stresser - Danske Fragtmænd

Danske
MedarbFeragtmænds
jderblad
Nr. 9 marts 2010
Stresser
både arbejde
og fritid?
Samarbejde
og udvikling
muliggjorde
Sanistål-aftalen
Tema:
Kunsten at
vokse gennem
viden
01
Odense Fragtcentral · COP 15 topmøde· Farligt gods
INDhold
Charlotte K. Velling
Ansvarshavende redaktør
Kære Kollega.
Når jeg læser i bladet om medarbejdere, der
yder mere end, hvad man kan forvente, når jeg
i udviklingsafdelingen hører om visionære projekter, og når jeg ser, hvordan mange samarbejder for at få hjulene til at køre - ja så siger jeg
til mig selv: For søren hvor er vi go’e sammen!
I dette nummer sætter vi fokus på videndeling
og udvikling. Hvis vi i Danske Fragtmænd skal
have det bedste udbytte af udvikling og den
bedste formidling af viden, så kræver det, at vi
hver især bidrager med vores viden og er indstillet på at udvikle os. Derfor har Danske Fragtmænd Udvikling udsendt et kursuskatalog, der
tilbyder kurser med faglig og personlig udvikling,
Samtidig indebærer det, at vi får netværket og
delt viden, netop fordi det er vores egne kurser.
3
Leder:
4
Nerver på højkant
6
GODT RUSTET
Tema: Viden og udvikling
-det laver jeg!
8
Kunsten at vokse gennem viden
10
Rullende specialister i farligt gods
11
“De Grønne”...
12
Samarbejde og udvikling gjorde
Sanistål-aftale mulig
14
Elektronisk
16
Noter
18
Dagens næstvigtigste måltid
20
Odense Fragtcentral
Det har også inspireret os til at ”billedliggøre”
en dag hos Danske Fragtmænd med fotos fra
forhåbentlig hele landet, døgnet rundt. Det kan
du deltage i den 24. marts, og de bedste fotos
bringer vi i næste nummer. Jeg glæder mig til
at se fotos af mange dejlige kollegaer i forskellige situationer – eller en solopgang, en glad
kunde, eller hvad der nu er med til at gøre din
hverdag mere farverig.
24
Noter
26
Stresser fritiden?
28
Elektronisk makker
29
Hårde arbejdsbetingelser
Ha’ en god og sikker arbejdsdag.
30
Fru Fragtmand
At få gods rundt i hele landet (og lidt til) involverer mange forskellige kompetencer. I rundspørgen i dette nummer har vi været rundt for
at få sat beskrivelser og ansigt på nogle af opgaverne.
Fragtbrevet nr. 9 2010
Oplag: 2.700 eksemplarer.
Tekst og redaktion: Charlotte Velling (ansvarshavende redaktør), Pernille Bendixen, Tanja Boe
Zander, Lone Folke Bendstrup. Bidrag fra Kirsten
Skaarup. Grafisk produktion: Mette Gosmer.
02
videndeling og udvikling
Fotos: Lars Aarø og Mette Gosmer. Næste Fragtbrev
udkommer i maj 2010.
Danske Fragtmænd A/S, Tomsagervej 18, 8230
Åbyhøj, T 7252 0000, [email protected]
På forsiden: Holdet bag Sanistål-aftalen.
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
Med viden og udvikling er vi
GODT RUSTET!
Vi startede året med en hård vinter, på mere end
én måde. Vejene har været dækket af sne og
is, enkelte fragtcentraler har måttet lukke helt en
dag eller to på grund af snemasserne – og gods
har der heller ikke været for meget af. I hele organisationen har vi været nødt til at tænke sparetanker.
Men for at genbruge en gammel kliché er foråret
nu alligevel på vej. Om få måneder er aftenerne
igen lysere, havefolket vover sig udenfor med
deres planer for sommerhaven, og også i Danske
Fragtmænd ruster vi os til lysere tider.
Allerede i marts starter distributionen af almindeligt Sanistål-gods, og længere inde i bladet
kan du læse historien bag Sanistål-aftalen. I den
forbindelse er det godt at se, hvordan mange
medarbejdere i Danske Fragtmænd virkelig har
arbejdet sammen for at få aftalen i land og gøre
os klar til opgaven. Det er for mig en vigtig historie
at fortælle, fordi den viser, at vi kan tilbyde meget
mere, når vi arbejder sammen.
med for eksempel vores dygtige trænerkorps, der
udelukkende består af medarbejdere fra Danske
Fragtmænd. Men det gør vi også gennem at gøre
vores viden mere tilgængelig via www.fragt.dk
eller det nye intranet for Danske Fragtmænd A/S.
Læs også mere om de tiltag i dette blad.
Tilbage er kun at minde om, at det jo tirsdag den 2. februar var Kyndelmisse,
en dag med flere gamle
vejrvarsler knyttet til sig. I år
var det snestorm, så vi kan
kun håbe på, at det holder stik, når man siger, at
”Sner det på Kyndelmissedag, får vi et tidligt forår”.
God arbejdslyst!
Fragtbrevets tema denne gang er ”Viden og Udvikling”, og det er heller ikke tilfældigt. Det er nemlig præcis i denne lidt stille periode, at vi har chancen for at planlægge de næste træk – forberede
os, dele viden med vores kolleger og udvikle os.
Personaleafdelingen hos Danske Fragtmænd A/S
tilbyder med det nye kursuskatalog en vitaminindsprøjtning efter en lang og kold vinter - og
samtidig er der tænkt økonomi ind i det. Med
løntabsgodtgørelse og tilskud fra kompetenceudviklingsfonde er det ikke dyrt at komme på
kursus. Men du skal selvfølgelig kunne finde tiden.
Ting tager tid, og tid er penge. Til gengæld kan du
måske netop på et kursus få noget med hjem, der
kan optimere den tid eller de ressourcer, som du
bruger til dagligt. Så kursustid og midler brugt på
læring og udvikling kan faktisk være en god forretning.
Charlotte K. Velling
Personalechef
Samtidig er det også vigtigt, at vi deler den viden,
som vi allerede har, med hinanden – det gør vi
03
Nerver på
Casting:
højkant
- for et godt formål
International Transport Danmark (ITD) står bag en kommende musikvideo, der skal forbedre
transportbranchens image i Danmark. Ved casting i blandt andet Køge skulle der rappes,
synges og charmeres for fuld skrue, da kun cirka 30 chauffører ud af godt 320 tilmeldte kom
gennem nåleøjet. Fragtbrevet fulgte chauffør Lone Lund, da hun gik til casting i Køge.
TID: Mandag den 11. januar 2010
STED: Hotel Niels Juhl, Køge
Kl. 13:20 – sommerfugle i maven
Fragtbrevet mødes med Lone, der venter i spænding sammen med 19 andre
chauffører.
Nogle er mødt op i deres chaufføruniform, andre er i
hverdagstøj. Men nerver, dem har de alle
sammen. Lone giver en
status:
- Jeg er lidt spændt
og nervøs for, hvad
man skal derinde. Jeg
regner med, at jeg
skal optræde med den
sang, vi fik tilsendt,
men jeg håber ikke, det er foran
alle de andre.
BAG KAMPAGNEN
Lotte Leth-Sørensen
Kommunikationschef hos ITD
ITD’s ansvarlige for kampagnen.
- Vi ved jo godt, at vi ikke
caster professionelle, så vi
er glade, hvis vi finder et par
stykker med en god stemme.
Man må godt kunne mærke,
at det er branchefolk.
Kl. 13:38 – pressen står klar
De 20 chauffører sætter sig lidt betuttede på stole med front mod hinanden. I den ene ende af det lille
lokale står en kødrand af mennesker.
Halvdelen er fra kampagnen, den anden halvdel er presse. Tre kameraer,
to videokameraer, to radiojournalister og et par skrivende journalister venter spændt på, hvad der skal
ske. Det samme gør chaufførerne.
kl. 13:46 – opvarmning
Jesper Mechlenburg, som har skrevet
kampagnens melodi,
styrer opvarmningen.
Chaufførerne skal
blandt andet trampe
og klappe en rytme,
og man mærker, at
de begynder at slappe af i takt med,
at de bliver varmere. Kameraerne
blitzer løs, og pressefolkene bryder ud i jubel efter opvarmningen og
klapper, så chaufførerne bliver røde
om ørerne.
Kl. 13:49 – rytme i lokalet
Tilbage på deres stole siger en
chauffør for sjov til sin sidemand:
- Se os på nettet i aften!
Nu bliver chaufførerne delt op i fire
grupper, med hver deres lyd. Lones
gruppe agerer stortrommen, som lyder
hver gang, de har trampet tre gange.
Fra de andre grupper lyder det ”dikkedik”, ”ts-ts” og ”yeah!”. Der er
rytme i lokalet, og det er svært for
pressefolkene at stå stille. De tre
castingpiger fra kampagnens plakat
04
Jesper Mechelburg
Komponist
Har arbejdet med musik og tekst til kampagnen.
- Jeg leder efter chauffører med charme og et naturligt output på
kameraet. Jeg ser ikke efter deres højde og drøjde, men de skal
kunne synge og rappe.
Henrik Svenningsen
Tekstforfatter
Har arbejdet med tekst til kampagnen.
- Jeg leder efter nogle, der kan noget musisk og har en god attitude. Nogen, hvor man kan mærke, at de brænder for at komme
ud med budskabet.
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
KAMPAGNEN
Musikvideo: ca. 2 ½ minut
TV-reklame: ca. 40 sekunder
Medie: Landsdækkende TV-kanaler
Hvornår: Maj og august 2010
Se mere om kampagnen på
www.lastbiltransport.dk
Chauffør
LONE LUND
▶ Chauffør hos Sax Trans i Sakskøbing
▶ Arbejdet som chauffør i fem år
▶ Oprindelig receptionist på et hotel
støtter chaufførerne i deres lyde, tramp og
klap.
Kl. 13:53 – et kuld rapstjerner fødes
Det er uundgåeligt. Der skal rappes, og det
skal være nu! Chaufførerne gentager efter komponisten Jesper, mens de stadig tramper løs.
Kl. 13:59 – interview til P4
Lone må midlertidigt forlade opvarmningen for
at give interview til DR’s P4 Sjælland. Hun
fortæller radiojournalisten, at hun stiller op
til casting, fordi hun håber på en større forståelse ude på vejene:
- Det kunne være rart at få et smil i stedet
for skæld-ud!
Kl. 14:10 – første casting; samtale
Lone er den første, der skal castes. Det foregår som en uformel snak med castingholdet. Her
fortæller hun blandt andet, at hun kører sæt-
For Danske Fragtmænd deltager:
Kenneth Demant, Palles Fragt & Autokraner, statistevt. køre truck i musikvideo
Tarra Klønne, T op Transport, skal være kor statist på kontor
Lone Lund, S ax Trans, skal evt. det samme
som Tarra - “for det skulle
pigerne vist” ifølge Tarra
Daniel Wallenius, K.V. Markussen, statist i
musikvideo
og sidst men ikke mindst
Kent Leander, D
F Randers, som har fået en
hovedrolle!
tevogn, hvad hun lavede, før hun blev chauffør, og hvad hun synes om at arbejde i en mandeverden. Det hele bliver optaget på video.
