Fra Mutter Krause til Sally Bowles

’’Divine decadence!” Sally Bowles (Liza Minnelli) og 1930ernes syndige Berlin i Bob Fosses Cabaret (1972).
Fra Mutter Krause til Sally Bowles
Weimar-republikkens Berlin i sam- og eftertidens film
A f Anne Jespersen
W e im a r -r e p u b l ik k e n s B e r lin : d e k a d e n c e ,
D e t t e b ille d e g å r ig e n i B o b F o s s e s Cabaret
k y n is m e o g f a n d e n - i-v o l d s k h e d p å e t p la n ,
( 1 9 7 2 ) , s o m o g s å p la c e r e r t id e n s f r e n e t is k e
d e r ik k e t id lig e r e v a r se t. ‘D e b r ø le n d e
n y d e ls e s s y g e i s k y g g e n a f d e h a g e k o r s , d e r
2 0 e r e ’s B e r lin m e d a lt in g s f o r f a ld , h y p e r i n ­
g r a d v is t k o m t i l at f y ld e m e r e o g m e r e i
f la t io n o g e n u t ø jle t , h e k t is k o g d e s p e r a t
g a d e b ille d e t . E f t e r t id e n s o p fa tte ls e a f p e ­
n e d b r y d n in g a f a ls k e n s n o r m e r o g r e s t r ik ­
r io d e n s B e r li n e r i h ø j g r a d f a r v e t a f v o re s
t io n e r v a r , m e d S te fa n Z w e ig s o r d , “d e n
v id e n o m , a t n a z is t e r n e s r a g n a r o k v e n te d e
s t o r e b a b y lo n s k e s k ø g e ” :
lig e o m h jø r n e t . P e r io d e n s e g n e f il m o m
B e r lin o g b e r lin e r n e t e g n e r d e r im o d et
72
Statens Forordninger blev til Grin; ingen Skik
og Brug, ingen M oral respekteredes. Berlin blev
den store babylonske Skøge, Forlystelsespladser,
Barer og Vinstuer skød op som paddehatte.
(Zweig 1942: 270).
m a r k a n t a n d e r le d e s b ille d e a f b y e n o g t i­
d e n , m e n s d e t h e le s t o d p å .
A l l e W e im a r -r e p u b l ik k e n s k n a p fjo rte n
å r - f r a 1 9 1 9 t i l n a z is t e r n e s m a g t o v e r t a -
a f Anne Jespersen
g e ls e i 1 9 3 3 - v a r p r æ g e t a f p o lit is k u s t a b i­
lite t, ik k e m in d s t i d e f ø r s te å r, h v o r b å d e
B o w le s i s p id s e n .
N å r lit t e r a t u r , te a te r e lle r f ilm f r a t id e n
d e n p o lit is k e v e n s t r e - o g h ø jr e f lø j k æ m ­
e ft e r 1 9 3 3 f o r e g å r i W e i m a r -B e r l i n , e r d e t
p e d e o m m a g t e n , o g h v o r in f la t io n e n g ik
n e t o p d e n n e t y p e s k ild r in g e r , d e r ta g e s
h e lt a m o k . D e t v a r p å n æ s t e n a lle o m r å d e r
u d g a n g s p u n k t i. M e d s in e d r a m a t is k e o g
e n u s t a b il o g b a r s k p e r io d e m e d a r b e jd s ­
e k s t r e m e e le m e n t e r e r b y e n e n o p la g t o g
lø s h e d o g s t o r n ø d , m e n o g s å e n p e r io d e ,
s p e k t a k u læ r s k u e p la d s f o r e n g o d h is t o r ie .
d e r b ø d p å e n u f a t t e lig r ig d o m a f k r e a t iv i­
I 1 9 5 1 d r a m a t is e r e d e J o h n V a n D r u t e n
te t, v o v e m o d o g k u n s t n e r is k e n y s k a b e ls e r .
Is h e r w o o d s B e r lin -f o r t æ l l in g e r i t e a te r ­
B e g g e d e le s æ r lig u d t a lt i h o v e d s t a d e n
s t y k k e t I A m a Camera, o g i 1 9 5 5 i n s t r u ­
B e r lin , o g b e g g e d e le o m d r e jn in g s p u n k t e r
e r e d e H e n r y C o r n e l i u s f ilm e n I A m a C a­
i p e r io d e n s ty sk e f i l m , d e r h ø r e r t il f i l m h i ­
mera (En jom fru i fåreklæder). H e r m ø d e r
s t o r ie n s b e d s te .
v i - o m e n d i e n n o g e t f e r s k 5 0 ’e r -u d g a v e
- S a lly B o w le s s p ille t a f J u lie H a r r i s . H u n
D i v i n e d e c a d e n c e . I n g e n t v iv l o m , a t B e r ­
e r s jo v o g u n d e r h o ld e n d e , u f o r u d s ig e lig
l i n v a r hot i 1 9 2 0 ’e r n e . I B e r lin s lø s s lu p n e
o g d e k a d e n t - f a ld e r i s v im e o v e r t in g
n a t t e liv k u n n e a lle t ilb ø je lig h e d e r o g ly s t e r
s o m “g u le c ig a r e t t e r m e d r ø r ”, m e n d e t e r
le v e s u d - h v o r f o r b y e n i d is s e å r t ilt r a k
i e n d n u h ø je r e g r a d m u s ic a l -u d g a v e n a f I
f o lk fra d e t m e s te a f v e r d e n . F o l k , d e r n e t ­
A m a Camera, Cabaret, d e r e r k o m m e t t il
o p h a v d e b r u g fo r a t le v e d e r e s ly s t e r u d ,
a t s t å s o m in d b e g r e b e t a f d e t d e k a d e n t e
e lle r f o lk , s o m v ille s k r iv e o m d e a n d r e .
B e r li n i W e im a r t id e n . H e r i o p s u m m e r e r
B e r lin v a r d e n tid s b y , d e r a ld r ig g i k i s e n g .
S a lly B o w le s ( s p ille t a f L i z a M i n n e l l i ) h e le
H a r o l d N ic o l s o n - s o m v a r b r it is k c h a r g é
d e n s æ r lig e b e r l in e r -s t e m n in g m e d d e
d ’a ffa ire s i B e r lin i 1 9 2 8 , fo r f a tt e r o g g ift
b e r ø m t e o r d “d iv in e d e c a d e n c e ”. F il m e n
m e d V it a S a c k v ille -W e s t i e t p å a lle m å d e r
h a r i f o r h o ld t il d e n s y t t e n å r æ ld r e I A m
å b e n t ’ æ g te s k a b - f o r m u le r e r d e t s å d a n :
D er er ingen by i verden, der er så rastløs som
Berlin. Alt er i bevægelse... [I] nattetimerne,
som får spirene på Gedåchtniskirche til at blinke
af spænding, er der en pulserende forventnin­
gens glæde. Alle ved, at hver nat vågner Berlin
op til et nyt eventyr. Alle føler, at det ville være
en skam at gå i seng før det forudsete, eller ufor­
udsete sker. Uanset hvad der sker, så vil alle føle
sig genfødt den næste m orgen. (Nicolson 1932,
cit. in Kaes m.fl. 1994: 425-26).
a Camera f o r d e le n a f d e n k u lt u r e lle o g
s e k s u e lle r e v o lu t io n , d e r h a v d e f u n d e t
s t e d i 1 9 6 0 e r n e , fo r d e n k u n n e n u v is e
a l d e n ‘d iv in e d e c a d e n c e ’, m a n k u n n e
ø n s k e s ig . I k k e m in d s t s c e n e r n e f r a S a lly
B o w le s ’ ‘a r b e jd s p la d s ’, T h e K i t K a t K l u b ,
in d e h o ld e r s p e k t a k u læ r e e le m e n t e r i f o r m
a f u h æ m m e t n y d e ls e a f a lk o h o l o g sto ffe r,
e t u d s v æ v e n d e s e x liv , e k s t r e m liv s f ø r e ls e ,
k ø n s r o lle r n e s f ly d e n d e g r æ n s e r o s v .
