"Otto Laurents Benjamin Fick, Brikker til en

Transcription

Otto Laurents Benjamin Fick
Brikker til en levnedsbeskrivelse
af
Uffe Kim Poulsen
Forfatter:
Udgave:
ISBN:
Layout:
Uffe Kim Poulsen, www.ukp.dk
1. digitale udgave i pdf-format
978-87-996789-1-4
Opsat i Word og sat med Calibri / Segoe Print
Indholdsfortegnelse
1
Forord ....................................................................................................................................................5
2
Ottos barndom og ungdom ...................................................................................................................7
3
2.1
Ottos familie ..................................................................................................................................8
2.2
Ottos skolegang ...........................................................................................................................11
Karrieren som skolemand ...................................................................................................................13
3.1
Carl Ewalds skole .........................................................................................................................15
3.1.1
3.2
Fick overtager skolen .................................................................................................................18
3.3
Ficks skole....................................................................................................................................20
3.4
Fick bygger en ny skole................................................................................................................23
3.4.1
Sangene ved indvielsen .......................................................................................................28
3.5
Den daglige forretning ................................................................................................................29
3.6
Realskolen i Glostrup...................................................................................................................33
3.6.1
3.7
Glostrup Realskole efter Fick...............................................................................................37
Tilbage fra Glostrup til Frederiksberg..........................................................................................39
3.7.1
Lejekontrakt til Pauline Lønborg .........................................................................................40
3.7.2
Opsummeringsbogen ..........................................................................................................42
3.7.3
Danseskolen ........................................................................................................................43
3.7.4
En fiks lille vise - spøg eller alvor? .......................................................................................44
3.7.5
Eleven Arthur Jørgensen .....................................................................................................48
3.7.6
Fick afhænder sin skole .......................................................................................................49
3.8
4
Carl Ewald og damerne .......................................................................................................17
Ficks periode ved Frederiksberg Realskole .................................................................................50
3.8.1
Fick som pædagog ...............................................................................................................50
3.8.2
Kendte elever ......................................................................................................................51
3.8.3
Skolebygningen ...................................................................................................................54
3.8.4
Frederiksberg Realskoles elever og lærere .........................................................................57
3.8.5
Hvad der senere skete med skolebygningen ......................................................................58
Hans altbeherskende idé: Centralbygningen .....................................................................................61
4.1
Udkast til en Plan over Centralbygninger....................................................................................64
4.2
Redegørelse for Centralbygningen..............................................................................................66
4.2.1
Byggegrunden .....................................................................................................................68
4.2.2
Byggeriet .............................................................................................................................69
iii
5
4.3
Dagligliv i huset ........................................................................................................................... 71
4.4
Nedturen..................................................................................................................................... 72
4.5
Udbredelse af idéen ................................................................................................................... 73
4.6
Hvad der siden skete med Centralbygningen ............................................................................. 80
Livet som forhenværende .................................................................................................................. 81
5.1
Forsøg på oprejsning .................................................................................................................. 81
5.2
Hjælp dig selv.............................................................................................................................. 82
5.3
Fredsarbejde ............................................................................................................................... 84
5.4
Andre originale idéer .................................................................................................................. 87
5.5
Litterære forsøg .......................................................................................................................... 87
5.6
Interview i Ekstrabladet .............................................................................................................. 90
5.7
De sidste 10 år ............................................................................................................................ 92
6
Eftermælet .......................................................................................................................................... 97
7
Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber ...................................................................................... 101
7.1
Edele Rebecca Michaelsen ....................................................................................................... 101
7.1.1
7.2
Marie Magdalene Lebrecht ...................................................................................................... 106
7.2.1
Hendes senere liv.............................................................................................................. 109
7.2.2
Knud Fick ........................................................................................................................... 114
7.2.3
Else Fick............................................................................................................................. 115
7.3
8
Edele og Carl ..................................................................................................................... 105
Helene Margrethe Wildfang ..................................................................................................... 116
Registre ............................................................................................................................................. 120
8.1
Samlet personregister .............................................................................................................. 120
8.2
Enkeltpersoner ......................................................................................................................... 123
8.3
Stedregister .............................................................................................................................. 151
8.4
Liste over kilder ........................................................................................................................ 153
8.5
Billeder og figurer ..................................................................................................................... 156
8.6
Kildereferencer ......................................................................................................................... 157
iv
1 Forord
Ikke ret mange mennesker vil i dag forbinde navnet Otto Fick med noget; færre vil kunne huske ham, for
han døde i 1932. For mig var han blot en person i en gren af min kones familie, indtil jeg ved et tilfælde
opdagede, at han i 1892 havde etableret en Realskole i Glostrup, hvor vi bor. Så blev han pludselig mere
interessant, og i et par år har jeg nu indsamlet en masse dokumenter, der belyser hans liv. Det viste sig
hurtigt, at denne skole kun var en mindre del af, hvad han beskæftigede sig med.
Først og fremmest findes der over 225 af hans breve i flere arkiver. Han skrev bøger, og på grund af sin
personlighed, har han også fået plads i mange erindringsbøger. Kreative søgninger på internettet ledte
til endnu mere materiale, og det hele er nu samlet her.
Det kan og skal ikke skjules, at bogen er skrevet af en slægtsforsker, som ønsker at lade kildematerialet
selv fortælle. Nogle vil derfor nok finde visse passager for lange eller for detaljerede, men så spring over
det, der ikke fænger.
Brikkerne til Otto Ficks levnedsbeskrivelse bliver lagt i kronologisk orden, og begynder derfor naturligvis
med hans barndom og ungdom. Derefter gennemgås de omkring 22 år, hvor han helligede sig arbejdet
med at modernisere pædagogikken i samtidens skole. Herefter kommer en noget kortere periode, hvor
han virkeliggjorde sin altbeherskende idé om en ny boligform, som skulle passe bedre til en ny tid, hvor
kvinderne begyndte at komme ud på arbejdsmarkedet. Det endte anderledes end forventet, nemlig med
en fallit. I kapitlet om hans sidste cirka 22 år som 'forhenværende' beskrives alle de forskellige
idealistiske aktiviteter, som han da kastede sig over. Et kort kapitel fortæller derefter om, hvordan der
efter hans død og endnu i vore dage refereres til hans arbejde.
Hans privatliv med ægteskab og børn behandles separat til sidst. Han var gift tre gange, men havde med den enes ord - den skæbne, at alle tre koner forlod ham.
Så vidt jeg kan bedømme, er den foreliggende bog det første forsøg på en samlet biografi om Otto Fick
fra vugge til grav.
Tilsyneladende har ingen hidtil været opmærksom på hans sidste ægteskab, ligesom det også er første
gang, der sættes spørgsmålstegn ved, om hans ialt fire børn virkelig også var hans allesammen. Heller
ikke hans arbejde med at etablere Glostrup Realskole er tidligere blevet belyst detaljeret.
I avisomtaler og nekrologer omtales, at han ernærede sig som skopudser i Berlin og tallerkenvasker i
USA. Det har dog ikke været muligt at finde dokumentation, som kan verificere sådant.
Det afsluttende kapitel indeholder en række registre. I personregisteret kan interesserede hurtigt kan se
hvem, der er nævnt i teksten. Selvom de over 280 personer ikke alle er nogen, som han havde kontakt
til, så antyder det dog omfanget af hans kontaktflader. Af dem, det har været muligt at identificere,
følger derefter minibiografier. Også et stedregister er indeholdt. Afslutningsvis findes bibliografi og et
detaljeret kildeapparat, som gør det muligt for interesserede forholdvis nemt selv at gå endnu dybere i
en kilde.
Kommentarer er meget velkomne.
Med stor tak til alle bidragydere
Glostrup, den 1. december 2013
Uffe Kim Poulsen
5
Hovedkilder:
Wikipedia,
Rigsarkivet,
Arkivalieronline,
Det kgl. Bibliotek,
Geodatastyrelsen
Glostrup Bibliotek,
Politikens Oplysning,
Landsbókasafn Íslands
Frederiksberg Bibliotek,
Københavns Stadsarkiv,
Furesø Museer i Farum,
Statsbiblioteket i Aarhus,
Frederiksberg Stadsarkiv,
Dansk Demografisk Database,
Glostrup Lokalhistoriske Arkiv,
Gyldendals åbne encyklopædi,
Biblioteket ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KUA
samt naturligvis Google
Arbejdet med at finde oplysninger om de optrædende personer er i høj grad blevet lettet af, at
Københavns politis registerblade er blevet digitaliseret. De var forløberen for det senere folkeregister og
blev ført fra 1890-1923, hvilket falder sammen med er stor del af den periode, hvor Otto Fick var særlig
aktiv. Derudover har Arkivalieronline, Dansk Data Arkiv og især Google været nyttige til at finde andre
kilder.
o
o
o
o
Citater fra kilder er vist ved ekstra indrykning og overspring er markeret med en række
punktummer. De allerfleste steder er gamle tekster gjort mere læsevenlig ved brug af ø og å.
Håndskreve tekster er markeret med denne font og sat i ramme .
Nogle steder er en uddybende bemærkning eller oversættelse angivet i kursiverede kantede
parenteser, fx Teglgårdsvej 43 [nu 73] .
Kildeangivelser og noter er samlet i det afsluttende kapitel. Ord, der har tilknyttet en kilde/note,
er i teksten markeret med nummer, fx Fredericiagade2.
__________________________________________________
____
Denne digitale udgave er stort set identisk med den trykte 1. udgave.
Siden har jeg dog fra Bragi Þorgrímur Ólafsson, Fagstjóri, Handritasafn, Landsbókasafn Íslands –
Háskólabókasafn modtaget kopi af Helene Lemas brev til Einar H. Kvasan, og teksten herfra er indsat
nederst side 117.
Glostrup, den 3. februar 2014
Uffe Kim Poulsen
Læs også om Otto Fick på min hjemmeside: ukp.dk
6
Ottos barndom og ungdom
2 Ottos barndom og ungdom
Otto Laurents Benjamin Fick blev 18-8-1859
født i København i en velhavende familie som
tredie barn af kasserer ved Det kongelige
Teater Knud Benjamin Fick og Helene Louise
født Wolff.
Otto blev født ind i en velstående borgerlig
familie, og hans far Knud Benjamin Fick sad i en
god stilling som kasserer ved Det kgl. Teater.
Hans første leveår boede familien og en
tjenestepige i Blancogade på hjørnet til
Bredgade på mtr. 180 i forhusets stueplan. På
Sterms kort fra 18401 kan man se placeringen,
ikke langt fra Amalienborg og Marmorkirken,
der dengang lå ufærdig som ruin. Blancogade
har siden 1869 heddet Fredericiagade2, og
husnummeret er nu 18.
I: Beliggenhed af Ottos fødehjem.
II: Ottos fødehjem i Fredericiagade 18
III: Den ufærdige Marmorkirke ca. 1875
IV: Johan Christian Fick, Ottos far
V: Helene Louise Wolff, Ottos mor
7
2.1 Ottos familie
Ottos familie var noget usædvanlig derved, at hans farmor og morfar var søskende. Deres far havde
været en velhavende hestehandler på Frederiksberg.
VI: Otto Ficks forældre og bedsteforældre
Morfaderen Carl Wolff var født 26-5-1796 i København. Han blev
apoteker og drev i perioden 1824-59 Gammel Torvs Apotek på
hjørnet af Nytorv og Frederiksberggade (Strøget), hvor nu Danske
Bank har afdeling. Han havde flere tillidshverv fx var han i en
årrække kasserer og senere formand for Pharmaceutisk
Understøttelsesselskab og efor for det endnu fungerende Cappels
Pensionslegat. Han døde 86 år gammel i 1883, da Otto var 23½
år.
Mormoderen Ida Louise f. Nielsen i 1813 var officersdatter og blev
gift med Carl allerede, da hun var 17½. Da hun døde som 51-årig i
1864, var Otto endnu ikke fem år, så det er nok ikke meget, han
har kunnet huske om hende.
VII: Carl Wolff, Ottos morfar
8
VIII: Gammel Torvs Apotek
Figur X: Bente Frederikke
Rafsted
IX: Gammel Torvs Apoteks officin, 1859
Ottos farfar hed Johan Christian Fick og var født 20-12-1787 på
Christianshavn, hvor hans far havde nålemageri i Strandgade 33. På
grund af faderens død måtte Johan som kun 15 år være med til at
forsørge familien. Hans et og alt var at tegne, så ved en god vens
hjælp blev han ansat som tegnelærer for en ukendt dame. Det blev
først efter nogen tid klart for ham, at der var tale om Frederik VIs
’veninde’ Rikke ( Bente Frederikke Rafsted fra Nyboder, senere
Frederikke Dannemand, 1790-1862) 3. Hende havde kongen
installeret i et hus på Toldbodvej.
Fick blev i 1809 også administrator for hende. Mens Frederik IV morede sig ved Wienerkongressen i
1815, gjorde hun noget tilsvarende på Toldbodvej4. Det endte med, at hun tog til Christiansfeld og fødte
en søn, som helt sikkert ikke kunne være Frederiks. I perioden 1815-18 fungerede Johan Christian Fick,
efter kongens ønske, som sendebud mellem de to, og til sidst tog Frederik sin Rikke til sig igen5.
Fick fik ikke nogen egentlig uddannelse, men blev kunstsamler, specielt af kobberstik. Han var ven med
de fleste af sin samtids kunstnere og var initiativtager og medstifter af Kunstforeningen, der nu har til
huse ved Gammel Strand i København. Han blev også udnævnt til justitsråd og auktionsdirektør i
København. I 1825 var han på studietur til Paris, Milano og Rom, hvor han blandt andet besøgte Bertel
Thorvaldsen.
Johan Christian døde i 1864, da Otto kun var lidt over fem år gammel.
XI: Johan Christian Fick, farfar
XII: Christine Lovise Wolff, farmor
Ottos farmor, Kristine Lovise Wolff blev født i 1794 i København; som tidligere nævnt var hun søster til
Ottos morfar. Hun blev gift med Johan Christian Fick i 1818.
9
Vi ved, at hun var med på mandens studietur i 1825; dog ikke hele vejen, for hun blev installeret i Paris,
hvor hun ventede på ham, mens han rejste videre til Italien. Der er bevaret et brev fra hende til hendes
bror Carl i anledning af hans fødselsdag6.
XIII: Brev fra Kristine Lovise Wolff til broderen Carls fødselsdag i 1825
Som det kan ses i øverste højre hjørne, er det dateret Paris d. 23 Maj 1825, og hun har haft så meget at
fortælle, at det var nødvendigt at dreje papiret i kvart omgang og skrive videre, da det var fyldt.
Indholdet handler mest om hvem, hun har besøgt og dagligdags ting og bekymringer fx:
... Min Geburtzdag spiste vi alt grønne Ærter. Asparges har vi alt havt næsten to Måneder. Dog
ere de ikke så gode som de fra Vesterbro ....
– Jeg håber stakkels Moder er bedre. Det gjør mig så ondt at høre at hun ikke har været brav.
Jeg måe see til når jeg kommer hjem om jeg ikke kan overtale hende til at flytte fra det
fugtige Huus om det ikke kunde gjøre nogen Forandring ...
Kristine Lovise Wolff døde i 1863, ét år før sin mand, da Otto kun var 3½ år.
Om Ottos forældre er der ikke meget at berette. Faderen Knud Benjamin Fick blev født 28-8-1820 i
København og fik som nævnt en vellønnet stilling som kasserer ved Det kongelige Teater. Han døde den
4-3-1897.
Ottos mor Helene Louise Wolff blev født 25-7-1834 i København og døde 24-5-1918 på Frederiksberg.
Otto Fick havde to ældre søskende, broderen Carl Christian Fick, der var næsten 5 år ældre, mens
søsteren Ida Louise Mathilde Fick kun var knap 2 år ældre.
I 1873 begyndte broderen Carl Frederik en uddannelse indenfor farmacien på Svane Apotheket i
Østergade 18. Tre år efter fik han eksamen som apoteksmedhjælper, og efter endnu to år var han cand.
pharm. Han døde ugift og barnløs allerede som 35-årig af tuberkulose og var da stadig
apoteksmedhjælper på Svaneapoteket7.
Ottos søster Ida Louise Mathilde Fick var født 15-9-1857 og boede hos forældrene indtil hun i 1879 blev
gift med Alfred Christian Bock. Han var på det tidspunkt kapellan ved Vejlby sogn i Fyns stift. De fik tre
børn: Ingrid, Ove og Eggert, som alle døde ugifte og uden børn.
På en kedelig baggrund kom denne søster og hendes mand fra 1890 til at spille en aktiv rolle i Ottos
privatliv som plejeforældre for hans første søn (se side 102).
10
2.2 Ottos skolegang
Vi ved ikke hvor Otto Fick begyndte sin skolegang. I 1860 boede familien i den bygning, som hans far
ejede, og som i dag har adressen Fredericiagade 18 i København, men før 1870 var de flyttet til
Vodroffsvej 10 på Frederiksberg. Det fremgår af folketællingen i 1870, hvor det også oplyses, at
førstesalen bebos af en af moderens farbrødres enke Louise Seraphine Wolff og dennes datter Emilie
Augusta Wolff.
XIV: Vodroffsvej 10 på Frederiksberg (2013)
Den 4-4-1875 blev Otto konfirmeret af pastor Blædel i Garnisons Kirke, hvor han også var døbt8.
XV: Vestre Borgerdydsskole på Christianshavn
11
Han går i gymnasium på sproglig-historisk retning på Vestre Borgerdydsskole på Christianshavn. Herfra
bliver han student den 3-7-18799. Han er altså næsten 20 år, en temmelig sen alder. Af hans
eksamensbevis fremgår, at10:
Ved denne Prøve har han erholdt følgende Karakterer i:
Dansk, I ......................................................................
godt+
Dansk, II .....................................................................
godt+
Oldnordisk ..............................................................
godt
Fransk (regnes dobbelt) ..........................................
godt
Engelsk eller Tydsk ...................................................
meget godt
Historie (regnes dobbelt)
.....................................
godtSkriftlig oversættelse fra Latin til Dansk ...................
godtMundtlig Prøve i Latin ............................................
godt+
Mundtlig Oversættelse af et ikke læst Stykke i Latin ..
meget godt
Græsk (regnes dobbelt) ..........................................
meget godt –
Naturlære .................................................................
temlig godt+
d
hvorefter han til Hovedkarakter har erholdt 2 . Karakter med 72 Points.
Efter dette Udfald af Prøven meddeles der ham herved Vidnesbyrd om, at han er i Besiddelse af
den almindelige Dannelse og åndelige Modenhed, som udfordres til at kunne benytte den
Akademiske Undervisning.
Den 3 Juli 1879, Borgerdydsskolen på Kristianshavn
XVI: Ottos eksamensbevis fra Borgerdydsskolen
Da han bliver student, bor familien stadig på Vodroffsvej, men siden 1870 er beboerne på første sal
erstattet af andre.
12
Karrieren som skolemand
3 Karrieren som skolemand
Han boede stadig i hjemmet på Vodroffsvej11 og hans mor ønskede at se ham gå den teologiske vej,
hvilket han satte sig imod. Han ville i stedet gå den juridiske vej12 og blev 27-9-1879 immatrikuleret ved
Københavns Universitet13:
RECTOR UNIVERSITATIS HAUNIENSIS
CUM
SENATU ACADEMICO
L.S.
Qvod felix faustumqve sit, in Regia Universitate Hauniensi numero civium academicorum
adscriptus
est legesqve ex formula sibi tradita sancte se servaturum promisit
Otto Laurents Benjamin Fick
e scola virt. civ. Christianohauniensi.
In culus rei fidem literas has Hauniæ d. 27m..Septembris a. 1879 dedit et nomine subscripto
firmavit
Madvig
h. t. Rector
Universitatis.
Dette studium kedede ham dog enormt14, så han indstillede det og besluttede at få overstået sin
værnepligt. Han mødte derfor 30-5-1880 som rekrut Nr. 451 ved 1 Artilleri Bataillons 1 Compagni, og
blev hjemsendt allerede efter fire måneder den 27-9-1880. Der var dog også tre ugers genindkaldelse i
efteråret 188215.
Efter militæret forsøgte han hurtigt at blive huslærer og kom som sådan sidst i 1880 til Lolland hos
godsejeren Carl Vilhelm Grandjean Hansen på Valnæs gods16. Hvordan han har fundet en stilling så langt
fra København vides ikke, men det er åbenbart gået godt, for da han rejser derfra, får han følgende fine
anbefaling med sig17:
Hr Student O. Fick, der i omtrent et År har opholdt sig i vort Hus for at undervise vore tre
Sønner, og som har anmodet mig om et Vidnesbyrd, er det mig en Glæde herved at kunne
anbefale som en meget dygtig Lærer, der i ovennævnte Tidsrum har bibragt vore Drenge gode
Kundskaber, ligesom i det Hele udøvet en gavnlig Indflydelse på dem. -
Jeg må hertil føje, at
Hr. Fick er et meget omgængeligt og tjenstvilligt ungt Menneske.
Waldnæs d. 27 Juli 1881
Han har altså ikke alene lært drengene Viggo, Niels og Oluf på henholdsvis 9, 8 og 6 år noget18, men også
haft en gavnlig indflydelse! Han havde åbenbart pædagogiske evner, så efter dette følte han et kald som
opdrager og lærer for de unge.
13
Tilbage i København fulgte han sit kald og fik allerede i efteråret samme år en stilling som lærer ved
Frederiksberg Realskole, som på dette tidspunkt bestyredes af Carl Ewald. Universitetsgraden cand. phil.
var dengang omgivet med en vis respekt, og gav adgang til at fungere som lærer.
Også herfra fik han en fin anbefaling19.
Hr. stud.jur. O. Fick har i ca. ½ år undervist i min Skole som Lærer på Eftermiddagsskolen. Når
han nu ophører dermed, er det kun fordi Eftermiddagsskolen går ind.
Jeg anser Hr. Fick for en Mand med ikke almindelige pædagogiske Anlæg og det er mig en
Glæde på hans Anmodning at give ham en Anbefaling. I den Tid, han har undervist hos mig,
har han røgtet sin Gerning med stor Alvor og Dygtighed, og jeg er særdeles vel fornøjet med
Resultatet af hans Virksomhed.
Frederiksberg Realskole, den 1ste Marts 1882
Carl Ewald
Skolebestyrer Carl Ewald har altså bemærket, at den nu 22½-årige hr. Fick har meget fine anlæg for
pædagogik. Det må være noget, der har bestyrket den unge mand i sit kald. Samtidig viser det vel også,
at Ottos indstilling til opgaven har svaret fint til Ewalds egne idéer om undervisning.
XVII: "Vennersly", hvor Carl Ewald havde skole. Frederiksberg Allé 4 (i dag nr 12).
At Ewald titulerer ham som stud.jur. fortæller os, at Otto - måske mest for forældrenes skyld - endnu
ikke helt har forladt jurastudiet. Det understøttes af en kort besked han modtager et par måneder
senere20:
Kjøbenhavn den 3 Juli 82
Kjære Fick !
I Morgen begynder vi i Kollegiet til Strfr.s alm. Xxx §8 (De obj. Mom. Ved Forbryd. , der komme
i Betragtning ved Strafskyld. & Bestemm.) Forhåbentlig ville vi nå til §11.
En venlig Hilsen fra Deres Medmanudocenter og fra
Deres heng:
L. Zeuthen
14
Han går altså til manuduktion i strafferet. Det afbrydes dog af tre ugers genindkaldelse til militæret sidst
i september. Han hjemsendes 3-10-1882 med følgende vidnesbyrd: "Han har udført sin Tjeneste
tilfredsstillende". Det fremgår også, at han i sin tjenestetid ikke har været straffet21.
Det var et lykketræf, at Otto traf den kun tre år ældre Carl Ewald netop på dette tidspunkt, for det skulle
vise sig, at de havde samme idéer om at ændre tidens form for skoleundervisning og forholdet mellem
lærer og elev.
3.1 Carl Ewalds skole
Carl Ewald blev født 15-10-1856 på Bredelykke ved Gram i Slesvig som ældste søn af professor Herman
Frederik Ewald, den gang kongelig landmåler. Carl Ewald blev student fra Frederiksborg Lærde Skole
187422.
En af Ewalds sønner, Jesper, skriver i en erindringsbog23:
"... far blev kun med møje gjort til cand. phil. Hans stærke, levende naturfølelse ... bragte ham til
at studere forstvidenskab. Han blev syg under den forberedende eksamen, måtte gå fra. Men Carl
Ewald elskede også det naturfænomen, som hedder børn. Han blev lærer på N. Zahles
seminarium, hvor kommunelærerinder uddannedes."
Han interesserede sig meget for børns opvækst og uddannelse. Som 24-årig købte han en eksisterende
forberedelsesskole på Frederiksberg Allé 4. Da hans tanker om børns skolegang var meget anderledes
end forgængerens, blev den omdannet og udvidet til Frederiksberg Realskole for drenge.
XVIII: Carl Ewald (foto: M. Magnino, Ljungby, Det kgl. Bib.)
Den officielle etablering af Ewalds omdannede og udvidede Frederiksberg Realskole fandt sted 22-41880. Den havde på dette tidspunkt til huse i underetagen af villaen Vennerslyst på Frederiksberg Allé
424. Blandt Ewalds nye tiltag var udgivelsen af de årlige trykte Skoleefterretninger, som er en god kilde til
indsigt i hans nye tanker.
For eksempel fortæller det første nummer fra juni 1881, at25
"Det har forekommet os ønskeligt, om Skolens Lokaler af og til bleve inspicerede i hygieinisk
Henseende, og vi have derfor henvendt os til en prakticerende Læge, der med beredvillighed gik
ind på vort Forslag. Lokalerne inspiceres derfor fire Gange årligt af Dr. Viggo Bendz, efter hvis
Forslag således forskjellige Indretninger i År ville blive trufne."
15
Man indførte også ½-1 times daglig gymnastik! Som noget andet nyt havde man afholdt et
forældremøde, hvor skolen havde foreslået fremover at forsyne eleverne med undervisningsmateriale.
Dette indebar, at26: "
1. Alle Skolebøger udlånes af Skolen til Eleverne og disse ere den ansvarlige for deres
Behandling.
2. Skolen beregner, hvormeget en Elev behøver af de forskjellige Skolefornødenheder og disse
ville da blive uddelte til Eleverne på visse bestemte Tider.
3. Kun de Bøger, der benyttes til Hjemmelæsning, må medtages, når Eleverne forlade Skolen
efter endt Arbejdstid.
4. Bortkastes en Bog, eller beskadiges den således, at den efter Skolens Skjøn er ubrugelig,
anskaffer Eleven strax et nyt Exemplar.
5. Betalingen for disse Ydelser, der altså omfatte alt, hvad Eleven bruger til sit Skolearbejde,
pålignes Skolebetalingen med et ligestort Beløb i Årets tolv Måneder.
6. Det står enhver, der har Børn i Skolen, frit for at tiltræde dette Forslag eller selv sørge for
Anskaffelsen.
7. Der vil fra det nye Skoleårs Begyndelse ikke mere blive solgt Skolefornødenheder på Skolen. "
For os virker dette selvfølgeligt, men hidtil havde det været forældrenes opgave selv at indkøbe de
nødvendige bøger og skolefornødenheder. Det første forældremøde havde været så godt besøgt, at
man allerede den kommende vinter ville27:
"... afholde sådanne Sammenkomster, der sikkert ville bidrage i høj Grad til at fremme Forståelsen
af vort Arbejde og give os Lejlighed til at give Hjemmene Meddelelser, en Lejlighed, vi ellers,
navnlig efterhånden som Skolen udvider sig, ofte vilde savne. Elevernes Forældre opfordres derfor
indstændig til ikke at sky den ringe Ulejlighed ved at give Møde, når Skolen beder dem til Gjæst."
Også hans bestemmelser for lærerne findes bevaret. Særlig to påbud springer i øjnene,da de fortæller
en del om hvordan forholdene hidtil havde været28:
 "Lærerne anmodes om at anbringe deres tændte Cigarer i den på Indgangsdøren
ophængte Cigarholder, inden de gå ind i deres Klasse."
 "en Lærer [har] Tilladelse til at give en Elev en Kindhest, men kun, når han viser
uforskammet Opførsel i Timen, derimod er Slag med Stok, Lineal eller andet Redskab,
Trækken i Øre og Hår o.s.v. ikke tilladt."
Samtidens pædagogik byggede jo i væsentlig grad på lærerens autoritet og ellers kontant afstraffelse,
hvis man ikke fulgte de givne anvisninger. Trods de mange eksempler på Carl Ewalds fremsynede ideer,
så var noget af det gamle måske så indgroet, at selv han ikke kunne styre det. Der findes i hvert fald ét
eksempel: en gang, da Carl Ewald var nødt til at forlade skolen, skrev han følgende korte, men tydelige,
instruks til sin lærer Otto Fick29:
Uddel Karakterbøgerne hvis De vil (Selv eller pr. Lærerinder). Bunken på mit Bord er dårlige og
gode med vedføjede Bemærkninger.
Giv Robert Nxxxxx i F. Karakterbogen en Dragt Prygl m.
eller
(bag min Reol) og lov ham
flere næste Lørdag, om fornødent. Send Drengen hjem Kl. 2 ...
I Carl Ewalds sædvanlige friske stil har han her ikke bogstaveret men tegnet et par af ordene, og
overlader altså til Otto selv at vælge mellem at bruge hånd eller spanskrøret bag reolen. Nu vi er ved
Ewalds friske stil, så er her et eksempel til30:
16
Højstærede Hr. von Fick!
Dette Brev skriver jeg med rødt Blæk og indeslutter det i den største blå Konvolut, jeg ejer –
alt sammen for at gjøre Indtryk paa Deres formentlig hårde Hjærte. Sagen er denne:
1.
Jeg tager til Kjøbenhavn med Toget, der er i Byen 7½
2.
Vi skulle kjøre med Toget 8.
3.
Jeg kan ergo ikke nå ud til Skolen og hente de mindste Fyre, som ikke kan gå allene til
Banen formedelst deres ringe Størrelse.
4.
Jeg må altså lade Lærerinderne og en af Lærerne møde paa Skolen 7½ præcis for at
gelejde dem.
5.
Wolff egner sig ikke dertil.
6.
Velschow ikke heller – skal desuden i Ro-Forening.
7.
Malling kjender dem ikke.
8.
Justitzrath Zmit ist zu alt.
9.
Her v. Fick skal til Manudiktør!
Kan Punkt 9 på nogen Måde forandres? Kan det ikke ske, er vi lige gode Venner for det, men
jeg skal ikke nægte, at jeg vil være mest rolig for Småfolkene, hvis De og Damerne toge Dem
under Vingerne.
Deres
Tænk og [over?] Sagen - men svar omgående!
Carl Ewald
Ganske kort tid efter, at Otto var vendt tilbage fra sin genindkaldelse til militæret, ophævede Carl Ewald
en tidligere indgået aftale med ham31:
Dags Dato har jeg tilintetgjort den mellem Cand. Fick og mig oprettede Overenskomst, hvorfor
jeg herved erklærer ham løst fra enhver deraf flydende Forpligtelse.
Den 10de November 1882
Carl Ewald.
Hvad det drejede sig om, er ikke muligt at sige nu, men det har sikkert handlet om Ottos overtagelse af
skolen. Det viser i hvert fald, at der allerede før dette tidspunkt var mere end en blot uformel
venskabelig forbindelse mellem dem.
3.1.1 Carl Ewald og damerne
Selvom Carl Ewald og Otto Fick havde samme syn på pædagogik, så var Ewalds privatliv en hel del
anderledes.
Otto Fick blev godt nok gift tre gange, men fik kun fire børn; og det er endda tvivlsomt, om de(t) sidste
faktisk er hans.
Modsat med Carl Ewald. Sønnen Jesper skriver om sin far, at32:
"Det morede ham at lege med, når [Edvard] Brandes' tropper teede sig i provinsbyen København.
Han havde intet imod, at sladderen bølgede om hans privatliv, at folk vendte sig efter ham på
gaden, at der stod indiskrete notitser om ham i de "små aviser". Man talte om hans
kærlighedsforbindelser, om hans elegante påklædning, hans ødselhed, hans pengevanskeligheder.
...
Man teede sig muntert og upassende for åbent tæppe: I samvær med damer, som man aldeles
ikke var gift med, på restaurant, hvor enhver kunde måbe over optøjerne - og i selskab med
norske og svenske kammerater (helst med et navn) som drak sig fulde".
I en anmeldelse benyttes ligefrem den utvetydige betegnelse "Berninakredsens førstetyr" om Carl
Ewald33.
17
I folketællingen 1-2-1880 er Carl registreret som cand. phil. logerende hos enken Caroline Amalie
Salomon i forhuset på H.C. Ørstedsvej 39A, 1. sal. Det interessante er, at enken har to hjemmeboende
døtre Therese og Emilie Salomon på henholdsvis 30 og 29 år. Emilie og Carl blev gift 15-10-1880 i
Slaglunde og fik børnene Ellen (f. 1881, Kongens Lyngby) og Karen Ewald f. 1885.
I Skoleefterretninger for 1881 kan man se, at Ewalds kone Emilie på det tidspunkt underviste på hans
skole. På samme tid var også hendes søster Therese ansat som lærer.
En anden lærer på hans skole var den frøken Betty Ponsaing, som havde båret Carls datter Ellen ved
dåben i 1881. Syv år senere blev Betty gift med ham på Frederiksberg i 1887. Sammen fik de børnene
Lisbeth f. 1890, Jesper Carl f. 1893 og Grethe Ewald (f. 1896, Vor Frue sogn København).
Sideløbende med sit andet ægteskab havde han også et forhold til Agnes Kathinka Malling Andersen,
senere bedre kendt under navnet Agnes Henningsen f. 1868. Med hende fik han børnene Ellinor f. 1888,
Esther f. 1889, Tage f. 1891 og Poul Henningsen (PH) f. 1894.
Carl Ewald døde kun 51½ år gammel den 23-2-1908.
3.2 Fick overtager skolen
Sønnen Jesper Ewald fortæller om sin far34:
"Far var en naiv og troende sjæl. Han troede på Gud, han troede på, at undervisningen burde
moderniseres. I et anfald af idealistisk afsind købte han Frederiksberg Realskole, hvor han
praktiserede sine ideer, bl.a. derved, at han i solskin drog med hele sin klasse ud i Frederiksberg
Have og læste naturhistorie med ungerne dér. ......
Far var, som så mange, der lever i en evigt foregående udviklingsproces, gerne mest sig selv i sine
impluser, mindst i eftertanken."
Brugen af ord som naiv, anfald, idealistisk, evig udviklingsproces og impulser antyder måske en lidt flyvsk
og urolig sjæl.
Som 83-årig skriver Marie Magdalene Lebrecht i nogle korte erindringer om sin tidligere mand Otto Fick,
at35:
"... Han blev Lærer hos Forfatteren Carl Ewald, som havde en mindre Drengeskole, installeret i
et privat Hus på Værnedamsvejen. O.F. så hurtigt, at Carl Ewald ikke var den rette Mand, og
han købte så ved sin velhavende Faders Hjælp Grunden i Frederikberg Allé og byggede den
dengang store og tidssvarende Bygning ...".
Hvad der præcis menes med 'ikke den rette mand' er uvist, for på det pædagiske område videreførte
Fick skolen i Ewalds ånd. Måske har han syntes, at Ewald havde for mange planer og savnede praktiske
evner til at få dem gennemført?
Hvad end grunden var, så overtog Fick i hvert fald skolen i bedste forståelse med Ewald. Det fremgår af
nogle bevarede håndskrifter36.
Jeg undertegnede Skolebestyrer Carl Ewald erkjender herved, at Cand. phil. O. Fick, der 31te
Marts Kl 3 d.A. overtager den f. T. af mig bestyrede Frederiksberg Realskole, ikke er pligtig til
at betale nogen Husleje for Tiden fra Overtagelsen til April Flyttedag eller godtgjøre mig den af
mig erlagte Leje mod at Cand. Fick giver Afkald på sin Lærergage for Marts Måned, der
andrager det samme Beløb.
I lige Måde forpligter jeg mig til at fraflytte Ejendommen Vestergade 111 senest April
Flyttedag dette År, hvormed menes min private Lejlighed, samt til ikke at oprette nogen
Drengeskole på Frederiksberg og eller Vesterbro så længe Cand. Fick bestyrer eller ejer
Frederiksberg Realskole.
Alt under Forudsætning af, at min Virksomhed ved Skolen ophører samme Dag som
Overtagelsen sker.
Vesterbrogade 111. 7de Februar 1883
18
Carl Ewald.
En gang i efteråret 1882 var skolen flyttet til Vesterbrogade 111, hvor man havde fundet lokaler på 1. og
2. sal, og hvor Ewald altså også havde en lejlighed!
For en sikkerheds skyld er der også lavet en aftale, hvor Fick også med sin underskrift tiltræder
overdragelsen37.
Efter Overenskomst mellem os undertegnede tiltræder jeg Cand. O. Fick Bestyrelse af
Frederiksberg Realskole med Påskeferiens Begyndelse, idet dog alle Udgifter Skolens Daglige
Drift vedrørende udelukkende påhviler mig Selv indtil den i Kjøbekontrakten nævnte Dag og
Time.
Carl Ewald
Otto Fick.
En sidste og uforståelig overdragelse af skolen foretages af en Høeg Warming, som vi ikke har hørt om
tidligere, men også han har tilsyneladende haft en kontrakt med Otto Fick. Kan Carl Ewald måske den
sidste tid have haft økonomiske problemer, så han har måttet have en medejer? I hvert fald får Otto
også skolen overdraget af Høeg Warming dagen efter, at han og Ewald underskrev de to ovenstående
overdragelsesdokumenter38:
I Henhold til vor Kontrakt underretter jeg Dem her ved om, at jeg Høeg-Warming fra 1ste
April 1883 overdrager Skolen til Hr. cand. phil Otto Fick.
Den 8de Februar 1883.
Høeg Warming
Da overdragelsen var overstået, pustede Ewald ud i Sverige, men interesserede sig stadig for sin gamle
skole. Midt i juni beder han ligefrem om at få breve og lader tilfreds med det hele39:
Kjære Skolebestyrer!
Har det godt og er meget begejstret over Småland. Håber Frk. P. har bragt Dem Besked om
Programmet? Send Manuskriptet herop til mig, hvis De har Lyst. Bliver meget glad over Brev
ifra Danemark.
Hils på Skolen!
Deres Carl Ewald
Tutaryd 14/6 83.
Ifølge KRAK 1883 boede Otto hos forældrene i Ny Kongensgade 15, 2. sal. Dette fem etager høje hus var
da næsten nyt, idet tømrermester P. Hansen havde opført det i 1880.
19
XIX : Ny Kongensgade 15, Mtr. 229, Vester Kvarter
3.3 Ficks skole
Nu var det så Otto Fick, der bestemte!
Juni 1883 udgiver Fick det 3je nummer af Skoleefterretninger for
Frederiksberg Realskole; nu med sit eget navn på forsiden. Det
fremgår, at skolen stadig har til huse på Vesterbrogade nr. 111,
men han kan stolt meddele40,
" at skolen til oktober overflyttes til Værnedamsvej 15,
hvor den har fået et godt lokale, der er bygget til skole".
I 1883-nummeret af Skoleefterretninger nævnes også en frøken
Ella Michaelsen blandt lærerkræfterne. Hendes rigtige navn var
Edele Rebecca Michaelsen, og hun blev 3½ år senere gift med
Otto Fick.
Forholdene på Værnedamsvej viste sig dog at være ringere end
forventet, så måske er han allerede efter et års tid begyndt at se
sig om efter en mæcen til et større skoleprojekt.
Det kunne være en henvendelse i den retning , som den unge
brygger Carl Jacobsen sender dette nedslående svar på41:
C. JACOBSEN JUN.
NY CARLSBERG.
D. 25-6-1884
Hr Otto Fick.
I Besiddelse af Deres Æ. Af 24’ d. beklager jeg meget at jeg ikke seer mig i Stand til at yde den
omhandlede Sag nogen Støtte, da jeg allerede har påtaget mig alt hvad jeg kan overkomme.
Med særdeles Agtelse
C. Jacobsen jun
20
Det fremgår også af Skoleefterretninger for 1883, at Fick har et samarbejde med boghandler A. Giese på
Vesterbrogade 62. Da skolen jo stiller undervisningsmateriale gratis til rådighed for eleverne, så skulle
man tro, at den var en af Gieses gode kunder. Problemet er bare, at Fick har fået overtalt boghandleren
til kun at skulle betale én gang om året. Hør bare42:
Vesterbrogade 62.
Kjøbenhavn, V., d. 7 / 2 1885
A. GIESES BOG- OG KUNSTHANDEL.
Hr Skolebestyrer Fick
Jeg tillod mig idag at præsentere Dem Regning. Ganske vist vare vi jo enige om at jeg først
skulde have Pengene den 1ste Marts, men da jeg i næste Uge har en større Udbetaling antog
jeg det måtte være Dem ligegyldigt om jeg fik Pengene de 14 Dage før eller senere, da Deres
Skole jo hører til de contante Institutioner der ej give Kredit og Pengene jo derfor komme ind
af sig selv. Vil De absolut have det skal vente til 1ste Marts da finder jeg mig deri, men på den
Dag skal og må jeg bestemt have hele Beløbet.
Da vi begyndte at handle var der kun tale om Månedsregning ikke om Årsregning og den Sum
jeg nu har tilgode er så stor at jeg ikke kan lade den ståe på en enkelt Conto. Jeg nødsages
derfor til at bede Dem fremtidig afgjøre Skolens Mellemværende Kvartalsviis, eller også
foretrækker jeg at renoncere på fremtidig Leverance
Med Agtelse
Ærb.
Xxxx
Om Otto Fick gav sig eller fandt en anden boghandler, vides ikke, men boghandelen lukkede 13-3-1886.
Efter et halvt års tid åbnede den dog igen - nu på Østergade 1743.
Når der skulle ansættes nye lærerkræfter, udfærdigede Otto Fick en kort kontrakt, som begge parter
underskrev. Her er det den unge student N. P. Thorvald Pedersen, der binder sig til at undervise de
næste 11 måneder44.
O. Fick,
Skolebestyrer.
Meddelelse
fra
Frederiksberg Realskole,
Værnedamsvej 15.
Kjøbenhavn V, d. 27/8 188 5
.
Dags Dato er mellem de underskrivende Parter Student Th. Petersen og Skolebestyrer Otto
Fick indgået følgende Kontrakt:
Jeg undertegnede Student Th. Petersen forpligter mig herved til at overtage Pladsen som fast
Lærer ved Frederiksberg Realskole fra 1ste September 1885 til 1ste August 1886 og at
undervise 24 Timer ugentlig ved samme Skole, dette for en Betaling af 38 Kr og 40 Øre om
Måneden og at afdrage af disse Penge 3% om Måneden til Sygekassen.
Otto Fick Frederiksberg Realskole
Skolebestyrer Den 27/8 85
N.P. Thorv. Pedersen
Når sygekassen var betalt, ville månedslønnen i dag svare til omkring 5.430 kr.
21
En gang i mellem tager en lærer også afsked med Fick. Her er et takkebrev fra cand.phil. Valdemar
Gudme, der vikarierede i religion foråret 1885. Samtidig tyder brevet på en kontrovers mellem ham og
dansklæreren Søren Tvermose Thyregod på grund af et 'pøbelagtigt brev'45.
Udby pr. Lundby Station
den 3/8 85
Kjære Hr. Fick.
Samtidig med, at jeg fremsender min Kvittering for det i Dag modtagne Beløb, vil jeg ikke
undlade at bringe Dem min Tak, fordi De sendte mig min Gage, før den strængt taget var
forfalden til Udbetaling. Dernæst må jeg også nu, da vort Mellemværende er endelig afgjort,
bringe Dem min Tak for den Velvillie De så ofte har vist mig i den Tid jeg har virket ved Deres
Skole, og jeg kan kun beklage, at mine Studier ikke levner mig Tid til at fortsætte den
Gærning, som jeg efter flere af Deres Udtalelser at dømme tør tro jeg har udført til Deres
Tilfredsstillelse. Skulde jeg i kommende Tider være Dem til Nytte ved Vikariater eller Lignende,
vil det altid være mig kjært at kunne tjene Dem i Noget. Idet jeg ikke håber, at den
Omstændighed, at jeg har været nødt til at bryde med Thyregod efter at have modtaget et
efter Andres – jeg har ikke villet stole på min egen alene – Mening i højeste Grad pøbelagtig
Brev, skal forstyrre det gode Forhold, der tidligere har bestået mellem Dem på den ene Side og
min Broder og mig på den anden, bringer jeg Dem med Kjæreste min Broders og min venligste
Hilsen
Deres Vald. Gudme.
Af Hr. Skolebestyrer O. Fick har jeg modtaget min Lærergage for Juli Måned med 56 Kr,
hvorfor herved Kvitteres.
p-t- Udby Præstegrd. Den 3 August 1885.
Vald. Gudme.
Alt i alt et meget venligt brev, som i hvert fald ikke bryder nogen broer bag ham med hensyn til Fick.
Man kan så spekulere over, hvorfor Fick har sendt pengene før det var nødvendigt. Ønskede han
hurtigst muligt at lægge en sag bag sig?
Men hermed var det ikke slut, for i december kom endnu et brev underskrevet af Valdemar Gudme.
Denne gang var der endog to medunderskrivere: V. Ganchell og broderen Lorents Poul Gudme, der
senere blev en kendt arkitekt46. Deres relevans for sagen er ikke åbenbar.
d. 11 – 12 – 85.
Hr. Skolebestyrer Fick.
Da De sikkerlig vil indrømme, at Bestyrelsen in pleno må tage imod eventuelle Ubehageligheder
og samlet påtage sig Ansvar der, hvor et enkelt Bestyrelsesmedlem, som idag sket, har
overskredet den Grænse, Lovenes Paragraffer 11.12.13 sætte for de forskjellige
Bestyrelsesmedlemmers Myndighed, så se vi ikke rettere end, at det vilde være heldigst at
komme tilbage til den Fordeling af Arbejdet, som F.S.F.s Love foreskriver. Herfor tillade vi os
høfligst at henlede Deres ærede Opmærksomhed på ovenanførte Paragraffer.
Ærb.
V. Ganchell.
L P Gudme
V. Gudme
Den omtalte lov må gælde skolen selv, men da den ikke er bevaret, er det svært at sige, hvad
paragrafferne handler om. Der er dog tydeligvis skærmydsler over, at nogen blander sig i en andens
arbejde ved skolen, men hvem? Valdemar Gudme figurerer ikke som lærer ved Frederiksberg Realskole
efter, at han forlod den i sommeren 1885.
22
Han fortsatte sit studium, blev teolog og præst for Ullits sogn ved Ålborg, men døde kun 27½ år gammel
den 17-12-1890 og blev begravet på kirkegården i Udby ved Vordingborg.
Som vi tidligere har set, så var - trods mange gode hensigter - korporlig afstraffelse ikke helt afskaffet, da
Carl Ewald var skoleleder. Nu, da Fick selv er blevet skoleleder, foregår noget lignende; dog mere
formelt gennem en fortrykt blanket. Der er for eksempel pantelåner Jahnsens søn Carl, der åbenbart
ikke trives med skolen47.
Meddelelse
fra
Frederiksberg Realskole,
Værnedamsvej 15.
Kjøbenhavn V. D. 12/9 1885
--------Højtærede Hr. Jahnsen !
Må det være mig tilladt at forespørge om jeg må anvende korporlig Revselse overfor Karl, da
jeg ikke tror, at han vil bestille noget ellers. Forventende æret Svar tegner jeg med Agtelse
Ærb. Otto Fick
og allerede næste dag får han følgende meget imødekommende svar fra faderen Nicolai Arnold
Jahnsen48:
Kbhn den 13” Septbr 1885.
Hr. Skolebestyrer O. Fick !
Carl får sine reglementerede Prygl hver Lørdag, når Karakterbogen viser slet og dårlig; men
det frugter desværre kun for en enkelt Dag; det er jo troligt at en Revselse fra Deres Side
kunne gavne mere og jeg vil derfor give mit Minde til den; dog vil jeg bede ikke lade Slagene
falde for meget på Ryggens øvre Part, da jeg ikke tror hans Bryst er stærkt og slagene
forvolder ham let Hoste; men ellers må De straffe ham, som De finder passende.
Ærb N. A. Jahnsen.
eller kortere: 'jo tak - det gør jeg også selv; bare ikke for meget øverst på ryggen!'
De klø, som Carl måtte have fået af sin far derhjemme og af Otto Fick i skolen, gjorde ham dog ikke mere
boglig. I 1892 var han blevet murersvend, og han døde allerede 6-11-1898, kun 24 år gammel.
3.4 Fick bygger en ny skole
De dårlige forhold på Værnedamsvej bedrer sig ikke, så noget må gøres. Han må simpelthen selv bygge
en ny skole, så derfor går han i gang med at lede efter en egnet grund.
Han har kig på en parcel i nærheden. Etatsråd Adolph Vilhelm Lindberg i Violstræde (nu Fiolstræde)
optræder åbenbart som en form for ejendomsmægler og har nu flere andre, der er interesserede, så
den 2-5-1885 må han rykke Otto Fick for svar49:
Etatsråd V. Lindberg,
10, Violstræde. K.
Af hensyn til fremkomne Tilbud vedrørende Ejendommen i Frederiksberg Allé No 8, nemlig
angående Dispositionen over Ejendommens Tilliggende, måtte jeg ønske snarest at høre fra
Dem om De i en nær Fremtid vil finde Anvendelse for den omtalte Parcel af Grunden.
2/5 85.
Ærbødigst
V Lindberg.
23
Otto må nu beslutte sig, men grunden skal koste 28.000 kr. (næsten 2 mill. kr. i dag), og det er mere end
han selv kan stille. Han må tale med sin far, som lover at stå som kautionist og selvskyldner.
I Frederiksberg Realskoles Historie skriver Victor Hermansen om grundens placering50:
Parcellen var som egnet for en skole, idet den lå godt skærmet, midt inde på grunden, og kun
havde forbindelse med omverdenen ved en lang smal passage. På samme tilbagetrukne måde lå
forøvrigt to andre skoler - Schneekloths og frk. Kruses - og det er derfor ikke umuligt, at Otto Fick
kan have lånt idéen fra dem. Det er måske heller ikke tilfældigt, at Frederiksberg Realskole kom til
at ligge netop her - i hvert fald dannede den sammen med de to andre en hel "Skole-enklave".
Schneekloth var den første, for allerede i 1856 flyttede han sin skole til mtr.nr. 76a, der havde adresse
på Værnedamsvej. Marie Kruse flyttede i 1886 sin skole fra Absalonsgade til en nybygning på mtr.nr.
51k, Frederiksberg Allé 16. Som det kan ses på nedenstående kort, så fik alle tre skoler de to andre som
nabo.
XX: De tre skoleparceller: Fick 51i, Kruse 51k og Sneekloth 76d.
XXI: Schneekloths bygning 2012
XXII: Marie Kruses bygning 1899
24
I juni 1885 kan han i Skoleefterretninger Nr. 5 nu forberede forældrene på bedre tider51:
Til Elevernes Forældre.
Det har været er meget slemt År, som Skolen nu har tilbagelagt, men, når vi se hen til forøgelsen
af Elevantallet, kunne vi jo ikke klage, da dette trods manglerne ved Skolen er steget stærkt, vi
have jo navnlig lidt under Mangel på Plads, så vel til den Åndelige Undervisning som til Gymnastik,
men jeg håber ikke, at Undervisningen har lidt noget væsentlig, hvilket jo også kan ses af det, som
er læst i dette År,sammenlignet med, hvad vi kunne overkomme i Fjor. Jeg tror nok at turde sige,
at det eneste, vi endnu mangle, er Plads, og i den Henseende kan jeg meddele den glædelige
Efterretning, at det nu er lykkedes os at skaffe en Byggegrund, nemlig en Parcel af Nr. 8 i
Frederiksberg Allé. Da Tegningerne endnu ikke ere fuldt færdige, kan jeg ikke give nogen
detailleret Oversigt, men skal blot her oplyse, at Grundarealet er c. 5000 □ Alen, at
Klasseværelserne ville blive henholdsvis 70 & 80 □ Al. og, at Gymnastiksalen bliver c. 400 □ Al.
Bygningen vil blive stor, langt større end det nuværende Elevantal behøver, der vil således blive c.
28 Klasseværelser, hvoraf imidlertid over Halvdelen foreløbig bliver udlejet. Legepladsen vil blive
asfalteret, og der vil i enhver Henseende blive taget alle de Hensyn, som Hygieinen fordrer. Jeg
skal imidlertid, så snart det lader sig gjøre, udsende et Cirkulære med Tegning af Bygningen .....
Det har ikke kunnet være andet, end at mit Arbejde og Interesse for denne Sag har hæmmet mit
Arbejde på Skolen, men jeg er overbevist om, at alle vil kunne forstå det og stole på, at jeg, når
Skolen er kommen til Ro, kun vil arbejde med det ene Mål for Øje, at gjøre den så god som mulig
og Forældre og Elever tilfredse.
Han har altså allerede skaffet en byggegrund, og tegningerne til den nye bygning er under udarbejdelse.
Det er dog først den 2-7-1885, at den formelle købekontrakt på parcellen mtr. no 51a i Frederiksberg By
og Sogn indgås med ejeren Dr. med. George Ferdinand Borch. Grunden koster 28.000 kr. og på
kontrakten står hans far som kautionist og selvskyldner52.
For at skaffe kapital til projektet må han 22-12-1885 udstede tre panteobligationer til53:
1. Etatsrådinde I.M. Suhr
50.000 kr
2. Theaterkasserer Fick
15.000 kr
[hans far]
3. Højesteretsadvokat C. Liebe
15.000 kr
Allerede tre måneder senere låner højesteretsadvokaten ham yderligere 40.000 kr. Der var nu lånt
120.000 kr. , svarende til omkring 8 mill.kr. i nutidens penge54.
Han må have virket troværdig og kunnet tale overbevisende for sin sag.
25
Som lovet udsender han en brochure om projektet, da det er fastlagt. Nedenfor gengives dens fire
sider55:
OTTO FICK:
[forside]
Frederiksberg Allé Nr. 8
(tidligere Værnedamsvej 15).
KJØBENHAVN.
1886.
[s. 2-3]
Den ny Skolebygning, Frederiksberg Allé 8, tages i
Brug 1ste Maj 1886, og står fra den Tid daglig til
Eftersyn Kl. 1 – 3. – Den er opført af Hr. Murmester
LÜTTHANS-PETERSEN under Ledelse af Hr. Architect
LERBECH og har 24 Klasseværelser på c. 70 à 80
□ Al., en Gymnastiksal på c. 375 □ Al. Skolen
er forsynet med fortrinlig Ventilation, asfalteret Legeplads o. s. v.
Optagelse af Elever fra 5 Års Alderen.
Præliminærexamen tages fra ældste Klasse.
Betalingen for ny Elever er fra 1ste Maj 4.50 – 8.50 Kr. månedlig (Indskrivning 4 Kr.)
Skolebøger og alle Skolerekvisiter (Stile- og Skrivebøger,
Tavler, Penalhus med Indhold m. m.) leveres gratis.
Brændepenge betales ikke.
Bestyreren træffes hver Skoledag Kl. 2 – 3.
26
[bagside]
At den gode ventilation fremhæves, siger sikkert en del om forholdene på Værnedamsvej. På en
regnvejrsdag er en legeplads med asfalt også bedre end en uden. Skolebøger og andet materiale er
gratis. Heller ikke ekstra betaling til varme om vinteren er nødvendig. Det var normalt noget, der andre
steder betaltes udover skolepengene.
Murermester Lütthans-Petersen og arkitekt Lerbech har lovet bygningen færdig den 1. maj. Selvom
byggeriet er gået i gang kort tid efter at købekontrakten er underskrevet, og når man ser tegningen af
bygningen, så lyder det som kort tid.
I Skoleefterretninger Nr. 6 skriver Otto Fick56:
Et par Ord i Anledning af Frederiksberg Realskoles Indvielse
...
Jeg vil blot kortelig meddele, at Skolens nye Bygning blev indviet de 24de Maj Kl.12 dette år, ved
hvilken Lejlighed Elevernes Forældre og adskillige andre, Venner og Bekjendte, samledes til en lille
Højtidelighed. Efter at den første Sang var sungen, talte jeg er par Ord om Skolen før og nu; jeg
mindede om de vanskelige Forhold, hvor under Skolen tidligere havde virket samt meddelte nogle
enkelte Detailler angående Skolens Indretning m.m. - Efter at derpå en Kvartet var bleven sungen
af Skolens Lærere, talte Hr. Pastor Ewaldsen.
...
Forældrene spredtes derefter rundt omkring i Skolens Lokaler, hvor Elevernes Skolesager var
fremlagte til Eftersyn. Det glædede mig at høre flere Skolemænd ved denne Lejlighed udtale sig
anerkjendende om det praktiske i, at Skolen leverer alle Skolesagerne.
...
Det næste billede viser skolebygningens vestvendte facade en dag ved middagtid. Døren i venstre side
fører ind til trappen, der giver adgang til lokalerne i denne side. I højre gavl er en tilsvarende dør, der
giver adgang til denne halvdel af bygningen.
XXIII: Frederiksberg Realskole med opdelt skolegård [1885/86]
27
3.4.1 Sangene ved indvielsen
Lige et sidespring for at fortælle lidt mere om sangene ved indvielsen. Der blev faktisk uddelt en folder
med tre sange skrevet til anledningen; alle på kendte melodier. Som forfatter til de to første er angivet
S. T. TH, som må være den eksaminerede dansklærer Søren Tvermose Thyregod, der var ansat 1884-86.
De virker i dag noget højstemte, så lad os i stedet nøjes med at gengive det første vers af den sidste
sang, forfattet af 'H' 57:
Mel.: Ved Vintertid.
Nu er det sket! Nu står den her,
den unge Bygning, stolt og sikker,
mens omme hist i Krogen der
den gamle mørk og støvet ligger.
Det gamle må jo vige tit,
Det unge kræver højlydt sit,
:,: det trænger til at ånde frit,
- - - om så lidt gammelt går i løbet! ;:
Sangene bringer igen Carl Ewald ind i billedet. Der findes nemlig et brev fra ham til Fick58:
Kjære Fick !
Det gjør mig ondt – men jeg må melde Dem, at det er mig en plat Umulighed at holde mit
Løfte til Dem om Sangen Jeg kan ikke. Punktum.
