Læs `Evaluering af visumadministration – forretning og turisme`
Transcription
Læs `Evaluering af visumadministration – forretning og turisme`
Evaluering af visumadministration - forretning og turisme Januar 2010 Evaluering af visumadministration – forretning og turisme Udgiver: Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration Holbergsgade 6 Tlf.: 33 92 33 80 Fax: 33 11 12 39 E-post: [email protected] ISBN: 978-87-92522-73-3 Elektronisk ISBN: 978-87-92522-74-0 Oplag: 300 stk. Tryk: Prinfo Køge Publikationen kan købes ved henvendelse til: Schultz Distribution Herstedvang 4 2620 Albertslund Tlf.: 33 22 73 00 www.schultzboghandel.dk Den elektroniske publikation kan hentes på www.nyidanmark.dk 4 Indhold 1. Indledning 2. Forslag fra ”Rapport forretning og turisme” 2.1. 8 om visumadministration – 10 Medinddragelse af erhvervslivets repræsentanter i forhold til den videre udvikling af visumpraksis – visumrapportens afsnit 5.1.5 10 2.1.1. Høring af erhvervslivets repræsentanter i forbindelse med revision af ministeriets visumpraksisnotat 2.1.2. Inddragelse af repræsentanter fra erhvervslivet samt turistbranchen i arbejdet med vurderingen af landegruppeinddelingens hensigtsmæssighed 10 Promovering af Danmark som turistland i Kina – visumrapportens afsnit 5.1.3 12 Forhåndsgodkendelse af danske virksomheder – visumrapportens afsnit 5.1.1 14 Lempelse af reglerne om karensperioder som følge af kortvarige overskridelser af visummet – visumrapportens afsnit 5.1.2 16 Smidiggørelse af praksis for – og udvidelse af rejsebureauordninger – visumrapportens afsnit 5.1.3 17 Kombinerede erhvervs- og turistbesøg – visumrapportens afsnit 5.1.4 19 Interview i et relevant fagblad om internationale konferencer i Danmark – visumrapportens afsnit 5.2.3 20 Nedbringelse af antallet af sager, der fremsendes til Udlændingeservice til afgørelse – visumrapportens afsnit 5.2.1.1 21 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. 2.6. 2.7. 2.8. 5 2.9. 2.10. 2.11. 2.12. 2.13. 2.14. 2.15. 2.16. 2.17. 2.18. 3. Konkret vurdering af, hvornår der fremsendes spørgeskema til virksomheden i Danmark – visumrapportens afsnit 5.2.1.2 24 Præcisering i Danish Visas Guidelines af, hvilken dokumentation der kræves – visumrapportens afsnit 5.2.1.2 25 Ændring af referencebegrebet – visumrapportens afsnit 5.2.2 25 Fremsendelse af kopi af afgørelsen til den herboende reference i alle sager om forretningsvisum – visumrapportens afsnit 5.2.2 26 Forbedringer af informationsniveauet hos Udlændingeservice og Udenrigsministeriet – visumrapportens afsnit 5.2.1.1, 5.2.3, 5.2.4 og 5.2.5 26 Tydeliggørelse af muligheden for at lade sig repræsentere i forbindelse med en visumansøgning – visumrapportens afsnit 5.2.5 27 Evaluering af stikprøvekontroller – visumrapportens afsnit 5.2.6 28 Samarbejdsaftaler mellem virksomheder og repræsentationer – visumrapportens afsnit 5.2.5 28 Udbredelse af kendskab til resultater af inspektioner og kontroller – visumrapportens afsnit 5.2.6 29 Outsourcing af rutineopgaver i visumsagsbehandling visumrapportens afsnit 5.2.7 29 Øvrige forbedringer af visumpraksis og visumadministrationen, der er iværksat i forlængelse af arbejdsgrupperapporten 30 6 3.1. Lempelse af reglerne om karensperioder ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse 30 Lempelse af reglerne om økonomisk sikkerhedsstillelse som følge af kortvarige overskridelser af visummet samt ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse 31 3.3. Indførelse af visum til særlige begivenheder 33 3.4. Mulighed for at søge om opholds- og arbejdstilladelse uden at dette karakteriseres som misbrug 34 3.5. Lempelse af krav om ekstraordinære omstændigheder 35 3.6. Præcisering af landegruppernes vejledende kar akter 35 4. Konklusion og perspektivering 36 3.2. 7 1. Indledning I juni 2007 tog den daværende integrationsminister initiativ til nedsættelse af en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af repræsentanter for e rhvervslivet. Arbejdsgruppen skulle se på, hvordan reglerne og administrationen af områderne for forretningsvisum og turistvisum kunne nytænkes og smidigg øres bl.a. med henblik på at sikre, at den gældende visumadministration i videst muligt omfang er opmærksom på erhvervslivets ønsker og behov, og at der ikke er opstillet unødvendige barrierer for danske virk somheders samhandel med udenlandske virksomheder og forretningsfolk. Herudover blev turistbranchen inddraget ved et særskilt møde med arbejdsgruppen. Forud for arbejdsgruppens første møde inviterede integrationsministeren i a ugust 2007 erhvervsorganisationerne Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk A rbejdsgiverforening, en række virksomheder og brancheorganisationer samt Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Udlændingeservice og Integrationsministeriet til en konference om visum -praksis, herunder især praksis for forretningsvisum og turistvisum med henblik på at få drøftet eventuelle problemer og barrierer, som erhvervslivet oplever i relation til visumreglerne og administrationen. Konferencen resulterede i et idékatalog med forskellige forslag til optimering af visumpraksis og administrationen, som blev overgivet til arbejdsgruppen med henblik på nærmere overvejelser. Arbejdsgruppen fik til opgave at komme med konkrete forslag til, hvordan v isumsagsbehandling og visumpraksis kan smidiggøres, herunder særligt for de forretningsfolk, der ønsker at besøge Danmark, samt de virksomheder i Da nmark, der ønsker forretningsbesøg fra udlandet. Arbejdsgruppen skulle i den forbindelse bl.a. analysere problemstillingerne vedrørende forretningsvisum, således at eventuelle barrierer for meddelelse af forretningsvisum blev afdæ kket, og overveje, hvilke tiltag der fra relevante myndigheders side eventuelt kunne iværksættes for at fremme en hurtig og smidig behandling af sager om forretningsvisum. I relation hertil skulle arbejdsgruppen også overveje behovet for lovgivningsmæssige initiativer i forbindelse med iværksættelse af tiltag og eventuelt komme med forslag herom, ligesom arbejdsgruppen skulle overveje, om tiltagene med fordel kunne anvendes i forhold til andre visumsager – f.eks. sager om besøgsvisum. Arbejdsgruppen har bestået af medlemmer fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri samt Udenrigsministeriet, Økonomi - og Erhvervsministeriet, Integrationsministeriet og Udlændingeservice. 8 Arbejdsgruppens drøftelser resulterede i ”Rapport fra arbejdsgruppe om visu madministration – forretning og turisme” (visumrapporten) fra december 2007, der indeholder adskillige anbefalinger til ændring af visumregler og praksis på området for forretningsvisum og besøgsvisum med henblik på at sikre en opt imering af den daværende visumadministration og visumpraksis. Rapporten blev sendt til Folketingets Integrationsudvalg (Folketingsåret 2007/2008, alm. del – bilag 29). Det var den daværende integrationsministers intention, at arbejdsgruppens myndighedsrepræsentanter – sideløbende med arbejdet i den samlede arbejd sgruppe – skulle fremkomme med forslag, der kunne smidiggøre visumsagsb ehandling og visumpraksis i forhold til ikke erhvervsmæssige besøgsvisa – altså de tilfælde, hvor der ansøges om visum med henblik på besøg hos herboende venner eller familiemedlemmer. Myndighedsarbejdsgruppen skulle i den forbi ndelse overveje, om et eller flere af de foreslåede tiltag i forhold til forre tnings- og turistbesøg med fordel kunne bringes i anvendelse i forhold til sage rne om besøgsvisum. Arbejdet blev udmøntet i Notat fra myndighedsrepræse ntanterne i visumarbejdsgruppen om smidiggørelsen af området for besøgsvisum (myndighedsnotatet). Gennemførelsen af visumrapporten s anbefalinger er gennemgået nedenfor under afsnit 2. For en detaljeret gennemgang af de enkelte anbefalinger, heru nder baggrunden for anbefalingerne, henvises til selve visumrapporten. Under afsnit 3 følger en beskrivelse af gennemførelsen af anbefalinger ne fra myndighedsarbejdsgruppen. Som bilag 1 til denne evalueringsrapport findes en ove rsigt over de samlede anbefalinger og gennemførelsen heraf. 9 2. Forslag fra ”Rapport om visumadministration – forretning og turisme” 2.1. Medinddragelse af erhvervslivets repræsentanter i forhold til den vid ere udvikling af visumpraksis – visumrapportens afsnit 5.1.5 2.1.1. Høring af erhvervslivets repræsentanter i forbindelse med revision af ministeriets visumpraksisnotat På baggrund af arbejdsgruppens anbefalin g er erhvervslivets repræsentanter i arbejdsgruppen – Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri – gjort til faste høringsparter i forbindelse med den årlige revision af Integrat ionsministeriets visumpraksisnotat med henblik på at sikre en fortsat dialog mellem myndigheder og erhvervsliv om hensynet til erhvervslivet interesse. Den faste høring af Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Ind ustri blev iværksat med den første revision af Integrationsministeriets visu mpraksisnotat efter rapportens udgivelse, der resulterede i Notat om visumpra ksis af 31. marts 2008. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk I ndustri blev senest hørt primo februar 2009 i forbindelse med Integrationsmin isteriets seneste visumpraksisnotat af 18. marts 2009, der er gældende fra den 1. april 2009. Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri vil således også fremover være faste høringsparter i forbindelse med de årlige revisioner af I ntegrationsministeriets visumpraksisnotat. 