Den Kognitive Diamant - Velkommen til Psykolog
Transcription
Den Kognitive Diamant - Velkommen til Psykolog
Den Kognitive Diamant Af Psykolog Bjarke Schlechter På skemaet på næste side kan du skrive dine tanker, følelser, kropsfornemmelser og den adfærd der følger, enten ud fra hvordan du har det lige nu, eller ud fra hvad der sker i en given situation. Du starter med at skrive dine automatiske tanker. Det kan fx være tanker som: ”Jeg klarer det aldrig”, ”det går helt sikkert galt” eller ”Jeg er dum”. Efter du har skrevet dine tanker ned, skal du anføre i en skala fra 0-100, hvor meget du tror at din tanke er rigtig, eller at det den siger helt sikkert kommer til at ske. Det kunne fx være at du har tanken: ”jeg klarer det aldrig”, og du oplever at du tror 80% at tanken har ret, så skriver du 80 ud for tanken. Dette gør du med alle de tanker du skriver. Efter du har skrevet dine tanker, går du videre til dine følelser. Det kan fx være følelser som; trist, vred, opgivende eller forvirret. Efter du har skrevet alle de følelser ned du oplever, skal du igen score dem, men du scorer dine følelser ud fra en skala fra 0-10, og nu skal du score efter hvor stærkt du oplever følelsen. I skalaen er 0 = Jeg oplever slet ikke at have følelsen, og 10 = Jeg er fuldstændig opslugt af følelsen. Derefter skriver du alle de kropsfornemmelser du har. Det kan fx være, trykken for brystet, hurtigere vejrtrækning, ondt et sted i kroppen eller lignende. Dette skal du ikke score, men blot registrere. Til sidst skriver du den adfærd ned du plejer at gøre, når du har de tanker, følelser og kropsfornemmelser du har nedskrevet. Ofte vil du opleve at det er noget du har oplevet før eller tit oplever og derfor har du nok også noget du normalt gør. Det kan fx være at gå en tur rundt i stuen, tænde for fjernsynet, gå ud i haven eller noget lignende. Når du har skrevet det hele ned, så skal du udfordre dine tanker. Dette gør du ved at stille spørgsmålstegn ved hver af dem. Her bruger du logik til at se objektivt på om din tanke er sand og om den er nuanceret eller unuanceret. Her kan du fx stille spørgsmål som; har denne tanke alle muligheder med?, Siger tanken noget om fremtiden som den faktisk ikke ved, fordi det ikke er sket endnu?, Er tanken brugbar for dig nu?, og hvad kunne være en bedre tanke for dig nu?, eller hvad du nu kan finde på af spørgsmål til at udfordre tanken. Når du udfordret alle tankerne, scorer du tanker og følelser igen, og her vil du nok opleve at dine tanker og følelser ikke scorer helt ligeså højt. Det er ikke meningen at de skal være helt væk, dette vil ske med tiden hvor du har brugt dette redskab mange gange, men at tanker og følelser ikke fylder helt så meget som før du brugte værktøjet her. God fornøjelse! 1 Den Kognitive Diamant Skala fra 0-100 Tanker Adfærd Følelser Krop Skala fra 0-10 2