Folder omkring sporene

Comments

Transcription

Folder omkring sporene
OVERSIGT OVER FORMIDDAGENS OPLÆG
Velkommen
v. Jørn Pedersen, Borgmester i Kolding Kommune
Velkommen til konferencen der kredser om samarbejde på tværs, om partnerskaber og rekreative
muligheder.
Hvad er friluftsliv? Udviklingstendenser og perspektiver
v. Søren Andkjær, Lektor, Cand. Mag., Ph.d. Syddansk Universitet
Friluftsliv kan være mange ting. Søren Andkjær fra Syddansk Universitet fortæller om de mange
forskellige opfattelser af friluftsliv samt om udviklingstendenser og perspektiver for fremtidens
friluftsliv.
Det tværgående organisatoriske setup
v. Lotte Rømer Grove, Koordinator for Fælles-skabere - frivillighed og lokaldemokrati, Holbæk
Kommune
Lotte Rømer Grove præsenterer Holbæk Kommunes Dialogmodel, hvor 14 fælles-skabere
(medarbejdere) bruger halvdelen af deres arbejdstid på at hjælpe borgerne og frivillige med at føre
ideer ud i livet, til gavn for lokalområdet eller hele kommunen. Desuden hjælper de ledere og
medarbejdere til et styrket samarbejde med borgere og frivillige.
Outdoorstrategi i Kolding Kommune – mødesteder og oplevelser for alle
v. Birgitte Kragh, udvalgsformand for Miljøudvalget og Annette Lund Petersen, Senior- og
sundhedschef, Kolding Kommune
I Kolding arbejdes på tværs af fire forvaltninger med at udvikle muligheder for oplevelser og
udfoldelse for alle byens borgere med natur og landskab som ramme.
Samarbejde mellem den kommunale og den frivillige sektor på det grønne område
v. Bjarne Ibsen, Professor og centerleder, Syddansk Universitet
I disse år er samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor i fokus. Traditionelt har
kommunerne samarbejdet med foreninger på det folkeoplysende og det sociale område, men nu
vokser det også frem på det grønne område. Center for forskning i Idræt, Sundhed og
Civilsamfund gennemfører for tiden en stor undersøgelse af samspillet mellem den frivillige og den
kommunale sektor. Bjarne Ibsen fra Syddansk Universitet fremlægger nogle af de første resultater
og lægger op til diskussion af perspektiverne ved et sådant samarbejde – med særligt fokus på det
grønne område.
Spor 1) Nyudvikling af rammer for et borgernært friluftsliv
Hvor: Varde Sommerland i Varde Kommune
Kontakt:
 Visionspilot Kirstine Gottlieb, 20519787, [email protected]
 Friluftsvejleder Lasse Frøkjær Madsen, 20519909,
[email protected]
Facebook: ”Sommerlandslauget”
www.vardekommune.dk
Historien om projektet
Kommunalt ejet område på 12 hektar der ligger centralt i Varde by, langs Varde Å, ½ km fra
Nationalpark Vadehavet og ½ km fra byens hjerte (Torvet). Stedet var tidligere en forlystelsespark,
som lukkede i 2002. Området lå herefter ubrugt hen, var øde og udviklede sig til et lukket vildnis.
På borgerinitiativ blev der etableret en oprydningsdag. Det var startskud til en bevægelse, hvor
dialogen om udviklingen af området begyndte mellem borgere og forvaltning samt politisk ledelse.
De frivillige organiserede sig som et Laug, der nu kunne være en formel samarbejdspartner for
kommunen. Herefter blev der etableret en formel samarbejdsaftale, hvor det kommunalt ejede
område i en vis udstrækning er ”overdraget” til de frivillige. Hjertet i det vellykkede samarbejde er
samarbejdsaftalen mellem kommune og Laug samt den løbende, tætte og forpligtende dialog
mellem Lauget og forvaltningen. Dette forbindes til en fast politisk forankring og ejerskab.