2.1.2. Inddragelse af repræsentanter fra erhvervslivet samt turistbranchen i arbejdet med vurderingen af landegruppeinddelingens hensigtsmæssighed Det fremgår af visumrapporten, at særligt Dansk Erhverv og turistbranchen generelt set har anført, at det kræver en langt mere lempelig visumpraksis på turistområdet, hvis man skal tiltrække flere turister til Danmark , og det blev på den baggrund anført fra erhvervslivets side, at man ønsker den landegrupp einddeling, der opereres med i visumpraksisnotatet, helt a fskaffet. Det blev på den baggrund anbefalet i visumrapporten, at der – i samarbejde med turistbranchen – i løbet af 2008 skulle foretages en mere indgående vurdering af landegruppeinddelingens hensigtsmæssighed , herunder om landegruppeinddelingen bør ændres eller afskaffes. Det bør i den forbindelse bemærkes, at v isumpraksisnotatet alene finder anvendelse for visumsager, der kræver nærm ere vurdering af udlændingemyndighederne i Danmark (Udlændingeservice og 10 Integrationsministeriet). Notatet er derimod ikke bindende for de danske repræsentationer i udlandet. Langt de fleste ansøgninger om forretningsvisa og turistvisa imødekommes på repræsentationerne, og notatets regler kommer kun til anvendelse på de visumansøgninger, repræsentationerne forelægger for U dlændingeservice, fordi de indstiller afslag, eller hvis der konkret skulle være uklare forhold, som Udlændingeservice er nærmere til at undersøge. Visumarbejdsgruppens repræsentanter fra Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv og Dansk Industri, repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Integrationsministeriet og Udlændingeservice samt repræsentanter fra Danmarks Rejsebureau Forening har derfor i løbet af 2008 holdt en række møder om landegruppeinddelingen i visumpraksis. Til brug for vurderingen af landegruppeinddelingens hensigtsmæssighed blev der bl.a. indhentet en række oplysninger fra Schengenlandene Belgien, Finland, Nederlandene, Norge, Sverige og Tyskland om administrationen af visumpraksis i de pågælde nde lande. På nuværende tidspunkt findes der ikke grundlag for at gennemføre en ful dstændig afskaffelse af landegruppeinddelingen, og derfor blev det besluttet at arbejde videre med en løsningsmodel med udvidelse af de eksisterende fo rsøgsordninger med rejsebureauordninger i Indien, Kina, og Ukraine 1 – hvorefter statsborgere fra de pågældende lande kan meddeles visum med henblik på t uristbesøg her i landet – til en forsøgsmæssig længere periode 2 og til løbende at omfatte flere lande, der udvælges på baggrund af oplysninger fra den danske turistbranche om turismepotentialet i de pågældende lande samt en konkret vurdering af den potentielle immigrationsrisiko for statsborgere fra de pågæ ldende lande. 1 Rejsebureauordningerne med Indien, Kina og Ukraine, der er et resultat af arbejdsgruppens anbefalinger, gennemgås nærmere i afsnit 2.5. For så vidt angår Kina, angår udvidelsen af forsøgsordningen den udvidede rejsebureauordning med Kina, der tillige omfatter turister, der rejser enkeltvis. For så vidt angår den såkaldte ADSaftale med Kina, henvises til afsnit 2.6. 2 Rejsebureauordningerne med Indien, Kina og Ukraine var oprindeligt etableret som etårige forsøgsordninger, der løb i perioden fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009. 11 Hensigten hermed er at sikre, at statsborgere fra de omfattede lande kan me ddeles turistvisum, såfremt de opfylder betingelserne herfor i henhold til turis tordningerne, samtidig med at udlændingemyndighederne har adgang til rel evante kontrolmekanismer, idet eventuelt misbrug af ordningerne vil blive fulgt løbende, ligesom ordningernes effekt kan evalueres årligt bl.a. på baggrund af objektive oplysninger om misbrug af ordningerne og i tæt samarbejde med t uristbranchen. Integrationsministeren tiltrådte løsningsmodellen i forbindelse med Integrat ionsministeriets seneste visumpraksisnotat af 18. marts 2009. Introduktionen af rejsebureauordningen til et nyt land vil i hvert tilfælde kræve ministerens go dkendelse. Rejsebureauordningen er ikke på nuværende tidspunkt blevet introduceret eller ved at blive introduceret i andre lande. En yderligere udvidelse af rejsebureauordningen til flere lande afventer indberetning fra turistbranchen om t urismepotentialet i pågældende lande. Danmarks Rejsebureau Forening har o plyst, at en sådan indberetning sendes til ministeriet ultimo august 2009. 2.2. Promovering af Danmark som turistland i Kina – visumrapportens afsnit 5.1.3 Arbejdsgruppen anbefalede, at turistbranchen lagde en strategi for, hvordan Danmark bedst promoveres som turistland i Kina, idet der på tidspunktet for arbejdsgruppens nedsættelse efter erhvervslivets repræsentanters opfattelse fortsat huserede mange fordomme om dansk visumadministration, der bevirk ede, at de kinesiske turister valgte at søge om visum via andre Schengenlandes repræsentationer. VisitDenmark deltager sammen med de nationale turismeorganisationer fra Sv erige og Norge i markedsføringssamarbejdet Scandinavian Tourist Board, med kontor i Beijing, Kina. Scandinavian Tourist Board arbejder på det kinesiske marked tæt sammen med ti udvalgte kinesiske turoperatører i henholdsvis Beijing, Shanghai og Guangzhou. Scandinavian Tourist Board rådgiver og informerer disse turoperatører med henblik på at øge deres viden om Skandinavien og hjælpe dem til at udvi kle og sælge rejser inden for højtforbrugende målgrupper til Skandi navien, her- 12 under Danmark. Samtidig arbejder S candinavian Tourist Board sammen med medier, der appellerer til velstående og højtforbrugende kinesiske statsborgere med henblik på markedsføring over for denne målgruppe. I forhold til storbyferier arbejdes i regi af indsatsen for Offensiv Global Ma rkedsføring af Danmark 3 for at øge kendskabet til Danmark som en attraktiv storbyferiedestination for velstående kinesere, både ferie - og forretningsrejsende. Endelig arbejdes der for at markedsføre Skandinavien, he runder Danmark, som en let tilgængelig destination for møder og konferencer. Regeringens styrkede indsats i forhold til at forbedre visumpraksis har bevi rket, at sagsbehandlingstiderne er blevet kortere, der er indført nye muligheder for f.eks. faglige studierejser, og der er indført forsøgsordninger vedrørende individuelle rejsende fra udvalgte markeder. Alligevel angiver den danske rejsebranche fortsat, at der i visse tilfælde skulle være et ”imageproblem”, eftersom der i dele af den kinesiske rejsebranc he skulle herske en opfattelse af, at Danmark er vanskeligt tilgængeligt som t uristmål for visse landegrupper. Bl.a. den kinesiske og russiske rejsebranche tror ifølge den danske rejsebranche stadig, at det er væsentligt sværere at få visum til Danmark end til de øvrige Schengenlande. Udlændingeservice og Visit Denmark har med bistand fra ambassaden i Beijing udarbejdet en turistfolder om visum til brug for kinesiske turister og rejseb ureauer. Folderen blev udgivet i februar-marts 2008. På det kinesiske marked går repræsentanter fra den danske ambassade i Beijing derfor sammen med de skandinaviske turismeorganisationer i Scandinavian To urist Board, herunder VisitDenmark, ud til de vigtigste turoperatører (enkeltvis) for proaktivt at informere om dansk visumpraksis og de positive tiltag, der er sket for at forbedre tilgængeligheden til Danmark som turistmål. Således sker 3 Regeringen indgik i april 2007 sammen med dets forligsparter (Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne) aftale om Handlingsplan for Offensiv Global Markedsføring af Danmark, hvor der bl.a. blev afsat 412 mio. kr. til en række initiativer, der skal øge verdens kendskab til Danmark og danske styrker og kompetencer. Heraf er de 60 mio. kr. afsat til at styrke Danmarks position som destination for storby- og kystturister. 13 der en aktiv kommunikation til den kinesiske rejsebranche for at ”mane spøge lserne fra fortiden i jorden”. Reaktionerne fra den kinesiske rejsebranche er positive, og blot det at repr æsentanter fra den nationale turismeorganisation og ambassaden går ud sammen , er et meget positivt signal. På baggrund af de positive erfaringer fra Kina o pfordrer erhvervs- og turistbranchen til, at det i forbindelse med overvejelserne om de fremtidige organisatoriske rammer for VisitDenmark , jf. afsnit 2.8, med fordel kan undersøges, om det er muligt at videreføre succesen fra Kina i andre lande, hvor der vurderes at være et stort turistpotentiale. 2.3. Forhåndsgodkendelse af danske virksomheder – visumrapportens afsnit 5.1.1 Forslaget om etableringen af en forhåndsgodkendelsesordning blev fremsat af integrations-ministeren ved lovforslag L10 den 8. oktober 2008. Lovforslaget blev vedtaget den 19. december 2008 som lov nr. 1334 og trådte – for så vidt angår forhåndsgodkendelsesordningen – i kraft den 1. juli 2009. Forhåndsgodkendelsesordningen – der har baggrund i arbejdsgruppens anbef aling om, at der tilvejebringes grundlag for en ordning, hvorved danske vir ksomheder forhåndsgodkendes til at modtage forretningsbesøg af statsborgere fra visumpligtige lande – er opbygget således, at en virksomhed via et særlig we bbaseret ansøgningsskema kan ansøge om forhåndsgodkendelse af Udlænding eservice, hvorefter det er muligt for de danske repræsentationer i udlandet at udstede bona fide visum, forudsat at de almindelige betingelser for udstedelse udstedelse af visa er opfyldt, herunder at der foreligger en invitation fra vir ksomheden til visumansøgeren, og at der er tale om en naturlig forbindelse/sammenhæng mellem visumansøgerens erhverv i hjemlandet og den fo rhåndsgodkendte virksomheds område. Ved denne vurdering vil formodningen – i og med at virksomheden er forhåndsgodkendt af Udlændingeservice – være for, at der er en sådan naturlig forbindelse. Forhåndsgodkendelse af en virksomhed er betinget af, at virksomheden er reg istreret i Danmark eller udlandet, at virksomheden stiller en kontaktperson til rådighed, som de danske repræsentationer kan kontakte med henblik på b ekræftelse af besøget samt om nødvendigt indholdet heraf, og at der er tale om 14 en virksomhed, der som en følge af virksomhedens registrerede erhverv har et naturligt erhvervsmæssigt behov for samhandel med udlandet. I tilfælde, hvor repræsentationen ikke fin der at kunne meddele visum og derfor forelægger sagen for Udlændingeservice, træffer Udlændingeservice afgørelse i sagen efter den almindelige praksis, jf. herved Integrationsministeriets til e nhver tid gældende notat om visumpraksis. Det er et grundlæggende vilkår i forbindelse med ordningen, at den eller de personer, der meddeles visum i medfør af ordningen, ikke benytter det me ddelte visum til at søge om videregående ophold i Danmark og de øvrige Sche ngenlande. Det betyder nærmere bestemt, at den el ler de personer, der som følge af virksomhedens optagelse på listen er blevet meddelt bona fide visum, ikke må benytte det meddelte visum til at indgive en ansøgning om asyl eller opholdstilladelse som anført i udlændingelovens § 4 c, opholde sig i Danmark eller et andet Schengenland ud over visummets gyldighed, eller i øvrigt ove rtræde visumbetingelserne, eksempelvis ved at arbejde under visumopholdet. Manglende overholdelse af vilkårene ved gentagne misbrug af meddelte visa medfører, at virksomheden får inddraget sin forhåndsgodkendelse samt ifalder en karensperiode, hvorefter virksomheden ikke på ny indenfor en periode på op til tre år kan opnå en forhåndsgodkendelse. Afgørelsen af, om en virksomhed som følge af overtrædelsen af vilkåret tillige ifalder e n karensperiode, foretages ved en konkret proportionalitetsafvejning af på den ene side vilkårsove rtrædelsens omfang/grovhed og på den anden side hensynet til virksomhedens drift og behov. Første gang en virksomhed overtræder vilkårene, vil virksomh eden alene blive tildelt en advarsel, mens virksomheden, anden gang vilkårene overtrædes, ifalder en karensperiode på op til tre år i henhold til ovenstående vurdering. En virksomhed vil desuden få inddraget sin forhåndsgodkendelse, hvis godke ndelsen er opnået ved svig, eller hvis betingelserne for godkendelsen ikke læ ngere er til stede. Såfremt en forhåndsgodkendelse inddrages, fordi virksomh eden ikke længere opfylder betingelserne, men hvor der ikke foreligger oply sninger om svig eller overtrædelse af vilkårene for ordningen, vil en inddragelse af forhåndsgodkendelsen ikke være forbundet med en karensperiode. 