HUSK AT: Et overblik over projektfaserne:

Comments

Transcription

HUSK AT: Et overblik over projektfaserne:
SLP-3: Problemorientering
og Læringsstil
Hvad er et problem ?
• Et problem er i sin negativt ladede betydning en for
nogle utilfredsstillende situation.
• Et problem er i sin positivt ladede betydning en
situation med mulighed for forbedringer.
• Et problem er i sin neutrale form et
undersøgelsesområde, hvor situationens
konsekvenser og muligheder er ukendte.
Indhold:
• Fra initierende problem til
problemformulering
• Læring og læringsstil
Alle 3 betydninger kan være glimrende udgangspunkter
for et problemorienteret projektarbejde!!!!!!
1
2
Eksempel
Hvad er et initierende problem ?
Netværk på kørestole
• Kørestole har i de senere år fået integreret flere og flere
hjælpemidler til den handicappede. Dette kan være joysticks
til at styre kørestolen, hjælpemidler til kommunikation,
bevægelse etc. Ofte bliver løsningen at påsætter disse
hjælpemidler som uafhængige enheder, der ikke har nogen
indbyrdes kommunikation. Resultatet bliver ofte at man
specielt for svært handicappede for en ’overklistret’ kørestole,
hvor brugeren bliver afhængig af en hjælper for skifte mellem
de forskellige hjælpemidler.
• Kan en joystick til styre kørestolen med også udnyttes som
mus til en bærbar computer, kan der laves en smidig løsning
på dette?
• Indholdsmæssigt er det en afgrænset
problemstilling der er:
– Interessant at få belyst for nogen, også gerne
uden for gruppen
– Båret af interesse, motivation og faglig relevans
• Formmæssigt er det en kort formulering der
er struktureret så den lægger op til en
systematisk analyse (Problemanalyse)
3
HUSK AT:
4
Et overblik over projektfaserne:
1. Et initierende problem er et styringsredskab, dvs.
at problemet kan omformuleres igennem
problemanalysefasen.
2. Der skal være en klar rød tråd fra det initierende
problem og det der behandles i problemanalysen.
3. Der skal være en relation imellem det initierende
problem og problemformuleringen, som kan
opfattes som en præcisering ift. det initierende
problem.
fasen
Projektforslag
Initierende
Initierende problem
Emner/struktur for
problemanalysen
5
6
© KVL (Andersen et al, 1995)
1
Hvorfor skal man analysere
sit problem ?
LP
Problemanalysens indhold
Problemanalysefasens typiske indhold
(Andersen, 1995):
Kone
• Redegørelsen for at problemet eksisterer:
Hvem er det et problem for ?
• Redegørelse for baggrunden og historien bag
problemet: Hvorfor er det et problem ?
• Redegørelse for interesseparter: Hvem er
involveret og hvem har interesse i problemet ?
• Årsager og konsekvenser af problemet: Hvilke
andre problemstillinger er der i tilknytning til
problemet.
Vand
Hvad skal jeg gøre for at komme over til min kone ?
7
Værktøjer til de første 2 dele
af analysen
8
Et overblik over projektfaserne:
fasen
•
6 H-modellen
Hvorfor ?
Hvem ?
Problemstilling
Hvordan ?
•
Hvad ?
Projektforslag
Hvor ?
Initierende
Hvornår ?
Post It Brain storm
1.
2.
3.
4.
Alle skriver stikord på gule lapper i 5 minutter
Alle lapper klistres op på tavlen
En eller flere læser stikordene på alle lapperne op
Alle går op til tavlen og strukturerer brain stormen
Initierende problem
Emner/struktur for
problemanalysen
9
10
© KVL (Andersen et al, 1995)
Problemformulering - hvad ?
Problemformulering - eksempel
• Et ARGUMENTERET (via problem-analysen)
overordnet spørgsmål og evt. flere
sammenhængende delspørgsmål.
• Et styringsredskab i forhold til
problembearbejdningen, som kan ”files til”
efterhånden som nye erkendelser opstår.
• Bemærk at ordet problemformulering ofte ses
som overskrift for en konklusion på
problemanalysen som så ender med
ovenstående.
11
Initierende problem:
• Hvilke trafikrelaterede problemer eksisterer i Tkrydset ved Fredrik Bajers Vej og Niels Bohrs
Vej, og hvad er årsagerne til og konsekvensen af
disse problemer ?
Problemformulering:
• Hvilke trafikale reguleringsmuligheder kan løse
problemet ved T-krydset mellem Fredrik Bajers
Vej og Niels Bohrs Vej
12
2
Projektafgrænsning
Projektafgrænsning - eksempel
Problemformuleringen fortæller HVAD gruppen vil
arbejde med, men ikke hvordan eller hvor
bredt/snævert man vil arbejde. Derfor afgrænses
projektet :
• I projektafgrænsningen fokuseres projektet under
hensynstagen til gruppens ressourcer og
interesser.
• Metode og teorivalg afgrænser også projektet.
• HUSK at afgrænsninger skal være begrundede
Hvor kan grønne bølger anvendes og hvilke
effekter har de i trafikken ?
