En dag med Augustus

EN
DAG
MED
AUGUSTUS
INDHOLDSFORTEGNELSE
Tidslinje………………………………………………………............… s. 3
Stamtræ over Augustus’ familie..……….…………………................. s. 4
Hvem var Kejser Augustus?…………….……………….........…... s. 5-6
Romersk tøj og mode – Augustus vågner..……………….........… s. 7-8
De romerske guder – Augustus beder til guderne………........... s. 9-10
De tidligste kristne – Augustus arbejder..………………....… s. 11-12
Barbarerne i nord – Augustus sikrer de nordlige grænser....…s. 13-14
Børn og kvinder i Det Gamle Rom – Augustus og familien....... 15-16
Det romerske portræt – Augustus står model……………......... s. 17-18
Perspektivering – Augustus og senere historie…………….......... s. 19
Materiale produceret af:
Christina Videbech, tekst
Mikael Ipsen, design & layout
Thora Fisker, grafisk tidslinje og stamtræ
www.glyptoteket.dk
3
4
5
HVEM VAR AUGUSTUS:
MANDEN OG KEJSEREMBEDET
Romerne var et folk, der boede i Latium i det, vi i dag
kalder Italien. De var meget dygtige til at gå i krig og
kom derfor snart til at herske over meget store dele
af verden, bl.a. Spanien, Frankrig, dele af Afrika og
England. Romerriget blev styret af en kejser, og i dette
materiale skal vi følge en af disse kejsere, nemlig
Augustus, på en travl hverdag i sommeren 8 f.Kr.
Augustus’ far hørte til Roms ridderstand, men giftede sig
med Atia, der var niece til Julius Caesar. På denne
måde fik han mere magt, og han fik hurtigt betydningsfulde stillinger i Rom. Desværre døde han i 59
f.Kr. Det blev Atias mor, Julius Caesars søster, der
tog sig af Augustus’ opdragelse, og det var hende, der
sørgede for, at han som ung blev adopteret af Julius
Caesar. Denne adoption bidrog, til at Augustus blev
kejser over romerriget efter mordet på Caesar i senatet
i 44 f.Kr. Først måtte han dog kæmpe mod Marcus
Antonius og Dronning Cleopatra, der også ville styre
riget. Marcus Antonius blev dræbt, Cleopatra begik
selvmord, og Augustus vandt kejsertitlen. Men lad os
nu se, hvordan en almindelig dag så ud for romerrigets
kejser Augustus...
Figur 15 - Senatet
SPØRGSMÅL
1.
Som det kan ses på stamtræet, giftede
Augustus sin datter Julia væk hele tre
gange. Ikke fordi hun var forelsket i dem,
hun skulle giftes med, men fordi det var
smart politisk.
Hvad opnåede han ved disse ægteskaber?
Ville du finde dig i at blive giftet væk på
den måde af dine forældre?
2.
Augustus var kejser. Hvad vil det sige at
være dette? Har vi nogen kejsere i dag?
6
Senatet
Senatet - (Fig. 15), der bestod af en
flok gamle og rige mænd, var dem,
der bestemte i romerriget, inden
man fik en kejser. Caesar blev
dræbt af senatorerne (medlemmerne i senatet), fordi han fik for
meget magt over dem. Under Augustus mistede senatet dog mere
og mere magt, indtil de i praksis
kun var rådgivende.
Romerske titler
Praetor: en embedsmand i Rom, der
havde juridisk myndighed og fungerede som retsformand ved civile
retssager.
Kejseren: var den øverste hersker
i romerriget. Oprindeligt stavedes
Caesar efter Julius Caesar og var et
familienavn for kejserfamilien. Det er
det samme ord, der i dag har udviklet
sig både til kejser og zar (russisk)
og Kaiser (tysk). I romerriget brugte
man titlen imperator (en titel Augustus opnåede hele 21 gange!) om den
person, vi i dag kalder kejser.
