FreMgang, FornYelse og TrYgHed

Transcription

F RE M GANG , F ORN Y ELSE OG T R Y G H ED
Strategi for Danmark i den globale økonomi
REGERINGEN APRIL 2006
F RE M GANG , F ORN Y ELSE OG T R Y G H ED
Strategi for Danmark i den globale økonomi – de vigtigste initiativer
Publikationen kan bestilles hos:
Schultz Information
Herstedvang 12
DK-2620 Albertslund
Telefon: 43 63 23 00
E-mail: [email protected]
Publikationen kan hentes på www.globalisering.dk
Publikationen kan også hentes på ministeriernes hjemmesider:
Statsministeriet www.stm.dk
Økonomi- og Erhvervsministeriet www.oem.dk
Finansministeriet www.fm.dk
Undervisningsministeriet www.uvm.dk
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling www.vtu.dk
Oplag: 17.000
Pris:
Gratis
ISBN: 9788778622204
ISBN: Elektronisk udgave 9788778622211
Design: Datagraf
Trykt i Danmark, april 2006 af: Datagraf
F R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E D
Indholdsfortegnelse
Fremgang, fornyelse og tryghed..............................................................................6
1. Verdens bedste folkeskole.................................................................................12
1.Folkeskolelovens formålsparagraf skal sætte fokus på faglige .
kundskaber og videre uddannelse................................................................14
2.Læsning, matematik, naturfag og engelsk skal styrkes................................15
3.Evalueringer og test skal målrette undervisningen, så alle børn får .
faglige udfordringer.......................................................................................17
4.Alle børn skal have en god start i skolen......................................................19
5.Der skal være ro og respekt om undervisningen..........................................20
6.Undervisningen skal have globalt perspektiv................................................21
7.Elever i folkeskolen skal arbejde systematisk med idéudvikling...................22
8.Lærerne skal være specialister.....................................................................23
9.Skoleledernes pædagogiske ledelse skal styrkes….....................................24
10.Kommunernes ansvar for folkeskolen skal stå klart og løftes bedre............25
2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse...................................................26
1.Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge får en .
ungdomsuddannelse.....................................................................................28
2.Arbejdsgiverne skal sikre praktikpladser nok................................................29
3.Erhvervsuddannelserne skal passe til både de bogligt svage og .
stærke elever.................................................................................................30
4.Erhvervsgrunduddannelsen skal give flere unge en uddannelse..................31
5.Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal ned.............................................32
6.Erhvervsuddannelserne skal uddanne til nutidens og fremtidens .
arbejdsmarked..............................................................................................33
3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning..............................34
1.Vejledningen skal være professionel ............................................................36
2.De unge skal kunne se uddannelsernes jobmuligheder...............................37
3.God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser.................................38
4.God overgang fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser.......39.
4. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse.........40
1.De gymnasiale uddannelser skal forberede de unge bedre til at .
læse videre....................................................................................................42
2.Uddannelserne skal være attraktive, og det store frafald skal ned...............43
3.Flere skal tage en uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed............44
4.De unge skal have en klar tilskyndelse til tidligere start................................45
5.Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst .
mulige............................................................................................................46
5. Uddannelser med globalt perspektiv................................................................48
1.Unge skal være bedre til sprog og have større indsigt i andre .
kulturer og samfund......................................................................................50
2.Mange flere danske studerende skal have mulighed for at uddanne .
sig i udlandet.................................................................................................51
3.Danske uddannelser skal være internationalt attraktive...............................52
4.Flere dygtige udenlandske studerende til Danmark......................................53
6. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse...............54
1.Færre og stærkere uddannelsesmiljøer.........................................................56
2.Nye uddannelser til nye behov......................................................................57
3.Alle korte og mellemlange videregående uddannelser skal leve op .
til internationale standarder...........................................................................58
4.De mellemlange videregående uddannelser skal baseres på nyeste .
viden og bedre praktik..................................................................................59
5.De korte videregående uddannelser skal målrettes arbejdsmarkedets .
behov............................................................................................................60
6.Alle lærere skal være gode til at undervise...................................................61
7. Universiteter i verdensklasse.............................................................................62
1.Universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet...............................64
2.Sektorforskningen skal integreres i universiteterne......................................65
3.Alle universitetsuddannelser skal leve op til internationale standarder.........66
4.Universitetsuddannelserne skal svare til samfundets behov........................67
5.Universiteterne skal uddanne flere højtkvalificerede forskere.......................68
6.Eliteuddannelser skal udfordre de dygtigste studerende..............................69
7.Alle lærere skal være gode til at undervise...................................................70
8.Universiteterne skal have større frihed til at tiltrække dygtige forskere........71
9.Universiteterne skal have en klar tilskyndelse til at sikre, at forskningen .
bliver brugt i samfundet................................................................................72
8. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning......................74
1.Mere konkurrence om forskningsmidlerne skal styrke kvaliteten.................76
2.Flere store og langsigtede forskningsprojekter skal give bedre resultater....77
3.Den strategiske forskning skal styrkes og prioriteres på et bedre .
grundlag........................................................................................................78
4.Systematisk måling og evaluering skal sikre fokus på kvaliteten.................79
5.Bedre rammer for internationalt forskningssamarbejde................................80
9. Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation........82
1.Flere højtuddannede skal styrke forskning og innovation i erhvervslivet......84
2.Nye virkemidler og bedre prioritering skal forbedre samarbejdet .
mellem forskningsinstitutioner og virksomheder..........................................85
3.Mere konkurrence skal forbedre dynamikken i de Godkendte .
Teknologiske Serviceinstitutter......................................................................87
4.Private virksomheder skal have bedre mulighed for at deltage i .
offentlig finansieret forskning – også i EU.....................................................88
5.Program for brugerdreven innovation skal give ny viden om kunder .
og markeder..................................................................................................89
6.Ny elektronisk markedsplads skal styrke handel med viden........................90
7.Viden om digitale løsninger skal styrke virksomhedernes brug af IKT..........91
10. Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen...........92
1.Særregler og handelshindringer skal væk.....................................................94
2.Myndighederne skal have nye, effektive værktøjer til at sikre .
konkurrence..................................................................................................95
3.Mere konkurrence skal give bedre infrastruktur............................................96
4.Mere offentlig-privat samarbejde og konkurrence skal styrke .
effektivitet og innovation...............................................................................97
5.Green card skal få flere kvalificerede udlændinge til Danmark.....................99
6.Lavere skat på arbejdsindkomst.................................................................100
11. Stærkt samspil med andre lande og kulturer...............................................102
1.Nye instrumenter og kompetencer skal styrke danske interesser i .
forhold til andre lande.................................................................................104
2.Viden og kompetencer skal give et godt grundlag for dialog og .
samspil med andre kulturer.........................................................................106
3.Markedsføring af Danmark som investeringsland, uddannelsesland .
og turistmål.................................................................................................108
4.Globale udfordringer skal løses ved et stærkt internationalt samarbejde...109
12. Flere værkstiværksættere..............................................................................110
1.Elever i folkeskolen og gymnasierne skal arbejde systematisk med .
idéudvikling.................................................................................................112
2.På erhvervsuddannelser og videregående uddannelser skal alle .
have tilbud om undervisning i iværksætteri................................................113
3.Nye iværksætterhuse skal give lettilgængelig og kvalificeret .
rådgivning til vækstiværksættere................................................................114
4.Lavere skat skal reducere barriererne for vækstiværksættere....................115
5.Adgang til kapital og til investorer med erfaring i virksomhedsdrift .
skal forbedres..............................................................................................116
6.It skal lette de administrative byrder for vækstvirksomheder.....................117
7.Hurtigere behandling af konkursbo skal give genstartere bedre vilkår.......118
13. Alle skal uddanne sig hele livet......................................................................120
1.Flere skal have lyst til og mulighed for at lære hele livet.............................122
2.Flere attraktive, målrettede og fleksible tilbud skal få flere i gang..............123
3.Bedre styring og finansiering skal understøtte en styrket indsats..............124
14. Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien...........................126
1.Bedre koordinering skal styrke den regionale indsats for vækst og .
erhvervsudvikling........................................................................................128
2.Forpligtende partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien.......129
Bilag: Globaliseringsrådets møder......................................................................130
Fremgang, fornyelse og tryghed
Globaliseringen betyder, at de økonomiske, kulturelle
og politiske forbindelser på tværs af landegrænser bliver stadig tættere. Vi handler og kommunikerer med
næsten alle lande. Vi deltager aktivt i den internationale
arbejdsdeling.
Globaliseringen skaber en mere åben verden, som giver Danmark nye muligheder. Muligheder for at øge
velstanden. Muligheder for at få bedre job.
Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor det
er bedst at bo, leve og arbejde – også om 10 og om 20
år. Vi skal være et land, hvor alle har de bedste forudsætninger for at udfolde deres evner og skabe fremgang for sig selv og for andre. Et land, hvor vi har et
globalt udsyn og spiller en aktiv rolle i verdenssamfundet. Et land, hvor alle er med i fornyelsen, og alle får
del i fremgang og tryghed.
For at gribe mulighederne skal vi forandre og forny det
danske samfund. Vi skal investere i Danmarks fremtid.
Vi skal skabe bedre muligheder for vækst og velstand.
Vi skal sætte nye ambitiøse mål. Hvis vi ikke fornyer os, kan vi få svært ved at fastholde
Danmarks position som et af verdens rigeste lande. Og
der vil være risiko for, at det danske samfund bliver
mere opsplittet, fordi ikke alle vil være rustet til at møde
kravene på fremtidens arbejdsmarked.
Vi skal sikre en stærk konkurrencekraft, så vi fortsat
hører til blandt de rigeste lande i verden. Og vi skal sikre en stærk sammenhængskraft, så vi fortsat har et
VERDENSKLASSE
trygt UDDANNELSER
samfund uden storeI skel.
Derfor
fremlægger
en samlet
offensiv straSTÆRK
OG regeringen
NYSKABENDE
FORSKNING
tegi for at fremtidssikre Danmark. Strategien indeholder i alt 350 konkrete initiativer, som tilsammen indeFLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE
bærer omfattende reformer af uddannelse og forskning
og markante forbedringer af rammerne for vækst og
OMSTILLING OG FORNYELSE
fornyelse overalt i samfundet.
Menneskers viden, idérigdom og arbejdsindsats er
nøglen til at bruge de muligheder, som globaliseringen
giver os.
UDDANNELSER I VERDENSKLASSE
STÆRK OG NYSKABENDE FORSKNING
FLERE VÆKSTIVÆRKSÆTTERE
OMSTILLING OG FORNYELSE
Derfor skal Danmark have uddannelser i verdensklasse. Vi skal være et førende vidensamfund med forskning på højeste internationale niveau. Vi skal være et
førende iværksættersamfund, hvor flere virksomheder
STÆRK
skal skabe vækst
og job. Og hele samfundet skal genKONKURRENCEKRAFT
nemsyres af nytænkning
og virkelyst.
Opgaven med at fremtidssikre Danmark kan ikke løses
SAMMENHÆNGSKRAFT
af regeringen og Folketinget alene. Alle skal tage et
ansvar og være parate til fornyelse og omstilling. Alle
skal bidrage til fremgang, fornyelse og tryghed i Danmark.
Vi har et godt udgangspunkt for at løse denne opgave.
Langt de fleste deltager aktivt på arbejdsmarkedet og i
STÆRK
KONKURRENCEKRAFT
STÆRK
SAMMENHÆNGSKRAFT
samfundslivet. Vi har en lang tradition for, at forandringer i samfundet sker i dialog og samarbejde. Der er på
tværs af alle samfundsgrupper et stærkt fællesskab
om vores grundlæggende værdier.
Vi har et fællesskab om et folkestyre med en åben meningsudveksling og dialog. Vi giver plads til forskellighed og til det enkelte menneskes ret til frihed og pligt
til ansvar. Vi ønsker ligestilling mellem kvinder og
mænd. Vi har tradition for at skelne mellem religion og
politik. Det er grundlæggende værdier, som vi har bygget det danske samfund på, og som vi skal fastholde.
Det er os selv, der skal skabe de forandringer, som
fremtidssikrer det danske samfund i en globaliseret
verden. Derfor sætter globaliseringsstrategien fokus på
rammerne for uddannelse, forskning, iværksætteri og
fornyelse her i Danmark.
Men globaliseringen rejser også udfordringer, som ikke
kan løses af landene hver for sig. Det er en fælles udfordring at få de fattige lande med i den globale udvikling. Det er en fælles udfordring at sikre gode globale
rammebetingelser, som fremmer frihandel og modvirker protektionisme. Det er en fælles udfordring at løse
grænseoverskridende miljøproblemer. Det er en fælles
udfordring, at der er respekt for menneskerettigheder.
Sådanne internationale problemer skal løses ved et
stærkt internationalt samarbejde med Danmark som
en aktiv deltager. Derfor skal vi fortsætte den aktive
deltagelse i det internationale samarbejde i bl.a. EU,
WTO og FN.
Global frihandel er den mest effektive vej til at skabe
vækst – også i de fattige lande i verden. Nogle udviklingslande har svært ved at udnytte de muligheder,
som globaliseringen skaber. Den danske udviklingsbistand er målrettet mod at understøtte de fattigste landes mulighed for at drage fordel af globaliseringen.
Danske virksomheder, der investerer i eller handler
med udviklingslande, må overveje de vilkår, det sker
på – fx når det gælder arbejdsmiljø og arbejdstagernes
rettigheder. Målet må være, at nye job og økonomisk
udvikling giver de fattige lande mulighed for en forbedring af deres velstand og sociale vilkår, ligesom det er
sket i de rige lande over en længere årrække.
Vores uddannelser skal være i verdensklasse
Gode uddannelser er fundamentet for en stærk konkurrencekraft, og for at alle kan deltage i samfundslivet
og på arbejdsmarkedet.
Regeringen vil sætte ind med reformer gennem hele
uddannelsessystemet. Vi vil sikre uddannelser i verdensklasse, både for talenterne og for bredden. Vi vil
sikre, at flere bliver uddannet til at kunne mere.
Derfor skal vi have verdens bedste folkeskole, som giver alle børn en solid ballast. Det faglige niveau skal
styrkes i de grundlæggende fag – dansk, matematik,
naturfag og engelsk. En reform af læreruddannelsen
skal sikre, at lærerne specialiserer sig langt stærkere
end i dag. Det giver bedre undervisning og dygtigere
elever.
Alle unge skal have en uddannelse efter folkeskolen.
Det stiller store krav – ikke mindst til erhvervsuddannelserne. Når flere unge skal gennemføre en uddannelse, skal erhvervsuddannelserne kunne rumme en
større forskellighed. De skal sikre gode tilbud til alle.
Kommunerne skal have et klart ansvar for, at de unge
påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse.
Arbejdsgiverne skal leve op til deres del af ansvaret og
sørge for, at der er praktikpladser nok.
højskoler vil også få den nødvendige faglige tyngde til
at udvikle nye uddannelser til nye behov på arbejdsmarkedet. De unge skal have et kvalificeret grundlag for at vælge
en uddannelse, der stemmer med egne ønsker og evner og med samfundets behov. Vejledningen skal være
mere professionel. Og der skal være god sammenhæng i uddannelserne fra folkeskole til ungdomsuddannelser og fra ungdomsuddannelser til videregående
uddannelser.
De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelse. Der skal være plads til velbegrundede pauser og
til at vælge om. Men det er et problem, at danske unge
under ét er 4 år ”forsinkede” med deres uddannelse.
Det er regeringens mål, at de unge på længere sigt
som hovedregel skal være færdige, når de er omkring
25 år.
Mindst halvdelen af alle unge skal tage en videregående uddannelse. Gymnasierne skal forberede de
unge bedre til at læse videre. Uddannelserne skal være
relevante for samfundet og erhvervslivet. Mange flere
unge skal have mulighed for at studere i udlandet. Og
de videregående uddannelser skal leve op til internationale standarder. Flere skal have lyst til og mulighed for at uddanne sig
gennem hele livet. Voksen- og efteruddannelserne skal
styrkes. Der skal være målrettede og attraktive tilbud,
så flere voksne med svage eller snævre kompetencer
kommer i gang. Særlige opsparingsordninger til voksen- og efteruddannelse kan skabe grundlag for øget
aktivitet og samtidig øge motivationen blandt lønmodtagere og virksomheder for at deltage i voksen- og efteruddannelse.
Det kræver stærkere uddannelsesinstitutioner. De mellemlange videregående uddannelser, der fx omfatter
uddannelser til lærer, sygeplejerske og ingeniør, skal
samles i nye professionshøjskoler. De nye professions-
Universitetsuddannelserne skal i det første år have en
mere fast struktur og overskuelige semestre. Det skal
sikre, at færre falder fra. Lærerne skal være gode til at
undervise. Og de dygtigste studerende skal kunne følge særlige eliteuddannelser.
Forskningen skal styrkes og være nyskabende
Forskning skaber ny viden til samfundet og er en vigtig
nøgle til fortsat vækst og velstand. Ny forskning er
grundlaget for universiteternes uddannelse af højtuddannede til den private og den offentlige sektor og for
en dynamisk udvikling i virksomhederne. Forskningen
bidrager også til at løse samfundsproblemer.
Derfor skal vi investere langt flere penge i forskning.
Men vi skal også sikre os, at pengene bliver brugt rigtigt.
Kvalitet skal fremover være det absolut bærende princip for fordelingen af alle offentlige forskningsmidler. Et
internationalt ekspertpanel skal vurdere universiteternes kvalitet. De universiteter, som løser deres opgave
godt, skal belønnes. De, der ikke kan leve op til kravene, skal have færre penge. Mindst halvdelen af alle
forskningsmidler skal uddeles i åben konkurrence.
Forskningsmidlerne skal i højere grad målrettes store
og længerevarende forskningsprojekter.
Den strategiske forskning – bl.a. om løsning af samfundsmæssige problemer – skal styrkes. Og universiteterne skal styrke samarbejdet med erhvervslivet. Resultatet af den offentlige forskning skal spredes ud i
samfundet og nyttiggøres i nye produkter og arbejdspladser. Innovationen i erhvervslivet og den offentlige
sektor skal styrkes gennem øget samarbejde med
forskningsinstitutioner og gennem ny viden om kundeog brugerbehov og markeder.
Nye virksomheder skal være bedre til at vokse
Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og
væksten i økonomien. Gennem nye virksomheder sker
der en stadig afprøvning af nye måder at gøre tingene
på, som udfordrer eksisterende virksomheder og styrker konkurrencen.
Derfor skal lyst og evne til at sætte noget nyt i gang
være et grundlæggende træk ved det danske samfund. Fundamentet skal lægges allerede i folkeskolen,
hvor elever skal lære at arbejde nyskabende og få indblik i, hvordan erhvervslivet arbejder. Alle unge på erhvervsuddannelserne og videregående uddannelser
skal have tilbud om undervisning i entrepreneurskab
og iværksætteri.
Iværksætterne skal have bedre vækstbetingelser. Nye
virksomheder med vækstambitioner skal have adgang
til kvalificeret vejledning i nye iværksætterhuse. Adgangen til risikovillig kapital skal være bedre. De skattemæssige vilkår for nye virksomheder skal forbedres.
Og de administrative omkostninger skal bringes ned
ved digital sagsbehandling i det offentlige.
gælder både i virksomhederne og i den offentlige sektor.
Derfor skal vi sikre en effektiv konkurrence som drivkraft for innovation i hele samfundet. Danske virksomheder skal blive bedre til at udvikle nye produkter og
løsninger, der imødekommer brugernes behov og til at
anvende ny informationsteknologi. Det er regeringens
mål gradvist at sænke skatten på arbejdsindkomst.
Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil
regeringen sænke skatten på arbejdsindkomst yderligere.
Dansk økonomi skal være mere åben og vi skal have
et stærkt samspil med andre lande og kulturer. Vi skal
tiltrække flere udenlandske investeringer og kvalificeret arbejdskraft. Danmarks tilstedeværelse rundt omkring i verden, herunder i Mellemøsten og nye vækstlande som Kina og Indien, skal tilpasses nye behov. Vi
skal styrke vores viden om andre lande og kulturer for
at understøtte vores samspil med virksomheder, offentlige myndigheder og borgere i andre lande.
Hele Danmark skal forny sig og
indgå i et stærkt samspil med andre lande
Vores evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for Danmarks konkurrencekraft. Overalt i samfundet skal vi
være innovative og omsætte nytænkning til værdi. Det
Fremgang, fornyelse og tryghed – regeringens mål
Danmark skal være blandt de lande i verden, hvor
det er bedst at bo, leve og arbejde – også om 10 og
om 20 år. Vi skal være et land, hvor alle har de bedste forudsætninger for at udfolde deres evner og
skabe fremgang for sig selv og for andre. Et land,
hvor vi har et globalt udsyn og spiller en aktiv rolle i
verdenssamfundet. Et land, hvor alle er med i fornyelsen, og alle får del i fremgang og tryghed.
Danmark skal have en stærk konkurrencekraft, så
vi fortsat hører til blandt de rigeste lande i verden.
Danmark skal have en stærk sammenhængskraft,
så vi fortsat har et trygt samfund uden store skel.
Uddannelser i verdensklasse:
• Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens
bedste til læsning, matematik, naturfag og engelsk.
• Alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
• Mindst halvdelen skal gennemføre en videregående uddannelse.
• Kvaliteten af uddannelserne skal være i top på
alle niveauer.
Danmark som førende vidensamfund:
• De offentligt finansierede udgifter til forskning og
udvikling skal i 2010 nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet. Det offentlige og de private virksomheder skal tilsammen bruge mindst 3 pct. af
bruttonationalproduktet på forskning og udvikling i 2010.
• Forskningen skal være nyskabende, og kvaliteten
skal kunne måle sig med den bedste i verden.
• Danmark skal være blandt de bedste lande til at
omsætte forskningsresultater til nye teknologier,
processer, varer og tjenester.
Danmark som førende iværksættersamfund:
• Danmark skal fortsat være blandt de europæiske
lande, hvor der hvert år startes flest nye virksomheder.
• Danmark skal være blandt de lande i verden,
hvor der er flest vækstiværksættere.
Danmark som et førende innovativt samfund:
• Danske virksomheder og offentlige institutioner
skal være blandt de mest innovative i verden.
• Konkurrencen i Danmark skal være på højde med
de bedste OECD-lande.
Danmark skal i 2015 være verdens mest konkurrencedygtige samfund.
10
Nationalt partnerskab skal understøtte strategien
Regeringens strategi lægger grunden for et fremgangsrigt og trygt Danmark. Men fornyelsen af Danmark skal forankres i uddannelsesinstitutioner, i virksomheder og hos de lokale myndigheder. Det er her,
man har udfordringerne tæt inde på livet. Og det er
her, forandringerne skal gennemføres i praksis.
Derfor er det vigtigt, at alle tager et ansvar for indsatsen: Myndigheder, erhvervsliv, organisationer, universiteter, skoler, skoleledere, virksomhedsledere osv. Regeringen og medlemmerne af Globaliseringsrådet har
indgået en rammeaftale om forpligtende partnerskaber
med virksomheder og organisationer. Partnerskaberne
skal omfatte konkrete aftaler om, hvordan erhvervsliv
og organisationer kan og vil deltage i samarbejdsprojekter og initiativer i forbindelse med globaliseringsstrategien.
Strategiens initiativer har været drøftet på en række møder i Globaliseringsrådet. Rådet blev nedsat i april 2005 til at rådgive regeringen om en strategi for
Danmark i den globale økonomi. Rådet har været bredt sammensat med medlemmer fra bl.a. fagforeninger, erhvervslivets organisationer, virksomheder, uddannelser og forskning. Og har således videreført den danske tradition for, at
forandringer i samfundet grundlægges i en dialog og ved samarbejde mellem
samfundets forskellige grupper.
Den endelige strategi står alene for regeringens regning.
Regeringen vil indbyde Folketingets partier til forhandlinger om strategiens initiativer.
Regeringen vil løbende følge gennemførelsen af strategien og hvert år fremlægge en redegørelse, som giver et billede af, om udviklingen går i den rigtige
retning, og om regeringens mål om bl.a. uddannelse, forskning, iværksætteri
og fornyelse nås.
Indsatsområder i regeringens globaliseringsstrategi
1. Verdens bedste folkeskole
2. Alle unge skal have en ungdomsuddannelse
3. Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning
4. Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse
5. Uddannelser med globalt perspektiv
6. Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse
7. Universiteter i verdensklasse
8. Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning
9. Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation
10.Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen
11.Stærkt samspil med andre lande og kulturer
12.Flere vækstiværksættere
13.Alle skal uddanne sig hele livet
14.Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien
Globaliseringsrådet
Globaliseringsrådets opgave er at rådgive regeringen om en strategi for
Danmark i den globale økonomi.
Rådets 26 medlemmer er:
Tidl. nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen
Adm. direktør Jørgen Bardenfleth, Microsoft Danmark
Adm. direktør Hans Skov Christensen, Dansk Industri (DI)
Adm. direktør Jørgen Mads Clausen, Danfoss
Professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet
Præsident Peter Gæmelke, Landbrugsraadet
Direktør Eva Hofman-Bang, Handelsskolen Ishøj og Taastrup
Formand Hans Jensen, Landsorganisationen i Danmark (LO)
Direktør Ole Jensen, NanoNord A/S
Formand Thorkild E. Jensen, CO-industri
Bestyrelsesformand Anders Knutsen, Danisco A/S
Professor Linda Nielsen, Københavns Universitet
Formand Niels Nygaard, HTSi
Adm. direktør Birgit W. Nørgaard, Carl Bro Gruppen
Formand Poul Erik Pedersen, Dansk Handel & Service (DH&S)
Professor Nina Smith, Handelshøjskolen i Århus
Formand Bente Sorgenfrey, Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd (FTF)
Formand Sine Sunesen, Akademikernes Centralorganisation (AC)
Adm. direktør Lars Rebien Sørensen, Novo Nordisk A/S
Formand Poul Ulsøe, Håndværksrådet
Formand Jørgen Vorsholt, Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (formand)
Økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (næstformand)
Finansminister Thor Pedersen
Undervisningsminister Bertel Haarder
Minister for videnskab, teknologi og udvikling Helge Sander
Rådets møder er beskrevet i et bilag til regeringens strategi.
11
1. Verdens bedste folkeskole
Folkeskolen skal give alle børn de grundlæggende færdigheder, som er afgørende for at få en uddannelse og
klare sig godt i samfundet. Og skolen skal medvirke til,
at børnene lærer at være kreative, selvstændige og
ansvarlige borgere.
Folkeskolen lægger fundamentet for vores uddannelser og for udviklingen i det danske samfund.
Derfor skal vi have verdens bedste folkeskole. En skole, hvor alle børn bliver fagligt dygtige, har det godt og
bliver rustet til at begå sig i Danmark og i verden.
Regeringens mål for folkeskolen
• Danmark skal have verdens bedste folkeskole. Folkeskolen skal give eleverne faglige
kundskaber og færdigheder, fremme kreativitet og selvstændighed samt forberede til
videre uddannelse.
• Eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagområder: Læsning, matematik, naturfag og engelsk.
• Alle elever skal have gode faglige færdigheder. De dygtigste skal være på niveau med
de bedste i andre lande. Og niveauet hos
de svageste elever skal hæves.
• Folkeskolen skal sikre, at alle unge får kundskaber og færdigheder, der kvalificerer dem
til at deltage aktivt i en globaliseret verden.
.
12
Danske skoleelever er selvsikre og glade. De ved
meget om samfundsforhold, har en solid demokratisk
forståelse og er gode til at samarbejde. Og lærere og
pædagoger er engagerede i deres arbejde.
Strategi for verdens bedste folkeskole
Det er kvaliteter, vi skal værne om. Men kvaliteterne
må ikke skygge over, at det på andre områder ikke er
godt nok. Det faglige niveau er ikke på højde med de
fleste andre rige landes, selvom den danske folkeskole
er én af verdens dyreste. Hvert sjette barn går ud af
folkeskolen uden at kunne læse ordentligt.
2. Læsning, matematik, naturfag og engelsk skal
styrkes.
1. Folkeskolens formålsparagraf skal sætte fokus
på faglige kundskaber og videre uddannelse.
6. Undervisningen skal have globalt perspektiv.
7. Elever i folkeskolen skal arbejde systematisk
med idéudvikling.
8. Lærerne skal være specialister.
3. Evalueringer og test skal målrette undervisningen, så alle børn får faglige udfordringer.
9. Skoleledernes pædagogiske ledelse skal .
styrkes.
4. Alle børn skal have en god start i skolen.
Når vi skal nå de ambitiøse mål, er der behov for en
grundlæggende reform af folkeskolen.
Først og fremmest skal det faglige niveau løftes markant. Det skal formuleres klart i folkeskolens formålsparagraf, at faglige kundskaber er afgørende og skal
lægge grunden for videre uddannelse efter folkeskolen.
Der skal især sættes ind i de grundlæggende fag
områder læsning, matematik, naturfag og engelsk, .
fordi de er nøglen til andre fag.
Regeringen vil indføre evalueringer og test, så lærere,
forældre og elever kan se, hvor der skal gøres en indsats. De elever, der har svært ved at lære, skal have særlig opmærksomhed for at styrke deres faglige niveau. Og
de dygtigste elever skal have større udfordringer.
5. Der skal være ro og respekt om undervisningen.
It er et vigtigt værktøj til at løfte det faglige niveau. It
skal integreres effektivt i alle fag, hvor det er relevant,
og være et redskab for eleverne fra de tidlige klassetrin. Derfor skal it have større vægt i læreruddannelsen.
Det er vigtigt, at alle børn forberedes godt på skole
starten. De børn, der har brug for det, skal have hjælp
til deres sproglige udvikling allerede i børnehaven. Og
der skal være læseundervisning i børnehaveklassen,
som skal være obligatorisk for alle.
10.Kommunernes ansvar for folkeskolen skal stå
klart og løftes bedre.
Vi skal have en læreruddannelse, hvor lærerne specialiserer sig langt stærkere end i dag. Det giver dygtigere
lærere, bedre undervisning og dygtigere elever.
Skoleledelsen skal være stærk og synlig. Og kommunens ansvar for de faglige resultater skal være krystalklart.
Der er behov for en gennemgribende fornyelse af skolen, som kræver opbakning og handling fra både kommuner, skoleledere, lærere, forældre og elever.
kapitel 1 • Verdens bedste folkeskole
13
1.1 F
olkeskolelovens formålsparagraf skal sætte
fokus på faglige kundskaber og videre uddannelse
Målet om et højt fagligt niveau skal være tydeligt for
alle. Det skal stå klart i folkeskolens formålsparagraf,
at faglige kundskaber er afgørende. Alle elever skal
have en solid faglig ballast, som giver dem grundlaget
for og lysten til at læse videre.
Ny formålsparagraf: Regeringen har fremsat lovforslag om en ny formålsparagraf for folkeskolen:
§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene
give eleverne kundskaber og færdigheder, der:
forbereder dem til videre uddannelse og giver dem
lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk
kultur og historie, giver dem forståelse for andre
lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for
menneskets samspil med naturen og fremmer den
enkelte elevs alsidige udvikling.
Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og
skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og
får tillid til egne muligheder og baggrund for at
tage stilling og handle.
Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et sam-
14
Eleverne skal også gøres fortrolige med dansk kultur
og historie og have forståelse for andre lande og kulturer.
fund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal
derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Gennemgang af fagenes formål: I forlængelse af
den nye formålsparagraf vil der i løbet af 2006 og
2007 ske en gennemgang af alle fagenes formål.
Trinmålene skal tilpasses i overensstemmelse hermed.
1.2 Læsning, matematik, naturfag og engelsk skal styrkes
.
Læsning, matematik, naturfag og engelsk er de fire
helt grundlæggende fagområder. De er vigtige for at
lære andre fag og for at kunne klare sig i den videre
uddannelse. Men i dag forlader hver sjette elev folkeskolen uden at kunne læse ordentligt. Og danske elever er betydeligt dårligere til naturfag end børn i andre
lande. Heller ikke i matematik og engelsk er færdighederne gode nok.
Derfor skal de grundlæggende fag styrkes. Regeringen
vil fremlægge handlingsplaner for hvert af de fire fag –
læsning, matematik, naturfag og engelsk. Der skal indføres en ekstra times danskundervisning om ugen i 1.3. klasse. Og flere timer i historie skal være med til at
gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem
kendskab til andre kulturer.
MATEMATIK
ENGELSK
NATURFAG
LÆSNING
15
Handlingsplaner for læsning, matematik, naturfag og engelsk: For hvert af de fire fagområder udarbejdes en handlingsplan med konkrete initiativer,
der peger frem mod målet om færdigheder i verdensklasse.
Målbeskrivelserne for fagområderne dansk (læsning), matematik, naturfag og engelsk skal være
mere ambitiøse og skal tydeligere afspejle progressionen i undervisningen. I faget engelsk skal desuden fastsættes nye trinmål for skriftlig engelsk i .
3.-9. klasse bl.a. i tilslutning til den nye skriftlige afgangsprøve i engelsk i 9. klasse. I matematik skal
der foretages en revision af fagets formålsbestemmelse.
Der indføres obligatorisk sprogscreening af alle 3årige med opfølgende sprogstimulering, så eventuelle sprogvanskeligheder opdages og afhjælpes, inden børnene begynder i skole. Børnehaveklassen
gøres obligatorisk, jf. afsnit 4 i dette kapitel. Dansk
(særligt læsning) skal bl.a. indgå som et selvstændigt fag i den ”ny 1. klasse” (tidligere børnehaveklassen), og der afsættes en ekstra time i dansk om
ugen i 1.-3. klasse. Der indføres endnu en obligatorisk sprogscreening af alle børn i starten af den ”ny
1. klasse”, så undervisningen allerede fra begyndelsen kan tage udgangspunkt i det enkelte barns
sproglige forudsætninger og principperne om undervisningsdifferentiering.
16
Der skal gøres en særlig indsats for de lidt ældre elever med dårlige læsefærdigheder, herunder tosprogede, for at give dem bedre mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse.
I matematik skal der bl.a. sættes fokus på fagets
indhold og metoder, og det forhold, at forældre kan
have svært ved at hjælpe deres børn med lektierne i
matematik.
Handlingsplanen for naturfagene skal bl.a. fokusere
på de faglige mål, lærernes kompetencer, undervisningsmaterialer samt de naturfaglige krav videre i
uddannelsessystemet. Planen skal udarbejdes sammen med interesserede virksomheder, organisationer og de naturfaglige undervisningsmiljøer.
Handlingsplanen for engelsk skal bl.a. fokusere på
de faglige mål, lærernes kompetencer, undervisningsmaterialer og –metoder samt en øget vægt på
den skriftlige dimension i undervisningen. Initiativerne skal sikre et mærkbart løft i alle elevers færdigheder. Der skal også fokuseres på samspillet mellem
alle folkeskolens sprogfag.
Faglighed og specialisering vil desuden blive styrket
i læreruddannelsen og i lærernes efteruddannelse, jf.
afsnit 8 i dette kapitel.
Videncentre skal sikre fagdidaktisk videndeling:
De kommende professionshøjskoler, jf. kapitel 6,
skal bl.a. have til opgave at udvikle og etablere nationale videncentre for henholdsvis engelsk, matematik, naturfagene og læsning. Professionshøjskolerne skal via deres udviklingskontrakter samtidig
forpligtes til at udarbejde strategiske planer for
forskningstilknytningen og formidlingen af forskningsresultaterne i grund-, efter- og videreuddannelserne.
Der skal etableres et strategisk forskningsprogram i fagdidaktik: Der skal etableres et strategisk
forskningsprogram i fagdidaktik, som med udgangspunkt i den nyeste pædagogiske forskning skal skabe viden om nye undervisningsformer. Programmet
skal sikre, at ny forskningsbaseret viden og forskningsresultater hurtigt indarbejdes i undervisningen.
Flere timer i historie: Alle børn i 4.-6. klasse skal
have minimum 180 timer i historie – mod i dag som
regel 120 timer. Det skal være med til at gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og give dem kendskab til andre kulturer.
Obligatoriske afgangsprøver i folkeskolen: Folkeskolens afgangsprøver skal være obligatoriske fra
foråret 2007. Alle elever skal aflægge skriftlige prøver i dansk og matematik samt mundtlige prøver i
dansk, engelsk og fysik/kemi. Herudover skal eleverne aflægge to prøver, som udvælges ved lodtrækning blandt prøvefagene.
1.3 E
valueringer og test skal målrette undervisningen,
så alle børn får faglige udfordringer
Alle børn skal lære mest muligt. Folkeskolen skal være
meget bedre til at give udfordringer og stille forventninger til alle børn i skolen.
Det kræver undervisning af høj faglig kvalitet. Men det
kræver også løbende evalueringer og tilbagemeldinger
om de enkelte elevers præstationer. Evalueringer og
test skal give lærere, forældre og elever et redskab til
at følge med i, hvordan det går, og hvor der skal sættes ind. En styrkelse af den løbende evaluering vil også
give læreren bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen, så alle lærer mest muligt. De elever, der har
svært ved at lære, skal have særlig opmærksomhed
for at styrke deres faglige niveau. Og de dygtigste elever skal have større udfordringer.
17
Øget evaluering af elevens faglige udbytte af undervisningen: Regeringen har fremsat lovforslag,
der giver skolerne pligt til at evaluere elevens udbytte af undervisningen med udgangspunkt i de bindende mål for undervisningen. Evalueringen skal
danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og
for den videre planlægning af undervisningen. Regeringen har også fremsat lovforslag om, at hver elev
skal have en elevplan. Elevplanen skal bruges til den
løbende evaluering og i tilbagemeldingen til forældrene om elevens udbytte af undervisningen. Planen
skal indeholde oplysninger om resultater af den løbende evaluering og opfølgningen.
Nationale test inden for de grundlæggende fagområder: Der indføres obligatoriske nationale test i
udvalgte fag på bestemte klassetrin: I dansk med
fokus på læsning i 2., 4., 6., og 8. klasse. I matematik i 3. og 6. klasse. I engelsk i 7. klasse. Og i fysik/
kemi, geografi og biologi i 8. klasse. Testene skal anvendes som led i skolens løbende evaluering af den
enkelte elev. Resultaterne af testene for den enkelte
elev, skoler, kommuner og regioner er fortrolige og
må ikke offentliggøres.
Øget brug af differentiering af undervisningen:
Styrkelsen af den løbende evaluering vil give læreren
bedre mulighed for at tilrettelægge undervisningen,
så den rummer udfordringer for alle elever. De lø-
18
bende evalueringer skal anvendes til at differentiere
undervisningen, fx ved at opdele eleverne i hold i en
del af tiden på baggrund af deres faglige niveau.
Kommunalbestyrelsen skal løbende følge skolernes resultater: Kommunalbestyrelsen og skolelederne vil blive informeret om skolens resultater af
testene i forhold til landsresultaterne, så de løbende
kan følge med i og forholde sig til skolernes resultater, jf. afsnit 9 og 10 i dette kapitel.
National præstationsprofil: På baggrund af de
gennemførte test skal der offentliggøres en national
præstationsprofil, der viser, hvordan eleverne på
landsplan klarer sig i de forskellige fag og på forskellige klassetrin. Det vil give skoler og kommuner mulighed for at sammenligne resultater med landsgennemsnittet og dermed et værktøj, der kan bruges i
den løbende evaluering.
Nedsættelse af nationalt råd for evaluering og
kvalitetsudvikling: Et nyt uafhængigt nationalt råd
for evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen
skal bl.a. følge og vurdere det faglige niveau og den
pædagogiske udvikling i folkeskolen, elevernes udbytte af undervisningen, skolens evne til at nedbryde
den sociale arv samt skolens evne til øget integration af elever med anden etnisk baggrund end
dansk. Regeringen vil også etablere Styrelsen for
Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen,
som bl.a. skal understøtte rådets arbejde.
Specialundervisning må ikke gå ud over undervisningen i andre fag: Regeringen har ændret reglerne om specialundervisning, så børn, som skal