Det praktiske
Området er i en løbende udviklingsproces. Lauget har i tæt samarbejde med kommunen påtaget
sig et stort ansvar for den løbende drift og realisering af udviklingstiltag. Laug og kommune har
faste møder og tæt dialog. Både op til de planlagte arbejdsdage og som led i de forskellige
udviklingsprojekter. Herudover et årligt strategimøde og 1-2 årlige politiske sager/drøftelser. Varde
Sommerland indgår nu i den strategiske kontekst med implementering af Varde Kommunes vision
’Vi i naturen’. Herunder i tæt samarbejde med nøgleaktører som den selvejende institution
NaturKulturVarde. Lauget arrangerer 4-6 årlige arbejdsdage hvor 30-60 frivillige deltager. Lauget
har mere end 600 følgere på Facebook. Varde Kommune har én person ansat til løbende renhold,
lettere naturpleje og vedligehold samt opsyn med området. Herudover er der en fast kontaktperson
i forvaltningen og tæt ledelsesinvolvering. Lauget har en stor rolle i forhold til drift og realisering af
udviklingsprojekter i området. Forvaltningens rolle er både i forhold til drift og udvikling samt faglig
kvalificering og sparring til Lauget, dvs. både en myndigheds- og understøttende rolle. Der sikres
løbende politisk forankring og ejerskab.
Økonomi:
Fast årligt driftsbudget: ca. 120.000 kr. (fast driftsbevilling fra Varde Kommune)
Anslået: 415 årlige frivillige arbejdstimer svarende til ca. 62.000 kr.
Anslået: Årlige firma-sponsorater (maskiner og mandetimer) ca. 112.000
Anslået: Årlige sponsorater (fx kontante støttebeløb, gratisleverancer, gaver, rabat), meget
varierende ml. 150.000 – 300.000 kr.
Spor 2) Samarbejde på tværs af forvaltningerne om etablering af friluftsfaciliteter
Af Casper Lindemann, konsulent i DIF
Friluftsliv og idræt er nogle af de områder, der kan skabe samarbejde på tværs af
kommunale forvaltninger. Et tværfagligt blik på idræts- og friluftsfaciliteter skaber
synergi til glæde for kommunens borgere i alle aldre.
Faciliteter til gavn for friluftsliv og idræt kan og bør gå på tværs af de kommunale opgaveområder.
Idræts- og friluftsfaciliteter er nemlig både relevant i forhold til kommunens sundhedsopgaver, børn
og unge, skole, ældre, erhverv, kultur og fritid, miljø og natur, trafik mv.
Et samarbejde på tværs af forvaltningerne kan have mange synergieffekter. Der er mange
eksempler i kommunerne på, at et bredt syn på forvaltningen af idræt og friluftsliv giver gode
resultater. Både idræt og friluftsliv er områder, der griber ind i alle borgeres hverdag, og det er
derfor områder, som mange forvaltninger både kan bidrage til og få glæde af. Det giver ganske
enkelt flere muligheder, hvis der samarbejdes på tværs. De gode erfaringer kommer for eksempel
fra kommuner, der arbejder med klimatilpasning, for at beskytte grundejere, men samtidig skaber
rekreative områder til glæde for borgerne. Det kan være cykel- eller vandrestier, der anlægges
indenfor teknik- og miljøområdet, men som også bidrager til at forbedre borgernes sundhed, hvis
kultur- og fritids- eller sundhedsområderne inviteres med. Eller det kan være skoler, der har behov
for, at der skabes nye grønne omgivelser til natur- og teknikundervisningen.
Samarbejdet om idræts- og friluftsfaciliteter mellem kommunens faggrupper på tværs af
forvaltninger eller centre – f.eks. fritids- og idrætskonsulenter, biologer, landskabsarkitekter og
ingeniører – sikrer høj faglig ekspertise og et godt samarbejde på tværs i kommunen. De gode
eksempler viser også, at der kan opnås flere og bedre faciliteter for pengene ved at samtænke de
forskellige indsatser både i forhold til anlæg, drift og vedligehold af faciliteterne.
Facilitetspolitikker fremmer samarbejde
Mere samarbejde på tværs af kommunens forvaltninger er naturligvis lettere sagt end gjort.
