1. udgave - JAI Fodbold
Transcription
1. udgave - JAI Fodbold
Årgang 36, 1. udgave—maj 2014 Nye tider, forår og kærlighed! <3 Læs om bestyrelsens kærlighed til klubben Formanden afslører: Ham er jeg vild med! Tid til forår og kærlighed i JAI Så er det grønne forår atter over Aarhus, hvilket får en fodboldspiller til at tænke på én ting! Nemlig græs… For med foråret hører jo græstræningen, som startede tidligt på Ellekærskolen, og som snarest flytter til Viby. Det er nemlig nye tider i JAI: Ny bestyrelse, ny formand, ny redaktion, nyt klubhus. Nyt, nyt, nyt, nyt, nyt. Vi elsker nyt. Men da vi jo ikke er fuldtidsfodboldspillere, kun Pernille formand, får foråret os også til at tænke på andre fantastiske ting. Vejret begynder at være så dejligt, at man lokkes til at fordrive sine aftener udenfor med en grill og øl og pølser. Forårsfesten kommer listende og sidst men ikke mindst bringer foråret endnu et vigtigt aspekt med sig, nemlig KÆRLIGHEDEN. Og Tåhyleren står i den grad i kærlighedens tegn i denne udgave. I bladet kan du læse om alle kærlighedens afskygnininger i JAI: Kærlighed til JAI, om at finde kærligheden i JAI, om kærligheden efter JAI og ikke mindst om at miste i JAI. Præsentationen af den ny redaktion, må I vente på til næste nummer, men vi lover at vi er skarpe, topmotiverede, og har ører og øjne åbne over alt! Vi håber I vil nyde læsningen, lade jer rive med af stemningen og komme i kærligt og kådt forårshumør. God læselyst, <3 Redaktionen Den nye bestyrelse om kærlighed til klubben I forbindelse med generalforsamlingen fik JAI en ny bestyrelse. Da dette er et kærlighedsnummer, har hvert bestyrelsesmedlem fortalt en lille kærlighedshistorie om klubben. Anne Stine Bendix, D2: Der var engang en sød lille bondepige fra det sønderjyske, som drog til storbyen for at få en uddannelse. For som morfar altid sagde: "Så har du noget at falde tilbage på". Bondepigen var til et arrangement, hvor man kunne vinde rabat til JAI Fodbold, og minsandten om hun ikke vandt. Derfor begyndte den søde lille bondepige i JAI, for som vi altid siger derhjemme: “Hvor der er sparet penge, er tjente penge”. Fra den dag af har hun ikke så meget som flirtet med andre klubber, for nu banker der grønt blod i årerne. Og den sønderjyske bondepige lever nu lykkeligt i JAI. Stine Bakkensen Bruun, D2: Første gang jeg mødte JAI, var han ved at være en ældre herre. Han var jo ikke sådan mega lækker, men han så da meget sød ud. Det var ikke kærlighed ved første blik, men da jeg lærte ham lidt bedre at kende, blev vi forelskede. Jeg måtte opgive min ide om, at vi bare skulle være "bolde- venner", for hans evne til at være social slog benene væk under mig. Som vores forhold udviklede sig, prioriterede jeg det højere og højere. Nogle af mine venner vil måske mene, at jeg er blevet kærestekedelig. Efter en legendarisk tur til Fanø-cup i sommeren 2013, kunne jeg oprigtigt sige: “JAI, jeg elsker dig!". Pernille Andersen, D2, formand: JAI fodbold - en kærlighedshistorie... Hmm... Der er ingen tvivl om, at JAI for mig er ensbetydende med lækkert selskab og masser af kærlighed. Jeg startede i klubben en sensommeraften i 2010 med en god veninde. Første træning = første møde med Jarl. Jeg vil ikke ligefrem kalde det kærlighed ved første blik - nærmere en smule skræmmende, men et eller andet gjorde alligevel, at jeg mødte op gangen efter - og har holdt ved lige siden. Min veninde, derimod, klarede ikke skærene. Hvem eller hvad der skræmte hende væk, melder historien ikke noget om, men jeg har min mistanke. Brian Høj, RAV: Et anderledes, men kærligt syn på bestyrelsesarbejdet. JAI bestyrelsesarbejde = min elskerinde. Hvert eneste sekund i min trivielle hverdag tænker jeg på hende. Hun vil gerne forføres med mine fyldige fingre og har et behov, der dagligt skal dækkes. Jeg bliver sørgmodig, hver gang en af hendes andre elskere får lov til at forføre hende, uden jeg kan være med. Det bedste er, når vi alle 7 mødes og giver hende en ordentlig omgang, og bagefter ser alle frem til næste måneds seance. Bjarke Pedersen, RAV: Min første store kærlighed til JAI skete i løbet af min første træning. På daværende tidspunkt var det Peter Sand, nuværende fysisk træner i Randers FC, der var træner på holdet. Træningen startede med en løbetur på en 3-4 km. Jeg var i meget ringe form og kunne ikke følge med de andre. Da jeg var nytilflytter, kunne jeg ikke så godt finde vej tilbage til Katrinebjergskolen, hvilket betød et par ekstra kilometer, og at jeg først nåede tilbage, da træningen