Deres hengivne Carl Ewald
Det tyder på, at Fick først havde bedt ham om at skrive noget til indvielsen, og at han lovede at gøre det,
men altså til sidst måtte give op. Otto skrev åbenbart tilbage og sagde, at han kunne få andre til at
skrive, men at han alligevel godt ville se Carl Ewald til indvielsen. Anderledes kan det næste brev vel ikke
forstås59:
Kjære Fick !
Jeg er rørt over Deres venlige Indbydelse, der kom trods min poetiske ”Strike”. Tak for’en. Det
glæder mig at se at De har havt to Digtere i Baghånden. Destoværre vil jeg næppe kunne
komme på den Tid. Finder jeg en Sjæl, der er tørstig efter ”Indvielser”, skjænker jeg ham mit
Kort.
Bryllupsreisen skal jeg ikke snyde Dem for.
Deres Carl Ewald
Den sidste bemærkning om bryllupsreje kommer vi tilbage til i afsnit 7.1.
At Otto havde inviteret andre, ved vi, fordi han under indvielsen jo havde hørt 'Skolefolk' udtale sig
anerkendende om skolematerialer. Hvem det var, vides ikke, men sjovt nok ved vi noget om hvem, der
ikke kom - nemlig dem, der sendte afbud.
Højesteretssagfører Otto Liebe skriver for sin far Carl Liebe, der jo var den største blandt Otto Ficks
långivere60:
OTTO LIEBE
OVERRETSSAGFØRER
KJØBENHAVN 24.5.86
Idet jeg på min Faders Vegne takker for de tilsendte Adgangskort til ”Åbningshøjtideligheden”,
beklager jeg, at de først i Dag er komne mig i Hænde, så at min Fader, der ligger på Landet,
ikke har kunnet underrette derom i Tide.
Deres Otto Liebe
Hr Skolebestyrer Otto Fick.
Frederiksberg Allé 8. D.
28
Der var også afbud fra Johannes Helms, der var rektor på Borgerdydskolen fra 1867 til 1895, altså også
mens Otto var elev der. Af dateringen ses, at det først er skrevet dagen efter indvielsen61.
D. 25 Maj 1886
BORGERDYDSKOLEN PÅ KRISTIANSHAVN.
Kjære Fich !
Tak for den tilsendte Indbydelse til Indvielsen af Deres Skole, men da vi netop i disse Dage give
vore Disciple (Dimittenderne) den sidste Olie, anså jeg det ikke for forsvarligt at forsømme, så
meget mere som jeg i Vinter på Grund af vaklende Helbred mod Sædvane har forsømt ikke så
lidt.
Med ønsket om, at Deres Skole må trives, og give materielt, moralsk og åndeligt Udbytte
forbliver jeg Deres hengivne
J Helms
3.5 Den daglige forretning
Efter den travle byggeperiode og den festlige indvielse kommer nu den måske mindre interessante
daglige drift af den store skole. Der er måske også allerede økonomiske problemer. Der har i hvert fald
været behov for at finde kautionister, som svarbrev fra brygger August Vogelius afslører62:
A. Vogelius,
Vesterbrogade 253. V.
27 Octbr. 1886
Brygger.
Hr. Skolebestyrer O. Fick !
Som Svar på æret Henvendelse af igår skal jeg tillade mig at meddele, at jeg adskillige
Gange har været så særlig uheldig med mine Kautioner og til Tider i høi Grad generet af dem,
at jeg har forsvoret oftere at gå på den Galei.
Jeg vilde dog nødig, hvad De nok kan tænke, overfor Dem stille mig uvillig, men inden
jeg gåer videre må jeg dog bede Dem underrette mig om – hvad De har glemt – hvem den
anden Kautionist er. Hr. H.J. Kjerulff i Slagelse kjender jeg ikke.
Som Brygger er min Forretning fortiden precair og jeg er ikke Velhaver, derimod har jeg
et stort Læs at trække; Med særdeles Agtelse ærbødigst
A. Vogelius
Også i Slagelse har Fick altså forsøgt, men det tegner ikke godt. Den 15-11-1886 må han optage et lån på
40.000 kr. i Overformynderiet63.
Som tidligere omtalt, havde Ficks to andre skoler som naboer. Den ene var Schneekloths Latin- og
Realskole på Værnedamsvej, som var grundlagt af Hans Schneekloth, men som nu - efter hans død i
1882 - blev drevet af sønnen Karl Andreas Schneekloth. En varm junidag i 1887 bliver en
tilbagevendende hundegøen ham for meget, så han forfatter følgende brev64.
SCHNEEKLOTHS LATIN- OG REALSKOLE.
Værnedamsvejen 13 A. Kbhvn. V. 8-6-87
Hr Skolebestyrer Fick !
Herved tillader jeg mig at anmode Dem om, hvis det er Dem muligt, at der træffes
Foranstaltninger til at Lindre den Støj, som en Hund, hjemmehørende i Deres Ejendom, stadig
holder. Det er for os i denne Tid, hvor Vinduerne ere åbne i Undervisningstiden, til megen
Forstyrrelse, og jeg antager, at det samme er Tilfældet m. H. til Deres egen Skole. For så vidt
der fra Ejerens Side stilles Fordringer i Retning af det pekuniære, er jeg selvfølgelig villig til at
bære Halvdelen af Udgifterne i den Anledning med Dem.
29
I Sammenhæng hermed turde jeg måske også henlede Deres Opmærksomhed på det
ønskelige i, at Hønsegården kunde blive flyttet til et Sted, hvor Lugten og Støjen generede vore
Skoler mindre, end det desværre for Tiden sker. Også på dette Punkt er jeg selvfølgelig villig til
at dele eventuelle Udgifter med Dem.
I Håbet om, at De vil tage denne min Henstilling velvillig op, er jeg Deres Ærbødige
K Schneekloth
Trods den yderst afdæmpede og elskværdige tone er formålet dog tydeligt. Hunden hører åbenbart
hjemme på Fick ejendom, så det må vel være hans; ligeså hønsene og deres gård. Det har sikkert lugtet
landligt på en varm sommerdag, men har sikkert ikke været særlig ualmindeligt i de tider. Vi kender ikke
svaret fra Fick.
Blot endnu et eksempel på Ficks mange projekter. Som nedenstående udmeldelse viser, havde han også
oprettet gymnastikhold for voksne65.
27 / 2 87.
FV
Kjære Fich !
Som du måske har bemærket har jeg de sidste Gange, grundet på forskjellige indtrufne
Omstændigheder, været forhindret fra at møde til Gymnastik og da jeg nu har fået en Del at
gjøre vil jeg melde mig ud af Holdet fra den 1ste Marts at regne. Jeg takker dig for den Tid du
har ledet min legemlige Udvikling og beder dig hilse de andre mange Gange fra mig. Jeg skal
én af de første Dage indfinde mig hos dig for at betale dig mit Tilgodehavende.
Med venlig Hilsen
Din hengivne
F Vogelius
Brevet er fra Frederik Vogelius, søn af brygger Vogelius, som ikke ville kautionere. Bemærk det familiære
'du', der tyder på en tættere forbindelse.
En gang imellem fik man også spørgsmål fra kolleger, der bad om oplysninger om tidligere elever. Her er
det fx skolebestyrer Emil Slomann, som i 1885 havde grundlagt en skole på Nørrebro, der beder om
oplysninger om en elev, som Fick åbenbart har haft på sin skole66.
Til Hr. Skolebestyrer Fick
Fra
Skolebestyrer Emil Slomann.
Blågårdsgade 15, Kjøbenhavn N., d. 25 August 1887.
Jeg vilde være Dem meget forbunden for konfidentielle Oplysninger angående Elev Oskar
Thyregod, som er indmeldt her i Skolen.
Deres meget ærbødige
Emil Slomann
Eleven Otto Oscar Thyregod (født 3-5-1875)67 var lillebror til Søren Tvermose Thyregod, som i
skoleårene 1883-84 til og med 1885-86 havde været dansklærer ved Frederiksberg Realskole68. Om han
forlod skolen på grund af uoverensstemmelser, og lillebroderen i den forbindelse blev flyttet til en
anden skole, kan ikke siges. Vi ved heller ikke hvilket svar Slomann fik.
30
En lignende henvendelse kommer året efter fra Garderhusarregimentets Skole. Her har man
tilsyneladende en mistanke om, at en rekruts åndsevner ikke er for gode, og overvejer derfor at kassere
ham. Eller måske har man mistanke om, at han simulerer. I hvert fald beder man nu hans tidligere skole
om en udtalelse - og helst på en måde, så Theodor ikke kan se, hvad den indeholder69!
Gardehusarregimentets Skole
Jægersborg den 10’ Mai 1888.
Til Bestyreren af Frederiksberg Realskole.
Da Rekrut Theodor Alfred Christian Irgens Bergh, der har forklaret for c. 4 År siden at
have frekventeret Realskolen i 2 År, skal fremstilles for en Kassationsforsamling, anmoder man
i den Anledning tjenstligt Hr Bestyreren afgive en Erklæring om, hvorlænge Irgens Bergh har
besøgt Realskolen, hvorledes hans Åndsevner vare beskafne og da navnlig om de allerede
dengang vare særligt uudviklede, samt om der iøvrigt har været noget særligt at bemærke om
hans hele åndelige Tilstand.
Erklæringen bedes godhedsfuldt medgivet ham i lukket Konvolut.
Levy.
En officiel myndighed har ganske sikkert fået svar, men vi kan kun gætte om, hvad svaret har været. Der
er jo ikke tale om noget helt almindeligt navn, så det kan næsten kun være en søn af kammerjunker,
cand.jur. Alfred Andreas Holsten von Irgens Bergh, der var født i Dresden i 1820. Ved folketællingen i
1880 havde han en søn på 14 år, der netop hed Theodor Alfred Christian Irgens Bergh.
Der var sikkert tale om et forsøg på at simulere, i hvert fald må han have kunnet et eller andet, for
endnu uddeles der hvert andet år penge fra "Theodor Alfred Chr. von Irgens-Bergh og hustru Gisela von
Irgens-Bergh, født Frankl's Kunstnerlegat". Denne fond yder støtte til danske kunstnere, specielt inden
for musik- og malerkunstens område, herunder til uddannelser og rejser, specielt studierejser til
Tyskland og Østrig70.
Det næste brev i bunken er besynderligt! Det viser nemlig, at Fick har gået med idéer om at flytte sin
skole - eller skabe en aflægger af den. Han har reflekteret på en annonce om en ledig kostskole i
Hammel i Jylland, og modtager nu svar fra den afgående bestyrer C.F. Petersen, der først åbent forklarer
om den bedrøvelige årsag til afståelsen71:
Kostskolen i Hammel
Hammel Realskole, d. 30te Novemb. 1888.
(ved Frijsenborg)
Fortsættelses- og Realskole.
Hr. Skolebestyrer O. Fick.
Frederiksberg.
Den averterede Skole er Hammel Kost- og Realskole. Grunden til min Fratrædelse som
Forstander for samme er denne: Ved sidst afholdte Forberedelsesexamen begik jeg den Forseelse
at fremme et heldigt Resultat af Bedømmelsen af Elevernes engelske Versxiner ved at foretage
nogle Rettelser i samme. At Hovedmotivet – at redde en brav og flittig Elev fra muligvis at gå
reject – ikke lader sig forsvare, indser jeg nu kun alt for vel, og jeg bøder for min Forseelse ved
Tabet af en Existens, der vel næppe her i Landet byder nogen under så gruelige Vilkår. ......
31
XXIV: Hammel Realskole, som havde Ficks interesse (foto 1890)
Efter, at han over tre ark i alle detaljer beskriver elevantal, bygninger, økonomi og de glimrende
fremtidsudsigter, afsluttes med ros af Fick og henvisning til selveste kulturministrens og grevens positive
holdning!
........ Ønsker De efter ovennævnte Meddelelser at entrére, bedes De komme til Hammel
snarest mulig og bedes De at medbringe Deres Dokumenter.
.......
Deres Navn og Stilling vil have stor Betydning, om De ønsker at entrére. Jeg vil derfor
tillade mig at afvente nærmere fra Dem, idet jeg herved indbyder Dem til at tage Skolen i
Øjesyn samt gjæste mit ringe Hus.
Ovennævnte Herre fra Aarhus har forøvrigt været hos Kultusministeren og erfaret, hvad jeg
var vidende om, at såvel Ministeriet som Grevskabet stiller sig meget imødekommende overfor
Skolens Overdragelse til en ny Bestyrer.
Agter De at modtage min Indbydelse, bedes De enten pr. omgående eller ved et Telegram at
melde mig Deres Ankomst, at jeg om fornødent kan udsætte Sagens Afgjørelse.
Med m. Agtelse
Ærb. C F Petersen
Der kom dog intet ud af det. Men hvorfor er han dog interesseret i at komme langt væk fra
Frederiksberg her i slutningen af 1888? Kunne det være af personlige grunde? Hans hustru er gravid og
skal nedkomme sidst i marts, så umiddelbart lyder det jo uforståeligt. På den anden side er det et
faktum, at de 14 måneder senere bliver separeret, så måske har der allerede været mere end almindelig
uro i deres kun knap to år gamle ægteskab.
Dagen efter, at separationen er en kendsgerning den 6-3-1890 72, går han til Frederiksberg Politi og får et
rejsepas73 og tager få dage senere med en af DET FORENEDE DAMPSKIBS SELSKABs dampere på en tur til
Spanien, Italien og Afrika74. Det er i hvert fald de lande, som passet gælder til.
Før afrejsen har han givet lærer Claus Lauesen Gellert besked om at sende rapporter om hvad, der sker
på skolen. Her ses begyndelsen af en af dem75:
32
Kjøbenhavn d. 22/3 90
Kjære Hr. Fick !
Jeg modtog Deres Brev først i Ugen, men da jeg havde skrevet sidste Lørdag, ventede jeg
med at skrive til i Dag for således at kunne give Dem Rapport for hele Ugen. Det glæder mig,
at De er så tilfreds med Rejsen og Deres Rejsefæller; jeg håber, at denne Rejse skal gjøre Dem
rigtig godt, så De atter kan få Lyst til at tage fat på Deres Gjerning i gamle Danmark og slå de
andre Rejsenykker af Hovedet.
....
Ordene "... så De atter kan få Lyst til at tage fat på Deres Gjerning ..." bekræfter, at Fick havde tabt
gejsten efter separationen. Det er sikkert kommet som en overraskelse for ham, at Edele ikke længere
ville være sammen med ham. Tilsvarende kunne ".. slå de andre rejsenykker af Hovedet" være en
hentydning til den tidligere interesse for Kostskolen i Hammel.
Turen ser ud til at have hjulpet ham. Alt kører tilsyneladende roligt videre, og der sker ikke meget nyt på
Realskolen. Skoleefterretninger nr. 11 udkommer i maj og her kan han meddele, at76:
Den 14de April 1890 fik Frederiksberg Realskole fra Ministeriet for Kirke- og
Undervisningsvæsenet Meddelelse om, at der ligesom i Fjor var tilstået den et Beløb af 300 Kr. til
fysiske Apparater og andre Læremidler.
Men det var kun tilsyneladende, at der var ro. I Skoleprogram (ikke længere -efterretninger!) Nr. 12 fra
1892 optræder hans navn ikke længere i listen over lærere. Fick tumler nemlig med en ny idé!
3.6 Realskolen i Glostrup
I sidste del af 1800-tallet var Glostrup i voldsom udvikling fra landsby til industriby. Om det fortæller
provst Ludvig Kock i sine erindringer fra sin tid som præst i byen blandt andet77:
Der var i begyndelsen [1892] kun 15-1600 mennesker, men antallet fordobledes i de 15 år, jeg var
der. Glostrup var jo en stationsby, og der rejstes efterhånden den ene gade efter den anden, der
opførtes et par fabrikker, og tilsidst talte den 2000 mennesker. Der var, da jeg kom der, en skole
med en lærer, da jeg forlod den, var der 5-6 lærere og lærerinder. Vi fik vand- og gasvæsen, og
det hele havde præg af en lille købstad.
I begyndelsen af 1890erne får Fick en ny idé. Denne gang handler det om at bygge en ny privat Realskole
i Glostrup, og han gør noget ved det. Otto må have haft et vindende væsen og haft gode evner for at
sælge sin idé, for:
 Af egnens mere formuende mænd skyder hele 57 penge i projektet78; blandt andre:
Amtsrådsmedlem gårdejer J.C. Sørensen, Kirkebjerggård
200 kr.
Købmand Sørensen, Brøndbyvester
50 kr.
Mælkeforpagter Bentsen, Brøndbyvester
50 kr.
Slagtermester Peter Hansen, Glostrup
100 kr.
Tømrer J. Christensen, Glostrup
100 kr.
Tømrermester P. Martinsen, Glostrup
100 kr.
Købmand N.F. Jacobsen, Glostrup
50 kr.
Gårdejer N. Petersen, Hvissinge
100 kr.
Mælkeforpagter Johan Heggelund, Ejby
50 kr.
Gårdejer Carl Olsen, Vallensbæk
100 kr.
Til sammen bliver det til 5.000 kr. der ifølge tingbogen af 15-5-1892 skal afdrages hver juni og
december termin.
 Det lykkes ham at få overdraget en byggegrund af den senere sognerådsformand gårdejer
Anders Christiansen, som dog er mere generøs. Grunden er nemlig - på visse betingelser gratis79!
 Endelig tinglæses den 22-6-1892 et lån på 2.500 kr. fra den tidligere sognefogeds enke Birthe
Jensen80.
33
Han havde nu både grund, penge til at bygge for og erfaring med byggeri; det sidste fra hans tidligere og meget større - skolebyggeri på Frederiksberg Allé.
XXV: Gårdejer Anders Christiansen og hustru Inger, 1896
Grunden lå på den nyanlagte Jernbanevej 13-15. Den 15-5-1892 underskriver de to parter en kontrakt
om overdragelsen af matrikelnummer 9an, der om foråret var udstykket fra Anders Christiansens
marker. Kontrakten indeholder en række mere tekniske bestemmelser fx om bygningens afstand til
naboskel, skadelig næringsbrug, brug af vejens kloakledning, indhegning, og vejafgift. Det for Fick sikkert
afgørende kommer i kontraktens punkt 6:
... Som foran anført har jeg skjænket parcellen til Hr. Fick, men dette er kun sket under
forudsætning af, at han uopholdelig på samme lader opføre en Realskole eller ialt fald en skole,
der som foreløbig mål sætter sig Borgerskoleexamen, for senere tillige at kunne udvides til at blive
Realskole, og at en sådan skole holdes i uafbrudt virksomhed i mindst 20 år altså til 1 maj 1912. –
Skulde Hr. Fick undlade at opføre den ommeldte skole, eller skulde han eller en senere ejer af
samme undlade at holde den i uafbrudt virksomhed som skole af fornævnte karakter i anførte
tidsrum, da skal han eller de såsnart skolens vrksomhed er ophørt, være pligtige strax på
anfordring at betale mig parcellens værdi, der ansættes til 2500 Kr. ...
Den følgende figur viser et udsnit af matrikelkortet for Glostrup Sogn fra 1878-1902 med et underlag af
et nutidigt luftfoto. Ficks grund er vist med stærk rød farve, mens den sorte figur viser placeringen af det
nuværende Glostrup Shoppingcenter. Hermed er det afsløret, at skolebygningen og dens omgivelser
ikke længere eksisterer.
XXVI: Skolens grund på Jernbanevej 13 i Glostrup [1856-78]
34
Det nye hus blev indviet allerede 30-4- 1892, under overværelse og medvirken af bl.a. landstingsmand
Jørgen Christian Sørensen, daværende ejer af "Kirkebjerggård" i Brøndbyvester, der gav en historisk
oversigt over skolens tilblivelse, og provst L. Kock, dengang præst i Brønshøj, senere i Glostrup81.
XXVII: Den nybyggede Glostrup private Realskole (Foto: Cani Lønborg, 1892)
På trappen ses forrest Otto Fick selv og bagved til venstre brygger Axel Hansen. I bogen, hvor billedet
stammer fra, angives kvinden at være Ficks hustru. Det er dog næppe rigtigt, da han var blevet separeret
i 1891 og så sent som i december havde han tilbagekaldt et fælles testamente. Det er nok snarere den
nyansatte lærerinde frøken Marie Magdalene Lebrecht, som vi snart hører mere om.
Senere folketællinger viser, at huset var indrettet, så det også kunne huse en skolebestyrers familie og
et par lærere82. På Frederiksberg Realskole førte Frederik Nielsen en bog med lærernes skiftende
adresser, og på dette tidspunkt står der Glostrup ud for Fick, så han har måske nu sin faste bopæl i
Glostrup83. Og dog; KRAKs Vejviser fortæller samtidig, at hans adresse er på 3. sal i skolen på
Frederiksberg Allé. Om lejligheden på Frederiksberg Allé stod tom er uvist; måske hans første kone og
sønnen boede der endnu, selvom de var separerede.
Lige som hans første Realskole på Frederiksberg skulle også Glostrup-Realskole have et Skoleprogram,
og i det første nummer fra juni 1893 får man navnene på alle 53 elever og deres forældre. Det viser sig,
at af de 57 långivere har de ti ovenfor nævnte selv børn i skolen84.
Det umiddelbart mest overraskende ved skoleprogrammet kommer dog allerede i indledningen:
Undertegnede, der har ledet Glostrup Realskole fra dens begyndelse (Maj 1892), overdrager fra
1ste April at regne Skolen til Hr. Cand C. Møller, da jeg formener, at den kræver en Mands hele Tid
og Virkekraft, hvilket jeg ikke har været i Stand til at yde; samtidig vil jeg takke alle de af Egnens
Beboere, der på forskellig Vis have vist Skolen og mig Velvillie.
Glostrup-Realskole i Marts 1893.
Otto Fick.
Det lyder meget sandsynligt, at det har været svært for ham at overkomme to skoler på en gang. På
Frederiksberg Realskole havde han allerede 1-1-1892 indsat en af lærerne, Christian Fledelius som
bestyrer, men det havde tilsyneladende ikke været nok.
35
Det var jo en ny skole, så man måtte også til at opbygge forskellige samlinger. Om det første år læser
man fx, at der til:
Skolens naturhistoriske Samling
Ved Bestyrer O. Fick er anskaffet:
Kranier af:
Abe; Hund; Hare; Odder; Gråsæl; Havskildpadde og Sangsvane.
Ved Cand. C. Møller:
Kranier af:
Kat; Rotte; Ilder,
Albatros; Skegås; Råge; Solsort; Ryle; Hedelærke; Kvækerfinke; Spætmeise.
Udstoppede Fugle:
En Lappedykker; en Hornugle; en Natravn; Hovedet af Brushane,
Skovsneppe og Kolibri.
Dyr i Spiritus:
2 sjældne Småslanger (Vestindien).
Sømus (Kap Vincent).
Endvidere:
Forskellige Forsteninger; Konkylier; Muslingeskaller og Koraller,
Kokoner af Silkeormen og en lille Samling Æg.
Af skoleprogrammet fremgår også, hvordan fagene var fordelt mellem lærerne, og her skal man især
bemærke to:
O.Fick, cand. phil., Bestyrer: Gymnastik i alle Kl.; Historie i 5. Kl.
M. Lebrecht, Frk.: Engelsk og Skrivning i alle Kl.; Gymnastik med Pigerne.
Han selv, som jo ikke havde nogen egentlig læreruddannelse, bestred historie og gymnastik med
drengene. Den dengang 25-årige frøken Marie Magdalene Lebrecht fortalte senere, at85:
... da O.F. oprettede en Realskole i Glostrup tilbød han mig Pladsen som Lærerinde i Engelsk.
O.F. havde altså 2 Skoler, og da dette blev ham for meget, afstod han denne sidste og bad mig
følge med til Frederiksberg Realskole, hvor det også blev mit Yndlingsfag, Engelsk, jeg overtog.
Som nævnt kunne det være hende, man aner på trappen bag Fick på fotografiet af den helt nye Glostrup
Realskole.
Den 15. januar 1893, havde Fick solgt skolen i Glostrup til cand. phil. Carl Møller86, der fungerede som
bestyrer ved skolen og underviste i dansk, tysk, geografi, tegning, og historie i de større klasser. Dertil
kom også anskuelsesundervisningen for de små klasser.
Ficks pantebreve blev slettet fra tingbogen den 5-7-189387; samtidig ses Carl Møller, at oprette lån på
det resterende beløb.
En af nekrologerne efter Ficks død viser hans initiativrigdom og arbejdsomhed i en bisætning på 11
ord88:
Samtidig med denne [Frederiksberg] Skole .... drev Fick en Realskole i Glostrup, som han selv
havde opført, og til hvilken han knyttede et Blomstergartneri, også det ledede Fick. Nogen
almindelig Mand var han ikke.
Denne aktivitet er ikke nævnt andre steder, men kan nu bevises i forbindelse med endnu en jordhandel
med gårdejer Anders Christiansen. Få måneder efter at Fick har solgt og forladt sin skole, køber han 169-1893 parcellen 9au 89, som omgiver Glostrup Realskole mod nord og øst. I skødet står, at "Parcellen er
forlængst taget i Besiddelse af Kjøberen", så da grunden alligevel har stået tom, har Fick sikkert fået lov
at bruge den.
36
Kun tre måneder efter købet afhænder Fick sin nye grund til en gartner H.P. Hansen90. Skødet er næsten
ordret det samme, som det han selv fik, dog er der tilføjet en ny tekst:
I Handelen er indbefattet et på det solgte Areal opført Drivhus med alt Tilbehør samt ca. 1500
Roser, ca. 100 Adianthum, en Kassevogn, en Trillebør, diverse løse Bakker, Haveredskaber,
Blomsterpotter m.v. - Kjøbesummen er fastsat til 6800 Kr.
Han havde altså etableret et blomstergartneri, men årstiden taget i betragtning har han nok ikke nået at
se roserne blomstre.
Gårdejer Anders Christiansen var en driftig mand, og pudsigt nok sælger han ugen efter Ficks afståelse af
gartneriet sin parcel 9az, som ligger lige overfor den nye Glostrup Realskole. Køberen er
skolebestyrerinde Pauline Lønborg fra Frederiksberg. Af skødet fremgår, at hun har allerede har opført
et udhus på grunden. Hun og Fick kan derfor godt have truffet hinanden i Glostrup - måske har de
allerede kendt hinanden i forvejen. I 1897 får hun tæt forbindelse til Frederiksberg Realskole.
3.6.1 Glostrup Realskole efter Fick
I gavebrevet fra gårdejer Anders Christiansen stod jo, at grunden kun var gratis, hvis der blev drevet
skole i 20 år, men det var ikke et krav, at det skulle være den samme ejer i alle årene.
XXVIII: Glostrup Realskole til højre (foto: Cani Lønborg, 1907)
Om Glostrup Realskoles videre historie de første år efter Fick hedder det91:
Carl Møller blev et meget kort bekendtskab. Det er oplyst, at han var ugift og havde en søster, der
var lærer på skolen, til at holde hus for sig – i hvert fald i en periode. Siden boede han på
Jernbanekroen, og rygtet vil vide, at han på grund af pengemangel måtte betale for sit ophold
med naturalier, såsom et par lange støvler og et brugt bord. I hvert fald solgte han skolen efter
godt ni måneder til en mand ved navn Julius Ferdinand Grum. Det skete den 26. oktober 1893.
Den nye mand på posten var ligeledes ugift, og også han blev et kort bekendtskab. Efter bare to år
begik han selvmord [59½ år gammel].
Realskolen levede dog videre indtil 1936; fra 1916 år under Niels Carl Frederik Prosch-Jensens faste
ledelse og efter hans død i 1931 af sønnen Ejluf Proch-Jensen. Han måtte efterhånden indse, at slaget
var tabt, efter at også kommuneskolen i 1931 havde fået lov til at føre sine elever til
præliminæreksamen, som var en realeksamen med udvidede eksamenskrav92.
Ældre borgere i Glostrup kan i dag huske, at der også lå en badmintonhal på skolens grunden. Skyggen af
dens hvælvede tag ses tydeligt på det luftfoto fra 1959, som er vist nedenfor.
37
XXIX: Samme bygning ca 1928
XXX: Flyfoto fra 1959 af Glostrup mtr.nr. 9an
På luftbilledet fra 1959 ses Realskolen på højre side af vejen. Den hvælvede bygning i baggården er en
badmintonhal. Senere blev skolen ombygget til beboelse, som det er fastholdt af Margit Sommer på en
tegning fra 1966.
XXXI: Tidl. Glostrup Private Realskole. Tegning af Margit Sommer, 1966.
38
XXXII: Fotografier af Realskolen set fra syd og nord, henholdsvis 1969 og 1963
I 1969 blev alle bygninger på den østre side af Jernbanevej revet ned for at give plads til det nye
indkøbscenter i Glostrup . Således forsvandt alle spor efter Ficks korte indsats i Glostrup.
XXXIII: Jernbanevej set mod nord i 2013, kun det fjerneste høje hus til venstre (nr 8,), er tilbage.
Ficks skole lå ud for den nærmeste bil ved dagens Glostrup Shoppingcenter
3.7 Tilbage fra Glostrup til Frederiksberg
Fick var nu tilbage på Frederiksberg Realskole.
Skoleprogram Nr. 14 fra juni 1894 antyder allerede på forsiden en nyhed: som adresse står nu
Frederiksberg Allé 22 og ikke 8D som tidligere. Skolen ligger dog fortsat, hvor den lå sidste år. Det nye
nummer skyldes alene en omlægning af husnumrene i området.
Programmet er underskrevet af både Otto Fick og Chr. Fledelius, som kan fortælle, at:
Den stadige Tilgang, Skolen har haft de senere År, har i dette Forår nødvendiggjort en Udvidelse,
som i forskellige Henseender vil være til Gavn. Siden April har Skolen fået seks nye Klasseværelser,
således at den nu disponerer over atten Klasseværelser. Ved denne Udvidelse har vi tillige kunnet
indføre en Forbedring med Hensyn til Legeplads, idet nemlig Eleverne i 1ste, 2den og 3dje Klasse
har fået den nye, ved Udvidelsen indvundne Legeplads, medens de øvrige Klasser har beholdt den
gamle. De to Afdelinger har også hver sin Opgang, så de mindre overhovedet ikke komme i
Berøring med de ældre93.
Fick figurerer igen som bestyrer, og Fledelius fortsætter med samme titel. Begge er også i listen over
lærere, hvor man endvidere kan konstatere, at Frk. Lebrecht som lovet er kommet med fra Glostrup.
Hun underviser i sit yndlingfag engelsk og har skrivning med de små.
Efter en nedgang i elevantallet vokser det nu igen nogle år og når op på 259 i 1894. Herefter falder det
til kun 173 på fire år. Årsagen kendes ikke, men det er klart, at Fick må gøre noget for at få økonomien til
at hænge sammen.
39
3.7.1 Lejekontrakt til Pauline Lønborg
I Frederiksberg Birks skøde- og panteprotokol findes 29-10-1897 tinglyst en kontrakt mellem Otto Fick
som udlejer og Pauline Lønborg som lejer94. Kontrakten gælder nogle af Frederiksberg Realskoles
klasseværelser og en lejlighed m.m.
Det væsentligste af indholdet er gengivet nedenfor:
Undertegnede Skolebestyrer Otto Fick bortlejer herved til Skolebestyrerinde Frk Pauline Lønborg
fra førstkommende April Flyttedag 1898 følgende Lejlighed i min Ejendom Frederiksberg Alle N 22
bestående af: 1) I Stueetagen 2 Klasseværelser og 1 Kontor 2) på 1' Sal 4 Klasseværelser og 1
Kontor 3) på 2den Sal 1 Klasseværelse. 5 Vær m. Kabinet, Køkken, Pigekammer m.m. Endvidere
Kulrum og Klosetbygning til mindst 5 Klosetter. Lejeren erholder endvidere 2 Timers daglig
Afbenyttelse af Sal, Adgang til Legeplads og Gård for en helårlig Leje af 2000 Kr ........ Lejemålet er
uopsigeligt for Ejeren i 10 (skriver ti) År. Lejeren har fra April Flyttedag 1900 Ret til at opsige det
lejede med ½ Års forud Varsel til en Flyttedag. I Tilfælde af Lejerens Død betragtes Lejemålet som
opsagt fra første påfølgende Flyttedag med ½ Års Varsel dog 1898 at regne
Som Ejer
Som Lejer
Otto Fick
som Kautionist og Selvskyldner
[navne mangler!]
Klosetbygningen med mindst 5 klosetter var en nødvendig detalje, fordi den nye lejer havde en skole for
piger, mens den eksisterende var en drengeskole. De kunne jo ikke benytte de samme toiletter, så Fick
måtte i gang med en ansøgning95.
Til Frederiksberg Bygningskommission.
Undertegnede ansøger herved den ærede Bygningskommission om Tilladelse til på
Grunden Matr.No 51i af Frederiksberg Frederiksberg Allee No 22, at måtte opføre den på
medfølgende Tegning viste 5 sædede Latrinbygning til Brug for Skolen.
Afløbet forsynes med P Vandlås og ønskes ledet til den lige ved Latrinbygningen værende 12"
gl: Lxxbrønd.
Arbejdet agtes påbegyndt såsnart den forventede Approbation er meddelt.
Frederiksberg Alle No 22, den 22 Februar 1898.
Ærbødigst
Otto Fick
Skolebestyrer
[figur manupileret]
Heldigvis kom tilladelsen allerede to dage efter. Stakittet midt gennem skolegården, som hidtil kunne
adskille de små drenge fra de store, har helt sikkert fremover adskilt piger fra drenge.
Fremover må Fick altså undvære ialt 7 klasseværelser, 2 kontorer og sin 5-værelseslejlighed m.m. fra 194-1898. At Pauline Lønborgs Pigeskole derimod havde haft god brug for ekstra plads fremgår af
40
indledningen til hendes skoleprogram fra april 1899, hvor hun blandt andet beskriver Ficks
skolebygning96:
Siden jeg sidst udgav Skolens Program, har jeg atter måttet foretage en Flytning med den for at
skaffe den bedre Plads. - Den har for Tiden 190 Elever, fordelte i 8 Klasser.
Skolen har lyse, rummelige, vel ventilerede Klasseværelser, forsynede med nyt og tidssvarende
Skolemateriel, samt en udmærket Gymnastiksal med de fornødne Apparater af bedste Sort.
Det er mit Håb at kunne byde dannede Forældre, som kunne have svært ved at holde deres Børn i
de dyreste Skoler, en Skole, hvor deres Børn kunne få en grundig Undervisning ført i god og
kristelig Ånd. ...
I juni 1898 er Otto Fick eneunderskriver af Realskolen Skoleprogram, hvor han til elevernes forældre
skriver97:
Det har i flere henseender været et bevæget år for Frederiksberg Realskole. Således blev den ene
af bestyrerne, Hr. cand.mag. Chr. Fledelius, ved juletider kaldet til statsembede ved Horsens
lærde skole. Hr. Fledelius, som nu i en årrække har været knyttet til skolen, vil i enhver henseende
efterlade sig et godt minde, hos forældrene som den dygtige lærer, hos lærerne som den
elskværdige kollega og hos eleverne som den, de tyede til under skolens daglige gang. Jeg ved, at
jeg taler på alles vegne, når jeg ved denne lejlighed takker ham for, hvad han har været for
Frederiksberg Realskole, men må samtidig udtale min beklagelse over, at forholdene ved en privat
skole for tiden er således, at den ikke formår at knytte lærerne til sig gennem hele deres virketid.
Så er den manglende medunderskrift fra Fledelius forklaret, men Fick skriver mere om det 'bevægede'
år:
Man vil i år forgæves søge den sædvanlige læseplan, hvilket kommer af, at skolen står i begreb
med at forandre samme og ikke kan fremlægge en ny, forinden der har været lejlighed til at prøve
den i årets løb. Jeg vil så i stedet herfor søge i hovedtrækkene at fremstille, i hvilken retning jeg
styrer, og jeg tror, at det, jeg ønsker at nå, vil vinde forældrenes bifald.
Skolen arbejder og vil fremdeles arbejde med "Almindelig forberedelseseksamen"
(Præliminæreksamen) som mål; men den bør efter min mening have endnu et mål, da det hos os
som i andre skoler har vist sig, at den største del af eleverne i årenes løb opgive at tage eksamen
og forlade skolen i 14-15 års alderen uden at få nogen afslutning på deres skolekundskaber. Disse
elever vil skolen tage sig af og navnlig sørge for, at de få sådanne Kundskaber og Færdigheder,
som i højere grad end hidtil ville gøre dem brugbare til det praktiske livs arbejde, og dernæst give
dem en afslutning med bevis for, hvad de have lært i skolen. Det er en selvfølge, at denne
undervisning må være af en sådan natur, at den ikke sætter de elever tilbage, der ønske at slutte
med Præliminæreksamen.
Når jeg nu ganske kort skal søge at fremstille, på hvilken måde jeg agter at realisere ovenstående
plan, vil jeg begynde med det fag, som er det vigtigste i det praktiske liv, nemlig skrivningen. Hidtil
har skolen lagt særlig vind på at lære eleverne at skrive smukke og velformede bogstaver og ord.
Herefter vil det blive dens opgave at stræbe at give dem en fast og tydelig håndskrift, hvad der for
så at sige alle har større betydning end at kunne skrive skønskrift. Et andet fag, som også har den
største betydning, er regning. Her vil hovedregningen komme til at indtage en større plads end
hidtil, og tillige vil der blive givet eleverne lejlighed til at øve sig i behandlingen af større talrækker
(Opsummering), hvilket vil komme dem godt til nytte særligt i handelslivet. Ved undervisningen i
de fremmede sprog vil der blive lagt særlig vægt på oversættelse fra dansk til sproget, og eleverne
ville blive vænnede til at tale det fremmede sprog.
Undervisningen i dansk vil i alt væsentligt blive uforandret; dog vil der efterhånden blive indført
læsebøger med mere praktisk indhold, ligesom opgaverne til de danske stile ville blive hentede fra
det liv, eleverne daglig have for øje. Disse forskellige forandringer ere tilsyneladende ikke store og
iøjnefaldende; men det er dog i virkeligheden en fuldstændig forandring, der herigennem søges
nået, idet skolen for fremtiden i hvert fald i de 7 første klasser vil bestræbe sig for at uddanne
eleverne i netop det, de ville få brug for i de livsstillinger, de kunne komme ind i. Der vil så blive
sandhed i det gamle ord: for livet, ikke for skolen.
41
Det er så, som anført, min agt, når eleverne have taget afslutningseksamen i 2den realklasse, at
give dem et afgangsbevis for deres kundskaber og færdigheder, og derved ville de lettere kunne
opnå ansættelse, da principalerne derigennem kunne danne sig et skøn over den unge Mands
brugbarhed.
Til slutning vil jeg bede forældrene om at støtte mig i mine bestræbelser for at gennemføre min
plan, der sikkert vil blive til gavn for de mange, der ikke komme til at tage Præliminæreksamen,
såvel som for dem, der fortsætte hele skolen igennem.
Otto vil altså i fremtiden lægge mere fokus på den praktiske anvendelighed af det indlærte fx hellere
bruge tiden på at få en læselig skrift end at lære eleverne skønskrift, som de alligevel ikke bruger, når de
er gået ud af skolen. Ligeledes skal der være mere hovedregning og sammenlægning af talrækker, som
vil stille dem bedre, når de får et arbejde.
Ikke et ord om at der er blevet færre lokaler!
3.7.2 Opsummeringsbogen
Det med praktisk anvendelighed er åbenbart et nyt syn på disse fag. Han føler i hvert fald, at han bliver
nødt til selv at forfatte en regnebog, der svarer til hans idéer. Den får navnet "Opsummeringsbog til
Skolebrug" og udkommer i første oplag på DET NORDISKE FORLAG i 1898. Skoleverdenen må have
savnet den, og for en gangs skyld har han virkelig success, for endnu i 1929 udkommer dens 7. oplag!
XXXIV: 5. oplag af Opsummeringsbog i 1918, nu på Gyldendal.
Se bare nogle af de henvendelser han får i den anledning 98, 99, 100:
Den af Dem Skolebestyrer Fick udarbejdede Opsummeringsbog til Skolebrug betegner efter mit
Skjøn et heldigt Skridt i den Retning i hvilken Undervisningen i praktisk Regning burde søges
udviklet.
Kjøbenhavn 16/6.98.
A. Peschcke Køldt
HOLGER PETERSEN
Kjøbenhavn, d. 17 Juni 1898
42
Kjøbmagergade 44.
Herr Skolebestyrer O. L Fick
Undertegnede har med Interesse gjort sig bekjendt med Deres Opsummeringsbog og antager
den vil kunne gjøre god Nytte !
Deres ærbødige Holger Petersen
Kjøbenhavn, d. 1 Februar 1899
Højbroplads 4,
Vimmelskaftet 47
Hr Skolebestyrer Otto Fick.
Da jeg kan tænke mig, at forsøge anvendt på mit Handelskursus Deres Opsummeringsbog for
Skolen, vil jeg bede Dem venligst sende mig et Par Exemplarer af den Facitliste, der er
udarbejdet til Brug for Læreren.
Ærbødigst
Otto von Påhlman
Otto Ottosen von Påhlman var skrivelærer og direktør for Handels- og Skrive-Institut.
XXXV: Annonce for Paahlmans skriveinstitut.
3.7.3 Danseskolen
I juli 1898 engagerede Fick personlig en ny gymnastiklærer, nemlig den 24-årige Karl Kristian Sophus
Marius Sivertsen. Han har haft referencerne i orden, for han kom fra en tilsvarende stilling ved Hærens
Gymnastikskole. Han fungerede ved Frederiksberg Realskole indtil 30-4-1903. I et brev om sin
tilknytning til skolen skriver han blandt andet101:
... Hr. Fick havde i Skolens Gymnastiksal oprettet en Danseskole han selv bestred, og jeg blev i
Vinteren 1898-1899 antaget som Hjælpelærer. På Opfordring af Hr. Fick, overtog jeg som
selvstændig denne Skole fra Vinteren 1900 til 1907. Fra dette År måtte jeg på Grund af stor
Stigning i Elevantallet, leje Lokaler i det den Gang værende Etablissement "Sct. Thomas" der lå
ved Siden af Skolen. Ved Verdenskrigens Udbrud i 1914 måtte jeg afgive min Danseskole for
bestandig. ...
Her kom så endnu et eksempel på Ficks foretagsomhed, men samtidig også på at de fleste projekter
hurtigt måtte vige for et nyt.
43
Den store danserestaurant St. Thomas husedes gennem en årrække på hjørnet af Frederiksberg Allé og
Sankt Thomas Allé. Det må være her, at gymnastiklærer Sivertsen lejede sig ind.
XXXVI: St-Thomas, 1905
I Skoleprogram Nr. 20 fra 1900 læser man noget, der kun kan opfattes som endnu et led i Otto Ficks
forsøg på at gøre undervisningen mere praktisk anvendelig, som han havde proklameret et par år før.
Der står:
Stenografi.
Skolen har i År forsøgsvis indført Stenografi.
og i listen over lærere optræder en Hr. J. Nielsen Løjtnant: Stenografi. Året efter står der nøjagtig det
samme, kun er læreren nu Hr. Ax. Nielsen Løjtnant. Fra 1902 nævnes stenografi ikke længere, så det
blev ved forsøget.
3.7.4 En fiks lille vise - spøg eller alvor?
Der er bevaret en håndskreven vise, som sandsynligvis er afsunget ved en fest lørdag 9-2-1901; en uge
før fastelavnslørdag. Forfatteren kendes ikke, men underskriver sig 'Donne'. Den helt centrale figur i
sangen er tydeligvis Otto Fick, som åbenbart ikke har været så heldig med at vælge dato for festen. Den
indeholder en del 'sandheder', men læs først selv102:
En fiks lille Vise 9-2-1901
Variationer over en kendt Melodi.
Vinen tænder den største Gnist
Af Fuldskabens klare Lue
Stiger op i den høj’ste Kvist
Får os til at gå i Bue.
Giver og Lyst til munter Sang
Blandet med liflig Bægerklang
Trodser Livets Storme
44
En kendt Røst synger til sin Yndlingsmelodi:
”Kejseren af Kinesiens Land-”
Nåde, nu skal I bare se,
Kommer hvo der har Lyst der til -
Jeg har fået en Ficks Ide, -
Hvad I alle jo må ha’
Ganske vist – det får jeg så tit:
Medbring Damer blot om I vil -
Men de fleste ende så skidt,
Ansvaret må dog selv I ta’.
Dog i denne man Mening vil finde,
Hele min Plan er næsten i Orden -
Nemlig det er en Forening til Minde
Kort har jeg trykt, malet Fanden på Porten,
Om mig selv og mit vældige Navn:
Altsammen går så inderligt godt
Lørdagen før end Fastelavn!
Selv om det også går lidt småt.
Svar:
Synes at komme fra alle Ender og Kanter.
Mel: ”Denne Saberbeitse.”
Aldrig før Mirakler, troede vi på;
Men vor Tro nu vakler, thi man kalde må,
Jo den Sag lidt mærkbar -,
At han netop valgt har -,
Den af Årets Dage
Vi forhindrede var.
Denne Konkurence kan jo ej bestå
Der er ingen Chance, for at den kan gå;
Thi det er jo klart, at
Mer end ét Sted én Nat
Kan man ikke være –
Derfor : ”Ellers Tak”. –
Ekstraordinær Generalforsamling indkaldes:
Man enes om at holde Fastelavn en Uge før Tiden, da
dette synes enkelte Medlemmer magtpåliggende –
Ordnet er nu Sagen, dog kun så som så
Ændret har vi Dagen, det kan ej forslå,
Thi trods dette dog, Ak!
Må vi sige: ”Nej Tak” –
Vi kan ikke komme,
Skønt det gør os ondt.
45
Forslag til en Sang ved
Frbg. Rl. S’s Mindefest Fastelavnslørdagaften
Mel: ”Det var en lørdag Aften - ”
(Vi have erfaret, at man fra første Færd af agtede at benytte
Melodien: ”Det er så yndigt at følges ad – ”
Nu er det Lørdag Aften,
Vor Formand er skam ikke,
Hvor bliver I dog af,
Sådan at spøge med, -
Se hver en Gang, at Døren går
Hvis ikke snart I kommer her,
En Næse lang vi får. -
Han ekskluderer Jer.
Tag Glasset!
Mel: ”Du gamla! Du friska! – ”
Fyld Glassene Venner vor Sang er forbi, Lad Vinen ej flyde over Randen; I enstemmigt Kor og som Svirebrødre vi
Vil vræle højt et Leben for hinanden. –
Drik ud !
Donne.
At denne sang ikke bekom Fick, ja at han ligefrem opfattede den som ud over det 'tilladelige', fremgår af
følgende svarbrev til ham fra hans tidligere medbestyrer Christian Fledelius103. Han var jo flyttet til
Horsens, men havde allerede modtaget kopi af sangen fra nogle elever. Han kan vist godt se, hvad det er
Fick opfatter som stødende, men vil ikke selv lægge så meget i det.
Horsens 3 marts 1901.
Kære Fick !
Jeg har, lige siden jeg modtog Deres brev, været forhindret fra at besvare det på grund af et
influenzatilfælde, der bandt mig til Seng og fraværelse fra Arbejdet. Først for et par dage siden
har jeg igen begyndt så småt at tage fat.
For øvrigt har Deres brev sat mig i forlegenhed for svar. For en tid siden fik jeg nemlig den
omtalte sang tilsendt sammen med en hilsen fra nogle tidligere elever. Jeg fik de[t] ud af
sangen, at det var en railleren [=spot] over at den nyskabte forening og elevernes mødeaften
faldt sammen, men jeg opfattede det hele som ganske harmløst. Når De oven i købet er
uskyldig i dette sammenstød, kan der jo i hvert fald slet ikke lægges Dem noget til last. Jeg kan
nu af Deres brev forstå, at De ikke opfatter sangen som så harmløs som jeg, men i hvor høj
grad den er ud over det ”tilladeliges” grænse, beror jo så fuldstændig på de nærmere
omstændigheder, som f. eks. om fortællerens overbringelse er en demonstration, om eleverne
holdt sig borte fra Foreningssammenkomsten, og i det hele de unge menneskers holdning over
for Dem i deres personlige optræden.
Det eneste sikre, jeg kan få ud af nærværende materiale er, at sangen er til dels (i nogle vers)
rettet personlig mod Dem.
46
Hvis De ønsker nærmere udtalelser, står jeg til tjeneste, men De må da være så god at opgive
mig i hvad retning – hvad jeg så godt forstår, De netop i Deres sidste brev har undladt for at
stille mig helt frit i mit svar.
Jeg har fået den sørgelige meddelelse, at hr Ballin er død. Jeg rejser rimeligvis til Kbnhavn
desårsags i morgen, han skal begraves tirsdag. Jeg rejser hjem igen tirsdag aften med 8 toget.
Hvorledes har Deres kone og dreng det! Forhåbentlig godt! Hils dem og modtag en venlig hilsen
fra Deres
Chr Fledelius
Hils Gabriel Jensen mange gange.
Er det ikke som om, at Feldelius helst vil holde sig udenfor og lægger op til Fick at tage det næste skridt?
Der er nok ikke kommet mere ud af det. Men vi ved da nu, at Fick holdt af 'Kejseren af Kinesiens Land',
og at han havde stiftet en forening eller noget lignende for skolen. Derudover blev det atter bekræftet,
at han fik mange idéer; måske ikke alle lige gode.
Skoleprogram Nr. 21 fra juli 1901 er godt nok underskrevet af Fick, men han er slet ikke nævnt blandt
lærerne. Fruen står der stadig, men med noten, at "Fra November have Frk. Nora Mortensen og Hr.
Brønniche overtaget Fru Ficks Timer". Hvad sker der mon?
Året 1902 bringer ikke de store overraskelser - og dog: nu får Fick telefon; nummer 2885!
Der skal være sanginspektion, men det kommer heller ikke som en overraskelse, for den anmeldes med
ærbødighed af professer og sanginspektør Johan Henrik Nebelong104:
Fælledvej 16
N.
I Anledning af forestående Sanginspektion, tillader jeg mig at anmode Dem om godhedfuldt at
sende mig Skemaet over Sangtimerne i Deres Skole.
Ærbødigst
29/1 02
JH Nebelong
En skriftlig erklæring fra Harald Tandrup fortæller os, at Otto Fick har skrevet et (teater?)stykke ved navn
"En ung Mand", og Tandrup har åbenbart hjulpet ham på en eller anden måde105.
For at forebygge fremtidige Stridsspørgsmål erklærer jeg herved at det Arbejde, jeg har udført
med Hensyn til Hr Fick’s Stykke ”En ung Mand”, kun har været af ren håndværksmæssig
Natur, således at jeg ingen Adkomst har til at få Del i Forfatterretten, hverken kunstnerisk
eller pekuniært.
Der kan altså ikke senere gøres noget Krav gældende i så Henseende hverken overfor Hr Fick
(eller den eller de) hvem han måtte overdrage Ejendomsretten til Stykket.
Overfor mulige afvigende Tilkendegivelser fra Tredjemand erklærer jeg, at ovenstående
Opfattelse af mit Medarbejde er den rette.
Dette bekræfter jeg under Æresord
Kbhvn d. 1 April 1903
Harald Tandrup.
En erklæring med dette indhold finder man vel ikke på at skrive uopfordret, så mon ikke det er sket på
Ficks initiativ for at forhindre senere henvendelser fx om at få penge? Desværre er der ikke fundet spor
af selve stykket.
47
Der var forøvrigt også endnu en disciplinærsag på skolen; denne gang er det en alvorlig sag om
cigaretrygning på forbudt område106:
OTTO FICK,
København V., 16-6-1902
SKOLEBESTYRER.
Frederiksberg Alle 22. Telefon 2885.
Knud har i Dag forladt Pladsen under Gymnastiktimen har begivet sig ind i en Gang der
ikke hører til Skolen for at røge Cigaret.
Han er ikke straffet her, da jeg synes Sagen er for alvorlig.
Kvittering for Brevets Modtagelse
imødeses af Deres ærbódige
Otto Fick
Knuds far svarer dagen efter på bagsiden af Ficks brev. Hans tagne forholdsregler (gæt selv hvilke) sikrer,
at skolen ikke oftere får anledning til klage; hør bare107:
Hr. Skolebestyrer Fick !
Efter modtagelsen af nærværende Klage har jeg taget så alvorlige Forholdsregler mod Knuds
Cigaretrygen, at jeg tør udtale som min Overbevisning, at denne i Fremtiden vil blive
indskrænket til det mindst mulige således, at Skolen ikke oftere vil få Anledning til at
fremsende Klage i bemeldte Retning.
17/6 02
Ærbødigst
Xx Petersen
I Skoleprogram Nr. 22 fra juli 1902 er begge nævnt; hun som altid med "Fru M.M. Fick: Engelsk", mens
han kun står som "Bestyreren: Skrivning".
3.7.5 Eleven Arthur Jørgensen
Midt i juni 1903 kom Otto Fick i berøring med en mordsag, som året før havde optaget hele landet. Det
var forsvareren, der havde brug for hans hjælp108.
Carl Winther,
Højesteretssagfører.
Holbergsgade Nr. 2, 1. Sal.
Kjøbenhavn K.
Frederksberg Allé.
Som Defensor for Arthur Jørgensen der ved Xxxx i Pol Retten er dømt for Modermord, tillader
jeg mig at forespørge Dem om De er bekjendt med – hvad han har meddelt mig – at han
medens han gik i Deres Skole, og nogen Tid derefter, sammen med en anden af Skolens Drenge
(en Søn af Vognmand Balslev) modtog privat Undervisning af en af Skolens Lærere – en Hr
Jensen – nemlig i Geografi, og i bekræftende Fald om De der ikke godhedsfuld – enten vilde
foranledige Hr. Jensen til at sende mig en Erklæring om hans Opfattelse af Athur Jørgensen,
eller opgive mig Hr Jensens Adresse, for at jeg kunde fremkalde en sådan Erklæring fra ham.
16 Juni 1903
Deres ærbødige
Carl Winther
Den tidligere elev ved Frederiksberg Realskole, nu malersvend Niels Juul Arthur Jørgensen, født 17-11882 i København, var torsdag den 6-11-1902 gået amok, da hans mor syerske Amalie Jørgensen, født
Johansen, ikke ville give ham flere penge. Han havde da skåret halsen over på hende i hendes lejlighed
på Vesterbrogade 24B på Vesterbro i København. Bagefter kastede han liget af sin mor i
Gasværkshavnen, hvor hun senere blev fundet109.
48
Om højesteretssagføreren nåede at få svar på sin henvendelse, ved vi ikke, men i givet fald havde det
ingen virkning, for kun 10 dage efter, nemlig fredag den 26-6-1903, blev Arthur Jørgensen ved
appelsagen i Højesteret idømt dødsstraf. Han blev dog benådet af kongen, hvorefter straffen blev
ændret til livsvarigt strafarbejde.
XXXVII: Mordsagen gav anledning til en skillingsvise.
3.7.6 Fick afhænder sin skole
Skoleprogram Nr. 23 fra juli 1903 er godt nok underskrevet af Fick, men han figurerer ikke i listen over
lærere. Der ses kun hans kone Marie Magdalene Fick; som sædvanlig med engelsk, hendes yndlingsfag.
Næste år er Skoleprogram Nr. 24 imidlertid underskrevet af H.T. Physant som inspektør og O. Münster
som bestyrer. Man kan blandt andet læse110:
Fra 1ste August d.Å. vil en i længere Tid påtænkt Sammenslutning af forskellige herværende
Realskoler til en fælles Institution "De Kjøbenhavnske Realskoler" være fuldbyrdet. Institutionen
er fra nævnte Tidspunkt Ejer af Frederiksberg Realskole og bærer som sådan Ansvaret for
den økonomiske Ledelse. Iøvrigt vil der i Skolens Forhold til Hjemmene ikke ske nogen Forandring,
bortset fra en af Sammenslutningen foranlediget Regulering af Skolekontingentet.
Ellers optræder Fick og hans frue kun i listen over lærere som undervisere for resten af skoleåret:
Fru M. M. Fick: Engelsk.
Hr. O. Fick, cand. phil., Direktør: Skrivning.
Man kan kun tilslutte sig den tidligere elev Victor Hermansen, når han i 1958 skriver følgende om Ficks
afgang fra skolen111:
En betydningsfuld epoke i skolens historie var dermed sluttet - og var sluttet i dølgsmål. Eftertiden
vil i hvert fald finde det både rimeligt og sømmeligt, om skoleprogrammet havde indeholdt en
meddelelse om forandringen både i skolens styrelse og i dens struktur. Ikke eet ord lød imidlertid
til afsked, da Otto Fick forlod skolen efter at have ledet og præget den i tyve år. I over 22 år havde Otto Fick drevet sin Frederiksberg Realskole, men fra 1904 var hans tid som
skolemand altså afsluttet - og måske godt det samme. Han var ikke udbrændt, men i de senere år var
han bare blevet langt mere interesseret i noget helt andet: Idéen om Centralbygningen!
49
3.8 Ficks periode ved Frederiksberg Realskole
Inden vi vender os mod perioden med Centralbygningen, er der lige nogle sammenfattende ting, der
skal med i beskrivelsen af hans tid ved Frederiksberg Realskole.
3.8.1 Fick som pædagog
Som det tidligere er omtalt, så var fysisk afstraffelse ikke alene noget, som forældre anvendte, men også
et kendt pædagogisk middel i samtidens skole. Det kunne dog blive for meget. I december 1891
modtager Fick en klage fra fabriksbestyrer ved Store Nordiske Telegrafselskab Eimert Viggo Sabra, der
har sine to drenge Thorvald og Eimert i skolen. Den er rettet mod lærer J.C. Carlsen og lyder112:
St Knudsvei 15, d 13/12. 91.
Hr Skolebestyrer Otto Fick !
Ved Deres Spørgsmål til mig om at De ikke måtte revse mine Drenge når de havde fortjent det
svarede jeg, jo selvfølgelig jeg lægger ikke selv Fingre imellem og min Kone ikke heller og at vi
ville være Dem taknemlig hvis De kunne bevirke at de blev flittige.
Jeg har ikke havt Tid at skrive siden men tillader mig herved at gjøre Dem opmærksom på, at
jeg først fordre Retfærdighed og Overlæg før Straffen tildeles og dernæst, at jeg ikke vil tåle
Brutalitet imod Børnene.
