fotografering - BOGhandleren

Transcription

fotografering - BOGhandleren
Bogen om
BIND
Digital
fotografering
Lær fiduserne, og tag billeder
som profferne!
Scott Kelby
Bogen om
D
BIN
Digital
fotografering
Lær fiduserne, og tag billeder
som profferne!
Scott Kelby
Bogen om digital fotografering, bind 3
Bogen om digital
fotografering, bind 3
UDGIVET AF
Forlaget Libris
ORIGINALTITEL
The Digital Photography
Book, Volume 3
1. udgave, 1. oplag 2010
Copyright © 2010 Forlaget Libris
FORFATTER
Scott Kelby
OVERSÆTTER
Lene Sekjær
FORLAGSREDAKTION
Kirsten Bæk
DTP
Jessica Maldonado og
Lene Sekjær
OMSLAG
Jessica Maldonado
Authorized translation from the English language edition, entitled
DIGITAL PHOTOGRAPHY BOOK, VOLUME 3, THE, 1st Edition, 0321617657
by KELBY, SCOTT, published by Pearson Education, Inc. publishing as
Peachpit Press, Copyright © 2009 by Scott Kelby. All rights reserved.
No part of this book may be reproduced or transmitted in any form
or by any means, electronic or mechanical, including photocopying,
recording or by any information storage retrieval system, without
permission from Pearson Education, Inc. DANISH language edition
published by FORLAGET LIBRIS, Copyright © 2010.
ISBN-13: 978-87-7843-884-3
STUDIEOPTAGELSER
Brad Moore
Rafael “RC” Concepcion
KORREKTUR
Jens Lyng
TRYK
AKA-PRINT A/S
Besøg Libris.dk
Besøg os på libris.dk, hvor du finder alle vores udgivelser. Her
kan du også give os kommentarer og tilmelde dig vores gratis
nyhedsservice. På www.libris.dk/bilag kan du hente eventuelle
øvelsesfiler, smagsprøver og opdateringer.
Carl Jacobsens Vej 16, opgang 16
2500 Valby
Tlf: 39 47 00 99 • Fax: 39 47 00 88
E-mail: [email protected]
www.libris.dk
Til min personlige redaktør Kim Doty,
som er noget af det bedste,
der er overgået mine bøger.
Andre bøger skrevet af Scott Kelby
Bogen om digital fotografering, bind 1 og 2 (danske oversættelser af bøgerne
The Digital Photography Book, Volume 1 og Volume 2)
Mac OS X – Snow Leopard & Leopard (dansk oversættelse og opdatering af
The Mac OS X Leopard Book)
Scott Kelby's 7-Point System for Adobe Photoshop CS3
The Photoshop Elements Book for Digital Photographers
The Adobe Photoshop Lightroom Book for Digital Photographers
The Photoshop Book for Digital Photographers
The Photoshop Channels Book
Photoshop Down & Dirty Tricks
Photoshop Killer Tips
Photoshop Classic Effects
The iPod Book
InDesign Killer Tips
Mac OS X Leopard Killer Tips
The iPhone Book
iv
Om forfatteren
Scott er redaktør på, udgiver og medstifter af tidsskriftet Photoshop
User, chefredaktør på tidsskriftet Layers (en indføring i alt, der er værd
at vide om Adobe) og studievært på de anerkendte ugentlige videopodcasts DTown TV (om fotografering med Nikons digitale spejlreflekskameraer) og Photoshop User TV.
Scott Kelby
Han er formand for National Association of Photo­shop Professionals
(NAPP), en brancheorganisation for Adobe Photoshop-brugere, og er
desuden direktør for Kelby Media Group, der beskæftiger sig med softwareuddannelse og -undervisning samt forlagsvirksomhed.
Scott er fotograf, designer og prisbelønnet forfatter af mere end 50
bøger, herunder Bogen om digital fotografering, bind 1 og 2, Mac
OS X – Snow Leopard & Leopard, The Adobe Photoshop Book for Digital
Photographers, Photo­shop Down & Dirty Tricks, The Adobe Photoshop
Lightroom Book for Digital Photographers, Photoshop Classic Effects,
The iPod Book og The iPhone Book.
Fem år i træk er Scott blevet kåret som verdens bedst sælgende forfatter af computer- og teknologibøger på tværs af alle kategorier. Hans
bøger er oversat til en lang række forskellige sprog, herunder kinesisk, russisk, spansk, koreansk, polsk, taiwansk, fransk, tysk, italiensk,
japansk, hollandsk, tyrkisk, portugisisk, svensk, norsk og dansk, ligesom
han har modtaget den prestigefyldte pris Benjamin Franklin Award.