begyndte. Nu skulle vi lave stafettræningsløb, hvilket gjorde, at jeg halvvejs inde i træningen måtte udgå med krampe og brækfornemmelse og derpå vandre op i omklædningsrummet. Inde i omklædningsrummet sad to friske fyre med langt hår og skæg. Dette var Mads Trine og Glenn, som sad og drak øl og hyggede sig. Dette fik den unge spirende JAI’er inde i mig til at tænke, at dette måske alligevel var et sted for mig. Jakob Vinther, RAV: Kom og saml jer mine kære venner så skal jeg fortælle jer en historie, hvis slutning I allerede kender. Et eventyr om kærlighed til en klub og en pige, er det jeg nu vil til jer fremsige. I 2008 fik jeg min debut i denne flotte klub Det var for de skæve firkanter, og det var Suma, der gav mig et skub. Også klubbens damer var bestemt værd et ekstra kig, og en bestemt pige fangede hurtigt mit blik Til forårsfesten begyndte det første frø at spirre, da mine sexy dancemoves gjorde hende fræk som en tiger (Miauwaaaa) Men jeg et år til Asien bortdrog, og vi lovede at være hinanden tro ;-) Ude fra verden jeg mod JAI startede min valfart Rygter florerede om et nyt flot RAV-skinnende hold, der var super rart Her fik man bold, bajer og venner At spille på et sådan hold er ikke noget, man sådan glemmer Men den egentlige præmie jeg stadig manglede at få Jeg besluttede mig for at ned i byen gå. Her mødte jeg skønjomfruen med det flotte hår, og under ly af mørket øjnede jeg også de sexy lår. Mads og Suma var gode wingmænd, og det endte med, at jeg fik min udkårne med hjem Om fremtiden spår kun tumper Men jeg håber på JAI-dominans, pokaltitler og en masse RAV-klumper Men et ved jeg: min kærlighed til JAI ej forgår, og det samme gælder om min kærlighed til den skønne Moesgaard Marie Kau, D1: Som enhver ægte kærlighedshistorie starter min, før jeg har fået tilbudt hovedrollen. Det er 1974, og spillende for JAI med nummer 7 på ryggen har vi E. Kau, som langt senere skulle blive far til en lille pige. Scenen skifter, og teksten på skærmen fortæller, at vi nu befinder os i 1989. I en montage ser vi årstiderne skifte, årene gå og pigen vokse naturligvis. op, Når men faderen fortiden spøger beretter om storhedstiden i JAI, er der ingen tvivl: Forude venter dagen, hvor datteren må tage arven og ansvaret på sig og træde ind i de grønne rækker. Efter mange prøvelser, omveje og forviklinger, som tager godt 1,5 time at vise, er den nu voksne kvinde nået til akademiet, der skal give hende adgang til den jyske idrætsklub. Endelig kan hun trække i trøjen. Nummer 7 – intet mindre, og det har været hele filmen værd, selv om popcornene for længst er spist, men det er selvfølgelig først nu, at den egentlige kærlighedshistorie begynder. 2,5 time er gået, for film er efterhånden alt for lange, så du må tålmodigt vente på den nervepirrende sequel, som sandsynligvis munder ud i en 3’er, for det er sådan, man tjener penge. Da Ruder Konge var knægt I dette kærlighedsnummer har vi mødt to personligheder, som i dén grad har kastet sin kærlighed på JAI. Pernille er nyvalgt formand for bestyrelsen og Bülow er ny assistenttræner for D3. Pernille Lykke Andersen, 25 år Opvokset i Harlev Medicinstuderende, men holder orlov for at være fultidsformand. Har spillet for D2 i fire år Første kæreste: Lars Status: Single Har du nogensinde prøvet lykken i JAI? Fuck dig! (Tøver længe) Øhm, ja det skal man vel næsten have prøvet som formand, skal man ikke? Hvis du helt selv kunne vælge, hvem i JAI ville du så helst være kæreste med? I min position som formand, ville det være uetisk af mig at prioritere nogle JAI’ere frem for andre. Jeg elsker alle i JAI og står med åbne arme. . . Hvis vi ser bort fra dét svar, kunne du så finde på at blive kæreste med Bülow? Jeg er vild med Bülow! Er det vigtigst at score mænd eller score mål? Det ene udelukker vel ikke det andet? Nu er jeg jo blevet højre back, og der har jeg allerede scoret flere mål, end jeg gjorde i efteråret. Men altså, jeg kører ikke efter enten-eller, jeg kører efter både-og. Har du gjort nogle af delene for nylig? Jeg har scoret to på holdet...