Online streamings mulige påvirkning af de danske biografer

Transcription

Online
streamings
mulige
påvirkning
af de
danske
biografer
En hermeneutisk
undersøgelse
Skrevet af Lea Høstrup
Thorsgaard og Astrid Maan
Thomsen
Det Informationsvidenskabelige Akademi, København 2015
Vejleder: Niels D. Lund
Antal tegn: 267.926
Side: 111,6
Kandidat speciale aflevering
Abstract
In this thesis, we use a hermeneutic approach where we through historical and empirical data, investigate
whether the Danish cinemas are facing a life threat from the popular online streaming services, which had
its massive entry into the Danish movie market in 2012. With Netflix in front, the online digital streaming
market grew for movies and TV series. The thesis considers the historical political change Danish cinemas
have gone through from 1905 until today, which affect how the cinema market looks today. Furthermore is
the classic political business model - the release windows for movies from cinema to TV considered. Here it
is experienced, from selected representatives from the cinema sector, that the greatest threat that cinemas
are facing at the moment, is a reduction of the cinemas exclusivity in the distribution's first indent: the
cinema window. It is especially here, as the thesis concludes, that the online streaming services threaten
the most, as they have a massive negative impact on the entire distribution parts. The first effects can be
seen by the massive decline in sales / rental and lending from the physical movie market (DVD and Blueray), but also in the consumption changes that occur within the TV market, where consumers are more
active than in the past, to choose to cancel or downgrade their TV package. Work is in writing from the
entire movie industry, on a solution that involves streaming services in the best possible way, so that they
do not completely overtake the movie market, but is working with all levels of distribution. The cinema
sector has historically been through major changes. The cinema has gone from being a cinema in the
traditional understanding, where the audience receives a pure movie experience, to form the framework
for further social and cultural diversity, notably by offering opera and major sports events through live
streaming. But despite the fact that they do not consider the online streaming services as a direct threat, it
must still be considered a competitor.
1
Læsevejledning
Specialet er bygget op i 4 kapitler.
Kapitel 1: indeholder vores metodiske afsnit, hvor vi præsentere hvilken videnskabsteoretiske retning vi har
tillagt os i undersøgelsen af vores problemformulering, vores valg af interview form og de overvejelser af
emne afgrænsning vi har fortaget. Endvidere følger en præsentation af de seks biografer vi interviewede.
Kapitel 2: indeholder vores to baggrunds afsnits. I det første afsnit vi behandler fundamentet for den
danske kulturpolitik, og hvor vi betragter på den historiske udvikling af den danske biograf fra 1905 og frem
til i dag - først gennem justitsministeriets politik og senere hen den kulturpolitiske politik. I det andet afsnit
behandler vi filmens distribution, hvor vi betragter de 3 distributions led for filmens rejse: fra biografen til
fjernsynet. Vi betragter den online streaming af film som et 4. led.
Kapitel 3: indeholder vores analyse, som er delt op i tre afsnits. I det første afsnit undersøger vi de online
streamingtjenesters gennembrud på det danske filmmarked. Dette sker gennem tre betragtninger: 1) Tvmarkedet, hvor der observeres ændringer i forbrugernes vaner, 2) gennem den ulovlige film
downloadning/streaming, hvor vi også betragter, hvad der bliver gjort politisk for at komme brugen af
piratkopieringer til livs, og til sidst 3) hvor vi betragter streaming gennem et bibliotetisk aspekt og
undersøger om biblioteket udlåner mindre fysiske DVD’ere og Blue-rays, efter at de i 2009 kunne tilbyde
film streaming gennem deres platform filmstriben.dk. I det andet afsnit behandles biografens
markedsføring, men hovedvægt på oplevelsesøkonomien. Afsnittet præsenterer teorien omkring
oplevelsesøkonomien, hvor der blandt andet arbejdes med vores informanters svar, for at opnå en indsigt i
hvordan de markedsfører de oplevelser de giver deres publikum. I det tredje afsnit samler vi vores
resultater fra første og andet afsnit, for derefter at kunne svare på vores problemformulering.
Kapitel 4: indeholder vores konklusion på vores problemformulering.
2
Indholdsfortegnelse
Abstract ............................................................................................................................................................. 1
Læsevejledning .................................................................................................................................................. 2
Læsevejledning .................................................................................................................................................. 6
Indledning .......................................................................................................................................................... 7
Problemformulering ...................................................................................................................................... 7
Kapitel 1- metode .............................................................................................................................................. 9
Metode .............................................................................................................................................................. 9
Videnskabsteoretisk retning .......................................................................................................................... 9
Det kvalitative interview.............................................................................................................................. 10
Den empiriske indsamling: ...................................................................................................................... 11
Overvejelser................................................................................................................................................. 12
Udvalgte biografer ........................................................................................................................................... 13
Kapitel 2 - baggrund ........................................................................................................................................ 19
Kulturpolitikken mellem biografer og streaming ............................................................................................ 19
Kulturpolitik – en definition......................................................................................................................... 19
En biograflov blev grundlagt........................................................................................................................ 21
Censuren .................................................................................................................................................. 21
Biografens juridiske plads fra nedarvede teatercirkulærer fra enevældens tid ..................................... 22
Optakterne til 1922-loven ....................................................................................................................... 24
1922-loven ............................................................................................................................................... 25
Revisioner af biografloven ....................................................................................................................... 26
Truslen fra fjernsynet: bevillingssystemets endelige .............................................................................. 28
Effekten efter afskaffelsen af bevillingssystemet.................................................................................... 32
Biograferne i det kulturpolitiske aspekt i dag ............................................................................................. 33
Klagen fra biograf giganterne .................................................................................................................. 34
Filmdistribution i Danmark .............................................................................................................................. 38
De tre udstillingsvinduer og det nye streamings-vindue............................................................................. 39
Biografen – filmens første udstillingsvindue ........................................................................................... 39
Video og dvd – filmens andet udstillingsvindue ...................................................................................... 39
Tv-kanalerne – filmens tredje udstillingsvindue...................................................................................... 41
Det nye streamings-vindue...................................................................................................................... 41
Digitaliseringen af de danske biografer ................................................................................................... 42
3
Biografvinduets nuværende situation ..................................................................................................... 46
Statens Filmcentral og Filminstituttets sammenlægning: ....................................................................... 49
Statens Filmcentral .................................................................................................................................. 50
Filminstituttets sammenlægning: ............................................................................................................ 50
Afslutning..................................................................................................................................................... 51
Kapitel 3 - analysen.......................................................................................................................................... 52
Streaming ........................................................................................................................................................ 52
Fase 1: Forholdet mellem streaming og tv .................................................................................................. 54
Forbrugernes holdninger og meninger ................................................................................................... 57
Afrunding ..................................................................................................................................................... 66
Fase 2: Streaming som pirateri .................................................................................................................... 67
Hvad gøres der politisk? .......................................................................................................................... 68
Fase 3: Bibliotekets streaming tjeneste filmstriben.dk ............................................................................... 72
Biografernes markedsføring mod publikum i forhold til oplevelsesøkonomien ............................................. 75
Oplevelsesøkonomi ..................................................................................................................................... 75
Biografens placering i oplevelsesøkonomiens domæne ............................................................................. 76
Udviklingen af underholdningsaspektet hos biografer ............................................................................... 78
Vores udvalgte biografers syn på og brug af oplevelsesøkonomien ........................................................... 83
Billetpriser kontra oplevelser ...................................................................................................................... 89
Sammenfatning af analysen ............................................................................................................................ 92
Kapitel 4 - konklusion ...................................................................................................................................... 98
Konklusion ....................................................................................................................................................... 98
Litteraturliste ................................................................................................................................................. 100
Bilag ............................................................................................................................................................... 111
Bilag 1 ............................................................................................................................................................ 111
Bilag 2 ............................................................................................................................................................ 113
Bilag 3 ............................................................................................................................................................ 119
Bilag 4 ............................................................................................................................................................ 131
Bilag 5 ............................................................................................................................................................ 143
Bilag 6 ............................................................................................................................................................ 144
Bilag 7 ............................................................................................................................................................ 147
4
5
Læsevejledning
Specialet er bygget op i 4 kapitler.
Kapitel 1: indeholder vores metodiske afsnit, hvor vi præsentere hvilken videnskabsteoretiske retning vi har
tillagt os i undersøgelsen af vores problemformulering, vores valg af interview form og de overvejelser af
emne afgrænsning vi har fortaget. Endvidere følger en præsentation af de seks biografer vi interviewede.
Kapitel 2: indeholder vores to baggrunds afsnits. I det første afsnit vi behandler fundamentet for den
danske kulturpolitik, og hvor vi betragter på den historiske udvikling af den danske biograf fra 1905 og frem
til i dag - først gennem justitsministeriets politik og senere hen den kulturpolitiske politik. I det andet afsnit
behandler vi filmens distribution, hvor vi betragter de 3 distributions led for filmens rejse: fra biografen til
fjernsynet. Vi betragter den online streaming af film som et 4. led.
Kapitel 3: indeholder vores analyse, som er delt op i tre afsnits. I det første afsnit undersøger vi de online
streamingtjenesters gennembrud på det danske filmmarked. Dette sker gennem tre betragtninger: 1) Tvmarkedet, hvor der observeres ændringer i forbrugernes vaner, 2) gennem den ulovlige film
downloadning/streaming, hvor vi også betragter, hvad der bliver gjort politisk for at komme brugen af
piratkopieringer til livs, og til sidst 3) hvor vi betragter streaming gennem et bibliotetisk aspekt og
undersøger om biblioteket udlåner mindre fysiske DVD’ere og Blue-rays, efter at de i 2009 kunne tilbyde
film streaming gennem deres platform filmstriben.dk. I det andet afsnit behandles biografens
markedsføring, men hovedvægt på oplevelsesøkonomien. Afsnittet præsenterer teorien omkring
oplevelsesøkonomien, hvor der blandt andet arbejdes med vores informanters svar, for at opnå en indsigt i
hvordan de markedsfører de oplevelser de giver deres publikum. I det tredje afsnit samler vi vores
resultater fra første og andet afsnit, for derefter at kunne svare på vores problemformulering.
Kapitel 4: indeholder vores konklusion på vores problemformulering.
6
Indledning
”Film skal ses i biografen.”
-Citat fra filmprogrammet Bogart.
Dette citat er der mange der vil være enige i. Men måske ikke så mange, som der var engang.
Den danske biograf har igennem historien altid stået for den eksklusive filmiske underholdning, men de har
også måtte kæmpe for deres eksistens – først mod en politik, der brugte dem som statens malkekører, hvor
der blev pålagt afgifter for først at drive biograf og senere hen en afgift på billetterne– afgifter der steg til
svimlende højder. Endvidere blev der lagt restriktioner for hvilke typer af film biografen måtte vise
befolkningen: biografer der viste film, som var lødige, dannende og opløftende i moralen blev belønnet,
mens biografer der ikke opfyldte dette ville i værste tilfælde miste deres bevilling. I midten af 1950’erne
kom en ny konkurrent på banen: fjernsynet.
Denne konkurrence truede mere biograferne på deres eksistens end politikken på området,
og resulterede i at mange biografer gik konkurs og måtte lukke, eller lade sig opkøbe af større biografer,
som sidste overlevelses udvej.
I dag er det den digitale udvikling der med hastige skridt er ved at overhale biograferne.
Først i form af udskiftningen af den klassiske 35 mm filmrulle til Digital Cinema Package (DCP, en harddisk
med film). Denne konvertering har medført, at det i dag er langt billigere, at distribuerer flere kopier af film
end tidligere, da filmen blot kopieres fra harddisken ind i biografens computer,
for derefter at blive sendt videre til næste biograf – alt sammen på samme dag.
Hvorimod biograferne var begrænset af filmrullen, der kun eksisterede i få eksemplarer, og derfor måtte
vente med at få filme, til en anden biograf var færdig med at vise filmen.
Men den digitale udvikling banede også vej for film på internettet, både via lovlig og ulovlig vis.
Da filmene nu eksistere i digital form, er det blevet letter end aldrig før, at uploade, dele og downloade
ulovlige kopier af film – og piratmarkedet er vokst hastigt. Som en lovlig modspiller til dette, blev det
danske filmmarked i 2012 ramt af amerikanske Netflix, der banede vej for både danske og udenlandske
streamingtjenester. Dette resulterede i en massiv voksende popularitet indenfor flere former af online
streamingtjenester på meget kort tid.
Streamingtjenesterne er med til at ændre folks forbrugsvaner af film, da det er blevet muligt at have
adgang til et næsten uendeligt antal film til en langt billiger pris, end hvad en aften i biografen koster.
Denne ændring af vaner kan spottes igennem hele distributions ledet og især på det fysiske marked og på
forbruget af det traditionelle fjernsyn. En ændring der tvinger den klassiske danske distributionsmodel til at
blive fornyet. Her er fokusset i øjeblikket primært på et kortet biografvinduet. I biografvinduet har filmen
sin eksklusivitet på 6 måneder, men som udgangspunkt kører en film kun 3-4 måneder, da billetsalget for
de fleste film aftager allerede efter 4-8 uger. Dette resulterer i at den enkelte film ligger stille i 2-3 måneder
før filmen igen får nyt liv i det næste vindue. Derfor er der et ønske om at få filmene hurtigere ud til de
næste distributions led, for at filmproducenten ikke skal miste penge.
Problemformulering
I filmloven udtrykkes det, at danske film skal være identitetsskabende og tilbyde fælles kulturelle
oplevelser. Der har altid været en form for social og kulturel fornemmelse over det at gå i biografen - en
oplevelse som folk nyder sammen. Men med den nemme og billige adgang til film via de online
7
streamingtjenester og med ændring i forbrugsvaner af film, opstår der en forestilling om at tjenesterne kan
trække biografernes publikum væk fra salen. Vi ender derfor ud med denne problemformulering:


Hvordan vil den stigende konkurrence fra streamingtejenesterne påvirke biograferne?
Hvad gør biograferne for at fastholde deres publikum?
8
Kapitel 1- metode
Metode
Vi vil i dette speciale undersøge og sætte fokus på om den danske biograf er under pres fra de online
streamingtjenester – om dette i værste fald kan resultere i biograf død. Undersøgelsen bygger blandt andet
på et empirisk grundlag, hvor vi har udvalgte seks biografer: to kommerciel drevnere biografen, tre Art
Cinemas og en provinsbiograf. Grundlaget er indsamlet ved et kvantitativt interview. Undersøgelsen vil
sætte sig ind i de udvalgte biografers fremtidsanskuelses omkring situationen med streamingtjenesters
indflydelse på filmmarkedet, som er et globalt fænomen, men som vi vil undersøge i en dansk kontekst.
I det efterfølgende vil vi beskrive og præsentere hvilke videnskabsteoretiske aspekt vi har på opgaven.
Endvidere vil vi også præsentere og redegøre det kvalitative interview. Til slut vil vi redegøre for vores
overvejelser af specialets indhold.
Videnskabsteoretisk retning
Nærværende speciale er bygget op omkring den hermeneutiske tankegang, nærmere bestemt den
filosofiske hermeneutik. Denne retning er valgt, fordi vi gennem en empirisk fortolkning, bliver i stand til at
opnå en dybere forståelse af biografmarkedet som helhed, ud fra interviews med vore udvalgte biografer.
Hermeneutikken betragter forståelsesprocessen: fra fortolkning til eksistentiel forståelse, og er en
fortolkningskunst eller læren om forståelse1, hvor læringen kan betragtes som en refleksion over og
fortolkning af den verden, vi er en del af 2.
Ifølge hermeneutikken har mennesket allerede en forforståelse, en bestemt erkendelsesverden, der har
indflydelse på, hvordan vi forstår og fortolker verden omkring os. Forforståelsen er dannet på baggrund af
vores opvækst og de livserfaringer vi gør os. Skal vi forstå en tekst, et objekt, et samfund eller noget andet,
er vores erkendelsesverden eller forståelseshorisont afgørende for, om vi overhovedet kan danne en
forståelse for dette og derved skabe en mening. Vores endelige forståelse af en given ting kan også blive
dannet i mødet mellem vores forståelseshorisont og for eksempel tekstens forståelseshorisont.
Dog kan vores forståelseshorisont væres så begrænset, at der er elementer vi simpelthen overser eller helt
misforstår, da ” […] vi [...] allerede fortolker det vi ikke kender ud fra det, vi kender […] Det betyder dog ikke,
at erfaringshorisonten ligger fast, for den kan ændres og revideres, hver gang vi får en ny forståelse af
noget” 3.
Denne udvidelse af vores forståelseshorisont sker i en cirkulær erkendelse - den hermeneutiske cirkel, se
figur 1. Den hermeneutiske cirkel henviser til forståelsens cirkularitet, hvilket vil sige at vi forstår enkeltdele
fra en helhed, mens vi forstår helheden ud fra enkeltdelene4. Eller sagt på en lidt anden måde: man er nød
til at forstå helheden, for at kunne forstå dens enkeltdele og omvendt. Det er igennem denne proces at der
opstår der en ny forforståelse.
1
Thurén (2008) side 18; Christensen (1994) side 27
Birkler (2013) side 97
3
Skovbjerg Karoff (u.å.) side 3
4
Birkler (2013) side 98
2
9
Den nye forforståelsen har dog ikke til formål, at
rekonstruere tekstens formål eller finde en anden
objektiv mening, men derimod at skabet et møde
mellem to forståelseshorisonter, der dermed
skaber en dybere forståelse af helheden og
enkeltdelene5. Vi erkender derfor, at vi er en del af
den hermeneutiske cirkel, og at cirklen udgør
strukturen for, hvordan vi kan forstå og fortolke
verden, når vi undersøger vores
problemformulering, der i høj grad omhandler den
danske befolknings kulturforbrug og vaner.
Vores indsamling af empiri forgår gennem
kvalitative interviews, og her er den hermeneutiske
retning særligt foreneligt. Vi er dog samtidig
Figur 1: Den hermenuetiske cirkel
opmærksomme på at informanternes egen
Grunnet (2012)
forståelse og fortolkning, har indflydelse på de
fortolkningsmuligheder, vi kan foretage. Det vil
altså sige, at vi i sidste ende fortolker på noget der allerede er fortolket.
Det er derfor ikke helt uden kritik, at denne tilgang anvendes. Som en videnskabsteori kan hermeneutikken
kritiseres for at være usikker, fordi den påvirkes af fortolkerens egne vurderinger, forforståelse og kontekst;
derfor kan fortolkningen ikke gøres universel. Dog er dens styrke, at den giver en dybere og bredere indsigt
og forståelse af specialets indsamlede litteratur og empiri. Det er altså tale om en diskussion mellem
kvantitativ (hård)- og kvalitativ (blød) forskning. Mellem arbejdet med statistikker (hård) og empiri (blød).
Det kvalitative interview
Specialet bygger blandt andet på et empirisk grundlag, der er indsamlet ved hjælp af det det kvalitative
forskningsinterview. Denne form er valgt, da dens metode søger i dybden, den søger at dække et både
faktuelt plan og et meningsplan6, til forskel fra den kvantitative metode.
Den kvantitative metode undersøger i bredden, hvor der opnås nøjagtig kortlægning af de forhold der
undersøges. Dette har til formål at opnå en oversigt over generelle forhold og de træk der er
repræsentative for et givent område7. Vi ønsker ikke i dette speciale at opnå en generaliserbar viden, men
et ønsker om i højere grad, at få de specielle og særlige forhold frem fra biografmarkedet, gennem
informanternes holdninger og meninger.
Svagheden ved at benytte interview som en empirisk indsamlingsmetode ligger i, at interviewets form er
afhængigt af vores valg af informanter, vores hermeneutiske forforståelser for det der skal interviewes om,
samt fortolkningen af interviewet8.
5
Den store danske og SHaK (2011)
Kvale og Brikmann (2015) side 51
7
Kvale og Brikmann (2015) side 50+171
8
Kvale og Brikmann (2015) side 226-230
6
10
Til dette interview benyttede vi det semistrukturerede interviewguide. Denne form har en forholdsvis åbne
interview rammer, der tillader en fokuseret samtalebaseret to-vejs kommunikation mellem informant og
interviewer9. Grundlæggende er det semistrukturerede interview forudbestemte med formål og struktur,
men det tillader en vis fleksibilitet, da spørgsmålenes rækkefølge og måden de behandles på, ikke er
bestemt på forhånd. Dette giver informanten og intervieweren en frihed til at gå i dybden med specielle
spørgsmål og derved spøger yderligere ind10. Under interviewet er det muligt at komme vidt omkring, idet
intervieweren angiver rammerne for de emner, der skal behandles i interviewet, men det er informanten
der kan åbne yderligere op for nye spørgsmål og indgangsvinkler.
Formålet med interviewet var at opnå en dybere hermeneutisk indsigt i, hvordan biografmarkedet ser ud
på nuværende tidspunkt, samt klargøre hvilke tanker og holdninger der er til den mulige negative
påvirkning af biograferne fra de online streamingtjenester. Dette fik vi belyst ved at interviewe seks
forskellige danske biografer (præsentation af disse kan læses senere i specialet).
Vi sammensatte en række interviewspørgsmål i to forskellige interviewguides, en til de kommercielle
biografer og en til art cinema biograferne, som vi tog med til alle interviews og sendte over mail.
Den empiriske indsamling:
Vores udvalgte informanter spænder over en forholdsvis ens kam af titler indenfor biografverdenen, da
vores spørgsmål helst krævede personer med en ”stærk” titel og dermed indsigt og viden omkring vores
emne, dog er en informant ikke blandt denne kategori, da vedkommende er en ansat – det var desværre
ikke muligt at snakke med direktøren. Der skal derfor også tages forbehold for at informanternes svar ikke
kan sammenlignes eller drages til konklusioner med sidstnævnte informant, da en ansat ikke bærer den
sammen viden som en direktør. Vores kvalitative forskningsinterviews er dannet ud fra diverse
informanters subjektive viden omkring vores emne, og selvom de befinder sig i et miljø, hvor de på en
daglig basis er involveret i emner og oplevelser, som har relevans for vores interviewspørgsmål, er svarene
dannet ud fra ledende spørgsmål, som beror på subjektive indtryk.
Vores adspurgte informanter var:






Direktøren for Grand Teatret i København, Kim Foss d. 15/06-2015 (ansigt til ansigt-interview)
Den daglige leder og formand for Cafe Slotsbio i Hillerød, Holger Toxværd d. 02/07-2015 (ansigt til
ansigt-interview)
Medarbejder gennem seks år i Vester Vov Vov i København, Anne Sofie Kluge Hedegaard d. 28/052015 (ansigt til ansigt-interview)
Biografchef for Imperial i København, Thomas Øgard d. 03/06-2015 (ansigt til ansigt-interview)
Filmchef for CinemaxX i København, Rikart Købke d. 29/05-2015 (interview over mail)
Biografchef for Scala Holstebro, Sebastian Mølgaard d. 08/06-2015 (interview over mail)
Endvidere sendte vi også en mail til Filmstriben.dk for at få opnå et indblik i film streaming igennem en
bibliotekisk regi, der besvaret via e-mail.
Vi havde forberedt to interviewguides, som kan se i bilag 8 og 9. De var næsten ens, dog havde vi i
interviewguiden til art cinema-biograferne nogle få ekstra spørgsmål med, som omhandlede deres position,
9
Jf. Kvale og Brikmann (2015) side 50+185
Kvale og Brikmann (2009) side 143-144
10
11
som en art cinema biograf. Vi endte dog hurtigt med at bruge interviewguiden til de kommercielle
biografer, da vi hurtigt erkendte at vi måtte stille ens spørgsmål til alle biograferne, hvis vi skulle kunne
sammenligne interviewene med hinanden.
Vores interviews har primært fungeret ved at vi aftalte et møde med den valgte biografs direktør. Hvilket
var at foretrække, da den personlige kontakt mellem informanten og intervieweren.
Dette betød at vi kunne stille opfølgende spørgsmål eller bede om uddybning på svar. Derudover havde vi
også adgang til den ikke-sproglige information i form af gestus og ansigtsudtryk11.
Dog havde vi to informanter, som svarerede på vores spørgsmål over e-mail. Dette var biografchef
Sebastian Mølgaard fra Scala Holstebro og filmchef for CinemaxX i København Rikart Købke.
I tilfældet med Rikart Købke var vi endvidere nødsaget til, at udvælge de vigtigste spørgsmål fra vores
interviewguide, da han ellers ikke havde tid til at svare. Ulemperne ved sådanne computerstøttede
interviews, er at det kan medføre en relativ ufrugtbar respons. Begge e-mail-svar fra disse to informanter
var de mindst detaljerede og stærkest citatsvage, sammenlignet med interviews fra den personlige kontakt.
Ved sådanne kolde interviews kræver det at interviewer og informant er relativt dygtige til skriftlig
kommunikation, da det formidlende samspil indfører en potentielt ufrugtbar refleksiv afstand, uden stikord
fra kroppe og talesprog, og det kan være vanskeligt at generere righoldige og detaljerede beskrivelser12.
Det mindre beskrivende svar fra vores to informanter kan havde været fordi der var spørgsmål som de til
dels ikke forstod eller ikke kunne svare på af politiske årsager.
Informanternes svar er derefter gennemarbejdet i en transskribering, der kan læses fra side XX i bilag.
Transskriberingen er dog ikke en direkte transskribering, hvor alle lyde, pauser og halvt påbegyndte
sætninger, elle hvor der skiftes retning midt i svare medtages. I steder for valgte vi at transskribere det
informanten svarede i en sammenhængende tekst. Vi er dog klar over at, der ved denne måde, kan gå
noget evt. vigtig data til spilde, men for at lette det senere analyse arbejde og den hermeneutiske
fortolkning af svarene, er det nødvendigt at de transskriberede interviews er lette at gå til, derfor valgte vi
denne transskriberings måde.
Overvejelser
Specialet undersøger om de online streamingtjenester påvirker biografmarkedet i en negativ retning, til en
sådan grad, hvor biograferne bliver truet på deres eksistens. Biografmarkedet indgår som en del af den
klassiske forretningsmodel af film: distributionsvinduerne/ filmens udstillingsvindue, som omhandler
filmens vej fra biografen til fjernsynet. I denne forbindelse finder vi det derfor nødvendigt at betragte hvert
led, som en balance med hinanden. Denne balance er dog let at tippe når en konkurrent som de online
streamingtjenester kommer på banen.
Filmens distributions vinduer:



11
12
Biografvinduet - har filmen sin eksklusivitet på 6 måneder
Video markedet - hvor filmen finder sit nye liv med fysisk salg og udlejning.
Fjernsyns vinduet
Kvale og Brinkmann (2015) side 204
Kvale og Brinkmann (2015) side 205
12
o
o
Betalings-tv vinduet - hvor eksklusiviteten for den tv-udbyder der køber rettighederne til at
vise filmen.
Public service vinduet, DR og TV2 - har rettighederne til at vise filmen i 4-6 år
Specialets primære fokus, i forhold til problemformuleringen, er forholdet mellem streamingtjenesterne og
de danske biografer. Men det er også nødvendigt at inddrage fjernsyns vinduet, da det især er her
filmproducenterne modtager den største indtjening, før filmen er færdig produceret. Men fjernsynets rolle
som finansieringskilde bliver udfordret, når forbrugerne, som følge af streamingtjenesterne, begynder at
opsige eller nedgradere deres tv-pakker. Vi vil derfor i denne sammenhæng undersøge forbrugernes ændre
vaner på dette marked.
Video markedet – det fysiske marked af dvd og Blue-ray, er vinduet hvor filmen finder sit nye liv efter
biografvinduet, og er samtidig her hvor filmproducenterne har deres første rigtige indtjening af filmen.
Dette vindue er især ramt hårdt af streamingtjenesternes indtog på det danske filmmarked, da man kan
observere en stigende nedgang af det fysiske salg. Det er dog ikke her vores fokus ligger, i forhold til
specialet, da vi i forbindelse vores empiri indsamling opnåede en indsigt omkring, at der i skrivende stud
forgår en politisk debat omkring en for mindskning af biografvinduet. Denne debat går ud på at
filmproducenterne vil have deres film hurtigere ud fra biografvinduet. Vi kan dog ikke udelukke dette
marked fuldstændigt fra specialet, da det indgår i en sammenhæng med de resterende
distributionsvinduer.
Udvalgte biografer
Skrevet af Astrid Maan Thomasen
Opgaven bygger blandt andet på et empirisk grundlag, hvor vi var ude og interviewe seks forskellige
biografer. Formålet med interviewene var at skabe en hermeneutisk forståelse for den økonomiske og
kulturelle situation biograferne befinder sig i lige nu. Den indsamlede empiri bruges i opgaven hvor dette er
relevant og underbyggende.
Valget af biograferne er forgået ud fra både geografisk- og størrelsesmæssig betydning og
konkurrenceevne. Konkurrencemæssigt udvalgte vi de fleste biografer fra København, da film udbuddet og
den interne konkurrence er størst her. Derudover faldt valget på både de kommercielle drevne biografer og
de små Art Cinema biografer fra København og Hillerød, som en midtspiller medtog vi også Scala Holstebro,
som er en provinsbiograf.
Af kommercielle drevne biografer valgte vi CinemaxX og Imperial, hvor Imperial hører ind under Nordisk
Film, som både producerer og distribuere film. Vi valgte disse biografer ud fra en forestilling om en intern
konkurrence.
Derudover valgte vi at beskæftige os med Art Cinema biografer fordi, de til forskel fra de kommercielle
drevne biografer, modtager støtte, nogle er statsstøttede og kommune støttede, mens andre også
modtager støtte fra Europa Cinemas i EU's medieprogram og derfor er de underlagt nogle regler, som
spiller ind i deres biografdrift. En Biograf der er modtager af alle støtteformer er Art Cinema biografen
13
Vester Vov Vov, der siden 1992 været medlem af og modtager støtte fra Europa Cinemas13. Europa
Cinemas er et netværk under EU's medieprogram, som støtter biografer, der vælger at vise europæiske
film14.
Vi valgte desuden Grand Teatret, da denne kan anses for at være en gigant blandt Art Cinema Biograferne,
da den ejer distributionsfirmate Camera Film. Til sidst valgte vi Cafe Slotsbio fordi den er et af Hillerøds
kulturhuse, er drevet af frivillige og bosat i en by, hvor der også eksisterer en Nordisk Film biograf, også her
er valget faldet på grund af en forestilling om indbyrdes konkurrence.
Derudover ønskede vi at kigge på en provinsbiograf, for at opnå en bredere geografisk spredning.
Derfor valgte vi at beskæftige os med Scala Holstebro, fordi biografen viser både mainstream film, som de
kommercielle drevne biografer, og smalle film, som Art Cinema Biograferne. Endvidere ville vi undersøge
om Scala har de samme tanker og udfordringer, som en biograf i København har. Til slut ville vi undersøge
om der er en forskel biograferne imellem, om det er Jylland eller Sjælland.
Biograferne skal tilsammen bidrage til en hermeneutisk forståelse af hele biograf markedet, men også give
et indblik i om streamingtjenesterne truer med deres eksistens.
Vores valgte biografer er:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Imperial
CinemaxX
Scala Holstebro
Grand Teatret
Vester Vov Vov
Cafe Slotsbio
I det næste vil vi kort præsentere hver enkelt biograf.
1. Imperial biograf: Imperial biograf er en del af Nordisk Films Kompagni A/S, som blev dannet i 1906 af en
pioner indenfor dansk filmhistorie; Ole Olsen.15 Imperial blev bygget i 1961, og er det sidste store
biografbyggeri, som har fundet sted i København. Imperial åbnede for offentligheden i 1963 og dengang var
der plads til 1523 publikummer.16 Men dette tal er siden skrumpet ind og de sidste opdaterede tal er at
salen har plads til 1002 publikummer. Dette bekræfter biografchefen for Imperial Thomas Øgaard:
”Imperial er Nordeuropas største enkelte biografsal og det er netop fordi vi kun har 1. sal herinde, som vi
lige har bygget om sidste år. Så fra at der var plads til 1200 gæster, er der nu kun plads til 1002 gæster. Men
det er fordi der skulle være mere plads. Lærredet er blevet meget større og vi gjorde så det at vi trak række
et længere tilbage. Man skal også kunne få en god oplevelse når man sidder der. Så der er plads til 1002
gæster.”17
Imperial, som har adresse på Vesterport 4, er som beskrevet den største biograf i Nordeuropa og dermed
lidt af en blockbuster-biograf. Imperial kan med deres ene kæmpe lærred vise en film ad gangen, og salen
13
Wikipedia (2015a)
Europa-cinemas (u.å.)
15
Christiansen og Werchmeister (2006) side 17
16
Christiansen og Werchmeister (2006) side 89-90
17
Se bilag 7
14
14
fik for et par år tilbage installeret Dolbys mest avancerede lydsystem til dato, Dolby Atmos . Lydsystemet
omslutter publikum ved at have højtalere installeret foran, bagved, i siderne samt oppe i loftet. Samt er
Imperial den eneste der kan vise 3D-film i 4K-opløsning.18
Imperial viser film som menes at kunne trække et stort publikum til deres sal. Et kig på deres program viser
tydeligt at det ikke er her man finder de mere små, kunstneriske film, men film som taler til størstedelen af
den danske befolknings smag. De kommende film som vil komme op på plakaten hos Imperial er fra 2. juli
Hollywood-filmen ”Magic Mike XXL” efterfulgt af endnu en Hollywood-film ”Ted 2” og endnu en
Hollywood-film: ”Ant-Man”.19 Men det er samtidig også en biograf, hvor man kan være sikker på at
publikum vil strømme til, når den næste Star Wars-film, James Bond-film eller anden Blockbuster-film vil få
premiere.
Distribution: Imperial er en del af Nordisk Film som nu er et datterselskab til Egmont-koncernen, og det er
en virksomhed med mange rødder ud i branchen og også en af de biografer i Danmark som både producere
og distribuere film.
Nordisk Film har distributionsrettighederne til Norden og Baltikum. Og ifølge direktøren Allan Hansen har
Nordisk Film et fingeraftryk på en tredjedel af alle de film, der produceres i Norden, samtidig med at
Nordisk Film også medfinansierer en stribe Hollywood-produktioner, som giver Nordisk Film
distributionsrettigheder til filmene i Norden. Både til visning i Nordisk Films egne 36 biografer i Danmark og
Norge, men også til digital distribution. Nordisk Film investerer årligt 300-400 millioner kroner i lokale og
internationale filmproduktioner for at have et tilstrækkeligt stærkt katalog af film med tilhørende
distributionsrettigheder.20
Nordisk Film lider meget under det faldende dvd-salg, som kan mærkes på deres distributionsområde i
form af det støt faldende dvd-marked. Dette prøver Nordisk Film at indhente ved at finde på digitale,
alternative afsætningskanaler, blandt andet ved at lancere deres egen streamingtjeneste ”Dansk Film Skat”
med gamle danske film og Min Bio som er en film-app til iPad og iPhone med kvalitetsbørnefilm.21
2. CinemaxX København: CinemaxX, beliggende på Kalvebod Brygge 57, er en tyskejet biografkæde, der
blev grundlagt i 1977. I 2000 fik CinemaxX sit indtog på det danske marked og brød dermed de
monopollignende tilstande som Nordisk Film Biograferne havde opnået gennem mange års opkøb på det
danske biografmarked. I dag kan man nemt betragte CinemaxX som Nordisk Films eneste reelle konkurrent.
Cinemaxx driver tre multiplex-biografer i Danmark – alle i tilknytning til butikscentre22:



CinemaxX Odense i Rosengårdcentret i det sydøstlige Odense, blev overtaget i juli 2000 og rummer
7 sale og 977 pladser.
CinemaxX København i Fisketorvet Shoppingcenter, der åbnede i oktober 2000 med 10 sale og 3200
pladser.
CinemaxX Aarhus i Bruun's Galleri, der åbnede i oktober 2003 med 11 sale og 2381 pladser.
18
Wikipedia (2014)
Imperials på dette tidspunkt kommende program fra 2. juli og frem til 29. juli.
20
Hyltoft (2015)
21
Hyltoft (2015)
22
Wikipedia (2013)
19
15
CinemaxX er en af de biografer som blev skabt under hensigten at give publikum komfort og flow, en
biografoplevelse som skulle tilfredsstille alle behov udover det at se en film. Der blev fokuseret på
rummelighed og et bredt repertoire så alle lige fra unge teenagere til mødre skulle kunne gå ind og få en
god filmoplevelse. På trods af en ambitiøs start blev CinemaxX sat til salg i 2001 pga. økonomiske
problemer, men dette blev afblæst i Danmark.23
Distribution: CinemaxX distribuerer ikke selv film men indkøber dem fra distributionsmarkedet af.
CinemaxX er en biograf som går efter det største og bedste at tilbyde deres publikum. Som filmchef Rikart
Købke siger: ”Vi udvikler på hele biografoplevelsen, gør det større og nemmere at komme i biografen.”24
Og det er den mentalitet som virker til at være det gennemgående mantra for CinemaxX som i den grad
forsøger at konkurrer med Nordisk Films biografer om plads som den førende premierebiograf i Danmark.
Blandt andet i form af det nyeste tiltag; bebyggelsen af Nordens første IMAX-sal i CinemaxX’s
biografkompleks i København. IMAX er et filmformat opfundet af Canadas IMAX Corporation. IMAX har
kapacitet til at optage og fremvise billeder af langt større størrelse og opløsning end konventionelle filmsystemer.25 Det nye IMAX auditorium har 550 luksussæder og et lærred på over 250m2 og vil overtage den
tidligere Sal 1 i CinemaxX der havde 750 pladser. Deres filmudbud er bredt og indeholder flere store
Hollywood-produktioner og mainstream film som er beregnet til at kunne nydes på de kæmpe og
topmoderne lærreder. Den nye IMAX sal promoverer særligt film som den nye Terminatorfilm, Jurassic
Parkfilm og kommende storfilm som Star Wars og Mission Impossible26. Derudover viser CinemaxX sin
mangfoldighed indenfor film til alle målgrupper i form af både de nyeste børnefilm som Albert og Asterix.
Musikfilm som den nye Amy Winehouse-dokumentar og koncertfilmen ”The Wall” med Roger Waters.
Mindre danske film som Sommeren 92 og Guldkysten og Klovn 2. Større udenlandske produktioner som
Mad Max, Entourage og Ant-Man.27
3. Scala Holstebro: Scala Holstebro, adressen er Ved Hallen 15, er en større provinsbiograf med 4 sale som
tilbyder alle større filmtitler der får premiere i Danmark. Dog siger biografchefen Sebastian Mølgaard: ”Vi er
en biograf med et bredt publikum og viser også smalfilm/nichefilm i det omfang det er muligt. Men typisk
viser vi 12-15 ”smalle film” om året, hvilket er temmelig mange for en provinsbiograf.”28
Distribution: Scala Holstebro distribuerer ikke film, men får deres film fra forskellige distributionsselskaber
som f.eks. Nordisk Film, UIP, Filmcompagniet, Disney, Scanbox, Angel Film, Camera Film m.fl.29 Scala
Holstebros filudbud viser et klart billede af at det netop er de mere brede film som vil ramme den brede
befolknings smagsløg. Det er de mere genkendelige storfilm som især Nordisk Film og også CinemaxX har
på plakaten; danske film som Guldkysten, Comeback og Sommeren 92 og de kendte, større udenlandske
film som Magic Mike, Jurassic World, Spy og Terminator.
23
Christiansen og Werchmeister (2006) side 140
Se bilag 5
25
Wikipedia (2015b)
26
CinemaxX (u.å.)
27
CinemaxX på dette tidspunkt både nuværende og kommende program fra 9. juli
28
Se bilag 6
29
Se bilag 6
24
16
3. Grand Teatret: Grand Teatret er en af de ældste biografer i København, beliggende på Mikkel Bryggers
Gade 8, og en Art Cinema biograf. Biografen er etableret i 1923 og Grand Teatrets repertoire har siden
etableringen været 'smalt' med vægt på kvalitet.30
Direktør Kim Foss beskrivelse af Grand bekræfter at dette er stadig sådan det står til i Grand Teatret:”Grand
Teatret er en biograf med seks lærreder. Den største sal har 326 pladser, den mindste 61. En Art Cinema i
100 år efterhånden. Og det er den profil vi kører og den profil understøttes også af vores distribution, hvor
vi køber cirka 15-20 titler”31
Og Grand Teatrets filmudbud viser også denne art cinema’ ånd som beskrives af direktøren. I en overskuelig
opstilling kan man se rækken af nuværende og kommende film som Grand Teatret tilbyder.32 Og der er
bestemt langt imellem de større mainstreamfilm. De er faktisk ikke at finde. Enkelte kan man genkende fra
biografer som CinemaxX og Scala Holstebro; eksempelvis Guldkysten og Pride, men ellers er det
udenlandske film fra blandt andet Frankrig, Argentina og også mindre danske film.
Distribution: Grand Teatret har i mange år nu haft deres eget distributionsfirma Camera Film33. Nogle af de
seneste premierefilm som Camerafilm har vist er blandt andre: 'Leviathan' (Andrey Zvyagintsev, 8/1/15),
'Tusen bitar' (Magnus Gertten og Stefan Berg, 4/2/2015), 'En due som sad på en gren og funderede over
livet' (Roy Andersson, 12/3/15), 'Mommy' (Xavier Dolan, 1/4/15). Cobain: Montage of Heck' (23/4/15),
'Timbuktu' (Abderrahmane Sissako, 30/4/15) og 'Fortællingen om Prinsesse Kaguya' (Isao Takahata,
30/4/15), 'Min nye veninde' (François Ozon, 4/6/15) og 'Pride' (Matthew Warchus, 18/6/15. Film hvis
nationalitet spænder sig fra Canada, Sverige, Japan og Frankrig.34 Dette distributionsselskab blev overført
til Grand Teatret, efter den 1. august 1974, hvor Peter Emil Refn og Kai Michelsen overtog Grand Teatret.
Med sig har de Camera Film, et importselskab, der bl.a. er specialiseret i japanske, svenske og franske film.
Man kan godt se en sammenhæng mellem Grand Teatrets vekslende og indholdsrige filmtilbud og at Grand
Teatret modtog prisen for ’det bedste filmprogram i Europa’ ved en ceremoni under Europa Cinemas’
årskongres i Paris i 2006.35
4. Vester Vov Vov: Vester Vov Vov, beliggende på Absalonsgade 5 i København, åbnede i 1975. Biografen
blev skabt af en gruppe mennesker på 11, som havde det formål at se og vise film som ellers ikke ville
komme til Danmark. Til trods for at mange af de oprindelige skabere af biografen i 1980 var nødsaget til at
hellige sig familier og arbejde, blev Vester Vov Vov fortsat drevet videre og indgik et samarbejde med
Cafebiografen i Odense, som gjorde at den i stedet for at lukke, kunne åbne endnu en sal36.
Ud fra vores interview med cafemedarbejderen hos Vester Vov Vov, Anne Sofie Kluge Hedegaard siger hun
at: ”Vester Vov Vov er en art house biograf, som er en cafe biograf - det vil sige at vi både har en cafe og en
biograf kørende årligt. Vi får støtte af film instituttet og af kommunen, og af noget der hedder Europa
Cinemas, som er en EU støtte. Det vil sige at 50 % procent af vores film skal være europæiske, så vi er støtte
30
Wikipedia (2013b)
Se bilag 2
32
Grand Teatrets filmprogram fra juni.
33
Grand Teatret (u.å.a)
34
35
Grand Teatret (u.å.b)
36
Christiansen og Werchmeister (2006) side 121-122
31
17
finansieret og tjener på billetter og cafe salg. Der er en chef som ejer biografen, og så har han barpiger og
operatører ansatte, som kører den daglige drift. Det er en lille forretning i forhold til andre biografer.”37
Distribution: Vester Vov Vov distribuerer ikke selv film, men modtager ofte film fra Mirakel film, Øst for
paradis og fra Grand Teatret. Det er hovedsageligt de 3 – men også nogle der hedder 41SHADOWS, som vi
får en hel del fra. Det er et forholdsvis et nyt distributions selskab, som er begyndt at markere sig på
banen.38 Vester Vov Vovs filmtilbud bærer også præg af deres Art Cinema stil.. Her er bemærkelsesværdige
smalle film som Timbuktu, Mandariner og Mommy.39 Men også genkendelige film fra Grand Teatrets
repertoire.
5. Cafe Slotsbio: Cafe Slotsbio kalder sig på deres hjemmeside Nordsjællands Art Cinema, og er Hillerøds
ældste biograf og også kulturhus, drevet af frivillige som arbejder dagligt for og i biografen. De sørger for
der dagligt vises film og at caféen holdes åben hver aften. Endvidere arragerer de børnefilmklub, musik,
teater, stand-up forestillinger.40
Formand og daglige leder Holger Toxværd som fortæller:”Cafe Slotsbio er en selvejende institution det
betyder at vi for 32 år siden købte biografen - 200 mennesker købte den med 200 kr. hver, så havde vi til
udbetalingen. ). Jeg var med til at starte den, men så trådte jeg ud, og da jeg bliver rektor trådte jeg ind i
bestyrelsen igen. Jeg har været formand i 25 år.”41
Distribution: Cafe Slotsbio distribuerer ikke film, men får primært deres film fra blandt andet Cinemateket
og Angel Film. Dette er film som passer til deres image som kulturhus og Art Cinema biograf. Som Holger
Toxværd fortæller: ”Så i 1990'erne fik vi så Art Cinema støtte, fordi vi begyndte at samarbejde med Det
Danske Filminstitut og så blev vi så en af de art cinema'er der fidnes i Danmark, og vi får støtte på halvandet
hundrede tusinde om året, med det krav at vi skal kører mindste 50 % ikke udenlandske film.”42
37
Se bilag 4
Se bilag 4
39
Vester Vov Vovs på dette tidspunkt aktuelle program fra juli af.
40
Cafe Slotsbio (u.å.)
41
Se bilag 3
42
Se bilag 3
38
18
Kapitel 2 - baggrund
Kulturpolitikken mellem biografer og streaming
Skrevet af Lea Høstrup Thorsgaard
I dette afsnit vil vi behandle den kulturpolitiske side af den danske biografkultur. Hvilket tiltag er der gjort
for at fremme denne del af den danske kultur? – dette vil vi betragte i et historisk perspektiv fra
biografernes begyndelse og frem til i dag. Vi vil endvidere også undersøge om kulturpolitikken gør nogen
form for tiltag inden for streamings området.
Afsnittet starter med en præsentation og definition af begrebet kulturpolitik, uden at vi bevæger os ind i
selve den lovmæssige del af kulturpolitikken. Dette har vi fravalgt, da vores fokus ikke ligger på hvordan
kulturen og kunsten bliver forvaltet ved lov, men derimod at opnå en forståelse af kulturpolitikkens
fundament. Dernæst gives der en historisk gennemgang af biograferne i et politisk system, som skal ende
ud med en forståelse af hvor biograferne befinder sig i dag i kulturpolitikken.
Kulturpolitik – en definition
Slår man ordet 'kulturpolitik' op i den Gyldendals den store danske, får man en kort definition af hvad
begrebet omhandler: kulturpolitik, offentlig indsats på især det kunstneriske, men i videre forstand det
alment kulturelle område43. Hvordan denne type politik gribes an, kan foregå på fire forskellige måder ifølge
den canadiske kulturøkonom Harry Hillman Chartrand, der igennem en analyse af den kulturpolitiske
praksis i flere lande har opstillet fire idealtyper44:




Hjælpemodellen - Staten blander sig ikke i kunsten, kunsten finansieres igennem donationer og
sponseringer fra firmaer og private, donationerne fritages for skat. Kunstens vilkår er afhængig af
andres ønsker og idealer.
Mæcenmodellen - Staten afsætter hvert år penge til kunsten igennem finansloven, men det er et
kunstnerråd, der træffer beslutningen om, hvordan den offentlige kulturstøtte skal fordeles. Målet
er at styrke det professionelle niveau.
Ingeniørmodellen - Staten ejer som ofte både produktions- og formidlingsapparaterne. Der gives
støtte til den kunst, der opfylder de politiske krav, som opstilles af kommissioner og magthavere.
Hensigten er at fremme den politiske opdragelse, ikke den kunstneriske kvalitet. Kunstens vilkår
afhænger derfor i høj grad af partimedlemskab og loyalitet med de anerkendte fagforeninger på de
forskellige kunstområder.
Arkitektmodellen - Staten støtter kunst og kultur gennem et kulturministerium eller et
kulturdepartement ud fra en overordnet kulturpolitisk målsætning. Kunsten støttes som en del af
velfærdspolitikken, og der støttes ud fra at kunsten skal komme samfundet i møde.
I Danmark er det arkitektmodellen, som er den fremherskende kulturpolitiske model. Denne model bygger
endvidere på en kombination af offentlig støtte til faste formidlingsinstitutioner (teatre, museer, biblioteker
osv.), direkte støtte til enkeltkunstnere gennem selvstændige råd efter lovmæssige regler og principper
43
44
Den Store Danske og Pe0Ehr (2015)
Duelund (1994) side 16-20
19
(Statens Kunstfond, Teaterråd, Det Danske Filminstitut osv.) og udbredelse af kunsten og kulturen til hele
landet ved at sprede kulturinstitutionerne geografisk samt billiggøre befolkningens udgifter til forbrug af
kulturen45.
Ifølge den danske kultursociolog Peter Duelund defineres den demokratiske kulturpolitik, som en politik,
der omhandler "kulturens og kunstens rammebestemmelser"46 - altså ikke kunstens etik, æstetik og
ideologiske indhold. I en demokratisk kulturpolitik skabes der de bedste vilkår for et gavnligt samspil
mellem kunst, økonomi og de aktuelle samfundsvilkår47.
I 1849 blev demokratiet indført i Danmark med grundloven, siden da har staten stået med ansvaret for
landets kunst og kultur, som den katolske kirke og siden hoffet tidligere havde haft. Op igennem 1950'erne
opstod der en velfærdsudvikling, som skabte stor økonomisk vækst og lav arbejdsløshed, og med denne
vækst begyndte trangen til kunsten og kulturen at spirer48. I 1961 blev kulturministeriet oprettet, hvor
kultur blev forstået som kunst. Denne nye kulturpolitik skulle medvirke til at skabe oplyste borgere,
uddanne til demokrati og stimulere livskvaliteten, da den sociale velfærd i sig selv ikke kunne formå dette.
Der var dog stor uenighed om kulturens indhold og form, uenighederne kom fra samfundets tre
dominerende sider, med hver sit politiske og filosofiske udgangspunkter: grundtvigianerne med deres
kollektive frihedssyn, de kulturradikales internationale orientering med individet som centrum og
arbejderbevægelsens krav om lighed og solidaritet med alle samfundslag49. Fælles for disse retninger var, at
de delte en forventning om at kunstformidling, oplysning og folkekultur skulle tjene som værn mod
massekulturen, der var knyttet til industrialiseringsprocessen og det nye bysamfund50, der var opstået som
resultat af den økonomiske vækst.
Trods stor uenighed om kulturens indhold og form, lykkedes det Julius Bomholt at definerer Danmarks
første kulturpolitik med mottoet "Nok støtte, men ikke dirigere."51. Dermed blev afstanden mellem politik
og kunst, altså de politiske rammebevillinger til kunst og kultur og det kunstneriske indhold, slået fast.
Bomholts kulturpolitik fundament bygger på fem søjler52:


Armlængdeprincippet. Det princip der holder en armslængde afstand mellem politik og kunst, som
Bomholts førnævnte motto gik ud på. Den beskytter kunstens autonomi mod politisk indblanding.
Princippet kan karakteriseres som korporativ, da repræsentanter fra kunsten/kulturlivet og
myndighederne fordeler den offentlige støtte53.
Den danske rettighedsmodel sikre, at rettighedsbeskyttelsen primært opfattes som et
kulturpolitisk anliggende og ikke et handelspolitisk anliggende, dvs. at rettighederne til kunsten
følger de kunstnere og ophavsmænd, der skabte værket.
45
Petersen (2004) side 5; Duelund (1994) side 18-19
Duelund (1994) side 14
47
Petersen (2004) side 4
48
49
Duelund (1994) side 34
50
51
Duelund (1995) side 17, citat fra Julius Bomholt under Folketingets åbningstale fra oktober 1963
52
53
46
20