have specialundervisning i et fag uden for klassens
rammer, nu skal have denne undervisning, uden at
det går ud over undervisningen i andre fag.
Ny læreruddannelse skal styrke brugen af evalueringer og differentieret undervisning: Reformen
af læreruddannelsen skal styrke lærernes kendskab
til og anvendelse af forskellige undervisningsmetoder målrettet forskellige undervisningskrav og anvendelse af evaluering, jf. afsnit 8 i dette kapitel.
1.4 Alle børn skal have en god start i skolen
.
En dårlig skolestart kan knække selvtilliden og
lysten til at lære – også senere i livet. Derfor er
det vigtigt, at skolestarten bliver så god som
mulig.
Der skal skabes bedre sammenhæng mellem
dagtilbud og skole. Der skal undervises i læsning allerede i børnehaveklassen, som skal
være obligatorisk for alle. Og en reform af pædagoguddannelsen skal give pædagogerne
bedre kompetencer til at undervise i indskolingen. Målet er, at børn som hovedregel starter i
skole det år, de fylder 6.
Bedre og sammenhængende indskolingsforløb: Regeringen vil fremlægge et samlet forslag til et forbedret og sammenhængende indskolingsforløb med nedenstående elementer. Planen tager afsæt i Skolestartsudvalgets anbefalinger.
1. Den gældende formålsbestemmelse for dagtilbud
præciseres, så det klart fremgår, at dagtilbuddene i
samarbejde med forældre og skole skal sikre børnene
en god overgang til skolen. Dokumentation for og
evaluering af pædagogisk praksis i dagtilbuddene
skal udbygges og forbedres.
2. Undervisningspligten udvides fra 9 til 10 år ved at gøre
børnehaveklassen obligatorisk. Børnehaveklassen bliver den ”ny 1. klasse”.
3. Der fastsættes en ny indholdsbestemmelse med tilhørende trinmål for undervisningen i den ”ny 1. klasse”,
der vægter styrket faglighed og legende tilgang til undervisningen som integrerede værdier i indskolingspædagogikken. Der indføres egentlig undervisning i
dansk, især læsning, med et fast timetal svarende til
en daglig lektion, som varetages af en lærer.
4. Der fastsættes en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger, fritidshjem mv. med respekt for balance
mellem voksenorganiserede og børneinitierede aktiviteter.
5. Der åbnes for, at kommunerne kan etablere flere forsøg med heldagsskole for de yngste klassetrin.
6. Folkeskolerne skal have mulighed for at organisere
undervisningen i hold inden for den enkelte klasse og
på tværs af klasser og klassetrin af praktiske og pædagogiske grunde og på baggrund af den løbende
evaluering allerede i den ”ny 1. klasse”.
Børn skal som hovedregel starte i skole det år, de fylder 6:
Børn skal som hovedregel starte i ”ny 1. klasse” (den tidligere
børnehaveklasse) det år, de fylder 6 år. Skolemyndighederne
skal som hidtil godkende en eventuel udsættelse af undervisningspligten. Skolemyndighederne kan godkende udsættelse,
hvis skole, dagtilbud og forældre er enige heri. I tilfælde af tvivl
eller uenighed skal Pædagogisk Psykologisk Rådgivning inddrages for at give en nuanceret vurdering. Det er skolemyndighederne, der træffer den endelige beslutning om undervisningspligtens udsættelse. Kommunerne opfordres desuden til
at udskyde tidspunktet for indskrivning, så den rykkes tættere
på den konkrete skolestart.
Stærkere specialisering og faglighed i pædagog
uddannelsen: Regeringen har fremsat lovforslag om ændring
af pædagoguddannelsen, så uddannelsens faglighed styrkes.
I dag uddannes alle pædagoger til at dække et bredt arbejdsområde med både voksne, børn og unge. Fremover skal den
studerende have pligt til at specialisere sig. Gennem specialiseringen ”børn og unge” vil den studerende kunne fordybe sig
i fag og arbejdsfunktioner, der er relevante for arbejdsområdet,
og der skabes sikkerhed for, at kommende pædagoger får de
nødvendige kompetencer i forbindelse med indskolingen.
Forskning om mindre børns læring: Der skal etableres et
strategisk forskningsprogram under Det Strategiske Forskningsråd om uddannelsesforskning. Programmet skal bl.a.
føre til mere viden om mindre børns læring.
19
1.5 Der skal være ro og respekt om undervisningen
.
Ro og respekt om den daglige undervisning er en forudsætning for, at eleverne kan koncentrere sig om at
lære og for, at det er rart at gå i skole. Forældrene har
det grundlæggende ansvar for, at deres børn opfører
sig ordentligt og tager hensyn til andre. Men det er
også vigtigt, hvordan ledelse og lærere griber det an
på den enkelte skole.
Skoleledelsen skal fremme en kultur baseret på klare
normer og regler for god opførsel og fremmøde. Der
skal udsendes en vejledning om arbejdsro og trivsel i
skolen. Og kommunen skal kunne stoppe udbetaling
af børnefamilieydelse til forældrene, hvis børnene forsømmer meget i skolen.
Der skal være ro og respekt om undervisningen:
Skolerne skal forpligtes til at udarbejde et regelsæt
om god ro og orden. Skolerne skal have pligt til at
oplyse forældre og elever om skolens ordensregler.
Undervisningsministeriet skal udarbejde en vejledning om disciplin, god adfærd og trivsel i folkeskolen.
Vejledningen skal indeholde konkrete anvisninger til
skolelederen, den enkelte lærer, forældrene og skolebestyrelsen om, hvilke handlemuligheder de med fordel kan benytte til at skabe større arbejdsro og trivsel
i skolen.
Klare normer og regler for god opførsel og elevernes fremmøde: Regeringen vil i samarbejde med KL
sikre, at skoleledelsen fremmer en kultur baseret på
klare normer og regler for god opførsel og for elever-
20
nes fremmøde, så alle har en fælles forståelse af kravet om ro og respekt om undervisningen.
Styrkelse af lærernes ledelsesrolle: Alle lærere har
en ledelsesrolle. Lærernes kompetencer til at lede
undervisningen skal styrkes, også i forhold til de særlige udfordringer som urolige børn skaber i indskolingen og i de yngre klasser. Det skal indgå i reformen
af læreruddannelsen, jf. afsnit 8 i dette kapitel.
Styrkelse af forældreansvaret: Regeringen har
fremsat lovforslag om at styrke forældrenes ansvar.
Med forslaget bliver det muligt at stoppe udbetalingen af børnefamilieydelsen til forældre, der ikke følger et pålæg om at leve op til deres ansvar, i tilfælde
af børnenes omfattende udeblivelse fra skolegangen.
1.6 U
ndervisningen skal
have globalt perspektiv
Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentligt for at
deltage aktivt i et samfund præget af globaliseringen.
Det er grundlæggende kompetencer, som de unge skal
have allerede i folkeskolen.
Derfor skal undervisningen i folkeskolen have et globalt perspektiv. Engelskundervisningen skal styrkes.
Og alle børn skal i deres skoletid deltage i mindst ét
internationalt projekt.
Folkeskolens lovgrundlag skal præciseres: Med
lovforslaget om en ændring af folkeskolens formålsparagraf præciseres det, at folkeskolen i samarbejde
med forældrene skal give eleverne kundskaber og
færdigheder, der bl.a. giver dem forståelse for andre
lande og kulturer, jf afsnit 1 i dette kapitel. I forbindelse med en gennemgang af trin- og slutmål for fagene vil den internationale dimension blive præciseret, hvor der er behov for det.
Informationskampagne skal sætte fokus på internationaliseringen: Undervisningsministeriet vil udarbejde en målrettet inspirations- og informationskampagne om, hvordan den internationale dimension kan inddrages i folkeskolen.
Undervisningen i engelsk skal styrkes: Skolerne
skal understøtte den styrkelse af engelskundervisningen i folkeskolen, der allerede er sat i gang. Det
skal bl.a. ske ved, at undervisningen i engelskfaget
sker på engelsk fra første dag, flere elev- og lærerudvekslinger og mere samarbejde med skoler i andre lande.
Flere internationale aktiviteter: Skolerne skal sikre,
at alle elever i folkeskolen i løbet af deres skoletid
deltager i mindst ét internationalt projekt.
Der skal informeres bedre om sommerskoler:
Elever skal informeres bedre om mulighederne for at
deltage i sommerskoler. Skolerne skal informeres
om mulighederne for at opnå EU-støtte til udvikling
af sommerskoletilbud.
21
1.7 Elever i folkeskolen skal arbejde systematisk med idéudvikling
.
Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke faglige færdigheder. Men eleverne skal også lære at være
nyskabende, bryde med vanetænkning og se nye muligheder.
Fundamentet for en stærk selvstændighedskultur skal
lægges allerede i folkeskolen. Ikke ved at sætte nye
fag på skemaet, men ved at arbejde innovativt inden
for de eksisterende fag. Lærerne skal have kendskab
til metoder og samarbejdsformer, der fremmer idéskabelse. Der skal også sættes særligt fokus på iværksætteri, fx på temadage, i virksomhedsspil eller konkurrencer. Og der skal skabes et stærkt offentligt-privat partnerskab mellem skoler og erhvervsliv, hvor
eleverne møder andre rollemodeller og får indblik i,
hvordan erhvervslivet arbejder med idéer og forretning.
Undervisningsmetoder i læreruddannelsen, der
fremmer idéskabelse og innovative kompetencer: I forbindelse med den kommende reform af
læreruddannelsen skal de relevante indholdsbeskrivelser af fagene ændres, så de omfatter pædagogiske metoder og teknikker, der kan stimulere og
udvikle elevernes innovative kompetencer.
Nye undervisningsmetoder og –materialer: Undervisningsministeriet vil i samarbejde med bl.a.
Iværksætterakademiet IDEA og Selvstændighedsfonden understøtte udvikling og udbredelse af pædagogiske metoder og undervisningsmaterialer,
som fremmer elevernes innovative kompetencer.
Udvikling af pædagogiske metoder, der fremmer
elevernes innovative kompetencer, vil være en central opgave for de kommende professionshøjskoler.
Denne opgave skal bl.a. understøttes ved forskningstilknytning til universiteterne, jf. afsnit 4 i kapitel 6.
Efteruddannelsestilbud til lærere: Undervisningsministeriet vil i samarbejde med bl.a. Iværksætter
akademiet IDEA og Selvstændighedsfonden understøtte udvikling af nye efteruddannelsestilbud
om, hvordan undervisningen kan fremme idéudvikling. Efteruddannelsestilbuddene skal rettes mod
folkeskolelærere og lærere ved de gymnasiale uddannelser.
22
Netværk for undervisere i idéudvikling
og iværksætteri: Undervisningsministeriet
vil etablere en række regionale faglige netværk for
lærere i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser,
der arbejder med undervisning i idéudvikling og
iværksætteri. De nye netværk skal udgøre rammen
om erfaringsudveksling og videndeling mellem lærerne og bistå andre skoler med råd og vejledning.
Styrkelse af Selvstændighedsfonden: Regeringen vil arbejde for, at det private engagement i
Selvstændighedsfonden styrkes markant. Fonden
skal være et omdrejningspunkt for samarbejde
mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om
idéudvikling og iværksætteri. Fonden skal have
bedre muligheder for at nå ud i hele uddannelsessystemet og medfinansiere flere typer af aktiviteter.
Fonden skal i større udstrækning formidle samarbejde mellem skoler og erhvervsliv og udvikle undervisningsmateriale, spil og konkurrencer, bl.a.
med inspiration fra den amerikanske Kauffmanfond.
1.8 Lærerne skal være specialister
Verdens bedste folkeskole forudsætter, at vi har verdens bedste lærere. Lærerne skal både have en stærk
faglighed og være eksperter i at undervise børn.
Styrket faglighed og specialisering i læreruddannelsen: En ny læreruddannelse skal have som mål
at uddanne lærere, der bliver fagspecialister og i visse fag specialister i undervisning på forskellige klassetrin. Læreruddannelsens centrale fag, dansk og
matematik, skal deles i to retninger, rettet mod henholdsvis begynder- og mellemtrinnet og mellem- og
sluttrinnet i folkeskolen. Dansk og matematik styrkes
desuden ved, at den studerende får mulighed for at
vælge ét af de to fag på begge retninger for at kunne
undervise i disse fag i hele skoleforløbet. Generelt
skal linjefagene være færre og større. De færre og
større linjefag skal give en større faglig fordybelse og
bedre kundskaber i undervisning i faget målrettet
den relevante aldersgruppe i skolen. Linjefagene natur/teknik og fysik/kemi skal styrkes i indhold og omfang, og de skal indledes med et fælles naturfagligt
forløb. For yderligere at styrke linjefagene skal der
indføres specifikke adgangskrav, og fagenes niveaukrav skal præciseres og håndhæves. Den studerende skal kunne opbygge en tydelig faglig profil ved at
vælge linjefag inden for samme faggruppe.
Det er ikke længere tidssvarende, at den enkelte lærer
skal kunne undervise i alle fag. Læreruddannelsen skal
uddanne lærere, der bliver fagspecialister og i visse
fag specialister i undervisning på forskellige klassetrin.
Og universitetsuddannede skal kunne kvalificere sig til
En ny læreruddannelse med øget faglig specialisering forudsætter store, bæredygtige faglige miljøer
for at sikre udbud og kvalitet. Dette vil kunne opnås
ved de nye professionshøjskoler, jf. kapitel 6.
It indarbejdes med større vægt i den kommende
uddannelse til lærer i folkeskolen: I forbindelse
med den kommende ændring af loven om uddannelse til lærer i folkeskolen skal der stilles krav om,
at it som arbejds- og læringsredskab skal indgå i de
bekendtgørelsesfastsatte mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder for alle læreruddannelsens fag.
Læreren skal på sigt kun undervise i linjefag: Det
langsigtede mål er, at læreren kun underviser i sine
linjefag. Regeringen vil fremlægge en plan for, hvordan og hvornår dette mål kan realiseres.
at undervise i folkeskolens ældste klasser på lige fod
med læreruddannede gennem et kortere pædagogisk
forløb.
It får desuden større vægt i den nye læreruddannelse.
niveau i dansk, matematik, naturfag og engelsk. Regeringen og KL er enige om at målrette og styrke
efteruddannelsen af lærerne i de kommende år. Der
udarbejdes en handlingsplan for efteruddannelse af
lærere, som skal bidrage til at kvalificere lærerne inden for skolens grundlæggende fagområder.
Flere universitetsuddannede lærere: Universitetsuddannede, herunder bachelorer, skal have mulighed for at kvalificere sig til at undervise i folkeskolens ældste klasser på lige fod med læreruddannede
gennem et kortere pædagogisk forløb.
Ændring af løn for meritlærere m.fl: Det anbefales,
at KL og Danmarks Lærerforening aftaler lønmæssige rammer for meritlærere m.fl., som i højere grad
afspejler deres faglige forudsætninger og forudgående erfaringer.
Efteruddannelsen målrettes øget faglighed: Lærernes efteruddannelse skal i højere grad målrettes
de aktuelle behov i skolen, herunder et højere fagligt
23
1.9 Skoleledernes pædagogiske ledelse skal styrkes
Regeringens ambitiøse mål for folkeskolen kræver en
fornyelsesproces, som skal drives frem af en stærk og
synlig ledelse.
Men i dag er der stor forskel på, hvordan skoleledelsen
udøves på de enkelte skoler. På mange skoler er der et
noget ambivalent forhold til ledelse. Skolelederen har
ringe indflydelse på lærernes tidsanvendelse, løn og
undervisningsform. Mange ledere oplever også, at det
administrative arbejde tager meget tid fra den pædagogiske ledelse.
Skolelederen skal styrkes og have bedre redskaber til
især den pædagogiske ledelse.
Nye nationale test giver skolelederne indblik i
kvaliteten af lærernes undervisning: De nye nationale test skal bl.a. sikre skoleledere et løbende
indblik i elevernes resultater som led i at vurdere
kvaliteten af lærernes undervisning, jf. afsnit 3 i
dette kapitel. Der skal skabes større åbenhed om,
hvordan undervisningen forløber i klasselokalerne,
og skolelederen bør med mellemrum overvære undervisningen i klasserne. Regeringen vil indbyde
KL til et samarbejde om skoleledernes ledelsesrolle
i forhold til elevernes resultater.
Skolelederne bør have større indflydelse på anvendelsen af lærernes arbejdstid: KL og Danmarks Lærerforening bør ændre overenskomsterne, så skolelederen kan råde over en større del af
lærerens tid og få større indflydelse på de ansattes
aflønning. KL og regeringen har igangsat en analyse af lærernes arbejdstid.
Resultatorienterede ansættelsesformer for
skoleledere: Regeringen vil sammen med KL .
arbejde for, at der anvendes ansættelsesformer for
skoleledere, som fremmer resultater og gør det .
attraktivt at søge en stilling som skoleleder.
24
Styrkelse af skoleledernes ansættelseskompetence: Regeringen vil sammen med KL arbejde for
en styrkelse af skolelederne ved, at den delegation
af den konkrete ansættelseskompetence til skoleledere, som praktiseres i en del kommuner, bliver
bredt ud til flere kommuner.
Mere synlig pædagogisk ledelse: Regeringen vil
sammen med KL arbejde for, at der sikres skolelederen tid til synlig pædagogisk ledelse, fx ved aflastning for administrationstunge opgaver.
Styrkelse af uddannelsesindsatsen for skole
ledere: Uddannelsesindsatsen for skolelederne
skal styrkes og målrettes. Der kan fx stilles krav om
lederuddannelse ved nyansættelse og efteruddannelse af allerede ansatte skoleledere.
.
1.10 K ommunernes ansvar for folkeskolen skal stå klart og løftes bedre
.
Der må ikke være tvivl om, hvem der har ansvaret for
børnenes skolegang. Men ansvaret er ikke klart nok i
dag.
Kommunalbestyrelserne skal have et klart ansvar for
undervisningens kvalitet og for, at eleverne lærer det,
de skal. Kommunalbestyrelserne skal have de instrumenter, der er nødvendige for at løfte ansvaret bedre.
En årlig kvalitetsrapport skal give kommunalbestyrelsen mulighed for at vurdere skolernes faglige niveau
og evalueringspraksis og sætte fokus på elevernes resultater.
Præcisering af ansvar for børns læring og uddannelse: Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsen har et klart og sammenhængende ansvar for
børns læring og uddannelse fra førskolealderen, til
de unge forlader folkeskolen, og et klart og mere
sammenhængende ansvar for, at de går i gang
med og fuldfører en ungdomsuddannelse, jf. afsnit
1 i kapitel 2.
Præcisering af ansvar for kvalitetssikring: Kommunalbestyrelsens ansvar for kvalitetssikring af folkeskolerne skal præciseres. Kommunalbestyrelsen
skal forpligtes til at udarbejde og drøfte en årlig
kvalitetsrapport om det faglige niveau i kommunens skoler. Rapporten skal bl.a. vurdere skolernes
faglige niveau i forhold til resultaterne fra de kommende obligatoriske test, den kommende nationale
præstationsprofil samt skolernes evalueringspraksis. Kommunalbestyrelsen skal vedtage en hand-
lingsplan for at genoprette det faglige niveau, hvis
kvaliteten på skolen ikke er god nok.
Præcisering af ansvarsfordelingen i folkeskolen:
Kommunalbestyrelsens ansvar for folkeskolen skal
fremgå klart af loven. Det skal præciseres, at kommunalbestyrelsen har kompetencen til at træffe enhver beslutning i folkeskolen inden for det gældende lovgrundlag, medmindre der er tale om beslutninger, som forudsætter en særlig faglig ekspertise,
eller som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed.
Det skal stå klart, at skolelederen alene er ansvarlig
over for kommunalbestyrelsen.
Skolebestyrelsen skal have et klart og fokuseret
ansvar for samspillet mellem skole og hjem samt
skole og lokalsamfund.
25
$
$
X
X
X
X
S02
X 1p
€ U1n
€FeeUUnn€
b
Fe
@
@ AA6
6
A
§
p §%
%
2. A
lle unge skal have
en ungdomsuddannelse
Alle unge skal have en ungdomsuddannelse, så de er
rustet til arbejdsmarkedet og videre uddannelse. De
unge skal enten have en erhvervsuddannelse eller en
gymnasial uddannelse.
Næsten alle unge starter på en ungdomsuddannelse, men
mange falder fra. Frafaldet er især højt for erhvervsuddannelserne. Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af alle
unge i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. I
dag er andelen ca. 80 pct. Målsætningen stiller især krav
om, at flere gennemfører en erhvervsuddannelse.
Regeringens mål for at alle unge
skal have en ungdomsuddannelse
• Mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre
en ungdomsuddannelse i 2010 og mindst
95 pct. i 2015.
• Ungdomsuddannelserne skal være attraktive, og kvaliteten skal være i top.
• Erhvervsuddannelserne skal udfordre de
dygtigste elever og give dem muligheder for
videre uddannelse. Samtidig skal erhvervsuddannelserne rumme realistiske uddannelsestilbud til elever med svage faglige forudsætninger.
26
Unge med en erhvervsuddannelse har en høj beskæftigelsesgrad. Og mange erhvervsuddannelser giver de
unge færdigheder på et højt niveau.
Men erhvervsuddannelserne har også en række svagheder. Der er ikke nok praktikpladser. Der mangler uddannelsestilbud til såvel stærke elever, som elever med
svage forudsætninger. Udbuddet af uddannelserne og
uddannelsernes indhold udvikles ikke godt nok i forhold til nye krav på arbejdsmarkedet.
Målet om, at alle skal have en ungdomsuddannelse,
kan kun nås, hvis alle, der er involveret i uddannelserne, løfter deres ansvar. Eleverne skal have bedre
forudsætninger med fra folkeskolen. Eleverne og deres
forældre skal forstå betydningen af en ungdomsuddannelse. Kommunerne skal have et klart ansvar for, at
de unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Arbejdsgiverne skal sikre et tilstrækkeligt
antal praktikpladser. De enkelte erhvervsskoler skal
sikre høj kvalitet. Og frafaldet skal bringes ned på både
erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser.
Strategi for at alle unge skal have
Erhvervsuddannelserne skal trindeles, så de passer til
både de dygtige og de svage elever. Og der skal skabes bedre grundlag for at uddannelsesdække flere beskæftigelsesområder end i dag og hurtigere tilpasse
uddannelsesudbuddet til nye behov på arbejdsmarkedet.
3. Erhvervsuddannelserne skal passe til både
de bogligt svage og stærke elever.
en ungdomsuddannelse
1. Kommunerne skal have et klart ansvar for, at
alle unge får en ungdomsuddannelse.
2. Arbejdsgiverne skal sikre praktikpladser nok.
4. Erhvervsgrunduddannelsen skal give flere
unge en uddannelse.
5. Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal
ned.
6. Erhvervsuddannelserne skal uddanne til nutidens og fremtidens arbejdsmarked.
kapitel 2 • Alle unge skal have en ungdomsuddannelse
27
2.1 K
ommunerne skal have et klart ansvar for,
at alle unge får en ungdomsuddannelse
Ansvaret for at de unge påbegynder og gennemfører
en ungdomsuddannelse er ikke klart placeret i dag.
Der mangler overblik over, hvilke unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og hvorfor.
Kommunerne skal have et klart ansvar for, at den enkelte unge påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. En særlig belønningsordning skal styrke
kommunernes økonomiske incitament til at løfte an-
svaret. Alle kommuner skal udarbejde en handlingsplan for, at alle unge får en uddannelse. Kommunerne
skal følge systematisk op over for unge, der ikke starter på en uddannelse, eller som falder fra.
Præcisering af lovgrundlaget om kommunalbestyrelsens ansvar for uddannelse: Det skal præciseres i lovgrundlaget, at kommunalbestyrelsen har et
klart og sammenhængende ansvar for børns læring
og uddannelse fra førskolealderen til de unge forlader folkeskolen, og skal have et klart og sammenhængende ansvar for, at de unge går i gang med og
fuldfører en ungdomsuddannelse. Forslaget skal ses
i sammenhæng med den aftalte ændring af folkeskolelovens formålsparagraf, jf. afsnit 1 i kapitel 1. Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle
unge får en ungdomsuddannelse: Kommunernes
ansvar for, at alle unge påbegynder og gennemfører
en ungdomsuddannelse, skal styrkes. Der skal indføres en kommunal belønningsordning, der belønner
kommuner, der kan øge antallet af 18-årige, der er i
28
gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse.
Belønningen udgør 50.000 kr. pr. ekstra 18-årig, der
er i gang med eller har fuldført en ungdomsuddannelse, sammenlignet med året før. Omvendt skal
kommuner betale 50.000 kr., hvis antallet af 18-årige
i uddannelse falder. Der korrigeres for årgangens
størrelse. Belønningsordningen finansieres ved et
kommunalt bidrag, der beregnes i forhold til kommunens indbyggertal. Ordningen er udgiftsneutral for
kommunerne under ét. Herudover kan kommunernes økonomiske incitament fx styrkes ved fuld kommunal finansiering af produktionsskolerne.
Kommunal handlingsplan for, at alle unge gennemfører en uddannelse: Kommunerne skal udarbejde en handlingsplan for deres indsats for, at unge
gennemfører en ungdomsuddannelse. Handlingspla-
.
nen skal årligt drøftes i kommunalbestyrelsen. Der
skal etableres en central kortlægning af, hvor stor en
andel af en ungdomsårgang, der får en ungdomsuddannelse i de enkelte kommuner, så indsatsen kan
sammenlignes. Resultatet skal offentliggøres.
Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen: Kommunerne skal forpligtes til at etablere en
systematisk, opsøgende og opfølgende indsats over
for den enkelte unge, der ikke er påbegyndt eller har
afbrudt en ungdomsuddannelse.
Kommunerne skal give de unge en god vejledning: Vejledningen i folkeskolen om ungdomsuddannelserne skal starte tidligere og have fokus på de
unge, som har særlig behov for vejledning og støtte,
jf. afsnit 3 i kapitel 3.
2.2 Arbejdsgiverne skal sikre praktikpladser nok
For at nå målet om, at mindst 95 pct. af
de unge i 2015 skal gennemføre en uddannelse, skal der frem til 2015 oprettes
langt flere praktikpladsaftaler i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Antallet af praktikpladser er vokset meget i de seneste år. Hvis det viser sig, at
udviklingen i de kommende år ikke er
tilstrækkelig til at sikre målet om, alle
unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, vil regeringen yderligere styrke
den enkelte virksomheds tilskyndelse til
at oprette praktikpladser. Det offentlige
skal øge antallet af praktikpladser. Eleverne skal være fagligt og geografisk
mobile.
Erhvervsuddannelserne skal dække flere
beskæftigelsesområder end i dag. Det vil
give flere virksomheder mulighed for at
deltage i uddannelsen af unge.
Antallet af praktikpladser skal øges: Antallet af praktikpladser er øget betydeligt de senere år. Regeringen vil følge
udviklingen i antallet af praktikpladser og vurdere, om udviklingen i antallet af praktikpladser er tilstrækkelig til, at målet
om, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, kan nås. Hvis dette ikke er tilfældet, vil regeringen yderligere styrke den enkelte virksomheds incitament til
at indgå elevaftaler med unge på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Flere praktikpladser på flere beskæftigelsesområder:
Flere beskæftigelsesområder skal dækkes af erhvervsuddannelser. Det vil udvide mulighederne for praktikpladser. Hvis
de eksisterende faglige udvalg ikke reelt påtager sig opgaven
med at dække behovet, skal behovet dækkes ved at nedsætte særlige udviklingsudvalg til at løse opgaven, jf. afsnit 6
i dette kapitel. Skolerne skal have bedre grundlag for at oprette nye fleksible, individuelle erhvervsuddannelser. Uddannelserne skal fx kunne omfatte dele af en eller flere erhvervsuddannelser mv. og bestå af skoleundervisning og praktikuddannelse i en virksomhed.
Flere praktikpladser i staten: Staten skal løfte sin del af ansvaret for at sikre praktikpladser nok. Inden udgangen af
2007 skal staten øge antallet af praktikpladser med mindst
25 pct. Også efter 2007 vil staten øge det samlede antal elever, så staten yder sit bidrag til at nå målsætningen om, at
mindst 95 pct. af en ungdomsårgang i 2015 skal have en
ungdomsuddannelse.
Flere praktikpladser i kommunerne: Regeringen vil med
KL drøfte måltal for antallet af praktikpladser i kommunerne.
Kommunerne skal stille praktikpladser til rådighed i et omfang, der svarer til de kommunale arbejdspladsers behov for
uddannet arbejdskraft. På social- og sundhedsområdet skal
kommunerne oprette det antal praktikpladser, der er fastlagt
gennem dimensioneringsordningen. Ved udlicitering af kommunale pleje- og omsorgsopgaver kan kommunen opfylde
sin forpligtelse ved at lade den private virksomhed overtage
uddannelsesopgaven. Tilsvarende kan kommuner sikre oprettelse af praktikpladser inden for andre områder fx ved, at
private virksomheder, der udfører kommunale opgaver, uddanner elever.
Dimensionering af uddannelser skal øge elevernes mobilitet: Der skal etableres mulighed for at dimensionere og adgangsbegrænse de mest populære modeuddannelser allerede ved indgangen til erhvervsuddannelsernes grundforløb.
Det vil bidrage til at mindske frafaldet i grundforløbet og øge
elevernes faglige og geografiske mobilitet.
Aflønning af lærlinge: Det henstilles til parterne, at nye overenskomster om aflønning af lærlinge ikke hæmmer etableringen af det tilstrækkelige antal praktikpladser.
Erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende indsats skal
øges og professionaliseres: Erhvervsskolerne skal give eleverne vejledning, når de slutter grundforløbet og i perioden
efter afsluttet grundforløb, indtil eleven får en uddannelsesaftale eller går i gang med anden uddannelse eller beskæftigelse. Som led i denne indsats skal skolerne have mulighed
for at tilrettelægge korte praktikophold i virksomheder. Skolerne skal offentliggøre nøgletal på praktikpladsområdet, som
kan anvendes til benchmarking.
29
2.3 E
rhvervsuddannelserne skal passe
til både de bogligt svage og stærke elever
.
Når flere unge i fremtiden skal gennemføre en erhvervs
uddannelse, vil elevernes faglige forudsætninger blive
mere forskelligartede.
Derfor skal grundforløbet i erhvervsuddannelserne .
tilrettelægges, så det passer til de unges forskellige
behov. Erhvervsuddannelserne skal have tydelige .
adgangsveje rettet mod elever med meget forskellige
forudsætninger. Erhvervsuddannelserne skal opdeles i
trin, så alle kan få en kompetencegivende uddannelse,
der passer til deres forudsætninger.
Grundforløbet skal være mere elev- og praksisnært: Grundforløbet skal være mere fleksibelt og
praksisnært, så eleverne møder fagligheden inden
for det valgte uddannelsesområde tidligt. Det skal
forberede eleverne bedre til arbejdsmarkedet og
bidrage til at mindske frafaldet.
Særlige grundforløb, som passer til elevernes
kompetencer: Erhvervsskolerne skal ved indgangen til grundforløbet vurdere elevernes kompetencer og skal udbyde særlige grundforløb for grupper
af elever, som har brug for mere stabile sociale
rammer om undervisningen, og elever, som har
brug for undervisning i det danske sprog og i dansk
kultur- og samfundsforståelse.
Ny ungdomsklasse: Der skal ske en målretning af
undervisningen efter 9. klasse. 10. klasse skal erstattes af en ny ungdomsklasse, som skal være
rettet mod de unge, der har brug for at forbedre
deres forudsætninger for først og fremmest at tage
en erhvervsuddannelse. Der skal ikke ske en visitation til ungdomsklassen, men forud for optagelse i
ungdomsklassen skal skolen og elevens vejleder i
elevens uddannelsesplan begrunde elevens behov
for faglig opkvalificering og modenhed. Ungdomsklassen vil bestå af ét eller evt. to moduler af 20
uger med almen undervisning, brobygning og mu-
30
lighed for praktikophold, målrettet de erhvervsrettede ungdomsuddannelser.
Fleksible adgangsveje for unge med svage forudsætninger: Forberedelse af unge med svage
forudsætninger eller med ringe motivation til at
starte en erhvervsuddannelse skal fremmes gennem trainee-forløb eller praktiske adgangsveje. For
det statslige område er der indgået en aftale mellem staten og personaleorganisationerne om oplæring på særlige vilkår (integrations- og oplæringsstillinger).
Trindeling af uddannelserne: For at skabe klare
uddannelsestilbud til unge med såvel stærke som
svage forudsætninger for uddannelse samt for at
sikre en tydeligere adgang til videregående uddannelse skal erhvervsuddannelserne opdeles i trin.
Hvert trin skal afspejle en jobprofil, som har et
modsvar på arbejdsmarkedet. I helt særlige tilfælde
kan trindeling fraviges. Den enkelte elev skal endvidere have bedre mulighed for at vælge forskellige
niveauer i fagene.
Erhvervsuddannelserne skal udfordre de stærke
unge: Alle erhvervsuddannelser på 3 år og derover
skal være en tydelig adgangsvej til korte videregående uddannelser, jf. afsnit 4 i kapitel 3.
2.4 Erhvervsgrunduddannelsen skal give flere unge en uddannelse
.
Nogle unge har ikke forudsætninger for at gennemføre
en almindelig ungdomsuddannelse. For disse unge er
erhvervsgrunduddannelserne et velegnet tilbud. Erhvervsgrunduddannelsen er tilpasset den enkelte elev,
består i høj grad af praktik og har et skoleforløb, som
er sammensat af elementer fra en række uddannelsesområder, herunder erhvervsuddannelser og arbejdsmarkedsuddannelser. Men erhvervsgrunduddannelserne bruges for lidt.
Derfor skal kommunerne forpligtes til at bruge erhvervsgrunduddannelserne, og uddannelserne skal
kunne udbydes på erhvervsskolerne. Produktionsskolerne skal tilbyde eleverne uddannelse og oplæring,
som kan give merit i de kompetencegivende uddannelser. Og ydelsen på produktionsskolerne skal sættes
ned til SU-niveau for at tilskynde de unge til at begynde på en kompetencegivende uddannelse.
Kommunal forpligtelse til at anvende erhvervsgrunduddannelse: Kommunerne skal forpligtes til
enten selv at oprette erhvervsgrunduddannelser for
unge i en utilfredsstillende uddannelses- eller beskæftigelsesmæssig situation eller henvise disse
unge til erhvervsgrunduddannelse på en erhvervsskole eller en produktionsskole.
Præcisering af målgruppen for erhvervsgrunduddannelsen: Målgruppen for erhvervsgrunduddannelsen skal præciseres, så det tydeligt fremgår,
at uddannelsen retter sig mod unge, der ikke umiddelbart kan gennemføre en erhvervsuddannelse.
Fjernelse af barrierer, der indebærer praktikpladsbegrænsning: Det skal sikres, at reglerne for
oprettelse af praktikpladser ved erhvervsgrunduddannelser – eller den måde, som de anvendes på i
praksis – ikke udgør en barriere for oprettelse af
sådanne praktikpladser.
Målretning af produktionsskoleforløb: Produktionsskoleforløbene skal målrettes, så de som hovedregel indeholder meritgivende brobygningsforløb til kompetencegivende uddannelse.
Ændring af produktionsskoleydelsen: For at øge
de unges incitament til kompetencegivende uddannelse skal produktionsskoleydelsen sættes ned til
SU-niveau.
31
2.5 Frafaldet på ungdomsuddannelserne skal ned
.
Næsten hver tredje, der starter på en erhvervsuddannelse, gennemfører ikke. 16 pct. af de matematiske
elever og 20 pct. af de sproglige elever i det almene
gymnasium afbryder deres uddannelse uden eksamen.
Og på hf og htx er frafaldet væsentligt højere.
Det store frafald skal ned. Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal forpligtes til at udarbejde en hand-
Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal lave
handlingsplan for øget gennemførelse: Alle ungdomsuddannelsesinstitutioner skal forpligtes til at
udarbejde en årlig handlingsplan for øget gennemførelse, herunder mål for gennemførelse på de forskellige uddannelsestrin og -retninger. Handlingsplanen
skal drøftes årligt i institutionens bestyrelse. Resultater og strategi skal offentliggøres på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og evalueres årligt.
Indsatsaftaler med skoler med store frafaldsproblemer: Undervisningsministeriet skal etablere indsatsaftaler med institutioner, der har vedvarende
problemer med at reducere frafaldet.
32
lingsplan for, hvordan de vil sikre, at færre elever falder
fra. Der skal laves indsatsaftaler med skoler med vedvarende store frafaldsproblemer. Vejledningen på uddannelserne skal forbedres. På erhvervsuddannelserne
skal der etableres mentorordninger for de elever, der
mangler støtte. Og der skal laves introduktionsforløb,
tutorordning, studiebog og værkstedsundervisning på
de gymnasiale uddannelser for at nedbringe frafaldet.
Bedre vejledning af eleverne: Vejledningen om uddannelses-, praktik- og erhvervsmuligheder skal
styrkes i erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det
kan fx ske ved korte praktikophold i virksomheder
for elever, der begynder ad skoleadgangsvejen. Skolerne skal forpligtes til at gennemføre en styrket opsøgende indsats i forhold til elever med særligt behov og deres forældre.
Mentorordninger, skolemiljø og rådgivning: På
erhvervsuddannelserne skal der etableres en mentorordning for de elever, der mangler støtte i form af
voksenkontakt. Skolemiljøet skal forbedres, og de
psykologiske rådgivningsfunktioner skal styrkes.
Nye tiltag for lavere frafald: Frafaldet i de gymnasiale uddannelser skal bringes ned. Det skal bl.a.
ske ved introduktionsforløb, tutorordning, studiebog
og værkstedsundervisning.
Gennemsigtighed om overgang til videregående
uddannelser: Studievalgscentrene skal formidle erfaringer for, hvordan de gode institutioner sikrer høj
overgang til videregående uddannelser og lavt frafald, jf. afsnit 4 i kapitel 3.
2.6 E
rhvervsuddannelserne skal uddanne
til nutidens og fremtidens arbejdsmarked
Udviklingen på arbejdsmarkedet skaber løbende behov
for nye uddannelser, som går på tværs af de historiske
strukturer på arbejdsmarkedet. Hidtil har erhvervsuddannelserne været for langsomme til at sikre nye uddannelser til nye behov. Det gælder fx på it-området.
Der skal skabes bedre grundlag for at uddannelsesdække flere beskæftigelsesområder end i dag og hurtigere tilpasse uddannelsesudbuddet til nye behov på
arbejdsmarkedet. Styringen af udviklingen af uddannelserne skal være mere dynamisk og strategisk. Skolernes grundlag for at tilrettelægge individuelle erhvervsuddannelser skal styrkes. Undervisningens kvalitet skal
styrkes og lærerne skal have solidt kendskab til den
branche- og fagteknologiske udvikling.
Bedre og hurtigere uddannelsesdækning af nye
beskæftigelsesområder: For at sikre en løbende
tilpasning af erhvervsuddannelserne til arbejdsmarkedets behov skal der etableres en analyse- og .
prognosevirksomhed, som systematisk skal identificere behovet for nye og tværgående uddannelser.
Hvis de eksisterende faglige udvalg ikke reelt påtager sig at dække behovet, skal behovet dækkes
ved at nedsætte særlige udviklingsudvalg til at løse
opgaven.
Individuelle erhvervsuddannelser: Der skal være
bedre mulighed for at sammensætte individuelle
erhvervskompetencegivende uddannelser, herunder
forløb der går på tværs af uddannelses- og beskæftigelsesområder.
Mere overskueligt uddannelsessystem for alle
brugere: De erhvervsrettede ungdomsuddannelser
skal sammentænkes i en rammelov med fælles generelle bekendtgørelser samt med bekendtgørelser
for de enkelte uddannelser. Der skal etableres en
mere enkel og dynamisk mål- og rammestyring
samt øget vægt på målstyring frem for tidsstyring af
de enkelte uddannelsesforløb.
Den erhvervspædagogiske læreruddannelse
skal være tidssvarende: Lærernes faglige og pædagogiske forudsætninger skal ajourføres i forhold
til nuværende krav og til fremtidens udfordringer,
ligesom lærerne skal have et solidt kendskab til den
branche- og fagteknologiske udvikling. I den kommende revision af pædagogikum for den erhvervspædagogiske læreruddannelse skal kravene til lærernes pædagogiske it-kompetencer øges.
Undervisningens kvalitet skal styrkes: Skolernes
resultatopfyldelse skal måles og evalueres systematisk. Skolerne skal systematisk arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling og bl.a. i samarbejde med det lokale erhvervsliv kvalitetsudvikle
pædagogikken og undervisningen. Alle skoler skal
indgå i benchmarking med andre erhvervsskoler.
33
3. S
ammenhæng i uddannelsessystemet
og god vejledning
Alle unge skal have de bedste muligheder for at bruge
og udvikle deres evner gennem uddannelse og arbejde. De unge skal have et kvalificeret grundlag for at
vælge en uddannelse, der stemmer overens med deres
egne ønsker og evner og med samfundets behov.
Derfor er det væsentligt, at uddannelses-, erhvervs- og
karrierevejledningen yder en sammenhængende og
professionel vejledning af de unge fra folkeskole over
ungdomsuddannelser til videregående uddannelser.
De unge skal have et godt grundlag for at vælge rigtigt, helst første gang. Og overgangene mellem uddannelsessystemets forskellige niveauer skal være gode
og smidige.
Vejledningen skal understøtte regeringens målsætninger om, at mindst 95 pct. af alle unge gennemfører en
ungdomsuddannelse, og at mindst 50 pct. af de unge
tager en videregående uddannelse.
Regeringens mål for sammenhæng i
uddannelsessystemet og god
vejledning
• Vejledningen skal give de unge et kvalificeret
grundlag for at vælge en uddannelse, der
stemmer overens med egne ønsker og evner og med samfundets behov for kvalificeret arbejdskraft.
• Der skal være god sammenhæng i uddannelserne fra folkeskole til ungdomsuddannelser og fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser. Vejledningen skal
bidrage til smidige overgange.
34
Fakta om vejledning
Med vejledningsreformen fra 2004 er vejledningen om overgange i uddannelsessystemet blevet samlet i:
• Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU):
Vejledning om overgangen fra folkeskole til
ungdomsuddannelser og erhverv varetages
af de 46 kommunale enheder af Ungdommens Uddannelsesvejledning, som samarbejder med folkeskolen fra 6. klasse, og
som laver opsøgende vejledning til unge op
til 19 år, der ikke er i uddannelse eller job.
• Studievalgscentre: Vejledning om overgangen fra ungdomsuddannelserne til videregående uddannelser og erhverv varetages af
de 7 statslige Studievalgscentre.
• UddannelsesGuiden: Overgangsvejledningen understøttes af vejledningsportalen
UddannelsesGuiden.dk (www.ug.dk)
Vejledning om gennemførelsen af uddannelserne varetages af vejledere på uddannelsesinstitutionerne.
Regeringen har gennemført en reform af vejledningssystemet, der har samlet vejledningen om overgange i
uddannelsessystemet i Ungdommens Uddannelsesvejledning og i Studievalgscentre, jf. faktaboks. Med
reformen er ansvaret for vejledningen blevet tydeligt
forankret. Der er også langt flere fuldtidsvejledere end
tidligere.
Men vejledningen er fortsat ikke tilstrækkelig professionel, og de forskellige uddannelsesniveauer hænger
ikke altid godt nok sammen i praksis. I dag falder alt
for mange unge fra undervejs i uddannelserne, er lang
tid om at gøre sig færdige eller gennemfører aldrig en
uddannelse.
Der er behov for at styrke vejledernes uddannelse. Der
skal etableres en professionsbacheloruddannelse som vejleder. Den eksisterende vejlederuddannelse skal udvikles til en fuld diplomuddannelse. Og efteruddannelsesmulighederne skal forbedres. Professionalismen i
vejledningen skal også sikres gennem en mere systematisk opfølgning på resultaterne.
Gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner skal være gode til at samarbejde, bl.a.
om de unges faglige forudsætninger. De unge skal vejledes bedre om realistiske uddannelsesmuligheder.
”Studiepraktik” skal give gymnasieelever indblik i en
konkret videregående uddannelse. Og der skal være
direkte adgang til korte videregående uddannelser fra
relevante erhvervsuddannelser på 3 år og derover.
Samlet skal en styrket uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning bidrage til, at flere unge træffer sikre
uddannelses- og erhvervsvalg baseret på et grundigt
kendskab til egne styrker og svagheder, konkrete uddannelser og behovene på arbejdsmarkedet. Strategi for sammenhæng i uddan-
De unge skal have et godt grundlag for at vurdere jobmulighederne ved forskellige uddannelser. Studievalget skal gøres lettere ved at samle oplysninger om .
bl.a. gennemførelse, løn og jobmuligheder for alle erhvervskompetencegivende uddannelser på én fælles
hjemmeside.
nelsessystemet og god vejledning
Der skal være en god sammenhæng mellem folkeskole
og ungdomsuddannelser. Vejledningen om ungdomsuddannelserne skal starte allerede fra 6. klasse. Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle unge gennemfører en uddannelse. Og ungdomsuddannelserne
skal melde tilbage til folkeskolen om, hvordan eleverne
klarer sig.
3. God overgang fra folkeskole til ungdoms
uddannelser.