E n a n d e n g æ s t i B e r li n v a r d e n h o m o s e k ­
s u e lle e n g e ls k e fo r f a tt e r C h r is t o p h e r I s h e r -
M e n Cabarets b e r lin e r -d e k a d e n c e o v e r ­
g å s p å a lle m å d e r i Bent ( S e a n M a t h ia s ,
w o o d , d e r n e d f æ ld e d e s in e o p le v e ls e r i
1 9 9 7 , e fte r e t s k u e s p il a f M a r t i n S h e r m a n ) ,
b ø g e r n e Mr. Norris Changes Trains ( 1 9 3 5 )
h v is a lle r f ø r s t e b ille d e e r a f G r e t a , e n le t
o g Goodbye to Berlin ( 1 9 3 9 ) , s o m s id e n
a ld r e n d e d r a g q u e e n , d e r s y n g e r e n v e m o ­
k o m t il a t d a n n e f o r læ g f o r b l.a . Cabaret.
d ig s a n g a f u m is k e n d e lig t W e i m a r -t i l s n i t å
B ø g e r n e f o r e g å r i 1 9 3 1 , o g h e r m ø d e r v i,
la B r e c h t s o g W e ills m a l e r is k f o r t æ lle n d e
f o r u d e n Is h e r w o o d s e lv , e n r æ k k e f a r v e r i­
s a n g e . H u n - s o m s p ille s a f M i c k J a g g e r
g e p e r s o n e r m e d n a t k l u b -k u n s t n e r e n S a lly
- s id d e r i e n b ø jle -a n o r d n i n g , d e r s v æ v e r
73
Fra M utter Krause til Sally Bowles
i lu f t e n o v e r e t r u m f y ld t m e d f e s te n d e o g
W i lh e l m D i e t e r le s Geschlecht in Fesseln
s t ø je n d e m e n n e s k e r . S t r e n g t ta g e t b e f in ­
( 1 9 2 9 , S e x in Chains), d e r b e g g e t a g e r fa t
d e r v i o s ik k e i W e im a r -r e p u b l ik k e n , m e n
i d e n f o r h a d t e § 1 7 5 , s o m k r im in a lis e r e d e
i N a z i - t i d e n ( f ilm e n s h a n d l in g t a g e r s in
s e x m e lle m m æ n d o g a f s a m m e g r u n d b le v
s t a r t i 1 9 3 4 ) , m e n d e t u n d e r g r u n d s m iljø ,
u d n y t t e t t il a ls k e n s f o r m e r fo r a f p r e s n in g .
s o m f in d e s h e r , k a n p å a lle m å d e r se s s o m
I Geschlecht in Fesseln f o r t æ lle s h is t o r ie n
d e n a b s o lu t s id s t e o g d e r f o r u d i d e t e k s ­
i e t g e n k e n d e lig t re g i: B e r l i n a n n o 1 9 2 9 ,
t r e m e , d e s p e r a t e m a n if e s t a t io n a f W e im a r -
h v o r i m o d A nders als die Anderen f o r e g å r i
k u lt u r e n s f r ig jo r t h e d . H e r e r in t e t f o r b u d t .
e t b y m il jø , d e r ik k e u m id d e lb a r t la d e r s ig
D e t e r e t lø s s lu p p e n t o r g ie a f f r i s e x i a lle
id e n t if ic e r e .
a f s k y g n in g e r , c h a m p a g n e -d r ik n in g , k o k a ­
O g s å e t p a r a n d r e t y p is k e W e im a r -f il m
i n - s n i f n i n g m e d m e g e t m e r e . L ig e in d t il
b ø r n æ v n e s i d e n sa m m e n h æ n g . H a n d lin ­
d e t h e le lu k k e r , o g f ilm e n s h o m o s e k s u e lle
g e r n e u d s p il le r s ig g a n s k e v is t h v e r k e n i
h o v e d p e r s o n b liv e r s e n d t t il k o n c e n t r a ­
p e r io d e n e lle r i B e r lin , m e n e r n o k a llig e v e l
t io n s le jr e n D a c h a u .
in s p ir e r e t a f t id s å n d e n i W e i m a r -B e r l i n :
E f t e r t id e n s o p fa t te ls e a f k u lt u r e n i
J o s e f v o n S t e r n b e r g s D er blaue Engel ( 1 9 3 0 ,
W e im a r t id e n s B e r lin k r e d s e r - f o r s t å e lig t
Den blå engel), P a b s ts D ie Buchse der
n o k - o m d e t s p e k t a k u læ r e o g f a r v e r ig e ,
Pandora ( 1 9 2 9 , Pandoras æske) o g F r it z
d e t e r o t is k e o g fa r lig e , s o m f r e m s t å r m e r e
L a n g s M etropolis ( 1 9 2 7 ) , h v o r s c e n e r n e
g å d e f u ld t o g f a s c in e r e n d e , n e t o p f o r d i v i
f r a d e n v o v e d e Y o s h iw a r a n a t k lu b n e t o p
v e d , h v a d d e r fu lg te a f d ø d o g ø d e læ g g e ls e .
l ig n e r s c e n e r n e f r a Cabarets K it K a t K l u b
D e t g ø r W e i m a r -B e r l i n t il et s p æ n d e n d e o g
e lle r G r e t a s k l u b i Bent. M e n s e lv o m L a n g
d r a m a t is k s t e d a t b e f in d e s ig , a t s k r iv e o m ,
m å s k e h a r la d e t s ig in s p ir e r e a f et a u t e n t is k
a t d ig t e e n h is t o r ie i n d i. B e g r e b e t ‘d iv in e
‘v o v e t ’ s t e d i W e i m a r -B e r l i n , så e r M etro­
d e c a d e n c e ’ f å r s å le d e s e n t a n d e k s t r a f.e k s .
polis j o e n f il m , d e r fo r e g å r i 2 0 2 6 o g i e n
i M e l G o r d o n s k u lt u r h is t o r is k e b ø g e r Vo-
s t o r b y , s o m m e r e e r in s p ir e r e t a f N e w Y o r k
luptuous Panic. The Erotic World o f Weimar
e n d a f B e r lin .