Efter den Fremstilling jeg har fået ved at tage dem begge i Forhør og som er aldeles
overensstemmende, har jeg ikke Grund til at tvivle om Rigtigheden af Efterfølgende. Deres
Lærer Hr Carlsen som jeg har set nogle Gange og hvis Fysionomi jeg ikke syntes om her i
Onsdags da han efter Frikvarteret spurgte om nogle manglede i Klassen, da Ordensduxen ikke
hørte det (da han var optaget af Regning) fået Svar af Einert at Albert manglede.
Omtalte var da i Hidsighed faret til spurgt om han var Ordensdux, trukket og vredet ham i
Øret, hvorved var fremkommet en betydelig Flænge bag Øret som sandsynlig vil efterlade
blivende Ar og kunne meget let have flækket hele Øret.
Da jeg har hørt adskjelligt om hans Brutalitet og Hidsighed, anmoder jeg Dem herved om, at
forbyde ham at revse mine Børn, hvilket jeg overlader til Dem.
Hvis noget lignende skulle gjentage sig enten ved mine, eller jeg høre det om andres, vil jeg i
Harmonitetens Interesse ad Rettens Vei bevirke, at det forbydes ham at revse Børn der er
under hans Værge.
Ærbødigst Deres
E V Sabra.
Sabra er altså endnu en forælder, der har givet skolen lov til at revse sine børn, men der skal
tilsyneladende være grænser! Vi kender ikke Ficks svar, men noget kunne tyde på, at læreren igen har
forløbet sig, for cirka et år efter må han udstede følgende erklæring til Fick113:
Undertegnede eks. Lærer J.C. Carlsen forpligter sig herved til ingensinde at slå eller på anden
Måde korporlig revse nogen Elev i Frederiksberg Realskole. I Tilfælde af at undertegnede
alligevel gør sig skyldig i ovenstående forpligter han sig herved til at finde sig i den
Opsigelsesfrist som Bestyreren af Skolen måtte bestemme.
Frederiksberg Realskole d. 13de Oktober 1892
J.C. Carlsen
Han må have holdt, hvad han her lovede, i hvert fald var han stadig inspektør ved skolen 10 år senere.
50
Disse eksempler på revselse i datidens skole skal dog ikke tages som udtryk for, at Fick blot ønskede at
videreføre gamle, etablerede principper for undervisning. Hans mål med skolen var et helt andet, som
det vil fremgå af det følgende.
Den senere filminstruktør Carl Th. Dreyer har skrevet om sin tid som elev på skolen. Det skete i 1912, da
han som journalist ved Ekstrabladet i et interview med Otto Fick mindedes gymnastiktimerne under
Ficks ledelse114:
" ... Fick anvendte aldrig Karaktersystemet, men belønnede med Bismarcksklumper og straffede
med indtil 3 Slag med en Ende Tov. Når Timen begyndte, hejstes alle Apparater ned, og Drengene
måtte så foretage, hvad de selv vilde – blot ikke være i Ro. En af de mest yndede gymnastiske
Øvelser bestod i at gennemprygle Fick. Et blåt Øje eller en blodig Tud hos Fick betragtedes som en
særdeles fortræffelig Præstation og honoreredes med to Bismarcksklumper . ..."
Om Ottos evner som skolemand skriver hans anden hustru Marie i 1950 noget lignende i et brev til
nogle af sine tidligere elever115:
... Som Skolebestyrer ser jeg på ham som værende forud sin Tid, liberal og fordomsfri, han vilde
ikke være Barndommens Bussemand, men dens Ven og Kammerat. Han så gerne at gamle
Elever besøgte ham, han holdt af at gå lange Ture med dem, og jeg tror, at mange frisindede
Tanker er blevne overført på disse Ture fra ham til Eder. Han var ingen Ven af
Præliminæreksamen, den var for ham det påtvungne Mål, I skulde piskes op til. - - ...
I Politikens nekrolog i 1932 opsummeres Otto Fick's skolearbejde på tilsvarende måde116:
"... han [var] også som Skolebestyrer forud for sin Tid. Han ledede sin skole efter pædagogiske
Principper, som først er blevet moderne nu. Han gjorde den til en Undervisningsanstalt ganske
efter sit eget Hoved, men hans særprægede Natur var, selv om han havde stor Evne til at vinde
Børns Hjerter, ham en kraftig Hæmsko i hans Arbejde. Enten var hans Elever Venner med ham,
eller også var det umuligt at spændes med ham. ..."
Det sidste kan vist kun udlægges således: hvis man ikke var ven med ham, så havde man det ikke nemt.
3.8.2 Kendte elever
Frederiksberg Realskole havde flere elever, som senere blev kendt i offentligheden - de fleste heldigvis
for det gode. Seks af dem er omtalt i de følgende afsnit sammen med deres erindringer om skolen, hvor
det har været muligt at finde dem. Biografiske data for dem kan findes i afsnit 3.8.2.
3.8.2.1 Carl Th. Dreyer
Den senere verdenskendte filminstruktør Carl Th. Dreyer var elev på Ficks skole. Skolekammeraten
Martin Askfelt har senere beskrevet skolen og Carl på følgende måde117:
... Efter et år eller to på Nansensgade Skole blev Dreyer imidlertid sendt til Frederiksberg
Realskole, en privat skole i et stille beboelsesområde i byen omkring tre kilometer fra hans hjem.
Selvom det ikke var en dyr skole, var den bestemt over gennemsnittet, ...
Martin Askfelt siger, at "grunden til at drenge blev sendt til en privatskole var sociale ambitioner.
De blev taget imod flere steder, havde et højere niveau, og derfor var det naturligvis dyrere.
Skolen (hvis bygninger nu [1964] bruges til Dansk Skolemuseum , et museum for Danmarks
uddannelseshisorie) blev grundlagt 1865 som en Lutheransk skole, men retningen ændredes i
1880, da Carl Ewald overtog posten som bestyrer. Ewald var interesseret i moderne
uddannelsesmetoder og de nye videnskabelige tanker hos mænd som Charles Darwin.
Bibelstudier var stadig obligatoriske, som det var i alle danske skoler, men det skete i Rousseaus
ånd snarere end Luthers. Da Dreyer begyndte i skolen, som da var blevet meget succesrig, var
Ewald flyttet videre, og bestyreren var Otto Fick, som videreførte Ewalds reformer. Fick troede på,
at "barnets naturlige tilstand er frihed og at skolens naturlige tilstand er tvang." Han mente, at det
var vigtigt for lærerne at få personlig interesse i hver af eleverne, forstå dem, tale med dem i
51
frikvarteret, og komme til at kende dem. Han følte også at hverken disciplin eller skole var målet i
sig selv, men snarere et middel til at forberede eleverne til succesrige liv. I 1898 var dette en
radikal tilgang til uddannelse. Martin Askfelt beskrev senere skolen. "En lang gang kantet med
blomster førte til den store skolebygning med frøken Zahles pigeskole på højre side og en stor
have med mange høje træer omkring Sankt Thomas Plads på den anden side. Fick var
gymnastiklærer og skolens ejer og leder. Han var en meget iderig mand, men havde stor støtte i
en meget jordbunden leder , den kloge og strenge matematiklærer, J. C. Carlsen, Dreyers fryd og
min gåde. Fick satte sit aftryk på sin skole og sine elever."
XXXVIII: Otto Fick i skolegården med elever
På ovenstående fotografi ses fra venstre: Martin Andersen Askfeldt, født 1889; Jens Peter Møller, født
1888; Carl Th. Dreyer, 1889-1967, senere filminstruktør; Niels Carl August Hemmingsen, født 1888;
Rasmus Arnold Frandsen, født 1888. Bagest: Otto Fick, skolebestyrer118. I øvrigt må det bemærkes, at
det er det eneste kendte billede, hvor Otto Fick bærer hovedbeklædning! I alle omtaler af ham nævnes
det ellers, at han altid var barhovedet. Endvidere fremgår det af Skoleprogram for 1905, altså året efter
Fick havde forladt skolen, at de fem drenge indstillede sig til eksamen. Om de alle bestod vides ikke.
3.8.2.2 Robert Neiiendam
Teaterhistorikeren Robert Neiiendam har i sine erindringer fortalt om, hvordan han oplevede Fick119.
... Oprindelig var Skolen grundlagt af Carl Ewald, men han havde afstået den til Otto Fick, [som]
repræsenterede datidens unge, usnobbede lærertype. Han vandt børnene ved en frisk,
kammeratlig behandling, der sikkert i meget adskilte sig fra ældre pædagogers strikse form. Dér
lærte den lille fyr at regne i det små og læse »flydende« indenad, og det var spændende. Han
gjorde dog hurtigt den iagttagelse, at det talte ord kunde være langt mere »levende« end det
trykte.
Hans Mor gav ham en grøn madkasse i en snor over skulderen og dertil et lille tornyster, hvori
ABC' en, regnebogen og penalhuset blev stoppet. I de første dage fulgte hun sin yngste pode til
skolegården, hvor der vankede et kys til farvel. Et øjeblik efter stod man ene mellem en masse
fremmede, medens man med smerte så hende forsvinde gennem gitteret. Men nu gjaldt det altså
om at være »stor« og ikke tude som en tøs. Denne strid mellem æresfølelse og skræk for det nye
var en slem pine, der først fortog sig, når den venlige Hr. Fick greb de små fyre ved hånden og
talte beroligende til dem. Han var en god følgesvend ved de første vanskelige skridt ud i livet. Der
var noget varmende ved ham, som gød mod i mangen forskrækket unge. Han hørte til de lærere,
som eleverne vedbliver at kende gennem årene og altid møder med glæde. Livet tog siden hårdt
på Otto Fick, han var en idealist, der aldrig blev voksen, men frimodigheden mistede han ikke. Den
yngre slægt kendte ham bedst som manden på gaden uden hat og frakke i al slags vejr, og nogle
vidste måske, at han var far til ideen om huse med fælleskøkken; ét fik han rejst på
52
Forchhammersvej, men vi, der havde gået i hans skole, gemte mangt et venligt minde om ham.
Sidste gang den liIle fyr fra dengang så ham på gaden i regn og blæst, veksledes i forbifarten disse
ord: »Nej, hør nu Otto Fick, De er fyldt halvfjerds og går stadig uden overtøj i et sådant vejr.« »Hvad kommer det Dig ved, Dreng! Mød på kontoret efter skoletid !«
3.8.2.3 Victor Hermansen
Victor Hermansen blev senere museumsinspektør ved Nationalmuseet, og på ham har især følgende
episode fra skoletiden gjort indtryk120:
En erindring kan måske bedre end noget andet belyse det, selvom den er ganske ubetydelig i sig
selv. Jeg blev nemlig som lille dreng meldt ind i skolen i Ficks sidste tid og har aldrig - det husker
jeg - haft ham som lærer og kan derfor ikke have noget indtryk af ham. Men - jeg mindes grant, at
en vinterdag var der glidebaner i skolegården og een af dem, der flittigst brugte dem i frikvarteret
var - Otto Fick. Sammen med de store drenge "gled" han fra den ene ende af gården til den anden
og gjorde det med sikkerhed og elegance. Det lønlige håb, vi små stod med, at se vor bestyrer
"sætte sig" midt på pladsen, blev altså ikke opfyldt, men det har vel nok været med til, at jeg
stadig husker det. Det afgørende ved dette billede af den glidende skoleleder har jeg imidlertid
først kunnet se senere, og det er simpelthen det spørgsmål: hvor i København ville man dengang
have kunnet se en skolebestyrer, endsige en rektor, gøre sig så lige med sine elever? Hvor ville en
så frimodig optræden ikke have svækket disciplinen? Her blev den tværtimod styrket.
3.8.2.4 Johannes Fredrik Nicolai Friis-Skotte
Friis-Skotte blev senere socialdemokratisk politiker og minister. Der er ikke fundet erindringer om skolen
fra ham.
3.8.2.5 Robert Storm-Petersen
Den mest kendte af skolens elever er utvivlsomt Storm-P. Hans kone Ellen fortæller i bogen "Bogen om
Storm P. skrevet af hans venner" en lille smule om hans skoletid121:
Nu er Tiden også kommet, hvor Robert skal i Skole, og det bliver Frederiksberg Latin- og Realskole
med Inspektør Fich.
I Gymnastik-Salen går han til Dans om Aftenen hos Frøken Svane, men det morer ham ikke, da
han skal skifte fra Røjsere til små Sko - kan han derfor se sit Snit til at lade Røjserne blive hjemme
og gå derhen i de små Sko, gør han det, og det ender da altid med Forkølelse, og Dr. Kühl Huslægen - stor og tyk, med ilsrødt Hår og stort Skæg, med Tøjet fuldt af Fedtpletter, kommer for
at høre på Bryst og Ryg.
...
SKOLEDRENGEN
Den lille Robert er nu 9 År, og i Skolen går det ikke godt. Han læser ikke og lærer intet, og da
Skolen er dyr, bliver han taget ud derfra og sat i Kommuneskolen på Hjørnet af Gasværksvej og
Istedgade.
Hun har dog taget fejl af skolens navn, for vi ved fra Robert Neiiendam, at Storm-P faktisk gik hos Fick på
Frederiksberg Realskole. Her bekræftes også, at gymnastiksalen også blev brugt til danseskole.
3.8.2.6 Arthur Jørgensen
Den sidste kendte elev, der skal omtales, blev ikke kendt for det gode, men for at være
modermorder. Hans erindringer om skolen har vi ikke, men hans historie er allerede fortalt i afsnit
3.7.5. Læs også flere detaljer på side 138.
53
3.8.3 Skolebygningen
Skolebygningens indre inddeling kendes i detaljer takket være Frederiksberg Kommune, som har
bevaret tegningerne og gjort dem tilgængelige122.
3.8.3.1 Kælderen
Der er en (sikkert lavloftet) kælder i hele skolens grundplan, så der kan komme lidt dagslys ind i alle rum.
Gymnastiksalen ligger i det centrale rum med lys ind fra to sider. Dette rum har brug for højde og
inddrager derfor også stueplanet. Der er påklædningsrum i hver side med direkte adgang til salen, men
kun ét baderum. Med direkte adgang til salen findes også et rekvisitrum. Øverst mod venstre er der et
vaskerum, hvortil der kun er adgang ad en udvendig kældertrappe. For enden af forbindelsesgangen
findes et lille viktualierum.
På begge sider af salen findes brændselsrum og trappeskakt mellem alle etager. Endelig findes der
øverst til højre nogle rum for portneren.
3.8.3.2 Stueetagen
Adgang til skolebygningen sker gennem dette plan. I venstre side hindrer et lille closet i nogen grad
adgangen til entreen, som man skal igennem for at komme til de andre etager. I højre side ligger den
primære trappe.
Rummene er i denne etage fordelt symmetrisk med ialt fire klasseværelser og to lærerværelser. Nederst
i venstre side rekvisitrum i forbindelse med klasseværelset, måske til udstoppede dyr eller lignende.
Man bemærker, at der ikke er døre til gymnastiksalen. Det er fordi salens gulv ligger i kælderen og
væggene går helt op til 1ste sal, så der kan spilles bold.
54
3.8.3.3 1ste Sal
På de øverste tre etager får man nu nytte af det areal, som gymnastiksalen har taget i stue- og
kælderplan. Her er nu plads til ni klasseværelser. Det er dog sket på bekostning af det ene lærerværelse.
Som nedenunder er der også her et enkelt rekvisitrum.
55
3.8.3.4 2den Sal
Hele den højre halvdel er som på 1ste sal. Den venstre halvdel er beregnet til beboelse, på nær et enkelt
rum, der er afsat som klasseværelse. Heroverfor er et køkken, et pigekammer og et lille closet.
På denne etage er altså fem klasseværelser.
3.8.3.5 3je Sal
På den øverste etage ligger kun tre klasseværelser. Til gengæld er der nu plads til to selvstændige
lejligheder med køkken, pigekammer og henholdsvis fire og tre værelser. For at give lys i de lange gange
har man her lavet et par ovenlysvinduer. I midten er en lille trappe, som giver adgang til taget.
Til undervisningen gav det således ialt 21 klasseværelser og en gymnastiksal.
56
3.8.4 Frederiksberg Realskoles elever og lærere
Antallet af elever ved skolen er hvert år nævnt i Skoleefterretninger, og udviklingen i tidens løb kan
derfor ret nemt gøres op, som det ses af nedenstående figur (Ficks første år 1883 udgør en undtagelse).
Elevantal i Frederiksberg Realskole
250
200
Alle
150
100
Real
50
0
1880
1885
1890
1895
1900
1905
XXXIX: Opgjort efter oplysninger i Skoleefterretninger
Det ses tydeligt hvordan Otto Fick efter sin overtagelse i 1884 tiltrækker flere og flere elever. Den lille
tilbagegang i begyndelsen af 1890erne kan skyldes hans fravær på grund af engagementet i Realskolen i
Glostrup. Samtidig med at han vender tilbage i 1893, stiger antellet af elever på Frederiksberg igen nogle
år, men flader så ud. Denne gang kunne det skyldes, at al hans tid optages af det helt nye projekt:
Centralbygningen. Samtidig må man erindre, at han fra 1898 havde udlejet 7 klasseværelser til Frøken
Lønborgs Pigeskole, altså kun havde 2/3 tilbage. Efter dette tidspunkt holder antallet sig omkring 160.
Med kendskab til den oprindelige beliggenhed og anvendelse af skolens lokaler er det fornuftigt, at
frøken Lønborg simpelthen har lejet venstre halvdel af bygningens stue-, 1.- og 2. salsetager. På den
måde var drenge og piger fysisk helt adskilt123; også med plankeværk i gården og en ny toiletbygning til
pigerne.
Skoleprogrammerne giver også mulighed for at opgøre antallet af lærere ved skolen i hvert skoleår. På
de sidste sider er der nemlig altid en liste over hvem, der skal undervise i hvilke fag.
Antal lærere ved Frederiksberg Realskole
25
20
15
10
5
0
1880
1885
1890
1895
1900
1905
Figur XL: Opgjort efter oplysninger i Skoleefterretninger
Det er noget sværere at fortolke disse tal end det var for eleverne. Man kunne have forventet et fald
efter 1898, men på den anden side skulle der vel undervises i de samme fag, og ikke alle lærere var
nødvendigvis fuldtidsansatte.
57
I den følgende kurve er tallene omsat til en kurve over det gennemsnitlige antal af elever per lærer.
Elever per lærer
20
15
10
5
0
1880
1885
1890
1895
1900
1905
XLI: Elever per lærer; opgjort efter oplysninger i Skoleefterretninger
I de bedste år er der 14-16 elever/lærer. Senere falder det til 8-10, hvilket umiddelbart lyder som en
økonomisk udfordring. Da vi imidlertid ikke ved hvor mange timer, de enkelte lærere havde, kan det jo
godt have løbet rundt.
3.8.5 Hvad der senere skete med skolebygningen
Fick slap ikke helt forbindelsen til skolebygningen i 1904, for han var stadigvæk ejer af bygningen.
Forholdene er imidlertid lidt uklare, for i 1894 havde han jo lejet dele af den ud til Pouline Lønborg, og
hun flyttede først videre til Amicisvej 19 i 1907. Samtidig stod jo i Skoleprogram fra 1904, at de
forskellige realskoler fra 1-8-1904 skulle sluttes sammen til en fælles institution "De Kjøbenhavnske
Realskoler", og at institutionen herefter var ejer af Frederiksberg Realskole124. Ordet 'ejer' kan her kun
dække det at drive skoleaktiviteterne, og ikke selve bygningen.
Den tidligste lejekontrakt med 'De kjøbenhavnske Realskoler', der er fundet, er indgået 28-6-1907 og
indledes således125:
Undertegnede Skolebestyrer Otto Fick udlejer herved fra 1 August 1907 at regne til "De
kjøbenhavnske Realskoler" (De forenede Realskoler) følgende Lokaler i min Ejendom
Frederiksberg Alle No 22 nemlig hele 1ste Sal, bestående af 10 Værelser, og på 2n Sal 5 Værelser
til Skolebrug samt en 5 Værelsers Beboelseslejlighed. Endvidere Ret til at benytte
Gymnastiklokalet i den store Sal, hver Søgnedag fra Kl 8-9 Formiddag of 11-3 Eftermiddag samt
Adgang til Legepladsen med Klosetter m.v. ...
Nøjagtig samme dag indgås en lejekontrakt med 'De Forenede Latin og Realskoler' 126:
Undertegnede Direktør Otto Fick bortlejer herved til De Forenede Latin og Realskoler følgende
Lokaler i min Ejendom Frederiksberg Alle Nr 22, Matr.No 51i af Frederiksberg, nemlig: 2 store og 1
mindre Lokaler i Bygningens Stueetages nordlige Ende. Lejemaalet tager sin Begyndelse den 1ste
August 1907. ....
Denne kontrakt indeholder også en forkøbsret til ejendommen for en købesum af 135.000 kr. indtil 15
Juli 1913. Dette koster dem 5.000 kr. ekstra, som dog refunderes ved køb.
Der er åbenbart tale om to juridisk forskellige enheder, der lejer forskellige dele af bygningen, men i det
daglige har det nok fungeret som én skole.
Først den 29-7-1908 slipper Otto Fick helt forbindelsen til sin skolebygning ved at sælge den127:
Undertegnede Direktør Otto Fick sælger, skøder og overdrager herved fra mig og Arvinger til De
forenede Skoler tidligere de forenede Latin og Realskoler i København og på Frederiksberg, den
mig ifólge Skøde af 12 December 1885, tinglæst 13 Januar 1886 tilhørende Ejendom Matr No 51i
af Frederiksberg. Frederiksberg Allé 22 med påstående Bygninger, disses mur- og nagelfaste
Genstande, Kakkelovne og øvrige tilhørende faste og løse Dele, der bero i Ejendommen. ...
58
1919-1931 : Svanholm Forberedelsesskole 128
Denne skole var oprettet 1919 ved en sammenlægning af forberedelsesklassen fra den nedlagte
Frederiksberg Realskole og forberedelseskolen fra Schneekloths Latin- og Realskole, der blev overtaget
af staten samme år og omfattede såvel mellem- og realklasserne som gymnasieklasserne fra de to
skoler.
1932 -1933 : Niels Hjort Skolen 129
Skolen betegnes fra 1932 Niels Hjort Skolen, men nedlagdes året efter, hvorefter klasserne overførtes til
de kommunale skoler.
Niels Hjort Skolen var oprettet i 1926 som en fortsættelse af Forberedelsesskolen til Svanholm
Gymnasium (senere Schneekloths Statsgymnasium). Denne forberedelsesskole blev oprettet i 1919 på
resterne af den nedlagte Frederiksberg Realskole, som oprindelig havde til huse på Frederiksberg Allé
22. Niels Hjort Skolen gik i 1933 op i Thorvaldsenskolen på Thorvaldsensvej.
1933 - 1972 : Statens Pædagogiske Studiesamling 130
Dansk Skolemuseum blev grundlagt i 1887, og blev allerede året efter en statsinstitution. Efter at have
holdt til mange forskellige steder under ret beskedne forhold, flyttede museet i 1933 til Frederiksberg
Allé [i Otto Ficks bygning] og skiftede da navn til Statens Pædagogiske Studiesamling.
I 1972 flyttede samlingen til mere velegnede lokaler på Lersø Parkallé 101, og navnet samtidig ændredes
til Danmarks Pædagogiske Bibliotek.
1952 1973 : Statsgymnasiet Schneekloths Skole131
Den 30-5-1972 blev mtr.nr 51i og 79c inddraget under 76d. Oversat betyder det, at Ficks grund og
passagen fra Værnedamsvej til Schneekloths grund lægges sammen til én, der får Schneekloths
matrikelnummer. Dette sker i forbindelse med at staten vil udnytte de to bygninger i en større
sammenhæng.
Ved en udvidelse i 1972 blev der tilføjet en toetages udbygning på facaden af Realskolens midterdel, og
Ficks gamle bygning blev på den modsatte side forbundet med Schneekloths bygning ved en lukket
'gangbro' i 1. sals højde132.
Ved samme lejlighed blev det indre af Realskolen omdannet fx blev klasseværelser slået sammen.
XLII: Tilbygning, bearbejdet udsnit, nye dele farvet (UKP)
59
XLIII: Realskolens to yderfløje velbevarede, men midterdelen er i dag skæmmet
af en moderne tilbygning, Her erstattet med den oprindelige (2013).
XLIV: Skolens bagside har fået ny 'gangbro' til Schneekloths bygning.
1973 - 1986 : Statens HF-kursus
1986 - 1991 : Frederiksberg HF-kursus
Statens HF-kursus blev oprettet i 1967 og havde dengang til huse på Nattergalevej på Nørrebro. I 1973
flyttede man til Frederiksberg Allé 22/Værnedamsvej 13, og i 1986 ændredes navnet til Frederiksberg
HF-kursus. Siden 1991 har det ligget på Sønderjyllands Allé 2.133
1993 - : Den franske Skole, Lycée Francais, Lycée Prins Henrik 134
Skolen var opstået i 1954 som en "lille ambassadeskole" og holdt til på Dag Hammerskjölds Allé og efter
1967 på Blegdamsvej. Marie Kruses skole på Frederiksberg Allé 16 flytter til Farum og bygningen bliver
ledig. Der flytter man ind i 1973 (skøde 1976 135) og bliver dermed nabo til Ficks gamle bygning. I 1979
skifter skolen navn til Lycée Français og atter i 1989 skiftes navn - efter tilladelse fra kongehuset - til
Lycée Prins Henrik. I 1993 opkøber man bygningerne på matriklen Frederiksberg Allé 22, altså den gamle
Atter i 2005 vokser skolen, idet man også køber den gamle skole, som Schneekloth opførte på
Værnedamsvej 13.
Hermed var de tre gamle skolebygninger - med Victor Hermansens ord: en hel "Skole-enklave" - blevet
samlet undet ét136.
Marie Kruses bygning blev i 1993 skødet til OK-Fondens ældreboliger, som nu ejer 34 boliger i en
'velbeliggende etageejendom' i hjertet af Frederiksberg på adressen Frederiksberg Alle 16137.
60
Hans altbeherskende idé: Centralbygningen
4 Hans altbeherskende idé: Centralbygningen
Da Otto Fick i 1904 som 45-årig overdrog Frederiksberg Realskole til andre, var det for helt og fuldt at
kunne koncentrere sig om "sin altbeherskende Idé: Centralbygningen" - som hans anden hustru Marie
Magdalene mange år senere udtrykte det 138 .
Omkring århundredskiftet 1900 var der kræfter igang for at opføre kollektivhuse for
arbejderfamilier i Danmark. ... Ideen stammede fra den fremsynede og idealistiske skolemand
Otto Fick . ...
der [var] oprindelig tale om et initiativ, der skulle være til gavn for arbejderklassen. Ideen med
kollektivhuse var, at beboerne her skulle få løst en række af hverdagens opgaver som madlavning
og vask, idet disse funktioner blev flyttet fra den private sfære til den fælles. Man mente, at især
husmoderens liv ville blive befriet for det tidrøvende, trivielle og trættende arbejde; i stedet
kunne hun hellige sig et udearbejde. For familien som helhed ville denne boligform betyde
mulighed for et rigere familieliv. Overvejelserne var økonomiske og praktiske uden det skær af
romantik, som kom til at kendetegne en senere generations holdning til kollektiv boligform. 139
Idéen må være kommet til ham mindst ti år tidligere. Selv om emnet ikke er nævnt, kunne den første
skriftlige antydning af, at Otto Fick tumlede med et nyt projekt, måske være dette svar fra selveste
kronprinsen, senere Frederik VIII 140:
Amalienborg 5/1 95
Ved disse Linier tillader jeg mig herved at meddele at jeg har gjort Hans Kgl H
Kronprindsen bekjendt med Deres Ønske. –
Hans Kgl Høihed beklager dog meget ikke at kunne yde Dem nogen Støtte i den antydede
Retning.
Ærbødigst
Otto Bull.
Det første helt sikre vidnedsbyrd, vi har om, at det drejede sig om en Centralbygning, viser, at han
allerede 7-3-1895 havde bearbejdet idéen så meget, at han kunne tale om den ved en sammenkomst i
Dansk Kvindesamfunds lokaler i Studiestræde 1. Foreningens tidsskrift "Kvinden og Samfundet" bragte
følgende referat fra mødet 141:
Hr. Skolebestyrer Fick indledede en Diskussion om „Fælleshjem”, eller egentlig, som Forløber for
denne Tankes Realisation, om et „Fælles-Pensionat”. Han betonede det urimelige i, at man i et
Hus på 5 Etager lavede Mad på 10 forskellige Steder og asede med et tilsvarende Antal
Kakkelovne o.s.v., hvorved hele Husførelsen blev gjort langt besværligere, end det var nødvendigt.
Han tænkte sig en Bygning til 10 Familier - ligesom nu -, men hele Bygningen opvarmet ved et
Central-Varmeapparat og forsynet med elektrisk Lys, så man kun behøvede at trykke på en Knap
for at få Lys. Desuden skulde Huset forsynes med Badeværelse, Elevator (fra Køkkenet) og andre
Nutidsbekvemmeligheder. Maden skulde laves i et stort Fælleskøkken, hvorfra den gennem
Elevatoren sendtes op i Lejlighederne til den Tid, enhver selv ønskede, ligesom man også skulde
kunne vælge mellem forskellige Retter. Det hele skulde drives ved Hjælp af Aktier, som ikke måtte
give mere end et vist bestemt Udbytte for at forhindre pekuniære Misbrug. Et sådant FællesPensionat havde han tænkt sig indrettet til 60 Personer, som hver skulde have et større og et
mindre Værelse. For Opholdet skulde betales 60 Kr. månedlig, og efter et Overslag, han havde
gjort, vilde de omtalte Goder virkelig kunne leveres for den Pris. Han udtalte, at de nuværende
mindre Pensionater i Regelen var nødt til at spare på alle Kanter, fordi en Familie som oftest
skulde leve af de få Pensionærer; og denne Sparen gik da ud over både Maden og Renligheden.
61
Sagen fremkaldte en livlig Diskussion. De tilstedeværende Damer lod ikke ret til at kunne forsone
sig med Tanken om et egentligt Fælleshjem, hvorimod det projekterede Fællespensionat ikke
forekom dem så urimeligt.
Hr. Kontorchef Emil Mejer oplyste, at denne Sag for så vidt stod i god Sammenhæng med hele
Strømningen i dette Århundrede, idet vi på det Område efterhånden havde frigjort Hjemmet for
en Mængde Arbejder, som man i gamle Dage slet ikke kunde tænke sig skilte derfra. Vi har i
Hjemmene sluppet både Slagtning, Brygning og Bagning, også Mejeriet, Spinde- og Væverstuen er
overtaget af Forretninger udenfor Hjemmene. Vi er nåede til at have Vandhane og Afløbsrende i
hvert et Køkken, og enkelte Steder i ny Ejendomme er hele Huset opvarmet ved CentralVarmeapparat. Hele Tidsretningen går hen imod at simplificere Hjemmets Arbejder, derfor har vi
nu et så aldeles forsvindende Antal Tjenestepiger imod, hvad man havde i Begyndelsen af
Åhundredet. De derved ledigblevne kvindelige Kræfter er så tagne i Brug af den Industri, som også
ud af denne Bevægelse har udviklet sig. Vi kan kalde det hele mer eller mindre heldigt, men
Tidsstrømmen vil alligevel være os for stærk. Det er Maskinernes Tid vi lever i, og de erobrer
stadig nyt Terræn.
Et par måneder efter får Fick et brev fra stadslægen i København Emil Madsen Hoff, som svarer på en
tilsendt pjece 142 .
17.3.95
E. M. Hoff
Hr Skolebestyrer Fick !
Tak for den tilsendte Piece – jeg har læst den med den Andagt, den fortjener og er
fuldkommen på det rene med, at jeg ikke for nogen Pris vilde indlade mig på Samarbejde med
dens Forfatter.
Med venlig Hilsen
Deres
E.M.Hoff
Det er åbenbart heller ikke fra stadslægen, at han skal vente hjælp i denne omgang.
Men Otto plejer åbenbart sine forbindelser, for 2½ år efter får han svar på en ny henvendelse til Hoff 143:
25.XI.97.
E.M. Hoff, Stadslæge
Kære Hr Skolebestyrer
Naturligvis interesserer jeg mig fremdeles for Fælleshjemmene og vil gerne have Fornøjelsen
af at tale med Dem derom; derimod turde det være meget problematisk om De vil have stor
Fornøjelse af mig i den Sag; jeg er jo nu på forskellig Måde så opskørtet, at jeg vil være meget
lidt tilbøjelig til at påtage mig Forpligtelser til for Øjebilkket at præstere noget der ligner
Arbejde i ”Sagens” Tjeneste – hvor meget bedre Forholdene blive når jeg til næste År er fri for
min private Praksis, kan jeg ikke rigtig oversé.
Jeg er jo ligesom tidligere hyppigst hjemme om Aftenen (lidt sent) sikrest om Søndagen,
mindst sikker om Lørdagen (da jeg ofte skejer ud i Anledning af at Børnene tilbringer Lørdag
Aften andensteds). – For Resten er De velkommen til en hvilkensomhelst anden Tid, og jeg skal
også nok bestræbe mig for at rinke mig op til ved Lejlighed at se indenfor Døren i Frbg Allé –
men det trækker jo nok lidt ud.
Venlig Hilsen til Familien
Deres
Hoff
Projektet har haft mange navne undervejs og Hoff bruger her ordet 'Fælleshjemmene'. Trods Hoffs nu
mere imødekommende tone, føler man dog ikke overstrømmende interesse. Det er da også sidste gang,
vi hører ham nævnt i denne forbindelse.
62
Otto fortsætter sine grundige undersøgelser. Den 25. april 1898 skriver han til den danske vicekonsul
Julius Clan i London for at høre, om han kender til denne måde at bo på i England. Der kommer hurtigt
et svar 144:
London 12 Maj 1898
5, Moscovy Court, Tower Hill.
Hr Skolebestyrer Otto Fick
Frederiksberg Allé 22, Kjøbenhavn V.
I Gjensvar på Deres Brev af 25de f.M skal jeg, efter at have indhentet Oplysninger på
forskjellig Måde, meddele Dem, at der vist nok ikke existerer Pensionater af den omhandlede
Art.
Flere af de store Forretninger som Whitelegs, Peter Robinson etc, der beskjæftige Hundreder
af unge Mænd og Kvinder, have indrettet Beboelseslejlighed i selve Forretningsbygningen for
Personalet. Da der er fælles Spisestue Opholdsværelse etc får det udseendet af et Pensionat i
stor Stil, men det er kun for Personalet.
For velsituerede Folk, både Ungkarle og Familier, findes der de såkaldte ”Mansions” og
”Chambers” hvor man enten kan spise i en fælles Spisestue eller på sit eget Værelse. Man
behøves aldelse ikke at have Husholdning da alt laves således som man ønsker. Denne Form af
Levemåde er naturligvis Kostbar men selve Princippet minder om et Pensionat i stor Målestok.
Ærbødigst
JClan
Xxx Vicekonsul
Han har også forberedt en studietur til USA. I Dansk Demografisk Database kan man se, at han 19-41899 har forevist sin billet til New York med Scandinavian American Liniens skib ISLAND 145.
Navn: Fick, Otto Laurentz Benjamin
Bestemmelsessted: NY.
Fødested: ?. Fødesogn: ?
Sidste oph. amt:
København
Bestemmelses land: USA
Bestemmelses stat: New York State
Stilling: Skolebestyrer Alder: 39
Kontrakt nr.: 36600
Forevisningsdato: 4/19/1899
Sidste oph.sogn: København
Sidste oph.sted: Kjbhvn.
Bestemmelses by: New York City
Skibsnavn: Island
XLV: Skibet ISLAND, 1898-1904 i
rute på København-New York
Der er ikke fundet yderligere materiale, der fortæller noget om hvordan opholdet i USA gik denne gang.
63
4.1 Udkast til en Plan over Centralbygninger
Otto har nu indset, at "skal et sådant Foretagende lykkes, må en Person sætte al sin Energi ind på
Planens Realisation", og hvis det overhovedet skal igang, så er det ham selv, der er denne person. Læs
selv, hvad planen går ud på i det 8-siders skrift, som han udgav i oktober 1889 146:
UDKAST
TIL EN PLAN OVER
Centralbygninger
Det er mærkværdigt at se, hvor få Reformer der indføres på Bygningsvæsenets Område, og
hvor lidt der i det hele taget foretages for at gøre den daglige Levevis bedre og hyggeligere. Hvor
få nyde godt af Ventilation, Centralopvarmning, elektrisk Lys, Bad m.m., og hvor uhyggelige ere
ikke ofte selve Lejlighederne. Madlavningen foretages i mer eller mindre umiddelbar Nærhed af
Daglig- og Soveværelserne, hvad der ikke skal bidrage til at sprede Hygge, og endelig er den så
godt som i Familiens Skød levende Tjenestepige ikke nogen ubetinget Behagelighed. Hvor megen
Ufred kan ikke henføres under Begrebet "Tjenestepigevrøvl"! Man kan jo ganske vist være heldig;
men det er og bliver dog en Undtagelse, at man er tilfreds med et Tyende. Med hensyn til den
økonomiske Side af Husførelsen kan vistnok enhver Husmoder give mig Ret i, at de allerfleste
Varer ere dyrere, end de vilde være, når de bleve købte i større Partier. Jeg vil da tillade mig at
sammenfatte, hvad jeg ovenfor har anført i den Udtalelse, at den nuværende Husholdning
hverken er behagelig eller billig.
Vilde man nu tænke sig en Forbedring heri, vilde det straks falde en ind, at en stor Del af
Ulemperne kunde fjærnes, når mange Familier slog sig sammen om at opføre en Ejendom med
Centralkøkken, Varmeapparat, elektrisk Lys, Bad m.m., men ved nærmere Overvejelse tror jeg, at
man vilde komme til det Resultat, at den Enighed, der skulde til for at få oprettet og ledet en
sådan Ejendom, vilde være vanskelig at skaffe til Veje. Den, der nøje overvejer, hvorledes man
skulde fremkalde en Forbedring i de nuværende Levevilkår, vil - det tror jeg - komme til samme
Resultat, som jeg efter mange Års Overvejelser og Undersøgelser er kommen til, det nemlig, at
skal et sådant Foretagende lykkes, må en Person sætte al sin Energi ind på Planens Realisation;
denne ene må være uafhængig i sine Dispositioner, men må selvfølgelig tage kompetente
Rådgivere i rent tekniske Spørgsmål. Jeg mener, at et Konsortium eller lignende ikke vilde være så
heldigt som en enkelt Person, vel at mærke, når denne er en praktisk og hæderlig Mand.
For en 5 År siden, da denne Tanke kom frem hos mig, holdt jeg nogle Foredrag om dette
Emne og har siden den Tid foretaget Rejser til England og Amerika for at sætte mig ind i
Forholdene der, men må desværre straks udtale, at de derværende Hotel- og Pensionsanstalter
aldeles ikke kunne lade sig overføre på dansk Grund, da de efter min Mening ikke er baserede på
at skaffe Boboerne et hyggeligt Hjem.
Min Tanke er nærmest henvendt på at hjælpe de Familier, hvor Mand og Hustru begge må
arbejde for Udkommet, eller hvor Hustruen som en Følge af Alderdom og Svagelighed ikke formår
at bære Husførelsens Byrder, men dernæst også på almindelige Husmødre, der, når en sådan Plan
realiseres, ikke i så høj Grad som nu ere udsatte for de Genvordigheder, som komme fra "dårlige
Piger".
Jeg skal nu forsøge at udvikle, hvorledes jeg har tænkt, at den første Bygning til dette Brug
skal indrettes.
Byggegrunden, som er sikret, ligger i Frederiksberg Allé i nærheden af Værnedamsvejen.
Den har Lys og Luft på alle Sider og der findes ikke i Nærheden Fabrikker eller lignende, der kunne
forpeste Luften. På denne Grund skal opføres en 5-Etages Ejendom med 3 Trappeopgange. Til
hver af disse hører 10 Lejligheder ganske som i et almindeligt Hus. Der bliver altså i alt 30
fuldstændig adskilte Lejligheder. Disse opvarmes og ventileres fra Centralapparat i Kælderen,
oplyses med elektrisk Lys (fra Kommunens Lysstation) og ere forsynede med Ledninger med varmt
og koldt Vand (Servanter med Afløb), Baderum (Brusebad) og Watercloset. I Anretterværelset ved
Siden af Spisestuen findes en Elevator til Centralkøkkenet, som er anbragt i øverste Etage for at
undgå Madlugt i Huset. Denne Elevator står ikke i Forbindelse med de andre Lejligheder.
Endvidere er der i Anretterværelset Gasapparat og en lille Vadsk til at anvende blandt andet
under Sygdomstilfælde.
64
Fra hver Lejlighed er der Ringeapparat og Talerør til Centralkøkkenet.
Madens Sammensætning og Servering har jeg tænkt mig således: Morgenmaden serveres
til den Tid, det passer hver enkelt Familie bedst, og retter sig efter Lejerens Ønske. Frokosten, som
ligeledes kan serveres på den for Lejerens bekvemmeste Tid, bestå af varme og kolde Retter,
Smørrebrød og Drikkevarer efter Ønske. (Der kan også sluttes Akkord uden Frokost).
Middagsmaden må serveres på nogenlunde samme Tid hver Dag; den består af to Retter, Kaffe og
undertiden Dessert. Aftensmaden omtrent som Frokosten. Man retter sig så vidt muligt efter
Lejerens Smag; således kan man i Forvejen bede sig fritaget for visse Retter, og det kan endogså
tænkes at imødekomme rimelige Ønsker i en eller anden Retning. Får Beboerne uventede
Fremmede, eller have de Selskab, kan der selvfølgelig serveres ekstra. Alt ekstra beregnes efter en
fast, men billig Takst, men kun mod skriftlig Rekvisition. Familier, der ligge på Landet, batale intet
for Kosten i den Til, Landopholdet varer.
I Forudbetalingen er indbefattet Kosten, dens Tillavning, Afvadskning af Tallerkener m.m.,
Vinduespolering, Skobørstning og Arbejdet med Varme- og Ventilationsapparatet. Rengøring af
Lejlighederne kan på Bestilling udføres af Anstaltens Personale. Tørvadsk derimod foreløbig ikke;
men de mest tidssvarende Lokaliteter og Maskiner forefindes. Elektrisk Lys og Varme betales efter
Forbrug. Alle Spisevarer ere af absolut første Klasse, og Betjeningen så godt lønnet, at man kan
gøre Regning på at få de bedste Kræfter.
Efter nøjagtige Beregninger og Sammenligninger er jeg kommen til det Resultat, at
Opholdet i et sådant Hus ikke vil blive dyrere, end det er for Tiden, og jeg tør endog udtale, at det
vil blive bedre. Jeg skal imidlertid ikke her i denne skitserede Redegørelse opstille nogen som helst
Rentabilitetsberegning m.m., min Mening er kun at søge at vække Interesse for Planen. Denne vil i
hvert Fald, så vidt det står i min Magt, blive realiseret, men da jeg for Sagens og min egen Skyld
kunde ønske at gennemføre den på billigst mulige Måde, tillader jeg mig at henvende mig til Dem
med Anmodning om, at De, dersom Planen, som den er her skitseret, skulde interessere Dem, vil
underrette mig om, hvorvidt De eventuelt vil støtte den. Jeg skal da tilstille Dem de fuldstændige
Planer og Overslag, når disse foreligge.
Jeg skal til Slutning udtale, at et sådant Foretagende ikke alene vil være til Gavn for de
Mennesker, der direkte komme til at nyde godt deraf, men også vil bringe Udviklingen ind i et
sundere og bedre Spor.
Frederiksberg Realskole, Frederiksberg Allé Nr. 22,
Oktober 1899.
OTTO FICK.
Han vil forståeligt nok meget gerne have henvendelse fra læsere, så han kan fornemme om der er
grobund for hans idé. Vi kan også konstatere, at idéen kom til ham omkring 1894.
65
4.2 Redegørelse for Centralbygningen
Det bedste er nok også her at lade Otto Fick selv forklare, hvad det hele går ud på. Det gjorde han i et
lille skrift, som han udgav i 1901 147.
Hos d’Hrr. Henriques & Bonfils Eftfl. (F.H. Böttzauw), Vimmelskaftet Nr. 40. udleveres:
1) Udkast til en Plan over Centralbygninger.
2) Redegørelse for Centralbygningssagen.
PLANEN om en Centralbygning må ikke forveksles med den Plan, som var fremme for nogle
År siden under Navnet ”Fælleshjem”.
En Centralbygning er en ganske almindelig Bygning med almindelige Lejligheder, hvori det
ene Værelse, der er indrettet som Køkken, ikke anvendes som sådant, men som Anretterværelse,
hvortil Maden føres gennem et Hejseværk (Elevator) fra Centralkøkkenet, som enten kan ligge i
Kælder- eller Kvistetagen. Hver enkelt Lejligheds Elevator står ikke i Forbindelse med nogen anden
Lejlighed eller Elevator, altså er der i en sådan Ejendom intetsomhelst Fællesskab udover
”Økonomien”.
Da jeg i Året 1899 fremkom med mit Udkast til en Plan over Centralbygninger, faldt det mig
ikke ind, at Virkeliggørelsen af en så sund og naturlig Tanke kunde støde på så mange
Vanskeligheder, især da jeg så den velvillige Opærksomhed, den vakte hos Publikum og i Pressen.
Siden da har adskillige henvendt sig til mig for at få en Lejlighed i en sådan Ejendom, og en Del
deraf har tilbudt at støtte Gennemførelsen med Penge, når de derved kunde sikre sig en Lejlighed.
Dette kunde i og for dig synes tilstrækkeligt til Realisationen; men Ulykken er, at Pengene først
bliver indbetalt, når Bygningen står færdig, og Grunden kan ikke erhverves, før Pengene er rede.
Her mangler den, der i Tillid til Foretagendet vil løbe Risikoen, og denne Person eller Institution
har det været mig umuligt at finde til Trods for Henvendelser til snart sagt alle, hos hvem jeg
kunde vente at finde Interesse for Sagen.
Der har ikke hersket nogen (i hvert Fald udtalt) Uvillie mod Planen; men man har forsikret
mig om, at Tiden ikke var gunstig for Påbegyndelsen af nogetsomhelst og i Særdeleshed ikke af
noget nyt, uprøvet. Disse Erklæringer kan jeg imidlertid ikke helt fæste Lid til. Modstanden ligger
ikke i Pengeforholdene; den ligger i, ar der her er tale om en ny Ide,og det ny skal nu engang, selv
om dets Berettigelse er soleklar, have Vanskeligheder ved at trænge igennem, hvilket kommer af
Menneskenes mangel på – lad os sige – Fantasi til at gennemtænke noget nyt. De, der føler, at
Skoen trykker, de, som selv lider under uheldige Tjenestepigeforhold, de kan forstå Tanken og har
derfor hilst den med Begejstring; men Pengespekulationens Mænd har ikke villet risikere at tage
sig af Sagen, alene fordi det er en ny Tanke, det drejer sig om. De Mænd, som plejer at starte
større Foretagende herhjemme, bliver naturligvis så overbebyrdede med Anmodninger om at
tage sig af det ene eller andet, at de så vidt muligt skyder alt fra sig, hvad de på nogen Måde kan
slippe for, og som en Følge heraf tænke de ikke altid på, hvor mærkeligt deres Ord ved sådanne
Lejligheder kommer til at lyde. En af vore største Pengemænd erklærede, at det var ham umuligt
at rejse Penge til dette ”vistnok fornuftige Projekt”. Hans Ord kan sikkert bedre omskrives således:
”Jeg har hverken Tid eller Lyst til at sætte mig ind i dine Planer”. Langt klarere vare de Ord,
Tietgen kort før sin Død sagde til mig: ”Ideen med at bringe Madlavningen ud af lejligheden er
god, og var jeg 20 År yngre, tog jeg med Glæde Sagen op”. Nu ved jeg jo ikke om den 20 År yngre
Tietgen alligevel var gået med; men hans Ord viste, at han så, hvorledes Tiden bar hen imod min
Tanke, og vi talte da også sammen om, hvilken videre Udstrækning Planen kunde få: Bygninger for
enlige (ældre og yngre) Kvinder og Mænd, for Kontorister, Studenter m.m. –
Er det nu så svært at forstå, at ligesom Lejerne efterhånden befries for Arbejdet med
Kakkelovne, Lamper, Closet ofte også for Vadsk og Strygning, således må Udviklingen ganske af sig
66
selv føre med sig, at det allerbesværligste Arbejde Madlavningen også vil forsvinde. Dette bliver
så meget naturligere nu for Tiden, som Kyndighed i Madlavning ikke længer er så stor som
tidligere hos Fruer og Piger.
Når man dernæst vil tænke over, for hvem en sådan Levemåde passer bedst, vil vist nok
enhver indrømme mig, at det må være ældre eller svagelige Husturer, Enkemænd eller Enker med
en Søn eller Datter o.l., men ikke Familier med et større Antal Medlemmer. Ingen finder noget
underligt i, at en Enke eller Enkemand tager Ophold i et Hvilehjem eller Pensionat, hvorfor så ikke
give ældre Ægtepar og ligestillede et Hvilehjem, medens de begge ere i Live?
Er Tiden nu ikke moden for en sådan Levevis?
Man siger og med Rette, at Pressen er Publikums Røst; Pressen var på en enkelt Undtagelse
nær enig om det fornuftige og tidsmæssige i Tanken. Der har siden 1899 meldt sig mere end 100
Familier (der behøves kun 20 til en Ejendom) væsentlig ældre Ægtepar, som har ønsket at sikre sig
en Lejlighed i en sådan Ejendom, og af disse har som nævnt adskillige erklæret sig villige til at
støtte Foretagendet med Penge. Har nu ikke, som det altid går, mange flere holdt sig tilbage for
først at se, hvad det blev til? Vil man måske påstå, at ældre Ægtepar er de letteste at få med til
Reformer og til endda at støtte dem med Penge?
Er der da Frygt for, at et sådant Foretagende ikke skal betale sig?
For at nedslå denne Frygt skal jeg ikke opstille et fingeret Regnskab, som mange ikke
forstår, og om hvis Rigtighed, der kan disputeres. Jeg vil i Stedet herfor gøre et Par ganske simple
Bemærkninger. For det første giver en Centralbygning det samme Udbytte, som enhver anden
Bygning giver. Dernæst får hver Lejlighed til samme Pris som ellers et Værelse mere til Rådighed
(Køkkenet el. Anretterværelset). Endelig kan og må man regne med et Overskud på
Madlavningen, og selv om man regner med nok så lille Fortjeneste pr. pers., må man dog
indrømme mig, at der her er en Extraindtægt, som en almindelig Bygning ikke giver. Det bør
måske her tilføjes, at en Centralbygning ikke koster mere at opføre end en almindelig Bygning.
Er der da ikke Risiko ved at bygge og indrette en sådan Ejendom?
Først og sidst vil jeg herimod stille den Omstændighed, at Creditforeningerne ikke betænker
sig på at give samme Lån som ellers i en sådan Ejendom, hvilket straks må borttage noget af
Frygten. Dernæst behøver man ikke at nære nogen Frygt for, at de første Ejendomme af denne
Art skal savne Lejere, da der for Tiden er særdeles mange Familier, Enker og Enkemænd, der
væsentligt af Hensyn til Tjenestepigeforholdet har foretrukket at bo i Pensionat eller på anden
Måde skaffet sig fri for Husførelsens Besvær. De fleste af disse vil sikkert langt foretrække at få
deres eget Hjem i Stedet for som nu at bo og spise sammen med Fremmede. Og vil man så endelig
indvende, at det aldrig er muligt i Forvejen at beregne, hvorledes Publikum vil stille stille sig i
Længden, så er der kun det at sige, at dersom det virkelig skulde vise sig, at Beboerne blev kede af
at bo et sådant Sted, så er Risikoen kun den, at man står med et Centralkøkken i Kælderen eller på
Kvisten, og den Risiko er dog ikke videre stor, især da man kan leje det ud; men skulde den endnu
være for stor, vil jeg foreslå: Der købes en passende Grund, udarbejdes Tegning og fastsættes
Vilkår for Beboelsen, og dersom der så ikke melder sig f. Eks. 4 gange så mange Lejere, som der er
Brug for, kan man jo altid lade udarbejde Tegning til et almindeligt Hus eller, om man vil, afhænde
Grunden. –
Min Mening med udsendelsen af disse få Bemærkninger er denne at meddele de mange,
der har sluttet sig til min Tanke, hvorledes det står til og tillige forsøge at puste nyt Liv i Sagen, nu
da Byggetiderne er ved at blive bedre. Jeg har den Tro, at når enhver, der interesserer sig for
Sagen og på den ene eller anden Måde vil støtte den, meddeler mig dette, vil den blive realiseret;
jeg får næsten daglig Beviser på, at mange vente på at se denne ganske naturlige Tanke ført ud i
Livet. Men lige så klart, som jeg ser, at senere Bygninger af denne Art let vil rejses, lige så klart er
det mig, at den første ikke rejses af Pengespekulationens Mænd, men kun af de deri interesserede
og af dem, der har Sympati for Sagen, og jeg har den Overbevisning, at det sunde og tidssvarende
i at opføre Ejendomme, hvor en Husmoder kan få Fred på sine gamle Dage, vil bevirke, at den
første Bygning af denne Art vil blive rejst.
Frederiksberg Allé 22, V.
Otto Fick.
67
Det var en længere historie, men man sidder tilbage med fornemmelsen af, at der er tænkt på det hele. I
hvert fald viser den, at han forstår at præsentere sin idé på en letfattelig måde og at komme med en
blanding af eksempler og argumenter, der kan dække flere typer af læsere.
Især til sidst gør han det letfatteligt. Han stiller nogle retoriske spørgsmål og svarer så selv på dem.
Afslutningsvis henvises interesserede til "Forretningsudvalget til Opførelse af en Centralbygning". Der er
tilsyneladende allerede etableret en organisation til at gennemføre projektet, for på sidste side står:
Undertegnede Forretningsudvalg opfordrer herved alle, som vil støtte Planen om Opførelse af en
Centralbygning ved deres Navn, ved pekuniær Bistand, ved at være Lejere eller på anden Måde
om at tilkendegive os dette. Der kan så senere forhandles om, hvor og på hvilken Måde
Foretagendet bedst kan realiseres. Vi undlader ikke at forsikre, at vi vil varetage samtlige
Interesseredes Tarv på bedste Måde.
4.2.1 Byggegrunden
Hvor skulle huset så placeres? Som vi tidligere har set, så skrev han i 1889, at:
Byggegrunden, som er sikret, ligger i Frederiksberg Allé i nærheden af Værnedamsvejen. Den har
Lys og Luft på alle Sider og der findes ikke i Nærheden Fabrikker eller lignende, der kunne forpeste
Luften.
Det var altså ikke ligegyldigt for ham, hvor det blev, men han havde angiveligt allerede sikret sig et sted
med lys og luft. Han har sandsynligvis tænkt sig en af de to grunde ved siden af Realskolen, som var
tomme endnu i 1896.
XLVI: De to tomme grunde ved siden af
Frederiksberg Realskole (1896)
XLVII: Classens Have på Østerbro
68
Brugen af ordet 'sikret' skal måske heller ikke tages helt bogstaveligt, for året efter var han stadig i gang
med at finde en grund; nu i Classens Have på Østerbro, hvor der på det tidspunkt, stadig var god plads til
et byggeri 148.
I Anledning af Deres Andragende af d.M. om af det Classenske Fideicommis at erholde til
Købs til Opførelsen af et Pensionat en Byggegrund, beliggende i Classens Have, undlade vi ikke at
meddele, at vi ikke kunne sælge Dem den nævnte Byggegrund til det ommeldte Øjemed uden
enten imod contant Betaling eller behørig Sikkerhed for Købesummen, hvad vi ikke kunne anse
den af Dem tilbudne Sikkerhed for at være, alt foruden den årlige Arvefæsteafgift.
Bilagene remitteres hoslagt.
København, i Direktionen for det Classenske Fideicommis, d. 16 September 1900
P.D.V.
[V Nellemann]
Til Hr. Skolebestyrer Otto Fich.
Igen stødte Otto ind i problemet med financieringen af sit projekt. Det Classenske Fideicommis syntes
ikke, at han var et 'sikkert papir'.
Der var sandsynligvis andre forsøg på at få en byggegrund, men først omkring tre år senere lykkedes det
ham 13-5-1904 at få et tinglyst skøde på matr. nr 19ai, Frederiksberg sogn, med adresserne
Forchhammersvej 4, 6 og 8. Sælgeren var Københavns Magistrat.
XLVIII: Tom byggegrund øst for Skt. Markuskirken [Frederiksberg, 1896-1903]
4.2.2 Byggeriet
Den 28-7-1903 tog arkitekt Jens Christian Kofoed sig den frihed på Skolebestyrer Fick's vegne at ansøge
Frederiksberg Bygningsinspektorat om tilladelse til på Matr. Nr. 19ai at opføre de på de vedlagte
tegninger angivne beboelsesbygninger149. Murerfirmaet Krone & Johansen opførte huset og byggede
samtidig et par ejendomme med front mod Markuskirken og Sct Markus Alle.
Sagens akter er bevarede; der iblandt tegningerne hvoraf nogle få her er vist.
69
XLIX: Planer over Centralbygningens kælder- og stueetager.
70
L: Tegning af Centralbygningens facade mod Forchhammervej 4-6.
Fick udstyrerede Centralbygningen med udvendige
nedfaldsskakter fra hver lejlighed. Måske det første hus i
Danmark med sådan en indretning? 150
LI: Otto Ficks Centralbygning på Forchhammersvej 4-6-8 på Frederiksberg
4.3 Dagligliv i huset
Det er ikke så mange beretninger der er fra folk, som har set, endsige boet i huset. Faktisk er der kun
fundet et par stykker.
Det tyske kulturtidsskrift Die Umschau skrev i 1907 i en begejstret beretning om huset151:
"Det fælles ligger deri, at ethvert arbejde med husholdning er centraliseret, så den enkelte helt er
befriet for arbejdet med rengøring, luft, lys, varme og madlavning med alt hvad dertil hører, for
indkøb, optænding, servering, opvask etc. Centralbygningen er virkeliggørelsen af 'Bord-dæk-dig'.
De heldige beboere står op - og morgenmaden er klar!"