Decentralisering og et pluralistisk kultursyn sikre en bred kulturpolitisk orientering mod
samfundet og ikke mod den elitære kunst. Det pluralistiske kultursyn har sine rødder i de folkelige
bevægelser, der igennem historien har båret den kulturelle frihed i dansk kulturpolitik, med den
opfattelse at kultur er en samfundsdimension og en proces alle deltager i. Op igennem 70'erne fik
dette betydning for befolkningens egen deltagelse i kultur- og samfunds- aktiviteter i forenings- og
idrætslivet, amatørvirksomhed, lokale kultur aktiviteter osv., da disse brede kulturaktiviteter
opnåede parallelle støttemuligheder, som de kunstneriske.
Hensyn til de kulturelle mindretal i form af kvoteringsordninger, i f.eks. filmloven hvor en del af
støtten tilgodeser børnefilm.
Den danske oplysningsmodel lægger vægt på fri dialog og på borgerens frie adgang til en alsidig
information. Denne model ligger b. la. grundlag for medielovgivningen, biblioteksloven og
folkeoplysningsloven.
En biograflov blev grundlagt
Den første filmfremvisning i Danmark fandt sted i en pavillon foran Københavnsrådhus d. 7. juni 1896.
På dette tidspunkt fandtes ’biografen’ som en fast enhed ikke, så filmfremvisningen indgik som
pausenumre i varietéteaternes underholdningsprogram, mellem visesangerinder og akrobater54, og i
rejsende biografer55.
Den første danske biograf, Kosmorama, åbnede i d. 16. april 1905 i Århus af Constantin Philipsen.
Kosmorama blev det første forlystelsessted i Danmark, hvor film alene var den daglige underholdning 56.
I 1907 Constantin Philipsen en biografkæde med 26 Kosmorama’er. Men snart fik Kosmorama konkurrence
af andre biografer.
Censuren
Efterhånden var filmen blevet en populær underholdningsform blandt befolkningen, men hos det dannede
borgerskab blev filmen genstand for ringeagt. Man frygtede for filmens negative påvirkninger af børns og
unges letpåvirkelige sind, påvirkninger der ikke kunne leve op til borgerskabets dannelsesidealer57.
Den første filmcensur blev derfor indført i1907 af den daværende justitsminister Alberti. Dette udspil skete
på baggrund af filmen ”Mordet paa Fyn”, en reportagefilm der behandlet detaljer om en nylig stedfunden
mordsag, filmen var uacceptabel for justitsministeriet58. I forvejen var de Københavnske teatre underlagt
censur af deres repertoire, denne censur kom med Albertin også til at indeholde censur af biografernes
filmvisninger 59. I provinsen blev det påbudt den lokale politimester, at overvåge film fremvisningen med
det for øje, at der ikke ”fremstilles Lysbilleder, der enten maa karakteriseres som anstødelige i sædelig
Henseende, eller ved den Maade, hvorpaa Udførelsen af Forbrydelser gengives, eller i øvrigt ved deres
Beskaffenhed er egnede til at virke demoraliserende paa Tilskuerne og navnlig paa den i Reglen talrigt til
54
Tybjerg (2001a) side 17
Ulff-Møller (1990) side 30
56
Den store danske (2011b)
57
Henriksen (1982) side 7
58
59
Henriksen (1982) side 7; Ulff-Møller (1990) side 37
55
21
Stede værende Ungdom”60. Med censuren blev både biografdriften og filmudlejningen mere usikker, fordi
man ikke kunne være sikker på om en given film blev forbudt.
Til trods for at censuren var indført, eksisterede der ikke nogle overordnet retningslinjer for hvad der skulle
censureres, vurderingen af dette lå hos den enkelte politikreds. I 1910 samlede biografejerne sig, for at
fremfører et ønske om en ensartet og fælles censur61, og i 1913 oprettede justitsministeriet Statens
Filmcensur62. Alle film gennemgik nu en ensartet censur før de måtte vises i landets biografer. Film der
virkede ”forrående eller på anden måde moralsk nedbrydende”63 blev ikke vist.
I 1933 blev censurloven udvidet og skærpet med aldersbegrænsning på 16 år, ”… Billeder, som censuren
anser for egnede til på skadelig måde at påvirke børns sind og retsbegreber, må ikke godkendes til
forevisning for børn under 16 år.” 64.
I 1960 blev der indført en yderlig aldersgrænse på 12 år, og i 1969 ændrede censuren sig igen.
Ændringerne skete på baggrund af fjernsynets indtog på det danske marked. Man frygtede at biograferne
snart hørte fortiden til, nu hvor fjernsynet opfyldte befolkningens filmbehov. I et forsøg på at fastholde
biografernes publikum ændrede staten censurens indhold: man ønskede ikke længere, at der skulle
censureres mod hvilke skadepåvirkninger film kunne have på dens publikum, og i et lovforslag ønskede man
’kun’ at censurere vold og sex65. Man fjernede voksencensuren, der havde eksisteret siden 1907 og
fokuserede nu kun på børnecensuren.
Frem til 1973 hørte filmcensuren oprindeligt under justitsministeriet, men fra 1974 kom filmcensuren til at
hører under Kulturministeriet66. Film og biografområdet fik din plads i kulturministeriet ved dens oprettelse
i 196167.
Igennem hele censurens historie, kan man betragte biografernes bestræbelser for at få filmen inkorporeret
som en del af de legitime forlystelser. For at opnå legitimiteten måtte censuren indføres og jævnlig skærpes
for at afspejle samfundets bestræbelser og idealer – på denne måde holdte biografen på sit publikum, ved
at afspejle samfundet. Men med fjernsynets indtog mistede de danske biografer en stor del af deres
publikum, og med dette fulgte også en lempelse af censurreglerne, for på denne måde at give plads til nye
film og et nyt publikum.
Biografens juridiske plads fra nedarvede teatercirkulærer fra enevældens tid
Det skal dog nævnes, at filmfremvisningerne fra begyndelsen af var underlagt allerede gældende lovgivning
for offentlige forlystelser og teatervirksomhed: man skulle have en bevilling, betale forlystelsesafgift og var
underlagt censur. Denne lovgivning går helt tilbage til 1663, hvor den første kendte bevilling blev uddelt af
kongen. I 1848 blev uddelingen af bevillinger henlagt til justitsministeriet, som uddelte bevillinger ad
mandatum (i kongens navn). På dette tidspunkt eksisterede der ikke nogle direkte retningslinjer for
60
Knudsen (2007)
62
Schepelern (2010); Honoré (1994) side 96
63
64
65
Henriksen (1982) side 8-9
66
Honoré (1994) side 96
67
Dinnesen og Kau (1983) side 388
61
22
uddelingen af en bevilling. I et cirkulære fra 1861 står der, at en bevilling ikke kunne ikke nægtes, hvis
forlystelsen havde en værdi for publikum og ikke gik i strid med den øvrige lovgivning om orden68.
Denne praksis med uddeling af bevillinger medførte store forskelle i biograftæthed – nogle steder lå der
meget få biografer, i forhold til hvor stor tæthed der var i befolkningstallet, modsat andre steder, hvor
biograf konkurrencen var stor 69.
Alle offentlige forlystelser var underlagt censur, der skulle sikre at indholdet ikke stred mod religion,
landets love og havde umoralsk indhold. Da biografen opstod som en selvstændig enhed, og ikke længere
var en del af den omrejsende forlystelse, blev denne censur også gældende for biografernes repertoire,
dette skete som nævnt i 1907. Endvidere var den bevillingshavende underlagt en modydelse
(forlystelsesafgift), før vedkommende kunne modtage en bevilling. Man skulle yde et bidrag til den lokale
fattigkasse. I København skulle udlændinge betale 10 % og danskere 5 % af den samlede bruttoindtægt, i
provinsen betalte man afgift efter aftale70.
I 1911,da befolknings interesse steg for film, og dermed en øget indtjening for biograferne, steg ligeså
statens interesse for en indtjeningsmulighed. Forlystelsesafgiften blev til en punktafgift med et lovforslag
fra d. 7. februar 1911 af den daværende finansminister Niels Neergaard, og vedtaget med lov d. 13. maj
1911, fattigafgiften bortfald med den nye lov. Baggrunden for forslaget var pga. den alvorlige finansielle
situation landet stod i, som følge af blandt andet bankkrisen og skattereformen af 190871. Forslaget skulle
omfatte alle former for forlystelser, men folketinget vurderede at især biograferne kunne bære en forhøjet
beskatning, som følge af deres økonomiske opsving. Beskatningen blev fastsat på 20 % af biografernes
bruttoindtjening, mens teatrene kun skulle betale 10 %. Biograferne kunne vælge mellem to måder at
betale den nye afgift på: hvis biografen udstedte billetter, skulle afgiften beregnes ud fra billettens pris;
således at en billetpris indtil 25 øre skulle betale 5 øre i afgift, en billetpris indtil 50 øre skulle betale 10 øre i
afgift osv. Men hvis biografen brugte tælleapparat, skulle afgiften beregnes som 20 % af entreindtægten 72.
Efter denne lovændring hørte biograf-forholdene under både justitsministeriet og finansministeriet.
Denne lovændring faldt dog ikke i god jord blandt de biografdrivende. Biograftheater-Foreningen for
Provinsen indsendte derfor en klage til justitsministeriet og folketinget på vegne af samtlige biografejere,
eller det skulle det se ud som om, da foreningen kun rummede 29 medlemmer. Ved et møde blandt 14
fremmødte medlemmer af foreningen blev det besluttet at bestyrelsen skulle lave en bindende aftale med
filmudlejerne om, at der skulle indføres en minimalpris på 25 øre for voksne og halvdelen for børn plus
skatten til staten, således at billetprisen nu hed 30 øre for voksne. Den nye forlystelsesafgift blev nu
beregnet på den måde, som biografejerne ønskede det, hvilket medførte en indtægtsstigning for
biograferne.
I klagen til justitsministeriet og folketinget fra Biograftheater-Foreningen for Provinsen blev der endvidere
klaget over censuren og bevillingssystemet; man ønskede en landsdækkende ensartethed. Man ønskede
samtidig, at der kun blev givet bevillinger til personer der var bosiddende i den by bevillingen blev givet til.
Dette ønske blev stillet med den begrundelse, at foreningen ville beskytte de mindre biografer og forhindre
68
Ulff-Møller (1990) side 27-28
70
71
JF. Ulff-Møller (1990) side 44
72
Christensen & Werchmeister (2006) side 19; Ulff-Møller (1990) side 44
69
23
at kapitalstærke selskaber drev biografer i flere byer og skabe en konkurrence, der ville medfører
biografdød for de små biografer – kravene var i særdeleshed vendt mod biografer ejet af
filmudlejningsselskaber73.
I 1915 sendteBiograftheater-Foreningen for Provinsen, der i mellemtiden havde vokset sig større med 141
medlemmer, en skrivelse til justitsministeriet med en anmodning om at følge en skala for hvor mange
biografer, der måtte være i byer med bestemte indbyggertal ved uddelingen af nye bevillinger. Skrivelsen
var en anmodning om konkurrencebegrænsning, så de små og gamle biografer ikke blev udkonkurreret af
nye74. Biografejerne mente, at de var berettiget konkurrencebeskyttelse fra ministeriets side, fordi de
betalte en højere forlystelsesafgift og billetafgift til staten.
Optakterne til 1922-loven
I foråret 1914 gik der rygter om at regeringen ville afskaffe bevillingssystemet og indfører fri næring for
landets biografer, således at de kunne åbne så mange biografer de ønskede og hvor de ønskede.
Forslaget blev behandlet af landets jurisdiktioner. I provinsen var der ikke opbakning for sådanne
ændringer, men da 1. verdenskrig startede, blev sagen henlagt75. I 1918 fik teatrene fri næring, men hvorfor
biograferne ikke fik det, gav undren. Ved et møde med justitsministeren blev denne grund forklaret med at
han ikke mente at ”hverken teaterkunsten eller filmkunsten havde givet særlig gode resultater i ly af den
privilegerede næring; alle biografejere var i lommen på udlejningsselskaberne, så at fri næring ikke her ville
gøre nogen forandring”76, - en holdning biografejerne senere hen lykkedes at få ændret på. ministeren bad
derfor om forlag til, hvordan han med en skat kunne ramme de kapitalstærke filmudlejningsselskaber.
Der blev dannet en komite, der bestod af biografejere fra København og provinsen, film udlejere,
filmagenter og en filmfabrikant, således var hele branchen repræsenteret77. Komiteen skulle forhandle med
ministeren om en løsning. Igennem en lang periode var der blevet diskuteret om hvorvidt biograferne
skulle frigøres fra bevillingssystemet, således at der var fri biografnæring, om biograferne skulle drives
kommunalt eller statslig eller om bevillingssystemet skulle bibeholdes:
I Tyskland og Sverige hvad den fri biografnæring medført en usund konkurrence, da alle nu kunne åbne en
biograf. De stærke kapitalister endte med at opkøbe biograferne, hvilket medførte en dominans af
filmforvisningerne, der skadet filmkunstens udvikling.
I Norge havde man indført kommunal biografdrift, der medførte at bestyreren, den tidligere biografejer,
blev ligeglad med at forbedre driften.
Men meget tydet på at ministeriet ikke var interesseret i den fri biografnæring, da de derved mistede en
stor skatte indkomst, i stedet for nøjes ministeriet med at revidere det nuværende bevillingssystem 78.
Bevillingssystemet bestod og en forlystelsesafgift på 40 % blev indført på baggrund af et forslag fra
finansministeriet med begrundelsen af, at det var nødvendigt at opbygge en større indtægt på grund af de
73
75
76
77
78
74
24
nuværende økonomiske forhold. Lov ændringen blev vedtaget den 4. oktober 1919, trådte i kræft d. 1.
januar 1920, og skulle gælde til den 1. april 192179. Igen kom biograferne i regeringens økonomiske
interesse. Grunden til den forhøjede forlystelsesafgift var ikke alene af økonomisk interesse, men en
gammel forestilling eksisterede stadig: de mente at biograferne var unyttige og farlige for befolkningen.
Med stigningen af forlystelsesafgiften, steg billetpriserne også og derved mente man, at færre ville gå i
biografen80.
I udlandet var politikkerne begyndt, som følge af 1. verdenskrig, at betragte filmen og biografen som en
nationaløkonomisk, propagandistisk og kulturel vigtighed for både staten og dens befolkning. Som billede
på dette kan nævnes Sveriges opblomstring af filmindustrien. I Danmark var staten dog ikke interesserede i
den danske filmproduktion, men fokus lå i stedet på afgiftspolitikken.
1922-loven
I 1922 blev biograferne sat i system med "lov om ordning af biografteater væsenet", denne lov skulle
primært varetage bevillingssystemet. Biografloven fungerede med revision helt op til 1972, hvor
bevillingssystemet blev afskaffet og helt erstattet af Filmloven fra 196481.
Med biografloven i 1922 fik staten en økonomisk og moralsk kontrol over de danske biografer:
På den ene side skabte den økonomiske kontrol et sikkerhedsnet mod monopoldannelse i form af
biografkæder, nu var det myndighederne som vurderede, hvor mange biografer et område kunne
understøtte82, hver bevillingshaver måtte kun eje en biograf og skulle være knyttet til en bestemt angivet
ejendom83, det betød derfor biograf død for de omrejsende biografer. Samtidig fungerede den økonomiske
kontrol også som et værn mod filmudlejernes dominans og især de udenlandskes, som man havde
oplevede det efter 1. verdenskrig 84. Årene fra 1910 og frem var dansk stumfilms storhedstid. Danmark
eksporterede i denne periode mange stumfilm til et internationalt publikum, men under 1. verdenskrig blev
den internationale konkurrencen blokeret af det amerikanske filmmarked 85. Politikerne følte sig især truet
af det amerikanske filmmarked, og frygtede at Amerika ville hive deres indtjening ud af Danmark, uden at
betale dansk skat først 86. Alt dette medførte at biografejerne skulle betale en bevillingsafgift og en
forhøjelse af forlystelsesskatten på 40 % til staten, som så til gengæld beskyttede biografejerne mod
filmudlejernes dominans og monopoldannelse 87. Om denne beskyttelse i virkeligheden fungerede efter
hensigten, vides ikke men sikkerhed, da filmudlejerens og den bevillingshavendes økonomiske interesser
for så vidt faldt sammen med, at begge parter var interesseret i et så godt besøgstal så muligt88.
På den anden side skabte den moralske kontrol, at biograferne kun skulle ” … forvise film, der kan virke
forædlende og belærende på publikum, særlig på den ungdom som udgør det store flertal af dem der søger
79
81
Christensen & Werchmeister (2006) side 19; Henriksen (1982) side 10+16; Honoré (1994) side 12
82
Tybjerg (2001c) side 75
83
Henriksen (1982) side 27; Sandfeld (1966) side 362
84
Christensen &Werchmeister (2006) side 20
85
Tybjerg (2001b) side 29
86
Jørholt (2001a) side 117
87
Christensen &Werchmeister (2006) side 20
88
JF. Henriksen (1982) side 18-19
80
25
biografteatrene”89. Biografer som viste film med denne gavnlige effekt, blev fritaget, fra at skulle
betaleforlystelsesafgift af billet indtjeningerne til denne type film 90. Biograferne skulle endvidere lade den
lokale skole benytte biografen, mod betaling, til at vise film i undervisningens tjeneste91
Revisioner af biografloven
Med det nye bevillingssystem fulgte også en række nye lovkrav til de bevillingshavende, der blandt andet
forhindrede den bevillingshavende i at indgå overenskomst med et eller flere forskellige firmaer eller
personer, hvor den bevillingshavende kun modtog film derfra fra, og på den måde var afhængig af at andre
bestemte over biografens repertoire92. Bevillingen gjaldt tre år af gangen93, men kunne tages fra den
bevillingshavende, hvis denne ikke forviste lødige film til sit publikum, eller på anden måde ikke overholdte
gældende lovbestemmelser for at modtage en bevilling.
Til at starte med krævede det ingen særlige forretningsmæssige kvalifikationer for at opnå en bevilling: det
var almindelig praksis, at give bevillinger som en art pension til f.eks. ældre skuespillere og kammersangere,
der efterfølgende udlejede deres bevillinger ud til fagfolk på området 94. Men i 1933, 1938 og 1964 blev
bevillingssystemet revideret, og med revisionerne blev kravene strammere:
I 1933 skulle bevillingshaveren have dansk indfødsret, være fyldt 21 år, have ren straffe attest, ikke være
uden rådighed over sit bo, vedkommende skulle endvidere have indsigt i biografforhold.
Den bevillingshavende måtte heller ikke have interesse i filmproduktion eller filmudlejning. Biografens drift
faldt personligt på den bevillingshavende, og vedkommende skulle drage omsorg for de mest kulturelle og
kunstneriske film blev vist i vedkommendes biograf95 .
Med revideringen i 1938 skulle den bevillingshavende nu kunne bevise, at vedkommende besiddet de
fornødne kunstneriske og forretningsmæssige forudsætninger for at kunne lede en biograf 96. Man kan i
mellemtiden spørge sig selv det spørgsmål, om hvorvidt det kunstneriske og det forretningsmæssige kunne
hænge sammen.
Med denne revision blev Filmrådet, filmfonden og Statens Filmcentral oprettet. Filmfondens indtægter kom
fra forlystelsesafgiften, bevillingsafgiften og filmcensurens overskud. Indtægterne blev bl.a. brugt til
produktion af oplysende og kunstneriske kortfilm. Endvidere skulle filmfonden også fremme filmen i
undervisningssektoren og til almennyttige formål som teater og idræt. Indtægterne var dog små, og der var
begrænsede midler til rådighed, og derfor fik den første Filmfond ikke den store betydning for
spillefilmproduktionen i Danmark97.
Filmrådet forvaltede censurloven og fungerede som et alment rådgivende organ for myndighederne.
Filmrådet holdte også øje med filmudviklingen ude i verden, og derved påvirke biografejerne, så
89
Christensen & Werchmeister (2006) side 20, citat fra Folketingets Biograf Lovudvalg 1922
Tybjerg (2001c) side 74
91
Sandfeld (1966) side 363
92
Dinnesen og Kau (1983) side 33; Henriksen (1982) side 18
93
Sandfeld (1966) side 362
94
95
96
Henriksen (1982) side 16- 17
97
Granhøj Dam (u. å.)
90
26
biograferne viste en så alsidig og kunstnerisk forvisning så muligt98. Statens Filmcentral skulle distribuere
film til skole- og undervisningsbrug99
I 1946 blev forlystelsesskatten forhøjet med 60 %. Biografejerne forsøgte igennem flere år at få
beskatningen ned til 40 %. Dette lykkedes dog ikke da, staten ikke kunne undværer indtægterne fra
biografleddet100.
I revideringen af loven fra 1964 går de samme lovbestemmelser igen, men med den ændring at ikke bare
enkelt personer men også kommuner, danske filmproduktions selskaber, statens filmcentral og i særlige
tilfælde landsorganisationer, hvis folkeoplysningen er hovedformålet, kan der søge om at få en biograf
bevilling. Hvis den bevillingshavende var en enkelt person, skulle vedkommende ikke længere bevise sine
kunstneriske og forretningsmæssige forudsætninger for at kunne lede en biograf – det skulle nu skønnes
om personen besad de nødvendige forudsætninger101. Endvidere blev kravet om at den bevillingshavende
skulle vise ”de kulturelt og kunstnerisk mest værdifulde film” ændret til at ”kulturelt og kunstnerisk
værdigfulde film forevises”102
Revideringen bringer også en titelændring af biografloven fra ”lov om ordning af biografteater væsenet” til
”Lov om film og om biografer”103. Titelændringen symbolisere en ændret holdning fra regeringens side:
biograferne var ikke længere unyttige og filmen fik en plads blandt kulturen. Fra omkring 1960 var
regeringen begyndt at anerkende film på lige linje med den øvrige kunst og kultur - det blev klart at filmens
eksistens var truet af global konkurrence og af andre medier. Det er i denne revidering at den moderne
kulturpolitiske udvikling kan betragte104, en udvikling der har sine rødder fra 1960, og med oprettelsen af
kulturministeriet i 1961105
Dette medførte en ændring Filmfondens og Filmrådets skikkelse:
Filmfonden skulle administrere Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum, Filmrådets og Biografrådets
virksomhed, en ny filmuddannelse samt yde økonomisk støtte til produktion af kort- og spillefilm. De
økonomiske midler kom dels fra biografbilletafgiften og dels fra biografbevillingsafgiften. Filmfondens
overordnede formål var, at fremme filmkunsten i Danmark igennem en kunststøttelov og ikke en
branchestøtte. Filmrådet skulle vurdere film og filmmanuskripter, og derefter anbefale eller ikke-anbefale
filmprojekterne hos filmfonden, der styrede den økonomiske støtte106.
Denne ændring medførte endvidere oprettelse af biografrådet. Dette råd administrerede
biografbevillingerne og filmudlejningsbevillingerne. Biografdirektørerne kunne søge biografrådet om
økonomisk støtte til fornyelse af inventar og teknisk udstyr, og udlejerne kunne søge støtte til import af
98
Granhøj Dam (u.å.)
100
Dinnesen og Kau (1983) side 319-321
101
102
103
104
Bondebjerg (u. å.)
105
Schepelern (u. å.)
106
99
27
børnefilm og særligt kunstneriske film. Biografrådet og filmrådet kunne alene kun rådgive i forhold til
filmfonden, der styrede den økonomiske støtte107.
Med 1964 loven bliver det kulturpolitiske hovedmål at sikre et varieret og kvalitetsbetonet filmrepertoire,
med særlig vægt på børnefilm. Bevillingssystemet bestod, men den forhadte forlystelsesafgift blev fjernet.
Med bevillingssystemet ville man sikre, at biograferne blev drevet på en sikrende økonomisk og moralsk
vis108: på denne måde sikrede regeringen sig at biograferne spillede et alsidigt repertoire, og at det kun var
de personer, men kendskab til biograf drift, der modtog bevillingen – de skulle varetage og sikre filmens
kultur109.
Truslen fra fjernsynet: bevillingssystemets endelige
Fra 1950 til 1954 gik det økonomisk godt for biograferne, billetsalget voksede110. Under 2. verdenskrig var
det at gå i biografen blevet en del af hverdagsunderholdningen111, og dette publikum fortsatte deres vaner
efter krigens afslutning. Men trods stigningen i biografernes økonomi, mærkede de ikke meget til en
forbedret profit, pga. forhøjelsen af forlystelsesskatten på 60 % i 1946, samtidig krævede filmudlejerne en
højre filmudlejningspris. Biograferne var pressede og en konkurrence fra fjernsynet var på vej112.
Udlejerne og biograferne forhandlede med finansministeriet flere gange i løbet af 1954, men stadig uden at
opnå den ønskede resultat om en nedsættelse af de statslige afgifter. Den eneste ”sejer” forhandlingerne
opnåede var en slags rabat på forlystelsesafgiften på op til 25 % for biografer, der tjente under 80.000 kr.
årligt. den 1. april 1955 var forlystelsesskatten endnu en gang sat op til 83,3 %. Nu så biografere ikke anden
udvej end at lade billetprisen stige, en billetforhøjelse, biograferne ellers havde kæmpet imod, da det ville
betyde et fald i besøgsantallet113, biograferne ” […] må se i øjnene, at deres publikum, som i forvejen ikke
har ret mange penge mellem hænderne, reduceres betydeligt, når forhøjelsen af billetpriserne er en
kendsgerning. ”114.
Regeringens begrundelse for en skattestigning af forlystelsesafgiften blev begrundet med, at de
bekæmpede betalingsbalancevanskelighederne gennem en forbrugsbegrænsning, fordi filmudlejerne stod
parat med en prisforhøjelse af filmudlejningen, og når denne først var blevet gennemtrumfet, ville beløbet,
som staten ellers havde givet afkald på, via en lettelse i beskatningen, forsvinde ud af landet til de
amerikanske udlejningsfirmaer115, på denne måde beholdte regering pengene i Danmark.
Skattetrykket af biografernes indkomst nåede sit endelige i 1955, hvor afgiften fra 1956 igen støt og roligt
blev reduceret ned til 40 %, indtil den helt blev afskaffet med lov ændringer i 1964.
1955 var året, hvor fjernsynet for alvor begyndte at slå igennem i Danmark, med daglige udsendelser fra kl.
20 til 21, børnetimer mandag og fredag – med genudsendelser tirsdag og torsdag, og med udsendelser af
107
109
110
111
Jørholt (2001b) side 121
112
113
114
Dinnesen og Kau (1983) side 332, citat fra biografbladet 1955
115
108
28
aktuelle begivenheder uden for den faste sendetid116. I USA var fjernsynet allerede brudt igennem i
slutningen af 40’erne, dette resulterede i et fald af biografernes publikum: i 1945-1948 var besøgsantallet
på 90 millioner om ugen, fra 1949 var besøgsantallet faldet til 88 millioner om ugen og frem til 1958 var
antallet faldet helt ned til 40 millioner om ugen117. Med disse erfaringer havde de danske biografer derfor
god grund til at frygte dette nye medie, og gik derfor i kamp mod fjernsynet.
Biografejerne krævede et forbud mod at der blev opstillet fjernsyns skærme i beværtninger og
restauranter, de prøvede samtidig også at forhindre at der blev vist biograffilm i fjernsynet. Så længe der
kun blev sendt nyheder og lignende gik det højest ud over biografernes ugerevyer. Biografejerne kunne dog
gå med til der blev vist højest 5 min af en biograffilm med det formål at visningen tjente som reklame for
filmen118. Denne restriktion viste sig senere hen at være næsten umulig at overholde da der opstod et
specielt filmdistributionsnet fra verdens tv-stationer, dermed kunne Danmarks Radio fra 1957 købe
rettighederne til at vise biograffilm på fjernsynet, og derved gå uden om den danske film branche.
Dette klagede biograferne meget over i biografbladet: ”Den 3. oktober var en forstemmende sort dag for de
fleste danske biografdirektører. Fjernsynet havde erhvervet Hitchcocks berømte film
”Udenrigskorrespondenten” […] med det resultat, at de fleste, der havde mulighed for det, foretrak at gå i
den gratis biograf hjemme, mens der var tomt i de rigtige biografer”119.
Efter fjernsynets indtog i USA forsøgte man at redde biograferne ved at forbedre dem på det tekniske plan,
med bedre lyd og billedkvalitet, der skulle gøre filmene større og flotter, end fjernsynet kunne levere.
I Danmark havde man allerede brugt denne strategi før fjernsynets gennembrud. Formålet med
opgraderingerne af biograferne, var at standse den ned ad gående negative udvikling biograferne nu stod
over for. Standse udviklingen kunne de ikke, nok snare bremse den en smule.
Fjernsynet blev det nye samlingspunkt og underholdning, som biografen havde været det før. Det var ikke
længere nødvendigt at forlade sit hjem for at få en filmoplevelse. Biograf ejerne kaldte fjernsynet for en
lænestolsrejse, hvor man ikke kunne se en film, uden at den kæmpede mod telefonen, der ringede,
elkedlen, der hylede og børnene, der forsøgte at opnå ens opmærksomhed. Nej i biografen var der
derimod stille og roligt, man kunne nyde sin film uden konstant at blive forstyrret og desuden kunne
fjernsynet ikke leve op til den gode lyd- og billede kvalitet, som biograferne kunne tilbyde 120.
Biograferne kæmpede for deres eksistens og var ikke kun presset af statens forlystelsesafgift,
filmudlejernes pres og fjernsynets fremtog, men også af dagligdagens vanskeligheder med stigning af
lønninger, prisstigninger af vare og den der af følgende pengemangel hos publikum. Alt dette medvirkede
til at bevillingssystemet goder og dårligdomme endnu en gang blev diskuteret blandt biografejerne.
Bevillingshavende der selv ejede deres biograf, gik ind for en afskaffelse af bevillingssystemet og dermed
give plads til den frie næring, mens andre der kun lejede sig ind i lokaler var imod den frie næring, da de
risikerede at blive opsagt og ville miste det de havde bygget op121.
116
Dinnesen og Kau (1983) side 333, tabel 67 ”Det gennemsnitlige ugentlige besøgstal i USA, 1945-58”
118
119
Dinnesen og Kau (1983) side 334, citat fra Biografbladet 1957
120
Christensen & Werchmeister (2006) side 84
121
117
29
Justitsministeren var dog ikke lydhør over for diskussionerne og mindede bevillingshaverne om ” […]at
bevillingssystemet muliggør og faktisk har muliggjort sikring af de enkelte biografers økonomiske basis
gennem en rimelig fyldningsgrad i teatrene, hvilket igen har muliggjort relativt lave billetpriser. For
bevillingssystemet taler vel også, at det dog i nogen måde tjener til at hindre uønsket kapitalindflydelse.
Hvis vi overgik til fri næring, er der næppe heller tvivl om, at det offentliges kontrol med antallet af
biografteatre ville blive afløst af en af biografejerne, udlejerne og producenterne etableret kontrol.”122.
Citatet sluttes af med, at justitsministeren mener at grundet denne nuværende tryghed, som
bevillingssystemet bringer, vil en overgang til fri næring have et fatalt resultat på biograferne: ”[…] Disse
folk overser, at de nu kan hygge sig i ly af et monopol; de fleste af dem ville sikkert blive slemt forkomne,
hvis de skulle opleve det moderne samfunds frie konkurrence i dens fulde, brutale udfoldelse”.
De konservative havde dog hørt de bevillingshavendes klager og stillede i marts 1956”forslag til
folketingsbeslutning om at opfordrer justitsministeren til at fremsætte forslag til en ny lov om
biografvæsnets ordning”, med det formål at få ophævet bevillingssystemet, som de konservative mente
havde overlevet sig selv. De mente at bevillingssystemet ikke gav garanti for bedre film, og bidrog til et
kedeligt formynderskab, når staten eller administrationen skulle bestemme, hvilke film befolkningen skulle
se, og hvem der skulle drive biograferne123. Justitsministerens ønskede fortsat ikke at ændre på
bevillingssystemet.
Siden 1953 var biografbesøget faldet med 25 %, en udvikling der så meget sort ud for biografernes fremtid.
Lørdag og søndag var blevet dage hvor befolkning gik mest i biografen for at se aftenforestillingen kl. 19 og
20, men da udsendelsen ”kvit eller dobbelt” løb over skærmene om søndagen først kl. 20:30 – siden hen kl.
20, blev biografsalene stort set affolket, det samme mønster kunne også betragtes, når der blev vist
fodbold eller en populær film i fjernsynet. Efterhånden måtte biograferne lukke for en aften, eller aflyse
planlagte forestillingen pga. for få solgte billetter124. Det var dog ikke faldet biograferne, ind at tænke på
andre reklame- eller annonceforme, ændrede spilletider, bedre biografindretning eller lignende – de
fortsatte med at drive forretning som altid. Det var dog en trøst for biograferne, at filmbranchen var
begyndt at klage over fjernsynets udsendelser og deres indhold, og mod at fjernsynet frit kunne vise film
uden bevilling, og uden at skulle betale bevillingsafgift og forlystelsesskat. Statsradiofonien tog heller ikke
hensyn til, om en film var blevet forbudt for børn af Statens Filmcensur125.
I slutningen af 50’erne og starten af 60’erne opstod en velstand blandt befolkningen, folk fik mere fritid og
flere penge at udfylde den med. Biograferne blev efterhånden betragtet som én af de sidste muligheder for
adspredelse i fritiden. Desuden var magien, ved at gå i biografen, ved at forsvinde, som følge af det stadigt
voksende fjernsynskiggeri. Fjernsynet overtog biografernes evne til at tilbyde sit publikum levende billeder
fra andre steder i verden og det ukendte126. Op igennem 60’erne gik det dårligere og dårligere for
biograferne. Fra 1957 til 1963 fandt det samlede biograf tal over hele Danmark fra 468-445, og denne
udvikling fortsatte op gennem 60’erne127.
122
Dinnesen og Kau (1983) side 339, uddrag af citat fra justitsminister Hans Hækkerup 1955
124
125
126
127
123
30
I Maj 1964 klagede fællesrepræsentationen for landets biografer til kulturministeriet, med en henvendelse
om at få flyttet fjernsynets filmudsendelser til tidligst kl. 21:15, de fleste film blev sendt kl. 20:45 og det gik
ud over biografernes aftensforestilling. Dette blev afvist med den begrundelse fra Radiorådet om, at
flytningen ville medfører udgiftsstigninger i forbindelse med programplanlægningsbesvær og at dette
måske kunne medfører henvendelser fra andre slags erhverv eller organisationer. Dette svar fra
kulturministeriet blev hårdt kritiseret i Biografbladet, der ikke fandt det rigtigt at kulturministeren helt
havde overladt bestemmelserne til Radiorådet. Ikke nok med at biograferne måtte lukke eller aflyse deres
forestillinger, fordi de faldt sammen med fjernsynets sendetider, så hvad fjernsynet sikret sig 60
amerikanske spillefilm, hvor af nogle af filmene kort tid for inden, var blevet taget af biografplakaterne
igen128, da biograferne led under manglende publikum
Biograferne kæmpede ikke kun imod fjernsynets fremkommen, udviklingen kan man ikke kæmpe imod.
Biograferne kæmpede mod den velstand der var kommet blandt befolkningen og en ændring af publikums
sammensætninger. Med velstanden opstod en mangesidet kultur- og fritidsindustri, med salg af forbrug og
oplevelser. Biograferne ændrede sig fra at være det altdominerende massemedie til underholdning og
adspredelse til at være et tilbud blandt mange.
Med 1964 loven blev filmen opfattet som et kunstmedie og blev derfor fundet kunstpolitisk værdigt til
støtte. Forlystelsesskatten blev erstattet af en billetafgift på 15 %. Dette gav filmudlejerne en større
indtjening og en økonomisk lettelse til biograferne. Bevillingsafgiften blev ligeså justeret og den nye
filmfond gav bevillingshaverne billige lån til istandsættelse af deres biografer129.
Men biografdøden fortsatte trods den økonomiske lettelse. Fra 1965-1971 faldt det samlede biograf tal fra
413-359 og antal solgte billetter fra 33,7-22,1 millioner130.
I 1965 fremsætter de konservative igen forslaget om ophævelse af bevillingssystemet for folketinget.
Kulturministeren var også begyndt at have sine tvivl om bevillingssystemets opretholdelse, men mente
samtidig at den frie næring var forbundet men så mange problemer. Han ville sammensætte et udvalg der
kunne undersøge sagen til bunds. Udvalget blev sammensat i 1966 og bestod af 19 medlemmer, som
repræsenterede de forskellige branchegrene og det offentliges interesse131. Resultatet blev at 10 var for
bevillingssystemet, mens 9 var imod. Det var biografejerne og bevillingshaverne der var for
bevillingssystemet, ikke fordi det var en entydig fordel, men fordi det gav en vis beskyttelse mod
kapitalkoncentration og den hårde konkurrence, til trods for at det indebar store afgifter til staten132.
Men trods biografejernes og de bevillingshavendes modstande, blev bevillingssystemet afskaffet i 1972 og
den fri næring indført.
Afskaffelsen af bevillingssystemet skete på baggrund af at hele problematikken om bevillingssystemet, var
blevet afpolitiseret. Lige siden 30'erne havde det været et spørgsmål om for eller imod statsregulering eller
branchekontrol, som det også blev kaldt. Socialdemokraterne, der igennem hele biograflovens periode
havde talt fór bevillingssystemet, måtte opgave deres idealer om øget samfundskontrol med alle former for
128
130
131
132
129
31
erhvervsvirksomhed133. Siden 50'erne oplevede biograferne kun nedgang i billetsalget, og filmens gamle
betydning som samfundets oplyser og kulturelle opløfter, var efterhånden svundet så meget ind, at den
næsten stod uden betydning længere. Den gamle balancegang mellem statskontrol og støtte blev opgivet,
kontrollen af biografernes repertoire blev slækket og filmstøtten øget, som det kom til udtryk med film og
biografloven fra 1964.
Endvidere havde statskontrollen haft den uønskede virkning på biograferne. Formålet med kontrollen var
at sikre biografernes publikum det bedst mulige filmtilbud: bevillingssystemet var "en nødvendighed, hvis
filmen skal opfylde sin kulturelle funktion i samfundet"134. Men dette formål levede aldrig op til sit fulde
potentiale, da bevillingerne ofte gik til folk, som ikke havde de "nødvendige kulturelle og
forretningsmæssige forudsætninger"135, der ellers var krævet for at opnå en biografbevilling.
Blev kravene for at opretholde sin bevilling ikke opretholdt, mistede man sin bevilling, men ministeriet
havde angiveligt aldrig udstedet sanktioner over for biografer, der ikke havde opfyldt disse krav136.
Effekten efter afskaffelsen af bevillingssystemet
Efter bevillingssystemet var afskaffet i 1972, stod biograferne stadig i direkte konkurrence med fjernsynet,
andre forlystelser og fritidsaktiviteter. De store biografer opkøbte de små, og store biografkæder
(multibiografer) dukkede op i landskabet. Opkøbet skete blandt andet på baggrund af en tiltrængt
modernisering af hele biografbygningen, der blandt andet medførte bedre komfort, bedre indretning og
flere sale137. Samtidig måtte der også udtænkes nye reklameformer for at bevare det tilbageblivende
publikum. For folk der i forvejen sjældent eller aldrig gik i biografen, kunne biograferne på nuværende
tidspunkt ikke gøre megen indflydelse via reklamer, da andre faktorer så som børnene, fjernsynet,
manglende tid og økonomi, var af afgørende betydning for denne gruppe af mennesker. Biograferne brugte
derfor deres resurser på at rette opmærksomheden mod folk, der stadig brugte biograferne - reklamen var
tiltænk som et forsøg på at få dem til at besøge biografen noget oftere138.
Med de nye forbedringer skete der også en forbedring af de nye multibiografers økonomi. Med flere sale
og et bredere filmtilbud, trak det flere folk i biografen, men det samlede billetslag steg ikke Danmark over.
Selv om det gik godt for multibiograferne, var det på bekostning af landbiograferne, forstads - og
provinsbiograferne.
Med et konstant fald i det samlede billetsalg siden 1953, lysnede det for en kort periode i 1974, for så igen
at falde. Moderniseringen, multibiografer, kædedannelser, forbedret reklame, osv. kunne ikke stoppe
biografernes nedgang. Landbiografer og forstadsbiografer mødte fortsat biograf døden og filmkonsumet
blev mere og mere koncentreret til nogle få, moderne storbiografer i Københavns centrum og de større
provinsbyer139.
133
Dinnesen og Kau (1983) side 483, citat fra 1970-betænkning side 15
135
136
JF. Dinnesen og Kau (1983) side 483
137
138
139
134
32
Filmproduktionsselskabet Nordisk Film begyndte allerede så småt i 1970 at opkøbe biografer landet over140,
der under det samlede navn kom til at hedde Nordisk Film Biograferne. I dag råder Nordisk Film over 18
biografer i Danmark141. Frem til 2000 havde Nordisk Film næsten monopoliserende tilstande, kun afbrudt af
konkurrence fra det dansk/svenske filmdistributionsselskabet Sandrew Metronomes, der ejede Dagmar
Teatret i København og Kinopalæet i Lyngby142. I 2000 kom en ny konkurrent: CinemaxX, med 3 biografer i
Danmark. Denne biografkæde er tysk ejet og blev grundlagt i 1977143. Nordisk Film Biografer opkøbte
Dagmar Teatret og Kinopalæet i 2006144.
Biograferne i det kulturpolitiske aspekt i dag
Vi har nu gennemgået den historiske udvikling af de danske biografer i et kulturpolitisk aspekt, i henhold til
de danske biografer helt tilbage fra 1907, hvor de første ’biografer’ dukkede op i underholdningsbilledet, og
frem til 1972, hvor bevillingen for at drive biograf blev afskaffet ved lov.
I det efterfølgende vil vi se på hvordan kulturpolitikken påvirker biografmarkedet i dag. Dette gøres ved at
kigge på ”lov om film” fra 1997, som stadig er den gældende lov, og på filmaftalerne fra henhold 20032006, 2007-2010, 2011-2014 og 2015-2018. Grundet til at vi ikke går længere tilbage end 2003-2006 med
filmaftalerne, er at det ikke har været muligt at opnå et længere tilbageblik. Filmaftalerne er fundet på
dfi.dk (Det Danske Filminstitut) og kum.dk (Kulturministeriet), som må påtænkes at være primærkilder for
filmaftalerne, kunne ikke tilbyde et længere tilbageblik end til Filmaftalen for 2003-2006.
Den kulturpolitiske påvirkning af biografmarkedet i dag er næsten eksisterende i forhold til den massive
historiske påvirkning. Kulturpolitikken på biografområdet handler i dag om at sikre en mangfoldig
biografkultur igennem støtteordninger. Neden for gives et kort rids af biografområdet i Filmaftalerne:
I Filmaftalen fra 2003-2006145 skrives det at de lokale biografer er vigtige kulturelle samlingspunkter i
lokalsamfundene. Endvidere påpeges det, at, ved et velfungerende lokalt biografmiljø vil film ikke kun få
premiere i de store biografer i de større byer, men også i de mindre biografer, derved sker der en øgning af
effekten af den markedsføring, der finder sted omkring premieretidspunktet.
Filmaftalen understreger også at biografmarkedet må forvente en gennemgribende digitalisering af både
film, distribution og biografmarkedet inden for de næste 4 år. Herved fik Det Danske Filminstitut til opgave
at følge den strategiske og teknologiske udvikling i samarbejde med biografsektoren og internationale
samarbejdspartnere. Dertil skulle filminstituttet forbedrede omstillingsprocessen i det lokale biografmiljø
ved blandt andet at sikre distributionen af især danske film.
I Filmaftalen fra 2007-2010146 skal Det Danske Filminstitut fortsætte den positive udvikling af det lokale
biografmiljø, med den betingelse at støtten ikke resulterer i en konkurrenceforvridning i det lokale område.
Endvidere skal Det Danske Filminstitut sikre den mangfoldige biografkultur ved at støtte biografer der ligger
vægt på de kunstneriske film, altså art cinemas.
140
Den Store Danske og CSei og CTyb (2011)
Nordisk Film Biograferne
142
Wikipedia (2014)
143
Wikipedia (2013)
144
Berlingske (2006)
145
Kulturministeriet (2002) side 7
146
Kulturministeriet (2006) side 6
141
33
I forhold til digitaliseringen, skal Det Danske Filminstitut fortsat følge udviklingen på området, herunder
prisudviklingen af det digitale udstyr.
I Filmaftalen fra 2011-2014147 skrives det at dansk film og biografpublikummet er afhængige af en
mangfoldig biografkultur med et landsdækkende net af tidssvarende biografer. Den nærvedstående digitale
udvikling skaber nye distributionsmuligheder, men rummer også store udfordringer for biograferne.
Overgangen til det digitale skal sikres igennem en støtteordning for de mindre biografer og art cinemas til
investering i digitalt fremviserudstyr, samt en digital distributionsstøtte til danske film.
Hvis de mindre biografer og art cinemas lever op til en række krav om blandt andet repertoire og geografisk
placering, vil de kunne vælge imellem at modtage en engangsstøtte på 200.000 kr. pr. biograf (ikke pr. sal)
til delfinansiering af digitalt fremviserudstyr eller at modtage digital distributionsstøtte.
Det Danske Filminstitut kan i en periode på 5 år yde digital distributionsstøtte til biografernes fremvisning
af danske film, der samlet svare til engangsstøtten.
Kravene for at være støtteberettiget i 2011148:
”2.1 For at være støtteberettiget skal biografen have hjemsted i Danmark og have mindst 60 sæder (uanset
antal sale).
2.2 Biografen skal i hvert af årene 2011 og 2012 forevise mindst 40 forskellige filmtitler. Filmene skal være i
almindelig dansk biografdistribution (med mindre de importeres på særlige vilkår).
2.3 En dansk biograf, der etableres efter 15. august 2011 og frem til 31. december 2015, er ligeledes
støtteberettiget, såfremt den i førstkommende kalenderår efter etableringsåret foreviser mindst 40
forskellige titler, der opfylder kriterierne i punkt 2.2.
2.4 Biografer, der etableres efter 31. december 2015, er ikke støtteberettigede.
2.5 Biografer, der har modtaget støtte fra Det Danske Filminstituts støtteordning til finansiering af digitalt
biografudstyr hos danske lokale biografer og danske biografer med særligt repertoire, er ikke
støtteberettigede, jf. støttevilkår ”Digitalt biografudstyr” af 24. maj 2011.”
I Filmaftalen for 2015-2018149 kan man ikke læse en direkte kulturpolitisk indvirkning af biografområdet,
som ved de forstående Filmaftaler, dog skal Det Danske Filminstitut sikre, at der tilbydes et samarbejde
mellem Cinemateket i København og for eksempel biografer eller biblioteker uden for hovedstadsområdet.
Dette samarbejde skal sikre, at der enten ved regelmæssige visninger eller ved lokale events sker en større
geografisk spredning af Cinematekets museale forpligtigelser.
Klagen fra biograf giganterne
I biograflove fra 1964 blev det muligt for landets kommuner at opnå en biografbevilling. Kommunen skulle
dog kører biografen kommercielt og bruge overskuddet på andre kulturområder150. Men da
147
Kulturministeriet (2010) side 5-6
Det Danske Filminstitut (2011) side 2
149
Kulturministeriet (2014a) side 7
150
148
34
biografbevillingen blev afskaffet og den frie næring indført i 1972, skete der en ændring i biograf
landskabet, en ændring vi allerede kort har været inde på i foregående afsnits. Biograf døden var en
realitet, og i et forsøg på at redde de små lokale biografer fra at lukke opkøbte nogle kommuner de lokale
biografer. Tidsskriftet Danske Kommuner skrev i 1979, at der eksisterede to hovedårsager til at
kommunerne blev biografejere: 1) enten for at afværge biografdød i området eller 2) at skaffe kommunen
et multikulturhus, da et rummelige biografrum giver mulighed for andre aktiviteter end kun
filmforevisninger151 (Opkøbet af den lokale biograf førte ofte punkt 2 med sig). Kommunerne stod enten
selv for driften eller bortforpagtede biografen til private.
Loven fra 1964 der gav Kommunerne mulighed for at drive biograf, fortsatte med at eksisterer. I loven ”lov
om film” fra 1997 står der i § 18 kapitel 5 at ”[...] Kommuner og amtskommuner kan endvidere forevise og
udleje film samt yde støtte i form af tilskud, lån eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og
biografvirksomhed.”152. Denne paragraf giver altså kommunerne ret til at yde økonomisk støtte til
biograferne og endvidere at drive biograferne. Men det var også denne paragraf, der i 2010 fik Foreningen af
større provinsbiografer, CinemaxX og Nordisk Film Biografer til at klage til EU-kommissionen, da de mente at denne
paragraf gav en konkurrence forvridning mellem de kommunale støttede og drevet biografer og de
kommercielt drevne biografer153.
I en pressemeddelelse redegjorde den administrative direktør fra Nordisk Film Biografer John Tønnes at ”Vi
mener, at filmlovgivningen er konkurrenceforvridende. Intentionen var oprindeligt god. Kommunerne skulle
kunne støtte biografer med smalle kunstneriske film på plakaten og biografer i tyndt befolkede områder
uden konkurrenter i nærheden. Men loven har fået en uheldig slagside. Visse kommuner bruger i dag flere
hundrede tusinde kroner om året på at støtte udvalgte biografer, der viser nøjagtig de samme film, som den
kommercielt drevne konkurrent få kilometer væk. Det er enhver købmands mareridt. Man vågner en
morgen og opdager, at nabokøbmanden har fået nøjagtig de samme vare på hylderne og pludselig er
delvist finansieret af kommunen.”154
Paragraffen opstod på baggrund af den negative udvikling i 70’erne og 80’erne, hvor tallet for
biografgængere faldt til 6-8 mio. pr. år. Det lave besøgstal medførte at mange biografer måtte lukke155,
eller som nævnt tidligere blev opkøbt og lagt sammen med en mulitbiograf. Biografernes popularitet steg
dog igen, og i dag er besøgsantallet over 14 millioner JF. den administrative direktør fra Nordisk Film
Biografer John Tønnes156.
151
Lov om film (1997) kapitel 5
153
Danske Biografer (2010)
154
Danske Biografer (2010) Citat af den administrative direktør fra Nordisk Film Biografer John Tønnes
155
Kokholm (2013)
156
Kokholm (2013)
152
35
Figur 2 fra Danmarks Statistik understøtter at biografernes popularitet langsomt steg igen op igennem
1990’erne og 00’erne i form af antal solgte billetter på landsplan. Desværre har det været muligt at få en
statistik, der strækker sig frem til 2015.
Den kommunale støtte til de små biografer har førhen ikke været et problem for de kommercielt drevne
biografer, problemet opstod som følge af digitaliseringen af landets biografer. Med digitaliseringen er det
blevet langt billiger at sende film ud til landets biografer end tidligere, hvor film kun blev sendt ud i bølger,
og hvor de store biografer fik filmene først. Førhen blev filmene vist fra store filmruller, det var dyre at lave
mange kopier og dyrt at distribuere ud, derfor regulerede man mængden af film, ved at sende dem ud i
bølger, hvor de store
biografer fik filmene først for
så efterfølgende at vise
filmene i de mellemstore
biografer og til sidst i de små
biografer157.
De lavere
distributionsomkostninger
har derfor bevirker, at den
kommunale støttede biograf
kan have samme repertoire,
som den kommerciel drevet
biograf 158. De kommunale
støttede biografer bliver
Figur 2: Antal solgte billetter pr. år fra 1980 til 2013 i 1.000
dermed ligestillet med de
kommerciel drevene biografer, og det er denne ligestilling der skaber en konkurrence forvridning på
biografmarkedet. Konkurrenceforvridningen er dog kun gældende i de kommuner, hvor en kommunal
støttede biograf og en kommerciel drevet biograf har samme filmrepertoire og ligger tæt159.
Klagen fra Foreningen af større provinsbiografer, CinemaxX og Nordisk Film Biografer bevirkede at EUkommissionen henstillede kulturministeriet til at præcisere reglerne for den kommunale støtte til de små
biografer160, da der på daværende tidspunkt ikke eksisterede nogle kriterier den kommunale biografstøtte.
Derfor ydet kommunerne økonomisk støtte til de små biografer med hjemmel i paragraf 18161. Denne
henstilling betød dog, at hvis kulturministeriet ikke ændrede i lovgivningen på området ville EUkommissionen diktere reglerne162.
D. 2. oktober 2013 fremsatte daværende kulturminister Marianne Jelved et forslag om ændringer i paragraf
18. I Dette forslag anerkendte Marianne Jelved at den manglende lovgivning på området kunne føre til en
uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning af biografmarkedet. Forslaget gik derfor ud på at skabe særlige
157
Koch Stræde (2013)
Koch Stræde (2013)
159
Kokholm (2013) JF. John Tønnes
160
Koch Stræde (2013)
161
Jelved (2013) punkt 2.2
162
JF. Koch Stræde (2013)
158
36
muligheder for at støtte kunstbiografer, som ikke kunne konkurrer med de kommerciel drevne biografers
repertoiret. Forslaget var dog ikke helt uden den problematik ”at visse lokale biografer anvendes til en
række forskelligartede kulturelle aktiviteter, der ikke alle har direkte forbindelse med almindelig offentlig
filmforevisning, og at lokale biografer i nogen grad modtager kommunal støtte til gennemførelse af
sådanne aktiviteter i dag. Det kan f.eks. være filmrelaterede tilbud til handicappede, børn og ældre i form af
specialiserede filmklubber, undervisningstilbud m.v., og anvendelse af biografens lokaler til andre kulturelle
aktiviteter, som f.eks. teater- og koncertarrangementer.”163
Lovforslaget havde dog ikke det formål at begrænse kommunerne i at yde støtte til sådanne kulturelle
aktiviteter, så længe at det ikke var biografvirksomheden der var støttemodtageren.
Ændringerne af lovforslaget trådte i kræft d. 1. januar 2015 med følgende regler for hvornår de små
biografer kan modtage kommunal støtte:
”§ 1. Kommuner kan yde tilskud til kunstbiografer, hvis følgende betingelser er opfyldt:
1) Biografen skal have et repertoire og program, der primært har til formål at øge kulturel mangfoldighed
og tilbyde publikum et bredt udbud af film.
2) Biografens repertoire og program må ikke systematisk konkurrere med kommercielle biografer i
lokalområdet.
3) Kommunen skal sikre sig, at støttebeløbet er begrænset til det nødvendige minimum for at opnå
ovennævnte formål.
4) Kommunen skal sikre sig, at der foreligger en godkendelse fra Det Danske Filminstitut om, at biografen
tydeligt adskiller sig fra kommercielle biografer. Det Danske Filminstitut skal basere godkendelsen på de
samme kriterier, som instituttet i øvrigt anvender i dets vurdering af, om en biograf kan benævnes
kunstbiograf. Godkendelsen skal fornys minimum én gang om året. Det Danske Filminstitut står til rådighed
for rådgivning til vurdering af biografens repertoire og program.
§ 2. Øvrige biografer kan kun modtage kommunalt tilskud i overensstemmelse med Kommissionens
forordning (EU) nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om
Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.” 164
De minimis-støtte er en støtte der skal anmeldes til EU og godkendes, før støtten kan gives. Reglerne for
denne støtte er lavet på baggrund af at visse former for offentlig støtte ikke er forenelige med ønsket om et
fælles marked i EU. Denne form for offentlig støtte enten begrænser eller truer med at begrænse
markedskonkurrencen mellem virksomhederne i medlemslandene. Nogle former for offentlig støtte
påvirker ikke konkurrencen, da det typisk drejer sig om et mindre beløb, derfor skal denne støtte ikke
anmeldes til EU – dog er der fastsat en beløbsgrænse for, hvor meget støtte en enkelt virksomhed kan
modtage165:
163
Jelved (2013) punkt 2.3
Jelved (2014)
165
Konkurrencestyrelsen (2000)
164
37
”De minimis-støtte, som er støtte, der ydes til en enkelt virksomhed over en given periode, og som ikke
overstiger et vist nærmere fastsat beløb, anses derefter for ikke at opfylde alle kriterier i traktatens artikel
107, stk. 1, og er derfor ikke omfattet af under retningspligten” 166
Det vil sige at den samlede minimis-støtte til den enkelte biografvirksomhed ikke må overstige 200.000
euro, svarende til ca. 1,5 mio. kr., over en periode på tre regnskabsår. Støtten indebærer direkte og
indirekte støtte 167. Støttens beløb skal hinder konkurrence forvridning168.
Filmdistribution i Danmark
Skrevet af Astrid Maan Thomsen
I dette afsnit undersøger vi filmdistributionen i Danmark. Det starter med en gennemgang af de forskellige
udstillingsvinduer for en film som er følgende: Biografen, optiske diske som dvd og blu-ray, tv’et og det
nyere streaming-tjenesterne. Dette oprids fører til den videre udvikling inde for filmdistribution i Danmark,
som er presset grunde økonomiske problemer. Dette skyldes digitaliseringen og det omdiskuterede
biografvindue, som vi vil undersøge både ud fra en politisk kontekst og ud fra de involverede aktører fra
filmbranchen, som er påvirket af situationen. Yderligere vil vi kort også komme ind på Statens Filmcentral
og Filminstituttets sammenlægning, da det giver et historisk billede af udviklingen af distribution i
Danmark.
Den danske filmindustri kan overordnet deles op i tre områder. Først har man produktionsselskaberne som
står for finansieringen af den enkelte film og for hele den kreative og tekniske proces. Der næst kommer
distributørerne, som er dem der indkøber filmene, også fra udlandet, sørger for PR omkring en film op til
dens premiere og sælger dem videre til de danske biografer. Og til slut biograferne som aftager filmene af
distributøren og lægger lærred og sale til publikum.169
Når det kommer til filmdistribution i Danmark, kan det redegøres for filmens vej ud til forbrugerne. Og det
er de forskellige distributørers ansvar at sørge for promovering og lancering af deres færdige filmprodukt,
som derefter skal sælges til filmens første udstillingsvindue, biografen. I Danmark er der enkelte eksempler
på at biografer også både er producent og distributør. Det vil sige, at biografen køber rettigheder til diverse
film, som de så kan sælge videre til andre biografer som skulle ønske at købe. Det største eksempel herpå i
Danmark er Nordisk Film, som for mange af de konkurrerede biografer kan anses for at være et monopol på
det danske biografmarked. 170 Derudover har Grand Teatret i København også deres eget distributionsfirma
171
I den københavnske biograf Empire Bio findes der også et filmdistributionsselskab kaldet Reel
Pictures.172 Men det er ikke kun i København at biograferne har skabt deres egne
166
Barroso (2013) side 1
Kulturministerier (2014b)
168
Barroso (2013) side 1
169
Pedersen og Vindum (2014)
170
Nordisk Film (u.å.)
171
172
Reel Pictures. (u.å.)
167
38
distributionsvirksomheder. I Aarhus findes art cinema-biografen Øst for Paradis, som også selv står for
distribution af mere smalle film både til deres egen biograf men også til andre interesserede biografer.173
De tre udstillingsvinduer og det nye streamings-vindue
I Rikke Wümpelmanns bog ”Film i den danske oplevelsesøkonomi – filmproduktion, filmstøtte og
biografmarkedet i Danmark beskrives der tre led i distributionskæden af en film. Leddene er som følger:




Biografen
DVD
TV
Derudover vil vi også komme ind på det nyere 4. led som er Streaming.
Biografen – filmens første udstillingsvindue
Når en film er færdig og klar til salg til et publikum, sker salget af filmen som det første til de nationale
biografer. En distributør lejer en film ud til biograferne, som efter aftale så sætter filmen op i en fastlagt
biografsal. Aftalen mellem distributør og biograf kan have mange bestemmelser, og i nogle tilfælde kan
distributøren kræve at filmen fremvises i den største af salene i minimum x antal dage eller uger, men i de
fleste tilfælde er det op til biografen at vælge, om filmen skal flyttes til en mindre sal eller helt tages af
plakaten. Dette vil altid være afhængig af efterspørgslen efter de enkelte film. Det er altid i begge partners
interesse, distributøren og biografen, at en film klarer sig så godt som muligt, men biografen vil i
modsætning til distributøren foretrække at tilsidesætte en film, såfremt der er andre konkurrerende
produkter som er mere efterspurgte.174
Et nyere eksempel på dette kommer fra biografen Imperial, hvor filmen ”San Andreas” ikke havde den
forventede succes og derfor valgte biografchefen Thomas Øgaard at fjerne filmen: ”F.eks. havde vi San
Andreas-filmen, som faktisk har skuffet en del. Den har kørt siden i torsdags (28. maj) og der er ikke så
mange som har set den. Den skulle så have kørt igen nu her fra på torsdag af (torsdag den 4. juni) men vi
vælger at tage Blade Runner, som jo er en remake fra 1982, som vi faktisk kørte allerede for en halv uges tid
siden med kæmpe succes. Den prøver vi at sætte op igen nu her i stedet for San Andreas.”175
Men da biograferne i de fleste tilfælde er afhængige af distributørernes kontinuerlige udbud af attraktive
spillefilm, vil dette altid spille ind i deres valg af håndtering af deres indkøbte film, medmindre man ligesom
Nordisk Film ejer en distributionsvirksomhed, og dermed har mere selvbestemmelse over deres film.
I denne dynamiske proces mellem distributør og biograf er der et vigtigt forhold mellem at biograferne på
kort sigt, forstår at få tilpasset udbuddet til den aktuelle og kommende efterspørgsel, samtidig med at der
på lang sigt sikres adgang til distributørernes nye film.176
Video og dvd – filmens andet udstillingsvindue
Efter en films første periode i biografen satses der dermed på det andet udstillingsvindue: salg og udlejning
af dvd-film, som både kan foregå i forretninger og på internettet. Tidligere har der været et betydeligt
173
Øst for Paradis (u.å.)
Wümpelmann (2008) side 24
175
Se bilag 7
176
174
39
tidsslag mellem distributionsleddene, men denne grænse er blevet formindsket betydeligt, og er i dag
mindre end nogensinde før.177 Dette er det såkaldte ”biografvindue”, og har en stor betydning for den
danske biografbranchem, og dette emne vil vi gennemgå nærmere i dette afsnit.
Sammen med udgivelserne af dvd-mediet, er det normalt at udvikle nye produkter med relation til den
pågældende film, ved overgangen fra selve filmen fra biograflærredet til det optiske medie. Eksempelvis vil
der ofte være tilføjet fraklip eller interviews eller behind-the scenes materiale på video-dvd-versionerne af
en film, således at der skabes et incitament til at købe filmen, selvom den måske lige har været vist i
biografen.178
Det er almen viden at VHS’en for længst er blevet overtaget af dvd’en, som også har fået konkurrence fra af
Blu-ray Disc’en. Fremtidsudsigterne indenfor optiske diske kan være svær at spå om, grundet den stigende
interesse i at have adgang til sine film online via streamingtjenester. I 2011 blev der langet 11,2 millioner
dvd-skiver over disken, mens i 2014 var det antal faldet til knap 5,5 millioner.179 På samme måde som
VHS’en blev udkonkurreret af dvd’en, som fik en tilføjelse af den kvalitetsforbedrede Blu-ray disc, har de
optiske diske meget svært ved at konkurrer mod de populære streamingtjenester. Alt dette lagt sammen
kan dvd-markedet ikke hamle op mod. Og et faldene dvd-marked som dette vi har set de sidste år, har
betydet en stor krise for den danske filmbranche.
”Markedet for fysiske dvd’er er skvattet fuldstændigt sammen,” kommer det fra Thomas Schultz, der er
salgs- og marketing-direktør for Danmarks største filmdistributør, SF Film. Og han understreger, at
indtjeningen på streamingtjenesterne endnu ikke har kompenseret for det svigtende dvd-salg180.
Som det ser ud lige nu tjener filmproducenter og distributører forsvindende lidt på de film, de sælger til
diverse streamingtjenester. Filmmagasinet Ekko har i en artikel undersøgt hvor mange af de penge,
forbrugeren betaler for film hos streamingtjenester som Netflix, YouBio, ViaPlay og iTunes, som egentlig går
til de producenter og andre kreative kræfter bag filmene.181 Og resultatet viser grobund for den konklusion,
at streamingtjenesterne indtog på det danske filmmarked ikke kan erstatte den faldende indtjening på dvdsalg, som bliver skabt af selvsamme grund. Regnskabet kan således se sådan ud: på tjenester som YouBio,
ViaPlay og iTunes betaler man cirka 40-50 kroner for at kunne streame nye film i 48 timer. Efter nogle
måneder ryger filmene ned på 20-30 kroner. Ekko har talt med en række større danske producenter, og de
tegner et ensartet billede af afkastet: kun lidt over en tredjedel af pengene går til producenten. Video on
Demand-udbyderen snupper omkring 20 procent (30 procent for Apples vedkommende) af hver leje.
Distributøren skal også have tyve procent, ti procent ryger i moms, og så er der omkostninger forbundet
med at få filmen markedsført og gjort klar teknisk. Koster filmen 19 kroner at leje – som danske film såsom
Den skaldede frisør og Kapringen (begge fra 2012) lige nu gør på YouBio – vil der være cirka syv kroner
tilbage til dem, der har lavet filmen. Og antallet af udlejninger er langt fra nok til, at det batter i kassen.182
177
179
TV2 (2015)
180
Børjesen (2014)
181
Ludvigsen (2013)
182
Ludvigsen (2013)
178
40
Også når det kommer til de abonnementstjenester, hvor man betaler et fast månedligt beløb for adgang til
et uendeligt antal film, ser det bestemt ikke ud til at være nogen god indtjening for dansk film.
Netflix holder antal abonnenter tæt ind til kroppen, og det samme gælder, hvor mange der ser de enkelte
film. De kræver også, at deres samarbejdspartnere holder de enkelte kontrakter hemmelige, men ifølge
Ekkos oplysninger er Netflix langt fra nogen guldgrube for den danske filmbranche. Distributørerne sælger
filmen for et engangsbeløb for en bestemt periode, og der er således ikke ekstra gevinst, selvom filmen
bliver et veritabelt online-hit. En typisk betaling fra Netflix kan ligge på 50.-100.000 kroner for 1-2 år.
Sammenholdt med udviklingen i dvd-salget betyder det, at indtægterne er faldet faretruende, lyder det fra
flere producenter.183 Det vil sige, at indtægterne til at lave nye film for vil blive væsentlig mindre, og disse
indtægter skal skaffes andet steds fra.
Et konkret eksempel på det faldende dvd-marked kan man se hos Nordisk Film, som de seneste to år har
mistet 200 millioner kroner i omsætning, netop fordi markedet for dvd-film falder voldsomt. I 2012 solgte
Nordisk Film dvd’er for 430 millioner kroner på nordisk plan. Sidste år landede dvd-omsætningen på knap
220 millioner kroner184, og snart er der ikke mere salg i dvd-er, hvis man skal forstå Danmarks ældste
filmselskab ret. ”Filmtjenester som Netflix og Block-buster erstatter DVD-markedet på længere sigt. I 2018
forventer vi ikke længere at sælge DVDer ...” siger direktøren for Nordisk Film Allan Hansen.185
Tv-kanalerne – filmens tredje udstillingsvindue
Tredje led i distributionskæden eller det tredje udstillingsvindue er salget til tv-kanalerne. Tv-kanalerne
betaler for et fast antal udsendelser af filmen, med mindre rettighederne til en film allerede i
præproduktionsfasen er blevet solgt til tv-kanalen for at skaffe finansiering til produktionen af filmen.186
De to store danske public service-stationer DR og TV2 er vigtige investorer, når det gælder finansieringen af
danske spillefilm. Dette er blevet forklaret yderligere i rapporten "Filmproducenterne – Analyse af dansk
spillefilmsproduktion" lavet af PLS Rambøll187, er stationernes penge faktisk uundværlige for filmbranchen.
Et gennemsnitligt eksempel fra rapporten viser, at tv-stationerne som regel står for omkring 25 % af
finansieringen af en film. Tv-stationerne investerer både i filmenes produktion, og betaler efterfølgende for
at få lov at vise dem. Ofte er det en del af aftalen, at hvis en tv-station skyder penge i produktionen, er
visningerne billigere.188
Det nye streamings-vindue
For selvom biograferne måske kan lokke publikum ind for at se film, er der samtidig kommet en stor aktør
ind i branchen, som har skabt stor opstandelse: de online streamingtjenester. De mange forskellige
streamingtjenester giver danskerne mulighed for at se deres film hjemme i stuen, hvornår det skal være.
Med streaming kan man få adgang til film og tv-serier, for et fast beløb om måneden. Og det er ikke svært
at forstå tiltrækningen ved at kunne få adgang til et stort arsenal af film – både kendte og ukendte – og nye
183
Ludvigsen (2013)
Hyltoft (2015)
185
Hyltoft (2015)
186
Wümpelmann (2008) side 25-26
187
PLS Rambøll Management A/S (2002)
188
Pedersen og Vindum (2014)
184
41
spændende tv-serier for et engangsbeløb om måneden, og så endda når man har tid og lyst hjemme i sin
egen stue eller på farten.
Og af gode grunde kalder man det at streame hjemme i sin egen stue for hjemmebiograf. På sin vis hjælper
streamingtjenesterne nemlig en med at forvandle sin stue om til en sand biograf, med et digitalt lager af
alverdens film. Appetitten efter streamingtjenestens indhold skal skærpes og holdes ved lige hele tiden.
Forklares kan det således: “It's designed to spew out masses of content—good, bad, or indifferent—simply
to keep the channel up and running. In many ways, it's like a movie studio in the boom years of the 1940s:
some great films were made, but the simple law of supply and demand mandated that many more
program" pictures were produced.”189
Streamingtjenesterne tilbyder ikke bare almindelig velkendt tv-underholdning, men derimod en ny form for
indholds-underholdning. Takket være internettet har man længe kunne finde enhver form for
underholdning, som man havde lyst til på det specifikke tidspunkt, mens film og tv-serier er blevet holdt
ude af den strøm af tilgængelighed i mange år. Indtil for få år tilbage, hvor streamingtjenesterne gjorde
deres indtog i Danmark. Den måde hvorpå danskerne har taget streamingtjenesterne til sig, handler netop
om indholdet, og det at kunne vælge sit indhold hvornår man vil. Dette kan forklares på følgende måde:
“Content is key to any new enterprise, and although classic films and television programming provide
entertainment for many viewers, the vast majority of streaming consumers want new content. We've
already seen what happens on the web— mountains of new video, text, and music are added every minute
of every hour of every day. This new content comes from a wide variety of sources, but the pressure is
particularly acute on established names in popular cinema, pop fiction, and pop music.”190
Det handler om at følge med og være en del af strømmen af alt underholdningsrelateret indhold, som
tiltrækker folk til at vælge at lade sig underholde hos en bestemt streamingtjeneste eller en bestemt
biograf. Før var man vant til at sidde foran tv’et og zappe mellem tv-kanalernes forudbestemte film, tvserier og andet, og havde man lyst til at se en bestemt film – en gyser, romantisk komedie eller måske en
gammeldags tv-serie som Matador eller en udenlandsk serie man havde glemt alt om – så skulle man låne
den hos Blockbuster, biblioteket eller havde købt den selv. Eller man undersøgte, hvad der gik i biograferne
og valgte en film af det arrangerede indhold. Hvis man vælger at benytte sig af streamingtjenesterne har
man på en og samme tid et online dvd-bibliotek, hvor man både kan finde sine faste yndlingsfilm men også
kan være sikker på en rotation af indhold, da streamingtjenesterne i takt med nye premierefilm og serier
sørger for en opdatering af indholdet på deres respektive streamingtjenester.
Indholdet er nøglen, og det at man kan vælger præcis hvornår man vil underholdes. Og ud fra denne nye
bølge af indhold tilgængeligt på næsten ethvert tidspunkt som er sket de seneste år, takket være
onlinetjenesterne, er der to væsentlige punkter som er meget interessante at kigge på nu: Digitaliseringen
af de danske biografer og biografvinduet.
Digitaliseringen af de danske biografer
Den digitale globalisering, som især har vist sig gennem det voksende udbud af streamingtjenester de
seneste år, viser hvordan vi som publikum mere og mere har vendt os væk fra de traditionelle medier og
189
190
Dixon (2013) side 71
Dixon (2013) side 71-72
42
over til de digitale platforme. På disse digitale platforme er det blevet brugerne, som bestemmer hvad de
vil se og hvornår de vil se det.
Digitaliseringen har gjort det både billigere for biografer at indkøbe film, og giver dermed mulighed for at
vise et bredere udvalg af film, men digitaliseringen var også en udfordring for mange biografer, da det
langsomt men sikkert blev klart, at det digitale filmudstyr ville blive den fremtidige udvikling og dermed en
nødvendighed for at sikre biografers overlevelse.
Dette ville ske gennem den digitale forvandling fra filmrullen 35mm celluloidfilm til digital forevisning,
nærmere bestemt til DCP (Digital Cinema Package). DCP er en komprimeret digital visningskopi af en film,
hvor biografen modtager en harddisk, for derefter at overfører en kopi af filmen til deres computer191.
Udfordringen kom i form af den erkendelse for mange biografer, at en investering i det digitale udstyr ville
blive et økonomisk problem.
Dette kan vores adspurgte biografer også snakke med om. Til spørgsmålet om hvad den mest kritiske
udvikling Art Cinema biografen Vester Vov Vov har gennemgået svarede medarbejderen Anne Sofie Kluge
Hedegaard: "Den mest kritiske, mens jeg har været her, har været overgangen fra filmrulle til DCP, fordi det
har kostet rigtig mange penge at lave maskinerne om, ca. en halv million pr. sal, det har været en stor
udfordring og selvfølelig fik vi noget støtte, men det er pr. biograf og ikke pr. sal - og det har været hårdt for
de helt små biografer, at gennemgå den overgang fordi det er penge up front, det har de store biografer,
men det har de mindre biografer ikke i samme grad. Så det har været en hård omgang, det har taget noget
tid at komme oven på igen.”192
Mens man hos provinsbiografen Scala Holstebro også havde mærket det økonomiske aspekt fra
digitaliseringen: ”Digitaliseringen har betydet en mindre effektivisering af vores daglige afvikling af film,
men også en voldsom øget udgift til vedligeholdelse og opdatering af vores udstyr.”193
Men som et offentligt kulturelt samlingssted, med det formål at fremvise film for den brede befolkning,
kræves det at biograferne kan tilbyde en oplevelse, som overgår det at sidde hjemme i ens hyggelige
hjemmebiograf. Biografer skal kunne følge med udviklingen og helst være på forkant med de nyeste
tendenser, så det at se en film på et lærred imponerer på alle tangenter: lyden skal omringe publikummet
for alle sider af, billedkvaliteten skal være knivskarp og de nyeste trends som 3D og skal kunne gøres
tilgængeligt for publikummet.
Biografer har, siden den første danske biograf Kosmorama åbnede i 1905, haft utallige forskellige
titelmærkater – biograferne startede med at blive sat i bås som markedsgøgl under et justitsministerielt
cirkulære af 27.3.1861, der dækkede blandt andet koncerter, cirkus og trylleforestillinger.194 Dernæst blev
de langsomt opbygget, næsten på samlebånd, af personer der som grossister i biografteatre skyndte sig at
sikre sig lokaler og bevillinger for at senere at kunne gøre en god forretning indenfor den blomstrende
biografverden. Og med det omfang filmindustrien efterhånden fik, både internationalt og nationalt, blev
den også en betydelig økonomisk faktor. Filmproduktion, - distribution og – forevisning udviklede sig til en
191
Det Danske Filminstitut (u.å.)
Se bilag 4
193
Se bilag 6
194
Jørholt og Nissen og Schepelern og Tyjerg og Villadsen (2001) side 17-18
192
43
sammenhængende branche med specialerhverv, som hver især voksede i såvel økonomisk som
samfundsmæssig betydning. Det var disse første års udvikling, som sikrede den danske filmbranche en
etablering og en tradition, der gjorde den til en væsentlig underholdningsindustri. Men nærmere bestemt
betød dette at filmen blev det største underholdningsmedie med offentligt masseforbrug i 30’ernes,
40ernes og 50ernes Danmark. Og denne tidligt etablerende danske film- og biograftradition var sammen
med branchens muligheder og regulering, med til at sikre den en væsentlig position både med hensyn til
økonomisk omsætning og publikumspåvirkning195. Denne publikumspåvirkning er bestemt ikke blevet
mindre i branchens tankegang, og oplevelser på biografernes store lærred er Danmarks mest populære
kulturelle aktivitet196.
Men biografbranchen er en konkurrencefyldt branche, hvor det er de største biografer, som med en stærk
økonomi kan skabe sig et forspring, ved at kunne tilbyde den bedste kvalitet og den mest brede udvalg af
film, som kan tiltrække publikum. Ikke desto mindre er der en stor interesse fra politisk side af, at sørge for
at holde en homogen balance blandt biografsektoren i Danmark. Dette kan ses ud fra filmaftalen 20112014, hvor digitaliseringen er et af emnerne, som der redegøres for således:
”Dansk film og publikum er afhængige af en mangfoldig biografkultur med et landsdækkende net af
tidssvarende biografer. Digitaliseringen skaber helt nye distributionsmuligheder, men rummer også store
udfordringer for de danske biografer og den fortsatte udbredelse af danske film. For at sikre overgangen til
digital filmdistribution indføres en støtteordning for de mindre biografer og art cinemas til investering i
digitalt fremviserudstyr og en digital distributionsstøtte til danske film. De mindre biografer og art cinemas
vil – såfremt de lever op til en række krav om blandt andet repertoire og geografisk placering – kunne vælge
at modtage en engangsstøtte på 200.000 kr. pr. biograf til delfinansiering af digitalt fremviserudstyr eller at
modtage digital distributionsstøtte. I en periode på 5 år kan Det Danske Filminstitut yde digital
distributionsstøtte til biografernes fremvisning af danske film i en samlet størrelsesorden pr. biograf, der
samlet svarer til engangsstøtten. Det Danske Filminstitut udarbejder i samarbejde med Kulturministeriet
ordninger for engangsstøtte til digitalt fremviserudstyr og digital distributionsstøtte samt en
overgangsordning for den hidtidige kopistøtte.”197
Men selv med denne støtte har digitaliseringen være noget af en udfordring for mange biografer og især
for Art Cinema biograferne, som har været nødt til at søge fondsmidler og fortage indsamlinger for at
kunne indkøbe udstyret, og dermed kunne hoppe med på vognen på den nye digitale fremtid for
biografbranchen. Dette var nødvendigt, da en digital fremviser som minimum koster mellem 500-600.000
kroner.198 For udviklingen med digitaliseringen af de danske biografer er der sket en enorm fremgang de
seneste år, med mindst en digital sal i 13 % af danske biografer i 2009 og i januar 2013 var 98 % af alle
biografsale i landet digitaliserede.
195
Dinnesen og Kau (1983) side 21, side 23 og 24
Brancheforeningen Danske Biografer. (2011) side 4
197
Kulturministeriet. (2010a) side 5-6
198
Strøyer (2011)
196
44
Figur 3:Digitalisering. Antal af digitaliseret biografer
Hoby og Hansen (2013) side 3
Digitaliseringen har betydet, at biograferne nemmere og billigere kan erhverve sig kopier af film og derved
have et bredere udvalg af film. Men det vil også betyde et potentielt større marked for den enkelte film,
herunder måske især de mindre artfilm, da de nu vil blive billigere at distribuere. Men med stort set den
samme kapacitet i biograferne nu, giver digitaliseringen flere muligheder for udnyttelse af film, men også et
større pres på den enkelte film. 199.
Dette er, ud fra vores indsamlede empiri, en holdning mange af vores interviewede informanter havde:



Biografchef fra Imperial Thomas Øgaard siger: ”Digitaliseringen har været rigtig god for
konkurrencen så det er godt for vores gæster, vores kunder, fordi man kan se den samme film i hele
landet på premieredagen, hvis biograferne køber den ind. Og det er jo bedre billede og bedre lyd
digitalt end den gammeldags metode. Så du får mere ud af det. Det har været godt for hele
branchen. Vi er jo også glade for det, vi slipper for den store transport af ruller, nu får vi bare en lille
kasse med en diskette.”200
Kim Foss fra Grand Teatret opsummerer digitaliseringen således: ”Min umiddelbare vurdering er at
digitaliseringen har medført, at filmene kommer bredere ud, det vil sige de kommer op i flere
biografer samtidig, og så har den enkelte film også kortere levetid.”201
Formand og leder af Cafe Slotsbio siger således: ”Digitaliseringen gør, at vi får filmen hurtigere,
harddisken ligger vi ind i apparatet, efter 30-60 min så er filmen lagt ind, så sender man pakken
videre til næste biograf, sammen dag. I gamle dage var filmen på en spole og så længe at vi havde
den, kunne den ikke kører i andre biografer, og da kopierne kostede 25.000 kr. pr kopi at lave, så var
det også begrænset hvor mange kopier filmudlejerne udlejede. Nu, de her kopier, koster 1300 kr. at
lave, men det koster stadig det samme som før at leje. Og det er jo igen at der ikke er nogle andre
der laver dem. Det næste bliver jo at de slet ikke sender dem ud - men sender dem ned via.
Download.”202
Digitaliseringen er blevet velinkorporeret i den danske biografbranche, og har ikke udviklet sig til den helt
store krise og indirekte biografdød, som man kunne have frygtet for især de mindre biografer, som er
svagere økonomisk; dette er blandet andet pga. statsstøtten. Men digitaliseringen har haft omkostninger
og skabt en anden form for intensiv konkurrence i filmbranchen. Dette er netop fordi digitaliseringen har
gjort det muligt for biograferne, at skabe et bredere repertoire for deres gæster, men som vores
informanter selv beskriver, så har digitaliseringen derimod skærpet konkurrencen filmene imellem.
199
Hoby og Kofoed Hansen (2013) side 3
Se bilag 7
201
Se bilag 2
202
Se bliag 3
200
45
Nu er det muligt for alle biografer at indkøbe de mere økonomiske attraktive film, selv de mindre Art
Cinema biografer kan indkøbe mere mainstreamlignende film og dermed kan to film, som vises på samme
tid i en biograf betyde, at den ene film udkonkurrer den anden.
Digitaliseringsudviklingen har også betydet fremkomsten af streamingtjenesterne, og dette har ladet sig
mærke i et markant fald af salget af dvd og blu-ray. I 2011 blev der langet 11,2 millioner dvd-skiver over
disken, mens det tal i 2014 var faldet til knap 5,5 millioner203, formanden for Foreningen af Danske
Videodistributører og direktør for SF Film Thomas Schultz forklarer: ”Der er kommet flere digitale
muligheder for at se film og underholdning, og de muligheder er blevet mere brugervenlige.
Streamingtjenesterne har haft en enorm indflydelse på danskernes forbrugsmønstre. Dvd-markedet skal
også konkurrere mod tjenester som YouTube og sociale medier som Facebook. Vi bruger mere tid på andre
underholdningsformer, og det har også indflydelse på det her.”204
Dette bringer et andet aspekt ind i biografbilledet, et aspekt som vi tidligere kort har nævnt, og som har
været et af de mest omdiskuterede emner205 i den samlede filmbranche gennem de sidste forhandlinger
om den nye filmaftale: nemlig biografvinduet.
Biografvinduets nuværende situation
Ud fra de fire udstillingsvinduer beskrevet tidligere, kan man danne sit et overblik over hvordan
distributionen af spillefilm i mange år har fulgt et mere eller mindre fast mønster: Først var filmen
reserveret til biograferne, hvor filmen havde tid til at optimere sit billetsalg baseret på
biografdistributørens fastlæggelse af antal visningskopier og dermed filmens udbredelse. Det næste vindue
var reserveret til filmudlejning og -salg på det fysiske videomarked, hvor et godt biografliv var nøglen til at
booste markedspotentialet i filmens første sekundære vindue. Det tredje vindue var forbeholdt betalingstv, hvor betalings-tv-stationerne kunne profilere deres filmkanaler som tv-premierevinduer for film og
public service tv.
Denne forretningsmodel har gennem mange år medvirket til at understøtte dansk filmfinansiering og har
skabt grundlag for at optimere filmenes samlede indtægtspotentiale, samtidig med at den repræsenterer
så at sige en balance mellem vinduerne, hvor hvert enkelt vindues rolle og betydning i forhold til dansk
films finansiering og indtjening er stabil og klart defineret.206
Men dansk films økonomiske krise, som startede med digitaliseringen og streamingtjenesternes indtog på
det danske marked, som dermed langsomt overtog dvd og blu-ray-markedet, betyder at diskussionen om
biografvinduet har optaget alle parter af filmbranchen, som er kommet med hver sin mening omkring
emnet. For biografvinduet ser ud til at være det punkt, hvor alle mener at ændringen skal ske, for at
udviklingen for filmbranchen skal lykkes i den rigtige retning. Men det er samtidig også det punkt hvor
uenighederne om hvordan det skal løses er størst.
203
Kjeldsen (2015)
Kjeldsen (2015)
205
Lindberg, (2014)
206
Hjorth og Barslund (2013) side 29
204
46
I den nye filmaftale for 2015-2018207 står der skrevet at: ”Filmbranchen oplever et stigende økonomisk pres
som følge af den digitale og markedsmæssige udvikling, der har afstedkommet en faldende indtjening for
filmproducenterne. Samtidig skaber digitaliseringen nye produktions- og distributionsmuligheder for
kunstnere og producenter og en lettere adgang for publikum til flere filmoplevelser. En forøgelse af midlerne
til dansk film kan bl.a. ske ved, at branchen selv udvikler nye forretningsmodeller for indtjening på den
digitale distribution af film. Det er filmbranchens ansvar at udvikle disse nye forretningsmodeller.”208
Men ikke overraskende er det ikke sådan at finde frem til en samlet løsning for alle partner involverede.
Det Danske Filminstitut foreslog, at de nyeste biograffilm fremover bliver sat hurtigere til salg eller leje
online, altså en formindskelse af biografvinduet fra de nuværende fire måneder til to209. Dette er noget som
telebranchen som TDC’ danske streamingtjeneste TDC Play også går ind for. TDC tilbød at investere et
millionbeløb hvert år i dansk film for til gengæld at få filmene på sin streamingtjeneste, også allerede to
måneder efter biografpremieren i stedet for fire. Helt modsat har foreningen Danske Biografer og
Producentforeningen i stedet argumenteret for, at lægge en afgift på streamingtjenester, der efter deres
opfattelse lukrerer på danske film210.
Ifølge Danske Biografers formand Kim Pedersen vil et kortere vindue imidlertid føre til, at flere danske
familier vil bytte den fælles biografoplevelse ud med at se film hjemme, hvor familiemedlemmer sidder
hver for sig. Han uddyber dette med, at grundet det stigende digitale underholdning er det svært at få
samlet familierne til de fællesoplevelser der er tilbage211. Men hos Det Danske Filminstitut siger direktør
Henrik Bo Nielsen, at ”DFI vil selvfølgelig være med til at sikre, at det gode kulturtilbud til familien Danmark,
som en biograftur er, også findes i fremtiden. Men danske film skal også tjene nogle penge, som vi så kan
lave nye danske film for, så der er noget at se i biografen også i fremtiden.”212
FAFID (Foreningen af Filmudlejere), Danske Biografer, Danske Filminstruktører og Producentforeningen er
alle mere enige om, at selvom filmbranchen lige nu kæmper med kunstneriske og økonomiske
udfordringer, så er biografvinduet ikke det rette sted at ændre: ”For det fjerde er vi enige om at anbefale
markedet at arbejde for indførelse af et nyt produkt til forbrugerne, hvor man kan købe film digitalt til eje.
Biografernes eksklusive visningsperiode (biografvinduet) er en af de helt grundlæggende forudsætninger for
at opretholde en samlet sund filmøkonomi, og biografindtægter er afgørende for dansk films fremtid.
Samtidig anerkender vi, at filmdistributørerne ser et markant behov for at oprette et digitalt salgsprodukt til
at skabe nye indtægter. Dette understreger i øvrigt værdien af vinduesstrukturen.”213
Men det er ikke kun i Danmark at bekymringen om biografvinduet florerer. I USA er spørgsmålet om
hvorvidt streaming kan påvirke biograferne, ikke så meget et spørgsmål som et aktuelt problem:
207
Kulturministerieret (2014b)
Kulturministeriet (2014b) side 1
209
Thomsen (2014)
210
Andersen, (2014)
211
Lindberg, (2014)
212
Lindberg, (2014)
213
Producentforeningen (2014)
208
47
“If you can simply order up a hit movie on your cable system or through the web, why would you patronize a
214
theater?”
I april 2011 blev der rapporteret om et åbent brev underskrevet af en gruppe instruktører som var imod et
nyt fænomen kaldet: "premium VOID", hvilket betød at film fra Warner Bros. Sony, Universal og 20.th
Century Fox kunne komme til folks hjem allerede 60 dage efter dens biografpremiere. Brevets klare
budskab var at: ”our studio partners do not rashly undermine the current— and successful—system of
releasing films in a sequential distribution window that encourages movie lovers to see films in the
optimum, and most profitable, exhibition arena: the movie theaters of America."215
Den verdenskendte filminstruktør James Cameron udtaler endda: "You can argue about VOD windows all
day long, but what you can't deny is that there is an overwhelming outcry from the theater owners that they
feel threatened by this. The cinema experience is the wellspring of our entire business, regardless of what
platforms we trickle down to.”216
Men hvordan ser vores udvalgte biografer så på den nuværende situation med biografvinduet:






Filmchef Rikart Købke fra CinemaxX svar er kort og koncist: ”Biografvinduet er grundlæggende for
biografernes fortsatte drift.”217
Biografchef Thomas Øgard fra Imperial svarer: ”Det ville være forfærdeligt. Jeg tror dog mere at det
ville gå udover de små biografer. Vi ville alle sammen kunne mærke det, det ville være katastrofalt.
Og det er også derfor vi stritter imod med alle kræfter, for vi ville virkelig gå meget ned da folk så
ville kunne se filmene med det samme derhjemme.”218
Medarbejderen Anne Sofie Kluge Hedegaard fra Vester Vov Vov har dog lidt anderledes tanker
omkring biografvinduets fremtid: ”I forhold til spillefilm tror jeg, at man tager det skridt for skridt
og individuelt for hvad filmen kan præsterer. Det tror jeg er fremtiden: at man regulere løbende og
ikke har et fast vindue, at det er individuelt for hver film.”219
Formand og leder af Cafe Slotsbio Holger Toxværd siger: ”Altså ser vi at princippet, at vinduet skal
blive der. Men de er ved at forhandle, de har opsagt aftalen jo- men juridisk er det sådan at aftalen
gælder så længere der ikke er indgået en ny, jeg tror at det bliver nedsat.”220
Scala Holstebros biografchef Sebastian Mølgaard udtaler: ”Her må jeg desværre igen henvise til
formanden for Danske Biografer Kim Pedersen, da det er et politisk spørgsmål som der i øjeblikket
er meget fokus på og jeg ønsker ikke at komme i konflikt med vores formand på dette område. Vi
støtter 110 % op om hans holdninger i denne sag.”221
Direktøren for Grand Teatret Kim Foss siger: ”Der kører også to diskussioner som roder sammen
hele tiden og som politikerne heller ikke kan finde ud af at skille ad, og den ene er det rent
økonomiske; hvordan man kunne finansiere film hvis man underløber biografvinduet, hvor det er
214
216
217
Se bilag 5
218
Se bilag 7
219
Se bilag 4
220
Se bilag 3
221
Se bilag 6
215
48
der for filmene bliver finansieret. Det er der hvor distributørerne og producenterne får deres cut. Og
så er der en anden mere ideologisk diskussion som går på de mindre film og hvor man mere har et
ønske om hurtig tilgængelighed, men det er mere en ideologisk kamp, som så er blevet rodet lidt
over i den anden som er en mere økonomisk situation. Så det er bestemt ikke løst.”222
Digitaliseringen vendte op og ned på filmbranchen især økonomisk, men medbragte også muligheden for
biografer at kunne tilbyde deres gæster en bedre lyd- og billede oplevelse. Hvis digitaliseringen nogensinde
fremstod som et problem for biograferne både pga. økonomisk grunde, men også pga. den interne
konkurrence filmene imellem, der er skabt fordi adgangen til film netop er blevet lettere, pga. overgangen
fra analog til digital teknik, så er det ganske sikkert at problematikken omkring biografvinduet for længst
har overtaget pladsen. For krisen kradser hos dansk film og løsningen ser ud til at skulle findes blandt en
balance af distributionsvinduerne. Vi har flere aktører som bestemt går efter at få vinduet formindskes, og
en stor del af en udvalgt biografkultur som, uden at ryste på hånden forklarer hvilke store tab for hele
biografbranchen det kan medføre hvis biografvinduet sættes ned.
I bogen ”Streaming: Movies, Media, and Instant Access ”af Wheeler Winston Dixon (2013) skrives det, at
”The only thing that supports the theatrical experience is exclusivity; if theaters lose their lock on new
releases, they will never be able to recover. Why go out when you can stay home? Why sit with a bunch of
strangers in a dark, often dank auditorium when you can relax on your couch and watch the latest releases,
even the most mainstream ones?“223
Der er ikke blevet pillet ved biografvinduet i den nye Filmaftale 2015-2018, men fronterne er blevet trukket
tydeligt op, både i den og i filmbranchen.
Statens Filmcentral og Filminstituttets sammenlægning:
Når det kommer til biografer har forløbet for opfattelsen af dette medie været en lang kulturpolitisk
diskussion. Filmens særlige historie præges af, at det var et nyt medie, som til at begynde med mere blevet
betragtet som gøgl og underholdning end som kunst og kultur. Først lagde man afgifter og restriktioner på
film, og satsede mest på at støtte den oplysende og dokumentariske film. Men fra omkring 1960 begyndte
en ny udvikling, hvor film blev anerkendt på linje med den øvrige kunst og kultur.224
Men hvad er formålet med filmlove, som gradvis gennem årene bliver taget op til revision. Filmlovens
formål er kort sagt at ”fremme filmkunst og filmkultur i Danmark.” Desuden udstikker filmloven rammerne
for den offentlige støtte til filmformål i Danmark.225
Den første danske filmlov er fra 1922, og både denne lov og de følgende fra 1933 og 1938 omhandlede
primært biografdrift.226 Men i loven fra 1938 opstod Statens Filmcentral, og fokusset på filmen blev mere
koncentreret, dette skal vi se på næst. Derudover skal vi også se på de ændringer der sker med filmloven
222
223
224
225
226
Se bilag 2
Bondebjerg (u.å.)
Honore (1994) side 9
Den Store Danske (u.å)
49
fra 1997, fordi der under den lov skete omstruktureringen af statens filminstitutioner og samlede dem alle
under et sted.227
Statens Filmcentral
Kerneområdet for Statens Filmcentral var distribution af kort- og dokumentarfilm. Det har i høj grad
handlet om film til undervisningsbrug, men også i institutionens senere år produktion af kunstneriske og
eksperimenterende kortfilm.228 Indtil 1980’erne havde Statens Filmcentral nærmest monopol på
distribution af film til undervisningsbrug og andre folkeoplysende sammenhænge – og nogle af
Filmcentralens største brugergrupper var folkeskoler og folkebibliotekerne, hvor borgerne siden 1989
kunne låne Statens Filmcentrals videoer.229 Tiltaget var en kæmpe succes, som bibliotekerne ikke gjorde alt
for meget reklame for. De frygtede, at interessen ville blive alt for stor, så de ikke kunne følge med
efterspørgslen.230 Tilbageblikket på udbuddet af købevideoer til låns på bibliotekerne viste sig at ramme
plet i befolkningen. Allerede et par år senere blev der udlånt 40.000 videoer årligt.231
I dag er Statens Filmcentral lukket, da det blev sammensmeltet med de to andre statslige institutioner - Det
Danske Filminstitut og Det Danske Filmmuseum. Men distributionen af blandt andre kortfilm og nu også
spillefilm føres videre digitalt på www.filmstriben.dk .
Filminstituttets sammenlægning:
Ud fra dette afsnit distributionsoverblik er filmloven fra 1997 et interessant aspekt. Globaliseringen og den
nye digitale mediekultur fik afgørende betydning for den nye filmlov og omstruktureringen af statens
filminstitutioner, som skete i 1997. Her samlede man tre centrale institutioner, Det Danske Filminstitut,
Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseum til enhedsorganisationen Det Danske Filminstitut (DFI) og
flyttede sammen i Filmhuset i Gothersgade, midt i København. Organisationen blev professionaliseret,
støttevolumen mere end fordoblet, og der blev satset endnu mere på udvikling, distribution, digitalisering
og nye medier 232
Ifølge filmloven er Filminstituttets hovedformål at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark
ved at varetage følgende opgaver:





At yde økonomisk støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling, produktion, lancering og forevisning
af danske film og at sikre distribution af danske film.
At udbrede kendskabet til danske og udenlandske film i Danmark og at fremme salget af og
kendskabet til danske film i udlandet.
At sikre bevarelsen af film og dokumentationsmateriale om film, at indsamle film- og tv-litteratur,
at forske og at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden.
At sørge for et bredt udbud af publikumsrettede aktiviteter om film.
At sikre en løbende dialog med filmbranchen og væsentlige brugergrupper om Filminstituttets
virksomhed.
227
Granhøj (u.å.)
Granhøj (u.å.)
229
230
Granhøj (u.å.)
231
Granhøj (u.å.)
228
232
Bondebjerg (u.å.)
50