Scott er uddannelseschef for Adobe Photoshop Seminar Tour og teknisk konferenceleder på the Photoshop World Conference & Expo. Han
medvirker på en række undervisnings-dvd’er og onlinekurser og har
undervist fotografer og brugere af Adobe Photoshop siden 1993.
Du kan stifte yderligere bekendtskab med Scott på hans daglige
blog på www.scottkelby.com
v
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 1
1
Brug blitz som en prof, trin 2
Vi tager tråden op fra den sidste bog
Ni ting du ville ønske, du havde vidst …
… før du begyndte at læse denne bog!
Det var kun seks. Her er de sidste tre
Medbring blødt lys overalt (uden at blive flået)
Få blødt lys efter behov med en paraply
Bedre kontrol med en transportabel softboks
Sådan bruger du blitzens grupper
Sådan bruger du blitzens kanaler
Udløs din blitz med en transmitter
Sådan ser du, om blitzene virkelig udløses
Sæt fut i blitzfrekvensen
Hurtigere genopfriskning med en ekstern batteripakke
Endnu et tip til hurtigere genopfriskning
Almindelige indstillinger for blitzstyrke
Fyr en blitz af i et tilstødende rum
Strål mere end solen
Tryl din blitz om til en ringblitz
Hvad nu, hvis fuld blitzstyrke ikke er nok?
Dæmp styrken på din popup-blitz
Her skal diffuserhætten fjernes
Proffernes trick til flotte portrætter
Disse to filtre kan du heller ikke undvære
Klæbefiltre
Tips til blitzbelysning af din baggrund
Brug den lille blitzholder, som følger med
Blitzeksponeringen påvirkes af dit fokus
Medbring tvillingeblitz på lønnede opgaver
Sådan placerer du blitzen
På hvilken side skal blitzen stå?
KAPITEL 2
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
33
Brug dit atelier som en prof
I bind 2 byggede vi det fra grunden. Nu er det “bling”-tid!
Den nemme vej til en ren, hvid baggrund
Trådløse studieblitz er bare sagen!
Opstil en konstrueret baggrund
Musik skal der til
En “beauty dish” giver mere kontrast
Stik studieblitzen en bicelle
Slut dit kamera til en tv-skærm
vi
34
35
36
37
38
39
40
Indholdsfortegnelse
Den bærbare inden for rækkevidde
Uundværligt og billigt tilbehør
Derfor vil du elske lampestativer på hjul
Derfor skal du købe sandsække
Lysnet kontra batteripakke
Én baggrund – tre forskellige udtryk
Sådan bruger du en ringblitz
Brug V-paneler til modefotografering
Glem ikke glimtet i øjnene
Refleksskærme: Hvornår sølv? Hvornår hvid?
Lås din farve fast med et gråt kort
Varier lyset på dit motiv
Forskellen på hoved- og udfyldningslys
Undgå den sorte “blitz sync”-bjælke
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
52
53
54
KAPITEL 3
57
Sandheden om objektiver
Hvornår du skal bruge hvilket objektiv – og hvorfor
Her skal du bruge vidvinkelobjektiv
Her skal du bruge fiskeøjeobjektiv
Her skal du bruge telezoom
Her skal du bruge superhurtige objektiver
Her skal du bruge ultra-vidvinkelzoom
Her skal du bruge super-teleobjektiv
Gå endnu tættere på med en telekonverter
Objektiver med indbygget VR eller IS
Sæt filtre på dine objektiver
Fidusen ved objektivhætter
Her skal du bruge makroobjektiv
Her skal du bruge “tilt-shift”-objektiv
Sådan renser du et objektiv
Sådan bruger du den manuelle fokusring
Zoomet kontra fuldformat
Linsevignettering – sådan fjernes det
Derfor har nogle objektiver to blændertal
(som for eksempel f/3,5–5,6)
Tips til udskiftning af objektiver
Her skal du bruge et alt-i-ét-objektiv
Her skal du bruge et Lensbaby-objektiv
Hvad er et portrætobjektiv?