(Red. Den kan man så selv tolke på) Steffen Steffen Bülow, Bülow, 30 30 år år Opvokset i Lemvig Opvokset i Lemvig Fysikstuderende Fysikstuderende Har spillet Har spillet for for H2 H2 ii 5-6 5-6 år år Første kæreste: Mette Første kæreste: Mette Status: Status: Single Single Har du prøvet at finde en kæreste i JAI? Nej, ikke rigtigt. Jeg tror, at min kærlighed til klubben er stor nok i sig selv. Det er også derfor, man bliver D3-træner. Hvis du helt selv kunne vælge, hvem i JAI ville du så helst være kæreste med? Uha, det ved jeg sgu ikke. Den er streng! Mads? Men der er mange søde piger! Kunne du overveje at blive kærester med Pernille? Det er jo formanden - så skal man jo passe på. Det er ikke så godt , at damen tjener pengene. Jeg er jo bare en fattig Damer 3 –træner. Det går ikke. Er det vigtigst at score damer eller score mål? Det er lige vigtigt. Det er de to mål i livet! Hvad gør du mest selv? Det er lige lidt. 0-0. Nej! Jeg har lige scoret et mål. Flest mål. Månedens look-a-like Chris Anker Sørensen eller Calle Gravlev? Den første gang du vil score i JAI I denne udgave af Tåhyleren forsætter vi følgetonen af guides til, hvordan du bedst håndterer førstegangsoplevelser i JAI. Der findes i JAI et utal af uskrevne regler og traditioner, så for både nye og gamle medlemmer vil en opsummering af disse være en stor støtte i din daglige færden blandt JAI’ere. Denne gang sætter vi fokus på kærlighedsfabrikken JAI. JAI har stolte traditioner for at skabe kærlighed på tværs af og internt på hold. Som så dejligt beskrevet i en anden artikel af dette blad, har kærligheden ledt til dannelse af nye JAI-familier og dejlige JAI-babyer. Al denne kærlighed er dog hver gang startet med en scoring (højst sandsynlig til en JAI-fest). Da temaet for dette forårsnummer af Tåhyleren er kærlighed og forårsforelskelse, vil vi her give en grundig guide til og råd du flittigt bør bruge første gang, du vil score ham/hende den flotte JAI’er. Første skridt er udvælgelsen af din udkårne: - Hvis du er kvinde skal du IKKE spørge en af mændene til råds om hans holdkammerat. Mænd har urealistiske billeder af hinanden og går langt for at leve op til rollen som wingman. Brug derimod den berømte odds-situation, som finder sted blandt damerne inden diverse fester, til at få info om mændene. - Er du en mand kan du smide en uskyldig kommentar op i luften i omklædningsrummet så som: "hende XX fra D2 har godt nogle flotte patter, hva’?”. Det vil naturligt afstedkomme nogle kommentarer, som du frit kan analysere på. - Det er vigtigt - især som mand - ikke at spille på for mange heste til samme fest. For ja, kvinder taler sammen. Udvælg dig én og gå efter ham/hende. Det er også mere værdigt. Selve scoringen (eksempler på rigtige historier kan forekomme): - De fleste scoringer finder sted til fester og arrangementer i JAI-regi. Deltag derfor i de sociale arrangementer, der altid danner fantastiske rammer til at skabe den nødvendige kontakt. - Indledende samtale er afgørende! Sørg for at begynde denne indledende kontakt til den udvalgte, inden du bliver for fuld. Der forefindes grusomme eksempler på, at der er blevet taget for let på dette punkt (muligvis pga. beruselse), resulterende i uddeling af lussinger. - Hvis forårs-/efterårsfesten skal foregå på Ellekær, så sørg for at have materialetjansen i den uge, der er fest. Dette vil give adgang til alle de muligheder der findes i kælderen for sjov og leg. - Hvis den første kontakt finder sted til en privat fest - gå da kold i hans/hendes seng, så du ikke kan komme væk før næste morgen. - Hvis det skal foregå på Fanø, så sørg for at have et tomt telt til rådighed. Dermed slipper du for at indtage fremmede menneskers haver eller skure. - Hvis du ikke har lyst til at score til en fest, er der et eksempel på at en invitation til et møde på Statoil også kan bære frugt. Statoil på Nordre Ringgade danner åbenbart optimale rammer for et romantisk første kys. - Hvis du går efter at score en fra dit eget hold, skal du være ekstra påpasselig. I dette tilfælde kan afvisninger føre til akavede situationer ved de uundgåelige møder til efterfølgende træninger, men jo alternativt lede til helt perfekt kærlighed med en sund fælles interesse. Her vil rådet fra Tåhyleren altid være at opsøge kærligheden - sød musik er tidligere opstået på Eforens toiletter mellem to holdkammerater. - Da sladder og gode historier løber hurtigt i JAI, er det bestemt ikke sikkert, at du ønsker offentliggørelse af jeres flirt med det samme. For alle ovenstående tilfælde af scoringer, findes der derfor ét fælles råd - Hold det så vidt muligt skjult! Hvis missionen lykkes: - Hvis scoringen fandt sted i beruset tilstand, så lad være med at efterlyse ham/hende på forum dagen efter! - Med henvisning til tidligere bemærkning om at undgå sladder og historier i JAI - Benægt benægt benægt! - Hvis der viser sig en fremtid i jeres flirt, få det da alligevel diskret lækket til Tåhyleren (helst via en mellemmand), så I kan blive