15 Det forhold, at en virksomhed fratages sin forhåndsgodkendelse, hindrer ikke, at visumpligtige udlændinge fortsat kan ansøge om forretningsvisum med he nblik på besøg hos den pågældende virksomhed efter almindelig praksis. Det samme gælder naturligvis for ansøgere, som skal aflægge forretningsbesøg hos danske virksomheder, der ikke er omfattet af forhåndsgodkendelsesordningen. Praksis for meddelelse af forretningsvisum opretholdes således i øvrigt. Forhåndsgodkendelsesordningen omfatter alene de ansøgninger om forretning svisum, der indgives via en dansk repræsentation i udlandet. I de tilfælde, hvor Danmark har indgået en repræsentationsaftale med et andet Schengenland, behandles en ansøgning om forretningsvisum efter det repræsenterende lands visumpraksis. 2.4. Lempelse af reglerne om karensperioder som følge af kortvarige ove rskridelser af visummet – visumrapportens afsnit 5.1.2 Arbejdsgruppens anbefaling om lempelse af karensreglerne som følge af kortv arige overskridelser af visummets gyldighed blev gennemført med fremsættelsen af lovforslag L10 den 8. oktober 2008. Lovforslaget blev vedtaget den 19. d ecember 2008 og trådte i kraft den 1. marts 2009. Lovændringen betyder, at første gang en udlænding opholder sig i Danmark e ller et af de andre Schengenlande i op til 15 dage ud over visummets gyldighed, vil den pågældende udlænding alene blive tildelt en advarsel, hvor visumbeti ngelserne indskærpes. Overskrider en udlænding på ny et meddelt visum på op til 15 dage, ifalder den pågældende en karensperiode på tre år. Praksisændringen omfatter alene tilfælde, hvor visummet er udstedt med en såkaldt ”period of grace” – det vil sige, hvor der er føjet 15 dage oven i visummets varighed af maksimalt 90 dage. Den såkaldte period of grace følger af De Fælles Konsulære Instrukser 4 og skal sikre, at visumindehaveren har mulighed for at udsætte sin afrejse nogle dage, uden at det betyder, at vedko mmende må afkorte sit besøg i Schengenområdet. Det er herudover en betinge lse, at den pågældende visumindehaver har været i god tro med hensyn til ove r- 4 De Fælles Konsulære Instrukser til de Diplomatiske og konsulære Repræsentationer med bilag er en bindende EU-retsakt, der udgør EU/Schengenlandenes fælles regelgrundlag for udstedelse af visum. 16 skridelsen af visummet, samt at den pågældende anfører andre forhold, der støtter, at den pågældende har været i god tr o, f.eks. at der er vejledt forkert eller ufyldestgørende om visummets udløb, og at dette kan anses for godtgjort. Myndighedsarbejdsgruppen fandt, at dette forslag med fordel kunne finde a nvendelse for alle typer af visumansøgere, både de erhvervsmæss ige og de ikkeerhvervsmæssige. Forslaget er således ikke yderligere omtalt under afsnit 3. 2.5. Smidiggørelse af praksis for – og udvidelse af rejsebureauordninger – visumrapportens afsnit 5.1.3 Arbejdsgruppen anbefalede, at der efter nærmere drøftelse med turistbranchen bliver arbejdet for at etablere flere ordninger i lighed med rejseburea uordningen i Rusland, eksempelvis i forhold til Indien, og særligt Ukraine, der af turistbranchen er blevet fremhævet som et særligt potentielt vækstområde. Arbejdsgruppen anbefalede desuden, at der i forhold til rejsebureauordningen med Rusland sættes fokus på en smidiggørelse af sagsbehandlingen i forbinde lse med akkreditering til Ruslandsordningen, og at der desuden åbnes for akkr editering af andre end rejsebureauer her i landet, f.eks. større hoteller. Integrationsministeren godkendte i foråret 2008 en forsøgsvis etablering af t uristordninger i forhold til Indien, Kina og Ukraine, hvorefter statsborgere fra de pågældende lande kan meddeles visum med henblik på turis tbesøg her i landet, hvis de opfylder nogle nærmere fastlagte kriterier. For at blive omfattet af en rejsebureauordning skal en ansøger som turist købe en rejse, der er arrangeret af et rejsebureau, som af Udlændingeservice er a kkrediteret til den særlige ordning, og et rejsebureau fra det pågældende land, der af den danske repræsentation i landet er akkrediteret til ordningen. Rejsen skal altså arrangeres af et akkrediteret (godkendt) rejsebureau i udlandet, der samarbejder med et af Udlændingeservice akk rediteret (godkendt) rejsebureau. Den rejse, som turisten køber hos det akkrediterede bureau, skal være en s åkaldt pakkerejse. En pakkerejse omfatter som minimum transport og hotelr eservation. Det rejsebureau i udlandet, der er akkrediteret til ordningen og har 17 arrangeret rejsen, skal i forbindelse med visumansøgningen fremvise dokume ntation for, at rejsen er købt som en pakkerejse. I forhold til Indien og Ukraine består rejsebureauordningen mere konkret i, at der er etableret en rejsebureauordning i lighe d med den ordning, Danmark længe har haft med Rusland. I forhold til Kina består ordningen i, at der me ddeles turistvisum til personer, der rejser enkeltvis og har købt en pakkerejse til Danmark, og som efter en konkret vurdering af de personlige forhold i kke kan antages at udgøre en immigrationsrisiko. Ordningerne blev i første omgang etableret som forsøgsmæssige ordninger, der løb fra den 1. juli 2008 til den 30. juni 2009, hvorefter de skulle evalueres. I forbindelse med det fortsatte arbejde med vur dering af landegruppeinddelingens hensigtsmæssighed, jf. afsnit 2.1.2., har integrationsministeren godkendt, at de forsøgsmæssige rejsebureauordninger udvides til en forsøgsmæssigt læ ngere periode, således at disse løber i en ikke nærmere afgrænset periode , samtidig med at ordningerne løbende evalueres med henblik på at kontrollere, at ordningerne ikke misbruges. Pr. 29. juni 2009 er der akkrediteret 10 rejseb ureauer til den udvidede ordning i Kina, to til ordningen i Indien og syv til or dningen i Ukraine. Integrationsministeriet og Udlændingeservice vil i løbet af efteråret 2009 i samarbejde med Udenrigsministeriet og turistbranchen foretage en evaluering af rejsebureauordningerne i Indien, Kina og Ukraine. Det vil i den forbindelse blive forsøgt afdækket, hvorfor ikke flere rejsebureauer har søgt om at blive akkrediteret til ordningerne, ligesom det vil blive forsøgt afdækket, hvorvidt rejsebureauordningerne har betydet en stigning i antallet af turister fra de p ågældende lande, samt hvorvidt der er grund lag for at udvide rejsebureauordningen til at omfatte flere lande. I forhold til udvidelse af rejsebureauordningen i Rusland er der pr. 1. oktober 2008 etableret en ordning om akkreditering af andre aktører end rejsebureauer til rejsebureauordningen i Rusland. Ordningen er i første omgang etableret som en etårig forsøgsordning og omfattede i første omgang 10 hotelkæder/hoteller samt fire-fem store feriehusudlejningskæder. Ordningen er nu udvidet til at omfatte 16 hotelkæder/hoteller samt fire -fem store feriehusudlejningskæder, således at der pr. 29. juni 2009 er akkrediteret 14 hoteller/hotelkæder og tre feriehusudlejningskæder. 18 Akkrediteringen af disse andre aktører end rejsebureauer foretages af Udlæ ndingeservice efter anbefaling fra Visit Denmark o g efter høring af Horesta. Det er en forudsætning, at hotelkæderne/hotellerne og feriehusudlejningskæderne samarbejder med et russisk rejsebureau, at der er tale om en rejse, der er a rrangeret af hotelkæden/hotellet eller feriehusudlejningskæden og et russ isk rejsebureau, der af Den Danske Ambassade i Moskva er akkrediteret til ordni ngen, samt at der foreligger dokumentation for, at rejsen er købt som en samlet pakke, der mindst omfatter transport og hotelreservation eller transport og reservation af feriehus. Herudover er betingelserne og vilkårene de samme som ved rejsebureauordni ngen i Rusland. Udlændingeservice og Visit Denmark har med bistand fra ambassaden i Moskva udarbejdet en turistfolder om visum til brug for russiske rejsebureauer. Fold eren blev udgivet i juni 2009. Integrationsministeriet og Udlændingeservice p åtænker – såfremt en evaluering af rejsebureauordningen i Ukraine og ordningen i Rusland om akkreditering af andre aktører taler derfor – at introducere ordningen med akkreditering af andre aktører til den eksisterende rejse bureauordning i Ukraine. 2.6. Kombinerede erhvervs- og turistbesøg – visumrapportens afsnit 5.1.4 Udlændingemyndighederne gennemførte i sommeren 2007 en lempelse af praksis, for så vidt angår kombinerede forretnings- og turistbesøg, således at der gives visum i tilfælde, hvor forretningselementet under besøget udgør ned til 10-20 % af det samlede besøg under forudsætning af, at besøget i øvrigt er d okumenteret. Den foretagne ændring af visumpraksis er alene relevant i fo rhold til kinesiske forretningsfolk, idet der i Kina er praksis for, at ansatte i statsvirksomheder kan få tilladelse til at rejse til udlandet på forretningsrejse på deres officielle pas og få rejsen betalt af deres virksomhed. De indgiver ansøgning om vi sum til såkaldte "technical visits", som ofte har et meget begrænset forretningsmæ ssigt element og et større element af turisme. Hvis de ønsker at foretage egen t- 19 lige turistrejser, kan det ske under den såkaldte ADS -aftale 5, men i så fald kan de ikke rejse på deres officielle pas, og de skal selv betale rejsen. Det er dog fortsat en betingelse, at der ikke foreligger en høj grad af risiko for immigrat ion, og at ansøgningen, herunder formålet, er tilstrækkeligt oplyst samt dok umenteret. Arbejdsgruppen anbefalede på den baggrund, at der arbejdes videre med en løsning, hvorefter det slet ikke vil skulle undersøges, hvor stor en del af det samlede besøg, der har et egentligt forretningsmæssigt formål med henblik på at fremme muligheden for de kombinerede erhverv s- og turistbesøg, hvilket vurderes at være til gavn for Danmark i både erhvervsmæssigt og turistmæssigt øjemed. Praksis er på baggrund af anbefalingerne nu blevet lempet, således at f orretningselementet under besøget maksimalt skal udgøre 10 % af det samlede besøg, før der kan meddeles visum. Myndighederne er på baggrund af de indhøstede erfaringer indstillet på at j ustere ordningen således, at det som udgangspunkt lægges til grund, at indeh avere af disse officielle pas har fået arrangeret en rejse, som er i overensstemmelse med de kinesiske interne regler, og at der ikke bruges ressourcer på at kontrollere det forretningsmæssige indhold i rejsen. 