Fast brændvidde kontra zoom
Brug objektivets skarpeste blænderåbning
Men min ven har det objektiv, og han kan ...
vii
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 4
83
Tag produktfotos som en prof
Sådan får du dem til at se ud,
som du altid har ønsket det
Sådan laver du ægte reflekser
Brug spejle, hvor lyset har svært ved at komme til
Lad lyset komme nedefra
Flotte resultater med et “skydetelt”
Fordelene ved kontinuerligt lys
Bland atelierlys med dagslys
Fremhæv højlys og skygger bagefter
Lav dit eget produktbord
Specialtråd til hængende produkter
Ekstra effekter med rektangulære softbokse
Brug skumkerneplader
Produkter på dramatisk baggrund
Brug fotostativ
Skjul distraherende elementer
Gør rent, før du skyder
KAPITEL 5
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
101
Tag udendørsfotos som en prof
Flere tips til forevigelse af fantastiske scenerier
Lav en huskeliste,
så du ikke glemmer noget
Vis bevægelse i dit billede
Fremtryl en stjernefiltereffekt
Leg kreativt med hvidbalancen
Et flot lys som hovedmotiv
Pas på lyse felter!
Landskabsfotograferingens tre grundpiller
Lad skyerne opfange farverne
Skyd under vandet, trin 1
Skyd under vandet, trin 2
Det gælder om at udelade
Brug den lavest mulige ISO
Svært ved at vælge motiv? Prøv dette!
Hold uønsket lys ude
Brug et gradueret gråfilter
Teknikken bag HDR
Næste trin i HDR-processen Daggrysbilleder – find lokationen dagen før
Giv vidvinklen nogle pauser
viii
102
103
104
105
106
107
108
109
110
111
112
113
114
115
116
117
118
119
120
Indholdsfortegnelse
Lad med fordel lyset komme bagfra
Derfor tager vi tidligt af sted
Derfor tager du panoramaer i højformat
Giv naturens farver mere liv
Slet hellere nu end senere
121
122
123
124
125
KAPITEL 6
127
Tag personbilleder som en prof
Endnu flere tips til at få folk
til at tage sig bedst muligt ud
Hvis de ikke slapper af – stik dem en rekvisit
Fordelen ved at lade personen sidde ned
Stig rigtigt højt til vejrs
Et ¾-portræt kræver et fikspunkt
Stil alting op på forhånd
Portrætter med ultra-lille dybdeskarphed
Brug et Triflector-panel til portrætter
Opblød det direkte solskin
Udfordringer på stranden
Skyd folk på gaden
Husk modelkontrakten
De behøver ikke altid at smile
Overeksponer med vilje
Sæt billeder sammen, og fortæl en historie
Børn skal løsrive dig fra kameraet
Skyd aldrig børn oppefra
128
129
130
131
132
133
134
135
136
137
138
139
140
141
142
143
KAPITEL 7
145
Tag sportsfotos som en prof
Skab professionelle resultater
ved næste sportsbegivenhed
Bevægelse kan altid fastfryses med Auto ISO
Ekstra fokusknapper på lange objektiver
Skyd aftenkampe med ultrahøj ISO
Fordelen ved at skyde fra baglinjen
De to mest populære sportsmotiver
Når billedet er i kassen – skyd noget andet!
Slå bip-lyden fra
Bevar automatisk fokus under bevægelse
Fastfrosne bevægelser er ikke altid sagen
Skyd for enhver pris væk fra hegnet
Lad dagslyset spille en naturlig rolle
ix
146
147
148
149
150
151
152
153
154
155
156
Indholdsfortegnelse
Skyd fra en lav position
Skab et stærkt udtryk: Lad emnet stå alene
Derfor skal du helt tæt på
Den uundværlige rem til kamera 2
Lad dine billeder fortælle en historie
Fuldformat kontra gængs digital sensor
“Langt glas” kan lejes!
Stillestående spillere er kedelige
Endnu en grund til at holde kameraet i stilling
Slæb ikke rundt på en kamerataske
Påbegynd din optagelse lige før kampstart
KAPITEL 8
157
158
159
160
161
162
163
164
165
166
167
169
Proffernes tips til flottere fotos
Fagfolks fede fiduser,
som gør alle billeder bedre
Indstil hvidbalancen ved hjælp af LCD-skærmen
“Spot Metering”
Tag billeder til koncerter og forestillinger
Tag billeder af hjemmets interiør
Lav tidsforkortede optagelser (Canon)
Lav tidsforkortede optagelser (Nikon)
Sæt to billeder sammen
Histogramaflæsning eller ej?