nævnt i det berømte blad. Nu er jeres flirt eller forhold offentliggjort, og så behøver I ikke at benægte længere. Med disse råd følger det naturlige spørgsmål: Hvordan håndterer man scoringen på længere sigt? Hvordan bliver man kærester? For svar på disse spørgsmål må du følge med i de kommende udgaver at Tåhyler-følgetonen om ‘den første gang’. Sølvbryllup Året 1989 var et glædens år i mere end én forstand. Berlinmuren faldt, tre fra redaktionen blev født og Robert faldt pladask for JAI. Roberts kærlighed til klubben har siden været så stærk, at intet har skilt dem ad i nu 25 år. Dette sølvbryllup vil vi gerne hylde i Tåhyleren, og derfor har vi opsøgt legenden efter en af hans utallige kampe i den grønne trøje, for at få et eksklusivt kærligheds-interview med en af klubbens mest trofaste mænd. Sølvbryllup betegner livets højdepunkt for to lykkelige ægtefæller. Den skønne dag, hvor man på én gang kan se tilbage på minderne og fremad til den lykke, som livet endnu kan rumme. Hvilket minde med JAI er det største, og hvad ser du frem til i de kommende år? Det er svært. Jeg tror ikke, der kun er et minde, der trænger igennem. Det har altid været godt med kammeratskabet, og så de mennesker man lærer at kende. Takket være Facebook kan man holde lidt trit med dem nu. Der var mange i 90’erne, som også var rigtig flinke. På banen synes jeg ikke, jeg har nogen minder – de ligger langt tilbage. Senere fortæller Robert en historie om en kamp med Tysken, hvor de var bagud 1-0, men Robert udligner inden pausen, og scorer 7 mål i 2. halvleg. (Havde Robert scoret 9 mål i alt, var det åbenbart et Patrick ifølge Tysken). Så minderne sniger sig alligevel frem. Jeg ser frem til, at jeg kan holde – jeg må nok erkende, at jeg er i min karrieres efterår, men det kunne jeg nok også have sagt for 10 år siden. Jeg ser frem til at kunne blive ved så længe, jeg kan, selvom det bestemt ikke bliver nemmere. Nu vil jeg blive ved til 20’erne så jeg har spillet i 5 årtier. Kan du fortælle om jeres første møde? – Var det kærlighed ved første blik? Det første møde… det var nogle tandlægestuderende, der hev mig med. Der var jeg lige startet på tandlægestudiet. De ville faktisk have hevet mig op i 88, da jeg startede med at læse, men jeg skulle lige se hvad det der studie var, så jeg ventede til foråret 89. Det første møde var på Bodilvej, og der var et klubhus. Vi havde nogle lækre baner og et rigtigt hyggeligt lille træklubhus. Den første kamp spillede jeg højre back, og så har jeg mere eller mindre aldrig spillet det siden. Det var ikke mig, jeg gad ikke spille højre back, og de fik også straffe. Hvilken egenskab ved JAI har gjort dig mest varm om hjertet? Nu skal jeg passe på, jeg ikke gentager mig selv. Jeg tror, det er at tænke på de sociale arrangementer. Jeg tror jeg har været til JAI-dag i rigtig mange år. Hvis du spørger alle, så tror jeg de vil sige, jeg har været der hvert år – jeg var der også i år. Det er rigtig hyggeligt. Hvordan har du det med, at JAI er så billig? Er det en del af forklaringen på jeres forhold? Jeg vil sige, det er nok ikke lige det, der betyder noget nu. I starten handlede det om, at jeg kendte dem, der gik der. Det er jo bestemt ikke nogen ulempe, når du er på SU, at det ikke koster så meget. Ej, det vil jeg sige, det er ikke lige det, der gør, at jeg ville vælge det fra nu, jeg vil godt kunne betale, hvis det var.. Har du nogensinde flirtet med en anden klub? Ja. Jeg har faktisk spillet i Aabyhøj i et lille år, fordi min storebror spillede dernede, så spillede vi så serie 1 dengang. Det var meget sjovt. Så blev han skadet. Jeg havde været et år i England og arbejde, og så kom jeg hjem, og det var ikke den samme træner og det samme hold, og min storebrors karriere lakkede mod enden. Jeg var aldrig helt ude af kontakt med JAI, så jeg kom tilbage igen. Kommer der et guldbryllup? Neeeej det tror jeg ikke fordi.. nej det gør der ikke. Det er jeg bange for, der ikke gør! Jeg tror, der bliver en skilsmisse på et tidspunkt, men jeg tror ikke, det bliver en af de slemme skilsmisser. Jeg tror, det bliver sådan en, du ved, hvor parterne bliver enige om, at nu er vi faktisk vokset fra hinanden. Din fysik passer ikke til mig mere, tror jeg JAI siger. Hvor blev de af? Gensyn med JAI’s mest vedholdene turtelduer Gennem tiden har JAI været centrum for mange kærlighedsforviklinger. Skribenten husker selv sin allerførste forårsfest i 2008, hvor hun forsigtigt oddsede på 3 scoringer. Dette var åbenbart et historisk lavt bud, eftersom det nåede