Formandens beretning - Fonden Gamle Sønderho

Jeg vil starte med at nævne navnene på de medlemmer, som vi er bekendt med, at vi
har mistet i løbet af det forløbne år. Det kan være svært for os at følge med, hvad
angår alle, så jeg vil derfor opfordre medlemmerne til at orientere os, såfremt I er
bliver bekendt med, at et medlem er afgået ved døden.
Kirstine Bjerrum, Ribe,medlem siden 1954, Rose Kemp fra Sønderho, Hanne Pind
fra Nordby, Boye Bertelsen, Sønderho og Jørgen Engel fra Nordby. Jeg vil gerne sige
et par ord om de 2 sidstnævnte, som har siddet i Fondens bestyrelse. Boye Bertelsen
trådte ind i bestyrelsen i 2010, og hans arbejdsområde var først og fremmest vores
flisesamling. Desværre blev Boye alvorligt syg et par år senere og døde i efteråret
2013. Jørgen Engel, som vi udnævnte til æresmedlem ved sidste generalforsamling,
kom hjem fra Bosnien i 2011 og skulle nyde sit otium sammen med sin hustru Aase,
men fik den alvorlige sygdom Als og døde i januar i år. Vi savner Jørgen meget. Man
må ikke sige, at nogen er uundværlig, men Jørgen er tæt på.
Jeg vil bede forsamlingen om at rejse jer op og mindes de afdøde.
Formandens beretning 2013/2014
Hvad er Fonden Gamle Sønderho egentlig for en størrelse? Er vi stadig en
bevaringsforening med det ansvar, der følger med? Eller går vi mere op i tant og fjas,
fest og farver, butiksoverskud eller ….? Nu er vi også begyndt at arrangere baller på
Kromanns? Kært barn har mange navne. Kan vi ikke bare sige, at vi er en flok
mennesker , som har en passion for dette vidunderlige sted - Sønderho på Fanø? Og
sådan var det også i 1928, da en gruppe ildsjæle stiftede Fonden Gamle Sønderho.
Projektet har udviklet siden da, og vi er blevet mere bredspektrede med tiden. Vi vil
naturligvis, som der står i vores formål bevare kulturarven – de gamle fredede huse
og traditionerne. Men hvad skal vi med kulturarven, hvis den ikke kan integreres i en
moderne dagligdag? Så bliver Sønderho én kulisse, et friluftsmuseum, hvor der er sat
bom op ude på Landevejen, og hvor man betaler entre for at komme og bese
herlighederne. Nej, det mener vi ikke Sønderho skal være. Sønderho kan kun
overleve som et attraktivt sted at bo og besøge, hvis vi alle samarbejder om det. Så
bosætning er nyt begreb i listen over vores vores arbejdsopgaver, og Fonden har et
godt og solidt samarbejde med de øvrige foreninger i Sønderho om denne opgave.
Sønderhodag – det bliver varmt i morgen –er årets vigtigste dag for Sønderho. I kraft
af alle de mange frivillige timer – tak til alle vore frivillige, er vi med til at skabe
opmærksomhed og omsætning og måske ligefrem arbejdspladser i Sønderho. Man
kan undre sig over, at der stadig er borgere i Sønderho, som ikke vil tegne
medlemskab og støtte dette arbejde. Vores medlemstal er stigende, men det går for
langsomt, vi mister hvert år medlemmer, som dør, og vi mister medlemmer, der ikke
orienterer os om adresseændringer, og som vi derfor ikke kan finde igen, Vær så
venlig at sende os besked, såfremt I flytter, tak.
Lige nu er vi i gang med at arrangere en kunstudstiling i samarbejde med Fanø
Kunstmuseum. Måske har nogen af jer set nogle meget smukke og store plakater ved
Metrobyggeriet på Rådhuspladsen i København i denne vinter. Der er tale om meget
store fotos af indonesiske kvinder med Fanøtørklæder og vestlige kvinder med
indonesiske muslimske tørklæder. Udstillingen kaldes a scarf is a scarf is a scarf.
Historien er, at vi sidste år blev kontaktet af Katrine May Hansen, en forfatter som
har holdt foredrag på universiteterne i Indonesien og arrangerede kvindecafeer i den
anledning. Hun fik den tanke at rejse en debat om den muslimske tørklædekultur
contra den danske tørklædekultur. Hun henvender sig derfor til Fonden for at blive
klogere på, hvad tørklædekulturen betyder på Fanø. Hun og hendes fotograf kom til
Sønderho, lærte at binde klude, købte tørklæder og tilbehør og rejste til Indonesien
igen. Udstillingen er et resultat af denne rejse. Vi syntes, at det er oplagt at få
udstillingen til Sønderho, så måske til næste generalforsamling hænger udstillingen
ved den nye udstillingsbygning ved Kunstmuseet. Hvis ikke man skulle vise
tørklæder i Sønderho, hvor skulle man så kunne vise dem?. Vi glæder os.
Vi har nu indgået et samarbejde med region Vadehavets skole- og kulturkonsulent
Dorte Vind og Marco Brodde om at få lavet undervisningsmateriale, som kan bruges
til skolebesøg på vores museer. Udkast til beskrivelse laves af Marco Brodde her i
efteråret, og vi vil forsøge at have det hele klart til næste forår. Vi har en vigtig
historie at fortælle om vores kulturarv, og den vil vi gerne dele med den kommende
generation.
Siden sidst har vi haft en del renoveringsarbejder, dels på Møllen, dels på den gamle
Redningsstation.
