæftiger sig med klimakrisen er ikke værd at beskæftige sig med,
fordi klimakrisens konsekvenser i mange udlægninger er så total, at den allerede udgør et
helt nyt grundvilkår for al menneskelig tænkning og aktivitet.
Lars Skinnebach, poet
_________________________________________________________________________
Kina har taget det ubestridte lederskab, mens USA halser efter.
Christina Figueres, Klimachef, FN
_________________________________________________________________________
Danmark er ikke langt foran alle andre lande med at omstille til et samfund med meget
lave udledninger af drivhusgasser. Det er vigtigt at gøre sig klart, når man skal fastlægge
Danmarks klimapolitiske ambitioner
Peter Birch Sørensen, Klimarådets formand, økonomiprofessor og
tidligere overvismand
_________________________________________________________________________
Intervention i Syrien er en vej til at forsvare russiske interesser på det energipolitiske felt.
Den russiske økonomi er totalt afhængig af, at Moskva forsvarer sit europæiske marked.
Europa aftager 89 % af det russiske Gazproms produktion. For 10-15 år siden var der tale
om næsten 100 %, og andelen er faldende.
EU leder efter nye leverandører. Senest har Saudi-Arabien indgået aftale med Polen om
levering af olie til det, Moskva kalder ”dumpingpriser”. Og i sidste uge underskrev Polen en
aftale med de tre baltiske lande om en olieledning, der vil gøre landene uafhængig af energi
fra Rusland. Faldende russisk eksport til faldende verdensmarkedspriser kan blive
katastrofalt for russisk økonomi.
Putin positionerer Rusland i forbindelse med en postborgerkrigssituation i Syrien… Der er
planer om to olieledninger, som skal løbe gennem syrisk territorium. Begge skal levere gas
til Europa...
Herbert Pundik, Politiken
_________________________________________________________________________
Vi tror, at produktionen af råolie toppede allerede i 2006. De eksisterende felter falder
skarpt i Nordsøen, i USA, i Den Mexicanske Golf. For bare at opretholde dagens niveau er vi
nødt til at finde fire nye ”Saudi-Arabier”. Det er en voldsom udfordring.
Cheføkonom Fatih Birol, Det Internationale Energi Agentur
_________________________________________________________________________
Ifølge rapporten blev der udledt 36 milliarder ton CO2 i 2013.
Forskerne forventer en ny udledningsrekord igen i 2014 med over
40 milliarder ton CO2 - 65 procent over niveauet i 1990.
Global Carbon Project (GCP)
_________________________________________________________________________
Jeg har meget sympati for regeringer, der iagttager de øjeblikkelige problemer og kæmper
for at håndtere dem, men min sympati er meget mindre, hvis de ikke har en langsigtet
vision, der giver den aktuelle retning mening.
Peter Victor, professor, canadisk økonom
_________________________________________________________________________
Eftersom vi har overskredet grænserne for bæredygtighed, bliver den største udfordring
at omstille livsstilen til at betone livskvalitet, mens vi kvantitativt reducerer vores
efterspørgselsniveau… Hvordan vi håndterer denne ikkebæredygtige bølge af
efterspørgsel – som ikke bare handler om ”peak oil”, men om ”peak everything”
– vil blive den største udfordring, vores art stilles overfor.
Jeremy Grantham, finansmand investeringsfonden Grantham Mayo Van Otterloo
_________________________________________________________________________
Den seneste rapport fra IPCC viser entydigt, at havene stiger mere, og isen smelter
hurtigere, end vi har troet.
Stefan Rahmstorf, fysiker, oceanograf, Potsdam Institute for Climate
Impact Research
_________________________________________________________________________
Vores globale økonomiske system er gået i stykker, men ikke på grund af kreditkrisen. Det
er gået i stykker, fordi det er baseret på evig, ressourcebåret vækst uden nogen erkendelse
af grænser.
John Fullerton, leder af Capital Institute, tidl. managing director J.P. Morgan
_________________________________________________________________________
Der er krig på kniven mellem kapitalismen og klimaet. På den ene side de økonomiske love
og på den anden side naturlovene. Og det bliver naturlovene, der vinder til sidst.
Naomi Klein, forfatter
_________________________________________________________________________
Klimaforandringer er ikke længere en eller anden fjern udfordring. Det sker lige her, og det
sker lige nu.
Faktum er, at klimaet forandres hurtigere end vores forestilling til at gøre noget ved det.
Det må vi ændre. Vi handler ikke hurtigt nok.
Barack Obama, Præsident USA
_________________________________________________________________________
Vi ser en voksende politisk handlekraft, vi hører Paven forsvare klimaet, vi hører
G7-landene tale om en fossilfri økonomi – der er momentum, men vi har brug for meget
mere. Risikoen er, at vi får en aftale i Paris, som får alle til at læne sig tilbage og tro, at nu
har vi klaret den, men Paris er kun begyndelsen.
Sir David King, professor, forskningschef og videnskabelig rådgiver. Om rapporten
”Climate Change, a Risk Assessment”
_________________________________________________________________________
Hvis ikke vi sadler om nu, ædes vores velstand på af klimaforandringer, miljøkatastrofer,
ukontrollerede folkevandringer og nye konflikter. Det kræver store forandringer både i
produktionsmetoder og forbrugsmønstre – ikke mindst en supergrøn energipolitik. Det
kræver ny infrastruktur og en stærkere uddannelses- og forskningsindsats, der når ud til
alle hjørner af verden.
Mogens Lykketoft, fmd. FN’s generalforsamling
_________________________________________________________________________
De danske forbrugere flår i øjeblikket økologiske varer ned fra hylderne, og det rummer en
kæmpe mulighed for et presset dansk fødevareerhverv. Opfordringen herfra er: Grib den!
Alene i COOP er økosalget vokset med 10 pct. siden nytår, og vi står i en situation, hvor
mange butikker mangler økologiske varer, specielt kød og frugt og grønt….. og det er altså
ikke længere kun et københavnerfænomen! Økosalg vokser i hele landet.
Jens Visholm, Fooddirektør, COOP og Paul Holmbeck, Direktør,
Økologisk Landsforening
_________________________________________________________________________
Kan deleøkonomien så hjælpe os til et lavere og dermed mere bæredygtigt forbrug? Svaret
er, at det kommer an på, hvilket andet forbrug de deleøkonomiske initiativer fortrænger, og
hvordan vi vælger at bruge de penge, vi har sparet ved at dele. Vælger man f.eks. at bruge
de eventuelt sparede penge ved en deletjeneste på andet forbrug, kan det samlet set øge
klimabelastningen.
Mikael Bellers Madsen, projektleder Concito
_________________________________________________________________________
Der er grænser for vækst, og dansk landbrug er nu stødt ind i en af disse grænser.
Vandmiljøet, og herunder også fiskeriet lider under landbrugets kvælstofforurening, så man
kan ikke gøde mere uden at få problemer med EU og de danske natur- og vandforbrugere.
Anders Borgen, Cand.agro. og økologisk planteforædler
_________________________________________________________________________
Ja, man skulle unde sig en dag som turist i Albertslund, med dens mangfoldighed.
Anja Sørensen
_________________________________________________________________________
Bare et eksempel: Den 22. september 2013 besluttede borgerne i Tysklands næststørste by
Hamburg at tage deres elektricitets-, gas- og varmeforsyning tilbage. Energiwende hedder
projektet, der skal sikre en hurtig overgang til vedvarende energi – en udvikling som
befolkningen selv vil have hånd i hanke med.
Hans Pedersen, redaktør ”Råstof”
_________________________________________________________________________
Tiden er inde til en ny fase. Vi skal trykke speederen i bund, når det gælder elektrificering.
Vores vision er, at Danmark skal være den mest elektrificerede nation i den mest
elektrificerede region i verden. Vi skal bruge mere vindmøllestrøm i store varmepumper i
fjernvarmen, og i vores hjem skal små varmepumper erstatte oliefyret. Vi skal sikre en
bilbeskatning, der giver plads til elbilerne, og vi skal have udviklet lagringsteknologi. Og så
skal elafgifterne ses efter. Det er et paradoks, at det, vi skal bruge mere af – el til
opvarmning og transport – beskattes hårdere end den olie, vi skal udfase.
