Natur- og oldtidsruteN

Transcription

Natur- og oldtidsruteN
DAGSTURE PÅ LOLLAND-FALSTER 25 km
Natur- og
oldtidsruten
Den smukke 8-tals rute på det flade Sydlolland byder både på dejlig natur, oldtidsminder samt
historien om den store stormflod i 1872. Den østlige rundtur på 27 km, og den vestlige er på 24
km.
1. Fra Dagli´ Brugsen køres mod syd ad Langholmvej,
og drej til højre ad Skovvej. For enden af vejen drejes
til venstre, og lidt fremme til højre ad Vestervej ind i
Kongeskoven.
2. I læ og stilhed cykles gennem skoven til Stødby
Strandvej. Drej til venstre og kort efter th. ind i den
næste skov til Maglehøjvej.
3. Igen tv., og kort efter th. Ca. 200 m inde i skoven th. ligger Sydlollands højeste punkt Maglehøj.
Maglehøj er dannet under sidste istid, og er ganske
imponerende med sine 14 m højde i det flade landskab.
4. Tilbage på skovvejen cykles videre mod vest ind
i Vindeholme Lindeskov. Her kan man opleve en
gammel lindeskov, der er noget ganske særligt. Man
mener, at lindene i skoven stammer helt tilbage fra
6000-3000 f.kr. Lindene er stort set forsvundet i DK
på grund af et ændret klima, men i Vindeholme er
disse bevaret som følge af et mildt klima ved kysten.
5. Turen fortsætter forbi parkeringspladsen og op på
diget. Der køres mod vest og den flotte udsigt over
hav og skov nydes. Undervejs passeres flere vandhuller med blandt andet frøer og tudser.
6. Ved Næsby Strand, hvor der er mulighed for overnatning, cykles ind i landet ad Rolandsvej til Rudbjergvej, hvor der drejes til højre, og lidt senere kan
man på højre hånd se en skovklædt høj Sølvbjerg.
Højen er en istidsdannelse. Lolland var landfast med
Tyskland på den tid. De første dyr, der kom til Danmark i store mængder efter istiden var rensdyrene.
Det var disse dyr, der var årsag til at jægerne kom
herop. I det flade landskab har Sølvbjerg været et
udmærket udsigtspunkt. Her er der ved udgravninger fundet de ældste sikre spor af mennesker
i Østdanmark, og de er mere end 12.000 år gamle
(Hamburgkulturen). Sølvbjerg har desuden været
en henrettelsesplads, her fandt den sidste offentlige
henrettelse i Danmark sted i 1882. Flere henrettede
ligger begravet ved højen.
7. Videre ad Rudbjergvej, i krydset ved Maglehøjvej fortsættes ligeud, og så tv. ad Klønge Byvej
til Tillitse runesten, der står lige indenfor porten
til kirkegården ved Tillitse kirke . Runestenen blev
fundet i 1652, og i 1856 blev stenen anbragt på sin
nuværende plads. Runeforskere mener, at stenen
stammer fra tiden omkring 1070-1085.
8. Der cykles videre ad Tillitse Kirkevej, th. ad Egebøllevej og Torvevej tilbage til Bygaden.
dannemare kirke
vindeholme
tillitse kirke
vindeholme lindeskov
runesten /
tillitse kirke
FIND MERE INFORMATION OM OMRÅDET PÅ
www.visitlolland-falster.dk
6
NATUR- og oldtidsruten 27 km
5
4
3
Kirke/
Kloster
SLOT/
HERREGÅRD
START
7
STRAND
NATUROMRÅDE
grusvej
2
OLDTIDSMINDE/
RUIN
Læs mere på
visitlolland-falster.dk
8