Tåhyleren med en kommentar om at ”hun må være ny”. Snart skulle jeg erfare, at man til disse fester ikke kunne regne med, om folk havde kærester uden for klubben eller ej – alt kunne ske, når promillen steg i JAI-regi. Og for det meste skete der en del. Dagen efter festerne blev der som regel gjort status på forum, hvilket ofte sendte webmasteren på overarbejde, fordi der gerne var nogle afsløringer, der helst ikke skulle se dagens lys. Dog er der også mange JAI-scoringer, der ikke er forblevet i det lyssky. Oven i købet er nogle af de lyssky scoringer blevet til lyslevende forhold og senere endt i ægteskab og børn. På den måde er JAI altså også blevet en kærlighedsfabrik. Jannie og Cheff Et eksempel på dette kan man møde, hvis man tager til Skødstrup og besøger Jannie og Cheff, hvor de bor med deres tre drenge (hvoraf en er så ny, at han er født efter vi fik tilsendt billeder af familien). Vi formoder at de alle skal gøre karriere på JAI’s førstehold, ligesom deres fader i sin tid gjorde. Cheff og Jannies kærlighedshistorier begyndte, af alle steder, til Fanø Cup. Datoen husker de meget præcist, det var den 17. juni 2005. Her stjal Cheff, i sin ti hestes brandert, et kys til ”festen i det store telt”, lige da aftenens sidste stykke musik sluttede. Herefter skulle der gå 48 dage, før de kunne blive kærester. Jannie havde nemlig en anden kæreste, der lige skulle have afleveret sit speciale, før Jannie kunne fortælle, at hun havde mødt en anden. Klassisk JAI-erobring! Cheff har siden i en årrække sat en ære i at sidde i sin stol i JAI-lejren til Fanø Cup, for i de sene nattetimer/tidlige morgentimer at holde øje med, hvem der endte i hvilke telte. Og højlydt gøre opmærksom herpå. Lise T. og Jesper aka. ”Brandmanden” Hvis vi bliver ved festivalstemningen, så kan vi passe skride videre til Jesper og Lises historie. De mødte hinanden til Skanderborg Festival i 2010, hvilket efter sigende var første gang, de lagde mærke til hinanden i klubben. Skribenten kan ellers bevidne, at de har eksisteret side om side i klubben i en rum tid. Ikke desto mindre beretter Jesper, at han for første gang bemærkede Lise, da hun under en Duné koncert ”valgte at kaste/tabe sin telefon” for hans fødder. Til trods for spekulationer om kvindelist, så er de begge enige om, at det var Jesper, der scorede Lise. Dette skete dagen efter det første møde, d. 4. august, til en Thomas Helmig koncert. Præcis to år senere friede Jesper på Amager Strandpark, og de blev gift d. 3. august 2013. Nu bor de i København med deres lille datter på knap to år, som kun kan have meget stærke fodboldgener. Halla og Becks Udover de efterhånden mange eksil-JAI’ere, der findes i København, så er JAI også repræsenteret i Island, hvor Becks og Halla i 2010 købte en minkfarm og slog sig ned. Som de selv skriver i deres mail ”var det minkene, vulkanerne, fristelsen ved dagligt at blive tilbudt rådden haj og syltede fåretestikler af tidløse vikinger og udsigten til at bo i et land med et stensikkert finansielt system, der gjorde, at vi rykkede teltpælene op.”. I Island klarer de sig godt. De har to børn: en labrador ved navn Blossi på 4 år og menneskebarnet Jens Olafur Bækgaard, som vi forventer, at de sender i JAI-opdragelseslejr så snart, det bliver muligt. De skriver selv, at ”hvis han nogensinde skal blive til noget, er vi nødt til igen at komme til at bo tæt på JAI, så han kan melde sig under de grønne faner så snart, han er fyldt 16 og lovligt kan blive medlem.”. Så sandt, så sandt. Halla og Becks mødte hinanden til Idrætsdagen i 2005, hvor Becks legede chef og Halle agerede medhjælper. Det første kys skulle dog først falde to år senere til efterårsfesten. Hvem der scorede hvem er stadig genstand for debat i det lille hjem. I februar 2008 var de på deres første date og har været sammen lige siden. Til sommer skal de giftes. Datoen er let at huske, da det er d. 26. juli – ugen efter Fanø Cup. Becks og Halla regner naturligvis med, at størstedelen af JAI’erne kommer til kirken og står klar med en boldtunnel. Brylluppet er godt nok i Island, men det er en mindre detalje, skriver de. Hvem er klar? Halla og Becks giver i øvrigt rådet til ”køb en minkfarm” til Tåhylerens læsere. Bonde og Ed Nu har vi været omkring nogle af de par, der har scoret hinanden på tværs af hold. Men der kan også opstå sød musik internt på holdene, som de kommende par er bevis for. Tag for eksempel Ed og Jeanette, der mødte hinanden i foråret 2008, hvor Ed blev træner for damer 2. Her spillede Jeanette, og d. 