Pontifex Maximus: var ypperstepræsten i romerriget. I dag er der
stadig en pontifex maximus, nemlig
Paven.
Pater Patriae: betyder fædrelandets
fader og er en romersk ærestitel.
Sueton om Augu
stus:
“På hans mildhe
d og jævnhed ha
ves
mange og store
beviser.”
s:
iste
gustu år... så sp lig
u
A
r
e ang
orge
on om
Suet hans fød g helst b
o
d
“Hva eget lidt
m
han
”
kost.
Sueton
o
“Julius m Augustus
:
Marath
us ber
måned
e
er
tt
offentl før hans fød er, at der få
igt ste
s
el på
di
jertegn
, der va Rom indtråd
te et
var sva
rslede
,a
n
romerf ger med en k t tilværelsen
olket”
onge o
ver
7
ROMERSK TØJ OG MODE
Det er tidlig morgen en sommer i år 8 f.Kr. Augustus
er lige vågnet efter en kort nats søvn. Han sover
aldrig længe, for der er meget, der skal ordnes, når
man er kejser i Rom.
Augustus har egentligt slaver til at klæde sig på,
men han foretrækker at gøre det meste selv. Dog har
han brug for hjælp til at få den lange toga lagt i de
rigtige folder om kroppen. Det er togaen, der viser
folk, der ikke kender ham, at han er patricier og en
ægte romersk borger. Det er dog sjældent, at folk
ikke kender ham. Han er jo ikke hvem som helst.
Til morgenmad spiser han kun en håndfuld figner,
som han plukker personligt fra sit figentræ i haven.
At plukke frugterne selv, er noget han er begyndt
på, efter han blev kejser. Det er for at sikre sig, at
der ikke er nogen, der har forgiftet dem. Når de
kommer direkte fra træet, ved han, at de er gode
nok. Jo, det kan være farligt at være kejser over
hele romerriget. Man kan ikke være for forsigtig.
Patricerne
Patricierne var overklassen i
antikkens Rom. De var rige og af god
familie i modsætning til plebs, der
var alle de almindelige mennesker.
Patricierne svarede lidt til den
befolkningsgruppe, der i middelalderen blev kaldt “adelen”.
Clavus/clavi
- er de farvede borter på tunika og
toga, der viser bærerens rang.
Purpur/lilla er f.eks. kejserens farve.
Kvindestatue, der viser tøj
(I.N. 1838, RK3, s. 270-271 - Aggripina-hoved...)
En kvinde, der bærer den romerske kvindedragt:
en chiton med et stort sjal, kaldet stola.
8
SPØRGSMÅL
1:
Romernes tøj fortalte om den, der havde
tøjet på, var rig eller fattig, en vigtig
person eller uden indflydelse. I dag går
man ikke i toga eller stola som de gamle
romere gjorde, men har vores tøj alligevel
lignende betydninger?
Hvad fortæller dit tøj om dig?
2:
I det gamle romerrige havde man slaver
til at gøre alle de ting, man ikke selv gad.
Ved du, hvad en slave er?
3:
Augustus var bange for at blive forgiftet
og med god grund!
Hvorfor skulle man forgifte en kejser?
mj:
d hje n
ø
n
t
e
’
t
s
rke
stu
nde
Augu e med a a var hve bred
m
o
n
g
r
n
n
o
e
o
Suet ik ikke g r... Hans t s hverke ålet,
u
g
e
v
k
d
n
a
y s
l
“Ha ede klæ
ans c mmelig t an var.”
h
,
v
d
i
a
mel r eller v fodtøj te ud, end h
e
snæv mal; hans se højere
s
e
eller han kunn
t
a
for
Togastatue (I.N. 2596, RP1, s. 248-249)
En mand, der er iklædt den romerske toga. Togaen måtte kun bæres af
romerske borgere og blev derfor hurtigt et statussymbol. Forskellige
borter, samt bærerens sko, fortalte yderligere om mandens status.
9
ROMERSKE GUDER
Efter morgenmaden skal Augustus bede til guderne.