Samarbejdet opstår ikke fra den ene dag til den anden. Der skal gennemføres en målrettet og
systematisk ændring af arbejdsgangene i kommunen. I sidste ende handler det om at skabe en
kulturændring, hvor det bliver naturligt at arbejde på tværs. Der er flere gode eksempler på, at det
kan lade sig gøre. Nogle kommuner benytter tværgående teams. Andre ansætter
frivillighedskoordinatorer. Et tredje redskab er samarbejdet om at formulere en samlet politik,
strategi eller plan for kommunes faciliteter. Selve processen fremmer samarbejdet og synliggør de
ressourcer, der er er i de forskellige forvaltninger. Herudover sikrer selve politikken, strategien eller
planen, at idræts- og friluftsfaciliteterne planlægges og udvikles i et langsigtet perspektiv, så det er
lettere at styrke det tværfaglige blik på faciliteterne og inddrage alle relevante forvaltningsområder.
Med en facilitetspolitik kan kommunen på tværs af forvaltningerne fastlægge en prioritering på
facilitetsområdet, og bestemme i hvilket omfang og i hvilken rækkefølge kommunen vil udbygge,
kvalitetssikre og renovere de kommunale idrætsfaciliteter. Hermed sikres synergieffekter, og
faciliteterne kan tilrettelægges, så de både understøtter den enkelte forvaltnings kerneområde og
indsatser i andre forvaltninger. Det kan fx være sundhed, integration, åben skole eller
naturbeskyttelse gennem kanalisering af færdsel.
Spor 3) Nordre Fælleds Venner: Om processer, strukturer, mennesker og aktiviteter
blandt en gruppe frivillige
Nordre Fælleds Venner er en forening for alle som synes godt om Nordre Fælled
Hvor: Nordre Fælled nord for Randers
Kontakt:
 Eske Thøgersen, [email protected]
Facebook: ’Nordre Fælleds Venner’
Historien om projektet
Nordre Fælled er et tidligere militært øvelsesterræn, og ejes i dag af Naturstyrelsen.
Foreningen Nordre Fælleds Venner er blevet etableret med formålet om at:
 være med til at sikre områdets natur- og kulturværdier og styrke bevidstheden derom
 fremme befolkningens muligheder for at opleve Nordre Fælled og dens værdier
 styrke formidlingen af viden om områdets værdier og udvikling til både den lokale
befolkning og til en bred offentlighed
 understøtte en bæredygtig udvikling til gavn for lokalsamfundet
 øve indflydelse på Nordre Fælleds udformning, drift og udvikling
Nordre Fælleds Venner har en vision om, at den brede befolkning vil opleve ejerskab til Nordre
Fælled og dermed vil bidrage til, at området bliver et velbrugt og vedligeholdt naturområde med
forbedrede vilkår for friluftsliv.
Det praktiske
Foreningen organiserer arrangementer/aktiviteter bl.a. høslæt, vandregrupper, Skovens og
Naturens Dag, kartoffellægning, mad over bål, aktiviteter for børn og familier og meget andet.
Desuden hjælper foreningen med at vedligeholde området.
Det største projekt foreningen lige nu forsøger at finde penge til, er en kampagne rettet mod
hundeejere, da ca. en tredjedel af området er en velbesøgt hundeskov og det giver en del
konflikter. Der tænkes i sjove aktiviteter med hunde og tips til færdsel med hunde, så andre
brugergrupper føler sig mindst muligt generet. Nordre Fælleds Venner har den fordel at de er i tæt
kontakt med tre store hundeforeninger samt en facebookside for hundeluftere i Randers.
Andre samarbejder og projekter
Der er indgået en partnerskabsaftale mellem Randers Produktionshøjskole, Randers Kommune,
Bysekretariatet og Naturstyrelsen Kronjylland om at sikre borgernes aktive deltagelse i udviklingen
af Ndr. Fælled. Partnerskabets formål er bl.a. at gøre området mere tilgængeligt og attraktivt for
brugerne. Foreningen Nordre Fælleds Venner deltager i partnerskabsmøderne for at sikre
brugernes ønsker og behov.