Berlin ( 2 0 0 9 ) o g The H ot Giris o f Weimar
Berlin ( 2 0 0 2 ) .i
W e im a r -r e p u b l ik k e n s e g n e f ilm v is e r
o fte st b e r lin e r e s o m m e n n e s k e r , d e r e r
‘D i v i n e d e c a d e n c e e r d e r im o d e t f o r ­
h å r d t p r ø v e d e , m e n f u ld e a f h u m o r , r e s ­
h o ld s v is s jæ ld e n t f æ n o m e n i t id e n s e g n e
s o u r c e r o g e n e r g i. S e lv e b y e n k u n n e n o k
f ilm . D e t f in d e s d o g i f.e k s . P a b s t s Abwege
v æ r e b a r s k , t r u e n d e o g f a r lig , m e n d e n v a r
f r a 1 9 2 8 . H e r f r is t e s d e n k v in d e lig e h o v e d ­
også c e n t r u m f o r d e t n y e o g d e t f r e m a d r e t ­
p e r s o n , s o m k e d e r s ig i s it æ g te s k a b , t il at
te d e . N o g le få f ilm f in d e r h å b fo r f r e m t id e n
f r e k v e n t e r e e n v i l d o g lø s s lu p p e n n a t k lu b ,
i e t s o c a l is t is k s a m f u n d , h v o r im o d in g e n
h v o r b å d e a lk o h o l o g k o k a in e r p å d a g s o r ­
f ilm f r a f ø r 1 9 3 3 d ir e k t e a d v o k e r e r f o r n a ­
d e n e n . O g s å k a ld t e ’A u f k lå r u n g s f ilm e ’ o m
z is t is k e id e a le r .
m e r e e lle r m in d r e t a b u b e la g t e e m n e r s o m
74
k ø n s s y g d o m m e , h o m o s e k s u a lit e t , e n lig e
E n sk æ v o g d e fo rm ve rd e n . I 1 9 1 7 /1 8 ,
m ø d r e , a lk o h o lis m e o g p r o s t it u t io n v id n e r
p å t æ r s k le n t i l o p r e t t e ls e n a f W e im a r -
v e d d e r e s b lo t t e e k s is t e n s o m W e i m a r ­
r e p u b lik k e n , m a le d e G e o r g e G r o s z , d e r
t id e n s å b e n h e d . D e t g æ ld e r ik k e m in d s t
v a r e n a f d e h e lt c e n t r a le s k ild r e r e a f d e n n e
Anders als die Anderen ( 1 9 1 9 , Anderledes
b å d e b r ø le n d e o g b a r s k e t id , “W i d m u n g
end de andre, in s t r . R i c h a r d O s w a ld ) o g
a n O s k a r P a n iz z a ”2 - e t b ille d e , d e r s k il -
a f Anne Jespersen
d r e r s t o r b y t ilv æ r e ls e n s o m e n u h y g g e lig
der Strasse ( 1 9 2 9 ) o g K a r l G r u ñ e s D ie
la b y r in t is k d ø d e d a n s . E t e k s p r e s s io n is t is k
Strasse ( 1 9 2 3 , Gaden). B e g g e f ilm b e h a n d ­
m a r e r id t a f g r o te s k e s k ik k e ls e r i t ils y n e la ­
le r s t o r b y e n s n ø d o g e le n d ig h e d o g s k i l ­
d e n d e o p lø s n in g , t u m le n d e a f s t e d la n g s
d r e r , h v o r d a n d e n s g a d e r f ø r e r t il f o r f a ld o g
e n s la g s g a d e m e d b y g n in g e r , d e r b y d e r s ig
s o c ia l d e r o u t e . M e n s t o r b y e n s g a d e r g iv e r
t il s o m “C a f é ” e lle r m e d lø f t e r o m “I a fte n
s a m t id ig e n f o r f ø r e n d e fø le ls e a f f r ih e d
d a n s ”. E n s k æ v o g d e f o r m v e r d e n , ik k e u lig
o g s t ø r r e v in g e f a n g , e n d e n f o r u d s ig e lig
d e n , d e r et p a r å r s e n e re d a n n e d e d e n f y s i­
s m å b o r g e r lig t ilv æ r e ls e k a n t ilb y d e . If ø lg e
s k e r a m m e o m h is t o r ie n i d e n ty s k e f i l m ­
n o g le k il d e r f o r e g å r D ie Strasse i B e r lin .
e k s p r e s s io n is m e s h o v e d v æ r k , D as Cabinet
A n d r e k il d e r ( b l.a . e n a m e r ik a n s k v i d e o -
des Dr. Caligari ( 1 9 2 0 , Dr. Caligaris kabi­
u d g a v e ) a n g iv e r , a t d e n u d s p ille r s ig i P a r is .
net, in s tr. R o b e r t W ie n e ) . G e o r g e G r o s z ’
M e n d e t u n d e r s t r e g e r b lo t d e t u n iv e r s e lle
m a le r i s k ild r e r S t o r b y e n s o m b e g r e b o g e r
v e d f o r t æ llin g e n , o g Die Strasse k o m i
ik k e et g e n k e n d e lig t p o r t r æ t a f B e r lin , m e n
1 9 2 0 e r n e t il a t n a v n g iv e e n l ille g r u p p e
B e r li n h a r u t v iv ls o m t in s p ir e r e t h a m .
f ilm , ’S t r a s s e n f ilm e ’, d e r n e t o p v il l e f o r t æ lle
P å t ils v a r e n d e m å d e m ø d e r v i p å f ilm
o m s t o r b y e n (o fte = B e r lin ) o g d e n s p å é n
d e n a b s t r a k t e s t o r b y i L e o M it t le r s Jenseits
g a n g fa r lig e , s k æ b n e s v a n g r e , lo k k e n d e o g
Menschen am Sonntag (Robert Siodmak, Edgar G. Ulmer og Fred Zinnem ann, 1930).
Fra M utter Krause til Sally Bowles
Abschied ( 1 9 3 0 , Afsked) o g Voruntersuchung ( 1 9 3 1 , En kvinde m yrdet) e r æ g te
W e i m a r -B e r l i n f ilm . I a lle tre f ilm e r b y e n
k o n s t a n t t il s t e d e i b a g g r u n d e n o g d e s u d e n
o fte e n v ig t ig m e d s p ille r i h is t o r ie r n e . I
Menschen am Sonntag f ø lg e r v i fire u n g e
b e r lin e r e p å v e j m e d b u s , s p o r v o g n o g S to g t il o g f r a a r b e jd e g e n n e m t r a v le g a d e r,
o g p å u d f lu g t v æ k fra b y e n , u d i n a t u r e n .
I Abschied fø lg e s e n r æ k k e s k æ b n e r p å et
b e r lin e r -p e n s io n a t . B l.a . f o r d i d e r e r ta le o m
e n t id lig ly d f ilm , h o ld e r Abschied s ig h o v e d ­
s a g e lig in d e n d ø r e o g v is e r s å le d e s i h ø je r e
g r a d le v e v ilk å r e n e i B e r lin e n d d e n f y s is k e
b y s g a d e r o g b y g n in g e r . D e t a n ty d e s , a t d e r i
d e n b e r lin s k e h v e r d a g u d e n fo r p e n s io n a t e t
e r a r b e jd s lø s h e d (o g a n d r e s a m f u n d s p r o b le ­
m e r ) , m e n s e lv o m f ilm e n e r b å d e a lv o r lig
o g h a r e n r e a lis t is k t ilg a n g til s in e p e r s o n e r ,
e r d e t t y d e lig v is ik k e d e n s æ r in d e a t b r in g e
s to re s o c ia le p r o b le m e r f o r m e g e t i c e n t r u m ,
e n d s ig e a t b liv e p o lit is k .