1. Vejledningen skal være professionel.
2. De unge skal kunne se uddannelsernes jobmuligheder.
4. God overgang fra ungdomsuddannelser til
de videregående uddannelser.
kapitel 3 • Sammenhæng i uddannelsessystemet og god vejledning
35
3.1 Vejledningen skal være professionel
Professionelle vejledere spiller sammen med lærere og
forældre en vigtig rolle for de unges uddannelsesvalg.
Vejlederne skal have faglig indsigt og viden og et solidt
kendskab til uddannelser og erhverv. Men i dag er vejlederne ofte undervisere, der har suppleret deres
grunduddannelse med et kursus eller kortere uddannelsesforløb i vejledning. Det er ikke tilstrækkeligt til at
sikre professionel vejledning.
Mere præcist regelgrundlag for vejledningsindsatsen: Kravene til gennemførelses- og overgangsvejledning skal præciseres i reglerne. Ændringerne
skal præcisere og konkretisere samarbejdsforpligtelsen mellem overgangs- og gennemførelsesvejledere, så vejledningen fremstår som en sammenhængende indsats, der understøtter den enkeltes
valg og gennemførelse af uddannelse gennem hele
uddannelsessystemet.
Vejlederuddannelser på bachelorniveau: Der skal
etableres en professionsbacheloruddannelse som
uddannelses- og erhvervsvejleder. Uddannelsen
skal være en vej til ansættelse som vejleder i fx
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalgscentrene og uddannelsesinstitutionerne. Den
eksisterende vejlederuddannelse på diplomniveau
skal videreudvikles til en fuld diplomuddannelse.
36
Der er behov for at styrke vejledernes uddannelsesniveau. Der skal etableres en professionsbacheloruddannelse som vejleder, og den eksisterende vejlederuddannelse skal udvikles til en fuld diplomuddannelse.
Efteruddannelsesmulighederne skal forbedres. Og de
bedre uddannelsesmuligheder skal modsvares af højere krav til vejledernes kvalifikationer. Professionalismen i vejledningen skal også sikres gennem en systematisk opfølgning på resultaterne.
Krav til vejlederne: Der skal stilles krav om, at vejlederne enten har gennemført professionsbacheloruddannelsen eller diplomuddannelsen eller gennemgår en realkompetencevurdering, der sikrer, at
de har de nødvendige kvalifikationer.
Efteruddannelsesmuligheder for vejledere: Der
skal etableres efteruddannelsesmuligheder for de
eksisterende vejledere for at opkvalificere vejledernes viden om de forskellige uddannelser. Mål for resultater: Vejledningsindsatsen skal måles på specifikke kvantitative krav for gennemførelse og overgang til beskæftigelse eller anden uddannelse. Resultaterne skal benchmarkes systematisk. 3.2 De unge skal kunne se uddannelsernes jobmuligheder
For mange unge gennemfører uddannelser, hvor de
senere jobmuligheder er begrænsede. De unge har
ikke tilstrækkelig information om de enkelte uddannelser og beskæftigelsesmulighederne bagefter. Og de får
ikke tilstrækkelig vejledning om, hvilke kompetencer de
tilegner sig, og hvordan de kan bruges på arbejdsmarkedet. Karrierevejledningen er mange steder utilstrækkelig. I dag tager universiteterne ikke ansvaret for en systematisk indsats for dimittendernes beskæftigelse.
Studievalget skal gøres lettere ved at samle oplysninger om gennemførelse, løn og jobmuligheder for alle
erhvervskompetencegivende uddannelser på én fælles
hjemmeside – UddannelsesGuiden.dk. Og universiteterne skal styrke karrierevejledningen, fx ved at etablere karrierecentre, der skal hjælpe de færdiguddannede i arbejde.
Kvalificeret valg af uddannelse: UddannelsesGuiden.dk skal indeholde oplysninger om gennemførelse, beskæftigelse, lønniveau og mulige
karriereveje for de enkelte uddannelser og uddannelsessteder. Dermed får kommende elever
og studerende gode muligheder for at foretage
et kvalificeret valg af uddannelse og uddannelsessted. Oplysningerne skal dække alle erhvervskompetencegivende uddannelser.
Styrkelse af karrierevejledningen: Universiteterne skal styrke karrierevejledningen – fx ved
karrierecentre, der kan hjælpe dimittender i beskæftigelse – og studerende, der er tæt på at
blive færdige, skal have aktuel viden om jobmuligheder.
37
3.3 God overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelser
Det er regeringens mål, at mindst 95 pct. af alle unge
skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men i dag
falder alt for mange fra undervejs, og hver femte får
aldrig en ungdomsuddannelse. Det skyldes bl.a., at en
del unge mangler faglige forudsætninger og viden om
kravene på ungdomsuddannelserne.
Tidlig og differentieret vejledning i folkeskolen:
Fra folkeskolens 6. klasse skal der tilrettelægges en
særlig indsats for elever, der har en øget risiko for
ikke at påbegynde eller gennemføre en ungdomsuddannelse. Brobygning i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne skal styrkes gennem en tidligere introduktion til ungdomsuddannelserne og gennem en præcisering af kravene til
anvendelse af den enkelte elevs uddannelsesplan.
Skolerne skal i 8.-9. klasse gøre øget brug af individuelle og praksisnære undervisningsforløb for skoletrætte elever og andre med særlige behov herfor.
Brug af uddannelsesplaner: Der skal indføres præcise krav til folkeskoleelevernes uddannelsesplaner
og stilles krav om, at oplysningerne i den enkelte
elevs uddannelsesplan bruges, især ved planlægningen af den indledende fase af ungdomsuddannelsen.
38
Derfor skal vejledningen om ungdomsuddannelserne
begynde allerede i 6. klasse. Kommunerne skal have et
klart ansvar for, at alle unge får en uddannelse. Vejledningen om kravene på en ungdomsuddannelse skal
være bedre. Og ungdomsuddannelserne skal melde
Mentorordning for de særligt udsatte unge: Unge,
som ikke har tilstrækkelig voksenkontakt og derfor
har brug for opfølgning i hverdagen, skal fra 9. klasse og på erhvervsuddannelserne have mulighed for
at få tilknyttet en mentor fra Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Kommunerne skal have et klart ansvar for, at alle
unge får en ungdomsuddannelse: Kommunernes
ansvar for, at alle unge påbegynder og gennemfører
en ungdomsuddannelse, skal styrkes. Kommunerne
skal udarbejde en handlingsplan for deres indsats, jf.
afsnit 1 i kapitel 2.
Systematisk opsøgende indsats efter folkeskolen: Kommunerne skal forpligtes til at etablere en
systematisk, opsøgende og opfølgende indsats over
for den enkelte unge, der ikke er påbegyndt eller har
afbrudt en ungdomsuddannelse.
tilbage til folkeskolen om, hvordan eleverne klarer sig.
Det skal bidrage til en bedre sammenhæng mellem folkeskole og ungdomsuddannelser.
Bedre vejledning om kravene i ungdomsuddannelserne: Ungdommens Uddannelsesvejledning
skal sørge for, at vejlederne har tilstrækkelig viden
om de forskellige ungdomsuddannelser, herunder
faglige krav og forudsætninger og jobmuligheder.
Bedre tilbagemelding fra ungdomsuddannelser til
folkeskole: Ungdomsuddannelserne skal melde tilbage til folkeskolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning om elevernes standpunkt i det første år. Det vil øge folkeskolens og vejledernes kendskab til
kravene på ungdomsuddannelserne og dermed styrke vejledningen af folkeskoleeleverne om ungdomsuddannelserne.
Ny ungdomsklasse: 10. klasse skal erstattes af en
ny ungdomsklasse, som skal være rettet mod de
unge, der har brug for at forbedre deres forudsætninger for først og fremmest at tage en erhvervsuddannelse, jf. afsnit 3 i kapitel 2.
3.4 God overgang fra ungdomsuddannelser til videregående uddannelser
Mindst halvdelen af de unge skal gennemføre en videregående uddannelse. De skal begynde på den hurtigere
end i dag og helst vælge rigtigt første gang.
Dialog og samarbejde om de studerendes faglige forudsætninger: Ungdomsuddannelsesinstitutionerne skal
sikre, at de unge har tilstrækkelige faglige forudsætninger,
og der skal være en løbende dialog og samarbejde med
de videregående uddannelsesinstitutioner herom.
Gennemsigtighed om overgang til videregående uddannelser: Studievalgscentrene skal formidle erfaringer
for, hvordan de gode institutioner sikrer høj overgang til
videregående uddannelser. De enkelte institutioner skal
på hjemmesiden bl.a. oplyse om rekruttering, frafald og
gennemførelse af videregående uddannelse.
Brug af uddannelsesplaner: Vejledningen i ungdomsuddannelserne og om overgangen til videregående uddannelser skal forbedres gennem brug af uddannelsesplaner.
Gymnasieelever i ”studiepraktik”: Der skal etableres
en mere veludviklet brobygning mellem ungdomsuddannelser og de videregående uddannelsesinstitutioner. Det skal være muligt for elever især i de gymnasiale uddannelser at stifte bekendtskab med en konkret videregående uddannelse. Gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelsesinstitutioner skal være bedre til at samarbejde, bl.a.
om de unges faglige forudsætninger. De unge skal vejledes bedre om realistiske uddannelsesmuligheder.
”Studiepraktik” skal give gymnasieelever indblik i en
konkret videregående uddannelse. Og der skal være
direkte adgang til korte videregående uddannelser fra
relevante erhvervsuddannelser på 3 år og derover, så
flere unge med en erhvervsuddannelse gennemfører en
videregående uddannelse.
Mulighed for vejledende samtaler: Unge, der vil søge
optagelse på en videregående uddannelse, skal have
mulighed for en afklarende og vejledende samtale på
den pågældende uddannelsesinstitution.
valg meddelelse om unge, der er droppet ud af uddannelsen. Studievalg forpligtes herefter til at tilbyde den
unge vejledning om uddannelse og erhverv via opsøgende aktiviteter, jf. afsnit 2 i kapitel 4.
Vejledning om realistiske uddannelsesmuligheder:
Vejledningen på alle niveauer (Ungdommens Uddannelsesvejledning, ungdomsuddannelsesinstitutionerne,
Studievalgscentrene og studievejledningen på de videregående institutioner) skal styrkes for at øge optaget.
Og de unge skal oplyses bedre om realistiske uddannelsesmuligheder, faglige krav på studiet og konsekvenserne af at udsætte studiestart, herunder mulighed
for optag, risiko for at komme fagligt bagud, økonomi
mv. Erhvervsuddannelserne skal være en vej til videre
uddannelse: Erhvervsuddannelserne skal være en tydelig adgangsvej til de videregående uddannelser. Der
skal skabes sammenhæng mellem de kompetencer,
som opnås i erhvervsuddannelserne, og de krav, der
stilles ved indgangen til de relevante korte videregående
uddannelser, så flere med en erhvervsuddannelse kan
gennemføre en videregående uddannelse. Der skal
være direkte adgang til korte videregående uddannelser
fra relevante erhvervsuddannelser på 3 år og derover.
Opsøgende vejledning: Unge, der har afsluttet en studieforberedende ungdomsuddannelse, men ikke påbegyndt en videregående uddannelse, skal have tilbud om
en vejledningssamtale. Alle uddannelsesinstitutioner
skal forpligtes til at etablere ordninger, der sikrer, at der
så hurtigt som muligt tages en ”udviklingssamtale” med
de unge, som risikerer at falde fra, for at fastholde dem i
uddannelse. Uddannelsesinstitutionen skal give Studie-
Mentorordninger for de videregående uddannelser:
Mentorordninger, hvor ældre studerende deltager i vejledningsindsatsen og følger de unge i starten på en videregående uddannelse, skal udbredes. Ældre studerende med indvandrerbaggrund skal medvirke til vejledning og fremstå som ”det gode eksempel” i forhold til
indvandrere og efterkommere.
39
4. M
indst halvdelen af alle unge
skal have en videregående uddannelse
Højtuddannet arbejdskraft spiller en stor rolle for vækst
og velstand. Derfor er det afgørende, at flere unge får
en videregående uddannelse, og at de bliver tidligere
færdige med deres uddannelse.
I dag gennemfører 45 pct. af en ungdomsårgang en
videregående uddannelse. Det er færre end i mange
andre lande.
For få starter på en videregående uddannelse. Og alt
for mange falder fra.
De gymnasiale uddannelser har ikke været gode nok til
at give de unge forudsætningerne for at starte på og
gennemføre en videregående uddannelse.
For få unge vælger en uddannelse inden for teknik, natur og sundhed. Og de unge, der læser videre, går sent
i gang og er lang tid om at gennemføre uddannelsen.
40
Der er behov for, at de videregående uddannelsesinstitutioner skaber flere attraktive uddannelsestilbud og
sikrer en effektiv indslusning og fastholdelse af de
unge. De gymnasiale uddannelser skal forberede de
unge bedre på at læse videre, der skal være mere tid
til faglig fordybelse, og der skal etableres nye ressourcecentre for naturfag.
Interessen for at tage uddannelser inden for teknik,
natur og sundhed skal styrkes. Optagelsessystemet
og SU-reglerne skal indrettes, så de tilskynder de
unge til at starte tidligere på at læse videre. Og SUreglerne og uddannelserne skal tilrettelægges, så unge
tilskyndes til færre forsinkelser undervejs i studiet.
Regeringens mål for at mindst
halvdelen af alle unge skal have
en videregående uddannelse
• Mindst 50 pct. af en ungdomsårgang skal
gennemføre en videregående uddannelse .
i 2015.
• De gymnasiale uddannelser skal give eleverne gode faglige og almene kompetencer,
så flere kan gennemføre en videregående
uddannelse.
• Flere unge skal tage en uddannelse inden
for teknik, natur og sundhed.
• Unge, der tager en videregående uddannelse, skal på længere sigt som
hovedregel være færdige, når de er
omkring 25 år.
Strategi for at mindst halvdelen af alle
unge skal have en videregående uddannelse
VIDEREGÅENDE
1. De gymnasiale uddannelser skal forberede de unge bedre til at læse videre.
2. Uddannelserne skal være attraktive, og det store frafald skal ned.
3. Flere skal tage en uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed.
4. De unge skal have en klar tilskyndelse til tidligere start.
5. Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst mulige.
kapitel 4 • Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse
41
4.1 D
e gymnasiale uddannelser skal
forberede de unge bedre til at læse videre
De gymnasiale uddannelser skal blive bedre til at give
de unge forudsætninger for at starte og gennemføre en
videregående uddannelse.
Det faglige niveau og ledelsen på de gymnasiale uddannelser skal styrkes. Der skal på sigt være færre obligatoriske fag i det almene gymnasium og mere tid til
fordybelse i studieretningsfagene. Elevernes fremskridt
skal måles bedre, lærernes kompetencer skal øges, og
it skal integreres bedre i fagene.
Nye ressourcecentre for naturfag skal styrke undervisningen i naturfag ved bl.a. at give eleverne bedre mulighed for at anvende det nyeste eksperimentelle udstyr. Og skolelederne skal efteruddannes
systematisk.
Mere tid til faglig fordybelse: Antallet af obligatoriske fag i det almene gymnasium skal på sigt begrænses for at give bedre tid til faglig fordybelse i studieretningsfagene.
De gymnasiale uddannelser skal uddanne til videre uddannelse: Det skal være et grundlæggende
element i undervisningen i de gymnasiale uddannelser, at de uddanner til videreuddannelse og ikke er et
slutmål i sig selv.
Bedre evalueringer af elevernes fremskridt: Skoleledelsen skal støttes i at udvikle evalueringsformer,
der sigter på, hvordan eleverne kan gøre fremskridt.
Best-practice skal opsamles og spredes.
It-baserede prøveformer: Prøveformen skal afspejle
den øgede brug af it i undervisningen.
42
Udvikling af lærernes kompetencer: Skoleledelsens
ansvar for at give lærerne systematisk kompetenceudvikling i forhold til skolernes behov skal præciseres.
Dialog og samarbejde om de studerendes faglige
forudsætninger: Der skal være en løbende dialog og
samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner om de unges faglige forudsætninger, jf. afsnit
4 i kapitel 3.
Ressourcecentre for naturfag: Der skal etableres 46 ressourcecentre spredt over landet, som skal styrke
de gymnasiale uddannelsers undervisning i naturfag.
Ressourcecentrene skal være knyttet til forskning på
fx universiteternes naturvidenskabelige fakulteter.
Centrene skal løse en række opgaver: De skal (a) tilbyde skoleklasser at anvende forskningsrelateret laboratorieudstyr og give forskningsrelaterede undervisningstilbud, (b) understøtte netværk mellem skoler,
forsknings- og udviklingsmiljøer og virksomheder om
.
konkrete undervisningsforløb, (c) udvikle og
formidle forskningsrelevant undervisningsmateriale,
(d) deltage i systematisk international videnopbygning
og erfaringsudveksling om styrkelse af naturvidenskab og (e) være spydspidser for faglig og pædagogisk udvikling og efteruddannelse af lærere.
Systematisk efteruddannelse af skoleledere: Der
skal iværksættes en systematisk efteruddannelse af
skolernes øverste ledelser i at anvende nye, ledelsesmæssige værktøjer og bruge de øgede frihedsgrader,
som er en følge af kommunalreformen, til at udvikle
uddannelsens kvalitet.
Større råderet over lærernes arbejdstid: Staten og
Gymnasieskolernes Lærerforening bør ændre overenskomsterne, så skolelederen kan råde over en større del af lærernes arbejdstid.
4.2 Uddannelserne skal være attraktive, og det store frafald skal ned
.
Attraktive uddannelser er afgørende for, at flere unge
starter og fuldfører en videregående uddannelse.
De videregående uddannelser skal sikre, at undervisningsform, vejledning og mentorordninger letter overgangen fra ungdomsuddannelserne. Studerende, der er
ved at falde fra, skal hurtigt hjælpes tilbage på sporet.
Nye uddannelser og fagpakker: Der skal sikres en
løbende fornyelse af udbuddet af uddannelser på de
videregående uddannelser, herunder nye sammensætninger af fagpakker. På ingeniøruddannelserne er
der fx lavet nye fagpakker, der kombinerer ingeniørfaget med fagområder inden for sundhed eller miljø.
Det har øget optaget.
Bedre sammenhæng mellem de korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne: De
korte videregående uddannelser skal gøres mere attraktive og relevante for arbejdsmarkedet som en
naturlig overbygning på erhvervsuddannelserne, jf.
afsnit 3 i kapitel 2.
Undervisningens form skal i starten ligne de
gymnasiale uddannelser mere: For at lette overgangen skal undervisningsformen det første år på en
videregående uddannelse i højere grad svare til undervisningsformen i de gymnasiale uddannelser.
Mere overskuelig semesterstruktur: Uddannelserne skal tilrettelægges, så hvert semester er mere
overskueligt for den studerende. Der skal være tættere sammenhæng mellem undervisning og eksamen.
Mentorordninger og bedre vejledning: Mentorordninger og bedre vejledning skal lette overgangen fra
ungdomsuddannelserne og medvirke til at fastholde
de studerende, jf. afsnit 4 i kapitel 3.
Udviklingskontrakter og økonomisk tilskyndelse
til at reducere frafald: Institutionerne skal via udviklingskontrakter og økonomisk tilskyndelse forpligtes
til at søge at fastholde de studerende. Udviklingskontrakterne skal indeholde konkrete mål herom.
muligt tages en ”udviklingssamtale” med de unge,
som risikerer at falde fra, for at fastholde dem i uddannelse. Uddannelsesinstitutionen skal give Studievalg meddelelse om unge, der er droppet ud af
uddannelsen. Studievalg forpligtes herefter til via opsøgende aktiviteter at tilbyde den unge vejledning
om uddannelse og erhverv.
Mere viden om effekten af indsatsen på uddannelsesområdet: Der skal etableres et strategisk
forskningsprogram under Det Strategiske Forskningsråd om uddannelsesforskning. Programmet
skal bl.a. på et kvantitativt grundlag skabe mere viden om, hvad der virker og hvad der ikke virker i alle
dele af uddannelsessektoren. Forskningen skal styrke videngrundlaget for alle aktører i uddannelsessektoren.
Pligt til samtaler med unge, der er ved at falde
fra: Alle uddannelsesinstitutioner skal forpligtes til at
etablere ordninger, der sikrer, at der så hurtigt som
43
4.3 Flere skal tage en uddannelse inden for teknik, natur eller sundhed
Medarbejdere med en videregående uddannelse inden
for natur, teknik og sundhed er efterspurgte i erhvervslivet. Langt hovedparten af virksomhedernes forskning
og udvikling sker inden for disse områder. Men danske
unge tager i mindre grad en naturvidenskabelig eller
teknisk uddannelse end unge i andre lande.
Styrket vejledning om uddannelser inden for natur og teknik: Vejledningen skal styrkes med henblik på at øge optaget. De unge skal vide, hvilke
krav naturvidenskabelige og tekniske uddannelser
stiller. Nye studerende må ikke mangle grundlæggende studiemæssige forudsætninger.
Derfor er der behov for at styrke de unges interesse og
faglige forudsætninger for disse fag allerede i folkeskolen og på de gymnasiale uddannelser, jf. afsnit 2 i kapitel 1 og afsnit 1 i dette kapitel. Studievejledningen skal
være bedre. Der skal være attraktive uddannelsestilbud og nye fagkombinationer, som kan appellere til
flere, herunder kvinder. Det meget høje frafald skal
ned. Og der skal uddannes flere kandidater og bachelorer inden for it.
Flere nye og attraktive fagpakker: Der skal oprettes nye kombinationer af tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige universitetsuddannelser, der
appellerer til en bredere gruppe af unge, herunder
særligt kvindelige ansøgere, og som dækker behov
hos aftagerne, fx på fødevareområdet.
Frafaldet skal ned: Frafaldet på de tekniske og
naturvidenskabelige uddannelser skal ned. Der skal
formuleres målsætninger for reduktion af frafald i
universiteternes udviklingskontrakter.
Flere universitetskandidater inden for it: Det årlige antal nyuddannede it-kandidater skal øges betydeligt gennem en indsats på alle relevante universiteter. Det skal være en central målsætning at tiltrække flere kvindelige ansøgere til it-uddannelser.
Bachelor- og kandidatuddannelser på it-universitetet: It-universitetet skal have mulighed for at
tilbyde bacheloruddannelser med tilhørende nye
kandidatuddannelser. It-universitetet skal udbyde
it-uddannelser med en tidssvarende kompetenceprofil. Det kan bl.a. være traditionelle tekniske færdigheder kombineret med evnen til at styre komplicerede it-processer mellem mennesker i internationale produktionsforløb.
Nye professionsbacheloruddannelser: Der skal
etableres nye professionsbacheloruddannelser inden for natur, teknik og sundhed, fx på det bio- og
laboratorietekniske område, forebyggelsesområdet, miljøområdet samt inden for it.
44
4.4 De unge skal have en klar tilskyndelse til tidligere start
Danske unge skal være hurtigere færdige med deres
uddannelse. Det er vigtigt både for den enkelte og for
at få høj beskæftigelse og et generelt højt uddannelsesniveau.
Danske unge starter sent på en uddannelse og er lang
tid om det. Der skal være plads til velbegrundede pauser og til at vælge om. Men det er et problem, at dan-
Nedsat SU ved sen studiestart: Unge, der starter
en uddannelse senere end to år efter den adgangsgivende eksamen, skal have reduceret SU’en med
1.000 kr. om måneden før skat. Unge, der starter tidligere, vil være uberørt og få samme SU-sats som i
dag. Samtidig forbedres lånemulighederne for de
berørte. Der er mulighed for at dispensere for barsel,
sygdom, militærtjeneste og lignende forhold. Endvidere tages højde for mulighed for karriereskift, så fx
en håndværker, der efter en periode på arbejdsmarkedet vælger at læse en videregående uddannelse,
kan få samme SU-sats som i dag. Forslaget træder
i kraft for unge, der består adgangsgivende uddannelse fra medio 2008.
Optagelsessystemet skal tilskynde til tidligere
start: Kvote 1 skal være hovedvejen til en videregående uddannelse og skal rettes mod dem, som søger
ske unge under ét er 4 år forsinkede med deres uddannelse.
.
Derfor skal optagelsessystemet og SU-reglerne indrettes, så unge tilskyndes til at starte tidligere på at læse
videre. Og bedre vejledning skal informere de unge om
konsekvenserne af at udsætte studiestarten.
ind kort tid efter deres adgangsgivende eksamen.
Unge, der venter mere end to år efter, at de har afsluttet deres adgangsgivende eksamen, skal normalt
søge i kvote 2. Der vil kunne blive dispenseret for toårs reglen i forbindelse med barsel, sygdom, værnepligt og andre lignende forhold. Reglen vil kun omfatte kommende studenter og vil kun have betydning
for de uddannelser, hvor der er adgangsbegrænsning.
Bedre vejledning: Vejledningen på alle niveauer
(på gymnasierne og de øvrige ungdomsuddannelsesinstitutioner, Ungdommens Uddannelsesvejledning,
studievalgscentrene og studievejledningen på de videregående institutioner) skal oplyse de unge bedre
om realistiske uddannelsesmuligheder, faglige krav
på studiet og konsekvenserne af at udsætte studiestart, herunder mulighed for optag, risiko for at komme fagligt bagud, økonomi mv., jf. afsnit 4 i kapitel 3.
45
4.5 U
ddannelserne skal tilrettelægges,
så forsinkelserne bliver mindst mulige
At danske unge bliver sent færdige skyldes ikke alene,
at de starter sent på en uddannelse, men også at de
har store forsinkelser undervejs på studiet. Derfor skal
uddannelserne og SU-reglerne tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindst mulige.
SU-reglerne skal ændres, så det bliver mere attraktivt
at gennemføre på normeret tid. Universiteterne skal
følge op i forhold til studerende, som er mere end et
halvt år efter normeret tid – bl.a. med tilbud om samtale. Der skal stilles klare tidskrav til specialeskrivning.
Og det skal fremgå af eksamensbeviset, hvor lang tid
man har været om studierne. Meritmulighederne skal
styrkes for at nedbringe unødvendige forlængelser af
studietiden.
Ændrede
.
SU-regler skal tilskynde til færre forsinkelser: SU-reglerne skal ændres, så de unge tilskyndes til færre forsinkelser undervejs i studiet. Fire ændringer af SU-reglerne skal træde i kraft for unge,
der optages på en videregående uddannelse fra medio 2008:
1.SU-stipendiet skal opdeles i et grundtilskud og et
tillæg. Tillægget fastsættes til 1.000 kr. pr. måned,
som udbetales i én portion af 6.000 kr., når hvert
semesters eksaminer er bestået, eller når der foreligger dokumentation for tilsvarende studiefremdrift. 2.Der skal gives SU for den tid studiet er normeret til
– og ikke som i dag et år mere. Der skal være muligheder for dispensation i forbindelse med studieskift, og der skal gives udvidet mulighed for at optage SU-slutlån ud over normeret tid.
3.Muligheden for at opspare SU-klip ud over normeret
tid skal afskaffes. Opsparede klip skal benyttes som
dobbeltklip inden for normeret studietid, ellers bortfalder de. Samtidigt skal der gives udvidet mulighed
for at optage SU-slutlån ud over normeret tid. 4.Fribeløbet skal forhøjes, så de studerende får mulighed for at tjene flere penge ved erhvervsarbejde
uden at skulle melde SU-klip fra.
Pligt til at deltage i undervisningen: Det skal indføres som et krav, at universitetsstuderende skal deltage aktivt i undervisningen for at kunne gå til eksa-
46
men i et eller flere fag på de to første semestre af
bacheloruddannelsen.
Bindende frister for aflevering af speciale: Der
skal stilles bindende tidsfrister for de studerendes
specialeskrivning, svarende til normeret tid på typisk
½ år. Hvis specialet ikke er færdigt, har den studerende brugt et eksamensforsøg.
Bedre mulighed for at gennemføre uddannelserne på normeret tid: Universiteterne skal i studieordningerne sikre, at uddannelserne tilrettelægges, så
indhold og fagmål kan nås på normeret tid.
Gennemførelsestid på eksamensbeviset: Det skal
fremgå tydeligt af eksamensbeviset, om studiet er
bestået på normeret tid.
Automatisk tilmelding til eksamen: Universiteterne
skal automatisk tilmelde de studerende til eksamen.
Ingen studerende skal kunne tilmelde sig et fag eller
kursus uden automatisk at blive tilmeldt eksamen.
Hurtigere reeksamen: Universiteterne skal give de
studerende, der dumper, mulighed for hurtig reeksamination.
Omlægning af universiteternes taxametertilskud:
For at tilskynde universiteterne til, at de studerende
bliver færdige på normeret tid, vil universiteterne alene modtage den del af uddannelsesbevillingen (taxametertilskuddet), der stammer fra studerende, hvis
eksaminer på bachelor- og kandidatuddannelsen
tilsammen er bestået inden for normeret tid plus ét
år. Ordningen indfases med virkning for de studerende, der optages fra september 2008. Det giver
universiteterne god tid til at tilrettelægge studieforløbene, således at alle studerende har mulighed for at
gennemføre inden for den angivne tidsfrist. Taxameterbevillingerne skal kobles til de unges færdiggørelse ved at indføre et færdiggørelsestaxameter på
kandidatuddannelserne. Universiteternes indsats og
resultater med nedbringelse af forsinkelse skal indgå
med målbare indikatorer i universiteternes udviklingskontrakter.
Universiteterne skal følge op i forhold til forsinkelser: Universiteterne skal have pligt til at følge op
i forhold til studerende, som er mere end et halvt år
efter normeret tid – bl.a. med tilbud om samtale.
Samtalen gøres obligatorisk, hvis forsinkelsen ikke
reduceres i løbet af de næste 6 måneder.
Ankemulighed for uddannelsessøgende over
meritafgørelser: For at styrke meritmulighederne
skal kvalifikationsnævnets kompetence udvides til at
omfatte behandling af klager over uddannelsesinstitutioners afgørelser om merit for uddannelsesforløb
gennemført ved danske uddannelsesinstitutioner og
klager over afgørelse om forhåndsmerit i forbindelse
med studieophold i udlandet. Forslaget gælder ikke
institutioner omfattet af universitetsloven.
Ankemulighed for universitetsstuderende over
meritafgørelser: En afgørelse om merit truffet af et
studienævn på et universitet skal kunne indbringes
for et ankenævn af den studerende. Universitetet
(rektor) nedsætter et fagkyndigt ankenævn, der består af én fra faget på det pågældende universitet og
én fra det samme fag på et andet universitet. Ved
meritoverførsel mellem to universiteter vælges det
udefrakommende medlem fra det universitet, hvorfra
den studerende har de kvalifikationer, der er grundlaget for meritansøgningen. Ankenævnets kompetence omfatter behandling af klage over et studienævns afslag på forhåndsmerit i forbindelse med
planlagte udlandsophold og merit for dele af en uddannelse bestået ved et dansk universitetet eller ved
en anden dansk videregående uddannelsesinstitution. Et ankenævn kan ændre et studienævns afgørelse eller afvise klagen. Det udefra kommende medlem af ankenævnet træffer afgørelse i tilfælde af
uenighed. Et ankenævns afgørelse er endelig for så
vidt angår det faglige indhold, men retlige spørgsmål
kan af den studerende indbringes for Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling.
47
5. Uddannelser med globalt perspektiv
Studerende, forskere, medarbejdere og virksomheder
bevæger sig i stigende grad på tværs af landegrænserne og samarbejder med folk i andre lande. Det stiller krav til vores evner til at begå os internationalt og til
vores forståelse for andre kulturer. Uddannelserne skal
derfor give danske unge både stærke faglige kompetencer og et globalt udsyn.
Uddannelsesinstitutionerne og de studerende deltager
allerede i dag i mange internationale aktiviteter. I
2003/04 var 3.400 danske studerende i gang med en
hel videregående uddannelse i udlandet. Og derudover
gennemførte 4.600 en studieperiode i udlandet af
mindst tre måneders varighed.
Regeringens mål for uddannelser
med globalt perspektiv
• Alle unge skal have en uddannelse med globalt perspektiv.
• Mange flere danske studerende skal på uddannelsesophold i udlandet, så de kan få
international indsigt og større forståelse for
andre kulturer.
• Det skal være mere attraktivt for højtkvalificerede udenlandske studerende og undervisere at komme til Danmark.
• Uddannelsesinstitutionerne skal fortsat udvikle og videreudvikle attraktive faglige miljøer, så de kan bidrage til at tiltrække og
fastholde højtkvalificeret arbejdskraft og
virksomheder i Danmark.
48
Men der er behov for at sætte mere skub i udviklingen.
I dag har omkring hver tredje, der bliver færdig med en
universitetsuddannelse, været på et udlandsophold.
Men det gælder kun for hver femtende af de færdiguddannede på de mellemlange videregående uddannelser. Der er fortsat institutioner og fag, især på de mellemlange videregående uddannelser, hvor det relevante udbud af kurser eller fag på engelsk er beskedent.
Og ingen danske universiteter har udarbejdet en sammenhængende strategi for deres deltagelse på det
globale uddannelsesmarked.
Der er behov for, at alle ungdomsuddannelser har et
globalt perspektiv, så de unge får forståelse for andre
kulturer og kvalifikationer til at deltage i en globaliseret
verden.
Det faglige niveau i engelsk skal styrkes yderligere i de
gymnasiale uddannelser og i erhvervsuddannelserne.
Strategi for uddannelser
De videregående uddannelsesinstitutioner skal hver
især opstille relevante mål for deres deltagelse på det
globale uddannelsesmarked, og de skal deltage mere i
forpligtende internationalt samarbejde. 1. Unge skal være bedre til sprog og have .
større indsigt i andre kulturer og samfund.
Mange flere danske unge skal have mulighed for at
tage en uddannelse på et udenlandsk universitet eller
en udenlandsk højskole af kvalitet. De korte og mellemlange uddannelser skal tilrettelægges, så det bliver
muligt at gennemføre en del af den teoretiske uddannelse eller et praktikophold i udlandet. Der skal være
flere relevante fag og uddannelser på engelsk. Og der
skal være flere stipendier, som kan tiltrække dygtige
udenlandske studerende.
med globalt perspektiv
2. Mange flere danske studerende skal have
mulighed for at uddanne sig i udlandet.
3. Danske uddannelser skal være internationalt
attraktive.
4. Flere dygtige udenlandske studerende til
Danmark.
.
kapitel 5 • Uddannelser med globalt perspektiv
49
5.1 U
nge skal være bedre til sprog og have
større indsigt i andre kulturer og samfund
Viden om andre lande, sprogfærdigheder og international kultur- og samfundsforståelse er væsentlige forudsætninger for at deltage aktivt i et samfund præget af
globaliseringen. Det er grundlæggende kompetencer,
som de unge skal have tidligt i deres uddannelsesforløb.
Lovgrundlaget skal præciseres: Internationaliseringen af uddannelserne skal tilgodeses og synliggøres
i lovgrundlaget for erhvervsuddannelserne.
Styrket undervisning i engelsk i de gymnasiale
uddannelser: Det faglige niveau i engelsk skal styrkes yderligere i de gymnasiale uddannelser. Skolerne skal forpligtes til at anvende engelsksproget
faglitteratur i de enkelte fag.
Styrket undervisning i engelsk i erhvervsuddannelserne: Elever på erhvervsuddannelserne skal
have bedre mulighed for at vælge engelsk på et
højere niveau.
Øget samarbejde med skoler i andre lande: Erhvervsskolerne og gymnasierne skal i højere grad
etablere samarbejde med skoler i andre lande og
øge anvendelsen af gæstelærere med relevante
fremmedsprog som modersmål, herunder især engelsk.
50
I ungdomsuddannelserne skal eleverne højere grad
deltage i internationale projekter, og undervisningen i
sprogfagene, først og fremmest engelsk, skal styrkes. I
de gymnasiale uddannelser er der med gymnasiereformen skabt nye muligheder for, at eleverne kan vælge
flere fremmedsprog, bl. a. kinesisk og arabisk.
Mere engelsksproget undervisning: Erhvervsskolerne og gymnasierne skal opfordres til – hvor det er
relevant – at udbyde undervisning på engelsk eller
forlægge dele af uddannelsen til udlandet inden for
den eksisterende lovgivnings rammer.
Flere elever i erhvervsuddannelserne skal i praktik i udlandet: Internationale virksomheder skal tilskyndes til at tilbyde praktikophold i udlandet, bl.a.
ved at den nationale støtteordning til praktikophold
skal kunne anvendes til ophold uden for Europa.
Samtidig skal mulighederne for international udstationering i danske og udenlandske virksomheder
styrkes, bl.a. gennem partnerskabsaftaler mellem
skoler og virksomheder.
Strategi for internationalisering: De enkelte erhvervsskoler skal udarbejde en strategi for internationaliseringen af de uddannelser, skolen udbyder.
Strategien skal vedrøre skolens internationale arbejde med hensyn til organisation, netværksskoler i
udlandet, engelsksproget web, deltagelse i internationale udvekslingsprogrammer mv.
Mere fokus på internationaliseringen i ungdomsuddannelserne: Undervisningsministeriet og skolerne skal sikre, at der informeres bedre om muligheder for og metoder til at arbejde med internationalisering af uddannelserne, bl.a. gennem bedre
udnyttelse af de internationale uddannelsesprogrammer.
Flere internationale aktiviteter: Skolerne skal sikre,
at alle elever i ungdomsuddannelserne deltager i
mindst ét internationalt projekt i løbet af deres uddannelse.
Sommerskoler: Elever skal informeres bedre om
mulighederne for at deltage i sommerskoler. Skoler
skal informeres om mulighederne for at opnå EUstøtte til udvikling af sommerskoletilbud.
5.2 M
ange flere danske studerende skal
have mulighed for at uddanne sig i udlandet
Danske unge, der uddanner sig i udlandet, er en vigtig
kilde til ny viden og til at skabe større forståelse for andre kulturer. Derfor skal mange flere danske studerende have mulighed for at tage en uddannelse i udlandet.
Mellem uddannelserne er der stor forskel på, hvor meget de studerende tager på studieophold i udlandet.
Via et nyt udlandsstipendium skal de studerende kunne få tilskud til studieafgifter, hvis de optages på en
videregående udenlandsk uddannelsesinstitution af
kvalitet. De studerende skal kunne tage de penge
med, som universitetet, professionshøjskolen eller erhvervsakademiet i Danmark ville have fået i tilskud,
hvis de havde læst her. De videregående uddannelsesinstitutioner skal forpligtes til at fastsætte mål for antallet af studerende, der sendes på udlandsophold, og
den nuværende 13-skala skal erstattes af en internationalt sammenlignelig skala.
Nyt udlandsstipendium til unge: Der etableres en
ny udlandsstipendieordning for at give mange flere
danske unge økonomisk mulighed for at tage en hel
uddannelse på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution af kvalitet. Udlandsstipendiet skal
gå til hel eller delvis dækning af studieafgiften i udlandet og kan højest svare til taxametertilskuddet til
en tilsvarende dansk uddannelse. Ordningen afgrænses bl.a. af en positivliste over de udenlandske
universiteter og højskoler, som er omfattet. De unge
skal kunne få SU i samme periode, som stipendiet
løber.
Nyt udlandsstipendium til kortere studieophold,
der ikke sker som led i en udvekslingsaftale: Danske studerende, som får mulighed for et meritgivende kortere studieophold på en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, men som
bremses af kravet om ligevægt i
udvekslingsordningerne, skal kunne få studieafgiften dækket inden
for et beløb op til taxametertilskuddet. Ordningen afgrænses
bl.a. af en positivliste over de
udenlandske videregående
uddannelsesinstitutioner,
som er omfattet.
Mål for antallet af studieophold: De videregående
uddannelsesinstitutioner skal forpligtes til at fastsætte mål for antallet af studerende, der sendes på
studieophold i udlandet.
Pligt til et ERASMUS University Charter: De kommende professionshøjskoler og erhvervsakademier,
som ikke har et ERASMUS University Charter, skal
forpligtes til at få det. Dette charter er en forudsætning for at kunne deltage i EU’s ERASMUS-program.
Bedre mulighed for udlandsophold: De korte og
mellemlange videregående uddannelser skal tilrettelægges, så det bliver muligt at gennemføre en del
af den teoretiske uddannelse eller et praktikophold i
udlandet.
Ny karakterskala: Den nuværende 13-skala skal
erstattes af en ny, internationalt
sammenlignelig .
skala.
kapitel 5 • Uddannelser med globalt perspektiv
51
5.3 Danske uddannelser skal være internationalt attraktive
Det globale uddannelsesmarked er under hastig udvikling. Det skaber øget konkurrence om de bedste studerende og undervisere. Derfor er det vigtigt, at de
danske uddannelsesinstitutioner ruster sig til den stigende konkurrence ved at udvikle stærke og internationalt attraktive uddannelsesmiljøer.
Uddannelsesinstitutioner skal opstille mål for internationalisering: Universiteterne, de kommende
professionshøjskoler og erhvervsakademierne skal
forpligtes til at opstille konkrete mål for internationaliseringen af uddannelserne, herunder mål for deltagelse på det globale uddannelsesmarked og for forpligtende strategisk samarbejde med udenlandske
uddannelsesinstitutioner af høj kvalitet. Der skal udarbejdes en plan for, hvordan undervisernes sproglige kompetencer kan forbedres.
Flere undervisere med international kompetence:
De videregående uddannelsesinstitutioner skal forpligtes til at opstille konkrete mål for udveksling af
institutionens egne undervisere og for rekrutteringen
af dygtige udenlandske undervisere.
52
De videregående uddannelsesinstitutioner skal hver
især opstille relevante mål for deres deltagelse på det
globale uddannelsesmarked, og de skal deltage mere i
forpligtende samarbejde med udenlandske uddannelsesinstitutioner.
Systematisk anvendelse af benchmarking: De videregående uddannelsesinstitutioner skal systematisk sammenligne deres
uddannelsesudbud og –indhold med relevante
udenlandske uddannelsesudbud af høj kvalitet.
uni
Markedsføring af Danmark som uddannelses- uni
land: Der skal udarbejdes en strategi for national
profilering og markedsføring af Danmark som uddannelsesland. Strategien skal bane vejen for, at institutionerne kan tiltrække højtkvalificerede udenlandske studerende og undervisere især inden for
prioriterede uddannelses- og erhvervsområder. Strategien udarbejdes på baggrund af en analyse af det
globale uddannelsesmarked. Et element i strategien
kan være etablering af et program for løbende indsamling og formidling af data om det globale uddannelsesmarked.
uni
5.4 Flere dygtige udenlandske studerende til Danmark
Højt kvalificerede udenlandske studerende bidrager
positivt til studiemiljøet, indgår i rekrutteringsgrundlaget for forskeruddannelser og kan bidrage til at sikre
danske virksomheder højt kvalificeret arbejdskraft.
Udenlandske studerende kan også øge de danske studerendes indsigt i andre kulturer. Sammenlignet med
andre lande har Danmark relativt få udenlandske studerende.
Derfor skal der være flere relevante fag og uddannelser
på engelsk, som kan tiltrække dygtige studerende.
Udenlandske studerende skal have hurtigere besked,
om de er optaget på en dansk uddannelse. Kulturaf
talestipendier skal målrettes. Og der skal være flere
stipendier til dygtige udenlandske studerende.
Mål for fag og uddannelser på engelsk: Den enkelte videregående uddannelsesinstitution skal via
udviklingskontrakten forpligtes til at sætte relevante
mål for udbud af uddannelser eller fag på engelsk.
Sprogkrav til udenlandske studerende: Ved optagelse på kandidatuddannelser og masteruddannelser, der udbydes på engelsk, fastsættes krav om, at
ansøgerne skal dokumentere kundskaber i engelsk
svarende til mindst engelsk på B-niveau – svarende
til kravet for optagelse til bacheloruddannelser. Kravet om engelskkundskaber skal også gælde for de
korte videregående uddannelser, professions
bacheloruddannelserne og diplomuddannelser, der
udbydes på engelsk.
Ny kvote 3 for ansøgere uden for EU/EØS: For
ansøgere fra lande uden for EU/EØS skal der i optagelsessystemet oprettes en kvote 3 for de uddannelser, der udbydes på engelsk. Svar på optagelse
skal gives tidligere end i dag, således at ansøgere
har tid til at skaffe opholdstilladelse inden studiestart. Samtidig sikrer en kvote 3, at institutionerne
har sikker viden om, hvor mange af de udbudte studiepladser, der kan tilbydes ansøgere uden for EU/
EØS. Kvote 3-andelen fastsættes hvert år af ministerierne efter indstilling fra institutionerne. Der skal
stilles høje krav til ansøgernes kvalifikationer. I fastsættelse af kvotestørrelsen skal det søges sikret, at
lavere kvalificerede udenlandske ansøgere fra lande
uden for EU/EØS ikke optages på bekostning af højere kvalificerede danske ansøgere. Initiativet vil omfatte alle videregående uddannelser.
