DEN TÆTTE BY - DANSKE EKSEMPLER

DEN TÆTTE BY - DANSKE EKSEMPLER
DEN TÆTTE BY
Udarbejdet for By- og Landskabsstyrelsen, Miljøministeriet
af Center for Byplanlægning, Kunstakademiets Arkitektskole
Projektgruppe: Professor Jens Kvorning, Bruno Tournay og Lisbeth Nørskov Poulsen
Januar 2009
DEN TÆTTE BY - DANSKE EKSEMPLER
INDLEDNING
TÆTHED OG BÆREDYGTIGHED - INDLEDNING
Derudover er tæthed i en del undersøgelser og debatter blevet sat i forbindelse med
Denne undersøgelse og diskussion af bæredygtighed og bymæssig tæthed er ud-
graden af social interaktion, og forskellige andre sociale og kulturelle aspekter af
ført i efteråret 2008 af Center for Byplanlægning ved Kunstakademiets Arkitektskole
byens liv.
på opdrag fra By- og Landskabsstyrelsen.
Debatten om fortætning har også peget på mulige problemer – eksempelvis reduk-
Den indgår som et delstudie i Miljøministeriets bypolitiske initiativ, og suppleres af
tionen af omfanget af grønne områder, og at der kan opstå vanskeligheder med at
undersøgelser af en række andre aspekter af bæredygtighed
fastholde billige boliger, når konkurrencen om arealer stiger i de tætte områder.
Formål
Undersøgelsens fokus
Undersøgelsens formål er at bidrage til en pragmatisk diskussion af, hvorledes
Når denne undersøgelse, i sin behandling af tætte bystrukturer, tager afsæt i
danske byer kan udvikles i en mere bæredygtig retning. Fokus i undersøgelsen lig-
velkendte danske bebyggelsesformer er der ere begrundelser:,
ger på at undersøge en række velkende danske bebyggelsesformer med varierende
Et afgørende kriterium for bæredygtighed, som ofte nævnes i litteraturen om byer
tæthed, og vurdere deres relevans og funktionsmåde i forhold til forskellige aspekter
og bæredygtighed er at byer kun fungerer bæredygtigt, hvis det er steder, hvor folk
af bæredygtighedsspørgsmålet.Der er undersøgt 10 forskellige bebyggelser plac-
holder af at bo.
eret i forskellige geograske og bystrukturelle sammenhænge.
En anden årsag er det pragmatiske sigte med hele udredningsprojektet: Det drejer
sig om at bidrage til den aktuelle og umiddelbart anvendelige diskussion af bære-
Tæthed og bystruktur
dygtighed, frem for den principielle og akademiske. Derfor er det en fordel at kunne
Byens tæthed er i mange undersøgelser og teoretiske udredninger sat i forbindelse
henvise til velkendte bystrukturer.
med bæredygtighedsspørgsmålet. Den mest omtalte og bedst belyste relation er
Ønsket om at bidrage til den aktuelle diskussion af bæredygtighed formulerer også
mellem tæthed og transport. Tætte bystrukturer skaber mindre afstande og støt-
en kommunikationsmæssig problemstilling:, Hvordan undersøger og diskuterer man
ter dermed gang og cykeltrak, og giver basis for effektive kollektive traksystemer
tæthed på en perspektivrig måde, i et samfund, hvor omkring halvdelen af befolknin-
frem for brugen af privatbil. Konsekvensen er mindre energiforbrug til transport.
gen tilkendegiver, at de ønsker at bo i parcelhuse? Og hvordan kommunikerer man
Men tæthed fremmer også kollektive og ressourcebesparende løsninger på andre
med et ejendomsmarked, som nok interesserer sig for at bygge med store tætheder
felter, såsom varmeforsyning, affaldshåndtering og genbrug. Tæthed har effekter på
i de centrale byområder, men straks slår over i parcelhusformen, når det gælder om
sundhed og sikkerhed, med potentielt færre ulykker og mindre udslip af sundheds-
at forsyne den del af markedet, som ikke ønsker at bo i de høje bebyggelser.
og miljøskadelige gasser.
Dette kommunikationsmæssige problem peger også på det relevante i at kunne
2
INDLEDNING
henvise til kendte modeller, som fungerer og er efterspurgte.
Rapportens disponering
For at diskutere de problemer, der ligger i omgangen med et ikke særligt præcist
deneret bæredygtighedsbegreb, er rapporten disponeret med et indledende afsnit,
som rummer et kort resumé af dele af den principielle og teoretiske diskussion, som
indenfor de sidste 20 år er foregået om bæredygtighedsbegrebet og dets relation og
anvendelse i forhold til bystruktur og byplanlægning.
Vægten ligger på de aspekter der er mest relevante når fokus ligger på sammenhængen mellem bymæssig tæthed og bæredygtighed.
Dernæst følger et afsnit der redegør og argumenterer for de eksempler, undersøgelsesmetoder og sammenligningsteknikker, der er anvendt i de konkrete casestudier.
Herefter følger det afsnit, som rummer data og kommentarer om de undersøgte
eksempler og forskellige sammenligninger mellem dem.
Rapporten afsluttes med en række konklusioner og en diskussion af de perspektiver
og problemstillinger, der er knyttet til tæthed og især til fortætningsprocesser.
Rapporten er udarbejdet af: professor Jens Kvorning, forskningsassistent, arkitekt
Lisbeth Nørskov Poulsen, lektor Bruno Tournay.
3
TEORI
DEN TEORETISKE DEBAT OM TÆTHED OGT BÆREDYGTIGHED
I slutningen af 80’erne og den første halvdel af 90’erne lå vægten i bæredy-
Bæredygtighedsbegrebet dukkede op i debatten i slutningen af 1970’erne. Det bliver
gtighedsdiskussionen overvejende på generelle og globale aspekter af ressource-
brugt indirekte i bogen: Limits to Growth fra 1972, men det er især Brundtland kom-
og forureningsproblematikken.
missionens rapport fra 1987, der placerer begrebet centralt i den offentlige debat.
I løbet af 90’erne kommer byen, og muligheden for via bypolitikker og byplanlægn-
Begrebet bruges efterfølgende på mange måder og med varierende denitioner
ing at bidrage til en bæredygtig udvikling, til at indtage en mere og mere central
(se fx Wheeler 1998 eller Yeang 2006). Men det er denitionen, givet af Brundtland
rolle i den internationale debat om bæredygtighed (se fx Yeang). Der sker også en
kommissionen, som først vandt indpas og stadig står, som en bredt anerkendt og
udvikling af selve bæredygtighedsbegrebet til ikke bare at omfatte de miljømæssige
meget anvendt denition. Den denerer bæredygtig udvikling som et spørgsmål
forhold, men til at dække både den miljømæssige, den sociale og den økonomiske
om at imødekomme dagens behov, uden at undergrave kommende generationers
bæredygtighed. I mange lande formuleres krav om, at miljøspørgsmål og bredere
muligheder for at opfylde deres behov. Selvom dagens behov er et meget åbent
bæredygtighedsspørgsmål, eksplicit, skal indgå i planer og politikker. Og der for-
spørgsmål, og Brundtland denitionen derfor også har været angrebet for denne
muleres i stigende grad – både nationalt og internationalt – standarder for miljø og
åbenhed og mangel på præcision, var den ikke desto mindre i stand til at skabe
bæredygtigheds spørgsmål.
rammerne for en ny diskussion, som bl.a. satte spørgsmålet om ikke fornyelige
I takt med at bæredygtighedsspørgsmålet opnår en fremskudt position i den of-
ressourcer på den almindelige politiske dagsorden. Brundtland rapporten k også
fentlige debat, bliver det også tydeligere, at der er forskellige opfattelser af bære-
sat det lange perspektiv i fokus: Nødvendigheden af at tænke ikke bare i 5 eller 10
dygtighedsproblematikken. Nogle (se fx Wheeler) har talt om lette og dybe eller
års perspektiver, når der diskuteres samfunds- og byudvikling, men i 50 års eller
lysegrønne og mørkegrønne positioner. Lige siden Brundtland kommissionen frem-
100 års perspektiver. Og nødvendigheden af at tænke i helheder og kredsløb, og i
kom med sin denition, har der eksempelvis fra den mørkegrønne side været kritik
udviklingsretninger mere end i endemål og slutbilleder.
af, at Brundtland kommissionen arbejdede med begrebet bæredygtig udvikling: At
Den diskussion, der gradvist udviklede sig, skabte en større og større bevidsthed
økonomisk vækst blev set som en forudsætning for at forbedre miljø- og ressour-
om nødvendigheden af at forstå vores naturlige og sociale verden, som et uen-
ceproblemerne.
deligt komplekst interaktivt system. Dermed blev det også klart, at der fra bæredygtighedstænkningen kom nogle helt nye krav til den samfundsmæssige styring
Der er en høj grad af accept af nødvendigheden af at tænke i mere bæredygtige
og planlægning, og at de geogrask denerede, eller sektor- og interesseopdelte,
modeller for by- og samfundsudvikling, men det er sværere at blive enige om deni-
politiske og administrative systemer vi har opbygget, i mange tilfælde har svært ved
tionen og indholdet i bæredygtighedsbegrebet og bæredygtighedsindsatsen. Denne
at håndtere denne kompleksitet.
uenighed kommer også til syne, når man står overfor spørgsmålet om, hvorledes
4
TEORI
man empirisk omgås bæredygtighedsbegrebet i konkrete analyser, og hvordan
dette felt:
man omsætter analysernes forståelse og indsigt til handlinger, i form af politikker og
Et afgørende spørgsmål er, om man kan basere sine bæredygtigheds overvejelser
planer.
på modelberegninger, eller det kun er empiriske eftervisninger der tæller.
Det er i høj grad disse spørgsmål, som de sidste 15 års forskning har beskæftiget
Et andet vigtigt spørgsmål er: Hvis der skal foretages empiriske undersøgelser, hvor
sig med. Netop fordi relationen mellem bæredygtighed og bystruktur har været et
store områder og sammenhænge er man så nødt til at inddrage, for at kunne sige
stort forskningstema i mange lande, har der også vist sig forskellige fokuseringer og
noget fornuftigt og holdbart om bæredygtighed.
trends i denne forskning.
Selvom der var opposition var Newman’s og Kenworthy’s resultater svære at afvise
Denne oversigt er på forhånd afgrænset til at beskæftige sig med tæthed og
som en overordnet, generel sammenhæng. Men deres undersøgelser beskæftigede
bystruktur, og træder således ind i bæredygtighedsdebatten både på et bestemt
sig ikke særlig grundigt med at diskutere, hvordan denne generelle sammenhæng
sted og også på et bestemt tidspunkt, hvor tætheds diskussionen kommer i fokus.
kunne undersøges og dokumenteres på konkrete og afgrænsede fortætningsprojekter, og heller ikke hvilke midler der var tilgængelige og brugbare, for at opnå de øn-
I 1989 udgav Peter Newman og Jeffrey Kenworthy bogen: Cities and Automobile
skede effekter af tæthed. Om der eksempelvis var forskelle på hvilke tætte bystruk-
Dependency. Denne bog – og den opdaterede udgave der kom 10 år senere - rum-
turer, der var de mest relevante og adækvate, for at reducere bil afhængighed og
mer grundige studier af sammenhængen mellem tæthed og energiforbrug til trans-
energiforbrug. Eller hvordan kulturelle og sociale forhold evt. spillede ind.
port, og påviser en generel sammenhæng mellem stigende tæthed og aftagende
Der var altså både brug for mere konkrete undersøgelser – og der var også åbnet
energiforbrug til privat transport. Bogen blev bredt accepteret og k stor indydelse,
for kritik af tæthedsmodellen, så længe disse undersøgelser ikke fandtes.
som en sandsynliggørelse af, at tæthed er en helt afgørende forudsætning for, at
.
reducere bil-afhængigheden og energiforbruget til transport - og dermed også en
Der er indenfor de seneste 10 år dukket mange forskningsprojekter op, som har
meget væsentlig komponent i at opnå en bæredygtig by. Der var naturligt nok også
forsøgt at gennemføre videre studier i dette felt – og specielt har forsøgt at gennem-
en opposition fra forskere (se fx Breheny 92), som mente at tæthedsmodellen var
føre mere konkrete og mere operationaliserbare studier, hvis resultater skulle kunne
for simpel, og at man også kunne nde eksempler på, at decentralisering af boliger
anvendes i praktisk planlægning.
og arbejdspladser kunne reducere det samlede transportarbejde samtidig med at en
sådan struktur bød på andre fordele.
I det følgende vil der blive givet et resume af dele af denne forskning opdelt på
Denne uenighed peger på nogle metodiske forhold, der vedrører udforskningen af
spørgsmålene:
5
TEORI
• Tæthed og trak.
• Compact city and quality of life.
• Bliver fortætning accepteret af beboere og marked?
• Er der nogle former for tætte bystrukturer, der er mere optimale end andre?
• Bystørrelse, tid og bæredygtighed.
• Hvordan indgår tæthedsspørgsmålet i byplantænkningen?
det amerikanske gennemsnit, og derfor også rummer en indbygget afhængighed af
privatbilen. Dermed fremstår der, på trods af det tilforladelige gennemsnit, en vigtigt
opgave i at modvirke væksten i rejselængder og organisere byen således, at de
kollektive transportformer er attraktive og konkurrencedygtige.
Peter Hartoft Nielsen har i en række forskningsprojekter dokumenteret effekten af
tæthed og stationsnær lokalisering af arbejdspladser mht. brugen af kollektiv trak.
1. TÆTHED OG TRAFIK
Undersøgelser udført af Hartoft-Nielsen og Næss dokumenterer endvidere at re-
Newman og Kenworthy´s undersøgelser (N&K1989,1999) har kortlagt sammen-
jselængderne stiger kraftige med voksende afstand fra et større centrum.
hængen mellem tæthed og energiforbrug til transport for en lang række byregioner
Den overordnede påstand om tæthed som middel til at reducere bilafhængigheden
i både USA, Europa og Asien. De åbne amerikanske byer har et meget stort
kommer dels fra sammenfattende analyser af et antal storbyregioner (Newmann &
energiforbrug, baseret på brugen af privatbil, mens de meget tætte asiatiske byer
Kenworthy, Næss) dels fra analyse af danske og norske byregioner og mellemstore
har det laveste energiforbrug til transport. De europæiske byer ligger på mange
byer (Hartoft, Næss, Nielsen).
måder gunstigt, med et energiforbrug, som på den ene siden kun er 25 -30% af de
Nogle af de senere års studier har tilsyneladende stillet spørgsmål ved denne sam-
amerikanske byer, og på den anden side ikke er voldsomt meget større, end de
menhæng.
tætte asiatiske byer. Der er også den interessante observation knyttet til Newman
Problemet, med at dokumentere en signikant sammenhæng mellem tæthed og
og Kenworthys undersøgelser, nemlig at de mindst velhavende asiatiske byregioner
aftagende brug af privatbilen, melder sig typisk i det øjeblik, analysen bevæger sig
har et energiforbrug som de europæiske, trods meget større tæthed, fordi der i disse
fra by- eller regionskala til by- eller bydelsniveau.
byer ikke ndes tilstrækkeligt stærke offentlige organer, som kan organisere og sikre
Argumentet for at forsøge at undersøge effekterne af øget tæthed på mindre om-
en kollektiv transport.
råder er, at det er her effekterne opleves.
Man kunne derfor fristes til at konkludere, at der ikke er så meget at hente ved
Katie Williams (1999) har eksempelvis undersøgt 3 meget forskellige kommuner i
større tætheder i europæiske byer – og herunder danske byer. Men hvis vi ser på
London regionen, hvor der indenfor en kortere årrække er foregået en omfattende
hvordan væksten i den daglige transport har været, (Hovgesen og Nielsen, Peter
fortætning. Undersøgelsen omfatter en centralt beliggende kommune, og to kom-
Hartoft-Nielsen, Næss) viser udviklingen både ere ture og stigende rejselængder,
muner i kanten af byområdet. Hun forsøger at afdække om fortætningen har ført til
som konsekvens af en fortsat byspredning. Ser vi nærmere på strukturen i vores
påviselig mindre trakbelastning, eller mindre brug af privatbilen og større anven-
byer, så viser det sig, at de ydre bydistrikter har en tæthed, som er lige så lav som
delse af kollektiv trak. Hendes konklusion er, at det ikke er muligt, dækkende, at
6
TEORI
eftervise de forventede effekter af stigende tæthed.
potentielle effekt af fortætningen i et givet område også undermineres af adfærd og
Hendes observationer har imidlertid en vis overensstemmelse med de ovenfor refer-
påvirkninger, der hører til udenfor det geograske felt, hvor fortætningen er foregået
erede danske og norske undersøgelser, idet effekten af fortætningen er svagest i de
og hvor undersøgelses data er indsamlet.
områder, der ligger længst fra Londons centrum, og størst i den centralt beliggende
Sagt på en anden måde: Selvom en familie bor i et tæt byområde, der principielt
kommune.
skulle muliggøre en stor andel af cykel- og gangtrak, kan den meget vel have in-
Men der afdækkes i undersøgelsen en række andre vigtige forudsætninger for at
drettet sig således at dagligdagen bliver meget mere komfortabel, hvis man bruger
fortætningen kan få de ønskede og forventede virkninger, som ikke er opfyldt i de
bilen frem for cyklen og den kollektive trak.
undersøgte områder.
Det andet underminerende forhold, der kommer til syne i Katie Williams under-
Effekten mht. øget gang og cykeltrak fremkommer kun, hvis vilkårene for disse
søgelser, er at når man bender sig indenfor et tæt storbyområde, med generel
trakformer er gode – og det er de ikke i de undersøgte tilfælde. Der har ikke været
overbelastning af de trakale systemer, så vil enhver aastning af traksystemet i et
satset markant på at gøre disse trakformer mere sikre og bekvemme, i takt med at
delområde øjeblikkeligt føre til, at der bliver fyldt op med trak, som relaterer sig til
fortætningen blev gennemført.
andre områder. Med mindre der sættes ind med meget kraftige restriktioner, bliver
Et andet forhold er, at der i nogle af disse nye nodes er sket en så stor fortætning, at
forholdene for gang og cykeltrak derfor let forringet med øget tæthed, i stedet for
den affødte trakintensitet, af beboerne, opleves, som en klar forringelse i forhold til
at blive mere attraktive.
situationen før fortætningen.
Så længe prisen på transport i egen bil er meget lav, og så længe de este hus-
Et tredje vigtigt forhold, som både påpeges af Williams og i en række andre under-
stande har adgang til bil, så kan der kompenseres for en række ulemper ved
søgelser, er at transportadfærd delvist er en selvstændig størrelse knyttet til livsstil
den spredte bosætning, samtidig med at man kan nyde fordelene af de tætte
og kultur, ikke kun en funktion af tæthed, bystørrelse, funktionsblanding m.m.
byområders kvaliteter og potentialer. I den situation er det meget svært i delom-
Man kan indvende mod Katie Williams undersøgelse, at den beskæftiger sig med så
råder at eftervise målbare reduktioner af brugen af privatbilen som konsekvens af
små områder, at det ikke er muligt gennem disse observationer at kommentere – og
fortætningsprojekter.
heller ikke modbevise - de undersøgelser der på by- eller regionsniveau afdækker
At der optræder nogle adfærdsformer som underminerer effekterne af tæthed er
relationen mellem tæthed, afstand til centrum og trakadfærd.
imidlertid ikke noget argument mod tæthed.
Det Katie Williams undersøgelse alligevel peger på er, at den effekt, som den øgede
tæthed forventeligt burde have haft i de undersøgte eksempler, bliver undermineret
Påstanden i denne undersøgelse er derfor, at vi er nødt til at skelne mellem på den
af adfærdsformer, som ikke har nogen orientering mod bæredygtighed. Og at den
ene side det der kunne kaldes potentielt bæredygtige bystrukturer og tætheder - og
7
TEORI
på den anden side den måde sådanne bystrukturer aktuelt bliver anvendt på.
Der har været lavet forskellige undersøgelser, som forsøger at teste om disse fores-
Dette synspunkt vil der blive argumenteret mere for i konklusionen.
tillinger om den kompakte bys formodede liveability og quality of life dimensioner
også kan eftervises empirisk.
2. COMPACT CITY OG QUALITY OF LIFE
En af undersøgelserne er gennemført i Glasgow regionen, (Mohammed-Reza Ma-
Newman og Kenworthy lægger hovedvægten på at undersøge mulighederne for at
snavi 1998) hvor 2 tætte, centralt placerede bykvarterer, og 2 mere åbne og perifert
reducere bilafhængigheden. Men deres undersøgelser er blevet del af en debat,
lokaliserede bydele, er blevet undersøgt i forhold til de ovenfor nævnte forventnin-
som har deneret og udkrystalliseret et bredere fokus for debatten om den bæredy-
ger og hypoteser.
gtige by, nemlig det der i den angelsaksiske litteratur benævnes som ’the compact
For så vidt det gælder brugen af privatbil optræder den forventede sammenhæng,
city’ (se fx Jenks 1996) – og som inkluderer ere dimensioner end der normalt ind-
hvor de åbne bebyggelser har en meget højere brug af privat bilen end de tætte
drages i den danske debat om tæthed. Den angelsaksiske debat om compact cities
områder – og en næsten fraværende brug af offentlig transport. Stillet overfor det
er bl.a. forbundet til diskussioner af det der ofte benævnes liveability som igen er
hypotetiske spørgsmål, om det er muligt at klare sig uden privatbil, svarer 80% i de
overlappende med quality of life diskussionerne. Hverken liveability eller quality of
åbne bebyggelser at de ikke kan undvære bilen, mens mere end 50% i de tætteste
life er særligt præcist denerede begreber, men de peger på et bredere vurderings-
områder mener at kunne klare sig uden bil. Når det gælder brugen af bil til ikke ar-
felt, end blot den fysiske tæthed.
bejdsrelaterede mål bliver sammenhængen imidlertid ganske uklar. Det tyder på at
Begrebet the Compact city er i mange empiriske undersøgelser blevet konkretiseret
det i forhold til dette spørgsmål i højere grad er kulturelle og livsstils spørgsmål, der
til bystrukturer der støtter og fremmer gang- og cykeltrak og offentlig transport og
er på spil, end spørgsmålet om hvilken slags bykvarter man bor i – altså adfærds-
også fremmer den sociale interaktion.
former bundet til socialgrupper.
Indikatorer for Quality of life i forbindelse med compact cities har typisk været:
Byen skal give let adgang til et bredt udvalg af bymæssige faciliteter og service
Glasgow undersøgelsen prøver også at nde indikationer på graden af social
ydelser – dvs. at dette krav også i praksis inkluderer kravet om mixed use.
kontakt og udveksling i de undersøgte områder. Her er der en overraskende lille
Tætheden skal, bl.a. ved at reducere afhængigheden af bilen, skabe bedre sikker-
forskel mellem de tætte og de åbne bebyggelser. Og samtidig er forskellene stærkt
hed og bedre og renere miljøer, og herunder også bedre sundhedsforhold.
afvigende fra andre engelske undersøgelser.
Og tætheden og kompaktheden skal, når den sættes ind i quality of life perspektivet,
Oxford Brooks universitetet med Katie Williams har også gennemført under-
give baggrund for at skabe et mere varieret fysisk og rumligt miljø, med forskellige
søgelser, hvor målet er at teste holdbarheden af påstanden om, at tætte beby-
typer af gader og pladser og andre møde- og udvekslingssteder.
ggelser skulle være præget at mere intense sociale relationer end mindre tætte
8
TEORI
områder. I Oxford undersøgelsen bliver resultatet væsentlig anderledes end i
befolket af mindre privilegerede grupper, kunne der derimod konstateres en generel
Glasgow undersøgelsen, nemlig at der er tættere og hyppigere kontakter i de åbne
interesse og accept for fortætning, fordi fortætningen der blev set, som en mulighed
forstadskvarterer, end der er i de tætte kvarterer i de indre byafsnit.
for at forbedre området fysisk og mht. til servicefunktioner og offentlig transport.
Uden en dybtgående viden om hvorledes Oxford Brooks undersøgelserne er gen-
Men der er også en konklusion, der er kritisk i forhold til den gængse kombina-
nemført, kunne det se ud til, at undersøgelserne af de sociale interaktioner har et
tion af tæthed med mixed use. Der hvor accepten af fortætning er stor, går den på
problem med at denere hvilke typer af kontakt og udveksling, man er interesseret
fortætning med de funktioner der ndes i forvejen. Derimod ses en øget aktivitet af-
i. Den meget markante – og forvirrende – forskel mellem udsagnene på dette felt
stedkommet af mange nye funktioner og aktiviteter som et problem, fordi den typisk
kunne meget vel have at gøre med, om det er de former for nabokontakter, der typ-
skaber mere støj, mere luftforurening, tab af grønne områder mm.
isk knytter sig til forstads livet, som er lagt til grund for sammenligningen.