Lars Aagaard, adm. direktør, Dansk Energi
_________________________________________________________________________
Hvis forældre, stat og kommuner ville kæmpe for en bæredygtig omstilling her og nu med
den samme rasende ildhu, som de bruger i deres antirygekampagne, ville deres omfattende
og sociale ekskluderende rygeforbud være nemmere at bære for os meget miljøbekymrede
rygere, som insisterer på, at der også skal være plads til nydelse, især med de meget
dystre fremtidsudsigter, der er for mennesker og miljøet som helhed.
Hanne Schmidt, arkitekt
_________________________________________________________________________
Der er en alvorlig sammenhæng mellem det, at folk spiser mere kød… og ødelæggelse af
miljøet… og som mange andre mennesker, spiser jeg mindre kød nu end jeg før har gjort.
Al Gore, tidl. vicepræsident i USA
_________________________________________________________________________
Kød betyder stort vandspild og skaber en masse drivhusgasser. Det lægger et enormt pres
på verdens ressourcer. En vegetarisk kost er bedre.
Lord Nicholas Stern, økonom og klimaekspert
_________________________________________________________________________
Nogle siger: Hvis omstillingen bliver succesfuld, vil systemet sætte sig imod. Men
omstillingsbevægelsen er mangeartet, har intet lederskab, er forskellig fra sted til sted og
opererer med en etik, der handler om at skabe løsninger og søge dialog. Omstillingen skal
føles mere som en fest og mindre som en protest.
Rob Hopkins, Transition Towns
_________________________________________________________________________
Jeg frygter, at vi bliver lettere at manipulere med, hvis vi ikke har forståelse for, hvordan
vores samfund kom hertil. Vi kan ikke forholde os til det, som politikerne vil have os til at
se som det nyttige for samfundet, hvis vi ikke har historiebevidsthed. Den, der kender sin
historie, kan gøre sig til en del af den og bliver ikke så let offer for påstanden om, at
fremtiden er belagt med nødvendigheder.
Michael Böss, lektor, Aarhus Universitet
_________________________________________________________________________
Typisk var energioutputtet ti gange større end det, der kom ind. I dag har landbruget en
meget høj arbejdsproduktivitet og får en masse energiinput fra fx pesticider, drivmidler til
maskiner og kunstgødning. Nogle gange er energioutputtet ligefrem lavere end det, der
kommer ind i produktionen. Særligt den animalske produktion er problematisk med en
entydig negativ energibalance.
Inge Røpke, Professor i økologisk økonomi
_________________________________________________________________________
Menneskets natursyn har gennem historien været bestemmende for, hvordan vi har
indrettet vores byer. I dag har vi indset, at vi ikke står over og ikke kan kontrollere naturen.
Hvorfor så ikke lære af naturen, når vi designer vores byer?
Stig L. Andersson, landskabsarkitekt
_________________________________________________________________________
Bomuldsproduktionen er stærkt belastende. Den lægger beslag på jord, det kræver meget
gødning, og man bruger mange pesticider. Selv om man bruger økologisk bomuld, er der
stadigvæk et stort ressourceforbrug. Vores langsigtede ambition er derfor at lave et lukket
kredsløb for tøjfibre fra gammelt tøj til nyt tøj. På den måde behøver mode ikke at være et
miljøproblem.
Henrik Lampa, Bæredygtighedschef H&M
_________________________________________________________________________
Koblingen til økologi er klar for mig: Det er bedre for os selv og vores jord, at vi spiser ren
mad uden rester af sprøjtegifte. Med til en kristen tankegang hører, at vi skal passe godt
på hinanden og den jord, vi lever på…. Der blev ikke brugt pesticider i paradis.
Helene W. Rasmussen, sognepræst
_________________________________________________________________________
Tag ikke fejl af mig. Jeg er kapitalist. Jeg er the bad guy. (Men) vi har brug for en
revolution af kapitalismen. Kapitalismen søger udelukkende at optimere udbyttet af den
finansielle kapital. Dette er den grundlæggende brist. For vi forbruger også af den sociale
kapital og naturkapitalen.
Peter Bakker, formand og CEO for World Business Council for
Sustainable Development (WBCSD)
_________________________________________________________________________
Genbrug er ikke længere blot en tendens i tiden. Det er et reelt forretningsområde, der
fungerer direkte med Renosyds vision om at gå fra affald til værdi.
Kristian Skovhus, bestyrelsesformand Renosyd
_________________________________________________________________________
Vi ved, at vi inden for de næste cirka 20 år kommer til at opleve massive prisstigninger på
råvarerne, fordi de vil blive efterspurgt i et omfang, der ganske enkelt ikke kan
imødekommes. Konkurrencen bliver hård, priserne høje, og virksomheder og samfund, der
vil overleve, bliver nødt til at tænke i alternative løsninger og modeller, og det er der
mange, der er i gang med… I fremtiden bliver det mindre centralt at eje ting. Det kommer
mere til at handle om at have adgang til dem.
Ole Morten Petersen, direktør, DAKOFA
_________________________________________________________________________
Hvorfor har vi et ideal om, at vore boliger skal se ud, som de er lavet på et samlebånd?
Hvorfor hylder vi samlebåndets ide, hvor intet personligt udtryk er tilladt? Hvordan er disse
vaner dog opstået? Hvordan kan vi modvirke denne tendens, så vi får et mere levende
miljø med noget at se på, og noget at tage stilling til?
Ebbe Sonne, Galgebakken
_________________________________________________________________________
Vand er så grundlæggende for vores liv og velfærd, at ustabile vandressourcer hurtigt kan
afføde andre kriser såsom fødevaremangel, ødelagte økosystemer, sygdomsspredning og
social ustabilitet – og dermed føre til menneskelig lidelse og flygtningestrømme, der kan
påvirke det meste af vores klode.
Mads Møller, direktør, Grontmij Water & Energy
_________________________________________________________________________
Jeg tror personligt ikke på et vækstbegreb baseret på stigende forbrug i en verden af
begrænsede ressourcer, men vi skal gøre os umage med, hvordan vi taler om dette. At sige
’forbrug mindre’ opfattes som et angreb på selve økonomien, hvorimod folk gerne tager
imod et budskab om at spilde mindre. At arbejde frem imod en cirkulær økonomi, imod
bæredygtighed, meningsfulde relationer mellem mennesker, berigende oplevelser osv. er
den rette måde at gå frem.
Man kan let føle sig hjælpeløs, men hvis man tager del sammen med andre, bidrager
konkret til forandringen og faktisk kan se den, så er det dér, håb kan hentes.
Jack Macy, Zero Waste
_________________________________________________________________________
2014 er det varmeste år i Danmark nogensinde målt af DMI… Hvad det har af konsekvenser
i vores lille gartnerverden, har vi allerede kunnet se. Vi har slået græs flere gange end vi
plejer og sæsonen for græsslåning har været længere. Vi kan se på buske og træer, at de
afmodner senere og derfor har en længere vækstsæson…. De ændrede vækstvilkår betyder
også, at enkelte af vores nuværende plante- og dyrearter ikke vil kunne klare sig og nye vil
tilpasse sig. Vi har i de senere år set en del plantesygdomme i Danmark, som vi tidligere
kun så i varmere egne. ..vi står overfor nogle helt nye udfordringer i det danske landskab,
og det er vigtigt, at vi som gartnere, der arbejder med at pleje af de grønne områder,
følger med i udviklingen og er foran..
Kim Vanner, gartner, Galgebakken
_________________________________________________________________________
Er økologiske varer for dyre? Nej, konventionelle er for billige. Hvis vi medregnede alle de
omkostninger, det industrielle landbrug påfører os, men som erhvervet for nuværende ikke
betaler, vil det være mere fair. For os som befolkning, for husdyrene og for naturen.
Lone Vitus, Økologisk landmand og forfatter
_________________________________________________________________________
San Francisco by og kommune og dets miljøafdeling støtter ikke forbrænding af
husholdningsaffald eller nogen anden form for materialedestruktion ved høje temperaturer.
San Francisco myndighedernes hjemmeside ”Zero Waste”
_________________________________________________________________________
Affald er ikke blot noget, der skal bringes af vejen så skånsomt som muligt,. Det er en
strategisk ressource for industri og landbrug. Da råstofferne er svære at hente ud af asken,
skal vi sortere langt mere og brænde langt mindre.
