Bidragsbrist – danskpop – finsk kamp

Transcription

Bidragsbrist – danskpop – finsk kamp
UNG I NORDEN
Evald Rasmussen
Erla Larusdottír
Maja Skanding
Bidragsbrist – danskpop – finsk kamp
Utan kursbidrag
inga färölärare
jeg har nu i nogle år været
med i Nordsprogsamarbejdet,
som repræsentant for Færøernes
modersmålsforening. Det har
været meget lærerigt og opløftende for mig, da jeg gang på gang
har fået ros og skulderklap for
færingernes fantastiske nordiske
sprogforståelse.
Denne sprogforståelse skyldes,
at vi fra tredje klasse får dansk
som vores første fremmedsprog.
Kombinerer vi færøsk og dansk,
så kan vi gøre os forståelige i hele
norden. Så langt så godt.
De kurser vi har tilrættelagt,
har havt stor interesse overalt
i norden, også på Færøerne, og
alligevel kommer ingen tilmeldinger fra færinge. Færøske lærere får ikke økonomisk tilskud
til nordsprogs kurser. Færøske
myndigheder har det som helhed
fint med at sende folk på kurser,
når bare de andre nordiske lande
betaler. Skal vi selv betale, bruger
vi hellere pengene til skattelettelse for de velbjærgede. Islændinge
derimod sender folk i massevis,
ja, de joker endda med, at de
bruger bara de færøske pladser.
20
Færingene kommer jo ikke alligevel. Spørgsmålet for modersmålsforeningen er så: Kan det i
det hele taget betale sig for os at
bruge tid og penge på noget, som
de færøske myndigheder betrakter som nyttesløst?
Evald Rasmussen
Eysturskúlin, Torshavn
Mer dansk pop
till våra elever
i island er det oblikatorisk at
lære dansk fra 6.klasse. Først er
det som regel 3 timer om ugen
men i 8.- og 9.klasse 4 timer om
ugen.
„Hvorfor skal vi lære dansk?“
hører man tit. „Det lyder så
mærkligt“ hører man endnu oftere. De er ikke vant til at lytte til
det danske sprog. I den alder ser
de ikke danske serier i fjernsynet
og der bliver meget sjældent spillet danske melodier i radioen.
Det er svært at lære at udtale
et sprog man næsten aldrig lytter til. Det er den største udfordring, at få eleverne til at tale
dansk med dansk udtale.
Den bedste måde at lære eleverne udtalen, er ved at lære dem
at synge på dansk. I 6.klasse bru-
ger vi Halfdans ABC. Eleverne
starter med at skrive diktene op
mens de lytter til cd‘en, gætter
hvad de handler om og tegner til
sidst. Efter timen kan de synge
dem udenad og med perfekt udtale! De synger dem på gangen, i
idrætstimerne og hjemme!
I de ældre klasser bruger vi
Medina, Thomas Holm og Rasmus Seebach. Vi håber så sandelig at de danske popgrupper bliver ved med at synge på dansk!
Erla Larusdottir på tydelig ”blandinavisk” forteller om sitt land og sitt språk.
Motviljen mot den obligatoriske
andrespråksundervisningen er
stor i mange områder, og min
jobb blir å vise elevene at det
svenske språket kan settes inn i en
større sammenheng, at man ved
å lære svensk i Finland får nabospråkene og dermed også nabokulturen med på kjøpet. Som en
elev selv sa: ”Når 90 prosent av
ordforrådet i svensk og norsk er
likt, får man jo 90 prosent rabatt
på et annet språk!”
Som nordmann i Finland
kjenner jeg hver dag på hvor
forskjellige holdninger til Nor-
den som fins innenfor Norden.
I Norge tar man gjerne det nordiske for gitt og forstår nabospråkene relativt godt. I Finland må
man kjempe mer for å få folk til å
se viktigheten av nordisk samarbeid. Mitt fremste mål på skolebesøksturneene er å få elevene til
å føle at hele Norden allerede er
deres, at språkene og historien
tilhører dem.
Jeg er overbevist om at en utvidelse av ordningen med vennskapsklasser mellom nordiske
land ville være gull verdt for det
fremtidige nordiske samarbeidet.
I Finland har jeg sett hvordan
klasseutveksling mellom svensk-
❞
Når 90 procent
av ordforrådet i
svensk og norsk er likt, får
man jo 90 procent rabatt
på et annet språk!
språklige og finskspråklige skoler
har fungert som vidundermedisin i den opphetede språkdebatten. Når elevene får besøke hverandre bryter de selv ned språklige
barrierer og kulturelle fordommer mye mer effektivt enn noen
lærer i noe klasserom noen gang
kan klare.
Maja Skanding
Kulturkontakt Nord, Helsingfors
Grunnskóli Seltjarnarness/Valhúsaskóli
Norden tillhör
mina finska elever
”fins det folk som vil lære
norsk i Finland?” er et spørsmål
jeg får høre jevnlig. Svaret er ja.
Da jeg kom til Helsingfors på
utveksling fra universitetet i min
hjemby Bergen for seks år siden
for å studere finlandssvensk litteratur og tospråklighet, visste
jeg lite om at jeg seks år senere
skulle reise Finland rundt som
frilansende norsklærer.
Gjennom prosjektet Låna en
nordbo kan lærere i både svenske
og finske skoler i Finland bestille
en nordboer til klassene sine som
SvL 1/2012
Medlemskap som kompetensutveckling
Svensklärarföreningens tidskrift berättar, vår årsskrift
fördjupar, hemsidan aktualiserar och FB-gruppen tipsar.
Lägg därtill de kurser som föreningen genomför på
lokal, nationell och nordisk nivå.
Den skola är klok som lägger kompetensutvecklingsmedel på medlemskap för kollegiets alla svensklärare.
svensklärarföreningen
SvL 1/2012
lyft med oss!
21
UNG I NORDEN
Tre lärarröster – från Färöarna, Island och
Norge – om nordiskt språksamarbete
i nöd och lust.