Frivilligprojektet på Ndr. Fælled er et ud af de i alt 10 demonstrationsprojekter som indgår i
Friluftsrådets projekt ’Brugerdrevne natur- og friluftsområder’.
Økonomi
Der er ikke nogen voldsomt stor økonomi, og engagerede i foreningen arbejder frivilligt. Somme
tider er der projektmidler til enkeltarrangementer, men det er aldrig store summer. Medlemskab af
foreningen koster årligt 50 kr. pr. hushold pr. år og 100 kr. pr. organisation.
Spor 4) Lille træhus - stor effekt
Hvor: Tårnby Naturskole, Amager
Kontakt:
 Jacob Jensen, Tårnby Naturskole
 Maiken Rahbek Thyssen, Konsulent i Astra
I Tårnby bruges naturen som arena, når børn og unge mellem 0-18 år lærer om natur, krop og
bevægelse, madlavning, matematik mm. Naturskolen er kommunens mindste institution med tre ansatte
- en til skoleområdet, en til dagtilbud og en leder, der arbejder med begge områder, og den servicerer
årligt ca. 5.000 elever og deres lærere samt ca. 2.000 børn i dagtilbud.
En aften på fælleden
Til kulturarrangementet ‘Stjerner i Natten’, er naturskolens leder Jacob Jensen i fuld gang med at
hjælpe børn og unge med at koge fuglekranier af. Stjerner i Natten er en årlig kulturel event, som
foregår på Naturcenter Amager, og hvor forenings- og kulturliv, pædagogiske institutioner og
aktører fra Tårnby Kommune - heriblandt Tårnby Naturskole - sammen skaber et tilløbsstykke af
en byfest i naturens rammer.
Fælleden vrimler på den skønne forsommeraften med familier, politikere, pædagoger og frivillige,
og der er så mange aktiviteter, at det er svært at vælge: Minizoo, koncerter, sansebane,
kamelridning, kranieværksted, standup fysik, mad fra fjerne himmelstrøg og robotprogrammering.
“Her fortæller vi, hvad vi laver, og vi skaber kobling mellem skole og fritid. Mange bruger nemlig
også Naturskolen i fritiden - vi har også pædagogiske aktiviteter i weekenden og i ferier på
fælleden og ved havnen. Her kan man låne en fiskestang, lære at fange krabber osv.” fortæller
Jacob Jensen og understreger, at Stjerner i Natten er mere end ‘bare’ et kulturelt tilbud til
familierne. “Ved Stjerner i Natten skabes netværk mellem institutioner, politikerne kommer, lærere,
pædagoger, forældre, bedsteforældre og selvfølgelig børnene. Vi er kommunens mindste
institution, men den mest kendte - og det skal vi være, fordi vi arbejder på tværs.”
Ingen pizzamenu til lærerne
Men for nu at vende tilbage til det pædagogiske arbejde - hvordan kan kun tre medarbejdere
servicere skolerne i en hel kommune? “Vi skal ikke gøre lærernes arbejde, men støtte op med de
ting vi kan her med at arbejde udendørs. Vi arbejder med alle fag i naturen, både naturfag,
madkundskab, dansk, samfund og design - men vi har ikke noget pizzakatalog, hvor lærerne kan
ringe og bestille nr. 77 til 28 personer. Når lærerne ringer og fortæller, hvad de skal arbejde med,
snakker vi om, hvad de gerne vil, og så skræddersyr vi sammen et forløb, som hænger sammen
med undervisningen både før og efter besøget. Det er sammenhængen, der gør, at eleverne lærer
mest - det viser forskningen,” fortæller Jacob Jensen og understreger, at lærerne også tager del i
arbejdet, når de tager med en klasse på Naturskolen. For eksempel bemander de selv nogle af
værkstederne eller står for en aktivitet.