Eskild Thuesen, civilingeniør, afdelingschef Frederiksberg kommune
_________________________________________________________________________
Det er, som om det er lykkedes nogen at sige, at det er energipriserne i Danmark, der er
skyld i vores konkurrenceevne, og det er da dog så faktuelt forkert, som det nu kan være.
Det er bare ikke rigtigt.
Niels Bjørn Christiansen, Direktør, Danfoss
_________________________________________________________________________
Dernæst skal vi satse på grønne afgifter, der kan dreje forbruget væk fra det, der forværrer
klimaet og miljøet. Samtidig må vi have lovgivning, der understøtter deleøkonomien og
genbrug.
Mogens Lykketoft, kommende formand for FN’s generalforsamling (2015-16)
_________________________________________________________________________
Jeg støtter Lars Vilks, Charlie Hebdo og alle andre kunstneres ret til at tegne, hvad de vil.
Men det er ikke det sammen som, at jeg støtter deres ytringer eller at jeg som kunstner
føler mig forpligtiget til selv at lave tilsvarende udsagn.
Jeg tror ikke på, at man skaber dialog og tolerance ved at mobbe og tirre folk med kunst,
som forhåner noget, som andre betragter som helligt. Hvis man kommer med krig, så får
man ofte krig, en krig jeg ikke vil være kriger i.
Jens Galschiøt, kunstner
_________________________________________________________________________
Et samfund kan kun eksistere, hvis vi interesserer os for hinanden.
Joy Benzon, frivillig i “Home-Start”
_________________________________________________________________________
Vores byer er i dag bygget til, at vi bor isoleret. Det at dyrke mad i sin forhave er at vende
op og ned på den tendens. Forhaven, som med sine græsplæner meget tydeligt signalerer,
at der er tale om privat område, har potentiale til også at åbne sig til offentligheden.
Fritz Haeg, Edible Estates: Attack on the front lawn
_________________________________________________________________________
Jeg mødte på et tidspunkt en kvinde, der arbejdede med at udvikle og motivere andre
kvinder til at tage ansvar for deres egne liv ved at engagere sig i fællesskaber og dermed
udvikle og støtte hinanden. Jeg er blevet meget inspireret af hende til hele tiden at have
fokus på, at det er mennesker, der flytter mennesker.
Nadia Ismail, boianalytiker og sundhedsformidler
_________________________________________________________________________
Nu har vi endda fået opstillet en særlig reol til genbrug for børn. Her kan børnene stille det
legetøj, de spil og de bøger, de ikke mere har brug for, men som andre børn kan få glæde
af. Og samtidig kan de være heldige at finde noget andet, de selv kan bruge, og som andre
børn har afleveret til genbrug.
Hans Kristian Andersen, medl. Genbrugsgruppen, 4 Række, Albertslund Syd
_________________________________________________________________________
Hvis du mangler en bog, skriver du det på vores onlineforum, og hvis der er en, der har
den, går du bare derover og låner den. Man hjælper hinanden og passer på hinanden – det
er det, som bærer det.
Claus Borup Skovsgaard, Lange Eng
_________________________________________________________________________
Tekniske løsninger findes langt hen ad vejen, men omstilling kræver mere end viden,
manualer, visioner og opslagsværker. Omstilling er ikke kun en teknisk og økonomisk men
også en kulturel og social udfordring, og vejen dertil er ofte kringlet.
Peder Agger, tidl. fmd. Etisk Råd
Ugens tanke 2014
_________________________________________________________________________
Vi lever ikke bare i bæredygtighedens årti, men måske bæredygtighedens århundrede, og
alligevel opfører vi os, som om vi var den sidste generation på jorden. Vi er egoistiske,
grådige og vækstsyge – og vi udviser ingen reelle tegn på et fælles ansvar for jordens
tilstand – og især de forandringer der truer forude.
Jon Steffensen, Teaterchef
_________________________________________________________________________
Klimaændringer øger indirekte risici for voldelige konflikter i form af borgerkrig, vold internt
i befolkningsgrupper og voldelige protester ved at forstærke veldokumenterede drivkræfter
bag sådanne konflikter så som fattigdom og økonomiske kriser.
FN’s Klimapanel, IPCC
_________________________________________________________________________
Med rigdommen blev vi lovet, at vi ville få et mere frit liv. Det er ikke sket. Alle vores ressourcer skal investeres i konkurrenceræset. Går de få årtier tilbage, levede folk med ideen
om, at de gik på arbejde for at gå bedre tider i møde og for at skabe en bedre fremtid for
deres børn. Siden 0’erne går vi på arbejde for at kunne opretholde det liv, som vi har. Det
er en kæmpestor forskel.
Hartmut Rosa, Sociolog, Friedrich-Schiller-Universität
_________________________________________________________________________
Vi ødelægger den jord, der skal levere afgrøder, ved at hælde giftstoffer ud over den –
medicinrester, tungmetaller, pesticider etc. I sidste ende lander det i vores egen krop via
det, vi spiser. Hvordan har vi fået bildt os ind, at der ikke sker noget ved at indtage gift?
Der er masser af tegn på, at det, vi spiser, ikke gør noget godt. Lægeforeningen vurderer
f.eks., at 30 procent flere danskere har kræft om 10 år, Diabetesforeningen mener, at
antallet af diabetikere er fordoblet om 10 år, og fedmeepidemien er godt i gang allerede,
hvor næsten halvdelen af den voksne befolkning er overvægtig. Der er jo noget helt gal.
Lone Vitus, Landmand
_________________________________________________________________________
På grund af udviklingen bliver vi meget mere følsomme over for naturkatastrofer. Kan du
huske den der dumme lille vulkan på Island i 2010? For 50 år siden havde vi ikke engang
bemærket den, men fordi vi er så afhængige af lufttrafik, blev vi fuldstændig lammet. Vi er
nødt til at gøre noget, og det er nødvendigt med international regulering.
Slavoj Zizek, slovensk filosof, psykoanalytiker og kulturkritiker
_________________________________________________________________________
Endvidere er der et mentalitetsskift på vej, som betyder, at stadig flere investorer – både
private og institutionelle – ud fra samfundshensyn og moralske overvejelser fravælger
fossile investeringer.
Et godt eksempel er amerikanske Stanford University, som råder over en enorm pengekasse på over 100 mia. kr. I maj erklærede universitetet, at det ikke længere vil investere i
virksomheder, hvis primære formål er kulbaserede energiproduktion
Kristian Ruby, Tidl. Rådgiver for EU klimakommissær
_________________________________________________________________________
Det vi har gang i er at tænke byen, ja hele hovedstadsregionen, helt om. Anlægge nye
grønne områder og skybrudsveje i kombination med underjordiske forsinkelsesbassiner, rør
og tunneller... Vi har et vejnet, s-togsnet, metronet og kloaknet. Nu er et skybrudsnet på
vej. Ligesom med de andre net tager det tid at anlægge denne nye infrastruktur. Op mod
20 år går der, før vi har gennemført de planer.
Lars Therkelsen, dir. HOFOR
_________________________________________________________________________
En sådan fælles bestræbelse er set før, dengang den forårsagede USSR’s sammenbrud. I
1985 øgede det arabiske kongedømme på dramatisk vis sin olieproduktion fra 2 til 10
millioner tønder dagligt, hvilket betød er fald i priserne fra 32 til 10 dollar per tønde. Saudi-Arabien mistede ikke noget på det, for mens prisniveauet blev 3,5 gange lavere, steg
saudiernes olieproduktion til det femdobbelte. Sovjetunionens planøkonomi kunne ikke
holde stand mod de faldende eksportindtægter, hvilket var en af grundene til, at USSR
kollapsede.
Pravda, Russisk avis
_________________________________________________________________________
Vi er overbeviste om, at hvis John D. Rockefeller var i live i dag og så på fremtiden som
dreven forretningsmand, ville han bevæge sig ud af markedet for fossile brændstoffer og
investere i ren, genanvendelig energi.