Han beder først til sine personlige husguder, larerne.
Derefter beder han også til Jupiter, den øverste gud,
og Minerva, gudinden for visdom og krig, for at de skal
beskytte riget. Endelig vender han sig mod statuen af
kærlighedsgudinden Venus og lægger en offergave til
hende. Augustus er ikke et helt almindeligt menneske.
Han er nemlig i familie med Venus gennem sin adoptivfar Caesar, der siges at nedstamme fra hende. Det
er smart at være i familie med en gudinde, når man er
Roms kejser. Så ved man, at man har gode kontakter.
Venus (I.N. 2004 - RK3, s. 34-35 )
Venus var kærlighedsgudinden, og hun blev ofte
fremstillet nøgen, som om hun lige var stået ud af
badet.
Jupiterstatue (I.N. 1814, RK2, s. 203-204)
En statue, der forestiller den øverste romerske
gud Jupiter
10
Larer (Fra studiesamlingen) Larerne var romernes husguder.
De beskyttede hjemmet og dem, der boede der. Gav man
dem ikke mad, kunne der ske slemme ting.
Alter til Diana med offerscene (I.N. 858, RK1, s. 26-28)
Alteret, der er dedikeret til Diana, viser en scene, hvor
en mand og en kvinde ofrer til gudinden
Minervastatue (I.N. 1951, RK3, s. 56-58)
Minerva var gudinde for visdom og krig. Hendes
græske navn er Athena.
11
DE TIDLIGSTE KRISTNE Augustus arbejder
e,
e dag r
d
i
e
ket
ejse
det s ling fra K ling
g
O
:
etæl
befa
lcitat
Bibe udgik en olde folk
h
r
at de tus om at k. 2,1)
u
s
L
u
(
Aug verden.
e
i hel
SPØRGSMÅL
1:
Hvilken religion tror du, at Augustus her
støder på? Kender du navnet på denne
frelser, der er søn af en gud?
2:
Jesus er afbilledet på en af de sarkofager, der er her på siden. Hvem af figurerne
er han? Begrund dit valg. Hvorfor tror du,
at han afbildedes således?
3:
I dag ville man afbildede Jesus på korset,
lige før han dør. Det gjorde man aldrig i
antikken. Hvorfor tror du?
www.glyptoteket.dk
Så er det tid til at arbejde. Der er altid masser at lave.
Augustus starter med at læse nogle rapporter fra
senatet. En af rapporterne er specielt interressant. Den
fortæller, at en mindre gruppe jøder i en fjern, østlig
provins har spået, at der snart vil blive født en frelser,
en søn af en gud. Frelseren skal blive jødernes konge.
Dette bekymrer Augustus lidt. Der er ikke plads til
andre konger end ham selv i romerriget. For mange
konger bliver noget rod. Heldigvis er det kun en meget
lille flok jøder, der er tale om. Bliver der noget ballade,
så korsfæster vi bare lederen, tænker Augustus og
synes selv, at det er en vældig god ide.
12
Kristensarkofag med god hyrde (I.N. 2343, RK1, s. 153-155)
Sarkofagen her er lavet til en kristen kvinde. Det er specielt
billedet af hyrden (til højre), der viser, at hun var kristen.
Bib
e
ført lcitat
:
e
guv ham Og de
e
b
(Ma rnøre ort o bandt
g
h
tt. 2
n
7,2 Ponti overga am og
us P
)
v
ilat e ham
us.
til
Oldkristen barnesarkofag (I.N. 857, RK1, s. 156-157) Sarkofagen, der blev
lavet til et barn, viser historien om Jonas og hvalen. Læg mærke til, at hvalen i antikken ikke var en hval, men et søuhyre.
www.glyptoteket.dk
13
BARBARERNE I NORD
Den næste rapport fra senatet er mere alvorlig.
De germanske barbarer oppe nordpå rører på sig.