Kl. 14:17 – anden casting; rap og sang
Lone har øvet sig på sangen, men hun er alligevel lidt nervøs for black-out. Heldigvis
står rap-teksten på nogle plancher, og Lone
rapper og synger skiftevis solo og sammen med
kampagnefolkene. Hun bliver glad, da de fortæller hende, at hun synger fint.
Kl. 14:30 – færdig!
Bagefter synes Lone ikke, at
det var så slemt. Hun havde
været lidt bange for at synge
foran alle de andre chauffører til castingen, men det
skulle hun slet ikke. Hun opsummerer dagen:
- Det har været grænseoverskridende i dag, men
egentlig nemmere end jeg troede. Og sjovere!
Dagens anstrengelser er overstået. Lone er
blevet filmet, interviewet og fotograferet. Hun
har rappet, sunget og været stortromme. Og nu
skal hun hjem og køre lastbil igen.
Epilog
En lille måned efter denne casting bliver Lone
ringet op af kampagnefolkene: Hun er en af
de 30 udvalgte chauffører, der skal være med
i musikvideoen. Læs mere i næste nummer af
Fragtbrevet!
CASTING i tal
328 søgte om at komme til casting...
123 blev udvalgt til casting og kun
30 skal med i filmen...
05
Kollega imellem
SU
PERMARKED
- Det laver jeg!
Fragtbrevet har været rundt i fragtmandssystemet
for at se på nogle af de jobs, der indgår, når
Danske Fragtmænd laver ”fragt med omtanke”.
Det blev en interessant rejse rundt i virksomheden,
og Fragtbrevet takker alle, der har ladet os grave i
deres hverdag.
HOTEL
Henriette Kjærholm Aagaard, marketingchef.
- Jeg har det overordnede ansvar for den interne og eksterne kommunikation i Danske Fragtmænd - herunder
branding. Den del handler grundlæggende om, via forskellige tiltag, positivt at påvirke Danske Fragtmænds
image blandt vores mange interessenter. Men også at
holde vores hjemmeside opdateret og sikre, at den har de
funktioner, som vores kunder har brug for.
Det er også mit arbejde at sikre, at alle medarbejdere
løbende bliver informeret om virksomhedens aktiviteter –
det kan være gennem sikkerhedsplakater eller brochurer
om nye produkter.
06
Stig Hansen, chauffør hos Alstrup
Transport A/S.
- Jeg afleverer og henter gods hos
kunderne. Jeg læsser godset på terminalen i Årslev og kører det ud. Når
kunderne har returgods, tager jeg
det og fragtbrevet med tilbage til
terminalen. Herfra sendes det videre
ud i landet.
Hvis jeg kører med farligt gods
(ADR), checker jeg, at det fra afsender er i orden med hensyn til markeringer og papirer. Jeg har ADR-bevis,
som jeg fornyer hvert femte år på et
par kursusdage.
Anne-Mette Holm Pedersen, salgssupporter- og EDI-controller.
- Jeg opretter nye kundeaftaler og ændrer i eksisterende aftaler, hvis
der er fejl i dem, eller hvis prisen skal justeres.
Den anden del af mit arbejde er som EDI-controller, eller “problemknuser”. En del kundeoverførte fragtbreve, som kunden har tastet
ind i enten EDI- eller Webfragt systemet, bliver behandlet manuelt på
fragtcentralerne. Vi ønsker, at de elektronisk suser igennem systemet,
og vi har allerede fået nedbragt antallet af manuelt behandlede
fragtbreve.
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
Jan Dyrsø Pedersen, Key Account Manager
- Mit arbejde består i at bevare eksisterende
kunder og få nye ind. Jeg besøger nye kunder,
taler med dem om deres fragtbehov og om
hvad Danske Fragtmænd kan tilbyde dem. Så
giver jeg dem et tilbud, som jeg siden følger op
på. Den proces kan være både kort og længerevarende, afhængig af kunden.
SUPERMARKED
Jeg aftaler også med den nye kunde, hvordan
fragten skal bookes, for eksempel med EDI-fragt
eller Web-Fragt.
Susanne Kittelsen, debitorassistent.
- Jeg bogfører indbetalinger fra kunder,
fra fragtcentralerne
i Vejle og Silkeborg.
Meget af min dag
går med at få hjulpet
kunderne til at betale
regningerne, for eksempel hvis de mangler en
kopi af en faktura.
Når jeg en gang ugentlig får rykkerlisten fra
økonomiafdelingen,
er det min opgave at
ringe rundt til de kunder,
der skylder os penge. I
løbet af sådan en dag
får jeg snakket med
mange forskellige mennesker.
Ajaz Malik, Mål og Vej.
- Jeg er ansat i mål og vej. Vi er et
mindre hold som består af fire personer. Min opgave er at kontrolveje
og volumenberegne forsendelser,
der ofte afviger fra den oprindelige
angivne vægt.
Ud fra erfaringer ved vi, at der generelt er afvigelser på forsendelser
angivet som ufranko, stykgods samt
enhedsaftale-gods, hvor godset
rager væsentligt ud over pallen. Vi
interesserer os også for håndskrevne
fragtbreve, hvor der eventuelt ikke
er angivet mål og vægt.
John Rasmussen, boksforvalter for Alstrup
Transport A/S.
- Når godset kommer ind, sorterer jeg
det til bilerne. Terminalområdet er opdelt
efter, hvem der skal have godset med.
Hvis der er umærket gods, kontakter
jeg forvalteren, som så finder ud af, hvis
gods det er. Jeg har været på kurser i
både krancertifikat, truck og farligt gods.
Begge dele, synes jeg, har været brugbart, men det er jo også lovbestemt, at
vi skal have dem.
FC
Hjørdis Nielsen, reklamationsbehandler.
- Jeg behandler reklamationer/erstatningskrav i reklamationsafdelingen hos
Danske Fragtmænd Sjælland. Jeg gør
sagerne klar til enten betaling, afvisning
eller hvis det omhandler en reklamation
uden krav, fremsendes en manko/brækagebekræftelse til kunden. Hvis et krav
accepteres, undersøger jeg, hvem der
skal betale, hvorfor og hvor meget der
kan udbetales i erstatning. Selve udbetalingen sker via kreditorbogholderiet.
Mange informationer indhentes i systemet, så jeg er afhængig af driften og
fragtmændene. Danske Fragtmænds
Forretningsbetingelser for Transporter retter sig efter CMR-loven, hvorfor jeg har
været på flere CMR-kurser, både internt
og eksternt.
07
Kunsten at vokse
gennem viden
Du kan finde kursuskataloget på Intranettet eller på DF Bibliotek under Personale
eller få det tilsendt ved at kontakte Personaleafdelingen på T 7252 1699
Fragtbrevet har spurgt Danske Fragtmænd A/S’
personalechef Charlotte K. Velling omkring viden
og udvikling i virksomheden i 2010, og om Danske
Fragtmænds eget trænerkorps og egne kurser. Og
kom omkring fordelen af at dele ideer forklaret ved
brug af en appelsin.
- Sidste år fik vi flere henvendelser fra ruter, der efterspurgte kurser og mulighed for at deltage i kurserne
i kursuskataloget. Derfor har vi nu udgivet et nyt kursuskatalog med tilbud til alle medarbejdere i Danske
Fragtmænd organisationen, siger Charlotte Velling.
- Vores opfordring lyder: Kom, vær til stede, og del
din viden med andre. Det med at ”være til stede”,
det kræver en indsats, men er man til stede, så får
man mere ud af den tid, man alligevel har sat af, og
man vil mærke, at der sker noget – både for en selv
og dem man er sammen med.
Charlotte Velling mener ikke, at man kan fortælle
den enkelte kursusdeltager, hvad udbyttet af et kursus skal være. Hendes overbevisning er, at ansvaret
for indlæring ligger hos deltagerne. - Vi vil til gengæld gøre vores allerbedste for at levere undervisning af høj kvalitet og emner, der er relevante, siger
hun med fast overbevisning i stemmen.
Få netværket tættere på
- Jeg har lagt mærke til, at det som kursisterne lægger mest vægt på er, at man får et godt netværk
på holdet. Men hvad betyder netværk, når man
tager hjem efter kurset? Netværk styrker samarbejdet i organisationen, og dermed gør os bedre til at
løse opgaverne sammen. Charlotte Velling forklarer
08
sin holdning med en metafor:
- Hvis du har en appelsin og deler den med mig, så
har vi hver en halv appelsin - selvfølgelig afhængig
af hvor gavmild du er. Hvis du derimod har en god
idé og deler den med mig – så har vi begge to muligheden for at bruge den gode ide.
Hun understreger:
- De bedste løsninger kommer fra dem, der arbejder
med tingene til hverdag, og på kurserne er der mulighed for at give feedback til trænerne, der kan gå
videre til ledelsen og de faglige ansvarlige, så vi til
stadighed kan udvikle de bedste løsninger til gavn
for hele organisationen.
Kompetencefonde
Medarbejdere og virksomheder har siden 1.
januar 2009 kunnet søge om tilskud til kurser og
uddannelser i de nye kompetencefonde, som
er et resultat af overenskomstfornyelsen i 2007.
Man kan her søge om tilskud til selvvalgt efterog videreuddannelse.
Den enkelte medarbejder kan bruge op til to
uger om året på selvvalgt uddannelse.
Se mere på kompetencefonde.dk eller spørg
Personaleafdelingen på T 7252 1699
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
Therese Rasmussen har arbejdet med
HR (human ressources) hos Danske
Fragtmænd fra 2001-2009:
Ni spændende og
arbejdsomme år
Hvordan har du oplevet, der er
blevet arbejdet med HR i fragtmandssystemet i de sidste ni år?
Jeg synes, at der er blevet gjort en
masse gode ting igennem min tid
hos Danske Fragtmænd. Min oplevelse er også, at lederne er blevet
bedre til at arbejde med HR. Det
skal de have stor ros for!
Hvad synes du, værdien er af HR i
transportbranchen?
Værdien ved at arbejde med HR
er stor. Hvad koster en fejlansættelse ikke? Den kan koste helt op
til en årsløn. Vi havde på et tidspunkt, da tiderne var gode, en
personaleomsætning på terminalen i Taastrup på 50 procent!
Therese Rasmussen er
tidligere Personalechef for
Danske Fragtmænd Sjælland
Det koster meget at lære folk op til
at varetage deres job. Indarbejdningsplaner er en rigtig god idé! Så
bliver folk hurtigst og bedst muligt
introduceret til arbejdet. Det lærte
os, at vi skulle have fokus på, om
vi rekrutterer rigtigt, og hvordan vi
bedst muligt fastholder folk. Hvis
der er meget sygefravær, så bør
man afholde systematiske sygesamtaler. Lederne skal være fokuseret på at gribe ind i rette tid. Og
lytte til medarbejderne.