2.7. Interview i et relevant fagblad om internationale konferencer i Da nmark – visumrapportens afsnit 5.2.3 På baggrund af visumrapportens anbefaling herom rettede Udlændingeservice den 19. maj 2008 henvendelse til Wonderful Copenhagen med henblik på at bringe et interview om visum til internationale konferencer i Danmark, idet der tidligere i 2004 med succes har været bragt et sådant interview. 5 Danmark indgik den 30. marts 2004 en bilateral ADS-aftale med Kina (Approved Destination Status), idet Danmark som følge af det danske forbehold på området for retlige og indre anliggender ikke var omfattet af ADSaftalen mellem EU og Kina. I henhold til ADS-aftalen kan der udstedes Schengenvisum til kinesiske turister, der rejser i en gruppe på mindst fem personer, på op til 30 dage. Rejsen skal være arrangeret af et kinesisk rejsebureau, der er akkrediteret til aftalen, og som samarbejder med et dansk rejsebureau, der ligeledes er akkrediteret. 20 Wonderful Copenhagen oplyste at ville vende tilbage, såfremt der fandtes b ehov for at bringe et interview. Idet Wonderful Copenhagen ikke på nuværende tidspunkt er vendt tilbage til Udlændingeservice, må det konkludere s, at der ikke er behov for en sådan artikel. På baggrund af de positive erfaringer fra 2004 støtter erhvervsbranchen, at U dlændingeservice på ny tager kontakt til Wonderful Copenhagen med henblik på at bringe et interview om visum til internationale konf erencer i Danmark. 2.8. Nedbringelse af antallet af sager, der fremsendes til Udlændingeservice til afgørelse – visumrapportens afsnit 5.2.1.1 I 2007 blev ca. 75 % af alle visumsager afgjort på de danske repræsentationer i udlandet som bona fide viseringer inden for en sagsbehandlingstid på mellem få dage og 10-12 dage. De visumsager, der videresendes til behandling i Udlændingeservice, fordi repræsentationen efter en umiddelbar vurdering af immigrationsrisikoen m.v. ikke finder at kunne træffe afgørelse på det foreliggende grundlag, har en væsentlig længere sagsbehandlingstid. Arbejdsgruppen anb efalede på den baggrund, at der iværksættes initiativer med henblik på at nedbringe antallet af sager, der fremsendes til afgørelse i Udlændingeservice. Når repræsentationen har modtaget en visumansøgning, vurderer repræsentat ionen på baggrund af ansøgningen samt den dokumentation, der er vedlagt a nsøgningen, om repræsentationen kan meddele visum på det foreliggende grun dlag. Såfremt repræsentationen finder, at der er forhold i sagen, der kræver yderligere undersøgelse, sendes sagen til videre behandling i Udlændingese rvice. Det er derfor af stor betydning for en visumansøgnin gs sagsbehandlingstid, at visumansøgeren allerede ved ansøgningens indgivelse har fremlagt den nødvendige dokumentation, der er påkrævet for at oplyse sagen tilstrækkeligt. Repræsentationerne anvender en liste i det fælles elektroniske visumsagsbehandlingssystem UM-VIS, der danner grundlag for, hvilken obligatorisk og fakultativ dokumentation repræsentationerne kan kræve, at en visumansøger fre mlægger i forbindelse med en ansøgning om visum. Dokumentlisten er ved at blive revideret i samarbejde mellem Integrationsministeriet, Udlændingeservice og Udenrigsministeriet, således at repræsentationen allerede ved visumansø gningens indgivelse i videst muligt omfang er i besiddelse af de nødvendige o plysninger for at kunne træffe afgørelse i sagen. 21 I relation hertil har turistbranchen – i forbindelse med arbejdet med landegruppeinddelingen – udtrykt ønske om, at der foretages en ensretning af dok umentationskravene i forbindelse med indgivelse af en ansøgning om visum til Danmark, idet det varierer fra repræsentatio n til repræsentation, hvilke d okumenter den enkelte ansøger anmodes om at fremlægge , ligesom turistbranchen har udtrykt ønske om en debat om rimeligheden af visse af dokumentat ionskravene. Der blev på den baggrund afholdt et møde mellem arbejdsgruppens repræsentanter samt turistbranchen den 9. juni 2009 med henblik på at drøfte muligheden for så vidt muligt at ensrette dokumentationskravene til en visu mansøgning. Det blev i den forbindelse aftalt, at der udarbejdes et dokument, der afspejler den dokumentationsliste, som repræsentationerne anvender i UM/VIS, og som ansøgeren og referencen kan anvende som tjekliste ved indg ivelse af en visumansøgning. Hensigten er således, at denne tjekliste offentliggøres på dansk og engelsk på relevante hjemmesider , således at visumansøgeren har mulighed for på forhånd at sikre, at den nødvendige dokumentation for behandling af visumansøgningen foreligger ved ansøgningens indgivelse . Det endelige udkast til tjekliste til dokumentation vil blive drøftet på et kommende møde mellem arbejdsgruppens repræsentanter. Det bemærkes i den forbinde lse, at der i nogle lande – f.eks. på grund af det pågældende lands egne nati onale regler – er særlige krav til den dokumentation, en visumansøger skal fre mvise, hvorfor det ikke er muligt fuldt ud at ensrette dokumentationskravene. Endvidere kan der inden for rammerne af det lokale konsulære samarbejde mellem EU/Schengenlandenes repræsentationer være aftalt særlige dokume ntationskrav. For så vidt angår visumrapportens anbefaling om udstationeri ng af udlændingeattachéer ved repræsentationerne med henblik på at styrke sagsbehandlingen og eventuelt varetage bestemte sagsporteføljer indenfor visumsagsbehandlingen, har Danmark i dag udlændingeattachéer udstationeret på henholdsvis a mbassaden i New Delhi og på ambassaden i Bagdad, og der vil i løbet af efteråret 2009 blive udstationeret en udlændingeattaché på ambassaden i Beijing. Alle disse udlændingeattachéer varetager bl.a. visumspørgsmål, herunder turistvisa, om end det ikke er deres primære opgav e. Integrationsministeriet har ikke aktuelt planer om yderligere udstationeringer. Det kan i den forbindelse bemærkes, at spørgsmålet om turistindustriens behov for løsning af rådgivnings- og markedsføringsopgaver, evt. via udsendte meda rbejdere, vil blive inddraget i arbejdet med en fælles strategi for dansk turisme 22 og overvejelserne vedrørende de fremtidige organisatoriske rammer for Visi tDenmark. Det bemærkes endvidere, at turistindustrien allerede nu – mod betaling – kan få bistand fra repræsentationerne til løsning af rådgivnings- og markedsføringsopgaver. Der er endvidere etableret en særlig visum-hotline hos Udlændingeservice, hvor repræsentationerne har mulighed for mundtligt at forelægge sager og/eller problemstillinger for Udlændingeservice, såfrem t repræsentationen er i tvivl om, hvorvidt der bør meddeles visum. Hotlinen – der blev etableret inden visumrapportens tilblivelse – bliver til stadighed fremhævet som et vigtigt redskab i forbindelse med samtlige oplæg og undervisninger, som Udlænding eservice har afholdt, siden visumarbejdsgruppens rapport blev offentliggjort, herunder i forbindelse med den årlige undervisning i København af lokalansat personale på repræsentationerne, og i forbindelse med Udlændingeservices b esøg på repræsentationerne i udlandet. Desuden er der skabt mulighed for, at de danske repræsentationer kan for elægge en visumsag for Udlændingeservice, uden at Udlændingeservice nødve ndigvis skal træffe afgørelse i sagen. Ordningen er etableret ved indførelsen af en teknisk mulighed i det fælles elektroniske visumsagsbehandlingssystem UMVIS/IVR-VIS, således at sager, som er forelagt for Udlændingeservice af de da nske repræsentationer, kan returneres til repræsentationen med henblik på, at repræsentationen selv træffer afgørelse i sagen , såfremt Udlændingeservice finder, at der er grundlag herfor. Udlændingeservice har derudover indført særlige kontaktpersoner for de fo rskellige repræsentationer, som repræsentationerne har mulighed for at rette direkte henvendelse til ved tvivlsspørgsmål m.v. Repræsentationerne er orie nteret om deres individuelle kontaktperson pr e -mail. Udlændingeservice har endvidere øget informationsniveauet specielt i forhold til erhvervslivet. Udlændingeservice har således udarbejdet et notat om fo rskellen på forretningsvisum og opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse , der er offentliggjort på udlændingemyndighedernes internetportal www.nyidanmark.dk. Visumkontoret i Udlændingeservice deltager endvidere på informationsmøder, som afholdes med erhvervslivet, ligesom der generelt k oordineres i forhold til håndtering af interessenter fra erhvervslive t mellem erhvervskontorerne og Visumkontoret i Udlændingeservice. Herudover er der 23 etableret tilbud om interessentp leje i forbindelse med visum til konferencer, og der er i en række konkrete tilfælde etableret særlig håndtering af visu mproblematikkerne i forbindelse med større konferencer. Endelig er det planlagt at indføre en mulighed for forhåndstilkendegivelse for virksomhederne af, om der skal søges arbejdstilladelse eller visum i forbindelse med et besøg i Danmark, idet det i visse sager umiddelbart kan være vanskeligt at bedømme, hvorvidt en udlænding skal til Danmark med henblik på at udføre egentligt arbejde, der kræver en opholds- og arbejdstilladelse, eller om ans øgers aktiviteter er af en sådan art, at de kan udføres på et forretningsvisum. Processen for dette punkt skal drøftes nærmere mellem Udlændingeservice og Integrationsministeriet og udestår fortsat. Det fremgår endvidere af visumrapporten, at det blev anbefalet, at der inden udgangen af 2008 bør ses nærmere på at tildele repræsentationerne en egen tlig indholdsmæssig afslagskompetence, idet repræsentationerne kun har adgang til at afvise at modtage en visumansøgning på grund af formelle mangler, hvorimod det alene er Udlændingeservice, der kan meddele afslag på visum. Idet dansk lovgivning er bygget op således, at kompetencen på immigrationsomr ådet, herunder visum, hører under Integrationsministeriets reg i, vil det kræve en omfattende ændring af opbygningen af udlændingeområdet, såfremt repr æsentationerne tildeles afslagskompetence, hvilket det ikke findes hensigtsmæ ssigt at gennemføre på nuværende tidspunkt og med den nuværende kompete ncefordeling mellem myndighederne 6. 