Den generelle konklusion i undersøgelse er, at hvis man er opmærksom på det
område specikke, vil det være muligt at gennemføre succesfulde fortætninger i
3. ACCEPTEN AF TÆTHED OG FORTÆTNING
mange dele af de større byer – bare ikke i boligområderne de øvre mellemlag og de
Meget af diskussionen om tæthed føres på et abstrakt og teoretisk plan og baserer
egentlige velhavere.
sig på data, der dækker store geograske områder, mens effekten af fortætning
opleves lokalt. Samtidig er de este analytikere og debattører enige om, at kun de
4. ER NOGLE TÆTTE BYSTRUKTURER MERE OPTIMALE END ANDRE?
bystrukturer, som bliver accepteret af deres beboere, reelt kan fungere bæredygtigt.
Næsten alle forfattere, der bevæger sig indenfor diskussionen af bæredygtighed
Derfor er spørgsmålet om hvordan tætheden bliver opfattet i praksis i afgrænsede
og tæthed, understreger at tæthed og fortætning må se som noget stedsspecikt
områder, og hvordan forskellige grupper stiller sig overfor fortætningsprojekter, også
og processuelt. Både fordi det er en proces der i høj grad drejer sig om at ændre
særdeles interessante at forsøge at kaste lys over.
eksisterende byers funktionsmåde, og fordi der derfor er tale om noget meget
Peter Jenks (1996) har forsøgt at undersøge dette og opererer i den forbindelse
stedsspecikt, er der stor enighed om at forsøg på opstilling og brug af idealformer
bl.a. med det der benævnes social capacity for fortætning i et givet område, som
er forfejlet. (se fx Guy and Marvin, Haughton). Der argumenteres for, at afsættet
en parallel til environmental capacity og development capacity. Konklusionen er at
må være en grundig analyse af den aktuelle bys potentialer for bæredygtig omdan-
accepten varierer overordentlig meget fra område til område (der er undersøgt 12
nelse.
forskellige cases) og forholdet derfor bør ses som kontekst specikt.
Men i ly af denne overordnede konstatering, føres der alligevel en række model-
Men der er nogle gennemgående træk.
diskussioner, hvor modelbegrebet både knytter an til den måde det traditionelt an-
Den største modstand mod fortætning ndes i de mest velhavende områder, som
vendes indenfor økonomi og samfundsvidenskab, og til model forstået som princip
udelukkende består af boliger. I funktionelt blandede og mindre attraktive områder,
eller diagram, som det anvendes indenfor arkitektur og byplanlægning.
9
TEORI
Peter Newton har publiceret nogle scenarier, baseret på modelberegninger udført
Et af resultaterne af denne omfattende model simulering – bl.a. foretaget i forbind-
på Melbourne. Han sammenligner det han kalder Environmental performance for
else med Dongtan projektet i Kina - er at tætheder på 75 enheder pr. ha. giver en
the dispersed city – forstået som den traditionelle forstad – med re tætte byformer
optimal balance mellem performance og liveability.
som han lokaliserer forskelligt i byregionen - compact city, edge city, corridor city og
fringe city. Indikatorerne på Environmental performance går især på transportform-
Newtons modelbaserede scenarier underbygger således både Newman og Ken-
er, energiforbrug til transport og på diverse emissioner.
worthys påstande og de danske undersøgelser. Men Newtons modelberegninger er
Mht. energiforbrug til transport fremstår der nogle meget markante forskelle: The
også i en anden forstand interessante i en dansk sammenhæng, fordi corridor-city
Compact City bruger kun lidt over halvdelen af den energi forstaden bruger til
som princip ligger tæt på Fingerplanen for København og støtter stationsnærhed-
persontransport. De andre tætte former tegner sig typisk for en reduktion af stør-
sprincippet. Newtons konklusioner peger også på den model, der i meget af den
relsesordenen 25%. Den svagere reduktion skyldes at disse ikke indgår i et så
internationale litteratur omtales som: Urban Village.
effektivt regionalt transportsystem – hvor det især er manglen på tværgående
forbindelser der gør systemet mindre effektivt. Men forskellen baserer sig også på
Urban Village
større afstand til centrum – hvilket giver en overensstemmelse med Peter Hartofts
I England dannedes der i begyndelsen af 90’erne en såkaldt Urban villages cam-
og Petter Næss’s analyser af sammenhængen mellem rejselængder og afstanden
paign. (Se Aldous 1992) Den var inspireret af 1980’erne rekonstruktionsbevægelse,
fra centrum.
med Leon Krier i spidsen, men konkret forbundet til Prins Charles initiativer omkring
For mange af emissionerne er der ligeledes tale om en 25% reduktion i forhold til
etableringen af Poundbury som en model-by.
det typiske niveau i den åbne by. Det gælder dog ikke partikelforureningen, hvor
Urban Village begrebet og modellen anvendes også i USA og Australien i faglige
den tætte by, i kraft af sin tæthed på funktioner og aktiviteter, fremstår med en større
grupperinger knyttet til New-Urbanism bevægelsen, men her med et lidt mindre
partikelforurening.
dogmatisk indhold end den engelske version.
Kampagnen opstiller en række mål, som er delvist sammenfaldende med mange af
Ingeniørrmaet Arup har en særlig forsknings- og udviklingsenhed: Arup Integrated
målsætningerne inden for andre dele af bæredygtighedsdiskussionen.
Urbanism (se fx Topos) De har udviklet en lang række software baserede vurder-
Anvisningerne fra den engelske kampagne er bl.a: Der skal arbejdes for mixed-
ingsmetoder, der kan undersøge miljømæssig performance for bydele eller enkelte
use bydannelser – dvs. mange og overlappende funktioner. Der skal være plads
bygninger – men også håndtere vurderingen af meget komplekse helheder – altså
til mange ejerformer og mange sociale grupper. Det skal være tætte bydannelser,
simulere hele byer.
som støtter kollektive løsninger. Det skal være bydannelser med ’a strong sense of
10
TEORI
place’ som også omfatter en tæt forsyning med daglige fornødenheder. Og der skal
sproces. Dertil kommer det i en dansk sammenhæng interessante, at mange af
lægges op til en høj grad af medvirken og ejerskab fra beboernes side.
dem, som har arbejdet videre med modellen indlægger den i regionale bymodeller,
Der gives anvisninger på størrelsen, som bør omfatte mellem 3 – 6.000 tilst-
som ligger meget tæt på Fingerplanen. Den er yderligere interessant i denne under-
edeværende, forstået som beboere og arbejdspladser tilsammen. Der bør ikke være
søgelse, fordi de størrelsesmæssige anbefalinger ligger meget tæt på nogle af de
tale om byområder med større diametre end 900 - 1000 m. Der argumenteres for
eksempler der undersøges i det studium – eksempelvis Albertslund syd.
disse størrelser med referencer til bl.a. Soho og Covent Garden kvartererne i London. Denne størrelse forventes at have den nødvendige kritiske masse til at kunne
Michelle Thomson-Fawlett (1998) har forsøgt at vurdere brugen af The Urban Vil-
danne baggrund for forskellige aktiviteter og skabe et varieret byliv. Herudover skal
lage modellen ved at studere Poundbury og et omdannelses og fortætningsprojekt i
størrelsen også kunne gøre byen økonomisk bæredygtig set ud fra et investerings
Glasgow.
synspunkt. The Urban Village skal være selvbærende med hensyn til sine basale
Hun vurderer at Poundbury har været en succes, selvom man undervejs har måttet
funktioner og der børe være bolig-arbejdssteds balance.
gå på kompromis med funktionsblanding og blandingen af ejerformer. Det har været
Selvom Poundbury er en selvstændig by ses The Urban Village strategien ikke som
diskuteret om Poundbury projektet er så specielt - både i kraft af initiativtagerne
noget der handler om en selvstændig landsby. Modellen ses som en måde at danne
og den nansiering der har været tilgængelig - at den må ses som en engangs-
fortætninger indenfor byen, eller tætte bydannelser, der er sammenknyttet med
foreteelse, og derfor ikke kan ses som en generelt anvendelig model. I kraft af den
andre dele af byen i med effektive trakale netværk.
særlige tilblivelseshistorie har den eksempelvis tiltrukket et helt specielt klientel, og
I den engelske version af The Urban Village er der også knyttet en række anvis-
må derfor måske betragtes som en by, der henvender sig til en helt speciel niche i
ninger på byens arkitektur. Og det er her at tilknytningen til 80’erens rekonstruk-
boligmarkedet.
tionsbevægelse kommer tydeligt frem. Der stilles krav om en tydelig hierarkisering
Fortætningsprojektet i the Gorbals i Glasgow er mindre spektakulært, men netop
af byens rum, om anvendelse af kendte typologier, om en klar struktur af gader og
derfor nok mere interessant at studere. Projektet gik ud på at omdanne et meget
pladser og en arkitektonisk skelnen mellem basisstrukturer og fremhævelse af insti-
problemfyldt område - der overvejende var bebygget med fritliggende, høje punk-
tutioner og særlige monumenter.
thuse - til et nyt, tæt område, der lever op til kriterierne for The Urban Village.
Projektet erstattede hovedparten af punkthusene med en kontinuert 4-5 etages kar-
The Urban Village som model og strategi har fået ganske stor indydelse – specielt
restruktur og at forsøge ved hjælp af butikker og offentlige funktioner at få gaderne
i den angelsaksiske verden. Hvis man fjerner den meget specikke arkitektoniske
til at fungere som traditionelle offentlige gaderum.
ideologi fra modellen, fremstår den også som en brugbar model i en fortætning-
Vurderingen lyder, at det er lykkedes på det fysiske plan, men at mange af ideerne
11
TEORI
om blanding af socialgrupper og funktioner ikke er lykkedes. Det vurderes også
en tættere ophobning af de mål, som byens liv orienterer sig imod. Det betyder at
svært at få tilsvarende projekter til at lykkes, uden store offentlige subsidier, fordi
disse mål i meget højere grad end i den lille by kan nås ved fodgænger og cykel-
boligmarkedet og investeringsmarkederne ikke er orienteret mod initiativer af
trak – og ved brug af kollektiv trak.
denne art. (Her skal man nok være opmærksom på at England mht. kommunernes
Samme resultat fremkommer som tidligere refereret i undersøgelser foretaget
økonomi og developermarkedet adskiller sig en del fra Danmark)
af Næss, Hartoft og andre der har beskæftiget sig med skandinaviske byer. Her
Mixed Use.
påpeges en tæt relation mellem afstanden til bycentret og rejselængder, idet
Mixed Use indgår som krav både i campact-city modellerne og i Urban-Village
rejselængderne stiger med afstanden til bycentret, som udtryk for at der i bycen-
konceptet. Det er indarbejdet i mange landes planlægningsanvisninger og har siden
tret er en tæt koncentration af et stort antal funktioner, som gør brugen af cykel og
modernismekritikken kom frem i 1970’erne været set som et selvfølgeligt mål for
gangtrak komfortabel og reducerer brugen af privatbilen. Der er imidlertid ikke ud-
byplanlægningen.. Spørgsmålet er om effekten er den forventede. I en undersøgelse
ført særligt systematiske undersøgelser af hvilke bystørrelser eller centerstørrelser
udført af Van & Senior (1999) er konklusionen at mixed use klart fremmer gang og
der har hvilken effekt. En sådan viden er vigtig for at kunne tilrettelægge og bruge
cykeltrak når det gælder lokale indkøb og relationer. Men når det gælder større
fortætningsprojekter i større byregioner.
indkøb og mere specialiserede aktiviteter, så er der ikke noget klar effekt i retning af
Newman & Kenworthy’s undersøgelse fremfører også, at tids dimensionen er vigtig
at reducere bilanvendelsen. Her mangler undersøgelsen nok en tydeligere kategori-
i forbindelse med bæredygtighed. Gamle byer er mere bæredygtige end nyopførte
sering af de områder der undersøges, både med hensyn til indhold og størrelse.
byer, fordi kompleksiteten stiger med alderen, og kompleksiteten reducerer den bil-
Næss (2004) berører med sin undersøgelse af en mellemstor dansk provinsby den
baserede transport.
samme problemstilling uden at denere den som et spørgsmål om mixed use. Men
hvis man oversætter bycenter som lig med mixed use kommer der her et væsentligt
6. TÆTHED OG BYPLANTÆNKNINGEN
andet resultat, nemlig at mixed use har afgørende betydning, når mængden af funk-
I indledningen blev der stillet spørgsmålet: Hvordan fører man en diskussion om
tioner der er blandet bare er stor nok.
tæthed overfor en befolkning, der gennem bolig- og bypolitikken er blevet vænnet til
at fremskridt og social opstigning, i det store og hele, er lig med at ytte fra tætte til
5. BYSTØRRELSE TID OG BÆREDYGTIGHED
mindre tætte byområder.
Newman og Kenworthy refererer i deres 1989 udgave af bogen om Automobile De-
Men kan i den sammenhæng tale om et by-producerende system, bestående af alle
pendency til en række undersøgelser, som de mener dokumenterer, at større byer er
de aktører og ideer som tilsammen producerer byen og former dagliglivspraksis:
mere bæredygtige end mindre byer.
Den byplanmæssige tænkning, lovgivning og administrative praksis’er, institutioner,
Begrundelsen er at de store byer med en meget højere grad af kompleksitet rummer
politiske og økonomiske aktører, dominerende livsformer mm.
12
TEORI
Med den synsvinkel bliver det ikke bare interessant at diskutere, hvordan man kan
en forholdsvis begrænset tæthed.
føre en diskussion om perspektiverne i en fortætning, med en befolkning, der er ble-
Argumentationen for lave tætheder blev igennem 30’erne fulgt med argumentatio-
vet vænnet til haveboligen. Det bliver også særdeles interessant at spørge: Hvordan
nen for at byens forskellige dele – boligområder, erhvervsområder, centerområder
tænker de involverede faggrupper og institutioner om by og tæthed?
og rekreationsområder – skulle adskilles, for at de hver i sær kunne få de bedste
Hvis vi ser på tankegodset i dette faglige regime, så har idealet lige siden den
vilkår.
moderne byplanlægning voksede frem omkring 1900 været, at arbejde for lave
Disse principper blev for alvor sat på den praktiske dagsorden, da genopbygningen
tætheder og åbne byformer. Den moderne byplanlægnings projekt var at imødegå
og moderniseringen af de vestlige økonomier og byer blev sat i gang efter anden
de sundhedsmæssige og de sociale problemer, som man havde set vokse frem med
verdenskrig. I næsten alle landes byplanlovgivning blev der sat maksimumgrænser
industrialismens nye tætte og hurtigt opførte bykvarterer.
for bebyggelsestætheder i nye bydele, og der blev arbejdet med en klar funk-
Ebenezer Howard så i sine sammenligninger mellem by og land netop overbefol-
tionsdeling. Og omdannelsen af eksisterende byområder kom også til at handle om
kningen og de dårlige sundhedsforhold, som et afgørende problem ved datidens
at sænke bebyggelsestætheden.
by – altså at den var for tæt. Og han så de åbne bebyggelser, med tæt kontakt til
Havebybevægelsen og markedsføringen af den grønne by kom på det idé-mæssige
landskabet, som svaret på disse problemer.
plan til at stå for en legitimering af et større og større omfang af helt åbne byformer
Frank Lloyd Wright advokerede i sit Broadacre-City projekt med sociale og kulturelle
– på vores breddegrader domineret af parcelhusområderne. Og der opstod et
argumenter for, at alle familier skulle have en jordlod på 1 acre. Og han argumen-
produktionsapparat og en markedsstruktur, som var specialiseret til at producere
terede for, at det i fremtiden ville være muligt at skabe denne type spredt bydan-
sådanne områder.
nelse, fordi både nye telekommunikationsteknologier og nye transportformer kunne
I Danmark talte man i slutningen af 1960’erne og begyndelses af 70’erne om
overvinde de transport og mobilitetsproblemer, som hidtil havde nødvendiggjort
risikoen for parcelhus-slum, hvis parcellerne ikke blev store nok. Det blev af mange
tætte bystrukturer.
byplanlæggere oversat til, at parcelhusgrunden som det allermindste skulle være på
Corbusier argumenterede i 20’erne for byer med ganske store tætheder, men han
700 kv.m. – men det var bedre hvis den var på 1.000 kv.m.
argumenterede samtidig for grønne byer, som overvandt modsætningen mellem
Selvom der også blev bygget store områder med etagehuse i efterkrigstidens
land og by. I den videre fortolkning af hans ideer blev det især det grønne der kom til
forstæder, så var disse områder også præget af ambitionen om åbenhed. Det blev
at stå i fokus – de fritliggende bygninger i landskabet – og ikke tætheden.
netop et argumentet for at bygge højt, at man så til gengæld k adgang til meget
Ambitionen om at opnå den grønne by, gennem lave tætheder, ses i høj grad i den
store, åbne, rekreative arealer.
tyske gren af modernismen, hvor der blev arbejdet med Siedlungs-bebyggelser, med
13
TEORI
I 1980’erne skiftede idealerne, og det der blev kaldt den klassiske by med kar-
på:: Compact cities designed for walking and cycling and public transport, mixed
rébebyggelse, gader og pladser kom igen i fokus. Men det skete i en periode, hvor
use and high denssities, traditional streets and public squares.
nybygningsaktiviteten var lille. Interessen for den tætte by kom derfor primært til at
optræde som en akademisk diskussion. Eller blev praktiseret i den allerede tætte
Adskillelsen af funktioner og den lave tæthed blev i efterkrigstidens planlægning
by – i omdannelsen af havne- og industriarealer. Positionen gik under forskellige
anset for måden man kunne løse de problemer og konikter, der var i industrialis-
betegnelser – New Rationalism og New Classicism, og senere under betegnelse
mens by. Der var tale om en strategi, hvor åbenheden så at sige blev brugt som
rekonstruktionsbevægelsen.
en fortyndingsstrategi, der både kunne ’fortynde’ miljøproblemer og undgå sociale
Der opstod en form for modposition til som blev kaldt Dirty Realism eller Prag-
konikter.
matism og som hævdede at byplanlægningen og byarkitekturen ikke skulle tage
Nok kom der en modreaktion med både New Urbanism og Pragmatism, men det er
udgansgpunkt i historiske typologier, men måtte anerkende de moderne bygningsty-
begrænsede byområder og især omdannelsesprojekter, der er baseret på denne
per - eksempelvis butikscentret, forlystelsescentret - og forstå at byens udvikling er
tænkning.
underlagt markedsbetingelser.
I og med at modernismens tænkning var dominerende i den største ekspansion-
De åbne forstæder var imidlertid allerede byggede, og havde sat deres egen stand-
speriode i de vestlige byers historie, har vi fået skabt meget store byområder og
ard. De blev ganske langsomt udvidet efter det samme ideal: Den åbne, parcel-
byregioner, præget af lave tætheder. Vi har fået skabt byer hvor mange generation-
husdominerede by, med en strikt funktionsdeling.
er er blevet opdraget til at bo i parcelhuset og agere indenfor de dagliglivsrytmer og
Det der længe i Europa forblev en akademisk diskussion om den klassiske by kom
dagliglivsformer, som den åbne og funktionsopdelte by skaber.
i USA til at danne den ideologiske position der blev kaldt New Urbanism – og nogle
Derfor er det heller ikke så underligt at halvdelen af landets befolkning, ifølge di-
gange Smart Growth. Og denne position blev reeksporteret til Europa. I England må
verse meningsmålinger, foretrækker at bo i parcelhuset, hvis de frit kunne vælge.
det, der bliver kaldt Urban Renaissance, ses som en lidt adeologiseret udgave af
New Urbanism
At argumentere for tæthed, som del af en bæredygtighedsdagsorden, er derfor
I slutningen af 90’erne begyndte New Classicism og New Urbanism gradvist at
ikke kun et spørgsmål om at denere og indkredse bæredygtighedens bymæssige
interessere sig for og optage bæredygtighedsdiskussionen. Genanvendelse, tæthed
dimensioner og nde adækvate bymæssige strukturer, der lever op til disse deni-
og funktionsblanding var de aspekter der drejede den oprindeligt kultur- og historie-
tioner. Det kræver også at argumentationen møder de kulturelle og sociale præfer-
baserede argumentation mod bæredygtigheden.
encer, som ndes i og skabes af den åbne by.
Det engelske Urban Renaissance manifest, der kom fra Urban Task Force fokuserer
14
TEORI
7. DET FULDT UDFOLDEDE DAGLIGLIV
Dvs. det der skulle fremstå som resultat af undersøgelse er, hvilke bystrukturer og
I og med at den åbne by kan ses som både en fysisk by, og en kulturel og social
hvilke tætheder, der vil kunne fungere, hvis tilgængeligheden til privat biltransport af
struktureringsmodel, er det ikke tilstrækkeligt at argumentere for større tæthed.
økonomiske eller ressourcemæssige grunde bliver reduceret – henholdsvis hvilke
Der må tilføres en række kvalitative dimensioner til denne argumentation, som
strukturer der vil kun støtte en anden adfærd baseret på mindre bilbenyttelse.
møder og udfordrer de præferencer parcelhusbyen har skabt.
Vi foreslår at dette mål overordnet indkredses som: Tætte bystrukturer, som kan
At arbejde med kategorien det potentielt bæredygtige, åbner åbenlyst for nogle
støtte et fuldt udfoldet dagligliv. Hermed menes at der i sådanne udsnit at byen,
vanskelige problemer i forhold til almindelige argumentations- og forskningskri-
som kan nås på cykel, bør være adgang til alle de funktioner og institutioner, som
terier, fordi man meget let vil kunne hævde at det der bliver udpeget som principielt
dagliglivet er organiseret omkring: Boligen, arbejdspladsen, indkøb, de daglige insti-
bæredygtige bystrukturer er ren ktion, i og med at den påståede og ønskede effekt
tutioner og kulturinstitutionerne, sport og leisure faciliteter og forskellige rumtyper og
netop ikke kan eftervises empirisk under de aktuelle forhold.
miljøer der kan støtte forskellige livsformer og sociale praksis’er.
I kraft af de oplysninger der indsamles om de enkelte eksempler, sammenholdt med
Argumentet er at den fysiske tæthed ikke er interessant i bæredygtighedssammen-
de diskussioner der er ført i dette afsnit, håber vi imidlertid at kunne overvinde dette
hæng, hvis tætheden bare består af en funktion og derfor har den konsekvens, at
problem, og sandsynliggøre hvilke af de kendte danske bystrukturer det – i diverse
man er nødt til at begive sig ud på længere ture, for at nå rekreative og kulturelle
aktuelle fortolkninger - vil være gunstigt at anvende i den videre omdannelse og
mål, som knytter sig til dagliglivet.
udvikling af vores byer.
Hvis bæredygtigheden også omfatter den sociale bæredygtighed, så er det også i
kraft af de mange bymæssige aktiviteter, at der opstår mulighed for mange forskellige former for social og kulturel udveksling.
8. DEN POTENTIELT BÆREDYGTIGE BY
Som det er nævnt tidligere i denne tekst, så er vi ud over at stræbe mod bystrukturer, der støtter det fuldt udfoldede dagligliv, også nødt til skelne mellem potentielt
bæredygtige bystrukturer og spørgsmålet om hvordan konkrete byer reelt fungerer.
Vi vil eftersøge bystrukturer, som efter denne denition kan beskrives, som potentielt er bæredygtige – og adskille det fra, hvordan de, underlagt de aktuelle adfærdsformer, faktisk fungerer målt på en række bæredygtighedskriterier.
15
METODE
TÆTHED OG BÆREDYGTIGHED.
UDVÆLGELSESKRITERIER OG UNDERSØGELSESMETODER
forudsætning er opfyldt, og der er ejerskab og entusiasme om området, så vil de
processer, der skal til for at opretholde bæredygtigheden, kunne foregå.
Det andet argument for popularitets-kravet er, at kun hvis der kan henvises til ek-
KRITERIER
Undersøgelsens formål er at udvælge og beskrive bykvarterer eller bebyggelser,
som er relevante i en diskussion af hvordan tæthed, som en væsentlig bæredygtighedsparameter, kan praktiseres i en dansk sammenhæng.