10. oktober 2008 kyssede de hinanden i pinlig ædruelighed foran Statoil på Nordre Ringgade. Pinlig ædruelighed - en meget atypisk JAIscoring, må man sige. Hvem der scorede hvem kan de ikke blive enige om – de mener begge at være blevet scoret. Efter en måned blev de kærester, og d. 27. oktober 2012 blev de gift. De bor stadig i Aarhus, hvor de nyder deres lille baby og hinanden, og giver kommende JAI-turtelduer rådet ”elsk med vilje”. Kris og Helle Et andet par, der heller ikke kan blive enige om, hvem der scorede hvem, er Helle og Kris. De startede sammen i JAI i 1998 og til efterårsfesten d. 24. oktober samme år, som dengang blev holdt på Eforen, kyssede de hinanden på toilettet. Kun en måned senere blev de kærester og d. 6. juni 2008 blev de gift på Aarhus Rådhus med et kæmpe entourage af JAI’ere som vidner. Helle og Kris nåede altså at være kærester i klubben i over 10 år, inden de stoppede deres karrierer pga. fuldtidsjob, børn og hvad de selv betegner som ”en alder der trykker”. Til det sidste kan man knytte bemærkning, at Kris vel nærmest grundlagde lyskenshortsklubben på D1, som er en særdeles fornem klub for kvinder, der ikke er helt nye længere. Måske det endda var hende, der opfandt frasen ”pest i låret”. Nu bor de i Vejle med deres to drenge, som naturligvis spiller fodbold. Sikkert med to råbende mødre på sidelinjen. Deres råd til kommende JAI-turtelduer er: Gør det! Casper T. og Lise Det sidste par havde Tåhyleren nær aldrig fået fat på. Casper Thomsen og Lise var nemlig stukket af på kærlighedstur til Venedig for at fejre det omtrentlige 10-år for, da de lærte hinanden at kende. De mødte nemlig hinanden til en efterårsfest, hvor Lise, ifølge Casper, talte utroligt meget, alt imens Casper var utroligt presset af tømmermænd. Han gik derfor tidligt hjem, og der skete således ikke mere. Hvem der siden scorede hvem melder historien ikke noget om, men parret fortæller, at de havde en glidende overgang fra venskab til at være kærester, men husker ikke præcist, hvornår det indtraf. Casper husker dog, at de en aften spiste med nogle gode venner, hvor Lise meddelte, at de var kærester – og sådan blev det. Nu har de sammen to døtre, der uden tvivl kommer til at slå deres folder på D1, hvor deres fader i en årrække var træner. Lise spiller Old Girls i, JAI og Casper er nu assistenttræner for Brabrand IF’s 1. hold. Af gode råd til kommende kærestefolk i JAI skriver Casper og Lise: ”Man skal ikke give fortabt, bare fordi den due, man har udset sig, måske lige kigger den anden vej.” Derudover fortæller de, at sex på toilettet til efterårsfesten er et hit, men det er noget, de har hørt fra Jannie og Cheff. Det var lidt om kærligheden i JAI. Afslutningsvis får I kærlighedsrådgivning af selveste Cheff: ”Kærlighedslivet er som en fodboldkamp; You’ll loose some and you’ll win some. Bare spring ud i det”. Bag om aprilsnaren Få et unikt indblik i arbejdet bag Tåhyleren Løst og fast med Lund Kærlighed og korsbånd Jeg er ¾ fysioterapeut, kaffedrikker, elitebilist, midlertidigt invalid, en anelse for maje’ ind imellem og så meget andet – Jeg er Lund! Fuglene synger, solen skinner, alting spirer og springer ud – det er forår. ”Hvad er der ikke at elske ved det?”, spørger man. Jo, foråret er en dejlig tid, og for mange også tiden for fornyelse og forelskelse. Men er det nu også så legende let, som det lyder? Og hvad sker der, når et forhold brister? Lad mig prøve at stille et lidt anderledes kærlighedsforhold op for jer, som mange kan nikke genkendende til. Vi var i september måned 2012. D1 spillede hjemmekamp en ganske almindelig onsdag aften på Ellekær. Vejret var godt og kampgejsten på sit højeste. Ingen havde i sin vildeste fantasi troet, at netop denne kamp skulle ende med at ændre skæbnen for en solid og vellidt venstre back. Men det utænkelige blev pludselig tænkeligt. Midt i første halvleg udløste et retningsskift et højt smæld i det ene knæ, venstre back’en måtte bide i græsset og hjælpes ud af banen. Det var med sikkerhed ikke noget, der bare kunne løbes væk – en skade var sket, en funktion var tabt! Vi kender alle følelsen af at miste en kæreste. I tiden efter befinder man sig mere eller mindre i en sorgperiode, hvor man konfronteres med tabet og må forsøge at bryde tilknytningen til det, man har haft kært. Dette er dog ikke altid lige let. Man prøver at fortrænge og erstatte på flere forskellige måder, man benytter sig af det bekendte fænomen ”rebounds”, hvilket for en kort tid kan dulme smerten. Men snart må man se realiteten i