HR er en god investering, hvis man
bruger HR rigtigt og måler på de
initiativer, som man sætter i gang.
Vi skal hele tiden være tænke på,
hvordan vi kan blive bedre end
vores konkurrenter – det gælder
både den enkelte medarbejder
og virksomheden.
Synes du, at vi er blevet bedre til
at dele viden hos Danske Fragtmænd?
Vi er gået fra silotankegangen til
at fokusere på at dele viden og
udveksle erfaringer. Denne viden
og udveksling kommer bl.a. gennem kurser.
En kursist på et Info2000 kursus
meldte tilbage til mig, at hun før
kurset godt vidste, hvilke knapper hun skulle trykke på - men ikke
hvorfor. Nu kan hun lettere finde
fejl og løse dem. Hun kom endda
hjem fra kurset og kunne oplære
sine kollegaer i det, hun havde
lært. Det er bestemt med til at give
økonomisk mening. Medarbejderne hos Danske Fragtmænd skal
være bedre til at lære af de kollegaer, der gør tingene smartest.
Jeg vil godt slutte af med at takke
for det rigtig gode samarbejde
med kollegaer og fragtmænd. Det
har været en fornøjelse.
Trænerkorpset
Danske Fragtmænd har mange eksperter ansat eksperter i alt fra CMR-lovgivning til chaufførefteruddannelse. En del af disse hverdagseksperter udgør Danske Fragtmænds trænerkorps, og
de modtager derfor selv undervisning i
pædagogik og præsentationsteknik.
Vores samarbejdspartner T U C – DK har godkendt alle trænerne, og de fleste af vores kurser
er godkendt som AMU-kurser. Der kan derfor
søges VEU-godtgørelse.
Du kan selv søge om at blive træner, hvis du
vil dele din viden med andre og samtidig kan
undværes fra det daglige arbejde af og til. Du
skal have fået din nærmeste leders tilsagn til at
søge.
En flok oplagte trænere klar til at dele deres viden med kollegerne
09
Det siger Fragtmanden:
Rullende specialister i
farligt gods
- Denne her opvasketablet ser
ikke særlig farlig ud, vel? Den er
faktisk heller ikke farligt gods –
ikke engang hvis der er pallevis af
den, siger Eivind Grosen, sikkerhedsrådgiver hos Danske Fragtmænd, med et glimt i øjet. Han
fortsætter lidt mere alvorligt:
- Men hvis jeg opløser den i vand,
så den bliver flydende vaskemiddel, skal den håndteres efter lovgivningen om farligt gods, og vi
skal tage visse forholdsregler, når
vi læsser og fragter,
Eivind Grosen
Røgalarmer er også ”farlige”
Præcis, hvad der er farligt gods,
er defineret i den internationale
ADR-konvention, som den danske lovgivning om håndtering af
farligt gods bygger på. Regelsættet opdateres hele tiden, og betegnelsen ”farligt gods” dækker
også over varer som for eksempel
vaskemiddel, røgalarmer og klor til
svømmehaller.
Vi bringer viden til kunderne
I Danske Fragtmænd er der i de
senere år blandt andet udviklet
en farligt gods-politik, som kunden
også skriver under på, et sæt instrukser samt udstyr til at medbringe i lastbilen.
I samarbejde med Transport UddannelsesCenteret A/S uddannes
både chauffører, fragtmænds
medarbejdere og kunders medar-
10
bejdere i at håndtere godset korrekt. Det sidste er ifølge Eivind Grosen noget af det, der gør Danske
Fragtmænd specielle i branchen:
- Det er vigtigt, at alle i fragtkæden ved, hvem der har ansvar for
hvad - når det gælder faresedler,
emballage osv. Hvis vi samtidig sikrer, at afsenderen gør det rigtigt,
letter det vores eget arbejde senere i fragtkæden utrolig meget!
Vi har meget fokus på uddannelse
af kunden både for deres og vores egen skyld.
- Hos os kører vi dagligt med for eksempel klor til svømmehaller, så farligt gods er bestemt en del af vores
forretning. Jeg kan også høre på
kunderne, at Danske Fragtmænd
har ry for at overholde reglerne –
selvfølgelig, for ellers skal vi slet ikke
køre med farligt gods! Siger Leif
Hansen fra Leif Hansen A/S.
Vi er godt rustet
Alt i alt mener han, at Danske
Fragtmænd er godt rustet til fremtiden i en branche med mere og
mere fokus på kontrol og håndtering af farligt gods, ikke mindst når
det gælder miljøet:
Det siger kunden:
- Vi har alle forudsætninger i
orden, både med hensyn til udstyr, uddannelse og kontrol. Det
eneste, vi mangler, er, at vi selv
bliver bevidste om, hvor meget
vi egentlig har at tilbyde i forhold
til konkurrenterne. Vi skal jo ikke
undervurdere vores viden på området.
CORR
OSIVE
Ole Lindgaard Sørensen, Logistikkoordinator hos Multiline:
- I 2008 sendte vi alle vores lagerfolk
på ADR-kursus hos Danske Fragtmænd, og vi fik helt styr på, hvordan vi skal opmærke og håndtere
det farlige gods – og samtidig fik vi
en rigtig god dialog med Danske
Fragtmænd. Vi er faktisk i gang
med at planlægge et opfriskningskursus!”
UID
BLE LIQ
FLAMMA
8
3
Rådgiverne står klar...
På fragtcentralerne står otte uddannede sikkerhedsrådgivere
klar til at rådgive både fragtmænd, chauffører og kunder –
også i ferieperioder:
”Den blå ADR-kuffert”, der indeholder alt det lovpligtige udstyr
til håndtering af farligt gods, hvis
uheldet er ude, kan købes på fragtcentralerne til en meget konkurrencedygtig pris.
Jonhard Tjørnevig – Tåstrup,
Niels Birk – Aalborg,
Leif Nymann – DTC,
Helmer B. Hansen – Herning, Jørgen Price – Odense,
Michael Mertov – Odense,
Kjeld Refsgaard – Danske Fragtmænds hovedsæde
Eivind Grosen - Århus.
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
Helt specielle kunder på lagerhotellet hos Danske Fragtmænd Fyn:
“De grønne”...
I 2009 fik lagerhotellet i Odense to helt specielle
kunder, nemlig helsekostvirksomhederne Bidro og
Pharmagreen, der fremstiller henholdsvis kosttilskud
baseret på forskellige urter og produkter, der indeholder grøn te. Og når det gælder helsekost og
økologiske varer, har Fødevarestyrelsen helt særlige
regler om opbevaring.
- Vi har en masse at tilbyde netop den niche af
markedet: En mindre helsekostforhandler har måske
ikke mod på selv at have et stort lager af varer, der
skal håndteres så varsomt. Men her på lagerhotellet
kan vi jo varetage al kontrol og dokumentation – så
kunden bare skal koncentrere sig om køb og salg af
varerne, siger Jytte Søndergaard, der er lagerchef
på lagerhotellet i Odense.
Streng styring af batch numre
Økologi og helsekost stiller også krav til lagerstyringen: Produktet skal hurtigt kunne trækkes tilbage fra
markedet, hvis der for eksempel viser at være noget
i vejen med produktet. Derfor er det nødvendigt at
vide, præcis hvilke ”batches” eller varepartier, der
er kommet ud til hvilke kunder, og det er faktisk lagerhotellets ansvar at kunne finde kunderne og få
varen retur på kundens foranledning. På trods af de
lidt strengere regler er man i Odense rigtig glad for
de nye kunder:
-Vi vil jo gerne kunne tilbyde en hel palet af ydelser
til vores kunder - og derfor er det også vigtigt, at vi
har en lagerstyring, der kan leve op til alle mulige
kunders behov. Det kan vi for eksempel her, og vi
håber selvfølgelig, at det er noget kunderne fortæller videre, siger Jytte Søndergaard.
Kvik chauffør skaffede helsekunder
Præcis sådan gik det faktisk til, at man fik de to første helsekostkunder: En kvik chauffør hørte tilfældigt,
at Bidro manglede lokal lagerplads, og sagde, at
”det kunne Odense da godt klare”. Efterfølgende
hørte Pharmagreen om lagerhotellet fra Bidro. Siden
har der været henvendelser fra flere interesserede,
så selvom en fjer langt fra er blevet til fem høns, er
der alligevel lidt H.C. Andersen i historien om lagerhotellet på Fyn…
Jytte Søndergaard
Krav til opbevaring af
økologiske varer
▶ Lagerhotellet skal godkendes af
Fødevarestyrelsen til både økologiske varer
og fødevarer
▶ Regelmæssige kontrolbesøg fra
Fødevarestyrelsen - smileys
▶ Varerne må ikke blandes med andre varer,
de skal have deres egen plads på reolen
▶ Krav til personalets hygiejne og rengøring af
lageret.
▶ Egenkontrol af, at alle regler overholdes
▶ Skadedyrskontrol
▶ Batch-nummerstyring
11
Samarbejde og udvikling
gjorde Sanistål-aftale mulig
Adm. direktør Kjeld Frederiksen fandt personligt kuglepennen frem,
da Danske Fragtmænd og Sanistål underskrev den vigtigste logistikaftale til dato. Sanistål valgte Danske Fragtmænd ud af 25 potentielle
samarbejdspartnere, og aftalen omfatter mere end 500.000 leveringer
om året.
Danske Fragtmænd er blevet en mere samlet organisation de seneste år, og kompetencerne er
udvidet betragteligt. Og det er en del af baggrunden for den nye omfattende aftale med Sanistål.
Den betyder, at Danske Fragtmænd kommer til at
stå for Saniståls distribution helt fra deres lagre i Billund og Taulov og ud til deres kunder. Aftalen har tre
spor, nemlig dag-til-dag distribution, natdistribution
og krandistribution. Samarbejdet starter op 1. marts
2010 og forventes fuldt implementeret 1. juni 2010.
Danske Fragtmænd har fået aftalen i kraft af et rigtig godt samarbejde mellem Danske Fragtmænd
Logistik A/S, regionerne, IT-udviklingsafdelingen i
Danske Fragtmænd A/S samt fragtmænd.
- Det er afgørende, at Danske Fragtmænd nu kan
kombinere en central aftale med vores decentrale
styrker, lyder det fra Peter B. Jepsen, adm. direktør
for Danske Fragtmænd Logistik A/S, der sammen
med udviklingschef Torsten Sibuhr har stået for forhandlingsforløbet.
12
”Det er afgørende, at Danske
Fragtmænd nu kan kombinere
en central aftale med vores
decentrale styrker,”
Adm. direktør for Danske Fragtmænd Logistik A/S,
Peter B. Jepsen
Fordele for Sanistål
Sanistål forventer, at samarbejdet vil give dem og
deres kunder mange fordele. For eksempel vil de
kunne spore deres gods helt ned på kolli-niveau, og
de vil modtage statistikker på bl.a. leveringstider og
ventetider. Alt sammen pga. funktionaliteter i Danske Fragtmænds nye håndskanner. Distributionschef
Peter Smidt Foss fra Sanistål uddyber:
- Det vil give os mulighed for at gøre tingene bedre,
og samtidig giver det salg en proaktiv mulighed for
at tale fakta med kunderne.