Foreløbigt er det ikke så stort et problem. Augustus
har sendt sin general Varus derop med hele 3 legioner
soldater for at holde styr på de mange små stammer af
germanere. Varus skal nok sørge for, at der forbliver
roligt i Germanien. Heldigvis er de germanske stammer
meget primitive, og de har aldrig slået sig sammen mod
romerne. Augustus gyser ved tanken. Det kunne blive
katastrofalt. For en sikkerheds skyld må der hellere
blive sendt nogle fine gaver op nordpå til høvdingene,
så de føler, at de er romernes venner.
et
år d ,
n
e
r
g
afti ngelse r
k
en
tre
kun
er) ige ans udhold
e
D
arr
de
: “(
t og
itat kortv svaren e. Tørs ult har
c
s
u
s
m
t
d
il
Taci r sig o ogen t t arbej lde og em til”
e
u
j
g
n
d
i
k
t
dre uden mmel ikke;
nne
t
æ
n
o
e
v
s
e
l
j
s
m i mø
rd
r jo
r de
hed e tåle el elle
varm n himm
e
ent
Tacituscit
at: “Germ
an
folk, der
er helt op erne... er et
rindeligt
og kun sig
, ægte
selv lig. D
det samm
erfor har
a
e udseen
de...: stæ lle
blå øjne,
rke og
rødligt h
år og (de
er) høje”
SPØRGSMÅL
1:
Augustus kalder de folk, der bor mod
nord, for barbarer, men hvad er en
barbar? Hvad synes du kendetegner
sådan en person?
2:
Læs Tacitus’ citater om barbarerne mod
nord. Tror du, at de passer?
3:
Vi danskere var på Augustus’ tid en del
af de germanske stammer. Prøv at undersøge, hvordan Danmark så ud, da Augustus var kejser.
Havde Augustus ret i, at vi var barbarer?
www.glyptoteket.dk
14
Germanien var en romersk
provins, der bestod af dele
af nutidens Tyskland.
dem
aster gt,
k
e
d
n
t: “... ndelig la r blot
a
t
i
c
e
lle
us
Tacit lanser) u nøgne e r intet
s
e
r)
(dere anerne e ppe. Der
a
(germ i en let k nt”
y
t
klæd g ingen p
o
pral
an
ar m ffe
h
e
æ
ting e og tr ... forå
P
lag
t: “
de
død
cita at ank eller nger se
s
u
l
æ
r
it
v
Tac ret ti om li ører h perve
å
t
g
s
g
r
og utnin dese ere o
l
t
bes ere og e krys r...”
j
e
d
ræ er; fe i mos
æ
i tr ker de
sæn
www.glyptoteket.dk
Tacituscit
at:
mener og “De (germanerne
)
så, at kvin
der ejer e
hellig sp
ådomsev
n
ne,
ikke dere
s råd elle og de foragter
r lader hå
deres sva
nt om
r”
Tacituscitat: “Der er den ulempe ved deres
frihedstrang, at de ikke samles på én gang som
befalet, men der kan gå både to og tre dage,
fordi de ikke kan komme til tiden... Hvis forslaget mishager, forkaster de det ved at larme;
men hvis det falder i god jord, slår de våbnene
mod hinanden”
Slaget i Teutoburgerskoven
Augustus tager desværre fejl, da
han tror, at Varus kan holde styr på
germanerne. I 9 e.Kr. går det galt, og
germanerne slår romerne i det slag,
der bliver kendt som Slaget i Teutoburgerskoven. Det er en katastrofe for
romerne. 30.000 romere nedslagtes.
Det bliver det værste tab i hele Augustus’ regeringstid.