Som der er argumenteret for i det forrige afsnit er det vigtigt at kvalicere diskussionen om tæthed, således at det ikke kun drejer sig om fysisk tæthed, men også om
at afdække og diskutere kvalitative forskelle mellem områder, der opviser samme
fysiske tæthed.
Dette overordnede formål afstikker nogle krav til undersøgelsen:
Tæthed er foran blevet differentieret til at omfatte fysisk, funktionel og oplevelsesmæssig tæthed – eller tætte strukturer der er sammensat således at de kan danne
ramme om det fuldt udfoldede dagligliv.
sempler, som i den almindelige opfattelse fremstår som attraktive byområder, vil de
kunne indgå i en positiv og fremadrettet debat om tæthed og fortætning.
Endelig er det et udvælgelseskriterium at eksemplerne skal repræsentere forskellige tætheder, forskellige strukturtyper og forskellige bykontekster fra forskellige
landsdele, således at undersøgelsen kan bruges i diskussioner, der tager udgangspunkt i mange forskellige erfaringer og konkrete steder.
Mht. tæthed har det ført til en afgrænsning der begynder med en typisk lav-tæt
bebyggelse og ender med eksempler fra de tætte kvarterer i København. Hertil er
føjet det typiske parcelhusområde som en referencestørrelse. Dermed er der tale
om en forskel i tæthed, som målt i personer pr. ha. varierer fra 15 personer pr. ha.
til 300 personer pr. ha. – og som målt i brutto bebyggelsesprocenter varierer fra lidt
under 20% til over 200%.
En del af de refererede internationale undersøgelser tilkender ikke mixed use nogen
betydning, mens andre undersøgelser nder en stor effekt af funktionsblanding.
EKSEMPLER
Forskellen i undersøgelsesresultater har tilsyneladende både at gøre med størrelsen
Med afsæt i disse kriterier er følgende eksempler udvalgt.
af det undersøgte, blandede område, og kvaliteten af de funktioner der ndes. Un-
FARUM, FUGLSANGPARKEN (DEN BLÅ BY) som eksempel på en typisk, arkitek-
dersøgelsen må derfor tilrettelægges således at den kan være med til at præcisere
tonioks kvaliceret og eftersprugt, lav-tæt boligbebyggelse i 1 – 1,5 etage, med
effekterne af funktionsblanding.
store grønne arealer og tilknyttede sociale institutioner.
Derudover bliver det et krav til eksemplerne, at de skal repræsentere områdetyper
HVIDOVRE, BREDALSPARKEN som eksempel på en eftertragtet, typisk, etagebe-
som er efterspurgte.
byggelse fra 1950’erne i 3 – 3,5 etager med store parkarealer og en mindre lokal
Dette krav relaterer til to dimensioner af undersøgelsen. Det påpeges i mange
butiksforsyning i en forstadssammenhæng.
internationale undersøgelser, at en væsentlig forudsætning for at et område fun-
DRAGØR, DEN HISTORISKE BYDEL som eksempel på en efterspurgt, populær og
gerer bæredygtigt er, at det er et sted som beboerne holder af at bo. Kun hvis denne
normdannende, gadebaseret bystruktur med en del byfunktioner og længebygnin-
16
METODE
ger i 1,5 – 2,5 etages med private gårdhaver.
UNDERSØGELSESMETODER
RIBE, MIDDELALDERBYEN som eksempel på en populær og typisk provinsbybeby-
Der benyttes helt overvejende data- og kortstudier – suppleret med iagttagelser på
ggelse i 1,5 – 2,5 etager med sammenbyggede byhuse med små haver og med en
stedet – til at etablere det vurderings- og diskussionsgrundlag, som undersøgelsen
rig variation af bymæssige elementer og funktioner.
sigter imod.
HORSENS, BYHUSE I HAVNEGADEKVARTERET som eksempel på en typisk
Ved at sammenholde oplysninger om tæthed, beskrevet på forskellige måder, med
provinsbebyggelse fra omkring år 1900 i 1,5 – 3,5 etager, med blanding af lejligh-
oplysninger om hvilke funktioner og udfoldelsesmuligheder, der ndes indenfor en
eder og rækkehuse, knyttet til et mellemstort bycenter.
bestemt rækkevidde, bliver det muligt at diskutere en række af de parametre, der er
ÅRHUS, BYHUSE, SJÆLLANDSGADEKVARTERET som eksempel på blandet tæt
beskrevet i den teoretiske litteratur, og skabe et sammenligningsgrundlag mellem de
bebyggelse fra 2,5 etager til 4,5 etager og med blanding af lejligheder og række-
undersøgte eksempler.
huse, knyttet til et stort bycenter.
KØBENHAVN, KARTOFFELRÆKKERNE som eksempel på meget eftertragtet,
TÆTHED
tæt rækkehus bebyggelse i 2,5 – 3 etager knyttet til strøggade og tæt ved regionalt
Tætheden opgøres på forskellige måder:
bycentrum.
Netto bebyggelsesprocent: Bebyggelsesprocent på egen grund – dvs. etageareal
FREDERIKSBERG, RÆKKEHUSE, FUGLEKVARTERET som eksempel på meget
sat i relation til det grundareal, der hører til den pågældende bygning.
eftertragtet, typisk rækkehusbebyggelse fra mellemkrigstiden i 2 – 2,5 etager, knyttet
Brutto bebyggelsesprocent: Bebyggelsesprocent inkl. veje og parker – dvs. etagear-
til strøggade i udkanten af den tætte by.
eal sat i relation til det samlede grundareal indenfor det undersøgte felt.
FREDERIKSBERG, GAMMEL KONGEVEJ, som eksempel på tæt kvarter, tæt
Personer pr. ha: Bosatte personer henført til et kvadratnet på 1 ha. Denne
ved det regionale centrum, med blanding af forskellige bygningstypologier og med
opgørelsesmetode giver et hurtigt overblik over tætheden i et større byområde og
mange byfunktioner.
indikerer om fysiske tætheder også medfører tilsvarende befolkningstætheder.
KØBENHAVN, ØRESTADEN som eksempel på en ny bydel, hvor høj tæthed i form
Opgørelsesformen er meget udbredt i den angelsaksiske litteratur, og skaber
af bebyggelser fra 6 – 12 etager har været udgangspunktet.
dermed et sammenligningsmulighed til internationale undersøgelser. Der er valgt
KØBENHAVN, VESTERBRO som eksempel på eftertragtet, tæt og funktionsblandet,
intervaller som er mest differentieret i bunden og i toppen.
klassisk karré-struktur i 5 – 6 etager, organiseret omkring strøggader med mange
Beskæftigede pr. ha: Viser fordeling af arbejdspladser pr. ha. Sammenligning mel-
lokale og regionale funktioner, tæt ved hovedcenter
lem persontætheden og arbejdspladstætheden karakteriserer forskellige typer af
bystruktur - med henholdsvis stor overlapning og stor adskillelse mellem bosatte og
17
METODE
arbejdspladser. Der er også her valgt intervaller som klart udskiller den meget lille
Netop fordi det er en bestemt bebyggelsestypologi, der er udgangspunktet, vil den
tæthed fra mellem tætheder.
næsten altid i den faktiske bykontekst optræde i sammenhæng med andre bebyggelsestypologier. Typologiens reelle funktionsmåde fremgår dermed først når den
SØGERAMMER
indsættes i denne større kontekst.
Der lægges 3 forskellige søgerammer ned over de udvalgte eksempler. Derved
Størrelsen på søgerammen er valgt således, at den dækker det, der almindeligvis
indsættes undersøgelsesområdet i forskellige kontekster, og der kan foretages
betragtes som komfortabel gangafstand. 1200 m søgerammen er samtidig næsten
forskellige grask-visuelle sammenligninger.
sammenfaldende med de kvantitative og kvalitative krav, der anvendes i de forskellige Urban Village modeller.
Bygningstypologi
Indenfor denne søgeramme opgøres netto- og brutto bebyggelsesprocenter, og det
Den bygningstypologi, der er udgangspunktet afbildes i skråprojektion, således at
angives, hvilke daglig funktioner der ndes i form af institutioner, skoler, indkøbsmu-
det bliver muligt at vurdere dimensioner og relationen mellem bygning og gade /
ligheder og rekreationsmuligheder samt evt. adgang til højklasset kollektiv transport.
have. Bygningstypologien er afbildet indenfor en ramme på 30 x 30 m, således at
Hvis der indenfor denne søgeramme forekommer et bredt udvalg af de funktioner,
forskelle i bygningsstørrelser, mellem de forskellige eksempler, umiddelbart fremgår.
der støtter dagliglivet, så er der en vis sandsynlighed for, at området opfylder kravet
til den potentielt bæredygtige bydel.
Søgeramme 1: Fokusområdet
Fokusområdet peger på og isolerer den bebyggelsestypologi, der er i centrum – eksempelvis Middelalderbyen i Ribe eller Rækkehusene i Fuglekvarteret på Frederiksberg. Der vedføjes data om netto og brutto bebyggelsesprocent i fokusområdet.
Denne opgørelsesform er relevant for sammenligninger med de oftest forekommende data for enkelt bebyggelser og lokalplaner. Den giver gennem forskellen
Placeringen af søgerammen er naturligvis kritisk for denne vurdering.
Kriteriet for placering af 1200 m søgerammen er ideelt set, at fokusområdet ligger i
midten, således at der fra centrum af fokusområdet er max 600 m til alle dele af det
undersøgte område. I enkelte tilfælde, nemlig Sjællandsgadekvarteret i Århus, er
dette kriterium imidlertid fraveget, for at få belyst relationen til vigtige funktioner som
Midtbyen.
mellem netto og brutto tætheder informationer om kvarterets indretning – om der
eksempelvis er kompenseret for store netto-tætheder, med store udlæg af offentlige
Søgeramme 7000 x 7000 m
arealer. Eller om store brutto tætheder opnås ved fravær af åbne arealer.
I den næste undersøgelsesfase placeres det valgte eksempel indenfor en søgeramme på 7000 x 7000 m.
Søgeramme 2: 1200 x 1200 m
Den bebyggelse der er i fokus indsættes derefter i en søgeramme på 1200 x 1200 m.
18
Denne søgeramme er valgt med følgende begrundelser:
METODE
Størrelsen er valgt således at den kan siges at rumme de afstande, hvor indenfor
Dertil kommer at der er en lidt større usikkerhed knyttet til data om arbejdspladser
man komfortabelt kan færdes på cykel. Argumentet er at hovedparten af cykelture
end til data om bosatte
indenfor denne ramme vil være mellem 3 - 5 km, og dermed ligge indenfor det, der
I de tekster, der følger de enkelte eksempler, tolkes dette data og kortmateriale
erfaringsmæssigt opfattes som komfortabel cykelafstand.
i forhold til kriterierne for den potentielt bæredygtige by, og der suppleres med
Den anden begrundelse er, at 7000 x 7000 m udsnittet kan rumme det samlede byo-
data om eksempelvis pendling, hvor dette skønnes relevant, for at beskrive det
mråde i alle de undersøgte eksempler udenfor København og Århus. Dermed gøres
pågældende områdes faktiske funktionsmåde. Hertil føjes de observationer der er
eksemplerne umiddelbart, størrelsesmæssigt sammenlignelige.
gjort under besøg i de pågældende byer – også mere subjektive observationer om
Indenfor denne søgeramme angives tæthederne på tre forskellige måder: Som be-
den oplevede kvalitet af boligområderne og livsformer i de tætteste bydele.
byggelsesprocenter og som person og arbejdsplads tætheder. Ved at sammenholde
disse tre afbildningsformer, opnås der nogle klare indikationer af strukturen og den
REFERENCER
Det anden årsag til at villakvartererne fremstår med overraskende mange arbejdsp-
T. Aldous: Urban Village. 1992
M. Breheny: Sustainable development and urban form. 1992. Pion.
Elisabeth Burton, Mike Jenks, Katie Williams. Achieving Sustainable Urban Form: 2000. E&FN Spoon.
Guy & Marvin I Achieving Sustainable urban form.
Burton, Jenks, Williams. 1996.The Compact City – a sustainable urban form?. E&FN Spoon
Peter Newman & Jeffrey Kenworthy: Sustainability and Cities. 1999. Island Press.
Peter Hartoft-Nielsen: Boliglokalisering og transportadfærd. 2001. Skov & Landskab
Peter Hartoft-Nielsen: Arbejdspladslokalisering og transportadfærd. 2001. Skov & Landskab.
Peter Hartoft-Nielsen: Byudvikling i større Byer. 2002. Skov og landskab.
Peter Hartoft-Nielsen: Stationsnærhedspolitikken i Hovedstadsområdet. 2002. Skov og landskab.
Peter Hartoft-Nielsen: Metroens effekt på ansattes adfærd. 2003. Skov & landskab.
G. Haughton: Developing sustainable urban development models. 1997. Cities nr. 14.
Masnavi 1998 Sustainable development – the compact city. Building research. Singapore.
Petter Næss: Tætte byer giver mindre trak. 2008. AUC
Petter Næss: Fysisk Planleggning og Energibruk
Petter Næss: Urban structure Matters, Even in a Small Town. 2004. AUC.
Hovgesen & Sick Nielsen: 2005. Effekter af motorvej I Byen Vejen og Landskabet. Vejdirektoratet.
Søndergaard, Hansen og Stærdahl: Bæredygtig omstilling i Planlægning i Teori og Praksis. RUC 2007.
Topos 60 / 2007. Challenges.
Stephen Wheeler: Planning Sustainable and Livable Cities. 1998
Ken Yeang: Ecodesign 2006. Wiley-Academy
ladser er at børneinstitutioner og specielt skoler udgør ret store arbejdspladser.
Katie Williams 1999: Does intensifying cities make them sustainable. (I Achieving Sustainable Urban Form)
potentielle bæredygtighed og fortætningsmulighederne for de respektive byer.
Tæthederne, opgjort som bebyggelsesprocenter, angiver hvor langt ud i byområdet
de relevante tætheder rækker. 7000 m udsnittet viser endvidere hvilke muligheder,
der i de undersøgte eksempler, er for at nå større udugtslandskaber, og hvilke
generelle kvaliteter, der ndes i byens landskabelige position.
Tæthederne opgjort som beboer- og arbejdspladstætheder giver et overblik over
hvorledes byen er struktureret – eksempelvis om bolig og arbejdspladser er adskilt i
forskellige områder eller er samlokaliseret.
Afbildningen af arbejdspladser pr. ha. kan virke overraskende, fordi der tilsyneladende er forholdsvis mange arbejdspladser i villakvartererne. Det skyldes to forhold.
Der vil næsten altid være små selvstændige, som driver erhverv fra en villa. Dette
er forsøgt opfanget med differentieringen af afbildningen, hvor den laveste kategori
omfatter fra 1 til 5 arbejdspladser pr. ha.
19
EKSEMPELSTUDIER
EKSEMPEL STUDIER
70000
I dette afsnit gennemføres undersøgelser af tæthed og indhold i en række danske
SAMMENLIGNING AF TÆTHEDER
byer og bebyggelser.
Formålet er at udpege bebyggelsesstrukturer, som kan fungere som referenceek-
60000
sempler i forhold til diskussionen af bæredygtige bystrukturer – dvs. de skal have
Los Angeles
den nødvendige tæthed og de skal have et indhold som støtter det fuldt udfoldede
dagligliv.
Udvælgelseskriterier og undersøgelsesmetodik er beskrevet og begrundet i det
foregående afsnit.
Eksempelstudierne er disponeret således at der først sker en præsentation af det,
40000
der kaldes fokusområdet – dvs. den bebyggelse, der er udgangspunktet for undersøgelsen. Det sker gennem et kortudsnit og en skråprojektion.
Dernæst undersøges denne bebyggelsesstruktur i den sammenhæng, som den
optræder i indenfor gangafstand, deneret som 1200 x 1200 m.
30000
Sluttelig studeres området som en del af den bymæssige helhed, deneret som et
7.000 x 7.000 m udsnit.
20000
Der er i det teoretiske afsnit ere gange refereret til Newman & Kenworthy’s under-
København
søgelse af relationen mellem tæthed og energiforbrug til transport. I N&K’s under-
VESTERBRO
10000
Afsnittet afsluttes med en diskussion og konklusion på undersøgelsens resultater.
PROVINSBY
PARCELHUSKVARTER
Energiforbrug privat transport pr. person (MJ)
50000
søgelse måles tæthed som personer pr. ha. Der er i forbindelse med alle eksempler
Hong Kong
arbejdspladser pr. ha.
0
For at gøre sammenligningen så tilgængelig som mulig er der hosstående vist
0
50
100
150
200
Urban tæthed (person/ ha)
20
redegjort for det samme tæthedsmål – både opgjort som personer pr ha. og som
250
300
Newmans og Kenworthy’s graf, med en indikation af de tætheder, som ndes i
nogle af de undersøgte danske bydele og bebyggelser. Sammenligningen viser at
EKSEMPELSTUDIER
det typiske danske parcelhusområde har en tæthed, som er næsten lige så lav som
de meget energikonsumerende amerikanske byer, mens eksempelvis Vesterbro i
København har en tæthed, der er lige så stor som nogle af de meget energiøkonomiske asiatiske byer.
REFERENCEEKSEMPEL VILLAOMRÅDE.
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 18
BRUTTO TÆTHED: 13
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
For at etablere et sammenligningsgrundlag og en målestok for de efterfølgende
11 - 25
eksempler, undersøges først et typisk villaområde ud fra den samme metodik, som
26 - 50
anvendes i de efterfølgende eksempler.
51 - 100
Eksemplet er hentet fra Horsens, men kunne være hentet fra alle mellemstore og
101- 150
store danske byer.
151 -
Eksemplet viser, at der i villaområdet er en netto bebyggelsestæthed på 18% og en
bruttobebyggelsestæthed på 13%. Der er i det aktuelle eksempel 21 personer pr.
ha. Villaområdet vil typisk svinge mellem 15 og 25 personer pr. ha.
Udsnittet viser også at der indenfor 1200 m udsnittet, som denerer den komfortable og accepterede gangafstand, kun er adgang til et meget begrænset udvalg af
de funktioner der støtter dagliglivet. Der er eksempelvis ingen større dagligvarebutikker indenfor gangafstand. Og på trods af at villaområdet fremstår som et grønt
SERVICE
!
"
Det betyder at tilskyndelsen til at bruge privatbilen er meget stor, og at det omvendt
er ganske besværligt at bo i et sådant område, hvis man ikke råder over en bil.
Større butikscenter
Strøggade
og åbent område, er der heller ikke adgang til større sportsfaciliteter eller større
fritidsområder eller fritidslandskaber.
Større dagligvarebutik
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
21
FARUM
FARUM
Boligbebyggelsen Fuglsang parken i Farum er valgt som eksempel, fordi den står
som en meget n repræsentant for de såkaldte lav-tæt bebyggelser. Den består
overvejende af lejeboliger med et mindre islæt af andelsboliger. Lejlighederne har
lige siden bebyggelsen blev opført været stærkt efterspurgte.
Bebyggelsen rummer ca. 175 boliger og lidt under 400 indbyggere.
Netto bebyggelsesprocenten ligger på 30%, hvilket er typisk for lav-tæt bebyggelser. Brutto tæthedsprocenten ligger på 22, hvilket er lidt tættere end det
almindelige parcelhusområde. Det fremgår af oversigten over indbyggere pr. ha., at
bebyggelsen ikke skiller sig markant ud fra de andre åbne boligområder i Farum.
Bebyggelsesmodellen er velkendt, med u-formede bebyggelsesenheder, der har
adgang fra nogle intime gangstrøg, og til den anden side åbner sig mod grønne
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 29
BRUTTO TÆTHED: 22
parkrum af en overskuelig størrelse. De mindre parkrum går over i en større grønning, som skråner ned mod et lille vandløb og nogle små søer.
Bebyggelsesplanen er speciel derved, at det er planlagt sammen med og tæt integreret med den lokale skole.
Arkitekternes evne til at få det maksimale ud af de landskabelige muligheder på
stedet, hæver denne bebyggelse kvalitativt over mange andre lav-tæt bebyggelser,
hvilket må ses som en del af årsagen til dens store popularitet.
Boligerne består helt overvejende af rækkehuse i 1 og 2 etager med selvstændig
adgang fra gaden, og med direkte udgang til en lille privat have, og derfra videre til
den fælles park og grønning.
22
FARUM
Bebyggelsen har tæt adgang til institutioner og skole, mens butiksforsyningen, der
er samlet i et større butikscenter, ligger 1200 – 1500 m borte. I det samme centrale
bælte, som butikscentret er placeret i, ligger også nogle større sportsanlæg samt
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 33
BRUTTO TÆTHED: 16
gymnasium og rådhus.
S-tog stationen ligger ca. 2 km fra bebyggelsen.
Disse afstande gør det mindre oplagt at bevæge sig til fods, mens de burde være
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
optimale for cykelanvendelse.
11 - 25
Cykelanvendelsen støttes af et sammenhængende stisystem, men dette system
26 - 50
rummer de tryghedsproblemer, som alle separerede systemer har.
51 - 100
På trods af afstande, der skulle fremme især cykeltrak, tyder observationer på
101- 150
stedet på at koncentrationen af butikker og andre større servicefunktioner trækker i
151 -
retning af en vis bilanvendelse, også til interne ture i byen.
Bebyggelsen har meget store kvaliteter i sit nærmiljø, hvor udformningen af gaderne og de grønne rum skaber en masse forskellige opholds- og mødepladser. Der
er både plads for det uformelle møde, og for at mødes om dyrkning af beboerhaver
m.m.
For en umiddelbar iagttagelse ser det da også ud som om, der er et både afslappet
og rigt socialt liv i bebyggelsen. Hertil kommer at livet i bebyggelsen får en særlig
rytme og en større intensitet i dagtimerne på grund af den tætte integrering med
SERVICE
!
"
mæssigt overvinde store afstande, før man møder den næste type af sociale eller
rekreative rum. Og hverken stierne eller bycentret har samme arkitektoniske og
rumlige kvaliteter som bebyggelsen.
7000 m udsnittet viser med bebyggelsesprocenterne en typisk forstad med meget
Større butikscenter
Strøggade
skolen.
Men så snart man bevæger sig udenfor bebyggelsen, så skal man fornemmelses-
Større dagligvarebutik
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
23
FARUM
lave tætheder – dog med Farum Midtpunkt som en markant undtagelse. Afbildningerne af beboer og arbejdspladstæthed viser også billedet af den typiske efterkrigsforstad, med adskillelse af arbejdspladser og boliger.
Pendlingsmønstret viser en kommune, der er stærkt integreret i Københavnsregionen. Der er både en stor udpendling, men også en betragtelig indpendling. Der er
6.500 Farum borgere, der pendler til arbejdspladser i andre dele af Hovedstadsregionen og ca. 2.700, der arbejder indenfor kommunegrænsen. Små 2000 af pendlerne arbejder i København, mens resten arbejder i andre dele af regionen, hvor
S-toget ikke giver de samme komfortable forbindelser. Det gør bilen mere attraktiv
og hurtigere end den kollektive trak for hovedparten af pendlerne.
Fuglsang Park bebyggelsen i sig selv har således store kvaliteter, men den er så
lille, at den ikke kan danne underlag for de funktioner, der indgår i dagliglivet. Og
der er så store afstande og så uinspirerende forbindelser til de andre funktioner, der
indgår i dagliglivet, at der ikke opstår særligt mange overlapninger og valgmuligheder og der ikke er nogen stor tilskyndelse til at gå eller cykle, frem for at bruge bilen.
I forhold til bæredygtighedsagendaen må tætheden betragtes som værende for lav
og størrelsen på bebyggelsen utilstrækkelig. Og den omkringliggende by tilbyder
ikke de supplerende typer of mødesteder og oplevelser, der skal til for at kravet om
den fysiske, funktionelle og oplevelsesmæssige tæthed er tilstede.
24
FARUM
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 25
FARUM
Befolkning pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!!
!! !
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
! !
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
! ! ! !
!! ! !
! ! ! !
!! !!
! ! ! !
! ! ! !
!! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! !
!! !! ! !
!! !! !!
! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! !
!
! ! ! !
! ! ! ! ! !
!! !! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
!! ! ! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!! ! ! !
! !! ! !!! !
!
!! !
!! ! !
! ! ! !
!
! ! !!
!! ! ! ! ! ! !! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! !!
! ! !
! ! !! !
! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! !! ! ! !
!
! ! ! ! !
! !
!
!
!! ! !
! ! ! ! !
! ! !
! !
!!
! ! ! ! !
! !! !
! ! ! ! ! ! ! !
! !! !
! ! ! !
! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!!!