Sanistål valgte blandt andet Danske Fragtmænd på
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
Danske Fragtmænds adm. direktør Kjeld Frederiksen og Saniståls adm. direktør Christian B. Lund underskriver den betydningsfulde logistikaftale. Her flankeret af Peter B. Jepsen,adm. direktør for Danske
Fragtmænd Logistik A/S (tv) og Peter Smidt Foss, distributionschef fra Sanistål.
grund af nærheden til Saniståls kunder:
- Danske Fragtmænd har et fantastisk lokalkendskab. De ved med stor sandsynlighed allerede, hvordan vores kunder vil have vores varer leveret, siger
Saniståls adm. direktør Christian B. Lund.
Sanistål kørte før med egne biler og chauffører, og
det medførte store faste omkostninger, for prisen
var den samme uanset mængden af gods på bilerne.
”Danske Fragtmænd har et
fantastisk lokalkendskab. De ved
med stor sandsynlighed
allerede, hvordan vores kunder
vil have vores varer leveret.”
Saniståls adm. direktør,
Christian B. Lund
- Med Danske Fragtmænd opnår vi fleksible omkostninger. Vi betaler med andre ord for det, som vi
bruger, siger Saniståls Peter Smidt Foss, som desuden
fremhæver Danske Fragtmænds fintmaskede
rutenet. Ved at lægge sit gods over på Danske
Fragtmænds eksisterende ruter opnår Sanistål samtidig store miljømæssige besparelser. Noget der også
lægges vægt på. Danske Fragtmænd udregnede
ved hjælp af en miljøberegner fra International
Transport Danmark (ITD), at Sanistål vil udlede hele
976 ton mindre CO2-udslip, hvilket svarer til en forbedring på 28 procent.
Aftale giver selvtillid
Selvom alle kunder er vigtige, giver det selvtillid at få
en kunde som Sanistål.
- Det giver et stort, psykologisk rygstød at kunne hente en kunde af Saniståls størrelse og kompleksitet. Nu
viser vi med dannelsen af Danske Fragtmænd A/S
samt datterselskabet Danske Fragtmænd Logistik
A/S, at vi har en konkurrencekraft, vi ikke før har haft,
siger Peter B. Jepsen.
Det nye samarbejde med Sanistål har betydet forespørgsler fra andre store virksomheder:
- Nu overvejer de, om vi skal overtage deres kørsel
eller endda hele deres logistikdistribution. Derfor er
det vigtigt, at Sanistål-aftalen bliver en succes i alle
led af Danske Fragtmænd, forklarer Peter B. Jepsen
og fortsætter:
- Når Sanistål er blevet en succes, er der ingen tvivl
om, at vi vil kunne tiltrække en række andre store
virksomheder, for så kan vi jo matche alle de andre
store transportvirksomheder.
Vi stopper ikke her
Men der er ingen tid til at hvile på laurbærrene. Der
skal udvikles videre på den allerede omfattende
logistikaftale:
- Vi arbejder på et system for kunders returgods til
Sanistål, samt på en række andre mindre opgaver,
som Sanistål har behov for at få løst, fortæller Peter
B. Jepsen. Repræsentanter fra Danske Fragtmænd
og Sanistål mødes en gang om måneden for løbende at optimere og effektivisere samarbejdet.
Aftalen kort og godt
- Dag-til-dag distribution
- Natdistribution – tilgængelig
for alle kunder fra 1. marts
2010.
- Krandistribution –
tilgængelig for alle kunder
fra 1. juni 2010.
- Mere end 500.000
leveringer om året
- Miljøbesparelse på 28 %
CO2 om året
Nogle af de involverede i Sanistålaftalen var fra Danske Fragtmænd:
Bjarne Granau, regionssalgschef, Region Nord
Kenneth Jespersen, transportchef,
Viktor Sørensen A/S,
Thomas Overgaard, fragtmand,
Brdr. Overgaard Transport A/S,
Peer Omann, IT-udviklingschef,
Danske Fragtmænd A/S,
Torben Vig, IT-konsulent,
Danske Fragtmænd A/S,
Torsten Sibuhr, udviklingschef,
Danske Fragtmænd Logistik A/S,
Peter B. Jepsen, adm. direktør,
Danske Fragtmænd Logistik A/S
13
Elektronisk
videndeling og udvikling
De fleste virksomheder har en hjemmeside og et Intranet, også Danske Fragtmænd.
Men hvorfor egentlig lægge så meget arbejde i de elektroniske medier?
TI
LT
VIDE
N
IDÉER
PROC
ED
UR
ER
www
int
Tanja Boe Zander og Henriette Kjærholm Aagaard
57.500 trykte takstblade! Det er
den store mængde papir som
Danske Fragtmænd hvert år sparer med den nye hjemmeside,
som åbnede den 1. december
2009. Nu ligger taksterne nemlig
elektronisk på hjemmesiden istedet. Men det er ikke det eneste
nye:
- Den nye hjemmeside ligner på
mange punkter den gamle, men
designet har fået et løft, siden er
blevet meget mere brugervenlig.
Blandt andet har vi nu lagt kontaktfunktionen direkte på forsiden,
fordi vi kan se, at det er noget,
som vores kunder bruger rigtig meget, siger marketingchef Henriette
Kjærholm Aagaard.
Et elektronisk visitkort
Hjemmesiden henvender sig primært til kunder, som hurtigt kan
14
finde telefonnumre på deres kontaktpersoner i Danske Fragtmænd
og benytte IT-værktøjerne til deres
daglige distribution. Men
www.fragt.dk kan også betragtes
som et elektronisk ”visitkort”, hvor
Danske Fragtmænd præsenterer
sig udadtil. Her kan potentielle
kunder læse om, hvad virksomheden kan tilbyde, og jobsøgende
kan holde øje med ledige stillinger.
Udlandet kigger
med
Danske Fragtmænd har i de
senere år bevæget sig ud over
grænserne til
udlandet. F.eks.
er Danske Fragtmænds svenske
aktiviteter steget
Antal
markant.
- Derfor har vi fået en
svensk og en engelsk hjemmeside
for imødekomme vores udenlandske kunder og interessenter, fortæller Henriette Kjærholm Aagaard.
Statistikken viser da også, at hjemmesiderne har mange besøgende
fra hele verden - også fra fjernere
egne som Hong Kong og Brasilien.
besøgende
på www.fragt.dk
ca. 1.800 om dagen
ca. 9.100 om ugen (inkl. weekender)
(tallene er eksklusive Danske Fragtmænds ansatte)
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
A/S-ansat? Her finder du Intranettet:
▶ gå på Internettet
▶ skriv ”intranet.fragt.dk” i feltet (uden ”www”)
▶ indtast dit log-in (som du også bruger på web-mail)
▶ har du ikke eget log-in til webmail, kan du benytte en
fælles kode, som du får hos din lokale intranetredaktør.
Har du forslag eller spørgsmål, så henvend dig til Tanja
Boe Zander på [email protected] eller til din lokale intranetredaktør.
DF Bibliotek
I dag kan både fragtmænd og A/S-ansatte benytte
videndelingsværktøjet DF Biblioteket. Her findes for
eksempel DF Nyt, indkøbsaftaler og diverse vejledninger.
Wiki
”Wiki” er et dokumentationsværktøj. For eksempel
bruger IT-afdelingen deres Wiki til at dokumentere
deres projekter, som hver har en mappe. Man skal
have kode for at benytte en Wiki, fordi alle kan ændre og lægge nye dokumenter ind.
Jira
RE
SU
LTATER
FAR
IN
GER
En Jira er et værktøj, der bruges til at holde styr på
alle opgaver. Alle med kode kan se i Jiraen, hvor
langt projektet er og eksempelvis planlægge nye
opgaver derefter.
ER
IN
S
PIR
ATION
tranet
LT
AG
Andre
videndelingsværktøjer
Vi har behov for hinandens viden
I januar 2010 åbnede Danske
Fragtmænds Intranet for alle A/Sansatte. Det er målet, at Intranettet bliver stedet, medarbejderne
behøver at gå hen, hvis de vil
søge viden om virksomheden,
blive opdateret og finde hinanden
på tværs af fragtcentraler og afdelinger.
- Men det kræver, at alle begynder at tænke videndeling, siger
Tanja Boe Zander, som er ansvarlig
for Intranettet hos Danske Fragtmænd. Hun fortsætter:
- Det er en udfordring at få flyttet
noget af al den viden, der ligger
gemt i ringbind, mailbokse og vores eget hoved over på Intranettet, til gavn for kollegerne. Vi er
jo ret spredt geografisk, men her
Lotus Quikr
Et værktøj der bruges til videndeling i grupper. Det giver blandt andet mulighed for fildeling. Det er blandt
andet egnet til projektgrupper eller afdelinger, der
ønsker at fastlægge skriftlige procedurer.
Lokale intranetredaktører:
Århus: Hugo Friis Lund & Lone Harbo. Midtvest: Heidi
Kleinsøe & Charlotte Teut. Sjælland: Henriette Mølbak &
Matias Neble Pedersen. Randers, herunder Hobro: Bente
Jensen & Jens Peder Bjerg. Aalborg, herunder Frederikshavn og Hjørring: Pia Hovaldt & Jens Peder Bjerg. Taulov,
herunder Haderslev, Padborg og Tønder: Malinee Kristensen & Gitte Boysen. Fyn: Flemming Mortensen & John
Christophersen. DTC: Ruth H. Andersen & Leif Nymann.
Esbjerg: Helene Wittendorff.
har vi en
helt enestående
mulighed
for at dele information med hinanden. Ikke mindst kan det styrke
samarbejdet på tværs af organisationen!
Lokalt præg på Intranettet
Lokale redaktører står for de sider,
der vedrører den enkelte fragtcentral, som f.eks. kantinen, sikkerhedsudvalg og alarmer. Dorthe
Offenberg i reklamationsafdelingen i Århus slår hver dag vejen
forbi Intranettet.
- Jeg bruger det dagligt for at
holde mig opdateret om ting,
der sker her i Århus. Det kan være
møder, arrangementer og andre
nyheder, og jeg printer altid ugens
menu, fortæller hun.
- Det er også et godt sted at finde
information om for eksempel sundhedsforsikring, skærmbriller og
rygepolitik.
Levende medie
Intranettets udviklingsmuligheder
er mange, men det er stadig nyt,
og udviklingen sker gradvist:
- Der skal være plads til, at Intranettet kan udvikle sig i takt med
virksomhedens behov. På længere sigt ville vi for eksempel gerne
have, at alle medarbejdere i Danske Fragtmænd havde adgang,
men vi er meget bevidste om, at
Rom blev ikke bygget på en dag,
slutter Tanja Boe Zander.
