lundbæk 2013 - Nordjyllands Landbrugsskole
Transcription
lundbæk 2013 - Nordjyllands Landbrugsskole
ÅRSSKRIFT UDGIVET AF ELEVFORENINGEN Nordjyllands Landbrugsskole LUNDBÆK 2013 ÅRSSKRIFT UDGIVET AF ELEVFORENINGEN Nordjyllands Landbrugsskole LUNDBÆK 2013 Sats og tryk: degngrafisk.dk 1 2 Indholdsfortegnelse Forstanderens klumme. . . . . . . . . . . . 4 Skoleåret 2012/13. . . . . . . . . . . . . . . . 6 Goddag og på gensyn. . . . . . . . . . . . . 8 Mindeord. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 Lundbæklinden blev evighedstræ. . . 10 Produktionsledere i Rumænien. . . . . 11 Agro40. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 DM i pløjning 2013. . . . . . . . . . . . . . . . 14 1. HF på dambrugsbesøg. . . . . . . . . . 15 Skills Denmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 Virksomhedsledere i Bruxelles . . . . 17 USA turen for 2. HF . . . . . . . . . . . . . . 18 2. HF på ekskursion. . . . . . . . . . . . . . 21 1. HF i Tjekkiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 Besøg af marokkansk landbrugselever. . . . . 23 Biologiundervisning GF-A . . . . . . . . . 24 Hollywood. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 Rigtige landmænd er ikke bange for vand. . . . . . . . . . . 26 Emma Gad - takt og tone. . . . . . . . . . 27 2. HF i Norditalien. . . . . . . . . . . . . . . 28 Elevforeningens årsfest. . . . . . . . . . 31 DM i traktortræk. . . . . . . . . . . . . . . . 32 Med Nikolaj i New Zealand. . . . . . . . 34 Med 1. HF til bowling. . . . . . . . . . . . . 35 EUX landmand. . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 Fodboldturnering. . . . . . . . . . . . . . . 38 Fiskeaften ved voldgraven . . . . . . . 39 Idræt på Lundbæk 2013. . . . . . . . . . 40 ØKO speciale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41 Jubilarer 2013. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 Personalet på Lundbæk. . . . . . . . . . . 44 Bestyrelsen på Lundbæk. . . . . . . . . 46 Forår på Lundbæk . . . . . . . . . . . . . . . 47 Året der gik i elevforeningen . . . . . 48 Elevforeningen. . . . . . . . . . . . . . . . . 49 Pink party. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52 Økologisk dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . 53 Klovbeskæring 2. HF. . . . . . . . . . . . . 53 Elevlister. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 Det handler om oplevelser. . . . . . . 64 3 e m m lu k s n e r e d n a t s r Fo Sidste år skrev jeg, at jeg var en glad forstander – det er jeg stadigvæk! Det går fortsat rigtig godt på Lundbæk. Der er stor tilgang af elever og eleverne gør sig positivt bemærket. Endnu engang blev det en Lundbækelev, som bemærkede sig ved at vinde en pris indstiftet af Det kongelige Danske Landhusholdningsselskab. Peter Sand vandt i foråret Virksomhedslederprisen og blev behørigt hyldet ved en konference på Copenhagen Fur og senere her hjemme på Lundbæk. De yngste elever kan også gøre sig positivt bemærket. Det lykkedes grundforløbseleverne at genvinde Danmarksmesterskabet i pløjning med vendeplov. ”Lundbæk pløjede sig til sejr” stod der skrevet i Effektivt Landbrug. Jeg er sikker på, at det var en fortjent sejr, der kom i hus efter en nervepirrende konkurrence i det regnvåde og mudrede lerjord på Ausumgård ved Struer. De fire elever var ligeglade med, hvor beskidte de blev. For dem gjaldt det om at vinde. Flot gået af de fire, men også af de andre på holdet der var med som støtte på holdet. Vi oplever gang på gang at eleverne får ros for den måde de repræsenter landmandsuddannelsen og dermed landbrugsskolen på. Vi har heldigvis mange unge i landbruget, som er motiverede og som gerne vil yde en indsats. Der har været meget debat om unge 4 på erhvervsskolerne indenfor det seneste halve år. Os der arbejder sammen med de unge i hverdagen kan ikke altid genkende det billede, som medierne formidler fra de aktører, som ser meget kritisk på ungdommen, især den gruppe unge som uddanner sig på erhvervsskolerne. Jeg har i det forgangne år oplevet et par gange hvor debatten, efter min mening, er blevet lidt for ensidig og retorikken hård overfor den gruppe unge, som vælger erhvervsuddannelser. I forbindelse hermed skrev jeg en kronik, som blev bragt i Jyllandsposten. Kronikken nedenstående, gengives i sin fulde ordlyd. Hurra for erhvervsuddannelserne (Jyllandsposten) Mange politikere og eksperter er godt i gang med at tale erhvervsuddannelserne, erhvervsskolerne og erhvervsskoleeleverne helt ned. Det er ikke rimeligt. Mine betragtninger vedrørende erhvervsuddannelserne og erhvervsskoleeleverne bygger på den erfaring, som jeg har opnået gennem 22 år som forstander på Nordjyllands Landbrugsskole. Landbrugsskolerne er også erhvervsskoler. Indenfor de seneste dage har der været en del debat om erhvervsskoleelevernes dårlige karakterer fra folkeskolens afgangsprøve samt elevernes manglende motivation og flid. Det er et faktum, at tilgangen til erhvervsuddannelserne er faldet markant de seneste 10 år. Under 20% af en ungdomsårgang vælger erhvervsuddannelserne. Mange af dem har ikke de flotteste karakterer fra deres afgangsprøve, og det er sikkert også rigtigt, at mange af dem ikke har udvist den store motivation og flid i folkeskolen. Alligevel kommer rigtig mange af vore elever rigtig langt. Det er tankevækkende, at et 2-tal i matematik på et givet niveau efter få ugers intens undervisning kan blive til et 7-tal eller et 10-tal! Vi oplever, at læring og holdningen til læring forbedres væsentligt. Matematikundervisningen bliver anderledes nærværende, når den skal bruges til blanding af foder. Engelskundervisningen bliver interessant for eleven, når han eller hun skal oversætte den engelsksprogede instruktionsbog for at få hydrauliksystemet til at fungere på den nye traktor. Lyrikken bliver vedkommende, når digtet omhandler den hverdag, som eleven kender. Hos os er undervisningen praksisnær. Med hensyn til motivationen kan jeg som eksempel oplyse, at fraværsprocenten i en tilfældig valgt uge i marts ligger på under 2%. Kan andre skoletyper og arbejdspladser matche det? Gennemførelsesprocenten ligger på 92%. Det kan godt være, at mange af vore erhvervsskoleelever er opvokset i folkeskolens andegård, men mange af dem ender altså med, at blive flotte svaner, takket være en stor indsats fra eleven og fra erhvervsskolernes ansatte. Det er interessant, at mange af vores elever ender som dynamiske virksomhedsledere i små eller mellemstore virksomheder - ikke blot indenfor landbrug, men også indenfor andre erhverv. Jeg selv var en af de sent udviklede drenge med en forkvaklet skolegang fra 1. til 7. klasse, der efter et skoleskift til én af Aalborgs private skoler blev egnet til gymnasiet, med senere adgang til universitetet med afsluttende kandidatgrad. Undervejs tog jeg 3 såkaldte fjumreår med landbrugsarbejde hos en dygtig landmand og ophold på en landbrugsskole med dygtige landbrugslærere, der kunne omsætte teori til praksis. Tre meget læ- rerige år for mig, som sætter dagsordenen om et vidensamfund i relief. Definitionen af et vidensamfund virker snæver og svarer ikke til min erfaring med sene startere, altså unge mennesker som kommer senere ud af starthullerne end politikerne ønsker sig. Det rejser for mig et andet spørgsmål: Er det inklusion? Et andet af politikernes yndlingsord for tiden. For en praktiker som mig er det lidt underligt, at man i magtens centrum ikke forholder sig til den store forskellighed, der findes blandt borgerne… Måske er det også derfor, at jeg har umådeligt svært ved at forholde mig til den herskende indstilling til erhvervsuddannelserne, som åbenbart har lavstatus i samfundet for tiden. Det må da være klart for enhver, at vi har brug for uddannede personer på alle niveauer. Politikere og eksperter må vende blikket mod andre landes ungdomsuddannelser. I Norge optages 50% af en ungdomsårgang på erhvervsuddannelserne. I Schweiz ligger tallet på 70%. Kun 20% af en ungdomsårgang går på gymnasiet i Schweiz. Man kan vel ikke påstå at hverken Norge eller Schweiz er taberlande! Gymnasieelever i Schweiz skal være afklaret med hensyn til valg af videregående uddannelse inden optagelse på gymnasiet. Erhvervsuddannelserne har højstatus og alle får praktikplads. Tænk hvis regeringen satte sig det mål, at 40% af en ungdomsårgang i Danmark skal optages på en erhvervsuddannelse! 5 251 ere 1995 Årselever og medarbejd 260 - 2012 237 231 223 240 SKOLEÅRET 2012/13 inkl. amu årselever undervisning 220 årselever kostafdeling 200 192 152 132 140 Samlet set ligger elevtallet på et fortsat højt niveau, men der er sket lidt forskydninger. Tilgangen af grundforløbselever og hovedforløbselever er faldet lidt, men så er tilgangen på lederuddannelsen derimod steget betydeligt. Faldet i tilgangen på grundforløbet ser ud til at være forbigående, idet tilmeldingerne til grundforløbsholdet, der starter i januar 2014, er dobbelt så højt i forhold til 2013. Det er glædeligt, at en større del af vore elever vælger at fortsætte på lederuddannelsen, selvom tilgangen på landsplan er faldende. Der er netop igangsat en revision af strukturen og indholdet på lederuddannelsen. Det er min opfattelse, at trindelingen og den geografiske spredning af udbudsstederne af lederuddannelsen er væsentlig at fastholde. Vi skal huske på at antallet af unge på lederuddannelsen var væsentlig lavere, før vi indførte den nuværende struktur på lederuddannelsen. Selvfølgelig skal indholdet og kravene løbende justeres, så lederne opfylder betingelserne for, at blive fremtidens fødevareproducenter og ejere af bedrifterne, men en større reform af lederuddannelsen er næppe nødvendig endnu. Regnskabstal 199 5 - 2012 80.000 70.000 Aktiver i alt 50.000 40.000 30.000 Egenkapital 20.000 Omsætning omsætning resultat før finans ielle poster resultat før ekstra ordinære poste r aktiver i alt 10.000 0 1995 -10.000 6 egenkapital 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 145 145 138 124 124 60.000 192 160 119 119 2012 85 85 81 116 108 99 90 79 77 75 80 120 114 104 104 100 1000 kr. 190 medarbejdere i alt 180 120 90.000 195 75 71 71 67 88 40 60 40 25 25 27 24 24 23 23 23 25 2001 2002 2003 26 2004 33 32 33 2006 2007 2008 20 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2005 42 40 41 2010 2011 2012 38 2009 Indenfor det seneste år har landbrugsskolerne samarbejdet med Videncenter for Svin