!!!
!!
!!
!
!
!!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !
!! !
! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
!! ! ! ! !
!! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
! ! !
!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
!!
! !
! !
! !
! !
! !
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !! ! !
! !!! ! !
!! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! ! !! ! ! ! ! ! !
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
! !! ! ! !
! ! !! ! ! ! !
! ! ! !
! !
!
! !
! !
!
!
26
!
!
!
! ! !
! ! ! !
! ! !!!
! ! ! ! !
!
! !
! !
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
! !!
!
!
!
!
!
BEFOLKNING
Indbyggere pr. hektar
!
!!
!
! ! !!
!
!!! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
!
!
!
!
!
!
!!
! !!
! ! !
! ! !
! ! !
!
!
1 : 40:000
!
0!! ! !!
!
!
!
!
!
!
!
500
!
!
!
! !
1 000
2 000 Meters
!
1 - 25
!
26 - 50
!
51 - 100
!
!
101- 150
151 -
FARUM
Arbejdspladser pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!!!!!
!! ! !!!!
!! ! !!! !! !
!!!
!!!!
! !!!! !
!!!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!! ! !!
!
! ! !! ! !
! !
! ! !! ! !! ! ! !
!
!!!!! !! ! ! ! !! ! ! ! !!
!
!!
!!
!! !
!!!!! !! ! ! ! !
!!! ! ! !
!
!
!
!
! !
!!
! ! ! !!
!!
!!!!
!
! !!
!!
! ! !! ! !
!
! !! !
!!
! !
!
!
!!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
! !!
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !
! ! ! !!
! ! ! !! ! ! !
!
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
! !!
! !!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
1 : 40:000
ARBEJDSPLADSER
Ansatte pr. hektar
!
1-4
!
5 - 19
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
20 - 49
!
50 - 199
!!
200 -
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!!
!!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!
!!!!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
0!
!
!
!
!
1 000
!
!
!!
2 000Meters
!
!
27
ALBERTSLUND
ALBERTSLUND
Albertslund Syd er medtaget som eksempel, fordi den udgør et ambitiøst og berømt
eksempel på at bygge en ny by. Byen skulle tilbyde gode lokale boligkvaliteter,
baseret på industrielt fremstillede boliger, og den skulle være stor nok til at danne
underlag for en udbygget serviceforsyning og et udfoldet byliv.
Albertslund Syd er planlagt og opført som samlet bebyggelse i slutningen af
1960érne.
Den rummer ca. 3.000 boliger og 6.500 personer.
Nettotætheden er 44% og bruttotætheden er 31%, dvs. en del tættere end den
typiske lav-tæt bebyggelse fra eksempliceret ved Fuglsang Parken i Farum – og
næsten 3 gange så tæt som det typiske parcelhusområde.
Bebyggelsesplanen er organiseret omkring et korsformet hovedtræk. Den ene arm
består af en langsgående promenade, langs med en kanal. Den anden arm består
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 44
BRUTTO TÆTHED: 31
af forbindelsen til stationen, hvor butikscentret og de overordnede kommunale
institutioner er placeret.
Centerområdet rummer udover butikker også den kommunale administration, forskellige kulturinstitutioner og en del liberale erhverv og privat sundhedsservice.
Den dominerende bygningstypologi består af et atriumhus med en privat gårdhave.
Atriumhusene er organiseret omkring små lokale torve. Herudover er der to andre
bygningstypologier til boligformål. Langs kanalens ene side er der 3-etagers karreer,
med butikker eller fælleslokaler i nederste etage. I den østlige ende af bebyggelsen
er der et kvarter med mere almindelige 2-etages rækkehuse.
Der opstår ud fra disse få bygnings- og kvarterstypologier et varieret system af
smøger, passager og promenader med tilhørende pladser og torve.
28
ALBERTSLUND
Syd for området er der et stort rekreativt areal der glider over i nogle regionale
fritidslandskaber.
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
Albertslund syd er så stor, at 1200 m udsnittet næsten kun rummer denne beby-
NETTO TÆTHED: 42
BRUTTO TÆTHED: 29
ggelse, hvorfor tæthederne i 1200 m udsnitte er næsten de samme som i fokusområdet. Fordi fokusområdet også indeholder en lille smule af det åbne areal syd for
1 : 20:000
bebyggelsen falder tæthederne dog et par procent til henholdsvis 42% netto og
29% brutto.
BEBYGGELSESPROCENT
Indenfor 1200 m udsnittet er der adgang til alle typer af sociale institutioner og
11 - 25
skoler, og der er adgang til bycentret, som indeholder både et varieret udvalg af
26 - 50
dagligvarebutikker og et stort udvalg af specialbutikker. Hertil kommer mange
51 - 100
klinikker og liberale erhverv og et bibliotek.
101- 150
Udover biblioteket ligger der også indenfor 1200 m området nogle store kultur-
151 -
institutioner, med musik- og teaterarrangementer, som tiltrækker gæster fra hele
regionen.
SERVICE
Der er i Albertslund et varieret lokalt liv knyttet til de små torve og til de lokale institutioner og skoler. Og dette lokale liv glider over i nogle mere bymæssige adfærdsformer, knyttet til bycentret og den centrale promenade. Disse former for byliv bliver
så med mellemrum suppleret og blandet op med det liv, der opstår omkring de store
kulturarrangementer.
Albertslund er godt nok en forstad, men det er oplagt en forstad med byambitioner.
Livet i Albertslund syd adskiller sig således fra de andre forstadseksempler – Farum
og Hvidovre - og ligner i sin overlapning mellem det lokale og det bymæssige liv
mere livet i den mellemstore provinsby som eksempelvis Horsens . Men det er også
præget af at alle boliger i Albertslund syd er almennyttige lejeboliger, hvilket giver
!
"
Større dagligvarebutik
Større butikscenter
Strøggade
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
29
ALBERTSLUND
en anden social sammensætning end i provinsbyens ejerboligområder.
7000 m udsnittet viser Albertslund indskrevet i det typiske forstadslandskab, men
her dog med en større del bebyggelser med en mellemtæthed end tilfældet er i
Hvidovre og Farum. Beboertætheden viser også væsentligt højere tætheder end de
andre forstadseksempler – hvilket også skyldes, at husstandsstørrelsen er større i
Albertslund, end de andre eksempler.
Arbejdspladsfordelingen indikerer de mange industriområder tæt ved Albertslund
Syd, men også det relativt store antal arbejdspladser knyttet til bycentret og den
kommunale administration og de kulturelle institutioner.
Trakalt er Albertslund koblet effektivt op på både det regionale vejsystem og det regionale S-banesystem. Bebyggelsen er struktureret således, at den i meget høj grad
opfordrer til gang og cykeltrak og gør anvendelsen af S-toget til et meget oplagt
valg, med stationen placeret i direkte forbindelse med det velfungerende center.
Albertslund må derfor karakteriseres som en bebyggelse, som både i kraft af sin
tæthed, sit indhold og sin strukturering muliggør at der kan leves et fuldt udfoldet
dagligliv. Samtidig er den, med sin effektive opkobling på det regionale kollektive
system, også et godt eksempel på, hvordan mobilitetskravet kan imødekommes
på en bæredygtig måde. Dermed lever Albertslund Syd også op til de kriterier for
The Urban Village, som meget af den angelsaksiske litteratur advokerer for – om
end den med hensyn til sin arkitektur ideologi ligger meget langt fra dele af denne
bevægelse.
Tætheden er dog i underkanten, hvilket bl.a. illustreres af at en del af bebyggelsen
falder udenfor 1200 m udsnittet.
30
ALBERTSLUND
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 31
ALBERTSLUND
Befolkning pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!
! !
!!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!!
!
!
!
!!
!
!
!
! !! !!! ! ! ! ! ! ! ! !
!!
!
!!!
!!
!! !
!! ! !! !
!!!!!
!
!
!!!!
!
!
!
!
! !
!!!!!!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!!!
!
!
!
!
!
!
!!
! !!!!!! ! ! !!
!!!!!!!
!
! ! ! !!! !!
!
!
! ! ! ! ! ! !!!!!!
!
!
! ! ! !!
!
! ! !! ! ! !! ! !!! !
!!!
!! ! !
!! !!
!!
!!! !!! ! !! !
!!!!
! !!!! !!
!!!! !!
! !! ! ! ! ! ! !
!!! ! !
!!
! ! !!!!!!! ! ! ! ! !
!! ! !
! !
!!
! ! !!!!!!!
! !
! !
! !!!!
!!!
! !!! ! ! !
!!!
!! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
! !
!
! !! ! ! !
!
!!
!!
!! !!!! !!
!
! !!! ! !
!!! ! ! !
!!!
!! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!!
!!
!
!!!!
!
!
!
! !
! ! !
!
! ! !
!!!! ! ! ! !
!!! !! !!
!
!
! !
!!!!! ! ! ! !
!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !! !
!
! !
! ! ! ! ! !
! !
! ! !
! ! !
!!
! ! !! !!!!
!!
!
! ! !
!
! ! ! ! ! !
! !! ! !
!
!! !!
! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!! ! !!! ! ! ! !
!! ! !
!!!
!
!
!
!
! !
! ! ! !! ! ! ! !
!!
!!
!!! !!
! !! !!
!
!
! ! ! !
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!!
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
! !
!
!!!
!!! !! !
!! ! ! !!! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
!!
!
! ! ! !! !! !! ! ! ! ! !
!!
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
!
!!!!! ! ! ! ! ! !
!! ! !! !! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! !
!
!
! ! ! ! ! !!
! ! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!!!
!!
!!! ! !!!! ! !! ! ! ! !
!
!
!
!
! ! !
!
!!
! !!
!!
! ! ! !! !
! !!! !
! ! ! ! ! ! ! ! !!
!
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !!!! !! ! ! ! ! !!!! ! !
!!!! ! ! ! ! ! ! ! !
!! ! !! ! !
!
! ! !
!
! ! ! !!!!!!!!! ! !
!! !
! !
!
!! ! ! !! ! !
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
! ! ! ! !
! !
!
! !
!
!! ! !! ! ! !! ! ! ! ! !! ! !! !
!!! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
!
!!!! !
!! ! ! ! !! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! !
!
! ! ! !! ! ! ! !!!! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! !
!
!
!
!! ! !! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !! !! ! !!
! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! !! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!!!
! ! !! ! ! ! !! ! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!!!!!
! !! ! ! !! !! ! ! !
! !
!! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !! !! !! !! !! ! ! ! !
!
!
!! !
!!
!
!
! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! !
!
! !! !! !! ! ! ! !! !! !!
!
!
!
!
!
!
!
!!!
!!!
! ! !!
!
! ! !
!! ! ! ! !! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! !!!!!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! !!! ! ! ! ! ! !
!
!
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! !
!
! ! ! ! !
! ! !
!
! ! ! ! !
!
!
! ! !
!
!
!
! ! !
!
!
0 ! !500
1 000 !
2 000 Meters
!
!
!
!
!
!!
!
!!!
!
!
!
!
! !!!
!
!!!
! !! ! !!
!
!
!!
!
!
!
!!
!!
!
!
!
!
!
!
!
32
!
!
!
!
!
1 : 40:000
BEFOLKNING
Indbyggere pr. hektar
!
1 - 25
!
26 - 50
!
51 - 100
!
!
101- 150
151 -
ALBERTSLUND
Befolkning pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
! !! !
!! ! ! !! !!
! !
!!!!
! !
!
!
!!!!
!
!
!
!!
!!!
!
!
!!
!
! !
! !
!! ! ! !!!!!!!
! !!! ! !! ! !!
! ! !!
!
!!
!!
!!
!
!!
!
! !!! !!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !! ! ! ! ! !
! !
!
!
! !! !
!!
!
!
!!
! !
!
! !!! ! !
!!
! !!
!
!!!
!! !
!! !
! !
!
!! !
! ! ! !!
! !! !
!
!
!! !
!
! !!!
!! !
!
!
!! !
! ! !! ! ! !
!!!
! !
! !!
!
!
!
!
!! !
!
!! !
!
!
! !
! !
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
1-4
5 - 19
!
20 - 49
!
50 - 199
!
200 -
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
! !!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! ! ! ! !
!
!
! !
!
! ! ! !
!
! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
ARBEJDSPLADSER
Ansatte pr. hektar
!
!
!
!
!
!
1 : 40:000
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
! !
!
!
!
! ! !!!
!!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!! ! ! ! ! !
!!
!
!
!!
!!
! ! ! ! ! ! ! !!!
!
! !
!
!
!
!
!
!!!! !! !!!
! !
!! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
! ! !!! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !! !
! ! ! ! ! !! !! ! !! !!!!
!
! !! !
!
! !!!! !! !
! !
!! !!
! ! ! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! !!
!
!
!!
! !
!! !
! ! !
!
!
!
!
!!
!! ! !
! !
!!
! !
!
!
!
! !! ! ! !!
! !
! ! !!
!
! ! ! !!
!
!
!
! !! !!
!
!!
! !
!
!
!
!
!
! !
!
! !
! ! ! !!
! !
! !!
!
! !
! !!
!
!
!
!!
! ! !
! !! ! !!
!
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !! !
!! !
!
! ! !! ! !
!!
! !!
!
!
! ! !!
!
!
! !!! ! !!!
!
!
!!
! !! !!! !
!
!
!!! ! ! !
!
!
! !!
! !
! !
!
!
!
!
!
! !! !! ! ! ! ! !!!!! !
! ! ! ! !! ! ! ! !!! ! !!!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
0
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
500!
!
!
1 000
!!
!
!
2 000 Meters !
!
33
HVIDOVRE
HVIDOVRE
Bredalsparken i Hvidovre er valgt som et nt eksempel på den bebyggelsesform,
der blev udviklet i slutningen af 1930’er, og fortsatte, som den dominerende typologi
for etagebebyggelser, efter anden verdenskrig indtil det præfabrikerede byggeri tog
over.
Bredalsparken har i kraft af sine særlige bebyggelsesmæssige kvaliteter altid være
et efterspurgt område.
Distinktionen mellem netto og bruttobebyggelsesprocenter mister delvis betydning
i dette tilfælde. Hele ideen med denne bebyggelsesform var, at den blev anskuet
som bebyggelse i en park. Det er derfor vanskeligt at skelne mellem offentligt og
privat grundareal, indenfor det felt bebyggelsen dækker. Der ndes imidlertid et
mindre grønt areal med særstatus. Det er dette areal, som her giver forskellen
mellem netto og brutto tæthed. Netto er 50% og brutto er 45% - men det er en lidt
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 50
BRUTTO TÆTHED: 45
tilfældig forskel.
Der vil sige at der er tale om ret lave tætheder sammenlignet med hovedparten
af de andre undersøgte eksempler – men dog om tætheder, der er mellem 2 og 3
gange højere end det typiske parcelhusområde.
Bebyggelsesplanen er et typisk – og meget nt - eksempel på den bebyggelsesform der blev udviklet omkring anden verdenskrig. Hvor det i alle de andre eksempler, der er medtaget i denne undersøgelse, er gader og pladser der giver hovedstrukturen – så er det her parken med den store grønning og sidegrønninger, der
skaber den overordnede sammenhæng. Gaderne har karakter af slyngede stier i
parken, og bygningerne er fritliggende bygninger i den grønne park.
34
HVIDOVRE
Der er et lille butiksstrøg knyttet til bebyggelsen, som der var tradition for i denne
genration af bebyggelser.
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 34
BRUTTO TÆTHED: 27
Bygningstypologien er et 3-etages opgangshus, der indeholder lejligheder med en
vis størrelsesvariation. Alle lejligheder har adgang til en altan. Adgangen til de fælles
grønne arealer sker i næsten alle tilfælde via hovedtrappen.
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
Indenfor 1200 m udsnittet er der adgang til de basale offentlige servicetilbud, men
11 - 25
der er kun adgang til et begrænset butiksudbud. Og der er ikke adgang til større
26 - 50
sportsfaciliteter eller til større rekreative landskaber.
51 - 100
101- 150
I 1200 m udsnittet er der udover Bredalsparken enkelte mindre etagebebyggelser,
151 -
men ellers er det overvejende villaer. Tætheden i 1200 m udsnittet nærmer sig
dermed også de tætheder, som karakteriserer det typiske forstadsområde, bestående af parcelhusområder med mindre øer af tættere bebyggelse. Tætheden i
1200 m udsnittet nærmer sig eksempelvis Farum eksemplet.
7000 m udsnittet giver et tydeligt billede af den typiske forstadsstruktur fra mellemkrigstiden og den tidlige efterkrigstid. Der er meget store ader dækket af
parcelhuse og øer af etagehuse, med samme tætheder som Bredalsparken. Der er
SERVICE
!
"
– Vestvolden og kystområderne ved Kalveboderne.
Der er busbetjening på de større veje, men afstandene til det hurtigere S-banenet
er så store, at der ikke i områdets struktur og tæthed ligger nogen tilskyndelse til at
anvende den kollektive trak.
Større butikscenter
Strøggade
forholdsvis få arbejdspladser og de er lokaliseret adskilt fra boligområderne.
Der er indenfor det store udsnit adgang til en række attraktive rekreative landskaber
Større dagligvarebutik
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
35
HVIDOVRE
Dem der har adgang til privatbil må formodes at bruge den både til arbejde og til
fritidsformål.
Bredalsparken udgør et attraktivt boligområde, med meget ne lokale miljøkvaliteter. Men området rummer, på grund af sin begrænsede tæthed, ikke de funktioner
og udfoldelsesmuligheder, der støtter det fuldt udfoldede dagligliv.
36
HVIDOVRE
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 37
HVIDOVRE
Befolkning pr. hektar
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! !
! !!! ! !
! ! !!!!! ! !!!
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! ! ! !!!!!! !!!!! ! !!!! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! ! ! ! ! ! !!!! !!!!! ! ! !!!!! ! !
! ! ! ! !! !! !
! ! !
!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! !!!!!! ! !!!!! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !! !! !! !! !
!!! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! !!!
!!!!!! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!!
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !!!! !
!! !
!!!!! !
!! !! !!!
!
! ! ! ! ! ! ! !!
! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
!
!!! ! !
!! ! ! !
!!!
!
!
!
!
!! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! !!
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!!! ! ! !
!!!!!
!!!! !!!!! !
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! !
!!
!!!!! ! !!! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !
! ! !
! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!!!
!!
!
! ! ! ! ! ! ! !! ! ! !! !!
! ! ! ! ! ! ! !! ! ! !
! ! !!! !
!!!!
!! !
! !! !
! ! !! ! !
!
!
! ! ! ! ! ! !
!!
!! ! ! ! !
! !! !
!
! !! !! !! !! !! !! ! ! ! !! !! !!
!
! ! ! ! !
! ! !
! ! ! !! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! !!
!! ! !!
!!
! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! !
!! !! !!
! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! !
! ! ! ! ! !!! !! ! !!! ! ! ! !
! ! ! !! ! !! !
!!
!!
! ! ! ! ! ! ! !! ! !
!
!
! ! ! ! ! !
! ! !!
!! ! !!
!!! ! !! ! !!! ! ! ! ! !
!
!
!
! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! !! !!
!
! ! !!!
!! ! !!
!! ! ! !! !! !! !! !! !! !! !! !! ! ! !
!
! ! ! ! !
! ! !
! ! ! ! !
! !
!! ! ! !
! !
! !!! ! !
!
! !!
! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !
! ! ! ! !
! ! ! !
!
! ! !! ! ! !! ! ! ! !
! !
!!
!
!
! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !
!!!! !
! ! ! ! ! ! ! !! !! !! !! ! ! !!! ! ! ! !!
!
! ! ! ! ! !
! ! ! !!! ! ! ! ! ! !
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
! !!
!
! ! ! ! !! !!!! !
! ! !
!
!
!! ! ! !
!!!!!! !! !! !! !! !! !! !! !
!! !! !
!!!!
!
!
!
!
! !
! ! !
! ! ! ! ! !!
!!!
!
!
!
!!!
! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !
!!!!!!
!
! ! !
! !!
!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !
!!! ! !
! !
! ! !
! !! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
! ! ! ! ! !
!
! !! ! !
! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !! !! !
!
!
!
!
!
! ! !! ! ! ! !
!
! !!!
!!! ! ! ! ! !
! !
! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
! !!
!! !
!
!! ! ! ! ! !
!!!!!!!
!
!!! !!!!!
!!! ! ! ! ! !
!!!!!!! !
!
!
!
!
!!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !!
! ! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
! !
!!!!
1 : 40:000
BEFOLKNING
Indbyggere pr. hektar
!
!
!
38
!
!
!
!!!
!!!! !
! ! !!
! !
!
!
! !!
!
!!
!
!!!!
!
!
!
!!
!
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!! !! ! !
! ! ! ! !!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!
!! !
!
! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
!! ! ! !! !
! ! !
! ! !
! ! ! ! ! ! ! !! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !
! !
! ! ! ! ! ! !!! ! ! ! !!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !
! ! ! ! !
!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !! ! ! ! ! !
! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !! ! ! !
! !!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
!! ! ! ! ! !
! ! ! !! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !!! ! ! ! ! ! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! !!!!!! !
!
! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !!! ! ! ! ! !
! !!
! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !
! !! !!
!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !
! ! !! !! ! ! !
!
!
! !! ! !
! !! ! ! ! !
! ! !! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! !! ! ! ! !
! !!
! ! !
!
! ! !! ! ! ! !
!
!! ! ! ! ! !
!! ! ! ! ! ! ! !
!! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
! ! ! ! ! !
!
0
500
1 000
2 000 Meters
!
1 - 25
!
26 - 50
!
51 - 100
!
!
101- 150
151 -
HVIDOVRE
!
!!!!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !
! !
! !
! !! ! ! !
! ! ! ! ! !
! !
! ! ! ! !
! !
! ! ! ! !
! !
! !
!
! !!
!!
! !
! ! ! !
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
1-4
!
5 - 19
!
20 - 49
!
50 - 199
!
200 -
!
!
!
!
!
Arbejdspladser pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!!
!
!!!
!
!! !
!
!!!
!
!
!
!
!
!
!!!
!!
!!!
!!
!
! !
!! !
!
!
! !
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
! !
!
!! !
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!
!
ARBEJDSPLADSER
Ansatte pr. hektar
!!!!
! ! ! ! ! ! !
! ! !!
!!! !
!
!
! !
!
!
!
!
!
!!
!!
!
!
!
!
1 : 40:000
!
! !
!!! ! !
!
!
!
!
!
!
! !
! ! ! !!! ! ! ! ! !
!
! !
! !
!
! !
! ! !
!! !
! ! ! ! ! ! !! ! !! ! ! !
! !
!
!
! ! !
!
! ! !! ! ! !!
!!! !
!
!
! ! ! ! ! ! !
! ! !
! !
! !!
! ! !
! !
! !! ! ! ! !!!
! !! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !!! ! !
! !
!
!
!!
!
!
!
! !
!
!
! ! ! ! ! !
!
! ! !
!! !
! !! ! ! ! ! !
!
!
!!
!
!
!
! !
!
!
!
! ! ! ! !
!
!
!
!
! ! !
! ! ! ! ! ! !!
!!
!
! ! ! !
! !
! !
! !!
!
!
!! !
! ! ! !
! !
! ! ! ! !! ! ! !
! !!!! ! !
! ! !
! ! ! !
!
!
! !
! ! !
!
! !
!
! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !! !!
! ! !
! !
! !
! ! !
! ! ! !! ! !
!
!
! ! !
!
! !! ! !
!! !
!
! ! !
! ! ! ! ! !
!
! !
!
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
! ! !
!
! !!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
! !
!
! ! ! ! !
! ! ! !
! !
!
! ! !
! !
! !! !
!
!
!
! !!
!
!
!
! ! ! !
!
! ! ! ! !
!
!! ! !
! !
!
!!!
!
!
!
! ! !
!! ! ! ! ! !
!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!
!
!! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! !
! !! !
! ! ! !!
!
! !! !
!! ! ! ! !
! !
!
! !
! !
!
!
!!
! !
! ! ! ! ! ! !
! !!! ! !
!
!
! !
!
! !
!
! ! ! ! !
! ! !
! !
!
!
!
! !
!
!
!!
!
!
! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
!
!
! ! !! !
! !
! ! ! !
!!
!!
!
!
!
!
!
!
! ! !
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
! ! ! ! ! ! !
! ! !
! ! !
!
! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
!! !! !
!
! ! !
!
!
!
! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!! ! ! ! !
!!
!
! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
!
! !
!! ! ! ! ! !
!!
! !
! !
! ! ! ! !
! !
! !! !
!
!
! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! !
!
! !