”W idm ung an Oskar Panizza” malet af George Grosz i 1917/18.
Voruntersuchung p la c e r e r a lle r e d e fra
fø r s te in d s t il l i n g s in h is t o r ie lig e m i d t i
B e r lin s c e n t r u m , F r ie d r ic h s t r a s s e -b a n e g å r d e n , o g d e r f r a k lip p e s t il e t g a d e b ille d e i
k r i m i n e l l e s id e r .
n æ r h e d e n , h v o r e f t e r d e r z o o m e s i n d p å et
I d is s e f ilm in k o r p o r e r e d e s d e f o r ­
g a d e s k ilt : M it t e l S tra s s e , lig e s y d f o r b a n e ­
u r o lig e n d e , s k æ b n e s v a n g r e t r æ k fr a d e
g å r d e n . B y e n b r u g e s d o g m e s t i s t e m n in g s ­
e k s p r e s s io n is t is k e f ilm i e n m e r e n u t id ig
s k a b e n d e ø je m e d - p e r s o n e r n e t a g e r S -
o g g e n k e n d e lig r a m m e , m e n d e t e r n e t o p
to g e t, g å r e n t u r i T ie r g a r t e n - m e n h o ld e s
e n p o in t e , a t s k æ b n e f o r t æ llin g e n fo r e g å r
e lle r s p å r e la t iv t n e u t r a l a fs ta n d .
h v o r s o m h e ls t o g n å r s o m h e ls t .
M a n k u n n e s a m m e n lig n e d e t r e f ilm
m e d f.e k s . D e S ic a s Ladri di biciclette
H v e r d a g i B e r l i n . E t g a n s k e a n d e r le d e s
( 1 9 4 8 , Cykeltyven), h v o r t ilv æ r e ls e n i e n
k o n k r e t B e r li n f in d e r m a n i tre f ilm fr a
s t o r b a r s k b y h e lle r ik k e e r n e m , m e n h v o r
o v e r g a n g e n m e lle m s t u m - o g t o n e f ilm , a lle
d e r ej h e lle r p e g e s p å e n p o lit is k l ø s n in g
in s t r u e r e t a f R o b e r t S io d m a k i 1 9 3 0 - 3 1 .
a f p r o b le m e r n e . S io d m a k s tre f ilm k a n til
D e t e r f ilm , d e r f o r e g å r ‘n u , o g t o n e n e r
g e n g æ ld f u n g e r e s o m o p t a k t t il d e n n æ s te
a u t e n t is k , n æ s t e n d o k u m e n t a r is k .
g r u p p e f ilm , h v o r p o li t i k e r d e t c e n t r a le
D e n m e s t k e n d t e e r s t u m f ilm e n Men-
e le m e n t .
schen am Sonntag ( 1 9 3 0 ) , la v e t i in s p ir e r e t
76
s a m a r b e jd e m e d E d g a r U l m e r , B i l l y W i ld e r
D e n u b ø n h ø r l i g e s t o r b y . E n lille , m e n
o g F r e d Z in n e m a n n , m e n o g s å t o n e f ilm e n e
m e g e t c e n t r a l g r u p p e a f f ilm fra W e im a r -
a f Anne Jespersen
M utter Krausens Fahrt ins Glück (1929, M utter Krauses himmelfart, instr. Piel Jutzi).
tiden udgøres af de åbenlyst politiske film.
Kollwitz’ protektorat”. Filmen melder her­
D e skildrer tidens sociale nød barskt og
m ed fra starten klart ud, at den har stærke
realistisk og peger på solidariteten og det
forbindelser til den yderste venstrefløj.
medmenneskelige sam m enhold i det ven-
Käthe Kollwitz var grafiker og billedhug­
strepolitiske arbejde som vejen frem.
ger, og stærkt engageret i storbyproletaria­
En af de vigtigste politiske film fra
tets dårlige kår. H einrich Zille, der døde
W eimar-perioden, M utter Krausens Fahrt
få m åneder før filmens premiere, var også
ins Glück (M utter Krauses himmelfart, instr.
grafiker, og en af de første kunstnere, som
Piel Jutzi) fik premiere i slutningen af 1929.
beskrev den uendelige nød, der herskede i
D en, Lohnbuchhalter Kremke (Marie H ar­
Berlins overfyldte slumkvarterer. Zille hav­
der, 1930) og Kuhle W ampe (Slatan Dudow,
de en særlig evne til at skildre disse barske
1931) udgør en treenighed af politiske
vilkår m ed et glimt i øjet, og han fokuse­
dokum enter, der alle h a r byen Berlin som
rede til stadighed på, hvordan proletarerne
central medspiller.
- og i særlig grad deres børn - besad en
Mutter Krausens Fahrt ins Glück, der
var en kollektiv produktion, er tilegnet
ukuelighed og, m od alle odds, en tro på en
bedre fremtid.
“det store menneske og den store kunstner
M utter Krausens Fahrt ins Glück er
Heinrich Zille” og blev lavet under “Käthe
lavet helt i Zilles ånd. Vi ser et væld af
77
Fra M utter Krause til Sally Bowles
dagligdags situationer fra Berlin: lejlig­
og pessimistisk: på den ene side er den
hedskomplekser m ed trange baggårde,
yngre generation (bl.a. M utter Krauses
hvorfra m an lige akkurat kan skimte et lille
datter) blevet politisk vakt og deltager i en
stykke af him len, børn der leger på asfalten
politisk dem onstration; p å den anden side
ved siden af skraldespande, gadens m en ­
vælger M utter Krause at begå selvmord, at
neskevrimmel, overfyldte sporvogne, en
“rejse ind i lykken”. M utter Krausens Fahrt
gammel kone der sam ler en cigaretpakke
ins Glück er en stærk og politisk engageret
op fra fortovet, nød, skænderier, alko­
film - og var da også en af de første film,
holisme, mv. “Berlin N. H er b or M utter
som nazisterne forbød.