om rekruttering af elever, der er interesserede i svineproduktion. Problemstillingen er den, at der er for få på svinelinien rundt omkring på landbrugsskolerne. Problemet er størst på lederuddannelserne, idet der på landsplan kun bliver uddannet omkring 30 ledere indenfor svineproduktionen. Det er for få, set i lyset af det behov der allerede er nu, og problemet bliver ikke mindre, hvis der ikke handles nu. Branchen har erkendt problemet og i samarbejde med landbrugsskolerne, har den taget initiativ til at iværksætte en handlingsplan. Branchen fortjener ros for viljen til at løse problemstillingen. I øvrigt vil jeg gerne rose landmænd, praktiklandmænd, besøgsværter, bestyrelse og samarbejdsparter for samarbejdet omkring landmandsuddannelsen og landbrugsskolen. I er med til at skabe en god atmosfære omkring Nordjyllands Landbrugsskole. Der har været en heftig debat om ungdomsuddannelserne, særlig erhvervsuddannelserne og regeringen er kommet med et forslag til reform af erhvervsuddannelserne. Efter min mening er det største problem i erhvervsuddannelserne, at mange unge ikke kan få en praktikplads efter grundforløbet. Tænk hvis en gymnasieelev ikke vil kunne fortsætte i 2.g uden en efterfølgende praktikplads. Så var der vist mange gymnasieelever, der ville vælge uddannelse anderledes. Virksomhederne må i samarbejde med politikerne tage et reelt ansvar og skabe rigtige praktikpladser ude i virksomhederne. Et skridt på vejen kan være at virksomhederne fortsat kompenseres for udgifterne til at uddanne de unge, eller at alle unge under 30 år ligestilles med en ensartet SU uanset uddannelse og uddannelsesniveau. I reformforslaget har EUX-uddannelsen en central placering. EUX-uddannelsen er en erhvervsuddannelse med gymnasiefag. På Nordjyllands Landbrugsskole glæder vi os til at udbyde EUX-landmand fra sommeren 2014. Vi håber at EUX-uddannelsen, vil tiltrække flere unge med en lidt bedre skolebaggrund, således at kvalifikationerne ved fremtidens landmænd bliver endnu bedre. Selvom skolen er fyldt op til bristepunktet med elever, så skal der fortsat være plads til udvikling. For at få plads til de forhåbentligt mange EUXelever bygger vi endnu en ny afdeling i foråret 2014. Den meget positive udvikling i elevtallet gennem mange år på Nordjyllands Landbrugsskole er grundlaget for en fortsat drift i økonomiske trygge rammer. Se udviklingen i de to figurer. Elevtal: Brobygning + intro.............. 505 Agro40...................................... 33 EGU................................................ 6 Grundforløb............ 73 (48+ 25) 1s.................................................... 8 1. hovedforløb.......................... 87 2. hovedforløb......................... 89 Produktionsleder................... 49 Virksomhedsleder.................. 27 Agrarøkonom........................... 10 Efteruddannelse .......................6.000 kursusda ge 7 N Y S N E G Å P G O G A D GOD Mange elever betyder mange ansatte. Derfor er det naturligt at der sker en vis udskiftning i medarbejderstaben. Landbrugslærer Jørgen Abildgaard har valgt at gå på pension ved årets udgang. Jørgen har været lærer på Try Landbrugsskole og Nordjyllands Landbrugsskole i 35 år. Jørgen har gennem sin stille og rolige fremtræden skabt respekt om sit virke som lærer. Jørgen har foruden fagligheden prioriteret en positiv stemning i undervisningslokalet højt. Det er vist meget få gange, at Jørgen har måtte hæve stemmen overfor uoplagte elever. Tak for indsatsen. Jeg er ikke i tvivl om, at du nok skal få tiden til at gå med fritidslandbrug, natur, jagt og rejser. Rengøringsleder Erna Thomsen gik på pension i sommer. Erna har gennem 27 år stået for rengøringen på Lundbæk. Noget af en opgave med ”et par tønder land” gulv- og vægflade! Ernas underfundige humor var med til at få arbejdet og samarbejdet til at glide let, men man skulle ikke tage fejl, var eleverne for svinske og uopdragne, så vankede ”krabasken”. I dagligdagen tænker vi måske ikke så meget over hvor meget rene og venlige lokaler betyder, men er det omvendte tilfældet, så tænker vi over det. Tak for indsatsen. 8 Køkkenleder/stedfortræder Tinne Buus er også gået på pension. Tinne har gennem 12 år været ansat som køkkenassistent, og har i perioder været fungerende køkkenleder. I den periode hvor Tinne har været ansat er antallet af daglig spisende fordoblet. På en kostskole har forplejningen ualmindelig stor betydning, og Tinne har på en meget positiv måde været med til at skabe respekt om køkkenet på Lundbæk. Tinne kendte de unge landmands traditionelle livretter, men formåede også store selskabsmiddage og den mere moderne madlavning. Tak for indsatsen. Elon Godiksen er fastansat som nattevagt og pedel. Heldigvis har vi mange unge boende, men indimellem kan der opstå problemer af uacceptable adfærd. Hvor erfarende kræfter skal træde til. For at sikre et trygt kostskole miljø, har vi valgt at indfører en nattevagt. Elon har på fin vis skabt en balance mellem sjov og alvor. Lærer Julie Mortensen har været ansat som barselsvikar for Ann Freja Mørch. Ann er nu vendt tilbage efter barsel, og konsekvensen er at Julie stopper. Vi ville gerne have beholdt Julie som lærer, men da Julie har speciale i svin og biologi, og vi i forvejen har 3 svinelærere, var der ikke plads i lærerstaben. Vi ønsker Julie en fortsat god karriere i landbruget. Tak for indsatsen. Lærer Søren Baggesen er tilbage på Lundbæk igen efter et år som efterskolelærer. Vi byder endnu engang velkommen til Søren og glæder os til en stor indsats primært i maskinhallen. Lærer Maren Jensen og Lærer Cecilia Vanggard er blevet fastansatte. Mindeord Tiden går sin gang. Vi siger goddag til nye og vi siger på gensyn til de, der skal videre i tilværelsen. Det er naturligt for os og det falder os let. Det svære er at sige farvel. I sommer måtte vi sige farvel til Agnes. Det var svært. Torsdag den 25. juli fik vi den triste besked, at Agnes Nielsen efter længere tids sygdom var død. Agnes var gift med tidligere forstander O. K. Nielsen, Lundbæk. Som forstanderpar ledede de Nordjyllands Landbrugsskole fra 1969 til 1990. Agnes deltog meget aktivt i driften af Nordjyllands Landbrugsskole. I det daglige varetog Agnes ledelsesopgaver i administrationen og i køkken/rengøringsafdelingen. Agnes var meget vellidt af medarbejdere og elever. Deres ve og vel lå Agnes meget på sinde, og der gik ikke mange dage efter at et nyt elevhold startede, før hun kunne huske alle elevernes navne. For Agnes var det en selvfølgelighed, at hun deltog i stort set alle arrangementer på Lundbæk, ikke kun elevarrangementer, men også de hundredvis af møder og sammenkomster, som åbnede Lundbæk op for lokalsamfundet. Agnes repræsenterede skolen på bedste vis. Hun var i høj grad sammen med O.K. medvirkende til at skabe det, vi i dag kalder ”Lundbækånden”, hvor værdier som åbenhed og ansvarlighed blev ligeværdigt med faglighed. Vi er mange, der gennem årene har fået nytte af den store indsats, Agnes ydede på Lundbæk. Efter at Agnes og O.K. forlod Lundbæk, har vi glædet os meget over deres fortsatte tilknytning til stedet. Deres vandreture med hunden gik ofte indenom Lundbæk, og de forsømte ikke en mulighed for at deltage i foredrag eller deltage i festlige begivenheder, som f.eks. det årlige jubilæumselevmøde. De seneste år blev der færre besøg. Helbredet satte grænser. For os er det et stort tab, at Agnes ikke lever mere. Tankerne går nu til de efterladte, O.K., børn, svigerbørn og børnebørn. 9 V E L B N E D N I L K Æ B D LUN EVIGHEDSTRÆ Det gamle store lindetræ overfor Lundbæk blev i årets løb udnævnt som Evighedstræ nr. 22 af Danmarks Naturfredningsforening. Baggrunden for at Lundbæklinden er blevet udnævnt som Evighedstræ, er at træet måske er op til 500 år gammelt og Danmarks største småbladede lind med en diameter på næsten 2 meter og en omkreds på 7 meter. Lundbæklinden er et træ, som vi gerne vil værne om, dels som et symbol men også som en naturperle. Et så flot og gammelt træ skal behandles med respekt, og derfor passer vi godt på det, når f.eks. Landboungdom afholder 10 traktortræk og store traktorer og lastbiler passerer tæt op ad træet. Vi kan selvfølgelig ikke finde på at bruge nedfaldne grene til brænde. De skal indgå i naturens eget kredsløb og omsættes af svampe mv. til ny næring i skovens kredsløb. Vi har også respekt på en anden måde. Sagnet siger, at det er Lundbæks endeligt, hvis Lundbæklinden forgår. Derfor passer vi godt på det, og holder ekstra øje med det ved løvspring. Vi er meget glade for, at Naturfredningsforeningen har udnævnt Lundbæklinden som det første Evighedstræ i Aalborg Kommune. PRODUKTIONSLEDE I RUMÆNIEN RE Den 30. Maj 2013, satte produktionslederne på Nordjyllands Landbrugsskole kursen mod Bukarest i Rumænien. Eftersom vi var en flok på omkring 40 stk. der skulle afsted, måtte vi det første stykke til Amsterdams internationale lufthavn deles op i to afgange. Dette betød seks timers ventetid for den første gruppe, som hurtigt fandt ud af hvilke faciliteter lufthavnen havde. Udover diverse butikker med en masse toldfrie varer, hvileområder med behagelige sofaer samt diverse boder med mad, havde lufthavnen også en kondicykel, som kunne producere strøm via en generator. Dette var imidlertid noget der kunne få selv den mest motionsfjendske produktionsleder til at cykle derudaf, idet mange af vores smartphones var døde for strøm. Sent om aftenen ankom vi til hotellet Rin, som var ganske udmærket og stod i skærende kontrast til dets fysiske omgivelser. Den næste dag startede med et besøg hos Primium Pork, en meget stor dansk svinefarm, hvor hele ledelsen var dansk, og arbejdskraften var selvfølgelig rumænsk. Det der gjorde størst indtryk her var deres fokus på smittebeskyttelse, tyveri samt deres meget kontrollerende ledelsesform. Hvad smittebeskyttelse angik, forlangte de at medarbejderne gik i bad FØR de gik ind til grisene og selvfølgelig efter også. Hvad tyveri angik, overraskede det os meget, at de havde fået GPS på deres maskiner, ikke for at chaufføren kunne køre mere lige, men for at overvåge dieselforbruget, så der ikke blev stjålet noget. Ligeledes havde de et privat vagt- værn til at patruljere deres afgrøder omkring høsten ellers forsvandt afgrøden. Al denne tyveri afledte selvfølgelig en voldsom massekontrol af medarbejderne og deres arbejde. Efter en velfortjent frokost gik turen hjemad, men desværre var vores bus gået i stykker, så det foregik i minibusser. Om disse minibusser kørte kapløb, eller bare havde ekstremt travlt vides ikke, men faktum var at sikkerhedsselen var nødvendig for at blive i sædet på de ujævne rumænske veje. Om aftenen blev vi sluppet løs i Bukarest, og med et turistkort i hånden indtog vi byen. Eftersom vi ikke kendte byen, men vidste hvor vi skulle hen, prajede vi en taxa. Uheldigvis kunne taxachaufføren ikke en brik engelsk, men med en del pegen på taxameteret, pegen på kortet og en meget gebrokken samtale lykkedes det at få ham til at køre til centrum. Næste dag gik turen ud til et rumænsk kvægbrug, som på mange måder mindede om dansk kvægbrug. Her kørte de også holdopdeling af køerne, udførte arbejdet i marken og passede selvfølgelig deres dyr bedst muligt. Turen gik videre til en universitets-vingård, hvor vi blev modtaget af driftslederen. Han viste os rundt i produktionen, og fortalte om hvordan de fremstillede vin, samt hvilke processor der skete under fremstillingen. Turen i vinkælderen var præget af historier fra 2. Verdenskrig, om hvordan tyskerne havde ødelagt vin, men så kom det bedste – vinsmagning. Her fandt vi virkelig ud af, hvor passioneret vor vært var om vin, idet han ikke bare smagte på vinen, men gennemgik den i detaljer som farve, intensitet og klarhed, inden man kunne smage på den. På intet tidspunkt slog han noget op om vinene, det hele lå på rygraden hvilket var yderst imponerende. 