71
Et eksempel på dagliglivet i »Fichs Fælleshjem« gives i bogen "Man havde tid til at blive voksen",
hvor Walter Schwartz152 blandt andet fortæller om et ældre søskendepar fra Flensborg, der var
flyttet ind. De syntes umiddelbart, at:
"... en Ønskedrøm var blevet opfyldt. Livets mange praktiske gøremål var glattet ud tilværelsen blev på en gang plan som en poleret bordplade ... for her gled jo alting let og
gnidningsløst. Trængte skoene til at blive børstet eller ... hjemmejakke til at afplettes,
behøvede man blot at anbringe disse ting i et skab i entreen - så var skoene næste morgen
blanke og hjemmejakken som ny! Og ingen havde så meget som åbnet munden for at give
besked. Hustjeneren havde nøgle til alle vægskabe, der også kunne åbnes udefra. Var der
noget særligt at bemærke, skete det skriftligt på en lille tavle.
Hver morgen lå i køkkenelevatoren et hektograferet spisekort; ... de skulle kun ulejlige sig
med at afkrydse hvad de ønskede til frokost og middag. Sophie serverede personligt maden,
den blev hældt op fra varme, emaiIIerede kasseroller og spist på hendes eget kongelige
porcelæn ... . Efter måltidet stillede hun servicet ind i elevatoren, trykkede på en knap, og når
tallerkener, kopper, skeer og gafler skulle bruges igen, kunne hun tage det hele renvasket
frem fra hylderne. »Smudsketøjet« blev anbragt i et særligt skab for to dage senere at dukke
op igen, duftende rent og rullet og strøget. Blev nogen syg, kunne der rekvireres plejehjælp.
Huset var centralopvarmet, der skulle altså ikke passes kakkelovne. Med betjeningen kunne
der forhandles gennem hustelefonen. Man behøvede ikke at se et menneske.
Måske var det uafhængigheden der i længden gjorde »Fichs Fælleshjem« ubeboeligt. Sophie
og Søren var i begyndelsen fulde af lovord, men efterhånden sprang manglerne i øjnene. Det
var ikke let at pege på hvad der var galt, men noget var der. [For dem var det], at der aldrig
skete noget. Der var ingen at tale med, ingen at gøre vrøvl til og heller ikke noget at gøre
vrøvl over. Alt gik efter en snor. Præcist på slaget stod frokost og middag i elevatoren,
nøjagtigt som i går og i forgårs uden overraskelser, for alle vidste jo i forvejen, hvad gryderne
indeholdt; man havde selv bestilt retterne efter spisesedlen."
4.4 Nedturen
Otto Fick fik efterhånden problemer med økonomien i Centralhuset 153.
Krisen begyndte i sommeren 1907, da en mellemstor nichebank, Centralbanken, kom i
vanskeligheder. Centralbanken havde sammen med to andre mellemstore banker,
Grundejerbanken og Detailhandlerbanken engageret sig kraftigt i finansiering af byggeri i
København, og nu var overkapaciteten af lejligheder blevet for voldsom. Den internationale
finanskrise, der begyndte i USA i efteråret 1907 gjorde kun tingene værre, og i februar fik også
Grundejerbanken og Detailhandlerbanken vanskeligheder og indskyderne begyndte at trække
deres penge ud. Da bankerne også havde finansieret sig på det internationale interbankmarked,
og da en første støtteerklæring ikke havde den ønskede hensigt, måtte staten skride til.
I samarbejde med Nationalbanken og de fire største private banker oprettede staten
”Bankkomiteen af 9. februar 1908”, der garanterede ikke bare indskyderes, men alle – også
internationale – kreditorers tilgodehavender. Da de kriseramte banker viste sig at være
insolvente, bl.a. fordi de lå inde med store poster af egne aktier, kom garantien til at koste
skatteyderne syv millioner kroner. Der var en udbredt opfattelse, at bankmedlemmerne af
Bankkomiteen havde tørret en urimelig stor del af regningen af på staten, og da landets
justitsminister P.A. Alberti i september samme år erkendte sit mangeårige millionbedrageri over
for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse steg kravet om regulering af den finansielle sektor.
Det lyder som noget, der blev gentaget 100 år senere, men det skete altså få år efter, at Ficks
Centralbygning fik sine første beboere. Samtidig 154
... opstod i København en boligkrise som følge af en overproduktion af lejligheder i årene op til
1908, særligt i den nye bydel Islands Brygge. Markedet var nu mættet, og byggeriet af nye
udlejningsejendomme i København gik brat i stå med stor arbejdsløshed blandt håndværkere til
følge. 155
72
Det betød selvfølgelig, at huslejen for de nybyggede lejligheder samtidig faldt. Centralbygningen havde
jo faste driftsomkostninger, så det blev sværere for Fick at få lejere. Som eneste og privat ejer havde
han ingen muligheder for at sætte sine priser ned.
4.5 Udbredelse af idéen
Fick ville måske - med en omskrivning - 'udad vinde, hvad indad tabtes'. Han begyndte i hvert fald nu
forsøg på at udbrede sin idé til andre lande.
I begyndelsen af 1907 ser det ud til, at Fick igen forbereder en tur til USA. Et skriftligt svar fra Odense
antyder, at han vil forsøge få nogen derovre til at financiere et byggeri, men først vil han låne penge til
rejsen 156.
VIKTOR A. GOLDSCHMIDT.
4/2 07
Ålykkegården, Odense.
Telefon Nr. 1160.
Kære Fick!
Modtaget Deres Brev, vil jeg lade Dem vide, at jeg ikke synes en Mand der skal rejse under Kgl.
Protektion for at danne et Aktieselskab på en sådan svimlende masse Millioner Dollars, behøver
at låne; og desforuden er jeg taget så godt i Betragning af en Masse, at jeg ikke behøver flere
Deres
Viktor A Goldschmidt
Viktor Goldschmidt syntes altså ikke, at det hang sammen, men det må andre have gjort, for den 21-21907 tager Otto Fick igen til New York med skibet United States 157.
Navn: Fick, Otto
Stilling: Direktør
Alder: 47
Bestemmelsessted: NY.
Kontrakt nr.: 65100
Forevisningsdato: 2/21/1907
Fødested: Kbhvn.
Fødesogn: København Sidste oph.sogn: København
Sidste oph. amt: København
Sidste oph.sted: Kbhvn.
Bestemmelses land: USA
Bestemmelses by: New York City
Bestemmelses stat: New York State
Skibsnavn: United States
LII: DFDS, S/S United States, Passager og emigrantskib
En af hans tidligere elever erindrer det senere således 158:
"... En af de første Gange jeg efter Skoletiden kom i nærmere Berøring med ham var i New
York. En Dag jeg kom fra mit Arbejde det var vist nok i 1907 mødte jeg ham på Brodway,
som sædvanlig uden Hat og Frakke med Hænderne dybt begravet i Bukselommerne. Han sagde
straks: ”jeg tænkte jo nok jeg skulde møde dig for jeg vidste du var her!” han var kommen til
Amerika for at søge at interessere Amerikanerne for sin Idé ... "
73
Det var åbenbart ikke alle, der kunne se behovet for hans idé. I Washington Post kan man således den
27-3-1907 læse en lille notits159:
A Danish gentleman named Otto Fick has undertaken to "teach the Americans how to live without
servants". Why will people persist in teaching us something we do not care to know?
Der blev dannet en komite som i april 1907 udsendte en fortrolig henvendelse til derboende danskere.
Den lød således 160:
Fortroligt.
Det vil formentligt være Dem bekendt, at en af vore Landsmænd, fhv. Skolebestyrer OTTO FICK,
for Tiden opholder sig her i New York for også her at gennemføre sin Plan med at bygge Huse på
en anden og mere Praktisk Måde end hidtil, nemlig således, at hver af Familierne får deres Mad
fra et Centralkøkken op i hver enkelt Lejers egen Spisestue.
Denne Plan blev strax modtaget med Glæde af Blade og Magasiner her og tillige af de
Amerikanere, Hr. Fick er kommet i Berøring med, og der er vel ingen Tvivl om, at denne, der
overalt i Europa er blevet modtaget med Begejstring og efter hvilken der allerede er bygget for
Millioner (Stockholm) og skal bygges i Gøteborg, Christiania, mange Tysklands Byer, i Østrig og i
flere af Englands, særligt må være egnet for Amerika, hvor Tjenestepigespørgsmålet er mere
brændende end i Europa.
Nu mener vi, at det vil henlede Opmærksomheden på de Danskes Betydning i Amerika, at denne
Plan, som uomtvistelig skyldes en dansk Mand, bæres frem på den bedst mulige og for Danmark
værdigste Måde. Dertil fordres bl. a., at Hr. FICK ikke nødsages til at modtage det første det
bedste Tilbud; nej, det gælder om at forberede Sagen godt og først og fremmest sørge for, at den
mindre heldige amerikanske Spekulation ikke får fat i Planen, som derved må blive et rent og
skært Pengespørgsmål, medens Planen også bør indeholde det Moment, at samtlige Lejere ere
Interessenter i det Hus, de bo i, og sålænge de bo der.
For at gøre dette muligt, er vi trådte sammen som en foreløbig Komite (i Lighed med hvad der
skete i København) for på forskellig Måde at støtte Planen, og bl. a. ved at indsamle $1,000,
hvilket formentligt vil være tilstrækkeligt til Realisationen af denne vor Hensigt. Vi har tænkt os
bemeldte Beløb tegnet i Andele a $10 og skal anmode Dem om at meddele en af os
undertegnede, hvormange De eventuelt ønsker at tegne Dem for, og skulle vi bemærke, at det
selvfølgelig kun bliver at betragte som et Lån, der bliver at tilbagebetale med Renter fra
Indbetalings-Datoen, når Foretagendet lykkeligt er startet i Amerika.
New York, April 1907.
Kære Matthiesen
Vil De gøre os og Sagen den Tjeneste at føje Deres Navn til vort og i hvert Fald sende denne
Liste tilbage i Løbet af nogle Dage efter Adressen?
Deres
Viggo Toepfer
C Will.
Room 705 – Broadway 1133
Karl Matthiesen
Beløbene strømmede nok ikke ind, for måneden efter udsendtes den samme tekst, dog med ny datering
og med navne og adresser på syv anbefalere, hvilke ses på dens sidste linier 161:
....
New York, Maj 1907.
L.U. LA COUR,
469 State St., Flushing, L.I.
FRODE RAMBUSH,
160 Fifth Ave., N.Y.C.
CHR. MADSEN,
Springfield, L. I.
VIGGO TOEPFER,
1133 Broadway, N.Y.C.
KARL MATHIESEN,
Keyport, N.J.
EJNAR WORM,
907 Summit Ave., N.Y.C.
GEO. YEPSEN,
24 Kearney Ave,
Perth Amboy, N.J.
Tilsyneladende hjalp dette heller ikke. Til gengæld opstod der et nyt og måske for værterne større
problem: Fick havde ikke penge til at rejse hjem igen!
74
Hvad man nu gjorde for at slippe af med ham, fremgår af slutningen på hans tidligere elevs erindringer
om sit møde med Fick i New York:
"... Til sidst begyndte det at knibe for ham Økonomisk, og nogle Medlemmer af den Danske
Koloni fik så den Tanke at starte et Aktieselskab ”Ficks Hjemsendelse". Der blev hurtigt tegnet
tilstrækkelig Kapital til at han kunde rejse Hjem med en Dansk Fragtdamper fra Philadelphia
imod at betale kostpenge. Da Dagen oprandt hjalp jeg ham med at få Kufferten pakket og
slæbe den ned til Færgen i 23nd Street. Droske var der jo ikke Råd til. Det var et stolt Syn at
se ham det store, lange Menneske, og jeg lille Person slæbe af med den store Kuffert mellem os
fra K.F.U.M. Hotellet, hvor han boede, til Færgen."
Se, det ville man gerne bidrage til! Det er ikke til at sige, hvornår det skete, men han sætter i hvert sin
underskrift på et papir i København den 28-6-1907, så han har sikkert været hjemme i midten af juni.
LIII: The heart of New York
I forbindelse med rejsen til USA havde han skrevet en artikel, som udkom i samme års oktobernummer
af det amerikanske tidsskrift "Good housekeeping". Den var på fem sider med billeder af ham selv og
Centralbygningen 162.
LIV: Udsnit af første side af 'Professor' Otto Ficks artikel i Good Housekeeping
Efter hjemkomsten til Danmark fortsatte Fick sit agitationsarbejde og indsamlingen af anbefalinger 163.
When Mr. Otto Fick to me presented his plan of “Central Buildings” I found his idea to be of
great importance and gave it willingly my support. Mr. Fick has worked with perseverance for the
realization of his plan here in Denmark and has also worked for carrying out his plan abroad.
He is a man full of energy with a living faith and interest for his work, but he needs, as so
many other investors, the necessary means for continuating to work out his plans satisfactorily. –
Kjøbenhavn, den 22’ November 1907.
Carl Will
75
Director
Denne Carl Emil Will har fanget essensen af Fick: "en mand fuld af energi og med en levende tro på og
interesse for sit arbejde; men han mangler penge!"
Fick forsøger samtidig at få lov til at holde foredrag om Centralbygningen, hvor det kan lade sig gøre. For
eksempel har han henvendt sig til formanden for DET PÆDAGOGISKE SELSKAB i København, Hans Christian
Vilhelm Rolsted, som vi kan se af dette svarbrev 164:
6-12-1907
Tak for det modtagne Tilbud, som jeg skal forelægge Bestyrelsen ved første Møde. Vi har
allerede nogle Foredrag til de første Møder i det nye År, så snart jeg kan meddele Dem
Bestyrelsens Mening om, hvorvidt Emnet bør lægges frem eller ej skal jeg meddele Dem det.
Ønskes det fremført, skal jeg xxxxx mig og forhandle med Dem om Tid og Sted.
Ærbødigst
HCRolsted
Den 13-3-1908 har han sendt en anmodning til den kongelige danske gesandt Constantin Brun i
Washington, og et par uger efter kommer svaret 165:
Washington D.C.
Den 31’ Marts 1908.
Hr. Otto Fick,
Forchhammersvei 6.
Kjøbenhavn.
I Besvarelse af Deres Anmodning indeholdt i Brev af 19’ ds. beklager jeg at måtte
meddele, at det ligger aldeles udenfor min Competence at søge at formå de Forenede Staters
Præsident til at udtale sig om Deres Plan for Opførelsen af Bygninger med mange Leiligheder
og fælles Kjøkken etc.
C. Brun,
Kgl. Dansk Gesandt.
Den kongelige gesandt formår desværre ikke at få en udtalelse fra præsident Willam Taft om
Centralbygninger.
Fra omkring midten af 1908 ser det ud til, at Otto Fick lægger USA på hylden og koncentrerer sin indsats
om Tyskland. Han har stadig ingen penge, så en anmodning om økonomisk støtte er sendt til
Justitsministeriet, og nu kommer svaret 166:
JUSTITSMINISTERIET.
København, den 29. Juni 1908.
Brev-Nr. 9343
Journal-Nr J. 4174
I Anledning af Deres til Indenrigsministeriet stilede af bemeldte Ministerium hertil oversendte
Andragende, hvori De anholder om Understøttelse af Statskassen til Bestridelse af Udgifterne
ved en Rejse til Tyskland for at udbrede Kundskab til et nyt Princip for Husførelse, som er
praktiseret i en af Dem på Frederiksberg opført ”Centralbygning”, i hvilken Ejendom, der for
at undgå Tyendevanskeligheder for Lejerne er truffet den Ordning, at Ejendommens
76
Administration lader Størstedelen af Arbejdet i Hjemmene udføre for samtlige Lejere, undlader
man ikke herved at meddele, at Justitsministeriet ikke ser sig i Stand til at imødekomme
Andragendet.
[to underskrifter]
Til Hr. fhv. Skolebestyrer Otto Fick Forchammersvej 6.
Ingen hjælp at hente. Det er op ad bakke for ham.
I sensommeren 1909 har Fick søgt hjælp hos Georg Brandes, som 12-9-1909 i sin dagbog noterer 167:
"Plaget af O. Fick. Skriver om ham. Han takker ej engang."
Vi ved ikke, hvor Brandes har skrevet, men det var, som vi snart skal erfare, om Centralbygningen, og så
var det mindste Fick kunne gøre vel at takke!
Brandes kunne åbenbart ikke helt få Fick ud af tankerne, for i et brev, som han fire dage senere sendte
til forfatteren Henrik Pontoppidan efter et besøg, står 168:
”... Men jeg véd, De ikke betragter mig som Snyltegæst. Så meget vrøvlede jeg om Cook, Egan,
Stanton, Fick og andet, at jeg slet ikke fik nok at vide om Dem selv; jeg vilde frygte, det var en
senil Egenskab, denne ustandselige Sludren, ifald jeg ikke vidste, jeg var endnu mere forfalden
dertil tidligere ...”
Det kan næsten altsammen forklares, for nordpolsfareren Frederic Cook var netop ankommet med skib
direkte fra sin nordpolsrejse til København, som stod på den anden ende. Politiken skrev stort set ikke
om andet i en uges tid. Søndag den 5-9-1909 var Cook blevet modtaget af Maurice Egan, som var
amerikansk gesant i Danmark, og Georg Brandes havde været med til den store lunch i den anledning.
Theodore Stanton var en amerikansk journalist, som siden 1880 var udstationeret i Europa. Men hvorfor
kom Fick ind i Brandes vrøvlen - var det fordi, at Brandes i nogle dage havde været plaget af ham?
I december 1909 udsendtes en opfordring til at give et bidrag, så Fick kunne foretage endnu en rejse til
udlandet for at udbrede sin idé. Det fremgår ikke, om han selv havde sat det igang, men formen kunne
godt tyde på det. Det var dog tre andre, der stod som underskrivere 169.
E N D A NS K S A G
Hvor sjældent er vort Fædreland gået i Spidsen i Retning af Kunst, Videnskab eller andre
kulturelle Fremskridt? Kun yderst sjældent. Men derfor bør vi Danske være særlig lydhøre overfor
alt, der kan bidrage til, at Danmarks Navn nævnes med Ære i de store Kulturlande.
Der er her ikke Tale om noget forholdsvist unyttigt, som f. Eks. En Nordpolsekspedition,
men derimod om noget, der vil få den største Kulturbetydning, som tænkes kan, nemlig om en
aldeles nødvendig Forandring af de nuværende Hjem, der ikke længere svarer til Nutidens Krav.
Man kan mene, hvad man vil, om det heldige eller uheldige i, at Kvinden nu til Dags, navnlig
i Arbejderbefolkningen, er tvungen til at deltage i Mandens Gerning, men man kan ikke lukke Øjet
for, at Hjemmene derved bliver forsømte, og Børnene har i hvert Fald et Krav på, at Hjemmene
bliver indrettede således, at deres Opdragelse ikke bliver forsømt, fordi deres Moder må tjene til
Livets Ophold.
Når en Reform fremkommer, vil den aldrig blive forstået af sin Samtid, medens denne der
imod forundret spørger, hvor det dog kunne være, at en tidligere Reformator ikke blev forstået af
sin Samtid. Samtiden har ligesom ikke Evne til at kunne forudse, hvor stor en Udbredelse dette
eller hint Fremskridt vil få.
Med en ganske ualmindelig Energi og Udholdenhed har forhenværende Skolebestyrer
OTTO FICK her og i Udlandet arbejdet på at slå til Lyd for en Forandring af de nuværende Hjem.
Det stod ham klart, at skulde han godtgøre sin Plans Rigtighed, måtte han først og fremmest sørge
for ved at få opført et eller andet Hus med centraliseret Husholdning at kunne dokumentere, at et
77
sådant Hus og en sådan Husførelse var at foretrække for det nuværende og derved praktisk
bekæmpe den Fordom, at et sådant Hus ikke vilde være behageligt at bo i på Grund af det
Fællesskab, man mente måtte opstå i et sådant Hus. Enhver vil kunne se og beundre denne
Mands Udholdenhed, når det meddeles, at han til Trods for sin ringe Indtægt måtte kæmpe 10
samfulde År for at få rejst den første Bygning.
Hans Plan i Almindelighed går ud på, at Huse skal bygges med hver sit bestemte Publikum
for Øje, f. Eks. for Gifte med Børn, for Gifte uden Børn, for ældre Ægtepar, for yngre, for ugifte
Kvinder, for ugifte Mænd, for Arbejderfamilier o. s. v., men han bestemte sig til som det første at
opføre et, der passede til ældre Ægtepar af den mere velhavende Borgerklasse. Dette Valg traf
han blandt andet, fordi han her kunde påregne Hjælp til Opførelsen af Husets Lejere og andre.
Denne Ejendom, Centralbygningen på Forchhammersvej, er altså det første Hus i Verden, der er
indrettet med centraliseret Husholdning, medens der vel af forskellige Forfattere er skrevet en hel
Del om Nødvendigheden af at opføre sådanne Ejendomme (Lily Braun, Berlin, Rosika Schwimmer,
Budapest, Henri Schmahl, Paris og Perkins Gilman, New-York). Uagtet dette Foretagende den Dag
i Dag ledes fuldstændig efter Otto Ficks Anordninger og må siges at være et endogså særlig
lukrativt Foretagende, har Opfinderens Skæbne været ret sørgelig. Da Huset var opført, viste det
sig, at det ikke var muligt at få en tilstrækkelig stor 1ste Prioritet deri, og da der tillige selvfølgelig
var noget Lejetab de første År, blev Ejendommen under Bankkrisen 1907 frataget Opfinderen,
som derved tillige mistede, hvad han havde sammensparet gennem 20 Års Skolevirksomhed, og
desuden fik han en Gæld på ca. 100,000 Kr.
Hans Plan har i de store Kulturlande vakt en berettiget Opsigt. De største Blade og
Tidsskrifter Verden over, t. Eks. Berliner Lokalanzeiger, Frankfurther Zeitung, Die Woche,
Umschau, Tyskland, World, New York Herald, Evening Sun, Good Housekeeping, Amerika, har
omtalt dette Hus som Fremtidens Hus eller det ideale Beboelseshus, og det er bleven besøgt af
Arkitekter og Ingeniører fra alle Kulturlandene. Det er blevet indberettet til den tyske Regering af
Gehejmeregeringsråd de Bruyn, ligesom der også i Sverige og Tyskland er gjort mere eller mindre
heldige Forsøg på at efterligne det uden dog at betale Opfinderen, der er afskåret fra at søge
Patent, det mindste derfor.
Nu er det, vi synes, at det er en national Opgave at hjælpe den danske Opfinder af
”Fremtidens Hjem” til at slå til Lyd for denne danske Opfindelse i Udlandet, og at det ikke er os
alene, der ser således på det, derfor borger de mange gode Navne, der anbefaler at understøtte
Opfinderen for at han kan få Lejlighed til at foretage en Rejse i Udlandet. Herom skriver den
amerikanske Gesandt, Dr. MAURICE EGAN: ”Jeg er i høj Grad interesseret i Hr. Otto Ficks Plan,
således som den er fremsat af Hr. Professor Georg Brandes; jeg har set hans Bygning i Kjøbenhavn
og mener, at Otto Fick, når han fik Midler dertil, sikker vilde kunne løse det vanskelige Problem,
som Beboerne af de store Stæder er stillede overfor.” Han anbefales ligeledes af den tyske
Gesandt, Gehejmeregeringsråd de Bruyn, Universitetets Rektor, Borgerrepræsentationens
Formand, Skoledirektøren, Stadslægen, Kunstakademiets Direktør, Direktørerne ved det kgl.
Teater, Fru Admiralinde Emma Gad, Fru Betty Hennings, Fru Estrid Hein, Direktør Julius Schiøtt,
Journalistforeningen og Socialdemokratisk Forbund.
Sjældent er vistnok en Mand bleven anbefalet fra så mange forskellige Sider, men det er jo
ikke så mærkeligt, da Otto Ficks Planer omfatter alle Befolkningslag. Skulde den Mand, der
praktisk har godtgjort at være i Stand til at gennemføre gode tidssvarende Hjem, hvor den
arbejdende Kvinde fritages for Overlæsselse, hvor de Gamle og Svange kan få Ro og Fred, hvor
Børnene kan komme under fagligt Tilsyn i Stedet for som nu at blive overladt til en skiftende
Tjenestepiges eller Gadens Omsorg, skulde denne Mand ikke kunne få Støtte fra sit Fædreland,
når han samtidig kan siges at virke for at brede sit Fædrelands Anseelse i Udlandet?
-------Vi tillade os derfor herved at anmode Dem om at lade denne Bidragsliste cirkulere for at
give enhver Lejlighed til selv med en Ubetydelighed at støtte en dansk Foregangsmand.
København, December 1909.
78
A.F. LAMM,
F. HERLOFF RASMUSSEN,
JULIUS SCHIØTT,
Veksellerer,
Fabrikant,
Direktør,
Holmens Kanal 24.
Østergade 26.
Zoologisk Have.
KONTORET FOR INDSAMLINGEN er CITY, Østergade 26, Lokale Nr. 8, 4. Sal.
TELEFON Byen 29 26 x.
Som det fremgår, har han allerede fået støtte fra 'mange gode navne', og at det er rigtigt, kan faktisk
bevises ved deres underskrifter 170:
LV: Brevet med Maurice Egans anbefaling og 'gode navnes' underskrifter
Der var dog også lidt opmuntringer undervejs fx dette brev fra Johannes Korch i Fredericia, der vil støtte
Ottos udenlandsrejse 171.
Kære Herr Otto Fick.
Fredericia 23/3 1910.
Pr Postanvisning har jeg afsendt til Dem 50 Kroner, og håber jeg, at Heldet må følge Dem i
Udlandet. Herhjemme i Danmark gør Småligheder sig stærkt gældende, men synes jeg, det må
tilgives et så lille Land, hvor Snæversynethed let får Overhånd. Hvis De, Hr Fick ved Lejlighed
kommer til Fredericia, håber jeg, De vil glæde mig med Deres Besøg. Venlig Hilsen
Joh Korch.
79
4.6 Hvad der siden skete med Centralbygningen
Økonomien i Centralhuset var håbløs - Otto kunne ikke længere betale kreditorerne. Den 12-2-1908 kl.
1½ om eftermiddagen blev fogedretten sat på Forchhammersvej 6, fordi grosserer A. Stilling begærede
udlæg hos den derboende direktør Otto Fick. Ifølge dom havde han et tilgodehavende på 2,837 kr. og 31
øre og påløbne omkostninger.
Fick blev truffen personlig og afæsket beløbet, men erklærede sig ude af stand til at betale. Han henviste
derfor til de i lejligheden beroende effekter, der blev registreret som følger172:
1 Mahogni Bord, 1 Mahogni Sofa og 3 do. Stole, 1 malet Pult, 7 Jernsenge med Besætning, 15 Plet
og Nikkel Tepotter, 15 Plet og Nikkel Kaffekander, 100 Knive med Plet Skafter, 50 Spiseskeer, 50
Gafler , 12 Plet Grødskeer , 12 Plet Potageskeer , 50 Plet og Nikkel Kaffeskeer, 15 Plet og Nikkel
Plat de menager, 50 dybe Tallerkener, 50 flade Tallerkener, 20 Terriner, 35 Stegefade, 50
Desserttallerkener, 50 flade blomstrede Tallerkener, 2 Terriner blomstrede, 4 Sauceskåle, 5
Ragoutfade, 50 Par Kopper, 50 Anretterbakker af Træ, 100 Vin- og Vandglas, 1 Kogekaffemaskine
Kobber , Gryder, Pander etc., 1 Gasstegeovn og 1 Gasapparat, 4 løse Køkkenborde, 2 Isskabe, 1
amerikansk Rulle.
Det lyder umiddelbart som om en del har hørt hjemme i centralkøkkenet i kælderen. Det blev vurderet
til ialt kr. 547 og dækkede dermed ikke det krævede beløb. Det medførte, at Centralbygningen måtte på
tvangsauktion. Man måtte igennem to runder før auktionsretten den 13-5-1908 kl. 10 formiddag blev
sat for tredje gang. I udskriften herfra står blandt andet, at Københavns Kommune med et bud på
231.000 var højestbydende. Kommunen overtog derefter ejendommen som ufyldestgjort panthaver 173.
Hans Erling Langkilde fortæller174:
Den nye ejer, Københavns kommune, ansøgte i 1911 bygningsinspektoratet på Frederiksberg
om tilladelse til at indrette en fælles spisestue i kælderen, velsagtens med tanke på
pensionærer udefra, der kunne gøre centralkøkkenet mere rentabelt ... Vanskelighederne
under besættelsen gjorde det helt af med de sidste kollektive foranstaltninger.
Københavns Kommune opgav til sidst at videreføre Ficks Centralbygning. I Politiken kunne man 1-1-1944
læse:
Mellem de Ejendomme, Københavns Kommune har solgt i Løbet af de sidste Måneder, er også
Centralhuset, Forchhammersvej 4-6 og Sankt Markus Plads 8. Køberen er Grosserer N. Chr.
Troelstrup, Buksetorvet. Der er her tale om Danmarks første og for såvidt også eneste Kollektivhus
...
Derefter følger en beskrivelse af Ficks ideér med huset, blandt andet fælleskøkkenet. Journalisten Hakon
Stephensen interviewer den nye ejer, som også vil udleje alle lejlighederne:
... I Lejekontrakterne står der direkte en Bestemmelse om, at Lejerne forpligter sig til at tage deres
Hovedmåltider fra Centralkøkkenet, en Ordning, som den nye Ejer, Grosserer Troelstrup, ikke vil
opretholde.
- Jeg har ikke noget imod, at Huset har et Centralkøkken; men Lejerne må selv bestemme, om de
vil have Maden derfra eller lave den selv, så det kommer ikke til at stå i de kommende Kontrakter.
Da Troelstrup døde i 1957 gik adkomsten videre til hans hustru Marie Pouline f. Petersen.
Således gik det i næsten 40 år, indtil fru Tholstrups lejere dannede Andelsboligforeningen Markusborg
og i fællesskab købte Centralbygningen og naboejendommen mtr. nr. 19ap. Skødet blev tinglyst 24-21981, og det fremgår heraf, at købsprisen var 1.325.000 kroner.
Københavns Kommune havde dog stadig en klausul om tilbagekøbsret i 2033 for 76.000 kr. I år 2000
købte andelsboligforeningen denne ret af kommunen for 2.874.763 kr 175.
80
Livet som forhenværende
5 Livet som forhenværende
Otto Fick var ved tvangsauktionen knap 50 år gammel,
og havde gennem mere end halvdelen af sit liv været
travlt beskæftiget med Frederiksberg og Glostrup
Realskoler samt sin Centralbygning. Man kunne derfor
forestille sig, at han ville begynde at tage den mere
med ro.
Det gjorde han ikke. Han videreførte mange af de
andre aktiviteter, som han hele tiden havde haft ved
siden af, og endelig skulle han jo også skaffe penge til
at leve for.
LVI: Otto Fick som ældre
malet af Axel Bendtsen
5.1 Forsøg på oprejsning
Otto forsøger lidt endnu at få opbakning. Hvorfor ikke henvende sig til kongehuset endnu engang? Igen
kommer der hurtigt svar 176:
Intendanten for den Kongelige Civilliste.
Christiansborg, den 8 Decbr. 1909.
Hr. Otto Fick !
Jeg tillader mig at meddele Dem, at Deres Andragende af 16 f. M. idag er blevet forelagt for
Hans Majestæt Kongen, som må beklage ikke at kunne efterkomme Deres Anmodning.
Ærbødigst
G. Krag
Denne gang er det altså kong Frederik VIII selv, der har taget beslutningen. Der er dog samme person
som ved sidste henvendelse, for kronprinsen, der gav Fick et afslag i 1905, har i mellemtiden afløst kong
Christian IX.
Fick udsender også en tryksag med følgende tekst177:
Kan og vil De underskrive medfølgende Ansøgning, der fremkommer, fordi det synes mig,
nationalt forkasteligt, at den danske Stat ikke påskønner en dansk Opfindelse og dennes
Ophavsmand, når dog København og Danmark er Stederne, hvor Opfindelsen først er realiseret.
Navnene på Underskriverne af det oprindelige Andragende er følgende:
P.O.A. Andersen, Depardementschef, Statsgældsdirektør. Valborg Andersen, Redaktør, Hjemmet.
Viggo Bentzon, Dr. Jur. Professor ved Universitetet. Agnes Henningsen, Forfatterinde. Karen
Hessel, Revisor, Rigsdagen. Husmoderforeningen. Peter Kock, Viceskoleinspektør. P. Lønborg,
Direktør, Danmark. Mart. Nyrop, Professor, Kunstakademiet. Carl Petersen, Professor,
Kunstakademiet. Carl Rasch, Professor, Universitetet. Johannes Ring, Skuespiller. Marie Ring,
Skuespillerinde. Anton Rosen, Professor, Arkitekt. Sofie Rostrup, Statskonsulent, mag. Scient. M.
Zahle, Stenograf i Rigsdagen.
Jeg tegner med Agtelse Ærbødigst Otto Fick
Jeg vil nok underskrive men vil først vide, hvem
Johnstrups Allé 1.
København V.
der ellers underskriver da det har sin Interesse
i hvad Selskab man kommer.
VM Amdrup
Underskrifter for nogle af de mange navne, som allerede har støttet, så vi allerede i forbindelse med
den første opfordring i december 1909.
81
5.2 Hjælp dig selv
Otto er slet ikke udtømt for idéer. I 1911 får han udgivet to hefter i noget, der måske var tænkt at blive
en serie. De er hver på 11 sider og hedder "Hjælp dig selv til bedre Samfundsforhold" 178 og "Hjælp dig
selv til billigere Mad, større Indtægter" 179.
Der findes faktisk også et tredje forsøg i denne serie, dog kun som en agitationsseddel. Den hedder
"Hjælp dig selv (den praktiske Socialisme)" 180. Den er desværre udateret, men allerede tredje linie tyder
på, at den er blevet til under første verdenskrig.
Otto får ved denne lejlighed agiteret mod krig , for billigere priser og for en international
sammenslutning, der skal begynde i Norden.
82
Efter denne opvarmning fortsætter Fick:
Vil du være Medlem af denne praktiske internationale Socialisme, som begynder i Norden for
senere at sprede sig til de andre Lande, så kræves der af Dig kun dette: At Du giver et Medlem
Håndslag derpå,
at du vil spare ”en ” Øre daglig og skaffe ”et” nyt Medlem hver Måned; men giv ikke
Håndslag før Du aldeles sikkert ved Dig selv, at Du vil gennemføre det. Du alene vil derved give
Stødet til Følgende:
når 1 Medlem sparer 1 Øre daglig og skaffer 1 nyt Medlem hver Måned vil dette give følgende
Resultat:
Første År.
1ste Måned
1 Medlem sparer
1 Øre daglig
2den 22–
Nu følger 30 linier med kolonner og tal, der bare vokser og vokser som i nutidens pyramidespil, og han
demonstrerer på denne måde for læseren, at:
.... efter 2½ Års Forløb kan 1 Mand alene give stødet til en Sammenslutning på over 500 Millioner
Mennesker og en Indtægt af over 5 Millioner Kr. daglig.
Når det nu skønnes, at der er i en eller anden By er indmeldt tilstrækkelig mange
Medlemmer, der har sparet i 1 År 1 Øre daglig altså Kr. 3,65 vil der blive udsendt Meddelelse om
at samles til et eller flere Indbetalingsmøder.
Her bliver så den foreløbige Styrelse (den endelige vælges af den internationale Styrelse)
valgt af Medlemmerne. De lokale Styrelser vælger senere den foreløbige nationale og de
forskellige nationale Styrelser vælge så den internationale, som har Ret til at bekræfte de valgte
eller erstatte dem med andre.
Den lokale (og senere den nationale) Styrelse lader så indkøbe Varer i Fællesforeningen for
Brugsforeninger eller andet Steds og fordeler disse ved Vogne rundt om i Byerne. Varerne betales
ved Modtagelsen og Styrelsen kan derfor næste Dag atter købe Varer for de samme Penge.
Dernæst oprettes efterhånden faste Udsalg rundt omkring i Byerne. Dernæst tages der fat på
Produktionen, først af Fødevarer (Mælk, Brød, Kød, Grøntsager o.s.v.) og dernæst af andre
Nødvendighedsgenstande. Senere købes Jord på Landet til Husmandsbrug, der bliver sat i Stand til
at afbenytte de bedste Maskiner, får Jorden kemisk undersøgt og får kontrolleret Frø til Udsæd.
Alle de Personer, der ansættes i disse forskellige Virksomheder får en passende Løn,
kortere Arbejdstid og Pension; men de må være Medlemmer og tegne Kaution. Alle Regnskaber
revideres af Udenforstående event. Statens autoriserede Revisorer.
De forskellige Styrelse ledes af ulønnede Personer. Ingen Agitationsmøder med betalte
Talere, ingen Udgifter til Kontorer el. Lign.
”Hjælp dig selv” spredes fra Mand til Mand ved Håndslag og først, når man skønner at
tilstrækkelig mange Medlemmer have indmeldt sig, samles man til Møde.
Ingen bør tage Håndslag før han er sikker på at det ny Medlem virkelig vil spare 1 Øre daglig
og skaffe et nyt Medlem hver Måned.
Vil Du være med til at skaffe tålelige Forhold på Jorden så giv Håndslag, vil Du lade al Ting
gå sin skæve Gang som hidtil, så hold Dig væk.
Disse Agitationssedler fås mod indsendelse af Porto hos
O.Fick. Johnstrups Allé I.5 V.
Han har tænkt på hele forløbet fra den spæde start til ulønnede lokale og nationale styrelser, butikker,
personale, jord til husmandsbrug, kemiske undersøgelser, kontrol af frø og autoriserede revisorer.
Man kan sagtens forestille sig, at han må have virket overbevisende, når han har fremlagt det mundtligt,
men ved så mange andre af hans idéer, hører man heller ikke mere om denne.
Var det mon denne lille pamflet han havde sendt til Martin Andersen Nexø sammen med et manuskript?
Han får i hvert fald følgende brev tilbage fra forfatteren, som endelig har taget sig sammen til at
returnere manuskriptet og sige, at han ikke har læst det 181.
83
Finsterbergen,
Thüringen
4 – 3 – 11
Hr. Otto Fick !
Efter Deres Ønske sender jeg Dem hermed Deres Manuskript tilbage. Jeg har med min
bedste Vilje ikke kunnet få det læst; De vil sikkert ikke tage mig dette fortrydeligt op men tro
mig når jeg siger at jeg har været hårdt forspændt. Det er jo forresten hvad Rejser altid
medfører, når man er ude for at lære, og jeg har været lidt i Klemme med Hensyn til Deres
Værk, som jeg jo nødig vilde returnere ulæst. Deres lille Pjes har jeg læst og synes godt om, om end jeg kunde ønske den mindre ”historisk” og mere nærværende. Jeg ønsker Dem af
Hjærtet at de må have Lykke med det store Arbejde.
Deres ærbødige
Martin Andersen Nexø
Mon han egentlig syntes om noget af det?
5.3 Fredsarbejde
Som det fremgår af nedenstående brev, havde Fick meget tidligt også været involveret i fredsarbejde.
Her er det et brev fra den senere modtager af Nobels fredspris (1908) Frederik Bajer, der hellere havde
set næste møde i Dansk Fredsforening afholdt i Ficks udmærkede lokale. Mon ikke han mener et lokale i
den da helt nye Realskole på Frederiksberg Allé ? 182
Kbh. N., d. 26.X.1886.
Kære Hr O. Fick!
Jeg havde ønsket, at Kbh. Kredsen af D. Fredsforening havde holdt mødet på torsdag kl. 8 i
Deres udmærkede lokale, og ikke på Halmtorvet 8. Men jeg har jo intet med kredsens styrelse
umiddelbart at gøre. Deres ledende medlemmer frygtede jo for, at besøget vilde blive altfor
tyndt hos Dem, da man ej kunde finde ind i xxxxx.
Jeg frygter for at besøget kan blive for ”tyndt” i det altfor lille lokale hos fru Olesen. Jeg
tænker nu, endog muligheden af en udvandring derfra til Dem, om dette lod sig gøre. På den
måde blev Deres lokale bevendt for mange.
Dels af hensyn til denne mulighed, dels af andre grunde håber jeg, at De personlig møder i
overmorgen kl. 8 på Halmtorvet 8. Ved den lejlighed vilde jeg også gærne have redelighed på
salget eller ikke-salget af Studentersamfundets Småskrifter no 35. Er det Dem umuligt at
komme, bedes De i alt fald sende de ikke-solgte eksemplarer til Halmtorvet 8, stuen (under
nede adresse). Ved den lejlighed kan der måske flere sælges.
Deres ærb. heng.
Frederik Bajer.
84
Fick var åbenbart på dette tidspunkt også involveret i
Studentersamfundet, og Frederik Bajer var specielt interesseret i
salget eller ikke-salget af no. 35 af Studentersamfundets
Småskrifter, for det var hans eget skrift "Om Krigs Forebyggelse
ved Voldgift" 183.
Som vi nu skal se, var Fick selv initiativtager til en lignende
bevægelse for fred i slutningen af 1. verdenskrig. Han sender
følgende trykte pamflet med opfordring om støtte til flere
københavnske sagførere 184:
Privat
Til Københavns sagførere.
Hr.
Overretssagf. Amdrup
fra fhv. Skolebestyrer Otto Fick.
I Modsætning til den gængse Opfattelse, at Sagførerne fryder sig ved Processer, har jeg den
Opfattelse, at de så godt som alle foretrækker Forlig.
I den store Verden føres der for Tiden en Process, hvor Indlæggene ikke er Papir men Blod. Kan
denne Process ikke ende med Forlig?
Hvad (ikke hvem) er nu Skyld i denne Krig? Selvfølgelig Forholdene – Misforståelse og
Misundelse – mellem Nationerne.
Hvad kan derfor hindre Krig? Det at Nationerne slås sammen til en, De forenede Stater,
Nationernes Union eller Liga o. lign. (se Præsident Wilsons, Sir Edward Greys og andres Udtalelser
fra modsat Side).
Hvem er det nu, der kun lider under Krigen?
Folkene, som aldrig har stemt for den.
Hvis man kunde spørge hver enkelt Individ i de civiliserede Stater: Vil Du stemme for, at Krig
skal høre op, så vilde Svaret enstemmigt blive: Ja.
Nå, så er Løsningen jo ganske simpel: Spørg så hvert enkelt Individ, om de vil stemme for, at
Nationerne slår sig sammen, hvilket er det eneste rationelle Middel til at bringe denne Krig til en
for alle acceptabel Afslutning og hindre fremtidige Krige i at opstå.
Det har i flere År været min Hensigt, når Krigstræthed for alvor begyndte at indfinde sig, da at
rejse fra By til By, fra det ene neutrale Land til det andet (først Norge) og lade foretage
Afstemning om dette Spørgsmål, for så efter Våbenstilstanden at gøre det samme i de nu 7
krigsførende og til den Tid krigsfortvivlede Lande, hvor utallige med Begejstring vil tage den Tanke
op: Dette må ikke ske mere.
Men er det nu ikke en Utopi?
Jeg har siden 1895 fra alle Sider hørt, at min Centralbygning var en Utopi, og nu går den
allerede sin Sejersgang gennem Verden.
Se bort fra, at jeg er fra samme By og Land som I, og støt et ærligt Forsøg og en alvorlig Mand,
som aldrig i hele sit Liv har søgt personlig Fordel, men som har været forud for sin Tid.
Jeg havde hidtil håbet at kunde klare mig ved egen Hjælp, men forskellige Forhold har hindret
mig deri, men hvis hver københavnsk Sagfører, enten han så tror på Sagen eller ej, støtter
dette Forsøg med Kr. 10, vil jeg være i Stand til at gennemføre det, og bliver det en Fiasko, går det
jo kun ud over mig selv, men lykkes det, kan enhver, der har bidraget dertil, dokumentere at have
været med til at støtte det største Forlig i Verden.
Ærbødigst
Otto Fick
Hver Sagfører Kr. 10.
Johnstrups Allé 1. V.
85
På det returnerede skrev Amdrup:
Hermed med største Fornøjelse de 10 Kr.
Men jeg er desværre efterhånden blevet klar på, at det er Menneskenes egen Natur, der gør
Ulykkerne. Menneskene har ikke forbedret sig de sidste 10,000 År.”Anførerne” er man tilfreds
nok med, sålænge det går godt, men når Chefen ikke skaffer det attråede murrer de menige
Medlemmer af Røver-Banden ved Udsigten til ingen Profit at få. Så længe de højst kultiverede
Mennesker*) kan more sig ved for Fornøjelse at dræbe Dyr (20 st) er Sindene endnu for rå til
alm Fred, desværre!
Deres ærb. VM Amdrup
*) deriblandt mange Ledere af Fredsforeninger, også i Danmark
Meget tæt på krigens slutning får Fick også et længere svarbrev fra en sognepræst i Harlev ved Århus her noget forkortet185:
Harlev d: 12/9 18
Deres Fredsagitation kan jeg ikke støtte, da den i bedste Fald vil være ganske uden Indflydelse
på Krigsbegivenhedernes Gang, i værste Fald kan bidrage til at bevæge Entente-Magterne til
at standse, før den preussiske Militarisme har lidt det uhjælpelige Skibbrud, som alene kan sikre
Freden.
”Fred på Jorden” i dette Øjeblik vil sige Sejr for den preussiske Militarisme, thi for den er det
Sejr blot at bjerge Livet og Eksistensberettigelsen, men dette vil atter sige det modsatte af Fred
og Broderskab mellem Folkene. Thi lige så sikkert, som at Krigen mellem Nord- og Sydstaterne
i Amerika ikke var endt med Forbund, hvis ikke Nordstaterne havde sejret aldeles, men sluttet
en forhastet Fred, lige så sikkert kan den nuværende Krig ikke ende med Verdens forenede
Stater og Fred på Jorden, hvis der sluttes Fred i dette Øjeblik, hvor Preussen – i alt Fald i egen
Indbildning – står ubesejret.
.. .. .. . ..
Jeg tør ikke gøre mig Håb om, at De Hr. Skolebestyrer! vil kunne gå ind på mine
Betragtninger; men jeg tror, at vi er mange, der ser således på den forhåndenværende
Situation. Vi nærer en ligeledes inderlig Længsel efter Freden som De og nogen anden, men vi
vil ikke være med at række Hånden ud efter Fredens Frugter, før de er modne.
Derfor håber jeg også, at ikke mange Præster vil være med at støtte Deres Agitation, som kun
kan være til Hjælp for det, som skal gå under, men ikke kan fremme det, som vi alle håber på:
Fred på Jorden gennem Broderskab mellem frie Folk.
Ærbødigst
H.J.Christensen
Sognepræst
Det afsluttende håb om, at ikke mange præster vil slutte op, tyder på, at Fick også her - som ved
Københavns sagførere - havde sendt en trykt opfordring til en hel gruppe af præster.
86
5.4 Andre originale idéer
Kun et par måneder efter, at Centralbygningen er afhændet ved tvangsauktion og han har solgt skolen
på Frederiksberg Allé, må Otto prøve at finde indkomst på andre måder. Det er jo ved at blive vinter, så
hvad med at lave en isbane 186?
KJÖBENHAVNS POLITI.
Politikammeret
d. 21. SEPTEMBER 1908.
I Gensvar på Deres Skrivelse af 17. ds. skal jeg tjenstligt meddele, at De vil kunne vente at erholde
Bevilling til heri Staden at oprette og drive en kunstig Isbane, forudsat, at der ikke rejses
Indvendinger mod dens Beliggenhed og Indretning, men at der ikke kan gives Dem Tilsagn om, at
ikke andre kan erholde Bevilling til et lignende Foretagende.
Eugen Vestersen
[stempel]
/ Chr Ant Hansen
Til Hr. cand. phil. Otto Fick.
Forchhammervej 6.
Jo, det må han godt - men det må alle andre også! Det projekt hører man så ikke mere til.
Nogle år senere får han en anden utraditionel idé: Reklamer. Han sender derfor en ansøgning til politiet,
der svarer 187:
KJÖBENHAVNS POLITI
Politikammeret
d. 30. JUNI 1911.
J. – Nr. 322
Justitsministeriet har under 29. ds. tilskrevet mig således:
”I det med Hr. Politidirektørens Skrivelse af 3. d. M. (3224) hertil tilbagesendte Andragende har
fhv. Skolebestyrer Otto Fick anholdt om Tilladelse til at køre eller lade køre i hele Landet med en
Vogn, på hvilken forskellige Reklamer og et selvspillende Musikapparat agtes anbragt.
Foranlediget heraf skal man til behagelig Efterretning og videre Bekendtgørelse meddele, at man
må have Andrageren henvist til at indhente fornøden Tilladelse hos Politiøvrigheden i de enkelte
Jurisdiktioner, hvor han agter at køre.”
Hvilket herved tjenstligst meddeles.
Eugen Vestersen
/ Chr Ant Hansen
Til
Hr. fhv. Skolebestyrer Otto Fick.
Vestervoldgade 133.
Heller ikke det blev vist til noget.
5.5 Litterære forsøg
Udover en mængde breve er der også bevaret nogle udaterede manuskripter til skuespil og noveller. De
er måske sendt til forskellige tidsskrifter eller aviser, eller også er de blevet i skuffen.
Hidtil er det kun sikkert, at ét af dem er blevet trykt. Det drejer sig om 'Stolen'. Dette manuskript blev
med mindre rettelser trykt under titlen 'Stolene' i oktobernummeret af Tilskueren i 1917. Herunder
gengives teksten fra hans håndskrevne manuskript, der er udateret, men efter indholdet at dømme
kunne det godt være skrevet mange år før. Man aner hans erfaringer fra arbejdet med at få støtte til
Centralhuset 188.
Stolen.
Otto Fick.
Opfinder.
-----------o-----------”Men hvad er der dog i Vejen med Dig gamle Dreng? Du ser mig noget tungsindig ud!”
”Å, pas Dig selv!”
”Nå, nå gamle Dreng. Godt Ord igen. Kom hellere frem med, hvad der trykker.”
”Å, jeg gider sgu ikke. Jeg er ked af det hele”.
”Jamen så sig mig dog, hvad der er i Vejen. Du skal se det letter”.
”Ja, det er ikke, fordi det er en Hemmelighed. Ser du. Du ved jo nok, at jeg har lagt mig i
Selen, for det ny sociale Fremskridt som vi har talt om så ofte, og som jeg skal have Autoriteterne
og andre indflydelsesrige Mænd til at interessere sig for, og i den Anledning har jeg måttet løbe
87
op ad Trapper og ned ad Trapper i det uendelige. Og Du gør Dig ikke noget Begreb om, hvor
mange – uendelig mange idiotiske Bemærkninger, jeg har måttet døje i den Anledning, så jeg var
nær ved at fortvivle over hvor dumme Mennesker er, der har Betydning for Samfundet.
Men så fandt jeg en skønne Dag på en glimrende Ide. Ser du. Når jeg kom ind til sådan en
Samfundsstøtte, så talte jeg slet ikke til ham, men kun til hans Stol. Og det Svar som Stolen så kom
med kunde jo ikke genere mig, hvor dumt det end var, for det kom jo kun fra en Stol.
Således var jeg f.Ex. for nogen Tid siden oppe hos en Stol der stod i et forfærdeligt fint
Lokale, højt til Loftet, Tæppe over hele Gulvet med et Skrivebord, så pænt og pillent, hvorpå der
kun stod et Portræt af den elskede Hustru. Stolen selv var kolossal, beklædt med Bøffellæder og
så havde den sådant et dejligt lille Knæk bagover i Ryggen. Jeg fremførte mit sædvanlige Ærinde,
og da jeg var færdig med at afmale, hvor meget der kunde vindes for Samfundet ved
Gennemførelsen af min Tanke svarede Stolen mildt og venligt men en Smule overbærende:
”Det er utvivlsomt en overmåde smuk Tanke, De har gjort Dem til Talsmand for; men jeg
tror desværre ikke Tiden er moden, men De kan stole på, at jeg skal bevare den i min Erindring”.
Da jeg gik derfra, havde jeg aldeles ikke Følelse af at jeg havde fået et Afslag men kun, at jeg
havde talt med en overmåde dannet og behagelig Stol.
Nogen Tid efter skulde jeg tale med en Stol af en hel anden Beskaffenhed. Den stod i en
Stue med Limfarve på Væggene og Skrivebordet var belagt med et helt Læs Papirer.
Stolen selv var en ganske almindelig Træstol med Rørsæde og lige op og ned i Ryggen.
Da jeg havde fremført mit sædvanlge Ærinde, sagde Stolen kort og bestemt:
”Det er en god Sag og jeg skal støtte Dem!”
Se det var rene Ord for Pengene. –
Men ser Du, nu er der sket noget i mit kære Land, som ganske har taget Humøret fra mig,
så jeg er nær ved at opgive det hele. For de har, som Du jo ved, flyttet om på alle Stolene. Og da
jeg så igen skulde finde min gode Ven Træstolen så kunde jeg først aldeles ikke finde den og da jeg
så endelig fik opspurgt den, ved Du så hvor den stod, den stod i det forfærdelig fine Lokale, hvor
der var højt til Loftet og Tæppe på hele Gulvet og kan Du tænke Dig min Forundring, da jeg
kommer ind så er der min Salighed kommet Bøffellæder på Træstolen, og den har fået et lille bitte
Knæk bagover i Ryggen. Nå, never mind, sagde jeg til mig selv; det er dog, når alt kommer til alt,
din gamle Ven Træstolen. Og jeg fremførte mit sædvanlige Ærinde. Men ved Du så, hvad min
gamle Ven Træstolen, som havde lovet at støtte mig svarede:
”Det er utvivlsomt en overmåde smuk Tanke, De der har gjort Dem til Talsmand for; men
jeg tror desværre ikke Tiden er moden, men De kan stole på, at jeg skal bevare den i min
Erindring.”
”Se kan Du nu forstå at sådan en lille Smule Bøffellæder, kan forandre en Stol så aldeles. ” --”Jamen der sad da nogen i Stolen?”
”Sad nogen i Stolen! Hvad Pokker kommer det Historien ved?”
FIX.
Der er bevaret tre mere
ET ÆVENTYR 189, der begynder således:
Dette er Historien om en lille Mand fra det lille Land, der blev Læremester for hele den
civiliserede Verden. Man kan daarligt finde Danmark paa Verdenskortet, og der lever kun 3
Millioner i hele Landet, men i dette lille Land boede der en Mand, der sammen med sin Hustru
ledede en Skole. Nu syntes samme Skolemester, at det var uretfærdigt, at hans Hustru efter endt
Skolegerning ikke kunne gøre sig det mageligt, naar hun var færdig med sit Arbejde, saaledes som
han selv kunde det, og han syntes heller ikke om at overlade sine Børn til en tilfældig
Tjenestepige, naar han og hans Hustru var borte fra Hjemmet. Derfor gav han sig til sammen med
sin Hustru at drøfte, om man ikke kunde faa bygget Huse saaledes, at Husførelsen og Børnenes
Pasning blev udført saaledes, at Forældrene trygt kunde forlade den hjemlige Arne. Dette var i
Aaret 1895.
Sådan fortsætter det, men er tilsyneladende ikke ført til ende.
88
BYENS ONKEL 190, er en form for skuespil, hvor han præsenterer personerne og baggrunden således:
BYENS ONKEL
**********
---oOOo--Personer:
Købmanden
Bred, jovial og godmodig, har Interesse for Skuespil, men er konservativ.
Hans Hustru
(af andet Ægteskab). Køn, men noget ”stramtandet”. Forsømmer Børn
og Hjem for sine politiske Interesser.
Hans Datter
(ca. 18 – 20 Aar, af 1ste Ægteskab) en sød og forniftigt ung Pige.
Prokuristen
Solig og landlig.
Herredsfogden
Købmandens Ven; ligeledes jovial og munter.
2 halvgamle Komtesser lever som Hund og Kat, og den ene har en Moppe, den anden en Kat,
som strides.
Lærerinden
Meget maskulin og bebrillet; Kvindebevægelsens lokale Forkæmper.
Gaardskarlen og )
landlige og tiltalende.
Stuepigen
)
Baronen
Pæn og gentlemanlike Fremtræden, men noget for beleven og servil.
Indbrudstyven
En sølle Stakkel.
En Opdager, et Skuespillerselskab etc. etc. eventuelt Børn af 2det
Ægteskab.
---oOOo--Byens Onkel, Købmanden, er Kammerat med hele den lille Kystbys
Ungdom, han er de unge Pigers Fortrolige og Hjælper, de unge
Mennesker med Raad og Daad (Penge).
Hans Hjem er præget af hans Kones (2’ Ægteskab) gaaen op i
Kvindesagen, hvorved hun forsømmer sit Hjem og sine Børn til Fordel for
Kommunelærerinden, de 2 Komtesser og de andre af Byens ”HanDamer”, som repræsenterer den lokale Kvindebevægelse. ...
Det hele bliver fortalt i prosa med indlagte replikker, men ingen går glip af noget ved at stoppe her.
ETATSRAADENS LIGBEGÆNGELSE 191, udateret , er ikke længere, end at det kan gengives i sin helhed:
ETATSRAADENS LIGBEGÆNGELSE
STORBYENS Pryd, Etatsraaden, Grundlæggeren af de mange Selskaber, var død, og alle var
med til hans Ligbegængelse, alle de, der kendte ham eller stod i Forbindelse med ham og saa
naturligvis en stor Mængde, der ikke stod i Forbindelse med ham og ikke heller kendte det
mindste til ham. Det er jo den gamle Historie, og det er der ikke noget mærkværdigt ved. Men
han var, saa at sige, selv med ved sin egen Begravelse, og det skylder jeg Regnskab for, og det
følger hermed.
Se den Dødens Engel, der havde Tjeneste den Dag, Etatsraaden døde, var saadan en
skikkelig Fyr, der syntes, det var Skam, at Etatraaden ikke skulde se al den Stads, der blev gjort af
ham, og han gav derfor Lov til, paa Vejen op mod de himmelske Boliger, at vende sig om og se paa
Stadsen.
Det morede ikke Etatsraaden, det havde han set saa ofte før.
”Men stop lidt! Hvad er det? Det har jeg aldrig set før. Der er saadan en Dis eller Taage over
hele Ligtoget.”
”Kan du allerede se det,” sagde Engelen, ”ja det maa Du hellere vente med at faa opklaret,
naar Din Sjæl er bleven afklaret i de himmelske Boliger.”
Men Etatsraaden ville vide Besked, det vilde han jo al Tid.
”Ja saa haaber jeg ogsaa, Du kan taale at høre det. Ser Du: Den Dis eller Taage over Ligtoget
kommer fra alle de Lettelsens Suk, der stiger til Vejrs fra Ligfølget. Du kan se, den er tættest lige
lige efter Ligvognen, det er Vognen med Din Hustru og Søn.