Uderumsoplukkeren
Naturskolen tilpasser sig lærernes behov og giver dem sparring på det niveau, de har brug for. Nye
lærere i kommunen får præsenteret muligheder og bliver inspireret til at inddrage naturen i
undervisningen, mens mere erfarne lærere i højere grad bliver hjulpet til selv at arbejde med
klassen i naturen. Og naturvejlederne deltager gerne i teammøder eller andre planlægningsmøder
for at udnytte alles ressourcer bedst muligt. “Vi har fx noget, vi kalder uderumsoplukkeren, hvor vi
viser lærere og pædagoger, hvordan de kan bruge nærområderne omkring skolen. De får et indblik
i, hvordan de uden at tage langt væk kan undervise i det fri - vi åbner nærområdet op for dem.”
Praktiksted for udfordrede elever
Men Jacob Jensen har mange samarbejder, bl.a. i forhold til skolelederne og til kommunen. “Jeg er
en del af skoleledergruppen, og det er vigtigt, for det skaber opmærksomhed omkring Naturskolen,
så der sættes ressourcer af. Jeg skal helst også være optaget af de udfordringer, skolelederne
tumler med, og komme med bud på løsninger til fx åben skole. Men vi kan også træffe aftaler om
at tage skoletrætte elever ud i praktik. Her kommer de ind i en arbejdskultur, samtidig med de
lærer noget, som hænger sammen med skolen.”
Politik om natur
I politisk regi har Naturskolen fire bestyrelsesmøder årligt, hvor der både er medlemmer fra
kultur/fritidsudvalget og fra skoleudvalget. “Her ser vi på, om der er ting, vi skal fokusere ekstra på,
fx skabe pædagogiske rum på udearealer og læringsmiljøer tæt på skolen, tegne op på asfalt,
høste pil - eller etablere aflåste udstyrsdepoter i relevante områder, så lærerne nemt kan hente
grej til brug i udeundervisningen,” fortæller Jacob Jensen.
Indsatsen i Tårnby Kommune er et godt eksempel på, hvordan de forskellige indsatsområder i en
kommune kan spille sammen og forstærke hinanden. På den måde udnyttes fx undervisningen i
natur/teknologi til, at eleverne giver bud på innovative løsninger på regnvandsafledning i
kommunen, og samtidig får forsyningsselskabet formidlet deres budskaber om rent vand og
spildevand til nogle af kommunens mindste borgere, så de bliver bevidste om forbrug.
Naturskolens indsatser koordineres i samarbejde med kommunens naturfagskonsulent.
Efter 10 år på Naturskolen er Jacob Jensen stadig begejstret, og han er fuld af lovord til Tårnby
Kommune: “Jeg vil godt rose kommunen, som gennem 20 år har brugt ressourcer på at støtte
natur og kultur - det er sejt prioriteret. Vi blev årets friluftskommune i 2013 pga. vores pædagogiske
arbejde med tværgående samarbejde, som involverer alle lige fra dagpleje til gymnasiet.”
Spor 5) Holbæk Kommunes samarbejde med frivillige om naturpleje
Grejtraileren
Hvor: Holbæk Kommune
Kontakt:
 Fælles-skaber, Bente Meehan, [email protected]
 Gartner, Hans Jensen , [email protected]
www.holbaek.dk/grejtrailer
Historien om projektet
Idéen til Grejtraileren fik Holbæk Kommune i dialog med Friluftsrådet og et antal borgere, som ikke
var tilfredse med, at især de små, lokale trampestier ikke blev slået af kommunen. Nogle af de små
kommuner før kommunesammenlægningen havde nemlig gjort mere ud af dette end andre. I
fællesskab blev der sammensat en liste over, hvad Grejtraileren skulle indeholde, og kommunen
søgte – og fik – de fleste af pengene fra fonde/puljer. Siden har kommunen i fællesskab med
brugerne udviklet ordningen, indholdet og kurserne, så det svarer til behovet. Grejtraileren er den
første af sin slags. Den er støttet af Friluftsrådet og Miljøministeriets Lokale Grønne Partnerskaber.
Det praktiske
Grejtraileren er den mobile udstyrsbase for frivillig sti- og naturpleje. Grejtraileren er en lukket
trailer med indhold af kvalitetsværktøj og maskiner, som gratis kan lånes af frivillige. Traileren
indeholder bl.a.:
• Slagleklipper
• Kompressor
• Skiveskærer
• Pladevibrator
• Buskryddere
• Trillebøre
• Hækklippere
• Div. håndværktøj
Holbæk Kommune opbevarer Grejtraileren et let tilgængeligt sted og står for at vedligeholde
udstyret og fylde brændstof på dunkene. Udstyret kan bruges i alle slags områder – det eneste
krav er, at der skal være offentlig adgang.