2.9. Konkret vurdering af, hvornår der fremsendes spørgeskema til virkso mheden i Danmark – visumrapportens afsnit 5.2.1.2 Udlændingeservice gennemførte pr. 15. januar 2008 via en intern instruks samt en ændring af Visumkontorets sagsbehandlervejledning en administrativ ændring af sagsbehandlings-processen, hvorefter der foretages en konkret og ind ividuel vurdering i hver enkelt visumsag af, hvorvidt der skal fremsendes et r e- 6 De danske repræsentationer er underlagt dansk lovgivning, herunder forvaltningsloven. Såfremt de danske repræsentationer blev tillagt afslagskompetence, ville de således ved meddelelse af afslag på visum skulle opfylde forvaltningslovens regler, herunder give en udførlig begrundelse for afslaget. Repræsentationerne skulle på den baggrund tilføres væsentlige ressourcer, bl.a. i form af ekstra personale. 24 ferenceskema til den herboende reference. Hensigten har været at n edbringe antallet af sager, hvor der – uden at det er berettiget – fremsendes referenceskema, idet det kan betyde en forøgelse af sagsbehandlingstiden på mindst to uger. 2.10. Præcisering i Danish Visas Guidelines af, hvilken dokumentation der kræves – visumrapportens afsnit 5.2.1.2 Det er væsentligt for at sikre en hurtigere sagsbehandling, at sagen er ti lstrækkeligt oplyst så tidligt som muligt i sagsforløbet. I forbindelse med næste ordinære revision af Danish Visa Guidelines vil det s åledes blive præciseret, hvilken dokumentation der som hovedregel bør kræves i forbindelse med en ansøgning om visum, og hvilken dokumentation der af r epræsentationen som hovedregel kun skal kræves, hvis der foreligger tvivl i s agen, hvilket ikke i dag fremgår klart af Danish Visa Guidelines. Revisionen sker på baggrund af en bruttoliste, som udarbejdes af Udenrigsmini -steriet på baggrund af dokumentlisten i UM-VIS (Udenrigsministeriets del af det fælles elek troniske visumsagsbehandlingssystem). Der kan i den forbindelse henvises til mødet den 9. juni 2009 mellem arbejd sgruppens repræsentanter samt turistbranchen om ensretning af dokumentat ionskravene, som er omtalt i afsnit 2.8. 2.11. Ændring af referencebegrebet – visumrapportens afsnit 5.2.2 Erhvervslivet gav under arbejdet med visumrapporten udtryk for, at virksomh ederne fandt det vanskeligt at blive inddraget i processen med sagsbehandlingen af en visumsag, herunder at modtage oplysninger i sagen, i tilfælde hvor v isumansøgeren ikke i visumansøgningsskemaet specifikt havde givet tilladelse til videregivelse af oplysninger til referencen. I disse tilfælde blev der således krævet en skriftlig fuldmagt til at modtage oplysninger i sagen, hvilket kunne medvirke til at forsinke processen. Arbejdsgruppen anbefalede på baggrund heraf en ændring af referencebegr ebet, således at referencen i en visumsag automatisk opfattes som part i sagen, hvorefter den pågældende får mulighed for efter forvaltningsloven at modtage 25 oplysninger i sagen, medmindre visumansøgeren specifikt har k rydset af i ”nej”-feltet til videregivelse af oplysninger. Ændringen blev gennemført af Udlændingeservice ved intern instruks den 15. januar 2008 og er endvidere indført i den seneste udgave af Visumkontorets sagsbehandlervejledning. 2.12. Fremsendelse af kopi af afgørelsen til den herboende reference i alle sager om forretningsvisum – visumrapportens afsnit 5.2.2 På baggrund af arbejdsgruppens anbefaling herom gennemførte Udlændingese rvice ved intern instruks den 15. januar 2008 en administrativ ænd ring, hvorefter der automatisk fremsendes en kopi af afgørelsen til referencen i alle sager om forretningsvisum til Danmark, medmindre ansøgeren i sin visumansøgning positivt har tilkendegivet, at der ikke må ske videregivelse af oplysninger i s agen til referencen. Ændringen er ligeledes medtaget i den seneste udgave af Visumkontorets sag sbehandlervejledning. 2.13. Forbedringer af informationsniveauet hos Udlændingeservice og Ude nrigsministeriet – visumrapportens afsnit 5.2.1.1, 5.2.3, 5.2.4 og 5.2.5 Udlændingeservice har udvidet den information, der ligger på udlændingemy ndighedernes internetportal www.nyidanmark.dk/visum, betydeligt, og sørger for løbende at opdatere portalen med ny information på forretningsområdet samt på andre visumområder. Udenrigsministeriet har instrueret de danske repræsentationer i udlandet om at opdatere oplysningerne på deres respektive hjemmesider på internettet, herunder bl.a. oplyse om sagsbehandlingstider. Når det endelige udkast til tjekliste af dokumentationskrav ved en visumansøgning foreligger, vil den blive lagt ud på de danske repræsentationers hjemmesider, se herved nærmere a fsnit 2.8. 26 2.14. Tydeliggørelse af muligheden for at lade sig repræsente re i forbindelse med en visumansøgning – visumrapportens afsnit 5.2.5 Erhvervslivets repræsentanter har påpeget, at der ikke bør stilles krav om, at en visumansøger skal give personligt fremmøde på repræsentationen i forbi ndelse med indgivelse af sin visum ansøgning samt i forbindelse med afhentni ngen af visummet. Idet det allerede på tidspunktet for arbejdsgruppens arbejde var muligt at lade sig repræsentere i forbindelse med en visumansøgning, anb efalede arbejdsgruppen, at muligheden for at lade sig repræs entere blev tydeliggjort på relevante hjemmesider, samt at der i tilslutning dertil blev vejledt tydeligt om fuldmagtskravet. Der er efter arbejdsgrupperapportens afslutning på EU -plan vedtaget nye fælles regler for behandling af visumansøgninger. Det f remgår således bl.a. af den kommende visumkodeks 7, at der som udgangspunkt skal ske personligt fremm øde ved indgivelse af en visumansøgning , medmindre repræsentationen kender visumansøgeren godt. Desuden medfører indførelse af biometri 8, at ansøgeren i forbindelse med den første visumansøgning samt mindst hver 59. måned skal fremmøde personligt for at få optaget biometriske data. Adgangen til at lade sig repræsentere i forbindelse med en visumansøgning er således snævret ind til de tilfælde, hvor ansøger i ndenfor de seneste 59 måneder har fået optaget fingeraftryk, og hvor repræsentationen i forvejen kender ansøgeren godt. Efter planen vil der blive indføjet information om muligheden for at lade sig repræsentere i forbindelse med en visumansøgning på de forskellige repræsentationers hjemmesider, når det er afklaret, hvad der aftales om muligheden for at fravige udgangspunktet om personligt fremmøde i EU/Schengen -kredsen i forbindelse med visumkodeksens indførelse. 7 Visumkodeks træder i kraft den 5. april 2010. 8 Optagelse af fingeraftryk. 27 2.15. Evaluering af stikprøvekontroller – visumrapportens afsnit 5.2.6 I henhold til visumrapportens anbefaling herom er den stikprøvekontrol, der har fundet sted af repræsentationernes bona fide-sagsbehandling siden 2005, blevet evalueret. Integrationsministeriet har siden efteråret 2008 arbe jdet på at udvikle en ny metode for kontrol af visumsagsbehandlingen på repræsentationerne bl.a. med inspiration fra andre offentlige myndigheder samt erfaringer indsamlet under et ophold ved Den Danske Ambassade i Moskva, hvor formålet var at se på, hvordan sagsbehandlingen reelt set foregår i praksis. Arbejdet har resulteret i en drejebog for kontrollens udførelse, hvor der i h øjere grad end tidligere vil blive indhentet erfaringer fra Udenrigsministeriet, Udlændingeservice samt Integrationsministeriet i forbindelse med udvælgelse af de repræsentationer, hvor der skal udføres kontrol. Det er samtidig blevet muligt for de involverede myndigheder at aftale lokale temaer for kontrollen af den enkelte repræsentation baseret på erfaringer fra tidligere sager. Der er endvidere udarbejdet et målrettet spørgeskema og vejledning til brug for ko ntrol af hver visumtype, og det er hensigten , at dette materiale også skal benyttes i forbindelse med repræsentationernes egen kontrol af sagsbehandlingen. Drejebogen, skemaerne og vejledningerne er udarbejdet i samarbejde med Udenrigsministeriet. Der vil blive foretaget en testkontrol, hvorefter den nye kontrolmetode tilrettes på baggrund af testkontrollen og herefter gennemføres. 2.16. Samarbejdsaftaler mellem virksomheder og repræsentationer – visumrapportens afsnit 5.2.5 Nogle danske repræsentationer havde, allerede inden visumrapporten blev færdig, etableret et samarbejde med danske virksomheder og deres lokale partnere/firmaer for at lette proceduren i forbindelse med ans øgninger om visum til Danmark. Udenrigsministeriet opfordrer løbende repræsentationerne til efter behov at etablere flere sådanne ordninger . 28 2.17. Udbredelse af kendskab til resultater af inspektioner og kontroller – visumrapportens afsnit 5.2.6 Udenrigsministeriets erfaringer fra interne inspektioner af repræsentationernes visumsagsbehandling indgår i den løbende vejledning af repræsentationerne og i udarbejdelse af undervisningsmateriale til kurser i København samt i forbi ndelse med regionale møder. 2.18. Outsourcing af rutineopgaver i visumsagsbehandling - visumrapportens afsnit 5.2.7 Der er givet tilladelse til outsourcing i Moskva og i New Delhi samt – på grund af sikkerhedssituationen – også i Algier og i Islamabad. Der arbejdes videre med processen om outsourcing, så også andre repræsentationer kan blive omfattet. Der er den 3. juli 2009 offentliggjort en udbudsannonce om outsourcing på TED – Tenders Electronic Daily 9. Erhvervslivet opfordrer i den forbindelse til, at de samlede udgifter for visu mansøgeren holdes på et rimeligt niveau, og at outsourcing ikke kommer til at medføre uforholdsmæssige ekstra-omkostninger i form af administrationsgeb yrer. 9 TED er den elektroniske udgave af Supplement til Den Europæiske Unions Tidende (EUT S), hvor udbud om offentlige arbejder, tjenesteydelser og indkøb, hvis værdi overstiger de fastsatte beløbsgrænser, bekendtgøres. 29 3. Øvrige forbedringer af visumpraksis og visumadministrationen, der er iværksat i forlængelse af arbejdsgrupperapporten Som indledningsvist nævnt var den tværministerielle arbejdsgruppes fokuso mråde administrationen af forretnings- og turistvisum, mens myndighedsrepr æsentanterne i en sideløbende arbejdsgruppe skulle fremkomme med forslag, der kunne smidiggøre visumsagsbehandling og visumpraksis i forhold til ansøgninger om visum med henblik på besøg hos herboende venner og familiemedlemmer. Myndighedsarbejdsgruppen afgav på baggrund af drøftelserne et notat, der indeholdt en række supplerende anbefalinger til smidiggørelse af om rådet for besøgsvisum, der gennemgås i det følgende. 