89
Ja, jeg skal ikke komme nærmere ind paa, hvordan Du har været mod Din Hustru; men Du
kan jo nok forstaa, at Din Søn er glad over ikke længer at skulle aflægge Regnskab for sine
Udgifter. Og saa kommer Vognene med Direktørerne i Dine forskellige Selskaber.”
”Tak, videre,” sagde Etatsraaden.
”Og saa kommer Vognene med Personalerne.”
”Tak, videre.”
”Men den Dis eller Taage skal Du ikke tage Dig af, den hører Jorden til, og den bryder vi os
ikke om heroppe i Himlen. Men se over paa den fattige Kvist dér; der ser Du, at der stiger en lille
Taagespiral op. Den kommer fra en fattig Kvinde, som Du har hjulpet og været god imod; hun
græder over Dig, og hendes Taarer fordampe og stige helt op i Himlen, og det er disse Taarers
Skyld, at Du kommer i Himlen.”
Da faldt den mægtige Mand paa sine Knæ, takkede Herren og sagde: ”Tak Herre at Du lader
mig se, at det, Du vil have, er ikke Ære og Anseeelse paa Jorden men – Kærlighed til Næsten.”
O. FICK.
5.6 Interview i Ekstrabladet
I Ekstrabladets udgave fra tirsdag den 2-7-1912 findes en artikel om Otto Fick, der interviewes af en
tidligere elev på Frederiksberg Realskole. Han underskriver sig Tommen, men der er tale om Carl Th.
Dreyer, der senere blev verdenskendt som filminstruktør. Der står 192:
Otto Fick.
Filosof og Gymnastiklærer.
Otto Ficks høje, duknakkede Skikkelse dukker pludselig op i Strøgvrimlen. Han har i lang Tid været
som forsvunden fra Jordens Overflade. Nu, da han påny viser sig, slår vi en Klo i ham.
- Hvordan går det, Fick? Hvad tager De Dem til?
- Jeg er noget meget fint, siger Fick knejsende.
- Så! Hvad da?
- Ansat i Statens Tjeneste ...
- Nej da!
- Kgl. Ansat ...
- Ih, du Fredsens! Hvad er De da?
- Kgl. Dansk Statsbanefunktionær, siger Fick med Selvfølelse. Jeg pudser Lamper i
Godsbanegården for 3½ Kr. om Dagen og sorterer under Emballageafdelingen. Egentlig er jeg
dens Chef; jeg har nok en forhenværende Ølkusk over mig, men han er altid ”ude på Linjen”.
- Altså, Hr. Emballagedirektør ...
- Hold Bøtte, Hvalp!
Jeg har i sin Tid gået i Skole hos Fick, da han endnu ledede Skolen i Frederiksberg Allé, og han har
bibeholdt den familiære Tone fra den Tid. Det hænder, at Fick træffer gråhårede Mænd, der gik i
Skolens øverste Klasse, da Fick var Yngstelærer, og til hvem han endnu siger du og Grønskolling.
Det er en styg Vane, Fick bør lægge af.
- For Resten kan jeg godt forære dig et Par Nyheder, fortsætter Fick: Om kort Tid udgiver jeg et
Værk.
- Et Værk? Hvad handler det om?
- Om Ko-Operationer!
- Gud, Fick! Har De også Dyrlæge-Interesser?
- Fjols! Det er et betydningsfuldt Værk til Belysning af den kooperative sociale Økonomi. Det er et
Værk, der vil måle sig med de bedste i Verdenslitteraturen. Jeg sysler netop for Tiden med Studiet
af Carlyle. Jeg er enig med ham i mangt og meget, f. Eks. ...
- Åh, Fick – jeg be’r: ingen Eksempler. Hvor udkommer Værket?
- Rimeligvis på Socialist-Kxxxxxs Forlag. Det må da være det rette Forlag for en Bog, der prædiker
Næstekærligheden.
- Er den anden Nyhed lige så god?
- Bedre! Umiddelbart efter Udgivelsen af føromspurgte Værk rejser jeg rimeligvis til London. Som
bekendt har derovre et stort Aktieselskab i Sinde at oprette et Institut, der skal bære I.P.Müllers
90
Navn, og som vor berømte Landsmand med en imponerende Gage selv skal lede de ti Måneder af
Året. Han har forbeholdt sig Ret til de to Måneder at bebo sit hus i St. Morits. I.P.Müller har
ønsket at knytte mig som Hjælpelærer eller Instruktør til Instituttet, og jeg tager rimeligvis mod
Tilbuddet.
- Undskyld min Næsvished, men hvilke Kvalifikationer har De til den Post?
- Som Dreng, som Akademiker, som Lærer dyrkede jeg Gymnastik, og da jeg overtog Skolen
underviste jeg selv i dette Fag. Længe før I.P.Müller havde tænkt på sit System, docerede jeg det i
Skolen. Ligesom I.P.Müller hævdede jeg den fri Personligheds Gymnastik.
Vi mindes ved denne Bemærkning Gymnastiktimerne under Ficks Ledelse. Fick anvendte aldrig
Karaktersystemet, men belønnede med Bismarcksklumper og straffede med indtil 3 Slag med en
Ende Tov. Når Timen begyndte, hejstes alle Apparater ned, og Drengene måtte så foretage, hvad
de selv vilde – blot ikke være i Ro. En af de mest yndede gymnastiske Øvelser bestod i at
gennemprygle Fick. Et blåt Øje eller en blodig Tud hos Fick betragtedes som en særdeles
fortræffelig Præstation og honoreredes med to Bismarcksklumper.
Således var det Fick’ske System, der altså efter Ficks Udsagn at dømme er en Slags Forløber for
I.P.Müllers System. Vil Fick søge at kombinere de to Systemer, og vil han indføre Tovenden og
Bismarcksklumperne i det nyoprettede Institut?
Disse Spørgsmål forelagde jeg Gymnastiklæreren og Filosofen Mr. Otto Fick, men jeg fik intet Svar.
Tommen.
At der er noget om sagen med rejsen til London fremgår af et par anbefalinger til stillingen. Der er
bevaret to, hvoraf den ene lyder 193:
POUL LÖNBORG
Cand Polyt. Direktør
for Forsikringsselskabet Danmark
den 30 Juli 1912.
Vestre Boulevard 34.
Hr. Otto Fick har bedt mig om en Anbefaling til Brug ved Ansøgning om en Stilling ved I. P.
Møllers Institut i England.
Jeg skulde tro, at han måtte være en dertil særlig egnet Mand. Han er forstandig, praktisk
og anvendelig. Hænderne sidder godt på ham – jeg kender ham gennem mange År – først fra en
Fodtur i Norge, hvor vi selv medbragte Telte til Beboelse- og han forstår at klare sig i en snæver
vending.
Han er omgængelig og har let ved at vinde Folks Tillid. Han er en gennemkultiveret Mand,
som med Lethed taler tysk og engelsk. Han har et udstrakt Personal-Kendskab, og han har Krop,
hvad jeg skulde tro, ikke var uden Betydning i det foreliggende Tilfælde.
Endelig er han nøjsom og pligtopfyldende; han påstår, at han ikke har haft en Sygedag i de
21 År, han bestyrede sin Drengeskole. Og så er han i Ordets bedste Forstand en Gentleman og
hans Syn på Livet er lyst og frejdigt, til Trods for de ikke få Lussinger, Tilværelsen har givet ham.
Lönborg
Det pudsige er blot, at først i juli har Fick jo fortalt i Ekstrabladet, at han har et tilbud om at hjælpe
Müller i London, og at han overvejer at tage imod det. Hvorfor behøver han så næsten to måneder
senere anbefalinger? Til begge ansøgninger findes også en engelsk oversættelse, der afsluttes således:
Det er åbenbart hans kommende arbejdsgiver J P Müller, der selv bevidner, at anbefalingen er oversat
korrekt! Hvordan kan det mon hænge sammen?
91
5.7 De sidste 10 år
Der er forholdsvis få spor af Otto Fick fra de sidste 10 år af hans liv.
Forlagsboghandler Rasmus Naver har fortalt, at han mødte Otto Fick i 1924 i Los Angeles 194, 195. Her var
Otto på besøg hos sin søn Knud, og Otto forærede Rasmus et eksemplar af sin bog "Vejen frem" fra
1912. Ved en senere indrejse har Fick oplyst at han også besøgte USA i 1923. Hvem af dem, der husker
rigtigt, er heller ikke vigtig - måske strakte hans besøg sig over begge år -sikkert må det dog være, at han
også var i USA her omkring.
I 1924 udkommer endnu et oplag af hans "Opsummeringsbog til Skolebrug", som var udkommet første
gang allerede i 1898.
Folketællingen 2-11-1925 fortæller, at han stadig bor som forhenværende skolebestyrer på Johnstrups
Allé 1 på 5. sal.
LVII: Maleri af Carl Leopold Nielsen, 1928 (Det kgl. Bibliotek)
Den 26-9-1929 ankommer han med skibet S.S. Polonia til New York, hvor han igen skal besøge sønnen
Knud. Otto er opført som pensioneret lærer, og som sin nærmeste ven i Danmark har han opgivet
inspektør Rasmussen, der bor i samme opgang på Johnstrups Allé 1. Til rubrikken over tidligere besøg i
USA har han opgivet årstallene 1899, 1907 og 1923. Det bekræftes endnu en gang, at han har brune
øjne og brunt hår og er høj: 6 fod = 1,8 m. Knuds adresse er nu 2006 Benson Ave, Brooklyn, NY 196.
Otto har tilsyneladende stadig udbredelsen af sin idé i tankerne, og under sit besøg hos Knud sender han
17-10-1929 et brev til selveste Henry Ford 197. Der kommer også snart et svar - dog ikke fra Ford selv:
Henry Ford, Dearborn, Mich. Oct 28 1929
Mr.Otto Fick, 136 Columbia Heights, Brooklyn N Y
Dear Sir:
Your letter of October 17 received.
At the present time Mr Ford is away and we do not know when he plans
on returning. However, we will be pleased to advise him of the subject
mentioned and will write you of his interest at a later date.
Very truly yours
H R WADDELL
Secretary’s Office
Ford har næppe henvendt sig senere, ellers havde Otto nok også gemt det brev.
92
I sommeren 1930 vistes i Stockholm en udstilling om, hvordan det moderne menneske skulle bygge sit
hus og indrette sit hjem. Foranlediget heraf, fortalte Anker Kirkeby i Politikens kronik søndag 22-6-1930
om, hvorledes fremtidens ”funktionalistiske” arkitektur ville skabe en ny levemåde og nye mennesker. I
slutningen må han naturligvis også henvise til landsmanden Fick:
...
Det er en kær Pligt at minde om, at de første Fælleshuse rejstes her i Danmark allerede for 25 År
siden. Omkring Århundredskiftet skrev en Skolebestyrer ved Navn Fich i Politiken en Artikel om
den moderne Lejekaserne, hvor hver Morgen 25 Tjenestepiger løb op og ned ad alle Trapper for
at hente 25 Pægle Piskefløde til Kaffen, og foreslog at forenkle Tjenestepigespørgsmålet og
Husmoderens Arbejde ved Indførelse af det størst mulige Fællesskab. Det lykkedes virkelig den
idealistiske og fantasifulde Mand at skaffe Kapital og få bygget tre prægtige, moderne Ejendomme
på Forchhammersvej 4, 6 og 8, udstyret med fælles Køkken i Kælderen, hvorfra Maden pr.
Elevator bringes direkte op i Spisestuen (Lejlighederne har ikke Køkken), desuden med fælles
Badeanstalt og fælles elektrisk Skopudsemaskine. Hr. Fich var forud for sin Tid, det københavnske
Publikum næppe endnu tilstrækkelig kollektivt indstillet, Badeanstalten blev omdannet til
Portnerbolig, Skopudsemaskinen gik i Stykker, tilbage er i Dag kun Centralkøkkenet, der endog
under Verdenskrigens Ernæringsvanskeligheder begyndte at vakle. Byen København har nu
overtaget Ejendommen, der ledes af Magistraten, og mange tilrejsende Arkitekter og
Kommunalfolk fra Udlandet har i Årenes Løb aflagt dem Studiebesøg. Til Dato skal de være de
eneste i deres Art i Skandinavien. Selve Bygherren, Hr. Fich, forestod i de første År Ledelsen, men
har på Grund af økonomiske Vanskeligheder måttet fraflytte sine egne Huse, så tragisk er
Skæbnen; jeg har forgøves søgt at opspore hans Adresse, det sidste, man har hørt om ham, er, at
han ernærer sig som Lygtetænder i Frihavnen. Denne Mand burde på Finansloven, thi han har i
Sandhed tændt Lys.
...
Anker Kirkeby.
Den kronik læste Fick, og et par dage senere fremgår det af Politiken, at der var nogle detaljer, som han
måtte have korrigeret. Han mødte simpelhen op på redaktionen, og det endte med følgende interview:
Verden nye Hus
Politiken 24 juni, 1930.
Samtale med en glemt Mand, hvis Idé erobrede Verden.
Skolebestyrer Fich fortæller om Fremtidens Hjem.
I sin Kronik her i Bladet i Søndags om den nye Tids Mennesker og
den nye Tids Hjem omtalte Anker Kirkeby den Skolebestyrer Fich,
som for en Menneskealder siden var Talsmand for de Boligidéer,
der nu er afgørende i al moderne Arkitektur.
Opmuntret ved at se sit Navn draget frem kom Skolebestyrer
Fich i Går på Visit hos os på Redaktionen. Barhovedet, lidt
ludende i Holdningen stod han over for os, en høj kraftig Mand,
som man vilde anslå til at være en ca. 55-60 År og ikke, som han
selv fortæller, over de 70.
- Det er nu ikke rigtigt, at jeg ernærer mig som Lygtetænder i Frihavnen, som Anker Kirkeby
skriver, siger Skolebestyrer Fich, men det er såmænd omtrent det eneste, jeg ikke ar været i mit
bevægede Liv. Engang var jeg Tjener i mit eget Hus. Det var i Berlin, de havde bygget et af mine
Huse, og dér fik jeg Plads som Hustjener; jeg pudsede Fodtøjet for alle Beboerne og vaskede op,
når de havde spist; det fik jeg 40 Mark om Måneden for. Ja, ja, sådan kan det gå.
- Hvorfor blev Deres Idé ikke til noget?
93
- Blev ikke til noget? Tror De ikke, min Idé blev til noget? Jo, Idéen var der ikke noget i Vejen med,
den har gået sin Sejrsgang over hele Verden; i alle store Byer har de nu og har ALLEREDE I MANGE
År haft Centralhuse. Idéen var nemlig Tiden selv, det var bare herhjemme, at det ikke gik.
Ingen er Profet i sit eget Land.
- Var Danmark da ikke moden til Idéen?
- Jo, vi kunde lige så godt have brugt den som alle andre Lande, men ingen bliver vel Profet i sit
eget land. Mange Mennesker tror, at de ikke vil kunne befinde sig i den Kollektivisme, som jeg
anser for den eneste mulige Løsning. Nu hvor Kvinderne Verden over selv tjener deres Penge eller
bidrager til den fælles Husholdning. Kan De sige mig, hvorfor en Kone, når hun kommer hjem fra
sit Arbejde, skal begynde forfra med at slide i huset, mens Manden kan få en tiltrængt Hvile. Der
er ganske urimeligt, og det vil man også indse. Er der måske nogen, som nu brygger sit Øl selv?
Engang vilde man kun drikke hjemmebrygget Øl, nu er vi glade for Bryggeriernes Pilsner. Hvor
mange bager selv? Bageriernes Franskbrød smager jo dejligt. Alt går mod de store
Fællessammenslutninger. Vi ringer efter en Vinduespudser, fordi han pudser bedst og hurtigst,
Tusinder af Familier får daglig deres Middag bragt fra Centralkøkkenerne. Det er jo altsammen
min Idé indirekte, siger Skolebestyrer Fich med et lille polisk Smil.
Det kommer altsammen –
- Var der slet ingen herhjemme, som forstod, at der var Fremtid i Deres Planer?
- Tjo, Henrik Cavling – Hr. Fich stryger Moustachen – men der kom så meget i Vejen,
Pengevanskeligheder og Vrøvl; til sidst troede man, at det var en amerikansk Idé. Kommunen
overtog Huset og gjorde det til et almindeligt Beboelseshus med 25 Tjenestepiger rendende efter
25 Pægle Piskefløde til Morgenkaffen, som Kirkeby skriver. Her kan De se, tilføjer Fich, idet han
trækker Times op af Lommen og peger på Annoncerne: Service Flats, Service Flats; det betyder
Serveringslejligheder, den ene efter den anden. Der er mine Huse.
- Er De ikke blevet bitter mod Skæbnen?
- Nej, det er jeg ikke, hvad gør det dog, om de kalder Idéen amerikansk eller noget andet. Den er
nu min, og den vil også sejre. Engang vil vi alle bo i Verden nye Hus, uden Tjenestepige, med
Maden bragt af en elevator ind ad Døren, med fælles Støvsuger, Vinduespudser og en fælles
Børnehave til vore Børn, mens vi er på Arbejde. Først vil Arbejderne forstå, at det er både det
billigste, det bedste og eneste betryggende . . . senere vil andre følge efter. Hvorfor skulde jeg dog
være bitter? Det kommer altsammen. Så er jeg nok død, men så kan De jo sende mig en venlig
Tanke.
Merete.
Han er altså langt fra en slagen mand; tværtimod er han stadig overbevist om, at hans idé vil sejre til
sidst. Og han følger stadig med i, hvad der sker med 'hans huse' fx ved at læse Times.
Folketællingen 1-11-1930 fortæller, at han arbejdsløs og fortsat bor i Johnstrups Allé 1 på 5. sal.
At han er blevet betragtet som en usædvanlig person, findes der er pudsigt eksempel på i
anmærkningsrubrikken i skattebogen for 1930-31, hvor en sagsbehandler (?) med blyant har noteret 198:
Det sidst bevarede brev til ham inderholder heldigvis en anerkendelse. Det kommer fra den
navnkundige "kaptajn Jespersen", kendt fra radioens morgengymnastik199:
9 / 7 . 31
Kære Hr. O. Fick !
Beklager vedlagte var blevet lagt for godt til Side. Håber ikke det er for sent
at tilbagesende det. De fortjener en sådan Anerkendelse.
Venligst Deres hengivne J.P. Jespersen
Drejer det sig måske om et positivt svar på endnu en underskriftindsamling, der skal udtrykke støtte til
Fick?
94
Så, mandag den 25-1-1932, får han et slagtilfælde, styrter om og er død. Om onsdagen skriver Politiken
en nekrolog, som meget godt indfanger de væsentlige sider af Otto Ficks liv.
Københavnsk Idealist død
Centralhusets Bygmester, Skolebestyrer Fich.
Tidligere Skolebestyrer Otto Fich, som nu er død 72 År gammel, var en
snurrig Københavner-Skikkelse og dertil utvivlsomt en stor Idealist. Det
snurrige var dog mest iøjnefaldende i hvert fald for mange Københavnere,
som kun kendte ham fra Gaden, hvor man ikke kunde undgå at lægge
Mærke til ham. For tusinder af Mænd og Kvinder i denne By var han en
ejendommelig Skikkelse i Byens Liv, denne høje og kraftige Mand med de
mørke, melankolske Øjne. Han gik en Kende ludende og altid uden Hat.
Ingen har nogen Sinde set en Hat på hans Hoved. Hvad enten Sneen faldt
eller Regnen piskede eller Solen stak, var hans store, krøllede Manke altid udsat for Vind og Vejr.
Mange husker fra Strøget eller fra Tivoli denne granhøje Skikkelse, hvis Hoved med det grå Hår
løftede sig op over Mængden af Mennesker.
Men for dem, som kom ham nærmere, var han mere end en snurrig Skikkelse: en urolig Sjæl, en
Mand af megen og sand Idealisme og dertil et Menneske, der hvad Boligbyggeri angår var forud
for sin Tid. Allerede for en Menneskealder siden byggede Fich det Hus – Centralhuset på
Forchhammersvej – som mange nu hævder er Fremtidens Hus, og hvori i hvert Fald er nedlagt
nogle af de Boligidéer, som er de afgørende i moderne Arkitektur. Dog, Datidens Danmark var
ikke moden for Centralhuse, og Otto Fich fik derfor ikke ud af det, hvad han havde fortjent.
Fich var oprindelig en velstående Mand. Det var den Gang, han overtog Carl Ewalds Skole i
Frederiksberg Allé, og som Bygmester, således var han også som Skolebestyrer forud for sin Tid.
Han ledede sin skole efter pædagogiske Principper, som først er blevet moderne nu. Han gjorde
den til en Undervisningsanstalt ganske efter sit eget Hoved, men hans særprægede Natur var, selv
om han havde stor Evne til at vinde Børns Hjerter, ham en kraftig Hæmsko i hans Arbejde. Enten
var hans Elever Venner med ham, eller også var det umuligt at spændes med ham. Det endte
med, at han solgte Skolen og med brændende Iver kastede sig ud i et nyt Arbejde: Centralhuset.
Det var hans Idé at bygge huse, der var indrettet sådan, at Kvinderne, når de vendte hjem fra
Dagens Arbejde, kunde skånes for husligt Slid. Han fandt, at Kollektivismen er nødvendig i en
Verden, hvor Kvinderne selv tjener deres Penge eller bidrager til den fælles Husholdning. Det
lykkedes ham også at rejse Centralhuset på Forchhammersvej, hvor Husets Beboere fik deres
Forplejning fra et Fælleskøkken i Kælderen. Dette finder Sted den Dag i Dag i Centralhuset. Det er
ikke længe siden, vi var til en Middag derude, hvor Maden let og bekvemt sendtes op med
Elevator. København i Datiden var dog ikke Moden for sådanne Eksperimenter, og medens Fich
satte hele sin Formue over Styr og måtte forlade sit Hus, så han lignende Huse efter dansk
Mønster rejse sig i stort Antal ude i Evropa, medens han selv - dog Idéens Ophavsmand – var slået
ud.
I de kommende År var han mangt og meget. Engang var han Tjener i sit eget Hus. Det var i Berlin,
hvor han fik ansættelse i et af de Huse, man havde bygget fter hans Forslag. Fich pudsede alt
Fodtøjet og vaskede op for Hustes Beboere for 40 Mark om Måneden. En anden Gang var han
Tallerkenvasker i Amerika, hvor for Resten en Søn og en Datter af ham lever. Herhjemme har han
pudset Lamper på Godsbanegården og undervist i Morgengymnastik som ivrig Tilhænger af
I.P.Müllers Gymnastik.
Imedens var Centralhuset, som Kommunen havde overtaget for Grundprioriteterne, blevet en fin
Forretning, og Kommunen fandt det da rimeligt at yde Fich en årlig Pension på 3000 Kr., hvorved
den tidligere Skolebestyrer og Bygmesters Alderdom sikredes. Bitter på Skæbnen var han
ingenlunde, hverken før han fik denne Understøttelse eller siden. Han vidste, at hans Centralhus
var Fremtiden, og at det vilde sejre engang.
Mange andre Idéer kæmpede Fich for i de senere År. I en bog Vejen frem hævdede han således, at
hvis blot ethvert Menneske lagde en Øre til Side hver Dag, vilde alle økonomiske Kriser kunne
undgås. Disse og lignende Tanker udviklede han gerne i Industriforeningen, hvis flittigste
95
Stamgæst han var. Her kunde man i de senere År næsten altid træffe Fich, og det er ofte hændt at
man har fundet ham i Garderoben, hvor han, uselvisk og hjælpsom, hjalp Garderobedamen med
at tage imod Gæsternes Tøj på travle Dage.
Hans Død kom pludselig og voldsom. Han styrtede om på Gaden, netop som han var i Færd med
at træde ind ad sin Gadedør i Johnstrups Allé. Det var et Slagtilfælde, som gjorde Ende på hans
Liv.
Finn.
Historien om at han var ved at gå ind ad sin gadedør, er god til en avis og er repeteret flere andre steder.
Faktum er imidlertid, at den tilkaldte politiassistent Ibæk sammen med indholdet af Ficks lommer også
afgav rapport om, at Fick var afgået ved døden ud for Steenstrups Alle 7 200. At det i hvert fald var tæt på
hans hjem, ses på den følgende plan, som også viser placeringen af hans Centralbygning og hans
korteste rute til og fra byen. Han har således næsten kunnet se sin Centralbygning, når han stod i
gadedøren.
LVIII: Ficks bopæl, dødssted, Centralhuset og den korteste vej til byen
Otto Fick blev begravet 31-1-1932 i den nordre fællesgrav på Søndermarkens Kirkegård på
Frederiksberg. Boet afholdt omkostningerne ved begravelsen: 249,10 Kr 201.
Allerede to dage efter Ficks død fremsendte autoriseret taksator Christiansen en opgørelse og vurdering
af løsøre tilhørende dødsboet202 beroende Johnstrups Alle No 1. Effekterne var følgende:
1 Mah. Chiffoniere, 1 firkantet Spisebord, 1 Seng med Spiralbund, 2 Stole, 1 Jernseng med
Spiralbund og Madras, 1 Dyne, 1 Pude og 1 Tæppe, 1 lille malet Bord, Lidt Køkkentøj,
1 Kakkelovnsskærm, 1 Taburet og 1 Trækuffert, 1 Garderobestativ, noget gl. Garderobe,
2 Par Fodtøj, 1 Haandkuffert og diverse uindbundne Rejseromaner.
Mere af Værdi forefandtes ikke.
Han vurderede værdien til 121 kr. Ved løsøreauktionen den 3. og 4. maj indbragte det 68,84 Kr203.
Ved skiftet efter Fick opdagede bobestyreren en pudsig detalje, der endnu ikke var kommet på plads
efter tvangsauktionen af hans Centralbygning i 1908. "Kommunen har endnu ikke taget
Fogedudlægsskøde paa Ejendommen, hvorfor Afdøde endnu i [tingbogs-]Foliets Adkomstrubrik står
anført som Ejer" 204.
96
Eftermælet
6 Eftermælet
Selv om Otto Fick døde i 1932, dukker hans navn og idéer stadigvæk op rundt omkring i verden.
I 1944 satte nogle af hans "Gamle Drenge" fra Frederiksberg Realskole en mindeplade over ham på
Centralbygningen, som han havde opført på Forchhammersvej på Frederiksberg 205.
LIX: Mindepladen på Centralbygningen, Forchhammersvej 4-6-8.
1944
I forbindelse med at Københavns Kommune solgte Centralbygningen, skrev Hakon Stephensen en artikel
i Politiken206.
Ejendommen bygget for Husmødrene og Børnene
Mellem de Ejendomme, Københavns Kommune har solgt i Løbet af de sidste Måneder, er også
Centralhuset, Forchhammersvej 4-6 og Sankt Markus Plads 8. Køberen er Grosserer N. Chr.
Troelstrup, Buksetorvet. Der er her tale om Danmarks første og for såvidt også eneste
Kollektivhus, en Bygning, hvortil der knytter sig en mærkelig Historie.
Den blev oprindelig rejst af Skolebestyrer Otto Fick, som var en ejendommelig Personlighed i
Besiddelse af megen Fantasi og ukuelig Energi, selv om Skæbnen aldrig var ham blid. Det er en
halv Snes År siden at Skolebestyrer Fick døde; indtil da var hans høje, lidt ludende Skikkelse kendt
af næsten enhver Københavner. Altid mødte man ham uden Hat, Sommer eller Vinter, det betød
ikke noget. Ingen kunde lade være at lægge Mærke til hans karakteristiske Hoved med de
markerede Træk, der imidlertid ikke dækkede Bitterhed over de Skuffelser, Livet bragte ham.
Oprindelig var Skolebestyrer Fick en velstående Mand. Han overtog Carl Ewalds Skole i
Frederiksberg Allé og drev den efter meget personlige pædagogiske Principper med udstrakt
Frihed for Eleverne, Skoletanker, der først mange År efter vandt Udbredelse. Men ved Siden af
Skolegerningen syslede han med sociale Spørgsmål, navnlig var han interesseret i Boligproblemer.
Hans Ide var den, at Kvindens Selverhverv måtte fremkalde helt nye Boligformer, hvor
Husgerningen blev overdraget til en kollektiv Administration, så Beboerne ikke behøvede at gå og
spekulere over, hvad de skulde have til Middag, og hvordan der skulde blive Tid til at gøre rent.
Det besørgede Ejendommen.
Spisepligt i Huslejekontrakten
I 1903 gik Skolebestyrer Otto Fick i Gang med at realisere sine Planer, og efter Arkitekt J. Chr.
Kofoeds Tegninger byggede han Centralhuset på Forchhammersvej. Grunden ejedes af
Københavns Kommune, der lod en betydelig Prioritet blive stående. I sit Ydre adskiller Bygningen
sig ikke fra Tidens øvrige Beboelsesejendomme, og Lejlighederne er heller ikke stort anderledes,
end man lavede dem dengang. Hovedparten er på fire Værelser, men karakteristisk er, at der til
hvert kun er et lille Tekøkken og så i øvrigt en Vareelevator, der fører ned gennem Huset til det
store Centralkøkken, hvorfra Maden kommer til alle Beboerne. I Lejekontrakterne står der direkte
en Bestemmelse om, at Lejerne forpligter sig til at tage deres Hovedmåltider fra Centralkøkkenet,
en Ordning, som den nye Ejer, Grosserer Troelstrup, ikke vil opretholde.
97
Eftermælet
- Jeg har ikke noget imod, at Huset har et Centralkøkken; men Lejerne må selv bestemme, om de
vil have Maden derfra eller lave den selv, så det kommer ikke til at stå i de kommende Kontrakter.
Det viste sig i sin Tid meget svært at få det kollektive Hus indarbejdet, måske også fordi
Boligformen egentlig ikke svarede til det Publikums Tarv, som man måtte regne med var
interesseret i at føre Hus på denne Måde. Det er ret store Lejligheder.
Kommunen blev i tredive År Vært for Kollektivhuset
Resultatet blev, at Skolebestyrer Fick satte sine Penge overstyr, og Københavns Kommune overtog
i 1910 Ejendommen ved Tvangsauktion. Dermed var for en lang Årrække Tanken om kollektive
Huse skrinlagt. Otto Fick så Principet gennemført andre Steder i Verden; han kom selv i sit
omskiftelige Liv til at ernære sig som Tjener i et kollektivt Hus i Berlin, og i Amerika og England er
den fælles Husholdning blevet stærkt udbredt.
...
Steph
Cirka 1990 207
I en artikel om kollektivhuse i Sverige nævnes Otto Fick i det indledende kapitel: "Central kitchen" in
Stockholm
.... Probably the first European building for a rational way of living was the "central building"
invented by schoolmaster Otto Fick and built in Copenhagen in 1903. Later, similar buildings
were constructed in Homesgarth, Berlin, Zürich, Vienna, etc. In German-speaking Europe
they were called "Einküchenhaus", in contrast to the "multi-kitchen housing" dominating
house production (Pirhofer 1978, Uhlig 1981).
The second one-kitchen housing unit in Europe is the Hemgården Centralkök built in 19051907 in upper class Östermalm in Stockholm. It was designed by architects Georg Hagström and
Frithiof Ekman. In a booklet presenting the project, they referred to prototypes in
Copenhagen and the USA. As an important motive for this type of house, it was stated that
domestic servants demanded both higher wages and shorter working hours. The purpose was
not to facilitate for women to work outside the home, but to save costs by employing fewer
servants and reduce the size of the apartment (Hagström and Ekman 1905).
2003 208
Man finder også Otto Fick og hans Centralbygning omtalt i et større norsk værk om 'Boliger med noget
ekstra'. Det gentager hvad vi har hørt tidligere:
" Centralbygning en i København, 1905 Det første felleskjøkkenhuset i Norden ble bygd av en
privat person, rektor Otto Fick, i København 1903–1905. Rektor Otto Fick var på mange måter
forut for sin tid – både når det gjaldt skolepolitikken og sosiale forhold. Han var også svært
opptatt av boligforhold, og mente at folk måtte få behov for nye boligformer når kvinner skulle ut
i yrkeslivet. Etter grundige studier av leilighetsutforming og nye tekniske løsninger fikk han bygd
Centralbygningen, som han kalte huset, på en kommunal tomt på hjørnet av Forchhammersvej og
Sankt Markus plads i København.
.... Maten ble levert med matheis fra kjelleren. Menyen var hemmelig – den skulle fortsatt være
husmorens overraskelse! .... "
Det sidste - at menuen var hemmelig - ved vi kun gjaldt, hvis fruen ikke havde fortalt resten af familien,
hvilke af spisesedlens retter, hun havde krydset af.
2006 209
Her er et kort uddrag af Bahais Blog, hvor John Taylor den 4-7-2006 i et indlæg med overskriften "The Full
Service House" skriver:
"If Otto Fick were alive today, and he visited an American family living in a luxury apartment
complex like Chicago's River city, a building with 24 hour doorman service and amenities such as
swimming pool, sauna, exercise room, rooftop party room, and roof gardens as well as food
delivery from an in-house restaurant, he would insist the River city is a Kollektivhus, although in
reality it is a mixed-use development. In fact, most American luxury apartment buildings offer
98
Eftermælet
services to the residents that are similar to those of collective habitation. But Fick's original
intention of making similar services accessible to moderate or lower income groups remains just a
dream."
2010 210
I sin Ph.d.-afhandling "Et hjem i byen?" fra 2010 har Mette Tapdrup Mortensen et kapitel om Ficks ide
om rationel husførelse. Det er her hun refererer mødet i Dansk Kvindesamfund, hvor Fick i 1895 for
første gang mundtligt præsenterer og diskuterer sin idé om Centralbygningen.
2011-13 211
På Wikipedia findes en fyldig artikel om 'Einküchenhaus', der er den tyske term for huse som Ficks. Hans
Centralbygning i København krediteres som den første af sin art.
Kopenhagen 1903
Als das erste europäische Einküchenhaus gilt das Service House in Kopenhagen, das der ehemalige
Schuldirektor Otto Fick als Bauherr 1903 errichten ließ. ...
[dansk: Som første europæiske 'Einküchenhaus' regnes det 'Servicehus' i København, som den
tidligere skolebestyrer Otto Fick som bygherre lod rejse i 1903].
LXI: Unter den Eichen 53
LX Kuno-Fischer-Straße 13
LXII: Wilhelmshöher Straße 17–20
I Berlin blev der ret hurtigt bygget tre Einküchenhäuser efter samme principper:
1. 1908, Charlottenburg, Kuno-Fischer-Straße 13, der fungerede til 1918.
2. 1909, Lichterfelde, Unter den Eichen 53, der fungerede til 1915.
3. 1909, Friedenau, Wilhelmshöher Straße 17–20, der fungerede til 1917/18
99
100
Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber
7 Otto Laurents Benjamin Fick's ægteskaber
Den korte version af Ottos privatliv blev givet af den kvinde, som var gift med ham i længst tid, nemlig
Marie Magdalene Lebrecht. På sine ældre dage skrev hun om ham, at 212:
.... Han var gift tre Gange, men havde den Skæbne, at alle tre Koner forlod ham. ...
Vi ved ikke noget konkret om hvad, der fik dem til at forlade ham, men det ligger vel ikke fjernt at
forestille sig, at hans rastløshed og ustandselige projektmageri ikke har givet megen tid til rollen som
ægtemand og i det lange løb er blevet utilfredsstillende for dem.
Ved hjælp af de efterladte papirer i arkiverne, kan man i det mindste genskabe tidsforløbet i hans
ægteskaber og den videre skæbne for hans hustruer og de børn, som han fik.
LXIII: Otto Ficks tre hustruer og fire børn
7.1 Edele Rebecca Michaelsen
Edele Rebecca Michaelsen blev født 3-2-1867 som datter af fuldmægtig under Generalpostdirektoratet
Joseph Michaelsen og hustru Louise Dorothea Frederikke Hammer på Gl. Kongevej 145, Frederiksberg.
Hun blev døbt Edele, men er åbenbart også blevet kaldt Ella, hvilket hun også selv senere brugte som
underskrift.
Fra folketællinger ved vi, at 1-2-1885 optræder hun som ugift lærerinde ved Frederiksberg Realskole.
I Frederiksberg Realskoles Skoleefterretninger er hun nævnt som lærer i 1883. Næste år står der intet
om hende, men i nummer 5 fra juli 1885 fortælles, at Frk. Michaelsen den 1. maj var begyndt som
klasselærerinde i 2. klasse.
Læseren kan måske huske, at Carl Ewald i et brev til Fick lige før indvielsen af den nye skolebygning på
Frederiksberg afsluttede med ordene "Bryllupsreisen skal jeg ikke snyde Dem for". Det bryllup, der tales
om, må være det, der var planlagt til senere på året, nemlig den 17-11-1886, hvor Edele og Otto Fick
blev viet i Sankt Matthæus kirke på Frederiksberg med deres fædre som forlovere. I hverdagen fortsatte
hun som lærer ved Realskolen.
Seks måneder senere oprettede de et fælles testamente 213:
Undertegnede Ægtefæller Otto Laurents Benjamin Fick og Edele Rebecca Fick født Michaelsen
bestemmer herved , at, når nogen af os ved Døden afgår, skal den længstlevende arve det
fælles Bo uden nogensomhelst Indskrænkning. Skulde jeg Otto Laurents Benjamin Fick først
afgå ved Døden, og vi da have fælles Børn, skal min Enke hensidde i uskiftet Bo med disse.
Vor fælles Formue er ikke over 8.000 Kr (skriver otto tusinde Kroner).
Frederiksberg d. 26 Mai 1887
101
I Skoleefterretninger fra 1889 mangler hun igen. Det har den naturlige forklaring, at sønnen Carl blev
født 25-3-1889 og døbt 17-5-1889 i Sankt Mattæus Kirke.
På den baggrund er det overraskende, at finde en fælles overenskomst for separation udformet den 172-1890, altså mindre end et år efter Carls fødsel. Dagen efter indkaldes de til verdslig mægling efter
ansøgning om separation; så de må altså have søgt nogle dage før de udformede overenskomsten, der
lyder 214:
Vi undertegnede Ægtefolk Skolebestyrer Otto Laurentz Fick og Edele Rebecca Fick, født
Michaelsen, der agte at søge Bevilling til Separation, ere med denne for Øje komne overens om
følgende Ordning af vore fremtidige Forhold:
Vort fælles Barn Carl Fick, født den 25de Marts 1889, overgiver vi indtil videre til vor Søsters
og Svigerindes, Fru Mathilde Bocks og hendes Mands Pastor Alfred Bocks Forsorg og Pleje, og
imod disses Ønske skal ingen af os kunne forlange Barnet udleveret til sig. Forsørgelsespligten
påhviler mig Otto Fick.
Alt Formuefællesskab ophører, såsnart den attråede Separationsbevilling er erhvervet, og den
Gjæld, en af os der efter måtte stifte bliver den anden Part uvedkommende. Vort Indbo og
andre rørlige Ejendele fordele vi mellem os, således som vi indbyrdes have aftalt det, og
hvormed vi have taget det naturlige Hensyn til, hvad der er tilført Fællesboet i personlige Gaver
og på lignende Måde. Jeg Otto Fick bliver derimod i udelt Besiddelse af Fællesboets faste
Ejendom med tilhørende Driftsmateriel o. s. v., idet jeg for at undgå en formelig Deling af
Formuen forpligter mig til at yde min nuværende Hustru et Underholdningsbidrag af 800
Kroner om året; dette Bidrag skal dog selvfølgelig ophøre, såafremt hun, efterat fuldstændig
Skilsmisse til sin Tid er opnået, indtræder i nyt Ægteskab. Det nævnte Beløb indbetales med en
Tolvtedel hver Måned på Advokat Liebes Kontor.
For det Tilfælde, at en af os forlader Landet og ikke hjemvender ved Udløbet af de tre år, der
skulle hengå, inden vort Ægteskab kan opløses fuldstændig, skal nærværende Overenskomst
uden Indsigelse fra den Fraværendes Side kunne lægges til Grund for de endelige
Skilsmissevilkår.
Til Bekræftelse med vore Underskrifter i Vitterlighedsvidners Overværelse.
Frederiksberg den 17. Februar 1890
Otto Fick
Ella Fick f. Michaelsen.
Otto må altså have haft kontakt til sin storesøster Ida Louise Mathilde Fick, der på det tidspunkt sidder
som præstefrue i Skjoldelev nordvest for Århus. Hun og hendes mand har indvilget i at få den knapt 1 år
gamle søn i pleje. De havde i forvejen selv tre børn i alderen 3 - 9 år i præstegården.
Den verdslige mægling foregik på amtskontoret den 22-2-1890 kl. 10:30 215, og den 3-3-1890 blev
separationen mellem dem bevilget 216:
Amtmanden over Kjøbenhavns Amt gjør vitterligt:
At Amtet i Kraft af Forordning 23de Maj 1800, og da det er godtgjort, at Bestemmelserne i
Forordning 18. Oktober 1811 og Forordning 30. April 1824 ere iagttagne, herved meddeler de i St.
Matthæus Kirke i Kjøbenhavn den 17. November 1886 ægteviede Ægtefæller, Skolebestyrer Otto
Laurentz Benjamin Fich og Hustru Edele Rebecca, født Michaelsen, begge af Frederiksberg By og
Sogn under Kjøbenhavns Amt, Tilladelse til at leve Separerede i Henseende til Bord og Seng på de
Vilkår, som indeholdes i vedhæftede Gjenpart af en mellem dem under 17de f.M. oprettet
Overenskomst, hvorved bemærkes, at bemeldte Ægtefæller for Amtet have erklæret, at
Bestemmelsen om deres eneste Fællesbarn, Sønnen Carl Fichs Anbringelse hos Pastor Alfr. Bock
”indtil Videre” skal være således at forstå, at Barnet, sålænge Pastor Bock vil beholde det, ikke
eensidig kan fordres udleveret af nogen af Forældrene.
102
Med hensyn til sønnen Carls anbringelse hos pastor Alfred Christian Bock får vi tydeliggjort, at 'indtil
videre', betyder så længe som pastoren vil. Den 6-3-1890 kom bevillingen med posten 217.
Det kunne tyde på, at separationforløbet har taget hårdt på ham, for umiddelbart efter tager han på en
udlandsrejse. Han har søgt og fået nedslag i prisen hos Det Forenede Dampskibs Selskab, som man
forstår af følgende brev 218:
Kjøbenhavn 7de Marts 1890.
DET FORENEDE DAMPSKIBS SELSKAB.
Telegram Adresse: KOCH. KIØBENHAVN.
Herr Otto Fick
Frederiksberg Alle N. 8. D.
her. V.
I Besiddelse af Deres ærede Skrivelse af 3die dennes,beklage vi at måtte underrette Dem om, at
det ifølge Selskabets Statuter ikke er tilladt at indrømme Frireiser med sammes Dampskibe.
Derimod ville vi, i Betragtning af de af Dem anførte Grunde, indrømme Dem en Moderation i
Reiseomkostningerne, idet vi ansætte Betalingen for Rundreisen til kun 120 Kr. exclusive Kost.
Sidstnævnte, der vil være at arrangere med Restaurateuren ombord, beregnes med 3 á 4
Kroner pro Dag, efter nærmere Overenskomst.
Sluttelig skulle vi endnu bemærke at da nogle af Skibene kun have meget indskrænket
Passageer – Bekvemmelighed, må det være overladt til os at bestemme med hvilken Damper
Reisen bliver at udføre.
FOR DET FORENEDE DAMPSKIBS SELSKAB
C normunn
DIRECTEUR
Allerede den følgende dag er han på politistationen for at få rejsepas 219:
Signalement:
Alder 30 År
Fødested Kjöbenhavn
Sprog dansk
Væxt høj
Hår brunt
Øjne brune
POLITIMESTEREN
i Frederiksberg Birk
anmoder Alle og Enhver om uhindret at lade
passere med sin Bagage
Hr. Skolebestyrer Otto Lauritz
Benjamin Fick
Som agter at rejse herfra til Spanien,
Italien og Afrika
Underskrift
OttoFick
Frederiksberg Birks Politikammer, den 8 / 3 1890
Heldigvis findes på bagsiden en enslydende blanket på fransk udfyldt med samme svar - også på fransk.
Bemærk også, at her fik vi bekræftet oplysninger om hans udseende: at han var høj,og hans hår og øjne
var brune.
103
Før afrejsen har han givet lærer Claus Lauesen Gellert besked om at sende rapporter om hvad, der sker
på skolen. Nedenfor ses en af dem 220:
Kjøbenhavn d. 22/3 90
Kjære Hr. Fick !
Jeg modtog Deres Brev først i Ugen, men da jeg havde skrevet sidste Lørdag, ventede jeg
med at skrive til i Dag for således at kunne give Dem Rapport for hele Ugen. Det glæder mig,
at De er så tilfreds med Rejsen og Deres Rejsefæller; jeg håber, at denne Rejse skal gjøre Dem
rigtig godt, så De atter kan få Lyst til at tage fat på Deres Gjerning i gamle Danmark og slå de
andre Rejsenykker af Hovedet. De beder mig om at spørge, så vil De svare; men hvorom skulde
jeg vel spørge, som aldrig har været på en længere Rejse og derfor forstår mig så lidt på
Rejselivet, og hvad man kan få at se på en sådan Rejse. Jeg vil blot bede Dem om at betragte
mig som et Afløbsrør for alt hvad De trænger til at meddele en anden; hvad der interesserer
og morer Dem, vil sikkert også glæde mig.
Nu kommer Rapporten. Det glæder mig at kunne sige, at der ikke er stort at meddele
Dem angående Skolen, da alt har gået sin jævne rolige Gang. Nielsen skal jo være Soldat til
1ste April; jeg har skrevet til cand. theol. Benzon, at der ingen timer blev til ham, da Skolen
ikke kunde give så høj Betaling; i Steden for ham og Nielsen har jeg antaget en ældre Lærer,
som anbefaledes af Translatøren – selvfølgelig kun som Vicar foreløbig, til De selv kommer
Hjem -. I Anledning af Lærerskiftet bliver jeg nok nødt til at forandre noget ved Schemaet i
Påskeferien, som jeg efter Aftale med Hr. Carlsen har tænkt at bestemme fra Onsdag d 2 til
Fredag d 1ste April. Kapt. Fischer har afsluttet sin Leverance og fået Kvittering, for at kunne
hæve Pengene i Ministeriet; Hr. Carlsen har fået et Skab flyttet ind i det tomme Værelse på
1ste Sal og har opstillet Apparaterne der. I dette Øjeblik er en af Cornelius Knudsens Folk ved
at istandsætte den elektriske Ringeledning, som har været afbrudt nogle Dage. Jeg har indsat
150 Kr til i Banken; af Restancer er der kun nogle få tilbage, som jeg håber at få betalt i
næste Uge.
Jeg havde nær glemt at hilse Dem fra Deres gamle Pige, Kirsten; hun kom en Dag ind på
Kontoret for at spørge, om Herskabet var Hjemme, da hun ønskede at hilse på Dem og Deres
Kone. Hun vidste ikke noget om, hvad der var sket, eller lod i det mindste således. Vi fik os en
lang Passiar, jeg kan i Grunden godt lide hende, hun synes at være en fornuftig Pige. – Sidste
Søndag læste Hr. Jørgensen ”Soldaterløjer” i Gymnastiksalen, der var stoppende fuldt, og Hr.
Jørgensen gjorde stor Lykke.
Så nu kan jeg med rolig Samvittighed slutte; Nyhedskassen er tom, og Brevet er fuldt.
Venlig Hilsen fra mig, og jeg tror, jeg tør sige, fra hele Skolen
Deres allerydmukaste C. L. Gellert
Af indledningen kan udledes, at der også blev skrevet rapport lørdag den 15 marts, så Fick må være
kommet afsted hurtigt efter at have fået sit rejsepas. Ordene "... så De atter kan få Lyst til at tage fat på
Deres Gjerning ..." bekræfter, at Fick havde tabt gejsten efter separationen. Det er sikkert kommet som
en overraskelse for ham, at Edele ikke længere ville være sammen med ham.
104
Først næsten to år efter skilsmissen kom Otto i tanke om det testamente, som han og Edele havde
oprettet i 1887, og ophævede det ved nederst på det originale dokument at tilføje dette 221:
Herved tilbagekalder jeg ovenstående Testamente af 26 Maj 1887.
Frederiksberg d. 23 Decemb. 1891
Til Vitterlighed
A.E. Fane
Otto Fick
C.L. Gellert
Sådan! Nu skulle hans enke ikke sidde i uskiftet bo, hvis han døde. Det ene vitterlighedsvidne, Christian
Lauesen Gellert, var lærer ved hans Realskole.
Otto og Edele/Ella fandt ikke sammen igen, og den endelige skilsmisse blev bevilget fire år senere ved
kgl. bevilling af 15. november 1894 222:
Vi Christian den Niende, af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders, og Gothers, Hertug til
Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt: Skolebestyrer Otto Lauritz Benjamin Fick og Hustru Edele Rebecca, født
Michaelsen, begge af Frederiksberg By og Sogn under Kjøbenhavns Amt udi vort Land Sjælland,
der i Henhold til en af Amtmanden over bemeldte Amt under 3’ Marts 1890 udfærdiget Bevilling
leve separerede Henseende til Bord og Seng har for Os allerunderdanigst andraget, at den
Uoverensstemmelse i deres Tænkemåde, som bevirkede deres Separation, endnu vedvarer, og at
de derfor ikke kunne leve lykkelige sammen.
Da disse Ægtefæller have levet separerede over 3 år, og ikke, uagtet de Bud, som indeholdes i
Forordningen af 18’ October 1811, såvelsom den allerhøjeste Resolution af 22’ Januar 1796, ere
opfyldte, ere at formå til at leve sammen, og da begge Ægtefæller have godtgjort i
Separationstiden at have ført en sædelig Vandel, så ville Vi, efter deres derhos allerunderdanigste
gjorte Ansøgning og Begjæring allernådigst have bevilget og tilladt, så og hermed bevilge og
tillade, at Ægteskabet imellem bemeldte Ægtefolk på de ved Separationen vedtagne Vilkår må
være aldeles ophævet, samt at de begge må indgå nyt Ægteskab.
Forbydende Alle og Enhver imod det, som foreskrevet står, Hinder at gjøre.
Givet i Vor Kongelige Residentsstad Kjøbenhavn, den 15 November 1894.
Under Vort Kongelige Segl.
Efter Hans Kongelige Majestæts allernådigste Befaling.
P. M. V. Ricard
/ Underskrifter.
7.1.1 Edele og Carl
Hvad blev der af Edele og sønnen Carl?
Edele blev senere gift med Carl Drost (født 27-8-1852), der var barn af et husmandspar i Vemmenæs
ved Bjerreby på Tåsinge. Han havde arbejdet sig opad og var nu en meget velhavende kulgrosserer i
København. Med ham fik Edele to børn, datteren Lilian Drost (født 24-5-1896 i Gentofte) og sønnen
Henning Peter Valdemar Flindt Drost (født 25-9-1904 i Gentofte). Manden lod opføre et mausoleum på
Hørsholm Kirkegård og alle fire blev lagt i såkaldt åben grav der. Edele døde 24-3-1945 på
Diakonissestiftelsen på Frederiksberg.
Carl kom til sin faster Mathilde og hendes mand sognepræst Alfred Bock, og her voksede han op som
den mindste med to fætre og en kusine. I 1894 blev Alfred Bock residerende kapellan i Kolding 223, hvor
hele familien så flyttede ind i Vestergade 6. I 1903 bliver Carl konfirmeret af sin plejefar, men ved
folketællingen 1-2-1906 er han væk, og herefter er der intet spor efter ham, før der skal skiftes efter
hans far.
På det tidspunkt lykkes det at opdrive hans adresse. Den er hos revisionsfirmaet Haskins & Sells på
Kiukiang Road 6 [i dag: Jiujiang] i Shanghai 224. Da boet er gjort op, er der 6.872,12 kr. til udbetaling til
Carl 225. Ifølge "Glostrupbogen I" døde Carl i 1936 i Shanghai; desværre uden kildeangivelse.
105
7.2 Marie Magdalene Lebrecht
Marie Magdalene Lebrecht blev født den 15-10-1867 som datter af bundtmager Frederik Vilhelm
Lebrecht og hustru Amalie Mettine født Schou, men lad os hellere først læse, hvad hun selv i november
1950 fortalte om sine første år 226:
Jeg er født 1867 på ”Strøget”, Østergade Nr. 5, hvor min Fader havde
Bundtmagerforretning, og hvor vi boede i samme Hus. Dog blev jeg aldrig, hvad man kalder
”Københavnerbarn”, det var derimod O.F., han følte sig bedst tilpas med Københavns Asfalt
under sine Fødder.
7 År gl. kommer jeg i en Forberedelsesskole, hvorfra jeg efter få Dages Forløb flygtede
rædselsslagen. Min Mor går derefter rundt med mig, og vi ser på Skoler, og jeg får den Besked,
at nu kan jeg vælge og så ikke mere Vrøvl.
Jeg valgte til al Held for mig Frk. Valeur’s Skole, hvor en Stab af dygtige Lærerkræfter
blev mine bedste Venner langt udover Skoletiden, ja, ligetil de døde. Og dog prøvede jeg også at
flygte derfra; der blev sendt Bud hjem, Mor hentede mig, Far pryglede mig, de eneste Prygl jeg
nogensinde fik tildelt af ham. – Hvorfor flygtede jeg? Små 7 Års Piger plejer ikke at gøre det.
Dengang kaldte man det vel slet og ret Uartighed, men når jeg ser retrospekt på mig selv
gennem Tiderne, så tror jeg, det var min Frihedsberøvelse; jeg har altid reageret voldsomt, når
det var min personlige Frihed, det gjaldt. Jeg tror, at jeg på Grund af den mig iboende
Frihedstrang bedre har kunnet forstå Individets Ret hos mine Elever. Et lille Eksempel derpå,
gemt men ikke glemt, netop kærtegnet: En Dag blev jeg spurgt om et eller andet, (jeg tror lidt
på Dril), og jeg svarede spøgefuldt: ”Naturligvis véd jeg det, jeg véd jo alting!” hvorpå William
Johansen sprang op på nærmeste Bord for at lukke et Vindue op, idet han sagde: ”Jeg synes,
her trænger til frisk Luft!” Og jeg har flere Vidnesbyrd på et fortroligt Forhold os imellem. O.F.
morede sig kosteligt, da jeg fortalte ham den lille Skoleanekdote. – Som Enebarn mellem en for
gammel Far og en for syg Mor blev Skolen trods alt mit bedste Opholdssted, og allerede som
mindreårig bestemte jeg, at jeg vilde være Lærerinde, og jeg opgav det aldrig og fortrød det
aldrig.
På Skolen fik jeg Ungdommens Ven, Ludvig Trier, til Lærer i Oldtidsliteratur. Han var
Græker af Ånd, belærte os mere gennem Tale end gennem Bøger, og utallige er de Gange jeg
har citeret ham. Hans Sprogkursus frekventerede jeg gennem mange År, samtidigt med at jeg
studerede Engelsk på Universitetet, ....
Som 17-årig bor hun endnu hos forældrene, der før 1880 er flyttet fra Østergade 5 til Klareboderne 12.
Da Otto Fick oprettede en Realskole i Glostrup i 1892, tilbød han hende pladsen som lærerinde i engelsk.
Her var hun så i skoleåret 1892-92.
En liste fra Frederiksberg Realskole over lærernes adresser viser i 1892-93 både ud for Hr. Fick og Frk.
Lebrecht: Glostrup. Hvis de begge har boet på skolens førstesal, skulle man mene, at de også uden for
skoletid har talt en del sammen. Om Ficks hustru stadig boede i lejligheden på Frederiksberg Allé, eller
hun var flyttet med, vides ikke.
106
Det blev hurtigt Fick for meget at have to skoler, så han afstod allerede året efter den i Glostrup og bad
Marie følge med til Frederiksberg Realskole, hvor det også blev hendes yndlingsfag, engelsk, hun
overtog. Fra skoleåret 1893-94 og fremefter optræder hun som lærer i de årlige Skoleefterretninger fra
Som tidligere fortalt fik Otto Fick skilsmisse fra sin første hustru 15-11-1894. Om der allerede i Glostrup
har været amoriner i luften, kan vi ikke vide, men i hvert fald bliver Otto viet til til den 8 år yngre Marie
Magdalene Lebrecht den 2-11-1895 i Frederiksberg Kirke. Forlovere er Boghandler Sophus Carl
Emmanuel Bonfils af Forhåbningsholms Allé 17 og Skolebestyrer Jens Christian Fledelius, af Nørre
Søgade 13A.
Den 23-7-1897 får de en søn på Frederiksberg, og ved dåben 29-8-1897 får han i Frederiksberg Kirke
navnet Knud Fick.
LXIV: Marie Magdalene Lebrecht
På et foto af en del af Frederiksberg Realskoles personale fra omkring 1900-02 ses Otto og hans
daværende hustru Marie Magdalene Fick.
LXV: Lærere ved Frederiksberg Realskole omkring 1900-02
Siddende, fra venstre: Victor Deleuran; frøken M.Brønniche; skolebestyrer Otto Fick; fru Marie Fick;
fru Anna Gabriel Jensen. Stående, fra venstre: Lave Nielsen; Johannes Bremer; J.C. Carlsen; A. Kongo
Nielsen; Gabriel Jensen; A. Schlünz. (alle, på nær A. Kongo Nielsen, er identificerede. Måske skal det
være Kingo? )
107
LXVI: Otto og Marie Magdalene
I Skoleefterretninger No 21 dateret Juli 1901 står som note under Lærerne, at "Fra November have Frk,
Nora Mortensen og Hr. Brønniche overtaget Fru Ficks Timer". Kunne der være endnu et barn i vente,
eller hvorfor mon? Der er dog i årene her omkring ikke i Frederiksberg sogn fundet nogen (død-)fødsler
med Otto og Marie som forældre.
Først otte år efter Knud, den 3-4-1906, føder Marie igen; denne gang en datter. Hun døbes Else Fick den
24-6-1906 i Sankt Markus Kirke på Frederiksberg. På dette tidspunkt er familien flyttet fra lejligheden på
Realskolen i Frederiksberg Alle til Ficks nye Centralbygning på Forchhammersvej.
Nu - hvis ikke før - ændres forholdet mellem ægtefolkene. Alt tyder på, at Marie omkring dette
tidspunkt må være flyttet fra ham. Der er intet konkret på skrift, men kilderne bliver tvetydige; hør bare
her:
Sidst i 1907 føder Marie en søn; i Avedøre og ikke på Frederiksberg! Som det ses nedenfor, indskrives
han i kirkebogen for Brøndbyøster sogn med navnet Finn Fick, men bliver efter forældrenes ønske ikke
døbt.