Hvordan kan man låne Grejtraileren?
Før man kan låne den, skal man have været på kommunens gratis grejtrailer-kursus. Det tager ca.
3 timer og afholdes efter behov - gerne på det sted, hvor Grejtraileren skal bruges.
På kurset undervises blandt andet i korrekt brug af udstyret, sikkerhed, forsikring og lovgivning.
Når kurset er gennemført og der er underskrevet en benyttelsesaftale med kommunen, kan
traileren bookes på internettet og hentes, hvis blot man har trækkrog på bilen.
Økonomi
Grejtraileren har kostet ca. 150.000 kr. Der er ca. 13 frivillig-grupper, der bruger den og flere er på
vej.
Spor 6) At få mere for mindre – om at udnytte naturens helende potentiale
Naturbaserede sundhedsindsatser i kommunen
Hvor: Vordingborg Kommune
Kontakt:
Afdeling for Sundhed, Vordingborg Kommune
Susanne Rosenild, naturvejleder, [email protected], tlf.
4099448
Historien om projektet
Vordingborg Kommune indledte i 2007 et systematisk samarbejde med Naturstyrelsen om
naturbaseret sundhedsfremme. Samarbejdet har skabt stor værdi for begge parter, hvor
Vordingborg Kommune har haft mulighed for at benytte faciliteter og grej, og Naturstyrelsen har
fået viden om, hvordan naturområder bedst indrettes, når det skal understøtte kommunale
sundhedsformål. Satsningen på natur som sundhedsarena var en måde at vende en problematisk,
kommunal udkantsprofil til en fordel! I dag er natur og friluftsliv et fuldt integreret perspektiv i
kommunens sundhedstilbud. Kommunens grønne områder spiller en central rolle.
Tilrettelæggelsen af indsatser og metodeudvikling indenfor naturbaseret sundhedsfremme er højt
prioriteret, også på tværs af de kommunale fagområder. Forskningssektoren har gennem flere år
dokumenteret, at natur understøtter vores mentale trivsel og lægger op til fysisk aktivitet. Med
vores intensive fokus på at omsætte dette til kommunal praksis, har vi ikke alene udviklet konkrete
metoder, men også erfaret et stort potentiale i forhold til særligt udsatte målgrupper
Det praktiske
Vordingborg Kommune har i dag forankret naturbaserede sundhedsindsatser i en lang række
diagnosespecifikke patientkurser, i rygestopforløb, i læringsforløb for skolebørn, i sundhedsplejens
forældregrupper, i integrationsindsatser og i forskellige aktiviteter for borgere uden for
arbejdsmarkedet. Alle har de det til fælles, at kommunens varierede natur danner ramme om
aktiviteterne, at målgruppens specifikke behov tages i betragtning og at aktiviteterne varetages af
en naturvejleder i samarbejde med en anden fagperson (fx sygeplejerske, pædagog etc.).
De naturbaserede sundhedsindsatser består blandt andet af





Mountainbiketure med hjertepatienter
Mindfullness i skoven med stressramte
Outdoor mums – for unge mødre
Netværksaktiviteter med flygtningefamilier
Understøtter beskyttet beskæftigelse via Skovhjælperordning
Økonomi
De naturbaserede sundhedsindsatser tilrettelægges og udføres i samarbejde mellem en
naturvejleder og sundhedspersonale. Naturvejlederen er ansat i en fuldtidsstilling i kommunens
sundhedsafdeling. På rygestopområdet har satsningen på dobbelt faglighed vist sig at være godt
givet ud, da rygestopfrekvensen (også fastholdelse efter 1 år) er langt højere end ved traditionel
rygestopundervisning. Her er 59% af deltagerne røgfri efter 6 måneder i forhold til 35% ved
traditionelle rygestopforløb.

Similar documents