!! !
! ! ! ! ! !
!
! ! !
!
!
!
!
! !
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! !
! !
!
! !
! ! !
! ! ! ! !
! ! !!
!
! ! !
!
!
! ! !
!
! ! !
!!
!
!
!
! !
! ! ! ! ! !
! ! !
! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
! ! !
!
! ! !
!! ! ! ! ! ! ! !
! ! !! !
!
!
! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! !
!! ! !
! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! !
!
! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! !
!
!
! ! ! ! !
!
! !! ! ! !
!
!
!
! ! !!!
!!! ! ! !
! ! ! ! ! !
! !
! !
! ! ! ! ! !
!
! !
! ! !! !
!
!
! ! ! ! ! ! !
!
! !
! ! !
!
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !
!
! !
! !
!
! ! ! ! ! !
!
! ! !
! !
!
! !
! !
! ! !
!
! ! ! !
! ! !
!!
! ! ! ! ! ! !
! ! !
!
!
!
!
! !
! ! !
!
! !
! !
!
! ! ! !
! !
! !
! !!! !
! !!
!
!
! ! !
! ! !
!
! ! ! !
!! ! ! ! ! !
! ! ! !
!
! !
! ! !
! ! ! ! ! !
!! ! ! ! ! ! !
!
!
!
! ! ! ! ! ! ! !
! !
! !
!! ! ! ! !
!! !
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! !! ! !
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! !!
! ! !
! !
! ! !
!! ! ! ! !
!
! ! !
!
!
!
!
! ! ! !
!! ! ! !
!
!
! ! !!
! ! ! !
! ! !
! ! !
!
! ! !
! ! !
!
!! ! ! !
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
! !
!
! !
!
!
!
! !
!
!
! ! !
! ! ! ! ! ! !
!
!
!! ! ! !! ! !
! !
!!
! ! ! ! !
! !
! !! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! ! !! ! !
! !! !
! ! !
! ! ! ! !
! ! !
!
!
! !
!
! !
!
!
! ! !! ! !
! !
! ! ! ! ! !
! !
!
! ! !
! !! !
!
! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! !
!
!! !
!! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !!! !
!!
! ! ! !
! ! ! !
!
! ! !
! ! ! !
!
! !
! !
!! !
! !
!
!
! ! ! !
!
!
! !
!
! !
! ! ! !
! ! !
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!!
!
!
!!!! !
!
!
!!
!! ! ! ! ! ! !
!
!
!
! ! !!
!
! !
!
! ! !
!
!
! !0
!!!! !! ! !!! !
! 500
!
! !
! ! !! ! !
!
!
!!
!
!!!
!!
!
1 000
2 000 Meters
!
39
DRAGØR
DRAGØR
Det historiske Dragør er valgt som eksempel, fordi der oplagt er tale om et meget
efterspurgt byområde, med en tæthed der er relevant som fortætningseksempel i
mange forstads- og provinsby sammenhænge.
Den tætte, historiske del af Dragør rummer 370 boliger og der bor ca. 730 personer.
Udstrækningen er kun ca. 600 x 900. Den fysiske tæthed er relativt høj med en
netto-bebyggelsesprocent på 77 og en brutto procent på 46. Det er tætheder der
er 3 - 5 gange større end traditionelle parcelhusområder, og lige så høj eller højere
end mange etageboligområder.
Bebyggelsesstrukturen er en gridstruktur med smalle gader og stræder, der optræder med en meget stor detailvariation indenfor nogle få hovedtyper.
Både huspriserne og den meget høje vedligeholdelses standard på huse, forhaver
og gårdhaver, viser at der er tale om et eftertragtet område, som beboerne sætter
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 77
BRUTTO TÆTHED: 46
højt.
Boligerne er næsten alle i 1,5 etage med adgang til en privat gårdhave, som ofte
også giver adgang til boligen. De este huse er af moderat størrelse med etagearealer på omkring 100 - 110 kv.m. Gårdhaverne veksler arealmæssig og har - afhængig af hvor mange skure der er bygget – frie arealer på 25 – 50 kv.m. Det er
meget lidt i forhold til en parcelhushave. Og 25 kv.m. er ikke meget mere end altanstørrelserne i nogle af de mere luksuriøse etagebebyggelser. Men i praksis viser
udnyttelsen af gårdhaverne, at der på denne begrænsede plads kan skabes nogle
enormt frodige og afvekslende nærarealer, som kan optage de bolignære rekreative
behov.
40
DRAGØR
Det historiske Dragør opviser således et miljø, der i kraft af sine varierende gader,
med mange små nicher og pladser, og med sine overlapninger mellem gader og
forhaver er visuelt afvekslende og lægger op til fodgængertrak. Denne organiser-
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 37
BRUTTO TÆTHED: 24
ing må også ses som en del af forklaringen på at byen åbenlyst har en høj grad af
interaktion mellem beboerne.
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
Det centrale Dragør rummer en del butikker, men i kraft af byens begrænsede stør-
11 - 25
relse, og den centralisering der er sket i butikshandelen, er der sket en udskiftning
26 - 50
af butikker. De este butikker i centrum er således specialbutikker, mens hoved-
51 - 100
parten af dagligvarebutikkerne er yttet til et nyt centerområde, som ligger udenfor
101- 150
1200 m udsnittet. Det er både et spørgsmål om oplandets størrelse og det er på
151 -
grund af de store enheds-størrelser, der ikke kan indpasses i den bygningsmasse,
der ndes i den historiske del af Dragør.
Indenfor 1200 m feltet er der adgang til en del institutioner og adgang til et attraktivt
udvalg af rekreative landskaber – havnen, stranden og strandengene.
Med et enkelt supermarked i bymidten er der er indenfor 1200 m udsnittet principielt
set adgang til de nødvendige funktioner, men der er ikke et fuldt udvalg af de moderne butikstyper. Og en del af de butikker, som ndes i den centrale del, er baseret
på den turistomsætning, som knytter sig til de historiske værdier i byen.
SERVICE
!
"
til kravet om funktionel tæthed og dermed også kun delvist lever op til kravet om at
kunne støtte et fuldt udfoldet dagligliv.
7000 m udsnittet viser meget lave tætheder og meget få arbejdspladser ud over
dem, der er knyttet til den lokale service.
Større butikscenter
Strøggade
Bystrukturen i det centrale Dragør lever således op til kravene om en både fysisk
og oplevelsesmæssig tæthed. Men byens størrelse gør at den kun delvist lever op
Større dagligvarebutik
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
41
DRAGØR
Dragør indgår på en kompliceret måde i den regionale bystruktur. Lufthavnen afskærer byen fra direkte sammenhæng med de tilgrænsende bydele og den kollektive trakforsyning er forholdsvis svagt udviklet. Men samtidig tilbyder lufthavnen et
stort antal arbejdspladser tæt på byen. Alligevel viser pendlings tallene, at byen har
en meget stor udpendling, hvor det største mål er Københavns kommune, men hvor
der også er store pendlingsstrømme til mange andre dele af regionen.
Kombinationen af den store pendling, og den relativt svagt udviklede kollektive
trak, betyder efter al sandsynlighed, at der i høj grad er tale om en bil-baseret
pendling.
Dragør opviser således nogle modsætningsfyldte tendenser, som i lidt mindre kraftig
udgave også ndes i Ribe. På den ene side har byen en struktur, som er så tæt og
så attraktiv at den støtter cykel og gangtrak. Men byen er ikke stor nok til at dette
potentiale realiseres. Og netop fordi bystrukturen er så attraktiv, vælger mange at
bosætte sig her, uanset at de arbejder i helt andre dele af regionen. Den tætte og
potentielt bæredygtige bystruktur er altså bundet til en adfærd, der efter al sandsynlighed, totalt set, ikke er særlig bæredygtig.
42
DRAGØR
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000
3 000 Meters
151 43
DRAGØR
Befolkning pr. hektar
!!!!!
!!
! ! !
! ! !!!! ! ! ! !!! !
! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
! ! ! ! ! ! ! ! !
!! ! ! ! ! !! ! ! !! !! !!
! ! ! ! ! !
!! ! !! ! !!! !
! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! !
!
!
! !!!!!!!!!
! ! ! !
!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! !
! ! ! !!! ! ! !!!! !
! !
!!!!!!!!!! ! !! !
!
! !
! ! !!! ! !!!!! ! !
!
! !
! ! ! ! ! ! !! ! !
!
!
!
!
!
!!!!!
! ! ! ! ! !
! ! ! !
!!
! !
!
!!!
!!!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! !
!! ! !
!! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
!!
!! ! !
!!! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! !
!
! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !
! ! !
!! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! !
!!!
! ! ! ! ! ! ! ! !
!! ! !
! !
! !
!
!
!
!
!
!!
!! !
! !
! ! ! ! ! !! !
!
! ! !
! ! ! ! !! ! ! !! !! !
!!!!!!! !! !!
! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! ! !!!! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!!!! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !! ! ! ! !
! ! ! ! !
!
!
!
!
!
! ! !
! ! ! ! ! !!
!!!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
1 : 40:000
!
!!!
! ! ! ! !
!! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! !! !! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
BEFOLKNING
Indbyggere pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
44
!
0
500
1 000
2 000 Meters
!
1 - 25
!
26 - 50
!
51 - 100
!
!
101- 150
151 -
DRAGØR
Arbejdspladser pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! ! !
! !!
!
!
!
!
!!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!! ! !
!
!
!
!
!
!
!
! !!! ! !
! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
! !
!
!!
!!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!!
!
!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!! ! !
!
! !! ! !!
!
!! ! ! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!!
! ! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !
! ! ! !
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
1 : 40:000
ARBEJDSPLADSER
Ansatte pr. hektar
!
!
!
!
!
!
5 - 19
!
20 - 49
!
50 - 199
!
!
1-4
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
! ! !!
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
0
500
1 000
2 000
200 45
RIBE
RIBE
Den tætte del af Ribe er valgt som eksempel, fordi den repræsenterer en meget
besøgt by og en by der er efterspurgt som boligby. Samtidig har den en tæthed, der
er relevant for denne undersøgelse.
Middelalderbyen i Ribe rummer knap 800 boliger og en aktuel befolkning på knap
1300 personer.
Inden for denne afgrænsning er der dog en vis variation i bebyggelsesstrukturerne, idet der i yderkanten af området ndes små villaområder fra 1930’erne og
1950’erne samt nogle lagerbygninger.
Befolkningsstrukturen viser en vis overvægt af midaldrende og ældre personer
samt unge under uddannelse og overvægt af små husstande uden børn.
Der er en overvægt af mindre og mellemstore boliger med 2 og 3 rum. Boligformen
er overvejende selvstændige huse med direkte indgang fra gade og med adgang til
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 82
BRUTTO TÆTHED: 61
en beskyttet gårdhave. Der er dog et mindre antal ejerlejligheder udstykket fra de
lidt større huse.
Husene i middelalderbyen er meget efterspurgte og handles efter oplysninger fra
lokale ejendomsmæglernes til kv.m. priser der ofte er over priserne i byens parcelhuskvarterer.
Oprindeligt rummede middelalderbyen et stort udvalg af dagligvarebutikker, men
indenfor de sidste 15 år er dagligvarebutikkerne næsten forsvundet fra den tætte by
og erstattet af nye store dagligvareenheder, placeret udenfor den historiske by. De
tilbageværende butikker er udelukkede specialbutikker med et varesortiment, der i
høj grad er rettet mod turistmarkedet.
46
RIBE
Tætheden varierer en del indenfor fokusområdet. Den er i de indre dele på omkring
100 personer pr. ha, men i kantområderne kun på 25 personer pr. ha. Hertil kommer
at lager- og industribygninger trækker ned i tætheden.
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 60
BRUTTO TÆTHED: 36
Der er en betydelig udpendling fra Ribe. Dog foreligger der kun tal for hele Ribe by
– Middelalderby og parcelhusområder under et. Der pendler lidt over 3.000 personer ud af Ribe hver dag, mens der er ca, 6.000 beboere der arbejder i Ribe. Det
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
største udpendligsmål er Esbjerg.
11 - 25
26 - 50
Sammenfattende kan den tætte del af Ribes bykerne karakteriseres som et interes-
51 - 100
sant eksempel på en tæt bystruktur, som lever op til kriterierne for den potentielt
101- 150
bæredygtige by.
151 -
Der er attraktive boligmuligheder, hvor man på samme tid kan bo i en tæt by og
have sin egen have eller gårdhave. Der er så korte afstande, så afvekslende byrum
og bebyggelsesformer og så markante arkitektoniske oplevelser at hente ved færdsel gennem byen, at den i meget høj grad lægger op til brug af gang og cykeltrak.
Og der er så korte afstande til naturoplevelser og andre rekreative anlæg, at også
disse mål komfortabelt kan nås til fods eller på cykel.
Principielt kan den historiske by altså danne rammen om det fuldt udfoldede dagli-
SERVICE
!
"
De nye store butiksenheder, som i Ribe ganske vist er forsøgt placeret tæt udenfor
bykernen, ligger alligevel så langt borte at det i kombination med denne butikstypes
satsning på store indkøb, bevirker at realiteten er at en del tilskyndes til at bruge
Større butikscenter
Strøggade
gliv.
Imidlertid trækker den udvikling der har været i butikshandlen den modsatte vej.
Større dagligvarebutik
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
47
RIBE
bilen også til interne transporter. At de nye butiksenheder er yttet ud fra bymidten
må ses som resultat af tre forskellige tendenser: For det første: Koncentrationen i
butikshandelen. For det andet: Denne koncentration i kombination med middelalderkernens begrænsede størrelse. Og endelig for det tredje: Det faktum at den historiske struktur, sammensat af mange forholdsvis små bygninger, har svært ved at
rumme selv mellemstore butiksenheder. Hertil kommer at bevarings restriktionerne
også gør det svært at indpasse mange af nutidens butiksenheder.
Selve det faktum at Ribes bykerne er så attraktiv som den er, bevirker at den
tiltrækker folk som ønsker at bo i sådanne omgivelser, selvom de ikke arbejder i
Ribe, hvilket viser sig i den forholdsvis store udpendling fra byen. I og med at den
kollektive trak ikke er særlig effektiv, må det formodes, at en stor del af denne
udpendling foregår ved hjælp af privatbil.
Størrelsen på ca. 2.000 indbyggere i den historiske, tætte by er ikke tilstrækkelig til
at understøtte de nødvendige servicefunktioner. De servicefunktioner som ndes
udenfor den historiske by, baserer sig på et befolkningsopland på 6 - 8.000 personer
Den tætte og oplevelsesrige bystruktur - som potentielt er en meget bæredygtig
struktur - kommer derfor i praksis til at fungere mindre bæredygtigt, fordi der er
lange bolig-arbejdsstedsrejser knyttet til den lille og specielle by.
48
RIBE
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 49
RIBE
Befolkning pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
!! !
! ! !
! ! !
! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
! ! !!
! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! !! !
! ! !! ! ! ! ! !
! !! ! ! ! ! ! !
! ! !! ! ! !
!!! ! !! !
! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! !! ! ! !! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! !
! ! ! ! ! ! !! ! !
! ! ! ! ! !!! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
BEFOLKNING
Indbyggere pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
0!
!
1 - 25
!
26 - 50
!
51 - 100
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
50
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
1 : 40:000
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
500
1 000
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
2 000 Meters
!
!
!
!
!
!
!
!
101- 150
151 -
RIBE
!
Arbejdspladser pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!! !!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!! ! ! !
!!
! ! !! !
!
! !! ! !
! !
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
5 - 19
20 - 49
!
50 - 199
!
200 -
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
ARBEJDSPLADSER
Ansatte pr. hektar
1-4
!
!
!! !
1 : 40:000
!
!
!
! !!!! !! ! !
!
!
! ! !
! !!!
! ! !!!!! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! !! ! ! !
!!!!! ! ! !
!
! ! !! !! ! ! ! ! !!! !!! !! !
!
! !!
!
!
!!
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
0
500
1 000
!
2 000 Meters
!
!
51
HORSENS
HORSENS
Kvarteret omkring Ny Havnegade og Gasvej, øst for bycentret i Horsens, er valgt
som et typisk eksempel på et centrumsnært kvarter i den mellemstore provinsby.
Visse af gaderne i det undersøgte område er meget populære, med lille beboerudskiftning, mens andre især bliver brugt som førstegangsboliger. Der er tale om et
blandet område. Visse gader er boligdomineret med et lille islæt at erhvervsbygninger, andre gader har en del erhverv. Der er også nogle svagt udnyttede grunde, som
afventer ny anvendelse.
Den afgrænsning, der er valgt, udgør ikke noget selvstændigt kvarter, men er valgt
som beregningsenhed. Området glider mod vest over i det egentlige centrum og
noget længere mod øst glider det over i et villakvarter.
I fokus-området er der ca. 550 boliger og der bor omkring 850 personer. Der er altså
tale om ret små husstande.
Netto bebyggelsesprocenten ligger på 125. Brutto bebyggelsesprocenten, inklusiv
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 126
BRUTTO TÆTHED: 91
gader, er omkring 90.
Det er en tæthed der er 5 - 6 gange større end efterkrigstidens parcelhuskvarterer,
og det fremgår af afbildningen af beboere / ha. at området har samme eller større
beboertæthed end efterkrigstidens etagehuskvarterer.
Der er to bygningstypologier. Et lille rækkehus, der typisk er i 1,5 etage, med et
etageareal, der svinger omkring de 100 kv.m. Nogle af rækkehusene har to fulde
etager og udnyttet tagetage.
Den anden type er et lille opgangshus med små lejligheder.
De små rækkehuse har adgang til relativt store haver, mens opgangshusene har
mindre gårde eller gårdhaver, og en del garager og mindre erhvervsbygninger inden
i karreerne.
52
HORSENS
Kvarteret er opbygget omkring et enkelt system af gader, afbrudt af erhvervsbygninger eller institutioner i fritliggende bygninger.
Nogle gader har bygninger i gadelinien. Andre har forhaver mellem gade og bygning.
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 68
BRUTTO TÆTHED: 42
Forhaverne er mange steder meget velholdte, og vidner om at det er et sted, hvor
beboerne holder af at bo. Selv om dette rækkehuskvarter ligger meget tæt på det
egentlige bycentrum, og også rummer erhvervsfunktioner, giver det således åbenlyst
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
plads for et stilfærdigt, lokalt liv, med nogle kvaliteter, der i høj grad påskønnes af
11 - 25
beboerne.
26 - 50
Indenfor 1200 m udsnittet er der adgang til alle former for service og også til større
51 - 100
rekreative arealer i form af byparken og havnen. Der er dog ikke adgang til større
101- 150
sportsområder.
151 -
1200 m udsnittet rummer en række forskellige bystrukturer, og danner dermed også
meget afvekslende miljøer – både i fysisk-visuel og i social og kulturel forstand.
Både den lette adgang til mange forskellige funktioner og de afvekslende miljøer, er
med til at støtte gang- og cykeltrak, som en oplagt måde at bevæge sig på i denne
del af Horsens.
Brutto-tætheden i 1200 m udsnittet er på lidt over 40, hvilket kun er det halve af bruttotætheden i fokusområdet. Årsagen er at udsnittet inkluderer større åbne arealer
SERVICE
!
"
1200 m udsnittet rummer altså potentialer for en fortætning, hvilket også dokumenteres af projekterne fra den nyligt afholdte havnekonkurrence. Hvis ideerne fra denne
konkurrence realiseres, vil både bygningstætheden og beboertætheden i 1200 m
udsnittet stige væsentligt, uden at adgangen til rekreative muligheder forringes.
Større butikscenter
Strøggade
samt nogle havneområder, med en forholdsvis åben bebyggelse samt nogle svagt
udnyttede grunde.
Større dagligvarebutik
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
53
HORSENS
1200 m udsnittet lever dermed op til kravet om et byområde, der kan støtte det fuldt
udfoldede dagligliv.
Det undersøgte udsnit nyder naturligvis godt af en række funktioner, der har et meget
større opland end selve lokalområdet. Horsens har koncentreret handelsfunktionerne
i den centrale del af byen, og undladt at lave større aastningscentre. Der er derfor et
meget righoldigt udvalg af kommerciel service indenfor 1200 udsnittet.
7000 m udsnittet rummer hele byen og dermed også den overvejende del af de
personer, der danner opland for byens servicefunktioner. At byens udstrækning ikke
er større betyder, at der skulle være gode muligheder for at få en by som Horsens
til at fungere, med en højere grad af cykelbetjening, end tilfældet er i dag, hvor bilen
dominerer og skaber problemer i det centrale område.
Samtidig viser udsnittet at næsten halvdelen af byens indbyggere bor indenfor et felt
på 2000 x 2000 m, hvilket yderligere understreger mulighederne for at få byen til at
fungere med et trakmønster, der er mere bæredygtigt end det aktuelle.
7000 m udsnittet viser også at en væsentlig del af byens arbejdspladser bender
sig i bymidten. At der er en overlapning eller tæt samlokalisering mellem boliger og
arbejdspladser har en positiv effekt på bylivet. Men det har også en væsentlig effekt
på mulighederne for at få byen til at indgå som en bæredygtig del af det Østjyske
bybælte.
Horsens er stærkt integreret i det dette bybælte. Der er ca. 20.000 bosatte, der arbejder i byen, og der er en udpendling af størrelsesordenen 10.000 personer – og en
indpendling af samme størrelsesorden.
At en væsentlig del af arbejdspladserne ligger i de centrale områder, rummer dermed
potentialet for, at en del af denne pendling kan ske med brug af jernbane og med
videre intern fordeling til fods og på cykel. Stationen ligger umiddelbart udenfor fokusområdet, i en afstand på ca. 1000 m.
54
HORSENS
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 55
HORSENS
Befolkning pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! !! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
!
! !! !
! ! !
! !
! !
! !
! ! !
! !
! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! ! !
!! ! !
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
! ! !
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !! !!
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
! !
! !
!
!
!!
!
! !!
!
!!
! !! ! !
!!!!!
! ! ! ! ! ! !
!!!!
!!!!!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! !! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
!
!
!
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! !! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
! !
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
! !
! !
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! !
! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!! ! !! ! ! ! ! ! !
!! ! !! ! ! ! ! ! ! !
!! ! ! ! ! ! !! !
!! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
! !
!! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
! !!
! ! !
! ! !
!
!
!
! ! !
! ! !
! ! !
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
!
! !!
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
! ! !
! ! !
!
!
!
!
!
!
! ! !
! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! !!! !
! ! ! ! !
! ! ! ! !!
! ! ! ! ! !
! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
! ! !
!! ! !
! ! ! !
! ! !
!
56
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
! ! !
!!
!
! !! !
!
!
!! !
!
!!! ! ! !!!!
!
!
!!
! !
!!
!
!
!
!
! !
!!
!
! !
! !!!
!!! ! !! ! ! !
!!!! ! ! ! ! ! ! !
!!!! ! ! ! ! ! !
!! ! !!
!
!
!
!
!
!! ! ! ! ! !
! ! ! ! !! !
! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !! !!
!! !
! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!!! ! !!!!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !! ! ! !! !
!
!
!! ! !! ! ! ! ! !
!!! !
! !
!
!
! !
! ! ! !! !
!
!
! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !! ! !
!
!! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !!
! !! !
! !
! !
!
! ! !!
!! !
! ! !
! !
!
!
! !! !
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! !! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! !
! !
! ! ! !
! ! !
! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! !
! !
! ! ! ! !
! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
!! !
!! ! ! !
! !
! !
! !! ! ! ! ! ! !
!
!
!
! !! ! ! !! ! !
! !
! ! !! ! ! !! ! ! ! !
! ! ! ! !! !
! !
! ! !
! ! !
! !!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
1 : 40:000
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
0
! !
!
!
!
!
500
!
1 000
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
BEFOLKNING
Indbyggere pr. hektar
!
!
!
!
1 - 25
!
26 - 50
!
!
!
!
!
!
2 000 Meters
!
!
!
!
51 - 100
101- 150
151 -
HORSENS
Arbejdspladser pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
ARBEJDSPLADSER
Ansatte pr. hektar
!
!
1-4
5 - 19
!
20 - 49
!
50 - 199
!
200 -
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! ! !
! !!
!
!
!
!
!
! !
!!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
! !!! !!
!! ! ! ! !
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!! ! ! ! !!
! ! !!
!!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
! !!!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! ! !
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !! !!
!
!! ! ! ! ! !!
! !
!
! ! ! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!!!!
! ! !!!!!!! ! !!! ! !
!
!!
! ! !! !!!! !! ! ! ! ! !
!!
! !!!!!! !! ! ! !