Født: 1907 28 December. Danskehus, Avedøre Strand, Brøndbyøster Sogn, Smørum Herred.
Navn: Finn Fick Finne
Forældre: Direktør Otto Laurents Benjamin Fick og Hustru Marie Magdalene Lebrecht, 39 År.
Boende ved Avedøre Strand.
Faddere: [ikke udfyldt, men først tilføjet 1916:] Adoptivforældre, ingeniør Finn Finne og som
hustru barnets moder. Adoptionsskrivelse af 3 november 1916.
Anmærkning: Viede i Frederiksberg Kirke den 2 November 1895. I Følge Skrivelse fra Forældrene
skal Barnet ikke døbes.
Vi ved jo, at Otto Fick var afsejlet til USA den 21-2-1907 227 og at han stadig var der i maj måned 228. Hvis
vi regner 9 måneder baglæns fra Finns fødsel kommer vi til 28-3-1907, altså en måned efter at Otto
rejste!
I virkeligheden var Finn nok snarere søn af den Finn Finne, som i 1916 adopterede ham og søsteren Else.
Og hvorfor lige Finn Finne, når adoptionen jo først skete hele ni år efter? Det er der en række stærke
indicier for:
1. At sønnen fødes i Avedøre er et tegn på, at Marie allerede var flyttet fra Otto.
2. Moderen har bestemt navnet og givet drengen samme fornavn, som den her antagede far.
3. Ved udlægsforretningen i forbindelse med hans fallit i 12-2-1908 udtaler Otto, at hans indbo
tilhører hans mor og befinder sig i Avedøre! Har Marie mon - som en form for uformel bodeling allerede fået noget af det til Avedøre på dette tidspunkt?
4. Den 20-10-1909 får Otto og Marie bevilling til separation.
5. Den 1-11-1910 melder Marie flytning fra Glostrup til Strandgade 16, 1. sal i København. På det
tidspunkt var Avedøre en del af Glostrup kommune, så i praksis betyder det nok snarere
flytning fra Avedøre. Samme dag melder en Finn Madsen pudsigt nok flytning mellem de to
samme adresser!
108
6. Ved folketællingen 1-2-1911 er Marie registreret som separeret og boende med sine tre børn i
Strandgade 16. En Finn Madsen er registreret som pensionær.
7. Den 1-11-1911 melder hun flytning til Torvegade 12, 2. sal. Det samme gør Finn Madsen.
8. Den 21-12-1911 får Marie Magdalene og Otto Fick skilsmissebrev.
9. Ved folketællingen 1-2-1916 bor hun og børnene Knud, Else og Finn sammen med Finn Madsen
stadig i Torvegade 12, 2. sal.
10. Den 9-3-1916 får Finn Madsen navnebevis og må nu kalde sig Finn Finne.
11. Ingeniør Finn Finne og Marie Magdalene Fick andrager 17-4-1916 Københavns Overpræsidium
om at få vielsesbrev, og det bevilges ugen efter.
12. Ifølge Brøndbyøster kirkebog adopterer Finn Finne (Madsen) den 3-11-1916 hustruens og formelt Ficks, men reelt - sin egen søn Finn; samtidig adopterer han også Else.
At Maries søn får fornavnet Finn, og at Finn Madsen/Finne har boet sammen med dem allerede fra tiden
i Avedøre, taler stærkt for, at han må være den biologiske far, når nu Otto ikke kan være det på grund af
hans lange bortrejse.
Denne Finn Madsen var 17½ år yngre end Marie, men både hun og Otto kendte ham fra skolen, hvor
han ifølge Skoleprogram for 1902 indstillede sig til eksamen. Han var født 4-5-1885 på Frederiksberg
som søn af Tømrermester Anders Christian Sophus Gamél Madsen og hustruen Lucie Cornelia
Gjellebølle.
7.2.1 Hendes senere liv
Tiden frem til sønnen Finns adoption er allerede beskrevet.
1-5-1920 melder hun igen bopæl i Torvegade 12.
Ved folketællingen 1-2-1921 benytter hun efternavnet Finne og bor stadig i Torvegade 12 med sin nye
mand og børnene Else og Finn. Knud er rejst til USA i 1919 på et års ophold229, men vender dog først
tilbage via Holland i oktober 1923230.
Ved folketællingen 5-11-1925 bor hun med sin datter Else på 1. sal i Torvegade 12. Manden og
sønnerne Finn og Knud er allerede taget til USA i 1924.
I 1926 udvandrer også hun og Else til USA.
Ved en folketælling i Los Angeles City, Los Angeles, USA, 1930 er hun registreret (født 1883) sammen
med manden Finn Finne (født 1886), datteren Else Finne (født 1907) og en søn Peter Finne (født 1908).
[Bemærk at Maries alder er 16 år for lille. Manden og Else er blevet et år yngre. Sønnen Peter er vel i
virkeligheden Finn og skal analogt egentlig være fra 1907, men det har måske været for besværligt, at
far og søn hed det samme? Der har i hvert fald aldrig før eller siden været tale om en Peter.]
Ved Otto Ficks død giver Maries børn Else og Finn arveafkald. De bor nu i nummer 541 på South Park
View Drive, Los Angeles, hvilket er samme sted som deres (sted)far Finn Finne. Der er iøvrigt ham, der er
vitterlighedsvidne for deres underskrift på brevet 231.
Om Marie bor samme sted vides ikke, men i 1935 er hun skilt for anden gang og bor til leje i nr 1412 på
West 22nd Street i Los Angeles. Ved folketællingen i 1940 bor hun samme sted.
LXVII: 1412 på West 22nd Street i Los Angeles (Google, 13-6-2013)
109
Den 21-7-1950 får hun hjerteproblemer og flytter ind hos datteren, som nu bor nr. 1023 North Avenue
67, Los Angeles i Californien232. På dette tidspunkt er Marie kommet i kontakt med nogle af sine gamle
elever i Danmark; en del af hendes breve i denne korrespondence er bevarede og bliver gennemgået i
det følgende afsnit.
Over 89 år gammel døde Marie Magdalene den 28-2-1957 i Los Angeles i USA233.
Maries anden mand Finn døde først i juni 1974, hvor han boede i Shelburne, Chittenden, Vermont.
7.2.1.1 Kontakt til eleverne i Danmark
Mere end tyve år efter at Marie forlod Danmark, fik hun kontakt til nogle af sine tidligere elever. Hvem
der tog initiativet er ikke helt klart, men det første bevis på kontakten er et brev, som hun skrev i 1949
234
.
Los Angeles 22 – 10 – 49
Til mine kære gamle drenge !
Ikke gamle af alder som jeg, ti når jeg ser jer i erindringens spejl, er I jo stadigt kun drenge.
I vil rimeligvis blive forbavsede, når jeg fortæller jer, hvor ofte I alle er i mine tanker; man
sidder ikke i et klasseværelse sammen med sine elever gennem mange år, uden at de indgår
som led i ens liv, og dette samliv var aldrig en kedsommelig pligt for mig, men altid en
oplevelse og glæde. Jeg husker, at Otto Fick engang sagde til mig: ”Nu har sommerferien vist
været lang nok for dig, for nu taler du stadigt om drengene!” Og det var rigtigt, det ene ansigt
efter det andet dukkede op, og det passer endnu den dag i dag. Mit liv dengang var rigt på
grund af jer, jeg holdt af jer og følte det var gensidigt.
Den 27 Oktober vil jeg i tankerne være hos jer, og sammen med min tak for opfordringen,
som jeg både var stolt og rørt over, sender jeg jer alle mine bedste hilsener og ønsker for
fremtiden.
Eders
Marie M. Fick-Finne.
Slutningen viser, at der tidligere har været kontakt med en opfordring fra Danmark, og at der åbenbart
skal foregå noget den 27-10-1949.
Desværre fremgår adressaten ikke, men det har sikkert været antikvarboghandler Hans Carl August
Hansen, for på Politikens bagside kan man 30-10-1950 læse en lille notits.
Antikvarboghandler H. C. August Hansen har begyndt Arbejdet med en historisk Beretning om
Frederiksberg Realskole, der lå i Frederiksberg Allé. I den Anledning søger han Forbindelse med
alle de Lærere og Lærerinder, der har haft Tilknytning til Skolen. Henvendelser bedes rettet til
Antikvarboghandler H. C. Aug. Hansen, Bredgade 38.
Det er godt nok et år efter Maries brev, men han har været i gang med at indsamle materiale før
avisnotitsen. Det ved vi, fordi en del af de bidrag, der blev sendt til ham, er dateret tidligere end
notitsen. Af hendes næste brev fremgår det i hvert fald tydeligt, at han har henvendt sig til hende 235:
[besvaret] 20/10 50
MARIE FINNE
Los Angeles, 12 Septbr. 1950.
Kære H.C. Aug. Hansen.
Tak for Henvendelsen, som desværre er mig ret umulig at besvare, da jeg i Virkeligheden
véd så lidt om Otto Fick og husker endnu mindre.
Han blev født d. 18 Aug. 1859, i et velhavende Hjem. Hans Moder ønskede at se ham på den
teologiske Vej, hvilket ....
110
Resten af brevets indhold, er allerede blevet citeret flere steder i de foregående kapitler, men den mere
personlige slutning skal også med:
... Hvis mit Ønske betyder noget, så ser jeg helst, at hans Privatliv ikke omtales. Han var
gift tre Gange, men havde den Skæbne, at alle tre Koner forlod ham, og da den første og sidste
ikke var knyttede til Skolen, så synes jeg ikke, at den Side af hans Liv bør omtales for
Efterverdenen. –
Ang. Portræt så har jeg selv ingen, da jeg har sendt dem til Knud, og han beder mig
skrive, at det er ham yderst magtpåliggende at få det tilbage, det er det bedste, der forefindes.
–
Som Undskyldning for Forsinkelsen af dette tjener, at den 21 Juli fik jeg et Hjærteanfald
og har ikke været hjemme siden, men er nu Rekonvalscent hos min Datter, og dette er mit
første Forsøg i atter at skrive.
Med mange kærlige Hilsener til alle mine gamle Drenge fra
Eders Marie M. Fick-
Finne.
Hun har altså haft problemer med sit hjerte og bor derfor nu hos datteren Else. Øverst på brevet har
August Hansen noteret, at han har besvaret hendes brev den 20-10-1950, kun en uges tid efter det blev
skrevet. Hvad han skrev, fremgår klart allerede i første sætning af hendes svarbrev 236:
Los Angeles. Nobr.
Besv 23/12 50
1950.
Kære August Hansen !
Det var noget af det værste, du kunde bede mig om.
Jeg er fódt 1867 på ”Strøget”, Østergade Nr. 5, hvor min Fader havde Bundtmagerforretning
...
Denne gang var det altså ikke Otto Ficks, men hendes egen livshistorie, han havde bedt om. Indholdet af
dette brev er også citeret tidligere, dog ikke slutningen:
....
I 1894 forandredes mit Navn Marie Lembrecht til Marie Fick.
I 1926 emigrerede jeg til U.S.A. with ”my second family”. - - Dette dækker vist så nogenlunde den Periode af mit Liv, som du er interesseret i. Dette
Bidrag blev i Virkeligheden meget længere end forventet, men da jeg først fik Tap i Tønde, gik
det flydende, og du har selvsagt Lov til at stryge, hvad du finder værdiløst.
Med Tak fra min Datter og med venlig Hilsen fra din
Marie Fick-Finne.
111
Det var alligevel ikke det værste, man kunne bede hende om. Man fornemmer næsten, hvor sjovt det
har været for hende at tænke tilbage på sine unge år, da hun først kom i gang.
Hendes bevarede korrespondence med August Hansen fortsætter. Her er et brevkort fra 8-3-1954 med
tak for noget, han har sendt 237.
LXVIII: Takkebrev fra Marie til Aug. Hansen
Derudover giver kortets forside os hendes adresse: "Sent by M. Fick. 1023 No Ave 67. L. A 42. Calif",
altså 1023 North Avenue 67, Los Angeles 42, Californien.
Det fremgår af alle hendes breve, at hun er meget glad for kontakten til sine gamle elever. Hun må
være flyttet, for August Hansens brev har åbenbart ikke nået hende i første omgang 238.
Besv 21/7
26 Juni 54.
54
Kære ”H.C.” Aug Hansen.
Har jeg ikke Ret, når jeg siger, at jeg er den mest forkælede af Alverdens gamle Lærerinder?
Tænk bare! At du skriver til Finn i N.Y. for at få at vide, hvor jeg er henne. Jeg sendte dig et
Julekort, men det har du måske ikke fået? Så modtog jeg til min store Forbavselse et tæt
beskrevet 8 Sider langt Brev fra Åge J.Kirt.
Jeg skrev en Tak til ham og bad ham hilse dig og andre gamle Drenge, men det har han måske
glemt. – Jeg bor nu hos min Datter, det passer mig nu ikke, men det passer mig heller ikke at
være gammel og trænge til Hjælp. Jeg er egentlig forbavsende rask, kender ikke til Gigt eller
anden Alderdoms Dårlighed, skriver og læser uden Briller, har aldrig haft nogle, men min
Hørelse er dårlig, og jeg bliver hurtig træt, men sover godt og har en god Appetit, nyder at
sidde udenfor i en smuk Have, hvor det vrimler med alle Slags Blomster; i et helt År har der
været Roser at plukke hver Dag. Grundet på den moderne Frysning kan vi, hvis vi vil, spise
friske Jordbær hver Dag. Amerika passer til sit Navn: ”Land of plenty”. – Det fornøjer mig
meget at læse i ”Politiken” om det Samkvem, der finder Sted mellem Danmark og U.S.A. Hvor
er vor lille Jordklode bleven mindre. En lille jysk Dreng får sendt Præmie fra Nehru i Indien. Og
så får du have Tak og Hilsen fra din heng. Marie Fick.
Glem ikke at hilse
Gutterne.
Med hjælp fra hendes søn Knud i New York, har han altså fundet hendes nye adresse. Hun bor nu fast
hos datteren. Det huer hende ikke, men er nødvendigt. Hun hører ikke længere så godt, men synes
ellers, at hun har det godt.
112
Den 22-10-1954 skriver hun igen nedslående om sit helbred 239:
.....
Så ved jeg ikke mere at berette, end at jeg har det så nogenlunde, men dog føler jeg at
det dagligen går den rigtige Vej nemlig ned ad Bakken, og jeg tror sikkert, at jeg næppe
oplever en Fødselsdag til, men det er jeg kun glad for, når man bliver gammel, er Livet kun en
Byrde.
Derfor måske det sidste Farvel og den sidste Tak til mine gamle Drenge, vi havde det jo
godt sammen, ikke sandt?
Kærlig Hilsen fra Eders ”pet.” *)
Marie Fick
*)
Et Ord, som bruges meget her ”Kæledægge” for Hund, Kat, Fugl, Barn, men aldrig for
Lærerinde.
Det sidste bevarede brev fra hende afslører, at hun stadigvæk bliver fundet af andre gamle elever, og
som altid viser hun stor taknemmelighed over for sine 'gamle drenge' 240:
3/4 55
Besv 16-4-55
Kære H.C. Aug Hansen
(Mit ”Talerør” til de mange)
Når Lyset slukkes, og Værkstedet lukkes, holder jo al Produktivitet op; jeg vil derfor endnu en
Gang skrive til jer for at sige jer, at I har bidraget til at gøre mig glad i min Alderdom. Alle
som hører derom, forbavses og tror som jeg, at det er et ganske enestående Tilfælde.
Nu har Henrik Ovesen også fundet mig. Han er en stor og anset Ingeniør, hans Speciale
er Stålværker, han har bygget i Danmark, Sverige, (Norge?) Frankrig og flere her i U.S.A. Han
tager næsten årligt til Danmark. Jeg har desværre en dårlig Samvittighed hvad ham angår, jeg
fandt ham tit barnagtig og umoden i Sammenligning med jer andre. Og intet Under ti nu får
jeg at vide at han var to År yngre, og det gør meget i den vanskelige Overgangsalder. Han
mindede mig i sit Brev om den Tur vi havde til Sandholm og Høvelte, den havde jeg helt glemt.
–
Jeg har haft en Dreng ved Navn Erik Barfoed, jeg husker ham som en særligt velbegavet
og behagelig Elev, nuværende Direktør hos B&W. Jeg skrev et Brev til ham, men bagefter
fortrød jeg det og blev flov, for måske er det slet ikke min E.B. Der er jo andre Barfødder. Ved
I noget derom, så vær rar og lad mig vide det vide.
Med Adam Bøving korresponderer jeg ikke, det viste sig, at vi var så oppositionelle, at
det ikke kunde lade sig gøre. All right.
Min sidste og kære Pigeelev ligger for Døden af Cancer, den ubarmhjærtige Told, som
Naturen kræver af de barnløse Kvinder. Hendes Navn er Maja Kierulf, født Bing, men hendes
Død har endnu ikke været omtalt i ”Politiken”. Hendes Fader Herman Bing, Georg Brandes og
Hørup var de tre Stiftere af ”Politiken”. De repræsenterede hver sit Felt: Penge Literatur og
Politik. Og jeg var blandt de første subskribenter.
Og så Farvel, kære gamle Drenge, og Tak til jer Alle fra Eders
Marie Lebrecht-Fick.
113
Der er faktisk bevaret et brev mere, men det er desværre udateret 241:
LXIX: Takkebrev fra Marie
Jeg tror ikke, du kan tænke dig, hvor glad jeg blev, først fordi du huskede mig, og dernæst for
Billedet, som jeg slet ikke kan huske, jeg genkender end ikke alle derpå. Jeg husker Madam
Jensen og Frk. Brønnicke, Deleuran, Lave Nielsen, Bremer og Carlsen, men de tre næste mindes
jeg aldrig at have set. Besynderligt ! !
Jeg sendte det til Knud, som vil returnere det.
Hvorledes forholder det sig med Bogen, som skulde på Skolemusæet?
Hilsen og Tak til dig og alle de andre fra Eders
Marie Fick-Finne,
som er så glad for Eders
Trofasthed.
Indholdet tyder på, at det må være fra omkring 1950, da August Hansen var gået i gang med sin
historiske beretning om Frederiksberg Realskole. Det billede, som hun omtaler, må være det, som vi har
set tidligere. Otto Fick og sig selv nævner hun naturligvis ikke, så når bortses fra dem, som hun nævner,
så er der netop tre tilbage på billedet. som hun ikke genkender: A. Kongo [eller Kingo?] Nielsen; Gabriel
Jensen og A. Schlünz.
Mon ikke den bog, hun spørger til, er August Hansens arbejde med en historisk Beretning om
Frederiksberg Realskole? Det er ikke lykkedes at finde ud af, om den nogensinde blev færdig.
7.2.2 Knud Fick
Maries ældste søn Knud bor så sent som 1-11-1917 sammen med sine to søskende hos moderen og
hendes nye mand på 2. sal i Torvegade 12. Den 19. oktober 1919 ankommer han med skibet Hellig Olav
til New York for et års ophold som sekretær.
I juni 1923 er der igen et spor af ham. Han er nu kancellist i den danske legation i Haag, men mangler
penge. I hvert fald opretter han et gældsbrev til sin far, af hvem han får et rentefrit lån på 4.000 kr., der
skal afdrages med 100 kr. hvert halvår. Som sikkerhed indleverer han til Overformynderiet en police på
4.000 kr. tegnet i livsforsikringsfirmaet "Utrecht". Lånet administreres af Overformynderiet, hvor Ottos
midler er båndlagt 242.
Den 26-10-1923 melder han, efter at være kommet hjem fra Holland, igen bopæl hos moderen i
Torvegade 12.
Allerede 5-8-1924 ankommer han igen til New York, nu med skibet Vedette medbringende stedfaderen
Finn Finne og sin halvbror Finn 243. Moderen og søster Else er blevet hjemme i Danmark, indtil mændene
har fundet bolig og arbejde.
Den danske boghandler Rasmus Naver, som på det tidspunkt arbejdede i Amerika, har til Hakon
Stephensen fortalt, at han traf Knud Fick i New York i 1925. Af Navers egne erindringer fremgår, at det
snarere har været i november 1926, men også at han tidligere havde truffet Knud i Los Angeles 244.
I august 1927 skriver Overformynderiet til Otto og beder om Knuds adresse i USA, for der er kun
afdraget 200 kr! Hvad Otto svarede, ved vi ikke, men hvad, der er sket, opklares efter Ottos død. Herom
senere.
114
Den 26-9-1929 kommer Otto igen på besøg hos Knud, som nu bor 2006 Benson Ave, Brooklyn, NY. Af
indrejsepapirerne fremgår også Knuds forretningsadresse 195 Broadway, NY City. Selvom Otto har lov at
blive et år, er han dog næppe blevet så længe 245.
Det næste spor af Knud findes i USAs folketælling 1930. Her er han registreret i Brooklyn (Districts 07511000), Kings, New York som immigreret 1919 og nu gift med Jeanne, der er født 1902 i New York af
russiske forældre.
Da der skal skiftes efter hans far i 1932, er Knuds adresse 136 Columbia Heights, Brooklyn, New York.
Han udpeger som sin befuldmægtigede i Danmark Paul Madsen som er forretningsfører hos Tütein &
Koch. Denne kan under bobehandlingen meddele, at den afdødes søn erklærer, at han ikke ønsker at
vedgå arv og gæld i boet 246. Endvidere har han:
indgående - gennem Breve fra Afdøde til Debitor - dokumenteret, at Gælden i Årenes Løb var
nedbragt fra de af Overform. oplyste 3800 til 900 Kr. Afdøde må således have undladt at lade
Afbetalingerne gå videre til Overformynderiet 247.
Da boet var gjort op 28-10-1932, blev der dog 5.972,12 kr. til udbetaling til Knud.
Der er iøvrigt den interessante detalje, at Knuds befuldmægtigede Paul Madsen var bror til Finn Finne!
Ved USAs folketælling 1940 er status uændret. Han bor i Assembly District 1, Brooklyn, New York City,
Kings, New York, United States (hvor han også boede i 1935) og han er stadig gift med Jeanne Fick, og
uden børn.
Gennem moderens breve til Danmark ved vi, at Knud Fick i hvert fald levede 12-9-1950. I avisen Times i
byen Troy, New York står den 26-3-1956: "During the last week services were held in the Gardner Earl
Memorial Chapel and Crematorium in Oakwood Cemetery for the following: ..., KNUD FICK, ..." 248, så
han må være død kort tid før.
7.2.3 Else Fick
Maries datter Else Fick/Finne blev kort før 1940 gift med danskeren Frank Constantin Willerup. Han blev
født 5-7-1903 i Hellerup og var kommet til USA via Liverpool/England og Quebec/Canada i 1925 249. De
fik i april 1940 en søn Sven Norman Willerup 250.
Else døde 1-5-1983 i Los Angeles, USA, mens hendes mand Frank først døde 27-6-1986 i San Bernadino,
USA 251.
115
7.3 Helene Margrethe Wildfang
Helene Margrethe Wildfang blev født 31-7-1888 i Åbenrå som datter af mølleejer August Wildfang og
Ingeborg Kirstine f. Bauer. I 1894 flyttede moderen med de to børn fra Åbenrå til København 252.
Ved folketællingen i februar 1-2-1906 bor Helene hos moderen, der på dette tidspunkt er separeret.
Adressen er Hospitalsvej 5, 3. sal på Frederiksberg, en adresse moderen beholder til sin død i 1937.
Undertiden bor en eller begge hendes døtre hos hende. Helenes far døde i 27-9-1906. Hvor han da
boede, vides ikke.
Det er ikke meget, der ellers vides om Helene, men pudsigt nok er det helt sikkert, at hun var på et par
måneders ferie i Koblenz fra omkring 1-8-1907 til 26-8-1907. Der skrev hun nemlig som 19-årig med
nydelig håndskrift over 69 sider i en dagbog "Meine Erlebnisse in Coblenz" om sin sommerferie hos sin
tantes familie i Tyskland. Den fulde tekst - oversat til dansk - kan læses på internettet 253, sammen med
en uddybning af hendes familieforhold.
Helene var på studieophold i udlandet fra januar til november i 1909. Året efter har hun været i
Tyskland, for det er registreret, at hun kom hjem fra Berlin den 1-11 1910.
Den 1-2 1911 bor Helene igen hos moderen og har arbejde som stenograf hos Sophus Berendsen A/S på
Gammel Torv 24.
Den 21-12-1911 får Otto skilsmissebrev fra sin første hustru Marie Magdalene 254, så han har sikkert haft
planer om nyt ægteskab i nogen tid inden.
Hvordan og hvornår Helene og Otto Fick har mødt hinanden, vides ikke, men de blev borgerligt viet 5-11912 på Københavns Rådhus 255, og er sikkert allerede da flyttet ind i Egilsgade 41, 3. sal. Det er i hvert
fald der, de 1.maj samme år melder bopæl til politiet.
Den 1-2-1914 lejer Otto en 5te sals lejlighed til dem. Den ligger på Johnstrups Alle 1. I kontrakten
beskrives den som bestående af 2 værelser, køkken med gas, brændselsrum og W.C. Udover dette er
der adgang til et på samme etage beliggende atelier. Renholdelsen påhviler lejeren. Den årlige leje er
300 kr. med 2 måneders forskud. En interessant tilføjelse fortæller lidt om tidens forhold: såfremt der
indlægges elektrisk lys i lejligheden, forhøjes lejen med 2 kr. Månedlig 256.
LXX: Johnstrups Allé 1, hvor Otto boede på kvisten øverst til venstre indtil sin død
116
En 'Helene Wildfang' står som manuskriptforfatter til stumfilmen "To søstre", der varede 10 minutter og
havde premiere 29-7-1912. Filmen var produceret af Fotorama og var instrueret af Eduard SchnedlerSørensen 257. Folkene bag disse oplysninger er dog ikke længere i stand til at sige, hvor de stammer fra,
så om det er hende, kan ikke bevises, men navnets sjældenhed gør det dog ret sandsynligt. Kunne turen
til Berlin i 1910 mon have noget med film at gøre?
Fra september 1912 til december 1913 var hun igen på studieophold i udlandet 258.
Ved folketællingen den 1-2-1916 bor hun og Fick stadig sammen på Johnstrup Allé 1, 5. sal. Otto er
daglejer, så pengene er små. I både 1916 og 1917 optræder hun i KRAKs vejviser som M. Fick
Maskinskrivningsbureau.
Så går noget galt i deres forhold. I 1918 bor hun ikke længere i Jonstrups Allé og 1-5-1919 har hun med
stillingsbetegnelsen stenograf meldt ny adresse i Wesselsgade 3, 4. sal. Der kom ingen børn i deres
ægteskab.
I 1920 bliver de skilt ved kongelig bevilling, men da er Helene allerede i december året før taget på en ny
udlandstur. Hun sejler med skibet Unites States til New York, hvor hun ankommer 2-1-1920. Med dette
skib var også en tre år yngre bolivianske ingeniør Jorge Lema, som hun måske først har truffet ombord
eller måske i København. De tager videre til Bolivia, hvor de bliver gift 7-7-1920. Han dør dog allerede
tidligt i 1923. Heller ikke med ham fik hun børn.
Hun er tilbage i Danmark i februar 1923, men tager så samme år i juli til Brasilien indtil september. Otto
Fick har også været væk i 1919-20 259. Han må have fremlejet sin lejlighed, for i to årgange af KRAKs
Vejviser optræder i stedet forfatteren Christian Thorning Engelstoft på 5. sal tv.
På det Islandske Nationalbibliotek findes et brev, som hun skrev til den islandske redaktør,
romanforfatter, digter, dramatiker og fremtrædende spiritist Einar Hjörleifsson Kvaran 260. Hun er blevet
grebet af hans kronik i Politiken, og sender allerede samme dag et brev til ham, som viser hendes store
sorg over mandens død.
Kjøbenhavn, den 15. marts 1924
Herr Forfatter Einar H. Kvasan, Island.
Vil De tilgive, at jeg skriver til Dem, men Deres Kronik i "Politiken" for den 15 ds. Har
interesseret mig meget. - Findes der nogen spiritistisk islandsk Literatur (oversat til
Dansk)? I så Fald vilde det interessere mig meget at læse derom, da jeg desværre hører til
de Mennesker, der trænger til at få Troen på det evige Liv stadfæstet gennem de Beviser,
som Spiritismen har givet så mange af. Jeg har netop mistet min Mand og kan kun finde
Trøst og Ro ved mere og mere at overbevises om det evige Liv og Personlighedens
Beståen efter Legemets Død. Dersom De skulde kende nogle islandske oversatte Bøger
om dette Emne, vilde jeg være taknemmelig, om De vilde opgive mig Titel, Forfatter og
Forlægger, så jeg kunde anskaffe mig disse Bøger. - Jeg kender den største Del af den
engelske Literatur om dette Emne, men tørster efter at læse mere og mere. Jeg beder Dem tilgive, at jeg som ganske fremmed henvender mig til Dem, men Tonen i
Deres Kronik gav mig Mod dertil.
Med megen Agtelse, Ærbødigst
Helene Margrethe Lema
Hospitalsvej 5
Kjøbenhavn.
117
Helene Margrethe Wildfang kom jo til verden 1888 i Åbenrå, og da Sønderjylland først kom tilbage til
Danmark i 1920, var hun derfor født som tysk statsborger. Da hun kom hjem fra Brasilien - med det nye
efternavn Lema - søgte hun endelig dansk statsborgerskab . Det fik hun ved lov af 29-3-1924.
Herefter er der - indtil videre - ikke fundet spor af Otto Ficks sidste hustru.
118
119
Registre
8 Registre
I en tekst, hvor der optræder så mange navne, er det bekvemt hurtigt at kunne finde frem til en side,
hvor et bestemt optræder. For slægtsforskere er det også rart hurtigt at kunne se, om en given person
overhovedet findes i teksten.
I dette kapitel findes derfor forskellige registre, som kan hjælpe læsere, der har specielle interesser. Det
drejer sig om:
1. Samlet personregister
2. Enkeltpersoner
3. Stedregister
4. Liste over kilder
5. Billeder og figurer
6. Kildereferencer
8.1 Samlet personregister
Man vil lede forgæves efter Otto Fick i dette register, for han optræder på næsten alle sider, men stort
set alle andre personer er med i listen, hvad enten de kun er nævnt ét sted, eller de optræder flere
steder. Nogle få personer fx Carl Ewald og Ottos hustruer og børn optræder så ofte, at kun udvalgte
sider er medtaget i dette register.
Det er lykkedes at identificere mange af de nævnte, og for nogle af dem findes mini-biografier i det
efterfølgende afsnit, hvilket her indikeres med et fremhævet og kursiveret sidetal fx 89.
Alberti, P.A. ...................................................... 72
Amdrup, Valdemar Michael............... 81, 85, 123
Anders Christiansen ......................................... 33
Andersen, Agnes Cathinka Malling Kathinke ... 18
Andersen, P.O.A. .............................................. 81
Andersen, Valborg ........................................... 81
Arbo, Th. .......................................................... 68
Askfelt, Martin ................................................. 51
Bajer, Frederik ......................................... 84, 123
Ballin, Henrik Isidor.................................. 46, 124
Barfoed, Erik .......................................... 113, 124
Bauer, Ingeborg Kirstine ................................ 116
Bendz, Viggo .................................................... 15
Bentsen (mælkeforpagter) .............................. 33
Bentzon, Viggo ................................................. 81
Bigandt, Emilie Sophie ................................... 124
Bing, Herman ................................................. 113
Bing, Maja .............................................. 113, 124
Bock, Alfred Christian .............. 10, 102, 103, 105
Bock, Carl ....................................................... 102
Bock, Eggert Peter ........................................... 10
Bock, Ingrid Bertha .......................................... 10
Bock, Ove Knud ................................................ 10
Bonfils, Sophus Carl Emmanuel ..................... 107
Borch, Georg Ferdinand................................. 125
Borresen, Søren Christian .............................. 125
Böttzauw, F.H. ................................................. 66
Bøving, Adam ................................................. 113
Brandes, Edvard ............................................... 17
Brandes, Georg .................................. 77, 78, 113
Braun, Lily ................................................ 78, 125
Bremer, Johannes Lauritz Martin .. 107, 114, 125
Brønniche, Meta Marie ................. 107, 114, 126
Brønniche, Søren Christian ...................... 47, 126
Bruhn, Jørgen ................................................ 126
Brun, Constantin ...................................... 76, 126
Bull, Otto ......................................................... 61
Carlsen, Jens Christian ....... 50, 52, 107, 114, 127
Carlyle .............................................................. 90
Cavling, Henrik................................................. 94
Christensen, H.J. .............................................. 86
Christensen, J. (tømrer) ................................... 33
Christiansen, Anders.......................... 34, 36, 127
Clan, Martin Julius Charles Theodor........ 63, 127
Cook, Frederic Albert............................... 77, 127
Dam, N.S. ......................................................... 68
Dannemand, Frederikke .................................... 9
Darwin, Charles ............................................... 51
de Bruyn .......................................................... 78
Deleuran, Victor Emil............................. 114, 128
Dreyer, Carl Theodor ............................... 51, 128
Drost, Carl ...................................................... 105
Drost, Henning Peter Valdemar Flindt .......... 105
Drost, Lilian .................................................... 105
Egan, Maurice Francis ....................... 77, 78, 128
Ekman, Frithiof ................................................ 98
Engelstoft, Christian Thorning ............... 117, 129
Erichsen, Balder Vermund Aage .................... 129
Ewald, Carl ................14, 28, 51, 95, 97, 101, 129
Ewald, Ellen ..................................................... 18
Ewald, Ellinor ................................................... 18
Ewald, Esther ................................................... 18
120
Registre
Ewald, Grethe .................................................. 18
Ewald, Herman Frederik .................................. 15
Ewald, Jesper ............................................. 15, 18
Ewald, Karen.................................................... 18
Ewald, Lisbeth ................................................. 18
Ewaldsen, Christen .................................. 27, 129
Fick, Carl ........................................................ 102
Fick, Carl Christian ........................................... 10
Fick, Else ........................................................ 108
Fick, Finn........................................................ 108
Fick, Ida Louise Mathilde ................. 10, 102, 105
Fick, Jeanne ................................................... 115
Fick, Johan Christian .................................. 9, 129
Fick, Knud ........................................ 92, 107, 114
Fick, Knud Benjamin .................................... 7, 10
Finne, Else ............................................. 109, 114
Finne, Finn (junior) ........................................ 114
Finne, Finn (senior)........................ 108, 109, 114
Finne, Peter ................................................... 109
Fledelius, Emanuel Nandsen ......................... 130
Fledelius, Jens Christian . 35, 39, 41, 46, 107, 130
Fledelius, Johan Gotfred................................ 131
Fledelius, Wilhelmine Josephine ................... 131
Foltmar, Albert Thorvald ............................... 131
Frankl, Gisela von ............................................ 31
Frederik VI ......................................................... 9
Frederik VIII ............................................... 61, 81
Friis-Skotte, Johannes Fredrik Nicolai ..... 53, 131
Gabriel-Jensen, Anna .................................... 107
Gad, Emma ...................................................... 78
Gamél Madsen, Anders Christian Sophus ..... 109
Ganchell, V. ..................................................... 22
Gellert, Christian Lauesen ............................. 105
Gellert, Claus Lauesen ..................... 32, 104, 131
Giese, Alexander Alfred August .............. 21, 132
Gilman, Charlotte Perkins ....................... 78, 132
Gjellebølle, Lucie Cornelia ............................. 109
Goldschmidt, Viktor A. .................................... 73
Grandjean Hansen, Carl Vilhelm ............. 13, 132
Grey, Edward ................................................... 85
Grum, Julius Ferdinand ................................... 37
Gudme, Lorents Poul ............................... 22, 132
Gudme, Valdemar Sophus Ivar................ 22, 132
Hagström, Georg ............................................. 98
Hammer, Louise Dorothea Frederikke .......... 101
Hansen, Axel (brygger) .................................... 35
Hansen, Carl Vilhelm Grandjean ..................... 13
Hansen, Hans Carl August ..................... 110, 133
Hansen, Hans Peter (gartner) .................. 37, 133
Hansen, Peter .................................................. 33
Heggelund, Johan (mælkeforpagter) .............. 33
Hein, Estrid ...................................................... 78
Helms, Johannes.............................................. 29
Henning, Gerhard...........................................133
Hennings, Betty ................................................78
Henningsen, Agnes............................. 18, 81, 133
Henningsen, Poul .............................................18
Hermansen, Victor ................. 24, 49, 53, 60, 134
Hessel, Karen....................................................81
Heydorn, Carl Christian Richard .....................134
Heydorn, Gerda ..............................................134
Hoff, Hans Emil Emanuel.......................... 62, 134
Hørup, Viggo ..................................................113
Ingebrigtsen, Aage Valdemar .........................135
Irgens-Bergh, Alfred Andreas Holsten von ......31
Irgens-Bergh, Gisela von ..................................31
Irgens-Bergh, Theodor Alfred Christian ... 31, 136
Jacobsen, Carl Christian Hilmann ............. 20, 136
Jacobsen, N.F. (købmand) ................................33
Jahnsen, Carl Theodor Arnold Frederik Fritz
Henri..................................................... 23, 136
Jahnsen, Nicolai Arnold ............................ 23, 136
Jensen, Anna Marie Christine ........................137
Jensen, Lars Gabriel ................. 47, 107, 114, 136
Jespersen, Jesper Peter ............................ 94, 137
Johansen, Amalie .............................................48
Johansen, William ..........................................106
Jørgensen, Niels Juul Arthur .............. 48, 53, 138
Kirkeby, Anker ..................................................93
Kirt, Aage J.............................................. 112, 139
Kock, Ludvig .....................................................33
Kock, Peter .......................................................81
Kofoed, Jens Christian .............................. 69, 141
Køldt, A. Peschcke ............................................42
Korch, Johannes ...............................................79
Krag, G. .............................................................81
Kruse, Marie .....................................................24
Kvaran, Einar Hjörleifsson ..............................117
la Cour, L.U. .....................................................74
Lamm, A.F. .......................................................79
Langkilde, Hans Erling ......................................80
Lebrecht, Frederik Vilhelm .............................106
Lebrecht, Marie Magdalene.... 18, 35, 36, 39, 49,
51, 61, 101, 106, 139
Lema, Helene Margrethe ...............................118
Lema, Jorge ....................................................117
Lerbech.............................................................26
Liebe, Carl Christian Vilhelm .............. 25, 28, 139
Liebe, Otto ............................................... 28, 140
Lildholdt, Ester Anine Olivia ...........................140
Lindberg, Adolph Vilhelm......................... 23, 140
Lønborg, Pauline Sofie ........... 37, 40, 57, 58, 141
Lønborg, Poul ............................................. 81, 91
Luther, Martin ..................................................51
Lütthans-Petersen ............................................26
Madsen, Chr. ....................................................74
121
Registre
Madsen, Finn (senior) .................................... 108
Madsen, Paul Cyrille Gamel ................... 115, 141
Rousseau, Jean-Jacque .................................... 51
Sabra, Eimert ................................................... 50
Sabra, Eimert Viggo ................................. 50, 145
Sabra, Thorvald................................................ 50
Salomon, Caroline Amalie ............................... 18
Salomon, Emilie ....................................... 18, 145
Salomon, Henriette Christiane Emilie ........... 146
Salomon, Therese .................................... 18, 146
Schiøtt, Julius ................................................... 78
Schlünz, A. ............................................. 107, 114
Schmahl, Henri ................................................ 78
Schmidt, Lene .................................................. 98
Schnedler-Sørensen, Eduard ......................... 117
Schneekloth, A. ................................................ 24
Schneekloth, Hans ........................................... 29
Schneekloth, Karl Andreas............................... 29
Schou, Amalie Mettine .................................. 106
Schwartz, Walter ............................................ 72
Schwimmer, Rosika ......................................... 78
Sivertsen, Karl Kristian Sophus Marius ............ 43
Slomann, Emil .......................................... 30, 146
Sommer, Margit .............................................. 38
Sørensen (købmand) ....................................... 33
Sørensen, Jørgen Christian ................ 33, 35, 148
Stanton, Theodore................................... 77, 147
Stephensen, Hakon............................ 80, 97, 114
Store Nordiske Telegrafselskab ....................... 50
Storm-Petersen, Robert .......................... 53, 147
Suhr, Ida Marie ........................................ 25, 147
Taft, Willam ..................................................... 76
Tandrup, Harald Konrad Niels Viggo ....... 47, 148
Taylor, John ..................................................... 98
Thorvaldsen, Bertel ........................................... 9
Thyregod, Otto Oscar ...................................... 30
Thyregod, Søren Tvermose ......... 22, 28, 30, 148
Tietgen ............................................................. 66
Toepfer, Otto Viggo Julius Edvard ........... 74, 148
Trier, Herman ................................................ 149
Trier, Ludvig ................................................... 106
Troelstrup, N. Chr. ..................................... 80, 97
Vestersen, Eugen ............................................. 87
Vogelius, Frederik Christian Paludan ....... 30, 150
Vogelius, Ove Høeg ....................................... 150
Vogelius, Peter August ............................ 29, 150
Warming, Peter Høeg .............................. 19, 150
Wildfang, August ........................................... 116
Wildfang, Helene Margrethe ................. 116, 151
Will, Carl Emil .............................. 68, 74, 76, 151
Willerup, Frank Constantine.......................... 115
Wilson (præsident USA) .................................. 85
Winther, Carl ................................................... 48
Wolff, Carl.................................................... 8, 10
Wolff, Emilie Augusta ...................................... 11
Malling, Jørgen Henrik ................... 17, 141
Martinsen, P. (tømrermester) ......................... 33
Matthiesen, Karl .............................................. 74
Mejer, Emil....................................................... 62
Michaelsen, Edele Rebecca ....... 20, 33, 101, 142
Michaelsen, Ella ............................................... 20
Michaelsen, Joseph........................................ 101
Møller, Carl .......................................... 35, 36, 37
Mortensen, Mette Tapdrup ............................. 99
Mortensen, Nora ..................................... 47, 108
Müller, Jørgen Peter .......................... 91, 95, 142
Münster, Oluf Gutzon .............................. 49, 142
Naver, Rasmus Peder Petersen ....... 92, 114, 142
Nebelong, Johan Henrik........................... 47, 143
Nehru ............................................................. 112
Neiiendam, Robert Johannes .................. 52, 143
Nellemann, V. .................................................. 69
Nexø, Martin Andersen ................................... 83
Nielsen, Axel Hans Marius ....................... 44, 143
Nielsen, Frederik .............................................. 35
Nielsen, Ida Louise ............................................. 8
Nielsen, John Jørgen ...................................... 143
Nielsen, Lave .................................. 107, 114, 144
Normann, C .................................................... 103
Nyrop, Martin .................................................. 81
Olsen, Carl (gårdejer) ....................................... 33
Ovesen, Ove Henrik Ehrenfried ............. 113, 144
Påhlman, Otto Ottosen von ............................. 43
Pedersen, N. P. Thorvald ......................... 21, 144
Pedersen, Niels Christian ............................... 149
Petersen, C.F. ................................................... 31
Petersen, Carl .................................................. 81
Petersen, Holger .............................................. 42
Petersen, Marie Pouline .................................. 80
Petersen, N. (gårdejer) .................................... 33
Physant, Hans Tjellesen Schmidt ............. 49, 144
Ponsaing, Betty ................................................ 18
Pontoppidan, Henrik................................ 77, 145
Proch-Jensen, Ejluf........................................... 37
Prosch-Jensen, Niels Carl Frederik................... 37
Rafsted, Bente Frederikke ................................. 9
Rambush, Frode ............................................... 74
Rasch, Carl ....................................................... 81
Rasmussen, F. Herloff ...................................... 79
Rasmussen, Ove Caspar Sophus ...................... 92
Ring, Johannes ................................................. 81
Ring, Marie....................................................... 81
Rolsted, Hans Christian Vilhelm............... 76, 145
Rosen, Anton ................................................... 81
Rostrup, Sofie .................................................. 81
122
Registre
Wolff, Helene Louise ................................... 7, 10
Wolff, Kristine Lovise......................................... 9
Wolff, Louise Seraphine .................................. 11
Worm, Ejnar .................................................... 74
Yepsen, Geo. ....................................................74
Zahle, M. ..........................................................81
Zeuten, Sophus Rasmus Lauritz ............... 14, 151
8.2 Enkeltpersoner
Det er lykkedes at identificere mange af de nævnte personer. Under dette arbejde er det blevet klart, at
Otto Ficks bekendtskabskreds var stor og omfattede mange af tidens kendte personligheder. Sådanne
var ret nemme at finde oplysninger om. Sværere var det fx med elever, deres forældre og de mere
anonyme lærere. Derfor er mængden af oplysninger om hver enkelt person også meget varierende.
Amdrup, V. M.
[www.rosekamp.dk/danske_sagfoerere_OK/danske_sagfoerere.htm]
Valdemar Michael Amdrup , blev født 1-10-1860 i København som søn af
Kontorchef i Privatbanken Valdemar A. og Hustru Line Michaelia Holm.
Han blev 18-7-1890 gift i København med Kommunelærerinde Mathilde
Caroline Koefoed, født 9-10- 1859 i Pedersker, død 16-12- 1915 i
København.
Han blev i 1878 Student fra Værnedamsvejens Latin- og Realskole; 1884
cand. jur.; 5-4-1878 Fuldmægtig hos Overretssagfører Vill. Lund; 2-6-1888
Overretssagfører; 11-3-1909 til 22-8-1919 off. og benef. Sager ved
Landsover- samt Hof- og Stadsretten, Københavns Kriminal- og Politiret samt Sø- og Handelsretten
i København. — 1905-18 Dommer i Tiendekommissionen; 1909 juridisk Direktør for Den
sjællandske Bondestands Sparekasse; 1906 Medlem af Skatterådet for København; Medlem af
Bestyrelsen for A/S Sagførernes Auktioner; af Bestyrelsen for Naturfredningsforeningen, for A/S
American Tobacco Co., A/S, Slangerupbanen, A/S Dunlop Rubber Co., A/S Højgaard og Schultz.
[historie.dn.dk/Article/Focus/36]
Amdrup tilhørte inderkredsen i Dansk Naturfredningsforening og var én af de tre initiativtagere
bag oprettelsen i 1911. Han tog i 1915 over som Dansk Naturfredningsforenings anden formand,
sad som formand for indtil 1921 og fortsatte i bestyrelsen frem til 1932.. V.M. Amdrup var med
sin juridiske baggrund en af hovedkræfterne bag den første naturfredningslov i 1917.
Amdrup døde 11-5-1937 i København.
Bajer, Frederik
[da.wikipedia.org/wiki/Fredrik_Bajer]
Frederik Bajer blev født 21-4-1837 i Vester Egede ved Næstved – 22-1-1922 i København. Han blev
officer, forfatter, lærer og pacifistisk politiker som sammen med svenskeren Klas Pontus
Arnoldson modtog Nobels Fredspris i 1908.
Han deltog som løjtnant i krigen 1864 og blev premierløjtnant. I 1865 trådte han ud af hæren for
at engagere sig i fredsarbejdet. Han slog sig ned i København, hvor han ernærede sig og sin familie
123
Registre
som lærer, oversætter og forfatter. I 1867 indtrådte Bajer i den Internationale Fredsliga og
arbejdede for denne i Skandinavien.
Da han modtog Nobels fredspris udtrykte han kritik af fredsbevægelserne mangelfulde
organisation. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914 og dermed skuffede de idealer, han havde arbejdet
for, var han ikke længere aktiv i fredsarbejdet.
Ballin, Henrik Isidor
[Politiets Registerblade, www.coneliand.dk ]
Henrik Isidor Ballin blev født 26-11-1835 i København som søn af Jacob
Marcus Ballin og hustru Sara. Han blev gift med Ida Hend f. Levy, født 1-11844 i Horsens. Begge var af velhavende jødisk afstemning. Han døde 3-31901.
Han var handelsfuldmægtig og blev i 1874 optaget som associé i læder- og
garverifirmaet A/S M.I. Ballins Sønner. Fik 10-9-1895 jødisk borgerskab i
Slagelse.
[www.kulturarv.dk/mussam/VisGenstand.action?genstandId=3887605]
Barfoed, Erik
[stamtavle.barfod-barfoed.dk/getperson.php?personID=I2745&tree=barfod1]
Da Ottos anden Hustru Marie har sendt brev til den tidligere elev Erik Barfod, som hun skriver er
direktør på B&W, kommer hun i tvivl. Er han den rigtige? Nej, det var ikke ham, men alligevel så
tæt på, at han måske har fået brevet alligevel.
Erik Barfoed blev født 9-6-1880 i Helsingør som søn af skibsbygmester Magnus Barfoed og Thora
Mathilde Unmack.
Han tog afgangseksamen fra Polyteknisk Læreanstalt 1898 og fra maj 1902
fik han uddannelse som elektromekaniker hos Thomas B. Thrige, hvorefter
han i maj 1906 blev elektroingeniør fra Mittweida i Tyskland. Indtil juni
1909 var han ingeniør i Amerika og vendte tilbage til Danmark, hvor han var
ansat hos A.E.G. i København indtil den 1-10-1915. I 1915 købte han sin bror
Poul Barfoeds jernstøberi og maskinfabrik i Bogense og var 1921-1925 medlem af byrådet hér. I
1925 solgte han jernstøberiet og flyttede til Helsingør. Her døde han 18-12-1963.
I 1913 blev han gift med Anna Bech, som han fik tre børn med. Blandt dem var drengen Jens
Magnus Barfoed, der i 1939 blev cand. polyt. som maskiningeniør med skibsbygning som speciale
og i 1952 blev udnævnt til skibsbygningsdirektør ved B&W.
Mon ikke sønnen har kunnet regne ud, hvem brevet egentlig var til?
Bigandt, Emilie Sophie
[Skoleefterretninger nr 8; PolReg]
Frøken Emilie Sophie Biegandt var ansat et enkelt skoleår fra 1887-88 på Frederiksberg Realskole.
Hun var født 23-1-1865 i København og døde 24-4-1905.
Endnu i 1-5-1892 var hun frøken og boede i Pilestræde 38 , 3. sal hos Faderen, der var Xylograf.
Bing, Maja
[Politiets Registerblade, Marie Lebrechts brev]
Maja Bing blev født 1-5-1878 som datter af Herman Meÿer Bing, der sammen med Georg Brandes
og Viggo Hørup stiftede Politiken. Hun havde 1-5-1894 adresse hos forældrene i St. Kongensgade
70.
Hun gik på Frederiksberg Realskole. Otto Ficks anden hustru fortæller, at Maja blev gift og derved
fik efternavnet Kierulf, men i april 1955 lå for døden.
124
Registre
Borch, George Ferdinand
[bhl-int.nhm.ac.uk/static/a0v9s4s7/a0v9s4s7_full_ocr.txt]
Georg Ferdinand Borch var født i 1835 og blev student fra Borgerdydskolen på
Christianshavn 1852, Cand. med. 1858 og. Dr. med. 1865. Han fik med sin 4 år
yngre hustru Emilie Nathalia Angelica f. Albeck i hvert fald fire børn. På det
tidspunkt, hvor han solgte grunden på Frederiksberg Allé til Fick, boede
familien i Bredgade 35.
["H.C. Andersen og Jonas Collin den yngre", udgivet af Kirsten Dreyer, Museum
Tusculanums Forlag, 2001, p. 256]
I1865 forsvarede Borch sin doktorafhandling "Bidrag til Læren om de
planteparasitiske Hudsygdomme", hvis botaniske del botanikeren A.S.Ørsted (nevø til fysikeren
H.C. Ørsted) havde sagt god for. Året efter blev disputatsen indgående kritiseret i "HospitalsTidende" af lægen og zoologen Rudolph Bergh, som med rette ankede over detaljer, som Borch
havde hentet fra Ørsted forskning. Det gav anledning til en langvarig strid mellem Ørsted og
Bergh, en stird, der senere er blevet kaldt "den uhyggeligste episode i den danske botaniske
historie".
Borresen, Søren Christian
[Politiets Registerblade]
Søren Christian Borresen blev født 18-3-1878 i Aarhus og gift 1903 med Anna
Ulstrup f. 8-10-1874.
Borresen var cand. theol. og lærer ved Frederiksberg Realskole fra skoleåret 19021903.
Braun, Lily
[de.wikipedia.org/wiki/Lily_Braun]
Lily Braun blev født 2-7- 1865 i Halberstadt som Amalie von Kretschmann
og døde 98-8-1916 i Berlin. Hun var tysk forfatterinde, socialdemokrat og
kvindesagsforkæmper. Efter hendes første mands død giftede hun sig i 1896
med den socialdemokratiske politiker og publicist Heinrich Braun.
Lily Braun kom tidligt i SPD og var en af lederne i den tyske
kvindebevægelse. For at reducere de erhvervsaktive kvinders dobbeltbyrde
krævede Lily Brown nedsættelse af deres arbejdstid. Hun propaganderede
for nye måder at leve sammen og fremsatte i et essay offentliggjort i 1901,
en model til et Einküchenhaus (étkøkken-hus).
Bremer, Johannes Lauritz Martin
[Frederiksberg Stadsarkiv, Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): 10 breve til H.C. August Hansen]
Sønnen Eigil skriver i 1950 om sin far:
"Han blev født 29-8-1862. Student 1887. Teologisk kandidat 1896. I flere år
lærer ved forskellige københavnske skoler. Kasserer i Privat
Kammermusikforening. Sognepræst Faaborg-Aarre 1901-1914. AastedSkærum 1914-1932. Emeritus 1932. Boede i København til sin død 14-21946. Gift 1894 med Ingrid Dorthea Catrine født Wiberg, død 1943. Johannes
Bremer var ivrig jæger og har skrevet mange jagtnoveller."
I følge skolens Skoleefterretninger blev han ansat ved Frederiksberg
Realskole i 1895 og arbejdede der indtil 1901.
125
Registre
Bruhn, Jørgen
Jørgen Bruhn optræder ved Frederiksberg Realskole i skoleårene 1883-85; begge år som
medunderskriver af Skoleefterretninger.
Han blev født 7-7-1850 i Åbenrå som søn af skipperkaptajn Ingwart Windfeld Bruhn og Maria
Catharina født Paulsen. Pudsigt nok hedder en af fadderne Madam Maren Rebekka Wildfang f.
Bruhn, der er farmor til Otto Ficks 3je hustru Helene Margrethe Wildfang.
Det vides ikke hvornår, Jørgen Bruhn kom til København, men i 1885-udgaven af KRAKS Vejviser
står: Bruhn, J Skolebest. Oehlenschlægersg. 27, 3. sal. Det må gælde for 1884, hvor bogens
oplysninger er indsamlede.
Ved folketællingen 1-2-1885 er han indlagt på Kommunehospitalet, hvilket stemmer fint med, at
Otto Fick i Skoleefterretninger i 1885 om lærerne ved skolen skriver:
Hr. Jørgen Bruhn. Tysk, engelsk og religion. (Fra januar har Hr. cand. phil. Eriksen vicarieret i
sprogene og Hr. cand. phil. Gudme i religion.)
Efter indlæggelsen er han åbenbart ikke kommet tilbage til skolen, for næste år står der intet om
ham. Han har dog overlevet, for 1-11-1892 melder han bopæl på Nøjsomhedsvej 17, stuen th.
Brun, Constantin
[denstoredanske.dk]
Constantin Brun blev født 5-10-1860 i København og døde 23-12-1945 i Washington D.C., USA, og
blev begravet samme sted. I 1878 blev han student fra Herlufsholm, 1883 cand. jur. og 1885
sekondløjtnant ved gardehusarerne. Samme år indtrådte han i udenrigstjenesten, hvor næsten
hele hans karriere kom til at ligge på udeposter. Han blev legationssekretær i Berlin 1888–91, i
Paris 1891–95 og udnævntes derefter til gesandt i Washington. Her blev han indtil han i 1930 faldt
for aldersgrænsen, bortset fra årene 1908– 12 da han var gesandt i London. Han befandt sig ikke
godt i Storbritannien og blev efter eget ønske flyttet tilbage til USA, der nu blev hans andet hjem. I
årenes løb erhvervede han et indgående kendskab til amerikanske forhold hvilket blev af
betydning, da han deltog i forhandlingerne om salget af De danskvestindiske øer. Han var en
dygtig og samvittighedsfuld embedsmand, men noget af en særling.
Brønniche, Meta Marie
[www.stamtavlen.dk/tavle.web/per00139.htm#0]
Meta Marie Brønniche blev født den 3-10-1866 i Roskilde som datter af
købmand Søren Peter Brønniche (født 8-3-1835; død 16-2-1871 i Roskilde) og
Georgine Marie Funder (født 19-7-1833 i Støvring).
Meta Marie og moderen kom til København i 1886 og hun var lærer ved
Frederiksberg Realskole fra skoleåret 1894-95 til og med 1900-01. Ved
folketællingen 1-2-1901 boede hun - endnu ugift - sammen med moderen på
Forhåbningsholmsallé 15-B, 2. sal. Hun døde 15-3-1947 på Frederiksberg.
Brønniche, Søren Christian
Søren Christian Brønniche blev født 14-3-1868 i Roskilde (Vor Frue) som søn af købmand
Søren Peter Brønniche (født 8-3-1835; død 16-2-1871 i Roskilde) og Georgine Marie Funder (født
19-7-1833 i Støvring).
Han blev cand. theol. og præst for den Swedenborgske Menighed i København.
Han var lærer ved Frederiksberg Realskole i skoleåret 1900-1901, og var bror til Meta Marie
Brønniche, der også var lærer ved skolen.
126
Registre
Carlsen, Jens Christian
[Frederiksbergs Realskoles Historie, s. 96; Politiets Registerblade]
Jens Christian Carlsen var født 14-8-1859 i Mårum som søn af husmand Carl Jensen og Sidse
Dorthea Jensen. Han tog lærereksamen 1882 fra Blaagaard Seminarium, var lærer og inspektør
ved Frederiksberg Realskole 1886-1919, derefter mellemskolelærer ved Schneekloths Skole 191923. Han døde i 1935.
Han blev gift med Caroline Christine Olsen, født 17-4-1863 som datter af gårdmand på Store
Heddinge overdrev Niels Olsen og Marie Hansen. Caroline døde 18-20-1923.
Hans underviste mest i matematik og regning, og i 'Nyt Tidsskrift for Matematik' findes flere
indlæg fra ham fx 6. årgang 1885 s.329.
Christiansen, Anders
[www.glostrupbib.dk/lokalhistorie/nyt-fra-arkivet-1/Nyt%20Fra%20Arkivet%2036-2005.pdf]
Anders Christiansen (1849-1923) var en af Glostrups største gårdejere omkring 1900 Det var
ham, der forærede Otto Fick grunden til Glostrup Realskole. Han var sognerådsformand og da
kommunen anlagde fælles gas- og vandværk , forærede han det lille jordstykke, hvor vandtårnet
endnu står.