15
Danske Fragtmænd
underskriver
EU-charter om
trafiksikkerhed.
Danske Fragtmænd A/S underskrev
mandag d. 8. februar 2010 Europæisk
Charter for Trafiksikkerhed ved en signing
event i Europa-huset i København. Ved
underskrivelsen har Danske Fragtmænd
forpligtet sig til en række aktiviteter for at
forbedre trafiksikkerheden på landsplan,
ved blandt andet oplysning og uddannelse af både egne chauffører og
medtrafikanter.
Læs mere på www.fragt.dk.
Sygefraværssamtale
Der er lavet to brochurer omkring sygefraværssamtaler.
Begge kan rekvireres ved henvendelse til Personaleafdelingen på mail [email protected] eller T 7252 1699.
Den ene brochure henvender sig til ledergruppen. Den
anden er til medarbejdere ved Danske Fragtmænd om
proceduren ved
sygefraværsSygefraværs
samtale
samtale
Sygefraværs
samtaler. Du kan
også finde den
på Intranettet
under
Personale/
Praktiske
oplysninger.
– information
Danske
Fragtmæn
d
til leder
Danske
Fragtmæn
d
– information
16
... hvis du vil
vise mig din!
Okay!
Danskeænd
Fragtm
Danskeænd
Fragtm
Informationsmøder
for opsagte Sanistål
medarbejdere
Danske Fragtmænd inviterede i uge seks til informationsmøder for opsagte Sanistålmedarbejdere. Der vil på sigt
være behov for ansættelser
på grund af den ny aftale
imellem de to virksomheder.
til medarbejder
Jeg vil godt
vise dig min...
Vis os lastbilEN!
Er lastbilen dit andet hjem, med specielle funktioner til din arbejdsdag?
Er motoren helt unik, eller er kranen den højeste i Danske Fragtmænd?
Fragtbrevet vil gerne vise din lastbil frem i næste nummer! Har du mod
på en rundvisning i øsen, og kan vi få lastbilens helt specielle historie, vil
vi gerne høre fra dig. Kontakt os på
[email protected]. Husk at få accept fra din fragtmand først.
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
Hvem er inde i Bamse?
Snefaldet i starten af januar fik det bedste frem i mennesket. En
kvinde fra Aalborg kontaktede Danske Fragtmænds Hovedsæde
for at sige tak. En chauffør med en ”Bamse”-nummerplade i forruden skubbede kvinden fri, da hun sad fast i sneen med sin bil. - Jeg synes, det var meget pænt af ham
– og langt fra noget, man ellers kan forvente. Det giver et meget godt indtryk af de ansatte hos Danske
Fragtmænd,” skriver hun i sin mail.
Og hvem var så den hjælpsomme chauffør? Fragtbrevet fandt frem til chauffør Carsten Juel, som alt i
alt har kørt 13 år for Niels Ole Nonbo Jensen. Til episoden siger han beskedent – Nå ja, men i sådan et
vejr hjælper man bare.
Fald i arbejdsulykker i 2009
2009 bød på et fald i arbejdsulykker hos Danske
Fragtmænd A/S. Kun 20
arbejdsulykker er indberettet i 2009. Tallet for
2008 er 38 arbejdsulykker.
Der er altså i 2009 sket et
fald på 48 procent sammenholdt året før! Indsatsen for at få nedbragt
arbejdsulykker igennem
et godt og sikkert arbejdsmiljø rundt omkring på
fragtcentralerne giver
altså fortsat bonus i form
af fald i arbejdsulykker.
Hvis du vil deltage i Danske Fragtmænd Løbet, kan du tilmelde dig hos
løbsansvarlig Flemming Mortensen
på: T 3038 4775 eller [email protected].
Deltagelse er gratis for alle medarbejdere. Alle andre skal tilmelde sig ved
indbetaling af 75 kr. til Nordea, konto:
reg. nr. 2211 konto-nr. 6881422393.
”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde”
starter op igen i 2010
Den 9. april bliver Kick Off-arrangementet i 2010
afholdt på Digtervejsskolen i Næstved. Ideen
med kampagnen ”Trafiksikkerhed i Øjenhøjde” er
at lære børn, hvordan trafikken ser ud fra en lastbil, og hvordan de passer på sig selv i trafikken.
Kampagnen startede for Danske Fragtmænds
vedkommende i 2005 og blev en stor succes.
Danske Fragtmænd er som en af de større virksomheder på det danske transportmarked en
aktiv deltager og stiller lastbiler og chauffører til
rådighed for kampagnen.
Læs mere om kampagnen på www.fragt.dk eller
på www.trafiksikkerhediojenhojde.dk
17
”Det kunne være rigtig spændende
med lidt kontakt imellem kantinerne i
Danske Fragtmænd – vi kunne for
eksempel besøge hinanden, udveksle
erfaringer og få inspiration”.
Kim Fenger
Daglig leder af cafeteriet, Danske Fragtmænd Århus
Dagens næstvigtigste
Man skulle tro, at det var en bilentusiast, der havde købt den. Den
står midt på gulvet, nypudset og
skinnende, med fuldautomatisk
hæve-sænke funktion, lys i loftet
og køleelement i bunden.
Men stedet er ikke en garage. Det
er cafeteriet hos Danske Fragtmænd Århus, og Kim Fenger er
ikke chauffør, han er daglig leder
af cafeteriet. Det tekniske vidunder er heller ikke en kølevogn, men
cafeteriets salatbar...
Salatbar i udviklingens tegn
Køkkenet summer af aktivitet – der
grines, snakkes og gøres klar til
dagens frokost. Salatbaren er programmeret til køl og fyldes efterhånden med snittede grønsager
i alle farver og former. Og den er
et tydeligt tegn på den udvikling,
der er sket i cafeteriet: Da Kim
Fenger sammen med sin kone
Helle og en anden medarbejder,
18
Bente Olesen, i 2009 flyttede med
Danske Fragtmænd fra den gamle
fragtterminal inde i Århus, besluttede man i samarbejde med terminalens ledelse, at nu var det tid
til forandring – ind med salatbar,
grovbrød og fisk, ud med tomme
kalorier.
- I det gamle cafeteria hed dagens ret sovs og kartofler. Men
da vi fik et helt nyt køkken herude
med en masse smart udstyr, fik vi
også helt andre muligheder for at
lave spændende og sund mad,
siger Kim Fenger, der har 25 års
erfaring fra køkken og restaurant
med i bagagen.
Der er altid et alternativ
Omkring 80-100 gæster besøger
hver dag cafeteriet – chauffører,
lagermedarbejdere og personale
fra kontorerne. En blandet målgruppe, hvor langt de fleste dog
har det stillesiddende arbejde til
måltid
fælles. Derfor er det vigtigt, at der
er noget for alle på cafeteriets
buffet, og at maden er sund og
varieret.
- Dog uden at vi bliver helt fanatiske!, siger Kim Fenger og tilføjer:
- Der er altid et alternativ: Med
meget små tiltag kan vi gøre det
hele meget mere sundt: Brødet er
blevet til friskbagt grovbrød, dressing og pålæg er fedtfattige, og
hver dag laver vi ny salatbar af
alle de gode råvarer, vi får ind.
Vi stiller nemlig også store krav til
leverandørerne: Råvarerne skal
være friske og helst danske.
Natholdet kan bestille mad, som
de selv kan varme, og om dagen
har selv nogle af de mest forhærdede sovseelskere med tiden forsigtigt nærmet sig salatbaren.
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
Hvad spiser du til frokost?
Grønt brændstof
giver hurtige bremser
Rune Green Larsen, fra Faxe Fragt A/S, Fakse: Jeg
starter på arbejde kl. 4.15 og kører hele dagen, så
jeg er nødt til at have mad med noget næring i.
Som regel spiser jeg to boller med salat og pålæg til
morgenmad, og tre skiver rugbrød med eksempelvis
kylling til frokost.
Mad fra tankstationer og grillbarer køber jeg næsten aldrig – det er alt for dyrt, man bliver træt af
det i længden, og så er man i øvrigt kun mæt i cirka
fem minutter! En enkelt gang kan jeg godt købe en
fransk hotdog, hvis der er for længe til aftensmaden.
Laurits Hansen fra C. Schmidt & Søn A/S, Herning:
Jeg kører normalt mellem Herning og København,
og jeg har selv mad med. Jeg har ymer og rugbrød
med til om formiddagen - og til frokost spiser jeg for
det meste en bolle med salat og pålæg.
Jeg spiser aldrig på tankstationer. Sådan noget
”non-food” er jeg simpelthen for nærig til – og så
bliver man heller ikke rigtig mæt af det. Jeg kan da
sagtens spise usundt i min fritid, men på arbejdet er
jeg simpelthen nødt til at have noget ordentligt.
De
8 kostråd
▶ Spis mere frugt og grønt - 6 om dagen
▶ Spis mere fisk og fiskepålæg - flere gange om ugen
▶ Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød - hver dag
▶ Spar på sukker - især fra sodavand, slik og kager
▶ Spis mindre fedt - især fra mejeriprodukter og kød
▶ Spis varieret - og bevar normalvægten
▶ Sluk tørsten i vand
▶ Vær fysisk aktiv - mindst 30 minutter om dagen
Arne Skaarup Mortensen, fra Palle’s Fragt &
Autokraner A/S, Næstved: Til frokost spiser jeg
typisk groft brød, ost, agurk og frugt – med vand
til. Hvis jeg er nødt til at købe mad, er det altid
hos en slagter eller en bager, der har lidt sundere
alternativer til for eksempel grillmad.
Det er vigtigt for os chauffører at spise sundt. Vi er i
risikogruppen for blandt andet hjertekarsygdomme
og blodpropper. Det lærer man faktisk om
på Danske Fragtmænds merituddannelse for
chauffører, som jeg var på sidste år. Men jeg har nu
egentlig altid spist fornuftigt - man bliver jo heller ikke
ordentlig mæt af grillmad.
Vidste du, at det godt kan betale sig at
stjæle kaninernes mad? En undersøgelse
viser nemlig, at lastbilchauffører kan forbedre deres reaktionsevne med op til 16
procent, hvis de springer motorvejscafeterierne over og i stedet spiser sundt!
Risiko for trafikulykker kan nedbringes
En dansk undersøgelse viste i 2008, at en
gruppe lastbilchauffører, som spiste sund
mad, reagerede 16 procent hurtigere i faretruende situationer end en kontrolgruppe,
der blandt andet spiste junk food. Samtidig
følte ”de sunde” chauffører sig mere veloplagte end tidligere. Man mener derfor, at
antallet af trafikulykker kan reduceres, hvis
chauffører spiser sundt: Fem-seks måltider
fordelt på dagen med blandt andet groft
brød, rodfrugter og masser af grøntsager.
Få et bedre helbred
Ikke bare koncentrationsevnen blev i forsøget påvirket positivt af den sunde kost, men
faktisk også chaufførernes eget helbred.