Når mørket driller
Tag billeder af bymiljøer i aftenbelysning
Sådan indstiller jeg normalt mit kamera
Min oppakning til landskabsfotografering
Min oppakning til sportsfotografering Min oppakning til portrætfotografering “ude”
Min oppakning til en fotorejse
Min oppakning til bryllupsfotografering
Hvidbalance kontra farvekorrigering
Ganske få pletskud ud af en hel optagelse
Hvis dit kamera kan optage video ...
x
170
171
172
173
174
175
176
177
178
179
180
181
182
183
184
185
186
187
188
Indholdsfortegnelse
KAPITEL 9
191
Forebyg problemer som en prof
Sådan undgår du de ting,
som driver dig til vanvid
Kan du stole på kameraets LCD-skærm?
Gendan kameraets fabriksindstillinger
Lynhurtig JPEG fra RAW
Hvornår JPEG? Hvornår RAW?
Indbygget sensorrengøring
Lynformatering af dit hukommelseskort
Sørg for at have den nyeste firmware
Brænd ikke fingrene ved at skyde
uden hukommelseskort
Værn om din ophavsret
Tag to sæt kopier, før du formaterer
Tryk forsigtigt på udløserknappen!
Skarpere skud med albuerne ind til kroppen
Lad dig ikke narre af den lille skærm!
Slet – slet ikke? Kom aldrig i tvivl!
Tag mange billeder i lavlyssituationer
Myten om de hurtige hukommelseskort
Øvelsen før du lukker kameratasken
Derfor bør du downloade brugermanualen
Lad Photoshop afsløre støvpletter
Når vejret driller
192
193
194
195
196
197
198
199
200
201
202
203
204
205
206
207
208
209
210
211
KAPITEL 10
213
Og igen – endnu flere opskrifter
på at fange et pletskud
De enkle ingredienser,
som gør den store forskel
STIKORDSREGISTER
232
xi
LUKKERTID: 1/10 SEK BLÆNDE: F /3,5
ISO: 800
BRÆNDVIDDE: 18 MM FOTOGRAF: SCOTT KELBY
Kapitel 1
Brug blitz
som en prof, trin 2
Vi tager tråden op
fra den sidste bog
Nu sidder du nok og tænker: “Hvis dette er trin 2, hvor er så trin
1?”. Jo, ser du, trin 1 er faktisk et kapitel i det foregående bind 2.
“Hov, hov, det er jo bare den smarte gamle lok-en-køber-ifælden-salgsfidus, ikke sandt?”. Nej, det er slet ikke sådan en fælde,
hvor du lokkes af en annonce for en vaskemaskine med tørretumbler til
en ultralav pris (lokkemaden). Henne i butikken fortæller de dig så, at
den desværre er udsolgt, og forsøger i stedet at overtale dig til at købe
en dyrere vaskemaskine/tørretumbler, som de har på lager (fælden).
Min fidus er helt anderledes: (1) Denne bog handler hverken om vaskemaskiner eller tørretumblere, og (2) jeg har ikke reklameret for en billigere
bog for derefter at forsøge at prakke dig en dyrere bog på. Min fidus kan
snarere kaldes en tilbage-til-butikken-fidus, hvor jeg forsøger at få dig til
at købe flere bøger. Den virker sådan her: Du har købt bind 3 (bogen, du
sidder med i hånden), men allerede på bogens første side (denne side)
indser du, at du burde have købt bind 2 først, fordi det indeholder et
kapitel med de vigtigste grundregler for at bruge trådløs blitz. I så fald
ville du være godt rustet til indholdet af dette kapitel, som består af det,
folk, der læste bind 2, har fortalt mig, de godt ville lære mere om næste
gang. Så nu er det altså bare om at komme “tilbage til butikken” i en vis
fart og få indkøbt bind 2. Når du vel hjemme igen så begynder at bladre i
bind 2, vil det snart gå op for dig, at jeg i den forudsætter, at du i forvejen
har læst bind 1, og derfor springer let og elegant over de ting, du allerede
burde have lært i bind 1. Atter en gang må du altså “tilbage til butikken”
for også at få fingre i bind 1. En gammel, velkendt fidus, men det får du
mig naturligvis aldrig til at indrømme, og slet ikke i denne bog. Det er helt
samme princip som i tv-serien Lost: Selv om man først har fulgt med fra
tredje sæson, vil man aldrig studse over seriens titel.