Krause,” forkynder mellemteksten. Hendes
A f de tre film står Lohnbuchhalter Krem-
søn Paul præsenteres som en af de 6 V2
ke noget i skyggen af de andre to. M en den
m illioner arbejdsløse. Vi ser berlinernes
indeholder det samme engagerede portræ t
daglige kam p for at få m ad på bordet, deres
af folk, der befinder sig i en klemt og um u­
hyppige besøg hos pantelåneren, og i glimt
lig situation. D en trofaste, ældre bogholder
introduceres vi også for den proletarisk
Kremke bliver fyret, fordi hans arbejds­
revolutionære kamp for bedre levevilkår.
plads har anskaffet en maskine, der kan
Filmen viser stor forståelse for de
mange problemer, og der er absolut ingen
erstatte fem ansatte. Småborgeren troede
ikke, at den slags kunne ramme ham . Han
sentim entalitet eller rom antik forbundet
føler sig hæ vet over den politiske kamp, for
m ed ‘det ægte, folkelige liv’. En scene fra
han er jo ikke en simpel arbejder. Kremke
en forlystelsespark har sam m e diskrete,
er af den gamle skole, d e r mener, at alle,
m en ubønhørligt kritiske tone over for de
der vil arbejde, også kan få et arbejde.
måder, som et sam fund pacificerer sine
Men der er millioner a f andre arbejdsløse,
borgere på, som m an godt tyve år senere
og Kremke går alle steder forgæves. Han
finder i Lindsay Andersons O Dreamland
har yderm ere svært ved at acceptere, at
(1953): Er dette virkelig det bedste, m an
hans datter vil forloves m ed en ‘proletar’,
kan tilbyde folk, der i den grad kunne
og nægter at deltage i forlovelsesfesten. I
trænge til lidt opm untring? Forceret glæde,
stedet vandrer han rundt i Berlins gader og
falsk morskab, kunstigt oppisket stemning.
ender med at drukne sig, alt imens andre
Ingen ser ud til at m ore sig!
af de mange arbejdsløse m archerer gen­
M utter Krauses billede af den tyske
nem gaderne m ed krav om arbejde - en
hovedstad står derm ed i grel m odsæ tning
slutning m ed flere m indelser om M utter
til opfattelsen af W eimar-Berlin som et
Krause.
fristed, hvor enhver tænkelig drøm kan
Mange elem enter både fra denne film og
udleves. Friheden er decideret ikke for alle.
fra M utter Krause går igen i Kuhle Wampe,
Som den tysk-jødiske journalist, satiriker
hvis tilblivelse skyldes et kollektiv m ed
og forfatter Kurt Tucholsky form ulerer det:
instruktøren Slatan D udow og forfatteren
Står Berlin for frihed? Det ville være en stor m is­
forståelse at tro det. Berlin er blot en stor by...
For lige så stor den negative frihed er i Berlin
(“Her kan du gøre lige hvad du vil og ignorere
alle andre”), lige så begrænset er den positive.
(Tucholsky 1928, cit. in Kaes m.fl. 1994: 420).
Bertolt Brecht i spidsen. Kuhle Wampe
etablerer fra starten et dystert og deprim e­
rende billede a f storbyen Berlin, d er nok
frem står som en dynamisk by m ed fabrik­
ker, skorstene, røg, tog og biler, m en hvor
arbejdsløsheden ikke desto m indre stiger
78
Filmens slutning er på én gang optim istisk
fra 2 V2 til 3 V2 til 4*4 til 5 millioner, samtidig
a f Anne Jespersen
’’Ein arbeitsloser weniger” - nabokonens tørre kommentar, da en ung arbejdsløs har kastet sig ud ad vinduet.
Kuhle Wampe (Slatan Dudow, 1932).
m ed at understøttelsen bliver sat ned. En
byens nød og elendighed. Kuhle Wampe
storby m ed boligmangel, m ørke baggårde
hedder det - hvilket på berliner-dialekt
og alt for små lejligheder.
betyder ‘tom mave’. Lejren bliver skildret
Da en ung arbejdsløs, der ikke vil ligge
sin familie til last, i starten af filmen sprin­
som et solidarisk og omsorgsfuldt sted,
uden at det bliver sentim entalt eller ureali­
ger ud ad vinduet - efter omhyggeligt at
stisk. Tværtim od vises det tydeligt, at be­
have efterladt sit arm båndsur i vindues­
boerne bæ rer på mange tragiske oplevelser,
karm en - kom m enterer en nabokone tørt:
som ikke lige kan overvindes. Men Kuhle
“Én arbejdsløs mindre,” m ens horder af
Wampes indvånere er politisk engagerede:
cyklister forgæves kører gennem byen på
Filmen viser flere dem onstrationer i Berlin
jagt efter et arbejde.
og ender m ed en slagsang om solidaritet.
Uden for byen, ved Miiggelsee, en stor
sø øst for Berlin, ligger til gengæld et alter­
Den kriminelle by. En særlig gruppe film
nativt m ini-sam fund, næ rm est en teltlejr,
beskriver i mere generel forstand Berlin
der på alle m åder er et m odstykke til stor­
som et farligt sted at opholde sig. Uden
79
Fra M utter Krause til Sally Bowles
j,
km11- 3uni &
|tw i Slawtøtø nnb i>e|Ten
m r . 470.
kam
i? ju fdjlid
il åif f tranftat rmm fflftifiihfrj
En by på jagt efter en morder. Fritz Langs M (1931).
social indignation og politiske dagsordener
vogne, dobbeltdækkerbusser og biler, og
fremstilles byen sim pelthen som et sted for
hovedpersonen Franz Biberkopf har svært
krim inalitet. En overgangsfilm fra forrige
ved at klare det altsammen efter at have
gruppe er Piel Jutzis tidlige lydfilm Berlin
været spæ rret inde i Tegel-fængslet. Filmen
Alexanderplatz (1931). Selv om Piel Jutzi
giver et realistisk billede af dagligdagen for
også var instruktør på M utter Krause, er
arbejdere i kvarteret om kring Alexander­
den sociale indignation, der findes i for­
platz, m en først og fremmest skildres byen
lægget, Alfred Doblins m urstensrom an,
som uoverskuelig og skræm m ende - og et
blevet stærkt udvandet i filmen - m en den
sted, hvor forbrydere altid er på udkig efter
findes igen i Fassbinders store tv-serie fra
nye rekrutter.
1980.
I Jutzis film lægges der vægt på at skil­
80
En beslægtet fremstilling findes i Joe
Mays Asphalt (1929, Asfalt). Filmen angi­
dre Berlin som en meget larm ende og
ves at foregå i Berlin, m en bortset fra nogle
overvældende by. Det vrim ler m ed spor­
stem ningsfulde og lidt truende nattescener
fra storbyen i starten a f filmen og et kort
slutreplikken, “Vi må passe bedre på vores
vue ud over Berlin set fra en flyvemaskine,
børn”, peger klart på, at løsningen på p ro ­
er filmen optaget i studiet og har ikke det
blem erne findes i familien, ikke i politisk
væld af dokum entariske optagelser, som
aktivitet.
m an finder i mange a f tidens andre film.
Asphalt er en film om begrebet storby,
Og i Das Testament des Dr. Mabuse b ru ­
ges Berlins gader og stednavne konstant
en rendyrket Strassenfilm, hvor gaden er
for at placere den ellers så spektakulære
identisk m ed farlige laster og forbryderi­
historie om hypnose, sindssyge og ter­
ske ugerninger. “Jeg er frygtelig bange for
rorism e i en genkendelig ramme. Vi får
gaden!” siger filmens kvindelige hovedper­
oplyst, at attentatet på Dr. Kramm finder
son. Joe Mays film o m handler ikke tidens
sted i et næ rm ere angivet gadekryds, røve­
problem er og/eller politiske kampe, men
riet finder sted på Unter den Linden, osv.
begrænser sig til at skildre (små)borgerens
Lang gør sig mange anstrengelser for at
psykologiske konflikter imellem drifter på
gøre byen realistisk og genkendelig, f.eks.
den ene side og pligt og anstændighed på
er krim inalkom m isæ r Lohm ann (spillet
den anden.
af Otto W ernicke) en genganger fra Langs
F r i t z L a n g . Blandt de film, der fokuserer på
er næ rm est dokumentariske: gadelivet,
storbyens krim inalitet, indtager tre af Fritz
arbejdsløsheden (det unge par m øder h in ­
Langs film en særlig plads: de to Dr. Mabu-
anden på arbejdsanvisningen), osv. Hvor
forrige film, M, og detaljerne fra dagliglivet
se-film, Dr. Mabuse, der Spieler (1922, Dr.
det berlinske sam fund i den første Mabuse-
Mabuse, The Gambler) og Das Testament
film var en afspejling af den faktisk eksiste­
des Dr. Mabuse (1933, Dr. Mabuses Testa­
rende ustabilitet, fristes m an selvsagt til at
mente), sam t M fra 1931. Alle tre udspiller
læse Das Testament des Dr. Mabuse som en
sig i Berlin.