!! ! !
!
!
!
!
!
! ! !
! ! !
!
! !
!
! !! !
! !!! ! !
!
! !!
! ! ! !! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!! ! ! !
! !
!! ! ! ! ! !
!
! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !
! ! !
! ! !
!
!!!
! !
!
!!
! !!! ! !
!
!
! !!
! !
!! ! ! !! !
! ! !! !
! !
!
! !
!
!
!
! !
!
!
!!
!
!
!
!
! !!
!
! !
! !
!!
!
! ! ! ! !
!!
! ! ! ! ! !! ! ! !
! ! ! ! !! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!! !
! ! !
!
! !!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
1 : 40:000
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!! !
!
! !
!
!
!
! !! ! !
!
!
!
!! !!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
!
!! ! !!!!
!!
! ! ! ! ! !! !
!
! !! !!
!
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
0
!
!
500
1 000
2 000 Meters
!
57
ÅRHUS
ÅRHUS
Lollandsgade og Sjællandsgadekvarteret er valgt som eksempel, fordi dette kvarter
over en længere årrække har været mål for en omfattende og innovativ, privat
forbedringsindsats, der viser, at kvarteret bliver opfattet som meget attraktivt.
Fokusområdet har en netto-bebyggelsesprocent på 135 og en meget høj bruttoprocent på 101, hvilket afslører, at de offentlige områder indenfor fokusområdet, kun
består af et net af forholdsvis smalle gader.
Bebyggelsen er organiseret omkring et traditionelt grid, med varierende feltstørrelser. Nogle af karreerne er ganske store og har oprindeligt også rummet erhvervsbebyggelse. Erhvervsbygningerne er de este steder fjernet, for at give plads for
fælles rekreative arealer.
Bygningstypologien består af forholdsvis små 2,5 og 3,5 etages huse, som oprindeligt har indeholdt ere lejligheder – men kun en på hver etage. I dag er en stor del af
de lave huse udnyttet som rækkehuse, og bebos af en familie.
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 135
BRUTTO TÆTHED: 101
Husene har adgang til en privat gårdhave på bagsiden af huset – og fra denne
gårdhave er der i en del tilfælde udgang til fællesarealer i midten af karreen.
Kvarterets liv har en skarpere deling mellem offentligt og privat end tilfældet var i
Horsens eksemplet, som ellers typologisk ligner. I Sjællandsgade kvarteret er livet
på gadesiden mere formelt, som det kendes fra større byer, og det rekreative liv
udspiller sig helt overvejende i gård rummene. Dette skyldes også at der ikke i dette
kvarter er forhaver eller andre overgangsarealer mellem hus og gade.
Indenfor 1200 udsnittet kan beboerne både nå rekreative landskaber som Universitetsparken og havnen og kysten, og de kan nå Midtbyen, med et meget stort for-
58
ÅRHUS
retningsudbud og et stort udbud af kulturelle institutioner. Herudover er der indenfor
1200 feltet et bredt og dækkende udvalg af social service.
Det store udbud af forretninger i midtbyen betyder imidlertid at der på trods af kvarterets tæthed, er få helt lokale dagligvarebutikker.
Hvor det i mange af de andre eksempler, der er med i denne undersøgelse, gælder
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 183
BRUTTO TÆTHED: 125
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
at fokusområdet er det tætteste i den pågældende by, så stiger tætheden her, når
11 - 25
der blændes op fra fokusområdet til 1200 m udsnittet. Nettoprocenten stiger til 183
26 - 50
og bruttoprocenten ligger på 125. Det skyldes naturligvis at midtbyen indgår i dette
51 - 100
felt. Men det understreger også, at der meget enkelt kan skabes særdeles komfort-
101- 150
able og stille boligområder, som i sig selv er tætte, og som ligger tæt ved egentlige
151 -
centerområder.
Trakalt er der bus-forsyning med høj frekvens på de større gader, der omgiver
kvarteret, og både Grenå-banens stationer og Hovedbanegården ligger indenfor
gå- og cykelafstand.
Der er derfor tale om et byområde, som lever op til kriterierne om at give plads for
et fuldt udfoldet dagligliv. Og det rummer tæthed i både fysisk, funktionel og oplev-
SERVICE
!
"
tisk en ganske stor del af byen, som ligger indenfor denne ramme. Dermed skulle
det også være muligt, hvis der prioriteres bevidst, at fremme cykeltrakken mere
end tilfældet er i dag.
Større butikscenter
Strøggade
elsesmæssig forstand.
7000 m udsnittet viser at selvom Århus er Danmarks næststørste by, så er det fak-
Større dagligvarebutik
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
59
ÅRHUS
Århus udgør i sig selv et meget stort arbejdsmarked, og det er derfor også i høj
grad effektiviteten af de interne kollektive forbindelser, der har betydning for om
området også er reelt bæredygtigt, når man ser på transportformerne.
Der foreligger ikke data, der præcist kan afdække dette forhold, men der er en høj
grad af sandsynlighed for at det er tilfældet.
60
ÅRHUS
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 61
ÅRHUS
!
! !!
!
!
!!! !
Befolkning pr. hektar
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! ! !!
!!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!!
!! !
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
! !
! !! ! ! !
! ! ! ! !! ! ! ! !
! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! !
! !! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! !!
! !! !!
! !! !
! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
! ! ! !
!
!
!!!
!!!
!
!! !! !
!
!
1 : 40:000
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !
!
!
!
!
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
62
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! !!
! !! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! !
!
! !! ! !
! !! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !
!!
! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!! !
!!
!!
!!
!
!!!
! !!!!!
!!!!!!
!!!! !
!!!!
!
!!! !
! ! !!!!
!
!
!!!
!! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!
!
!
!
!
!
!
!! ! !
! !
! ! !!!
!!!
!!! !!!!!! !
!
!
!
!!
!!!! !!!!!!!!!!
!!! !!!!! !
!! !! !
!
!!!!
!
! ! ! !
! ! !!!! !
!
!
!
!
! !
! ! ! !!
!!!!!!!
! !!!
!! !! !
!
! !!!!!!
!
! ! ! !!!
! ! ! !!
!!
!! !
! ! ! !!!! ! ! ! !!!
!
! !!!
!
!!!
!
!
!
!
! ! ! !! ! ! !!!! !!
!!
!!
!
!
!
!!!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!!!!!!
!
!!
! ! !! ! ! ! !!!!!! ! ! ! !
!!!! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! !!! ! ! !
!!
!!! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! !!! ! ! ! !
!
!
!!!!!
!! !
!!!
! !!
!
!
! ! ! ! ! !!
!!! ! !!!!!! ! !!!
!
!
! ! ! ! ! !! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
! !! ! ! !!
! ! !! ! !
!! ! !
!!
!!!!!! !!!!!!!!
!! !
!
!! !!
! !!! !!!!! !!!
!!
!
!!! !
!!
!!!!
!!!!!! !!!!!
!!! ! ! !
! !! !! !! !
!!
! !!!!!! !!!!!
! !
!
!! ! ! !
!!!
!! !! !!!!!!!! !!
!! ! !!
! ! !! !! !
!!! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!! !! !!
! ! ! ! ! ! ! !!!!!!!!!
!
!!
! !! !!!!
!! ! !! ! ! !
! ! ! ! !!!
! !!! !!!
!
!
!
! !! ! ! ! !
!!
!! ! ! ! !
!
!
!!!! !
!
!! ! ! ! ! !
! !! ! ! !
! ! ! ! !!
!!! ! !!
! ! ! ! !! !
! ! ! ! ! !! !
!
! !!
! ! ! ! ! ! !!!
!
! ! !!
!! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!!
! !!!!!!
!! !!!!! !
! !!! ! ! !
!
!
! ! ! ! !!!! !
!!!!!!!! !!!!
!!!!!!!!!!!!!
!! ! ! ! !! !! !! ! !!
!!
!!!
!!!!!!
!! !!!!!!!
!! !
! !!!!! !!!!!!!
!
! !! !
!!!!!!!!! !!!!! !
!
!
!!!!!!! !!!
!!!!
!
! !!!!!!!!
!
!!!
! ! !!!! !!!!!
!!!!!
!
!!!!!! !!!!!!!
!
!!!!
!
!
!
!
!!
! !! ! ! ! !!!!! !
!
! !
! ! !! !
!
!
! ! ! !
! ! ! !
!
! ! ! !
!
! ! !!! ! !
! !! ! ! !
! !
! ! !!
! ! !
!
!
!
!
!
!
! !!!!
!
!!! !
!!
! ! ! ! ! ! !! !! !!
!! !!
!!
! ! !!!!! ! !
!! ! ! !
! !
!
!
! !!!! ! ! ! !
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!!!!
!!
!!!
!!!!!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! !! ! ! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! !
!!
!!!!! ! ! ! ! ! !
! !!! ! ! ! !
! !!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!! ! !!! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
! ! !!!
!
! !! ! ! ! ! !
!! !!
! !
!!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
BEFOLKNING
Indbyggere pr. hektar
!
!
!
!
!
!! !
! ! !
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
0
500
! !
1!000
!
!
!
!
!
2 000 Meters
!
1 - 25
!
26 - 50
!
51 - 100
!
!
101- 150
151 -
ÅRHUS
! !
!
!
!
!
! !
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!!!!!
!! !!
! ! ! ! !!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!!
!! !
! !
!
!
! !
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!
!
!!
!
!
1 : 40:000
ARBEJDSPLADSER
Ansatte pr. hektar
!
1-4
!
5 - 19
!
20 - 49
!
50 - 199
!
!
!
!
!
!
200 -
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!!!
!
!
!
!
! ! !!
!
!!
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
Arbejdspladser pr. hektar
! ! ! ! !
! !! ! !
!
! !
!! ! ! ! !
!! !
! !
! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
! !
!! !
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
!
! !
!
!
!
!
!
!!
!
! !
!!!! !!!
!!!!!!
! ! !!!
! !!!!!
!!! !!
!! !
! !!!! !!
!!
! ! !! !
! !!! !!!
!!!! !!
!!!
!
!!
!
!
! !!
!
! ! !!!!!!! !!
! !!!! !
!!!!
!
!
!!!!!!!
!!
!!
!! !!!! ! !
!
!
!
!!!! !!
!
!
!
!!!! !
!!!!
! !!
!
!!
!
!!
!
! !
!
!
!
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
! !
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !! !
!! !
!! !
!
!
! ! !! ! ! ! ! ! ! !
! !! ! !
! !
!
!! !
!!
! ! !
! !
!! !
!
!! ! ! ! !!!!!
! ! !
! ! ! !!
! !
! ! !
! ! !
! ! !
!
!!
!! ! !! !
!
! ! !
!
!
!
!
! ! ! !
!
!
!
!
!
! !
!
! ! !! ! !
!
!!
! !
! ! ! ! !
! !
! ! !!
! !
! !
!
!
! ! ! ! ! ! ! !
!
! !! !
!
!
!! ! !
! ! !
! ! !
! !!
!
!!
! ! !! !
!
!
! !
!
! !
!
! ! ! ! ! ! !
!
! !
!
!!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! !
!!! !
! !
! !! ! !
!
!
! ! !
! !
! !
!
!
!
!
! !! ! ! !! !
! ! ! !
! ! ! !
!
! !!
!
!
! !
! !!
!
! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! !
!
!
!
!!
!
!
!
!
! ! ! !
! ! ! !
! !
! ! !
!
! !
!
! ! !!!
! ! !
! !
!
!
! ! !
! ! !!
!
!
! ! !
!
! !
! ! ! ! !
!
! !
!! !! ! ! !
! ! ! !
!
!
!
! !!
!
! ! !! !
!
!
! !
!
! ! ! !
! !! !
! ! ! ! ! !
!
! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
!
! !
!
!!
! !!
! !
!
!
!! !
!!
! !
!! ! !
!
!!
! !
! ! !
! ! ! ! ! ! !
! !
!
!
!! !
!
! !! ! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! !
!
!! !
!
!
! ! !! ! ! ! !
! ! ! ! !!!!
!! ! ! !
!
! !! ! !
! ! ! ! ! ! !!! !
!
! !!! ! !
!!!!
!! ! !
! ! !
!
!
! !
! ! !! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! !
!
! ! !! ! ! !! ! !
! !
! !!
!
!
!
! !!
!
! ! !!! !
!!
!
! !
!
! !
!
!
! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! !
!
! !
!! ! ! ! ! !
! ! ! ! ! ! !
!
!
! !
!
! !
!
! ! !
! ! !
! !
!
!
!
! !
!
! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! !
!
! ! !
!
! !
! ! !
!
! !
!
!
! !
!
! !
!
! ! ! !
! ! ! !
!
!
! !
!
! !
!
! !!
! !
!
! ! ! !! ! ! ! !
0
500
1!000
!! ! ! !
! ! ! ! ! !
! ! !
!
! ! !
! !! !
! !
! !
! ! ! ! ! !! ! !
! !! !
!
!
! ! ! !
!
! !
!! ! ! !! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!!
!
!
!
!
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!!
!!
! !
!
! ! !! !! ! !
! ! ! !!
!
!!
!
!
!
!
!
! ! ! !!
! ! ! ! !! ! ! !! !!
!
!
!!
!
! !!!! ! !
!
!
!
! ! ! !! ! !
! ! ! ! !!!! ! !!!
!
! ! !!
!! !
! ! ! !! !! !! !! !
!
!
!
!
!! ! ! ! !
! ! !!
!! !!
! ! ! ! !! !
!
!
!
! !!!
! ! ! !!
!
!
!!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
! !! !! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!! !
!
!!
!!!!
!
!
!
!
!
! ! ! !
!!!!
! !
!! !
!! !
!
! !
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
! !!
!
!
!
!
!
!! !! !
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
2 000 Meters
63
FREDERIKSBERG
FREDERIKSBERG. GAMMEL KONGEVEJ
Dette udsnit er valgt, som eksempel på den blanding af høj og lav bebyggelse, som
vi nder en del steder i overgangen mellem de centrale og de mellemste områder i
de større byer.
Bebyggelsen langs Gl. Kongevej er en typisk 3 – 5 etages randbebyggelse, langs
en stor strøggade. Umiddelbart bagved ligger der til den ene side et af de tidlige
villakvarterer, bygget kort efter voldenes fald. Til den anden side for Gl. Kongevej
ligger der en karré bebyggelse med forhaver, der danner nogle bredere gader, som,
på trods af husenes højder, giver disse gader en grøn og åben karakter. Udover Gl.
Kongevej indgår H.C. Ørstedsvej også som strøggade i forhold til dette udsnit.
Der er således tale om en interessant kombination af typer, som normalt opleves
adskilt i hver sit område.
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 168
BRUTTO TÆTHED: Ikke tilg;ngelig
Netto tætheden i fokusområdet er på 168%. På grund af den måde data foreligger
er det ikke muligt at beregne bruttoprocenten på samme måde, som den er beregnet i de andre eksempler. Men ud fra et skøn vil bruttoprocenten antagelig ligge
omkring 125%.
Indenfor 1200 m udsnittet er der adgang til de este sociale funktioner og til to
meget velforsynede strøggader, som indenfor denne 1200 m strækning har både
et rigt udvalg af dagligvarebutikker og et stort udvalg af specialbutikker. Herudover
er der indenfor 1200 m udsnittet adgang til både Frederiksberg Have og til Landbohøjskolens have og til Frederiksberg Allé - den store promenade allé.
På trods af at der indenfor 1200 m udsnittet optræder ere villaenklaver er den
samlede nettobebyggelsesprocent på 200 og bruttoprocenten ligger på 126.
64
FREDERIKSBERG
7000 m udsnittet viser at der er både mange boliger og et stort antal arbejdspladser
og uddannelsespladser i udsnittet.
Det betyder også at der er mange forskellige miljøer, som man kan opsøge og
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 200
BRUTTO TÆTHED: 126
pendle imellem i den daglige adfærd i bydelen. De stille villaveje. Der er de lidt mere
formelle, men stadig afslappede grønne sidegader med forhaver. Der er den monumentale promenadeallé. De store strøggader – gammel Kongevej og H.C. Ørsteds-
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
vej. Og der er det store felt omkring Landbohøjskolen med sin campus karakter.
11 - 25
Disse forskellige fysiske miljøer er også ramme om forskellige sociale og kulturelle
26 - 50
miljøer, der skaber overlapning og udveksling mellem mange forskellige grupper og
51 - 100
livsformer.
101- 150
Der er indenfor gå- og cykelafstand adgang til både Metro og S-bane og dermed en
151 -
n opkobling på det regionale kollektive net. Dertil kommer en højfrekvent busbetjening på Gammel Kongevej og H.C. Ørstedsvej.
Udsnittet repræsenterer dermed en interessant kombination af bebyggelsestypologier, som kan stå som et modstykke og en form for udfordring til de mere ensartede områder, som byen normalt er bygget op af. Og som eksempel både for nye
områder og for fortætningsstrategier.
I kraft af tætheden, diversiteten og den lette adgang til offentlig transport er det
overvejende sandsynligt, at området ikke bare er potentielt bæredygtigt, men også
SERVICE
!
"
Større dagligvarebutik
Større butikscenter
Strøggade
reelt fungerer særdeles bæredygtigt.
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
65
FREDERIKSBERG
66
FREDERIKSBERG
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 67
FREDERIKSBERG
FREDERIKSBERG. GODTHÅBSVEJ
Rækkehuskvarteret ved Godthåbsvej er medtaget i undersøgelsen, fordi det både
er en meget eftertragtet bebyggelse, og fordi det står som et fornemt eksempel på
1930’ernes rækkehuse, der udgjorde en vigtig bestanddel i det typologiske repertoire både før og efter anden verdenskrig.
Netto bebyggelsesprocenten på 67% er i denne sammenhæng interessant, fordi
den er det dobbelte af tætheden i de såkaldt lav-tætte bebyggelser, og i nærheden
af eksempelvis Dragørs tæthed.
Bebyggelsen er uhyre simpelt organiseret omkring parallelle adgangsveje og bagstier samt et tværgående, lidt større grønt rum.
Bygningstypen er rækkehuset med adgang fra vejen og udgang til en ganske stor
have. Der er forskellige hustyper af varierende størrelse, men generelt er der tale
om meget store rækkehuse og meget store haver.
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 67
BRUTTO TÆTHED: Ikke tilgaengelig
Kvarteret giver mulighed for at leve et forholdsvis stille og beskyttet liv, midt i den
tætte by med dens mange tilbud.
I 1200 m udsnittet kan det ses, at bebyggelsen er en del af overgangszonen mellem
den tætte by og de store villakvarterer og åbne etagehusbebyggelser.
Udsnittet er interessant på samme måde som området omkring Gammel Kongevej,
fordi det viser, at det er muligt indenfor et område at opnå en relativt høj bruttotæthed – her 83% - selvom der i området indgår både rækkehuse og villaer, når
de blot blandes med højere bebyggelse.
På trods af at der i 1200 m udsnittet indgår ganske store villakvarterer, er der al-
68
FREDERIKSBERG
ligevel tale om en brutto tæthed på 83. Denne tæthed bevirker, at det er muligt
at skabe underlag for et dækkende udbud af sociale institutioner og nærhed til et
varieret butiksudbud langs de større bygader..
Grøndalsparken, der er udgør et smalt parkbælte ligger indenfor udsnittet, og derfra
er der videre adgang til større rekreative arealer.
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 126
BRUTTO TÆTHED: 83
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
Der er indenfor 1200 m udsnittet adgang til S-banenettet via Ringbanen og der er
11 - 25
rimelig god busbetjening på de store ankerende bygader.
26 - 50
7000 m udsnittet viser tydeligt at området ligger i overgangssituationen til mindre
51 - 100
tætte områder. Men på trods af denne position er der stadig tale om en stor grad af
101- 150
samlokalisering af boliger og arbejdspladser.
151 -
De gode muligheder for at parkere bilen ved selve boligen, og den ikke helt optimale kollektive trakbetjening, gør at området ikke entydigt understøtter brugen af
gang- og cykeltrak.
SERVICE
Rækkehustypologien i denne udgave må imidlertid, i kraft af den relativt store
tæthed, ses som en vigtig typologi at bringe i anvendelse i fortætningsprojekter
sammen med tættere strukturer.
!
"
Større dagligvarebutik
Større butikscenter
Strøggade
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
69
FREDERIKSBERG
70
FREDERIKSBERG
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 71
KØBENHAVN
KØBNENHAVN KARTOFFELRÆKKERNE
Byggeforeningskvarteret ved Søerne – det såkaldte kartoffelrækkekvarter – er
medtaget som eksempel, fordi det siden slutningen af 1960’erne har været et
meget eftertragtet kvarter, som åbenlyst tilbyder en kombination af boligkvaliteter og
beliggenhed som er stærkt efterspurgt.
Kvarteret har, bygningshøjderne taget i betragtning, en meget høj tæthed. Nettoprocenten er 230 og bruttoprocenten er 120 – altså den samme tæthed som i det
centrale Århus.
Bebyggelsesstrukturen er den simplest mulige måde at organisere en rækkehusbebyggelse på – nemlig i rækker. Gader med forhaver, der udgør de største rum,
suppleret med relativt snævre baggårde.
Denne organisering betyder også at gaderne bliver både meget lokale og samtidigt
aktive, sociale rum. Det er her, der er bedst mulighed for ophold og sol, og det er
BEBYGGELSE TÆTHED
samtidig her man ankommer og møder hinanden.
NETTO TÆTHED: 230
BRUTTO TÆTHED: 120
1200 m udsnittet viser en del af forklaringen på, hvorfor kartoffelrækkekvarteret
er så efterspurgt. Indenfor dette udsnit er der adgang til den nødvendige sociale
service, der er adgang til store rekreative arealer som Søerne, Voldparkerne og
Fælledparken, og der er adgang til meget forskellige, tætte byområder, med et
righoldigt kulturliv og mange butikker.
På grund af Kartoffelrækkernes begrænsede størrelse og tilstedeværelsen af de
store parkarealer er der dog en lidt svag forsyning med dagligvarer helt tæt på
bebyggelsen – fx i sammenligning med Vesterbro.
Tætheden i 1200 m udsnittet er med en brutto-procent på 100 interessant, netop
72
KØBENHAVN
fordi dette udsnit samtidig indeholder så relativt store åbne arealer, og dermed, i
en meget rig og varieret form, tilbyder de muligheder der skal til, for at leve et fuldt
udfoldet dagligliv.
Området kombinerer muligheden for at leve i et intimt lokalt område, og samtidig
være meget tæt ved de områder, der bærer den egentlige storby urbanitet – forstået
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 199
BRUTTO TÆTHED: 98
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
som overlappende konstellationer af forskellige kulturer, forskellige socialgrupper og
11 - 25
forskellige aldersgrupper.
26 - 50
51 - 100
I kraft af den centrale placering i byregionen er kvarteret effektivt koblet til både det
101- 150
regionale og det landsdækkende kollektive traknet. Østerport og Nørreport sta-
151 -
tioner ligger indenfor gå- og cykelafstand, og herfra er der tilkobling til det nationale
net. Og der er også en højfrekvent bustrak på de store, omgivende gader.
Selvom området er præget af meget høje huspriser, og derfor også rummer en
velhavende befolkning, er der således en vis sandsynlighed for, at det potentielt
bæredygtige i områdets tæthed og indhold, også følges af en faktisk adfærd, der er
bæredygtig.
Denne formodning støttes af det faktum, at det er svært at parkere i området og bil-
SERVICE
!
"
Større butikscenter
Strøggade
benyttelse – i hvert fald til kortere ture – i den del af byen hverken er tidsbesparende
eller komfortabel.
Større dagligvarebutik
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
73
KØBENHAVN
74
KØBENHAVN
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 75
KØBENHAVN
KØBENHAVN. VESTERBRO
Vesterbro er medtaget som eksempel, fordi bydelen rummer nogle af de tætteste bystrukturer i Danmark. Bydelen blev i mange år vurderet som alt for tæt og
potentielt sundhedsfarlig, for derefter indenfor de sidste 15 år at blive revurderet, og
opfattet som et særdeles attraktivt kvarter.
De indre dele af Vesterbro er bygget fra 1860’erne og 30 år frem. Tætheden er høj.
I det valgte fokusområde er nettotætheden 326% og Bruttotætheden 225%
Bystrukturen er en rational og pragmatisk gadestruktur, der følger de delinger der
var i landbrugslandet. Det betyder at denne del af Vesterbro er domineret af nogle
forholdsvis lange, smalle karreer, svarende til de gamle strandlodder. Derved opstår
en differentieret gadestruktur med nogle store bygader, som peger mod centrum, og
forbinder de forskellige kvarterer, og nogle mere lokale, tværgående gader.