3.1. Lempelse af reglerne om karensperiod er ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse På tidspunktet for afgivelsen af arbejdsgruppens rapport kunne en udlænding, der opholdt sig på visumbesøg her i landet, indgive ansøgning om opholdstill adelse på grundlag af ægtefællesammenføring og familiesammenføring til et mindreårigt barn under 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, uden at dette betød, at visumansøgeren ifaldt en karens-periode på fem år. Tilsvarende kunne en visumansøger under visumophold her i landet indgive en ansø gning om opholds- og arbejdstilladelse, hvis vedkommende var omfattet af re glerne om opholdstilladelse på baggrund af beskæftigelse. An dre ansøgninger om opholdstilladelse medførte, at den pågældende udlænding ifaldt en karensp eriode på fem år, hvis ansøgningen blev indgivet under et visumophold i Da nmark. Myndighedsarbejdsgruppen anbefalede på den baggrund, at karensreglerne blev lempet, således at en ansøger ikke længere ifalder en karensperiode som følge af, at den pågældende ansøger om de fleste typer af opholds - eller arbejdstilladelse under sit visumophold i Danmark. Lempelsen blev gennemført med fremsættelsen af lovforslag L10 den 8. oktober 2008. Lovforslaget blev vedt aget som lov nr. 1334 af 19. december 2008 og trådte i kraft den 1. marts 2009. Lovændringen betyder, at der – ud over ved ansøgning om familiesammenføring med ægte-fæller og børn, der hidtil ikke har medført karensperiode – ikke tildeles karensperioder ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere i Danmark, ved in dgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, på grundlag af fribyordningen, eller hvis udlændingen indgiver og opnår o p- 30 holdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1 -4 (greencardordningen, positivlisten, beløbsordningen eller koncernopholdstilladelse) eller nr. 6, under et visumophold her i landet. En udlænding, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse, vil imidle rtid i alle tilfælde ifalde en karensperiode, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse er at forlænge opholdet her i landet, og at det er åbenbart, at ansøgningen om o pholdstilladelse ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse. 3.2. Lempelse af reglerne om økonomisk sikkerhedsstillelse som følge af kortvarige overskridelser af visummet samt ved ansøg ning om opholds- og arbejdstilladelse I forhold til visumansøgere fra lande tilhørende immigrationslandegruppen har det siden den 1. oktober 2004 været muligt i visse tilfælde at betinge udst edelse af Schengenvisum af, at den herboende reference stiller en økonomisk sikkerhed for betaling af et beløb på 56.512 kr. (2009 -niveau), således at beløbet forfalder – helt eller delvist – til betaling, hvis visumansøgeren overtræder visumbetingelserne. Visumudstedelse kan betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, når en udlænding søger om Schengenvisum med henblik på privatbesøg. Visumudstedelse kan således ikke betinges af økonomisk sikkerhedsstillelse, når en udlænding søger om Schengenvisum med henblik på forretningsbesøg, deltagelse i kulturelle a rrangementer, sportsarrangementer, kongresser, tjenesterejser mv. Myndighedsarbejdsgruppen anbefalede, at reglerne om forfald af den økonom iske sikkerhed blev lempet, således at en eventuel økonomisk sikkerhed for v isumopholdet her i landet ikke forfalder til betaling , hvis den pågældende visumansøger alene opholder sig i Danmark eller et andet Schengenland i op til 15 dage ud over det meddelte visum, og hvis der i den forbindelse foreligger undskyldelige omstændigheder første gang. Forslaget er en konsekvens af det stillede forslag vedrørende lempelse af reglerne om karens jf. afsnit 2.4. ove nfor. Myndighedsarbejdsgruppen anbefalede endvidere – i naturlig forlængelse af forslaget om mulighed for indgivelse af alle typer af opholdstilladelse med 31 undtagelse af asyl, uden at karens ifaldes, jf. afsnit 3.1. ovenfor – at reglerne blev lempet, således at en eventuel økonomisk sikkerhed stillet for visumo pholdet her i landet ikke forfalder til betaling, hvis visumansøgeren indgiver en ansøgning om opholdstilladelse under sit ophold her i landet. Lempelsen blev gennemført med vedtagelsen af lovforslag L10 af 8. oktober 2008 den 19. december 2008 og trådte i kraft den 1. marts 2009. En udlænding, der opholder sig på visum her i landet, vil således fremover kunne indgive ansøgning om ægtefællefamiliesammenføring, familiesammenf øring med en fast samlever, eller familiesammenføring, hvor ansøgeren er et mindreårigt barn under 15 år, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 og 2, uden at den økonomiske sikkerhed forfalder til betalin g. Det samme gør sig gældende ved indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, på grundlag af familiemæssig tilknytning til en herboende ægtefælle eller fast samlever, eller på grundlag af familiesammenføring med et mi ndreårigt barn under 15 år. Beløbet forfalder derudover ikke til betaling ved indg ivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, med henblik på at studere i Danmark, ved indgivelse af ansøgning om ophold stilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 4, på grundlag af fribyordningen, eller hvis udlændingen indgiver og opnår opholdstilladelse efter udlændingel ovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-4 (greencardordningen, positivlisten, beløbsordningen eller koncernopholdstilladelse) eller n r. 6, under et visumophold her i landet. For at hindre at lempelserne fører til misbrug af visuminstitutionen, vil indg ivelse af ansøgning om opholdstilladelse dog i alle tilfælde medføre, at beløbet forfalder til betaling, såfremt der er bestemte grunde t il at antage, at det afgørende formål med ansøgningen om opholdstilladelse er at undgå, at den øk onomiske sikkerhedsstillelse forfalder til betaling, eller at forlænge opholdet her i landet, og at det er åbenbart, at ansøgningen om opholdstilladelse ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse. Den økonomiske sikkerhed forfalder herudover ikke til betaling, hvis visuma nsøgeren opholder sig i Danmark eller et andet Schengenland uden fornøden ti lladelse i op til 15 dage ud over det antal dage, visummet er udstedt for, såfremt den pågældende visumindehaver udrejser af Schengenområdet inden u dløbet af visummets gyldighedsperiode. Det er i den forbindelse en betingelse, at den pågældende – ud over at gøre gældende at have misforstået tidspunktet 32 for visummets udløb – anfører andre forhold, der understøtter, at den pågæ ldende har været i god tro. Det er endvidere en betingelse, at visummets gy ldighedsperiode går ud over det antal dage, som visummet giver udlændingen ret til at opholde sig i Schengen-området, jf. nærmere herom afsnit 2.4. ovenfor. 3.3. Indførelse af visum til særlige begivenheder I henhold til den visumpraksis, der var gældende frem til den 1. oktober 2004, kunne ansøgere af alle nationaliteter som udgangspunkt få visum, hvis der i visumansøgningen var henvist til en særlig anledning til det ønskede besøg i Danmark, herunder deltagelse i store familiebegivenheder som f.eks. fødsel, barnedåb, konfirmation og bryllup mv. Den enkelte ansøgers interesse i at de ltage i den aktuelle familiebegivenhed og en samlet vurdering af ansøgerens tilknytning til de herboende familiemedlemmer indgik som væsentlige mome nter ved skønsudøvelsen. Således kunne også andre familiemedlemmer end dem, der som udgangspunkt ifølge landegruppeinddelingen var omfattet af pers ongruppen, der kunne få visum, men som havde en tæt tilknytning til den herb oende person, få visum, hvis ønsket om at indrejse i Danmark var begrundet i en særlig anledning. I efteråret 2004 blev der indført en praksisændring, hvorefter muligheden for at få visum under henvisning til en særlig anledning blev ophævet. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 223 af 31. marts 2004 (Folketingstidende 2003/2004 Tillæg A, side 7717), hvori praksisændringen blev beskrevet, at o phævelse af denne praksis ville indebære en forenkling af visumpraksis, idet udlændingemyndighederne ikke længere skulle foretage en vurdering af, om der var tale om en anledning, der konkret kunne begrunde, at der meddeltes visum, ligesom ansøgerens interesse i at deltage i den p ågældende familiebegivenhed ikke længere skulle vurderes. Det fremgår yderligere af bemærkninge rne, at praksisændringen måtte antages at kunne medvirke til en nedsættelse af sagsbehandlingstiden, idet sagens afgørelse ikke længere ville bero på, at a nsøgeren indsendte dokumentation for den anførte familiebegivenhed. Baggrunden for praksisændringen var, at udlændingemyndighederne tidligere havde oplevet en markant stigning i antallet af visumsager, hvor der som ba ggrund for ansøgningen blev henvist til en r ække forskellige, større familiebegivenheder, samt at begrebet ”særlig anledning” greb om sig i en grad, der var 33 vanskelig at administrere efter, idet hver enkelt familie -begivenhed skulle vurderes konkret, ligesom der skulle indhentes dokumentation for af holdelse af begivenheden. Det førte endvidere til, at udlændingemyndighederne måtte j ustere praksis af hensyn til andre religioners mangeartede religiøse begivenh eder, idet medlemmer af andre trosretninger mente, at det var i strid med li ghedsprincippet, hvis der kun kunne gives visum til kristne religiøse begivenh eder. Myndighedsarbejdsgruppen anbefalede, at praksis for særlige anledninger blev genindført, dog alene for så vidt angår immigrationslandegruppen, samt at der så vidt muligt blev taget udtømmende stilling til, helt præcis hvilke anledninger der kan begrunde meddelelse af visum. Forslaget, der ville kræve en lovændring at få gennemført, blev drøftet i fo rbindelse med lovprogrammet for 2008, men blev ikke medtaget i det efterfø lgende lovforslag under henvisning til den omfattende vurdering, der ville skulle foretages af, hvilke særlige begivenheder der skulle give anledning til visum efter denne praksis, samt under henvisning til de vanskeligheder i sagsbehan dlingen, der i 2004 førte til, at praks is med visum til særlige begivenheder blev ophævet. 