At fremme professionelt eksperimenterende filmkunst og talentudvikling gennem drift af
værksteder.
At sikre produktion af oplysende film bl.a. til undervisningsbrug.233
Afslutning
Til trods for hvor vigtigt et område distribution af film kan være for biografer i Danmark, har distribution af
spillefilm i lang tid været et af de lavest prioriterede områder i dansk filmpolitik. Spørgsmålet ser ud til at
være, om hvorvidt biograferne og biografdriften skal indlemmes i en decideret kulturpolitik, i form af en
støtte på kommunalt plan, og som en del af det lokale kulturliv.234 Dette viser sig især nødvendigt for de
mindre biografer, Art Cinema-biograferne eller dem uden for de større byer, som ellers med tiden vil gå
nedenom og hjem i takt med den digitale udvikling, som de måske ikke vil kunne hamle om med økonomisk
set.
233
234
Det Danske Filminstitut (u.å.c)
51
Kapitel 3 - analysen
Streaming
Skrevet af Lea Høstrup Thorsgaard
”streaming video means primetime all the time”235 – du kan se hvad du vil, når du vil. Før streaming, da
fjernsynet var den primære underholdning, så ’alle’ den samme film, dette er dog sat lidt på en spids, men
med den digitale teknologi og streamingen er det blevet muligt, at se lige det man ønsker, når man ønsker
det.
Helt basalt er streaming en strøm af data (medieindhold), som en digitale modtager (bærbar, Ipad, Iphone,
android osv.) bruger til at afspille film, bøger eller musik med, alt sammen i real tid. Det betyder, at det
overføres med samme hastighed, som det vises - hvilket vil sige at streamer man der et 10 minutter lang
klip vil det tage 10 minutter at streame det over sit netværket. Der er altså ingen midlertidig oplagring eller
caching af indholdet mellem dens afsender og modtager. Dataene bearbejdes, som den ankommer til
modtageren og for derefter at blive kasseret236. Modsat downloading, hvor data’en lagres indtil den er
slettet af brugeren.
Analysen er delt op i to afsnits og skal tilsammen undersøger om de online streamingtjenesters indtog på
det danske marked, har medført negative konsekvenser for de danske biografer. Konsekvenser der kan give
udslag i blandt andet faldende billetsalg og en ændring af adfærd hos forbrugerne. Vores problemstilling
bygger på en hermeneutisk tilgang til emnet. I afsnittet om biografernes kulturpolitiske udvikling, ser vi i
slut 50’erne en kamp mellem den danske biograf og den nye teknologi: fjernsynet. Denne kamp medfører
en massiv biograf død, der fortsætter op til midten af 1990’erne. I denne tid opstod en adfærdsændring hos
forbrugerne, der før fjernsynet benyttede biograferne for den centrale underholdning og oplysning.
I tiden omkring fjernsynet opstod et velfærdssamfund, der betød flere penge mellem hænderne hos
forbrugerne og et boom i underholdningsindustrien, heriblandt fjernsynet, der nu formåede at fastholde
forbrugerne til fjernsynsskærmen for underholdning, frem for at gå i biografen, dette betød at flere
biografer måtte helt eller delvist lukket på dage der førhen var ’store biograf dag’. Det er med denne
udvikling i tankerne at vi nu vil undersøge, om man kan observere en lignende tendens mellem online
streamingtjenester og de danske biografer.
Ifølge resultater fra undersøgelsen ”Danskernes nye Tv- og videovaner – tiden efter OTT-tjenesternes
indtog”237 fortaget af analyseinstituttet YouGovs, som vi skal behandle senere, er streaming steget markant
siden streamingtjenesternes gennembrud på det danske marked i 2012238. Indtil videre er denne udvikling
sket på bekostning af det fysiske marked med alt fra både film (dvd/blu-ray), musik og computerspil. Denne
udvikling er dog ikke noget nyt: gamle medier erstattes af nye medier239. I den filmiske verden kan denne
udvikling betragtes ved den måde film bliver vist og fremstillet på: i 1927 blev stumfilm erstattet med tale
235
Dixon (2013) side 56; citat af amerikanske journalist Tony Cox
Austerberry (2002) side 133
237
Ishøy (2013): OTT-tjenester er Over the Top videotjenester, der udbyder audiovisuelt indhold online, uafhængigt af
kabel eller internet leverandøren. OTT refererer til indhold, der ankommer fra en tredjepart så som Netflix.
238
Hoby og Hansen (2013) side 5 (Netflix kom til Danmark i 2012)
239
JF Finnemann (2008)
236
52
film, i stumfilmens æra blev handlingen i filmen underbygget med musik fra en grammofon240, med da
teknologien bød sig døde stumfilmen. Ligeså kan man observere en teknisk udvikling inden for biograferne,
der førhen fremviste film fra store 35 mm filmruller, hvorimod i dag, hvor filmvisningen foregår digitalt241.
Digitaliseringen af især film har derfor betydet et boom i online film streamingtjenester.
I dansk optik skriver statistisk- og analysekonsulent Anne Hoby og analysekonsulent Martin Kofoed Hansen i
”Aktuelle markedstendenser” (2013) at før Netflix for alvor kom til Danmark, blev der kørt med flere danske
tilløb til online streaming fra blandt andet TV2 Sputnik, SF Anytime, Viaplay m.fl. uden en endelig succes.
Men da Netflix kom til i 2012 skete der et massivt boom på det online streaming markedet. Netflix fik hurtig
konkurrence fra ikke kun eksisterende online streamingtjenester men også at nye; blandt andet YouBio fra
teleudbyderens YouSee, HBO Nordic (den skandinaviske udgave af den amerikanske kanal HBO)242.
Den digitale teknologi og de online streamingtjenester har ændret landskabet for hvordan vi ser film,
i dag kan man se film på mange forskellige skærme og lige dér hvor man ønsker.
I denne del af analysen vil vi betragte de online streamingtjenesters indtog på det danske filmmarked.
Vi behandler dette i tre faser: 1) forholdet mellem streaming og tv, 2) streaming som pirateri og 3)
bibliotekets streaming tjeneste filmstriben.dk
I fase 1: forholdet mellem streaming og tv, arbejder vi med tre grupper af markedsundersøgelser fra
henholdsvis DR Medieforskning (2013) (2014) med ”Medieudviklingen 2013” og ”Medieudviklingen 2014”,
”Rapportering om Mediernes udvikling i Danmark 2014” og ”Rapportering om Mediernes udvikling i
Danmark 2015” fra Kulturstyrelsen (2015) (2014). Den sidste undersøgelsesgruppe er ”Danskernes nye Tvog videovaner – tiden efter OTT-tjenesternes indtog”243 fortaget af analyseinstituttet YouGovs244 og
”Aktuelle markedstendenser: en gennemgang af trends og tendenser set i lyset af digitaliseringen af danske
biografer og streaming-tjenesternes indtog på markedet” af statistisk- og analysekonsulent Anne Hoby og
analysekonsulent Martin Kofoed Hansen (2013), den sidstnævnte undersøgelser underbygger og behandler
undersøgelsen fra YouGov. Grunden til at vi inddrager begge års undersøgelser fra DR Medieforskning og
Kulturstyrelsen, er for at opnå et bredere tids perspektiv i forhold til deres undersøgelses resultater. Vi vil
derfor kort præsentere hver undersøgelse, samt gennemgå deres resultater. Grunden til at vi har valgt at
undersøge forholdet mellem streaming og tv er at alle tre undersøgelser peger på en ændring af adfærden
hos de adspurgte forbrugere. Denne adfærdsændring sker på bekostning af det traditionelle tv-flow. De
online streamingtjenesters påvirkninger på dette område kan derfor tegne en interessant indgangsvinkel til
forholdet mellem streaming og biograferne. I denne optik vil vi derfor også kigge på forbrugernes
forståelser af det traditionelle tv og streaming.
I fase 2: streaming som pirateri, kigger vi på den ulovlige side af film streaming. Hertil har vi valgt at
koncentrere os om den meget populære tjeneste ’Popcorn time’, en nærmere beskrivelse og præsentation
af denne vil finde sted senere. Den generelle holdning til pirateri er, at det skader de brancher det går ud
over, men ifølge ny forskning på det filmiske område, kan pirateri have en gavnlig effekt. I denne
240
Christensen & Werchmeister (2006) side 61
242
243
Ishøy (2013)
244
Ishøy (2013)
241
53
forbindelse vil vi inddrage et projekt skrevet af tre CBS-forskere Christian Peukert, Jörg Claussen og Tobias
Kretschmer, ”Piracy and Movie Revenues: Evidence from Megaupload” (2015). Vi vil desuden se på hvad der
bliver gjort på det politiske område, i bekæmpelsen af pirateri. Vi vil endvidere inddrage forbrugernes svar
om pirat streaming fra undersøgelsen fortaget af YouGov der er omtalte fra fase 1, samt andet relevant
litteratur. Dette skal ende ud i en diskussion om pirateri af film streaming.
Til slut vil vi i fase 3) se på folkebibliotekets streaming tjeneste filmstriben.dk, hvor vi betragte streamingen
af film i et bibliotektiske aspekt. Vi vil derfor i denne fase præsentere filmstriben.dk, hvor vi blandt andet
behandler delresultaterne af en brugerundersøgelse fortaget af Dansk Biblioteks Center (DBC), der i
skrivende stund er ved at blive udarbejdet. Disse delresultater245 modtog vi af redaktøren af Filmstriben
Lone Rasmussen pr. mail. Det er dog stadig muligt at låne fysiske Dvd’ere på landets biblioteker, til trods for
denne bibliotektiske film platform, vi vil derfor undersøge, om man kan tale om en direkte nedgang i
udlånet af Dvd’ere som resultat af div. Online streamings tjenester – heriblandt filmstriben.dk.
Vi har valgt at gennemgå streamingens aspekter gennem disse tre faser, da de hver især bidrager til
forståelse af streamingens omfang og påvirkning af det danske filmmarked og hvordan denne har ændret
danskernes brugsvaner. Den nærværende tekst fortæller dog ikke om streamingens påvirkning af de danske
biografer på nuværende tidspunkt. Dette vil ske efter anden del af analysen.
Fase 1: Forholdet mellem streaming og tv
Da fjernsynet kom til Danmark i slut 50’erne og med en voksende underholdningsindustri mærkede de
danske biografer en stærk ændring i biografgængernes adfærd. En adfærd der var underbygget af en øget
fritid og flere penge mellem hænderne. Denne adfærdsændring kan i høj grad også spottes i en tidsalder
hvor streaming overtager det fysiske marked mere og mere.
Igennem de tre undersøgelser, vi om lidt skal kigget på, opleves der generelt et øget forbrug af de online
streamingtjenester. Dette øget forbrug sker på bekostning af det traditionelle tv flow. I 2013 satte både
danske og udenlandske streamingtjenester, med Netflix i spidsen, for alvor satte deres præg på det danske
medielandskab. Det var dog allerede i 2012 at danskerne fik adgang til de nye streaming tilbud; det åbnede
op for nye muligheder for at se film og tv-serier On Demand fra både Netflix og HBO Nordic. Men danske
aktører stod også klar med nye streamingtjenester: ViaPlay, teleselskabet YouSee lancerede YouBio og TV 2
kom med TV 2 Sputnik (i dag TV 2 Play), for at nævne nogle stykker246. De online streamingtjenester skaber
en adfærdsændring bland forbrugerne, hvor de skifter store og dyre tv-pakker ud men mindre eller helt
opsiger deres abonnement hos deres tv-udbyder. Denne adfærd kaldes for cabel shaving (når man skifter
store og dyre tv-pakker ud med mindre og billigere tv-pakker) og cabel cutter (Når forbrugeren helt opsiger
deres tv abonnement)247.
Den første undersøgelse er ”Medieudviklingen 2013” og ”Medieudviklingen 2014” lavet af DR
Medieforskning (2013) (2014). DR Medieforskning er DR’s egen analyseafdeling, som har til formål at
behandle DR lytterenes, seernes og brugernes perspektiv på DR’s mange produkter, samt at følge med i
medieudviklingen. Nærværende undersøgelse, som vi nu her skal behandle, bygger på data fra flere
forskellige kilder såsom Analyse Danmark, TNS Gallup, Megafon, endvidere indeholder undersøgelsen også
245
Se bilag 1
DR Medieforskning (2012) side 21-22
247
Christensen, Wieland og Svenningsen (2014b) side 36-37
246
54
data fra DR Panelet. DR anvender DR Panelet til løbende at undersøge danskernes medievaner og
opfattelse af medieindhold. Alle over 15 år og bosiddende i Danmark kan blive medlem af DR Panelet.
Når man kigger de to undersøgelser igennem bliver det gjort klart, at den traditionelle tv-sening er under et
pres fra de online streamingtjenester. Fra 2012 til 2013 er der sket et fald med hele 8 %: i 2012 så den
danske befolkning i gennemsnit 3 timer og 15 min, hvor imod det gennemsnitlige time antal var faldet i
2013 med 15 min og lå samlet på 3 timer248. Endnu et fald kunne opleves på yderligere 4 % i 2014, hvor det
samlede time antal nu udgjorde 2 timer og 53 min, altså et fald på 6 min249. Faldet af traditionelt tv-sening,
betyder også en stigning af net-sening: I 2013 var det 12 % 250 af befolkningen der streamede og i 2014
udgjorde streamingen hele 17 % 251, altså en stigning på 5 % på bare 1 år.
Den traditionelle tv-sening står dog stadig meget stærkt, og er fortsat den foretrukne måde at se tv på.
Dette giver sig til udtryk i analysen foretaget af Analyse Danmark for DR Medieforskning, hvor 85 % af
danskerne stadig betaler for et traditionelt tv-abonnement i 2014252. Men seernes adfærd ændrer sig og
udfordre det traditionelle tv’s nærmest monopolagtige status på levende billeder. Det øget forbrug af
streamingtjenesterne har nemlig betydet, at en del af danskerne har ændret deres forbrug, og enten helt
har afmeldt det traditionelle tv eller skiftet til en mindre tv-pakke. Denne adfærd kaldes for cabel shaving
(dem der skifter store og dyre tv-pakker ud med mindre) og cabel cuttere (dem der helt opsiger deres tv
abonnement)253, mange danskere har inden for det sidste halvandet år i 2014 fortaget disse ændringer.
”Medieudviklingen 2014” angiver, at der er tre grunde til denne adfærdsændring blandt cutterne og
shaverne, men fremhæver at forbruget af streamingtjenesterne er katalysatoren for de to andre primære
grunde: 1) for at spare penge (62 %) og 2) at de ikke ser alle kanalerne, som de betaler for (49 %). På tredje
pladsen kommer streamingtjenesterne (37 %), der formentlig har øget fokusset på den samlede tv-regning.
Dog er grundene fra 1 og 2 ikke nye fænomener, forbrugerne har altid betalt for tv-kanaler de ikke ser, ej
heller er overvejelserne om man har den rette pakke i forhold til ens relative tv forbrug, og derfor kan disse
grunde heller ikke stå alene, som den endegyldige grund – streamingtjenesterne spiller derfor en afgørende
rolle i dette forhold254. Undersøgelsen viser endvidere også, at det er cabel shaving og ikke cabel cutting
der er den dominerende adfærd, og at inden for halvandet år, blandt undersøgelsen adspurgte255, har kun 4
% helt opsagt deres tv abonnement, hvorimod 7 % har ændret deres tv-pakke til en mindre, modsat har 2 %
gjort deres tv-pakke større256.
I den store befolknings sammenhæng udgør cabel cuttere 2 %. Den største gruppe af cabel cuttere består
primært af unge med en gennemsnitsalder på 30 år, dog ses denne tendens også hos dem i tyverne, da de
formentlig er hoppe fra tv-pakken, da de flyttede hjemmefra og derfor ikke har haft et kabel at cutte. De
30-39-årige i denne gruppe er primært børnefamilier. Dog opleves det at stort set ingen over 40 år har
248
Knudsen (2012) side 8
Knudsen og Green (2014) side 8
250
Christensen og Marslev (2013) side 31
251
Christensen, Wieland og Svenningsen (2014a) side 32
252
Christensen, Wieland og Svenningsen (2014b) side 36
253
Christensen, Wieland og Svenningsen (2014b) side 36-37
254
255
Her deltog 1.500 personer mellem 15 og 70 år
256
249
55
opsagt deres tv-abonnement257. Cabel shaving udgør 6 % af det samlede befolknings tal. I denne gruppe er
shavingen mest udbredt blandt de 30-49-årige. Gruppen består primært af danskere med en videregående
uddannelse og med en overvægt af funktionærer258. Dog påpeger undersøgelsen, at der grundlæggende
ikke er nogle decideres kendetegn ved denne gruppe og at det derfor er alderen der primært definere en
shaver. Samlet set har 8 % af alle danskere altså enten opsagt eller slanket deres tv-abonnement.
I begge grupper fylder brugen af streamingtjenester meget. Blandt cutterne er forbruget af streaming oppe
på 84 %, hvor 70 % har angivet at de ser mindre traditionelt tv end tidligere. Hos shaverne er det næsten 7
ud af 10 der bruger streaming, hvor 55 % siger at de ser mindre tv end tidligere259.
Vi står dog også med en befolknings gruppe på 11 % der overvejer enten at cutte eller shave deres tvpakke. Alderen for denne gruppe er mellem 30-49 år og minder derfor meget om gruppen af shavere.
Forskellen er dog at shaverne ser størstedelen af deres kanaler, hvor dem der overvejer, ser markant færre.
De samme overvejelser går igen i denne gruppe, som ved de to foregående, ved at bruge argumenter som
at spare penge og/eller at de ikke ser alle de kanaler de betaler for, hvor hver fjerde begrunder
overvejelserne med at de er begyndt at streame mere260.
Når man overordnet betragter de tre nævnte grupper som helhed, bruger hver tredje forbruger
streamingtjenesterne, som den direkte begrundelse for deres valg eller overvejelse261.
Ifølge undersøgelsen står 7 % af befolkningen over for, at de aldrig har overvejet at cutte eller shave i deres
tv-pakke, samtidig står vi også med en gruppe, der faktisk kunne have gavn af at gøre sig disse overvejelser,
da de hører til nederste kvartil af undersøgelsens resultater. Denne del af befolkningen ser den laveste
andel af de kanaler de betaler for, og består primært af ældre forbrugere, der i langt mindre grad har taget
de nye teknologier til sig, end i de tre andre omtalte grupper. Der er nu efterladt en stor gruppe af
forbrugere på 74 % der ikke ønsker at ændre noget ved deres tv-pakker, de streamer også i et meget
mindre omfang262.
257
259
260
261
262
258
56
Figur 4: Graf over befolkningsandel af valg
DR Medieforskning (2014) side 34; Kilde: Analyse Danmark for DR Medieforskning
At streaming er en katalysator for at fortage ændringer i forhold til sit tv-abonnement, er en
gennemgribende optik i DR’s undersøgelse fra både 2013 og 2014, men de betragter dog ikke de online
streamingtjenester som direkte konkurrenter til det traditionelle tv, tværtimod, streamingen er et
supplement263. Men udviklingen er der og streamingen gnaver i forbruget af traditionelt tv-sening og
abonnement valg. Dette kan derfor betyde at branchens forretningsmodeller skal finjusteres på et større
plan, for at kunne imødekommen fremtidens forbrugere.
Forbrugernes holdninger og meninger
Med dette udsagn om at branchens forretningsmodeller skal finjusteres, er det derfor interessant at se på
hvad forbrugerne mener. I det næste vil vi derfor kigge på hvilke holdninger og meninger undersøgelsens
adspurgte har om den traditionelle måde at se tv på og det at streame sit indhold.
Det traditionelle tv er bygget op omkring flere forskellige tv-kanaler med forskellige brands, identiteter og
personligheder, hvorimod streamingen er bygget om det enkelte program, tv-serie eller film, hvor
forbrugeren selv sammensætter sit indhold. Overordnet set er det to vidt forskellige platforme, men de kan
opfylde nogle af de samme behovs. Vi vil derfor se på hvor de to platforme er ens og hvilke behov de hver
især dækker. Dette bliver gjord ud fra de svar DR’s brugerpanel har givet
263
Christensen og Marslev (2013) side 34; Christensen, Wieland og Svenningsen (2014b) side 39
57
Først og fremmest er det traditionelle tv (i undersøgelsen kaldt ”almindeligt tv”) kendetegnet ved at det er
noget der forgår her og nu, er afslappende og har en social dimension264. Ord som hygge og samvær er også
noget undersøgelsens adspurgte vægter højt, dog opstår hyggen ikke nødvendigvis i sammenhæng med at
der er en sidemand i sofaen, hyggen kan også opstår ved alene tid, fordi det er noget vi oplever på samme
tidspunkt, som andre mennesker265. Der opstår dermed en samhørighed med andre mennesker, tværs
igennem husets fire vægge og tværs gennem by- og landegrænser.
Det andet kendetegn ved tv’et er som nævnt afslappethed, forbrugerens skal ikke tage stilling til hvad det
er de vil se, de tænder blot på en knap og underholdningen er i gang. I denne forbindelse opstår begreber
som lean back, at stene eller at koble af266, derfor ofte om det at se tv, især iblandt de unge. Men fjernsynet
kan også bruges som baggrundstapet ligesom radioen. Dette underbygger også udsagnet om, at det at sé tv
er noget uforpligtende. Forbrugeren skal ikke koncentrere sig om, hvad der sker i tv’et, det kan kører i
baggrunden, mens vi fortager os andre ting. Her og nu kendetegnet kan også kobles sammen med at
fjernsynet kan være aktuelt og oplysende.
Undersøgelsen påpeger at de nævnte udsagn går igen tværs igennem aldersgrupperne, og at der er langt
flere ligheder end forskelle af associationer af tv’et mellem de unge og de ældre. Den eneste forskel som
undersøgelsen ligger vægt på, er at den sociale dimension spiller en langt vigtigere rolle end for de ældre,
samtidig peger flere unge på fjernsynet som baggrundstapet267.
Streamingtjenesternes (i undersøgelsen ”On Demand”) styrkesider er en association med ordet fordybelse,
da det at streame, som ofte er noget man gør alene, her i finder man også ord som væsentligt og
oplysende268. Dette kan lyde som krævende for forbrugeren, da streamingen trods alt er et valg om indhold
og ikke underholderholdning, der starter med et tryk på en knap. Dog opleves dette lige så afslappende,
som ved almindeligt tv, for de forbrugere der streamer meget.
Ordet aktuelt er også brugt om det at streame, men her skal det dog ikke forstås som det aktuelle her og nu
ved at se fjernsyn. Det aktuelle skal i denne sammenhæng betragtes ud fra et ”mig-perspektiv”, altså ud fra:
hvad har jeg brug for og lyst til lige her og nu?!269. Halvdelen af undersøgelsens adspurgte bruger også ordet
hygge, som en faktor for streaming, dog er det kun få der peger på at streaming kan underbygge et
samvær. Undersøgelsen oplever også at en lille gruppe af forbrugere, siger at det traditionelle tv er
tidsspild og baggrundstapet. For denne gruppe har streaming nogle ret væsentlige kerneværdier, der slår
det traditionelle tv med begreber som: afslappende, uforpligtende, oplysende, væsentligt og
nærværende270.
264
Christensen, Wieland og Svenningsen (2014c) side 48
266
267
268
269
270
265
58
Figur 5: Hvad forbrugerne forbinder med almindeligt tv og On Demand
DR Medieudvikling (2014) side 48
I det gennemgået oplever vi nogle klare ligheder mellem det traditionelle tv og streamingtjenester, men
også nogle væsentlige forskelle, særligt med det sociale oplevelses aspekt. Det gennemgået giver et
øjebliksbillede af, hvordan forbrugerne betragter det traditionelle tv og streaming. Men vi står også men en
ny generation, der formendeligt vil vokse op med streaming, som en naturlig del af deres hverdag, og
derfor kan vi måske om nogle år opleve en helt anden tilgang og forståelse. Hvorimod vi andre der er
opvokset med det traditionelle tv, er først ved at tage streamingen til os og gøre den til en almindelig del af
vores hverdag.
Der er dog ikke kun sket ændringer i hvordan forbrugerne forstår det traditionelle tv og det at streame,
ændringen sker også i henhold til hvordan forbrugerne foretrækker at se deres indhold.
I ”Medieudviklingen 2013”271 er der blevet undersøgt, hvordan forbrugerne især foretrækker at se
fiktionsserier.
Ifølge undersøgelsen er kanaler, der har baseret en stor del af deres sendeflade på fiktionsserier særligt
hårdt ramt af seer fald pga. streamingtjenesterne som Netflix og HBO Nordic, der i største fald er bygget op
omkring disse fiktionsserier og film, og derved dækker et meget stort behov for denne type seere.
Undersøgelsen er derfor bygger op omkring spørgsmål til hvordan forbrugerne generelt ser tv serier, men
også specifikt i forhold til udvalgte tv-serier272.
Forbrugerne vurdere selv, at de samlet set, bruger omkring 1 time hver dag på at se fiktionsserier.
Hertil uddyber 3 ud af 10, at de ser serier på de online streamingtjenester mindst 1 gang om ugen.
I undersøgelsen kan man også hér opnå den forståelse af, at det traditionelle tv stadig er det
foretrækkende medie at se sit indhold på. Denne forståelse gjorde sig også gældende længere oppe i
afsnittet, hvor 85 % af befolkningen stadig betaler for et tv-abonnement. Undersøgelsen peger derfor på at
56 % af forbrugerne foretrækker at se fiktionsserier via det traditionelle tv, hvorimod kun 17 % svare at de
271
Birk og Jensen (2013) side 49-52; Der er ikke givet en decideret beskrivelse af denne undersøgelses brugergruppe.
Men undersøgelsen bygger på svar fra DR panelet, som består af danskere fra 15 år +
272
Birk og Jensen (2013) side 50
59
foretrækker at se serierne via en streamingtjeneste. Resten foretrækker at se serierne enten som en
optagelse fra fjernsynet, som en download fra nettet eller via en DVD273.
Undersøgelsen viser dog også at for forbrugerne under 40 år er streamingtjenesterne næsten en lige så
populær platform at se fiktionsserier på, som på det traditionelle tv. Blandt forbrugerne over 40 år opleves
det, at denne gruppe foretrækker, at se fiktionsserier via det traditionelle tv. Derved konkluderer
undersøgelsen også, at hvis streamingtjenesterne ansporer et opbrud i danskernes fiktionsforbrug, sker det
indtil videre primært blandt de yngre forbrugere274.
Figur 6: Platforms Præferencer fordelt på to aldersgruppe inddelinger
DR Medieudvikling (2013) side 53; Kilde: DR Panelet
Nogle serier er lette at ”se” og kræver ikke ret meget koncentration, mens andre serier kræver seernes
fulde opmærksomhed. Undersøgelsen har derfor opstillet tre grupper, som serierne kan dele ind i efter
forskellige seningsmønstre275:
1) Den traditionelle sening bygger på samværet med familien og gælder typisk serier der er populære
blandt den ældre generation. Serier i denne gruppe er f.eks. danske Matador og Forbrydelsen, men
også britiske serier og krimier såsom Midsomer Murders (Kriminalkommissær Barnaby) og Murder,
She wrote (Hun så et mord). Denne type serier bliver set via det traditionelle tv og seerne
koncentrere sig ofte ret meget.
2) Den afslappet sening bygger på at seeren læner sig tilbage og slapper af. Denne form for seening
gælder for især de unge der vil koble af og nyde en let underholdning. Gruppen er præget af
amerikanske sitcoms såsom Friends (venner), Two and a Half Men og Two Guys, a Girl and a Pizza
Place. Men også amerikanske dramaserier som CSI og romantiske dramaer som Grey's Anatomy
(Grays hvide verden) falder også inden for denne gruppe. Koncentrationsniveauet er generelt
meget lavt for denne gruppe af serier, da de som ofte bruges som baggrundstapet, hvor
opmærksomheden er rettet mod f.eks. computeren eller madlavningen. Sening af serier i denne
gruppe forgår oftest via det traditionelle tv, men kan også forgå på andre måder. Forbrugerne ser
273
275
Birk og Jensen (2013) side 50-52
274
60
heller ikke nødvendigvis alle afsnit i serien, ligesom seriens afsnit heller ikke nødvendigvis ses i
rækkefølge.
3) Den fordybet sening bygger på et højt koncentrationsniveau, hvor seeren fordyber sig i seriens
fiktive univers. I denne gruppe hører de amerikanske high-end dramaserier til, såsom Game of
Thrones, Breaking Bad og House of Cards. Gruppens aldersprofil er relativt ung. Man ser næsten
altid samtlige af seriens afsnits i rækkefølge og som oftest flere afsnits efter hinanden. Dette
forbrugsmønster kaldes for binge-watching276. Denne type af sening forgår primært via de online
streamingtjenester, der egner sig især til denne type af serier fordi det i en travl hverdag giver
seeren mulighed for maksimal frihed i seningen, hvilket er nødvendigt for denne type af serier for
at kunne opnå fordybelsen.
Det skal dog understreges, at alle serier i princippet kan ses på alle tre måder, dermed er denne opstilling
ikke en fastlåst model, der kategorisere hverken serie eller seer. Modellen skal i stedet ses ud fra at den er
en inddeling af forbrugsmønster.
Der går nogle klare optikker igen i denne betragtning, fra den tidligere omtalte undersøgelse, hvor
forbrugerne skulle fortælle om hvad de forbinder med det traditionelle tv og det at streame sit indhold:
Serie sening via det traditionelle tv er f.eks. bedre til at skabe samvær med andre, hvor primært hyggen
med familien skaber nogle faste velkendte rammer og velstruktureret ritualer. Seriens samlende funktion
kan endda række ud over hjemmets fire vægge, da snakken om serien ved frokostbordet på arbejdet, kan
give en fornemmelse af samhørighed med andre, da der opstår en illusion om en hel nation, der på én gang
sætter sig i sofaen og deler samme oplevelse277. Fordelen ved det traditionelle tv er også, at man kan sætte
sig i sofaen og lade sig blive underholdt. Man skal ikke først til at vælge sit indhold mellem 1000+ andre
serier og film, som man skal ved streaming, da valget og sammensætningen allerede er blevet bestemt af
andre (kanal-sendefladen).
Til forskel fra de to andre nævnte serie genre, så fungere High-end dramaserierne sjældent særligt godt på
det traditionelle tv marked, da tv’et ikke tillader seeren den fordybelse af indlevelse i universet, som serien
i givent fald fordre, derfor fungere streamingtjenesterne som optimale distributionsplatforme, da de
tillader seeren at fordybe sig. Binge-watching og fordybelse er derfor streamingtjenesterne styrke278.
Også denne undersøgelse konkluderer, at man på nuværende tidspunkt ikke tale om en direkte trussel fra
de online streamingtjenester, men snare en tilføjelse i valget af platforme. Dog vil streamingtjenesterne
optage en god del af forbrugernes tid fremover, og dette vil påvirke tidsforbruget af det traditionelle tv279.
Den anden undersøgelse er ”Rapportering om Mediernes udvikling i Danmark 2014” og ” Rapportering om
Mediernes udvikling i Danmark 2015” fra Kulturstyrelsen (2014) (2015). Rapporteringerne bygger på
medieaftalerne for 2012-2014 og 2015-2018, med det formål at synliggøre faktuel viden om mediernes
udvikling og deres vilkår i Danmark. Rapporteringen fra 2014 er Kulturstyrelsens første, i denne blev data
276
Det engelske ord Binge kan oversættes med ordet fråse, og henviser til at man ser hele serier eller mange afsnits på
en gang.
277
278
279
61
fundamentet lagt, og det er denne mængde data kulturstyrelsen arbejder videre med og udvikler i sine
fremtidige rapporteringer280. Rapporteringen fra 2014 dækker over data fra 1992 til 2013 og rapporteringen
fra 2015 tilføjer et yderligere data lag fra 2014. Rapporteringernes datagrundlag bygger på data fra TNS
Gallups TV-Meter, der indsamler data fra et særligt udvalgt panel på ca. 1000 husstande, der svare til knap
2100 personer på 3 år+, Konkurrence og Forbrugerstyrelsens rapport om streaming fra oktober 2014
udarbejdet af Megafon, med en målgruppe på 18år+ og Danmark Statistik281.
Rapporteringen betragter den gennemsnitlige daglige sening af det traditionelle tv i en periode fra 19922014. I denne periode opleves et nogenlunde stabilt gennemsnit af tv-sening fra 1992-2007 med omkring
150 minutter, men fra 2008 begynder den gennemsnitlige daglige sening at stige til 167 minutter og når sit
højeste i 2010 med 201 minutter, for derefter at støt og roligt at falde igen, med 173 minutter i 2014282.
Ligesom den foregående undersøgelse fra DR Medieforskning opleves der, at der er sket et fald i sening af
det traditionelle tv, dog kan rapporteringen ikke siges noget kategorisk om hvorvidt der er tale om et reelt
fald i tv-seningen, når historikken af gennemsnitlige minutter betragtes over en længere periode, eller om
denne er flyttet over på andre platforme, dog har rapporteringen sine formodninger om, at det er dette der
er tilfældet og især for blandt den unge målgruppe. Dog uden at ville sige noget konkret om det, da der
endnu ikke eksistere nogen undersøgelser på dette område, der kan bakke denne formodning op, som på
samme måde som ved det traditionelle tv283. Men Tv som begreb er under forandring, da der er sket en
stigning i forhold til forbrugerens valg af tv og tv-lignende udbydere, heriblandt streaming284.
Når man betragter forbruget af det traditionelle tv-sening blandt den danske befolkning, tegner der sig et
billede af at jo ældre man er, jo længere tid ser man traditionelt tv dagligt. Således bruger ældre i alderen
71 år og op efter 268 minutter dagligt i gennemsnit, hvor de unge mellem 12-18 år kun ser 77 minutter
dagligt i gennemsnit (se figur 7)285. Til sammenligning kan man se, at jo yngre en målgruppe er, jo mere
streamer de også: 83 % af de 16-24-årige brugt streamingtjenester i 2014, hvor kun 6 % af de 75-89-årige
har brugt streamingtjenester, samlet set har 45 % af befolkningen benyttet sig af streamingtjenester i 2014
(se figur 5)286. Eller sagt på en anden måde: brugen af streamingtjenester hænger i høj grad sammen med
forbrugernes alder. Man skal dog tage forbehold for at disse tal er fra to forskellige kilder: TNS Gallup/TvMeter og Danmarks Statistik, med hver sin alders inddeling (3-71 år+ og 16-89 år), og derfor kan man ikke
sammenligne tallene direkte, men tallene kan giver en forståelse af sammenhængen mellem alder og tvsening/streaming.
280
Kulturstyrelsen (2014) (2015); Om rapporteringen
Kulturstyrelsen (2015b) side 2; Kulturstyrelsen (2014c) side 30
282
Kulturstyrelsen (2015b) side 15; Figur 6
283
Kulturstyrelsen (2015b) side 14
284
285
286
281
62
Figur 7: Gennemsnitligt dagligt tidsforbrug
Kulturstyrelsen(2015b) side 16; Kilde: TNS Gallup/Tv-Meter
Univers: Den danske befolkning i alderen 3 år+
Figur 8: Brug af streamingtjenester
Kulturstyrelsen(2015b) side 17; Kilde: Danmarks Statistik – It-anvendelse i befolkningen 2014
Univers: Den danske befolkning 16-86 år
63
Kigger man på befolkningsfordelingen i henhold til hvordan streaming landskabet ser ud, tegner der sig
endnu et billede af at streaming er populært, især blandt den yngre befolkning:
Ifølge rapporteringen bliver de abonnementsbaserede streamingtjenester benyttet i langt højere grad af
den yngre del (ca. 53 %) af befolkningen, og især af forbrugere under 50 år end af den ældre del af
befolkningen på 50 år+. Dog overhaler de 18-29-årige med 61 %, der benytter sig af gratis
streamingtjenester, dette er en større andel end i de andre aldersgrupper. Dog kan der opleves en mindre
forskel ved streaming via mobilabonnementer eller tv-pakker, men også med pay-per-wiew. Her ses en
mere ensartet befolkningsfordeling tværs af alder. Men de 30-39-årige og de 40-49-årige er dog den
aldersgruppe der benytter sig mest af denne type streaming287.
Figur 9: Hvordan befolkningen streamer
Kulturstyrelsen (2015c) side 45; kilde: Megafon: Konkurrence og forbrugerstyrelsen – streaming
Univers: den danske befolkning 18 år+
Kulturstyrelsen konkluderer ikke direkte på, at der kan opleves en sammenhæng mellem den traditionelle
tv-sening og streaming. Men konstatere, at i takt med at forbrugerne streamer mere, er der nogle i denne
gruppe der skærer ned på den traditionelle tv-sening, denne gruppe udgør 37 % af de adspurgte i
undersøgelsen. Dog svare 62 % at de stadig ser traditionelt tv i samme omfang, som før de begyndte at
streame288.
Den tredje undersøgelse er fortaget af analyseinstituttet YouGovs ”Danskernes nye Tv- og videovaner –
tiden efter OTT-tjenesternes indtog: En forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og
287
288
Kulturstyrelsen (2015c) side 44
Kulturstyrelsen (2015c) side 5
64
forventninger til forbrug af film og Tv-serier ”289. Undersøgelsen blev gennemført i april 2013 hvor 2202
personer i alderen 15-74 år svarede. Den primære målgruppe var personer, der havde set film eller tvserier inden for det seneste halve år mellem 2012-2013, derfor udgjorde den totale målgruppe 2121
personer, ud fra den samlede modtaget data290. Denne undersøgelse har vi parret med undersøgelsen
”Aktuelle markedstendenser: en gennemgang af trends og tendenser set i lyset af digitaliseringen af danske
biografer og streaming-tjenesternes indtog på markedet” af statistisk- og analysekonsulent Anne Hoby og
analysekonsulent Martin Kofoed Hansen (2013), da den underbygger og behandler nogle af de resultater,
som undersøgelsen fra YouGov kom frem til. ”Aktuelle markedstendenser” behandler udelukkende to
udstillingsvinduer af film: biografen og det fysiske salg af DVD/Blue-ray, dog udvides denne behandling med
inddragelse af tal fra streamingtjenesterne291.
Overordnet viser undersøgelsen, at der siden 2012 er sket en stigning i brugen af de online
streamingtjenester fra 7,6 % til 17,5 %, altså en massiv forøgelse på 10 %, hvilket svare til en vækst på 130
% på bare et år292. Dog er det traditionelle tv stadig den mest dominerende platform for film og tv-serier,
med en ret ens procentfordeling på 35,3 % / 35,2 % (se figur 10).
Figur 10 Fordeling af film og tv-serier - forbrugernes eget estimeret forbrug
2013/2012
Ishøy (2013) side 8; vores røde ramme om punktet ”Via Tv-kanaler i fjernsynet”
Base: Ser film/tv-serier hvert halve år (2012 screening)
289
Ishøy (2013)
Ishøy (2013) side 2
291
292
290
65
Trods denne dominans, vurdere de adspurgte, at de er begyndt at streame mere, mens forbruget af det
traditionelle tv oplever fald på 22 %. 72 % angiver at de har et stigende forbrug af streaming, mens kun 9 %
angiver en stigning i brugen af det traditionelle tv (se figur 11).
Figur 11: Hvordan forbruget har udviklet sig det seneste halvår via følgende
kanaler
Base: Ser film/Tv-serier hvert halve år og anvender det givne medie til at se film
I undersøgelsen opleves det, at 11 % af de adspurgte der ser tv via det traditionelle tv har inden for det
sidste halve år mellem 2012-2013 skiftet fra en større tv-pakke til en mindre tv-pakke. Samtidig forventer
yderligere 11 % at gå ned til en mindre tv-pakke i den kommende tid i 2013293. Selv om dette ikke kan
fortælle noget direkte om påvirkningsforholdte mellem streaming og tv, så opstår der en indikator af, at
streamingen er en katalysator for denne udvikling. Særligt er de store og dyre tv-pakker under pres fra de
online streamingtjenester.
Afrunding
Vi har nu gennemgået resultaterne af tre markeds- og brugerundersøgelser, der alle mere eller mindre
indeholder samme resultat, uden direkte at være et resultat. Der gives altså ikke et direkte svar på, om det
traditionelle tv er under eksistens trussel fra de online streamingtjenester, men med den teknologiske
udvikling sker der en ændring af mediebrugen bland forbrugerne, og det traditionelle tv er også under
ændringer, om end de så endnu er meget små. Men ændringerne er der, og forbrugerne oplever i stigende
grad, at de har flere platforme at vælge deres indhold fra, og det er her at det traditionelle tv oplever et
fald. Undersøgelserne tegner også et billede af, at ændringerne sker størst hos den yngre generation.
293
66
Ligesom i DR Medieudviklingen står vi med en generation, der måske i fremtiden helt fravælger det
traditionelle tv, og kun bruger de online streamingtjenester, hvorimod vi andre først er ved at gøre
tjenesterne til en del af vores hverdag. Streamingtjenesterne medfører nye muligheder, der betyder et
opbrud med de gamle forbrugsvaner mod et øget forbrug af digitale tjenester. Vi kan dog på nuværende
tidspunkt ikke sige noget mere konkret om dette omfang, det vil kræve flere års undersøgelse ud i
fremtiden.
Fase 2: Streaming som pirateri
Piratkopiering er en trussel imod samfundsøkonomien. Krænkelse af ophavsrettigheden er strafbart i hele
verden, men alligevel bliver der delt, downloadet og streamet materiale, man ikke har rettigheder til. Dette
kaldes for online pirateri (online piracy), og betragtes generelt som en trusse mod alle former for brancher,
hvor produktet hovedsageligt består af oplysninger, der kan deles og kopieres såsom software, musik og
film. Online pirateri opstår, når der eksisterer en modvilje blandt forbrugerne til at betale produktets pris.
En effekt der har en entydig negativ indvirkning på ophavets indtjening. Men ifølge ny forskning skrevet af
tre CBS forskere Christian Peukert, Jörg Claussen og Tobias Kretschmer (2015) kan online pirateri faktisk
gavne små film med et lille publikum.
”Piracy and Movie Revenues: Evidence from Megaupload” bygger på en massiv dataindsamling af 1344 film
fra 49 forskellige lande i et tidsrum mellem 2007-2012. Dataene stammer blandt andet fra
Boxofficemojo.com, der er en kommerciel udbyder af branchestatistik og Internet Movie Database (IMDb),
der er en online filmdatabase med information om stort set alle film. Undersøgelsen bygger på et kvasi
eksperiment: en empirisk undersøgelse, der estimerer den kausale effekt af et indgreb på det undersøgte
område294. Undersøgelsen betragter, om der opstod en effekt (særligt af den økonomiske side af film), da fil
delings hjemmesiden Megaupload blev lukket i 2012 af en føderal jura.
Hjemmesiden Megaupload blev oprettet i 2005 og fik efterfølgende en dominerende position på fil delings
markedet, hvor brugerne af hjemmesiden ofte distribuerede ulovlige kopier af film. Megaupload gjort det
nemt for brugerne at uploade store filer, der kunne stilles til rådighed for offentligheden ved at dele et link
til den uploadede fil. Film filen kunne derefter enten downloades eller direkte streames via Megauploads
søster hjemmeside Megavideo, som blev lanceret i august 2007295.
Lukningen af siden, resulterede i at der blev skabt en stor offentlig interesse, fordi lukningen blev ledsaget
af massiv dækning fra pressen, og skabte derved en effekt af forbrugeres bevidsthed, om hvad der er
ulovligt, dette begrunder undersøgelsen med data fra en repræsentativ undersøgelse, hvor 10.000 tyskere
blev spurgt. Her svarede 86 % at de fik kendskab til online pirateri efter den massive presse dækning.
Tilsvarende troede en andel af de adspurgte, at det var lovligt at se film på link portaler såsom kino.to eller
Movie2k, der dermed faldt fra 24 % i 2010 til 12 % i 2012296. Endvidere lukkede mange lignende sider ned
eller begrænsede deres funktionalitet, såsom at begrænse folk i at downloade filer, der blev distribuerede
ulovligt og derved blev hjemmesiden ubrugelig til at dele pirat kopier på297.
294
Wikppedia (2015b)
Peukert, Claussen og Kretschmer (2015) side 4
296
297
295
67
Undersøgelsen understreger, at disse effekter er vigtige i forståelsen af omfanget af det ulovlige
filmmarkedet, men det fortæller intet om, hvorvidt effekten påvirkede filmmarkedet positivt. Dog er det
heller ikke muligt at redegøre for hvilke film, der gennemgik positive eller negative effekter som følge af
nedlukningen af Megaupload. Typisk topper en films indtægter efter de allerførste uger efter dens
biografpremiere, for derefter at falde hurtigt igen. Derefter oplever filmene forskellige omsætningsmønstre
på grund af deres alder, og det er disse mønstre, der kan fortælle noget om effekten før og efter
nedlukningen af Megaupload298. Derfor blev de undersøgte film kategoriseret ud fra, hvor mange
biografsale de gik i under deres premiere: Bred udgivelse, såsom Harry Potter and the Deathly Hallows: Part
2 og X-Men: First Class osv. og Smal udgivelse, såsom Midnight in Paris og Senna (set ud fra det
amerikanske marked). Undersøgelsen resulterede i, at indtægterne for film i den brede udgivelse steg med
272 %, mens indtægterne for film i den smalle udgivelse faldt med 85 % efter lukningen af Megaupload299.
Dette er dog et overraskende resultat, specielt for film i den smalle udgivelses kategori, da man ikke
forventer at fjernelsen af det frie (ulovlige) forbrug, vil have en negativ effekt på filmenes indtjening. Men
det er heller ikke umiddelbart klart, hvorfor denne effekt påvirker smalle filmudgivelser.
Forskernes teori går på at pirateri kan spille en vigtig rolle i, hvordan forbrugerne bliver opmærksomme på
produkter og hvordan de indsamler oplysninger om produktets kvalitet300. Den primære kilde til disse
informationer er igennem reklamer, mens købsbeslutningen ofte er styret af vennernes anbefalinger.
Dette udsagn understøtter forskerne ved at henvise til forskellige undersøgelser på området. ”Et simpelt
tankeeksperiment illustrerer, at hvis anbefalinger er en vigtig kanal for beslutningen om at gå ind og se en
film, og hvor anbefalinger kan komme fra både en pirat forbruger og en lovlig forbrugere, der begge har set
filmen før, kan fjernelsen af piratkopieringen reducere sandsynligheden for, at en lovlig forbruger vil
modtage en anbefaling til en film, hvilket resulterer i en lavere sandsynlighed for at se en bestemt film.
Eftersom word-of-mouth kommunikation betragtes som en vigtig promotion kanal, kan nettoeffekten af
dette være negativt, i det mindste for nogle film.”301. Dette tankeeksperiment bakkes yderligere op af
resultatet fra deres undersøgelse, hvor Word-of-mouth er et vigtigt led i promotionen af et produkt, og hvis
denne promotion reduceres, som effekt af nedlukningen af en pirat side, bliver de smalle film påvirket
negativt, da mangel på anbefalinger vil resultere i at forbrugerne vil holde sig til produkter de allerede har
noget information om302.
Hvad gøres der politisk?
Politisk set er der blevet gjort en del tiltag for at mindske udbredelsen af piratkopiering og pirat streaming. I
Juni 2012 offentliggjorde den tidligere kulturminister en ophavsretspakke med otte initiativer, med det
formål at styrke udbuddet af lovligt kreativt indhold på internettet. Ophavsretspakken skal bidrage til et
øget fokus på styrkelse af udvikling af lovlige forretningsmodeller og håndhævelse af rettigheder303:
Mange af de otte initiativer handlede om at etablerer et dialogforum: et hvor rettighedshavere og
udbydere online streamingtjenester, skal udtænke nye ideer til udbredelsen af lovlige tjenester og
mindskelsen af omfanget af piratkopiering. Et andet forum skal skabe en dialog mellem rettighedshaverne
298
300
301
Peukert, Claussen og Kretschmer (2015) side 21-22; vores oversættelse
302
Peukert, Claussen og Kretschmer (2015) side 22-25
303
stoppiratkopiering.dk (2013) side 20-22
299
68
og internetbrugere, der uploader og anvender ulovligt materiale, for at tydeliggøre hvilke betydninger og
konsekvenser denne adfærd bringer. Et tredje dialogforum skal styrke udviklingen af nye aftalebaserede
håndhævelsesløsningen mellem rettighedshavere og aktører af online streamingtjenester.
Endvidere er der indgået aftaler mellem telebranchen og rettighedshaverne om sagsgangen i sager om
blokering af adgangen til ulovlige tjenester på nettet. Som eksempel på dette er det ikke længere muligt at
tilgå fil delings hjemmesiden Pirate Bay fra Danmark. Endvidere har telebranchen fortaget en række tiltag
for at oplyse deres kunder om vigtigheden af at sikre sin internetforbindelse, så uvedkommende ikke kan
misbruge forbindelsen.
I 2013 iværksatte Kulturministeriet, RettighedsAlliancen, Teleindustrien og DI ITEK304 kampagnen ”Share
With Care”. Kampagnens slogan gik på oplevelser: ”Mennesker elsker oplevelser. Og vi elsker at dele dem.
Lad os hjælpe hinanden med at opleve og dele med omtanke.”305
Formålet med kampagnen lå i at styrke befolkningens kendskab til lovlige tjenester på nettet, som giver
adgang til spil, musik, film, bøger osv., herunder at oplyse konkret om ophavsret og lovlige tjenester.
Endvidere ville kampagnen forsøge at påvirke brugeradfærden igennem nudging306, samt at indsamle viden
om deres adfærd, for at forstå de behovs, der opstår når valget falder på det ulovlige og derved opnå en
mere nuanceret indsigt i især unges digitale adfærd. Til sidst var formålet at styrke væksten i de kreative
kultursektorer og begrænse piratkopiering, ved at udbrede kendskabet og formidle adgang til brugbare
lovlige kulturtjenester307.
En af kampagnes måder til at styrke befolkningen kendskab til lovlige tjenester på nettet, var ved at ligget
et omdirigerings links (til Share With Cares hjemmeside) op på en lukket sidens net adresse. Den danske
domstol går aktivt ind i sager om hjemmesider, der tilbyder piratkopieringer, herefter bliver div. danske
internetudbydere såsom Telia, TDC, Fullrate osv. pålagt at lukke adgangen til disse sider. Dette foregår ved
en DSN-blokering, der hindrer forbrugeren adgang til den pågældende side, og i stedet bliver man
præsenteret for en kort infotekst, som forklarer, at hjemmesiden er blokeret, fordi den indeholder ulovligt
indhold, og teksten henviser til tjenester med lovligt indhold. Ens internetudbyderne registrerer ikke, hvem
der prøver at komme ind på blokerede hjemmesider308.
Men det er dog ikke så nemt at lukke for adgangen, da de ulovlige piratkopier ofte finder en vej ud af
myndighedernes søgelys. Her kan blandt andet nævnes den populære streamingtjeneste
PopCorn Time, der har oplevet at blive lukket ned én gang før, men genopstod hurtigt igen, da andre dele
af pirat-samfundet tog over og relancerede tjenesten309. Streamingtjenesten er populær fordi den tilbyder
de nyeste film gratis, endvidere kan brugerne hente en app til deres smartphone, så de også kan se film på
farten. Popcorn Time er tilgængelig på 44 sprog og er ifølge statistikker fra Google det mest søgte ord
efterfulgt af Netflix310, der som bekendt er en lovlig betalings tjeneste.
304
Er et branchefællesskab for IT, Tele, Elektronik og Kommunikation virksomheder.
Share With Care (u.åa)
306
Ved at puffe brugerne i retningen af lovlige alternativer
307
Bom og Poulsen (2014) side 4
308
Share With Care (u.åb)
309
Bay (2015)
310
Høi (2015)
305
69
En del af Popcorn Times succes ligger i en nytænkning af pirateri, da den bruger en såkaldt bittorrentteknologi, som betyder, at når man streamer, downloader programmet tusindvis af bittesmå filmstumper –
såkaldte torrents, fra andre brugeres computere, som programmet så sætter sammen til en hel film311.
Hvorimod den gamle metode gik ud på, at brugeren downloadede filerne fra mere eller mindre usikre side,
hvor man skulle forsøge at styre uden om lumske annoncer, misvisende titler og skadelige virusser312.
Popcorn Time er dog lavet så godt, at siden snyder nogle brugerne – den ligner til forveksling Netflix, og
derfor er mange af brugerne ikke klar over, at der er tale om en ulovlig tjeneste Jf. Kyle Reed fra Ceg Tek, et
konsulentfirma der sporer brugere, der bryder ophavsretten313.
Men der er dog også dem, der bevidst gør brug af de ulovlige tjenester.
Med Popcorn Times stigende popularitet er det ikke kun filmproducenter der er truet, også de lovlige
streamingtjenester er under pres. Presset opstår når kravet til nyt og hurtigt indhold melder sig, og det kan
især pirat verden tilbyde. Popcorn Time er i højere grad hurtigere end andre lovlige streamingtjenester til at
give adgang til de nyeste film og serier314. Men hvordan kampen mod de ulovlige tjenester skal forgå, er
der flere delte meninger om. Den digitale medieanalytiker Claus Bülow Christensen og CBS professor Jan
Damsgaard mener at kampen kan vindes, ved at de lovlige tjenester har endnu bedre serie- og filmudvalg,
en endnu bedre brugerflade, samt at de skal være billige og peger på den succesfulde musik tjeneste
Spotify, der på få år formåede at udrydde ulovlig download af musik. Men formanden for Danske Biografer
Kim Pedersen mener at løsningen på problemet er at myndighederne sætter mere aggressivt ind over for
pirateri. Som proceduren er i dag, skal man bede om en ny dommerkendelse, hver gang en ulovlig side skal
lukkes, og det kan derfor være svært at følge med, for lige så snart myndighederne har lukket ned for eks.
Popcorn Time, går der blot nogle dage, så kører den videre, som om intet var sket. Talsmand Maria
Fredenslund fra Rettighedsalliancen mener i stedet, at man bør gå lidt mere nuanceret til værks. Et produkt
som Popcorn Time har sine servere spredt decentralt over hele verden, og det er derfor næsten en umulig
opgave at opspore, hvem de egentlige bagmænd er. Derfor mener hun at man bør kvæle pengestrømmen
til siden. En tjeneste som Popcorn Time er nemlig økonomis støttet af reklamer. Grundet tjenestens
massive popularitet er der opstået et godt forretnings grundlag for div. reklame bureauer, der her igennem
kan nå mange. Og det er igennem disse Bureauer, at Maria Fredenslund mener man kan komme pirateri til
livs på, når deres reklame indtægter stoppes315.
Enkelte fra den danske filmbranche, så som Fridthjof Film har dog selv taget kampen op og vil hyre
advokater, der udsteder bøder tilde danske brugere af Popcorn Time. Bøden skal dog ikke ramme brugerne
hårdt på pengepungen, men i stedet rumme et beløb mellem 1500-2000 kr., der ifølge jurist Anders
Kjærhauge for filmselskabet Zentropa er et irriterende beløb, der skal få folk til at tænke sig om316. Men
ifølge Claus Bülow Christensen og professor og leder af Center for Internetforskning på Aarhus Universitet
Niels Brügger er dette træk spild af ressourcer og nævner, at selv om at pengene gør gavn lige nu, så vil
311
Lyngberg (2015)
Høi (2015)
313
Høi (2015)
314
Jensen (2015)
315
Lohse (2015)
316
Seeberg (2015)
312
70
dette i stedet stimulerer piraterne til at lave nye og bedre versioner af Popcorn Time, hvor det bliver helt
umuligt at finde brugerne317.
Undersøgelsen ”Danskernes nye Tv- og videovaner – tiden efter OTT-tjenesternes indtog: En
forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier ”
fra analyseinstituttet YouGovs318, har spurgt deres målgruppe om forbruget af piratkopier af film og tvserier. Undersøgelsen viser at godt en femtedel af den danske befolkning benytter sig at piratkopieret film
og tv-serier. Hele 55 % svare at de lovlige alternativer til ulovlig streaming/download ikke har ændret
forbruget af de ulovlige. Dog svare 35 % at den lovlige streaming har sænket forbruget af ulovlig
streaming/download, hvor imod 3 % svare at det har øget brugen319.
Figur 12: Om de lovlige streamingtjenester har ændret i forbruget af de ulovlige
Base: Ser film/Tv-serier hvert halve år og har ulovligt kpoieret/streamet/downloadet film/Tv-serier
Kampen mod piratkopiering er en lang og sej kamp, som ikke bare filmindustrien lider under, men også de
lovlige streamingtjenester. Den mest udbredte grund til at folk benytter sig af de ulovlige tjenester er på
grund af hurtigt og nyt indhold. Brugerne kan se filmene allerede før de rammer biograferne. Et helt andet
led i bekæmpelsen af piratkopiering, kan udmunde sig i, at filmene bliver gjort hurtigere tilgængeligt på
lovlige streamingtjenester, eller er tilgængelige samtidig med at filmen har biografpremiere. Et eksempel
på dette kan blandt andet ses ved thrilleren ”Arbitage” fra filmstudiet Lions gate. Bestyrelsesformanden
Micheal Burns vurdere, at filmen indtjente tre gange så meget end den ellers ville havde gjort hvis den kun
blev vist i biografen, da den på denne måde ramte to forskellige publikummer320. Dette tendenserer i,
317
Lyngberg (2015)
Ishøy (2013)
319
320
The Economist (2013)
318
71
at brugerne af de online streamingtjenester ser et langt berede udvalg af genre, end når de skal betale for
at se filmene i biografen321.
Fase 3: Bibliotekets streaming tjeneste filmstriben.dk
Filmstriben.dk er de danske bibliotekers online streamingtjeneste med start i 2009. Alle de film som
322
Filmstriben tilbyder, er biblioteksegnede kvalitetsfilm . Det vil sige, at filmene udvælges af bibliotekarisk personale
ansat hos Dansk Biblioteks Center (DBC) ud fra begreberne kvalitet, alsidighed og aktualitet som
foreskrevet i biblioteksloven, dog prioriteres de europæiske film og smalle film, frem for de helt store
blockbustere323, dog kan disse, af ældre dato, også findes i arkivet. Dette underbygges også af at
Filmstriben skal være et supplement til de kommercielle filmtjenester og ikke en konkurrent, og derfor vil
brugeren heller ikke kunne finde alle film. Derfor er Filmstriben et sted, ”hvor man kan finde de bedste film,
og de film som kan være svære at finde andre steder.”324. Filmstriben tilbyder også kort- og
dokumentarfilm, der er udvælg af Det Danske Filminstitut. Dette er film, som har fået produktionsstøtte af
filmkonsulenter eller udenlandske film indkøbt af filminstituttet325. Filmene på filmstriben er som ofte af
lidt ældre dato.
Når en låner, låner en film har vedkommende den i 24 timer, hvor filmen kan ses lige så mange gange, som
det ønskes. Men da lejen af film fungere via en licens, kan låner kun låne et vist antal film om ugen og har
en max begrænsning pr. måned. Hvor mange film der kan lånes afhænger af det enkelte bibliotek, f.eks.
kan man hos Hillerød bibliotek låne 3 film om ugen og max 8 film om måneden326, herefter er prisen pr. film
mellem 15 kr. og 30 kr. og mellem 9 kr. og 14 kr. for kort- og dokumentarfilm327.
DBC har netop gennemført en brugerundersøgelse af Filmstriben. Rapporten er i skrivende stund ikke
færdigudarbejdet, men redaktøren af Filmstriben Lone Rasmussen, har været så flink at sende os et kort
uddrag af resultaterne pr. mail328. I undersøgelsen deltog over 4500 brugere af filmstriben. Ud af
resultaterne kan der blandt andet ses at mange af brugerne også har abonnement på kommercielle
streamingtjenester som f.eks. Netflix og HBO. Her vurderer brugerne, at Netflix har de bedste Tv-serier og
at Filmstriben har de gode kvalitets spillefilm. Brugerne mener derfor at tjenesterne supplerer hinanden
godt. Flere brugere udtrykker at de bruger filmstriben til at se de film, som de ikke nåede at se i biografen –
især de smalle film, som ikke længere går i biografen.
Bibliotekerne befinder sig i en ”mellemfase mellem analogt [fysisk] og digitalt [streaming]”329. Flere og flere