11 En rundtur i Bukarest med bussen blev det også til, hvilket gav rigelig tid til at se på alle monumenterne og Folkets Hus udefra, men næste dag blev mere spændende idet vi her skulle på vores to planteavlsbesøg. Først besøgte vi First Farms, hvor driften blev ledet af en rumænsk driftsleder, som var uddannet udenfor Rumænien. Faciliteterne havde de lige overtaget, så oprydningen var i fuld gang, men trods dette var deres grej virkeligt velholdt, og der var mange planer for faciliteterne og jorden. Den anden ejendom vi besøgte var Agro Cocora, 12 hvor driftslederen var dansk. Agro Cocoras faciliteter var rigtigt flotte, og så store at en rumæner var fast beskæftiget med at slå græs, feje og ellers holde arealerne pæne. Faktisk var der intet, som vendte forkert på ejendommen, og der var bare styr på alt. Maskinparken var ligeledes topmoderne, utroligt velholdt og lignede kort sagt enhver landmands drøm. Også her var der utrolig fokus på effektivitet og udnyttelse af faciliteterne. Ledelsesstilen her var markant anderledes, end hvad vi ellers havde mødt, idet de rumænske mellemledere her så GPS-måling af brændstofforbruget på traktorerne som en fordel. Ikke for, ligesom i starten, at kontrollere medarbejderne, men for bedre at planlægge hvilken traktor der skulle have diesel først om morgenen. Dette var en meget markant forskel, og resultatet var tydeligt idet folkene her også selv gik op i at det så godt ud. Om aftenen holdt planteavlskonsulent Kristian Haldrup et foredrag om Water Management, og beskrev forholdene for landbruget i Rumænien. Her var et af hovedpunkterne, hvordan de passer på jordens fugtighed, for de kan ri- sikere ikke at få regn i flere måneder. Et andet af hans punkter var at flere danske landmænd skulle se udover egen næsetip, og evt. se efter nye investeringsmuligheder i udlandet, hvis man var utilfreds med forholdene i DK. Det sidste kvægbrug vi besøgte bar tydelig præg af topstyring. Her rendte driftslederen rundt i hvid skjorte, slips og læderstøvler, og vidste præcis hvad hver enkelt mand lavede. På denne farm blev alt vejet ud og ind, ja selv gyllevognen blev vejet, igen for at forebygge tyveri. Turen gik videre til en guidet tur på Bukarest Universitet, hvor vi også fik set deres forsøgsgård. Under besøget blev der holdt et foredrag om rumænske forhold for landbruget, men desværre var de ikke så gode til engelsk, så her skulle man holde ørerne stive. Den sidste dag skulle vi lige se Folkets Hus inden turen gik hjem igen. Dette hus eller kæmpestore palæ, er den næststørste enkeltstående bygning i verdenen, og vi blev selvføl- gelig imponerede over dets størrelse. Dog var der en del der mente, at der var rigtigt mange kvadratmeter at varme op, og utroligt mange vinduer at pudse. Alt i alt måtte vi sande at Rumænien virkelig var kontrasternes land, idet vi så de små bønder køre rundt med deres indregistrerede hestevogne, samtidig med at naboen havde den nyeste John Deere mejetærsker stående i maskinhuset.Ligeledes ses det sociale skel meget tydeligt, idet nogle kørte rundt i flotte nye Mercedes’er, mens andre kun havde, hvad de stod og gik i. Turen var virkelig en øjenåbner for mange, og satte helt klart tanker i gang, om hvordan landbrug skal ledes, og hvor stor forskellen var mellem Danmark og Rumænien. Af Søren Klejs Hansen AGRO40 Her på Lundbæk er der en linje der hedder Agro40. Det er et grundforløb med mere fokus på de almene fag, som dansk, engelsk og matematik. Disse fag kan vi gå til eksamen i. På skolen har vi lektiehjælp, som vi benytter os meget af efter skole. Så er vi nemlig sikre på at vi får lavet vores ting og får dem afleveret dem til tiden. Os på Agro40 får et dejligt sammenhold med hinanden og vores lærere, fordi vi går her et helt år i forhold til grundforløbseleverne. I vores fritid her på skolen har vi mange faciliteter, som f.eks. vores dejlige store hal, hvor vi afholder mange turneringer på kryds af klasserne af hele skolen. Vi har også en pool her på skolen, som vi benytter os meget af i friti- den, ligesom vi også bruger træningsrummet en del. Vi er også på nogle ture, som f.eks. har vi været på kanotur og på tur til Sverige, hvor vi havde tre hyggelige dage i det svenske land. Vi sov på en landbrugsskole, og hørte om hvordan uddannelsen er opbygget i Sverige. Vi var også ude at se nogle svenske landbrug, og bowlede en af aftenerne med de svenske landbrugsskoleelever. Turen til Sverige er en slags rystesammentur, og denne tur er med til at give os et godt sammenhold. Frederik Iversen og Hans Schjær-Jacobsen Agro40B 13 DM I PLØJNING 2013 Fredag d. 1/11 afholdte Landboungdom vanen tro årets Danmarksmesterskab i pløjning, denne gang på Ausumgaard nord for Holstebro. For tredje år i træk var der arrangeret pløjekonkurrence for Grundforløbet på landets landbrugsskoler. I år deltog 10 landbrugsskoler, og der var tilmeldt 14 hold, hvilket vidner om en stor opbakning fra skolerne. Som noget nyt i år kunne skolerne stille med flere hold i både standard- og vendepløjning. Skolekonkurrencen er inddelt i fire delkonkurrencer: pløjning, teamwork, opbakning fra elever og en quiz. I pløjedelen, som vægter 50% af det samlede resultat, skal fire elever sammen pløje en parcel på samme betingelser som de øvrige pløjere. Under pløjningen bliver samarbejdet blandt de fire pløjerer vurderet, denne del vægter 15% af resultatet. Resten af skolens grundforløbselever skal under pløjekonkurrencen heppe og bakke pløjeteamet op, denne del tæller også 15% af resultatet. Til sidst skal alle eleverne deltage i en quiz med spørgsmål omkring pløjning og jordbehandling, færdselsregler og sikkerhed mm., denne del vægter 20%. Lundbæk stillede i år op med en ny 4-furet Överum vendeplov sponsoreret af Kongskilde. Kongskilde har tidligere været sponsor på Danmarksmesterskabet, men har i år valgt at omfordele midlerne og har i stedet indkøbt to vendeplove, som er placeret på henholdsvis Lundbæk og Landbrugsskolen Sjælland i Høng. 14 Et positivt samarbejde der giver skolerne mulighed for at prøve forskellige plovmærker, og firmaet reklame overfor mulige kommende kunder. Igen i år gjorde Lundbæks elever en flot indsats i konkurrencerne og placerede sig i top tre i de to vigtige delkonkurrencer, pløjning og quiz, der tilsammen udgør 70 % af resultatet. Efter en del spænding om resultatet viste det sig at placeringerne sammenlagt faldt ud til Lundbæks fordel, der igen i 2013 kan kalde sig Danmarksmester i vendepløjning for landbrugsskoler. Danmarksmester i standardplov for landbrugsskoler blev Jordbrugets Uddannelsescenter Århus. Pløjekonkurrencen for landbrugsskoler er blevet en succes, i år deltog næsten 500 landbrugsskoleelever. Eleverne lærer om pløjning og møder elever fra andre skoler, samtidig giver en konkurrence et godt sammenhold blandt eleverne. Der er lagt op til en god konkurrence til næste år, hvor målet selvfølgelig er at sikre, at pokalen kan blive på Lundbæk permanent. 1. HF PÅ DAMBRUGSBESØG 15 SKILLS DENMARK I januar måned 2013 var vi to Agro40elever til DM i Skills i Århus. Skills er erhvervsskolernes mesterskab, hvor man konkurrerer mod hinanden inden for samme erhverv.Mai Randrup Nielsen og jeg var dernede for at fortælle og vise landbrugsuddannelsen til andre unge mennesker. Jeg havde den store fornøjelse at fortælle Prins Joachim om landbrugsuddannelsen. Vi fik mange myter aflivet om landbrugserhvervet, og vi havde en rigtig god dialog med de mange byboer, som kom hen til os. Det var nogle rigtige gode og lærerige dage. Per Kruse Winther Agro40 12/13 16 SKILLS er en konkurrence, hvor ca. 260 unge mennesker fra forskellige erhvervsuddannelser konkurrerer om danmarksmesterskabet indenfor deres fag. Der konkurreres i 29 forskellige fag f.eks. elektriker, tømrer, slagter og tagdækker. Det vindende hold går videre til verdensmesterskabet i SKILLS i Brasilien i 2015. Landbrugsuddannelsen er repræsenteret som et demonstrationsfag, så vi har ikke nogle konkurrencer, men derimod en stand, hvor vi præsenterer vores uddannelse. På standen vil der bl.a. blive vist videoklip fra nogle elevers arbejdsdag og fra Danmarksmesterskabet i pløjning. Der vil også være et par landmænd på standen, som kan besvare de unge menneskers spørgsmål om dét at arbejde på et landbrug. SKILLS afholdes i Gigantium i Aalborg d. 2325. januar 2014, og alle er velkomne til at komme og se de unge mennesker dyste mod hinanden. RE VIRKSOMHEDSLEDE I BRUXELLES 17 F H . 