øjnene. Nogle gange finder man frem til at give forholdet en chance til. Det var netop, hvad spilleren gjorde, og i foråret 2013 var forholdet igen aktuelt. ”Gå aldrig tilbage til en fuser” ville nogle sige, og jeg vil i dette tilfælde give dem ret. Forholdet holdt i blot to måneder, før knæet svigtede endnu en gang. Spilleren måtte genleve selv samme sorgperiode som sidst. Ingen træning, ingen kampe, ingen fællesbad – bare et stort tomrum og smerten, der fulgte med. Tiden gik, og accepten af den endelige adskillelse blev større. I foråret 2014 fik spilleren endeligt troen på kærlighed igen. Hun så et lys i et nyt korsbånd, og de to begyndte at se mere til hinanden. Forholdet til det tabte korsbånd var dog ikke helt glemt, og spilleren kunne ikke undgå at sammenligne. Der herskede ingen tvivl om, at det nye korsbånd slet ikke var det samme, og spilleren skulle vænne sig til et nyt og anderledes forhold. De to skulle finde hinanden på samme niveau og om nødvendigt tillære ny adfærd. Spørgsmålet er nu, om de sammen vil være i stand til at genoptage de interesser, som spilleren havde tilfælles med det tidligere korsbånd, og dermed, i overført betydning, vende tilbage til JAI en skønne dag? Til alle jer, som endnu ikke har fundet lige netop det eller den, der gør jer hele: Is på! Der er andre korsbånd i havet, og alt nyt har sine udfordringer. Nye forhold skal oftest have slebet kanter af i den første periode, før man i fællesskab forhåbentligt finder melodien og en gnidningsfri hverdag. Hvis JAI var et haikudigt Glenn Nielsen ny coach Ny målmandstræner Dog ikke i JAI De træner kun BENene! Vi ses, kom igen HP for the win Det sikreste spor Midterst over Vejle Fjord Gør Karen så tryg Tequila-meister! Når du hjem til forårsfest? En klub i knibe Sønderjysk porno 3 mål er hattrick Djurslands Bank vi var langs Ved 6 mål er det møtrik Lotte er sjappe 9 mål er patrick Brevkassen Spørgsmålene til denne udgave af Tåhylerens brevkasse er også i kærlighedensnavn og er blevet besvaret af et redaktionsmedlem med titlen Cand.scient. Der er sandsynlighed for, at besvarelserne vil bære præg af dette. Kære brevkasse. Jeg er blevet helt afhængig af at komme til min JAI-træning hver uge for, at jeg kan få et lille blik og smil fra ham den flotte mørkhårede fra RAV. Hvad er det egentlig, der sker i kroppen, når man bliver forelsket? Og hvordan får jeg ham til også at være interesseret i mig? Venlig hilsen den fortvivlede Diamant Kære fortvivlede Diamant Hvor lyder det dejligt med en ny spirende JAI-forelskelse. Forelskelse er en tilstand, der kan tilsidesættes med andre afhængigheder, som narkomanens afhængighed af kokain eller heroin. Det er derfor, du pludselig har fået øget lyst til at komme til træning, så du kan få styret denne afhængighed. Forelskelse opstår i to specifikke områder i hjernen kaldet Ventral Tegmental Area (VTA) i bunden af hjernen og nucleus caudatus i hjernens midte. VTA og nucleus caudatus tilhører den primitive del af hjernen, urhjernen, der også styrer de basale funktioner som f.eks. vejrtrækning, hjertepuls og sult. Da vi ikke selv har kontrol over denne del af hjernen, har vi altså heller ikke kontrol over hvem vi forelsker os i. Jeg kan forstå, at den forelskelse, du føler, kan virke lidt ‘forbudt’, da kærlighed måske er ilde set mellem RAV og Diamanterne. Der er dog intet andet at gøre end at acceptere din forelskelse og stå ved den, da det altså foregår i urhjernen, hvilket gør, at vi ikke selv kan styre, hvem vi kaster vores kærlighed over. Tilbage til den naturvidenskablige forklaring af din forelskelse. De to nævnte områder i hjernen er vigtige for hjernens system for motivation, belønning og drivkraft, idet områderne er involveret i hjernens produktion af stoffet dopamin, som kan give os en ekstrem lykkefølelse. Det er den øgede produktion af dopamin, der kan forklare, hvorfor vi opfører os, som vi gør, når vi bliver forelskede. Hvorfor vi pludselig kan klare os med få timers søvn, eller hvorfor vi ikke bekymrer os om hverdagens små detaljer. Hvorfor vi kan falde i staver midt under arbejde, eller hvorfor vi er villige til at rejse land og rige rundt og komme til træning i regn og slud for et enkelt smil eller kys. Forelskelse er altså et trick fra evolutionens side, der skal sikre vores arts overlevelse ved at give os en belønning i form af dopamin, hver gang vi finder en partner, der kan lede til sex og derved et muligt barn. Udover dopamin spiller stoffet serotonin også en vigtig rolle i forelskelsen, samt i hvem vi