[ 1 ]
Kapitel 1
Digital fotografering
Ni ting du ville ønske, du havde vidst …
(1) Det her behøver du ikke at læse. Jeg har nemlig lavet en video, der beskriver,
hvordan du får mest muligt ud af bogen her. Den er meget kort og går lige til sagen, og
hvis du er god til engelsk, lover jeg dig, at den gør det meget sjovere at bruge og lære af
bogen (samtidig med at du slipper for at læse dette, fordi det hele fremgår af videoen).
Du finder videoen på www.kelbytraining.com/books/digphotogv3.
(2) Sådan fungerer denne bog: I princippet er vi to ude at fotografere sammen, og jeg
giver dig de samme tips og gode råd og indvier dig i de teknikker, jeg gennem årene har
suget til mig fra de dygtigste professionelle fotografer. Men når jeg er sammen med en
god ven, dropper jeg alt teknikbøvlet. Så hvis du for eksempel stiller mig spørgsmålet:
“Du Scott, jeg kunne godt tænke mig et lækkert blødt og behageligt lys. Hvor langt væk
skal jeg så placere denne softboks?”, vil jeg ikke holde et langt foredrag om lysforhold
eller blitztilbehør. I det virkelige liv vil jeg blot sige: “Flyt den så tæt på motivet, du kan,
uden at den kommer med på billedet. Jo tættere du kommer på, desto blødere og behageligere lys”. Sådan vil jeg kort og godt sige. Uden omsvøb. Så det gør jeg her.
(3) Her tages tråden op fra bind 2, så indholdet af denne bog er de ting, læserne af bind
2 har efterlyst at lære om som det næste. I kapitlet om trådløs blitz vil jeg for eksempel
ikke fortælle, hvordan du gør din blitz trådløs, for det gjorde jeg allerede i blitzkapitlet i
bind 2. Her går vi derimod skridtet videre og ser på en masse nye ting. Bør du så anskaffe
bind 1 og 2, før …
[ 2 ]
Brug blitz som en prof, trin 2
… før du begyndte at læse denne bog!
… du læser denne bog? Det er ikke tvingende nødvendigt, men det vil bestemt heller
ikke genere mig, hvis du gør det. Lagde du i øvrigt mærke til formuleringen her? Et meget mildt og blidt salgsfremstød – overbevisende uden at være anmassende. Nå, spøg til
side. Hvis du bruger ekstern blitz eller atelierlys, er det en god ide at have læst bind 2, da
de pågældende kapitler i denne bog forudsætter, at du har kendskab til det mest basale
fra bind 2.
(4) Somme tider skal du købe ting. Denne bog er ikke ude på at sælge dig noget, men
før du læser videre, skal du være klar over, at professionelle resultater ofte kræver grej,
som det profferne bruger. Jeg får ingen procenter fra de firmaer, hvis produkter jeg
anbefaler. Jeg giver dig blot gode råd som til enhver ven.
(5) Hvor finder du grejet? Da jeg ikke ønsker at plastre hele bogen til med weblinks
(navnlig fordi websteder kan ændre sig uden varsel), har jeg oprettet et særligt afsnit på
min hjemmeside med links til alt udstyr, som er nævnt i denne bog. Listen finder du på
www.kelbytraining.com/books/vol3gear.
(6) Introsiden til hvert kapitel er udelukkende beregnet til at give dig et mentalt pusterum. Disse nonsenssider er blevet en slags tradition for mig (de findes i alle mine bøger).
Så hører du til i den mere ”seriøse” kategori af mennesker, må du virkelig love mig én
ting: Spring dem over, eller de kommer til at gå dig på nerverne!
[ 3 ]
Kapitel 1
Digital fotografering
Det var kun seks. Her er de sidste tre
(7) Hvis du fotograferer med et digitalkamera fra Sony, Olympus eller Sigma, skal du
ikke lade dig forvirre af, at der er et kamera fra Nikon eller Canon på billedet. Men da
de fleste fotograferer med Nikon eller Canon, henviser jeg som regel til dem. Det skal
du dog ikke tage dig af, for langt de fleste teknikker i denne bog kan udnyttes med et
hvilket som helst digitalt spejlreflekskamera – eller med mange kompaktkameraer for
den sags skyld.
(8) I bunden af mange af siderne får du ekstra tips. Af og til vil de have relation til en
teknik, der er beskrevet på den pågældende side. Andre gange har jeg blot haft behov
for at komme af med et tip et eller andet sted, og så er det lige havnet dér. Så kast for
alle tilfældes skyld lige et blik på boksene med tips, når du støder på dem.