lånere vælgere det digitale tilbud frem for analogt tilbuddet; udviklingen skal ses i lyset af et betydeligt og
stigende udlån af de digitale materialer330, hvilket har resulteret i at folkebibliotekerne har oplevet et
generelt fald i udlån af de fysiske materiale, som de stiller til rådighed331. Figur 13 viser dette fald for hver
321
DBC (2009)
323
DBC (u.å)
324
DBC (u.å)
325
DBC (u.å)
326
Bliver oplyst ved log-in
327
Rasmussen (u.å)
328
Se billag om filmstriben
329
DBC (2012)
330
Lauterbach (2015)
331
Se bl.a. Poulsen, Smed og Kvis (2014) side 20-23; Lauterbach (2015); Lauterbach (2014)
322
72
kategori, hvor det især er interessant at betragte udviklingsfaldet af film. I 2012 lånte biblioteks brugerne
4482 film, i 2013 var dette faldet til 3941 film – altså et fald på 12 % 332.
Figur 13: Folkebibliotekets fysiske udlån
Lauterbach (2015); tal fra Danmarks Statistik
Figur 14: Dvd udlån af film fra voksensamlingen for hele landet.
Danmarks Statistik:
Kilde: BIB3: Folkebibliotekets fysiske materialer efter område, samling, opgørelse og materialetype
332
Lauterbach (2014)
73
I figur 14 betragtes folkebibliotekets udlån af dvd film over en periode på 6 år fra 2009-2014. udlånet ligger
nogle lunde stabilt, med små udsving i forholdsvis stigning og fald, men fra 2012 falder udlånet drastisk,
dette kan skyldes flere ukendte incidimenter, men en af disse kan have en relevant konsekvens. I 2012
bliver det danske filmmarked for alvor ramt af div. Streamingtjenester med Netflix i spidsen, dette kan
mærkes mere eller mindre over hele udbuds markedet af film - lige fra tv til salg/udlån af dvd’er333. Grundet
denne massive påvirkning, kan det skønnes at fremkomsten af div. populære streamingtjenester ligger til
grund for det faldende udlån af digitale film på biblioteket, da streamingtjenesterne er billige/gratis og let
tilgængelige334.
Dette incidiment underbygges endvidere også af tal fra brugerundersøgelsen om Filmstriben, der kun har
oplevet en stigning af lånte digitale film siden 2010, hvor brugerne lånte 6.887 film i maj 2010 og i april
2015 var dette tal steget til 56.253. (se figur 15). Dog fortæller dette ikke noget om, hvorvidt filmstriben har
haft en direkte årsag til faldet af udlånte dvd’er, men den er uden tvivl en del af denne årsag.
Figur 15: Oversigt over udlån af digitale film fra Filmstriben.dk
Modtaget pr. mail fra Lone Rasmussen, se bilag
333
334
Ishøy (2013) side 8, Christensen og Marslev (2013) side 32; Findalen (2013); Tv 2 (2015)
Poulsen, Smed og Kvis (2014) side 23
74
Biografernes markedsføring mod publikum i forhold til
oplevelsesøkonomien
Skrevet af Astrid Maan Thomsen
Begrebet oplevelsesøkonomi er et forholdsvist nyt begreb indenfor erhvervslivet, og vil i dette afsnit blive
gennemgået ved hjælp af forfatterne B. Joseph Pine & James H. Gilmore, som var de første til at formulere
begrebet oplevelsesøkonomi i bogen ”Oplevelsesøkonomien – arbejde er teater og enhver virksomhed en
scene” fra 1999. Deres beskrivelse af hvordan virksomheder kan arbejde med oplevelsesøkonomi blev
anset for banebrydende, da bogen udkom i 1999, og da deres definition af begrebet med blandt andet ”de
fire oplevelsessfærer” er en del af begrebet oplevelsesøkonomi, har vi derfor valgt at bruge modellen til at
undersøge, hvor biografen passer ind. Yderligere vil begrebet oplevelsesøkonomi blev belyst ud fra
bøgerne: ”Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug, kultur” af Jørgen Ole Bærenholdt og Jon Sundbo
(2007), ”Digital formidling af kulturarv – fra samling til sampling” af Niels D. Lund, Jack Andersen, Hans Dam
Christensen, Laura Skouvig og Carl Gustav Johannsen (2009) og ”Følelsesfabrikken – oplevelsesøkonomi på
dansk” af Henrik Dahl, Lars Goldschmidt, Jacob M. Lund, Anna Porse Nielsen og Thomas Martinsen (2005).
Vi vil desuden kort se på de danske biografers historiske udvikling i et underholdnings perspektiv, da dette
danner en dybere hermeneutisk forståelse for hvilke vej biograferne bevæger sig i, i dag. Yderligere vil vi
med en inddragelse af vores informanters svar fra vores interviews undersøge, hvorvidt
oplevelsesøkonomien har betydning for biografernes fremtid.
Oplevelsesøkonomi
”Ønsket om oplevelser er blevet det afgørende parameter for mange menneskers dagligdag”335.
Første gang der blev skrevet om det moderne individs søgen efter oplevelser var i det sociologiske værk
”Die Erlebnisgesllschaft” fra 1992 af Gerhard Schulze336. Men efter at Pine og Gilmore udgav værket
“Oplevelsesøkonomien – arbejde er teater og enhver virksomhed en scene” i 1999, blev begrebet
tydeliggjort. Oplevelsesøkonomien satte dermed en ny dagsorden for erhvervslivet; og beskrives hos Pine
og Gilmore (1999), som en kronologisk udvikling fra simpel landbrugsproduktion, til råstof-udvinding, til
vareproduktion, til serviceydelser og til sidst som en oplevelsesmæssig merværdi337. Pine og Gilmore bruger
blandt andet kaffebønnen som et eksempel på denne værdiudvikling ved at beskrive hvordan prisen for en
pakke malet bønner eller en kop kaffe stiger, alt efter hvor i ledet virksomheden indtager den. Dette kan
forklares på følgende måde: der er virksomheder som høster kaffen og sælger det til én bestemt pris,
hvorefter samme vare nu bliver solgt i butikkerne til en anden bestemt pris, herefter kan samme kaffe
sælges i en cafe til en tredje pris. Alt afhængig af hvad der sker med kaffen, kan den være et af tre
økonomiske produkter – råvare, vare eller serviceydelse med hver sin værdi338. Men herefter nævner Pine
og Gilmore et fjerde scenario, hvor kaffen nu bliver serveret på en femstjernet restaurant eller lignende,
hvor bestillingen, tilberedningen og indtagelsen af kaffen finder sted i en særlig atmosfære eller udtrykker
en form for teater. Dette fjerde værdiniveau skaber en særlig oplevelse, som er et sidekøb til kaffen, og
335
Jantzen og Vetner, (2007) side 27
337
Rasmussen (2007) side 51
338
Pine og Gilmore (1999) side 15
336
75
handler om, at kunderne betaler penge for at bruge tid på at nyde en række begivenheder, som en
virksomhed iscenesætter, alt sammen for at engagere kunden på en personlig måde339.
Dette kan sammenlignes med en films vej til en biograf. Først har man produktionsselskaberne, som
finansierer den enkelte film og dermed sætter hele den kreative og tekniske proces i gang for filmen. Efter
filmen er blevet færdiggjort, kommer distributørerne næst, som er dem der indkøber filmene og sælger
dem videre til de danske biografer, som skaber en særlig oplevelse og sfære omkring filmen, ved at tilbyde
publikum en eksklusivitet, der ikke findes andre steder end i en biograf.
Oplevelsesdimensionen i samfundet er accelereret, og oplevelser fylder mere og mere i vores
identitetsdannelse, hverdag og forbrug, hvad enten der er tale om oplevelser i hverdagen, på
oplevelsesrejsen eller inden for kultur- og kunstverdenen340.
Et eksempel fra Pine og Gilmore (1999) kommer fra en tale på Comdex Computer Show i november 1996,
hvor den oplevelsesorienterede bestyrelsesformanden for Intel, Andrew Grove sagde:
”Ønsket om en større ydevene for at muliggøre større og mere medrivende oplevelser driver nu
efterspørgslen på computerindustriens varer og serviceydelser: Vi er nødt til at se på vores branche og
indse, at det handler om andet og mere end blot at bygge og sælge computere. Vores branche handler om
at levere information og livagtige, interaktive oplevelser.”341
Dette citat om computere viser ud fra Pine og Gilmore (1999), at de traditionelle servicebrancher, som
beskæftiger sig med oplevelser, ikke kan undgå selv at blive mere oplevelsesorienterede, dog lægger de
også vægt på at oplevelserne ikke udelukkende er afhængige af at give en underholdning, men at
underholdningen kun er et aspekt af en oplevelse. Det vigtigste er, at virksomhederne formår at
iscenesætte en oplevelse, som engagerer deres kunderne. Dette skaber et bånd mellem virksomhederne og
kunderne på en personlig, mindeværdig måde342.
Dog nævner Pine og Gilmore, at da de fleste eksempler på at iscenesætte oplevelser, stammer fra
underholdningsindustrien, er det derfor let at konkludere, at udviklingen af den økonomiske merværdi fra
fokus på råvarer, til varer, til serviceydelser, og til sidst til oplevelser, blot betyder, at man skal pakke alle
eksisterende produkter ind i en form for underholdning, da iscenesættelsen af oplevelserne handler om at
engagere og inddrage kunderne343.
Biografens placering i oplevelsesøkonomiens domæne
I dette afsnit vil vi komme ind på de fire oplevelsessfærer fra Pine og Gilmore (1999), herefter vil vi
behandle hvilke sfærer biografen passer ind i.
339
Pine og Gilmore (1999) side 15-17
Skot-Hansen (2009) side 44
341
342
343
340
76
Pine og Gilmore har skabt en model med fire oplevelsessfærer, hvor vi vil placerer det at gå i biografen ind
under. Modellen kan ses i figur 16 herunder og beskrives som følgende344:
Figur 16: De fire oplevelsessfære
Pine og Gilmore (1999)
1. Den underholdende sfære: Her tilegner individet passivt sig oplevelserne gennem sanserne, hvilket
for eksempel kan finder sted når man ser en optræden af en art, musik, teater eller film.
2. Den uddannelsesmæssige sfære:
Uddannelsesoplevelser handler om at man tilegner sig de begivenheder som udfolder sig foran en
og denne sfære kræver individets aktive deltagelse. F.eks. i skolen, hvor man må aktivere sin
bevidsthed eller krop alt efter hvad fag det drejer sig om.
3. Den eskapistiske sfære:
Denne sfære kan kaldes for det stik modsatte af rene underholdningsoplevelser, hvor man passivt
lader sig underholde. Denne sfære kræver en total opslugthed af gæsten i et miljø som kunne være
kasinoer, temaparker eller aktive spil sammen med andre. Man deltager altså aktivt i et opslugende
miljø.
4. Den æstetiske sfære:
Her lader individet sig opsluge af en begivenhed eller det omgivende miljø, mens individet kun har
en lille eller ingen effekt på miljøet som dermed forbliver uberørt. Dette kan være at gå på
museum, at sidde på tilskuertribunen til en event eller nyde udsigten fra et berømt turiststed345.
344
345
77
I sammenhæng med en biografoplevelse kan man placere denne inde under to sfærer: Den underholdende
sfære og den æstetiske sfære. Det at gå i biografen er en oplevelse, hvor publikum passivt lader sig opsluge
et af bestemt miljø: først i foyeren, hvor publikummet kan nyde biografens omgivelser og nyde hvordan
den bestemte besøgte biograf, har designet og udsmykket sig.
Måske er der en cafe og et udbud af slik og sodavand publikummet kan købe. Hertil kommer det andet
biografmiljø: salen. Her finder publikummet sig passivt til rette i sit anvist sæde, og med alle sanser tager
imod det, som bliver vist fra lærredet, uden at vedkommende kan ændre noget i biografsalens miljø.
Biograferne kan, ud fra Pine og Gilmore sagtens blive en iscenesætter af oplevelser, da biograferne ikke
blot tilbyder en varer eller en serviceydelse i form af en film, da de også har mulighed for at skabe et miljø,
der er rigt på sansninger for deres publikummer i form af f.eks. udsmykning af biografsale, komfort, den
bedste og nyeste teknologi og kreative ideer til filmfremvisninger, hvilket vil skabe endnu flere
oplevelsessansninger i publikums psykiske inder univers346.
Oplevelsesøkonomien er i biografisk sammenhæng et udtryk for, at varer og service i den klassiske forstand
ikke længere er nok til at tiltrække et publikum. ”Virksomhederne skal også som oplevelses-iscenesættere
skabe den afledte, følelsesmæssige oplevelse, for så vil de (...) ikke bare opnå en plads i konsumentens
hjerte, de vil også få deres dollars347."
I bogen ”Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug, kultur” (2007) af Jørgen Ole Bærenholdt og Jon Sundbo,
nævnes der i kapitel 3 ”Oplevelsesøkonomien og dens grænser” af Tove A. Rasmussen, at man skal notere
sig, at Pine og Gilmore ikke anlægger sig et forbrugerperspektiv, men i stedet taler ud fra et
markedsføringsmæssigt strategisk service-management perspektiv, hvor det i bogen
”Oplevelsesøkonomien – arbejde er teater og enhver virksomhed en scene” af Pine og Gilmore, hvor der
arbejdes ud fra en teatermetafor, som betyder, at man som virksomhed og afsender, selv bygger teatret,
sætter scenen og instruerer medarbejderne, som var de skuespillerne, og så håber på, at kunden vil spille
en begrænset rolle som tilskuer, og derved hopper på de tilrettelagt dramaturgiske stimulanser, som gerne
skal skabes gennem dette, eller sagt på en anden måde: at kunden forstår og modtager den historie som
medarbejderne (skuespillerne) formidler.
Videre nævnes det, at dette skaber en ensretning af medarbejderne, og kræver derfor en forudsætning for,
at kunderne vil reagere emotionelt og skabe en mindeværdig oplevelses for dem selv, hvis de udsættes for
vedvarende og tilrettelagt sansemæssig stimuli. Rasmussen konkluderer til slut at dette menneskebillede er
forkert. Men betragter man oplevelsesøkonomien ud fra Pine og Gilmores brede forståelse af
oplevelsesøkonomien i en økonomisk hensigt, har deres teatermetafor meget til fælles med biografernes
nuværende kulturelle form. Denne form for skabelse af scener og oplevelser, for at tiltrække et konstant og
vedvarende publikum, og med en evig fornyelse af indhold, for at ramme og genramme filmgenrens mange
målgrupper. Dette er en evig kamp for biograferne. Men især i en tid, hvor konkurrencen for fra de online
streamingtjenester er blevet en større trussels faktor for alle led af filmens distributionsvinduer.
Udviklingen af underholdningsaspektet hos biografer
Ud fra den overstående beskrivelse af oplevelsesøkonomien kan man betragte, hvor meget biografernes
underholdningsaspekt har forandret sig i et historisk aspekt, siden starten af de første rigtige danske
346
347
Skot-Hansen (2009) side 47-48
78
biografer i 1905. De første levende billeder, som i slutningen af 1800-tallet blev vist for det undrende
publikum, blev anset for at være en sensation. Et kuriosum. Men med fremstillingen af længerevarende,
sammenhængende handlingsforløb og den videre brug af disse film til almindelig forlystelse, udviklede
filmbranchen sig til en egentlig underholdningsindustri348.
Selvom man kan sige, at det at se en film var en oplevelse, som var til salg, blev filmen stadig anset for en
vare - mere en end kulturel og oplysende oplevelse, som folk købte på samme måde som film købes i dag.
Hensigten med at vise film i starten af det 19. århundrede og i starten af det 20. århundrede var pga.
underholdning og reportagestof. Filmen var en vare, som kunne vises til et publikum på markeder og i
butikslokaler. En vare produceret og solgt for at give så stor fortjeneste som muligt, og hvor det var
behovet for at opleve de fascinerende billeder og fortællinger, der tiltrak publikummet.
Nogle af de første film som blev vist, forestillede ikke andet end blot gengivelsen af et tog, der ankommer
til en station. Men alligevel var den begyndende publikumspåvirkning begyndt349.
At det at gå i biografen skulle blive så overraskende populært, var ikke den overordnede mening, da de
første filmforevisninger kom frem. Film blev i starten ikke set som andet end en kortvarig interesse for
befolkningen af politikkerne. En underholdende forlystelse for et øjeblik, og ikke som et nyt og selvstændigt
medie.
Kernen i udviklingen kom i form af etableringsfasen af biografer landet over. Med oprettelsen af ikke bare
de første biografer, men også oprettelsen af filmudlejningsselskaber, var en dansk filmproduktion var ved
at være mere end godt i gang350.
Dette skabte en filmindustri, hvor præmissen, skabt af politik, for underholdning i biograferne var præget af
samfundets moral, tanker og udvikling. Dette kom til udtryk i hvilke film, der blev vist i biografen.
Da filmene gik fra at være stumfilm til at indeholde lyd, der ikke kom fra et klaverspil eller en grammofon.
Denne overgang til tonefilm krævede dermed også at der blev skabt film som kunne følge op på denne nye
udvikling. Disse år er altså lydens gennembrud, og dermed blev der skabt en efterspørgsel af film, som
kunne leve op til dette gennembrud, herunder lystspil med sang, de såkaldte folkekomedier med en
munter og jovial holdning til tilværelsen. Men det krævede også at biograferne kunne følge med
overgangen, og købe de nye tonefilm-anlæg. Publikum foretrak at høre deres eget modersmål fra lærredet,
og dette blev hurtigt udnyttet af lokale firmaer og forretningsfolk, såsom når Nordisk Tonefilm i annoncer
klargjorde, at selskabets film kun ville blive udlejet til teatre med deres eller godkendte apparater351. Men
for mange biografer var denne overgangsfase præget af en stor usikkerhed, i form af ikke at vide hvornår
de skulle investere i sådanne toneanlæg og hvilke. Hvis man købte for hurtigt, risikerede man at sætte sig
en stor gæld, og hvis man ventede for længe, risikerede man at blive sat tilbage konkurrencemæssigt i
forhold til sine kollegaer, som var hurtigere og mere dristige. Denne konkurrencemæssige forfordeling
blandt biografer kom også til udtryk gennem de økonomiske udfordringer nogle biografer kunne få ved at
skulle købe de nye lydapparaturer. Anskaffelsen af toneanlæg blev lettere for især de store biografer i
København og de store provinsbyer, fordi de store biografer havde den fordel, at de kunne klare
348
350
351
349
79
omkostningerne ved installeringen af de nye toneanlæg, at de dermed kunne spare udgifter til hele
orkestre, som havde været en fast del af stumfilmsforestillingerne. Det var derimod vanskeligere for de
mindre biografer at få dækket etableringsudgifterne til de nye maskiner indenfor en overskuelig årrække.
Det højeste de kunne spare musikudgifterne, var honoraret til få musikere eller en klaverbokser.352
Denne udvikling som biograferne gennemgik, kan sammenlignes med den udfordring biograferne
gennemgik fornylig med digitaliseringen, og hvor dilemmaet for mange biografer var, hvordan de skulle få
råd til at købe det nye digitale filmudstyr, uden det, mange biografer ville falde håbløst bagud i
konkurrencen mod de andre biografer, at art cinema biografer kan søge om støtte.
Disse problemer kom vores tre art cinema biografer også ud for, da digitaliseringens tilkomst ramte den
danske biografbranche. Vester Vov Vovs medarbejder Anne Sofie Kluge Hedegaard husker digitaliseringen
som det mest kritiske punkt indenfor Vester Vov Vov, fordi det kostede rigtig mange penge at få lavet
maskinerne om. Ca. en halv million pr. sal. Og selvom hun nævner at Vester Vov Vov selvfølelig fik noget
støtte, er det sådan at støtten er pr. biograf og ikke pr. sal. Så blev en udfordring, som biografen har været
længe om at komme over353.
Grand Teatret fandt det også kritisk at skulle finansiere en del af digitaliseringen, det kostede 4
millioner kroner354, og Cafe Slotsbio fik også indkøbt det nye filmudstyr til 750.000 kr. men kun ved hjælp
af sponserer og borgerindsamling i form af 200.000 kr. af Det Danske Filminstitut og 200.000 kr. af
kommunen. Deudover samlede ogde 350.000 kr. ved at udstede nogle folkeaktier, og så yderligere 110.000
kr. i indsamling355.
Ved den tyske besættelse af Danmark i april 1940 blev dansk film underlagt besættelsesmagtens direktiver.
Tyskerne kontrollerede helt selskabernes adgang til råfilm og bestemte over biografernes repertoire.
Hvilket også skabte en dyb samfundsfølelse blandt befolkningen, der brugte biograferne som socialt
samlingssted, både til underholdning, men også som oplysningskilde. Da krigen var overstået havde den
danske befolkning et behov for at vende tilbage til det folkelige og hyggelige, og 1950’ernes spillefilm i
biografen blev præget af en tilbagevenden til den eskapistiske, nationalt farvede hyggekultur, som havde
været karakteristisk for 1930'ernes folkelige film. Efter krigens voldsomhed og traumer var der behov for en
tilbagevenden til de traditionelle danske værdier, da disse var blevet forbudt under den tyske besættelse.
Oplevelsen for publikummet i disse år fra 1930-1959 var altså præget af mange samfundsmæssige
aspekter. Først fra lydens gennembrud som forandrede hvordan man oplevede film i biografen, talen blev
nu en del af denne filmiske oplevelse i 1930’erne, der samfundsmæssigt var præget af verdenskrisen og de
politiske ideologiers konfrontationsdiskurser. Og filmene i disse årsperioder, gik fra at give befolkningen
optimisme, virkelighedsflugt og traditionel underholdning, som kontrast til de sørgelige realiteter.
Realismen blev en del af de danske film under besættelsestiden, som hurtigt forsvandt da 1950’erne
begyndte og hverdagen langsomt faldt tilbage i sit sædvanlige spor efter krigen og hvor de hyggelige og
populære Morten Korch-filmatiseringer og familiefilmene om Far til fire dominerede i biografen 356
352
Se bilag 4
354
Se bilag 2
355
Se bilag 3
356
Det Danske Filminstitut (u.å.a)
353
80
Modtagelsen af film i biografen ud fra især samfundets udvikling og aktuelle problemer kan præsenteres
meget enkelt og nemt i form af ”Oplevelseskompasset” fra bogen ” Følelsesfabrikken – oplevelsesøkonomi
på dansk” (2005)357, som kan ses nedenunder. Folk har altid gået i biografen for at få en filmoplevelse og
hvis det viste sig at være en god film, endte oplevelsen højt i kompasset med en høj oplevelsesværdi af et
rent oplevelsesprodukt. Samtidig vil det omvendte ske, hvis filmen viste sig at være dårlig. Dermed blev det
en oplevelse med lav værdi i bunden af kompasset358.
Figur 17: Oplevelseskompasset
Lund (2005) side 21
Der er dog en oplevelsesmæssig forskel i biografoplevelsen fra biografernes begyndelse og i dag. Et
eksempel på dette kommer fra en periode en den tidlige biografhistories begyndelse og kaldes for
”Butiksbiografernes tid.” Denne periode strækker sig fra 1904-1911 og betød, at man ikke viste film i dertil
indrettede biografer, men typisk i tomme butikslokaler, da der ikke var andre steder at fremvise dem. Dette
var, indtil man begyndte at opføre bygninger, hvis eneste formål var at fungere som en biograf.359
Når folk i dag tager ind for at se en film i biografen, er der i mange af nutidens biografer mange flere former
for service til publikum, som kan veje op for en eventuel dårlig filmoplevelse. Dette kan være alt lige fra
bløde luksussæder, den nyeste lys, til forbedret teknologi af filmfremvisning i eks. 3D-film, eller
overraskelser i form af en kendt skuespiller eller instruktør, som fortæller lidt om filmen inden den
begynder.
Denne udvikling, som biografen har gennemgået i årenes løb, viser en udvikling indenfor oplevelsen af at se
en film, og hvordan markedsføring kan ses som en vigtig del for biografer i dag. Biograferne er ved at
357
Lund (2005) side 20-21
Lund (2005) side 20
359
Hans Christian Christensen & Catrine Werchmeister (2006) side 15.
358
81
udvikle sig til at blive ikke bare en filmbiograf med rene filmoplevelse, men nærmere et socialt
samlingspunkt for publikum.
I dette konkrete eksempel spiller den teknologiske udvikling en væsentlig rolle i de muligheder, der har
været for at integrere oplevelser. Det kan ske langsomt og naturligt, men oplevelserne kan også udvikles og
integreres med det primære formål, at adskille sig fra konkurrenterne og derved opnå en ny
markedsposition. Oplevelsen bliver i det tilfælde et strategisk værktøj med samme potentielle nytteværdi
som marketing, prisdifferentiering og PR360.
Dette med at adskille sig for de andre biografkonkurrenter i form af en markedsføring, sammenlagt med
oplevelsesøkonomien, beskrives i Pine og Gilmore (1999) i tre skridt: først må virksomhederne fokusere på
at øge kundetilfredsheden, dernæst på at eliminere kundeafsavnet og endelig på at overraske kunderne.
Udover disse vigtige skridt skal virksomheden sørge for at opbygge kunde-suspense, hvilket vil sige at
kunderne har et grundlag fra tidligere oplevelser, og samtidig en suspense i, at de ikke ved hvad det næste,
de kan opleve af kommende begivenheder, bliver.
Ifølge Pine og Gilmore vil opfyldelsen af disse faktorer give større chance for at kunderne ikke blot køber en
vare – eksempelvis en biografbillet – pga. dens funktion, hvilket er at få adgang til at se en film, men at de
også køber varens serviceydelse pga. de mindeværdige oplevelser, der omgiver denne bestemte
serviceydelse361.
En anden form for udvikling i underholdningsaspektet hos biograferne, har endda en indflydelse fra online
streaming. Det er nemlig ikke længere kun spillefilm, der vises på de store lærreder i nogle af de danske
biografer. Alt lige fra Superbowl-fest med Budwiser og cheerleaders, oscarprisuddeling med champagne og
gæster i kjole og hvidt, live-streamede fodboldkampe, teaterstykker, operaer fra The Metropolitan i New
York, koncerter, til Barnedåb i kongehuset. Biograferne er de seneste år begyndt at udvide repertoiret
kraftigt med hvad de kalder ”alternativt indhold”362.
Nogle af eksemplerne fra biograferne er blandt andre Super Bowl i CinemaxX, som den administrerende
direktør Kim Brochdorf forklarer: ”En af vores største succeser er at vise Super Bowl, og der er det helt
sikkert det sociale element, der trække.363”.
Og i den frivilligt drevne Hvalsø Bio, hvor Peter Langager er bestyrelsesformand har vist operaer fra The
Metropolitan: ”Vi har som regel solgt tre fjerdedele af billetterne kort efter, at de kommer til salg – og vi har
flere hundrede faste kunder. Så lægger vi en pause ind med buffet og et glas vin. Det er en oplevelse, man
køber,” siger han364.
Vores adspurgte informant Thomas Øgaard fra imperial kunne også fortælle om biografens brug af
onlinestreaming i deres repertoire: ”Lige præcis med Imperial Biograf som vi er i nu, og dem af vores
biografer som vil det, vi har aftale med Metropolitan Opera (i New York) og vi kan så vise deres operaer, der
har vi faktisk udsolgt om søndagen når vi viser det her. Så sidder der 1000 primært ældre gæster herinde,
360
Lund (2005) side 22
362
Villesen (2012)
363
Villesen (2012)
364
Villesen (2012)
361
82
som har betalt næsten 200 pr billet. Det er vi glade for at det er så populært. I stedet for at folk skal betale
dyrt for at rejse rundt i verdenen for at se det, så kan de se det herhjemme og spare en masse penge. Og der
er også den hygge ved at være herinde, det ved jeg de sætter rigtig meget pris på. At være sammen herinde
om det365”.
Og han fortsætter: ”Vi forsøger at prøve at følge udviklingen ved at lave flere events som er lidt væk fra
biografdelen. Nu var der f.eks. den store boksekamp (mellem Floyd Mayweather Jr. og Manny Pacquiao366)
Det var også noget hvor vi fik muligheden for at vise den, det fik vi først at vide 10 dage inden kampen blev
sendt og alligevel så blev den også udsolgt. Det havde vi slet ikke forventet. Vi tog bare chancen og nogle
gange er man heldig og andre gange uheldig. Vi har også i vores andre biografer vist champions league
finalen og formel 1. Så vi prøver sådan lidt af hvert. Forskellige koncerter osv. vi prøver at levere hvad vi kan.
Også konferencer med firmaer, hvor de ikke ser film men udnytter lokalet367.
I de nævnte citater ser vi her eksempler af, hvordan biografer tager en underholdning som normalt bliver
vist i tv eller ved en live optræden og udbygger deres repertoire, med alt lige fra sport til musik, og derved
skaber en biograf, der rummer mere end den rene personlige filmoplevelse i mørkes stilhed. Der opstår en
biograf med en funktion, som et socialt samlingssted, hvor oplevelserne kan deles i fællesskab med resten
af publikum. Denne udvikling af hvordan biografer kombinerer det nye medie i form af den online
streaming med deres sale, og dermed opnår en anden udnyttes deres sale, hvor rummet sammensmelter til
med en anden oplevelse, end kun til spillefilm, viser hvor meget online streaming har kastet sig ind over
biografmarkedet. Dette sker i en grad, hvorpå biograferne det kan koste biograferne billetter, hvis
publikum vælger at streame begivenheden hjemme fra, eller at det kræver ekstra betaling fra biografen i
form af at købe en begivenhed, som skal streames live, i forsøget på at tiltrække nye publikum. Trods
denne økonomiske risiko, er der dog en bred enighed om, fra de fleste af vores informanter, at udviklingen
er nødvendig, og derfor ser de ikke den fremherskende popularitet i de online streaming tjenester som
nogen trussel. Dette tegner også et billede af at biograferne bliver nød til at forandre sig og tage nye
koncepter ind, for at forblive attraktive på markedet hvor de tilbyder en eksklusivitet, som vi skal se på
næst.
Vores udvalgte biografers syn på og brug af oplevelsesøkonomien
”Nu er tiden moden til at løfte oplevelsen til et niveau, der ligger langt over, hvad man kan præstere på
35mm film, eller hvad forbrugeren kan opleve hjemme i dagligstuen. I en tid med Blu-ray og gode forhold
for ’hjemmebiografer’ sætter vi en ny standard for filmoplevelsen i biografen, med en 100 % Digital
Biograf.”
Citat: John Tønnes, adm. direktør for Nordisk Film Biografer368.
Alle vores adspurgte informanter for vores udvalgte biografer, kom alle ind på vigtigheden af at skabe
”gode oplevelser” for deres publikum. Dette kom også til udtryk, da vi spurgt til deres markedsføringsplan:
365
Se bilag 7
http://www.nfbio.dk/event/eksklusivt-oplev-historiens-st%C3%B8rste-boksekamp-i-nordisk-film-biografer
367
Se bilag 7
368
Søndergaard (u.å.)
366
83
Kim Foss fra Grand Teatret:
”Vi skal kunne tilbyde en oplevelse hvor folk kommer ud i en social sammenhæng og får en del af oplevelsen
sammen med andre mennesker. Og hvis den oplevelse kan være tilført noget ekstra, hvis der er noget debat
i forlængelse af filmen eller der kommer en eller anden kendt skuespiller og byder velkommen så gør vi
rigtig meget det. Det kan folk også rigtig godt lide, at der er sådan noget ekstra. Og det tror jeg faktisk at
alle biografer er enige om at det er den faktor vi må leve på er at det er nogle specielle oplevelser vi kan give
folk. Og også arbejde med vores miljø så det er en ramme folk gerne vil færdes i369.”
Grand Teatrets hjemmeside har en detaljeret oversigt over hvilke events art cinema biografen bruger for at
tiltrække publikum. Udover at have en hyggelig cafe som gæsterne kan benytte før eller efter en film, har
Grand en række forskellige filmevents for publikum at vælge imellem. Det er blandt andet ”Franske
Filmdage” og Tyske Filmdage, som har henholdsvis udelukkende franske og tyske film på plakaten i en
periode i biografen. Et medlemskab til Filmporten, hvor man som medlem kan få adgang til 8 film for halv
pris hvert år. Og i Grands cafe vises der også med jævne mellemrum nye udstillinger med kendte som
ukendte samtidskunstnere. Den aktuelle udstilling kører lige nu fra 24. juli, og er portrætter af Amy
Winehouse Søren Solkær370. Derudover tilbyder Grand Teatret også at Både private og virksomheder kan
leje biograf og café til arrangementer og events.371
Holger Toxværd fra Cafe Slotsbio:
”Jeg ved godt at der er gode film på Netflix, men nej altså jeg tror ... altså biografen dør ikke, men biografen
skal tage udfordringen op, andet end at man (biograferne) er et sted, hvor man købe popcorn, ind og ud
igen. Det skal være en oplevelse, her (Cafe slots bio) skal man kunne sidde bagefter og snakke "hvad er det
vi har set"372.
For Cafe Slotsbio handler det om at følge med og udvikle sig, og udnytte det at de ser dem selv som et
kulturhus, med en masse andre aktiviteter end det at vise film373. Dette kommer til udtryk i form af utrolig
mange events, som de begyndte på for tre år siden. Cafe Slotsbio får nemlig også støtte fra kommunen,
men netop ikke som biograf men som kulturhus. De kører stedet som en biograf hver dag, men tilføjer hele
tiden events musik, teater og børneteater. Børneteateret kører med 12 forestillinger om året + 3-4 voksne
forestillinger. Dertil kommer der nogle store musikarrangementer, i samarbejde med Frederiksborg
kulturcenter. I Cafe Slotsbios cafe har de musik, det er smalle jazz arrangementer, jazz-blues. Der kommer
også både lokale og folk udefra og spiller. De sidste par år har Cafe Slotsbio haft 70'ere orkester, der
kommer op og spiller i deres biograf med udsolgt hver gang, hvor det mest tiltrækker det ældre publikum,
men samtidig er unge også begyndt at komme med til disse arrangementer, fordi de har hørt om det
(musikken) fra deres forældre374.
Det kan virke som om Cafe Slotsbio primært fører en markedsføring som satser på det voksne publikum,
men de har også tilbud til det yngre i form af børnebiograf, børnefilm klub - som kører 24 forestillinger i
369
Se bilag 7
http://www.grandteatret.dk/events/kommende_arrangementer/
371
http://www.grandteatret.dk/erhverv/
372
Se bilag 3
373
Se bilag 3
374
Se bilag 3
370
84
vinterhalvåret, stort set alle lørdage i vinter halvåret og mandage. Og arrangementet ”skolen i biografen”,
det er et arrangement med Det Danske Filminstitut og kommunerne375.
Ud fra formanden Holger Toxværd vil biograferne altid overleve, fordi det at tage i biografen er en
oplevelse, som adskiller sig fra enhver hjemmebiograf, og fordi biograferne er begyndt at lave events, og
det er præcis der hvor biograferne kan adskille sig og dermed redde sig selv.376
Rikart Købke fra CinemaxX:
”Vi udvikler på hele biografoplevelsen, gør det større og nemmere at komme i biografen, bl.a. via
fordelsprogram377”.
Udover den åbenlyse forbedring i form af det nye IMAX system og tematiserede filmaftner i CinemaxXs
biograf, har det ikke været muligt at få en uddybende kommentar omkring CinemaxXs fremtidige planer for
events og markedsføring.
Sebastian Mølgaard fra Scala Holstebro:
”Vi afholder forskellige arrangementer i forbindelse med forpremierer på film, eller live-koncerter samt
Opera, Ballet og teater fra Det Kongelige Teater i København. Vi gør desuden en stor indsat på lokal
markedsføring, både online og på/i fysiske medier” 378.
Scala Holstebro har ikke en decideret markedsføringsplan, men evaluerer løbende, hvor de får mest for
pengene, og hvor de kan ramme de forskellige målgrupper til filmene379.
Thomas Øgaard fra Imperial:
”Man skulle måske tro at det ville betyde meget, men selvfølgelig skal man have respekt for
streamingtjenesterne for selvfølgelig har det en påvirkning, men heldigvis vil rigtig mange gerne se filmene
med det samme når de får premiere, for det kan streamingtjenester ikke levere på samme måde som
biograferne. Der går lige noget tid inden de kan levere filmene. Og det at det emmer af biograf –
popcornene, øl sodavand, lyden, billedet, du går i biografen med din familie, alle sådan nogle ting får man
ikke med streaming. Det er oplevelsesøkonomi helt klar.” 380.
Som værende en af de største og mest populære biografer i Danmark, er biografen Imperial ikke bagud når
det kommer til at inkorporer events i deres markedsføring. Hver onsdag forvandles Imperial til byens
gallabiograf med kendte mennesker og journalister, inden en film får premiere om torsdag. Biografen
bliver hyppigt anvendt til dette netop fordi der er plads til 1000 gæster. Og i weekenden lørdag
eller søndag, bliver der nogle gange også vist børnefilm, hvor der så kommer 1000 børn med deres
375
Se bilag 3
Se bilag 3
377
Se bilag 5
378
Se bilag 6
379
Se bilag 6
380
Se bilag 7
376
85
forældre. Dette er smart måde at udnytte pladsen samtidig med at Imperial formår at tiltrække
mange forskellige målgrupper til specificerede events381.
Anne Sofie Kluge Hedegaard fra Vester Vov Vov:
”Vi har snakket meget ang. Events og det er vigtigt for vores chef af det ikke bliver overfyldt med events, for
det er vigtig at bevare hvad en biograf er. Vi vil laver nogle events en gang imellem. Vi har lavet noget der
hed ’litteratur i kino’, som var et litterært arrangement, hvor vi har haft 9 forskellige forfatter inde, der har
læst noget tekst op og samtidig haft en form for visuel platform med sig. De har selv måtte bestemme om
det skulle være en eksisterende film, eller en film de selv har lavet og om teksten kommer først og filmen
efterfølgende, eller om film og tekst skal fungere ind over hinanden. Så det har vi eksperimentere lidt med.
Det har været i 6 aftner i alt. Jeg tror ikke at det kommer oftere, jeg tror at det kommer til at være nogle
enkelte aftner hist og her, men det skal ikke overtage. I november kommer der ’litteratur i kino’. Det har
været rigtig populært, ligesom radio biografen er blevet en super populær ting – det her med at komme
ind… Jeg tror at folk har et behov, som jeg snakkede om tidligere, for at komme ind og koncentrere sig i
fællesskab (om filmen) og nyde det – det skal man bevare. Men jeg tror ikke at vi kommer til at have events
hver onsdag eller noget andet helt vildt. Chefens ønske er at vi bevare den her konstante biograf, det må
ikke gå for meget over i events382”.
En art cinema biograf som Vester Vov Vov ved godt at de utallige kulturtilbud, som er at finde overalt, kan
være en stor konkurrent til de mindre biografer, som driver en mere traditionel form for biograf. Dette støt
stigende kulturtilbud, som også er en eller anden form for konkurrent til biografen kræver, at biograferne
bare må følge trit, så godt de kan og så spille på hvad det er hver enkel biograf kan bruge, i kampen for at
adskille sig og tiltrække et publikum. For Vester Vov Vov ved godt at events med filmvisninger og øl og
drikke og lignende arrangementer er en måde at gøre dette på, men de står også fast på, at så længe man
sørger for, at have fundamentet for en biograf i orden, her menes der det at søger for at vise nogle gode
film, så skal der nok komme folk til383.
Med de overstående citater er det tydeligt at begrebet oplevelsesøkonomi i form af at skabe den perfekte
og mindeværdige biografoplevelse, gang på gang for deres publikummer har stor værdi for alle vores
informanter. Oplevelsesøkonomien er i fuldt vigør og virksomheder, herunder også biografer, har indset, at
de skal skabe minder, ikke varer. Varer og serviceydelser er ikke længere nok. Befolkningen vil have
oplevelser, og de er villige til at betale entre for at få dem.384
Hermed kan man se en samfundsmæssig rettighed mod oplevelsesøkonomien, mod oplevelser som et
legitimt selvstændigt økonomisk mål i forbrugeres tilværelse. En udvikling som har sat den enkelte
oplevelse på dagsordenen.385
Dette får dermed vores udvalgte biografer til at fokusere ligeså meget på oplevelsesdesign som det at vise
film. Oplevelsesdesign er tilrettelæggelsen af oplevelsestilbud, dvs. produkter og situationer, der fremmer
381
Se bilag 7
Se bilag 4
383
Se bilag 4
384
385
382
86
forbrugerens muligheder for at få relevante, interessante og også berigende oplevelser. Skaber biograferne
dette har de større mulighed for at deres publikum vil vende tilbage igen. Eksempelvis siger direktør Kim
Foss fra Grand Teatret:
”Vi skal kunne tilbyde en oplevelse hvor folk kommer ud i en social sammenhæng og får en del af oplevelsen
sammen med andre mennesker. Og hvis den oplevelse kan være tilført noget ekstra, hvis der er noget debat
i forlængelse af filmen eller der kommer en eller anden kendt skuespiller og byder velkommen så gør vi
rigtig meget det386.”
Dette viser hvordan biograferne hele tiden tænker i en form for wow-faktor, som skal vise publikum, at her
kommer de ikke bare ind og se en film, her får de en mindeværdig oplevelse, som samtidig gør dem klogere
på den film de har bestemt sig for at se. Det viser en inkludering af publikummet, som ikke bare skal se
biograferne, som en decideret biograf i ordets oprindelige betydning, hvor det handlede om at tage ind og
se en film og så ud igen. Som også formanden Holger Toxværd fra Cafe Slotsbio påpeger:
”Biograferne skal være andet end et sted, hvor man købe popcorn, ind og ud igen. Det skal være en
oplevelse. Man skal kunne sidde bagefter og snakke "hvad er det vi har set387”.
En måde hvorpå biografer også gør dette på, er ved at skabe tematiserede filmaftner i deres biograf.
Biografer iscenesætter en oplevelse ved at skabe et veldefineret tema og tematiseringen af en bestemt
film, en oplevelse der ikke ville være fuldstændig ude publikums deltagelse.388
Eksempelvis tager biografen CinemaxX patent på diverse tematiserede oplevelser som de siger: ”kun kan
opleves i CinemaxX”. Her kan vi finde temaaftner som ”Macho Mandag”, ”Tøse Tirsdag”, ”Date Night” og
”Midnight Movies”. 389
Omvendt kan man se at den mindre art cinema biograf Vester Vov Vov tager mere roligt på disse
udviklinger indenfor oplevelsesøkonomien og markedsføringen af den. Som medarbejder Anne Sofie Kluge
Hedegaard fra Vester Vov Vov forklarer:
”det er vigtigt for vores chef af det ikke bliver overfyldt med events, for det er vigtig at bevare hvad en
biograf er. Vi vil laver nogle events en gang imellem. Vi har lavet noget der hed ’litteratur i kino’, som var et
litterært arrangement, hvor vi har haft 9 forskellige forfatter inde, der har læst noget tekst op og samtidig
haft en form for visuel platform med sig”
For art cinema biografen Vester Vov Vov er det mere vigtigt at holde fast hvad den traditionelle biograf er
og her igennem at skabe gode oplevelser for publikummet.
Oplevelsesøkonomien skaber et behov for en markedsføring, der følger med tiden for biograferne, hvor de
kan friste og lokke publikum væk fra de billige streamingtjenester og ind i biografens mørke. Det ser ud til,
at i hvert fald vores udvalgte biografer godt er klar over denne stigende lyst efter oplevelser hos
befolkningen.
386
Se bilag 2
Se bilag 3
388
389
CinemaxX (u.å.b)
387
87
Der er sket mange teknologiske forandringer for biografen, både med digitaliseringen og med
streamingtjenester som en nu mulig inkorporeret teknologi i biografers repertoire. Den digitale udvikling
har ændret ikke bare biografernes verden men hele vores verden til et mere aktivt, online sted. I
begyndelsen da streamingtjenesternes indtog på det danske filmmarked begyndte, så fremtiden for
biograferne, også i Danmark, en smule truet ud, hvilket beskrives i bogen ”Streaming: Movies, Media, and
Instant Access ”af Wheeler Winston Dixon (2013):
“In a streaming world, it would seem that for their entire splendor, movie palaces have become an
anachronism. You can get the whole film online, legally or illegally, for a fraction of the cost of seeing it in a
conventional theater. And in a medium driven above all by technological advances and audience demand,
the real question is how much longer theaters can continue to survive. Once the studios see a clear and
profitable way to cut theaters out of the exhibition equation, just as they did with 35mm film and its
attendant technologies, they'll do so in a heartbeat. Perhaps conventional theaters will then become more
like museums, where cineastes can contemplate the visions of the past, while mainstream audiences
stream the latest blockbuster at home, perfectly content with—perhaps even preferring—the new order of
things390.”
Men vores adspurgte informanter ser ikke den onlinestreaming som den kæmpe trussel mod biograferne,
som man kunne have troet de ville. Til spørgsmålet fra vores interviewguide: ” Er i mere bekymret for
konkurrencen fra de andre biografer end online-streamingen?” var der stort set enighed fra alle
informanter, om at onlinestreaming skulle respekteres som en konkurrent, men at det mere var
konkurrencen fra andre biografer og lignende kulturinstitutioner, som de holdt øje med. Og flere af
biograferne anvendte også onlinestreaming til at streame live sportevents eller musik til deres gæster.
Biograferne er fuldt ud klar over at udviklingen hele tiden er i gang og at alle partner, kommercielle- som
art cinema-biografer, er nødt til at holde et vågent øje med det aktive marked.
Som Thomas Øgaard fra Imperial siger: ”Vi er jo også nødt til at følge med udviklingen kan man sige. Vi kan
jo heller ikke bare læne os tilbage og sige ”Vi er bare en biograf391”.
Og med oplevelsesøkonomiens som markedsføringsmål, og med onlinestreaming som en alternativ del af
repertoiret, ser det ud til at de danske biografer har god mulighed for at fastholde deres position som en af
de mest populære underholdningsindustrier i Danmark.
Som Allan Hansen, direktør for Nordisk Film Selskab siger: ”Selv i en digital verden kvitterer folk for den
unikke oplevelse, en biograf kan give. Derfor har vi valgt, at biografer skal være en af hjørnestenene i vores
strategi. Det er en lokal position, som er meget svær at erstatte. Vi tror ikke, at der kan komme tjenester fra
Google eller Facebook, som kan elimere den betydning, biografer har i underholdningsuniverset392”.
390
Se bilag 7
392
Hyltoft (2015)
391
88
Billetpriser kontra oplevelser
Vi har i den overordnede analyse behandlet vores udvalgte biografers markedsføring ud fra deres svar ved
interviewene, hvor begrebet oplevelsesøkonomi og underholdnings aspektet er en central del af biografers
markedsføring. Men med biografernes øgede tiltag i at forbedre oplevelsesværdien for publikum og derved
fastholde og tiltrække flere, sker der også en ændring i billetpriserne, som ofte er stigende.
Denne problemstilling formodes at blive skabet, da biografen konstant skal konkurrer mod andre
oplevelses-, fritids- og kultur-tilbud, og derved opstår der en sammenhæng mellem pris og efterspørgsel, da
jo laver efterspørgsel der er på en vare, jo dyre er den.
Denne betragtning er undersøgt af Rikke Wümpelmann i bogen ”Film i den danske oplevelsesøkonomi filmproduktion, filmstøtte og biografmarkedet i Danmark” (2008), hvor hun i en undersøgelse af det danske
biografmarked anskuer salget af biografbilletter som en funktion af befolkningens indkomst, den reale pris
på biografbilletter, fjernsynets udbredelse og befolkningens beholdning af video/dvd afspillere med et tids
spænd fra 1950-2005. Vi vil dog ikke behandler den sidst nævnte parameter i dette speciale, da det ikke er
her vores fokus ligger. Men undersøgelsen viser at befolkningens beholdning af video/dvd afspillere ikke
spiller en negativ rolle ved salget af biografbilletter393.
Wümpelmanns hovedresultat viser, at der er en tydelig sammenhæng mellem befolkningsindkomsten og
efterspørgslen af biografbilletter: en indkomststigning på 1 % resultere i et forøget salg af billetter på 0,91
% 394. Dog er dette ikke den eneste faktor, det spiller ind i billetpriserne og deres efterspørgelse. Den reale
pris, altså prisen på en billet i forhold til den almindelige prisudvikling i samfundet, spiller også ind: hvis
billetprisen stiger med 1 %, falder den samlede efterspørgelse med 1,63 % 395. Dog konstatere
Wümpelmann at den reale gennemsnitlige billetpris, kun er steget siden 1950, og i 2005 er billetprisen
steget til at være forholdsvis tre gange så dyr end i 1950 (se figur 18). Denne prisstigning har medvirket til
at dæmpe efterspørgslen efter biografbilletter396.
Figur 18: Den reale gennemsnitlige billetpris (indeks
100=1950)
393
395
396
394
89
Undersøgelsen medtager ikke de online streamingtjenester, da de først kom i 2012. Men i forhold til dette
speciales første analyse, hvor der er observeret et stigende fald i abonnementer af tv-pakker, med
begrundelse i populariteten af streamingtjenesterne, benytter Wümpelmann fjernsynet som den vigtigste
faktor til forklaringen af det faldende billetsalg397 (se figur 19).
Figur 19: Solgte biografbilletter i Danmark 1950-2005
Prismæssigt er Tv-markedet upåvirket af hvor meget den enkelte forbruger ser tv. Tv licensen og den
yderligere betaling af tv abonnement har en nulvækst i, at forbrugerne ser en time ekstra tv. Hvor imod der
opstår en positiv vækst hos biograferne, da publikum her skal betale indgang pr. film. Denne konklusion
stemmer over ens med det historiske perspektiv gennemgået i afsnittet om biografernes kulturpolitiske
udvikling, hvor der opstod en kamp mellem den danske biograf og den nye teknologi: fjernsynet i midten af
1950’erne efterhånden som fjernsynet blev mere og mere populært - i 1953 blev de første tv-licenser solgt,
303 stk., i 1960 blev der solgt 388.196 stk. og 10 år senere blev 1.310.563 stk. solgt – i 2006 betalte 40 % af
befolkningen Tv licens398. Med fjernsynet opstod en adfærdsændring hos forbrugerne: fjernsynet overtog
hurtigt de centrale roller, som biografen forhen havde spillet, som en oplevelses gode, men også som en
betydningsfuld informationskilde til befolkningen399. Dog påpeger Wümpelmann at fjernsynet ikke er lig
med kvalitet, da fjernsynets stigende popularitet, har medført en større mulighed for eksponering af
reklamer400.
En direkte forklaring på hvorfor billetpriserne har forsat i en kraftig stegning op ad, kan ikke gives, men det
kan blandt andet skyldes en øget tendens til monopolisering af biografmarkedet igennem årene. Vi kunne
betragte, at der opstod et øget opkøb og død af biografer, efter bevillingssystemet blev ophævet i 1972, i
afsnittet om biografernes kulturpolitiske udvikling. En mulig forklaring på billetpriserne kunne omhandle en
stigning af omkoster for biograferne, men dette kan ikke fastslås, da der ikke findes noget indeks for
omkostudviklingen i biografsektoren401.
397
399
400
401
Hjorth-Andersen (2013) side 185
398
90
Det kan muligvis argumenteres, at tidligere blev der vist en lang række film, der ikke afveg så meget fra
hinanden, og derfor kunne den ene film nemt erstatte den anden402. Modsat i dag, hvor der findes mange
forskellige film, med særlige effekter, og derved en kraftigere markedsføring af den enkelte film; der kan
styrke publikums præference for en bestemt film – evt. i form af nogle tematiserede oplevelser, som vi har
behandlet oven over med eksemplet fra CinemaxXs ”Macho Mandag” og ”Tøse Tirsdag”. Ved sådanne
oplevelser og ved blockbuster film kan biografen opkræve monopolpriser, hvilket betyder at de sætter
billetprisen på et niveau, som giver størst indtjening403. Forfatter og professor ved Københavns Universitet
Christian Hjorth-Andersen beskriver i sin bog ”Hvad koster kulturen?” (2013), at ”[e]n monopolist ikke vil
fylde [sin biograf med publikum], men opkræve[r] en pris, som efter omstændighederne lader biografen
være halvfuld, så længe det giver den største fortjeneste.”404. Dette bevirker at biograferne meget ofte
spiller for halvtomme sale.
Derfor afkræftes vores formodning om, at billetpriserne er steget, pga. biografen konstant skal konkurrer
mod andre oplevelses-, fritids- og kultur-tilbud, og at efterspørgslen på biografbilletter derfor er mindre, da
den stigende billetpris hænger sammen med monopolisering. Wümpelmann angiver, at
kapacitetsudnyttelsen af biograferne i begyndelsen af sit undersøgelses tids spænd, var omkring 60 %,
sammenlignet med i dag, hvor udnyttelsen er faldet til omkring 20 % 405. Den kraftig faldende
kapacitetsudnyttelse underbygger Hjorth-Andersen udsagn om monopolister.
Betragter man denne udvikling I et endnu tidligere historisk perspektiv, hvor der endnu var få biografer,
men hvor der eksisterede en mere direkte konkurrence biograferne imellem - end der går i dag, kan man i
1905-1906 betragte at billetprisen blev halveret, samtidig med at den almindelige nominalløn steg.
Dette resulterede i at biograferne fik et nyt og breder publikum 406. Modsat i dag hvor de høje billetpriser
afskærer nogle borgere fra at deltage i og opleve biografernes mange tilbud407.
402
404
405
JF. Hjorth-Andersen (2013) side 186
406
407
Hjorth-Andersen (2013) side 186-187
403
91
Sammenfatning af analysen
Skrevet af Astrid Maan Thomsen og Lea Høstrup Thorsgaard
De to analyser fortæller hver især ikke noget om, hvorvidt biograferne bliver påvirket negativt af de online
streamingtjenesters stigende indpas i danskernes forbrugsvaner, som vi så det med fjernsynet i 1950’erne.
Derfor vil vi i dette afsnit bringe de to afsnits sammen og her ud fra redegøres, om der kan tales om en
negativ påvirkning af biografmarkedet.
Vi har gennemgået streamingtjenesternes betydning for filmmarked og set på forbrugernes vaner igennem
deres holdninger og meninger til streaming kontra tv, samt deres vaner omkring det at se film. I dette
aspekt er der sket en lille, men mærkbar ændring - især på markedet for det traditionelle tv. Ændringen er
som sagt lille, da streamingen ikke på nuværende tidspunkt anses for at være en trussel mod hele tvkonceptet, som vi kender det i dag. Dog er ændringer der alligevel, da flere og flere forbrugere aktivt
vælger enten helt at opsige deres tv abonnement eller skær ned i det. Man kan gå så lang og sige at
danskernes filmvaner er i gang med at gennemgå et paradigme skifte408. Streamingen giver forbrugeren
mulighed for selv at sammensætte sit indhold, hvor indholdet allerede er bestemt på forhånd af en
tilrettelægger på den givende tv-kanal.
Muligheden for at sammensætte sit egen indhold medfølger endvidere, at man ikke længere tale om
direkte ’seere’ eller ’tv-publikum’ på den monolitiske måde, man kan i stedet tale om forskellige
målgrupper. Streaming afsnittets undersøgelser viser, at der er stor forskel på aldersgrupperne og brugen
af streaming og det traditionelle tv. Her kan der blandet nævnes cabel cuttere og cabel shaving. Cabel
cutterne opsiger helt deres tv abonnement og ser i den forstand slet ikke tv i den traditionelle forståelse,
denne gruppe består primært af unge og børnefamilier. Denne lille gruppe (2 %) ser kun sit indhold via div.
Streamingtjenester. Hvor imod cabel shavere (6 %) ser traditionelt tv i nogen grad, men streamingen fylder
relativt meget. Der er også større tendens til, at det er den unge befolkningsgruppe under 40 år, der har
taget streamingen til sig.
Vores gennemgåede undersøgelser viser, at brugen af streamingtjenester er steget markant siden deres
gennembrud på det danske filmmarked i 2012. Især i undersøgelsen ”Aktuelle markedstendenser”409
(2013), understreges det, at forbrugsmønstret endnu ikke er stabilt og derfor er præget af mange ’test
riders’, dog ligger der en præference i, at tjenesterne kan anvendes på mange forskellige platforme: smarttv, pc, smartphones og tablets410. Undersøgelsen skriver, at forbrugerne finder film udbuddet
utilstrækkeligt og af ældre dato411. Dette hænger sammen med den nuværende forretningsmodel i
holdback perioden, der opretholdes af flere af de danske distributører med et holdback-vindue på 5 år til
streamingtjenesterne, for at sikre det fulde potentiale af deres rettigheder, og derfor mangler der en fælles
branchestandard412.
At betragte streamingtjenesternes påvirkning af det danske tv marked, fortæller ikke direkte noget om
påvirkningen af biografmarkedet, men det kan give en hermeneutisk forståelse af de ændringer der sker af
408
Lawson (2014)
Hoby og Hansen (2013)
410
411
Der er dog gjort nogle tiltag fra f.eks. Netflix, der nu hurtigere formår at forhandle sig til nyere filmtitler.
412
Hoby og Hansen (2013) side 6+24
409
92
forbrugernes vaner generelt. Disse ændringer rammer i en breder forstand flere led af
underholdningsbranchen økonomisk inden for film, som vi redegør for længere nede. Med forbrugernes
ændringer i vaner og et steget forbrug af streamingtjenester, samt de muligheder tjenesterne medfører,
går udviklingen dels mod et opbrud med gamle forbrugsvaner og mod et øget forbrug af
streamingtjenester.
Digitaliseringen skaber nye produktions- og distributionsmuligheder for producenter, samtidig med at den
giver forbrugerne letter adgang til en breder filmoplevelse. Derfor skaber den digitale udvikling også behov
for nye forretningsmodeller. Dette er omtalt i Filmaftalen 2015-2018413. Desværre omfatter aftalen ikke
nogle forslag til nye forretningsmodeller, men udlægger det til markedet selv at komme med disse, dog
forventes det at de nye forretningsmodeller ”imødekommer den digitale udvikling og medvirker til at skabe
et bæredygtigt økonomisk fundament ...” 414. En sådan ny forretningsmodel kunne meget vel indeholde nye
forslag til en minimering af biografvinduet, men det er dog ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige
noget konkret i denne sag, da filmbranchen skal aflægge status for igangsatte initiativer til nye modeller,
herunder redegøre for muligheden med at give forbrugere hurtigere adgang til mindre sælgende filmtitler
fra div. Streamingtjenester, i sommeren 2015415.
Som redegjort for i distributionsafsnittet, hersker der stor uenighed om hvorvidt en minimering af
biografvinduet vil gavne filmindustrien, dog er der bred enighed om, at biografvinduet er vigtigt for filmen
og især for biografens videre overlevelse på markedet - hvis dette vindue minimeres, hvorfor skulle
publikum så overhovedet gå i biografen for at se film, når de blot kan vente få måneder før filmene bliver
tilgængelige på mere billige platforme.
De forskellige distributionsvinduer, som en film gennemgår, er en forretningsmodel fra den kulturpolitiske
side, der i mange år har understøttet og sikret især dansk film økonomisk. Modellen har skabt et grundlag
for at optimere filmens samlede indtægtspotentiale, da producenten kan trække investeringskapital til
filmproduktionen fra markeds øvrige aktører: biograf, salg og udlejning, betalings-tv og public service
udbydere. Derfor er hvert enkelt vindue en balance med de andre, men til trods for den stabile og klare
definition af hver vindue, ligger filmen stille det meste af tiden, og det er denne periode hele filmbranchen
forsøger at gøre op med416:

I biografvinduet har filmen sin eksklusivitet på 6 måneder, men som udgangspunkt kører en film
kun 3-4 måneder, da billetsalget for de fleste film aftager allerede efter 4-8 uger. Dette resulterer i
at den enkelte film ligger stille i 2-3 måneder før filmen igen får nyt liv i det næste vindue.
Filmproduktionen finansieres her i form af distributionsindskud – en minimumsgaranti der er et
forskud på de indtægter, distributøren forventer at kunne få fra billetsalget. Indskuddet
tilbagebetages til distributøren, før producenten får adgang til et eventuelt overskud af
billetindtægterne.
413
Kunturministeriet (2014) side 2-3
Kunturministeriet (2014) side 2
415
Kunturministeriet (2014) side 2
416
Hjorth og Barslund (2013) side 29-30
414
93

Det næste vindue er video markedet, hvor filmen finder sit nye liv med fysisk salg og udlejning.
Dette vindue er også et eksklusivt vindue på 6-12 måneder, da dette er den første rigtige indtjening
producenten oplever. Men dette marked er under voldsomme forandringer pga.
streamingtjenesternes indtog. Dog eksisterer der en del uvished om streamingtjenesternes
markeds potentiale for indtjening, da markedet endnu ikke er stabilt i forhold til forbrugsmønster,
filmudbud og prisstruktur. Trods denne usikkerhed lider det fysiske marked fortsat under lavere og
lavere salg.
Det sidste vindue er tv vinduet og kan deles op i to:

I betalings-tv vinduet er eksklusiviteten for den tv-udbyder der køber rettighederne til at vise
filmen. Ofte køber tv-udbyderen allerede rettighederne, mens filmen bliver produceret, og derfor
er dette vindue meget vigtigt for den økonomiske del af filmproduktionen. Dog bliver vinduet som
indtægts kilde betydelig mindre, når den færdige film så rammer udbyderen. Men rollen som
finansieringskilde bliver udfordret, når forbrugerne, som følge af streamingtjenesterne, begynder
at cutte eller shave deres tv-pakker.

