Tømrer- og Byggefirmaet Gamborg Byg ApS udvider

Transcription

Tømrer- og Byggefirmaet Gamborg Byg ApS udvider
Pressemeddelelse
November 2010
Nicolaisen & Larsen A/S
Tømrer- og Byggefirmaet Gamborg Byg ApS udvider maskinparken
Nicolaisen & Larsen A/S, dansk importør af de engelske JCB entreprenørmaskiner, har netop overdraget en helt ny
JCB rendegraver, en 4CX-4x4x4-AEC, til det driftige firma Gamborg Byg ApS i Viborg. Rendegraveren, som er en ny
model lanceret i 2010, er udstyret med Servo og Torque Lock. Den skal især bruges ved husbyggerier for private.
Finanskrise er ikke længere noget, man mærker så meget til hos Gamborg Byg i Viborg. Der bliver stadig bygget
masser af huse for private i en god del af Jylland.
Byggevirksomheden er ikke noget typehusfirma, hvilket bevirker, at der aldrig er to huse, der er ens. Hvert enkelt
hus bliver tilpasset kundens ønsker med hensyn til materialer og indretning. Dette giver tilsammen en spændende
bolig i høj håndværksmæssig kvalitet.
Gamborg Byg har eksisteret i 21 år og har i det tidsrum opført omkring 500 huse, så der er en god mængde erfaring
at trække på - også fordi mange af de 35 ansatte har været i firmaet i mange år.
JCB 4CX 4x4x4 AEC Økonomimester er en ny
udgave af den mest udbredte rendegraver
herhjemme. Der er både en række visuelle
og tekniske forbedringer. Her ses fra
venstre Per Gamborg, maskinfører Bent
Rasmussen og medindehaver Jan Jespersen,
Gamborg Byg ApS med den nyerhvervede
maskine.
Høj kvalitet giver god gang i
hjulene
”Ja, vi har nok at lave – ellers skulle vi ikke
ud og investere i sådan en fin, ny maskine”,
siger Jan Jespersen, medindehaver af
Gamborg Byg, med et glimt i øjet.
Han fremhæver virksomhedens satsning på at levere en kvalitet, der trods håndværkmæssig høj kvalitet kan fås til en
konkurrencedygtig pris, som en af de vigtigste årsager til, at Gamborg Byg har travlt også i disse tider.
Firmaet har valgt netop en JCB rendegraver på grund af den gode kvalitet og service, som man får i tilgift. Der er
naturligvis også tænkt på maskinførerens komfort, da den nye model har en kabine med ekstra gode faciliteter, bl.a.
nye knapper med LED-lys, aircondition og Torque-lock.
Det er distriktschef Per Jakobsen, Nicolaisen & Larsen A/S, som har solgt maskinen til Gamborg Byg ApS.
Yderligere information: Nicolaisen & Larsen A/S, tlf. 70 10 12 14.