(9) Husk, at dette er en vis-mig-hvordan-jeg-gør-bog. Jeg giver dig alle fiduserne,
nøjagtigt som jeg ville give dem til en fotokammerat, og de vil typisk handle om,
hvilken knap du skal trykke på, hvilken indstilling du skal ændre på, hvordan du skal
sætte lyset – og ikke en farlig masse begrundelser for hvorfor. Når du først er be­gyndt
at opnå fabelagtige resultater med dit kamera, er jeg sikker på, at du går ud og køber
en af de dér bøger, som dykker helt ned i substansen af digital fotografering. Jeg håber
inderligt, at denne bog vil tænde en fotognist i dig, når du begynder at se de resultater,
du altid har håbet at opnå med digital fotografering. Pak dit grej, og vi er klar til vores
første fotosession.
[ 4 ]
Brug blitz som en prof, trin 2
Medbring blødt lys overalt
(uden at blive flået)
I bind 2 af Bogen om digital fotografering gjorde jeg meget ud af at forklare, hvor vigtigt
det er at opbløde og sprede lyset fra en lille blitz, hvis resultatet skal se professionelt ud.
Normalt vil jeg anbefale at bruge opblødende paneler, også kaldet diffusere, men her
er endnu en metode, som især er praktisk for folk, der fotograferer uden assistent eller
en anden person til at betjene udstyret under fotograferingen: En gennemlysningsparaply. Inden jeg går videre, skal jeg dog skynde mig at sige, at jeg ganske enkelt ikke
kan fordrage refleksparaplyer, som – sammen med blitzen – rettes væk fra motivet, så
blitzlyset som en anden lysgranat reflekteres fra paraplyens inderside tilbage mod motivet. Føj! I tilfældet her rettes din lille blitz imidlertid direkte mod motivet gennem den
dertil indrettede gennemskinnelige paraply og giver dig et langt mere koncentreret
blitzlys end med en refleksparaply. Fordelene er: (1) Du opnår et blødere, mere indhyllende lys ved at kunne placere paraplyen helt tæt på motivet, (2) som paraplyanordning
er den i sig selv meget kompakt, (3) du kan selv styre lyskildens størrelse (se næste
side), og (4) det er et overordentligt billigt stykke prof-udstyr (masser af professionelle
fotografer bruger denne opstilling). Til formålet har du alt i alt brug for tre ting (ud over
din blitz, naturligvis): En gennemlysningsparaply – min er en Westcott Optical White
Satin Collapsible på 109 centimeter til cirka 20 dollar (priser på tilsvarende i Danmark er
110-120 kroner) – en paraplyholder med vippehoved og blitzsko til selve blitzen – her
bruger jeg en LumoPro LP633 Umbrella Swivel til cirka 18 dollar (tilsvarende holdere i
Danmark: 150-200 kroner) – og et letvægtslampestativ, i mit tilfælde et Manfrotto Nano
Stand på 190 centimeter til cirka 60 dollar (dansk pris cirka 550 kroner).
[ 5 ]
Kapitel 1
Digital fotografering
Få blødt lys efter behov med en paraply
Med en gennemskinnelig paraply skal du på forhånd gøre dig klart, hvor blødt du vil
have det lys, som skinner gennem paraplyen, til at falde ud. Det handler i første omgang
om afstanden fra paraplyens inderside til din blitz. Det meget bløde lys bruger jeg især
til bryllupsbilleder, familieportrætter og lignende, hvor jeg anbringer paraplyen godt
en halv meter foran blitzen. På den måde rammer lyset fra blitzen det størst mulige af
paraplyens areal og spreder min lyskilde, hvilket gør lyset blødt (husker du fra bind 2: Jo
større lyskilde, desto blødere lys?). For at opnå et skarpere og mere markant lys kan du
tænke dig til resten: Sæt paraplyen i selve holderen, så den kommer meget tættere på
blitzen. Nu har blitzlyset næsten ingen plads at spredes på, lyskilden bliver smallere og
mere direkte – og lyset mindre blødt.
[ 6 ]
Brug blitz som en prof, trin 2
Bedre kontrol med en transportabel softboks
Hvis du godt vil ofre lidt mere på sagen, kan du investere i en lille softboks, som er
beregnet til fotografering med ekstern blitz. Efter min mening har sådan en to store
fordele sammenlignet med en gennemskinnelig paraply: (1) Lyset er mere inddæmmet og retningsbestemt end med en gennemskinnelig paraply, så det bliver nemmere
at opnå en dramatisk effekt, da lyset udelukkende rettes derhen, hvor du ønsker det.
