Corselitze

8. Rester af stormfald
Stien går gennem en ung bøgeskov hvor man endnu kan ane rodkagerne fra de store bøge som væltede i stormen den 17. oktober
1967. Denne storm væltede 2,3
mio. m3 træ i den sydlige del af
7. Skovdige
Ruten går her langs det rette skovdige. De rette linjer som adskiller
skov og ager er et kendetegn for de skove, som blev indfredet i
1796, og ses tydeligt langs hele vestkanten af Corselitze skovdistrikt.
6. Hesnæs Eng
Hesnæs Eng er et afvandet område på ca. 50 ha. Især på engens
nordside findes spredte forhøjninger – affaldsdynger – fra stenalderen, hvor engen formentlig var en vig med gode fiskemuligheder.
5. Skolesti
Fra parkeringspladsen går
turen nordpå langs bygaden, og man drejer til
venstre umiddelbart ved
skovgrænsen. Turen følger
en del af vejen den gamle skolesti fra Hesnæs til Moseby; stien har
været brugt op til midten af 1900-tallet.
time)
BLÅ TUR
(5 km - 11⁄2
Udgivet med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen 2003
Illustrationer: Thor Drejer. Redaktion: Søren Fodgaard
Forside: Poul Andersen
Falster
Corselitze
10. Skoveng
Typisk for skovdistriktet er de mange skovenge som tidligere har
været rørmoser.
9. Pomle Nakke
Gennem generationer har ”Pomle Nakke” været et yndet udflugtssted for egnens befolkning, hvor der er let adgang til Østersøen –
sidst på eftermiddagen forsvinder solen dog fra denne østvendte
sandstrand. Pomle Nakke traktørsted er åbent fra omkring 1. maj til
omkring 1. september.
RØD TUR
(5 og 4 km - 1⁄2 og 1 time)
I skoven er der gode muligheder for at betragte skovens dyreliv: gå
derfor stille, og betragt rådyrene på skovengen, eller de mange
fugle, såvel småfugle som fasaner og rovfugle.
På udturen går man på stranden neden for klinten til Pomle. På
tilbageturen kan man gå oven for stranden (kort tur), eller gå ind i
Bønnet Skov. Færdsel langs kystskrænterne skal ske med forsigtighed, da der kan være risiko for nedstyrtning på grund af erosion fra
skrænterne.
POMLETUREN
ENGTUREN
landet – til sammenligning fældes der normalt 2 mio. m3 træ i hele
landet på et år.
Turen går rundt om Hesnæs
Eng som udgør et åbent
område i den sluttede skov.
Efter perioder med meget
nedbør kan det være
vanskeligt at færdes ved
Hesnæs Bæk.
Corselitze skovdistrikt var et af de hårdt ramte områder – i løbet af
godt 2 timer væltede ca. 100.000 m3 træ, fortrinsvis store træer af
bøg og eg, men også yngre grantræer. Stormfaldet i 1967 svarede til
mere end ti års normalhugst i skoven. Ved det sidste store stormfald
i 1999 havde skovdistriktet kun mindre og spredte fald.
Vandreture i
private skove
STUBBESHAGETUREN
Turen er henlagt til kysten nord
for Hesnæs, hvor man går
ovenfor klinten med vid udsigt
over Hesnæs Vig og Østersøen.
Færdsel langs kystskrænterne
skal ske med forsigtighed, da
der kan være risiko for
nedstyrtning på grund af erosion fra skrænterne.
På tilbagevejen passeres afvekslende skovområder. Lidt nord
for Stubbehage kan turen
afkortes ved at gå ind i skoven.
Gul tur
CORSELITZE
Navnet Corselitze er af vendisk oprindelse. Hovedgården Corselitze
omtales i Kong Valdemars jordebog som kongsgård. I 1354 overgik
gården til slægten Falster, og i 1604 blev den igen kongelig ejendom. Godset forfaldt – ikke mindst under svenskekrigene – det var
pantsat, og skulle fra 1718 blot levere hø og græsning til rytterheste.
Kronen besluttede at sælge alt ryttergods på Falster, og i 1768 blev
Corselitze overtaget af generalmajor Joh. Fr. Classen.
(5 og 6 km - 11⁄2 og 11⁄2 time )
1. Hesnæs
Turen følger den gamle bygade. Bemærk husene med rør på såvel
tag som sider; det sidste som en ekstra isolering af de ret tynde mure
mod den ofte stærke østenvind. De fleste af de ældre huse er opført
umiddelbart efter stormfloden i 1872, hvor orkan og højvande
delvist ødelagde det gamle fiskerleje.
2. Østerskoven
Denne skov er den nordlige og mest massive del af det 1750 ha store
skovdistrikt, der strækker sig i en bue på næsten 20 km langs Østersø-kysten fra Sønder-Alslev i syd til Næsgaard i nord.
Classen udfoldede stor aktivitet med landbrug, kvægavl, skovbrug
mv. Han ombyggede i 1777 hovedbygningen til et ”falstersk Bernstorff”, anlagde de brede, særprægede alléer, der førte ind til hovedbygningen, og opførte nye avlsbygninger. I 1786 opførtes Generalens Lysthus ved Tromnæs.