Flere stipendier til dygtige udenlandske studerende: Der skal ske en udvidelse af den friplads- og
stipendieordning for studerende uden for EU/EØS,
som træder i kraft i 2006. Herved får de danske videregående uddannelser mulighed for at tiltrække
flere dygtige udenlandske studerende inden for prioriterede områder. Ordningen vil som hidtil omfatte
både universiteternes uddannelser og korte og mellemlange videregående uddannelser.
Mere målrettede kulturaftalestipendier: De eksisterende kulturaftalestipendier til udenlandske studerende skal målrettes højt kvalificerede studerende
og dække relevante uddannelsesområder. kapitel 5 • Uddannelser med globalt perspektiv
53
6. K
orte og mellemlange
videregående uddannelser i verdensklasse
Danmark skal have korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse. Uddannelserne skal
have stor faglig bredde og høj international kvalitet og
skal sikre et fleksibelt udbud af videregående uddannelser med direkte fokus på arbejdsmarkedets behov.
EKSAMENSBEVIS
VERDENSKLASSE
Der er mange velfungerende uddannelsesinstitutioner
for korte og mellemlange videregående uddannelser
med engagerede studerende og dygtige lærere. Men
der er også en række svage punkter, som skal rettes
op, når vi skal nå målet om korte og mellemlange
videregående uddannelser i verdensklasse.
Institutionsstrukturen for de korte og mellemlange videregående uddannelser er ikke tidssvarende. Der er
Regeringens mål for korte
og mellemlange videregående
uddannelser i verdensklasse
• Kvaliteten af de korte og mellemlange videregående uddannelser skal kunne måle sig
med de bedste i verden.
• De korte og mellemlange videregående uddannelser skal have et indhold, som svarer til
samfundets behov.
54
for mange små institutioner, uddannelsernes kvalitet
varierer for meget, og undervisningen er ikke altid baseret på den nyeste viden. De nuværende systemer til
at godkende nye uddannelser og til at lukke uddannelser, der ikke længere er brug for, er træge og usmidige.
Teori og praktik spiller ikke tilstrækkeligt sammen. Og
der er ikke den nødvendige sammenhæng mellem de
korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne.
De korte og mellemlange videregående uddannelser
skal samles i færre og stærkere uddannelsesmiljøer,
som har den nødvendige faglige tyngde og ledelsesmæssige kapacitet til at udvikle og fremtidssikre uddannelserne. De skal være dynamiske og udbyde ud-
dannelser, som løbende kan tilpasse sig ændrede behov på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Strategi for korte og mellemlange
videregående uddannelser
i verdensklasse
Alle korte og mellemlange videregående uddannelser
skal løbende vurderes efter internationale standarder.
Der skal stilles større krav til lærernes pædagogiske
kompetencer. Undervisningen skal baseres på den nyeste viden. Praktikken skal være bedre, så uddannelserne bliver mere målrettet arbejdsmarkedet. Og der
skal være en bedre sammenhæng mellem erhvervsuddannelserne og de korte videregående uddannelser.
1. Færre og stærkere uddannelsesmiljøer.
2. Nye uddannelser til nye behov.
3. Alle korte og mellemlange videregående
uddannelser skal leve op til internationale
standarder.
4. De mellemlange videregående uddannelser
skal baseres på nyeste viden og bedre
praktik.
5. De korte videregående uddannelser skal
målrettes arbejdsmarkedets behov.
6. Alle lærere skal være gode til at undervise.
.
kapitel 6 • Korte og mellemlange videregående uddannelser i verdensklasse
55
6.1 Færre og stærkere uddannelsesmiljøer
.
Stærke institutioner med stor faglig bredde og høj kvalitet er afgørende for at udvikle og fremtidssikre uddannelserne. Derfor skal alle mellemlange videregående
uddannelser samles i 6-8 professionshøjskoler. De nye
professionshøjskoler skal udbyde uddannelser på flere
faglige områder og have en énstrenget ledelsesstruktur. Samtidig er der behov for at samle de korte videregående uddannelser på færre institutioner, som kan
sikre kvaliteten i uddannelserne.
Nye flerfaglige
.
professionshøjskoler:
De nuværende 22 Centre for Videregående Uddannelser med mellemlange videregående uddannelser
skal samles til 6-8 flerfaglige regionalt baserede
professionshøjskoler med fagligt stærke og moderne studiemiljøer. Alle mellemlange videregående
uddannelser skal inddrages i de nye professionshøjskoler. Det gælder også de institutioner, som ikke i
dag deltager i et Center for Videregående Uddannelser. Professionshøjskolerne skal styrke udbuddet
af professionsbacheloruddannelser, især uddannelser rettet mod det tekniske og merkantile område.
Opgaverne for de nye professionshøjskoler skal
styres gennem udviklingskontrakter.
Der skal etableres en énstrenget ledelsesstruktur på
de nye institutioner. Bestyrelse og leder skal have
det fulde ansvar og den fulde kompetence for alle
uddannelserne og øvrige forhold på institutionerne.
56
Bestyrelsernes størrelse skal reduceres fra de nuværende 11-15 medlemmer af bestyrelser for Centre for Videregående Uddannelser til 6-10 stemmeberettigede medlemmer. Bestyrelserne skal sammensættes ud fra personlige kompetenceprofiler,
der svarer til institutionernes behov.
Der iværksættes en proces i dialog med institutionerne, der fører til en hurtig afklaring af, hvordan de
6-8 flerfaglige regionalt baserede professionshøjskoler skal dannes.
De korte videregående uddannelser skal samles
på færre skoler: Udbuddet af korte videregående
uddannelser skal samles på færre, store erhvervsskoler (erhvervsakademier). Erhvervsakademierne
skal sikre et regionalt dækkende udbud gennem et
samarbejde med lokale erhvervsskoler. Der skal stilles krav om minimumsoptag og kvalitetssikring i forbindelse med det decentrale udbud.
6.2 Nye uddannelser til nye behov
Uddannelserne skal fleksibelt og smidigt kunne tilpasse sig arbejdsmarkedets behov. Nye uddannelser skal
hurtigt kunne oprettes, når samfundet har brug for det.
Omvendt skal uddannelser lukkes, hvis de ikke længere er tidssvarende.
De nuværende systemer til godkendelse af nye uddannelser er usmidige og træge. Både på de korte og mellemlange videregående uddannelser skal der være
større frihed til at oprette nye uddannelser og tilskyndelse til at lukke uddannelser, der ikke længere er brug
for. Og de nye uddannelser skal akkrediteres, så der
sikres høj kvalitet og samfundsmæssig relevans.
Nye uddannelser skal målrettes nye behov: Der skal udvikles nye professions- og praksisrettede uddannelser, som især retter sig imod det
private erhvervsliv. Det kan være inden for medier, fødevarer, den finansielle sektor, oplevelsessektoren mv.
Større frihed til at oprette nye uddannelser: Der skal være større frihed blandt uddannelsesinstitutionerne til at forny udbuddet af uddannelser. Efter etableringen af store og stærke uddannelsesinstitutioner for
korte og mellemlange videregående uddannelser skal alle nye uddannelser akkrediteres. Kun uddannelser, der akkrediteres, kan opnå statsligt
tilskud, jf. afsnit 3 i dette kapitel.
Styrket samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og virksomheder: Der skal oprettes et samarbejdsprogram, som skal styrke samarbejdet mellem uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. Det vil
bidrage til, at udbuddet og indholdet af de videregående praksis- og
professionsuddannelser løbende tilpasses virksomhedernes behov, og
det vil styrke innovationen i virksomhederne. .
57
6.3 A lle korte og mellemlange videregående uddannelser
skal leve op til internationale standarder
Videregående uddannelser i verdensklasse forudsætter en systematisk kvalitetssikring. Kvaliteten
skal være i top, og indholdet skal svare til samfundets behov. På de korte og mellemlange videre
gående uddannelser er der ikke i dag lovkrav om
systematisk evaluering. Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere alle
korte og mellemlange videregående uddannelser: Når
de nye professionshøjskoler er på plads, og når de korte
videregående uddannelser er blevet samlet, jf. afsnit 1 i
dette kapitel, skal alle korte og mellemlange videregående uddannelser vurderes af det akkrediteringsorgan,
der også akkrediterer universitetsuddannelser, jf. afsnit 3
i kapitel 7. Akkrediteringskriterierne for de korte og mellemlange videregående uddannelser fastsættes af Undervisningsministeriet. Kun akkrediterede uddannelser
kan få statsligt tilskud.
Eksisterende uddannelser skal akkrediteres løbende: De eksisterende uddannelser skal akkrediteres inden for
en kortere årrække. Uddannelser, der ikke lever op til kriterierne, skal fratages deres statslige tilskud. Akkreditering skal foretages løbende – fx hvert femte år – for at
sikre systematisk kvalitetssikring.
.
58
Der skal indføres et akkrediteringssystem efter
internationalt forbillede. Alle uddannelser skal løbende vurderes af et uafhængigt organ og efter
internationale standarder. Kun uddannelser, som
opnår en akkreditering, kan modtage statsligt tilskud.
6.4 D
e mellemlange videregående uddannelser
skal baseres på nyeste viden og bedre praktik
For at sikre en høj kvalitet af de videregående uddannelser er det vigtigt, at den nyeste viden fra universiteterne bliver brugt aktivt på de kommende professionshøjskoler, og at praktikken bedst muligt sikrer, at uddannelserne svarer til samfundets behov. Det kræver,
at universiteterne skaber viden, som de kommende
professionshøjskoler har brug for, og at de kommende
professionshøjskoler bliver bedre til at opsøge og
bruge universiteternes viden og forskning.
Samarbejde med universiteter skal indgå i udviklingskontrakter: De kommende professionshøjskoler skal forpligtes via deres nye udviklingskontrakter
til at udarbejde strategiske planer for forskningstilknytningen og formidlingen af forskningsresultaterne.
Nyt strategisk forskningsprogram: Der skal etableres et nyt strategisk forskningsprogram under Det
Strategiske Forskningsråd med henblik på at udvikle
viden af relevans for uddannelser og formidlingsopgaver for de kommende professionshøjskoler. Indholdet af programmet skal fastlægges på baggrund
af ønsker og behov fra de kommende professionshøjskoler. Programmet skal opstille krav til formidlingen af forskningen, herunder at universiteterne formidler forskningsresultater på en måde, så de bliver
tilgængelige for uddannelsesinstitutionerne.
De kommende professionshøjskoler skal i deres nye
udviklingskontrakter forpligtes til at udarbejde strate
giske planer for forskningstilknytning, og der skal etableres et nyt strategisk forskningsprogram. Det skal
sikres, at den nyeste viden bliver brugt aktivt i undervisningen.
Der skal være en mere systematisk forberedelse af og
opfølgning på praktikforløbet. Og evalueringer af ud-
Institutionerne skal skabe mere systematisk
viden: Institutionerne skal gennem udviklingsaktiviteter skabe en mere systematisk viden i forhold til
uddannelsernes profession og praksis. Resultaterne
skal formidles til relevante samarbejdsparter og aftagere. Der skal etableres nationale videncentre for
henholdsvis engelsk, matematik, naturfagene og
læsning, jf. afsnit 2, kapitel 1.
dannelsen skal inddrage kvalitetssikring og udvikling af
praktikken som et mål for uddannelsens kvalitet.
NYESTE
VIDEN
BEDRE
PRAKTIK
klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikopholdet med udgangspunkt i den
studerendes læringsmål for praktikforløbet. Dialogen
kan understøttes af it.
Flere vidennetværk: Institutionerne skal gennem
partnerskaber og vidennetværk med aftagere systematisk belyse og følge udviklingen i arbejdsmarkedets kompetencebehov.
Praktik skal indgå i måling af kvaliteten af uddannelsen: Evalueringer af uddannelsen skal inddrage
kvalitetssikring og udvikling af praktikken som et mål
for uddannelsens kvalitet. Målene for praktikken skal
styrkes. Målene skal være klare og sammenhængende, og der skal være systematik i samarbejdet
mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Bedre praktik: Praktikkens kvalitet skal sikres gennem nye metoder, fx bedre forberedelse, evaluering
og formidling. Formelle dialogfora mellem den studerende, praktikvejleder og undervisere skal sikre en
Afgangsprojekter i samarbejde med praktiksteder og aftagere: Afgangsprojekter skal udarbejdes
med udgangspunkt i samarbejde med praktiksteder
og/eller aftagere af færdiguddannede.
59
6.5 D
e korte videregående uddannelser
skal målrettes arbejdsmarkedets behov
60
Det er vigtigt, at de korte videregående uddannelser er
målrettet arbejdsmarkedets behov. Mange studerende
falder fra de korte videregående uddannelser. Og på
nogle af uddannelserne finder over en tredjedel af de
nyuddannede ikke relevant beskæftigelse inden for det
første år. Det er i dag op til den enkelte uddannelsesinstitution, om den ønsker at gøre brug af virksomhedsophold som en del af uddannelsen.
Obligatorisk virksomhedspraktik: På alle korte
videregående uddannelser skal der etableres obligatorisk virksomhedspraktik.
Virksomhedspraktik skal derfor være obligatorisk på
alle uddannelserne. Skolerne skal tage hensyn til, at
studerende, der kommer fra erhvervsuddannelser og
gymnasiale uddannelser, har forskellige forudsætninger. Der skal etableres forkurser for studerende, der
ikke har tilstrækkelige forudsætninger for at gennemføre uddannelsen. Og der skal være mere fleksible muligheder for at tilpasse længde og indhold af de enkelte
uddannelser til arbejdsmarkedets krav.
Tidligere specialisering på en række uddannelser: Der skal ske en tidligere specialisering på en
række uddannelser. De studerendes kompetencer
skal være på højde med de krav, der stilles på
arbejdsmarkedet, og deres faglige profil skal være
tydelig for aftagerne.
Større fleksibilitet i forhold til arbejdsmarkedets
behov: De enkelte uddannelsers længde og indhold
skal gøres mere fleksible og tilpasses arbejdsmarkedets behov.
Bedre samspil med aftagerne: Institutionerne
skal gennem partnerskaber og vidennetværk med
aftagerne systematisk belyse og følge udviklingen i .
arbejdsmarkedets kompetencebehov. Afgangsprojekter skal udarbejdes med udgangspunkt i samarbejde med praktiksteder og/eller aftagere. De færdiguddannede skal være ajour med den seneste
udvikling på arbejdsmarkedet.
Bedre mulighed for at kvalificere sig til optagelse på en kort videregående uddannelse: Der skal
være direkte adgang til korte videregående uddannelser fra relevante erhvervsuddannelser på 3 år og
derover. Og der skal etableres korte forkurser for
studerende, der har brug for at forbedre deres muligheder for at gennemføre en kort videregående
uddannelse.
6.6 Alle lærere skal være gode til at undervise
Verdens bedste uddannelser kræver verdens bedste
undervisere. Lærernes pædagogiske og fagdidaktiske
kompetencer har stor betydning for både det faglige
niveau, motivationen og fastholdelsen af de studerende.
Derfor er der behov for, at det pædagogiske niveau sikres gennem løbende kompetenceudvikling. Lærerne
skal være ajour med den nyeste viden og seneste udvikling på arbejdsmarkedet. Og der skal skabes større
viden om nye undervisningsformer gennem et strategisk forskningsprogram i fagdidaktik.
Lærerne skal være ajour: Institutionerne skal forpligtes til at sikre lærernes faglige udvikling og
ajourføring gennem et stærkere og mere systematisk samarbejde med universiteter og ved, at lærerne løbende deltager i rotationsordninger og udviklingsprojekter med aftagerne. Undervisningen
skal være relevant og inddrage den seneste viden,
og underviserne skal anvende nye undervisningsformer, fx it-baseret undervisning. Underviserne
skal derfor løbende have kontakt med arbejdsmarkedet og ajourføres med den seneste teknologiske udvikling, arbejdsorganisering og kompetencekrav.
Styrket pædagogik: Det pædagogiske niveau for
lærerne på de korte og mellemlange videregående
uddannelser skal sikres ved centrale regler og systematisk og løbende kompetenceudvikling.
Ny viden om fagdidaktik: Der skal etableres et
strategisk forskningsprogram under Det Strategiske Forskningsråd om uddannelsesforskning.
Programmet skal bl.a. igangsætte forskning i fagdidaktik, som med udgangspunkt i den nyeste
pædagogiske forskning skal skabe viden om nye
undervisningsformer. Programmet skal sikre, at ny
forskningsbaseret viden og forskningsresultater
hurtigt indarbejdes i undervisningen i hele uddannelsessektoren.
61
7. Universiteter i verdensklasse
Universiteterne spiller en central rolle for Danmarks konkurrencekraft, vækst og velstand. Universiteterne skal uddanne kandidater, der kan opfylde den stigende efterspørgsel efter højtudannede. Og de skal producere banebrydende forskning, der kan danne grundlag for en
dynamisk udvikling i virksomhederne og samfundet.
Danmark skal have universiteter i verdensklasse. Universiteter med stærke faglige miljøer, der kan fastholde og tiltrække de dygtigste studerende, lærere og forskere fra
ind- og udland. Og som gennem forskning og uddannelse
af høj kvalitet kan bidrage væsentligt til hele samfundets
udvikling.
Regeringens mål for universiteter
i verdensklasse
• De danske universiteter skal kunne måle sig
med de bedste universiteter i verden.
• Universitetsuddannelserne skal være af høj
kvalitet og have et indhold, som dækker
samfundets behov for arbejdskraft med en
forskningsbaseret uddannelse.
• Universiteterne skal skabe forskning i verdensklasse og være blandt de bedste i verden til at omsætte forskningsresultater til nye
teknologier, processer, varer og tjenester.
• Universiteterne skal fortsat udvikle og videreudvikle attraktive faglige miljøer, så de kan bidrage til at tiltrække og fastholde højtkvalificeret arbejdskraft og virksomheder i Danmark.
uni
uni
62
uni
På mange områder er universiteternes forskning i verdensklasse. Og vi har engagerede studerende og dygtige undervisere.
Men på vigtige områder er der også svagheder, som vi
skal rette op på. Universiteternes basismidler fordeles i
dag på en måde, som ikke belønner høj kvalitet. Der
foregår ikke en systematisk sikring af de enkelte uddannelsers kvalitet. Udbuddet af uddannelser har ikke
den dynamik, der skal til for at dække nye behov på
arbejdsmarkedet. Der uddannes for få forskere. Og de
dygtigste studerende får ikke tilbudt mulighed for at
udvikle sig til det højeste internationale niveau. Universiteterne mangler også en klar tilskyndelse til at
få forskningen nyttiggjort i samfundet, fx ved salg af
patenter.
Det er derfor behov for en videreudvikling af universiteterne, hvor kvalitet og relevans er de helt bærende principper.
Fremover skal universiteternes basismidler fordeles efter kvalitet. De universiteter, der gør det godt, skal be-
lønnes. Og dårlig kvalitet skal have konsekvenser. Sektorforskningen skal integreres i universiteterne, så
forskningen understøtter uddannelsen af bachelorer og
kandidater.
Alle universitetsuddannelser skal leve op til internationale standarder. Der skal hurtigt kunne oprettes nye
uddannelser, når behovene ændrer sig på arbejdsmarkedet og i samfundet.
Antallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skal
fordobles. Og de dygtigste studerende skal have mulighed for at følge en eliteuddannelse, så de kommer
på niveau med de bedste i udlandet. Universitetslærerne skal være gode til at undervise.
Særligt dygtige forskere skal kunne tiltrækkes ved at
anvende lønnen fleksibelt og målrettet.
Universiteterne skal i deres udviklingskontrakter opstille konkrete mål for udnyttelse af forskningens resultater og mål for samarbejde med erhvervslivet. Arbejdet med videnspredning skal have betydning for, hvor
mange penge universiteterne får.
Strategi for universiteter
i verdensklasse
1. Universiteternes basismidler skal fordeles .
efter kvalitet.
2. Sektorforskningen skal integreres i universiteterne.
3. Alle universitetsuddannelser skal leve op til .
internationale standarder.
4. Universitetsuddannelserne skal svare til .
samfundets behov.
5. Universiteterne skal uddanne flere højtkvalificerede forskere.
6. Eliteuddannelser skal udfordre de dygtigste
studerende.
7. Alle lærere skal være gode til at undervise.
8. Universiteterne skal have større frihed til at
tiltrække dygtige forskere.
9. Universiteterne skal have en klar tilskyndelse til
at sikre, at forskningen bliver brugt i samfundet.
kapitel 7 • Universiteter i verdensklasse
63
7.1 Universiteternes basismidler skal fordeles efter kvalitet
.
Basismidlerne udgør en væsentlig del af universiteternes samlede indtægter. Midlerne fordeles i dag ud fra en
historisk betinget fordelingsnøgle – uafhængigt af, om
det enkelte universitet gør det godt eller mindre godt.
Fremover skal midlerne fordeles efter en samlet bedømmelse af de faktiske resultater og de mål, der opstilles i
Ny model for kvalitetsbaseret fordeling af basismidler: Universiteterne skal fra 1. januar 2008 tildeles basismidler efter en samlet bedømmelse af de
faktiske resultater og de mål for kvaliteten af forskning, uddannelse og videnspredning, der opstilles i
udviklingskontrakterne. De universiteter, der opnår
den højeste bedømmelse, får tilført flest basismidler relativt til deres størrelse. Fordelingsmodellen
baseret på kvalitet vil blive udviklet i 2006 i dialog
med universiteterne.
Kvalitetsvurderingen skal foretages af internationalt sagkyndige: Bedømmelsen af universiteterne skal foretages af et internationalt og uafhængigt ekspertpanel. Bedømmelsen skal være offentlig tilgængelig.
Gradvise ændringer i de enkelte universiteters
basismidler: Fordelingen af midlerne skal ske på
64
universiteternes udviklingskontrakter. Universiteter med
en høj kvalitet i forskning, uddannelse og videnspredning skal have en forholdsmæssig større andel af de
samlede basismidler. Samtidig skal en del af de konkurrenceudsatte forskningsmidler uddeles i konkurrence
mellem universiteterne.
en måde, så det enkelte universitet ikke fra det ene
år til det andet oplever meget voldsomme ændringer i basismidlernes omfang.
Ny model for konkurrence mellem universiteter:
En del af de konkurrenceudsatte forskningsmidler
skal uddeles i konkurrence mellem universiteterne.
De enkelte universiteters ledelse skal én gang årligt
i konkurrence byde ind med forslag til store, langsigtede forskningsprojekter på områder, som er
fagligt vigtige for det enkelte universitet og for
dansk forskning. Forslagene skal vurderes på deres
kvalitet og relevans for samfundet. Den præcise
model for tildeling af midler baseret på en vurdering
af forslagenes kvalitet og relevans for samfundet
skal fastlægges i dialog med de berørte parter.
.
7.2 Sektorforskningen skal integreres i universiteterne
.
Højtuddannet arbejdskraft er en vigtig mekanisme til at
sprede viden fra forskningen ud i samfundet. Derfor er
det vigtigt, at al offentlig forskning er tæt knyttet til uddannelse af højtuddannede.
I dag understøtter sektorforskningen ikke uddannelse
af bachelorer og kandidater på samme måde som universiteternes forskning.
Derfor skal sektorforskningen i løbet af en kort årrække
integreres i universiteterne.
Sektorforskningen skal integreres i universiteterne: Der skal iværksættes en proces, som i løbet
af en kort årrække integrerer sektorforskningen i universiteterne. Løsning af myndighedsopgaver og
samarbejde med erhvervslivet skal fortsat prioriteres
højt. Universiteterne skal udvikle deres ledelsesredskaber og kontakten til myndigheder og erhverv.
Universiteterne skal i denne proces inddrage erfaringerne fra sektorforskningen. Alle bestyrelsesformændene for universiteter og sektorforskningsinstitutioner er blevet bedt om hver at udarbejde et oplæg som en interessetilkendegivelse om eventuel
fusion af deres institution med andre institutioner på
universitets- og sektorforskningsområdet. På baggrund af indmeldingerne vil der blive iværksat en
proces, der hurtigst muligt fører til en beslutning om,
hvordan sektorforskningen integreres på universiteterne.
Sektorministeriernes videnberedskab skal sikres
ved kontraktstyring: Sektorministerierne skal fortsat have ansvar for de opgaver, som sektorforskningsinstitutionerne løser i dag, og de tilhørende be-
villinger. Opgaverne skal udføres af et eller flere relevante universiteter, som mod betaling indgår en
flerårig kontrakt herom med det ansvarlige ministerium. Kontrakterne skal bl.a. sikre, at universitetet
hurtigt kan afgive svar til et ministerium eller en anden offentlig myndighed.
Internationalt panel skal bedømme sektorforskningen: Indtil integrationen af sektorforskningen er
tilendebragt – jf. ovenfor – skal kvaliteten af sektorforskningsinstitutionernes forskning bedømmes af et
internationalt og uafhængigt ekspertpanel efter
samme målestok som universiteterne. Bedømmelsen skal være offentligt tilgængelig.
Udbud, hvis kvaliteten ikke er god nok: Hvis ekspertpanelets bedømmelse viser, at kvaliteten ikke er
god nok, skal forskningsopgaver og eventuelle tilknyttede myndighedsopgaver udbydes i åben konkurrence mellem universiteter og andre forsknings
institutioner. Udviklingsopgaver kan også udbydes i
konkurrence med private virksomheder.
65
7.3 A
lle universitetsuddannelser
skal leve op til internationale standarder
Universitetsuddannelser i verdensklasse forudsætter
systematisk kvalitetssikring. I dag lever kvalitetssikringen af de danske universiteter ikke op til internationale
standarder.
Derfor skal der indføres et akkrediteringssystem efter
internationalt forbillede. Alle uddannelser skal løbende
vurderes af et uafhængigt organ og efter internationale
standarder. Kun uddannelser, som opnår en akkreditering, kan modtage statsligt tilskud. Censorinstitutionen
skal også revideres med fokus på de studerendes retssikkerhed.
Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere universitetsuddannelserne: Alle universitetsuddannelser – eksisterende og nye – skal vurderes af et eksternt akkrediteringsorgan. Akkrediteringsorganet skal
leve op til internationale anerkendte standarder og
involvere udenlandske eksperter i vurderingen af uddannelserne. Kriterierne for akkreditering skal sikre,
at uddannelserne lever op til høje internationale standarder. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling skal fastsætte kriterierne. Den nuværende ministerielle godkendelse af uddannelserne afskaffes.
Dog vil der fortsat være en central ministeriel godkendelse af de få autorisationsuddannelser, fx lægeuddannelsen. Kun uddannelser, der akkrediteres, kan
få statsligt tilskud.
Uafhængigt akkrediteringsorgan skal vurdere alle
kunstneriske uddannelser: Eksisterende og nye videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet skal også akkrediteres af et uafhængigt
akkrediteringsorgan. Kulturministeriet skal fastsætte
kriterierne. Ministeriet vil fortsat godkende nye uddannelser. Kun uddannelser, der akkrediteres, kan få
statsligt tilskud.
66
Eksisterende uddannelser skal akkrediteres løbende: De eksisterende uddannelser skal akkrediteres inden for en kortere årrække. Uddannelser, der
ikke lever op til kriterierne, skal fratages statsligt tilskud. Akkreditering skal foretages løbende – fx hvert
5. år – for at sikre systematisk kvalitetssikring.
Ny censorinstitution med fokus på retssikkerhed:
De nuværende censorkorps nedlægges og erstattes
af eksterne censorkorps udpeget efter indstilling fra
det enkelte universitets aftagerpaneler, evt. i samarbejde med andre universiteter. Af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal mundtlige eksamener
altid ske med censur – enten ekstern eller intern censur efter universitetets beslutning. Der skal fortsat
være ekstern censur ved bachelorprojekt, kandidatspeciale og masterprojekt. Ved skriftlige eksamener
skal der indføres ekstern censur som stikprøvekontrol.
.
7.4 Universitetsuddannelserne skal svare til samfundets behov
I en verden med hurtig teknologisk udvikling og nye
krav på arbejdsmarkedet skal uddannelsessystemet
være fleksibelt og dynamisk. Uddannelserne skal være
af høj kvalitet og baseret på den nyeste forskning.
Universiteterne skal have større frihed til at oprette nye
uddannelser, og de skal have tilskyndelse til at lukke
uddannelser, der ikke længere er brug for. Universiteterne skal udvikle nye kandidatuddannelser. Det skal
give bachelorer bedre muligheder for at vælge mellem
flere overbygninger, som retter sig mod forskellige dele
af arbejdsmarkedet. Og der skal etableres obligatoriske aftagerpaneler for at få en systematisk dialog med
aftagerne om uddannelsernes kvalitet og relevans. Større frihed til at oprette nye uddannelser: Universiteterne skal have større frihed til at udvikle og
etablere nye uddannelser. Akkreditering af uddannelser skal sikre, at udviklingen af uddannelsesudbuddet sker på baggrund af på forhånd fastsatte og offentliggjorte kvalitets- og relevanskriterier, og at man
undgår uhensigtsmæssigt overlap med andre uddannelser, jf. afsnit 3 i dette kapitel.
uddannelser skal det indgå, om der er tale om et afrundet forløb.
Samlet udbud af små uddannelser: Udbuddet af
små uddannelser skal samles og koordineres for at
sikre, at de får et bæredygtigt fagligt miljø. Udbud af
små uddannelser er især et problem på humaniora.
Bachelorer skal kunne vælge mellem flere nye
kandidatuddannelser: Universiteterne skal udvikle
nye kandidatuddannelser, der kan kobles med flere
forskellige bacheloruddannelser. Det vil give bachelorerne bedre mulighed for at vælge mellem flere
kandidatuddannelser, der retter sig mod forskellige
dele af arbejdsmarkedet.
Systematisk dialog med aftagerne: Universiteterne
skal etablere obligatoriske aftagerpaneler for hvert
faglige område ved universiteterne. Panelerne skal
sikre systematisk dialog med aftagerne om uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet med
henblik på fx udvikling af nye og eksisterende uddannelser og udvikling af nye undervisnings- og eksamensformer.
Bacheloruddannelser skal give jobmuligheder:
Universiteterne skal sikre, at bacheloruddannelser
udbydes som afrundede forløb, der også sigter mod
beskæftigelse. I akkrediteringen af de nye bachelor-
Kompetencer skal fremgå af eksamensbevis: Alle
universitetsuddannelser skal i eksamensbeviset tydeligt beskrive, hvilke kompetencer nyuddannede
har.
67
7.5 Universiteterne skal uddanne flere højtkvalificerede forskere
.
I de kommende år bliver der brug for mange flere forskeruddannede – både på universiteterne og i erhvervslivet. Især ph.d.-uddannede inden for det naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige
område er attraktive for private virksomheder.
Derfor skal antallet af ph.d.-stipendier og erhvervsph.d.er fordobles. Strategiske forskningsprogrammer
skal indeholde et element af forskeruddannelse, og
indsatsen for at tiltrække de bedste danske og udenlandske talenter skal styrkes. Kvaliteten af forskeruddannelserne skal sikres, bl.a. ved løbende systematiske evalueringer.
.
Mange flere ph.d.-stipendier og erhvervsph.d.er: Antallet af ph.d.-stipendier og erhvervsph.d.er skal fordobles. Der skal især ske en forøgelse inden for naturvidenskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab.
Forskeruddannelse i større strategiske forskningsprogrammer: Større strategiske forskningsprogrammer skal altid indeholde et element
af forskeruddannelse.
Ph.d.-stipendier til forskningstalenter fra udlandet: Forskerskoleledere, der er særligt dygtige til fx
at rekruttere udlændinge til et ph.d.-forløb i Danmark, skal tildeles ekstra ph.d.-stipendier, som de
kan bruge til at tiltrække forskertalenter internationalt.
Forskerskoler skal opfylde internationalt anerkendte kriterier: Der skal opstilles klare og internationalt anerkendte kriterier for, hvornår man må
kalde sig forskerskole.
Forskerskolernes kvalitet skal evalueres: Alle
forskerskoler skal systematisk evalueres. Skoler,
som har en utilfredsstillende kvalitet, skal ikke
modtage statslige midler.
68
7.6 Eliteuddannelser skal udfordre de dygtigste studerende
.
Talentfulde unge skal have de bedste muligheder for at
udnytte deres potentiale fuldt ud. Det er til gavn for
hele samfundet. Men i dag får de dygtigste studerende
ikke systematisk mulighed for at udvikle sig til det højeste internationale niveau.
Der skal etableres elitekandidatuddannelser, så de
dygtigste studerende kan komme på niveau med de
bedste i udlandet. Der skal også være bedre mulighed
for at kombinere kandidat- og forskeruddannelse.
Elitekandidatuddannelser: Der skal etableres elitekandidatuddannelser, dvs. to-årige uddannelser
med særlig høj undervisningsstandard og høje adgangskrav for meget kvalificerede bachelorer. Eliteuddannelser skal kun udbydes på få universiteter.
Krav til og vilkår for udbud af eliteuddannelserne
fastlægges i tillæg til universiteternes udviklingskontrakter.
Erhvervsorienterede eliteforløb: I samarbejde med
private virksomheder skal udvalgte universiteter
etablere erhvervsorienterede eliteforløb for mindre
grupper af særligt kvalificerede studerende. Krav til
og vilkår for udbud af eliteuddannelserne fastlægges i tillæg til universiteternes udviklingskontrakter.
Flere tilbud til forskertalenter: Flere særligt lovende
forskertalenter skal have mulighed for at kombinere
slutningen af kandidatuddannelsen med starten på
en ph.d.-uddannelse (den såkaldte 4+4 model).
69
7.7 Alle lærere skal være gode til at undervise
.
Undervisernes pædagogiske kompetencer har stor betydning for både det faglige niveau, motivationen og
fastholdelsen af de studerende. På universiteterne er
pædagogik og undervisningsformer ikke tilfredsstillende alle steder.
Derfor skal der sættes fokus på god undervisning. Der
skal stilles klare krav til undervisernes pædagogiske
kompetencer. God undervisning skal belønnes ligesom
god forskning. De studerendes evalueringer af undervisningen skal offentliggøres. Og de studerende skal i
højere grad inddrages og engageres i undervisningen.
Bedre uddannelse af undervisere: Ph.d.er skal
gennemføre et kursus med eksamen i pædagogik
og undervisningsteknik. Adjunkter skal sikres bedre
vejledning i forbindelse med den pædagogiske opkvalificering i adjunktforløbet. Der skal stilles krav
om ”undervisnings-CV”, der gør rede for undervisningserfaring.
Pædagogisk efteruddannelse: Efteruddannelse af
forskere i pædagogik skal styrkes via kursusforløb
og øget brug af systematiske udviklingsinitiativer
på universiteterne.
Forskere skal undervise: Det skal sikres, at der på
alle niveauer af uddannelserne, også på første år,
er undervisning, der varetages af lektorer og professorer.
God undervisning skal belønnes: God undervisning skal belønnes med god løn, ligesom god
forskning. Det gælder især for forskere, der skriver
lærebøger eller andet undervisningsmateriale.
70
De studerendes evalueringer af undervisningen
skal offentliggøres: Systematiske og sammenlignelige kursus- og undervisningsevalueringer skal
offentliggøres på universiteternes hjemmesider.
Mere engagerende undervisningsformer: Studerende skal i højere grad inddrages og engageres i
undervisningen. Instrumenter kan være projektarbejde, undervisning på mindre hold, flere øvelsestimer og tættere kobling mellem undervisning og eksamen samt opdeling af semestret i kortere undervisningsperioder med tilhørende eksamen, jf.
kapitel 4.
De pædagogiske enheder ved universiteterne
skal styrkes: Universitetsledelsen skal prioritere de
pædagogiske enheders arbejde og sørge for systematisk udbredelse af det pædagogiske udviklingsarbejde. Universiteterne bør jævnligt undersøge,
om undervisningen inden for et givet område afspejler den nyeste pædagogiske forskning.
7.8 U
niversiteterne skal have større frihed
til at tiltrække dygtige forskere
Dygtige forskere og forskningsledere har stor betydning for, at danske forskningsmiljøer udvikles til internationalt topniveau. I dag udnytter universiteterne kun i begrænset omfang de eksisterende muligheder, som ”ny løn”
giver for at bruge lønnen som strategisk ledelsesværktøj.
Der skal være mulighed for at tiltrække de bedste danske og internationale
forskere ved at anvende lønnen mere fleksibelt og målrettet. Og universiteterne skal kunne ansætte særlige superprofessorer. .
Lønmæssig fleksibilitet: Der skal være mulighed for at kunne tiltrække
særligt dygtige forskere ved at anvende lønnen fleksibelt og målrettet
og ved at anvende lønnen bedre som ledelsesværktøj.
Friere oprettelse af professorstillinger: Universiteternes muligheder
for at oprette professorstillinger liberaliseres.
Superprofessorer: Universiteterne skal kunne ansætte superprofessorer med selvstændigt ledelsesansvar og eget budget.
Oprettelse af administrative chefstillinger: Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling overvejer behov og muligheder for mere fleksible procedurer ved oprettelse af administrative
chefstillinger.
71
7.9 U
niversiteterne skal have en klar tilskyndelse
til at sikre, at forskningen bliver brugt i samfundet
Det er væsentligt, at den viden, der skabes på universiteterne, bliver omsat til nye teknologier, ydelser, processer og varer. Universiteterne og de enkelte forskere har i
dag ikke klar tilskyndelse til at få forskningen ud at gøre
nytte i samfundet, fx ved salg af patenter.
Universiteterne skal fremover i deres udviklingskontrakter opstille konkrete mål for udnyttelse af forskningens
resultater og mål for samarbejde med eksterne parter,
herunder erhvervslivet. Arbejdet med videnspredning
skal have betydning for, hvor mange penge universiteterne får tildelt. Og forskerne skal kunne få hjælp til at
afprøve og dokumentere, om en opfindelse har kommercielle muligheder.
Universiteterne skal opstille mål for viden
spredning: Universiteterne skal i deres udviklingskontrakter opstille konkrete mål for udnyttelse af forskningens resultater og mål for .
samarbejde med eksterne parter, herunder
erhvervslivet. Disse mål kan fx omfatte udnyttelse af patenter, konkrete samarbejdsprojekter
og udveksling af forskningspersonale med virksomheder mv.
Videnspredning skal have betydning for fordeling af basismidler: Med den nye model for
fordeling af basismidler skal midlerne fordeles
efter en samlet bedømmelse af de faktiske resultater og de mål, der opstilles i udviklingskontrakterne om bl.a. videnspredning, jf. afsnit 1 i
dette kapitel. Det kan fx være udnyttelse af patenter og konkrete samarbejdsprojekter med
eksterne samarbejdsparter.
UNI
UNI
72
UNI
Forskningsinstitutionerne skal finansiere afprøvning af, om det kan betale sig at tage
patent på en opfindelse: En del af de midler,
der afsættes til kommercialisering af forskningsresultater, skal anvendes til at afprøve de kommercielle muligheder i en idé. Tildelingen af midler til forskningsinstitutionerne skal ske i konkurrence. Der vil blive lagt vægt på samarbejde
med innovationsmiljøer og på, at eksterne kompetencer inddrages i projektvurderingen.
.
73
8. M
ere konkurrence og bedre
kvalitet i den offentlige forskning
Den offentlige forskning har stor betydning for samfundets velstand og udvikling. Offentlig forskning er en for
udsætning for universiteternes uddannelse af højtuddannede. Og offentlig forskning er afgørende for at udvikle ny viden og nye idéer på områder, hvor private
virksomheder ikke investerer. Kvaliteten af den offentlige
forskning skal derfor være på internationalt topniveau.
Danmark bruger mange penge på offentlig forskning.
Vi er blandt de lande i verden, der forsker mest. På
mange områder er dansk forskning i verdensklasse.
Og danske forskere er blandt de mest citerede i internationale videnskabelige publikationer.
Men der er behov for at gøre det endnu bedre. De offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling
skal nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet i 2010.
Men vi skal også sikre, at vi får kvalitet for pengene.
74
Der skal gennemføres en gennemgribende reform af
hele den offentlige forskning. Mere konkurrence og
øget fokus på kvalitet og relevans skal sikre forskning i
verdensklasse, der understøtter høj velstand og
velfærd. Den direkte konkurrence om forskningsmidlerne skal
skærpes. I dag er det en tredjedel af midlerne, der fordeles i åben konkurrence. I 2010 skal det være halvdelen. Det skal sikre, at pengene går til de bedste forskere og de bedste forskningsmiljøer.
Fremover skal der ske en systematisk måling og evaluering af kvaliteten af dansk forskning. Et nyt ”kvalitetsbarometer” skal sikre, at man løbende kan følge og
måle udviklingen i kvaliteten af dansk forskning i sammenligning med udlandet.
Regeringens mål for offentlig
forskning i verdensklasse
• De offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling skal i 2010 nå op på 1 pct.
af bruttonationalproduktet. Det offentlige og
de private virksomheder skal tilsammen
bruge mindst 3 pct. af bruttonationalproduktet til forskning og udvikling i 2010.
• Den offentlige forskning skal være nyskabende, og kvaliteten skal kunne måle sig
med det bedste i verden.
• Den offentlige forskning skal være relevant
og understøtte høj velstand og velfærd.
Midlerne skal målrettes store og længerevarende forskningsprojekter, som kan
tiltrække forskere på topplan og give banebrydende resultater. Den strategiske
forskning skal styrkes på områder, som kan være drivkraft i den fortsatte velstandsudvikling eller løse væsentlige samfundsproblemer. Dansk deltagelse i
EU’s rammeprogrammer og andre internationale forskningsaktiviteter skal
fremmes. Bl.a. ved at give forskningsrådene mulighed for at give støtte til internationalt samarbejde.
Strategi for mere konkurrence
og bedre kvalitet i den offentlige forskning
1. Mere konkurrence om forskningsmidlerne skal styrke kvaliteten.
2. Flere store og langsigtede forskningsprojekter skal give bedre .
resultater.
3. Den strategiske forskning skal styrkes og prioriteres på et bedre
grundlag.
4. Systematisk måling og evaluering skal sikre fokus på kvaliteten.
5. Bedre rammer for internationalt forskningssamarbejde.
kapitel 8 • Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning
75
MIDLER
8.1 M
ere konkurrence om forskningsmidlerne
skal styrke kvaliteten
.
kr.
.
Det er vigtigt, at en stor del af de offentlige forskningsmidler uddeles i åben konkurrence. Det giver
dynamik og fornyelse. Og det sikrer, at midlerne
går til de bedste forskere og de bedste forskningsmiljøer.
I dag udbydes kun en tredjedel af forskningsmidlerne i åben konkurrence. I 2010 skal mindst halvdelen af forskningsbevillingerne udbydes i åben
konkurrence. En andel af bevillingerne skal uddeles
i konkurrence mellem universiteterne og ikke mellem de enkelte forskere. Og bevillingerne skal dække de fulde omkostninger.
76
Halvdelen af forskningsmidlerne skal i konkurrence: Andelen af offentlige forskningsmidler, der fordeles i konkurrence, skal senest i 2010 udgøre 50
pct. af de samlede forskningsmidler.
Bevillingerne skal dække de fulde omkostninger:
Reglerne for forskningsbevillinger, som uddeles i konkurrence, skal ændres, så bevillingerne dækker de
fulde omkostninger for institutionerne forbundet med
forskningsaktiviteterne, inklusive omkostninger til administration, drift, udstyr, lokaler mm.
Ny model for konkurrence mellem universiteter:
En del af de konkurrenceudsatte forskningsmidler
skal uddeles i konkurrence mellem universiteterne.
De enkelte universiteters ledelse skal én gang årligt i
konkurrence byde ind med forslag til store, langsigtede forskningsprojekter på områder, som er fagligt
vigtige for det enkelte universitet og for dansk forskning. Forslagene skal vurderes på deres kvalitet og
relevans i samfundet. Den præcise model for tildeling
af midler baseret på en vurdering af forslagenes kvalitet og relevans for samfundet skal fastlægges i dialog med de berørte parter, jf. afsnit 1 i kapitel 7.
8.2 F
lere store og langsigtede
forskningsprojekter skal give bedre resultater
Store og længerevarende forskningsprojekter sikrer