Public service vinduet, DR og TV2, rummer rettighederne til at vise filmen i 4-6 år. Hvor der fra
kulturpolitisk sider er fastsat en holdbackperiode, fra biografpremiere til public service kanaler, på
18-24 måneder. Vinduet sikre at alle danskere har adgang til filmen. Sammen med Det Danske
Filminstitut udgør dette vindue en altafgørende økonomisk betydning som finansieringskilde, da
disse to kilder samlet udgør en fastsat grundkapital fra kulturpolitisk side. Dog er problematikken,
at tv-kanalerne i en vis udstrækning koncentrere sig om film med et stort publikum potentiale,
samt at tv-stationerne, med afsæt i deres public service forpligtelser, i et øget omfang udnytter
filmrettighederne til at vise filmene på deres egne digitale platforme.
Samlet set er denne model under pres af de forandringer, der sker på filmmarkedet i kraft af
digitaliseringen og ikke mindst den øget adgang til de mange streamingtjenester. Det er derfor vigtigt at
markedet finder nye forretningsmodeller, der sikre et bæredygtigt fundament.
På nuværende tidspunkt oplever biografen ikke, at dens publikum mister interessen for at gå i biografen, til
trods for de populære streamingtjenester, som de andre led i et stigende omfang oplever. Dette kan blandt
andet betragtes i undersøgelsen fra analyseinstituttet YouGovs ”Danskernes nye Tv- og videovaner”417
417
Ishøy (2013)
94
Figur 20: Hvordan forbruget har udviklet sig det seneste halvår via følgende
kanaler
Ishøy (2013) side 6; vores røde omrids af biograf
Base: Ser film/Tv-serier hvert halve år og anvender det givne medie til at se film
I undersøgelsen svare 16 % af målgruppen at deres forbrug af film via biografen er steget, mens 19 % svare
at den er faldet, forskellen er 3 % og derved et meget lille udsving (se figur 20).
Også i undersøgelsen ”Aktuelle markedstendenser”418 (2013) opleves det, at biograferne på nuværende
tidspunkt ikke er synligt påvirket af de nye streamingtjenester, dog opleves der en blockbusterficering af
biografmarkedet, hvor billetsalget flytter fra de mellemstore og små film til de store film419. Denne ændring
er især sket som resultat af digitaliseringen, da det nu er blevet billigere at vise samme film i flere sale.
Som nævnt i distributionsafsnittet betyder dette, at den enkelte film gennemgår en mere intensiv
konkurrence, og derved forkertes den enkelte films leve tid end tidligere. Denne konkurrence resulterer
endvidere i, at filmenes samlede billetsalg bliver kortere og kortet. Allerede i fjerde uge efter at en film har
haft biografpremiere, har filmen indspillet 80-90 % af dens samlede billetsalg, hvorimod de små film
hurtigere udtømmer deres biografpotentiale420. Økonomisk betyder dette, at de store film vil stå for den
største del af omsætningen, først i biografvinduet og senere hen de andre distributions led, hvilket betyder,
at de mellemstore og især de små film vil have langt sværere ved at give et godt økonomisk afkast421.
I vores omtalte undersøgelser er der ikke givet en direkte årsagsforklaring til denne ændring, men det
konstateres, for dansk films vedkommende, at billetsalget fra 2005-2012 for de store film er steget fra 64 %
418
Hoby og Hansen (2013)
420
Hjorth og Barslund (2013) side 27
421
419
95
til 76 %, mens de mellemstore film er faldet fra 27 % til 18 % og de små film fra 9 % - 5 % 422. Men betragter
man denne konstatering gennem aspektet om pirateri af film, kan man i meget grove træk bruge denne
forklaring som en mulig årsagsvirkning. I fase 2 i afsnittet om streaming ser vi hvordan lukningen af en
meget populær piratside, har direkte negative konsekvenser for de mellemstore og små film (omtalt som
smalle film423), med et fald på 85 % - hvorimod de store film oplevede en kæmpe stigning på 272 % i forhold
til omsætning. Undersøgelsens forskere begrundede denne negative effekt for de mellemstore og små film,
med at filmene mister deres mest betydningsfulde reklame – Word-of-mouth. Denne type for promotion
reduceres med nedlukningen af piratsider, da mangel på anbefalinger vil resultere i at forbrugerne vil holde
sig til produkter de allerede har noget information om. Det skal dog understrege at denne begrundelse kun
er en mulig forklaring.
Vi har endvidere også betragtet biografernes markedsføring for at få publikum i salene, dette sker med
fokusset på, at det skal være en oplevelse af gå i biografen. Undersøgelsen viste at selve oplevelsesværdien
er et vigtigt element for alle vores udvalgte biografer. Dette bunder i at de ikke betragter biografen ud fra
en traditionel forståelse – som et sted, hvor man ser en film, køber sine drikke vare og slik og går igen, når
filmen er slut. De danske biografer må udvikle sig og følge med tiden, ellers dør de.
Dette postulat var der bred enighed omkring, kun en enkelt biograf som Vester Vov Vov, ville så vidt muligt
holde fast i den traditionelle forståelse af en biograf424.
En del af den oplevelse informanterne ligger fast er brugen af steaming. Med denne nye teknologi er det
netop blevet muligt at omforme biografen fra filmen i mørket, til at rumme et socialt element og danne
ramme for en ny måde at opleve kultur på. Ved at streame operaer og fodboldt kampe i biografen
indtræder biografen i nye rammer og sammenhæng. Men det er ikke kun her at udviklingen sker: Thomas
Øgaard fra imperial nævner, at Nordisk Film også stiller deres sale til rådighed for firmaer, der skal holde
konferencer, hvor der ikke ses film425. Man kan gå så langt og kalde de mange oplevelses tiltag for
”Fremtidens biografoplevelse! ”426.
Betragter man udviklingen på den teknologiske side – fra stumfilm, til tale film, fra sort/hvid til farve og fra
filmrullen til DCP’eren (digital cinema package), var det nødvendig for dem at følge med hvis biografen
skulle overleve, - det samme opleves med streamingen. Ingen af vores informanter betragter streamingen
som en trussen, men inkorporere den som en del af deres – lidt ud over det sædvanlige tilbud til deres
publikum. Dog kan streamingen af events ikke sammenlignes direkte med filmstreaming hjemme i stuerne
med tjenester som Netflix og HBO, derfor er det også vigtigt at slå fast at streamingen i biograferne fungere
som et alternativt tilbud, hvor de tager kulturen og putter den ind i salene.
Som det ser ud nu, med den omdiskuteret uvillighed mod en ændring af biografvinduet, er de andre
vinduer og særligt de online streamingtjenester stadig begrænset af biografernes eksklusivitet, samtidig
kæmper biograferne for at tilbyde deres publikum det bedste af det bedste inden for komfort og teknologi 422
Hoby og Hansen (2013) side 4; Det Danske Filminstitut (2013) side 27
Ikke at forveksle med smalle film, som i kunstneriske film fra Art Cinema, men som i at filmene har et lille publikum,
modsat store Hollywood film, der har et stort publikum.
424
Vester Vov Vovs medarbejder Anne Sofie Kluge Hedegaard side 10
425
Imperials biografchef Thomas Øgaard side 7
426
Nordisk film biografer (u.å)
423
96
og det er dette der holder biograferne i live. Set i et historisk lys, er dette en genfortælling fra da fjernsynet
havde sit indtog på det danske marked i midten af 1950’erne – dog endte denne fortælling med at mange
biografer måtte lide døden. Skæver man til USA kæmpede også de mod fjernsynet på sammen måde, som
de danske biografer. Det var her at 3D teknologien første gang så dagens lys, der fremhæver en illusion af
dybdeopfattelsen hos publikum; i dag går denne udvikling på 4D teknologien, hvor sæderne vibrere, dufte
der stammer fra ventilationskanaler inde i teatret, hvirvlende tåge eller andre atmosfæriske effekter, og
skuespillere der er klædt ud og interagere med publikum427. Alt sammen noget der fungere i sammenhæng
med det der vises på lærredet, og på denne måde opnår publikum en endnu dybere indgang til filmens
univers. Men hvor langt kan disse udviklinger gå? Da den forbedret 3D teknologi kom i de danske biografer,
var folk vilde med denne udvidelse, men efterhånden fortager begejstringen sig. Men jo bedre teknologien
er og jo mere biograferne skal brande sig som fremtidens biograf, jo dyre bliver biograf billetten også – en
billet til en almindelig 2D film koster i dag mellem 75-80 kr., hvorimod en 3D film koster mellem 105-110 kr.
427
97
Kapitel 4 - konklusion
Konklusion
De online streamingtjenester ramte for alvor det danske marked i 2012, og tjenester som Netflix og HBO
blev enormt populært blandt den danske befolkning. Denne nye udvikling skabte en formodning om, at
biograferne ville blive påvirket af disse nye streamingtjenester og deres billige tilbud om film og tv-serier,
som danskerne kunne stream direkte til hjemmebiografen i stuen.
Der er sket en ændring siden de online streamingtjenester kom på markedet, men ændringen er især sket
indenfor det, at se tv på den traditionelle måde. En decideret negativ påvirkning af biograferne fra de
online streamingtjenester ser på nuværende tidspunkt ikke ud til at ske.
Dog opleves ændringerne i stedet for, på nuværende tidspunkt, at flere og flere forbrugere aktivt vælger
enten helt at opsige deres tv abonnement eller skære ned i det, i det streamingen giver forbrugeren
mulighed for selv at sammensætte sit indhold, dog ud fra et allerede sammensat indhold fra den anvendte
streamingtjeneste.
Men det at betragte streamingtjenesternes påvirkning af det danske tv-marked, fortæller ikke direkte
noget om påvirkningen af biografmarkedet, men det kan give en forståelse af hvordan
streamingtjenesternes fremgang på markedet har skabt udfordringer for det faste mønster af distribution
af film og rammer dermed flere led af filmbranchen.
På nuværende tidspunkt ser det ikke ud til at den danske befolkning er ved at mister interessen for det at
gå i biografen, til trods for de populære streamingtjenester. Dermed ser det heller ikke ud til at
konkurrencen fra streamingtjenesterne skulle skabe nogen decideret biografdød, om nærmere at
biograferne formår at inkorporere dette nye medie i deres repertoire.
Derimod har det voksende forbrug af streamingtjenester skabt en diskussion omkring en ændring af
biografvinduet, som er det tidsrum, hvor biograferne eksklusivt har førsteret til at vise film. Der er en stærk
uvillighed fra biografernes side, om at formindske det, da dette virker til at have langt større betydning for
biografernes fremtidige overlevelse end truslen fra de oneline streamingtjenester.
Samtidig er biograferne gået i gang med at skabe nye rammer for det at gå i biografen. Det handler om at
kunne tilbyde deres publikum det bedste af det bedste inden for komfort og teknologi, og om at kunne
skabe en oplevelse for publikummet, som kan trække dem væk fra deres hjemmebiografer og ud i
biografsalene og dermed holde biograferne i live.
Biografernes markedsføring er at få publikum i salene - dette sker med fokusset på, at det skal være en
oplevelse at gå i biografen. Undersøgelsen viste at selve oplevelsesøkonomien er et vigtigt element for alle
vores udvalgte biografer. Det er ikke længere nok at tilbyde en bestemt film, det handler om at skabe
minder og oplevelser, som publikum vil huske og tage med sig, så biograferne dermed kan skabe en
forbindelse med deres publikum, som vil gøre, at de vender tilbage igen. Events, temaaftner og kulturtilbud
flettes ind i den traditionelle forståelse af hvad en biograf er, og udviklingen er tydelig for alle vores
udvalgte biografer. De danske biografer må udvikle sig og følge med tiden, ellers dør de.
98
En ny analyse af specialets problemstilling kunne være interessant, at genoptage efter eks. 20 år, da
undersøgelsens data viste, at der allerede nu er sket en ændring i forbrugernes vaner, men denne er endnu
så lille, at mere data er nødvendig, for at kunne danne sig breder billede.
99
Litteraturliste
Andersen, Scriver, M. (2014) TDC-direktør: Skuffet over filmbranchen. www.ekkofilm.dk. (19. sep. 2014 |
15:07) Lokaliseret den 09/03-2015 på http://www.ekkofilm.dk/artikler/tdc-direktor-filmbranchen-erstokkonservativ/
Austerberry, D. (2005) The technology of video & audio streaming. Focal Press, Waltham, Massachusetts.
Lokaliseret d. 25/06-2015 på
http://read.pudn.com/downloads145/ebook/633771/The.Technology.of.Video.and.Audio.Streaming.Secon
d.Edition.Sept.2004.eBook-TLFeBOOK.pdf
Barroso, Manuel J. (2013) Forordninger. Den Europæiske Tidende (24/12 2013) Lokaliseret d. 06/04-2015
på http://ec.europa.eu/competition/state_aid/legislation/de_minimis_regulation_da.pdf
Bay, M. (2015) Popcirn Time vil sikre sig yderligere mod sagsanlæg. recordere.dk (22/03-2015) Lokaliseret
d. 14/07-2015 på http://www.recordere.dk/2015/03/popcorn-time-vil-sikre-sig-yderligere-modsagsanlaeg/
Benner, T. og Lenler, J. (2010) Film skal ses på bestilling derhjemme. Politiken (26/12 2010) Sektion 2 side 4
http://apps.infomedia.dk.ep.fjernadgang.kb.dk/MS35e/Views/ShowArticle.aspx?outputFormat=Full&Duid=
e25e3c57#
Berlingske (2006) To nye biografer til Nordisk Film. Berlingske www.b.dk (18/05-2006, kl. 09:21) Lokaliseret
d. 25/06-2015 på http://www.b.dk/kultur/nye-biografer-til-nordisk-film-0
Bom, M. og Poulsen, M. (2014) Evaluering af oplysningsindsatsen Share With Care. Sharewithcare.dk (v.01
03.2014) Lokaliseret d. 13/07-2015 på
http://www.sharewithcare.dk/media/19032/SWC_evalueringendelig.pdf
Bondebjerg, I. (u.å.) Staten og filmkulturen. Det Danske Filminstitut. www.dfi.dk Lokaliseret den 25.05-2015
på http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Filminstitutionernes-historie/Staten-og-filmkulturen.aspx
Birkler, J.(2013) Videnskabens Teori – en grundbog. København: Munksgaard
Birk, M. og Jensen, Holm, K. (2013) Barnaby, Beverly eller bing-watching? I: Medieudviklingen 2013 (kapitel
9). DR Medieforskning. Lokaliseret d. 24/03-2015 på https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/0C32E226-923E409A-AE8D-D34595DD1C45/5731444/DR_Medieudvikling_2013.pdf
Brancheforeningen Danske Biografer. (2011) Årsrapport 2011. www.danskebiografer.dk. Lokaliseret den
13/06.2015 på http://danske-biografer.dk/wp-content/uploads/2014/01/aaRSRAPPORT_2011___Brancheforeningen_Danske_Biografer.pdf
Børjsen, Rise, J. (2014) Ingen gider dvd’er: Filmbranchen bløder økonomisk. www.ekstrabladet.dk (23. aug.
2014 - kl. 16:33) Lokaliseret den 07/05-2015 på
http://ekstrabladet.dk/filmmagasinet/Filmnyheder/article4978986.ece
100
Cafe Slotsbio. (u.å.) Om Cafe Slotsbio. www.slotsbio.dk. Lokaliseret den 09/06-2015 på
http://slotsbio.dk/ProTickets/php/ShowCMSPage.php?CMSPageID=4
Christensen (1994) Hermeneutik – fortolkning og forståelse. Biblioteksarbejde nr. 41. Lokaliseret
24/04/2014 på http://biblioteksarbejde.dk/art/BA41/christensen(1994).pdf
Christensen, D. (2014) Den nye medievirkelighed er blevet hverdag. I: Medieudviklingen 2014 (Forord). DR
Medieforskning. Lokaliseret d. 24/03-2015 på http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/588E58B8-93CC-4FA3-A55E3C512CD04975/6121104/Medieudviklingen_2014.pdf
Christensen, D. og Marslev, N (2013) Netflix er Danmarks sjettestørste tv-kanal. I Medieudviklingen 2013
(kapitel 5) DR Medieforskning. Lokaliseret d. 24/03-2015 på https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/0C32E226923E-409A-AE8D-D34595DD1C45/5731444/DR_Medieudvikling_2013.pdf
Christensen, D., Wieland, lynd J. og Svenningsen, Høy U. (2014a) Ændringer i danskernes tv-vaner I:
Medieudviklingen 2014 (kapitel 5). DR Medieforskning. Lokaliseret d. 24/03-2015 på
http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/588E58B8-93CC-4FA3-A55E3C512CD04975/6121104/Medieudviklingen_2014.pdf
Christensen, D., Wieland, lynd J. og Svenningsen, Høy U. (2014b) Hvor mange cutter og shaver? I:
Medieudviklingen 2014 (kapitel 6). DR Medieforskning. Lokaliseret d. 24/03-2015 på
Christensen, D., Wieland, lynd J. og Svenningsen, Høy U. (2014c) Hvad kan almindeligt tv og on demand?
vaner I: Medieudviklingen 2014 (kapitel 8). DR Medieforskning. Lokaliseret d. 24/03-2015 på
Christiansen, Christian, H. og Werchmeister, C. (2006) Københavns Biografer. Informations Forlag
CinemaxX (u.å.a) IMAX. Filmoplevelser i verdensklasse. www.cinemaxx.dk. Lokaliseret den 09/06-2015 på
http://cinemaxx.dk/koebenhavn/sale-udstyr/imax/
CinemaxX (u.å.b) CinemaxX. www.cinemaxx.dk. Lokaliseret den 09/07-2015 på
http://cinemaxx.dk/koebenhavn/
Danske Biografer (2010) Biografer undersøger konkurrenceforvridning. Pressemeddelelse udsendt af
Foreningen af større provinsbiografer, CinemaxX og Nordisk Film Biografer. Brancheforeningen for Landets
Biografer (03-09-2010) Lokaliseret d. 25/06-2015 på
http://dkbionet.net.dynamicweb.dk/Default.aspx?ID=20&M=News&PID=63&NewsID=2323
Danske Biografers historie. Brancheforeningen for Landets Biografer www. danske-biografer.dk. Lokaliseret
d. 12/05-2015 på http://danske-biografer.dk/danske-biografers-historie/
Danmarks Statestik (2012) Vejledning om indberetning for folkebiblioteker 2012. Danmarks Statestik.
101
http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/bibliotek/statistik/biblioteksstatistik/F
olkebiblioteker/2012/2013/Vejledning_folkebibliotek_2012.pdf
DBC (2009) Lån film via nettet fra biblioteket. Filmstriben.dk (16/04-2009) Lokaliseret d. 16/07-2015 på
https://www.filmstriben.dk/fjernleje/page/article.aspx?id=1090
DBC (2012) Bibliotekernes Filmtilbud Filmstriben til dialogmøde om de digitale bibliotekstjenesters fremtid.
DBC.dk (28/09-2012) Lokaliseret d. 16/07-2015 på http://www.dbc.dk/news/bibliotekernes-filmtilbudfilmstriben-til-dialogmode-om-de-digitale-bibliotekstjenesters-fremtid
DBC (u.å) Om Bibliotekets filmtilbud. Filmstriben.dk Lokaliseret d. 16/07-2015 på
http://www.filmstriben.dk/fjernleje/page/page.aspx?id=95
Den Store Danske og CSei og CTyb (2011). Nordisk Film. Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi
(06/11/2011). Lokaliseret 01/05-2015 på
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Film/Filmpriser,_filmselskaber_og_andre_institutioner/N
ordisk_Film
Den Store Danske. (u.å) Filmlov. Den Store Danske. www.denstoredanske.dk Lokaliseret den 10/07-2015 på
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Film/Filmpriser,_filmselskaber_og_andre_institutioner/fil
mlov
Den Store Danske, KnuNi og Uffe Rasmussen (2012) dvd. Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi
(07/04-2012) Lokaliseret d. 19/07-2015 på
http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Elektronik,_teletrafik_og_kommunikation/E
lektronik,_radio_og_tv/dvd
Den Store Danske og Pe0Ehr (2015) Kulturpolitik. Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi
(11/01/2015). Lokaliseret 01/05-2015 på
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6r_terminologi/kulturpolitik
Den store danske og MaEng (2011) Constantin Philipsen. Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi.
http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Kunst_og_kultur/Teater_og_film/Filmproduce
nt/Constantin_Philipsen
Den store danske og SHaK (2011) Hans-Georg Gadamer. Den Store Danske Gyldendals åbne encyklopædi.
Senest opdateret af Redaktionen 25/05/2011. Lokaliseret 24/04/2014 på
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Filosofi_i_1800-_og_1900-t./HansGeorg_Gadamer
Det Danske Filminstitut (2011) Støttevilkår, Digital biografforevisning – Støtte til biografforevisning af
danske film i digital format i danske biografer. DFI.dk (24/05-2015) Lokaliseret d. 21/06-2015 på
http://www.dfi.dk/~/media/Sektioner/Branche_og_stoette/STOETTEVILKAAR%20%20DIGITAL%20BIOGRAFFOREVISNING%20(24.05.2011).ashx
102
Det Danske Filminstitut (u.å.a) Dansk Filmhistorie 1896-2009 Det Danske Filminstitut. www.dfi.dk
Lokaliseret den 25.05-2015 på http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Dansk-filmhistorie/Dansk-filmhistorie1896-2009-(hele-artiklen).aspx
Det Danske Filminstitut. (u.å.) Ordforklaring. Det Danske Filminstitut. www.dfi.dk Lokaliseret den 25/052015 på http://www.dfi.dk/filmhuset/Filmarkivet/Bevaring/Ordforklaring.aspx
Det Danske Filminstitut (u.å.c) Om DFI. Det Danske Filminstitut. www.dfi.dk Lokaliseret den 25.05-2015 på
http://www.dfi.dk/service/omdfi.aspx
DFI (u.å) Danske biografer, kunstbiografer og biografinitiativer. www.dfi.dk. Lokaliseret d. 01/05-2015 på
http://www.dfi.dk/Branche_og_stoette/Stoette/Biografstoette/Danske-biografer-kunstbiografer-ogbiografinitiativer.aspx
Dinnesen, Jørgen, N. og Kau, E. (1983) Filmen i Danmark. Akademisk Forlag
Dixon, Winston, W. (2013) Streaming: Movies, Media, and Instant Access. The University Press of Kentucky
DR Medieforskning (2012) Medieudviklingen 2012. DR Medieforskning. Lokaliseret d. 24/03-2015 på
https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/0C32E226-923E-409A-AE8DD34595DD1C45/5731444/DR_Medieudvikling_2013.pdf
Duelund, P. (1994) Kunstens Vilkår - om de kulturpolitiske tendenser i Danmark og Europa. Akademisk
forlag, København
Duelund, P. (1995) Den danske kulturmodel. Forlaget Klim, Århus
Europa-cinemas (u.å.) About Europa Cinemas. Europa-cinemas. www.europa-cinemas.org. Lokaliseret den
25.05-2015 på https://www.europa-cinemas.org/en/Network/About-Europa-Cinemas
Findalen, J. (2013) Netflix sejrer: Blockbuster lukker samtlige butikker. mx.dk (07/11-2013 kl.: 08.30)
Lokaliseret d. 17/07-2015 på http://www.mx.dk/nyheder/global/story/30473307
Grand Teatret (u.å.a) Camera Film Distribution. www.camerafilm.dk. Lokaliseret den 13/05-2015 på
http://www.camerafilm.dk/filmdistribution
Grand Teatret (u.å.b) Grand Historie. www.grandteatret.dk. Lokaliseret den 09/06-2015 på
http://www.grandteatret.dk/om_grand/historie/
103
Granhøj Dam, B (u.å.) Filmfonden (1964-1972). Det Danske Filminstitut www.dfi.dk/. Lokaliseret d. 04/052014 på http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Filminstitutionernes-historie/Institutionerne/Filmfonden.aspx
Granhøj, Dam, B. (u.å.) Statens Filmcentral (1938-1997) Det Danske Filminstitut. www.dfi.dk Lokaliseret den
25.05-2015 på http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Filminstitutionernes-historie/Institutionerne/StatensFilmcentral.aspx
Grunnet, B. (2012) Den humanistiske metode. vibygym.dk. Lokaliseret d. 20/07-2015 på
http://web1.vibygym.dk/birgit_grunnet/metode1.htm
Hanke, P. (2014) kulturledelse.dk om: Armslængdeprincippets problemer. Kulturledelse.dk. (11/12 2014)
Lokaliseret d. 15/3-2015 på http://kulturledelse.dk/kulturledelse-dk-om-armslaengdeprincippetsproblemer/
Henriksen, F. (1982) Sælges: Biografstole, Købes: Biografsale – Om udviklinger i den danske biografbranche.
I Institut for Film og Medievidenskab, Københavns Universitet (1978-2000) Sekvens Filmvidenskabelig årbog
1982, C. A. Reitzel, København
Hjorth, Noer, C. og Barslund, K. (2013) Digitale udfordringer og muligheder for dansk film. DFI.dk.
lokaliseret d. 14/05-2015 på http://www.dfi.dk/Nyheder/NyhederFraDFI/2013/DFI-udgiver-rapport-omdigitale-udfordringer-og-muligheder-for-dansk-film.aspx
Hoby, A. og Kofoed Hansen, M. (2013) Aktuelle markedstendenser. En gennemgang af trends og tendenser
set i lyset af digitaliseringen af de danske biografer og streaming-tjenesternes indtog på markedet. Det
Danske Filminstitut.
Honoré, A. Marie (1994) Filmpolitik midt i en medierevolution. Forlaget Klim, Århus
Hyltoft, V. (2015) Nordisk Film skriver nyt manuskript til sin forretning. www.business.dk Lokaliseret den
09/06-2015 på http://www.business.dk/media/nordisk-film-skriver-nyt-manuskript-til-sin-forretning
Høi, P. (2015) For godt til at være lovligt. B.dk (20/03-2015 kl.: 17) lokaliseret d. 17/07-2015 på
http://www.b.dk/globalt/for-godt-til-at-vaere-lovligt
Ishøy, A. (2013) Danskernes nye Tv- og videovaner – tiden efter OTT-tjenesternes indtog: En
forbrugerundersøgelse af danskernes adfærd, holdninger og forventninger til forbrug af film og Tv-serier.
YouGov. Lokaliseret d. 04/03-2015 på http://futuretv.dk/wp-content/uploads/2013/05/08-AndreasIsh%C3%B8y-Tiden-efter-streaming-Yougov-analyse.pdf
Jantzen, C. og Vetner, M. (2007) Kapitel 2. Oplevelsens psykologiske struktur. "I:" Bærenholdt, Ole, J. og
Sundbo, J. (2007) Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug,kultur. Forlaget Samfundslitteratur
Jelved, M. (2013) Forslag til Lov om ændring af lov om film. Retsinformation.dk (02/10-2013) Lokaliseret d.
02/04-2015 på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=158327&exp=1
Jelved, M. (2014) Bekendtgørelse om kommunalt tilskud til biografvirksomhed. Retsinformation.dk (09/062014) Lokaliseret d. 02/04-2015 på https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=163620m
104
Jensen, Dannemand, H.(2015) Popcorn Time lokker unge danskere til at se film ulovligt. Berlingske tidende
(26/03-2015 kl:. 17) Lokaliseret d. 15/07-2015 på http://www.b.dk/kultur/popcorn-time-lokker-ungedanskere-til-at-se-film-ulovligt
Jensen, Wijas, J. (2014) Otte ud af ti unge streamer musik og film. Nyt fra Danmarks Statistik (08/07-2014
nr. 363). Danmarks statistik. Lokaliseret d. 26/06-2015 på
http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR363.pdf
Kjeldsen, Philip, N. (2015) Streaming halverer dvd-salg på tre år. Søndagsavisen. www.sondagsavisen.dk.
(16. jan 2015) Lokaliseret den 25/05-2015 på http://sondagsavisen.dk/filmboegermusik/2015-01-16streaming-halverer-dvd-salg-pa-tre-ar/ - til litteraturlisten
Knudsen (2013) Største fald i tv-seningen nogensinde. I: Medieudviklingen 2013 (kapitel 1) DR
Medieforskning. Lokaliseret d. 24/03-2015 på https://www.dr.dk/NR/rdonlyres/0C32E226-923E-409AAE8D-D34595DD1C45/5731444/DR_Medieudvikling_2013.pdf
Knudsen, Gregor, H. og Green, K. (2014) De store bliver større. I: Medieudviklingen 2014 (kapitel 1). DR
Medieforskning. Lokaliseret d. 24/03-2015 på http://www.dr.dk/NR/rdonlyres/588E58B8-93CC-4FA3-A55E3C512CD04975/6121104/Medieudviklingen_2014.pdf
Knudsen, H (2007) Forbudt for Børn! Om Danmarks første pædagogiske filmcensor, kommunelærer Anton
Nicolaisen. Lokaliserede d. 23/04-2015 på
http://www.frederiksbergshistorie.dk/frederiksbergeren/forbudt-for-born
Koch Stræde, M. (2013) Nye støtteregler risikerer at lukke små biografer. Information (04/07-2013) side 1213 Lokaliseret d. 23/03-2015 på
http://apps.infomedia.dk.ep.fjernadgang.kb.dk/MS35e/Views/PdfViewer.aspx#
Konkurrencestyrelsen (2000) Bilag 3: Arbejdsgruppens forslag til vejledning til virksomheder om de minimis
reglen. Statsnet.dk (version 1.0 oktober 2000) lokaliseret d. 02/04-2015 på
http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=8713&reprid=0&filid=25&iarkiv=1
Kokholm,T. (2013) Biograflov begrænser kulturpolitik. Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, 44 (22) side
26-27. Lokaliseret d. 23/03-2015 på http://www.danskekommuner.dk/Artikelarkiv/2013/Magasin22/Biograflov-begranser-kulturpolitik/
Kulturministeriet (2002) Filmaftalen 2003-2006. www.dfi.dk Lokaliserede d. 18/4 2015 på
http://www.dfi.dk/Service/OmDFI/Filmaftalen/Filmaftale-2003-2006/Filmaftale.aspx
Kulturministeriet (2006) Filmaftalen 2007-2010. www.dfi.dk Lokaliserede d. 18/4 2015 på
http://www.dfi.dk/Service/OmDFI/Filmaftalen/Filmaftalen-2007-2010-hovedpunkter.aspx
Kulturministeriet (2010) Filmaftalen 2011-2014. www.kum.dk Lokaliserede d. 18/4 2015 på
http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Filmaftale%202011-2014.pdf
Kulturministeriet. (2010a) Filmaftale 2011-2014. www.kum.dk . Lokaliseret den 25/04-2015 på
http://kum.dk/uploads/tx_templavoila/Filmaftale%202011-2014.pdf
105
Kulturministerieret (2014b) Filmaftale 2015-2018. www.kum.dk . Lokaliseret den 09/03-2015 på
http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Kulturpolitik/Kunstarterne/Film/Filmaftale_2015-2018.pdf
Kulturministeriet (2014a) Filmaftalen 2015-2018. www.kum.dk Lokaliserede d. 20/4 2015 på
http://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Kulturpolitik/Kunstarterne/Film/Filmaftale_2015-2018.pdf
Kulturministeriet (2014b) Vejledning til kommunerne om tildeling af de minimis-støtte. DFI.dk Lokaliseret d.
06/04-2015 på
http://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web&cd=1&ved=0CCAQFjAA&url=http%3A%2F
%2Fwww.dfi.dk%2F~%2Fmedia%2FSektioner%2FBranche_og_stoette%2FStoette%2FBiografst%25C3%25B8
tte%2FVejledning%2520til%2520de%2520minimis%2520DOK2185331.ashx&ei=YLOGVcXeEcitUcGzggE&usg=AFQjCNEZZrkjA6N9GTmmCQTDqqhapGwd_w&sig2=JBX800zl8shsEvoF6vU3CA&bvm=bv.96339352,
d.d24&cad=rja
Kulturstyrelsen (2014a) Rapportering om Mediernes udvikling i Danmark 2014. kulturstyrelsen.dk
Lokaliseret d. 26/06-2015 på http://www.kulturstyrelsen.dk/mediernes-udvikling-2014/
Kulturstyrelsen (2014b) Tv 2014. kulturstyrelsen.dk Lokaliseret d. 26/06-2015 på
http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2014/Tv
/TV_2014_TIL_PRINT_FINAL_09052014.pdf
Kulturstyrelsen (2015a) Rapportering om Mediernes udvikling i Danmark 2015. kulturstyrelsen.dk
Lokaliseret d. 26/06-2015 på http://www.kulturstyrelsen.dk/mediernes-udvikling-2015/
Kulturstyrelsen (2015b) Tv 2015. kulturstyrelsen.dk Lokaliseret d. 26/06-2015 på
http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2015/Tv
/TV_2015.pdf
Kulturstyrelsen (2015c) Internetbrug og enheder 2015. kulturstyrelsen.dk Lokaliseret d. 26/06-2015 på
http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/medier/Mediernes_udvikling/2015/Int
ernetbrug_og_enheder/Internetbrug_og_enheder_2015_FINAL.pdf
Kvale, S. og Brinkmann, S. (2015) Interview - Det kvalitative forskningsinterview som håndværk. Hans
Reitzel Forlag, Københav
Lauterbach, T. (2015) Udlånet af trykte bøger falder støt. Nyt fra Danmarks Statistik (03/07-2015 Nr. 345)
Biblioteker 2014. Lokaliseret d. 14/07-2015 på
http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/nyt/GetPdf.aspx?cid=19538
Lauterbach, T. (2014) Vi låner lidt færre biblioteksbøger. Nyt fra Danmarks Statistik (03/07-2014 Nr. 356)
Biblioteker 2013. Lokaliseret d. 14/07-2015 på http://www.dst.dk/pukora/epub/Nyt/2014/NR356.pdf
Lawson, M. (2014) Fjernsynet er ikke længere familiens samlingssted. Information (01/01-2014) Lokaliseret
d. 18/04-2015 på http://www.information.dk/483430
Lindberg, K.(2014) Biografer angriber filminstitut. www.b.dk(8. september 2014, 16:20) Lokaliseret den
09/03-2015 på http://www.b.dk/kultur/biografer-angriber-filminstitut
106
Lohse, G. (2015) Kamp om streaming-tronen: Sådan vinder Netflix over Popcorn Time. DR.dk (06/02-2015
kl.: 11.30) Lokaliseret d. 10/07-2015 på http://www.dr.dk/nyheder/kultur/film/kamp-om-streamingtronen-saadan-vinder-netflix-over-popcorn-time
Lov om film (1997) Lov om film. LOV nr. 186 af 12/03/1997 – Gældende. Retsinformation.dk Lokaliseret d.
20/4-2015 på https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=83975
Ludvigsen, J. (2013) Producenter tjener håndører på Netflix og co. www.ekkofilm.dk. (03. dec. 2013 | 13:54)
Lokaliseret den 07/05-2015 på http://www.ekkofilm.dk/artikler/producenter-tjener-handorer-pa-netflixco/
Lund, Michael, J. (2005) Følelsesfabrikken – oplevelsesøkonomi på dansk. Børsens Forlag A/S
Lyngberg, C. (2015) Eksperter: Opkrævninger til Popcorn Time-brugere er »som at tisse i bukserne«.
Politiken.dk (11/06-2015 kl.: 08.19) lokaliseret d. 15/07-2015 på
http://politiken.dk/kultur/medier/ECE2705863/eksperter-opkraevninger-til-popcorn-time-brugere-er-somat-tisse-i-bukserne/
Monggaard, C. (2011) Den visse biografdød. Information (24/11 2011) Lokaliseret d. 18/04-2015 på
http://www.information.dk/286032
Moos-Bjerre, M. og Moos-Bjerre, T (2014) Fremtidens Biblioteker: Målgruppebaseret viden til
biblioteksudvikling. Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Lokaliseret d. 14/07-2015 på
http://fremtidensbiblioteker.dk/wp/wp-content/uploads/2013/04/LOW-res_Fremtidens-Biblioteker24.02.14.pdf
Nordisk Film (u.å) Nordisk Film Distribution. www.nordiskfilm.dk. Lokaliseret den 13/05-2015 på
http://www.nordiskfilm.dk/Forretningsomrader/Film/Film-distribution/
Nordisk Film Biograferne (u.å) Biografer. Nordisk Film www.nordiskfilm.dk. Lokaliseret d. 25/06-2015 på
http://www.nordiskfilm.dk/Forretningsomrader/Biografer/
Nordisk film biografer (u.å) Oplev fremtiden i Nordisk Film Biografer Field's! Nordisk film biografer.
Lokaliseret d. 22/07-2015 på http://www.nfbio.dk/dokumenter/oplev-fremtiden-i-nordisk-film-biograferfields
Peukert, C., Claussen, J. og Kretschmer, T. (2015) Piracy and Box Office Movie Revenues: Evidence from
Megaupload. (første version 22. okt. 2012) Lokaliseret d. 24/06-2015 på
http://poseidon01.ssrn.com/delivery.php?ID=9051220260031161230761211190000061081020000060360
12087096025101100105127023088090030018120055004119097117100028127028065116026031037030
01308209310709208310901511110306307801702908406509608802900001007511002210309501202300
2026124006001086074115074096&EXT=pdf&TYPE=2
Pedersen, Carsten, M. og Vindum, M. (2014) Dansk Film. www.faktalink.dk. Lokaliseret den 13/05 2015 på
http://www.faktalink.dk/titelliste/dansk-film
107
Petersen, E. Lennart (2004). Dansk filmkultur 1997-2002 – med fokus på filmpolitiske og institutionelle
forandringer. Et speciale af Erik Lennart Petersen juli 2004, Institut for Film- og Medievidenskab,
Københavns Universitet
Pine, Joseph, B. og Gilmore, H. J. (1999) Oplevelsesøkonomien – arbejde er teater og enhver virksomhed er
en scene. Klim.
Poulsen, A., Smed, G. og Kvis, U. (2014) Folkebiblioteker i tal. Kulturstyrelse (09-2014) Side 20-23
http://www.kulturstyrelsen.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/KS/service/publikationer/institutioner/
biblioteker/Folkebiblioteker_i_tal_2103.pdf
PLS Rambøll Management A/S (2002) Dansk Filmproduktion - Samfundsøkonomisk effekt" Analyse af dansk
spillefilms betydning for samfundsøkonomien. www.ramboll.dk lokaliseret den 13/07-2015 på
http://www.faktalink.dk/titelliste/dansk-film/copy_of_kilder
Producentforeningen, (2014) Pressemeddelelse: En enig filmbranche. www.pro-f.dk. (12.09.2014 - 14:00)
Lokaliseret den 09/03-2015 på http://pro-f.dk/content/en-enig-filmbranche
Rasmussen, Tove, A. (2007) Kapitel 3. Oplevelsesøkonomien og dens grænser. "I:" Bærenholdt, Ole, J. og
Sundbo, J. (2007) Oplevelsesøkonomi – produktion, forbrug,kultur. Forlaget Samfundslitteratur
Rasmussen, L. (u.å) Filmstriben. DBC.dk Lokaliseret d. 16/07-2015 på http://www.dbc.dk/produkterservices/digitale-indholdstjenester/filmstriben.dk
Reel Pictures. (u.å.) Reel Pictures distribution. www.reelpictures.dk. Lokaliseret den 13/05-2015 på
http://reelpictures.dk/om-os/
Schepelern, P. (2010) Dansk filmhistorie: 1896-2009 (hele artiklen). Det Danske Filminstitut. Lokaliseret d.
d. 05/04-2014 på http://www.dfi.dk/FaktaOmFilm/Dansk-filmhistorie/Dansk-filmhistorie-1896-2009%28hele-artiklen%29.aspx , (opdateret d. 27. april 2010)
Schepelern, P. og Jørholt, E. og Nissen, D. og Tybjerg, C. og Villadsen, E. (2001) 100 års dansk film. Rosinante
Seeberg, K. (2015) Danske advokater klar: Nu falder bøderne over Popcorn Time-brugere. Berlinske Tidende
(25/03-2015 kl.: 16.46) Lokaliseret d. 15/07-2015 på http://www.b.dk/kultur/danske-advokater-klar-nufalder-boederne-over-popcorn-time-brugere
Share With Care (u.åa) Om Share With Care. Sharewithcare.dk lokaliseret d. 15/07-2015 på
http://www.sharewithcare.dk/om-share-with-care/
Share With Care (u.åb) Derfor er tjenesterne blokeret. Sharewithcare.dk lokaliseret d. 15/07-2015 på
http://www.sharewithcare.dk/nyheder/2013/10/2013/10/29/derfor-blokeret/
Skot-Hansen, D.(2009) Digital formidling i danske museer -Udfordringer fra oplevelsessamfund og
oplevelsesøkonomi. "I:" Lund, D. N. (2009) Digital formidling af kulturarv - fra samling til sampling.
Multivers.
108
Skovbjerg Karoff. H (u.å.) Om sandhed og metode. Aarhus Universitet: Semikolon. Lokaliseret 24/04/2014
på https://bibliotek.dk/da/moreinfo/netarchive/870971-anmeld%253A88362675
stoppiratkopiering.dk (2013) Årsrapport 2013: Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser.
stoppiratkopiering.dk. Lokaliseret d. 13/07-2015 på
http://www.stoppiratkopiering.dk/media/153710/%C3%A5rsrapport%20ministerielle%20netv%C3%A6r
k%20mod%20ipr%20kr%C3%A6nkelser2013.pdf
Strøyer, R. (2011) Biografer viser snart kun digitale film. www.dr.dk. (25. maj. 2011 kl. 16.16) Lokaliseret
den 13/06-2015 på http://www.dr.dk/nyheder/kultur/biografer-viser-snart-kun-digitale-film
Søndergaard, S. (u.å) Fuld digitalisering i Nordisk Film Biografer. www.kino.dk Lokaliseret den 25/05-2015
på http://www.kino.dk/nyheder/2011/06/fuld-digitalisering-i-nordisk-film-biografer
The Economist. Kampen mellem biograflærredet og fladskærmen derhjemme. Berlingske Business Magasin.
Sektion 3 side 28-31 (28/02-2013) Lokaliseret d. 11/04-2015 på
http://apps.infomedia.dk.ep.fjernadgang.kb.dk/MS35e/Views/PdfViewer.aspx#
Thomsen, Bang, P. (2014) Hvad går filmaftalen ud på? www.altinget.dk. (14. august 2014 kl. 6:00)
Lokaliseret den 09/03-2015 på http://www.altinget.dk/kultur/artikel/hvad-gaar-filmaftalen-ud-paa
Thurén, T. (2008) Videnskabsteori for begyndere. København: Rosinante
TV2. (2015) DVD’en i krise. Salget er halveret på bare tre år www.nyhederne.tv2.dk . (17. januar 2015,
14:17) Lokaliseret den 07/05-2015 på http://nyhederne.tv2.dk/2015-01-17-dvden-i-krise-salget-erhalveret-paa-bare-tre-aar
Tybjerg, C. et al (2001a) 1896-1909: Teltholdernes verdensteater I: 100 års dansk film. Rosinante,
København
Ulff-Møller, J. (1990) Da filmen kom til Danmark. I: Institut for Film og Medievidenskab, Københavns
Universitet, Sekvens Filmvidenskabelig årbog 1989, C. A. Reitzel, København
Villesen, K. (2012) Opera og fodbold skal ses i biografen. www.information.dk (29. november 2012)
lokaliseret den 15/07-2015 på http://www.information.dk/318387
Villadsen, E. (2006) Filmcensurens uransagelige veje. Filmmagasinet Ekko (12/06-2006 kl. 8:00). Lokaliseret
d. 12/05-2015 på http://www.ekkofilm.dk/artikler/filmcensurens-uransagelige-veje/
Vuorela, M. (2014) Biograferne klarer sig godt trods streaming. Politiken (29/07-2014 kl. 14:44) Lokaliseret
d. 16/04-2015 på http://politiken.dk/kultur/filmogtv/ECE2352819/biografer-klarer-sig-godt-trodsstreaming/
Wikipedia (2013) CinemaxX. Wikipedia, den frie encyklopædi www.wikipedia.dk (17/12 2013 kl. 21:05).
Lokaliseret d. 25/06-2015 på http://da.wikipedia.org/wiki/CinemaxX
Wikipedia (2013a) CinemaxX. Wikipedia, den frie encyklopædi www.wikipedia.dk. (17. december 2013 kl.
21:05.) Lokaliseret den 09/06-2015 på https://da.wikipedia.org/wiki/CinemaxX
109
Wikipedia (2013b) Grand Teatret. Wikipedia, den frie encyklopædi www.wikipedia.dk. (13. oktober 2013 kl.
18:51.) Lokaliseret den 09/06-2015 på https://da.wikipedia.org/wiki/Grand_Teatret
Wikipedia (2014) Sandrew Metronome. Wikipedia, den frie encyklopædi www.wikipedia.dk (01/07-2014 kl.
09:03). Lokaliseret d. 25/06-2015 på http://da.wikipedia.org/wiki/Sandrew_Metronome
Wikipedia (2014) Imperial. Wikipedia, den frie encyklopædi www.wikipedia.dk. (12. januar 2014 kl. 16:13.)
Lokaliseret den 25/06-2015 på https://da.wikipedia.org/wiki/Imperial
Wikipedia (2015a) Vester Vov Vov. Wikipedia, den frie encyklopædi www.wikipedia.dk. (9. marts 2015 kl.
01:04.) Lokaliseret den 25/05-2015 på https://da.wikipedia.org/wiki/Vester_Vov_Vov
Wikipedia (2015a) Netflix. Wikipedia, den frie encyklopædi www.wikipedia.dk (25/06-2015, kl. 08:43).
Lokaliseret d. 25/06-2015 på https://en.wikipedia.org/wiki/Netflix
Wikipedia (2015b) Quasi-experiment.Wikipedia, den frie encyklopædi www.wikipedia.dk (13/06-2015, kl.
18:56) Lokaliseret d. 10/07-2015 på https://en.wikipedia.org/wiki/Quasi-experiment
Wikipedia. (2015b) IMAX. Wikipedia, den frie encyklopædi www.wikipedia.dk. (18. juni 2015 kl. 11:26.)
Lokaliseret den 09/06-2015 på https://da.wikipedia.org/wiki/IMAX
Wümpelmann, R.(2008) Film i den danske oplevelsesøkonomi – filmproduktion, filmstøtte og
biografmarkedet i Danmark. Imagine.
YouGov. Lokaliseret d. 04/03-2015 på http://futuretv.dk/wp-content/uploads/2013/05/08-AndreasIsh%C3%B8y-Tiden-efter-streaming-Yougov-analyse.pdf
Øst for Paradis (u.å.) Øst for Paradis Distribution. www.paradisbio.dk. Lokaliseret den 13/05-2015 på
http://distribution.paradisbio.dk/
110
Bilag
Bilag 1
Fra: [email protected]
Sendt: 25-05-2015 19:18:06
Til: [email protected]
Kopier til:
Emne: Filmstriben : Kontakt Kundeservice
Til rette vedkommende på Filmstriben. Jeg hedder Astrid Maan Thomsen og er kandidatstuderende på
Københavns Universitet, hvor jeg nu sammen med min kandidatpartner er igang med at færdiggøre vores
uddannelse med speciale inden for kulturformidling fra Det Informationsvidenskabelige akademi (IVA) på
Amager. Vi skriver speciale opgave om de danske biografer, og vi vil undersøge hvorvidt streaming tjenester
(Netflix, HBO osv.) ødelægger den danske biografkultur, og om dette kan medfører biografdød. Filstriben er
Bibliotekernes Streaming-tjeneste, som desværre ikke ser ud til at være meget udbredt til trods for dens
fantastiske og primært gratis indhold. Dette vil vi også meget gerne sætte fokus på i opgaven og det fører
mig frem til denne henvendelse. Jeg søger infomation omkring Filstriben generelt. Hvornår blev den
oprettet? Hvordan holder i den opdateret med film og hvordan bliver der udvalgt film? Er der opgang eller
nedgang for Filmstriben? Og hvordan markedsfører I den? Hvorfor tror I at kendskabet til Filmstriben ikke
virker til at være stor blandt den generelle befolkning? Hvordan ser I på de nye Streamingtjenester (Netflix,
HBO...) indtog på det danske marked? Og er der ændringer for Filstriben i fremtiden? Pris, antal, lukning?
Jeg håber virkelig I har tid til at svare på disse spørgsmpl og hvis I har tilføjelser og mere må I endelig skrive
det med tak. De bedste hilsner Astrid Maan Thomsen..
Kontakt Kundeservice.
Kære Astrid
Tak for din mail og interesse for Filmstriben.
Filmstriben gik i luften i 2007, i et samarbejde mellem DBC og Det Danske Filminstitut (DFI), med to portal
indgange. ”Film til Undervisning” til undervisningsinstitutioner og en til visning af film på folkebiblioteker
”På biblioteket”. Begge portalindgange indeholder kort- og dokumentarfilm fra DFI. ”Film til undervisning”
flyttede sidste år til www.filmcentralen.dk/undervisning.
I 2009 kom en tredje portal på Filmstriben, nemlig ”I Iænestolen”. Portalen indeholder i dag over 2000
spillefilm, kort- og dokumentarfilm. Denne portal blev etableret alene af DBC, og er også i dag et rent DBC
produkt. Men vi gør meget ud af at Filmstriben er Bibliotekernes filmtilbud, og at bibliotekerne står som
afsendere på portalen og på markedsføringsmateriale, da det jo også er dem der betaler for brugernes
anvendelse.
Vi har et løbende samarbejde med en lang række danske og udenlandske filmselskaber og producenter. Og
arbejder hele tiden på at få flere aftaler i hus. Film udvælges af bibliotekarisk personale, ud fra begreberne
kvalitet, alsidighed og aktualitet som foreskrevet i biblioteksloven. Vi tilstræber at Filmstriben har en profil
med kvalitetsfilm, og film som kan være svære at finde andre steder. Men selvfølgelig skal der også være en
god bredde. Alt det bedste inden for alle genrer. Vi prioriterer europæiske og smalle film, frem for de helt
store blockbustere. Det betyder også, at vi vælger mange film fra. Og det vil ofte være film som de
kommercielle streaming tjenester prioriterer. Vi tager som regel filmene med på Filmstriben lidt senere end
111
de kommercielle tjenester.
Vi har netop gennemført en brugerundersøgelse på Filmstriben, hvor over 4500 personer har svaret på
spørgsmål og bidraget med mange kommentarer. Og her kan vi se, at mange brugere af Filmstriben udover at være biografgængere - også har abonnement på kommercielle streaming tjenester som fx
Netflix, HBO. Brugerne vurderer, at Netflix har de bedste tv-serier og Filmstriben har de gode kvalitets
spillefilm. Og at tjenesterne supplerer hinanden. Og flere brugere giver udtryk for, at de ser film på
Filmstriben, som de ikke nåede at se i biografen. Især de smalle film, som ikke går så længe i biografen.
Forbruget af Filmstriben er rimeligt stabilt, med en lille stigning. I kan se udviklingen her for antal brugere
og antal lån, fra 2010 til i dag.
Forbruget er typisk størst i de store byer som København, Århus, Ålborg og Odense, hvor der også er mange
studerende.
Vi laver en del markedsføringsmateriale som bibliotekerne kan rekvirere gratis, plakater, postkort, Klub
filmstriben materiale, se mere på DBCs hjemmeside http://www.dbc.dk/produkter-services/digitaleindholdstjenester/pr-materialer-til-filmstriben-lan-film-fra-biblioteket
og http://www.dbc.dk/produkter-services/digitale-indholdstjenester/pr-materialer-til-klub-filmstriben
Derudover annoncere vi i filmtidsskrifter som EKKO, Soundvenue og DSBs blad Ud & Se og senere i år
kommer der en annonce i 3F bladet. Filmstriben bliver også ofte omtalt i dagspressen, Tænk osv. Vi og
bibliotekerne arbejder på at øge kendskabet til Filmstriben, men er også bevidste om at Filmstriben ikke
skal være en konkurrent til de kommercielle tjenester, men et supplement. Et bibliotekstilbud, der lever et
fint liv som supplement til de kommercielle streaming tjenester og også til biografen.
Vi har i.ø. en aftale med bibliotekerne om ikke at anvende ordet ”gratis” el. lign. i deres formidling. For det
er jo ikke gratis ;-)
Den største ændring for Filmstriben er en ny og mere brugervenlig grænseflade sidst på året.
Mange hilsner
Lone Rasmussen
Venlig hilsen
Lone Rasmussen
Redaktør af Filmstriben
DBC as
Mobil: +45 61 10 31 82
www.filmstriben.dk
www.dbc.dk
112
Bilag 2
Grand Teatret med direktør Kim Foss d. 15/06-2015
Astrid:
Kan du give en kort beskrivelse af Grand?
Kim:
Ja, altså I taler med mig om Grand biograf alene, men vi er altså også
distributionsselskab. Men Grand er en biograf med seks lærreder. Den største sal har
326 pladser, den mindste 61. En art cinema i 100 år efterhånden. Og det er den profil
vi kører og den profil understøttes også af vores distribution, hvor vi køber cirka 1520 titler om året. Som vi også sælger ud til andre biografer, så der er Grand egentlig
en kunde på lige fod med alle andre biografer.
Astrid:
Hvor længe går hver enkel film hos Jer?
Kim:
For nogle år siden gik de måske i to-tre måneder, det går lidt hurtigere nu. Jeg vil sige
halvanden måned, nogle gange kortere nogle gange længere.
Astrid:
Hvad kan have betydning for det?
Kim:
Min umiddelbare vurdering er at digitaliseringen har medført, dette er den ene
årsag, at filmene kommer bredere ud, det vil sige de kommer op i flere biografer
samtidig, og så har den enkelte film også kortere levetid. Det er den ene grund, den
anden grund er at der er flere af vores type film, vi sætter også flere op. Vi havde i
gamle dage normalt en premiere hver torsdag, og i virkelig specielle tilfælde havde vi
to. Nu har vi rigtig mange, og de tager jo plads så det betyder vi er nødt til at lave en
hurtig udskiftning.
Astrid:
Hvem bestemmer hvad I viser?
Kim:
Det er mit job.
Astrid:
Hvor får I Jeres film fra?
113
Kim:
Vi er due på festivaler og orientere os rigtig godt om hvad der er på markedet i god
tid, så vi har nogle gange allerede en dialog i forlængelse med en verdenspremiere.
Og hvis vi ved hvem der har rettighederne, så tuner vi os ind på det vi rigtig gerne vil
og så er vi selvfølgelig i konstant dialog med distributørerne. Vi holder øje med hvad
de har og de må så forholde sig til hvad der er at sælge til.
Astrid:
Kan i mærke en negativ stemning især fra andre biografer i København om at I har
monopol på visse film?
Kim:
Men vi har jo ikke monopol, så medmindre du har hørt noget andet. Vi har mange
film som vi sætter op i Dagmar, som udefra set nok er vores nærmeste konkurrent,
men vi sætter dem op der alligevel hvis de er brede nok, ligesom alle mulige andre
distributører sætter deres film op både i Grand og Dagmar. Vi kører film i Gloria og
Vester Vov Vov, Empire og Park Bio.
Så vores distribution er sådan set ude i alle de københavnske biografer, der passer til
den givne film. Der er ikke en af de københavnske biografer som ikke viser vores film,
så er det ikke alle der kører alle steder, det er afhængig af hvad det er.
Astrid:
Hvad har digitaliseringen af biografsalene gjort for jer?
Kim:
Det har gjort det samme alle steder. For Grand har det gjort egentlig ikke den kæmpe
forskel, da Grand typisk er en premierebiograf, så også i gamle dage med 35
millimeter ville vi være på fra første dag. Men det er klart at digitaliseringen betyder
at alle der rækker hånden i vejret og siger de vil være med på en kæmpe film
almindeligvis er med på den kæmpe film, så hvis der er 10.000 billetter af en film, så
modsat gamle dage hvor en film måske kun gik i 2 biografer så går de nu måske i 8
biografer. Så skal vi dele den med flere. Og så er det vi kommer til at film får et
kortere liv, og måske ikke laver de tal de burde, for når en film får et langt liv, så får
den også lige de sidste kunder som ikke lige ville fange den de første tre uger hvor
den gik i biograferne.
114
Astrid:
Kan i fortælle noget om biografens besøgstal, som biograf, igennem de sidste 6 år?
(perioden tegner et billede af streaming tjenesternes påvirkning af
biografmarkedet). Har i kunne mærke en påvirkning?
Kim:
Nej det synes jeg ikke. Men det er jo ikke til at vide. Der er jo ikke noget der siger at
vi skal have sådanne tal, jeg har svært ved at vurdere det, og hvis de ser på Danmark
så har vi et årligt gennemsnitsligt biografbesøg på 2. det er jo ikke særlig meget.
Hvis den samme befolkning kan finde ud af at se Breaking Bad og andre sæsoner der
varer i jeg ved ikke hvor mange timer, så kan man jo åbenbart godt finde ud af at
prioritere sin tid så man kan nå meget mere.
Jeg har ikke indtryk af at det har en påvirkning indtil videre.
Astrid:
Hvordan ser i som en biograf på udviklingen indenfor Online-streaming?
Kim:
Jeg får at for at biograferne skal kunne generere de penge som er nødvendig for at
kunne producere film, så tror jeg det er nødvendigt at holde fast i de vinduer der
kører mellem de forskellige platforme.
Astrid:
Det har været meget oppe nu her med den nye filmaftale, er det blevet
tilfredsstillende? (biografvinduet)
Kim:
Der er ikke noget resultat for politikerne har ladet det være op til brancherne selv at
løse det, og branchen har svært ved at løse det.
Der kører også to diskussioner som roder sammen hele tiden og som politikerne
heller ikke kan finde ud af at skille ad, og den ene er det rent økonomiske; hvordan
man kunne finansiere film hvis man underløber biografvinduet, hvor det er der for
filmene bliver finansieret. Det er der hvor distributørerne og producenterne får deres
cut.
Og så er der en anden mere ideologisk diskussion som går på de mindre film og hvor
man mere har et ønske om hurtig tilgængelighed, men det er mere en ideologisk
115
kamp som så er blevet rodet lidt over i den anden som er en mere økonomisk
situation. Så det er bestemt ikke løst.
Astrid:
Ud fra art cinema film, for det virker til det godt kan blive dem som bliver påvirket
af onlinestreaming og biografvinduet, hvad hvis det er dem som bliver lagt online i
stedet for ud til biograferne?
Kim:
Jamen det tror jeg ikke de gør for de skal jo leve af det, og dem der leverer film til
netflix, du kan ikke producere en film for de penge du får. Så jeg kan ikke forestille
mig at det er det der kommer til at ske. Og det kan jo godt være der sker nogle
tillempninger og det kan jo at ske at det med åre kommer til at foregå simultant, men
så er der mange der skal genopfinde modellen for biografer kan på den ene side ikke
være stor finansiører af f.eks. danske film og så samtidig stå og se på at Netflix
skummer fløden og uden at bidrage til festen.
Men det kan føre mange steder hen, det er sådan en fremtidsudsigt.
Men det er klart at biograferne er meget fokuserede på at den eksklusivitet den er
der, det er den alle lever af.
Astrid:
Kunne I finde på at oprette en streaming tjeneste i samarbejde med biografen?
Kim:
Dette er fortroligt. Jeg tror bare vi lader den ligge.
Astrid:
Er der en markedsførings plan hos Jer for at tiltrække og bevare gæsterne? Både
nutid og fremtidig.
Kim:
jeg synes allerede vi gør det, det er ikke så svært og kompliceret det det handler om
det at se filmene ude. Selvfølgelig skal alt være i orden. Vi skal kunne tilbyde en
oplevelse hvor folk kommer ud i en social sammenhæng og får en del af oplevelsen
sammen med andre mennesker. Og hvis den oplevelse kan være tilført noget ekstra,
hvis der er noget debat i forlængelse af filmen eller der kommer en eller anden kendt
skuespiller og byder velkommen så gør vi rigtig meget det. Det kan folk også rigtig
godt lide, at der er sådan noget ekstra.
116
Og det tror jeg faktisk at alle biografer er enig om at det er den faktor vi må leve på
er at det er nogle specielle oplevelser vi kan give folk.
Og også arbejde med vores miljø så det er en ramme folk gerne vil færdes i.
Astrid:
Synes du der er en forfordeling med hensyn til film i Jylland vs. København? Bliver
der spillet for sikre kort?
Kim:
nej det synes jeg ikke, hvis du kigger på Aarhus så har de stort set det samme udvalg
som København og længere ude så er det klart de er nødt til at prioritere. Men det
jeg oplever med de kunstneriske film det er at de ligesom har luret at det er der hvor
digitaliseringen kommer filmene til gode. Ligesom med Hillerød så siger de så kører vi
de der kioskbaskere torsdag, fredag lørdag aften, og de store børne- ungdomsfilm i
eftermiddagen helst i weekenden, og så kører de måske sådan mere kunstnerisk
mandag tirsdag aften hvor der er et lille kundeunderlag for det i nogle byer. Så det vi
oplever med mange af de Grand film som vi distribuere det er at de lige pludselig får
gang på jorden.
Det er det positive, det negative er at når man så får en film som James Bond, så går
den i alle biografer, og så er der måske en anden film som har premiere ved siden af
og den har så ikke en chance.
Astrid:
Hvad er den største kritiske udvikling biografen har gennemgået? – og den mest
positive?
Kim:
selvfølgelig var det kritisk at skulle finansiere en del af digitaliseringen, det kostede 4
millioner kroner, men det lykkes så det var kun et lille bump på vejen, og fremadrette
er det selvfølgelig at vi ikke bliver underløbet af pirateri og vi ikke bliver underløbet
af tjenester som ikke bibringer til branchen, det er vel de største farer efterhånden.
Folk virker jo stadigvæk meget interesseret i at gå i biografen og der bliver bygget
biografer stadigvæk, så der er sådan en tro på det i alle led et eller andet sted.
Astrid:
Er i mere bekymret for konkurrencen fra de andre biografer end onlinestreamingen?
117
Kim:
vi er nok mere fokuseret på det sidste (onlinestreaming) for i forhold til
konkurrencesituationen – flere biografer er der jo heller ikke. Det har jo været der
hele tiden og det andet er jo noget der er i vækst. Biografer som Imperial og
CinemaxX de opruster jo hele tiden så de sidder jo virkelig og kigger på hinanden.
Astrid:
Bruger I streaming allerede i jeres biograf?
Kim:
Nej. Altså vi kan bruge streaming når vi har noget der bliver sendt ud af huset, men
decideret at streame de film vi viser der er teknikken bare ikke med. Men om 3-4 år
er det sikkert satellit det hele, det er det jo allerede i Norge, der kører det sådan rent
online, det begyndte de med sidste år, og det tror jeg breder sig til Danmark snart.
Det går hurtigt – de store spoler er blevet skiftet ud med nogle små kasser til nogle
mindre som kan ligge på et usb, og det bliver måske droppet til sidst fordi man
sagtens kan sende det på anden måder. Det er der allerede nogle der laver i danmark
som de leverer til biograferne, så det er allerede i gang, men i Norge er det sådan en
ren satellit ting.
Astrid:
Hvordan ser I for fremtiden for Jeres biograf og for biograferne decideret?
Kim:
ud fra vores er jeg egentlig optimistisk ud fra det vi laver, og dem der måske har
størst anledning til at vores nervøs det er måske mainstream-biograferne, fordi hvis
tingene bare ligger der (popcorntime) og det bare kører derud af, så er den type
publikum som ser de film de viser også mest dem der vil gå på nettet. Hvor man kan
sige vi har et ældre kultiveret publikum (ikke kun stampublikum), som måske er på
facebook men som ikke er firstmovers på al det med onlinestreaming, og den type
film vi viser er heller ikke de mest populære på den slags tjenester, det er jo mere
film med store navne, det er jo ikke italienske samtidsdramaer.
Så jeg er relativ optimistisk. Jeg tænker streamingen kommer tidligere til at påvirke
de mere mainstream biografer end os, bare ud fra en sådan normal repertoire
overvejelse. Mit indtryk er faktisk at det går godt, jeg tror også en biograf som Vester
Vov Vov klarer sig godt. Og jeg har svært ved at tro biografvinduet forsvinder for et
eller andet skal jo finansiere filmene.
118
Bilag 3
Cafe Slots bio med Holger Toxværd d. 02/07-2015
Astrid:
Hvad er din stilling her?
Holger:
Jeg er daglig leder og formand for cafe slots bio, som er en selvejende institution det betyder
at vi for 32 år siden købte biografen - 200 mennesker købte den med 200 kr. hver, så havde
vi til udbetalingen. Der ovre var en is butik, og vi startede med at købe hende ud for 75 000
kr. Der er en lejlighed oven på, der boede fru Hansen til hun døde. Så byggede vi om.
Alle sammen frivillige (biografen drives af frivillige). Jeg var med til at starte den, men så
trådte jeg ud, og da jeg bliver rektor trådte jeg ind i bestyrelsen igen. Jeg har været formand i
25 år.
Vi har haft op og nedture - da vi startede gik det meget godt, den gang var der 2 biografer i
byen inden Nordisk Film meldte deres ankomst, men da de så kom lukkede Kosmorama - det
kunne han ikke klare, men vi sagde, at vi godt kunne klare det. Nordisk Film sagde at "i
overlever ikke" - da Kosmorama lukkede tjente vi 1 million, vi var den eneste biograf i
Hillerød (lige enden Nordisk films Biocity ankom) og vi fik derfor alle de film vi ville have.
Vi skulle spare op til istandsættelse, da huset er 90 år gammelt og det er noget gammelt lort,
derfor tog vi alt rub og stup (film), det gav en masse penge, men da Nordisk Film kom
stoppede festen, først pga. de begrænsede vores film udbud - de er jo mafiaen inden for
dette fortagende. Vi har en sag i konkurrence styrelsen, om at de siger, at hvis de tager den
og den film, så må andre biografer i byen ikke kører den. Men det kan ikke rigtig bevises - de
gjorde hvad de kunne i konkurrence styrelsen, de beslaglagde deres computere en morgen
kl. 8, så de (Filmproducenterne) var ved at få et chok. Konkurrence styrelsen har jo politi
myndighed. så de mødte op en morgen hos alle filmproducenterne og tog alle computere og
harddiske med, men der lå jo ikke noget. Nordisk Film er jo både producent og film
distribution, de sagde til de andre at hvis de, scanboks, SF film, YIP, ”hvis vi skal tage jeres
film i vores 28 biografer, så skal de ikke have dem i slots bio og Kolding, og de andre små
biografer” - det jo kapitalisme det her. Så det kan vi godt leve med, men vi skulle have noget
rav i den og det fik vi så gjort.
Astrid:
Hvornår er det her?
119
Holger:
Det er 3-4 år siden. Ja jeg var i fjernsynet. Der var nogle af de andre biografer der ikke turde,
fordi de var bange for at blive straffet, men jeg er ikke så bange af mig. Det sagde jeg også til
Nordisk Film - jeg er for gammel til at blive bage for noget og der skete heller ikke noget.
Men Nordisk Film (deres film) får vi så heller ikke, men det er også lige meget, der er så
sjældent at vi kører dem. Og når vi kører dem, alligevel, så får vi dem når de er taget af der
oppe (Biocity Hillerød), de andre film er langsomt begyndt at give sig hist og her.
Så i 1990'erne fik vi så art Cinema støtte, fordi vi begyndte at samarbejde med film(Det
Danske Filminstitut) (Det Danske Filminstitut), og så blev vi så en af de 7 (der er 8) art
cinema'er der fines i Danmark, og vi får støtte på halvandet hundrede tusinde om året, med
det krav at vi skal kører mindste 50 % ikke udenlandske film.
Astrid:
Er i så med i Art Euro? (Europa Cinemas, et netværk under EU’s medieprogram)
Holder:
Nej det er vi ikke, der skal vi op på over 20.000 for at være med der, ellers kunne vi få penge
der for. Vi for halvanden hundrede tusinde og det er som art Cinema, og det er så det.
Det betyder at vi skal kører så og så mange europæiske film, og det gør vi også. Så for vi fra
kommunen (støtte) ca. halvanden hundrede tusind - ikke som biograf, men som kulturhus.
Vi kørere biograf hver dag stort set, men vi har også musik, teater og børneteater. Vi har
børneteater 12 forestillinger om året + 3-4 voksne forestillinger, det er fordi vores sal er stor.
Da vi overtog det (biografen), fjernede vi de 4 første rækker, vores 1. række svare til 10.
række i andre biografer. Vi har lavet en teaterscene, som vi kan kører ud og ind, og det
bruger vi også når vi har musik.
Og så har vi nogle store musik arrangementer, og det gør vi i samarbejde med Frederiksborg
kulturcenter, det er dem der får kulturstøtten og så er det os der arrangerer dem.
Så har vi musik har vi i cafeen, det er smalle jazz arrangementer, jazz-blues - der er meget
musik i denne her by, så vi skal finde en niche, som ingen spiller, (da de andre musikere) de
spille røvbalde jazz - altså traditionel jazz, det er udmærket, men det gider vi ikke. Så vi
spiller noget mere sådan mere avanceret. Og der har vi nogle lokale folk og nogle udefra der
kommer og spiller. De sidste par år har vi haft 70'ere orkester, der kommer op igen. Altså de
gamle - og det er nede i salen og der er udsolgt hver gang, men det er også alle dem over 50
år der kommer, men der er begyndt at komme nogle unge, fordi de har hørt om det
(musikken) fra deres forældre.
Astrid:
Det kan man godt kalde jeres markedsføringsplan til at tiltrække publikum ud over
biografen?
Holger:
Jeg vil sige vi satser på det voksne publikum, vi kører ikke nogle ungdomsfilm, stort set - jo
det gør vi så, når vi kører for gymnasiet, folkeskole, VUC og sådan noget 10. kl. skolen, og så
har vi jo børnebiograf, børnefilm klub - som kører 24 forestillinger i vinterhalvåret, stort set
alle lørdage i vinter halvåret og mandage. Så har vi det der hedder ”skolen i biografen”,
det er et arrangement med film (Det Danske Filminstitut) og kommunerne, det er noget vi
har startet her, og så hopper de andre (biografer) på, og da Nordisk Film hoppede på, tænkte
vi ”når”. Men men men, vi er den biograf der har det største publikum til det her i
120
kommunen, eller her i Nordsjælland. Så han (Biocity) er lidt sur der ovre. Men det gør ikke
noget. Men det er fordi vi er lidt smartere, vi har ikke nær så meget plads, som han har og så
ved vi godt hvad vi kan, vi har jo ikke lønnet personale og det har han jo. Vi får kun 15 kr. pr.
billet, det er dyrt for dem (Nordisk film) - Nordisk Film er hvad kapital er, det skal give penge,
”det er jo ikke nogle bolsje forretning” siger han hele tiden. Vi kan godt sælge lidt og få det til
at kører rundt selv om der kun er 20 i biografen og det er jo fordi vi har andre film end han
har. De kører meget sjældent art film. De kan godt ærgre sig over den der ....hotel, den
ærgrer de sig lidt over, fordi den blev mere berømt end de troede, men det er jo fordi de der
gamle engelske kvinder jo kan noget. Vi kender jo historien bag. Men alligevel, de der
skuespiller, de kan noget som ingen andre kan.
Astrid:
Man må sige at i har mange tilbud ud over at kører biograf, har i nogle planer i fremtiden,
hvis nu der sker nedfald?
Holger:
I øjeblikket er vi indgået samarbejde med cinemateket, det er fordi de har fået besked på at
de skal ud af København også, ellers ville man nedlægge det, når medieaftalen bliver nedlagt.
Det politiske flertal synes jo, at det var lidt københavneri, så de sagde okay - de gerne ville ud
i art cinema'er, så de 7 (8) cinema'er får tilbud om at kører deres film. Vi samarbejder også
med Hillerød bibliotek, om at lave noget foredrag og film. Det vil de gerne lave bibliotekerne skal også lave andet end at låne bøger ud. Det kan vi jo fordi vi har lave
omkostninger og det er ikke så dyrt for dem. Og så er det lykkedes mig at få nogle penge
også. Nogle gange skal man finde noget, hvor man skal hente dem: man får nogle penge til
noget annoncering af det (arrangementerne).
Vi er begyndt på noget events. Jeg var for nogle år siden på kursus i England, fordi de er
længere henne end os, men de overdriver jo, der er nogle luksus sale, hvor folk kommer ind
og får kransekage og champagne, det vil folk jo gerne betale for at få.
Og så vi har nogle store firmaer her i Hillerød FOSS electric, Novo Nordisk. Vi laver også noget
for hospitalet og nogle af fagforeningerne. Så når der kommer nogle film (der passer ind i de
kræse), så vil de gerne vise dem til deres medlemmer, og så er vi ikke så billige, de har penge
nok.
Folk kommer her fordi der er hyggeligt. Men der kan sidde 70 mennesker i cafeen, i salen
kan der blive stillet op til 150 pladser, ellers er der normalt plads til 110. Vi kunne godt lave
en ekstra biograf oven på, men der bor Jonas og han er viceværd og filmoperatør.
Vi kørere det der apparat til 750.000 kr. det har vi fået sponseret og borger indsamling.
Astrid:
Ja for i fik noget fra?
Holger:
vi fik 200.000 kr. af instituttet (Det Danske Filminstitut) og 200.000 kr. af kommunen og de
350.000 kr. samlede vi ved at udstede nogle folkeaktier, og så samlede vi 110.000 kr. ind.
Så har vi medlemmer - man kan være medlem af cafe slots bios venner, det giver en rabat på
biograf billetten på 7 %.
121
Astrid:
Det er mange gode tilbud.
Holger:
Vi er nok det hus, der har det største udbud at kultur tilbud her i kommunen. Men klaver
fabrikken er der også, Hillerød live, klaverfabrikken er et multikulturhus, de laver masse for
børn.
Astrid:
Så i stjæler ikke fra hinanden?!
Holger:
Overhovedet ikke, vi samarbejder, vi er en del af det regionale spillested, hvor
kulturministeriet over 3-4 år giver en halv million støtte om året, til udvikling af musik. Og de
gør meget i international musik og i udviklingslandes musik. Når vi er med i den støtte, som
ikke er særlig stor, kører vi alle vores jazz arrangementer igennem det, fordi det passer i det,
det skal være. Så for vi honorar støtte igennem kulturstøtten, det vil sige at vi får udbetalt
det halve af en musikers grundtakst.
Astrid:
I tænker i udbygning?
Holger:
Ja men ikke i biografen, med musikken, en tilbygning til alle det store udstyr af lys og lyd.
V har nogle grupper her, opdelt (de frivillige) i nogle grupper: der er en film gruppe, så er der
musik gruppe, så er der et teater gruppe, der tager sig af børne- og voksen teater, og så er
der en cafe gruppe - det er dem der har fundet på det med en bogcafe, så vi har en bogreol,
hvor man kan købe, læse og bytte fra.
Astrid:
Hvor lang tid går hver enkelt film hos jer?
Holger:
Normalt vil den gå i 14 dage, vi har 2 forestillinger om dagen med 2 forskellige film.
Astrid:
Er der nogle film der får længere tid?
Holger:
Det er meget sjældent, men det kan godt være at hvis den, altså hvis vi tror det er noget - så
kan den kører længere. Det morsomme er faktisk at de film som han (Biocity) har kørt tyndt,
kørere længere tid her end vi har regnet med og det er f.eks. den store danske film "Jagten".
Den kørte vi 3 uger efter han (Hillerød) havde kørt den tyndt, men det er fordi vi har et
publikum der venter. Folk kommer ind og spøger "har i den?" ja den får vi, men der går 3-4
uger - "godt vi venter". Det betegner også det voksne publikum, de gider ikke se premiere
film. De skal også lige - det her er en gammel købstad, Hillerød - og man skal sådan lige
hører om andre har set den, det er lige meget om hvad bladene skriver om den (filmen). Så
selv om vi har premiere film, så vare det en dag eller to før der sker noget. Hillerød er nogle
gange som "livet i Lillelund" fra Politiken
Astrid:
Hvem bestemmer hvilke film i viser?
Holger:
Det gør jeg og Peter. For det første får vi set en masse (film), og så er der det, at 2 gange om
året er det filmtræf henholdsvis i Svendborg og Århus, og der sidder vi og glor på film - 16-18
stk. på 3 dage. Så er det nogle korte filmtræf indimellem, som vare 1-2 dage i Atlas biograf i
Rødovre, som også har humle bio og Frederiksberg bio. På en måde for vi præsentere
122
filmene, det er Peter og mig primært, men nogle gange har vi operatøren med. Der ser vi
primært de film vi skal kigge på i løbet af efteråret. Mange får de film vi kører, som er Grand
og Gloria film, det er tænksomme film. Man skal jo tænke sig om, og ens eget liv bliver berørt
af det.
Astrid:
Viser i nogen gange gamle film?
Holder:
Ja, vi er jo så heldige at vi kan få fra cinemateket. Vi har også kunne få fra museet - særligt
film museet. Men de fleste af dem er kørt over på dvd nu. Men vi gør det nogle gange, altså
nu gamle Hitchcock film, men altså folk kommer ind og siger "ej vi vil så gerne se limeline
med Chaplin" - så siger jeg "ej helt ærlig, den vil du ikke bryde dig om i dag, den kommer
sikkert også i fjernsynet" - "jeg vil gerne se Ben-hur" "ej du vil blive skuffet” sagde jeg fordi
”du vil opdage at det hele er kulisser" du er meget mere van til at det hele er computer
animeret i dag.
Astrid:
hvor
Du mener altså, at, i vil hellere vise nye film og på det punk er online streaming det sted
folk kan gå ind og få game film?
Holder:
Ved du hvad jeg tror? altså online streming er der jo, og det er der jo ikke noget at gøre ved,
og hvis folk heller vi se det - så må de jo bare det
Astrid:
Siden det (streamingen) kom frem (til Danmark) har i så kunne mærke en ændring i
billetsalget?
Holger:
Nej. vi kan ikke mærke det og jeg tror at - de store biografer siger at de ikke kan mærke det,
måske er det rigtig, måske er det løgn. Hver gang vi er samlet til filmtræf i Svendborg, siger
de at det har været et rigtig godt biograf år, men det passer ikke.
Astrid:
Nej det svinger.
Holger:
det svinger enormt meget, og en af grundene til at den svinger kan jo være, at når det
(filmen) kommer frem på Netflix og sådan noget - jeg kan se min ældste søn sidder og ser
Netflix - men hvor længe gør de det?? Biograferne vil altid overleve.
Astrid:
Ja, men hvorfor vil de det?
Holger:
Fordi det er en oplevelse, man kommer hjemme fra, man rejser sig op og går ind, møder
andre mennesker, man kommer ind i en sal og har stort lærred - uanset hvor stor
hjemmebiograf du har. Der hvor biograferne skal tage fat, nogle er begyndt, men ikke alle - vi
laver events. Når vi laver events, så i morgen - hvis vi havde kørt "skyggen af en helt" helt
almindeligt, så var det kommet 50 publikum, nu kommer der 130, fordi de for et glas vin og
fordi Knud Cornelius kommer og fortæller. Vurps siger det.
Når vi kører opera - vi har en parabol oppe på tager.
Astrid:
Ah i streamer også?
Holger:
Ja.
123
Astrid:
Er det noget nyt?
Holger:
Nej. så sender vi jo opera fra alle verdens scener.
Astrid:
Kun opera?
Holger:
Også ballet. Men vi gider ikke Hansi Hinterseer (musiker) nede fra Tyskland. Når vi kørere
operaer kører vi dem direkte, her kan sidde 70 og spise, vi stiller helt op, og så for vi mad
udefra, og når vi kørere italiensk opera så er det italiensk mad osv. Og der sælger vi 70 og
kun 70 billetter, og der bliver udsolgt i løbet af 4 dage. Så spøger folk "hvorfor sender i ikke 2
dage?" - nej det her skal være noget specielt og det skal ikke være noget hverdags, men i skal
bare komme ud af hullerne når i læser om det - det er vores forse, de får mad, vin og kaffe
for 300 kr. Det kan de dårligt komme ind i operaen for i København, og skal man så sidde
nogenlunde ordentligt skal man give 600 kr. for pladsen og en kop kaffe koster 58 kr. i et pap
krus. Det jo ikke kaffebaren jeg har købt. Så det vil sige, at du nemt kan bruge 2000 kr. på at
gå i operaen en aften. 300 kr. er rørende billigt, men vi skal ikke have mere, fordi vi tjener
120 kr. pr billet. det vil sige at vi tjener 8000 kr. på sådan en aften, vi behøver ikke tjene
mene. Vi kunne sagtens tage 400 kr. for sådan en aften, men det behøver vi ikke - det er
også vores force.
Vi kunne da godt tænke os noget mere for de ting vi laver, men folk ved at det her ikke er
profit, det skal selvfølelig kører rundt, og vi skal have til istandsættelse, og det er lidt dyrt at
holde huset ved lige. Vi er ved at skifte lys ud, nu skal vi have ledlys. Vi har skiftet vores
varmsystem ud og vi har fået nye vinduer over alt - men det er et gammelt hus. Men vi går
og laver noget hele tiden, og der skal ikke være noget overskud som sådan, og vi er egentlig
meget beskedne, vi holder en årlig fest for de frivillige - en nytårs taffel med det hele, og så
er der nogle der tager til teaterfesterival, og os der tager til filmtræf og så bliver de udgifter
dækket.
Astrid:
Har i tænkt på at streamer andet end opera og ballet? Det er jo også et åbent vindue for
biograferne.
Holger:
Ja og vi ved godt at der kommer mere og mere.
Astrid:
Sport?
Holger:
Ja sport, det har vi gjort nogle gange når Danmark har været med, så kører vi det, men ikke i
de indledende runder.
Astrid:
Men er der andre ting i tænker på at begynde?
Holger:
Altså er vi jo begyndt at snakke med nogle af de andre (biografer) om hvad de gør, og så ser
vi om der er noget i det, om det giver huset en profil af det? Fordi det der er vigtig for os er,
at huset opretholder og får en profil, det her er et kulturhus - hvis du skal opleve kultur, så er
det her du kommer i Hillerød. Men det er sådan noget med, at vi gerne vil holde en rimelig
høj kulturel standart. Det skal jeg fortælle fritids og kulturudvalget i dag (Holger skulle holde
124
møde med dem efter vores interview), de er ude efter vores kommunale tilskud, det får de
nu ikke lov til fordi socialdemokraterne og SF i kommunen holder fast i det.
Astrid:
Men hvad ville der ske, hvis i mistede den støtte?
Holger:
Det gør vi heller ikke, men de kunne godt skære ned fordi de spare kommunen.
Astrid:
Hvilken situation ville i så stå i?
Holger:
De spurgte om vi lukkede sidste år, da de skar os med 20.000 kr. "nej gu gør vi ej", "Hvad gør
i så? sætter i kvaliteten ned?" ”nej” sagde jeg ”vi sætter den op” - det var vi jo nød til, så var
vi nød til at lave noget mere. Vi har det sådan her, at vi ikke truer med at gå, enten går vi
eller også går vi ikke. Hvis det ikke passer mig mere så går jeg, men jeg siger det ikke i
forvejen.
Astrid:
Kan du fortælle lidt mere om digitaliseringen af biografen?
Holger:
Ja. Digitaliseringen gør at vi får filmen hurtigere, den lille pakke kom fra Helsingør i går
(posten bare lige inde og aflevere en pakke med en harddisk i), den ligger vi ind i apparatet,
efter 30-60 min så er filmen lagt ind, så sender man pakken videre til næste biograf, sammen
dag. I gamle dage var filmen på en spole og så længe at vi havde den, kunne den ikke kører i
andre biografer, og da kopierne kostede 25.000 kr. pr kopi at lave, så var det også begrænset
hvor mange kopier filmudlejerne udlejede. Nu, de her kopier, koster 1300 kr. at lave, men
det koster stadig det samme som før at leje. Og det er jo igen at der ikke er nogle andre der
laver dem. Det næste bliver jo at de slet ikke sender dem ud - men sender dem ned
(download). Men deres problem er jo i øjeblikket, hvordan de sikre, at der ikke er nogle der
bryder ind og stjæler dem - det kan de nemlig ikke. I USA er det sådan at 14 dage før at
filmen får præmiere, kan du se dem på nettet, fordi der altid er nogle dygtige hackere. Og
det lever de jo så med i USA, og jeg tror også at vi skal leve med det, men de er lidt
hysteriske de danske filmproducenter.
- Operatøren træder ind i cafeen. Vi siger hej og præsentere os og vores opgave - Han hedder Jonas og bor i
lejligheden oven på biografen Holger:
Og jeg sidder og påstår at streamingen ikke påvirker (siger han til Jonas).
Lea:
Det er jo en interessant synsvinkel.
Holger:
Synes du det? (spøger han Jonas)
Jonas:
Nej ikke umiddelbart.
Holger:
Kommer den til det tror du?.
Jonas:
jeg tror måske det kommer an på hvordan biograferne - hvad det er de gør, for at det skal
være attraktivt for at gå i biografen, jeg tror, det at gør det til en oplevelse og event er det
(der skal trække folk i biografen). Man har jo længe prøvet at slå på teknikken "Vi har det
125
bedste billedkvalitet", og så tror jeg måske mere det bliver noget med at stederne
(biografen) skal være en oplevelse, selve biografen skal være et sted, der er værd at opleve.
Astrid:
Så det er mere event?
Jonas:
Ja. Jeg tror personlig, at vi har den force, at vi har en hyggelig cafe der er tilknyttet
biografen, så det der men at man kommer i biografen, køber noget slik, går ind og ser
filmen og så går igen - det tror jeg er mere truet end steder der har noget mere atmosfære
og hygge.
Holger:
Jeg tror det er vores overlevelse muligheder på længere sigt, at vi tilbyder andet end at man