Clan, Martin Julius Charles Theodor
[KRAKs Blå Bog, 1910]
Clan, Martin Julius Charles Theodor blev født 20-7-1866 i København (Frels.)
som søn af arkitekt C T Jensen og Martine Vilhelmine Clausen. Han tog
navneforandring fra Jensen til Clan i 1885. Døde 13-7-1932 på Slettestrand,
Hjortdal (Thisted) og blev begravet i København (Vestre).
Han blev student fra Herlufsholm 1886; sekretær ved det britiske konsulat i
København 1889-95; cand. jur. 1894; translatør i engelsk og britisk vicekonsul
i København 1895; udsendt dansk vicekonsul i London 1896.
Cook, Frederic Albert
Cook, Frederic Albert blev født 10-6-1865 og døde 5-8-1940. Amerikansk polarrejsende, der 4-91909 kom til København og blev hyldet som den første på Nordpolen.
127
Registre
Deleuran, Victor Emil
Underviste i sprog på Frederiksberg Realskole 1899-1902.
Victor Emil Deleuran blev født i Fredericia 9-2-1871.
Hans søn F. Deleuran skrev i 1950 om sin far:
"Efter at have taget Studentereksamen fra Latinskolen der, tog han til Paris, hvor han studerede
teologi og efter endt embedseksamen fik han forskellige vikariater i Belgien og Frankrig. 1896 blev
han fast ansat som præst ved den reformerte menighed i la Bastide, sur le Herse, Ariege i
Sydfrankrig.
Her forblev han til begyndelsen af 1898, og tog så hjem til Danmark,
nærmere betegnet København, hvor han virkede som Sproglærer. Omkring
1903 fik han ansættelse som lærer ved det kommunale skolevæsen i
Nakskov, hvor han forblev til 1914. Dette år blev han udnævnt til
overlærer ved Ærøskøbing Skolevæsen og blev her til 1938. I begyndelsen
af 1938 tog han sin afsked og flyttede til Vejle, hvor han købte et hus for at
nyde et velfortjent otium, men desværre blev det ham kun forundt at
være her nogle måneder. I slutningen af juni 1938 afgik han ved døden 67
år gammel af en sygdom, der gennem flere år havde undergravet hans helbred. "
Dreyer, Carl Theodor
[”Ebbe Neergaards Bog om Dreyer”, Dansk Videnskabs Forlag, 1963, side 15]
Carl Theodor Dreyer blev født 3-2-1889 i København og døde den 20-3-1968
på Frederiksberg.
Dreyers første kontakt med film var at skrive et manuskript, hvortil
producenten på forhånd stillede tre betingelser: ”danserindebrønden ved
Helsingør skulle indlægges, der skulle forekomme en scene med nogle heste,
der var ved at brænde inde, og han ville gerne have hele handlingen henlagt
til et bryggeri – for jeg har lovet min ven brygger [Axel] Hansen i Glostrup, at
vi skal lave noget ude hos ham. ... Filmen kom da også til at hedde
"Bryggerens Datter” . Ifølge Det danske Filminstitut eksisterer filmen ikke
mere.
Egan, Maurice Francis
[denmark.usembassy.gov/about-us/history.html]
Maurice Francis Egan (født 1852- død 15-1-1924), var amerikansk forfatter og diplomat. Han var
en produktiv forfatter og havde en lang successfuld karriere som katolsk journalist, kritiker og
novelist. Han var professor i engelsk ved to universiteter, og var fra 10-6-1907 til 6-9-1917 USAs
gesandt i København.
Bemærk den danske orden.
128
Registre
Engelstoft, Christian Thorning
[denstoredanske.dk]
Christian Thorning Engelstoft blev født 12-3-1876 i København (Vor
Frue) og døde 7-6-1945 på Kommunehospitalet.
Han stammer fra en gammel anset embedsmandsslægt, og det var
tanken at han skulle have studeret. 1893 tog han 4.klasses
hovedeksamen men opgav derefter videre studier. 1904 debuterede
han som forfatter med Af Livets Farce, og hermed havde han fundet sit
rette felt261.
Erichsen, Balder Vermund Aage
[denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Medier/Bibliotekar/B._Erichsen ]
Balder Vermund Aage Erichsen blev født 4-6-1873 i Odense og døde 11-1-1946 på Frederiksberg.
Cand. mag., assistent ved Universitets Bibliotek.
Ewald, Carl
Biografiske data for Carl Ewald findes i afsnit 3.1 .
Ewaldsen, Christen
[www.dengang.dk/readarticle.php?article_id=391]
Christen Ewaldsen blev født 15-2-1819 i København og døde 18-7-1893 på
Frederiksberg.
Han var lærer og redaktør i Fredericia, senere sognepræst i Gottorp og
Flensborg. Efter 1864 blev han forvist til Danmark, da han nægtede at
afsværge eden til Christian den Niende. Han blev herefter sognepræst til
Frederiksberg og Hvidovre. Ridder af Dannebrog.
Fick, Johan Christian
Otto Ficks farfar Johan Christian Fick blev født 20-12-1787 på Christianshavn som søn af
nålemager Christoph Benjamin Fick og hustru Anna Cathrine From. Han døde25-11-1864.
129
Registre
Fledelius, Emanuel Nandsen
Emanuel Nandsen Fledelius . blev født 14-8-1868 i Horsens (Vor Frelser) som søn af drejer
Emanuel Nandsen Fledelius og hustru Ane Cathrine f. Jensen. Han var således lillebror til Jens
Christian Fledelius.
Han blev cand. mag.og boede en overgang sammen med sin storebror Jens Christian hos jomfru
H. Rasmussen i Nørresøgade 13.
Fledelius, Jens Christian
Jens Christian Fledelius blev født den 8-8-1865 i Horsens (Vor Frelser) som søn af drejer Emanuel
Nandsen Fledelius og hustru Ane Cathrine f. Jensen. Han døde den 2-12-1915 samme sted.
Fledelius blev 1885 student fra Horsens og tog 1891 skoleembedseksamen med tysk som
hovedfag. Både før og efter eksamen underviste han ved forskellige københavnske skoler.
Den 1-1-1892 indtræder han i Frederiksberg Realskoles bestyrelse og han optræder de følgende år
som medunderskriver af Skoleefterretninger. Så i 1898 skriver Otto Fick til elevernes forældre:
Det har i flere henseender været et bevæget år for Frederiksberg Realskole. Således blev
den ene af bestyrerne, Hr. cand.mag. Chr. Fledelius, ved juletider kaldet til statsembede ved
Horsens lærde skole. Hr. Fledelius, som nu i en årrække har været knyttet til skolen, vil i
enhver henseende efterlade sig et godt minde, hos forældrene som den dygtige lærer, hos
lærerne som den elskværdige kollega og hos eleverne som den, de tyede til under skolens
daglige gang. Jeg ved, at jeg taler på alles vegne, når jeg ved denne lejlighed takker ham for,
hvad han har været for Frederiksberg Realskole, men må samtidig udtale min beklagelse
over, at forholdene ved en privat skole for tiden er således, at den ikke formår at knytte
lærerne til sig gennem hele deres virketid.
[denstoredanske.dk ]
Fledelius ansattes altså i 1898 i Horsens lærde skole, først som timelærer,
derefter som adjunkt. Fra 1899 blev han tillige bestyrer af dennes
forberedelsesskole. Han var en udmærket lærer, klar i sin undervisning,
fast i sine krav, og forstod at gøre timerne fornøjelige for eleverne.
Som dygtig germansk filolog og selv digterisk begavet har han indlagt sig
stor fortjeneste som oversætter af gammel tysk poesi. Allerede 1894
havde han i tidsskriftet Tårnet gengivet nogle af Walter von der
Vogelweides digte på dansk; 1912 udkom hans ypperlige oversættelse af
Nibelungekvadet, og i sine sidste leveår var han sysselsat med Wolfram
von Eschenbachs Parzival der fuldførtes og 1917 offentliggjordes i to bind af hans ven Sophus
Michaelis.
130
Registre
Fledelius, Johan Gotfred
[www.familiekroeniken.dk/site/person.asp?person=77249]
Johan Gotfred. Fledelius blev født 21-3-1844 i Vejle som søn af Andreas Gotfred Fledelius (18711932) og hustru Caroline Mathilde Lern (1802-1972).
Han blev gift med Petrine Margrethe Andersen (født 20-3-1846 og død 1895). Han døde 22-71912.
Pensioneret stabssergent. Sløjdlærer. Han var lærer i skrivning ved Frederiksberg Realskole i
skoleårene 1894-96.
Fledelius, Wilhelmine Josephine.
Wilhelmine Josephine Fledelius blev født 12-4-1843 i Kolding (Sct Nikolaj) som datter af
snedkermester Hans Herman Fledelius og hustru Anne Marie Mortensen.
Hun var gymnastiklærerinde ved Frederiksberg Realskole i skoleåret 1893-1894.
Foltmar, Albert Thorvald
[Folketælling1885; Politiets Registerblade; Skoleefterretninger]
Albert Thorvald Foltmar blev født 26-2-1867 i Aabo (Finland) som søn af hattefabrikant Wilhelm
Thorvald Foltmar (f. 28-5-1842 København, d. 14-6-1913) og Augusta Vilhelmine f. Nyström (f. 213-1837 Upsala, d. 20-9-1899).
Han var lærer i regning og matematik ved Frederiksberg Realskole i skoleåret 1885-86, hvor han
bor hos familien i Blågårdsgade 16B, 1. sal.
Friis-Skotte, Johannes Fredrik Nicolai
(døbt Petersen)
[wikipedia.org]
Johannes Fredrik Nicolai Petersen blev født 1. december 1874 i Vordingborg
som søn af jernbanekonduktør Erik Petersen og hustru Nicoline Clausen. Han
blev 30. april 1898 gift med overlærerinde Anna Christine Marie Friis-Skotte,
og tog hendes efternavn.
Han var dansk socialdemokratisk politiker, og var i perioden 1908-1924
medlem af Frederiksbergs kommunalbestyrelse. Under statsminister
Thorvald Stauning var han to gange Minister for offentlige arbejder, nemlig
1924-26 og 1929-35. Han døde 15. december 1946 på Frederiksberg.
Gellert, Claus Lauesen (døbt Gelert)
Claus Lauesen Gellert blev født 30-1-1858 i Nørre Vilstrup ved Vejle som søn af møller Laue
Clausen Gelert og hustru Ane Kirstine Pedersen. Gift med Hansine Caroline Gellert (født
Andersen) , 11-7-1862 , Conradslund.
Han blev eksamineret lærer og arbejdede for Fick på Frederiksberg Realskole og er nævnt i
Skoleefterretninger i årgangene 1887-96. Der kendes følgende adresser for ham: 1-11-1893:
Vester Fælledvej 44, stuen. 1-5-1894: Mysundegade 25, 1. sal og 1-11-1900: Istedgade 82, 4. sal.
Ved folketællingen 1901 bor han stadig i Istedgade 82 og er da kommunelærer ved Istedgades
Skole.
131
Registre
Giese, Alexander Alfred August
[boghandlereidanmark.dk]
Alexander Alfred August Giese (1851-1909), etablerede 24-3-1874 A. Gieses Bog- og Kunsthandel
på Vesterbrogade 62. Den lukkede 13-3-1886, men genopstod 2-11-1886 på Østergade 17.
Speciale: Lykønskningskort en gros & en detail og til uhørt billige priser. Et andet speciale: Giese
havde altid fotografier af øjeblikkets mest omtalte personer i vinduet.
Efter mandens død videreførtes butikken et års tid af enken Elise Thestrup. 1.10.1910 overtages
den af Ove Høegh Vogelius (f. 1880) sammen med Edmund Jacobsen (1866-1927) og fusioneres
med Povl Schiønings Boghandel, som Vogelius overtog i 1906.
Gilman, Charlotte Perkins
[en.wikipedia.org/wiki/Charlotte_Perkins_Gilman]
Charlotte Perkins Gilman blev født 3-7-1860 og døde 17-8-1935. Hun var
filosof, teoretiker, forfatter, underviser og aktivist. Hun krævede
ligebehandling for kvinder som den bedste vej til samfundets fremskridt.
Gudme, Valdemar Sophus Ivar
Valdemar Sophus Ivar Gudme blev født 5-6-1863 i Præstø søn af kateket, førstelærer og senere
præst i Udby Joachim Gudme og Mathilde Theodora Christiane Breslau von Bressendorff .
Valdemar døde 17-12-1890 27½ år gl som præst i Ullits. Blev begravet i Udby ved Vordingborg;
Var lærer ved Frederiksberg Realskole første halvår af 1885, hvor han vikarierede under Jørgen
Bruhns sygdom.
Gudme, Lorents Poul
[wikipedia.org]
Lorents Poul Gudme blev født i Præstø 23-3-1861 og døde 10-6-1934 i København. Han var bror til
Valdemar Sophus Ivar Gudme.
Han blev arkitekt, og efter læreårene oprettede han egen tegnestue og drev i perioder også
entreprenørvirksomhed. Han opførte en række store ejendomme i København samt en række
villaer i omegnen. Hans værker er tidstypiske repræsentanter for palæstilen.
Grandjean Hansen, Carl Vilhelm
Carl Vilhelm Grandjean Hansen blev født Valdersøe på Falster 5-4-1843 og døde 13-4-1910. Han
var gift med Ida Franciska Levinsen født 23-10-1846 i København.
Det var mens Carl Vilhelm Grandjean var godsejer på Valdnæs gods, at Otto Fick for første fik
smag for at undervise.
132
Registre
Hansen, Hans Carl August
Hans Carl August Hansen blev født 8-2-1886 i Hvidbjerg (Thisted) som søn af købmand Peter
Ludvig Hansen og hustru Antonette Marie Lundquist.
Han havde Antikvarboghandler i Bredgade 38, da han forsøgte at lave en bog om Frederiksberg
Realskole med bidrag fra tidligere elever. Se mere i afsnit 7.2.1.1, side 110.
Hansen, Hans Peter
[glostruphistorie.dk, gst.dk, Folketælling Glostrup 1911]
Hans Peter Hansen blev født 28-5-1863 som søn af husmand Hans Ludvig
Hansen og hustru Maren Andersen på Nisted Mark i Lumby sogn. Han blev
den 27-11-1894 gift i Tingsted med Vilhelmine Sophie Magdalene Suhr født
3-1-1865 i Vordingborg. Han døde i Herstedøster 10-5-1945.
Han flyttede som handelsgartner til Glostrup i 1892.
Her var han nabo til Otto Fick, da denne etablerede Glostrup Realskole.
Faktisk var det ham, der købte jord og drivhus med 1000 roser af Fick i 1893
(se afsnit 3.6).
Henningsen, Agnes
Agnes Kathinka Malling Henningsen blev født 18-11-1868 på herregården Skovsbo i Rynkeby sogn
som datter af forpagter Peter Andersen (1837-83) og Ophelia Petrea Amalie Cathinca Malling
(1839-74). Hun døde i København 21-4-1962. Læs meget mere om hende fx på www.kvinfo.dk
og www.denstoredanske.dk.
Henning, Gerhard
født Nilsson
[denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedhugger/Gerhard_Hennin
g]
Gerhard Henning blev født 27.5.1880 i Stockholm (Kungsh.) som søn af
skrædder August Henning Nilsson (1851–1932) og Alma Sofia Gothberg
(1856–1923).
Han var døbt Gerhard Nilsson, men tog navneforandring til Henning i
1895. Døde 16.9.1967 i Hellerup, urne i København (Holmens).
Billedhugger. Dansk statsborger 1931. Gift 1. gang 1912 med Alma
Christine Bissen, født 12.2.1889 i København (Frue), død 1.7.1962 i
København, datter af landskabsmaler Rudolf Bissen (1846–1911) og Olga
Nensine Augusta Jacobs (1858–1933). Ægteskabet opløst 1914. Gift 2.
gang 26.2.1918 på Frederiksberg med kunstvæver Gerda Heydorn (Gerda
Henning), født 2.3.1891 på Frederiksberg, død 26.6.1951 i Hellerup.
133
Registre
Hermansen, Victor
[wikipedia.org]
Victor Hermansen blev født 21-12-1894 på Frederiksberg som søn af urtekræmmer Adam
Christian Adolf Hermansen og hustru Oline Rasmine Johanne Rasmussen og døde 9-6-1960 i
Gentofte.
Han gik på Frederiksberg Realskole i Otto Ficks sidste tid og blev student fra
Metropolitanskolen 1912 og mag.art. i historie 1920. Han var
museumsinspektør ved Nationalmuseet fra 1938. Han beskæftigede sig især
med topografisk forskning, og skrev bl.a. om København, Hillerød, Ribe,
Køge og Roskilde.
Fra 1935 var han i bestyrelsen til Selskabet for Staden Københavns Historie
og Topografi, og den 26. februar 1953 blev han medlem af Det kongelige
danske Selskab for Fædrelandets Historie. Han var også medlem af
bestyrelserne for Historisk Samfund for Københavns Amt, for Selskab for
Historie, Litteratur og Kunst og for Bakkehusmuseet.
Heydorn, Carl Christian Richard
[http://www.rosekamp.dk/Weilweb/H.htm#Heydorn__Carl_Christian_Richard ]
Carl Christian Richard Heydorn , blev født. 27-4-1858 i Pinneberg som søn af cigarfabrikant Jürgen
Heinrich Heydorn og Gesa Jilrgens. Han døde ugift den 9-8-1888 i København (Ass.).
Uddannelse: Dimitt. fra Tekn. Inst. til Akad., som han besøgte fra oktober 1876 til marts 1877.
Udstillinger: Charlottenborg 1877-82 (5 gange med. 7 arbejder); 18. november Udst. 1882.
Heydorn, Gerda
[www.kvinfo.dk]
Gerda Heydorn blev født den 27-5-1880 i Stockholm som datter af
skrædder August Henning Nilsson og Alma Sofia Göthberg. Hun døde den
16-9-1967 i København.
Billedhugger og kunstvæver.
Hoff, Hans Emil Emanuel
født Madsen
[www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Sundhed/L%C3%A6ge/Alvilda_Harbou_Hoff]]
Hans Emil Emanuel Hoff blev født 18-9-1844 i København (Frelser) som søn af skomagermester
Christen Madsen og hustru Karen Hansdatter. I 1887 tog han navneforandring til Hoff. Han døde
14-5-1929 i København (Østervold).
Den meget ambitiøst indstillede læge Emil Hoff var student 1863 fra Borgerdydskolen på
Christianshavn og blev cand. med. 1870. Han var fysikus på Færøerne og distriktslæge i Torshavn
1872–83 hvor han virkede stærkt for afholdssagen. 1875–77 var han borgerrepræsentant i
134
Registre
Torshavn og lagtingsmand for Nord-Strøymoy. Han var derefter praktiserende læge i Kbh., deltog
ivrigt i debatten om det offentlige sundhedsvæsen, var 1896–1912 stadslæge i København, 1912–
18 formand for sundhedsstyrelsen. 1885 var han medstifter af Samfundet for ædruelighedens
fremme og sad i bestyrelsen 1889–94. Justitsråd 1883. Statsråd 1892.
Hærning, August Edvard
døbt: Jensen
[kulturarv.dk/kid/VisWeilbach.do?kunstnerId=7405&wsektion=alle , Skoleefterretninger]
Hærning, August Edvard blev født 12-3-1874 i Herning som søn af snedker Jens Christensen og
Conradine Louise Augusta Wulff. Efter kgl. bevilling førte han efter 17-10-1912 navnet August
Edvard Hærning. Døde 1961. Blev 7-12-1902 viet i København med Ragnhild Charlotta Jacobsson,
født 11-2-1878 i Järrestad, Sverige, død 20-2-1965. Hun var datter af maleren Carl Gustav
Jerrestad og Elna Rosengren.
Han var tegnelærer ved Frederiksberg Realskole i skoleårene fra 1901 til 1903.
August Hærning malede stemningsfulde, naturalistiske landskaber, fortrinsvis i Danmark, men
også Gotland var et yndet sted, som han jævnligt besøgte. Han udførte også en hel del
udtryksfulde og vellignende portrætter og arbejdede desuden med grafik.
[www.bruun-rasmussen.dk]
August Hærning: "Grydefuld på Stranden ved Kildekrog"
Ingebrigtsen, Aage Valdemar
[http://www.ourtree.dk/programfiles/ancestor.php?ancest=9571 ; Politiets Registerblade]
Aage Valdemar Ingebrigtsen blev født 1-8-1875 som søn af maskinmester Jørgen Ingebrigtsen og
hustru Marie Martine.
I Skoleprogram Nr. 12 for 1892 står, at han i det forløbne år har bestået Præliminæreksamen.
I nummeret for skoleåret 1896-97 står, at "Hr. Ingebrigtsen, eks. Lærer" skal undervise i tysk,
zoologi, historie og geografi, så mon ikke det er den forhenværende elev, der har fået ansættelse
på sin gamle skole?
Ved folketællingen i 1901 bor han hos forældrene i Lille Colbjørnsgade 8, sidehuset på 3. sal. Han
arbejder da som lærer (vikar) ved en kommuneskole i København. Af Politiets Registerblade
fremgår også, at han i årene 1914-15 ofte flytter. Det kunne betyde, at han er ret ustabil og
forklarer måske, at han kun blev et enkelt skoleår på Frederiksberg Realskole.
135
Registre
Irgens-Bergh, Theodor Alfred Christian
[runeberg.org; w.wangensteen.net/Bibliotek/Adel%20Holstein-Krumpen%20ocr.pdf, Politiets Registerblade ]
Theodor Alfred Christian Irgens-Bergh var elev på Frederiksberg Realskole omkring 1882-84.
Han blev født 8-1-1866 (Holmen) som søn af kammerjunker, kaptain Alfred Andreas Holsten von
Irgens Bergh og Ernestine Adelheid Elisabeth Albertine f. Bahre i Pilestræde 12. Hans far var født
den 12-2-1820 i Dresden og 23-9-1863 viet i Altona til Ernestine, som var født 23-6-1829. Han blev
gift med Gisela Berg, født i Østrig, Wien.
Ud over at Gardehusarregimentets Skole i Jægersborg den 10-5-1888 forespurgte om Theodors
åndelige evner, så vides der ikke ret meget om ham - kun at han og hans hustru oprettede
"Theodor Alfred Chr. von Irgens-Bergh og hustru Gisela von Irgens-Bergh, født Frankl's
Kunstnerlegat", som stadig uddeles. Så han har jo nok ikke været helt tosset.
Jacobsen, Carl Christian Hilmann (C. Jacobsen junior)
[www.carlsbergfondet.dk/~/media/pdf-filer/Decendens/Jacobsens_Familielegat.ashx]
Carl Christian Hilmann Jacobsen blev født 2-3-1842 i København (Helliggejst) som søn af
grundlæggeren af Carlsberg Bryggerierne Jacob Christian Jacobsen og hustru Caroline Frederikke
Schelbeck. Den 24-9-1874 indgik han ægteskab med Ottilia Mary Stegmann, som blev født i
Edinburgh den 27-3-1854. Carl døde 11-1-1914 på Frederiksberg.
Jahnsen, Carl Theodor Arnold
Det fulde navn var ifølge Politiets Registerblade: Carl Theodor Arnold Frederik Fritz Henri Jahnsen,
og han var født i Kolding den 5-9-1874 som søn af jernbaneassistent Nicolai Arnold Jahnsen og
hustru Marie Frederikke Vilhelmine Andersen.
De klø han måtte have fået af sin far derhjemme og af Otto Fick i Frederiksberg Realskole har ikke
gjort ham mere boglig. I 1892 er han i hvert fald blevet murersvend.
Han boede stadig i hjemmet Saxogade 14 den 1-5-1892. Den 1-11-1895 melder han flytning fra
Istedgade 97 til Frederiksborggade 48. Allerede den 1-5-1898 flyttede han fra Kålundsgade 4
tilbage til forældrene i Saxogade 14. Han har da sandsynligvis været syg, for han døde 6-11-1898
kun 24 år gammel.
Jahnsen, Nicolai Arnold
[Folketælling 1885]
Jahnsen, Nicolai Arnold blev født i København 13-10-1846.
Da sønnen Carl Theodor Arnold blev født 1874, boede familien i Kolding, hvor Nicolai var
jernbaneassistent. Ved folketællingen i 1885 bor familien i Saxogade 14 i København, og han er nu
pantelåner.
Jensen, Lars Gabriel
Lars Gabriel Jensen var født 25-9-1861 i Ågerup ved Holbæk og døde 26-2-1925 i København. Han
blev uddannet som lærer og fik embede i København, blandt andet ved Frederiksberg Realskole.
Han blev gift med Anna Marie Christine.
Stod for institutionen, der fik navnet Gabriel Jensens Ferieudflugter. Han havde ingen børn, men
en plejedatter, Martha Kjær, som sidst i 1950'erne skriver om ham:
"Onkels Gerning ved skolen var for skolebestyrer Fick en stor Hjælp, ikke alene ved
undervisningen, men ved regnskaber og skemalægning o.m.a.
Han elskede børn, og dannede så Vesterbros Friluftsforening for de børn som ikke kom
på landet, han havde nemlig hørt hvordan børnene, når de sad på trappestenene i
Saxogade, kunne fortælle om alle dem, der var ude, og det gjorde ham så ondt, da han, som
selv var vokset op på landet, vidste hvad det frie og sunde liv var for os mennesker. Onkel
begyndte på bar bund, ja lånte endog på sine livsforsikringer, og for at få lidt ferie selv,
136
Registre
måtte han den gang selv betale sin vikar i en uge, hvilket slet ikke var let for ham. Han
begyndte med børrnene omkring året 1900. Onkel var også kredsbestyrer i
Understøttelsesforeningen, hvor han kom mange fattige mennesker på nært hold, og selv
undersøgte mange af sagerne. Desuden sad Onkel også i Værgerådet, og var med i
Frøbelsagen foruden, at han sled i aftenskolen som bestyrer, næsten hver aften for derved
at tjene pengene til alt, hvad hans store hjerte kunde hjælpe med."
Jensen, Anna Marie Christine
Lars Gabriel Jensen
pigenavn ukendt
Anna Marie Christine, der var født 27-3-1862 i København, blev gift med Lars Gabriel Jensen. Hun
døde i 1933.
Anna Marie Christine g. Jensen
Hun fik ingen børn, men havde plejedatteren Martha Kjær, som sidst i 1950'erne skriver om
hende:
"Tantes Gerning ved Ficks skole var jo mange flere år [end Onkels], hun var et meget
intelligent og flittigt menneske, og hun fik de fineste anbefalinger derfra, da hun tog sin
afsked på grund af sygdom.
Hun hjalp troligt Onkel med børnene på turene, eller hvis et fattigt barn kom og ikke
kunne komme med på grund af tøjmangel, var tante aldrig bange for at sætte sig og sy både
kjoler og m.m. til pigerne, og bukser til drengene. Hun var i det hele taget et meget
virksomt menneske, og kunne næsten alt. Hun vendte selv Onkels tøj og syede både til sig
selv og mig, foruden at passe både skole og hjem."
Jespersen, Jesper Peter
Jesper Peter Jespersen blev født 18-7-1883 i Lumby som søn af gårdejer Anders Jespersen og
Johanne Marie Nielsen. Han døde 5-9-1963 i Skodsborg.
Efter endt skolegang påbegyndte han læreruddannelse på Odense seminarium og tog eksamen
1904. Specielt faget legemsøvelser havde hans store interesse. 1907 blev indkaldt som soldat.
Senere blev J. tilknyttet militæret som reserveofficer og udnævntes til kaptajn før han 1932 tog
sin afsked.
Af større betydning for hans senere virke som motionspropagandist blev et studieophold i London
umiddelbart efter første verdenskrig. Her tog han eksamen i engelsk og kom i samme periode i
kontakt med danskeren J. P. Muller (tidl. Müller), som 1912 havde oprettet et institut for
legemsøvelser i London. Jespersen blev begejstret for Müllers system og besluttede at varetage
137
Registre
hans interesser i Danmark. Således udgav han 1921 kampskriftet Mullerøvelser for Skole og Hjem,
og året efter forlod han skolen for i stedet at hellige sig arbejdet på sit nyoprettede Mullerinstitut
i København.
Fra 1927 stod Jespersen for det daglige Radioens morgengymnastik, som uden afbrydelse kom til
at fortsætte 25 år frem til 1952, hvor han på sin jubilæumsdag trak sig tilbage. Ialt blev det til ca.
9000 udsendelser og "kaptajn Jespersen" var efterhånden blevet et begreb i befolkningen.
Jesper Peder Jespersen
Jørgensen, Niels Juul Arthur
[ask.bib.sdu.dk/skillingsviser/tekster/oub461t.htm , Folketælling 1901]
Niels Juul Arthur Jørgensen blev født 17-1-1882 i København som søn af sadelmagermester
Johannes Christian Jørgensen (f. 1-4-1833 i Skelskør, d. 7-3-1901 Skt. Matthæus) og syerske
Petrine Jørgensen, født Johansen (f. 1-10-1842 i Slagelse, d. 6-11-1902). Hun omtales i
forbindelse med mordet flere steder med fornavnet Amalie, men ved hendes begravelse står kun
Petrine Amalie og i anmærkningen: myrdet af sin søn.
At han var elev i Frederiksberg Realskole fremgår af en henvendelse til Fick fra
Højesteretssagfører Carl Winther i forbindelse med mordsagen.
I en skillingsvise gives efter mange vers følgende beskrivelse i prosa:
Lørdag den 8 November 1902 fandtes i Gasværkshavnen Liget af en 62-årig Kvinde. Liget
var indsvøbt i Tæpper og om Halsen dækkede et Shawl om et gabende Sår over Struben. At
her forelå et Mord var Politiet straks på det rene med og med Hensyn til Morderens
Pågribelse kom Tilfældet til Hjælp, idet en herværende Skuespiller, som var i Familie med
den Myrdede, for Politiet fremviste et Fotografi, som fuldstændig lignede den Myrdedes
Ansigt. Politiets Mistanke faldt snart på Sønnen Arthur, der tidligere har været straffet for
Indbrud. Først efter det sidste 12 Timers lange Forhør tilstod Morderen aldeles overvældet
af de mod ham samlede Beviser. Han fortalte da følgende:
Afvigte Torsdag havde Sønnen atter henvendt sig til sin Moder om Penge, og da denne ikke
vilde opfylde hans Begæring, trak han lumsk en Kniv og overskar med denne Halsen på sin
Moder. En Del andre Sår og Skrammer synes at tyde på, at der har stået en hæftig Kamp
mellem de to.
Efter at have afvasket Blodpletterne på Gulvet, modtog Sønnen sin Kærestes Familie, som
var ventet. Til dem sagde han, at Moderen fornylig var gået i Arenateatret. Aftenen gik nu
med Sang og Spil, medens Moderens Lig lå i Værelset ved Siden af.
Da Familien var gået, løftede han Liget op, indpakkede det i Tæpper og kørte hende, hjulpet
af to Mænd, han mødte på Gaden, på en Trækkevogn ned til Gasværkshavnen, hvor han
kastede det ud. Ikke langt fra Stedet fandtes det om Lørdagen i Vandskorpen, da
Dampskibet "Leo," lettede Anker. Morderen, der er 25 År, synes ikke særlig at angre sin
frygtelige Gerning.
Den Myrdede hed Augusta Amalie Jørgensen og havde som Dameskræderinde en ret god
Forretning på Vesterbrogade 24. Hun var Enke efter afdøde Sadelmagermester Jørgensen.
138
Registre
Kirt, Aage J.
[CANDIDATI OG EXAMINATI JURIS 1736-1936]
Aage J. Kirt blev født 25-12-1885 i København. Blev 4-10-1910 på Frederiksberg viet til Mathilde
Bundsen. I 1913 tog han navneforandring fra Jensen.
Han var elev på Frederiksberg Realskole og blev student 1904. Cand. jur. i 1913 og fik stilling som
assistent ved Københavns Politi. Her avancerede han gennem årene, og endte som kontorchef
indtil sin afsked i 1951.
Lebrecht, Marie Magdalene
Marie Magdalene Lebrecht er beskrevet i afsnit 7.2 om Otto Ficks ægteskaber.
Liebe, Carl Christian Vilhelm
[www.zeus2.dk/kendbio2.html ]
Højesteretsadvokaten Carl Christian Vilhelm Liebe (1820-1900) blev jurist 1841 og var
sagførerfuldmægtig i perioden 1843-1848 og efter sin udlandsrejse 1849-1850, blev han
højesteretsadvokat i 1851. Under rigsretssagen 1855-1856 var han forsvarer for Tillisch,
Sponneck, Bluhme og Scheel. I takt med at hans ry som den både elegante og klare taler, blev han
med tiden adelens og det højere borgerskabs advokat. Liebe var medlem af Folketinget fra 1861
til 1866 og var kongevalgt medlem af Landstinget fra 1866 til 1895, hvoraf de 25 år var som dette
tings formand. I Dansk Biografisk Håndleksikon fik han skudsmålet som formand at "han beklædte
denne Post i 25 År med en her i landet næppe før eller siden nået formel Sikkerhed". Liebe var far
til højesteretssagfører Otto Liebe, der i 1920 var statsminister i hele fem dage!
Dansk højesteretsadvokat og politiker, født 30. november 1820 i Roskilde. Juridisk
embedseksamen 1841, arbejdede nogen tid hos højesteretsadvokat Sporon. 1851:
Højesteretsadvokat, havde ry som en sjældent dygtig sagfører, og havde flere celebre sager.
Forsvarede Ørsteds kabinet der var sat under rigsretsanklage 1855-56. Valgt til folketingsmand
1861 fra sin fødeby. Medlem af, og formand for Landstinget 1869-1894, kurator i Frederik VII´s bo.
139
Registre
Liebe, Otto
Højesteretssagfører Otto Liebe (1860-1929) var både ejer af og beboer i ejendommen under sin
kun fem dage lange karriere som statsminister i 1920.
Efter uoverensstemmelser mellem Christian X og den radikale mindretalsregerings leder,
statsminister Zahle, afsatte kongen herefter regeringen og udnævnte sin egen. Det var selvsagt et
grundlovsbrud og ved den efterfølgende udnævnelse af et forretningsministerium under Liebes
ledelse, udløste det store protester over hele landet. Regeringen gik efterfølgende af og M. P. Friis
blev Liebes efterfølger, hvorefter højesteretssagføreren vendte tilbage til sit hverv. Disse
begivenheder har fået betegnelsen Påskekrisen.
Lildholdt, Ester Anine Olivia
[Folketælling 1850, tidsskrift.dk , Skoleefterretninger]
Ester Anine Olivia Lildholdt blev født 25-3-1851 som datter af værtshusholder Søren Lildholdt og
Emilie f. Greve.
Hun omtales i de to første numre af Frederiksberg Realskoles Skoleefterretninger, dvs skoleårene
1880-81 og 1881-82 mens Carl Ewald ejede skolen. Det fremgår, at hun i april 1882 var blevet
exam. Skolelærerinde. Hun optræder i folketællinger som ugift lærerinde i fransk, senest 1916.
I tiden efter Carl Ewald, har hun videreuddannet sig. I årbøgerne fra Københavns Universitet kan
man se, at hun har fået understøttelse " dels for studerende — derunder Kvinder — som ikke
have Adgang til de egentlige Universitetsstipendier, dels for sådanne akademiske Borgere i de
første Universitetsår, som have nydt eller kunde have nydt Understøttelse
1883-84: Lildholdt, Olivia, Frøken, til at høre Forelæsninger over Sprog ..... ..... 24 Kr.
1885-86: Lildholdt, Olivia, Frøken, til at høre Forelæsninger over Sprog .......... 200 Kr.
Lindberg, Adolph Vilhelm
[www.danculture.dk/2011/09/stamtavle-over-lieuntenant-andreas-wulff-1691-1744-efterkommere/]
Adolph Vilhelm Lindberg blev født 15-4-1833. I 1853 blev han exam. jur.,
1852-54 kontorist på Amager Birks kontor, 1853 assistent i Ordenskapitulets
kontor, 1854-74 sagførerfuldmægtig i København, 1863 fuldmægtig i
Ordenskapitulets kontor og kancellisekretær, 1872 kancelliråd, samme år
sekretær hos arveprinsesse Caroline, 1873 bogholder og kasserer ved
Ordenskapitulet, 1874 justitsråd, samme år intendant hos arveprinsesse
Caroline, 1875 sekretær ved Vemmetofte Kloster, samme år etatsråd, 1876
R., 1880 DM., 1881 K2 1888, K1, 1892 Gb. E.T.
[http://virk-info.dk/Virk-F/Faxe%20Kalkbrud.htm]
Den 1-11884 stiftede etatsråd C.F. Tietgen i samarbejde med etatsråderne
tømrermester J.A. Blom, konferensråd V. Lindberg og lensbaron Tage Reedtz-Thott aktieselskabet
Faxe Kalkbrud. Han sad fra begyndelsen i selskabets bestyrelse.
140
Registre
Lønborg, Pauline Sofie
[fredbas.dk]
Pauline Sofie Lønborg blev født 27-7-1838 i Nykøbing Falster.
Pigedelen af en ældre skole blev i 1877 udskilt som privat Pigeskole i
Istedgade under Pouline Lønborgs ledelse. Den flyttede flere gange, bl.a.
til Frederiksberg Allé i 1898 og i 1907 til Amicisvej.
Bor i 1860 i Skindergade 3, 3. sal som plejedatter hos en enke fra Maribo
og i 1885 som skolebestyrerinde i Victoriagade 16 sammen med
slægtninge fra Lolland.
Hun lejer i 1898 en stor del af Ficks skole på Frederiksberg Allé 22 til sin
egen P. Lønborgs Pigeskole. Også den femværelses lejlighed på 2. sal,
hvor hun er registreret sammen med sin søster Augusta Sofie ved
folketællingen i 1901.
I december 1893 købte hun en grund i Glostrup lige overfor Ficks nybyggede Glostrup Realskole.
Her blev bygget et fotoatelier, som hendes niece Cani Lønborg bestyrede indtil 1906.
Kofoed, Jens Christian
[indenforvoldene.dk]
Jens Christian Kofoed blev født 6-4-1864 i Ibsker som søn af gårdejer
Maurits Markmann Kofoed og Karen Kirstine Hansen. Han døde den 311- 1941 i København. Han var en arkitekt, der praktiserede
historicismen og byggede blandt andet Otto Ficks Centralbygning på
Forchhammersvej, Frederiksberg (1903-05).
Han var i snedker- og tømrerlære i Nexø 1880-85, og blev tømrersvend i
København 1889 med sølvmedalje; dimitteredes fra Teknisk Skole i
København 1888 og gik på Kunstakademiets Arkitektskole med afgang
28-5-1896.
Madsen, Paul Cyrille Gamel
Paul Cyrille Gamel Madsen blev født 5-9-1886 på Frederiksberg som søn af Tømrermester Anders
Christian Sophus Gamél Madsen og hustru Lucie Cornelia Gjellebøl. Han tog en uddannelse som
kemigraf og blev senere forretningsbestyrer hos Tütein & Koch i Farvergade 8 i København.
Har var lillebror til Finn Madsen/Finne, som senere blev gift med Otto Ficks anden hustru Marie
Magdalene Lebrecht. Han var under skiftet efter Otto Fick befuldmægtiget af Ottos søn Knud Fick,
der da boede i New York.
Malling, Jørgen Henrik
[wikipedia.org; Politiets Registerblade]
Jørgen Henrik Malling blev født den 31-10-1836 og døde den 12-71905. Han var komponist, organist og musikpædagog.
Jørgen Malling var ansat i Frederiksberg Realskole i 1881, altså
mens den endnu var Carl Ewalds.
141
Registre
Michaelsen, Edele Rebecca
Læs om Otto Ficks første hustru Edele Rebecca Michaelsen i afsnit 7.1.
Müller, Jørgen Peter
[denstoredanske.dk ; www.ifi.ku.dk/Forskning/projekter/idr_pol_velf/idraet_politik_national/i_p_muller]
Jørgen Peter Müller blev født 7-10-1866 som søn af sognepræst
Georg Vilhelm Müller og Ellen Nielsine Jacobsen. Han døde 17-111938 i Århus.
I perioden 1901-05 var han inspektør ved Vejlefjord sanatorium. Efter
den tid virkede han udelukkende som agitator for legemsrøgt og var
under denne virksomhed for en stor del bosat i udlandet: i Zurich
1910-11, i St. Moritz 1911-12.
I 1912 havde Müller opnået en sådan international anerkendelse, at
han med stor succes kunne bosætte sig i London, skifte navn til Muller
og åbne The Muller Institute, der opsøgtes af sygdomsplagede
mennesker fra de bedrestillede klasser.
Münster, Oluf Gutzon
[http://www.rostra.dk/fss/laerere/MuensterGutzonOluf.html]
Oluf Gutzon Münster blev født 3-4-1859 på Peterslund i Bårse sogn. Gift 12. juli 1892 i
Frederiksborg Slotskirke i Hillerød med Emilie Lily Brummer (1868-1951). Han døde 6-5-1932 på
Frederiksberg.
Oluf Münster var lærer på Frederiksborg Latinskole fra 1884 til 1897, hvor han blev fyret med
pension. I den anledning skrev han i 1900 bogen: »Min Afskedigelse og Rektor Iversen. Hvorledes
man fælder en Embedsmand. Med en Tilegnelse til hs. Højærværdighed fhv. Kultusminister
Styhr«.
Han var bestyrer af Frederiksberg Realskole 1903-10.
Brorderen L. Münster skrev om ham "En væsentlig del af hans karakter kan
siges med det ene ord `logik`. Han tænkte logisk, og han levede
hensynsløst logisk, men livet er ikke logisk, og derfor løb han på, gang på
gang, både over for enkelte personer og over for institutioner og skaffede
sig selv megen modgang. Ved siden af dette havde Oluf et stort og følsomt
hjerte. .... I mange måder var han en enligstillet mand."
Naver, Rasmus Peder Petersen
[denstoredanske.dk ; boghandlereidanmark.dk]
Rasmus Peder Petersen Naver blev født 12-6-1894 i Nørre Alslev på
Falster som søn af sognefoged og gårdejer Jens Peter Petersen Naver og
hustru Maren Jørgensen Vest. Han døde 16-8-1976 i København og er
begravet på Tibirke kirkegård. Efter endt skolegang kom Naver i
boghandlerlære hos Thierrys Boghandel i Nakskov 1910-14 og fik kost
og logi som en del af sin sparsomme lærlingeløn. I 1919 blev han leder
af Gyldendals sortimentsboghandel i Købmagergade. Der kan næppe
være tvivl om, at hans tid her har været af stor betydning for hans
fremtid, dels som forlagsboghandler, dels som central figur i det
københavnske bohemeliv, hvor digtere som Tom Kristensen, Kai Friis
Møller, Johannes Weltzer, Otto Gelsted, Hans Hartvig Seedorff Pedersen og Emil Bønnelycke m.fl.
var dominerende. 1923 rejste han til USA, hvor han var beskæftiget i boglader, bl.a. i Pasadena,
San Francisco og New York, indtil han 1927 vendte hjem, og med sine gode forbindelser og sit
vindende væsen kom han hurtigt atter ind i de dominerende kunstnerkredse, hvor han blev en
virksom udstillingsarrangør og pressesekretær for de kunstnersammenslutninger der stiftedes i
slutningen af tyverne.
142
Registre
Nebelong, Johan Henrik
[wikipedia.org]
Johan Henrik Nebelong blev født 9-11-1847 i København og døde 14-9-1931
samme sted. Han var professor og organist ved Skt. Johannes Kirke fra 1881,
tillige kantor fra 1890, leder af Statens Lærerhøjskoles Musikafdelinger,
censor ved Lærer- og Lærerindeeksaminerne og meget andet.
Brevet til Frederiksberg Realskole om den kommende sanginspektion sendte
han i egenskab af sanginspektør, en stilling han havde fået i 1896.
Neiiendam, Robert Johannes
Robert Johannes Neiiendam blev født 24-3-1880 i København og døde
26-9-1966 på Frederiksberg.
Var elev på Frederiksberg Realskole og blev teaterhistoriker.
Nielsen, Axel Hans Marius
Axel Hans Marius Nielsen blev født 10-3-1874 i København og døde 30-1-1915. Han blev 1-5-1902
gift med Astrid Meinche-Stilling, der var født 15-4-1875. Der tages forbehold for tallene, for der
hersker en del usikkerhed fx er fødselsdagen andre steder opgivet til 15-4-1874, 15-3-1875 og
vielsen til 1897!
Ved folketællingen i 1890 finder vi Axel Hans Marius Nielsen på 15 år, født i København, som
elev/pensionær hos skolebestyrer Frederik Mautzius på Birkerød Latin og Realskole.
Han optræder som løjtnant, stenograf, afskriver, lærer. Det er som lærer i stenografi, at vi kender
ham fra Frederiksberg Realskole i 1900-1901.
I 1901 Axel er registreret som selvstændig og driver 'Stenografisk Institut', og i 1911 logerer han
som stenografilærer i Studiestræde 4 på 4. sal. Noget kunne tyde på, at han havde en dårlig
økonomi. I hvert fald flytter han meget ofte, fx i perioden 1893 til 1915 har politiet registreret 33
adresser, og så er det måske ikke alle, han har husket at melde.
Nielsen, John Jørgen
John Jørgen Nielsen blev født 4-6-1864 i København.
Den 1-11-1893 er han registreret som stud. mag. boende Tordenskjoldsgade 11 , 4. hos Wizmann
og 9-4-1894 i Valkendorfsgade 16 , 4.
Han var lærer ved Frederiksberg Realskole i skoleårene 1892-93, muligvis lidt længere.
143
Registre
Nielsen, Lave
Lave Nielsen blev født 23-8-1874 i Odense som søn af født 21-8-1874 af praktiserende læge i
Søndersø A. Nielsen og hustru Johanne Juliane Dirch.
Han meldte 1894 bopæl i Carstensgade 19 på Vesterbro i København og var fra samme år
eksamineret lærer ved Frederiksberg Realskole. Fra 1898 tituleres han også stud.mag.
I Skoleefterretninger 1902 er det sidste gang, han nævnes ved skolen. Han blev senere ansat ved
Skolen på Lollandsvej 40.
Ovesen, Ove Henrik Ehrenfried
Ove Henrik Ehrenfried Ovesen blev født 4-7-1875 i Stockholm eller Göteborg,. Han blev gift med
Dagmar Margrethe født 13-3-1876 i København.
Ove har været elev på Frederiksberg Realskole og Otto Ficks anden hustru Marie Magdalene
skriver i 1955, at: "Han er en stor og anset Ingeniør, hans Speciale er Stålværker, han har bygget i
Danmark, Sverige, (Norge?) Frankrig og flere her i U.S.A. Han tager næsten årligt til Danmark."
[books.google.dk]
Dette bekræftes gennem bogen "Stålets mænd. Det danske Stålvalseværk 1940-1962", hvor det
på side 102-103 fortælles, at han i november 1946 boede i USA. I en passage hedder det: " .... den
danske ingeniør Henrik Ovesen, som var konsulent for stålværker, og som tidligere havde været
overingeniør ved det kendte amerikanske stålværk Youngstown Sheet & Tube. ...".
Pedersen, N. P. Thorvald
N. P. Thorvald Pedersen var ansat som fast lærer ved Frederiksberg Realskole fra 1-9-1885 til 1-81886.
Physant, Hans Tjellesen Schmidt
Hans Tjellesen Schmidt Physant blev født 25-1-1872 i Langetoe (Skrave sogn)
som søn af gårdmand Hans Jochim Physant og hustru. Han døde 1960.
Physant blev immatrikuleret ved Københavns Universitet i 1893 efter bestået
adgangseksamen fra Odense med førstekarakter 100 point.
Han blev cand. mag. og var skolebestyrer for Frederiksberg Realskole i årene
1903-1942 og medstifter af Frederiksberg Realskoles Elevsamfund i 1945.
Physant havde bopæl på Poul Møllers Vej 5.
144
Registre
Pontoppidan, Henrik
[tidsskrift.dk/index.php/kuaarbog/article/download/43953/83488]
Henrik Pontoppidan blev født 24-7-1857 i Fredericia som søn af sognepræst ved Trinitatis kirke
Dines Pontoppidan og Birgitte Marie Christine f. Axenböll. Han døde 21-8-1943 i Charlottenlund.
Som ung ville han revolutionere verden og gøre op med sin fædrene tro ved at ville være ingeniør
og siden højskolelærer og forfatter. De bøger, Pontoppidan skrev i sin ungdom, var stærkt
samfundskritiske og levede op til Georg Brandes’ parole om at sætte problemer under debat. I
forfatterskabets sidste fase havde Pontoppidan for længst resigneret i politisk henseende, for i
stedet at besvare sin egen gåde: hvem er du selv?
Rolsted, Hans Christian Vilhelm
Hans Christian Vilhelm Rolsted blev født 4-5-1854 i Undløse sogn ved
Holbæk som søn af godsforvalter Niels Frederik Christian Rolsted og
Frederikke Vilhelmine Halberg. Han døde 9-11-1916 i Ordrup.
Han blev student fra Sorø Akademi i 1871 og tog skolelærereksamen fra
Jonstrup i 1874, blev cand. phil. i 1878. Var timelærer ved
Kommuneskolerne 1877 og fast ansat fra 1881. Lærer ved opfostringshuset
i1883. Skoleinspektør ved Oehlenschlægersgades Kommuneskole 1895 og
Viceskoledirektør i København i 1900. Formand i Det pædagogiske Selskab
fra 1899 til 1905;
Sabra, Eimert Viggo
Eimert Viggo Sabra var født i Helsingør omkring 1850. Blev fabriksbestyrer ved Store Nordiske
Telegrafselskab og boede med familien på Sankt Knuds Vej 15 tæt på Frederiksberg Realskole. I
1891 havde han to af sine sønner i Frederiksberg Realskole, nemlig Thorvald og Eimert på
henholdsvis 10 og 8 år.
Salomon, Emilie
Emilie Salomon blev født 16-11-1850 i Horsens som datter af ordineret kateket Wictor Salomon
og hustru Caroline Amalie f. Fischer-Bentzon. Emilie døde 18-8-1931 i København.
Læs mere om hendes ægteskab med Carl Ewald i afsnit 3.1.1.
145
Registre
Salomon, Therese
Therese Salomon blev født 8-4-1849 i Horsens som datter af ordineret kateket Wictor Salomon
og hustru Caroline Amalie f. Fischer-Bentzon.
Søstrene Salomon: Therese ugift, Henriette g. Kuhr og Emilie g. Ewald
Therese var lærerinde. I 1902 fremgår det af Ministerialtidende, at "Lærerinde frøken Therese
Salomon i Bogense" tildeles en portion af "Frøken Hanne Salomons Legat til Fordel for vanføre og
lemlæstede". Det kunne tyde på, at hun havde et handicap.
Hun døde 22-2-1926.
Salomon, Henriette Christiane Emilie
Den ældste af de tre søstre Salomon var Henriette Christiane Emilie, født 5-9-1847 i Horsens og
død 2-1-1922. Hun blev gift med professor James Victor Kuhr.
Skrivers, Johanne
født Johannesen
Johanne Johannesen blev født 8-6-1866 i Hundstrup, Thy, som datter af gårdejer Johannes
Madsen og Ane Marie Jeppesen. Hun døde 25-5-1951 på Frederiksberg.
Hun blev gift med arkitekten Niels Georg Nielsen Skrivers, født 31-8-1880 i
Vigerslev ved København og død 17-3-1941 i København og begravet i
Hvidovre.
Victor Hermansen skriver i "Frederiksberg Realskoles Historie" om hende:
... med særlig varme og hengivenhed mindes de [gamle elever] dog
- Fru Skriver (Skrivers). Hun nævnes første gang blandt
lærerpersonalet i skoleåret 1901-02 og fulgte skolen til 1919.
Hendes undervisning var fortrinsvis knyttet til 1. klasse, og det blev
derfor hende, som tog sig af de små nye elever. En bedre vejleder
kunne ikke tænkes. Med sin naturlige værdighed holdt hun glimrende disciplin - hun har vist
aldrig slået en elev - og med sin dybe forståelse for børn var hun højt elsket. Hun var en
benådet lærerinde.
Slomann, Emil
[denstoredanske.dk]
Emil Slomann blev født 24-7-1855 i København (Vor Frue) og døde 26-51904 i Middelfart, begravet iKøbenhavn.
Slomanns Skole blev oprettet 1885 med betegnelsen Den nye Latin- og
Realskole på Nørrebro eller Winkel Horn og Slomans Latin- og Realskole. Fra
1887 fratrådte Winkel Horn, og skolen fik betegnelsen Slomanns Skole eller
Slomanns Latin- og Realskole. I 1889 fik skolen dimissionsret til IV. klasses
hovedeksamen og 1892 til studentereksamen. Skolen blev sammensluttet
med Borgerdydskolen, Helgolandsgade, i 1912. Mens skolen var beliggende
på Frederiksberg, havde den adressen: Jakob Dannefærds Vej 3.
146
Registre
Stanton, Theodore
[wikipedia.org]
Stanton, Theodore var amerikansk journalist, født 10-2-1851 i New York,
som søn af journalisten Henry Brewster Stanton og den amerikanske
kvindesagskvinde Elizabeth Cady Stanton. Han fik eksamen fra Cornell i
1876 og blev i 1880 korrespondent for New York Times i Berlin. Senere var
han journalist i Paris. Han døde 1-3-1925.
Ifølge Georg Brandes' dagbog den 8-9-1909, havde han haft en lang
samtale med Stanton om nordpolsfareren Cook.
Storm-Petersen, Robert
[wikipedia.org]
Robert Storm-Petersen blev født 19-9-1882 i Valby og døde 6-3-1949 på Frederiksberg. Han var
maler, forfatter, skuespiller og "opfinder" og blev bedst kendt under kunstnernavnet Storm P.
Robert Storm-Petersen er først og fremmest kendt for sine mange vittighedstegninger, bl.a.
fluerne og sine humoristiske aforismer. Han begyndte som bladtegner ved Klods-Hans,
Blæksprutten og Lurifax. Han tegnede (Peter Vimmelskaft, Peter og Ping og De tre små mænd).
Han var medarbejder ved Ekstra Bladet fra 1900 til 1905 og skuespiller på Casino fra 1905 til 1907
og på Dagmarteatret fra 1907 til 1909. I 20'erne og 30'erne var han et kendt scenenavn. Han
prøvede også lykken i USA, men amerikanerne brød sig ikke om hans tegninger og forstod ikke
hans humor. Hans hjemve øgede ikke sucessen.
Suhr, Ida Marie
Ida Marie Suhr f. Bech, 1825-1897, gift med grosserer Ole Berndt Suhr.
Hun ydede Otto Fick et lån på 50.000 kr. til bygningen af Frederiksberg Realskole på Frederiksberg
Allé.
147
Registre
Sørensen, Jørgen Christian
Jørgen Christian Sørensen, blev født 26-3-1836 i Brøndbyvester som søn
af gårdejer og sognefoged Søren Jørgensen og hustru Birthe Kirstine
Nielsdatter. Han blev gift med Eble Jensdatter.
Han ejede Kirkebjerggård i Brøndbyvester og var landstingsmand 18911906. Da han døde 1-3-1915 i Brøndbyvester, var han Ridder af
Dannebrog og Dannebrogsmand.
Tandrup, Harald Konrad Niels Viggo
[www.denstoredanske.dk ]
Harald Konrad Niels Viggo Tandrup blev født 31-1-1874 i Kbh. (Matthæus) som søn af Emma
Wimpelmand og som barnefader havde hun opgivet redaktør Bernhard Wulff. Harald blev først
døbt 18-11-1885 og adopteret af laboratoriearbejder Just Vilhelm Tandrup og hustruen Johanne
Marie Hansen, og han fik samtidig tilladelse til at bære familienavnet Tandrup
Han tog præliminæreksamen 1890 og var 1891–99 ansat ved telegrafvæsenet, først i København,
siden i Århus, hvor han skrev sine første skuespil. Han levede en overgang af tilfældige arbejder,
var således en tid metalarbejder og gasmåleraflæser i Kbh., 1901–04 redaktionssekretær ved
Kolding Avis og 1905 redaktør af Aftenbladet. I de følgende år blev han knyttet til flere ugeblade
og magasiner.
Han døde 10-5-1964 i Vanløse, og blev begravet på Bispebjerg kirkegård.
Thyregod, Søren Tvermose
[denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Litteratur/Forfatter/Oskar_Thyregod]
Søren Tvermose Thyregod blev født 6-2-1863 som søn af lærer Christen
Andersen Thyregod og Ane Marie Sørensen.
Den eksaminerede dansklærer Søren Tvermose Thyregod er nævnt som lærer
i Frederiksberg Realskoles skoleefterretninger for 1884, 1885 og 1886. I 1885
bor han på Frederiks Vej 1, i forhuset på 2. sal hos forældrene sammen med
seks søskende.
Pudsigt nok må det være lillebroderen Otto Oscar Thyregod, hvorom
skolebestyrer Emil Slomann i 1887 beder Otto Fick om konfidentielle
oplysninger.
Toepfer, Otto Viggo Julius Edvard
[ancestry.com]
Otto Viggo Julius Edvard Toepfer blev født 23-3-1871 i Slagelse som søn af lærer Peter Anton Emil
Tøpfer og Herta Ottomine Monrad Worlig. Viggo Toepfer blev viet i Fulham, London, 1908.
[soranerarkivet.dk] [tidsskrift.dk/index.php/kuaarbog/article/download/45005/8503]
Han blev student fra Sorø Akademi i 1889 og immatrikuleret ved Københavns Universitet i det
akademiske år 1889-1890. Bestod 24-6 filosofikum med karakteren mg.
På internettet er fundet en del oplysninger om ham.
[fre.stparchive.com/Archive/FRE/FRE01251906p03.php]
Den 25-1-1906 havde han en kort historie i The Freemen Courier, South Dakota med titlen "THE
LIFE FOR THE CZAR".
Viggo Toepfer må have mødt Fick under dennes tur til USA i 1907; i hvert fald er han
medunderskriver på en støtterklæring derovre både i april og maj.
[http://www.ellisisland.org/]
Han optræder en enkelt gang som ankommet til USA via Ellis Island fra Southhampton. Det skete
10-11-1909, hvor han beskrives som 38-årig journalist med bopæl i New York.
[chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn88084272/1910-09-22/ed-1/seq-6/]
148
Registre
Den 22-9-1910 var der i El Paso Herald (El Paso, Tex.) en novelle "The Trick That Failed" skrevet af
Viggo Toepfer.
[chroniclingamerica.loc.gov/lccn/sn85038615/1910-10-30/ed-1/seq-3/]
Den 30-10-1910 var der en artikel i The Times Dispatch (Richmond, Va.) med overskriften "The
Memories of Count Tolstoy, Translated by Viggo Toepfer". Denne artikel optræder iøvrigt i flere
andre aviser de følgende år.
[http://www.findmypast.co.uk/]
Ved folketællingen 1911 i England optræder: TOEPPER, Viggo, født 1871, alder: 40, i Edmonton
parish, Middlesex county.
[http://politiken.dk/kultur/tvogradio/ECE1594968/politiken-tog-grueligt-fejl-om-titanic-alle-er-blevnereddede/]
Da Politikens journalist Viggo Toepfer blev bedt om at dække Titanic-katastrofen for lige knap 100
år siden, kunne han viderebringe en god nyhed til læserne: Alle 2.293 ombordværende
passagerer var blevet reddet, og det ramponerede skib havde fortsat sejladsen mod den
canadiske havneby Halifax efter sammenstødet med isbjerget. »Harland-Værftet i Belfast, som
har bygget Titanic, hævder, at Skibet umuligt kan synke«, afsluttede skribenten artiklen, der blev
bragt i Politiken 16. april 1912. Det virkelige forløb viste sig jo hurtigt at være helt anderledes.
Den 4-1-1917 kronik i Politiken: I Petrograd under Krigen, af vor rejsende korrespondent.
I 1918 fik han udgivet bogen "En Danskers Syn paa Tyskland og England" om 1. Verdenskrig.
Trier, Herman
[denstoredanske.dk]
Herman Trier blev født 10-5-1845 og døde 1-9-1925. Trier var pædagog og politiker og udfoldede
et omfattende pædagogisk forfatterskab. Han var 1884-89 formand for Studentersamfundet og
1882-1907 leder af dets arbejderundervisning. Han var MF 1884-87 og 1890-1909, 1901-05 dets
formand, og medlem af Landstinget fra 1909; desuden var han medlem af Københavns
Borgerrepræsentation 1893-1917 og dens formand 1898-1907. Trier var oprindelig knyttet til
Venstre, men indtog en selvstændig stilling og tilsluttede sig senere Det Radikale Venstre. Han
ledede bl.a. forhandlingerne om løsningen af Statslånskrisen 1919 og nød stor respekt i alle
kredse for sin personlige integritet og uegennyttighed.
Troelstrup, Niels Christian Pedersen
Niels Christian Pedersen blev født 15-10-1883 i Blære sogn ved Aalborg
som søn af husmand Søren Pedersen og Maren Katrine Simonsen i
Troelstrup. I 1913 fik han navneændring, så han kunne benytte sit
fødested som efternavn.
I 1908 åbnede Niels Christian Pedersen Troelstrup butikken Troelstrup i
kælderlokalerne af ejendommen i Møntergade 17 i København. Få år
senere købte han hele ejendommen, som han omdannede til stormagasin
med herre- og drengetøj.
Da Københavns kommune i 1936 lod bygningen på Møntergade
kondemnere, købte Troelstrup hjørneejendommen Vester Voldgade 5,
149
Registre
som er forretningens nuværende residens. Butikken blev også kendt under navnet Busketorvet.
Hans relation til Otto Fick er, at han i 1944 købte Centralbygningen på Forchhammersvej, da
Københavns kommune opgav at drive den videre.
Vogelius, Frederik Christian Paludan
Frederik Christian Paludan Vogelius blev født 28-8-1866 på Frederiksberg som søn af brygger
Peter August Vogelius og hustru Marie f. Schneider. Han døde 4-10-1938 i København.
Frederik gik til gymnastik hos Otto Fick, men måtte i marts 1887 melde sig fra holdet.
Vogelius, Ove Høeg
Ove Høeg Vogelius blev født 1-2-1880 som søn af brygger Peter August Vogelius og hustru Marie
f. Schneider. Han overtog 1-10-1910 en boghandel efter Ficks tidligere boghandler August Giese.
Vogelius, Peter August
[wikipedia.org]
Peter August Vogelius blev født 28-1-1821 i Hobro og døde 15-4-1889. Han blev cand. pharm. og
brygger i Vesterbrogade 253.
Sammen med sin kone Marie f. Schneider fik han flere børn, hvoraf sønnerne Frederik og Ove
også optræder i forbindelse med Otto Fick.
Warming, Peter Høeg
Den i afsnit 3.2 optrædende Høeg Warming er sandsynligvis nedenfor omtalte person; herfor taler
navnets sjældenhed, hans tilknytning til skoleverdenen og perioden for hans tilstedeværelse i
København. En konkret forbindelse til Carl Ewalds skole er dog ikke fundet.
Peter Høeg Warming blev født 14-3-1820 i Ribe som søn af stempelpapirforhandler og kasserer
ved katedralskolen Jens Christian Warming og Bodil Cathrine født Høeg boende i Korsbrødregade.
Ved folketællingen i 1845 var han stud. polyt. og boede på Valkendorfs Kollegium i Sankt Peders
Stræde No. 144. I perioden 1853-73 var han ansat ved Århus Katedralskole som lærer i
matematik. Han fungerede også som privatlærer.
150
Registre
Han blev gift med Sofie Dorthea, der var født 26-5-1819 i København og døde 19-2-1900.
Ved folketællingen i 1880 bor han med sin kone og to ugifte børn i Østergade mtr. 309 i Århus.
Ved folketællingen i 1885 er han flyttet til København, hvor han bor som pensioneret adjunkt på
Sortedam Dossering 85,matr.1581 med konen og en datter. Den 1-5-1892 melder han bopæl på
Østerbrogade 126, stuen, og fra 6-11-1906 har han bopæl på Østerbrogade nummer 144, stuen.
Han udgav et par bøger med relation til hans fag: "Nøgle til Metersystemet, omfattende "Længde, Flade-, Kubikmaal og Vægt" (1890) og "Logaritmetabel" (1892).
Peter Høeg Warming døde 21-12-1909.
Wildfang, Helene Margrethe
Helene Margrethe Wildfang var Otto Ficks tredje hustru og er beskrevet nærmere i afsnit 7.3 om
hans ægteskaber.
Will, Carl Emil
[www.coneliand.dk ; Politiets Registerblade]
Carl Emil Will, blev født 21-10-1850 i København og døde 1927.
I 1892 er han forretningsfører og bor på Østerbrogade 42, 2. sal.
Sad i den første bestyrelse for Nordisk Gjenforsikrings Selskab A/S, stiftet 20-6-1894.
Carl Wiil var fra første færd med til at støtte Otto Ficks idéer og sad i det første 'Forretningsudvalg
til opførelse af en Centralbygning' i 1901. Han støttede også indsamlingen til Fick under hans rejse
til USA i 1907 og bidrog i november samme år også med en anbefaling på engelsk.
Zeuthen, Sophus Rasmus Lauritz
[www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Jurist/L._Zeuthen]
[www.flickr.com/photos/mormorsfotos/6072511689/in/photostream]
Sandsynligvis Sophus Rasmus Lauritz Zeuten, blev født 3-8-1854 i
København og døde 3-11-1923.
I perioden 1880-83 var han volontør i justitsministeriet. Juridisk
manuduktør.
8.3 Stedregister
Udover at give referencer til geografiske steder som veje, gader og byer indeholder dette register også
navne på nævnte institutioner og foreninger. Vær opmærksom på at københavnske referencer er samlet
under hovedpunktet København.
Åbenrå ........................................................... 116
Afrika ....................................................... 32, 103
Amicivej ........................................................... 58
Avedøre ......................................................... 108
Berlin ................................................. 78, 98, 116
Bolivia ............................................................ 117
Borgerdydskolen ............................................. 29
Brasilien ......................................................... 117
Bredelykke ....................................................... 15
Broadway ................................................ 73, 115
Brøndbyøster................................................. 108
Brøndbyvester ................................................. 33
Brooklyn .................................................. 92, 115
Budapest ......................................................... 78
Californien ......................................................112
Centralbanken..................................................72
Chicago .............................................................98
Christiania (Oslo) ..............................................74
Christianshavn..................................................12
Dansk Kvindesamfund......................................61
Dansk Skolemuseum .................................. 51, 59
Danskehus (Avedøre) .....................................108
Den Sjællandske Bondestands Sparekasse ......72
Detailhandlerbanken .......................................72
Diakonissestiftelsen .......................................105
Ejby (Glostrup) .................................................33
England....................................................... 63, 74
Farum ...............................................................60
151
Registre
Finsterbergn (Thüringen) ................................. 84
Flensborg ........................................................ 72
Forchhammersvej .............................. 53, 69, 108
Forenede Latin og Realskoler .......................... 58
Forhåbningsholms Allé .................................. 107
Franske Skole, Den........................................... 60
Fredericia ......................................................... 79
Frederiksberg ................................... 8, 10, 11, 18
Frederiksberg Allé ...................................... 15, 23
Frederiksberg Have .......................................... 18
Frederiksberg HF-kursus .................................. 60
Frederiksberg Kirke ........................................ 107
Frederiksberg Realskole........................... 14, 110
Frederiksberg Stadsarkiv ................................. 54
Frederiksborg Lærde Skole .............................. 15
Frijsenborg ....................................................... 31
Gammel Kongevej.......................................... 101
Garderhusarregimentets Skole........................ 31
Gentofte......................................................... 105
Glostrup ........................................................... 33
Glostrup Shoppingcenter................................. 34
Grundejerbanken............................................. 72
H.C. Ørstedsvej ................................................ 18
Haag ............................................................... 114
Hærens Gymnastikskole .................................. 43
Hammel Kost- og Realskole ............................. 31
Harlev (Århus) .................................................. 86
Holland................................................... 109, 114
Homesgarth ..................................................... 98
Horsens ............................................................ 46
Horsens lærde skole ........................................ 41
Hørsholm Kirkegård ....................................... 105
Hospitalsvej ................................................... 116
Høvelte .......................................................... 113
Hvissinge .......................................................... 33
Indien ............................................................. 112
Islands Nationalbibliotek ............................... 117
Italien ................................................. 10, 32, 103
Jernbanevej................................................ 34, 39
Johnstrups Allé .............................................. 116
Kirkebjerggård ................................................. 33
København ............................................. 7, 10, 17
Absalonsgade ............................................... 24
Amalienborg ............................................ 7, 61
Blågårdsgade ............................................... 30
Blancogade .................................................... 7
Blegdamsvej................................................. 60
Borgerdydskolen .......................................... 29
Bredgade................................................ 7, 110
Christiansborg .............................................. 81
Classens Have .............................................. 69
Dag Hammerskjölds Allé .............................. 60
Egilsgade .................................................... 116
Fiolstræde.................................................... 23
Fredericiagade ......................................... 7, 11
Frederiksberggade (Strøget).......................... 8
Gammel Strand.............................................. 9
Gammel Torv ......................................... 9, 116
Garnisons Kirke............................................ 11
Gasværkshavnen ......................................... 48
Gasværksvej................................................. 53
Godsbanegården ......................................... 90
Halmtorvet .................................................. 84
Højesteret .................................................... 49
Holbergsgade............................................... 48
Islands Brygge .............................................. 72
Istedgade ..................................................... 53
Klareboderne ............................................. 106
Københavns Magistrat................................. 69
Københavns Rådhus .................................. 116
Københavnske Realskoler...................... 49, 58
Købmagergade ............................................ 42
Nansensgade Skole ...................................... 51
Nationalmuseet ........................................... 53
Nattergalevej ............................................... 60
Nørre Søgade ............................................. 107
Nørrebro ...................................................... 30
Nyboder ......................................................... 9
Nytorv ............................................................ 8
Østerbro ...................................................... 69
Østergade ...................................... 10, 21, 106
St. Matthæus Kirke .................................... 102
Strandgade ............................................ 9, 108
Studiestræde ............................................... 61
Svane Apotheket ......................................... 10
Torvegade .................................................. 109
Universitetet ................................................ 13
Valeurs Skole ............................................. 106
Vesterbro ..................................................... 10
Vesterbrogade ........................... 19, 20, 21, 48
Vestre Boulevard ......................................... 91
Vimmelskaftet ....................................... 43, 66
Violstræde ................................................... 23
Vor Frue ....................................................... 18
Wesselsgade .............................................. 117
Zahles seminarium ...................................... 15
Koblenz .......................................................... 116
Kolding ........................................................... 105
Kongens Lyngby ............................................... 18
Lolland ............................................................. 13
London ....................................................... 63, 90
Los Angeles .............................................. 92, 109
Lycée Francais.................................................. 60
Lycée Prins Henrik ........................................... 60
Marie Kruses skole .......................................... 60
Markusborg ..................................................... 80
152
Registre
Markuskirken................................................... 69
Milano ............................................................... 9
Nationalbanken ............................................... 72
New York ................................63, 73, 78, 92, 117
Niels Hjort Skolen ............................................ 59
Norden ............................................................ 83
Norge ......................................................... 85, 98
Odense ............................................................ 73
OK-Fonden....................................................... 60
Östermalm (Stockholm) .................................. 98
Østrig ............................................................... 74
Pædagogiske Selskab, Det ............................... 76
Paris ....................................................... 9, 10, 78
Philadelphia ..................................................... 75
Rom ................................................................... 9
Sandholm ...................................................... 113
Sankt Matthæus kirke ................................... 101
Sankt Thomas Allé ........................................... 44
Sankt Thomas Plads......................................... 52
Sct Markus Alle ................................................ 69
Shanghai ........................................................ 105
Shelburne (Vermont)..................................... 110
Skjoldelev (Århus).......................................... 102
Slaglunde ......................................................... 18
Slesvig .............................................................. 15
Småland ........................................................... 19
Søndermarkens Kirkegård ............................... 96
Spanien..................................................... 32, 103
St. Morits..........................................................91
St. Thomas (Frederiksberg) ..............................44
Statens HF-kursus ............................................60
Statens Pædagogiske Studiesamling................59
Statsgymnasiet Schneekloths Skole .................59
Steenstrups Allé ...............................................96
Stockholm ............................................ 74, 93, 98
Svanholm Forberedelsesskole .........................59
Sverige........................................................ 19, 78
Thorvaldsenskolen ...........................................59
Tyskland ............................................... 74, 76, 78
Udby (Vordingborg) .........................................23
Udby præstegård .............................................22
Ullits .................................................................23
USA ......................................... 63, 72, 73, 92, 108
Værnedamsvej ..................................... 18, 20, 59
Vallensbæk .......................................................33
Valnæs gods .....................................................13
Vejlby (Fyn) ......................................................10
Vemmenæs (Tåsinge).....................................105
Vennerslyst ......................................................15
Vestre Borgerdydsskole ...................................12
Vodroffsvej ........................................... 11, 12, 13
Washington ......................................................76
Wien ............................................................. 9, 98
Zürich ...............................................................98
8.4 Liste over kilder
I dette afsnit findes en liste over de anvendte bøger, arkiver, aviser og internetsider. For en mere
detaljeret udpegning af sidenumre, arkivalier m.m. samt uddybende kommentarer henvises til afsnit 8.6.
Ancestry. ( ). ancestry.com. Hentet fra ancestry.com
Arkivalieronline. ( ). AO-forside. Hentet fra Statens Arkiver: http://www.sa.dk/content/dk/ao-forside
Bajer, F. (1886). Om Krigs forebyggelse ved Voldgift. København: Studentersamfundets Forlag.
Bjørn, C. (December 1993). Natalie Zahles fjerde eftermæle. Fortid og Nutid(Hefte 4), s. 314-322.
Boghandlere i Danmark. (2013). Boghandlere i Danmark. Hentet fra http://www.boghandlereidanmark.dk/
California Death Index, 1940-1997. ( ). Rootsweb. Hentet fra
http://vitals.rootsweb.ancestry.com/ca/death/search.cgi
Danmarks Statistik. (2013). Forbrugerprisindeks - Hovedtal. Hentet fra Danmarks Statistik:
http://www.dst.dk/da/Statistik/emner/forbrugerpriser/forbrugerprisindeks.aspx?#prisberegner
Dansk Demografisk Database. ( ). Hovedstadsarkiver.dk. Hentet fra
http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/index.htm
Dansk Kvindesamfund. ( ). Kvinden og Samfundet.
Den danske film database. ( ). Hentet fra danskefilm.dk: http://www.danskefilm.dk/
153
Registre
Det kongelige Bibliotek. ( ).
Drabssager i Danmark. ( ). Hentet fra http://drabssageridanmark.beboer2650.dk
Drum, Jean; Drum, Dale D. (2000). MY ONLY GREAT PASSION, The life and films of Carl Th. Dreyer. Maryland:
Scarecrow Press.
Ekstrabladet. ( ). Ekstrabladet.
Ellis Island Foundation. (-). Ellis Island - Free Port of New York Passenger Records Search. Hentet fra ellisisland.org:
http://www.ellisisland.org
Europeana. (2013). europeana - think culture. Hentet fra Europeana - Homepage: http://www.europeana.eu/
Ewald, J. (1953). Breve fra en Barndom. København: Gyldendal.
Fick, O. (1899). Udkast til en Plan over Centralbygninger. København.
Fick, O. (1901). Redegørelse for Centralbygningssagen. København.
Fick, O. (Oktober 1907). Co-operative Apartments. Good Housekeeping, Vol. 45(Nr. 4).
Frederiksberg Stadsarkiv. ( ). Danmark.
frederiksbergbilleder.dk. ( ). frederiksbergbilleder.dk historisk billedarkiv. Hentet fra
http://frederiksbergbilleder.dk/: http://frederiksbergbilleder.dk/
Frederiksberg-borger. ( ). Frederiksberg-borger Filarkiv. Hentet fra Frederiksberg Kommune - Byggesager:
https://frederiksberg-borger.filarkiv.dk
Grohshennig, M. (Red.). (1914). Danmarks Præstehistorie 1884-1911. Dansk Genealogisk Institut.
Hansen, P. H. (marts 2010). Finansielle krisers efterspil i (Danmarks)historien, 1857-1930. Samfundsøkonomen(Nr.
1).
Henrik Pontoppidan. ( ). Henrik Pontoppidan, forfatterskab, biografi, læsning, forskning, undervisning. Hentet fra
http://www.henrikpontoppidan.dk/
Hermansen, V. (1958). Frederiksberg Realskoles Historie. Frederiksberg gennem tiderne, VII.
HF-kursus, F. ( ). FHF's historie. Hentet fra HF - Frederiksberg HF Kursus: http://www.frberg-hf.dk
Islands Nationalbibliotek. (2013). Reykjavík.
Kock, L. (1912). En gammel præsts erindringer. København: Det Schønbergske Forlag.
Landsarkivet for Sjælland m.m. ( ). Gamle gader - nye navne. Hentede 2013 fra Gamle gader - nye navne:
http://www.landsarkivetkbh.dk/hovedst/docs/glgader.pdf
Langkilde, H. E. (1970). KOLLEKTIVHUSET - en boligforms udvikling i dansk arkitektur. København: Dansk
Videnskabs Forlag.
Legater - so.dk Studerende Online. (2013). Hentet fra Studerende Online:
http://www.so.dk/studie/legater/legat?id=2587
Leksikon - Gyldendals åbne encyklopædi. ( ). Hentet fra DEN STORE DANSKE: denstoredanske.dk
Liisberg, B. (1916). Kvinder i dansk historie. København: H. Hagerup.
154
Registre
Lund, H. H. (1950). Bogen om STORM P. skrevet af hans venner. København: Westermann.
Lycée Francais Prins Henrik. ( ). Lycée Francais Prins Henrik, Copenhague. Hentet fra http://www.lfph.dk/?lang=dk
Markusborg. ( ). Om AB Markusborg. Hentet fra AB Markusborg: http://markusborg.dk/foreningen/
Mortensen, M. T. (2010). Et hjem i byen? Pensionatet som urbant mikrokosmos ca 1880-1960'erne. Det
Humanistiske Fakultet. Aarhus Universitet.
Møller, J. (1998). Frederik 6. - Træk af en konges liv. Forlaget Sesam.
National Archives, Census 1940. ( ). Search the 1940 Census - 1940 Census. Hentet fra
1940census.archives.gov/search/:
http://1940census.archives.gov/search/#searchby=location&searchmode=browse&year=1940
Nationalmuseet. ( ). Natmus.dk - mange museer i et - Nationalmuseet. Hentet fra http://www.natmus.dk/
Naver, R. (1971). Løst og fast om Rasmus Navers liv og levned fortalt af ham selv til Ernst Mentze. (E. Mentze, Red.)
København: G.E.C. GAD.
Neiiendam, R. (1953). ROBERT NEIENDAMM fortæller - LIVSERINDRINGER. København: Branner og Korch.
Nørgaard, J. A., & Høyer, P. (1948-52). Glostrup private realskole. I GLOSTRUP BOGEN, I. Historisk Selskab for
Glostrup og Omegn.
Politiets Registerblade. ( ). Politiets Registerblade. Hentet fra Københavns Stadsarkiv:
http://www.politietsregisterblade.dk/
Politiken. ( ). København: Politikens hus.
Poulsen, U. K. ( ). Privatarkiv.
Poulsen, U. K. (2013). Helene Margrethe Wildfang "Meine Erlebnisse in Coblenz" 1907.
Rasmussen, H.-H. (2003). Glostrup Realskole. I H.-H. Rasmussen, Nyt fra Arkivet (Årg. 31). Glostrup: Glostrup
Lokalhistoriske Arkiv.
Rasmussen, H.-H. (2009). Glostrups Historie. Glostrup: Glostrup Kommune.
Rigsarkivet. ( ). København, Danmark.
Schmidt, Lene. (2003). Boliger med nogo attåt (Boliger med noget ekstra). Den Norske Husbank.
Schwartz, W. (1955). Man havde tid til at blive voksen. Selskabet Bogvennerne / Carit Andersen.
Schwimmer, R. (1907). Zentralhaushaltung. Die Umschau(nr. 52).
Scæffer, A. (Red.). (1929). Dansk Farmaceutisk Stat. København: Dansk Farmacevtforening.
Sigtryggsson, S. (1937). Vestre Borgerdydsskole 1787-1937. Danmark: C. Ferslew & Co.'s Forlag.
Stephensen, H. (december 1969). (21), s. 37-39.
Stephensen, H. (1970). En mand, et hus og en idé. Frederiksberg gennem tiderne.
Sterm. (1840). Sterms Kort over Kjøbenhavn. Hentede 2013 fra Københavns Biblioteker:
bibliotek.kk.dk/raadhusbibliotekets-online-resurser/historiske-kort/sterms-kort-kjoebenhavn
155
Registre
Taylor, J. (5. Juli 2006). Bahias Online - Full Service House. Hentet fra Bahias Online (blog):
bahaisonline.net/index.php?option=com_content&task=view&id=334&Itemid=9
Universitet, A. ( ). Aarhus Universitet. Hentet fra http://library.au.dk/
Vestbro, D. U. ( ). Hentede 2013 fra www.habiter-autrement: http://www.habiterautrement.org/33_collectifs/contributions-33/Collective-Housing-in-Sweden-Dick-Urban-Vestbro.pdf
Wikipedia. ( ). Wikipedia. Hentet fra Wikipedia: wikipedia.org
Zinglersen, B. (1974). Københavnske monumenter og mindesmærker. København: POLITIKENS FORLAG.
8.5 Billeder og figurer
Billeder og figurer er fundet mange forskellige steder:
Side 7
Side 8
Side 9
Side 10
Side 11
Side 14
Side 15
Side 20
Side 24
Side 27
Side 32
Side 34
Side 34
Side 37
Side 37
Side 38
Side 43
Side 44
Side 49
Side 52
Side 54
Side 57
Side 59
Kortet med fødehjemmet er et udsnit af Sterms kort over København fra 1840, er hentet fra
Københavns Biblioteker. Fotografiet af Fredericiagade 18 er taget 2013 af forfatteren. Den ufærdige
Marmorkirke som ruin er fra Wikipedia. De to billeder af Ottos forældre er udsnit fra Det kgl. Biblioteks
Portrætsamling.
Stamtræet er lavet af forfatteren. Billedet af apotheker Carl Wolff beror hos forfatteren.
Billedet af Gammel Torvs Apotek er fra bogen Gammel Torvs Apothek i København mens billedet af dets
officin findes på Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek. Maliriet af Bente Frederikke Rafsted
er fra Wikipedia. Fotografierne af Ottos farfar og farmor er fra Det kgl. Biblioteks Portrætsamling.
Kristine Lovise Wolffs brev findes hos forfatteren.
Fotografiet af Vodroffsved 10 er taget af forfatteren. Vester Borgerdydsskolen er fundet på monawwwbloggercom.blogspot.dk/2010/09/skolearsskrifter-og-skoleblade-fra_26.html .
Fotografiet af Vennersly er fra http://www.europeana.eu/ .
Carl Ewalds portræt er fra Det kgl. Biblioteks Portrætsamling.
Billedet af Ny Kongensgade 15 er sammensat flere fotografier taget af forfatteren.
Tegningen med de tre skoleparceller er lavet af forfatteren på en baggrund af et luftfoto fra google.
Schneekloths bygning er fotograferet af forfatteren, mens det gamle billede af Marie Kruses bygning på
Frederiksberg er fra danskebilleder.dk .
Udsnit fra forsiden af Otto Ficks brochure for den nye Frederiksberg Realskole 1886 (Frederiksberg
Stadsarkiv).
Det gamle fotografi af Hammel Realskoler er fundet påhjemmesiden www.hammel-billeder.dk .
Fotografiet af Anders Christiansen og frue er fra Glostrup Lokalhistoriske Arkiv.
Grafikken, der viser Glostrup Realskoles placering er fremstillet af forfatteren på baggrund af et
matrikelkort fra Geodatastyrelsen. Den nybyggede Realskole i Glostrup er fra Glostrup Lokalhistoriske
Arkiv.
Cani Lønborgs postkort fra 1907 er fra Glostrup Lokalhistoriske Arkiv.
Fotografiet af Glostrup Realskole fra 1928 er ligeledes fra Glostrup Lokalhistoriske Arkiv. Flyfoto af
skolen er fundet på webkort.brondby.dk .
Margit Sommers tegning af den ombyggede realskole i Glostrup er fra Glostrup Lokalhistoriske Arkiv.
Det samme gælder de to fotografier fra 1963 og 1969. Fotografiet af Jernbanevej uden skole er taget af
forfatteren.
Annoncen fra Påhlman er fra Illustreret Tidende Nr 12, 1894.
Billedet af Sankt Thomas på Frederiksberg Allé er fundet på www.st-thomas.dk/ .
Forsiden af skillingsvisen er fundet på hjemmesiden http://mona-wwwbloggercom.blogspot.dk/ .
Fotografiet af Otto uden hat i skolegården er fra frederiksbergbilleder.dk .
Denne og de følgende tegninger af skolens rumindeling findes på netsiden Frederiksberg-borger.dk
under Byggesager 1885 for Frederiksberg Allé 22B.
Denne og de følgende to kurver er lavet af forfatteren på basis af oplysninger i
Skoleoplysninger/efterretninger for Frederiksberg Realskole.
Denne plan over de moderne tilbygninger findes på netsiden Frederiksberg-borger.dk under Byggesager
1972 for Frederiksberg Allé 22B, journalnr. 55919.
156
Registre
Side 60
Side 60
Side 63
Side 68
Side 69
Side 71
Side 73
Side 75
Side 75
Side 79
Side 81
Side 92
Side 96
Side 97
Side 101
Side 99
Side 107
Side 109
Side 112
Side 114
Side 116
Bearbejdning i Photoshop af forfatterens fotografier af nutidens bygning med indsat midterdel kopieret
fra forsiden af Otto Ficks brochure for den nye Frederiksberg Realskole 1886 (Frederiksberg Stadsarkiv).
Fotograferet af forfatteren.
Fotografi et af ISLAND er fundet på www.loegstrup.net .
Placeringen af Classens Have på Østerbro er vist på Stadskonduktørens matrikelkort fra 1954.
Kortet med den tomme byggegrund ved Markuskirken er fra gis.frederiksberg.dk/webgis/kort.htm .
Grundplanerne af Centralbygningen på Forchhammersvej er fra Frederiksberg-borger.dk
Billedet af nedfaldsskakten er fra SAMVIRKE, 1-12-1969, nr. 21. Fotografiet af Centralbygningen er fra
frederiksbergbilleder.dk .
Billedet af S/S United States kan blandet andet ses på www.norwayheritage.com .
Billedet 'The heart of New York' er fundet på 1907 www.shorpy.com/node/10445 .
Billede fra "Good housekeeping", Volume 45, Number 4, 1907.
Brevet med underskrifter findes på Det kgl. Bibliotek (Breve til skolebestyrer Otto Fick, NKS 4756 kvart.
Axel Bendtsens maleri af Otto Fick er kopieret fra Frederiksberg gennem Tiderne, XIII, 1970, s. 85.
Carl Leopold Nielsens maleri af Otto Fick er fundet i Frederikseberg gennem Tiderne, XIII, 1970, s. 87.
Skitsen med Ficks dødssted er lavet af forfatteren på en baggrund af et kort fundet på
gis.frederiksberg.dk .
Fotografiet af mindepladen på Centralbygningen er taget af forfatteren.
Diagrammet med Fick, hans tre hustruer og fire børn er lavet af forfatteren.
Billederne af de tre Einküchenhäuser i Berlin er fra de.wikipedia.org/wiki/Einküchenhaus.
Fotografiet af Mari Magdalene Lebrecht/Fick er fra frederiksbergbilleder.dk . Det samme gælder billedet
af lærerne.
Huset på 1412 West 22nd Street i Los Angeles er lavet med Google Earth. Google angiver huset til
venstre som nr 1412, men zoomer man ind lige over dets dør, ser man et skilt med '1410', og på dets
nabo står '1408'! Mon dette hus er fra 1940 eller er der bygget et nyt siden?
Takkebrevet fra Marie til Aug. Hansen er fotograferet af forfatteren på Frederiksberg Stadsarkiv.
Det farverige brevhoved er fotograferet af forfatteren på Frederiksberg Stadsarkiv.
Huset på Johnstrups Allé 1 er fotograferet af forfatteren.
Portrætterne i afsnit 8.2 er udsnit af billeder fundet i bøger, på frederiksbergbilleder.dk , Det kgl.
Biblioteks Portrætsamling, wikipedia.org eller andre steder på internettet.
8.6 Kildereferencer
De i teksten givne referencer findes i denne liste under det tilhørende nummer. Første del i parentes
henviser til bibliografien i afsnit 8.4. Den efterfølgende tekst udpeger nærmere, hvor de anvendte
oplysninger optræder i kilden.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
(Sterm, 1840) Sankt Annæ Øster Kvarter: Sydlige del.
(Landsarkivet for Sjælland m.m., ) Gamle gader - Nye navne.
(Rigsarkivet, ) Arkivskaber: Kongehuset, Frederik 6, konge. Arkivserie: Korrespondance med og sager vedr.
fru Dannemand m.fl (1809-49). Læg med Johan Christian Fick.
(Møller, 1998) side 215.
(Liisberg, 1916) afsnittet om Fru Danemand.
(Poulsen, Privatarkiv, ) det originale brev.
(Scæffer, 1929)
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Kopi af
konfirmationsattest.
(Sigtryggsson, S., 1937) s. 146.
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913.
(Arkivalieronline, ) FT1880, Frederiksberg, Vodroffsvej 10, opslag 120.
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie Finne,
12 Septbr. 1950.
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913:
Immatrikulationsbevis fra Københavns Universitet.
12 Septbr. 1950.
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Forholdsattest.
157
Registre
(kildereferencer fortsat)
16
12 Septbr. 1950.
17
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Anbefaling, 27-71881. Valnæs, ligger på Falsters nordøstligste spids 2 km øst for Vålse. Den er en af de ti hovedgårde, der
blev oprettet ved salget af Krongodset på Falster i 1766.
18
(Arkivalieronline, ) Ved FT1880 (Maribo, Falster Nørre, Vålse) hedder godsejeren på Valdnæs Carl Vilhelm
Grandjean Hansen og har tre sønner Viggo, Niels og Oluf på henholdsvis 9, 8 og 6 år samt døtrene Mariane
og Estrid på 4 og 2.
19
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Anbefaling fra Carl Ewald, 1-31882.
20
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): L. Zeuthen, 3-7-1882
21
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Forholdsattest.
22
(Wikipedia, ) Carl Ewald.
23
(Ewald, 1953) s. 16-17.
24
(Hermansen, 1958) s. 60.
25
26
27
28
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): "Lærerne i Frederiksberg
Realskole vedrørende.", udateret
29
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Carl Ewald, Besked om prygl,
udateret
30
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Carl Ewald: Bøn til Fick,
udateret, men må ud fra de nævnte lærere være fra enten 1881 eller 1882.
31
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Carl Ewald, 10-11-1882.
32
(Ewald, 1953) s. 25.
33
(Bjørn, 1993) s. 320.
34
(Ewald, 1953) s. 17, 25.
35
12-9-1950.
36
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Ewald overdrager, 7-2-1883.
37
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: udateret, men
andre breve om overdragelsen er dateret februar 1883 og taler om 31-3 og 1-4-1883. Påskedag var 25-31883, så dette brev må være fra februar/marts 1883; måske skrevet samme dag som Ewald skrev sit
overdragelsesbre, altså 7-2-1883.
38
Overdragelsesbrev, 8-2-1883.
39
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Hilsen fra Sverige, 14-6-1883.
40
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleefterretninger Nr 3, 1883
41
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): C. Jacobsen 25-6-1884.
42
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): A. Giese, 7-2-1885.
43
(Boghandlere i Danmark, 2013) A. Giese.
44
Ansættelseskontrakt med Th. Petersen, 27-8-1885.
45
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Valdemar Gudme, 3-8-1885.
46
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Vald. Gudme, 11-12-1885.
47
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Korporlig
revselse?, 12-9-1885.
48
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Svar på korporlig
revselse, 13-9-1885.
49
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): V. Lindberg, 2-5-1885.
50
51
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleefterretninger Nr 5, 1885, s. 9-10.
52
(Rigsarkivet, ) Københavns Amts Søndre Birk (1), Skøde- og panteprototol, 1885 Maj 13 - 1886 Maj 19, B.24.S fol. 724
53
(Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk, 1883-1923, 2.C, Realregister: Frederiksberg: gl rk 2, mtr 30-181; fol 131.
Folio 131
158
Registre
54
(Danmarks Statistik, 2013) Prisberegner år 1900 til 2012.
55
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Brochure for
Frederiksberg Realskole, 1886.
56
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleefterretninger Nr 6, 1886, s. 9-10.
57
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Brochure Sang til
skolens indvielse, korrekturtur, 17-5-1886
58
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Brev, Ewald kan
ikke, udateret.
59
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Brev fra Carl
Ewald om indbydelse, udateret. NOTE: om datering:
’Indvielser’: den nye skolebygning indviedes 17-5-1886; altså er brevet skrevet nogen tid før denne dato.
’Strike’: handler om ikke, som lovet, at kunne skrive en sang for Fick. Henvisningen til dette i dette brev må
formodes at binde de to breve sammen til før den nye skoles indvielse.
Bryllupsrejse: Fick blev gift første gang 17-11-1886, altså et halvt år efter indvielsen. Hvilken forbindelse
bemærkningen har med brylluppet at gøre, er uklart.
60
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Otto Liebe, 24-5-1886.
61
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Johannes Helms, 25-5-1886.
62
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): A. Vogelius, 27-10-1886.
63
(Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk, 1883-1923, 2.C, Realregister: Frederiksberg: gl rk 2, mtr 30-181; fol 131.
Folio 131, dokument nr 5.
64
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): K.A. Schneekloth, 8-6-1887.
65
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): F. Vogelius, 27-2-1887.
66
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Emil Slomann, 25-8-1887.
67
(Politiets Registerblade, ) Otto Oscar, Thyregod
68
(Dansk Demografisk Database, ) FT1880 Frederiksberg viser dem som to ud af en søskendeflok på 7 børn
hos den pensionerede lærer Christen Andersen Thyregod. Søren står som lærer ved Frederiksberg
Realskole.
69
Gardehusarregimentets Skole, 10-5-1888.
70
(Legater - so.dk Studerende Online, 2013) Theodor Alfred Chr. von Irgens-Bergh og hustru Gisela von IrgensBergh, født Frankl's Kunstnerlegat. Beskrivelse: Fonden yder støtte til danske kunstnere, specielt inden for
musik- og malerkunstens område, herunder til uddannelser og rejser, navnlig studierejser til Tyskland og
Østrig. Ligeledes har fonden til formål at yde understøttelse til ældre, trængende kunstnere.
71
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Carl F. Petersen, skolebestyrer,
30-11-1888.
72
Separationsbevilling, 6-3-1890.
73
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Rejsepas, 8-31890.
74
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Det Forenede
Dampskabs Selskab, 7-3-1890.
75
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): C.L. Gellert, 22-3-1890.
76
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleefterretninger Nr 11, 1891, s. 4.
77
(Kock, 1912) s. 134. Ludvig Kock var Præst i Glostrup 1892-1908.
78
(Rigsarkivet, ) Københavns Amts Søndre Birk (2), Skøde- og Panteprotokol, 1891 Nov. 4 – 1892 Nov. 16,
L385, folio 609-611.
79
(Rigsarkivet, ) Københavns Amts Søndre Birk (2), Skøde- og Panteprotokol, 1891 Nov. 4 – 1892 Nov. 16.
L385, folio 587-589.
80
(Rigsarkivet, ) Københavns Amts Søndre Birk (2), Skøde- og Panteprotokol, 1891 Nov. 4 – 1892 Nov. 16,
L397, folio 607-608.
81
(Nørgaard & Høyer, 1948-52) s. 163.
82
(Arkivalieronline, ) FT1930 Glostrup viser, at realskolen har 12 faste beboere heraf seks kostelever.
83
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Frederik Nielsen:
Lærernes Adresser, ca. 1892 - 1904.
84
(Det kongelige Bibliotek, ) Glostrup Realskoles Skoleprogram nr. 1.1893, opstilling: Magasin DA-Småtryk,
Skolevæsen. Almindelige skoler. 8°.
159
Registre
85
november 1950.
86
(Rigsarkivet, ) Københavns Amts Søndre Birk (2), Realregister Glostrup, mikrofilm M-533022, folio 194.
Adkomst nr. 2.
87
(Rigsarkivet, ) Københavns Amts Søndre Birk (2) , Skøde- og Panteprotokol, 1892 Nov. 16 – 1894 Jan. 24,
N.181, folio 548.
88
(Det kongelige Bibliotek, ) "Papirer og nedskrevne oplysninger vedr. Slægten Wolff og med denne
beslægtede familier, bl.a. familien Zinn m.v." Heri fundet et udklip fra en ukendt avis med en nekrolog over
Otto Fick: "En københavnsk Boheme død."
89
(Rigsarkivet, ) Københavns Amts Søndre Birk (2), Skøde og panteprotokol, mikrofilm M-62386, folio 739.
90
(Rigsarkivet, ) Københavns Amts Søndre Birk (2), Skøde og panteprotokol, mikrofilm M-62386, folio 947.
91
(Rasmussen, Glostrup Realskole, 2003) s. 10.
92
(Rasmussen, Glostrups Historie, 2009) s. 168-171.
93
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleprogram Nr 14, 1894, side 4.
94
(Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk 1819-1927 Skøde- og panteprototol, 1896 Okt16 - 1898 Juni 24, B.2-5.T,
fol. 540. Lejekontrakt Pauline Lønborg, 22-10-1897.
95
(Frederiksberg-borger, ) søg på adresse: Frederiksberg Alle, Husnr: 22a. 1898.
96
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) P. Lønborgs Skoles arkiv (1899-1927), Årsskrifter 1899-1920, 1899 side 3.
97
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleprogram Nr 18, 1898, s. 3.
98
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): A. Peschcke Kóldt, 16-6-1898.
99
(Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Holger Petersen, 17-6-1898.
100 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Otto von Påhlman, 1-2-1899.
101 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Sivertsen, 31-101950.
102 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: En lille Vise, 9-21901.
103 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Chr. Fledelius, 33-1901.
104 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): J.H. Nebelong, 29-1-1902.
105 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Harald Tandrup,
1-4-1903.
106 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Knud ryger
cigaret, 16-6-1902.
107 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Knud ryger
cigaret svar, 17-6-1902.
108 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Carl Winther, 16-6-1903
109 (Drabssager i Danmark, ) http://drabssageridanmark.beboer2650.dk/html/drabssager_-_1900_-_1909.html
110 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleprogram Nr 24, 1904, side 5.
111 (Hermansen, 1958) side 84.
112 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: E.V. Sabra, 1312-1891.
113 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: J.C. Carlsen, 1310-1892.
114 (Ekstrabladet, ) Otto Fick interviewes af 'Tommen', den senere filminstruktør Carl Th. Dreyer, 2-7-1912.
115 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Brev fra Marie
Fick-Finne, 12-9-1950.
116 (Politiken, ) Nekrolog i Politiken, 27-1-1932, side 8-9.
117 (Drum, Jean; Drum, Dale D., 2000) Uddrag om Frederiksberg Realskole under Carl Ewald og Otto Fick - delvis
beskrevet af Carl Th. Dreyers skolekammerat Martin Askfelt.(side: 12- 13). Bogen refererer citatet til
Berlingske Aftenavis, 1-3-1964, hvor det dog ikke har kunnet findes. Her oversat til dansk.
118 (frederiksbergbilleder.dk, ) identifikationen af personerne stammer fra hjemmesiden, hvor billedet et
hentet: http://www.danskebilleder.dk/db/?k=Frederiksberg#1382604874020_5
119 (Neiiendam, 1953) Uddrag fra side 19-21
120 (Hermansen, 1958) Uddrag fra side 83..
121 (Lund, 1950) side 12,14.
122 (Frederiksberg-borger, ) søg på adresse: Frederiksberg Alle, Husnr: 22a. 1885.
160
Registre
123 Det var det samme princip han selv efter en ombygning havde benyttet til at adskille små og store elever.
(Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleprogram Nr 14, 1894, side 4.
124 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskole, Skoleprogram Nr 24, 1904, side 5.
125 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk 1819-1927 Skøde- og panteprototol, 1907 Feb22 - 1908 April 10, B.2-6.R,
fol. 355: Lejekontrakt De forenede L.&R. Skoler , 28-6-1907.
126 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk 1819-1927 Skøde- og panteprototol, 1907 Feb22 - 1908 April 10, B.2-6.R,
fol. 367: Lejekontrakt De københavnske Realskoler, 28-6-1907.
127 (Rigsarkivet, ) Københavns Amts Søndre Birk (1) 1819-1927 Skøde- og panteprototol, 1907 Marts 1 - 1909
Dec241, B.2-6.S, fol. 444: Skøde til De forenede Skoler, 11-6-1908.
128 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) http://www.starbas.net/arkivskaber.php?id=8377&laes_mere=ja
129 (Europeana, 2013) søg 'niels hjort '
130 (Universitet, ) beskrivelse af Danmarks Pædagogiske Bibliotek findes på
http://library.au.dk/betjeningssteder/campus-emdrup-dpb/uden-for-menu/om-campus-emdrup-dpb/
131 (Arkivalieronline, ) Ejendomsoplysninger, Frederiksberg, 75, opslag 488.
132 (Frederiksberg-borger, ) søg på adresse: Frederiksberg Alle, Husnr: 22a; 1972, 55919, Matrikulær sag
133 (HF-kursus, ) fundet på http://www.frberg-hf.dk/historie.asp
134 (Lycée Francais Prins Henrik, ) skolens historie: http://www.lfph.dk/?page_id=132&lang=dk
135 (Arkivalieronline, ) Ejendomsoplysninger, Frederiksberg, bog 68, opslag 370: Ejendomsret nr. 1.
136 (Hermansen, 1958) s. 72.
137 (Arkivalieronline, ) Ejendomsoplysninger, Frederiksberg, bog 68, opslag 370: Ejendomsret nr. 2.
138 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie FickFinne, 12-9-1950.
139 (Nationalmuseet, ) www.natmu89s.dk/sw893.asp [denne side er desværre ikke længere aktiv]
140 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Otto Bull, 5-1-1895
141 (Dansk Kvindesamfund, ) Tidsskriftet 'Kvinden og Samfundet', 1895, nr. 4, side 60-61.
142 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): E.M. Hoff, stadslæge, 17-31895.
143 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): E.M. Hoff, stadslæge, 25-111897.
144 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): J. Clan, dansk vicekonsul i
London, 12-5-1898.
145 (Dansk Demografisk Database, ) Udvandrerdatabasen.
146 (Fick, Udkast til en Plan over Centralbygninger, 1899) fandtes tidligere på Frederiksberg Bibiliotek, men er
overflyttet til Frederiksberg Stadsarkiv.
147 (Fick, Redegørelse for Centralbygningssagen, 1901) findes på Det kgl. Bibliotek.
148 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Det Classenske Fideicommis,
16-9-1900.
149 (Frederiksberg-borger, ) søg på adresse: Forchhammersvej, Husnr: 6; 1905, 635.
150 (Stephensen, 1969) "KOLLEKTIVHUS OG ENØRESFORENING SKULLE REFORMERE ALVERDEN", artikel af
Hakon Stephensen i SAMVIRKE, 1-12-1969, nr. 21, s. 37-39.
151 (Schwimmer, 1907) her baseret på tekst fra de.wikipedia.org/wiki/Einküchenhaus og oversat til dansk.
152 (Schwartz, 1955) bearbejdede uddrag fra side 54-57.
153 (Hansen, 2010) hele artiklen er fundet på www.djoefforlag.dk/services/samf/samfdocs/2010/2010_1/samf_2010_1_5.pdf.
154 (Wikipedia, ) 'Bankkrisen i København 1908'.
155 (Wikipedia, ) da.wikipedia.org/wiki/Bankkrisen_i_København_1908
156 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Viktor A.
Goldschmidt, 4-2-1907.
157 (Dansk Demografisk Database, )
158 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Tidligere elev om
Otto Fick, udateret.
159 (Ancestry, ) Washington Post, 27-2-1907, side 6.
160 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Adresse, New
York april 1907.
161 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: New York, 51907.
161
Registre
162 (Fick, Co-operative Apartments, 1907) kan ses på http://hearth.library.cornell.edu/cgi/t/text/pagevieweridx?c=hearth;cc=hearth;q1=otto%20fick;rgn=full%20text;idno=6417403_1331_004;didno=6417403_1331_0
04;view=image;seq=0015
163 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Carl Will, 22-111907.
164 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: H.C. Rolsted, 612-1907. [kunne måske også læses 1901]
165 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: C. Brun, Gesandt
i Washington 31-3-1908
166 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913:
Justitsministeriet, 29-6-1908.
167 (Det kongelige Bibliotek, ) Dagbogen findes online:
http://www.kb.dk/da/kb/nb/ha/web_udstil/brandes_dagbog/gbdagbog1892-1913.html , side 52.
168 (Henrik Pontoppidan, )Brevet findes online på:
http://www.henrikpontoppidan.dk/text/seclit/secbreve/brandes_georg/1909_09_16.html#fod4
169 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: En Dansk Sag,
12-1909.
170 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Hjem, 24-9-1909.
171 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Joh. Korch, 23-3-1910 [eller
1900?]
172 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk 1819-1927 Skøde- og panteprototol 7-9-1906 10-4--1908, B.2-6.Q, fol. 936.
173 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Birk 1819-1927 Skøde- og panteprototol, 1907 Jan 22 - 1912 April 12, B.2-6.Y,
fol. 221. Bemærk, at denne udskrift er sat i Skødeprotokollen i 1910, men at dokumentet er fra 13-5-1908.
174 (Langkilde, 1970) s. 14-20.
175 (Markusborg, ) andelforeningens hjemmeside.
176 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Den Kongelige
Civilliste, 8-12-1909.
177 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Fick til
V.M.Amdrup. Udateret, men da han opgiver sin adresse til Johnstrups Allé 1, må det være 1916 eller
senere.
178 (Det kongelige Bibliotek, ) Otto Fick, "Hjælp Dig selv til bedre Samfundsforhold", udgivet af "De Arbejdsløses
Organisation", 1911, 31 sider.
179 (Det kongelige Bibliotek, ) Otto Fick, "Hjælp dig selv til billigere Mad, større Indtægter", 1911, 11 sider,
opstilling: 16,-250c-8°.
180 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: ”Hjælp Dig selv”,
udateret, men indholdet indikerer, at det er skrevet under 1ste verdenskrig. Da han opgiver adresse på
Johnstrups Allé 1, må det være 1916-18.
181 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Martin Andersen Nexø, 4-31911.
182 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): Frederik Bajer, 26-10-1886.
183 (Bajer, 1886) "Om Krigs Forebyggelse ved Voldgift", nr 35 i Studentersamfundets serie af småskrifter. Findes
på biblioteket på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, KUA.
184 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: V.M. Amdrup,
udateret, men indholdet indikerer, at det er skrevet under 1ste verdenskrig. Da han opgiver adresse på
Johnstrups Allé 1, må det være fra 1916-18.
185 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: H.J.Christensen,
12-9-1918.
186 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Københavns
Politi, 21-9-1908.
187 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Københavns
Politi, 30-6-1911.
188 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: "Stolen",
udateret manuskript. Blev trykt med mindre rettelser under titlen "Stolene" i Tilskueren, 1917, 2det
halvbind, s. 369.
189 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: "ET ÆVENTYR",
efter 1905.
162
Registre
190 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: "BYENS ONKEL",
udateret.
191 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: "ETATSRAADENS
LIGBEGÆNGELSE", udateret.
192 (Ekstrabladet, ) tirsdag den 2-7-1912.
193 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Poul Lönborg,
30-7-1912.
194 (Stephensen, En mand, et hus og en idé, 1970) side 81.
195 (Naver, 1971) s.81.
196 (Ancestry, ) New York, Passenger Lists, 1820-1957; ankomst 26-9-1929 med skibet Polonia.
197 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Henry Ford, 2810-1929.
198 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Den øko.-jur. Forv./Økonomidirektoratet, Skattevæsenet Skatteopkrævn./Forskudsreg., Skattebog. Ligningsdistrikt: 5, 1930-1931.
199 (Det kongelige Bibliotek, ) Breve til skolebestyrer Otto Fick (NKS 4756 kvart): J.P. Jespersen,
gymnastikdirektør, kaptajn, 9-7-1931.
200 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg, Skiftedokumenter, 4.1931, 3.1932 1312-1494; bilag 1.
201 (Rigsarkivet, ) Retten på Frederiksberg, Straffe- og Skifteret., Skiftedokumenter, offentlige boer, 4.1931,
3.1932 1312-1494.
3.1932 1312-1494, Bilag 6.
203 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Ret, Skiftebog 1919-1937, nr 38: 1931 Maj 6 - 1932 November 11, fol. 585.
3.1932 1312-1494; bilag 20.
205 (Zinglersen, 1974) på side 59-60 står: Forchhammersvej (Frederiksberg); På skolen i nr. 4-6 har "gamle
drenge", som det udtrykkes, ladet opsætte en mindestetavle for skolebestyrer Otto Fick (1859-1932),
skolens grundlægger. Fick var i sin samtid især kendt for sine planer om at oprette kollektivboliger med en
række fælles faciliteter - ikke ulig de kollektiver, der er realiseret i nutiden. Fick oprettede en kollektivbolig i
Berlin, men den fik ikke nogen lang levetid. Det er en fejl, at der har været skole her. Det var Ficks
'kollektivhus'.
206 (Politiken, ) uddrag af artikel af Hakon Stephensen (1. januar 1944, p 6).
207 (Vestbro, ) artiklen er ikke dateret, men ud fra alderen af dens referencer kan den ikke være tidligere end
1989. Uddraget er fra side 1.
208 (Schmidt, Lene, 2003) Fick og Centralbygningen er omtalt i afsnittet "Norden 1900-1939 - fra
felleskjøkkenhus til folkekjøkken og kollektivhus", side 62-63.
209 (Taylor, 2006) indlæg på en blog. Titlen er 'The Full Service House, Part 1"
210 (Mortensen, 2010) s. 296.
211 (Wikipedia, ) på siden de.wikipedia.org/wiki/Einküchenhaus findes en omfattende gennemgang af
'Einküchenhaus'-bygninger i verden.
212 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie Finne,
12-9-1950.
213 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Fælles
testamente, 26-5-1887.
Separationsbevilling, 17-2-1890.
215 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Indkaldelse til
verdslig mægling, 18-2-1890.
Separationsbevilling.
217 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Følgebrev til
separationsbevilling, 6-3-1890.
218 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Det Forenede
Dampskabs Selskab, 7-3-1890.
219 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Rejsepas, 8-31890.
220 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: C.L. Gellert, 22-31890.
163
Registre
221 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Fælles
testamente, 26-5-1887.
Skilsmissebevilling, 15-11-1894.
223 (Grohshennig, 1914) Bind 1, side 406.
3.1932 1312-1494: Oplysninger fra Paul Madsen, 10-2-1932.
3.1932 1312-1494.: Repartition, 28-10-1932.
226 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie FickFinne, november 1950.
227 (Dansk Demografisk Database, ) Udvandrerdatabasen.
228 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Adresse, New
York, april 1907.
229 (Ellis Island Foundation, -) han ankommer fra København til New York den 21-10-1919.
http://www.ellisisland.org/search/shipManifest.asp?pID=603734080135&MID=06159722640920804960&
230 (Politiets Registerblade, ) Knud Fick melder ankomst 26-10-1923 fra Holland til Torvegade 12.
3.1932 1312-1494,bilag 47: Else og Finn Finne giver arveafkald, 1-5-1932.
232 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Fra Marie FickFinne, 12-9-1950.
233 (California Death Index, 1940-1997, ) søgeside http://vitals.rootsweb.ancestry.com/ca/death/search.cgi
og søg med 'Finne' og 'Marie'.
234 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Brev, 22-10-1949.
236 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Brev, november
1950.
237 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Postkort, 8-31954.
240 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Talerør, 3-4-1955.
241 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Frederiksberg Realskoles arkiv (1875-1955): Breve 1949-1955. Greetings,
udateret.
3.1932 1312-1494, Knud Ficks Gældsbrev, Juni-1923.
243 (Ellis Island Foundation, -)
www.ellisisland.org/search/shipManifest.asp?pID=601082010010&MID=06159722640920804960&
244
(Naver, 1971)
245 (Ancestry, ) New York, Passenger Lists, 1820-1957.
246 (Rigsarkivet, ) Frederiksberg Ret, Skiftebog 1919-1937, nr 38: 1931 Maj 6 - 1932 November 11, fol. 451.
Knud vil ikke vedgå arv og gæld, 5-3-1932.
247 (Rigsarkivet, ) [Retten på Frederiksberg, Straffe- og Skifteret., Skiftedokumenter, offentlige boer, 4.1931,
3.1932 1312-1494, [Løst papir med blyant, ark 1, forside]. Knuds gæld opgjort til 900 kr., 21-9-1932.
248 (Ancestry, ) Times Record (Troy, New York), 26-3-1953.
249 (Ancestry, )
250 (National Archives, Census 1940, ) Enumeration Districts = 60-1173B, State = California. Billede 15. Line 6-8.
251 (Ancestry, ) både Else Finne Willerup og Frank Constantine Willerup.
252 (Arkivalieronline, ) FT1906, København, Frederiksberg, Hospitalsvej nr 5. 3. sal tv.
253 (Poulsen, Helene Margrethe Wildfang "Meine Erlebnisse in Coblenz" 1907, 2013) kan findes online på
www.scribd.com/doc/132229576/Helene-Margrethe-Wildfang-Tagebuch-1907
254 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: original Bevilling
til ophævelse af ægteskab, 21-12-1911
255 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Ægteskabsbevis,
13-1-1912.
256 (Frederiksberg Stadsarkiv, ) Personlige papirer fra Otto Laurents Benjamin Fick 1875-1913: Huslejekontrakt,
14-2-1914.
164
Registre
257 (Den danske film database, ) søg efter folkene bag: wildfang
258 Indvandrerdatabasen 1776-1960. søg: lema,helene. De fuldstændige bemærkninger fra Rigsdagstidende er
venligst meddelt af arkivar Bjarne Birkdal ved Furesø Museer (3-4-2013) og lyder:
"18) Lema, Helene Margarethe, født Wildfang, Enke, af Frederiksberg, født 1888 i Aabenraa, kom 1893 her
til Landet, hvor hun derefter - bortset fra Studieophold i Udlandet fra Januar 1909 til November 1909,
September 1912 - December 1913, December 1919-Februar 1923 og et Ophold i Brasilien fra Juli 1923 til
September 1923 - stadig har opholdt sig; fra September 1923 har hun boet på Frederiksberg.
Andragerinden har været gift med en dansk Mand, fra hvem hun i 1920 blev skilt ved kgl. Bevilling; hun har
derefter været gift med en boliviansk Statsborger, der 1923 er afgået ved Døden; begge Ægteskaber var
barnløse. Hun anbefales af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. Andragerindens Søster har erhvervet dansk
Indfødsret i Medfør af Lov af 5. Marts 1912, jfr. Løbe-Nr. 676."
259 Han står han ikke i KRAKs Vejviser for 1920 og 1921, men de må vel begge bygge på oplysninger indsamlet
året før, så perioden for Ficks fravær er nok snarere 1919 og 1920. Det vil også passe bedre med
folketællingen 1-2-1921, hvor Fick er hjemme, og har en logerende arbejdsløs ingeniør Daniel Højgaard - og
ingen Engelstoft.
260 (Islands Nationalbibliotek, 2013) hendes brev er registreret som "Lema, Helene Margrethe;
Kaupmannahöfn; 1924" i følgende dokument:
http://landsbokasafn.is/uploads/handritaskrar/Lbs%2042%20NF.%20Einar%20H.%20Kvaran.%20Einkaskjala
safn%20PDF.pdf (26-10-2013)
261 (Leksikon - Gyldendals åbne encyklopædi, ) søg 'Christian Engelstoft'.
165

"Otto Laurents Benjamin Fick, Brikker til en

Transcription

Similar documents

Da kvinder lærte at lære

Brigadier General Michael Clemmesen

nm - IDA

92% af alle alvorlige Arbejdsulykker rammer Mænd

Udfordringer for elever med særlige forudsætninger for fremmedsprog

pdf-fil: Indledning

Læs mere - Viborg Private Realskole

Papirmagerne og Mundus familien.