Stumfilmen Dr. Mabuse, der Spieler har
dyster forudsigelse om det, der meget snart
kom til at ske.
ikke mange location-optagelser, m en fan­
“Meget snart” skal tages helt bogstave­
ger i særdeleshed den ustabile og utrygge
ligt: Filmen var planlagt til at have prem i­
periodes berliner-tidsånd. Filmen er da
ere den 24. m arts 1933, altså m indre end to
også netop optaget, m ens inflationen var
m åneder efter nazisternes magtovertagelse
på sit højeste - en tid, hvor lyssky kræfter
den 30. januar, m en prem ieren blev først
havde let spil. Storforbryderen Dr. Mabuse
udsat, og siden blev filmen forbudt af cen­
karakteriserer meget præ cist sam fundets
suren, hvorfor dens verdenspremiere fandt
tilstand: “Alles ist heute Spielerei!” - her
sted 12. maj i Wien. Om Das Testament des
hersker ingen orden eller retfærdighed. Ens
Dr. Mabuse faktisk er en advarsel om, hvad
skæbne afgøres udelukkende af tilfældighe­
en nazistisk frem tid kunne bringe, er im id­
d er og udspekulerede, lyssky manøvrer.
lertid usikkert. Som tingene udviklede sig,
Også M beskriver en utryg storby. En
valgte Fritz Lang at hævde det - forståeligt
barnem order sætter i d en grad byen på
nok - m en om det faktisk var hensigten at
den anden ende, at det får den kriminelle
advare m od nazismen, er måske tvivlsomt.
underverden til at ‘hjæ lpe’ politiet, og
Det var jo trods alt hans kone, Thea von
det virker som om byen formelig vrim ler
Harbou, den senere så flittige m anuskript­
m ed kriminelle elementer. M fokuserer
forfatter på nazistiske propagandafilm, der
på kriminalitetens psykologiske sider, og
havde skrevet m anuskriptet.
Fra M utter Krause til Sally Bowles
Berlin - aktivitet, dynamik og kultur. I
m oderne storby Berlin, er af et sted med
flere af W eim ar-tidens film frem står Berlin
udvikling, aktivitet og optimisme.
som stedet, hvor højkulturen blomstrer.
M odernitetens m etropol par excellence.
Den dynamiske m oderne storby finder
Som et kuriosum kan nævnes, at Greta
Garbo-film en Grand Hotel (Edm und Goulding, 1932), som bygger på Vicki Baums
vi først og frem m est i Berlin: Die Sinfonie
rom an fra 1929, foregår i Berlin. T m stay-
der Großstadt (1927, Berlin - en storby-
ing here at the Grand Hotel. It’s the most
symfoni, instr. W alter R uttm ann). Idéen
expensive hotel in Berlin!” fortæller én af
til dette hovedværk inden for storby-por­
gæsterne. Film en viser dog ingen autenti­
træ tter opstod ifølge Siegfried Kracauer3
ske billeder fra byen, m en Berlin fungerer
en dag, hvor m anuskriptforfatteren Carl
her netop som indbegrebet af en stor euro­
Mayer stod foran den store UFA Palast am
pæisk m etropol, et kulturelt centrum med
Zoo-biograf. H an blev hverken foruroliget,
tilrejsende kulturpersonligheder som f.eks.
skræm t eller overvældet, m en umådeligt
den russiske balletstjerne Grusinskaya,
opløftet over byens og trafikkens rytm e,
spillet af Garbo. Det russiske islæt signa­
bevægelser og dynam ik - og forestillede sig
leres bl.a. ved i underlægningsmusikken
straks, hvordan de kunne forenes i en sym­
at knytte Grusinskaya til Rachmaninovs
foni af billeder.
2. klaverkoncert. På lignende måde har
Berlin: Die Sinfonie der Großstadt er
m an flere steder villet signalere europæisk
et 5-delt m ontage-portræ t af storbyens
kulturby’ i underlægningsm usikken, f.eks.
døgncyklus med fokus netop på den u r­
under forteksterne, og n år vi befinder os
bane dynamik: fart, rytme, ledninger, røg,
i hotellobbyen. Men m an har åbenbart i
teknik, og ikke m indst m asser af tog og
Hollywood ikke kunnet finde noget berli­
banegårde, sporvogne og gadekryds. M en­
nerm usik m ed den rette atmosfære, så der
nesker er medspillere i det hele: effektive
høres Strauss-toner som “An der schönen
arbejdere, der i stort tal vrim ler ind og ud
blauen D onau” og “G’schichten aus dem
ad fabriksporte eller knokler på byggeplad­
W iener W ald” eller omkvædet “W ien,
ser, flittige kontorfolk, der taler i telefon og
Wien, nur du allein”. N år man befinder sig
skriver på maskine, og som i fritiden dyr­
i Hollywood, kan det være svært at høre
ker sport eller m orer sig i nattelivet. D er er
forskel på W ien og Berlin!
kun få mislyde i det ellers så begejstrede og
optimistiske billede: M an noterer sig klas­
Slagfærdig og ukuelig. D en sidste, store
seforskellene, når Berlins overklassemænd
gruppe film består mest a f tidlige tonefilm,
sm ider deres cigaretskod, og de straks
der hylder Berlins ganske almindelige
samles op af en bums; eller når m an stiller
mennesker, deres energi og muligheder
den fine mad, der spises på restaurant, over
- film, som n o k kan have øje for folks leve­
for Bockwürsten, der spises på gaden. Og
vilkår, m en som ikke h ar nogen klar poli­
i m yldretiden vrim ler m ennesker i flok ud
tisk dagsorden.
af togstationen, hvorefter der klippes til en
82
Nogle af disse film er typiske tidlige
flok køer, der gennes af sted i rækker - jf.
tonefilm m ed musik og populære melodier,
Chaplins Modern Times (1936, Moderne
og genren er ofte komedien - å la danske
Tider), hvor m ennesker sam m enlignes
film m ed M arguerite Viby & Co. I denne
m ed en flok får. Men det altoverskyggende
gruppe af film er Berlin - ligesom i Berlin:
indtryk, m an sidder tilbage m ed af den
Die Sinfonie der Großstadt - et sted for
a f Anne Jespersen
foretagsomme, handlekraftige mennesker.