Antallet af chauffører med for højt blodtryk
faldt fra 52 procent før kostomlægningen til
30 procent efter. Samtidig blev antallet af
chauffører med for højt kolesterolindhold i
blodet reduceret fra 74 til 39 procent.
Og så var der det med kaninen...
Undersøgelsens resultater blev opnået på
kun 12 dage, så det kan altså godt betale
sig at lære af vores hurtige ven, kaninen,
skrotte den franske hotdog og i stedet sætte fortænderne i et par gulerødder…
*Undersøgelsen blev udført for Transportsektorens
Uddannelsesfond, som led i EU-projektet ”Sikkerhed
og sundhed bag rattet”, af ph.d., cand. scient. Jens
Steen Nielsen, fra Syddansk Universitet, og bac. scient.
Mette-Marie Linding, fra Be-You Healthcare.
19
Odense fragtcentral:
Der var en gang
– og den var kort
”Det begyndte med hesten…”,
hedder bogen, der blev skrevet
om Danske Fragtmænd Fyn ved
deres 50-års jubilæum i 2005, og i
det store perspektiv ligner historien også den, man finder i gemmerne hos mange andre fragtmandsvirksomheder. En milepæl
var, da man i 2002 indviede en
ny fragtcentral i Tietgenbyen lidt
uden for Odense.
På det tidspunkt havde man haft
den gamle central i Odense i
godt 17 år, og der var ikke plads
til udvidelser. Da Danske Fragtmænd overtog DSB stykgods
blev der etableret en hjælpeterminal nær ved den gamle fragtcentral. Det satte skub i tankerne
om at flytte udenfor byen, til
større forhold og bedre tilkørselsveje. Man satte sig for at bygge
intet mindre end ”Danmarks mest
velfungerende fragtcentral”.
Arbejdsglæde og korte gange
Fra man begyndte at samle
inspiration til det store byggeri
stod færdigt, gik der omkring to
år. Inspirationen kom fra mange
forskellige virksomheder, indenfor
mange brancher.
- Det betyder noget for arbejdsglæden, at en bygning fungerer
i dagligdagen, og for os var det
vigtigt, at hele huset fungerede,
ikke kun terminalbygningen. Vi
ønskede for eksempel at undgå
kilometervis af lange gange i
administrationen, siger Preben
Greibe, tidligere administrerende
direktør i Danske Fragtmænd
Fyn, der sammen med den
20
daværende ledergruppe var
ansvarlig for projektet.
“Selvfølgelig har
detaljerne kostet
penge, men til
gengæld nedsætter
de de traditionelle
vedligeholdelsesudgifter en hel del. ”
Jørgen Price
driftschef hos
Danske Fragtmænd Fyn
Inddragelse af daglige brugere
Inden arkitekten Jesper Thyge
Brøgger, fra S&I Arkitekterne i
Odense gik i gang, blev mange
af de daglige brugere af en ny
fragtcentral engageret i processen: Fragtmændene og nogle af
deres medarbejdere, de administrative medarbejdere på
fragtcentralen, terminalarbejdere
og lagerarbejdere blev involveret
i processen.
Blandt andet holdt man en
”Fragtmands-lørdag”, hvor
man indbød alle fragtmænd,
som hver kunne medbringe en
chauffør, til at bidrage med
deres ønsker og erfaringer fra
andre steder.
Sundhed, ko
Efter et besøg hos Danske Fragtmænd Fyn er man helt mæt - af
sjove, gode og spændende historier om fragtcentralen. Først var
der den om flytningen, der kun tog
en Store Bededagsferie. Og så var
der den enlige løber, der pludselig blev til ni og til sidst et helt
motionsløb. Og der er historien om
Flemming, der bare ikke kan lade
være med at involvere sig selv og
Danske Fragtmænd Fyn i forskellige projekter.
- Den synlighed, som det, jeg kalder den aktive reklame, giver os,
kan slet ikke købes for penge. Og
i virkeligheden koster den slet ikke
så meget – bare lidt tid og kræfter,
siger Flemming Mortensen, der er
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
“Når vi har en chance for at lave
noget på tværs i Danske Fragtmænd, skal vi gøre det – for at vi
kan føle os som én virksomhed”
Flemming Mortensen
Kørselsleder og souschef på
fragtcentralen i Odense
orpsånd
og næsten gratis
kørselsleder og souschef hos Danske Fragtmænd Fyn.
En mental flytning
Flemming Mortensen har været
ansat i Danske Fragtmænd i 18 år.
Han har samtidig en baggrund i
foreningsarbejde, sport og sundhed, og så er han iværksætter til
fingerspidserne. Med flytningen til
den nye fragtcentral i 2002 så han
en oplagt mulighed for at ændre
på gamle vaner og stable interne
initiativer på benene. Det startede
med sundhed og en løbeklub, der
siden stillede et helt hold til H.C.
Andersen Maraton i Odense. I 2008
affyrede man så startskuddet til sit
eget Danske Fragtmænd Løbet.
Og som Flemming Mortensen
reklame
udtrykker det, ” spreder både aktiviteter og opmærksomhed ude
fra sig som ”ringe i vandet”.
Fællesskabsfølelse
- Det giver en intern stolthed og
fællesskabsfølelse, at vi engagerer
os sammen i nogle værdier, som
vi kan stå inde for, for eksempel
sundhed og trafiksikkerhed. Samtidig har det givet os stor genkendelighed uden for virksomheden.
Så det har også en værdi udadtil
- hvis vi gør noget der er godt for
folk, er det også godt for os selv,
siger han.
True blue
Næsten lige så vigtigt for den
engagerede kørselsleder er det at
inspirere andre til at gøre noget,
ikke mindst i Danske Fragtmænd.
Selv siger han faktisk, at han er
”true blue” (red.: ”ægte blå” ),
og uddyber bredt smilende, da
han ser interviewerens måbende
ansigtsudtryk:
- Når vi har en chance for at lave
noget på tværs i Danske Fragtmænd, skal vi gøre det – for at vi
kan føle os som én virksomhed.
Lokalfølelsen gør os unikke i forhold
til konkurrenterne, men samtidig
er det vigtigt at finde korpsånden,
udveksle erfaringer og samarbejde
på tværs. Udover at det samler
virksomheden, giver det også en
masse på det personlige plan!
21
Tegning fra arkitekt Jesper
Thyge Brøgger og Creo Arkitekter A/S
Danske Fragtmænds største
lagerhotel er i Odense – med
50 forskellige kunder, der bruger
ca. 30.000 m² lager fordelt på
fire adresser.
Der er 235 meter fra den ene
ende af fragtterminalen til den
anden – en søjlefri hal med en
bredde på 40 m.
22
De små detaljer med
den store betydning
For det utrænede øje ligner fragtcentralen bare en fragtcentral.
Store haller med små kontorkuber
placeret hist og her. Metervis af
cementgulve, porte så langt øjet
rækker og en travl summen af
små trucks, der henter og bringer
læssevis af varer. Men hos Danske
Fragtmænd Fyn er en port ikke
bare en port – og en fragtcentral
ikke bare en fragtcentral.
Alt kan flyttes!
I terminalbygningen er fleksibilitet
og funktionalitet nøgleordene. En
rute afleverer og henter sine varer
ved samme port – det betyder, at
ingen trucks i hallen kører fyldte
den ene vej og tomme tilbage, og
at der altid er ledig port, fordi den
enkelte rute er tildelt faste porte.
- Vi lægger stor vægt på, at fragtcentralen skal være ressourcesparende for fragtmændene.
Det meste arbejde skal gøres af
terminalfolkene, så chaufføren
kan komme hurtigt ind og ud igen,
siger Jørgen Price, driftschef, om
arbejdet på fragtcentralen. Han
fortsætter:
– Chaufføren sparer jo en del
arbejdstid, når han ikke også skal
dele gods ud.
Specialløsninger til kunder
I hallen er der tænkt total fleksibilitet. Alt fra sorteringsanlæg til
rutekontorer kan flyttes rundt, uden
at man er nødt til at have elektrikere til at tilslutte pc’er og lys. Der
er nogle krydsfelter i hallen, hvorfra
man kan få strøm og data – så
når man skal flytte rutekontorerne,
er det stort set bare at sætte stik i
kontakterne.
- Fragtcentralen kan udvikle sig
og forandres, så den passer til
nye kunder med nye behov. For
eksempel har vi et helt specielt
samarbejde med TDC, hvor vi har
skræddersyet en løsning til dem.
På den måde giver det også fleksibilitet i forhold til kunderne. Vi kan
levere specialløsninger, og ikke
bare hyldevarer, siger Jørgen Price
afsluttende.
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
Portsluser: Af hensyn til terminalbygningens arbejdsmiljø, er portsluserne forsynet med ophængte støjabsorberende plader i loftet, til
at tage lyden fra løftevognenes nylonhjul mod læsserampen.
Luftbælge i porte: Luftbælgene pustes op, når lastbilen er
bakket ind, for at undgå gennemtræk i den store hal. Samtidig har de
den fordel, at de ikke laver sorte streger på lastbilernes presenninger
og slider dem i stykker bagtil. Går der hul på luftbælgene, kan man
selv lappe dem uden hjælp udefra.
Portskinner: På hjørnet ved portslusen er væggen beklædt
med profilerede stålplader, for at beskytte de portskinner, der styrer
portene, samt hjørnerne på betonen. Det betyder, at man faktisk ikke
har skiftet en portskinne i syv år.
Ramper: Hydrauliske læsseramper med fremskydeligt næb, der
altid kan tilpasses den tilkørende lastbil. På læsseramperne er der
påmonteret stålfjedre på forkanterne, som lastbilens bagsmæk kan
bakkes til ved.
Fakta om fragtcentralen
Grundareal:
Terminal og indlevering:
Antal porte: Administration:
Lagerhotel:
- heraf egen m²:
128.000 m²
(80.000) m²
12.000 m²
116
3.000 m²
30.000 m²
12.000 m²
Antal biler via fragtcentralen
pr. døgn:
Antal ansatte (pr. 01.01. 2010):
Egen cityrute, antal biler:
600
84
14
M.
P.
All
l
eru
ps
rd
leva
ina
l
Bou
rm
te
Ad
mi
Ind
nis
lev
tr
at ering
ion
Te
ho
gens
La
ng
ger
Tiet
La
C.F.
go
ds
Portpanel: Alle knapper til betjening af porte, læsseramper og
luftbælgene er samlet i ét panel. Det er vigtigt, fordi det bliver brugt
mere end 100 gange om dagen. Ved et tryk på en knap kører læsserampen i neutral stilling, porten lukker, og luftbælgen tømmes for luft.
Imens er chaufføren nået ud til sin bil og kan køre væk fra terminalen.
Ve
j
23
Så du…
Flemming Krogh på forsiden af
Roadlife Magazine?
Bladet bragte historien om
flid og sammenhold i Ulfborg i
Roadlife Magazine Nr. 6 2009
– om fragtmand Flemming
Krogh og hans engagerede
og dygtige team på kanten
af Vesterhavet.