• For at besvare problemformuleringen vil vi
udarbejde en computersimulering, der kan
simulere trafikken gennem en række kryds på en
given strækning, på et detaljeret niveau.
• Vi går ud fra at alle trafikanter opfører sig perfekt,
og at fodgængere og cyklister ikke findes.
13
14
Et overblik over projektfaserne:
PAUSE
fasen
Analyse
Projektforslag
Initierende
Adams trust building exercise
Initierende problem
Emner/struktur for
problemanalysen
15
16
© KVL (Andersen et al, 1995)
What is ’learning’?
Yes, it’s actually true – you can
get a degree by repeating
everything the teacher says.
Learning
Environment
- traditional
teachers and
textbooks as main
learning resources
17
18
3
Bloom’s taxonomy for the
cognitive domain
A hierarchy with 6 levels of understanding:
Teaching = Learning ?
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Surface learning
Knowledge (memorize)
Comprehension (translate, interpret)
Application (use in new situations)
Analysis (uncover relations between entities)
Synthesis (building something new of the entities)
Evaluation (judging)
Deeper learning
More info: http://faculty.washington.edu/krumme/guides/bloom.html
19
Erfaringsbaseret læring
20
Life Long Learning
To live is to learn
– Chinese saying
Erfaring
Learning is the process whereby
knowledge is created through the
transformation of experiences
- David Kolb
Test
Learning
engineering
to
become
an engineer
Refleksion
Learning is a function of the activity,
context, and culture in which it
normally occurs, thus it is situated
- Jean Lave & Etienne Wenger
Generalisering
Kolb’s læringscirkel, med John Cowan’s ord (Cowan 1998).
21
Original figure in Wenger 200422
Active learning
Learning is
how brain
works
• students learing (a survey report from Felder 1988):
–
–
–
–
–
–
10% of what they read
26% of what they hear
30% of what they see
50% of what they see and hear
70% of what they say
90% of what they say and do
passive
- Different individual
preferences (Felder
1988)
active
23
24
4
Hvad er læringsstil?
• En persons måde at modtage og behandle
information på – og dermed at lære på.
• Forskellige personer har forskellig
læringsstil.
25
26
27
28
How do you do reading?
Hvorfor teste læringsstil?
Some people…
sometimes…
• For at du kan blive bevidst om hvordan du
lærer
• … og derigennem forbedre din
læreproces.
• For at I i gruppen kan tage hensyn til jeres
forskellige læringsstil
• … og derigennem forbedre jeres
gruppesamarbejde
29
30
5
Læringsstil – testen (1)
Læringsstil – testen (2)
• Sæt ring om a eller b for hvert af de i alt 44
udsagn:
• Udfyld score-arket med et ’1’ ud for dine svar.
• Summér ’1’ere i kolonne ’a’ og kolonne ’b’ i hvert
af de 4 felter.
• Find den numeriske difference mellem a-score og
b-score og tilføj ’a’ eller ’b’ afh. af største sum.
31
32
Forskellig læringsstil 1:
Informationskanal
Visuel
Verbal
•
•
•
•
•
• ‘Forklar mig
hvordan’
• Talte ord
• Skrevne ord
‘Vis mig hvordan’
Billeder
Diagrammer
Tegninger
Grafer
33
34
Forskellig læringsstil 2:
Opfattelse
Forskellig læringsstil 3:
Informationsbehandling
Sansende
Intuitive
Aktiv
Refleksiv
• Fokus på input via
sanserne
• Praktisk
• Observerende
• Konkret: fakta og
data
• Repetition
• Fokus på det
ubevidste
• Imaginative
• Leder efter mening
• Abstrakt: teori og
modeller
• Variation
•
•
•
•
• ‘Lad os tænke over
det’
• Bearbejder
introspektivt
• Arbejder roligt
• Starter langsomt
• Holder af at arbejde
alene eller i par
35
‘Lad os prøve det’
Bearbejder aktivt
Hopper ud i det
Holder af
gruppearbejde
36
6
Forskellig læringsstil 4:
Forståelse
Sekventiel
Global
• Fungerer med
delvis forståelse
• Stabil fremgang
• Har nemt ved at
forklare
• Analyse, detaljer
• Skal have overblik
for at fungere
• Først langsom, så
store fremskridt
• Har ikke nemt ved
at forklare
• Syntese, systemtænkning
Læringsstil – HUSK:
• Testen skal ikke bruges til at kategorisere
personer.
• Ingen læringsstil er bedre end en anden –
de er bare forskellige.
• Jo flere måder at lære på, jo bedre læring.
• Tag hensyn til forskelle i læringsstil, når I
samarbejder.
37
38
Opgaveregning i
grupperummene
1. Tag læringsstiltesten:
http://www.control.auc.dk/~lpj/SLP01/ILS%20
Questionnaire.htm
2. Læs artiklen:
http://www.control.auc.dk/~lpj/SLP01/Strategi
es.htm
3. Diskuter hvordan I ud fra jeres læringspræferencer kan arbejde aktivt på at få mere ud af
kurserne og projektarbejdet.
4. Hver gruppe sender sine forslag pr. E-mail til:
39
[email protected]
7

Similar documents