M an trives i m alstrøm m en af biler, spor­
Et ganske særligt eksempel på foretag­
som hed og berliner-snarrådighed findes i
vogne og tog, og farten og dynam ikken er
den meget populære børnefilm Emil und
berusende og inspirerende. M en trods den
die Detektive (1931, Emil og detektiverne,
lette tone afspejler film ene alligevel den
instr. G erhard Lamprecht) - Tysklands
berlinske dagligdag, som ikke altid var en
første børnefilm. M anuskriptet var af Billy
dans på roser i begyndelsen af 1930 erne.
W ilder efter Erich Kåstners rom an. Her
I Ich bei Tag und D u bei Nacht (1932, Jeg
om dagen og du om natten, instr. Ludwig
bliver provinsdrengen Emil af sin m or
sendt til Berlin, og han oplever straks byen
Berger) dan n er både tidsbilledet og dag­
(og ikke m indst dens m ennesker) fra den
ligdagen en realistisk ram m e om en ellers
værste side: Lige inden ankom sten til Ber­
forudsigelig forvekslingskomedie. I de hår­
lins Zoo banegård bliver Emil franarret alle
de tider m å to unge m ennesker (som ikke
sine penge, og ankom sten til Berlin bliver
kender hinanden) dele seng og værelse.
ikke det eventyr, det skulle have været.
H an har værelset om dagen, hvor hun er
Emil indleder snarrådigt en forfølgelse af
på arbejde, og hun h a r det om natten, hvor
tyven, og undervejs ru n d t i byen m øder
han er tjener på en nat-restaurant. D er er
han en m ængde ukuelige, frække, foretag­
stor social spændvidde blandt filmens p er­
somme, slagfærdige og ikke så lidt modige
soner, og m ed den populæ re sangkvintet
drenge samt en enkelt pige, hans kusine.
Comedian Harm onists på lydsiden - og
Alle vil uden betæ nkning hjælpe til med at
ikke m indst den kvindelige hovedpersons
fange den væmmelige tyv (som spilles af
(også erotiske) selvstændighed, handlekraft
W eimar-filmens superskurk, Fritz Rasp).
og generelle m odernitet - giver filmen et
D et bliver til en veritabel turisttur rundt
meget charmerende billede af en særlig
i Berlin, hvor byen viser sig som et sted
berlinsk slagfærdig ukuelighed. I Sunset
fyldt m ed ressourcer og muligheder. De
Blvd. (1950, Sunset Boulevard) sender Billy
snarrådige børn fanger (selvfølgelig) tyven,
W ilder en kærlig hilsen til filmen (og til
som viser sig at være en eftersøgt bankrø­
sin tid i W eimar-Berlin) i en scene, hvor
ver. Emil m odtager en kæm pe dusør (1000
et muligt filmplot er til diskussion blandt
M ark), som gør ham i stand til at flyve
Param ounts m anuskriptforfattere - plottet
hjem igen til m or i Neustadt!
er netop historien fra Ich bei Tag und Du
bei Nacht\
Foretagsomme og initiativrige personer
Emil und die Detektive er filmatiseret
adskillige gange siden. I denne sam m en­
hæ ng er den m est interessante en vesttysk
er nærm est fast inventar i komedier, men
version fra 1954 (instr. R.A. Stemmle), og
på den særlig barske tyske og berlinske
ved at sam m enholde de to versioner (som
baggrund frem står personerne m ed et gan­
i store træ k følger samme manuskript) kan
ske særligt gå-på-m od. D et gælder f.eks.
m an meget tydeligt se, at Berlin anno 1954
også i den tidligere om talte Menschen am
er meget langt fra W eimar-Berlin. Et af
Sonntag og i den interessante, næ rm est
byens vartegn, Kaiser W ilhelm Gedåcht-
tosprogede film Hallo hallo! Hier spricht
niskirche ved Kurfurstendam m , spillede i
Berlin! / Allo? Berlin? Ici Paris! (Julien Du-
filmen fra 1931 en rolle som pejlemærke.
vivier, 1932), hvor personerne søger lykken
1 1954 udgør den børnenes hovedkvarter,
i både Berlin og Paris, og ikke er det m ind­
m en nu ligger kirken i ruiner. Den var i lig­
ste i tvivl om , at den findes.
hed m ed store dele af byen blevet ødelagt
83
Fra M utter Krause til Sally Bowles
eksisterer. Og hvis de gør, er det i en ny­
opført udgave, eller - som det er tilfældet
m ed Gedächtniskirche - som en bevaret
ruin. I nogle af de centrale bydele af Berlin
var op m od 90 procent af bygningerne
ødelagt ved krigsafslutningen i 1945.
Hvis m an i dag besøger Berlin, gøres
der på flere forskellige m åder opm ærksom
på det før-nazistiske Berlin, og i de seneste
år - efter genforeningen - bliver m an også
mere og m ere mindet om , hvor jødisk en
by Berlin var. Under den kolde krig og
opdelingen af Berlin var dette ret usynligt,
m en er nu gjort tydeligere: Restaureringen
af den forreste del af den store synagoge
i O ranienburger Strasse (åbnede 1995),
åbningen af det jødiske museum i 2001,
afsløringen af holocaust-m indesm ærket i
2005.
Men ud over disse store begivenheder
er der også en del m indre, lokale initia­
tiver. I 2000 afsløredes et mindesmærke
på Hausvogteiplatz, der ligger lige syd for
Unter den Linden. Pladsen var centrum
for Berlins beklædningsindustri, der tradi­
tionelt beskæftigede m ange jøder. I løbet
af 1930’e rne forsvandt de jødiske firmaer
im idlertid ét for ét, fordi indehaverne rejste
G edächtniskirche før og efter de allieredes luftangreb, fra
1931- og 1954-versionen ziE m il und die Detektive (Emil og
detektiverne, instr. af hhv. G erhard Lamprecht og R.A. Stemmle).
eller blev tvunget væk. (Som kuriosum kan
her nævnes, at man fra 1936 følte behov for
at kunne betegne dameundertøj som “ga­
ranteret arisk”). Mindesmærket på plads­
en består dels af en skulptur og dels af en
ved et bom beangreb i novem ber 1943. Hele
diskret, m en meget m arkant m arkering af
historien udspiller sig i 1954-versionen
fortiden: På hvert trin op fra U -bahn sta­
blandt udbom bede eller nyopførte huse.
tionen står navnet og adressen på et tøjfir­
ma, der hørte hjemme på pladsen, 16 i alt.
84
Tidsdokumenter. Når m an studerer
Her kan det ses, at Leopold Lindemanns
W eim ar-republikkens film og i særlig grad
firma indtil 1935 holdt til i Hausvogteiplatz
fokuserer på Berlins fysiske tilstedeværelse
nr. 9, firm aet Rosenfeld & Nathan boede
i filmene, bliver m an uundgåeligt og hele
i nr. 11 indtil 1939, i nr. 13 havde firmaet
tiden konfronteret m ed det faktum, at stort
B. Loewenthal & Co til huse frem til 1936,
set alle de bygninger, pladser og berøm te
osv.