WANTED
Superbrugere
efterlyses!
Er du superbruger af Excel, Power
Point, Word eller andre vigtige
programmer og har du lyst til at
undervise kollegaer på minikurser
(selvfølgelig i forståelse med din
leder omkring tidsforbrug)?
Så henvend dig til Personaleafdelingen, med kontaktdetaljer
samt dit ekspertområde, på
e-mail til [email protected] –
eller på T 7252 1699.
Vi laver fælles indkøbsaftaler… brug os!
Den fælles indkøbsafdeling i Danske Fragtmænd
er en ubetinget god idé, som det både kan være
dyrt og tidskrævende IKKE at benytte sig af. Og
de har tallene til at bakke den påstand op med.
Tonni Hansen, indkøbskoordinator på hovedsædet, holder et diagram op og peger på de tre
søjler over indkøb hos danske virksomheder af A-,
B- og C-varer - sat op imod den tid, der bruges
på at købe de forskellige varegrupper.
- De varer, som vi i fragtsystemet kalder C-varer,
nemlig kaffe, papir og andre sekundære produkter, som egentlig ikke er dyre eller komplicerede
at købe, fylder ALT for meget! De udgør cirka
fem procent af vores indkøbsvolumen, men faktisk bruger vi rundt om i Danske Fragtmænd A/S
helt op til 70 procent af vores tid på at indkøbe
dem. Det betyder, at omkostningen på mange
varer har en sammensætning, hvor selve varens
pris kun udgør cirka 15 procent. Det er helt ude
af balance. Kunne vi ikke bruge vores tid bedre
og skabe mere værdi for hele virksomheden?
siger Tonni Hansen.
Tid er også en slags penge
Tonni Hansen lægger vægt på, at man med
Indkøb kan handle mere fordelagtigt:
24
- Vi laver
aftaler for større
mængder, og
kan derfor få en
bedre pris, men
det kræver også
loyalitet i forhold til
forhandlinger og
Nu er der snart ikke flere
genforhandlinger
undskyldninger for ikke at
af fremtidige aftræne: Fra 1. februar koster
taler. Det er klart,
det blot 175 kr. pr. måned
at man ”lokalt”
at være medlem af Fitness
kan finde gode
World. Se oplysninger om
tilbud i Bilka for
denne aftale i DF Bibliotek
eksempel, men
det tager jo tid.
Og tid er også
penge! Specielt
hvis vi mange steder i organisationen jagter de
samme ”gode” tilbud. Så giver det da meget
mere mening, at vi gør det samlet og kun bruger
tiden på det ét sted - nemlig i Indkøb!
NYT FRA
INDKØB
[email protected] Hvis du har brug for rådgivning –
eller kan anbefale en billig leverandør
Se DF Bibliotek for indkøbsaftalerne…
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
DF Express - fordi vi kan …
Fra den 4. januar 2010 har endnu et selskab under Danske Fragtmænd A/S fået hjul
under sig.
DF Express’ primære mål er at være den mest attraktive leverandør af kurér- og
ekspresydelser i Danmark. Datterselskabet under Danske Fragtmænd A/S består
foreløbig af direktør Carsten Appelt, salgschef og daglig leder Lennard Tvede og
Jimmi Schwartzbach, som er ansat som disponent i det nye selskab.
Ved at Danske Fragtmænd kan bruge DF Express til kurérkørsel, kan de opgaver
holdes internt i systemet.
Læs med i næste udgave af Fragtbrevet, hvor vi besøger DF Express på deres
hjemmebase ved Avedøreholmen 46 i Hvidovre.
Modige cyklister
”låner” fragtcentralen i Odense
tip til notes
Hvis du i Notes ikke har en lodret liste i venstre
side med ikoner/genveje til funktioner som DF
Bibliotek og Personaleoversigten, finder du her
en vejledning, så du nemt kan komme ind i
de programmer ved et enkelt klik på et ikon:
Indtil version 8 af Notes var der altid en venstre margin indeholdende ikoner/genveje til
Den 28. december 2009 fik Danske Fragtmænd Fyn besøg af en lille gruppe modige
og fandenivoldske cyklister, der dyrker Trielcykling. Den type af cyklister ser en udfordring
i at cykle på bænke, borde, mure og trapper.
Kort sagt steder, hvor man normalt ikke cykler.
De cyklede rundt i lagerhallen på paller stablet i forskellige højder og sprang med cyklen
fra pallestabel til pallestabel. TV2 Fyn bragte et
indslag om cyklisterne.
Se udsendelsen på TV2 Fyns hjemmeside:
http://www.tv2fyn.dk/video/27104
de mest anvendte programmer.
Som standard er den liste erstattet af en
menu, Åbn.
Imidlertid kan du efterligne det ‘gamle’ layout ved at bruge menuen Vis. Her markerer
du Fastgør listen Åbn, som vist på billedet.
Hvis du ønsker at anvende den nye standard,
skal du blot fjerne fluemærket.
25
Fritiden kan også være
med til at stresse
v/Kirsten Skaarup, ks kommunikation
www.kskommunikation.dk
Mange danskere føler sig stressede, både på jobbet og privat. For stress
skyldes ikke kun arbejdet, men også alt det, der skal ordnes i fritiden.
Medarbejderne stresser sig selv i
krisen
Årsagerne til stress har ændret sig
gennem tiden. Hvor stress tidligere
skyldtes ensformigt arbejde i højt
tempo, skyldes det i dag i højere
grad, at grænserne mellem
arbejde og fritid er blevet mere
flydende. Vi stiller selv store krav
om medindflydelse i arbejdet og til
det perfekte liv.
I nedskæringsperioder som
nu er mange bange for at
miste deres job. Man oplever
måske en stor arbejdsbyrde,
eller man får nye og ukendte
opgaver, som giver utryghed
og en følelse af inkompetence.
Det betyder, at frem for at det
er chefen, der svinger pisken,
så er medarbejderne i dag i
højere grad blevet deres egne
indpiskere!
Personlige kriser kan dog også
udløse stress, for eksempel
dødsfald, skilsmisse, økonomiske
problemer, opsigelse,
familieproblemer, konflikter m.m.
Husk pauser og afkobling
Mange bagatelliserer
symptomerne på stress og
betragter dem som et mindre
midlertidigt problem, som snart er
overstået. Jeg skal først lige… Om
en måned er det anderledes…,
er ofte reaktionerne. Her er nogle
typiske og synlige ændringer i din
adfærd, der kan tyde på stress,
og som skal få alarmklokkerne til
at ringe:
26
Kursus
Du kan melde dig til et
kursus i Danske Fragtmænd, hvor du arbejder
med stress. Kurset hedder: Tænk positivt, undgå
stress og frigør energi. Det
varer to dage.
Find mere om kurset i Intranettet under kursus og i
DF Bibliotek.
▶D
u holder op med at holde
pauser
▶D
u tjekker e-mail eller telefon
før morgenmaden og som det
sidste før du går i seng
▶D
u spiser ofte foran computeren
▶D
u er altid online, også på
fridage og i ferier
▶D
u bruger mange timer – og
tanker på jobbet
▶D
u minimerer sociale aktiviteter
▶D
u har et øget misbrug, for
eksempel alkohol, cigaretter og
mad.
Prioritér i hverdagen
Det er primært dig selv,
der skal arbejde med at få
styr på din stress. Naturligvis
skal arbejdspladsen og din
chef bidrage til et positivt
arbejdsmiljø gennem en fornuftig
arbejdsfordeling, systemer,
samtaler, udvikling og nærvær.
Men i sidste ende er det dit eget
ansvar at skabe forudsætningerne
for et godt liv uden stress. Det
kræver frem for alt prioritering og
disciplin!
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
Man er nødt til at ta’ sig tid.
Ellers ta’r andre den bare!
Mads Øvlisen
Tidl. direktør for Novo Nordisk
5
tips til dig til at
håndtere din stress
1. Lev sundt
▶ Få søvn nok
▶ Spis sundt
▶ Vær fysisk aktiv, dyrk motion
2. Prioritér og planlæg
Du kan
interne finde masse
r
ttet m
en væ af stresstests
r opmæ
på
hvem
der er
rksom
afsend
på,
er...
▶ Brug din kalender til både
aftaler, møder og opgaver, og
lav luft i den.
▶ Lav realistiske mål og planer,
både på jobbet og privat
▶ ”To do”opgaver skal noteres
i kalenderen den dag, du
planlægger tid til den, det vil
sige, at du skriver frem i tiden
▶ Planlæg i morgen i dag
▶ Lær at sige nej
▶ Skriv ned
▶ Tal med din leder om
arbejdsbyrde og prioritering, hvis
du oplever ubalance
3. Slap af fysisk og mentalt
▶ Meditér (Det er let at lære,
behøver ikke at være religiøst og
er effektivt)
▶ Hold dine pauser
▶ Slip kontrollen, og slæk på
kravene til dig selv og dine
kolleger
▶ Øv dig i god vejrtrækning og
afspændingsteknik
▶ Lyt til musik, læs en god bog,
oplev verden
4. Tænk positivt
▶ Grin hver dag, brug humor
▶ Saml på de positive oplevelser,
og parkér de negative
▶ Nyd nuet
▶ Se muligheder, se frem
▶ Lær at sige: Pyt!
5. Find dine værdier – og din
balance
FAKTA OM STRESS
Stress hænger sammen med produktion af to primære hormoner:
Adrenalin og Kortisol. Adrenalinen er et urgammelt kampflugtshormon, som giver uanede kræfter i pludseligt opståede krisesituationer. Det skærper alle sanser og sætter kroppen i akut forhøjet
beredskab. Kortisol sørger for et vedvarende højt energiniveau.
Konstant produktion af begge hormoner fører til forskellige sygdomme som for eksempel hjerte-karsygdomme.
▶ Tal med din familie om værdier,
forventninger og prioriteringer i
jeres liv
▶ Fokusér på dine styrker og
kvaliteter
▶ Tal med din familie, dine venner
og kolleger
▶ Vær tolerant mod dig selv og
andre
27
Chaufførens lille
og hårdføre
elektroniske
makker
Siden december måned 2009 har den håndholdte
scanner, ”Ikon” overført alle scanninger online.
Men hvad kan så egentlig denne lille 8 cm X 16 cm
håndscanner, der har løftet kvaliteten for Danske
Fragtmænd?
Når kunden booker en afhentning hos Danske Fragtmænd, modtager chauffføren bookingen fra disponenten i Ikons bookingmenu. I Ikon finder han alle
informationer, der ligger i den enkelte booking. Og
håndscanneren gør det i det hele taget muligt for
både disponent og chauffør at følge og styre leveringen på dens vej rundt i systemet.
Værdifuld, hårdfør lille makker
Ikon har først og fremmest stor værdi for kunden,
som også løbende kender status på forsendelsen.
Vigtigt når kunden videre skal informere sine kunder
om, hvor forsendelsen bliver af. Den lille elektroniske
makker glæder altså mange i fragtmandssystemet.