Stephen Heintz, dir. Rockefellerbrødrenes fond
_________________________________________________________________________
Det er på høje tid, at vi tager endnu vigtigere våben i brug, der ville standse pengestrømmen til terroristerne. Det kan ikke gå hurtigt nok med at gøre os fri af afhængigheden af
olie, der sikrer vore fjender adgang til ufattelig summer. Modsat jagerfly vil det have udsigt
til kunne kvæle IS.
HDN, leder, Politiken
_________________________________________________________________________
Det grundlæggende spørgsmål er ikke, hvordan vi kan investere mere i sol og vind og effektivitet, men om vi har viljen til at lade en stor del af de tilbageværende fossile brændsler
blive liggende i jorden, urørte. Men det er svært at forestille sig et scenarie, hvor vi ikke
brænder alt det af, vi kan brænde af, så måske skal vi koncentrere os om at håndtere konsekvenserne af dét.
David Owen journalist, The New Yorker
_________________________________________________________________________
Da vi kom til København, havde de fleste lande slet ikke en CO2-målsætning. Det var stort
set kun europæerne. Mange lande – også USA – har opdaget, at skræmmebillederne om, at
det ville smadre økonomien at stramme op, ikke holdt vand. Og de har fået øjnene op for
de sekundære fordele ved renere luft, sundhed og så videre.
Jake Schmidt, Natural Resources Defense Council
_________________________________________________________________________
Lejre kommune leverer 90 pct. af drikkevandet til Roskilde og 13 pct. til Københavns
forbrug, så der er en god kobling til at have en økologisk profil. Jeg tror, at alle ønsker sig
rent drikkevand – og så er der ikke særlig langt til at sige, at vi skal tage fat i vores landbrugsproduktion, men naturligvis heller ikke bruge sprøjtemidler i vores køkkenhave.
Mette Touborg, borgmester Lejre kommune
_________________________________________________________________________
At gøre det målelige til det væsentlige er åndelig dovenskab. Det der rykker er at gøre det
væsentlige måleligt.
Lars Bremer, bestyrelsesmedlem Agenda Center Albertslund
_________________________________________________________________________
Vinge ved Frederikssund, her planlægges der stadig en ny by på bar mark, selv om det slet
ikke matcher med tilflytningsprognoserne. Den beherskede befolkningsfremgang burde
bruges på at skabe mere bykvalitet i Frederikssund i stedet for at bebygge god
landbrugsjord, der har været dyrket siden oldtiden. Jorden er en begrænset og værdifuld
global ressource. Den bør planlægningen prøve at beskytte.
Søren Holgersen, ansvarshavende redaktør, Grønt Miljø
_________________________________________________________________________
Vi har høj trivsel i Danmark, men vi bruger alt for mange ressourcer på at opretholde den
høje trivsel.
Simon Elsborg Nygaard, lykkeforsker Aarhus Universitet
_________________________________________________________________________
Forandringen kommer. Hvorfor ikke rejse sig og få Amerika over på den rigtige side af
historien?
Vi har brug for at slutte de fossile brændslers tidsalder og komme videre til noget bedre.
Neil Young, musiker
_________________________________________________________________________
Ja, min roman, som jeg har skrevet på i to år, er blevet mere og mere politisk… det gik i
stadig større grad op for mig, at jeg har et ansvar, at vi forfattere har et ansvar. Men jeg
var i tvivl om, hvordan jeg skulle håndtere det. På den ene side kan man skrive katastrofen
frem, det kan ryste og mobilisere. På den anden side kan det også lamme læseren,
paralysere hende. Jo mere man læser om klimakrisen, jo værre bliver det.
Charlotte Weize, forfatter
_________________________________________________________________________
Affald er det, der opstår, når mennesker afbryder en naturlig cyklus. Det er et resultat af en
klodset måde, vi har indrettet os på, og derfor må en langsigtet affaldspolitik handle om at
afskaffe affald.
Tor Nørretranders, forfatter
_________________________________________________________________________
Økonomiens grundlov lyder: Du må ikke tale om etik. Vi er blevet trænet til ikke blot at
ignorere, men sågar til at være kyniske med hensyn til det fælles bedste.
Dr. Thomás Sedlácek, makroøkonomisk chefstrateg for Czchoslovak Trade Bank
_________________________________________________________________________
”Træ til genbrug” kan vi sælge for 90 kroner per ton til spånplader eller træpiller, mens det
koster 470 kroner per ton at sende det til forbrænding..
Kim Forum Jacobsen, Presseansvarlig, Holbæk Forsyning
_________________________________________________________________________
Løsningen på vores forbrug kunne være et system, hvor reparationer og service er
inkluderet i prisen. Måske igennem leje eller leasing, så det i virkeligheden er produktets
funktion, man betaler for, og ikke selve produktet.
Tim Cooper, Professor med speciale i bæredygtighed, Nottingham Trent University
_________________________________________________________________________
Folk er begyndt at reagere. Individuelt eller sammen i mindre fællesskaber. Under radaren
er en ny økonomi og dermed livsstil ved at tage form. Nogle kalder den deleøkonomien.
Andre kalder den den generøse og samarbejdende økonomi. Andre snakker om økologisk
eller cirkulær økonomi.
Uanset hvilket navn vi giver den nye økonomi, der er ved at manifestere sig, er den et
udtryk for et ønske om en anden vækstforståelse.
Uffe Elbæk, stifter af partiet ”Alternativet”
_________________________________________________________________________
Man behøver ikke være inkarneret biodynamisk gulerodsavler for at føle lede ved bare at
skulle blive ved med at forbruge mere og mere.
Ejvind Larsen, Journalist
_________________________________________________________________________
I Central Valley, Californien, er der mono-afgrøder, så langt øjet rækker. Skyer af kemikalier
hænger i luften over markerne. Hvis du står stille og lytter, hører du … ingenting. Ingen
fugle, ingen bier, ingen sommerfugle. Bier bliver kørt ind med lastbiler for at bestøve
afgrøderne. Økosystemet er ganske enkelt brudt sammen.
Phillip Lymbery, forfatter til bogen Farmageddon
_________________________________________________________________________
En væsentlig reduktion af indvirkningen (på miljøet) kan kun lade sig gøre ved en betydelig
global kostændring, væk fra animalske produkter.
UNEP, FN’s miljøprogram
_________________________________________________________________________
Vi skal væk fra en situation, hvor vi sidder og kigger gourmetfjernsyn, mens vi spiser frosne
pizzaer.
Peter Høgsted adm. Dir. Coop
_________________________________________________________________________
Det med at flyve (føde)varer hertil burde lukke i morgen. Stop nu med det. Og læg afgifter
på, så de indfløjne bær bliver for dyre, til at folk vil købe dem.
Søren Ejlersen, kok, medstifter af Aarstiderne
_________________________________________________________________________
Forskellen fra min ungdom til i dag er, at det er nemt at komme til penge. Nej, lad mig rette
mig selv: Det er nemt at komme til gæld. Ikke penge.
For der er forskel. De unge efterspørger penge, men får gæld. Finansbutikkerne udbyder
gæld, men tilbyder det som penge. Altså får de unge noget andet, end de tror. Værst er
det, at gælden samtidig beslaglægger de unges frihed i mange år derefter.
Chresten Ibsen, direktør, medl. af repræsentantskabet i Folkesparekassen
_________________________________________________________________________
Når du transporterer grøntsager dyrket på friland, belaster transporten lige så meget som
det at producere varen, uanset om rejsen foregår med lastbil eller containerskib. Med
flytransport vil over 90 procent af varens klimabelastning komme fra transporten.
Marie Trydeman Knudsen, Forsker Inst. For Agroøkologi, Aarhus Universitet
_________________________________________________________________________
Men vi tænker nu meget i, at tangen skal bruges som foder. Det er dér, man kan komme af
med meget biomasse, og hvis tangen indgår i økologisk dyrefoder, har den en meget høj
værdi på grund af særligt sunde indholdsstoffer. Vi kan gøre op med den her historie om, at
man henter soja helt fra Sydamerika, og samtidig få sundere foder i fremtiden.
Teis Boderskov, Hjarnø Havbrug
_________________________________________________________________________
Vi går all in på bæredygtighed. Lige nu har vi 600.000 solpanelse på vores butikker rundt
om i verden. Hvis man sætter dem i forlængelse af hinanden svarer det til 500-600 kilometer. Derudover hvar vi 18 vindmølleparker i 9 lande. Og vi bliver ved, indtil vi når vores mål.