2 R O F N E R U USA T 2013 Tirsdag morgen d. 22/10 2013 gik turen til USA for 50 elever på 2. Hovedforløb. Stemningen og humøret blandt alle elever og lærere var højt. Vi var alle klar til en fantastisk og uforglemmelig rejse. Efter en meget lang flyvetur ankom vi til San Francisco, og vi blev modtaget af vores dejlige guide (Charlie), som har fulgt os hele turen igennem. Vi blev indlogeret på vores første hotel, og trods jetlag var alle friske på at komme ud at se byen – vores eventyr i Californien var begyndt. Vi har i løbet af meget kort tid nået at se ufatteligt meget, og vi vil her forsøge, at beskrive noget af det, som har gjort særligt indtryk på os. I San Francisco var Alcatraz noget af det første vi så. Alcatraz er en ø lige ud for San Franciscos kyst. Øen har fungeret som fængsel, for de allerfarligste kriminelle i USA i ca. 25-30 år. Sejlturen der ud tog ca. 20 min. Ude på øen kom vi på en guidet tur med høretelefoner, hvilket gjorde at man selv var herre over, hvor hurtigt rundvisningen skulle gå. Samtidig var der en del lydeffekter, og interviews med tidligere fanger og ansatte, som gjorde rundvisningen til noget helt specielt. Flere af os blev berørte, og det var helt sikkert 18 en kæmpe oplevelse at få indblik i, hvordan det har været på det tidspunkt at sidde fanget i landets sikreste fængsel. Efter denne rundvisning havde vi et par timer på egen hånd i San Francisco, hvor vi selv skulle sørge for frokost i byen. Her var vi selv herre over, hvordan vi ville disponere vores tid. De fleste af os fik bl.a. set China Town, kørt i sporvogn og set ”Søløvehavnen”. Hen ad eftermiddagen skulle vi mødes igen, og sammen skulle vi gå over Golden Gate Bridge. I de følgende dage stod programmet primært på landbrugsrelaterede besøg. Vi brugte meget tid i bus, kom til flere forskellige hoteller og fik en masse indtryk ved hvert sted vi kom. Vi var ude at besøge flere mælkeproduktioner, hvor den største farm havde 10.000 køer. Dertil kom også et besøg på en kalveranch, som opdrættede spædkalve for nogle af de mælkeproducenter, som ikke selv ønskede at passe kalve. På denne ranch var der 85.000 kalve i kalvehytter. Dette besøg gav os alle et billede af, hvor stort USA egentlig er, og hvor stor forskellen er, på kvægopdræt i USA og Danmark. I den del af Californien hvor vi var, har de flere kvæg end der er mennesker i Danmark, så det var rigtig vildt, at se hvor stor en mælkeproduktion kan være. Derudover var vi også ude at se flere steder med planteavl, bl.a. appelsiner, grøntsager som selleri, auberginer, peberfrugt og nødder f.eks. mandler og pistacie. Vi så hvordan man høster bomuld og meget mere. Hver enkelt mark var ubeskrivelig stor, så stor at man ikke kunne se fra den ene ende til den anden. De ekstreme arealer gjorde i sig selv kæmpe stort indtryk på os. De mange landbrugsrelaterede besøg, har hver især været meget lærerige, og givet de fleste af os en ”øjenåbner” for, at Danmark ikke nødvendigvis er verdens navle. Specielt mange af de ”ikke eksisterende” regler gjorde stort indtryk på de fleste. Her refererer vi bl.a. til kunstgødningsforbrug, gylleopbevaring, miljøgodkendelser og meget mere. Vi lærte bl.a. at en amerikansk økologisk landmand må benytte 300 forskellige sprøjtemidler til bekæmpelse af bl.a. skadedyr, svampe og ukrudt. Den konventionelle landmand i USA har 3000 forskellige sprøjtemidler at vælge og vrage imellem. Fælles for disse produktioner er, at der ikke er forbrugsbegrænsninger på de sprøjtemidler, de hver især vælger at benytte. På sådan en tur som denne, skal der være plads til fornøjelser, efter alle de mange inputs fra de forskellige besøg. En aften var vi ude at opleve en rigtig amerikansk fodbold kamp med cheerleaders, hornorkester, supportgrupper, maskotter og alt hvad der ellers hører til. Det var en stor oplevelse at se hvordan amerikanerne gav den gas, og hvordan de heppede på hver deres hold, det var helt som at se det i fjernsynet. Dog bed vi meget mærke i den amerikanske alkoholkultur. Vi var inde at se fodboldkampen en fredag aften, og undrede os over, at der ikke var en eneste der drak en øl. Vi fandt hurtigt ud af, at det ikke var lovligt at drikke alkohol på en High School, så det hele gav pludseligt sig selv. 19 Derudover var vi ude at se Sequoia National Park, hvor de har verdens største træer. Disse træer er så store, at de grene der gror ud fra dem, er på størrelse med de træer, vi har hjemme i Danmark. Det var vildt at se, og på en måde svært at forholde sig til at noget kan være så enormt stort. Denne tur blev sluttet af med over 200 trappetrin op ad et bjerg og udsigten herfra var uimodståelig. Turen bød også på andre vigtige og oplevelsesrige besøg. Vi var bl.a. ude at lege Cowboys for en dag. Her lærte vi at kaste med lasso, skyde med bue og pil og sadle et pakkeæsel op, indfange kalve og kaste med økse. Sidst, men ikke mindst, var vi ude at ride på hesteryg i en vaskeægte westernsaddel, hvor vi oplevede den fuldstændigt ubeskrivelige smukke natur i langsomt tempo og med følelsen af det rigtige prærieliv. Dagen blev sluttet af på cowboymanér med et ordentligt måltid, der bestod af en kæmpe bøf, baked beans, majskolbe, kartoffelsalat og levende westernmusik i baggrunden. I løbet af de 12 dage nåede vi også omkring Grand Canyon, hvor vi virkelig fik oplevet at stå på kanten af en klippe og kigge ca. 1,5 km., lige ned i en enorm dyb kløft! En af de sidste dage var vi i Universal Studios, hvor vi havde knap 11 timer for os selv. Det var så sjovt, og der var forlystelser til alle typer. Om aftenen var der Halloween-tema, og der var mildest talt ikke sparet på detaljerne. Det var fedt at opleve hvor meget amerikanerne går 20 op i Halloween. Her kan vi hurtigt konstatere at denne aften i høj grad, var hamrende uhyggelig. De sidste dage havde vi en del tid for os selv, hvilket var rigtig dejligt. Tiden på turen er gået rigtig stærkt, så det var rart at kunne bruge nogle timer ved en strand og samle tankerne lidt, og mindes en masse gode stunder fra hele turen. Vi synes alle 3 at denne tur har været en oplevelse for livet, og vi kan ikke forestille os, at vi på nogen måde kunne have fået en bedre tur til USA. Vi er samtidig enige om, at vi alle tre sagtens kunne have brugt et par uger ekstra, så der bl.a. lige var blevet plads til endnu en bytur i Las Vegas. Men alt i alt har det for os været perfekt! Vi har fået en masse nye input, og alt det vi har lavet, (landbrugsrelateret eller ej), så har det gjort stort indtryk på os hver eneste gang, da det afviger så meget fra hvordan vi har det i Danmark. Vi blev også fascinerede af den amerikanske kultur, hvordan de er overfor hinanden og overfor alle turisterne. Det amerikanske folkefærd er så enormt flinke og gæstfrie. Det kunne vi godt lære noget af her hjemme … Vi takker for en fantastisk tur! Natasja Hyldgaard, Janne Sæderup og Camille Lykkegaard Madsen 2. HF PÅ EKSKURSION 21 1. HF I TJEKKIET 22 ANSKE BESØG AF MAROKK LANDBRUGSELEVER Som medlem af LandboUngdom er jeg blevet en del af et udviklingsprojekt med en marokkansk landbrugsskole, hvor eleverne er i alderen 14-19 år. Formålet med projektet er at skabe et image for landbruget i Marokko, så unge marokkanere kan se dette erhverv som en levevej. Projektet startede i 2010, og forsætter til 2016 og gerne flere år, eftersom det er en langsom proces. Hele projektet er afhængig af bevillinger fra diverse fonde o.s.v. Når vi kommer til MFR landbrugsskolen, fortæller vi stolt om vort arbejde i landbruget, sammenholdet på landet samt underviser dem i fagligt stof som: mælkehygiejne, kalvesundhed/pasning, svejsning, motor/teknik, kartoffeldyrkning, biogas o.s.v. Skolen som vi har samarbejde med er fra 2011, og vi startede projektet i 2010, hvor vi har fulgt udviklingen og dermed fået en stor forståelse for deres problemstillinger, og hvordan deres fremtidsmuligheder er. De kan utrolig meget med pasning af køer, høns og olivenproduktion, men udviklingen står i dvale, ofte p.g.a. ældre generationers ”bedrevidenhed”, så unge ikke kan udvikle og prøve noget nyt. Dernæst er afsætningsmulighederne meget begrænsede til et lokalt marked, hvor priserne er lave. Så en problemstilling vi arbejder på, er at give den unge generation kendskab til demokrati og skabe noget i fællesskab. Det starter med at få indført et elevråd, hvor eleverne, som vi i Danmark kender til, får en forståelse for dette. Det er bl.a. et af områderne som et ”ungleder-team” starter op fra januar til marts, så de kommer godt fra start. Dette er en spæd start på fællesskab, som forhåbentlig ender ud med at eleverne kan skabe en form for andelsforening inden for forskellige produktioner, forarbejdningsvirksomheder eller servicefag, eks. klovbeskærer, mekaniker. I uge 42 var 6 elever, 4 universitetsstuderende (hvor det var halvt piger og drenge) og forstanderen i DK, hvor de så alt fra malkegeder, prøvede at malke 300 køer i malkegrav, så et kommunekontor, tog kartofler op, forskellige forarbejdningsvirksomheder, samt et besøg på Lundbæk. Dette var et utrolig godt besøg, hvor de fik en god forståelse for livet på en dansk landbrugsskole, hvad en landmand i DK skal kunne, og hvordan uddannelsen er opbygget. De så de gode faciliteter, der er til rådighed både fagligt og socialt, samt at et kostskoleliv både skal være sjovt og lærerigt. Nogle af deres stærkeste indtryk, var at få lov at køre en traktor, malke en ko i en malkegrav, være ude at bowle, som kun få havde prøvet før. Dernæst at se hvordan ligestillingen mellem kvinder og mænd var samt ligestillingen generationer imellem, gjorde stort indtryk. Så det at give sådan nogle håbefulde unge mennesker sådanne oplevelser, samt give dem et indblik i at livet på landet er super fedt. Vi håber og tror vi flytter noget på lang sigt dernede, både med ideer til ny læring og mod på livet. Personligt giver projektet én rigtig meget; at lære fra sig, begå sig i andre kulturer, få faglig viden af dem, samt at se deres glæde og håb om en god fremtid, er ubeskrivelig. René Rendbæk 23 -A ING GF N IS V R E D N IU G O L IO B Biologitimerne på Lundbæk varierer meget og i den sidste biologi time for GF-A, skulle de lave en valgfri fremlæggelse og en 1-sides beskrivelse over emnet ”Kroppens organer”. Det var rigtig vigtigt, at eleverne var ekstra omhyggelige med opgaverne, fordi det de fremlagde, var det eneste som blev gennemgået i dette emne. De 1-sides beskrivelser skulle være mindst lige så gode, eftersom de funger som elevernes noter til senere brug. Som om dette ikke var stressende nok, blev de kære elever lidt mere presset, da de så, følgende tidsplan: Da det værste chok havde lagt sig, tog de alle sammen udfordringen op og arbejde grundigt med hvert af deres emner. Klassen summede af aktivitet, så selvom