kan gå ind og se en film, eks. opera eller musik. Men det kan da godt være at vi en dag - vi
overså en koncert i Paris, den havde vi snuppet liget meget hvad den havde kostet, men det
er sjældent. Det kommer sikker også. fordi det er der nogle der laver penge på - og man kan
side. at dem der optager operaen, billetterne og koncerterne, de gør et jo ikke for din skyld,
men fordi der er penge i det, og det er klart at det kommer der mere af, og der tror jeg at vi
har fordelen ved at vi kan tilbyde noget andet igen, end bare at gå ind i biogarfen. Når
Nordisk Film har opera - han har det næsten ikke mere - så får han det fra USA kl. 10 søndag
formiddage.
Jonas:
Det er jo fordelene for biograferne, at de er blevet digitaliseret, og at vi kan modtage
licensen til visning 5 min før den skal starte.
Astrid:
I samarbejder jo lidt med online streaming, i det med, at i viser opera og ballet og det
virker jo som en positiv udvikling.
Holger:
ja det er der ingen tvivl i. Jeg tror ikke at man skal være så forskrækket. Jeg er ikke tilhænger
af det ene eller det andet, men det (streaming) er der jo og vi skal kunne følge med og derfor
har vi også nogle unge mennesker tilknyttet huset, som kan det der (det tekniske bag).
Astrid:
Hvad tror i med de unges genration, kommer de til at gå mindre i biografen?
Holger:
Nej det gør de ikke, kun for en periode. Min søn har Netflix, men nu begynder de at gå i
biffen, nu har de set Netflix og vi har set filmene - og jeg ved godt at der er gode film på
Netflix, men nej altså jeg tror ... altså biografen dør ikke, men biografen skal tage
udfordringen op, andet end at man (biograferne) er et sted, hvor man købe popcorn, ind og
ud igen. Det skal være en oplevelse, her (Cafe slots bio) skal man kunne sidde bagefter og
snakke "hvad er det vi har set", hvis du går op i biocity, der kan du ikke sidde og hygge dig,
der står en popcornmaskine der fylder halvdelen af lokalet og en slikbar der fylder resten af
lokalet, og så kan der sidde 10-12 stykker på nogle høje stole, det er slet ikke beregnet til
sådan noget (hyggen), man går ind og ud. De kan så tilbyde nye større film, men altså derfor
er der ikke grund til at tro at vi konkurrere med dem. Det er også derfor at det er fuldstændig
til grin at de synes vi er en trussel for dem, men trussel på en måde at vi kan tage nogle
penge fra dem, men ikke en trussel på den måde.
126
Astrid:
Kan i fortælle noget om biografens besøgstal igennem de sidste 6 år, der hvor
onlinestreaming sådan rigtig brød igennem?
Holger:
Altså, vi har ligget på de der 14-15.000 de sidste 10 år, og så har vi børnefilmklubben med
600 medlemmer, som så ser 24 film. Altså ligger vi der omkring, og det vil sige at det ændrer
sig ikke. Derimod er eventene blevet større, der kommer flere folk til særlige forestillinger
end der gjorde da vi startede.
Astrid:
Hvornår begyndte i med events?
Holger:
For 3 år siden, meget forsigtig, men nu kan vi det. Man skal også ture vove at springe ud,
nogle gange er der noget der ikke går og så er det bare det.
Astrid:
Hvis du har en mening om det, synes du så at der er en forfordeling af film i forhold til
sjælland og Jylland?
Holger:
Nej Århus for lige så mange film som København. Hvis du boede på landet, så er det sådan,
at producenterne først vil af med filmene til der, hvor de tjener penge hurtigst. På den måde
er der en forfordeling på store og små biografer. Men der er størst forskel indbyrdes, ikke
mellem store og små, men blandt de små. Og derfor snakker de jo også meget om filmproducenterne - om at nedsætte den der aftale om, at der ikke må komme film på dvd
før efter 4 måneder.
Astrid:
Nej.. biografvinduer?!
Holger:
ja vinduet
Astrid:
Hvordan ser i på det?
Holger:
Altså ser vi at princippet, at vinduet skal blive der. Men de er ved at forhandle, de har opsagt
aftalen jo- men juridisk er det sådan at aftalen gælder så længere der ikke er indgået en ny,
jeg tror at det bliver nedsat.
Astrid:
Er det ikke en stor risiko for biograferne?
Holger:
Jo for nogle biografer, men for os anser jeg det ikke for en risiko, jeg kan slet ikke forstå at
Nordisk Film er så interesseret i at ændre det - men det er de måske i virkeligheden heller
ikke, det er måske mere de store producenter.. tv’et er jo helt vilde med at få lov til at vise
filmene noget før, man må sige at Danmark, England, frankering og måske også Tyskland, er
de store europæiske filmlande, og de ligger vægt på kvaliteten mere end på pengene,
amerikanerne er fuldstændig lige glad med om deres film kommer i biografen, bare de kan
tjene nogle penge. Der er en anden kultur.
Astrid:
Men de har da mest chance for at tjene penge på det i biografen?
Holger:
Ja.. det er klart, men hvis de kan gå ud og lave noget på tv kanalerne. Hvis nu det var idræt
ville de tjene mange penge, så mange penge er der ikke i film, men alligevel er det lidt dyrt.
Når Danmark radio kører en hel masse gamle film, så er det fordi der er mange penge i det,
127
de kunne godt kører andre film også, men de er for dyre at kører. Mit gæt er nok at vinduet
bliver sat ned, men det forsvinder ikke.
Astrid:
Nej hvis det gør det så..
Holger:
Det vil give nogle problemer, formenlig også for os, men jeg tror ikke det kommer - jeg tror
vinduet vil være der altid.. i USA komme filmene på dvd samtidig med at de kommer i
biograferne, så jeg ved sku ikke, men de gør det ikke i Europa, og jeg tror at de europæiske
institutter og regeringer - kulturmæssig, de vil stadig søger for at der er noget luft og så
bliver det måske 3 måneder i stedet for 4 måneder, før i tiden var den jo 6 måneder. Så den
er jo sat ned, men jeg tror heller ikke at de danske film, heller ikke de 15 store biografer, er
interesseret i det, så derfor vil der være en balance, så "tilfredsstiller vi de udenlandske
producenter, og så for vi ikke noget ballade”. Der er masser af ting, amerikanske film, vi
aldrig får, fordi der er drønet ud for længst, men det er måske også lige meget, de laver
meget lort ikke, men de laver også meget godt.
Astrid:
Hvad er den største kritiske udvikling jeres biograf har gennemgået? og den mest positive?
Holger:
Så er den kritiske udvikling, det var -… på det tidspunkt jeg kom ind i bestyrelsen og blev
formand for 25 år siden - der var økonomien kørt i bund, vi havde ikke støtte, vi havde en
kommunal støtte som var meget lav, men ingen støtte fra film instituttet (Det Danske
Filminstitut), og dem der havde kørt det før i 7 år (havde ikke kørt biografen godt), men da
jeg kom ind i bestyrelsen, havde jeg et møde med borgermesteren, som var klar til at lukke
tilskudt, og der havde vi så været i tv lorry, dr 2 og snakket med dr 1, og så tog jeg et nyt
møde, og der aftale vi så "giv mig 3 år, og hvis det ikke lykkedes så lukker vi”. Vi skyldte en
halv million den gang, og huset er gammelt, og så fik vi en ny bestyrelse og en meget dygtig
regnskabsstyre, og så kørte vi hårdt økonomisk, og jeg gik ud og lavede revisioner på gælden
hos alle dem vi skyldte penge hos, og vi sparrede meget og lavet næsten alt selv - alt hvad
man kunne lave, og der havde vi rock arrangementer den gang og det var salen overhovedet
ikke egnet til - der kom mange til de koncerter - 300 mennesker der drak og kom, vi tjente
mange penge, og det var vi enige om, at vi ville kører til vi havde penge nok til at kunne
bygge det hele om - på de 3 år gik det jo meget godt, så kom vi så til at snakke med nogle i
(Det Danske Filminstitut) igennem kulturministeriet - nu er det jo ikke mig det hele, vi har en
bestyrelse, men det er mig der har forhandlet.
Astrid:
Så det mest negative, blev også det mest positive?!
Holger:
Ja det blev det, fordi det lykkedes os så at snakke os frem til at modtage støtte, få nogle
fonde ind og der byggede vi så om for 2,5 million.
Astrid:
Inden for de 3 år?
Holger:
Nej efter de 3 år. og så fik vi samtidig støtte fra instituttet (Det Danske Filminstitut) af og vi
kørte ”skolen i biografen” og så blev der nogle lunde styr på tingene her.
Astrid:
Hvem skal tage over efter dig?
128
Holger:
Det er jo et rigtig godt spørgsmål, altså vi har jo en bestyrelsen i øjeblikket består af 7
mennesker, men den aldersgruppe der har småbørn eller skolebørn nu, de går på arbejde og
kommer hjem kl. 5 henter ungerne, spiser og så falder de om - de kommer ingen steder, dem
der kommer ud i foreningslivet i dag, er dem der er over 50 år og det er vores gruppe også
Astrid:
Så det kunne blive en fra bestyrelsen?
Holger:
Hvor gammel tror du jeg er?
Astrid:
61 år??
Holger:
Du er sød, jeg er 73 år - og det betyder jo, at jeg regner med at gå af om nogle år, men jeg
ved det ikke, men vi skal jo gøre plads for de unge - som Jonas der. Vores bestyrelsen er over
50 år alle sammen, men det er rigtig nok, at der mangler et generationsskifte, men det bliver
ikke de 20-25 årlige, det bliver de 40-50 årlige.. Hvis i kigger på det frivillige arbejde her i
byen, er de alle sammen over 50 år og vi er de sammen mennesker.
Jeg sidder med i Annaborg, det er et gammelt ... kommunen overtog det fra amtet, da det
blev nedlagt. Kommunen ville sælge det, men vi satte os på det, og sagde at det skal være et
kunsthus for Hillerøds kunstforening, og det lykkedes os så i løbet af et halvt år at forhandle
at kommunen kunne stille det gratis til rådighed - det er, er også det game statsamt (peger
på et nyt hus), det fik sognegården og vi har noget der hedder 'Byens hjerne', som er dem
der og dem der (Anneborg og huset sognegården fik), museet og slots bio - vi er byens
hjerte, vi støtter hinanden - så når der eks. er udstillinger på slottet, så viser vi film der passer
til udstillingerne. På den måde samarbejder vi og det er jo også enormt vigtig.
Astrid:
Hvad frygter i så mere? konkurrencen fra de andre biografer eller konkurrence fra online
streaming?
Holger:
Vi frygter ikke noget - jeg tror at min kassér kan frygte lidt, det er Peter. Peter kan være lidt
bekymret for biografvinduet - det siger han tit.
Astrid:
Men det virker også som en af de største trusler imod biograferne?!
Holger:
Ikke streaming.. Men man kan godt sige, at den store mængde af film over streaming, kan
også skabe en trang til at gå i biffen, hvis biffen udvikler sig til at blive andet end at tænde og
slukke knap. Og det tror jeg gælder alle genrationer - også de unge, for man skal ikke tro at
de unge er mindre rodløse end de gamle er - de har jo også bruge for socialt samvær, det kan
vi jo se når vi laver noget for gymnasiet, det vælter jo ind - så de har jo også brug for noget.
Astrid:
Hvordan ser du så på fremtiden for jeres biograf?
Holger:
Altså jeg tror at fremtiden for slots bio, den er meget tryk, men det handler om at følge med
og udvikle sig, og dét at vi er et kulturhus, tror jeg, er det der bæger os videre, vi har jo så en
masse andre aktiviteter her, der kommer folkeuniversitetet, musik foredrag, kommune har
dementcafe.
129
Astrid:
Vi snakkede med Vester Vov Vov, og vi spurgte dem også om de havde en plan om
markedsføring for at tiltrække publikum, og de sagde faktisk ”overhovedet ikke”, at de vil
holde deres rygte, og at de har mange gode stamkunder, men ingen planer om at streamer
noget eller anden markedsføring.
Holger:
Men jeg tror også at art cinema'er - også Gloria, som jo fik taget den kommunale støtte, de
kører jo efterhånden på røven - de udvikler sig heller ikke, de siger bare "vi vil gerne vise film,
som 4 ludere og en lommetyv gider se", og der er altså noget af de smalle film, som ikke er
værd at vise, men vi er jo faldet i. Det er jo ikke lige godt alt sammen godt - bare fordi det er
Art Cinema, det er jo heller ikke alle koncerter der er god.
Astrid:
Men grand styre jo disbrutionen?!
Holger:
Grand!!, Grand er noget andet - fordi de jo har Camera film, og det vil sige at de har deres
egne film, men også andre film - og der sker så noget mærkeligt, der tør man jo ikke for de
andre biografer at blokerer dem (Camera film). Det er morsomt at vi skal blokeres - den store
mod den lille, men nu er det jo sådan at Nordisk Film ejer stort set alle store biografer i
København.
Astrid:
De har ikke empire?!
Holger:
Nej ... jo jo jo..
Astrid:
Men empire har da også deres egen distribution?
Holger:
Ja - nej nej..
Astrid:
De har da real Pictures?
Holger:
Det er også Nordisk Film, det er filmklub Danmark også, det er også Nordisk Film. - Nordisk
Film vil gerne sætte sig på det hele hvis de kunne, det kan de ikke og den største konkurrent
de har, er SF film. SF skandinavisk film, som i virkeligheden er svensk, som har monopol i
Sverige - i Sverige kører alle biografer SF film, fordi svenskerne har igennem deres
kulturhistorie: er det jo moderlandet der træffer afgørelserne. Så der er biografer i alle små
byer, men det er jo staten, de er starts ejet. Så SF film er en af de store, YIP er så gået
sammen med FOX også rimelig store, og så er de slået sammen efter hånden distributørerne, så er der scandbox er jo ikke rigtig noget, så er der kommet nogle af de små
alternativer frem og det er jo ikke bare mirakel film nu, nu er der også nogle af de gamle fra
film instituttet (Det Danske Filminstitut), som er ansat hos film instituttet (Det Danske
Filminstitut), Angel film er også - de har været i gang længe. Men der er et par små der er
dukket op på markedet, men de er jo alle sammen Art Cinema film de kører. Men Jess er jo
ret skarp i Mirakel, han er rigtig god til at sjangheje film, nogle gange har han nogle rigtige
baskere - de der urørlige (en film) - den kørte vi også, og den kører vi igen i torsdag for en
ældre filmklub ude i et af sognene "ej den har i jo set" "jamen det er jo noget andet".
- Interviewet har nået sin ende og vi takker af, enden vi går får vi en rundvisning i biografen
130
Bilag 4
Vester Vov Vov med Anne Sofie Kluge Hedegaard d. 28/05-2015
Anne Sofie har været ansat i 6 år
Astrid:
Vi vil gerne starte med at give en kort beskrivelse af Vester Vov Vov med dine egne ord.
Anne Sofie:
Vester Vov Vov er en art house biograf, som er en cafe biograf - det vil sige at
vi både har en cafe og en biograf kørende årligt. Vi får støtte af film instituttet og af
kommunen, og af noget der hedder euro Cinemas, som er en EU støtte. Det vil sige at 50 %
procent af vores film skal være europæiske, så vi er støtte finansieret og tjener på billetter og
cafe salg. Der er en chef som ejer biografen, og så har han barpiger og operatører ansatte,
som kører den daglige drift. Det er en lille forretning i forhold til andre biografer.
Astrid:
Hvor længe går hver enkelt film hos jer?
Anne Sofie:
Det varierer rigtig meget. De fleste film kører måske 3 uger til en måned.
Filmen ” Searching for sugar man” er vores flagskib, den kørte i et år. I starten kørte den
dårligt, men det ente med at blive ret populær og det ente med at nogle folk kom ind for at
se den op til 5-6 gange, de hev nye mennesker med ind for at se den. Den kom i fjernsynet,
men den kørte stadig vildt godt her i biografen samtidig med at den kørte i fjernsynet. Så
holdte han en koncert d. 4. august, det var nok i 2011 eller 2012 tror jeg, der peakede filmen
igen. Så den kørte hamrende godt i et år, men det er et sær tilfælde.
Astrid:
Så det var publikum der fik den til at kører længe!?
Anne Sofie:
Ja.
Astrid:
Er der andre grunde, hvis en film kører længe hos jer?
Anne Sofie:
Nej de kørere efter om der er publikum til dem, og hvad aftaler der er men
distributøren, sådan tror jeg det er for alle biografer. Der er nogle film, som man har en
aftale om at den skal kører i så og så lang tid. Det er ikke mig der sidder og bestemmer det
eller har aftalen med en distribrutør, det er min chef, der har den aftale. Det afhænger rigtig
meget af filmen og af publikums tal, så afhænger det af sæson. Der er meget stor forskel på
vinter, sommer, efterår og forår for hvordan en film går, også i forhold til hvor festivalerne
ligger og hvornår filmen kommer ud. Filmene kommer ofte i klaser, fordi man har fundet ud
af at, store danske film, som vi ikke har, men som andre biografer har, har en rigtig god
131
levetid i efteråret – det vil sige at for næsten 2 år siden kom 8 ud af 10 store danske dramaer
kom ud på samme tid og konkurrere hinanden ud, fordi alle er enige om at den tid er bedst
for danske dramaer. Det er jo et problem for den danske film industri, men det berører
selvfølelig ikke os så meget.
Astrid:
Hvordan et problem?
Anne Sofie:
jamen, at der simpelthen ikke var nok tid. Folk der gerne ville se alle filmene
hvad ikke tid til at se alle filmene. På den måde kan ting godt komme i klaser. Så har man
også nogle dokumentarfilm der også kommer i klaser, fordi de kommer ud lige efter
festivalen Copenhagen Doks. De danske dokumentar producerer, vil gerne så hurtigst muligt
have filmene i biografen efter at du har været vist på Copenhagen Doks. Men hele december
og januar er ikke gunstige for film, så kommer de måske ud i februar samtidig alle sammen.
Jeg tror dog at folk (producerne) er begyndt at lærer, ikke at smide alt ud på en gang, og det
handler jo også om at distribrutører og producere skal snakke sammen og ligge et skema
over året, hvornår filmene skal komme ud. Men der er helt klart favorable slots eller
tidspunkter for hvornår man skal ligge sine film ud – december er en helvedes måned, i
sommerferien er der heller ikke nogle der gider gå i biografen, men ja september, oktober og
november er gode måneder, januar, februar, marts, april og maj – de der mellemkolde
måneder er helt klar bedste.
Astrid:
Så i kommer ind i den dårlige periode om lidt?
Anne Sofie:
Ja det gør vi, og det er så der vi har vores cafesalg, som så holder os oppe. Vi
har rigtig mange cafegæster om sommeren på stribe, fordi vi ligger så godt.
Astrid:
Og det var din chef der afgjorde hvad for nogle film der får lov til at gå og publikum?
Anne Sofie:
Ja, han styre administration, hvilke film der kommer ind, ligger program – ja
og vi ligger en uges program af gangen fra torsdag til onsdag er biograf ugen, i alle biografer.
Så kigger man i løbet af ugen, hvordan det er gået. Man kigger som regel på den første
weekend, en films første præmiere er ofte det som giver udslaget for hvordan filmen
kommer til at gå, sådan er det oftest i de store biografer, men lidt mindre her, her tager vi
det lidt mere på slump. Men der er helt klart sket en ændring i hvor lang tid en film spiller – i
løbet af de sidste 5-10 år er der sket en kæmpe forandring. Altså hele overgangen fra
filmrullen til DCP (Digital Cinema Package) er der sket et skift og i dette skift er der kommet
langt flere produktioner, det vil sige at der er mange flere film der kæmper om pladsen,
filmene får derfor en væsentlig kortere levetid nu end de har haft tidligere. De kommer
meget mere massivt ud i flere biografer på en gang og så har de en kortere levetid.
Astrid:
Det er skift fra rulle til DCP, kan du fortælle mere om det?
Anne Sofie:
Ja. Det var i 2011 at alle biografer i hele verden valgte at gå over til digitalt
format i stedet for filmrulle. Filmrullen blev distribueret fysisk, det vil sige at, ved de store
film lavede man måske 15 kopier, der kostede 10.000 kr. pr rulle, så distribuerede man dem
ud i de store biografer og efter de store biografer havde vist dem, kom de ud i de lidt mindre
132
biografer og så til sidste i nogle forstandsbiografer. Det var tidsmæssigt et længere spænd,
og så kørte de selvfølelig forskellige steder. Med de smalle film havde man måske kun 2
filmruller, fordi man ikke havde råd til at distribuerer dem i samme omfang, så kom de så ud i
nogle specifikke biografer og rykkede videre til andre biografer. Man holdte dem
(smalfilmene) længere, som regel fordi der ikke var så mange produktioner, så der var ikke så
mange film der kæmpede om pladsen. På denne måde havde filmene en langt længere leve
tid end de har i dag.
I dag kan man med DCP, som stadig er en form for et fysisk format, fordi det er en harddisk
man skal aflevere, men det tager måske en time at loade en film ind og så kan man sende
den videre til næste biograf. Lige nu er vi ved at overgå til at man ikke skal have et fysisk
format, som i en harddisk, men at man kan hente filmene ned fra nettet – det vil jo så gøre
det endnu nemmer, fordi så er hele transporttiden minimeret. Men det betyder så at den
samme lille film faktisk kan kører i mange flere biografer på samme tid. Så hvis man har en
helt vild lille smal film, som normalt kun ville kører i en lille biograf, så kan man faktisk få den
ud i mange flere biografer, men der er selvfølelig også forskel på hvilke biografer der vil tage
de smalle film. Så det er jo stadig forholdsvis stadig små biografer, men vi kan kører samme
film, som Øst for paradis i Århus og som cafe biografen i Odense, som Grand og som Gloria
og måske også Parkbio – så kan vi kører de samme film, på sammen tid, og så lave en massiv
dækning af film i en korter periode.
Så vil jeg også sige at der forskel på de helt små art house biografer og på Grand og Empire,
er ligesom skridtet over, og så har vi de helt store biografer som er Dagmar og palads –
Dagmar ligger faktisk lidt i mellem, fordi Dagmar også er lidt hen af en Grand/Empire
størrelse. Så de er mellemstore og har nogle lidt ”smallere” film, end de andre Nordisk Film
Biografer.
Så er der så sket det også at, åh der er sket rigtig mange ting. Der er sket det at i forhold til
hvilke typer film der kommer ud, har der også været en ret stor forandring, fordi hele On
Demand tjenester som Netflix og HBO og Via play og alle dem der, er begyndt at blevet rigtig,
rigtig, rigtig dygtige til at lave drama serier. Det er blevet så godt at selv film producenter og
skuespillere fra film verden, er gået over til at lave serier. Det betyder at ligesom at de har
markeret sig så godt på drama serierne at drama filmen er ved at ryge ud af biograferne,
fordi der er så mange der får deres behov opfyldt ved at se drama serier og så er de måske
ikke så interesseret i at gå i biografen for at se en dramafilm. Så der er ligesom også en genre
der har ændret sig gevaldigt på det danske og jeg tror også på det internatonale film marked
generelt og det betyder også at man har haft de smalle art house film, inde film, og så har
man haft noget drama og så har man haft noget action/komedie romertal film, og de har
ligesom placeret sig i små biografer, mellemstore biografer og i de store biografer. Nu har
det ændret sig lidt i forhold til hvilke biografer der tager hvilke film, fordi i og med at der er
kommet en større produktion, af blandt andet inde film og smalle film, så betyder det også
at det ikke er et lille eksklusivt medie, det er faktisk efterhånden noget ret stort og bredt
medie, og man begynder også at, de store og mellemstore biografer, tage de lidt smallere
film, det er smallere film der - hvis man har de helt art house film, som er lidt skæve smalle,
133
mærkelige europæiske film og så har man inde filmene altså independent filmene, som er
sådan mere tilgængelige og de er ligesom at det er den type film Grand og Empire og Dagmar
tager så meget af, og det har de slevfølelig også gjort tidligere, men det er blevet i højre
grad, at det er de film de markere sig på, og det tager selvfølelig også noget af art housens
områder. Det har de selvfølelig også gjort før, men der i hvert fald sket et skift der.
Astrid:
Til det værre for jer?
Anne Sofie:
Jeg ved ikke en gang om det er til det værre, fordi det kan også være en fordel
at vi er mange biografer der viser den samme film, på samme tid – fordi så kommer der
massiv dækning, markedstings vise, og i folks bevidsthed. Jeg tror at der ligger et problem i for mange publikummer – at de hører om en masse film, de gerne vil se, men så kan de ikke
nå at se dem, fordi de kun kører i 3 uger og det er en skam, fordi der kommer så gode film ud
og der kommer generelt så mange film ud, at man ikke kan holde styr på det længere. En
gang var det jo sådan at der kom et par film ud en gang om måneden, og så kunne man
holde øje med det i tv, radio og avisen, men nu kan man næsten ikke overskue hvad der
kommer af strømninger, fordi der kommer så massivt mange forskellige ting der kommer og
man vil gerne nå at se det hele, og efter at man har bruget et par timer på bare at læse sig
frem til hvad det er man gere vil se, så går den der måske ikke længere. Det går så sindssygt
stærkt efterhånden. Det er vi også begyndt at lukrere lidt på her, så vi er begyndt at have
nogle af de store film, altså de store film i art house øje med, så som ”Boyhood” og
”Mommy”. Dem har vi så haft i ret lang tid efterfølgende. ”Boyhood” havde vi i et ½ år.
Den der kommentarfilm med Nick Cave ” 20.000 days on earth” havde vi også et halvt års tid.
Vi er faktisk begyndt at holde de der, i Vester Vov Vovs rammer, store film i meget længere
tid, fordi der faktisk er et publikum til dem, og det er det vi kan brande os på. Vi vil
selvfølgelig gerne også have premierefilm, vi vil også gerne med på det nyeste, men det er
helt klart en fordel at vi kan det.
Filmene har vi i længere tid hvis det giver mening, vi kigger på tallene og hvis filmene er godt
belagt, så kører vi videre med dem. Det er også en ny tildens fordi filmene som regel har en
kortere levetid, så kan vi holde dem i noget længere tid, fordi der rent faktisk er et publikum
til dem, så kan vi fange alle dem som gerne vil se filmene, men kunne nå det, fordi de ikke
havde tid til det. Så det er også sket.
Så er der hele det her med at Grand også distribuerer selv, de har en distribution der hedder
Camera Film, og den har i haft i noget tid efterhånden, men det er begyndt at blive en ret
stor forretning for dem – tror jeg, nu kan jeg jo kun sige i forhold til hvad jeg ved udefra. Vi
har haft en lille distributør, som hedder Mirakel film, som har været den her ene mand Jess,
som har styret det. Han har fået en masse gode små smalle art house film hjem i mange år til
os og til Gloria, vi kørere meget de samme film. Men nu er Grand simpelthen begyndt at
snuppe alle de gode film for næsen af ham, fordi de er lidt større og de kan lidt mere. De
begynder at hive massivt hjem af rigtig mange af de film som både art house biograferne vil
have, men som også Empire, Dagmar og Grand gerne vil have. De er begyndt at blive lidt en
mastodont på det niveau, og det er jo virkelig godt for deres forretning fordi de får 100 %
belægning + de kan distribuerer ud til andre biografer og få 50 % belægning eller 40 % for de
134
biografer også – så det er jo helt klart en smart forretning for dem. Men det betyder også at
de ligesom kan sætte dagsordnen for hvornår de vil give os filmene, så oftest kan vi ikke få
lov til at vise en stor film fra præmiere dagen af, fordi de vil have dem eksklusivt i den første
uge, de første 2 uger – med ”Boyhood” var det den første måned. Det er fordi de ved at der
kommer til at være en massiv dækning den første måned og så vil de gerne give
efterfølgende, og det var vi været sådan lidt afholdende med, hvor vidt vi gerne vil have en
film efter præmieredatoen, fordi det jo giver bedst mening at der kommer flest i det første
styk tid. Efterfølgende har den haft ret god dækning. Camera Film synes jo at det er alle
tiders at vi tager den efterfølgende og har en lang hale, men for os vil vi jo gerne være med
fra starten af. Men fordi de har filmene og har musklerne, så kan de sætte dagsordnen for
hvordan de mindre biografer også skal kørere. Det er jo også en stor forandring. Der er man
jo også på vej hen i mod – det er for meget at sige monopolisering, men de får væsentlig
mere magt end de tidligere har haft.
Astrid:
Hvornår er de begyndt på Camera Film?
Anne Sofie:
Nej det ved jeg faktisk ikke, de har haft den i en hel del år. Men de er først ny
begyndt at markere sig for de mindre distributører, og sikker også fordi de har fået et godt
navn og et godt ry – det er godt for dem og deres forretning, men det skævvrider også en
lille smule af hvordan – at når man har en ide om hvordan distributørerne skal distribuerer
ud til resten af biograferne, fordi de (Grand) selv er en biograf, så kan de jo give sig selv et
forspring.
Astrid:
Ligesom Nordisk Film sådan set?!
Anne Sofie:
Og ligesom Nordisk Film har både biograf og distribution i et selskab og det
særligt dansk, man må vist ikke i andre lande, i andre europæiske land, må man ikke have
distribution og biograf på samme tid fordi det netop kan skævvride et marked. Forfordele –
det er det, det hedder.
Lea:
Det måtte man heller ikke i Danmark førhen.
Anne Sofie:
Nej, ved du hvornår det er kommet? Fordi Nordisk Film har jo altid haft
distribution og biograf i et
Lea:
Æh, de begyndt rent faktisk at opkøbe biografer i allerede 1970 lige enden
bevillingssystemet ophørte i 1972.
Anne Sofie:
Okay. Empire har jo også distribution. Men ikke så vildt som Grand, men de
har det. Hvem har ellers? – Øst fra paradis har også, dem får vi mange film fra også, men de
er ikke nogle konkurrent, som sådan, de er i en anden by.
Astrid:
Ja de viser også tit film her hos jer.
Anne Sofie:
ja, vi får ofte film fra Mirakel film, Øst for paradis og fra Grand. Det er hovedsageligt de 3 –
nååå nej, så har vi også nogle der hedder 41SHADOWS, som vi får en hel del fra – det er et
forholdsvis et nyt distributions selskab, som er begyndt at markere sig på banen. Men tingene
135
ændre sig jo og det kan man ikke undgå. Måske er det svære at være én mands distributør,
fordi det handler også om aftaler og samarbejdsaftaler. Camera Film er ude på alle festivaler
og er begyndt at snakke med en masse salgsagenter og er begyndt at have et godt forhold til
dem.
Astrid:
Anne Sofie:
Så det handler om netværk?
Sikker nok meget med netværk, som det er i alle brancher.
Astrid:
Hvordan tror du at distributionen vil ændre sig i fremtiden, også inden for jeres respektiver
med den forfordeling der måske allerede er begyndt?
Anne Sofie:
Det regulere sig jo nok på en eller anden måde frem og tilbage, og lige nu er
der jo gået 4 år siden vi gik over til DCP, så tingene har lige skulle bundfælde sig og folk har,
skulle finde en eller anden form for metode. I starten ville Grand jo overhoveder ikke give os
nogle af deres film før lang tid efter, og nu er de begyndt at se en fordel i at give os filmene
næsten samtidig. Nogle film vil de gerne give samtidig, mens de store film, hvor de tænker at
dher er en succes, vil de ikke give os. Men der er jo sket en stor ændring i det og så er der sket
en stor ændring i hele det her hold back periode – tidligere havde man en film ude, på
filmrulle, i først de store biografer, så røg de til andre biografer og så til tredje biografer, og
så var der en regel om at film der havde primære skulle der gå minimum 6 måneder før de
måtte komme på DVD og efter det skulle der gå 2 år før den måtte komme i fjernsynet. Det
kan i også læse om i filmlovene, hvordan hold back perioden har ligget. Så blev det ændret til
4 måneder fra biograf til dvd, for hvor mange år siden – det kan jeg næsten ikke huske, men
det må være omkring 2008 eller 2010, og der var der allerede ramaskrig. Der er en meget
markant figur Kim Pedersen fra Danske Biografer – Han er en særegen person, som mange
har svær ved at snakke med, fordi han er meget ekstrem i sine holdninger.
Astrid:
Men ved du hvordan det er nu med biograf vinduet? Fordi jeg læste filmloven og jeg synes
ikke jeg kunne se at der stod noget om dette, og det er jo netop det der har været så
meget snak om mellem biograferne og tele/film industrien.
Lea:
Altså, det virker mere som om at det skal ligges over til dem selv, til biograferne. De skal
finde nye forretnings veje på de punkter, men hvordan er jeg ikke helt klar over endnu.
Astrid:
Ved du hvordan biograf vinduer er sådan stadig væk?
Anne Sofie:
Jeg kan ikke huske, jeg ved hvad det er for dokumentarfilm, fordi det ligesom
er det jeg har nørdet allermest, og der ved at den har ændret sig ret meget fordi der har man
kunne vælge 4 forskellige måder, fordi dokumentarfilm er også sådan lidt særegen i at de
netop altid er blevet støttet af tv stationer – det vil sige at de skal ligesom, altså tv
stationerne også får en anden hovedplatform. Tv stationere har så også medgivet i at
dokumentar filmene også kan have en biograf præmiere, hvis de er store nok, så de har
været med til at give dem en hold back periode, og så har der været 4 forskellige muligheder:
enten har man kunne lave en dokumentarfilm og så er den røget direkte på fjernsynet, eller
os har man lavet en dokumentarfilm og så har den kunne få biograf distribution, og så har
136
den haft en holdback periode på måske 2 måneder, og så kunne den komme i fjernsynet –
eller måske 4 måneder, den nyeste kontrakt for dokumentarfilm er at den kan komme i
biografen og hvis den så ikke sælger mere end 5000 billetter den første måned, så må den
komme i tv efter en måned, så de regulerer helt vildt meget og der er mange undtagelser,
man kan gøre lidt flere ting. Det er sådan lidt særegent for dokumentarfilm. Men jeg tror
også at det er den måde man er begyndt at tænke på i forhold til spillefilm, at man tager det
skridt for skridt og individuelt for hvad filmen kan præsterer. Det tror jeg er fremtiden: at
man regulere løbende og ikke har et fast vindue, at det er individuelt for hver film.
Astrid:
Så du tror altså at den bliver fjernet?
Anne Sofie:
Ja – altså ikke 100 %, men at man tager det løbende og ikke siger fra start af
at den skal have 4 måneders hold back periode. Der er mange der har snakket om det i
forhold til On Demand tjenester, at hold back periode er en forældet form, men det kan man
diskuterer frem og tilbage, men det handler jo om eksklusivitet og hele den her hold back
periode består jo af det eksklusivt skal være for biograferne, for at de kan tjene på filmene og
holde deres økonomi. Spørgsmålet er om forbrugeren går efter den her eksklusivitet eller ej
fordi der samtidig er mange flere film, som kommer ud på samme tid – så hele det her
eksklusivitet tilbud er jo lidt oppe og vende, hvad betyder en eksklusivitet når der alligevel er
10 film jeg helt vildt gerne vil se på samme tidspunkt, men ikke kan nå. Er eksklusiviteten så i
lige så høj grad en værdi i dag, som tidligere? Eller er det for nogle film måske en bedre
mulighed, at komme ud på fjernsyn, biograf og streaming på samme tid? Vil det give kunne
give nogle en fordel rent markedstings mæssigt, fordi så kan man jo storme folk alle steder –
vil du kunne løfte en film mere ved at kører den på alle 3 platforme på samme tid? Det er jo
den helt store diskussion. Samtidig er der heller ikke rigtig nogle der tør gøre det, fordi det er
noget af en sats, en film er jo en dyr vare.
Der var faktisk en der gjorde det her sidste år, som var en ret dårlig film succes.
Lea:
Anne Sofie:
Lea:
Anne Sofie:
Var det ikke en gyserfilm?
Jo, det tror jeg.
Den tjente et eller andet med 3 gange så meget, ved at komme ud på streaming, mens den
kom i biografen samtidig, end den ville havde gjort kun ved at komme i biografen.
Altså i USA?
Lea:
Jeg kan ikke helt huske hvor det var henne. Men det var en udenlandsk film.
Anne Sofie:
De må have estimeret det. Man kan estimere det ret godt. Hos os er det
svære fordi vi er et lille land. Det er jo meget feder for os hvis vi har en film som er CO.
Produceret internationalt, hvis vi har en film som både er produceret af Danmark og
Tyskland og Spaniel, så er man sikker på at få distributionen hjem i alle 3 lande på en gang.
Tyskland er et af de lande for man fra Danmark gerne vil have sine film ud i, fordi de er 80
millioner og vi er kun 5 millioner, så hvis man får den bare ud i få biografer i Tyskland, så kan
137
det være at man kan tjene det samme som man kan gøre her hjemme. Dansk film marked er
også bare småt, det er jo bare en lille landsby, så man vil gerne ud over stepperne, hvis det
kan lade sig gøre. Samtidig har vi jo også en ret stolt tradition og et godt brandt efterhånden.
Men hold back perioder – jeg tror at fremtiden er at skulle individualiserer filmen, og skal
turer at prøve af, men nogle film overhovedet ikke alle, men jeg tror man skal begyndt at
tænke på hvilke film vil kunne tåle at vi enten får et hurtig tv præmiere, eller om man hellere
vil have en On Demand premiere end en tv premiere. Så er der selvfølelig også forskellige On
Demand tjenester, der er jo TVOD og der er SVOD, subscribsons VOD som er Netflix, hvor
man betaler en gang om måneden, og så er der pay per view, hvor man lejer en film, som
helt klart giver mange flere penge per film visning. Der er også de variationer inden for On
Demand tjenester som man kan regulere, men indtil videre har det jo så samtidig vist sig at
forbrugerne ikke rigtig gide de der ”lej en film for 40 kr. (Pay per view), de vil have det store
marked og det store udvalg. De vil have SVOD, frem for det andet fordi det er, nemmer, så
skal man ikke beslutte sig, så har man et katalog man kan gå ind og vælge en film fra, ligesom
da man havde en DVD samling, så har de en DVD samling online. Så den del af On Demand
som man havde regnet med at kunne være en lidt bedre deal, fra DVD markedet til at kunne
betale 40 kr. online, men de 40 kr. online får man ikke folk til, det gider de ikke. Så det er
meget spændende, men det er svært at forudsige, men jeg håber lidt at distributørerne og
producenterne begynder at individualisere deres film og tænker ”Hvordan kan vi komme
bredest ud, med de her film, og giver det mening at lave en biograf visning?” – for de fleste
giver det mening, fordi der er en vis blåstempling i at få filmen på det store lærred og en
stolthed.
Der ud over tror jeg også at der i fremtiden – fordi man ser så mange film der hjemme på sit
eget lille lærred og projekter, man kan få nogle gode højtaler efterhånden til billige penge, så
kan man nemt lave en hjemmebiograf, som matcher de små biografer – så jeg tror i højre
grad at biografen kommer til at være et sted hvor man ikke er på flere skærme på samme
tid, altså et helle på en måde, en eksklusivitet – en helle hvor man er samlet med andre
mennesker om at se en film. Det her i samme grad som de folk der fascineres af
”Bonderøven”, hele det her lidt mere simple liv, så tror jeg også at fordi man har så mange
skærme tændt hele tiden og man er på forskellige medier hele tiden, så det her med at være
fokuseret på noget i 2 timer er faktisk en ret stor udfordring, eller det er bare en ret stor
kontrast end det man er van til, fordi man hele tiden skifter mellem medier. Så det der med
at gå i biografen ”okay nu vælger jeg det faktisk til, det her nærværd”.
Astrid:
Men vel også med oplevelsen og kvaliteten, som man ser med CinemaxX og Imperial med
den nye laser system ”IMAX”.
Anne Sofie:
Ja men det er jo også helt vild ikke, så kommer en billet jo op og koste 175 kr.
for en billet. Det er jo også lidt sindssygt, hvad de kommer til at ligge i. Men jeg tror egentlig
ikke vi skal være så bange for om de små biografer kan overlever det her, man bliver bare
nød til at følge med i hvad der sker af udvikling og hvordan vi kan beholde vores integritet og
vores særegenhed eller vores brandt – hvad er det så vi kan?
138
Astrid:
Er i så mere bekymret for konkurrencen med andre biografer eller med online streaming?
Anne Sofie:
Der kan jeg kun tale ud fra mit eget synspunkt, der ved jeg ikke helt hvad
Torben min chef mener. Men jeg vil sige at jeg er i højre grad nervøs for konkurrencen fra
Grand end jeg er for online streaming, fordi det er et andet medie.
Astrid:
Og de vil ikke overtage biograferne i sidste ende?
Anne Sofie:
Nej, folk har stadig behov for det (at gå i biografen), det kan godt være at folk
har mindre behov for det end tidligere, men det har vi jo også være bange for – hvad VHS’en
ville gøre og vi har været bange for hvad videospil vil gøre, men jeg tror ikke at mennesket
(og dens behov) ændre sig, men teknologien ændre sig, men det er stadig de samme behov,
som bliver udfyldt på forskellige måder. Det er sådan den der dejlige mellemvej af
mediekritik, at man ikke tror at verden går under med at man heller ikke er angst for
fremtiden, man skal nok klare sig men man skal have øjnene op for hvad det er der sker.
Så håber vi jo også at kulturministeriet og film instituttet (det danske film institut) følger
med, i forhold til at kunne rammesætte og hjælpe med at finansierer de små steder, for at
holde det oppe og kører.
Astrid:
Hvordan ser i så på udviklingen af online streaming? Har i kunne mærke noget til det
igennem de sidste 6 år?
Anne Sofie:
Det er sku svært at sige altså. Jeg kan sige, at ud fra min egen vennekreds er
det færre gange at man går i biografen for at blive underholdt – og sådan har jeg det også
selv, det er færre gange jeg går i biografen fordi jeg har lyst til at blive underholdt eller stene
til et eller andet. Der er kommet langt større udbud hjemme, så der er længere til at gå ud og
tage skoene på og gå i biografen, end det har været tidligere. Så jo det tror jeg da helt klart
at man kan mærke på billetsalget at det er gået ned – det tror jeg. Men samtidig har
markedsandelen på dansk film aldrig været bedre, eller den er ret høj. Man kan gå ind og se
det på DFI’s hjemmeside, de har sådan nogle markedstal de laver hvert år, og det er
selvfølelig i forhold til hvor mange danske film folk ser i forhold til hvor meget folk går i
biografen og hvor ofte folk går i biografen. Det kan i se, jeg tror at det ligger på 2-3 gange om
året går hver danske i biografen og det har vist ikke ændret sig voldsomt meget – ej i må lige
tjekke op på det. Men i kan måske også se overgangen hvad det er sket der i 10-11 og
hvordan det så ud i starten af 00’erne, men jeg mener ikke at det har ændret sig helt vildt
voldsomt – altså folk får stadig meget i biografen i forhold til andre lande, i Europa går folk
meget i biografen, Frankrig er helt klaret det højeste, Frankrig og Island tror jeg er der hvor
folk går 5-6 gange om året i biografen per person, men det er jo gennemsnitlig så der er jo
helt klart nogle personer der går mere i biografen end andre. Men Danmark ligger ikke lavt
overhovedet, det går faktisk ret okay. Så jeg tror ikke at man skal være så bange igen. Jeg
tror ikke at biografen dør ud.
Men ud over det er der jo sindssygt mange kulturtilbud, altså man kan næsten ikke tælle på
2 hænder, hvor mange festivaler der kommer fra nu og til oktober, og man er allerede træt
af at ordet festival på nuværende tidspunkt. Der er også kommet et massivt større
139
kulturtilbud, som også er en eller anden form for konkurrent til biografen. Der må man bare
følge trit og så spille på hvad det er man kan her som er lækkert og som er anderledes fra det
andet. Det kan man både gøre ved at lave de her hele oplevelser, hvor man laver events
visninger og inviterer til øl og drikke og bal arrangementer, men det er også bare at søger for
at vise nogle gode film – hvis man viser nogle gode film, skal der nok komme folk til.
Astrid:
Har i så nogle markedsførings strategier for, som du sagde, at følge trit med alle der er
kulturtilbud?
Anne Sofie:
Jeg tror ikke at vi har nogle særlig, vi har ikke et strategi kontor der sidder –
det er noget vi snakker om løbende, hvad der er smart, og så diskutere vi om ”hvordan er
den her film gået, hvordan kan det være?”, ”hvorfor er der så mange der gerne vil se den?” –
vi prøver ligesom, hvor gang vi har haft en film, at snakke om hvordan dens levetid har været
og hvordan det kan være i forhold til... – altså der er jo helt vildt mange parametre for
hvordan en film klare sig, der er anmeldelser, medier dækning, tidspunktet for hvornår den
kommer ud på året og har det noget med en bestemt begivenhed der lige er oppe, er det et
særlig trend – lige nu har der været rigtig mange film om middelaldrende mænd, som ikke
kan finde ud af det, så er der også nogle trends der. Hvad er lige oppe i tiden nu?
Så kommer der noget så massivt som ”Mommy”, som lige pludselig stikker helt af lige
pludselig, og hvorfor gør den det? Det er en lille fransk film fra en 26 årige ung gut, som er
helt ung og han kan bare noget helt særligt. Filmen er sindssyg god og det skal man også
bare holde ved. Gode film skal nok tiltrække folk og de skal nok blive spredt. Jeg ved ikke en
gang hvor stort markedstings budget de har haft. Og det er jo også word of mouth. Folk skal
bare fortsætte med at lave rigtig godt film, så skal folk nok komme i biografen. Så kan
markedsføring være nok så godt...
Astrid:
Så hvis vi nu skulle snakke om en fremtidig markedsføring for jer for at tiltrække publikum,
er det så noget i tænker på?
Anne Sofie:
Det ville være smart hvis vi lavede en. Vi har snakket meget ang. Events og
det er vigtigt for vores chef af det ikke bliver overfyldt med events, for det er vigtig at bevare
hvad en biograf er. Vi vil laver nogle events en gang imellem. Vi har lavet noget der hed
’litteratur i kino’, som var et litterært arrangement, hvor vi har haft 9 forskellige forfatter
inde, der har læst noget tekst op og samtidig haft en form for visuel platform med sig. De har
selv måtte bestemme om det skulle være en eksisterende film, eller en film de selv har lavet
og om teksten kommer først og filmen efterfølgende, eller om film og tekst skal fungere ind
over hinanden. Så det har vi eksperimentere lidt med. Det har været i 6 aftner i alt.
Astrid:
Er er noget i kunne tænke jer at lave mere af i fremtiden?
Anne Sofie:
Jeg tror ikke at det kommer oftere, jeg tror at det kommer til at være nogle
enkelte aftner hist og her, men det skal ikke overtage. I november kommer der ’litteratur i
kino’. Det har været rigtig populært, ligesom radio biografen er blevet en super populær ting
– det her med at komme ind… Jeg tror at folk har et behov, som jeg snakkede om tidligere,
for at komme ind og koncentrere sig i fællesskab (om filmen) og nyde det – det skal man
140
bevare. Men jeg tror ikke at vi kommer til at have events hver onsdag eller noget andet helt
vildt. Chefens ønske er at vi bevare den her konstante biograf, det må ikke gå for meget over
i events.
Astrid:
Kunne i finde på at oprette en streamings tjeneste i samarbejde med jeres biograf, ligesom
Nordisk Film har oprettet ’Dansk filmskat’?
Anne Sofie:
Det tror jeg ikke man skal regne med, også fordi vi jo kun har rettighederne i
en vis tidsrum. Så skal vi have distributørerne og salgsagenterne. Men det er måske i højre
grad distributørerne der har lyst til at lave den slags forretning, fordi så kunne de samtidig
med at de køber filmen lave en streaming ordning. Men det tror jeg ikke at der er nogle der
er interesseret i.
Det er jo også interessant med hele det her online marked, for selv om man siger at tid og
sted bliver rykket og der ikke er noget der hedder landegrænser mere, og det hele er
globaliseret – det har så meget med landegrænser at gøre stadig, fordi det jo er geografisk
afgrænset, hvor de her film kan streamers henne – det er derfor vi har HBO Nordic, fordi så
kan man kun streame i de skandinaviske lande - det er jo ikke den samme HBO som i USA.
Lea:
Netflix er i gang med at ændre det, sådan at de har det samme indhold i alle de lande de er
i.
Anne Sofie:
Så det bliver world wide?
Lea:
Ja.
Anne Sofie:
Det giver også rigtig god mening, for det er sådan en mærkelig pseudo
globalisering, men det er jo rettigheder hele vejen. Rettighedsspørgsmål man bare skal have
clearet det. Men jeg tror ikke at vi kommer til at lave en streamingtjeneste.
Det er jo også ret old school – biografen er startet op i 1974, som et kollektiv. Biografen har
gamle rødder, vi er nok ikke den mest innovative biograf i København, men det skal vi heller
ikke være.
Astrid:
Oplever du at der er en forfordeling af film mellem Jylland og Sjælland?
Anne Sofie:
I forhold til hvilke film der kommer hvor?
Astrid:
Ja.
Anne Sofie:
uh det ved jeg faktisk ikke så meget om. Vi viser jo mange af de samme film
som Øst for paradis og Cafe biografen i Odense, så der ved jeg at det er mange af de samme
film. Jeg kunne ikke forestille mig at der er så stor forfordeling nogle steder, der er sikkert
nogle af de store Nordisk Film biografer der kører de sammen film både i Jylland og på
Sjælland. Her i en ide om det?
Astrid:
Altså, vi ved at en af de biografer vi ville snakke med i Jylland, viser nemlig ikke særlig
meget af de smalle film. Det er den sikre mainstream film der kommer frem.
141
Anne Sofie:
Jeg tror at publikummet ikke er stort nok til det. Interessen for de smalle film
er ikke særlig stor – det er en storby ting. Det er noget der tiltrækker et publikum, som højre
grad befinder sig i storbyerne, det er jo hatte damer og unge studerende og humanister –
sådan kulturelt interesseret humanister, og de befinder sig hovedsageligt i storbyerne. Jeg
kender en veninde, der boede i Esbjerg et år og der var en virkelig sej gut, der prøvede at
lave et kulturhus og prøvede at få nogle film og forfatter, noget mere smalt kulturelt
arrangement og der kom bare ingen, der kom 2 personer, hvis man var heldig hver søndag –
han fik da ellers nogle ret seje ting ud, men der var bare ikke nogle der gad det.
Astrid:
Ja okay, det er ret interessant. Hvor længe har du arbejdet her?
Anne Sofie:
6 år
Astrid:
Hvad er den mest kritiske og positive udvikling jeres biograf har gennemgået?
Anne Sofie:
Den kritiske, mens jeg har været her, har været overgangen fra filmrulle til
DCP, fordi det har kostet rigtig mange penge at lave maskinerne om, ca. en halv million pr.
sal, det har været en stor udfordring og selvfølelig fik vi noget støtte, men det er pr. biograf
og ikke pr. sal - og det har været hårdt for de helt små biografer, at gennemgå den overgang
fordi det er penge up front, det har de store biografer, men det har de mindre biografer ikke
i samme grad. Så det har været en hård omgang, det har taget noget tid at komme oven på
igen.
Det positive; det positive er når vi har haft de her film som har, kunne kører i et år og det
bare er blevet ved, fordi så har man også kunne vise resten af filmbranchen, at hele den her
udvikling ikke kun er i en bestemt retning og at man ikke nødvendigvis skal opgive en vis
fordi den måske ikke kører så godt den første uge, og det synes jeg er ret stærkt, at film kan
det og at film kan kørere godt i et år samtidig med at den kommer i tv, på dvd og online – det
er selvfølelig en undtagelse, men det er sejt når det sker og det har vi har haft nogle enkelte
tilfælde af. ”Buena Vista social club”, som var før DCP’ene, det var længere tid tilbage, måske
i 2006 – det var før jeg kom, men den spillede 2 år i træk. ”Man on wire” spillede også i lang
tid, ”Boyhood” spillede i lang tid, den der Nick Cave film spillede i lang tid – det er fedt når vi
har sådan nogle der, der synes jeg at der er noget styrke i og det viser også at filmen kan
noget, vi kan også vise over for de andre biografer at det godt kan betale sig og at man skal
differentiere filmene for hvad de er og hvilke publikum de har.
Astrid:
Altså individualiseringen som du også snakkede om?
Anne Sofie:
Ja, det tror jeg er sindssygt vigtigt. Jeg er glad for at folk stadig gider komme
her nede, og vi har så mange stamgæster, som ikke ser film, men som bare hænger ud og
drikker kaffe – det er et lokalt miljø og man kender efterhånden mange.
Astrid:
Fremtiden for jeres biograf, i dit synspunkt, er meget positivt også med online streaming
Anne Sofie:
Astrid:
Ja, jeg er ikke bange, slet ikke bange
Heller ikke når On Demand streaming kommer ind i billedet?
142
Anne Sofie:
-
Jeg er stadig positiv omkring det, det skal nok blive hårdere, men så må man
tage den der fra. Jeg tror ikke at biograferne død – de skal nok ændre sig igen og igen. Men
så må man forholde sig til det og håbe på at der bliver lavet nogle love eller nogle regler som
gør at vi overlever.
Vi takker af og afslutter interviewet -
Bilag 5
Interview med filmchef Rikart Købke – 29/05-2015
1. Er billetsalget er stigende eller faldende? Og er det muligt vi kan få dokumentation på dette?
- stigende eller faldende siden hvornår? Markedet i DK er generelt ret stabilt de sidste 20 år. Check
Danmarks Statistik.
1. Hvordan ser i som en biograf på udviklingen indenfor Online-streaming?
- naturlig udvikling fra at nogle forbrugerne hellere vil streame end købe en DVD.
1. Hvordan ser I på distributionsmarkedet i dag?
- hvad menes der?
1. Har Online-streamings enorme popularitet haft en påvirkning for Jer?
- ikke umiddelbart hvis jeg forstår spøgsmålet korrekt.
1. Hvad gør I for at tiltrække publikum til biografen?
- vi udvikler på hele biografoplevelsen, gør det større og nemmere at komme i biografen
143
1. Er der en markedsførings plan hos Jer for at tiltrække og bevare gæsterne? Både nutid og fremtidig.
Udbyd gerne.
- ja, bl.a. via fordelsprogram.
1. Hvordan ser i på situationen med biografvinduet? Hvad er den nuværende tidsfrist?
- biografvinduet er grundlæggende for biografernes fortsatte drift. 122 dage
1. Er i mere bekymret for konkurrencen fra de andre biografer end online-streamingen?
- ‘vinduet’ er af afgørende betydning. Konkurrence er vigtigt for alle parter.
1. Hvordan ser I for fremtiden for Jeres biograf og for biograferne decideret?
God fremtid - så længe biograferne udvikler sig, at publikum kan opleve forskellen, at vinduet
bevares, at Hollywood og danske producenter skaber film som er underholdende og relevante
for publikum at se på det store lærred.
Bilag 6
Spørgsmål: Sebastian Mølgaard Biografchef Scala Holstebro
1. Kan du give en beskrivelse af denne biograf som du arbejder i?
Vi er en større provinsbiograf med 4 sale som tilbyder alle større filmtitler der får premiere i
Danmark.
2. Hvor længe går hver enkel film hos Jer?
Det afhænger helt af filmens omsætning, men typisk ca. 4 uger, hvor helt store Blockbusters
som regel vises i op til 3-4 måneder.
3. Er der film der får længere visningstid end andre? – hvis ja hvorfor?
144
Vi holder løbende øje med hvor meget en film omsætter for på ugebasis og når den når
under et vist niveau, bliver den taget af programmet til fordel for nyere film med større
indtjeningspotentiale.
4. Hvad afgør dette?
Omsætningen er den væsentligste faktor, men vi forsøger for så vidt muligt at tilgodese
danske film som kan få lov at køre lidt længere tid end de måske reelt er berettiget til..
5. Hvem bestemmer hvad I viser?
Jeg bestemmer hvad vi viser, men reelt er det udelukkende et spørgsmål om
publikumspotentialet til den enkelte film, som vi vurderer ud fra et indgående kendskab til
byen, samt hvad det enkelte filmselskab vurderer at deres film kan indtjene i vores biograf.
Som udgangspunkt viser vi alle større titler der får premiere i Danmark, og så mange af de
mindre titler som vi kan få plads til i vores program.
6. Hvor får I Jeres film fra?
Vi får vores film fra forskellige distributionsselskaber som f.eks. Nordisk Film, UIP,
Filmcompagniet, Disney, Scanbox, Angel Film, Camera Film m.fl.
7. - Hvad har digitaliseringen af biografsalene gjort for jer?
Digitaliseringen har betydet en mindre effektivisering af vores daglige afvikling af film, men
også en voldsom øget udgift til vedligeholdelse og opdatering af vores udstyr.
8. Er billetsalget er stigende eller faldende? Og er det muligt vi kan få dokumentation på
dette?
Billetsalget har været svingende fra år til år, helt afhængig af om der har været store
Blockbuster titler i markedet det enkelte år. Vi har dog forventninger om at 2015 kan gå
hen og blive et rekordår gennem de seneste 20 år.
9. - Kan i fortælle noget om biografens besøgstal, som biograf, igennem de sidste 6 år?
(perioden tegner et billede af streaming tjenesternes påvirkning af biografmarkedet).
I runde tal har vores billetsalg set således ud:
2007=115.000
2008=125.000
2009=130.000
2010=120.000
145
2011=120.000
2012=135.000
2013=130.000
2014=120.000
2012 og 2013 var exceptionelt gode år, og vi forventer som sagt at 2015 kommer til at
overgå dem – vi er på nuværende tidspunkt ca. 20% foran samme periode i 2014
Her må jeg desværre henvise til formanden for Danske Biografer Kim Pedersen, da det er et
politisk spørgsmål som der i øjeblikket er meget fokus på og jeg ønsker ikke at komme i
konflikt med vores formand på dette område.
Se pkt. 10
12. Kunne I finde på at oprette en streaming tjeneste i samarbejde med biografen?
Se pkt. 10
Vi afholder forskellige arrangementer i forbindelse med forpremierer på film, eller livekoncerter samt Opera, Ballet og teater fra Det Kongelige Teater i København. Vi gør
desuden en stor indsat på lokal markedsføring, både online og på/i fysiske medier.
14. Er der en markedsførings plan hos Jer for at tiltrække og bevare gæsterne? Både nutid og
fremtidig. Udbyd gerne.
Vi har ikke en decideret markedsføringsplan, men vi evaluerer løbende hvor vi får mest for
pengene, og hvor vi rammer de forskellige målgrupper til filmene.
15. Synes du der er en forfordeling med hensyn til film i Jylland vs. København?
Nej, det er bestemt ikke min opfattelse.
16. Hvorfor viser I ikke flere smalfilm/nichefilm?
Vi er en biograf med et bredt publikum og viser også smalfilm/nichefilm i det omfang det er
muligt. Men typisk viser vi 12-15 ”smalle film” om året, hvilket er temmelig mange for en
provinsbiograf.
17. Hvad er den største kritiske udvikling biografen har gennemgået?
146
Hele digitaliseringen har betydet en eksplosion i udgifter til opgraderinger og
vedligeholdelse, samt den generelle drift hvilket betyder en kraftig reduktion på bundlinjen.
18. – og den mest positive?
Vi byggede i 1998 biografen om fra en 1 sals biograf til 4 sale, hvilket har givet mulighed for
et langt større udvalg af film.
Her må jeg desværre igen henvise til formanden for Danske Biografer Kim Pedersen, da det
er et politisk spørgsmål som der i øjeblikket er meget fokus på og jeg ønsker ikke at komme
i konflikt med vores formand på dette område. Vi støtter 110% op om hans holdninger i
denne sag.
Vi er mest bekymret for konkurrencen fra andre underholdningstilbud i byen, som f.eks.
Badeland, Bowling, Teater m.fl.
Men hvis valget er mellem andre biografer eller online-streaming, så vil andre biografer
bekymre os mere.
Vi er positive og forventer en stigning i antallet af publikummer i årene fremover, både
lokalt og på landsplan.
22. Kan I være os behjælpelige med fremskaffelsen af dokumentation og statistik over Jeres
besøgstal, økonomi og indkøb af film? som hjælp til vores opgave?
Jeg kan desværre ikke udlevere regnskabsmateriale til jer, ud over de regnskaber som er
offentlig tilgængelige på nettet.
Bilag 7
Biograf Imperial med biografchef Thomas Øgard d. 03/06-2015
147
Astrid:
Kan du give en kort beskrivelse af Imperial?
Thomas:
Ja. Det er Nordeuropas største biograf og det er netop fordi vi kun har 1. sal herinde,
som vi lige har bygget om sidste år. Så fra at der var plads til 1200 gæster, er der nu
kun plads til 1002 gæster. Men det er fordi der skulle være mere plads. Lærredet er
blevet meget større og vi gjorde så det at vi trak række et længere tilbage. Man skal
også kunne få en god oplevelse når man sidder der. Så der er plads til 1002 gæster.
Lyden derinde er noget der hedder Dolby Atmos, som er det bedste af det bedste
simpelthen. Jeg ved godt at CinemaxX også lige har fået noget der hedder IMAX, og
ja IMAX og Dolby Atmos det er de to bedste og nyeste lydsystemer der findes, for
øjeblikket i hvert fald.
Men ellers så er dette jo en gammel dame. (Imperial åbnede i 1961) og vi forsøger jo
at modernisere hele tiden, så hun fremstår pæn og moderne og flot. Men selvfølgelig
stadig med respekt for de gamle bygninger.
Og så er dette jo også vores gallabiograf, det er her de fleste store gallaer bliver
sendt fra hver onsdag inden filmen får premiere hver torsdag. Så alle selskaberne
bruger jo os fordi vi netop har plads til 1000 gæster. Så for det meste hver onsdag er
der galla herinde med en masse kendte mennesker og journalister. Så der sker rigtig
rigtig meget lige præcis den dag om onsdagen. Og en sjælden gang har vi i
weekenden lørdag eller søndag hvor vi viser børnefilm, hvor der så kommer 1000
børn med deres forældre. Så der er også gang i den der.
Astrid:
Hvor lang tid går hver enkelt film hos jer?
Thomas:
Det er utrolig forskelligt. Hvis det er en fiasko så går den en uge, den skal gå en uge.
Det er noget vi lover selskaberne bag filmene. Men er det en blockbuster som James
Bond, Star Wars, Hobitten, Klovn osv. så kører de jo, hvis de kan, i rigtig lang tid. Så
kan det være helt op til 3-4 uger, indtil der kommer noget der kan overtage. Så det
kan være alt for en uge til en måned. Det er helt afhængigt af hvilken film der kører.
148
Astrid:
Er det efter den første weekend, hvor den har haft premiere, at I kan se om det er
en fiasko?
Thomas:
Ja, det kan man godt. Det passer med at man tager sådan torsdag, fredag, lørdag og
søndag, så vurderer vi sammen med bookingen inden på vores hovedkontor, hvad vi
gør den følgende torsdag. Det er meget i sidste øjeblik, men man har selvfølgelig en
plan for hvad film der skal køre.
f.eks. havde vi San Andreas filmen, som faktisk har skuffet en del. Den har kørt siden i
torsdags (28. maj) og der er ikke så mange som har set den. Den skulle så have kørt
igen nu her fra på torsdag af (torsdag den 4. juni) men vi vælger at tage Blade
Runner, som jo er en remake fra 1982, som vi faktisk kørte allerede for en halv uges
tid siden med kæmpe succes. Den prøver vi at sætte op igen nu her i stedet for San
Andreas.
Astrid
Har I oplevet at i har taget en film ned tidligt, hvor det så viser sig at den får senere
succes i andre biografer?
Thomas:
Ja, det kan faktisk også godt ske. Det er tit det der med ”word of mouth”. At den lige
skal løbes i gang først, og det er tit det som kan gøre at en film starter langsomt ud,
og så sker der enten det at folk får snakket med hinanden om filmen. For tit hvis den
får en dårlig anmeldelse, det lytter folk jo meget til, så er der mange som i starten
ikke gider se den, men så hører de måske fra venner og bekendte at den er god og så
skal de lige ind og se den alligevel.
Astrid:
Hvem bestemmer hvilke film I viser?
Thomas:
Nordisk Film er jo en stor koncern, og vi har en booking afdeling inde på vores
hovedkontor i Valby, hvor de sidder 4-5 mennesker og det er dybest set vores
bookingdirektør og bookingchef som bestemmer. Men i dialog med os. Nu ringede
jeg f.eks. i sidste uge til dem og sagde: det ser forfærdeligt ud med San Andreas, kan
vi ikke gøre noget for torsdagen. Og det gør vi så nu her med Blade Runner. Men
ellers så blander vi os ikke dybest set. De er dygtige til det de gør.
149
Biografantal
Thomas:
Vi har jo mange biografer, vi har Palads, Dagmar, Falkoner, Taastrup, det er her i
Københavnområdet, og vi har 18-19 biografer i landet. Og vi er ved at bygge i Fields,
Køge Frederikssund og Aalborg. Og de kommer alle sammen til næste år. Så der sker
noget hele tiden. Vi sidder jo på næsten halvdelen af markedet.
Astrid:
Der er nogle der ville sige monopol.
Thomas:
Ja, ja vi er selvfølgelig en stor spiller. Det er jo os og CinemaxX, som sidder på store
dele af markedet. CinemaxX er jo også store med Aarhus, Odense og København. De
har ikke så mange biografer, men de har rigtig mange pladser og sale. Så vi to sidder
meget monopolisk.
Astrid:
Hvad har digitaliseringen af biografsalene gjort for jer?
Thomas:
Det har faktisk gjort det at det er nemmere for de små biografer at klare sig i
konkurrencen. Det var sådan tidligere, med de store ruller, at der blev kun lavet
måske 50-75 ruller til hele landet. Og så var det jo de store biografer som fik dem
først og provinsbiograferne bagefter, når vi ikke kunne bruge dem længere.
Digitaliseringen har været rigtig god for konkurrencen så det er godt for vores
gæster, vores kunder, fordi man kan se den samme film i hele landet på
premieredagen, hvis biograferne køber den ind. Og det er jo bedre billede og bedre
lyd digitalt end den gammeldags metode. Så du får mere ud af det. Det har været
godt for hele branchen. Vi er jo også glade for det, vi slipper for den store transport
af ruller, nu får vi bare en lille kasse med en diskette.
Oplevelsesøkonomien og den manglende påvirkning fra streamingen
150
Astrid:
Omkring Streaming: kan du fortælle hvordan jeres biografs besøgstal har været
siden omkring 6 år tilbage, hvor streaming rigtig begyndte at slå igennem?
Thomas:
Man skulle måske tro at det ville betyde meget, men selvfølgelig skal man have
respekt for streamingtjenesterne for selvfølgelig har det en påvirkning, men heldigvis
vil rigtig mange gerne se filmene med det samme når de får premiere, for det kan
streamingtjenester ikke levere på samme måde som biograferne. Der går lige noget
tid inden de kan levere filmene. Og det at det emmer af biograf – popcornene, øl
sodavand, lyden, billedet, du går i biografen med din familie, alle sådan nogle ting får
man ikke med streaming. Det er oplevelsesøkonomi helt klart.
F.eks. her for to år siden i 2013, der havde biograf branchen det bedste år i 20 år tror
jeg det var. Og en down periode i 2014, men det hele afhænger af hvilke film der
kører. I år og næste år skulle også være fænomenale. Især efteråret nu her.
Men selvfølgelig skal man have respekt for dem og ikke bare sidde og negligere
streamingtjenesterne, fordi de er jo en konkurrent på en eller anden måde, og der er
jo nogle som venter med at se film indtil de kan streame dem.
Astrid:
Nu nævnte du selv den periode med at streaming ikke kan vise premierefilm med
det samme. Der har været virkelig meget snak omkring biografvinduet, om det skal
fjernes komplet.
Hvad siger du til det?
Thomas:
Ja, det ville være forfærdeligt. Jeg tror dog mere at det ville gå udover de små
biografer. Vi ville alle sammen kunne mærke det, det ville være katastrofalt. Og det
er også derfor vi stritter imod med alle kræfter, for vi ville virkelig gå meget ned da
151
folk så ville kunne se filmene med det samme derhjemme. Så jeg håber ikke
politikerne fjerne det.
Astrid:
Tror du det kunne ske i fremtiden?
Thomas:
Det tør jeg ikke udtale mig om, jeg tror dog ikke det bliver nu og her det sker. Det er
der for mange kræfter der arbejder imod. Men jeg tror stadigvæk at det at folk kan få
den oplevelse af biograf og hygge at det ville du stadig have lyst til og det ville du ikke
få derhjemme på samme måde. Det kan du fjerne ligemeget hvad du gør.
Men det er rigtigt, den der periode på 3-4 måneder, den er vigtig for os. Og den skal
da heller ikke blive meget mindre før det kommer til at ramme os hårdt. Hvis den
blev sat ned på 1-2 måneder ville det også være hårdt.
Astrid:
Ja, det er i hvert fald faldet støt gennem årene.
Thomas:
Ja. Men ja, det vil jo nok komme til at ske på et eller andet tidspunkt, om der så går f10 år, det ved jeg ikke. Men på et eller andet tidspunkt vil det jo nok ske. Det tror jeg.
Astrid:
Hvordan ser I som biograf på udviklingen indenfor onlinestraming?
Thomas:
Jeg har det egentlig fint nok med det, men jeg synes stadigvæk man skal beskytte
biografbranchen. Ikke lade dem komme for tæt på vores vindue. Egentlig har jeg det
fint nok med at der findes streaming tjenester, det er jo fremtiden kan man sige.
Man kan bare se på populariteten på streamingtjenester, hvor stor den er. Men lige
152
præcis at få fjernet det biografvindue, det bliver svært for dem og det er det der gør
at vi tager det så stille og roligt. Der er alligevel stor forskel på at se en film på
premieredagen og så vente 3-4 måneder.
Astrid:
I forhold til at onlinestreaming er fremtiden som du siger, vil du sige at det kan
betyde en biografdød – måske langt ude i fremtiden?
Thomas:
Jeg tror i hvert fald at de små biografer bliver rigtig rigtig ramt på sigt. Jeg bor selv i
en by i Humlebæk hvor vi har en dejlig lokal biograf, som folk støtter op om. Jeg
synes jod er skal være plads til alle biografer og der har jo allerede været meget
biografdød. Antallet af biografer er jo formindsket nu her over mange år, så det vil
være meget små biografer som vil dø pga. onlinestreaming på sigt.
Astrid:
Markedsføring fra jeres side af for at tiltrække publikum, har i en strategi, nutidig
og fremtidig?
Thomas:
Lige præcis med Imperial Biograf som vi er i nu, og dem af vores biografer som vil
det, vi har aftale med Metropolitan Opera (i New York) og vi kan så vise deres
operaer, der har vi faktisk udsolgt om søndagen når vi viser det her. Så sidder der
1000 primært ældre gæster herinde, som har betalt næsten 200 pr billet. Det er vi
glade for at det er så populært. I stedet for at folk skal betale dyrt for at rejse rundt i
verdenen for at se det, så kan de se det herhjemme og spare en masse penge. Og der
er også den hygge ved at være herinde, det ved jeg de sætter rigtig meget pris på. At
være sammen herinde om det.
Astrid:
Har I andre events?
153
Thomas:
Ja, vi forsøger at prøve at følge udviklingen ved at lave flere events som er lidt væk
fra biografdelen. Nu var der f.eks. den store boksekamp (mellem mayweather vs
pacquiao) det var også noget hvor vi fik muligheden for at vise den, det fik vi først at
vide 10 dage inden kampen blev sendt og alligevel så blev den også udsolgt. Det
havde vi slet ikke forventet. Vi tog bare chancen og nogle gange er man heldig og
andre gange uheldig. Vi har også i vores andre biografer vist champions league
finalen og formel 1, (da Kevin var med) og det gik godt men besøgstallet faldt da han
ikke leverede.
Så vi prøver sådan lidt af hvert. Forskellige koncerter osv. vi prøver at levere hvad vi
kan. Også konferencer med firmaer, hvor de ikke ser film men udnytter lokalet.
Astrid:
Men det er faktisk en god kombination af biograf og streaming, det du har fortalt?
Thomas:
Nemlig, og vi er jo også nødt til at følge med udviklingen kan man sige. Vi kan jo
heller ikke bare læne os tilbage og sige ”Vi er bare en biograf”, det duer jo ikke.
Astrid:
Så hvordan er biografernes udvikling, også de mindre inkluderet, med streamings
perspektivet inden over – skal I udvikle jer til at være andet end bare almindelig
biograf til at være måske kulturbiograf?
Thomas:
Ja, eller underholdningsstation kan man sige. Alt hvad man kan bruge salen til skal
udnyttes. Nu kommer jeg selv fra Næstved og der var der ikke mange muligheder for
at kunne samle mange mennesker et sted og lave noget. Og det er vi også blevet
kontaktet omkring. Det at man har et sted hvor folk kan mødes og har en sal eller
flere sale og lave noget sammen, det er helt sikkert fremtiden. Jeg ved ikke hvor
154
meget man gør det andre steder, men det er jo tosset ikke at gøre det, det er den
eneste vej frem. I stedet for bare kun at have det som en biograf.
Astrid:
Synes du der er en forfordeling med hensyn til film i Jylland vs. København?
Thomas:
Nej. Der er selvfølgelig nogle film som virker bedre i Købnehavn end i provinsen og
omvendt. Det er det vi kan mærke, men ikke at der er forfordeling af film. Det føler
jeg ikke jeg kan mærke. Grundet digitaliseringen er der bestemt mindre forfordeling
nu.
Astrid:
Vil du så sige at mindre biografer tager for mange sikre chancer for deres
publikum?
Thomas:
ja det gør de jo nok. Og det er nok for at være sikre på at være med. Men det gør vi
andre jo også. Man tager primære de sikre ting og selvom man kan prøve sig frem
som biograf er folk meget konservative i deres filmvalg.
Nu har vi så heldigvis vores dejlige kulturbiograf Dagmar, og der er klientellet til at se
iranske, arabiske, franske og spanske film. Der er jo ikke så mange andre steder hvor
man kan se det. Der er selvfølgelig Grand og sådanne i samme dur, men ellers så er
der ikke mange andre steder man gør det. Jo lidt i Aarhus og Aalborg, men ellers så
kører folk sådan meget de sikre kort.
Astrid:
Hvis de mindre biografer lukker pga. udviklingen, hvad så med de nichefilm der
mistes der?
155
Thomas:
Hvis de lukker de biografer, så vil folk jo enten bruge streamingtjenester eller søge til
de større byer hvor de kan gå i biografen der.
Astrid:
Kunne I tænke Jer at vise mere smalle nichefilm?
Thomas:
Nej, det tror jeg ikke, for vi skal jo også tjene penge. Vi har jo en bestyrelse vi skal stå
til regnskab for, og som gerne vil have vi tjener penge. Så det tror jeg ikke man skal
regne med.
Hvis en film ikke sælger så bliver den taget af. Se den nye film med Viggo Mortensen
og Ghita Nørby som næsten ingen danske biografer tog ind, fordi den var så speciel
så ingen turde tage den ind selvom det var to gode danske navne. Det viser bare at
det er svært, og hvis ikke filmen kan bære det så er der ingen der tager den ind. Det
er koldt og kynisk, men der er ingen som tør, for der skal jo komme penge i kassen
også de små biografer skal jo tjene penge også. Så der er ikke mange muligheder for
at gøre sådanne nogle ting. Desværre.
Astrid:
Hvad er den største kritiske udvikling biografen har gennemgået?
– og den mest positive?
Thomas:
Det ved jeg ikke rigtigt. Hvis man skal sige det positive så har digitaliseringen været
rigtig godt for biograferne. Det kritiske ved jeg ikke rigtigt hvad jeg skal sige.
Astrid:
Det ville ikke være onlinestreaming?
156
Thomas:
Jo selvfølgelig, men det har ikke den effekt så vi ryster i bukseren overhovedet. Det
synes jeg ikke og det viser også at vi stadigvæk kan have nogle gode biografår –
måske de bedste nogensinde. Til sammenligning med de år hvor der ikke var
onlinestreaming, så det betyder jo stadigvæk at folk gerne vil gå i biografen.
Men selvfølgelig hvis man flytter deadlinen for hvornår onlinestreaming må starte op
med film, hvis biografvinduet bliver rykket på så vil det selvfølgelig blive et problem.
Så bliver vi mindre glade. For så kan folk jo se en film meget billigere derhjemme.
Astrid:
Er i mere bekymret for konkurrencen fra de andre biografer end onlinestreamingen?
Thomas:
Ja helt klart fra andre biografer. Igen ikke for at negliere onlinestreaming, men vi
kigger mere på andre biografer og hvad de gør. Det er klart det vi kigger mest på nu,
hvad vores konkurrenter i branchen gør. Det er stadig den vej vi kigger lige nu, det
kan godt være det ændrer sig på sigt, men lige nu er det klart branchen vi kigger på.
Astrid:
Det virker også til at mange biografer bruger onlinestreaming som en kombination
indenfor deres egen forretningsmodel:
Thomas:
Nemlig. Og der er jo heldigvis biografer i dag som prøver ting og sager af og dem kan
vi kigge på og se: okay hvad gør de, hvordan kommer det til at gå og sådan. Nye
sofaer, bedre lyd osv. alt sammen til ekstra pris. Og det er også sådan noget man må
kigge på. Også ude omkring i verden. Vores hovedkontor tager også ud omkring i
Europa og USA og ser hvordan man gør der. Om der er nogle ideer at tage med hjem.
157
Astrid:
Hvordan ser I for fremtiden for Jeres biograf og for biograferne decideret?
Thomas:
Jamen jeg tror stadigvæk der vil være en fremtid for biograferne, folk vil elske at gå i
biografien med den hygge og charme og at gøre det med sine venner og veninde og
familie. Mødes og få en latte og chokolade og så ind og se en film. Børn med deres
forældre. Den hygge og halve dag man bruger på det, se film ud og spise bagefter.
Det vil du altid have, og det tror jeg ikke du kan true lige meget hvad du gør med
streamingtjenester. Alt lige tror jeg altid der vil være en fremtid for biografer og hvis
der ryger nogle i svinget på sigt det kan så godt være, men jeg tror ikke biografer er
en uddød race. Heldigvis da. Folk er stadig glade og tilfredse når de kommer her. Jeg
tror stadigvæk der er en stor fremtid.
Interviewguide til kommercielle biografer. Spørgsmål:
8. - Hvad har digitaliseringen af biografsalene gjort for jer?
9. Er billetsalget er stigende eller faldende? Og er det muligt vi kan få dokumentation på
dette?
10. - Kan i fortælle noget om biografens besøgstal, som biograf, igennem de sidste 6 år?
158
17. Hvorfor viser I ikke flere smalfilm/nichefilm?
besøgstal, økonomi og indkøb af film? som hjælp til vores opgave?
Interviewguide art cinema biografer. Spørgsmål:
8. Hvor længe har i fungeret som en art cinema?
9. Er der sket en ændring fra at agere alm biograf til at agere en art cinema? evt i besøgs
antal, drivningen af biografen, publikum segment osv.
159
10. Hvis denne ændring er sket, er det så pga. lovændringer i den kommunale støtte, der skete
efter klager fra biograf giganterne til EU kommissionen?
11. Hvad har digitaliseringen af biografsalene gjort for jer?
12. Kan i fortælle noget om biografens besøgstal, som biograf, igennem de sidste 6 år?
besøgstal, økonomi og indkøb af film som hjælp til vores opgave?
160

Online streamings mulige påvirkning af de danske biografer

Transcription

Similar documents

film for fremtiden oplæg til filmaftale 2015-2018

THE RIOT CLUB