bedre muligheder for at tiltrække forskere på topplan
og nå banebrydende resultater. I dag bliver en stor del
af forskningsbevillingerne spredt ud på mange små
projekter og givet til enkeltforskere.
Flere store og langsigtede bevillinger: Bevillingsproceduren for Det Strategiske Forskningsråd og
Det Frie Forskningsråd skal ændres, så andelen af
store og langsigtede forskningsbevillinger øges.
Krav til forskningsledelse: Krav til forskningsledelse skal indgå som én ud af flere vurderingsparametre i forbindelse med udmøntning af store og
langsigtede forskningsbevillinger, hvad enten disse
uddeles til institutioner eller forskergrupper.
Pulje til forskningsinfrastruktur: Der skal udarbejdes en langsigtet dansk strategi for investeringer og
prioriteringer af større forskningsinfrastrukturer.
Strategien skal danne grundlag for de kommende
års investeringer, herunder for dansk tilslutning til
internationale forskningsinfrastrukturer. Der afsættes
en særlig pulje på finansloven til finansiering af investeringer i større tværgående forskningsinfrastruktu-
Der skal være flere store og langsigtede forskningsprojekter. Adgang til avanceret udstyr, laboratoriefaciliteter
og forsøgsanlæg er en stadig vigtigere forudsætning
for en stor del af forskningen. Investeringer i avanceret
udstyr og laboratoriefaciliteter skal derfor prioriteres
højere.
rer i Danmark og udlandet inden for perspektivrige
forskningsområder. Puljen skal støtte investeringer,
der er så store, at de ikke kan løftes af det enkelte
universitet eller forskningsinstitution.
Forskningsrådene skal prioritere infrastruktur
investeringerne: Ved uddeling af midler i forskningsrådene skal der gives særlig prioritet til store
investeringer i udstyr, når dette kan benyttes af en
række forskere på tværs af institutionerne.
Bedre lånemuligheder til forskningsinfrastruktur:
Der skal etableres en ordning, hvor universiteter og
forskningsinstitutioner kan låne midler til hjælp til
finansiering af særlige investeringer i forskningsinfrastruktur. Der skal lægges vægt på projekter etableret i samarbejde mellem universiteter og offentlige
forskningsinstitutioner og med erhvervslivet.
77
8.3 D
en strategiske forskning skal styrkes
og prioriteres på et bedre grundlag
Det er vigtigt, at en stor del af de offentlige forskningsmidler bruges strategisk til forskning inden for særlige
områder, som kan være drivkraft i den fortsatte velstandsudvikling eller løse væsentlige samfundsproblemer.
Flere midler til strategisk forskning: En større
andel af de offentlige forskningsmidler, der udbydes
i åben konkurrence, skal målrettes strategisk forskning inden for områder, som kan være drivkraft i den
fortsatte velstandsudvikling eller løse væsentlige
samfundsproblemer, fx forskning i miljø- og energieffektive teknologier eller forskning i bedre forebyggelse på sundhedsområdet. En del af midlerne vil
blive udmøntet i konkurrence mellem universiteterne,
jf. afsnit 1 i dette kapitel. Herudover kan staten udbyde store projekter til løsning af samfundsmæssige
problemer i åben konkurrence.
78
Bedre grundlag for at prioritere: Der skal løbende
gennemføres en bred kortlægning af de forskningsbehov, som samfunds- og erhvervsudviklingen skaber, og af danske forskningsinstitutioners forudsætninger for at løse dem. Kortlægningen skal baseres
på omfattende høringer, dialogprocesser og analyser, hvor ministerier, forskningsråd, erhvervsliv og
andre relevante aktører inddrages. Kortlægningen
skal hvert fjerde år munde ud i et katalog over vigtige temaer for fremtidig strategisk forskning. Kortlægningen skal styrke grundlaget for den politiske
prioritering af strategisk forskning.
En større andel af de offentlige forskningsmidler skal
gå til strategisk forskning, og grundlaget for at prioritere midlerne skal forbedres. Det gælder både inden
for grundforskningen og den anvendte forskning. Der
skal løbende gennemføres en bred kortlægning af de
forskningsbehov, som samfunds- og erhvervsudviklingen skaber. Udbud af strategisk forskning skal i højere
grad indeholde krav om privat medfinansiering.
Privat medfinansiering af strategisk forskning:
Fremtidige udbud af strategisk forskning skal i højere grad indeholde krav om privat medfinansiering
for at styrke samarbejdet mellem privat og offentlig
forskning. Jo tættere forskningen er på umiddelbar
kommerciel anvendelse, og jo mere resultaterne tilgodeser specifikke virksomheder, desto stærkere
skal kravene til privat medfinansiering være. Strategisk forskning med bred anvendelse og med et langsigtet og kommercielt usikkert perspektiv for den
enkelte virksomhed skal derimod finansieres fuldt ud
af det offentlige. De relevante bevillingsorganer skal
fastlægge det konkrete niveau for privat medfinansiering af de enkelte projekter ud fra forskningsområdets karakter.
8.4 Systematisk måling og evaluering skal sikre fokus på kvaliteten
For at sikre fokus på kvalitet og resultater er det vigtigt
at kunne måle og evaluere kvaliteten af dansk forskning. Men i Danmark er der ikke tradition for systematiske målinger af forskningskvaliteten på nationalt plan.
Der skal etableres et ”kvalitetsbarometer”, som giver
et billede af udviklingen i kvaliteten af dansk forskning.
Og der skal ske en mere systematisk evaluering af
forskningsprogrammer, så det sikres, at midler tildeles
på baggrund af kvalitet.
Kvalitetsbarometer: Der skal etableres et ”kvalitetsbarometer” for dansk forskning, hvor man
løbende kan følge og måle udviklingen i kvaliteten af dansk forskning i sammenligning med udlandet. Barometeret kan fx baseres på internationalt anerkendte indikatorer som citationsfrekvens og publikationsaktivitet.
.
KVALITET
Evaluering af større programmer: De forskningsbevilgende organer skal sikre, at alle større
forskningsprogrammer og –initiativer evalueres
efter senest fem år.
Bedre forskningsevalueringer: De forskningsbevilgende organer skal sikre, at der sker en
mere systematisk og central udvikling og erfaringsopsamling af metoder for og resultater af
forskningsevalueringer.
79
8.5 Bedre rammer for internationalt forskningssamarbejde
Forskningen i Danmark udgør kun ca. 1 pct. af den
samlede forskning i verden. Derfor er det vigtigt, at vi
har adgang til den ny viden, der skabes i resten af verden. Det sikres bedst gennem danske forskeres samarbejde med de bedste forskere i andre lande. Inden
for EU sker der i disse år en kraftig udvidelse af det
strategiske samarbejde om forskning. Men den danske
deltagelse i EU’s rammeprogrammer er faldende.
Reglerne skal ændres, så forskningsrådene kan give
støtte til internationalt samarbejde. Og forskningsrådene skal have mulighed for at bruge midler til national
medfinansiering for at fremme dansk deltagelse i EU’s
rammeprogrammer og andre internationale forskningsaktiviteter. Og der skal indgås flere samarbejdsaftaler
om forskning med lande uden for EU.
Lovgivningsmæssige barrierer for internationalt
samarbejde om forskning skal fjernes: Loven om
forskningsrådgivning mv. skal ændres, så rådene får
mulighed for at afgive bevillingskompetence til en
transnational eller international instans, fx fælles
europæiske teknologiinitiativer eller europæiske
forskningsnetværk.
Internationalt samarbejde skal indgå i nationale
strategiske forskningsprogrammer: Deltagelse i
internationalt samarbejde om forskning skal indgå
som indsatsområde i fremtidige nationale strategiske
programsatsninger.
Medfinansiering af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde: Under forskningsrådene skal der afsættes midler til national medfinan-
80
.
siering af dansk deltagelse i internationalt forskningssamarbejde. Den centrale statslige
medfinansiering kan som hovedregel maksimalt udgøre det samme beløb, som danske forskningsmiljøer selv bidrager med. Målet er at styrke danske
forskningsmiljøers muligheder for at tage initiativ til,
forberede og deltage i forpligtende internationale
forskningsnetværk, EU-projekter og øvrige samarbejdsprojekter. Medfinansieringen skal rette sig mod
både forberedelsesfasen og projektfasen.
Flere samarbejdsaftaler om forskning med lande
uden for EU: Der skal indgås aftaler med lande
uden for EU om samarbejde om forskning og forskeruddannelse inden for områder, hvor begge lande står stærkt.
81
9. G
ode rammer for virksomhedernes
forskning, udvikling og innovation
Dansk erhvervsliv konkurrerer i høj grad på viden.
Spredning og anvendelse af forskning og ny viden spiller en stadig større rolle for vækst og fornyelse i samfundet.
Derfor er det vigtigt, at virksomhederne forsker meget
og udvikler nye produkter og ydelser. Og det er vigtigt,
at den viden, som skabes i offentlige forskningsinstitu-
Regeringens mål
for virksomhedernes forskning,
udvikling og innovation
• Danmark skal fortsat være blandt de lande i
verden, hvor de private virksomheder forsker
og udvikler mest. Den private sektor skal
bruge mindst 2 pct. af bruttonationalproduktet på forskning og udvikling i 2010.
• Danmark skal være blandt de bedste lande til
at omsætte nye forskningsresultater og viden
fra forsknings- og uddannelsesinstitutionerne
til nye teknologier, processer, varer og tjenester.
• Danske virksomheder skal være blandt de
mest innovative i verden.
82
tioner, kommer ud og skaber grundlag for innovation i
virksomhederne og i det øvrige samfund. I de senere år har den sunde danske økonomi og den
lave rente givet gode vilkår for erhvervslivets forskning.
Danske virksomheder er blandt de virksomheder i verden, der forsker allermest.
Universiteternes nye ledelser, professionelle bestyrelser og muligheder for at etablere egne selskaber til at
kommercialisere forskningsresultater har lagt et godt
grundlag for at sprede viden mellem universiteter og
virksomheder.
Universiteternes viden bliver dog først og fremmest
spredt ud i samfundet, ved at universiteterne uddanner
unge, der bliver ansat i virksomhederne og bruger det,
de har lært.
Men andelen af højtuddannede er lavere i Danmark
end i mange andre lande. Især uddanner vi for få kandidater og forskeruddannede med naturvidenskabelige, tekniske og sundhedsvidenskabelige uddannelser.
Danske virksomheder skal have bedre vilkår for at øge
forskning og innovation.
Antallet af højtuddannede skal øges, og antallet af .
ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skal fordobles.
Flere skal tage en uddannelse inden for naturvidenskab, teknik, it og sundhed.
Samarbejde mellem virksomheder og universiteter bidrager til, at forskningsresultater spredes hurtigere til
virksomhederne. Samarbejdet skal understøttes bedre.
Derfor skal de eksisterende bevillinger til samspil samles i én fælles pulje, så man bedre kan prioritere de
bedste projekter. Og matchmakere skal styrke samspillet mellem universiteter og virksomheder.
Mere konkurrence skal forbedre dynamikken i de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, så institutterne
løbende kan tilpasse sig markedets behov for ny viden
og teknologisk service.
Danske virksomheder skal rustes bedre til at indgå i
EU’s forskningsprojekter. Innovationen skal styrkes ved
en mere systematisk viden om brugernes og kundernes behov. Der skal etableres et nyt, samlet forskningsmiljø for brugerdreven innovation og igangsættes
konkrete projekter.
Der skal etableres en markedsplads for handel med
viden. Viden om digitale løsninger skal styrke virksomhedernes brug af IKT.
Strategi for gode rammer
for virksomhedernes forskning,
udvikling og innovation
1. Flere højtuddannede skal styrke forskning og
innovation i erhvervslivet.
2. Nye virkemidler og bedre prioritering skal forbedre samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder.
3. Mere konkurrence skal forbedre dynamikken i
de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter.
4. Private virksomheder skal have bedre mulighed for at deltage i offentligt finansieret
forskning – også i EU.
5. Program for brugerdreven innovation skal
give ny viden om kunder og markeder.
6. Ny elektronisk markedsplads skal styrke handel med viden.
7. Viden om digitale løsninger skal styrke virksomhedernes brug af IKT.
kapitel 9 • Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation
83
9.1 F
lere højtuddannede skal styrke
forskning og innovation i erhvervslivet
Muligheden for at rekruttere højtuddannet arbejdskraft
er virksomhedernes vigtigste kilde til viden. Kandidater
og ph.d.er tilfører virksomhederne den viden, de har
tilegnet sig på universitetet. De er en forudsætning for,
at virksomhederne selv kan forske og udvikle. Og de
sætter virksomhederne i stand til løbende at tilegne sig
ny viden og omsætte den til innovation.
Derfor skal antallet af højtuddannede øges. Antallet af
ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skal fordobles.
Sektorforskningen skal integreres i universiteterne, så
også denne del af forskningen kan danne grundlag for
at uddanne kandidater. Og universiteterne skal tilbyde
flere efteruddannelseskurser til højtuddannede.
.
Flere højtuddannede: Antallet af højtuddannede
inden for områder, som er relevante for erhvervslivet,
skal øges, jf. kapitel 4.
Integrering af sektorforskningen: Sektorforskningen skal i løbet af en kort årrække integreres i universiteterne, så forskningen kommer til at understøtte uddannelse af bachelorer og kandidater. Det vil
øge universiteternes kapacitet til at uddanne højtuddannet arbejdskraft, jf. afsnit 2 i kapitel 7.
84
Antallet af forskeruddannede skal fordobles:
Antallet af ph.d.-stipendier og erhvervs-ph.d.er skal
fordobles. Der skal især ske en stigning inden for
naturvidenskab, teknisk videnskab, it og sundhedsvidenskab.
Flere korte efteruddannelseskurser: Universiteterne skal i udviklingskontrakterne opstille mål for
udbud af korte forskningsbaserede og brugerfinansierede efteruddannelseskurser, som er målrettet
arbejdsmarkedets behov.
9.2 N
ye virkemidler og bedre prioritering skal forbedre
samarbejdet mellem forskningsinstitutioner og virksomheder
Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og virksomheder bidrager til, at offentlige forskningsresultater
hurtigt bliver spredt til erhvervslivet. Og omvendt kan
virksomhedernes forskning og udvikling øge kvalitet og
samfundsrelevans af den offentlige forskning og styrke
uddannelserne. Men kun 7 pct. af de små og mellemstore virksomheder og 29 pct. af de store virksomheder samarbejder i dag med universiteterne om forskning og udvikling.
Der er behov for at styrke samarbejdet. De eksisterende bevillinger til samspil skal samles i én fælles pulje, så pengene prioriteres til de bedste projekter. Der
etableres tre nye initiativer: Rabat til små og mellemstore virksomheder, når de køber viden første gang,
mindre virksomheders bidrag til samfinansierede forskningsprojekter skal dobles op, og der udpeges matchmakere, der skal styrke samspillet mellem virksomheder
og universiteter. Bevillingerne til innovationsmiljøerne
skal prioriteres bedre. Og vejledende aftalemodeller
skal lette vejen til aftaler om immaterielle rettigheder.
A/S
uni
85
A/S
uni
Midler til samarbejde samles i én pulje: Midlerne
til de nuværende samspilsordninger – innovationskonsortier, højteknologiske netværk, Jysk-Fynsk itsatsning, regionale teknologicentre og 150 pct.-fradragsordningen for forskningsudgifter – skal samles i
én pulje, der skal styrke forsknings- og innovationssamarbejde mellem virksomheder og forsknings- og
uddannelsesverdenen. 150 pct.-fradragsordningen
nedlægges.
Inden for rammerne af de målrettede midler til samarbejde etableres tre nye initiativer:
Midlerne skal opdeles i ”målrettede” midler og
”åbne” midler: De målrettede midler bruges til bestemte samspilsformer, fx innovationskonsortier. De
åbne midler skal tildeles projekter, der ikke falder ind
under allerede kendte former for samarbejde.
2. Mindre virksomheders bidrag til samfinansierede forskningsprojekter skal dobles op
Små og mellemstore virksomheders bidrag til forskningsprojekter, som samfinansieres med en offentlig
forskningsinstitution, skal dobles op. Virksomheden
skal bidrage med 50 pct. til et samfinansieret forskningsprojekt, forskningsinstitutionen med 25 pct. og
staten med 25 pct. Statens tilskud går til forskningsinstitutionen. Der skal indgås en aftale mellem forskningsinstitutionen og virksomheden om rettigheder
til resultaterne.
Projekterne skal udvælges i konkurrence. De offentlige midler skal gives til de offentlige institutioner,
dvs. virksomhederne skal fortsat selv finansiere deres deltagelse. Der skal opstilles kvalitetskrav og
gennemsigtige udvælgelsesprocedurer for samarbejdsprojekterne. Der skal være krav om, at den viden og teknologi, der opbygges, skal kunne bruges
af andre virksomheder.
86
1. Små og mellemstore virksomheder
skal have rabat første gang, de køber viden
og teknologisk bistand
Der etableres et initiativ, hvor små og mellemstore
virksomheder får rabat første gang, de køber viden,
herunder teknologisk service, fra en videninstitution.
3. Matchmakere skal styrke samspil
Der skal udpeges et antal matchmakere, som skal
opsøge og samle de bedste forskere og erhvervsfolk
og igangsætte samarbejdsprojekter mellem virksomheder og forskningsinstitutioner. Matchmakeren væl-
ges på baggrund af et åbent udbud, og
aflønningen af matchmakeren skal være resultatafhængig. Virkemidlet finansieres inden for
den samlede pulje til samarbejde under Rådet for
Innovation og Teknologi.
Bedre prioritering af bevillingerne til innovationsmiljøer: Bevillingerne til innovationsmiljøer skal prioriteres til de miljøer, der har grundlaget for at opnå
de bedste resultater. Derfor skal der i forbindelse
med det kommende udbud i 2008 stilles større krav
til innovationsmiljøernes kompetencer. Målet er en
struktur, hvor kompetencerne samles i stærkere miljøer end i dag, fx ved indbyrdes samarbejde og sammenlægninger, uden at tilknytningen til forskningsmiljøerne svækkes.
Lettere vej til aftaler om immaterielle rettigheder:
Når der indgås aftaler om samarbejde om forskning
mellem forskningsinstitutioner og virksomheder, skal
det være lettere at få aftaler om immaterielle rettigheder på plads. Ministeriet for Videnskab, Teknologi
og Udvikling vil i samarbejde med forskningsinstitutionernes og erhvervslivets organisationer udarbejde
en række vejledende aftalemodeller for forskellige
typer af forskningssamarbejde.
9.3 M
ere konkurrence skal forbedre dynamikken
i de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
De Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter (GTSinstitutter) er vigtige aktører i spredningen af viden til
især de små og mellemstore virksomheder. Men institutternes samarbejde med forskningsinstitutionerne er
ikke tilstrækkeligt. Og systemet mangler den fornødne
bredde og fleksibilitet til at tilpasse sig markedets nye
behov, fx inden for nye vækstområder.
Der er behov for at skabe større konkurrence om GTSmidlerne. Flere nye aktører skal indbydes til at deltage
i udbuddet om at udføre den teknologiske service, der
er behov for. Inden for rammerne af GTS-systemet skal
der etableres et nyt innovationscenter for e-business.
Institutternes samarbejde med forskningen skal øges.
Og der skal stilles større krav til resultaterne, som skal
evalueres internationalt.
GTS-midlerne skal fordeles i åben konkurrence:
Flere aktører skal indbydes til at deltage i udbuddet
om at udføre teknologisk service, fx universiteter,
andre forskningsinstitutioner og virksomheder. Formålet er at øge konkurrencen og få nye aktører inden for den teknologiske service, fx nye videnmiljøer inden for offentlig eller privat forskning og udvikling. Den teknologiske service skal gøres mere
fleksibel, så den løbende kan tilpasses markedets
behov for ny viden og teknologi og omfatte andre
områder end dem, der findes på de eksisterende
GTS-institutter i dag, fx i forhold til videnservice.
Nyt innovationscenter for e-business: For at styrke IKT-anvendelsen i danske virksomheder udbydes
etableringen af et innovationscenter for e-business.
Det skal ske inden for rammerne af GTS-systemet.
Centret skal opbygge og sprede viden om erhvervs-
rettede digitale løsninger og nyskabelser i virksomhedernes egne processer, der bygger på IKT, bl.a.
ved at indsamle viden om best-practice. Centret
skal også deltage i EU-projekter om e-business og
innovation, der bygger på IKT.
Øget samarbejde med forskning: Der indføres
krav om samarbejdsaftaler mellem relevante GTSinstitutter og forskningsinstitutioner, når det offentlige udbyder midler til teknologisk service.
Internationale evalueringer: Internationale eksperter skal evaluere GTS-institutternes strategiske udviklingsplaner og resultater. Evalueringerne skal bruges af Rådet for Teknologi og Innovation i forbindelse med indgåelse af resultatkontrakter med
institutterne.
87
9.4 P
rivate virksomheder skal have bedre mulighed
for at deltage i offentligt finansieret forskning – også i EU
Strategisk forskning og teknologiudvikling får stigende
betydning i EU, som afsætter betydelige midler til
europæiske rammeprogrammer for forskning og udvikling. Men danske virksomheder udnytter ikke i tilstrækkeligt omfang de muligheder, der ligger i programmerne.
Det skal være nemmere for private virksomheder at
deltage i udbud om offentlige forskningsopgaver. Og
især skal danske virksomheder rustes bedre til at indgå i EU’s projekter. Der skal være bedre mulighed for
offentlig medfinansiering for små og mellemstore virksomheder. Og der skal udarbejdes en strategi for
Private virksomheder skal nemmere kunne deltage i offentligt finansieret forskning: Danske
forskningstunge virksomheder skal – gerne i samarbejde med små og mellemstore virksomheder – i
større grad deltage i konkurrencen om forskningsmidlerne på samme betingelser som de offentlige
forskningsinstitutioner. Opslag og information om
udbud af forskningsmidler skal tilrettelægges, så
virksomhedernes deltagelse fremmes.
Medfinansiering af dansk deltagelse i internationale forsknings- og udviklingsprogrammer: Rådet
for Teknologi og Innovation skal kunne medfinansiere internationale programmer og projekter, der
kan fremme innovationen i danske virksomheder.
Det kan være programmer og projekter i regi af EU,
bilaterale samarbejdsaftaler, EUREKA mv. Medfinansieringen ydes til små og mellemstore virksomheder,
GTS-institutter mv. med henblik på at fremme deres
deltagelse.
Lovgivningsmæssige barrierer for internationalt
samarbejde om forskning og udvikling skal fjernes: Lov om Teknologi og Innovation skal ændres,
så der bliver mulighed for at afgive bevillingskompetence til en transnational eller international instans,
fx fælleseuropæiske teknologiinitiativer. Endvidere
skal Rådet for Teknologi og Innovation i deres strategi indtænke mulighederne for at understøtte danske virksomheders deltagelse i internationale forsknings- og innovationsprogrammer.
88
Styrket vejledning om EU’s forskningsprogrammer: Information og vejledning til danske forskere
og virksomheder om EU’s forskningsprogrammer
skal forbedres. Virksomheder og forskere skal have
konkret rådgivning om udformning af ansøgninger,
om etablering af samarbejde med virksomheder og
forskere i andre lande mv. Ud over en forbedring af
den nationale informations- og vejledningsindsats
skal der etableres adgang til information og vejledning i Bruxelles.
dansk deltagelse i EU’s teknologiinitiativer. Der skal
også etableres brugerfinansierede brohovedfunktioner
i udvalgte internationale forsknings-, innovations- og
erhvervsmiljøer.
.
Strategi for dansk deltagelse i EU’s teknologiinitiativer: Der skal udarbejdes en strategi for dansk
deltagelse i de store, strategiske teknologiinitiativer,
som EU planlægger som led i det kommende 7.
rammeprogram for forskning. Inden for rammerne af
den nye bevillingsstruktur for samarbejde om forskning og udvikling skal danske partnerskaber kunne
opnå medfinansiering af forberedelse og deltagelse i
fælles teknologiinitiativer mv.
Brohoveder for kontakt til internationale forsknings-, innovations- og erhvervsmiljøer: I tilknytning til udvalgte ambassader og handelskontorer i
udlandet etableres brugerfinansierede brohovedfunktioner for kontakt til førende forsknings-, innovations- og erhvervsmiljøer i de pågældende lande.
Brohovederne skal bemandes med personer, der har
erfaring, og som har særlig indsigt inden for det pågældende område.
9.5 P
rogram for brugerdreven innovation
skal give ny viden om kunder og markeder
Der er større chance for at opnå kommerciel succes
med nye produkter og koncepter, når de tager afsæt i
kundernes behov. Her spiller virksomhedernes medarbejdere en vigtig rolle. Men danske virksomheder, offentlige institutioner og myndigheder arbejder sjældent
systematisk med at inddrage kundernes behov i inno-
skal stilles nye værktøjer og kompetencer til rådighed for mindre virksomheder og offentlige institutioner, som gennemfører projekter om systematisk at
afdække kundeog brugerbehov, markedstendenser
mv. Indsatsen gennemføres bl.a. i samarbejde med
det nye forskningsmiljø. Indsatsen kan omfatte områder, hvor Danmark har særlige erhvervsmæssige
kompetencer, fx energi, miljøteknologi, byggeri,
sundhed, mode, design og fødevarer.
Der skal på baggrund af projekterne opsamles viden, som bidrager til forskningsindsatsen i brugerdreven innovation. Den opsamlede viden skal stilles
til rådighed for alle. Det skal bl.a. ske gennem etablering af netværk mellem brancheorganisationer,
virksomheder, erhvervsuddannelser og videregående
uddannelser. Med afsæt i projekterne skal der også
udvikles uddannelsestilbud til ledere. De nye regionale vækstfora kan spille en rolle i gennemførelsen
af initiativet.
Krav om samspil om innovation for professionshøjskoler og erhvervsakademier: De kommende
professionshøjskoler og erhvervsakademier, jf. kapitel 6, skal forpligtes til et styrket samspil om innovation med offentlige og private aftagere. Konkret kan
det fx ske ved innovationsprojekter, udstationering af
undervisere i virksomheder, praktikophold for studerende, gæsteundervisere, uddannelsesnetværk mv. .
I professionshøjskolernes udviklingskontrakter opstilles specifikke mål for at fremme innovation i samspil med erhvervslivet.
I
ON
VATI
NO
Projekter om brugerdreven innovation: Der igangsættes konkrete projekter om brugerdreven innovation i mindre virksomheder og i den offentlige sektor.
Projekterne skal udvælges i åben konkurrence. Der
Der iværksættes et samlet program for brugerdreven
innovation. Det indebærer, at der skal etableres et
samlet forskningsmiljø for brugerdreven innovation.
Samtidig skal der igangsættes en række konkrete .
forsøg med at afdække kundeog brugerbehov og
markedstendenser i mindre virksomheder og i den offentlige sektor. Og der skal etableres netværk, der kan
opbygge viden om brugerdreven innovation. De kommende professionshøjskoler skal forpligtes til et styrket
samspil med erhvervslivet om innovation.
N
Forskning i brugerdreven innovation: Der etableres et samlet forskningsmiljø inden for brugerdreven
innovation. Forskningsmiljøet skal udbydes i åben
konkurrence gennem forskningsrådssystemet. Miljøet skal være tværfagligt og inddrage områder som
erhvervsøkonomi, antropologi, etnologi, teknologiudvikling, ingeniørvidenskab, design og psykologi.
Forskningsmiljøet skal opbygge viden om, hvordan
brugeres ønsker, ikke-erkendte behov, brugervenlighed mv. kan afdækkes. Forskningsmiljøet skal bidrage til at skabe viden om sammenhængen mellem
teknologiske muligheder og brugerbehov. Endvidere
skal de organisatoriske aspekter af brugerdreven innovation, herunder medarbejdernes rolle, belyses.
Der igangsættes erhvervs-ph.d-forløb. På sigt kan
behovet for en overbygningsuddannelse vurderes.
vationsprocessen. I dag findes der ikke samlede uddannelses- og forskningsmiljøer, som systematisk understøtter arbejdet. kapitel 9 • Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation
89
9.6 Ny elektronisk markedsplads skal styrke handel med viden
.
Køb af rettigheder eller indgåelse af licensaftaler kan
være en effektiv vej til at øge en virksomheds innova
tionsevne. Mange virksomheder ser køb af licenser
som en vigtig kilde til at accelerere, supplere eller erstatte egen forskning og udvikling. Men i Danmark er
handel med viden ikke særlig udbredt.
Ny markedsplads for handel med viden: For
at skabe et gennemsigtigt og velfungerende
marked for køb og salg af rettigheder skal der
etableres en internetbaseret markedsplads for
handel med rettigheder. På markedspladsen kan
sælgere udbyde deres rettigheder, og købere
kan danne sig et overblik over, hvilke rettigheder
der er til salg i Danmark. Derudover vil markedspladsen have links til internationale platforme
for handel med viden.
Systematisk spredning af viden om rettigheder: Som en del af markedspladsen skal virksomheder, finansielle aktører og andre interessenter systematisk kunne blive orienteret om
nye patenter og mod betaling få adgang til at
udnytte Patent- og Varemærkestyrelsens tekniske viden til vurdering af nye investeringer.
90
.
Det skal der rettes op på med en internetbaseret markedsplads, som skal skabe et gennemsigtigt og velfungerende marked for køb og salg af rettigheder. Og
der skal skabes adgang til at udnytte Patent- og Varemærkestyrelsens tekniske viden til vurdering af nye investeringer.
9.7 V
iden om digitale løsninger
skal styrke virksomhedernes brug af IKT
Anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT) er et vigtigt redskab til øget innovation i virksomhederne. Virksomheder, der anvender IKT som en
integreret del af virksomheden, skaber mere værdi og er
mere innovative end andre virksomheder. En forudsætning for fuldt at udnytte potentialet i IKT er, at brugerne
er trygge ved sikkerheden, når de anvender IKT.
Danmark er allerede førende i verden, når det gælder
udvikling og implementering af digital forvaltning. Men
udviklingen går stærkt, og der er behov for at gøre det
bedre på en række områder. I samarbejde med private
it-leverandører skal der laves en ny infrastruktur, der vil
gøre det muligt på en simpel, billig, fleksibel og sikker
måde at afsende forretningsmeddelelser – fx e-faktura –
via internettet. Digital kommunikation mellem den offentlige sektor og borgerne og virksomhederne skal udbredes til alle områder. Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og
den offentlige sektor kunne foregå digitalt.
E-faktura via internettet: Der etableres en internetbaseret infrastruktur, der skal gøre det muligt for
virksomhederne på en simpel, billig, fleksibel og
sikker måde at afsende forretningsmeddelelser –
fx e-faktura – via internettet. Systemet baseres på
åbne internationale standarder, og etableres i samarbejde med private it-leverandører. Det skal være
klar til brug i 2007.
Digital kommunikation skal udbredes til alle områder: Senest i 2012 skal al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder, borgere og den
offentlige sektor kunne foregå digitalt. For borgerne
er der tale om en mulighed, ikke en pligt. I forhold til
erhvervslivet er målet, at alle relevante breve, indberetninger, ansøgninger mv. herefter kun kan sendes
via digitale kanaler. Der skal i 2006 udarbejdes en
samlet strategi for digitaliseringen, herunder en
samlet oversigt over, hvilke områder og services der
digitaliseres, og en tidsplan for gennemførelsen af
initiativet. Strategien udarbejdes i tæt samarbejde
med relevante organisationer fra erhvervslivet samt
de kommunale parter.
Færre byrder for virksomhederne gennem digital
sagsbehandling: Der skal indføres digital sagsbehandling på de 25 offentlige services, der bruges af
flest mindre virksomheder, herunder alle registreringer, byggesager mv. Løsningerne skal genbruge relevante data på tværs af myndigheder, så virksomhederne indberetter én gang ét sted. Ved digital
sagsbehandling anvendes it-systemer til fx hurtigt
at besvare henvendelser og til at tjekke indberetninger automatisk for simple misforståelser og fejl.
91
10. S
tærkere konkurrence og
større åbenhed skal styrke innovationen
Danmarks evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for vores konkurrencekraft. Derfor er det vigtigt, at vi overalt i samfundet er innovative og omsætter nytænkning til værdi.
En af de væsentligste drivkræfter for innovation i hele
samfundet er en effektiv konkurrence. Det gælder både i
den private og i den offentlige sektor. Det er også vigtigt,
at vi er gode til at tiltrække kvalificerede udlændinge til
Danmark.
.
De fleste internationale undersøgelser placerer Danmark blandt de mest konkurrencedygtige lande. Vi har
en sund og åben samfundsøkonomi med et bredt funderet erhvervsliv. Vi har en god infrastruktur og en veludbygget offentlig sektor.
Men på vigtige områder er der svagheder, som vi skal
rette op på, når Danmark skal være et førende innovativt samfund.
Der er utilstrækkelig konkurrence og effektivitet i flere
brancher og på en række infrastrukturområder, fx jernbane- og vandsektoren. Nye former for offentlig-privat
Regeringens mål for stærkere
konkurrence og større åbenhed
• I 2010 skal konkurrencen i Danmark være på
højde med de bedste OECD-lande, og antallet af brancher med konkurrenceproblemer
skal være halveret.
• Danske virksomheder skal være blandt de
mest innovative i verden.
• Danmarks offentlige institutioner skal være
blandt de mest innovative i verden. De skal
have fokus på at udvikle nye idéer, som kan
omsættes til bedre service for borgere og
virksomheder.
92
samarbejde bruges næsten ikke. Offentlige opgaver
udliciteres mindre end i andre lande, og der arbejdes
ikke systematisk med fremme af innovation i den offentlige sektor. Regler for opholds- og arbejdstilladelse
gør det vanskeligt at tiltrække kvalificerede udlændinge. Skatten på arbejdsindkomst er høj.
Der er brug for en skarp konkurrence både her i landet
og fra udlandet til at drive fornyelsen.
Eksisterende og nye love og regler skal vurderes nøje
for at minimere begrænsninger i konkurrencen. Konkurrencemyndighederne skal have mere effektive efterforskningsmetoder, bl.a. bøderabat til virksomheder og
personer, der samarbejder med myndighederne.
På en række infrastrukturområder skal konkurrencen
og effektiviteten øges. Der skal bl.a. sikres en mere effektiv regulering af vandsektoren og øget markedsorientering inden for togtrafikken.
Der skal også være mere konkurrence om kommunale
og regionale opgaver. Alle udbudsegnede opgaver
skal udbydes i konkurrence. Der skal stilles krav om
åben annoncering af større offentlige indkøb. Nye former for offentlig-privat samarbejde skal udbredes og
bruges målrettet. Og konkurrencen mellem offentlige
og private leverandører skal ske på lige vilkår.
Strategi for stærkere konkurrence
Der skal arbejdes for et velfungerende marked for varer og tjenester i EU. Danske love og standarder skal
gennemgås med henblik på at vurdere, hvorvidt de
lever op til principperne for det indre marked. Og handelshindringer skal fjernes.
3. Mere konkurrence skal give bedre infrastruktur.
En ny green card-ordning skal få flere kvalificerede
udlændinge til Danmark. Og højtlønnede udlændinge
skal hurtigere kunne få en opholds- og arbejdstilladelse.
og større åbenhed
1. Særregler og handelshindringer skal væk.
2. Myndighederne skal have nye, effektive .
værktøjer til at sikre konkurrence.
4. Mere offentlig-privat samarbejde og konkurrence skal styrke effektivitet og innovation.
5. Green card skal få flere kvalificerede.
udlændinge til Danmark.
6. Lavere skat på arbejdsindkomst.
kapitel 10 • Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke innovationen
93
10.1 Særregler og handelshindringer skal væk
Reguleringer i love og regler begrænser konkurrencen
på en række områder. Og manglende fælles standarder og nationale særregler hindrer konkurrencen over
grænserne. Færre restriktioner kan skabe mere åbenhed og konkurrence på de danske markeder.
Eksisterende og nye love og regler skal vurderes nøje
for at minimere begrænsninger i konkurrencen. Der
Screening af nye regler for konkurrencemæssige
begrænsninger: De enkelte ministerier skal vurdere,
om forslag til nye love og bekendtgørelser på deres
område vil have negative konsekvenser for konkurrencen. Hvis det er tilfældet, skal det klart fremgå af
lovforslagets bemærkninger, og der skal indføjes en
bestemmelse om, at lovforslagets konsekvenser
evalueres efter 3-5 år med henblik på eventuelle justeringer. Det henstilles, at lovforslag i givet fald
forelægges Konkurrencestyrelsen, inden de sendes i
høring.
Fjernelse af handelshindringer i dansk lovgivning:
Eksisterende danske love, autorisationsordninger og
standarder gennemgås med henblik på at vurdere,
hvorvidt de lever op til principperne for det indre
marked, og handelshindringer skal fjernes. Problemfelter kan typisk være gensidig anerkendelse, sprogkrav, geografiske og ejerskabsmæssige begræns-
94
skal arbejdes for et velfungerende marked for varer og
tjenester i EU. Love, autorisationsordninger og standarder skal gennemgås med henblik på at vurdere,
hvorvidt de lever op til principperne for det indre marked, og handelshindringer skal fjernes. Danmark skal
efterleve sine klimaforpligtelser under hensyntagen til
løsning af basisårsproblemet, og det skal ske på en
omkostningseffektiv måde.
ninger. Der skal i vurderingen tages hensyn til, at de
fx sundheds-, sikkerheds- og miljøhensyn, der ligger
til grund for de danske særregler, standarder og administrative praksis, fortsat kan tilgodeses. Endvidere arbejdes for et velfungerende marked for varer
og tjenesteydelser i EU. De første resultater af arbejdet forventes offentliggjort i sommeren 2006.
Omkostningseffektiv opfyldelse af Danmarks
klimaforpligtelser: Kyotoaftalen trådte i kraft i februar 2005. Danmark har forpligtet sig til at reducere
sine udledninger af drivhusgasser med 21 pct. regnet
som et gennemsnit i årene 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990. Danmark skal efterleve sine klimaforpligtelser under hensyntagen til løsning af basisårsproblemet. Regeringen vil fortsat arbejde for at reducere udledningen af drivhusgasser på baggrund af
principperne i den omkostningseffektive klimastrategi
baseret på både internationale og nationale tiltag.
10.2 M
yndighederne skal have nye,
effektive værktøjer til at sikre konkurrence
Effektiv konkurrence er en af de væsentligste drivkræfter for at skabe fornyelse. Konkurrence presser virksomhederne til hele tiden at udvikle bedre eller billigere
produkter og ydelser. Langt de fleste brancher i Danmark er udsat for hård konkurrence. Både herhjemme
og på de internationale markeder. Men i 53 ud af ca.
500 brancher i Danmark er konkurrencen i dag utilstrækkelig. Og det danske prisniveau er højere end i
sammenlignelige lande.
Styrkelse af konkurrencelovgivningen: Lovgivningen på konkurrenceområdet skal styrkes, så mulighederne for bl.a. at opklare kartelsager forbedres, og
håndhævelsen kan ske hurtigere. Der skal indføres et bøderabatsystem i kartelsager.
Systemet skal gøre det muligt for en samarbejdende
virksomhed eller person, der henvender sig til konkurrencemyndigheden med oplysninger til opklaring
af et kartel, at opnå et hurtigt tilsagn om bøderabat
efter nærmere fastsatte vilkår.
1.345.
00
2.390. 0,00
000,00
4.
1
.3
200.20
0
4.340. 0,00
2.3 45.0
90
00,0
8.200. 0,00
45.0 ,00
43
4.2 90.0 00,00
1.330. 0,00
1.3 0.000 0
420,00
,0
9
0
2.
0
300.59
2.3 0.20
4.3 0.2 00,00
0,00
2.39
,00
0
40 00,
4.2 0.900 0 4.200.0.000,00 8
.90 00
20
,0
4
4.3 0.430 0 4.340.900,0,0000 1 .200
0,
,0 8.
0
8.2 0.420 1.033200.430,00 .330 .430 00
,0 0.420,002.
3
0
.
.3
4
9
30
1
20 ,00
0.5 02.,03000.590,00
0
0
2
,
2.3 0.00
.39 .59 00
,00
9
2.3 0.200 04.2 0.0 0,00
0
,0
0
4.2 0.900 4. 00.2 0,0
34
4
00 0
4.3
0
8
,0
.
I dag har de danske konkurrencemyndigheder ikke de
samme muligheder for at efterforske karteller, som
EU-Kommissionen og konkurrencemyndighederne i
langt de fleste andre EU-lande. For at bringe de danske konkurrenceregler op på niveau med hovedparten
af EU-landene skal konkurrencemyndighederne i Danmark derfor have mere effektive efterforskningsmetoder over for kartelaftaler, bl.a. bøderabat til virksomheder og personer, der samarbejder med myndigheder-
Der nedsættes et hurtigt arbejdende sagkyndigt udvalg, der skal se nærmere på, hvordan programmet
bedst kan udformes og fastlægge rammerne for
samarbejdet mellem konkurrencemyndigheden og
anklagemyndigheden. Udvalget vil også kunne forholde sig til andre forslag, som kan føre til en styrket
opklaring af kartelsager.
Udvalget skal desuden se på, om Konkurrencerådet
generelt, eller i typer af sager, skal have mulighed for
at udstede administrative bødeforlæg eller lignende.
I lyset af ovenstående skal udvalget også se på, om
Konkurrencerådets kompetence skal ændres, så det
alene er de uafhængige juridiske og økonomiske
eksperter med særlig indsigt i konkurrenceforhold og
erhvervslivets forhold i øvrigt, som træffer afgørelse i
enkeltsager om overtrædelse af konkurrenceloven.
ne. Der skal indføres mulighed for at anlægge
gruppesøgsmål, så virksomheder og forbrugere, der
har lidt et tab, får bedre adgang til at opnå erstatning.
Civile konkurrencesager skal behandles ved Sø- og
Handelsretten, hvor der er sagkyndige dommere på
området. Og behandlingen af sager om konkurrence
skal ske hurtigere.
Udvalgets forslag skal danne grundlag for en styrkelse af konkurrencelovgivningen i efteråret 2006.
Mulighed for gruppesøgsmål: Retsplejeloven skal
ændres, så der indføres mulighed for at anlægge
gruppesøgsmål. Dermed får virksomheder og forbrugere, der har lidt et tab – bl.a. som følge af overtrædelser af konkurrenceloven – bedre adgang til at
opnå erstatning.
Styrkelse af domstolenes behandling af konkurrencesager: Civile konkurrencesager fra hele landet
skal fremover behandles ved Sø- og Handelsretten.
Herved sikres, at den nødvendige juridiske, økonomiske og forretningsmæssige sagkundskab ved behandlingen af de ret få, men komplicerede civile sager samles under en domstol.
9
.2
0
1.3 00.4 00,00
2.3 30.4 30,00
00 20,
.59 00
0,0
0
95
10.3 Mere konkurrence skal give bedre infrastruktur
En effektiv infrastruktur har væsentlig betydning for en
effektiv ressourceudnyttelse i Danmark. Gode muligheder for kommunikation og transport af varer og mennesker styrker virksomhedernes konkurrencekraft på
de globale markeder. Men på en række infrastrukturområder er konkurrencen og tilskyndelsen til at effektivisere ikke god nok i dag.
Mere effektiv vandsektor: Der skal indføres ny økonomisk regulering af vandsektoren. Bl.a. skal hvile-isig-selv-princippet erstattes med mere effektiviseringsfremmende regulering, og forbrugerne skal beskyttes via et prisloft. Der skal ske en selskabsgørelse
af de kommunale forsyninger, så der bl.a. sikres en
klar adskillelse mellem forsyningsvirksomhederne og
kommunerne. Der skal stilles krav om benchmarking
og miljøledelse.
Mere effektiv affaldssektor: Konkurrencen på markedet for genanvendelse af affald skal øges, og effektiviteten og gennemsigtigheden på deponeringsog forbrændingsanlæg skal styrkes – uden at miljøet
forringes. Virksomheder og borgere skal have bedre
indblik i, hvad de forskellige affaldsordninger koster,
og der skal sikres en klar adskillelse af det offentliges myndigheds- og driftsopgaver. De kommunale
affaldsregulativer skal harmoniseres, og de administrative byrder for erhvervslivet skal lettes.
96
Der skal derfor bl.a. indføres en mere effektiv regulering af vand- og fjernvarmesektoren. Markedsorienteringen inden for togtrafikken skal øges. Og liberaliseringen af postmarkedet skal fortsættes. Liberaliseringerne på infrastrukturområderne skal ske under
hensyn til forsyningssikkerheden.
Mere effektivitet i fjernvarmesektoren: Regeringen
vil fremlægge forslag til en regulering, der fremmer