om pausen nærmede sig, var alle stadig fuldt ud beskæftigede. Kl. 13.15 var der hektisk aktivitet i klassen. Omkring kl. 13.20 lykkedes det at indsamle alle 1-sides afleveringer samt fremlæggelserne begyndte. Magen til kreativitet er ikke set længe. Eleverne havde lavet PowerPoint-præsentationer, moviemakers film og fundet relevante film på YouTube. De 1 sides beskrivelser var også af super høj kvalitet. Herfra skal lyde ”Rigtig godt arbejde GF A!” 24 D O O W Y L L HO 25 FAKTA OM N IBE FJORDB AD • 30 meter langt • 16,5 mete r bredt • V anddybd en varierer fra 2-3 mete r • B assinet er udformet som en flydebro med omklæ dningsog toiletfacil iteter E K K I R E D N Æ M D N RIGTIGE LA BANGE FOR VAND..! Tirsdag d. 20 august lavede vi en elevtur til Nibe Fjordbad. Med en temperatur et sted mellem 15-20 grader og høj solskin var der lagt op til en super tur. En flok gæve gutter dukkede op og afsted mod Fjordbadet det gik. Selvom lufttemperaturen var tilfredsstilende, efterlod vandtemperaturen meget at ønske. I hvert fald lød der nogle knap så mandige skrig og gys, da de ramte vandet. Efter lidt tilvænning til det friske element ændrede skrigene sig til jubel og begejstring. Eleverne stablede flere små svømmekonkurrencer på benene, hvor de piskede afsted fra den ene ende til den anden. De fineste ”bomber” blev udført med utrolig præcision til stor morskab for forbipasserende. Generelt hyggede eleverne sig Efter en god times tid var eleverne ved at være små-blå, så de valgte at kravle op. Dejlig trætte og glade vendte eleverne tilbage til Lundbæk. 26 EMMA GAD TAKT OG TONE 27 Morten Andersen, elev på Italiensturen har følgende at sige om turen. ”Vores tur til Italien var bare rigtig god. Turen startede med vi mødtes i lufthavnen og gik fælles over og tjekkede vores kufferter ind, så dem der var lidt usikre på hvordan det foregik kom med. Herefter igennem sikkerhedstjekket og derefter begyndte vi ellers bare at hygge os sammen. Nu var jeg en af dem, som aldrig havde prøvet at flyve før og jeg syntes det var skidefedt at prøve, og så var turen jo heller ikke så lang. (Men man skal huske tyggegummi mod de propper i ørerne, når man skal lette og lande) Ellers var det nogle rigtig gode besøg dernede og nogle flinke mennesker (italienerne) og skidegodt sammenhold mellem os, som var med. Jeg synes helt sikkert at hvis man ikke har råd til at tage til USA, skal man klart vælge at komme med til Italien i stedet for at blive hjemme. Det er en superfed tur, og man kommer til at snakke med en del andre end bare dem, man er vant til. Man udfordrer sit engelsk, for de er kun dårligere til det end vi er” 28 N E I L A T I D R O N I F H 2. 16 elever fra 2. hovedforløb, 15 drenge og 1 sej pige valgte i år at tage på studietur til Norditalien. Onsdag middag skulle vi mødes i Billund Lufthavn, men allerede der, fandt vi ud af vi havde 16 meget pligtopfyldende elever med, idet nogle allerede havde været i lufthavnen adskillige timer, da vi lærere ankom en halv time før aftalt tid. Vi startede med at bo på hotel i byen Garda, som ligger på østsiden af Gardasøen. Hotellet er fyldt med frøer, dog ikke levende. Ingen af os deltagere havde nogensinde set så mange frø-figurer, bamser, lamper, ure osv. i vores liv. Selv når man gav drikkepenge, fik man en vingummifrø som tak. Første dag bød på besøg hos Melinda, et andelsselskab hvor 4000 æbleproducenter samler og sælger deres æbler igennem. Melinda ligger i bjergene ”Dolomitterne”, hvilket betød det var en fantastisk flot tur, både til og fra ”æblefabrikken”. Herefter kørte vi ud til en svineproducent, som selv stod for produktionen fra pattegris til fær- digt produkt i køledisken. I Italien er produktet selvfølgelig Parma-skinke og pølser, varer der begge er forholdsvis fede, det betyder at slagtevægten for et svin er 150 kg. Økonomien for svineproducenter i Italien er som i Danmark, meget presset. Landmanden vi besøgte, kunne tjene penge fordi han var med i hele vejen fra jord til bord. Sidste besøg torsdag var vinsmagning på en økologisk vingård. Her fik vi både lov at smage hvid- og rødvin og den italienske specialitet: Grappa. Fredag gik turen til en teknisk skole, hvor de havde noget der minder om en landbrugsuddannelse. På skolen var der også landbrug, så det var spændende at se hvordan de driver skole og landbrug i Italien. Dog fornemmede vi vores elever var glade for den danske skolekultur og forhold til lærere. For det første blev lærere kaldt ”professorer”, og man er ikke ”dus” med sin lærer. Herefter kørte vi forbi en maskinstation, hvor de fleste drenge var meget begejstrede for at få lov til at se på store maskiner. Der var dog en undren over, den Italienske maskinstation ikke havde gulvtæpper og lignende i traktorerne, det må være en dansk tradition for maskinglade knægte. Sidste besøg var hos en større mælkeproduktion, som også havde et stort biogasanlæg. Biogassen kunne producere 1 MW i timen, meget imponerende. Hvad der ellers kunne imponere på sådan et besøg, var gårdens fejemaskine, der var ca. 30 år gammel. Andre ting som er anderledes i forhold til DK, er at der strøs med majshalm, da almindelig halm er meget dyrt i Italien. Lørdag havde vi en fridag. Temperaturen nåede op på 23 grader – Perfekt. Dagen blev brugt med sejltur på Gardasøen, besøg på en meget gammel fæstning, samt hygge i byerne langs Gardasøen. Nogle elever var også i Gardaland, som minder om Fårup Sommerland. Søndag gik turen til Venedig, der var desværre Venedig Marathon, hvilket betød rigtig mange turister. Men vi fik set, hvad man skal se i Venedig, smuk og meget speciel by, som man skal opleve. Søndag aften ankom vi til Verona og nyt hotel, med Spa og Wellness, ren luksus. Mandag gik turen til et kæmpe grøntsagsmarked i Verona. Hallen var over 800 meter lang, der var grøntsager i begge sider af denne kæmpestore hal. Det er det 3. største grønt- 29 sagsmarked i Italien, hvorfra der bliver solgt alverdens grøntsager til alverdens lande. Herefter kørte vi til et mejeri, hvor de bl.a. laver ”Grana Padano” oste. Bedre kendt som Parmasan ost. Meget interessant og spændende at se og smage. Mange købte også oste med hjem, da de smagte helt fantastisk. Frokosten spiste vi på en form for bondegårdsferie. Her var 100% hjemmelavet italiensk mad, en stor oplevelse at smage på. Sidste besøg var på en gård, hvor de producerede ekstra jomfru olivenolie og havde egen gårdbutik, med en masse produkter fra oliven. Endnu en stor smagsoplevelse, og også en stor oplevelse at se hvordan olien presses ud af oliven. Tirsdag havde vi fridag i Verona. En meget gammel smuk by. Vi startede alle med at be- 30 søge ”Arenaen”, stedet hvor gladiatorer kæmpede før i tiden. De fleste var herefter henne at røre Julies (Romeo og Julie) bryst, hvorefter man er sikret evig kærlighed. Her så vi også altanen, hvor Romeo stod nedenunder og sang til sin Julie. I Verona finder man også de fleste store mærker, som Gucci, Dolce Gabana osv., derfor blev resten af dagen brugt på egen hånd til shopping og til at nyde den Italienske kultur. Onsdag var afrejsedag, men inden lufthavnen, var vi på besøg hos SAME Deutz-Fahr. Her fik vi guidet tur rundt på hele fabrikken, samt i deres museum. Vi følte os meget velkomne, da de havde hejst et dansk flag ved hovedindgangen i anledningen af at vi kom på besøg. Resten af turen hjem gik fuldstændig planmæssigt, og onsdag aften var vi tilbage i Billund Lufthavn. Det er første gang jeg har været med elever på udlandstur, og det har været en rigtig god oplevelse. Både Italien og eleverne var skønt selskab. Tak for en god tur. Maren Kirstine Jensen S N E G N I N E R O F V E EL ÅRSFEST 2013 31 K Æ R T R O T K A R DM I T LUNDBÆK PÅ Nordjyllands Landbrugsskole lagde den 14. september areal til afviklingen af DM i traktortræk. Et stævne som LandboUngdom hvert år afholder som afslutning på traktortræksæsonen. I år var det LandboUngdom Region Aalborg, der stod for at arrangere stævnet. Forud for dagen, er gået mange timers forberedelse. Et arbejde der kræver mange mandetimer og et arbejde, som starter allerede et års tid forinden. Der er mange forberedelser og aftaler, der skal indgås forud for et DM med 80 trækkere, der alle har kvalificeret sig,- først ved lokale stævner, dernæst ved et regionsmesterskab. Der kommer trækkere fra alle dele af landet med store forventninger til, at den afholdende region formår at afvikle et godt DM. DM styregruppen har i dette tilfælde talt ca. 15 LandboUngdomsfolk med interesse for traktortræk eller med interesse i at være med til at forberede og afvikle et stort stævne med 80 forventningsfulde trækkere samt ca. 3000 tilskuere. Styregruppen deles fra start af op i mindre grupper – én gruppe med ansvar for 32 banen, én gruppe med ansvar for materiel, en gruppe med ansvar for den efterfølgende fest, en gruppe med ansvar for salg af drikkevarer, en gruppe med ansvar for salg af mad på stævnedagen osv. Rigtig mange ting skal selvsagt planlægges i god tid. På dagen skal alt klappe. Der er ikke plads til fejl. Der skal være strøm til rådighed, toiletter med kapacitet til 3000 tørstige og sultne tilskuere, så logistikken er utrolig vigtig. Foruden arealet til selve stævnet, skal der også bruges et areal til telte og campingvogne. Mange af trækkerne og deres hjælpere kommer jo langvejs fra. Der skal bruges et stort areal til parkering. En af de lokale landmænd, Torben Laursen, stillede arealet til parkering til rådighed, han snittede endog de majs, der stod på marken, et par dage før stævnet, således der kunne sættes hegn op til markering af parkeringen. Der blev også lavet aftale med Sebber Kloster om, at der kunne etableres en passage igennem deres juletræer, så tilskuerne kunne undgå at skulle ud på trafikeret vej mellem parkering og stævnearealet. Mange sponsorer stillede sig velvilligt til rådighed på forskellig vis, hvilket LandboUngdom er meget taknemlig for. Selve stævnet begyndte med, at alle trækkerne mødtes med dommerne, hvor de sidste detaljer for dagen blev aftalt. Herefter blev der dystet i de forskellige vægtklasser, og vinderne i hver klasse blev fundet, og de kunne drage hjem med æren og en flot pokal. Stævnet sluttede med en aftenfest i landbrugsskolens idrætshal med 550 festglade mennesker. LandboUngdom Region Aalborg har efterfølgende fået mange tilkendegivelser om et velafviklet stævne. Roser der hermed stiles videre til styregruppen, samt de mange – ca. 100 frivillige hjælpere der har været med til at gøre DM i traktortræk 2013 vellykket. Næste år er det Bornholms LandboUngdom, der har fornøjelsen at afvikle DM. Deres styregruppe havde taget turen til Nibe for at være med blandt tilskuerne, og vi håber, at de har fået nogle ideer med hjem. Eigil Poulsen Ungdomskonsulent DM R O T K A TR K Æ R T jyllands Nord sko s g u r b d n la le 3 1 0 2 . 