Steve Howard, Bæredygtighedschef, IKEA
_________________________________________________________________________
Det er et massivt ønske i stort set alle familier med mindre børn at få kortere arbejdstid.
Det går stik imod hele den politiske dagsorden.
Thomas P. Boje, professor
_________________________________________________________________________
På det individuelle plan bliver det sværere for os at arbejde og forbruge mere. Vi oplever
grænser i arbejdslivet i form af eksempelvis stress og depressioner. Forbrugstrætheden
tager til, den økologiske bevidsthed breder sig, og opsparingen øges på grund af usikkerhed
og stor gæld. Produktiviteten og forbruget stagnerer. Deri ligger grobunden for det folkelige
opgør med vækstsamfundet.
Peter Nielsen, lektor i politisk økonomi, RUC og Maria Reumert Gjerding,
folketingskandidat, Enhedslisten
_________________________________________________________________________
Vi økonomer bliver set som et præsteskab, der kan lede verden på rette vej. Men sandheden er, at vi ikke er værd at tro på. Hvis verden fortsætter med at stole blindt på os, vil
hele systemet kollapse… Den nøgne sandhed er, at økonomer burde sige: Tilgiv os, for vi
ved ikke, hvad vi gør. Vi forstår ikke markedet, og vi kan ikke forudsige noget som helst.
Sagt på en anden måde: Vi kører i en bil, som vi ikke kan finde ud af at styre.
Tomas Sedlacek, strategisk rådgiver for den tjekkiske bank CSOB, tidl. Rådgiver
for Václav Havel
_________________________________________________________________________
USA’s problem er, at man kører med en samfundsmodel, man ikke vil betale for. Siden 1981
har USA kun to gangen haft overskud på betalingsbalancen. Det betyder, at rentebyrden og
afdragsforpligtigelserne begynder at blive så store, at de tynger statens budget. Og det
problem kan kun løses på en måde: Ved en bred og langsigtet aftale.. En aftale, hvor man
lægger en plan for at skærpe statens udgiftsbudget over de næste 10-20 år, samtidig med
at man øger finansieringen ved at sætte skatterne op.. Hvis du taler med amerikanerne om
gæld og underskud på statsfinanserne, er det, som om de ikke eksisterer. De forstår
ordene, men ikke hvad det betyder for dem. Derfor bliver problemet større og større.. Det
er ikke resten af verden, der tvinger USA ud i denne situation. Det er USA selv, der insisterer på at køre sig selv ned.. USA går bankerot inden 10 år.
Jørgen Ørstrøm Møller, Professor Singapore Management University og CBS.
_________________________________________________________________________
Er I klar over, hvor mange kalorier det destruerer at producere de her 18-20 mio. svin, som
vi producerer herhjemme? Det korn burde jo gå til de fattige i stedet for.
Henrik Hansen, Professor på Fødevareøkonomisk Institut, KU
_________________________________________________________________________
Den nye regering vil fokusere på at fremme lykke internt i landet…. Vi er ikke et rigt land,
men vi har været rimelig succesfulde med at dele velstanden. De seneste år har vi sikret, at
alle hjem har fået adgang til elektricitet, at der er vejadgang til alle større landsbyer, sikker
vandforsyning overalt, mobilnet overalt, skoleadgang for alle osv. Og vi har lovet, at Bhutan
for altid vil forblive et CO2-neutralt land. Og at alt, hvad der produceres af fødevarer, på et
tidspunkt vil være økologisk.
Jigmi Y Thinley, fhv. premierminister i Bhutan
_________________________________________________________________________
Når økonomerne anbefaler at opgive genbrug og vedvarende energi, så er det, man ønsker
sig en uddannelsesreform, hvor økonomi kun kan tages som bifag.
Povl Markussen, Agenda Center Albertslund
_________________________________________________________________________
Vores begær efter vækst hænger sammen med menneskers grundlæggende impuls efter at
sikre sin egen overlevelse. Men også forestillingen om naturen som kredsløb, hvor vores
børn og de kommende generationer skal sikres de bedste betingelser, er et menneskeligt
grundtræk.
Steen Hildebrandt, professor i organisations- og ledelsesteori, Aarhus Universitet
_________________________________________________________________________
Udover det faktum, at ti gange så mange munde kan mættes, når planterne bruges til
menneskeføde, som når de går gennem dyrene, er der alle afledte CO2-udledere i
forbindelse med kødproduktion: kunstgødning, pesticider, transport. Hertil kommer et
astronomisk resurseforbrug af vand og beslaglæggelse af enorme dyrkningsarealer. Hvis vi
alle var plantespisere, kunne man nøjes med et mindre areal til agerjord.
Birthe Straarup, Projektleder og forfatter
_________________________________________________________________________
I 2007 steg prisen på ris og majs drastisk. Verdensmarkedspriserne på ris steg med 217
procent og førte til politisk uro i flere fattige lande. Men den slags sultkatastrofer kan der
komme flere af i fremtiden. I takt med at vi bliver flere mennesker, er jordens reserver af
næringsstoffet fosfor nemlig ved at blive brugt op. Fosfor er en grundlæggende
byggesten for alt liv. Planter og dyr skal have tilført fosfor for at vokse.
Danmark importerer hvert år cirka 11.000 ton fosfor som handelsgødning og 40.000 ton
foderfosfat. Det er med til at sikre, at dansk landbrug er blandt verdens mest effektive
fødevareproducenter, og landbruget er afhængigt af at tilføre markerne fosfor for at kunne
opretholde et højt udbytte af afgrøder.
Sven Gjedde Sommer, Professor, Inst. For Kemi-, Bio- og Miljøteknologi, SDU
_________________________________________________________________________
Økologi, tja, det er jo det eneste, der skaber mening, hvis man ellers tænker sig lidt om.
Camilla Plum, kogekone mm.
_________________________________________________________________________
Kan vi blive ved med ikke at gøre noget, når mad bliver smidt ud, mens folk sulter? Det
handler om ulighed. I dag er alt underlagt konkurrencen og ideen om den stærkestes
overlevelse, hvor de magtfulde næres af de magtesløse…
Tørsten efter magt og besiddelser kender ingen grænser. I dette system, der har en
tendens til at fortære alt, som står i vejen for øget profit, er alt det, der er skrøbeligt, som
f.eks. miljøet, forsvarsløst over for det guddommeliggjorte marked, som bliver den eneste
hersker.
Pave Frans
_________________________________________________________________________
Tiden er vores mest knappe ressource. Det er sådan set meget enkelt: Vi ved, at vi har
overordentlig travlt, hvis vi vil forhindre at klimaet kommer ud af kontrol. Og jo flere
fabrikker, bygninger og kraftværker, vi bygger uden nødvendige forbedringer, jo længere vil
vi være låst fast i den nuværende spor
Ban Ki-moon, Generalsekretær FN
_________________________________________________________________________
Europas billigste benzin fås i Danmark. En polak skal arbejde ca. syv gange så lang tid for
at tjene til en liter benzin som en dansker.
Ivan Lund Pedersen, NOAH Trafik
_________________________________________________________________________
Det er en illusion. Økonomerne er ingen orakler. Helt op til finanskrisen sagde de, at
bankerne ikke ville krakke, og at alt var okay, og hvad skete der så? Så kollapsede det.
Det var pinligt. Endnu mere pinligt er det, at fejltagelserne ikke har tvunget den
økonomiske videnskab vil selvkritik. Økonomerne kører videre og får lov til det af
politikerne. Hvis religion defineres som det, der står over politik og fortæller os, hvem vi er,
hvad vi skal gøre, og hvad der giver vores handlinger mening, så er økonomien og
økonomiens verdensbillede den dominerende religion i vor tid.
Den økonomiske tænkning er altså blevet mere og mere ekstrem, samtidig med at
økonomernes magt er vokset i samfundet. Det er ikke nogen god cocktail.
Økonomernes måde at tænke på, er blevet overtaget af begge politiske lejre. Ingen af
lejrene ser tænkningen politisk. Den opfattes som neutral og objektiv. Og det er netop det,
der giver økonomernes tanker så stor magt: Tankerne pakkes ind i videnskabelig
værdifrihed. De er udtryk for god, sund fornuft.