Og den er klædt godt på til at klare vilkårene ude
på landevejen. Håndscanneren kan tåle vand samt
at blive tabt på et hårdt betongulv fra cirka halvanden meters højde.
Danske Fragtmænd kan selv
Den nuværende håndscanners historie starter i
slutningen af 2005, hvor Danske Fragtmænd undersøger markedet for en ny og funktionel håndscanner
til chaufførerne. Efter forhandlinger med flere producenter, bliver det besluttet, at Danske Fragtmænd
selv kan løfte opgaven og lave et produkt, der
modsvarer virksomhedens behov.
Første ”udkast” til en håndscanner testes hos fragtmanden Leif Hansen. I maj 2008 træder den første
Systematic-udvikler til og hjælper
Danske Fragtmænds egne udviklere med at skabe
scanneren. Valget falder på netop Systematic, da
Danske Fragtmænd igennem mange år har
samarbejdet med netop denne it-virksomhed. En
måned efter at Systematic bliver koblet på projektet, knyttes Palles Fragt og C. Schmidt & Søn til projektet som ”forsøgskaniner”. Og endelig i december
2009 kan Ikon overføre alle scanninger online.
28
Systematic-folkene, der er tilknyttet projekt
”Ikon”. Til dagligt arbejder 2-3 personer på
dette og andre projekter ved hovedsædet. Fra
venstre er det Morten Vinther, Lars Peter Møller
Jørgensen (projektleder), Daniel Muhlig og
Ole Risager Henriksen.
Endnu en funktion
Ikons udviklingsrejse er langt fra forbi.
Den 11. febru­ar 2010 har håndscanneren
fået endnu en funktion. Den kan
tage billeder! Med den funktion kan
Ikon dokumentere levering af gods,
afhentning af boo­king eller skader. Se
mere om denne nye funktion på DF
Bibliotek under vejledninger/mobildata.
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
Hårde arbejdsbetingelser
under COP15 i december
Chauffør Andreas Birkbøll fra Fragtkompagniet, der kører
byrute 238, oplevede COP15 på nærmeste hold på sin
leveringsrute rundt i indre København i december.
COP15
betød scanning af lastbiler
COP15 har ikke kun betydet
strenge sikkerhedscheck af deltagerne på klimakonferencen.
Også lastbiler fra Danske
Fragtmænd oplevede at blive
scannet af politiets containerscanner, når de skulle levere gods til
Bella Centret, som var rammen for
decembers klimatopmøde.
Scanneren skulle afsløre bomber
og andet, der kunne skade topmødet, og hos Johnny
Schirrmacher fra J. O. Rasmussen i
Greve, som kører byruter for Danske Fragtmænd, mærkede man
også den ekstra sikkerhed:
Hvordan mærkede du COP15?
- Det var lidt kaotisk. En del af det område i byen, hvor vi
kører, var afspærret – og det var vi nødt til at tage højde
for, når vi planlagde vores kørsel. Desuden var der demonstrationer, der gjorde det svært at nå frem. I nogle tilfælde
var vi nødt til at komme tilbage senere på dagen for at
se om demonstrationerne havde rykket sig, så vi kunne
levere til kunden.
Derudover havde vi rigtig travlt i december på grund af
julen, så jeg var faktisk glad, da COP15 var overstået.
Oplevede du ellers noget, der var anderledes?
- Da jeg skulle ind på Hotel D’Angleterre på Kongens
Nytorv, skulle jeg vise ID. På hotellerne blev vi generelt
checket og havde en politimand med rundt.
Var du blevet forberedt på COP15?
- Inden topmødet fik vi god information fra Danske Fragtmænd om, hvordan vi skulle tackle det. Samtidig kunne
medarbejderne på vores kontor finde en del information
om demonstrationer og andre forhindringer på internettet.
Og det videregav de så til os chauffører, så vi kunne gøre
vores arbejde uden alt for mange problemer.
- Politiet havde iværksat en del
ekstra sikkerhedsforanstaltninger
i Sydhavnen, og det gjorde, at
de leveringsopgaver, som vores
chauffører normalt har på en dag,
tog 1-2 timer ekstra at udføre, siger
Johnny Schirrmacher.
Byruterne går blandt andet til Bella
Centeret, og på præcis det stykke
vej fik chaufførerne også følge af
en betjent, når de leverede de op
til fire sendinger om dagen.
Danske Fragtmænd leverede
blandt andet meget af den vin,
der blev drukket under topmødet.
Velkommen på D’Angleterre.
29
”Folk havde den opfattelse, at jeg gik hjemme, selvom
jeg arbejdede fuld tid og mere til”, siger Bente Lund,
som er gift med fragtmand Erik Lund fra Erik’s Fragt.
Et stærkt bagland gør en stærk fragtmand
Fru Fragtmand i front
Hun var nær blevet butiksejer i stedet for fragtmandshustru. I stedet begyndte en kamp om
omverdenens respekt for arbejdet i mandens firma.
Kampen om respekt
Efterhånden stødte Bente da også på udfordringer
ved at arbejde hjemme.
Når man kommer ind på kontoret hos Erik’s Fragt,
føler man sig øjeblikkeligt velkommen. Her arbejder
familien Lund, som består af far Erik, mor Bente og
de to sønner Torben og Martin.
- Folk havde den opfattelse, at jeg ’gik hjemme’,
selvom jeg arbejdede fuld tid og mere til. Jeg måtte
forklare mig en del gange, da jeg valgte at få rengøringshjælp – men chaufførerne trampede jo gennem huset. Desuden ordnede jeg frokost til dem alle
sammen. Folk kunne ikke forstå, at jeg havde brug
for hjælp, fortæller Bente.
- Vi blev gift i 1971, før Erik begyndte at køre lastbil
for sin far, fortæller Bente.
- Erik arbejdede som tømrer, og jeg stod i en dametøjsforretning. Han begyndte at køre lastbil i 1973,
og lidt efter lidt kom jeg med i forretningen. Først
ordnede jeg papirer, så kassebogen.
Fire år senere, i 1977, overtog Bente alt det administrative, mens hun stadig stod i butik på fuldtid. Hendes svigermor passede telefonen.
Næsten butiksejer
Bentes chef i dametøjsforretningen blev syg i 1987
og ville sælge forretningen til Bente.
- Alt var faktisk aftalt. Det hørte min svigerfar, som så
meddelte, at han ikke kunne køre en vinter mere.
Derfor overtog Erik forretningen. I den forbindelse
fik jeg også opgaven med at passe telefonen, og
sammen med det administrative udgjorde det
pludselig et fuldtidsjob. Nu var jeg blevet ’Fru fragtmand’, og det var egentlig bare noget, der skete!
Jeg tænkte meget over, om jeg ville kunne trives
med at arbejde hjemme i privaten, hvor vi havde
kontor.
30
Da Eriks Fragt flyttede til fragtcentralen i Århus,
bemærkede Bente, hvordan hun opnåede mere
respekt om sit
arbejde.
- Og jeg fik
meget mere
tid, for der gik
chaufførerne
bare i kantinen,
griner Bente.
Men en ting er
sikkert: Hendes mand har altid sat pris på hendes
arbejde.
- Det fungerer ikke, hvis Bente ikke er her, fortæller
Erik.
- Det er faktisk nemmere, at vi er gift, for vi arbejder
i samme interesse. Der er større forståelse for lange
arbejdsdage. Jeg ved ikke, hvad jeg ville gøre uden
hende. Man kan selvfølgelig altid ansætte en, men
det er svært at finde en, man har samme tillid til,
slutter Erik.
Fragtbrevet nr. 9 marts 2010
hos Vis dine
et g Danske kolleg
limt
er
af dFragtmæ
in hv nd,
erda
g!
timer
24. marts 2010 hos Danske Fragtmænd
Billedkampagne – vis os din arbejdsdag!
Den 24. marts 2010 fra kl. 00.00 til kl. 23.59 har DU
mulighed for at tage et billede af din arbejdssituation, dine kollegaer eller stedet, hvor du
befinder dig, og sende det til [email protected].
Send dine billeder i bedst mulig opløsning.
Vi udvælger de bedste og bringer dem i næste
nummer af Fragtbrevet.
Skriv også:
Hvem/hvad der er på billedet
Hvor det er taget
Hvornår i løbet af dagen det er taget
Eventuelle ekstra kommentarer til billedet
NB! Når du sender billedet, afgiver du samtidig alle rettigheder til
billedet til Danske Fragtmænd.
Læserreaktioner på sidste
Fragtbrevet
“Jeg får ikke så mange
informationer i hverdagen, så derfor er de
fleste informationer i
Fragtbrevet nye for mig.”
“Man kunne godt tage på
besøg hos en fragtmand.”
“Jeg får stor forståelse for
Danske Fragtmænd som helhed.”
“Det er rart at være et
sted, der opfordrer til, at
man tænker positivt.”
“Det er sjovt at se folk i
bladet, som man har set
rundt på fragtcentralerne.”
“Jeg er ikke den store læser, men vil gerne kigge i
bladet, hvis der fx er en gennemgang af en ny lastbil.”
“Der mangler interviews
med manden på gulvet.”
“Godt med tema om godt kollegaskab.
Når man ikke trives på arbejdspladsen,
gider man ikke rigtig komme på arbejde.”
31
Skulderklappet
Skulderklappet denne gang går til Connie Gregersen, kantineleder på Hovedsædet og i daglig tale kaldet ”Madmor”.
Bonnie Dimmack (tv) og Tina Laursen (th) skriver til Fragtbrevet:
- Selvom Connie Gregersen kun har været her i omkring et
halvt år, fortjener hun et skulderklap, fordi hendes altid gode
humør smitter. Hun er altid god for en snak over maden. Og
samtidig hjælper hun, hvor hun kan. Sidst men ikke mindst
smager hendes mad fantastisk!
Giv selv et Skulderklap
Gør en kollega glad! Send en mail til [email protected] med en begrundelse for hvorfor din kollega fortjener et skulderklap.
24 fragtnisser...
havde fundet vej til vores julenummer af Fragtbrevet. Nissekonkurrencens vinder af en lækker
æske chokolade er Anette Laursen fra Randers
Godstransport A/S. Vi ønsker tillykke!
Rebus =
Næste nummer:
I Danske Fragtmænd kommer vi Vidt omkring!
Danske Fragtmænd dækker hele Danmark
og lidt til. I Fragtbrevet vil vi gerne omkring det
hele, og derfor begiver vi os i næste nummer
ud i de yderste kroge af landet, et smut over
grænsen samt ind i hovedstadsområdet. Vi
snakker sønderjysk, midtsjællandsk og internationalt – i og om Danske Fragtmænd!
Løs rebusen og vind en æske lækker chokolade.
Send dit svar til [email protected] inden 26.
marts 2010. Der trækkes lod blandt de rigtige svar
og vinderen får direkte besked. God fornøjelse!
Fru Fragtmand
Læs om kvinden bag
på s. 30
Hvem er inde i Bamse?
- en hjælpsom chauffør!
Se s. 17