4a og 4b. To langdysser
På turen passeres to langdysser, hvor ikke mindst Ørnehøj (4 b) er
værd at omtale. Denne høj er en af de ca. 400 høje fra yngre stenalder og bronzealder, som findes på Corselitze. Ørnehøj er 30 meter
lang og 12 meter bred. Den midterste af de stående randsten har på
den udadvendte side et udhugget ovalt skjold med monogrammet
F.C.C. og årstallet 1843 under en krone. Dette markerer, at Frederik
VII som kronprins har udgravet højen.
Ønsker man at se sådanne gravhøje i endnu større omfang og med
instruktive forklaringer, skal man køre til Halskov Vænge som blev
overtaget af staten i 1974. Denne skov ligger syd for vejen fra den
gamle skovridergård ”Herslebslund” til Horbelev (se oversigtskortet).
Skilte viser adgangsvejen.
Classen havde tjent en stor formue på en række virksomheder i
Frederiksværk. Kanonstøberiet og krudtværket havde alle leverancer
til Landetaten, og der var vandmølle, teglværk, vognfabrik, vokslysestøberi, guldsmedeværksted og
meget andet i byen.
Han døde i 1792, 67 år gammel, og
testamenterede alle sine besiddelser til en velgørende institution:
”Det Classenske Fideicommis”. Stiftelsen ejer stadig godset og uddeler hvert år midler til almennyttige
formål. De kan læse mere om
godset, dets historie og Corselitze
skovdistrikt på hjemmesiden,
www.corselitze.dk
3. Hestehoved Fyr
Falsters østligste punkt. Herfra kan man lave en afstikker til en skanse som er anlagt i 1808 og hvor der er en flot udsigt til Møn lige
nord for fyret.
1956
1 km Mose
by
1970-73
1967
1965
1972
1890
nse
Ska
1910
1979
1922
1970-71
1934
1982
1969
2003
CORSELITZE ØSTERSKOV
1920
Færdsel ved Hesnæs Bæk
kan være vanskelig efter
perioder med meget nedbør
1972
1960-70
4a
1918
1936
1946-56
1910
1910
1973
Langdysse
1934
1908
1968
1972
2
1930-40
1836
1956
1928
1971
1885
1947-65
1951
Holtehuse
Hestehoved
1945
1936
1911
1943
1940
7
3
1926-36
1948-68
1910
Præsteskov
1805
Fyr
1955
1957
1942
1910
1968-69
5
1954-64
Stubbehage
1940
1924
1974
1962
Ørnehøj1954
1977
s
snæ
He
6
1967
8
1912
4b
Næs
1975
k
Bæ
1967
1978
1964
Hesnæs
1
1946-55
1916
1972
3 km
Horbe
lev
1991
1909
H
Holtebakken
N
S
E
Æ
S
V
IG
Skanse
Moseby
ØSTERSKOVEN
1967-76
1939
1981
Hæsnæs
Horbelev
1943
1968
B Ø N N E T 1991
1950
SKOV
1947
1916
e
nd
ere
ml
Po
10
1941
1962
1995
1995
Restaurant
HOVEDSKOVEN
1905
1950
1969
Færdsel langs kystskrænterne
skal ske med forsigtighed
- risiko for nedstyrtning
Pomle
9
1933
MELLEMSKOVEN
Karleby
LILLE
VANDRETUR
1810
1963
1995
1805
1946
1913
1916
Halskov
vænge
1971
0
CORSELITZE
1956
1970
1
2
3
4
5 km
Generalens Lysthus
1963-73
1966
1964
0
Herslebslund
1
SIGNATURFORKLARING
SIGNATURFORKLARING
PRÆSTØ
151
Offentlig vej
Skovvej
Skovspor, sti
Nr. Alslev
153
43
293
STUBBEKØBING
271
Hobelev
Karleby
E47
Hesnæs
NYKØBING
● Færdsel til fods er tilladt både på veje og stier og uden for disse.
● Ved cykling skal man derimod holde sig på veje og stier.
● Af hensyn til vildtet og andre skovgæster skal hunde altid føres i snor.
● Af hensyn til privatlivets fred må der ikke tages ophold nærmere end 50
m fra beboede bygninger, men man må godt gå forbi.
Eng, mose
Bevoksningens anlægsår
Kæmpehøj
Spadsereruter
Udsigt
● Træer og buske må ikke beskadiges. Der må ikke indsamles grene og
kviste af pyntegrønt.
● På grund af brandfare er brug af åben ild ikke tilladt.
Ruteafmærkning
E55
Gedser
● Al færdsel sker på eget ansvar.
Bevoksningsgrænse
Nåletræ
1925
9
Parkering
Vandløb
Løvtræ
Næs
44
TIL SKOVGÆSTEN
Det Classenske Fideicommis byder Dem velkommen til en vandretur i skoven.
Vi beder Dem værne om naturen og vise hensyn. Adgangen har følgende
begrænsninger:
E47
E55
VORDINGBORG
2 km
● Begrænsninger i adgangen, der fremgår af skiltning, skal overholdes. Det
samme gælder henstillinger fra ansatte ved skovdistriktet.