kaster vores forelskelse over. Serotonin har en rolle i reguleringen af vores humør og jo højere serotonin niveau vi har - des gladere og mere opstemte er vi, og des kraftigere seksuelle signaler sender vi til vores omgivelser. Et højt serotonin-niveau i hjernen er helt afgørende for, at vi er i stand til at få en potentiel partner til at stoppe op og rette sin opmærksomhed mod os. Mit afsluttende råd til hvordan du kommer i kontakt med RAV-drengen og får ham til at kunne lide dig er derfor at sørge for at komme til forårsfesten d. 3. maj med et højt serotonin-niveau, så du kan udsende de nødvendige seksuelle signaler. Så skal du nok kunne få dopaminen til at flyde i hjernerne på jer begge :) Venlig hilsen Brevkassen Kære Brevkasse Jeg mødte verdens sødeste og smukkeste kvinde til JAI-forårsfesten sidste år, og vi har været meget forelskede lige siden. På det sidste er det dog som om, at jeg ikke mærker samme forelskelse længere og hun giver mig ikke længere det samme sus i maven. Er det normalt? Og hvordan får man et forhold til at holde på lang sigt? Venlig hilsen Den tidligere meget forelskede fra H2 Kære Tidligere meget forelskede fra H2 Det fald i forelskelse du oplever med din kæreste er meget normalt og helt naturligt. Jævnfør mit tidligere svar omhandlende forklaring af forelskelse, skyldes forelskelse og den lykkefølelse, der medfølger, at produktionen af stoffet dopamin øges i hjernen. For at udløse dopamin kræver det, at vi foretager os noget nyt og spændende, og derfor vil denne øgede dopamin-produktion langsomt falde til et normalt niveau, efter at forelskelsen har stået på i noget tid. Typisk ses det, at dopamin-niveauet er faldet til normalen efter 7-17 måneder. Det får følelsen af forelskelse til at blegne, og den lykkerus, du føler sammen med din kæreste, kan blegne. I denne fase af parforholdet er det vigtigt, at andre kemiske reaktioner tager over, ellers vil forholdet dø. Det er en meget sund evolutionær mekanisme, at forelskelsen, hvor al fokus kun ligger på sin partner, blegner og bliver overtaget af en mere hengiven tilstand. Her bliver der nu plads til at tage sig af små søde JAI-børn og dermed sikre artens videre overlevelse. Som skrevet skyldes faldet i følelsen af forelskelse, at dopamin-produktionen i din hjerne ikke er blevet holdt oppe. For at forlænge jeres forelskelse og holde den ved lige er det vigtigt, at I foretager jer nogle spændende og nye ting sammen. Dette kunne f.eks. være at tage ud og se de andre JAI-hold spille eller deltage i de andre meget spændende JAI arrangementer. Hvis det gennem forelskelsesfasen er lykkes jer at opbygge et meget tæt og stærkt forhold, er der en god chance for, at forholdet kan overleve. I gennem forelskelsen vil urhjernen, der styrer vores basale behov, opmuntre de to forelskede til at dyrke en masse sex og være meget tætte på hinanden. Jo mere sex desto bedre, da denne tætte kontakt leder til produktionen af hormonerne, oxytocin og vasopressin, der får os til at føle os tilknyttet til vores partner. Disse såkaldte kærlighedshormoner bliver frigivet ved berøring af kønsdele og brystvorter, hvilket betyder, at når vi under sex berør disse områder, får det os til at føle os knyttet sammen. Disse stoffer frigives i kroppen og får os til at føle os godt tilpas med f. eks. et knus fra vores kæreste/kone/mand. På baggrund af kemien og hormonerne i hjernen er det altså uhyre vigtigt, at du og din partner sørger for at dyrke regelmæssig sex og have tæt kropskontakt for at sikre at forelskelsens dopamin bliver overtaget af hengivenhedens oxytocin. Vi ønsker jo alle, at jeres JAI-forelskelse varer ved, så vi får endnu et eksempel på en lykkelig JAI-familie. Venlig hilsen Brevkassen I øvrigt har vi hørt... ...at Nynne primært (faktisk udelukkende) går efter provinsfyre. ...at mindst 2 (Toft og Jenny) hoppede på Tåhylerens aprilsnar. ...at Stine D1 har brugt penge på at komme videre i Candy Crush Saga. ...at Mads Trine er blevet så voksen, at han flytter sammen med fru Tina. ...at Karen D1 er nødt til at spise på altanen, når hun har lavet havregrød, for ikke at svede. ... at det tager Lotte Synnejye 2 timer at gå fra IKEA til Ellekær. ...at Jarl kun kan trøstes af Jensen, når han bliver skadet. ...at Formand Pernille tror, at man i Superligaen må sætte en ny spiller ind efter 10 minutter ved rødt kort. ...at det påstås at Tåhyleren køber sit sladder af en bartender på Kuhstall. ...at Tåhyleren ikke behøver betale for sladder, da vi har adgang til jeres Dankorttransaktioner.