9 0 . 4 1 33 MED NIKOLAJ I NEW ZEALAND Jeg er blevet opfordret til at skrive lidt om min udlandsrejse. Egentlig havde jeg aldrig troet, at jeg skulle blive en af dem der prøver kræfter med arbejde i udlandet, men efter at have afsluttet uddannelse til agrarøkonom i en alder af 23 år, følte jeg alligevel at det var tid til at tage væk hjemmefra, og prøve at være på egen hånd. Og så kan jeg jo ligeså godt gøre det med stil. Målet blev derfor at rejse til New Zealand og arbejde i et år. I skrivende stund har jeg været her i 3 uger, men har alligevel allerede oplevet en del. Efter den første uge hernede kom den værste storm i 40 år, som blæste rigtig mange træer, lader, tomme kornsiloer og ikke mindst vandingsmaskiner omkuld. Derpå fulgte en uge uden strøm på farmen, hvor jeg bor, fordi træerne havde ødelagt elkablerne mange steder. Det var en kold fornøjelse, fordi der nogle gange var nattefrost! Da jeg ankom, var jeg meget spændt på hvordan det ville gå med kommunikationen, når det er et fremmedsprog. Men det fandt jeg hurtigt ud af, ikke var det store problem, fordi folk er gode til at forklare ting, så man forstår det. Og efter nogle uger har man lært stedet at kende, og er inde i rutinerne, og så er det hele meget lettere. Lige for tiden er vi i fuld gang med at gøre markerne klar til gulerødder og kartofter, ved at der først dybdeharves og derefter fjernes sten. I dag opdagede jeg at vi også dyrker radiser på farmen, ved at det ikke kun var sten og jordklumper der blev sorteret fra i stenstrenglæggeren, men også enkelte radiser fra sidste år. Vores største afgrøder er løg, kartofter og gulerødder. Men der dyrkes også frøgræs, solbær, radiser og grønærter, og så lidt hvede og byg til at fylde ud i sædskiftet. 34 Landbruget på New Zealand minder på flere områder om det i Danmark, fx er størrelsen på farmene og klimaet ikke så forskelligt fra Danmark, dog står der vandingsmaskiner på rigtig mange marker, fordi det ikke regner så meget. I år bliver dog anderledes end normalt, fordi der er ca. 800 vandingsmaskiner, der er skadet efter stormen, og som tidligst kommer til at køre i slutningen af november, fordi reservedelene skal sendes fra USA med skib, hvilket tager 6 uger. Så mange farmere er allerede nu nervøse for problemer med tørke, fordi det nogle steder allerede er nødvendigt at vande. Noget som jeg ikke har oplevet i Danmark er, at man her ikke er kede af at efterlade traktor og maskiner i marken, hvis man ikke er færdig med arbejdet. De kan sagtens stå der i flere uger uden at blive flyttet, indtil man kan fortætte, eller de skal bruges et andet sted. Her hægter man bare en trailer efter bilen og transporterer diesel til marken i stedet for at køre traktoren tilbage til gården efter diesel. Jeg regner med at mit ophold her i NZ giver mig nogle erfaringer, som jeg kan bruge senere hen. Jeg mener, at det er sundt, at se og lære hvordan andre gør tingene. Der er noget, at lære alle steder, hvor man kommer hen. Jeg vil opfordre alle, der har overvejet et ophold i udlandet, til bare at springe ud i det. Det er jeg glad for, at jeg har gjort. Nikolaj Birk Nielsen New Zealand L I T F H . 1 D ME BOWLING 35 D N A M D N A L X U E Faglært og gymnasialt niveau i en samlet pakke! EUX – landmand er for elever som tænker på en spændende fremtid indenfor landbrugserhvervet, eller på videreuddannelse indenfor det naturvidenskabelige område – et forløb som giver eleven det bedste fra to verdener. Vi har igennem en længere årrække haft et spændende samarbejde med Erhvervsskolerne i Aars omkring HTX-Agro. Et forløb som giver HTX-eleverne en studentereksamen kombineret med delvis merit for den første del af landmandsuddannelsen. Dette samarbejde udvides nu til at udbyde en EUX – landmand med start august 2014. På 4 år og 1 mdr. får eleven en komplet uddannelse til landmand kombineret med gymnasiale fag, der giver adgang til videregående uddannelser. Vores indtryk er at mange unge mennesker og deres forældre kan stå med forskellige overvejelser, inden valget falder på en erhvervsuddannelse indenfor landbrugserhvervet. Den unge kan være meget motiveret for at gå ind i erhvervet, men der kan samtidig være forbehold i forhold til om ”andre veje lukkes”. Vælges EUX er alle muligheder åbne for eleven. Der er mulighed for et spændende arbejde indenfor landbrugserhvervet, der kan læses videre på Landbrugets Lederuddannelser, eller der kan vælges en videregående uddannelse på Erhvervsakademi eller Universitet. De landbrugsfaglige fag undervises på Nordjyllands Landbrugsskole, hvor der lægges vægt på en stærk faglig uddannelse på højt niveau 36 kombineret med et godt socialt miljø. De gymnasiale fag følges på HTX i Aars. På begge skoler afprøves og testes teorien fra bøgerne i klasseværelset, på ekskursioner og i laboratorierne. På EUX har eleverne ikke historie, tysk eller oldtidskundskab, men derimod fag som Engelsk, Biologi, Matematik, Erhvervsøkonomi og Innovation. Det er gymnasiale fag som passer ind i et landbrugserhverv der kræver internationalt samarbejde, stor biologisk forståelse og nytænkning. EUX eleverne bor på Nordjyllands Landbrugsskole og kan få et skoleforløb med stærkt socialt fællesskab og en masse sjove oplevelser i fritiden. På begge hovedforløb er der mulighed for at deltage i spændende studieture til f.eks. Østeuropa, Italien eller USA. Det er vigtigt at eleverne føler sig som en del af både gymnasiet og landbrugsskolen, og deltagelse i rejser og sociale aktiviteter underbygger dette. Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik. I det længste praktikforløb har eleverne, i samarbejde med deres arbejdsgiver, mulighed for at placere en del af praktikken i udlandet. Et praktikophold (1-7 mdr.) giver en oplevelse for livet, sproglige udfordringer og sætter gang i mange nye tanker. Vi glæder os rigtig meget til at få dette forløb i gang, og håber meget at elever og kommende lærermestre vil tage godt imod dette spændende uddannelsestilbud. Charlotte Haahr Uddannelsesleder Varighed Varighed Indhold Grundforløb 41 uger GYMNASIALE FAG: Dansk C, Matematik C, Samfundsfag C, Fysik C, Engelsk C, Biologi C, Kemi C, Idræt C Matematik B og Dansk A påbegyndes LANDMANDSUDDANNELSEN: Hele grundforløbet afsluttet med en grundforløbsprøve 1. Praktik 37 uger Teorien fra undervisningen prøves af i et spændende praktikophold. Der laves uddannelsesaftale med en lærermester inden start på 1. Hovedforløb 1.Hovedforløb 21 uger GYMNASIALE FAG: Matematik B, Dansk A, Kemi B, Erhvervsøkonomi C, Innovation C LANDMANDSUDDANNELSEN: Spændende skoleforløb med valgfrie specialefag og udlandstur. 2. Praktik 64 uger Praktikken starter igen og kan efter aftale med landmanden delvis foregå i udlandet. Vælg f.eks. kortere praktikperioder i Europa eller længere praktikophold i USA, Canada. 2. Hovedforløb 40 uger GYMNASIALE FAG: Matematik B, Engelsk B, Dansk A, Biologi B, Valgfag som f.eks. Virksomhedsøkonomi, Større Skriftlig opgave og Skriftlig eksamens opgave. LANDMANDSUDDANNELSEN: Over halvdelen af forløbet er valgfag indenfor dit interesseområde. Spændende rejse til Italien eller USA udbydes her. Afsluttende prøve. 3. Praktik 10 uger Restpraktikken afholdes 37 G N I R E N R U T D L O B FOD Den 1. maj 2013 var vi til fodboldturnering på Bygholm Landbrugsskole i Horsens. Vi havde fra Lundbæk tilmeldt tre hold, et 11-, et 7-mands drengehold samt et 7-mands pigehold. Der var afgang med bus fra skolen kl. 8.00. Bussen var ladet med 37 elever med højt humør og høje forventninger. Gennem hele dagen var vejret helt i top, hvilket resulterede i alle dagen derpå havde røde kinder. Drengenes 11-mandshold klarede sig fint, og endte på en flot tredjeplads. Drengenes 7-mandshold klarede sig ligeledes fint og endte i en tæt kamp om førstepladsen, men kom dog til kort i sidste kamp og spillede 1-1 mod Mejlby. Øverst fra venstre mod højre, Line Larsen, Mai Nielsen, Trine Karlsen, Helle Krog, Malene Simonsen. Nederst fra venstre mod højre: Stephanie Wachsmuth, Isabella Simonsen, Julie Korsgaard. Forrest Michelle Nielsen. 38 Dette resulterede i at de også kom på en flot tredjeplads. Pigernes pulje endte med pointlighed og måtte derfor afgøres på målscore. Her havde Lundbæks piger den bedste målscore og endte derfor på en flot førsteplads. Dagen blev afsluttet med et hyggeligt grillarrangement på Bygholm, hvor der blev uddelt præmier, både til de hold der havde klaret sig bedst, samt hver individuel rækkes bedste spiller. Hvor Lundbæk indkasserede prisen i drengenes 11-mands pulje. Turen hjem forløb stille og roligt, da alle var drænede for energi efter en lang dag med masser af motion og sol. Af David Jensen og Cecilia Vanggaard I den grå (med uret rundt) Frederik skole, Kenneth Eriksen, Per Kruse, Rasmus Heltoft, Mads Mølgaard, Emil Bollerup, Thomas Hove, Mads Gunder, Rasmus Jensen, Michael Ebdrup. N E V A R G D L O V D FISKEAFTEN VE 39 IDRÆT PÅ LUNDBÆK 2013 Igen i 2013 har aktiviteter udenfor skoletiden været en høj prioritet på Lundbæk. Vores elever har igen været ude i det danske land og gøre sig selv positivt bemærket. Sidste år var eleverne så dygtige at vinde danmarksmesterskaberne i 7-mands fodbold for erhvervsskoler, dette var vi selvfølgelig opsatte på at gentage. Vi tog to hold til det kvalificerende stævne inde i Aalborg, et hold bestående af grundforløbselever, samt et bestående af 2. hovedforløbselever. De yngste kom i et sandt blæsevejr og tabte desværre flere kampe end de vandt. Æren skulle derfor hentes hjem af de ældre og mere rutinerede elever. I gruppespillet blev det til hæl og tå, hvilket resulterede i tre sejre og en målscore på 19-0. Forventningerne var derfor ikke små i semifinalen. Dog skulle modstanderen vise sig at være for stærk og drengene måtte kapitulere med et snævert nederlag. 