3.4. Mulighed for at søge om opholds- og arbejdstilladelse uden at dette karakteriseres som misbrug I forbindelse med Integrationsministeriets visumpraksisnotat af 31. marts 2008 blev praksis som følge af myndighedsarbejdsgruppens anbefaling ændret, hvo refter gentagne ansøgninger om opholds- og arbejdstilladelse, der indgives under visumophold her i landet og med deraf følgende processuelt ophold, ikke længere karakteriseres som misbrug af visuminstitu ttet med risiko for efterfølgende afslag på visum. Ændringen blev gennemført efter en vurdering af, at visuminstituttet bør u nderbygge udlændinges mulighed for at besøge herboende ægtefæller, idet de ændrede og mere skærpede betingelser for familiesammenf øring har medført, at udlændinge ikke længere har samme mulighed for at opnå opholdstilladelse i Danmark. 34 Praksisændringen omfatter dog ikke ansøgninger om asyl, der fortsat kan b egrunde afslag på visum under henvisning til immigrationsrisikoen. Desuden b etragtes det fortsat som et misbrug, der kan begrunde afslag på visum, hvis den pågældende udlænding ikke udrejser i overensstemmelse med den udrejsefrist, der fastsættes som led i et eventuelt afslag på opholds - og arbejdstilladelse. 3.5. Lempelse af krav om ekstraordinære omstændigheder For ansøgere, som ikke er omfattet af den persongruppe, der normalt kan få visum i asyllandegruppen eller immigrationslandegruppen, kan der meddeles Schengenvisum, hvis der foreligger helt ekstraordinære omstændigheder, he runder f.eks. hvis den herboende reference lider af en livstruende sygdom. På baggrund af myndighedsarbejdsgruppens anbefaling blev praksis for medd elelse af visum på grund af livstruende sygdom hos den herboende reference lempet i forbindelse med Integrationsministeriets visumpraksisnotat af 31. marts 2008, således at der fremover alene kræves dokumentation for, at den pågældende reference lider af en livstruende sygdom: der stilles derimod ikke længere krav om, at det er dokumenteret, at sygdommen er i t erminalstadiet. Anbefalingen blev gennemført, fordi betingelsen om tilstedeværelsen af en livstruende sygdom – efter den hidtil gældende praksis – blev fortolket som et krav om, at der skal være tale om en aktuelt livstruende sygdom i terminalst adiet, hvilket i visse konkrete sager havde medført problemer, idet det ofte v iste sig vanskeligt at få en klar lægelig vurdering af, om der er tale om en akt uelt livstruende sygdom i terminalstadiet. 3.6. Præcisering af landegruppernes vejledende karakter I forbindelse med Integrationsministeriets visumpraksisnotat af 31. marts 2008 blev det i overensstemmelse med myndighedsarbejdsgruppens anbefaling tyd eliggjort, at inddelingen i landegrupperne alene er af vejledende karakter, og at der altid efter en konkret vurdering af ansøgerens forhold og formålet med o pholdet her i landet kan meddeles visum – uanset at den pågældende ikke som udgangspunkt er omfattet af den persongruppe, der kan meddeles visum. Tydeliggørelsen blev foretaget med henblik på en mindre restrikt iv fortolkning af landegrupperne, således at det sikres, at udlændingemyndighederne i Da n- 35 mark altid foretager en konkret og individuel vurdering af visumansøgerens forhold, ligesom myndighederne bør have samtlige de hensyn, der eksempelvis kunne give anledning til meddelelse af visum allerede på repræsentationen (bona fide), in mente, når der træffes afgørelse i sagen. Dette kan f.eks. være et tidligere problemfrit visumophold eller flere problemfrie visumophold i la nde, som Danmark sammenligner sig med, men som ikke er med i Schengensamarbejdet, herunder Storbritannien og USA. Det bemærkes i den forbindelse, at visumpraksisnotatet som tidligere nævnt ikke finder anvendelse på repræsentationernes behandling af ansøgninger om visum til Danmark. 36 4. Konklusion og perspektivering Alle anbefalingerne fra den tværministerielle arbejdsgruppe samt myndighedsarbejdsgruppen har til formål enten at nedbringe sagsbehandlingstiden, at sm idiggøre processerne, eller generelt at højne serviceniveauet på repræsenta tionerne og/eller hos udlændingemyndighederne i Danmark . Flere af anbefalingerne indeholder flere af de nævnte elementer. Et af hovedformålene bag forslagene var således at højne antallet af sager, der blev afgjort på de danske repræsentationer som bona f ide viseringer, idet disse sager har en væsentlig lavere sagsbehandlingstid i forhold til de sager, der sendes til afgørelse i Udlændingeservice. Dette mål må anses for at være nået, idet ca. 75 % af alle tilladelser i 2006 blev afgjort på de danske repræs entationer, hvorimod tallene fra 2008 viser, at dette nu er steget til ca. 88 % 10. Det bør i relation hertil bemærkes, at det fremgik af en undersøgelse af visu msagsbehandlingen i en række udvalgte Schengenlande (Belgien, Danmark, Fi nland, Nederlandene, Norge, Sverige, Tyskland), der blev foretaget i forbindelse med arbejdet i den tværministerielle arbejdsgruppe, at Danmark i 2006 i fo rhold til alle ansøgninger om visum (både forretnings -, turist- og privatbesøg) havde en afslagsprocent på 6,5 %, hvilket placerede Danmark som et af de lande, der havde den højeste tilladelsesprocent, og at kun Finland havde en høj ere tilladelsesprocent. Allerede året efter var afslagsprocenten nedbragt yderl igere, idet Danmark i 2007 havde en samlet afslagsprocent på ca. 5 %. Herudover er der iværksat flere initiativer, der skal smidiggøre praksis i fo rhold til meddelelse af visum med henblik på privat - og turistbesøg. Således er mulighederne for at blive meddelt turistvisum udvidet med de nye turistor dninger med Indien, Kina, Rusland og Ukraine og den udvidede turistordning med akkreditering af andre aktører med Rusland, ligesom der er lempet væsentligt på reglerne for karensperioder og inddragelse af den økonomiske sikkerhed sstillelse. Idet lovændringen herom først trådte i kraft den 1. marts 2009, vil den fulde effekt heraf formentlig først for alvor vise sig i andet halvår af 2009. Endvidere er der iværksat adskillige initiativer med det formål at lette adga ngen til at få forretningsvisum til Danmark, herunder bedre mulighed for danske 10 Tallet er taget fra Integrationsministeriets ”Tal og Fakta på udlændingeområdet 2008” fra juni 2009. 37 virksomheder for at blive inddraget i processen og blive holdt løbende orient eret gennem en udvidelse af referencebegrebet og en orientering om afgørelsen i hver sag, som Udlændingeservice træffer afgørelse i. Særligt forhåndsgo dkendelsesordningen, der er trådt i kraft den 1. juli 2009, forventes at blive en succes. Det fremgår af visumrapporten, at Integrationsministeriet – i samarbejde med Udenrigsministeriet og Udlændingeservice – forud for evalueringen af visumrapportens forslag skulle iværksætte en brugerundersøgelse blandt et repr æsentativt udsnit af brugervirksomhederne med henblik på at anskueliggøre, om de erhvervsmæssige brugere reelt oplever en forbedring på visumområdet. Idet flere af forslagene – herunder dem der krævede lovændring – først er blevet gennemført ved udgangen af december 2008, og først er trådt i kraft he nholdsvis den 1. marts 2009 og for ordningen om forhåndsgodkendelse af vir ksomheders vedkommende den 1. juli 2009, har Integrationsministeriet i samråd med Udlændingeservice besluttet at udskyde brugerundersøgelsen, indtil fo rhåndsgodkendelsesordningen er trådt i kraft og planmæssigt har fungeret et stykke tid. Herved vil brugerundersøgelsen give et mere korrekt billede af de forbedringer af visumadministrationen, som de erhvervsmæssige brugere reelt set har oplevet. Som bilag 1 er indsat et skema, der giver et overblik over de mange forskellige forslag, som både den tværministerielle arbejdsgruppe med erhvervsrepræse ntanter og myndighedsarbejdsgruppen er fremkommet med. Skemaet indeholder endvidere oplysninger om forslagets formål og metoden til gennemførelse he raf, samt selve gennemførelsen af de enkelte forslag . Integrationsministeriet betragter med nærværende rapport arbejdet med o pfølgningen på visumrapporten for afsluttet. Integrationsministeriet fortsætter dog den tætte dialog med erhvervslivets repræsentanter og turistbranchen i form af halvårlige møder med henblik på at drøfte status og eventuelle nye initiativer for visumområdet. Herudover er Udenrigsministeriet, Udlændingeservice og Integrationsminister iet involveret i diverse initiativer med henblik på løbende at optimere og effe ktivisere visumadministrationen. Integrationsministeriet deltager f.eks. sammen med bl.a. Udenrigsministeriet i et regeringsnedsat tværministerielt embed s- 38 mandsudvalg, der har Økonomi- og Erhvervsministeriet som sekretariat. E mbedsmandsudvalget har til formål at beskrive turismeerhvervets rammevilkår og identificere mulige forslag til forbedring heraf. I den forbindelse er Integrationsministeriet i samarbejde med Udenrigsministeriet, Udlændingeservice, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt turisterhvervet fremkommet med en række anbefalinger til yderligere smidiggørelse af administrationen af reglerne om turist- og forretningsvisum. 39 Bilag 1 Oversigt over gennemførelsen af anbefalinger fra ”Rapport fra arbejdsgruppe om visumadministration – forretning og turisme” samt ”Notat fra myndighed srepræsentanterne i visumarbejdsgruppen om smidiggørelse af området for b esøgsvisum” 40 Forslag fra ”Rapport fra arbejdsgruppe om visumadministration – forretning og turisme” Forslag Formål Metode og milepæle Ansvarlig Gennemført/tidsfrist for gennemførelse 1. Repræsentanter fra erhvervslivet høres fast i forbindelse med den årlige revision af ministeriets notat om visumpraksis (afsnit 2.1.1.) At afdække erhvervsmæssige forhold, herunder oplysninger om vækstpotentiale, der kan spille en rolle for visumpraksis Visumpraksisnotatet sendes i høring hos INM Gennemført 2. Repræsentanter fra erhvervslivet, herunder særligt turistbranchen, inddrages i videre arbejde i forhold til vurdering af landegruppeinddelingen (afsnit 2.1.2.) Indgående vurdering af landegruppeinddelingens hensigtsmæssig-hed Møde den 12. december 2008 med bl.a. DA, DE, DI og DRF, hvor løsning om udvidelse af de eksisterende rejsebureauordninger blev tiltrådt INM 3. Turistbranchen lægger strategi for, hvordan Danmark bedst promoveres som turistland i Kina (afsnit 2.2.) At tiltrække turister fra Kina VisitDenmark har i samarbejde med de nationale turismeorganisationer fra Sverige og Norge, i regi af Scandinavian Tourist Board (STB) i Beijing, udarbejdet en strategi for, hvordan Danmark i 2009 bedst promoveres som turistland i Kina, såvel over for feriesom mødeturister. Strategien fokuserer på at tiltrække velstående kinesiske turister til Skandinavien, herunder Danmark Turistbranchen (VisitDenmark) 41 (påbegyndt 2008) DA, DE og DI Gennemført. Proces tilendebragt med visumpraksisnotat af 18. marts 2009. Se nærmere pkt. 6. Løbende 4. Forhåndsgodkendelse af virksomheder med henblik på at modtage forretningsbesøg fra visumpligtige lande At virksomhederne kan forvente, at ansøgerne umiddelbart meddeles bona fide visum på repræsentationen Lovforslag L10 fremsat den 8. oktober 2008 INM Gennemført (ved vedtagelsen af lov nr. 1334 af 19. december 2008, der trådte i kraft den 1. juli 2009) 5. Reglerne om tildeling af karensperioder lempes, således at der ikke ifaldes karensperiode ved et undskyldeligt ophold af maksimalt 15 dages varighed (afsnit 2.4.) At sikre, at personer ikke unødigt ifalder karensperiode, der betyder, at der i længere perioder ikke kan opnås visum til Danmark Lovforslag L10 fremsat den 8. oktober 2008 INM Gennemført (ved vedtagelsen af lov nr. 1334 af 19. december 2008, der trådte i kraft den 1. marts 2009) 6. Smidiggørelse af praksis for – og udvidelse af – rejsebureauordninger (afsnit 2.5.) 