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 326
BRUTTO TÆTHED: 225
Kvarteret er organiseret omkring 2 vigtige bygader - Vesterbrogade og Istedgade
– og tangerer den tredje store bygade: Gammel Kongevej. Herudover er der en
fjerde stor forbindelse, Søndre Boulevard, som har en anden status. Bygaderne
bærer både store trakmængder og er store butiksgader. Mange af tværgaderne er
i løbet af de seneste 25 år gradvist blevet tømt for butikker, og fremstår derfor som
forholdsvis stille gader, der fungerer problemløst som boliggader.
Bygningstypologien er et 5,5 etages opgangshus. Den overvejende del af husene,
i det valgte udsnit, rummer kun en opgang, med 2 lejligheder på hver etage. En
betragtelig del er organiseret som andelsboligforeninger.
Ejendommene har adgang til lukkede gårde. Næsten alle gårde er blevet indrettet til
76
KØBENHAVN
opholdsgårde indenfor de sidste 25 år.
Målt indenfor 1200 m udsnittet falder tæthederne noget, fordi udsnittet kommer til
at omfatte dele af nogle større åbne park- og jernbanearealer. I det valgte udsnit er
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
NETTO TÆTHED: 198
BRUTTO TÆTHED: 119
netto og brutto tæthederne henholdsvis 198% og 119%.
Indenfor 1200 m udsnittet er der adgang til alle typer af byfunktioner. Der er fuld
dækning med institutioner og skoler, der er en komplet og meget afvekslende dagli-
1 : 20:000
BEBYGGELSESPROCENT
gvarehandel, og der er mange specialbutikker og et stigende antal designerbutikker.
11 - 25
Hertil kommer mange små kulturinstitutioner og et par store, som henvender sig til
26 - 50
hele byen.
51 - 100
101- 150
På trods af den store tæthed er der i kanten af 1200 m udsnittet adgang til større
151 -
rekreative områder – Frederiksberg Have, Søerne og Havnen – og inde i området er
der adgang til mindre parker som Enghave parken og Skydebanehaven.
Der er ligeledes indenfor 1200 m udsnittet en omfattende busforsyning og adgang
til både det nationale og det regionale kollektive net i ere punkter. Både tætheden,
besværet ved at have en bil i disse tætte områder, og den lette adgang til alle
former for service og alle typer af kollektiv trak gør, at det må formodes at bilbenyttelsen er lav og brugen af cykel og gangtrak er høj. Dette understøttes også af
undersøgelser fra Købehavns kommune.
SERVICE
!
"
Større dagligvarebutik
Større butikscenter
Strøggade
Livet i bydelen er en interessant blanding og overlapning mellem et forholdsvis
lokalt liv i sidegaderne, et helt privat liv i gårdene, og så et udpræget storbyliv på
bygaderne og i nye udviklingszoner som Kødbyen.
Der er mange forskellige kulturelle grupper, mange forskellige etniske grupper,
"
!
"
!
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
77
KØBENHAVN
mange forskellige aldersgrupper og mange forskellige livsformer tilstede i overlappende konstellationer. Og der er plads til at både det lokale boligrelaterede hverdagsliv og storbylivet kan udfolde sig.
Tidligere var der en stor fraytning fra Vesterbro af unge børnefamilier, hvilket
kunne ses som udtryk for at området blev opfattet som problematisk og mindre
attraktivt. Denne opfattelse har ændret sig. Alderssammensætningen og husstandsfordelingen er under markant forandring.
Ændringen kan også ses som eksponent for en generel større interesse for at bo i
tætte byområder, hvis de giver plads for forskellige livsformer.
7000 m udsnittet viser en meget tæt integration mellem boliger og arbejdspladser,
hvilket er den afgørende forudsætning for de mange overlappende livsformer.
Vesterbro er i kraft af sine funktionelle, fysiske og oplevelsesmæssige tæthed
oplagt en potentielt bæredygtig bydel. Men der er også stærke indicier for at den
reelt fungerer bæredygtigt.
78
KØBENHAVN
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 79
KØBENHAVN
ØRESTAD
Ørestaden er valgt som eksempel, fordi den udgør det eneste danske eksempel
på et nyt stort byområde, der er bygget med tætheder, som nærmer sig Brokvarterernes.
Ørestad består af en række bydele. De este er stadig under udbygning.
Fokusområdet består af 2 karré bebyggelser som ankerer byparken. Nettobebyggelsesprocenten er på 315, dvs. at tætheden er lige så høj, som fokusområdet i
Vesterbro-eksemplet. Bruttotætheden indenfor fokusområdet er 115%, hvilket er
overraskende højt, i betragtning af at udsnittet indeholder den store bypark.
Typologien er opgangshuse, som omkring parken varierer i højde fra 12 etager til
7 etager, og som i den østlige afgrænsning, mod den bagvedliggende villabebyggelse, varierer fra 7 til 4 etager. Der er både leje- og ejerboliger, med overvægt at
ejerboliger.
BEBYGGELSE TÆTHED
NETTO TÆTHED: 315
BRUTTO TÆTHED: 115
Bebyggelsen er organiseret i en lidt rudimentær gade-karré struktur, med en
øst-vest gående forsyningsgade og nogle korte nord-syd gående gader mellem
boligblokkene.
I øjeblikket er der de este steder parkering på gadeniveau omkring husene, men
denne parkeringsform skal senere erstattes med parkering i konstruktion, således at
gade-planet kan holdes fri til andre aktiviteter.
Boligbebyggelsen grænser op til en lige så høj erhvervsbebyggelse, som optræder
med en lidt bagsideagtig karakter mod den fælles adgangsgade. Dette gaderum er
derfor ikke noget særlig attraktivt rum – i hvert fald ikke i den nuværende udformning og anvendelse.
Indenfor 1200 m udsnittet optræder både det store butikscenter og gymnasiet og to
stationer på metroen, mens andre former for sociale service endnu ikke er etableret.
80
KØBENHAVN
Det er derfor ikke muligt at anvende udsnittet til de samme former for vurdering,
BYUDSNIT 1200 X 1200 M
som i de andre eksempler.
Boligerne har klare kvaliteter i kraft af den direkte adgang til parken og den korte
afstand til de store udugtslandskaber på fælleden.
Men det varierede system af byrum, som optræder i de andre eksempler med den
1 : 20:000
samme høje tæthed, ndes ikke her.
BEBYGGELSESPROCENT
Butikscentret tilbyder ganske vist et beskyttet byrum og et meget stort udbud af bu-
10 - 25
tikker, men der er ikke forskellige typer af byrum, som kan støtte forskellige former
26 - 50
for aktiviteter og give plads for forskellige kulturer.
51 - 100
Det liv der opleves i kvarteret, udenfor arbejdstid, har derfor også større ligheder
101- 150
med livet i forstadens etageboligområder, end det har med livet i Brokvartererne
151 -
eller de andre eksempler på tætte byområder, som er medtaget i denne undersøgelse.
Den lette adgang til både det højfrekvente metrosystem og til de regionale banesystemer, og den korte afstand til indkøbsmuligheder opfordrer til cykel og gangtrak,
og til at bruge offentlig transport frem for at bruge bilen.
Men det meget endimensionale udbud af funktioner og rum vil antagelig betyde at
en lang række aktiviteter opsøges i andre bydele.
Kvarteret må derfor beskrives som potentielt bæredygtigt i kraft af sin tæthed, men
!
"
tilgrænsende områder realiseres indtil videre kun med kommercielle tilbud.
Det er dog sandsynligt at den videre udbygning af Ørestaden vil ændre denne situation, og tilføre bydelen en større funktionel og oplevelsesmæssig kompleksitet.
Større dagligvarebutik
"
!
"
!
!
Større butikscenter
!
Strøggade
man kan tvivle på om det i den aktuelle situation fungerer reelt bæredygtigt.
Og den rolle Ørestaden kunne spille mht. at tilbyde aktiviteter til de åbne,
!
SERVICE
Skole
Institution
Større sportsanlæg
Togstation
!
81
KØBENHAVN
82
KØBENHAVN
1 : 40:000
BEBYGGELSESPROCENT
11 - 25
26 - 50
51 - 100
101- 150
0
500
1 000
2 000 Meters
151 83
KØBENHAVN
Befolkning pr. hektar
!!!!
!!!!!!!!!!!!!!
!!!!
!!!!!
!
!
!!
!
!! !!!
!
!!!!!
!
!
!
!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!!
!!!!!!
!!
!
!!
!
!!
!!!!!!!
! !!!!!!!!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!!!
!!! ! !!!!!!!!!!!!!!!!!
!
!
!
!
!
!
!! !
!!!!!!!!!!!!
!!!!!!
!!!!!!!
!! !!!
!! !!!!!!!!
! ! ! ! !!!!!!!!
!!!! !
!!!! ! ! !!!!!!!
! ! ! !!!!!!!!!! !!!!! !
!!!! !!!!
!
!
!
!
!
!
!! ! !! ! !!! ! !!!! ! !
!!! !!!!!!
!! !
!
!
!
!
!
!
!!!!!!!!!!
!!!!!!! ! ! ! !!!!!
! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!!
!!!!!!
! !!!!!
!!!
!!
!!! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
!!!!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!! !
!!!
!!!! !!!!! !
!!
!!!!!!!!!!
! ! ! !!!!!!!!!!!
!!!!! !
!
! !!
!!!!!!!! ! !!!!!! !!!!!!!!
!!!!!!!!!!! !! !
!
! !!
! !!!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!
!
!!!!!!!!!! !! !
!
!
!
!
!
!
!!! !!!!!!!!
!!! !!!!!!!!!!!
!! !!! !! !!
!!
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! !! !
!
! !! ! ! !
!
!
! ! !!! !! ! !!!!!!!
!!
!!!!
! !!
!
!
!!!!
! ! ! ! !! ! !!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !! ! ! ! ! ! !
! !!!! !!!!!!!!! !!
!!!! !! ! ! !!!
!
! ! ! ! !!! ! ! ! !
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
! !! !! !! !
! ! ! ! !!!! ! ! !
! ! !! !!!!!!!!!!!! !!!! !!! !!!! !! !!! !
! ! !!!!!! ! ! ! !! ! ! ! !!!! !!!!!!!
!!!!!! !!!! !!!!!
!!!!! !! ! ! !!!!!! !!!!!
!!
!!! !! !! !
! ! !!
!!!!!!!! !!!!
!
!
!!!!!!!!
!
!!! !!! ! ! !! !!!!!!!!!!!
!!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!!!!
!!!! !!!! ! ! !!!!!!!!!!
!!!!!
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! ! !!!! !!! !!!!!! !! !!!!!!
!
!
!!!!!!!
!!!!!!!
! ! ! ! ! !!!!!!!!!! ! !!!!!!!! !!!!!!!! ! !
! !
!!!!!!!!
! ! ! ! !! !!
!!
!!!!! !! !
!!!!!!!!!!!!!!! !!!!!!! !!
! ! ! ! ! ! !!
!!!!!!!!!! !!!!!!!!!!! !!!!
! !!!
!
!
!
!
!
!
! !!!! ! ! ! ! ! !
!!!! !
!!!!!!!!! !!!!!!
!!
!!!!!!!!
!!!!!!!!!!! !!!!!!!!! !!!!! ! !!!
! ! ! ! ! ! !!
!! !!
!!
!
!
!
!
!!!!!!
!
!
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!!! !!! !!!!
!!!!
!!!! ! ! ! !
!!!! ! ! !!!!!!!!
!
!!!!!! !!
!!!!!
!!!!!!!!! !!!!!
! !!! !!
!!
!
!!!
! ! ! !!!
!
!
!
!!!! ! ! ! !
!!!!!!!!!!!!!!
!!! !
!! !
! !! !
!!! ! !!! ! !
! !!!!! !! !!!!!!!
! !!
!!!!! ! ! !!! !! ! ! ! ! ! !!!!
!!! ! ! !!!!!
! !!!!! !! !!!!!!!!!!!!! !
!
!!
!
!
!
!
!! !!
!!
! !
!!!!!! !
!
! !!!!!!!! ! ! ! ! ! !! ! ! !!!!!!! ! !!!!!!!
!! !!! !!!
!!
!
!
!!!!!!! ! ! ! ! ! !
! !!!!!
! !!
!!!!!!!! !!!!!!!!! ! ! !
!
! ! ! ! ! ! !!!
!
!!
!!!!!!
! !!!!! ! !
! !!!!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !!
!
!
!!! !!!!!!!!!!!
!!!!
! !!
! ! !!
!!!!!!!!!!!!!! ! !!
!!!!!!
!!!!! !! !
! ! !!!!!!
!!!!!!!!!!!!!!!! ! !
!!
!!
!! !!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!!!!
!
! !!!!
!
! !!
!!!!!!!! ! ! ! ! !
!!
!!! !!!!!!!!!
!
!!
!
!!
!
!!!
!
!! !! !! ! ! !
!!! !!!!!!!! !!!!!!!!!!
!!
!
!
!
!
!
!
!!! !
!
!!!!!!!!!!!!!!!!!
!!!!! ! ! ! !
!
! !!!!!!!
!
!!!! ! !!!!!!!!!!!!!
!
!! !
! !!!!!!!!!!!!
!!!!! !!!
!!
!
!!!!
!
!! !
!!
! !!
!
!!!!!!!!
!!!!!
!
!
!
!
!
!!!! !!!!!! !!
!
!
!
!
!
! !!! ! !!!!!!!!!
!!!!!!!!
!
! !!!! !!!!!
!
!
!!!!!!!!
!!! !!!!!! ! !!!!! !
!
!!!!!
!!!!!!!!
!!!!!!!!!!!!!
!
!
!! !
!!! ! !!!!! !
!
!!!!! !!
!
!!
!!
!!
!!!
! !!!
!! ! !!!
!!!!!!!!!
!!
!
!!!!! !
!!
!!!!!
!!
! !
! !! ! !
! !!!! !
!!!!!!!!
!!
!!
!
!
!
! !!
!!!!!!!
! ! ! ! !!!!!!!!!! !
!
!
!
!
! !!
! ! ! !!!!!!!!!!
!!
!!!!!
!
!
!
!
! !! ! ! !
!
!
!
!!
!
!
!!!!!!
!!
!!
!
! !! !
! !!!!
!
!
!!
!!
!!!
!!
!!!!
! !!!!
! !!
! ! !!
!
!
!
!
! !!
!!!!! !
!!!
!
!
!!
!
!! !!
!!!
!
!
! !
!
!
! !
!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
0
500
1 000
2!000
Meters
!!
!
!!
! !!
!!! ! !
!
! !
! ! !! ! !!! ! ! !
!!
! !!!
!
! !! !!
! !!
! ! !!!
!! !
! !
! !
!! !
! ! ! ! ! !!!
!!
!!
!!!
! ! ! ! ! !
! ! !
!!! ! ! ! ! !!!
! ! ! ! ! !!! ! !
! ! ! !
!!! !
! ! !! ! !
!!
!
! !
! !! !
!! ! ! ! !
!
!
!!! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
1 : 40:000
BEFOLKNING
Indbyggere pr. hektar
!
!
!
!
84
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
1 - 25
!
26 - 50
!
51 - 100
!
!
101- 150
151 -
KØBENHAVN
1 : 40:000
ARBEJDSPLADSER
Ansatte pr. hektar
!
1-4
!
5 - 19
!
20 - 49
!
50 - 199
!
200 -
!
!
!
Arbejdspladser pr. hektar
! ! !!
!
!!
!! !
!
!!
!
! !
!
!
!!!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !
!!! !
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!
!
!!! ! !!
!!!!!
!
!!
! ! !!!
!! !!
!
! !
!!
! !
!
!!!!
!!!!
! ! !
!! !!
!
! !
!
! !
!
!
! !!
!! ! ! ! ! !!
!! !!!
! !!
!! !
! !
!
!!!!!
!
! !!
!! ! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !
! !
!
!
! ! !
!!!!! !!
!!!! ! ! !
!
!!!!! ! ! !!
!
!!!
! !! !
!! !! ! ! !! !
!!!!!
!
!
!! !
!
! !!! ! !
!! !!!!
!
!
! !! ! !!! !
!
!
!
!
!! !
!
! !
!!
!! !! !!!
! !
!!!!
! !
!! !
!
! !
!
!!!
! ! ! !
!
!!
!!
!!! !
!
!!
!!!
!
!
!
!!
!!
!
!!
!
! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !!!! !
!
!
!
!
!
!! !
! !
!
!!!! !
!!
! ! ! !!
!!!
!!!
!
!
!!!!!
!
!!!! !!!!
!!
!!!
! ! !!!
! !!!!!
! !
! !!!!!
!!
! !!! !
!! !
!
!!
! !!!! !!
!!!!!
!
!!!!
!!! !
!!
!! !
!!!!!!!
!
! !
!
!!! !!!!!! !!! !! !!
!!!!
! !!! ! !! !
!!
!!!!! !!!!!! !!! !!
!
!! !
!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!! !!! !
!
!!
! !!
!
!!
!
!!!
! ! !!!!
!
! !!!
!!
! !!!!!! !
!! !!
!!!!!! !! !!!!
!!
!
!
!
! !! !
!
! !
! ! !
!!!!!! !!!
!!!!
!
! !! !
!
!!
!
! !!! !!!
!!! !
!!! ! !
!
! !!!
! !! !!!!!
! !! !!!
!!! !
! !
! !!!!!
!
!
!!!!! !!!!! !
!!!
! !
! !!! !! !
!! !
!!!!! !!!!
!
!
!
!
!! ! !
!!!
!
!!! !
!
!
!! !!!! !!! ! ! !!!!!! !
!
!!!! !
! !
!!
!!!!
! !! !! !!!!!! !!
! !!!
!!!! !!!!!!!! ! !!!!
!!
!!!!! ! !!
!!
!
! !!
!
!!
!
! !!!! !
! ! !
!!!
!!
!!
! !! !!! !!! !
!
!!
! !
!! !
!
!!
! !!!
! !!!!!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !
! !!
!
!
!
!
!
!!!! !!
!!
! ! !!!! !
!!
!
!
!
!! !
!
!
!
!
!
!!!
!
!
!
! !!!!
!
!! !
!
!
!! !
!
!!
!
!
!!!
! !
!!
!!
!
!!
!
!
! ! !
!
!
! !
!!! ! !!!
! !
! !
!
!
!
!
!
!
!
! !!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!!!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
!
!
!!!
!
!
!
!
!!
!
!
!!!
!
!
!
!
! !
! !
!
!! !
!
!
! ! ! ! ! !! ! !
!
! ! !
!
! ! ! !
! !
! ! ! !
!
!
! ! ! !! !!
! ! ! ! !
! ! ! ! ! !
! !
!!
! ! ! ! ! !! !
!! ! !
!
!! !
! !
! !
! ! !
! ! !
!
!!
! !
!
! !
! ! ! !!
!! ! !
!! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
!
! ! ! ! ! !!
! ! !!
!
! ! ! ! ! !! !
! ! ! !! !
! ! ! ! ! ! ! ! ! !! !
!! ! ! !!! !!! ! !!!
!
!! ! !! !
! ! ! !
!
! ! !
! !
!
!
!
!
! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !!
!
! ! ! ! !!
! !
!
! !
!!
! ! !! !
! ! !! ! !
!! ! !!
! ! !
!
!
! !! ! ! ! !
! ! !! ! !
!! !
!!
!! ! ! ! ! ! ! !
! ! ! !!
! ! !
! !
!
!
!
! ! ! ! !! ! !
!!!
! !
! ! ! ! ! ! ! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
! !! !
!
!! !
!! ! ! !
! !! !
! ! ! !
! !
! !
!
! !
! !! ! ! ! !
!!
!
!!
!
! !
! !! !
!!!
! ! ! !!
! ! ! !! !
!
!! ! ! !
! !
! !
! ! ! !!
!
! ! !!
!
! ! !! ! !
!!
! !
!
!
! !
! ! !!!
!! ! ! ! ! ! !
!
!! ! !
!
! !
! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!! ! !
!!
!! ! !! ! !
!! ! ! !
!
! !
!
!
!
! !!! ! ! !
!
!
! !!!
!
! ! !
!
!
!! ! !
! ! !
! !
!
!
! !! !
! ! ! !! ! ! !
!!
! ! ! ! ! !! ! ! !
!! !!
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! !
!
!
! ! ! ! ! !!
!
!
!
!!
!! ! !
!
! !
! !
! ! ! ! ! !
!! !! !! !
!
! ! ! !
! !
!!
!
!!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!! ! !
! ! !! !
!
! !!
!
! !
! ! !
! ! ! !
!
!!
! !
!
!
!
! ! ! !!! ! ! ! ! !
! ! ! !!!
! ! !
!
!
! !
! ! ! !
! ! ! ! ! ! ! !! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
!! !
! !
! !
! !!
! ! ! !! ! ! !
! !
! ! ! ! !!
!
!! !
! ! ! ! ! ! ! !!
!
!
! ! ! ! ! ! !!
!!!
!
! ! ! !! ! ! ! ! !
!!
!
!!
! ! ! !! !
! ! !
! ! !
!
!
!
! !
!
! ! !! !
!!
!! ! !
!! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
! !! !
! !
!
!
!! ! !
! ! !
!
! !
!
! ! !! ! ! ! ! ! ! ! !
!
!
!
!
!!!
!! !
!!!! !
!
!
! ! ! ! ! ! ! !!
! !
!!
!! !!
!!
!
! ! ! ! !!
!
!
! ! !
! !!
!! ! !
! !!
! ! !! !!
!! ! ! !
! !
! ! !!
!!
!
! ! ! ! !! ! ! ! !
!
! !
! ! ! ! ! ! !! ! !
!
!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!! !
! !!
!!
!
!! !
!!
! !! ! ! !
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
! !!
!
!! !!
!
! !!
!
! !!
! ! !!
! ! ! ! ! !! ! ! !
!
! ! ! ! !
!
! !!
!
!
!! ! ! !!
!!! !
!! !! !!
!!
! !!
!
! !
!!! ! ! !
! ! !! ! ! !!
!!
!
! !! !
! !!
!
!
! !
!
!
!!
! !
!
!
!! !!
!!
! ! !
!
! ! !
!
! ! !
!
! !! ! !
!
! ! ! !!
! !
!
! ! ! ! !
! !
!
! ! !! !
!
!
!!
!! ! !
! !! !
!! ! ! ! !
! !! ! !
! ! ! !! ! !
! !!! ! !
! ! ! ! ! !!
!
!!
!
!
!!
! !! ! !
!
!!!!!! ! ! ! !
!! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !!
! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !!!
! ! !! ! ! !
!
! !!!
!
!
!
! !
!
!
! ! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
! !!
!
! ! ! !!
! ! ! ! ! ! ! !
!
! !
! ! !
! ! ! !! !
!
!
! ! !
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
!
! !
!
!
! ! !! !!!!
!
! !
!
! ! ! ! ! ! ! ! !
! !! !
! ! !!
!
!!
!
!!
!! ! !!!
!! !
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
!
! !
!!
! !! ! ! ! !
!
!! !
! ! ! !
! !
!
! ! ! !
!!
!!
! !
!
!! !
! ! ! !
! !! ! ! !
! !! ! !
!!
! ! !! ! !
!!
! !
!
! ! ! ! ! ! !!
!
!!! ! !
! !!!!! !
!! !
!
!
!
! ! !
!
! !
! ! ! !
! !! ! !
!!!
! !! !
! ! ! !!! ! ! ! ! !
!
!
!
! ! !! !
! !
! !!
! ! ! ! ! !!
! ! !!
!! ! ! !
!
! ! ! !! !
!
!
!
!
!
!
! ! !! ! ! ! !
!
!
!
!
!
!! !
!! !
!
! !
! ! !! !!
! !
!
! ! !
! ! !
! !!
!
! !! ! ! !
!! !! ! !
!! ! !!!!
! !
! ! !
! ! !
! !! ! !! !
!! ! !!
!
!! ! ! !
! ! !!! ! !
!!!
! !
! ! !
! !
!
! ! ! ! !
!
!
!! ! ! ! !
!
!! ! ! ! ! !
!
! !
!
!
! !
!
!
!
!
!
! ! ! ! ! ! !! !
!
!
! !!
!
!
!
!
!
!
!
!
! ! !! !
!
!
!
! !!
!
!
!
! ! !
! ! ! !
!
!
! !! !! ! ! !
! !
! !! !!
!
! ! !
!
! !!
! !
! !
!!! ! !!
! !! ! !
!
!
! !
! ! !