‘sites’, der optræ der i filmene, ikke længere
Men hvorfor nævne dette i en artikel
a f Anne Jespersen
Hausvogteiplatz i Menschen am Sonntag (Robert Siodmak, Edgar G. Ulmer og Fred Zinnemann, 1930).
om film fra og om W eimar-Berlin? Svaret
findes i Menschen am Sonntag. H er foregår
som tidligere nævnt en del afhandlingen
i Berlins om egn - søndagsturen væk fra
storbyen, u d i det grønne, ud til vandet.
M idt i udflugtssekvensen forkynder en
mellemtekst: “På sam m e tid i byen”, og
derpå vises den ellers så travle by næsten
helt tømt for mennesker. Og den lokalitet,
vi ser, er netop Hausvogteiplatz. Vi ser
U-Bahn skiltet og nedgangen til stationen,
og kameraet giver sig god tid til at p ano­
rere rundt p å pladsen, hen over de mange
firmanavne, som vi n u ved ophørte m ed at
eksistere b lo t få år senere.
Film
Abschied (Afsked, Robert Siodmak, 1930)
Abwege (G.W. Pabst, 1928)
Anders als die Anderen (Anderledes end de andre,
Richard Oswald, 1919)
Asphalt (Joe May, 1929)
Bent (Sean Mathias, 1997)
Berlin: Die Sinfonie der Großstadt (Berlin - en
storbysymfoni, Walter Ruttmann, 1927)
Berlin Alexanderplatz (Piel Jutzi, 1931)
Der blaue Engel (Den blå engel, Josef von Sternberg, 1930)
Cabaret (Bob Fosse, 1972)
Das Cabinet des Dr. Caligari (Dr. Caligaris kabi­
net, Robert Wiene, 1920)
Dr. Mabuse, der Spieler I+II (Dr. Mabuse, the
Gambler, Fritz Lang, 1922)
Emil und die Detektive (Emil og detektiverne,
Gerhard Lamprecht, 1931)
Emil und die Detektive (Emil og detektiverne, R. A.
Stemmle, 1954)
Geschlecht in Fesseln (Sex in Chains, Wilhelm
Dieterle, 1929)
85
Fra M utter Krause til Sally Bowles
Grand Hotel (Edm und Goulding, 1932)
Hallo hallo! Hier spricht Berlin! / Allo? Berlin? Ici
Paris! (Julien Duvivier, 1932)
I A m a Camera (En jom fru i fåreklæder, Henry
Cornelius, 1955)
Ich bei Tag und Du bei Nacht (Jeg om dagen - du
om natten, Ludwig Berger, 1932)
Jenseits der Strasse (Leo Mittler, 1929)
Kuhle Wampe oder Wem gehört die Welt? (Slatan
Dudow, 1932)
Lohnbuchhalter Kremke (Marie Harder, 1930)
M (Fritz Lang, 1931)
Menschen am Sonntag (People on Sunday, Robert
Siodmak, 1930)
Metropolis (Fritz Lang, 1926)
M utter Krausens Fahrt ins Glück (M utter Krauses
himmelfart, Piel Jutzi, 1929)
Die Strasse (Gaden, Karl Grüne, 1923)
Das Testament des Dr. Mabuse (Dr. Mabuses
testamente, Fritz Lang, 1933)
Voruntersuchung (En kvinde myrdet, Robert
Siodmak, 1931)
Noter
1. I de senere år er der også udkom m et adskil­
lige kriminalrom aner, der foregår i WeimarBerlin eller i tiden lige efter - som Erich
Kochs The Man Who Knew Charlie Chaplin
(2000) og G unnar Kunz’ Organisation C.
(2007), Philip Kerrs Berlin Noz'r-trilogi
(1989-91) og David Downings ‘banegårds­
trilogi’ Stettin Station, Zoo Station og Silesian
Station (2007-9). Og et helt særligt portræ t
af Weimar-Berlin ses i Jason Lutes’ to fasci­
nerende tegnede fortællinger Berlin City o f
Stones (2000) og Berlin City o f Smoke (2008).
2. Oskar Panizza (1853-1921) var en tysk
psykiater og avantgardeforfatter, hvis kon­
troversielle skrifter indbragte ham flere fæng­
selsdomme for blasfemi. Panizza tilbragte de
sidste 16 år af sit liv på en psykiatrisk klinik.
3. Kracauer (1947), s. 182.
Litteratur
Bois, C urt (1982). Zu wahr, um schön zu sein.
Berlin, Henschelverlag Kunst und Gesell­
schaft.
Dahlke, G ünther og G ünter Karl (red.)(1993).
Deutsche Spielfilme von den Anfängen bis
1933. Berlin, Henschel Verlag.
Downing, David (2007). Zoo Station, London,
Old Street Publishing.
Downing, David (2008). Silesian Station, Lon­
don, Old Street Publishing.
Downing, David (2009). Stettin Station, London,
Old Street Publishing.
Everett, Susanne (1979). Lost Berlin. London,
Hamlyn.
Friedrich, O tto (1972). Before the Deluge. A Por­
trait o f Berlin in the 1920s. New York, HarperPerennial 1995.
Gay, Peter (1968). Weimar Culture. The Outsi­
der as Insider. New York, W.W. N orton &
Company, 2001.
Gill, Anton (1993). .A Dance Between the Flames.
Berlin between the Wars. London, Abacus,
1995.
Gordon, Mel og Barbara U lrich (2002). The Hot
Girls o f W eimar Berlin, Los Angeles, Feral
House.
Gordon, Mel (2009). Voluptuous Panic. The Erotic
World o f Weimar Berlin (Expanded Edition).
Los Angeles, Feral House.
Isherwood, Christopher (1935). Mr. Norris Chan­
ges Trains. London, Penguin, 1975.
Isherwood, Christopher (1939). Goodbye to Ber­
lin. London, Penguin, 1974.
Kaes, Anton, M artin Jay og Edward D imendberg
(red.) (1994). The Weimar Republic Source­
book. Berkeley, University of California Press.
Korte, Helmut (1998). Der Spielfilm und das Ende
der Weimarer Republik. Gottingen, Vandenhoeck & Ruprecht.
Kracauer, Siegfried (1947). From Caligari to
Hitler. A Psychological History of the German
Film. New Jersey, Princeton University Press,
1974.
Nicolson, H arold (1932). “I h e Charm o f Berlin”.
In: Der Querschnitt 9, no. 5. Optrykt i: Anton
Kaes et al, (red.): The Weimar Republic Sour­
cebook. Berkeley, University of California
Press, 1994.
Roth, Joseph (2004). What I Saw. Reports from
Berlin 1920-1933. London, Granta Books.
Tucholsky, Kurt (1928). “B erlin und die Provinz”.
In: Die Weltbuhne 24. O ptrykt i: A nton Kaes
et al. (red.): The Weimar Republic Sourcebook.
Berkeley, University of California Press,
1994.
Wendtland, Karlheinz (1991). Geliebter Kintopp.
Jahrgang 1929-1934. Berlin, Verlag Medium
Film.
Willett, John (1984). The Weimar Years. A Cultu­
re Cut Short. London, Thames and Hudson,
Zweig, Stefan (1944). Die Welt von Gestern.
Dansk udg. Verden a f i går Signet, 4.udg. 1.
opl., 2002.