15
BØRN OG KVINDER I DET
GAMLE ROM
Augustus bliver afbrudt i sit arbejde, da det pludselig
vælter ind med hans nærmeste familie. Hans kone
Livia har taget Augustus’ datter Julia og hendes to
sønner, Gaius og Lucius, med. Drengene, der er henholdsvis 12 og 9 år gamle, løber om kap hen til deres
bedstefar. De begynder straks at fortælle, hvad de har
lavet den dag - i munden på hinanden. “En ad gangen,
drenge.” Julia smiler varmt og giver tegn til, at Gaius
skal tage ordet. Han fortæller forpustet, hvordan
deres pædagog først tog dem med i Cirkus, hvor der
var hestevæddeløb og derefter hen på en af Roms
palaestraer. Her gik de i søjlegangene, og pædagogen
fortalte om de kendte mænd og kvinder, der havde
statuer af sig opstillet der. “Når jeg bliver stor, vil
jeg være kejser ligesom dig, bedstefar! Og så vil jeg
også have fine statuer opstillet af mig!” Siger Gaius
og løfter stolt hovedet. Augustus smiler glad. Det er
nemlig netop den plan, han har for drengen.
Sarkofag med cirkusmotiv (I.N. 850-851, RK1, s. 104-105)
Barnesarkofagen viser små amoriner, det vil sige små
kærlighedsguder, der kører hestevæddeløb.
Pædagoger
I dag er en pædagog en, der passer
små børn. I det gamle Rom var det
en slave, der sørgede for at passe på
børnene, når de var på vej til skole.
Der var nemlig store problemer med,
at rige børn blev kidnappet, når de
gik alene rundt. Det var også pædagogens ansvar, at barnet lavede lektier.
Gjorde han/hun ikke det, blev pædagogen slået!
Amor med Mars’ hjelm
(I.N. 509, RK2, s. 184-185)
Statuen viser den lille kærlighedsgud
Amor, der leger med krigsgudens hjelm.
Omphale/Lille pige
(I.N. 2600, RK3, s. 214-215)
En lille romersk pige.
SPØRGSMÅL
Palaestraen var et sted, hvor
man kunne dyrke sport,
filosofere og lære ting.
Der var ofte opstillede statuer
i søjlegangene, som det kan
ses på billedet.
16
1:
Gaius og Lucius var med deres pædagog
ude og se på kendte personers statuer.
Hvad laver du i din hverdag?
2:
Hverken Gaius eller Lucius blev nogensinde kejsere. Lucius døde i år 2 e.Kr.,
kun 19 år gammel, og Gaius døde i år 4
som 24-årig. I det gamle romerrige var
det meget almindeligt, at børn døde
tidligt. Hvorfor, tror du?
3:
Spørger man Sueton, der var romerrigets
sladderkonge, døde de to prinser dog
ikke en naturlig død. Han mente, at det
var deres bedstemor Livia, der forgiftede
dem, så hendes egen søn Tiberius kunne
blive kejser. Hvad tror du?
Terrakottarelief, palaestra-søjlehal (I.N. 1704, RK1, s. 283-284), der
viser en søjlegang i palaestraen med dens opstillede statuer.
Dreng med granatæbler (I.N. 507, RK3, s. 340-341)
En lille dreng samler granatæbler.
17
DET ROMERSKE PORTRÆT
Grunden til at Augustus’ familie er kommet, er, at de
i dag skal stå modeller for deres portrætter. Lucius
løber hen til et gammelt portræt i hjørnet. “Hvad er
det? Hvorfor er han så rynket? Han må være meget
gammel og klog!”. Augustus smiler. “Sådan så portrætterne ud i gamle dage, da jeres oldefar Caesar,
levede. Men det er umoderne i dag. Nu skal portrætter være ungdommelige.” Drengen ser tænksom ud,
men spørger så forsigtigt: “Også dine, bedstefar?”
“Selv mine!” griner Livia, så de begyndende rynker
bliver ekstra tydelige. “Jamen, bedstefar...” siger
Lucius lidt usikkert. “Du er jo ikke sådan rigtig
ung...” Augustus bøjer sig ned til ham og slår blidt
sin finger mod drengens pande. “Jeg er ung
herinde...” siger han. “Det er det, der betyder noget.”