1)At smidiggøre akkreditering til den eksisterende Ruslandsordning Administrativ ændring af praksis INM, US og UM Ad 1) Gennemført (afsnit 2.3.) 2)Etablering af rejsebureauordning med Indien, Kina og Ukraine Ad 1) Forsøgsordning om akkreditering af andre aktører trådt i kraft den 1. oktober 2008. Skal evalueres efter 1 år. Pr. 29. juni 2009 er der akkrediteret 14 hoteller/hotelkæder og 3 feriehusudlejnings-kæder Ad 2) Forsøgsordning med Indien, Kina og Ukraine etableret pr. 1. juli 2008. Årlig evaluering. Pr. 29. juni 2009 er der akkrediteret 10 rejsebureauer til Kina, 2 til Indien og 7 til Ukraine 42 Ad 2) Gennemført. Rejsebureauordningerne med Indien, Kina og Ukraine blev i første omgang etableret som etårige forsøgsordninger. Ordningerne blev som resultat af arbejdet med vurdering af landegruppe-inddelingen i forbindelse med visumpraksisnotatet af 18. marts 2009 udvidet, således at de løber i en ikke nærmere defineret periode med evaluering én gang årligt, samt til løbende at omfatte flere lande. 7. Indførsel af 1) lempeligere krav til hvor stor en andel af opholdet, der skal være af forretningsmæssig relevans og Ad 1) Administrativ praksisændring, krav nedsat til max 10 % forretningsbesøg At fremme muligheden for de kombinerede erhvervsog turistbesøg US, UM Ad 2) Myndighederne er indstillet på, at der som udgangspunkt kan søges om visum, uden at det eksplicit kontrolleres, at rejsen ikke indeholder forretningsbesøg Ad 2) UM har kontaktet repræsentationerne i Kina. 2) overvejelser i forhold til arbejdsgiverbetalt rejse (afsnit 2.6.) Ad 1) Gennemført 8. Interview i relevant fagblad om muligheden for afholdelse af internationale konferencer i Danmark (afsnit 2.7.) At understøtte afholdelsen af flere konferencer i Danmark US har kontaktet Wonderful Cph. den 19. maj 2008, som ikke er vendt tilbage til US trods oplysning herom. US Gennemføres ikke 9. Nedbringelse af antallet af sager, der fremsendes til afgørelse hos US i Danmark ved hjælp af: Nedbringelse af antallet af sager, der fremsendes til afgørelse hos US Samtlige forslag er af administrativ karakter og kan gennemføres af US og UM INM, US, UM Gennemført i 2008. Således afgøres nu anslået 88 % af alle visumansøgninger på de danske repræsentationer. Tallene for 2008 kan ikke valideres pga. overgangen til et nyt elektronisk visumsystem 1) Indsats i forhold til fornøden dokumentation Ad 1) UM-VIS liste skal anvendes som udgangspunkt for, hvad der skal kræves af dokumentation i forbindelse med en visumansøgning. 2) Forbedret samspil mellem repræsentationerne og US, eksempelvis ved udsendelse af attachéer Ad 2) Udlændingeattachéer udstationeret på repræsentationerne i Bagdad og New Delhi samt i løbet af efteråret 2009 også i Beijing. 3) Styrket information om ”hotline” hos US 4) Mulighed for forelæggelse af sagen for US, uden at US nødvendigvis skal træffe afgørelse i sagen Ad 1) Afsluttende møde herom efter sommerferien 2009 Ad 2) Gennemført. Yderligere behov herfor vil indgå i fremtidige drøftelser Ad 3) Gennemført Behovet for udsendte medarbejdere vil endvidere blive inddraget i arbejdet med en fælles strategi med dansk turisme og eventuelt i overvejelserne om Visit- 5) Særlige kontaktpersoner i US 6) Øget informationsni- 43 Ad 4a) Drøftes mellem US og INM Ad 4b) Gennemført veau hos US Ad 5) Gennemført Denmarks organisatoriske rammer. Ad 6) Gennemført Ad 3) Gennem undervisning og generel information 7) Fornyet vurdering inden udgangen af 2008 i forhold til om repræsentationerne bør tildeles egentlig indholdsmæssig afslagskompetence Ad 7) Gennemføres ikke, da immigrationsvurderingen er henlagt under integrationsministeren Ad 4a) Mulighed for forhåndstilkendegivelse til virksomhederne om visum eller opholdstilladelse (afsnit 2.8.) Ad 4b) Mulighed for at sende konkrete visumsager retur til repræsentationen via teknisk ændring af UM-VIS/IVR-VIS Ad 5) Teknisk ændring ved oprettelse af krypteret mail, hvorved der kan rettes henvendelse til repræsentationerne Ad 6) Øget information om forskel visum ctr. erhverv, samt generelle informationsmøder i US, hvor der bl.a. oplyses om visum til konferencer Ad 7) Kræver lovændring 10. Konkret og individuel vurdering af, hvornår der bør fremsendes et spørgeskema til den herboende reference (afsnit 2.9.) Nedbringelse af antallet af sager, hvor der fremsendes spørgeskema til den herboende reference Administrativ ændring via intern instruks og justering af sagsbehandlervejledning US Gennemført 11. Præcisering i Danish Visa Guidelines af, hvil- Sikre at ansøgningen tidligst muligt indeholder tilstrække- Administrativ ændring, som kan gen- US, UM Afventer endelig drøftelse på næste møde i 44 ken dokumentation der bør kræves (afsnit 2.10.) lige oplysninger, og at der ikke anmodes om for mange oplysninger nemføres i forbindelse med næste revision af Danish Visa Guidelines arbejdsgruppen 12. Ændring af referencebegrebet (afsnit 2.11.) Sikre at den herboende reference får størst muligt indsigt i sagen Administrativ ændring af praksis US Gennemført 13. Fremsendelse af kopi af afgørelsen til den herboende reference i alle forretningssager Sikre at den herboende reference får størst mulig indsigt i sagen Administrativ ændring af praksis US Gennemført 14. Diverse forslag til forbedring af informationsniveauet hos US og UM (afsnit 2.13) Sikre ansøgeres og referencers mulighed for at opnå information om sagsbehandling og praksis på en nem og overskuelig måde Forbedringer af informationsniveauet på relevante hjemmesider US, UM UM har instrueret de danske repræsentationer om at opdatere hjemmesider 15. Tydeliggørelse af muligheden for at lade sig repræsentere i forbindelse med ansøgning om visum (afsnit 2.14.) Hindre unødigt fremmøde på repræsentation-erne UM og US gør opmærksom på allerede foreliggende muligheder på relevante hjemmesider US, UM Der vil blive indføjet informationer om muligheden for evt. at lade sig repræsentere, når det afklares, hvilke muligheder den nye visumkodeks giver i den forbindelse (afsnit 2.12.) UM skal gøre de forskellige repræsentationer opmærksomme på mulighederne, således at der bliver administreret ens Det skal undersøges, hvad VIS og Visumkodeks betyder i denne sammenhæng 45 16. Evaluering af stikprøvekontroller Sikre at stikprøvekontrollerne er målrettet risikotilfælde Evaluering af eksisterende metode for stikprøvekontrol. Testkontrol af den nye metode i juni/juli 2009, hvorefter metoden hvis nødvendigt tilrettes og gennemføres INM, UM Gennemført Sikre hensigtsmæssigprocedure for fremsendelse af ansøgninger UM vil give information til relevante repræsentationer om muligheden for at gennemføre sådant samarbejde UM Gennemført 18. Udbredelse af kendskab til resultater af inspektioner og kontroller (afsnit 2.17.) Øget information UM vil løbende have mere fokus på at udbrede kendskabet. UM Gennemføres løbende i form af kurser og vejledning 19. Outsourcing af rutineprægede opgaver i visumsagsbehandling (afsnit 2.18.) Mere smidig sagsbehandling Delhi/Moskva afventer igangsætning UM Moskva, Delhi, Algier og Islamabad er i gang med outsourcing. Den 3. juli 2009 er der offentliggjort udbudsannonce om outsourcing på TED (afsnit 2.15.) 17. Samarbejdsaftaler mellem virksomheder og repræsentationer (afsnit 2.16.) 46 Forslag/anbefalinger fra Notat fra myndighedsrepræsentanterne i visuma rbejdsgruppen om smidiggørelse af området for besøgsvisum Forslag Formål Metode og deadline for gennemførelse Ansvarlig Gennemført/tidsfrist for gennemførelse 20. Reglerne om karensperioder lempes, således at der ikke ifaldes karensperiode ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse (afsnit 3.1.) At sikre, at personer ikke unødigt ifalder karensperiode Kræver lovændring INM Gennemført (ved vedtagelsen af lov nr. 1334 af 19. december 2008, der trådte i kraft den 1. marts 2009) 21. Reglerne om økonomisk sikkerhedsstillelse lempes, således at sikkerheden ikke forfalder til betaling ved et undskyldeligt ophold af maksimalt 15 dages varighed samt ved ansøgning om opholds- og arbejdstilladelse (afsnit 3.2.) At sikre, at personer ikke unødigt udsættes for inddragelse af garanti, og at der er sammenhæng i reglerne, jf. forslag om lempelse af karensreglerne Kræver lovændring INM Gennemført (ved vedtagelsen af lov nr. 1334 af 19. december 2008, der trådte i kraft 1. marts 2009) 22. Indførsel af mulighed for visum til særlige begivenheder i forhold til immigrationslandegruppen (afsnit 3.3) Lempelse af visumpraksis Kræver lovændring INM Gennemføres ikke 23. Mulighed for at søge om opholds- og arbejdstilladelse, uden at dette karakteriseres som misbrug (afsnit 3.4.) Lempelse af visumpraksis INM Gennemført (ved visumpraksisnotatet af 31. marts 2008) Lovforslag L10 fremsat den 8. oktober 2008 Lovforslag L10 fremsat den 8. oktober 2008 Har været drøftet i forbindelse med lovprogrammet for 2008 men blev ikke medtaget i det efterfølgende lovforslag under henvisning til den omfattende vurdering, der ville skulle foretages af, hvilke særlige begivenheder, der skulle give anledning til visum efter denne praksis Gennemføres i forbindelse med revision af visumpraksisnotat 47 24. Lempelse af krav om ekstraordinære omstændigheder: Krav om dokumentation for livstruende sygdom bortfalder (afsnit 3.5.) Lempelse af visumpraksis Gennemføres i forbindelse med revision af visumpraksisnotat INM Gennemført (ved visumpraksisnotatet af 31. marts 2008) 25. Præcisering af landegruppernes vejledende karakter Lempelse af praksis Gennemføres i forbindelse med revision af visumpraksisnotat INM Gennemført (ved visumpraksisnotatet af 31. marts 2008) (afsnit 3.6.) 48