Men økonomi er alt for vigtigt til at overlade til økonomerne. Det er jo ikke fysik, det her.
Det handler om, hvordan vi ser på mennesket, på verden. Det er præcis det, som vi er nødt
til at debattere og diskutere.
Katrine Kielos, klummeskriver på Aftenposten, forfatter
_________________________________________________________________________
Vi ved alle, at gennemsnit kan være misvisende. Hvis man sidder med den ene fod i isvand
og den anden fod i 75 grader varmt vand, så er gennemsnitstemperaturen om fødderne
37,5 grader, og man burde have det fint. På samme måde er det, når Lomborg taler om, at
generelt for hele verden er der ikke blevet mere tørke. Han skjuler, hvad der ligger bag
gennemsnittet. Tørre områder bliver stadig mere tørre og våde områder stadig mere våde.
Kåre Fog, biolog
Ugens tanke 2013
_________________________________________________________________________
Den igangværende økonomiske krise har tydeliggjort nødvendigheden af, at vi åbner vores
sind for alternative økonomiske løsninger. Det r vitalt at vi erkender, at der ikke eksisterer
en nødvendighedens politik.
Vi må genvinde kontrollen med vores økonomi. I dag føles det, som om vores samfund skal
indrette sig efter økonomien. Er det ikke en omvendt verden? Det er da os mennesker, i
fællesskab, der skal indrette økonomien, så den passer os.
Rune Peter Wingård og Mikkel Kjær, Netværket Omstilling Nu
_________________________________________________________________________
Vi burde nok ikke blive overraskede over, at nogle klimaforskere bliver en smule skræmt
over de radikale konsekvenser af deres egen forskning. De fleste af dem passede bare stille
og roligt deres arbejde med at måle iskerner, fintune globale klimamodeller og monitorere
havforsuringen – indtil det gik op for dem, at dem som den australske klimaekspert og
forfatter Clive Hamiltom udtrykker det, ”uforvarende var i gang med at destabilisere den
politiske og sociale orden”.
Naomi Klein, Canadisk forfatter og aktivist
_________________________________________________________________________
Regningen for naturkatastrofer er blevet firdoblet på 30 år – fra 50 milliarder dollar i 1982
til knap 200 milliarder dollar i år.
Verdensbanken
_________________________________________________________________________
I korte træk er afgiften på luftforurening for lille, mens behovet for forandring er stort. Det
er altafgørende, at det internationale samfund når frem til et fælles grundlag for at
begrænse udledningen af drivhusgasser. Hvis det ikke sker, vil vi ikke være i stand til at
begrænse de globale temperaturstigninger, så man opnår et bæredygtigt niveau.
Javier Solana, tidl. Generalsekretær for NATO
_________________________________________________________________________
Jeg kunne ikke bevare min selvrespekt, hvis jeg ikke gik med. Med det her spørgsmål ser
det ud til, at det ikke er nok bare at stemme til valgene. Jeg er også nødt til at gøre min
pligt som samfundsborger.
Jason Box, glaciolog, i fbm. demonstration mod anlæggelse af
tjæresandsrørledning
_________________________________________________________________________
Den nuværende models krav til økonomisk politik fører til, at der kommer flere
ressourcekrige, oliekrige, vandkrige, madkrige… Der er tre niveauer af vold involveret i
denne ubæredygtige udvikling. Den første er volden mod jorden som udtrykt ved den økologiske krise. Den anden er vold mod mennesker som udtrykt ved fattigdom, forarmelse og
fordrivelse. Den tredje er vold i form af krige og konflikter, når klodens magtfulde rækker
ud efter ressourcer, som findes i andre samfund og lande, for at tilfredsstille deres
grænseløse appetit.
Vandana Shiva, indisk fysiker og forfatter
_________________________________________________________________________
Det er ikke den grønne bevægelse, der har forhindret byggeriet af nye atomkraftværker i
USA i de seneste årtier. Det er industrien. Fordi det er så dyrt, hvis det skal være sikkert.
Joseph Romm. Liberal Center for American Progress
_________________________________________________________________________
Der synes at være en ”hvilen på laurbærrene”-forestilling om, at vi i Danmark er kommet
langt med de grønne afgifter. Hvor langt, viser det grønne skattetryk, som var 5,0 procent i
1999; 4,0 procent i 2011 og 3,7 procent ifølge budgettet for 2014. Hvis tendensen fortsætter, vil det grønne skattetryk snart være lavere end i 1970 (3,3 procent), hvor oliekrise var
et ukendt ord, og CO2 var noget, man kom i danskvand for at skabe kulsyre.
Niels Enrum, lektor, Professionshøjskolen Metropol
_________________________________________________________________________
Den grønne omstilling handler ikke om at råbe ”send flere penge”, men om at bruge de
midler, vi allerede har, på en bedre måde. Og faktum er, at vi i Danmark bruger mere end
10 milliarder kroner om året på håndtering af affaldet. Det er de 10 milli- arder, vi nu
sætter retning på, og som skal rykke Danmark fra forbrænding mod genanvendelse.
Ida Auken Miljøminister
_________________________________________________________________________
Kommunernes to årlige kortlægninger af det henkastede affald viser, at cigaretskod er den
allerstørste fraktion af affald.
Susanne Brøgger, projektleder, Hold Danmark Rent
_________________________________________________________________________
Ugens Tanke 2012
Det er isoleret set rigtigt nok, at lavere danske udledninger af drivhusgasser indtil 2020 giver
andre lande mulighed for at udlede mere, fordi vi er med i EU’s kvotemarked. Men for mig er
det en meget teoretisk tilgang. Vi er nødt til at have et perspektiv, der rækker længere end
til 2020, ellers risikerer vi at træffe beslutninger i dag, som binder os til at bruge fossile
brændsler de næste 30 til 50 år. Vores nuværende energisektor skal under alle omstændigheder fornys i de kommende år. Derfor er det nu, vi skal afgøre, om vi vil binde os til
kullene og olien eller satse på vedvarende, lokale energikilder, der bliver billigere og billigere
som sol, vind, bølger og geotermi.
Martin Lidegaard, Klima-, energi og bygningsminister
_________________________________________________________________________
Udfordringerne er store. Siden 1992 er forbruget vokset dramatisk. Skovene fældes, havene
overfiskes, den biologiske mangfoldighed forsvinder og naturen overudnyttes. Brundtland-kommissionen advarede især mod det fossile energiforbrug, som allerede da truede
klode og klima. Siden er energiforbruget vokset og vokset. Klimaændringer er ikke længere
teori, men en dramatisk realitet, der truer millioner af mennesker. Ifølge FN’s panel for bæredygtighed med bl.a. EU-kommissær Connie Hedegaard og Gro Harlem Brundtland vil vi med
den nuværende udvikling i år 2030 have brug for 50 pct. mere energi, 45 pct. flere fødevarer
og 30 pct. mere vand. Er det muligt? Kan verden holde til det? Og er det bæredygtigt? Svaret
er nej.
Troels Dam Christensen, koordinator for 92-gruppen og Knud Vilby, journalist
_________________________________________________________________________
Det er en god ide at have ”grøn økonomi” som hovedtema; sådan som vi investerer, sådan
bliver verden! Mainstream økonomi bliver af mange kaldt for en ”nyliberal form for kapitalisme”. I Rio-forberedelserne kaldes den ”brun”, fordi den baseres på olie, kul og gas. Fossile
brændstoffer subsidieres desuden kraftigt – årligt med ca. 650 milliarder dollars ifølge UNDP.
Det svarer til ca. 2% af det globale GDP (BNP). Det er det modsatte af mekanismer, som
understøtter bæredygtighed!
Christian Egge, Forum for Utvikling og miljø, Norge
__________________________________________________________________________
Det er ikke denne verdens uvidende mennesker, der er skyld i miseren. Den miljøødelæggende, ulighedsforstærkende eksponentielle vækst er især veluddannede menneskers værk.