Portræt af Augustus (I.N. 1443, RP1, s. 90-91)
Augustus som han ville have, at vi skulle huske ham.
Portræt af Livia (I.N. 1444, RP1, s. 96-97)
Livia, Augustus’ tredje kone.
18
Portræt af Lucius/Gaius (I.N. 1867 og I.N. 744)
Således kunne portrætter af Gaius eller Lucius have set ud. Det er dog
usikkert, om det er dem, der er portrætterede her.
dseende:
ugustus’ u
A
m
o
n
to
n så ligeSue
ure var ha
is
fr
in
s
d
le i en
“... me
sig behand
d
lo
n
a
h
t
...
gyldig, a
på én gang
r
re
ø
is
fr
...”
fart af flere re og strålende øjne
la
k
Han havde
Sueto
n
“Hans om Augustu
s’ uds
tænde
ee
r
rum, v
ar me sad med st nde:
get sm
ore m
hår sv
elle
åo
ag
hans ø t bølget og g sorte; ha mns
je
m
hans ø nbryn sam ørkeblond
;
menvo
ren te
mmel
ksede
noget
ig s
;
fr
hæng emspringen må; hans n
ende
æse
de ved
is
midt i
melle pidsen; han roden og
mm
sh
vækst
lille...” ørk og lys udfarve
; hans
www.glyptoteket.dk
de:
seen ukt
d
u
’
stus
gt sm
Augu lmindeli ltalm
o
ua
t ti
on
Suet ydre var trin højs de alle
s
s
e
r
“Han alle alde ringeagt
n
å
a
p
og
nt h idler.”
, skø
ende nnelsesm
ø
forsk
SPØRGSMÅL
1:
I det gamle Rom var statuer og
bygninger ikke hvide, sådan som de ofte
er det i dag. Både skulptur og arkitektur
var bemalede. Dette gjaldt også portrætterne af Augustus og hans familie. Hvorfor tror du, at farverne er væk i dag?
2:
Den romerske forfatter Sueton fortæller
bl.a. om Augustus, at han er lille, har sorte
tænder og sammenvoksede øjenbryn.
Hvordan passer dette med hans portræt?
Prøv at lave en tegning af Augustus, som
han i virkeligheden så ud.
3:
I dag er vi også glade for portrætter. Det
kan være fotos, malerier eller skulpturer.
Portrætter skal dog helst ligne den portrætterede. Hvis du skulle lave dit eget
romerske portræt, hvordan ville det så se
ud? Ville det ligne dig, eller ville du
ændre noget? Og hvorfor?
19
PERSPEKTIVERING
– Augustus og senere historie
Du har nu været med Augustus en dag i romerriget.
Flere ting, som han gjorde eller brugte, kunne du
måske genkende, men der var nok også nogle ting,
der virkede mærkeligt på dig. Nogle ting du aldrig
ville gøre. For eksempel er det de færreste mennesker, der går i toga i dag eller er bange for at blive
forgiftede. Heldigvis! Der er dog både i nutidens
Danmark og i resten af verden stadig en betydelig
arv efter romerne: Opfindelser, som vi i dag tager
for givet, blev også brugt i romerriget: toiletter med
skyl, beton, tandfyldninger, cirkus og meget mere.
Desuden blev romerriget et forbillede for, hvordan
et rige skulle være og styres. Af riger, der efterlignede romerriget, kan nævnes det tyske rige under 2. verdenskrig, det russiske rige, karolingerriget
og endda USA.
SPØRGSMÅL
1:
Der er mange ting i nutiden, der enten
er inspirerede af romerske objekter eller
ideer. Kan du nævne nogle?
2:
Augustus havde flere forskellige ærinder
i løbet af en almindelig hverdag.
Er der nogle af disse, der minder om,
hvad du eller din familie laver?
3:
Forestil dig en verden uden antikke
opfindelser: Det ville være en verden
uden læger, uden beton, uden penge,
uden tandlæger, uden glas og gulvvarme!
www.glyptoteket.dk