(2) Den blæser ikke så nemt omkuld ved udendørsbrug. Det betyder mere, end man
tror, idet paraplyer er vindmodtagelige i så uhæmmet grad, at selv den mindste brise
kan vælte hele molevitten (paraply, stativ og blitz). Min lille softboks er af mærket
Lastolite Ezybox. Jeg glæder mig over, hvor nem og handy den er – en lille, rund form
i sammenfoldet stand (som en refleksskærm), der er uden stålstivere og derfor kun
tager et par minutter at folde ud. Og så er jeg vild med det bløde, retningsbestemte
lys. Min softboks er 60 x 60 centimeter, men de fås i flere størrelser.
Den håndholdte Ezybox
Det er ikke nødvendigt med et lampestativ til at holde din blitz og Ezybox. Du kan få en
ven (eller en brudepige, en assistent eller lignende) til at holde udstyret i et kort forlængerhåndgreb med et håndtag i bunden, så din Ezybox kan bevæge sig lige så frit omkring
som din makker, der herefter i blitzkredse vil gå under betegnelsen en SAL (en forkortelse
for et StemmeAktiveret Lampestativ).
[ 7 ]
Kapitel 1
Digital fotografering
Sådan bruger du blitzens grupper
For at betjene dine trådløse blitz uafhængigt af hinanden skal du inddele dem i grupper. Hvis vi eksempelvis forestiller os, at du har placeret en blitz til venstre for dit motiv,
og en anden bag motivet til belysning af en hvid, sømløs baggrund, er du nødt til at
kunne betjene hver af de to individuelt. Hvis din baggrundsblitz for eksempel er for
skarp, skal du kunne dæmpe den uden samtidig at dæmpe frontblitzen. Det gør du
ved at registrere den ene blitz i gruppe (Group) A og den anden (baggrundsblitzen)
i gruppe (Group) B. Nu kan du styre hver blitzstyrke individuelt, uden at de påvirker
hinanden. Du kan også lægge mere end én blitz ind under hver gruppe, så hvis du for
eksempel har opstillet to baggrundsblitz (én i hver side) og lagt dem begge ind under
gruppe B, vil de gå op og ned i styrke synkront, mens styrken af din frontblitz forbliver
uændret. Smart! Du registrerer en blitz i en gruppe direkte på selve blitzenheden.
[ 8 ]
Brug blitz som en prof, trin 2
Sådan bruger du blitzens kanaler
Så længe du begiver dig rundt på egen hånd, blot du og din blitz, er alting godt. Men
hvad nu, hvis du er bestilt til en fotoopgave, et bryllup for eksempel, hvor du skal arbejde sammen med en anden (eller tredje) fotograf (det bliver stadig mere almindeligt
at have to fotografer til at tage bryllupsbilleder)? Her opstår nemlig let det problem, at
den anden fotografs kamera udløser din blitz, og omvendt. Derfor er din blitz udstyret
med flere kanaler (Channels). Forud for fotooptagelsen indstiller du din blitz på Channel 1 og beder den anden fotograf om at indstille sin på Channel 2. Dermed vil din blitz
kun blive udløst af dit eget kamera, og den andens kun af hans kamera. Men for resten
skal du huske at indstille kanalen to forskellige steder: (1) på selve den trådløse blitz,
og (2) på den enhed, du bruger til at udløse din blitz. Hvis du for eksempel skyder med
et Nikon-kamera, og den anden fotograf bruger sit kameras indbyggede Commanderenhed til betjening af sin trådløse blitz, skal han indstille sin Commander på Channel 2.
Skyder du derimod med et Canon, har du sandsynligvis endnu en blitz monteret i kameraets blitzsko som din masterblitz, og i så fald skal denne blitz indstilles på Channel
2. Hvis al denne “master”- og “trådløs”-snak lyder forvirrende, er det nok ved at gå op
for dig, hvorfor jeg sagde, at det ville være en rigtigt god ide at læse bind 2 af denne
bog først – den forklarer nemlig alt det grundlæggende om brugen af trådløs blitz. I
så fald ville alt dette lyde overordentligt bekendt (og jeg ville have solgt en bog mere,
hvilket ikke ville være ringe).