Når det er ved at gå så galt, er det, fordi mennesket grundlæggende er en ikke-bæredygtig,
ekspansiv art, der breder sig og forbruger, hvad den kan komme i nærheden af. Vi er i over
99 pct. af artens historie blevet holdt i skak af negative feedback-mekanismer – sygdom, sult
etc. – der har sikret balance og hindret mærkbar vækst. Med fundet for et par hundrede år
siden af de fossile brændsler har vi imidlertid formået at neutralisere feedback-mekanismerne, og derfor har vi fået den eksponentielle vækst, der nu truer med at bringe det hele til
fald. Samtidig har vi nemlig forenet menneskets naturlige tilbøjelighed til at brede sig med en
kulturel prægning, der siger os, at vi har ret til det. Kald det neoliberal ideologi, vækstparadigme eller noget tredje.
William Rees, professor i økologi, Canada
__________________________________________________________________________
Alt for længe har vi forsøgt at brænde og forbruge vores vej til velstand. Den model er død. I
Rio skal vi begynde at skabe en ny model for det 21. århundredes økonomi.
Ban Ki-Moon, Generalsekretær for FN
__________________________________________________________________________
I fremtidens fossilfrie samfund vil biomassen blive anvendt til en lang række produkter ud
over energi. Det gælder f.eks. materialer og kemikalier. Biomassestrategien bør derfor tænke
anvendelsen af biomasse ind i en bredere kontekst end energi og transport, for ressourcen er
knap, og efterspørgslen vil kun stige i fremtiden.
Ellen Margrethe Basse, Professor Aarhus universitet og
Lars Chr. Hansen, Vicepresident, Novozymes Europe
__________________________________________________________________________
Hvis vi vil beskytte vores drikkevand, er økologi en god vej til det.
Lone Loklint, MF, Radikal miljøordfører
__________________________________________________________________________
Heller ikke når vi taler om det akademiske miljø herhjemme, er der meget at komme efter.
Udviklingen af teorier om en ligevægtsøkonomi er ikke noget, man kan få øje på i det akademiske miljø på de danske læreanstalter. Her er man langt foran i USA, Sverige, Tyskland,
hvor man forsker i den slags”
Jørgen Steen Nielsen, journalist og forfatter
__________________________________________________________________________
40 år efter offentliggørelsen af ”Grænser for vækst” har Romklubben udgivet en ny rapport
”2052”. Videnskabsfolkene forventer en dramatisk udvikling i klimaforandringerne. Årsagen
er, at udledningen af drivhusgasser vil stige frem mod 2030…. Vi udleder hvert år dobbelt så
meget drivhusgas som jordens have og skove kan optage…. Menneskeheden har overudnyttet jordens ressourcer, og vi vil inden 2052 opleve områder der kollapser. Årsagen til problemerne er den kortsigtede tænkning. Vi har brug for et regeringssystem med et langsigtet
perspektiv.
Jørgen Randers, norsk fremtidsforsker,
medl. af Romklubben i Süddeutsche Zeitung
__________________________________________________________________________
”Det er udviklingen”, siger vi, med det er fanden, er det. Det svarer til, at den forulykkede
bilist, der er kørt ind i et træ, hævder, at det er motoren, der gjorde det. Lader man markedskræfterne og dermed rent økonomiske kalkuler være forudsætningen for alle prioriteringer,
forsvinder vores billeder af det gode samfund, slet og ret.
Anita Bay Bundegaard
__________________________________________________________________________
Fødevareproduktionen er den mest vandhungrende sektor, vi har – omkring 70 procent af det
globale forbrug af ferskvand anvendes til fødevarer. Derudover sætter produktionen af
fødevarer et kæmpe aftryk på vandets indhold af forureningsstoffer og dermed den del af
vandressourcen, der kan benyttes til drikkevand. Det skyldes især brug af gødning, sprøjtemidler og andre landbrugskemikalier og håndtering af spildevand, husdyrgødning og andet
affald fra fødevareproduktionen, som tilfører vandet forurenende stoffer.…..
Hvis vand skal blive Danmarks nye væksteventyr, skal vi tænke bredere end alene i pumper
og rensningsteknologier. Store vandbesparelser kan opnås ved at formindske fordampningstabet ved kunstvanding, eksempelvis ved brug af intelligente drypvandingssystemer – eller
ved at bruge lavkvalitetsvand som f.eks. visse typer spildevand til kunstvanding.
Planter skal forædles, så de er mere tørkeresistente og producerer mere biomasse pr. forbrugt enhed vand – ”more crop per drop”. Nye typer gødning og plantebeskyttelsesmidler
skal være aktive, når planterne har et behov, og være mere skånsomme for miljøet. Fødevareindustrien skal optimere genbruget af vand. Vandet skal renses ved forureningskilden – før
det kommer ud i vandmiljøet. De enorme mængder husdyrgødning skal håndteres, så
næringsstofferne udnyttes optimalt med minimal påvirkning af vandets kvalitet. Vi forbrugere
skal have værktøjer, så vi kender de forskellige miljøbelastninger, der er knyttet til en bøf, en
fisk og grøn salat”.
Anders Dalsgaard, professor i Veterinary Public Health, KU
Peter E. Holm, professor I vandkvalitet, KU
Hans Christian Bruun Hansen, professor i miljøkemi, KU
__________________________________________________________________________
Det er selvfølgelig positivt at fastholde håbet om det store gennembrud i forhold til … klima,
men samtidig mener vi også, at de manglende resultater – efter så mange års forhandlinger
– bør give anledning til nytænkning.
Peter C. Brun, Senior vice president,
Group Government Relations og Laura Nielsen, Lektor I WTO-ret ved KU.
__________________________________________________________________________
En arbejder kan i dag ikke længere bryste sig af udelukkende at være kilde til velfærd, men
er også aktiv medskaber af forurening og miljøødelæggelser.
Johansen & Staunbjerg
__________________________________________________________________________
En milliard mennesker er ramt at sult. De sulter ikke, de ikke har råd til den. Lige meget
hvordan man vender og drejer det, så er det uretfærdigt. Mad nok er en menneskeret.
Marie Sisse Brown, Kommunikationschef i Care Danmark
__________________________________________________________________________
I Danmark leverer solen årligt, hvad der svarer til 1.000 kWh eller omregnet 100 liter olie på
hver eneste af vore 43 milliarder kvadratmeter gode danske jord. Det summer sig op til
43.000 milliarder kWh årligt…. Er man f.eks. den lykkelige ejer af en sydvendt tagflade på
omkring 40 m2, hvorpå man etablerer et monokrystallinsk solcelleanlæg med en virkningsgrad på cirka 15 procent vil produktionen udgøre cirka 6.000 kWh CO2-neutral elektrisk
strøm om året. En gennemsnitsfamilie vil altså kunne klare hele sin strømforsyning ad den
vej og endda have overskud til 10.000 – 20.000 kilometer kørsel i en el-bil!
Ole Poulsen, miljøtekniker
__________________________________________________________________________
De globale energipriser er på himmelflugt. Bare fra 2010 til 2011 steg EU´s samlede energiudgifter næsten 100 millioner euro.
Det er på høje tid, at vi får tætnet det hul og vendt pengestrømmen, så man i stedet for at
importere energi fra områder uden for EU foretager energiinvesteringer i EU. Det at forbedre
energiudnyttelsen står på ingen måde i modsætning til at skabe økonomisk vækst. Det er
snarere en forudsætning for økonomisk vækst. Ifølge kommissionens beregninger vil en
forbedret energiudnyttelse kunne skabe to millioner nye arbejdspladser i Europa.
Günther Oettinger, EU´s energikommissær og Martin Lidegaard, Klima- og
Energiminister
__________________________________________________________________________
Vi skal have et helt nyt fokus, hvor sikring af biodiversiteten er hovedmålsætningen. Der skal
udarbejdes en konkret biodiversitetsplan baseret på national arealkortlægning. Selv om det
lyder elementært, skal der målrettet planlægning til, målrettet kortlægning og målrettet
overvågning til, og det findes kun i ringe grad i dag. Naturen skal simpelthen have mere
plads…. Budskabet er helt enkelt: Vi skal have naturen tilbage.
Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i DN og Hans Meltofte, doktor scient.