effektiviteten i fjernvarmesektoren. Kommuner med
billig fjernvarme opfordres til at ophæve tilslutningspligten. Tilslutningspligten ophæves for nye lavenergihuse.
Fortsat liberalisering af postmarkedet: Regeringen vil fortsætte liberaliseringen af postmarkedet.
Når der på EU-niveau er skabt større klarhed om de
fremtidige rammebetingelser, vil regeringen analysere forskellige modeller og på den baggrund fremlægge forslag herom. I analysearbejdet indgår tillige
den momsmæssige behandling af posttjenester.
Øget markedsorientering af togtrafikken: Regeringen vil snarest fremlægge forslag til øget markedsorientering og konkurrencebaseret drift på jernbaneområdet. Regeringen vil udarbejde en plan for
udbud af egnede trafikopgaver samt vurdere mulighederne for en hel eller delvis privatisering af DSB.
Liberalisering af lodsvæsenet: Lodsområdet skal
liberaliseres snarest muligt. Indledningsvist konkurrenceudsættes de regionale lodsninger, dvs. lodsninger til og fra danske havne.
Ny el-forbindelse under Storebælt: For at styrke
konkurrencen på el-markedet og øge forsyningssikkerheden skal der etableres en el-forbindelse under
Storebælt, som forbinder markederne i Vestdanmark
og Østdanmark. Forbindelsen etableres af .
Energinet.dk og skal være i drift senest i 2010. Strategisk eftersyn af telereguleringen: Med udgangspunkt i 18 igangværende markedsundersøgelser af konkurrencen på teleområdet vil Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udvikling til efteråret gennemføre et strategisk eftersyn af, om de overordnede rammebetingelser på teleområdet kan forbedres for at styrke innovation og investeringer.
10.4 M
ere offentlig-privat samarbejde og
konkurrence skal styrke effektivitet og innovation
Den offentlige sektor skal konstant forny sig og effektiviseres gennem nye arbejdsprocesser og bedre serviceydelser. Den offentlige service skal hele tiden sætte borgernes og virksomhedernes behov i centrum.
Konkurrence og offentlig-privat samarbejde om at udføre offentlige opgaver er et centralt middel til at øge
innovationen i både den offentlige og den private sektor. Offentlig-privat samarbejde er dog ikke et mål i sig
selv. Det vigtige er, at der er de rette rammer for innovation, og at opgaverne løses bedst og billigst.
Danmark var tidligere i front, når det gjaldt omfanget af
udbud i den offentlige sektor. Men udviklingen er gået i
stå. I dag udliciteres offentlige opgaver mindre end i
andre lande. Og mens nye former for offentlig-private
partnerskaber er udbredt mange steder i udlandet, er
de næsten ukendte i Danmark.
Det offentlige skal derfor blive bedre til at bruge markedet til at levere den bedste og billigste service. Kommuner og regioner skal have pligt til at udbyde en række opgaver i konkurrence på samme måde, som staten
har det i dag.
Ulige konkurrencevilkår mellem offentlige og private
virksomheder som følge af lønsumsafgiften skal fjernes. Der skal stilles krav om åben annoncering af bl.a.
indkøb til en værdi under EU’s tærskelværdier, hvilket
vil give flere virksomheder – herunder mindre virksomheder – mulighed for at byde ind på offentlige indkøb.
Konkurrencen mellem offentlige og private leverandører skal ske på lige vilkår.
Nye former for offentlig-privat samarbejde skal udbredes og målrettes. Der skal skabes bedre rammer for
offentlig-private selskaber. Og måling af innovationskraften i offentlige institutioner skal tilskynde til, at offentlige institutioner bliver mere innovative.
97
Stærkere konkurrence om kommunale og regionale opgaver: Kommunerne og regionerne skal – på
linje med staten – have pligt til med passende mellemrum at udbyde en række opgaver, som vurderes
som udbudsegnede. Regeringen vil drøfte den konkrete udformning med kommuner og regioner. I tilknytning hertil skal der laves regler for beregning af
kontrolbud, ligesom på det statslige område. Det
skal sikre, at kommuner og private virksomheder byder på en opgave på lige vilkår.
Nyt, mere fokuseret udliciteringsråd: Der skal
nedsættes et nyt udliciteringsråd med et kommissorium, der i højere grad end tidligere fokuserer på systematisk og tilbagevendende erfaringsopsamling.
Rådet skal årligt forelægge regeringen anbefalinger
om, hvordan konkurrenceudsættelsen kan øges. Rådet skal sammen med det kommunale evalueringsinstitut regelmæssigt udarbejde redegørelser om
konkurrenceudsættelsen i regioner og kommuner.
Flere opgaver annonceres åbent: Der skal stilles
krav om åben annoncering af indkøb og kontrakter,
der indgås med private leverandører, som ligger over
500.000 kr., men under tærskelværdierne for EUudbud. Det vil give flere virksomheder – herunder
mindre virksomheder – mulighed for at byde ind på
kommunale, regionale og statslige indkøb. For at
understøtte annonceringen etablerer staten en udbudsdatabase sammen med KL. På de opgaveområder, som ikke er omfattet af reglerne om EU-udbud
98
(de såkaldte bilag B-ydelser), skal der også ske åben
annoncering af offentlige indkøb. Det er bl.a. opgaver vedrørende social- og sundhedsvæsen, uddannelse, kulturelle ydelser, juridiske ydelser, hotel- og
restaurationsvirksomhed og sø- og jernbanetransport.
offentlig-privat partnerskab, samlet udbud eller i andre former for samspil med den private sektor. Dermed sikres et bedre beslutningsgrundlag for at vælge den organisationsform, som giver mest effektivitet og innovation. I den forbindelse skal reglerne om
moms i offentlig-private partnerskaber gøres klare.
Ændring af lønsumsafgiften skal give mere lige
konkurrencevilkår: Offentlige myndigheder skal
have refusion for lønsumsafgifter ved køb af ydelser
fra private virksomheder, hvor lønsumsafgiften medfører ulige konkurrencevilkår. Det vil medføre mere
lige konkurrence mellem det offentlige og private
virksomheder, der leverer ydelser til det offentlige.
Bedre rammer for offentlig-private selskaber:
Reglerne for kommuners og regioners adgang til at
agere på markedet skal strammes og præciseres, så
de rettes mod at få ydelser, der tidligere især har
været varetaget inden for den offentlige sektor, ud
på markedet. Kommuner og regioner skal kun kunne
sælge ydelser kommercielt, hvis salget sker via et
fælles selskab med deltagelse af en privat virksomhed, eller hvis ydelsernes værdi falder under en bagatelgrænse. Der fastsættes en øvre grænse for,
hvor meget selskabet kan afsætte til private. Hvis
selskabet overskrider grænsen, skal det offentlige
trække sig fra selskabet. Kontrollen på området skal
også styrkes.
Fair afregningspriser: Det skal sikres, at afregningsprisen til private leverandører på bl.a. ældreområdet afspejler kommunens gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved selv at levere ydelsen, så
konkurrencevilkårene er lige. Konkurrencemyndighederne skal kunne fastsætte afregningsprisen, hvis
kommunen ikke kan dokumentere, at de har medregnet alle omkostninger i den pris, der afregnes til
de private leverandører.
Kommuner og regioner skal vurdere, hvordan
byggeri organiseres bedst: Der skal indføres krav
om, at kommuner og regioner og i videst muligt omfang den almene sektor systematisk skal vurdere,
hvordan store bygge-, anlægs- og forsyningsprojekter organiseres bedst muligt. Det kan fx være som
Den offentlige sektors innovationskraft skal måles: For at forbedre statslige institutioners evne til at
innovere skal der gennemføres systematiske målinger af innovationskraften i større statslige institutioner. Finansministeriet vil årligt offentliggøre en redegørelse med dokumentation, nye kritiske indsatsområder og eksempler på succesfuld innovation.
Initiativet skal på sigt spredes til øvrige dele af den
offentlige sektor.
10.5 Green card skal få flere kvalificerede udlændinge til Danmark
Kvalificeret udenlandsk arbejdskraft kan bidrage til at styrke
vækstmulighederne i dansk erhvervsliv og øge den danske
konkurrencekraft. Det gælder højtuddannet arbejdskraft på
kandidat- og ph.d.-niveau. Det gælder også diplomingeniører og visse grupper af erhvervsfagligt uddannede. Samlet
har Danmark en lille nettoudvandring af højtuddannede.
Både en række engelsktalende lande og de øvrige nordiske
lande har en bedre balance mellem ind- og udvandringen af
højtuddannede.
Der skal indføres en green card-ordning, så flere udlændinge kan få opholdstilladelse her i landet i en periode for at
søge arbejde, hvis de opfylder en række kriterier, som gør,
at de let kan finde beskæftigelse. Udenlandske studerende,
som færdiggør en videregående uddannelse her i landet,
skal have en særlig green card-ordning. Højtlønnede skal
hurtigere kunne få en opholds- og arbejdstilladelse.
Særlig udvidet ordning for opholdstilladelse for velkvalificeret arbejdskraft (green card): Der skal indføres en green cardordning, der giver særligt kvalificerede udlændinge uden konkret jobtilbud, men med gode forudsætninger for beskæftigelse, mulighed for at få opholdstilladelse i op til 6 måneder med
henblik på at søge arbejde i Danmark. Ordningen skal have karakter af et pointsystem, hvor bl.a. udlændinges uddannelse,
sprogkundskaber og arbejdserfaring indgår som kriterier. Der skal
ved udformningen af ordningen tages højde for de misbrugsmuligheder, øgede muligheder for indvandring kan indebære.
Udvidelse af jobkortordningen: Der skal gives opholdstilladelse til alle, der kan fremvise et konkret jobtilbud med en årlig
aflønning over 375.000 kr. Samtidigt skal antallet af jobfunktioner, der udløser opholdstilladelse, øges.
Green card-ordning for udenlandske studerende: Udenlandske studerende, som færdiggør en videregående uddannelse i Danmark, skal i forlængelse heraf have mulighed for
at søge arbejde i 6 måneder.
Udvidelse af de særlige regler for unge fra bestemte aftalelande: De eksisterende working holidays-aftaler med andre lande skal søges udvidet ved at give opholds- eller arbejdstilladelse i 1-3 år efter working holiday-perioden. De bilaterale aftaler omfatter 18-30 årige, som får adgang til at holde ferie her i
landet i op til ét år og i tilknytning hertil supplere deres rejsemidler med beskæftigelse i op til 6 måneder. Udvidelsen vil give
unge mulighed for at blive i landet og færdiggøre uddannelse
og søge job.
99
10.6 Lavere skat på arbejdsindkomst
I Danmark har vi et veludbygget velfærdssamfund.
Modstykket er et højt niveau for de samlede skatter.
Det høje niveau for skat og velfærd bidrager til en mere
ligelig fordeling. Og en del af skatten går til offentlige
ydelser, som bidrager til velstanden, fx uddannelse.
Men de høje skatter har også omkostninger for samfundet. Høje skatter gør det mindre attraktivt at yde en
ekstra indsats og at dygtiggøre sig. Niveauet for og
sammensætningen af beskatningen er et kompromis
mellem forskellige hensyn, som må afvejes imod hinanden.
100
Lavere skat på arbejdsindkomst: Det
er regeringens mål gradvist at sænke
skatten på arbejdsindkomst. Regeringen har allerede gennemført lettelser af
skatten på ca. 10 mia. kr. i 2004. Forudsat at det økonomiske råderum er tilvejebragt, vil regeringen sænke skatten på
arbejdsindkomst yderligere. Regeringen
vil udarbejde en flerårig plan herfor.
101
11. Stærkt samspil med andre lande og kulturer
Globaliseringen skaber nye muligheder for danske borgere og virksomheder i hele verden. Flere danskere har
kontakt med andre lande og rejser selv ud. Vi skal i højere grad forholde os til og virke sammen med mennesker med forskellig kulturel baggrund. Samtidig betyder den teknologiske udvikling, at kommunikationen
på tværs af landegrænser og kulturer foregår på en
helt anden måde end tidligere.
Vi skal have et stærkt samspil med andre lande og kulturer. Danske interesser skal varetages effektivt – økonomisk, politisk og kulturelt. Vi skal have en god forståelse af andre kulturer. Og udlandet skal have kvalificeret viden om Danmark og vores særlige kompetencer.
Regeringens mål for stærkt samspil
med andre lande og kulturer
• Danske interesser skal varetages effektivt på
den globale scene – politisk, økonomisk, kulturelt og konkret for danske borgere og virksomheder.
• Det danske samfund skal have god indsigt i
og forståelse af andre lande og kulturer –
også kulturer, der er meget forskellige fra vores.
• Udlandet skal have kvalificeret viden om Danmark og Danmarks særlige kompetencer.
102
Danmark har en lang tradition for at handle og for at
udveksle idéer med andre lande og fremmede kulturer. Vi har en bred kontaktflade til mange lande og befolkninger. Og vi er som aktive partnere i fx EU, WTO
og FN og andre regionale og internationale organisationer med til at udforme internationale spilleregler om
globale udfordringer.
Men i nogle af de lande og regioner, som spiller en
vigtig rolle, er Danmark ikke stærkt nok repræsenteret.
Det gælder flere af de nye vækstlande, som fx Kina og
Indien. Og det gælder Mellemøsten generelt.
Vores viden om disse lande og kulturer er ikke på alle
områder god nok. Og den viden, vi har, bliver ikke i
tilstrækkeligt omfang formidlet og brugt. Det hæmmer
muligheden for at kommunikere effektivt med borgere,
virksomheder og myndigheder i andre lande. Der er behov for, at Udenrigstjenestens kompetencer
og instrumenter tilpasses den globale udvikling. Danske virksomheder skal have bedre muligheder for at få
fodfæste på nye vækstmarkeder.
Vi skal styrke vores samlede viden om andre lande og
andre kulturer, herunder om den muslimske verden og
om de nye vækstlande som fx Kina, Indien, Brasilien
og Rusland.
Indsatsen for at tiltrække udenlandske virksomheder
skal intensiveres og koordineres bedre. Danmark skal
tiltrække dygtige udenlandske studerende og undervisere. Markedsføringen af Danmark som turistmål skal
styrkes.
Danmark skal forsat tage aktiv del i løsning af globale
udfordringer – både i kraft af det, vi selv gør, og ved
deltagelse i internationalt samarbejde. Global fattigdom skal reduceres ved frihandel og effektiv udviklingsbistand. International terrorisme skal bekæmpes
og konflikter løses. Der er behov for en ny global klimaaftale om reduktion af drivhusgasser efter 2012.
Overholdelsen af de universelle menneskerettigheder
skal fremmes. Danske virksomheder skal kunne trække på viden og værktøjer, der kan hjælpe dem med de
sociale, etiske og miljømæssige sider af virksomhedsdriften.
Strategi for stærkt samspil med
andre lande og kulturer
1. Nye instrumenter og kompetencer skal styrke danske interesser i forhold til andre lande.
2. Viden og kompetencer skal give et godt
grundlag for dialog og samspil med andre
kulturer.
3. Markedsføring af Danmark som investeringsland, uddannelsesland og turistmål.
4. Globale udfordringer skal løses ved et stærkt
internationalt samarbejde.
kapitel 11 • Stærkt samspil med andre lande og kulturer
103
11.1 N
ye instrumenter og kompetencer skal
styrke danske interesser i forhold til andre lande
Vilkårene for at varetage danske interesser i udlandet
ændrer sig løbende. Et stigende antal danskere er til
stede rundt omkring i verden – som turister, for at arbejde eller studere. En række ikke-statslige aktører – .
fx NGO’er og religiøse ledere – agerer på tværs af landegrænser og på tværs af kulturer. Elektroniske medier
spreder med stor hast viden og oplysninger i hele verden. Terrorisme og væbnede konflikter er en reel sikkerhedstrussel flere steder i udlandet og øger behovet
for kontakt, beskyttelse og evakuering af danske statsborgere. 104
Udenrigstjenestens instrumenter og kompetencer skal
udvikles, så der sikres en effektiv dansk interessevaretagelse. Den geografiske placering af de danske repræsentationer og repræsentationernes opgaver skal
tilpasses de nye og ændrede behov.
Danske virksomheder skal kunne få hjælp til markedsrådgivning og salgsstøtte via nye etableringsinkubatorer på de danske ambassader rundt om i verden. Det
eksisterende GoGlobal-samarbejde skal udvides med
fremstød i Kina, Vietnam og Indien. Og Danmark skal
arbejde for, at EU indgår handelsaftaler med 3. lande.
Udvikling af Udenrigstjenestens instrumenter og
kompetencer: Udenrigstjenestens instrumenter og
kompetencer skal tilpasses de nye behov, som globaliseringen skaber. Tilpasningen skal ske på basis
af Udenrigsministeriets allerede igangsatte analyse,
som kortlægger de ændrede vilkår og nye behov.
Repræsentationsstrukturen skal løbende tilpasses
nye og ændrede prioriteter i lyset af den internationale udvikling. Bl. a. skal Danmark være direkte til
stede i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika end i
dag. Udenrigstjenestens udsendte medarbejderes
kompetencer skal styrkes i forhold til sprog- og kulturkundskaber, informationsformidling og kontakt
med presse og medier. Formålet er både at styrke
vores viden om udviklingen i andre lande og at forbedre udlandets viden om Danmark. Instrumenterne
til kontakt med og beskyttelse og evakuering af danske borgere skal forbedres, bl.a. ved styrket samarbejde mellem EU-landenes ambassader.
Etableringsinkubatorer på danske repræsentationer i udlandet: Der skal oprettes etableringsinkubatorer på de danske repræsentationer i lande, hvor
det er vigtigt for danske virksomheder at have lokal
tilstedeværelse med eget datterselskab. Inkubatoren
skal i en opstartsfase på op til 2 år tilbyde lokaler,
administrativ assistance, markedsrådgivning og
salgsstøtte. Deltagelse sker mod betaling.
Udvidelse af GoGlobal-samarbejdet til fremstød
i nye vækstlande: GoGlobal-samarbejdet mellem
Danmarks Eksportråd, Eksport Kredit Fonden, Danida
og Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene og
Østlandene skal udvides til også at omfatte fælles
fremstød i bl.a. Kina, Vietnam og Indien. Vækstiværksættere skal have tilbud om konkrete ydelser og rådgivning vedrørende eksport og internationalisering.
De nye iværksætterhuse skal kunne henvise til og
rådgive om disse tilbud, jf. afsnit 3 i kapitel 12.
Offensiv handelspolitik: Der udarbejdes en strategi
for en offensiv handelspolitik, der målrettet identificerer og søger at nedbringe de barrierer, der begrænser danske virksomheders muligheder for at få
fodfæste på særligt vækstmarkederne. Et centralt
element i strategien vil være, at Danmark skal arbejde for bilaterale og regionale handels- og investeringsaftaler mellem EU og 3. lande i de lande, hvor
Danmark og danske virksomheder har særlige økonomiske interesser – bl.a. i store vækstlande som
USA, Brasilien, Rusland, Indien og Kina.
105
11.2 V
iden og kompetencer skal give et godt
grundlag for dialog og samspil med andre kulturer
Globaliseringen bringer Danmark tættere på kulturer,
som er meget forskellige fra vores. Det stiller større
krav til vores viden og kompetencer, så vi kan kommunikere og varetage politiske og erhvervsmæssige interesser i hele verden. Det er kompetencer som fx
sprogfærdigheder og indsigt i andre landes historie,
kulturer, religioner og samfundsforhold. Mere viden om
andre kulturer vil også fremme gensidig forståelse og
integration her i landet.
Derfor skal de unge have viden om andre lande og forståelse for andre kulturer. Og flere unge skal ved ophold i udlandet møde andre kulturer.
Der skal etableres et strategisk forskningsprogram om,
hvordan dialog og forståelse mellem forskellige kulturer kan fremmes.
Vores viden om den muslimske verden og om de nye
vækstlande som fx Kina, Indien, Brasilien og Rusland
skal udbygges. Det skal ske ved systematisk brug af
den ressourcebase, vi har her i landet i form af forskere, myndigheder, virksomheder, organisationer og enkeltpersoner, som har særlig indsigt eller interesse i de
pågældende lande. Herunder danskere med anden etnisk baggrund.
106
Folkeskolen skal give eleverne forståelse for andre lande og kulturer: Med lovforslaget om en ændring af folkeskolens formålsparagraf præciseres
det, at folkeskolen i samarbejde med forældrene
skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der
bl.a. giver dem forståelse for andre lande og kulturer.
Alle unge skal deltage i internationale projekter:
Alle unge skal i løbet af deres tid i folkeskolen og
som led i deres ungdomsuddannelse deltage i internationale projekter, jf. afsnit 6 i kapitel 1 og afsnit 1 i
kapitel 5.
Ungdomsuddannelserne skal øge samarbejdet
med skoler i andre lande: Erhvervsskolerne og
gymnasierne skal i højere grad etablere samarbejde
med skoler i andre lande og øge anvendelsen af gæstelærere med relevante fremmedsprog som modersmål, jf. afsnit 1 i kapitel 5.
Flere unge skal i praktik i udlandet: Flere unge
skal afvikle deres praktik i udlandet. Det kan fx ske i
udenlandske afdelinger af danske og internationale
virksomheder og inden for den eksisterende praktikordning ved danske ambassader og multilaterale repræsentationer.
Flere unge skal studere i udlandet, og flere udenlandske unge skal studere her i landet: Et nyt udlandsstipendium skal give mange flere danske unge
økonomisk mulighed for at tage en uddannelse på
en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution
af kvalitet, jf. afsnit 2 i kapitel 5. Og de danske videregående uddannelser skal have bedre mulighed for
at tiltrække flere dygtige udenlandske studerende
inden for prioriterede områder. Det skal ske ved en
udvidelse af friplads- og stipendieordningen for studerende uden for EU/EØS, som træder i kraft i 2006.
Strategisk forskningsprogram om kulturforståelse: Der skal udvikles et strategisk forskningsprogram om dialog og forståelse mellem forskellige kulturer. Forskningsprogrammet skal styrke vores viden
om, hvordan forståelse mellem mennesker fra forskellige kulturer kan fremmes.
Viden og kompetencer skal styrkes i forhold til
vækstlande i bl.a. Asien: Der skal ske en styrkelse
af den danske ressourcebase i forhold til vækstlande
i bl.a. Asien – herunder Kina og Indien – hvis kulturer
er meget forskellige fra vores. Det kan fx ske gennem uddannelser, videnopbygning og netværk. Styrkelsen skal ske på baggrund af en kortlægning af,
hvor behovet for at udvikle viden og kompetencer er
størst.
Videncenter skal styrke viden og kompetencer
vedrørende Mellemøsten og den muslimske verden: Der skal oprettes et videncenter vedrørende
Mellemøsten og den muslimske verden. Centret skal
samle og udvikle viden og kompetencer i forhold til
denne del af verden ved forskning og undervisning i
sprog, historie, islam, massemedier i regionen og
politiske og økonomiske forhold. Centret skal rumme en række af de forskningsmiljøer om Mellemøsten
og den muslimske verden, som findes på de danske
universiteter, og være en ramme for samarbejde
mellem relevante forskningsmiljøer i Danmark og i
udlandet. Centret skal formidle den forskningsbaserede viden, så den kommer til anvendelse i det danske samfund og i Danmarks samkvem med den
muslimske verden. Centret skal derfor
• fungere som en videnbase for virksomheder, offentlige myndigheder og borgere, fx vedrørende
integration og dialog med den muslimske verden,
• udbyde målrettet kursusvirksomhed og skoletjeneste, • forestå dialogmøder og andre aktiviteter, som
kan bidrage til større forståelse mellem forskellige kulturer; centret skal i denne sammenhæng
inddrage danskere med anden etnisk baggrund,
• formidle viden om danske forhold til den muslimske verden, herunder til presse og massemedier.
107
11.3 M
arkedsføring af Danmark som
investeringsland, uddannelsesland og turistmål
Udenlandske investeringer i Danmark tilfører virksomhederne ny viden om teknologi, processer og produkter og er samtidig med til at øge konkurrence- og innovationspresset på dansk erhvervsliv. Omfanget af
udenlandske investeringer i Danmark er i dag ikke på
niveau med de bedste lande.
Danmark skal markedsføres offensivt som investeringsland. Den nationale aktør ”Invest in Denmark”, de
regionale investeringsfremmetiltag og organisationer
skal koordinere indsatsen for at tiltrække udenlandske
virksomheder bedre. Og der skal etableres en
kvikskranke, der gør det lettere for udenlandske virksomheder at etablere sig. Det globale uddannelsesmarked er under hastig udvikling. Danmark skal markedsføres som uddannelsesland, så vi kan tiltrække dygtige udenlandske studerende og undervisere.
Danmark er blandt de førende turistmål i Nordeuropa,
men omfanget af de udenlandske turistovernatninger
har været faldende gennem de seneste år. Markedsføringen af Danmark som turistmål skal derfor styrkes.
$
€
Intensiveret markedsføring af Danmark som investeringsland og som turistmål: Salgs- og markedsføringsindsatsen af Danmark som investeringsland skal udvides til flere markeder (fx Syd
korea, Indien, Australien og Finland) og flere danske
spidskompetencer skal markedsføres globalt, bl.a.
Danmark som designnation. Samtidig skal markedsføringsindsatsen af Danmark som turistmål
styrkes.
Markedsføring af Danmark som uddannelsesland: Der skal udarbejdes en strategi for national
profilering og markedsføring af Danmark som uddannelsesland, jf. afsnit 3 i kapitel 5. Strategien skal
bane vejen for, at institutionerne kan tiltrække højtkvalificerede udenlandske studerende og undervisere især til prioriterede uddannelses- og erhvervsområder.
108
Klar arbejdsdeling for investeringsfremme: Gennem konkrete rammeaftaler skal der etableres en
klar arbejdsdeling mellem de danske investeringsfremmeaktører. ”Invest in Denmark” skal som national investeringsfremmeorganisation stå for den
overordnede nationale koordinering og for markedsføring og salg af danske spidskompetencer i
udlandet.
Kvikskranke for udenlandske virksomheder: Der
skal oprettes en kvikskranke, hvor udenlandske
virksomheder har adgang til danske myndigheder
for at kunne få de tilladelser og registreringer, der er
nødvendige for at kunne etablere sig i Danmark.
$
11.4 G
lobale udfordringer skal løses
ved et stærkt internationalt samarbejde
En række udfordringer er globale og kræver løsninger,
som de enkelte lande ikke kan gennemføre alene. Det
gælder fx fattigdom, terrorismebekæmpelse, konflikthåndtering, grænseoverskridende miljøproblemer og
kampen for overholdelse af menneskerettigheder.
Sådanne problemer skal løses ved et stærkt internationalt samarbejde med Danmark som en aktiv deltager.
Derfor skal vi fortsætte den aktive deltagelse i det internationale samarbejde i bl.a. EU, WTO og FN.
Global fattigdom skal reduceres ved frihandel og effektiv udviklingsbistand. Der er behov for en ny global klimaaftale om reduktion af drivhusgasser efter 2012.
Øget frihandel skal styrke den globale velstand:
Global frihandel er den mest effektive vej til at skabe
vækst – også i de fattige lande i verden. Danmark
skal derfor i de internationale handelsforhandlinger i
WTO-regi arbejde for bedre handelsaftaler og overgangsordninger for de fattigste lande, reduktion af
landbrugssubsidierne, samt øget markedsadgang i
EU for produkter fra de fattigste afrikanske lande.
Målet er, at de fattige lande gennem nye job og økonomisk udvikling får mulighed for en gradvis forbedring af deres velstand og sociale vilkår, ligesom det
er sket i de rige lande over en længere årrække.
Dansk udviklingsbistand skal bekæmpe fattigdom: Dansk udviklingsbistand skal yde et effektivt
bidrag til at opnå den halvering af fattigdommen inden 2015, som FN har fastsat som mål. Det skal sikres, at den danske udviklingsbistand ikke kommer
under 0,8 pct. af BNI i de kommende år. Afrika skal
have særlig opmærksomhed som følge af kontinentets særligt store udfordringer, herunder dets problemer med at blive integreret i den globale økonomiske vækst.
Understøttelse af virksomhedernes sociale, etiske
og miljømæssige indsats (CSR): Danske virksomheder, der investerer i udviklingslande eller handler med
udviklingslande, skal overveje de vilkår, det sker på –
fx når det gælder arbejdsmiljø og arbejdstagernes rettigheder. Der skal udbydes kurser for danske ledere
og medarbejdere, der kan understøtte virksomhedernes sociale, etiske og miljømæssige indsats – ”Corporate Social Responsibility” (CSR). Samtidig skal der
ske en videreudvikling af ”CSR-Kompasset”, så danske virksomheder let kan dokumentere deres CSRindsats over for deres kunder.
Danske virksomheder skal kunne trække på viden og
værktøjer, der kan hjælpe dem med de sociale, etiske
og miljømæssige sider af virksomhedsdriften.
Demokrati og respekt for de universelle menneskerettigheder skal fremmes globalt.
International reduktion af drivhusgasser: Danmark skal arbejde for, at EU aktivt søger en ambitiøs, global aftale om fremtidige reduktioner af drivhusgasser efter 2012.
Fremme af menneskerettigheder, demokrati og
en international retsorden: Danmark skal fortsætte
sin indsats for at fremme respekten for menneskerettigheder, fremme demokrati og skabe en international retsorden, hvor konflikter løses ad fredelig vej.
Kulturelle og religiøse forskelle skal anerkendes inden for rammerne af de universelle menneskerettigheder. Danmark vil – bl.a. via en styrket direkte tilstedeværelse – yde målrettet støtte til lokale reformkræfter i arabiske lande.
109
12. Flere vækstiværksættere
Iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og
væksten i økonomien. Gennem nye virksomheder sker
der en stadig afprøvning af nye idéer og nye måder at
gøre tingene på. Iværksættere udfordrer de eksisterende virksomheder og styrker konkurrencen. Det er
ikke mindst vækstiværksættere – virksomheder, der
hurtigt skaber nye arbejdspladser og høj omsætning –
som er med til at skabe vækst.
110
Mange danskere ønsker at starte egen virksomhed.
Hvert år etableres mellem 14.000 og 18.000 nye
virksomheder i Danmark. Vi er dermed på niveau med
de bedste iværksætterlande, når det gælder start af nye
virksomheder – herunder nye virksomheder med afsæt i
eksisterende virksomheder. Danmark har relativt mange
intraprenører – kreative og forandringsskabende
medarbejdere, som internt i virksomhederne
gennemfører ændringer af arbejdsgange og
Regeringens mål
for flere vækstiværksættere
• Danmark skal fortsat være blandt de europæiske lande, hvor der hvert år startes flest
nye virksomheder.
• Danmark skal i 2015 være blandt de lande i
verden, hvor der er flest vækstiværksættere.
organisation, eller som starter nye virksomheder med
afsæt i en eksisterende virksomhed.
Det er vigtigt for alle virksomheder – også vækst
iværksættere – at de generelle rammevilkår er gode. .
Vi har en sund og stabil økonomi, en veluddannet
arbejdsstyrke, et fleksibelt arbejdsmarked og
velfungerende kapitalmarkeder.
Alligevel får kun ca. 5 pct. af de danske iværksættere
hurtigt en høj vækst i omsætningen eller beskæftigelsen
inden for de første år – dvs. udvikler sig til vækst
iværksættere. I de førende lande er det 3 gange så
mange.
Der er behov for en indsats på flere fronter.
Fundamentet for et samfund med mange vækstiværksættere er en kultur, der er kendetegnet ved viljen
og evnen til at tænke kreativt, udvise virkelyst og turde
tage en risiko. Grundlaget for en stærk selvstændigheds
kultur skal lægges allerede i skolen. Eleverne i folke
skolen og de gymnasiale uddannelser skal arbejde
systematisk med idéudvikling i de eksisterende fag. På
erhvervsuddannelserne og de videregående
uddannelser skal de unge have tilbud om undervisning i
entrepreneurskab og iværksætteri.
Nye virksomheder med vækstambitioner skal have
adgang til let tilgængelig og kvalificeret rådgivning i nye
iværksætterhuse, som skal tilbyde samlet vejledning om
virksomhedsstart, finansiering, leje af lokaler,
uddannelsestilbud mv.
Der skal være bedre adgang til risikovillig kapital. Mere
privat venturekapital og nye finansielle instrumenter skal
give nye virksomheder bedre adgang til kapital. Lavere
skat skal reducere barriererne for nye virksomheders
vækst. En skattelempelse til vækstiværksættere skal
øge deres tilskyndelse til yderligere vækst og
investeringer. En særlig iværksætterkonto skal gøre det
lettere at spare op til egen virksomhed.
De administrative byrder skal nedbringes via nye digitale
løsninger. Og det skal være nemmere at genstarte efter
konkurs.
Strategi for flere
vækstiværksættere
1. Elever i folkeskolen og gymnasierne skal arbejde systematisk med idéudvikling.
2. På erhvervsuddannelser og videregående
uddannelser skal alle have tilbud om undervisning i iværksætteri.
3. Nye iværksætterhuse skal give let tilgængelig og kvalificeret rådgivning til vækstiværksættere.
4. Lavere skat skal reducere barriererne for
vækstiværksættere.
5. Adgangen til kapital og til investorer med
erfaring i virksomhedsdrift skal forbedres.
6. It skal lette de administrative byrder for
vækstvirksomheder.
7. Hurtigere behandling af konkursbo skal give
genstartere bedre vilkår.
kapitel 12 • Flere vækstiværksættere
111
12.1 E
lever i folkeskolen og gymnasierne
skal arbejde systematisk med idéudvikling
Fundamentet for en stærk selvstændighedskultur skal
lægges allerede i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser. Eleverne skal lære at arbejde innovativt og se
nye muligheder. Og skolerne skal stimulere disse kompetencer samtidig med, at de sikrer børnene og de
unge stærke faglige færdigheder. Det sker ikke i tilstrækkeligt omfang i dag.
Der er behov for, at eleverne arbejder mere systematisk med idéudvikling inden for de eksisterende fag.
Der skal også sættes særligt fokus på iværksætteri,
fx på temadage, i virksomhedsspil eller gennem konkurrencer. Lærerne skal som led i uddannelse og efteruddannelse få kendskab til metoder og samarbejdsformer, der udvikler elevernes innovative kompetencer.
Og der skal skabes et stærkt offentligt-privat partnerskab mellem skoler og erhvervsliv.
Undervisningsmetoder i folkeskolelæreruddannelsen, der fremmer idéskabelse og innovative
kompetencer: I forbindelse med den kommende
reform af læreruddannelsen skal de relevante indholdsbeskrivelser af fagene ændres, så de omfatter
pædagogiske metoder og teknikker, der kan stimulere og udvikle folkeskoleelevernes innovative kompetencer.
Nye undervisningsmetoder og –materialer i folkeskolen og gymnasierne: Undervisningsministeriet vil i samarbejde med bl.a. Iværksætterakademiet
IDEA og Selvstændighedsfonden understøtte udvikling og udbredelse af pædagogiske metoder og .
undervisningsmaterialer, som fremmer elevernes innovative kompetencer. Udvikling af pædagogiske
metoder, der fremmer elevernes innovative kompe
tencer, vil være en central opgave for de kommende
professionshøjskoler. Denne opgave skal bl.a. .
understøttes ved forskningstilknytning til universiteterne, jf. afsnit 4 i kapitel 6.
Efteruddannelsestilbud til lærere i folkeskolen og
gymnasierne: Undervisningsministeriet vil i samarbejde med bl.a. Iværksætterakademiet IDEA og
Selvstændighedsfonden understøtte udvikling af
112
nye efteruddannelsestilbud om, hvordan undervisningen kan fremme idéudvikling. Efteruddannelsestilbuddene skal rettes mod folkeskolelærere og lærere ved de gymnasiale uddannelser.
Netværk for undervisere i idéudvikling og iværksætteri: Undervisningsministeriet vil etablere en
række regionale faglige netværk for lærere i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser, der arbejder
med undervisning i idéudvikling og iværksætteri. De
nye netværk skal udgøre rammen om erfaringsudveksling og videndeling mellem lærerne og bistå andre skoler med råd og vejledning.
Styrkelse af Selvstændighedsfonden: Regeringen
vil arbejde for, at det private engagement i Selvstændighedsfonden styrkes markant. Fonden skal
blive et omdrejningspunkt for samarbejde mellem
uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv om idéudvikling og iværksætteri. Fonden skal have bedre muligheder for at nå ud i hele uddannelsessystemet og
medfinansiere flere typer af aktiviteter. Fonden skal i
større udstrækning formidle samarbejde mellem
skoler og erhvervsliv og udvikle undervisningsmateriale, konkurrencer og iværksætterspil for unge, bl.a.
med inspiration fra den amerikanske Kauffmanfond.
12.2 P
å erhvervsuddannelser og videregående uddannelser
skal alle have tilbud om undervisning i iværksætteri
Praktiske kompetencer til at omsætte en idé til forretning øger sandsynligheden for, at den enkelte starter
en virksomhed, og for at virksomheden bliver en succes. Undervisning i entrepreneurskab og iværksætteri
er også nyttigt for unge, der ikke selv starter virksomhed, men bliver ansat i en eksisterende virksomhed.
Her kan de bidrage til forretningsudvikling, etablering
af nye forretningsområder mv.
Erhvervsuddannelserne: I den kommende ændring
af lov og bekendtgørelse om erhvervsuddannelser
skal det præciseres, at uddannelsesinstitutionerne
skal bidrage til at udvikle elevernes iværksætterkompetencer. De faglige udvalg bør sikre, at faget
”iværksætteri og innovation” eller et lignende fag er
obligatorisk på de relevante uddannelser. Derudover
skal alle elever i erhvervsuddannelserne have tilbud
om valgfag i entrepreneurskab og iværksætteri.
De videregående uddannelser: Alle studerende på
de videregående uddannelser skal have mulighed for
at tage kurser i entrepreneurskab og iværksætteri.
På de relevante uddannelser skal kurserne være meritgivende. Uddannelsesinstitutionerne skal i udviklingskontrakterne forpligtes til, at dette sker. For de
korte videregående uddannelser vil det kunne ske
gennem akkreditering.
Derfor skal alle unge på erhvervsuddannelserne og de
videregående uddannelser have tilbud om undervisning i entrepreneurskab og iværksætteri. Der skal
igangsættes en målrettet indsats for at efteruddanne
underviserne. Og iværksættere og investorer skal tilbydes elitekurser i iværksætteri efter amerikansk forbillede. Iværksættersommerskole: Der skal etableres en
årlig iværksættersommerskole for unge iværksættertalenter. Her skal de gennem en simulation have mulighed for at prøve kræfter med at etablere og drive
en virksomhed, herunder udvikle en konkret forretningsplan. Deltagelse i sommerskolen kan finansieres gennem egenbetaling, sponsorater og legater.
skabes et netværk mellem erhvervsskoler, de kommende professionshøjskoler og universiteter, så der
skabes grundlag for at udvikle og tilbyde uddannelsestilbud i entrepreneurskab for elever og studerende i alle regioner. Desuden skal IDEA bidrage til at
udvikle efteruddannelsestilbud til lærere på forskellige uddannelsestrin.
Entrepreneurskab i pædagogikum for erhvervsskolelærere: Studieordningen for pædagogikum
skal ændres, så det bliver et krav til erhvervsskolelærerne, at innovation og entrepreneurskab integreres i undervisningen.
Elitekursus i iværksætteri: Der skal gennem udbud
etableres et elitekursus i iværksætteri efter amerikansk forbillede. Det skal være et kortere efteruddannelsesforløb rettet mod fx erhvervsfolk, der arbejder med forretningsudvikling, vækstiværksættere,
investorer med fokus på mindre virksomheder og
forskere. Forløbene skal være praktisk orienterede
og fokusere på, hvordan man skaber en vækstvirksomhed. Kurset skal være brugerfinansieret.
Stærkere regional forankring af Iværksætterakademiet: Iværksætterakademiet IDEA’s arbejde med
at etablere regionale netværk med lokale uddannelsesinstitutioner skal styrkes. I hver region skal der
113
12.3 N
ye iværksætterhuse skal give lettilgængelig
og kvalificeret rådgivning til vækstiværksættere
Nye virksomheder, der modtager vejledning og rådgivning, har større chance for at udvikle sig til vækstvirksomheder. Der findes i dag en række tilbud om vejledning og sparring til iværksættere. Men tilbuddene er
spredte og kan være svære at overskue. Rådgivningen
er heller ikke i tilstrækkelig grad rettet mod virksomheder i vækst.
Nye iværksætterhuse med samlet kvalificeret
rådgivningstilbud for vækstiværksættere: Regeringen vil i samarbejde med kommuner og de regionale vækstfora etablere regionale iværksætterhuse,
hvor statslige og kommunale tilbud til vækstiværksættere og mindre virksomheder med vækstambitioner lokaliseres i samme hus. Sigtet er at skabe et
samlet kvalificeret rådgivningstilbud, hvor potentielle
vækstiværksættere kan få adgang til alle former for
relevant rådgivning og hjælp, fx om virksomhedsstart, finansieringsmuligheder i pengeinstitutter og
fra Vækstfonden og andre offentlige ordninger, mentorordninger og leje af lokaler. Iværksætterhusene
skal også fungere som indgang til uddannelsestilbud
om iværksætteri og patentintroduktion. Husene skal
samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner
og innovationsmiljøer.
Bedre prioritering af bevillingerne til innovationsmiljøer: Bevillingerne til innovationsmiljøer skal prio-
114
Derfor skal iværksættere og mindre virksomheder med
vækstambitioner have adgang til let tilgængelig og
kvalificeret vejledning i nye iværksætterhuse, som skal
tilbyde samlet vejledning om virksomhedsstart, finansiering, leje af lokaler, uddannelsestilbud mv. Det skal
ske i tæt samspil med private rådgivere, pengeinstitutter, venturefonde og erhvervsfolk. Iværksættere skal
riteres til dem, der har kompetencen til at opnå de
bedste resultater. Derfor skal der i forbindelse med
det kommende udbud fra 2008 stilles større krav til
innovationsmiljøernes kompetencer. Målet er at
samle kompetencerne i stærkere miljøer, fx ved samarbejde og eventuelle sammenlægninger, uden at
tilknytningen til forskningsmiljøerne svækkes.
Automatisk information om offentlige tilbud til
nye virksomheder: Fremover skal iværksættere, der
registrerer en ny virksomhed, automatisk have information om offentlige tilbud rettet mod iværksættere.
Det er fx den digitale startpakke og link til Startguiden.dk med relevant materiale for iværksættere (fx
link til det lokale vækstiværksætterhus og relevante
blanketter på Virk.dk). Målet er, at alle iværksættere
fra starten er opmærksomme på de tilbud om information og vejledning, der tilbydes fra det offentlige.
Lettere vej fra idé til patent: Patent- og Varemær-
kunne modtage en introduktionspakke, der giver dem
adgang til kvalificeret rådgivning om patentsystemet.
Og der skal etableres et forskningsprogram om iværksætteri og entrepreneurskab.
Vækstiværksættere skal også have bedre adgang til
de globale markeder, jf. afsnit 1 i kapitel 11.
kestyrelsen skal etablere en introduktionspakke, der
giver iværksætterne adgang til kvalificeret rådgivning
om patentsystemet, inden patentansøgningen indleveres. I introduktionspakken skal tilbydes en første
vurdering af mulighederne for at få beskyttet en idé,
herunder en vurdering af idéens nyhedsværdi. Hvis
der er formodning om, at idéen er ny, kan iværksætteren få vejledning om mulighederne for at få et patent fra en fagmand, inden selve patentansøgningen
indleveres. De nye iværksætterhuse skal informere
om introduktionspakken.
Forskning i iværksætteri og entrepreneurskab:
Der skal udvikles og etableres et nyt strategisk
forskningsprogram under Det Strategiske Forskningsråd om iværksætteri og entrepreneurskab. Der
skal bl.a. forskes i vilkår for iværksættere og betydningen af iværksætteri for dansk økonomi. Forskningen skal bidrage til at styrke grundlaget for den offentlige indsats på iværksætterområdet.
12.4 Lavere skat skal reducere barriererne for vækstiværksættere
Kun få iværksættere udvikler sig til vækstvirksomheder. Skattereglerne udgør på nogle områder en barriere
for virksomhedernes tilskyndelse til at skabe vækst og
deres muligheder for at skaffe kapital. Derfor skal .
vækstiværksættere kunne få en skattelempelse, der
tilskynder til at skabe vækst, og en særlig iværksætterkonto skal tilskynde til at spare op til egen virksomhed.
Nystartede virksomheder mangler ofte de nødvendige
ledelses- og markedsmæssige kompetencer til at udnytte et vækstpotentiale. Der skal derfor være bedre
adgang for iværksættere til aflønning af nøglemedarbejdere i form af aktier, så det bliver lettere at tiltrække
gode folk til en nystartet virksomhed.
SKAT
SKAT
Skattelempelse på 100.000 kr. i 3 år til vækst
iværksættere: Regeringen vil øge iværksætternes
tilskyndelse til yderligere vækst og investeringer.