40 En klog mand sagde engang: ”De første skal blive sidst, og de sidste blive først”. Så med blod på tanden skulle vi forberede os til næste møde med andre skoler. Hallen blev lavet om til en træningsbase, hvilket udmøntede sig i ugentlige fodboldturneringer, træningsaftener i diverse spil så som hockey, volleyball, fodbold og basketball. Næste stævne var i Nørresundby, hvor vi havde samlet hold i hockey, badminton, fodbold, skydning og volleyball. Lundbæk kunne stolt efter flere timers kamp i disciplinerne kalde sig vindere i 3 ud af 5 kategorier: Badminton, hockey samt volleyball, flot set i den betragtning at der var 9 skoler tilstedeværende. Vores næste store udfordring er tirsdag d. 19/11, hvor vi skal til Thisted for at dyste mod de andre skoler i fodbold, håndbold, bueskydning samt en masse små discipliner. ØKO SPECIALE 41 Jubilarer 2013 20 års 60 års 42 25 års 40 års 50 års 43 K Æ B D N U L Å P T E L A N O PERS 2013 • Niels Quist-Jensen • Tinne Sauer • Mona Stensig • Birgit Lauridsen • Anne Hyldgaard • Ann Freja Mørch • Asger Jespersen • Bent Laier • Henrik Sørensen • Inge Merete Østergaard • Julie Mortensen • Jacob Autzen • Jørgen Abildgaard • Pia Colding • Søren Baggesen • Søren Staun • Tine Hvidsing • Søren Ejnar Madsen • Birgitte Hansen • Tur Andersen • Birthe Jensen • Bente Meldgaard 44 • Anne Johansen • Hanne Hedegaard • Poul Jacobsen • Eigil Poulsen • Cecilia Vanggard • Charlotte H Pallesen • Davis Rytter Jensen • Gitte Larsen • Gitte Søgaard • Kim Malthe Jensen • Mette Frederiksen • Maren Jensen • Mogens Toft • Natasja R Nielsen • Finn Jensen • Allan Slot Mortensen • Elon Godiksen • Mette Fylgraf • Sonja Frederiksen • Sanne Jacobsen • Gitte Kristensen • Anne Jørgensen • Birgith Als Pedersen • Kirsten Sudergaard 45 brugsskole nd Bestyrelsen på Nordjyllands La Valgt af Agrinord Gdr. Torben Myrup, Aars (Formand) Gdr. Bøje Pedersen, Arden Gdr. Claus Nørgaard, Hadsund Gdr. Michael Bundgaard, Hals René Søndermølle Rendbæk, Aabybro Valgt af Landbonord Jeppe Jensen, Nibe Gdr. Hans Jørgen Boel, Hjørring Gdr. Lars Pedersen, Brønderslev Gdr. Lars Bach, Fjerritslev Lærerrådsrepræsentant Valgt af Familielandbruget i Nordjylland Valgt af teknisk/administrativt personale Jens Nielsen, Tårs Pedel Finn Jensen, Nibe JYSK MESTER 46 Valgt af Landboungdom Region Aalborg Valgt af Nordjyllands Landbrugsskoles elevforening Lærer Asger Jespersen, Nibe K Æ B D N U L Å P R Å R O F 47 Året der gik i elevforeningen 2013 Året er ved at være gået og derved også et vælges en en suppleant, og nyt et på vej. Høsten er kommet i hus efter en det blev Isabella Simonsen. rigtig god sommer med masser af varme, og samtidig et godt høstår, med gode udbytter. Jeg vil igen fremhæve årets afterski party, som et vellykket arrangement, Året der gik, startede med afterski party d. som sagt ca. 300 til spisning, og senere i 8. marts, som blev en stor succes igen i år. hallen var vi vel omkring de 600 mennesker. 4 Ever young vendte tilbage med stor succes, Lærerne sørgede for kanon service ved baren hvilket gjorde aftenen og natten helt ubeskri- og som security. 4 Ever Young vendte tilbage velig god. Der var meldt ca. 300 til spisning. med stor succes, og dansegulvet var prop- Igen i år var det køkkenpersonalet, der stod pet stort set hele tiden. De spillede alt musik, for maden, og som de plejer, lavede de rigtig lige fra Michael Jacksons tid og frem til tiden i god mad. dag. Alt i alt en meget vellykket fest. Efter maden var der Generalforsamling. Den Inden jeg slutter helt af, vil jeg gerne sige tak startede med formandens beretning, over til elevforeningens øvrige bestyrelse for et hvad der var sket af aktiviteter i elevforeningen godt samarbejde igennem hele året, udover det forgangne år, såsom afterski party og jubi- det skal det lyde en stor tak til alle skolens an- læumsfest. Derefter fremlagde de regnskaber, satte for et godt samarbejde i det forgangne som igen i år var acceptable. Igen i år vælges år, som jeg håber vil forsætte i det nye. nye til bestyrelsen. Der var en god opbakning omkring det, hvilket gjorde, at der blev holdt fire gode valgtaler, men kun tre skulle der bru- 48 ges til Elevforeningen. De tre nye i elevforenin- Mange Hilsner fra gen blev: Torben Jess, Kim Jacobsen og jeg, Jacob Stilling Nielsen Jacob Stilling Nielsen. Derudover skulle der Formand for elevforeningen på ”Lundbæk” R E T N E M E ARRANG I ELEVFORENINGEN 2014 e: d ø m v le e s m u æ il b Ju Lørdag den 10. maj 2014 Årgang 1993-94 (20 års) Årgang 1963-64 (50 års) Årgang 1988-89 (25 års) Årgang 1953-54 (60 års) Årgang 1973-74 (40 års) st: fe s r å s n e g in n e r fo Elev Fredag den 25. februar 2014 (se indbydelsen nedenfor) . 2014. ndbæk d. 28. feb vers årsfest på Lu ele k bæ nd Lu Foreningen af PART 9 49 Regnskab for Foreningen af Lundbæk – elever 31.12. 2011 til 31.12. 2012 Kasseregnskab: INDTÆGTERUDGIFTER Kontingent28530,00 Årsfesten8389,94 Tryksager1535,45 Porto15530,00 Refusion sekretær 4000,00 Årsskrifter28647,31 Gave400,00 Gebyr300,00 36919,9450412,76 Overskud i regnskabsåret 13492,82 Balance Status d.31.12. 2012 50412,7650412,76 AKTIVER PASSIVER Beholdninger: Bank 41775,54 Formue d. 31.12.2012 41775,54 Balance 41775,5441775,54 Formuebevægelse. Formue ved årets begyndelse 55268,36 Formuefremgang13492,82 Formue ved årets slutning 41775,54 Balance 55268,3655268,36 Nibe d. 24.02.2012. Bent Laier. D. 06/03 – 2013 Regnskabet er dags dato revideret og godkendt uden anmærkninger. Frederik Frederiksen / Jakob Autzen 50 Elevforeningens bestyrelse 2013 Jacob Stilling Nielsen Formand . Festudvalg Skolens bestyrelse, valgt 2013 (vælges for 4 år) Tlf. 40 85 54 86 Mail:[email protected] Adr.: Storgave 43 . 9500 Hobro Kim Jacobsen Årsskriftsudvalg . Festudvalg Tlf.: 40 83 27 27 Mail:[email protected] Adr.: Skovgårdene 9 . 9690 Fjerritslev Rene Rendbæk Årsskriftsudvalg . Festudvalg Tlf. 28 10 06 80 Mail:[email protected] Adr.: Toftevej 25 . 9440 Aabybro Torben Jess Festudvalg Tlf.: 25 56 11 00 Mail:[email protected] Janne Sæderup Årsskriftsudvalg . Festudvalg Tlf.: 30 35 30 73 Mail:[email protected] Adr.: Morumvej 71 . 9600 Aars Isabella Simonsen 1. suppleant Adr.: Hallundvej 271 . 9700 Brønderslev Jesper Laden 2. suppleant Tlf.: 21 25 04 53 Adr.: Stendalvej 431 . 9830 Tårs Mail:[email protected] Jeppe Jensen Udenfor bestyrelse, tidl. bestyrelsesmedlem Skolens bestyrelsen. Valgt 2010 (vælges for 4 år) Tlf.: 98 35 02 01 / 25 39 42 57 Mail.:jeppe–[email protected] Adr.: Dalvej 12 . 9240 Nibe Uden for bestyrelsen: Kasserer og sekretær Redaktion Årsskrift Kontakt Jubilarer Revisor Revisor Bent Laier Tine Hvidsing Mona Stensig Frederik Frederiksen Jacob Autzen 51 PINK PARTY PÅ LUNDBÆK 2013 52 G A D K S I G ØKOLO KLOVBESKÆRING 2. HF 53 1S FEBRUAR 2013 Mads Studsgaard Nørmølle, Fjerritslev 1S SEPTEMBER 2013 Patrick Lyngholm Andersen, Brovst Søren Gjørup Hansen, Hobro Anette Nordmark, Brønderslev Stine Marthine Pedersen, Aars Jesper Klement Rasmussen, Brovst Mikkel Rokkjær, Vodskov Frederik Bjerre Thomsen, Løgstør HTX AGRO 3G 2013 Daniel Christoffersen Frida Brasen Drøhse Kasper Johnsen Katrine A. Lousdahl Nesgaard Lea Skak Filtenborg Frederiksen Meeta Parameswaran Melanie Holebæk Nina Bregner Nielsen Ninna Cramer Jørgensen Peter Pinstrup Rikke Lohse Andreassen Steffen Senika Reinholt 54 GRUNDFORLØB JANUAR 2013 Mathias Christiansen, Ålbæk Tobias Hjortshøj Gustavsen, Løkken Lasse Albert Hansen, Nibe Philip Kjær Hansen, Dybvad Simon Hansen, Frederikshavn Simon Hyldahl, Thisted Frederik Jensen, Brønderslev Martin Holm Bagge Jensen, Vesløs Rasmus Jensen, Brønderslev Jeppe Knudsen, Hjørring Mads Kristensen, Thisted Helle Krog, Thisted Lars Herup Larsen Løth, Tårs Maria Mouridtsen, Hobro Kasper Holst Nielsen, Sindal Michael Lind Nielsen, Hjørring Mads Trier Olsen, Hjørring Thomas Hansen Pinstrup, Brønderslev Emil Poulsen, Hjørring Morten Dam Poulstrup, Gandrup Casper Sidelmann, Brønderslev Niels Erik Simonsen, Dronninglund Rene Skov Slot, Jerslev J Christoffer Ulrich, Brønderslev Stephanie Isaksen Wachsmuth, Hirtshals 1. HOVEDFORLØB 2013 Bjørn Bruun Andersen, Tårs Mette Hvid Andersen, Løgstør Peter Baalkilde Andersen, Arden Søren Peter Andersen, Hirtshals Ole Thiesen Bach, Vestervig Nikolaj Barslund, Hobro Laura Trindkær Berthelsen, Hals Mikkel Tabro Bærentsen, Sæby Emma Sophie Skov Christensen Frederik Vejrgang Christensen, Brønderslev Lars Christensen, Tårs Mads Johan Christensen, Dronninglund Nicolaj Lau Christensen, Skørping Morten Dahl, Hjørring Mark Drost, Sindal Mikael Bjerre Ebdrup, Hejnsvig Anders Borup Eilersen, Brønderslev Heine Kjeld Eilsten, Løgstør Kenneth Eriksen, Hobro Flemming Højmark Rengner Fischer, Fr. Havn Martin Frederiksen, Dronninglund Rasmus Frost, Storvorde Mads Gunder, Aabybro Lasse Støvring Gundersen, Nørager Patrick Johannes Maria Gunnemann, Aalestrup Gustav Hesselholt Hansen, Hjørring Jakob Kjærgaard Hansen, Dronninglund Lasse Lund Hansen, Thisted Peter Grud Henriksen, Storvorde Jannik Holst, Sæby Nicklas Jacobsen, Sindal Rasmus Munk Jakobsen, Farsø Andreas Holm Jensen, Fjerritslev Andreas Høholt Jensen, Nibe Casper Jensen, Fjerritslev Christian Fris Jensen, Randers NV Jimmi Maagaard Jensen, Sæby Kristian Holm Jensen, Brønderslev Kristian Vinther Jensen, Brovst Lasse Krogsager Jensen, Arden Malene Schmidt Jensen, Nibe Peter Toft Jensen, Vrå 55 Rasmus Winther Jensen, Hjallerup Rene Jensen, Farsø Allan Jepsen, Hjørring Karina Mørkholt Johansen, Sindal Trine Karlsen, Hjørring Simon Høgsted Knudsen, Hjørring Martin Steen Korsbæk, Brovst Julie Korsgaard, Vrå Marie-Louise Kristensen, Dronninglund Line Høngaard Larsen, Sindal Louise Kudahl Larsen, Aalestrup Søren Erland Larsen, Jerslev J Simon Sønderskov Madsen, Thisted Kristian Bundgaard Mortensen, Vrå Peter Aaen Myhren, Vodskov Jacob Stilling Nielsen, Hobro Jacob Vestergaard Nielsen, Hjørring Jeppe Dahl Nielsen, Hobro Jeppe Rødkær Nielsen, Sindal Kasper Heilesen Nielsen, Tylstrup Anders Borrisholt Nygaard, Hjørring Leon Christian Nørgaard, Farsø Mads Studsgaard Nørmølle, Fjerritslev 56 Jonas Pedersen, Brovst Martin Nørgaard Pedersen, Lemvig Pernille Pedersen, Nibe Thilde Blixt Boe Pedersen Thomas Hove Pedersen, Thisted Nikolai Thuren Rafn, Frederikshavn Christian Bak Rasmussen, Svenstrup J Jonas Ravn, Suldrup Isabella Cecilie Hummelsberger Simonsen, Hals Frederik Folden Skole, Brovst Camilla Stubben, Bindslev Rasmus Sudergaard Søren Stoklund Svendsen, Læsø Henrik Søndergaard Cecilie Bisgaard Sørensen, Hadsund Jesper Thomsen, Dybvad Lasse Holbæk Thomsen, Sulsted