__________________________________________________________________________
Jeg deltager i møder om salg af afledte aktiver, hvor der ikke bruges så meget som et minut
på at overveje, hvordan vi kan være vores kunder behjælpelige. Det handler udelukkende
om, hvordan vi kan tjene mest muligt på dem. … Jeg bliver fysisk dårlig af, hvordan der tales
om at plukke kunderne. I løbet af det seneste år har jeg hørt fem forskellige topchefer
omtale deres egne kunder som ”fjolser”, sommetider også i interne e-mail. Selv efter alle de
skandaler, der har rystet finansverdenen? Ikke skyggen af Ydmyghed? Helt ærligt! Hæderlighed? Den er svær at få øje på.
Greg Smith, afgående underdirektør i Goldman Sachs
__________________________________________________________________________
Og så rejser Henningsen et af de store energipolitiske dilemmaer: Kan det overhovedet
betale sig at gøre noget på det kvotebelagte område, når CO2-reduktioner herhjemme blot
betyder, at andre EU-lande kan udlede løs? Henningsens svar synes at være nej. Der er vi
uenige.
Selvfølgelig skal vi energieffektivisere, og selvfølgelig skal vi omlægge til vedvarende energi.
Fordi der er en tid efter 2020, når det nuværende kvotesystem løber ud.
Investeringerne i energisektoren er langsigtede, og vi skal vise, at grøn omstilling og økonomisk velstand kan gå hånd i hånd og ligefrem styrke hinanden.
Martin Lidegaard, Klima- og Energiminister
__________________________________________________________________________
Energi er en grundlæggende forudsætning for samfundets opretholdelse. Med øget ressourceknaphed og stigende energipriser bliver energipolitikken stadig vigtigere.
Jørgen Mads Clausen, Danfoss, Formand for Energibranchen
For hver gang vi smider et kilo oksekød ud, spilder vi samtidig 46 kilo ressourcer, som er
tabt ved produktionen af kødet. På samme måde spilder vi 3.400 liter vand, hver gang vi
smider et kilo ris ud. Det ser måske ikke ud af meget på tallerkenen eller i skraldespanden,
når vi smider en bøf eller en grydefuld ris ud – men det ser bestemt ud af noget, når man
sætter tal på de ressourcer, der går til spilde sammen med madresterne. Vi kan godt betale
ny mad i supermarkedet, men vi kan ikke købe de tabte ressourcer tilbage, der ryger ud med
affaldssækken hvert år.
Charter om Mindre Madspild
__________________________________________________________________________
Politikere og økonomiske vismænd siger, at vi skal øge vores forbrug og skabe vækst for at
løse den økonomiske krise. Problemet er bare, at de fleste forbrugsgoder bruger energi og
ressourcer, så klimaudviklingen eskalerer i takt med, at vi prøver at løse den økonomiske
krise.
Det er måske en af grundene til, at det går lidt langsomt med at komme ud af krisen, det
klinger efterhånden hult i flere og flere menneskers ører; brug og smid væk, men gør det
endelig uden at forurene for meget!
.. Lad os indse, at det ikke er penge og vækst, der holder hjulene i gang og får jorden til at
dreje rundt. Man behøver vist hverken være racerkører eller astrofysiker for at erkende, at
det er energien, der driver værket. Så lad energien blive omdrejningspunktet for vores tankegang.
Lotte Foght-Sørensen, Arkitekt MAA
__________________________________________________________________________
Vi har kun bevæget os marginalt i retning af mere bæredygtighed – samtidig med, at vi massivt har forøget forbruget af verdens naturressourcer. Og det i en tid med næsten 20 års
konstant fremgang i økonomien, hvor vi rent faktisk havde råd til at omstille til et mere
bæredygtigt samfund. Vi forspildte en unik mulighed…. Ifølge FN’s prognoser skal kloden på
grund af stigende befolkningstal og levestandardskrav i 2030 levere mindst 30 procent mere
vand, 45 procent mere energi og 50 procent mere mad). Det betyder, at effektiviteten i ressourceudnyttelsen skal forøges markant. Ellers bliver der snærende begrænsninger for os alle
sammen.
Christian Friis Bach, Udviklingsminister
__________________________________________________________________________
I Danmark talte I jo for nogle år siden meget om at få ”mest miljø for pengene”. Det er det,
vi prøver på her – og det gør man ved at genanvende så meget som muligt.
Kim Olsson, direktør i Nordvästra Skånes Renhållning, der kun brænder 18 procent
af affaldet.
__________________________________________________________________________
Bæredygtig udvikling betyder at opnå økonomisk vækst, som en stor del af verdens
befolkning nyder godt af, og som beskytter jordens vitale ressourcer…. Vi er trådt ind i en
farlig periode, hvor en stor og voksende befolkning, kombineret med hurtig økonomisk
vækst, truer med at skabe katastrofale konsekvenser for jordens klima, biodiversitet og
beholdning af rent vand…. Problemet er synligt, hvis man kigger på en afgørende udfordring:
Klimaforandringen. I dag er der 7 milliarder mennesker på jorden, og hver af os frigiver i
gennemsnit lidt over 4 ton kuldioxid til atmosfæren om året. I 2050 vil der sandsynligvis
være mere end 9 milliarder mennesker. Hvis de mennesker er rigere, end mennesker er i dag
(og derfor bruger mere energi per person), kunne den samlede udledning på verdensplan
være det dobbelte eller endda det tredobbelte. Det store dilemma er, at vi er nødt til at
udlede mindre CO2, men vi er på vej til at udlede meget mere.
Jeffrey D. Sachs, professor I økonomi, Columbia University
__________________________________________________________________________
Huslejen stiger til 7.000 kroner om måneden eksklusiv varme. Før lå den på 5.000 kroner, og
det er helt fint, for vi får en helt ny stue, gulvvarme over det hele, et nyt badeværelse og
køkken, og glasfacaden er rykket længere ud, så vi har også fået mere plads. De penge er
godt givet ud for et rækkehus, som er tip top renoveret. Oveni kommer vi til at falde meget i
varme, fordi vi bor i et af de bedre huse. Foreløbig regner vi med at spare omkring 500-600
kroner om måneden i varme. Før renoveringen var huset meget utæt, og vi fik en kæmpe
varmeregning og havde oven i købet en varmeblæser kørende. Så vi er mere end tilfredse.
Henriette Ørberg, beboer i de nyrenoverede prøveboliger i Fiskens Kvarter.
__________________________________________________________________________
Vi skal være ligesom naturen. Det ene øjeblik er atomerne sat sammen som et træ, det
næste som en avis, det næste en bille. Atomerne hopper rundt fra det ene til det andet i et
evigt kredsløb, drevet af solen….. Der er ikke noget i den kapitalistiske logik, som siger, at vi
skal bruge og smide væk. Der er intet, som i sig selv siger, at vi skal ødelægge naturen.
Problemet er: Hvornår og hvordan opdager forretningsfolkene, at det er her, på det grønne
pengene skal tjenes.
Tor Nørretranders
__________________________________________________________________________
De globale CO2-udledninger er siden 1990 steget med 45 % og satte rekord i 2010.
Mandag Morgen
__________________________________________________________________________
Når man med den ene hånd kan have vækst i BNP og samtidig med den anden hånd kan
udpine naturens ressourcer, er det ikke udtryk for en holdbar vækst. Derfor kan BNP ikke
bruges som mål for samfundsmæssig fremgang.
Christian Ege og Martin Bøndergård, Det Økologiske Råd
__________________________________________________________________________
Solen og vinden sender ingen regning. Derfor vil de lande, som går forrest i omstillingen fra
de fossile energiformer til vedvarende energi, være de første, der over resten af verden kan
vise fordelene for klima, økonomi, beskæftigelse, sundhed og fredelig udvikling. Denne omstilling er de næste generationers største og uomgængelige opgave. Der er ingen tid at
spilde.
Preben Maegaard, forstander, Nordisk folkecenter for vedvarende energi
__________________________________________________________________________
Virksomheder er sat i verden for at tjene penge. Før kunne vi tjene penge uden at redde
verden. Nu kan vi ikke tjene penge uden at redde verden.
Torben Thyregod, arkitekt, VELUX - X lab
__________________________________________________________________________
Multinationale selskaber er fremragende scenarieplanlæggere, hvad angår bagatellisering af
miljøomkostninger til fordel for profitten fra fossile brændstoffer.
Noble Wadzah, miljøaktivist, Ghana