Vækstiværksættere skal kunne få et nedslag i skatten på 100.000 kr. årligt i de første 3 år, hvor den
pågældende virksomhed har en positiv skattepligtig
indkomst. For at få den maksimale skattelempelse
skal skatten for den pågældende virksomhed være
mindst 100.000 kr.
iværksætterkontoordning skal supplere den eksisterende etableringskontoordning, som fortsat vil
kunne bruges af personer, der ikke kan udnytte fradraget i topskatten. I begge ordninger gælder det,
at midler på kontoen kan anvendes til dækning af
driftsudgifter, fx løn, men også til køb af it-udstyr,
materialer og andet i forbindelse med opstarten.
Ordningerne er også indrettet, så der ikke er skattemæssige asymmetrier ved ind- og udbetalinger.
Ny iværksætterkonto med bedre fradragsmuligheder: Regeringen vil etablere en ny opsparingsordning for iværksættere, der giver fuldt fradrag i
topskatten for indskud. Formålet er at øge tilskyndelsen til at spare op til egen virksomhed. En
Bedre adgang til aflønning af nøglemedarbejdere med aktier: En iværksætters tildeling af aktier
til nøglemedarbejdere inden for selskabets første 3
år skal fremover ske uden skattemæssige konsekvenser på tildelingstidspunktet. I stedet beskattes
aktierne ved afhændelsen som aktieindkomst. Ordningen vil gøre det lettere for nye virksomheder at
ansætte nøglemedarbejdere inden for fx ledelse,
marketing eller salg, og aflønne disse medarbejdere
helt eller delvist med aktier.
SKAT
SKAT
SKAT
SKAT
115
12.5 A
dgang til kapital og til investorer med
erfaring i virksomhedsdrift skal forbedres
Erfaringerne viser, at jo større kapitalgrundlag den nystartede virksomhed har, jo større er chancen for, at virksomheden vokser hurtigt. Den sparring og de kompetencer, som virksomheden får gennem en investor med erfaring i virksomhedsdrift, spiller en væsentlig rolle.
Det skal være lettere for nye virksomheder at få enten
lån eller rejse risikovillig kapital – såkaldt venturekapital –
Ny, kapitalstærk venturefond: Gennem en delvis
privatisering af Vækstfonden skal der skabes en ny,
kapitalstærk venturefond med et samlet kapitalgrundlag på mellem 3 og 4 mia. kr. Den nye fond skal styrke
adgangen til risikovillig kapital. Kapitalgrundlaget skal
tilvejebringes ved indskud fra Vækstfonden og fra
pensionsselskaber og andre private investorer. Fonden skal kunne skabe et afkast, som gør den til et attraktivt investeringsobjekt, så bl.a. pensionsselskaber
placerer penge i venturefonden og hermed øger udbuddet af privat venturekapital.
Ny iværksætterfond: Vækstfonden skal i samarbejde
med jysk-fynske venturefonde skabe en ny iværksætterfond, så flere projekter fra innovationsmiljøerne kan
blive til vækstvirksomheder. Den nye fond skal rejses
gennem en samling af de eksisterende fonde og tiltrækning af ny kapital.
116
hvor kapital og kompetencer kombineres. En ny stærk
venturefond skal øge udbuddet af privat venturekapital
og medvirke til, at endnu flere pensionsmidler investeres
i udviklingen af dansk erhvervsliv. Vækstfonden skal – i
samarbejde med bl.a. private investorer – udvikle nye
former for risikovillig kapital og supplere innovationsmiljøernes finansiering af markedstest mv. Vækstfonden vil
sammen med investorer med erfaring i virksomhedsdrift
Bedre muligheder for finansiering af vurderinger
af nye forretningsidéer (”proof of business”):
Vækstfonden skal supplere innovationsmiljøernes finansiering af idéudvikling, test af marked og sparring
fra erfarne erhvervsfolk. Det skal ske i de tilfælde,
hvor projekterne har en sådan størrelse, at innovationsmiljøerne ikke kan løfte opgaven alene.
Matching-fond skal tilskynde ”business angels” til
at investere i nye virksomheder: Vækstfonden vil
prioritere en ordning, hvor fonden inden for en samlet
ramme investerer sammen med ”business angels” på
markedskonforme vilkår i nye og vækstorienterede
virksomheder. Ordningen skal supplere de andre instrumenter, som fonden har til at investere i nye virksomheder og tilskynde flere ”business angels” til at
investere i helt nye virksomheder.
(business angels) på markedskonforme vilkår prioritere
investeringer i nye og vækstorienterede virksomheder.
Og der skal være bedre adgang til risikovillige lån.
Risikovillige lån til udvikling af nye virksomheder:
Vækstfondens indsats for at tilbyde risikovillige lån til
vækstiværksættere skal styrkes. Derfor skal Vækstfonden i øget omfang sammen med private investorer
udvikle lån med en resultatafhængig forrentning kombineret med muligheden for at bidrage til fx virksomhedernes bestyrelsesarbejde. Ambitionen er at overføre de bedste erfaringer fra ventureinvesteringer til
lånefinansiering, dvs. kombinere lån med aktiv deltagelse i virksomhedens udvikling.
Udbredelse af kom-i-gang-lån til nye virksomheder: Den nuværende forsøgsordning med kom-igang-lån skal udbredes til flere dele af landet. Ordningen skal evalueres i 2007.
12.6 It skal lette de administrative byrder for vækstvirksomheder
De administrative byrder i Danmark er mindre end i fx
Holland og Storbritannien. Men de danske virksomheder opfatter de administrative krav som belastende.
Det er regeringens mål, at erhvervslivets administrative
byrder skal reduceres med op til 25 pct. inden år 2010.
De administrative byrder skal bringes ned gennem
øget effektivisering af offentlige reguleringer og krav.
Det skal være lettere at registrere nye selskaber. Virksomheden skal kun indberette oplysninger ét sted. Og
der skal indføres digital sagsbehandling på de 25 offentlige serviceydelser, der bruges af flest mindre virksomheder.
AD
M
.
Lettere registrering af nye selskaber: Når en
iværksætter opretter et selskab, skal personen kunne nøjes med at registrere sig ét sted, hvorefter det
offentlige selv sørger for, at oplysninger fordeles
mellem de relevante myndigheder. I forlængelse
heraf fjernes det generelle krav om, at virksomheder
i forbindelse med momsregistrering skal dokumentere en formue på mindst 125.000 kr. Det vil dog
stadig være muligt at stille krav om sikkerhed i særlige tilfælde.
Digital startpakke til alle nye virksomheder: Alle
nye virksomheder skal have tilbudt en digital startpakke med bl.a. digital signatur og informationsmateriale om, hvordan man anvender it til at mindske
de administrative byrder. Målet er, at alle nye virksomheder fra starten anvender digital service til at
nedbringe deres administrative byrder.
Færre byrder for virksomhederne gennem digital
sagsbehandling: Der skal indføres digital sagsbehandling på de 25 offentlige serviceydelser, der bruges af flest mindre virksomheder, herunder alle registreringer, byggesager mv. Løsningerne skal genbruge relevante data på tværs af myndigheder, så
virksomhederne indberetter én gang ét sted. Ved
digital sagsbehandling anvendes it-systemer til fx
hurtigt at besvare henvendelser og til at tjekke indberetninger automatisk for simple misforståelser og
fejl, jf. afsnit 7 i kapitel 9.
Nemmere skatteafregning for virksomhederne:
Alle virksomheder skal fremover have én skattekonto til al skatte- og afgiftsafregning. Kontoen vil anvende samme balanceprincip, som det kendes fra
en almindelig bankkonto. Det betyder, at beløb, som
virksomheden har til gode som fx negativ moms,
modregnes i beløb, som virksomheden skal betale.
117
12.7 H
urtigere behandling af konkursbo
skal give genstartere bedre vilkår
Iværksættere, der har prøvet at gå ned med en virksomhed, har større mulighed for at opnå succes end
nye iværksættere, som forsøger sig for første gang.
Derfor bør der ikke være unødvendige barrierer for, at
seriøse genstartere får en ny chance. I dag tager det
for lang tid at få et konkursbo behandlet. Derfor skal
sagsbehandlingstiden forkortes.
I Danmark har vi ikke et varslingssystem for virksomheder i midlertidige problemer, som man har i andre
europæiske lande. Der skal etableres en forsøgsordning, hvor ellers rentable virksomheder, der er i midlertidige problemer, kan få hjælp.
Hurtigere behandling af konkursboer: Konkursboer skal behandles hurtigere. En mulighed er at
justere de frister, der gælder for behandlingen af
konkursboer. En anden mulighed er at indføre vejledende retningslinjer for fastsættelsen af salær til
kurator for behandling af konkursboer. Konkursrådet er anmodet om at afgive udtalelse herom inden
den 1. september 2006.
118
”Early Warning System” for virksomheder med
midlertidige problemer: Der igangsættes en forsøgsordning med et ”Early Warning System”, der
skal hjælpe i øvrigt rentable virksomheder, som er
på vej mod konkurs på grund af midlertidige problemer. Systemet skal tilknyttes iværksætterhusene
og kunne give virksomhederne specialiseret rådgivning i, hvordan de undgår konkurs. Det kan fx være
rådgivning om jura, regnskab og organisation.
119
13. Alle skal uddanne sig hele livet
Adikenvlkiek
sdkfielkmlkm
kjeoiælkllkad
ielfkmalefml
120
Kravene på arbejdsmarkedet vokser hele tiden. Alle
skal løbende kvalificere sig og kunne omstille sig til
nye krav.
Løbende voksen- og efteruddannelse er afgørende for
at sikre, at voksne med svage eller snævre kompetencer ikke kommer under pres.
Næsten alle job kræver, at man er dygtig til at læse,
skrive og regne. Tendensen vil blive endnu stærkere i
fremtiden. Men op imod hver fjerde dansker har allerede i dag problemer på disse grundlæggende områder.
Voksen- og efteruddannelser bidrager også til større
velfærd og velstand for den enkelte, virksomhederne
og samfundet som helhed.
Adikenvlkiek
sdkfielkmlkm
kjeoiælkllkad
ielfkmalefml
Adikenvlkiek
sdkfielkmlkm
kjeoiælkllkad
ielfkmalefml
Adikenvlkiek
sdkfielkmlkm
kjeoiælkllkad
ielfkmalefml
Danmark har en stærk tradition for folkeoplysning og
er et af de lande, hvor flest deltager i voksen- og efteruddannelse. Og Danmark er det land, der er bedst til
at få kortuddannede og læse- og skrivesvage med.
Både medarbejdere og virksomheder er opmærksomme på, at en løbende kompetenceudvikling er nødvendig. Og udbuddet af voksen- og efteruddannelse er
stort og bredt.
Men ufaglærte og læse- og skrivesvage deltager mindre i voksen- og efteruddannelse end andre grupper.
De er samtidig mindre motiverede for at deltage. Og
de prioriteres mindre af virksomhederne. Udbuddet er
heller ikke tilstrækkeligt rettet mod og attraktivt for disse grupper.
Trepartsdrøftelser om livslang
opkvalificering og uddannelse
Regeringen og arbejdsmarkedets parter har i
marts 2006 drøftet voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om, at der er behov for at
styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen,
jf. slutdokumentet af 20. marts 2006 om livslang uddannelse og opkvalificering af alle på
arbejdsmarkedet
Alle skal uddanne sig hele livet –
regeringens mål
det formelle uddannelsessystem i øvrigt. Der er også
behov for en mere systematisk kompetenceudvikling i
virksomhederne.
• Alle skal uddanne sig hele livet
• Voksen- og efteruddannelsesindsatsen
skal være effektiv og fleksibel og understøtte gode jobmuligheder for den
enkelte, en god konkurrenceevne i
virksomheden og høj beskæftigelse og
velstand i samfundet.
• Voksen- og efteruddannelserne skal
give mulighed for at løfte kompetencerne for alle – ikke mindst de kortuddannede
• Voksen- og efteruddannelserne skal
afspejle ændringer i kvalifikationskrav
og behov på arbejdsmarkedet
Der er behov for mere fleksible offentlige voksen- og
efteruddannelsestilbud som i højere grad er rettet mod
de konkrete behov hos virksomheder og ansatte. Styringen og finansieringen af voksen- og efteruddannelserne skal indrettes, så den understøtter en styrket
indsats. Særlige opsparingsordninger kan skabe
grundlag for øget aktivitet og samtidig øge motivationen blandt lønmodtagere og virksomheder for at deltage i voksen- og efteruddannelse.
Strategi for at alle
skal uddanne sig hele livet
1. Flere skal have lyst til og mulighed for
at lære hele livet.
Der er behov for at styrke indsatsen på en række områder. Flere skal have lyst til og mulighed for at deltage.
Det skal fx ske ved at forbedre vejlednings- og rådgivningsindsatsen, så den bliver lettilgængelig og overskuelig for beskæftigede og virksomheder. Det skal
også ske ved i højere grad at synliggøre og anerkende
kompetencer erhvervet på arbejdspladsen og uden for
2. Flere attraktive, målrettede og fleksible
tilbud skal få flere i gang.
3. Bedre styring og finansiering skal understøtte en styrket indsats
kapitel 13 • Alle skal uddanne sig hele livet
121
13.1 Flere skal have lyst til og mulighed for at lære hele livet
.
Motivation hos både den enkelte medarbejder og virksomhed for at deltage i voksen- og efteruddannelse er
en grundlæggende forudsætning for en velfungerende
indsats. De fleste medarbejdere er opmærksomme på,
at det er nødvendigt hele tiden at lære nyt og udvikle
sine kompetencer. Det gælder også en stor del af de
ufaglærte og læse- og skrivesvage. Alligevel er der
mange, der ikke deltager.
Der er derfor behov for at styrke den enkeltes lyst til og
muligheder for at lære hele livet. Det skal bl.a. ske ved
at forbedre vejledning og rådgivning om voksen- og
efteruddannelse for beskæftigede og virksomheder.
Synliggørelse og anerkendelse af kompetencer erhvervet på arbejdspladsen og uden for det formelle uddannelsessystem i øvrigt skal også øge lysten til at deltage
i voksen- og efteruddannelse. Og der er brug for en
mere systematisk kompetenceudvikling i virksomhederne.
Lettilgængelig og overskuelig vejledning og rådgivning af beskæftigede og virksomheder: Et lettilgængeligt rådgivnings- og vejledningssystem skal
styrke og kvalificere efterspørgselen for både enkeltpersoner og virksomheder. For de grupper, som
har de største barrierer for deltagelse, skal den opsøgende indsats styrkes. Det skal ske i et samspil
mellem fx virksomhedens ledelse, faglige organisationer, tillidsmænd og uddannelsesinstitutioner.
Anerkendelse af kompetencer erhvervet uden
for det formelle uddannelsessystem: Mulighederne for at synliggøre og anerkende den enkeltes
faktiske kompetencer skal forbedres. Det kan øge
lysten til at deltage i voksen- og efteruddannelse,
og deltagelsen kan gøres mere målrettet og effektiv.
Synliggørelse af uformelle kompetencer kan også
lette jobsøgning og forbedre jobmulighederne.
Systematisk kompetenceudvikling i virksomhederne: En mere systematisk kompetenceudvikling i
122
virksomhederne kan medvirke til at styrke de ansattes og virksomhedernes efterspørgsel efter og investeringer i dygtiggørelse og voksen- og efteruddannelse. Den systematiske kompetenceudvikling kan
fx bestå af initiativer, der fremmer dialogen mellem
ledelse, nærmeste leder og medarbejdere om medarbejderudviklingssamtaler, læring på jobbet og uddannelsesplanlægning. Det offentlige skal stille rådgivning til rådighed for virksomhederne om systematisk kompetenceudvikling, og der skal udvikles
bedre uddannelsestilbud til ledere.
Bedre samspil mellem uddannelsesinstitutioner
og virksomheder: Uddannelsesinstitutionerne skal
i højere grad som samarbejdspartnere for virksomhederne understøtte virksomhedernes og medarbejdernes kompetenceudvikling.
13.2 Flere attraktive, målrettede og fleksible tilbud skal få flere i gang
.
Et attraktivt og målrettet udbud af voksen- og efteruddannelser til alle grupper på arbejdsmarkedet er vigtigt
for at få de mindst motiverede til at deltage og at løfte
kompetenceniveauet i hele arbejdsstyrken. I dag er tilbuddene ikke tilstrækkeligt rettet mod de grupper, som
har størst behov og deltager mindst. Det er især visse
grupper af ufaglærte og personer, som har svært ved
at læse, skrive eller regne.
Voksenundervisning i læsning, skrivning og regning skal være mere fleksibel og praksisnær:
Mulighederne for at kombinere erhvervsrettede og
almene forløb skal forbedres. Der skal fx være bedre muligheder for at tage voksenundervisning i læsning og skrivning sammen med en arbejdsmarkedsuddannelse. Timetallet skal være mere fleksibelt og
i højere grad tilpasset den enkeltes behov.
Der er derfor behov for mere fleksible offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud som er rettet mod de
konkrete behov hos virksomheder og ansatte. Det skal
gøre tilbuddene mere attraktive, så flere kommer i
gang. Det kan give et bedre samspil med den læring,
der finder sted på arbejdspladsen.
Bedre tilbud til tosprogede: De eksisterende tilbud
til tosprogede, der har været i landet gennem længere tid, skal videreudvikles og styrkes. Der skal udvikles supplerende tilbud i arbejdsmarkedsdansk i
danskuddannelsessystemet og målrettede tilbud i
almen voksenuddannelse og arbejdsmarkedsuddannelser. Samtidigt skal det sikres, at tosprogede
med utilstrækkelige danskkundskaber henvises til
de rette tilbud, og at de nyankomne udlændinge får
de nødvendige danskkundskaber i løbet af den treårige introduktionsperiode.
TOSPROGET
TILBUD
E
BEDRBUD!
UD
KORTE
KURSER
Mere fleksible arbejdsmarkedsuddannelser: Der
skal skabes mulighed for at sikre en mere fleksibel
gennemførsel af arbejdsmarkedsuddannelserne.
Afklaring af barrierer for deltagelse i grundlæggende voksenuddannelse: For at styrke de ufaglærtes muligheder for at opnå en erhvervsuddannelse skal der gennemføres en undersøgelse af,
hvilke barrierer der er i dag for at bruge en grundlæggende voksenuddannelse.
Flere og bedre tilbud på videregående niveau:
Der skal udvikles nye videregående voksenuddannelser på områder, hvor der ikke i dag findes tilbud
med udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov. Det
kan understøtte et kompetenceløft for især faglærte. Universiteterne skal i udviklingskontrakterne opstille mål for udbud af korte forskningsbaserede og
brugerfinansierede kurser, som er målrettet arbejdsmarkedets behov.
gi
Stor t udval de
videregåenvoksen
r
uddannelse
til DIG!
123
13.3 Bedre styring og finansiering skal understøtte en styrket indsats
Det er vigtigt, at styring og finansiering af voksen- og
efteruddannelserne er indrettet, så den understøtter en
styrket indsats. På de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser – arbejdsmarkedsuddannelser, enkeltfag på erhvervsuddannelserne mv. – indebærer de styringsmæssige vilkår, at aktiviteten ikke frit kan tilpasse
sig stigninger i efterspørgslen. En omlægning, der mu-
Ny model for godtgørelsen på det erhvervsrettede område: På de erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelser indebærer de nuværende styringsmæssige vilkår, at aktiviteten ikke frit kan tilpasse sig efterspørgslen. De styringsmæssige vilkår
skal gøres mere fleksible ved at afkoble de offentlige udgifter til godtgørelse på det erhvervsrettede
område fra aktiviteten. Det beløb, som i øjeblikket
finansieres af arbejdsgiverne gennem AER-ordningen, vil fortsat i sin helhed indgå i finansieringen af
godtgørelsen. Udgangspunktet er det nuværende
niveau og muligheder for godtgørelse på det erhvervsrettede område. Godtgørelsesudgifterne til
lediges selvvalgte uddannelse adskilles fra udgifterne til beskæftigede og finansieres fortsat af det
offentlige.
124
liggør større aktivitet, skal omfatte en mere smidig styring og finansiering af godtgørelsen på det erhvervsrettede område, differentieret deltagerbetaling og takstfastsættelse. Særlige opsparingsordninger kan skabe
grundlag for øget aktivitet og samtidig øge motivationen blandt lønmodtagere og arbejdsgivere.
Fleksibel og differentieret deltagerbetaling og
takstfastsættelse: En mere fleksibel og differentieret deltagerbetaling og takstfastsættelse skal muliggøre en mere fleksibel tilpasning til og opfyldelse af
behovene på arbejdsmarkedet.
Bedre rammevilkår for uddannelsesinstitutionerne: Rammevilkårene for institutionerne skal i højere grad sikre, at institutionerne prioriterer at udbyde voksen- og efteruddannelse.
Særlige opsparingsordninger til voksen- og efteruddannelse: Etablering af opsparingsordninger
kan skabe grundlag for en øget aktivitet og samtidig øge motivation og opmærksomhed blandt lønmodtagere og virksomheder.
125
14. P
artnerskaber skal understøtte
globaliseringsstrategien
Regeringens globaliseringsstrategi indebærer store
ændringer af uddannelses- og forskningssystemet og
styrkede rammer for vækst og fornyelse overalt i samfundet.
FREMG
Strateg
Udkast
til brug
for Glob
ali
ANG, F
ORNY
i for D
anma
serings
rk i de
n
ELSE O
G T RY
globale
GH
i
rådets m
øde den
21. mar
ts 2006
REGER
126
økonom
INGEN
M A RT S
2006
ED
Regeringens strategi sætter klare mål og indeholder en
lang række konkrete tiltag til at nå disse mål. Realiseringen af strategien er imidlertid en opgave, som involverer hele Danmark. Fornyelsen skal forankres i uddannelsesinstitutioner, i virksomheder og i myndigheder overalt i landet. Det er her, man har udfordringerne
tæt inde på livet. Og det er her, forandringerne skal
gennemføres i praksis.
I Danmark har vi en lang tradition for, at forandringer i
samfundet sker i åben dialog og samarbejde med berørte borgere og grupper. Det omfatter fx kommuner,
regioner, arbejdsmarkedets parter, forsknings- og uddannelsesinstitutioner og erhvervslivet. Det styrker for-
ankringen af de politiske beslutninger, og det styrker
gennemførelsen lokalt og regionalt.
Kommunalreformen giver nye og bedre rammer for et
partnerskab mellem regioner, kommuner, lokale virksomheder og videninstitutioner. De nye, større og
stærkere kommuner skaber gode rammer for at bo og
arbejde i alle dele af landet. Og med de nye regionale
vækstfora er der skabt rammer for en stærkere og
bedre koordineret indsats regionalt. Der er dog også svagheder. EU’s strukturfondsmidler
er en væsentlig kilde til finansieringen af erhvervsudviklingsaktiviteter i regioner og kommuner. Hidtil er hovedparten af midlerne blevet fordelt på en måde, der
ikke i tilstrækkelig grad belønner høj kvalitet eller sikrer
sammenhæng mellem den lokale, regionale og nationale indsats.
Regeringens mål for understøttelse
af globaliseringsstrategien
Der skal derfor være mere konkurrence om en del af
EU-midlerne, så en større andel går til de bedste og
mest perspektivrige initiativer. Og der skal indgås partnerskabsaftaler om regional erhvervsudvikling, så der
sikres en bedre sammenhæng mellem de forskellige
aktørers indsatser.
Strategi for at partnerskaber
Samtidig er der behov for en bred forankring af strategien. Det kan bl.a. ske gennem partnerskaber med
virksomheder og organisationer, der kan bidrage til at
omsætte strategien til konkrete handlinger. 2. Forpligtende partnerskaber skal understøtte
globaliseringsstrategien. skal understøtte globaliseringsstrategien
1. Bedre koordinering skal styrke den regionale
indsats for vækst og erhvervsudvikling.
Regeringen og medlemmerne af Globaliseringsrådet
har derfor indgået en rammeaftale om forpligtende
partnerskaber. Partnerskaberne skal omfatte konkrete
aftaler om, hvordan erhvervsliv og organisationer kan
og vil deltage i samarbejdsprojekter og initiativer i forbindelse med globaliseringsstrategien. Det kan fx vedrøre praktikophold i virksomheder, udvikling af undervisningsprojekter, spil og konkurrencer med fokus på
virksomheder og iværksætteri, udstationering af undervisere, inddragelse af gæstelærere og bidrag til uddannelsesvejledningen af studerende.
• Alle – nationale som regionale og lokale aktører – skal engagere sig i og påtage sig et
medansvar for, at globaliseringsstrategien
forankres bredt i det danske samfund.
kapitel 14 • Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien
127
14.1 B
edre koordinering skal styrke den regionale
indsats for vækst og erhvervsudvikling
EU’s strukturfondsmidler er en væsentlig kilde til finansieringen af erhvervsudviklingsaktiviteter i regioner og
kommuner. Hidtil er hovedparten af midlerne blevet
fordelt til amterne efter en fast fordelingsnøgle, uden at
der i tilstrækkelig grad er stillet krav til koordinering,
sammenhæng og dokumentation for indsatsen. Det
har betydet, at der ikke altid er skabt sammenhæng
mellem den lokale, regionale og nationale indsats, og
at effekten tilsvarende ikke altid har været god nok.
Målretning af de regionale EU-midler: EU’s regionale strukturfondsmidler skal fremover i højere grad
målrettes mod lokal og regional vækst og erhvervsudvikling gennem uddannelse, flere vækstiværksættere samt styrket innovation og videnspredning.
Der skal være øget konkurrence om en del af midlerne, så en større andel går til de bedste og mest
perspektivrige initiativer. Det vil styrke effekten og
skabe større sammenhæng mellem de nationale,
regionale og lokale indsatser for erhvervsudvikling.
128
Der er derfor behov for i højere grad at målrette de regionale EU-midler mod udvikling af de lokale og regionale rammer for vækst. Der skal desuden indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora og staten om konkrete mål for den regionale indsats for
erhvervsudvikling og vækst.
Partnerskabsaftaler om regional erhvervsudvikling: Der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de
regionale vækstfora og staten. Aftalerne skal indeholde konkrete mål for den regionale erhvervsudviklingsindsats. Det kan dreje sig om mål for fx kvaliteten af iværksætterhuse og mål for regionens,
kommunernes og det lokale erhvervslivs arbejde
med videnspredning. Der skal årligt gennemføres
en sammenligning af kvaliteten af de lokale og regionale vækstvilkår på tværs af landet.
14.2 F
orpligtende partnerskaber
skal understøtte globaliseringsstrategien
Partnerskaber mellem relevante aktører skal bidrage til,
at globaliseringsstrategien føres ud i livet. Det er vigtigt, at alle – både det offentlige, organisationerne, erhvervslivet, den enkelte borger og medarbejder – bidrager aktivt, så indsatsen forankres bredt. Partnerskabsaftaler skal lægge rammerne for konkrete
F R E M G A N G , F O R N Y E L S E O G T RY G H E D
Udkast til brug for Globaliseringsrådets møde den 21. marts 2006
R E G E R I N G E N M A RT S 2 0 0 6
samarbejder. Der er allerede i dag eksempler på partnerskaber. Selvstændighedsfonden, der investerer i
konkrete projekter til at fremme iværksætteri og entrepreneurskab gennem uddannelsessystemet, har fx
medvirket til, at stadig flere unge får kompetencer til at
omsætte idéer til forretning. Og via højteknologiske
netværk og regionale vækstmiljøer er der skabt en
række partnerskaber inden for forskning og innovation.
Men der er behov for langt flere af den type partnerskaber, når globaliseringsstrategien skal omsættes til
konkrete handlinger. Det kan fx dreje sig om konkrete
samarbejdsprojekter inden for uddannelse, forskning,
innovation og iværksætteri.
Forpligtende partnerskaber: Regeringen og
medlemmerne af Globaliseringsrådet har indgået en rammeaftale om forpligtende partnerskaber. Partnerskaberne skal omfatte konkrete
aftaler om, hvordan erhvervsliv og organisationer kan og vil deltage i samarbejdsprojekter og
initiativer i forbindelse med globaliseringsstrategien. Det kan fx dreje sig om praktikophold i
virksomheder, undervisning i naturvidenskab,
udvikling af undervisningsprojekter, spil og konkurrencer med fokus på virksomheder og iværksætteri, udstationering af undervisere, inddragelse af gæstelærere og bidrag til uddannelsesvejledningen af studerende.
kapitel 14 • Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien
129
Rådets medlemmer er fra venstre øverste række:
Hans Jensen, Hans Skov Christensen, Peter Gæmelke,
Eva Hofman-Bang, Thor Pedersen, Bodil Nyboe
Andersen, Poul Erik Pedersen, Bertel Haarder, Anders
Knutsen, Jørgen Bardenfleth, Jørgen Mads Clausen,
130
Ole Jensen, Thorkild E. Jensen og Niels Nygaard. Fra
venstre nederste række: Niels Egelund, Birgit W.
Nørgaard, Bente Sorgenfrey, Poul Ulsøe, Bendt
Bendtsen, Anders Fogh Rasmussen, Linda Nielsen,
Helge Sander og Jørgen Vorsholt.
Nina Smith, Sine Sunesen og Lars Rebien Sørensen var
ikke til stede, da billedet blev taget.
Bilag: Globaliseringsrådets møder
Dette bilag giver en oversigt over Globaliseringsrådets medlemmer, Globaliseringsrådets møder, oplæg på møderne, deltagere på møderne og
materiale til møderne.
Indholdsfortegnelse:
1. Globaliseringsrådets medlemmer................................................................................................................................................................ 128
2. Kommissorium....................................................................................................................................................................................................... 130
3. Udfordringsmøder i foråret 2005. ................................................................................................................................................................ 132
Indledende møde 12. april 2005....................................................................................................................................................................... 132
Udfordringsmøde 1: Hvilke udfordringer står Danmark over for i globaliseringen? 25.-26. april 2005............................................................ 132
Udfordringsmøde 2: Globaliseringen og udfordringerne 26.-27. maj 2005...................................................................................................... 132
Udfordringsmøde 3: Globaliseringen og udfordringerne 7. juni 2005.............................................................................................................. 133
4. Temamøder i efteråret og vinteren 2005-2006........................................................................................................................................... 134
Verdens bedste folkeskole 18.-19. august 2005............................................................................................................................................... 134
Erhvervsuddannelser i verdensklasse 25.-26. august 2005............................................................................................................................. 136
Videregående uddannelser i verdensklasse 10.-11. november 2005............................................................................................................... 138
Uddannelse: Internationalisering og prioritering 1.-2. december 2005............................................................................................................ 140
Forskning: Mere konkurrence og bedre kvalitet 8.-9. december 2005............................................................................................................. 142
Mere privat forskning og effektiv videnspredning 5.-6. januar 2006................................................................................................................ 144
Flere vækstiværksættere 19.-20. januar 2006.................................................................................................................................................. 146
Konkurrencekraft og innovation 2.-3. februar 2006.......................................................................................................................................... 148
Udfordringerne for sammenhængskraften i en globaliseret verden 23.-24. februar 2006............................................................................... 150
5. Møde om udkast til regeringens strategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed”.............................................................................. 152
6. Yderligere materiale til møderne................................................................................................................................................................. 154
7. Samlet deltagerliste......................................................................................................................................................................................... 156
Oplægsholdere................................................................................................................................................................................................. 156
Inviterede organisationer.................................................................................................................................................................................. 158
Øvrige inviterede............................................................................................................................................................................................... 160
131
1. Globaliseringsrådets medlemmer
Rådet blev nedsat i april 2005 til at rådgive regeringen om en strategi for Danmark i den globale økonomi. Rådet har været bredt sammensat af medlemmer fra bl.a.
fagforeninger, erhvervslivets organisationer, virksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.
132
Tidl. nationalbank
direktør
Bodil Nyboe
Andersen
Adm. direktør
Jørgen Mads Clausen
Danfoss
Direktør
Eva Hofman-Bang
Handelsskolen Ishøj
og Taastrup
Formand
Thorkild E. Jensen
CO-industri
Adm. direktør
Jørgen Bardenfleth
Microsoft Danmark
Professor
Niels Egelund
Danmarks Pædagogiske
Universitet
Formand
Hans Jensen
Landsorganisationen
i Danmark (LO)
Bestyrelsesformand
Anders Knutsen
Danisco A/S
Adm. direktør
Hans Skov
Christensen
Dansk Industri (DI)
Præsident
Peter Gæmelke
Landbrugsraadet
Direktør
Ole Jensen
NanoNord A/S
Professor
Linda Nielsen
Københavns Universitet
Formand
Niels Nygaard
HTSi
Formand
Bente Sorgenfrey
Funktionærernes og
Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF)
Formand
Jørgen Vorsholt
Dansk Arbejdsgiverforening (DA)
Undervisningsminister
Bertel Haarder
Adm. direktør
Birgit W. Nørgaard
Carl Bro Gruppen
Formand
Sine Sunesen
Akademikernes Centralorganisation (AC)
Statsminister
Anders Fogh
Rasmussen
(formand)
Minister for videnskab,
teknologi og udvikling
Helge Sander
Formand
Poul Erik Pedersen
Dansk Handel & Service
(DH&S)
Adm. direktør
Lars Rebien Sørensen
Novo Nordisk A/S
Økonomi- og
erhvervsminister
Bendt Bendtsen
(næstformand)
Professor
Nina Smith
Handelshøjskolen
i Århus
Formand
Poul Ulsøe
Håndværksrådet
Finansminister
Thor Pedersen
133
2. Kommissorium
Danmark i den globale økonomi
Regeringen nedsætter et ministerudvalg om Danmark i
den globale økonomi, som om et år skal offentliggøre
en vision og strategi for at udvikle Danmark til et
førende vækst-, viden- og iværksættersamfund.
Regeringen vil samtidig nedsætte et bredt sammensat
globaliseringsråd, som skal rådgive ministerudvalget
om en samlet strategi for at udvikle Danmark til et
førende vækst-, viden- og iværksættersamfund. Rådet
vil have deltagelse af bl.a. repræsentanter fra fagforeninger og erhvervslivets organisationer og personer
fra uddannelses- og forskningsverdenen.
Statsministeren er formand for rådet og økonomi- og
erhvervsministeren er næstformand.
Det danske samfund og den enkelte borger skal rustes
bedre til at klare de udfordringer, som møder os fra en
stadig mere globaliseret verden. Varer, teknologi,
investeringer og arbejdspladser flytter sig hurtigere
over landegrænserne.
En ny arbejdsdeling mellem landene skaber vækst i
den globale økonomi, men indebærer også risici.
Lande, som ikke er rustet til den internationale konkurrence, vil falde bagud i velstandsudviklingen. Og i de
134
enkelte lande vil forskellige grupper af virksomheder
og medarbejdere ikke være rustet ens til at møde de
nye udfordringer og udnytte de nye muligheder.
Disse udfordringer kræver vilje til fornyelse. Vi skal
omprioritere, omstille os og ændre på utidssvarende
strukturer og systemer.
Danmark skal placere sig blandt de bedste i den
globale økonomi. Målet er, at vi kan øge vores velstand
og fortsat være et samfund uden store sociale og
økonomiske skel.
Det er en fornyelses- og omstillingsproces, som
forudsætter aktiv medvirken fra det offentlige, vore
virksomheder, den enkelte borger og medarbejder og
fra organisationerne. Der er derfor behov for, at hele
samfundet får kendskab til og forståelse for de
udfordringer, vi står overfor, og for de måder, vi kan
ruste os på for at håndtere dem.
Det stiller krav til det danske samfund og til den
enkelte dansker.
Vores velstand afhænger i stigende grad af vores evne
til at konkurrere på ny viden og nye idéer, som anvendes til produktion og nye arbejdspladser med en høj
værditilvækst. Det stiller krav om bedre uddannelse og
forskning. Om et dynamisk samfund, hvor ny viden og
nye idéer ved godt købmandskab og gode erhvervsvilkår udnyttes kommercielt og skaber nye arbejdspladser. Og om omstillinger og nye måder at organisere
arbejdet på, som involverer medarbejderne.
Vi skal samtidigt skabe gode job til alle, så vi ikke får et
dansk samfund i to dele: En elite, der kan klare det
hele, og en restgruppe, der hele tiden er udsat for stor
ledighedsrisiko og sociale problemer. Vi skal derfor
have et generelt løft i uddannelse og kompetencer, så
vi ikke får et arbejdsmarked i to hastigheder.
Ministerudvalg om Danmark
i den globale økonomi
For at gøre Danmark til et førende vækst-, viden- og
iværksættersamfund vil regeringen udarbejde en
ambitiøs samlet vision og strategi for det danske
samfund, jf. regeringsgrundlaget ”Nye mål” (februar
2005).
Strategien skal sikre, at Danmark kan nå klare mål:
• Danmark som førende vidensamfund
• Danmark som førende iværksættersamfund
• Uddannelser i verdensklasse
• Danmark som verdens mest konkurrencedygtige
samfund.
Regeringen nedsætter et ministerudvalg om Danmark i
den globale økonomi, som om et år skal offentliggøre
en vision og strategi med konkrete initiativer til at nå
disse mål.
initiativer lægges til grund for udarbejdelsen af visionen
og strategien, idet dog enkelte af initiativerne efter en
konkret regeringsbeslutning herom kan udmøntes
inden strategien er færdig.
Ministerudvalget består af statsministeren (formand),
økonomi- og erhvervsministeren, finansministeren,
undervisningsministeren og ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling. Andre ministre deltager på ad
hoc basis.
I juni 2005 skal præsenteres en kort pjece, som belyser
udfordringens karakter, Danmarks styrker og svagheder og generel belysning af behovet for nye initiativer
og omprioriteringer på indsatsområderne.
Visionen skal sætte nye mål for det danske samfund.
Visionen skal være konkret, realistisk, fokuseret og
kommunikerbar. De nye mål skal være præcise og
kunne gøres op.
Strategien skal på baggrund af visionens mål opstille
delmål og indeholde konkrete forslag til, hvordan
målene kan nås.
Ministerudvalgets forslag skal være så konkrete, at de
umiddelbart kan danne grundlag for politiske beslutninger, som efterfølgende kan udmøntes i lovforslag eller
konkrete initiativer. Ministerudvalget skal i tilknytning
hertil komme med forslag til prioritering af de 10 mia.
kr., som regeringen vil afsætte frem til 2010 til styrket
uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri, og
med forslag til omprioriteringer, som kan styrke den
samlede indsats.
I det nye regeringsgrundlag er angivet nye mål og
initiativer inden for indsatsområderne. Disse mål og
overfor, kan udbredes i det danske samfund med
henblik på aktiv medvirken fra den enkelte og fra
alle dele af samfundet,
• hvordan målene for Danmark som et førende
vækst-, viden- og iværksættersamfund konkret kan
realiseres med bred opbakning i det danske
samfund.
Regeringen har nedsat Tænketanken om fremtidens
vækst, som fremlægger sit arbejde i foråret 2005.
Tænketankens arbejde vil bl.a. indgå i udarbejdelsen af
strategien for Danmark i den globale økonomi.
Statsministeren er formand for rådet. Økonomi- og
erhvervsministeren er næstformand. De øvrige medlemmer af ministerudvalget om Danmark i den globale
økonomi er også medlem af Globaliseringsrådet:
Finansministeren, undervisningsministeren og ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
Sekretariat
Regeringen vil i tilknytning til ministerudvalget nedsætte et bredt sammensat globaliseringsråd med deltagelse af bl.a. repræsentanter fra fagforeninger og
erhvervslivets organisationer og personer fra uddannelses- og forskningsverdenen.
Der nedsættes et fælles sekretariat for ministerudvalget
om Danmark i den globale økonomi og Globaliseringsrådet. Sekretariatet vil bestå af medarbejdere fra hvert
af de fem ministerier: Statsministeriet, Økonomi- og
Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Undervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling.
Globaliseringsrådet skal – bl.a. med udgangspunkt i
analyser, oplæg og anbefalinger fra eksperter og andre
særligt sagkyndige fra Danmark og fra udlandet, samt
oplæg fra ministerudvalget – drøfte og rådgive ministerudvalget om,
• hvordan Danmark og danskerne bedst kan rustes
til at udnytte de nye muligheder og klare sig godt i
den globale økonomi,
• hvordan kendskab til og forståelse for de udfordringer, som den globale økonomi stiller Danmark
5. april 2005
135
3. Udfordringsmøder i foråret 2005
Indledende møde
12. april 2005
Udfordringsmøde 2: Globaliseringen
og udfordringerne 26.-27. maj 2005
Materiale til mødet:
• Regeringens kommissorium om Danmark i den globale
økonomi (5. april 2005)
• Regeringsgrundlaget ”Nye mål”
Oplæg:
• ”Challenges in the Global Economy” ved forsknings
kommissær Janez Poto čnik, Europa-Kommissionen
Udfordringsmøde 1: Hvilke udfordringer står Danmark over for i
globaliseringen? 25.-26. april 2005
På mødet holdt rådets medlemmer oplæg om:
•
•
•
•
•
136
Hvad er globalisering?
Uddannelser
Iværksætteri
Forskning og innovation
Danmark som konkurrencedygtigt samfund
•
•
•
•
•
•
Hovedtræk af globaliseringen for Danmark
Globalisering og det danske arbejdsmarked
Velstand, vækst og produktivitet
Velstandsudviklingen i Danmark og Finland
Danmarks placering i internationale målinger for konkurrencedygtighed
• Danske unges alder ved afslutning af uddannelse
Læs materialet på www.globalisering.dk.
Udfordringsmøde 3: Globaliseringen
og udfordringerne 7. juni 2005
Oplæg:
”Globalization” ved professor Jagdish N. Bhagwati, Columbia
University, USA
• Udkast til arbejdsplan
• Udkast til regeringens debatpjece ”Danmark og globaliseringen
– debatpjece om globaliseringens udfordringer for Danmark”.
• Artikel: ”USA er bange for den brune fare” af Bjarke Møller,
Dagbladet Information (interview med Jagdish N. Bhagwati)
137
4. Temamøder i efteråret og vinteren 2005-2006
Verdens bedste folkeskole
18.-19. august 2005
Oplæg:
• ”Strength and Weakness of the Danish Folkeskole” ved Peter
Mortimore, professor, tidligere ved University of London
• ”Er ansvaret for folkeskolen klart?” ved Christian Thune, direktør
for Danmarks Evalueringsinstitut
• ”Alle elever skal udfordres – hvorfor sker det ikke?” ved Ole Kyed,
cand. pæd. psych., Lyngby-Taarbæk Kommune
• ”Læreruddannelsen: Hvordan skal læreren rustes til de øgede
krav?” ved Jens Rasmussen, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet
• ”Hvordan kan evalueringer styrke elevens faglige udvikling i
folkeskolen?” ved Christian Thune, direktør for Danmarks
Evalueringsinstitut
• ”Perspektiver og barrierer for ledelse i folkeskolen” ved Henning
Grønborg, skoleinspektør ved Bakkeskolen, Esbjerg
Læs resumé af oplæggene på www.globalisering.dk.
Aftenoplæg:
• ”Læringsforløb i forbindelse med indskoling” ved Niels Egelund,
professor på Danmarks Pædagogiske Universitet
• Regeringens debatoplæg: ”Verdens bedste folkeskole – vision og
strategi”
Læs debatoplægget på www.globalisering.dk.
138
Faktabilag:
• Folkeskolelovens formålsparagraf
• Ansvar og ledelse i folkeskolen
• Kvalitet og evaluering i folkeskolen
• Folkeskolens resultater
• Skolestart
• Læreruddannelsen
Læs faktabilagene på www.globalisering.dk.
Oplæg fra organisationerne:
• BUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolk: ”Hvordan kan
daginstitutioner, skolefritidsordninger og klubber indgå i det
samlede læringsforløb?”
• Børne- og Kulturchefforeningen: ”Folkeskolens rolle i globaliseringen” og ”Uddannelse til alle unge”