Det var en stor glæde for os her i efteråret at blive færdig med installation af det nye
krondrev, så vi igen kan male mel i møllen. Stormen Bodil kom imidlertid forbi i
november måned, og da Niels Præst skulle tilse og smøre de mekaniske dele i januar
måned i år, viste det sig, at det store tandhjul (hatkransen) havde lidt skade, flere af
tænderne var knuste. Heldigvis var vores forsikringsselskab enige med os i, at det
måtte være en stormskade – under stormen havde hatten simpelthen flyttet sig , og
dermed var den omfattende skade sket. Hatten er nu taget af, og i den forbindelse
ville vi give møllevingerne et eftersyn og en spand maling. Den kun 11 –årige gamle
møllevinge, indsat ved den sidste renovering i 2003, viste sig at være gennemtæret af
råd og svamp. Som et af vores agtede medlemmer sagde sidste år: hvorfor river I ikke
det gamle møg ned. Hvorfor skal vi hvert år til generalforsamlingen høre om de
uendelige udgifter og beklagelser over Sønderho Mølle. Fonden har ikke råd til at
have den mølle, den dræner Fonden for penge. Man kunne i en sen nattetime måske
være give personen ret, men Sønderho Mølle er jo grundlaget for oprettelse af
Fonden Gamle Sønderho og Sønderhos vartegn, så nej. Vi river ikke det gamle møg
ned, så længe vi stadig kan klare opgaven. På grund af arven fra Svend Olsen i 2011,
har vi heldigvisstadig penge på bankbogen. Men det varer jo ikke ved. Der skal
selvfølge søges om støttemidler hos Fonde og privatpersoner, så vi kan løfte opgaven.
Det bliver ikke desto mindre er sværere og sværere at få penge til
renoveringsarbejder. Staten burde have en central fond til bevarelse af kulturarven i
Danmark. Jeg vil opfordre vores medlemmer til at støtte os med økonomiske midler
til indkøb af den nye møllevinge, så vi i hvert fald næste år til Sønderhodag igen kan
glæde os over den smukke mølle i funktion. En ny møllevinge koster såmænd den
nette sum af 200.000 kr.
Vi kan heldigvis også fortælle en succeshistorie. Den gamle Redningsstation er efter
gennemgribende renovering nu åben for publikum. Der er sat en glasvæg op på
bagvæggen, hvor det kostbare inventar opbevares under lås og slå, og vi kan glæde os
over den store interesse for at besøge Redningsstationen i denne sommer. Næste trin
er gennemgribende renovering af Hannes Hus. På grund af indtrængen af fugt ved
sydmuren, skal gulvet brækkes op og dele af træværket skal udskiftes. Vi venter
stadig på grønt lys fra kulturstyrelsen, som jo kom forbi sidste sommer og gennemgik
Hannes Hus. Når rapporterne herfra er skrevet og huset stadig vurderes
fredningsværdigt, vil vi få et tilbud om arkitektbistand til en vedligeholdelsesplan, og
først derefter kan vi komme i gang.
Affredning er nyt ord i det danske sprog. Der er planer om at affrede 4 huse i
Sønderho, og måske bliver vores sprøjtehus det femte. Kulturstyrelsen er ikke tilfreds
med, at vi i forbindelse med renoveringen Brandmuseet i 2011 af pædagogiske
grunde har valgt at lade den ene halvdel af stråtaget blive tækket på gammeldags
maner og den anden halvdel med moderne brandsikring. Vi skal være ærlige, vi søgte
ikke om tilladelse dengang, så nu må vi håbe på at vi får tilgivelse. Der bliver skrevet
til Kulturstyrelsen i næste uge og ansøgt om lovliggørelse.
Som Svend Lauridsen nævnte i sin beretning ved sidste generalforsamling, er der en
uoverensstemmelse mellem Jørgen von Hahn og Fonden om ejerskabet til 96 fliser i
vores Flisesamling. Det var desværre ikke muligt gennem dialog at nå frem til fælles
afklaring, og Jørgen von Hahn hentede fliserne i september måned uden at orientere
os. Derfor skal vi nu mødes i retten i Esbjerg den 19. august. Den slags sager har vi
ikke brug for også at skulle bruge kræfter på. Vi har rigeligt at lave i forvejen. Men
Flisesamlingen er jo medlemmernes ejendom, og den er vi er nødt til at passe på.
Oveni alt dette lukkede Nanas Stue i foråret, og vi er nu i bestyrelsen nået frem til
den konklusion, at flisesamlingen skal tages ned, inden huset kommer på
tvangsauktion indenfor de næste par måneder. Vi kan få flisesamlingen midlertidigt
deponeret, og vi håber selvfølgelig på, at den igen kommer til at hænge i Nanas Stue,
når den får nye ejere. Måske tages flisesamlingen ned allerede i næste uge.
Afslutningsvis vil jeg takke for donation af dragter og dukker. Tak til Jens
Christensen for 2 barnedragter med tilbehør samt 100 gamle knapper. Tak til Ingelise
Outzen for en fin ungpigedragt, som sidst blev båret i 1914 af Magda Sonnichsen.
Dragten er syet af moderen Ellen Outzen, f. 1876. Den vil blive nænsomt repareret,
så den kan være klar til Sønderhodag næste år. Også tak for donation af 2 fine gamle
Fanødukker – den ene er en meget fornem brudedukke, som er doneret af Pia og
Steffen Fries samt en kasse med bl.a.gamle tørklæder, doneret af Ulla Outzen Berg,
som mener at tingene stammer fra hendes oldemor, der boede i dette hus, som nu er
Forsamlingshus.
Tak for ordet
Susanne Winsløw