Peter Thorsen, Mariager Christina Østergaard Trangeled, Dybvad Rasmus Faurschou Villadsen, Nibe Michael Agergaard Wetche, Sæby Søren Gärtner Wulff, Nørager AGRARØKONOMER 2013 Rikke Grambo Aaen, Sæby Niels Noer Høgild, Hurup Thy Kim Vestergaard Jacobsen, Fjerritslev Tina Dalsgaard Jensen, Brovst Karsten Møller Krogsgaard, Dronninglund Catrine Maints, Sindal Nikolaj Birk Nielsen Anders Peter Pedersbæk, Fjerritslev Peter Holme SAND, Fjerritslev Peter Wirenfeldt Sejlund, Aalborg 57 AGRO40 AUGUST 2013 Andreas Kragh Andersen, Hobro Nadia Østrup Andersen, Løgstør Niels Mark Andersen, Suldrup Mark Beijering, Aabybro Maja Christensen, Svenstrup J Jesper Harlev Christiansen, Storvorde Daniel Mørch Engemand, Løgstør Mathias Knudsen Haldrup, Nibe Anders Blaschke Hansen, Gistrup Andreas Juul Hansen, Dronninglund Casper Kjær Hansen, Dronninglund Jacob Hjorth, Skørping Frederik Lindstrøm Iversen, Løgstør Anders Møller Jacobsen, Nibe Niklas Jensen, Farsø Mathias Jørgensen, Aabybro Lasse Bætz Kjær, V. Hjermitslev Jonas Kær, Fjerritslev 58 Asbjørn LagergaardLauna, Bælum Julie Engberg Lund, Løgstør Thomas Kjølby Madsen, Øster Vrå Thomas Kjølby Madsen, Øster Vrå Rene Fredsgaard Mogensen, Aars Daniel Dyrman Nielsen, Storvorde Mathias Falkner Nielsen, Hjørring Mathias Mølgaard Nielsen, Løgstør Mathias Mølgaard Nielsen, Løgstør Rasmus Valentin Nielsen, Løgstør Anton Julius Fristrup Pedersen, Farsø Hans Schjær-Jacobsen, Løgstør Morten Stougaard, Læsø Lasse Tolstrup Sørensen,Hjørring Rasmus Juul Thorup, Hadsund Mathias Michael Ulrick, Hjørring Niels Peter Væver, Løgstør GRUNDFORLØB AUGUST Daniel Detlef Albrecht, Løkken Casper Hyldgaard Andersen, Løkken Casper Hyldgaard Andersen, Løkken Henrik Søndergaard Andersen, Arden Kristina Justesen Andersen, Løkken Thomas Lykke Olesen Balle, Arden Lasse Bentzen, Aabybro Michael Ørnebjerg Bols, Løgstør Alex Wilhelm Christensen, Nibe Mathias Christensen, Støvring Anton Ellermann Christiansen, Gandrup Jacob Winther Christiansen, Hjørring Mikkel Emil Ringberg Dahl, Arden Adisa Dedic, Hobro Jonas Kjelgaard Erlandsen, Dybvad Eva Kam Fristrup, Nørager Joakim Neistskov Hansen, Sindal Theis Sindal Hansen, Støvring Mathias Birkedal Holmberg, Løkken Nikolaj Klarskov Jakobsen, Aars Nicklas Rahbek Jarndorf, Aabybro Ann Sofie Jensen, Sæby Henriette Jensen, Klarup Martin Rogengell Bach Jensen, Hjørring Mathias Skou Jensen, Hobro 2013 Nicolai Bak Jensen, Thisted Lars Gaardsdal Johansen, Karup J Jakob Jørgensen, Sæby Marlene Brorup Jørgensen, Nibe Tobias Skadbak Indius Knudsen, Pandrup Andreas Nyrup Kristensen, Hobro Nikolai Kringelholt Kristensen, Frederikshavn Niels Henrik Krogh, Farsø Mikkel Køpke, Fårup Lea Fornagard Larsen, Skørping Mathias Bredgaard Myrup 9670 Løgstør Martin Winther Nedergaard, Suldrup Bente-Alma Asta Olsen, Arden Camilla Michela Lundholm Pedersen, Vrå 2. Hove dforløb 2011 Frederik Rønfeldt Pedersen, Nibe Jonatan Engelbrecht Pedersen, Nibe Joachim Kristian Madsen Roslev, Løgstør Kristoffer Konstantin Simonsen, Brønderslev Nicolaj Ritter Sørensen, Brønderslev Søren Gaarn Sørensen, Læsø Tobias Ulstrup Sørensen, Løgstør Camilla Ingomar Thomsen, Hjørring Malene Thomsen, Løgstør Martin Ulrich, Brønderslev 59 13 T 20 2. HOVEDFORLØB AUGUS Brian Andersen, Aalestrup Mette Hvid Andersen, Løgstør Morten Andersen, Sæby Natasja Hyldgaard Andersen, Aalestrup Søren Dalsgaard Andersen, Gistrup Tobias Flensted Andersen, Vrå Mathias Andreasen, Brønderslev Morten Bach, Fjerritslev Simon Vollmer Brønholt, Vrå Douwe Wouter Buren, Hjallerup Andreas Christensen, Jerslev J Nanny Christensen, Vrå Søren Spanggaard Christensen, Aars Kristen Bjerre Ebdrup, Fjerritslev Anders Egholm, Hjørring Heine Kjeld Eilsten, Løgstør 60 Tobias Flak, Farsø Martin Frandsen, Aalborg Øst Kasper Løngren Gaarn, Hjørring Sune Georgsen, Brovst Nikolaj Stentoft Gravesen, Thisted Lene Hansen, Sæby Morten Rye Hansen, Sindal Christian Rask Hejlesen, Brønderslev Michelle Henriksen Egense, Storvorde Emil Hoff Hjorth Tranum, Brovst Kasper Holm Høybye, Hirtshals Mikael Kreiner Jakobsen, Storvorde Mathias Oppelstrup Nørgaard Jensen, Nibe Michael Lindgaard Jensen, Brønderslev Thomas Gunnersen Jensen, Fjerritslev dsledere Virksomhe Thomas Risager Jensen, Hals Peter Fuglede Jørgensen, Løkken Magnus Kaasgaard, Dronninglund Rasmus Neergaard Kirk, Fjerritslev Morten Kjær, Brønderslev Thomas Bo Knudsen, Storvorde Martin Steen Korsbæk, Brovst Kasper Kragh, Hjørring Marie-Louise Kristensen, Dronninglund Nicolai Kristoffersen, Aars Mads Ræbild Kvist, Løgstør Marco Maria Hendrikus van Lankveld, Aars Jonas Lønstrup Larsen, Sæby Josephine Louise Larsen, Aalborg Øst Steffen Lønstrup Larsen, Sindal Søren Mejlvang Larsen, Hjørring Camille Lykkegaard Madsen, Jerslev J Frederik Balser Mejlholm Vust Holme, Fjerritslev Kasper Alexander Bach Michelsen, Nibe Johannes Mellergaard Mortensen, Gandrup Martin Mortensen, Jerslev J Malthe Christian Munkedal, Brovst Jesper Boldt Møjbæk, Arden Jacob Stilling Nielsen, Hobro Jacob Nielsen, Gandrup Kim Enevold Nielsen, Hals Line Holmgaard Nielsen, Pandrup Morten Nielsen, Vadum Morten Nielsen, Vrå Nicklas Bøjer Nielsen, Løgstør Rasmus Hyldgaard Nielsen, Løkken Simon Overgaard Wøldike Nielsen, Sindal Daniel Nørholm, Thisted Janni Bruun Pedersen, Vrå Martin Zimmer Pedersen, Dronninglund Nadia Broholm Pedersen, Sulsted Michelle Jørgensen Petersen, Øster Vrå Gerbrig Franciena Monica Postma, Farsø Jesper Ravn, Terndrup Henrik Slot Rieks-Pedersen, Aalestrup Peter Risager, Fjerritslev Jens Saksager, Vrå Jens Carlo Simensen, Viborg Rasmus Funck Steffensen, Brønderslev Søren Markussen Stubberup, Skørping Trine Bech Støy, Hadsund Kristian Pejstrup Sudergaard, Vodskov Lucas Daniel Kold Szkobel, Tårs Janne Sæderup, Aars Dennis Søkbæk Sørensen, Farsø Kenneth Sørensen, Aabybro Jeanette Kalstrup Thomsen, Hirtshals Jonas Plougmann Thomsen, Hjørring Lasse Hvims Thomsen, Sindal Søren Thomsen, Hjallerup Søren Walther, Sindal Henrik Fogh Zeidler, Hadsund 61 013 PRODUKTIONSLEDERE 2 Henrik Andersen, Brønderslev Lasse Schultz Andersen, Vrå Patrick Brosze Bertelsen, Nibe Henrik Hildebrandt Bjerregaard, Aars Edze Gerrit Buren, Hjallerup Lasse Christensen, Nørresundby Nikolai Hollerup Damm, Hadsund Jesper Langbak Engelund, Nibe Kristine Fragtrup, Helsingør Flemming Funder Frederiksen, Hobro Percy Baltasar Hansen, Hurup Thy Søren Klejs Hansen, Nibe Kristian Heidmann Mark Darren Villamin Hæk, Vodskov Anita Jul Jensen, Fårup Gitte Overgaard Jensen, Storvorde Jonas Ellitsgaard Jensen, Tårs Rasmus Jensen, Løkken Torben Jess, Vrå Anna Jokumsen, Aalborg Martin Knudsen, Sindal Peter Kragelund, Nibe Anders Dal Krog, Nykøbing M Jeroen Andreas Johannes van Lankveld, Aalestrup Andreas Skjølstrup Larsen, Brønderslev 62 Jacob Larsen, Aars Jonas Aagreen Larsen, Øster Vrå Jannie Maria Leed, Frederikshavn Anne Stougaard Mogensen, Hobro Charlotte Mogensen, Sindal Christoffer Lynge Nielsen, Frøstrup John Visti Nielsen, Hobro Sofus Nikolaj Nielsen, Hobro Thomas Grud Nielsen, Thisted Karl Kjep Nørgaard, Tylstrup Andreas Holm Olesen, Nørager Anders Vanggaard Heden Pedersen, Jerslev J Niels-Jørgen Pedersen, Pandrup Rasmus Gramkow Pedersen, Brønderslev Mads Frie Petersen, Aalborg Anders Vestergaard Poulsen, Suldrup Kayleigh Anne Holmes Simonsen, Hobro Dan Bak Stevnhoved, Hobro Martin Svaneborg, Hjørring Arne Borup Thomsen, Suldrup Jens Toft, Storvorde Christian Torp, Fjerritslev Eimert Teunis van Peet, Hobro Geert Jimke Jan Velthuis, Storvorde 013 VIRKSOMHEDSLEDERE 2 Henrik Hildebrandt Bjerregaard, Aars Brian Christensen, Hobro Lasse Christensen, Nørresundby Anne Mette Mangelsen Christiansen, Tårs Nikolai Hollerup Damm, Hadsund Jesper Langbak Engelund, Nibe Flemming Funder Frederiksen, Hobro Søren Klejs Hansen, Nibe Mark Darren Villamin Hæk, Vodskov Hans Damtoft Jakobsen, Nibe Carsten Jensen, Hjørring Gitte Overgaard Jensen, Storvorde Peter Kragelund, Nibe Anders Dal Krog, Nykøbing M Kresten Møller Krogsgaard, Dronninglund Andreas Skjølstrup Larsen, Brønderslev Charlotte Mogensen, Sindal Christoffer Lynge Nielsen, Frøstrup Sofus Nikolaj Nielsen, Hobro Karl Kjep Nørgaard, Tylstrup Anders Vestergaard Poulsen, Suldrup Dan Bak Stevnhoved, Hobro Arne Borup Thomsen, Suldrup Lars Borup Thomsen, Suldrup Jens Toft, Storvorde Christian Torp, Fjerritslev Eimert Teunis van Peet, Hobro 63 DET HANDLER OM OPLEVELSER For hvert Grundforløbshold og hvert Agro40-hold er Landboungdom klar til at vise, hvad vi kan, og hvad vi tilbyder. Måden vi gør det på, er ved at skabe nogle oplevelser, som er i stil med det, de vil opleve i lokalforeningerne! Først skal de unge mennesker have at vide, hvorfor vi overhovedet har Landboungdom, og det er kort fortalt, fordi vi vil samle de unge på landet og give dem gode oplevelser. Derudover tager vi dem gerne med ud at bowle eller andre ting. Vi har også vores heldagstur, som går ud på at skabe fællesskab og vise, hvad vi også kan, og det er at holde nogle gode arrangementer. Her i efteråret var vi blandt andet på besøg på Svend Åge Christiansens maskinstation, mælkeproducent Mogens Mortensen samt en juletræsproducent lige uden for Nibe. 64 På maskinstationen var folk optaget af de store maskiner, mens der hos landmanden var noget for de mere dyreinteresserede. Jeg vil sige, at hvis man ikke nød et enkelt sted, så var der helt sikkert noget attraktivt de andre steder. Vi tager dem også med ud at se sådan noget som en juletræsproduktion, p.g.a. det er en nicheproduktion, og ikke noget som folk ser hver dag eller kender så meget til, medmindre man har indsigt i det hjemmefra. Vi hørte bl.a. producenten fortælle at en mark dyrkes med træer i 20 år, inden den ligges om, og om hvordan man passer træerne. De folk som vi besøger brænder for deres fag, og de vil gerne fortælle. De unge mennesker vil også gerne høre, hvad de har at fortælle, og de får et indblik i hvordan hverdagen egentlig er hos den enkelte. Det er blandt andet sådan noget, vi gerne vil vise. Landboungdom kan lidt at hvert. Bare folk har lysten, så har vi mulighederne til at føre det ud i livet. Jo flere der er med i Landboungdom, jo bedre bliver vi. Derudover vil vi gerne sige tak til eleverne for turene - både denne og de sidste. Vi nyder dem lige så meget som jer. Vi ses ude til de lokale arrangementer. Emil Hansen degngrafisk.dk Nordjyllands Landbrugsskole, Lundbæk Halkærvej 3 . 9240 Nibe . Tlf. 98 35 18 00 . www.njylls.dk