• CVU-Rektorkollegiet: ”Globaliseringsrådet har læreruddannelsen
til debat på mødet den 18.-19. august”
• Danmarks Lærerforening: ”Til Globaliseringsrådet – fra Danmarks
Lærerforening”
• Danmarks Skolelederforening: ”Oplæg fra Danmarks Skolelederforening til Globaliseringsrådsmøde om ”Verdens bedste folkeskole” den 18. august 2005”
• Danske Skoleelever: ”Globaliseringens udfordringer i den nationale folkeskole – Et oplæg fra Danske Skoleelever”
• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Møde i
Globaliseringsrådet den 18. og 19. august 2005 om folkeskolen”
• Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening: ”Notat til
Globaliseringsrådets møde den 18. august om folkeskolen – HFI’s
(handelsskolernes) syn på folkeskolens udfordringer”
• KL: ”KL’s syn på folkeskolens udfordringer”
• Lederforeningen i Danmarks Lærerforening: ”Lederforeningens
kortfattede bemærkninger til de 6 centrale spørgsmål – med
særlig vægt på spørgsmål 3 om ledelsesforholdet i skolen”
• Lærerseminariernes Rektorforsamling: ”Verdens bedste folkeskole kræver verdens bedste læreruddannelse!”
• Skole og Samfund: ”Skole og Samfunds oplæg til drøftelse af
folkeskolens fremtid i en globaliseret verden”
Deltagere:
Andre ministre: Minister for flygtninge, indvandrere og integration
Rikke Hvilshøj og minister for familie- og forbrugeranliggender Lars
Barfoed.
Oplægsholdere: Peter Mortimore, Henning Grønborg, Ole Kyed,
Jens Rasmussen og Christian Thune.
Inviterede organisationer: BUPL – Forbundet for pædagoger og
klubfolk, Børne- og Kulturchefforeningen, CVU-Rektorkollegiet,
Danmarks Lærerforening, Danmarks Skolelederforening, Danske
Skoleelever, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler,
Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- og
Inspektørforening, KL, Lederforeningen i Danmarks Lærerforening,
Lærerseminariernes Rektorforsamling samt Skole og Samfund.
Læs organisationernes oplæg på www.globalisering.dk.
139
Erhvervsuddannelser i verdensklasse
• Regeringens debatoplæg ”Erhvervsuddannelser i verdensklasse”
Faktabilag:
• Brancheforskydninger og nye strukturer
• Frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
• Internationalisering af erhvervsuddannelserne
• Ledere og lærere
• Struktur, indhold og styring i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser i Norge, Sverige og Finland
• Udvikling i praktikpladser på erhvervsuddannelserne
• Praktiske indgange til erhvervsuddannelserne
• Produktionsskoler
• Restgruppen
• Formål, struktur og indhold i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
• Styringssystemer i de erhvervsrettede ungdomsuddannelser
• De erhvervsrettede ungdomsuddannelser i tal
• Vejledning og brobygning i overgangen mellem grundskole og
ungdomsuddannelser
Oplæg:
• ”Hvad er de stærke og svage sider ved de danske erhvervsuddannelser?” ved Ole Briseid, næstformand i UNESCO
• ”Hvordan sikrer vi, at flere unge får en erhvervsuddannelse med
kvalitet og attraktivitet i behold?” ved Annette E. Lauridsen,
uddannelseschef ved Aarhus tekniske Skole
• ”Hvordan sikres det nødvendige antal og de rigtige praktikpladser?” ved Inge Mærkedahl, direktør og formand for Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
• ”Hvilke kompetencekrav stilles fremtidens faglærte overfor – og
kan de nuværende erhvervsuddannelser honorere disse krav?”
ved Hanne Shapiro, centerchef ved Teknologisk Institut
140
25.-26. august 2005
• Amtsrådsforeningen: ”Bidrag til regeringens Globaliseringsråd om
erhvervsuddannelser”
• Dansk Byggeri: ”Byggeerhvervets uddannelser skal styrkes”
• Danske Produktionshøjskolers Lærerforening: ”Et inkluderende
uddannelsessystem” (fælles oplæg med Forstanderkredsen for
produktionsskoler/produktionshøjskoler)
• Dansk Teknisk Lærerforbund: ”Globaliseringsrådets møde den
25.08.05 om erhvervsuddannelser”
• Erhvervsskolernes Elev-Organisation: ”Oplæg fra erhvervsskolernes elevorganisation”
• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Oplæg fra
Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler til Globaliseringsrådets drøftelse af erhvervsuddannelser 25. august 2005”
• Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler:
”Et inkluderende uddannelsessystem” (fælles oplæg med Danske
Produktionshøjskolers Lærerforening)
Globaliseringsrådets møde den 25. august om erhvervsuddannelserne – HFI’s (handelsskolernes) syn på erhvervsuddannelserne”
• Handelsskolernes Lærerforening: ”Handelsskolernes Lærerforenings oplæg til Globaliseringsrådet vedr. det merkantile erhvervsuddannelsessystem til rådets møde den 25.-26. august
2005”
• KL: ”Verdens bedste erhvervsuddannelser”
• Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser: ”Oplæg til Globaliseringsrådets
møde den 25. august om erhvervsuddannelserne – Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende social- og
sundhedsuddannelsers syn på erhvervsuddannelserne”
Deltagere:
Andre ministre: Beskæftigelsesminister Claus Hjorth Frederiksen og
minister for flygtninge, indvandrere og integration Rikke Hvilshøj.
Oplægsholdere: Ole Briseid, Annette E. Lauridsen, Inge Mærkedahl
og Hanne Shapiro.
Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, Dansk Byggeri,
Danske Produktionshøjskolers Lærerforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, Forstanderkredsen for produktionsskoler/produktionshøjskoler, Gymnasieskolernes Rektorforening,
Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Handelsskolernes Lærerforening, KL, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser og Tekniq Installatørernes organisation.
141
Videregående uddannelser i verdensklasse
Oplæg:
• ”Styrker og svagheder i de danske videregående uddannelser”
ved Tony Clark, tidl. direktør for videregående uddannelse i det
britiske undervisningsministerium
• ”De mellemlange videregående uddannelsers relevans for
arbejdsmarkedet – får vi dækket de nye behov” ved Frans van
Kalmthout, vice-rektor for Avans Hogeschool i Nederlandene
• ”Hvordan sikrer vi, at vi har de rigtige korte videregående uddannelser?” ved Kjeld Møller Pedersen, professor ved Syddansk
Universitet
• ”Universitetsuddannelsernes relevans for arbejdsmarkedet” ved
dekan Søren Barlebo Rasmussen, Copenhagen Business School
• ”Kvaliteten i universiteternes uddannelser” ved Christian Thune,
direktør for Danmarks Evalueringsinstitut
Aftenoplæg:
• ”Perspektiverne for it som redskab i undervisning og læring” ved
Jørgen Bardenfleth, adm. direktør, Microsoft Danmark
• Regeringens debatoplæg: ”Videregående uddannelser i verdensklasse – vision og strategi”
10.-11. november 2005
Faktabilag:
Universiteter
• De videregående uddannelser: Struktur og antal
• OECD’s evaluering af danske universiteter
• Studievalg – Universitetsuddannelser
• Gennemførelse og frafald på universiteternes uddannelser
• Beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser
• Kvalitetsstyring af universiteternes uddannelser
• Undervisningskvalitet i universiteternes uddannelser
• Universiteternes udviklingskontrakter
• Danske universiteters rammevilkår
• Principper for sammenhængen mellem forskning og uddannelse
• Praktikordninger på Handelshøjskolen i Århus, Handelshøjskolen
i København og Syddansk Universitet
Korte og mellemlange videregående uddannelser (KVU og MVU)
• Korte videregående uddannelser i tal
• Mellemlange videregående uddannelser i tal
• Kvalitetssikring i de erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser
• Dokumentation mod udvikling og deling af viden (forskningstilknytning)
• Institutionernes struktur, antal og styring samt regional dækning
• Bestyrelser på selvejende erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner
• CVU-strukturen i andre lande: Norge, Finland, Holland og Tyskland
Generelt
• Målsætningen om, at 50 pct. skal gennemføre en videregående
uddannelse
• Den økonomiske tilskyndelse til uddannelse
• Kvinder og mænd i videregående uddannelse
142
• Akademiet for de tekniske videnskaber: ”Møde i Globaliseringsrådet 10. november 2005 om de videregående uddannelser”
• Amtsrådsforeningen: ”Videregående uddannelser i verdensklasse”
• CVU-Rektorkollegiet: ”CVU-Rektorkollegiets vision og mission for
en stærk University College-sektor i Danmark”
• Danske Studerendes Fællesråd, DSF: ”Oplæg til Globaliseringsrådets møde 10.-11. november om videregående uddannelser i
verdensklasse”
• Erhvervsakademirådet: ”Fremtidens korte- og mellemlange
videregående uddannelser” (fælles oplæg med Rådet for Mellemlange og Videregående Uddannelser)
• Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende:
”Oplæg til globaliseringsrådsmødet 10.-11. november vedr.
videregående uddannelser i verdensklasse”
• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Videregående
uddannelser i verdensklasse”
• Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse: ”Globaliseringsrådet – Videregående uddannelser i verdensklasse”
Globaliseringsrådets møde d. 10. november 2005 om videregående uddannelser i verdensklasse – HFI’s syn på de videregående
uddannelsers udfordringer”
• IDA, Ingeniørforeningen i Danmark: ”Uddannelser der skaber
vækst for samfundet!”
• KL: ”Videregående uddannelser i verdensklasse”
• Koordinationsudvalget for Forskning: ”Udfordringer for de
videregående uddannelser”
• Lærerstuderendes Landskreds: ”Oplæg til Globaliseringsrådets
møde d. 10.-11. november ’05”
• Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser: ”Fremtidens
korte- og mellemlange videregående uddannelser” (fælles oplæg
med Erhvervsakademirådet)
Deltagere:
Andre ministre: Kulturminister Brian Mikkelsen.
Oplægsholdere: Tony Clark, Frans van Kalmthout, Kjeld Møller
Pedersen, Søren Barlebo Rasmussen og Christian Thune.
Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, CVU-Rektorkollegiet, Danske Studerendes Fællesråd, Erhvervsakademirådet, Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende, Foreningen af
Skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse, Handelsskolernes Forstander- og Inspektørforening, Ingeniørforeningen i Danmark, KL, Koordinationsudvalget for
Forskning, Lægemiddelindustriforeningen, Lærerstuderendes Landskreds, og Rådet for Mellemlange Videregående Uddannelser.
Øvrige inviterede: Jens Bigum, Kent Martinussen, Morten Hesseldahl, Ove Poulsen, Poul Nesgaard og Torben Greve.
143
Uddannelse: Internationalisering og prioritering 1.-2. december 2005
Oplæg:
• ”Internationalisering – det globale perspektiv” ved Barry McGaw,
direktør for OECD’s uddannelsesdirektorat
• ”Skal uddannelser handles på et marked – og hvordan i Danmark?” ved Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor ved Aarhus Universitet
• ”Danske uddannelser som eksportvarer på det globale uddannelsesmarked” ved Jørgen Ørstrøm Møller, Visiting Senior Research
Fellow ved Institute for Southeast Asian Studies/Singapore og
adjungeret professor ved Copenhagen Business School
• ”Rekruttering til de teknisk-naturvidenskabelige uddannelser:
Danmark i et globalt perspektiv” ved Nils O. Andersen, professor
ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
• ”Danske unges sene færdiggørelse af uddannelse” ved Jan Rose
Skaksen, professor ved Copenhagen Business School og vismand
Aftenoplæg:
• ”Tænketanken for fremtidens vækst” ved Anders Knutsen,
bestyrelsesformand i Danisco A/S
• Regeringens debatoplæg: ”Uddannelse i verdensklasse – tre
tværgående temaer”
Faktabilag:
Strategi for internationalisering af uddannelserne
• International udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser –
hvem tager ud, og hvem kommer ind?
• Danske studerende på hele uddannelser i udlandet
• Udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark
• Tilskudsmuligheder for danske elever, studerende og lærere, som
ønsker at studere i udlandet (eller samarbejde med udenlandske
institutioner)
• Det globale marked for uddannelse
• Hvad koster det at læse på udenlandske universiteter?
• Den danske karakterskala og Karakterkommissionens anbefalinger
• Danmarks kulturaftaler
• De videregående uddannelsesinstitutioners udbud af uddannelser
og fag på engelsk
• Undervisning i fremmedsprog
De unge skal være tidligere færdige med deres uddannelse
• Danske unges tidsforbrug til uddannelse
• Statens Uddannelsesstøtte (SU)
De gymnasiale uddannelser skal forberede bedre til videregående
uddannelse
• De gymnasiale uddannelser efter reformen august 2005
• Naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
• De gymnasiale uddannelser i tal
• Overgang fra gymnasial uddannelse til videregående uddannelse
Øvrige
• Udgifter til uddannelse og godtgørelse
144
Oplæg fra organisationer og enkeltpersoner:
• Amtsrådsforeningen: ”Uddannelse: Internationalisering og
prioritering”
• CVU-Rektorkollegiet: ”Internationalisering af professionsbacheloruddannelser og CVU-sektoren”
• Danske Gymnasieelevers Sammenslutning: ”Oplæg til Globaliseringsrådet fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning”
• Danske Studerendes Fællesråd: ”Oplæg til Globaliseringsrådet –
møde d. 1.-2. december om internationalisering mm.”
• Erhvervsskolernes Elev-Organisation: ”Globaliseringsrådets møde
1.-2. december 2005 – Oplæg fra Erhvervsskolernes ElevOrganisation”
• Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler: ”Internationalisering og prioritering, notat til Globaliseringsrådets møde den 1.
december 2005”
• Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende: ”Til
Globaliseringsrådsmødet 1.-2. december – FHS’ oplæg om
internationalisering, kortere studietider og ungdomsuddannelsernes rolle”
• Gymnasieskolernes Lærerforening: ”Globaliseringsrådets drøftelser 1. december 2005 – Oplæg fra Gymnasieskolernes Lærerforening”
• Gymnasieskolernes Rektorforening: ”Det almene gymnasium set i
lyset af globaliseringen”
Globaliseringsrådets møde den 1. december 2005 om Internationalisering og prioritering – HFI’s (handelsskolernes) syn på
udfordringerne inden for temaerne: internationalisering, gymnasierne og gennemførelseshastigheden på uddannelserne”
• Ingeniørforeningen i Danmark – IDA: ”Skal uddannelser være lige
eller ligeværdige? Ingeniørforeningens anbefalinger til Globaliseringsrådets møde den 1. og 2. december”
• Rektorkollegiet: ”Notat til Globaliseringsrådets møde d. 1.-2.
december 2005: Uddannelse: Internationalisering og prioritering”
• Bo Gregersen, studiechef på Handelshøjskolen i Århus: ”Oplæg til
Globaliseringsrådets møde vedrørende Uddannelse: Internationalisering og prioritering”
Læs organisationernes og enkeltpersonernes oplæg på
www.globalisering.dk.
Deltagere:
Oplægsholdere: Barry McGaw, Lauritz B. Holm-Nielsen, Jørgen
Ørstrøm Møller, Nils O. Andersen og Jan Rose Skaksen.
Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, CVU-Rektorkollegiet, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Studerendes
Fællesråd, Erhvervsskolernes Elev-Organisation, Foreningen af
Skoleledere ved de tekniske skoler, Foreningen af Universitets- og
Handelshøjskolestuderende, Gymnasieskolernes Lærerforening,
Gymnasieskolernes Rektorforening, Handelsskolernes Forstander- og
Inspektørforening, Ingeniørforeningen i Danmark, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever og Rektorkollegiet.
Øvrige inviterede: Bo Gregersen, Hans Siggaard Jensen, Jens
Bigum, Jørn Olsen, Katherine Richardson Christensen, Kent Martinussen og Ove Poulsen.
145
Forskning: mere konkurrence og bedre kvalitet 8.-9. december 2005
Oplæg:
• “How to balance quality and societal needs in R&D in a globalized
world” ved Helga Nowotny, professor dr., Vice-Chair and Foun
ding Member of the Scientific Council of the European Research
Council
• “Hvordan bliver Danmark et førende vidensamfund, og hvad kan
vi lære af udlandet?” ved Jan Leschly, direktør for Care Capital
LLC
• ”Prioritering af forskningsmidler – hvordan får vi forskningsmiljøer
i verdensklasse?” ved Povl Krogsgaard-Larsen, professor ved
Danmarks Farmaceutiske Universitet og formand for Carlsberg
Fonden
• ”Hvordan plejer vi talenterne i dansk forskning?” ved Morten
Kyndrup, leder ved Forskerskolen ”Akademiet for Æstitikfaglig
Forskeruddannelse” ved Aarhus Universitet og formand for
Forskeruddannelsesudvalget
• ”Hvordan styrker vi erhvervslivets engagement i den offentlige
forskningsindsats?” ved Søren Isaksen, koncerndirektør i NKT
Holding A/S
• ”Hvordan kan vi identificere forskningsområder med særlig høj
kvalitet og relevans, og hvad skal vi bruge det til?” ved Bruno
Hansen, direktør og formand for Danmarks Forskningspolitiske
Råd
• Regeringens debatoplæg: ”Offentlig forskning – mere konkurrence og bedre kvalitet”
146
Faktabilag:
• Omfanget af offentlig forskning og udvikling
• Bevillinger til offentlig forskning
• Det forskningsfinansierende system
• Sektorforskningsinstitutioner
• Vurdering og måling af forskningskvalitet
• Dansk forskeruddannelse
• Dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde
• Akademiet for de Tekniske Videnskaber: ”Forskning – større
kvalitet og bedre fokus”
• Danmarks Forskningspolitiske Råd: ”Højere kvalitet og større
fleksibilitet – forskningspolitiske udfordringer i lys af globaliseringen”
• Danmarks Grundforskningsfond: ”Danmark i den globale økonomi
– Danmarks Grundforskningsfonds indspil til Globaliseringsrådet
vedrørende: Forskning – større kvalitet og bedre fokus; Hvordan
skaber vi dansk forskning i eliteklasse?”
• Det Kongelige Videnskabernes Selskab: ”Oplæg til mødet i
Globaliseringsrådet den 8-9. december”
• Det Strategiske Forskningsråd: ”Hvad er strategisk forskning?”
• Koordineringsudvalget for Forskning: ”Globaliseringsrådets møde
den 8.-9. december – Et indspil fra Koordinationsudvalget for
Forskning”
• Rektorkollegiet: ”Indspil til Globaliseringsrådets møde 8.-9.
december 2005”
• Sektorforskningens Direktørkollegium: ”Sektorforskningens
Direktørkollegiums anbefalinger til Globaliseringsrådet: Forsk
ningens fødekæde skal hænge sammen”
• Thomas Sinkjær – centerleder, professor ved Aalborg Universitet:
”Synspunkter til Globaliseringsrådets møde den 8. december
2005, hvor der skal diskuteres forskning”
Deltagere:
Oplægsholdere: Helga Nowotny, Jan Leschly, Povl KrogsgaardLarsen, Morten Kyndrup, Søren Isaksen og Bruno Hansen.
Inviterede organisationer: Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
Danmarks Grundforskningsfond, Det Kongelige Videnskabernes
Selskab, Det Strategiske Forskningsråd, Koordinationsudvalget for
Forskning, Rektorkollegiet og Sektorforskningens Direktørkollegium.
Øvrige inviterede: Bent Claudi Lassen, Erik Meineche Schmidt,
Flemming Besenbacher, Henrik Hautop Lund, Jens Bigum, Kirsten
Drotner, Kristian Stubkjær, Merete Ahnfeldt-Mollerup, Per Øhrgaard,
Thomas Sinkjær og Ulla Margrethe Wever.
147
Mere privat forskning og effektiv videnspredning
Oplæg:
• “Cooperation between universities and business and industry”
ved Hans Wigzell, professor ved Karolinska Institutet, Stockholm
• ”Hvordan øger vi samspillet om forskning og udvikling mellem
forskningsinstitutioner og virksomheder?” ved Steen Riisgaard,
adm. direktør for Novozymes A/S
• ”Hvordan fremmer vi kommercialisering af forskningsresultater i
form af nye virksomheder og flere licenser?” ved Jon Wulff
Petersen, adm. direktør for Tech Transfer Office A/S
• ”Hvordan styrkes videnspredningen fra forskningsinstitutionerne
til de mindre virksomheder?” ved Hans Kirk, koncerndirektør og
Chief Development Officer, Danfoss
• ”Hvordan fremmer vi erhvervslivets deltagelse i internationalt
samarbejde om forskning og udvikling?” ved Jens RostrupNielsen, forskningsdirektør for Haldor Topsøe A/S
Aftenoplæg:
• ”Hvilke krav har det højteknologiske erhvervsliv i Danmark til
uddannelse, forskning og videnspredning?” ved Lars Rebien
Sørensen, adm. direktør for Novo Nordisk A/S
• Regeringens debatoplæg: “Mere privat forskning og effektiv
videnspredning”
148
5.-6. januar 2006
Faktabilag:
• Erhvervslivets forsknings- og udviklingsarbejde
• Eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat
forskning og videnspredning
• Nettet af Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter
• Teknologioverførselsenheder og Innovationsmiljøer
• Rådet for Teknologi og Innovation
• Dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde
• Patenter og licenser ved offentlige forskningsinstitutioner
• Forskningstilknytning
• Akademiet for de Tekniske Videnskaber: ”Større videnspredning
og innovation”
• CVU-Rektorkollegiet: ”CVU-Rektorkollegiets oplæg til Globaliseringsrådets møde 5.-6. januar 2006 om Større videnspredning og
innovation”
• Det Strategiske Forskningsråd: ”Glem den lineære model!!!”
• Danish Venture Capital and Private Equity Association: ” Større
videnspredning og innovation”
• Forskerparkforeningen: ”Større videnspredning og innovation”
• Godkendt Teknologisk Service: ”Større videnspredning og
innovation nu!”
• IT-Brancheforeningen: ”Større videnspredning og innovation”
• Klubben for Erhvervsforskere og ErhvervsPhD’ere: ”Videnspredning og innovation”
• Lægemiddelindustriforeningen: ”Oplæg fra Lif til brug ved Globaliseringsrådets møde den 5. januar 2006 vedr. Større videnspredning og innovation”
• Rektorkollegiet: ”Rektorkollegiets indspil til Globaliseringsrådets
møde 5.-6. januar”
• Rådet for Teknologi og Innovation: ”Større videnspredning og
innovation”
• Jannick B. Pedersen, formand for Danmarks ErhvervsforskningsAkademi: ”Videndeling og innovation i verdensklasse”
• Tom Togsverd, branchedirektør for ITEK/Dansk Industri: ”ITEKbidrag til videnspredning og innovation”
Deltagere:
Oplægsholdere: Hans Wigzell, Steen Riisgaard, Jon Wulff Petersen,
Hans Kirk og Jens Rostrup-Nielsen.
Inviterede organisationer: Akademiet for de Tekniske Videnskaber,
CVU-Rektorkollegiet, Det Strategiske Forskningsråd, DVCA, Erhvervsforskerklubben, Forskerparkforeningen, Godkendt Teknologisk
Service, IT-Brancheforeningen, Lægemiddelindustriforeningen,
Rektorkollegiet og Rådet for Teknologi og Innovation.
Øvrige inviterede: Jannick B. Pedersen, Michael Fiorini, Ole Lehrmann Madsen, Poul Ernst Rasmussen, Tom Togsverd og Ulla Margrethe Wever.
149
Flere vækstiværksættere
19.-20. januar 2006
Oplæg:
• ”How to build an Entrepreneurial Economy” ved Carl J. Schramm,
President and Chief Executive Officer, Kauffman Foundation
• ”En iværksætters historie” ved iværksætter Per Brun, stifter af
Emmerys
• ”Hvordan kan de unge blive klædt bedre på til at arbejde med
entrepreneurship og idéudvikling?” ved Bengt Johannisson,
professor ved Växjö University, direktør for Scandinavian Institute
for Research in Entrepreneurship
• ”Hvordan skaber vi en kultur, der fremmer fornyelse og idéudvikling?” ved Ulrik Haagerup, journalist og chefredaktør på Nord
jyske Medier samt forfatter
• ”Hvad er de største udfordringer for iværksættere? Og hvilke
kompetencer har de brug for?” ved Poul Rind Christensen,
professor ved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus
• ”Hvordan får vi et mere velfungerende marked for risikovillig
kapital?” ved Søren Hougaard, iværksætter og adjungeret
professor ved Copenhagen Business School
• Regeringens debatoplæg: ”Flere vækstiværksættere – vision og
strategi”
150
Faktabilag:
• Nye vækstvirksomheders udviklingsfaser
• Iværksætteraktiviteten i Danmark sammenlignet med de førende
iværksætterlande
• Profil af de danske iværksættere
• Markedet for risikovillig kapital
• Infrastruktur for iværksættere
• Uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem
• Gældende skatteregler for iværksættere på visse områder
• De administrative omkostninger i forbindelse med start og drift af
virksomhed
• Behandling af konkursboer
Oplæg fra organisationer:
• Connect Denmark: ”Det omvendte Christiania”
• Danish Venture Capital and Private Equity Association: ”Flere
vækstiværksættere”
• Dansk ErhvervsFremme: ”Iværksæt Danmark – oplæg til møde i
Globaliseringsrådet d. 19. januar 2006”
• Dansk Iværksætter Forening: ”På vej mod et iværksættersamfund”
• Finansrådet: ”Flere vækstiværksættere”
• Forsikring & Pension: ”Globaliseringsrådets møde om flere
iværksættere – mødet den 19. januar 2006”
• Forskerparkforeningen: ”Flere vækstiværksættere – Forskerparkforeningens input til Globaliseringsrådets møde den 19. januar
2006”
• KL: ”Danmark et førende iværksættersamfund – kommunernes
rolle”
• Novi: ”Forslag til øgning af iværksætteri i Danmark”
Deltagere:
Oplægsholdere: Carl J. Schramm, Per Brun, Bengt Johannisson,
Ulrik Haagerup, Poul Rind Christensen og Søren Hougaard.
Inviterede organisationer: Connect Denmark, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Iværksætter Forening, Danish Venture Capital and Private
Equity Association, Finansrådet, Forskerparkforeningen, Forsikring og
Pension, KL og Novi.
Øvrige inviterede: Carl Christian Nielsen, Lars Mikkelgaard-Jensen,
Leif Bech Fallesen, Martin Lauth, Michael Fiorini, Peter Buhl Jensen,
Preben Mejer og Susan Dalum.
151
Konkurrencekraft og innovation
2.-3. februar 2006
Oplæg:
• ”Competitiveness in a global economy” ved Diana Farrell, direktør
for McKinsey Global Institute, USA
• ”Konkurrencesituationen i Danmark” ved Peter Møllgaard,
professor ved Copenhagen Business School
• ”Innovation med brugeren i centrum” ved Mikkel B. Rasmussen,
partner, ReD Associates
• ”Offentlig-privat samarbejde kan være kilde til ny innovation” ved
Lars Nørby Johansen, bestyrelsesformand, Falck
• ”IKT’s betydning for innovation” ved Anne Skare Nielsen, direktør
for Future Navigator
Aftenoplæg:
• ”Danmark og det globale udsyn” ved direktør Knud Pontoppidan,
A.P. Møller – Mærsk A/S
• Regeringens debatoplæg: ”Konkurrencekraft og innovation –
vision og strategi”
Faktabilag:
• Globalisering, konkurrenceevne og konkurrencekraft
• Danmarks placering i internationale målinger af konkurrencedygtighed
• Konkurrence i erhvervslivet
• Status for liberalisering af infrastrukturområdet
• Anvendelse af udlicitering og frit valg
• Den offentlige eksport- og investeringsfremmeindsats
• Ind- og udvandring af højtkvalificerede
• Brugerdreven innovation
• Handel med intellektuelle ejendomsrettigheder
• Virksomhedernes anvendelse af IKT
• Fakta om den offentlige sektor
• Succesfuld offentlig innovation
• Status for den offentlige sektors digitale kommunikation med
borgere og virksomheder
• WTO efter ministermøde i Hongkong
• Udvalgte internationale tendenser af betydning for dansk erhvervsliv
• Skat, incitamenter og konkurrencekraft
152
Oplæg fra organisationerne og enkeltpersoner:
• Amtsrådsforeningen: ”Det innovative samfund”
• Finansrådet: ”Det innovative samfund – Mål: At Danmark i 2015 er
verdens mest konkurrencedygtige samfund”
• IT-Brancheforeningen: ”Det innovative samfund”
• ITEK: ”ITEKs bidrag til Globaliseringsrådets debat om konkurrencekraft og innovation”
• Konkurrencerådet: ”Konkurrence – lovgivning og håndhævelse
2006”
• KL: ”Konkurrenceevne og innovation – kommunernes rolle”
• Lederne: ”Det innovative samfund”
• Rådet for Teknologi og Innovation: ”Konkurrencekraft og innovation”
• Udliciteringsrådet: ”Udlicitering og konkurrenceudsættelse”
• Jacob Holm, adm. direktør for Fritz Hansen A/S: ”Innovation,
design og globalisering – en sprængfarlig og sprudlende cocktail”
• Jakob H. Kraglund, adm. direktør for Accenture: ”Indspil til debat
om konkurrencekraft og innovation i Globaliseringsrådet”
• Tony Franke, direktør for Dansk IT: ”Digitaliseringens danske
dynamik – dansk vinderstrategi under globaliseringen”
Deltagere:
Andre ministre: Skatteminister Kristian Jensen.
Oplægsholdere: Diana Farrell, Peter Møllgaard, Mikkel B. Rasmussen, Lars Nørby Johansen og Anne Skare Nielsen.
Inviterede organisationer: Amtsrådsforeningen, Finansrådet, ITBrancheforeningen, ITEK, KL, Konkurrencerådet, Lederne, Rådet for
Teknologi og Innovation og Udliciteringsrådet.
Øvrige inviterede: Jacob Holm, Jakob H. Kraglund, Kim Boyter, Naja
Munthe, Ole Grünbaum, Thomas Hofman-Bang og Tony Franke.
153
Udfordringerne for sammenhængskraften i en globaliseret verden
23.-24. februar 2006
Oplæg:
• ”Institutional Competitiveness – A Broad Perspective on Competitiveness” ved John L. Campbell, professor ved Darthmouth
College og ved Copenhagen Business School
• ”Globale udfordringer til et fleksibelt dansk arbejdsmarked” ved
Jørgen Søndergaard, direktør for Socialforskningsinstituttet (SFI)
• ”Integration – gennem uddannelse og beskæftigelse” ved Erik
Bonnerup, formand for Tænketanken om udfordringerne for
integrationsindsatsen i Danmark
• ”Voksen- og efteruddannelse – hvordan motiveres dem med
størst behov?” ved Hanne Shapiro, centerchef ved Teknologisk
Institut
• ”Danmarks kompetencemæssige udgangspunkt” ved Sigurd
Lilienfeldt, Senior Partner and Managing Director, Monitor Group
• Udvalget om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse
• Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne
• Trepartudvalgets hovedkonklusioner vedr. voksen- og efteruddannelse
• Globaliseringens effekter på arbejdsmarkedet
• Corporate Social Responsibility (CSR)
• Internationale regler og rammevilkår på det sociale område
• International miljøregulering
• Den danske udviklingsbistand
• Status for klimaforhandlingerne
• ”Sagen om Muhammed-tegningerne – hvad kan vi lære om
udfordringerne i en globaliseret verden?” ved Jakob SkovgaardPetersen, direktør for Det dansk-egyptiske Dialoginstitut i Kairo
Aftenoplæg:
• Hans Jensen, formand LO, og Hans Skov Christensen, adm.
direktør DI, holdt oplæg om skat
154
Læs materialet på www.globalisering.dk.
Oplæg fra organisationerne og enkeltpersoner:
• 3F Fagligt Fælles Forbund: ”Globaliseringens sociale dimension –
en afgørende præmis for fagbevægelsen”
• Amtsrådsforeningen: ”Sammenhængskraft og konkurrencekraft”
• Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: ”Sammenhængskraft og
konkurrenceevne”
• Det midlertidige regionale vækstforum i Nordjylland: ”Sammenhængskraft og konkurrencekraft – i et regionalt nordjysk perspektiv”
• Foreningen af forstandere og direktører ved AMU-centrene:
”Styrket konkurrence- og sammenhængskraft i relation til den
kommende VEU-indsats”
• KL: ”Sammenhængskraft og konkurrenceevne – tænkt globalt,
handl lokalt”
• Mette Wier, direktør for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF): ”Det innovative samfund”
• Lars Goldschmidt, adm. direktør for Foreningen af Rådgivende
Ingeniører: ”Stærke rammebetingelser for global konkurrencekraft”
Deltagere:
Andre ministre: Udenrigsminister Per Stig Møller, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen, minister for udviklingsbistand Ulla
Tørnæs, skatteminister Kristian Jensen og minister for flygtninge,
indvandrere og integration Rikke Hvilshøj.
Oplægsholdere: John L. Campbell, Jørgen Søndergaard, Erik Bonnerup, Hanne Shapiro, Sigurd Lilienfeldt og Jacob Skovgaard-Petersen.
Inviterede organisationer: 3F Fagligt Fælles Forbund, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Det midlertidige regionale vækstfora for Bornholm, Det midlertidige regionale vækstforum i
Nordjylland, Foreningen af forstandere og direktører ved AMUcentrene, KL, Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse og
Rådet for Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse.
Øvrige inviterede: Britta Thomsen, Hans Siggaard Jensen, Jette
Steen Knudsen, Kenneth Iversen, Lars Goldsmith, Lars Olsen, Mette
Wier, Ralf Pittelkow og Torben Tranæs.
155
5. Møde om udkast til regeringens strategi ”Fremgang, fornyelse og tryghed”
21. marts 2006
MATERIALE TIL MØDET:
• ”Fremgang, fornyelse og tryghed”. Strategi for Danmark
i den globale økonomi. Udkast.
• ”Fremgang, fornyelse og tryghed”. Strategi for Danmark
i den globale økonomi – de vigtigste initiativer”. Udkast.
• Bilag: ”Oversigt over nye og ændrede initiativer i udkastet til
strategien”.
På mødet underskrev Globaliseringsrådets medlemmer en
partnerskabsaftale.
156
157
6. Yderligere materiale til møderne
Fra sekretariatet
•
•
•
•
•
•
•
•
Dansk erhvervslivs størrelsesstruktur
Forskning, udvikling og produktivitetsstigninger
Faktapapir om kultur- og oplevelsesøkonomien
Produktivitetsopgørelser for den offentlige sektor
Direkte udenlandske investeringer
Irlands strategi for at tiltrække udenlandske investeringer
Ud- og indvandring af højtkvalificerede
Virksomhedens internationale lokalisering
Læs bilagene på www.globalisering.dk.
materiale fra organisationer og enkeltpersoner:
CO-industri, AC og Dansk Industri
• ”Fra viden til vækst og bekæftigelse”
Dansk Handel & Service
• ”De globale muligheder – Nøglen til fremtidens innovative velfærdssamfund”
• ”Fremtidens globale videregående uddannelser – jobparathed
gennem viden med værdi”
• ”Global jobparathed”
• ”Forskning i hele værdikæden”
• ”Brugerdreven innovation i hele værdikæden – Globale udfordringer for dansk innovationspolitik”
• ”Viljen til at iværksætte vækst”
• ”Det innovative samfund – Globale udfordringer for dansk konkurrencekraft”
158
Dansk Industri
• ”Sådan ligger landet”
• ”SÅDAN: Styrk integrationen – Kom godt i gang på din virksomhed”
• ”Et klogere Danmark”
• ”Iværksættere i vækst”
• Indsigt: ”Lave karakterer øger risikoen for frafald”
• Indsigt: ”Kæmpe iværksætterpotentiale i Danmark”
• Indsigt: ”Dansk produktivitet i stampe”
Dansk Metal
• ”Videregående uddannelser i verdensklasse”
FTF
• ”Flerårsplan for de erhversrettede videregående uddannelser”
• ”Regeringens debatoplæg om konkurrencekraft og innovation”
• John L. Campbell’s working paper: “Institutional Competitiveness
– a broad perspective on the Danish case” (udarbejdet for FTF)
Landbrugsraadet
• ”Konkurrenceevne – muligheder og udfordringer for jordbrugsog fødevaresektoren i fremtidens globale marked”
• ”En innovativ konkurrencedygtig jordbrugsog fødevaresektor”
LO
• ”LO’s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik – Det globale
Danmark”
• ”Medarbejderdreven Innovation 2006”
• ”LO’s erhvervs- og forskningspolitiske oplæg: Innovation på alle
niveauer – nov. 2005”
• ”Fremtidens erhvervsuddannelser”
Direktør Diana Farrell, McKinsey Institute
• “Perspectives on Globalization”
Direktør Ole Jensen, NanoNord A/S
• ”Notat til Globaliseringsrådet – IPR, Vidensflow i samfundet, Flere vækstiværksættere, Verdens førende iværksættersamfund”
Professor Linda Nielsen, Københavns Universitet
• ”Uddannelse og forskning. Indspil til Globaliseringsrådet”
Ewing Marion Kauffman Foundation
• “Kauffman Thoughtbook 2005”
• “Understanding Entrepreneurship – a Research and Policy
Report 2005”
159
7. Samlet deltagerliste
Oplægsholdere
Andersen, Nils O. – professor
ved Niels Bohr Instituttet, Københavns Universitet
Hansen, Bruno – direktør og formand
for Danmarks Forskningspolitiske Råd
Kyed, Ole – cand. pæd. psych.,
Lyngby-Taarbæk Kommune
Bhagwati, Jagdish N. – professor
ved Columbia University, USA
Holm-Nielsen, Lauritz B. – rektor ved Aarhus Universitet
Hougaard, Søren – iværksætter og adjungeret professor
ved Copenhagen Business School
Kyndrup, Morten – professor, dr. phil., leder af Forskerskolen ”Akademiet for Æstetikfaglig Forskeruddannelse”
ved Århus Universitet og formand for Forskeruddannelsesudvalget under Koordinationsudvalget for Forskning
Briseid, Ole – næstformand i UNESCO
Haagerup, Ulrik – journalist, chefredaktør
på Nordjyske Medier samt forfatter
Lauridsen, Annette Ernst – uddannelseschef,
Aarhus tekniske Skole
Brun, Per – iværksætter, stifter af Emmerys
Isaksen, Søren – koncerndirektør i NKT Holding A/S
Leschly, Jan – Chairman and partner
ved Care Capital LLC, USA
Campbell, John L. – professor ved Dartmouth College
og ved Copenhagen Business School
Johannisson, Bengt – professor ved Växjö University,
direktør for Scandinavian Institute for Research
in Entrepreneurship, Sverige
Bonnerup, Erik – formand for Tænketanken
om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark
160
Christensen, Poul Rind – professor
ved Institut for Ledelse ved Handelshøjskolen i Århus
Johansen, Lars Nørby – bestyrelsesformand, Falck
Clark, Tony – tidl. direktør for videregående uddannelser
i det britiske undervisningsministerium, Storbritannien
Kalmthout, Frans van – vice-rektor
for Avans Hogeschool, Nederlandene
Farrell, Diana – direktør
for McKinsey Global Institute, USA
Kirk, Hans – koncerndirektør
og Chief Development Officer, Danfoss
Grønborg, Henning – inspektør ved Bakkeskolen
i Esbjerg
Krogsgaard-Larsen, Povl – professor ved Danmarks
Farmaceutiske Universitet og formand for Carlsbergfondet
Lilienfeldt, Sigurd – Senior Partner and Managing
Director, Monitor Group
McGaw, Barry – direktør
for OECD’s uddannelsesdirektorat, Frankrig
Mortimore, Peter – professor,
tidligere ved University of London, Storbritannien
Mærkedahl, Inge – direktør og formand
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
Møller, Jørgen Ørstrøm – Visiting Senior Research
Fellow på Institute for Southeast Asian Studies, Singapore og adjungeret professor ved Copenhagen Business
School
Rasmussen, Søren Barlebo – dekan
Møllgaard, Peter – professor
Rostrup-Nielsen, Jens – forskningsdirektør
for Haldor Topsøe A/S
Nielsen, Anne Skare – direktør for Future Navigator
Schramm, Carl J. – President and Chief Executive
Officer i Kauffman Foundation, USA
Nowotny, Helga – professor dr., Vice-Chair and
Founding Member of the Scientific Council of the
European Research Council, Østrig
Pedersen, Kjeld Møller – professor
ved Syddansk Universitet
Petersen, Jon Wulff – direktør for TTO A/S
Pontoppidan, Knud – direktør i A.P. Møller – Mærsk A/S
Potočnik, Janez – forskningskommissær, EuropaKommissionen
Rasmussen, Jens – professor
på Danmarks Pædagogiske Universitet
Riisgaard, Steen – adm. direktør for Novozymes A/S
Shapiro, Hanne – centerchef ved Teknologisk Institut
Skaksen, Jan Rose – professor ved Copenhagen
Business School og vismand
Skovgaard-Petersen, Jakob – direktør
for Det dansk-egyptiske Dialoginstitut i Kairo, Egypten
Søndergaard, Jørgen – direktør
for Socialforskningsinstituttet
Thune, Christian – direktør
for Danmarks Evalueringsinstitut
Wigzell, Hans – professor
ved Karolinska Institutet, Sverige
Rasmussen, Mikkel B. – Partner, ReD Associates
161
Inviterede organisationer
3F Fagligt Fælles Forbund
Danske Studerendes Fællesråd, DSF
Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler
Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Dansk Teknisk Lærerforbund
Foreningen af Universitets- og Handelshøjskolestuderende
Amtsrådsforeningen
Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Danske Produktionshøjskolers Lærerforening
Forsikring og Pension
BUPL, Forbundet for pædagoger og klubfolk
Danske Skoleelever
Forskerparkforeningen
Børne- og Kulturchefforeningen
Connect Denmark
Det Kongelige Videnskabernes Selskab
Det midlertidige regionale vækstfora
for Bornholm
CVU-Rektorkollegiet
Danish Venture Capital and Private Equity
Association
Forstanderkredsen for produktionsskoler/
produktionshøjskoler
Godkendt Teknologisk Service (GTS)
Det midlertidige regionale vækstforum
i Nordjylland
Gymnasieskolernes Lærerforening
Det Strategiske Forskningsråd
Gymnasieskolernes Rektorforening
Erhvervsakademirådet
Handelsskolernes Forstander- og
Inspektørforening
Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Lærerforening
Erhvervsforskerklubben
Danmarks Skolelederforening
Handelsskolernes Lærerforening
Erhvervsskolernes Elev-Organisation
Dansk Byggeri
Ingeniørforeningen i Danmark
Finansrådet
Dansk ErhvervsFremme
Dansk Iværksætter Forening
162
IT-Brancheforeningen
Foreningen af forstandere og direktører ved
AMU-centrene
ITEK
KL
Rådet for Teknologi og Innovation
Konkurrencerådet
Sammenslutningen af ledere ved skolerne for de
grundlæggende social- og sundhedsuddannelser
Koordinationsudvalget for Forskning
Sektorforskningens Direktørkollegium
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Skole og Samfund
Lederforeningen i Danmarks Lærerforening
Tekniq Installatørernes Organisation
Lederne
Udliciteringsrådet
Lægemiddelindustriforeningen
Lærerseminariernes Rektorforsamling
Lærerstuderendes Landskreds
Novi
Rektorkollegiet
Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og
Efteruddannelse
Rådet for Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse
Rådet for Mellemlange Videregående
Uddannelser
163
Øvrige inviterede
Ahnfeldt-Mollerup, Merete – ph.d. lektor,
Kunstakademiets Arkitektskole
Greve, Torben – professor, præsident
for Akademiet for de Tekniske Videnskaber
Besenbacher, Flemming – professor
ved Aarhus Universitet og centerdirektør for iNano
Grünbaum, Ole – kommentator
Bigum, Jens – formand
for Aarhus Universitets Bestyrelse
Boyter, Kim – adm. direktør for Pressalit Group A/S
Hesseldahl, Morten – adm. direktør
for De danske Bonnier Forlag A/S.
Hofman-Bang, Thomas – adm. direktør
for NKT Holding A/S
Lund, Henrik Hautop – professor ph.d.
ved Mærsk McKinney Møller Instituttet for Produktionsteknologi, Syddansk Universitet
Madsen, Ole Lehrmann – direktør
ved Alexandra Instituttet
Martinussen, Kent – direktør
for Dansk Arkitekturcenter
Mejer, Preben – direktør for Innovation Lab
Christensen, Katherine Richardson – professor og
prorektor ved Aarhus Universitet
Holm, Jacob – adm. direktør for Fritz Hansen A/S,
Iversen, Kenneth – adm. direktør, Unimerco
Mikkelgaard-Jensen, Lars – adm. direktør
og formand for Rådet for Teknologi og Innovation
Dalum, Susan – prorektor ved CVU – Vitus Bering
Drotner, Kirsten – professor, dr.phil.,
Syddansk Universitet
Jensen, Hans Siggaard – forskningsdirektør
ved Learning Lab Denmark
Munthe, Naja – direktør for MuntheplusSimonsen
Nesgaard, Poul – rektor for Den Danske Filmskole
Jensen, Peter Buhl – direktør for TopoTarget
Fallesen, Leif Bech – ansvarshavende chefredaktør
for Børsen
Knudsen, Jette Steen – direktør,
The Copenhagen Centre
Fiorini, Michael – direktør, formand for Vækstfonden
Nielsen, Carl Christian – koncerndirektør
for Nielsen & Nielsen Holding A/S
Kraglund, Jakob – adm. direktør for Accenture
Olsen, Jørn – professor ved Aarhus Universitet
og Chairman ved Epidemiologisk afdeling, UCLA
Lassen, Bent Claudi – formand for Danske Slagterier
Olsen, Lars – journalist, Ugebrevet A4
Lauth, Martin – adm. direktør
for Foreningen til Unge Handelsmænds Uddannelse
(FUHU)
Pedersen, Jannick B. – formand og adm. direktør
for Danmarks Erhvervsforskningsakademi
Franke, Tony – direktør for Dansk IT
Goldsmith, Lars – adm. direktør
for Foreningen af Rådgivende Ingeniører
Gregersen, Bo – studiechef
på Handelshøjskolen i Århus
164
Pittelkow, Ralf – kommentator og forfatter
Poulsen, Ove – rektor for Ingeniørhøjskolen i Aarhus.
Rasmussen, Poul Ernst – adm. direktør for NOVI A/S
Schmidt, Erik Meineche – dekan
ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet
Sinkjær, Thomas – professor, dr. med. et lic. techn.,
Aalborg Universitet
Stubkjær, Kristian – forskningsdekan
ved Danmarks Tekniske Universitet
Thomsen, Britta – konsulent, Kvinderådet
Togsverd, Tom – branchedirektør
for ITEK – Dansk Industri
Tranæs, Torben – forskningschef,
Rockwool Fondens Forskningsenhed
Wever, Ulla Margrethe – professor, dr. med., dekan
ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,
Københavns Universitet
Wier, Mette – direktør,
Amternes og kommunernes forskningsinstitut (AKF)
Øhrgaard, Per – professor, dr. phil.,
Copenhagen Business School
165
w w w. g l o b a l i s e r i n g . d k

FreMgang, FornYelse og TrYgHed

Transcription

Similar documents

UNIVERSITETERNES ARBEJDSMILJØKONFERENCE

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU

God sommer – uden bedre Uni-Lov

Sanders rollemodel anklaget for fusk (Foto: AllO

SU - Duborg

Produktionsmedarbejder/Procesoperatør til Summerbird i Assens

Fremtidens danske samfundsmodel

Virksomhedsplan-2015 - Middelfart Produktionsskole

betalingsuddannelser for internationale studerende

12 - Universitetsavisen - Københavns Universitet

årsstatistik for højskolerne 2015 som pdf

Underviseres holdninger til engelsk som undervisningssprog