[ 9 ]
Kapitel 1
Digital fotografering
Udløs din blitz med en transmitter
I bind 2 af denne bog beskrev jeg, hvordan du indstiller kameraets blitz til trådløst at
udløse din eksterne blitz, hvilket er sindssygt smart og øger blitzens anvendelighed.
Det indbyggede trådløse system har imidlertid den ulempe, at den eksterne blitzenhed til hver en tid skal kunne “se” den blitz, du bruger som masterblitz. Så hvis du for
eksempel bruger dit kameras popup-blitz til at udløse den eller de trådløse enheder,
skal lyssensoren på siden af hver trådløse blitz kunne “se” masterblitzen (i dette tilfælde
popup-blitzen) for at kunne opfange den lille lysimpuls fra masteren, der giver signal
til, at den trådløse blitz skal udløses. Uden et direkte udsyn til denne lysimpuls aktiveres den trådløse blitz ikke. Netop derfor bruger mange professionelle fotografer en
dedikeret trådløs transmitter og modtager til deres blitz, for her er der 100 procents
garanti for, at blitzerne udløses, uanset om kameraets blitz er “synlig” for dem eller
ej – nu er det nemlig transmitteren, der styrer løjerne. PocketWizard (hæderkronet
producent af udstyr til atelierfotografering) har netop lanceret en ny, trådløs transmitter, også kaldet en radiotrigger, ved navn MiniTT1, der blot klipses i kameraets blitzsko
med masterblitzen monteret på toppen (fås i Danmark hos Goecker.dk og endnu kun
til Canon-kameraer, mens Nikon må vente til primo 2010, pris 1.200 kroner). Bagsiden
af medaljen er naturligvis, at du er nødt til at investere i både en transmitter og en
modtager til hver blitzenhed, men så er du til gengæld også helt fri for problemer med
upålideligt blitzeri.
[ 10 ]
Brug blitz som en prof, trin 2
Sådan ser du, om blitzene virkelig udløses
Lad os sige, at du arbejder med fire forskellige blitz, som er registreret i hver sin gruppe.
Du skal måske i gang med at tage et atelierportræt og har lagt frontblitzen (masteren)
ind i gruppe A, et blødt ovenlys i gruppe B og to baggrundsblitz i gruppe C. Hvordan
kan du da sikre dig, at de virkelig udløses, som de skal? Start med at foretage en test.
Det gør du ved at trykke på den røde testudløserknap på bagsiden af din masterblitz,
og hver blitzgruppe udløses nu i rækkefølge, én efter én, så du kan tjekke, at de alle
fungerer. (Bemærk: Blitzen i gruppe A vil blive udløst først, derefter den i gruppe B og til
sidst de to baggrundsblitz i gruppe C). Du kan nu med egne øjne følge hver af blitzene
gå af. Skulle én af dem svigte, må du forsøge at finde fejlen: Er blitzen overhovedet
tændt? Er den registreret i den rigtige gruppe? Kan dens sensor “få øje på” masterblitzens signal? Og så videre.
[ 11 ]
Kapitel 1
Digital fotografering
Sæt fut i blitzfrekvensen
Din blitz er batteridrevet og vil – hver gang den er blevet udløst – skulle bruge noget
tid på at varme op til at blive affyret igen. Når du lige har sat nye batterier i blitzen,
er denne genopfriskningstid så kort, som den næsten kan blive – måske blot et par
sekunder. Men jo flere gange blitzen udløses, desto mere slides batterierne, og snart
er et par sekunder blevet til fem sekunder, derefter 10 sekunder, så 12 sekunder, så
“en evighed”, og så ved du, at tiden er inde til at skifte batterier. Du kan dog også
afkorte genopfriskningsperioden på en anden måde – ved at dæmpe blitzens styrke.
Ja, netop. For jo lavere styrke, desto hurtigere opfriskning. Når du dæmper styrken,
betyder det selvfølgelig også, at dit motiv bliver mørkere, eftersom der falder mindre
lys på det. Derfor skal du skrue på din blænde, før billedet bliver godt. Skyder du for
eksempel ved styrke 1/64 på blænde f/5,6, skal du indstille blænden på mindst f/4, hvis
ikke f/2,8, for at lysne den overordnede eksponering og opnå den rette blitzbalance.
[ 12 ]

Similar documents

fotografering

fotografering Scotts bøger er oversat til en lang række sprog, herunder russisk, kinesisk, fransk, hollandsk, koreansk, spansk, polsk, tjekkisk, græsk, tysk, japansk, italiensk, svensk, norsk – og nu også dansk....

More information