!
!
!
!!
! !!
!
!
!!
!!
!! ! !
!
!
!
!
!
! !
!
! !! ! !
!!
!
!
!
!
!
! !
!
!
!
!
!!!
!
!! ! !
!
!
!
! ! !! !
! ! ! !
!
!
! !!
!! !
!
! !! !
! !
! ! !
!
! ! 2!000
!
!! ! ! !
0 ! ! ! 500
1 000
! Meters
!
! ! ! ! ! ! ! ! ! !
! ! !
!
!
!
! ! ! !!
!
! !
!
!
!
!
! !
! !! !
!
!!
!
! !
! !
!
! !
!
! ! ! !
! ! !
! !
!
!
!
!
! !! ! !
!
!
!
!
!
!
!
!!
!
85
EKSEMPELSTUDIER
KONKLUSION PÅ EKSEMPELSTUDIER.
af gang og cykeltrak og støtter også potentielt et sammensat socialt liv.
Ud fra vurderingen af 1200m udsnittet og hvilken dækning med funktioner, der
Tætheder over 65% brutto ligger på samme niveau, som de anbefalinger, der
ndes indenfor dette udsnit, kan eksemplerne opdeles i 4 grupper:
kommer fra Arup Integrated Urbanism’s modelstudier af den bæredygtige by. Her
Farum og Hvidovre har ikke fuld dækning med de funktioner der støtter dagliglivet
anbefales 75 enheder pr. ha. som afvejningen mellem bygningsmæssig tæthed og
og deres tætheder må anses for utilstrækkelige.
adgang til åbne områder.
Albertslund optræder som et overgangstilfælde. Tætheden er ikke særlig stor, men
Bruttotætheder på 65 vil være undergrænsen for at opnå det mål, der sættes af
i kraft af områdets størrelse opnås der alligevel en rimelig dækning med en række
Arup og fremtræder også i denne undersøgelse med eksempler som Ribe som
funktioner.
nedre grænse.
Dragør og Ribe har en bedre dækning, men kun fordi butiksfunktionerne støttes af
Brutto tætheder på 80 – 100 vil sikre plads til både boliger, erhvervsfunktioner og
et større opland. Det er her mere er størrelsen end tætheden, der er problemet.
service, og er samtidig ikke tættere end at der kan skabes en god dækning med
Horsens og Århus har fuld dækning med daglig funktioner. Dertil kommer et be-
åbne arealer.
tragteligt udvalg af mere specialiserede funktioner, som dog støttes af et betydeligt
Hvis disse tætheder kun optræder i små bebyggelser eller byer, vil de imidlertid ikke
større opland.
have den ønskede effekt. Dragør og det historiske Ribe er eksempler herpå.
Østerbro, begge eksemplerne fra Frederiksberg og Vesterbro har en høj dækning
Hvis der skal dannes underlag for et fuldt udvalg af de funktioner, der støtter det
med både daglige funktioner og specialiserede funktioner, og områderne danner
fuldt udfoldede dagligliv, synes eksemplerne at pege på at der – afhængigt af
– måske med undtagelse af Kartoffelrækkerne – selv opland for disse funktioner.
hvilken regional kontekst der er tale om – skal sigtes på tætte enheder med 5
Dertil kommer, at de giver plads for ganske forskellige fysiske og sociale miljøer.
– 8.000 mennesker.
Ørestaden har også den nødvendige tæthed, men foreløbig er servicefunktionerne
Det interessante er at disse tætheder kan opnås med forholdsvis lave bebyggelser,
ikke fuldt udviklede og butiksfunktionerne er koncentreret i et center, som har et
som anvender velkendte bygnings- og bebyggelsestypologier, med adgang til
regionalt opland.
private udearealer. I den forbindelse er der grund til at være opmærksom på de
typologier, som af en eller anden grund er gledet ud af repertoiret. Det gælder den
Hvis disse observationer skal omsættes til anbefalinger om tætheder for den
forholdsvis tætte rækkehusbebyggelse – og det gælder områder sammensat af
bæredygtige by, som kan understøtte det fuldt udfoldede dagligliv, så synes den
mindre enklaver af høje og lavere bebyggelser.
nedre grænse at gå ved bruttoprocenter på 65. Når bruttotætheden kommer over 65
Der er som et pædagogisk eksperiment gennemført en beregning af, hvor meget
optræder de nødvendige funktioner indenfor gangafstand og støtter dermed brugen
den samlede bygningsmasse i Ribe ville fylde, hvis den blev organiseret med den
86
EKSEMPELSTUDIER
samme tæthed som ndes i Ribes historiske
bydel. Hvis det var tilfældet ville det samlede
Ribe kun fylde lidt mere end 1200 x 1200
m udsnittet. Alle beboere i Ribe ville altså
i den situation have alle servicefunktioner
– inklusive de store butiksenheder – indenfor
komfortabel gang og cykelafstand. Og der
ville også være så kort afstand til stationen,
at det ville være komfortabelt at gå til stationen. Effekten af det kunne være, at der med
et større underlag kunne etableres en bedre
og hyppigere kollektiv trakbetjening til de
største pendlingsmål.
Hvis undersøgelsen af tætheden og servicedækningen sammenholdes med kortlægningen af befolknings- og arbejdsplads
tætheder, synes der også at være belæg
for at konkludere, at de steder, hvor der er
stor overlapning mellem arbejdspladser og
bosatte, opnås der indenfor en given tæthed
den højeste servicedækning - i hvert fald når
det gælder kommerciel service.
87
SAMMENLIGNING
FARUM
ALBERTSLUND
HVIDOVRE
DRAGØR
88
SAMMENLIGNING
RIBE
HORSENS
ÅRHUS
KØBENHAVN
89
KONKLUSION
TÆTHED OG FORTÆTNING
fundsmæssig dagsorden, som handler om nødvendigheden af at omgås ressourcer,
Denne undersøgelse handler om bæredygtighed og bystruktur med den udgangshy-
natur og klimaforhold på en anden måde, end de vestlige lande har gjort, siden
potese, at tætte bystrukturer er en vigtig forudsætning for at opnå bæredygtige byer.
industrialiseringen satte sig igennem. Der er efterhånden bred enighed om nød-
Hypotesen er baseret på følgende observationer: Det er veldokumenteret at der
vendigheden af denne indsats. Og der er enighed om at det kun lykkes at skabe
er en klar sammenhæng mellem tæthed og energiforbruget til transport: Stigende
holdbare, bæredygtige løsninger, hvis der er bred opbakning og forståelse for nødv-
tætheder betyder større andel af gang og cykeltrak og øget anvendelse af offentlig
endigheden af disse tiltag.
transport. Tæthed er også forudsætningen for en række ressourcesparende, kolle-
Men vi står samtidig med en anden stor dagsorden, nemlig den der handler om
ktive løsninger indenfor andre felter: Kollektiv varmeforsyning er kun rentabel i tæt
globalisering og restrukturering fra industrisamfund til postindustrielt samfund.
bebyggede områder, og affaldshåndtering og genbrug kan organiseres mere effek-
Netop denne restruktureringsproces, som har gjort os fri af industrialismens
tivt i tæt bebyggede områder. Tætte bebyggelsesformer kan skabe læ, og dermed
logikker, har samtidig introduceret nogle økonomiske strukturer og nogle kultur- og
mindre afkøling af bygninger og udvidet mulighed for at anvende byens rum. Men
livsformer, der massivt fokuserer på mobilitet, på stort ressourceforbrug og på sta-
tæthed har også effekter på de sociale og kulturelle mønstre og muligheder. Tætte
dig hurtigere forandringer. Dvs. strukturer og livsformer, som potentielt accelererer
byer og bebyggelser, af en vis størrelse, kan give plads for ere og overlappende
og forværrer de ressource- og klimaproblemer, som bæredygtigheds-dagsordenen
livsformer og kulturelle udfoldelser end åbne og små bebyggelser kan.
beskæftiger sig med.
I det følgende foretages en opsummering og konklusion på nogle af observation-
Det er konikten mellem disse to dagsordener, vi uvægerligt støder på, når vi for-
erne fra den teoretiske litteratur og på resultaterne fra undersøgelserne af danske
søger at diskutere bæredygtighed, tæthed og bystruktur.
bystrukturer.
Vi ser konikten både i adfærdsformer og i dobbelttydige politikker. Når bilen bliver
Disse observationer og resultater anvendes herefter i en diskussion af forudsætnin-
brugt i sammenhænge, hvor det er både muligt og komfortabelt at bruge cyklen
ger og perspektiverne for en fortætningsproces
eller den offentlige transport, så legitimeres denne adfærd med henvisning til de
dynamikker og de sociale og kulturelle former, der er forbundet med globaliserin-
DE STORE DAGSORDENENER
gens og netværkssamfundets dagsorden. Når vi på samme tid ser politikker, som
Når vi vil diskutere tæthed, bæredygtighed og bystruktur, med henblik på at kunne
fremmer lange bolig-arbejdsstedrejser og øget forbrug, og politikker, der forsøger at
pege på anvendelige eksempler og metoder, står vi imidlertid i et modsætningsfyldt
begrænse ressourceforbruget, så er det også forbundet til dette skisma mellem de
felt.
to store dagsordener.
Diskussionen af bæredygtighed og tætte byformer er en del af en stor sam-
Det er derfor ikke tilstrækkeligt at beskæftige sig med den tætte by, vi må også
90
KONKLUSION
forholde os til de dominerende urbane adfærdsformer og de politikker, der under-
MODELLER FOR TÆTHED. ACCEPT AF TÆTHED
graver potentialet i den tætte by.
Vi har, som det er eftervist i eksemplerne, en række velkendte bebyggelsesformer,
som lever op til tæthedskravet – og det er vel at mærke efterspurgte og populære
DEN POTENTIELT BÆREDYGTIGE BY
bebyggelsesformer.
Derfor er det også påstanden i denne undersøgelse, at det er nødvendigt at operere
Denne popularitet sandsynliggør, sammen med de internationale undersøgelser,
med begrebet: Den potentielt bæredygtige by.
der refereres til, at der ikke er belæg for formodningen om, at tæthed er upopulær.
Vi må erkende, at ikke alle tætte byområder i dag lever op til forventningerne om en
– og derfor uigennemførlig. Tætte bystrukturer er potentielt attraktive steder at bo.
høj grad af cykel og gangtrak og brug af kollektiv trak.
Men attraktiviteten er ikke en selvfølge - det kræver en stor omhu og styring, af sikre
Vi må derfor også erkende, at tæthed og funktionel sammensathed ikke i sig selv og
at tætte byområder rent faktisk bliver attraktive boligområder..
automatisk skaber mere bæredygtige byer.
Det er overraskende at de sidste 20 år – hvor der har været en betydelig interesse
Men vi hævder i denne undersøgelse, at både de internationale undersøgelser
for den tætte by – har overset og udeladt mange af de tætte og populære beby-
der refereres til, og de undersøgelser vi har gennemført på danske byer, viser at
ggelsesformer fra det typologiske repertoire, som byen bygges op af.
fysisk, funktionel og oplevelsesmæssig tæthed er en uomtvisteligt forudsætning
Der er ganske vist blevet bygget nye tætte bebyggelser i de centrale bydele. Men
for, at opnå byer med en lav anvendelse af privat bilen og en høj grad af cykel og
alle andre steder er der blevet bygget med meget lav tæthed. Store nye parcel-
gangtrak. Men det er ikke en tilstrækkelig forudsætning.
huskvarterer er skudt op indenfor de sidste 10 år, og forud gik en periode, hvor det
Hvis sådanne bystrukturer reelt skal fungere bæredygtigt, må der sættes ind med en
såkaldte lav-tætte byggeri, som også har en meget lav tæthed, var den foretrukne
række politikker, som omdirigerer og påvirker effekterne af den hypermobilitet, som
form indenfor støttet byggeri.
er bundet til det postindustrielle samfund.
Der må altså eksistere nogle markedsforhold, på både produktionssiden og n-
Denne sammenhæng betyder også, at der er god grund til at arbejde i retning af
ansieringssiden, og nogle politikformer, som i praksis danner barrierer for, at de
sådanne tætte bystrukturer - og absolut ingen begrundelse for at lade være.
velkendte, populære og tætte bebyggelsestypologier bliver anvendt. Det peger
Hvis vi bliver tvunget til at reducere bilbenyttelsen, og står med den type bystruktur,
på nødvendigheden af at eksperimentere og skabe billeder af nye muligheder og
som vi kender fra forstæderne, så vil vore byer ikke kunne fungere.
genkalde opmærksomheden omkring kendte, men glemte typer.
Hvis vi har omdannet vore byer til mere tætte strukturer, så vil potentialet i denne
omdannelse slå fuldt igennem, når vi bliver tvunget eller hvis vi bliver enige om at
RAMMEN OM DET FULDT UDFOLDEDE DAGLIGLIV
reducere vores ressourceforbrug.,
Det er afgørende vigtigt at slå fast at fysisk tæthed ikke er tilstrækkeligt til at sikre at
en by eller bydel fungerer bæredygtigt. Fysisk tæthed kan være ensbetydende med
91
KONKLUSION
funktionel endimensionalitet, med den effekt, at mange af de aktiviteter, der indgår
regionalt niveau, hvor også det overordnede bymønster må inddrages i debatten og
i dagliglivet, og strukturerer det tidsmæssigt og rumligt, skal opsøges andre steder.
indtænkes i de politikker og planstrategier, der formuleres.
Det bør derfor være en bestræbelse at kombinere kravet om tæthed med kravet
Bystørrelsen indgår også som et spørgsmål om en mindste-størrelse. Den tærskel-
om at den bydel eller by der arbejdes med også skal kunne danne ramme om det
værdi man skal over for at sikre, at byen kan danne ramme om det fuldt udfoldede
fuldt udfoldede dagligliv. Det kan også formuleres ved hjælp af et udvidet tætheds-
dagligliv og dermed undgå at en række dagligdags aktiviteter skal opsøges over
begreb – at vi må stræbe mod fysisk, funktionel og oplevelsesmæssig tæthed i de
lange afstande. Fastlæggelse af denne midnste-størrelse har både at gøre med
fortætningsprojekter vi gennemfører.
udstrækning, tæthed, indbyggertal og aktiviteter.
Kravet om den tætte by som ramme om det fuldt udfoldede dagligliv har implika-
Resultatet af de danske undersøgelser peger på at der bør sigtes mod bruttotæth-
tioner for både struktur og for størrelse.
eder over 65% - og helst bruttotætheder omkring 80% - hvis der indenfor komfortabel gangafstand skal være adgang til at bredt udvalg af servicefunktioner.
TÆTHED OG MOBILITET OG INTERAKITON
Denne tæthed giver først det fulde udbyttet hvis den optræder i forbindelse med
Det er gennem en lang række undersøgelser veldokumenteret at ressourceforbruget
byer eller nodes der er på 4 – 6000 personer.
til transport er mindst i tætte byer og byregioner. Det er også veldokumenteret at der
Disse tætheder og størrelseskrav, der er fundet i den danske undersøgelse ligger
internt i en byregion er tale om varierende ressourceforbrug. Jo længere fra cen-
på linje med det der argumenteres for i Arups studier og i Urban Village bev-
trum, des længere rejser og des større ressourceforbrug til transport. D
ægelsen.
Mobiliteten er imidlertid en forudsætning for det moderne bysamfunds funktion. Det
Disse størrelseskrav betyder at der må opereres med differentierede
handler derfor om, at reducere overødige rejser og omdirigere nødvendige rejser til
fortætningsstrategier, afpasset efter forskellige bystørrelser.
bæredygtige transportformer. Begge disse strategier er afhængig af tæthed. Men de
er også afhængige af bystørrelse.
TÆTHED, BYKVALITET OG SOCIAL INTERAKTION
Tæthed forbinder sig til bykvalitet på ere måder. Den sociale interaktion og kul-
TÆTHED OG BYSTØRRELSE
turelle udveksling er et afgørende kvalitativt krav til byen. I den postindustrielle æra
Bystørrelse indgår på to forskellige måder i debatten om bæredygtighed.
er det mere nødvendigt end nogensinde, at have opmærksomheden rettet imod at
De internationale undersøgelser dokumenterer, at bæredygtigheden – specielt målt
skabe rammer for kulturel udveksling. Det er et omstridt spørgsmål om tæthed i sig
på energiforbrug til transport – forbedres med stigende bystørrelser. Det er især
selv medfører øget social interaktion. Men hvis tætheden er kombineret med en
når man kommer til de store byer at effekten af tæthed sætter sig markant igen-
funktionel kompleksitet, og dermed også opfylder kravet om funktionel og oplev-
nem. Denne konstatering løfter spørgsmålet om tæthed og bæredygtighed op på
elsesmæssig tæthed, så vil de mange funktioner danne potentielle mødesteder og
92
KONKLUSION
overlapningspunkter, som støtter den sociale og kulturelle udveksling.
byafsnit.
By-kvalitet, forstået mere traditionelt som arkitektonisk kvalitet, er også et afgørende
forhold at have for øje i forbindelse med tæthedsdiskussionen. Nok vil store tæthed-
TÆTHED OG KONCENTRATIONEN AF SERVICEFUNKTIONER
er potentielt forøge den rumlige kompleksitet. Men netop den tætte samlokalisering
Det er i ere af de danske undersøgelser påpeget at koncentrationen i både kom-
af en række bygninger og anlæg, kræver skærpet opmærksomhed på det arkitek-
merciel og privat service har betydet, at nogle hidtil velfungerende, tætte byer ikke
toniske, hvis det ikke skal resultere i visuel støj, i stedet for arkitektonisk kvalitet og
længere danner det tilstrækkelige underlag for den nødvendige service, og derfor
oplevelse.
ikke på trods af stor tæthed, fungerer bæredygtigt.
Kvalitet i denne forstand er ikke kun et smagsspørgsmål eller et luksuskrav. Det har
De danske undersøgelser viser også at Ørestaden har en tæthed, der ligger på
vigtige implikationer i forhold til accepten af fortætning. Og dette spiller en vigtig rolle
samme niveau som Frederiksberg og Vesterbro, men på grund af den store konce-
for byens evne til at tiltrække nye investeringer – dvs. for den økonomiske bæredy-
tration i servicefunktioner og den stigende enhedsstørrelse på private arbejdsplad-
gtighed af fortætningsprojekterne.
ser optræder der ikke i Ørestaden de samme effekter af tæthed, som kan registreres
i de andre undersøgte eksempler.
BYSTØRRELSE, ALDER OG KOMPLEKSITET
Dermed optræder endnu en grund til at understrege, at der ikke kan arbejdes med
Både i internationale og skandinaviske undersøgelser er det dokumentert, at de
standardløsninger. Alle fortætningsprojekter må nøje overveje den konkrete kontekst
større byer fungerer mere bæredygtigt end små i kraft af mindre afstande og større
og dens potentialer.
funktionel kompleksitet. De samme undersøgelser har imidlertid også sandsynlig-
Forskellen mellem Vesterbro og Ørestaden er både tids- og aldersdimensionen,
gjort, at der er en vigtig relation mellem byens alder og bæredygtighed. Des ældre
bygningsstrukturen og enhedsstørrelsen på de elementer byen er opbygget af.
byen bliver, des mere komplekse strukturer udvikles, og denne kompleksitet reducerer bilbenyttelsen, som i vid udstrækning er knyttet til endimensionale bystrukturer.
TÆTHED OG FORTÆTNING
Denne relation leverer et nyt argument for omdannelse af tiloversblevne arealer frem
Vi kan altså konstatere at vi ved:
for udbygning af nye.
At stigende tætheder betyder større andel af gang og cykeltrak og øget anvendelse
Det traditionelle argument for browneld fornyelse er at der med denne strategi
af offentlig transport. Og stigende afstand til et bycenter er sammenfaldende med
spares på arealressourcerne. Med dokumentationen af den gunstige effekt mht.
stigende rejselængder.
bæredygtighed af at forøge byens kompleksitet opstår der et yderligere argument
At tæthed har effekter på de sociale og kulturelle mønstre og muligheder. Tætte
for at koncentrere sig om transformation af den eksisterende by. Og i tilfælde af nye
byer og bebyggelser, af en vis størrelse, kan give plads for ere og overlappende
by-distrikter, at forbinde dem så effektivt som muligt med eksisterende og ældre
livsformer og kulturelle udfoldelser end åbne og små bebyggelser kan.
93
KONKLUSION
Undersøgelsen af danske bebyggelsesformer har vist at det ikke handler om
Denne viden peger på at vi skal opsøge muligheder for at bygge tætte nodes af en
at introducere voldsomt tætte og helt nye og ukendte bystrukturer. Med en
vis størrelse ind i den åbne by for på den måde at få både det nye og det eksister-
række velkendte bebyggelses- og bystrukturer kan der opnås tætheder, som er
ende til at fungere på en ny måde.
tilstrækkelige til at give de ønskede effekter.
Denne strategi er anvendelig i de større danske byer – men ikke i de små.
FORTÆTNING
FORTÆTNING AF DE STORE BYERS YDEROMRÅDER
Spørgsmålet er så hvor der skal sættes ind med fortætningsprocesser, for at få det
PÅ samme måde som de gamle havne og industriområder har udgjort en vigtig
største udbytte af de tætte bystrukturer.
fornyelsesressource for de centrale byområder, har den ydre by en række indus-
Vi ved allerede, at vi er nødt til at operere med forskellige strategier alt efter bystør-
triområder og store institutionsområder fra efterkrigstiden, som er tilgængelige for
relse.
omdannelse.
Så længe vi holder os til Danske forhold ved vi, at nybyggeriet vil være beskedent
Ved at omdanne disse områder til nye tætte og funktionelt komplekse områder, og
og kun udgøre en meget lille del, målt i forhold til de allerede eksisterende byo-
sammenkæde dem med nye effektive kollektive transportsystemer, vil man kunne
mråder. At anvende dette beskedne nybygningsvolumen til at bygge helt nye,
opnå en meget stor forandring i den måde den ydre by fungerer på. Disse områder
selvstændige bydele, vil have en begrænset effekt på byens samlede bæredy-
vil være i stand til at bringe de store villaområder i en ny kontekst, hvor de også kan
gtighed.
bringes til at fungere anderledes. Og de vil kunne begrunde at der bygges nye, ef-
Vi ved også at de tætte, centrale dele af de større byer allerede fungerer meget
fektive og sammenbindende kollektive forbindelser, som kan ændre trakadfærden
bæredygtigt, med en stor andel af gang- og cykeltrak, og med udbredt brug af
i de åbne bydele.
kollektive løsninger indenfor transport, varmeforsyning og affaldshåndtering.
Denne strategi kan umiddelbart gennemføres i Københavns vestlige og sydlige
Samtidig ved vi at øget diversitet i et byområde øger bæredygtigheden.
forstæder - og sandsynligvis også, i en lidt tillempet form, i de andre store byer og
Det peger på at fortætningsindsatsen skal rettes mod de åbne områder i den ydre
de mest dynamiske af de mellemstore byer.
by.
Internationale undersøgelser fortæller os, at modstanden mod fortætning er størst
FORTÆTNING AF DE MELLEMSTORE OG SMÅ BYERS YDEROMRÅDER
i de mest velhavende villaområder i den ydre by. Samtidig kan vi konstatere at
Fortætningsstrategien er betydeligt vanskeligere at gennemføre i de mindre og
fortætning af villaområder typisk vil øge tætheden fra omkring 20 personer pr. ha til
mindre dynamiske byer, hvor byggeaktiviteten er meget lille.
30 personer pr. ha. eller målt i bruttoprocenter fra 15% til måske 25%.
I den danske undersøgelse er det påpeget at udstrækningen af mange af disse byer
Det betyder at vi ikke med denne strategi opnår de tætheder som er nødvendige.
ikke er større end at det gennem en bevidst satsning burde være muligt at opnå en
94
KONKLUSION
meget højere andel af cykeltrak end tilfældet er i dag.
Herudover må der udvikles andre politikker. Kravet om fysisk, funktionel og oplevelsesmæssig tæthed er stadig relevant, men det må opnås på andre måder. Det må
dels handle om at fortætte omkring det eksisterende centrum i stedet for at danne
nye fortætningspunkter. Det er i mange konkurrencer om center- og havneområder
eftervist, at der foreligger ganske store fortætningspotentialer i mange af de små og
mellemstore byer.
Når det drejer sig om de ydre områder i de mindre byer må handle om at fortætte
omkring større institutioner og samlokalisere ere funktioner, således at der tilføjes
lidt større funktionel kompleksitet med mulighed for overlapning mellem forskellige
grupper og livsformer.
95